Aabye, Jørgen

A., c. 1175, Stenhugger. En A-Majuskel, der synes at være en Mestersign., findes paa et Par romanske Granitdøbefonte i Thisted Amt. Af disse er Dragstrup-Fonten smykket med fantasifulde Drager. Samme Stenmester har hugget den rige og fine Firkløverfont i Sennels og Billedkvadre i Thisted Kirke. C.A.J.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Aabye, Jørgen Emil, f. 1868, Maler. F. 9. Juni 1868 i Gadstrup v. Nørre Aaby. Forældre: Gaardejer, senere Sparekassedirektør Jørgen Olsen og Karen Jørgensen. Navneforandring 20. Dec. 1904. Gift 20. Nov. 1912 i Kbh. med Ellinor Gerda Emilie Høst, f. 4. Maj 1883 i Kbh., d. 26. Okt. 1918 sst., D. af Overretssagfører Frederik Christian Haugsted H. og Ida Agathe Petrea Suzette Lyngbye.

Uddannelse: Vinteren 1886-87 Elev af V. Kyhn; 1887-88 paa Tekn. Sk. under H. Grønvold og derfra til Akad. Febr. 1888; Afgang Jan. 1892; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1900-01; 1904 en Tid paa Willumsens Sk. i Paris. Stipendier: Akad. 1916. Rejser: 1893-94 Tyskland, Østrig, Italien; Vinteren 1902 Rom; Vinteren 1904 Paris. Udstillinger: Charl. 18921906, 1909-46 (48 G. m. 129 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08, 10-13; Charl. Eft. 1922, 30, 37, 43; har regelmæssigt deltaget i For. f. nat. Kunsts Udst.; Sep. udsi. i Den frie Udst. 1908, Charl. 1925, Koldinghus 1930.

Arbejder: Marine Bebudelse (1895); Alterbillede til Nørre Aaby Kirke (1897, Kopi efter Carl Blodis Christus i Gethsemane Have i Odense S. Hans Kirke); Ung Italiener (1902, Aalborg Mus.); Det blaa Hus (1913, Skagens Mus.); Interiør fra Atelieret (1920, Tønder Mus.); Frugter i antik Fajanceterrin (udst. 1920); Portretter: Ægyptologen Valdemar Schmidt (1922), Oberst C. F. Gjernals (1926) og Prins Harald (1932) (alle i Frimurerlogen); Oberst 13. Parkov (1928, Gentofte Raadhus); Lensgreve Fr. Moltke-Bregentved (1935, Bregentved); Kommandør Gustav Holm (1935, Fr.borg); Dr. phil. O. Krag (1941, Rigsdagen); Prof. Absalon Larsen (1942, Danmarks tekniske Højskole).

Paa Skagen, hvor Aabye i mange Aar opholdt sig en Del af Sommeren, ligesom paa Løndal og forsk. Herregaarde har han malet talrige Interiører og Genremotiver fra Fiskerbefolkningens Indendørsliv, lejlighedsvis der, som i Italien og andetsteds, ogsaa Landskaber. Under sin første Rejse 1894 indledte han et for ham betydningsfuldt Venskab med den norske Maler Thorvald Erichsen og paavirkedes tillige stærkt af Prærafaeliterne. Han malede i de flg. Aar flere større, religiøse Komposi-

tioner i den efter disse betegnede Stil. Blomstermaleriet har han dyrket i en for ham sær-

egen Blanding af koloristisk forfinet Naturalisme og dekorativ Beherskelse. Dette Om-

raade var ham længe det væsentligste; men i de senere Aar har Portrætmaleriet, som han

har dyrket fra sin første Malertid, været Hovedsagen for ham. Hans Portrætter er smag-

fulde i Koloritten, og han er en fint opfattende Karakterskildrer. R.M.

Ill. Tid., 1902-03, 72-73; Pol. 25. Okt. 1902 (N. V. Dorph) og 8. Juni 1928; Berl. Tid. 24. Okt. 1902 14. Sept. 1925 (Th. Opperntann) og 25. Okt. 1930; Nat.tid. 23. Febr. 1915; 30. Marts 1917; 24. Okt. 1930;9. Juni 1943 (Sig. Schultz); København 9. Sept. 1925 (Iiik. Magnussen); Kolding Folkebl. 7. Maj 1930,

Aae, Arvid, 1877-1913, Maler. F. 1. Juli 1877 i Hjortsberga, Bleking, d. 12. Aug. 1913 paa Ludvigslyst ved Silkeborg, begr. i Aarhus. Forældre: Skovrider paa Johannishus Peder Erhard A. og Thora Vilhelmine Hviid. Gift 15. April 1905 paa Fr.berg med Maler Olga A. (sal.).

Uddannelse: 3 Aar i Lære som Dekorationsmaler; 1895 dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malersk. til Akad., hvorfra han fik Afgang April 1901. Rejser: 1905-06 Italien og Paris med Akad. Rejsestipendium. Udstillinger: Charl. 1900-14; Kunstn. Eft. 1904, 08, 09; Danske Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Har især udf. Genrebilleder og Portrætter, ofte af Børn. I Teatermus. findes

en Tegn. (1901, N. J. Simonsen), i Kbst. saml. en Radering (1907, Landsbygade) samt Arb. i Kolding Mus. S. m. Milton-Jensen har han udf. en Altertavle til Kirken i Brande ved Herning (approberet af Akad. 1905). Hans Radering Moder med Barn var udst. i Paris

1906. E.F.

Pol. 13. Aug. 1913.

Aae, Olga Harriet, f. 1877, Maler. F. 20. Aug. 1877 i Ordrup. Forældre: Grosserer Carl Christian Rasmussen og Anna Nicoline Schou. Gift 15. April 1905 paa Fr.berg med Maler Arvid A. (sal.).

Uddannelse: Elev i Dusseldorf hos Stummel, i Kbh. 1901-05 hos Harald Foss og i Paris 1905-06 hos Sabate. Rejser: 1905-06 Italien og Paris; 1924-25 England, Frankrig og Italien (Ronges Legat); 1929-31 Italien; Somrene 1922 og 32 London. Stilling: 1920-23 Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik.

Olga Aae har især dyrket Akvarelmaleriet med Blomster og Landskaber. Hun er traadt frem ved Sep.udst. i Kbh. og Provinsen. 4 Akvareller med landskabelige Motiver fra Italien forh. i Johan Hansens Saml. E.F.

Aaes, Erik Aage, f. 1899, Teatermaler, Filmarkitekt. F. 27. April 1899 i Nordby paa Fanø. Forældre: Styrmand Einar A. og Kirsten Marie Jensen. Gift med Karin Eugenie Pfeil, f. 8. Okt. 1919 i Kbh., D. af Driftsleder Edvard Wilhelm P. og Karen Julie Andersen.

Uddannelse og Rejser: Kom 1919 fra Marinens Underofficersskole til Nord. Film under Teatermaler Axel Bruun; besøgte samtidig Tekn. Sk.; blev derefter Svend Gades Medhjælper og fulgte denne 1921 til Berlin; undervistes her samtidig af CSsar Klein paa Kunstgewerbeschule; 1924 til Paris og besøgte her forsk. Malerskoler; kom til at arbejde for ledende Repræsentanter for Avantgarde-Filmen. Udstillinger: Sep. udsi. i Kbh. 1924 (s. m. Bille-Holst).

Bortset fra et Ophold i Danmark og Sverige 1926, hvor Erik Aaes arbejdede for Svend Methling (Peer Gynt) og Ernst Rolf, har han virket ved fransk Film indtil Talefilmkrisen 1931, hvorefter han rejste til Tyskland og i 2 Aar arbejdede som Grafiker og Plakattegner. 1933 vendte han tilbage til Danmark, først et Par Aar som Plakattegner, derefter fra 1935 som Dekorationstegner for en Række kbh.ske Teatre.

Arbejder: For Cavalcanti i Paris: Dekorationer til Filmene: Rien quo les heures (1926), En rade (1928), Le Capitaine Fracasse (1929) og for Jean Renoir: Dekorationerne til den eksperimentale, H. C. Andersen-Film: La petite ma.rchande d'allumettes (c. 192 7 ). I Danmark: Han sidder ved Smeltediglen, Brand (begge Folketeatret), Mus og Mænd (1940, Riddersalen), Katharina Ismaljowa (1937, Det kgl. Teater), til hvilken Forestilling A. i 1936 foretog en Maaneds Studierejse i Rusland. Samtidig Filmarkitekt for en lang Række Film, fra 1940 til samtlige Palladiums.

Aaes vil danne en psykologisk Ramme omkr. Teaterstykket, med særligt Eftertryk paa Farvens Virkning. I Filmene arbejder han især med det helt moderne Interiør. E.F.

Berl. Tid. 29. Dec. 1926 (Int.); Ekstrabl. 31. Aug. 1935 (Int.); Mandens Blad, Sept. 1943, Nr. 9, 28-29.

Aagaard, Carl Frederik, 1833-95, Maler. F. 29. el. 31. Jan. 1833 i Odense, d. 2. Nov. 1895 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester og Bedemand Ole Pedersen A. og Anna Ursula Thrane, kaldet Winchler. Gift 1. Juli 1858 i Kirke Saabv med Anna Emilie Eline Pio, f. 9. April 1836 i Kbh., d. .5. Dec. 1929 sst., D. af Hornblæser ved Jyske .Jægerkorns Pierre Theodor P. og Hansine Vilhelmine Thomsen.

Uddannelse: Blev Malersvend i Odense 1852 og Okt. s. A. opt. paa Akad.; lærte samtidig Dekorationsmaleri hos G. C. Hilker og at skære i Træ og radere hos Broderen, Xylograf Joh.

Peter A.; forlod Akad. for at blive Elev hos P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1860 (mindre), 1869-70; Ancker 1875. Rejser: 187071 og 1875-76 Italien; 18 7 6 Norge. Udstillinger: Charl. 1857-96 (32 G. m. 155. Arb.); Kgl. Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872 og 88; Paris 18 7 8; 18. Nov.s Udst. 1882 og 1942; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857; Sødrings Pr. 1865; tit. Prof. 1892. Hverv: 1873-78 Medl. af Udst.kom. ved Charl., 1874 af Akad. (utilfreds med den nye Ordning af 1882 meldte han sig ud 1883, men fik 1887 af Ministeriet Besked om, at han maatte betragtes som Medl. af Plenarforsaml.) Form. i Kunstnerfor. af 18. Nov. (Æresmedl.); Næstformand i For. Fremtiden.

Arbejder: Fritvoksende Markblomster (185 7, Neuhausens Pr.); Skovparti fra Dyrehaven (1863, Gisselfeld); Parti fra Jægersborg Dyrehave; Rimfuld Efteraarsmorgen (1865, Sødrings Pr., Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Dansk Landskab (1880), Strandparti fra Saltholm (1890), Skaansk Gæstgivergaard (1891) (alle Aalborg Mus.); En Keglebane i Sæbyskoven (1882, Nationalmus., Stockholm); Solnedgang, Saltholm (1889, Aarhus Mus.); Strandlandskab fra Saltholm (1890, Kunstmus.); Parti fra Hallands Vaderø (1892), Inde i Skoven, Fra Amfiteatret i Taormina (alle Fyns Stiftsmus.); Krogerup Allé (1893, Maribo Mus.); Udsigt fra Rosenvænget over Øresund, Aften (forh. Joh. Hansens Saml.). Dekorationsmalerier: Landbohøjskolen (1858-59) og Universi. tetet (c. 1860, under G. C. Hilker); Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke (under Heinrich Hansen); selvstændige Arb. i den gl. Studenterforening, paa Frijsenborg og i Det kgl. Teater (Farvesammenstillinger og Ornamenter i Tilskuerpladsens Loft, Muserne (efter Const. Hansens Tegn.), Fortæppet (1874, s. m. Otto Bache), den runde Foyer, Loftet i Kongelogens Salon (1881)); Skovkapellet i Taarbæk; Udkast til Dekoration af Koret i S. Nicolai, Holbæk (18 7 8); Aarhus Domkirke (1877-82 ); Dagmarteatrets Loft; Aarhus Haandværkerforening; Loft i Forlystelsesetablissementet National; enkelte Teaterdekorationer til Casino; har udf. Akvareller efter Tøjhusets gamle Faner 1858-60; dekorative Tegn. i Kunstindustrimus.

C. F. Aagaard fortsatte P. C. Skovgaards Linie med Gengivelsen af den danske Natur;

det er i Begyndelsen især venlige Billeder fra Nordsjællands yndige Landskaber, senere abejder han ogsaa med en mere kraftig Natur (Halland) og med Kystbilleder; han har malet en stor Del Billeder fra Italien, efter sine Rejseskitser. Hans Arbejder er solide, letforstaaelige og dygtige og oftest af et roligt og ven ligt Indhold, der netop tiltalte det normale Borgerpublikums Sans for Kunst; men han formaar sjældent at give den kraftige Plastikog Arkitektur, som er hans Lagirers Adelsmærke. D. L.

Tran, 4.Udg.-Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884:T. f. Kunstind 1886 36; Erik Schiødte i 111.Tid.,1893-94,109-12;

Pol. 3. Nov. 1895 (Val d. Koppel); 4. Nov. 1895 (N V. Dorph); Berl. Tid. 4. Nov. 1895 (C: A. Been); 1lfeldahl og Johansen, 1904, 449, 454; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevel,er, 1932; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Herman Madsen : Den fynske Malerkunst, 1935.

Aagaard, Carl Trier, se Trier Aagaard.

Aagaard, Carl Vilhelm Thor, f. 1877, Maler. F. 7. Aug. 1877 i Kbh. Forældre: Handelsfuldmægtig, senere Grosserer Daniel Vilhelm Conrad A. og Kristine Kathrine Christensen. (gift 1. Juni 1906 i Kbh. med Marie Kirstine Klein, f. 2. Jan. 1884 i Kbh., D. af Overretssagfører Harald Ditlev K. og Julie Lovisa Dabl.

Uddannelse: Akad. Jan. 1895 -Jan.1900. Rej- 1900-01 Berlin; 1908 Frankrig, Holland og Tyskland; 1912 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1900; Septemberudst. 1911; har siden da ikke edst.

Aagaard blev 1908 knyttet som Lærer til Akad. Fra Okt. 1924 var han Docent i Per-

spektiv og Bestyrer af Perspektivskolen, fra hvilken Stilling han trak sig tilbage 1940. Han har beskæftiget sig en Del med Raderekunst. I Aarenes Løb gik han mere og mere bort fra sin Virksomhed som Maler for at hellige sig Undervisningen og Skribentvirksomhed. 1926 udg. han en Lærebog: Perspektivlæren i prak-

tisk Anvendelse, 1930 en Roman: Lukkede Porte. H.O.

Ark. u., 1940, 178.

Aagaard, Johan Peter, 1818-79, Xylograf. F. 3. Maj 1818 i Odense, d. 22. Maj 1879 paa Fr.berg, begr. sst. Broder til C. F. A. (sal.). Gift 14. Ang. 1852 i Kbh. med Koristinde ved Det kgl. Teater Ulrikka Gustafva Rydberg, f. 14. Nov. 1818 el. 19 i Kbh., d. 5. Marts 1898 i Aarhus, D. af Kobbersmedemester fra Våxjo Carl Asmund R. og Brita Helena Eggertz.

Uddannelse: Udlært som Skomager i Odense, fattede Interesse for Træskærerkunsten og drog 1839 til Kbh., hvor han dels søgte Uddannelse hos Xylograf Flinch, dels uddannede sig paa egen Haand. Udstillinger: Charl. 1842-48 (Træsnit).

Arbejder: Grundlagde 1849 s. m. Xylografen Axel Th. Kittendorff Firmaet K. & A., til hvilket flere af Tidens bedste Træskærere som Henneberg, Rosenstand og H. P. Hansen sluttede sig. Firmaet indførte ved Siden af Træskæreriet den af Danskeren C. A. T. Piil opfundne Reproduktionsmetode, Kemitypien, og drev desuden i flere Aar en ret udstrakt Forlæggervirksomhed med populære ill. Værker. Herfra stammer en hel Række, der stadig hører til blandt de smukkeste danske Bøger, saaledes V. Holst: Felttogene 1848, 49 og 50 (1852) med Træsnit efter Adolph Kittendorffs smukke Tegn.; A. Fabricius: Ill. Danmarkshistorie for Folket I-II (1854-55), hvortil Lor. Frølich og Constantin Hansen havde leveret Tegn.; Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57) med Tegn. af P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn; Niels Bache: Danmarks, Norges og Sverrigs Historie med 1000 Ill. I-V (1867- 7 6). Ogsaa ill. Ugeblade udgik fra dette Kunstforlag, saaledes: For tre Skilling (185556); I Hjemmet (1857-64) og Illustreret Almanak (1854-61). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld 1876.

Aagaard virkede efterhaanden ikke selv meget som Xylograf, men kastede sig mere og mere over Kemitypien, hvis tekniske -Udformning, efter at Kunstneren havde raderet sit Billede paa Metalpladen, næsten altid blev fuldført af A. selv. I Samarbejde med Magnus Petersen lavede han ogsaa Kemitypier til en Del arkæologiske Værker, saaledes til Worsaaes Afbildninger fra Det kgl. Museum for nordiske Oldsager i Kbh. (1854). Værkstedet, der blev meget søgt af Datidens Kunstnere ikke mindst paa Grund af det muntre, kammeratlige Liv, der udfoldede sig her, var ogsaa forbundet med et Udsalg af Male- og Tegnerekvisitter, og dette blev efterhaanden Hovedvirksomheden, navnlig efter at Kittendorff 1868 var død, og de dygtigste af de xylografiske Medarbejdere udvandrede og grundede deres egne Virksomheder. H.S.H.

Bernh. Olsen i Bogvennen, 1900, 43-52; F. Hendriksen: Lorenz Frølich 1920-21; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932: Lanr. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Aagaard, Johan Gottlieb Julius, 18471926, Heliograf. F. 26. April 1874 i Odense, d. 15. Dec. 1926 i Tranebjerg, Urne paa Solbjerg; Kgd. Forældre: Skomagermester Hans Christian A. og Marie Louise Otto. Gift 14. Maj 1875 i Næstved med Vilhelmine Dorthea Christine Brockmeyer, f. 11. Marts 1855 i Kbh., d. 23. Aug. 1923 paa Fr.berg, D. af Bagermester Conrad Frederik Vilhelm B. og Birgitte Cathrine Andersen.

Uddannelse: Udlært som Guide ved Fotolitografering i Generalstaben og besøgte samtidigt Tekn. Sk., hvorfra han Jan. 1879 dimitt. til Akad.; Okt. 1881-Dec. 1882 gennemgik han Modelkl. Udstillinger: Dyrehavens Malere 1916-18.

A. gav sig en Del af med Radering og har virket som Lærer heri for en hel Række Kunstnere samt udg. den meget benyttede Rader kunstens Teknik (1894). 1883 grundlagde han Reproduktionsfirmaet Galle & Aagaard (opløst 1900), som særlig fremstillede Heliogravurer. 1881-1919 virkede han som Lærer i Perspektiv paa Teknisk Skole i Kbh., 1.895- 1911 tillige som Chr. V. Nielsens Assistent i Akad.s Perspektivskole. Fra c. 1901 arbejdede han mest som Fotograf og maa betragtes som den første Pressefotograf i Danmark. (Æresmedlem af Pressefotografernes Orga-

nisation. H.S.H.

Pol. 1. Okt. 1906; 16. Dec. 1926; Niels Hasager i Isat. for Pressefot. Udst. i Kunstindustrimus., 1942.

Aagaard, Peter Martin, 1806-72, Maler og Litograf. F. 14. Dec. 1806 i Kbh., d. 4. April 1872 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Opsigtsbetjent Niels Simonsen A. og Cathrine Sophie Clausdatter. Gift 31. Okt. 1857 i Kbh. med Marie Petrine Koch, f. 22. April 1821 i Kbh., d. 15. Juni 1870 sst., D. af Parykmager Jens Jacob K. og Charlotte Margrethe Aabye.

Havde fri Skolegang paa Akad. 1818-20; tog efter 7-aarigt Ophold i Vestindien 1830 dansk juridisk Eks., fik 8. Maj 1833 Bestalling som Translatør i Engelsk og var ved sin Død Medindehaver af en Propfabrik i Kbh.

Arbejder: Ruinerne af Koldinghus Slot (1832, litograferet efter Harders Maleri); litograferet Portræt af Prof. theol. Jens Møller (1833), et ret dilettantisk Arbejde. E.F.

T. f. Kunstind., 1896, 143.

Aagaard Andersen, Gunnar, f. 1919, Maler. F. 14. Juli 1919 i Ordrup. Forældre: Optiker og Instrumentmager Oscar Theodor Andersen, og Inger Cecilie Spohr. Ugift.

Uddannelse: Kunsthaandværkersk. 1936-39; 1939 et Sem. paa Svenska konstakademiens etsningsskola; Grafisk Sk. i Kbh. fra 1939 under Aksel Jørgensen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937; Aarhus 1938 (Oliebilleder); Grafisk Kunstn.samf. 1940, 42 og 43 (Grafik); Vild Hvedes Udst. 1941 (Tegn.); Charl. 1943 og 44; Charl. Eft. 1943-46. Stilling og Hverv: Fra 1944 Lærer paa Den grafiske Højskole i Kbh., Medl. af Best. af Grafisk Kunstnersamfund.

Arbejder: Har udført en Række Tapeter og bl. a. dekoreret Kantinen i Statens Gymnastikinstitut med et stærkt naturalistisk stormønstret Plantetapet; Bogillustrationer: Unge Kunstneres Foraarsbog (1942, m. fl. andre); Johannes Wulff: Digte (1942); Kjeld Elfelt: Pasek (1942, Privattryk) og samme: Erik Bertelsen (1942, Privattryk), samt Choderlos de Laclos: Farlige Forbindelser, oversat af Ellen Kirk, Forord af Paul V. Rubow (1945, Originallitografier).

Aagaard Andersen arbejder med Tegninger, Litografier, Raderinger og Træstik. Han

støtter sig paa et indgaaende Naturstudium, oftest med Plantemotiver, og kan minde om Ib Andersen. O.S.

Aage, Stenmester, c. 1200. If. Ærkebiskop Absalons Testamente skulde Ærkedegnen i

Lund betænke Acho Teglmester (magister la terarium) og Acho Stenmester (lapicida). Om dette gælder een eller to Personer, er usikkert, og at sætte Navnet i Forbindelse med

Lunds Domkirkes Vesttaarne er kun Gætværk; snarere kan Teglmesteren tænkes at

have bygget Gumlósa Kirke, som Absalon indviede i 1192. C.A.J.

Kr. Erslev: Testamenter fra Danm.s Middelalder, 1901, 6; O. Rydbeck: Lunds domkyrkas byggnadshist., 1923, 175; samme i T. f. konstvetenskap, 1927, 32, 38; F. Beekett: Danm. Kunst, 1, 1924.

Akerberg, Johan Erik, 1811 - tidligst 1851, Maler. F. 1811 i Enkóping, d. tidligst 1851.

Akerberg besøgte Akad. i Kbh. 1836. 1851 udst. han et Portræt paa Charl. Et Dameportræt fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Åkerfelt, Gotthard Wilhelm, 1740 - tidligst 82, Maler. F. 15. Dec. 1740 i Hackås Sogn i Jemtland, d. tidligst 1782. Forældre: Major Zacharias A. og Margareta Maria Scheffel. Ugift.

Åkerfelt kom 1769 som Svend til Peder Als og nævnes i dennes Testamente som den,

der har plejet ham i hans Sygdom. Ved Als' Død overdroges det ham, » som den, der var bedst øvet udi Alses Maniere at male«, at fuldføre det Maleri af Chr. VII., som skulde til Hoffet i Rusland; det var fuldendt 1777. Derefter akkorderedes der med ham om en Kopi til Tronsalen paa Chr.borg (antagelig nu paa Fr.borg), hvoraf sidste Rate udbetaltes ham af Partikulærkassen 14. Nov. 1782. Han søgte 17. Jan. 1777 om Naturalisation, men fik Afslag. O.A.

Pers. T., 9. Rk. VI, 1933, 271; sst., 10. Rk. 1, 1934, 277; G. Elgenstierna: Svenska adelns åttartavlor, IX, 1936, 164; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Åkesson, Gerda, f. 1911, Maler. F. 22. Dec. 1911 i Kbh. Forældre: Kapelmester Aage Martin A. og Christine Gundorph.

Uddannelse: Elev paa Aeademie Montparnasse 1937; af Rostrup Bøyesen 1939-42; paa Akad.s Fresko Sk. 1943 (Slof Risebye). Rejser: 1936 Holland, Belgien; 1937-38 Frankrig; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-40, 42-44, 46; Unge Talenter 1944 (Vandreudst.); Ung dansk Kunst 1945.

Arbejder: Har hovedsagelig udst. Billeder af Danserinder, bl. a. Pirouette (1940), Vals (1942), Fra Balletskolen (1944), Pantomime (1945) og desuden Selvportræt (1945). Red.

Klingen, 1942, 67.

Alenius-Bjørk, Ivar Johannes Wilhelm f. 1905, Bhgr. F. 30. Aug. 1905 i Malmø. Forældre: Musikdirektør August Wilhelm Bjórk og Anny Wilhelmina Alenius. Gift 17. Okt. 1943 i Kalmar med Korrespondent Asta Emmy Alfrida Samuelsson, f. 10. Nov. 1915 i Kalmar, D. af Ekspresforstander Alfred S. og Emma Karolina Olsson.

Uddannelse: Malms Stads Lårlings- oeh Yrkesskolar; Skånska Målarskolan; forb. af Tekn. Sk., Kbh., og Rannows Malersk. til Akad.; besøgte dettes Bhgr.sk. Eft. 1928 til Foraar 1934 under Utzon-Frank; desuden Elev af Kunstindustrisk. i Kbh. under O. StæhrNielsen. Rejser: Ophold i Danmark; besøgt Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32, 34-35; Skånes konstforenings utst. siden 1933; Bhgr.sammenslutningen 1938 (Kbh.); Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Sep.udst. 1941 (Malmø), 1942 (Stockholm).

Under sit Ophold i Danmark hørte AleniusBjørk til Kredsen om Utzon-Franks Skole, og han udst. i disse Aar en Række Buster og Statuetter (Manden med Fisken, 1935); Selvportræt (Bronze, Malmø Mus.); Mindesmærke for krigsforliste Sømænd (opst. i Malmø).

Red.

Aamodt, Carl Frederik, 1829-65, Litograf. F. 19. Jan. 1829 i Kbh., d. 4. Juni 1865 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Snedkermester Andreas Carl Christian A. og Helene Elisabeth Reich. Gift 11. Sept. 1863 paa Fr.berg ined Knuddine Adelaide Theodora Beeholdt, f'. 10. Maj 1842 i Kbh., d. 7. Okt. 1912 paa f'r.berg, D. af Frugt- og Vildthandler, senere Værtshusholder og Murermester Johan Christian B. og Dorthea Christine Sorterup.

Aamodt var udlært som Litograf hos Em. Bærentzen og Co. og besøgte Akad. 1844-52.

1857 grundlagde han sit Stentrykkeri i Kbh.; ved hans tidlige Død blev dette forenet med en Bog- og Papirhandel oprettet af hans Broder. H.S.H.

Aamodt Frederik (Frede) Peter Christian, 1852-1918, Maler. F. 21. Okt. 1852 i Kbh., (i. 7. Dec. 1918 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skomagermester Frederik Anton Gerhardt A. og Emilie Agerbundsen. Gift 9. Okt. 1903 med Marie Sophie Petrine Hedermann, f. 22. April 1852 i Kbh., d. 8. Dec. 1932 sst., D. af fhv. Havnekontrollør, Justitsraad Lars Peter H. og Else Marie Glerup.

