Ph. Weilbach: Nyt dansk Kunstnerlexikon  1895-96   BIND 2

LFL’s Bladfond 2007   rosekamp@post9.tele.dk

 Index

 

 

Lahde. Gerhard Ludvig Lahde, Kobberstikker, født den 19. (ikke 17.) Oktober 1765 i Bremen, var Søn af en Skrædermester Lahde der, som førte et større Værksted. Hans Fader bestamte ham til den gejstlige Stand, og han gik syv Aar i Latinskolen; men da han var noget forvoxen, ved at være falden ned fra en Barne­stol, kunde han ikke blive Præst og skulde derfor vælge et Haand-værk. Faderen ønskede, han skulde være Skræder, men da han selv havde Lyst til at være Kunstner, valgte han at blive Guldsmed, fordi han i dette Haandværk lærte at tegne. Han kom nu i Guld­smedlære i Kiel, og efter at han var bleven Svend, besluttede han at- tage til København for at uddanne sig til Kunstner ved Akademiet der. Faderen truede med at gøre ham arveløs, men uden at lade sig skræmme heraf rejste han i 1787 til København i Følge med en Malersvend fra Kiel, den senere saa ansete Blomstermaler Ditlev Fritzsch. Et varmt Venskab vedblev at forbinde disse tvende Kunstnere; i København sluttede ogsaa Thorvaldsen, skønt noget yngre, sig til deres Kreds.

Samtidig med at Lahde ernærede sig som Guldsmed, især ved at lave Spænder, og havde det smaat nok, da han slet ingen Hjælp fik fra Hjemmet, * begyndte han strax at gaa paa Kunstakademiet, hvor han i Oktober 1789 blev Elev af Modelskolen og den 5. Juli 1790 vandt den mindre Sølvmedaille. Da dette Maal var naaet, rejste han til Bremen for at udsone sig med Faderen, hvilket lykkedes ved en Slægtnings Hjælp. Imidlertid havde han lært at stikke i Kobber hos J. F. Clemens, og dedicerede et af sine første Stik, »Terpsichore og Kalliope« efter Guercino, til Magistraten i Bremen. Af et andet Blad »Der schmerzhafte Verlust« efter Mieris, lod han Indtægten tilfalde denne sin Fødeby. Til Gengæld fik han et Stipen­dium af Staden, der satte ham i Stand til at .vende tilbage til Køben­havn, hvor han i 1791 vandt Akademiets store Sølvmedaille, og den 19. Marts 1792 den mindre Guldmedaille for Stikket »Abraham og Hagar« efter et Maleri af Guercino i det kgl. Kunstkammer. Lahde synes nu at have tænkt paa at vende tilbage til Tyskland, thi i Maj s. A. fik han, »da han agtede at rejse til sin Fødeby«, Akademiets Vidnesbyrd for, hvilke Medailler han havde vundet. Han maa imid­lertid have betænkt sig, thi snart efter søgte han dansk Indfødsret,

1 Hans Spiseseddel om Middagen lød den Gang: >To Dage i Ugen Vand­grød, to Dage kogte Kartofler, .to Dage Smørrebrød, om Søndagen en Portion Kødsuppe.«

 

3

som blev meddelt ham den 20. September 1792. Paa et Portræt af August Hennings efter Juels Maleri søgte han derpaa i 1793 at blive agreeret ved Akademiet; men da dette ikke »fandt ham stærk nok«, bad han nogle Aar senere om Rejsestipendium og strax efter om at blive Medlem af Akademiet paa et Portræt af Hertugen af Augustenborg i hel Figur efter Graffs Maleri (April 1796). Da Akademiet ikke vilde gaa ind paa hans Ønsker, hverken i den ene eller i den anden Retning, bad han om i det mindste at blive agreeret paa det indsendte Blad, men Akademiet svarede ham, at hans Indfødsret først galdt ved Akademiet til Stipendium eller Agreation, naar han havde vundet den store Guldmedaille. Denne prøvede han aldrig paa at vinde, og han traadte saaledes ikke senere i noget nærmere Forhold til Akademiet, hvorvel han flere Gange forærede det Aftryk af sine Blade.

Imidlertid havde Lahde vundet Navn i København som en heldig Portrætstikker, thi det kobberstukne Portræt, især i mindre Format, spillede den Gang samme Rolle, som i senere Tid de lithograferede og endnu senere de fotograferede Portræter, og i 1799 blev han udnævnt til Hofkobberstikker. Han havde saa meget at. fortjene, at han i 1796 indgik Ægteskab med Charlotte Dorothea Eleonore Werner, en meget smuk Landsmandinde fra Grabow, hvis Fader var Skomager i København. Men allerede den 3. August 1803 døde hun efter at have født ham to Døtre, hvoraf den ene er Moder til Professor Panum, og en Søn, som er optraadt i Litera-turen. Lægen Klingberg, som tillige var Lahdes Ven, formaaede ham til, efter denne Sorg, at foretage en Udenlandsrejse. Han søgte Fonden ad usus publicus om en Rejseunderstøttelse paa 5—600 Rdl. d. C. aarlig i 4 til 6 Aar; men fik dog kun 300 Rdl. »engang for alle«. Han rejste bort i Slutningen af 1803 og vendte tilbage i Januar 1804. Aaret efter (1805) købte han det Hus i Gothersgade {Matr.-Nr. 125), hvor Eckersberg og Senn boede hos ham (jfr. Eckersberg), og her indrettede han i 1808 en Udstilling, for største Delen af Eckersbergs Arbejder, til »den lidende Menneskeheds Under­støttelse«, d. v. s. til Indtægt for de ved Bombardementet brandlidte. Herom skrev en god Ven af ham, Fattigforstander Behrend, en meget indbydende Anmeldelse i Nyeste Skilderie, April 1808. Udstillingen indbragte 2^77 Rdl. Samme Aar søgte Lahde om at blive Professor i Anatomi ved Kunstakademiet, sammen med Abildgaard, men Klingberg blev dem begge foretrukken. I 1811 søgte han atter om 500 Rdl. aarlig i to Aar, men fik ogsaa denne Gang kun 300 Rdl.

 

4

i alt; men det kan ikke ses, om han virkelig rejste; i al Fald var det kun for kort Tid. Efter 17 Aars Enkestand giftede han sig igen 1820 med Marie Tonnum. I sine senere Aar indlod han sig i nogle mindre heldige Foretagender, navnlig Køb af Huse, og i 1832 blev han ramt af et Slagtilfælde, som den (29.) 30. November 1833 gjorde Ende paa hans Liv.

Lahde var en for sin Tid ganske dygtig Kobberstikker, navnlig tegnede og stak han Portræter sirlig og net. Tillige var han en ret klog Forretningsmand, forstod at imødekomme Publikums Trang i rette Øjeblik, og selv om mange af de Blade, som Begivenhederne fremkaldte, ikke have blivende Kunstværd, er deres Betydning desto større som historiske Aktstykker, saa meget mere, fordi de ved Tidernes Ugunst ere nærved at forsvinde. Han synes paa samme Tid at være greben af en varm Følelse for sit nye Fædreland, saa-ledes at han ikke sjælden bestemte Indtægten af Billedernes Salg til »patriotiske« Øjemed. Hans første Værk i denne Retning frem-kaldtes ved Christiansborg Slots Brand 1794, den blev fremstillet paa to Blade; Aaret efter saa man Branden i København den 5. til 7. Juni gengivet i sex Kobbere. Disse Stik i temmelig stort Folio­format var udførte i en let, fri Manér, tildels med Radernaalen, saa-ledes at de kunde sælges baade i sorte Aftryk og i Exemplarer, som koloreredes i Haanden, i Førstningen af en Mand, der hed Wolfram, senere af Lahdes to Døtre. De følgende Aar var mest helligede Portræter; foruden en Del kgl. Portræter udgav han (1798—1801) »Samling af fortjente Mænds Portræter med biografiske Efterret­ninger«, 3 Bind, med i alt tolv Portræter. I samme Tidsrum udgav han tillige et Par Tegnebøger og J. J. Bruuns Prospekter (s. d.) med ny Text i tre forskellige Rækker, i alt 60 Blade, samt fire Stik efter E. Pauelsens Malerier, de tre over fædrelandshistoriske Emner, det fjerde- et norsk Landskab. Disse Blade solgtes ligeledes illuminerede. Slaget paa Københavns Red 1801 fremkaldte flere Blade, hvoraf et, Fremstilling af selve Slaget med Text af Sander, blev solgt til Ind­tægt for »et Minde paa de faldnes Grav«. En mellemliggende Tid udfyldtes bl. a. med Fortegninger, Brodermønstre, et nyt Bind »Por­træter«, nogle særskilte Portræter af Skuespillerinder og »Klæde­dragter i København«. Tillige begyndte han Udgivelsen af Mindes­mærker ved København med biografiske Efterretninger« (1801), som først senere afsluttedes (1810), da imidlertid en ny for Danmark sørgelig Begivenhed, Københavns Belejring og Bombardement (1807} blev fremstillet i en Mængde Blade, hvortil, som ovenfor omtalt,

 

5

Eckersbérg tildels malede eller tegnede Originalerne. Imidlertid havde hans Ungdomsven, Thorvaldsen, vundet europæisk Navnkundighed, og i 1814 udgav Lahde derfor »Tolv Figurer til Tegneøvelser efter Thorvaldsen med poetiske Forklaringer af A. Oehlenschlæger o. s. v.«. Senere udkom »Klædedragter i København«, hvoraf tre Hæfter var udgivne i 1806, i en ny udvidet Udgave med poetisk Text af Sander under Titel »Det daglige Liv i Hovedstaden« (1818); Originalerne hertil var tegnede dels af Eckersbérg, dels af Senn. Ogsaa andre af Eckersbergs Malerier stak han, f. Ex. »En falden Piges Historie« i fire Blade. I sine senere Aar udgav han mest Fortegningsværker, »Elementarværk i Tegnekunsten«, »Pomone« og flere, der vistnok havde megen Fortjeneste for deres Tid og utvivlsomt have stiftet Gavn; men de ere nu, som saa mange efterfølgende Værker, for­ældede og afløste af andre. Fonden ad usus publicos bemyndigedes flere Gange til at støtte disse hans Fortegningsværker ved at sub­skribere derpaa (130 Expl., senere flere).

(Weinw., S. 231. do. Lex. Dagen 1834, Nr. 3—4, Erslew, Forf. Lex., II, S. 90. Suppl., II, S. 133. Weilbach, C. V. Eckersbérg, S. 9 — 13 og Anm. S. 171—72. Trykt Fortegn, over Lahdes Arbejder (omtr. 1810). Thiele, Thorv., I, S. 32. Skild. 1804, Sp. 416, 635; 1808, Sp. 799—800, 1653; 1809, Sp. 1512; 1810, Sp. 718, 949; 1811, d. u. Juni; 1812, Sp. 1551—52; 1813, Sp. 917, 1278; 1814, Sp. 522; 1817, Sp. 1472; 1819, Sp. 1327; 1823, Sp. 1664; 1829, Sp. 837. Saml., 1792, 171. Vejviseren 1809. Akad. Skifteretten. Krohn. I, 134—142.)

 

Langballe. Osvald Viggo Rosendahl Langbalk, Architekt, er Søn af Snedkermester Christian Rosendahl Langballe (f. 1817, d. 1895) og Karen Charlotte Margrethe f. Lindemann (f. 1820, d. 1884) og er født i København den 23. Maj 1859. Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære og blev fra det technicke Institut dimittere! til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1876 til den 23. December 1882, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Siden 1884 har han arbejdet under V. Dahlerup, fra 1891 som Konduktør ved- Glyptothekets Opførelse. Samtidig virkede han paa forskellig Maade, tildels i kunstindustriel Retning, indtil han i 1887 vandt den mindre Guldmedaille for et fyrsteligt Residensslot. Aaret efter havde han paa den store Udstilling et Møblement »i Almuestil«, der vakte megen Opmærksomhed; i 1889 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.) og ægtede den 14. December s. A. Augusta Vilhelmine Frederiksen (f. 1862), Datter af fhv. Færgeejer Carl Frederik Frederiksen (f. 1811) og Johanne Henriette f. Stybe (f. 1824, d. 1882). Paa sin Stipendierejse besøgte han Tyskland,

 

6

Østerrig og Italien og paa en senere Rejse, som han foretog for Glyptothekets Regning, besøgte han Frankrig for at lære Savonniére-Stenen nøjere at kende.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. 1895, Nr- 243-)

 

Lange. Bertel Lange, Architekt, var i Christian IV's Tid Byg­mester og Indvaaner i København. Med ham sluttede Kongen den 17. Marts 1610 en »Fortingning« om, at han skulde føre Tilsyn med Opførelsen af Rosenborg Slot og andre Byggearbejder, og den 8. Maj 1617 blev der gjort Afregning med ham, hvorved et Rest­beløb for hans Arbejde blev ham udbetalt. Han synes at have været kgl. Bygmester indtil den 27. September 1619, da M. Weichnit faar Ansættelse; men om Lange da er død, kan ikke ses.

(F. R. Friis Saml., 22 flg.    Medd fra Rentek. 1872, S. 195.)

 

Lange. Søren Læssøe Lange, Landskabsmaler, født -1760 i Faaborg, kom 1781 til København for at uddanne sig ved Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik, saaledes at han i 1785 blev Elev af Modelskolen, i Januar 1786 vandt den mindre og to Aar efter den store Sølvmedaille. Som Elev kopierede han nogle Por­træter, men ellers gjorde han Landskabsmaleriet til sit Hovedfag. Imidlertid malede han ogsaa originale Portræter, maaske snarest i sin Hjemstavn Fyn; i Hesselager Kirke ved Svendborg findes Por­træter af Sognepræsten der, Herman Landt, hans Hustru Casta Mag-dalene f. Werchmester og deres Søn Povl Henrik, tre Aar gammel, alle tre »malede af S. L. Lange 1791«. I 1796 søgte han ved E. H. Løfflers Død om en Informatorplads ved Akademiet, men fik den ikke; derimod skal han i Følge Ftisslis Opgivelse i 1804 have faaet en Æresmedaille i Guld af Kongen (»Hoffet i København«), og det følgende Aar begyndte han Udgivelsen af en Række raderede Landskaber af indenlandske Egne, som solgtes illuminerede. I August 1805 var tolv udkomne, som rostes for »interessante Situa­tioner og naturlig Fremstilling«, og han havde endnu fire under Arbejde. I 1822 søgte han Understøttelse af Fonden ad usus publicos til en Rejse i Holsten, for at fortsætte sin Billedrække af inden­landske Prospekter; men han fik intet. Paa den offentlige Udstilling havde han kun én Gang Arbejder, nemlig i 1814 to malede og et tegnet Landskab efter Naturen. I den kgl. Kobberstiksamling er der to kolorerede Raderinger fra Møens Klint og et raderet Prospekt. Krohn nævner 62 raderede Blade. Han synes at have levet som

 

7

ugift, og den 19. Juni 1828 døde »den blide, vennesalige og retskafne Olding efter nogle Dages Sygeleje«. Hans Død kundgjordes i Adresseavisen af »en af hans første Ungdomsvenner«, og nogle Dage efter stod der. et temmelig indholdsløst Vers over ham.

(Weinw., S. 197. do. Lex. Skild. 1805, Sp. 1386. Akad.' Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn, I, 122—23, Skifteretten. Adresseav. 1828, Nr. 147. . Fiissli Kst. Lex. Suppl., S. 672.)

 

Langer. Olaf Viggo Peter Hansen Langer, Landskabsmaler, født den n. December 1860 i Schonefeld (Rendnitz) ved Leipzig, hvor Faderen den Gang boede, er Søn af Xylograf Hans Peter Hansen (s. d.) og Sofia Aurelia Clara f. Langer. I 1863 kom han med Forældrene til København, hvor han 1876 kom i Malerlære og dimitteret af V. Kyhn fik Plads i Kunstakademiet, hvis Klasser han gennemgik fra Juni 1877 til Maj 1886. I 1884—85 malede han tillige under C. Bloch. Han kom ind paa Akademiet under sit fædrene Navn og udstillede fra 1882 til 1884 som Viggo P. Hansen, men har siden 1885 med kgl. Bevilling kaldt sig Viggo Langer, idet han antog sin Moders Efternavn. Først ved Lov af 13. Marts 1891 fik han (27/t 1892) dansk Indfødsret. Han har udstillet meget flittigt paa Foraarsudstillingerne og vakte navnlig Opmærksomhed ved sine Billeder fra Skovkløfterne ved Lellinge, hvor han var bosat fra 1887 til 1890. »En af Stormen væltet Bøg i Jægersborg Hegn, November­stemning« var udstillet 1883 og tillige ved den nordiske Kunst­udstilling (tilh. Kommandør U. Gad). Langer har haft mindre Under­støttelser fra Udstillingsfonden og den Råben - Levetzauske Fond og var i Foraaret 1893 paa et Studieophold i Paris. Hah har tegnet meget for »Ude og Hjemme«, »Illustreret Tidende« m. m. Han ægtede den 4. April 1885 Malerinden Louise Frederikke Caroline du Plessis de Richelieu, født i Løjt i Sønderjylland den i. Juni 1854 og Datter af Sognepræst Louis Armand Emanuel Septimanie du Plessis de Richelieu (f. 1821, d. 1859 paa St. Thomas) og Frederikke Karen Elisabeth Christiane f. Ulstrup (f. 1829 i Reykjavik). Hun har kun udstillet én Gang under sit Pigenavn, nemlig 1884 »Stillleben«.

(Priv. Medd.    Wiberg.    A'kad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lanng.. Edgar Rosenørn Lanng, Architekt, født den 6. Marts 1850 i Nyborg, var Søn af Overlæge Mathias Christian Peder Otto Lanng (f. 1810, d. 1889) og Marie Louise f. Rosenørn (f. 1818). Han var i tre Aar i Tømrerlære og besøgte Kunstakademiet fra

 

8

1867 til 30. Juni 1875, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han udstillede 1877 en Tegning til et Landsted, men døde allerede den 20. August 1885.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, Forf. Lex., II, S. 103 og Suppl. II, 145. Pers. Tidskr. 2 R. I. T. 39, og V. T. 39.)

 

Larsen. Adolf Alfred Larsen, Landskabsmaler, født den 27. No­vember 1856 i København, er Søn af Farver Jens Larsen og Franzine Marie f. Merkel. Paa Grund af Forældrenes Kaar var han først i Cigarmagerlære, men kom i sit 18. Aar ind i det techniske Selskabs Skole (techn. Inst.) og blev derfra dimitteret til Kunstakademiet i November 1879. Samtidig havde han været i Malerlære og foretog efter endt Læretid en mindre Rejse til Udlandet med Understøttelse fra Kultusmirrkteriet. Kunstakademiets Skoler besøgte han kun til Januar 1881 og uddannede sig derpaa væsentlig paa egen Haand til Landskabsmaler. Han begyndte at udstille 1887, vandt 1889 den Sødringske Opmuntringspræmie for »Septemberdag ved Valby« og fik samme Aar en lille Rejseunderstøttelse til Indlandet fra Akademiet; i 1891 vandt han en Opmuntringspræmie ved den Neuhausenske Konkurs for »Opklarende Vejr; Jydsk Landskab« og 1893 den egent­lige Præmie ved samme Konkurs for »Inde i Skoven« (tilh. kgl. Malerisml.)-, i 1895 solgte han »Vinteraften« ligeledes til den kgl. Malerisamling. I 1894 havde han Bjelkes Legat (600 Kr.). Den 14. Juli 1884 havde han ægtet Laurine Mathilde Kirstine Jensen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Alfred Valdemar Larsen, Maler, er født den 12. Maj 1860 i Stenderup ved Horsens, hvor Faderen Sindahl Larsen (f. 1808, d. 1888) den Gang var Skolelærer og Kirkesanger; Moderen hedder Jensine Sofie Magdalene f. Schøler (f. 1816), en Søster til Kobber-Stikker C. P. Schøler (s. d.). Han kom 1875 i Billedskærerlære i København, men forlod dette Fag efter et Par Aars Forløb og ernærede sig derefter som fotografisk Retouchør, samtidig med at han besøgte det techniske Selskabs Skole og tegnede hos C. F. Andersen. Han gennemgik'Akademiet fra Oktober 1878 til Januar 1884, men tog ikke Afgangsbevis, og besøgte derefter Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Han begyndte at udstille 1883 og indtraadte samtidig hos Kobberstikker Ballin (s. d.) for at uddanne sig i dennes Fag, men da denne døde allerede i Marts 1885, opgav han atter Kobber­stikkerkunsten. Han har siden udstillet dels Landskaber og Byg-

 

9

ninger, dels Figurbilleder. Han har ogsaa tegnet en Del Illustra­tioner, saaledes til den ny Udgave af Fabricius' Danmarks Historie, til Foreningen »Fremtidens« Gamle Huse i København m. m.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Carl Frederik Emanuel Larsen, Sømaler, Søn af exam. jur., Lars Hansen Larsen (f. 1796, d. 1824) og Louise Chri­stine f. Weinreich, blev født den 15. September 1823 og var gennem sin Moder Sødskendebarn med C. Balsgaard (s. d.). Efter sin Kon­firmation var han en kort Tid i Malerlære, men gik snart over til at blive Kunstner under Eckersbergs og Kloss' Vejledning. Han besøgte Kunstakademiet fra 1839—44, men da han hurtig valgte Sømaleriet til sit Fag, avancerede han vel i Figurtegning til Model­skolen (1847), men tog ingen Medailler. Allerede 1845 udstillede han sine første Arbejder, »Morgen ved Sjællands Kyst«, der strax blev købt til den kgl. Malerisamling, og et Søstykke. Samme Aar gjorde han med et kongeligt Skib en Rejse til Island og Færøerne. Nogle Aar efter fik han den Neuhausenske Pengepræmie for »Udsigt fra Langelinie til Toldboden; Morgenbelysning« (1851) og i 1852 Akademiets Rejseunderstøttelse. Paa en treaarig Rejse var han i England, Holland, Paris og navnlig i Sydfrankrig, hvorfra han hjem­bragte mange Studier fra Middelhavet og Kysterne derved. To af hans efter Studier fra Rejsen udførte Billeder, »Aften ved Middel­havet« (Parti ved Marseille) og« »Havnen ved Nieuwe Diep i Nord­holland«, der begge var udstillede 1854, købtes til den kgl. Maleri­samling. Endelig solgte han i 1856 sit største og maaske livligste Billede, »En Formiddag i Øresund, Linieskibet Valdemar krydser Sundet ind i en frisk Bramsejls Kuling«, ligeledes til den kgl. Malerisamling. Hans øvrige Arbejder ere i privat Eje. I 1855 søgte han om at blive agreeret ved Akademiet, som formaaede ham til at tage sit Andragende tilbage. Da han imidlertid i 1857 atter meldte sig, blev Agréation nægtet. Han har tillige raderet, dels nogle Partier fra Island, dels Søbilleder fra Danmark selv, Kronborg og »Kanonbaade under Als«, i alt 8 Blade. Efter knap to Dages Sygdom døde han ugift i ung Alder den 14. September 1859.

Larsen var som Sømaler Eckersbergs Lærling, om han end søgte Lejlighed til at se og gengive Søen under stærkere Brydninger, end den gamle Mester sædvanlig valgte. Han havde Sans for en frisk og levende Behandling af Enkelthederne og ordnede sine Bil­leder smukt, men var ikke altid tilstrækkelig Herre over Farven til

 

10

at bringe den rette Ro og Helhed i Indtrykket. I det ovennævnte store Billede fra Øresund, som vistnok maa regnes for hans Hoved­værk, er saaledes de friske blaa Bølger, den stærkt skyede Luft, det kækt fremsejlende mægtige Skib, hvert for sig sandt og kraftigt følt, men Øjet savner den fulde Harmoni mellem de enkelte Dele. Kunst­neren blev imidlertid bortreven midt i en tilsyneladende rask fremad­skridende Udvikling, saaledes at selv hans seneste Arbejder snarere staa som uopfyldte Løfter om en dygtig Fremtid end som det naaede Maal.

(Nekrolog, Berl. Tid. 14. Okt. 1859. Priv. Medd. Kst. og Æsth., S. 192. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Christen Larsen, Architekt, Søn af Bomforpagter Gaard-ejer Peter Larsen (f. 1816, d. 1878) og Gertrud Magdalene f. Wejbye (f. 1821), er født i København den 22. Maj 1857. Han lærte først Landbrug paa Faderens Gaard i Sunojbyvester, men kom i sit 19. Aar i Tømrerlære og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret som Husbygmngs-Examinand. Forinden var han i Januar 1879 kommet ind paa Kunstakademiet og var rykket op i Architekturskolens Forberedelsesklasse. Men efter at have aftjent sin Værnepligt rejste han i 1882 med nogen Under­støttelse til Wien, hvor han arbejdede som Tømrer, og kunde saaledes først 1884 rykke op i Architekturskolen, hvorfra han den 30. Januar 1891 fik Afgangsbevis som Architekt.    Han konkurrerede i 1891 og 1892 til Guldmedaillen uden at opnaa den og arbejdede samtidig hos andre Architekter som V. Dahlerup og M. Nyrop.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst.  Fortegn.)

 

Larsen. Jens Martin Larsen, Architekt, Søn af Murer Lars Jensen (f. 1830) og Johanne f. Nielsen (f. 1822) og født i Oreby ved Skelskør den 20. August 1863, lærte først Murerhaandværket i Køben­havn, medens han samtidig besøgte det techniske Selskabs Skole og fik derfra Afgang 1887 som Husbygnings-Examinand. Forinden, i Oktober 1886, kom han ind paa Kunstakademiet, som han gennem­gik og fik den 28. Maj 1894 Afgangsbevis som Architekt. Fra 1888 til 1896 har han været Tegner hos Alb. Jensen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Larsen. Jens Vilhelm Ferdinand Larsen, Lithograf, født i København den 4. September 1830 og Søn af Overskærer Lars Peter Larsen (f. 1788, d. 1865) og Christiane f. Brodersen (f. 1795, d. 1879),

 

11

lærte Lithografien i Bing og Ferslews Stentrykkeri, tegnede hos Portrætmaler C. L. Knutzen og besøgte Kunstakademiets Skoler indtil Gibsskolen (1843—5°)- Senere har han navnlig arbejdet hos Bærent-zen & Co. (eller nu det HofFensbergske Etablissement). Blandt hans Arbejder kan nævnes en Del Blade af Værket »Billeder fra Land og Sø« (begyndt 1869) og flere store Farvetryksbilleder, hvoriblandt »Sundet ved Kronborg« efter Neumann, »København fra Søsiden« efter V. Melbye, »Parti ved Gammelstrand« efter Heinr. Hansen, og han udstillede til Stadighed, saa længe han levede. Han har tillige udstillet nogle Pennetegninger og Vandfarvebilleder. Den 28. Ok­tober 1856 blev han gift med Marie Christine Sørensen (f. 1838, d. 1878), Datter af Formand paa Toldboden Christian Sørensen (f. 1797, d. 1863) og Dorthea f. Larsen (f. 1805, d. 1876). F. Larsen døde den 22. Oktober 1892.

(Priv. Medd;    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. 25/10 1892.)

 

Larsen. Johanne Larsen, Malerinde, gift med Maleren Chr. Pram Henningsen, s. d.

 

Larsen. Johannes Larsen, Portrætmaler, født den 27. December 1867 i Kerteminde, er Søn af Købmand der, Jeppe Andreas Larsen (f. 1834) og Vilhelmine Christine f. Bless (f. 1836), Søster til Maleren J. P. Bless. Efter at have taget Præliminærexamen i København, tegnede han Perspektiv hos Architekt Klingsey og besøgte Kunst­nernes Studieskole under Schwartz og Zahrtmann, hvis Skole han besøgte endnu i 1883. Tillige tegnede han en Vinter i det tech-niske Selskabs Skole. I 1891 udstillede han første Gang ved Foraars-udstillingen, »Portræt«, forestillende hans Søster; i 1892 et Landskab og et Portræt; s. A. havde'han en Understøttelse af Udstillingsfonden. Fra 1893 har han været Parthaver i den fri Udstilling og udstillet der. To Akvareller, »Andetræk« og »Raager« tilhøre H. Hirschsprungs Samling.

(Priv. Medd.    Udst. og fri Udst. Fortegn.    Kstn. Studiesk. Udst.  1895—96.)

 

Larsen. Jørgen Larsen, Billedhugger, Søn af Husmand Lars Hansen (f. 1796, d. 1865) og Maren Jørgensdatter (f. 1820), er født den 28. Juli 1851 i Lellinge ved Køge, var først i Lære hos Billed­skærer Wille og har siden arbejdet hos Hertzog og Jerichau. Han besøgte Kunstakademiet fra Januar 1870 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Den 24. April 1877 vandt

 

12

han den Neuhausenske Præmie for »En Afsked« , Gravmæle i græsk Stil. I Oktober s. A. vandt han den mindre Guldmedaille for Relieffet »Den gode Hyrde« (udf. i Marmor til Lellinge Kirke) og i 1879 vandt han den store Guldmedaille for »Odysseus genkendes af 5ine Hyrder« (Aalb. Mus.). Aaret efter fik han Akademiets store Rejsestipendium for to Aar og i 1882 et Tillæg af 800 Kr. En i Rom udført »Neapolitansk Mandolinspiller« blev i 1892 købt til Statens Samling, efter at han under et nyt Ophold i Rom 1885—88 havde udført den i Marmor. »Jubal« (udst. 1890) blev ogsaa købt til Statens Samling. Foruden adskillige mindre Arbejder har han udført to »historiske Buster« »Tycho Brahe« og »Hans Rostgaard« til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Larsen er ugift. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.) >

 

Larsen. Jørgen Christian Larsen, Sø- og Landskabsmaler, født i København den 30. September 1815, var Søn af Vaabenmaler Ole Larsen (f. 1786 i Gudbrandsdalen, d. 1852) og Maren Cathrine f. Lindberg (f. 1798, d. 1868). Han var i Malerlære hos sin Fader, blev Svend og besøgte Kunstakademiet fra 1832 til 1837, da han blev Elev af Modelskolen. Han havde imidlertid mest Lyst til at være Kunstner og begyndte allerede 1836 at udstille som Sømaler; hans fleste Arbejder, for største Delen mindre Billeder, var Kyst­partier fra danske og de nærmeste svenske Kyster. Af dem solgte han ikke faa (7) til Kunstforeningen. I 1842 udstillede han sidste Gang, og i 1845 opgav han ganske Kunsten. Efter at han i nogle Aar havde været Landmand, kom han tilbage til København og levede ugift som Lærer ved de offentlige Skoler til sin Død den 27. Januar 1890.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Begr. Kont.)

 

Larsen. Knud Erik Larsen, Portræt- og Genremaler, født den 27. August 1865 i Vinderød ved Frederiksværk, er Søn af Lærer Jens Peter Larsen (f. 1826) og Julie f. Olsen (f. 1826). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære i København, besøgte det tech-niske Selskabs Skole og dimitteredes derfra til Kunstakademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1883 til den 30. Januar 1889, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang allerede 1887 et Portræt og har siden stadig udstillet. Som Malersvend udførte han nogle Dekorationsarbejder, men har senere, ved Siden af at male, tegnet Illustrationer til forskellige Værker, saaledes til Det

 

13

store nordiske Telegrafselskabs Jubilæums-Festskrift og til nærværende Værk. I 1890—91 støttedes han i sine Studier ved at nyde det Bjelkeske Legat i to Aar. I 1893 vandt han den Neuhausenske Præmie for et Portræt forestillende hans Fader, i 1894 fik han første Gang Aarsmedaille for »En Barnedaab i Frederiksborg Slotskirke«, der blev købt til den kgl. Malerisamling og udstillede samme Aar et Portræt af Amtsforvalter Mich. Funch i Hillerød. Aaret efter udførte han et Portræt af Professor Th. Stein for Udstillingsfonden og udstil­lede tillige et Portræt af sin Hustru. Den 8. April 1893 havde han nemlig ægtet Frederikke Elisabeth Dall (f. 1870), en Søster til Land­skabsmaler Hans Dall (s. d.).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Mathilde Minona. Marie (Mimi) Larsen, f. Schwartzkopf, Malerinde, er Datter af Etatsraad, Kontorchef i Kultusministeriet Christian Frederik Schwartzkopf (f. 1817, d. Y3 1893) og dennes anden Hustru Blanca Minona Malvina f. Hostrup-Schultz (f. 1824, d. 19/3 1893) og er født i København den 30. Januar 1851. Efter at hun havde faaet Lyst til at blive Kunstnerinde, tegnede og malede hun i flere Aar hos Carl Thomsen, var i Paris 1880—81 for at uddanne sig videre hos Barrias og Courtois, blev hæftig syg i Paris om Foraaret, men kom sig og rejste hjem med Faderen. Derefter malede hun omtrent il/2 Aar hos Pietro Krohn, og udstillede første Gang ved den nordiske Udstilling i 1883 og derefter paa Foraars-udstillingerne 1884 til 1889 dels »Nature morte«, dels Figurbilleder. Paa en senere Rejse (1888) opholdt hun sig omtrent et Aar i Rom med en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond. Hun har desuden haft udstillet i Berlin 1891, i Chicago 1893 (Portræt af en brandenborgsk Bondekone) og ved Kvindernes Udstilling i 1895. Den 17. Juni 1892 ægtede hun Forfatteren Karl Halfdan Edvard Larsen, født den 28. Juli 1860, Søn af Løjtnant i Ingeniørkorpset Hans Peter Larsen (f. 1836, d. 1864) og Eleonore Christine f. Rold-stad (f. 1.836, d. 1865).

(Priv. Medd. Udst. Fortegn. Berl. Tid 2/3 og11/8 -93- Erslew, Suppl. III, 123 om Forældre. Begr. Kont.)

 

Larsen. Peter Julius Larsen, Genremaler, født i København den 26. Juli 1818, var Søn af Overbetjent under Københavns Politi, Niels Christian Larsen (f. 1785, d. 1849) og Eleonore Dorthea f. Mønnich (f. 1780, d. 1844). Han begyndte allerede i sit tiende

 

14

Aar at besøge Kunstakademiets Elementarskole, gennemgik alle Skoler til Modelskolen, og vandt 1835 den mindre Sølvmedaille, 1837 Pengepræmien for Maleri efter den levende Model, 1840 den store Sølvmedaille. Han konkurrerede i 1845 –1847  forgæves til den Neuhausenske Præmie, som han endelig vandt i 1849 for et Figur­billede, »Scene i en sjællandsk Landsby i Sommeren 1848«, fore­stillende Soldaters Afsked fra Hjemmet for at drage i Krigen. Larsen havde udstillet fra 1836, dels mindre Figurbilleder af det daglige Liv, dels enkelte historiske Kompositioner. Et mindre Billede, »To fattige Børn; Vinterstykke«, udstillet i 1845, blev købt til den kgl. Malerisamling. I 1852 tog han med Kunstakademiets Rejseunder­støttelse til Italien, hvor han, kort efter sit Komme til Rom, blev angreben af en Brystsyge, han allerede i flere Aar havde sporet, og han døde der den 26. December 1852. Uagtet han kom saa tidlig paa Akademiet og vandt navnlig den mindre Sølvmedaille i ung Alder, synes hans senere Udvikling at have været forholdsvis lang­som. Trolds sin stadige Flid har han ikke efterladt sig mange Billeder, og da hans Livskraft tilsyneladende ret vaagnede, var den i Virkeligheden allerede brudt. En Samling af hans Haandtegninger er skænket til Kunstakademiets Bibliothek.

(Priv.  Medd.    Akad.    Reitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Peter Knud Larsen, Architekt, er Søn af Murmester i Slagelse Erik Larsen (f. 1817, d. 1892) og er født der den n. Ok­tober 1854; hans Moder hedder Ane Kirstine Elisabeth f. Ibsen (f. 1827). Efter at have taget Præliminærexamen ved Slagelse Real­skole og lært Faderens Haandværk kom han til København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1872 lil den 24. December 1877, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I 1883 vandt han den mindre Guld-medaille for »Et Campo San to i antik Stil«. I sin Studietid havde han i 1873 besøgt Verdensudstillingen i Wien og i 1880—81 fore­taget en længere Studierejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Den 21. Marts 1884 ægtede han Anna Christine Lautrup, Adoptivdatter af Overretsassessor i Viborg Hjalmar Christian Scherven Lautrup (f. 1828) og Cecilie f. Møller og bosatte sig samtidig i Slagelse som udøvende Architekt, og har bl. a. bygget der en technisk Skole, et Arbejderhjem, en Svendeforenings-Bygning, et Ligkapel med Graver-bolig m. m. Han har ogsaa fra Slagelse deltaget et Par Gange i Konkurserne for Guldmedaillen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.     V. Richter, Jur. Stat.)

 

15

Lassen. Johan Jørgen Lassen, Maler, blev »ved General Løven­ørns Recommendation« indkaldt til Danmark 1734, rimeligvis fra Norge, for paa Hirschholm Slot at male Fremstillinger af Christian VI's norske Rejse og blev den 28. December 1736 udnævnt til Hofmaler. Senere sysselsattes han, som det synes, med Dekorationsarbejde ved Christiansborg Slot og havde en Strid med Eigtved, som i 1744 ned­satte Prisen paa hans Arbejde med over 2000 Rdl. dansk C. (6400 Kroffler), hvilken Sum dog senere ved en Retskendelse (1747) blev ham godtgjort. I 1754 indsendte han to »Perspektivstykker« til det ti Dage før oprettede Kunstakademis Præses, Grev Moltke, som Prøver paa sin Kunst, idet han gærne vilde rejse udenlands, men først ansøger om at blive Professor ved Akademiet. Under 8. April s. A. fik han det Svar, at det »for nærværende Tid ikke kan lade sig gøre«.

(Akad.  A'rchiv, s. d.  2. og 8. April  1754.    Postrytt. Jan.   1737.)

 

Lassen. Jørgen Lassen, Landskabsmaler, født omtrent 1780, besøgte Kunstakademiet i København 'og vandt 1799 den mindre og 1801 den store Sølvmedaille. Samtidig med at han uddannede sig til Landskabsmaler, søgte han Erhverv som Tegnelærer, og han yirkede- som saadan ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, da han i 1813 søgte Pladsen som Informator ved Kunstakademiet efter Mørchs .Død. Imidlertid opnaaede han først i December 1818 at blive Lærer ved Ornamentskolen efter J. G. Schow (s. d.), der ryk­kede op til anden Frihaandstegneskole, som var bleven ledig ved Propsthains Død. Men allerede i 1823 blev han suspenderet for et halvt Aar, fordi han havde taget imod Stikpenge, og i 1825 blev han afskediget fra sin Tjeneste. Siden levede han en lang Aar-række, som det synes, i det mindste mod Slutningen af sit Liv, i trange Kaar; thi han fik flere Gange (1846—49) Understøttelser af Akademiet. Han døde den 28. Februar 1850.

(Akad.    Statskal.    Skifteretten.)

 

Laub. Ditlev Christian Ernst Laub, Architekt, er født den ii. Juni 1847 i Haagerup, hvor Faderen, senere Biskop, Hardenack Otto Conrad Laub (f. 1805, d. 1882) den Gang var Sognepræst til Brahetrolleborg og Krarup; hans Moder hed Susanne Charlotte Hedvig Johanne f. Tostrup (f. 1807 i Odense, d. 1854), og han er Sødskendebarn med nedennævnte Ernst C. C. Laub. Laub blev Student fra Viborg Skole 1866, tog anden Examen og blev derpaa af C. J. G. Tholle og C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet,

 

16

hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1870 til den 18. Marts 1878, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han vandt 1879 den mindre Guldmedaille for »Et offentligt Festlokale; italiensk Renæssance«, var derefter et Par Aar bosat i Næstved, rejste derpaa i 1881 til Nordamerika, hvor han nogle Aar virkede i New York og den 14. Maj 1883 ægtede Nannie Gaynor (f. 1857 i Amerika). Omtrent 1889 tog han til San Antonio i Texas, hvorfra han synes at være flyttet tilbage til New York (Brooklyn).

(Elvins, Patr. SI. I, 167—69. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Arch. Foren. Aarsberetn.)

 

Laub. Ernst Christian Clausen Laub, Genremaler, blev født i Nykøbing paa Falster den 30. Juli 1839 og var Søn af Bogtrykker Vilhelm Frederik Laub (f. 1805, d. 1845) og Christiane Kirstine Thoma Vilhelmine f. Thomsen (f. 1807, d. 1880). Han besøgte i sin Opvæxt Nykøbing Kathedralskole, og da han viste megen Lyst til Tegning, blev han anbefalet til G. Hetsch og' fik Adgang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler (vistnok 1856). I Marts 1859 vandt han den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. Samtidig havde han været Elev af Kyhn, uagtet hans Maal var at uddanne sig til Figurmaler, og som saadan udstillede han 1858—62 flere mindre Billeder, der viste lovende Anlæg. En Brystsyge, som en Forkølelse fremkaldte i hans' 22. Aar, bragte ham til at forsøge paa at genvinde sin Helsen i Syden, og han levede nu sex Aar vexelvis paa Sicilien, i Rom og i Svejts, ivrig sysselsat med sin Kunst, saavidt hans Kræfter tillod det. Det var især Teg­ninger, han udførte, hvilke han dels solgte, dels bortgav til Venner. Hans Sygdom tog imidlertid stadig Overhaand; den 9. Jun 1867 døde han i den lille Bjærgby Avent, Syd for Genfersøen, og ligger jordet paa Kirkegaarden i Montreux. Han var en meget elskværdig Personlighed.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, Forf. Lex., II. S. 169. Elvius, Patr. SI. I, 166.)

 

Lauritzen. Claus Lauritzen eller Lauridsen, Billedhugger og Borger i Kolding, fik den 2. April 1614 Skøde paa en Ejendom i Kolding, som tilhørte Kronen, mod at afbetale største Delen af Købesummen med Arbejde, nemlig fire Billdder i et fuldvoxent Menneskes Størrelse af gullandsk Sten, som skulde forestille de fire Aarstider, en Skorsten, d. v. s. en Kamin, af samme Slags Sten, samt en Vindeltrappe af Træ. Der synes ikke at kunne være nogen

 

17

Tvivl om, at denne Mand er den »Claus Billedsnider«, som udførte en »Brønd«, oprindelig bestemt til Frederiksborg, men senere »opsat udi den tyske Kirke i Helsingør«, og som han af Christian IV fik Betaling for i 1608 og 1609. Landskabsmaler H. Foss ejer et smukt udskaaret Skab, betegnet »M. Chlavis fecit (?) 1643«, som mulig kan skyldes denne Kunstner.

(Rigsarch.    Topogr. Saml.    F. R. Friis, Saml, 255—56.    Priv. Medd.)

 

Lauritzen. Jakob Lauritzen, Maler, hørte til den Kreds af danske Kunstnere, som Christian IV lod oplære og gav Arbejde. I 1611 tilskrev Kongen Peter Isacsz, som den Gang var i Amsterdam, om han vil tage Jakob Lauritzen, hvis Moder var Enke, i Lære i to Aar, da han har Lyst til Tegning og Maling. Moderen og Familien tilbyder samme Betaling, som Isacsz tidligere af Kongen har faaet for Søren Kiær.

(Ausl. Reg. i Rigsarch.)

 

Lauritzen. Jens Christian Quortrup Lauritzen, Maler, Søn af Købmand Frederik Christian Lauritzen (f. 1815, d. 1889) i Sorø og Julie Vilhelmine f. Quortrup (f. 1817, d. 1866) er født i Sorø den 12. Oktober 1840, besøgte Kunstakademiet fra 1859 til 1868 og tegnede samtidig hos G. Hetsch-, han har fra 1865 til 1873 udstillet en Del Genrebilleder og et enkelt Portræt. I 1866 og 1869 havde han Akademiets mindre Understøttelse til Rejser i Indlandet. Han levede som Tegnelærer i Sorø indtil 1887, da han flyttede til Køben­havn og blev Lærer ved det techniske Selskabs Skole og ved de kommunale Skoler. I 1892 og 1894 foretog han Udenlandsrejser, sidste Gang med ministeriel Understøttelse for at studere Tegne­undervisning. Lauritzen er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lauritzen. Lauritz Lauritzen, Landskabsmaler, er født den 10. Marts 1871 i København og Søn af Murmester Niels Peter Lauritzen (f. 1839) og Cathrine Elisabeth Dorthea f. Ebbesen (f. 1848); han blev af N. C. Overgaard dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra November 1887 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen i 1891 og har siden Foraaret 1892 til Stadighed udstillet. Med »En Skovvej« deltog han i 1893 i den Neuhausenske Konkurs.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.) N. K. L.   II. Marts 1896.                                         

 

18

Lehmann. Heinrich Ludvig Carl Lehmann, Portrætmaler, født i København den 28. Marts 1824, er Søn af den nedenfor nævnte Miniaturmaler Johan Peter Christian Lehmann og Johanne f. Lassen fra Christiania. Han besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1838 indtil han i December 1844 blev Elev af Modelskolen-, han var blandt de unge Kunstnere, der deltog i den indre Udsmykning af Thorvaldsens Museum. Fra 1843 til 1857 har han udstillet en Del Portræter, dels tegnede, dels i Vandfarvemaleri, men han har ved Siden deraf tillige malet mindre Billeder af dansk Folkeliv, f. Ex. »den lille Hornblæser« og lign. For øvrigt har han for en Del funden Syssel­sættelse ved at akvarellere og retouchere Fotografier og lever nu som Tegnelærer ved de offentlige Skoler.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lehmann. Johan Peter Christian Lehmann, Miniaturmaler, Søn af den nedennævnte Peter Hinrich Benjamin Lehmann og Juliane Eleonore f. Bessern, var født i København den 9. Juni 1786. Da hans Forældre døde i hans 14 Aar, rejste han til Hamborg til en Farbroder og uddannede sig der i Tegning og Maling under Vej­ledning af Professor Christoffer Suhr; men efter nogle Aars Forløb vendte han tilbage til København, hvor han gennemgik Akademiets Skoler til Modelskolen og siden ernærede sig som Miniaturmaler og Tegnelærer. Navnlig havde han, inden han giftede sig, en ikke ubetydelig Virksomhed som Portrætmaler rundt om i Provinserne og disses Købstæder. I 1814 ægtede han en af sine Elever, Johanne Lassen (d. 1841) fra Christiania, og Aaret efter rejste han til Chri­stiania i det Haab at finde en mere udstrakt Virksomhed der. Det lykkedes ogsaa, idet han foruden at have private Elever var Tegne­lærer ved Borgerskolen og senere ved Kathedralskolen der. Efter tre Aars Forløb vendte han dog tilbage til København, og da hans Syn snart efter svækkedes, levede han i sine senere Aar væsentlig som Tegnelærer. Han bad et Par Gange om Akademiets Attest, dels da han i 1819 selv vilde oprette en Tegneskole, dels da han i 1826 søgte at blive Tegnelærer ved Metropolitanskolen. Han døde den 3. November 1846. Han har udstillet nogle faa Gange (1812, 1819, 1829), tildels Miniaturmalerier, sidste Gang et Landskab, som var Kopi efter J. C. Dahl.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.) **

 

Lehmann.     Otto Ludvig Edvard Lehmann,  Portræt- og Genre­maler, ældre Broder til den ovennævnte H. L. C. Lehmann, var født

 

19

i København den 30. Januar 1815, begyndte næppe 13 Aar gammel at besøge Kunstakademiet (1828), blev 1831 Elev af Modelskolen og vandt 1835 og 1839 den mindre og den store Sølvmedaille. Samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. I 1842 og 1843 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium for to Aar og opholdt sig dels i Paris, dels i Italien indtil 1844. Paa Grund af Faderens Blindhed, maatte han allerede fra ung af for største Delen ernære Familien; allerede 1829, i sit 15. Aar, havde han udstillet et Billede af Livet i København, »Vinterscene paa Gaden«, og han vedblev derefter flittig at udstille, dels Por­træter, tegnede eller malede i Vandfarve, dels Livsbilleder i større eller mindre Oliemalerier, lige indtil 1858, da en tiltagende Øje­sygdom, som endte med den graa Stær, nødte ham til at holde op med at arbejde. Men efter en heldig tilendebragt Operation tog han atter fat paa Penslen, udstillede 1867—69 nogle Billeder, hvor­iblandt »Et musikalsk Aftenselskab hos Mægler Henriques«, og efter nogle Aars Mellemrum udstillede han atter 1876 et mindre Folke­livsbillede og i 1885 et Dameportræt. Han vandt især Navn ved sine Portræter og har udført flere Portrætkompositioner med hele Figurer, saaledes 1848 »Et Familiebal«, 1853 »Cotillon« til Professor Eschricht, og, foruden det nævnte Aftenselskab, et lignende til Dr. Lehmann, hvilket ikke har været udstillet. I sine yngre Aar arbejdede han tillige flittigt som Lithograf. Et stort Akvarelmaleri, forestillende Prins Frederiks (Frederik VII) og Prinsesse Marianes Indtog i København i 1841 blev lithograferet hos Bærentzen & Co. I Oliemalerier har han flere Gange udført Æmner efter bekendte Digtere, som »Den smukke Pige i Perth«, et Par af Christian Winthers »Træsnit«, »Liden Gunver og Havmanden«, o. fl. For »Regner Lodbrok og Kraka« vandt han 1849 den Neuhausenske Præmie. Han døde den 7. December 1892, uden at have været gift. Især hans Akvareller udmærkede sig ved smagfuld Behandling og Sikkerhed i Gengivelsen af Forhold og Bevægelser, ligesom han ogsaa med Lethed opnaaede Portrætlighed.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Portefeuillen m. m. 1839—44. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 10. Strunk.)

 

Lehmann. Peter Hinrich Benjamin Lehmann, Porcelænsmaler, født i Hamborg den 2 7. November 1752, lagde sig efter Maler­kunsten i sin Fødeby og rejste senere til Berlin, hvor han arbejdede som Figur- og Landskabsmaler. Efter at have virket som Maler ved

 

20

en Porcelænsfabrik i Berlin blev han senere kaldet til København (inden 1786) som Maler ved den kgl. Porcelænsfabrik der. I sit særlige Fag, Landskaber med Figurer og Fugle, arbejdede han ikke sjælden sammen med den ovenfor nævnede Porcelænsmaler Johan Christoffer Bayer. Han var gift med Juliane Eleonore f. Bessern, og Fader til den ovenfor nævnede J. P. Chr. Lehmann. Han døde i København den 27. December 1800, kun 48 Aar gammel.

(Priv. Medd.     Hamb. Kst. Lex.    Adresseav. Nr. 430.)

 

Lemche. Søren Jacobsen Lemche, Architekt, født den 22. De­cember 1864 paa Onsgaard ved Hellerup, er Søn af Gaardejer Peter Søren Lemche (f. 1835) og Karen Magdalene f. Jacobsen (f. 1838, d. 1887). Han blev Tømrersvend 1883 i København, dimitteredes fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra April 1885 til den 29. Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Aaret efter, Marts 1893, vandt han den mindre Guldmedaille for »En Kirke til København«. I 1891 havde han foretaget en mindre Studierejse, og fra 1893 har han været Konduktør hos Hans J. Holm ved Genopførelsen af Vallø Slot. Marts 1896 vandt han den store Guldmedaille for »En Bank«.

(Priv. Medd.    Akad.     Udst. Fortegn.)

 

Lendorf. Carl William Frederik Lendorf, Architekt, er født i København den 13. December 1839 og Søn af Tømrermester Chri­stian Gottfried Lendorf (f. 1806, d. 1885) og Vilhelmine f. Nielsen (f. 1813, d. 1844). Da hans Fader var tysk født, blev han opdragen i Petri Realskole; efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære Jios sin Fader i tre Aar og blev Tømrersvend. Fra 1855 til 1863 besøgte han Kunstakademiet, blev i Oktober 1861 Elev af Medaille-skolen, men vandt ikke nogen af Akademiets Medailler. Som Elev af Meldahl var han i 1859 Konduktør ved Opførelsen af Fredericia Raadhus og ledede kort efter paa egen Haand Restaurationen af Trinitatis Kirke i Fredericia og af Vejle Kirke. Han blev den 12. Maj 1863 gift med Ida Sofie Christiane Jørgine Anchersen (f. 1843), Datter af Justitsraad, Prokurator i Vejle, Martin Anchersen (f. 1802, d. 1881) og Sofie f. Thomsen (f. 1816, d. 1844). I 1863—64 var han atter for en Tid Meldahls Konduktør ved Opførelsen af Frederiks­borg Slot, indtil han i Slutningen af 1864, paa G. Hetschs Anbe­faling blev Tegnelærer ved den techniske Aftenskole i Odense. Der, hvor han var bosat til 1883, vandt han tillige Navn som selv­stændig Bygmester, dels ved Nybygninger som Frimurerlogens, Spare-

 

21

kassens, Diskontokassens og Industriforeningens Lokaler, en ny Skole­bygning i Klaregade, en Rytterkaserne (1877), den kommunale Drengeskole (1879), samt, under J. D. Herholdts Overledelse, det nye Raadhus (1882) m. fl., dels ved større Ombygninger som Frue Kirkes og, ligeledes under Herholdt, St. Knuds Kirkes Istandsættelse, efter hvis Fuldendelse han i August 1875 blev udnævnt til Ridder af Danebrog. Udenfor Odense har han paa Fyn bl. a. opført en Kommuneskole i Nyborg (1876), »Christiansminde« ved Svendborg (1878), Raadhuset i Vejle (1879), Østrupgaards Hovedbygning og Raadhuset i Svendborg (1881) samt restaureret nogle Kirker. I April 1883 flyttede han til København, hvor han foruden meget privat Arbejde, har opført et Sygepensionat ved Diakonissestiftelsen m. m. I Præstø har han opført en Byfogedbolig (1894).

(Priv. Medd.    Akad.    Adresseav. 1844, Nr. 112.    Pers. Tdskr. 2. R. I. T. 40.)

 

Leonore Christine, Christian IV's navnkundige Datter, som udmærkede sig ved saa store Sjælens og Aandens Gaver, dyrkede ogsaa Kunsten. Hun var født 8. Juli 1621 paa Frederiksborg, blev den 9. Oktober 1636 gift med Korfits Ulfeldt, var Statsfange fra 1663 til 1685 og døde den 16. Marts 1698 paa Mariebo Kloster. Allerede i den første Tid af sit Ægteskab havde hun modtaget Undervisning af Karel van Mander i Tegning (1640—42), og hvor vidt hun udviklede sit Talent, viser det bekendte Portræt af Chri­stian V, som hun baldyrede i sit Fangenskab. Paa Klevenfeldts Auktion solgtes nogle Portræter og en Tegning udført af hende. Om hendes literære Virksomhed og hendes mærkelige Livsskæbne henvises til historiske Skrifter og navnlig til hvad der i den senere Tid er fremdraget.

(Jfr. S. B. Smith, »Jammers Minde«, Leonora Christina paa Maribo Kloster m. m. Weinw., S. 56. do. Lex. Sandv., S. 33. Rigsarch. Tdskr. f. Kstind. VIII, 109—11.)

 

Lerche. Vintens Lerche, Gehejmeraad, var født den 4. April 1666, blev Ordenssekretær 1690, Overceremonimester 1726, og Ridder af Elefanten 1731. Han blev (1691) gift med Cathrine Hedvig Vibe (f. 1669, d. 1731), Datter af Gehejmeraad Michael Vibe, og døde den 28. Juli 1742. Ifølge Pontoppidans Opgivelse skal han have gjort den Tegning, hvorefter Thura (s. d.) opførte Frue Kirkes Spir (brændt 1807).

(Pontoppidan,  Dsk.  Atl.  II.   120     Krogh, Dske Major.  S.  214.)

 

Leuning-Borch.    C. Leuning Borch, Architekt, se Borch.

 

22

Levinsen. Oscar Levinsen, Architekt, født den 24. September 1848 i København, Søn af Højesteretsadvokat Niels Levinsen (f. 1815, d. 1889) og Polly Mariane f. Winkel Horn (f. 1816, d. 1890), besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1865 til den 23. December 1872, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han rejste derpaa til Italien for egen Regning, men døde allerede den 7. Juni 1875 i Ferrara, noget over 26 Aar gammel.

(Priv. Medd.    Erslew, Suppl., S. 205.    Akad.    Berl. Tid.  1875.)

 

Levison. Gitel Birgitte Levison f. Neumann, Malerinde, er Datter af en fra Udlandet indvandret Skræder af jødisk Æt, Neumann Pitzopatz (f. 1801 i Polen, d. 1853 i Kbhvn.) og Amalie (Malcha) f. Philip (f. 1796, d. 1880) fra Nakskov, og hun er født i København den 18. Juni 1832. Da hun havde Lyst til Tegning, sørgede Karolineskolens Inspektrice, Frøken Brandes, for, at hun fik Tegne­undervisning af N. C. Kierkegaard. Senere lykkedes det hende at komme til at male under Marstrands Vejledning i Forening med nogle svenske Damer, derpaa vejledte Hetsch og Heinr. Hansen hende noget i Perspektiv, og hun uddannede sig nu til Genremaler; senere malede hun dog ogsaa en Del Portræter. I 1861 besøgte hun Paris, i 1862 havde hun et Billede paa Verdensudstillingen i London, og da hendes Søster var bosat der, solgte denne adskillige Billeder for hende. Hun var i Færd med selv at rejse til London, da hun i 1863, under et Besøg i Nakskov, blev forlovet og Aaret efter, den 12. April, gift med Snedkermester Herman Levison (f. 1832, d. 1891) der. Senere levede hun i Nakskov indtil 1880, da Familien flyttede til København, og vedbliver at dyrke sin Kunst, idet hun dels maler Portræter, dels Genrebilleder. Tillige har hun sysselsat sig med Arbejder i dekorativ Retning og fik i 1868 ved Udstillingen i Nakskov en Broncemedaille »for smuk Dekorering af en Stol«. I København har hun udstillet 1858—64 under sit Pigenavn og fra 1864 som gift. Siden 1869 har hun dog ikke haft Arbejder paa Udstillingen her. I 1878 var Kunstnerinden i Italien; Aaret efter udgav Carl Andersen en Børnebog, hvortil hun havde udført Illustra­tionerne. Blandt hendes Portræter kan nævnes Rabbineren A. A. Wolff.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Mos. Ministerialb.)

 

Levy. Frederik Lauritz Levy, Architekt, er født i Hamborg den i. Februar 1851 og Søn af Grosserer Meyer Aaron Levy (f. 1817) og Henriette f. Heyman (f. 1816); han kom et halvt Aar gammel til København med Forældrene og har siden levet her. Han blev

 

23

Student 1870, besøgte det techniske Institut og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra December 1870 til den 23. December 1878, da han fik Afgangsbevis som Archi-tekt. S. A. foretog han, med Understøttelse fra Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond, en Udenlandsrejse navnlig med det For-maal at studere architektonisk Hygieine, og gentog disse Studier ved Rejser i 1880 og 1885. Om disse Forhold har han udfoldet en livlig Forfattervirksomhed i flere Tidskrifter og har været Medlem af flere Kommissioner i hygieinisk Retning. Han har bl. a. bygget Døvstummeskolerne i Fredericia og Nyborg (1880 og 1890), Kapel m. m. paa den jødiske Kirkegaard (Vestre K.), flere større Skoler, saaledes Borgerdydskolen i Helgolandsgade og Østerbros Latin­skole i Odensegade, samt 1894 den Salomonsenske Gaard i Bred­gade. I 1889 indrettede han »Erichsens Palais« for Handelsbanken. Den 6. August 1880 har han ægtet Christiane Ottilie Christensen, Datter af Grosserer Christian Christensen (f. 1813, d. 1892) og Hansine f. Berthelsen (f. 1827).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Ley. Hans Christian Clausen Ley, Genremaler, født den 30. Marts 1828 i København, var Søn af Skrædermester Hans Christian Chri-stesen Ley (f. 1779, d. 1840) og dennes anden Hustru, Johanne Marie f. Clausen (f. 1804, d. 1877). Han begyndte i sit ellevte Aar at tegne paa Kunstakademiet (Juni 1838), blev 1846 Elev af Modelskolen og vandt 1848 den mindre Sølvmedaille. Imidlertid var han 1842 kommen i Malerlære og blev 1845 Svend. I Først­ningen ernærede han sig ved sit Haandværk et Par Aar, men da Sygdom hindrede ham heri, søgte han Erhverv ved at tegne for Boghandlere, retouchere Fotografier og lignende. Fra 1853—1876 har han udstillet dels enkelte Portræter, dels mindre Livsbilleder, hvortil han en Tid lang søgte Motiver i Sagnene om Nisser; senere malede han med Forkærlighed Billeder af København, som det saa ud i Begyndelsen af forrige Aarhundrede med Figurer fra Holbergs Lystspil. Hans sidste Arbejde i denne Retning, der udstilledes efter hans Død, viste en Frihed i Opfattelsen og en Lethed i Behandlingen, som hans tidligere Arbejder for største Delen havde savnet. Han har ikke frembragt meget, da han dels næppe var meget produktiv, dels stadig maatte søge Erhverv paa anden Maade, ikke alene ved .at tegne Portræter med Kul og Kridt, ved at male adelige Vaaben i€ller naturhistoriske Genstande til Landbohøjskolen, men ogsaa ved

 

24

mere underordnede Dekorationsarbejder. Ley blev den 4. Juli 1871 gift med Charlotte Eleonore Andresen (f. 1843), Datter af Overlærer Hans Peter Andresen (f. 1808, d. 1881) og Sine f. Lund (f. 1810), Plejedatter af forhenværende Præst Jørgen Laurids Vilhelm Hansen (f. 1810, d. 1885) og Augusta Emilie Hansen (f. 1815). Allerede den 19. December 1875 bortrev Døden Ley ganske pludselig.

(Priv. Medd.     Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Erslew, II, S.  134.)

 

Libert. Betzy Libert, Malerinde, født i København den 10. Sep­tember 1859, er Datter af nedennævnte G. E. Libert og uddannede sig til Malerinde. Hun udstillede i 1880 og senere under et Ophold i Paris i 1886 og 1887, næsten udelukkende Frugtstykker. Den i. September 1888 ægtede hun Højesteretssagfører Gerhard Muller Ree, født den 4. November 1858.

(Priv. Medd.     Reitzel.    Udst. Fortegn.    V.   Richter, Jur. Stat.)

 

Libert. Betzy Amalie Libert, Malerinde, ovennævntes Søster, født den 10. September 1862 i København, uddannede sig ligeledes til Malerinde i samme Fag som Søsteren. Under et Ophold i Chicago ved Verdensudstillingen 1893 blev hun forlovet med en fransk Købmand Victor Blie. De holdt Bryllup den 17. Oktober 1893 og ere bosatte i Paris. Hun har under sit Pigenavn udstillet Frugtstykker i 1878 og 1880.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Libert. Georg Emil Libert, Landskabsmaler, født den 2. August 1820, er Søn af Snedkermester Johan Christian Libert (f. 1790, d. 1846) og dennes første Hustru, Andrea f. Hassing (f. 1796, d. 1820). Han begyndte allerede inden sin Konfirmation at besøge Kunstakademiet, hvor han 1841 blev Elev af Modelskolen, men han konkurrerede ikke til dets Medailler, da han navnlig følte sig dragen til Landskabsmaleriet. Samtidig fik han Adgang til J. L. Lunds Malerskole og malede allerede 16 Aar gammel et Maaneskinsstykke, som blev udstillet 1837. Siden den Tid har han udstillet en Mængde Landskaber, dels fra Danmark, dels fra Egne, han har besøgt paa sine Studierejser. I 1846 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, som fornyedes med et Aar til i 1847. Han tilbragte fra Juli 1846 til December 1849 væsentlig i München, hvor han solgte en Del Billeder til rejsende Englændere. Efter sin Hjemkomst blev han i 1850 agreeret af Kunstakademiet, men han malede aldrig Medlem­stykke. Den 26. Juni 1852 ægtede han Marie Philippine Caroline

 

25

Busch (f. 1830), Datter af Købmand Peter Busch (f. 1800, d. 1869) i Holbæk og Sofie f. Buntzen (f. 1800, d. 1865), og faa Aar efter (1857—59) opholdt han sig i Udlandet, navnlig Tyskland og Svejts med sin Familie. Kort efter malede han et af sine største og betyde­ligste Billeder, Slottet Heidelberg, til Grev Moltke-Bregentved (udst. 1862). I 1875 var nan atter udenlands med det Ancherske Legat. I de senere Aar har han udstillet en Del Partier fra Norge, som han gentagne Gange har besøgt. Den kgl. Malerisamling ejer af Libert, foruden et Par Ungdomsarbejder, et »Vinterlandskab« (udst. 1860). I 1879 blev han Ridder afDanebrog og i 1887 Medlem af Akademiets Plenarforsamling. Libert har deltaget i Stiftelsen af Kunstnernes Pensions- og Understøttelserforening (1851) og af Foreningen »Frem­tiden«.

(Priv. Medd.     Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.     Statskal.)

 

Liebmann. Pinehas Liebmann, Miniaturmaler, født i Meklenborg (Schwerin), 1777 af jødiske Forældre, kom i sit tyvende Aar som Miniaturmaler til København for at uddanne sig videre ved Kunst­akademiet. I Oktober 1805 forlangte han Akademiets Attest for, at han havde gaaet dets Skoler igennem. Attesten, som blev udstedt den 7. Oktober, lød paa, at han »har i en Række af Aar frequenteret Akademiet og gaaet alle dets Skoler igennem«. Fra 1807 var han bosat i København som Portrætmaler, og en af de første Dage i December s. A. ægtede han Hanna f. Cohen, der var fra Bajern. Først ved denne Tid (1807) vandt han Akademiets mindre og to Aar efter (1809) dets store Sølvmedaille. Senere konkurrerede han tre Gange, sidste Gang i 1816, til den mindre Guldmedaille, uden at opnaa den. Frugten af hans akademiske Studier synes at have været, at han nu ikke blot malede Miniaturbilleder, men ogsaa Por­træter i Legemsstørrelse og i Oliefarve. Det var navnlig hos de velhavende jødiske Købmandsfamilier, han fandt Sysselsættelse. Imid­lertid bestemte han sig i Begyndelsen af 1825 for at rejse til Gøte­borg, hvor han bosatte sig, efter at han i det følgende Aar (i4.Febr. 1826) havde faaet kgl. svensk Resolution for, at han maatte tage Ophold i Riget. Faa Aar senere døde han paa en Rejse i Ham­borg af Kolera den 10. December 1832.

(Priv. Medd.    Akad.    Raadstuearch.)

 

Liisberg. Carl Frederik Liisberg, Maler og Billedhugger, er født den 15. Maj 1860 i Aarhus, hvor hans Fader, Peder Jensen Liisberg (f. 1823) den Gang var Smedemester; hans Moder er Ane f. Nielsen

 

26

(f. 1827). Han kom efter sin Konfirmation i Billedskærerlære hos H. Chr. Berg og blev af C. F. Andersen 1881 dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Dekorationsklasse for Modelerere han dog havde besøgt i 1879. Fra Januar 1882 gik han derpaa Akademiets Skoler igennem og fik den 29. Januar 1886 Afgangsbevis som Modelerer. Som Billedhugger har han kun udstillet en Buste i 1888; men allerede fra 1885 knyttedes han til den kgl. Porcelænsfabrik, dels som Modelerer, dels som Porcelænsmaler af Unica, malede under Glasuren. Som Keramiker udstillede han ved Verdensudstillingen i Paris 1889 et dekoreret Fad (tilh. Dronn. af Wiirttemberg) og i 1893 udstillede han paa Salonen en stor Vase (tilh. Kejs. af Rusland), medens Museet i Sévres og Musée des arts décoratifs i Paris ogsaa have købt Arbejder af ham. I 1888 besøgte han Italien, i 1892 var han i St. Petersborg, med det Hverv at sætte den derværende kejserlige Porcelænsfabrik ind i Fremgangsmaaden ved Underglasurmaleriet, og besøgte derefter paany Italien.

(Priv. Medd.    Opgiv, fra Pore. Fabr.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Lillie. Joseph Christian Lillie, Architekt, Søn af en Snedker­mester Lillie i København og vistnok født 1750 eller noget senere, besøgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Byg­mester og vandt 1774—75 dets Sølvmedailler, 1777 dets mindre og 1778 dets store Guldmedaille sammen med C. F. Hansen; Opgaven var en Torvehal. Allerede 1781 vikarierede han som Lærer i Byg-ningsskolerne og fra Januar 1783 blev han efter Næss' Afgang fast ansat som Informator (Infromator kalder han det selv) i Bygnings­kunsten. Efter Moderens Død overtog han tillige det Snedker­værksted, denne hidtil havde siddet ved som Enke, og fik af den Grund Ulejlighed af Snedkerlavet, fordi han ikke havde gjort Mester­stykke. For øvrigt var Akademiet ham ikke gunstig stemt, det dadlede ham for Forsømmelighed som Lærer (1787), gjorde Indsigelse mod, at han skulde være udset til Hofdekoratør og nægtede ham Rejsestipendium paa hans gentagne Ansøgninger derom. Uagtet den store Guldmedaille maa give ham Adkomst til Kunstnernavnet, synes han ikke at have haft meget at betyde som Kunstner. Dog opnaaede han 1792 at blive Hofdekoratør og tog samtidig sin Afsked fra Akademiet. Tillige var han fra 1784 »Dessinatør« og Inspektør ved det kgl. Møbelmagazin. I 1798 fallerede han og rejste bort, men staar dog endnu 1799 i Statskalenderen som Hofdekoratør.

(Akad.    Statskal.    Vejvis.  1785—99.)

 

27

Lillienberg. Andreas Lillienberg, Kobberstikker og Lithograf, født 1804 i København og Søn af Skomagersvend Svend Lillienberg (d. før 1819) fra Sverig og Else Haagensdatter (d. 1854) fra Gurre-egnen, blev opdragen hos en Madam Lassen, der boede i Trøstens Bolig. Han var Elev af J. L. Lund og besøgte samtidig Kunst­akademiets Skoler allerede fra sin Konfirmation (i8ig). I 1827 blev han Elev af Modelskolen. Hos Lund uddannede han sig til Litho­graf og Kobberstikker og nød Understøttelse af Frederik VI's Dron­ning, Marie Sofie Frederikke. I 1827 udstillede han ogsaa sit første Arbejde, et lithograferet Portræt af Tordenskjold. Aaret efter udførte han to af Thorvaldsens Medailloner, »Hercules og Hebe« og »Juppiter og Themis« i en Art Stik, der kaldtes Stannografi, og var opfundet af O. O. Bagge. Da han nogle Aar senere (1831—33) raderede en Del Blade til de af samme Kunstner udgivne »Fabler for Børn«, er det sandsynligt, at han har lært Kobberstikkerkunsten hos denne. Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Stik efter fire Relieffer, som N. Simonsen havde udført til Christiansborg Slot (1829) og »Konturer af Freskomalerier fra Pompeji, Herculanum og Stabiæ«, 12 Hefter i Folio, udgivne af Architekten O. Schmidt fra 1828, i hvilken Anled­ning han opholdt sig i Altona Vinteren 1828—29. Det sidste Arbejde, der kendes af Lillienberg, er et Prospekt af Viborg (1842). Hans Samtidige have dadlet ham for ikke at have været synderlig virksom. Han døde ugift i 1844.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Jfr. Kopenh. Kunstbl. ved Thaarup 1831, Nr. i, hvortil de to Stik efter Thorvaldsen ere brugte paany med tysk Underskrift.)

 

Lind. Christian Georg Lind, Maler, født i København den 10. Marts 1800, var Søn af Major ved danske Livregiment Hendrik Arnold Thaulow Lund (f. 1770, d. 1832) og Elisabeth Margrethe f. Tang (f. 1775, d. J864). Han besøgte Kadetakademiet, men fik ikke Examen; dog fik han Titel af Løjtnant og senere af Overkrigs-kommissær. Han gik i Oktober 1815 ind i Kunstakademiets første Frihaandstegneskole, men rykkede ikke op, og forlod vistnok Akademiet efter et eller to Kvartaler. I 1836 og 1837 udstillede han nogle Landskaber og Miniaturportræter; efter en Prøve, jeg har set, kan han betragtes som en (ufrivillig) Forløber for en af Nutidens Kunst­retninger, en Slags ufuldbaaren Prærafaelit. I 1854 søgte han en Understøttelse hos Kultusministeriet, men Akademiet erklærede, at det »i Kunstens Interesse« ikke kunde anbefale denne Ansøgning.

 

28

Han tjente snarest paa de Miniaturportræter i Profil af Frederik VI, Napoleon o. a., som han synes at have malet i større Antal. Han døde ugift den 18. Maj 1856.

(Geneal. Inst. Erslew, II, 141, Suppl. II, 219. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Lindahl. Haas Peter Sofus Lindahl, Stempelskærer og Gravør, er født den 13. Marts 1849 i Køge og er Søn af Farver Christian Gotthilf Lindahl (f. 1814, d. 1885) og Elise Margrethe f. Larsen (f. 1825). Efter at have tegnet en kort Tid hos G. Hetsch (1863—64) besøgte han allerede som Dreng det techniske Institut, hvor han i 1865 fik Ingemanns Romaner i Præmie og dimitteredes til Kunst­akademiet, medens han samtidig var i Gravørlære hos J. C. S. Danielsen. Akademiet gennemgik han fra Oktober 1865 til Januar 1871, dog uden at tage Afgang; det sidste Aar i Malerskolen. Under Conrad-sens Vejledning uddannede han sig derpaa til Medaillør. I 1878 havde han Rejseunderstøttelse fra Indenrigsministeriet til et Ophold i Paris og i 1891 fra den Reiersenske Fond til en Rejse i Tyskland og Osterrig. Han udførte i 1891 Medaille i Anledning af Selv­beskatningen, og af Fotografiens 5o-Aars Mindefest, i 1895 Medaille til Minde om Frederikskirkens Fuldførelse s. A. samt en Mængde mindre Skuemønter (Jettens). Den 5. November 1880 blev Lindahl gift med Louise Caroline Petersen (f. 1857), Datter af Korkvarefabrikant Peter Petersen (f, 1818, d. 1873) og Sidsel Marie f. Mathiasen.

(Friv. Medd.    Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Lindeburg. Hans Peter Lindeburg, Genremaler, er Søn af Over-intendant Hans Jakob Vilhelm Lindeburg (f. 1820) og Emilie Frede­rikke f. Hansen, og er født i København den 15. Juli 1854. Han blev Student 1873 og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra November 1873 til den 24. December 1880, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang i 1881, »Modellen hviler«, og var derpaa en tre Maaneders Rejse i Paris. I 1883 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Holberg i sit Studereværelse« (Gross. J. Levin), og har siden udstillet en Række Genrebilleder, samt nogle Architektur-stykker. I 1891 deltog han i Konkursen om det Holbergske Billede til Universitetets Festsal, men Rosenstand kom til at male Billedet. Han har tillige af og til tegnet Illustrationer og har siden 1880 været Lærer i Skyggetegning i det techniske Selskabs Skole.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

29

Lindhberg. Peter eller Per Lindhberg, Pastelmaler, født 1785 i Skaane af Bønderfolk, kom til København og besøgte Kunstakademiet der, samt blev Elev af C. A. Lorentzen (s. d.). Som ung Mand kom han til at bo hos Enken efter Klasselotterikollektør Alexander Schouw, Kirstine Marie de Hemmer (f. 1780, d. 1857) og blev den 12. September 1811 gift med hende. Han malede især Portræter og Kopier i Pastel og indsendte i 1823 til Kunstakademiet nogle Prøver paa Pastelfarver, som det gav ham et rosende Vidnesbyrd for. I 1813 udstillede han to Kopier, »Gudinden Herthas Udtog af den hellige Skov« efter Lorentzen og »En Munk« efter Rubens, i 1826 to Kopier efter Carlo Dolci, rimeligvis de to Brystbilleder i den kgl. Malerisamling. I 1829 forlod han Hustru og to smaa Sønner, rejste til Stockholm, hvor han udstillede indtil 1840, og siges at have giftet sig, uagtet hans Hustru levede i København. Senere lagde han sig efter Daguerreotypi, indtil Fotografien fortrængte denne Fremgangs-maade. Saa tog han (henved 1860) atter fat paa Pastelmaleriet og døde i Stockholm 1868. Kong Karl XV skænkede n af hans Pasteller til National-Museet i Stockholm, hvoriblandt dog de 9 var Kopier. Hans Sønner forblev danske.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengnick, Fam. de Hemmer. Nord. Familjebok, IX, 1377. Wahl, Slægteb. 8. H. S. 32.)

 

Lindstrøm. Charles Victor Peter Lindstrøm, Dekorationsbilled-hugger, er født i København den n. Januar 1867 og Søn af Værkfører Peter Christian Lindstrøm, kom efter sin Konfirmation i Billed­skærerlære og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Dekorationsskole han gennemgik fra Februar 1887 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Dekorations-billedhugger. Under sin Studietid fik han et Par Gange Skole­præmier og nød i de sidste to Aar det ene af de for Dekoratører bestemte Stipendier. I 1893 udstillede han en Buste.

(Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Linstow. Hans Ditlev Frants (Franctscus) Linstow, Architekt, blev født den 4. Maj (døbt 14/5) 1787 (ikke 1788) paa Hirschholm, hvor Faderen Gehejmekonferensraad, Kammerherre Christoph Hartvig von Linstow (f. 1740, d. 1823) var Overforstmester; Moderen hed Charlotte Benedicte Eleonore f. von der Liihe (f. 1754, d. 1837). Han blev 1805 Student ved Københavns Universitet, tog 1808 filologisk­filosofisk Examen og blev 1812 juridisk Kandidat. Samtidig havde han fra 1807 eller 1808 besøgt Kunstakademiet, hvor han 1810 blev Elev

 

30

af Modelskolen og 1811 vandt den mindre Sølvmedaille. J 1810 og 1811 udstillede han nogle Landskaber og en Kopi af »Artemisia« efter Mengs (i Moltkes Galleri). Samme Aar han var bleven Kandidat, tog han til Norge for at studere Bergvæsen paa Kongsberg, blev 1814 Løjtnant i Ingeniørkorpset, 1815 Auditør og Regiments kvarter­mester, 1818 Brigade-Auditør; men i 1820 tog han Afsked af Militær-etaten. Imidlertid havde han 1818 været Medstifter af Tegneskolen i Christiania og var i nogle Aar Lærer i Skolen; i 1821 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab i Throndhjem. »Han var en fint dannet Mand med mange Interesser,« hedder det om ham, »elsk­værdig og behagelig. Men hans Uddannelse som Architekt var i høj Grad overfladisk. Han havde ikke bygget saa meget som et Hundehus, sagde man, da han skulde til at bygge Slottet«. I 1823 gjorde han nemlig Udkast til det Slot, som skulde bygges i Chri­stiania, hans Planer blev approberede og Grundstenen blev lagt 1825, og samtidig udnævntes han til Slotsintendant. Selve Bygningsværket, som først fuldførtes 1848 (efter en Standsning 1827—33 paa Grund af Bevillingens Nægtelse), synes at have vundet det allerhøjeste Bifald, thi han blev udnævnt til Ridder af St. Olafsordenen »for fortjenst­fuld Udførelse af ham overdraget Hverv«; i 1843 var han allerede bleven Ridder af Vasaordenen. t Imidlertid havde han den 20. No­vember 1827 ægtet Ferdinanda Augusta Carisius (f. 1780, d. 1849), Enke efter Søkrigskommissær Gabriel Hetting (d. 1826). Under Del­tagelsen i et skandinavisk Studentermøde havde han været til Fest hos Kongen paa Ladegaardsøen, og da han kørte hjem om Aftenen, blev Hesten sky, han kastedes ud af Vognen og mistede derved Livet den ro. Juni 1851. Som Kunstforfatter har han udgivet »Be­skrivelse over den vordende Kongebolig i Christiania« (1826), »Ud­kast til Kirkebygninger paa Landet i Norge« (1829), »Forslag angaaende Opførelsen af et nyt Skuespilhus i Christiania« (1836) og skrevet en Mængde Bladartikler. I Nekrologen over ham skriver Christianiaposten: Uden egentlig kunstnerisk Dannelse har han fuld­ført det betydeligste Kunstværk i Norge, og det paa en Tid, da Landet kun ejede Haandværkere med de allertarveligste Færdig­heder.

(Erslew, II, 154 om Fader og Søn, Suppl. II, 229—30. Kraft og Lange, Litt. Lex. Halvorsen, nsk. Lill. Lex. III, 544. L. Dietrichson, Tidemand, S. 33. Hirschh. Slotsk. Kirkeb. ad 1787. V. Richter, Jur. Stat. S. 203. A. Aubert. J. C. Dahl, S. 215. Adresseav. 1823, Nr. 88. Altonaer Merkur 1837, Nr. 176. Christianiaposten 1851, Nr. 991. Akad. Reitzel. L'dst, Fortegn.)

 

31

Lipke. Akxis Christian Lipke, Portrætmaler, født i København den 9. Marts iSig, Søn af Papirhandler Johannes Christian Lipke .og Jeannette Sofie f. Smith, korn i sit 14 Aar (1832) paa Kunst­akademiet for at uddanne sig til Maler, og blev 1836 Elev af Model­skolen. Han udstillede som Portrætrnaler i Aarene 1839—56, var Tegnelærer' i flere større Skoler og levede senere af et Land- og Havebrug ved København, hvorom »Lipkesgade« bevarer Erindringen. Han blev i 1847 gift med Vilhelmine Emilie Frederikke Reeh og døde den 5. December 1885.

(Priv. Medd.    Akad.     Reitze!.   Udst. Fortegn.    Pers. Tdskr. 2. R. I, T. 40.)

 

Liutger. Liutger, Billedskærer, nævner selv sit Navn som den, der har udskaaret et Kors af Hvalrostand til Svend Estridsøns Datter, idet en af Indskrifterne paa Korset lyder: »Qm in Christum crucifixum credunt, Liutgeri memoriam orando fatiant, qui me sculpserat rogatu Helene, que et Gunhild vøcatur (De, som tro paa den kors­fæstede Salvede, skulle i deres Bønner mindes Liutger, som udskår mig paa Helenes, som ogsaa kaldes Gunhilds, Ønske). Korset, som er en mærkelig Levning fra saa fjærn en Tid, — den nævnte Fyrst­inde blev født 1054 — er rigt udskaaret med symbolske Figurer i alle fire Hjørner, paa begge Sider, og med latinske Indskrifter i den ældste Slags Munkeskrift. Det Billede af Frelseren, som smykkede Forsiden, er imidlertid forsvundet, og et andet af yngre Arbejde, som ikke passede til Pladsen, var sat i Stedet. Det er nu borttaget, saaledes at Pladsen er tom. Korset bevares i Nationål-Museet i København. Man har ikke kunnet udfinde noget nærmere om Kunstnerens Person; der nævnes i Lunds Domkirkes Minnesbok fra den Tid en Lyuthgerus, som var Præste-Kannik i Lund og en Liutgerus, som var Kannik i Roskilde. Til en af disse søger Tanken naturligst hen. Dette, ikke mindre ved sin ejendommelig rige Frem­stilling end ved sin Ælde højst værdifulde Kunstminde er udførlig beskrevet og omtalt i Jacobæus' Mus. Reg., S. 57, med en Afbild­ning af Forsiden Tab. XIV, Fig. X, af Suhm i »Historie af Dan­mark«, IV, Side 466—67, med Afbildninger af begge Korsets Sider, af Nyerup i Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge, IV (ogsaa med Titel: Oversyn over fædrelandske Minder, 1806), Side 188—90, af Brunius i »Skanes Konsthist. for Medeltiden«, Lund 1850, Side 559—61, af J. Kornerup i »Aarbøger for nord. Oldkynd. og Hist.« 1871, Side 257—58, af J. Lange i »Christl. Kunstblatt

 

32

for 1874«, Nr. 11, Side 165; endelig er i Worsaae »Nord. Olds. i det kgl. Mus. i Kbhv.« 1859, Side 134, Bagsiden af Korset afbildet.

 

Locher. Carl Ludvig Thilson Locher, Sømaler og Raderer, er født den 21. November 1851 i Flensborg, Søn af Malermester Jens Thilson Locher (f, 1825, d. 1868) og Caroline f. Meyer ff. 1820). Han besøgte det techniske Institut i København og udstillede allerede 1870 sit første Søstykke. Kunstakademiets Undervisning nød han kun fra 1872 til 1874, tilbragte 1875 °S 1876 i Paris, hvor han ogsaa opholdt sig 1878 og 1879 og malede hos Bonnat. I 1875 havde han deltaget i den Neuhausenske Konkurs, dog uden at vinde Præmien, og den 30. Oktober s. A. ægtede han Anna Marie Gyllich f f. 1852), Halvsøster til Theatermaler Gyllich, Datter af Faderens anden Hustru Hansine Frederikke Georgia f. Preisler, Sønnedatter af Kobberstikker J. G. Preisler (s. d.). Locher var bosat 1880—1889 i Hornbæk, hvor han selv ejede et Sted ved Havet, men foretog næsten hvert Aar Rejser til Frankrig eller England, Holland og Belgien, foruden de Togter, hvori han ikke sjælden har deltaget paa danske Orlogsskibe. I . 1886 fik han det Ancherske Rejselegat og Aaret efter en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. af Akademiet. I 1892 blev han Ridder af Danebrog og Aaret efter Ridder af den preussiske røde Ørn. Locher havde allerede raderet adskillige Blade, navnlig SøbilEeder, da han i 1892 besluttede at uddanne sig fagmæssig til Raderer og Kobberstikker. Støttet af Akademiets Anbefaling havde han en Statsunderstøttelse paa 2000 Kr. aarlig i to Aar og studerede navnlig under Kobberstikkeren, Professor Hans Meyer i Berlin -, i 1895 tillige en mindre Understøttelse af den Raben-Levetzauske Fond. Den første Frugt af Kunstnerens ihærdige Studium var en stor Radering »Fra Skagens Strand«, som har vakt megen Opmærk­somhed. Som Sømaler har Locher hørt til de flittigste Ud­stillere, og mange store Billeder ere vandrede Europa rundt. Et stort Billede »Januar« (1887) kom til en Privatsamling i Berlin, »Frederik VII's Ligfærd« (1889) blev købt til den kgl. Malerisamling, »Slaget paa Kolbergerheide« (1891, tilhører det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg}, »Den russiske Kejsers Ankomst paa Reden« (1891) var en Bestilling fra denne; et stort Billede fra Sundet (1893) blev købt af den tyske Kejser.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

33

Lodberg. Carl Vilhelm Lodberg, Billedhugger, født den 8. Ok-ptøber 1814 i København og Søn af Snedkermester Jens Peter Lod-Iberg (f. 1778, d, 1849) og Johanne Cathrine f. Zimmermann (f. 1782, død. 1868), vandt Kunstakademiets mindre Sølvmedaille to Gange 1835 —36; ii 1839 fik han et Accessit for Modelering efter den levende Model

(»En Fisker«) og i 1841 vandt han den store Sølvmedaille som 'Billedhugger. Han lagde sig efter Malmstøbning og Ciselering, og

-ciselerede saaledes H. E. Freunds »Odin«, hvilket medtog tre Aar. I 1844 udstillede han to Malmbuster efter Thorvaldsen og Bissen; men den 8. Maj 1844 døde han, beklaget som en lovende Kunstner.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    C. F. Nielsen, Fam. Lodberg.)

