282

Raadsig. Johan Peter Raadsig, Genremaler, var Søn af Skibsfører Søren Christian Raadsig, som forliste paa Hjemrejsen fra Holland til Danmark (1808). Han blev født i København den 18. Oktober 1806, og da Moderen, Ellen Pouline f. Poulsen, nogle Aar efter Mandens Død, ægtede Godsforvalter Salomon Didrik Engell paa Skjoldnæsholm, tilbragte Raadsig 4—5 Aar i Opvæxten paa Landet. Efter derpaa at være kommen i Huset hos sine Bedsteforældre gik han tre Aar i Skole i København, blev konfirmeret og sat i Malerlære ifølge sit eget Ønske. Samtidig besøgte han fra 1821 Kunstakademiets Skoler i Vintermaanederne, men det var dog først, efter at han var bleven Malersvend, han ret kunde tage fat paa Studiet ved Akademiet, hvorvel han ogsaa efter den Tid maatte arbejde i sit Haandværk om Sommeren. I 1827 blev han Elev af Modelskolen; i 1830 vandt han den mindre og i 1831 den store Sølv-medaille. Efter nogle Forsøg med Portræter af sine Omgangsvenner fik han sin første Bestilling paa fire Brystbilleder i naturlig Størrelse, som han fik betalt med 6 (sex) Rbd. for Stykket, og snart efter udstillede han sit første Maleri, »En gammel Kone læser i Biblen«.

Ved Siden af Livsbilleder, blandt hvilke han jævnlig frem stillede Optrin af Jagtlivet, malede han i disse Aar tillige mindre historiske Billeder, og fire af disse solgte han i Løbet af 1833—40 til den kgl. Malerisamling. I 1838 konkurrerede han til den Neu-

283

hausenske Præmie om Opgaven »Kong Valdemar og liden Else« efter Christian Winthers Digt. Samme Aar begyndte han at søge Fonden ad usus publkos om Rejseunderstøttelse og udbad sig Akademiets Anbefaling, idet han fremhævede, at kun Trangen havde afholdt ham fra at konkurrere til Guldmedaillen. Akademiet anbefalede ham ogsaa »som en flittig og talentfuld Kunstner«. Aaret efter konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, men kunde ikke vinde den; dog blev det ham tilladt at udstille sit Konkursarbejde, »Odysseus genkendes af Eurykleia«. Imidlertid gik Rejsestipendiernes Bortgivelse over til Akademiet selv, men samtidig fremstod og udviklede der sig en saa stor Kreds af unge og lovende Kunstnere, at Raadsig blev skudt til Side. Det var en saa meget større Skuffelse for Kunstneren, som han, i Tillid til den Støtte, Eckersberg og Thorvaldsen havde ydet ham, allerede i 1841 var rejst til Rom, da et heldigt solgt Billede gav ham Midler i Hænde dertil. Under yderst vanskelige Kaar tilbragte han fire Aar i Rom og et Aar i München.

Til den kgl. Malerisamling solgte han dog under sit Ophold i Udlandet to Billeder, hvoraf det ene, »En Relikviehandler«, malet 1844, udst. 1846, af Datiden regnedes for hans heldigste Arbejde. Efter Hjemkomsten solgte han endnu ét Billede til Malerisamlingen, »Abbeden afBekkeskov« (1848). Senere hørte han i en lang Række af Aar til den danske Malerskoles flittigste Udstillere, og hans mange Arbejder udmærkede sig næsten altid ved en heldig Anordning, klar god Fortælling af Æmnet og en ret slaaende psychologisk Sans, men disse virkelig gode Egenskaber sattes i Skygge af en vis Tørhed baade i Form og Farve, hvorved hans Billeder fik et saa kedeligt Præg, at Indtrykket svækkedes. Han levede ugift og vedblev at udstille lige til sin Død den i. Juli 1882. Han var en stille, elskværdig og fordringsløs Personlighed. Fraregnet nogle Landskaber ere hans fleste Billeder Optrin af Almuens Liv.

(Priv. Medd. Adresseav. 1803, Nr. 509. Rigsarch, Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Pers. Tdskr. IV, T. 15. Nat. Tid. ^a/_T 1882. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Ådr. Av. 1808, Nr. 439.)

Raavad. Alfred Jensen Raavad, Architekt, er født paa Raavad den 10. Juli 1848, og er Søn af Murmester Jens Christian Jensen og Andrea Louise f. Martens. Efter at være oplært til Haandværker, søgte Jensen at uddanne sig i Tegning og tegnede senere for flere Architekter. Efter at det med en Rejseunderstøttelse var lykkedes

284

ham i 1873 at komme til Wien og Berlin og i 1875 til Bryssel og Paris, fuldendte han sin faglige Uddannelse i Udlandet. Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet opførte han Martinskirken i Forening med Aug. Johansen og senere nogle større Privatbygninger. Han antog Navnet Raavad og har skrevet om Anvendelsen af Søjler i Kunstindustrien. Han blev i November 1876 gift med Annette Hastrup og er senere rejst til Amerika. (Priv. Medd. Tdskr. f. Kstind. III, 55.)

Rach. Johannes Rach, Maler, udførte i Aarene 1747'—1750 som »Perspektivskildrer« en lang Række Prospekter og Folkelivsbilleder fra Danmark, Norge, Lapland, ialt 144 smaa Malerier, som ere nævnede af J. F. Meier, og som af Frederik V blev betalte med 5 Rdl. og 3 Mk. d. C. for Stykket.

(F. J. Meier, Fredensborg, S. 158 og 191—92. Rigsarch.)

Rademacher. Niels Grønbek Rademacher, Genre- og Landskabsmaler, født i Nyborg den 30. April 1812, var Søn af Barbér og Kirurg Joachim Gotfred Rademacher og Anna Marie f. Grønbek, havde vel i sin Barndom vist Lyst til Tegnekunsten, men kom dog efter sin Konfirmation paa et Herredskontor, hvor han tilbragte flere Aar. Først tyve Aar gammel tog han til København for at tegne paa Kunstakademiet og kom paa samme Tid i Malerlære hos Kongslev. Han gennemgik nu Akademiets Skoler, blev 1836 Elev af Modelskolen og vandt 1837 den mindre Sølvmedaille. Samme Aar udstillede han sit første Billede, »En Kone, der strikker«, og i de nærmest følgende Aar udstillede han nogle Figurbilleder. Først efter nogen Tvivl og flere Aars Venten bestemte han sig efter Rør-byes Opfordring til at konkurrere til den store Sølvmedaille, som han vandt i 1845. Efter den Tid var han i nogle Aar i Finland, hvor han styrede en Gaard for den russiske Statsafsending i København, Baron Nicolaj; senere levede han en Række Aar som Landmand i Jylland, men opgav dog ikke Kunsten. Med større Mellemrum har han i 1861—62 og atter fra 1868 jævnlig udstillet som Landskabsmaler. Han har ogsaa lithograferet nogle Blade, bl. a. flere Portræter og Regensgaarden efter sin egen Tegning. Han var ugift og døde paa en Rejse paa Godset Penth i Estland den 17. Maj 1885. Rademacher havde ogsaa Talent for at udklippe Silhouetter.

(Priv. Medd. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr., 2. R. I, T. 44.)

285

Rafn. Christian Rafn, Portrætmaler, født paa Brahesborg i Fyn den 13. Februar 1740 og Søn af Hans Hansen Rafn (f. 1702, d. 1741), der var »Hollænder«, d. v. s. Mejeribestyrer paa Brahesborg, uddannede sig til Kunstmaler ved Akademiet (omtr. 1767) og under Juels Vejledning, uden at dog noget nærmere vides om hans Virksomhed. Man kender kun ét Portræt af ham, forestillende Frederik Bagger til Juulskov i Fyn, hvorpaa der staar »Rafn pinx” 1783, Meno Haas sculpsit«.¹ Han fik senere Faderens Stilling paa Brahesborg og ægtede den i. December 1792 Christiane Kjølbye (f. 1763, d. ⁸/j 1825), ved hvem han blev Fader til den navnkundige Lærde og Oldgransker, Carl Christian Rafn. Han døde den 9. Februar 1825, en Maaned efter at han havde mistet sin Hustru.

(Erslew, II, H. 597. Do. Suppl., II, S. 725—26. Spengl. Art. Eft. Strunk,

Nr. 119.)

Rambusch. Agnes Rambusch, Malerinde, se Agnes Slott-Møller.

Rappost. Jochim Rappost eller Rappe, Maler fra Wolfenbuttel, fæstede Christian IV selv til sin Tjeneste den 12. Januar 1606 som Contrafejer i Helsingør med en aarlig Besoldning af 60 Daler, en Hofklædning og 5 Daler maanedlig i Kostpenge. Den 26. Maj 1610 fik han 400 Rdl. for de ti »Herculeshistorier« a 40 Rdl., som han havde malet paa Kronborg. Den 29. September 1611 afgik han fra sin Tjeneste igen; men han levede dog endnu 1614 som Contrefejer i Helsingør.

(Weinw,, Lex. Spengl. Art. Eft. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194. Dske. Saml., V, S. 185. F. R. Friis, Sml. 247.)

Rasch. Ok Rasch, Portrætmaler. Et Portræt af Stiftsprovst Laurits Schiødte (1792—1843) i Viborg »vides at være lithograferet af J. V. Tegner efter en Tegning af Portrætmaler Ole Rasch«.

(Strunk, Nr. 2560.)

Rask. yens Rask eller Rasch, Miniaturmaler, »en moxen incomparabel Mester i Skildrekunsten til sin Tid«, maa være født i Fyn ved Begyndelsen af det attende Aarhundrede. Han var først i Lære i Odense hos »en dansk Mester«, Søren Poulsen, og efter sine »fremviste indenlandske Prøver« lod Christian VI ham rejse til Paris

¹ Strunk nævner (2221 b) et Portræt af Søløjtnant Christoffer Rafn (1763 —1801), der er stukket som Silhouette i rund Medaillon og mærket R. R. sculpsit. Han tror deri at læse Rasmus Rafn.

286

Rasmussen. Edgar Carl Mads Rasmussen, Architekt, er født den 17. December 1859 i København, og er Søn af Architekt Carl Alfred Magnus Rasmussen (f. ¹¹/_ti 1835), sorn var Lærer ved Kommuneskoler og fra 1876 til 1890 var Inspektør ved det techniske Selskabs Skole. Hans Moder er Adelheid Caroline Møller (f. 1840). Han kom efter endt Skolegang ind paa det techniske Selskabs Skole, som han gennemgik og blev derpaa af J. F. Busch dimitteret til Kunstakademiet i Oktober 1878. Fra dette fik han den 28. Januar 1893 Afgangsbevis som Architekt. Han var samtidig Lærer ved det techniske Selskabs Skole fra 1884 til 1893. Han har arbejdet under Blichfeldt og er nu Konduktør ved Statsbanerne ved Opførelsen af den nye Banegaard i Viborg. Han har i 1883 og 1894 foretaget mindre Rejser til Udlandet.

(Priv. Medd. Akad.)

Rasmussen. Eiler Rasmussen, Landskabsmaler, se E. R. Eilersen.

Rasmussen. Jens Erik Carl Rasmussen, Sømaler, var født i Ærøskøbing den 31. August 1841 og var Søn af Skrædermester Johan Arndt Rasmussen og Caroline Sofie f. Kaas. Han blev efter sin Konfirmation sat i Hosekræmmerlære i København; da han stedse havde Lyst til at tegne, førte Bekendtskab med Bygmesteren Hans J. Holm til, at denne først tegnede med ham i hans Fritid og senere fik John Frisch til at male med ham om Søndagen. Efter at han i 1861 var udlært ved Handelen, tog han Afsked med sine Principaler og tilbragte nu Sommeren med at fare som Skibsdreng med en Morbroder, der førte Skib paa Skotland. Efter Hjemkomsten i September besøgte han en kort Tid det techniske Institut, tegnede Perspektiv hos C. V. Nielsen og fik derpaa i Januar 1862 Adgang til Kunstakademiets i. Frihaandstegneskole. Han blev i 1863 Elev af Modelskolen, som han vedblev at søge indtil 1866, men han tog ikke Afgangsbevis sorn Maler. Imidlertid havde han malet i to Vintre hos C. F. Aagaard og havde allerede i 1863 udstillet sit første Billede, »Et Søstykke« ; i de følgende Aar udstillede han nogle Kystpartier. I 1865 og 1867 havde han Understøttelse af Akademiet til indenlandske Rejser, og efter at han i 1870 havde været et Aar i Grønland, udstillede han 1872 et stort Billede, »Midnat ved Grønland«, og et mindre fra samme Land, der viste ham som Figurmaler, hvorpaa han fik Akademiets Rejsestipen-

287

Rasmussen. Edgar Carl Mads Rasmussen, Architekt, er født den 17. December 1859 i København, og er Søn af Architekt Carl Alfred Magnus Rasmussen (f. ¹¹/_ti 1835), sorn var Lærer ved Kommuneskoler og fra 1876 til 1890 var Inspektør ved det techniske Selskabs Skole. Hans Moder er Adelheid Caroline Møller (f. 1840). Han kom efter endt Skolegang ind paa det techniske Selskabs Skole, som han gennemgik og blev derpaa af J. F. Busch dimitteret til Kunstakademiet i Oktober 1878. Fra dette fik han den 28. Januar 1893 Afgangsbevis som Architekt. Han var samtidig Lærer ved det techniske Selskabs Skole fra 1884 til 1893. Han har arbejdet under Blichfeldt og er nu Konduktør ved Statsbanerne ved Opførelsen af den nye Banegaard i Viborg. Han har i 1883 og 1894 foretaget mindre Rejser til Udlandet.

(Priv. Medd. Akad.)

Rasmussen. Eiler Rasmussen, Landskabsmaler, se E. R. Eilersen.

Rasmussen. Jens Erik Carl Rasmussen, Sømaler, var født i Ærøskøbing den 31. August 1841 og var Søn af Skrædermester Johan Arndt Rasmussen og Caroline Sofie f. Kaas. Han blev efter sin Konfirmation sat i Hosekræmmerlære i København; da han stedse havde Lyst til at tegne, førte Bekendtskab med Bygmesteren Hans J. Holm til, at denne først tegnede med ham i hans Fritid og senere fik John Frisch til at male med ham om Søndagen. Efter at han i 1861 var udlært ved Handelen, tog han Afsked med sine Principaler og tilbragte nu Sommeren med at fare som Skibsdreng med en Morbroder, der førte Skib paa Skotland. Efter Hjemkomsten i September besøgte han en kort Tid det techniske Institut, tegnede Perspektiv hos C. V. Nielsen og fik derpaa i Januar 1862 Adgang til Kunstakademiets i. Frihaandstegneskole. Han blev i 1863 Elev af Modelskolen, som han vedblev at søge indtil 1866, men han tog ikke Afgangsbevis sorn Maler. Imidlertid havde han malet i to Vintre hos C. F. Aagaard og havde allerede i 1863 udstillet sit første Billede, »Et Søstykke« ; i de følgende Aar udstillede han nogle Kystpartier. I 1865 og 1867 havde han Understøttelse af Akademiet til indenlandske Rejser, og efter at han i 1870 havde været et Aar i Grønland, udstillede han 1872 et stort Billede, »Midnat ved Grønland«, og et mindre fra samme Land, der viste ham som Figurmaler, hvorpaa han fik Akademiets Rejsestipen-

288

dium (1600 Kr.) for et Aar. Det nævnte store Billede blev købt til den kgl. Malerisamling. Efter Rejsen malede han ogsaa Æmner fra Syden; dog holdt han sig i de senere Aar paany til Hjemlandets Æmner, fraregnet ikke faa grønlandske Billeder og et enkelt større Billede, »Jesus sover paa Genezareth Sø« (1877). Rasmussen var dog ikke udelukkende Sømaler; han malede jævnligt Kystpartier med Figurer; i 1892 havde han 400 Kr. fra den Raben-Levetzauske Fond. I 1874 blev han gift med en Slægtning, Anna Ægidia Rasmussen. Han fik efterhaanden talrig Familie og fra 1880 levede han i Marstal paa sin Fødeø. Under en Studierejse, han havde foretaget til Grønland, faldt han paa Hjemrejsen overbord i Atlanterhavet og druknede den i. Oktober 1893. Han havde i sine sidste Leveaar lidt af religiøst Tungsind.

Først sent vakte han rigtig Opmærksomhed; han havde vel ved sine mindre Kystbilleder vist Talent for Behandlingen af Land og Sø, han havde i 1887 deltaget i den Neuhausenske Konkurs med »Skibe efter en Byge«, dog uden at vinde Præmien; men først med de grønlandske Billeder, hvori han med Dygtighed og Lune ogsaa behandlede Motiver af Folkelivet, udfoldede hans Fremstillings æ vne ret sine gode Sider. Hans Behandling blev selvstændigere og friskere, og selv efter at hans religiøse Tungsind, der vistnok allerede gav sig til Kende i det nævnte store Billede fra Jesu Liv, tog Overhaand, mærkedes dette egentlig ikke i hans Kunst.