Frede Aamodt var 1864-68 Tegner ved Søkort-Arkivet, søgte derefter til c. 1872 Akad.

En Tid var han knyttet til L. Hjorths Terracottafabrik i Rønne som Dekorationsmaler og

Tegner, og i nogle Aar underviste han her og i Kbh. ved forsk. Skoler. 1885 oprettede han i Kbh. den kendte Tegne- og Maleskole Studio som Forberedelsesskole til Akad. og ledede den selv til sin Død. Skolen var meget søgt. Af hans Arbejder findes en Jagthund (1869, Radering) i Kbst.saml. og et Selvportræt (1909) paa Fr.borg. D.L.

Ekstrabl. 9. Dec,. 1918.

Aarestrup, Jens Nielsen, Fajancemaler, boede 1762 i Philip de Langes Gaard i St. Kongensgade s. m. Peter Momtoft, med hvem han arbejdede paa Fabrikken i St. Kongensgade.

0. Andrup i Tilsk., 1937 I, 119. O.A.

Aarhus Bispemester, -1483-1500-, Stenhugger. Af A. B.s Arbejder kendes tre med Bispelig. smykkede Gravsten over Aarhusbisperne Jens Iversen Lange (d. 1482), Eiler Madsen Bølle (d. 1501) og Svend (d. 1191), de to første i Aarhus Domkirke, den sidste i Ry Kirke. Samme Mester har hugget Vaabenstenen i Vestervig over Adelsmanden Peder Friis (d. 1483) og Figurstenen i Torslev over Erik Banner til Kokkedal (d. 1483). De fleste Grav stensrelieffer udmærker sig ved ypperlig dekorativ Holdning baade i Figurer, Vaabenskjolde, Evangelisttegn og Minuskelbogstaver. Stilen er nordtysk-lybsk, sikkert paavirket af Bernt Notke. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst II, 1926: Danm. Kirker, XII,

Tisted Amt., 1940-42; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykre.),

Aarhus, Anders Ottesen, so Ottesen Aarhus, Anders.

Aarsleff, Carl Vilhelm Oluf Peter, 1852-1918, Bhgr. F. 14. Aug. 1852 i Nyborg, d. 4. Jan. 1918 i Kbh., begr. i Søllerød. Forældre: Drejermester Niels Theodor A. og Arnoldine Marie Sophie Jensen. Gift 4. Okt. 1893 i Kbh. med Ingeborg Andrea Rump, f. 1. Sept. 1859 i Hillerød, d. 14. Dec. 1897 i Trørød, D. af Glarmester og Lysestøber Carl Johan R. og Gyde Marie Lange.

Uddannelse: Lærte Drejerprofessionen hos Faderen, kom 1870 til Nakskov som Leder af en Snitteskole og rejste efter et Aars Tid til Kbh.; dimitt. Sept. 1872 fra Tekn. Inst. til Akad., hvor han fik Afgang Marts 1876, og som han desuden besøgte et Sem. 1880; lille Guldmed. 1879, store 1880. Stipendier: Akad. 1881 og 82 (store), 83 (mindre); Ancker 1886. Rejser: 1881-83 Paris, Italien, Grækenland; 1886 over München til Rom, Florens; 1889 Paris; 1891 Rom, Florens; Vintrene 1893-94, 1894-95 i Italien; Studierejser i Anledning af Istandsættelsen af Dronn. Margrethes Sarkofag i Roskilde 1898 og 1900. Udstillinger: Charl. 1876-1900 (16 G. m. 28 Arb.) og 1918; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889 og 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Eibesehutz 1893 og 96 (halv Præmie); Bronzemed., Paris, 1889; Sølvmed. sst. 1900. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887, af Akad.raadet 1890-99; Prof. i Bhgr.kunst Dec. 1901; Skoleraadets Formand 1906 til sin Død; Direktør for Akad. 1914-17; Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1899-1901, af Galleriets Indkøbskorn. fra 1905, af Thorvaldsens Museums Best. fra 1900.

Arbejder: Statuen: Telemachos forbereder sig til Afrejse (1879, lille Guldmed., Fyns Stiftsmus.); Relieffet: Dolon indhentes af biomedes og Odyssevs og beder for Livet (1880, store Guldmed.); Statuerne: Den fortabte Søn (Gips 1885; Marmor 1890), Abel ofrer til Herren (1893, Bronze, Eibeschiitz Pr.), David (1896, Gips, Eibeschiitz Pr.), En ung Florentiner (Gips 1899, købt 1902, et Marmorekspl. udst. 1918) (de tre sidste i Kunstmus.); Statuetterne: En Yngling (1889, Bronze, Kunstmus.); Et Kentaurbarn, der leger med sin Hale (udst. 1895, Bronze, Hirschsprungs Saml.); Eva (1900); Gruppen: De fundne Eroter (1887, Gips, Glyptoteket); Relieffet: To Jættedrenge; Istandsættelse og Rekonstruktion af Dronn. Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke (overdraget A. 1900 efter Hertzogs Død, fuldført Dec. 1911); andre Arbejder i Hellig Kors Kirke (gotisk Altertavle af Træ) og Kirken i Saxogade i Kbh. (Alterkrucifiks af Træ), de seks Vægtere (Bronze) paa Taget over Raadhusets Hovedfacade; 2 cirkulære Relieffer: Eos bringer Lyset til Jorden og Daidalos danner Vinger til Flugten fra Labyrinten (paa Kunstmuseets Facade); repr. paa Fr.borg (Reliefferne af Jomsvikingernes Liv) samt i Aalborg Mus. og Fyns Stiftsmus. En Saml. Originalmodeller i Nyborg Mus.

Aarsleff maatte under sin Uddannelse tjene til Udkommet. Han arbejdede som Billedskærer hos V. Fjeldskov 1872-73, modellerede for Terrakottafabrikant Wendrich, var Marmorhugger i Th. Steins Atelier og Medhjælper hos V. Bissen og udførte dekorativt Arbejde paa Fr.borg. Senere bistod han sin Lærer ved Akad. J. A. Jerichau, hvilket fik megen Betydning for ham. Hans egen Produktion kom derfor langsomt i Gang. Mange Bestillingsarbejder lagde Beslag paa A.s Arbejdskraft, men hans egentlige Indsats blev en Række Statuer af spinkle Ynglingeskikkelser. Særlig Værdsættelse nød hans Statuetter, der undertiden rummer meget Line. Ligesom V. Bissen havde han fra det forudgaaende Slægtled overtaget Thorvaldsens Sans for Stillingsmotiver. Men gennem Jerichau blev A. straks mere naturalistisk indstillet. Han sag ikke sag meget paa selve Linievirkningen som paa Lemmernes Forløb og en fint gennemført Modellering (ikke uden Slægtskab med Jerichaus Pantherjæger), oghan forstod, af Musklernes Forløb i den magre Ynglingekrop under den valgte Stilling og af Emnets Stemning, at skabe den Enhed, der faar Figuren til at føles som et Kunstværk.

S.S.-z z.

T. f. Kunstind., 1898, 103; N. Lützhøft: Danske Billedhuggere efter Thorvaldsen, i Kunst, 11, 1900; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 68-71; C. Aarsleff: Mindesmærket over Dronning Margrethe, 1912 (anmeldt af H. Olrik i -Nord. t. 1912, 531; af C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus. V, 1912-15, 457); Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn. 191718, 11-12; samme i Vor Tid, 11, 1918, 253-54; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 19 38. - Berl. Tid. 4. Jan. 1918 (K. Flor); Pol. 4. Jan. 1918 (Henry Madsen); Nat.tid. 7. Jan. 1918 (Carl Behrens).

Aarslev, Jens Hansen, se Hansen-Aarslev, .Jens.

Abel Billedsnider, se Schrøder, Abel.

Abel, Johan Ferdinand, 1801-64, Maler. F. 4. Juli 1801 i Kbh., d. 3. Jan. 1864 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Soldat Christoffer A. og Caroline Florentine Thorup. Ugift.

Uddannelse: Besøgte 1816-21 Akad.s Ornamentsk. og kopierede senere Billeder paa Galleriet.

Arbejder: Har udf. en Serie Prospekter fra Kbh.s Omegn i maniére mixte (3 heraf paa

Fr.borg) samt topografiske Blade med sjællandske Slotte. Red.

Abel (Abelgaard), Wilhelm Anton Christian Carl, c. 1749-95, Maler. F. c. 1749 mulig i Brunsvig, d. 5. April 1795 i Flensborg, begr. sst. Forældre: Portrætmaler og Koncertmester Leopold August A. og Benigna Charlotte Retzeln. Gift 1° 5. Maj 1773 i Glyksborg med Anna Maria Rosen, f. c. 1743, d. 26. Febr. 1788 i.Flensborg, D. af Skræddermester Andreas R. og Anna Maria Hunderup. 2° 3. Okt. 1788 i Odense med Elisabeth Margaretha Martini, døbt 21. April 1755 i Sorø, d. 24. Aug. 1802 i Flensborg, D. af Apoteker i Sorø og Gæstgiver i Odense Christian Ludvig M. og Else Marie Willmann.

Elev af Faderen. 12. April 1769 opt. i det hertugelige Hofkapel i Schwerin i Meklenborg som 2. Violin, Afsked 1772. Dernæst i glyksborgsk Tjeneste som Hofviolon og Skildrer, et Embede, han 1776 mistede ved Hofetatens Indskrænkning. Drog s. A. til Kbh., hvor han if. Weinwich (1829) malede »gode Portrætter og nydelige Landskabers(. Antog her Navnet Abelgaard. Rejste siden fra Sted til Sted for 1785 at ende i Flensborg, hvorfra han sender 2 enslydende Bønskrifter til Kongen og Kronprinsen om at maatte nedsætte sig der i Staden som Maler og Frimester »i afdøde fri Maler Sgr. Lunds Stede. 9. April 1785 faar han Bevillingen.

Arbejder: Maleri af Herregaarden Urup (1783, Horsens Mus.); Gouache (sign. »Carl Abele'grd. pinxit 1787«, Kopi efter Vernet). I Nationalmus. i Stockholm findes 2 Miniaturer, Ukendt Serafimerridder (sign.: A. Abel pinxit 1803) og Olof Rudolph Cederstrøm, der muligvis kan være udført af A.s BT-oder Wilhelm August Christian Andreas A. (1751-1834). Denne optoges ligesom Broderen i Kapellet i Schwerin 1769 og forblev her hele sit Liv, men virkede ogsaa som Portrætmaler. B.L.G.

Pers. T., 3. Rk. VI, 1897, 303; C. Meyer: Geseh. d. mecklenburg.-schwerin. Hofkapelle, 1913.

d'Abelee, E. H., -1772-, Tegner. d'A.s Navn staar som Sign. pas et Par Tegn. tf G. G. Bliicher og Hustru fra 1772 samt pas 2 Tegn. i Kul og Akvarel fra s. A. af H. H. og

C. F. v. Schilden, Haseldorf. O.A.

Utr. K. - Kunstdenkmaeler, Kreis Pinneberg, 1939.

Abell, Kjeld, f. 1901, Tegner. F. 25. Aug. 1901 i Ribe. Forældre: Adjunkt Peter Fjelderup A. og Susanne Jørgensen. Gift 11. Okt. 1927 i Kbh. med Grete Koch-Petersen, f. 1. Maj 1902 i Brørup, D. af Trafikassistent i Brørup, senere Stationsforstander i Olstrup Carl Frantz Edvard K.-P. og Gerda Johansen.

Uddannelse: Student 1919, cand. phil. n. A.; Elev af :Maleren Viggo Brandt; besøgte Akad. 1920-22 (Forsk. og Dekorationssk.); cand. polit. 1927. Rejser: 1927-30 Paris; 1930 et halvt Aar i London; 1931-32 Paris; i øvrigt Rejser i Frankrig og England. Udstillinger: Grønningen 1937 (Teaterdekorationer).

Arbejder: Udf. i Paris Tegninger til industriel Stoftrykning; 1932-34 Plakater for Bergenholtz' Reklamebureau i Kbh.; arb. i London med Balletdekorationer for Balanchine pas Alhambra-Teatret, i Paris pas Mogador; for Det kgl. Teater i Kbh. Dekorationer til Balletterne: Den trekantede Hat (1930) og Josefslegenden, Barabau og Apollon (1931); efter sit Gennembrud som Dramatiker Dekorationer til fig. egne Arb.: Enken i Spejlet (1934), Melodien, der blev væk (1935), Eva aftjener sin Barnepligt (1936), Thorvaldsen (1938), samt til Festpolonaisen (1941) og Vaaren (1942).

Abell er efterhaanden helt overgaaet til dramatisk Virksomhed og er fra 1941 i Tivolis Direktion. I sine Dekorationer anvender han Motiver fra den abstrakte Kunst og fra Surrealismen. E.F.

Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, daler. F. 11. Sept. 1743 i Kbh., d. 4. Juni 1 809 paa Spurveskjul ved Frederiksdal, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Arkivtegner Søren A. (s.d.) og Hustru. Gift 1° 23. Marts 1781 i Kbh. med Anna Maria (Nancy) Oxholm, døbt 9. dec. 1762 i Kbh., d. 31. Jan. 1822 i Helsingør, D. af Mønsterskriver ved Holmen Krigsrraad Lorentz O. og Maria Susanne Schultz. Ægteskabet opløst 1789. 2° 15. April 1803 paa Fr.berg med Juliane Marie Ottesen, døbt 19. Maj 1777 i Trankebar, d. 27. Okt. 1848 i Kbh., D. af Faktor i Ostindisk Kompagni, senere Proprietær Niels O. og Eleonora Wilhelmssdatter Quicklins.

Uddannelse: A. nævnes 1762 som Malersvend hos Maler Michael Harder, Øster Kvarter Nr. 11, hvor han boede; 1764 ogsaa som -Malersvend, s. A. som han formodentlig er beg. paa Akad.; Foraar 1765 lille Sølvmed. i Modelsk. og lille Guldmed. i »Skildrerkunsten«, 1766 lille Guldmed., 1767 store Guldsmed., begge i »Skildrerkunsten«. I disse Aar samtidig Medhjælper hos Mandelberg ved Udf. af Billedserien med Motiver fra Iliaden til Fredensborgs Kuppelsal. Rejser: 23. Jan. 1771 Ansøgning om Stipendium, hvor A. foreslaar Konk. mellem Ansøgerne; indsender 4. Febr. et Arb. i Anl. af Ansøgningen; Akad. bestemmer, at en Konk. skal afholdes; 9. April 1772 Bedømmelse af' Arbejderne og Afstemning: A. faar 9 Stemmer, Almer 5, Rude ingen; 4. Maj præsenteres Kongens Beslutning: »Abildgaard skal rejse«; 17. Sept. 1772 Ankomst til Rom; 'l1. Febr. 17 76 beder han Akad. om Tilladelse til at rejse til Neapel, Florens og Venedig, naar Lejlighed byder sig; 22. Juli s. A. rejser han sydpaa fra Rom s. m. Jens Juel, uvist hvorhen; 16. Juni meddeler han Akad., at han om faa Dage agter at forlade Rom for at tage til Paris; meddeler 27. Aug. fra Paris, at han er ankommet for faa Dage siden, og at han agter efter nogen Tids Forløb at fortsætte Rejsen over Holland til Hamborg; 1. Dec. omtales han i Akad. som den fra sin Rejse hjemkomne A.; senere Rejse: Berlin, Dresden og Wien 1787-88. Udstillinger: Salonen 17 7 8, 1794; Sep.udst. i Kbh. 1809, 1817 og 1916 (Kunstfor.); Universitetst 1843; Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Dec. 1777, Medl. Marts 1778. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. Maj 1778; Direktør for Akad. 1789-91 og 1801-09.

Arbejder. Malerier: Før Rejsen: Davids Ind tog i Jerusalem (1765), Israeliterne samler Manna i Ørkenen (1766), David salves af Samuel (1767) (alle Akad.); Calpurnia raader Cæsar fra at gaa i Senatet (1771-72; brandt 1807). Fra Opholdet i Rom: Den saarede Filoktet (1774-75, Kunstmus.); Hamlet overleverer Dronningen af England et Brev (1776, Chr.borg); Verdens Skabelse. Ymer dier Koen Ødhumble (fra Romertiden?) (Kunstmus.). Efter Hjemkomsten: Vagbilleder til Chr.borgs Riddersal 1778-91 (alle brændt paa nær de 3 første, der nu er opsat paa Chr.borg; Skitser til alle i Kunstmus.): Chr. I. opbøjer Holsten til Hertugdømme (1778), Chr. III. indfører Reformationen (1780), Fr. II. bygger Kronborg (1781), Chr. IV. i Slaget ved Femern (1782), Fr. III. modtager Enevoldsmagten (1783), Chr. V. giver Danske Lov (1784), Magnus Stenbock overgiver Tønningen til Fr. IV. (1785), Dokken anlægges under Chr. VI. (1786), Fr. V. som Videnskabens og Kunsternes Beskytter (1788), Chr. VII. forener den hertugelige Del af Holsten med Kongeriget (1790) (over hvert Billede en. Grisaille med allegorisk Motiv); Europas Tilstand i 4 Tidsaldre og Allegori paa Øresund (Dørstykker til Potentatgemakket, Chr.borg, brændt; Skitser i Kunstmus.); 3 Dørstykker i Palæet i Dronn. Tværgade (1780'erne); Richard III. trues af de myrdedes Aander (c. 1782, Randers Mus.); Sokrates i Fængslet (17 84, Glyptoteket); Lykkens Tempel (efter Ewald), Allegori malet paa en Kakkelovnsskærm (1785, Fr.borg); Sokrates og Aspasia (Glyptoteket); »Udsigt til Schie Kirke i Sverrig«« (Sorø ,Mus.; efter Traditionen malet 1789 efter en Tegning af Johan von Bülow fra 1788); i Kunstmuseet følgende: Scener fra, Niels Klim (som Forlæg for Clemens Stik); Ossian (for 1787): Moses tages op af Floden (1790); Teologien. Allegorisk Figur (1800); Retfaerdigheden (1800); 4 Arkitekturbilleder med Fremstillinger af Terems' Lystspil: Pigen fra Andres (1801-04); Arvehyldingen paa Slotspladsen 1660 (1806); Alexander den Store modtager to Ynglinges Bekendelse om deres Sammensværgelse inod harv; Digteren Anakreon (1808); Digteren Tibull græder ved sin Elskedes Dør (1808); Scener af Apuleius' Roman: Det gyldne Æsel (33 Billeder); Papirius og hans Moder (Aulas Gollius: De attiske Nætter, 1. Bog); Sappho og Mytilenierinden (1809); Apollo paalægger Pareerne at opsøge den fra Jorden bortflygtede Ceres (1809); Den døende Messalina og hendes Moster; Heltenes Aander aabenbarer sig for Ossian; Odysseus raadspørger i Underverdenen Spaamanden Tiresias (1809); i Kunstfor.: Thesous bønfaldes af Ismenu og Antigene. - Tegn. i Nationalmus., Stockholm, og i Malmø Mus Illustrationer: Johannes Ewald: Lykkens Tempel (1 Ill.) og samme: Adam og Eva (5 Ill.; Fuldførelsen overdraget til Chodowiecki); Baggesens Oversættelse af Niels Klim (1789, med 16 Kobberstik af Clemens, hvoraf de 15 var efter A. og 1 efter Juel; der findes 10 malede Forarbejder; Forlæg til Titelkobbere og Vignetter (adsk. stukket af Clemens, andre af Flint og Grosch). Medailler, udf. efter A.s Tegn.: Med. for Prinsesse Marie Louises Fødsel (1792, G. Hull); Med. for Negerhandelens Ophævelse (1792, Gianelli); Universitetets Prismedaille (c. 1793, Adzer); Akad. store Sølvmed. (1797, Gianelli); Iled. for den 2. April 1801 (1802, Gianelli); Videnskabernes Selskabs Med. (1805 el. 06, Gianelli). Teaterkostmuer: 17 7 9 udpegede Akad. A. til at gøre Udkast til Ewalds Balders Død til Opførelsen paa Det kgl. Teater; har ogsaa senere udf. Kostumetegn. til Teatret (Tegn. i Kbst.saml.). Arkitektur 7n. m.: A.s Navn er knyttet til en Række Bygn., af hvilke de fleste af de mindre er opf. efter hans Tegn., medens han i andre Tilfælde har benyttet sig af faguddannet Hjælp. Nytorv 5 (opf. 17991803 med Arkitekten Hornbech som Hjælper, nu ombygget); 2-Etages Hovedbygn. paa A.s eget Landsted Spurveskjul ved Frederiksdal (opf. efter egen Tegn. Ejendommen købt 1805); til Fr.berg Have: Apistemplet, bygget over kasserede Søjler fra Moltkes Palæ paa Amalienborg (med Andreas Kirkerup som Hjælper) og Svejtserhuset; ved Sorgenfri: Tegn. til Gitteret ved Indkørslen, til Svejtserhuset og Norske Hus (c. 1800) (alle udf. for Arveprinsen); indrettede for samme Levetzaus (Chr. VIII.s) Palæ paa Amalienborg (Udsmykningen, nu delvis ændret, i farverig, nyklassicistisk Stil; som Hjælper ved Bhgr.arbejderne benyttede han den unge Thorvaldsen; en Del af Tapet- og Dørstykkerne nu paa Fr.borg). Frihedsstøtten: De nærmere Omstændigheder ved Frihedsstøttens kunstneriske Udformning lader sig næppe mere udrede. Mange har deltaget heri men der er næppe Tvivl om, at A. har været den ledende Aand. Som formodet tilsluttet Arkitekt maa Magens nævnes; under hans Navn udstilledes en Model til Frihedsstøtten paa Salonen 1794. De 4 Fig. er udf. af Wiedewelt (Troskaben), Weidenhaupt (Agerdyrkningen) og Dajon (Tapperheden og Fædrelandskærligheden). Den Mulighed kan ikke udelukkes, at de er udf. efter Udkast af A. De to runde Relieffer paa Soklen, der forestiller Retfærdigheden og Frigørelsen er udf. henholdsvis af Wiedewelt og Weidenhaupt efter A.s Udkast. Grundstenen lagdes 1792, Monumentet fuldendt 1797. Mindestene: Arveprinsesse Sophie Frederikke (d. 1794, i Sorgenfri Park); Tyge Rothe (d. 1795), Peter Tutein (d. 1 799) og Hustru (nu forsvundet) og P. C. Abildgaard (d. 1801) (alle Ass. Kgd.); Emilie Schimmelmann (d. 1780, Emiliekilde ved Klampenborg); Hunden Giordano (Akad.s Have); Mindeplade paa Randers Tøjhus for Arveprinsen (1805). Sarkofager: Arveprinsesse Sophie Frederikke (d. 1794), Arveprins Frederik (d. 1805) (begge Fr. V.s Kapel i Roskilde Domkirke). Møbler: I Kunstindustrimus., paa Fr.borg og i Privateje. Svære Stole med svajede Ben og buet Rygflade med paamalede Figurer i antik Stil, en fri Efterligning af antikke, græske Stole, maaske allerede fra 17 80'erne; andre Stole af samme Type, men lettere og bronzerede; af en anden Type er et Møblement (Sofa med Stole), der er bygget over rette Linier og er beslaaet med store Metalsøm med buede, runde Hoveder; af en lettere Karakter er et Møblement (Løjbænk og Taburetter) til Prins Christian Frederik og en Vugge, der er bestilt af Prinsen 1807; endvidere kendes 2 Skabe Sekretær og Kommode. A. synes ikke at have haft nogen Forb. med Det kgl. Møbelmagasin, oprettet 1777. Hans Møbler er typiske Kunstnermøbler, der er underkastet den herskende antikiserende Smag, men præget af Eksperimentering og individuelle Interesser. De har uden Tvivl været af inspirerende Betydning for yngre, danske Kunstneres Møbler, især Freunds. Nogen egentlig Skole har A. dog ikke dannet paa dette Omraade, der findes blot et mindre Antal Møbler, som bærer Mindelser om hans let genkendelige Stil.

Abildgaards Fader var Akademiker (kaldes ved A.s Daab »studiosus'), men indtog senere en beskeden Stilling som Arkivtegner. Hjemmets smaa Kaar i Forb. med de maadelige Evner, som A. efter Sigende lagde for Dagen som Barn, har været Grundlaget for hans Anbringelse i Malerlære. Der vides intet om, hvorvidt han allerede da viste kunstneriske Evner. Hans Mester, Harder, var ikke Kunstner. Det indbyrdes Forhold i Familien var præget af Sammenhold, hvad der senere kendetegner A.s og Broderen P. C. A.s gensidige Forhold. Begge var besluttet paa at gøre Karriere, støttet til deres gode Hovede og Energi. A.s Breve fra Rom er oplysende for Forholdet og for hans Karakter, idet de klart viser hans Aandsstyrke, Livlighed og Selvstændighed i Forholdet til de mangeartede Oplevelser, han blev stillet overfor. Af danske Kunstnere var han i Rom sammen med Juel, Beeken og den anden Stipendiat, Almer, ved hvis Hjemsendelse paa Grund af Sindssygdom A. maatte træde hjælpende til. Af Udlændinge stod han især Sergel nær, med hvem Venskabet blev livslangt. Efter sin Hjemkomst og efter at være blevet opt. som Medl. af Akad. og udnævnt til Prof. indgik A. sit første Ægteskab, der endte med Skilsmisse ved Dom. 17 86 døde hans eneste Barn i dette Ægteskab, Marcus Aurelius. I sit andet Ægteskab havde A. 2 Sønner og en Datter. Karakteristisk for A. som Borger er hans Interesse for Politik, der allerede ret tidligt viser sig. Den er udsprunget af hans udprægede Retfærdighedsfølelse og ytrer sig i borgerlig, frihedsvenlig antiaristokratisk Tendens. Han havde Tilknytning til Guldbergs Parti og stod i 1780'erne Joh. Bülow og E. v. d. Lühne nær. Senere var han knyttet til Arveprinsen og dennes Søn Prins Christian Frederik. Sin anden og sidste Udenlandsrejse foretog han s. m. Ludvig Brockenhuus. Med de litterære Kredse i Kbh. havde han ogsaa Forb. Selv optraadte han som arkæologisk Forf. og som Deltager i Polemikker. De Karaktertræk, A. allerede i sine unge Aar havde aabenbaret, befæstedes og udvikledes i Aarenes Løb, idet hans Viljestyrke kunde tendere til Stejlhed og hans Realitetssans faa et Skær af Brutalitet. Men samtidig havde han dannet sig en levende Forestilling om en ideal Tilværelse efter antikt Mønster, der næredes ved udstrakt Læsning, og som ved sit Sammenstød med den kbh.ske Virkelighed affødte en Bitterhed og Pessimisme, der faldt Samtiden stærkt i Øjnene. Hans Hjælpsomhed og Retfærdighedssans havde dog ikke lidt Skaar, og han blev i det store og hele mødt med Respekt og af de Elever og andre, der stod ham nær, med Hengivenhed. Han tog sig meget af sin talentfuldeste Elev, Thorvaldsen. A. var høj af Statur og havde et karakterfuldt Fysiognomi. Han har skildret sig selv i Rollen som antik Borger i Familiens Skød i et af de fire Terentsbilleder.