 

Lode. Alexia de Lode, K obbers tikker inde, en Søster til den nedennævnte Odoard de Lode, levede i Midten af forrige Aar-hundrede i København og stak blandt andet Prospekt af Christians­borg Slot, 16 Raderinger efter S. C. Stanley til »Fabler for det smukke Køn«, 38 af Prospekterne til Pontoppidans danske Atlas, ialt 56 Blade. Sandvig nævner, som det synes uden Grund, særskilt Prospekten af Korsør.

(Sandv., S. 89.    Weinw., S.  173.    Do. Lex.    Krohn, I, 20—21.)

 

Lode. Gustav Lode eller de Lode, Maler og Kobberstikker, var i Tiden 1730—37 Kunstmaler i Viborg, men rejste omtrent ved den sidstnævnte Tid til København, hvor han malede Biskop C. W. Worrfis Portræt. Man tror, han er den samme, der som Kobberstikker stak to af Tordenskjolds Attaquer, tegnede af Stibolt, og raderede tre Blade.

(Sandv., S. 89. Weinw., S. 119 og 135. Do. Lex. Worms Lit. Lex., III, S. 250. Krohn, I, 29. Strunk.)

 

Lode. G. V. Lode, Stempelskærer, udførte 1715 en Medaille i Anledning af Gabels Sejr og 1725 en Medaille til Grev Holsteins Sølvbryllup.

(Weinw., S. 126.    Do. Lex.    Møntfortegn.)

 

Lode. Odoard Helmont de Lode, Kobberstikker, fik den 15. Januar 1755 »den store Fjerdingaarspræmie«, d. v. s. den store Sølvmedaille tilkendt af Kunstakademiet i København for et Kobber­stik, men han var allerede den Gang en anset Kobberstikker, som fra 1743 havde været Videnskabernes Selskabs Kobberstikker (Chalcogr.

 

N. K. L.    II. Marts   1896                                              3

 

34

Reg. Soc. Dan. kalder han sig paa Stik). Fra 1754 stak han toh Portræter af oldenborgske Konger, som skulde betales ham med ialt 1800 Rdl, d. C. Desuden stak han (1755) Kunstakademiets to Seg til den officielle Udgave af Fundatsen og nogle andre Blade. Han synes ikke at have haft kongelig Lønning som Kobberstikker, men fik af og til 50 eller 100 Rdl. som »Geschenk« og hans Enke fik heller ikke Pension, men en aarlig Gave af 30 Rdl. Han blev nemlig (vistnok 1754} gift med Karen Nordrup, men døde allerede den 3. September 1757 som en temmelig ung Mand, hvis Tab almindelig beklagedes paa Grund af den Dygtighed, han allerede havde udfoldet. Hans Enke, der ogsaa fik 30 Rdl. af Akademiet som Begravelseshjælp, døde faa Aar efter (1763), kun 27 Aar gammel. Sandvig nævner 23, Krohn 25 Blade af ham. Deraf fremhæves Por­træter af Christian IV og Frederik III efter Karel von Mander, af Grev Moltke efter Pilo, af Slotspræst Nikolaj Brorson efter V. Erichsen (1750), af L. Spenglers Fader efter en drejet Elfenbens Medaillon, o. fl, a. samt to Udsigter til Moltkes Palæ paa Amalienhorg.

(Sandv., S. 90—91. Weinw., S. 169 og 172, Do. Lex. BHsching Nachr., II, S. 93. Fortg. Nachr,, I, S. 92. Frue, Trinitatis og Slotskirkens Kirkeb. ved Lengnick. Wiedewelts Hdskr. i Univ. Eibl. Akad, Thaarup. Nagler, Kstl. Lex. Krohn, I, 16—20.)

 

Lohmann. Christian Emil Lohmann, Architekt, Søn af Snedker­mester Ludvig Gabriel Lohmann og født i København den 21. Fe­bruar 1836, var 4*/2 Aar i Lære som Snedker, inden han bestemte sig for at blive Bygmester. For at uddanne sig i denne Retning begyndte han i 1854 at besøge Akademiets architektoniske For-beredelsesskole, vandt, efter at have gaaet Skolerne igennem, i 1860 den mindre og i 1861 den store Sølvmedaille. I Vinteren 1862—63 konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, uden at faa den. I April 1872 rejste han til Amerika, hvor han for Tiden er bosat i Mexico og driver der en Kaffeplantage. I 1882 ægtede han Katie Blind (f. 1859, d. 1894), Datter af en Præst Blind i New York.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lohmann. Edvard Lohmann, Stempelskærer, ældre Broder til den ovennævnte C. E. Lohmann og født i København den 31. De­cember 1827, lagde sig efter Gravørfaget og Stempelskærerkunsten, men har kun udført én Medaille, nemlig »Frederiksborg Slot« (1860) i Anledning af dets Genopførelse. Ved Industri udstillingen i 1872

 

35

blev den præget i de Besøgendes Paasyn i Christesens Prægemaskine. lån døde ugift den 23. August 1875. (Priv, Medd.)

 

Lorange. Johan August Frederik Carl Lorange, Genremaler, p)lev født den q. Maj 1833 i Wienrode i Harzen; hans Fader, laskinbygger J. H. Lorange var dansk, men blev gift under et Op-fhold i Tyskland, hvor han forblev med sin Familie til 1839, da han Ivendte tilbage til Danmark. Faderen bosatte sig nu i Nakskov, hvor J'Lorange gik i Skole og stod tre Aar i Maleriære. I 1853 fik han jPlads i en Frihaandstegneskole ved Kunstakademiet i København, :men kunde ikke benytte den, og først fra 1857 besøgte han Akademiet. I Oktober 1859 blev han Elev af Modclskolen, 1861 vandt han den mindre og 1862 den store Sølvmedaille. Samtidig uddannede han sig til Maler under Marstrands Vejledning, og udstillede fra 1862, dels Landskaber, dels Figurbilleder og Portræter. I 1863—64 var han første Gang i Italien, var derpaa hjemme til 1867, atter i Italien 1867—68, og rejste endelig paany bort i 1869, for ikke mere at vende tilbage, idet hans tiltagende Brystsvaghed ikke tillod ham at leve i Hjemmet. I 1872—73 havde han Akademiets Rejseunder­støttelse i to Aar, og den n. Oktober 1875 døde han i Kairo, efter at han i de senere Aar ikke havde udstillet. Hans sidste Arbejde, »En lille Pige i Færd med at gyde Olie i en Lampe, komponeret i pompejansk Stil« (udst. 1872) var et, navnlig fra Anordningens og Farvens Side, højst tiltalende lille Billede, der viste, at han selv under Sygdommens trykkende Kaar ikke svigtede de Forventninger, hans Ungdoms Arbejder havde vakt.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Fdl. 1875. Nr. 257.)

 

Lorck. Jutta Cecilie Caroline Danielsine Lorck, født Schmidt, Billedhuggerinde, er Datter af Bogholder paa »Rabeshave« Peter Daniel Schmidt (f. 1827, d. 1884) og Caroline Andrea f. Ørum (f. 1827, d. 1861), og hun er født i Sønderborg paa Als den 31. August 1851. Hun har lært at modelere hos St. Sinding (s. d.). Den 4. Maj 1876 ægtede hun Vexelmægler Frants Andreas Lorck (f. 1841), Søn af Vinhandler Niels Ferdinand Lorck (f. 1817, d. 1844) og Johanne Marie f. Jürgensen (f. 1821). Hun har kun udstillet et Arbejde »En bedende Pige« (1893).

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

36

Lorentzen. Christian August Lorentzen, Portrætmaler, født i Sønderborg paa Als den 10. August 1749, besøgte Kunstakademiet i København, dog uden at vinde nogen af dets Medailler. Men da han ikke desto mindre vakte Opmærksomhed som Portrætmaler, uagtet Samtiden nok forstod at skatte Juel højere, lod »et Selskab« ham rejse udenlands paa sin Bekostning (1779—82) til Holland, Belgien og Frankrig. I Antwerpen kopierede han »en historisk Tavle« efter Rubens, og Statsministeren Schack-Rathlou, der synes at have været hans fornemste Velynder, foreviste den 1780 for Akademiet, som »var ganske vel fornøjet«1. I September 1782 blev han, efter sin Hjemkomst, agreeret af Kunstakademiet paa et Maleri, »hvortil Materien var tagen af Beaumarchais, Barbier de Seville«, og fik til Opgave at male W. A. Mullers og Weidenhaupts Portræter. Paa disse blev han derpaa enstemmigt valgt til Medlem den 22. Marts 1784. Begge disse Portræter, der vare udstillede ved det følgende Aars sædvanlige Fest (31. Marts), blev i det hele rosende omtalte af en Anmelder i Minerva (Th. Taarup). Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Portræterne af Grev Scheel og Fru M. M. Bærens, der begge tilhøre Akademiet, af den polske Afsending, Grev Recivusky, hel Figur (den kgl. Malerisaml., købt paa Auktion efter hans Død for 201 Rbd.), af Gjelstrup, C. A. Hviid, Georg Høst og mange flere.

Lorentzen, som malede med større Lethed end Grundighed, ind­skrænkede sig ikke til Portrætet. Snart efter sin Hjemkomst maa han have malet en Række norske Udsigter, som blev stukne af Georg Haas og udgivne dels i sorte, dels i kolorerede Aftryk. Disse Plader, 30 i Tallet, bevares i Søkaartarchivet. Fra en senere Tid ere fire Landskaber paa Christiansborg Slot, forestillende »de for­skellige Verdensegne, der lød det danske Scepter« (1825—27). Tillige malede han gærne historiske Æmner af Nordens Historie, og selv om disse Arbejder ikke have det Værd, hans Samtid tillagde dem, fortjener Kunstnerens Forsøg dog Opmærksomhed; i Forening med Pauelsens Virksomhed ganske i lignende Retning vise de den vaagnende Sans for Fædrelandets Minder. Til hans tidligste Arbejder i denne Retning hører »Wismars Belejring« (1794), og »Hertha«. Bekendte ere »Christian IV i Slaget ved Femern«, »Slaget ved Volmer« og »Slaget paa Rheden den 2. April« (den kgl. Maleri-saml.). Mere i Retning af Genremaleriet (Livsbilleder) var saadanne Æmner som forskellige kgl. Optog til Rosenborg eller til Theatret,

 

1 Maaske »Kvinden greben i Hor«,   som senere hang paa Frederiksberg Slot.

 

37

»En Landsbysmedie«, »Tømmerpladsens Brand«, »Dyrehaven i fuldt Liv«, »Husar og Valdbykone« og lignende, om de end langtfra, som en Anmelder skrev (1821), »ere udførte med Hogarths Aand og fulde af Ungdomsfyrighed«. Almindelig Opmærksomhed vakte han ved sin fuldstændige Samling af Fremstillinger til de holbergske Lyst­spil, ialt 30 Billeder1 foruden Holbergs Portræt, hvilke blev malede paa Grosserer Nathansons Bekostning og senere ere gaaede over til den kgl. Malerisamling. Denne Billedrække, som desto værre i Liv og Lune bliver langt tilbage for Digteren, er i kunstnerisk Udførelse, trods en vis Harmoni og Frihed i Anordningen, snarest et Vidnes­byrd om, hvor lidt man den Gang kunde lade sig nøje med. Den blev for største Delen stukken af Clemens for at danne Illustrationer til en Pragtudgave af Holbergs Skueplads.

Lorentzen blev den 16. Februar 1803 valgt til Professor ved Modelskolen efter Juel, 1809—10 til Akademiets Direktør efter Abildgaard. Et senere Direktørvalg (1824) frabad han sig paa Grund af Svagelighed. Han fik en stedse voxende Lønning af Kongen og boede paa Charlottenborg, hvor han levede ugift med sin Plejesøn, Bygmesteren Hans Jensen (s. d.). Hans Portræt er malet af H. Hansen uom Medlemstykke (1809), og i hel Figur af M. Rørbye (lith. af N. C. Kierkegaard), hans Buste er udført af Harald Gianelli, og efter Kunstnerens Død købte Akademiet en Afstøbning af den. Af hans ældre Elever kan nævnes J. C. Dahl, Gebauer, Mygind, C. A. Jensen o. n., af den yngre Kreds Købke, Ernst Meyer og Rørbye, hos hvilke dog ethvert Spor af Mesterens Paavirkning hurtig forsvandt. Tydeligst fremtræder den hos Gebauer. Lorentzen døde den 8. Maj 1828. Hans Plejesøn gjorde Aaret efter Tegning til et Mindesmærke paa hans Grav.

(Weinw., S. 190 og 209. Do. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Øst, Archiv, I, S. 246. Minerva 1785, II, S. 97—98, 1788, S. 34. Skild. 1808, Sp. 1141, 1821, Sp. 500, 1827, Sp. 476, 1828, Sp. 607, 635 og 1069, 1829, Sp. 446 og 507. Adresseav. 1828, Nr. 109. Oehlensch. Erindr., ny Udg., S. li. Søk. Arch., Antike Kaart, 1895, S. 70—71. Strunk.)

 

Lorichs. Melchior Lorichs, Lorich eller Lorch, Kobberstikker, født i Flensborg 1527 2, blev opkaldt efter sin Farfader, medens hans Fader hed Thomas Lorichs. Efter at have lært Kobberstikker-

1 To af dem   ere dog malede af C. V. Eckersberg,   uvist  af hvilken Grund, thi de ere udførte, inden Lorentzen havde ufsluttet Rækken.

2 Dog nævnes baade  1526 og 1528 som hans mulige Fødselsaar.

 

38

kunsten hos en Guldsmed i Lybek, begyndte han, med en aarlig Understøttelse af Christian III af Danmark, en Kunstrejse til Tysk­land, Frankrig, Italien og endelig med en tysk Sendefærd (1557) til Grækenland og Tyrkiet. I 1562 var han, paa Tilbagevejen, i Wien, hvor han stak sine i Tyrkiet malede Portræter af Sultan Soliman og den persiske Statsafsending Ismail i Kobber og udgav dem, ledsagede af en kort Beskrivelse af Tyrkiet, som han tilegnede Frederik II af Danmark (i. Jan. 1563; ny Udg. Antwerpen 1574). Omtrent sam­tidig, den 20. Januar 1563, skrev han fra Wien et langt Brev til Frederik II, hvori han melder sit Komme dertil »fra Barbaria<s.. Han hentyder til den Yndest, han havde staaet i hos Christian III, hvis Død han med Sorg har erfaret, og idet han anbefaler sig til sin nye Konge, søger han om en fast Aarpenge (Jahrgeld), som han helst vil oppebære i Wien, hvor han har fundet Anerkendelse som Kunstner og Arbejde, men tilbyder til Gengæld at være kgl. Agent ved Hoffet der. Dette udførlige Brev synes hans Biograf Sandvig ikke at have kendt, ligesaa lidt som hans Brevvexling med Hertug Hans den ældre af Slesvig, hvis Brev af 12. August 1560 han besvarer den 10. Januar 1563. Heri nævner han ogsaa det til Frederik II til­egnede Skrift.

Efter Aarstallene paa hans Stik og Træsnit har man sluttet, at han omtrent 1570, 1575—76 og 1579 skulde have opholdt sig gen­tagne Gange i Tyrkietx. Det synes snarere, som om han har udført disse Blade, dels i Flensborg, hvor han opholdt sig fra 1573, dels paa forskellige Steder i Tyskland. I et langt Brev til Kongen, dateret Flensborg den 19. Maj 1575, klager han over sin Fattigdom, der ikke sætter ham i Stand til at lade nogle Kunstblade trykke, som han vilde tilegne Kongen, og sender, for dog at gøre noget, Frederik II nogle kostbare Bøger. Hvad Kongen strax gjorde for ham, findes intet Vidnesbyrd om. Derimod fik han den 19. Fe­bruar 1580 Bestalling som kgl. Contrafejer, og samme Aar malede han Kongens Portræt, som han stak i Kobber 1582. Fra disse Aar ere ogsaa nogle af hans tyrkiske Billeder, som saaledes sikkert ere udførte i Danmark. Allerede 1582 (atter under 19. Febr.) nævnes han for sidste Gang i danske Kilder, idet han afgaar fra den nævnte Stilling, og det seneste Stik af ham, hvis Datering er paalidelig, »Rebekka ved Brønden«, bærer Aarstallet 1585. Weinwich siger, at

1 Hamb. Kst.  Lex. mener,   at   han   1577  fulgte en tysk Sendefærd fra Kejser Rudolf II til Konstantinopel og forblev der henved 3 Aar.

 

39

han, »efter nogles Beretning«, skal være død i Rom ved 1586; en nyere tysk Afhandling om ham sætter hans Død til 1590, uden at føre nærmere Bevis derfor, medens ældre tyske Kilder endnu nævne ham som levende 1593 og 1594.

Denne for sin Tid interessante Kunstner og i visse Henseender endog lærde Mand var ikke alene en dygtig Xylograf og Kobber­stikker, saaledes som Portrætet af Frederik II viser ham, men ogsaa en duelig Maler, om han end som saadan bar stærkt Præg af den samtidige tyske Skole uden at naa dens Hovedmestre. Hans Stik ere udførte efter hans egne Malerier og Tegninger. Det første, der nævnes, er Luthers Portræt (1548), stukket i Kunstnerens 21. Aar, men det er et Spørgsmaal, om dog det var efter et Maleri af ham selv, da han var saa ung og Luther allerede var død 1546. Paa Stikket staar blot Faciebat. To Aar efter stak han Albrecht Dürers Portræt. Foruden de ovenfor nævnte Portræter skal han bl. a. have malet en Række af tolv »tyrkiske Kejseres« Portræter, som tilhørte de kgl. Samlinger. To af dem indlemmedes i den kgl. Malerisamling paa Christiansborg, de øvrige sendtes til Frederiksborg, hvor de brændte (1859). Sit eget Portræt udførte han i Træsnit 1575. Endelig har han dels i Kobberstik, dels i Træsnit udført en Mængde Blade efter Tegninger, han havde gjort paa sine Rejser, deriblandt ogsaa to Kaart og en Prospekt fra Hamborg og dets Omegn; de fleste ere dog fra Tyrkiet. Disse sidste bleve samlede som et Hele med Titel: »Dess weitberühmten, kunstreichen und wohlerfahrnen Herrn Melchior Lorichs, Flensburgensis, wohlgerissene und geschnittene Figuren zu Ross und Fuss, sammt schönen türkischen Gebauden o. s. v. Hamburg bei Michael Hering, im Jahr 1626«, og Sandvig giver i sin Biografi en Fortegnelse over dem. Kendskabet til hans Levned skyldes mest Fortalen til den ovennævnte Tyrkiets Beskrivelse, der var tilegnet Frederik II, samt Aarstallene paa hans Blade.

(Sandvig, Biografi i Minerva, I, S. 27—44. Moller! Cimbria litterata, I, S. 362—63. Biisching Nachr., I, S. 608—9. Nye Dske. Mag., I, S. 359. Christ. Monogr., S. 311 og 313. Weinwich, S. 34—37. Do. Lex. Skild. 1830, Sp. 1221—24. Spengl. Fortegn. Nr. 791—92. Hamb. Kstl. Lex. Rigsarch. Medd. fra Rentek. 1873—76, S. 206. Sitzungsberichte der Bayr. Akad. der Wiss. Philol. Klasse 1876, S. 171. Allg. Deutsche Biogr. XIX. Jfr. Nagler, Monogr. IV, 1965. Strunk. Krohn, I, I.)

 

Ludewig. Friederich Ludewig, Maler, fik af Frederik IV, sand­synligvis til Hjælp i sin Uddannelsestid, i Rdl. d. C. om Ugen og 30 Rdl. aarlig til en Klædning fra 1725 til Kongens Død i 1730.

 

40

Han kaldes »Schilder«, altsaa Kunstmaler, men hans kunstneriske Virksomhed kendes ikke. Han var Søn eller Stifsøn af en for­henværende kongelig Løber Frants Ludewig.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Lund. Børge Lund, Maler, var født i Sverig og kaldtes derfor i København, hvor han levede og arbejdede, for »Svenske Lund«. Efter Weinwich »var han et sjældent Geni, og født for sin Kunst. I Theatermaleriet besad han usædvanlig Styrke, skønt han til dette Arbejde kun brugtes af private dramatiske Selskaber«. Den kgl. Kobberstiksamling har to Tegninger af ham. Han tog dog Borger­skab som Malermester den 9. Marts 1796 og ægtede som saadan den 22. April Enken efter Malermester Jacob Lemohn, Christiane Beate eller Beatha f. Kohn. Han døde i København 1815.

(Weinw. Lex.    Raadstue-Arch.    Prov. Arch.)

 

Lund. Carl Christian Lund, Theatermaler, født den 21. April 1855 i Odense, er Søn af Skomagermester Martin Lund og Abelone f. Aagaard, en Søster til Kunstnerne Aagaard. Efter Konfirma­tionen kom han i Malerlære i Odense, blev Svend og tog derefter til København, hvor han i Oktober 1873 fik Adgang til Kunst­akademiet. Han besøgte dog kun Almindelig Forberedelsesklasse og Perspektivklassen til Januar 1876, men arbejdede samtidig som Dekorationsmaler under Hilker (Sparekassen) og C. F. Aagaard (d. kgl. Theater). I 1878 rejste han udenlands og uddannede sig i Munchen og Wien til Theatermaler, samt foretog en Studierejse til Italien med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. I 1882 kom han tilbage og fik strax Virksomhed ved at male Dekorationer til Dagmartheatret, som den Gang blev opført. I 1883 ægtede han Leopoldine Schafrath fra Wien. I 1892 foretog han paany med mini­steriel Understøttelse en Studierejse til Italien. Til den danske Afdeling ved Verdensudstillingen i Paris i 1889 udførte han sex store Dekora-tionsbilleder, forestillende danske Slotte, der præmieredes med Sølv-medaille og nu findes i Festsalen i Odense Raadhus. Foruden en Mængde Theaterdekorationer, mest til Privattheatrene, men dog ogsaa i de senere Aar til det kgl. Thealer, har han bl. a. arrangeret den dekorative Del af Tivolis Fester. I 1896 blev han midlertidig kon­stitueret ved det kgl. Theater som dets Theatermaler.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

41

Lund. Carl Emil Lund, Landskabsmaler, Søn af Skibbygger i Marinen Johan Bernhard Lund (f. 1820) og Ida Elisabeth f. Jørgensen (f. 1817) og født i København den 13. Januar 1855, var i fire Aar i Malerlære og blev 1873 Svend. I 1869 blev han fra det tech-niske Institut dimitteret til Kunstakademiet, gennemgik dets Skoler fra Oktober s. A. til han den 18. Marts 1874 fik Afgangsbevis som Maler. Han begyndte 1873 at udstille som Figurmaler, men er mere og mere gaaet over til at blive Landskabsmaler. I 1879 rejste han til Wien, hvor han kom til at male Freskobilleder i Justitspaladset, derfra til Bukarest, hvor han forestod Udsmykningen af en Kirke og rejste saa til Italien, hvorfra han hjemsendte »Strandparti fra Capri«. I 1885 var han atter hjemme og udstillede »Faarehyrden hviler sig, Motiv fra Sabinerbjærgene«. Senere har han malet danske Land­skaber. Han havde et jydsk Landskab paa Verdensudstillingen i Chicago i 1893.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Carl Ove Julian Lund, Landskabsmaler, er Søn af Værkfører og Overdrejer ved den kgl. Porcelænsfabrik Johannes Vil­helm Lund (f. 1830, d. 1887) og Sofie Marie Amalie f. Bjelke (f. 1828, d. 1873) og er født i København den 13. April 1857. Han blev oplært til Porcelænsmaler ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han ialt var ansat i femten Aar, blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra Januar 1875 til den 23. December 1882, da han fik Afgangsbevis som Maler. Under Studietiden blev han døv, saaledes at han fra sit tyvende Aar har anset denne Sygdom som uhelbredelig. Han begyndte i 1880 at udstille ved Decemberudstillingerne som Landskabsmaler, og fra 1883 har han til Stadighed udstillet ved Forårsudstillingerne. I 1887 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie for et stort Land­skab »Vandingsted ved Brødebæk i Denderup Vænge, Gisselfeld«. Han har malet tre Landskaber til den afdøde russiske Kejser, og har tillige givet sig af med Keramik, navnlig Majolika, for hvilket han fik »hædrende Omtale« ved den nordiske Udstilling i 1888. I 1892 udgav han et Skrift »Vejledning i Porcelænsmaleri«. Den 25. November 1893 blev han gift med Frederikke Eleonore Mar­grethe Uffelmann, Datter af Overbetjent Didrik Mathias Uffelmann fra Nordslesvig og Anna Vilhelmine Henriette f. Harder.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

42

Lund. Frederik Cay Carl Lund, Portrætmaler, født i Eckhof ved Kiel 1778, kom til København snart efter sin Konfirmation og begyndte at besøge Kunstakademiet (vistnok 1794). J Januar 1797 blev han Elev af Modelskolen og den 5. Januar 1801 tilkendtes ham den mindre Sølvmedaille. Andre Præmier vandt han ikke ved Akademiet; derimod havde han samtidig uddannet sig til Miniatur-maler, saaledes at han allerede den i. April 1802 kunde udstille »Fire Miniaturer«. I 1813 søgte han om at blive Tegnelærer ved Akademiet, men blev ikke valgt dertil. Imidlertid vandt han et godt Navn i Publikum som Portrætmaler, og han skulde bl. a. tegne Figurerne i de norske Prospekter, som Løjtnant S. Schjødt (s. d.) i 1814 vilde udgive. Aaret efter indsendte Lund to originale Miniatur-malerier til Akademiets Bedømmelse, og i den Anledning forelagde Præses, som aarlig sysselsatte ham med Bestillinger, Forsamlingen det Spørgsmaal, om Kunstneren kunde blive Medlem paa disse Billeder, uagtet han ikke havde rejst udenlands. Da Afstemningen faldt benægtende ud, nøjedes Akademiet med at tilkendegive ham, at det »med Fornøjelse havde set« hans Billeder. Han var først gift med Johanne Helene Dorothea Bigum (d. 1816), men efter at baade hun og en lille Datter var død, ægtede han 1819 Mettea Poulsen. Han døde imidlertid den i. (2.) Juni 1823, og den Ansøgning, som hans Enke strax efter hans Død indgav om Understøttelse, blev mod­taget med ualmindelig Deltagelse af Akademiet, der roste hans Talent. Dog kunde det ikke give Enken Pension, fordi han ikke var bleven Medlem, men det tilstod hende bl. a. i 1826 et Gratiale »i Betragt­ning af hendes afdøde Mands Kunstnerværd«. Han udstillede nogle Arbejder i 1822, og efter hans Død udstilledes et Par Tegninger i 1826 og 1827.

(Weinw. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseavisen 1823, Nr. 130. Skifteretten i Prov. Arch.)

 

Lund. Frederik Christian Lund, Historie- og Genremaler, født i København den 14. Februar 1826, kom i Lære hos Malermester Harboe og blev Svend, men arbejdede dog ikke som saadan, da han strax efter, som Elev af Akademiet, blev sysselsat ved Udsmykningen af det Indre af Thorvaldsens Museum. Han begyndte i sit trettende Aar (Oktbr. 1838) at besøge Kunstakademiets Skoler, blev 1845 Elev af Modelskolen, vandt 1849 den mindre og 1852 den store Sølvmedaille. Men hans Studier led i disse Aar Afbrydelse ved, at han deltog som Frivillig i hele den slesvigske Krig, var med i

 

43

Slaget ved Bov (1848) og  ved Fredericia den 6. Juli  1849,   da han blev haardt saaret.    Efter Slaget blev han Danebrogsmand.

I 1850 udstillede Lund et Portræt og nogle Studier og omtrent samtidig i Kunstforeningen nogle Tegninger fra Felten, der vakte Opmærksomhed. Hans første Figurbillede, »En gammel Kone, som spinder«, blev udstillet 1852, og Aaret efter fik han den Neuhausenske Præmie for »Episode af Slaget ved Fredericia«, der blev købt til den kgl. Malerisamling. Senere har han flittig udstillet dels Por­træter og Livsbilleder, dels historiske Arbejder og Altertavler. Blandt hans historiske Billeder maa nævnes »Griffenfeldt føres til Fængslet« (1859), »Stormen paa København« (1869, Grev Ahlefeldt Laurvig) og »Svenskerne paa Kronborg« (1873, den kgl. Malerisamling). Senere har han med Forkærlighed malet større og mindre Figur­billeder, hvori Handlingen til en vis Grad har været underordnet den flittige Udførelse af Enkelthederne, saaledes at de næsten maa kaldes Kostume- og Architekturbilleder. Til saadanne høre »Svejtsergarden« (1872, Baron Rosenørn-Lehn), flere mindre Billeder, som kaldes »Fra forrige Aarhundrede« og lignende. Et større Billede, »I et Klosterkøkken« (1877, tilh. Kongen), gengav derimod en levende Handling. Af hans Portræter kan maaske fremhæves et mindre Brystbillede af Grosserer, Etatsraad Melchior og et større Portræt af Kaptajnløjtnant Hammer, hvormed han i 1865 konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, H. Buntzens Portræt malet for Udstillings-fonden (1869) og Alb. Kuchler (Frdborg Mus.). I Akvarel udførte han i 1854 til 1860 med Understøttelse af Kultusministeriet en Række »Nationaldragter«, som udkom i Farvetryk 1861 og i ny Udgave, med Text af V. Bergsøe, i 1890. Originaltegningerne ind­lemmedes i Stockholms Nationalmuseum, medens Kunstneren, i Erkendelsen af Samlingens Værd, af Sverig-Norges Konge fik Me-daillen pro littcris et artibus i Guld. Et Værk i lignende Retning, en i Akvarel malet stor Karton med et Optog af danske Bønder, prydede først den danske Afdeling ved Verdensudstillingen i Paris i 1878, og fik senere, da Planen om en Udførelse i større Stil glip­pede, en beskeden Plads i anden Etages Korridor i det kgl. Theater. Hans Hovedværk var sikkert de store Loftmalerier i Viborg Dom­kirke, saavel i Tverskibet og Koret paa Mur, som i Langskibets Loft paa Træ. Den architektoniske Inddeling og Valget af Æmnerne skyldtes den ledende Bygmester, medens hele Anordningen og den ret heldige Gennemførelse af en til Kirkens oprindelige Tidsalder svarende Stil var Lunds Fortjeneste. Efter Værkets Fuldførelse blev han den

 

44

10. September 1876 udnævnt til Ridder af Danebrog. Et i 1890 udstillet Billede »Sessionen«, som udmærkede sig ved ypperlig For­tælling og dygtig Formgivning, skulde blive et af hans sidste Arbejder. Samme Aar ramtes han af en Paralyse, der har nødt ham til, i en endnu ellers kraftig Manddomsalder at nedlægge Penselen.

Lund har tre Gange haft Rejseunderstøttelse af Akademiet, en mindre til en Rejse i Indlandet (1858) og derpaa i 1859 og 1862 to større til udenlandske Rejser. Foruden mindre Rejser var han to Aar 1862 — 64 i Italien og atter Vinteren 1874—75 med det Ancherske Legat. Den 25. Juni 1877 blev han Medlem af Kunst­akademiet i København og i 1896, i Anledning af sin 70 Aars Fødselsdag, fik han Titel af Professor. Lund blev den 7. Oktober 1859 gift med Axeline Mørch, der i de senere Aar er optraadt som Forfatterinde; hun er Datter af Krigsassessor, Forvalter ved det militære Varedepot Carl Christian Mørch (f. 1807, d. 1870) og Dorothea Margrethe Magdalene f. Muller (f. 1809, d. 1858) og er født i København den 23. Oktober 1836.

(Priv. Medd. J. Lange, Billedk., 401. III. Tid. 1804, Nr. 20. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Lund. Jens Peter Lund, Kobberstikker, Søn af Styrmand Lund og født i København den 24. Januar 1821, kom efter sin Konfirma­tion først i Malerlære og senere i Lære hos Kobberstikker S. H. Petersen, ved hvem han fik Adgang til Kunstakademiet, og gennemgik dets lavere Skoler i 1836—40. Efter at have arbejdet fire Aar som Lithograf i Norge, kom han tilbage til København og begyndte paany paa Akademiet i 1852 i Gibsskolen og naaede nu at blive Elev af Modelskolen. Han udgav sex Blade Raderinger efter Lundbyes Teg­ninger og i 1862 et stort Kobberstik efter Skovgaards Maleri »Vognserup Allee«, hvortil Tegningen var udstillet i 1859. Dette Blad, til hvis Udførelse han havde haft Understøttelse af Kultus­ministeriet og af Grev Moltke-Bregentved, viste ham som en lovende Kunstner, der vistnok kunde have udviklet sig til noget dygtigt, naar han ikke, for at kunne ernære sin talrige Familie, — thi han var allerede den 27. April 1846 bleven gift m'ed Emilie Hermandine Hermansen (f. 1826) — mest havde maattet bruge sine Kræfter paa underordnet Arbejde, Lithografier til »Gæa«, Illustrationer til flere af Eschrichts Skrifter (En Grindefangst efter Kloss i Aquatinte) m. m. Et større Blad efter Ruisdael, der skulde have været Sidestykke til Skovgaards Billede, fik han ikke Lejlighed til at fuldføre. I det

 

45

Haab   at   finde   en   mere   udvidet Virkekreds   rejste  han  nemlig til Norge, og der døde han i Christiania den  17. Oktober  1871. (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Strunk.)

 

Lund. Jens Petersen Lund, Landskabsmaler, var fra Hertug­dømmet Slesvig og maa være født omtrent 1725—30. Efter at have lært Malerhaandværket i Tønder, kom han i 1749 til København og »tog Kondition paa Maler-Amtet«, hvor han forblev til Oktober 1754. Hans Lyst til at blive Kunstner bragte ham til at forlade Haandværket og søge Adgang ved Kunstakademiet »for at lære noget i Tegne- og Skildrekunsten«. Samtidig kom han til at arbejde hos Pilo, der havde støttet ham i hans Forsøg paa at faa Plads ved Akademiet. Malerlavet vilde imidlertid nødig af med en brugbar Svend og indstævnede ham for Politiretten som »Løsgænger« i Ok­tober 1755. Akademiet fik dog Lov til at beholde sin talentfulde Elev, der allerede Aaret efter, den 5. April 1756, vandt den store Guldmedaille som Historiemaler for Opgaven »Optrin af Syndfloden«, som Particuliére-Kassen betalte ham med 80 Rdl. d. C. Fra den i. Januar 1759 fik han det kgl. Rejsestipendium paa 400 Rdl. d. C. aarlig i sex Aar.

Lund rejste strax til Paris, sammen med C. F. Stanley, som ogsaa havde faaet Stipendium, for der at mødes med Harsdorff (s. d.). Der fortælles, at da senere Lund og Harsdorff fulgtes ad gennem Italien til Rom, førte Lund sin Kaffemølle med sig, for selv at kunne male sine Bønner, da han var en stor Ven af Kaffe. I et mistænkeligt Værtshus blev denne Mølle deres Beskytter, idet Bøn­derne fattede en sky Ærefrygt for de Fremmede, som førte et saa djævelsk Redskab med sig. I 1765 udbad Lund sig fra Rom et Aars Forlængelse af Stipendiet, men det nægtedes ham, og han maatte nøjes med Penge til Hjemrejsen. Allerede i Paris havde han faaet Akademiets Tilladelse til at »applicere sig paa Landskaber«, og da han efter sin Hjemkomst i April 1766 fremstillede sine Arbejder for at agreeres, var det tvende Landskaber, og han fik til Opgave for Medlemstykket at male et Landskab i Løbet af sex Maaneder. Dette Tidsrum blev dog flere Gange overskredet. Strax samme Aar fik han nemlig den Opgave at male ikke mindre end 22 Landskaber til Christiansborg Slots Riddersal, hvert 7J/2 Alen højt og 4*/2 Alen bredt, og de vare færdige inden den i. December. Selv om disse store Billeder, der brændte 1794, næppe vilde falde i Nutidens Smag, viser det dog en overordentlig Frugtbarhed og

 

46

Lethed i at male, at han kunde fuldende saa stort et Tal paa en efter Tidens Fordringer tilfredsstillende Maade i saa kort en Tid. Uagtet han, hedder det i en Beskrivelse af Slottet, efter Stykkernes Størrelse har været »nødt til at porportionere sine Tanker, saa at han har maattet bornere sit Geni«, har han dog »villet vise indsigts­fulde Kendere, at han var ligesaa stærk i Kompositionen, som i at male efter Naturen, idet der findes ligesaa mange komponerede som virkelige Stykker«. Over Galleriet var tolv Stykker mest med romerske Æmner, under Galleriet ti Stykker, hvortil Motiverne var af højst forskellig Art. I Jonges Københavns Beskrivelse opregnes de enkeltvis. I de næste to Aar malede han en hel Række Theater-dekorationer til Hoftheatret, som Architekten Jardin nylig havde ind­rettet i Christiansborg Slots østre Sidefløj. Der udbetaltes ham over 6000 Rdl. d. C. for disse Arbejder. Intet Under derfor, at hans Medlemsstykke maatte vente.

Den 8. Juli 1769 blev Lund Medlem af Akademiet og levede siden som Hoflandskabsmaler. Han synes at have hørt til de misfornøjede Medlemmer, hvem intet ret vilde lykkes. I 1771 søgte han forgæves om at blive Informator ved Ornamentskolen og i 1774 ankede han over, at Informatorerne bleve foretrukne for ham, der var akademisk Medlem, til at faa fri Bolig paa Charlottenborg. Ved Salonen i 1778 udstillede han nogle større Oliemalerier og en Mængde Landskaber i Gouache, som Aug. Hennings havde en Del at sige paa. Dog roser han ham for Rigdom paa Ideer, Lethed i at komponere og stor Dygtighed i Luftperspektiven. I den kgl. Kobberstiksamling findes 8 smaa italienske Landskaber, raderede i 1764, og 4 store Blade tegnede med Vandfarve i en let, fri Maner, men ganske konventionelt. Han døde ifølge Weinwich 1793; dog opføres han endnu 1794 i Statskalenderen og 1795 ' Vejviseren (»Lommebog«) som Hoflandskabsmaler.

(Weinw., S. 161. Do. Lex. Büsching Nachr., III, S. 667. Hennings, S. 134—37. Akad. Adresseav. 1766, Nr. 179. Jonge, Kbhv. Beskr.. S510—11 og 513—15- Thiele, Kstakad., S. 106 og 120. Krohn, I, 63—64.)

 

Lund. Johan Ludvig Gebhard Lund, Historiemaler, blev født i Kiel den 16. Oktober 1777 af danske Forældre. Hans Fader, Malermester Hans Gievert Lund var fra København, hans Moder hed Marie Magdalene Christine, f. Bremer. Faderen var en god Ven af J. F. Clemens, og da Lund som ungt Menneske kom til København )i796) for at uddanne sig til Kunstner, var han anbefalet til Clemens.

 

47

Efter at have gennemgaaet Akademiets lavere Skoler blev han den 2. Januar 1798 Elev af Modelskolen, vandt i Juni s. A. den mindre, og i Maj 1799 den store Sølvmedaille. Samtidig besøgte han Abild-gaards Atelier, uden dog at kunne slutte sig saa fuldstændig til denne, at han vandt hans Yndest. Formaaende Venner havde skaffet ham Adgang til adskillige fornemme og rige københavnske Familier, f. Ex. de Conincks, Konferensraad Bruns o. fl., hvor han blev en yndet Tegnelærer. Han var ikke fornøjet med, hvad han under de daværende Forhold lærte ved Akademiet, eller, hvad der snarere synes det rette, hans ikke store eller alsidige Talent udvik­lede sig ikke saa hurtigt under Skolens strænge Tugt, som han overfor sine beundrende Velyndere kunde ønske, og han foretrak derfor, uden at konkurrere til Guldmedaillerne, at søge videre Ud­dannelse i Udlandet, og allerede i 1799 rejste han til Dresden. Da han heller ikke der kunde finde sig til rette, tog han Aaret efter til Paris, hvor han arbejdede halvandet Aar i J. L. Davids Skole. Men medens dennes Paavirkning nogle< Aar senere fik aldeles afgørende Virkning paa Eckersberg, er det næsten ikke til at spore hos J. L. Lund, at han har lært Davids udprægede og iøjnefaldende Malemaade at kende.

Fra Paris gjorde han med Kammerjunker Brun Neergaard (jfr. Kckersberg) og nogle fremmede Rejsende en Udflugt til Norditalien og Svejts, men vendte derfra tilbage til Frankrig. Snart efter rejste han dog paany til Italien (1802) og dvælede i Florens, hvor hans Kaldelse opgik for ham ved Synet af de gamle religiøse Malerier. Derfra drog han til Rom, blev der Ven med Thorvaldsen og mødtes tillige med Venner fra Hjemmet, f. Ex. Fru Frederikke Brun, som havde bevaret sin Interesse for ham. Her forblev han i flere Aar. Til denne Rejse havde han uden Akademiets Medvirkning opnaaet en kgl. Understøttelse paa 400 Rdl. d. C. aarlig i to Aar, og først da der i 1805 og 1806 blev Spørgsmaal om dens Fornyelse, æskedes Akademiets Erklæringer. Disse synes dog, efter den sidste at dømme, som er bevaret, ingenlunde at have været til Gunst for »Portrætmaler Lund«, som det den Gang kaldte ham. Tvertimod henviser Akademiet i 1806 de Elever, som have uddannet sig i Hjemmet, og som ere nøje kendte af dets Professorer, til Kongens Naade, naar han vil give et Rejsestipendium, og anbefaler særlig Niels Flint, som en ung Kunstner, der kunde have fortrinligt Krav paa en saadan Understøttelse.

 

48

For at vise, hvad han formaaede, malede nu Lund et stort Billede, »Andromache i Afmagt ved Synet af den faldne Hektors mishandlede Lig« med en Mængde legemsstore Figurer. Det var færdigt i 1807 og er beskrevet af Fru Brun i Athene (IV., S. 301 flg.). Ved Hjemsendelsen til Skibs blev det opbragt af Englænderne og solgt ved Auktion i Plymouth. Den danske Konsul dér tilbød at købe det, men paa Grund af Brevforbudet fik han intet Svar. Trods Forespørgsler baade den Gang og senere har det ikke været til at finde, og man kender derfor kun Kompositionen af Kunstnerens tegnede Udkast. Faa Aar efter (1810) havde Kunstneren et andet stort Billede færdigt, der var malet som Sidestykke til det første. Deraf kan man med Lethed forestille sig det tabte Billedes Karakter i alt væsentligt, om det endog skal have været bedre end det, der er bevaret. Det forestiller »Andromache ved Hektors Grav« eller »Trojanernes Bortgang fra deres Fødestad« og blev udført paa Be­stilling af den danske Generalkonsul i Livorno, Grev Schubart, af hvem det senere skænkedes til den kgl. Malerisamling. Det er værd at lægge Mærke til, at trods den begejstrede Ros, hvormed Fru Brun paa det nysnævnte Sted i Athene ogsaa udtaler sig om dette Billede1, havde dog Kratzenstein Stub, som var sammen med Lund i Rom ved den Tid og i meget stod ham nær, Øje for dets Svagheder. I nogle Optegnelser fra sit Ophold i Italien fremhæver han, at »der er megen spildt Flid deri. Det fylder ej Fantasien og som helt gør det ej noget behageligt Indtryk paa Øjet«. For øvrigt omtaler han som Lunds bedste Egenskaber »en utrolig udholdende Flid og grænseløs Taalmodighed«, saa at han ufortrødent forandrer hele Maaneders Arbejde, naar de ej behage ham, og han kalder ham »en korrekt Tegner, naar han har Genstanden for sig«. Han anfører ogsaa, at den almindelige Mening om Lund var, at han havde »Judicium, men ej Geni«; dog tilføjer han, »at hans Arbejder kunne lade sig se, hvor det skal være«. Om hans Personlighed siger han, »at han holder ham for en brav Karl, tjenstfærdig i Raad og Daad, men lidt protectorisk«.. Der var, karakteristisk nok, et grundigt Had mellem ham og Høyer, som ogsaa var i Rom paa den Tid, »men Lund taler ikke derom«.

 

1 Akademiets Sekretær udtalte sig ligeledes meget begejstret, da Billedet blev udstillet her hjemme. Det var for ham en Ros mere, at J den barnlige Uskyl-dighedi, d. v. s. Astyanax, var »yndig forestilt af Hs. Højhed Prins Frederik Carl Christiane (Fred. VII).

 

49

Lund rejste fra Rom den 10. August 1810 med Fru Brun og kom til København i Slutningen af Aaret. Han viste strax Prins Christian, Akademiets Præses, sin Portefeuille med Tegninger, og det endnu ufuldførte Portræt af »Adelaide Brun siddende mellem romerske Ruiner« {. Først mod Slutningen af det følgende Aar kom »Andromache ved Hektors Grav« hjem, og den 6. Januar 1812 blev han paa det agreeret af Akademiet. Til Opgave for Medlemstykke fik han »Habors og Algers Tilbagekomst fra Slaget«, efter Suhms Novelle »Habor og Signe«. Den 31. Januar 1814 blev han Medlem paa dette Stykke. Det staar i flere Henseender tilbage for det store Billede, hvorpaa han blev agreeret. Grupperingen af de temmelig mange Personer danner en vel fast trekantet Klump, og selv Brøndsted, der i »Athene« optraadte som en begejstret Lov­priser af Billedet, kunde ikke nægte, at Farven, trods en vis mild Harmoni, var mat og virkningsløs. Derimod var Opfattelsen af det sentimentale Oldtidsbillede, som Suhms Novelle frembød, ret heldig i Enkelthederne, og man saa let, at man havde en Kunstner for sig, som forbandt Kendskab til de store Mesterværker og en prøvet Smag med en levende Sans for at gengive sine ideale Skønheds-indtryk, selv om det skete paa en kraftigere kunstnerisk Gennem­førelses Bekostning.

Denne Sans for et noget vilkaarligt skabt Skønhedsideal var det ogsaa, som i hele hans følgende Liv gav ham hans ejendommelige Plads i den danske Kunstskole, navnlig overfor den kunstneriske Ud­førelses energiske Repræsentant, C. V. Eckersberg. Endog som fra­værende traadte Eckersberg, uden selv at vide det, ham hæmmende i Møde. Da Lund nemlig snart efter, ligesom Høyer, søgte om at blive kgl. Historiemaler og Professor ved Akademiet, svarede man ham, at man vilde først oppebie Eckersbergs og Stubs Hjemkomst. Han søgte paany i et tysk Brev til Prins Christian om at blive Historiemaler og faa Bestillinger til Christiansborg Slot, eller i al Fald at faa Bestilling paa nogle Billeder, han kunde male i Rom, da han der kunde leve billigere som ene Person. Det var virkelig hans Tanke, krænket over, at ikke alt stod ham aabent i Hjemmet, at drage til Rom og nedsætte sig der for stedse. Imidlertid fik han

 

1 Oehlenschlæger, som kalder sig Kunstnerens Fætter, siger i sine Erindringer, at Lund »bevidst eller ubevidst bragte hende, Ida eller Adelaide Brun, over i de fleste af sine Billeder«.

 

N. K L.   II. Marts 1896.                                                4

 

50

i Begyndelsen af 1815 Bestilling paa en Altertavle til Raadhus-kapellet, som blev udstillet s. A. og forestillede »Christus og Marie Magdalene efter Opstandelsen«. Kort efter fik han ogsaa Bestilling paa en Altertavle til Petri Kirke, men, uagtet Akademiet lod ham faa en Malerstue paa Charlottenborg, fastholdt han endnu sin Tanke om at rejse til Rom, og Akademiet anbefalede ham selv til at faa kgl. Bestillinger at udføre der, hvorvel det paa samme Tid nægtede ham Titel af Professor, som det forbeholdt sine egne Embedsmænd. Nu gav Kongen ham, vistnok efter Prins Christians Forslag, Be­stilling paa et stort Maleri til Christiansborg, »Christendommens Ind­førelse i Norden«.

I Slutningen af 1815 forlod Lund Danmark, men nu ikke mere med Tanken om at blive borte. Den 30. Januar 1816 kom han til Rom og forblev der til den 14. Juli 1819, da han tiltraadte Hjem­rejsen i Selskab med Thorvaldsen. Under Opholdet i Italien nøjedes han med, foruden at male et Par Altertavler og nogle mindre Billeder, tildels af religiøst Indhold, at gøre Udkast til det store Billede til Christiansborg, medens han samtidig med større Klarhed kastede sig over Studiet af den forrafaeliske Malerkunst i Italien. Imidlertid kom Eckersberg hjem, og ved Professorvalget den 18. April 1818 (se Eckersberg) valgtes Lund, skønt fraværende, til anden Professor ved Modelskolen. Om Efteraaret s. A. hjemsendte han en stor Altertavle, »Christi Opstandelse«, som var bestemt til Slotskirken, men senere har funden sin Plads i Johanneskirken paa Nørrebro.

Efter at Lund ved Hjemkomsten havde tiltraadt sin Professor­plads, ægtede han i 1820 Augusta Lorentz (f. 1797, d. 1871), Datter af Henrik Lorentz og Frederikke Vilhelmine f. Lindrup. Hans øvrige Liv henrandt i stille Ro med Kunstens Syssel indtil hans høje Alder­dom. Han blev aldrig Akademiets Direktør, men var gentagne Gange dets Kasserer; han blev Ridder af Danebrog den i. August 1829, Danebrogsmand den 28. Juni 1840, hver Gang sammen med Eckersberg, og havde i sine sidste Leveaar Titel af Etatsraad. Efter-haanden svækkedes hans Syn saa meget, at han ganske maatte holde op med at arbejde; det sidste Maleri, han udstillede, »Nadverens Indstiftelse« (1858), var ganske blegt i Farven. Efter den Tid udstil­lede han kun nogle Tegninger, saaledes at han naaede at have været Udstiller i 50 Aar (1812—1861). I nogen Tid var han ganske blind, men en heldig Operation gengav ham Synet, saaledes at han i sine sidste Aar atter kunde sysselsætte sig, om end ikke med at male, saa dog med Ordningen af sine Tegninger, med Læsning, ja

 

51

han blev endog paany Akademiets Kasserer og var det lige til sin sidste Tid. Han havde været meget munter af Naturel og bevarede en høj Grad af Livlighed og Aandsfriskhed, indtil han gik bort efter en Maaneds Sengeleje uden egentlig Sygdom, Natten mellem den 2. og 3. Marts 1867 i en Alder af henved 89½ Aar.

Det var en lang Række Billeder, der efterhaanden udgik fra den flittige og omhyggelige Kunstners Værksted. Foruden en Mængde mindre Billeder, tildels af religiøst Indhold, f. Ex. »Andagten«, »Troen«, »En bedende Engel« og lignende, har han malet en Række Altertavler, hvoraf de ældste ere nævnede i det foregaaende. De udmærke sig næsten alle ved en smagfuld Anordning, ved en fin, men noget mat Stil, ved harmoniske, men altfor dæmpede Farver og ved Skønhedsfølelse i Udførelsen. Hans Hovedværker ere de fem store Billeder, som smykkede »det første Cavalergemak« paa Christians­borg. Først efter at han i 1819 var kommen hjem til Danmark, tog han for Alvor fat paa Udførelsen af det første af disse, »Christen-dommens Indførelse i Norden«, og i 1827 kunde han udstille et Maleri, som i Flademaal og Tal af Figurer uden Tvivl var det siorste, nogen dansk Maler indtil da havde udført. Høyen, som den Gang nylig var kommen hjem fra. sin Udenlandsrejse, gav en smuk og oplysende Beskrivelse af Billedet, som blev trykt og solgt ved Indgangen til Udstillingen. Som svarende til dette Maleri, der dækkede Bagvæggen i den store Sal, malede Lund efterhaanden fire noget mindre Billeder til Sidevæggene, som ved en Dør paa Midten deltes i to lige store Dele. De to Malerier til den ene Side, der skildrer Tiden før Christendommens Indførelse, forestiller Naturtilstanden med Solens Tilbedelse (udst. 1838), og det udprægede Hedenskab fra Odindyrkelsens Tid, Nordboer, som ofre til et Gudebillede af Thor (udst. 1831). De tvende paa den modsatte Væg skildre Tiden efter Christendommens Indførelse og forestille Katholicismen, fremstillet ved et Kirkeoptog paa Christi Legemsfest (udst. 1834), og Reforma­tionen, fremstillet ved en luthersk Gudstjeneste, Altergang og Vielse (udst. 1843). I disse Billeder, hvormed han skulde staa Side om Side med Eckersberg, har Kunstneren uden Tvivl sat hele sit Fond af Dygtighed og kunstnerisk Følelse ind, og selv sete med Nutidens Øjne vise de en Kunstner med Sans for malerisk Anordning, og en ikke ringe technisk Dygtighed, selv om den harmoniske Virkning er naaet ved for stærk Afdæmpning af Farven. Overfor Fremtiden vil de kunne hævde, at de til visse Tider udtalte skaanselløse Domme ikke hvile paa et fuldstændigt og upartisk Syn paa Kunstnerens

 

52

Virksomhed. Et Arbejde, som Lund udførte i 1828, altsaa samtidig med det store Christiansborg-Billede, viser fremragende Ævner i en anden Retning. Det var Fortæppet til det kgl. Theater med den fængslende Udsigt til Akropolis. Hvor smagfuldt Æmnets Valg var og hvor heldig Udførelsen er, ses maaske bedst af, at det viste sig umuligt at faa det erstattet med noget bedre, hvorfor ogsaa en af vore talentfuldeste Kunstnere paatog sig at gentage det til det nuværende Theater.

Lund malede ogsaa Portræter, dog ikke mange; til de bedste hører et Portræt af Oehlenschlæger, stukket 1822. Ved Siden af Figurmaleriet dyrkede han ogsaa Landskabsmaleriet, og man vil mindes de smaa, lidt blege, men af en fin poetisk Stemning prægede Billeder, der af .og til saas paa Udstillingerne fra Lunds Haand. Akademiet erhvervede efter hans Død en rig Skat og et smukt Minde om Kunstnerens Flid og Kærlighed til Kunsten i den Samling Gennemtegninger, som han i sin Ungdom udførte efter udmærkede Originaler, mest i Florens og Rom. Lund var ligesom Eckersberg en flittig og virksom Lærer ved Akademiet, og havde desuden, lige­som denne, en egen Skole for sine Elever i sin Malerstue paa Char-lottenborg; men, uagtet han især i Førstningen havde mange Elever, har han dog langt fra udøvet den Indflydelse paa den danske Kunst­skole i det hele som Eckersberg. Hans betydeligste Elever er N. Simonsen og August Schiøtt, der i 1854 malede sin alderstegne Lærers Portræt som Medlemstykke til Akademiet. Dog viser en stor Samling Breve, som hans Enke efter hans Død skænkede det store kgl. Bibliothek, i hvilken udstrakt Vexelvirkning Lund stod til en Mængde af Datidens Kunstnere, med hvilken Hjælpsomhed og Hjærtelighed han efter bedste Ævne støttede dem, og især Slesvigere og Holstenere var altid sikre paa Tilhold og Vejledning hos ham. Disse hans Alumners hengivne Meddelelser til deres Lærer have en ikke ringe kunsthistorisk Betydning ved den Mængde Data, de paa den paalideligste Maade slaa fast.

(Weinw., S. 195. Do. Lex. Erslew, Suppl., II, S. 221. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. C. Molbechs Athene, II, S. 359 og 471; IV, S. 301 og 450; V, S. 267; IX, S. 157. Jfr. Hjort, Kritiske Bidrag, Kunsth. Afd., S. 34 og 134. Thiele, Thorvaldsen, I, S. 2OO, 222, 227, 241; III, S. 2. Skild. 1815, Sp. 443; 1818, Sp. 429, 1416; 1823, Sp. 561; 1827, Sp. 536. Dagen 1822, Nr. 307. Øst, Archiv 1824, I, S. 252. Oehlenschl. Erindr, ny Udg., S. 470. H. Hansen, Betragtn. Kbh. 1827, S. 45—46. Høyens Skr., I, S. 22—31, S. 107—10. K. Madsen, J. Th. Lundbye, S. 21. Nekrolog i Fdl. 1867, Nr. 59.)

 

53

Lund. Niels Anker Lund, Historiemaler, født den 24. Februar 1840 i København, er Søn af Skomagermester og Løjtnant i Borger­væbningen Christian Niels Lund (f. 1810, d. 1857) og Catharine f. Hall (d. 1843?), besøgte Bprgerdydskolen i København til sit 18. Aar, gik dernæst paa Kunstakademiet fra 1858, blev 1860 Elev af Model­skolen, vandt 1861 den mindre SølvmedailJe og fik den 30. Juni 1866 Afgangsbevis som Maler. I 1868 havde han en mindre Rejse­understøttelse fra Akademiet. I 1865 deltog han med sit første udstillede Arbejde i den Neuhausenske Konkurs, og har siden regel­mæssig udstillet indtil 1882, i Førstningen mest Billeder fra den nordiske Oldtid og Middelalder; i de senere Aar Motiver fra Trediveaars-krigen, som for en stor Del ere paa private Hænder. I en lang Aarrække var han knyttet som den kunstneriske Leder til den Ipsenske Terrakottafabrik, der netop i de Aar udviklede en betydelig Virk­somhed i kunstindustriel Retning og tog første Præmier paa flere Verdensudstillinger for gode Efterligninger af Oldtidens keramiske Arbejder. Han havde ogsaa Rejseunderstøttelse fra den Reiersenske Fond for at studere Keramik i Udlandet. Efter den Tid har han navnlig malet en Del Altertavler til Landsbykirker. Lund blev den 3. November 1871 gift med Pauline Amalie Lange, Datter af Kopist i Brandkommissionen Frederik Erik August Lange (f. 1798, d. 1848) og Julie Jakobine f. Zipelius (f. 1800, d. 1890).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Niels Gundersen Lund, Theatermaler, født omtrent 1760—65, besøgte Kunstakademiet i København, hvor han 1784 vandt den store Sølvmedaille og 1785 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Christus uddriver de Handlende af Templet«. Dette Arbejde, der omtales saavel i »Lærde Efterretninger« som i »Minerva«, viste ham som en »heldig Elev« af Abildgaard. To Aar efter kon­kurrerede han til den store Guldmedaille uden at opnaa den, og lagde sig nu, som det synes, efter Theatermaleriet. I 1789 rejste han til Italien som Theatermaler, men i Rom faldt han, som det ikke sjældent hændte Kunstnerne, i en Sygdom, maaske tildels frem­kaldt ved Fattigdom; efter en langvarig Feber led han af »Sinds-urolighed« og fik i 1791 en Understøttelse af 50 Rdl. d. C. fra Akademiet, for hvilken Sum han selv var i Stand til at takke i Januar 1792. I 1796, da han altsaa atter var hjemme, udstillede han to Malerier i Akademiet, »Melpomene og Thalia« og »Amor og Psyche«. Samme Aar søgte han om at blive Informator ved Akademiet,

 

54

men blev det ikke. Det lykkedes ham heller ikke at blive Theater-maler efter Th, Bruuns Død (1800), og det Vidnesbyrd, han for­langte af Akademiet, nægtede det ham, da det ikke kendte ham som Theatermaler. Hans Hustru hed Juliane Marie, men efter Ansøgning fra hende af 2. November 1802 hævedes Ægteskabet s. A. Den Understøttelse fra Kongen, af 2 Rdl. om Ugen, som de hidtil havde nydt, skulde derefter deles imellem dem.

(Weinw., S. 195. Do. Lex. Akad. Kbh. lærde Eft. 1785, S. 702. Minerva 1785, I, 2, S. 93. Skifteretten i Prov. Arch.)

 

Lund. Niels M. Lund, Maler, er maaske den samme som Niels W. Lund, om hvem det hedder, at han er født af danske Forældre og har faaet sin Uddannelse ved Kunstakademiet i London. Der siges, at han i 1893 havde malet Newcastle Havn til Majestæternes Guldbryllup, og under sit Ophold her i Landet malede Dameportræter paa Bregentved. Lund skal endvidere have faaet Medaille ved Pariserudstillingen i 1895 for »Skotsk Landskab«. Hans Kunst til­hører ikke Danmark.

(Dannebrog 15/1 1893.    Nat. Tid. '/6 1895.}

 

Lund. S. Lund synes at være Navnet paa den Maler, der har udført et stort Epitafmaleri, der var i Aalborg Frue Kirke. Malerier, som Borgmester Povl Poppe har ladet opsætte, senest i selve Aaret 1597, hans eget Dødsaar, forestiller Hr. Peder Beck, Povl Poppe selv, Marina Georgii (hans Kone?) og en Del Børn, samt nogle religiøse Fremstillinger. Høyen karakteriserer det som »fladt og middelmaadigt«.

(Hoyens Notitsbog, 15, 1833, Jylland i Nat. Mus, Medd. fra Kontorchef Burm. Becker. Jfr. Hofmans Fund., IV, S. 12. Marmora Dan., II, S. 246—47.)

 

Lund. Søren Jørgensen Lund, Dyr- og Landskabsmaler, er født den 12. December 1852 i Horne ved Faaborg, og er Søn af Sognefoged Jørgen Sørensen der. Han lærte Malerhaandværket ho-. Syrak Hansen fs. d.) i Faaborg, kom som Svend til København oii blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, som han besøgte fra i. Oktober 1874. Han rykkede vel op i Modelskolen, men forlod Akademiet i Januar Kvartal 1880 uden at tage Afgang. Den 12. Maj 1881 ægtede han Jensine Marie Jeppesen, Datter af Høker Jeppesen; men hans Hustru døde allerede 1882. Den 30. Ok­tober 1891 ægtede han derpaa Ane Cathrine Elisabeth Lindberg, Datter af Valgmenighedspræst Niels Lindberg (f. 1829, d. 1886) og Clara Cathrine f. Monrad (f. 1838). Lund udstillede første Gang

 

55

1879   »Parti   af  en  Kostald«   og   har   siden   stadig   udstillet.     Ved Verdensudstillingen   i   Paris   1889   udstillede   han   »Sommerdag   paa Marken« (Kbh.   1887)   og   »Heste   sættes paa Græs«  (Kbh.   1890);   i Chicago udstillede han  »Heste i Tøjr«  (Kbh.   1892). fPriv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Troels Lund, Theatermaler, født den 5. April 1802 i Kobenhavn, var Søn af Grosserer Ole Lund og Karen f. Monbcrg. Han begyndte efter sin Konfirmation at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1819 blev Elev af Modelskolen; den 2. Januar 1821 vandt lian den mindre og den 26. Marts s. A. den store Sølvmedaille. Tillige arbejdede han under Lorentzens Vejledning. Han kon­kurrerede tre Gange til den mindre Guldmedaille uden at faa den, og i Konkursen for Pengepræmien opnaaede han kun et Accessit (1825). »Nedbøjet af et Tungsind«, skrev han til Akademiet, »som jeg ikke formaar at overvinde«, besluttede han i Maj 1826 at fore­tage en lille Kunstrejse til Berlin, Dresden og München med Understøttelse af sin Fader. I Miinchen lagde han sig efter Theatermaleriet, hvortil han allerede havde forberedt sig her hjemme under Hetschs Vejledning, og en Tegning i dette Fag, som han hjemsendte i 1828, tog Akademiet »med særdeles Fornøjelse i Øjesyn«. I sin Anbe­faling for ham til Kongen siger det yderligere, »at han endog har ovcrtruffet Akademiets gode Forventninger om ham«. I Miinchen udførte han flere Dekorationer til et mindre Theater og studerede tillige Thcater-Maskineri. Med kgl. Understøttelse for to Aar rejste han nu (1829) til Rom, hvor han malede en Dekoration til »Trylle­fløjten«, og efter Udløbet af denne Tid blev Understøttelsen fornyet to Gange (Februar og Marts 1831), hver Gang med 400 Rbd. Sølv (800 Kroner) af Fonden ad usus publicos. I Begyndelsen af 1832 rejste han til Paris, fik i April 1833 et Tillæg af 300 Rbd. og kom hjern i Sommeren 1833 efter syv Aars Fraværelse. Den 5. August s. A. blev han agreeret, og paa »En gothisk Sal med Galleri« (til Balletten »Valdemar«) blev han den 24. August 1835 Medlem af Akademiet, efter at den færdige Dekoration var bleven set af Akademiet i det oplyste Theater. Af hans Arbejder kan desuden nævnes »En tysk Gade« til »Jødinden« (1838) og »Viborg Domkirke« til Balletten »Erik Menved« (1843).

Medens Lund saaledes havde uddannet sig væsentlig til Archi-tekturmaler i Theaterfaget, var hans samtidige C. F. Christensen fortrinsvis Landskabsmaler, og da denne i 1842 fik Tilbud om kgl.

 

56

Ansættelse som Theatermaler, modtog han det kun paa det Vilkaar, at Lund samtidig ligeledes blev ansat. I denne Stilling virkede nu den sidstnævnte indtil sin Død den 5. Maj 1867, og de mange architektoniske Dekorationer, hvormed Theatret i disse Aar berigedes, skyldtes alle hans Haand; dog vandt han aldrig saa stort et Navn i Publikum som hans Kollega. Han var gift med Sofie Petrine Andersen (f. 1817), Datter af Justitsraad , Kontorchef under Militæretaten, Andreas Christian Andersen (f. 1787, d. 1841) og Frederikke Christiane f. Saxtorph (f. 1793, d. 1848), han blev den 28. Juni 1847 Ridder af Danebrog og var i sine senere Aar, siden 1849, et virksomt Medlem af Borgerrepræsentationen. Tillige har han Fortjeneste af det techniske Instituts Udvikling. Fra Oktober 1865 havde han Bolig paa Charlottenborg. I Aarene 1819—1826 udstillede han dels sine Konkursarbejder, dels ikke faa Portræter, fra 1829—36 udstillede han nogle Udkast til Dekorationer, deriblandt til »Tryllefløjten«. Et historisk Maleri af ham, »Hero ventende Leander« (udst, 1826), blev købt til den kgl. Malerisamling.

(Erslew, Suppl., II, S. 262. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, Overskou, Theaterhist, IV, S. 276, 333, 561, 603. Nyrop, Festskrift, S. 96—164 spredt. Rigsarch. Er. til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Elvins, Patr. SI. I.)

 

Lundby. Anders Andersen Lundby, Landskabsmaler, se Andersen-Lundby.

 

Lundbye. Johan Thomas Lundbye, Dyr- og Landskabsmaler, var Søn af Oberst Joachim Theodor Lundbye (f. 1778, d. 1841) og Cathrine f. Bonnevie (f. 1792, d. 1863); han blev født den 1. Sep­tember 1818 i Kallundborg, hvor hans Morfader Justitsraad Emanuel Bonnevie var Toldinspektør. Det er hans Portræt som Olding, Lundbye saa livfuldt har gengivet i en Radering fra 1847, Aaret efter at den gamle Bedstefader var død. Lundbye var sygelig som Barn og udviklede sig kun langsomt, men overvandt dog efterhaanden denne Disposition, saaledes at han i den Manddomsalder, som det blev forundt ham at opnaa, var en smukt udviklet og kraftig Mand, som tillige udmærkede sig ved en sjælden Intelligens og et i Kunstner­verdenen ellers ualmindeligt Kendskab til dansk og fremmed Skøn­litteratur. Den Lyst til Krigerstanden, der som en Arv havde for­plantet sig til de ældre Brødre, synes ikke have været levende hos ham. Derimod syslede han saa ivrigt med Tegning, at hans Fader, da han var fjorten Aar, lod ham komme paa J. L. Lunds Tegne­skole, for at det kunde blive til Alvor (1832). Samtidig gik han

 

57

Akademiets Skoler igennem, saaledes at han den 28. December 1835 blev Elev af Modelskolen; men videre bragte han det heller ikke ved Akademiet; thi medens det i Førstningen var Indtryk fra Barn­dommen, der ledede ham til at tegne Heste og Soldater (et af hans første udstillede Billeder forestillede »Skærmydsel mellem Lansenerer og Kyradserer«), blev det ham snart klart, at det fortrinsvis var Dyrene, som fængslede ham, og han søgte nu, tildels efter afdøde Konferentsraad C. J. Thomsens Raad, Lejlighed til at se og tegne Dyr paa Fælleden og lignende Steder. Hans første Forsøg i Olie­maleri var en liggende Ko paa Nørrefælled, hans første udstillede Billede (1835) »En Hund«, som han havde malet i Kallundborg, fra hvis Omegn han overhovedet hentede sine varigste Ungdomsindtryk, der fulgte ham hele hans Liv.

I 1839 deltog han i den Neuhausenske Konkurs med »Parti af Dyrehaven med Hjorte og Hinder«, men følte sig dog endnu noget ufri, navnlig i Behandlingen af Træerne, og fik heller ikke Præmien; Billedet blev købt af Kunstforeningen. For øvrigt synes Aarene 1835—41 at have hørt til hans lykkeligste Tid; i Omgangen med talentfulde og elskværdige Kunstfæller som Frølich, J. A. Jerichau og P. C. Skovgaard levede han glad for sin Kunst snart i København, snart i forskellige af Nordsjællands Egne, hvis ejendommelige Karakter prægede sig dybt i hans Sjæl. Faderens Død vakte ham til Alvor, og med den forandrede Sindsstemning vendte han sig atter med større Iver til Dyreverdenen, som han nu med mere Modenhed, men ogsaa med tydeligere Forestilling om de kunstneriske Vanskeligheder gav sig til at studere. Hans udstillede Billeder viser nu flere Dyr­stykker ved Siden af Landskaberne. En »Malkescene«'efter Christian Winthers »Aftenmøde« (1841) vandt vel heller ikke den Neuhausenske Præmie, for hvilken det blev malet; men Billedet blev købt til den kgl. Malerisamling, hvortil han i de følgende Aar ogsaa solgte et Par Landskaber; det ene, »Kystparti ved Isefjord« (udst. 1843), endog et meget stort Billede. I 1844 udstillede han og solgte til samme Samling »Det indre af en Kostald«, der slaaende viste, hvad den unge Kunstner vilde, og hvad han allerede formaaede.

Aaret efter fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, som i 1846 blev fornyet for det andet Aar. Han følte selv stor Trang til at komme udenlands. Han var dybt greben af et stærkt Mismod, hvori maaske hans kraftigt fremskridende legemlige og aandelige Udvikling havde den væsentligste Del, thi en saadan Stemning er ikke noget usædvanligt i hans Alder (25—26 Aar) hos begavede

 

58

Naturer. Paa samme Tid som det fjærnede ham fra hans Venner, styrkede det netop hans Arbejdslyst, idet han med mere Iver end nogensinde søgte Skovens og Markens Ensomhed med sin Maler­kasse eller Tegnemappe i Haanden. Denne Tungsindighed haabede han at afryste paa sin Udenlandsrejse. Med det for Akademiet udtrykkelig udtalte Ønske om at rejse lige til Italien forlod han først i Juni 1845 Danmark og gik over Rhinen og Svejts til det længsels­fuldt attraaede Land. Om ogsaa han i Førstningen led under Italiens Klima og det uvante Sprog, følte han dog hurtigt sit Øje opladt for al dets Herlighed, og hans livlige Breve til Hjemmet vidnede ikke mindre om den Lethed og Varme, hvormed han opfattede alt, end de talrige, friske og aandfulde Tegninger, han ved sin tidlige Død efterlod sit Fædreland og sin Slægt. Han malede ogsaa flittigt, og et Billede fra Rom, »Oxer i den romerske Campagne« (udst. 1846), blev ligeledes den kgl. Malerisamlings Ejendom til et Vidnesbyrd om hans Fremskridt paa Rejsen.

Imidlertid kom han hjem efter knap to Aars Fraværelse i Slut­ningen af 1846 uden at have overvundet det Tungsind, der trykkede ham, men ogsaa uden at have tabt sin Følelse for Hjemmets beskedne, men for det opladte Øje dog saa indholdsrige Skønhed. Samme Vinter malede han »Malkepladsen ved Vognserup« (kgl. Malerisml.), et af de Billeder, som bedst vidne om, hvad Danmark kunde have ventet sig af en Kunstner, der allerede i sin Ungdom var naaet saa vidt.

Lundbye adskiller sig fra alle ældre og samtidige danske Kunstnere — med Undtagelse maaske af hans Ven og Kunstfælle Lorens Frølich — ved den overordentlige Lethed, yndefulde Frihed og overraskende Sikkerhed, hvormed han tegnede, hvad enten det var med den smidige, lydige Blyant eller med den genstridige Pen. Hele denne hans Lyst og Ævne til at give, hvad han saa eller havde set, i yndige Omrids med en forunderlig Sandhed og poetisk Fylde var mere end en Færdighed; det var en Livsopfattelse eller Kunstopfattelse, ikke tilegnet ved Efterligning, men udsprungen hos ham af Livets egen Kilde, ligesom hos de græske Kunstnere i Italien (det borgerlige Samfunds retsløse Trælle), der malede deres liflige Dekorationer til de rige Romeres Villaer, eller som hos Japans ældre, af al europæisk Kunstudvikling uberørte, Kunstnere. Det, hvorpaa det i Virkeligheden kommer an, den levende, sprudlende friske Ud­talelse af Kunstnerindividualitetens poetiske Indhold, kommer i den Art Kunst i langt højere Grad, eller i al Fald paa langt lettere iøjnefaldende Maade til sin Ret overfor Beskueren, giver Fantasien

 

59

et rigere Spillerum, saaledes at det pastose Oliemaleri tager sig tungt og jordbundet ud ved Siden af disse Aandens umiddelbare Fostre. Selv Marstrand, der ganske vist overgik Lundbye i Fantasirigdom og poetisk Skaberkraft, var fra Ungdommen langt mere voxet sammen med det europæiske Oliemaleris haandfaste Kamp med Tilværelsens Virkelighedsformer og hævede sig, selv i sine genialeste Udkast, sjældnere til den lyriske Vingeflugt, som præger største Delen af Lundbyes Kunst. Men, om end nok saa modstræbende, maatte denne dog bøje sig for Tidens Krav og ind paa Oliemaleriets i Datidens Øjne ene Kunsten værdige Technik. Høyen, som kendte og elskede Lundbye, blev bange for, at hans store Ævner skulde løbe ud i Sandet og forflygtiges i skitseagtig Løshed, uden hvad man kaldte alvorlig Gennemførelse, og holdt ham med velment pædagogisk Fasthed til Ilden. Dog var det ikke det flygtige, Lundbye vilde. Han kunde med Blyant eller Pen gennemføre en Form saa godt som nogen, og han tilegnede sig Oliefarvens Technik, om end noget famlende (fordi han ikke som Eckersberg og saa mange andre, saa at sige fra Dreng af, var vant til Penslens Brug) og langsommere, end man skulde have tiltroet hans højt opøvede rige Fremstillingsævne. Men hans Natur værnede om hans Talent. Naar han vilde male, flyede han de tætte Skove, de frodige Marker, og søgte ud til Landets aabne Vidder med sandede Bakker og øde Brinker, med spredte vejrpiskede Træer og stor Luft. Der fandt hans Øje i Liniernes Vexelspil den Ynde, som hans Sjæl trængte til at se og gengive. Og en personlig Egen­skab, der kunde synes saare uheldig hos en Maler, hans Kortsynet-hed, blev den Hovedhjørnesten, der gjorde ham til en af Bane­bryderne for malerisk Frihed og Lethed i Behandlingen; for hans Øje samlede meget sig i Masser, med vexlende Lys og Skygge, der for Kammeraterne opløste sig i Enkeltheder, som pinagtig skulde gengives, og til Trods for, at han ikke sjælden var for ængstelig til med tilstrækkelig Fylde, i det udførte Maleri, at gengive den Rig­dom, hans Øje havde set, er hans unge, saa tidlig afbrudte, Kunstner­livs Værk dog blevet de opvoxende Slægters Forbillede og Lede-traad til nye Syner.

Og nu Dyrmaleriet! Det var som om han, i sin korte Livstid, følte sig mere hjemme i Dyrenes Verden end i Menneskenes, og i deres umiddelbare Naturstemninger mest levende følte de Strenge dirre, som han bedst spillede paa. Her syntes hans Nærsynethed snarere at skulle have hindret ham i at se og gribe Formen med den fornødne Finhed. Men den Kærlighed og Forstaaelse, hvormed

 

60

han i landlig Fortrolighed levede med Dyrene som personlige Individualiteter, bragte ham til at kende hver enkelt Form saa nøje, at hans tro Hukommelse kunde gengive den, medens han dog ogsaa for Sikkerheds Skyld gjorde de nøjagtigste Studier paa nært Hold af f. Ex. Køernes Muler og Klove, for at kende Formen, selv hvor den i Afstand ikke var tydelig for hans Blik. Til Gengæld hjalp saa Øjets Ejendommelighed ham til ogsaa her at samle Enkelthederne til harmonisk Helhed, og han malede sine udførte Billeder til en vis Grad paa fri Haand, idet han som hans seneste Biograf rigtig frem­hæver, med klar Forstaaelse af sin Natur, skattede »Erindringens Kunst nok saa højt som den umiddelbare Gengivelse, under For­udsætning af, at det, som erindredes, var tilstrækkelig grundig til­egnet«. Og dog er det tydeligt, naar man sammenholder hans talrige Tegninger med hans udførte Malerier, at han ikke kom til at naa det Maal, han stræbte efter. Det er iøjnefaldende nok, siger hans faderlige Ven, N. L. Høyen, om ham i et Foredrag, han holdt efter hans Død, »at mange af de Arbejder, som vi have af ham, og som virkelig kunne gaa for fuldendte Kunstværker, dog meget mere bære Øvelsens, den flittige, den alvorlige, men ogsaa mangen Gang tunge Øvelses Præg, og at derimod mange flygtige Udkast netop vise os den Aand, den Sjæl og det Liv, der boede i Kunstneren«. Skønt han saaledes nærmest staar for os som Dyr- og Landskabsmaler, og som den, der navnlig i det sidste Fag overraskede Samtiden ved at vise, hvor megen Skønhed og Storladenhed et selvstændigt Syn kan aflokke Danmarks tilsyneladende saa simple Landskaber, og hvor meget malerisk Foredrag, hvori Genstandene forme sig under Penslen selv, forhøjer et Billedes Virkning, vise hans Tegninger dog, at, havde han levet længere, vilde ogsaa Menneskelivet med dets vex-lende Færd være bleven Genstand for hans Fremstilling. »Naar vi gennemgaa Rækken af hans Tegninger«, siger den samme Forfatter, »se vi, med hvilken Lethed han vidste at opfatte Portræter, med hvilken Sikkerhed han vidste at karakterisere forskellige Situationer, hvor nydeligt han kunde dvæle ved Børneskikkelser og hensætte dem saaledes, at hele deres ejendommelige Liv traadte frem«. Og de samme Fortrin mode os saavel i de Gengivelser, der i hans yngre Aar blev udført efter hans Tegninger {Kaalunds »Fabler« 1845), som i hans Raderinger, der staa hans frie med sikker Haand udførte Pennetegninger saa nær. En stor Række af hans Tegninger ere i flere Hold blevne den kgl. Kobberstiksamlings Ejendom.

 

61

Men alle disse Forhaabninger skulde ikke opfyldes. Med for­nyet Liv, med en Friskhed, han ikke længe havde følt i sit Hjærte, greb han i Begyndelsen af 1848 Bøssen for at deltage i Kampen for Fædrelandet. Den 18. April gik han med en lille Kreds af Venner som frivillig Soldat i tredje Liniebataillon til Flensborg; otte Dage efter faldt han den 26. April 1848 ved Bested for et Vaade-skud. Han var Krigens første Offer i den ikke faatallige Kunstner­kreds, som vovede Liv og Blod for Fædrelandet, ligesom hans Kimstbroder Dalgas var den sidste. Lundbyes Portræt er gengivet foran efter Træsnit, tegnet af P. C. Skovgaard. En Samling af hans Breve bevares i det store kgl. Bibliothek.

(K. Madsen, Johan Thomas Lundbye (1895). Foredrag af Høyen, Fdl. 1852, Nr. 85 og Høyens Skr., I, S. 369—87. L. Frølich i »Ude og Hjemmet 1877, Nr. S og 9. Ord och bild, 3. arg., S. 48t—488, af Helene Nyblom. Erslew, II, S. 175. Suppl., II, S. 265. Vaupell 1848, S. 408. J. Lange, Nutidsk. S, 287. S. Midler, N. Dsk. Malerk. »Den danske Raderforen.c 1856. Priv. Medd, Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Stamt. Bonnevie. Aarsberetn. fra St, kgl. Bibi. 1892.)

 

Lunde. Anders Christian Lunde, Landskabsmaler, født den 24. Oktober 1809 i København, var Søn af Theskænker Svend Svendsen Lunde (f. 1776, d. 1846) og Johanne Michaeline f. Møller (f. 1769, d. 1849). Efter sin Konfirmation blev han sat i Malerlære og vedblev, efter at han var udlært, at arbejde ved sit Haandværk indtil 1833, da hans Lyst til at være Kunstner bragte ham til ganske at træde ud af Lavet. Imidlertid havde han siden 1823 jævnlig besøgt Kunstakademiet, var den i. Januar 1830 bleven Elev af Model­skolen, vandt 1833 den mindre, 1835 den store Sølvmedaille, og fik i Mellemtiden (1834) Pengepræmien for Maleri efter den levende Model. I 1834 udstillede han første Gang et Studie efter Naturen og malede i disse Aar mest Portræter, som han lige til sin Uden­landsrejse jævnlig udstillede. Lysten til Landskabsmaleri tog efter-haanden til, og fra 1837 begyndte han for Alvor at male og fra 1838 at udstille Landskaber og var siden en flittig Udstiller i dette Fag, men hævede sig ikke over en jævn, tækkelig Dygtighed. I 1842 søgte han Akademiet om Rejseunderstøttelse, men skont den hverken i dette eller det følgende Aar blev tilstaaet ham, rejste ban i det sidstnævnte Aar til Italien; der fik han i 1844 og 1845 hver Gang ét Aars Rejsestipendium paa 600 RdL, og han forblev til 1847 i Italien, hvorfra han hjemsendte flere Billeder. I 1857 blev han agreeret ved Akademiet, og hans Antagelsesarbejdc var næsten

 

62

færdigt, da kort efter den nye Ordning blev indført ved Akademiet, ifølge hvilken Medlemmerne skulde vælges uden indsendt Arbejde, saa at han ikke fik Lejlighed til at indsende sit Maleri. Af hans Billeder købte den kgl. Malerisamling et af hans Landskaber fra Tiden før Rejsen, »Strandparti i Nærheden af Taarbæk« (udst. 1841). For Frederik VII malede han i 1850 »Fredensborg Slot«, som af Kongen skænkedes til den russiske Storfyrste. Ogsaa til Kunst­foreningen har Lunde solgt ikke faa af sine Billeder. Han blev i 1854 gift med Johanne Christine Gørtz og døde den 26. Oktober 1886. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1886, Nr. 252.)

 

Lunn. Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn, Dyrmalerinde, født den 16. Marts 1850 paa Rønnebæksholm ved Næstved, er Datter af Villars Knudsen Lunn (f. 1816) daværende Forpagter, senere Ejer af Frederikshøj under Knabstrup Gods, og Frederikke Amalie f. Hagen (f. 1817, d. 1869). Hun har til forskellige Tider været Elev af F. C. Lund og tillige malet hos Otto Bache for at uddanne sig til Dyrmalerinde; hun udstillede første Gang ved Decemberudstillingen og har siden 1875 stadig udstillet. I 1880 og 1884 studerede hun i Paris og har senere foretaget flere Rejser navnlig til Hofland og Belgien. I Vinteren 1889—90 besøgte hun Modelskolen i den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Ved Siden af de udstillede Billeder har Kunstnerinden, der er opdraget paa Landet og har tilbragt største Delen af sit Liv paa Landet, malet en Mængde Portræter af Dyr; hun har ogsaa udstillet modelerede Dyr. Tillige har hun tegnet bl. a. for Ill. Tid.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Luplau. Anton Carl Litplati, Modelerer, Søn af Major Anton Carl v. Luplau, der ejede Godset Luplau i Harzen, er rimeligvis født der og arbejdede som Modelerer ved Porcelænsfabriken fursten-berg i Brunsvig, da han, efter en Ansøgning af 15. Januar 1776, blev indkaldt til Danmark og fik Plads som Modelerer (Modelmester) ved den kgl. danske Porcelænsfabrik. Til denne Fabrik har han bl. a. udført en Porcelænsbuste af Enkedronning Juliane Marie, mærket Navn og 1781, samt mulig ogsaa en Buste af Arveprins Frederik; begge findes paa Rosenborg. Han var gift, da han kom her til Danmark og havde en Søn; hans Kone hed Sofie Marie Elisabeth f. Gedicke (d. 1827), og den nedennævnte V. E. Luplau er hans Sønnesøn. Luplau døde 1795 i København.

(Erslew, II, S. 178—79. Suppl., II, S. 270 og 271. Industr. Maanedskr. 1878, S. 44—45- Tdsk. f. Kst. Ind. I, 160. IX, 49, 95—96, 209. Lengn.)

 

63

Luplau. Antonette Marie Henriette Luplait, Malerinde, er født i Hillerød den 7. September 1848 og er Datter af Sognepræst Daniel Car! Erhard Luplau (f. 1818), en Brodersøn af den ovenfor nævnte A. C. Luplau. Hendes Moder hed Nicoline Christine f. Monrad (f. 1823, d. 1891). Marie Luplau fik sin første Uddannelse i V. Kyhns Tegneskole og rejste derpaa i 1876 sammen med Emilie Mundt (s. d.) til Munchen, hvor de begge studerede efter levende Model, senere tilbragte hun næsten to Aar i Paris og arbejdede der under R. Collin og Courtois, og foretog derfra Studierejser til Bretagne, hvorfra hun ogsaa hjemsendte flere Billeder. Hun udstillede for^te Gang 1878 og har siden næsten stadig udstillet, i Førstningen mest Landskaber, i de senere Aar tillige Portrteter, deriblandt i 1891 hendes Faders Portræt og i 1893 »Tre Brødre« forestillende hendes Fader og to Farbrødre. Siden 1875 har hun og Emilie Mundt dannet et Hjem sammen og have i en længere Aarrække haft en Tegneskole, hvorfra de, da Kunstskolen for Kvinder oprettedes, have dimitteret ikke faa Elever til denne. I 1892 og 1893 har hun haft Rejsetinderstøttelse fra Kunstakademiet.

(Priv. Medd.     Akad.     Reitzel.     Udst. Fortegn.     Elvins.     Lengnick,   Fam.

I.uplau.)