(Priv. Medd. S. Müller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Rasmussen. J. P. Rasmussen, Landskabsmaler, udstillede i 1809, 1810 og 1813 i alt sex Landskaber fra Nordsjællands Egne, »malede og componerede« af ham selv.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Rasmussen. Niels Peter Rasmussen, Blomstermaler, født i Odense den i. December 1847 og Søn af Arbejdsmand Peter Rasmussen (f. 1812, d. 1885) og Ane Marie f. Henningsen (f. 1818), lærte Malerhaandværket i Odense og kom, efter at han var udlært, til København (1866) for at besøge Kunstakademiet, hvor han i 1876 blev Elev af Modelskolen. I 1870 udstillede han et Portræt, men lagde sig for øvrigt efter Dekorationsmaleriet. Siden 1872 har han udstillet Blomstermalerier. Den n. Marts 1877 ægtede han Petra Pedersdatter Sier {f. 1852), Datter af Gartner Peter Sier (f. 1808, d, 1893) og Maren Christine f. Lorentzen (f. 1812). Han tog 1887

289

Borgerskab som Malermester og indtraadte Aaret efter i Firmaet C. Møllmann & Co. Dels selvstændig, dels for forskellige Architekter har han derefter udført en Mængde Dekorationsarbejder, saaledes i det kgl. Theaters Loggia, i Glyptotheket, Mineralogi sk Museum, Overformynderiet, Jesuskirken i Valby og flere andre Kirker, dels paa Sjælland, dels i de andre Provinser. Fra 1878 til 1891 har han været Lærer i Malerskolen i det techniske Selskabs Skole. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Rasmussen. Rasmus Rasmussen, Billedhugger, var født den 2. December 1849 ^l Aarhus og Søn af Tømrer Povl Rasmussen og Kirstine Nielsdatter. Han kom efter sin Konfirmation i Glarmester -lære og blev Svend; men da han viste Anlæg for Kunsten, sørgede Proprietær Krieger for, at han kom til at besøge Tegneskolen i Aarhus og i 1873 kom til København, hvor han gennemgik Kunstakademiet, fra Oktober s. A. til den 29, Juni 1878, da han fik Afgangsbevis som Billedhugger. Aaret efter vandt han den mindre Guldmedaille for en Statue »Den fortabte Søn«. I 1880 vandt han den store Guldmedaille for et Relief »Odysseus genkendes af Hyrderne«. Endnu samme Aar fik han Akademiets store Rejsestipendium (2000 Kr.) og rejste til Italien, i 1881 fik han 2500 Kr. og i 1882 fik han 800 Kr., nærmest bestemte til Hjemrejse. I Rom havde han bl. a. udført en Gruppe i Marmor, en Moder med sit Barn, kaldet »Det første Skridt«; den var ikke ganske færdig, da han blev angreben af den italienske Feber og døde Natten mellem den 2. og 3. August 1883; det sidste Arbejde (udst. 1884) blev gjort færdigt af Hasselriis. De nævnte tre Arbejder ere de eneste, der blev sete paa Udstillingen. Før Rejsen, den 14. April 1879, havde han ægtet Margrethe Rasmussen (f. 1849), Datter af Smedemester Jens Rasmussen og Abelone Petersdatter.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nat. Tid. ^ls/₈ 1893. Pers. Tdskr. V, T. 43.)

Rasmussen. Rasmus Carl Rasmussen, Maler, er født i Kerteminde den 18. Maj 1847 og er Søn af Fragtmand Povl Rasmussen (f. 1812, d. 1884) og Caroline Augusta f. Olsen (f. 1822, d. 1892). Han har uddannet sig paa egen Haand til Kunstner og har siden 1891 udstillet nogle Gadepartier og lignende, hvoraf et var paa Verdensudstillingen i Chicago 1893 og blev solgt der. Den 18. Marts 1875 ægtede han Pouline Prange, Søster til den ovenfornævnte Ludvig

N. K. L. II. November 1896

290

Prange. Han er oplært og uddannet til Købmand og tog 1872 Borgerskab i København som Kolonialvarehandler.

(Priv. Medd. Udst. Fortegn.)

Rasmussen. Ludvig Adolf Bødtcher - Rasmussen, Architekt, er født 1859 paa Moesgaard ved Aarhus og er Søn af Kammerraad Rasmussen. Efter at have været i Tømrerlære, blev han i København af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra November 1878, saaledes at han den 29. Januar 1886 fik Afgangsbevis som Architekt. Snart efter rejste han til Amerika, hvor han lever i Chicago.

(Akad. Arch. Foren. Medlemsliste.)

Rasmussen. Johan Christian Kongstad-Rasmussen, Maler, er født den 9. April 1867 i København, og er Søn af Brændevinsbrænder Hans Peter Rasmussen (f. 1837) og Didrikke Hansigne Vil-helmine f. Kongstad {f. 1837, d. 1875). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære og blev Svend 1882. Samtidig havde han besøgt det techniske Selskabs Skole indtil 1884, derefter Kunstnernes Studieskole under Fr. Schwartz og Zahrtmann. Han har udstillet mindre Billeder, dels ved Decemberudstillingerne, dels ved de af Kunstnernes Studieskole foranstaltede Elev-Udstillinger i 1892, 1893 og 1896. Han er mere og mere gaaet over til at arbejde dels som Illustrator, dels som Tegner i dekorativ Retning. Han ægtede den 21. Marts 1896 Francisca Pouline Frederikke Hinné, en Søster til den foran nævnede Ch. Hinné. (Priv. Medd.)

Rastrup. Zars Søren Jensen Rastrup, Maler, er født den 22. April 1862 i Munkebo ved Kerteminde, og er Søn af Husmand Anders Jensen og Andrea Sine f. Sørensen; han er egentlig døbt L. R. S. Jensen, men byttede senere Navnenes Orden om. Han opvoxede i fattige Kaar, gik i en Almueskole og blev efter sin Konfirmation sat i Malerlære hos en Malermester paa Landet, hvor han blev Svend. Da han stadig følte Kunstnertrangen hos sig, begav han sig tyve Aar gammel til København, arbejdede i sit Haandværk og malede paa egen Haand et Genrebillede, som han viste til J. Exner. Denne, som saa, hvor meget han savnede Forkundskaber, raadede ham til at besøge det techniske Selskabs Skole. At han imidlertid ikke havde taget fejl af sine Anlæg, viste sig i, at han paa et Aar blev dimitteret derfra til Akademiet, hvis Skoler han

291

gennemgik paa mindre end tre Aar, saaledes at han allerede den 26. Maj 1887 fik Afgangsbevis som Maler, men tegnede dog endnu paa Modelskolen i Vinteren 1887—88. Han konkurrerede derpaa til den mindre Guldmedaille med »den fortabte Søn«, men fik ingen Præmie; Billedet er nu i Malerisamlingen paa Gaunø. Han ønskede at erhverve sig større boglig Kundskab, men Grosserer H. Hirsch-sprung, som havde taget sig af ham, raadede ham til hellere at tage paa Landet og gøre Studier til Livsbilleder; han udstillede nu i 1890 og i8gi nogle Billeder af Almuens Liv og et Par Landskaber. Rastrup, som synes at være en alvorlig religiøs Natur, følte sig imidlertid greben af en i Udviklingstiden ikke ualmindelig Mistro til egne Kræfter, tog til en anden Egn paa Fyn, Skovshøjrup, og bosatte sig der som Malermester, idet han samtidig, den 2. August 1892 giftede sig med Maren Kirstine Sofie Pedersen, Datter af en Fisker fra hans Hjemstavn. Han har dog ikke opgivet Malerkunsten, hvortil hans gode Anlæg knytter ham med faste Baand. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Rathje. Hans Christian Rathje eller Ratje, Billedhugger, født i Egnen ved Flensborg 1767, kom 1783 J Lære hos Billedhugger Hjernøe (s. d.) i Horsens, hvorfra han efter ti Aars Forløb kom til København. Her blev han Lærling og siden Arbejder i Wiedewelts Værksted og kaldtes i dennes sidste Aar hans »Fuldmægtig«. Imidlertid havde han besøgt Kunstakademiet, vandt 1796 den mindre, 1797 den store Sølvmedaille for Modelering, og udstillede i de følgende Aar jævnlig selvstændige Kompositioner, mest over mythologiske Æmner. I 1799 vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner« (i. Mos. 48, 13—14); men et Forsøg i 1801 paa at vinde den store Guldmedaille, lykkedes ikke. Samme Aar udførte han Tegninger til Brug for Ornamentskolen. Han forblev hos Wiedewelt indtil dennes Død og var med at finde hans Lig. Derefter rejste han udenlands og døde i Neapel den 20. Oktober 1805.

{Weinw., S. 219. Do. Lex. J. F. Meier, Wiedewelt, 247—248. Adresseav. 1806, Nr. 92. Akad.)

Raun. Michel Raun, Kobberstikker, født i Runneby, er Søn af Provst Christopher Findorph. Som Rektor i Christianopel blev han, under Krigen med Danmark, som Fange ført til København, hvor han 1680 udgav -»Virgilii Georgica paa danske Rim« med et Titelkobber, stukket af ham selv. Desuden nævnes Biskop Hahns Portræt

292

og Generalguvernør Wachtmeisters Portræt paa et Kaart over Bleking. I 1681 blev han Præst i Gudmuntorp og Hurfva i Skaane, blev gift med Karna Nilsdatter Kraaka og døde den 2. December 1692.

(Weinw., S. IO2. Do. Lex. Geneal. Inst. Sandvig, S. 107. Kraft og Nyerup.)

Rawert. Jørgen Henrik Rawert, Architekt, om hvis Betydning som Forfatter, Officer, Stadskonduktør og Brolægnings inspektør der maa henvises til de nedenfor nævnte Kilder, var født i Christiania den 16. August 1751. Hans Fader var Ole Jørgen Rawert eller Ravert (d, 1795), Kaptajnløjtnant ved det i. akerhusiske Regiment, hans Moder hed Anna Mogensdatter Lund. Efter at han var bleven Sekondløjtnant ved Ingeniørkorpset (1776), besøgte han i nogen Tid Kunstakademiets Bygningsskole, vandt 1778 saavel den mindre som den store Sølvmedaille, og konkurrerede 1781 til den mindre Guld-medaille uden at vinde den. Fra 1786 til 1790 var han Lærer i Mathematik ved den militære Skole i Christiania, men efter den Tid levede han i København, og da Norge i 1814 blev adskilt fra Danmark, »erklærede han paa Stedet, at han vilde forblive i Kongen af Danmarks Tjeneste«. Han nærede megen Kærlighed til Bygningskunsten, som han dyrkede baade theoretisk og praktisk. I 1799 forelagde han Akademiet Udkast til et stort Værk om Bygnings kunsten og indbød til Subskription derpaa; dog udkom kun første Del deraf i 1802 (stor 4° med Kobbere). Senere udgav han særskilt »De fem Søjleordner« efter Vignola, som oprindelig skulde have været en Del af det store Værk (1814, 4°). En ny Udgave heraf udkom i 1858. Til disse Værker stak han tildels selv Kobberpladerne. Han byggede bl. a. to Gaarde paa St. Annæplads, nuværende Nr. 5, som han selv ejede, og vistnok Nr. 9. I 1783 havde han faaet Titel af Professor, og da han i 1800 tilbød at foredrage Mathematik for Akademiets Elever, blev han den 29. December optagen til Medlem af Akademiet og ordentlig Professor i Mathematik, dog uden Løn. I 1822 tog han Afsked fra sin Lærerpost mod at blive Æresmedlem af Akademiet, men næppe tre Fjerdingaar efter døde han, den 14. Juli 1823. Han blev den 23. August 1784 gift med Anna Marie Krieger (f, 1758, d. 1826), Datter af Viceadmiral Johan Cornelius Krieger (f. 1725, d. 1797), en Ætling af Bygmesteren af samme Navn, og Sofie Magdalene f. Arff (f. 1733, d. 1816).

(Weinw., S. 226. Do. Lex, Thaarup, Fdl., Nekrolog, S. 225—30. Erslew, II, S. 646—48. Do. Suppl., II, S. 760. Medd. fra Geh. Arch. 1886—88, S. 188. Garnisons Kirkeb. ved Lengn. Lengn., Fam. Søren Mathiasen og Fam. Krieger. Skild. 1806, Sp. 459. Skifteretten. Adresseav. 1823, Nr. 163; 1826, Nr. 78. Krohn, I, 104—5.)

293

Regenfuss. Frants Michael Regenfuss, Kobberstikker, født i Nürnberg 1712, uddannede sig til Kobberstikker og fik allerede i Niirnberg Bestilling fra Danmark paa et stort Værk over Conchylier, hvortil han raderede Tavlerne i Kobber. Saa længe han var i Tyskland, illumineredes de af en tysk Maler, Gabriel Muller. I 1754 kaldtes Regenfuss til København, for der at fuldføre Værket, og kom hertil den 3. Juli 1755; han skal have faaet 2000 Gylden i Rejsepenge. De senere Tavler illumineredes af hans Hustru, Margrethe Helene Regenfuss og en Maler, som hed Johan Maurits Leyh. I 1758 udkom den første Del, i stor Folio, med Text af Kratzenstein, Ascanius og L. Spengler. Af anden Del var Kobberpladerne (tolv Tavler) færdige, men Aftrykkene var ikke kolorerede, og uagtet der blev gjort Skridt til Værkets Fuldendelse, udkom aldrig denne anden Del. Regenfuss fik, ved kgl. Resolution af 25. Oktober 1755, en Bevilling paa 6000 Rdl. d. C. til dette Værk; disse Penge var opbrugte i 1757, og derefter fik han mindst 2000 Rdl. til. Desuden fik han ved Resolution af 16. November 1754 en aarlig Lønning af 400 Rdl. fra hans Ankomst til København at regne. Det synes dog som om denne Lønning holdt op inden hans Død, thi i 1780 fik han en Gave paa 150 Rdl. og 100 Rdl. aarlig i tre Aar. Da han døde i København den 17. August 1780, 68 Aar gammel, søgte Enken om at vedblive at nyde dette Beløb i de tre Aar, hvilket ogsaa skete. Selve Conchylieværket var nær gaaet tabt, da det truedes af Kreditorer, saaledes at Staten i 1781 maatte løskøbe det.

(Weinw., S. 166—67. Do. Lex. Rigsarch. Blisching Nachr., II, S. 282. Skild. 1829, Sp 980—83. Adresseav. 1780, Nr. 140. F. J. Meier, Fredensborg. '930

Reimer. Frederik Vilhelm Reimer, Architekt, født den 2. September 1827, Søn af Kontorchef under Generalpostdirektionen, Can-celliraad Ludvig Clausen Reimer (f. 1786, d. 1833} og Kirstine f. Weinreich-Fischer (f. 1803, d. 1872), var Lærling af G. Hetsch og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1849 vandt den mindre og 1853 den store Sølvmedaille som Bygmester; derefter konkurrerede han et Par Gange om den mindre Guldmedaille, uden at opnaa den. Han lever i København og har bl. a. bygget »Blaa Pakhus« i Ny Toldbodgade, Fabriken »Malmø« i Malmø samt flere andre Fabriker og Privatbygninger. Efter et Benbrud i 1889 har ban ikke paataget sig større Arbejder i sit Fag.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

294

Reinardt. Reinardt Maler nævnes under 27. April 1607 i Christian IV's Almanak, idet han faar Bestilling paa et Billede i fuld Legemsstørrelse »efter det Voxbillede, jeg hannem haver over-antvordet«; det skulde betales med 14 Dalere. Det er et Spørgsmaal, om denne Kunstner ikke er den samme, som den ovenfor nævnede Remmert Petersen.

(Schlegel, Saml. z. dan. Gesch., If, 3, S. 38. Spengl. Art. Eft.)

Reinau. Johan Jochum Reinau, Dekorationsmaler, født i Saxkøbing den i. November 1836, var Søn af Murmester Johan Jakob Christian Reinau (f. 1802, d. 1876) og Ane Marie f. Trap (f. 1809, d, 1890). Da han fra Barn viste Lyst til Tegning, kom han efter sin Konfirmation (1851) i Malerlære hos Dekorationsmaler C. J. A. Løfter, og begyndte paa samme Tid at besøge Akademiets Skoler, blev Elev af Dekorationsskolen og senere tillige af Modelskolen. I Dekoration vandt han 1856 den mindre og 1858 den store Sølvmedaille; i det sidstnævnte Aar vandt han tillige den mindre Sølvmedaille for en Modelfigur og Aaret efter den store. I de følgende Aar udstillede han nogle Portræter, hvoraf flere viste en ualmindelig Form-og Farvesans, i 1864 en Altertavle til Fanø, og Aaret efter et Landskab. Det egentlige Dekorationsmaler! havde han dog valgt til sit Hovedfag, og han gjorde allerede her hjemme saa alvorlige Studier deri, at da Akademiet i 1865 gav ham det første Aars Stipendium til en Udsnlandsrejse, knyttede det store Forventninger til hans Fremtid som Dekorationsmaler. Stipendiet forøgedes med et Tilskud fra den Reiersenske Fond, og endnu samme Aar rejste han til Italien, hvor han opholdt sig længere Tid i Venezia, Florens og Rom. Her udviklede der sig en tærende Brystsyge hos ham, saa at han, da det andet Aars Stipendium tildeltes ham, efter en kort Rejse til Neapel, maatte vende tilbage til Fædrelandet (September 1866), og allerede den 28. Februar 1867 gjorde Døden Ende paa det Haab, der med Grund var knyttet til hans Udvikling. Hans samme Aar udstillede Studier vidnede orn, hvad der var tabt i ham; de blev købte til Akademiets Samling. Han havde den 5. December 1861 ægtet Leontine v. Stocken (f. 1829, d. 1873). (Priv. Medd. Akad, Reitzel. Udst. Fortegn.)