A.s første kendte kunstneriske Virksomhed knytter sig til Mandelbergs Billedrække i Fredensborgs Kuppelsal med Scener fra Iliaden. Det vides, at han har været Medarbejder her, og 2 af Billederne bærer Præg af hans Medvirken. Stilen er energisk, men grov. Men i øvrigt har han her lagt Grunden til den virtuose Malemaade og smeltende Farve, der i det hele taget er karakteristisk for ham. A.s Præmiearbejder er ikke særprægede og savner den koloristiske og kompositionelle Pointering, som kendetegner hans senere Billeder og som først træffes i Billederne fra hans Ophold i Rom, først og fremmest i Filoktet, hvor Koncentrationen er stor og nærmer sig det krampagtige. Fra Rejseaarene stammer ogsaa Billedet med Hamlet, der med sin dramatiske Belysning og sine langstrakte Figurer indeholder mange af de Egenskaber, der kendetegner hans Stil. Det har skullet demonstrere hans Tilbøjelighed for det nordiske Historiemaleri, idet Udførelsen af Billeder til Chr.borgs Riddersal allerede da blev stillet ham i Udsigt. Endvidere formodes Skitsen Ymer og Odhumble at være malet i Rom. Hans Studier i Rom var omfattende og af typisk eklektisk Karakter. Han kopierede Rafael i Vatikanet og Farnesina, Michelangelos Dommerlag i det Sixtinske Kapel, Carracci i Palazzo Farnese og Tizian (Madonna med seks Helgener, nu i Vatikanets Pinakotek). Dernæst har Salvator Ro-as Billeder formodentlig haft nogen Betydning for de romantiske Elementer i hans Stil uden at vi har noget dokumentarisk Vidnesbyrd derom. Overhovedet studerede han Kunstsamlingerne i Rom og dermed ogsaa Antikkerne, men de har næppe haft den Betydning for ham som senere, da hans Klassicisme blev udpræget. Af samtidige Kunstnere kendte han, foruden sine Landsmænd Sergel og Fiissli, der begge har haft Betydning for hans Stil. Fra Fussli kom en Paavirkning i romantisk, fra Sergel i klassicistisk Retning. Andre Kunstnere, han kendte i Rom er den tyske Bhgr. Trippel og de to Svenskere Wertmuller og Louis Masreliez. Endelig Julien (de Parme), som A. selv fremhæver. Men denne Side af Sagen forsømmer A. at omtale nærmere i sine Breve, der mest indeholder alm. Betragtninger, Oplysninger af personlig Karakter og om hans Studier af ældre Kunst.

Efter Hjemkomsten blev han Medl. af Akad. paa Billedet med Svend Tveskæg, hvor der vel er tilstræbt en »gotisk« Karakter. Han fik nu overdraget at male en Serie Billeder til Chr.borgs Riddersal, dog ikke af den ældre Historie, som han havde ønsket, og som maatte tiltale hans fremherskende romantiske Tilbøjeligheder i disse Aar, men Fremstillinger af det oldenborgske Kongehus' Historie. Han blev derved tvunget til Realisme, der er gennemført med en enkelt Undtagelse. Samtidig er Billederne præget af en rolig, arkitektonisk Holdning, og Formen og Rummet er kraftigt artikuleret. I Stedet for det barokke Historiemaleri med mange Figurer og en flydende Rytme træder en Billedkunst med faa gennemformede, statuariske Figurer sammenholdt af en enkel, karakterfuld Rytme. Denne Monumentalitet vedblev at være karakteristisk for A., selv om den her paa Grund af Billedernes Art er særlig udpræget. 1785 ansøgte A. om at maatte udføre de resterende Billeder i Italien, men fik Afslag. 1791 ophørte Bevillingerne til Udsmykningen, og 1794 brændte Billederne sammen med Slottet paa 3 nær. Skitserne til hele Rækken er bevaret. Dermed ophørte A.s Virksomhed som officiel Historiemaler; hans Bestillingsarbejder senere har en mere privat Karakter, og det drejer sig mest om dekorative Arbejder, overvejende i Tidsrummet fra Branden indtil c. 1800. Desuden synes han i denne Tid at have interesseret sig særlig for sin Virksomhed som Lærer. De bevarede Akademi-Modeltegninger er fra 1790'erne. Efter 1800 blomstrer hans Malerkunst atter op og paa et con amore-Grundlag. Hans betydeligste Billeder stammer fra den sidste halve Snes Aar af hans Liv. I hans friere Arbejder kan der spores en stigende Tilbøjelighed til Sødladenhed i Farven, men i den sidste Del af sin Produktion naar han en høj Grad af koloristisk og malerisk Forfinelse og et frit, ubesværet Haandelag. Billederne grupperer sig tidsmæssigt omkr. 1800 og 1808-09, og de behandler Genrescener fra den antikke Historie og Litteratur og er kendetegnet ved en lyrisk, stilfærdig Tone. De største Arbejder er de 4 Billeder med Scener fra Terents' Komedie, Pigen fra Andros, der i Komposition og Farve er mere bestemt af dekorative Hensyn end de mindre Billeder fra samme Tid.

Sammen med Møblerne og de dekorative Arbejder danner A.s Billeder en Helhed, der er af overvejende klassicistisk Natur. Med den Rigorisme, der er karakteristisk for ham i alle Forbold, tog han Afstand fra Rokokoen. Det var ikke et nyt Fænomen i dansk Kunsthistorie, men ny var den Kraft og det Talent, hvormed A. udnyttede de Muligheder, der blev forelagt ham. Hans Reaktion mod Rokokoen er dog ikke udelukkende klassicistisk, idet der især i de tidlige Aar kommer et kraftigt romantisk Element til, ligesom det mere er den italienske Renæssances Malerkunst og Poussin end Antikken, der er hans Forbillede. Dette man ses i Sammenhæng med den Omstændighed, at hans Stil ikke er klassicistisk af den strenge, farveskyende lineære Art, der ikke mindst Nord for Alperne fik Udbredelse, men at han helt og holdent var Maler med Respekt for den malelaske Praksis og fuld Forstanelse af Maleriets særlige Muligheder. Antikken blev han først senere fortrolig med, og det sker da gennem Afbildninger og noget mere i arkæologisk end i et rent kunstnerisk Øjemed. Samtidig tager han Afstand fra al Pyntelighed i det maleriske og giver sine Fremstillinger et alvorligt og strengt Præg, selv hvor det er Lystspilscener, der illustreres. Det kan dog mildnes ved en lyrisk-elegisk Holdning, som især træder frem i hans senere Billeder. Disse er for øvrigt i særlig stærk Grad Vidnesbyrd om hans historiske Indlevelsesevne; hans Billeder fik mere og mere Karakteren af at være maleriske Rekonstruktioner af antikt Dagligliv støttet til hans store Viden om antikke Forhold, men baaret af hans kunstneriske Fantasi. I disse Billeder har han for en stor Del frigjort sig for den Maniererthed i Figurtegningen og Tilbøjelighed til indviklede Allegorier, som oprindelig var karakteristisk for hans Kunst, og som i Forb. med dens alvorlige Præg gjorde den vanskeligt tilgængelig for et større Publikum.

A.s Modeltegninger benyttedes paa Akad. som Fortegninger langt ind i det 19. Aarh.,

men derudover var hans Kunst ikke meget kendt. Størsteparten af hans Billeder befandt

sig hos hans Enke og deriblandt de fleste af Billederne fra de frugtbare sidste Tiaar af hans

Liv. De Malere, der tog hans Stil op og førte den videre, fik ingen Betydning; hans egent-

lige aandelige Arvtager er Bhgr. H. E. Freund til Trods for, at den personlige Berøring ikke

kan have været stor. Med den romantiske Bevægelses Opstaaen i 30'erne fæstede Opmærk-

somheden sig atter paa A., og den litterære Romantismes Forkæmper P. L. Niøller viede

ham en længere Opsats i sit Tidsskrift Gæa, hvor han benyttede sig af Meddelelser fra

Enken, men som ikke desto mindre er utroværdig i flere Henseender. G. Bindesboll saa

i 1833 Billeder af A. hos Enken og nævner dem med Begejstring. Høyen og Jul. Lange

omtaler A. med Respekt, men uden særlig Varme. Det er egentlig først i det 20. Aarh.,

at en hjerteligere Forstavelse opnaaedes samtidig med de stilsøgende Bevægelser og Ten-

densen mod »den store Stil«. Hans Liv og hans dekorative Arbejder underkastedes et

nøje Studium (Swane), og Saml. af hans Billeder og Tegninger i Kunstmus. forøgedes

stærkt. H.B.

Breve i Det kgl. Bibl.; Papirer i Kunstmus. - Alm. dansk Litt.-Joarnal, 1780, 410-16; N. A. Abildgaard: Til mine Landsmænd . . ., 1785; Hviid: Udførlig Revision af N. Abildgaards Dom over . ., 1786; Abildgaard: Nogle Anm., 1786 (Svar pas fo_ann. Pjece); Minerva, Juli 1791, 113-19; Baden i Hennings: Der Musaget, 3. Stk. 1798, 14-17; Smith: Dyrenes Natur, 1800, 262; Torkel Baden i Kbh.ske lærde Efterretninger, 1809; Fort. over endeel Esquisser og Malerier . . ., malet af A., 1809; Fort. over en Saml. af Malerier som .

A. har efterladt, 1817; Østs Archiv, II, 1824, 110-14; Torkel Baden i Nyeste Skilderie af Kbh., 17. Maj 1825, 625-34; Kbh.s Morgenblad, 1826, 178, 179; Hans Hansen: Betragtninger. 1827, 45: J. M. Thiele: Thorvaldsen, I, 1831, 4, 32; C. F. Høyer i Raketten, 1833, Nr. 7 og 21; Dansk Kunstbi., 11, 1838, 167; Ph. O. Runge: Hinterlassene Schriften, 1841, 11, 29, 30, 32; P. L. Møller i Gæa, 1847, 175-94; N. Høyen: Skrifter, 111, 1876, 116-19, 199-212: E. Løffler i T. f. Kunstind., 1887, 90-95; Jul. Lange sst., 1892, 115-28; Georg Goethe .1. T. Sergel, 1898: samme i Nord. t., 1899, 377-99; Fr. Schiøtt i Fra Ark. og Mus., 1, 1899-1902, 428-29; Georg Goethe Sergelska bref, 1900; .lul. Lange: Udv. Skr., 1, 1900, 25-27, 101-07; Emil Hannover i Kunst, 1901; F. R. Friis: Kulturhist. Studier, 1904-09, 1; Meldahl og Johansen, 1904, 97, 101, 113, 126, 138, 145; Pol. Kronik 21. Dec. 1905 (Emil Hannover); Th. Oppermann: Kunsten j Danm. under Fr. V. og Chr. VII., 1906; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 21-27; Akad. Aarsberetn., 1909. 11-15; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 25-27; P. Johansen: Før Thorvaldsen, 1910, 106-25; A. Linde i Genealogisk T., Nov. 1913; Victor P. Christensen i Vor Tid, 1, 1914-15, 161-70; A. Oehlenschlæger: Ungdomserindringer, ved Bobé, 1915, 215-16; Berl. Tid. 21. marts 1916; Pol. 23. Marts 1916 (Karl Madsen); Carl V. Petersen i Tilsk., 1916, 414-17; L. Swane i K. Aa., 1916, 91-115; Kunstindustrimus. V irksombed, 1916, 9; 1920-21, 42; Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1917-25, 145-56; samme i Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 163-65; Karl Madsen i K. Aa., 1918, 161-62; sst., 1920, 142; Vilb. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920; Emil Hannover i K. Aa. 1921-23, 90-99; L. Swane sst., 269, 270; 1I. Krohm: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., 1-11, 1922; C. D. Moselins: Louis Masreliez, 1923; Tb. Oppermann: Thorvaldsen, 1, 1924; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 161-70; Victor P. Christensen sst., 1924-25, 171-75; L. Swane: Abildgaard, 1926; A. Federmann: Joh. Heinr. Fussli, 1927, 46-48; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; K. Aa., 1929-31, 2:30-31; Luxdorphs Dagbøger, ved Nystrøm, 11, 1930; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Aug. Hennings' Dagbog, udg. af Bohé, 19:3 ; Pers. T., 10. Rk. 1, 19:34, 210; Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.bl., XIV, 19.35. 225-32; L. Swane i Rom og Danm., 1, 19:35, 187-9-1; Vilh. Slomann: Selsk. Kunstindustrimuseet,; Venner gennem 25 Aar, 1936, 123; C. Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei. 1937, 30-:39: L. Swane i K. Aa., 1937, 1-30; samme i Nationalmus •i årsbok, 1937, 85-101; H. Bramsen i Artes, VI, 1938„ 13:1-66 K. Aa., 1939, 132: Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aarstiderne, 1943, 41-f4; L. Rostrup Boyesen i Folk og Værn 1944, 262-67; V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseet i Sorø. Beretning 1944-45, 1945, 4 (Afb.), 7-8.

Abildgaard, Søren Pedersen, 1718-91, Tegner. F. 18. Febr. 1718 i Flekkefjord, d. 2. Juli 1791 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tolder Peder Hansen A. og Anne Sørensdatter. Gift 29. April 1739 i Kbh. med Anne Margrethe Bastholm, døbt 14. Febr. 1717 i Jerslev, Vendsyssel, 11. 29. April 1 7 93 i Helsingør, D. af Forpagter Christen Jensen B., Vester Mellerup, og Ane Rasmusdatter (Sommerfeldt).

A. blev Student fra Christianssand 1737, studerede Naturvidenskab og Tegnekunst, men gik over i Fabrikationsvirksomhed og kaldtes ved sit Bryllup »Daglønnen«, der vel nærmest svarer til vor Tids »Funktionær«; hvad han arbejdede med, er usikkert. Gehejmearkivar Langebek tog ham 1753 med paa en Rejse for offentlig Regning til Sverige og Østersølandene for at aftegne de danske Monumenter, som der maatte findes. Efter Hjemkomsten blev han 1755 Tegnemester ved Gehejmearkivet (uden Gage). En Plan, han forelagde om at aftegne Danmarks Monumenter, fik Jan. 1756 kgl. Sanktion (300 Rdl. i Løn og fri Befordring), 1778 fritoges han for Rejserne; 1781 fik han 100 Rdl. aarlig. 2 Aar efter søges der forgæves om Penge til Tegningernes Udgivelse i Stik af Georg Haas.

Arbejder: I Nationalmus. og pas Fr.borg bevares en Række Tegn, af A. forestillende

Monumenter og Ligsten, ov ermaade detailleret og nøje gennemførte og af betydelig

historisk Værdi. Desuden har han i Farve lavet smaa Kopier af Portrætter fra forsk.

Epitafier (Nationalmus.) og malet Miniaturebilleder af sine samtidige: Laurentia G. Rohde

(1750), Kaptajn Jesper Heiberg (1759) og Kaptajn Gerh. Munthe; desuden pas Fr.borg:

Jacob Langebek (1751), dennes anden Hustru (1779) og Pastorerne Knud Nielsen Storm og

Anker Knudsen Storm; 1751 fik han 12 Rdl. af Kabinetskassen for en Miniature af Kongen,

1752 23 Rdl. 2 Mark for den russiske Kejserindes Portræt.

Søren Abildgaards Tegninger vidner om en nøje og forstandig Opmærksomhed over for

alle Detailler; Portrætterne er mere kolorerede Tegninger end egentlige Malerier. Hans Teg-

nedygtighed, Smagfuldhed og Evne til objektivt og redeligt at gengive, hvad han har

set, er umiskendelig. - Hans Arbejder som Naturforsker hører ikke herhen, nævnes skal

det alene, at Langebek Maj 1754 omtaler, at A. har fundet en ægte Porcellænsmasse; i

Sverige bød man ham »et par tusind plåter" for Hemmeligheden, men han afslog dem og

søgte i Stedet forgæves om Privilegium paa en Porcellænsfabrik i Aggershus Stift i Norge.

Senere fik han med Den kgl. Porcelainsfabrik at gøre og aflagde Ed om Hemmeligholdelse

18. Aug. 1775. O.A.

R. Nyerup Luxdorphiana, 1791, 329; samme: Langebekiana, 1794, 123; Antiqvariske A=ler, 1, 1812, 147-68; Mindesmærker i Antvorskov Klosterkirke, 1859; Pers. T., 2. Rk. 1, 1886, 148-52; 5. Rk. Vf, 27; 10. Rk. 1, 1934, 210; Breve fra Jac. Langebek, v. H. F. Rordam, 1895; Ludvig F. A. Wimmer: Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker, 1895, 54; T. f. Kunstind., 1899, 3;>; M. Mackeprang i Sdr.jyske Aarb., 1906, 98-175; Geneal. T., VII 1913 95-96; C. A. Nordman i Finskt Museum, XLI 1934, 25-31.

Abondiostatio, Giovanni, -1686-, Stukkatør. Deltog 1686 s. m. Claude le Coffre i Udsmykningen af Audienssalen pas Fr.borg. B.L.G.

H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind.,1894, 97; F. Beckett: Fr.borg, li, 1914.

Abraham, Maler, se de Keister, Abraham.

Abrahams, Charles Julius Sophus, 1838-93, Arkitekt. F. 2. Juni 1838 i Kbh., d. 13. April 1893 sst, begr. sst. (Vestre). Forældre: Professor ved Universitetet senere Notarius publicus Nicolai Christian Levin A. og Frederikke Juliane Augusta Philipsen. Gift 26. Okt. 1877 i Kbh. med Vilhelmine Petersen, f. 1. Jan. 1852 i Kbh., d. 22. Juni 1930 sst., D. af Murermester Jørgen Frederik P. og Christine Margrethe Jessen.

Uddannelse: Student 1857, derefter 2 Aar paa Polyteknisk Læreanstalt; 1859 opt. paa Akad.; 1864 lille Sølvmed. (for et Gravkapel); Afgang 1869; 1870 lille Guldmed.(for Et Gymnasium til 150 Elever); arb. nogle Aar i Akademitiden hos J. H. Nebelong. Udstillinger: Charl. 1864, 70.

Arbejder: Sparekassen i Hillerød (gamle Bygn.), Slotsgade 48 (1873); Vaabenbrødrenes Stiftelse, Næstved (1876); Hvilehjem for Lærerinder, Virginiavej 12, Kbh. (1878); Hovedbygn. paa Gurrehus (1883, ombygget 1914); Hovedbygn. paa Bøstrup Hovedgaard, Holbæk Amt (1881-82); Hovedbygn. paa Kvistgaard, Tikøb Sogn (1883); Herregaarden Mullerup paa Fim (1884-87); Et Udkast til Udvidelse af Universitetsbiblioteket (1887) blev ikke realiseret. - Tegning af Georg Hilker (Fr.borg).

Abrahams, der var Elev af Nebelong, arbejdede mest med Rødstensmurværk, i Herre-

gaardene med Motiver fra fransk Renæssance; saaledes har fx Mullerup høje Tage, lyse

Hjørnekvadre og maleriske Fremspring i Murene, og Bøstrup, som var en regelmæssig

Bygning fra c. 1800, forsynede A. med Taarn og Frontespice. D.L.

Trap, 4. Udg. - Noget for Alle (Tillæg til Næstved Tid.), 1, 1898 123-24; VI 1901, 724-25; Hillerød By, 1925, 241; O. Smith: Næstved, 1935, 329; Sv. Dalil: Universitesbibl. Bygn., 1938, 9, 80, 97.

Abrahamson, Charlotte, se Mannheimer, Charlotte.

Abrahamson, Florence Olga, f. 18 7 7, Maler. F. 3. Juni 1877 i London. Søster til Charlotte A. (s. d.) Ugift.

Uddannelse: Har modtaget Undervisning af Julius Paulsen, Luplau Janssen og Ingeborg Rode. Rejser: e. 1900 Holland og Norditalien; 1902 New York. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1903 (intet Kat.); Jødisk Udst. 1908; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; har desuden udst. i Stockholm og Gøteborg c. 1918-20.

Arbejder: Tulipaner (1900); Gammel Mand ved Kakkelovnen (1909); Fra Klosteret i Helsingør (Goteborgs Kunstmus., indkøbt 1919). Red.

Abroe (Abroh), Johan Christian, c. 1692-17 63, Skildrer. F. c. 1692, d. 8. Maj 1763 i Kbh., begr. sst. (Petri K.). Forældre: formentlig kgl. Overkammertjener, mulig Maler Johan A. og Anna Nørck. Førte en femtakket Krone i sit Segl. Ugift.

Abroe fik 24. Juni 1720 udstedt latinsk Rejsepas til Udlandet. Den unge Abraham

Lehn traf ham i Sept. 1720 i Hannover, hvor han arbejdede som Balthasar Denners Elev.

Intet Arbejde af ham kendes. O.A.

Pers. T.. 8. Rk. IV, 1925, 97.

Achen, Eggert Christoffer, 1853-1913. Arkitekt. F. 30. Nov. 1853 i Kvislemark, d. 20. Dec. 1913 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Købmand i Assens, senere Apoteker i Frederikssund og Hillerød Eggert Christoffer A. og Johanne Georgine Wilhelmine Cecilie Tryde. Gift 16. April 1878 i Brabrand med Olive Margrethe Petersen, f. 13. Juni 1845 paa Sønderskovgaard, Yding Sogn, d. 25. Juli 1935 i Kbh., D. af Proprietær Peter Andreas P. og Inger Kjær.

Uddannelse: I Tømrerlære, Tekn. Sk.; opt.

paa Akad. Jan. 1872 og besøgte dets Alm. Forb.kl. Jan. og Okt. Kv. d. A.; Konduktørvirksomhed hos Meldahl og Dahlerup bl. a. ved Det kgl. Teater og Hotel d'Angleterre. Rejser: Italien. Hverv: 1910-14 Formand for Dansk Arkitektfor.

Arbejder: Udbredt Virksomhed i Jylland med Tilknytning til historiske Stilarter. Frimurerlogen S. Martin i Randers (1881, s. m. F. Uldall); Teknisk Skole i Hobro (1884); Sparekassen for Hobro og Omegn (s. A.); Mariagers Borger- og Realskole (1893); Frimurerlogen i Aarhus (1908); talrige Hoteludvidelser og Ombygninger bl. a. Hotel Royal i Aarhus (1902 s. m. Thorkel Møller) i gulpudset Nyrokoko; Hotel Royal i Vejle og i Odense; Pavillon Varna ved Aarhus (1909); mange Herregaardsrestaureringer i Jylland. E.L.

Achen, Georg Nicolai, 1860-1912, Maler. F. 23. Juli 1860 i Frederikssund, d. 6. Jan. 1912 pas Fr.berg, Urne pas Bispebjerg. Broder til Eggert A. (s. d.). Gift 25. April 1886 pas Frberg med Ane Cathrine Elisabeth Thiele, f. 13. Juli 1857 i Kbh., d. 4. Okt. 1919 sst., D. af Bogtrykker Johan Rudolph Just Felix T. og Hanne Jacobine Scheel.

Uddannelse: Kom 1877 i Lære som Dekorationsmaler hos Schmiegelow (Svend 1880) og dimitt. samtidig af Vilh. Kyhn til Akad., hvor han blev opt. Jan. 1877; Afgang Marts 1883; gik 1883 en Tid pas Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Rejser: 1883 Letland og Rusland; 1886 Paris og Tyskland; 1888-89 Italien; 1893 Holland, Belgien og England. Ud8tillinger: Charl. 1883-1912 (23 G. m. 127 Arb.); Den frie Udst. 1896 - 1901 (Med]. 1897); Kunstn. Eft. 1905, 07, 09, 11; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Berlin 1891; München 1892; Chieago 1893 og 95; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Krefeld 1902; Aarhusudst. 1909; 18. Nov.s Udst. 1882 og 1942; Sep.udst. 1902 (Kunstfor.). Udmærkelser: Udst. Med. 1890 ; Menuion honorable i Paris 1889 og 1900, i Berlin 1891; Guldmed. af 2. Kl. i München 1892; Korresponderende Medl. af Münchener Secession. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1890, af Akad.raadet 1893-96.

Arbejder: Fra Hallands Våderg (1892), Professorinde Bindesbøll (1893), Landskab ved Kalundborg (1898), Morgensol i Korridoren i Liselund (1903), Mandlig Model (alle Randers Mus.); Portræt af Maleren Karl Jensen (1890), Musiker Rasmussen (1898), Interiør (1901) (alle Hirschsprungs Saml.); Provst E. Høyer Møller (1894), Vilh. Beck (1895), Karl Mantzius (1896) (alle Fr.borg); Studie af gammel Kone, der læser (1886), Marklandskab (1903) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Kunstnerens Moder (1890, Udst. Med.), Interiør (1892) (begge Kunstindust..); Bondestue fra Refsnæs (1891), Drømmevinduet i Liselund Slot (1903) (begge Aarhus Mus.); Portræt af Musiker Rasmussen (1895, Nationalmus., Stockholm); Soffy Walleen (1895, Teatermus.); Læsende Dame (1897, Ribe Mus.); Fra Kløften ved Bækkelund, Hald (1900, Aalborg Mus.); Interiør (1901, Luxembourg Mus., Paris); Det gule Chatol (1901, Fyns Stiftsmus.); Komponisten Johan Svendsen (1908, Det kgl. Teater); Tordenvejr ved Solnedgang (Museet Krefeld ); Den gode Hyrde (Altertavle, Lem Kirke).

Achen har malet Landskaber, Genrebilleder og Portrætter, alt solidt gennemarbejdet.

Hans Hovedindsats ligger i Portrætterne, navnlig fordi Modellerne ofte er rammende

karakteriseret. D.L.

K. Søborg i 111. Tid., 1901-02, 263-65; Berl. Tid. 15. Marts 1902 Pol. 17. Marts 1902 (N. V. Dorph); 111. Tid., 1911-12, 189 (jfr. 197); Johanne Achen: Nogle Minder fra min Barndom. 1912; E. C. Tryde: Saml. til Tryde-Slægtens Hist., 1912; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1912, 16; Pol. 9. Jan. 1912 (N. Lützhøft).

Achilles, -1850-, Maler. Paa danske Godser rejste ved denne Tid en Maler A. om, som

indlogeredes der i længere Tid og afleverede store Billeder med Landskaber og Søstykker

(Gaunø, Brattingsborg). Om han var identisk med eller en Slægtning (Søn) af Litogra-

fen og Tegneren A., kan ikke nu oplyses. En Række Litografier af denne sidste fra Mek-

lenborg-Hoffet er dat. 1828-52 Schwerin, men han synes ikke at have boet der. Paa Fr.borg

findes af samme Litografier af Storhertug Frederik Frantz og af Politimester i Altona L.

Schrader (1858). O.A.

van Achten, Govert, -1593-1616-, Maler. D. før 1618. Gift med Grete, d. tidligst 1620.

Govert v. A. var Slægtning, muligvis Broder, til Marten v. A. (s. d.) og stammer maaske fra Eiderstedt. Han nævnes første Gang Aug. 1593 i sit Hjemsted Tønningen, da han tiltales for ikke at have leveret et lovet Billede til Kirken. 1602-04 udf. han en Række Malerier til Koret i Husum Kirke (forsvundne), og 1609 smykkede han Orglet i Flensborg S. Nikolai (fl. Bill. i Flensborg Mus.), hvorved hans Søn hjalp ham. Til Hertughoffet paa Gottorp malede han Faner s. m. Marten v. A. og 1596 kgl. og fyrstelige Portrætter; intet er dog identificeret; maaske kan Portrættet af Hertug Johan Adolf (Fr.borg) tillægges ham. Han arb. efter Flensborg-Billederne at dømme i den nye manieristiske Stil, bovedsagelig efter Kobberstik efter Blomaert og Hans van Achen. Govert er grovere og ringere end Marten v. A. Paa Grundlag af de bevarede Arbejder henfører Theodor Riewertz en Række Epitafier i Sydslesvig til ham. O.A.

Haupt. 1, 1887; 111, 1889; Harry Schmidt: Gottorffe Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch., IV-V); Th. Riewertz i Nordelbingen, 1932, 1- 94; O. Andrup i Kulturminder

1942-43, 16.

van Achten, Marten, -1590-1610-, Maler, bosat i Tønningen. Muligvis Broder til Govert v. A. (s. d.).