 

Luplau. Vilhelm Emil Luplau, Landskabsmaler, født den 12. Maj 1823 paa Christianshavn, var Søn af Kantor ved Frederiks tyske Kirke og Institutbestyrer, Cand. jur. Anton Carl Luplau (f. 1784, d. 1852) og Claudine Henriette f. Plum (f. 1790, d. 1846). Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære, og begyndte 1836 at besøge Kunstakademiets Skoler uden dog at naa højere end til første Fri-haandstegneskole. I 1847 var han med Understøttelse af den Reiersenske Fond i Paris for at uddanne sig videre som Dekorations­maler, men fik efter Hjemkomsten Lyst til at lægge sig efter Land­skabsmaleriet og tog Vejledning i dette Fag hos Kiærskou, samt understøttedes af Grev A. V. Moltke til Bregcntved. Han har fra 1849 til 1857 udstillet en Del Landskaber; i 1858 ægtede han Rasmusine Louise Rasmussen (f. 1819, d. 1890), Datter af Silke-og Klædehandlcr Johan Christian Rasmussen, men paa en Rejse i Norge paadrog han sig snart efter en Brystsyge, der den 22. April 1864 gjorde Ende paa hans Liv.

(Priv. Medd. Lengnick, Fam. Luplau og Plum. Erslew, II, S. 178—79 og Suppl. II, S. 270. Begrav. Kont. Akad. Reiizel. Udst. Fortegn.)

 

Luplau Janssen, Maler, se L. Janssen.

 

64

Lübbers. Holger Peter Svane Labbers, Sømaler, er født den 13. April 1850 l København, og Søn af Købmand Carl Christian Lubbers (f. 1816, d. omtrent 1852—53) og Bolette Christine f. Hansen (f. 1818), i andet Ægteskab gift med Hoboist F. V. Lusty, efter hvem hun lever som Enke. Han lærte Malerhaandværket i Viborg og blev fra Tegneskolen i Aarhus dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte fra Januar 1879 til Januar 1882. Han uddannede sig tildels paa egen Haand til Sømaler og begyndte allerede 1878 at udstille. I 1881 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Skibe i Vindstille«, som blev købt af Horsens Kunst­forening. Af andre Arbejder kan nævnes »Københavns Havn« f 1888), som tilhører Hds. Maj. Dronningen. Lubbers er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lübbers. Thomas Christian Lübbers  Portrætmaler, født den iS.Juni 1797, levede i København og udstillede i 1818 ikke mindre end sytten Billeder, hvoriblandt der var originale Portræter af Skue­spiller Ryge og af Kunstneren selv, medens syv var Kopier efter Groger. Næppe længe efter nedsatte han sig som Farver i Køge og døde der den 22. November 1873. Han ægtede den 15. Oktober 1825 Johanne Frederikke Frederiksen (f. 1788, d. 1879), Enke efter Farver Jens Eitzen (d. 1819).

(Udst. Fortegn     Reitzel.    Priv. Medd.    Berl. Tid.  1873, Nr. 277.)

 

Lübschitz. John Leopold Lübschitz, Maler og Raderer, født den 23. April 1858 i København, er Søn af Malermester og Dekora­tionsmaler Carl Bernhard Lubschitz (f. 1814, d. 1882) og Martha Marie f. Gulbrandsen (f. 1822 i Norge, d. 1892} Niece og Pleje­datter af Hofmaler Jon Gulsen Berg, hos hvem saa mange Kunstnere i de tidligere Slægtled have lært Malerhaandværket. Han blev 1876 Student fra Sorø Akademi, besøgte derefter det techniske Selskabs Skole og dimitteredes derfra til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1877 til han den 30. Juni 1882 fik Afgangs-bevis som Maler, Han udstillede s. A. første Gang Portræt af sin forlovede og et mindre Genrebillede, i 1883 bl. a. et Portræt af Th. Stein (s. d.) og ægtede den 29. Maj 1884 dennes og første Hustrus Datter Emmy Laura Sofie Stein (f. 1859). Samtidig med at han stadig udstillede mindre Livsbilleder og Landskaber, har han i de senere Aar med Iver lagt sig efter Radering og udført et ikke ringe Tal mindre og større Blade; sin første Radering udstillede han 1889.

 

65

I 1884 og  1889 foretog han mindre Rejser og tog i Efteraaret 1893 til Paris, hvor han endnu opholder sig.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Nyrop, Festskrift, S. 219.)

 

Lüster. Christian Lauridsen Lüster, Stempelskærer, Søn af Landsbysnedker Laurids Bender Luster af norsk Slægt, var født i Struer den 30. Maj 1822. I Aarhus, hvor han gik i Skole, tog Overlærer Fleischer og Adjunkt Hoegh-Guldberg sig af ham-, han kom, efter at have været i Guldsmedlære, til København, hvor han i 1844 besøgte Kunstakademiets Ornamentklasser og blev Elev af Medaillør Chr. Christensen. Efter sin Lærers Død (1845) levede han som Gravør; i 1851 udførte han sin første Medaille, en for­mindsket Gentagelse af Dekorationsmedaillen i Anledning af Ham­borgs Brand i 1842, og da han faa Aar efter (1854) saa sig nodt til at forlade sit Fædreland, rejste han til Rio de Janeiro, hvor han strax blev ansat som femte og siden efterhaanden rykkede op til at blive første Medaillør ved den derværende Mønt. Tillige blev han Ridder og senere Kommandør af den brasilianske Rosa-Orden, og han har udført en Mængde Mønter og Medailler dels for Kejseren af Brasilien, dels for Private. Saasnart han følte sin Stilling sikret, ægtede han sin tidligere Forlovede Emilie Vilhelmine Olsen. Han døde i sin nævnte Stilling i Rio de Janeiro den 17. Maj 1871.

(Medd. ved F, C. Krohn.    Akad.)

 

Lütken. Jakob Mathias Frederik Lütken, Sømaler, født den 9. Juli 1841 i Mehrn ved Præstø og Son af Sognepræst Otto Didrik Lutken (f. 1793, d. 1866) og Cecilie Marie f. Leuning (f. 1796, d. 1885), blev Student fra Nykøbing Skole paa Falster 1861, gik paa polytechnisk Læreanstalt et Par. Aar og lærte derefter Skibbyg­ning hos Benzon paa Falster. Efter at han i 1868, med en Rejse­understøttelse paa 1oooKr. fra Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond, havde foretaget en Rejse til Frankrig og England, faldt han i en haard Sygdom og kom sig kun langsomt. Under Bedringen efter denne Sygdom vaagnede Lysten til at blive Kunstner, han blev af Kyhn dimitteret til Kunstakademiet, men besogte kun Forberedelses-og Perspektivklassen i 1870—71, begyndte i 1876 at udstille som Marinemaler efter at have haft et mindre Billede paa Juleudstillingen i 1875. Siden har han til Stadighed udstillet. Lutken var i 1880 paa en Sørejse til Middelhavet med en mindre Understøttelse fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse og har senere, 1883—84,

 

N. K. L.    II. April  1896.                                                5

 

66

tilbragt næsten et Aar i Amerika. Den 7. August 1886 ægtede han Pauline GIahn, Datter af Sognepræst Didrik Nicolaj Blicher Glahn (f. 1812, d. 1892) og Amalie Louise Augusta f. Berg (f. 1821, d. 1888) og bosatte sig s. A. i Odense, hvor han dels er Lærer ved en Skole, dels selv har en Tegneskole for Damer. Af hans Arbejder kobte afd. Lensbaron O. U. Rosenørn-Lehn »Stille Aften ved Kragenæs« (1880) og Prins Valdemar et Par Kystbilleder fra. Falster (1885).

(Priv. Medd.    Wiberg.    Elvius.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lütken.    Se Julie. Overbek.

 

Lützhöft. Laurits Nicolaus Holten Liltzhöft, Landskabsmaler, er født i Lendemark Præstegaard i Sønderjylland den 19. August 1864 og Søn af Sognepræst Holten Frederik Liitzhoft (f. 1822) og Jansine Margrethe f. Worsøe (f. 1825). Han blev Student fra Roskilde Skole 1882 med første Karakter og tog anden Examen 1883. Sam­tidig tog han Undervisning i Tegning og blev 1884 Elev af Kunst­nernes Studieskole under Fr. Schwartz og Zahrtmann. Ved Siden af Landskaber har han ogsaa malet Portræter og Interiører og udstil­lede første Gang ved en Decemberudstilling i 1886. Ved samme Udstilling i 1889 havde han et Landskab »Mørk Augustdag«, som ogsaa var udstillet ved Verdensudstillingen i Chicago 1893 og blev solgt der. Paa Foraarsudstillingen har han haft udstillet i 1891 og 1892. Han dyrker tillige Musiken og er for Tiden Journalist.

(Priv. Medd.    Elvius.    Udst. Fortegn.) Liitzow.    Se Eleonore Tscherning.

 

Lymann.  Johannes Samuel Lymann, Kobberstikker, født i København 1742, tiddannede sig, efter at han var bleven Malersvend, til Kobberstikker under J. M. Preislers Vejledning. Ved Kunst­akademiet vandt han 1757 den mindre og 1758 den store Solv-medaille i Modelskolen, samt 1765 den store Guldmedaille ifølge Akademiets Opgave, »David, som hugger Hovedet af Goliath«, for et Stik, udført efter hans egen Tegning. Han var en meget lovende Kunstner og en fattig Enkes, Anna Dorothea Lymanns eneste Søn, da Døden allerede bortrev ham, kun 27 Aar gammel, den 20. Marts (begr. 5/4) 1769. Til Trods for sin korte Levetid har han udført ikke faa Stik, mest Portræter, der roses for god Lighed. Foruden Stikket for Guldmedaillen nævnes blandt hans Blade: Hans Paulsen

 

67

Egedes Portræt (1759), Jens Schielderup Sneedorfs (1764), Peder Hcrslebs efter A. Brünnich (1767), Claudius Rossets (1768), samt dronning Sofie Amalies efter K. v. Mander. Desuden nævnes hans eget og Miniaturmaler Andreas Thornborgs Portræter tegnede med Pen paa Papir. Da hans Moder af Fattigdom havde maattet pantsætte Kobberpladen til Medaillestikket til Modellen Josef, lod Akademiet af Deltagelse en Kollekt gaa rundt, hvorved der tilfaldt Enken 34 Rdl. d, C., mod at hun udleverede Pladen.

(Weinw., S. 173. Do. Lex. Sandvig, S. 91. Hennings, S. 77. »Clemens* u1;! Fick, S. 2. Nagler, Kstl. Lex., VIII, S. 142. Strunk. Akad. Arfresseav. I769- N. 56.)

 

Lyng. Johan Jørgen Lyng, en Nordmand, Porcelænsmaler, kom i 1779 til København, fik Aaret efter Ansættelse ved Porcelænsfabriken -Din »Buntmaler« og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1781 vandt den store Sølvmedaille. Weinwich tilføjer, at han malede godt, og at han senere blev Tegnemester ved Realskolen i Throndhjem, hvor hun skal være død 1792.

(Weinw., S.  193.    Do. Lex.    Tdskr.  f. Kslind. IX, S. 84, Amn.)

 

Lyngbye. Laurids eller Lorents Rasmus Lyngbye, Landskabs-og Sømaler, født 1809, var Søn af Skriver i det kgl. Matrikelkontor, Christen Lyngbye (d. 1834) og Margrethe Elisabeth f. Nielsen (f. 1773, d, 1841 (?)) og blev efter sin Konfirmation sat i Lære ved Porcelæns-fabrriken, for at uddannes til Porcelænsmaler, medens han samtidig besøgte Kunstakademiet fra 1820, og vandt dets mindre Sølvmedaille i 1832. Ved Siden af Porcelænsmaleriet lagde han sig tillige efter Landskabs- og Sømaleri, og i Aarene 1832—38 udstillede han en Del Billeder, mest Søstykker. I 1838 udbad han sig Akademiets Anbefaling for at søge Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, som det synes baade som Landskabsmaler og som Porcelænsmaler. Fra Finanserne opnaaede han intet, derimod fik han af den Reiersenske Fond en Understøttelse, ved Hjælp af hvilken .han rejste til Paris og Sévrcs i 1839, og forblev mindst udenlands til 1843. Efter den Tid levede han i København som Porcelænsmaler, indtil han, da han blev ældre, ganske trak sig tilbage fra denne Virksomhed og levede i Ensomhed i et Fiskerleje ved Helsingør, hvor han ogsaa døde den 18. Maj 1869.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1869. Skifteretten 1834. Vejvis. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibl.)

 

68

Lynge. H. Lynge, Kobberstikker, har i 1742 tegnet og stukket Fremstillingen af et Caroussel, som blev holdt i København den

13. April samme Aar.

(Weinw., S.  131.    Do. Lex.    Sandvig, S. 92.)

 

Lytzen. Niels Aagaard Lytzen, Maler, født den i o. April 1826 i Vesterborg paa Lolland, var Søn af exam. juris og Gaardejer Hans Erhard Saabye Lytzen (f. 1801, d. 1873) og Frederikke Christiane f. Møller (f. 1802, d. 24/9 1890). Han kom 1842 i Malerlære i København og begyndte paa samme Tid at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1851 blev Elev af Modelskolen. I 1846—47 gjorde han en Rejse til Tyskland som Dekorationsmaler og opholdt sig navnlig i Dresden. Det var først efter denne Rejse, at han lagde sig efter Figur- og Dyrmaleriet under J. L. Lunds Vejledning. Samtidig arbejdede han i Krigsministeriet for at fortjene sit Ophold, indtil han kunde underholde sig som Kunstner. I Aarene 1850 til 1854 udstillede han næsten udelukkende Portræter, dels tegnede eller malede i Oliefarve, dels Miniaturmalerier. Efter den Tid kastede han sig med Forkærlighed over Landskabs- og Dyrmaleriet; men malede ogsaa Altertavler til Landsbykirker. Foruden enkelte mindre Rejser for egen Regning var han i 1867 i Paris med Understøttelse af den Reiersenske Fond, for at se Verdensudstillingen der, og i 1873 ved Wienerudstillingen. Han udstillede sidste Gang 1880. I sine senere Aar lagde han sig tillige efter Restaurationsfaget og fik i 1877 en offentlig Understøttelse for i München at sætte sig ind i den nyere Fremgangsmaade ved Restaureringen af Malerier. Den 15. September 1864 blev han gift med Fanny Hortense Haraldine Kanneworff (f. 1830), Datter af Premierløjtnant, Silke- og Klæde­handler Lars Jørgensen Kanneworff (f. 1790, d. 1859) og Cathrine Magdalene f. Scheitel (f. 1800, d. 1839), og han dode den 20. Sep­tember 1890.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.   Pers. Tdskr. 2, R. VI. T. 36.)

 

Læssøe. Augusta Charlotte Dorothea Læssoe, Malerinde, en Broderdatter af den nedenfor nævnede Maler, er født den 30. De­cember 1851 i København og er Datter af Inspektør ved Rosenborg, Kammerraad Ludvig August Læssøe (f. 1808, d. 1878) og dennes anden Kone, Louise Charlotte Camilla f. Trützchler-Hanck (f. 1814, d. 1882), en Datter af Adjunkt og Bygmester Hanck (s. d.). Hun lærte at tegne hos F. F. Helsted, er som Blomstermalerinde Elev af Ottesen, og besøgte senere Tegneskoler hos V. Kyhn og H. Foss.

 

69

Hun begyndte at udstille 1876 og har siden stadig udstillet Blomster-og Frugtstykker. Paa en Rejse i 1885—86 besøgte hun Frankrig og Italien, og i 1891 vandt hun en Extrapræmie ved den Neuhausenske Konkurs for »Voxende Æblegren«, Samme Aar fik hun en mindre Understøttelse fra den Raben-Levetauske Fond. l de sidste Aar dyrker hun tillige Kunstindustri (Brandmaleri paa Trægenstande).

(Priv.  Medd.     Akad.     Keitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Læssoe. Thorald Læssøe, Landskabsmaler, er født den 25. Juni 1816 i Frederikshavn, hvor hans Fader, Niels Frederik Læssøe (f. 1775, d. 1831) var Toldinspektor; han er Søn af dennes anden Hustru Signe Margrethe Juliane f. Abrahamson (f. 1781, d. 1870), en Datter af den bekendte Werner Hans Frederik Abrahamson. Han skulde først have lært Landbruget, men da han havde mere Lyst til at være Kunstner, blev han Kiev af Dyrmaler Chr. Holm i Køben­havn, indtil denne tog til München. Fra 1834 til 1839 besøgte han af og til Kunstakademiet, men uddannede sig mest paa egen Haand til Landskabs- og Architekturmaler i Samkvem med sine Venner og Kunstfæller Lundbye, Jerichau og Frolich. Efter at han i 1842 havde gjort en mindre Studierejse til Prag, tilbragte han fra 1844 til 1857 i Udlandet, mest i Italien: dog naacde han, paa sine gentagne Ansøgninger, forst i 1854 et Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 600 Rdl. Efter sin Hjemkomst ægtede han den 16. Juli 1857 Emy Francisca Erhardine Tidonia Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (f. 1825, d. 1863), den yngste Datter af Lelnsgreve Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs ff. 1779, d. 1860) til Frijsenborg og Grev­inde Henriette Frederikke Magdalene zu Inn-und Knijphausen ff. 1791, d. 1866). Som gift levede han dels i Horsens, tre Aar, dels i Køben­havn indtil sin Kones Død. Efter den Tid har han dels boet i København, dels foretaget flere Rejser til Syden. Han udstillede fra 1836 til 1876, i Førstningen danske Æmner, siden sin Udenlands­rejse mest sydlandske Landskaber og Architekturbilleder. Den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Ungdomsarbejder fra Tiden for Rejsen og et fra Rejsen, »Parti af Caracallas Bade« fudst. 1846}. De fleste af disse ere ophængte paa Kronborg. For Frederik VII har han malet to store Billeder, »Ruiner af Caracallas Blade-< og »Parti af Forum«. Læssøe skrev ogsaa en Roman. Han døde den 25. Marts 1878.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vahl, Slægtehog, VIII, 26 og 28. Adels-Aarb. 1886)

 

70

Løffler. Carl Johan Albrecht Løffler, Maler, Søn af Maler­mester Johan Carl Albrecht Loffler (f. 1778, d. 16/5 1835}og Martha Marie Dorothea f. Fiedler (f. 1787, d. 1867), saa Lyset i København den 23. Juli 1810. l Samtidig med at han var i Malerlære, traadtc han i 1825 ind i Kunstakademiets Skoler, blev 1836 Elev af Model skolen, vandt 1837 den mindre Sølvmedaille i Modelskolen og ble\ Aarct efter Malermester med Udmærkelse. Han udstillede i 1837 et Figurbillede, »En Tobaksryger«, som blev købt af Kunstforeningen, men helligede sig for ovrigt med særlig Iver til Dekorationsmaleriet. I 1838 dekorerede han fire Værelser for Grosserer Puggaard og et for daværende Professor Abrahams i pompejansk Stil. Da han Aaret efter bad om Akademiets Anbefaling for at kunne søge Rejseunder­støttelse, erklærede dette ham for «en med fin Smag og ualmindelig Duelighed i flere Retninger begavet Kunstner i det hos os hidtil sjældent udøvede Dekorationsfag«. Efter at en vis Sum af Fonden ad usus publicos t 1840 var gaaet over til Akademiets Raadighed, fik han 600 Rbd. til at rejse udenlands for, og Aaret efter et Tillæg af 300 Rbd. Han var næsten udelukkende i Italien og der en længere Tid i Neapel, for at kunne studere Udgravningerne ved Herculanum og Pompeji, hvorfra han i Januar 1842 hjembragte en Mængde Studier, som Akademiet saa med Tilfredshed. Efter Hjem komsten lagde Løffler sig tillige efter Glasmalcri og konkurrerede i 1845 til den Neuhausenske Præmie med en Prøve i dette Fag. Han vandt vel ikke Præmien, men Akademiet tilkendegav ham særlig Ros for hans Arbejde. Der blev bestilt to Glasmalerier hos ham til Christian IV's Kapel i Roskilde, men da de ikke syntes at passe til Eddeliens Dekoration, kom de først til Anvendelse ved Frederiksborg Slots Genopførelse efter Branden, idet de, da Kirken var færdig, fik Plads bag det mindre Orgel i Slotskirken der. I 1846 blev han efter Kongslev Lærer ved Ornamentskolen i Akademiet, og efter Vaabenmaler Larsens Død i 1852 blev han tillige Vaabenmaler ved Ordenskapitlet, men allerede den 28. Juli 1853 døde han, nylig fyldt 43 Aar. Han blev den 23. November 1832 gift med Vilhelmine Louise Ludovica Hacke (f. 26/3 1810}, Datter af Toldbetjent Ernst

 

1 Hans Fader, J. C. A. Løffler var Søn af Malersvend Johan Frederik Løffler (d. 1811), gift 1777 med Bodilla Jørgensen eller Jürgensen og 1804 med Anna Christiane Elise Schouw. Da Familien oprindelig er tysk, er det rimeligt, at denne Frederik Løffler har været yngre Broder til Ernst Heinrich Løffler. I begge Linier bruges tildels de samme Familienavne,

 

71

Ludvig Hacke  og Kirstine f.  Ginz.     Hans   Datter   er  den   nedenfor nævnte Blomstermalerinde Emma Løffler.

(Priv. Medd. Frue, Trinitatis og Frederiks [Garnisons] Kirkeb. tildels ved Lcngn. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Adresseav. 1853, Nr. 176.)

 

Løffler. Conrad Frederik Løffler, Maler, Søn af den nedenfor nævnte Ernst Heinrich Løffler, var født i København den i. Maj 1768 og døbt i Petri Kirke. Han begyndte meget tidlig at gaa paa Kunstakademiet, hvor Faderen var Lærer, saaledes at han alle­rede fjorten Aar gammel kunde komme ind paa Gibsskolen. Aaret efter (1783) blev han Elev af Modelskolen; han vandt 1784 den mindre, men først 1789 den store Sølvmedaille. Samme Aar kon­kurrerede han uden Held til den mindre Guldmedaille. Han levede nu som Tegnelærer, forventende en Informatorplads ved Akademiet, -som han dog aldrig opnaaede. Han led meget af et svagt Helbred, men var en stræbsom og elskværdig Mand. I 1801 blev han gift med Marie Margrethe Bentley (f. 1780, d. 1846), Datter af Silkefarver Michael Richard Bentley og Marie f. Reimer, og efter atten års Ægteskab døde han den 9. Juni 1819.

(Petri og Frue Kirkebøger.   Geneal. Inst.   Akad.   Adresseav.  1819, Nr. 137.)

 

Løffler. Emma Augusta Løffler, Blomstermalerinde, født den 19. April 1843 i København og Datter af den ovennævnte Dekora­tionsmaler Carl Johan Albrecht Løffler og Vilhelmine Louise Ludovica F. Hacke, blev, da hun endelig fik Lov dertil af Moderen, Elev af F. F. Helsted for at uddanne sig til Kunstnerinde og lærte derpaa Blomstermaleriet hos O. D. Ottesen. Hun har udstillet Blomster- og Frugtstykker siden 1873 og solgte strax et Billede til Tombolaen; et senere Arbejde solgtes til Kunstforeningen i Aalborg, et andet til Kunstforeningen i Throndhjem. For at vinde et friere kunstnerisk Blik har hun foretaget en Del Studierejser, og ved Siden af sit egentlige Fag udstillet enkelte Landskaber.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Løffler. Ernst Heinrich Løffler  Maler, født i Stettin den 4. Maj 1723, mistede allerede sin Fader (d. 1737), da han var fjorten Aar gammel. Aaret før (1736) kom han i Malerlære i sin Fødeby, og efter at hans Læretid var omme (1741), tilbragte han Vinteren roligt i Hjemmet, arbejdede derpaa i tre Aar (1742—45) i Stralsund og fik endelig den 20. Juni 1745 en Kondition i København hos Maler-

 

72

mester Milan, hos hvem han forblev i fem Aar. Løffler maa imid­lertid have forstaaet at gøre sin Dygtighed gældende, thi den i. Januar 1751 blev han ansat som Tegnelærer (Informator) ved det ældre Kunstakademi i København og gik derpaa 1754 over til det nye Akademi paa Charlottenborg, hvor han virkede i en Række Aar som »en vindskibelig og tro Lærer« i den anden (øverste) Frihaands-tegneskole. Thiele omtaler det smukke Forhold, hvori han som Olding traadte til Thorvaldsen, da denne som Akademiets Lærling fik Plads i hans Klasse; deres Venskab vedvarede længe efter, at Thorvaldsen havde gaaet Skolerne igennem, og i Løfflers sidste Leveaar modelerede Thorvaldsen hans Portrætmedaillon. Han har 1764 malet et Portræt af Fru Klingberg og mulig 1771 Portræter af Architekt Anthon og Hustru f. Eigtved.1 Løffler, som i København ganske naturlig sluttede sig til Petri Menighed, blev den 17. Januar1755 gift med Susanna Christine Marr (f. 1734, d. 1775), Datter af Rustmester Valentin Marr og Anna Cathrine von Bergen. Professor Pilo var hans Forlover. Han havde mange Børn, hvoraf to Sønner nævnes som Kunstnere. Han døde den 27. Marts 1796 af Alderdomssvaghed, og blev begravet paa Petri Kirkegaard.

(Weinw., S. 159. Statskal. Priv. Medd. Akad. Thiele, Thorv., I, S. 14 og 46. Adresseav. 1796, Nr. 74. Petri Kirkeb.)

 

Løffler. Johan Christian Valentin Løffler, Architekt, Søn af den ovennævnte E. H. Løffler, døbt i Petri Kirke i København den 3. Juni 1757, kom tidlig paa Kunstakademiets Bygningsskole, for at uddannes til Architekt. I 1774—75 vandt han de to Sølvmedaillerr i 1779 den mindre Guldmedaille og i 1781 den store Guldmedaille for Opgaven »En Triumfport med trende Aabninger«. Da Stipendiet skulde skifte mellem de forskellige Fag og Meyn i 1778 havde faaet det som Architekt, kunde Løffler ikke saa snart gøre sig Haab om at opnaa det. Først i 1787 søgte Faderen det paa hans Vegne, og Akademiet lovede, at han skulde være den første, der blev indstillet, »især da det er en Architekt, som staar for Tour«. Aaret efter trængte Faderen paa, thi Sønnen var allerede 31 Aar, og nu gav Akademiet ham Løfte paa Stipendiet om tre Aar, saaledes at han gærne maatte rejse tidligere, hvis han selv kunde skaffe Penge. Imidlertid havde denne uddannet sig til Landmaaler (1781) og havde Virksomhed i Jylland som saadan indtil 1792. Det lod ikke til, at

 

1 Signaturen ser snarere «cl som C. A. eller C. H. Løffler 1771.

 

73

han har kunnet tilvejebringe Midler til at rejse, og da Tiden nær­mede sig ti! Stipendiets Modtagelse, krævede Akademiet (1791), at han først skulde vise en ny Prøve paa sin Duelighed som Kunstner. Han kom ogsaa til København i den Anledning og udførte som Prøvestykke en Tegning til »Et Raadhus passende for København«. Men Akademiet fandt ham efter denne Prøve »saa lidt avanceret«, at det foreslog »ej at give ham Stipendiet, især da Friis (P. Friis) har udmærket Talent som Bygmester og Gianelli som Medaillør«. Folgen blev, at hverken Løffler eller Friis nogensinde fik Rejse­stipendium ; derimod satte Abildgaard igennem, at P. L. Gianelli kom til at rejse. Kongen saavel som Præses, Arveprins Frederik, synkedes i den Anledning«; men der skete intet til Løfflers Gunst. Denne levede nu, fra 1792, dels som Landmaaler paa Sjælland, dels i København, hvorfra han i 1800 udbad sig Akademiets Anbefaling til en Ansøgning »om at blive Branddirektør i en af Provinserne«. Denne saa lovende Kunstner synes saaledes ikke alene at have tilbragt hele sit senere Liv i praktisk Virksomhed, men ogsaa i denne at have tilsat sit Talent. Det hedder sig, at han rejste til Vestindien; men om hans sidste Dage og Død har intet hidtil ladet sig oplyse. (Akad. Priv. Medd. Petri Kirkebog.)

 

Løffler. Julius Bentley Løffler, Architekt og Archæolog, født den 30. September 1843 i København, er Søn af Etatsraad, Kontor­chef Ernst Richard Løffler (f. 1805, d. 1866), og Sonneson af Tegnelærer Conrad Frederik Løffler, efter hvis Kones Familienavn han kom til at hedde Bentley; hans Moder var Julie Abildgaard (f. 1804, d. 1877), en Datter af Maleren Nikolaj Abildgaard (s. d.) og dennes anden Hustru Juliane Marie f. Ottesen. Efter at være undervist i Borgerdydskolen i København besøgte han fra 1862 Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik, saa at han i 1868 kon­kurrerede til Afgangsprøve, uden dog at tage denne fuldstændig. Han kom nemlig allerede forinden, efter N. Høyens Opfordring, ind paa kunstarchæologisk Virksomhed, og har siden 1867 stadig leveret Tegninger og Beskrivelser af forskellige af Landets ældre Bygnings-minder, sædvanlig for Regeringens Regning, saaledes i 1867 Op-maaling af Sorø Kirke, 1870 og fl. Aar Tegninger af Roskilde Dom­kirke til »Danske Mindesmærker«, endvidere Tegninger af Korstolene sammesteds (1880), »Danske romanske Kirker« (1883), »Gravstene i Roskilde« (1885), »i Sorø Kirke« (1888), »i Ringsted Kirke« (1891), ”Sorø Akademis Landsbykirker og Klosterporten i Sorø« (1896) m. m.

 

74

Desuden   har  han  siden   1873   foretaget   næsten  aarlige  antikvariske rejser i Danmark,   til Rygen o. fl. St. med offentlig Understøttelse, for største Delen for Nationalmuseet.    Af hans selvstændige Arbejder som Bygmester kan nævnes Tegninger   til   en Kirke i romansk Stil i No Sogn i Ringkøbing Amt   og  til  et Ting-   og Arresthus   i Lemvig (for Skodborg-Vandfuld Herreder).   I  1871 udstillede han Opmaalinger af Hee Kirke ved Ringkøbing.    I 1887 fik han livsvarig Statsunder-støttelse,   som  forhøjedes i  1893,   i  1888   fik han Titel af Professor, i  1895 blev han Medlem af det særlige Kirkesyn for Bornholm. (Priv. Meild.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lønborg. Christian Adolf Barfod Lønborg, Lithograf, født i Nykøbing paa Falster den 5. September 1835, er Søn af Uhrmager Didrik Bech Lønborg (f. 1798, d. 1865) og Frederikke Pauline f. Priergaard (f. 1804, d. 1884), besøgte efter sin Konfirmation Kunst­akademiet i København fra 1850, blev Elev af Dekorationsskolen og siden af Modelskolen, hvor han 1860 vandt den mindre Sølvmedaille. Samtidig var han Elev i Marstrands private Malerstue og lagde sig efter Portrætlithografi, samt arbejdede i nogen Tid hos Km. Bæ-rentzen & Co. Imidlertid foretrak han i 1865 at nedsætte sig i Nakskov som Fotograf, ægtede der den 7. Juni s. A. Conradine Hansen, Datter af Skolelærer i Arninge Niels Hansen (f. 1808, d. 1871) og Conradine f. Knuthsen (f. 1801, d. 1886) og bosatte sig 1871 i København som Fotograf, men har dog ogsaa arbejdet som Lithograf. I 1891 var han i Tyskland og Belgien med det Larssenske Rejsestipendium. Ved Verdensudstillingen i Paris 1878 fik han Broncemedaille for Portrætgruppering. Lithograf Harald Jensen er gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Strunk.)

 

Lønning. Torkild Samuel (Terkel Eriksen) Lønning, Tegner og Maler, født i København den 28. Januar 1762, var Søn af Matros Erik Torkildsen Lønning og Agnete Pedersdatter. Han var forst Sømand; men Lyst til Tegning bragte ham til, naar han var hjemme, at besøge Kunstakademiets Skoler, uden dog at gaa dem igennem, I 1790 traadte han i Søetatens Tjeneste som Tegner, blev 1798 fast ansat ved Konstruktionskamret med Løn som Kvartermand (Underofficer) og rykkede siden op til at blive kgl. Embedsmand (Officer) i Søetatens Tjeneste under Navn af Mestersvend. I denne sin Stilling som Tegner for Flaaden havde han fri Bolig i Nyboder, og der døde han den 9. November 1823. Han var gift med Maren

 

75

Christiansdatter (f. 1764, d. 1835), Datter af Tømmermand Frederik Christian Hansen og Kirsten Nielsdatter.

Foruden sin Embedsvirksomhed, at udfore Tegninger til Orlogs­skibenes Gallion og Spejl, har han malet en Del større og mindre Vandfarvebilleder, mest af Søstykker og Kampe til Søs. Saaledes udstillede han 1812 et Maleri forestillende Kampen mellem Orlogs­skibet Prins Christian under Jessens Kommando og en engelsk Escadre. »En Sømand roste dets Nøjagtighed«, fortæller Anmelderen i »Nyeste Skilderie«, og han tog 80 Rdl. for hvert Exemplar, han udførte. Desuden nævnes et Stykke, forestillende »Kaptajn Krabbe, overfaldet af fire engelske Fregatter« og »Skuespiller Knudsens Fore­stilling paa den kgl. Skueplads« (Orlogsskibet Fønix løber af Stabelen den 26. September 1811}. Begge de sidstnævnte Billeder ere udgivne i Kobberstik, det sidste af W. Heuer.

(Medd. fra Søetateii. Geneal. Inst. Weinw. Lex. Skild. 1812, Sp. 1138. Skifteretten.)

 

Lørup. Henry Jakob Lorup, Maler, er Søn af kgl. Overberider August Lorup (f. 1835, d. 1895) og Karen f. Christensen (f. 1839, d. 1890). Han besogte det techniske Selskabs Skole, hvor han tegnede med Grønvold og Engelsted, og gik derfra i 1886 over til Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann, med hvem han i 1890 og 1891 fulgtes til Italien. Han har tillige besøgt England, Belgien og Paris. Lørup udstillede første Gang i 1890 et Portræt af sin Fader og vedblev at udstille paa Foraarsudstillingen til 1892. I Efteraaret 1893 udstillede han første Gang ved den fri Udstilling.

(Priv. Medd.    Udst. og fri Udst, Fortegn.)

 

Løser. Jorgen Gerhard eller Geert Løser, Architekt, Søn af Blikkenslagermester Robert Løser i København og Pouline Dorothea f. Robertson, blev født den 5. Maj 1777 og besøgte Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester; han vandt 1794 den mindre, 1799 den store Sølvmedaille og 1805 den mindre Guldmedaille for Op­gaven »En Landsbykirke«. At han ogsaa har virket som Bygmester, ser man af nogle Skrivelser til Akademiet i 1808, i Anledning af at han forlangte 300 Rdl. for en Tegning, han havde gjort til en Synagoge for den jødiske Menighed i København. Akademiet fandt, det var den mindste Sum, en »saa duelig og anset Kunstner« kunde fordre for sit Arbejde. I 1811 rejste han til Norge, hvor han døde i Tiden 1820—30. Familien var oprindelig tysk.

(Priv, Medd.    Petri Kirkeb.    Akad.    Vejvis.  18ll.)

 

76

Løser. Ludovica Augusta Løser, Blomstermalerinde, Broderdatter af den ovennævnte J. G. Løser og Datter af Blikkenslagermester Johan Andreas Løser (f. 1770, d. 1813) og Anna Elisabeth f. Conradt (f. 1778, d. 1831), er født i København den 19. September 1808. Hun lagde sig efter Blomster- og Frugtmaleriet under Ditlev Martens' Vejledning og deltog i 1825 i de Malerøvelser, som holdtes paa Kunstakademiet under Eckersbergs Vejledning, Hun udstillede kun i Aarene 1824—26, i alt 6 Billeder, og holdt derpaa ganske op med at male. Den 16. Maj 1840 ægtede hun Skolebestyrer, senere Can-celliraad Henrik Emil Melchior (f. 1806, d. 1883), Søn af Distrikts­læge Claus Peter Melchior (f. 1777, d. 1810) og Sofie Amalie f. Bernhardt (f. 1777, d. 1854). Kunstnerinden selv døde den 5. Juni 1882.

(Priv. Medd. Eckersb. Optegn. Udst. Fortegn. Jfr. Erslew, Suppl,, II, S. 354. Petri Kirkeb.)

 

Løvendal. Emil Atiolf Løvendal eller Løventhal, Kobberstikker, er født i Randers den 14. Juli 1839 og Søn af Boghandler der, Edvard August Løventhal og Emilie f. Allen. Det var egentlig Lyst til Naturvidenskaberne, som bragte ham til at uddanne sig som Tegner ved det techniske Institut og hos F. F. Helsted, samt senere til Kobberstikker, dels under Naturhistorikeren, Professor Schjodtes Vejledning, dels i Paris, hvorhen han rejste med offentlig Under­støttelse, hos Picart og Debray. Begge Dele udøver han dog kun i strængt videnskabelig Retning. Hans Udførelse havde imidlertid saadanne Fortrin, at han ikke alene har opnaaet en fast Stilling som Konservator ved den Westermannske Samling i det zoologiske Museum i København, men ogsaa har udført større Arbejder for udenlandske Granskere, saaledes for M. Sars i Norge Tavlerne til -»Mémoires pour servir å la connaissance des Crinoides vivantsi. og »Bidrag til Christiania-fjordens Fauna«, for G. O. Sars Tavlerne til to andre Værker. Til et »Pathologischer Atlas des Augapfels«, som udkom i Wiesbaden, og til flere tyske Tidsskrifter har han ligeledes udført Tavlerne. For Prof. Allman i London stak han Tavlerne til en Afhandling om Polyperne i » Transactiøns of the Royal philosophieal Sociftys. og endelig har han af Arbejder i mere populær Retning udført Afbildninger til ”Zoologia Danica«, og »Entomologia Danica”, der udkomme med offentlig Understøttelse. Han blev den 14. Maj 1864 gift med Josefine Nielsen og fik 1894 Fortjenstmedaillen i Guld.

(Priv. Medd.    Statskal.)

 

77

Løvmand. Christine Marie Løvmand, Blomstermalerinde, født den 19. Marts 1803, var Datter af senere Etatsraad, Embedsmand under Generalkvartermesterstaben, Johannes Løvmand (f. 1770, d. 1826), og Sara Christine f. Lützow (f. 1778, d. 1853). Hun lærte Blomster­maleriet hos J. L. Camradt og fik senere nogen Vejledning hos C. V. Eckersberg. Efter Faderens Død maatte hun dyrke dette sit Fag som Levevej, og hun udstillede i en lang Aarrække, 1827—71, en Mængde flittigt og omhyggeligt udførte Blomster- og Frugtmalerier. I 1842 fik hun en Understøttelse af Christian VIII til en Rejse i Tyskland, og i 1847 var hun en kort Tid i Paris for egen Regning. Hun døde i København den 10. April 1872, æret og agtet af den Kreds, som kendte hende, for hendes varme Hjærte og sande Kunstnersind; den 15. April stod i Berl. Tid. Vers over hende af Benedicte Arnesen-Kall. Den kgl. Malerisamling af købte hende i Aarene 1827—44 ni Blomster- og Frugtstykker. Af hendes ældre Søster, Frederikke Elisabeth Løvmand, født den 29. Juli 1801, der ligeledes var Blonistermalerinde i sine yngre Aar, ejer den samme Samling et Blomsterstykke (udst. 1827). Hun udstillede kun et Bil­lede til i 1832 og overlevede Søsteren til den 27. Februar 1885.

(Priv. Medd. Thaarup, Fdl. Nekrolog, S. 474. Statskal. 1804—26. Frue Kirkeb. ved Lengn. Do. Fam. I.iitzow. Berl. Tid. 1872. Reitzel. Udst. For­tegn. Pers. Tdskr. 2. R. I. T. 41.)

 

78

Mackeprang. Adolf Henrik Mackeprang, Dyrmaler, er født den 5. Februar 1833 paa Langes« ved Odense, hvor Faderen, Johannes Mackeprang (f. 1785, d. 1874), den Gang var Forpagter; hans Moder hed Louise Adelaide f. Stounder (f. 1799, d. 1878). Som Barn lærte han at tegne af J. C. Larsen (s. d.), der lærte Landbrug hos hans Fader, og senere hos Landskabsmaler N. F. Møller (s. d.) i Odense. I sit syttende Aar kom han til København (1849) og var tre Aar i Malerlære; samtidig besøgte han Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt i Marts 1859, men allerede forinden (1857) havde han begyndt at udstille som Landskabsmaler. Han gik dog snart over til Dyrmaleriet som sit egentlige Fag, og for at uddanne sig i dette fik han i 1863 en Understøttelse af Akademiet til at rejse i Indlandet, samt i 1870 og 1871 Akademiets udenlandske Rejsestipendium, hver Gang paa 5oo Rdl. (1600 Kr.). Efter et kortere Ophold i Paris tilbragte han omtrent halvandet Aar i Italien, særlig i Rom. Af hans Billeder er »En Storkerede« lithograferet i Farvetryk, og »En Kronhjort« lithograferet blandt »Billeder af danske Malere«. Til den kgl. Malerisamling solgte han i 1875 »Raadyr«, ligesom han ogsaa har solgt ikke faa Billeder, dels til Kunstforeningen i København, dels til andre Kunstforeninger, Tombolaen og Private. Da Kunstakademiet i 1883 fik en ny Fundats, der fremkaldte stærk Misstemning i den større Kunstnerkreds, nægtede en Mængde af de

 

79

betydeligste Kunstnere paa Forhaand at modtage Valg til Akademiets Forsamling (gældende for ni Aar), og da Akademiet derpaa skred til Valg, lod flere af de Valgte, deriblandt J. Hoffmann, Mackeprang o. a. sig ligeledes overtale til at afslaa Valget, saaledes at kun fire istedenfor ni fik Plads i Forsamlingen. Han har i adskillige af sine Billeder med Forkærlighed dvælet ved Fremstillingen af Dyrene i vild Tilstand og særlig gjort Rævens Liv og Færd til Genstand for sine Studier. Den 16. Maj 1863 blev han gift med Emma Louise Christine Christensen, Datter af Medaillør Chr. Christensen (s. d.) og Oline Louise f. Bugge (f. 1806, d. 1878).

:         (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel     Udst. Fortegn.)

 

Madsen. Andreas Peter Madsen, Dyrmaler og Archæolog, født i København den 22. December 1822, er Søn af kgl. Stafet og Viktualiehandler Lars Madsen (f. 1796, d. 1866) og Johanne Marie f. Andersen (f. 1801, d. 1882). Han begyndte i 1835 at besøge Kunstakademiets Aftenskoler og kom strax efter sin Konfirmation i Lære hos Malermester Hultmann, hos hvem han imidlertid fik Lej­lighed til at øve sig paa kunstneriske Æmner og lærte at tegne Dyr og Landskaber. Efter at han i 1841 var udlært, vedblev han at gaa paa Akademiet, blev 1845 elev af Modelskolen og vandt i Marts 1846 den mindre Sølvmedaille. Samtidig arbejdede han som Maler­svend et Par Aar, men kom, ved som Akademiets Elev at deltage i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum, efterhaanden ganske bort fra Haandværket. I 1847 - 1848 udstillede han et Par mindre Dyrstykker, hvoraf et, »Køer i et Vænge«, blev købt til den kgl. Malerisamling.

Madsen var saaledes lige begyndt paa sin kunstneriske Udvik­ling, da Krigen i 1848 ogsaa kaldte ham til Fanerne. Han gik fri­villig med, blev 1849 Sekondløjtnant i Linien med Tjenestealder fra 30. April 1848, saaredes ved Ullerup den 6. April 1849, deltog i 1850 i Slaget ved Isted og i Frederikstads Forsvar, blev den 10. Sep­tember s. A. udnævnt til Premierløjtnant og snart efter (6/10 1850) til Ridder af Danebrog. Han forblev nu staaende i Linien indtil 1864, da han i Maj blev udnævnt til Kaptajn og i December s. A. fik sin Afsked ved Hærens Reduktion. Under sin Tjenestetid blev han især brugt til Opmaalinger i Holsten og Slesvig samt til Kaarttegning og havde saaledes indskrænket Tid til sin Raadighed som Kunstner. Dog udstillede han jævnligt, som oftest mindre Billeder med Køer og Faar. I 1867 havde han en Rejseunderstøttelse af

 

80

Akademiet og i 1869 tilkendtes den Neuhausenske Pengepræmie ham for »En Vanding«. Hans vigtigste Arbejde i denne Tid er de store Husdyr, som han malede i Limfarve i Forelæsningssalen paa Landbo­højskolen. Madsen havde allerede tidligere raderet enkelte Blade, Landskaber og Dyrstykker, men imidlertid var hans Opmærksomhed bleven vakt for Nordens Oldsager, og han begyndte Udgivelsen af en Række raderede Fremstillinger af nordiske Oldsager, der efterhaanden svulmede op til tre Bind med ialt 125 temmelig store raderede Blade, indeholdende Afbildninger af Minder fra Jærn- og Broncealderen. Endelig har han udført Udsmykningen af det øverste Parti af den store Sal i zoologisk Museum. Efter at han er udtraadt af Krigstjenesten, har han tillige malet noget mere, der­iblandt enkelte større Billeder, men har i en lang Aarrække dog for­trinsvis ofret sine Kræfter i Oldtidsvidenskabens Tjeneste, ikke alene som Tegner og Raderer, men ogsaa som Leder af Udgravninger, og han har fast Lønning fra Nationalmuseet i denne sin Egenskab. Den 26. Maj 1892 blev han Danebrogsmand. Madsen blev den 26. April 1854 gift med Sofie Thorsøe, født i København den 7. Sep­tember 1826, Datter af Skibsfører Hans Peter Thorsøe (f. 1791, d. 1842) og Caroline Vilhelmine f. Faxøe (f. 1793, d. 1874), der var Datter af P. M. Faxøe (s. d.). Hun var selv Malerinde, hvortil hun havde uddannet sig under J. L.Jensens og senere O. D. Ottesens Vejledning, og ved Kvindernes Udstilling i 1895 var der fire Arbejder af hende, tre Frugt- og Blomsterstykker og »Et Frokostbord«, hvilke vidnede om et i ikke ringe Grad udviklet Talent. Hun døde den 31. Maj 1856. Deres eneste Søn er den nedenfor nævnte Karl Madsen. Efter nogle Aars Forløb indgik A. P, Madsen sit andet Ægteskab den 21. August 1861 med Anna Sofie Ottomine Ottesen (f. 1841), Datter af Kornhandler, Grundejer Otto Ottesen (Ottosen, f. 1786, d, 1868) og Lucie Cathinca f. Hornbech (f. 1804, d. 1871). (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst, Fortegn. Militærkai. Statskal. Kvind. Udst. Fort. Afdøde, Nr. 64—67.)

 

Madsen. Karl Johan Vilhelm Madsen, Maler og Forfatter, Søn af ovennævnte A. P. Madsen og dennes første Hustru, Sofie f. Thorsøe, er født i København den 22. Marts 1855. Da hans Moder døde i hans spæde Barndom, blev han opdragen af sin Mor­moder. Efter at have været Elev paa Sorø Akademi tog han 1871 Realafgangsexamen og fik derpaa, dimitteret af C. V, Nielsen, i Februar 1872 Plads i Kunstakademiets Almindelig Forberedelses-

 

81

klasse; men han gik ikke Akademiets Skoler igennem. Samtidig lærte han at male, dels hos Faderen, dels hos V. Kyhn; i 1876 til 1879 var han paa en længere Rejse, navnlig i Frankrig, hvor han i Paris malede hos Gérome i Écok des beaux arts, men allerede den Gang hegyndte han at drive kunsthistoriske Studier. Han vedblev dog at male, først under sit Ophold i Frankrig, senere i Hjemmet og har udstillet fra 1880 til 1889, dels Interiører, dels Landskaber og Nature morte; tillige har han givet sig en Del af med Kunstindustri. Imidlertid vandt Lysten til det kunsthistoriske Studium saa meget overhaand, at den udøvende Virksomhed som Kunstner traadte i Baggrunden. Hans Forfattervirksomhed, som ikke her skal blive Genstand for Omtale, omfatter foruden en Mængde Artikler i Tids­skrifter, tillige flere Værker, om Japans Kunst, om hollandske Kunst­nere m. m. og senest et større Værk over Maleren J. Th. Lundbye. Madsen blev derpaa i 1895 fast ansat som Assistent ved Kunst­museet. Den 3. Juni 1880 ægtede han en Søster til Maleren Viggo Johansens Hustru, Johanne Henriette Møller (f. 1859, d. 1881) og i andet Ægteskab den 5. Juli 1883, Thora Juliane Nielsen (f. 1858). (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Madsen. Søren Madsen, Billedhugger, var Søn af Sadelmager Ludvig Madsen i Nyborg og blev født der den 15. Maj 1861. Da han havde Lyst til Billedhuggerkunsten, blev han Elev af Vilh. Bissen og lærte at tegne hos C. V. Nielsen, af hvem han i ung Alder blev dimitteret til Kunstakademiet. Han gennemgik dets Skoler fra Ok­tober 1876 til den 24. December 1880, da han fik Afgang som Modelerer, men han blev ved med at besøge Modelskolen endnu i tre Kvartaler. Han begyndte at udstille 1882, konkurrerede i 1886 med et Æmne efter eget Valg, »Josef udtyder Bagerens og Mund­skænkens Drømme«, et Arbejde, der udmærkede sig ved en frisk og livlig Karakteristik og en Dygtighed, der varslede godt for Kunst­nerens Fremtid; dog opnaaede han ikke Medaillen. Den mindre Guldmedaille tilkendtes ham først det næstfølgende Aar, 1888, for »Odysseus og Nausikae«. To Aar efter udstillede han en kvindelig Statuette, »Demokrits Discipel«, en Komposition, der tydede paa nogen Særhed i Æmnevafget. Imidlertid tildeltes ham dog det Ancherske Rejselegat for samme Aar (1890), men han kom ikke til at nyde det; thi den unge, saa lovende Kunstner druknede den 22. Juni s. A. i Kallebodstrand under Sejladsen med en Lystbaad.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

N. K. L.   il. Maj 1896.                                         

 

82

Magens.    Johan Boye Junge Magens,   Architekt,   Søn   af Johan Magens og Magdalene f. Wisse eller Weiss,   blev født i Kobenhavn den   23. September  (døbt 28/!))   1748   (ikke   1746)  og  har  rimeligvis fra 1765   været Lærling  hos  Harsdorff eller Jardin,   thi   han   vandt ikke Akademiets Sølvmedailler.     Derimod   blev  i   1767   den   mindre og i   1769  den   store Guldmedaille tilkendt ham i Bygningskunsten. Imidlertid   var   han   i   sex Aar kgl. Bygningskonduktør  under   Hars­dorff  og   foreviste  i   1775  Akademiet  Tegningen til   »En Orangeri-bygning,   decoreret   paa  den antique Maade«.     I  1777   søgte og fik han   Løfte   paa   en   Informatorplads,   saa   meget   mere,   som    »hans Rejsetur  endnu  synes  langt  borte«.     Da  det lykkedes  ham at   faa Midler til at rejse for egen Regning,   gav   han   efter  sin Hjemkomst (1782) Afkald  paa  sin Expectance for at   kunne blive  Medlem af Akademiet.    Den 27. Juli 1782 blev han og Meyn begge enstemmig agreerede,   og Magens   blev   derpaa  den   4.  Marts  1783   optagen   til Medlem   af Akademiet  paa   »En Realskole«.     Snart  efter  blev   han Bygningsinspektør, men Embedet som Stadsbygmester, der  1788 blev ledigt ved Rosenbergs Død, fik ikke han, men Meyn.   Derimod blev han 1799 Professor i Perspektiven  efter Meyn,  der blev Professor i Bygningskunsten, og i denne Stilling forblev han med Titel af Justits-raad.     Hans   Hovedvirksomhed   var  som   kgl. Bygningsinspektor   og senere   som   Hofbygmester   at   have  Tilsyn   med   de   offentlige   Byg­ninger,   og  han  ledede,   ifølge Weinwich,   Udsmykningen   af flere af de  kgl.  Slotte.     Tillige   blev  han  Søetatens Bygmester  (1789);   han blev tre Gange Akademiets Kasserer for to Aar ad Gangen,   og i 1795 fik han Værelser paa Charlottenborg, som  1799 blev ombyttede med en bedre Lejlighed.     Han var gift med Clara Holst,   der 1810 var   bleven   Enke   efter   Andreas   Kirkerup  (s.  d.)  og  overlevede sin anden Mand   lige til den  13. April  1835,   da   hun  døde,   801/, Aar gammel.    Magens   døde   den   6. Juni  1814.     Hans Mindesten  er af Dajon.

(Weinw., S. 226. Do. Lex. Petri Kirkeb. Akad. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Gravmæle paa Holmens Kirkegaard. Adresseav. 1814, Nr. 130; 1835, Nr- 9°0

 

Magnussen. Christian Carl Magnussen eller Magnus, Maler, født 1821 i Bredsted i Slesvig og Søn af Postmester Johann Martin Magnussen, besøgte Kunstakademiet i København i Aarene 1839— 1845, men udstillede ikke her før i 1848, da han samtidig med en Ansøgning om Rejseunderstøttelse indsendte to Portræter og et Por­trætstudie. Idet Stemmerne var lige for og imod ham, nægtedes

 

83

Rejseunderstøttelsen ham. Han kaldte sig den Gang Historiemaler. Imidlertid rejste han bort, arbejdede i Paris under Couture, rejste til Rom, levede saa i Hamborg og bosatte sig endelig i Slesvig, hvor han oprettede en Snitteskole. Han malede italienske Livsbilleder og gode Portræter. Han solgte 1894 en stor og værdifuld Samling ældre Kunstindustrigenstande til Hertugen af Cumberland. Den bevares i Kunstindustrimuseet i Kobenhavn.

(Alcad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    H. A. Müller, Kstl. Lex.    T elsk. f. Kunst-incl. X,  138.

 

Malcho. Simon Malcho eller Malgo, Maler og Kobberstikker, var Søn af Malermester Povl Malgo (?) i København og uddannede sig ved Kunstakademiet, vistnok fra 1760. Han vandt 1763 den mindre (2 G.), 1764 den store Sølvmedaille, konkurrerede 1766 som Maler til den mindre Guldmedaille, men fik kun den store Sølv-medaille som Opmuntring. I 1767 vandt han den mindre Guld-mcdaille som Maler for Opgaven »David salves af Samuel« (i Sam. i (i, 13). Derefter konkurrerede han 1768—1771 fire Gange til den store Guldmedaille uden at opnaa den; samtidig med ham konkurrerede Abildgaard og Juel. Han arbejdede vistnok ved den Tid i nogle Aar hos Mandelberg, hvor Clemens, som kalder ham »et maadeligt Subject«, var sammen med ham. Imidlertid lykkedes det ham at komme udenlands, og han var i Rom tilligemed Abildgaard. Senere rejste han til England, hvor han ernærede sig som Kobber­stikker. Her mødtes Clemens atter med ham i 1792—93, og han levede da under meget smaa Kaar; han var den Gang i Interessent­skab med Presteis1 og stak Landskaber i Aquatinta, som han selv illuminerede. Et saadant Blad nævner Nagler: View of the torrent t'f the Lutschinen, efter L. Belanger, hvilket findes baade sort og koloreret. Weimvich nævner et andet Blad af ham, idet han siger, at han »1793 har ædset den ulykkelige Prinsesse Lamballe i den ^ortc Kunst ifølge af en Parlaments-Akt (!}«. Et nyere engelsk Kunstner-lexikon (Redgrave) nævner ham ikke. En anden Maler, formodentlig en ældre Broder, da Navnet er sjældent, hed Claus Povlsen Malgo. Han besøgte Kunstakademiet vistnok fra 1757, vandt i 1760 i to Kvartaler de to Sølvmedailler, og konkurrerede i 1763 til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. I November 1766 var han Maler­mester og ægtede da Johanne Margrethe Bigum (Bigom), der døde i

 

1 En   tysk  Kobberstikker   og  Kobberstikkerinde,   som  levede  i London   ved den Tid.

 

84

April (begr.3/5)1783, kun 38 Aar gammel,     Naar Claus og Simon Malgo ere døde, har ikke kunnet oplyses.

(Weinw., S. 191. Do. Lex. Akad. Øst, Må}., S. 977. Helligg. Kirkebog. >Clemens« ved Fick, S. 2 og i Hdskr. Nagler, Kstl. Lex., VIII, S. 216. Krohu. I, 86 Abrahams, Autogr. i St. kgl. Bibi.)

 

Malling. Peder Malling, Architekt, født den 22. December 1781 (døbt28/1 1782) var Søn af Statsminister Ove Malling (f. 1746, d. 1829) og Christiane f. Bech (f. 1761, d. 1834); han blev Elev af C. F. Hansen for at uddannes til Bygmester og besøgte samtidig Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt i Marts 1798. To Aar efter vandt han ogsaa den store Sølvmedaille, og konkurre­rede derpaa til den mindre Guldmedaille, der blev tilkendt ham den 13. August 1801 for Opgaven »Et Museum, passende for Danmark, til Natur- og Kunstprodukter«. Han fik ikke Lejlighed til at vinde den store Guldmedaille, da han allerede var indtraadt i praktisk Virksomhed. I 1800 fik han nemlig 200 Rdl. af Fonden ad usus publicos »for at lægge sig efter Bygningsfaget«, var hos C. F. Hansen i Altona og gjorde med denne en Rejse i Tyskland, tog derpaa til København for at konkurrere og var atter i Altona hos Hansen, med hvem han vistnok i 1804 er fulgt tilbage til København. Efter derpaa at have været Hansens Konduktor ved Christiansborg Slots og Raad- og Domhusets Opførelse blev han Bygningskonduktør hos Stadsbygmester Peter Meyn og boede hos denne i hans daværende Embedsbolig, som Professor ved Akademiet, i Prinsens Palæ. Da Meyn snart efter døde (1808), blev Malling konstitueret og Aaret efter fast ansat som Stadsbygmester og forblev i nogen Tid boende hos Enken. I November 1810 opnaaede han et Rejsestipendium af Fonden ad usus publicos paa 500 Rdl. d. C. aarlig i to Aar, beregnet til 133 pCt. i Speciesmønt {== 375 Sp. eller i nuværende Penge 1500 Kroner). Han tiltraadte sin Rejse strax i Begyndelsen af 1811, fik i 1812 Tilladelse til at forblive et Aar længere borte, til deri i. Januar 1814, og fik paa samme Tid Stipendiet forlænget. Men Rejsen trak endnu længere ud; midt i 1815 var han i Rom, hvor han den længste Tid havde opholdt sig, i venskabelig Omgang med Eckersberg, Hetsch {s. d.) o. fl.; forst den 29. Juli forlod han denne Stad; i Oktober var han i København, hvor han paany tiltraadte sit Embede som Stadsbygmester samt blev Søetatens Bygmester, og den 23. s. M. blev han agreeret af Kunstakademiet. Den Gæld, han havde paadraget sig paa Rejsen, dækkedes ved kgl. Resolution

 

85

af 17. Juni 1817 af Fonden ad usus publicos med 1400 Rdl, i Sølv. De store Forventninger, Akademiet havde næret til ham, fandt det opfyldte ved at se det Udbytte af hans Rejse, som hans Mapper opviste. Da han strax maatte indtræde i praktisk Virksomhed — foruden sin Embedsgerning maatte han bl. a. restaurere Bringstrup Kirke for Universitetet og komponere et Gravmæle over Tordenskjold til Holmens Kirkes Ligkapel — fremstillede han først den 18. April 1818 sit Medlemstykke, »En offentlig Plads med et Theater o. m.« og blev enstemmig optaget til Medlem. Forinden havde han faaet Titel af Professor (d. 5. April 1817).

Mallings Hovedvirksomhed falder som Stadsbygmester, i hvilken Stilling han forblev lige til sin Død. Dog knytter tillige hans Navn sig til to store Bygningsværker, Universitetet i København og Akademiet i Sorø. I 1821 var Planen vedtaget til Universitetet efter Samraad med Konsistoriet, og Overslaget lød paa 265,000 Rbd. Sedler. Først 1835 stod Bygningen færdig til at modtage sin indre Dekoration. Uagtet et kyndigt Øje var villigt til at erkende den Omhu og Samvittighedsfuldhed, hvormed selve Bygningsværket var ledet, hævede der sig vægtige Stemmer mod den kunstneriske Side af Opgavens Løsning. Man fandt, at den Sammenstilling af uligeartede Stilarter, hvorved Kunstneren havde søgt at frembringe et originalt Præg, navnlig i den store Forside ud mod Kirken, var et Brud paa den ædle Smag i Bygningskunsten, og selv om man vedkendte sig den imponerende Virkning, Forsiden ikke undlader at gøre paa Be­skueren, fremhævedes dog det tunge i de store Skingavle m. m. Kunstnerens Forsøg paa at faa Bygningens indre Udsmykning over­draget til Høyer (s. d.) lykkedes ham ikke. Imidlertid viser den Iver, hvormed han ved flere Lejligheder varmt arbejdede saavel for denne som for Hetsch, der var fulgt med ham til Danmark, at han var en sjælden trofast og oprigtig, om end ikke altid klartskuende Ven mod dem, der havde sluttet sig til ham, og de hæftige Udtryk, som han ved slige Lejligheder offentlig brugte, paadrog ham endog senere en alvorlig Dadel fra Akademiets daværende Præses.

Hans andet store Værk, Genopførelsen af Sorø Akademi, der var brændt i 1813, blev begyndt kort efter Universitetet (1822), men var allerede færdigt i 1828. Det er bygget i en simpel Stil, uden at Kunstneren har tænkt sig ved Stilens Præg at knytte den nye Hovedbygning til de Bygninger, der stod tilbage fra ældre Tid, enten til Kirken eller til de i Mansardstil opførte Sidepavilloner til den ældre Akademibygning. Malling udstillede i 1816 tre forskellige

 

86

Projekter,   som  vistnok vare udarbejdede paa Rejsen,   og i  1819 sit Medlemstykke.     Han døde ugift den 3. Maj  1865  i København,

(Petri Kirkeb. Do. Fam. Malling. Erslevv, II, S. 216— 17. Rigsarcli. Akad. Keitzel. Udst. Fortegn. Vejviseren 1809 flg. Eckersbergs Optegn. Consistorii Copibog 1816, 1818 og 1821. Tregtler, Hdb. for Rejs., S. 267. Dsk. Ugeskrift 1835, Nr. 187 [om Universitetsbygn. af N. Høyen]. Dagen 1835, Nr. 218, 255. Kbhvspost. 1835, Nr. 233. Øst, Materialier, S. 420—22 og 425. Alm. Commiss. Tid. 1838, Nr. 302. Clausen, Optegn, af Levn. Hist., I, S. 191 flg. Breve i St. kgl. Bibi.)

 

Malthe. Rasmus Secher (Sekker) Malthe, Billedhugger, født i Randers den 21. November 1829, var Søn af Købmand og Tømmer handler, senere Stadsfæstemand Johan Jakob Sejer Malthe (d. 1853) og Maren Kirstine f. Christensen, Datter af en norsk Skibsfører. For at uddannes til Billedhugger begyndte han 1844 at arbejde i H. V. Bissens Værksted i København og besøgte samtidig Kunstakademiet, hvor han 1851—52 vandt de tvende Sølvmedailler. Som Billedhugger udstillede han fra 1849 til 1888, for største Delen Buster. I 1857 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med Gruppen »Moderkærlighed«, men Præmien blev tilkendt Evens. Malthe udførte dog Aaret efter sin Gruppe i Marmor efter Frederik VII's Bestilling. For øvrigt har hans Hovedvirksomhed været som Marmorhugger, idet han i adskillige Aar ledede Udførelsen af Marmor­arbejdet i Bissens Værksted. I sine senere Aar var han især syssel­sat med Billedhuggerarbejder til Brug ved Bygninger, saasom Frederiksborg Slot, det kgl. Theater, Hotel d'Angleterre m. fl. Han ægtede 1859 Hertha Rosaline Cathinca Guldborg. Malthe døde den 6. Maj 1893, ramt af et Hjærneslag.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Mandelberg. Johan Edvard Mandelberg, Maler, Søn af en Maler i Sverige og født den 22. Juni 1731, rimeligvis i Stockholm, mistede tidligt sin Fader (d. 1747). Han havde, ved at se J. Ph. Lembkes Bataillemalerier i Drottningsholm Slot, faaet Lyst til at være Slag­maler og viste allerede som Yngling saa meget Talent, at nogle svenske Kunstyndere understøttede ham. I 1752 rejste han til Paris, hvor han sluttede sig til sin Landsmand Alex. Roslin. Grev Caylus gav ham Lejlighed til at kopiere efter de store Mestre i Louvre. Imidlertid blev han af Konferensraad Wasserschlebe anbefalet til den danske Konge, Frederik V (1754), der gav ham 200 Rdl. d. C., for

 

87

at han kunde være et Aar længere i Paris, 300 Rdl, til at rejse til Italien for, og endelig i 1758 400 Rdl. for at fuldende sine Studier og rejse til Danmark, der fra nu af skulde være hans Fosterland. I Rom studerede han især Landskabsmaleriet efter Claude Lorrain, Salvator Rosa og Poussin. Han fulgtes til Danmark med Wiedewelt, kom til København den 6. Oktober 1758, og den 30. Marts 1759 blev han agreeret af Akademiet »paa den brugelige Maade«, men i iamme Forsamling besluttedes det, at han og Wiedewelt strax skulde optages til Medlemmer. Som Medlemstykke indsendte han »En idealsk Bataille mellem Tyrker og Christrte«. Den 30. December 1763 blev han ogsaa Professor ved Akademiet, idet der var indløbet en, rigtignok ikke fuldstændig stadfæstet, Efterretning om J. Chr. Petzolds Diid. Præses foreslog at udsætte Valget, indtil man fik Vished om Dodsfaldet, men da Professorernes Tal dog ikke var fuldt, blev Mandelbergs Valg godkendt. Faa Aar efter fik han en Aarpenge af Kongen paa 300 Rdl. d. C.

Mandelberg har malet en Mængde Billeder til det første afbrændte Christiansborg Slot og til Fredensborg Slot, mest Loftsbilleder og Dyr­stykker, ligesom han i det hele brugtes til at male store Pragtdekora­tioner til Hoffets Brug ved Fødselsdage og lignende Lejligheder. Da han imidlertid hertil behøvede megen Hjælp, udsøgte han sig altid de dygtigste Malersvende blandt dem, der nød Undervisning i Akade­miets Skoler, og saaledes kom flere af den nærmeste Eftertids mest fremragende Kunstnere, som Abildgaard og demens, til at male under Mandelberg. Den Lyst til at male Slagbilleder, som han havde bevaret fra sin Ungdom, fik han ikke megen Lejlighed til at øve, og det synes, som om han ogsaa tildels i saa Henseende har overvurderet sine egne Kræfter. En af Datidens Kunstkendere, Ramdohr, roste hans Kopier og betingelsesvis hans mindre Billeder, men mente, at han ikke skulde driste sig til større Kompositioner, der ddt var »under al Kritik«. Hans fleste efterladte Arbejder have et rent dekorativt Præg. »En Kamp mellem tyrkisk og østerrigsk Kavalleri«, som han i Rom malede til Wiedewelt, kom efter dennes Død i S. A. Jacobsens Eje, og blev, paa hans Forespørgsel, af Akademiet stemplet »som det bedste og eneste i sit Slags af Pro­fessor Mandelbergs Produkter«. Han blev gift den 26. Maj 1781 med Anna Margrethe Meyer (f. 1751), som overlevede ham til den 5. Maj 1823. Han døde den 8. August 1786. Hendes Portræt, malet af Juel, og hans, malet af AIs (st. af Clemens), ejedes begge

 

88

af L.  H.  Holmer (s. d.).     Paa   den   kgl.   Malerisamling   bevares   tre Billeder af Mandelberg, deraf to Slagstykker.

(Weinw., S. 161. Do. Lex. Thiele, Kunstakad., S. 125 og 143. Sandv., S. 93. Hennings, S. 103—12. Alm. dansk Bibi. 1778, Febr., S. 113. Minerva, 2. Aarg., I, 1786, S. 329—41, indeholder en udførlig Nekrolog over Kunstneren af A. C. Hviid, som gengives forkortet i Skild. 1830, Sp. 1061—1066. Nord, Familjebok. Rigsarch, Ramdohr Reise, I, S. 106 og 236. Adresseav. 1823, Nr. 106. Meier, Wiedewelt, S. 46 og Fredensb. Strunk.)

 

Mander. Karel van Mander, Historie- og Portrætmaler, var Søn af en Maler og Tapetvæver i Delft af samme Navn og maa være født omtrent 1610; hans Moder hed Cornelia van Roswyke. Da Christian IV havde fuldendt Frederiksborg Slot, vilde han have Riddersalen smykket med vævede Tapeter, indeholdende kunstneriske Fremstillinger. I Aaret 1616 bestilte Kongen 26 Tapeter hos Karel van Mander, som kan kaldes den mellemste, til Forskel fra Faderen, den navnkundige hollandske Maler og Kunstforfatter af samme Navn, og Sønnen, som vandt sit Navn i Danmarks Kunsthistorie. Den mellemste Karel van Mander kom altsaa til Danmark for selv at se de Fæstninger og Stæder, som skulde afbildes paa Tapeterne, hvor de vigtigste Begivenheder i Kalmarkrigen skulde fremstilles. Derpaa rejste han hjem og udførte de Tegninger, hvorefter Tapeterne blev vævede; i 1619 var 18 af dem færdige og blev sendte til Chri­stian IV, der var godt fornøjet med dem, og i 1620 var Arbejdet færdigt paa nogle Smaastykker nær. Imidlertid døde Kunstneren i 1623, og da Kongen endnu skyldte ham over 8000 Gylden for Tapeterne, rejste hans Enke samme Aar til København for at faa denne Sag ordnet. Hun medbragte en Datter, som senere blev gift med Maleren Wuchters, og Sønnen Karel, der vistnok begge vare Børn.

Det synes, som om Kongen har taget sig af den faderløse Søn og maaske har ladet ham oplære til Kunstner i Holland, ligesom han havde gjort ved flere af Landets Børn, der havde vist Talent for Kunsten, Jakob Lauritzen, Søren Kiær o. a. I 1634 var han i al Fald igen i København, hvor han gjorde Tegninger til Dragter og Dekorationer m. m. til Skuespil i Anledning af Prins Christians Bryllup, Fra den 14. Juli 1635 ^ samme Dato 1638 var han kgl. Contrafejer med 200 Rdl. aarlig, »medens han opholder sig i Italien«, og en Del af Pengene blev i 1638 udbetalte til hans Moder, som altsaa den Gang endnu var i Live.' Efter Hjemkomsten blev han

 

1 I  1637 købte hun en muret Begravelse i Petri Kirke.

 

89

kgl. dansk Hofmaler  og   malede  i  denne  Stilling en Mængde   store Billeder, mest Portræter af Kongen, en Mængde Adelsmænd, Lærde, og enkelte velhavende Borgere samt nogle udenlandske Statsafsendinger. Han var 1640—42   Tegnelærer  for  Kongens   Datter,   Leonore Chri­stine, og malede tillige adskilligt for Korfus Ulfeld.    Han tjente der­ved saa godt, at han kunde købe en stor Gaard paa Østergade (nyt l Nr. 15)  og   et Hus ved Gammel Strand.     Paa det førstnævnte Sted | holdt  han   et   Slags   Gæstgiveri   for   fornemme   Folk,   navnlig   udenlandske Statsafsendinger, og Mænd som Duvall, Le Maire, van Ame-t' rongen og Terlon have alle boet hos ham.     Hvor længe han drev denne Forretning, kan omtrent ses af, at han i  1656 modtog Admiral Opdam, og endnu i  1670 boede den hollandske Ambassadør de Witt hos ham.    Omsorgen for Gæsterne paahvilede hans Hustru, Marie v. Mander,   som   overlevede   ham   (begr.   7/2   1680).    Han  døde   i April 1670 og blev den 6. April gravsat i Petri Kirke i København;   han var  en  for  sin Tid   og Stand dannet  og   aandrig Mand,   der  skrev flere  Digte,   som   gjorde   Lykke  hos Samtiden.     Hans   ældste   Søn, Johan van Mander ¹ var   ogsaa  Kunstner,   nemlig  Billedhugger  eller snarere   »Billedsnider«,   thi   han   arbejdede,   som   det   synes,   i Træ; men   han   har   næppe   haft   stor  Betydning  som Kunstner.     I   April 1674 blev  han gift med   Christine   Lüders,   og i 1680  havde han Arbejde   for  Hoffet.     Karel   van Manders   yngste  Søn,   Karel   eller Carl, blev mathematisk Instrumentmager og ham nævnes der Børn af. Karel   van Mander  var   en,   i   hollandsk   Skole   dannet,   dygtig Kunstner, kraftig og sikker i sin Tegning, naturlig i sin Farve.    Hans efterladte   Malerier   høre   til   de   bedste,   vi   have   fra  Christian IV's Tid; deriblandt have navnlig hans Portræter af Kongen særlig Værd for  det   smukke   mandige Billede,   de   give  af Danmarks Folkehelt, De  første  tre  Portræter   af Kongen,   som   kendes   fra  van Manders Haand, ere fra November 1639; det ene fik Hannibal Sehested med til Spanien,   et  andet  fra  senere Tid   havde-Korfits Ulfeld t   med   til England;   det   er   nu   kommet   tilbage   til Danmark1 og  tilhører den kgl. Malerisamling;   et   tredje   sendtes   til Glückstad til Kongen selv. Et andet  stort Portræt   af Christian IV i   hel Figur tilhører ligeledes den kgl. Malerisamling.    Denne  ejer ogsaa to store Billeder af ham, 11 Prins Svends Død«,   et   temmelig   mørkt Maaneskinstykke,   og   »En tatarisk  Sendefærd«,   som   var   i   København   i   1655.     Med   Urette antog man tidligere dette prægtige Portrætbillede med hele Figurer i

 

1 Ved Gehejme-Etatsraad Tietgen.

 

90

Legemsstørrelse for Fremstillingen af en Henrettelse. Desuden findes i Samlingen et Maleri af »den angrende Peder«, samt to mindre Billeder, »Synet og Hørelsen«, som stamme fra det første Aar efter Rejsen (1639). En Mængde af Karel van Manders for­skellige Portræter, der ere spredte i privat Eje eller forsvundne, ere stukne af Albert Haehvegh. Altertavlen i Sorø, som tillægges van Mander, maa mulig føres hen til Abraham Wuchters.

(Wolffs Encomion, S. 440, hvor han kaldes »kgl. Maj's picter &> sculpttr!'«. Weinw., S. 33, 51 — 52 og 56. Po, Lex. Sandv., S. 91 og 94—96. Burman Becker, Afhdl. i Hertz' Ugentl. Bl. 1859, Nr. 20. Do. Tapeter, S. 21 og 48. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194. Dske. Saml., V, S. 202, samt 2. R., I, S. 157 og 363- Spengl. Cat. o. Malerisaml., S. 496 flg. Skild. 1829, Sp. 114. Jonge, Kbhv. Beskriv., S. 509. Rigsarch. Pers. Tdskr. 2. R. III, 171, 274, 277, 290. Nagler, Monogr., III, 849. Do. Kst. Lex., VIII, 230. F. R. Friis, Bidr. t. dsk. Ksthist., S. 76—86.)

 

Marcher.    A. Hansen-Marcher, Architekt,  se Hansen-Marcher.

 

Marstrand. Sofus Vilhelm Marstrand, Architekt, født i Køben­havn den 12. Maj 1860, er Søn af Værktøjsfabrikant Cand. polyt. Theodor Christian Marstrand (f. 1817, d. 1863), Broder til neden­nævnte V. N. Marstrand, og Anna Mathilde f. Janssen Tjaden (f. 1822). Han lærte Tømrerhaandværket, gennemgik det techniske Selskabs Skole, hvorfra han fik Afgang som Husbygnings-Examinand, og kom den i. Oktober 1879 ind paa Kunstakademiet. Efter at have gennemgaaet dette fik han den 29. Januar 1887 Afgangsbevis som Architekt. Han konkurrerede 1892 til Guldmedaillen, 1893 ^ den Neuhausenske Præmie, I 1885 foretog han en Udenlandsrejse. Af hans Arbejder kan nævnes Valgmenighedskirken med Præstebolig i Aagaard ved Kolding og Bagermester J. N. Marstrands Ejendom paa Købm agergade.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Marstrand. Vilhelm Nikolaj Marstrand, Genre- og Historie­maler, var Søn af Commerceraad Nikolaj Jakob Marstrand (f. 1769, d. 1829), som var født og opdragen i Norge, og Petra Ottilia f. Smith (f. 1778, d. 1847), og han var den næstældste af fem Sønner. Han var født i København den 24. December 1810. Af Faderen blev han sat i Metropolitanskolen for at studere, men dertil havde han ingen Lyst, og da tværtimod Tegning altid havde været hans Glæde, forlod han i sit sextende Aar Skolen, blev den 7. August 1826 Lærling i Eckersbergs Malerstue og havde Aaret for begyndt

 

91

at tegne paa Kunstakademiet. Der fortælles flere Træk om, hvilket Lune han allerede som Dreng forstod at udfolde i sine første, fra Technikens Side naturligvis ufuldkomne Tegninger, hvoraf en Del ere bevarede. Han gennemgik Akademiets Skoler, men ikke med ual­mindelig Hurtighed, dertil synes Skoleundervisningen at have fængslet ham for lidt. I Juli 1828 kom han ind paa Gibsskolen, lige et Aar efter blev han Elev af Modelskolen, ved Nytaar 1833 vandt han den mindre og et Fjerdingaar efter, den 21. Marts 1833, den store Sølv-medaille. Strax samme Aar konkurrerede han til den mindre Guld-medaille, hvortil Opgaven var »Flugten til Ægypten«; han fik kun en Opmuntring, Medaillen selv tilfaldt Eddelien, en Kunstner, som navnlig i Kompositionstalent langt fra kunde maale sig med Marstrand. To Aar efter (1835) vilde han konkurrere igen; men han var netop paa en Sommerrejse i Norge og skrev derfra, at han først kunde være i København den 2. Juli, idet han haabede, at han alligevel kunde faa Lov at deltage i Konkursen. Da Eckersberg tilbød at hente ham ved Dampskibet og føre ham lige op i hans Loge paa Charlottenborg, tillod Akademiet det; men hans Arhejde, »Odysseus og Nausifcae«, lykkedes saa lidt, at »det kunde ikke komme i Betragtning«. Denne Gang var det A. A. Müller, som vandt Præmien. Efter disse Forsøg maatte det synes klart baade for ham og andre, at Historiemaleriet slet ikke laa for ham,1 saa meget mere, som han allerede i flere Aar havde givet glimrende Prøver paa sit Talent i en ganske anden Retning, nemlig det lune­fulde Genremaleri. En af hans varmeste Beundrere, Professor N. Hoyen, skrev derfor ogsaa ved denne Tid til sin egen Efterret­ning om Marstrand: »Genre decideret«. Denne afgørende Dom skulde Tiden ikke aldeles stadfæste.

 

1 Allerede i 1832 havde den kgl. Malerisamling købt et lille historisk Billede af ham, »Svend Estridsøn og Biskop Vilhelm«, men det staar ikke i Forhold til hans senere Udvikling. Under sit Ophold i Rom komponerede han i 1836—38 et nytestamentligt Æmne, »Den fortabte Søn*, og synes at have haft Tanken om at komponere »Den gode Hyrde« som et Sidestykke dertil; men i et Brev til N. Høyen af 2. Februar 1838 skriver han selv derom, at han ikke har i Sinde at udføre det for det første, »dels fordi det er for stort for mit nærværende om­flakkende Liv, og dels fordi megen Tvivl er opstaaet hos mig, om det egner sig for mig at male den Slags Ting. Jeg har ikke den vedholdende Alvor, som hører til at male historiske genstande -, imidlertid opgiver jeg ikke denne Lej­lighed til at forsøge mig, naar Tiden tillader det«. Saavidt det kan ses, udførte Marstrand aldrig denne Komposition.

 

92

Lige siden 1829 havde Marstrand udstillet paa Charlottenborg; men hans første Billeder, »Kanefart ved Maaneskin«, »En Kilderejse« og »Udsigt fra et Vindue paa Charlottenborg«, en meget yndet Op­gave af Eckersberg for at øve sine Lærlinger i Perspektiv, vakte ikke' Opmærksomhed for ham. Fra den samme Malerstue, som senere blev Marstrands egen, saa man i disse Billeder for det meste tid ad det nordre Vindue. Den første Genstand, som mødte Øjet, var Slottets anden Karnap med sin fremspringende Jærnforsiring paa Hjørnet, der tog sig umaadelig stor ud i Forhold til Husene paa den anden Side af Torvet ovre ved Bredgade; Thotts Palæ viste sig forfra og derpaa førtes Blikket ned ad den lange Bredgade, hvis Huse og Lygter nøjagtigt formindskede sig efter Perspektivens Regler. Hist og her maatte Lærlingen tænke sig et Vindue aabent og kon­struere dets Stilling og Lysets Fald derpaa efter de givne Forskrifter. Endelig indsattes, navnlig i Forgrunden, nogle Figurer som Staffage, og den erfarne Mester brummede alvorligt, naar noget ikke var i de rette Forhold. Først med »En Flyttedagsscene« (1831) kom Mar­strands Lune saa uforbeholdent frem, at det rev Beskueren med sig. Den Forstyrrelse, en københavnsk Flyttedag medfører, var skildret i en Mængde enkelte Træk af stor komisk Virkning. Det samme var Tilfældet med »Scene ved et Consumtionshus«, medens et tredje Billede, som bærer den simple Titel »Nedgang til en Kælder« , med et finere, mere skælmsk Lune forbandt en smuk malerisk Virkning i Gengivelsen af det lave hvælvede Rum. Det blev købt af Kunst­foreningen. Med stigende Lystighed og stedse mere Herredømme over sine Ævner skildrede han i de følgende Aar det københavnske Folkeliv i »En Gadescene i Hundedagene« (Waagepetersen, nu Over-retsprok. Gottschalck), »Beskænkede, som forlade Kælderen« (Grev Moltke), og den kostelige »Auktionscene« (Waagepetersen), medens »Et musikalsk Aftenselskab«, der tilhørte samme varme Kunstven (nu i Frederiksb. Mus.), var et Billede med særdeles vellykkede mindre Portrætfigurer, malede efter Naturen. Paavirket af Bendz, der havde et ualmindeligt Øje for Farvevirkningen, gengav han heri med større Finhed og et mere levende Spil i Farven, end det plejede at ligge for hans Pensel, Lampens og Lysenes gensidige Brydninger med Mørket. Ved Siden af disse og lignende Billeder malede han tillige ikke faa Portræter.

Efter sine mislykkede Forsøg paa at vinde Guldmedaillen vendte Marstrand sig med endnu større Lyst til at male Livsbilleder, og da han altsaa ikke kunde opnaa mere ved Akademiets Undervisning,

 

93

stod hans Hu til at komme udenlands. Akademiet havde ogsaa paa sin Side fulgt hans Udvikling med skønsom Opmærksomhed og indsaa meget vel, at en mislykket Konkurs ikke betød det samme for ham, som for saa mangen anden. Hans Andragende om An­befaling for at kunne søge Stipendium hos Fonden ad usus publicos besvarede Akademiet derfor med et meget rosende Vidnesbyrd. Det havde »fundet sig overrasket ved hans Talents Ejendommeligheder«, og holdt det netop derfor for rosværdigt, »at han vilde konkurrere som Historiemaler«; det sluttede med at erklære, at det fandt ham »moden og heldig forberedt til en Udenlandsrejse« (Decbr. 1835). I August 1836 rejste han bort med et under 10. Maj bevilget Stipen­dium paa 600 Rbd. aarlig i to Aar fra den nævnte Fond; i 1838 fik han et Tillæg paa 400 "Rbd. Han gennemrejste Tyskland og Svejts tildels paa sin Fod og naaede omsider Italien, om end ikke under lykkevarslende Omstændigheder. Frygten for den sig nærmende Kolera tvang ham til en 20 Dages Karantæne i Livorno, inden han fik Lov at sætte Foden paa italiensk Grund. I December 1836 var han i Rom midt i den Kreds af livsglade, dygtige Kunstnere, han saa meget længtes efter. Der fandt han Malerne Ernst Meyer, Küchler, Sonne, Roed, Const. Hansen, som han kendte fra Hjemmet, flere ældre Kunstnere og Bygmesteren Bindesbøll; desuden, fremfor alle, Thorvaldsen.

Det aandsfriske italienske Folk, hvis veldannede Legemer med saa yndefuldt Udtryk kunne gengive, hvad der rører sig i deres varme Hjærter og hurtige Hjærner, tiltalte i højeste Grad Marstrand, som strax syntes at fatte den Umiddelbarheds Strøm, der gaar gennem den romerske Almues hele Liv paa Gader og Stræder. Det vakte en Jubel i hans Sjæl, som aldrig holdt op at genklinge; naar i senere Tider mørke Tanker omspændte ham, malede han sig glad igen efter et af de livsfriske Studier, han havde medbragt fra Italien eller gjorde nye Udkast til Billeder. Medens flere af hans jævnaldrende Kunstbrødre ikke havde let ved at vælge de Motiver, deres Haand kunde genskabe paa Lærredet, og grebne af den maleriske Skønhed, hvori den italienske Luft viste alle Genstande, lagde mere Vægt paa at gennemarbejde det Motiv, de dvælede ved, strømmede Ideerne med en saadan Fylde ind over Marstrand, at det ene Billede næsten fortrængte det andet.1 Ikke desto mindre paa-

 

1 Den uendelige Vrimmel af Tegninger og lette Udkast, som kom frem efter hans Død, aflagde stadig nye Vidnesbyrd om hans  Aands overordentlige Rigdom

 

94

virkedes ogsaa hans Fremstillingsmaade i en heldig Retning dels at det meget nye, han saa, baade af Kunst og Natur, dels maaske ved den Afslibning, det nære Samliv med frimodige, sandhedskærlige og indsigtsfulde Venner uvilkaarlig frembringer. Det, at Kunstnerkredses i Rom, saalænge Thorvaldsen dannede et Midtpunkt, om hvilket uden Modsigelse sluttede sig, omfattede Mænd af de forskellige Folke slag, selv om det mest kun var Tyskere og Nordboer, gav Livet dog et større Udbytte end nu, da hver enkelt Nation holder sig strængen for sig selv.