Reinhard. Holga Elise Amalie Reinhard, Malerinde, er født den 27. September 1853 i Præstø, og er Datter af Distriktslæge der, Frants Carl Edvard Reinhard (f. 1809, d. 1888) og Caroline Mettine Jacobine f. Lundstein (f. 1827). Da hun havde vist Lyst til Tegning,

295

kom hun i 1873 paa V. Kyhns Tegneskole, som hun besøgte flere Aar i Vintermaanederne. I Aarene 1887 til 1889 var hun om Vinteren Lærerinde ved Præstø Haandværkerskole, og besøgte selv om Sommeren Tegneskolen for Kvinder i København. Da Kunstskolen for Kvinder var oprettet, besøgte hun denne fra November 1889 til Januar 1892, idet hun og Moderen efter Faderens Død var flyttede til København. Hun har siden Foraaret 1883 udstillet Genrebilleder og Portræter. I 1888 og 1890 fik hun mindre Understøttelser fra den Raben-Levetzauske Fond og fra Udstillingsfonden. (Priv. Medd. Dsk. Lægest. 6. Udg. Akad. Udst. Fortegn.)

Reinhardt. Andreas Reinhardt, Kobberstikker fra Nürnberg eller Augsburg snarere end fra Holsten, som Weinwich siger, kom, efter at have arbejdet i sit Fag i Giessen, mulig allerede før 1699 til København, idet et Stik af ham efter Riboldt, forestillende Jørgen Skeel, bærer dette Aarstal. Dog stak han 1704 i Hamborg et Portræt af preussisk Gehejmeraad Otto von Guericken. Fra 1706 stak han forskellige Blade til Ære for den nylig afdøde Christian Gyldenløve, hans Portræt i hel Figur, et andet i Brystbillede, samt femten store Plader, forestillende hans Ligfærd, hvilke ledsagede Masius' Ligtale over Gyldenløve. I de følgende Aar (1708—9) stak han de af Claus å Møinichen tegnede Ornamenter til Kongeloven, medens Medailløren Mikkel Røg stak Skriften. Først 1711 synes han at være bleven kgl. Kobberstikker med 300 Rdl. d. C. om Aaret; men uagtet der findes flere Arbejder af ham, bl. a. et Krucifix, som Rostgaard lod stikke til Erindring om Pesten i Aaret 1711, stiftede han dog Gæld, saa at han endog satte sin Bestalling som Kobberstikker paa Assistenshuset for 8 Rdl. Rostgaard, der i det hele tog sig af ham, udløste den og gav ham den tilbage. I Foraaret 1717 rejste han til Augsburg, og hans Lønning blev derfor tilbageholdt. Imidlertid levede han meget kummerligt i Augsburg og vendte i 1725 tilbage til København, hvor han i Aarene 1725—26 stak adskillige Portræter. l 1726 forlod han, som det synes, atter København og rejste til Augsburg, og der maa han senere være død, uden at Aaret bestemt har ladet sig opdage. — I København synes han at have giftet sig, thi hans Søn, den yngre Andreas Reinhardt, er født der 1715. Da Faderen for sidste Gang forlod København, tog han Sønnen med; denne uddannedes til Kobberstikker i Augsburg, kaldtes i 1740 til Frankfurt am Main, hvor han bl. a. stak en Stamtavle

296

over Familien Holstein, og der skal han være død 1752 eller mulig først 1755.

(Weinw., S. 90, 114, 124. Do. Lex. Sandv., S. 107. Skild. 1830, Sp. 406. Bruun, Rostgaard, S. 137—38, 159, 397. Strunk. Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Xagler, Kstl. Lex. Harab. Kstl. Lex, Krohn, I. 13.)

Repholtz. Albert Henrik Repholtz, Maler, er født den 5. November 1863 paa Nysø, og er Søn af Justitsraad, Godsforvalter ved Baroniet Stampenborg, Mathias Edvard Repholtz (f. 1825, d. 1887} og Johanne Natalie f. Hjort (f. 1837, d. 1890). I 1881 tog han Studenterexamen i mathematisk- naturvidenskabelig Retning med Udmærkelse fra Roskilde Skole, Aaret efter anden Examen, men havde samtidig tegnet hos C. F. Andersen, af hvem han blev dimitteret til Kunstakademiet. Fra Januar 1882 til April Kvartal 1883 besøgte han dettes Almindelig Forberedelsesklasse. Senere besøgte han Kunstnernes Studieskole under L. Tuxen og P. S. Krøyer og udstillede i 1884 sit første Maleri »Forviklinger«. Derefter udstillede han til 1888 dels et Portræt, dels nogle Genrebilleder og Interiører. Fra det nævnte Aar af har han paa Grund af Sygdom ikke kunnet fortsætte sin kunstneriske Virksomhed.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Resch. Erasmus Sigismund Resch, Kobberstikker, var født den ii. Januar 1728 i Christiansand, blev Student fra Aalborg Skole 1745, blev theologisk Kandidat og lagde sig efter Kobberstikkerkunsten under J. Fosies Vejledning; et af hans Blade findes i »Læreklude« som Nr. 29. Han stak i Aarene 1743—47 nogle Blade Landskaber og Prospekter (Krohn nævner ni) bl. a. af Aarhus By (1744?). Senere rejste han til Norge, blev Sorenskriver i Stør-Vær-Dalen og Selbo Fogden. Den 3. Januar 1763 ægtede han Kirstine Brinch (f. 1735), Datter af Commerceraad Anders Søren Brinch og Else Bolette f. Bircherod. Den 24. December 1798 døde han, og hans Hustru den 21. Juni 1800.

(Erslew, Suppl. II, 793. N. Skild. 1830. Sp. 406. Geneal. Inst. Krohn, I, 57.)

Restorff. Ludvig Adam Theodor Restorff, Portræt- og Landskabsmaler, født i København den 7. August 1825, var Søn af Barbér Christian Frederik Restorff og Anne Margrethe f. Kaalund. Han begyndte at gaa paa Akademiet, da han var tolv Aar gammel, og modtog paa samme Tid privat Vejledning hos J. L. Lund. I 1842 blev han Elev af Modelskolen, og 1846 vandt han den mindre

297

Sølvmedaille. Fra 1844 til 1851 udstillede han nogle faa tegnede og malede Portræter, i de senere Aar er han vedbleven med at udføre Portræter, dog uden at udstille, og han har tillige givet sig af med Landskabsmaleriet. Hans Hovedvirksomhed har dog været som Tegnelærer. Den 15. Oktober 1854 ægtede han Henriette Engel Margrethe Olsen (f. 1824), Datter af Købmand Niels Olsen (f. 1794, d. 1875) og Christine f. Nielsen (f. 1787, d. 1865). Efter lang Tids Sygdom afgik han ved Døden den 20. April 1896.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl.Tid. 1896. Nr. 96. Strunk.)

Riboldt. Wilken Riboldt, Maler, var født i København (døbt ¹³/12) 1661, og Søn af Hans Riboldt og Susanne Andersdatter. Faderen synes at have været Herold og ejede ved Sønnens Fødsel to Huse ved Garamelmønt. Efter at have uddannet sig til Maler begyndte han i 1690 at male for Hoffet, dels Portræter, dels Billeder af forskelligt Indhold, saasom »Landgangen paa Rygen« til at udføres i Tapet til Rosenborg, »adskillige Verdens Forfængeligheder«, »Landskaber med badende Nymfer«, »den kgl. Familie til Bords« m. m. Han malede ogsaa Portræter for Private, som af Jørgen og Christen Skeel, af den tyske Præst Mentzer o. fl. »Han malede temmelig vel,« siger Weinwich, »og havde levende Farver.« Han brugtes ogsaa meget til at udbedre ældre Malerier. Han var en af de sex Kunstnere, som underskrev et Andragende om Kongens Protektion af et Kunstnersocietet i København (⁶/₁₀ 1701). I 1705 udførte han en mythologisk Tegning i den ovenfor nævnte Maler Moritz' Stambog, den 27. September 1708 blev han gift med Helvig Andersdatter. Ikke mange Aar efter døde han. I Maj 1711 nævnes han sidste Gang i de kgl. Regnskaber, og i Juni 1713 faar hans Enke Hel vig Tilladelse til Sam frændeskifte om den Arv, som kan tilkomme hendes og hendes Mands fælles Børn, mulig en Arv efter hans Forældre. Den kgl. Malerisamling ejer to mindre Billeder af ham, hvoraf det bedste er »En siddende Kriger«.

(Weinw., S. 90, do. Lex. Sandvig, S. 109. Holmens og Trinitatis Kirkeb. F. J. Meier, Frdberg., 121. Rigsarch. F. R. Friis, Saml. S. 91, 94—95 og 112. Kgl. Bibi. Hdskr. Thott, 8, 569. Kbh. Dipl. I, 761, III, 500. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Spenglers Kat. Strunk. Dske. Saml., 2. R. V., S. 283—84.)

Richardt. Joachim Ferdinand Richardt, Landskabsmaler, var født den 10. April 1819 paa Brede, og var Søn af Forpagter Johan

¹ Fornavnet William findes hos Weinwich; han er kun døbt »Wilchen« (^ia/₁₂ikke "/„).

298

Joachim Richardt (f. 1790, d. før 1866) og Johanne Frederikke f. Bohse (f. 1794, d. 1866}. Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære i København (1835) og begyndte at tegne hos G. Hetsch. Han fik imidlertid snart Lyst til at være Maler og besøgte Kunstakademiet omtrent samtidig med Broderen, men gik raskere frem end denne. I December 1837 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1839 vandt han den mindre, i December 1840 den store Sølvmedaille. Fra 1839 til 1871 har han udstillet i København som Landskabsmaler og solgte i 1841 og 1848 to mindre Billeder til den kgl. Malerisamling. Blandt hans Arbejder kan fremhæves en stor Række danske Herregaarde og Slotte, hvoraf en Del købtes af Kong Frederik VII. Ved Siden af sin Virksomhed som Maler var han tillige Tegner og er som saadan især kendt ved sine store Værker »Danske Herregaarde« og »Skaanske Herregaarde«, der blev lithograferede af Nordahl Grove (s. d.) og ledsagedes af Text af T. Becker og C. E. Secher. Efter en fleraarig Udflugt til Nordamerika, hvor han navnlig malede flere Partier fra Niagaravandfaldet, vendte han tilbage til København, ægtede den 18. Januar 1862 Sofie Linnemann (f. 1831, d. 1888), Datter af Proprietær Johan Henrik Linnemann og Madsine Johanne f. Buch; hun var da Enke efter en Proprietær Schneider. Om Efter-aaret rejste han med sin Familie til Italien. Han vendte dog Aaret efter tilbage til København, hvor han nu atter virkede i nogle Aar, indtil han den 18. April 1873 ganske brød op fra Fædrelandet for at bosætte sig med sin Familie i Nordamerika. Efter nogen Betænkning valgte han S. Francisco til sit Hjemsted og virkede ikke blot som Landskabsmaler, rnen var ogsaa der, ligesom tidligere i Hjemmet, en yndet Tegnelærer. Han flyttede siden til Oakland i Californien og døde der den 29. Oktober 1895.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Richardt, Johan Carl Richardt, Portrætmaler, var født den 16. November 1816 paa Brede, og var ældre Broder til ovennævnte J. F. Richard. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære hos Tilly og fik (1832) Adgang til Kunstakademiet, hvor han i Marts 1838 blev Elev af Modelskolen. I 1848 fik han Tilladelse til, efter nogle Aars Fraværelse, atter at tegne i Modelskolen. Samtidig med at besøge Akademiets Skoler malede han i J. L. Lunds private Malerskole og begyndte i 1839 at udstille som Portrætmaler og udstillede indtil 1859. Han malede tillige enkelte Landskaber og Figurbilleder, som »En hjemkommen Sømands og lign. I 1842 var

299

han paa Rejser i Sverige og Norge for at male Portræter, og greb Lejligheden til at gøre Landskabsstudier i Norge. Han døde ugift den 31. Oktober 1887 i København.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. UI. T. 45.)

Richelieu. Louise F. C, du Plessis de Richdieu, Malerinde, se Viggo Langer.

Richter. Gabriel Richter, Architekt, vandt den 7. April 1758 Kunstakademiets store Guldmedaille for »En Raadstue«. Projektet blev, efter Datidens Sædvane, købt af Kongen og betalt af Particuliére-Kassen med 60 Rdl. d. C. Den unge Kunstner var allerede afgaaet ved Døden, da det nævnte Beløb blev afgivet Aaret efter til hans »Stervboe«.

(Akad. Rigsarch.)

Rieter. J. Rieter, Kobberstikker og Portrætmaler, nævnes af Weimvich som Udgiver af »en Hoben sære danske Dragter i kolorerede Afbildninger« i Begyndelsen af dette Aarhundrede. De udkom med Titel »Danske nationale Klædedragter«, 12 Hefter med 72 kobberstukne og illuminerede Blade. Strunk nævner elleve af Rieter tegnede og graverede Portræter. Hans Navn findes sidste Gang i Vejviseren for 1807. Formen Rieter i Weinwichs Lexikon er vistnok en Trykfejl. Nagler nævner to andre Blade af ham.

(Weinw,, S. 231—32. Do. Lex. Vejvis. 1807. Nagler, Kstl. Lex. Dske. Nationaldr. med Text af V. Bergsøe, S. 13 flg. Krolin, I, 109—12. Strunk.)

Riis-Carstensen. A. C. Riis- Carstensen, Sømaler, se Carstensen.

Ring. Ferdinand Edvard Ring, Billedhugger, født den 28. April 1829, var Søn af Malermester H. F. Ring (d. 1830) og Henrikke Frederikke f. Bendtzen (f. 1806, d. 1877); hans Moder giftede sig i andet Ægteskab (1834) med Lægen H. C. Amberg (se Architekt H. C. Amberg). Tolv Aar gammel fik han Plads i H. V. Bissens Billedhuggerværksted (1841) og Aaret efter Adgang til Kunstakademiet, hvor han i Marts 1849 blev Elev af Modelskolen, i December s. A. vandt den mindre, i 1854 den store Sølvmedaille og samme Aar en Pengepræmie for en Modelfigur, »En Jæger med sin Hund«. Det følgende Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, men vandt ikke Præmien. For øvrigt havde han den Gang kun udstillet en Buste.

300

I 1856 tog han til Hoganås for at udføre Bygningsornamenter til Slottet Marsvinsholm. Han forblev da boende i Sverige indtil 1869 og udførte i den Tid en Del Billedhuggerværker, navnlig til Bygninger, sex store Figurer til Malmø Raadhus, en Neptun til Navigationsskolen i Gøteborg, en Frontongruppe til en Privatbygning sammesteds m. m. I 1863 fik han Guldmedaillen pro litteris et artibus af Kongen af Sverige-Norge. I København, hvortil han i 1869 vendte tilbage, udførte han derefter bl. a. Frontongruppen til det kgl. Theater 1874—76, en Billedstøtte af H. C.Andersen i over naturlig Størrelse i Konkurs med Saabye, hvis Arbejde blev valgt, og modelerede derpaa en Billedstøtte af Niels Ebbesøn, som staar paa Torvet i Randers. I 1880 udførte han til V. Dahle-rups Huitfeldt-Søjle paa Langelinie en Victoria paa Toppen af Søjlen, hans heldigste Arbejde, og en Medaillon med Søheltens Portræt. Foruden nogle Buster udførte han 1882 »Thyra Danebod«, 1884 »Gorm den Gamle«, begge til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg; s. A. udstillede han »Gefion« og 1886 »Wiedewelt« (Ny Carlsb. Glyptothek) alle fire Statuer i Gibs. Til Marmorkirken modelerede han »Polykarp«. Ring havde særligt Anlæg som Dekorationsbilledhugger og komponerede i en ret storslaaet Stil Figurer i overnaturlig Størrelse, bestemte til at ses i Afstand; naar Frontongruppen over Theatret synes noget tung og sammentrængt, er det maaske ikke udelukkende Kunstnerens Skyld. Hans monumentale Billedstøtter tiltalte mindre; de stod tilbage i kunstnerisk Fantasi og individuelt Liv for hans større dekorative Arbejder. Under sit Ophold i Sverige havde han gjort kortere Rejser til Tyskland, Frankrig og England; i Vinteren 1876—77 besøgte han Italien med det Ancherske Legat. Han var en af de fem Kunstnere, sorn den 27. Januar 1883, under Akademiets fra 1883 til 1887 gældende Statuter, var valgt til Medlem af Akademiet for ni Aar; men han døde den 28. Maj 1886, inden den nu gældende Fundats var traadt i Kraft.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Ring. Laurits Andersen Ring, Maler, er Søn af Husmand Anders Olsen og er født i Ring i Hammer Sogn ved Præstø den 15. August 1854. Han var i Malerlære i Præstø, blev Svend og kom derpaa til København, hvor han besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1875 til 1885, dog med Afbrydelse fra 1877 til 1884. Han begyndte at udstille 1882 med et Genrebillede »Julebesøge og har

301

senere udstillet en Række Billeder, som oftest af Almuelivet og for det meste i fremtrædende landskabelig Omgivelse, deriblandt nogle meget store, som »Roerne tages op« (1891), »Teglværksarbejderes (1893) og »Et Foraar« (1896), for hvilket han fik første Gang Aars-medaille. Til den kgl. Malerisamling har han solgt »En Gangsti i Skoven« (fra Herlufsholm, udst. 1891). Fra Akademiet har han haft Rejseunderstøttelser, i 1887, 400 Kr., i 1889, 500 Kr. og i 1893, 1000 Kr., og har paa disse Rejser fortrinsvis besøgt Paris.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Ritzner. Johan Jørgen Ritzner er Navnet paa en »Skildrer«, som i 1743 boede i Frimands Kvarter Nr. 83. (Mandtalsliste til Kopskat i Raadstuearch.)