Maaske gælder en Notits antagelig fra 1584 paa et gottorpsk Toldregister, »Marten Malert, ham, og han har i saa Tilfælde allerede da været i Landet; i hvert Fald blev han 1590 antaget af Hertugen af Gottorp til at udføre en Række Malerier fra Kristi Liv til Pulpituret i Slotskirken paa Gottorp og arbejdede med 2 Svende derpaa. 1592 leverede han Hoffet et Maleri af Hertug Adolf i fuldt Kyrads, 1596 med Govert v. A. Faner. S. A. blev Altertavlen i Garding i Eiderstedt udf. (sign.). Andre sikre Værker er ikke kendte, men Th. Riewertz henfører en Række Alterbill. og Epitafier fra Aarene 1588 til 1610 (1624) til ham, bl. a. Alteret i Poppenbüll (1601) og muligvis det i Welt (s. A.), og i Oldenswort (1592); Alterfløjene i Hattstedt og Wolber Topsens Epitafium (1602, sst.). 1604 leverede han Malerier til Kirken i Husum, nu i Schwabstedt. M. v. A.s Arbejder betegner en ny Kunstepokes Indførelse i Hertugdømmerne, den manieristiske, som den viste sig gennem de hollandske Kobberstikkere. Riewertz sætter ham i Forhold til Hans van Coninxloo i Embden. Med fast Tegning gengiver han Figurer fra de da nyeste Stik efter Mestre som van Blocklandt, Hans van Achen, Frans Floris, Goltzius, Heemskerck, M. de Vos, Spranger. Han anvender stærkt brogede Farver, særlig er gult hans Yndlingsfarve. O.A.

Se under Govert v. A.; Kunstelenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939; Kreis Husum, 1939; O. Andrup i Kulturminder, 194243, 14-16.

Adam, Albrecht, 1786-1862, Maler. F. 16. April 1786 i Nordlingen, d. 28. Aug. 1862 i München.

Under en Rejse til Meklenborg, antagelig senest 1837, traf Adam Hertug Christian August der indbød ham og hans 2 Sønner Benno og Franz til et Ophold paa Augustenborg.

Arbejder i Danmark: Malerier af Hertugfamilien i Parken ved Augustenborg og i Stut-

terivængerne (Gisselfeld); Billeder af Hertugens Heste: Die Veredlung der Pferdezucht

auf Alsen, med Tekst af Greve Holmer udkom 1839-41 med 19 Litografier derefter, udf.

af Sønnerne. Tilskrivninger: Barnebillede (Skitse) af Komtesse Henriette Danneskiold-

Samsøe (Gisselfeld). O.A.

Albr. Adam: Aus dem Leben eines Schlaehtenmahlers, 1886.

Adami, Salomon, -1680-, Miniaturemaler. Slægten forekommer tidligt i Hertugdømmerne.

Adami skal have malet saavel i Olie som i Miniature og blev til sidst Opsynsmand over Storkansler U. A. Holsteins Hustrus Malerier. Paa Kunstmus. findes et lille Mandsportræt i Olie fra 1680 (maaske Grev Niels Frijs), et veltegnet, fortrinligt gennemarbejdet Maleri med udsøgt Farvevirkning; det bærer Sign. Et usign. Billede of Grev O. D. Schack findes paa Fr.borg. Flere Arbejder skal befinde sig i Sverige. Hans Sign. er et stort A. med et S. over. A.s Portræt, udskaaret i Elfenben i Italien, tilh. i sin Tid ham selv. O.A.

Carlander: Miniatyrmålare i Sverige, 1897; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 180.

Aderman, -1708-, Maler, fik 1708 of Kabinetskassen udbetalt 70 Rdl. for 2 Portrætter. Paa Fr.borg findes et fortrinligt Miniatureportræt of Ulrik Chr. Gyldenløve fra Tiden efter 1700 (sign.), en Kopi efter et Maleri formentlig of Nic.Wichmann, malet paa Grundlag of Hyacinthe Rigauds Maleri fra 1696. O.A.

E. Lemberger: Bikinis-Miniature in Skandinavien, 11, 1912; Fr.borg Kat. 1943 (Sign.geng.).

Adolf, Jacob, d. før 1656, Maler ved Fr.borg. Gift med Stifdatter of Jens Nielsen Raffn i Helsingør. Adolf nævnes 1630-31 som bosiddende i Hillerød. Da Raffns Enke 1638 fik Kongens Tilladelse til at overtage Mandens Bo, skulde han kopiere 6 Portrætter, hele og halve, paa egen Bekostning til Kongen og senere levere, hvad denne maatte ønske for 15 Rdl. for et helt, 10 Rdl. for et halvt Portræt. 1639 malede han Figurerne paa Fr.borg Slots Facader, Livsstalden indvendig, forgyldte Kronen der m. m. I Marts 1647 fik han Bevilling til Maling og Staffering i Kirkerne i Fr.borg og Kronborg Len. 6. Nov. s. A. gav Kongen ham Skøde paa en Byggeplads i Hillerød, næst op til den gamle Kro og udstcdte 3. Jan. 1649 Bestalling til ham som Opsynsmand med Skilderierne paa Fr.borg, Kronborg og Kbh.s Slot med Løn paa 100 Rdl. for »aarligt at renovere og vedligeholde dem« samt desuden Kostpenge og Hofklædning. Afregningen gik ikke glat, og 1651 nævnes det, at han skulde have ny Bestalling, aabenbart paa et andet Grundlag. 1656 omtales han som død. O.A.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78.

Adrianszen, Adrian, -1650-,Bygmester, utvivlsomt fra Holland. Slutter 1650 s. m.Andreas Clausen Kontrakt om Opførelsen ofVestgavlen paa Haderslev Domkirke, medenshan alene har Ansvaret for den samtidige Forhal med svungen, sandstensprydet Gavl, somstod fuldført i Efteraaret 1651. O.N.

Schlesw.-Holst. Jahrb., 1921, 92-93; T. O.Achelis: Haderslev, 11, 1926, 23-24; Werner Giittel: Die Marienkirehe in Hadersleben, 1935.

Adzer, Daniel Jensen, 1732-1808, Medaillør. F. 17. Jan. 1732 i Kbh., d. 3. April 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Klejnsmedemester Jens Jensen A. og Maria Cathrine Jdrgensen. Gift 16. el. 17. Jan. 1767 paa Jægersborg ved Gentofte med sit Næstsøskendebarn Christiane Frederikke Sehåffer, f. 26. Okt. 1745 i Kbh., d. 20. Juni 1833 paa Fr.berg, D. of Hofsnedkermester Diderik S. og Wolber Catherine Bertram. Uddannelse: Guldsmedesvend, lærte siden Stempelskæring hos Medailløren Jean du Vivier i Paris. Rejser: 1754-57 Paris; 1762-64 Paris, Rom. Udstillinger: Salonen 1769, 78 og 94. Udmærkelser: Agreeret 8. Aug. 1764; Medl. of Akad. 9. April 1766. Embede: Hofmedaillør 28. Jan. 1760.

Arbejder: Med. over Enevældens 100 Aars Fest 17 60; Aka.d.s Præses, Grev Moltke 1765 (1767); Fr. V.s Død 1766; Prinsesse Sophia Magdalenas Bryllup 1766; Chr. VII.s Salving 1767; Kronprins Frederiks Fødsel 1768; Chr. VII.s Hjemkomst 1769; Generallandvæsenskommissionens Prismed. 1769; Det kå1. Landhusholdningsselskabs Prismed. 1769; Med. pro meritis 17 71; Arveprins Frederiks Bryllup 1774; Indfødsretten 1776; Enkedronning Juliane Marie 1776; Arveprinsens Belønningsmed. 1776; Christiania militaire Skoles Belønningsmed. 1776; Sorø Akad.s Præmiemed. 1785; Universitetets Prismed. 1793 samt J. H. h;. Bernstorff 1772, Langebek 1775, Fr. Hoppe 1776, U. F. Suhm jun. 1778, Hielmstierne 1780, A. G. Wedel 1781, Catherine Angell 1788, A. P. Bernstorff 1793 og P. F. Suhm 1797. - Mønter, hvoraf er sign.: Specicdaler 1764 og Rejsedaler 1788. - I Den kgl. Møntog Medaillesaml., Nationalmus., opbevares 42 Med. of A. tillige med Voksmodellerne til de fleste of disse og til nogle faa ufuldførte Med.; Model i Sten til Med. over A. P. Bernstorff paa Fr.borg.

Skønt Adzer ubetinget var den dygtigste of sin Tids danske Medaillører, kom hen næppe paa Højde med sin Forgænger, Arbien. Hens Portrætter var vellykkede, og near fx Kongebillederne er for traditionelle og forskønnede, er det næppe alene A.s Skyld. Bagsidefremstillingerne var ham oftest foreskrevne (saaledes her Wiedewelt givet Tegn. til mange af A.s Med.); det er Allegorier efter klassiske Forbilleder i Tidens Smag og i smuk og omhyggelig Udførelse. A.s bedste Tid Jigger før 1784; i sine sidste Leveaar blev han lidt benyttet, maaske noget ufortjent tilsidesat for yngre Kræfter. G.G.

Jablonsky i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 406; V Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.blad, XII, 1931, 199-200, 213-15; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936 (med Henv. i Noterne 709-870); Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

A. F., - 1563-90 -, Xylograf-Monogrammer.

1) Bogstaverne fælles Hovedstamme. Flere Træsnit i Peder Tidemands Bønnebog, Kbh. (L. Benedicht) 1563, og Rummer i Tidemands Oversættelse of Luthers Huspostil sst. 1564, hvorfra Rammen paa Titelbladets Bagside (Kopi efter Jacob Binck i Bibelen 1550) er gentaget i nedennævnte Udgave 1577. Denne Xylograf kan være identisk med den af Nagler (Nr. 1863) til Hamborg henførte Monogrammist; er derimod uden Forbindelse med N Nagler Nr. 519 (Leipzig).

2) Bogstaverne over Kors. Portræt of Henrik Rantzau 1574 (Westergaard Nr. 9455); Stokken brugt med ændret (baade xylo- og typografisk) Tekst 1590 (Westergaard Nr. 9461). Ramme pea Titelbladets Forside of Luthers Huspostil, Kbh. (Mads Vingaard) 1577. Nagler (Nr. 533) identificerer denne Xylograf med en Monogrammist F. A. virksom i Prag 1570.

R.P.

C. F. von Rumohr et J. M. Thiele: Geschichte der kgl. Kupferstichsammlung zu Cph. 7 R35, 27, Nr. 1; K. G. Nagler: Die Monogrammisten, I-II, 1858-60; Laur. Nielsen: Dansk typograflsk Atlas, 1934, Tavl. LXV.

d'Agar Jacob, 1642-1715, Maler. Døbt 28. Juni 1642 i Charenton ved Paris, d. 16. Nov. 1715 i Khh., begr, sst. (Reformert Kgd.). Forældre: tidligere Dominikaner Paul d'A. og Jeanne Pelletier. Gift 1° c. 1667 med Marie Picard, f. c. 1647, d. 5. Maj 1673 i Paris, D. af Maler Jean Michel P. 2° April 1675 i Charenton med Madeleine le Jeune, f. i Borneblanche i Normandiet, d. tidligst 1691.

Uddannelse: Elev of Ferd. Vouet, senere paavirket of Mignard og i England of Peter Lelys Efterfølgere. Rejser: Ophold i England fra 1678, i Danmark fra 1683; Rejse i Brandenburg og Holland 1685-86. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. i Paris 1671; Medlemsarb. (Philip of Orleans) forkastet 1672; søgte s. A. atter Opt. i Akad. og skulde male Girardon og Errard, senere i Stedet for den sidste Anguier. Opt. 3. Aug. 1675. Strøget of Akad.s Liste som réfugie 1682. Embeder og Hverv: 1671 kaldes han peintre ordinaire du Roi; dansk Oberkontrafejer 24. Nov. 1683 (med 1500 Rdl.s Løn); Hofjunker s. A.; 1685-86 Generaldeputeret for Indsamlingen i de reformerte Lande for Opførelsen of en kalvinsk Kirke pea Chr.havn.

Arbejder: Conrad Reventlow (Brahetrolleborg); Kongebillederne til Audienssalen pea Fr.borg (c. 1686) (Kopier efter do gængse Typer; Chr. V. som Enevoldshersker med Prinserne er dog hens egen Komposition); i Konseilgangen bl. a. Brystbilledet of en Perser; Portrætter of Kongehusets Medlemmer (Rosenborg, Vemmetofte, Fr.borg) og of brandenburgske Kurprinser (Fr.borg); Dameportræt, kaldet Mme Scarron, men antagelig forestillende Prinsessen of Trémoille (Gaunø); Jean Baptiste T Tavernier (1688, Ku stems. ); Selvportræt (Uffizzierne); Anton Wolff Haxthausen (Fr.borg). - Hubert Schaten og Rocco Pozzi her leveret Stile efter Malerier of ham, Schaten: Chr. V. i hel Figur, Adam Levin Knuth eller Ehrenschild som hvid Ridder, Edv. Kruse; Pozzi: hans Selvportræt. De engelske Stile, der skal være udf. efter hans Arb., er i Virkeligheden udf. efter Malerier af hans Søn. - Arbejder if. Regnskaberne: 1700: 220 Rdl. for Malerier til Chr. V.s Begravelse; 1704: for Portrætter of Kongen; 1708: af Prinsesse Louise og Prins Christian; fra 1701 ofte mindre Beløb for Plafondmalerier til Fr.berg (1701, 02, 05, 06 Venus med Nymfer og Amoriner, Flora med Genier, Aurora med Attributter). - Tilskrivninger: Ulrik Frederik Gyldenløve (1693, Fr.borg); Maleri of Sophie Amalie (Gripsholm), of Hans Steenbuch (1694, Gaunø), et Cort Adelerbillede (d. 1675) (Oslo), Maleri of Fr. Ahlefeldt (Tranekær).

Under sin Uddannelse lagde d'Agar sig efter Portrætrnaleriet og naaede betydelige Resultater. I sin akademiske Løbebane modarbejdedes ban of Lebrun. I England fandt ban meget Arbejde i Kredsen omkr. Karl II.s Hof. Han tilpassede der sin Kunst efter den Lely'ske Smag og bleu stærkt skattet som Maler of Hoffets Damer. Da Prins Jørgens Ægteskab med Anne of York var fastslaaet, fik ban Tilbud om en Stilling i Danmark 1683 og sendte som Prøver bl. a. et Rytterbillede of Karl II.s uægte Søn, Hertugen of Richmond (ændret til Christian Gyldenløve, Gisselfeld), den engelske Prinsesse Henriette (Hertug Philips Gemalinde) og Hertuginden of Portsmouth (de 2 sidste paa Fr.borg), Arbejder, der wiser fremragende Dygtighed; desuden forsk. nu forsvundne Familiestykker of den engelske Konge og of Hertuginden. Han bleu modtaget her med stor Opmærksomhed, ikke mindst of Dronningen, som selv war reformert, og of Enkedronningen, for hvem ban besørgede Toiletteindkøb. d'A. rejste gentagne Gange til England, og Sønnen Charles sendtes for sin Uddannelses Skyld derover (1692), hvor ban efterhaanden opnaaede en anset Stilling som Portrætmaler. Den yngre Søn Gabriel bleu Page hos Kurfyrsten of Brandenburg. d'A. indrettede sig ret stort, ejede en Gaard wed den reformerte Kirke i Aabenraa i Kbh. og søgte 1702 om en Gaard i Utterslev som Betaling for leveret Arbejde; ban holdt 3 »Kuske og Drenge«. 1711 drog ban med Familie til Odense under Pesten. Som fast ansat wed Hoffet figurerer ban ikke i Regnskaberne wed Enkeltudbetalinger. Men efter det nye Tronskifte synes ban dog at have faaet Betaling for hvert enkelt Arbejde. I sine senere Aar synes ban at have været lidet produktiv.

d'A.s Kunstnerstilling war ejendommelig. Uddannet i Ludvig XIV.-Tidens Frankrig synes ban melt paavirket of Claude Lefebvres og Pierre Mignards afrundede og graciøse Kunst fremfor of Lebruns heroiske og pompøse Stil. Denne Sans for Overvægten af det yndefulde frem for det det imponerende kom ham til gode under hans Englandophold, hvor Peter Lelys sidste elegante Periode var toneangivende, og hvor Malere som John Hayls, John Greenhill, Wissing og John Riley skabte en forfinet, sart Skønhedstype i Portrættet. Karakteristikken forenkledes; at synes skøn eller aandrig bleu Maalet for de portrætterede, og d'A. lærte snart Kunsten. Et fint rosa, lidt blaaligt afskygget Teint, elegance Hænder (selv hos Dværge), kræsent sammenstillede Farver med sarte Virkninger, alt det kunde ban give sine Modeller. Ikke underligt, at hans Ankomst til Danmark bleu saa straalende. De første Aars Arbejder er kunstnerisk forfinede Malerier og ingenlunde uden Karakterisering. Senere ændredes Farverne i hans Billeder mod det banale, og hans Pensel synes da kun sjældnere anvendt for Kongen. Han blev den, der i dansk ældre Kunst indledede Bruddet med den nederlandsk-hollandske veristiske Skole til Fordel for Vesteuropas mondæne Hofmaleri, hvor Elegance, Kræsenhed og Glathed fremhævedes paa det personliges Bekostning. Harts Tegning er upaaklagelig, hans Uddannelse i Faget fortrinlig og hans Palet i den første Tid of fremragende Finhed. Med en værdig Ro formaar hart at opkomponere sine Portrætter, saa de har den tilbørlige officielle Karakter uden at virke som

Dukker. Igennem Tiderne er harts Arbejder absolut undervurderede. O.A.

Friis: Saml., 1872-7R; Eugene et smile Hang: La Franca Protestants, 2. Udg., I, 18'77, 46-48; H. C. Bering Liisberg i T. f. stind 1894, 93-97; F. J. Meier: Fr.berg, 1896; Friis: Kult.urhist. Studio, 1904, 13-16; Fontaine: Les collections de l'Academie Royale, 1910; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Gustav Rasmussen i K. Aa., 1916, 136; Kgl. Kammerregnsk., 1918; L. Reau: Hist, de l'expansion de fart francais, III, 1937, 20-21; L. Babe i Pers. T., 9. Rk. IV, 1931, 64-65; Vilh. Wanscher i Artes, II, 1933, 81-82; L. Babe i L e Danm, daus ses rapports avec la France, 1935; C. Elling i Fr.berg Slot, 1936; Kunst i Privateje, I-III, 1945.

Agazio, Martino italiensk Stukkatør, arbejdede 1699 s. m. sine 2 Landsmænd Joseph Mogia og Domenico Legora paa Gottorp Slot, hvis Nyopbygning var blevet paabegyndt Aaret før under Entreprenøren Penis Ledelse. B.L.G.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler II, 1917 (Quell. und Forsch., V).

Agerskov, Cathinca Hedvig, 1859-90, Maler. F. 8. Aug. 1859 i Flensborg, d. 23. Nov. 1890 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Kaptajn, senere Kommandør, Indrulleringschef Anders Julius Hass A. og Cathinca Elisabeth Jacobins Prahl. Gift 25. Juli 1889 paa Fr.berg med Læge Ernst Carl Michael Christian Bilsted, f. 14. April 1853 i Kbh., d. 5. Okt. 1936 paa Fr.berg, S. af Proprietær Christian Ove Ludvig B. og Louise Vilhelmine Petrine Wilstrup.

Efter at have malet has Vilh. Kyhn, Carl Thomsen og Chr. Thørrestrup søgte Cathinca A. Akad.s nylig oprettede Kunstskole for Kvinder Febr.-Maj 1889 og avancerede n. A. til Modelsk., som hun forlod efter et Sem.s Forløb paa Grund of Sygdom. Hun udst. paa Charl. 1884-85, 87, 89 (under sit Pigenavn) bl. a. Genrebilleder som: Før Skolegangen, Lektien gjennemgaas (1884); En Læsøpige besøger sit moderløse Gudbarn (1885). D.L.

Agersnap, Harts Mortensen, 1857-1925, Maler. F. 19. Nov. 1857 i Ansager Molls ved Varde, d. 21. Aug. 1925 i Brørup, begr. sst. Forældre: Mølle- og Mejeriejer Marten Hansen og Magdalene Nielsdatter. Navneforandring 1898. Gift 23. Marts 1882 i Brørup med Marie Søltoft, f. 12. Juli 1860 i Brørup Sogn, d. 6. Juni 1920 i Kbh., D. of Gaardejer Harts Jacob S. og Marie Margrethe Tonnesen.

Uddannelse og Rejser: Var oprindelig bestemt for Landbruget, men beg. tidligt at tegne i sin Fritid. Var en Tid paa Gotfred Rodes Højskole paa Skovgaard.. Hjemmet i Ansager var noget af et Samlingssted paa Egnen, og da hen efter Soldatertiden kom tilbage dertil, optog hen forskelligt frivilligt Arbejde, blev Leder af en Skytte- og Gymnastikforening og af en Sangforening samt Softer af en Strygekvartet. 1882 overtog hen Møllen og Gaarden, men bortforpagtede mart efter Virksomheden og rejste til Kbh. for at faa Undervisning i at male. Efter Godfred Christensens Raad søgte hen i Eft. 1883 ind paa Kunstn. Studieskole og arb. den Vinter under Krøyers Vejledning, dog uden større Fremgang. Krøyer raadede ham da til at tage tilbage til de Egne, hen kom fra, og arbejde paa egen Haand, hvilket hen gjorde, idet hen dog bevarede Forb. med Krøyer og tillige støttede sig til, hans besøgende Kunstnervenner, navnlig Henrik Jespersen, udtalte om hans Arbejder. Nogle Bar senere solgte hen sin Ejendom og rejste til Vinding ved Vejle, hvor hen en Tid var Tegnelærer ved Højskolen, men slog sig mart efter til Ro i Vejle og levede siden som Maler. 1897 rejste hen med Akademistipendium til Tyskland og Norditalien og modtog 1911 ligeledes en Rejseunderstøttelse fra Akad. Udstillinger: Charl. 1889-1926 (39 G. m. 120 Arb.); Kunstn. Eft. 1908; Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1891; Eckersbergs Med. 1897.

Arbejder: Gamle Elletræer ved Aaen (1891, Sødrings Pr.); Blicher paa Heden (1893, Vejle Mus.); Klar Vinterdag (1897, Eckersbergs Med.); Vintermorgen efter Rimfrost (1899, Aalborg Mus.); Hedebakker, Selling (Ribe Mus., købt 1910); Novemberdag paa Randbøl Hede (udst. 1911, Kolding Mus. ); Kløfter fra Vejledalen (Vejen Mus.). Har tillige malet Figurbilleder, deribl. en Række Altertavler til jyske Kirker, samt Portrætter, saaledes Evald Tang Kristensen (Fr.borg) og Selvportræt (Kolding Mus.). Desuden Arb. i Museerne i Aarhus og Horsens.

Agersnap blev hurtigt en kendt og værdsat Landskabsmaler, efterhaanden i høj Grad populær, særlig ved sine Hede- og Skovbilleder med Rimfrost og Sne. Han saa selv sit Maal i at skildre jysk Natur lige saa jævnt forstaaeligt og om muligt samtidig lige saa fyldestgørende, som Blicher havde gjort det i Ord.

R.M.

\. Martin -Nielsen i Ord og Billeder, 1909-10, 73-77; Pol. 7. I'd Febr. 1911 Nic. Lützhøft); Jeppe Aakjær: Artikler o, Taler 1919, 171: Ribe Amtstid. og Nat.tid. 22. Aug. 1925; A. A. Rosendal i Højkolebl. 18. Dec. 1925; Vejle Amts -Avis 28 aug. 1939; Rikard Magnussen Godfred Christenen, I-II. 1939-41

Agersnap, Hans Jacob Søltoft, f. 1888, Maler. F. 15. Marts 1888 i Ansager Mølle ved Verde. Forældre: paler Hans A. (s. d.) og Hustru. Gift °3. Juni 1926 i Sønder Harridslev med Marie Eldrup, f. 22. Maj 1905 i Vejle, D. of Fabrikant Thorald E. og Ellen Marie Kindt.

Uddannelse: I Malerlære i Vejle; 1909-10 Elev of Møller-Jensen, 1911 of Gustav Vermehren, som dimitt. ham til Akad., hvor han bleu opt. Nov. 1912 ; besøgte Akad. med Af brydelser indtil Jan. 1916. Lærer her og senere: Rostrup Bøyesen. Rejser: 1913 Berlin og Dresden; 1923 Munchen; 1925 Paris og Bryssel; Vinteren 1926-27 Italien, især Rom; 1929-30 Italien, især Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17; Charl. 1916-24, 34-46 (16 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1942; 18. Nov. Udst. 1932-42; Sep.udst. i Provinsen (Kolding, Aarhus). Arbejder: Aastræde, Vejle (1915, VejleMus.); Bondebegravelse (udst. 1917, Aarhus Mus.);

Gamle Melodier (udst. 1919). Red.

Vejle Amts Avis 15, Maj 1929 (Int. m. Holger Jerrild).

Agger, Knud, f. 1895, Maler. F. 26. Sept. 1895 i Holstebro. Forældre: Lærer, senere Overlærer Peder Winkel A. og Ingeborg Marie Pouline Bruun. Gift 7. Maj 1921 i Hornbæk med Ingeborg Stuhlmann, f. 3. Juli 1896 i Helsingør, D. of Skibsfører Albert Ludvig Bernhard S. og Anna Gregersen.

Uddannelse: Kom efter at have taget Realeks. i Murerlære i Holstebro; forb. fra Tekn. Sk. i Kbh. til Akad., hvor han 1915 bestod Adgangsprøven til Bygn.sk.; forlod Akad. efter Okt. Sem. 1917 og uddannedes derefter ved Selvstudium til Maler. Stipendier: Oluf Hartmann 1934; Akad. 1938, 39, og 41; Van Gogh 1938; Dronn. Alexandra 1939; Kraft 1941; Zach. Jacobsen 1944; Edv. Munch-Udst. Pris 1946. Rejser: 1919-20 og 21 Sverige; 1925 Holland og Frankrig; 1927 Norge; 1928 England. Udstillinger: Charl. 1922-24, 28 og 31; Kunstn. Eft. 1931; Grønningen (Gæst) 1932-33; Den nye Udst. 1933; Høstudst. 1934-35 (Kbh. og Oslo); Corner- og Høstudst. 1936-37; Den frie Udst. (Medl.) fra 1939; Rundskue 1936; Fyens Forum 1936 og 40; Gøteborg 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Sommerndst., sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941 og 1943; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Sep.udst. bl. a. 1930 (Binger), 1937 (Arnbak), 1939 (Kunstfor.), 1940(Haagen-Müller),1944(Tegn., Dansk Kunsthandel). - Udst. i Udlandet: Biennalen 1942; gentagne Gange i Gøteborg, Stockholm Udmærkelser: EckersbergsMed.1938.