Allerede det første Billede, Marstrand sendte hjem, »Udenfoi Fængslet« (udst. 1838), viste større Maadehold i Anordningen og e sikrere Herredømme over de kunstneriske Midler. Men det var dog navnlig ved »Antoniusfesten« (udst. 1839), som er gengivet bland »Billeder af danske Malere«, han viste, hvilke Fremkridt han havdt gjort. Det forestiller Husdyrenes Velsignelse, idet de paa St. Antoni Dag (17. Jan.) rigt smykkede føres forbi den lille Kirke St. Antonk Alfdate, hvor Præsterne staa i Døren øg stænke dem med Vievand Dette Optrin foregaar aldrig uden en Mængde komiske Træk, som Kunstneren her havde grebet og forenet med et saadant Lune, at det hører til de ypperligste i Rækken af hans mange fortrinlig Livsbilleder, mesterligt i Anordningen af de talrige Figurer, naturligt og levende i Gengivelsen af deres Bevægelser, varmt og kraftig i Farven. l

Almuens Liv i Rom er aldrig, trods en værdig Alvor, de: klæder baade Mænd og Kvinder godt, uden Lystighed og Livsglæde men rigest, friest og uskyldigst strømmer den dog i Oktober, i Vin høstens glade Tid. Det er et Optrin fra denne yndige Tid, hvor en mild solklar Efteraarshimmel har afløst Sommerens Hede, Mar­strand skildrede i »Tilbagekomsten fra Oktoberfesten«, som tilhører

 

og Frugtbarhed, og vilde, hvis de kunde have været bevarede samlede, have afgivet et fortrinligt historisk Materiale til Skildringen af hans aandelige Udvik­ling og hans fuldførte Arbejders Tilblivelse,

 

1 I det i en tidligere Anmærkning nævnte Brev ti! N. Høyen taler Marstrand ogsaa om, at han til sit Billede, »Antoniusfesten«, agtede at gøre særlige Studier af Anvendelsen af Lasurfarver, som han holdt for nødvendige til at gengive ret den Farvepragt, hvori den italienske Luft viser Genstandene. Ikke uden Grund advarede Høyen ham i et følgende Brev af 15. April 1838 mod den »famøse Lasur«. Farven i dette Maleri synes virkelig ikke at have staaet sig tilstrække­ligt, idet Billedet nu viser en næsten skrigende Modsætning mellem Lys og Skygge og navnlig i mange af Skyggepartierne en Sorthed i Farven, som næppe fremtraadte saaledes, da Billedet var nyt.

 

95

Thorvaldsens   Museum.      Allerede   da   det   i   Foraaret    1840    blev udstillet  i   Rom,   vakte   det  almindelig  Opmærksomhed,   og  da   det Aaret efter blev  set ved Udstillingen  paa Charlottenborg,   tilkendte Akademiets   Forsamling   det   enstemmigt   og med   Akklamation  Udstillingsmedaillen   (12. Maj   1841).     Paa   Direktørens,   Thorvaldsens, Forslag   blev  Marstrand   tillige   enstemmig   agreeret  paa  det  samme Billede, idet der tilføjedes,   at Kunstneren var undervejs hjem.     I et enkelt Optrin   giver  det  ligesom   et Billede af den romerske Almues hele daglige liv.     Intet fattes,  lige fra  det taalmodige Æsel og de langhornede   alvorlige   Oxer  til  den   adstadige,   kjoleklædte Borger, som halv nedladende blander sig i Almuens Kreds, eller den lystige unge  Kunstner med  Blomster  i  Hatten.     Fra  en Vinstue  (Osteria) lige   uden   for  Byens  Mure   drager  i den  lyse Sommer aftenstund  en lystig Flok ind ad Staden til med Fakler, Tamburiner, Sang og Dans. Hver  enkelt Gruppe  er   et   nyt Livsbillede  af henrivende Virkning, i og Kunstneren er saa langt fra at trættes, at endog de ganske smaa Grupper i det Fjærne   hver  for  sig  kunde  udføres som fuldstændige Genrebilleder   med   deres   heldig   valgte,    livlige   Motiver.     I   dette Maleri,   hvori Eckersbergs Malemaade  endnu  spores,   er  Formen  og Bevægelsen   givet  med   en Fasthed i de ydre Omrids,   som senere tabte sig hos Kunstneren; Farven er klar og sand, de brudte Toner giver et smukt Billede af Aftenstemningen,  men i Personernes Skik­kelse føler man allerede Kunstnerens Egenhed at se Tingene lidt for brede,   navnlig  have Kvinderne gennemgaaende   vel  store Hoveder, et Træk,   man  forresten  ikke  saa  sjælden ogsaa finder hos Eckers­bergs Figurer.1

Et Aar ældre er »Romerske Borgere i et Osteri«. I Paasyn af Billedets oprindelige Ejer, Agent Waagepetersen, samt nogle danske Kunstnere, strømmer her en Mængde af Roms lavere Befolkning, Mænd og unge Kvinder i lystig Blanding i Sommereftermiddagens klare Solskin ind i en Vigne udenfor Staden bagved Engelsborg.

 

1 l Marstrands senere Aar kom det frem, at hans Øjne led af en egen Syg­dom, Astigmatisme, som gør, at Genstandene dels vise sig med utydelige Omrids. dels urene og uklare i Farven. Men uagtet denne Abnormitet sædvanlig er med­født, plejer dens Virkninger først at træde frem, naar med Alderen Øjnenes Til-lempningsævne taber sig. Et Blik paa Marstrands Ungdomsarbejder viser ogsaa, at ingen Svaghed i hans Øje er til at spore. I hans senere Billeder medvirkede den derimod uden Tvivl i ikke ringe Mon til, at han fik Forkærlighed for den brede Malemaade, han da brugte, og til den Sorthed, hans Billeder led af, især i Skyggerne. Men den hjalp ham maaske ogsaa ud over Eckersbergs strængt tegnede Omrids til det mere maleriske Foredrag, som siden udmærkede ham.

 

96

En Mand og Kvinde, begge over den første Ungdom, danse Saltarellen for de fremmede, medens en ung Pige slaar Tamburinen og den tykke Vært kommer ned ad Trappen med Flasker og Glas for at være rede til at byde dem en styrkende Drik. Forskellen mellem Sollyset om Dagen og Aftenstemningen i det førstnævnte Billede er ypperligt givet; men i Motivernes Rigdom maaler dette Billede sig  ikke fuldstændig med hint. I Rom malede han ogsaa et vellykket Portræt af Joachim Frederik Schouw, For øvrigt er det kun enkelte Perler, som her og i det følgende kunne fremhæves af Kunstneren overordentlig rige Produktivitet.

Paa Hjemrejsen til Danmark forblev Marstrand et Aar rundt i München, hvorom hans Kunstbrødre havde talt saa meget. Men Livet der var allerede forandret eller i al Fald smagte det tyske øl ikke videre godt ovenpaa den italienske Vin, og Kunstneren følte sig meget skuffet. At han alligevel blev der saa længe, skyldtes et Par større Bestillinger, som han maatte gøre færdige med det samme. Sent paa Aaret (1841) kom han til København, og den 22. Marts 1842 fik han som Opgave til Medlemsstykke: »Scene af det danske Folkeliv«;.

Marstrand havde fra sin Ungdom næret stor Forkærlighed for Holbergs Komedier; det Lune, der er præget i dem, var saa beslægtet med hans eget, at han længe havde ønsket at gengive nogle af disse lystige og karakteristiske Optrin paa Lærredet. Før Rejsen havde han maaske ikke ret vovet at hengive sig til sin Fantasis dristige Spil, ogsaa henpegede hans Lærer saa strængt paa Naturens Efterligning, at det nok kunde holde ham tilbage; i Italien maatte nødvendigvis det Liv, der omgav ham, fængsle hans Opmærk­somhed og fylde hans Indbildningskraft saaledes, at det først og fremmest maatte have Krav paa at fremstilles. Men efter Hjem­komsten var det, som om hans Ungdoms Kærlighed til Holberg vaagnede med fornyet Styrke, saa at det danske Folks Ejendomme­lighed ligesom syntes ham gemt i den gamle Digters lystige Skygge­spil. Opgaven fra Akademiet maatte og skulde passe dertil. Mulig dog nogle af dets Medlemmer overraskedes, da Kunstneren sorn Besvarelse af Opgaven indsendte (Juni 1843): »Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus« ! Ingen kunde nægte, at den gammeldags Bondestue med sit karakteristiske Bohave, den gamle Bonde, Degnen, Ridefogden og de øvrige Personer, var en fortrinlig Fremstilling af den danske Almues Liv, og i al Fald havde Billedet i Fremstillingens Lune og i Udførelsens Soliditet saa mange

 

97

Fortrin, at man uden Indvendinger tilgav den sindrige Kunstner hans Dristighed, og den. 19. Juni 1843 blev han enstemmig optaget til Medlem af Akademiet. Faa A ar efter blev han, den 6. November 1848, valgt til Professor i Modelskolen ved Rørbyes Død, og fik fra April 1854 den Bolig paa Charlottenborg, som Eckersberg havde haft, I 1853 valgtes han, efter at Bissens Funktionstid var udløben, til Akademiets Direktør; i denne Stilling forblev han, paa nogle Aar nær, hvori Jerichau var Direktør (1857—63), til sin Død.

Med sit Medlemstykke begyndte han en Række Skildringer efter Holbergs Komedier, som høre til hans heldigste Kompositioner. "Barselstuen« (1845) og en Gentagelse af »Erasmus Montanus« bleve købte af den kgl. Malerisamling. Senere kom hertil »Den politiske Kandestøber« (1852) og »Det lykkelige Skibbrud« (1859, tilh. Brygger C, Jacobsen). Disse fire var forholdsvis større Billeder med mange Figurer; men desuden malede han ikke faa af et mindre Omfang med to eller tre Figurer efter Motiver fra en stor Del af de andre Komedier. Fra Holberg gik han over til Don Quixote og gengav med stort Lune »Helten fra Salamanca« i en Mængde af hans ynkelige Tilskikkelser. Her, ligesom i de senere holbergske Billeder, fremtræder en langt bredere Penselføring, der dels skyldes den virtuosmæssige Lethed, hvormed Mesteren tumlede med Pensel og Palet, dels den ovenfor omtalte Svaghed i hans Øje. Medens Syg­dommens Virkning næppe spores i det store Billede fra Siljansøen i Sverige, »Kirkefærd til Leksand i Dalarne« (1853, den kgl. Maleri-samling), hvor han med overordentlig Sikkerhed grupperer over to tusind mindre Figurer, og skaber en Række Livsbilleder, hvori Alvor og Lune paa det skønneste mødes, medens den end ikke er synderlig fremtrædende i »Det lykkelige Skibbrud« (1859), mærkes dens Ind­flydelse dog allerede i 1857 i »Billede af Hverdagslivet«, eller »Be­søget«, selv om Gengivelsen af det indelukkede Rums sparsomme Lys er lykkedes godt. I fin poetisk Fortolkning af Sjælelivet iiaar han, navnlig i den unge Kvindeskikkelse, saarc højt; i den unge Mand havde han længe ondt ved at tilfredsstille sig selv, og han slog sig først til Ro, da det var lykkedes ham i Erindringens Lys at gengive i Ungdom og Skønhed den Broder, der saa tidlig havde ofret sit Liv for Fædrelandet. Professor J. Lange har i »Nutids-Kunst« givet en saa veltalende Fortolkning af Billedet, at man fristes til at opfordre enhver Beskuer til at gøre sig bekendt dermed. Kunstneren var den Gang nær ved de halvhundrede Aar, men naar Rejser eller Ophold paa Landet havde styrket hans Øje, maaske

N. K, L.    II. Maj  1836,                                                      7

 

98

endog naar en øjeblikkelig aandelig Spænding vakte hans Snille til fuld Kraft, kunde den uheldige Virkning af hans Øjes Sygdom mildnes eller tabe sig. Det turde være Grunden til, at man ogsaa i hans ældre Alder, navnlig i større Billeder, genfinder en Kraft i Farven, som ikke tyder paa Sygdom, hvorvel nu parret med det brede, næsten for djærve Penselstrøg, der røber den øvede, aldrende Mester. Dette gælder saaledes om de store Billeder til. Kapellet i Roskilde Domkirke, ja tildels om »den store Nadvere« (1869).

Der er nemlig endnu en mægtig Side i Marstrands Kunstnervirksomhed, hvormed han næsten pludselig overraskede selv sine gamle Venner, ikke mindst den trofaste Ven, som i 1836 havde stemplet hans Kunst som »Genre decideret«. Marstrand havde vel allerede fra sin tidlige Ungdom malet Portræter i Legemsstørrelse, ikke sjælden med udmærket Held, men det var dog mest Bryst­billeder, hvoraf en stor Del ere gengivne i Lithografi og paa anden Maade, En Udenlandsrejse i 1845—48 som over Holland og Paris igen førte ham til Italien, gav ham Lyst til at forsøge sine Kræfter i en større Stil. Da udstillede han i 1849 et stort Billede med legemsstore Figurer i Knæstykke under Titel »Italiensk Osteriscenc«. En ældre Kone af den lavere Middelstand er paa Vinstuen falden i Søvn under Indflydelse af sin Fedme og det varme Sommervejr; de to unge Piger derimod føle sig ikke trykkede af Heden. I blomst­rende Skønhed glæde de sig ved Livet, og idet de tænkes at se en god Ven nærme sig,1 gøre de med en indbydende Haandfagte Plads paa Bænken for den lykkelige; enhver kan tænke sig i hans Sted .... Det var vel kun et Genrebillede; men den brede og dog om­hyggelige Udførelse, den sjælfulde Opfattelse, det simple storslaaede Motiv, varslede om nye Tanker i Kunstnerens Sjæl, som ogsaa modnedes og kom frem, saaledes i det nys nævnte Billede »Besøget«, Flere af hans Portrætcr fra denne Tid udførtes i hel Figur, eller i al Fald i Knæstykke, og det var nu ikke blot en vellykket Gen­givelse af Aasynet, Kunstneren tilstræbte; der kom Liv og Bevægelse i den hele Skikkelse, som i alle Træk gengav den paagæklende Per­sonlighed med slaaende Lighed. Et fremtrædende Exempel paa et saadant Portræt var udstillet 1856. Det forestillede i Knæstykke en ung Dame (Baronesse Stampe), som i sin simple hvide Baldragt med Blomster paa det smukke Haar, et livsglad Smil paa det friske, jom­fruelige Aasyn ligesom ilede Beskueren forbi med hurtige Trin for

 

99

at naa Balsalen. Det hører til Marstrands mest vellykkede Portræter, og med dobbelt Vemod dvæler Erindringen ved det smukke Billede, fordi den unge Pige snart efter laa i Graven; Balkjolen var bleven en Ligdragt. Derimod havde et senere Dameportræt i hel Figur, Fru Heibergs (1859, kom senere til Frederiksborg Museet), og Const. Hansens Portræt i Knæstykke (1862, den kgl. Malerisaml.), næsten noget af den historiske Stil i deres Præg. Det var Historie­maleren, som vaagnede.

Samtidig eller omtrent samtidig (1858) malede han en meget stor Altertavle til Faaborg Kirke. Den forestillede »Christus i Emans« og havde kun tre Figurer i overnaturlig Størrelse, Frelseren og de to Disciple. Malerstuen paa Charlottenborg og navnlig dens Vindue var vel lille til Udførelsen af saa stort et Billede. Figurernes Forhold syntes ikke ganske rigtige, Formerne ikke fint nok gengivne, navnlig i en af Disciplene genkendte man vel nøje Modellen, og mere end een, som var gunstig stemt for Kunstneren, rystede dog paa Hovedet og vilde ikke kendes ved ham som Historiemaler. Til Trods for de ugunstige Forhold har Mesteren vidst, hvad han gjorde; thi paa sin Plads i den temmelig store og lyse Kirke gør Altertavlen en ypperlig Virkning. Afstanden og de store Omgivelser formilder det svære i Forholdene, Belysningen giver Billedet Dybde, og den smukke Følelse i Christi Person træder levende frem.

Det var i rette Tid, Marstrand havde rustet sig til denne sin nye Livsopgave. Thi Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke, som Døden havde hindret Eddelien i at fuldføre, blev nu overdraget til ham. I 1861 udstilledes Skitserne til de to store Vægbilleder; i Efteraaret 1866 var ikke alene disse, men ogsaa det store Billede paa Pillen mellem Vinduerne, færdige fra Kunstnerens Haand.

Det sidste Billede, hvori det galdt om med Fordel at nytte det halv blændende Reflexlys fra Vinduerne, opnaaede netop derved en desto større Virkning. Christi Udgang af Graven, idet den vældige Stenflade, som havde dækket for den, kastes til Side og knuses faar et ejendommeligt, hemmelighedsfuldt Skær i denne Be­lysning. Den mægtige, hvidklædte Skikkelse, som synes let og henaandet i de dybe, luftige Skygger, der omgive den, faar derved end mere Præget af en Forklarelse, som ellers vanskelig gengives i de tunge Farvestoffer, Malerne maa bruge. De to større Billeder forestille, som bekendt, »Christian IV's Dom over Christoffer Rosenkrans« og »Christian IV paa Trefoldigheden i Slaget ved Femern«, Marstrand havde yngre Kunstfæller til at hjælpe sig

 

100

med de forberedende Arbejder ved disse store Billeder, og den Resignation, hvormed de have stillet deres egne kunstneriske Fortrin til Mesterens Tjeneste og underordnet sig hans Tanke, har vistnok medvirket til den Fuldendthed i Form og Farve, disse Billeder have faaet. For øvrigt kunde Marstrands hele Snille her udfolde alle sine Fortrin, uden at dets svage Sider traadte hæmmende i Vejen. Den brede, maleriske Behandling, den dybe, kraftige Farve var her paa deres Plads, og selv om man, navnlig i Christian VI's Dom, savner noget af den Farvernes Poesi, de store Kolorister raade over, er der en saadan Dygtighed baade i Anordningen og den techniske Behandling, at disse Billeder, selv efter saa mange tidligere for­trinlige Arbejder, høre til Kunstnerens modneste og bedste Værker. Samme Aar udstillede han paa Charlottenborg bl. a. et Par holbergske Stykker, navnlig en ny Fremstilling af »Erasmus Montanus«, hvori en drøjere Komik forenedes med en friere og bredere, men ogsaa flygtigere Behandling, medens han et Par Aar før (1865) havde overrasket ved den dybe Følelse, han havde forstaaet at lade komme til Orde i det lette, næsten skitsemæssig udførte Billede, »Arendse ved Ewalds Sygeleje«. En Tanke, som længe havde fore­svævet Kunstneren, Fremstillingen af Lignelsen om »Den store Nadvere«, kom nu ogsaa til Udførelse. I et Billede, som blev købt til den kgl. Malerisamlmg, med en Mængde næsten legemsstore Figurer, viser han os den pragtfulde Sal, hvor den rige Konge samler Halte og Blinde, Tiggere og Stoddere til det Gæstebud, de først indbudne havde forsmaaet. Det er navnlig ved Følelsen og den kække Sammenstilling af saa mange Figurer, at dette prægtige Billede griber Beskueren; selv om Udførelsen maaske er gjort vel meget paa fri Haand. Derimod gennemførte han endnu det karak­teristiske ved en foran ham staaende Personlighed. Dette fremtræder især i Høyens Portræt fra samme Aar (1869), som, trods en For­tegning ved det ene Øje og nogen Skødesløshed i Udførelsen f. Ex. af den nedhængende Haand, staar ved Siden af hans bedste Por­træter fra en tidligere Tid- Det er lithograferet af P. Gemzøe. Inden den Sygdom kom, der nedbrød hans Kraft og gjorde hans sidste Dage saa sørgelige, havde han endnu Lejlighed til at fuldende et stort Kunstværk, som, ved at høre til Udsmykningen af Universitetets Festsal i København, er lettere tilgængeligt end de store Billeder i Roskilde og i højere Grad ligesom hele Folkets Fælleseje. Aar efter Aar samles Højskolens vexleiide Ungdom i den store Sal og mod­tager under Musikens festlige Klang og Talens stille Alvor varige

 

101

Indtryk af dette og de Billeder, hvormed Kunstnere, der ere voxede op til værdigt at staa ved Siden af den første store Mester, efterhaanden have smykket den mægtige Hal.

Efter Forhandlinger med Consistorium indsendte Marstrand tre Skitser1 til de Fremstillinger, der skulde smykke den store Bagvæg i Salen, nemlig et større Billede i Midten, forestillende »Universitetets Indvielse i Frue Kirke den i. Juni 1479«, samt to smallere, forestillende »Hans Tausen, som værner Biskop Rønnow mod Almuens Vold«, og »Tyge Brahe, som modtager Jakob VI af Skotland paa Uranienborg«. Indholdet af det første Billede er omtrent saaledes: »Den 26. Maj 1479 holdt M. Peder Albretsen sit Indtog i Køben­havn med en Del Magistre, Baccalaurer og Skolarer, som han havde hentet fra Højskolen i Køln, og den 1. Juni s. A. foregik Køben­havns Universitets indvielse i Vor Frue Kirke, i Kongens og mange gejstlige og verdslige Herrers Nærværelse«.3 Kong Christian I sidder paa sin Tronstol i Frue Kirkes Kor, medens Domkapitlets Medlemmer og andre »gejstlige og verdslige Herrer« sidde i Kannikestolene lige­overfor. Roskildes Biskop, Olaf Mortensen, i fuldt kirkeligt Skrud forestiller de fra Køln komne Lærde for Kongen; i Baggrunden kommer Pedellen med en stor opslaaet Bog, fulgt af en Dreng med Pen og Skrivetøj, en Hentydning til den første Indskrivning af akademiske Borgere, som strax efter foregik.3 Om ogsaa man hist og her sporer de sorte Skygger, som ikke sjælden skadede Virkningen i Kunstnerens Arbejder, er dog Billedet i sin Hovedholdning klart og levende, og den brede Behandling med de malerisk forsvindende Omrids er i et saa stort Maleri, der kun kan ses paa Afstand, ganske paa sin Plads. Da Skitserne var godkendte, fik Universitetet ved "Finansloven for 1869—70 Fuldmagt til en Ordning, der satte det i Stand til at have det for det midterste Billede vedtagne Honorar, 5000 RdL, rede til Kunstneren, og dette blev udbetalt ham i trende Afdrag, saaledes at hele Summen var afgiven den 24. Oktober 1871, efter at Arbejdet kort Tid i Forvejen var afleveret. Marstrand kom ikke til at udføre mere end det store Midtbillede; de to andre Ærnner ere efter Marstrands Død udførte af C. Bloch (s. d.).

Det er saa meget mærkeligere,  at Marstrand i de sidste Aar af sit Liv  kunde   fuldføre   disse   store   historiske   Arbejder,    som   han

 

1 De findes ophængte  i Universitetsauditoriet Nr.   3.

- Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie I, S. 9.

J Efter gammel Brug blandt Kunstnerne gengav Marstrand nogle Mænd fra sin egen Samtid paa Billedet, saaledes forestiller af cl. Prof. H. N. Clausen en til venstre siddende Gejstlig, og Prof. G. Stephens M. Peder Skolie.

 

102

allerede, medens han arbejdede paa de første Billeder i Roskilde, begyndte at lide af Sukkersyge, der trykkede ham meget, og netop viste sig stærkest, naar hans Hoved var i anstrængt Virkbomhed. Han gjorde en Rejse til Karlsbad, der frembragte en god Bedring i hans Tilstand, men Sygdommen var ikke hævet, og Familiesorg virkede paany nedtrykkende paa hans legemlige Velvære.

Thorvaldsens Paavirkning havde i hans yngre Aar vakt og næret den Tanke hos ham, at en Kunstner skulde leve for sin Kunst og intet andet. Den skulde ligesom være hans Brud, og det at gifte sig var det samme som at svigte sit Kald i Livet. Denne Tanke maa have fulgt ham længe, thi han var højt oppe i Manddoms-alderen, inden han paany saa denne Sag i et andet Lys og virkelig giftede sig. Maaske Moderens Død (1847) °g Hjemmets Opløsning som en Følge deraf har medvirket hertil. Den 8. Juni 1850 ægtede han Margrethe Christine Weidemann (f. 17/5 1824), Datter af Justitsraad, Overrets pro kurator Povl Frederik Weidemann (f. 1793, d. 1851) og Julie f, Moldenhawer (f. 1799, d. 1875), og med hende levede han et lykkeligt Familieliv i henved sytten Aar, indtil Døden temmelig pludselig bortrev hende, den 26. Januar 1867, fra den allerede syge Mand og fem opvoxende Børn, Under Trykket af denne Sorg og en stigende Svækkelse havde han dog Aands- og Livskraft nok til ikke alene at vedblive med sin vante Kunstnergerning, men til ogsaa at udføre det største, om end ikke i aandelig Henseende fyldigste og rigeste Billede, han endnu havde malet. Paa samme Tid var det kun hans nærmeste Venner, der følte, at han saa sørgmodigere paa Livet. Overfor fremmede viste han samme mandige Ro, blandet med et ejendommeligt tvært Lune, ligesom i tidligere Tid.

Det var, som om Sorgerne og Livets Byrder ikke kunde svække hans Skaberævne. Tvertimod følte han sig, netop naar Sindet var tungest, mest vel i sin Malerstue, omgivet af sin rastløse Aands mangfoldige Vidnesbyrd. Malede han ikke paa et Billede, hen­kastede han Skitse paa Skitse til nye Billeder snart i faa Linier med Blyant eller pen, snart i Oliefarve. Trækkene var flygtige, Farven og Formen næppe antydet, men Ideerne strømmede ikke mindre rigt end før, og nu mangen Gang i nye overraskende Skikkelser. Saaledes gjorde han en Skitse til »Gefion pløjer Sjælland ud af Sveriges Land«, saa storladen i Fantasiens Fylde og i den kække Antydning af den æventyrlige Begivenhed, at en fuldstændigere Udførelse næppe kunde have frembragt en mere slaaende Virkning. Øjet følte, at disse vældige Oxer var forvandlede Jætter, og at det

 

103

var en Gudekvinde, der styrede den mægtige Plov, i hvis Fure et skummende Hav brusede frem.

Men denne anstrængte Virksomhed var ham dog for meget. Ligesom Sukkersygen for største Delen havde været en Frugt af Overanstrængelse, saaledes havde han ogsaa nu næppe lagt den sidste Haand paa det store Billede, han malede I Universitetets Festsal, før han, den 10. Oktober 1871, rørtes af et »i øvrigt ikke meget heftigt« apoplektisk Slag, der heller ikke ramte hans aandelige Evner, men nedbrød hans Mod og Haab, og den Livsglæde, som de foregaaende Aars tunge Dage ikke havde formaaet ganske at kue, var nu næsten borte. Han var knap 61 Aar, da Sygdommen ramte ham, og havde endnu en for sin Alder usædvanlig kraftig og ung­dommelig Skikkelse. Nu blev han paa kort Tid en Olding. Haar og Skæg blev ganske hvidt, hans Legeme afmagredes, hans Aasyns Træk tabte deres Bevægelighed, og uagtet han rettede sig saa meget efter Sygdommen, at Lamheden fortog sig, blev han dog aldrig rigtig rask mere. Vel tilbragte han med tilsyneladende gavnlig Virkning Sommeren 1872 paa Landet hos sin Broder, og den følgende Vinter arbejdede han endog igen. Han gjorde saaledes de Udkast til et stort Billede, bestemt til Nationalbankens Trappehus, der saas paa Udstillingen umiddelbart efter hans Død, og han malede et mindre italiensk Billede, »Abbaten skæmter med de unge Piger«, som dog ikke blev ganske færdigt. Det blev købt til Thorvaldsens Museum og udmærker sig, trods Udførelsens Svagheder, ved et mægtigt Lune og en fin Fysiognomik. Men Sygdommen havde efterladt en Til­bøjelighed til Brysttilfælde, der ikke lod sig overvinde. Allerede l April 1872 blev han angreben af en Brystbetændelse, som kun delvis blev helbredet, og I Marts 1873 vendte den tilbage med fornyet Magt, saa at hans Kræfter udtømtes i Løbet af en Uge. Den 25. Marts var han død.

Ved Siden af sin Virksomhed som Kunstner var han som Pro­fessor ved Akademiet Lærer ved Modelskolen, og han havde desuden private Elever i sin Malerskole. Men sit store Snille kunde han ikke lære fra sig, og hvorvel Omgangen med en saa udviklet Kunstner i mere end én Henseende kan have baaret Frugt for de unge, synes den egentlige Lærergernings taalmodige Omhu ikke at have ligget for hans Personlighed. Ved sin uegennyttige Kærlighed til Kunsten, sit dygtige Blik, sin myndige Alvor og sin uforfærdede Frimodighed til at udtale, hvad han holdt for Ret og Sandhed var han mere paa sin Plads som Akademiets. Direktør. Han arbejdede

 

104

med Iver og Udholdenhed hen til, at Danmarks Kunstskole kunde røgte sin Gerning saa alvorligt og frugtbringende som muligt, og han skaanede sig ikke, hvor han kunde udrette noget til dens Tarv, Fra 1868 var han tillige Medlem af Thorvaldsens Museums Be­styrelse, og fra 1870 af den Kommission, som indkøbte Malerier til den kgl. Malerisamling.

Det maa være forbeholdt en senere Tid, naar Breve og Med­delelser foreligge i rigere Maal, udførligere at skildre Marstrand som Menneske, som ung og glad med de unge, som lykkelig Ægtemand og Familiefader. Ogsaa i Omgang og Tale fulgte ham det Lune og det satiriske Blik, som saa glimrende aabenbarede sig i hans Billeder. Men overfor Fremmede kunde ikke sjælden hans Lune udarte til Lunefuldhed, og han gav da sin øjeblikkelige Stemning Luft i en Gnavenhed eller endog en Bitterhed, der ellers var hans Natur fremmed. Et Hovedtræk i hans Karakter, som maaske netop medvirkede til, at slige Stemninger saa frit kom til Orde, var hans grundfæstede Ærlighed og Had til al Forstillelse. Ingen saa paa hans Arbejder med et strængere Blik end han selv, og han naaede næsten aldrig at tilfredsstille det høje Ideal, der foresvævede hans Tanke, hvad enten det gik i komisk eller alvorlig Retning; men paa Grund af de store Fordringer, han kunde stille til sine egne Evner, liden at disse svigtede ham, selv om de ikke mægtede alt,. hvad han vilde, fristedes han ogsaa til at vise sig stræng mod andre, endog hvor formildende Omstændigheder skulde lægges med i Vægtskaalen.

Det havde ikke fattedes Marstrand paa udvortes Æresbevis­ninger, uagtet hans Ligegyldighed for den Slags Ting vistnok virkede til, at ikke flere blev ham til Del. Den 6. Oktober 1851 (Frederik VII's Fødselsdag) blev han Ridder af Danebrog, den 8. Oktober 1856 Ridder af den franske Æreslegion, den 6. Oktober 1862 Danebrogsmand, den 26. Maj 1867 Etatsraad. Tillige var han den 31 August 1850 bleven udenlandsk Medlem af Kunstakademiet i Stockholm. Marstrands Portræt er malet saa tidt og gengivet paa forskellig Maade i Træsnit, Lithografi og Radering, at vi ikke kunne nævne alle; ogsaa foran findes hans Portræt. I hans Ungdom malede Const. Hansen et godt og lignende Portræt af ham (tilh. Gross. Wanscher); fra hans ældre Alder ejer den kgl. Malerisamling et Portræt, malet af Roed i Kunstnerens sidste Leveaar, og Udstillings fonden et fra samme Tid, malet af Jerndorff (Akad.).

 

105

(111. Almanak for 1856. udg. eli Kittenclorff og Aagaard, S. 32—40. 111. Tid. 1856, VII, Nr. 314, begge Art. ved J. L. Ussing. Erslew, II, 8.235. Suppl., II, S. 326. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Urlst. Fortegn. Skriftl. Medd. fra (]!Hrr. dit. medd. 'E. Hornemann og Edmtincl Hansen Grat. Priv. Medd. Høyens og Eckersbergs Optegn. Quæsturens Regnsk. 1869—71. Lange, Nutid s-Kim s t, S. 104—18 og 162—79. Fdl. 1873, Nr. 71. Berl. Tid. 1873, Begrav, Kont. V. Rlchter, Jnr. Stat. Lengn., F ara. Plnm, Smitli og Moldenliawer. Pers. Tdskr. 2. R. I, 187—94. Ord och bild, 111,488—495. S. Muller , N. Dsk, Maleri;. Striml;.}

 

Martens. Hans Ditlev Christian Martens, Architekturmaler, født i Kiel den 26. Juli 1795, var Søn af Stadtkatechet og Garnisons-kantor Johan Lorenz Martens (f. 1763, d. 1834) og Cathrine Chri­stine Henriette f. Kaempfern (d. 1814). Efter sin Konfirmation kom han for fem Aar i Malerlære i sin Fødeby, rejste, efter at han var udlært, til Hamborg, hvor han arbejdede et Aarstid som Dekora­tionsmaler og tog derefter til København for at uddanne sig ved Kunstakademiet, Uagtet sine trange Kaar gik han Skolerne igennem, blev 1819 Elev af Modelskolen og vandt 1824 den mindre Sølvmedaille. Samtidig lagde han sig efter Architekturmalcriet, vistnok tildels under Eckersbergs Vejledning, og i sit Vidnesbyrd roser Akademiet ham for »Opvakthed, Stadighed og udmærkede Anlæg for Architekturmaleriet«. Ved kgl. Resolution af 16. April 1825 fik han 600 Rbd. aarlig i to Aar til en Udenlandsrejse og den 25. Marts 1828 fik han 600 Rbd.'s Tillæg »til Hjemrejse«. Men den 5. Juli 1825 afrejste han til Udlandet for ikke at vende tilbage for efter en lang Aarrække. Da han nemlig ved Nytaarstid 1826 var naaet til Rom, tog han fast Ophold der. I de første Aar malede han et større Maleri, forestillende »Pave Leo XII's Besøg i Thorvaldsens Værksteder« og et Parti af »Klostergaarden i San Giovanni i Lateranet«. Ved at se disse og nogle flere hjemsendte Billeder (1831) mente Akademiet ikke at kunne anbefale ham til Rejseunder-støttelse, men foreslog dog Kongen at købe det førstnævnte Billede for 200 Specier (800 Kroner) »for derved at sætte ham i Stand til at studere under en duelig Mester« (tilh. den kgl. Malerisamling, men hænger i det kgl. Theaters Kontor). I 1855 vendte han endelig til­bage til København, men udstillede efter den Tid kun ét Billede ”Marmorkirken s Ruiner«, som han havde malet paa Bestilling af Frederik VII (1857). I 1864 forlod han Danmark paa Grund af Krigsforholdene og rejste til sin Fødeby, hvor han døde ugift endnu samme Aar. I København udstillede han fra 1821—26 nogle architektoniske Partier, navnlig af københavnske Kirker og fra

 

106

1827—51 med  store Mellemrum i alt otte af de Architekturbilleder, han havde malet i Rom. Den perspektiviske Virkning af en Kirke­bygnings Indre kunde lykkes ham ret smukt, men for øvrigt hævede han sig ikke til noget særdeles fremragende i sit Fag.

(Priv. Medcl. Kordes, Schl. Holst. Lit. Lex., 8.215. Rigsarcli. Eckersbergs Dagb. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Martensen. Josepha Mathilde Martensen, Malerinde og Raderer, født den 24. Maj 1852, er Datter af Biskop Hans Lassen Martensen (f. 1808, d. 1884) og dennes anden Hustru, Virginie Henriette Con­stance f. Bidoulac (f. 1817). Hun lærte at tegne hos F. F. Helsted og tegnede og malede senere hos F. Vermehren. I 1890 udstillede hun et Maleri »I stille Tanker«. Senere har Kunstnerinden lagt sig efter at radere, har solgt et Par Blade til Raderforeningen og publiceret flere Blade paa anden Maade.

(Priv. Medd.    Elvius.    Udst. Fortegn.)

 

Maschius,  Jakob Mortensen Maschius eller Maschius, Kobberstikker, var født i Bergen omtrent 1630—33, blev Student 1651, vendte til­bage til Bergen, og blev Huslærer, men synes at have lagt sig efter Tegning og Kobberstikning, idet han allerede som Huslærer paa Kongsberg var Tegner i Sølvværkets Tjeneste. Han kom i 1674 til København og fik der, den 20. Januar 1675 Udnævnelse til Sogne­præst for Jølsters Menighed i Bergens Stift, og i denne Stilling døde han den 12. August 1678. To Maaneder før var han bleven gift med sin Formands, Daniel Bugges, Enke Maren Finde, Datter af Provst Peder Finde og dennes første Hustru Barbara Henriksdatter Nitter. Efter Maschius' Død indgik hun sit tredje Ægteskab med dennes Eftermand, Søren Mundte. Maschius har som Kobberstikker udført Stik af Throndhjems Domkirke (Umbra templi Nidrosiani, 1661), af Levningerne af dens vestre Gavl (Rudera frontis ad oed-dentem, 1661), af Throndhjem By (Nidrosia, 1674), et Portræt af By­foged og Raadraand i Bergen, Peder Jensen, samt et Søstykke, fore­stillende to bergensiske Spaniensfarere, som angribes af et tyrkisk Sørøverskib (Bergis A- 1673 å^c.J, eller som der ogsaa siges »en algiersk Viceadmiral«; dette Blad var i gammel Tid en Hoved­prydelse i de bergenske Stadsestuer. Han er tillige Forfatter til et Digt om Throndhjems Domkirke, som udkom i Christiania 1661; Krohn kalder ham Dilettant.

(Weinw., S. 79. Do. Lex, Sandv., S. 97. Mirierva. 1800, S. 289. Geneal. Inst. Worms Lit, Les. og Kraft og Nyerups Do., hvor han fejlagtig har faaeE Fornavnet Hans. Krohn I, S. 9 —10. Strunk.)

 

107

Masius. Balthasar Masius, Maler, kaldes i Regnskaber fra 1701 Skildrer, hvilket plejer at betyde Kunstmaler. Han fik det nævnte Aar Betaling for Ornamenter, udførte paa Frederiksberg Slot og for tolv Skilderier til samme Slot. I den nedenfor nævnte Maler Moritz's Stambog har han udført en architektonisk Tegning som et Erindringstegn til ham; den er mærket Hafnæ 25. Januarii 1703.

(Fnis' Saml., S. 92 og 94. Moritz Stambog, Thotts Saml., i kgl. Bibi. 8, 569).

 

Mathiesen. Aage Henrik Mathiesen, Architekt, født den 2 2. Maj 1868 i Aarhus, er Søn af Bygningsinspektør i København Rasmus Langeland Mathiesen (f. 1834) og Elisa Petrea f. Kabell. Han besøgte Metropolitanskolen, men gik 1884, efter at være kommen i Tømrerlære, over til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra den i. Oktober s. A. til Maj 1892, da han fik Tilladelse til Afgang. Derefter bestod han den egentlige Afgangsprøve den 27. Maj 1893, men da han ikke var færdig med de øvrige Prøver, fik han først Afgangsbevis den 30. Januar 1895. Han har været Konduktør hos Architekternc Storch, Nyrop o. fl. samt udført nogle Opmaalingsarbejder for Nationalmuseets anden Afdeling. Den 5. No­vember 1890 ægtede han Mathilde Amalie Westergaard, Datter af Musikus N. C. Westergaard.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Mathiesen Nicolaj Banner Mathiesen, Architekt, født 1696, var Søn af Klokker Søfren Mathiesen (se I, S. 601, Krieger) og Maren Nielsdatter Banner; han blev den i. Marts 1726 Assessor i Hof­retten, den 12. November 1728 Stadsbygmester,1 den 17. Januar 1741 virkelig Kancelliraad, og han døde den 4. Februar 1771 af Alderdom. Han var tillige Søetatens Husbygmester. Mathiesen blev den 30. Maj 1731 gift med Charlotte Amalie Huhn (f. 1714, d. 1781), Datter af Joh. Hinr. og Else Huhn; deres Børn tog Efternavnet Banner.

(Adresseav. 17?!, Nr. 19, 20, 21. Stat skal. Lengn., S. Mathiesen. Petri Kirkeb. Geneal. Inst. Akad.)

 

Mathiesen. Oscar Adam Otto William Mathiesen, Maler, født den 8. Juli 1861 i Slesvig By, er Søn af Branddirektør, Husfoged Johan Peter Mathiesen (f. 1824, d. 1889) og Angelique f. v. Staffeldt

 

' Han synes ligesom Ernst væsentlig at have været Forretningsmand, men medtages som den første i Rækken af Stadsbygmestre. Hans Efterfølgere er e G. E. Rosenberg, P. Meyn, P. Malling, N. S. Nebelong, H. C. Stilling og P. C. Bønecke.

 

108

(f. 1831). Efter at være kommen i Malerlære blev han af J. F. Busch dimitteret til Kunstakademiet i Juni 1878; gennemgik dets Skoler og fik den 24. Marts 1884 Afgangsbevis som Maler. Han begyndte at udstille 1883 og vandt den 10. Oktober 1884 Akademiets mindre Guldmedaille for »Griffenfeldt, som paa Munkholm underviser Børn«. Af hans øvrige Arbejder kan nævnes nogle Portræter, bl. a. Bispinde Grundtvig (1889) og et Genrebillede »Frokost paa et Skræderværksted«. Han deltog i Konkursen om et Billede til Universitetets Festsal (1891), Holberg overværer en Prøve at Erasmus Montanus og fik en Præmie paa 1000 Kr. I 1896 konkurrerede han som Dekorationsmaler med Udkast til Udsmykning af Forhallen i Mineralogisk Museum, men fik ikke Præmie. Mathiesen har rejst meget, opholdt sig en Tidlang i Frankrig og var i 1893 dansk Kommissær ved Verdensudstillingen i Chicago. Han er i Aar ogsaa optraadt som Forfatter. Den 18. November 1887 ægtede han Camilla Larsen, Datter af Skrædermester Lars Martin Larsen (f. 1817, d. 1893) og Clara Angelique f. Hesselberg (f. 1829, d. r864). (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Mathysen. Antony Mathysen, Kobberstikker, udførte 1682 en Række Blade med Jagtfremstillinger til et tysk Værk »Dianen Jagd-geheimnüss« og et Portræt af Bogens Forfatter J, Tanzer.

(Krohn I, S. 11.)

 

Meerholdt Johan eller Christian Meerholdt eller Morholdt, nævnes som den Maler, der har udført Billedhuggeren Johan Hol­lænders (Wilckens) Portræt, Han skulde være den samme sorn Chri­stian Contrefejer, der den 16, December 1683 fik 10 Rdl. for det nævnte Portræt. Det synes endog, som om der har været to Por­træter, forestillende den samme Person, hvoraf det, som nu kendes, tilhører den kgl. Malerisamling.

(Spengl. Fortegn., Nr. 813.    Tdskr. f. Kstind. X, 94.    Priv. Medd.  Rigsarch.)

 

Meisling  Peter Ludvig Meisling, Xylograf, født den 22. Sep­tember 1817 i København, var Søn af Professor Rektor Simon Sørensen Meisling (f. 1787, d. 1856) og Inger Cathrine f. Hjarup ff. 1793, d. 1854). Han blev Student 1836, lagde sig efter Træsnittet (Xylografien) under Axel Th. Kittendorffs Vejledning, besøgte Kunst­akademiets i. Frihaandsskole i 1842, udstillede 1845 »En Ramme med xylografiske Prøver« og vandt den 13. Marts 1847 den Neuhausenske Præmie for Træsnit efter et Portræt. Den 3. April 18so

 

109

ægtede han Anna Marie Michelsen (f.   1820,   d.   1891)   fra Augusten­borg; men allerede den  19.  Maj   1853  døde han.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.   Eirslew, II, S. 249 og Suppl., IL S. 350).

 

Melbye. Daniel Herman Anton Melbye, Sømaler, Søn af kgl. Toldbetjent Jakob Buntzen Melbye (f. 1790, d. 1869) og Anna Marie (Clara) Christine f. Løchte (adopteret Carstensen, f. 1791, d, 1876), blev født i København den 13. Februar 1818. Han havde i sin tidlige Ungdom Lyst til at dyrke saavel Musiken som Tegne­kunsten. Oprindelig vilde han have været Sømand, men da hans Kortsynethed ikke tillod det, skulde han have været Skibbygger  imid­lertid fik han Lejlighed til at lære Musik (Guitar) og opgav derfor Konstruktionsskolen; samtidig havde han tegnet nogle Skibe for sin egen Fornøjelse, men Synet af et udstillet Søstykke gav ham Lyst til at blive Marinemaler. Han begyndte nu at gaa paa Kunst­akademiet (1838), men fulgte kun Undervisningen der et Aarstid. Derimod var den Vejledning, han nød hos Eckersberg, frugtbarere for ham, og allerede 1840 kunde han udstille nogle Søstykker, hvoraf et tiltrak sig den tyske Kunstkender Rumohrs Opmærksomhed. Man har maaske lagt for megen Vægt paa de Raad, denne Mands Ven­skab indbragte Melbye; Rumohr var selv Tegner og satte Pris paa det lette, aandrige Fingerpeg, en Haandtegning giver; men saa ung, som Melbye den Gang var, havde han vistnok haft bedre af ikke strax at faa Øjet altfor aabent for Skolens Strænghed og Livets Frihed. Friheden var nok kommet af sig selv, naar det fuldkomne Herredømme over Midlerne var vundet, og Kunstneren vilde maaske da have sparet sig mange Skuffelser og vilde have været fri for i den ældre Alder at tage fat, hvor han i sin Ungdom gav slip.

Imidlertid førte Rumohrs Anbefaling til, at han fik Lov at følge Korvetten Flora paa et Togt i Østersøen og siden Linieskibet Chri­stian VIII paa dets første Rejse i Nordsøen. Kunstneren skulde nu se selv og være sin egen Lærer, I 1843 konkurrerede han sammen med C. Dahl om den Neuhausenske Præmie. Opgaven var »Skibe, krydsende for Modvind«. Trods det vindende i Frem­stillingen, der gjorde, at han fik Præmien med 11 Stemmer, medens Dahl fik 9, undlod Eckersberg dog ikke at fremhæve, at Melbyes Billede savnede den Sikkerhed i Enkelthederne, man burde kræve af et Konkurs arbejde. Et andet Billede fra samme Udstilling, »Flaade til Ankers ved Warnemünde«, synes mere at have tiltalt

 

110

N. Høyen, der vel ikke har skrevet om Billedet, men til sin egen Efterretning gav det Tillægsordet »nydeligt«. Ved Kongens (Chri­stian VIII) Yndest fik han atter Lejlighed til en større Sørejse, idet han fulgte med Hekla til Marokko. Derimod naaede han ikke at faa sin første Ansøgning om Rejsestipendium (1843) bevilget. Kongen, som stadig tog sig af ham, reskriberede imidlertid i 1845 til Akademiet, at det burde give ham Løfte paa Stipendiet for næste Aar, men Akademiet holdt det for gavnligt for ham endnu ikke at tiltræde en Rejse. Dog fik han den 23, Marts .1846 et Aars Stipen­dium paa 600 Rdl. og den 12. Maj s. A. tilkendtes Udstillingsmedaillen ham for »Eddystone Fyrtaarn«, den Gang tilhørende Løjt­nant Mathiesen. Dette stemningsrige Billede blev senere der kgl. Malerisamlings Ejendom. Samme Aar konkurrerede han atter til den Neuhausenske Præmie med »Hvitfeld i Køgebugt« (Moltke til Glorup), men opnaaede ikke Præmien. Bestillinger strømmede nu saa rask ind til ham, at han ikke kunde tiltræde sin Rejse, uagtet Akademiets gentagne Tilhold derom, før den 12. Juli 1847, da han afrejste til Paris. Trods de Ulemper, Revolutionen i 1848 foraarsagede Kunstneren, forblev han dog i Paris og modtog der det andet Aars Rejsestipendium. Opholdet forlængede sig, det lykkedes ham at faa Bestillinger, ja endog i 1853 at faa fri Rejse med den franske Expedition, der gik til Konstantinopel, hvor han opholdt sig i ti Maaneder. Efter Tilbagekomsten til Paris blev han forestillet for Napoleon III og udførte et stort Maleri efter hans Bestilling. I Konstantinopel fik han en tyrkisk Orden, i Paris blev han Ridder af Æreslegionen, og da han ved Nytaarstid 1858 var vendt tilbage til Fædrelandet, blev han snart efter, paa Forslag af Kloss den 5. Juli 1858 Medlem af Akademiet og den 19. November s. A. Ridder af Danebrog. Faa Aar efter fik han Titel af Professor (.1862).

Hans Venner i Fædrelandet skønnede ikke fuldstændigt paa den Udvikling, hans Talent havde taget under et elleve-aarigt Ophold i Udlandet. Det synes, som om de rige og store Opgaver, der frem­bød sig for hans Blik, havde grebet ham saa mægtigt, at han, trods sit medfødte Geni, vovede sig i Kast med dem, inden hans Fremstillingsævne var udviklet nok til at bevare fuld kunstnerisk Over­legenhed og Frihed overfor de Vanskeligheder, Udførelsen af hvad han havde set frembød, især paa saa store Lærreder, som han nu følte sig kaldet til at bruge. Man fristes til at tro, at Nyhedens Interesse var saa stor, ogsaa for ham selv, at han lod sig nøje med i dristige Træk at give, hvad han havde set og tænkt, i Steden for

 

111

:nemlig at uddanne og modne de baade glimrende og solide Egen­skaber, hans Snille maa have ejet, for at han overhovedet kunde frembringe Billeder, som saa stærkt fængsle Beskueren, selv om de ikke alle formaa at vedligeholde Interessen, naar man vender tilbage fil dem. Dette Fortrin har imidlertid »Eddystone Fyrtaarn«, fra Tiden efter Rejsen, uimodsigelig bevaret.

Glædende sig ved et stort europæisk Navn levede Melbye nu nogle Aar dels i Hjemmet, dels i Hamborg og Paris, men blev snart greben af en Sygelighed, som omsider hæmmede hans Produktivitet og endelig lagde ham i Graven den 10. Januar 1875. I sine senere Aar kastede han sig med Forkærlighed over en ny Fremstillingsmaade; han udførte Marinebilleder som store Tegninger med Kul og Kridt og udfoldede heri en Sikkerhed i Tegningen, en malerisk Frihed, en kunstnerisk Virkning, der stiller disse Kulbilleder, hvoraf ikke faa endog tilhøre selve hans Sygdoms Tid, Side om Side med hans bedste Malerier. Der var mangen Gang i dem en Finhed og Sandhed i Naturiagttagelsen, som ikke alle hans Oliemalerier kunde

rose sig af. Han havde 1857 i Paris ægtet Alice Dupré, som efter hans Død indgik et nyt Ægteskab med en fransk Officer, Kaptajn Hocquet. Den kgl. Malerisamliug ejer, foruden det nævnte store Billede, et Par mindre Arbejder (fra 1842 og fra 1849) og et større i Udlandet ([855) malet Billede, »Slaget ved Køgebugt«.

(III. Tid 1860, Nr. 19 ved Erik Bøgh. Søndagsposlen 1871, Nr. 403. Priv. Medcl. Kst. og Æslh., S. 190—91. Fædrel. 1875, Nr. 10. Kvmst-Cliromjk iS75, S. 330. S. Muller, N. Dsk. Malerk. Stamt. Kam. Melbye. Akad. Reitzel.

Uclst. Fortegn.)

 

Melbye. Fritz Sigfred Georg Melbye, Sørnaler, yngre Brodér til den ovennævnte Anton Melbye og født i Helsingør den 24. August 1826, lagde sig ligeledes efter Malerkunsten, særlig Marinemaleriet, og udstillede i København 1849 og 1858. Han rejste tidlig til Udlandet, opholdt sig en Aarrække i New York, hvor han vandt et godt Navn som Sømaler, rejste derfra til Kina, og opnaaede ogsaa der at vinde Opmærksomhed for sine Søstykker. I Shanghai døde han ugift den 14. December 1869.

(Priv. Medd.    Nekrolog i Berl. Tid.  1870, Nr. 38.    Reitzel.   Uclst. Fortegn.)

 

Melbye. Knud Frederik Vilhelm Hannibal Melbye, Sømaler, Broder til de to ovennævnte Kunstnere, og født den 14. Maj 1824 i Helsingør, kom først i Handelslære og fik Plads ved et stort Handelshus i London. Men efter et Aars Forløb vendte han tilbage

 

112

til København, og da hans Broder imidlertid havde vundet Navn som Sømaler, besluttede han efter dennes Raad at vælge samme Vej. Han besøgte Kunstakademiet 1844—45, kom op i Gibsskolen 1845, men forlod snart efter Akademiet for at uddanne sig til Sømaler under Broderens Vejledning. I 1847 udstillede han sine første Billeder, hvoraf et, »En Lodsbaad i uroligt Vejr«, blev købt til den kgl. Malerisamling. Christian VIII tog sig ogsaa af ham og lod ham rejse med Valkyrien til Island. Efter Kongens Død rejste han til Düsseldorf, derfra til Paris, hvor han levede i et Aar og atter derfra til England, hvor han boede i tre Aar. Under et Besøg i Hjemmet ægtede han den 18. November 1854 Nanny Hedvig Chri­stiane Matthison-Hansen (f. 1830), Datter af Domorganist i Roskilde Hans Matthison-Hansen og dennes første Hustru, Christiane Petrea f. Stenersen (f. 1804, d. 1881), og levede paany nogle Aar i Ud­landet, mest i England, hvor han især havde vundet Navn som Sømaler ved sine fix anordnede og med indsmigrende, om end ikke altid fuldt natursand Kolorit malede Billeder. Fra 1867 levede han i Danmark, dels i København, dels i Roskilde. Den 25. April 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet, i 1876 blev han. Ridder af Danebrog og fik 1880 Titel af Professor. De fleste af hans større og bedre Billeder ere solgte til Udlandet. Et stort Billede, »Alicantes Red«, blev malet efter Bestilling af Frederik VII (udst. 1863); en »Udsigt over Københavns Red« er gengivet i farvetrykt Lithografi. Han døde den 6. Oktober 1882.

(Priv. Medd.     Nyt ill. Ugeblad,  3. Aarg.  1873, Nr.  i.     S. Muller,   N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Melchert. Adolf Melchert, Maler, rimeligvis en Holstener, besøgte Kunstakademiets Skoler i København i 1832 og de nærmest følgende Aar. Han var Elev af J. L. Lund og udstillede 1837—1839 en Kopi efter denne og nogle Landskaber fra de danske Kyster, samt i 1840 »Frederik VI paa lit de parade«..

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Melchior. Carl Theodor Melchior, Genremaler, født den 13. Marts 1826 i København, er Søn af Opsigtsbetjent ved Politiet August Melchior og Ane Cathrine f. Ramge. Han besøgte Kunstakademiet i Alderen 13—14 Aar, men blev derpaa, efter sin Konfirmation, sat paa et Kontor, for at uddannes til Handelen. Først efter en Syg­dom fik han Lov til i 1843 at faa Plads paa H. V. Bissens Billed­huggerværksted for at blive Kunstner. Nu indtraadte han 1844 paa

 

113

Akademiets Gibsskole, blev 1845 Elev af Modelskolen og vandt 1846 den mindre Sølvmedaille som Billedhugger. Aaret efter fik han Pengepræmie for Modelering efter den levende Model, og i 1849 udstillede han en Buste. For øvrigt arbejdede han for Bissen. Ikke desto mindre besluttede han at gaa over til Malerkunsten, og efter at have malet nogle Portræter og Studier har han fra 1852 —1871 udstillet en Del Portræter og Billeder fra Folkelivet, dog med store Afbrydelser, idet han efter Faderens Død maatte overtage en praktisk Forretning. Imidlertid blev han allerede i 1870 ramt af et apoplektisk Tilfælde, som dog ikke forhindrede, at han den i.Juni 1876 ægtede Caroline Amalie Wollquartz, Datter af Garvermester J. C. Wollquartz (d. 1870) i. Nykøbing p. F. og Louise Hansine Gabrielle f. Hansen (d. 1894).

(Priv. Metld.    Akad.    "Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Melchior.    L.  A, Melchior, se L. A, Løser.

 

Meldahl. Ferdinand Meldahl, Architekt, Søn af Jærnstøber Henrik Meldahl (f. 1776, d. 1840) og Benedicte Henriette f. Hansen (f, 1796, d. 1845), er født i København den 16. Marts 1827 og fik i sit 13. Aar Plads som Former i sin Faders Værksted, medens han fra Januar 1839 havde besøgt Akademiets første Skoler. I 1841 kom han i Murerlære hos Murmester Sibbern, blev Svend 1844 og samme Aar Elev af Kunstakademiet, idet han den 22. Marts rykkede op i den saakaldte Medailleklasse. Uagtet Tanken om at blive Kunstner stod stedse mere levende for ham, arbejdede han dog endnu i det ligefremme Haandværk i to Aar (1844—45), deraf det sidste Aar ved Thorvaldseus Museum. I de følgende Aar fik han som Akademiets Elev Plads hos Bygmester Jacobsen ved Opførelsen af et Fyrtaarn og senere som Konduktør ved Tilbygningen til et Hospital i Helsingør; men det var begge Arbejder, hvor der kun var Spørgsmaal om almindelig technisk Indsigt. En Rejse i Tysk­land, hvor han navnlig følte sig greben af den kunstneriske Virkning i et Landslot i Potsdam af den tyske Bygmester Schinkel, vakte yder­ligere hans Trang til at blive Kunstner, og i Marts 1848 vandt han den mindre Sølvmedaille. Endnu samme Aar byggede han sin første selvstændige Bygning, Herregaarden Øya ved Ystad i Skaane, uagtet han tillige havde været frivillig med i Krigen fra April til Vaaben-stilstanden. I Marts 1849 vandt han den store Sølvmedaille; samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, som han ikke

 

N. K. L.   II. Maj   1896.                                             S

 

114

opnaaede; derimod vandt han 1850 Æresmedaillen i Architekturert og i September 1851 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Landslot«. Efter en større Rejse i 1852—53 med Understøttelse fra det Classenske Fideikommis og Landhusholdningsselskabet for at undersøge Landbygninger i Tyskland og Svejts, hvortil han knyttede et kort Besøg i Norditalien og Rom, vandt han i 1853 den store Guldmedaille for Opgaven »En luthersk Hovedkirke«.

Foruden de nævnte Rejser havde Kunstneren fundet Tid og Lejlighed til flere mindre Udflugter til Spanien i 1850 med Heinr. Hansen, til Frankrig, Belgien og Englaud i 1851. Men nu foretog han med Akademiets Stipendium paa 800 Rdl. aarlig l tre Aar sin egentlige store Kunstrejse (1854—56), paa hvilken han, foruden største Delen af Europa, besøgte Syrien, Palæstina og Ægypten. Paa Hjemrejsen blev han syg af Kolera i Neapel, men kom sig og fortsatte Rejsen; dog gav han Afkald paa det bevilgede fjerde Aars Stipendium og foretrak at vende hjem. Efter Hjemkomsten blev han agreeret af Akademiet den 27. Juli 1857, og den 5. Juli 1858 valgtes han til Medlem. Samtidig havde han et betydeligt Arbejde i Op­førelsen af Blindeinstitutet tæt udenfor København, som blev færdigt 1858. Aaret efter byggede han Raadhuset i Fredericia. Den 9. Juni 1860 ægtede han Caroline Amalie Ræder (f. 1838), Datter af Oberst Jacob Tode Ræder (f. 1798, d. 1853) og Caroline Amalie f. Baur (f. 1810, d. 1895), og samme Aar fik han et stort Hverv i Gen­opførelsen af det i December 1859 nedbrændte Frederiksborg Slot, hvis Ydre var færdigt i 1865, medens den indre Udsmykning først afsluttedes i 1893 med Prinsessefløjens Fuldendelse. Dens hele Ud­smykning har særlig været ledet af Hensynet til, at Slottet, ved Kap­tajn Brygger J. C. Jacobsens Tilskud fra Carlsbergfondet (1877) anvendes som national-historisk Museum, Af Meldahls øvrige Byg­ningsværker kan her kun blandt de mest fremtrædende nævnes Navigationsskolen i København i italiensk Stil (1865), hvilken senere er gaaet over til Livsforsiknngsanstalten, og Marmorkirkens Fuld­førelse paa en Del af det i Ruinen tilstedeværende Grundlag. I Skaane har han bl. a. opført Herregaarden Ortofta for Grev Diicker, Hamilton-House ved Helsingborg, Laiidbriiks-Institiitet Alnarp ved Malmø samt, sammen med Architekt Alb. Jensen (s. d.), Herre-gaardene Trolleholm og Trollenas. Desuden deltog han med samme Kunstner i Konkursen om Genopførelsen af Christiansborg Slot og deres Projekt fik den største uddelte Præmie, 5000 Kr. Tillige har han medvirket ved forskellige større Bygningsanlæg, saaledes

 

115

Toldboden, til hvis Omordning han ikke alene lagde hele Planen men ogsaa gjorde Udkastet til den nye Toldbodbygning, hvis fuld­stændige Udarbejdelse og Opførelse senere blev overdraget til Archi-tekterne Dahlerup og Bøttger. Desuden tog han væsentlig Del i Ordningen af de store nye Anlæg i København, Gammelholm, Ny­boder, Glaciet og i den nyeste Tid Langelinies Omdannelse og An­lægget af Frihavnen, samt desuden, som Direktør for det københavnske Byggeselskab, i dettes store Nybygninger paa Kongens Nytorv (bl. a. Hotel d'Angleterre) og ved Nørrebro foran Søerne. Ogsaa udenfor Norden har han bygget, saaledes i Tyskland, f. Ex. et Landsted ved Frankfurt (1877).

Ved Siden af sin Virksomhed som udøvende Kunstner har Meldahl maaaske virket endnu mere ved sin Iver for Lærergerningen i Akademiet og i mange forskellige Retninger i det praktiske Liv. Han har saaledes i mange Aar været Medlem af Thorvaldsens Museums Bestyrelse og er nu dens Formand. Efter Akademiets Omordning i 1857 blev han (1863) Formand for Skoleraadet, uagtet flere ansete ældre Mænd den Gang havde Sæde deri, og han virker endnu i denne Stilling med usvækket Interesse. Den 31. December 1864 blev han tillige Professor i Bygningskunsten efter Hetsch, og var fra 1873 til 1890 ved stadige Genvalg Direktør for Kunst­akademiet, hvorved hans Arbejdsdygtighed og hurtige Blik kom ikke blot et særligt Fag, men den hele Kunstskole til Gode. Samtidig var Melclahl i 17 Aar Udstillingskomiteens Formand og opnaaede i. sin Virketid, at Udstillingsbygningen blev opført. Han blev (1874) Medlem af Kunstakademiet i Stockholm og Florens, af Royal Institute of Britisk architects i London (1876). Desuden har han i en lang Aarrække ved forskellige Lejligheder været Statens Raadgiver i Bygnings sager, før 1864 i Slesvig og Holsten, efter den Tid paa forskellige Steder i Kongeriget, Som Medlem af Borgerrepræsentationen i 27 Aar havde han Lejlighed til at gøre sin Indflydelse gældende paa en Mængde Sager, navnlig vedrørende Københavns Bygningsvæsen, og han har saa meget lettere kunnet være Skønhedens Talsmand, som hans techniske Indsigt maatte sætte ham i Stand til strax at kunne forbinde de nødvendige praktiske Hensyn dermed. Desuden har han i en længere Aarrække været Medlem af Havneraaclet og efterhaanden af en Mængde Kommissioner, deriblandt ogsaa i Sverig og Norge; men hans Virksomhed i saa Henseende ligger ikke indenfor dette Værks Omraade.

 

116

Meldahl blev i 1860 kgl. Bygningsinspektør og har i denne Stilling varetaget meget betydelige Restaurationsarbejder ved saa godt som alle kgl. Slotte, ikke blot i praktisk, men ogsaa i kunstnerisk Retning, hvor det gaJdt om Istandsættelse af Facader eller Dekora­tion af indre Rum.

Han blev 1861 Ridder af Danebrog, 1864 Danebrogsmand, 1867 Etatsraad, den 3. Juli 1874 Kommandør af Danebrog af anden Grad, og tre Maaneder efter den 15, Oktober s. A. Kommandør af første Grad, den 26. Maj 1892 Kammerherre. Desuden har han ved forskellige Lejligheder modtaget en stor Del udenlandske Ordener1 og andre Æresbevisninger.

(Priv. Medcl. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. Ordenskap. Ee-grav. Kont.)

 

Mendel. Moses Mendel, Portrættegner, født i Slesvig 1800, var Elev af Kunstakademiet i København, og vandt i sin korte Levetid sine Kunstbrødres Kærlighed og Agtelse ved sin rene Vandel og elskelige Karakter. Han udstillede 1826 en Portrættegning og ud­førte 1830 Lægen J. D. Herholdts Portræt paa Stenen. Dog var han kun en lovende Begynder, da Døden allerede bortrev ham, fjærnt fra Forældre og Søskende, den 26. Juni 1831. Landskabs­maler J. P. Møller meddelte Dødsfaldet.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.    Adresseav.  1831, Nr.  150.)

 

Mengs. Ismael Mengs, Miniaturmaler, født i København 1690, som det 22. af 23 Børn, formodes at have været af jødisk Æt. Han var Elev af B. Coffre, men dannede sig siden i Udlandet til Miniatur-og Emaillemaler. Da en Farsot havde røvet ham hans Søskende og Venner, rejste han til Lybek og derfra til Dresden, hvor han blev Professor ved Kunstakademiet og, fraregnet en Rejse til Italien, levede til sin Død den 26. December 1765. Han blev 1720 gift med en tysk Dame, Charlotte Burman fra Zittau, og blev ved hende Fader til den berømte Anton Rafael Mengs, født 1728 i Aussig i Bøhmen. Ogsaa hans Døtre var Malerinder.

(Tysk Hclsk. bl. Thaarups Papirer, Weinw., S. ilS. Do. Lex. Füssli Lex. Nagler Lex,)

 

1 I Statskalenderen for 1896 opføres han med følgende udenlandske Ordener: (R. St. Stan. i.), (S. N. i.), (S. V. 2.1), (N. St. O. 2.1), (Pr. Kr. 2.*), (O. F. J. 2.*), (P. V. V. 2.), (L Kr. 2.), (Gr. Fr. 3.), (H. Ph, d. H. 2.").

 

117

Mertens. Christian Hinrich Ludvig Mertens, Maler, født i Itzehoe den 14. Januar 1821, var Søn af Ornamentbilledhugger Jakob Mertens der. Han gennemgik Malerlæren i sin Fødeby, uddannede sig i Dekorationsmaleriet, og arbejdede i dette Fag et Par Aar i Ham­borg. Da han endelig i 1843 besluttede at blive Kunstmaler i snævrere Forstand, tog han ved det Stådelske Institut i Frankfurt a. M. Undervisning i at tegne og male efter den levende Model. Senere arbejdede han hos en Porcelænsmaler og en Landskabsmaler, men lagde sig tillige efter at stikke i Staal i Aquatintamaneren. Nu drog han tilbage til Holsten, hvor han fandt Livsophold som Staalstikker, indtil i Aaret 1847 en Nervefeber svækkede hans Syn saaledes, at han maatte slippe Gravstikken; han malede derpaa, da hans Øjne var blevne noget bedre, Miniaturportræter paa Elfenben og flyttede i 1851 til Rendsborg, hvor han fik en Plads som Tegne­lærer og siden har haft fast Ophold. Samtidig lagde han sig efter Daguerreotypi og Fotografi. Efter at han i 1857 var bleven fuld­stændig blind, vedblev han dog med at give »theoretisk« Under­visning i Tegnekunsten og opfandt et Apparat til Perspektivtegning, der skal have vist sig meget brugbart.

(Priv. Medd. fra Rendsborg.)

 

Messmann. Carl Ludvig Ferdinand Messmann, Landskabsmaler, Søn af Kukkenbager L. F. Messmann, er født i København 1826 og besøgte Kunstakademiet i 1840—44 og udstillede 1850—59 dels malede Landskaber, dels Pennetegninger, hvoraf flere blev købte af Frederik VII. Han ægtede en Slægtning af samme Navn og flyttede omtrent 1860 til Gøteborg.

(Alv;u!.    Reitzel.    Uclat. Fortegn.)

 

Meybusk. Anton Meybusk, Meybusch eller Meibus, Stempelskærer, født i Tyskland, som det synes omkring 1640, arbejdede 1660 som Guldsmed i Stockholm, og fik den Gang Opfordring til at lægge sig efter Medaillørkunsten. I dette Fag arbejdede han derpaa allerede 1667—70 i Danmark, idet han skar to Medailler for Frederik III. Derefter fik han Ansættelse i Stockholm 1674 og virkede nogle Aar der. Men da Forholdene forandrede sig og han uden Tvivl selv har følt, at han endnu havde noget at lære, rejste han til Paris for at uddanne sig hos Datidens berømte Mestre, og fandt snart Syssel­sættelse ved Hoffet der, saa at han til sin Titel som Kongerne af Danmarks og Sveriges Medaillør kunde føje ”medailleur du roi de Francen. I 1685 blev han i Paris gift med Margrethe Romer

 

118

(Rømerr) og udførte selv i den Anledning en Medaille med sit eget og sin Hustrus Brystbilleder. Hun maa dog snart efter være død. Efter Tilbagekomsten fra Paris tog han nemlig atter til Stockholm og ægtede der Anna Cathrina Warberg (d. 1731); men han følte sig dog ikke tilfreds der, og fra 1690 tog han fast Ophold i Køben­havn som kgl. Medaillør med en aarlig Lønning af 1000 Rdl. d. C. (3200 Kroner) samt særskilt Betaling for sine Medailler. Han udførte nu et stort Tal af Medailler for Christian V og døde her den i. Maj 1702.

I 1693 skar han en Medaille i Anledning af Indførelsen af en bedre Møntfod, hvori han selv skal have haft Del. For øvrigt skar han mest de sædvanlige kgl. Medailler i Anledning af Bryllup, Fødsel og Død. Han udførte saaledes 1699—1700 Medaillerne i Anledning af Christian V's Død og Frederik IV's Salving, i 1701 en Medaille med dennes og Dronnings Brystbilleder m. m. Han hørte til sin Tids dygtigste Medaillører, selv om han ikke kan sættes fuldkommen ved Siden af Udlandets første Kunstnere i dette Fag.

(Weimv., S. 105. Do. Lex. Nagler Monogr., I. S. 929. Nord. Earailje-bok. Rigsarch. Kgl. Regnsk. og Sjsell. Reg. Møntfort egn. Pers. Tdsltr. 2. R. IV, 20., Pelri Kirkeb. Strunk.)

 

Meyer. Bartold eller Barholomæus Meyer, Stempelskærer, opholdt sig i København som det synes fra 1682 til 1694. Den første Me­daille, der nævnes af ham, var i Anledning af Frelsers Kirkes Grund­læggelse (1682); dog blev den ikke overrakt Kongen før paa hans Fødselsdag det følgende Aar. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København har, foruden denne, ikke nogen Medaille af ham tid­ligere end 1689. Han skar en Medaille i Anledning af Opførelsen af Kronborgs nye Fæstningsværker (1692), to Medailler i Anledning af Elefantriddernes Forsamling o. fl. Hans Arbejder ere uden frem­ragende Værd.

(Weinw., S.  107.    Do. Lex.    Møntfortegn.}

 

Meyer. Elias Meyer, Landskabsmaler, født i København 1763, lagde,sig efter Blomster- og Landskabsmaleri, mest i Gouache og Vandfarve. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, blev i 1785 Elev af Modelskolcn og vandt Aaret efter den mindre Sølvmedaille. Han udstillede flere Gange Blomsterstykker og Landskaber i Gouache i Akademiets Forsamlingssal ved Aarsfesten. Han nævnes tillige 1792 som Maler ved Porcelænsfabriken. Den 8. April 1799 ønskede han at blive agreeret paa to norske Prospekter og to Dyrstykker, men

 

119

da det Ikke kunde ske, fordi han ikke havde været udenlands, søgte han i Maj s. A. om 200 Rdl. d. C. for at kunne opholde sig fire Maaneder i Dresden. Først den 7. Maj 1800 bevilgedes disse ham af Fonden ad usus publicos, og efter Hjemkomsten søgte han paany om Agreation, idet han fremviste to Blomsterstykker i Gouache efter Naturen og to Kopier efter Ruisdael, paa hvilke han agreeredes den 26. Januar 1801. Den 7. Oktober s. A. blev han enstemmigt valgt til Medlem af Akademiet paa et Landskab fra Frederiksdal og et Blomsterstykke. Disse Arbejder vare i Gouache, I 1803 fik han en Aarpenge paa 100 Rdl. d. C. af Kongens Kasse og i 1809 søgte han om et Tillæg dertil; men samme A ar døde han den 26. Maj paa Solitude af Brystsyge. Han havde ægtet Cathrine Charlotte Ehrhart, hvem han efterlod sig ved sin Død som Enke med fire smaa Børn. Af hans Malerier, der bar Præget af en mild, ikke stærkt fremtrædende Grundstemning og var harmoniske, men uden Lys og Farve, ejer den kgl. Malerisamling fire Stykker, »Prospekt af Kilden i Dyrehaven« og »Prospekt af Esplanaden« samt to »Land­skaber«. I den kgl. Kobberstiksamling findes 24 Blade Raderinger og 42 Haandtegninger af ham.

(Weinw., S. 201. Do. Lex. Rigsarch. Kbst. Saml. Krohn I, 126-—28. Akad. Aclresseav. 1809, Nr. 208.)

 

Meyer, Emma Elonore Meyer, Malerinde, er Datter af Højesterets­assessor Fritz Meyer (f. 1817, d. 1891) og Marie Frederikke f, Dalberg, er født i Flensborg den 20. August 1859, men kom 1864 med Forældrene til København. Efter at være blevcn voxen, lærte hun at tegne hos Malerinderne E. Mundt og M. Luplau og uddannede sig senere for Landskabsmaleriet hos H. Foss, og ved Studier i det fri om Sommeren. Efter den Tid har hun studeret efter levende Model under Krøyers Vejledning. Hun begyndte at udstille 1885 og har senere stadig udstillet Landskabsbilleder, hvoraf nogle ere købte af Kunstforeninger i Provinserne. Hun har foretaget nogle mindre Rejser til Udlandet. Malerinden Jenny Meyer er hendes Søster.

(Priv. Medd.    V   Richter. Jtir. Stat.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Meyer. Ernst Meyer, egentlig Ahron Meyer, Genremaler, en Søn af Mægler Salomon Meyer og Brendle f. Meyer, Søster til Gros­serer, Hofraad D. A. Meyer, blev født i Altona den 11. Maj 1797. Aaret efter hans Fødsel blev hans Forældre skilte; hans Moder tog til København og blev anden Gang gift (1801) med Købmand Gott-

 

120

schalk Salomon. Meyer blev hos Faderen i Altona og fuldendte sin Skolegang der: men da han kun viste Ævner for Tegning, blev han i 1812 sendt til København til sin Moders Familie. Da Faderen den Gang endnu var uformuende, kom han som en fattig Dreng til København, og hans Familie der maatte tage sig af ham. Den varme Kunstven, Grosserer, senere Redaktør M, L. Nathanson, sørgede for, at han fik Plads i Lorentzens Malerskole og kom til at gaa paa Akademiet, samt uden Ængstelse for det daglige Brød kunde leve for sit Studium. Næppe to Aar efter sin Indtrædelse i Akademiets Skoler blev han Elev af Modelskolen i Januar 1814, og allerede Aaret før havde han udstillet sit første Billede, en Kopi efter Bioemart. I 1815 udstillede han tre Portræter, som han havde kopieret efter hollandske Mestre. Ved Nytaar 1816 vandt han den mindre Sølvmedaille, i Marts 1818 den store.

Imidlertid var Eckersberg kommen hjem og bleven Professor ved Akademiet, og dennes lyse Farve og sikre Tegning fik en afgørende Indflydelse paa den unge Kunstner, saaledes at Datidens Anmeldere tydelig sporede den i et Billede, Meyer udstillede i 1819. Medens hans tidligere Billeder, f. Ex. »En Yngling i gammeltysk Dragt i Samtale med en ung Dame« kaldes »genifulde, men bizarre og mislykkede Arbejder«, saa man i »Gretchen knælende for Marie-billedet« en yndig kunstblomst, hvori den unge Elev, navnlig i Teg­ningen, havde taget sig Eckersberg til Mønster. Samme Aar meldte han sig til Konkurs om den mindre Guldmedaille, hvortil Opgaven var »Josef forestiller sin Fader for Farao”. Da han ikke fik Medaillen, rejste han til München; dog lod han sig formaa til at vende tilbage og deltage i Konkursen i 1821, men midt under Ud­førelsen af sit Billede forlod han Logen og tog sit ufuldførte Arbejde med sig,

En lille Radering fra denne Tid, det med saa meget Lune ud­førte Portræt af den gamle Opvarter ved Akademiet, kunde have været ham et Vink om, hvilken Vej i Kunsten han skulde vandre. Men det forstod han ikke endnu, Da han anden Gang vendte til­bage til München, sluttede han sig med en stor Kreds af unge tyske Kunstnere til Cornelius og tilbragte tre Aar med at male Æmner efter tyske Digtere, navnlig fra den katholske Middelalder, og ganske i tysk Stil. Da kom hans Ungdomsven fra København, H. V, Bissenr og hentede ham bort fra München til Rom og til hans rette Kunstomraade, det italienske Folkeliv (1824). Paa faa Afbrydelser nær forblev han i Rom til sin Død.

 

121

Romerfolkets ejendommelige Karakter eller overhovedet Sydens friske, maleriske Natur og Folkeliv aabnede hans Øje for en umiddelbar Gengivelse af hvad han saa omkring sig, og inden faa Aar bar mor­somme italienske Folkelivsbilleder hans Navn Europa rundt. Siden 1819 havde han intet udstillet i København, da han i 1827 ind­sendte en »Brøndscene i Nærheden af et Cappuccinerkloster«. I 1833 købte Prins Christian Frederik »En neapolitansk Fiskerfamilie« af ham. Men det var dog først »En offentlig Brevskriver«, oprindelig malet til Hofraad Harnbro (1833), der ret vakte Opmærksomhed for ham i Hjemmet. Trods det Lune, hvormed Figurerne i Billeder fra denne Tid ere opfattede, svækkes Indtrykket noget ved de skrevne Omrids og den tørre, umaleriske Farve. Allerede i det lille Billede, »En gammel Fisker ser efter Vinden« , hvoraf et Exemplar var udstillet i 1833, medens et andet, som tilhørte Thorvaldsen, først senere blev set i København, traadte en bredere og mere tiltalende Penselføring Beskueren i Møde. Fra nu af udviklede hans Foredrag sig mere og mere, og parrede sig smukt med den lunefulde Op­fattelse i Billeder som »En Dreng føres af sine Forældre til Klostret«, hvor Æslet, Drengen rider paa, og den levende Kalkun, der skal bringes Munken til Foræring, spille virksomme Roller i det lille landlige Drama, Hans navnkundigste Billede, som han tidt maatte gentage, var maaske »Søfolk sætte Rejsende i Land paa Capri« (til-herte Godsejer Scavenius), hvilket sammen med det nysnævnte var udstillet i 1837. Det er gengivet blandt »Billeder af danske Malere« og har flere Gange senere været udstillet i København tilligemed andre ældre Billeder. Et tredje Billede, der vakte megen Opmærk­somhed, var »De to Venner«, den lille halvnøgne Dreng og det store sorte Svin!

Mange andre Billeder, Fiskere i forskellig Færd, Munke, Abbater og Præster, vidne om hans venlige, godmodige Blik paa Naturen og Mennesket, om hans Troskab mod Tanken, hvad enten Æmnet var komisk eller rørende, om hans dygtige Kendskab til Kunstens Midler og grundige Færdighed i at bruge dem tvangløst og let. Den kæreste Genstand for Meyers Pensel var og blev dog Kvinden, lige fra den første Barnealder med famlende Fagter og store stirrende Øjne til den udviklede, fuldmodne Kvinde, snart som bly, knibsk eller skælmsk Elskerinde, snart som lykkelig Moder med den første­fødte Spæde paa sine smukke stærke Arme. I en Mængde Billeder, der, ligesom Digterens lyriske Udbrud, som Smaafugle flagrede ud fra

 

122

Hjemmets beskedne Krog, var Ungdommens Elskovsleg den uop­slidelige Genstand.

Han havde et rigt Lune i Opfindelsen af morsomme Optrin; dog foretrak han et vist roligt Skælmeri for dybere Stemninger eller en drøjere Komik. I sine bedste Arbejder er han omhyggelig i Ud­førelsen, varm og levende i Farven. Men han vænnede sig tidligt til at se Form og Farve paa en saa ejendommelig Maade, at denne tilsidst groede ganske fast hos ham. Trods det Konventionelle, hans Fremstilling derved fik, 7iavnlig i Akvarellerne fra hans senere Aar, blev han dog ikke usand, thi han bevarede en varm og ægte Følelse for de Stemninger og Sjælstilstande, hans Pensel vilde udtrykke. Man færdedes med ham i en ganske særegen »meyersk-italienska Verden, hvor Legemsformer, Dragter, Hav, Jord og Himmel havde sit ejendommelige Præg, som man ikke kunde andet end elske og uvilkaarlig finde sandt, saa længe man saa paa hans Billeder, fordi den aandelige Udtalelse, som gik derigennem, havde en saa dyb og levende Grund. Men løsriver man sig fra den aandelige Tiltræk­ning, som selv en lille Akvarel formaar at udøve, hvo mindes da i Italien at have set de runde Former, Meyer i senere Billeder stedse gengav? Alt blev rundt for hans Øje, saa meget i det mindste, som det paa nogen Maade var muligt. Hvo er paa Forhaand, naar et meyersk Billede er ham nyt, fortrolig med de Lufttoner, han vælger, den Rigdom af grønne Reflexer, hvormed han omgiver sine Skik­kelser, den glødende Aftenluft, hvori han bader sit hele Billed? Men de Skikkelser, han fører frem for os, og den Natur, han hensættcr dem i, ere som skabte for hinanden, og af lidt overraskende Enkelt­heder fremvoxer et kunstnerisk Hele, der skabte hans Ry ved Billedernes Fremkomst, bevarer det hos Eftertiden og vil give hans Kunst Værd, saa længe den endnu kan skues og nydes.

Meyer havde oprindelig en udmærket Helbred, men en ung­dommelig Kaadhed, der undertiden gav sig Luft paa de besynder-ligste Maader, virkede til at nedbryde hans legemlige Kraft. Over-haandtagende Sygdom tvang ham i 1841 til at forlade Rom og Italien for ved Badestedet Gråfenberg om muligt at genoprette sin Sundhed. Der tilbragte han to Aar, eller to Sommere, og sporede ogsaa gavnlige Virkninger deraf; i Efteraaret 1843 rejste han, efter endt Kur, til Danmark, hvor Kunstakademiet enstemmigt udtalte det Ønske, at han »maatte kunne optages til ordentlig Medlem uden Agreation, under Forventning af, at et Receptions stykke senere, under Kunstnerens heldigere Sundhedstilstand, kunde indsendes«.

 

123

Den 4. December fulgte Kongens Resolution for, at dette maatte ske, »men uden Følger for Fremtiden«, og den 18. December 1843 blev Ernst Meyer optaget til Medlem af Akademiet. Om Foraaret 1844 forlod han Danmark og vendte efter en Rejse, der omfattede næsten hele Europa, tilbage til sit kære Rom, hvorfra Urolighederne i 1848 atter fordrev ham, saa at han i næsten fire Aar opholdt sig i Paris og Svejts;1 men trods Vennernes Ønsker besøgte han ikke Danmark. I 1852 blev han udnævnt til Ridder af Danebrog.

Naar den Sygdom, som aldrig gav Slip paa sit Bytte, i den Grad mishandlede den livsglade Kunstner, at han blev til den værk­brudne Mand, som den yngre Slægt saa i Rom, er ikke ganske klart. Men trods sine Lidelser og sin fordrejede Skikkelse —Armene og Hænderne vare helt fortrukne paa ham, ikke mindre end Benene, som han kun kunde bevæge ved Hjælp af Krykker —, færdedes han, den aldrende Kunstner, utrætteligt hver Sommer paa Rejser til de romerske Bjærge eller til Neapel, og selv den sidste Sommer, han levede, foretog han sin sædvanlige Rejse,

Den 31. Januar 1861 spøgede han paa sin vante Vis ved Fro­kosten i Cafe greco3 da et pludseligt Ildebefindende tvang ham til at ytre Ønske om at blive kørt hjem. Inden Vognen kom, havde han tabt Bevidstheden. Det var et heftigt apoplektisk Slag, der havde ramt ham, og uden at komme til sin Bevidsthed hensov han den i, Februar i den tidlige Morgenstund. Den følgende Aften jordedes han paa den mosaiske Kirkegaard i Rom, fulgt af en talrig Skare Skandinaver og Fremmede.

(Priv. Medcl. Fcll. 1861. Konst og Æsth., S. 70—77 eller Kunsln. egne Medd. Nekrolog i III. Tid., II, 1861, Ni-. 74. Skild. 1819, Sp. 466. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. i Naglers Kst. lex., IX, nævnes han 8.209 som C. Meyer og igen 8.214 under sit rette Navn.)

 

Meyer. Jenny Sofie Meyer., Søster til ovennævnte Emma E. Meyer, er født i København den 16. April 1866. Hun fik i

 

1 Han var ogsaa i Nordtyskland. I 1849 va1' lia11 i Hamborg, og den 25. Oktober steg han der op i en Luftballon med en Luftskipper. Han fortalte med meget Lune, hvorledes han, da han havde hævet sig op i en højere Sfære, over Jordlivets lave Usselhed, begejstret omfavnede sin Fører og spurgte om hans Navn. Skuffet maatte han høre, at han ogsaa hed Meyer. Ikke en Gang i de højere Luftegne kunde han slippe dette Navn, som han halvt i Spøg, halvt for Alvor ærgrede sig over, fordi det var saa almindeligt. For øvrigt fortrød han ikke paa, at han var Jøde, men drillede den danske Konsul i Rom, Bravo, der, skønt han var født Jøde, gærne vilde gælde for Italiener eller Portugiser, med altid at sige »Vi gamle Jøder!« til ham, naar der var flest til at høre derpaa.

 

124

1892 Ansættelse ved den kgl. Porcelænsfabrik under Arn. Krog (s. d.) og uddannede sig til Malerinde af Urnca, malede under Glasuren. Nogle i Chicago udstillede Vaser fik Medaille. Kunstner­inden besøgte 1895 London navnlig for at studere South-Kensington-Museets keramiske Afdeling.

(Priv. Medd.    Opgiv, fra Porc. Fabr.)

 

Meyer. Johan Andreas Meyer, Architekt, født omtrent ved Nytaar 1784, besøgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Bygmester, vandt 1806 den mindre, 1807 den store Sølv-medaille, og arbejdede uden Tvivl i nogen Tid som Konduktør, indtil han ved Mallings Bortrejse (1811) blev konstitueret som Stads-bygmester, medens denne var udenlands, Efter Mallings Hjemkomst (1815) blev han udnævnt til kgl. Bygningskommissær og Material­forvalter, og i denne Stilling døde han den 30. Marts 1822, kun noget over 38 Aar gammel. Han var gift med Amalie Luckaj.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Vejvis.    Adresseav.  1822, Nr. So.)