Robiano. Jacobus Robiano, Portrætmaler fra Danzig, tog den 19. December 1703 Borgerskab i København som Skildrer, og synes at være død omtrent 1717 eller snart derefter, idet nemlig Raad-huset i København i det nævnte Aar forsynedes med et af ham malet Portræt af Kong Frederik IV, medens hans Enke Malene modtog Betaling derfor, 23 Rdl. d. C. Da kaldes han, vistnok ved en Fejlskrift, Robinus.

(O. Nielsen, Kbhn. Hist. VI, 263. Priv. Medd. fra Samme.)

Rode. Andreas Gotfred Anderson Rode, Maler, er født paa Thorstedlund i Aarestrup Sogn den 3. December 1862, og er Søn af daværende Forpagter Hans Christian Valdemar Rode (f. 1834, d. 1877) og Helen f. Anderson (f. 1834 i Skotland, d. 1881 i København). Han tog efter endt Skolegang i Efterslægtselskabets Skole i København Præliminærexamen, kom derefter paa et Apothek 1878, tog farmaceutisk Examen rned første Karakter 1883, havde senere Kandidatplads ved forskellige Apotheker, senest paa Svaneapotheket i Viborg (1890). Men da han i lang Tid havde ønsket at udvikle sine Anlæg for Malerkunsten og havde anvendt al sin Fritid til kunstneriske Studier, bestemte han sig endelig i 1892 til at søge Adgang til Kunstakademiet i København. Han fik strax Plads i Modelskolen fra i. November s. A., og fik den 28. November 1895 Afgangsbevis som Maler. Under sin Studietid havde han i 1894 faaet en Flidspræmie paa 100 Kr., medens han tillige i December 1893 havde faaet 300 Kr. af det Bjelkeske Legat. Han udstillede første Gang ved Forårsudstillingen 1895, »Køer paa Marken« hvor-

302

med han vandt en Præmie paa 400 Kr. i den Neuhausenske Konkurs. Aaret efter fik han en Understøttelse paa 300 Kr. fra den Raben-Levetzauske Fond. Han har fra December 1895 fast Plads paa den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han maler Unica under Glasuren. (Priv. Medd. Farm. Stat. Akad. Udst. Fortegn.)

Roed. Holger Peter Roed, Maler, Søn af den nedennævnte Jørgen Roed, blev født i København den 2. November 1846. Han voxede op saa at sige med Blyanten i Haanden i sin Faders Malerstue og havde allerede tegnet og komponeret i det uendelige, da han begyndte at besøge Kunstakademiets Skoler i Oktober 1861. Aaret efter blev han Elev af Modelskolen, i Januar 1864 vandt han den mindre Sølvmedaille og den 30. Juni 1866 bestod han Afgangsprøven som Maler. I 1865 udstillede han et lille Billede »Udsigt fra Knippelsbro«, i 1871 et Portræt af »En ung Musiker«; for øvrigt ere hans fleste udstillede Arbejder Skole- og Konkursbilleder. I 1865 vandt han den Neuhausenske Præmie for en Karton, »Uffe hin Spages Holmgang«, i 1867—68 den mindre Guldmedaille for en Karton, »Den fortabte Søn«, i 1869—70 den store Guldmedaille for et Maleri, »Optrin af Syndfloden«, som senere blev skænket til Akademiet. Derpaa fik han i 1870—72 Akademiets store Rejsestipendium i tre Aar, som han, efter et kort Ophold i Paris, tilbragte i Italien, navnlig i Rom og Neapel.

Inden Rejsen havde han under en Leg med Sneboldte faaet en Skade paa det ene Øje, kvilket senere af og til virkede hæmmende paa hans Arbejde. Forøvrigt følte han sig sund og kraftig og deltog med Lyst i Legemsøvelser. Opholdet i Italien fyldte ham, og kun trykkede det ham, at han var saa optaget af at se, at noget selvstændigt Arbejde ikke ret vilde lykkes. Da hans Helbredstilstand under Slutningen af Rejsen ikke var god, afkortede han denne, og efter Hjemkomsten følte han vel store Forestillinger røre sig i hans Tanker, men han følte ikke Kraft til at bringe noget til Ende. Selv ikke et i mange Henseender gunstigt Sommerophold i den styrkende Søluft ved Sjællands Nordkyst kunde vække de hensygnende Livs-aander; den følgende Vinter tilbragte han ogsaa paa Landet med den Opgave saa at sige udelukkende at leve for sin Helbred, uden heller da at spore nogen egentlig Fremgang. En Underlivsbetændelse, som angreb ham under et Besøg paa Herregaarden Iselinge, nedbrød hurtig hans sidste Kræfter, og den 20. Februar 1874 døde han, savnet i sin Vennekreds som en brav og sjælden aandelig opvakt

303

Yngling, savnet af sit Fædreland som en lovende Kunstner, hvis talentfulde Tilløb ikke fik Lov at komme til Modenhed til Gavn og Glæde for Tid og Eftertid. Ved en Udstilling af hans efterladte Arbejder, hvoriblandt navnlig hans Tegninger og Udkast vidnede om de Løfter, der laa i hans Sjæl, satte en lidt ældre Ven, nys afdøde Julius Lange, der havde fulgt ham gennem hans hele Barndom, ham et smukt Minde i et lille Skrift, der tjente som Vejledning ved Udstillingen.

(Priv. Medd. Et Udvalg af H. Roeds Malerier, Tegn. m. m. ved J, L. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl. 1874, Nr. 44.)

Roed. Jørgen (Pedersen) Roed, Portræt- og Genremaler, var født i Ringsted den 13. Januar 1808, og var Søn af Gaardfæster og Vognmand Peder Jørgensen Roed; hans Moder hed Ellen Hansdatter Jensen. Han besøgte Ringsted Borgerskole, hvor især Tegneundervisningen fængslede ham. Da hans Lærer, daværende Katechet Fyhn, selv malede og gav sin unge Lærling Tilladelse til ogsaa at forsøge sig i Brugen af Pensel og Farver, fik han allerede i sin Skoletid Lejlighed til at forsøge sig paa Kunstnerbanens første Trin, og den Iver, hvormed han drev sine Studier, bragte Forældrene til, efter hans Konfirmation, at sende ham til København (1822} for at søge Uddannelse ved Kunstakademiet, uden at der var Tale om at lade ham oplære i Malerhaandværket. Hans Lærer havde medgivet ham en Anbefaling til Portrætrnaler H. Hansen, sorn imidlertid ikke strax havde Plads til ham i sin private Malerstue, hvorfor han indskrænkede sig til foreløbig at give Roed nogle Tegninger til at kopiere. Senere kom han til at tegne og male under Hansens eget Tilsyn, men stadig blot Kopiering, saaledes at det kun var i Akademiets Skoler, han øvede sig i at tegne efter Naturen.

Imidlertid havde han temmelig hurtig tilegnet sig Færdighed i at male Kopier, og i 1824 udstillede han sit første Billede, »En Kopi efter Rafael«, i Virkeligheden malet efter H. Hansens Kopi af det ene af de smaa Englehoveder, som ses ved Foden af den sixtinske Madonna. To Aar efter kunde han vise et selvstændigt Arbejde, Portræt af hans første Tegnelærer, Katechet Fyhn, men endnu samme Aar udstillede han atter en Kopi, efter Slingelandts Billede i den kgl. Malerisamling; den solgte han til Grev Moltke, efter at den havde indbragt ham den tornede Kompliment af Eckersberg, xat hvem der havde Talent til at gøre noget selv, vilde ikke spilde saa megen Tid paa at kopiere et saadant Billede«. Det Venskab, han

304

i disse Aar sluttede med sin Lærers Søn, Constantin Hansen, vakte ogsaa Lyst til selvstændigere Virksomhed hos ham. Snart efter døde H. Hansen, og Roed, som længtes efter at slutte sig til Kredsen af Eckersbergs Elever, fik allerede den 3. April 1828 Adgang til dennes Malerstue. Nu kastede han sig ogsaa med større Frihed over Udførelsen af mindre Livsbilleder, tildels Frugter af de Studier, han paa sine Ferierejser foretog i Hjemmet. Hans Fremgang ved Akademiet viste sig ogsaa i udvortes Tegn, idet han endelig i 1831 vandt den mindre Sølvmedaille i Modelskolen og samme Aar en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. To Aar efter vandt han den store Sølvmedaille, og dermed var hans »akademiske Kursus« fuldendt, da han som »Portræt- og Genremaler« ikke attraaede at konkurrere til Guldmedaillerne. Et Billede fra denne Tid, »Afsked paa Toldboden«, vakte Opmærksomhed for Kunstneren (udst. 1835); Billedet blev købt af Kunstforeningen og har ved Ejerskifte gentagne Gange vist, at det har bevaret sin Tiltrækningskraft. Samme Aar søgte Roed Akademiets Anbefaling til at faa kgl. Rejseunderstøttelse, og det roste ham ogsaa for »umiskendelige Anlæg, selvstændig Stræben og den alvorligste Benyttelse af de Midler, der tilbød sig til kunstnerisk Udvikling«; men det mente dog at maatte indstille Marstrand og Gurlitt forud for ham. Ventetiden brugte Roed til at vinde en af Kunstforeningen udsat Præmie for Billedet »Parti af Frederiksborg Slotsgaard« (udst. 1836) og en anden for Billedet »Det indre af Ribe Domkirke« (udst 1837). Desuden malede han et Vinterbillede af Roskilde Domkirke, og flere af disse Stykker, hvori han fik Lejlighed til at anvende sine Studier i Perspektiven, gengav han ogsaa i Raderinger.

Efter en ny Anbefaling fra Akademiet, hvori de nysnævnte Billeder fremhævedes til hans yderligere Ros, slog endelig Afrejsens Time for ham. Om Sommeren 1837 forlod han København med et to-aars Rejsestipendium paa 600 Rdl. aarlig, bevilget den 6. Juni, fra Fonden ad usus publicos. I 1839 gav samme Fond ham et Tilskud af 400 Rdl. og i 1840 fik han et ligesaa stort Beløb fra Akademiet. Allerede før Rejsen var han forlovet, men hans tilkommende Brud, Emilie Mathilde Kruse (f. 1806, d. ³⁰/₁₂1894) Datter af kgl. Skuespiller Jens William Kruse ff. 1775, d. 1823) og Louise Augusta f. Phraust, havde som en af Riddertidens Møer trofast lovet at vente paa ham, baade Lehrjahre og Wanderjahre. I Italien, Maalet for hans Rejse, da han ikke kunde føle sig vel i Düsseldorf, malede han et Par Udsigter efter Naturen, nogle Alter-

305

tavler og en stor Kopi efter Rafaels »Madonnas Kroning« i Vatikanets Samling.

Da han kom hjem i Begyndelsen af 1842, fuldendte han flere paa Rejsen udførte Billeder, holdt den 22. Maj samme Aar Bryllup med sin Forlovede og udstillede det følgende Aar nogle Billeder, som bragte hans Navn paa Bane til Udstillingsmedaillen. Dog naaede han kun fem Stemmer, og Medaillen tildeltes derfor blot Gertner og A. Muller, der begge havde faaet et højere Stemmetal. Kort efter (12. Juni) blev Roed agreeret, og den 7. Oktober 1844 valgtes han til Medlem af Akademiet paa et Portræt af H. V. Bissen. I en lang Aarrække arbejdede Roed siden flittigt i Kunstens Tjeneste, mest ved at male Altertavler, Portræter og enkelte Livsbilleder efter Naturen. Allerede i 1835 havde den kgl. Malerisamling købt et Billede af ham, »En lille Pige med Frugter«, i 1851 købte den et stort Billede af ham, »Sjællandske Høstpiger, som hæge sig ved Brønden«, og faa Aar efter, 1856, købte den atter et Billede af ham, »Familieliv i et Fiskerleje«. Endelig blev i 1873 Marstrands Portræt, malet af Roed, denne Samlings Ejendom. Et tidligere af Roed malet Portræt af Marstrand (1868) blev købt til Malerisamlingen i Aarhus; til den genopbyggede Frederiksborg Slotskirke malede han {1866} et stort Billede, »Christi Korsfæstelse«. Blandt den talrige Række af Portræter, der udgik fra hans Haand, kunne maaske, foruden de nævnte, fremhæves Portræterne af Drewsen (1845), Welhaven (1854), A. Munch (1858), Anders Sørensen Vedel (1860), Kiichler (1863), Højskoleforstander Stephansen (1866), Biskop Braminer (1868) o. m. fl. I 1851 rejste han, efter Bestilling af Professor M. Hammerich, til Dresden og udførte en omhyggelig Kopi i Originalens Størrelse af Rafaels »Den sixtinske Madonna«. I 1861 var han for anden Gang i Italien for det Ancherske Legat, og kort efter sin Hjemkomst, den 18. Januar 1862, blev han valgt til Professor ved Modelskolen. Ved den snart paafølgende Reform af Akademiet overtog han Omordningen og Ledelsen af Modelskolen og varetog dette Hverv med Omhu og Iver, indtil han den i. Oktober 1887 fratraadte denne sin Embedsstilling og blev udnævnt til virkelig Etatsraad; men allerede den 8. August 1888 afgik han ved Døden. Den i. Januar 1859 var han bleven Ridder af Danebrog; den 9. Januar 1878 Danebrogsmand.

Roed var ikke nogen særlig poetisk begavet Kunstner. I Valget af Ærnner var det mere den kunstneriske Behandling, der øvede Til-

N. K. L. II. December 1896. 2O

306

trækning, end Handlingen eller Fortællingen i det enkelte Billede; det var simple og paa Overfladen liggende Motiver, han holdt sig til, landlig Spøg mellem Piger og Karle, Børn, som legende boltrede sig i Sandet og lignende; i sine Altertavler holdt han sig saa nær som muligt til Overleveringen baade i Dragter og Motiver; det store religiøse Billede, »Korsfæstelsen«, som findes i Frederiksborg Kirke, udmærker sig mere ved en forstandig Anordning og en heldig Fordeling i Rummet end ved stærkt gribende Motiver, selv om den alvorlige Handling er gengivet med Værdighed og naturlig Følelse. Derimod var Roed en fremragende Kunstner i Henseende til Tech-niken, navnlig Tegningen, eller i det hele Formgivningen, og han naaede i denne Side af Udførelsen meget vidt, saaledes i det store Billede, »Sjællandske Høstpiger« og i en Mængde Portræter, medens dog, navnlig i Friluftsbillederne, Savnet af en rigere malerisk Virkning ikke sjælden gav hans Billeder, ved Siden af deres fremragende Egenskaber, Præget af en vis Tørhed. Smukkere og stemnings-fuldere malerisk Virkning naaede han i sine Ungdomsarbejder, det lille Vinterbillede »Besøget i Præstegaarden« (1833) og »Afskeds-scene paa Toldboden« (1835); ^ner ^er Farvebehandlingen blødere, Foredraget mildere, men heller ikke saa kraftigt og sikkert som senere. Ogsaa i de ikke faa Architekturbilleder, som han malede baade i Italien og her hjemme, naaede han, ved den nøjagtigste Gennemførelse af Enkeltheder, ved fast og sikker Holdning i Tegningen og fin Følelse for Farven, en Fuldendthed og Totalvirkning, der sætte disse, ligesom flere af Const Hansens og Købkes Architekturbilleder over det meste af, hvad der senere er bleven malet af »Kunstnere af Faget«. Koed, hvis Farvegivning, som sagt, trods al ærlig Naturlighed, ikke hørte til hans bedste Fortrin, bevarede ikke desto mindre, lige til sin høje Alder, den samme Kraft og Sandhed, som han havde haft som ung, medens mange mere koloristisk begavede Kunstnere med Alderen rnaa se deres Farver blegne. Et i Henseende til fin Naturiagttagelse mærkeligt Billede var det i 1867 udstillede temmelig store Søstykke »Ved Stranden, Nord for Helsingør« med sin smukke Bevægelse i Bølgeslaget. I sin Alderdom modelerede og udførte han i Marmor en i plastisk Henseende forholdsvis heldig Buste af sin Hustru, der lige til sin meget høje Alderdom udmærkede sig ved en mærkelig Aandslivlighed og Friskhed, ligesom hun i sin Ungdom skal have udmærket sig ved Skønhed og et for den Tid usædvanlig originalt Væsen. Foruden de Billeder, som den kgl. Malerisamling har købt af Kunstneren selv, har den

307

andenstedsfra erhvervet sig en smuk Repræsentation af de forskellige Sider af Roed's rige Kunstnervirksomhed. Hans Selvportræt, malet for UdstiUingsfonden, er gengivet foran.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lange, Nutids-Kunst, S. 187 —98. 111. Tid. 1866, Nr. 342 og 346. Kst. og Æsth., S. 194—95. S. Muller, N. dsk. Malerk. Statskal. Bricka, IX, 561. Pers. Tdskr. 2. R. IV, T. 15. Malerisaml. Kat.)