Arbejder: Selvportræt (1926); Jotunheimen (1927); Portræt of en Skorsten (1928); Udsigt fra et Vindue i London (1929); Skovinteriør (1929, dep. of Undervisningsmin. i Rigsdagen); Aften ved Aaen (1931); Villa Ro (1931, Gøteborgs Kunstmus.); Udsigt fra Bastionerne ved Kronborg (1932, dep. of Undervisningsmin. i Odense Katedralskole); Onkel Hugo fra Vansittart (1932); Portræt (c. 1934, Kunstmus.); Højen Fyr (1934, Skagen Mus., Gave fra Fritz Syberg); Maryhill i Foraarssol (1935); Strand ved Hvide Sande (1936, Randers Mus.); September (1937, Aarhus Mus.); Udsmykning of Struer Gymnasiums Festsal (1939); Aftensmaaltidet (1938, Eckersbergs Med., Esbjerg Mus.); Ved V Vinduet (193940, Kunstmus.); Opstilling (1940, Aalborg Mus.); Opstilling (1941, Aarhus Mus.); Udsmykning of Raadssalen i Søllerød Raadhus (1941-43); Havebillede (1942, Aabenraa Mus.); I Havestuen, Septemberdag (1942-44) og Dameportræt, rød Baggrund (begge Kunstmus.); Stilleben med Frugter (Malmø Mus.); Interiør (med Model) (1946, Vejle Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Aggers Kunst er fra første Færd præget af en Umiddelbarhed i Opfattelsen of Motivet, der utvivlsomt hænger sammen med, at han er Autodidakt og for hver ny Opgave har genoptaget den sejge Kamp med Stoffet uden forudfattet Mening om Opgavens Løsning Fra. de tidlige, ret mørke og tunge Billeder har han arbejdet sig frem til en personlig og lorit. Selve Motivet er of afgørende Betydning for, hvordan han gaar til Værks; i hans Produktion finder man saaledes mart Arbejder of en udtalt saglig, mart of en ren lyrisk Karakter. Han har skildret i og for sig banale Motiver (Portræt of en Skorsten) med en saadan Friskhed og Intensitet i Opfattelsen, at der ligesom falder nyt Lys over Tingene. Hans Billeder fra Vestkysten ved Hvide Sande med Hav og Klit, en Konservesfabrik, en Kran paa en Mole o. s. v. har deres Værdi ved deres fine, for al Feriestemning befriede Realisme, i Slægt med Billeder of Niels Bjerre. I sin Kolorit virker han ofte dristig og fornyende; selve Farvens faste, stoflige Karakter kan i enkelte of bans Arbejder, fx Kunstmuseets Portræt of Hustruen, minde om Poul Christiansen, det lyriske Anslag i visse Landskabsbilleder om Sigurd Swane og bl. franske Malere om Bonnard. Selv oplagte Idyller har han behandlet med overbevisende Følsomhed som i Dagmaanen (1929) og Billeder of Stjernehimlen. U.

Berl. Tid. 19. Maj 1930; Pol. 20. Maj 1930 (Mogens Lorentzen); Nat.tid. 21, Maj 1930 (Int.); 31. Maj 1930, 6. Maj 1932 og 3. Okt. 1944 (alle Sig. Schultz); Holstebro Dagbl.

:3. Maj 1930 (Niels Gyde); B. T. 2S. Maj 1930 (Chr. Houmark); Soc. Dem. 31. Maj 1930 (Pr. Wilmann) og 10. Nov. 1939 (Folmer Bendtsen); Horning Dagbl. 12. Maj 1932 (Niels Gyde); P. Uttenreitter i Tilsk., 1935 I, 2, og 10:36 I, 65; Poul Henningsen: Knud Agger, 1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 206 og 1910, 210; Andreas Friis

Den frie Udst. Kat., 1939, 19-21; Fr.borg Amts Avis 23 Sept. 1944; Soc. Dem. 24. Sept. 1944 (Pr. Wilmann); Pol. 25. Sept. 1944 (W. Schwartz); Berl. Tid. 7. Okt. 1944 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 13. Dec.

A. H., -1790-, Modellørmærke paa Porcellaen, se Hald, Andreas

Ahlefeld, Hartvig, -1750-, Maler. Har sign. de allegoriske Panelmalerier paa Vestpulpituret i Hersom Kirke, malet omkr. 1750. En Anne Margrethe A. nævnes 1743 som fattig i Viborg.

C.E.

Utr. - C. Elling i Danm. Malerkunst, 2. Udg. 1943.

Ahlgrensson, August Frederik (Fritz), 1838-1902, Teatermaler. F. 31. Jan. 1838 i Stockholm, d. 26. Okt. 1902 sst.

A. arbejdede i Kbh. som Teatermaler ved Det kgl. Teater 1869-71 og udf. her bl. a. Dekorationerne til »Thrymskviden«, »Cort Adeler« og »Hærmændene paa Helgeland«. 1874 blev han genansat, men afbrød 1877 sit Engagement og rejste til Paris. Han udst. 1871 nogle Akvareller paa Charl. Red.

Ahlmann, Marie, f. 1889, Maler. F. 20. Marts 1889 i Aarhus. Forældre: Arkitekt Vilhelm A. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. of Frkn. Luplau og Mundt. Elev paa Kunstsk. for Kvinder Nov. 1907 til Dec. 1911. Rejser: 1921 og 27 Tyskland og Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909 og 12; Kunstn. Eft. 1913-15, 1929-32; Charl. 1914-17; deltaget i Selsk. til Haandarbejdets Fremmes Udst. i Sverige og Tyskland; Sep.udst. hos samme i Kbh. 1936. Udmærkelser: Neuhausens Tillægspr. 1915.

Arbejder: Som Maler har Marie A. navnlig udf. Portrætter, Blomsterbilleder og Genremalerier (En Torvescene, 1915 Neuhausens Tillægspr.). 1918-32 var hun ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik og udf. her bl. a. en Række Figurer i danske Nationaldragter (Gave til Kongeparrets Sølvbryllup). Siden 1932 har hun beskæftiget sig med Vævning (Arb. i Kunstindustrimus. ). Red.

Ahlmann, Michaela (Misse) Frederikke, se Haslund, (Misse).

Ahlmann, Hans Vilhelm, 1852-1928, Arkitekt. F. 14. Febr. 1852 paa Fogdarp i Skaane, d. 12. Maj 1928 i Hillerød, begr. paa Fr.berg. Forældre: Proprietær Nicolai A. og Anna Marie Magdalene Dons. Gift 25. Sept. 1880 i Aarhus med Cecilie Margrethe Dorthea Hansen, f. 29. Aug. 1851 paa Koldkærgaard, Kasted Sogn, d. 12. Juni 1931 paa Fr.berg, D. af Proprietær Christian Vilhelm H. og Hedvig Mathilde Elisabeth Albertz.

Uddannelse: Kom i Tømrerlære i Kbh. og dimitt. fra Tekn. Inst. sst. 1869; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Marts 1876; derefter Konduktør hos H. B. Storck (bl. a,. ved Restaureringen af Stubbekøbing Kirke) og hos J. D. Herholdt (ved Restaureringen of S. Peders Kirke i Næstved). Rejser: 1882 Italien. Udstillinger: Chart. 1879; Nord. Udst. 1888. Hverv: Medl. of Det særlige Kirkesyn fra 1905.

Arbejder: Teknisk Skole, Jernbanevej, Næstved (1884); Frederikshavns Kirke (1890-92); Nørrebrogades Borgerskole i Aarhus (1892-93) og Fødehjemmet sst. (1897); Børneasylet, Adelgade 37 (1905); Holstebro Kirke (190607); 19 Landsbykirker, bl. a. Kirken i Vejen (1896) og Filialkirken i Tarm (1912); talrige Restaureringer, bl. a. Apostelgaarden og det tilstødende Bindingsværkshus paa Riddergade i Næstved (1884). Projekter: Konk. om Statshusmandsboliger (1. Pr. 1908 i-Klassen Vinkelbygn.).

Som naturligt var i£ hans Uddannelse, til hørte Ahlmann den fra Herholdt udgaaede og bl. a. af Storck og Hans J. Holm fortsatte Retning. A.s Arkitektur er nærmest i Slægt med Storcks og vidner om en solid og ikke helt uselvstændig kunstnerisk Kultur. Foruden i A.s Praksis gav hans historiske Sans i Forb. med hans Evne til at tegne sig Udslag i Bidrag til Værkerne: Danske Tufstens- Kirker (1894), Grenaa Egnens Kridtstenskirker (1896), Jydske Granitkirker (1903) samt til Oprnaalingsværket Ældre nordisk Architekur.

K.M.

Noget for Alle (Tillæg til Næstved Tid.), II, 1897, 148-50; Arch., 1901-02, B, 179 (Kirke i Vejle); 1907-08, 290 og 290 (Hus i Vestjylland), 321-24 (Kirke i Holstebro), 413-16 (Kirke i Rønne); Arch. U., 1928, 136 (Nekrolog).

Ahmer, E., -1791-, Maler. Et nu forsvundet Krucifiksbillede paa Alteret i Skjoldborg Kirke var malet af A. 1791. C.A.J.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940.

Ahnemøller, Hans, se Anemøller, Hans.

Ahrenbach, Gottlieb, -1740-, Marmorerer, fik 29. Juli 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 3 andre Marmorerere fra Namur og Langenschwalbach for at arbejde paa Chr.borg. Red.

Utr. K.

Ahrends, Johan Friedrich, se Arends, Johan Friedrich.

Ahrens, Jochum (Joachim) Frederik, 1811-81, Arkitekt. F. 31. Jan. 1811 i Kbh., d. 16. Marts 1881 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murersvend Ditlev A. og Johanne Margrethe Rønne. Gift 11. April 1840 i Kbh. med Anna Marie Schómer, f. c. 1810 i Slesvig, d. 16. Marts 1858 i Kbh.

Gik paa Akad., hvor han vandt den lille Sølvmed, for Plan, Facade og Profil af en Bank, der var udst. paa Charl. 1837. 1840 var han endnu Elev paa Akad., 1841 betegner han sig Murermester. Red.

Ahrensborg (Armborg), Christian Larsen, 1763-1803, Blaamaler ved Porcelænsfabrikken. F. 1763, d. 5. Febr. 1803 i Kbh,. begr. sst. Gift 8. Nov. 1793 i Kbh. med Henriette Margaretha Jansen, f. c. 1760, d. 3. Sept. 1850 i Kbh.

Ahrensborg var 1786-87 Lærling ved Porcelænsfabrikken og arbejdede senere der som Blaamaler, hvorved han tjente, i de senere Aar, c. 250 Rdl, aarlig. Hans Enke fik 30 Rdl.

aarlig i Pension. O.A.

Utr. K. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 92.

Aichelaer, Fejllæsning for Cuekelaere, Emanuel (s. d.).

Aierschettel, se Ayerschöttel.

Aigens, Anders Peter Christian, 1870-1940, Maler. F. 21. Juli 1870 i Kbh., d. 15. Marts 1940 sst., begr. ast. (Ans.). Forældre: stud. jur., senere Overretssagfører og Bankdirektør i Æbeltoft Andreas Peter Eykens og Marie (Mary) Larsen. Ved Daaben Larsen, antog c. 1903 Navnet A. Gift 1° 21. Juni 1906 paa Fr.berg med Hulda Margrethe Caroline Munck, f. 5. Juni 1881 i Kbh., d. 7. Febr. 1924 sst., D. af Grosserer og Detailhandler Niels Peter M. og Frederikke Helene Tabel. Ægteskabet opløst. 2° 24. Dec. 1912 paa Fr.berg med Mathilde Maren Hyldgaard, f. 1. Marts 1888 i Store Brøndum, D. af Gaardbestyrer, senere Hestehandler Niels Johansen H. og Johanne Margrethe Jensen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Gik i S. Petri tyske Kirkesk.; viste tidligt Interesse og Evne for Tegn. og Maleri, anbefaledes til Prof. Vermehren, der skaffede ham Plads i Akad. Forb.kl., hvor han opt. Dec. 1888, efter at han en Tid s. A. havde besøgt Tekn. Sk.; gik i Akad. Forb.kl. indtil Maj 1890; derefter Elev paa Krøyers og Tuxens Sk. Rejser: Halvandet Aars Ophold i Svejts, senere ligeledes halvandet Aar paa Færøerne, hvorfra han hjembragte sit første Udst.arbejde, et Interiør fra en Røgstue i Thorshavn; i yngre Aar gerne en Del af Sommeren paa Skagen. Udstillinger: Charl. 1908-41 (32 G. m. 57 Arb.); Kunstn. Eft. 1909-11; Charl. Eft. 1922; Unge Kunstn. Forb. 1912; Sep.udst. paa Færøerne 1907, i Den frie Udst. 1912 og til Stadighed rundt om i Provinsbyerne.

Arbejder: Gentagne Portrætter af Vennen, Forf. Chr. Engelstoft (et af dem skænket 1922 til Aalborg Mus.); Portræt af Forf. Chr. Houmark (Aalborg Mus.); Landsbymusikant (Ribe Mus., købt 1923); Gammel strikkende Kone (Kolding Mus.); Den blinde Pige (Kongstedlund); Fattigmandsbarn (udst. 1915); Hjemkomst, Sønnen vender hjem fra Tugthuset (udst. 1916); Spaascene (udst. 1922); En Landsbyprinsesse (udst. 1934).

Aigens var overvejende Figur- og Portrætmaler, i yngre Aar paavirket af Krøyer, Tuxen og Jul. Pauken, senere med udtalt selvstændigt Præg i Farve og Lysvirkning. Han har ogsaa malet en Del Interiører, navnlig fra Værksteder og gamle Bondestuer. Han viste i sit Motivvalg Forkærlighed for jævne Menneskers Liv og Færden, helst under deres Arbejde. I sine større Figurkompositioner undgik han ikke altid det melodramatiske. R.M.

Pol. 4. Sept. 1912 (N. Lützhøft) og 21. Juli 1930; Vore Herrer 21. Dec. 1922; B. T. 11. Juli 1930 (Hovmark); Nat.tid. 17. Juli 1930; Ekstrabl. 8. April 1940; Arthur Boenen: Kalejdoskopet drejs. Erindringer, 1940, 120-125.

Aistrupmester, Billedskærer, virksom c. 1510-20. Under denne Betegnelse sammenstiller F. Beckett en Række sengotiske Snit værker, alle fra Vendsyssel: Altertavlen fra Aistrup (nu Aalborg Mus.), Altertavlen paa Hirtsholmene, Enkeltfigurer i Hjørring Mus., maaske ogsaa Korstole i Sæby Kirke, alt jævne Værkstedsarbejder i lybsk Maner.

C.A.J.

F. Beckett: Danm. Gunst, II, 1926.

Akenbloch, C., -1811-, Maler.

Et Maleri paa Fr.borg, forestillende Badstuen, er malet som et Prospekt i hollandsk Landskabsstil, noget dilettantisk, men vel tegnet. Det er sign.: C. Akenbloch 1811. Forbogstav, Aarstal og . . . enbloch er tydeligt; muligvis skal Navnet læses: Stenbloch. O.A.

Akerfelt, Gotthard Wilhelm, se Åkerfelt, Gotthard Wilhelm.

Albert, -1650-53-, Kontrafejer i Aalborg. Gift med Anna Svendsdatter. Red.

Utr. K.

Albertsen, Henrik, se Alversen, Henrik.

Albertsen, Andreas Marius Valdemar, f. 1868, Maler. F. 14. Febr. 1868 i Middelfart. Forældre: Gæstgiver i Fredericia Valdemar A. og Maren, Knudsen. Gift 1 ° 30. Marts 1899 i Kolding med Marie Isabella Jessen, f. 1. Febr. 1873 i Kolding, d. 8. Juni 1916 i Flensborg, D. af Snedkermester Julius J. og Andrea Wittendorff. 2° 21. Nov. 1918 i Flensborg med Eleonore Eline Sitikum, f. 6. Juli 1892 i Kiel, d. 8. Dec. 1930 i Esbjerg, D. af Henri S. og Marie Rosetha S.

Uddannelse: Beg. som Bogbinderlærling i Kolding, var dernæst 5 Aar i Lære hos Malermester Schübeler i Kbh. og blev af Axel Hou dimitt. til Akad., hvor han opt. i Forb.kl. Marts 1830 og søgte Akad.s Undervisning c. et Aer. Udstillinger: Charl. 1892, 94, 97 - 98, 1900.

Albertsen malede Figurbilleder og navnlig Landskaber i Akvarel og Olie. Han boede 1894-97 i Kolding, fra 1900 i Flensborg, Kiel, Hamborg og Thuringen, en Tid i Esbjerg og

D.L.

Albertos, Gundorf, f. 1887 , Bhgr. F. 16. Juni 1887 i Hillerød. Forældre: Købmand Gundorf A. og Anna Hansen. Gift 5. Juli 1919 i Hillerød med Inger Nielsen, f. 4. Nov. 1891 i Baarse, D. af Sognepræst Søren N.'og Lydia Kold.

Uddannelse: Udlært som Ciselør hos Thyra Vieth, Svend Nov. 1905; videre Uddannelse som Sølvsmed i München 1908-09 og Paris 1910-11 (Ecole des arts decoratifs); dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Jan. 1909; Afgang som Bhgr. Jan. 1915. Stipendier: K. A. Lerasen 1908 og 10. Rejser: 1907-09 Tyskland og Italien; 1910-11 Paris.

Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1915, 17-19, 22 (som Bhgr.); Paris 1925 og 37 (Sølvarb.); Salonen sst. 1928; Salon des arts decoratifs sat. 1928-31; Georg Jensens Udst. 1938; Dansk Kunsthaandværk i Stockholm 1942. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925; Diplome d'honneur sst. 1937.

Arbejder: Statue: Apostlen Peter; Relief: Faraos Datter finder Moses; Gruppe: Ismael og Hagar; Statuette: Moder og Barn; Portrætbuster indtil 1924; siden 1925 Tegn. til Sølv og i de seneste Aar til rustfrit Staal for Georg Jensens Sølvsmedie, især Bestik (Mønstret Kaktus 1930). Ansat som Ciselør hos Georg Jensen 1911; Underdirektør sst. 1926. E.L.

Skønvirke, 1917, 106; Kat. til Georg Jensens Udst., Charl. 1938, 5; Saml., 1938, 225; Chr. D. Reventlow: Georg Jensens Sølvsmedie, 1944, 38.

Albinus, Svend Gotthold, f. 1901, Arkitekt. F. 28. Aug. 1901 i Kbh. Forældre: Grosserer Johannes Gotthold A. og Signe Nissen. Gift 28. Aug. 1931 i Kbh. med Elise Schrøder, f. 6. Jan 1910 paa Fr.berg, D. af Grosserer Valdemar Oven S. og Vilhelmine Jensine Helene Reimer.

Uddannelse: Student 1920 og derpaa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1924, Afgang Jan. 1928; Medarbejder hos Kaj Gottlob 1930-39 (Konduktør ved Opf. af det danske Studenterhus i Paris 1931-32); fra 1939 ansat i Kbh.s alm. Boligselskab. Rejser: 1925 Frankrig og Italien; 1929 deltaget i Ecole francaise d'Athenes' Udgravninger paa Delos; 1933 Delos og Delphi. Udstillinger: Charl. 1927, 29-33, 44; Kiel 1929. Udmærkelser. Neuhausens Pr. 1927 for en kbh.sk Kirke.

Arbejder: Villaer i Kbh.s Omegn ml. 1927 og 37, bl. a. Maleren N. V. Dorphs Hus, Tryggehvile Alle 9 (1928); Eget Hus, Østerled 15 (1937); Ryvangs Alle 48 (1938); Rækkehusbebyggelsen Humlevænget og Parkbebyggelserne Glumsøparken, Lollikhuse og Falsterbo i Husum (1941-43, s. m. P. Søgaard Petersen); Industrigaarden, Finsensvej 86, Fr.berg ( 1947 -42, s. m. P. Søgaard Petersen og Civilingeniør J. A. Laursen, præmieret). N. V. Dorphs Hus, som er bygget i nøje Samarbejde med Bygherren, er med sine gule, upudsede Mure, sit Udhængstag, den usymmetriske Facade og levende Haveplan et tidligt Eksempel paa en Landhustype, der i

30'erne og 40'erne har vundet stor Udbredelse.

E.L.

Arch. M., 1927, 107 og 116 (Kbh.sk Kirke); 1929, 67 og 76-77 (Tryggehvileallé 9); 1933, 214 (Hus i Hellerup); Ark. U., 1936, 174 (Hovedbygning i Kastrup Lufthavn (Konk.)); 1937, 188 (Raadhuset i Aarhus (Konk.)); 1946, 183 (Bebyggelse v. Fortunen).

Albrecht, Christian Friderich, c. 1766-89, Blomstermaler. D. 22. Dec. 1789 i Kbh. begr. sst. (Ass.). O.A.

Adresseavisen, 1789, Nr. 280.

Albrectsen, Svend, f. 1896, Maler. F. 17. Juni 1896 i Svendborg. Forældre: Sagfører Emil Georg Marius A. og Martha Theodora Elisabeth Leth. Gift 21. Sept. 1929 i Kbh. med Maler Marie Louise Jensen, f. 30. Maj 1908 i Kbh., D. af Grosserer Louis Pio Lauritz Christian J. og Gerda Marie Høst.

Uddannelse: Skulde oprindelig have været Maler, men kom ved Faderens Død 1911 i Snedkerlære; efter 3 Aars Læretid virkede han indtil 1920 som Møbeltegner, men søgte derefter Uddannelse som Maler, 1921-22 hos Viggo Brandt og en kort Tid hos Harald Hansen; arb. siden paa egen Haand efter 3 Gange forgæves at have søgt Opt. paa Akad. Stipendier: Ronge 1925, 30; Bielke 1927; Hjelmstjerne-Rosentrone 1930; Emma Bærentzen 1942. Rejser: 1911-12 Holland; 1925 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-27; Decembristerne (Medstifter) 1928-33; Toronto 1929; Forum 1929; Grafisk Kunstn.samf. 193 7 ; Sep.udst. 1927, 33, 37, 40, Juni 1944 (Kolding Kunstfor.), Nov. 1944 (Kbh.), 1945 (Aarhus), 1946 (Kunstfor., Kbh.). Stillinger: Læ; rex ved Haandværkerhøjskolen, Haslev, 192326, derefter ved Tekn. Skole, Kbh.. fra 1933 Faglærer i Tegning ved Teknologisk Inst. sat.

Arbejder: Portræt af ung Dame (1929, Aarhus Mus.); Nature morte (1929, Ribe Mus.); Læsende Dame (1930, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Fru K. (1932, Aalborg Mus.); Tibirke Bakker (1933, Tønder Statsskole); Købmandsgaardens røde Tage (1936, Vejen Mus.); Solnedgang (1936, sat.); Skovvej, Asserbo Ruin; Opstilling (begge 1936, Kommuneskolen, Enghaveplads); Sommerlandskab, Asserbo (1938, Svendborg Gymnasium); Akvareller og Litografier i Kbst.saml.

Som Fynbo omfattede Albreetsen fra sin tidligste Ungdom den fynske Skole, særlig Peter Hansens Kunst, med stor Interesse; men andre Indflydelser gjorde sig snart gældende. Af størst Betydning blev saaledes Karl Isaksons Mindeudst. (1922) ligesom senere, under Besøget i Paris (1925), Renoir og Impressionisterne. Bl. danske Malere staar han navnlig i Gæld til Harald Giersing i sine Figurbilleder og til Olaf Rude i sine Landskaber, specielt Akvarellerne. Hans oprindelig noget tunge Kolorit har med Aarene vundet i Klarhed og Fylde, og fra en ret udtalt Forenkling af Motivet har han naaet større Frihed og naturalistisk Umiddelbarhed i Udtrykket. I hans fint afstemte Opstillinger indgaar ikke sjældent Blomster som et festligt Element. A. har i forsk. Fagblade (bl. a. Nyt. T. f. Kunstind.) lejlighedsvis beskæftiget sig med tekniske Problemer i Forbindelse med sin Lærergerning m. v. U.

L. Swane i Kunsthl., 11, 1924, 158; samme i Kunstfil. 1927, 32; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 207; Nat.tid. :3. Okt. 1943 (.1. Zibrandtsen); Betl. Tid. 9. Okt. 1943 (K. Flor); Kolding Soc. Dem. 16. Juni 1944.

Aldenrath, Heinrich Jacob, 1775-1844, Miniaturemaler, Litograf og Portrætmaler. F. 17. Febr. 1775 i Lybæk, d. 25. Febr. 1844 i Hamborg.

Aldenrath, der levede som omrejsende Portrættør, kom 1813 (og muligvis c. 1820) til Kbh.

Arbejder i Danmark: Miniaturer af Daniel Good (usign.), Mary-Ann Good, f. Duntzfelt (sign. Aldenrath) og Marie Henriette Duntzfelt, f. de Coninck (usign.) (alle 3 malet i Danm. el. Hamborg omkr. 1820 ; tilh. Kunstindustrimus.) ; Miniature af Hertug Christian August (sign.) og af Marie D. M. Schinmeier, f. Meyer, med sit Barnebarn paa Skødet (sign.) (begge Fr.borg.). Tilskrivning: Miniature af Fr. VI (Fr.borg). Har udf. Forlæg til Kobberstik af Generalløjtnant Johann Ewald (stukket 1811 af C. T. Riedel; Tegningen i Garnisonsbiblioteket, Kbh.) og til Kobberstik af Rektor i Helsingør Jens Bertel Møller (stukket af Fr. Fleichmann); af hans litograferede Portrætter findes Ekspl. i Kbst.saml. G.L.

A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, 1-11, 1898; Miniaturudst. hos Ole Haslund, Kat. 1910; E. L Lemberqer: Bikinis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; Emil Glückstadts Auk.-Kat., 11, 1923, Nr. 231-36; P. B. C. Westergaard, 1930-33.

Alexander, c. 1175, Stenhugger. Døbefon ten i Tikøb Kirke, Nordsjælland, bærer Ind- skriften: Alexander me fecit. Det fine, ornamentale Stenhuggerarbejde er af skaansk Sandsten, men efter Stilen at dømme har Mesteren været engelsk. Der kendes ikke andre Arbejder af samme Haand. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941, 43-44, 362 (med Henv.).

Alexandersen, Georg Henrik Gerhard, 1818 - c. 77, Maler. F. 12. Okt. 1818 i Kbh., d. c. 1877. Gift 8. Juli 1843 i Kbh. med Dorothea Christine Charlotte Klemmer, f. 20. Okt. 1821 i Kbh., D. af Skræddermester Karl Gustav K. og Louise Brigitte Lundstróm

Uddannelse: Var Lærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik, da han 1831 blev opt. paa Akad.; naaede først 1844 op i Gipssk., men mødte ikke. Udstillinger: Charl. 1837-38, 41, 46 (Tegn. og Blomsterstykker). Stilling: Fra 1834 Brogedmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han figurerer i Regnskaberne indtil 1849, da han blev afskediget. Han arbejdede som Gulddekoratør og Blomstermaler. H.O.

Utr. K.

Alfelt, Else Kirsten Tove, f. 1910, Maler. F. 16. Sept. 1910 i Kbh., D. af Bankfuldmægtig Carl Valdemar A. og Edith Alexandra Regina Julie Thomsen. Gift 7. Dec. 1934 i Kbh. med Maler Carl-Henning Pedersen (sal.).

Uddannelse: Tekn. Sk. 1925-27, derefter paa egen Haand. Udstillinger: Kunstn. Eft. 193641; Studenterfors Udst. 1939; Skandinaverne, Kbh. 1939, Stockholm 1940; Teltudst., Bellevue, 1941; Corner- og Høstudst. 1942 (Medl. af Høstudst.); Høstudst. 1943-46; Gøteborg 1943; Sep.udst. 1945 (s. m. Erik Thommesen).

Arbejder: Violet Landskab, Billede med grønt Midtpunkt, Broget gult Billede, Dæmpet blaat, Store, lyse Verden (alle 1942).

Else Alfelt arb. i en let kubistisk-dekorativ Stil; hendes Billeder, der for det meste synes inspireret af konkrete Naturindtryk, beherskes i Almindelighed (jfr. Billedtitlerne) af fag, stærkt nuancerede Hovedfarver, fx gult, grønt, blaat; hendes abstrakte Udtryksform er af en harmonisk, statisk Karakter.