 

Meyer. Vilhelm Frederik Meyer, Architekt, var Søn af Bruns­vigeren, Konferensraad Johan Heinrich Elias Meyer (f. 1766, d. 1839), der blev Dr. philos. i Kiel og derefter kgl. Embedsmand under Rentekamre! i København; hans Moder hed Anna Christiane Augusta f. Schlüter (f. 1772, d. 1836), og han blev født i København den 15. Oktober 1799. Han besøgte Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, vandt iSrS den mindre og 1822 den store Sølvmedaille. Allerede fra 1821 havde han været Bygningskonduktør i Slesvig under Krejser (s. d.), og da denne døde i Februar 182,3, blev han konstitueret i hans Embede. Samme Aar vilde han kon­kurrere til den mindre Guldmedaille ved Kunstakademiet; hans Skitse blev ogsaa antagen, men da hans Stilling ikke tillod ham at blive i København, og Akademiet nægtede ham at udføre sit Konkursarbejde i Slesvig, maatte han opgive det »for i Aar«, hvilket blev det samme som for stedse. Thi imidlertid fik han fast Ansættelse som Bygningsinspektør i Slesvig, og virkede i denne Stilling endog efter Hertugdømmernes Afstaaelse i 1864, indtil Døden pludselig bortrev ham under en Embedsrejse i Frederiksstad den 17. Januar 1866. Ran blev den 15. Maj 1829 gift med Caroline Vilhelmine Kolster (f. 1808, d. 1867), Datter af Apotheker Joh. Nic. Vilh. Kolster i Slesvig By. Meyer var en -praktisk administrativ Embedsmand, hvis kunstneriske Udvikling blev afbrudt ved hans tidlige Ansættelse,

 

125

hvorvel  det Embede,   der   blev   ham   til  Del,   sædvanligvis kun blev givet til Kunstnere.

(Priv. Mecld. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. 1821—64. Statskal, f. Schlesw. Holst. ti. Lauenb, 1865, Sp. 147. Tysk Frederiks Kirkeb. ved Lengn. Erslew, II, S. 259—60. Suppl., Il, S, 367. Elvius, Patr. SI. I, 183—84.)

 

Meyn. Christian Meyn, Architekt, Søn af den nedennævnte Bygmester Peter Meyn og dennes første Hustru, Mette Marie f. Jensen, blev født i København den 23. September 1785. Theatermaler Th, Bruun var en af hans Faddere. Han var Elev af sin Fader og besøgte Kunstakademiet, hvis Sølvmedailler han vandt 1801—2. Derpaa blev den mindre Guldmedaille tilkendt ham den 14. Sep­tember 1803 for »Et Theater til 4000 Tilskuere«. Han var i de nærmeste Aar derefter Bygningskonduktør hos Faderen, hos hvem ban levede, blev derefter kgl. Bygningsinspektør i København, men tog allerede i 1821 sin Afsked. En kort Tid var han Løjtnant ved det borgerlige Artilleri. Den 12. Juli .1820 ægtede han Susanne Bintzer (f. 1783, d. 1840), der siden. 1809 havde ejet Huset Nr. 18 (nyt Nr. 20) i Nybrogade og ved en den 3. Juli 1820 underskreven Ægtepagt beholdt Raadighed over sin særlige Formue, idet der ved kgl. Bevilling blev tilstaaet hende samme Myndighed, som ellers kun Enker havde efter Loven. Han døde den 4. August 1826, og hans Venner skrev Vers til ham i Adresseavisen.

(Nikolaj Kivkeb. Akad. Vejvis. 1805—26. Pantekontoret Priv. Medd. Atiresseav. 1826, Nr. 183, 185 og 187.)

 

Meyn. Peter Meyn, Architekt, født i København og døbt den n. April 1749, var Søn af Snedkermester Anton (Anthoni) Christian Meyn (f. 1712, d. 1782) og Helene f. Klefts. Han besøgte Kunst­akademiet for at uddanne sig til Bygmester og vandt i 1766 begge Sølvmedailler. Ved Konkursen i 1767 til den mindre Guldmedaille var hans Arbejde saa fortrinligt, at Forsamlingen vilde have tilkendt ham den store Guldmedaille. Men »da han kun var 16 Aar« (han var imidlertid dog 18 Aar), og da han ikke havde vundet nogen Guldmedaille før, fik han blot den mindre Guldmedaille. Aaret efter vandt han den store Guldmedaille for »En kgl. Militærskole for hun­drede Officersbørn«. Siden uddannede han sig videre under Harsdorffs Vejledning og blev 1771 kgl. Bygningskonduktør. I 1775 søgte han det store Rejsestipendium, men Billedhugger Dajon blev ham fore trukken. Samme Aar foreviste han i Akademiet Tegning til »Et Belvedere eller repos de chasse.« Da han Aaret efter fik Til-

 

126

sagn om Stipendiet, naar Abildgaard kom hjem, udbad han sig, at han, saa snart det udvendige af Kapellet i Roskilde, ved hvilket han var Konduktør, var færdigt, maatte rejse ud for egen Regning, mod at det senere godtgjordes ham af Stipendiet. Det blev ham tilstaaet, og i Juni 1777 rejste han.

Efter et sexaarigt Ophold, navnlig i Frankrig og Italien, kom han hjem sammen med Magens, og begge blev enstemmig agreerede den 27. Juli 1782. Meyns Opgave blev »Et publique Biblioteque«, og paa Tegning dertil blev han Medlem den 28. Januar 1783. Snart efter, den i. September s. A., valgtes han til anden Professor i Byg­ningskunsten; efter Rosenbergs Død blev han (1789) Stadsbygmester med Bolig i Prinsens Palæ, og efter Hardorffs Død (1799) blev han enstemmig valgt til at være første Professor ved Akademiet. I 1797—99 var han Akademiets Direktør i to Aar. Allerede i 1783 havde han giftet sig med Mette Marie Jensen (f. 1763), Datter af Peder Jensen og Anne Marie f. Reimer, og da hun, efter at have født sin anden Søn, den ovenfor nævnte Christian Meyn, døde den 23. September 1785, ægtede han den 3. Juli 1786 Charlotte Amalie Avemann (f. 1763), Datter af Kældermester Johan Vilhelm Avemann og Charlotte Amalie f. Svendsen. Hun overlevede ham lige til den 13, Marts 1830.

Man kender ikke meget af hvad Meyn har bygget. Der nævnes kun to Værker af ham, nemlig det kirurgiske Akademi og den senere nedrevne Bygning til Rigsbanken, som laa ved Børsen med en Forbindelsesgang til denne. Banken var en mindre Bygning i Mansardstil, der var bleven foretrukken for Harsdorffs Udkast, fordi »den kunde faas for nogle Tusinde Rigsdalers bedre Køb«. Den var færdig i 1786 og synes i den indre Anordning at have haft nogen Lighed med Harsdorffs Plan. Hans andet Værk, »det kirurgiske Akademi« i Bredgaden (der skulde koste omtrent 100,000 kr.) er fra samme Tid — Kransen blev hejst i December 1786 og Byg­ningen indviet i Oktober 1787 —, og det blev i tidligere Tid regnet for en af Københavns skønneste Bygninger. Uagtet Forsiden har vundet ved, at den smukt udarbejdede Sandsten i Vinduesrammerne og Portalen med sine tvende ioniske Søjler er bleven renset for det Lag Farver, der ganske skjulte Formerne, er Bygningen dog ikke fri for at lide af den Tunghed, som tidt følger Mansardstilen. Ogsaa har man dadlet de halvt riflede Søjler som en uklassisk Frihed. Den store amfitheatralske Høresal er smuk og hensigtsmæssig, og Byg­ningen har et velgørende Præg af Soliditet. Tegningerne dertil ere

 

127

stukne af Winkler paa 7 Plader. Begge disse Arbejder tilhøre, som man ser, en forholdsvis tidlig Tid af hans Liv. Senere synes han udelukkende at have levet for sin Embedsgerning. Han døde den n, April 1808.

(Weinw., S. 225. Do. Lex. Nikolaj, Frue og Slotskirkens Kirkeb. Raad-stue Arch. Erslew, Suppl., II, S, 369. Akacl. Vejvis. Collin, For Hist. og Stat., II, 8.275—76, Anm. Dske. Saml., l, 3.315. Nyerup, Kbh. Beslå-., 8.310 og 364. Ramdolir Reise, I, S. 166. Sterm, Kbh. Beskr., 8.212—16. Adresseav. iSo8, Kr. 148. Skifteretten.)

 

Miani. H. (Annibate eller Hieronimo?) Miani, Historiemaler fra Italien, der mulig blev indkaldt for at medvirke til at udsmykke det nysopførte Christiansborg Slot. Han nævnes første Gang, saavidt vides, i 1738 som Professor ved det ældre Maler- og Billedhugger-akademi. Som saadan havde han 200 Rdl. d. C, om Aaret og boede hos en Madara Lüders ved Gammelstrand (Strandkv. Nr. 11), nuværende Nr. 40, hvorhen ogsaa det ældre Kunstakademi for en Tid blev flyttet. Af hans Arbejder kan nævnes Loftet i Højesteretssalen paa det gamle Christiansborg, forestillende »Lasternes og Uretfærdigheds Flugt for Guds Aasyn« og to Malerier over Kaminen i gardersalen i samme Slot, samt to andre, forestillende »Moses optages af Nilen« og »Faraos Datter med Moses som Barn«, i Løngangen mellem Blottet og Kirken. Desuden har han malet et Portræt af Frederik V som Kronprins til Hest, i hans 22. A ar, hvilket er stukket i Patent Folio af ham selv. Det maa have været det sidste Arbejde af ham i København, thi i 1748  forlod han Landet efter at have faaet (18. Juni) 500 Rdl. d. C. ”als Geschenk«, og i det A ar fyldte Kronprinsen netop 22 Aar. Miani var Wiedewelts første Lærer, inden denne bestemte sig for Billedhuggerkunsten, men naar han rejste bort 1745, kan det ikke have haft stort at betyde, thi Wiedewelt var da kun 14 Aar.

(Weinw., S. 128. Sandv., S. 98. Hennings, S. 98. Mandtalsliste til Kop­ikat 1743. Thura Hafn. hod., S. 154. Dske Atlas, S. 101. Jonge, Kbliv. Be­skriv,, S, 501, 504 og 536—37. Wiedewelt, Pap. i Univ. Bibi. Thiele, Kstakad., S. 39—40. F. J. Meier, Fredensborg. Pantekontoret Gmlstr., nyt Matr. Nr. ro. Ki-ohn, I, 27—28.)

 

Michelsen. Peter Larsen. Michelsen, Architekt, født 1813, var oplært til Murer og begyndte paa Akademiet i 1830 for at lægge sig efter Bygningskunsten; han vandt Akademiets mindre Sølvmedaille i 1843, derpaa den store Sølvmedaille Aaret efter og i 1845 Æresmedaillen i Architekturen for »Et Lokale til Vinterfornøjelser«. Han

 

128

var gift med Christine Torgelsen (d. 1880) og bosat i Aalborg, da han døde den 5. April 1849, kim 35 Aar gammel. I 1850 søgte Enken Akademiet om en Understøttelse, men en saadan kunde ikke tilstaas. (Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Selmer, Nekr. Saml., IT, S. 155. Berl. Tid. 1849, Nr. 87.)

 

Middelboe. Bernhard Ulrik Middelboe, Maler, født den 31. Marts 1850 i Ribe, er Søn af Justitsraad, Toldkasserer Christian Middelboe (f. 1805, d. 1887) og Caroline Christiane f. Giortz (f. 1831, d. 1875), kom senere med Forældrene til Aalborg og noget efter sin Konfirma­tion til København og i Lære hos Murmester Prahl. Efter at have tegnet hos C. V. Nielsen begyndte han paa Kunstakademiet i Ok­tober 1867, men gik strax over i Klasserne for Frihaandstegning og fik den 30. Juni 1876 Afgangsbevis som Maler. Allerede i 1875 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med sit første udstil­lede Billede, »Mogens Munk hos Christian II«, uden at opnaa Præmien, som derimod blev tilkendt ham den 24. April 1877 for »Scene af Ewalds Liv« (Præsten Schønheyder oplæser Bønnen for den døende Digter). Samme Aar rejste han til Paris, hvor han næsten et Aarstid besøgte Bonnats Skole. Under en Udflugt til Bretagne malede han »En Kone, der spinder« og de følgende Aar nogle Portræter, der vakte Opmærksomhed, deriblandt hans Faders og Forlovedes. Den i. Juni 1880 ægtede han Hilda Horndahl (f. 1852), Datter af Skibsfører H. N. Horndahl og Mathilde f. Hoberg. Til en efter hendes Fader arvet Gaard, Flundrarp i Skaane, flyttede han s. A. hen og drev denne Gaard i ti Aar, men var dog sæd­vanlig om Vinteren i København og malede Portræter. Til en Konkurs om den Neuhausenske Præmie malede han (1883) Portræt af Politikeren Grev Holstem-Ledreborg, men vandt ikke Præmien. Til Udstillingsfonden har han (1891) malet Marinemaler Neumanns Portræt (Akad.). Blandt hans Genrebilleder kan nævnes »En Jordemodermand”. I 1889 fik han 400 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond og rejste i 1890 til Paris, for at studere mecham'sk Reproduk­tion {Zinkætsning} og var borte et Aar. Senere har han især givet sig af med denne Virksomhed. Han har ogsaa selv raderet nogle Blade.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel, Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. III, T. 43-)

 

Mitreuter. Heinrich Ditlev Mitreuter, Maler og Lithograf, født i København 1818 og Søn af Kurvemager J. Mitreuter, skulde have

 

129

været Søkadet, men havde mere Lyst til Kunsten og kom i 1831 ind paa Akademiets Gibsskole, som han besøgte til 1836. Imid­lertid lagde han sig saavel efter Miniaturmaleri som efter Lithografering og udstillede 1833—35 nogle tegnede Portræter. I 1836 rejste han, da han havde en smuk Sangstemme, med en Tyrolertrup til St, Petersborg, men opgav snart dette æventyrlige Liv og bosatte sig i St, Petersborg som Portrætmaler. Under et Besøg i Køben­havn i 1843 malede han nogle Portræter (i Vandfarve?), hvoraf tre udstilledes Aaret efter.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Priv. Medd.)

 

Moe. Louis Maria Niels Peder Nalling Moe, Maler og Tegner, Sønnesøn af nedennævnte Niels Moe, er født paa Havet ved Arendal i Norge den 20. April 1859, og er Søn af Tandlæge Halvor Georg Theodor Moe (f. 1826 i København, d. 1877 i Arendal) og Hansine Constance f. Halling (f. 1828). Han gik i Latinskole i Arendal og skulde have været Student, da en langvarig Sygdom afbrød Studeringerne og bragte ham ind paa Kunstnerbanen; han kom i 1875 til København, fik i Januar 1876 Plads i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse og gennemgik alle dets Klasser, men forlod det i 1882 uden at tage Afgang; den følgende Vinter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Tuxen, medens forøvrigt især Professor C. Peters (s. d.) har været hans Lærer og Støtte. Louis Moe udstillede første Gang ved en December-Udstilling (1881), men begyndte først i 1885 at udstille ved Foraarsudstillingerne, dels Figurbilleder og Portræter, dels enkelte norske Landskaber. Blandt disse var kun et enkelt større Billede »Jetteæt« (udst. 1888), Imid­lertid havde han mere Lyst til at være Tegner, og fra 1890 har han efterhaanden udviklet en ret udstrakt Virksomhed i saa Henseende. Hans første Illustrationer var til »Oldemoder« (Edda, udst. 1891). Af hans senere Illustrationer, der for en Del omfattede Æventyr og Børnebøger, kan foruden disse fremhæves hans Tegninger til Dan­marks Historie (1891—93), til H. Drachmanns »Kitzwalde« (1895), samt til Saxo i Winkel Horns Oversættelse, som endnu er under Arbejde. Under sin Studietid ved Akademiet havde han tre Gange Understøttelse af det Schæfferske Legat fra Norge og en Gang af den Hjelmstjerne:Rosencroneske Stiftelse (400 Kr. 1882). Fraregnet Besøg i Norge, har han siden 1875 næsten til Stadighed levet i København. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Frederiks tyske Kirkeb. Halvorsens Norsk Litt. Lex.)

 

N. K. L.    II. Juni   1896.                                                9

 

130

Moe. Niels Moe, Portrætmaler, født den 14. Juli 1792 i Kongs-berg, var Søn af en Købmand og Sølvværksleverandør Halvor Moe og kom ved den varme Kunstven Jakob Aalls Understøttelse til København (omtr. 1814) for at uddannes til Maler under Lorentzens Vejledning. Samtidig besøgte han Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1820. Han levede nu nogle Aar i Køben­havn, dels som Portrætmaler, dels af at rense og istandsætte gamle Kobberstik, og udstillede 1819—28 nogle Portræter og Kopier efter Lorentzen, Møller og andre. Han malede bl. a. Portræter af Kong Frederik VI og Dronning, Christian VIII som Prins, Statsminister Møsting m. fl. Han havde den 31. December 1821 ægtet Sofie Christine von Coch (f. 1789, d. 1857), en Datter af Provst, Sogne­præst ved Manekirken i Rendsborg Georg Johann Christian von Coch (f. 1759, d. 1817) og Maria Elisabeth f. Pettersen, og flyttede i 1832, »for at finde bedre Udkomme til sig og Familie«, til Odense, hvor han oprettede en Tegneskole for Haandværkere og lik en udbredt Sysselsættelse, væsentlig som Tegnelærer; han vandt almindelig Agtelse ved sin Hæderlighed og Duelighed i denne Ret­ning. I 1839 blev han Tegnelærer ved Odense Kathedralskole og forblev i denne Stilling til sin Død, den 2. Marts 1854. I Begyn­delsen af 1852 havde han faaet Danebrogsmændenes Hæderstegn, og kort efter fik han dansk Indfødsret. Han dyrkede tillige Natur­videnskaberne med stor Iver, især Fysik og Kemi, hvorover han holdt private Forelæsninger, som fandt megen Anerkendelse.

(Priv. Medd. Odense Skoles Program 1854, S. 72. Tliaarnps Papirer, Frederiks tyske Kirkeb. Schrøder & Liibker, Litt. Lex. Akad. Reitzel. Udst, Fortegn.)

 

Mohr. Johan (Johannes) Georg Povl Mohr, Landskabsmaler, var Søn af en velhavende Slagter, Georg Mohr, og blev født i8oS i Bordesholm. Han skulde først have lært sin Faders Haandværk, men da han havde mere Lyst til at være Maler, kom han i Lær! hos en Malermester i Hamborg. Efter at han var udlært og havde lagt sig efter Dekorationsmaleriet, skærpedes Lysten til at blive Kunstner hos ham. Med Camn'encke, som var i samme Stilling og nærede samme Attraa, fulgtes han til Dresden (1831), hvor J. C. Dahls Paavirkning bragte dem begge til ganske at hellige sig Landskabs­maleriet. Vennerne rejste uden Tvivl sammen til Miinchen og Tyrol for at uddanne sig videre og tog derpaa til København, for at besøge Kunstakademiet der. Mohr gennemgik dog kun Frihaands-tegneskolen og Gibsskolen, men fik i 1836 Akademiets Vidnesbyrd

 

131

for at have udmærket sig ved Flid og Talent, da han vilde rejse til München. Derfra skrev han til J. L. Lund om et Laan paa 50 Sp., som han ogsaa fik paa Grundlag af, at Prins Christian (Akademiets Præses) havde lovet ham 100 Sp. i Forskud paa Malerier. Da han i 1837 kunde tilbagebetale dem, gik de, efter Lunds Op­fordring, videre som Laan til N. Simonsen. Fra Miinchen søgte han ogsaa om Understøttelse fra Fonden ad usus pnblicos, men han fik intet, hverken derfra eller senere fra Akademiet. I 1839 rejste han til København for at ægte Augusta Charlotte Christine Gøttsche, med hvem han Aaret efter atter vendte tilbage til München, bl. a. for at male et stort Billede, som Christian VIII havde bestilt bos ham. Uagtet han malede og afsatte flere vellykkede Billeder, var hans Kaar ikke gode og forværredes ved hans langvarige Sygdom. Ved en Henvendelse til Kongen synes han at have faaet »et For­skud« paa 200 Species (800 Kroner). Men hans Sygdom vedblev, og den 7. September 1843 døde han. Enken vendte med sine smaa Børn hjem til Danmark og døde i København den 12. Marts 1858. Mohrs Billeder udmærkede sig ved en kraftig og livfuld Pensel, poetisk Følelse og Sikkerhed i Formen; men overfor den nyere Tids mere maleriske Foredrag synes de vilkaarlige og konven­tionelle, navnlig i Løvets Gengivelse. Han udstillede i København 1834—44, og den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Billeder, der ere indkøbte i Løbet af det samme Tidsrum.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Rigsarch. Adresseav. 1858. Nr. 62. Hamb. Kst. Lex. Cotta'sclies Kimstblatt [ved Forster og Kugler] 1843, S. 379, dam t Hamb. Wochentl. Nachrichten 1844, 24. Febr., og Neuer Nekrolog der Deutschen 1843, S. 786, som ikke findes i Kbhv. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibl.)

 

Mohrhagen, Carl Vilhelm Bernhard Mohrhagen, Portrætmaler, vandt i 1832 den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet i Køben­havn og udstillede i 1834 to Portræter og i 1837 et Portræt.

(Akacl.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Molinedo. Maler, nævnes af Weinwich som født i København i forrige Aarhundrede, formodentlig af spansk Familie. Han lærte Malerkunsten her, rejste til Rusland, kom efter nogen Tids Forløb tilbage derfra (1780), men rejste atter bort til Spanien.

(Weimv., S.  198.    Do. Lex.)

 

Mols.   Niels Petersen eller Pedersen Mols, Maler, Søn af Husmand Peder Nielsen Mols (d.    187 4) og Ane   Karlsdatter,    er    født   i

 

132

Grumstrup (Gr, Mark) den 27. Marts 1859. Som Søn af fattige Forældre maatte han allerede som Barn vogte Køer, men fik der­igennem den Kærlighed til Dyreverdenen, som siden har præget sig i hans Kunst. Da han viste Anlæg for Tegning, kom han i Maler­lære i Aarhus og blev Svend, hvorefter han fra den techniske Skole der dimitterecles til Kunstakademiet i København. Samtidig med at han gennemgik dets Skoler fra den i. Oktober 1880, arbejdede han som Svend for at leve. Han forlod Akademiet i Januar Kvartal 1884 uden at tage Afgang, men havde allerede paa December­udstillingen 1883 et mindre Billede, »En Kostald«, som han strax fik solgt. Fra 1884 har han udstillet paa Forårsudstillingerne dels Portræter og Figurbilleder dels Dyrstykker; hans Arbejder vakte saa megen Opmærksomhed, at han hurtig støttedes først af Akademiet med en lille Rejseunderstøttelse til Indlandet, senere af de Stiftelser, der uddele Legatportioner til Kunstnere. I 1887 fik han atter en mindre Rejseunderstøttelse af Akademiet (600 Kr.), i 3:889 en større paa 1000 Kr, til en Udenlandsrejse, og i 1890 det egentlige Rejse­stipendium (2000 Kr.) til en Rejse til Italien. Et stort Billede »Roe-Optagning«, som var udstillet 1887 og derpaa ved den nordiske Udstilling 1888, blev der købt til den kgl. Malerisamling, »En Hoppe og et Føl« (udst. 1888) blev købt af Kunstforeningen, »Oktoberdag, Køerne drives hjem« blev solgt paa en Udstilling i München. Mols konkurrerede i 1887 med »Heste i Løb« til den Neuhausenske Præmie, dog uden at vinde den; derimod blev denne Præmie til­kendt ham 1895 for »En Billedhugger (Saabye) i sit Værksted«. Han vandt 1893 Aarsmedaille første Gang for »Redningsbaaden køres ud«, og 1894 anden Gang for »Regnvejr« og er saaledes Medlem af Akademiets Plenarforsamling, Desuden har han udstillet meget i Udlandet og faaet Medailler, Paris (1889), Chicago (1893), Antwerpen (1894). »Regnvejr« (Køer i Regnvejr) blev solgt i Venezia 1895 og »Gæslinger« (1896) til den kgl. Malerisamling. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. 18de Nov. Aarsberetn.)

 

Moltke. Grev Harald Viggo Moltke, Maler, født den 14. De­cember 1871 i Helsingør, er Søn af Landmand og Fideikommis-besidder Grev Oscar Peter August Moltke (f. 1828, d. 1882), af den noerske Linie og dennes anden Hustru Karen Marie f. Jensen (f. 1848). Dimitteret af Axel Hou fik han Adgang til Kunst­akademiets Skoler, som han besøgte fra den i. Oktober 1889 til den 27-. Maj 1893, da han hk Afgangsbevis som Maler. Under Af-

 

133

tjeningen af sin Værnepligt blev han Sekondløjtnant og staar endnu i Nummer som saadan. Han udstillede i 1894 Portræt af General-krigskommissær Torp og i 1896 et større Billede, »Adam og Eva finde Abels Lig« efter Paludan-Müllers Digt, Han konkurrerede der­med om den Eibeschlitz'ske Præmie, men vandt den ikke, hvorvel Billedet vakte Opmærksomhed.

(Priv. Medd.    Akad.    Adels Aarb.  1895.    Udst. Fortegn.)

 

Momme. Ole Peter Momme, Architekt, født den 18. Marts 1854 i Landsbyen Ørum ved Horsens, er Søn af Cancelliraad, Herredsfuldmægtig Laurits Momme (f. 1820, d. 1892) og Elsine f. Sørensen (f. 1825, d. 1893). Efter at have taget Præliminærexamen ved Horsens lærde Skole, korn han i Murerlære i København og blev samtidig af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, gennemgik dets Skoler fra i, Oktober 1871 og fik den 17. Marts 1881 Afgangsbevis som Architekt. Han er nærmest Elev af J. D. Herholdt, for hvem han ledede Restaurationen af St. Pederskirke i Næstved og hos hvem han var Konduktør ved Opførelsen af »Bikubens« Gaard. Ved Kon­kursen om et Raadhus i Roskilde vandt han Præmien og opførte derpaa denne Bygning. Derefter vandt han i 1887 den mindre Guldmedaille for »Et fyrsteligt Residens slot« og deltog med Architekt L. Olesen i to Konkurser om Christiansborg Slots Genopførelse og vandt begge Gange en Præmie. I 1887 fik han ogsaa Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr,), men foretog først sin Studierejse i 1888. l disse Aar (1884—88) havde han været bosat i Aalborg, men flyttede saa til København, hvor han 1889 blev Bygningsinspektør. Foruden flere større Bygninger i Aalborg, har Momme opført Hoved­bygningen til Herregaarden »Sohngaardsholm« ved Aalborg, Kirker i Nykøbing paa Mors og i Løgstør, og de nye Bygninger mellem Frederiksberg Allee og Gamle Kongevej (fh. »Sans Souci«), et Arbejds-hus paa Amager, m. fl. Den 30, Oktober 1885 ægtede han Thora Henriette Kirstine Simonsen (f. 1859), Datter af Forvalter ved Kommunehospitalet i Aarhus, Heinrich Simonsen (f. 1821, d. 1891) og Anna Kirstine f. Hansen (f. 1822).

(Priv. Medd'.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Monies. David Monies, Portræt- og Genremaler, født i Køben­havn den 3. Juni 1812, var Søn af Salomon Monies (f. 1786, d. 1853), en fra Holland indvandret Jøde, og Frederikke f. Soldin (f. 1781, d, 1858) af København. Hans Fader, som havde været en vel­havende Mand, blev ved Krigsforholdene 1807—14 saa forarmet, at

 

134

Kunstnerens Barndom henflød i den strængeste Fattigdom. I Faderens lille Cigarfabrik maatte han og Brødrene arbejde med, dels ved Forfærdigelsen af Cigarerne, dels ved at sælge dem paa Gader og Stræder. Ikke desto mindre lykkedes det Monies allerede i sit tolvte Aar at faa Adgang til Kunstakademiets Skoler (1824), som han temmelig hurtig gennemgik; i Juli 1827 blev han Elev af Model­skolen, og den 31, December s. A. blev den mindre Sølvmedaille tilkendt ham. Den store Sølvmedaille fik han først fire Aar efter, nemlig den 3. Januar 1832. I Mellemtiden havde han under J. L. Lunds Vejledning søgt at uddanne sig til Portræt- og Genre­maler. Allerede i 1827, kun femten Aar gammel, udstillede han sit første Maleri efter en Tegning af sin Lærer. I det følgende Aar udstillede han nogle Portræter, ligesom han i det hele gennem største Delen af sit Kunstnerliv var en ganske heldig og yndet Portrætmaler.

I 1833 indsendte han to Portræter til Akademiets Bedømmelse, for at faa Anbefaling til at søge Fonden ad usus publicos om Rejseunderstøttelse. Akademiet, fandt »ualmindelige Anlæg« hos Kunst­neren, men »kunde ønske en strængere Tegning«. Det raadede ham fra at rejse og hellere at lægge sig efter Tegning ved Akademiet selv. Et Portræt af Lægen Herboldt (1833) vakte Opmærksomhed for den unge Kunstner, og et Genrebillede, »En Kunstner (Gurlitt), som spøger med en Bondepige, medens hendes Fader sover- i Bag­grunden andre Kunstnere (Simonsen, Kaufmann, Kiærskou, Raadsig og Jerndorffj, som [lege], tegne og male efter Naturen«, stemte ogsaa Akademiet gunstig for ham. I 1835 anbefalede det ham til Rejseunderstøttelse, dog efter Marstrand og Gurlitt; han havde imidlertid tjent saa godt paa sine Billeder, at han paa egen Bekostning var rejst til München. Han opnaaede dog ved Resolution af 10. Maj 1836 en Understøttelse paa 400 Rbd. »engang for alle« af Fonden ad usus publicos og vendte Aaret efter tilbage til København. I 1847 blev han agreeret af Akademiet som Portrætmaler, og paa Portræter af J. P. Møller og J. H. Koch blev han den 27. Marts 1848 Medlem af Akademiet. I 1859 fik han Titel af Professor, i 1874 blev han Ridder af Danebrog, og i 1892 Danebrogsmand. Monies blev den 14. November 1837 gift med Bolette Jocobsen (f. 1810, d. 1889), Datter af [Købmand] Isak Jacobsen og Sara f. Heimann.

Af hans Portræter, blandt hvilke en Mængde ere lithograferede, høre rnaaske de, han malede til Theatret, Frydendahls, Lindgreens Winsløws og Phisters (1873, brændt paa Christiansborg), samt hans

 

135

Medlemsstykker, til den Tids bedste Portræter. Han malede ogsaa sit eget Portræt for Udstillingsfonden (1873). For øvrigt har han malet en Del Genrebilleder af det danske Folkeliv, blandt hvilke ”To Børn ved et Vandløb« (1838) gjorde saa megen Lykke, at han maatte gentage det flere Gange, ogsaa »Erindring fra Danseboden« -(1849, Kunstforen.) har han senere gentaget i mindre Format. End­videre kunne nævnes »Episode af Troppernes Hjemkomst« (1850, nu i Fr.borg Mus.), der blev gengivet i Lithografi, og »Pengebrevet«. Den kgl. Malerisamling ejer to af hans Genrebilleder, Thorvaldsens Museum ét, »En Køkkenscene«. I 1859—60 udstillede han to store Billeder af Jødefolkets Historie, som dog ikke blev efterfulgt af flere Billeder i den historiske Retning.1 Han havde i 1867 det Ancherske Rejselegat. Monies, som døde den 29. April 1894, var en flittig og samvittighedsfuld Kunstner. Hans Genrebilleder var ikke uden Lune, saaledes at han beholdt en ikke ringe Kreds af Købere til sine Arbejder, men der var ikke saa lidt af det »bestandig borgerlige« ved dem, som gjorde dem noget mindre tiltalende i den stærkt æsthetiserende Periode, hvori han levede. Alderdommen svækkede hans Øjne, saa at i de sidste 10—12 Aar af hans Liv var Farven mat og usand; hans Formgivning var kun undtagelsesvis kraftig gennemført.

(Priv. Medd. Søndagsposten 1875, Nr' 595. »Aaret rundt« 1889, S. 123. 111. Tid. 1894, Nr. 34. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk. Pers. Tdskr. 2, R. V. T. 41. Mos. Ministerialb.)

 

Monrad. Vitus Monrad, Billedhugger, født den 28. Juli 1738 i Aagerup, var Søn af Sognepræst Frederik Eriksen Monrad (f, 1702, d.1758) og Anna Cathrine f. Bering (f. 1711, d. 1783); han be­søgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig, vandt 1759 den mindre Sølvmedaille to Gange, 1760 den store Sølvmedaille og s. A. den mindre Guldmedaille for Opgaven »Moses findes af Faraos Datter«, Han blev 1760 Søkadetternes Tegnemester med Titel (1768) af »Professor i de frie Kunster«, men afstod allerede 1769 sin Plads til Georg Fuchs. Den 21. Oktober 1766 ægtede han Ellen Mule Hansen, Datter af Guvernør i Vestindien. Jens Hansen (f. 1722, d. 1752) og Kirstine Elisabeth f. Hennings; hun var da kun 15 Aar gammel og døde den 23. Oktober 1767 i Barsel-

 

1 Kunstneren har hævdet, at han ikke konkurrerede til Eibescliittz1 s Legat med disse Billeder, uagtet de fremkom samtidig med at Præmien begyndte1 at bortgives; de hørte ganske vist ogsaa til Kunstnerens svageste Arbejder.

 

136

seng.1    Monrad selv levede sine sidste Åar i Vejle og døde der det! 9. Februar 1789.

(Weinw. Lex. Akad. Brslew, Suppl., I, S. 128. Frue, Holmens og Trini­tatis Kirkeb. Gir. Hansens Levned, S. lo, lio, 136. Geneal. Inst. Wiberg I] .20. Pers. Tdskr. III, .323. Søoff. Sk. Archiv.)

 

MorelL Gerhard Heinrich Mathias Morell, Maler, var født her i København 1710 og lagde sig først efter Malerkunsten, blev der­efter Kunsthandler, og købte paa en Rejse i Flandern og Holland en Del Malerier til den kgl. Maleri samling (Kunstkammeret), hvoraf flere endnu høre til Samlingens fortrinligste Billeder, saaledes F. Bol, »Kvinderne ved Graven«. Paa Rejsen eller efter denne havde han Bestalling som »Hof- und Kunstcommissarius” og den 18. April 1759 blev han udnævnt ved Siden af Wahl til ”adjungirter und eventualiter succedirender Kunstkammenerverwalter”. I denne Stilling rejste han i 1763 til Holland og købte ved Auktionen over Kardinalen Valentis Samling ligeledes flere værdifulde Stykker til den kgl, Samling. Efter Wahls Død, December 1765, eller som det synes, endog før hans . Død, den 12, November 1765, blev Morell virkelig Kunstkammerforvalter. Under 18. Februar 1766 blev der udstedt et kgl Kommissorium til Professorerne Oeder og Ascanius, samt Fuldmægtig ved Rentekamret Ole Peter Kølle, om at forfatte »et accurat Inven­tarium« over Kunstkammerets Indhold og derpaa overlevere dette til Morell. Inden Inventariet var fuldendt, døde imidlertid Morell den 28. Maj 1771 (eller Dagen før), og den samme Kommission over­leverede først i 1775 Kunstkammeret til dennes Efterfølger, L. Spengler. Morell havde Bolig paa Charlottenborg og blev gift i Hamborg i Januar 1746 med Marie Elisabeth Deroden (f. 1707, d. 1772), der var Enke efter Jacob Halm, og synes at være født i Tønder. Morelis Portræt er malet af J. S. Wahl og tilhører den kgl. Maleri­samling.

(Weinw., S, 167. Do. Lex. Lorck, Fortges. Nachrichten, I, S. 561. Statskal. Adresseav. 1766, Nr. 48, 1771, Nr. 84. Petri Kirkeb. Skifte ved Borgretten i Prov. Arch. Skild. 1829, Sp. 1062. Thaarups Papirer.)

 

Moritz, Nicolaus Christian Moritz, Maler, var født i Slesvig By og levede i Tiden mellem 1686 og 1732. Man ved ellers intet om ham, men ser af en Stambog, som har tilhørt ham, og som

 

1 Den Datter, hun fødte, Ellen Mule Monrad   (f. 1767,   d. 1857),   blev Far­moder til J. F. Bergsøe (s. d,).

 

137

bevares i det Store kgl. Bibliothek? at han i Tiden 1702 til 1712 rejste meget og har opholdt sig i Danzig, i Christiania og i London. Han synes at have arbejdet dels i København (1702—5), dels i Slesvig, hvor han atter opholdt sig 1726; en Tegning af Thybjerggaard er mærket 1732. Af Stambogen ser man ogsaa, at han var Ven med adskillige af Datidens agtede danske Kunstnere, samt med flere udenlandske Kunstnere af Navn, hvilket tyder paa, at han vel næppe selv har været en aldeles ubetydelig Kunstner.

(Priv, Medd.    Stambog, Thottske Saml., 8, 569, i det Store kgl, Bibi.),

 

Mortensen, Laurits Carl Nikolaj Mortensen, Maler og Billed­hugger, født den 23. Februar 1861, er Søn af Arbejdsmand Jens Mortensen (f. 1831, d. 1879) og Emma Larsine Christine f. Knudsen (f. 1836). Efter sin Konfirmation kom han i Billedskærerlære og besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole, hvorfra han dimitteredes til Kunstakademiet; han gennemgik dettes Skoler som Modelerer fra den i. Oktober 1879 og fik Afgangsbevis som saadan den 25. Maj 1886, Han udstillede 1886 til 1888 som Billedhugger, men lagde sig imidlertid efter Maleri, særlig efter Porcelænsmaleri ved den kgl. Porcelænsfabrik og udstillede ved Decemberudstillingen 1889 og senere ved Forårsudstillingerne som Maler. Ved Siden af modele­rede dekorative Arbejder har han i de senere Aar navnlig malet Unica under Glasuren. Blandt disse Arbejder, der have været udstillede saavel i Baris som andetsteds, kan fremhæves et Fad med Flagermus i diset Maaneskin, hvilket blev solgt i Paris i 1893. l 1893 var han paa en mindre Rejse i Italien, og i 1894 var han i St. Petersborg i sex Maaneder for at sætte den kejserlige Porcelæns-fabrik ind i de her brugelige techniske Fremgangsmaader. Paa Ud­stillingen i 1896 købte Statens Samling en af ham i Porcelæn udført Portrætbuste. Mortensen blev den 14. Oktober 1887 gift med Ida Amalie Hafvermann (f. 1862), Datter af Skomagermester Olaf Gustav Hafvermann (f. 1828) og Caroline f. Petersen (f. 1830, d. 1888).

(Priv. Medd.    Oplysn. fia kgl. Pore. Fabr.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Mourier -Petersen. Christian Vilhelm Mourier-Petersen, Maler, født den 26. November 1858 paa Holbækgaard ved Randers, er Søn af Godsejer, Etatsraad Adolf Tobias Herbst Monrier-Petersen (f, 1826) og Augusta Catharina Erica f. Jørgensen (f. 1832). Han blev Student fra Randers lærde Skole 1878, tog anden Examen Aaret efter og begyndte at studere Medicin. Men da han havde mere Lyst til at blive Maler, blev han af C. F. Andersen dimitteret

 

138

til Kunstakademiet, som han besøgte fra 1880 til 1883, gik over i Kunstnernes Studieskole under Tuxen til 1886 og tilbragte derefter tre Aar i Frankrig, Holland og Belgien. Han udstillede 1889 og 1890 ved Akademiets Foraarsudstilling og fra 1891 ved den fri Ud­stilling, dels Landskaber, dels Interiører, og fik i 1894 Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik som Maler af Unica under Glasuren.

(Priv. Medd.    Vahl, Slægteb. XII, 8.    Akad.    Uclst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Muhle, Anton (Anthoine) Gynther Muhle Maler, udførte 1705 eller 1706 Portræt af Provst Andreas Bruun i Bergen til Lig­prædikenen over ham (st. af A. Reinhardt) og fik, hvis det er den samme Mand, 1728 30 E.dl. d. C. for at male det kgl. Vaaben paa Fortæppet til Hoftheatret.

(Rigsarch.    Strunk.)

 

Muhle, Carl Adolf Muhle, Stempelskærer, blev født den 5. April 1786 paa Herregaarden Skovgaard i Fyn, hvor hans Fader, Mogens Muhle (f. 1725, d. 1795) var Forpagter. Hans Moder, der var Faderens tredje Hustru, hed Mette Margrethe f. Ewaldsen (f. 1751, d. 1824). Han blev i Foraaret 1803 privat dimitteret til Universitetet, blev 1804 Cand. phil., 1806 Volontør under Rentekamret, 1812 juridisk Kandidat med bedste Karakter og var fra 1821 Sekretær og Bogholder ved den færøske Handel i København, indtil han den 13. Maj 1839 fik sin Afsked i Naade med Pension. Han var en af de.første, som traadte frem paa Grundtvigs Opfordring til Studenterne i 1807 om at tage til Skubkarren for at hjælpe ved Voldens Ud­bedring. I 1810 blev han gift med Jakobine Luno (f. 1789, d. 1842), Datter af Consumtionsforvalter i Randers Jens Luno (f. 1748, d. 1796) og Elisabeth Charlotte f. Boeck (f. 1753, d. 1815). Selv døde han den 29. Marts 1855 i Valby, hvor han havde henlevet sine sidste Aar. Den nedennævnte M. Th. Mule er hans Søn.

Muhle havde megen Sans for Kunsten, og sin Fritid brugte han til med Iver at lægge sig efter Medaillør- og Signetstikkerkunsten og besøgte, efter at han var bleven Assistent (omtr. 1817) en kort Tid Kunstakademiets Tegneskole. Af Medailler er hans vigtigste Medaillen i Anledning af Børsens Jubilæum 1824 med Christian IV's Portræt paa Aversen, Merkur og Neptun ofrende ved et Alter paa Reversen. Dernæst skar han i 1829 Aversen til en Medaille i Anledning af Prins Ferdinands Bryllup med Kronprinsesse Caroline, med begges Portræter, medens Reversen udførtes af Chr. Christensen. Desuden udførte han en Del Portræter i Vox, skar Navnetræk og

 

139

Vaaben i ædle Stene til Ringe og Signeter, stak en Mængde Kontor­signeter i Staal og Messing o. a. m. Han er tillige optraadt som Forfatter.

(Weimv. I-ex. Øst. Mat., S. 429—30, Mulile: Carl Mogensens færøske Krønike. Skild. 1825, Sp. 1721. Erslew, II, S. 312. Do. Suppl., It, S. 269 —70 og 420. Nagler, Monogr., T, 2229 [urigtig; Angiv, om, at han var ansat ved Mønten], Akad. Reitzel. Uclst. Fortegn. Møntfortegn. Priv. Medd.)

 

Muhle. Johan Christian Muhle,   Maler,   født  i København,   fik den 18. Juni 1731  Borgerskab som Skildrer og Maler.    Han nævnes ogsaa (1715) som Billedskærer(?).

(Raadstuearch.     Geneal. Inst.    F, J. Meier, Fredensb.)

 

Mule. Mogens Thorvald Mule, Billedhugger, Søn af den oven­nævnte Carl Adolf Muhle og Jakobine f. Luno, bortkastede h af sit Navn, som han skrev paa den ældre danske Maade, og mente at nedstamme fra Rigmanden Mogens Mule i Odense. Han er født den 21. Marts 1823 i København, blev allerede i Oktober 1835 Elev hos Billedhugger H. V. Bissen og begyndte i 1836 at gaa paa Akademiet, hvor han i 1842 blev Elev af Modelskolen, i 1843 vandt den mindre Sølvmedaille, i 1845 en Pengepræmie for Modellering og i 1850 den store Sølvmedaille. I disse Aar udførte han tillige, efter Medaillør Christensens Ønske, en Del formindskede Kopier efter Thorvaldsen til den kgl. Porcelænsfabrik, og arbejdede senere under Christensen til dennes Død. Efter en Konkurs om den mindre Guld-medaille, ved hvilken hans Arbejde vel ikke fik Præmien, men af Akademiet blev erkendt for godt, fik han i 1852 Rejseunderstøttelse (600 Rbd.), og opholdt sig i Rom, hvor han lagde sig efter at skære Caméer i Conchylie. Efter Hjemkomsten udførte han atter en Del Kopier efter Thorvaldsens Arbejder, dels til den kgl. Porcelæns-fabrik, dels til Bing og Grøndahls Porcelænsfabrik og Ipsens Terra­kottafabrik, hvis kunstneriske Ledelse han i nogle Aar varetog, indtil han i 1872 selv grundede en Fabrik for Kallipasta Arbejder. Tillige underviste han i Tegning i flere Skoler. Fra 1842 af udstillede han Statuer, Relieffer og Conchyliecaméer. I 1869 fik han den Neuhait-senske Præmie for »den gode Hyrde, Gruppe i Gibs«. Han døde ugift- den 6. December 1877.

(Priv. Medd.    Akad.     Reitzel.    Udst, Fortegn.    FdL 1877, Nr. 286.)

 

Mulvad.     Emma   Mulvad,   Blomstermalerinde,   hed   Aarøemma Ivare Christiane Frederikke Rønsholdt og er Datter af Sproglærer Ivar

 

140

Christian Rønsholdt (f. 1815, d. 1896) og Sofie Jensine Elisabeth f. Jahn (f. 1816, d. 1890) af norsk Æt. Hun blev født i Køben­havn den 5. August 1838, og da hun allerede i sin Barndom viste Lyst til Tegning, modtog hun efter Skoletiden videre Uddannelse hos en Slægtning, en norsk Sømaler, Hans Jahn, og i Perspektiv hos Porcelænsmaler L. B.. Lyngbye, I 1853 fik hun det Hverv af Dr. Kjærbølling at tegne og kolorere Omgivelserne til hans Værk, »Danmarks Fugle«. I 1858 udstillede hun sit første Billede paa Charlottenborg og sidste Gang i 1889, dels under sit Pigenavn, dels som gift. Hendes Fag er Blomster- og Frugtstykker, saavel som døde eller levende Dyr. Hun har tillige udført Dekorationer paa Terra­kotta for den Ipsenske Fabrik og fik i 1870 tilligemed sine tre Søstre en Guldmedaille fra Verdensudstillingen i London for Maleri paa brændt Ler. Den 27. November 1869 blev hun gift med Læge Niels Georg Mulvad (f. 1841) nu Stiftsfysikus i Vejle, Søn af Amtsstue-fuldmægtig Hans Christian Mulvad ff. 1804, d. 1879) i Randers og Marie Elisabeth Antoinette Beutlich (f. 1812, d. 1848). . . (Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Dansk Lægest. 5. og 6. Udg.)

 

Munch. Jakob Munch, Maler, født i Christianssand 1776, var Søn af Toldinspektør Edvard Munch og Petronelle Helene f. .Kræfting, blev 1796 Fændrik i det andet aggerhusiske Infanteriregiment, 1805 Premierløjtnant a la suite med Tjenestealder fra den 22. Marts s. A., 1810 forsat til det tellemarkske Infanteriregiment, 1812 Kaptajn. Ved Norges Adskillelse fra Danmark forblev han i den norske Hær og døde i Christiania den 10. Juni 1839 efter to Aars Sygdom. Medens han stod a- la suite i Hæren, besøgte han Kunstakademiet i København fra 1804, efter at han havde tjent sine Rejsepenge ved at male Portræter i Pastel, hvortil han havde uddannet sig paa egen Haand, blev 1806 Elev af Modelskolen, og udstillede ved Akademiets Aarsfest »adskillige Stykker i Oliefarve«. Samme Aar gav Akademiet ham Vidnesbyrd for at have »ved ædel Anstrængelse og ualminde­ligt Talent til Malerkunsten med Berømmelse tilbagelagt alle dets Skoler«. Derved opnaaede han i Oktober 1806 fra Fonden ad usus publicos et Stipendium paa 500 Rdl. aarlig i tre Aar og i 1810 for­nyet for to Aar til en længere Udenlandsrejse. Han rejste dog først i April 1807 lige til Paris, hvor han malede Oehlenschlægers Portræt, og han kom hjem i Begyndelsen af 1813 efter ligeledes at have besøgt Italien; Fonden dækkede hans Gæld først med 250 Rdl. og senere med 800 Rdl. I Juni d. A. foreviste han Akademiet en Del

 

141

Billeder fra sin Rejse, hvoriblandt Portræt af Thorvaldsen, en Kopi efter Guido Renis Magdalene og et Par Landskaber. Akademiet »fornøjede sig« over hans Fremgang; derimod gjorde hans udstillede Arbejder, efter Weinwichs Sigende, ikke megen Lykke hos Publikum, og fra nu af tilhører han Norge.' Han forlovede sig inden Rejsen til Danmark med Emerentze Barclay1 (f. 1786, d. 1868), Datter af Toldbetjent Barclay i Brevig og dennes anden Hustru. De blev gifte i 1814, efter at han ved at male Portræter havde tjent til et tarveligt Udstyr. Han malede Kong Carl XIV Johans Kroning i Christiania (betalt med zoooSpd.) og fik siden, saalænge han levede, 200 Spd. aarlig af Kongens Kasse. I 1818 deltog han i Oprettelsen af Tegneskolen i Christiania og var siden Lærer ved den.

(Weinw., S. 238. Do, Lex. Norsk Nationalgalleris 'Katalog, S. 48. Akad. Sldld. 1806, Sp. 782. Øehlenschl. Erindr, ny Udg., S. 234. Museum, 1895, 8.155 flg. Rigsarch. Strunk.)

 

Mundt. Caroline Emilie Mundt, Malerinde, er Datter af Pro­fessor Carl Emil Mundt (f. 1802, d. 1873) og Caroline Amalie f. Jørgensen (f. 1808, d. 1845) og er født den 22. August 1842 i Sorø, hvor Faderen den Gang var Lektor. Hun var 30 Aar, inden hun bestemte sig for at blive Kunstnerinde, og uddannede sig da i V. Kyhns Tegneskole samt malede en kort Tid hos J. Roed. Senere forenede hun sig med Marie Luplau (s. d.) til fælles Studier, og rejste til München, hvor de arbejdede efter levende Model. Senere have begge Kunstnerinder tilbragt 1882 til 1884 i Frankrig og navnlig i Paris. Emilie Mundt begyndte at udstille 1878 og har siden stadig tidstillet, dels Livsbilleder, hvoraf flere fra Bretagne, dels Portræter, saaledes af hendes egne Brødre og flere Dameportræter. I sine Livs­billeder dvæler hun med Forkærlighed ved Børnenes Liv og Færd. I Forening med Marie Luplau, med hvem hun ogsaa har dannet en fælles Husstand, bestyrer hun en Tegneskole. I 1890 og 1891 havde hun Rejseimderstøttelser fra Akademiet.

(Priv. Medd. Lengn., Fam. Mundt Erslew, II, 313, Suppl. II, 422. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Müller. Adam August Müller, Historiemaler, født i København den 16, August 1811, var Søn af Professor i Theologi, senere Biskop Peter Erasmus Müller (f. 1776, d. 1834) og Louise Augusta Stub (f. 1788, d. 1852), en Søster til Maleren C. G, Kratzenstein-Stub. Efter i sin Barndom at have besøgt Efterslægtens Realskole blev han

 

1 Som senere blev blind.

 

142

1822 overflyttet til Metropolitanskolen, eftersom han var bestemt til Studeringerne. Han havde imidlertid mere Lyst til at tegne og blev derfor, da hans Forsøg paa egen Haand røbede virkeligt Anlæg for Kunsten, atter taget ud af Skolen. Allerede fra Januar 1821 fik han Adgang til Kunstakademiets Skoler, men denne Undervisning blev afbrudt for Skolegangens Skyld. September 1825 begyndte han at tegne hos C. V. Eckersberg, og den 14. November 1826 satte han første Gang sin Palet op i dennes Malerstue. Nogen Tid i For­vejen havde han atter faaet Adgang til Akademiets Tegneskoler, gennem hvis Klasser han jævnt hurtig rykkede op, indtil han den 24. Marts 1828 blev Elev af Modelskolen. Dog vandt han først

1832 den mindre Sølvmedaille og Aaret efter den store. Samme Aar konkurrerede han forgæves til den mindre Guldmedaille.

Allerede 1829 udstillede han sit første Billede, »Aladdin, staaende bag Pillen, ser Gulnare«; i de følgende Aar udstillede han ikke faa Arbejder, dels Portræter, dels Billeder af Folkelivet eller af for­skellige Tiders og Landes Historie. To af disse, »Aladdin, som griber efter Pomeranser« (1831), og »Christian IV, legende med en af sine Sønner« (1833), blev som lovende Ungdomsarbejder købte til den kgl. Malerisamling. Efterhaandeu viste det sig, at Æmner, hvor et religiøst eller følelsesfuldt Indhold kom til Orde, var Kunst­neren kærest, hvad enten han valgte dem af sit Fædrelands Historie, af Kirkens eller af selve den bibelske Historie. »Den saarede Herluf Trolle, som modtages af sin Hustru og af Skolens Disciple paa Herlufsholm«, blev købt af Kunstforeningen, og hans første Alter­tavle, »Christus, der prædiker fra Skibet« (1834), var en Bestilling af Grev Moltke til en Kirke paa hans Gods. Den øjensynlige Flid, hvoraf hele Udførelsen i disse Billeder var præget, i Forbindelse med et i den danske Skole ikke sædvanligt Blik for Farvens Liv og Klarhed vakte Opmærksomhed for Kunstneren, uagtet han endnu var noget stiv i Gengivelsen af Bevægelser og ikke altid korrekt i Enkelthederne.

Ovenpaa den mislykkede Konkurs i 1833 (noget, som for øvrigt ikke sjælden hændte Datidens unge Kunstnere, naar de, umiddelbart efter at de havde vundet den store Sølvmedaille, konkurrerede til Ouldmedaillen uden at overveje, om de havde Modenhed til at und­fange og gennemføre en større historisk Komposition), foretog Kunst­neren i Somren 1834 en lille Rejse til Tyskland, til Bøhmen, langs Rhinen og flere Steder, og Frugten deraf fremtraadte i nogle Billeder paa Udstillingen i 1835. Han havde dog tillige faaet Tid til at

 

143

male et historisk Billede, »Valdemar Sejr i Fængsel«, som Kunst-­foreningen købte. I 1835 konkurrerede han paany til den mindre Guldmedaille, som denne Gang blev tilkendt ham for Opgaven ;;0dysseus kommer til Nausikae«. Især fandt man hans Udførelse af Odysseus' Figur vellykket. Ogsaa ovenpaa denne Dyst forfriskede han sig, i Sommeren 1836, med en "Rejse, denne Gang til Norge, hvor Jærnværksejer Aall gav ham Bestilling paa en Altertavle, »Christus i Gethsemane«, der blev udstillet i 1837.

Om Sommeren 1837 konkurrerede han, efter at have taget den sædvanlige Examen i Sprog og Kunsthistorie ved Akademiet, til den store Guldmedaille. Opgaven var »David, som opmuntrer Saul ved sit Harpespil«, og Medaillen blev tilkendt saavel ham som Eddelien (se denne), idet Akademiet fandt, at Müllers' Maleri stod tilbage for Eddeliens i Behandlingen, men overgik det i aandelig Opfattelse. N, Høyen, der i en Anmeldelse af Billedet, da det senere udstilledes, gennemgaar det i det enkelte, havde vistnok Øje for det rette, idet han advarede Kunstneren mod den Lethed, hvormed han arbejdede, og tilføjede: »Endnu ere hans Farver mere blomstrende end sande, hans Virkning mere slaaende end harmonisk«.

I ungdommelig Livsfølelse sparede Kunstneren ikke sine Kræfter. Paa samme Udstilling, hvor hans Guldmedaillebiliede blev set (1838), havde han ogsaa et Dameportræt i Knæstykke, som trods de Ind­vendinger, der kunde gøres imod det, var et i den Tids Smag ret smukt og heldigt Billede. Og næppe var Konkursen endt, før Müller tog fat paa et stort historisk Billede, »Luther paa Rigsdagen i Worms«, som Kunstforeningen havde bestilt hos ham. I 1836 udstedte nemlig Kunstforeningen en Indbydelse til de danske Malere til, i Anledning af Reformationsfesten inden den i. Oktober s. A. at indsende Skitser til det nævnte Æmne, samt til »Hans Tausen prædiker i Viborg« og »Hans Tausen værner Biskop Rønnov mod Køben­havns Borgere«. Som det synes, meldte kun Müller sig til Kon­kursen, idet han indsendte en Tegning, som forestillede »Hans Tausen, prædikende i Viborg«, og Skitser til de to andre Æmner. Den 9. Marts 1837 blev det besluttet, at han skulde male »Luther paa Rigsdagen i Worms«, og at det færdige Billede skulde ophænges i Helliggejstes Kirke. Dette store Billede med en Mængde Figurer i Legemsstørrelse, er saavel fra Indholdets som fra Udførelsens Side vistnok Kunstnerens modneste og mest vellykkede Billede. Anord­ning og Tegning er omhyggeligere end tidligere, Handlingen er klart og levende fortalt, Farvegivningen sandere og naturligere, end den

 

144

plejede at være i hans Billeder, uden at en ægte malerisk Virkning derfor gaar tabt. Billedet, som efter sin Bestemmelse blev ophængt i Helliggejstes Kirke, er senere stukket paa et stort Blad af E. Sonne, ligeledes paa Kunstforeningens Bekostning (1866—67). Det var færdigt fra Müllers Haand om Efteraaret 1838, blev den 14.—16. De­cember udstillet for Kunstforeningens Medlemmer og det følgende Aar for Publikum ved Foraarsudstillingen paa Charlottenborg,

Men paa samme Tid, som Kunstneren havde dette store Værk under Hænder, maatte han paany kæmpe med sin tidligere Med­bejler, Eddelien, om Rejsestipendiet som Pris. Da begge Kunstnere i Marts 1838 søgte Stipendiet, vidste Akademiet ikke bedre end efter tidligere Skik at paabyde en ny Konkurs mellem de to søgende Kunstnere. Den 16. Juli fik de den Opgave at male »Christus giver sig tilkende for Disciplene i Emaus« (Luc. 24, 30), ,og den 22. December fremstilledes deres Billeder til Akademiets Bedømmelse. Begge havde haft store Vanskeligheder at overvinde; Eddelien havde været syg, saa at Bedømmelsen for hans Skyld havde maattet udsættes, Müller havde haft sit andet store Billede at gøre færdigt, da han gærne vilde have det afgivet til Kunstforeningen inden den for­ventede Rejse. Denne Anstrængelse var ham for stærk, og da Billederne vare færdige, faldt han i en hæftig Sygdom, som bragte ham Døden nær og paa en betænkelig Maade rystede hans For­stand. Paa samme Tid, som Akademiet skulde afgøre Kunstnerens Skæbne, omhvirvlede vilde Febersyner hans trætte Hjærne.

Akademiet var talrigt forsamlet under Direktørens, Thorvaldsens, Forsæde. Saavel han som Eckersberg og Lund samt to andre Kunstnere fandt Arbejderne saa lige i Værd, at de ikke vilde afgive deres Stemmer til Gunst for et af dem; men den øvrige Del af For­samlingen heldede mest til Eddeliens Billede, som blev foretrukket med 14 Stemmer mod 4. I samme Forsamling besluttedes det imid­lertid enstemmigt, at Akademiet skulde indgaa til Kongen med Fore­stilling om, at Müller af Finanserne maatte faa et ligesaa stort Stipendium som Akademiets.2 I Henhold dertil resolveredes allerede under 19. Januar 1839, at Müller skulde have 800 Rbd. Sølv aarlig i to Aar af Finanskassen. Det tredje Aars Stipendium, ligeledes

 

1 Tiderne havde saaledes forandret sig, at Kobberstikkeren nu fik 4,000 Rdl. for Gengivelsen af det Billede, Kunstneren selv havde faaet l ,000 Rbd. for.

 

² Wilkens fortæller, at Thorvaldsen Dagen efter denne Forsamling gik til Kongen, og fik Tilsagn om Stipendiet til Muller, Hvad der i øvrigt tilføjes, er ikke nøjagtigt. (Wilkens: Træk af Thorvaldsens Liv, S. 34).

 

145

paa 800 Rbd., fik han i 1841 af Akademiet og nød altsaa ganske lige Ret med Eddelien, der havde Akademiets sædvanlige Stipendium i tre Aar. Allerede i Slutningen af Januar 1839 var Muller saa rask, at han kunde afrejse til Italien.

Men strax den første Sommer paadrog han sig paa Ischia en Forkølelse, som lagde Spiren til en Brystsyge, der snart skulde ned­bryde hans Kræfter. Opholdet i Italien fik ikke desto mindre over­ordentlig Indflydelse paa hans Kunsts sidste Ytringer. I Florens studerede han med Iver de ældre italienske religiøse Malere og navnlig Rafael, saaledes som han viser sig i sin første Periode. En Altertavle til Vraaby under Vallø Gods, »Fremstillingen i Templet«, har vistnok vist Paavirkning af den samme Udvikling, som tydeligst og skønnest fremtræder i det store Billede, »Christus velsigner de fire Evangelister«. Denne, ganske i den ældre, kirkelige Stil udførte Komposition, forener paa en saa fin og følelsesfuld Maade en udviklet Technik saavel i Form som i Farve med en nøjagtig Efterligning af ældre Mønstre, at det er et næsten enestaaende Forsøg; dog mere interessant som Forsøg end som Forbillede for en Vej, man kunde ønske Kunstneren skulde slaa ind paa. Billedet blev strax købt af Thorvaldsen og tilhører nu hans Museum. Det var saa at sige Kunstnerens Svanesang. Den hensygnende Kunstner bragte det hjem med, da han om Sommeren 1842 kom tilbage til Danmark, og den 29. December s. A. blev han paa Eckersbergs Forslag enstemmig agreeret derpaa, og ved det følgende Aars Udstilling tilkendtes det Udstillingsmedaillen.

Müller fik rigtignok Opgave til Medlems stykke, nemlig: »Synder­inden for Jesu Fødder« (Luc. 7, 44), han malede ogsaa nogle Portræter og et historisk Billede, »Den fortabte Søns Hjemkomst«; men hans Kraft var brudt for stedse. Endnu i 1843 overstod han et voldsomt Sygdomsanfald, og han havde atter begyndt at male. Men det tærende Brystonde var ikke overvundet, og den 15. Marts 1844 sov han hen, knap 33 Aar gammel. Han havde malet sit eget Portræt i Rom 1840.

(Dansk Pantlieon med Kunst n. Portræt. Priv. Medd. Erslew, II, 348, Suppl. II, 461. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl. 1844, Nr. 1534. Berl. Tid. 1844, Nr. 95. Adresseav. 1844, Nr- 66. Journ. for Litt. og Kst„ IV, S. 177—79. Høyen$ Ski-., I, S. 88 og in.)

 

Müller, Anton Müller, Historiemaler, fra København, fik i Juli 1752 Akademiets første Rejsestipendium som Historiemaler, stort

 

N. K. L.    II. Juni 1896.              .                                   10

 

146

2oo Rdl. d. C. (640 Kroner) aarlig i to Aar. I 1754 ansøgte han fra Paris Akademiets Præses, Grev Moltke, om at faa kgl. Tilladelse til at gaa til Rom som »kgl. Pensionær«. Det blev ogsaa tilstaaet ham, og hans Stipendium anvist paa Particuliérekassen; det lød nå paa 400 Rdl. d. C. i fulde tre Aar, fra i.Juli 1754 at regne »ifølge Fundationens Bydende«. Efter en Meddelelse, Spengler giver fra. Wasserschlebes Papirer, hvor han kaldes M. Møller (Monsieur Møller r)f forblev han, da Stipendiet var udløbet, i Italien, gik i 1756 over til Katholicisnien i Kirken Sant' Ignazio, blev Munk i et Kloster i Kirkestaten og døde der i en høj Alder. Han synes for øvrigt ikke at have svaret til Akademiets Forventninger. Wasserschlebe kalder ham »tin mauvais sujet«, og beskylder ham for at have sendt ham Kopier af Douchers Tegninger og udgivet dem for sine egne Kom­positioner.

(Akad.    Spengl., Art. Eft., S. 51.    Thiele, Kstakad., S. 75.    Meler, Wiede-weft, S. 31—32, 44 og 450

 

Müller. Carl Christian Muller, Maler, var Søn af Hofmaler Christian Müller (d. 1691} og Cathrine Marie Muller, og blev født i København omtrent ved Aarsskiftet 1689—90; han arbejdede for Hoffet i København som Miniaturmaler fra 1706 til 1712, altsaa i Frederik IV's Tid. Han døde i Juni (begr. 39/6) 1712, og hans Moder modtog Betalingen for hans sidste Arbejde den 28. Ok­tober s. A.

(Weinw., S. 95. Do. Lex. Rigsarch. Priv, Medd. Pers. Tdskr. 2, R. IV, 20.)

 

Müller. Caroline Amalie Müller, Landskabsmalerinde, er Datter af Pedel ved Universitetet Harald Valdemar Alexis Müller (f. 1813, d. 1864) og Emma Emilie f. Hjorth (f. 1816), og er født den 25. Marts 1843 i København. Hun lærte først at tegne hos H. Buntzen, og fra 1864 i V. Kyhns Tegneskole, hvor hun ogsaa lærte at male. Hun har siden 1883 udstillet Landskaber, som oftest fra Nordsjællands Skovegne. Samtidig har hun undervist i Sprog og Historie. I 1888 havde hun en mindre Understøttelse af den Raben-Levetzau'ske Fond. Hun har ogsaa haft Arbejder udstillede i Chri­stiania og London.

(Priv. Medd.    Udst Fortegn.    Akad.    Aarsberetn.)

 

Müller. Cathrine Marie Müller eller Møller, Malerinde, Datter af Hans Christian Møller, der havde Kolding Slotsmølle i Fæste, og

 

147

Maren f. Bølling, blev født i Kolding den 21. Februar 1744, men opdragen paa Fanø hos sin Morbroder, Birkedommer Bølling. Som voxen var hun Selskabsdame i forskellige Huse, sidst hos Konferens-raad, Stempelpapirsforvalter F. A. Müller fra 1780. Hun havde et ganske ualmindeligt Talent for Broderi, og da hun, efter at være kommet i Müllers Hus, havde Lejlighed til at se gode Kunstværker, begyndte hun at brodere med sort Silke paa hvidt Tøj til Efter­ligning af Kobberstik. I denne Smag udførte hun Broderi efter en Radering af Bol efter Rembrandt, forestillende »den hellige Hierony-oius«. Wiedewelt, som saa det, syntes saa godt derom, at han, uden hendes Vidende, foreviste Broderiet i Akademiets Forsamling den 2. November 1789, og Akademiet tilskrev hende i den Anledning et Opmuntringsbrev. Den 26. Marts 1790 indsendte hun to Hoveder efter Rafael, Anakreon og Venus, »syede i raderet Maner«, med Onsket om, at disse to Stykker »maa forundes en Plads i Akademiets Samling«. De vandt i saa høj Grad Forsamlingens Bifald, at den den 28. Marts optog hende til ordentligt Medlem af Akademiet paa disse to Stykker. Senere forsøgte hun at brodere med gult paa sort, for at efterligne etruriske Vasemalerier. Hun har tillige raderet »Et Barnehoved«. Hende tillægges ogsaa Konsistorialraad R. Garboes Portræt, stukket af J. F. Clemens; men paa Stikket staar: Chtte Sphie Müller del. Hun døde den 26. September 1811 paa Fredensborg, rimeligvis hos Konferensraad Müllers Søn A. G. Müller, der skrev hendes Levned i Birchs Billedgalleri.

(Nævnte Værk, I, S. 301—12. Weinw., S. 236. Do. Lex. [under Møller]. .Clemens« ved Fick, S. 18. Akad. Do. Inv., trykt 1793. Adresseav. 1811, Ja 233. Erslew, II, S. 332. Strunk, Nr. 863. Krohn, I, Sy.)

 

Müller. Charlotte Sofie Müller, Kunstnerinde, se ovenfor under Cathrine Marie Müller.

 

Müller. Christian Andreas Müller, Stempelskærer, født den 20. Juni 1783 i København, var Søn af Farver og afg. Major ved det borgerlige Artilleri, Otto Andreas Muller (f. 1750, d. 1836) og Gunhild eller Gunild f. Visborg (f. 1757, d. 1828). Han tog dansk juridisk Exarnen 1800, blev 1804 Kopist i Assignationsbogholder-kontoret, 1810 Cancellist i Generalstabens Bureau og 1827 Post­mester i Randers, hvorfra han tog sin Afsked i Naade med Pension i 1843; siden levede han som Pensionist i København. I Rang­forordningen naaede han til virkelig Justitsraad med Ret til at bære Uniform som Overkrigskommissær (1830). Han blev i 1812 gift

 

148

med Pauline Eleonore Beutner (d. 1850?) og døde i København den 19. Juli 1877.

Han havde megen Kærlighed til Kunsten, særlig Medaillør- og Billedhuggerkunsten  og skar i 1815 en Medaille i Anledning af Frederik VI's Hjemkomst fra Wien (regi reduci). Samme Aar udførte han Aversen til Kromngsmedaillen med Kongens og Dronningens Portræter, som blev antagen til Brug, da Conradsen, der ligeledes havde udført et Stempel til Aversen, havde sat Dronningen paa Kongens højre Side. Reversen var af H. E. Freund. Conradsen og Freund tilbød at skære nye Stempler til hver sin Side, men disse kom ikke til Anvendelse. Desuden har Muller udført Hæderstegnene til Underofficerer for otte og sexten A års tro Tjeneste. I 1848 udstil­lede han en Psyche, Kopi i Elfenben efter Bissens Original. Mere har han ikke udstillet, men han udførte for øvrigt lige til sin Alder­dom, dels Arbejder i Medaillørfaget, dels smaa Figurer i Elfenben, f. Ex. Hebe efter Thorvaldsen. Han havde vistnok Talent for Billedhuggerkunsten, som imidlertid, da han forblev i sin Embeds­virksomhed, ikke kom til fuldstændig Udvikling.

(Priv. Medd. Weinw, Lex. Do. Anm. af Kroningsmed. i Atliene V, S. 566, Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Møntfortegn. Nekrolog i Tidsk. f. Postv, s§77, Nv. 7. Adresseav. 1828, Nr. 192, 1836, Nr. 91.)

 

Müller. Christian Frederik Müller, Kobberstikker, Søn af Hof-trompeter Joachim Nikolaj Müller og Margrethe Henriette f. Udsen, samt Broder til Naturgranskeren Otto Frederik Miiller, blev født i Køben­havn den 28. Februar 1744, lærte Kobber stikker kims ten hos J. M. Preisler, men arbejdede mest som videnskabelig Kobberstikker først for sin Broder, der synes at have bragt ham ind paa denne Vej, senere for andre Videnskabsmænd og for egen Regning. Han har stukket efter Tegninger til Zoologiet danica og Flora danica, til Animalcula infusoria. o. fl. og har mulig ogsaa tegnet til disse Værker, da han kaldtes »Dessinateur og Kobberstikker«. Den 22. November 1800 fik han 250 Rdl. af Fonden ad usus publicos til Udgivelsen af Zoologiet, danica, Desuden nævnes bl. a. et Prospekt af Løgum Kloster, Grev Thoth Vaaben o. s. v. I 1791: søgte han om at blive Tegnemester efter Søren Abildgaard ved det kgl. Gehejmearchiv, og indsendte Prøver af Stik. Han blev gift den 22. April 1775 i Valløby med Louise Sofie Krebs (f. 1747, d. 1821), Datter af Stadsmusikant i Køge Johan Frants Christian Krebs (f. 1713, d. 1786) og dennes anden Hustru, Valborg Pedersdatter f. Bjørn (f. 1720, d. 1765). Deres Datter blev

 

149

gift med Komponisten Du Puy. Miiller døde den i. Marts 1814. Mulig er han af samme Slægt som den ovennævnte Maler Carl Chr. Müller.

(Welnw., S. 228.    Do. Lex.     Sandvig, S. 98.     Worms Lit- Lex., II, S. 88, Rigsarch.    Krobn I, 88.    Akad.    Adresseav.   1814, Nr. 51.    Priv. Medd.)

 

Müller.     Vilhelm  Andreas  Müller,   Portrætmaler,   en   Tysker   af Fødsel, blev født i Brunsvig 1733, men blev opdragen i Salzdahlum, af sin Moders Broder,   Portrætmaler Ludvig Wilhelm Buscb,   der var Inspektør   for  Malerisamlingen  i   Salzdahlum.     Han   synes   at   være kommen   til København i   1755,   og,    maaske   for paa den  Maade  at knytte sig til danske Forhold, at have besøgt Kunstakademiet i Slut­ningen af Aaret,   thi i Januar  1756 faar en  »Andreas Møller«,   som synes at være denne Kunstner, den mindre Sølvmedaille for »Tegning efter Gibs«.     Han   havde   for   øvrigt   lagt sig efter Mmiaturmaleriet, blev 1764 Brecheisen adjungeret, og da denne i  1765 forlod Landet, blev   han   hans   Eftermand   som  Hofminialurskildrer.      Han   var   gift, mulig  allerede i Tyskland,   med  Frederikke Cathrine  Trauben,   som døde 8. April  1764   »i sin Alders  29. Aar«;   den  10. Oktober s,  A. holdt lian Skifte, for at kunne indtræde i nyt Ægteskab, den  5. De­cember 1764, med Bodil Marie Jensen (f.  1739,   d.  1817).     Først i Jjj2 fik han Opgave til Medlemsstykker, nemlig Portræter af Wiecle-\velt og AIs i Miniaturmaleri,  og den   i. Juni   1773  blev han  optaget til Medlem af Akademiet.    I  1783 søgte han Professoratet ved Model­skolen, thi naar Juel gjorde det, vilde han ogsaa som ældste Medlem gøre -det, men Valget faldt paa Juel.     Skønt Muller udelukkende var Mmiaturmaler,   fremstillede han dog i  1805  Kronprinsessens Portræt, malet i Oliefarve i Juels Maner«, og Anmelderen tilføjer  »temmelig godt malet«.     Hennings   roser  hans Miniaturmalerier for deres store Fuldendthed,   og,   tilføjer   han,    »naar   Tonerne   ikke   altid   ere   til­strækkelig  brudte,   naar  Folderne i hans   Draperier   ikke   have   den ønskeligste  Lethed,   kommer   det  af,   at  han   endnu  bruger Punkter-maneren«.    Fra 1763 til  1772 nævnes han i Particuliérekassens Regn­skaber,   idet   han   faar  Betaling  dels   for Miniaturportræter,   dels for Undervisning (Rejsegodtgørelser),   dels fast Lønning,   300 Rdl. aarlig fra i. Oktober 1763  at regne.    Hvad der er tilbage af hans Billeder, bevares, foruden hans Medlemsstykker, i privat Eje.    Dog var to Por­træter af ham,   Frederik V   og Dronning Juliane Marie,   paa Fredens­borg.     Han  gav   sig tillige af med at restaurere Kobberstik   og   har raderet en Del Blade, navnlig Prospekter og architektoniske Udsigter.

 

150

Blandt disse nævnes: 1) Lorens Spenglers Portræt, tegnet og stukket af Müller (1762), 2) dennes Ravlysekrone, tegnet af Tuscher, 3) Pro­spekt af Bregentved, tegnet af G. E. Rosenberg (1763), 4) af Marienlyst Slot (1767), 5) Fuglehuset af Jardin ved Moltkes Palais paa Amalienborg, 6) Adam og Eva efter Rembrandt, samt 7) hans eget Portræt, tegnet og stukket af ham selv. Ogsaa nogle af Wiedewelts Arbejder gengav han i Kobberstik. Han var en Tid lang Bibliothehr ved Akademiets Bibliothek, men da han i 1815 var saa syg, at der intet Haab var om hans Helbredelse, blev Torkel Båden allerede i Oktober s. A. udnævnt til Bibliothekar i hans Sted. Müller døde den 24. Februar 1816.

(Weinw., S. 183. Do, Lex. Hennings, S. 137. Akad. Wiedewelts Pap, i Univ. Bibl. Rigsar ch. Prov. Arch. Krohn, I, 65—69. Adresseav. 1764, Nr. 139; 1816, Nr. 48; 1817, Nr. 222. Slcild. 1805, Sp. 781 ; 1815, 443. Strunk. Nagler, Kstl. Lex.)

 

Mygind. Samuel Mygind, Landskabsmaler, var Søn af Præst til Stepping og Frørup i Haderslev Amt, Niels Mygind (f. 1736, d. 1809} og Anna Marie f. Praëm, og blev født den 29. April 1784 i Stepping, blev Student i Kiel og lagde sig der efter Theologien. Men han havde stedse haft Lyst til at være Kunstner, og Synet af Dresdens Billedgalleri og Bjærgnaturen i Saxen og Bøhmen forstærkede hans Attraa. Under et treaarigt Ophold ved Rhinen (1805—7) modnedes Tanken om at blive Landskabsmaler hos ham, og for at søge grundigere Uddannelse vendte han i 1808 tilbage til Fædrelandet og tog til København, hvor han søgte Vejledning hos Lorentzen og ved Kunstakademiet. I 1810 blev han Elev af Modelskolen, og samme Aar udstillede han sit første Billede, »Et Parti i Charlottenhmd«, Aaret efter udstillede han to Billeder fra Dyrehaven og to andre, »Ruiner af en Ridderborg«, som vistnok enten var fri Kompositioner eller Studier fra hans tidligere Rejse. I 1813 vandt han den mindre Sølvmedaille i. Modelskoleu og vedblev at udstille Landskaber, som tildrog sig stigende Opmærksomhed, endnu i Januar 1817 vandt han den store Sølvmedaille, men hans Arbejde var nok ikke videre godt. Under et Ophold samme Aar i hans Hjemstavns Egn, Christiansfelt, bortrev Døden ham den 8. Oktober 1817 af Kirtelsyge. Akademiet beklagede meget Tabet af den unge lovende Kunstner, og i sin Aarsberetning fremhævede Sekretæren (31. Marts 1818) ikke alene hans »ypperlige Æviier« og store Flid, men ogsaa hans Dannelse. I hans Billeder skattede han især »den frie Naturs smukke Efterligning og en sjælden Kunst i Træers og Blades Behandling«, en Dom,

 

151

Eftertiden ikke ganske kan underskrive. Ved samme Lejlighed var hans sidste Arbejde, »Klampenborg ved Dyrehaven« udstillet. Den kgl. Malerisamling havde købt to af hans Billeder. Han har raderet tre Blade.

(Weinw., S. 202, efter en paa tysk skreven, som det synes utrykt Levneds­beskrivelse af Kunstneren selv. Do. Lex. Worms Lit. Lex., II, S. 104. Lengn., Fain, Praem. Jensen, Kirchl. Stat. J. M. Micxiler, Kirchl. Stat. I, 46. Ude og hj, 1880, Nr. 203, Krohn, I, 178. Akad. Reitael. Udst. Fortegn. Skild. 1815, Sp, 443; 1816, Sp. 455—56; iSiS, Sp, 430.)

 

Mynster. Niels Olaus Mynster, Architekt, er Søn af Provst, Sognepræst Ole Frederik Hieronymus Mynster (f. 1820, d. 1880) og Louise Sofie Marie f. Rüdinger (f. 1832) og er født den 25. Juni 1858 i Vordingborg, hvor Faderen den Gang var Lærer ved Real­skolen. Han tilbragte sin tidlige Barndom i Vendsyssel, gik i Skole i Randers og blev efter sin Konfirmation sat i Murerlære i Odense. Fra denne Bys techniske Skole dimitteredes han til Kunst­akademiet og gennemgik dets Skoler fra Oktober 1880 til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han var derefter Konduktør under J. E. Gnudtzmann, og foretog i 1886 en Udenlandsrejse med det Formaal for Øje at gaa over i Haandværket, hvorfor han ogsaa efter Hjemkomsten tog Borgerskab 1887 som Murmester og slutter sig saaledes til Kredsen af de Haand-værkere, der ved en fyldig kunstnerisk Uddannelse med større Nytte arbejde Haand i Haand med Kunstnerne. Som Murmester har han medvirket ved flere større Bygninger af Betydning, saaledes Magasin du Nord og Københavns Raadhus, Den 6. Juni 1889 blev han gift med Ellen Mette Kirstine Oxelberg {f. 1865), Datter af Snedker­mester og Fabrikant Ferdinand Oxelberg (f. 1832, d. 1890) og Anna f, Hansen (f. 1839).

(Priv. Medd.    Akad.    Elvins.)

 

Møinichen. Claus à Møinichen, Tegner og Maler i Frederik II!'s Tid, var Søn af Kirurg Sixtus à Møinichen (f. 1629, d. 1666) af København og Anna à Møinichen, men hans Fødselsaar nævnes ikke, Faderen var Broder til Livmedikus Henrik à Møinichen. I 1686 kaldes han »Skildrersvend« og udførte 1686—88 ti »Bataillons-skilderier« fra den skaanske Krig i Frisen over Kongeportræterne i Audienssalen paa Frederiksborg; de var dog nok temmelig tarvelige. Han blev senere en dygtig Kunstner og har tegnet de rige Ornamenter, hvormed det Pragtexemplar af Kongeloven var smykket, som blev

 

152

stukket af A. Reinhardt (1709), Paa det ottende Blad ses Frederik III til Hest, »udført saaledes, at begge Figurerne ere tegnede med lutter snirklede, slyngede og spiralformede Linier, med Undtagelse af Kongens Hoved, som er meget fmt tegnet« o. s. v. Til Hoffet solgte han i 1707 to Kabinetsstykker, »Venus i Triumf« og »Apollo med Najader og Tritoner«. I 1709 fik han 9 Rdl. d. C. ”fur ein monstrosischen Schilderey« og senere 90 .Rdl. for 6 Skilderier. Han var saaledes ikke alene Tegner, men ogsaa Maler. Han har tegnet Portræter af Kirsten Bille og af Birgitte Skeel, som begge blev stukne af Friedlein i 1705 og 1706, samt af Frederik IV, stukket 1712 af Reinhardt. Han døde ved Nytaar 1710.

(Weinw., S. 124. Do. Lex. Bruun, Rostgaard, S. 137—38 og 141. Kgl. Regnsk. & Sjæll, Reg. i Rigsarch. Strunk, Nr. 247 og 2700, Tdskr, f. Kstind., X, 96.)

 

Mølgaard. Johannes Mølgaard, Billedhugger, født den 5. Maj 1854 i Tønder, er Søn af Gæstgiver Jens Andersen Mølgaard (d. 1869) og besøgte Modelskolen i Kunstakademiet i København 1879—81, efter at han havde uddannet sig tre Aar ved Kunstakademiet i Berlin. I sin Fødeby udførte han nogle Reliefer og modelerede vistnok ogsaa der en Buste af H. A. Krüger fra Bevtoft, som for­modes at være rejst paa hans Mindesmærke i Ribe. I København har Mølgaard kun (1882) udstillet en Buste af Redaktør, nuværende Etatsraad, Stiftsskriver H. R. Hjort-Lorenzen. Senere har han været Fotograf i Helsingborg.

(Priv. Med    Akad,    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Møllback. Christian J-uel-Frys Møllback, Theatermaler, født i København den 27. November 1853, er Søn af Fuldmægtig Chri­stian Møllback (f. 1822, d. 1886} og Anna Juliane f. Eyser (f. 1817, d. 1883), Efter at have været i Malerlære i to Aar blev han Elev af Theatermaler Gyllich ved det kgl. Theater. Senere lagde lian sig paa egen Haand efter Blomstermaleri og udstillede fra 1875 Blomster-og Frugtstykker, men vedblev at dyrke Theatermaleriet, navnlig i Landskabsfaget og arbejder endnu ved det kgl. Theater under Carl Lund. En Del af hans Blomstermalerier ere paa private Hænder. Møllback ægtede den 3. December 1879 Dagmar Alvilda Fanny Wistoft, Adoptivdatter af Formand Jensen (f. 1829, d. 1888) og Karen Albretsdatter (f. 1816, d. 1868).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

153

Møller. Alfred Møller, Architekt, se Jul Alfr.   V. Møller

 

Møller. Andreas Moller, Portrætmaler, Søn af Daniel Møller, som siges at have været en berømt Ridsemester for fire Princer og en Princesse i C. quinti Tider«, blev født i København den 30. November 1684. Han har vistnok uddannet sig til Maler her hjemme, men rejste meget ung udenlands. Paa Grund af et længere Ophold i England, fik han Tilnavnet »den engelske Møller« , for øvrigt levede han mest i Tyskland, hvor han endelig nedsatte sig i Berlin, og døde der (1762?). Han var Portrætmaler og maa efter sine Rejser have opholdt sig nogen Tid i København, efter Sigende ind­budt af Dronning Sofie Magdalene, hvem han havde malet i Dresden. Fra 1738 har man Kong Frederik V som Kronprins i hel figur i Legemsstørrelse, malet af Møller. Vistnok var det ham, som 1740—41 nævnedes som »Hofschilderer« i Statskalenderen. For Frederik IV malede han i Udlandet (1723 flg.) en Række Dameportræter, som *ik mider Navn af »de italienske Skønheder« og blev ophængte paa Frederiksberg Slot.

(Weinw. Lex.    Spengl. Art. Eft.    Sandvig, S. 99.    Thiele, Komstakad., S. 33. Dslæ. Saml., IV,   S.  109.    F. R. Friis Saml.,  S. 99—100.    Bibi. å. sch. Wiss. n.

Kst., II, S, 300.    Fiissli, Kstl. Lex.    Frdborg Slots Invent.    Thaaruo.    Statskal.)

 

Møller. Axel Møller, Architekt, er født i Hjørring den 6. Januar ; 1862, og er Søn af tidligere Købmand, nu Bankdirektør Peder Kierkemann Møller (f. 1829) og Marie Vilhelmme f. Haugaard (f. 1827). Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære i København og besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret til Kunstakademiet. Efter at have geunemgaaet dets Skoler fra Oktober 1881 fik han den 29. Januar 1886 Afgangsbevis som Architekt. I de følgende Aar foretog han flere mindre Rejser til Udlandet og har bl. a. bygget en Kirke i Esbjerg (1887) samt restaureret en gammel Granitkirke i Jerne ved Esbjerg (1891), I Hjørring har han op­ført en Haandværkerstiftelse og en Kommuneskole. Møller blev den 6. Januar 1887 gift med Anna Nielsine Christensen (f. 1860), Datter af Købmand i Løkken Conrad Christensen (f. 1830, d. 1876) og Karen Marie f. Pedersen (f. 1822, d. 1881). (Priv. Medd. Akad.)