Rohde. Johan Gudmann Rohde, Maler, er født i Randers den i. November 1856 og er Søn af Købmand Herman Peter Rohde (f. 1827) og Ane Marie f. Schmidt (f. 1832). Han blev 1875 Student fra Randers lærde Skole, tog anden Examen, studerede derefter Medicin og aftjente sin Værnepligt som Underlæge paa Korvetten Heimdal; men han opgav at fuldende sit Studium for at blive Kunstner. Han blev i Slutningen af 1881 dimitteret af C. F. Andersen til Kunstakademiet, som han besøgte fra Januar 1892 til Aarets Udgang, uddannede sig derpaa i Kunstnernes Studieskole (som fra først af var oprettet af en Kreds af unge Kunstnere selv) under Schwartz, Tuxen og Krøyer i nogle Aar, var i 1887 i Spanien og Frankrig sammen med Chr. Clausen, og i 1892 i Paris, Holland og Italien, sammen med Maleren G. Seligmann. Han udstillede første Gang ved Foraarsudstillingen 1888 et Genrebillede og i 1890 et andet »Kirkegang paa den jyske Hede«, hvori Landskabsstudier traadte frem. Han var 1891 en af Medstifterne af den fri Udstilling og har siden fremsat en stor Del Arbejder der, dels Landskaber og Køb-stadsbilleder fra Ribe og Omegn, dels enkelte Figurbilleder som »Gudstjeneste i Frelsens Hær«. Den kgl. Malerisamling har købt »Sommerdag ved Karup Aa« og »Vinteraften i Ribe«; til Kunstforeningen har han solgt tre Landskaber og et til Ftirstenbergs Galleri ! Goteborg. Rohde er ogsaa optraadt som kunsthistorisk Forfatter i Blade og Tidsskrifter.

(Priv. Medd. Akad. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Rohde. Niels Frederik Martin Rohde, Landskabsmaler, var født i København den 27. Maj 1816, og var Søn af Bogholder i Skifteretten Peder Rohde og Johanne f. Holm. Efter hans Konfirmation ønskede Faderen, han skulde blive Polytechniker, men da han havde mere Lyst til at blive Maler, fik han Lov at komme paa Kunstakademiet (1831), hvor han gennemgik alle Skolerne til Modelskolen (Marts 1834). Samtidig var han Elev af J. L. Lund, men søgte tillige

308

Vejledning hos Heinr. Buntzen og Chr. Købke. Efter at han fra 1835 havde udstillet nogle Landskabsmalerier af sjællandske Egne, fik han i 1842 først et halvt Aars Stipendium, da Akademiet ikke kunde raade over mere, derpaa fulde to Aars med 600 Rdl. aarlig, og tilbragte nu flere Aar i Udlandet, Miinchen, Tyrol og Italien, indtil han om Sommeren 1847 vendte tilbage til Hjemmet. Foruden forskellige kortere eller længere Udflugter var han i 1863 med det Ancherske Legat en Rejse til Dusseldorf, Svejts og Paris, paa hvilket sidste Sted han lagde sig efter Vandfarvemaleri. Den 12. December 1852 ægtede han Emilie Johanne Caroline Brusch (f. 1825), Datter af Restauratør Carl Frederik Brusch (f. 1797, d. 1881) og Johanne Margrethe f. Ulstrup (f. 1799, d. 1878). S. A. blev Rohde agreeret ved Kunstakademiet, og fik til Opgave at male »Et sjællandsk Landskab med Skov og Sø«; men han blev aldrig Medlem. Han gjorde efterhaanden Vinterlandskabet til sit særlige Fag og opnaaede i de bedre af disse en smuk og tækkelig Virkning, indtil Rutinen gjorde disse Arbejder vel ensformige i Anordning og Stemning. En i 1846 paapeget Lyst hos ham til at »gurlittisere« tabte sig hurtig. Han havde et ikke ringe Publikum til sine for det meste smaa Billeder, og var vel anset i Kunstnerkredsen for sit elskværdige Væsen. Han var i tyve Aar Medlem af Kunstforeningens Bestyrelse og var fra omtrent 1850 lige til sin Død Medlem af Bestyrelsen for Kunstnernes Pensionsfond. At han ikke blev Medlem af Akademiet og heller ikke solgte noget senere Arbejde til Maleri samlingen, tog han sig meget nær, om man end nu, ved Overblikket over hans hæderlige, men ikke meget fremragende Kunstnervirksomhed, ikke kan underkende den deri liggende Dom. Rohde døde den 14. Juli 1886. Hans Portræt er tegnet og lithograferet af P. Gemzøe.

Rohde solgte, foruden de nævnte Ungdomsarbejder, til den kgl. Malerisamling i 1844 et »Landskab ved Verona«, malet paa Rejsen, •og i 1848 et »Vinterlandskab«, som er udlaant til Samlingen i Aarhus. Nationalmuseet i Stockholm ejer tre Billeder, Museet i Bergen ét af ham. Et større Billede, sorn han udførte i Italien, »De pon-tinske Sumpe«, var en Bestilling af Christian VIII. Desuden har han solgt enkelte større og en stor Mængde mindre Billeder til Private, saavel i Danmark som i Udlandet, deriblandt navnlig en Mængde Vinterlandskaber.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. II. T. 56. Strunk. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibl.)

309

Rolffsen, Isbrand Rolffsen, Maler fra Antwerpen, fik den 3. Februar 1569 Tilladelse af Frederik II til at nedsætte sig i Danmark.

(Weinw., S. 35, ifølge et Vidnesbyrd i Rigsarch. Do. Lex.)

Rondahl. Emmery Rondahl, Maler, er Søn af Malermester Povl Christian Rondahl (f. 1820) og Maren Margrete f. Jensen (f. 1824, d. 1876) og er født i Vordingborg den 26. December 1858. Efter Heinr. Hansens Raad kom han i Malerlære og kom i 1873 til København, for at besøge det techniske Institut. Derfra dimitteredes han til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra i. Oktober 1875, saaledes at han den 17. Marts 1881 fik Afgangsbevis som Maler. Efter at have aftjent sin Værnepligt udstillede han ved Decemberudstillingen 1882 et Portrætstudie og i 1884 et andet Studie. Det var først efter flere Aars Forløb, han atter kunde tænke paa at male, og udstillede første Gang i 1891 et Landskab, men gik snart efter over til at male Architekturbilleder. Rondahl havde imidlertid fra 1882 skabt sig en fast Stilling som Tegner; han debuterede med en Tegning til »Ude og Hjemme«, gik derefter over til at blive Tegner i kunstindustriel og archæologisk Retning og har fra 1885 været knyttet til Tidsskrift for Kunstindustri som dettes Tegner. Han ægtede den 23. Oktober 1885 Marie Christine Weber (f. 1864), Datter af Købmand, Hestehandler Hans Jørgen Weber (f. 1830, d. 1867) og Rosaline f. Koch (f. 1834). Han kom nu til at rejse for Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring (nu Nationalmuseet, 2. Afd.), for at optegne Mindesmærker, og kom i 1891 til at restaurere Kalkmalerierne i Skibby Kirke. Han har desuden tegnet Sigiller for afd. Direktør Henry Petersen, Adresser i Anledning af Regeringsjubilæet m. m. Siden 1883 har han været Lærer ved det techniske Selskabs Skole. Han har foretaget flere mindre Studierejser.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Roosen. Nicolaj Classen Roosen (Rosen), Kobberstikker, var Søn af Købmand og Commerceraad Herman Freuchen Roosen (f, 1749, d. 1829} og Mette Hedvig f. Classen (f. 1749, d. 1790) og blev sandsynligvis født i Arendal den 24. (28.) December 1781. Han blev indskreven som Søkadet (Volontær), ikke fyldt fire Aar, den 10. November 1785, blev virkelig Søkadet den 24. December 1796, men afgik ved Resolution af 24. November 1800 fra Søkadetkorpset paa

310

Grund af Tunghørighed. Han var heller ikke oplagt til Militær, men tegnede og skrev godt. Han fik sin Lønning Aaret ud og for de følgende Aar et aarligt Gratiale. Ved »Collegii Forsorg« kom han senere til at lære Kobberstikkerkunsten og lagde sig tillige efter Tegningen. Da M. M. Henrichsen (s. d.) var død, fik Roosen 1807 Ansættelse ved det kgl. Døvstummeinstitut som Tegne- og Skrivelærer med en Lønning af 100 Rdl. d. C. om Aaret. I i8n søgte han og fik, ved Resolution af 10. Juni, 250 Rdl. som Understøttelse af Fonden ad usus publicos, og var meget varmt anbefalet fra Insti-tutet, af Kontreadmiral H. C. Sneedorff og af Digteren C. H. Pram. Han gik omtrent samtidig af fra Døvstummeinstitutet og døde Aaret efter, den 4. Oktober 1812, efter langvarig Brystsvaghed. Broderen, Johannes Classen Roosen, der den Gang var Kandidat paa Frederiks Hospital, bekendtgør Dødsfaldet paa de fraværende Forældres Vegne og nævner det Tab, som ikke alene de, men ogsaa Kunsten lider. Imidlertid synes det, som om Kunstblade fra hans Haand ikke kan findes. Én Gang nævnes han som Skrift- og Kaartstikker.

(Søofficerskolens Arch. Rigsarch. Medd. fra Døvst. Inst. Søkaartarchiv. Halvoraen, Norsk Litt. Lex. Kiær, Norske Læger, 2. Udg. II, 246. Geneal. Inst. Hdskr. Stamtavle over Fam. Classen. Helligg. Kirkeb. Adresseav. 1812, Nr. 235. Penia 1807, 134.)

Rosen. Anton Sofus Rosen, Architekt, er født den 13. September 1859 i Horsens og er Søn af Ventilationsmester Carl Julius Rosen (f. 1829) og dennes første Hustru Elisabeth f. Christensen (f. 1840, d. 1866). Han lærte Murerhaandværket i København, blev fra det tech-niske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra i. Juni 1876 til den 30. Juni 1882, da han fik Afgangs bevis som Architekt. Han traadte nu i praktisk Virksomhed, men efter nogle Aars Forløb konkurrerede han fra 1889 til 1892 tre Gange til Guldmedaillen, dog uden at opnaa den; først 1894 tilkendtes den mindre Guldmedaille ham for »En Postgaard til en nordisk Hovedstad« , og i 1896 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, 2000 Kr. Efter at have taget Afgang arbejdede han fire Aar i Silkeborg for V. Dahlerup ved Opførelsen af Vandkur-anstalten, senere for Samme ved Kunstmuseet og Yorks Passage i København og ved Jesuskirkens Klokketaarn i Valby. I 1887 vandt han en Præmie paa 1000 Kr. ved Konkursen om Bygninger til Fri-havnsterrænet. I Silkeborg har han opført Bygning til Haandværker-foreningen (udst. 1895), til Forskoleseminariet, og til Kneipp-Kurhuset, som først vil være færdigt April 1897.

311

Den 28. December 1889 ægtede han Martine Heegaard-Grabow, som ledsager ham paa hans Stipendierejse; hun er Datter af Hotelejer Jens Heegaard-Grabow og Cathrine Elisabeth f. Woetmann.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn, fra 1889.)

Rosenbaum. Julius Rudolf Rosenbaum, Lithograf og Portrætmaler, er født den 18. Februar 1848 paa en Rejse i Sala i Sverig, og er Søn af Musikus Samuel Johannes Rosenbaum (f. 1812, d. 1873) og Laura Margrethe f. Lassen (f. 1824), gennemgik det techniske Institut, besøgte Kunstakademiet 1864—68 og lærte samtidig at lithografere hos Tegner og KittendorrT. Senere uddannede han sig tillige til Portrætmaler og har bl. a. malet et Portræt af afd. Overrabbiner, Professor A. A. Wolff, som skænkedes til denne, men nu bevares hos det mosaiske Trossamfunds Repræsentantskab. Han har desuden siden 1869 udstillet dels tegnede og lithograferede Portræter, dels Raderinger efter Malerier eller originale, hvoraf flere ere blevne erhvervede af den danske Raderforening. Han havde i 1892 en ministeriel Understøttelse paa 400 Kr. til en Studierejse i Udlandet. Han har udstillet i Stockholm (1889), hvor nogle af hans Arbejder blev købte til Nationalmuseet, og i München (1892). Han ægtede den 31. Oktober 1874 Bernhardine Marie Kruse (f. ¹⁰/₉ 1852), Skuespillerinde ved Folketheatret og Datter af kgl. Kapelmusikus Johan Frederik Kruse (f. 1819} og Caroline f. Beuchel (f. 1813, d. 1886).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Rosenberg. Andreas Rosenberg, Architekt, født i København den 29. November 1788, var Søn af Graver ved Petri Kirke, tidligere Købmand, Christian Rosenberg (f. 1738, d. 1815) og Marie Margrete f. Atzmann (f. 1750, d. 1809). Han besøgte Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, efter først at have lært Snedkerhaand-værket, vandt 1817 den mindre og 1819 den store Sølvmedaille i Architekturen og konkurrerede i 1825 forgæves til den mindre Guld-medaille. I 1824 blev han konstitueret som Lærer ved Ornamentskolen, først et halvt Aar, medens Lassen var suspenderet, derpaa til Stadighed fra Oktober s. A., indtil han i 1827 fik fast Ansættelse, og s. A. blev han Lærer ved Døvstumrneinstitutet; han var tillige en af de første Lærere ved det techniske Institut og Lærer ved Metro-politanskolen. Han blev den 25. April 1815 gift med Marie Lund (f. 1792, d. 1873), Datter af Uhrmager Rasmus Gunder Lund og

312

Sofie f. Pugmann; den nedenfor nævnede Christian Rosenberg var hans Søn. Han døde den 9. Februar 1861.

(Priv. Medd. Hundrup, Lærere ved Metropolitanskolen, S. 189. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten.)

Rosenberg. Christian Rosenberg, Maler, Søn af den ovennævnte Andreas Rosenberg, blev født i København den 8. Februar 1816. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære og fik Adgang til Kunstakademiet, hvor han i 1835 blev Elev af Modelskolen. I 1836 vandt han den mindre, i 1841 den store Sølvmedaille. I 1839 konkurrerede han forgæves til Pengepræmien, men i 1843 vandt han den Neu-hausenske Præmie for Opgaven »Christian IV, siddende paa Kongestenen ved Frederiksborg«. Fra 1834 til 1844 udstillede han, foruden de nævnte Konkursarbejder, en Del Figurbilleder, dels Optrin af Folkelivet, dels mindre historiske Kompositioner. For øvrigt blev Dekorationsmaleriet hans Hovedfag. Efter Hilkers Død (1875) blev han Vaabenmaler ved Ordenskapitlet. Han var gift med Caroline Sofie Nielsen og døde den 10. Februar 1883.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, Pers. Tdskr. V. T. 43.)

Rosenberg. Frederik (Friedrich) Rosenberg, Landskabsmaler, født i Danzig den 3. Marts 1758, var Søn af en Urtekræmmer der og kom i Malerlære, men malede i sin Fritid Landskaber, der vakte saa megen Opmærksomhed, at det lykkedes ham at komme udenlands, hvor han tilbragte fire Aar i Zürich og malede svejtsiske Landskaber. Tillige raderede han, bl. a. 15 Blade til et i 1785 i Amsterdam udkommet Værk med Svejtser landskaber. I 1782 var han rejst til Italien, slap under store Vanskeligheder til Paris og derfra over Hamborg til Altona, hvor han siden levede paa dansk Grund fra 1795 til sin Død den 15. Maj 1833, dels som Landskabsmaler, dels som Tegnelærer, idet han i Forening med Jes Bundsen (s. d.) stiftede en Søndagstegneskole for Haandværkere. I 1809 blev han gift med Dorothea Frederikke Bong, Datter af Dr. Otto Christian Bong (f. 1740, d. 1816) sammesteds. Da det med Alderen var vanskeligt for ham at tjene det fornødne som Kunstner til sig og Familie, blev han fra 1823 Bedemand i Altona. Han har dels malet, dets raderet en Mængde Prospekter og Landskaber fra Hamborg, Altona og det sydlige Holsten, hvilke fandt Bifald hos Samtiden. Krohn nævner fem raderede Blade. I Fortegnelsen over Udstillinger paa Charlotten-

313

borg nævnes han 1826 som dansk, i 1828 derimod som udenlandsk Kunstner, skønt Altona begge Steder anføres som hans Hjemsted.