U. Egill Jacobsen i Helhesten, 11, 1942, 14, 40.

Allers, Theodor, -1685-1707-, holstensk Billedskærer, bosat i Kiel. Han leverede Arbejder til Hertugslottene i Kiel 1688-89, Eutin efter 1689 og Gottorp 1694. Bevaret er en Række dygtige kirkelige Snitværker med Figurskulptur og barokt Akantusværk, Altertavler i Flemhude (sign. 1685) og Probsteierhagen (1695-97). Tilskrevet ham er bl. a. Altertavlen i Hohenstein i Oldenborg (1688) og Prædikestolen i Kiel (1705). O-N.

Haupt, III, 1889; W. Scheffler i Nordelbingen XIII, 1937, 339-69; Kunstdenkmaler. ureis Eiderstedt, 1939; W. Passarge i Z. d. Ges. f. Schlesw.-Helst. Cesch., LXIV, 1936, 411, 438.

Almer, Johan Christian, 1741-92, Maler. Døbt 6. Sept. 1741 i Kbh., d. 5. Juli 1792 »paa Landet«. Forældre: tidligere Kantor ved Karlskrona tyske Menighed, Lærer i Sprog for Kadetterne, senere ved Sorø Akademi, Christian Gottlob A. og Cathérine Christine Demarez (Desmars). Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad. fra 1759, især paavirket af Pilo, hos hvem han boede; lille Sølvmed. for Jan. og Okt. Kvartal 1760; store Sølvmed. for Juli Kvartal 1761; lille Guldmed. 1764; store Guldmed. 1766 (efter et forgæves Forsøg 1765). Stipendier: Fra 1. Juli 1772 to Aars Orlov af Akad. med Bibeholdelse af '/, af sin Gage, der var 200 Rdl., og 1774 to Aars Stipendium af Arveprinsen samt af Partikulærkassen 100 Rdl. til Rejsen; Støtte under Rejsen af Akad., delvis som Laan, der blev eftergivet 1779. Rejser: Nævner 1771, at han tidligere har været paa Studierejse til Potsdam og Dresden; rejste Sommeren 1772 til Paris og derfra 1774 til Rom, hvortil han ankom 14. Nov.; Hjemrejse 5. Maj 1776. Hverv: Tegnelærer for de kgl. Pager Dec. 1766 til c. 1772; Informator ved Akad.s Ornamentskole 1772; som Informator kunde han ikke blive Medl. af Akad., men fik 1779 Bolig paa Charl.

Arbejder: Tegnet Aktstudie (1760) og Israeliterne samler Manna i Ørkenen (1766) (begge Akad.); Barneportræt af Juristen Fr. Th. Hurtigkarl (1767, Universitetet); Clemens Aug. Haxthausen og Hustru f. Wedel Jarlsberg (1769); tegnet Vignet i Pagernes Tegneprøver til Kongen (1769).

Pilo, som var gift med Almers Moster og skyldte hans Fader Tak for Hjælp ved Bosættelsen i Danmark, har tidligt taget sig af A. og beskyldtes af Samtiden for at have protegeret ham, endog ved at hjælpe ham med Konk.arbejderne. A. viser sig tydelig som hans Elev, men ogsaa som en veluddannet Kunstner. Efter Guldmed. søgte han 1771 det ved Bradts Død ledige Rejsestipendium, men opnaaede ved Konk. med Abildgaard og Rude kun 5 af Akad.s Stemmer, mens Abildgaard fik 9 og Rude ingen; skuffet søgte han Informatorpladsen ved Akad. Rejste (se ovenfor) dog til Udlandet. Studierne i Paris forbandtes med det Hverv at indkøbe Ornamentstik og -tegninger til Brug ved Undervisningen, og da han fik Tilladelse til at rejse til Rom, krævede Arveprinsen udtrykkelig at »de Reisende anvises til ogsaa at agte allevegne paca Meubler«. Han fik derfor, som de andre Pensionærer, Besked om i Rom at tegne Ornamenter og Arabesker, Girandoler, Alterstager, Røgelseskar, Daabsstene, Bægere og andre Kirkeinstrumenter samt endelig det Guld- og Sølvarbejde i Vatikanet, som skyldtes Michelangelo, og hvert Halvaar indsende 6 Tegn. deraf, aabenbart til Undervisningsbrug. Hans Arbejder af denne Art roses meget af Samtiden. I Rom blev han syg og pintes ved Katolikkernes Forsøg paa at omvende ham; Abildgaard fandt ham nærmest sindssyg, bastet og bundet, liggende paa Gulvet i sit Logis; han indberettede det til Akad., hjalp ham og fik ham hurtigt hjemsendt søværts over Livorno til Hamborg. A. kom sig, genoptog og passede sin. Informatortjeneste, men var en knækket Mand og malede saa at sige intet. Mens hans Konk.arbejde er ret ligegyldigt, om end ingenlunde under de andre samtidiges Arbejder, er Portrættet af Hurtigkarl (Universitetet) et betydeligt Kunstværk holdt i Pilos Stil, men rigere og saftigere i Farveholdningen; det viser klart, hvor stor Del A. har haft i Pilos Arbejder (Accessorierne, Baggrunden). O.A.

Utr. K. - Meldahl og Johansen; 1904, 99; L. Swane: Abildgaard, 1926; samme i Rom og Danmark, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Almqvist, Karl Johan, f. 1899, Grafiker. F. 27. Nov. 1899 paa Fr.berg. Forældre: Ledningsmester ved Kbh.s Sporveje Johan Georg A. og Petra Augusta Rasmussen. Gift 6. Juli 1922 paa Fr.berg med Ane Marie (Mis) Kistrup Steffensen, f. 21. Marts 1896 i Assens, D. af Maskinist Carl Gottlieb S. og Rasmine Caroline Kistrup.

Uddannelse: En kort Tid i Smedelære, derefter 1915-19 i Malerlære (Skrift- og Dekor.Maleri), Svendeprøve; samtidig Tekn. Sk. 1917-19; i øvrigt Autodidakt. Rejser: 1926-29 i Sverige, Norge og Tyskland; desuden 1937 i Sverige med Understøttelse af Kronprins Adolf. Udstillinger: Bergenholtz 1922; Malersammenslutningen af 1927, 1931; Portrætudst. 1932; Paris 1933; adsk. Sep.udst. i Kbh. og Provinsen. Udmærkelser: Forfatterfors Hus i Jylland 1937.

Arbejder: Mindre Linoleumssnit og Portrætter af kendte Personligheder, 1930: danske skribenter I-II; 1936: som jeg ser dem, polarforskningens helte, seks af scenens store; 1937: berømte fysiognomier; 1941: danske sønner. Enkelte Blade: bl. a. Fritz Syberg (1937), Gósta Ekman, Selma Lagerlóf (1938), Grundtvig, Kong Christian (1940), Jeppe Aakjær (1941), Adolf Hitler (1942). Nogle filosofiske Malerier, Plakater, Exlibris samt Vægdekorationer for private. A. har udg. adsk. mindre litterære Arbejder med egne Illustrationer fx de syv snit (1923), de udvalgte (1926), cirkus (1928). I 1920'erne virksom som Keramiker.

Almqvist arbejder i en original, sort-hvid Flademaner og ledsager ofte sine Blade med elskværdigt-filosoferende Betragtninger. Forkynder et filosofisk System »Almqvistismen«.

E.F.

Berl. Tid. 8. Okt. 1922 (K. Flor).

Als, Peder, 1726-76, Maler. Døbt 16. Maj 1726 i Kbh., d. 8. Juli 1776 sst., begr. i Frue K. Forældre: Lakerer, tidligere Bogbinder i Horsens, Caspar Johan Petersen A. og Marie Margrethe Olsdatter Zeuthen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Pilo og af Akad. fra 1754; store Guldmed. 1755; arbejdede under Natoire paa det franske Akad. i Rom og hos Rafael Mengs. Stipendier: Akad.s store Rejsestipendium fra 1. Jan. 1756 til 31. Dec. 1761. Rejser: Fra Maj 1756 antagelig over Berlin, Dresden, Nurnberg, Venedig, Bologna, Florens, Siena til Rom, hvor han ankom 23. Nov.; Foraaret 1760 i Neapel; Sommeren 1761 til Paris; hjem i Dec. 1762. Udstillinger: Salonen 1769 og 78 (23 Arb.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 7. Marts 1763, Medl. 8. Aug. 1764; Medl. af Academia Clementina i Bologna. Embeder: Kgl. Hofskildrer 31. Marts 1763; Prof. ved Modelskolen 1766.

Arbejder: 1750: Regitse Gyldenkrone; W. Ulrichsdal; Fr. Chr. af Augustenborg (Fr.borg); Fr. Chr. Danneskiold (Gisselfeld). 1752: De Numsenske Billeder (Knuthenborg o. a. St.); Christoph Beulwitz (tidl. Pederstrup); Fr. Chr. Kaas (Fr.borg); Dronn. Louise (Nye Slot, Bayreuth); Juvelerer Fabritius og Hustru (Kunstmus.). 1753: Emil August af Augustenborg, Carl Holstein (beggeFr.borg).1755: Carl Holstein (Ledreborg); Loth og hans Hustru (Store Guldmed., Akad.); Dameportræt (Ryegaard). 1756: Fr. V som Ordensherre (i fuld Størrelse); Loths Udgang af Sodoma. 1758: Wiedewelt, Mandelberg (begge Fr.borg); Kopi af Midtergruppen af Rafaels »Skolen i Athen«; »Tegning af en Arkæolog« (kaldet Winckelmann, men antagelig Wiedewelt) (Kbst.saml.). 1759: Dronning Semiramis (Kunstmus., Kopi efter Mengs). 1760: Cæsars Besøg hos Kleopatra; Kristi Fødsel (»La Nottes«, Kopi efter Correggio) og 1761: Kopi efter Claude le Lorrains Selvportræt s. A. (Akad.). 1764: Jardin, Preisler (begge Akad.). 1 7 65: Chr. VII (Pastel, Jægerspris); Rabenske Portrætter. 1766: Schmettau, Wiedewelt (begge Akad.); A. G. Moltke (Glorup). 1767: Caroline Mathilde (Jægerspris). 1768: Grevinde Scheel, f. Raben (Kunstmus.); Betaling for Miniature af Dronningen og for 2 Pasteller af Kronprins Fredederik (VI). 1770: Reventlowske Portrætter (Brahetrolleborg). 17 71: Caroline Mathilde indvier Fanerne for sit Regiment (Rastorf). 1775: Arveprins Frederik (hel Fig., tidl. Gl. Estrup). 1776: J. C. J. v. Berger; desuden ejer Kunstmus. en Kopi af A. efter Andrea del Sarto, Fr.borg en Række Portrætter, hvoribl. de sene Malerier af Desmercieres og Hustru og Ditlev Reventlows Portræt; desuden der og paa Rosenborg en Del Portrætter af Kongehusets Medlemmer; hans næsten færdige Billede af Chr. VII gik til Rusland (Vinterpaladsets Magasin), mens Åkerfelts Kopi nu hænger paa Fr.borg; nogle Portrætter af Fr. V.s Døtre (Gaunø) tillægges snart Pilo, snart Als; Portræt i Nasjonalgall., Oslo; en Tegn. i Albertina i Wien fra 50'erne: Elektra begræder sin Fader; Lahde, Repholtz, J. Haas, J. M. Preisler og Clemens har gengivet Portrætter af ham i Stik.

Als kom tidligt i Forb. med Hoffet; 1743 betalte Kabinetskassen 20 Rdl. for et Portræt af Poul Løvenørn og et Maleri af Loths Flugt fra Sodoma, hvilke var malede af »en ung Knøs P. A., der har et saa herligt Genie for at male«. Billederne var forevist Kongen, som havde besluttet at beholde dem. A. har paa det Tidspunkt maaske været Andreas Brünniches Elev. Kunstnerens Stilling ændredes i de flg. Aar; Pilo gjorde sig gældende, og A. sluttede sig afgjort til denne, blev antagelig hans Elev og Hjælper og omkr. 1750 selv stærkt beskæftiget som Portrætmaler inden for de højeste Kredse (Danneskiold, Augustenborg, Frijs) og synes at have paataget sig at male alle hvide Riddere; en nu splittet Serie ensartede Ridderportrætter findes fra A.s Haand. Oprettelsen af det nye Kunstakademi bød ham en særlig Chance; han hyldede Kongen som Kunstens Beskytter i den lille Skitse paa Rosenborg og lod sig, skønt 30-aarig, indtegne som Elev. Pilos Beskyttelse skaffede ham den først uddelte Pris og derefter den store Udenlandsrejse. Han rejste til Rom. Karakteristisk for ham er hans Perfektibilitet. I Rom søgte han Forb. baade med det derværende franske Akademis Leder, Natoire, og ogsaa med Rafael Mengs, der var Winckelmanns Elev. Det blev særlig Mengs, der baade som Portræt- og Historiemaler arbejdede efter Antikkens forenklende Linievirkning, der fik Betydning for ham. A.s Romophold eller Mengs' Paavirkning gav ham større Formfølelse, Monumentalsans og Alvor. Hans Position kendetegnes af, at han malede et Portræt af Winckelmann, hvorom denne 1760 skrev til Baron Stosch »ein Porträt dergleichen wenige gemacht sind«; det er forsvundet, men de samtidige Portrætter af Mandelberg og Wiedewelt viser, hvor langt han var kommet fra sin tidligere Rokokokunst. Under Mengs' Ledelse dyrkede han ogsaa Figurmaleriet, kopierede Rafael og ogsaa Mengs selv og forsøgte sig i den store Stil, men uden større Held. Hans Felt var Portrættet. Mengs gav A. Erklæring om, at han, om han skulde blive en betydelig Historiemaler, maatte opholde sig længere i Rom. Trods Stipendiets Betydelighed beder han stadig om flere Penge fra Akad., han »anser det for uværdigt for en Pensionær af den store danske Konge at arbejde for Publikum for at vinde en liden Skilling« og fik saa i Regelen ved Moltkes Hjælp Støtte fra Kongen. Men Akad. krævede 1761 hans Hjemrejse over Paris, hvor han ogsaa blev vel modtaget og fik Ros for sine Portrætters Lighed. Her sluttede han Bekendtskab med A. P. Bernstorff, der blev hans Beundrer. Som den flittige studerende han var, satte han sig nøje ind i det gængse Formsprog for anselige Portrætter (italienske som franske), en Viden, han senere fuldt udnyttede. Hjemkommen blev han modtaget med Begejstring og fik straks mange Opgaver fra Hoffet og den Bernstorff-Reventlowske Kreds. Han modtog 1763 Bestillinger af Dronn. Juliane Marie og blev Hofmaler med 800 Rdl. i Gage, en Bestalling som fornyedes af Chr. VII. 1766 malede han en Miniature af Kongen og 1767 et Helfigursbillede af samme til England; efter flere Forslag overdroges det ham 1767-68 at male et stort Billede af Kongen til Chr.borg Riddersal, et Arb., som han aldrig fik helt fuldendt (se Åkerfelt). Han var 1764 paa Fredensborg med Jardin og ophængte 1775 Malerier i Fr.borgs Riddersal, arbejdede for en Portrætsamling paa Akad. og restaurerede Malerierne, skænkede 1767 Grev Schmettaus og v. Stöckens Portrætter og fik Eigtveds og Krocks erhvervede. (? ER 2001)

Als' tidlige Portrætter røber, hvor stærkt han er paavirket af Pilo; Billederne virker uroligt anspændte ved de skarpe Drejninger, ved de spredte Detailler og ved den kraftige Farveholdning; Strøgene er voldsomme og pastose; der er nogen Bravade over Billedernes Udseende, medens den sjælelige Karakteristik af de portrætterede stundom bliver rent maskeagtig. Farvemæssig kan Arbejderne naa betydelig Værdi, holdte, som de kan være, enten i en gul-rødlig eller i en mørk blaa-grønlig Tone. - Paa Rejsen i Italien fik han andre Idealer. Der kom nu ikke blot Ro og enkel Holdning over hans Portrætter; det er, som Livet i Rom gav ham nye Evner, Karakteriseringsvilje, Farveglæde, Monumentalitetssans (fx Fr.borgs kraftige og enkle Portræt af Johs. Wiedewelt og Akad.s beaandede Billede af samme). Men snart glider han tilbage til en løsere og udvisket Formgivelse, blygraalig og eller grønlige Farvetoner og en sødlig Karakteristik, saa kun selve Opstillingen og Attributternes Anordning erindrer om hans store Egenskaber. Maaske er det Tidens Forkærlighed for det elegant-sødlige og den vedtagne Behandling af Afskygningerne i Pastellen, som har ødelagt ham. Af sine samtidige som af A. P. Bernstorff blev han højt vurderet. Als' Miniaturer er endnu ikke identificerede. At han var en ypperlig Tegner, ses af Profilbilledet af Caroline Mathilde (Fr.borg) og Titelbilledet til den Luxdorphske Udg. af Peder Paars (Dorthea Stadsmøe). O.A.

Adresseavisen, 1762, Nr. 91; Sandvig i Nye Saml. til den danske Hist., IV, 1795, 3-23; J. M. Thiele: gunstakad. 1860; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 104 (Noten); Ude og Hjemme, I, 1877-78, 234-35, 247; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 171; Meldahl og Johansen, 1904, 59, 67, 71, 74, 86, 87; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 103-04; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 28; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; T. f. konstvetenskap, 1917, 153; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 287; Munthe Morgenstierne: Eigtved, 1924, 97; L. Swane: Abildgaard, 1926; K. Aa., 1932, 35-36; C. Elling sst., 1934, 255, 258; L. Swane sst., 1935, 133-34; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 33; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., I, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 201-03; Bo G. W Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; C. Elling i Kulturminder, 1944, 88-96; samme i Aarstiderne, 1944, 5-11; Pers. T., 11. Rk. VI, 1945, 167; C. Elling: Hofkronik, 1945, 58-67, 72-76; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 161-90, 192-94, 197-201; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Alsing, Hans Frederik, 1800-71, Stempelskærer og Møntmester. F. 8. Sept. 1800 i Svendborg, d. 30. Dec. 1871 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Smedemester Rasmus Hansen A: og Agnethe Conradsdatter. Gift 28. Aug. 1829 med Catharine Olette Lorange, f. 9. Juni 1805 i Frederikshald, Norge, d. 2. Okt. 1877 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Henrik Christian L. og Constance Alexandrine Hahn.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1817-22 og lærte samtidig Stempelskæring hos sin Morbroder, Medailløren Johannes Just Conradsen. Rejser: 1826-27 Studierejse til tyske Møntværksteder. Embeder og Titler: Fuldmægtig ved Mønten i Altona 1. Jan. 1825; Medhjælper ved Stempelskæringen 1840; Møntkontrollør 1842; Kontrollør ved Centralkassen i Flensborg 1850; Møntmester i Altona 3. Sept. 1856, Afsked Nov. 1863. - Kammerraad 1852, Justitsraad 1862.

Arbejder: Medailler over Hamborg Kreditkasse (1832), S. D. Rucker (1833), Hamborg-Altona Haveforening (1836), Hamborg Frimurerloge (1837), Altona kgl. Christianeum (1838), Altona Søndagsskole (store og lille Sølvmed.), Meldorfs Skole (1840), Israelitisk Forskudsinstitut (1841), Salomon Heine (1841), Jernbanen Altona-Kiel (1844), Altona Industriforening, Dr. J. H. de Chaufepié (1844), Grev Conrad v. Bhicher-Altona og Hustrus Guldbryllup (1844); Mønter, hvoraf er sign.: Prøvemønt af Platin (1830), Frederikdor (1829-38), Zweidrittel (1830) og Rigsbankdaler (1833-39).

G.G.

Alsings Arbejder er dygtigt Haandværk uden væsentlig kunstnerisk Værdi.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929; samme: Sølv- og Guldmøntfod, 1930; Lehmann i Mitt. sus dem Altonaer Museum, Nov.-Dec. 1902, 72.

Alsing Nielsen, Carl Peter Knud Augustinus, f. 1907, Maler. F. 21. Maj 1907 i Frederikssund. Forældre: Møller Hans Peter N. og Anna Marie Josephine Larsen. Gift 31. Dec. 1930 i Esbønderup med Inger Marie Nielsen, f. 10. Dec. 1904 i Sorø, D. af Træhandler Ole N. og Louise Bothilde Jensen.

Uddannelse: Tegneundervisning paa tekniske Skoler 1922-27; Akad.s Freskosk. 1930; Grafisk Sk. 1939-40. Stipendier: Bielke 1939; Aug. Schiøtt 1942. Rejser: 1929 Hamborg; 1939 Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 30, 33, 37-38; Aarhus 1938; Charl. fra 1939; Charl. Eft. 1939 (Grafik) og 1942; Den uafhængige 1944, Sep.udst. 1931, 37, 39 og 41. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1943 (for Maleriet Bølgebliksskure).

Alsing Nielsen kaldes i daglig Tale »Bølgebliksmaleren«, fordi Motiverne til hans Billeder næsten udelukkende er Bølgebliksskure. Dette skyldes sikkert ikke blot Ønsket om at finde maleriske Værdier i et overset eller glemt Motiv, men vel nok ogsaa, at han i dette Motiv har fundet et Staasted midt imellem Naturalisme og Abstraktion. Hans Billeder, hvor Bølgeblikket spejler Lyset, og Skurenes klare Linier er malet med dærnpede Farver, ofte kun graa Toner, kan være af en mærkelig ren Skønhed. Ofte kan han dog virke monoman. A. N. har til disse Billeder udarbejdet en særlig Teknik med Aluminiumsgrund og Reliefbehandling af Farven. Samme Motiver findes i hans grafiske Arb. - Har arb. med Restaureringer for Nationalmus. O.S.

Aksel Jørgensen i Saml., Marts 1937 (Omslaget).

Altamura, Jean X., 1852-78, Maler. F. 1852 i Athen, d. Febr. 1878 paa Spetzais. Altamuras tidlige Forsøg i Malerkunsten vakte saa stor Interesse ved Hoffet i Athen, hvor hans Moder var ansat, at han af Kong Georg fik Understøttelse til et Ophold i Danmark for at uddanne sig som Marinemaler. Han besøgte fra Jan. 1873 Akad. i Kbh. og var, da han 1876 rejste tilbage til Grækenland, naaet op i Modelskolen. A. malede Landskaber og Mariner (Skagens Mus. og Privateje i Danmark) og sluttede sig om Sommeren til Skagenmalernes Kreds.

Red.

Alba Schwartz: Skagen, 1-11, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; samme i Pol. Kronik 15. Aug. 1932.

Altenau (Althena, v. Alten), Cornelis, d. 1558, Bygmester. Gift 2° med Anna. Sikkert bosat i Flensborg havde Altenau under Chr. III Bestalling som Murer- og Tømrermester, særlig ved Kongens Byggeforetagender paa Fæstningen Krempe i Holsten. 1552 modtog han et Resttilgodehavende for »Bygningen paa Flensborg«. 1553 stævnede han Claus Daa til Ravnstrup ved Næstved for 116 Joachimsdaler, som Sønnen Jørgen Daa ikke vilde betale. Desuden har han haft Forb. med Hertug Hans i Haderslev. Muligvis er han den Cornelis, der 1558 i Forb. med et mindre Arbejde paa Kbh. Slot omtales som Kongens egen Bygmester, og muligvis har han s. A. været i Ribe. Men han var død for 19. Sept. 1558, da Flensborg Magistrat dømte i en Arvestrid ml. hans Enke og hans Datter Gertrud af første Ægteskab. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1551-55, 1885-86; 1556-60, 188788, 186; P. Seidelin: Diel. t lensborg, 11, 1873, 859; T. 0. Achelis: Haderslev, 1, 19=6. 102.

Alversen, Henrik (Albers, Albertsen), 1668-88-, Billedsnider. Gift 1664 med Catharina Oedings.

Til Fr. III.s Biblioteks- og Kunstkammerbygning (nu Rigsarkiv) skar den kbh.ske Lavsmester 1668 to Træstatuer, Pallas og Mars, som kronede Tagryggen, og 1670-71 leverede han dekorative Snitværker til Bibliotekssalen (nu delvis i Nationalmus.s Foredragssal). I øvrigt arbejdede han især for Dronn. Sophie Amalie, dels til Dronninggaard og Jægerspris, hvortil han 1671 skar en Hjort, dels til Sophiæ Amalienborg, hvor hans betydeligste Værk var Slotskapellets Prædikestol (Kontrakt 1672). Efter Enkedronningens Død 1685 havde han 48 Rdl. til gode, og endnu 1686-88 leverede han som »Billedhugger« Kapitæler, Kroner, Dørfestons o. s. v. til Slottet, et Aar før dets Brand. Alle de kbh.ske Værker er gaaet til Grunde. En Prøve paa hans Maner er bevaret i Holbæk og Udby Kirker ved Randers Fjord, hvortil han if. Kontrakter med Fru Berte Skeel 1679 og 1682 skar Altertavler »saa godt som det Arbejde i Holmens Kirke paa den Altertavle der« Han efterligner dog ikke Abel Schrøders Bruskværk, men foretrækker Akantusmotiver med Roser og Tulipaner som Ramme om et haandværksmæssigt Nadverrelief. Ogsaa andet Inventar i disse Kirker kan være af ham. C.A.J.

Utr. K. - C. Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse, 1873, 18, 24, 3:3, 37; Fr. Schiøtt, i Arch., 1906-07, 262; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; H. C. Roede i Pers. T., 6. Rk. 11, 1911, 260.

Amberg, Hans Christian, 1837-1919, Arkitekt. F. 23. Sept. 1837 i Kbh., d. 6. Nov. 1919 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Læge Hans Christian A. og Henrikke Frederikke Bentzen. Ugift.

Uddannelse: Lærte Snedkerhaandværket, blev Svend 1855 og arb. som saadan et Aar; besluttede dernæst at blive Arkitekt og blev opt. paa Akad. Jan. 1856, vandt lille Sølvmed. Marts 1863 og fik Afgang Marts 1865. Tegnede samtidigt hos Gottlieb Bindesbøll, Chr. Hansen og F. Meldahl; lille Guldmed. 1870 (Et Gymnasium), store Guldmed. 1874 (Et Mausoleum). Stipendier: Akad. 1874, 75 og 76 (store). Rejser: 1874-76 Grækenland og Tyrkiet, desuden Italien, Frankrig og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1863-84 (10 G. m. 10 Arb.); Paris 1878; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1867 for En Opmaaling af Børsens Gavle og midterste Del af Sidefacaden med Spiret; Pr. i Skitsekonk. om Chr.borg 1887. Hverv: Ass. ved Arkitektursk.s Forb.kl. 1876-83; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1883; Medl. af Arrestkommissionen 1891-1907.

Arbejder. Nybygninger: Paa Færøerne Amtmandsboligen i Thorshavn (1880-81) og Kongemindet sst., en Obelisk af Basalt til Minde om Chr. IX.s Besøg (1882) samt Ejde Kirke paa Østerø (1880-81); Tilbygning til Jul. Tholles Sparekassebygn, i Viborg, Skt. Mathiasgade 47 (1889); Arresthuset i Ribe, en Ombygning af en Kommuneskole i gammel Stil (1890-92); Ting- og Arresthuset paa Torvet i Esbjerg (1891); Hovedbygningerne paa Pallesbjerggaard (1898-99) og Vindeholme Gaard (1913). Restaureringer: Ribe Domkirke (188384, 86-87, 94-1904); Mariager Kloster (1891); Raadhuset i Ribe, med Tilbygn. af Sidefløj mod Sønderportsgade og Taarn (1892-94); Taarnborg i Puggaardsgade, sst. (1906-08); Spiret paa Nikolai Taarn i Kbh. (1908-10) og Genopførelsen af Kirkebygningen (1915-17); Udkast til et Spir paa Frue Kirke (1910-13, en Del af Tiden s. m. Carl Brummer).