 

Møller. Carl August Møller, Architekt, Søn af Snedkermester Johann Heinrich og Christine Sofie Muller, var født i København den 12. August 1805. Han besøgte Kunstakademiet for at uddanne

 

154

sig til Bygmester, vandt 1825 den mindre, 1827 den store Sølvmedaille, konkurrerede derpaa flere Gange til den mindre Guldmedaille, som han. først vandt 1837. Aaret før var han bleven valgt til Lærer ved Akademiets Elementarskole, og endelig i 1839 vandt han med lige Stemmer for og imod ved Præses' Stemme den store Guldmedaille for »Et Universitet«. Under sin Studietid arbejdede han i 16 Aar under J. H. Koch som Tegner og Konduktør. Fra 1. Januar 1842 fik han Akademiets Rejsestipendium for 3 Aar, og hans Lærerpost ved Elementarskolen blev forbeholdt ham. Paa sin Rejse var han først i Paris, derefter baade i Italien og Grækenland, og da han ved sin Hjemkomst meldte sig til Tjeneste (September 1845), blev han forfremmet til Lærer ved første Bygningsskole; den 26. Januar 1846 blev han enstemmig agreeret, men hans Medlems-arbejde, »En Børs«, blev forkastet, da det vel havde Flertal for sig, men ikke to Tredjedele af Stemmerne, saaledes som Statuterne krævede. Det var kun i Stemme, som var Skyld i Forkastelsen. I 1849 fik han en ny Opgave for Reception; men dette Arbejde blev næsten enstemmigt forkastet i Marts 1851. Han fik vel en ny Opgave i 1853, men den synes ikke at være kommen til Udførelse. Imidlertid var han i 1851 bleven konstitueret som Bygningsinspektør for Fyen i H. Chr. Hansens Sted (s. d.). I denne Stilling blev han fast ansat (1857), efter at H. Chr. Hansen var kommen hjem og var bleven Professor ved Akademiet, og han byggede adskilligt paa Embedsvegne. BL a. gjorde han Tegning til Odense Amts Sygehus (1861) og ledede en Restauration af Frue Kirke i Odense. Han var gift med Camilla Maria Kubenitz (f. 1834), Datter af Bødker­mester Carl Friedrich Kubenitz og Sine Cathrine f. Martinsen. Møller døde i Odense den 26. Oktober 1865.

(Priv. Medd.    Breve   til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.    Akad.    Reiteel.    Udst. Portegn.    Geneal. Inst.    Eerl. Tid.  1865, Nr. 274.)

 

Møller, Carl Henrik Kock Møller, Maler, født den 2. Sep­tember 1845 i Skelskør, er Søn af Arrestforvarer der Johan Peter. Møller (f. 1817} og Karen Kirstine f. Kock (f. 1809, d. 1888). Efter sin Konfirmation kom han i Maleriære i Slagelse og blev Svend. For at lære at tegne tog han 1865 til København, hvor han arbejdede i sit Haandværk, medens han gennemgik det techniske Institut, blev derfra i 1866 dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler til Oktober 1875, da han fik Tilladelse til Afgang, men tog ikke Prøven fuldstændig. Han begyndte at udstille i 1874 og har siden

 

155

været en stadig og flittig Udstiller; han fik 1880 den Sødringske Opmuntringspræmie for »Juni Formiddag, ved en Stente«, i 1881 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Markblomster«, i 1886 og 1890 har han haft Rejseunderstøttelser til Indlandet fra Akademiet, i 1894 fra den Raben-Levetzauske Fond. I 1896 fik han atter en Rejseunderstøttelse paa 500 Kr. fra Akademiet, l 1886 solgte han »Lidt før Solnedgang« til Kunstforeningen i København. Efter at have forladt Akademiet har han haft Vejledning hos C. F. Aagaard, Y. Kyhn og O. D. Ottesen, idet han i sine Billeder ikke sjælden forener Blomstermaleriet (en nær Forgrund) med Landskabet.

Møller blev den 6. Oktober 1880 (med Brock-Bredals Udstyrs-legat) gift med Johanne Marie Laura Eskildsen (f. 1852), Datter af Brænderiejer i Silkeborg Jens Christian Eskildsen (f. 1826) og Stine Johanne f. Rasmussen (f. 1819, d. 1892).

Han har ved Siden af sin øvrige Virksomhed deltaget i Aagaards Dekorationsarbejder, malede 1882 Blomsterguirlander i Landbohøj­skolens Festsal og tegnede en Række Billeder »Fra Kysthospitalet paa Refsnæs«, der udkom 1887 med Text af Clir. Richardt.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Møller.    Daniel Møller, se ovenfor under Andreas Møller.

 

Møller. Didrik Møller, Maler, fik 1602 Bestalling af Christian IV som kgl. Maler og Pousserer med 5 Daler maanedlig i Kostpenge og 40 Daler i aarlig Løn,

(Weinw. Lex.)

 

Møller. Georg Ebbe Wineken Møller, Architekt, født i Hillerød den 24. Januar 1840, er Søn af Købmand Claus Møller (f. 1807, d. 1847) og Ellen Marie f. Wineken (f. 1805, d. 1879), Han kom efter sin Konfirmation til København, hvor han blev udlært som Tømrer i 1858. Fra 1854—-59 var han samtidig Elev af G. Hetsch, han begyndte i 1855 at gaa paa Akademiet, blev 1861 Elev, kon­kurrerede til Sølvmedaillen, men gik ud af Architekturklassen i 1863 uden at have faaet den. Fra 1859—1867 arbejdede han som Kon­duktør hos Herholdt, Zwingmann og Tvede, i 1867 var han en længere Udenlandsrejse for egen Regning, og den 6. August 1869 ægtede han Constance Sofie Louise Wienberg, Datter af Murmester Christiati Peter Wienberg (f. 1819) og Martine Samueline f. Abildgaard (f. 1822); hun er Søster til C. C. Andersens Hustru, Han

 

156

har restaureret nogle ældre Kirker, opført Herregaarden Rosengaarden ved Ringsted (1868) og i København bl. a. opført Gaarden Nr. 10 i Niels Juelsgade (1871), »Det forenede Dampskibsselskab«s Forretningsbygning i Kvæsthusgade (1872), samt sammen med Dahlerup Hotel d'Angleterre (1875), Kunstmuseet (1889—96} og Glyptotheket, som er under Opførelse. Han vandt Præmie ved Skitsekonkursen om Christiansborg Slots Genopførelse, og sammen med Dahlerup ved Konkursen til Kunstmuseet (1886) og til det nye Raadhus (1890). Den 8. Juni 1896 blev han Ridder af Danebrog. (Priv. Medd. Akad.)

 

Møller. Holger Møller, Landskabsmaler, er født i København den 19, August 1864 og er Søn af Adjunkt Christian Frederik Chri­stoffer Møller (f. 1830, d, 1884) og dennes første Hustru Elise Marie Emilie f. Brmm-Muus ff. 1838, d. 1876). Efter sin Konfirmation be­søgte han det techniske Selskabs Skole, hvorfra han dimitteredes til Kunstakademiet, medens han samtidig var i Malerlære. Han gennem­gik Akademiets Skoler fra 3. Januar iSSi til 1889, dog uden at tage Afgang, og uddannede sig paa samme Tid til Landskabsmaler. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen i 1886, og har fra 1888 regelmæssig haft Billeder paa Forårsudstillingerne. Et 1890 udstillet Billede »Udenfor et Husmandssted« blev købt til den kgl, Malerisamling, medens »En Skovsøs (Fuglesang Sø) købtes af Kunst­foreningen. I 1891 havde han en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet, og for »Brødebæk Mølle«, et Vinterstykke, som var udstillet 1896, iik han den Sødringske Opmimtringspræmie for unge Landskabsmalere. Han har tillige malet nogle Interiører.

(Priv. Medd.    Elvins, Patr. SI. I.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Møller. Jens Peter Møller, Landskabsmaler, Søn af Pottemager Peder Larsen Møller og Jacobine f. Due, blev født den 5. Ok­tober 1783 i Faaborg; men da Faderen døde tidlig, blev han i 1791 optaget som Plejebarn i en Slægtnings, Toldforvalter Hansens Hus i Eckernførde, hvor hans tilkommende Hustru ogsaa var Plejebarn. Derfor fik Møller, som næsten alle Børn i Slesvig af bedre Familie i den Tid, en fuldstændig tysk Opdragelse, og i sin Læretid som Maler (1799—1803) talte han vistnok ogsaa tysk. Efter at han var bleven Svend, kom han til København i 1803, altsaa samtidig med Eckersberg, med hvem han snart knyttede et varmt og varigt Venskab. Samtidig med at han maatte

 

157

arbejde i sit Haandværk, begyndte han strax at besøge Kunst­akademiet, hvor han 1806 blev Elev af Modelskolen. I 1809 vandt han den mindre Sølvmedaille. Imidlertid havde han malet hos Abildgaard, og efter dennes Død gik han over til Lorentzen, hos hvem han lettere fandt Lejlighed til at tilfredsstille sin Lyst til Land­skabsmaleriet; dog kunde han allerede 1809 udstille et Par Prospekter fra Nordsjælland; hans tidligere udstillede Arbejder var Kopier. Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, tog sig varmt af ham; til denne malede han saaledes (1810) et Parti af Sorgenfri Have, hvor man saa Prinsen spadsere i Forgrunden med to Damer. Ved Prinsens Gunst naaede han ogsaa, at Kongen ved Resolution af 22. Maj s. A. tilstod ham en Rejseunderstøttelse paa 400 Rdl. d. C. aarlig i to Aar af Fonden ad usus publicos, nærmest med det Maal at lære den Kunst at restaurere Malerier. Senere fik han 150 Rdl. til at dække sin Gæld og i 1812 Stipendiet forøget med et Aar til.

Rejsen gik først til Bryssel, men da han ikke der mente at kunne lære noget, rejste han strax til Paris, hvortil han allerede kom den 18. November 1810 og forefandt der sin Ungdomsven Eckers-berg, med hvem han boede sammen lige til Eckersbergs Afrejse til. Rom i Juni 1813. Ikke længe efter rejste Møller over Svejts tilbage til Danmark, og i September 1813 var han atter i. København. I Paris havde han dels lært Restaurationsfaget hos en yngre Mand, Henry, da den ældre Mester, til hvem han var anbefalet, Hoogstoel, følte sig for gammel til at tage nye Elever, dels med stor Flid lagt sig efter Landskabsmaleriet, og fire mindre Billeder, han havde malet i Paris, solgte han til Prins Christian Frederik for 16 Louisd'ors.

Paa to Landskaber fra Omegnen af Paris og to Kopier, efter Claude Lorrain og Pynacker, blev han derpaa agreeret ved Kunst­akademiet den 27. September 1813, og fik til Opgave at male et sjællandsk Landskab. Paa et »Parti fra Vordingborgegnen med Udsigt over Møen« blev han dernæst optaget til ordentligt Medlem den 6. Marts 1815. Samtidig udstillede han nogle Landskaber efter Studier fra Rejsen, blandt hvilke især en Udsigt til Staubbach i Svejts tiltalte Datiden. Han blev i 1814 ansat som Restaurator (Konservator) ved den kgl. Malerisamling, og fra 1841 førte han tillige Tilsyn med Malerierne paa de øvrige Slotte; desuden var han, efter Mørchs Død, fra 1814—18 Lærer i. Tegning ved Søkadet-akademiet. I 1814 ægtede han ogsaa sin tidligere Plejesøster, Anna Cathrine Margrethe Haase (f. 1788, d. 1877), Datter af Kirurg Sieg­fred Christoph Andreas Haase og Charlotte Amalie f. Brummerstådt.

 

158

I 1826 fik Møller Titel af Professor, 1829 blev han Ridder af Danebrog, 1840 Danebrogsmand. I 1842 fik han af Kongen Medaillen ”alugenio et art” for en vanskelig Restauration af Dron­ning Caroline Amalies Portræt. Fra 1833 var han jævnlig Akade­miets Kasserer, og fra 1834 var han Inspektør over Grev Moltkes Malerisamling. Han døde den 29. September 1854.

Møller var en ivrig og samvittighedsfuld Lærer for den yngre Kreds af Landskabsmalere, som efterhaanden voxede op; han fik indført Pengepræmier i Landskabsfaget, der virkede som en gavnlig Opmuntring for mangen en ung Kunstner, for hvem 50 eller 30 Rdl. i hin Tid var en ikke ubetydelig Sum. I sin egen Kunst var han, navnlig i Løvets Behandling, konventionel, hvormed han skadede Virkningen af de mangen Gang smukke Linier og den heldige Be­lysning, Til Christiansborg Slot malede han fire store Landskaber fra Svejts og Tyrol, hvori han tillige fremstillede de fire Dagens Tider. Den kgl. Malerisamling ejer otte Stykker af ham, hvoraf »Bjerget Wetterhorn i Svejts« (udst. 1835) og »Vejen fra Helsingør til Hammermøllen« (udst. 1839) ere de vigtigste; desuden købte hans tidlige Velynder, Prins Christian, senere Christian VIII, Grev Moltke og fl. a. større og mindre Billeder af. Tildels paavirket af den Skole af Landskabsmalere, som voxede op under hans Øjne, kastede han sig i sine ældre A ar med forbavsende Friskhed over Studiet af Jyllands ejendommelige Hede- og Klitnatur og hævede sig i sine sidste Arbejder til en Sandhed og Naturlighed i Fremstillingen, som han i sin Ungdom, efter selve Tidens Krav, ikke havde raadet over. Han har raderet 13 Blade. Hans Portræt er malet af D. Monies

(Akad.).

(Weimv., S. 197. Do. Lex. Priv. Medcf, Afcad. Reitzel, Udst. Fortegn. Skild. 1810, Sp. 839; 1815, Sp. 442. Øst, Archiv 1824, l, S. 360 Eekersb. Optegn., og Eckersbergs Levned ved Ph. Weilbach, S. 35—37- Bjochs Fortegn, over Malerisam]. Xagler, Monogr., IV, S.

296. Kigsarcli. Geneal. Inst. Krolm, I, 170—71. Strunk.)

 

Møller, Johan Frederik Møller, Portrætmaler, født den 20. August 1797 i Helsingør, var Søn af Toldassistent Peter Møller og Kirstine Møller (d. 1844). Han kom som ungt Menneske til Aarhus og fik Plads paa Herredskontoret, hvor han senere blev Fuldmægtig. I 1824 tog han til København for at blive Maler og blev af Kammeraterne kaldt for »Jydske Møller« ; han uddannede sig ved Kunstakademiet i København til Portrætmaler og udstillede fra 1828 til 1867 en Række Portræter, der vise, at han især i Tiden 1830—40 var yndet

 

159

som Portrætmaler, uden at han dog hævede sig til nogen frem­ragende Stilling i Kunsten. Han søgte i 1843 om Rejseunderstøttelse for at gøre sig bekendt med Daguerreotypiens Fremskridt, men denne Ansøgning kunde Akademiet ikke anbefale. I 1845—47 opholdt han sig i England og malede en Del Portræter der. Nogle Aar senere (1849) vilde han oprette en Handel med Kunstmaterialier, hvortil ogsaa Tilladelse blev givet ham; men dette skete dog ikke. Han blev gift den 14. Juni 1834 med Emilie Albertine Martens (f. 1810, d. 1882), Datter af Bagermester Johan Christian Martens og Bolette Cecilie f. Horn. Han døde den 14. Oktober 1871.

(Priv. Medcl. Akad. Reiteel. Udst. Fortegn. Adresseav.' 1871, Nr. 243. Berl. Tid. 1882, Nr. 10.)

 

Møller. Johan Peter Christoffer Møller, Landskabsmaler, født 1829 i København og Søn af Brændevinsbrænder H. C. Møller, besøgte Kunstakademiet 1844—49 og udstillede i Aarene 1851—54.

(Akad.    Reitzel.    Udst Fortegn.)

 

Møller, Johannes Adolf Møller, Billedhugger, er født i Køben­havn den 25. November 1852, er Søn af Arbejdsmand ved den kg!. Porcelænsfabrifc Christian Møller (f. 1812) og Ane Dorothea f. Hal-berg (f. 1811). Han var først to Aar i Karethin agerlære, blev der­efter Billedskærersvend og blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiets Dekorationsklasse, som han besøgte fra 1873 til 1879. • Fra Oktober 1881 gennemgik han derpaa Akademiets Tegne-og Modelerklasser og fik den 25. Maj 1886 Afgangsbevis som Billed­hugger. Han har siden 1876 været Modelerer hos Billedskærer Hans Chr.

Berg og har kun udstillet en Buste (1889).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Møller, Johannes Ludvig Heinrich Møller eller Müller, Miniatur-maler, er født i Lybek den 8. Oktober 1814, uddannede sig i København, ægtede den 29. Juli 1841 i Aalborg Eline Sofie Schou. (f. 1814, d. 1878), Datter af Hospitalsforstaiider Hans Schou (f, 1763, d. 1823} i Aalborg og Ellen Wmther (f. 1772, d. 1819), og rejste derpaa til Paris, hvor han fuldendte sin Uddannelse. I 1844 fik han det franske Kunstakademis Guldmedaille for Miniatur-portræter af sine Forældre og malede Kongens, Ludvig Philips Portræt. Samme Aar tog han til København, hvor han den 7. Oktober 1844 blev agreeret paa fire indsendte Malerier-, den 10. December s. A. fik han Indfødsret ved et Naturalisationspatent

 

160

og blev derpaa den 16. December optaget til Medlem paa et Por­træt af Christian VIII »med Hænder«. Han underskrev strax Eden og tog Sæde i Akademiet, da han kort efter skulde rejse til Paris. Ved samme Tid blev han Hofmmiaturmaler og den 28. Juni 1847 Padder af Danebrog. Efter et nyt Ophold i Danmark i Vinteren 1847—48 rejste han i 1848 til Stockholm, derfra til London, hvor han fra 1860, fraregnet et Besøg i St. Petersborg for at male hele den kejserlige Familie, var bosat til sin Død i Begyndelsen af No­vember 1885. I København udstillede han fra 1837—1849, samt i 1854 et fra London hidsendt Miniaturportræt. Galster er hans Elev.

(Priv. Medd.    JLengn., Farn. Wiiither.    Geneal. Inst.   Medd. fra Udenrigsmin. Akad.    Reitzel.    Uclst. Fortegn.    Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

 

Møller. Julius Alfred Vilhelm Møller, Architekt, er født den 31. Marts 1858 i København, og er Søn af fhv, S øl vkamm erbetjent Jens Petersen Møller (f. 1835) og Ane Kirstine f. Petersen (f. 1835). Efter at have været i Murerlære blev han fra det techniske. Institut dimittere! til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Oktober 1876 til den 29. Januar 1885, da han fik Afgangsbevis som Architekt; samtidig havde han været Elev af Ch. Abrahams. Sammen med Architekt Ph. Sraidth vandt han 1883 første Præmie ved Konkursen til en techuisk Skole i Aarhus og i 1888 en Præmie ved Skitse­konkursen til en Frilagerbygning i København. For første Ingeniør­direktions andet Bygningsdistrikt har han udført Tegningerne til 2, Artilleriregiments Kaserne paa Amager og til Laboratorie-Afdelingens Kaserne paa Christianshavn. I Oktober 1894 associerede han sig med Architekt Henr. Hagemann (s. d.) og fra September s. A, har han været Redaktør af »Architekten, Tidsskrift for Bygningsvæsen«. Alfred Møller ægtede den 9. August 1884 Mathilde Elisabeth Nielsen (f. 1861), Datter af Jærnbanebetjent Nielsen og Julie f. Møller.

(Priv. Medd.     Akad.)

 

Møller. Jørgen Henrik Møller-, Maler, Søn af Frisør Niels Christensen Møller og Ane Magdalene f. I.ichte, var født i Randers den 21. November 1822. Efter at have lært Malerhaandværket i sin Fødeby, hvor han tillige havde øvet sig i sin Fritid paa at male Portrætér, som blev betalte med i Rbd. for Stykket, tog han til København, navnlig for at lære Perspektivtegning tinder Hetsch's Vejledning. Samtidig besøgte han Akademiets lavere Klasser. For at komme hurtigere frem rejste han (1844) til Tyskland. Han levede

 

161

nu i Berlin, Dresden, Karlsruhe og Svejts, uddannede sig navnlig i Karlsruhe til Landskabsmaler, og udstillede der (indtil 1863). I København har han udstillet i 1860 og ved den nordiske Udstilling i 1883. I 1874 vendte han tilbage til Danmark og tog Bolig i sin Fødeby Randers. Han døde den g. Oktober 1884 under et Ophold ved Trollhåttan i Sverig.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Pers. Tdskr.  1885.)

 

Møller. Niels Frederik Møller, Landskabsmaler, født den 2 5. Juli 1814 i Odense og Søn af Sæbesyder Møller der, kom i sit 23. Åar ;il København for at uddanne sig til Landskabsmaler. I 1841 blev lian Elev af Modelskolen, og i 1845 vandt han den mindre Sølv-medaille. Han udstillede fra 1843 til 1848 nogle Landskaber for største Delen fra Fyn, men da han ikke tilfredsstillede sig selv i Behandlingen af Farven, foretrak han at rejse tilbage til Odense, hvor han levede ugift som Tegnelærer til sin Død den 13. September 1884.

(Priv. Medd.    Odense, St. Knuds Kirkeb.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Møller. Peter Nicolaj Møller, Portrætteguer, født den 15. De­cember 1838 i Kolding, er Søn af Købmand N. C. Møller der. Da lian var 4 Aar gammel, mistede han sin Hørelse og som Følge deraf Talens Brug; han kom derfor i en Alder af 5—6 Aar til Køben­havn, hvor han blev opdragen af Dr. Bansmann, kom efter sin Kon-nnnation tilbage til Kolding og i Lære hos Malermester Langkjær der. I 1859 rejste han atter til København, hvor han gennemgik Akademiet lige fra den nederste Klasse. I 1863 blev han Elev af Modelskolen, i 1864 vandt han den mindre Sølvmedaille og i 1868 forlod han Akademiet uden at tage Afgangsprøve. Han var derefter Maler ved den kgl. Porcelænsfabrik, men flyttede 1877 til Kolding. Han udstillede fra 1876 til 1887 dels Portræter, dels Livsbilleder. Desuden har han malet nogle Altertavler til Landsbykirker i Kolding­egnen og et større Billede til Missionens Forsamlingshus i Kolding. Møller er ugift.

(Priv, Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Møller. Rasmine Caroline Møller, Malerinde, var Datter af Snedker­mester Daniel Bertel Møller og Anna Margrethe f. Petersen, og hun blev født den 17. April 1827 i Landsbyen Rude paa Grevskabet Holsteinborg i Sorø Amt. Først i sit 26. Aar fik hun Lejlighed til

 

S. K. L.    II. September 1896.                                             il I

 

162

i København at nyde Undervisning i Tegning hos Maleren C. L. Petersen og malede en kort Tid under Heinr. Buntzen. Senere, under hendes Ophold i Skelskør, interesserede Hofjægermesterinde Scavenius til Basnæs og Grevinde Holstein - Holsteinborg sig for hende og gav hende Lejlighed til at uddanne sig videre, tilsidst hos Landskabs­maler Kjeldrup, hos hvem hun var i Huset i to Aar, Fra 1863 til 1870 udstillede hun jævnlig ved Foraarsudstillingerne, men malede dog mest efter Bestilling i sin Bekendtskabskreds. Hun var en beskeden og fordringsløs Personlighed, som med stor Flid og Ud­holdenhed stadig stræbte fremad. Hun døde den 2. Maj 1883 efter at have været sygelig i sine sidste Leveaar.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst, Fortegn.    Pers. Tclskr. V. T. 40.)

 

Møller. Rasmus Schmidt Møller, Architekt, var Søn af Grosserer Vilhelm Julius Møller (f. 1834), nu i København, og Johanne Marie f. Schmidt (f. 1837), og blev født i Aarhus den 10. Februar 1864. Efter at have lært Murerhaandværket besøgte han det techniske Sel­skabs Skole og blev af J, F. Busch dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra den i. April 1883 til den 29. Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I 1893 deltog han i Konkursen om Guldmedaillen, men vandt ingen Præmie; derefter var lian en længere Udenlandsrejse til Rusland, Tyskland, Østerrig-Italien og Holland. Den 2. Februar 1894 ægtede han Ellen Jør­gensen (f. 1870), Datter af Tommerhandler Jørgensen i Aarhus. Han har opført nogle Villaer, en Fabriksbygning ved Nordre Fasanvej til »De forenede Vatfabriker« samt Handskemagerstiftelsen af 1895 ved Ørstedsvej. Men en tidlig Død afbrød hans Virksomhed, inden han ret havde brudt sig en Bane; han døde den 7. Marts 1896. Samme Aar udstilledes nogle Studietegninger fra hans Rejser.

(Priv. Medd.    Akacl.    Udst, Fortegn.    Bed. Tid.  1896, N r. 59-)

 

Møller Valdemar Christian [Schønheyder]-Møller, Landskabs­maler, er født den 5. Januar 1864 i Aarhus og er Søn af Prokurator Hospitalsforstander Carl Johan Ferdinand Møller (f. 1815, d. 1873) og Reinholdine Christiane f. Schønheyder (f. 1835). Som Enke satte Moderen ham i Lære hos Xylograf H. P. Hansen, hvorfra lian fik Adgang til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte fra April 1883 til April 1884 og blev samtidig færdig i Perspektivklassen. Derpaa besøgte han Kunstnernes Studieskole under

 

163

P, S. Krøyer og havde 1889 og 1890 mindre Understøttelser fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse. Den 14. September 1894 indgik ban borgerligt Ægteskab med Marie Nissen, Datter af Skolelærer i Ramten Jacob Wilken Nissen (f. 1835) og Karen Margrethe f. Frederiksen (f. 1830). I December s. A. rejste han til Paris, hvor han siden har opholdt sig, indtil han i April 1896 tog Bolig i Fontainebleau. Møller begyndte at udstille i 1885, dels Landskaber dels Interiører med Figurer, og endelig tillige Kultegninger. Siden 1892 har han dog ikke udstillet i Danmark. Et Interiør og et Landskab tilhører H. Hirschsprungs Samling.

(Priv. Medd.   Alcad.   Udst. Fortegn.   Elvins, Fair. SI. I.   Nat. Tid. 15/9

 

Møller. Agnes Slott-Møller, f. Rarnbusch, Malerinde, er Datter af Kommandør i Søetaten Henrik Jakob Victor Rambusch (f. 1825, d. 1886) og Constantine f. Hansen (f. 1836, d. 1891), og er født i København den 10. Juni 1862. Hun var fra 1878 til 1885 Elev i Tegneskolen for Kvinder, og derefter lærte hun i Vinteren 1885—86 at male hos P. S. Krøyer. Hun udstillede første Gang 1885 som Agnes Rambusch et Billede »Søskende«, derpaa i 1887 foruden »De fem kloge og de fem daarlige Jomfruer«, fremstillede i et moderne Genrebillede, et Landskab kaldt »Ude«, som hun havde malet i Forening med sin daværende Forlovede, Harald Slott-Møller, hvem hun ægtede den 22. Maj 1888. Endnu i 1890 udstillede hun ved Forårsudstillingen »Dronning Margrete og den jyske Adel«, men blev derefter, tilligemed sin Mand, Parthaver i den fri Udstilling, hvor hun senere har udstillet, bl. a. i 1894 et stort Billede »Niels Ebbesen«, hvortil hun i 1892 og 1893 havde haft to Aars Under­støttelse paa 800 Kr. aarlig fra Akademiet. I 1894 deltog hun i Konkursen om et Relief til Hovedportalen paa Raadhuset med »Byens ældste Raad«, og fik første Præmie. Efter i 1890 at have haft fra Akademiet 300 Kr. til en Rejse i Indlandet fik hun, for­uden den ovennævnte toaarige Understøttelse, i 1895 en Rejseunder­støttelse paa 600 Kr. til en Rejse til Nordfrankrig, og i 1896 en Understøttelse paa 1600 Kr. til en Rejse i Nordtyskland, Nord­frankrig og England, for at studere middelalderlig Kunst, men deraf ere dog 600 Kr. bestemte til Rejseunderstøttelse for H. Slott-Møller. Desuden havde 3iun i 1895 fra den Råben - Levetzauske Fond 300 Kr.

(Priv Mecld. Akad. V. Richter, D. danske Søetat. Udst. Fortegn. Den fri Udst. Fortegn.)

 

164

Møller Georg Harald Slott-Mølkr, Maler, født i København den 17. August 1864, er Søn af Købmand Carl Emil Møller og Anna Maria f. Møller. Han kom i Malerlære hos Ad. Hellesen, og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han dog kun besøgte 1882—83, hvor­efter han fra 1883 til 1886 var Elev i Kunstnerens Studieskole under Krøyer. I 1888 fik han kgl. Bevilling til at føre Navnet Slott-Møller og s. A. ægtede han den ovennævnte Kunstnerinde, Han udstillede fra 1886 til 1890 paa Akademiets Foraars udstillinger bl. a. (1888) et stort Billede »Fattigfolk«, som vente i Lægens For­værelse med en symbolsk Baggrund, og (1890) et stort Portræt af Dr. Georg Brandes. I 1887 havde han udstillet sin daværende Forlovedes Portræt. Fra 1891 har han, tilligemed sin Hustru, været Parthaver i den fri Udstilling, og der udstillet dels Figurbilleder, dels Landskaber, bl. a. i 1895 »Sommeraften« med tre kvindelige Figurer i Aftensol, og i 1896 Portræter af Forfatterne Erik og Amalie Skram. I 1894 udstillede han »En Vugge, malet Træskulptur«. I 1888—89 var han med sin Hustru en længere Rejse til Italien og Frankrig.

(Priv. Medd.    Akad.    Tjdst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Mølsted, Christian Ferdinand Andreas Mølsted, Sømaler, er født i Dragør den 15. Oktober 1862, og er Søn af Fisker Andreas Adolf Nikolaj Mølsted (f. 1839) og Ane Hans-Nielsdatter (f. 1830). Han kom efter sin Konfirmation ved en Slægtnings Hjælp til Køben­havn, hvor han fik Adgang til det technisfce Selskabs Skole, og fik Afgang derfra 1879. Ved Støtte fra afd. Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehns Side kom han den næste Sommer paa et Togt Syd paa med Fregatten Jylland og fik derefter Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1880 til den 29. Januar 1885, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen i 1884, men har fra 1885 stadig haft Arbejder paa Forårsudstillingerne. I 1889 vandt han ved den Neuhausenske Konkurs en Extrapræmie paa 400 Kr. for »Skibe i Havnen ved Larsens Plads« og i 1894 havde han en Under­støttelse fra den Råben-Levetzauske Fond. I 1882 var han med Grosserer, Kaptajn A. Næser, ,der har taget sig meget af ham, i Paris og London og fik Lejlighed til at se moderne Kunst. Hans Motiver er for en stor Del taget fra Kysten enten ved København

 

165

eller i Jylland; ikke sjælden er Staffagen Træk af Sømands- eller Fiskerlivet; i de senere Aar har han ogsaa malet Genrebilleder. Et historisk Søstykke »Peder Bredals Skibe ises ud af Nyborg Fjord« (1891) blev købt af Baron Rosenørn-Lehn. Mølsted blev den 20. Ok­tober 1891 gift med Ingine Dorothea Svendsen (f. 1862), Datter af Gaardejer Johan Frederik Svendsen (f. 1830) og Ane Kirstine f. Christensen (f. 1834) begge fra det nordlige Jylland. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Mønsted. Peter Mørk Mønsted, Landskabsmaler, født den 10. December 1859 i Balle Mølle ved Grenaa, er Søn af Fotograf og Klasselotterikollektør Otto Christian Mønsted (f. 1834) og Thora Johanne Petrea f. Jørgensen (f. 1835). Han besøgte som Dreng Prins Ferdinands Tegneskole i Aarhus og kom derfra i 1875 til København for at gaa paa Kunstakademiet. Dettes Skoler gennem­gik han fra Oktober 1876 til Januar Kvartal 1879, men tog ikke Afgang. I Sommermaanederne var han i Jylland og malede efter Naturen, 'idet han fandt en Ven og Støtte i Landskabsmaler A. Fritz. Han udstillede første Gang ved en Decemberudstilling i 1874, men har dog først fra 1879 været en stadig og flittig Gæst ved Foraars-udstillingerae. Mønsted har rejst meget, allerede 1882 var han i Italien og besøgte Capri, hvor han blev syg. Efter Helbredelsen blev han ved et heldigt Salg af et Par større Billeder sat i Stand til at fortsætte Vejen til Svejts og Paris. I 1884 udstillede han sit første Billede fra Capri, hvorfra han senere jævnlig bar hentet sine Motiver under gentagne Sommerophold. Den 14. Marts 1889 ægtede han Elna Mathilde Margrethe Sommer (f. 1869), Datter af Grosserer Laurits Carl Amandin Sommer (f. 1835) og Caroline Thomasine Amalie f. Meyer (f. 1844). Derefter foretog Parret en Bryllupsrejse til Algier og Svejts. I 1892 var Mønsted med Korvetten St. Thomas paa Togt i Middelhavet, var Kong Georgs Gæst i Athen og besøgte senere Ægypten. I de senere Aar vælger han atter helst danske Motiver. Han har solgt større Billeder til den afdøde Kejser af Rus­land, til den danske Kongefamilie og til Udlandet.

(Priv. Medd. 111. Tid. 1894, Nr. 38. Th. Fischers Mandl. Desc. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Mørch.     Claudius eller   Claus Mørch,   Maler,   var   Søn   af Cancellist   Peter Reenberg Mørch (f,   1724,   d.   1789)   og  Kirstine  Marie

 

166

f. Brønsøe, og han blev døbt i Nikolaj Kirke i København den 2, Juli 1759. Han besøgte Kunstakademiet og fik 1783—84 de to Sølvmedailler. Efter at have forsøgt sig to Gange forgæves fik han endelig i 1789 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Kain, som slaar sin Broder Abel ihjel«. Samme Aar søgte han om Expectance paa en Informatorplads ved Akademiet, da han nu ved sin Faders Død skulde forsørge en aldrende Moder, og i Januar 1790 blev han ansat som Interimsinformator under Almers jævnlige Sygdoms­forfald. Tillige blev han i 1790 Tegnelærer ved Søkadetakademiet: i sin Ansøgning om Successionsret efter Georg Fuchs tilbyder han at undervise fire Timer om Ugen uden Vederlag og »vil føre Kadet­terne udenfor Porten for at tegne«; Fuchs døde dog først i 1797; i 1805 fik Mørch i denne sin Stilling Titel af Krigsassessor og Til­ladelse til at bære samme Uniform som Auditører i Marinen. Da Almer døde (1792), blev han fast Lærer ved Ornamentskolen. I disse Stillinger virkede han nu, i den sidste Tid med Titel af Krigsraad, til sin Død, den 26. September 1813. Han var gift med Johanne Bjørn.

(Weinw.,   S. 218.      Statskal.     Akad.      Nikolaj   Kirkeb.      Søofficersskolens Archiv,    Aclresseav.  1789, Nr. 200;  1833, Nr. 227.)

 

Mørk. Engelbrecht Hansen Mørk (March, Mørck), Architekt, gennemgik omtrent fra 1760 Kunstakademiets Skoler, vandt dets Sølvmedailler og derefter 1768 den mindre og 1775 den store Guld­medaille. Han vikarierede som Informator ved Akademiet og søgte flere Gange fast Ansættelse, uden at opnaa den. Imidlertid var han bleven Snedkermester og virkede som saadan til sin Død, der synes at have fundet Sted i 1803.

(Alsad.    Vejvis.)

 

Mørk. Søren Søgaard Mørk, Billedhugger, er født i Aarhus den 5. Februar 1859 og er Søn af Konsul og Redaktør Johannes Magnus Mørk (f. 1827, d. 1889} og Rosalie f. Søgaard (f. 1825). Efter at have været nogle Aar i Handelslære, kom han 1878 til København og i Billedskærerlære, besøgte samtidig det techniske Sel­skabs Skole, hvorfra han blev dimitteret til Kunstakademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Januar 1880 til den 29. Januar 1886, da han fik Afgangsbevis som Billedhugger. I Efteraarskvartalet besøgte han derpaa Architekturskolen. Derefter rejste han med Under-

 

167

støttelse fra det Larssenske Legat til Paris, hvor han arbejdede i fem Aar og udførte dekorative Arbejder, medens han samtidig studerede Dyreskulptur i Jardin des Plantes. I 1893 kom han til­bage til Danmark. Han udstillede 1896 »Unge Løver«, en mindre Studie fra Paris.

(Pi-iv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

168

Nansen    A.  Nansm,   Maler,   har  signeret   et Maleri  med   sit Navn og Tønder 1786; det hænger paa Schackenborg. (Medd. af Conserv. C. C. Andersen.)

 

Neander. Johan Adolf Neander, Maler, født i forrige Aarhundrede i København, er mulig Søn af Johan Samuel Neander og Charlotte Amalie Offenberg, der blev viede 1736; han kalder sig selv Danus. Han fik fra 1761 en kgl. Understøttelse paa 50 Rdl. d. C. om Aaret, for at uddanne sig ved Kunstakademiet; den holdt op 1766, da han »von selbst« forlod Akademiet. For Theodor Holmskjold tegnede og malede han de originale Billeder af Svampe, hvorefter Stikkene i hans bekendte Værk, -»Seata runs otia fungis danids zmpensa«, udførtes. Aftrykkene koloreredes i Haanden af J. C. Bayer. I sin Fortale meddeler Holmskjold (1790) selv dette og kalder Kunstneren »vor i sin Kunst mageløse Neander«. Ifølge Weinwich skal han have hengivet sig »til et overdrevent Spil i Tal­lotteriet«, blev derover sindssvag og kom i Vartov, hvor han døde. Fra Vartov har der dog ikke hidtil kunnet tilvejebringes Oplysninger om ham, og han har mulig blot været under Fattigvæsenet uden at have haft Plads i denne Stiftelse1,

(Weinw., S. 194. Do. Lex. Holmskjolds Værk, I, Fortale Side X. Rigs-arch. Petri K.)

 

1 Den i Spengl. Art. Eft. S. 52 og Skild. 1830, Sp. 817 nævnte Johan Neander synes at have været en Dilettant; det nævnte Blad (1644) er ikke et Stik, men en Tegning paa Pergament, udført efter Haelweghs Stik. (Medd. af Strunk).

 

169

Nebelong, Johan Henrik Nebelong, Architekt, født I Køben­havn den. 20. Juli 1817, var Søn af Skomagermester Johan Hendrik Nebelong og Anna Kristine f. Schreyber. Da han vilde være Byg­mester, kom han paa G. Hetschs Tegneskole og begyndte allerede som .Dreng at tegne paa Kunstakademiet. Den 30. December 1833 blev han Elev af Medailleskolen, som den øverste Bygningsklasse den Gang kaldtes; han vandt i 1835 en Pengepræmie i Ornament-faget (en Kakkelovnsskærm), i 1838 den mindre Sølvmedaille i Byg-ningsskolen, i Februar 1839 den Neuhausenske Præmie for et Bade­værelse, og s. A. den store Sølvmedaille. Efter at han endnu samme Aar uden Held havde konluirreret til den mindre Guldmedaille, fik han en Kaldelse til Norge for at lede Udsmykningen af det Indre i Slottet i Christiania; da dette Arbejde var fuldendt, fik han dels Plads som Lærer ved Kunstskolen i Christiania, dels Tilbud om at opføre saa rnange Bygninger, at hans Ophold i Norge trak tid. En af hans første Bygninger var et Hospital for Spedalske i Bergen. I 1842 fik han Stipendium af den norske Regering til et Aars Uden­landsrejse, paa hvilken han mest opholdt sig i Tyskland.

Ved Tilbagekomsten til Christiania opførte han atter en stor Del Bygninger saavel for privat som for offentlig Regning, saaledes et stort Toldbodpakhus i Christiania, og han ledede Restaurationen af et berømt Værk i Træbygningskunsten, Hitterdals Kirke. Hans Hovedværk i Norge er dog »Oscarshal«, der vandt Kong Oscars fulde Tilfredshed, som han tilkendegav ved at overrække Kunstneren en Naal i Brillanter. Da Nebelong et Par Aar efter nyttede til Dan­mark, blev han agreeret af Kunstakademiet i København den 19. De­cember 1853 paa Tegningerne til dette lille Lystslot og blev paa samme Tid Lærer ved Akademiet i Bygningskunst; den 8. Januar 1855 blev han Medlem af Akademiet paa »Et fyrsteligt Landslot«, og derpaa (1857) Bygningsinspektør for Københavns første Distrikt. I 1860 fik han Titel af Professor. I København virkede han mest i sin praktiske Stilling og som Lærer; de tidligere nævnte Bygmestre Ahrahams, Dahlerup og A. C. Jensen ere bl. a. hans Elever. Af hans Bygninger kan nævnes Spisesalen paa Skodsborg for Frederik VII {1858—59), Grosserer Brobergs Landsted, ligeledes ved Skodsborg, Grosserer J. A. Meyers store Gaard paa Vesterbrogade, Nr. 94, samt Sindssygehuset ved Vordingborg. I 1856 søgte han Professoratet i Bygningskunst, men Bindesbøll fik det. Hans Forbindelse med Norge ophørte ikke, og han gav saaledes Tegning til »Bergens Museum«,, som dog ikke blev bygget ganske nøje derefter (indviet 1867). Den

 

170

11. November 1843 ægtede ban i Christiania Christiane Palmine Wunderlich (f. 1816 i Kbhvn.J, Datter af Snedkermester Christoffer Wtmderlich (f. 1772, d. 1826) og Christiane Dorothea f. Knudsen (f. 1784, d. 1868). Nebelong døde i København den i. Marts 1871. (Priv, Medd. A. Collett, GI. Chrnia Minder, S. 381. Sergens Mus. Aarb. iSØS, S. 32. Akad. Reiteel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. iSyj, Nr, 58.)

 

NebeIong Niels Sigfred Nebelong, Architekt, ældre broder til den ovennævnte J. H. Nebelong, var født i København den 14. Ok­tober 1806. Han blev Elev af Hetsch, besøgte Kunstakademiet fra 1819, vandt 1826 den mindre, 1828 den store Sølvmedaille i Architekturen, og konkurrerede i 1831 forgæves til den mindre Guldmedaille. Snart efter blev han konstitueret som Lærer i architektonisk Forberedelsesskole og giftede sig nu med Anna Marie Christine Eriksen, Datter af Skibsfører Eriksen, men hun døde allerede den 9. September 1832. I 1833 vandt Nebelong den mindre Guld-medaille for Opgaven »En luthersk Hovedkirke«, i 1835 vandt Iran Æresmedaillen i Architekturen, samme Aar konkurrerede han uden Held til den store Guldmedaille, som imidlertid blev tilkendt ham i 1837 for Opgaven »En Børs«. Derefter var han et Par Aar Lærer ved Akademiets Bygningsskole, indtil han fra i. Januar 1839 fik Rejsestipendium for tre Aar.

Det første Aar opholdt han sig i Paris, hvor han studerede Bygningskunsten under Labrouche, besøgte derpaa Norditalien, Rom og Neapel og endelig-, med et Aars Forlængelse i Stipendiet, Sicilien og Grækenland. I Skrivelse af 14. Oktober 1842 tilmelder han derpaa Akademiet, at han er kommen hjem og har overtaget sin Plads som Lærer. Samtidig oprettede han i Forening med G. Hetsch en privat Tegneskole i København, som han dog snart maatte op­give, da han i 1843 fik Restaurationen af Ribe Domkirke overdraget, Med dette betydningsfulde Værk hengik over to Aar, derpaa tog han til Kolding, hvor han indrettede Stutteribygningerne og opførte en ny Bygning til den lærde Skole1. Først i Oktober 1846 kom han tilbage til København og overtog sin Lærerplads paany. Kort før han forlod København, .havde han giftet sig igen (den 6. Ok­tober 1843)'med Constance Horn (f. 1825), Datter af Cancelliraad, Birkedommer Carl Tobias Horn (f. 1790, d. 1863) og Sofie Caroline f. Wilhjelm (f. 1801, d. 1851).

 

1 Jfr. Herholdt, som for en Del ledede Arbejdet under Nebelongs Sygdom.

 

171

I 1847 søgte han om Agreation, som Akademiet dog foreslog at udsætte, indtil han indsendte et Bygningsudkast. Dermed hengik nogen Tid, da hans praktiske Virksomhed optog ham stærkt, han blev agreeret den 25, Februar 1850, men først den 5. Marts 1855 blev han Medlem af Akademiet paa Opgaven »Et Theater til 1600 Tilskuere«. Nogen Tid i Forvejen havde han taget sin Afsked som Lærer ved Akademiet (fra Oktbr. 1854). I 1856 søgte han Pro­fessoratet i Bygningskunst tilligemed Broderen. S. A. blev han Ridder af Danebrog, i 1863 konstitueret og i 1864 fast ansat som Stads-bygmester; s. A. fik han Titel af Justitsraad. Foruden til en Mængde dels Ombygninger, dels Nybygninger, saavel for offentlig som for privat Regning, Kirker, Thinghuse, Herregaarde, Landsteder m. m., er hans Navn særlig knyttet til to store Arbejder. Det ene var Om­bygningen af det kgl, Theater, som ikke fik den Betydning, Kunst­nerens Omhu for at løse en fra alle Sider begrænset Opgave for­tjente, fordi kun den halve Del af Bygningen blev udført, og fordi denne aldrig naaede til at faa den kunstneriske Udsmykning, der var den tiltænkt. Det andet var Ombygningen af Viborg Domkirke, hans største og modneste Værk, som han dog ikke opnaaede at se fuld­ført. Men den Sindrighed, hvormed paa det givne Grundlag en for­svunden Stil gennemførtes i de fineste Enkeltheder, skyldes, i det mindste for hele det ydre af Kirkens Vedkommende, Nebelongs Ind­sigt og sikre Blik. Han døde den g. Oktober 1871, syv Maaneder efter sin elleve Aar yngre Broder.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. V. Richter. Jur. Stat. Vahl, Slægtebog XII, 18. Bed, Tid. 1871, Nr. 241.)

 

Neergaard. Herinania Sigvardine Neergaard, Blomstennalerinde, født den 12. August 1799 i København, var Datter af Cand. juris, Grosserer Hans Peter Neergaard (f. 1774, d. 1810) og dennes første Hustru, Sofie Kirstine f. Læssøe (f. 1777, sep. 1802), en Søster til Maleren Th. Læssøes Fader. Hun lagde sig efter Blomstermaleriet under Camradts Vejledning og begyndte allerede at udstille i 1821. Med enkelte Aars Afbrydelse har hun udstillet sine flittigt og om­hyggeligt udførte Blomster- og Frugtstykker lige til sin Død og har haft ikke faa, navnlig kvindelige Elever. I Aarene 1828 til 1846 købte den kgl Malerisamling i alt elleve Stykker af hende. Hun konkurrerede i 1843 til den Neuhausenske Præmie med »En blom­strende Plante« i Akvarel, men Præmien blev tilkendt Thornam. Ved den følgende Konkurs om samme Præmie (1845), fik hun den

 

172

heller ikke, men Akademiet kendte dog hendes Arbejde værdigt til Ros. Saa længe Moderen levede (indtil 1867), boede hun sammen med denne, først i København, senere i Slagelse; sine sidste Aar levede hun hos Baron Christian Stampe paa Aldershvile ved Frederiksdal, og der døde hun den 25. Marts 1875.

(Priv. Medcl. Teilmann, Fam. Neergaard, S. 32. Lengnick, Kam. Heining. V. RIchter, Jur. Stat. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Nerger. Christian Nerger, Billedhugger, var fra Saxen, men synes at have været her i Danmark fra før 1677, da han præsen­terede sin Opfindelse af en Slags Bøsser til at skyde Granater. For øvrigt var han fornemmelig Dekorationsbilledhugger og udførte Modeller til udskaarne Rammer, til Kunstsmedearbejde og lignende. Han var vistnok gift, da han kom ind i Landet, thi allerede den 2. November 1680 begravedes hans Hustru1. Uagtet han i 1689 kaldes »Kongens Billedhugger« og ejede sex »Wonninger« i Gothersgade, tog han først Borgerskab i København som Billedhugger i 1693. Af Arbejder, der havde et mere kunstnerisk Præg, i det mindste efter Ordlyden, nævnes en Del Børnefigurer i Træ, gullandsk Sten og Marmor, udførte i 1707—8, altsaa lige mod Slutningen af hans Liv, thi han synes at være den Christian Nerger, som døde i December (begr. 20/12)1708- Hans »Arvinger« fik endnu i 1710 og 1711 Betaling for nogle af de sidstnævnte Arbejder.

(Rigsarch., Regnsk. Pers. Tdskr. 2. R. III, 290, IV, 11 — 12. Priv. Medcl. O. Nielsen, Kblivns Hist. VI, 264. Kbh. Dipl. III, 733. F. J, Meier, Fredens­borg, iSS.)

 

Neumann.    Birgitte Neumann, Malerinde, se B. Levison.

 

Neumann.    Johan Carl Neumann, Sømaler, født i København den 14. August 1833, var Søn af Regnskabsfører ved det kgl. Ingeniør­korps, Krigsraad Johan Christian Neumann (f. 1801, d. 1857) og Sofie Frederikke f. Lund (f. 1804, d. 1844). Efter Konfirmationen kom han paa Kunstakademiet (1847), blev 1849 Elev af Modelskolen og

 

1 De til Dødsfald-Fortegnelsen i Pers. Tdskr. (1. c.) føjede Anmærkninger ere forvirrende med Hensyn til Nerger. Det er sandsynligt, at den Nerger, som begraves i December 1708 er Billedhuggeren; men den Kvinde, som begraves den I. Marts I709 er Enke efter en Hr. (Præst) Narger, og den Nerger (Sr. Chr. Nerger), som nævnes i Sjæll. Reg. 46, 531 kan ikke være Billedhuggeren; hans der nævnte Hustru Cathrine Margrethe Falckeisen gør den i. December 1711 Testamente til Fordel for sin efterlevende (endnu s/3 1712 levende} Mand; selv dør hun samme Dag, hun har gjort sit Testamente.

 

173

vandt i Marts 1852 den mindre Sølvmedaille, Samtidig var han et Aar i Malerlære og blev Svend. I sit Fag som Sømaler uddannede han sig væsentlig paa egen Haand, og allerede 1850 udstillede han sit første Søstykke. I iSgg vandt han den Neuhausenslce Præmie for »Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst«, og i 1867 samme Præmie for »Skibe under Land efter en Byge«. Dette for­trinlige Billede, hvorved han med et Slag erobrede sig en. frem­trædende Plads som Sømaler, blev ligeledes tilkendt Udstillings-medaillen og blev købt ti] den kgl. Malerisaniling. Nogle Aar i Forvejen, 1862—63, havde han haft Rejsemiderstøttelse fra Akade­miet til en større Rejse til Tyskland, Italien og Frankrig, i 1864 deltog han som Værnepligtig i Krigen, i 1867 var han udenlands for egen Regning og besøgte Frankrig, Spanien og Marokko, den t. Februar 1869 blev han. Medlem af Kunstakademiet i København, i 1873—74 foretog han med det Ancherske Legat en Rejse til Syden, navnlig Tyrkiet, Syrien og Ægypten, og i 1876 blev han Ridder af Danebrog. Et andet stort Billede af ham, »Fiskere trække Vaad paa Skagens Strand« (udst. 1870}, blev ligeledes købt til den kgl. Malerisamling. »Ved Europa-Fyret paa Gibraltar« (udst. 1868) blev købt af Grosserer O. B. Suhr. »Havblik« (udst. 1871) var udført paa Bestilling af Storfyrst Alexander af Rusland,

Neumann var en betydelig Kunstner. De to Billeder i Maleri­samlingen vise ham endnu lidt graa i Hovedtonen, men frisk og sikker i Gengivelsen af Hav og Luft, ikke mindre end af Baade og Skibe. Efter sin Rejse til Orienten fik han større Glans og Kraft i Farven men foretrak efter den Tid, især i sine mindre Billeder en Gennem­arbejdelse i Farvebehandlingen (vistnok ved at male i Fernis), sorn ikke sjælden kunde give Billedet et højst virkningsfuldt Præg af Fuldendthed, medens den undertiden kunde svække den Friskhed, som det heldige Valg af Æmne og den aandfulde Anordning gav Løfte om. Denne Malemaade, som strækker sig i Tiden fra 1875 til 1877, og som synes fremgaaet af Hensyn til Gengivelsen af Sydens Lys og Farvepragt, fremtræder smukkest i Billeder som »Aften paa Nilen ved Kairo« (Gross. le Maire), »Pyramiderne ved Gizeh« (C. Jacobsens Saml.) og »Morgen ved Nilen«. I sine senere større Billeder, der havde danske Motiver til Genstand, kom han efter-haanden atter bort fra dette Foredrag og hans Billeder fra Skagen, lians »Den hollandske Flaade i Sundet 1658« (1880, Mus. p. Frborg), »Episode af Slaget den 2. April 1801« (1886), vise, ligesom den Gengivelse af samme Slag, der blev malet som Diorama, en mere

 

174

fremtrædende, bredere og friskere Brug af Penselen, de ere rigere I Farven, men minde dog i flere Henseender om hans store Ungdoms­arbejder. I sin fulde Kraft, i frodig Udfoldelse af sine betydelige Ævner, blev han den 16, December 1891 angreben af et pludseligt Ildebefindende, og var død, som det synes, endog inden Lægen, en yngre Ven, der var hans Nabo, var kommen tilstede. Netimann var ugift.

(Priv. Medd. S. Miiller, N, dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1844, Nr. 91, Kst. og Æsth., S, 196—98. Vdsk. Selsk. Overs. 1882, S. 36.)

 

Neumann. Johan Jens Neumannt Sømaler, en Brodersøn af Carl Neumann, er født i København den 2. Juni 1860 og er Søn af Møllebygger August Peter Christian Neumann (f, 1830) og Louise Petronelle f. Steen (f. 1833). Han var oprindelig i Møllebyggerlære hos Faderen, men da han havde Lyst til at blive Sømaler, fik han nogen Vejledning hos Farbroderen fra 1884 til dennes Død. J. Neu­mann, hvormed han betegner sine Billeder, har aldrig udstillet, men endnu medens C. Neumann levede, forekom større og mindre Sø-billeder af ham paa forskellige Auktioner, undertiden samtidig med Farbroderens. J. Neumann foretog 1892 en Rejse til Island og malede derefter to store Billeder til Direktør E. Schou i London. I 1895 ægtede han Hulda Sarina Albinia Olsen, en Datter af Klæde-fabrikant Olsen.

(Priv. Medd,)

 

Nielsen. Anna Maria Carl Nielsen, f. Brodersen, Billedhuggerinde, er født den 21. Juni 1863 i Sønder-Stenderup ved Kolding, A. M. Brodersen er Datter af Landmand Povl Julius Brodersen (f. 1828} og Frederikke Johanne f. Gylling (f. 1826). Da hun fra Barn af havde Lyst til at modelere Dyr, blev hun i 1880 sendt til C. C. Magnnssens (s. d.) Snitteskole i Slesvig, hvor hun blev i tre Maaneder, og lærte navnlig at tegne- I 1882 kom hun til Køben­havn, besøgte Tegneskolen for Kvinder og blev i November s. A. Elev af Billedhugger Saabye, hos hvem hun arbejdede i flere Aar, medens ogsaa J. Koed og H. Olrik ydede hende Støtte i hendes Studietid. Hun udstillede første Gang 1884 en Buste, vandt 1887 den Neuhausenske Præmie for en Springvandsgruppe, »Thor paa Fiskeri« og udstillede derefter indtil 1890 modelerede Dyrefigurer, Køer, Kalve m. m. Derefter fik hun Tilladelse til at deltage i Guldmedaille-Konkursen og udførte til Konkursen i 1889 med frit Valg

 

175

af  Emne »Faderen rider hjem med den druknede Søns Lig« (efter Egils Saga) et Arbejde, der vakte en Del Opmærksomhed, men dog ikke fik Præmien tilkendt. Da imidlertid den med Akademiet for­bundne Kunstskole for Kvinder var oprettet, fik hun der Plads i dens Modelskole, som hun besøgte 1889—90. Ved Verdensudstil­lingen i Paris 1889 fik hun Broncemedaille for »To Kalve« i Bronce; Vinteren 1890—91 tilbragte hun paa Studieophold i Paris og fik derpaa i 1891 en Rejseunderstøttelse paa 500 Kr. af Akademiet for at gøre Dyrestudier paa Landet, og den 18. April 1891 ægtede hun kgl. Kapelmusikus August Carl Nielsen (f. 1865), Søn af Malermester Niels Jørgen Nielsen (f. 1836) og Maren Kirstine f. Johansen (f. 1834). Fra 1892 har hun sluttet sig til den fri Udstilling. I 1895 vandt Kunstnerinden anden Præmie for Skitsen til et Relief til Raadhusets Hovedportal, forestillende »Frederik III og hans Dronning til Hest« og s. A. havde hun en Udstilling af modelerede Dyr og Skitser dertil i Kunstforeningen, der ogsaa til forskellige Tider har købt et Par af hendes Arbejder, ligesom hun ogsaa har solgt flere af sine Skulpturer til Udlandet.

(Priv. Medtl.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Nielsen. Christian Vilhelm Nielsen, Architekt, født den 26. August 1833 i København, Søn af Snedkermester og Billedskærer Peter Christian Nielsen (f. 1806, d. 1865) og Ane Kirstine f. Sørensen (f, 1808), fik 1844 Plads i Akademiets Elementarskole og blev der­fra Elev af G. Hetsch, hos hvem han uddannedes og siden arbejdede indtil 1855. Imidlertid blev Nielsen i December t 849 Elev af Dekorationsskolen og vandt der i 1851 den mindre Sølvmedaille og i 1855 en Pengepreemie. Samtidig tegnede han i Bygningsskolen, hvor han i 1854—55 vandt de tvende Sølvmedailler og Aaret efter den Hansenske Æresmedaille. I 1856 gjorde han en Rejse til Tysk­land, og, efter flere mindre Rejser, var han i 1873 i Østtyskland, Østerrig og Norditalien med Rejseunderstøttelse fra Akademiet.

Nielsens Hovedvirksomhed er som Lærer, i det han allerede begyndte at virke som saadan i 1851. Samtidig med at han var Tegnelærer ved det techniske Institut, aabnede han 1860 en privat Tegneskole, hvorfra han dimitterede en Mængde Elever til Kunst­akademiet; fra 1862 var han Lærer ved dettes Perspektivklasse, indtil han i 1890 blev Docent i Perspektiv og Bestyrer af Perspektivklassen, samt fra 1895 tillige Bestyrer af samme Klasse ved den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Blandt hans Bygningsværker kan

 

176

nævnes Ombygningen af Kokkedal ved Rungsted og Opførelsen af Smidstrupgaard ved Vedbæk. Siden 1869 har han udstillet Archi-tekturmalerier i Vandfarve, dels efter danske, dels efter udenlandske Motiver. Ved Verdensudstillingen i London 1870 fik han en Sølv-og en Broncemedaille for Møbeltegninger. Han ægtede den 14. De­cember 1861 sit Sødskendebarn Caroline Jakobine Sørensen (f. 1845, d. 1878), Datter af Drejermester Jens Christian Sørensen (f. 1803, d. 1886) og Jakobine f. Norberg (f. 1805, d. 1884). Nielsen er Forfatter til flere Værker til Perspektivens Studium, saaledes »Linear-perspektiven« (2. Udg. 1884), »Fra Perspektivens Enemærker« (1803), »Praktisk Perspektiv« (1894) og »Albrecht Dürer og hans Forhold til Perspektiven« (1895), samt »Sagn og Historier om store Kunstnere i Oldtiden«.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Nielsen. Ejnar August Nielsen, Landskabsmaler, født i Køben- f havn den 9. Juli 1872, er Søn af Skomagermester Frederik Nielsen (f. 1845) og Eva f. Jespersen (f. 1846), Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære, blev Svend, og, dimitteret fra det techniske Selskabs Skole, besøgte han Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra Oktober 1889 til Januar 1893. Forårsudstillingen s. A. havde han et Landskab »Ved Solnedgang i April«. Han har rejst i Sverig og Norge.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Nielsen, Hans Nielsen, Portrætmaler, levede i sidste Halvdel af forrige Aarhnndrede. Den 26. Februar 1798 søger hans Enke, Anne Marie Nielsen, Akademiet om en Understøttelse.

(Akad.    Archiv.)

 

Nielsen. Hans Nielsen, Maler, Søn af Landmand Zacharias Nielsen og født 1871 i Hostrup ved Horsens, blev af Jensen-Egeberg dimitteret til Kunstakademiet i København, som han besøgte fra November 1886 til den 24, Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler. Ved Sommerkonkursen s. A. vandt han den anden Penge­præmie for Maleri efter levende Model.

(Akad.)

 

Nielsen.     Johan Rudolf Carl Nielsen,   Architekt,   er  Søn  af Tømrermester Jakob  Peter  Nielsen   (f.   1830)   og  Jakobine   Kirstine

 

177

f. Birch (f. 1838) og er født i København den 13. Juli 1863. Efter at han var kommen i Tømrerlære, besøgte han det techniske Sel­skabs Skole, hvorfra han blev dimitteret som Husbygnings-Examiuand og fik den 2. Januar 1882 Adgang til Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik, saaledes at han den 27. Maj 1893 fik Afgangsbevis som Architekt. Senere (1895) har han deltaget i de af Professor Hans J. Holm ledede Opmaalinger for Akademiet og har foretaget en Rejse til Italien.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Nielsen. Jørgen Carl Nidsen, Xylograf, født den g. Juli 1831 i Odense og Søn af Naalemagermester Hans Christian Nielsen og Ane Sofie f. Brockmann, lærte, som det synes, Malerhaandværket i sin Fødeby. Som Malersvend kom han 1852 til København og besøgte nogle Kvartaler (1853—55) Kunstakademiets anden Frihaandstegneskole, lagde sig derpaa efter Xylografien og levede nogle Aar som Xylograf, Med Understøttelse af den Reiersenske Fond og af Indenrigsministeriet var han i Sommeren 1864 en længere Tid i Paris, og da han her saa, med hvilken Fordel Tegninger, udførte med ophøjet Præg paa Zinkplader, lod sig anvende i Bogtrykker­pressen, søgte han at lære den franske Fremgangsmaade. Dette nægtedes ham, og nu opfandt han selv, efter gentagne Forsøg, en egen Maade til ved Hjælp af Ætsning at bringe en Tegning over paa en Zinkplade, saaledes at den kom til at staa med ophøjet Præg, stærkt nok til at udholde Bogtrykkerpressen (Zinkografi). Idet den Dækgrund, hvorpaa Tegningen overførtes, var hvid, havde Kunst­neren ved denne Fremgangsmaade den Fordel, at arbejde med sorte Streger paa hvidt, ligesom paa Papir, saaledes at han havde lettere ved at beregne Virkningen.

Nielsen har udført adskillige Arbejder, dels i Træsnit, dels i Zinkografi, og hans Opfindelse er bleven prisbelønnet ved Udstil­lingerne i Stockholm 1866, i København 1872 og i Wien 1873. Opfinderen døde allerede den 30. Oktober 1874.

(Skand. Bogtrykker Tid., 6. Aarg., Jan. 1875, Sp, n—12, Akad. Priv. Medd, fra Odense: Jfr. om Piil og hans Opfindelse Kemitypi.)

 

Nielsen. Magdahl Johannes Nielsen, Architekt, er født den 5. Februar 1862 i Rorup ved Nymindegab i Jylland og er Søn af senere Brænderiejer Morten Nielsen (d. 1871) i Varde og Elise

 

N. K. L.    II. September 1896.                                          12

 

178

f. Jakobsen. Han blev som Møllebyggersvend dimitteret fra den techniske Skole i Aarhus til Kunstakademiet i København, som han besøgte fra den i. Februar 1885, indtil han den 24. Maj 1892 fik Afgangsbevis som Architekt. Samtidig var han Elev af Hans J. Holm og hans Konduktør ved Restaurationen, af Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, derefter 1892—94 Konduktør hos H. B. Storck ved Restaurationen af St. Nikolaj Kirke i Svendborg og byggede selv en Realskole der. Imidlertid giftede han sig i Maj 1893 med Anna Birgitte Jørgensen, Datter af Købmand Valdemar Jørgensen i Aarhus og Birgitte f. Treschow. I 1894 fik han det Stoltenbergske Rejse­legat og var derpaa to Aar I Udlandet, navnlig i Italien og Grækenland.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst Fortegn.)

 

Nielsen. Rasmus Nielsen, Maler, født den 21. Januar 1855 i Maarslet ved Aarhus, er Søn af Husmand Niels Rasmussen (f. 1814, d. 1864) og Margrete Eriksdatter ff. 1829), som i andet Ægteskab blev gift med Johan Jensen Godfredsen. Af Trang til aandelig Ud­dannelse besøgte han flere af Landets Højskoler, hvortil han fik nogen offentlig Understøttelse og gav sig derpaa af med Lærervirk­somhed, indtil han i sit 27. Aar besluttede at følge sin Lyst til at blive Kunstner. Efter at være bleven forberedt i Aarhus og dimitteret derfra, fik han Plads i Kunstakademiet i København i Januar 1882, gennemgik dets Skoler, men tog ikke Afgang, idet han forlod Akademiet i 1888 og senere har uddannet sig paa egen Haand. Samtidig med sin Uddannelse ernærede han. sig navnlig ved at tegne Portræter. Han udstillede første Gang 1889 et Figurbillede »Den sidste Søn« og et Par Portræter, ligeledes i 1890 og i 1891 en Studie ”Ma' Sejers«, men har senere ikke udstillet. Han har ogsaa malet Landskaber, et var udstillet i December 1890, Han lever for Tiden i Aarhus.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hielsen-Alling. Niels Nielsen-Alling, Billedhugger, født den. 15. September 1861 i Voldum ved Randers, er Søn af Husmand Niels Pedersen, og kom i sit tyvende Aar til København for at uddanne sig til Kunstner. Han blev forberedt af P. V. Jensen-Klint og gennemgik derefter Kunstakademiet fra Januar 1882 til den 29. Januar 1885, da han fik Afgangsbevis som Modelerer, Samme Aar vandt han i April den Neuhausenske Præmie for en Gruppe i

 

179

Gibs »Adam og Eva« og i Oktober den mindre Guldmedaille for »Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme i Fængslet«, f 1887 konkurrerede han til den Eibeschütz'ske Præmie med »Eva efter Syndefaldet«. Desuden har han fra 1884 til 1887 udstillet nogle Buster m. m. Han har senere forladt Landet. (Akad. Udst. Fortegn.)

 

Niss. Thorvald Simeon Niss, Landskabsmaler, er født i Assens den 7. Maj 1842 og er Søn af Malermester Niels Frederik Niss (f. 181 o, d. 1881) og Barbara Kirstine f. Ploug-Hempel (f. 1816, d. 1852). Han kom i Malerlære først hos sin Fader og senere i Fredericia, hvor han blev Svend 1860. Derpaa tog han til Køben­havn, hvor han arbejdede i sit Haandværk og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1861 til Oktober 1869, da han fik Plads i Modelskolen. Senere besøgte han denne Skole en kort Tid i 1874. Han havde imidlertid allerede i Oktober 1862 faaet en Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hans Virksomhed dog ikke heller hævede sig synderlig over det haandværksmæssige, selv om det kaldtes Blomster­maleri. En Afbrydelse fandt Sted, medens han i 1864 var frivillig med i Krigen ved Kaptajn Aarøes Korps. Maaske Krigens Friluftsliv vakte hans Sans for Landskabsmaleriet, thi efter at være vendt tilbage til sin daglige Gerning, uddannede han sig nu paa egen Haand med voxende Iver til Landskabsmaler, i 1870 udstillede han sit første Landskab; men han opgav endnu ikke sin Plads ved Porcelænsfabriken. Den 27. Januar 1872 ægtede han Caroline Kirstine Chri­stensen (f. 1849, d. 1876), Datter af Rebslager Christensen-Bjerregaard i Aalborg.

Niss fik paa Udstillingen 1875 den Sødringske Opmuntringspræmie tilkendt for »Nordsjællandsk Landskab, Motiv fra Hornby«; men det var dog først, efter at han var bleven Enkemand, at han brød med Haandværket og Virksomheden ved Porcelænsfabriken (1877). Han havde sluttet sig til Otto Bache, under hvis Vejledning hans kunstneriske Ævne hurtig udviklede sig. Med Forkærlighed kastede han sig over Gengivelsen af Skovlandskaber i Efteraarstiden, der snart vakte almindelig Opmærksomhed og gav ham Navn af Efteraarets Maler. Men ogsaa Vinteren fængslede ham og ved Ud­stillingen i 1883 tilkendtes den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille ham for »Vinterbillede«. Han fik derefter i 1885 Akademiets mindre Rejsestipendium {2000 Kr.) og Aaret derpaa 800 Kr. til Hjemrejse.

 

180

Hans kunstneriske Stilling var nu saaledes fæstnet, at han hørte til den Kreds af Kunstnere, der første Gang valgtes ind i 1887 (gen­valgt 1890) i Akademiraadet, i 1892 fik han det Ancherske Rejse­legat og var atter udenlands: den 26. Maj s. A. blev han Ridder af Danebrog. I de senere Aar har Niss tillige udstillet selvstændig opfattede Søstykker og kækt henmalede Blomstermalerier. Den kgl. Malerisamling har siden 1883 købt fem af hans Arbejder, deriblandt fortiden det Billede, der vandt Udstillingsmedaillen, to Søstykker og et Blomsterstykke »Solsikker«.

Den 25. Februar 1881 giftede han sig i andet Ægteskab med Constance Møller (f. 1835), Datter af Landthingsmand, Købmand Carl Møller (f. 1815, d. 1886) og Oline f. Frederiksen (f. 1816, d. 1889).

(Priv. Medd.    S. Muller, N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Norden. Frederik Ludvig Norden, Tegner og Kobberstikker, født i Gltickstadt den 22. Oktober 1708, var Søn af Oberstløjtnant i Artilleriet Jørgen Norden og Cathrine f. Henriksen. Han blev 1722 Søkadet, 1732 Sekondløjtnant i Søetaten og fik snart efter en Rejseunderstøttelse af Christian VI, til hvem Overceremonimester Vincens Lerche (s. d.) anbefalede ham, da hans Fader var død (1728). Hans Maal var at lægge sig efter Skibsbygningskunsten; men da han havde Sans og Gaver for Tegning, dyrkede han ivrigt dette Kunstfag under sit Ophold i Italien, levede i Samkvem med Datidens Kunstnere og Kunstelskere og blev Medlem af Kunstakademiet i Florens. Den bekendte Kunstsamler, Baron Stosch, skal have givet Norden Lyst til at rejse til Ægypten, og gennem Grev F. Danneskjold-Samsøe, der den Gang var Holmens Chef, opnaaede han, at Kongen gav ham og en fransk. Grev d'Esneval Penge til en videnskabelig Rejse i Ægypten, I 1737 blev han udnævnt til Premierløjtnant, og i Maj s. A. afrejste han til Skibs fra Livorno til Alexandria. I Kairo nødte en Brystbetændelse, som siden blev hans Helsot, ham til et længere Ophold; efter sin Helbredelse rejste han i Vintermaanederne op ad Nilen til Derri i Nubien.

Da han om Sommeren 1738 var kommen tilbage til Danmark, blev han udnævnt til Kaptajn og Medlem af Skibbygningskommissionen. Men allerede i Februar 1740 rejste han til England med et Par andre danske Søofficerer for at indtræde som frivillig i engelsk Tjeneste under Englands Krig med Frankrig. Det Navn, han havde

 

181

vundet i den videnskabelige Verden ved sin Rejse i Ægypten, skaffede ham den gunstigste Modtagelse i England, og hans med-. bragte Tegninger blev sete med største Interesse. Hans Deltagelse i et Par engelske Søtogter fik ikke stor Betydning; derimod tilbragte han Vinteren 1741—42 i London og udgav der nogle Tegninger og Blade af sin ægyptiske Dagbog »Drawings of some Ruins and colossal Statues in –Egypt, London 1741«, hvori de to første Tavler vare raderede af Marcus Tuscher fra Nürnberg, den tredje af Kunstneren selv1, den fjerde af Vertue. Han blev Medlem af Videnskabernes. Selskab i London; men da hans Brystsyge gjorde Opholdet i et syd­ligere Klima ønskelig, rejste han til Frankrig og døde i Paris den 22. September 1742.

Før sin Død havde Norden anbefalet Tuscher til Christian VI som den eneste, der kunde ordne og stikke hans Tegninger, og Grev Danneskjold udvirkede derfor, at denne blev indkaldt for at stikke Pladerne, og at Værket skulde udgives paa offentlig Bekost­ning paa Fransk, Det lykkedes Tuscher at faa stukket alle Pladerne (159) paa én nær, og under Titel –”Voyage d'Egypte et de Nubie. Copenhagm 1755 (3 voll.) udkom Værket endelig. Tuscher tegnede tillige Kunstnerens Portræt, der blev sat foran Titelbladet. De Teg­ninger af Norden, hvorefter Pladerne ere stukne, synes, navnlig i alt, hvad der er Architektur eller Skibe, at være udførte med Let­hed, men dog med Omhu, de egentlige Prospekter derimod kun i temmelig flygtige Omrids. Norden var selv Kobberstikker, og har ikke alene, som nævnt, raderet den ene af Pladerne til det engelske Prøvehefte, men ogsaa en Fremstilling af Dokkens Indvielse (1739), tilegnet Grev Danneskjold, samt stukket en Hygæa (Igia) til Zanettis Værk -»Delle Statue greche e romane«, anden Del, der først udkom 1743.

(Udførlige Meddelelser om hans Levned læses i Fortalen til hans store Værk og ere tildels gengivne i Athene, VII, S. 533—47. Jfr. J. Møllers Mnemo-syne, HI, S. 112—24. Worms Lit. Lex., II, S. 127; III, S. 567. Wehrw., S, 140. Do. Lex. Sandv., S. 99. Tliiele. KmistakacL, S. 42 og 54—56. KroTm, I, 30.)

 

Nordhof, J. Nordhof, Portrætmaler, udstillede 1823 »Et gam­melt Menneskehoved« og udgav 1834 »Skandalens Skole«. Han nævnes sidste Gang i Vejviseren for 1839.

(Erslew, II, 459.    Suppl. II, 559.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Vejvis.)

 

1 Det   er   denne   Tavle,   Norden   selv   har raderet,   og ikke,   som   imclertiden siges, den 112. Plade i det store Værk, sorn er en Kopi efter denne.

 

182

Norman, Anton Norman, Stempelskærer, skar 1702 en daarlig Medaille i Anledning af Frederik IV's Fødselsdag. Han synes at være død 1730 eller 1731, da »Sehl. Norman Wittwe« den 3. April 1731 fik Betaling for Ændringen af det kgl. Navnetræk paa nogle Skilte.

(Weinw., S.  125.    Do. Lex.    Rigsarch.    Møntfor t egn.)

 

Norman. Niels Peter Norman,  Mimaturmaler, mulig Søn af oven­nævnte A. Norman og Elev af Saleman (s. d.), arbejdede for Hoffet og fik 1768 Betaling for en Del Portræter, som det synes 50 Rdl. d. C. for Stykket. Det var vistnok ogsaa ham, som malede et Por­træt af Johan Gether (d. 1770), stukket af Jonas Haas 1765.

(Rigsarch.    Wiedewelt, Hdskr. S. 7.   F. J. Meire, Fredensb, S.  189,    Strunk.)

 

Normand. Jakob Jensen Normand, Billedskærer, er Navnet paa den saa kaldte »danske Kunstner«, som under Forbogstaverne J. J. N. har skrevet en Del af sit Levned, der er trykt i de Suhmske Sam­linger til Dansk Historie ved Sandvig, II Del, 3. Hefte, Side 134. Han var egentlig Sømand, havde faret som saadan i sin Ungdom, men han havde, som saa mange Normænd, en ejendommelig Færdig­hed i at dreje og udskære alskens Smaating i Træ, Elfenben og Perlemoder. Dermed vandt han Frederik III's Naade (1648), Kongen lod ham komme til København, og i Krigen 1659 tog han virksom Del som Skibsfører paa Kaperen »Højenhald«. Senere blev han Opsynsmand over Kunst- og Modelkamret »efter Gjøntelberg«, samt over Rustkamret, og døde rimeligvis 1680, da den ældre Grodtschilling ved den Tid overtog Kunstkamret og ordnede det. Han nævnes her, fordi de ældre Forfattere have lagt saa megen Væg paa ham, og Weinwich bl. a. har forsøgt paa at gøre ham til ét med Johan Hollænder, hvem han fejlagtig kalder Jakob. Hans Arbejder synes at have henhørt til den Slags kunstfærdige Snurre­piberier, hvoraf det gamle Kunstkammer gemte saa mange.

(Jfr., foruden del nævnte Sted. Nyerup, Frederik III's Historie, S. 173—74 og Barfod, Fortæll., II, S, 323, samt Weinw., S. 8s og Do, Lex., S. 94 og 132. Nord. Tidskr. 1892, S. i. Pers. Tdskr. z R. II, 271.)

 

Normann. Emil Vilhelm Normann, Sømaler, født i København den 18. December 1798, er Søn af Generalmajor, Kammerherre Gottlieb Didrik Philip Gerhard v. Normann (f. 1749, d. 1821) og

 

183

Francisca Caroline Louise f. v. Holstein (f. 1770, d. 1828). Han uddannedes til Søofficer, blev 1821 Sekondløjtnant, 3:829 Premier­løjtnant, 1840 Kaptajnløjtnant, men stod fra 1842 a la suite med Extragage indtil 1868, da han afskedigedes med Kaptajns Karakter og døde den 21. Juni 1881. Den 28. Juni 1832 blev han gift med Ottoniamine Christiane Høegh (f. 1807, d. 1890), Datter af Kommissionær Balthasar Høegh (f. 1766, d. 1832) og Birgitte Maria f. Smidt. Han havde fra Ungdommen Lyst til at tegne og male, navnlig Sø og Skibe, som han var fortrolig med ifølge sin Stilling, og i April 1825 fik han Plads i Eckersbergs private Malerstue for at lære at male; tillige besøgte han en kort Tid i 1828 Akademiets lavere Tegne­klasser for at vinde Indsigt i Tegnekunstens Grundsætninger. Fra 1829 til 1854 udstillede han en stor Del større og mindre Søstykker. En Fremstilling af Slaget den 2. April blev i 1830 købt til den kgl. Malerisamling.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Garde, Eft. om den danske og norske Sømagt, IV, S. 710. Marinekalendre 1820—68. Lengn. Fara. Giilden-crone og Fam. Høegli. Geneal. Inst. Begr. Kont.)

 

Nybo. Povl -Friis Nybo, Maler, er Søn af Grosserer, Tømmer­handler Søren de Fine Nyeboe (f. 1841) og Laura f. Hjarup (f. 1843), og er født i København den 26. Marts 1869. Efter at have været et Aarstid i Købmandslære, kom han i Malerlære og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han dog kun besøgte fra November 1887 til Nytaar 1890 derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann fra Efteraaret 1889 til 1892. Han begyndte at udstille i 1892 og har i 1893 solgt to Billeder til Hs. kgl. Højhed Kron­prinsen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Nyebølle. Victor August Johan Vadsted Nyebølle, Architekt, Søn af Postmester afsk. Premierløjtnant Jens Gerhard Carl August Nyebølle (f. 1823, d. 1866) og Caroline Albine Antoinette f. Nyebølle (f. 1829) og er født i Lyngby den 28. August 1862. Efter at han var bleven Mursvend, blev han af J. F. Busch dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1881 til den 29, Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Statskal.  1867.)

 

184

Nyrop, Martin Nyrop, Architekt, er født paa Holmsland ved Ringkøbing den 11. November 1849 og er Søn af Sognepræst Chri­stoffer Nyrop (f. 1805, d. 1879) og Helene f. Ahlmann (f. 1807, d. 1874), Han besøgte Sorø Akademi, men tog ikke Studenterexamen; han gik derpaa i Tømrerlære, blev Svend 1869 og besøgte Kunstakademiets Skoler fra Januar 1870 til den 23. December 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Den 10. Marts 1877 vandt han den mindre Guldmedaille for »Et Skulpturmuseum«, og i Marts 1880 den store Guldmedaille for »En Børs til en større Hovedstad«. Derefter fik han i 1881 Akademiets store Stipendium (2500 Kr.) for to Aar og i 1883 et Tillæg af 800 Kr. til Hjemrejse og tilbragte tre Aar paa Studierejser i Udlandet, Efter Hjemkomsten fik han (1884) Plads som Assistent ved Architekturskolen, under Hans J. Holm, for hvem han havde arbejdet som Tegner ved Akademiets Opmaalinger, men fratraadte denne Stilling i 1893. Den 15. August 1885 ægtede han Louise Frederikke Laub (f. 1851), Datter af Sogne­præst Hans Jørgen Trojel Laub (f. 1817, d. 1863) og Erneatine Deichmann f. Linnemann (f. 1827, d. 1885). I Marts 1887 blev han Medlem af Akademiraadet, hvortil han i 1896 blev genvalgt. Han havde kun bygget nogle mindre Bygninger, da han blev valgt til at udføre de store Træbygninger til den nordiske Udstilling i 1888. Den stilfulde Maade, hvorpaa han gennemførte disse store Trækonstruktioner, vakte almindelig Opmærksomhed og den 17. Juli 1888 blev han udnævnt til Ridder af Danebrog. Fra 1892 bygger han omtrent paa den samme Plads et stort monumentalt Værk i Københavns nye .Raadhus. I 1888 blev han valgt til Borger­repræsentant, men ved næste Omvalg udtraadte han, da han vandt Prisen ved Konkursen om Raadhuset. I de samme Aar byggede han Provinsarkivet ved København. Han deltog ogsaa i Skitse­konkursen til Kunstmuseet, men vandt ingen Præmie. Baade som Lærer og som udøvende Architekt har han haft megen Indflydelse paa den yngre Kunstnerkreds. I 1875 udstillede han en Opmaaling af en Altertavle fra Salling Kirke, Han er Ridder af St. Olafs- og St. Stanislausordenen.

fPriv. Medd. Dske. Patr. Si. I. Wiberg, II, 284; III, 417. Akad. Reitzel. Udst, Fortegn. Statskal.)

 

Næss, Hans Næss eller Ness, Architekt, var Søn af Bønderfolk og blev født 1729 i Landsbyen Næs, Sandager Sogn, i Nærheden af Assens. Som Barn tegnede han Skibe ved Lillebelt, og blev derfor

 

185

sat til Bogen. Efter at han var voxen, kom han til København og fik Plads som Skriverkarl paa Kunstakademiets Kontor. Imidlertid fik han Lov til at deltage i Tegneøvelserne paa Bygnings skolen, og vandt den 26. Juli 1758 den første Medaille, d. v. s. den store Sølvmedaille i Architekturen, 1760 og 1762 den mindre, 1763 den store Guldmedaille. Han fik ikke Lejlighed til at rejse, men da G. E. Rosenberg i 1763 fik Stipendium, blev Næss Informator ved Bygningsskolen og underviste tillige mange i sit Hjem. Den private Hjemmelsmand tilføjer; »Alle var enige i, at hans Tegninger langt overgik Harsdorffs.« Det kan man vistnok sætte et Spørgsmaalstegn ved. Tillige omtaler han hans ganske usædvanlige Legemskræfter. I 1771 søgte han, efter Stadsbygmester Mathiesens Død, om at blive Søetatens Husbygmester, og Akademiet anbefalede ham meget varmt, men han fik ikke dette Embede. I 1772 ledede han en Restaura­tion af Aarhus Domkirke, og af andre Bygningsarbejder af ham nævnes Herregaarden Frederilcsluncl ved Assens, som han byggede for Grev Rantzau, Herregaarden Kragsberg ved Odense og et Hus i København, kaldet »Slottet i Antoniestræde« (1766, nyt Nr. 9), som i sin Tid tilhørte Hof boghandler S. Poulsen. I 1782 blev Næss kgl. Renteskriver, men fik ikke, efter sit Ønske, Lov til at beholde sin Informator tjeneste ved Akademiet; den blev given til Lillie. Næss var fra den 19. September 1782 til den 27. Februar 1793 Architekt og Bygmester ved de kongelige Kirker i København og Nordsjælland, sammen med sit Embede som Renteskriver. I 1779 havde han gjort Forslag om »Provincial-Bygmesteres Beskik­kelse« overalt i Riget; men da de af Cancelliet indsendte Betænk­ninger fandt dette for bekosteligt, resolveredes, at Sagen blev at henlægge. Næss blev først i Februar 1769 gift med Margrethe Christiane Adler ff. 1743), og deres Søn nævnes nedenfor. Han og hans Hustru døde omtrent samtidig, hans Dødsdag var den 3. Januar 1795, og den 10. Januar blev de begge jordede fra Nikolaj Kirke.

(Weinw., S. 226. Do. Lex. Øst, Materialier, S. 119—20 og 136, efter en Seddel, som er funden i et Exemplar af Weinwiclis Kmisthist, der havde tilhørt Chmirg M. Winther. Akad. Statskal. Wiedewelts Haandskr. i U niv, Bibi. Tliaarup. Rigsarch. Adresseav. 1793, Nr. 108; 1795, Nr, 8. Nikolaj Kirke­bog ved Lengnick. Vejvis. 1794—1800. Pantekontor e t, Antoniestrsede Matr. Nr, 237.)

 

Næss. Johan Peter Næss, Søn af den ovennævnte Hans Næss og Margrethe Christiane Adler, blev født den 26. August 1771 i

 

186

København,    besøgte   Kunstakademiet   fra    1790,     vandt    1792   den mindre  og den 25. Marts 1794   den   store   Sølvmedaille  i Bygnings-skolen,    Han var tillige Kopist i Bygningskontoret, da Døden bortrev ham, kun  22  Aar gammel, den  25.  April  1793. (Akad.    Adresseav.  1793, nr 108)

 

Nørbye. Anna Laura Vilhelmine Christine Nørbye  Blomster­malerinde, er født den 22. November 1851 og Datter af Malermester Andreas Christian Nørbye (f. 1818, d. 1886) og Nikoline Marie f. Knudsen (f. 1825). Hun uddannede sig dels hos Billedhugger Thorv. Mule, dels under Hermansen o. fl. Hun har malet en Del Blomsterbilleder efter Naturen, hvoraf et var udstillet i 1880; men har for­øvrigt maattet ernære sig med at male til den Ipsenske Terrakotta­fabrik og med at undervise, tegne Kunstbroderi m. m.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

187

Obelitz,    Anna Obetitz, Malerinde, se Anna Heerfordt.

 

Oberberg. Hercules von Oberberg; Architekt (?), fik af Christian III Bestalling af J.7. Juni 1557 som kgl. Bygmester med nøjagtig An­givelse af hans Løn i Levnedsmidler, Bolig og Penge. I de følgende Aar nævnes han i Breve, der omhandler Bygningsarbejder paa Køben­havns Slot, paa »Krogen« (Kronborg) og i Anledning af en Nyopførelse af Stege Slot, og af et Brev fra Frederik II af 18. Februar 1559 ses det, at han vedblev at være »Bygmester og Tømmermand« under denne Konge, men da Fr. Klingebeck den 30. Maj 1560 fik Bestalling som kgl. Bygmester, skulde man tro, at Oberberg var afskediget; dog nævnes han endnu som Bygmester ved Koldinghus i 1598 og ved dette Slots Kirke i 1601. Et Epitaf med hans Navn i Kallundborg tyder paa, at han er begravet der, og at hans Hustru overlevede ham; men Dødsaaret angives ikke.