(N. Nekroiog, n. Jahrg. I. 387. Hamb. Kstl. Lex. Kordes. Liibker & Schroder Lut. Lex. Udst. Fortegn. Krohn, I, 121.)

Rosenberg. Georg Erdmann Rosenberg, Architekt, født 1739 i Kiel og Søn af en Murmester der, har rimeligvis først lært sin Faders Haandværk. Han kom til København snart efter Kunstakademiets Overførelse til Charlottenborg og besøgte dets Bygningsskole. I 1758 vandt han begge Sølvmedaillerne, i 1760 den mindre Guldmedaille, i 1761 den store Guldmedaille.^: Fra i. Oktober 1763 blev han Informator i J. D. Hansens Sted med 200 Rdl. d. C. om Aaret, men fratraadte denne Plads allerede til i. April 1765 for at rejse udenlands. Da Loven om Indfødsret den Gang endnu ikke var given, galdt han som Holstener for en Udlænding og kunde derfor ikke faa Akademiets Stipendium, uagtet han havde den store Guldmedaille; men Præses udvirkede, at han fik særlig kgl. Rejse-understøttelse af Particuliérekassen, nemlig 400 Rdl. d. C. aarlig i sex Aar og i 1771 til Hjemrejse endnu 100 Rdl. Endnu medens han var paa Hjemrejsen, blev Stadsbygmesterembedet ledigt ved Banner-Mathiesens Død (1771, s. d.), og det lykkedes Rosenberg at faa det. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret ved Akademiet den 30. December 1771, og nogle Dage ind i det nye Aar fik han som Opgave til Medlemsstykke at gøre Udkast til en offentlig Plads med flere særskilt nævnte Bygninger, men hans Embedsvirksomhed optog saaledes hans Tid, at han, efter flere Gange at have faaet Udsættelse, i 1777 maatte frasige sig den Ære at blive Medlem. Den 6. December 1788 døde han ugift og blev begravet paa Petri Kirkegaard i Byen. Hans Broder, Major og Overvejmester Hans Frederik Rosenberg arvede en Gaard, han ejede i Ny Vestergade fnyt Nr. 17) og mulig selv havde bygget. Af hans Bygninger nævnes Kokkedaf ved Rungsted (Jfr. Chr. V. Nielsen). Weinwich tilføjer, at han har bygget flere »Palæer« i København, uden at nævne hvilke. Man har otte Raderinger af ham, deriblandt Jardins Udkast til Marmorkirken, stukket 1762.

(Weimv., S. 225. Do. Lex. Sandv., S. ni. Akad. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi. Adresseav. 1788, Nr. 275. Petri Kirkeb. Krohn I, 78—79.)

¹ Den Rosenberg, som i 1764—66 vandt begge Sølvmedailler og den mindre Guldmedaille i Bygningsskolen, er en anden yngre Kunstner, om hvem intel hidtil har kunnet oplyses.

314

Rosenberg. Johan Peter Rosenberg, Maler, født i København den 8. Maj 1817, var Søn af Bud ved Tallotteriet, Frants Vilhelm Rosenberg (f. 1787, d. 1864) og Juliane Marie f. Sørensen (f. 1793, d. 1858). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære og besøgte Kunstakademiet, men ikke meget regelmæssigt 1829—38. Han arbejdede nogle Aar som Malerirestaurator under Konservator F. F. Petersen, og tilbragte derpaa en Del Aar i Amerika, hvorfra han kom hjem i 1875. Kort efter døde han, den 25. November 1875. Han var gift med Anne Christine Åkerlund (f. 1823), Datter af Kusk Åkerlund fra Stockholms Lån, Sverig.

(Priv. Medd. Begrjv.-Kontor. Akad.)

Rosenfalk. Carl Julius Rosenfalk, Dekorationsbilledhugger, født i København den 25. Oktober 1815, var Søn af Snedker og senere Castellan ved Selskabet »Kjæden«, Carl Peter Rosenfalch {d. 1835) og Inger Cathrine f. Søborg (d. 1842). Efter sin Konfirmation kom han i Lære hos en Træskærer og begyndte at tegne paa Kunstakademiet (1830). Lyst til at uddannes videre i kunstnerisk Retning bragte ham til at søge Plads hos H. V. Bissen (1835), hvor han især kom i Virksomhed som Marmorarbejder. Imidlertid havde han i 1838 vundet en Pengepræmie for Modelering efter Gibs, var i 1840 bleven Elev af Modelskolen, vandt i 1842 den mindre og i 1843 den store Sølvmedaille, samt derpaa i 1844—45 begge Sølv-medailler i Dekorationsskolen. I 1842 begyndte han at fungere for Dalhoff som Lærer ved Modelskolen, og vedblev at virke i denne Stilling i atten Aar, medens han samtidig var Lærer ved det tech-niske Institut fra dets Oprettelse 1843 til 1875. Hans Lærervirksomhed blev dog afbrudt i nogle Aar, da han i 1848 fik Akademiets Rejseunderstøttelse som Ornamentsbilledhugger, og i September s. A. afrejste han til Italien. Senere har han gentagne Gange haft Rejseunderstøttelse fra den Reiersenske Fond. Efter at Rosenfalk i 1850 var kommen hjem fra sin større Rejse, ægtede han den 28. December s. A. Julie Louise Marie Thorbjørnsen, Datter af Kammerraad, Overretsprokurator Hans Carsten Thorbjørnson (f. 1789, d. 1829) og Christiane Mathilde f. Selmer (f. 1801, d. 1875),og i 1857 oprettede han et Stenhuggerværksted, som han drev til sin Død. Han har modeleret et Par Billedstøtter og Buster, men for øvrigt falder hans Hovedvirksomhed som Dekorationsbilledhugger. Som udgaaet fra hans Atelier kan foruden Sandstensarbejdet ved flere offentlige Bygninger, Universitetsbibliotheket, Studenterforeningen, Observatoriet

315

og den nye Bankbygning, nævnes en Mindestøtte over Frederik VII til Holbæk, Løver og Vaser til Knuthenborg Hovedbygning, Prædikestolen i Viborg Domkirke, Neptun til Børsrampen i Steden for den Figur af Petzold, der var styrtet ned, samt Sandstensarbejdet ved den nye Fløj af Moltkes Palæ mod Dronningens Tvergade med dens rigt udsmykkede Port. I Marmor har han bl. a. udført Bissens Minerva i Universitetets Forhal. Han døde den 3. April 1878.

(Priv. Medd. Akad, Reitzel. Udst. Fortegn. Richter, Jur. Stat. Erslew, Suppl., III, 395. Berl. Tid. 1878, Nr. 84. Fdl. s. A. Nr. 81.)

Rosenstand. Christian Emil Rosenstand, Genremaler, er født paa Ausumgaard ved Holstebro den 19. Februar 1859 og er Søn af Landmand Emil Rosenstand (f. 1822, d. 1871 i Amerika) og Marie Elisabeth f. Ægidius (f. 1836). Han kom efter sin Konfirmation i Billedskærerlære hos Fjeldskov og besøgte det techniske Institut, hvor han vandt en Skolepræmie og havde Friplads. Derfra kom han den i. Oktober 1875 paa Kunstakademiet, rykkede den 18. Marts 1878 op i Modelskolen som Modelerer, men tilbragte nu nogle Aar i Hillerød, hvor han arbejdede som Stukkatør ved Frederiksborg Slots Udsmykning. Efter at han var kommen tilbage til København, gik han over i Akademiets Tegne- og Malerklasse og vedblev at besøge Modelskolen til 1885, dog uden at tage Afgangsprøve. Samtidig ernærede han sig fortrinsvis ved at tegne Illustrationer til Tidskrifter og Bøger. Fra 1883 til 1887 har han udstillet nogle Genrebilleder. Derpaa forlod han Landet, med en lille Understøttelse fra Udstillings-fonden og boede som Illustrator i Berlin, indtil han i 1891 foretog en Rejse til Syden for sin Helbreds Skyld, medens han samtidig sendte Illustrationer til tyske Tidsskrifter. I 1892 ægtede han Dorothea Duhme fra Hannover og vendte i 1895 tilbage ti! Tyskland. Han bor nu i Berlin, hvorfra han ved Foraarsudstillingen i København i 1896 udstillede et Genrebillede i Gouachernaleri »Efter-middagskoncert«. Han arbejder mest. som Illustrator, ikke alene med Tegninger, saaledes en Række paa 9 Blade »En ung Piges Liv«, men ogsaa som Raderer. Han er en yngre Slægtning af den nedenfor nævnede Vilh. Rosenstand.

(Priv. Medd. Vahl, Slægtebog, IX, 29. Akad. Udst. Fortegn.)

Rosenstand. Johan Frederik Rosenstand, Xylograf, født i København den 29. December 1820, er Søn af tidligere Urtekræmmer, Papirhandler Ditlev MehI Rosenstand (f. 1785, d. 1852) og Maren f. Thorup (d. 1838). Han lærte først Bogbinderhaandværket og blev

316

Svend (1842). I sin Læretid havde han besøgt Kunstakademiets Frihaandstegneskoler. Nu lagde han sig efter Xylografien under Vejledning af Englænderen Benworth og Axel Kittendorff (s. d.). Fra 1845 tilbragte han nogle Aar i Stockholm til 1851 og var derpaa i Tyskland til 1854 for at uddanne sig videre i sit Fag. Fra 1858 til 1866 var han i Kompagni med H. C. Henneberg (s. d.), baade som Xylograf og som Fotograf, rnen udtraadte af Fællesskabet for udelukkende at leve som Xylograf. Den 22. Maj 1869 ægtede han sit Søskendebarn, Elvine Augusta Rosenstand (f. 1839), Datter af Købmand, Forstander ved Arbejdsanstalten i Horsens, Peter Rosenstand (f. 1792, d. 1863) og Jakobine Mathilde f. Norup (f. 1796, d. 1875).

Medens hans tidligere Arbejder for største Delen gik i kunstnerisk Retning, baade under hans Ophold i Udlandet og under hans Forbindelse med Henneberg, i Forening med hvem han skar Illustrationer til flere i den Tid udkomne Værker, arbejdede han i sine senere Aar næsten udelukkende med Gengivelse af videnskabelige Tegninger. Dog har han deltaget i Udførelsen af de Træsnit, som blev udgivne af Foreningen »Fremtiden«. Han døde den 6. Maj 1887.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. III. T. 45.)

Rosenstand. Vilhelm Jakob Rosenstand, Genremaler, født den 31. Juli 1838, er Søn af Fætter til den foregaaendes Fader og Svigerfader, Kammerraad Andreas Reinhard Rosenstand (f. 1804, d. 1872), Bogholder ved den grønlandske Handel, og Laura Nielsine Rasmine Wellmann (f. 1815). Han begyndte efter sin Konfirmation at besøge Kunstakademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen, vandt 1859 den mindre og 1861 den store Sølvmedaille, men vedblev at besøge Modelskolen nogle Aar endnu. Han begyndte at udstille i 1861, deltog i Krigen 1864 ved 20. Regiment, vandt 1865 den Neuhau-senske Præmie for »Fra Saxarmen ved Dannevirke«, i 1867 samme Præmie for »Tordenskjold ved Marstrand«, i 1868 udstillede han »Peter Andreas Heibergs Afsked fra Hjemmet«, der hørte til Rækken af Orla Lehmanns Digterbilleder (nu i H. Hirschsprungs Saml.), og i 1869 fik han Akademiets Rejsestipendium (1600 Kr.). Han rejste derpaa til Italien, hvor han, fraregnet et Besøg ved Verdensudstillingen i Paris (1878) med ministeriel Rejseunderstøttelse, forblev til Begyndelsen af 1881. Derfra rejste han, efter i 1880 at have faaet det Ancherske Legat, til Paris og opholdt sig der, indtil han om

317

Efteraaret 1882 vendte tilbage til København. Fra Italien havde han hjemsendt en Række Genrebilleder, som oftest med morsomme Motiver, der vandt ham et stort Publikum; ikke faa af disse købtes af Kunstforeningen i København, mange kom strax i private Hænder. Ved Verdensudstillingen i Wien 1873 fik han en Medaille for et italiensk Billede, »En Campagnuolo og hans Hustru« (udst. her 1872). Fra Paris, hvor han om Vinteren havde malet hos Bonnat, hjemsendte han »En kunstelskende Restauratør« (geng. i N. dsk. Malerk.) og »Moder og Søn ved en pøusse-café«., der ved Udstillingen 1882 tilkendtes den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille, og fra den første Ejer gik over til den kgl. Malerisamling ifølge dennes testamentariske Bestemmelse. Et i Hjemmet udført Genrebillede »Uden for a Porta's Café« (nord. Udst. 1883} tilhører nu Nationalmuseet i Stockholm. Efter at have udstillet en Række større og mindre Genrebilleder, gaar han i 1890 over paa Historiemaleriets Omraade med et historisk Portræt »General Hedemann ved Bov«, Knæstykke (Frborg Mus.), sejrer to Gange ved Konkursen om Vægbilleder til Universitetets Festsal og maler 1889—90 »Studenterne rykke ud til Københavns Forsvar 1659« og 1892 »En Scene af Erasmus Mon-tanus prøves i Holbergs Nærværelse«. I 1894 maler han »Kold ved Tordenskjolds Lig«, 1895 »Episode af Dybbølstillingens Forsvar 1864« og 1896 »Fra Forposterne i 1864«, hvilket sidste bliver købt til den kgl. Malerisamling, der ogsaa ejer Skitsen til det andet Universitets billede. Desuden har han jævnlig udstillet Portræter.

Rosenstand blev den 2. Marts 1887 Medlem af Akademiraadet, ægtede den 16. April 1889 Clara Elise Jensen, Enke efter Papirhandler Nikolaj Hansen og Datter af Fløjtenisten, Musiklærer Julius Jensen, og fik 1892 Titel af Professor.

(Priv. Medd. Vahl, Slægteb. IX, 34. S. Muller, N, dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Rosent. Carl Julian Rosent, Maler, Søn af Malermester Hans Rosent og født i København den 3. December 1813, lærte Malerhaandværket hos sin Fader og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1834 vandt den mindre og 1838 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Samme Aar gjorde han Mesterstykke som Maler. For øvrigt var det fra først af hans Hensigt at blive udelukkende Kunstner, og fra 1836 til 1843 udstillede han, foruden nogle Portræter, Æmner som »En Barnemorderske«, »Charles vaagner og ser Dione« (efter Pal. Miiller}, »Der Erlkonig« o. lign. I 1839 kon-

318

kurrerede han endog til den mindre Guldmedaille, dog uden at opnaa den. Senere levede han som Dekorationsmaler i København til sin Død, den 20. August 1869. Han var gift med Olivia Sarine (Sørine) Myhre (f. 1826, d. 1870).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel, Udst. Fortegn. Skifteretten. Begrav. Kont.)

Ross. Charles eller Carl Ross, Landskabsmaler, Søn af en Godsejer Ross af oprindelig engelsk Familie, var født paa Herregaarden Altekoppel i Holsten den 18. November 1816. Han uddannede sig til Dyr- og Landskabsmaler ved Kunstakademiet i København, og udstillede 1836—37 et Par Dyrstykker og et Landskab. I 1837 rejste han til München for at fuldende sin Uddannelse der og foretog derfra Rejser til Italien og Grækenland. Et i Udlandet malet Billede, »Valpladsen ved Marathon«, udstilledes 1841 i København og blev købt til den kgl. Malerisamling. I 1843 indgav han fra Rom Ansøgning til Akademiet om RejseunderstøtteJse, men var ikke blandt dem, der fik den. Nogen Tid efter var han paa Helgoland og rejste derfra til Hamborg, hvor han levede nogle Aar og arbejdede som Landskabsmaler. I 1847 ægtede han der Helene Abendroth og flyttede til Kiel. Derefter deltog han paa Oprørernes Side i den første slesvigske Krig, rejste to Aar efter til Munchen og paa Grund af tiltagende Brystsyge til Italien, men vendte dog tilbage til Munchen, hvor han døde den 5. Februar 1858 af Tyfus. Et af hans senere Arbejder, »Bjærglandskab fra Naxos«, var udstillet 1848 i København og 1855 ved den store Udstilling i Paris. Hans sidste ufuldendte Arbejde, »Templet i Phigalia«, roses som »ein in hel-lenischer Heiterkeit und Formenschonheit uns anlachendes Bild«. Hans Hustru optraadte ogsaa med Held som Landskabsmalerinde. Ved Verdensudstillingen i 1862 i Londen var et af hans Ardejder udstillede og han kaldes der »dansk«.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Hamb. Kstl. Lex. Naglers do. Kstl. Lex. 2. Ausg. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Deutsches Kunstblatt 1858, S. 64 og 154.)