Ambergs Retning var den alm. Anvendelse af historiske Stilarter og Motiver samt den i 90'erne opdukkede Palæstil. Hans Produktion har dog næppe Betydning ud over det tidshistoriske. Væsentligere og mere selvstændig var hans Indsats paa Restaureringens Omraade. Uden noget egentligt Brud med det dengang herskende Restaureringsprincip, der søgte at bringe det istandsatte saa nær den oprindelige Skikkelse som muligt, var A. mere nænsom over for senere Tilføjelser end baade Fortiden og en stor Del af Samtiden, fx Herholdt og Storck. Som hans Hovedværk mas betragtes Restaureringen af Ribe Domkirke, hvor han dog havde Støtte af Jacob Helurs' Forskning og Medvirken. Udviklingen paa Restaureringens Omraade gik imidlertid endnu videre i Retning af at bevare og navnlig i ikke at tilføje, end A. havde gjort, og der rejste sig en ret stærk Opposition imod ham; Kritikken rettedes ogsaa mod enkelte Partier af Ribe Domkirkes Ydre. Nikolai Kirkes Spir skaffede ham ganske vist en Del Popularitet. Men de for Brygger Carl Jacobsen udarbejdede Forslag til et Spir paa Frue Kirke vakte megen Modstand, og Sagen henlagdes efter Brygger Jacobsens Død 1914. A. var en dygtig Konstruktør. For at faa gennemgaaende indre Længdeafstivning gav han saaledes det nye Spir paa Nikolai Kirke en fyldigere og tungere Silhouet end Albertus Mathiesens, hvis Konstruktion var opbygget af lutter vandrette Bælter. S. m. Jacob Helms har A. udg. Ribe Domkirke, i Anl. af Kirkens Hovedistandsættelse 1882-1904 (1906). K.M.

Arch., 1903-04, 441-47 (Ribe Domkirke); Fr. Schiøtt sst. (Tillægshefte), 1904, S. LXXX, LXXXV, XCI; Arch.,190607, 293-306 (Ribe Domkirke); 1908-09, 289-94 og 306-13 (Taarnborg i Ribe); 1910-11, 57-67 (Frue Kirkes Spir); 1911-72, 541-42 (75 Aar); 1918-19, 423-24 (Nekrolog); 111. Tid., 1906-07, 657; Joh. Werner: Børsen, 19t5, 14 f, 24 f, 129 f, 132; Berl. Tid. 7. Nov. 1919; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1919-20, 12.

Ambt, Einar, 1877-1928, Arkitekt. F. 22. Marts 1877 i Kbh., d. 21. Dec. 1928 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Viceinspektør ved Kbh.s Brolægnings- og Vejvæsen, senere Generaldirektør for Statsbanerne Georg Christian Charles A. og Thekla Emilie Eleonora Mathilde Johnsen. Gift 2. April 1909 i Kbh. med Josephine Johanne Marie Hansen, f. 23. Juli 1878 i Kbh., D. af Smedemester Jens H. og Andrea Frederikke Koefoed.

Uddannelse: Præliminæreks. 1893, Murersvend 1896 og samtidigt gennemgaaet Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1896; Afgang 1904; tegnede c. 6 Aar hos Gotfred Tvede; 1904-12 Konduktør hos H. Wenck (Kbh.s Hovedbanegaard); fra 1912 selvstændig Virksomhed i Kbh., til Dels s. m. A. Preisler. Rejser: Tyskland, Svejts, Italien, Finland, England, Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1918, 21-22, 27 (m. 6 Arb.); Aarhusudst. 1909. Hverv: 1910-12 Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. og Arehitektens Redaktion; fra 1915 bygningssagkyndigt Medl. af Best. for Kreditkassen.

Arbejder: Vandtaarn i Nykøbing F. (1908); Lægebolig St. Pedersvej 3, Hellerup (1910); Pavillon i Voigts Minde ved Faaborg (efter Konk. 1911); Hjørnebygn. Falkoneralle 44-46 (1913-14, s. m. A. Preisler, præmieret); Strandboulevard 77A-81 (1914, præmieret); Villaerne Strandgaarden, Richelieus Alle 16, Hellerup (præmieret) og Borgebakken, Brede (191516, begge s. m. A. Preisler); Villaen Bernstorffslund, Bernstorfflund Alle 2, Charlottenlund (1916-17, s. m. A. Preisler, præmieret); Hovedbygn. paa Emdrupgaard ved Fredensborg (1918); Karreen Guldbergsgade 72-82 (1921); Villaen Stubben i Gilleleje for Fabrikejer Ferslew (1922); Karreerne for Arbejdernes Andelsboligfor., Genforeningsplads 41-51 og 42-52 (1924); Hjørnebygn. Vennemindevej 23-27 (1925, præmieret); Karreen Østerbrogade 95, hvor A. s. m. K. E. Mandrup-Poulsen tegn. Opbygningen, medens Planerne helt er af denne sidste (1928-29); Kreditkassen for Husejere i Kbh., Raadhusplads 59 (1929-30); desuden Landstationer, Fabriks- og Lagerbygn. samt et Forslag til Banegaardsterrænets Bebyggelse (1912).

Ambts Produktion betegner en stilfuld og solid borgerlig Bygningskunst; et Arbejde som Pavillonen i Voigts Minde hører vel endog til det friskeste og bedste i den Periode.

K.M.

Arch.,1905-06, 80-81 (Bispebjerg Krematorium); 1909-10, 206-07 (Vandtaarn i Nykøbing F.); 1910-11, 109-11 (Lægebolig i Hellerup); 1911-12, 85-87 (Pavillon i Faaborg); 1912-13, 3-6 (Banegaardsterrænet); 1914-15, 181-83 (Ejendom Falkonerallé og Nicolajvej), 231-33 (Ejendom paa Strandboulevarden); 1917-18, 165-68 (»Borgebakken« i Brede), 245-49 (Bernstorffslund, Jægersborg), 457-60 (Strandgaarden, Hellerup); 1922, 163-70 (Huse ved Sjællandsgade); 1923, 92-95 (Kakkelovn); Arch. M., 1927, 198-200 (Boligkompleks ved Vennemindevej); 1931, 245-52 (Kreditkasse for Husejere i Kbh.); 1936, 136 (Lukket Karre ved Jagtvej); Arch. U., 1928, 279 (Nekr.); Berl. Tid., 22. Dec. 1928.

Ammermøller, Hans, se Anemøller, Hans.

1'Amoureux, Abraham César og Claude, se Lamoureux.

Amsinck, Helvig, se Kinch, Helvig.

Amstel fik 1726 40 Floriner for Reparation af og Nyskæring paa det sengotiske Triumf-

kors i Tettenbüll i Eiderstedt. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Amyot Cathrine Caroline, se Engelhart, Cathinca.

Ancher, Anna Kirstine, 1859-1935, Maler. F. 18. Aug. 1859 i Skagen, d. 15. April 1935 sst., begr. sst. Forældre: Købmand, Hotelejer Erik Brøndum og Ane Hedvig Møller. Gift 18. Aug. 1880 i Skagen med Maler Michael A. (s. d.).

Uddannelse: Røbede allerede som Barn et udpræget Talent for Tegning; besøgte Vintrene 1875-78 Vilh. Kyhns Tegnesk. i Kbh.; i øvrigt i det væsentlige uddannet paa egen Haand, fulgt med Interesse af Skagenmalerne; tegnede dog i 1889 hos Puvis de Chavannes i Paris. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1889; Akad. 1891, 1900 (mindre), 1897 (store); Raben-Levetzau 1895; Tagea Brandt 1924. Rejser: 1882 Wien; 1888-89 Paris; 1891 Berlin; 1896 Holland; 1897 og 1924 Italien; 1900 Tyskland (Berlin, Dresden). Udstillinger: Dec.udst. 1879; Charl. 1880-1935 (54 G. m. 188 Arb.); Charl. Eft. 1930, 35; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890, sst. 1891 og 92; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1912; Brighton 1912; Stockholm 1919; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst., Skagen, 1923, 24 og 25; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Oslo 1931; Nordjydske Kunstudst., Aalborg, 1933; Riga 1936; Ungarn, 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sommerudst., Stockholm, 1941. Udmærkelser: Sølvmed. Paris 1889; Hæderlig Omtale, Berlin, 1891; Medaille, Paris, 1900; Akad.s Aarsmed. 1° 1903, 2° 1904 (Eckersbergs Med.); Ingenio et arti 1913. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904.

Arbejder: Paa Hjemvejen fra Kirke (1878), Ane Per Normands (1879) (begge Skagens Mus.); Portræt af en gammel Kone (1880); En gammel Kone, der læser (1882); Studie efter Gamle Lene (1882), Per Bollerhus, Pastel (1883) (begge Skagens Mus.); Pigen i Køkkenet (1883-86), To Gamle, der plukker Maager (udst. 1883, Sølvmed. Paris 1889), En blind Kone i sin Stue (1883) (alle Hirschsprungs Saml.); Dagens Arbejde bedømmes (1883, Kunstmus., malet s. m. Michael Ancher); Ung Dame (Helene Christensen) i en Have (1884, Skagens Mus.); Lektien gennemgaas (1885, Kunstmus.); Solskin i den Blindes Stue (1885), En gammel Kone i sin Stue (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); En Begravelse (1891, Kunstmus.); Solskin i den blaa Stue (1891, Skagens Mus.); To Gamle med deres Kaniner (1892), Interiør (1899) (begge Hirschsprungs Saml.); Michael Ancher malende paa Stranden (1901, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Michael Ancher (1901, Charl. Udst.s Komite); Interiør med ung Pige, der fletter sit Haar (1901), Vilhelm Kyhn, rygende Pibe (1903) (begge Kunstmus.); Vilhelm Kyhn i sit Atelier (1903, Aarsmed. 1°, Skagens Mus.); Frokost før Jagten (1904); Julegæssene plukkes (1904, Kunstmus.); Et Missionsmøde (1903, Eckersbergs Med. 1904), Kunstnerindens Moder (1913) (begge Skagens Mus.). - Repr. i Kbst.saml. samt i de fleste danske Provinsmuseer.

Anna Anchers første Forsøg, bortset fra hendes Barnetegninger, er Genrebilleder i traditionel Stil (Kaffen er færdig, o. lign.), men hun røbede tidligt stor Modenhed. Skønt uddannet hos en udpræget Landskabsmaler dyrkede hun med Forkærlighed Figurmaleriet i en Række ukunstlede Smaabilleder, hvor forskellige af de gamle Skagenstyper, som hun havde kendt og var kommet hos fra Barn, havde været hendes Model, oftest en eller flere Personer i et Interiør. Før hun paa sin 21 Aars Fødselsdag blev viet til Michael A., havde i saadanne Arbejder røbet en ægte, udpræget kvindeligt betonet malerisk Begavelse, en mild Farvefølsomhed, parret med en fin Iagttagelsesevne, og under sit Ægteskab forstod hun at bevare Selvstændigheden i sit kunstneriske Syn og Forkærligheden for de jævneste Motiver. Karl Madsen omtaler hende som den første i dansk Kunst, der ret forstod at fange en Solstraale. Naar hun lod den lyse ind i de fattige Stuer, hvor en blind Kone sad ene, fik Billedet derved en egen Vemodsstemning«. For hendes Udvikling synes hverken Rejser eller Skoler (Kyhns og Puvis de Chavannes') at have haft nævneværdig Betydning, langt snarere hele den kunstmættede og inspirerende Atmosfære paa Skagen, særlig Indtrykket af Chr. Krohgs Kunst. Større og mere komplicerede Opgaver har hun enkelte Gange taget op og med afgjort Held (En Begravelse 1891, Et Missionsmøde 1903), men de store Bedrifter i det monumentale Figurmaleri lod hun i øvrigt Ancher om. Som Valørmaler er hun en af de betydeligste blandt 80'ernes Kunstnere. Hun har kun sjældent dyrket det rene Landskabsmaleri, men har malet ypperlige Portrætter, bl. a. af Ancher (1901), Vilh. Kyhn (1903) og Moderen (1913) foruden talrige Studier af Skagboere.

Sig. Muller: Nyere dansk Malerk., 1884; Knud Søeborg i Ord och bild, 1904, 599-606; Anna Ancher i Mit Hjem, 1911, 1-3; Smaa Kunstbøger, VII, 1912; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 234; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; H. Bramsen i Tilsk. 1934 Il, 388; Karl Madsen sat., 1934 I, 281-83; samme i Ord och bild, 1935, 530; Alexander Fugl i Saml., 1935, 186-87; Elise Konstantin-Hansen i Højsk.bl. 7. Juni 1935; Karl Madsen i Tilsk., 1936 I, 26-40; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1939 11, 84-90 og 249-57; samme i Danmark, I, 1940-41, 410-11; Walter Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 62-94.

Dagbladene: Pol. 10. Nov. 1888 og 9. Marts 1892 (begge Emil Hannover); 17. Aug. 1901 og 18. Aug. 1905 (begge L. Mylius-Erichsen); 5. Marts 1902 (N. V. Dorph); 17. Aug. 1929 (Kronik af Karl Madsen og Int.) og 16. April 1935 (Walter Schwartz); Berl. Tid. 4. Marts 1902, 16. Aug. 1919 og 1929 (Th. Oppermann); 18.Aug. 1934 (Vibeke Krøyer); 15. April 1935 (K. Flor, Karl Madsen); Nat. Tid. 18. Ang. 1929 (Jesper Ewald) og 16. April 1935 (Sig. Schultz); Fr.havns Avis 13. Aug. 1929 (Int.); Fyns Tid. 16. Aug. 1929 (Herman Madsen); Aftenposten 17. Aug. 1929 (Jesper Ewald); Kunst i Privateje, 1-III, 1944-55.

Ancher, Helga Cathrine, f. 1883, Maler. F. 19. Aug. 1883 i Skagen. Forældre: Maler Michael A. (s. d.) og Maler Anna A. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Som ganske ung undervist af Forældrene; dimitt. fra Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk. til Akad. Aug. 1901; avancerede 1903 til Modelsk., her Elev af V. Irminger og Viggo Johansen; forlod Akad. Sommeren 1904; studerede hos Simon og Ménard i Paris 1909-10. Rejser: 1900 Berlin og Dresden; 1906 og 1924 Italien; 1909-10 Paris. Udstillinger: Charl. 1911-38, 44 (18 G. m. 22 Arb.); Kunstn. Eft. 1913; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

Arbejder: Spisestuen paa en Festdag (1922), Michael Ancher læsende (1922), Bjørneklo i Haven bag Krøyers Hus (1927), Hotelejer Degn Brøndum (1929) (alle Skagens Mus.). Det Kunstnermilieu, Helga Ancher voksede op i, satte, fra hun var Barn, sit Præg paa hende. Tidligt begyndte hun at tegne Dyr, navnlig Heste i Bevægelse. Uden at gaa Forældrenes Emnekreds for nær fortsatte hun i al Beskedenhed i deres Spor »om ikke altid med lige Arbejdslyst eller Arbejdsmod, saa dog ikke uden Talent« (Karl Madsen). Som Eks. paa hvad hun har lært henholdsvis af Faderen og af Moderen nævner cit. Forf. en karakterfuld Studie i Skagens Mus. af en gammel Fisker (Jens Peter Karre) og det farverige Billede sst. af Hjemmets solfyldte

Spisestue. U.

Alba Schwartz: Skagen, 1-11, 1912-13 (især I, 125-33); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; samme i Tilsk., 1834 1, 281; Berl. Søndag 22. Marts 1942 (William Haste).

Ancher, Michael Peter, 1849-1927, Maler. F. 9. Juni 1849 paa Frigaard, Rutsker Sogn, Bornholm, d. 19. Sept. 1927 i Skagen, begr. sst. Forældre: Gaardejer, senere Købmand Hans Michael A. og Ellen Elisabeth (Elna) Munch. Gift 18. Aug. 1880 i Skagen med Maler Anna Brøndum (se A., Anna).

Uddannelse: Elev i Rønne højere Realsk.; opnaaede paa Grund af Familiens økonomiske Vanskeligheder ikke at blive Student, men fik 1865 Ansættelse som Skriver paa Kalø Godskontor; her vaktes Lysten til at blive Maler ved Omgang med Vilh. Groth og Th. Philipsen, der var paa Besøg paa Egnen; dimitt. Sept. 1871 fra Arkitekt C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad. og søgte forgæves at tage Afgang 1874 og 75, hvorefter han forlod Akad. Okt. 1875; malede derpaa lidt hos Krøyer. Stipendier: Akad. 1877, 85 (mindre) og 1888 (store); Ancker 1887. Rejser: 1882 Wien; 1888-89 Paris; 1897 Italien. Udstillinger: Charl. 1874-1927 (53 G. m. 316 Arb.); Wien 1882; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Brighton 1912; Stockholm 1919; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sep.udst. i Kunstfor. 1892, 1904; Mindeudst., Charl., 1928. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877; Aarsmed. 1° 1887, 2° (Eckersbergs Med.) 1889; Udst. Med. 1896; Guldmed. Paris 1889, Berlin 1891 og Antwerpen 1894.

Arbejder: En jydsk Barselstue, Skitse (1874, Skagens Mus.); En Lægprædikant, der holder Gudstjeneste paa Skagens Strand (1877, Neuhausens Pr.); Anna Brøndum (1878); Lars Gaihede (1879?, Skagens Mus.); Vil han klare Pynten? (1880, tilh. Chr. X); Figurer i et Landskab (Blinde Kristian og Tine i Sandet) (1880, Hirschsprungs Saml.); Fiskere i Færd med at sætte en Rorsbaad i Vandet (1881), Lars Kruse (c. 1882) (begge Skagens Mus.); Den syge Pige (1882, Kunstmus., Guldmed. i Paris 1889); Redningsbaaden sættes ud, Blinde Kristian, Dagens Arbejde bedømmes (malet s. m. Anna Ancher) (alle 1883, Kunstmus.); Maren Sofie (1883, Skagens Mus.); Portræt af min Hustru (1884, Hirachsprungs Saml.); Fattig Kristian uden for sit Hus (1884, Nasjonalgall., Oslo); En Barnedaab (1886, Aarsmed. 1°, Ribe Mus.); Anna Ancher ved Klaveret (1887), Julenissen staar Model (1888) (begge Skagens Mus.); Udenfor et Hus paa Skagen (1888, Malmø Mus.); Fiskere ved Stranden (1888, Eckersbergs Med.), Pigen med Solsikkerne (1889) (begge Kunstmus.); To Fiskere (1889, Kunstmus., dep. i Skagens Mus.); Helga som Rekonvalescent (c. 1890, Skagens Mus.); Maleren P. S. Krøyer (1893, Hirschsprungs Saml.); Mandskabet reddet (1894, Kunstmus., dep. i Horsens Mus.); Den Druknede (1896), Syngende Børn (1899) (begge Kunstmus.); Fiskere vender hjem fra Nordstranden (1899); Familiebillede (Juledag) (1900, Skagens Mus.); Anna Ancher (1901, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Selvportræt (1902, Kunstmus.); Glade Elsie (1904), Thorvald Bindesbøll (1905) (begge Skagens Mus.); Kunstdommere (1906, Fr.borg); Gamle Ole Eriksens (1906, Kunstmus.); Maleren Carl Locher med sin Hund »Tiger« (1909, Skagens Mus.); - Arb. i Kbst.saml. samt i de fleste danske Provinsmuseer; desuden i Nationalmus., Stockholm; Selvportræt i Mus. i Budapest.

Sommeren 1874 besøgte Ancher for første Gang, s. m. Karl Madsen, Skagen efter at have debuteret paa Charl. med En jydsk Barselstue, et Genrebillede i Dalsgaards Stil, hvori Julius Lange, trods den tunge Kolorit, anede en Fornyelse af dansk Folkelivsmaleri. Naturen og Befolkningen paa Skagen udøvede saa stærk en Tiltrækning paa A., at han ogsaa det flg. Aar tog derop, slog sig ned for bestandig og med sin senere Hustru kom til at indtage en central Plads i Kunstnerkredsen. I mindre Grad end de fleste af sine Kammerater søgte A. Impulser fra Udlandets aktuelle Kunst; for hans tunge Naturel faldt det bekvemmere og tilstrækkeligt at opnaa Kontakt med det nye i Tiden ved Samværet paa Skagen med mere berejste Kammerater, særlig Krøyer og Chr. Krohg, der i Udlandet havde tilegnet sig en friere Teknik og et større Overblik. A.s tidlige Billeder, fx det af Lægprædikanten, der holder Gudstjeneste paa Stranden (1877), er endnu i Stil med ældre 1 dansk, fortællende Folkelivsmaleri, men baade m. H. t. Motiv og Kolorit undergik hans Opfattelse en Forandring, navnlig gennem værdi fulde Impulser fra Anna A.s Kunst, med dens ' større Enkelhed i Opfattelsen, dens fyldigere og mere forædlede Kolorit. A.s Kunst forblev milieubestemt uden at blive provinsielt bestemt, og som den Slider han var, satte han sig i de djærve Skildringer af Fiskerbefolkningens Liv og Færd de største og vanskeligste Opgaver og skabte et folkeligt, heroisk Monumentalmaleri af stor Værdi, dog efterhaanden svækket noget ved dets tableau-agtige Karakter. Under Indflydelse af hollandsk Kunst havde A. 1882 malet det mesterlige Billede af en syg Pige, en Linie, der m. H. t. den maleriske Kvalitet fortsættes i det store Billede af Barnedaaben (1886), almindeligt anset for hans Hovedværk, Pigen med Solsikkerne (1889) m. fl. Ogsaa som Portrætmaler har han vist ualmindelige Anlæg, først i Profilbilledet af Anna Brøndum (1879), siden i talrige Portrætter af Skagenstyper, af Hustruen (1884 og 1901), de indtagende Billeder af Datteren Helga som Barn, af Krøyer (1893), Th. Bindesbøll (1905) og Carl Loeher med sin Hund (1909) m. v. Indflydelse fra klassisk Kunst spores i flere af hans Arbejder saaledes bringer Den Druknede (1894) en Pieta af Bellini i Erindring, og at Den syge Pige (1882) er malet under Indtryk fra Vermeer van Delft, vides fra A. selv, desuden har Karl Madsen nævnt Rembrandts Staalmeesters i Forb. med Grupperingen i Billedet med de kvindelige Medlemmer af den Brøndumske Familie (Juleandagt, 1900). - I de senere Aar af A.s Liv var hans Produktion meget blandet, ofte af en rutinemæssig Art, men dog med Arbejder af en stærk og særpræget Karakter imellem.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Karl Madsen i Tilsk., 1886, 210-30; E. Hannover sst. 1887, 375 og 1888, 526; Michael Ancher (Selvbiografi, ok Helmer Lind i Ill. Tid., 1903-04, 569-72; Kpud Sneborg i Ord och hild, 1 904, 599-606; C. C. Clausen i Hver 8. Dag, 1908-09, 666,•69 (Stenografisk Int.); Carl V. Petersen i Kunstbl. 1909-10, 114; Smaa Kunstbøger, VII, 1912; Alba Schwartz: Skagen for og nu, I-II, 1912-13; Chr. Krohg: Kampen for Tilværelsen, IV, 1920, 159-63; Jastrau i Saml., 1928, 17-21; Carl V. Petersen i Tilsk., 19281, 194-97; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 18-19, Afb. 34-35; Axel Sjøblom i Nationalmuset årsbok, 1928, 138-40; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Johs. V. Jensen: Form og Sjæl 1931, 55-63: F. B Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Karl Madsen i Tilsk., 1934 I, 278-81; H. Bramsen sst. 193411, 388; Ragnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1934, 106; Karl Madsen i Ord och bild, 19:35, 525-30; Johs. V. Jensen: Jydske Folkelivsmalere, 1937, 8-9, 31-45; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 193911, 90-92; samme i Danmark, I, 1940-41, 07-18; L. Swane i K. Aa., 1933-34, 77-78; 1940, 47; Erik Blomberg i Ord och bild, 1941, 451-52; Walter Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 12-61.

Dagbladene: Pol. 10. Nov. 1888 og 9. Marts 1892 (begge E. Hannover), 17. Aug. 1901 og 18. Aug. 1905 (begge L. Mylius-Erichsen), 5. Marts 1902 (N. V. Dorph), 27. Marts 1904 (V. Stuckenberg), 5. Maj 1908 (Jens Thiis, optrykt i samme Forf. s: Nord. Kunst, 1920, 148), 9. Juni 1919 (Kronik af Karl Madsen), 7. Juni 1924 (Int.), 9. Juni s. A. (L. Tuxen, Hauch-Fausbøll) og 21. Sept. 1927 (Karl Madsen); Berl. Tid. 4. Marts 1902, 24. Marts 1904, 9. Juni 1919 (Tb Oppermann), 20. Sept. 1927 (Mindeord) og 5. Febr. 1928 (Kronik af Th. Oppermann); Roskilde Dagbl. 21. Sept. 1927 (Int. med L. A. Ring); Nat. Tid. 20. Sept. 1927 (Mindeord) og 22. Sept. s. A (Axel Locher); Fyns Venstrebl. 28. Sept. 1927 (Kronik af Nic. Lutzhoft); Soc. Dem. 4. Febr. 1928 (Kronik af S. Danneskjold Samsøe, optrykt i samme Forf.s.: Kunst, set og skrevet, 1930, 23-24); Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Anders Billedsnider, se Mortensen, Anders.

Andersen, Aage Erhard, se Erhard, Aage.

Andersen, Aage Fredslund, se Fredslund Andersen, Aage.

Andersen, Aksel, f. 1903, Havearkitekt. F. 29. Jan. 1903 i Ringkøbing. Forældre: Gartner Johan Peter A. og Ane Jensen. Gift 16. Aug. 1931 i Kbh. med Grete Sinding, f. 18. Marts 1906 i Hellerup, D. af Skibsfører Olaf S. og Britta Ørum.

Uddannelse: Uddannet som Gartner; 1930 -46 ansat under Stadsgartneren i Kbh. og samtidig 1936-45 Medarbejder hos G. N. Brandt; i de senere Aar havde dette Medarbejderskab Karakter af Samarbejde. Rejser: 1924 og 27 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1945 og 46. Hverv: Stadsgartner i Gentofte 1. Nov., 1946; Medl. af Akad.raadets Udvalg for Havekunst fra Nov. 1946.

Arbejder: I Samarbejde med G. N. Brandt: Haven ved Store Kro i Fredensborg(1938-42); Springvandsterrassen i Tivoli (1943); Radiohusets Taghave og Universitetbebyggelsen paa Nørre Fælled (1940-41); Haven ved Marienlyst i Helsingør (1944).

Aksel Andersen er over for Offentligheden især fremtraadt som G. N. Brandts nære Medarbejder, der i de senere Aar gav Brandts Tanker den endelige Form. Han er en fremragende Tegner og ejer en udtalt Sans for og Evne til at arbejde med den forfinede Detaille.

Boye.

Andersen, Bent, -1697-1711-, Bhgr. F. i Aalborg. Gift 1697 med Anne Christensdatter. Borgerskab i Aalborg 6. Maj 1711 som Bhgr. i Sten. Ingen paaviselige Arbejder.

O.N.

Utr. K.

Andersen, Carl, f. 1879, Arkitekt. F. 9. Marts 18 7 9 i Odense. Forældre: Snedker Andreas. Ferdinand A. og Ane Marie Hansen. Gift med Ingeborg Sophie Friis, f. 1. Febr. 1888 i Nykøbing F., D. af Købmand Carl Valdemar F. og Karen Jappe.