(Weinw., S. 28. Do. Lex. Canc. Brevbøger II, forsk. St. F. R. Friis, Sml. S. 369—70. Orig. Hafo., S. 263.)

 

Oberg. Antonius von Oberg, Arcbitelct, var født 1543 i Mecheln og døbt der i St. Riniboldtskirke. Dette meddeles i en Erklæring angaaende hans ægte Fødsel, udstedt den 19. November 1596 i Helsingør. Han var i Aarene 1578—85 kgl. Bygmester paa Kron-

 

188

borg og synes at have været den, der ledede hele Arbejdet og gjorde Tegninger til Enkelthederne, efter at Hans Paaske havde faaet sin Afsked fra Arbejdet ved dette Slot paa Grund af en For­seelse, han havde begaaet. Oberg eller Obergeu, som han sædvanlig kaldes fik den 6. Oktober 1584 en ny Akkord med Kongen om Opførelsen af Bygningerne paa Kronborg, som skulde være færdige til St. Hansdag 1585; da han ikke blev aftakket før den 16. No­vember s. A., har Arbejdet vel først da været færdigt. Derefter skulde han færdiggøre Fyret paa Kullen, og fik, foruden Akkorden, den 29. Januar 1586, 100 Dl. i Foræring. Slottet i Nykøbing p. F. kom han ikke til at ombygge. Senere blev han Bygmester i Danzig.

(Bidrag til Kronborg Slots Bygningshisf. i Dske. Saml., V, S. 154, 157, 161—162, 166—67,  173 °- fl. St.    F. R. Friis Sml. S. 291  o. fl. St.    do., Bidrag, S.  127.)

 

Odnes.    Peter Odnes   se Aadnæs

 

Olavsen, Olav Olavsen, Architekt, født 1753 paa Tveraa i Skagefjords Syssel paa Island, blev Student ved Københavns Universitet1777 og besøgte, samtidig med at han læste til juridisk Examen, Kunstakademiet, hvor han i 1780 vandt baade den mindre og den store Sølvmedaille i Bygnings skolen. Den 30. Oktober s. A. søgte han om det ved Justitsraad Schlegels Død ledige Professorat i Geometri ved Akademiet; men han fik det ikke. Derimod tog han i 1782 juridisk Embedsexamen og fik i 1783 kort før sin Afrejse fra København Akademiets Vidnesbyrd for, at han havde vundet begge dets Sølvmedailler. Han blev først Tegnemester og Lektor i Mathematik ved Bergseminariet i Kongsberg, senere (1787) Lektor i Lovkyndigheden sammesteds, fik i 1794 Titel af Professor og blev i s 803 Auktionsforvalter. Omsider fik han sin Afsked fra Seminariet i 1814, da hans Lærerposter blev nedlagte, og som Auktionsforvalter i 1822, medens han samtidig udnævntes til Ridder af Vasaordnen. I 1818 var han Storthingsmand for Kongsberg By. Han var gift med Berthe Margrethe Willemann og døde i Christiania den 20. Januar 1832. Bygningsarbejder nævnes ikke af ham; derimod tegnede han i 1794 et Gravmæle over sin Landsmand i snævrere Forstand, Islænderen John Erichsen, Overbibliotliekar ved det store kgl. Bibliothek i København, hvorpaa den Afdødes Portrætmedaillon var gengivet i en rig architektonisk Omgivelse,

(Worms Lit. Lex., III. Weinw. Lex. Skild. 1830, Sp. 1229—30. Erslew, Forf. Lex., II, S. 484. Snppl., II, S. 575. Kraft, Norsk Forf. Lex-, S. 480—81. Strunk, Nr. 747. Iris 1794, III, S. 281—318. Akad. Bibi. cl. sch. Wissensch. u. Kste., LIV, S. 365.)

 

189

Olesen, Ludvig Frederik Olesen, Architekt, født den 8. Januar 1853 paa Gaarden Kappel ved Lemvig, er Søn af Proprietær Jens Mogens Christian Olesen (f. 1813, d. 1887) og Mette f. Gjedde (f, 1819, d. 1894). Han kom i Murerlære i København i 1870, besøgte det techniske Institut og blev derfra dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1873 til den 28. Juni 1883, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Efter under sin Studietid at have arbejdet hos Architekterne J. Schrøder, L. Knudsen og Ove Petersen, flyttede han til Aalborg i 1883, og levede der som Architekt til 1888, men bosatte sig fra den Tid i København. Sammen med O. P. Momme deltog han i Konkursen om Gen­opførelsen af Christiansborg (1888) og de vandt to Præmier.

(Priv.   Medd.    Akad.)

 

Olivarius. Tage Christian de Fine Olivarius, Architekt, er Søn af Sognepræst Mathias Christian Olivarins (f. 1807, d. 1863) og Sofie Jakobine Wettergreen (f. 1813), og han er født paa Mandø den 2. Oktober 1847. Han besøgte Ribe Latinskole til Faderens Død, hvorefter han, da Moderen var flyttet til København, kom i Murer­lære og blev Svend; samtidig havde han tegnet hos C. V. Nielsen og blev af ham dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1867 til den 30. Juni 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Som Konduktør for V. Dahlerup kom han samme Aar til Randers, og bosatte sig der med det samme som udøvende Architekt, Aaret efter tog han tillige Borgerskab som Murmester; den 4. November 1880 ægtede han Charlotte Mogensine Andersen (f. i Randers 1860), Datter af Mægler Adolf Andersen (f. 1827) og Christiane Rasmine f. Cortsen (f. 1838, d. 1864). Han har bygget en Del Landsbykirker, saaledes i Langeskov, Greis, Uldum, Holsted og fl., nogle Sygehuse forskellige Steder i Jylland, bl. a. i Randers, Mariager og Ebeltoft, Arresthuset i Hjørring, samt ombyggede i 1892—93 Løveapotheket i Randers, hvorefter han i 1894 var Architekt for de til Landmandsforsamlingen opførte Byg­ninger.

(Priv. Medd.    Stamt. over Olivarius og de Fine.    Akad.)

 

Olrik. Dagmar Olrik, Dekorationsmalerinde, er Datter af neden­nævnte Maler H. Olrik og er født i København den 28, Juni 1860. Hun uddannede sig under Faderen, nærmest rned det Formaal at anvende sine Ævner i Kunstindustriens Tjeneste; dog besøgte hun ogsaa 1879—80 Tegneskolen for Kvinder og efter Faderens Død

 

190

har hun nydt Vejledning af Viggo Pedersen (s. d.). I 1893 udstil­lede hun paa Forårsudstillingen et Blomsterstykke »Tropæolum« og i 1890 broderede hun Universitetsfanen efter et mindre af hendes Fader tegnet Udkast.

(Priv. Medd,    Udst Fortegn.)

 

Olrik. Ole Henrik Benedict Olrik, Billedhugger og Maler, født i København den 24. Maj 1830, var Søn af Toldkontrollør Johan Henrik Ludvig Olrik (f. 1794, d. 1880) og Benedicte Martiuette f. Heiberg (f. 1801, d. 1876). Efter at have besøgt Efterslægts-selskabets Skole kom han i 1844 paa Akademiets Modelerskole, besøgte samtidig Tegneskolen og blev i :c846 Elev af Dekorationsklassen. Ved samme Tid begyndte han at arbejde i H. V. Bissens Billed­huggerværksted, hvor han snart bragte det saa vidt, at han kunde udføre formindskede Kopier af Thorvaldsens Statuer og Relieffer til Brug for den kgl. Porcelæn s fabrik. Fra 1847 til 1853 udstillede han nogle Portrætbuster, og efter at han var bleven Elev af Model­skolen, vandt han i Marts 1849 den mindre og i December 1850 den store Sølvmedaille for Relieffigurer efter den levende Model. Tvende Forsøg paa at vinde den mindre Guldmedaille som Billed­hugger lykkedes derimod ikke. Imidlertid havde han ikke forsømt Dekorationsfaget, hvori han i Marts 1848 havde vundet den mindre Sølvmedaille for Modellen til en orneret Sabel og i Marts 1851 den store for en Frugtskaal. To Aar efter (1853) vandt han i Forening med L. A^ieth den Neuhausenske Præmie for »En Sølvsukkerskaal«. Uagtet han snart efter gik over til at blive Maler, vedblev han dog med at virke som Billedhugger i dekorativ Retning, og har ved sine smukke Modeller og Tegninger haft stor og gavnlig Indvirkning paa Kunsthaandværkets Udvikling. Han arbejdede navnlig for den kgl. Porcelænsfabrik, for. Ipsens Terrakottafabrik, for H. C. Drewsens Elektropletfabrik og for V. Christesens Sølvvarefabrik. En Bordplade i forsølvet Kobber, udført efter Olriks Model, blev købt til det kgl. Kunstmuseum.

Da Kunstneren i 1854 med Understøttelse af Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond var i Paris for at uddanne sig videre som Dekorationsbilledhugger, gav han efter for sin længe nærede Lyst til at blive Maler og tog Undervisning i Coutures Atelier. Aaret efter hjemsendte han sit første Maleri »En Dreng, som blæser Sæbebobler« (udst. 1855). Fra det følgende Aar af udstillede han siden stadig Portræter og paatog sig efterhaanden store, vanskelige Opgaver. Til

 

191

saadanne høre to store Familiemalerier med Figurer i Legemsstørrelse, det ene forestilleiide Lehnsgreve Bille Brahe Selbye med Hustru og fire Børn, det andet Grevinde Piper med fem Børn i et Landskab, der ligeledes var Portræt. Et tredje større Billede, som Kunstneren malede af egen Drift., forestillede hans egne to Døtre i en Have, bærende Roser og Jordbær (1876). Tillige har han malet Kong Christian IX's Portræt gentagne Gange saavel i Brystbillede som i hel Figur. Ved Siden, af Portræter malede han Livsbilleder, dels af Almuens Liv, dels af den dannede Middelstands, f. Ex. »En Brud pyntes af sin Veninde« (udst. 1860, den kgl. Malerisamling). Den 20. Maj 1859 havde han ægtet Hermine Valentiner (f. 1839), Datter af Forpagter paa Søholm, Hermann Valentiner (f. 1811, d. 1892) og Nikoline f. Jacobsen (f. 1802, d. 1893). Ogsaa et Par Altertavler og historiske Billeder har han udført. Desuden udfoldede han i mange Aar en udstrakt Virksomhed som Portrættegner, navnlig til »Illustreret Tidende« og har i vellykket Gengivelse bevaret mange Afdødes Træk for Efterverdenen.

Saavel i sine Portræter som i sine Genrebilleder viste Olrik altid en dygtig Behandling i Form og Farve; men hvor tiltalende de end derved som oftest var for Øjet, savnede man en dybere Karakteristik og primitivt Blik for Naturen, især dog i Farven. Maaske i endnu højere Grad kan dette siges om hans Forsøg i det store historiske Maleri, hvilket ikke synes ret at have ligget for hans Ævner. Alle­rede i 1863 malede han i Rom en »Kain paa Flugt«, der, trods Billedets Omfang, ikke gjorde den Virkning i aandeHg og kunstnerisk Henseende, som Kunstneren uden Tvivl havde tilsigtet. Ogsaa senere udførte historiske Kompositioner var, ved Siden af Udførelsens mere eller mindre gode Sider, ikke fri for at være lidt flade i Tanken. Dette galdt dog ingenlunde hans største og modneste Værk, det store, paa Muren selv malede Alterbillede i Mathæuskirken, »Christi Bjærgprædiken«, hvori en rig Anordning af Grupper med tiltalende Enkeltheder samlede sig til et monumentalt virkende dekorativt Hele. Farvens Kraft, Lysets heldige Fordeling, den tydelige Udtalelse af den i. og for sig simple Handling, den smukke religiøse Grtmdfølelse gør dette Værk til et betydningsfuldt Kirkebillede, som, eet i den rette Afstand, hævder sin Plads som Kunstnerens bedste Arbejde. Det blev efterfulgt af en Bestilling paa tolv Apostler i over naturlig-Størrelse til Marmorkirken, hvoraf Olrik dog kun naaede at faa malet de sex, hvilke C. N. Overgaard udførte paa Muren. De andre sex blev udførte af Dorph (s. d.). Tillige fik han til det national-

 

192

historiske Museum paa Frederiksborg Bestilling paa »Volmerslaget«, men Døden hindrede dettes Udførelse.

Det er dog uden Tvivl paa den dekorative Kunsts Omraade, at Olriks Navn vil bevares længst og med størst Interesse. Det var med flere, l Forhold til hans Ungdom, vellykkede og veludførte Arbejder, navnlig i plastisk Dekoration, han begyndte sin Kunstnerbane, og udmærkede Værker fremstod stadig fra hans Haand lige indtil det sidste, en stor Sølv-Jardiniére, som han efterlod ufuldendt, saaledes at Billedhugger H. C. Petersen (s. d.) maatte gøre den færdig til Bestilleren, Sølvvarefabrikant Christesen. Da han giftede sig (1859), modelerede han til sin unge Hustru en rund Bordplade; den var i Renæssancens Stil og forestillede en ung Piges Drømme, anskueliggjorte ved legende Geniers (putti) forskellige Virksomhed; den blev udført i Galvanoplastik, ciseleret af Kunstneren selv og for­sølvet for at anvendes til et Sybord, der endnu er i hans Enkes Eje. Derefter udførte han en Pragtsabel i Sølvskede, som af den danske Regering sendtes til Kongen af Siam. Han blev nu ogsaa taget i Virksomhed til Frederiksborg-Lotteriet, og tiltraadte samtidig en mangeaarig Virksomhed som Tegner for H. C. Drewsens galvanoplastiske Fabrik, hvorfra en Mængde smagfulde Arbejder, der skyldtes Olriks dekorativ-plastiske Talent, efterbaanden gik ud i Publikum og paavirkede Smagen saavel i dette Fag, som ogsaa i det egentlige Guldsmedearbejde. Ogsaa han anvendte med Held de oldnordiske dekorative Motiver i. Galvanoplastik og Sølv paa moderne Brugs- og Luxusgenstande. Til Udstillingen i London udførte lian i 1870 til Sølvvarefabrikant Christesen, som rigelig deler Æren med H. C. Drewsen for at have bragt Olriks dekorative Talent til Udvik­ling, en stor Sølvkandelaber, rigt smykket med Figurer. Den vakte saa megen Opmærksomhed, at den efter at have været udstillet som Kunstindustri, Aaret efter atter udstilledes i London som Kunstværk. Foruden disse Arbejder kan endnu nævnes et Sølvskjold, hvortil Modellen var udstillet i 1889, ligeledes udført til Christesen. Han vedblev ogsaa at dyrke den egentlige Billedhuggerkunst, om end i mindre Format. Et ejendommeligt Udslag af hans Talent i denne Retning og hans dekorative Sans var det Udkast til et Mindesmærke for Kejser Alexander II af Rusland, som han udstillede i 1884, og som, hvis det var bleven udført i stor Maalestok, vilde have været et meget omfattende, med en Mængde Figurer rigt udsmykket Værk.

I 1862 var han i Italien med et Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 800 Rdlr., og flere andre mindre Rejser har han

 

193

foretaget, dels med Understøttelse fra den Reiersenske Fond, dels for egen Regning samt i 1878 for det Aiicherske Rejselegat. Den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet; i 1873 var han i London for at male Prinsessen af Wales, i 1876 blev han Ridder af Danebrog og i 1883 fik han Titel af Professor. Ved Akademieta Omordning fik han 1887 Sæde i Akademiraadet. Han døde, forholdsvis uventet, efter en kort Sygdom, den 2. Januar 1890. (Priv. Medd. S. Müller, N. elsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengn. Fam. Hvidt. Tdskr. f. Kstind. VI, 165.)

 

Olsen. Alfred Theodor Olsen, Sømaler, født paa Fejø den 23. September 1854, er Søn af Købmand Daniel Olsen (f. 1820) og Therese f. Borella (f. 1818, d. 1875). Han lærte Handelen hos sin Fader, men da han havde Lyst til at blive Kunstner, lærte han i København at tegne hos Jensen-Egeberg (s. d.), blev af ham dimitteret til Kunstakademiet, besøgte dets Almindelig Forberedelsesklasse med Afbrydelser fra Oktober 1883 til Januar 1888 og gjorde sig samtidig færdig paa Perspektivskolen. Hans øvrige Uddannelse fandt Sted ad privat Vej og allerede 1884 havde han et Par Billeder paa Decemberudstillingen. Fra 1885 har han udstillet ved Foraarsudstil-lingerne; hans første Arbejde var »Klitter ved Vesterhavet«, men senere er han mere og mere gaaet over til at blive Sømaler, om han end ikke sjelden foretrækker Kystbilleder, medens han paa den anden Side ogsaa har gjort Studier i rum Sø. I 1889 udstillede han saaledes »Havblik«, i 1890 »Østersøen set fra Møens Klint«, hvilket i 1893 fik Medaille ved Verdensudstillingen i Chicago; i 1895 udstillede han »Dønninger«, i 1896 »Vand«, idet han dermed antydede sin Stræben efter saa levende som muligt at gengive det vaade Element. Han konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, i 1889 med »Ballastplads ved Elben«, i 1893 med »En Fregat ligger bak for Lods«, men vandt ikke Præmie.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

Olsen.    Bernhard Olsen, se Rasimts  Ulrik Bernhard Olsen.

 

Olsen. Carl yulins JEmil Olsen, Sømaler, Søn af Kusk Svend Olsen og Maren Bolette f. Kjær, var født i København den 2. Juli 1818. Han kom i Lære hos Malermester Scharff, blev Svend 1838 og arbejdede som saadan til 1848. Imidlertid besøgte han 1835—38 Kunstakademiets lavere Skoler. Han lagde sig paa egen Haand

 

H. K. L.    II. Oktober 1896.                                             13

 

194

efter Sømaleriet, og har fra 1853—73 udstillet en Del Søstykker, men malede mange flere, som han ikke sjelden solgte i Udlandet eller til fremmede Skibsførere; men han hævede sig Ikke til noget betydeligt. I en Del Aar brugte Anton Melbye ham som Med­hjælper. Et apoplektisk Tilfælde hindrede ham i at arbejde i hans sidste Aar, og han døde den 4. December 1878. Han var første Gang gift (1843—62) med Anna Charlotte Eriksine Møller; sit andet Ægteskab indgik han 1863 med Marie Sofie Frederikke Poulsen (d. 1892).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.   Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 13.)

 

Olsen. Christian Constantin Olsen, Billedhugger, født i Køben­havn den 5. Marts 1829, er Søn af Anders Christian Olsen (1792 —1871), der var oplært til Architekt, vandt Akademiets Sølvmedailler (1820—22), men senere blev Snedkermester og Lærer ved Kunst­akademiet (1828—59); Moderen hed Elisabeth f. Binck. Han begyndte 1839 at besøge Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1852. I 1855 vandt han ogsaa den store Sølvmedaille; men for øvrigt har han næsten udelukkende arbejdet i Marmor for H. V. Bissen, hos hvem han fik sin kunstneriske Uddannelse. Af Thorvaldsens Arbejder har han udført i Marmor dennes Portrætstatue, Merkur og Grevinde Ostermann til Museet, samt den staaende Farisæer af Johannes Gruppen til Frue Kirke. Han var i en A årrække (til 1/1 1895} Konservator ved Thorvaldsens Museum og døde ugift, efter flere Aars Svagelighed, den 7. September 1896.

(Priv. Medd. Berl. Tid. 1871, Nr. 57. 1896, Nr. 212. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Olsen. Ole Hans Olsen, Portrætmaler, er født den 12. November 1869 i Øster-Stillinge ved Slagelse og er Søn af Gaardejer Hans Olsen og Ane Sofie Hansdatter. Han blev oplært til Landmand, men da han havde Lyst til at være Maler, tog .han til København, og blev af Axel Hou dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1890 til den 29. Maj 1895, da han fik Af gangsbevis som Maler. Ved Sommerkonkursen s. A. vandt han en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. Han har malet nogle Portræter.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Olsen,    Rasmus   Ulrik  Bernhard Olsen,   Tegner,   er   Søn   af Portner ved Borchs Kollegium Christen Olsen (f.   1780,   d.  1846) og

 

195

Ane Elisabeth Rasmus datter (f. 1806, d. 1842) og er født i Køben­havn den 9. September 1836. Efter at have gennemgaaet det tech-niske Institut, besøgte han Kunstakademiets lavere Klasser (o. 1850—52).

Efter sin Konfirmation kom han paa Kittendorff og Aagaards Atelier for at lære Xylografien, men gik snart over til at tegne, navnlig til Udførelse i Træsnit. Bl. a. har han lige fra »Illustreret Tidendes« Stiftelse tegnet dels Museumsgenstande dels Portræter, som udførtes i Træsnit. Medens denne Virksomhed som Tegner indtil 1868 var hans eneste Erhverv, blev han i dette Aar Tivolis artistiske Direktør, hvorved han fik Lejlighed til forskellige Anord­ninger vedrørende denne Institution ogsaa i architektonisk Retning, og da han tillige havde gjort Studier til Klædedragtens Historie, blev han 1874 Costumetegner ved det kgl. Theater; men i 1876 fratraadte han begge disse Stillinger, for at knytte hele sin Interesse til Museums­virksomhed, hvortil afdøde Kammerherre Worsaae havde tilskyndet ham, navnlig i Henseende til Bevaring af gamle danske Minder. Derigennem blev han den egentlige Skaber af og Direktør for »Dansk Folkemuseum ”, som i sit nuværende Lokale aabnedes den 7. August 1885. Ridder af Danebrog blev han 1879. Olsen, som i 1864 havde deltaget i Krigen som Løjtnant, ægtede den 14. November 1865 Laura Marie Nathalie Glad (f. 1840), Datter af Skibsfører Jakob Christian Glad ff. 1801, d. 1887) og Juliane Frederikke f. Richie (f. 1803, d. 1876). Han har ogsaa skrevet om Kunstindustri.

(Priv. Medd.    Tdskr. f. Kstind. l,  160.    Statskal.)

 

Olsen-AabyJørgen Emil Olsen-Aabys Portrætmaler, er Søn af Gaardmand Jørgen Olsen (f. 1838) og Karen f. Jørgensen (f. 1842) og er født den 9. Juni 1868 i Gadstrup i Nærheden af Middelfart. Han havde fra Barn af mere Lyst til Farveladen end til Børneleg i det fri, og fik derfor, efter nogen Vaklen, Lov til at uddanne sig til Kunstner. Anbefalet til O. D. Ottesen fik han ved dennes Hjælp Adgang til det techniske Selskabs Skole og blev dimitteret til Kunstakademiet i Februar 1888. Efter at have gennemgaaet Akademiets Skoler fik han den 29. Januar 1892 (efter at hans Arbejde var antaget s/ls 1891) Afgangs-bevis som Maler. Han malede i Førstningen Blomster, men, fra han begyndte at udstille i 1892 og siden, har han malet Portræter og et Par Genrebilleder, Vinteren 1893—94 har han tilbragt i Italien.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Olsen-Ventegodt. Peter Olsen - Ventegodt, Maler, er født den 31. Maj 1863 ved København paa en Ejendom »Ventegodt«, hvor-

 

196

efter han i December 1893 med kgl. Bevilling har antaget sit Til­navn; -hans Fader var tidligere Landmand Jens Olsen (f. 1836, d. 1869) af Brøndby-Øster og Anne Marie f. Nielsen (f. 1835), som senere ægtede Høker C. Nielsen. Han kom i Porcelænsmalerlære hos C. Albert og blev af C. F. Andersen dimitteret til Kunst­akademiet, som han besøgte fra Januar 1881 til 21. Marts 1883, da han var færdig i Perspektivklassen. Han lagde sig efter Portrætmaleriet og begyndte at udstille dels Portræter og Portrætstudier, dels Figurbilleder. I de følgende Aar havde han nogle mindre Understøttelser fra Akademiet og den Raben-Levetzauske Fond og i 1892 tilkendtes første Gang Aarsmedaille ham for et legemstort Por­træt, forestillende hans nuværende Hustru. Samme Aar fik han Til­ladelse til at konkurrere til Guldmedaille, men hans Arbejde »Susanna i Badet« var ikke færdigt i rette Tid (udst. 1893). Et stort Billede, malet 1888, blev købt af Grosserer O. Wandel og af denne skænket til den kgl. Malerisamling; i 1894 var det udstillet i Antwerpen. Det kaldes »Juleaften paa Landet i forrige Aarhundrede« og der er den Mærkelighed derved, at det er en Gengivelse af en Bondestue, som tilhørte hans Morfader, ligesom Dragterne ere originale Bonde­dragter, der var i Familiens Eje. Den 19. December 1893 indtraadte han i borgerligt Ægteskab med Hilda Josepha Simonsen (f. 1866), Datter af Overretsprokurator Josef Levin Simonsen (f. 1814, d. 1886) og Julie f. Fürst (f. 1824).

(Priv. Medd.     Akad.     Udst. Fortegn.     18.  Nov.  Aarsberetn.)

 

Oppermann. Carl Rudolf Theodor Oppermann, Billedhugger, er Søn af Kontorchef i Justitsministeriet Rudolf Theodor Oppermann (f. 1827, d. 1865) og Christiane Margrethe f. Wulf (f. 1832, d. 1882) og er født paa Frederiksberg den , 8. Oktober 1862. Han blev Student 1881, tog anden Examcn Aaret efter, studerede Mineralogi og fik Accessit for en af Universitetets Prisopgaver i dette Fag (1886). Men allerede forinden havde han begyndt at uddanne sig til Billed­hugger i Kunstnernes Studieskole under Fr. Schwartz's Vejledning og i V. Bissens Atelier. Han begyndte at udstille i 1887, dog med Afbrydelser til 1892; men lian lagde sig derpaa efter kunsthistoriske Studier og har udgivet et Par Afhandlinger. Den i. Marts 1895 ægtede han Marie Francisca Thomsen (f. 1862), Datter af Pro­fessor Jul. Thomsen og Søster til Billedhuggerinden Fru Johanne. Drechsel (s. d.).

(Priv. Medd,    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

197

Oppermann, Johanne Louise Berg f. Oppermann, Malerinde, født den 28. Februar 1860 paa Frederiksberg, er Søster til oven­nævnte C. R. Th. Oppermann. Hun lærte at tegne i Kyhns Tegne­skole (1876 —81), udstillede første Gang ved Decemberudstillingen 1882 og derpaa ved Foraarsudstillingen 1883 Blomsterstykker, men gik nogle Aar efter over til den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun hørte til dem, der malede Urtica under Glasuren (1889—95). Den 9. Juni 1895 ægtede hun Bestyrer af Cementfabriken i Aalborg Ditlev Berg {f. 1853), Søn af Sognepræst Andreas Høyer Berg (f. 1805, d. 1855) og Charlotte Louise Birgitte f. Oppermann (f. 1814, d. 1860). Hun har nu Bolig i Aalborg.

(Priv. Medd.     Medd. Ira kgl. Pore. Fabr.     Udst. Fortegn.)

 

Orning,, Hans Christian Orning eller Orningk, Miniaturmaler, var Søn af Oberstløjtnant Bernt Orning (egentlig Grønvold) og født i Norge den 24. Juni 1722;, hans Moder var Faderens første Hustru og hed Anna Pedersdatter Lange. Han synes at være den »Hr. Løjt­nant Orning«, der nævnes hos Dauw (1755) blandt de ”jetzt lebenden Miniaturmahler unter den Dänen.” Han blev Kadet 1734, Sekond­løjtnant i det andet smaalenske Nationalregiment 1743, forflyttedes derfra til det sjællandske Nationalregiment, blev Premierløjtnant 1749 og Kaptajn 1762. Han blev gift 1751 med Else Marie de Wibe og døde den 3.. Maj 1768.

(Weinw., S. 165. Do. Lex. Dauw, WoliUmterr: Schildrer &c. 2. Udg. S, 318. Medd. fra Krigsmin. Arch. Rigsarch., Stamt, og Møllerske Registre. Geneal Institut.)

 

Orth. Emil Cordius Heinrich Orth, Landskabsmaler, født i Køben­havn den 19. September 1833, er Søn af Viktualiehandler Johan Heinrich Orth (f. 1799, d. 1852} og Sara Sophy f. Haines (f. 1807 i London, d. 1876). Ifølge sit eget Ønske kom han efter sin Kon­firmation i Malerlære og fik i Januar 1849 Plads i Kunstakademiets Elementarskole, i 1856 blev han Elev af Modelskolen, og i 1858 vandt han den mindre Sølvmedaille. Endnu vedblev han nogle Aar at gaa paa Modelskolen, og da det var hans Agt at uddanne sig til Figurmaler, arbejdede han tillige først under J. L. Lunds, senere under N. Simonsens Vejledning. Imidlertid foretrak han at blive Landskabsmaler og har 1859—69 udstillet nogle Landskaber. I 1869 fik han Plads som Landskabs- og Prospektmaler ved den kgl. Porce­lænsfabrik , hvortil hans Virksomhed siden har været knyttet. Af hans Porcelænsmalerier kan bl. a. nævnes 30 Tallerkener med Archi-

 

198

tekturmalerier (tilh. Kmli, F. Meldahl), et Rokoko-Stel, dekoreret i gammel saxisk Stil, udstillet 1888 ved den store nordiske Udstilling, Vase med Fredensborg og Amalienborg til Dronning Victorias Rege-ringsjubilæum (1889), Vase til Kronprinsens Sølvbryllup (1894). Han ægtede den 2. August 1863 Nielsine Christine Mahncke (f. 1835 i Svendborg).

(Priv. Mecld.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Oseryn. Isak Oseryn, Portrætmaler, nævnes hos K. v. Mander som født i København, hvor der ogsaa levede en Familie Oseryn, saaledes en Perlestikker Gerdt Oseryn, hvis Navn forekommer i Aarene 1619—24. Isak Oseryn maa tilhøre Frederik II's og Be­gyndelsen af Christian IV's Tid, idet han i Holland var Lærling af Kornelis Ketel (f. 1548, d. 1603). Først havde han øvet sig paa egen Haand hjemme, var derefter tre A ar hos Ketel og rejste saa til Italien, hvor han opholdt sig i Venezia og Rom. Da han kom hjem til Danmark, var han saa udviklet, at man nærede de største Forventninger ti] ham. Det er mulig ham, der i 1595 var i Kongens Følge paa en Rejse under Benævnelsen »Isac Conterfejer«. Men medens han var sysselsat med et Portræt i Legemsstørrelse af Kongen af Danmark (Christian IV), døde han af en hidsig Feber, som det synes før 1600. Det Portræt af Ketel, som er stukket til v. Manders Værk, var malet af denne Kunstner. Man har tidligere forvexlet ham med Isac Isacsz, men i sit Lexikon blev Weinwich allerede opmærksom paa Fejltagelsen, skønt hans Udtalelse endnu er forvirret.

(Karel von Mander: Het Leven der doorluchtige Nederlandsche en eenige Hoogduitske Schilders &c., 2. Udg. ved J. de Jongh II, S. So—Si. Decamps, La vie des peintres Flamancls &c., I", S. 202. Sandv., 8.78—79. Weinw., S, 53. Do. Lex. Spengl. Art. Eft. Clir. IV. Alm., 1619 [Nyerup]. Dske. Saml. V, S. 63.)

 

Otten    Heinrich  Otten,   Kobberstikker,   har   stukket   et   Portræt af Bolle Luxdorph, som synes tegnet af Bygmesteren J.  C. Ernst. (Sandv., S.  100.    Strunk, Nr.  1713.    Krohn, I. S.  104.)

 

Ottesen. Otto Didrik Ottesen, Blomstermaler, Søn af Kaadner Otto Didrik Ottesen og Bothilla f. Jessen, var født i Broager den 3. April 1816. Da hans Forældre var fattige Husmandsfolk, maatte han allerede med sit fyldte ottende Aar ud at tjene som Hyrde­dreng, Med landlige Arbejder gik Tiden lige til hans attende Aar, men da han stadig havde øvet sig paa egen Haand i at tegne og

 

199

male, og da han fastholdt sin Lyst til at komme til København for at lære Malerhaandværket, lykkedes det ham endelig gennem en Morbroder, der var Lærer og Inspektør ved Petri Pigeskole, at blive tagen i Lære hos Malermester Jon Gulsen Berg i København i 1834; han fik samtidig Adgang til Kunstakademiet, hvor han 1843 var naaet op til Gibsskolen, medens han allerede i 1839 efter fem Aars Læretid havde aflagt sin Svendeprøve. Som bondefødt var han værnepligtig og skulde have forladt København for at indtræde i Tjenesten. Men Ottesen havde ikke gaaet Malerlæren igennem blot for at blive Haandværker, Lysten til at blive Kunstner gærede stadig hos ham, og da det nu gjaldt et afgørende Skridt, valgte han, som det, der var lettest overkommeligt i hans fattige Kaar, i Efteraaret 1840 at male et Frugtstykke, som snart blev efterfulgt af flere. I 1842 fik han sine første Billeder paa Udstillingen, og Akademiets daværende Sekretær, J. M. Thiele, udvirkede, ved at vise Kongen et af hans Billeder, at han blev løst fra sin Værnepligt, og, uagtet han ikke var Elev af Modelskolen, blev han tillige, da Akademiet »paa Grund af hans udstillede Arbejder« varmt anbefalede ham, i 1843 fritagen for den borgerlige Militærtjeneste. Han uddannede sig nu ganske paa egen Haand til Blomstermaler, idet kun J. P. Møller velvillig kom ham til Hjælp med at henlede hans Opmærksomhed paa de hollandske Mestres Arbejder i dette Fag, som pryde den kgl. Malerisamling.

Ottesen tjente snart saa meget, at han i 1843 kunde gifte sig med Louise Vilhelmine Børresen (f. 1816), Datter af en Skibstømmer­mand Børresen; men da Familien hurtig voxede, var det først efter Hustruens Død i 1853, han turde tænke paa at komme udenlands. I Mellemtiden vedligeholdt han Akademiets og Publikums Opmærk­somhed for sig ved i tre paa hinanden følgende Konkurser (1845, 1847 og 1849) at vinde den Neuhausenske Præmie for Blomster- og Frugtmalerier. I 1855—56 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse, hver Gang med 600 Rdl. og søgte ganske naturlig til Holland og derfra til Paris. Paa Hjemvejen gennem Tyskland gjorde han Be­kendtskab med en dansk Dame, Sofie Henriette Møller (f. 1804), Datter af Bogholder Niels Møller (f. 1771, d. 1825) og Kirstine f. Kragh (d. 1838); hun blev i 1857 hans Hustru, og da hun i Juni 1864 afgik ved Døden, ægtede han tre Aar senere, den 2. Maj 1867, Vilhelmine Amalie Bützow (f. 1828), Datter af Vexelmægler Thiis Christoffer Bützow (f. 1791, d. 1835) og Christiane Elisabeth f. Schøne (f. 1801, d. 1874). Den 22. Januar 1866 blev han optaget til Medlem

 

200

af Kunstakademiet, i 1874 fik han Titel af Professor, i 1887 blev han valgt til Medlem af Akademiraadet og den 26. Maj 1892 blev han Ridder af Danebrog; men han led allerede den Gang saa stærkt af en Hjærtesygdom, at han ikke længe efter, den 2. Oktober 1892, afgik ved Døden.

Et af Ottesens første Billeder blev købt af Thorvaldsen til hans. Museum, et andet »Roser og Jordbær« blev 1844 købt til den kgl. Malerisamling, der desuden ejer sex andre Billeder af ham, der efter-haanden ere indkøbte. Deriblandt maa nævnes »Foraaret i Skoven« (1862), som forestiller Skovbunden rigt dækket med blomstrende Anemoner, et Motiv, som senere ogsaa Kølle optog. Ottesen havde hurtig hævet sig til stort Mesterskab i Gengivelsen af Blomster og Frugter paa nært Hold, med overordentlig Kraft i Farven og den største Delikatesse i Behandlingen. Rosen, hvoraf han efterhaanden selv blev en ivrig Dyrker og en paalidelig Kender, var ganske naturlig hans Yndlingsblomst, og han gengav den med aldrig svig­tende Friskhed i de forskeJligste Arter og paa alle dens Udviklings­trin, ikke sjælden skuffende bestænket med Dugdraaber eller besøgt af en Flue, en Bi eller en Sommerfugl. Ikke desto mindre er .der, naar man overser hans rige Produktion, stor Afvexling i Valget af Æmner; dels gengiver han med samme Kærlighed og Omhu Frugter, som Blomster, dels forlader han jævnlig den traditionelle Opstilling af Blomster i Vaser og Frugter paa Sølvtallerkener, og gengiver dem som de voxe frit i Naturen. Navnlig efter at han i 1874 paany havde været udenlands med det Ancherske Rejselegat, fremtraadte en finere, mere malerisk Behandling og større Rigdorn i Anordningen, paa samme Tid som han dog ikke gav Afkald paa den for hans Fag saa karakteristiske Detailudførelse, men snarere gik videre i at tilsigte bestemt Portrætlighed i den enkelte Blomst, særlig naar det var en Rose. Ottesen var i sine ældre Aar ikke utilbøjelig til at tro, at det var hans ugunstige Kaar i Ungdommen, og ikke Sjælens Hendragning til det, der boede i den, som havde ført ham ind paa Frugt- og Blomstermaleriet. Det torde dog nok have været et Selv­bedrag; det Portræt af Billedhugger Malthe, med en gul Rose i Knaphullet, som han i sit sidste Leveaar udstillede, vidnede saa smukt om den alderstegne Blomstermalers endnu friske Talent, men talte ikke ret til Gunst for Portrætmaleren, ligesom ogsaa mangt et andet Billede, hvori han vilde inddrage Landskab eller Allegori indenfor Blomsterbilledets Ramme, endog i hans yngre Dage ikke røbede . særlige Anlæg udenfor det Fag, han helligede sin bedste

 

201

Kraft. Der er altsaa al Grund til at tro, at det var hans Naturs inderste og dybeste Røst, der talte til ham, da han tilsyneladende ufrivillig valgte en Kunstgren, hvori han gennem et langt Liv fejrede saa talrige Triumfer, uden nogensinde at synes mat eller ubeaandet overfor sine hvert Aar paany opblomstrende Forbilleder.

I Ottesen boede der ved Siden af hans Kunstnerævne en alvorlig og primitiv Natur, med stærk religiøs Modtagelighed, og et mærkelig dybt Blik paa mange af Livets Opgaver, som han med autodidaktisk Ihærdighed søgte at trænge ind i. Denne hans Personlighed er træffende gengivet i det Portræt, som Krøyer i sin Ungdom malede af ham, og som ogsaa er gengivet foran.

(Priv. Medd.    S. Muller, N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.     Udst Fortegn.)

 

Otto. Johan Einar Otto, Billedhugger, født den 21. September 1872 i København, er Søn af Guldsmedemester, senere Tandlæge Johan Vilhelm Otto (f. 1826, d. 1894} og Anna Catharine Dorothea f. Dohrmeyer (f. 1839). Efter sin Konfirmation kom han i Handels-. lære, men da han havde Lyst til at være Billedhugger, besøgte han det techniske Selskabs Skole og kom derfra til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Februar 1891 til Maj 1895 dog uden at tage Afgang, Samtidig lærte han at modelere hos Vilh. Bissen og begyndte at udstille 1892. Han har udstillet et Par Statuer og en Buste.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Ovens, Jurgen eller Jurian Ovens, Historiemaler, var Søn af Ove Broders, Raadmand i Tønning og var født der 1623. Hvor­ledes han har faaet sin første Uddannelse vides ikke, men det er dog sandsynligvis sket i Holland, selv om han vel næppe, som en Forfatter har troet, allerede 1642 var Elev af Rembrandt. Han traadte tidlig i Forbindelse med de gottorpske Hertuger, han var (1654) med i Stockholm ved Hedvig Eleonores Formæling med Kong Carl X Gustav, og malede en Fremstilling af denne Begivenhed. Under den følgende dansk-svenske Krig, hvori den gottorpske Hertug var inddragen, foretrak Ovens paa Grund af de urolige Forhold at forlade Landet og rejste den 25. August 1657 til Amsterdam, hvor det synes han blev modtagen som en anerkendt Kunstner og tog Borgerskab. Det synes ogsaa, som om han nu er traadt i Lærlinge­forhold til Rembrandt. I Amsterdam malede han bl. a. »Die Verschworung des Civilis«, »som længe blev bevaret paa Raadhuset

 

202

i. Amsterdam«. Hertug Christian Albrecht til Holsten-Gottorp kaldte ham i 1663 tilbage til Slesvig og udnævnte ham til sin Hofmaler. Ovens tog nu Bolig i Frederiksstad, hvor han ægtede Marie Martens von Mehring (d, 1691), en Datter af Jens Martens. Til Kirken i Frederiksstad malede han senere en Altertavle, som endnu findes der. Ifølge en Skrivelse af 31. December 1678 fra hans Enke til den gottorpske Cancelliraad Henrik Schneiden, døde Ovens i Frede­riksstad den 9. (ikke 7.) December 1678, efterladende sig 8 Børn, men, som det synes af en Fortegnelse over hans Ejendele, optagen efter Enkens Død, i ret gode Kaar. I Fortegnelsen nævnes henved 100 Malerier, for største Delen af ham selv, men ogsaa af andre tildels med store Navne, om end maaske af tvivlsom Værdi.

Ovens var en ganske dygtig Historiemaler, i Datidens hollandske Retning, men viser sig just ikke som nogen fremragende Elev af Rembrandt. Paa Gottorp Slot var der fra hans Haand ti større og mindre Billeder, forestillende Optrin af de første oldenborgske Kongers og af de gottorpske Hertugers Historie. Efter den første slesvigske Krig førtes bl. a. ogsaa disse til København og bevaredes i den kgl. Malerisamlings Magasin, indtil de, ved Oprettelsen af det national­historiske Museum paa Frederiksborg, blev udlaante til dette. De gøre der et lidet tiltalende Indtryk og have størst Interesse som historiske Aktstykker. Foruden disse udførte han i Hertugens Tjeneste en Mængde andre Billeder, dels mythologiske og religiøse Billeder, dels Altertavler, dels ogsaa Portræter, der bedst vise, hvad han for-maaede som Kunstner. Blandt disse kan nævnes Portræter af hans Hustru og Svigerfader, der (1856) ejedes af en Slægtning i Eckernførde. I den kgl. Malerisamling findes et Mands portræt, der efter Høyens Mening forestillede den lærde Rejsende Adam Olearius, hvilket ikke er usandsynligt, da denne var i Hertugens Tjeneste og forfattede de Indskrifter, som findes paa de ovennævnte gottorpske Malerier. Desuden ejer Malerisamlingen et Genrebillede, som kaldes »Musik og Sang« samt et Par ikke fremhængte Billeder. Paa Erholm findes et stort allegorisk Maleri, en Gave fra Kong Frederik IV til Konferensraad Simonsen. Han har raderet 23 Blade, hvoraf de 22 forestille Kiels Universitets Indvielse (1666). Desuden tillægger Rumohr ham et raderet Portræt af Kielmann v. Kielmannseck, hvis Ægthed F, C. Krohn bestrider; et af Ovens malet Portræt af samme Person er stukket af H. S trans, lians eget Portræt findes i Descamps, Vie des pemtres flamands o. s. v.

(Brev fra Pastor Høver-Møller til N. Høyen i 1856. Weinw., S. 91 og 104. Do. Lex. Sandvig, S. 100. Skild. 1829, Sp. 886. Jonge, Kbhvn. Beskriv.

 

203

S. 509. Bibi. d. sch. Wiraencli. u. Kst. II, S, 209. Nagler Monogr. IV, 522. Sach, Carstens' Jugend, S. 138—39 og Neuere Gesch. d, Schlosses Gottorp, S. 22 K. Madsen, Bill. af gi. Kunst, S. 39. Strunk 1455—56, Krohn, I, 8. Provins-arch. i Odense,)

 

Overbek, Marie Dorothea Juliane (Julie) Lütken, Landskabsmalerinde, født i København den 23. Marts 1788, var Datter af Grosserer Christian Ludvig Lütken (f. 1750 i Hamborg, d. 1813 i København) og Marie Juliane Johanne f. Schinmeyer (f. 1765 i Stettin, d. 1832 I København). Hun havde lært at tegne af Læreren ved Akademiets Ornamentskole Cl. Mørch og at male af Landskabs­maler Vogt. Hendes sidste Lærer var J. L. Lund, og hun udstillede i 1815 for første Gang »sex nydelige Landskaber, malede med en. juelsk Pensel«. Paa disse blev hun enstemmig agreeret af Akademiet den 20. Juni og fik til Opgave for Reception at male »en smuk sjællandsk Egn«. Hun kaldte sig den Gang »Fru Lütken«, idet hun i ung Alder havde været gift med og var bleven skilt fra en Købmand Grefsen i København. Den 27. Juni 1815 blev hun i andet Ægteskab i Frederiks tyske Kirke paa Christianshavn viet til Købmand Johannes Overbek (f. 1787) og fulgte sin Mand til Ham­borg, hvor hun lagde Haand paa sit Medlem sstykke. Men den i. Maj 1816 døde hun pludselig ved et Spring fra en Vogn, hvis Heste løb løbsk, Efter den Deltagelse, hvormed Akademiet omtalte hendes Dødsfald, synes hendes Talent for Landskabsmaleriet at have fundet varm Paaskønnelse. Den kgl. Malerisamling købte i 1813 et af hendes Billeder. Der er endnu bevaret en halv Snes af hendes Landskaber, hvoraf nogle vise et virkelig smukt Natur studium, om end Tidens konventionelle Maner ogsaa fremtræder deri. Hendes komponerede Billeder ere derimod svagere.

(Weinw. Lex, Priv. M e del. Skild. 1815, Sp. 443. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fred. Kirkeb.)

 

Overgaard. Christen Nielsen Overgaard, Maler, er født den 19. Maj 1851 i Stjær i Aarhus Amt, og er Søn af Gaardejer Niels Jensen Overgaard og Abelone f. Christensen. Da han var femten Aar gammel, kom han i Malerlære i København, besøgte technisk Institut og senere Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra Januar 1870 til 1872. I Foraaret 1873 tog han til Wien, hvor han blev Sommeren over, gennemrejste en stor Del af Europa, Lilleasien og Ægypten og kom hjem i 1876. I Marts 1877 fik han Plads i Akademiet igen, i Modelskolens Forberedelsesklasse, gennemgik nu

 

204

Skolerne og fik den 30. Juni 1879 Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet et Portræt i 1886, men har for øvrigt især dyrket Figur­maleriet i dekorativ Retning. Dels har han arbejdet for andre Kunstnere, saaledes undermålet Alterbilledet i Matliæusldrken for H. Olrik, malet paa Muren de tolv Apostler i Marmorkirken efter Olriks og Dorphs Forarbejder, dels udført selvstændige Arbejder som Tapeterne i Riddersalen paa Frederiksborg, Loftsmalerierne i Tyge Brahes Værelse og i Salen i Mønttaarnet sammesteds, det sidste fore­stillende »Christian V for hvis Aasyn Udyderne vige« samt forskellige andre mere dekorative Arbejder. Ligeledes har lian udført nogle Glasmalerier.

Overgaard blev den 18. November 1879 gift med Ane Mar­grethe Lauersen, Datter af Gaardejer Niels Lauersen i Stjær og Kirstine f. Pedersen. Han har fra 1884 været Lærer (Assistent) i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse og blev 1894 Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Overgaard. Hans Christian Overgaard, Maler, var født i Kragerø og Søn af Klokkeren Overgaard der; men begge hans For­ældre var døde, da han i 1792 blev konfirmeret (og var altsaa rime­ligvis født 1778) i sin Fødeby. Derefter rejste han i Juni 1793 til København, hvor han i 1808 vandt den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet. Han blev Malermester i 1817, men udstillede stadig i Aarene 1811 til 1830 nogle Portræter og en ikke ube­tydelig Række »Stillebens«-Stykker, »der vel var noget haarde, men dog taalelig malede«, siger Weinwich. Han blev, vistnok 1815, gift med Eleonore Rust (f. 1794, d. 1862) og døde den 3. Fe­bruar 1832.

(Weinw. Lex, Akad. Udst. Fortegn. Reitzel. Vejvis. 1832. Skifte­retten, Priv. Medd.)

 

Osholm. Charlotte Elisabeth Vilhelmine Oscholm, født Hilmers, er Datter af Etatsraad Christian Johann Hilmers (f. 1808, d. 1884} og Augusta f. von Krogh (f. iSn, d. 1885) og er født i Altona den 22. December 1846. Efter at have uddannet sig dels paa egen Haand, dels hos A. Dorph (1878—79), dels endelig en kort Tid i München begyndte Kunstnerinden at udstille i 1887 med »Portræt af en gammel Kone«, og har siden til Stadighed udstillet dels Portræter, dels Studiehoveder. Et Portræt af Missionæren Løventhal

 

205

regnes for hendes bedste Arbejde. Den 28. Maj 1881 ægtede Charlotte Hilmers (som dennes anden Hustru) Kammerherre Hof­jægermester Alexander Georg Tully Oxholm (f. 1844) til Taarnholm, Søn af Kammerherre Harald Peter Oxholm (f. 1801, d. 1869) Og Ellen f. O'Kelly (f. 1813, d. 1851). (Priv. Medd. Udst. Fortegn.)

 

206

Paaske. Hans Paaske eller von Pascha, Bygmester, synes at være indkaldt fra Tyskland af Kong Frederik II. Han fik 1576 Skøde paa en Grund ved Helsingør med en Have, hvorpaa han skulde opføre en god Købstadbygning, og endnu samme Aar fik han Forlening paa Kronens Gaard Borup. I 1574 sluttede han Kontrakt med Kongen angaaende Opførelsen af en Del af Kronborg Slot, 1576 nye Kontrakter om fortsatte Bygningsarbejder sammesteds. 1578 blev han forflyttet til Bahus og afløst af Obergen; 1581 blev der rejst Anklage mod ham, for ikke at have været paalidelig i sit Byg­ningsarbejde paa Kronborg. Det er et stort Spørgsmaal om han var andet og mere end Haandværker.

(F. R. Friis, Saml. ti. 290—91.)

 

Pacht. Axel Frederik Pacht, Billedhugger, født i København den 16. Juni 1847, er Søn af Kasketmager Laurids Adolf Pacht og Marie Caroline f. Jørgensen. Han kom i Billedskærerlære hos Wille, og begyndte i 1863 at besøge Kunstakademiet, hvorfra han den 30. Juni 1868 fik Afgangsbevis som Modelerer. I 1869 vandt han den mindre Guldmedallle for »Kain Jhjelslaar Abel«, derimod kon­kurrerede han i 1872—73 og i 1874—-75 forgæves til den store Guldmedaille; Opgaven var den sidste Gang, da hans Arbejde udstil­ledes, »Odysseus' Kamp med Bejlerne«. For øvrigt har han siden

 

207

1867 udstillet, dels nogle originale Kompositioner,   dels nogle Buster og Medailloner i Gips.   I  1880 havde han det Ancherske Rejselegat, i   1883   udstillede   han   en  Statuette   af St. St. Blicher,   i   1890   en Statuette og i 1893 en Statue af Kong Christian IX. (Priv. Medd.    Akad.    "Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Pacht. Laurids Vilhelm Pacht, Genremaler, ældre Brodér til den ovennævnte A. F. Pacht, er født i København den 23. November 1843, og kom efter sin Konfirmation en kort Tid i Bogtrykkerlære, derpaa til den italienske Marmorhugger Ronci, medens han paa samme Tid begyndte at besøge det techniske Institut. Her fattede G. Hetsch Interesse for ham, fik ham i Lære som Porcelænsmaler hos Westphal (s. d.) og skaffede ham Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han arbejdede i fem Aar. Imidlertid gennemgik han Akademiets Skoler fra 1861 til den 30. Juni 1866, da han bestod Afgangs­prøven som Maler. Efter at han i 1866 havde begyndt at udstille med »En blomstrende Hyld i en Gaard«, der blev købt af Kunst­foreningen, vandt han i 1869 den mindre Guldmedaille for en Karton »Arbejderne i Vmgaarden« og samme Aar den Neuhausenske Præmie for »Biskop Vilhelm forbyder Svend Estridsen Adgang til Kirken«. For øvrigt har han udstillet, dels enkelte Prospekter, dels Figur­billeder, som »Ingen hjemme«, »Skyggerne«, »Den flygtende Faun«, »Udmærkede Støvler«, »Ih se, Godaften«, »Serpentinedans« og nogle Landskaber. Et Forsøg paa at vinde den store Guldmedaille lyk­kedes ikke. Pacht opslog og undermalede Architekturen i »Den store Nadvere« for Marstrand-, desuden har han malet et Par Alter­tavler.

Efter flere Aars uafbrudte Forsøg lykkedes det ham at udvikle en egen Fremstillingsrnaade til mechanisk Gengivelse af Tegninger, Træsnit, Kobberstik m. m., Heliotypien, til en saadan Fuldkommenhed, at'den lader sig bruge i det praktiske Liv, og han oprettede (1874) et Værksted for Udførelsen af Heliotypier, som han i 1880 afstod til Crone, der har fortsat dette Reproduktions-Værksted under Firma Pacht og Crone. Derefter oprettede han en Farvefabrik, for at kunne levere Kunstnerne ægte og brugbare Farver, hvilken han endnu bestyrer, efter at den er gaaet over til et Aktieselskab. Med sit ejen­dommelige og hurtige Arrangementstalent er han en søgt Mand, hvergang noget nyt »skal startes«. Den 11. Juni 1871 blev han gift med Ambra Maurette Brandtberg (f. 1844 i Gøteborg), Datter

 

208

af  Skibsfører  Alexander  Brandtberg   (d,   1843)   og  Ida   Caroline   f. Andersen (f.   1818,  d.   1892).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Paludan. Hans Jakob Paludan, Landskabsmaler, Søn af Johan Paludan (f. 1756, d. 1821), Præst i Fanefjord ved Stege, og Anne Elisabeth f. Paludan (f. 1762, d. 1829), blev føde der den 27. August 1797. Han gik fra Dreng af den militære Vej, blev allerede 1811 Sekondløjtnant i Artilleriet, 1820 Premierløjtnant og fik i 1829 Ud­nævnelse til Kaptajn, men vedblev at gøre Tjeneste som Premier­løjtnant. Den 3. Juni 1830 døde han. Ved Siden af sin Embedsstilling som Officer lagde han sig efter Kunsten, besøgte Kunst­akademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt (1822), og dyrkede siden Landskabsmaleriet. Fra 1822—30 udstillede han en Del Land­skaber, hvoraf fire blev købte til den kgl. Malerisamling (1828—30), Da han havde nær Slægt i Norge, besøgte han jævnlig dette Land, hvorfra Motiverne til adskillige af hans Landskaber ere tagne.

(Lengnick, Fam. Paludan. Erslew, II, S. 53—132, Suppl. II, S. 618, Krigsmin. Arcli. Militærkai. 1811—30. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Paludan. Hother August Paludan, Architekt, født den 5. Juni 1841 paa Alrø, var Søn af Provst i Bjerre og Hatting Herred, Janus August Paludan (f. 1803, d. 1869) og Camilla Augusta f. Kipnasse (f. 1809, d. 1864). Efter at have været i Tømrerlære og besøgt Kunstakademiet fra 1857 blev han i December 1863 Elev af Archi-tekturskolen, men forlod Akademiet i 1866 uden at have taget Af­gangsprøve. I 1863 var han Konduktør i Viborg for N. S. Nebelong ved Ombygningen af Fængslet der, tog derefter til København for at fuldende sine Studier ved Akademiet, men forlod atter dette i 1866 for under Walther at lede Opførelsen af Hospitalet i Randers. Han levede nu nogle Aar som udøvende Architekt i Randers, vikarierede et halvt Aar for Tholle (s. d.) som Konduktør ved Viborg Domkirkes Genopførelse (se N. S. Nebelong}, Efter at han i 1872 var bleven Konduktør for Walther ved Opførelsen af Thinghuset i Viborg, tog han fra da af fast Bopæl i Viborg. Han udfoldede nu stor Virksomhed som Architekt, idet han dels opførte forskellige Byg­ninger i Byen selv, dels gav Tegning til Hovedbygninger til nogle Herregaarde i Omegnen, dels endelig ledede flere betydelige Re­staurations arbejder af Kirker og lignende, saaledes Taarnet ved Beistrup Kirke, Skiern Kirke ved Randers, Grinderslev Klosterkirke

 

209

o, fl. I en lang Aarrække var han tillige Lærer ved Byens techniske Skole. Den 1o. Oktober 1867 havde han ægtet Elsigne Topp (f. 1847, d. 1885), Datter af Uhrmager Daniel Andreas Topp (f. 1816) og Christine Cecilie f. Hanerbach (f. 1819, d. 1886). Den 5. November 1886 indtraadte han i andet Ægteskab med sin afdøde Hustrus Søster Abel Topp (f. 1856). Han led i flere Aar af Brystsyge, som efter kun faa Dages Sygeleje bortrev ham den 22. April 1888.

(Erslew, II, 531. Elvins, S. 353: Vahl, Slægtebog- I, 183—84. Lengnick, Fam. Paludan. Viborg Stiftstid. 1888, Nr. 94 og 112. Priv. Medd. Akad.)

 

Paludanus.    Semrinus Paludanus, Maler, se Søren Kiær.

 

Parnemann, J-akob Parnemann, Xylograf, var Kattuntrykker i forrige Aarhundrede her i København og uddannede sig, efter at have lært den Formskærerkunst, der hørte til Faget, tillige i den egentlige Xylografi (1771—74) og udførte siden 16 historiske Stykker efter Biblen i 4° og et Portræt i Camaieu i 8°, samt et andet i dair-obscur med to Stokke. Da han ikke fandt tilstrækkelig Op­muntring som Træskærer, maatte han forblive ved sit Haandværk, hvori han skal have været en dygtig Mand. Han havde været gift en Gang før, da han omtrent 1785 —86 ægtede Marie Helene Thuring (f. 1760, d. 1815) og havde en Søn i hvert Ægteskab. Sønnen af sidste Ægteskab Peter Christian Parnemann (f. 1787) blev Søofficer og gik til Norge. Parnemann døde den 7. Maj 1803.

(Biisching. De tegn. Kunsters Hist., overs. af Hallager. K bh. 1783, S. 326—27. Weiiiw., S. 177, do. Lex., Sluld. 1830, Sp. 1069. Udskr. af Büschmg. Vejvis. Adresseav. 1815, Nr. io. Skifteretten,)

 

Pas. Crispin de Pas, Kobberstikker, Søn af den nedennævnte Simon de Pas, levede ogsaa som Kobberstikker her i Landet. Nagler nævner 3 Blade af ham.

(Weinw., S. 62, do. Lex. Skild. 1830, Sp. 818. Nagler, Kstl. Lex. XI, S. 3.) '

 

Pas. Simon de Pas, Kobberstikker, født i Utrecht 1591, var Søn af Kobberstikkeren Crispin de Pas ff. 1560, d. 1637) og Magda-lene de Bock. Han var sin Faders Lærling og tilbragte — som det synes sammen med Faderen — ti Aar (1613—1623) i England, hvor han udførte sine betydeligste Arbejder, mest Portræter. Derfra blev han af Christian IV indkaldt til Danmark og var kg!. Kobber-

 

N. K. L.    II. Oktober   1896.                                             14

 

210

stikker fra den 17. December 1624 til den 6. Maj 1647, der synes at være hans Dødsdag, thi i Juni 1648 udbetales det sidste af hans tilgodehavende til hans Arvinger. Fra 1626 var han tillige Uni­versitetsko bberstikker. Hos Sandvig nævnes 15 Blade af ham, for­uden 100 Portræter af den danske Kongerække (1625—51), hvoraf mulig de sidste Blade ere stukne af Sønnen; Nagler opregner 35 Blade, I 1634 maatte han i Forening med Karel v. Mander tegne Dekorationer (Monstra) til nogle Skuespil, der opførtes i Anledning af Prins Christians Bryllup. Desuden nævnes fra 1633 to Titel­kobbere til Christian IV's Bibel og et Titelkobber til en Ligprædiken over Fru Helle Sørensdatter.

(Weinw., S. 62,. Do. Lex. Sandv., S. 100. Skild. 1830, Sp. 817—18. Overskous Theaterh. I, S. 83. Medd. fra Rentck. 1872, S, 194. Thaarup. Fiissli, Lex. Suppl. Allg. .Bibi, d. sch. Wissenscli. u. Kitnste. XIX, S. 210 Ag„ XXI, S. 206 og 209 lig., om lians Fader. Nagler, Kstl. Lex. XI, S. i. Monogr. 625, 795, 3275. Merlo, Køln. Kstl. n. Udg. S. 644.)

 

Pauelsen. Erik Pauelsen, Historiemaler, født i Bygom1 i Viborg Stift den 14. Oktober 1749, var rimeligvis Bondesøn, Om hans første Ungdom kender man kun, hvad .Rahbek fortæller i sine Erindringer, hvorledes han, af Lyst til at blive noget mere som Maler, forlod Hjemmet som Dreng, tjente Føden undervejs ved at male Kister for Bønderne og naaede omsider København, hvor han paa Lykke og Fromme fik Plads hos en Malermester (»Amtsmaler«). Han fik under sin Læretid Adgang til Kunstakademiet, hvor han 1774 vandt den mindre, 1775 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Samuel ofrer Herren Brændoffer og Filistrene blive slagne af Torden« (i Sam. 7, 8—u), og i 1777 den store Guldmedaille for »Salomons Dom«. Hvert Aars første April udstillede han tillige flere historiske Malerier og Portræter. I 1780 søgte han om Løfte paa Rejsestipendiet efter Meyn, men da Akademiet syntes, at han ikke klart nok havde valgt

 

1 Saaledes er den overleverede Opgivelse af hans Fødsel. Men Provst J. N. Wilse siger i sine »Rejseiagltagclser« V, S. 163 (1798), hvor han nævner Landsbyen Resen (Skodborg Herred): »Vor berømmelige Kunstmaler Pauelsen er og fød her; det er ellers rart, at Jyder lægge sig efter de skønne Kunsters. Imidlertid findes Pauelsens Daab hverken i Kirkebøgerne for Resen eller Eignm (Bygum), som hører under Østerbølle Sogn. Mærkeligt nok læses dog i sidst­nævnte Kirkebog ved 1749: »Dom. XX (o: lfl/10) døbt Peder Larssen af Bygum hans Søn, kaldet Ericj- Hvis det var ham, skulde han have heddet Pedersen og ikke Pauelsen.

 

211

mellem Historiemaleri og Portræt, kunde det »ikke erklære sig paa nogen fordelagtig Maade om Pauelsen«. Ikke desto mindre resol­verede Kongen, at han skulde have Stipendiet i tre Aar efter Meyn. Allerede ved den Tid, da han vandt den mindre Guldmedaille, havde han fundet Lejlighed til at male flere store Vægmalerier paa Lærred som Dekoration i private Lejligheder. Saaledes malede han hos Bager Lobeck, der den Gang ejede Nr. 72 (nyt Nr. 16) paa Østergade, Væggene i to eller tre Værelser med Fremstillinger af Josefs Historie. Under Udførelsen forelskede han sig i Datteren, Anna Elisabeth Lobeck (f. 1759), som den 11. April 1777 blev hans Brud. Hun var Datter af en velhavende Bagermester Jakob Lobeck (f. 1709, cl. 1790) og dennes anden Hustru, Agnete Seyer (f. 1731, d. 1771), Enke efter en Strahlendorph. I et den kgl. Malerisamlmg tilhørende Billede, kaldet »Venus Urania«, skal han have gengivet sin Hustrus Træk, og to smaa Genrebilleder, hvoraf det ene tilhørte Auktions direktør Fick, det andet Landskabsmaler J. C. Dahl i Dresden, skulde forestille, hed det sig, ham selv og hans For­lovede i to forskellige Optrin; de ere nu havnede i den kgl. Maleri­samling. Da han fik Midler med sin Kone, rejste han udenlands i November 1780 for egen Regning, saaledes at de tre Aars Stipendium skulde godtgøres ham, naar han kom hjem. Hans unge Kone fulgte ham paa Rejsen, og han var borte til Udgangen af 1783. Han besøgte Frankrig og Italien, og ved sin Hjemkomst udstillede han i Akademiet to store Originalmalerier, »Cupido« og »Mercurius og Psyche«, samt en Kopi efter Rafael, paa hvilke Billeder han agreeredes den 2. Februar 1784. Til Opgave for Medlemstykke fik han: »De tre nordiske Rigers Forening, sluttet til Calmar 1397, ved den bekiendte calmarske Constitution« efter Holbergs Danmarks Historie (I. S. 509). Behandlingen af dette Æmne faldt ud til en mat og kold Allegori, hvori man ser Dronning Margrete, med Erik af Pommern hos sig som Barn, modtage de trende nordiske Riger i Skikkelse af tre, lidet karakteriserede Kvinder. Paa dette store Billede, som allerede den 5. April var færdigt til at forevises Kommissærerne Mandelberg og Preisler, blev han den 3. Maj 1784 Medlem af Akademiet. Anmelderen i Minerva, Th. Thaarup, som" Aaret efter skrev om Kunstudstillingen, havde ventet sig et bedre Arbejde af Pauelsen og »om man endog kunde undskylde den mindre Udarbejdning, saa kan man dog paa ingen Maade undskylde en fejlfuld Komposition, en Mangel paa Holdning og Kraft . . og en besynderlig'Ensformighed næsten i alle Ansigter«.

 

212

I Udlandet var Pauelsen bleven Medlem af flere Akademier, og han fik i Düsseldorf den Professortitel, hvormed han i Samtiden altid nævnedes. Det hedder sig i en fra Datiden mundtlig over­leveret Efterretning, at Abildgaard skulde have modarbejdet Pauelsens Valg til Professor ved Modelskolen, og at denne skulde have set en Uretfærdighed deri. Dette skulde da være sket ved Mandelbergs Død 1786; men Pauelsen synes ikke at have søgt Professoratet, og i al Fald havde Juel, som blev valgt, »Tjenestealder« forud- baade som Medlem og som »sumumeraire« Professor. Da i 1787 de tre Aars Stipendium var blevet Pauelsen refunderet, søgte han om at beholde Stipendiet tre Aar til, for at foretage Rejser i Indlandet, men han synes ikke at have opiiaaet det. Ikke desto mindre fore­tog han i disse Aar bl. a. en Rejse til Norge, bvor han optog en Række Prospekter, som for en Del blev Statens og ophængtes paa Frederiksberg Slot. Der henrykkede de Oehfenschlæger i hans Barndom. Kort efter malede han nogle Udsigter fra Dronninggaard for Stedets daværende Ejer, Etatsraad og Grosserer de Coninck; deraf var de to saa store, at de hver fyldte en. hel Væg i en Sal paa Dronninggaard, medens sex var mindre Dørstykker. Den kgl. Malerisamling ejer flere Landskaber af Pauelsen, tildels efter danske Egne. I Forening med Juel og Lorentzen er han, ved denne Virksomhed, en af det danske Landskabsmaleris fortjenstfulde For­løbere, selv om Samtiden maatte skatte disse første Forsøg paa at skabe en indenlandsk Kunst højere, end en senere Tid er i Stand til.

Ikke mindre Krav paa Tak har han for den Kærlighed, hvor­med han i sin Ungdom dvælede ved Fædrelandets Historie. Inden sin Udenlandsrejse udførte han tre Billeder graat i graat af Nordens Historie, nemlig »Præsten Hans Madsen, der bringer Rantzau Efter­retninger orn Fjenden«, stukket 1779 af J. G. Preisler, »Anne Colbjørnsen i Norderhoug Præstcgaard«, stukket 1780 af M. Haas, og »Rolf Krage«, stukket 1782 af samrne. Det sidste Billede udstillede han 1780 i Akademiet. Selv raderede han 1782 i Paris et andet Æmne af Nordens Historie »Knud den Store ved Strand­bredden dadler sine Plofmænd for deres Smiger«. Desuden har han malet »Knud den Helliges Drab i St. Albani Kirke«, som blev skænket St. Knuds Kirke i Odense af Prins Christian Frederik og ophængt der (1834). Efter Rejsen synes hans Sans for Nordens Historie at have tabt sig; thi han malede kun • sit Medlemstykke i denne Retning. De Billeder, han hjembragte, var, som ovenfor nævnt, af mythologisk Indhold. Til »Mercurius og Psyche« udførte

 

213

han et Sidestykke; desuden malede han den nævnte »Venus Urania« o. fl. De fleste af disse Billeder findes paa Kronborg, idet de efter Kunstnerens Død blev den kgl. Malerisamlings Ejendom. Kron­prinsen (Fred. VI), hvem man fik til at tro, at Pauelsens sørgelige Død var fremkaldt ved en Uret, han skulde have lidt, bød nemlig, at der skulde købes saa mange som mulig af hans Billeder for Statens Regning. Fra Udførelsens Side svare de ikke til det store Navn, de ved deres Fremkomst skænkede Maleren. De ere uinteres­sante af Indhold og svage i Tegningen, men de have, eller rettere havde i Datidens Øjne, noget vindende ved den milde harmoniske Farve og de bløde Omrids, Fortrin, hvori senere Kratzenstein Stub sluttede sig til ham.

Større Tiltrækningskraft øve hans Portræter. Han gengiver Aasynet paa en behagelig Maade, og hans Fortrin i Farven gøre sig bedre gældende uden at svækkes af fremtrædende Brøst i Udførelsen. Hans eget Portræt, der tilhørte Fick, er vistnok fra hans yngre Aar, C. F. Stanleys Portræt i Akademiets Samling var udstillet sammen med hans Medlemstykke. Fra en tidligere Tid er et Dameportræt, forestillende Johanne Conradine Spengler gift Basler (1778) og ret fmt i Opfattelse og Farve. Af andre Portræter nævnes den bekendte A, C. Hviid, en Præst i Høyelse og hans Kone (rimeligvis M. P. Krnuse og Inger født Ørsløw), Pastor Weinreich paa Frederiksberg, Rahbeks Forældre og K. L. Rahbek selv (1789). Pauelsen var ogsaa Kobber­stikker. Foruden den nævnte Radering stak han efter sin norske Rejse tre af Pladerne til sine egne Prospekter, nemlig »Hoffossen«, »Storelven i Ringerige« og »Tistedalen« (1788—89), der udkom som kolorerede Kobberstik. Kort før stak han det ene af de af ham selv tegnede Portræter til Rahbeks »Lommebog for Skuespilyndere« (1788) nemlig Skuespillerinden Mad. Bjørns Portræt, De to andre, Mad. Gjeistrups og Mad. Preislers, blev stukne af D. Berger i Berlin, hvis Stik efter det tredje Portræt med forandret Navn (Hanna v. Ostheim) blev brugt som Titelvignet til Rahbeks »Prosaiske Forsøg«, II Samling. For øvrigt nævnes en Del Vignetter, tegnede af Pauelsen og stukne af forskellige.

Trods den ikke ringe Virksomhed, hvis Omrids her er givet, havde Pauelsen ikke nogen lang Levetid. Omstændigheder, som ikke mere lade sig oplyse, idet der kun hentydes til dem i for­blommede og opstyltede Udtryk om »den blege Avind«, som udspyede sin Gift imod ham, forbitrede ham saaledes Livet, at han den 20. Fe­bruar 1790, kun lidt over 40 Aar gammel, tog sig selv af Dage ved

 

214

at springe ud ad Vinduet, efterladende sig en Enke, som overlevede ham i 50 Aar (d. 19. Marts 1840) og to smaa Døtre. Hans Død, der vakte megen Opsigt og fremkaldte en Mængde lyrisk-pathetiske Udbrud paa Vers og Prosa i Datidens Tidsskrifter, blev særligt mindet ved en Sørgefest i »Det forenede dramatiske Selskab«, hvoraf han havde været Medlem, den 3. Marts 1790, ved en melodramatisk Forestilling med Text af Abraham Tidemand. Naar han heri kaldes ikke blot »ypperlig som Menneske« og »uforglemmelig som Ven«, men ogsaa »stor som Kunstner«, ser man let, at Tidens Opfattelse har mere Del i denne Dom end et sandt historisk Overblik over hans kunstneriske Virksomhed.

(Weinw., S. iSS—90. Do. Lex. Lengn. Fam. Lobeck. Rahbeks Erhul. IV, S. 27. Skild. 1819, Sp. 433, 1828, Sp. 1281—84, 1830, Sp. 1509—J?. Prov. Archivet i Viborg. Akad. Minerva, 1785, II, S. 87 og 97, 1786, V, 8.385—86, 1788. XIV, S. 34 og 238, 1790, XIX, 8.295, 417—20 og- XXr, S.7O. Adresseav. 1790, Nr. 41. Hist. Tidsler. 4. R. IV, S. 274, [Werlanis Erindr.]. Pauelsens Anktionskat. 1791 med hdskr. Tillæg af Konfr. Thomsen. Dagen 1834, Skifte­retten 1840, Fdl. 1840. Hennings Musagei, III, St. S. 17—19 og 24. Raradohr, Reise, I, S. 209. Bnrm. Becker Tapeter, S. 40. OehlenscBl. Erindr., ny Udg., S. 13. Spengl. Kat. o. Malerisml., Nr. 875—84. Priv. Medd. Krohn, I, 95—96. Strunk.)

 

Pauli. Johan Georg Leander Pauli, Xylograf, er født i Roehlitz i Saxen den 12. September 1838 og er Søn af Overkontrollør Adolf Ferdinand Pauli (f. 1803, d. 1875) og Caroline f. Glauer (f. 1804, d. 1881). Han lærte fra 1853 Xylografien hos Edw. Kretzschmar i Leipzig, og uddannede sig desuden ved Kunstakademiet der samt ved Privatundervisning. Han blev den 16. April 1863 gift med Vilhelmine Seemann (f. 1844), Datter af en Proprietær Seemann, og blev snart efter kaldet til København af Forlagsbureauet, for at være Xylograf ved »Illustreret Tidende«. Han kom til København den g. Oktober 1869, fik 1871 Bestyrelsen af Bladets xylografiske Værk­sted indtil 1886, da han overtog det for egen Regning. I 1892 gik tillige Forlagsretten til »Iil. Tid.« over til ham og samme Aar fik han dansk Indfødsret.

(Priv. Medd.)

 

Paulli, Augusta Dorothea Henriette Christine Paulli, Malerinde, født i København den 27. August 1:843, er Datter af Kapelmester, Professor Holger Simon Paulli ff. 1810, d. 1891) og Nielsine Albertha født Schouw (f. 1815, d. 1891). Efter at have faaet Vejledning i at tegne og male af Heinrich Buntzen og senere i V. Kyhns Tegne-

 

215

skole, har hun siden 1871 udstillet dels Landskabspar tier, dels Æmner som »Ved et Bondehus«, »En Husmandshave« og lign. med Staffage af Almuens Liv.

(Priv. Medd.    Reitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Paulsen. Andreas Stephan Mygind Paulsen, Billedhugger, født i Haderslev den 18. December 1836, er Søn af Drejermester Niels Mygind Paulsen (f. 1813, d. 1884), som snart efter flyttede til Frede­ricia, hvor Sønnen voxede op. Hans Moder hed Anne Cathrine f. Thaisen (f, 1810, d. 1875). Fra 1857 uddannede han sig i Køben­havn under H. V. Bissen til Billedhugger, og fra 1859 har han udstillet dels Buster i Marmor og Gibs, dels selvstændige Komposi­tioner i Relief. Desuden udførte han bl. a. til Kolding et større Relief i Malm til Minde om de i den første slesvigske Krig faldne Krigere, til Hjørring en Buste af Frederik VII, ligeledes i Malm, til sin Hjemstavn, Mindesmærket for General Rye, i Aalborg General Schleppegrels Statue, i Ribe Domkirke Mindesmærke over A. S. Vedel, udført efter det ældre. Desuden Statuetter af H. V. Bissen, R. Rask og J. N. Madvig. I 1883 var han udenlands for det Ancherske Rejselegat. Den 6. December 1871 blev han. gift med Anna Erenst Krogh (f. 1841, d. 1890), Datter af Købmand Jens Tage Krogh (f. 1810} paa Skagen og Johanne Cathrine f. Statidt (f. 1814, d. 1861).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Paulsen, Julius Paulsen, Maler, er født den 22. Oktober 1860 i Odense, og er Søn af Knud Christian Paulsen (f. 1814), som den Gang var Købmand der; hans Moder hed Betzy Christiane f. Petersen (f. 1821, d. 1878). Denne, som havde tegnet og malet i sin Ungdom, gav ham de første kunstneriske Impulser. Efter at have besøgt Latinskolen i Odense kom han 16 Aar gammel i Malerlære og besøgte samtidig den techniske Skole der. Med et Portræt af en lille Pige, som han malede i Odense, udstillede han første Gang. Derefter kom han til København og besøgte Kunstakademiet fra Juni 1879, gennemgik dets Klasser, men tog ikke Afgang og forlod Akademiet i Maj 1882. I December s. A. fik han 300 Kr. af den Hjelrnstjeme-Rosencroneske Stiftelse, vandt derpaa i 1883 den Neuhausenske Præmie for sin Faders Portræt, fik 1886 en Rejseunder­støttelse paa 400 Kr., 1887 første Gang Aarsmedaille for »Adam og Eva«, der blev købt til den kgl. Malerisamling, derpaa i 1888 en Rejseunderstøttelse til Udlandet paa 1000 Kr., som han benyttede

 

216

til en Rejse til Italien- i ^892 fik han en Understøttelse af den Råben-Levetzauske Fond paa 500 Kr., i 1893 tilkendtes den Thor-valdsenske Udstillingsmedaille ham for et Portræt af Grevinde Ahlefeldt-Laurvig, hvorved han blev Medlem af Akademiets Plenar­forsamling, endelig i 1895 havde han atter en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 700 Kr. for at rejse til London og Paris. Foruden nogle større og mindre Figurbilleder, har han mest malet Portræter, deriblandt flere Gange Faderens Portræt, endvidere Provst Warburg til Holmens Kirke (1886), tre Brødre Aagesen til Professorinde Aagesen, Direktør Hertzsprung (1887), L. Frølich til Udstillingsfonden (1890), Fru J. Drewsen til Dronning Louises Børnehospital. Ved Siden heraf udstillede han en Række mindre Landskaber og nogle Interiører, samt 1893 »Vallø Slots Brand«. Fra 1891 har han tillige været Udstiller ved den frie Udstilling, hvor han ogsaa dels har udstillet Portræter, saaledes Skolebestyrer Joh. Mantzius (1891) dels Landskaber og Studier.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst og fri Udst. Fortegn.)

 

Paulsen, Oscar Andreas Julius Paulsen, Portrætmaler, Søn af Manufakturhandler Andreas Julius Paulsen (f. 1831) og Louise Charlotte Frederikke f. Therkildsen (f. 1836) er født den 28. August 1860 i København. Han var først i Handelslære og blev Kommis og aftjente derpaa sin Værnepligt, inden han begyndte sin Uddannelse til Kunstner. Han har germemgaaet Akademiets Skoler fra April 1887 til Maj 1893, dog uden at tage Afgang. Siden 1891 har han udstillet Portræter.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Carl Ferdinand Pedersen, Maler, født den 2. Maj 1803 i København, var Søn af Henning Pedersen (f. 1775, d. 1837), senere Major i Artilleriet, Landinspektør og Landvæsenskommissær paa Bornholm; hans Moder hed Sofie Caroline f. Voigt (f. 1773, d. 1844). Hans Farfader, Troels Pedersen (s. d.), var Tegnemester i Sorø. Af Lyst til Kunsten kom Pedersen meget ung til at gaa paa Kunstakademiet i København, saaledes at han allerede 1819 blev Elev af Modelskolen og i 1820 udstillede sit første Billede, »En Christns, malet efter Gibs«. Efter et Ophold udenlands, navnlig i Berlin, kom han tilbage til København, hvor han i 1828 malede et Aarstid under Eckersbergs Vejledning og A året efter udførte hans Portræt. Samme Aar udstillede han en Fremstilling af »Skattens Mønt«, og i 1832 »En Skomager i sit Værksted«. For øvrigt var

 

217

Portrætrnaleriet hans egentlige Fag. Senere levede han nogle Aar i Sverige og siden i Fædrelandet. Da han led meget tinder Sinds- og Legemssvaghed, holdt han efterhaanden ganske op med at male, og tilbragte sine sidste Aar i indesluttet Ensomhed, indtil hans Familie fandt det gavnligst at indlægge ham paa St. Hans' Hospital, hvor han døde den 11. September 1875.

(Priv. Medd. Erslew, II, S. 541, Suppl. II, 634—35. Berl. Tid. 1875. Eckersb. Optegn. Akad. Reitael. Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Hugo Vildfred Pedersen, Maler, født den 25. Januar 1870 i København, er Søn af Skrædermester Johan Pedersen, og kom efter sin Konfirmation i Malerlære, besøgte det techniske Sel­skabs Skole og Kunstakademiet (1886—92), men rejste derefter til Udlandet, hvor han opholdt sig i syv Aar, den længste Tid i Nürnberg. Han har dels malet, dels illustreret forskellige Værker her og i Udlandet. Ved Foraarsudstillingerne har han kun haft et Billede fremsat, »Et Interiør« (1891).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Jens Peder Pedersen, Maler, født den 5. December 1859 i Ollerup ved Svendborg, er Søn af Landmand Christen Pedersen (f. 1834), og Ane Kirstine f. Jensen (f. 1834, d. 1864). Han var i Malerlære i Faaborg hos Syrak Hansen og korn som Malersvend til København (1879), hvor han af C. F. Andersen dimitteredes til Kunstakademiet. Han gennemgik dettes Skoler fra den i. Oktober 1881 til Januar 1888, men tog ikke Afgang. Under hele sin Studietid arbejdede han under C. N. Overgaard og deltog i dennes Arbejder. Med Understøttelse fra Larssens Legat og den Reiersenske Fond har han foretaget et Par mindre Rejser (1886 og 1896). Den 6. Januar 1888 ægtede han Hansine Pedersen (f. 1860), fra hans Fødestavn. Fra 1885 har han udstillet dels Landskaber, dels Portrætstudier og Portræter.

(Priv. Medd.     Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen, Ole Pedersen, Dyrmaler, en Søn af Husmand Peder Olsen (f. 1813, cl. 1887} og Gertrud Bertelsdatter (f. 1815), er født den 29, September 1856 i Farum, hvor han - hører til en i flere Slægtled anset Gaardmandsfamilie. Han vilde have været ind i Hærens Elevskole, men da dette ikke lykkedes, maatte han tjene nogle Aar paa Landet, indtil han ved Justitsraad C. F. Gardes Hjælp lærte Srnedehaandværket og blev Svend (1877). Efter dels at have

 

218

arbejdet som saadan, dels gjort et Par Togter som Fyrbøder, idet han aftjente sin Værnepligt, blev han i 1880 Landpostbtid i Kongens Lyngby, og den Tid, Tjenesten levnede ham, anvendte han til efter bedste Ævne at tegne og male. Bryggeriejer J. Tvede, som havde set noget af hans Arbejde, fik derved Interesse for ham og skaffede ham Adgang i 1882 til det techniske Selskabs Skole i København, hvorfra han i April 1883 dimitteredes til Kunstakademiet. Efter hurtigt at have gennemgaaet dets Skoler fik han den 29. Januar 1886 Afgangsbevis som Maler.

Pedersen udstillede første Gang ved en Decemberudstilling »En Kostald«, der allerede vakte Opmærksomhed for ham, og har fra r886 stadig haft Arbejder paa Foraarsudstillingerne. I 1887—88 maatte han tilbringe Vinteren i Syden paa Grund af sin Helbred og besøgte paa denne Rejse tillige Paris. Ved Foraarsudstillingen 1888 tilkendtes den Sødringske Opmuntringspræmie ham for »Fra en Hedemark« og s. A. fik han en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. af Akademiet og 500 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond; i 1889 fik han en Rejseunderstøttelse fra Kultusministeriet for at besøge Verdens­udstillingen i Paris, i i8qr fik han 400 Kr, af Akademiet for at rejse til Berlin og Dresden, i 1892 fik han dets Rejsestipendium (2500 Kr.), som forlængedes i r8g3 (1500 Kr.) og var nu i Italien og kom hjem i r8g4. Af hans udstillede Arbejder blev »En Faare-fold« købt til den kgl. Malerisamling (1889). S. A. konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie, dog uden at vinde den, og rSgi udstillede han et stort Billede »Køerne drives hjem, Motiv fra Odense­fjord«, der vakte en hel Del Opmærksomhed. Han har foruden Landskaber og Dyrebilleder i landskabelige Omgivelser ogsaa malet Portræter og andre Figurbilleder,

Pedersen, som siden 1889 har været Lærer ved det techniske Selskabs Skole, ægtede den 28. November 1880 Laura Catharina Maria Schack (f. r86o), Datter af Maleren Major S. L. Schack (s. d.).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Thomas Vilhelm Pedersen, Maler og Tegner, var Søn af Kaptajnløjtnant, senere Kommandør i Søetaten, Ove Christian Pedersen (f, 1786, d. 1821), en Broder til Major Henning Pedersen, som nævnedes under C, F. Pedersen, og Oline Henriette f. Barfred (f. 1789, d. 1872); han kom til Verden den 28. Januar r82o paa Karlslundegaard ved Køge. Han gik samme Vej som Faderen, blev Kadet 1834 og Sekondløjtnant i84r. Allerede under sin Opvæxt

 

219

var han sygelig og en større Forkølelsessygdom, han paadrog sig som Kadet, lagde Spiren til den Brystsyge, som voldte hans tidlige Død. Da han fra Barn havde vist en ualmindelig Lyst til Tegning, tilstod Christian VIII ham fire Aars Orlov af Krigstjenesten med fuld Lønning, for at han uden Tryk kunde uddanne sig til Kunstner (1842—46).