Rothe. Eigil Rothe, Maler, er født paa Frederiksberg den i. Juli 1868 og er Søn af Kontorchef ved de danske Statsbaner, Johannes Rothe (f. 1836) og Cæcilia f. Meyer (f. 1842, d. 1884). Efter at have lært at tegne hos Landskabsmaler F. Rohde gennemgik han det techniske Selskabs Skole, blev derfra dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik ogsaa dettes Skoler fra Oktober 1886 til Maj 1890 uden at tage Afgang, besøgte Kunstnernes Studieskole

319

under Tuxen og Schwartz og har rejst en Del i Sverig og Finland. Siden 1893 har han været Lærer ved det techniske Selskabs Skole; den 12. August s. A. ægtede han Astrid Toussieng (f. 1874), Datter af Trafikinspektør, Kaptajn Frants Georg Werner Toussieng (f. 1844) og Augusta Sofie f. Balle. Rothe har malet et Par Portræter, nogle Landskaber og nogle Partier fra Herregaarden Spøttrup; deraf var to udstillede i 1895.

(Priv. Medd. Elvius, Patr. SI. I, 279. Statskal. Akad. Udst. Fortegn.)

Rothgiesser. Lorentz Carstensen Rothgiesser,^l Billedhugger, fra Husum, nævner sig selv som Inventar til en Døbefond i Husums Hospitalskirke, hvorhen den blev flyttet, da man nedbrød Hovedkirken. Den var af Messing, udsmykket med fritstaaende Figurer og med Reliefer, og bærer Aarstallet 1643.

(Weinw,, Lex. Lass, Husum. Nachr. rio.)

Rothgiesser. Andreas og Christian Lorentzen Rothgiesser, Kobberstikkere, var vistnok Sønner af ovennævnte L. C. Rothgiesser. De var ganske dygtige i deres Fag og have udført nogle af Pladerne til Dankwerths Beschreibung d. Herzogth. Schlesw. und Holstein (1652), til Olearii Udgave af »Ostvald Belings Verdeutsdiete Waldlieder oder 10 Hirtengespråche Virg. Marons«. Hamborg 1649, og ny Udgave med Titel Bucolica, Slesvig 1668, samt til Orientalische Reise von Jurgen Andersen aus Schleswig (1644—-50} und Volquard Iversen aus Holstein (1655—68), udg. af Olearius, Slesvig 1669. Nogle af Stikkene ere af Knuttel. Chr. Rothgiesser har tillige stukket nogle Portræter. Andreas Rothgiesser døde i Fattigdom i sin Fødeby.

(Weinw., S. 79. Do. Lex. Sandv., S. in. Krafft, Jubel-Gedachtniss und Hus. Kirchengeschichte, S. 154- ^samt ^c'^e nævnte Værker. Krohn I, 12—13.)

Rothweiler. Carl Peter Theodor Rothweikr, Xylograf, Søn af Sadelmagersvend Carl Frederik Rothweiler (f. 1790, d. 1856) og Anna Cathrine f. Jexen, var født i København den 18. Maj 1821. Han lærte Xylografien hos Flinch og udstillede i Aarene 1841—44 en Del Træsnit. En Øjensvaghed, der gik over til den graa Stær og endte med fuldstændig Blindhed, afbrød temmelig tidlig hans kunstneriske Virksomhed, Han levede nogle Aar paa Falster, men døde i København, ugift, den 15. Maj 1881.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Begrav. Kontor. Petri Kirkeb.)

¹ Det er tvivlsomt, om Rothgiesser er et Familienavn. Mulig er det Faderens Haandværk, som hos Sønnen er sat til soni Familienavn. Det samme gælder maaske om M. og N. Petersen (s. d.).

320

Rublagh. Peder Rublagh eller Rublach, Contrafejer i Christian V's Tid, var i 1683 udenlands, idet Kongen i et Brev af 13. November d. A. til Meiercrone i Paris beder denne tage sig af ham. At han derefter har været hjemme nogle Aar, er sandsynligt; men den 27. Oktober 1891 udstedtes gennem det tyske Cancelli Rejsepas til Italien for ham og C. C. v. Bracht, og fra 1690 til 1692 havde han 600 Rdl. d. C. aarlig, altsaa, som det synes, som Rejsepenge. Paa Rosenborg skal der have været et Bataillestykke af ham; tillige nævnes Kongens og Dronningens, Charlotte Amalies, Portræter.

(Weinw., S. 90. Do. Lex. F. R. Friis, Sml. 117. Krebs, Fam. Krebs. Rigsarch.)

Ruch. Christoffer Ruch, Emaillemaler, født i København 1736 (1738?), kom først i Lære hos en Guldsmed, men havde Lyst til at være Kunstner, hvorfor han i Hannover og Berlin uddannede sig til Emaillemaler. Efter at være vendt tilbage til København blev han en kort Tid Maler ved den af Franskmanden Louis Fournier her oprettede Porcelænsfabrik (1760—66). Han synes at have været en urolig Natur, der idelig vexlede Opholdssted. Det lykkedes ham ikke at blive kgl. Emaillemaler, men han tjente dog saa meget ved sin Virksomhed, eller maaske snarest ved en Rejse, han foretog til Ostindien, at han kunde købe sig et Landsted ved Vedbæk, hvor han levede sine sidste Aar i Ro gift rned Cecilie Svånning, der fødte ham fem Børn. Han døde den 6. (7.) December 1804.

(Weinw., S. 210—n, efter en ubekendt Biograf. Tdskr. f. Kstind. V, 17. Do. Lex. Ådr. Av. 1804, Nr. 492 og 498.)

Rumler. Povl Rumler eller Romler, Maler, arbejdede for Chri stian IV. Han blev ansat som kgl. Maler og Contrafejer i København den 6. September 1599, dog fra April s. A. at regne, og afgik fra denne Stilling den 16. April 1605. Han synes dog ikke at være udtraadt af Kongens Tjeneste, thi den 13. November 1610 fik han atter Ansættelse som Maler og Contrafejer med det særlige Hverv at føre Tilsyn med Værelser og Kunstgenstande paa Frederiksborg. Han nævnes jævnlig dels under sit fulde Navn, dels under Navn af Povl Maler eller den gamle Povl Maler. 1614 var han saaledes paa Frederiksborg og modtog paa Kongens Vegne nogle Tapeter fra Antwerpen. Den 25. December 1615 fik han fornyet Ansættelse som »Maler og Opvarter« paa Frederiksborg og fik atter Afsked fra denne Stilling den 3. Februar 1622. Medens han var i Embede, fik han Brev paa 200 Daler, for at oplære to Drenge i Malerkunsten.

321

Han fik 1620 Skøde paa en Grund ved Hillerød, 1623 sin Ansættelse som Maler og Opvarter igen fornyet, 1625 Part i Slangerup Kirketiende. Uagtet han kaldes Contrafejer, er det næsten udelukkende Dekorations- og Malerarbejde han faar Betaling for. Endelig nævnes der, at han fik Bevilling paa Esrom Mølle (13. August 1629) mod at svare halv Landskyld, og omtrent ved Nytaar 1641 maa han være død, da Enken den 25. Januar d. A. faar Tilladelse til at blive ved Møllen, som Sønnen Christian Rumler fik Fæstebrev paa den 10. April 1641.

(Medd. fra Rentek. 1872, S. 193. Chr. IV Alm. 1608, 1619, 1621 i Schlegel Saml., II, i, S. 72; 3, S. 60, 71—73, og hos Nyerup. Burm. Becker, Tapeter, S. 17 og 21. Dsk. Saml., II, S. 119. F. R. Friis, Saml., navnlig S. 248—51 og 372. Bricka og Fridericia, Chr. IV's Breve, I, 334.)

Rump. Christian Gotfred Rump_t Landskabsmaler, var født i Hillerød den 8. December 1816, og var Søn af Glarmester Carl David Rum p (Romb, f. 1785, d. 1857) fra Kurland og Cathrine Ingeborg f. Jørgensen (f. 1797, d. 1874) fra Hillerød. Da han var 16 Aar gammel, kom han til København og fik der Adgang til Kunstakademiet og J. L. Lunds Malerskole (1832). Knap tre Aar efter (Decbr. 1834) blev han Elev af Modelskolen. Han begyndte at udstille i 1836; hans første Arbejder var Portræter og historiske Æmner, sorn »Anna Colbjørnsen og den svenske Dragon«. I 1842 udstillede han »Fremstillingen i Templet«, der blev købt af Christian VIII, og skænket som Altertavle til Grønholt Kirke ved Frederiksborg. Ved Siden heraf havde han udstillet enkelte Landskaber, men det var dog først et tildels nødtvungent Ophold i hans Fødeegn (1843—46), der bragte ham til udelukkende at kaste sig over Landskabsmaleriet. Efter et Ophold i Jylland (1848) malede han »Et Parti fra Himmelbjærget«, der tildrog Kunstneren almindelig Opmærksomhed, og for dette Billede tilkendtes Udstillingsmedaiilen ham enstemmig den 23. Maj 1849. To Aar efter fik han den Neuhau-senske Præmie for »Skovparti, Motivet fra Præstevangen ved Frederiksborg«. I Januar 1855 ønskede han at agreeres, men fik Vink om at vente; samme Aar fik han 300 Rdl. og atter i 1856 200 Rdl. fra Kultusministeriet til Rejser i Norge. I 1857—58 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse i to Aar og fulgtes med Exner til Italien; dog blev han kun lidt over et Aar borte. Senere indskrænkede han sig til Udflugter i Danmark. Af hans Arbejder købte den kgl. Malerisamling allerede i 1839 et mindre Billede, »Bønder, som vande deres Kvæg«. Fra 1848 købte Samlingen efterhaanden en Række

N. K. L. II. December [896. 21

322

af hans mere fremtrædende Landskaber: »Tørvemose i Frederiksborg Overdrev« (1848), »Det indre af en Skov« (1851), »Parti af Aaen i Skoven ved Sæby« (1854), »Skærgaarden i Bleking« (1855), »Skovparti ved Frederiksborg« (1860), »Foraarslandskab ved Frederiksborg« (1879), »Tilfrossen Aa i en Have« (1880). Flere af disse Billeder gjorde en saadan Virkning i Kunstnerverdenen, at de ligesom var et Program, hvortil adskillige af de yngre Landskabsmalere sluttede sig. For Grev Moltke malede han bl. a. fire store Landskaber, forestillende »De fire Aarstider« (1864) og samme Tanke har han senere udført i mindre Billeder over andre landskabelige Motiver. Den 22. Januar 1866 blev han Medlem af Kunstakademiet, Den 7. April 1868 ægtede han Benedicte (Benny) Sofie Spang ff. 1835), Datter af Sognepræst Peter Johannes Spang (f. 1796, d. 1844) og Christiane Philippine f. Dormeyer (f. 1796, d. 1865). I 1874 fik han Titel af Professor; men allerede den 25. Maj 1880 afgik han ved Døden af et Hjærteonde, uden foregaaende Sygdom, i sin Fødeby Hillerød.

Rump havde faaet det første Stød til at blive Kunstner fra Faderen, der selv havde haft Kunstnerdrømme og gærne saa dem blive til Virkelighed i Sønnen. Han satte sig først det Maal at blive Figurmaler, og satte megen Kraft ind derpaa; som ovenfor nævnt udstillede han i de "første ti Aar en Del Arbejder i den Retning, idet han samtidig kæmpede haardt for at leve af sin Kunst. En Bestilling, som svigtede, paa en Altertavle, nødte ham til at tage Ophold i sin Fødeby, hvor han vel malede en Del Portræter, men ved at færdes i den naturskønne Omegn, efterhaanden fik større Interesse for Landskabet, indtil det gik op for ham, at der laa hans Kald, og fra 1846 helligede han sig saa udelukkende til Landskabsmaleriet, at han end ikke malede Staffage af Mennesker i sine Billeder. Efter at han endnu i 1848 i »Tørvemosen med den optrækkende Regnsky« har Træk, der minde om, hvad han kan have set i ældre Landskabskunst, slaar han hurtig igennem med et paa alvorlige, selvstændige Naturstudier hvilende Foredrag, der helt og holdent var hans eget, og fra 1853, under sit Ophold paa Sæbygaard, begyndte han paa at udføre selve det større Billede i fri Luft umiddelbart efter Naturen, og de fleste af hans største og bedste Billeder efter den Tid ere malede i det fri, til Trods for de store Vanskeligheder, Kunstneren tidt havde at overvinde. Uden Tvivl var det dette fyldige Samliv med Naturen paa alle Aarstider, som, i Forbindelse med den næsten ærbødige Dyrkelse, han ydede Claude

323

Lorrains Kunst, gav hans Billeder dette simple Sandhedspræg, saa at Beskueren strax følte sig hjemme i hans Opfattelse af dansk Natur, og paa samme Tid en Rigdom og Kraft i Farven, en Klarhed i Sollyset, en Formsikkerhed i Terrænets — mere end i Planteverdenens — Modelering, hvorved hans Kunst, inspireret af hans stille, fordringsløse Personligheds inderlige Følelse og elskværdige Mildhed, fik det lyse, festlige, hjærtevindende Præg, som vil bevare hans Navn. Hele den hjemlig-danske Stemning, der hvilede over hans Landskaber, træder ogsaa frem i hans Valg af rolige fredelige Motiver, hvad enten det var Sommer eller Vinter, han gengav. En Ejendommelighed, især ved hans senere Arbejder, var det ogsaa, at hvor varmt og frisk end Luft og Lys føltes i hans Billeder, saa man sjælden Himlen aabne sig over dem; under Træernes hvælvede Løvtag mærkede man Sommerhimlens Renhed, men saa den sjælden. Han er i sin rolige Helstøbthed en af vor Kunsts mest tiltalende Personligheder.

(Priv. Metld. Hillerød Kirkeb. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl. 1880, Nr. 120. Ude og Hj. 1880, Nr. 120. S. Muller, N. dsk. Malerk.)

Rustad. Hans Rustad, Architekt, født paa Odelsgaarden Rustad i Vingers Præstegæld i Nærheden af Kongsvinger i Norge den ii. April 1759, var Søn af Bonden Ole Torkildsen og Inger Rolstad. Paa Grund af hans Læselyst og usædvanlige Anlæg for Mathematik tog flere højtstaaende norske Officerer sig af harn; han blev nogle Aar efter sin Konfirmation Elev af Militærskolen i Christiania, Stykjunker i Artilleriet 1778, Sekondløjtnant i. Juli 1779, Premierløjtnant 1787, fik Kaptajns Karakter 1790, blev Stabskaptajn 1795, Kompagnichef 1800, gik 1805 fra Artillerikorpset over i Fodfolket som Major og stod å la suite med stigende Rang indtil Oberst. Den 28. Januar 1813 blev han Ridder af Danebrog, den i. November 1828 Danebrogsmand.

Rustad havde tillige særlige Gaver for Tegning og blev allerede 1782 ansat som Informator i Tegning ved Artilleriskolen i København i Terkel Kleves Sted. For at uddanne sine Ævner i denne Retning søgte han snart efter en Plads ved Kunstakademiets Byg-ningsskole, hvor han i. April 1784 vandt den mindre og 4. Oktober s. A. den store Sølvmedaille Den n. August 1787 vandt han tillige den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Theater«. Sygdom og Øjensvaghed nødte ham til i 1794 at opgive sin Virksomhed som Tegnelærer; han tilbragte et Aarstid i Norge og maatte i 1797

324

underkaste sig en Operation paa Øjet. Aaret efter rejste han udenlands og besøgte tørst Berlin, hvor han tilsendte Kongen af Preussen nogle Udkast til et Mindesmærke over Frederik II, der i den Grad vandt Kongens Yndest, at han skænkede Kunstneren en stor Guldmedaille som Tegn paa sin Tilfredshed. I sin Skrivelse til Rustad beklager Kongen, at hans Udkast ere for kostbare til at iværksætte, medens han i stærke Ord priser deres æsthetiske Værd. For øvrigt levede Rustad for sin militære Virksomhed, rejste fra Tyskland til Paris, hvor han forblev, indtil han i 1800 fulgte Bonaparte paa det italienske Felttog som »Volontær«, derpaa fik han Plads ved Mac-donalds Generalstab indtil Fredslutningen i 1801, og levede i Paris fra 1805 med enkelte Afbrydelser til 1817. Sine sidste Aar tilbragte han i København, hvor han øvede en udstrakt Godgørenhed. Han var ugift og døde den 16. Maj 1832.

(Øst, Hædersminde over H. v. Rustad, Kbh. 1832. Dagen 1832, Nr. 127. Akad. Krigsmin. Arch. Udenrigsmin. Arch. Priv. Medd. Skifteretten. Adresseavisen 1832, Nr. 117.)