Uddannelse: Murersvend 1896, Afgangseks. fra Odense Tekn. Sk. 1900; ansat som Bygn.konduktør bos Murermester Thaaning, Kerteminde, 1900-01, som Tegner hos Arkitekt Monberg, Odense, 1901-02; hos Arkitekt A. Berthelsen samt fl. andre kbh.ske Arkitekter 1904-06; som Tegner og Konduktør hos Arkitekt H. C. Glahn, Nykøbing F., 1906-09; siden 1909 selvstændig Virksomhed i Nykøbing F. Hverv: Branddirektør i Nykøbing F. fra 1. Febr. 1929.

Arbejder: Omdannelse af Skolen, Skolegade i Nykøbing F., til Administrationsbygning (1912); offentligt Slagtehus i Markedsgade sst. (1912, senere udvidet); Beboelseshus med Posthus i Jernbanegade sst. (1909); Gedser Filialkirke (1914-15, s. m. P. V. Jensen-Klint); A/S Nykøbing F. offentlige Markedshal, Markedsgade, og Rekonvalescenthjem ved Søndersø paa Præstebakken, Maribo (1916); Alderdomshjem ved N.-Alslev Landevej, Stubbekøbing (1918, s. m. J. Holck); Politibygning i Raadhusgade, Sakskøbing (1919); Slagelse nye Sygehus, Øst for det gamle ved Parkvej (1920, s. m. Knud Larsen); Optagelseshjem for Pigebørn ved Landevejen Syd for Nysted (1921, s. m. J. Holck); Hovedbygning paa Vilhelms: høj pr. Søllested og Gottesgabe pr. Kappel. K.M.

Andersen, Carl Christian, 1849-1906, Maler, Raderer, Konservator. F. 7. Nov. 1849 i Kbh., d. 2. Aug. 1906 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Gadevægter Niels A. og Ane Kirstine Frederiksdatter Jungmann. Gift 18. Jan. 1884 i Kbh. med Therese Elisabeth Wienberg, f. 12. Dec. 1859 i Nakskov, d. 3. Dec. 1939 i Kbh., D. af Murermester Christian Peder W. og Martine Samueline Sophie Abildgaard.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Okt. 1863, Malersvend 1868; Afgang fra Akad. 1871; havde samtidig besøgt Hetsch's private Tegnesk. og var fra 1870 Elev hos Konservator F. Petersen ved Galleriet paa Chr.borg. Stipendier: Akad. 1882. Rejser: 1882-83 Spanien, Nordafrika, Italien. Udstillinger: Charl. 1871-82, 84-87, 89; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901. Stilling: Ass. hos Konservator Petersen ved det daværende kgl. Galleri; 1887 Konservator sst.

Arbejder: Sigbrit og Chr. II (1873) og Mogens Munk tager Afsked med Chr. II (1875) (begge Konk.arbejder til Neuhausens Pr.); Portræt af Lensgreve A. W. Knuth (Maribo Mus.); Præsten Ole Vind præker for Chr. IV (1872), Den store Sal paa Eremitagen (1876), Selvportræt (s. A.), Kbh.s Slot c. 1650 (1889) (alle paa Fr.borg); Peterskirken i Rom. Indre (1883, Aalborg Mus.); Gadeparti i Tunis (1882 forh. Joh. Hansens Saml.); Kristus og den kananæiske Kvinde (Altertavle i Hylleholt Kirke); Altertavle (Neksø Kirke, Kopi efter A. Dorph); Altertavle (1876, Pedersker, Bornholm); desuden Arb. i Bymus.

C. C. Andersen malede Genrebilleder, Arkitekturbilleder og historiske Motiver og har desuden udf. adsk. Kopier efter gamle Portrætter bl. a. til Fr.borg. Ved Siden af sit Arbejde som Maler og Restaurator interesserede han sig for Kbh.s Slots Historie; en Model af Slottet før 1723 blev udf. efter hans Anvisning (Fr.borg), og 1902 udg. han Folioværket: Kjøbenhavns Slot. Sammen med E. F. S. Lund paabegyndte han 1894 Udg. af: Danske malede Portrætter.

D.L.

Berl. Tid. 3. Ang. 1906.

Andersen, Carl Ferdinand, 1846-1913, Maler, Tegneinspektør. F. 24. Dec. 1846 i Kbh., d. 27. Nov. 1913 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg).-Forældre: Stolemager Jørgen Christoffer A. og Louise Frederikke Jürtzick. Ugift.

Uddannelse: Var i Murerlære, besøgte Tekn. Sk. og blev Okt. 1861 dimitt. til Akad., hvis Arkitektsk. han besøgte til 1864; Okt. 1865 søgte han over i Malersk. og fik Afgang som Maler Marts 1870. Udstillinger: Charl. 1871-72, 74-82, 93; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Nord. Udst. 1883; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Hædersdiplom for Læremidler ved Tegneundervisningen fra Danmarks Lærerforenings 3. alm. Skolemøde 1886. Embeder og Hverv: 1873-82 Lærer i Akad.s Perspektivklasse; 1874-90 Lærer ved Tekn. Skole; 1882 Tegneinspektør ved Kbh.s offentlige Skoler, fast ansat 1887; 1883 Tegneinspektør ved de tekniske Skoler uden for Kbh., fast ansat 1890; 1904 tit. Prof.; 1906 Leder af Statens Tegnelærerkursus; Lærer ved Søværnets Underofficersskole 1881-90; Censor ved Skolelærereksamen; Formand i Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Arbejder: Ved Indgangen til Kirken (udst. 1871), I en Tegneskole (1882, tilh. Kunstnerfor. af 18. Nov.), Chr.borg Slots Ruiner (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Forf. Carl Th. Andersen (1876, Fr.borg).

Carl F. A. malede navnlig Genrebilleder og Portrætter. Størst Betydning fik hans nye Plan for Tegneundervisningen i Skolerne; sit Program fremsatte han i Vor Ungdom 1883- 85 og i Berl. Tid. 21. Aug. 1885: gennem Tegneundervisningen skulde Børnenes selv stændige Iagttagelsesevne skærpes og deres Opfattelse af Former udvikles. Har herom skrevet fl. Artikler, bl. a. i Tekn. Skoletidende, Juni 1906, og i Beretning fra Statens Tegnelærerkursus, 1908-11.

D.L.

Arch.,1914, 96; 111. Rasmussen: Bidrag til Haandværkerundervisningens Hist., 1916, 78-80.

Andersen, Cilius Johannes Konrad, 1865-1913, Maler, Raderer. F. 10. Marts 1865 i Odense, d. 14. Jan. 1913 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Murermester Hans Christian A. og Nielsine Conradine Nielsen. Gift 11. April 1895 i Kbh. med Maler Kristine Bothilde Jørgensen, f. 5. Maj 1873 i Kbh., Adoptivd. af Bordfabrikant Søren J. og Thorvaldine Strikker.

Uddannelse: Kom efter at have været i Handelslære nogle Aar i Malerlære i Odense og blev Svend; blev Sept. 1884 opt. paa Akad., som han besøgte, til han Maj 1889 fik Afgang; derefter en kort Tid paa Zahrtmanns Sk. Stipendier: Akad. 1882. Rejser: 1891 Paris; 1893 Frankrig og Holland fra 1895 fl. Gange i Italien. Udstillinger: Dec. Udst. 1885; Charl. 1890-1913 (24 G. m. 80 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 08-09; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Moder med Barn ved Brystet (1892, Horsens Mus.); Husholderske søges (1894, Aalborg Mus.); Frokosten venter (1895, Ribe Mus.); Kristus i Emaus (1898, Outrup Kirke); Begravelse (1901, Vejen Mus.); Ved Aften hos den gamle Antikvitetshandler (1908, Fyns Stiftsmus.). Ligesom L. A. Ring, H. A. Brendekilde og Jens Birkholm i 80'erne og 90'erne berørtes af Tidens sociale Problemer, malede ogsaa Cilius Andersen en Del dystre, socialt prægede Malerier, som fx Husholderske søges, Begravelse og En Filosof (alle 1903). Størstedelen af hans Produktion er dog humoristisk fortællende og idyllisk. Raderinger og Malerier fra Italien.

D.L.

Berl. Tid. 24. Jan. 1895; 111. Tid., 1904-05, 724; Pol. 16. .Tan. 1913 (N. Lützhøft); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 50; Svend Rindholt: Cilius Andersen, 1946.

Andersen, Claus, c. 1569, Bygmester eller Tømrer. Efter Viborg Domkirkes Brand 16. Maj 1569 fik Claus A. Fritagelse for Skat og Tynge, da han skulde sammenhugge og opsætte »Ovret« og de to Spir tillige med anden Bygning paa Domkirken. De slanke gotiske Pyramidespir antydes paa Resens Viborgbillede. C.A.J.

Weinwich: Kunsthist., 1811, 43; Kane. Brevb., 1566-70, 1896 (se Klavs); P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, 386.

Andersen, Einar, f. 1881, Arkitekt. F. 5. Marts 1881 i Højby, Sjælland. Forældre: Gaardejer, Landvæsenskommissær Niels A. og Maren Stampe Jørgensen. Gift 3. Juli 1929 i Stifts Bjergby med Ingeborg Marie Cecilie Theilmann, f. 10. Sept. 1899 paa Hvidkilde, D. af Forpagter, senere Godsejer Jens T. og Ingeborg Marie Cecilie Lorenzen.

Uddannelse: Gennemgik Tekn. Sk. i Kbh. og blev opt. paa Akad. Jan. 1906; Afgang Maj 1913; Tegner hos Rolf Schroeder 1906-08; Tegner og Konduktør hos Martin Borch 190813 (bl. a. ved Rigshospitalet) og hos Kr. Varming 1913-16 (ved Opf. af Sindssygehospitalet ved Nykøbing S.). Rejser: 1911 Tyskland, Østrig, Italien. Hverv: Tilsynsførende Arkitekt ved Statens Sindssygehospitaler siden April 1932.

Arbejder: Søgaard ved Nykøbing S. (1916); Kommuneskole og Badeanstalt sst. (1917); Lægebolig, Epidemiafd. m. m. ved Amtssygehuset i Sæby, Holbæk Amt (1921 og senere); Banken for Nykøbing S. og Omegn (1923); Amtssygehuset i Kalundborg, med Inventar (1923-24); Hjørneejendommen Borups Allé 144-46 (1928); Svinninge Mejeri (1929-30); Gaarden Borrevang ved Nykøbing S. (1931); Ombygning af Visborggaard (1931-32); Modernisering af Sindssygehospitalet (Jydske Asyl) ved Aarhus (1934-41); Tuberkuloseafd. paa Middelfart Sindssygehospital, med Inventar (1937); Universitetets arvebiologiske Inst., Tagensvej 14, med Inventar (1938). - Desuden har A. fuldført Universitetsbibliotekets nye Afd. paa Fred. Bajers Plads efter Kr. Varmings Død, bygget Villa Bøgelunden i Snekkersten, Privathuse i Nykøbing S. m. m.

Einar Andersens Produktion har paa en behersket Maade og ikke uden et vist konservativt Præg fulgt Tidens Strømninger, først Klassicismen, senere den moderne saglige Enkelhed. Nye Bidrag har A. givet bl. a. ved. Planløsningen af Stuehuset i Gaarden Borrevang med Udskud ind mod Gaardspladsen, der senere fl. Gange er blevet fulgt paa Egnen, og ved Anlægget af Tuberkuloseafd. paa Middelfart Sindssygehospital, det første af den Art i hvert Fald her hjemme. K.M.

Andersen, Christian Emil, 1817-45, Maler. F. 2. Dec. 1817 i Kbh., d. 4. Dec. 1845 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Te- og Porcelænshandler, senere tillige Skriver ved Skydebanen og Lotterikollektør Jacob Christian A. og Johanne Cathrine Sophie Raps. Ugift.

Uddannelse: Akad. 1829-44 med Afbrydelser; lille Sølvmed. 1835; store Sølvmed. 1839. Rejser: 1842-43 Paris og Munchen. Udstillinger: Charl. 1835-42, 44 (m. 15 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1841.

Arbejder: Fiskere ved Stranden (1838, købt af Kristiania Kunstfor.); Odysseus gjenkjendes af Eurykleia (1839, Konk.arbejde til lille Guldmed.); Familien i Skoven (1839); Carl I Stuart tager Afsked med sine Børn (1839, Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Chr. II føres til Sønderborg (1840); Kristus hos Martha og Maria (1841, Konk.arbejde til lille Guldmed.); Fremstillingen i Templet (1841, Neuhausens Pr.); Kristus i Emaus (1842, malet paa Akad.s Opfordring til Vedel Kirke); Den barmhjertige Samaritan (1844, Thorvaldsens Mus.); Ansgar, Studie til den barmhjertige Samaritan, Valdemar og Absalon i Fjenneslevlille (1843) (alle forh. Joh. Hansens Saml.).

Det er navnlig det elskværdige Genrebillede Familien i Skoven, der siden Raadhusudstil- lingens Dage har bevaret A.s Navn i Erindringen. D.L.

Trap, 4. Udg. - Sig. Seliultz: Dansk Genremaleri, 1928, 9, Afb. 13.

Andersen, Erna, f. 1896, Maler. F. 19. Jan. 1896 i Koed ved Ryomgaard, D. af Købmand, senere i Ryomgaard Anders Christian A. og Ane Marie Hede. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Gustav Vermehrens Sk. 1915-17 og dimitt. herfra til Akad. 1917;

Elev her til 1919 og senere en Aarrække ved dets Aftenskole. Stipendier: Raben-Levetzau

1926. Rejser: 1921 Tyskland; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1926-29, 38, 40-45 (10 G. m.

12 Arb., navnlig Portrætter); Charl. Eft. 1943. Stilling: 1919 ansat som Maler ved Den kgl.

Porcelainsfabrik. Red.

Andersen, Eva, f. 1905, Maler. F. 26. Maj 1905 i Kbh. Forældre: Kommunelærer Jørgen Valdemar A. og Anna Karoline Andersen. Ugift.

Uddannelse: Emil Rannows og Carla Colsmanns Tegnesk.; opt. paa Akad. Sept. 1925, Afgang Maj 1930. Udstillinger: Charl. 1931-46 (13 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1934 og 41; Kunstn. Eft. 1930-33. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1940. Hverv: Sekretær i Kvindl. Kunstn. Samf.

Arbejder: Nørrebros gamle Byterrain. Nat (1931, Maribo Mus.); I Byens Udkant (1940,

Sødrings Pr.). Har malet Dyrebilleder og ofte Vinter- og Tøbrudslandskaber. Red.

S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk, 1931, 371, 373.

Andersen, Frederik Georg, f. 1871, Maler. F. 7. Dec. 1871 i Ishøj ved Taastrup. Forældre: Smedemester Niels A. og Johanne Pedersdatter Hurup. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. fra 1888 og dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. April 1891 i Alm. Forb.kl. og fik Afgang Maj 1896. Udstillinger: Charl. 1899-1903, 1906, 09, 1912-15; Kunstn. Eft. 1904, 09; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 30, 32-33, 36-37, 42.

Maler nature morte Billeder, Portrætter og Landskaber. Red.

Sophus Jürgensen i Saml., 1927, 52-54.

Andersen, Gerda, se Eickhoff, Gerda.

Andersen, Hans, før 1659, Kobberstikker. Mandtalslisterne fra 1659 nævner som boende i S. Pederstræde, Nørre Kvarter: Hanns Andersenn Kobberstichers Ennche, fattig. T.H.C.

E. Marquard: Kbh.s Borgere 1659, 1920, 108.

Andersen, Hans, Maler, 1857-1942, se Brendekilde, H. A.

Andersen, Hans Carl, 1871-1941, Arkitekt. F. 2. Marts 1871 i Snave, d. 7.Dec. 1941 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Murermester Anders A. og Mette Larsen. Gift med Emma Frederikke Nikoline Rosenbaum, f. 6. Febr. 1880 i Kbh., D. af Fortepianoarbejder, Handelsmand Meyer eller Martin R. og Hansine Christiansen.

Uddannelse: I Tømrerlære i 3 Aar, Svend 1892; Afgang fra Odense Tekn. Sk. og opt. paa Akad. Sept. 1895, Afgang herfra 1902; Medarbejder hos Andreas Clemmensen, Fritz Koch, Meldahl og Martin Nyrop. Opmaalinger til Fr.borg Bogen 1904-06; store Guldmed. 1906 (En Stiftskirke i en Provinsby). Stipendier: K. A. Larssen 1898; Akad. 1906 (store). Rejser: 1898 Tyskland rundt; 190607 Italien; 1921 Paris; 1928 Tyskland; 1931 Italien. Udstillinger: Medarrangør af Akad. Arkitektfor.s første Udst. i Den frie Udst. 1910 og ved Udst. i Forum 1929; Charl. 1932 og 34. Hverv: Censor ved Tekn. Skole.

Arbejder: Civiletatens Sommerhuse ved Skelskør; Bondegaarde, Parcelhuse, Statshusmandshuse og Landsbyskoler, især paa Fyn. Som Medl. af Dommerkom. for Frihedsstøttens Genrejsning fik A. Indflydelse paa dens nuværende Placering. En mangeaarig Interesse for dette Monument og dets Omgivelser resulterede 1933-34 i et Forslag om at føre Hovedbanegaarden frem til Vesterbrogade. Dansk Tømrer-Forbunds Bygning (1939-40) Præmierede Projekter: Amtssygehus i Odense; Kirke i Vejle (1900), i Aarhus (1933). E.L.

Ark. U., 1933, 193 (Kirke ved Langelandsgade i Aarhus); 1938, 151 (Bygning for dansk Tømrerforbund); 1941, 61 (70 Aar), 261 (Nekrolog).

Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter, Tegner. F. 2. April 1805 i Odense, d.. 4. Aug. 1875 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagersvend, senere Friskomager Hans A. og Anne Marie Andersdatter. Ugift.

Fra Farfaderen, den paa sine ældre Dage sindssyge Landsbyskomager, der i Træ skar mærkelige Figurer, Mennesker med Dyrehoveder, Dyr med Vinger o. 1., og fra Faderen, der til Sønnens Fornøjelse lavede Legetøj og kunstfærdige Billeder, havde H. C. Andersen en Trang til, med stor Fordybelse og i Traad med sit litterære Arbejde, at tegne og klippe Silhouetbilleder m. v., bl. a. ogsaa at arbejde med Billedapplikationer, som i den berømte Kakkelovnsskærm i H. C. Andersens Hus i Odense, hvor de bedste af disse Arbejder er bevaret. Om Tegningerne har han skrevet, at det kribler »undertiden i Fingerspidserne, jeg faaer Lyst til at lægge paa Pa

piret hvad jeg ikke troer at kunne give i ord«. De er dels gjort paa fri Haand, dels aftegnet efter Stik til Erindring om Steder, han har besøgt. I hans Digtning findes talrige Hentydninger til hans Trang til at tegne og »at klippe med en Saks i Papir de yndigste Figurer . . . i mange Familier opbevarer man endnu mine Udklipninger.« Han fortæller i sin Rejsebog, I Sverrig, hvordan han efter i Værtshuset i Leksand at have vist sin Færdighed i at klippe for Værtindens lille Datter maatte sidde hele Midsommeraftenen og klippe »Faconer til Peberkager: Nøddeknækkere med Ridderstøvler, Veirmøller, der var baade Mand og Mølle, men i Tøfler og med Dør paa Maven, og Dandserinder, der med det ene Been pegede mod Syvstjernen .•. Jeg haaber, at jeg i Dalarne lever i nye Faconer af Peberkager« Tegninger i H. C. Andersens Hus i Odense; Tegninger udf. i Italien 1833-34 gengivet som Illustrationer i Udg. af H. C. Andersen: Improvisatoren, 1945. U.

P. Uttenreitter: H. C. A. Billedbog, med Forord af Hans Brix, 1924; samme: H. C. A.s Tegninger, med Forord af Vilh. Wanscher, 1925; Berl. Tid. Søndagstillæg 31. Maj 1942.

Andersen, Hans Osvald Bøggild, se Bøggild Andersen, H. O.

Andersen, Hans Otto, f. 1909, Maler. F. 13. Dec. 1909 i Sakskøbing. Forældre: Lærer Carl A. og Clara Nielsen. Gift 6. Okt. 1944 i Sakskøbing med Tove Kirsten Petersen, f. 28. Febr. 1921 i Sakskøbing, D. af Kommuneassistent Georg Emil P. og Ragnhild Sørensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunst. Eft. 1933-34, 36, 38-42, 46; Gæst paa Nykøbing F. Kunstnernes Foraarsudst. 1944, 45, 46. Stilling: Lærer (uddannet paa Jonstrup Statsseminarium 1930-32) fra 1944 i Nørre Radsted.

Hans O. Andersen har hovedsagelig arbejdet med Grafik og Tegning og har udstillet Træsnit og Blyantstegninger særlig med Motiver fra Cirkus, Markedspladser, Skovballer o. lign. I.H.N.

Andersen, Johannes Herman, f. 1881, Bhgr. F. 12. Okt. 1881 i Kbh. Forældre: Missionær i Ostindien, senere Kordegn og Graver ved S. Stefans Kirke i Kbh. Peder A. og Signe Dorothea Nielsen. Gift 2. Juli 1918 i Kbh. med Ingeborg Martha Margrethe Petersen, f. 29. Maj 1899 i Kbh., D. af Bogholder Jacob William P. og Martha Emilie Fatum.

Uddannelse: Kom 1897 i Malerlære og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev opt. April 1900; gik efter Aug. Jerndorffs Raad Jan. 1902 over i Modelsk. for Bhgr., fik Maj 1906 Tilladelse til Afgang, men forlod Skolen i Juni 1907 uden Afgang; besøgte atter Akad. fra Okt. 1908 til Juni 1909. Rejser: 1920 Italien; 1921 Paris; 1926 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1903-45 (24 G. m. 31 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 30, 32-33, 36. Stilling: Fra 1910 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler. Hverv: Formand for Unge Kunstneres Forbund.

Arbejder: Udførte en af de 4 store Figurer paa Købmandsskolen ved Nørrevold i Kbh., nemlig Kvindefiguren ud mod Nørrevold; udf. det store Kalkmaleri: Kong Chr. X rider ind i Sønderjylland, (1923-24, Østrigsgades Skole); desuden en Del Buster (bl. a. Viceskoledirektør Arild Sørensen (udst. 1932, Bronze) og Tegneren Thor Bøgelund (udst. 1942, Gips).

Herman Andersen er en habil Modellør, men har gennem Aarene maattet specialisere sig i Udf. af store, midlertidigt anvendte Figu rer og Dekorationer i ikke varigt Materiale til Teatre, Udst. etc., modellerede i Papmache over- lærredbeklædte Konstruktioner af Staaltraadsvæv. R.M.

Amagers Blad 30. Maj 1924 (Int.).

Andersen, Ib, f. 1907, Tegner og Arkitekt. F. 21. Ang. 1907 paa Fr.berg. Forældre: Tegner Valdemar A. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 5. Febr. 1935 i Søllerød med Lykke Vibeke Holck, f. 2. Nov. 1910 paa Fr.berg, D. af Assistent i Finansministeriet, senere Kontorchef i Statsministeriet Harald H. og Louise Antonie (Toni) Gregersen. Ægteskabet opløst. 2' 10. Okt. 1937 paa Fr.berg med Kirsten (Tyt) Biilmann, f. 14. Juni 1911 i Herning, D. af Overlæge Holger Saxtorph B. og Ellen Strandgaard. Ægteskabet opløst. 3° 17. Dec. 1945 i Langerød med Nanna Bergite Bredsdorff, f. 23. Marts 1918 i Holbæk, D. af Lektor Viggo B. og Ida Marie Kold.

Uddannelse: Student 1926; opt. paa Akad. Sept. 1926 og besøgte Bygn.sk. indtil 1929; om Sommeren i Murerlære i Helsingør og Aalborg; en Tid paa Ejnar Packness' Tegnestue i Aalborg, dernæst i Kbh. hos Poul Henningsen (1929-31) og hos Kaj Gottlob. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1936; Knud V.Engelhardt 1943. Rejser: 1930 Holland, Belgien og Frankrig; 1930 og 33 Brasilien (via Norge, Spanien, Portugal); 1946 et halvt Aar i tidligere Dansk Vestindien; 1947 Rejse til den gamle danske Koloni Chr.borg paa Guldkysten i Afrika. Udstillinger: Charl. 1931-32; Grønningen fra 1932 (som Medl.): Kunstnernes Hus, Oslo, 1935 (s. m. Vald. Andersen og Mogens Lorentzen); Tegneudst. i Kunstmus. 19411-41; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942.

Arbejder. Arkitektur: Ernst Færchs Villa i Holstebro (1930); Strandpavillonen i Holbæk (1935, s. m. Viggo Møller-Jensen). Dekorationsarbejder: Vægdekorationer til Søfartsudst. i Antwerpen (1930, Tempera paa Insulite); Smedejernsgitter (1934, Regensen). Illustrationsarbejder: Kaj Munk: Liv og glade Dage (1936); Min egen Sangbog (1937, Gjellerup); Nordlundes Kalender og Johs. V. Jensen: Den lange Rejse (begge 1938); Otto Gelsted: De danske Strande (1940) og Tibirke Bakker (1941); Carl Ewalds Eventyr, Den sidste Mohikaner, Paul Valéry: Sjælen og Dansen, og Ole Vinding: En anden Verden (alle 1941); B. S. Ingemann: Morgen- og Aftensange og Isaac Walton: Den fuldkomne Fisker (begge 1943). Bogomslag Ernest Hemingway: At have og ikke have (1937); samme: Og Solen gaar sin Gang (1941); Ole Vinding: Spanien i Nærbilleder, John O'Hara: Vi mødes i Samarra, og Wallace Smith: Kaptajnen hader Søen (alle 1937); Johannes Brøndsted: Ved Kilderne (1940); O. Helms: Strejftop i Danmark (1941); Amelie Posse: I Begyndelsen var Lyset (1942). Plakater: Bygge- og Boligudst. (1929); Den britiske Udst. (1932); Scandinavian Air Express (1933); Børnehjælpsdagen, Gulliver (begge 1936); Gode Brugsting (1941); Tivoli (1943); Det danske Luftfartselskab (1945). Merkantil Grafik: Tobakspakninger for R. Færch (Cap Horn, Highway, Westwood, Lanterna c. 1938-40); Etiketter for Kolding Most. Tegninger og Akvareller: Avistegn. først et Aars Tid til Berlingske Tidendes Søndagstillæg, siden 1931 regelmæssigt til Politikens Magasin; Akvareller og Pennetegn. i Blæk og Tusch, i de senere Aar overvejende Landskaber, samt enkelte Pasteller, for Størstedelen i Privateje. Venø Bugt. Fralandsvind (1936, Akvarel, Holsteinsgades Skole); Fra Sao Paolo (1932-34, Maribo Mus.); Interiør (Akvarel, erhv. 1939 af Aarhus Mus.). Tegn. i Kbst.saml.; Plakater i Kunstindustrimus.

Ib Andersen tegnede i tidlige Aar mest Bybilleder fra Kbh., Paris eller Sao Paolo med Skyskrabere og Gavlreklamer, som udtryke en vis festlig lyrisk Modernisme. Som Pressetegner er han aldrig stivnet i Maner, men dyrker en stilfri og uteoretisk Tegnekunst, hvis lette Selvironi og tolerante Humor er velgørende. I sine Plakater og sin merkantile Grafik, som han selv litograferer, arbejder han med samme Omhu og Præcision som Gunnar Biilmann Petersen, af hvem han er paavirket og er undertiden paa Højde med de bedste angelsaksiske Forbilleder. Som Bogstavtegner er han fremragende og udpræget maskulin. Blandt hans Bogillustrationer hører Nordlundes Kalender (1938)