Efter at have arbejdet nogen Tid hos Marstrand søgte han om Adgang til Kunstakademiet og bad om, at han som Officer ikke maatte faa Plads i nogen lavere Klasse end Gibsskolen. Akademiet fandt imidlertid hans indsendte Prøvetegninger saa udmærkede, at det strax gav ham Plads i Modelskolen. Han indskrænkede sig nu ikke mere til at tegne, men malede ogsaa og udstillede i 1847 flere Billeder af det danske Folkeliv. Han var dog kommen temmelig sent til at male, og hans Embedsstilling i Forening med hans svage­lige Helbred gjorde, at han vedblivende helst udtalte sine livlige og aandfulde Tanker med Blyant eller Pen, Hans Illustrationer til de første tre Bind af H. C. Andersens Æventyr gav ham Plads blandt de første og aandfuldeste af den danske Skoles Tegnere. I 1848 meldte han sig atter til Tjeneste ved Søværnet, i 1849 var han med paa Gefinon og faldt i tysk Fangenskab; efter Udvcxlingen af Fanger blev han udnævnt til Ridder af Danebrog, og i 1850 blev han Premierløjtnant. Aaret efter, den 16. April 1851, ægtede han sit Sødskendebarn Adolfine Marie Pedersen (f. 1817, d. 1892), Datter af kgl. Kapelmusikus, senere Organist og Musiklærer i Sorø, Frederik Volf Carl Pedersen (f. 1779, d. 1854), Farbroder til C. F. og Th. Y. Pedersen, og Benedicte Sabine f. Borch (f. 1780, d. 1847). Han levede i sin lille Offiecrsbolig i Nyboder et lykkeligt Familieliv delt mellem Kunstens Udøvelse og sine Embedspligters Varetagelse, og kun hans aftagende Helbred formørkede disse Aars stille Lykke. I 1856 gjorde han sit sidste Togt som Næstkommanderende paa Korvetten Thor. Endnu hensygnecle han et Par Aar, dog ikke uden stadig og livlig at sysle med sin Kunst, og døde Natten mellem den 12. og 13. Marts 1859. Digteren Frederik Paludan-Müller satte ham et smukt Minde i Illustreret Tidende, der gengav hans Portræt og et Par af hans Tegninger fra Italien i Træsnit. En Del af hans Teg­ninger ere udgivne i Lithogran.

(III. Tid., I, 1860, Nr. 27. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vahl, Slægteb. I, 209. Medd. fra Sorø.)

 

Pedersen. Thorolf Frederik Paludan-Müller Pedersen, Sømaler, er født den i. Maj 1858 i København og er Søn af ovennævnte

 

220

Th. V. Pedersen. Han blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunst­akademiet, som han gennemgik fra Januar 1875 til Jannar 1883, dog uden at tage Afgang. Han debuterede paa Forårsudstillingen

1882  med to Figurbilleder, forestillende unge Piger,   malede endnu i 1883 og 1884 lignende Figurbilleder, men gik i sidstnævnte Aar over til det Fag, han senere næsten udelukkende har viet sine Kræfter. Hans første Søstykke hed »Ved Gilleleje; halv Storm«, og han holder meget af at male Søen i kraftig Bevægelse. I 1885 fik han den Neuhansenske Præmie for »Skibe i Kattegat, Merssejls Kuling«, i 1889 fik han samme Præmie for »Helsingørs Havn, Eftermiddag«, ifølge Opgaven et Billede med rolig Sø. I 1887 og 1891 havde han Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 300 Kr. hver Gang, i 1892 fik han 400 Kr. og i 1893 det samme Beløb fra den Raben-Leveteauske Fond. I 1895 blev han Parthaver i den frie Udstilling, hvor blandt hans Arbejder, et stort Billede »Brede Sejl over Nordsjø gaar« blev købt til den kgl. Malerisamling. Den 17, Juli 1887 ægtede han Karen Margrethe Janssen (f. 1859), en Søster til den foran nævnte Luplau Janssen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn,)

 

Pedersen. Truels eller Troels Pedersen, Maler, var født 1742; men da han ikke har vundet Akademiets Sølvmedailler, kan der intet oplyses om hans Uddannelse, Imidlertid fik han, efter at J, G. Hertzog (s. d.) var død, den 18. Maj 1770 kgl. Ansættelse som Ridsemester (Tegnemester) ved Sorø Akademi med en Begyndelseslønning af 100 Rdl. d. C., Brændedeputat og fri Bolig, 1784 og 1791 forbedredes Lønningen, saa at han tilsidst havde 230 Rdl. om Aaret foruden de øvrige Emolumenter. Han malede 1777 (?) et Portræt af Professor juris ved Sorø Akademi Andreas Schytte, stukket af J. F. Clemens. Efter Akademiets Brand i 1813 vedblev han at nyde fuld Lønning til sin Død den 3. April 1816. Han var 1774 bleven gift med Mette Sofie Krag (f. 1748, d. 1834), som efter Mandens Død fik en Pension af 100 Rdl. og et Brænde­deputat. 1

(Medd. fra Sorø.    Erslew, II,  54:  og Suppl. II,  634.    Strunk, Nr. 2631.)

 

1 Truels Pedersen er Stamfader dl en hel Kunstner slægt, to Sønnesønner, C. F. og Th. V. Pedersen blev Kunstnere, to af sidstnævntes Sønner Viggo og Tliorolf Pedersen ligeledes; en Datter-Datter er Moder til Emilie Mundt, en Sønnedatter er Moder til Laura Sarauw, der begge ere Kunstnerinder. Gennem Svogerskab er Familien beslægtet med Kunstnerfamilien Luplau.

 

221

Pedersen. Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen, Maler, født i København den n. Marts 1854, Søn af den ovenfor nævnede Th. V. Pedersen, begyndte i 1871 at besøge Kunstakademiet, blev i 1877 Elev af Modelskolen (b., Afgangsklassen) og har siden 1876 udstillet væsentlig som Landskabsmaler. Den 24. April 1877 fik han den Sødringske Opmuntringsmedaille for »Udenfor et Bryggers i en Boiidegaard«. Efter at have vundet Opmærksomhed ved de I de følgende Aar udstillede Billeder, solgte han i 1882 et Landskab og Dyrstykke »En opkørt Vej under gamle Træer; Køerne drives hjem« til den kgl. Malerisamling, og s. A. fik han Akademieta mindre Rejsestipendium (2000 Kr.}, som fornyedes det næste Aar; senere købte Samlingen i 1888 »Solskin i Dagligstuen« og 1890 et stort »Aftenlandskab«, det samme som det nedennævnte »Ved Nat­tens Frembrud«, I 1886 fik han 400 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, i 1892 og 1895 500 Kr. fra den Raben-Levetzau'ske Fond. I 1889 fik hans Arbejder »hædrende Omtale« ved Verdensudstillingen i Paris. I 1890, det sidste Aar han udstil­lede ved Akademiets Udstillinger, fik han første Gang Aarsmedaille for »Ved Nattens Frembrud«. Det følgende Aar blev han Parthaver i den fri Udstilling og har siden fremsat sine Arbejder der. Blandt hans mange Arbejder paa den første af disse Udstillinger var et stort og virkningsfuldt Billede, hvori trods dets historiske Navn »Isak ser Rebekka komme«, et storslaaet Ørkenlandskab i Aftenbelysning var Hovedsagen. Ved Siden af Landskaber med Staffage af Dyr eller Mennesker, har han af og til malet Figurbilleder og Interiører, saaledes foruden de nævnte »Mariæ Bebudelse« (1894) og »Portræt af en ung Dame« (1895). Et Landskab med historisk Staffage, »I den sene Skumring« (1893) tilhører Nationalgalleriet i Christiania. Han har i de senere Aar med stor Flid gjort Studier til Maler­kunstens Theori, og da der i Efteraaret 1893 blev afholdt en Kongres om Studiet af Farvernes Technik og om Midler til dens Forbedring valgtes Malerne A. Jerndorff og V. Pedersen til som Kunstner-Delegerede og Konservator C. C. Andersen til paa den kgl. Maleri­samlings Vegne at deltage i Mødet- Den af Jerndorff og Pedersen til Ministeriet og Akademiet indgivne udførlige Beretning er i Hoved­sagen affattet af sidstnævnte.

Viggo Pedersen blev den 21. Marts 1884 viet til Elisabeth Bella Marie Borup, Datter af Sognepræst til Skamstrup, J. Th. Borup og Marie Rosa Caroline Trier, og Søster til L. Janssens Hustru. Han afbrød sin Udenlandsrejse for at holde Bryllup og tilbragte derefter atter

 

222

otte Maaneder i Italien med sin unge Hustru. Da de kom hjem ved Nytaarstid, besluttede de for en Tid at tage Ophold paa Landet, i Nærheden af Hustruens Forældre; men den valgte Bolig, Antoinettes-minde ved Mørkøv Station, have de ikke siden forladt.

(Pi-iv. Medd. S, Muller, N. Dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Søren Rasmus Munkedal-Peder sen, Landskabsmaler og Dekorationsmaler, født den 7. Oktober 1861 i Tønning ved Horsens, er Søn af Skolelærer Søren Pedersen (f. 1833, d. 1869) og Anna f. Jensen (f. 1839) af Steensballe. Som Malersvend og Elev af den techniske Skole i Horsens kom han i 1880 til København og besøgte Kunstakademiet fra Oktober s. A. til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede i 1886 og 1888 under Navnet Munkedal nogle Landskaber, men har ikke senere udstillet, da han lagde sig efter Dekorationsmaler!, rejste i 1888 til Wien og fik s. A. fast Virksomhed som Dekorationsmaler i Rumænien, hvor han arbejder under en fransk Architekt.

(Priv.   Medd.    Akad.    Udst Fortegn.)

 

Pedersen. Holger Topp - Pedersen, Landskabsmaler, født den 13. Oktober 1868 i Odense, er Søn af afdøde Købmand Anders Christian Pedersen (f. 1834, d. 1884) og Mariane Elise f. Topp (f. 1837). Han kom i Malerlære, besøgte den techniske Skole i Odense og kom 1884 til København, hvor han besøgte først det techniske Selskabs Skole og derpaa Kunstakademiet fra Oktober 1886 til Maj 1891, dog uden at tage Afgang. Siden 1890 har han udstillet nogle Landskaber og efter at han havde været Soldat, bosatte han sig i sin fødeby, hvor han om Vinteren var Lærer ved den tech­niske Skole. I Foraaret 1896 rejste han til New York, hvor han endnu opholder sig.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen-Dan. Hans Peder Pedersen-Dan, Billedhugger, er født i Itzchoe den i. August 1859 og er Søn af Overvagtmester Ole Pedersen (f. 1820) og Elisabeth Sofie f. Johansen (f. 1821). Som Stenhuggersvend rejste han, 21 Aar gammel, til Udlandet og tilbage­lagde efter gammel Skik for største Delen Rejsen til Fods indtil han i 1881 naaede til Rom. Her besøgte han først en technisk Industri-Skole og vandt en Medaille, gik derefter, da han vilde være Kunstner, over til Kunstakademiet, som han gennemgik og vandt dets to Sølv-

 

223

medailler samt Afgangsbevis som Billedhugger. I 1886 forlod han Italien og kom efter en Rejse til Ægypten, Palæstina og Græken­land tilbage til Danmark, hvor han i 1887 udstillede en fra Rom hjemsendt Statue i Gibs »Ismael« og en Døbefont. Aaret efter fik han Tilladelse til at konkurrere ved Kunstakademiet i København, vandt 1889 den mindre Guldmedaille for »Jakob tilvender sig sin Faders Velsignelse« (Aarh. Mus.), rejste s. A. til Italien, hvorfra han hjemsendte en »Rebekka«, som Konkursarbejde for den Eibeschützske Præmie. Denne vandt han ikke, men fik i8go Akademiets mindre Stipendium (2000 Kr.) samt næste Aar 1000 Kr. Disse Aar tilbragte han i Paris. Efter at han var kommet hjem ægtede han den 20. August 1892 den nedennævnte Kunstnerinde Johanne Betzonich. Senere har han bl. a. udført en fire Alen høj Portrætstatue af Fabrikanten Michael Drewsen, der er opstillet paa Torvet i Silkeborg og en Døbefont i Marmor til Frederikshavns Kirke.

. (Priv.  Medcl.     Akad.     Udst. Fortegn.)

 

Pedersen-Dan. Johanne Agnete Theresia Pedersen-Dan, født Betzonich, Billedhuggerinde, er Datter af Forfatteren, Krigsassessor Georg Emil Betzonich (f. 1829) og Christiansine Nikoline f. Møller (f- 1833) og w fsdt i København den 13. Maj 1860. Hun debuterede 1877 som Skuespillerinde paa Kasino, spillede senere paa Dagmar-theatret, begyndte 1888 at modelere hos St. Sinding (s. d.} og forlod Aaret efter Theatret. Him udstillede 1890 sit første Arbejde »En Slangetæmmerske« paa Eoraarsudstillingen og senere i 1893 i Chicago. Et andet Arbejde »VedAaen« (udst. 1891) var 1892 paa Udstillingen I Mimchen. I 1891 var hun paa en Studierejse i Paris. l 1892 udstillede hun en Skovnymfe. Samme Aar ægtede hun ovennævnte Billedhugger H. P. Pedersen-Dan,

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen Mols.    Mels Pedersen Mols, Maler,  se N. P. Mols.

 

Pedrin. Henry Carl Andreas Pedrin, Landskabsmaler, var Søn af Partikulier og Forfatter Andreas Daniel Pedrin (f. 1823, d. 1891) og Cecilie Louise f. Bodenhoff og var født i Frederiksclal ved Lyngby den 27. April 1850. Dimitteret fra det techniske Institut besøgte han Kunstakademiet i København fra Oktober 1868 til Januar 1874, udstillede samme Aar »Parti ved Lyngby«, rejste kort efter til Mimchen for at uddanne sig videre, udstillede der et Par Gange som Landskabsmaler, men begyndte at lægge sig efter Portrætmaleriet

 

224

og    fik    gennem   en    Slægtning    et    Anbefalingsbrev    fra   Professor V. Myskovszky   i   Budapest   til   en   Landsmand,   Maleren   Professor J,  Benczur i München.      Han   fik   dog   ikke Lejlighed  til at benytte det, da han pludselig døde af et H j ærteonde den  20. April  1879. (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Pelli Marc Antonio Petti, Bygmester, der efter Navnet maa være en indkaldt Italiener, synes noget med Urette at være bleven indlemmet i de danske Bygmestres Række. Han levede her i Landet under Frederik IV, skal 1704 have opført Operahuset (Rigsdagens nuværende Bygning) og fik i 1712 Moratorium for sine Kreditorer d. v. s. kgl. Bevilling til at opsætte at afgøre sin Gæld i en vis Tid. Med Frederiksberg Slot synes han i al Fald ikke at have haft noget at gøre. Derimod havde han Opførelsen af Fredensborg Slot i dettes første Skikkelse i Entreprise, som det synes, som Murmester og Leverandør af Bygningsmaterialier (1720—21) og i de følgende Aar lignende Entrepriser ved Københavns Slot og i Odense. Efter 1727 nævnes han ikke og er vistnok død her i Landet omtrent ved den Tid, medens den Mulighed ikke er udelukket, at han kan have forladt Landet.

(Weinwich, S. in. Do. Lex. Rigsarch. F. J. Meier, Fredensb., S. S, 12, 19.)

 

Pelli en Dekorations- og Theatermaler, hvis Fornavn ikke kendes, malede bl. a. »en udmærket skøn Dekoration« til Balletten »Semiramis« (opf. i. Gang 31. Januar 1787), og Overskou kalder ham ved denne Lejlighed »en ypperlig italiensk Dekorationsmaler«. I Modsætning hertil giver Rahbek i Minerva for 1786, i Anledning af en tidligere udført Dekoration, Pelli og hans Associé (Broder:) »det velmente Raad ikke oftere at udsætte sig for Sammenligning med en Bruun eller Cramer«. Hans senere Skæbne kendes ikke.

(Minerva 1786, V, S. 360, VI, S. 627—38, Overskous Theaterhist., III, S. 357.)

 

Peters. Christian Carl Peters, Billedhugger, er født den 26. Juli 1822 i Dalover i Randbøl Sogn ved Vejle, hvor Engelholms Papirmølle laa. Hans Fader, Joachim Hartvig Carl (Ulrik Carl) Peters (f. 1791, d. 1822), som var fra Lauenborg, var Papirmager ved denne Fabrik; hans Moder hed Anna Margrethe Helene f. Lütken (f. 1788, d. 1851). I sit tredje Aar blev Peters Plejesøn hos sin Morbroder, Klokker O. D. Lütken i Odense og nød Undervisning i den lærde

 

225

Skole der til sit 14. Aar. Da han under hele sin Opvæxt havde vist Lyst til Tegning, kom han derpaa til København, hvor han i Oktober 1836 fik Adgang til Akademiet for at uddanne sig til Billed­hugger. I 1839 begyndte han tillige at arbejde i H. V. Bissens Billedhuggerværksted for at lære at hugge i Marmor og i det Hele øve sig i sin Kunst. I 1841 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1845 vandt han den mindre, og i December 1846 den store Sølv-medaille. Allerede i 1840 havde han udstillet sit første Arbejde, en Buste i Gibs, i 1845 udstillede han en original Komposition, »Herkules som Barn dræber to Slanger«, hvilken i 1849 blev udført i Marmor og købt af Kunstforeningen. Om Vinteren 1846—47 ud­førte han en Figur i naturlig Størrelse i brændt Ler, »En Dreng, der spiller Terre«, som vandt den Neuhauseiiske Præmie. Samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den, og han opgav nu saa meget hellere al Konkurs, som Akademiet allerede i 1849, da han skulde have gjort et nyt Forsøg, tildelte ham et Aars Rejseimderstøttelse paa 600 Rdl. Paa Grund af de urolige Forhold i Europa fik han Lov til at udsætte sin Rejse til Aaret efter. I April 1850 rejste han over Holland, Belgien og Frankrig til Rom, som han naaede i August s. A. Blandt hans Arbejder i Italien kan nævnes »En sørgeride Psyche« (Hambro i London), »En Faun, der stjæler Vin« saavel i naturlig Størrelse i Gibs, som senere i Y3 Størrelse i Malm, samt en Buste af C. Flor, som i Marmor fik sin Plads i Rødding Folkehøjskole (udst. 1854).

Allerede i Rom havde Peters faaet Blikket aabnet for Kunsthaandværkets høje Standpunkt i Oldtiden, og i Erkendelse af dets Betydning for Nutiden, granskede han det nøje med Tanken paa at øve Indflydelse i kunstnerisk Retning paa sit Lands Haandværks-frembringelser. Disse • Studier fortsatte han i 1852 med megen Iver i Neapel og Pompeji, hvor der frembød sig saa rige Mønstre for hans Blik, og efter sin Hjemkomst til Fædrelandet har han helliget en stor Del af sin Tid og sine kunstneriske Ævner til Udviklingen af det danske Kunsthaandværk, idet han udførte en Mængde Teg­ninger og Modeller, dels til private, som Sølvvarefabrikant Christesen, dels til Kunstflidslottcriet. Ved flere Rejser saavel paany til Italien, som til de forskellige Verdeimidstillingcr i Paris og London, har han yderligere uddannet sin Smag og Dygtighed i denne særlige Retning. Blandt hans Arbejder maa nævnes en Lysestage i Malm efter Const. Hansens Tegning til Biskop Monrad, to Armstager i

 

N. K. L.    II. Oktober 1896.                                              15

 

226

Malm til Frue Kirke, et Drikkehorn af Guld til Digteren Ingemann, Modellen til et andet Drikkehorn, med Figurer af Sigurd Fafnersbanes Saga, udskaaret i Elfenben og købt i 1856, da det var udstillet i Paris, af Prins Napoleon. Et tredje Drikkehorn af Sølv, der var udstillet ved Kunst- og Industriudstillingen i 1872, blev købt af Udstillingskommiteen og foræret til Lensgreve Holstein - Holsteinborg. Endelig har han givet Tegning til flere Bordopsatser og forskellige, andre Haandværket nærmere staaende Arbejder.

Efter sin Hjemkomst til Danmark blev Peters i 1856 agreeret ved Kunstakademiet, men da Statuterne kort efter forandredes, blev han først optagen til Medlem den 22. Januar 1866. To Aar efter blev han, ved Bissens Død, Professor ved Modelskolen den i. August 1868, fra hvilken Stilling han, paa Grund af svagt Helbred, tog sin Afsked 1889. Den 13. November 1868 ægtede han Prebia Ras­mussen (f. 1838), Datter af Provst Ludvig August Frederik Rasmussen ff. 1808, d. 1889} og Simonine Elisabeth f. Plong (f. 1810, d. 1871); i 1870 var han atter udenlands med det Ancherske Rejselegat, i 1874 blev han. Ridder af Danebrog, i 1883 havde han det Treschow'ske Legat, i 1887 blev han Danebrogsmand., og ved sin Afsked i 1889 Etatsraad.

Blandt hans Billedhuggerarbejder efter Rejsen kan fremhæves, to Statuetter i Malm, »En dansende Faun, som spiller paa Dobbelt­fløjte« (tilh. Statens Saml.) og »En dansende Bacchantinde« (købt af Kunstforen.), endvidere en Frise i Gibs til Landbohøjskolens Forsal, forestillende »Husdyrene i deres Forbindelse med Menneskene« (1859), en Gruppe i Gibs »Abraham og Isak«, som 1863 vandt den Eibe-schiitzske Præmie, »En siddende Billedstøtte af Thorvaldsen til Udstillingsfonden (udst. 1866, ommodelleret i 1877), »Merkur og Neptun«, to kolossale Billedstøtter, som udførtes i Zink til den nye Toldbod-indkørsel i Esplanaden, en Række Figurer samt tolv Reliefer af den hellige Historie til Altertavlen i Viborg Domkirke (1876), alt i for­gyldt Malm, en Statue i Malm, »Diogenes med sin Lygte« (Studenter-foren,), samt det samme Motiv udført som en Frise i Gibs med mange Figurer (Mus. i Maribo), Evangelisten Johannes til Slotskirken (Jfr. H. E. Freund, Conradseu og Stein), Digterne Ewald og Wessel, Statuer i Marmor i det kgl. Theaters Forsal (1883), Fronton til det tech-niske Selskabs Skole ud imod Ahlefeldtsgade, forestillende græske Guder, udførte i glaseret brændt Ler. Til Marmorkirken har han udført tre Statuer, støbte i Zink i over naturlig Størrelse, nemlig Paulus, Chrysostomus og Gregor den Store. »En dansende Fløjte-”

 

227

spillerske«, Statuette i Bronce (1889), blev købt til Museet i Odense; »En Faun tned en Amphora«, tilhører Ny Carlsberg Glyptothek. Desuden har han bl. a. udført Søhelten Peter Willemoes baade i Legemsstørrelse og som Broncestatuette (1883) og en »Ahasverus«, Statuette i Bronce (1893). Blandt hans Buster kan nævnes, foruden C. Flor, Læge og Veterinær H. C. Bendz og C. Hostrup.

(Priv. Mecld.    Lengn..   Fara.  Liitken.    Akad.     Reitzel.    Udst.  Fortegn.)

 

Peters. Hermann Peters, Maler, født i Frederikstad i Sønder­jylland 1742, hørte til Remonstranternes Sekt. Han levede i sin Fødeby som Maler og Lakerer og døde der 1805. Han malede døde Dyr, især dødt Fuglevildt, Fisk m. m. med megen Troskab og Omhu i Behandlingen. To Sønner af ham, som nævnes nedenfor, var begge ligeledes Malere.

(Weinw. Lex.    Skild.  1829, Sp. 820.)

 

Peters. Jakob Peters, Maler, Hermann Peters' yngre Søn, levede i Frederikstad i anden Halvdel af forrige Aarhimdrede og malede Landskaber i Oliemaleri.

(Weinw. Lex.)

 

Peters. Nikolaj Peters Hermanns Sohn, Dyrmaler, en Søn af den ovennævnte Hermann Peters, og født i Frederiksstad den 10. Juni 1766, blev oplært i Faderens Næringsvej at skære i Træ, lakere og lignende Arbejder. Tillige havde han, maaske i endnu højere Grad, samme Talent som Faderen for at male døde Dyr, Fiske, Blomster og Insekter, mest i Vandfarve og Gouache. Dog udførte han ogsaa Oliemalerier og malede levende Fjærkræ, navnlig Høns og Kyllinger. Hans Billeder udmærkede sig, ligesom Faderens, ved den omhyggeligste Naturtroskab og paa samme Tid en smuk Virkning i Farven. Begges Kompositioner var meget fordringsløse, en død Fisk liggende paa et Brædt, en Fugl, ophængt paa et Søm og desl.; den kgl. Maleri­samling ejer »En Hønsegaard« af N. Peters. Saa længe Faderen og, som det synes, ogsaa Broderen levede, boede han med dem i Frederikstad, og fra denne Tid er bl, a. en Fisk (tilhørte afd. Kamm. Læssøe) en saa kaldet Pesrsck, mærket med Kunstnerens Navn og Friedrichstadt 1797; dog var han 1791 i København, hvor han den 5. December (eller et Par Dage før) blev viet til Jomfru Juliane Marie Lind. Han udstillede ogsaa 1818, 1819 og 1823 i København, og i Kobberstiksamlingen bevares ti Blade Haandtegninger af ham; i 1810 flyttede han til Flensborg, hvor han forblev til sin

 

228

Død den 10. Januar 1825. Han var tillige en yndet og øvet Tegne­lærer, har raderet flere Blade og optraadte ogsaa som Forfatter. Han har saaledes skrevet ?”Allerhand aus der linken Tasche eines Malers«, o. s. v., Slesvig 1794 og » Walmor -und Julie, ein Trauerspiel”, Frederikstad 1800.

(Weinw. Lex., S. 86 og 136—37. Skild. 1818, Sp. 441, 1829, Sp. 820. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 43. Thaarup, Fdl. Nekr., S. 394. Udst. Fortegn. Kordes, Schl. Holst, Lit. Lex., S. 557. Lilbker u. Schroder, do., S. 874. Elise Polko har skrevet en Novelle om Ktmstnerfamilien Peters i Ditmarscher u. Eider-stedter Bote 1861, Nr. 39—42. Krolin, I, 148. Priv. Medd. Reitzel.

 

Peters.    Se Mathias og Nicolaus Petersen,

 

Petersen.    Alfred Petersen, Architekt, ae Rasmus Alfred Petersen.

 

Petersen. Andreas Martin Petersen, Maler og Lithograf, født den 8. August 1813 i København, var Søn af Silke- og Klæde­kræmmer Johannes Svendsen Petersen (Petterson, f. 1774, d. 1844), og Georgine Christiane f. Bloch (f. 1787, d. 1865). Efter sin Kon­firmation gennemgik han Akademiets Skoler indtil Modelskolen, men vandt ingen Medailler. I 1835 udstillede han et malet Studie af en gammel Mand, men lagde sig derpaa efter at lithografere og udstil­lede i 1839 et Par lithograferede Portræter. Aaret efter søgte han om Rejseunderstøttelse som Lithograf for at kunne uddanne sig videre i Miinchen, men Gemzøe blev ham foretrukken. Senere ned­satte han sig som Tegnelærer og Lithograf i Malmø, hvor han udgav en Del lithograferede Portræter og døde ugift den 28. Januar 1875. N. Simonsen blev gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Anna Sofie Petersen, Malerinde, er født i Køben­havn den 20. Februar 1845 og Datter af Comraerceraad, Grosserer Niels Petersen (f. 1790, d. 1861} og Jensine Petrine Vilhelmine f. Selin (f. 1871). Efter at have uddannet sig dels her hjemme, bl. a, ved at besøge Tegneskolen for Kvinder, dels i Paris, begyndte hun at udstille i 1883. Foruden Portræter maler hun gærne mindre Livsbilleder, dog for det meste kun med en enkelt Figur. Ved Siden deraf har hun en Gang udstillet en »nature mortet. I 1885—86 var hun i Paris for sin Uddannelses Skyld, i 1890 besøgte hun i et Semester den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, og i 1892 iik hun en Rejseunderstøttelse paa 800 Kr. af

 

229

Akademiet, og rejste derefter til Italien og hjemsendte derfra i  1895 »Facaden af Domkirken i Volterra«. (Priv. Medd.    Akad.     UdsL Fortegn.)

 

Petersen. Carl Ludvig Petersen, Landskabs- og Sømaler, født i København den 15. August 1824, er den næstældste Søn af den nedenfor nævnte Konstruktion s assistent ved Søetaten, Lærer ved Kunst­akademiet , Johan Daniel Petersen og Charlotte Amalie f. Kiær. Allerede i sit 11 Aar kom han paa Akademiet og blev samtidig Tømrerlærling paa Holmen. Imidlertid vaagnede Lysten til at blive Sømaler; fra Dekorationsklassen gik han over til Figurtegning og blev i Marts 1852 Elev af Modelskolen. Allerede i 1847 gjorde han med kgl. Tilladelse sin første Sørejse med Briggen St. Thomas til Island, i Selskab med V. Melbye; i 1849—51 var han Soldat, hvorved hans Studier for en Del blev afbrudte. Efter at han var færdig med sin Værnepligt, ægtede han den 4. Juni 1852 Mette Christine Gjøe (f. 1826), Datter af Student, Forpagter og tilsidst Toldbetjent Andreas Gjøe (f. 1782, d. 1827} og Hanne Erasmine f. Thaning (f. 1797, d. 1856). Han genoptog sine Studier ved Akademiet og vandt i December 1855 den mindre Sølvmedaille, og har siden levet som Landskabs- og Sømaler og Tegnelærer i Køben­havn. Han har udstillet siden 1848, og har som Tegnelærer udgivet »Store Konturer«, Vægtavler til Skolebrug (1864) og fire Hefter Fortegninger »Vejledning i Frihaandstegning« (1871), med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. Tillige har han raderet nogle Blade,, bl. a. et Portræt af afdøde Lærer ved Borgerdydskolen, C. Svenningsen.

(Priv. Medd.    Lengn., Fam. Thaning.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Carl Ludvig Petersen, Dekorationsmaler, født den. 20. September 1866 i Vejle, er Søn af Malermester Vilhelm Petersen (f. 1821, d. 1883) og Hedvig f. Hostrup (f. 1840). Efter at have været i Malerlære i Fredericia, kom han 1885 til København, blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dettes Dekorationsskole fra Oktober 1887, saaledes at han den 29. Januar 1892 fik Afgangsbevis som Dekorationsmaler. Under sin Studietid havde han i halvtredje Aar Akademiets Stipendium for Elever i Dekorationsklassen og fik en af de større Flidspræmier. Han havde allerede 1891 haft en Rejseunderstøttelse fra Kirke- og 'Undervisningsministeriet og besøgte Italien, arbejdede derefter under C. N. Overgaard, var i 1894—95 atter udenlands for det Larssenske

 

230

Legat,   og dekorerede  derpaa for Architekt P. L. Fenger Kommune­hospitalets Kapel.

(Pi-iv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Carl Peter Martin Petersen, Architekt, var født den 2. Marts 1855 i København og var Søn af Tømrermester Mads Petersen (f. 1831, d. 1882} og Jane Kirstine f. Andersen (f. 1836). Han lærte Tømrerhaandværket og blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1871 til den 18. Marts 1878, da han fik Afgangsbevis som Archi­tekt. Han arbejdede nogle Aar under andre Architekter, ægtede den 14. Maj 1881 Anna Christine Pedersen (f. 1860), Datter af Gaardejer Peder Pedersen (f. 1826) og Christine Pedersen (f. 1831, d. 1888), og tog den 12. Januar 1882 Borgerskab som Tømrer­mester, for efter Faderens Død at kunne overtage dennes Forretning. Han drev denne med megen Dygtighed, men døde allerede den 21. November 1892.

(Priv. Medd.    Begrav. Kont.    Akad.}

 

Petersen. Carl Valdemar Petersen, Architekt, født den 27. Ok­tober 1858 i København, er Søn af Oversergent Anders Petersen (f. 1823, d. 1880) og Emilie Caroline f. Møller (f. 1830). Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære, blev Svend og arbejdede som saadan, besøgte det techniske Selskabs Skole og fik Afgang som Husbygnings-Examinand. Fra den i. Oktober 1879 besøgte han Kunstakademiet, indtil han den 30. Januar 1888 fik Afgangsbevis som Architekt. Han har senere arbejdet som Bygningskonduktør dels tre Aar under L. P. Fenger, dels (1892—96} under J. E. Gnudtz-mann ved Opførelsen af Landbohøjskolens nye Bygninger. Han har foretaget et Par mindre Rejser tildels med Understøttelse fra det Larssenske Legat og har fra 1893 haft Ansættelse som Assistent ved Tegneundervisningen ved Landbohøjskolen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Christian Petersen, Miniaturmaler, født faa Aar før Aarhundredets Begyndelse (1794), levede i København som Miniatur­maler, udstillede i. 1822 et efter et Kobberstik udført Maleri og i 1827 to Portræter. Hvis det er ham, som i 1830 fik 100 Rdl. af Fonden ad usus publicos for at uddanne sig til Lærer ved Seminariet i Tønder, var han en født Sønderjyde. Endnu i 1835 var han bosat i København; derefter flyttede han til Odense, hvor han døde af

 

231

Brystsyge den 4. Marts 1844, som Enkemand og 50 Aar gammel; en Plejesøn, C. Petersen paa Wedelsborg, meddelte Dødsfaldet. Petersen var tillige Xylograf og udgav i Odense et naturhistorisk Værk med Text af ham selv, indeholdende »186 naturtro Afbild­ninger af Dyr«. Det var lige sluttet ved hans Død. Han roses  meget som Portrætmaler.

(Priv. Medd. Rigsarcli. Fyns Stiftstid. 1844, Nr. 421. St. Knuds Kirkeb. Erslews Forf. Lex., II, S. 545. Reitzel. Udst. rortegn. Vejvis.)

 

Petersen. Christian Joachim Petersen, Portrætmaler, født den 30. Oktober 1870 i København, er Søn af Smedemester Jens Petersen og Karen Marie f. Hansen, Dimitteret fra det techuiske Selskabs Skole til Kunstakademiet, gennemgik han dette fra Oktober 1887 til Januar 1891, men har ikke taget Afgang. I Vinteren 1891—92 besøgte han endnu Modelskolen og havde den Gang en Portion af det L'ske Legat. I 1894 fik han 200 Kr. fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse og i 1895 300 Kr. fra den. Raben-Levetzauske Fond. I 1892 deltog han i den af Kunstforeningen udbudte Kon­kurs om Tegning til en Pengeseddel, der udstilledes der. I 1893 deltog han i Konkursen for den Neuhaunsenske Præmie med sit eget Portræt, men vandt ingen Præmie. Senere har han udstillet Portræter bl. a. af Sproglæreren Pierre Oesterby. Kunstneren maler med venstre Haand, da han mangler højre Arm.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Edvard Frederik Petersen, Maler, født i København den 4. Februar 1841, er Søn af den nedenfor nævnte Zacharias Petersen og Emilie Sofie f. Thorsen. Han besøgte Kunstakademiet fra 1850, blev 1860 Elev af Modelskolen, vandt Januar 1862 den mindre, Januar 1864 den store Sølvmedaille og har siden 1859 udstillet som Genre- og Landskabsmaler. Han er nærmest Elev af Kyhn. I 1865 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie uden at vinde den, i 1867 vandt han den for »Mose med Ellekrat«. Han havde i 1866 og 1867 hver Gang en mindre Rejseunderstøttelse til indenlandske Rejser, i 1868 og 1870 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie, uden. at tilkendes ham for noget bestemt Arbejde, og i 1875 fik han Akademiets Stipendium (1600 Kr.) til en Uden­landsrejse, men forblev udenlands, navnlig i Italien, til 1880, og da han I 1883 fik det Ancherske Rejselegat, tog han atter dertil fra 1883 til 1885. Fra Italien hjemsendte han et Billede med rig Staffage »Fra Piazza del Cappuccini« (1879) og efter Hjemkomsten

 

232

malede han to større Billeder »I Sildetiden ved Højbro« (1882) og »Fra Grønttorvet«, hvorom det samme gælder, idet Staffagen hæver sig til en saadan Betydning, at de snarere maa kaldes Genrebilleder. I 1890 fik Petersen første Gang Aarsmedaille for »Udvandrere ved Larsens Plads«, i 1891 fik han samme Medaille anden Gang for »Legende Børn under en Skrænt«, hvorved han blev Medlem af Akademiets Plenarforsamling, og den 14. Oktober 1892 valgtes han, efter O. D. Ottesens Død, til Medlem af Akademiraadet. I 1894 fik han Titel af Professor. Den kgl. Malerisamling har købt et Land­skab af ham »Aften«, medens han har solgt ikke faa Billeder saavel til Kunstforeningen i København, som til andre Kunstforeninger og til Private. For Udstillingsfonden malede han »Parti af det gamle Voldterræn« (1875). Petersen har tillige raderet ikke faa Blade.

(Priv. Medd.    S. Müller,   N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Elias Petersen, Maler, er født den 12. August 1859 i København og er Søn af Drejermester Bendt Petersen (f. 1830) og Charlotte f. Kempowsky (f. 1838 i polsk Preussen). Da Faderen i 1868 nyttede til Gilleleje, uddannede Sønnen sig der, samtidig med at hjælpe Faderen i hans Haandværk, paa egen Haand til Maler, indtil han, efter at han var bleven voxen, under et af Thorolf Pedersens Sommerophold i Gilleleje, fik den første techniske Vejled­ning af denne Kunstner. I 1881 var han Soldat og fik da Lejlighed til at se Kunst i Thorvaldsens Museum og paa Malerisamlingen. Vinteren 1882—83 tilbragte han i København og lærte Perspektiv hos Architekt Leuning-Borch, den følgende Vinter tegnede han i det techniske Selskabs Skole, men fik ikke Raad til at komme ind paa Akademiet, da han atter maatte rejse hjem. Sit første Billede »Fra Gilleleje Baadeplads« fik han optaget paa Decemberudstillingen 1885, og ved Foraarsudstillingen 1886 fik han optaget »Besøg hos en Husmandsenke« (tilh. Prof. A. Helsted). Den 5. August 1888 ægtede han Anna Krestine Lager (f. 1867), Datter af Trælasthandler Carl John Lager (f. 1829} i Froboke i Sverig og Johanne Maria Olsdatter (f. 1827). Han tog nu til sin Hustrus Fødeegn for at danne sig en Existens som Købmand, men da det ikke lykkedes, tog han tilbage til Danmark, var først Tegner ved Kastrup Glasværk og fik derpaa Plads ved den kgl.

Porcelænsfabrik. Han har senere udstillet ved et Par Decemberudstillinger og ved flere Foraarsudstillinger.

(Priv. Medd.     Udst. Fortegn.)

 

233

Petersen. Fanny Cecilie Petersen, Portrætmalerinde, er født den 24. November 1861 i Odense, hvor Faderen Hoffotograf Jens Petersen (f. 1829) den Gang var bosat. Hendes Moder er Bendine Charlotte f. Bendix (f. 1826). Hun lærte at tegne og male hos Malerinden Bertha Wegmann -(s, d.) og senere hos Jul. Paulsen. Fra Februar 1889 til 1892 besøgte hun den med Akademiet forbundne Kunst­skole for Kvinder, var i 1893 paa Studierejse i Holland og i 1895 i Italien. I 1893 deltog hun i Konkursen for den Neuhausenske Præmie dog uden at vinde den. Hun har haft nogle Portræter paa Foraarsudstillingen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Fritz Ferdinand Petersen, født den 9. December 1816 i København, er Søn af Hørfabrikaiit Mads Petersen og Mette f. Hansen. Efter at have gaaet i tysk Realskole blev han sat i Malerlære, blev 1835 Svend og besøgte samtidig Akademiets lavere Skoler. Da han var udlært, vedblev han at gaa paa Akademiet, medens han arbejdede som Dekorationsmaler og som saadan i 1838 foretog en lille Rejse til Dresden. Lysten til at blive Figurmaler var imidlertid voxet hos ham, og paa samme Tid som han fra 1839 under J. P. Møller uddannede sig til Maleri-Restaurator, blev han 1844 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1845 -1860 en Del Genrebilleder, Dyrstykker, Jagtstykker og i de sidste Aar et Par Landskaber. I 1855 blev han, efter J. P. Møllers Død, Konservator ved den kgl. Malerisamling, og s. A. blev han gift rned Emma Kezia de Garlieb (f. 1827, d. 1890), Datter af Kurer Charles Gustav Philip de Garlieb (f. 1790 i Stralsund, d. 1876) og Emma f. Lewis (f. 1801, d. 1864). I 1869 blev han Ridder af Danebrog og da han i 1887 tog sin Afsked, fik han Titel af Professor. Han skæn­kede 1895 sin værdifulde Portrætsamling til Kunstakademiet.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. VI. T. 38. Begr. Kontor.)

 

Petersen, Hans Christian Petersen eller Pedersen, Billedhugger, er Søn af Tømrer og Mølleforpagter Peder Jensen (f. 1815, d. 1893) i Vejle og Kolding, og Amalie f. Nielsen (f. 1817, d. 1884)-, han er født i Vejle den 7. April 1853. Han kom i 1867 i Billedskærer­lære hos V. Fjeldskov og arbejdede der til 1877, fraregnet den Tid han var Soldat (1874—75). Samtidig besøgte han det techniske Institut, hvorfra han i Oktober 1871 dirnitteredes til Kunstakademiet.

 

234

Efter at have gennemgaaet dets Skoler, først med Tanken paa at blive Maler, senere som Modelerer, fik han den 30. Juni 1880 Afgangsbevis som Modelerer. I 1881 var han en fire Maaneders Uden­landsrejse med Understøttelse fra den Reiersenske Fond; i 1889 var han i Berlin og Paris. Han fik allerede, medens Han endnu gik paa Akademiet, Sysselsættelse som Dekorations billedhugger, navnlig ved Frederiksborg Slot (1877—83 og 1890—92). I 1884 fik han tillige fast Ansættelse som Assistent ved Kunstakademiets Dekorationsskole for Modelerere. I 1893 blev han Ridder af Danebrog. Foruden det betydelige Arbejde han har haft ved Frederiksborg Slot, kan bl. a. nævnes den udskaarne Elfenbensramme til Herholdts Mindetavle og Frontongruppen til Magasin du Nords nye Bygning. Han udstillede i 1883 en Billedstøtte i Gibs »Narcissus« og en Portrætmedaillon i brændt Ler, i 1889 en Statuette. Petersen blev den 14. Juli 1883 gift med Elisabeth Cathrine Dorothea Bruhn (f. 1862), Datter af Køb­mand i Hillerød Jakob Ferdinand Bruhn (f. 1821, d. 1892) og Laura Else f. Tvede (f. 1820, d. 1891).

(Priv. Medd.    Akad.    Tdskr. f. Kstind. VIII,  188.   Statskal.   Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Hans Gyde (Gydesen) Petersen eller Pedersen, Billed­hugger, er født den 7. November 1863 i Vester-Aast, Lindeballe Sogn ved Vejle, og er Søn af Landmand Jens Christian Pedersen og Maren Gydesen. Han var opdragen til Landmand, men da han i sit attende Aar paa Grund af en Benskade søgte Læge i Køben­havn, blev denne opmærksom paa hans Anlæg og henviste ham til det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret til Kunst­akademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1882 til den 25. Maj 1888, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. En kort Tid havde han besøgt Dekorationsklassen. I 1889 fik han 400 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond, i 1890 vandt han den anden Penge­præmie for en modeleret Figur, i Foraaret 1891 vandt han den mindre Guldmedaille for »Adam og Eva finde Abels Lig« (tilh. Brygger C. Jacobsen). I 1891 fik han atter 400 Kr. af den oven­nævnte Fond og 1891—92 havde han Bjelkes Legat, 600 Kr, aarlig i to Aar. Den 15. December 1893 ægtede han Ingeborg Kirstine Balling, Datter af Lærer Jens Christian Balling i Lindeballe og Laura Julie f. Semler. I disse Aar arbejdede han privat, men udstil­lede ikke; i 1895 fik han det Aiicherske Rejselegat, besøgte Paris, og modelerede efter Hjemkomsten en stor Gruppe »Adam og Eva«

 

235

(Gud kaldte),   som   paa   Udstillingen   i   1896   fik Halvdelen   af   den Eibeschütske Præmie og blev købt til Statens Samling.

(Priv.  Medd.     Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Hans Henrik Julius Frederik Petersen, Landskabs­maler, er født i Aarhus deri 16. Februar 1851 og er Søn af Billed­skærer August Petersen og Borthaline f. Rønnow. Han fik sin første Uddannelse i Prins Ferdinands Tegneskole i Aarhus og blev derpaa af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet I København, hvis Skoler han besøgte fra Oktober 1871 til Oktober 1874. - Da han tillige havde lært at modelere hos V. Fjeldskov, arbejdede han i København især som Dekorationsbilledhugger under Fristrup ved. det kgl. Theaters Udsmykning og ved andre dekorative Arbejder i for­skellige Kirker. Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet og har udstillet ved flere Deceraberudstillinger, samt ved Forårsudstil­lingen i 1881 »Foraars billede fra Riis Skov«. Den Gang var han allerede bosat i Aarhus, hvor han vedblivende dyrker Landskabs­maleriet. Ved Siden heraf har han udført Dekorationsmaler for­skellige Steder og har siden 1885 været Lærer ved den techniske Skole i Aarhus baade i-Modelering og Frihaandstegning. I 1884 blev han gift med Sofie Christine Elisabeth Lorentzen-Baes, Datter af Lærer Lorentzen i Boeslum ved Ebeltoft. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Heinrich Ludvig Petersen, Maler og Kobberstikker, født i Altona den 13. August 1806, lærte at male hos Kroymann og siden Kobberstikkerkunsten hos en tysk Kobberstikker Rosmåsler. Senere, da han havde nedsat sig i Niirnberg, modtog han nogen Vejledning af den mere bekendte Fr. Geissler. I 1842 henledede Rørbye det københavnske Kunstakademis Opmærksomhed paa den i. Nürnberg levende Landsmand; men det blev ikke til Alvor med at sysselsætte ham for Danmark. Han tilhører derfor som Kunstner ganske Tyskland. Han døde i Nürnberg den 28. Oktober 1874.

(Hamb. Kstl. Lex.    Allg. Kstl. Lex. 2. Udg. I.    Akad.)

 

Petersen. Jakob Petersen, Sømaler, født i Flensborg den 25. August 1774 og Søn af Købmand Nikolaj Petersen, gik i sin Ungdom til Søs og førte Skib i mange Aar. Han havde som det synes paa egen Haand lagt sig efter at male Skibe, og der fortælles, at Eckersberg, da han (omtrent 1820) begyndte at lægge sig for Alvor efter Sønialerict, søgte Hjælp hos Petersen om Skibenes Byg-

 

236

ning, Rigning m. m., og saa til Gengæld lærte denne at bruge Penslen med større Frihed og navnlig gengive Vandet paa en anden og mere levende Maade. Petersen drev det ogsaa saa vidt, at han i 1833 fik tre Søstykker paa Udstillingen og solgte et af dem »To danske Fregatter i Storm« til den kgl. Malerisamling. Et i 1855, efter Kunstnerens Død, udstillet Billede, »En dansk Fregat under Sejl« (tilh. Fred. VII) synes ogsaa at være malet af denne. Han blev i 1795 gift med Ingeborg Hee og døde i København den 28. August 1854.

(Mimdtl.  Overlev.    Priv. Medd.    Eckersb. Optegn.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Jens Vilhelm Petersen, Architekt, er født i Odense den 9. Januar 1851 og er Søn af Tømrermester, Brandmajor Rasmus Petersen (f. 1823, d. 1894) og Bolette f. Jørgensen (f. 1815, cl. 1886). Efter at have taget Præliminærexamen ved Odense Kathedralskole lærte han Tømrerhaandværket, blev Svend og tegnede samtidig i Byens techniske Skole og hos C. Lendorf, af hvem han blev dimitteret til Kunstakademiet i København. Dette gennemgik han fra Oktober 1870 til den 30. Juni 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt, og tilbragte derefter i 1877 omtrent et Aar i Udlandet navnlig Italien og Frankrig. I 1879 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En Kamin i Renæssancestil«, og efter at have prøvet et Par Gange vandt han 1881 den mindre Guldmedaille for »Et fyrsteligt Landslot«. Samtidig havde han arbejdet som Tegner og Konduktør under Hans ]. Holm, indtil han i iSSi bosatte sig i sin Fødeby, hvor han den 9. Januar 1887 ægtede Marie Gottschalt (f. 1858), Datter af Skorstensfejermester Carl Gottschalt (f. 1821, d. 1870) og Marie f. Aagaard (f. 1822), Søster til C. F. og J. P. Aagaard), Den i. Juni 1889 blev han konst. Bygningsinspektør for Fyn og det sydlige Jylland. Af hans Arbejder kan nævnes Hovedbygningen paa Herregaarden Skovsgaard paa Langeland og et Garnisons-Sygehus i Fredericia. I sin Embedsstilling har han opført Toldkammerbygningen i Rudkøbing, Posthuset i Herning, Seminariet i Vejle og Kathedralskolens nye Bygning i Odense.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitxel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen.    Joachim Petersen,   se  Christian Joachim Petersen.

 

Petersen. Johan Daniel Petersen, Tegner og Kobberstikker, født den 10. Juni 1794 paa Christianshavn, var. Søn af Smed og Bøssemager ved Holmen Bendt Petersen (Petterson, f. 1766, d. 1815),

 

237

fra Skaane og Dorothea Margrethe f. Bachevold (f. 1768, d. 1838)1. Efter at have besøgt Søetatens Under officersskole, Akademiets Orna-mentsskole og G. Hetsch's Tegneskole, uddannede han sig til Ornamentstegner og Kobberstikker. I 1824 blev han Assistent ved Søetatens Konstruktionskammer og i 1827 Lærer ved Ornament­skolen paa Kunstakademiet, efter at Hetsch havde opgivet denne Plads. Han var tillige Tegnelærer privat og i flere Skoler samt i det techniske Institut. Den samme Flid og Iver, hvormed han havde arbejdet paa sin egen Uddannelse, udmærkede ogsaa hans mangeaarige Virksomhed som Lærer. Foruden en Del naturhistoriske Afbildninger til Lærebøger af Bendz, Reinhardt, Eschricht og Schouw har han stukket Pladerne til de af Brøndsteds Værker, som udkom i København, til Michelsens »Lærebog i Søartilleriet«, til Hetsch's Fortegninger og til flere Samlinger af »Ornament-Studier«, som han selv udgav. Han blev den 10. August 1821 gift med Charlotte Amalie Kiær (f. 1795, d. 1874), Datter af Baadsmandsmat Jens Pedersen Kiær og Ane Kirstine Jonasdatter (d. 1830), og af deres fem Sønner ere de tre (C. L., J. M. og V. V. Petersen) her nævnede som udøvende Kunstnere. En Hjærnes vækkelse hæmmede hans Virksomhed i de sidste Aar af hans Liv - indtil hans Død, den 6. Marts 1849.

(Priv. Medd. Selmer, Nekr. Saml., I. S. 534. Erslew, Suppl., II, S. 652. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohil, I, 200.)

 

Petersen, Johan Erik Christian Petersen, Sømaler, født i København den 3, April 1839, var Søn af Skomagermester Peter Erik Petersen og Johanne Sofie Frederikke f. Holm. Efter at have besøgt Borgerdydskolen paa Christianshavn blev han Student 1857, tog anden Examen 1859, og begyndte nti, under C. Dahls Vejled­ning (1860) at følge sin længe nærede Lyst til at blive Sømaler, medens han samtidig tegnede i Akademiets Skoler. Fra 1861 til 1865 udstillede han nogle Søstykker i København, der ikke tildrog ham særlig Opmærksomhed; i 1864 deltog han i den anden sles­vigske Krig sorn Officersaspirant og blev i Maj s. A. Sekondløjtnant i Reserven. Aaret efter (1865) rejste han til Amerika, hvor han havde begyndt at udfolde en frugtbar Virksomhed som Maler, da en Sygdom kastede ham paa Hospitalet i Boston, og der døde han

 

1 Fra    denne    skaanske   Bøssemager   Petersen   nedstammer    ogsaa    en    talrig Kunstnerslægt.    Her nævnes 2 Sønner,  5 Sønnesønner og 1   Sønnesønssøn.

 

238

den 19. Marts 1874. Efter de Anmeldelser at dømme, som ameri­kanske Blade bragte om hans Billeder, synes disse at være blevne meget paaskønnede i Amerika, og han fik store Bestillinger. Blandt hans Arbejder nævnes »Den atlantiske Kapsejlads' Afgang fra Sandy Hook i 1865«, »Sørøverens Erobring«, og navnlig »Den flyvende Hollænder« (The Phantom ship, 1869). Efter et Ungdomsarbejde at dømme havde han for en Del tilegnet sig sin Lærers Nøjagtighed i Perspektiven og Skibenes Bygning, men forbandt den med en Frihed i Udførelsen, der maaske kunde være bleven til Gavn for hans Udvikling.

(Priv. Medd. Dagbl. 1874, Nr. So. Uddrag af arner. Blade. Kunst Chronijk, IX, S. 31. Akacl. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Julius Magnus Petersen, Kobberstikker, Søn af den ovenfor nævnede Johan Daniel Petersen, er født i København den 4. September 1827. Faderen holdt ham tidlig til Tegning og lod ham begynde paa Kunstakademiet, da han var elleve Aar gammel; efter sin Konfirmation kom han tillige i Malerlære hos Kongslev. Da Hetsch i 1843 fik den saa kaldte Dekorationsklasse oprettet var Petersen en af dens første Elever. I Marts 1845 vandt han den mindre Sølvmedaille i Dekorationsfaget og samme Aar malede han to Lofter al fresco i Thorvaldseiis Museum. Imidlertid begyndte han at øve sig i Figurmaleriet under J. L, Lunds og Eckersbergs Vejled­ning, blev 1847 Elev af Modelskolen og vandt i December 1848 den mindre og i Marts 1852 den store Sølvmedaille for Tegning og Maleri efter den levende Model. Efter at han et Par Gange for­gæves havde konkurreret til deri Nenhausenske Præmie som Genre­maler , kastede han sig over Studiet af historiske Genstande og lededes gennem Bekendtskabet med flere Videnskabsmænd ind paa en Archivtegners hele Virksomhed, som han siden har helliget sin største Kraft, navnlig i Oldskriftselskabets Tjeneste.

Fra 1857 til 1864 var han Lærer ved Kunstakademiet, men efter den Tid har han især været sysselsat som Tegner og Kobberstikker, og han har, for at udføre Arbejder i denne Retning, foretaget flere større og mindre Rejser, tildels i Følge med Videnskabsmænd. Til Brug ved sine historiske og archæologiske Studier lagde han sig allerede tidlig efter Kobberstikkerkunsten, og han har udført en Del Blade, mest Portræter af historisk bekendte Mænd, deraf nogle i Radering for egen Regning og andre i Staalstik til »Folkekalender for Danmark«. Ved Siden heraf har han tegnet og tildels selv

 

239

stukket en Mængde Blade af kunstvidenskabelig Karakter, saasom .Tavler til Dr. L. Mullers mimismatiske Værker og flere naturhistoriske Skrifter, til Worsaaes »Nordiske Oldsager«, endvidere Tegninger til Fabricius' »Danmarks Histories og Erslevs »Den danske Stat«. Tav­lerne til P. G. Thorsens »Runemindesmærker i Slesvig« og flere andre Værker udførte han i Chemitypi. Han var den 31. Juli 1857 bleven gift med Camilla Hansigne Hansen (f. 1830, d. 1896), Datter af Hørfabrikant Jens Hansen (f. 1790, d. 1866) og Ane f. Larsen (f. 1800, d. 1892). I 1877 fik han Titel af Professor, i 1886 restaurerede han Claus Bergs Altertavle i Odense, i 1891 blev han Ridder af Danebrog, i 1896 tldgav han et Værk om Kalkmalerier i danske Landsbykirker.

(Priv. Medcl. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1896, Nr. 129. Tdskr. f. Kstind. II, 190. Statskal. Strunk.)

 

Petersen. Jørgen Martin Petersen, Architekt, er født i Faaborg den 9. Januar 1861 og Søn af Tømrermester Hans Petersen (f. 1834, d. 1893} og Elise Marie f. Andersen (f. 1834). Efter at have taget Præliminærexarnen, blev han Tømrersvend i sin Fødeby, kom der-paa til København, hvor han fra det techniske Selskabs Skole blev dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober

1882 til 1885, var derpaa i praktisk Virksomhed som Konduktør hos F. Meldahl ved Frederiksborg og som Tegner hos Theoph. Hansen, besøgte atter Kunstakademiet 1888—89, men konkurrerede ikke til Afgang, var i 1890 en Udenlandsrejse til Tyskland og Italien med Rejseunderstøttelse fra det Larssenske Legat og har senere været Konduktør ved det kgl. Bygninginspektorat under J. D. Herholdt og derpaa under Vilh. Petersen, for hvem han ogsaa er Konduktør ved Carlsbergfondets nye Bygning. Den 29. Marts 1883  ægtede han Alma Petra Gjern,   Datter af Vognfabrikant Johan Nikolaj Gjern (f.   1828,  d.   1890) og Johanne Sofie f. Itzen (f.   1832). (Priv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Knud Arne Petersen, Architekt, er Søn af den foran nævnede J. Magnus Petersen og er født i København den 5. August 1862. Efter at have faaet Præliminærexamen, besøgte han det tech­niske Selskabs Skole og blev af sin Fader dimitteret til Kunst­akademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1878 til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han fik s. A. en Præmie paa 2000 Kr. for et Konkursarbejde til en Kunst-

 

240

museumsbygning, var derefter en Udenlandsrejse til Tyskland og Østerrig; han konkurrerede i 1887 og i 1889 til Akademiets Guld-medaille, dog uden at opnaa den, i 1889 besøgte han Paris under Verdensudstillingen, og i 1891 var han i. St. Petersborg og Moskau. Ved Verdensudstillingen i Chicago i 1893 var han Architekt ved de danske Afdelinger og opholdt sig derfor i længere Tid i Amerika. Han har bygget nogle større Privathuse i København, Industri-foreningsbygningen i Odense og liar udført Tegninger for forskellige Haandværksfag. Arne Petersen har siden 1888 paa forskellig Maade været knyttet til Industriforeningen i København, ved hvilken han fra i. Januar 1894 har været Forvalter og Sekretær i de faste Ud­valg og ved Forevisningen. Han blev den 27. November 1891 gift med Karen Piper Jiirgensen, Datter af Proprietær Gunnar Jurgensen og Camilla f. Piper.

(Priv. Medd.   Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen.. Ludvig Adolf Petersen, Architekt, yngre Broder til den ovenfor nævnede Edv. Fred. Petersen, og født i København den 31. Maj 1848, begyndte allerede som ti-aars Dreng at tegne paa Kunstakademiet. Efter at han 1865—68 havde gennemgaaet Tømrer­læren, besøgte han Akademiets Bygningsklasser og fik den 18. Marts 1875 Afgangsbevis som Architekt. I 1876 vandt han sammen med A. M. Sørensen den anden Præmie for Tegning til et Sygehus for Kolding (s. Gjellerup). I 1877—78 var han Bygningskonduktør hos V. Th. Walther ved Restaurationen af Aarhus Domkirke; men var, fraregnet denne Afbrydelse, fra 1869 til 188o Lærer ved de Massmanske Søndagsskoler og fra 1872 ved det techniske Institut (det techniske Selskabs Skole). I 1880 bosatte han sig i Vejle, hvor han blev Lærer ved og Forstander for den techniske Skole der samt opførte Theaterbygningen, Haandværkerforeningens Bygning, Kommunens Borger- og Realskole, Taarn og Spir til St. Nikolaj Kirke og flere andre Bygninger, bl, a., efter at han havde forladt Byen, den techniske Skoles nye Bygning. I 1888 flyttede han nemlig til Aarhus, hvor han ogsaa blev Lærer ved den techniske Skole og virkede som Bygmester dog mest ved større Arbejder i andre jydskc Byer og paa Landet. Tillige fungerede han i sin Svigerfader, Pro­fessor Walthers sidste Levetid i dennes Embede som Bygnings­inspektør under hans Fraværelse paa Rejser og under hans Sygdom. Petersen var den 19. Maj 1881 bleven gift med dennes Datter, Agnes Theodora Walther (f. 1856).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

241

Petersen, Magnus Otto Sofus Petersen, Blomstermaler og Skue­spiller, født den 9. December 1837 i København, er Søn af Litzen-broder Niels Petersen (Holte) og Cathrine Christiane f. Lohmann (f. 1803, d. 1842). Efter at han i 1859 var gaaet til Theatret som Skuespiller, lagde han sig tillige efter Malerkunsten, navnlig Gen­givelsen af Blomster og Frugter og undertiden nature morte. Han har, saavidt hans Virksomhed som Skuespiller ved det kgl. Theater tillod ham det, vedblivende dyrket Kunsten og har udstillet ved Forårsudstillingerne siden 1872, dog med Afbrydelser fra 1873 til 1880. Den 7. November 1863 ægtede han Anna Christiane Hansen, Datter af Saarlæge Jørgen Christian Hansen (f. 1798, d. 1880) og Vilhelmine Bernhardine f. Willumsen (f. 1811, d. 1842).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst.   Fortegn.)

 

Petersen, Mathias og Nicolaus Petersen eller Peters, Kobber­stikkere, er Navnet paa to Brødre, som fra først af var Guldsmede l Husum i det syttende Aarhundrede. De var tillige ret dygtige Kobberstikkere, som udførte Kaartene til Dankwerths ”Beschreibmig d. Herzogth, Schleswig und Holstein« (1652). Efter Tidens Skik er nemlig disse Kaart prydede med Figurer paa forskellig Maade, hvoraf nogle blot ere til Pynt, andre forestille vedkommende Egnes National­dragter, Befolkningens Sysler og desl. Et Titelblad, rigt prydet med Figurer, er ligeledes stukket af disse Brødre. Endelig haves af Mathias Petersen Portræter af Frederik III, Hertug Frederik af Holsten-Gottorp og Hertuginden, en født Prinsesse af Saxen. Nogle af Kaartene blev paa lignende Maade stukne af Brødrene Rothgiesser (se disse).

(Weinw., S. 79. Do. Lex. Det nævnte Værk selv. Nagler, Kstl. Lex., XI, S. 167. Krohn, l, 8.)

 

Petersen. Niels Christian Petersen, Landskabsmaler, født i København den 17. December 1833 og Søn af Høker Christen Petersen og Karen f. Petersen, besøgte Kunstakademiet i København fra 1848 til 1862 for at uddanne sig til Maler. Samtidig var han i Malerlære. I 1857 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1859 vandt han den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. I 1864 og 1865 havde han en Rejseunderstøttelse af Akademiet, hver'Gang paa 150 Rdl., til Studier i Indlandet. Han var en stille, beskeden Kunstner med et ret smukt Talent og udstillede en Række, for største Delen mindre, Landskaber fra forskellige Egne i Nord­sjælland i Aarene 1861 til 1868. Anbefalet af Heinr. Hansen var

 

N.  K.  L.     II. Oktober  ,S5S.                                                   16

 

242

han fra 1872 fast ansat ved Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik som Porcelænsmaler, navnlig som Landskabs- og Prospektmaler, og har som saadan medvirket ved den kunstneriske Udsmykning af største Delen af de Vaser og lignende Pragtporcelæner} som i over tyve Aar udgik fra Fabriken. For faa Aar siden ramtes han af et Slag: tilfælde, der afbrød hans Virksomhed, og han døde ugift den 10. Juli 1896.

(Priv. Medd. Medd. fra Bing & Grøndahls Fabrik. Altad. Reitze). Udst Kortegn. Nat. T. 1(i/7 1896.)

 

Petersen. Nielsine Caroline. Petersen, Billedhuggerinde, Datter af Skibsfører Mads Petersen (f. 1875, d. 1884) og Kirstine f. Madsen (f. 1826, cl. 1885) er født i Nyrup ved Nykøbing p, S. den 10. Juli 1851. Hun havde fra Barn vist Lyst til Tegning og Modelering, men først efter at hun havde gennemgaaet en haard Sygdom, fik hun i sit 24. Aar Tilladelse til at ofre sig for Kunsten. Hun kom nu til København og besøgte i nogen Tid V. Kyhns Tegneskole, hvorefter hun blev Elev af Saabye. Dog har hun ogsaa nydt Under­visning dels hos J. A. Jerichau, dels Reliefmodelering af Tb. Stein, Hun udstillede første Gang i 1880, vandt i 1883 den Neuhausenske Præmie for »En dansende Faun«, fik derpaa i de følgende Aar Understøttelser til sine Studiers Fortsættelse, dels af Kirke- og Under­visningsministeriet til Studieophold i Paris, dels 1884 af J. J. Levins Legat, .1886 af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, 1887, 1888 og 1895 af den Raben-Levetzatiskc Fond. I Oktober 1887 vandt hun den mindre Gtildmedaille for Reliefet »Naomi siger Farvel til sine Sønnekoner« (nu i Gentofte Kirke), i. 1889 fik hun Akademiets Rejsestipendium (2000 Kr.) og 1890 et Tillæg af 1000 Kr., efter at hun forinden i 1889 havde konkurreret forgæves til den store Guld-medaille med Reliefet »Jakob tilvender sig sin Fader Isaks Vel­signelse«. Sit Stipendium anvendte hun mest til et længere Ophold i Paris, hvor hun paa Salonen fik »hædrende Omtale« for »Ismail«.

I 1893 vandt hun Halvdelen af den Eibeschützske Præmie for Statuen »Ismail«. Det Arbejde, som har vakt mest Opmærksomhed var udstillet allerede 1884, »En Dreng, som fisker Krabber«, hvoraf et Exemplar i Bronce blev købt til Statens Samling, medens hun har solgt fire exemplarer i Gibs til Private. Ogsaa af »En dansende Faun« har hun solgt flere Exemplarer.

(Priv. Medd.    Salon  1890.    Akad,    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

243

Petersen. Ove Petersen, Architekt, født den 15, januar 1830, var Søn af Niels Petersen (f. 1800, d. 1873), Bud ved Finans­ministeriet (Finansdeputationen): hans Moder hed Ane Petersen (f. 1804, d, 1871). Da han efter sin Konfirmation gik ud af Efter­slægtselskabets Skole, vaklede han mellem at blive Polyteohniker eller Architekt. Omsider blev Spørgsmaalet afgjort ved, at hans Fader satte ham i Tømrerlære. I Slutningen af 1847 var han udlært, og da i Marts 1848 Oprøret udbrød, gik han frivillig med i Krigen og var med ved Dybbøl og Nybøl. Efter det første Felttogs Afslut­ning gennemgik han Kommandoskolen og blev Sergeant, men udtraadte derpaa, efter sine Forældres Ønske, af Krigstjenesten.

Nu først kunde han for Alvor besøge Knnstakademiet og begyndte snart efter (1850) at tegne hos N. S. Nebelong. I 1851 blev han Elev af Medailleskolen, i 1852 vandt han den mindre, i 1853 den store Sølvmedaille, i 1854 en Pengepræmie, derpaa i 1855 den mindre Gnldmedaille for »Et Kunstmuseum« i antik Stil, og i 1860 samtidig med Vilh. Vald. Petersen den store Gnldmedaille for Opgaven »En Søbadeanstalt«. I 1859 havde han med Under­støttelse fra den Reiersenske Fond og Indenrigsministeriet gjort en Rejse til Tyskland, Østerrig, Paris og Belgien; nu fik han 1861 Akademiets store Stipendium til en Udenlandsrejse. Sammen med V. V. Petersen besøgte han Holland, Belgien, Nordfrankrig og blev Vinteren over i Paris. Det følgende Aar helligede han, efter et kort Ophold i Normaudiet, væsentlig til Italien, om Vinteren var han i Rom, men Stipendiets Ophør hindrede ham i at besøge Sicilien og Grækenland. Efter sin Hjemkomst var han i 1863 konstitueret Bygningsinspektør i København under H. C. Stillings Fraværelse, indtil December 1864; i Maj 1867 blev han Bygningsinspektør i Køben­havns 4. Distrikt, indtil han i Efteraaret 1875 tog sin Afsked fra denne Stilling. Den 6. Maj 1854 var han bleven gift med Frede­rikke Kirstine Nielsen (f. 1838), Datter af Ministerialbud Lars Nielsen (f. 1792, d. 1860} og dennes anden Hustru Solie Amalie Nielsen (f. 1806, d. 1889). Den 25. April 1871 blev han Medlem af Kunst­akademiet; i 1875 fik han Titel af Professor. Den 18. Februar 1892 afgik han ved Døden.

Til hans første Arbejder hører en Istandsættelse af Saxkøbing Kirke og Opførelsen af et Arbejdshus i samme By (1864—65). Fra denne Tid er ogsaa bl. a. Hirschsprungs Tobaksfabrik i Tordenskjolds-gade (Nr. 7). I 1868—69 opførte han Strynø og Vixnæs Kirker samt flere Herregaarde. I 1870—74 ombyggede han Orebygaard

 

244

for Lensbaron Rosenørn-Lehn, og ved samme Tid vandt han i Forening med Dahlerup den første Præmie ved Konkursen om en ny Theaterbygning i København. Bygningens Opførelse blev over­dragen Dahlerup og ham og var færdig 1874; I 1875—76 byggede han Hotel Prinsen i Roskilde. Senere byggede han bl. a. Dagmar-Theatret og Hotellet (1881—82), Hotcl National, Raadhuset og Spare­kassens Bygning i Landscrona, Thing- og Arresthuset i Saxkøbing, Stiftsmuseet i Maribo, Vinderød Kirke og restaurerede Vor Frue Kirke i Svendborg. For øvrigt har han gjort Tegninger til en Mængde Landbygninger, Landsteder, Fabriker m. m. For det køben­havnske Byggeselskab opførte han nogle Bygninger i Ny Østergade.

(Priv.  Medd.     AkacL     Reitzel.     Udst. Fortegn.   Pers. Tdsk.  3. R. II. T. 13.)

 

Petersen, Peter Petersen, Stempelskærer, født den 23. Marts 1810 i Ribe, er Søn af Rebslager Hans Hendrik Petersen og Caroline Christine f, Schwartz. Efter at have været i Kunstdrejerlære i Haderslev kom han til København, hvor han arbejdede hos Kuustdrejer Schwartz et Aars Tid, for det meste sysselsat med Udskæring i Elfenben og Perlemoder. Derefter fik han Adgang til H. V. Bissens Værksteder og til Kunstakademiets Modelerskole, blev i Marts 1840 Elev af Modelskolen og vandt den 22. Marts 1841 den mindre Sølv-medaille for Modelering. Imidlertid havde han efter Bissens og Chr. Christensens Anvisning lagt sig efter at skære Caméer i Con-chylier, og nogle efter Thorvaldsens Reliefer udførte Conchylie-caméer vandt dennes Bifald, saa at han varmt understøttede Petersens af Bissen anbefalede Ansøgning om Rejseunderstøttelse. Akademiet forbigik ham dog i 1841, men da han snart efter fik en Rejse­understøttelse af den Reiersenske Fond for to Aar, afrejste han September s. A. til Rom. Her uddannede han sig under duelige italienske Camécskæreres Vejledning, medens Thorvaldsen og Bissen, som netop samtidig vare i Rom, støttede ham med Raad og Daad. I 1843 fik han, efter en ny af Thorvaldsen anbefalet Ansøgning, Akademiets Rejseunderstøttelse, der fornyedes for det følgende Aar. I 1846 vendte han tilbage ti], København, men rejste dog i januar til Juli 1847 atter til Rom for at afslutte sit Ophold i Udlandet.

Efter Hjemkomsten vandt han i 1848 den Neuhausenske Præmie for udskaarne Conchylier efter Thorvaldsens Reliefer, men for øvrigt lagde han sig nu, ifølge Thorvaldsens og Bissens indtrængende Raad, efter Medaillørkunsten, og skar i de første Aar efter den slesvigske Krig, foruden et Par Segl, Medaillen for de norske og svenske Fri-

 

245

villige, Grundlovsmedaillen, begge Medaillerne til Brødrene Ørsted o. fl. I 1852 blev han Medaille- og Møntgravør ved Mønten i Altona, hvor han ogsaa arbejdede for Hamborg, og i denne Stilling forblev han indtil December 1863. Siden den Tid levede han i København og skar flere Medailler, Aversen til Medaillen for Kunst og Videnskab og til Fortjenstmedaillen o. a. Ridder af Dauebrog blev han 1869. Han udstillede fra 1836 til sin Død den 5. Januar 1892 dels Caméer og Medailler, dels, i de senere Aar, nogle Billed­huggerarbejder. Den 11. November 1848 blev han gift med Caroline Marie Rasmine Hansen (f. 1821, d. 1850), Datter af Tobaksfabrikant Mathias Hansen (f. 1789, d. 1868) i Haderslev og Johanne Marie f. Hansen (f. 1795 i København, d. 1857), og da hun døde efter kort Tids Ægteskab, ægtede han den 5. Juni 1853 den Afdødes Søster, Karen Mathilde Hansen (f. 1825).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Uclst. Fortegn. Statskal. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 13.)

 

Petersen, Peter Thomsen (Tom) Petersen, Genre- og Landskabs­maler, er født i Thisted den 5. Marts 1861 og er Søn af Christian Tullin Petersen (f. 1836), senere Apotheker i København, og Maren Andrea f. Thomsen (f. 1834). Han gik i Skole i København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1877 til den 23. December 1881, da han fik Afgangsbevis som Maler. Paa Decemberudstillingen s. A. havde han sit første Maleri »Gade fra Mølle ved Kullen« og en Penne­tegning; Aaret efter udstillede han første Gang ved Foraarsudstil-lingen ogsaa en Pennetegning, og har siden udstillet flittigt dels Gadepartier og Landskaber med Figurer, dels Genrebilleder. Vinteren 1883—84 tilbragte han for sine Studier i Paris, som han atter besøgte i 1887 tilligemed Holland og Belgien. Derpaa foretog han i 1890 sammen med N. Petersen Mols en Rejse gennem Tyskland ti] Italien, hvor han tilbragte Sommeren og kom hjem Aaret efter. Den 24. November 1891 ægtede h an Marie Elisabeth Lorentzen (f. 1868), Datter af Cancelliraad, Godsforvalter paa Brahetrolleborg. Lorentz Lorentzen og Elisabeth f. Kramer. Tom Petersen rejste strax derpaa til Italien med sin unge Hustru og fik, medens han var borte, en Rejseunderstøttelse i 1892 paa 1000 Kr. fra Kunst­akademiet; han kom hjem i 1892 og har siden været bosat i Dan­mark, Ved Verdensudstillingen 1889 i Paris fik han »hædrende Om­tale« for »Fra Svendborgsund« (udst. her 1887). Han er ogsaa en

 

246

øvet   Tegner   for   forskellige   illustrerede   Blade.      P.   Elsted   er   gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Rasmus Alfred Petersen, Architekt, er født i Odense den 4. Januar 1858 og er Brodér til den foran nævnte Architekt Jens Vilh. Petersen. Efter at have taget Præliminærexamen i Odense, kom han i Tømrerlære, og blev fra Odense techniske Skole dimitteret til Kunstakademiet i København, som han gennemgik fra Oktober 1877 til den 18. Marts 1883, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han tegnede derefter hos F. Meldahl og Hans T- Holm, rejste 1884 udenlands til Tyskland og Italien, var borte omtrent et halvt Aar og bosatte sig saa i Odense, hvor han tillige tog Borgerskab som Tømrermester. Foruden en Del Privatbygninger i Odense, har han opført en Bygning for Fyns Stifts Sparekasse, nogle Landbrugs­bygninger under Grevskabet Gyldensten, for hvilket han ogsaa har restaureret et Par Kirker.

(Priv   Medd.     Akad.)

 

Petersen. Remmert eller RembertPetersen, Portrætmaler (Contrafejer) paa Christian IV's Tid, nævnes flere Gange i Vidnesbyrd fra Datiden mellem Aarene 1613 og 1642. Man ser deraf, at han var bosat Borger i København, der ejede sit eget Sted og uddannede Lærlinger i sin Kunst. Der nævnes samtidig en Remigius van Petersen, uden at det kan oplyses, om det er en Latinisering af Navnet Remmert. Denne Sidste tillægges fire Portræter af Familien Reedtz, som i 1829 var udstillede i Kunstforeningen i København, efter at de var blevne udbedrede af J. P. Møller. Rembert Petersen var gift med Cathrine Mathiasdatter (d. 1676), Datter af Apotheker Mathias Kalckhoffen (d. 1614) og dennes Hustru (d. 1620). Han døde i Juni (begr. 28/6 1649.)

(Weinw., S. 57. Do. Lex. Rigsarch. Slutcl., 1829. Sp. 529. Pers. Tdskr. I, 209.)

 

Petersen. Rudolf Siegfred Petersen, Portrætmaler, er født den u. Februar 1871 i Sundbyøster paa Amager og Søn af Grosserer, Æddikebrygger Carl Edvard Petersen (f. 1837) og Rosalie Nikoline f. Petersen (f. 1843, d. 1889}. Efter at have taget Præliminær­examen, kom han i Malerlære i København og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet. lian gennemgik dettes Skoler fra Oktober 1888 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangs-

 

247

bevis som Maler. Han havde sit første Billede paa DecembemdstU-lingen 1891 og har udstillet fra 1892 ved Foraarsudstillingerne. I 1893 havde han ved Konkursen for de Neuhausenske Præmier et Portræt af sin Fader og fik en Tillægspræmie paa 300 Kr. I 1895 udstillede han et Genrebillede »Under Prædikenen«. Han havde i 1894 og 1895 mindre Understøttelser fra den PTjelmstjenie-Rosen-croneske Stiftelse og den Raben-Levetzauske Fond. Siden 1893 har han været Lærer ved det techniske Selskabs Skole. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Søren Henrik Petersen, Kobberstikker, født i Køben­havn den id. Januar 1788, var Søn af Sadelmager Christoffer Petersen og Cecilie f. Ebbesen, tog efter sine Forældres Ønske dansk-juridisk Examen (1805) og nedsatte sig derpaa som privat Sagfører i Fredens­borg. Her giftede han sig den 7. November 1813 med Anne Hedevig f. Petersen (f. 1792, d. 1857). Ved Siden af sin praktiske Virksom­hed lagde han sig paa egen. Haand efter at tegne, male og stikke i Kobber, og indsendte i 1815 til Akademiets Bedømmelse, dels nogle malede Studier, dels Tegninger af Træer og Planter, som han ønskede at udgive i Kobberstik. Akademiet fandt Talent i disse Prøver, men Udførelsen for dilettantmæssig til at de kunde tjene som Mønster. Det' følgende Foraar besøgte han Akademiets Fri-haandstegneskole, med Understøttelse fra Akademiets Præses, Prins Christian, og indsendte om Sommeren nye Prøver paa sin Fremgang baade som Maler og som Kobberstikker. Akademiets Raad førte ham, som det synes noget modstræbende, ind paa Kobberstikkerkunsten, og i December 1816 indsendte han det første Hefte af sine raderede Studier til Egetræer, idet han ogsaa heri valgte Land-skabsfremstilringen til sit særlige Fag. I 1818 fremsendte han et nyt Hefte Raderinger, som Akademiet ydede megen Ros. Omtrent ved samme Tid opgav han sin ret fordelagtige Stilling i Fredensborg og flyttede med sin Familie til København for udelukkende at leve som Kunstner. Ved at købe for 100 Specier af hans Arbejder lettede Kongen ham denne Overgang til en ny Levevej.

Efter flere mindre Stik, bl. a. det tredje Hefte raderede Studier, udgav han i 1820 et Stik af »Et Parti i Grib Skov«, hvori Akademiet saa hans umiskendelige Talent som Landskabskobberstikker. I 1821 besøgte han atter Akademiets Skoler og rykkede op i Gibsskolen; Aaret efter udgav han et Stik efter Hobbema (Moltkes Saml.). De Fremskridt, dette Blad viste, bevægede Akademiet til at give ham

 

248

Lejlighed til at udføre et Stik efter en i det kgl. Malerisamling værende Ruisdael, »Et Vandfald«, Paa Akademiets varme Anbefaling-lykkedes det ham endelig i 1824 at faa et Stipendium paa 800 Rdl. af Fonden ad mus publicos, som fornyedes for de to følgende Aar. Paa Rejsen opholdt han sig forskellige Steder i Tyskland, indtil han over Paris og Holland vendte hjem i Slutningen af 1827. Den 9. Juni 1828 foreviste han nu Akademiet et Stik efter Fahlcrantz, paa hvilket han blev agreeret og fik som Opgave til Medlem stykke at udføre en temmelig stor Plade efter J. Boths italienske Landskab' i den kgl. Malerisamling. Dette Blad, som han, med Underskriften Italia, indsendte som Medlemstykke i 1831, og, efter at have-gennemgaaet Pladen, anden Gang i 1832, blev den. 12. Marts s. A. forkastet af Akademiet. Ikke desto mindre viser det Kunstneren paa et forholdsvis hæderligt Standpunkt og hører ikke alene til de bedste-Blade, Petersen har udført, men. er et af de bedre Landskabsstik, den danske Kobbers tikker kunst indtil da havde at opvise. Med dette Blad synes han ogsaa at have kulmineret. Et større Blad, udgivet som Sidestykke dertil med Underskriften Schweiz, et Svejtser­landskab af Hackaert i den kgl. Malerisamling, naaede ikke det foregaaende i Kraft, og hans senere Blade viste kun hans Gravstikkes, naturlige Tilbagegang. De mange Subskriptionsværker, han i Tidernes. Løb indbød til og tildels udgav, sigtede væsentlig til at yde ham det fornødne Erhverv til sig og Familie, uden at de mægtede at vække yderligere Interesse for Kunstneren. I en Del Aar stak han Pladerne til Flora danica,

Ved Bedømmelsen af ham som Kunstner maa man ikke glemme,, at han gjorde de første Skridt i et af Kunstens, fra Technikens Side, vanskeligste Fag, i en Alder, da han skulde have været den fuld­endte Mester, medens han, da han havde naaet sit Højdepunkt, allerede var en Mand paa 45 Aar, som under hele sin Studietid tillige havde haft Byrden af at ernære en opvoxende Familie. De senere Aar af hans Liv hengik under lidet gunstige Kaar. Efter 44 Aars Ægteskab mistede han sin Hustru og nogle faa Aar efter lagde Oldingen selv sit trætte Hoved til Hvile den 14. Maj 1860. Han udstillede en Mængde Blade fra 1817 til 1859 og udgav nogle mindre Skrifter. I Krohus Fortegnelse nævnes 154 raderede Blade. (Weimv. Lex. Erslew, II, S. 559, Suppl., Il, S. 660—61, Akad. ReitzeL Udst. Fortegn. Rigsarch. Krohn, I, S. 180-83 °g 332- Skild. 1818, Sp. 441,, 635, 3821, Sp. 1061—66, 1121—26, 1823, Sp. 452. Østs Archiv, I, Intellig.. Nr. 2, S. 5—6. Dagen 1829, Nr, 136. Berl. Tid. 1857 og 1860, Nr. 113. Skifteretten.)

 

249

Petersen.     Tom Petersen, Maler, se Peter Thomsen Petersen.

 

Petersen.     Vilhelm   Julius   Rudolf Petersen,   Maler,   se    Willy Gretor.

 

Petersen. Vilhelm Peter Carl Petersen, Landskabsmaler, født i København den 17. December 1812, er Søn af Vognfabrikant Vil­helm Petersen og dennes første Hustru, Petrine f. Bruun. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, blev 1830 Elev af Modelskolen og lagde sig efter Landskabsmaleriet. I 1848 fik han enstemmig Akademiets Rejseunderstøttelse som Landskabsmaler, men bad paa Grund af de urolige Forhold i Europa om Tilladelse til at udsætte sin Rejse, saa-ledes at han først i 1850 forlod Danmark. Over Holland, Tyskland og Tyrol rejste han til Italien, hvor han den længste Tid opholdt sig i Rom. Han havde Stipendiet i to A ar og har efter sin Hjem­komst fra denne Rejse ikke siden været udenlands. I 1833 udstil­lede han sit første Billede »Et Parti af Nøddebo«, der blev købt af Kunstforeningen; han udstillede temmelig regelmæssigt til 1860, stansede derpaa en Del Aar, men udstillede 1873—74 atter nogle Landskaber. Den 4. November 1864 ægtede han Sofie Margrethe Groth (f. 1839), Adoptivdatter af Kaptajn, Bogholder Carl Severin Groth (f. 1796, d. 1856) og Sofie Margrethe f. Bøtcher (f. 1803, d. 1867). Petersen døde den 25. Juli 1880.

(Priv. Medd.    Akarl.     Reitzel.     Udst. Fortegn.     Bcrl. Tid.   1880,   Nr.   173.!

 

Petersen, Vilhelm Valdemar Petersen, Architekt, født i Køben­havn den 5. April 1830, er Søn af den ovenfor nævnede J. D. Petersen og kom allerede i sit 13. Aar paa Akademiet (1843). I Marts 1847 blev han Elev af Dekorationsklassen, og vandt 1849 den mindre Sølvmedaille i Dekorationsfaget, gik derefter over i Bygniiigsskolerne. blev i 1851 Elev af Medailleklassen, vandt i Marts 1853 den mindre, i December s. A. den store Sølvmedaille, i 1856 Æresmedaillen i Architekturen, i 1857 den mindre og i 1860 den store Guldmedaille for »En Søbadeanstalt«. Aaret efter fik han Akademiets store Stipendium for tre Aar og gennemrejste Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Italien. Under sit Ophold i Florens deltog han i Konkursen om Udsmykningen af Domkirkens Forside, og han saavel som to italienske Bygmestre vandt den anden Præmie, medens den første Præmie ikke blev tilkendt nogen, ifølge officiel Indbydelse forblev han i Florens og deltog i den anden Konkurs, ved hvilken hans og Professor de Fabris' Udkast valgtes som de to bedste, medens dog det sidst-

 

250

nævnte blev endelig foretrukket.    Dog varede det over ti Aar, inden denne kom til at bygge Domkirkens Facade, og da han døde under Udførelsen, blev den fuldfort efter et andet ganske forskelligt Ud­kast. Vilhelm .Petersens Udkast blev Kirkens Ejendom og bevares tilligemed de øvrige Udkast i en særlig Bygning, Efter at Vilh. Petersen i 1865 var kommen hjem, blev han den 22. Januar 1866 Medlem af Kunstakademiet, var fra 1869 til 1874 Bygningsinspektør under Københavns Kommune, blev den 4. Januar 1877 Ridder af den italienske Kroiieorden, fik 1884 Titel af Pro­fessor, var fra 1882 til 1889 Kunstakademiets Delegerede ved det techniske Selskabs Skole, blev 1887 Medlem af Akademiraadet, var fra 1890 ti] April 1892 dets Dirigent, blev 1891 Ridder af Danebrog, 1892 efter Herholdts Afgang konstitueret som kgl. Bygnings­inspektør, 1894 Danebrogsmand. Den 14. August 1874 havde han .ægtet Henriette Louise Lindegaard (f. 1844), Datter af Sognepræst Vilhelm Theodor I-indegaard (f. 1796, d. 1859) til Slaglille og hans anden Hustru Dorothea Metzie (fh. gift Snitker) f. Slag (f. 1804  d. 1889).

Af hans Bygningsværker ere de vigtigste i København, Told­kammerbygningen, Søkaartarchivets og det meteorologiske Instituts fælles Bygning, Vestre Hospital, Almindeligt Hospital i Nørre-Allce samt en Mængde private Bygninger, deriblandt flere for det køben­havnske Byggeselskab i Frederiksborggadens Kvarter; for Tiden (1896) bygger han