Rude. Anton Christoph eller Christoffer Rude, Maler, født i København 1744 (døbt ²²/₅ 1744), var Søn af Hofmaler Vilhelm Jacob Rude (f. 1713, d. 1771) og Elisabeth f. Stubsach (f. 1713, d. 1776), som havde været Arveprins Frederiks Amme. Han fik vistnok strax efter sin Konfirmation Adgang til Kunstakademiets Skoler, hvor han i Aarene 1759—60 to Gange vandt den mindre og den store Sølvmedaille. Derpaa vandt han 1766 den mindre og 1768 den store Guldmedaille for Opgaven »Josef giver sig tilkende for sine Brødre«. Ved Konkurs om Rejsestipendium (se Abildgaard og Almer) fik Rude ingen Stemmer for sig (1772), men kom ikke desto mindre snart efter til at rejse, rimeligvis for kgl. Regning. Efter sin Hjemkomst fra Italien blev han den 8. December 1777 agreeret ved Kunstakademiet og blev den 6. April 1779 Medlem paa »Christiern I's Indtog i Rom«. I 1778 udstillede han en »Gatos Død«, som vakte en vis Opmærksomhed; derimod har hans Medlems-stykke ikke stort Værd, og hans senere Virksomhed som Bataille-maler er uden al kunstnerisk Betydning. Hans gentagne Ansøgninger om et Professorat ved Modelskolen, navnlig efter Mandelbergs Død (1786), blev med god Grund ikke tagne til Følge. Fra 1778 til 1790 malede han en Del store, men meget middelmaadige Stykker for Kongen og Kronprinsen til Fredensborg og Hirschholm Slotte, og da dette Arbejde holdt op, søgte han Akademiet om Under-

325

støttelse. Fra 1792 fik han 100 Rdl. d. C., men som det synes kun for et Aar; dog havde han af Hoffet Bolig paa Hirschholm og »desuden noget aariig«. For øvrigt hutlede han sig igennem uden at have Støtte hverken hos Akademiet eller i den offentlige Mening. I 1803 fik han et Lønningstillæg paa 200 Rdl. d. C., i 1809 et nyt Tillæg paa 100 Rdl. Han var gift med en Frænke, Theodora Christine Stubsach (f. 1751), og døde den 23. April 1815; hans Enke overlevede ham lige til den 21. Februar 1840. Den kgl. Malerisamling ejer otte af hans Arbejder.

(Weinw., S. 185. Do. Lex. Akad. Hennings, S. 143. Musaget, 3. Stilck 1798, S. 27—28. Alm. dsk. Bibi. 1778, Marts. Skild. 1815, Sp. 603. Petri Kirkeb. Adresseav. 1776, Nr. 150 og 154; 1815, Nr. 97. Skifteretten.)

Rudinger. Fritz Albert Christian Rudinger, Dyrmaler, født den 20. April 1838 paa Frederiksberg, er Søn af Musiker Fritz Peter Heinrich Rudinger (f. 1801, d. 1864) og Barbara Nicoline f. Harss (f. i8u_T d. 1894). Efter at være uddannet til Musiker fik han i 1864 Plads som Violoncellist i det kgl. Kapel. Ved Siden af Musiken dyrker han Malerkunsten og har modtaget nogen Vejledning hos Otto Haslund og H. Foss, men har for øvrigt uddannet sig paa egen Haand. Han har siden 1875 stadig udstillet som Landskabs-og Dyrmaler, og har solgt nogle Billeder til Kunstforeningerne i København og Aalborg. Den 24. Juni 1868 blev han gift med Charlotte Adelaide Mørup (f. 1844, d. 1893), Datter af Godsforvalter Christian Mørup og Frederikke f. Hartmann.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 3. R. III. T. 19.)

Ryding. Caroline Mathilde Ryding, Malerinde, født i København 1780, levede siden i Christiansfeld, hvor hun malede »fortrinligen Blomster, saavel med Sortkridt som colorerede i Vandfarve«. Efter Nagler malede hun ogsaa Oliemalerier.

(Weinw. Lex. Nagler, Kstl. Lex.)

Raedel. Georg Carl Christian Raedel, Portrætmaler, var født den 11. November 1808 i Rendsborg, hvor hans Fader, Sigfred Samuel Raedel (f. 1780, d. 1808}, boede som juridisk Embedsmand og var gift med Margrethe Henriette f. Zanders (f. 1779, d. 1864). Han kom først i sit 21. Aar som Malersvend til København for at uddanne sig til Maler hos J. L. Lund og ved Kunstakademiet, hvor han i 1838 vandt den mindre Sølvmedaille. Efter at have udstillet nogle Portræter og Genrebilleder i 1836 og 1837 levede han nogle Aar som Portrætmaler, idet han modtog Bestillinger fra Herre-

326

gaardene og malede sine Portræter paa selve Stedet. Efter at han var bleven gift, levede han som Landmand, idet han ejede Bartofte-gaard ved Nakskov, men da han led af Asthma, flyttede han til København, hvor han døde den 15. Januar 1870. Han blev den 3. Juli 1842 gift med Henriette Komtesse Raben (f. 1811, d. 1882), Datter af Lehnsgreve Frederik Christian Raben (f. 1769, d. 1838) til Christians holm og Amalie Gregersine f. Juel (f. 1775, d. 1813.)

(Priv. Medd. Akad, Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1870, Nr. 13 og 14. Strunk.)

Røg. Michael Augustus Røg, Stempelskærer, Søn af Augustinus Gabrielsen Røg (d. 1708), Præst i Nordlandene og Margrethe Mikkels-datter Andersen (d. 1706), var født omtrent 1679 i Quædfjord Præstegæld og var Holbergs Skolefælle i Bergens lærde Skole. Han blev indskrevet som Student ved Københavns Universitet den 25. September 1699, men blev stævnet for Consistorium i samme og følgende Aar, fordi han havde forladt Skolen og ladet sig dimittere af sin Fader. I Consistoriums Akter kaldes han første Gang Michael H egelund. Imidlertid studerede han ikke videre, men lagde sig i København efter Medaillør- og Kobberstikkerkunsten. Dog synes han ikke at have naaet noget højt Standpunkt i Hjemmet. Til Kongeloven stak han Skriften (1709) og fik 320 Rdl. d. C. derfor, medens den kunstneriske Del blev overdraget Reinhardt (s. d.), og der nævnes kun tre Medailler af ham, 1706, 1708 og 1713. I 1709 søgte han om at blive Auktionsmester i Bergen og Krigskommissær i Fyns Stift, men da han ikke opnaaede disse Stillinger, tog han til Paris, hvor han i 1715- mødtes med Holberg, der, som bekendt, rejste til Italien paa hans Pas, og med Jakob Birkerød. Samme Aar udførte han »en dejlig Medaille, som forestillede Hertuginden af Orleans«; han fik derfor Tilbud om »en raisonable Pension, og saa tænkte han ikke paa Danmark mere«. Som kgl. fransk Medaillør blev han siden Lærer for Medailløren P. C. Winsløw (s. d.). Hans Dødsaar kendes ikke.

(Weinw., S. 125. Po. Lex. Nyt Hist, Tidskr., VI, S. 373— 76. Bruun Rostgaard, S. 138, Anm. Smith, Om Holberg, S. 50. Møntfortegn. Rigsarch. Bolzenthal, Medaillørk. Hist., S. 264. A. Erlandsen, Gejstl. i Tromsø St., 160. Geneal. Inst.)

Rønne. Svend Ejnar Bjørn Rønne, er født i Ræhr Præstegaard ved Thisted den 18. September 1868 og er Søn af Sognepræst Peter Falk Rønne (f. 1825, d. 1887) og Jørgensigne Christine

327

f. Stephensen {f. 1841). Efter at have taget Præliminærexamen (4. Kl. Ex.) kom han i Malerlære i Aarhus, rnen tog 1886 til København, hvor han i Februar 1887 fik Adgang til Kunstakademiet; han gennemgik dets Skoler til April 1894, men tog ikke Afgang. Den i. April 1887 blev han Lærling hos Konservator C. C. Andersen og er nu dennes Assistent. Han udstillede et Par Arbejder ved December-udstillingerne 1889 og 1890, og har senere haft Billeder paa Foraars-udstillingerne siden 1891, dels Portræter dels Figurbilleder. Han blev den 12. Oktober 1895 gift med Agnete Steenstrup (f. 1866), Datter af Proprietær Jens Kraft Vogelius Steenstrup (f. 1838) og Isidora Cathinca f. Bøggild.

(Priv. Medd. Geneal. Inst. Akad. Udst. Fortegn.)

Rønsholdt. Emma Rømholdt, Blomstermalerinde, se Mulvad.

Rørbye. Martinus Christian Wesseltoft (Wedseltoft) Rørbye, Genremaler, født i Drammen i Norge den 17. Maj 1803, er Søn af danske Forældre, nemlig Overkrigskommissær Ferdinand Henrik Rørbye (f. 1765, d. 1818), som Aaret før var bleven Magazinforvalter i Drammen, og Frederikke Eleonore Cathrine f. Stockfleth (f. 1773, d. 1851). Da Faderen, efter Norges Adskillelse fra Danmark (1814), vendte tilbage til sit Fødeland, blev Sønnen sat i Borgerdydskolen i København for at studere; men eftersom han ikke havde Lyst dertil, forlod han Skolen i 1819 og begyndte Aaret efter at tegne i Kunstakademiets Skoler, hvor han allerede i Juli s. A. kunde rykke op fra første til anden Frihaandstegneskole; Aaret efter kom han ind paa Gibsskolen, og i 1823 blev han Elev af Modelskolen. Samtidig havde han lært at male hos Eckersberg sammen med Kiichler, A. Muller o. a.; navnlig fulgtes han og Küchler trolig ad og udførte flere Arbejder i Forening, deriblandt, snurrig nok, »to Døre, malede som Skilter til Vinhandler Waagepetersen«. De malede ogsaa hver sit store Kongeportræt efter Eckersbergs Tegninger til Sorø Akademi, Rørbye Frederik II, Küchler Christian IV (1825—26). Imidlertid havde Rørbye i 1824 vundet den mindre, i 1825 den store Sølv-rnedaille, i 1828 en Pengepræmie og havde konkurreret første Gang til den mindre Guldmedaille. Først da han tredje Gang konkurrerede, lykkedes det ham at faa den, den 26. Oktober 1829, for Opgaven »Jesus helbreder de Syge« (Math. 15, 29—30). Senere konkurrerede han to Gange til den store Guldmedaille uden at opnaa den (1831 og 1833).

328

Han ønskede nu at komme udenlands og udbad sig dertil Akademiets Anbefaling til Fonden ad usus publicos. Dette fandt, at han »udvikler paa denne Tid et skønt Talent for Portræter, i hvilken Genre ban leverede et særdeles heldigt Billede, Portræt af C. A. Lorentzen« (udst. 1828), og det anbefalede ham varmt til kg]. Understøttelse, som han ogsaa opnaaede, saaledes at han i April 1834 kunde afrejse til Italien. Aaret efter rejste han til Grækenland med Bindcsbøll og derfra til Tyrkiet, hvorfra han hjembragte en Mængde fortrinlige Studier. I Slutningen af 1837 var han atter i Danmark, blev den 18. December s. A. enstemmig agreeret og fik til Opgave at male et Optrin af det tyrkiske Folkeliv efter en af sine foreviste Skitser. Aaret efter (1838) havde han et saavel fra Tegningens som Farvens Side lige fortrinligt Billede, »En tyrkisk Notar, som afslutter en Ægtepagt« (Grev Moltke til Bregentved), tilligemed flere mindre Billeder paa Udstillingen, og da den Thorvaldsenske Medaille (Ud-stillingsmedaillen) i dette Aar første Gang skulde uddeles, tilfaldt den enstemmig Rørbye. Den 27. August s. A. blev han ligeledes enstemmig optagen til Medlem af Kunstakademiet paa »Liv i Orienten« (udst. 1839).

Den 29. August 1839 blev han gift med Rose Frederikke Schiøtt (f. 1810, d. 1859) og rejste om Efteraaret atter til Syden i det Haab, at et Ophold i Italien skulde gengive ham hans stedse vaklende Helbred. Allerede fra sin tidligste Ungdom havde han lidt af en Underlivssygdom, der vistnok ikke har været uden Indflydelse paa hans kunstneriske Virksomhed, idet han egentlig kun under Rejselivets Spænding og et varmere Klimas mildnende Indflydelse følte sig nogenlunde vel. Under dette sit andet Ophold i Italien udførte han et af sine livligste Billeder, »Torvet i Amalfi« (udst. 1842, Gross. le Maire). Men allerede om Sommeren 1841 vendte han tilbage til København, hvor han den 2. September 1844 blev Professor ved Modelskolen og for øvrigt var ivrigt sysselsat med at fuldføre Billeder efter sine Studier fra forskellige Egne, saaledes »Østerlændere udenfor et tyrkisk Kaffehus« (udst. 1845) »Skagboere ved Stranden« (udst. 1848), som begge blev den kgl. Malerisamlings Ejendom. Hans Sygdom fik imidlertid temmelig pludselig Karakter af en kræftartet Mavesygdom, hvortil kom en Underlivsbetændelse, som efter et ganske kort Sygeleje endte med Døden, den 29. August 1848.

Ikke uden Grund fremhævede Akademiet i dets Anbefaling for Rørbye Portrætet som det, der fortrinligst lykkedes ham. Selv hvor han maler Livsbilleder, og dertil høre efter Navnet de fleste af hans

329

Arbejder, udmærke de sig saare sjælden ved en virkelig dramatisk Handling, men fængsle mest Beskueren ved deres Farve og ved den portrætagtige Omhu, hvormed saavel de architektoniske og landskabelige Omgivelser, som selve Figurerne ere udførte. Høyen fandt »hans historiske Sager altid utaalelige« og selv hans Genrebilleder »uden Liv og Følelse«. Derimod fremtraadte tidligt hos ham et Blik for Perspektivmaleriet, hvilket ogsaa deri samme Kender lagde Mærke til, og maaske havde Rørbye i denne Retning kunnet naa sit højeste, hvis ikke Sygelighed og en tidlig Død havde afbrudt hans Virksomhed. I det mindste hører »Kapellet i Klostret S. Benedetto i Subiaco« til de af hans Billeder, hvori, næst efter det ovennævnte Billede i Moltkes Samling, hans Fortrin saavel fra Formens som fra Farvens Side mest ublandet træde frem. I hans tidligere Billeder, »Børstrappen«, »Torvedag i Viborg« eller »Fængselsbygningen ved Raad- og Dornhuset« (den kgl. Malerisaml.) tiltaltes man af den lyse Farve og den omhyggelige Udførelse, men Figurerne hæve sig ikke over at være en temmelig indholdsløs Staffage, uagtet Figurmalerens Pensel tydelig fremtræder i dem, og kun undtagelsesvis er en Skikkelse saa frit og levende hensat som Manden i den grønne Frakke paa det sidstnævnte Billede. Hvor man ved senere Arbejder undertiden, som ved en 1841 malet Pergola, der tilhører Grev Danneskjold Samsøe, har haft Lejlighed til at se saavel det omhyggelige Studie, der er gjort paa Stedet selv, som det udførte Billede, skuffes man ved at se, hvor meget det sidste har tabt i Friskhed og Frihed under Kunstnerens Bestræbelse for at give det den størst mulige Fuldendelse. Selv i Billederne fra hans bedste Tid Hgefra »Strandscene ved Skagen« (1834, Gross. Wanscher) til »Torvet i Amalfi« (1842) tillader hans ædruelige, sandhedskærlige Opfattelse ham ikke at gribe nogen stærk og fri Bevægelse, og trods den nøjagtige Tegning lider hans Figurer jævnlig af Stivhed og Tørhed. Hans Sygelighed synes at have været Skyld i, at hans i 1847 udstillede Billeder bar Præg af en for Rørbye usædvanlig Skødesløshed i Udførelsen, medens de sidste Arbejder, han havde paa Udstillingen (1848), viste den vante Omhu.

(Priv. Medd. Erslew, II, S. 742. Suppl., II, S. 44' og 895. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Rigsarch. Eckersb. og Høyens Skr., I, S. 94—97. Berl. Tid. 1848, Nr. 220. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

Roessier. Martin Roessier, Maler, Søn af den nedenfor nævnede Kobberstikker Michael Roessier og født i Niirnberg 1727, kom med Faderen til København 1755 for at arbejde ved Flora Danica, hvis

330

Udgivelse begyndtes af Oeder. Weinwich kalder ham fejlagtig Kobberstikker; han var »Skildrer« og brugtes kun til at tegne og male Planterne. Han døde i København den 2. April 1782.

(Weinw., S. i?5- £*°- Lex. Rigsarch. Adresseavis. 1782, Nr. 67. Indbydelse til Flora Danica i I.)

Roessier. Michael Roessier, Kobberstikker, født i Niirnberg 1705, kaldes af Fiissli en middelmaadig eller snarere en slet Kobberstikker. Der nævnes nogle Portræter af ham og en Række af ham selv tegnede Fremstillinger til Kejser Carl VII's »Kroningsdiarium«. I 1755 blev han kaldt til København tilligemed sin ovenfor nævnede Søn Martin for at udføre Stikkene til Flora Danica. Efter dette Værk at dømme har han haft bedre Gaver for det videnskabelige Stik, og Oeder smigrede sig ogsaa, i sin Indbydelse til Værket, med, »at Kenderne skulle blive fornøjede med de antagne Kunstneres Arbejde«. Han fik Titel af kgl. Kobberstikker og døde i København den 21. Oktober 1777, efter at han ti Aar før havde mistet sin Hustru Susanna Catharina Roesler (f. 1704, d. 1767).

(Weinw Lex. Sandv., S. 112. Fiissli, Kst. Lex. Suppl. Nagler, Kstl. Lex. Rigsarch. Adresseav. 1762, Nr. 26; 1777, Nr. 175. Petri Kirkeb, Indbyd, til Flora Danica i I. Krohn I, 30.)