Weilbachs Kunstnerleksikon: B

Baadsgaard, Ludovica Alfrida Vilhelmine, 1839-1912, Maler. F. 17. Sept. 1839 i Kbh.: d. 28. April 1912 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vognfabrikant August Frederik Madsen og Elisabeth Birgitte Jørgensen. Gift 26. Okt. 1866 i Kbh. med cand. jur., Assistent, senere Fuldmægtig i Overretten Frederik (Frits) Vilhelm B., f. 18. Nov. 1832 i Bogense, d. 4. Jan. 1922 i Hellerup, S. af Byfoged, Justitsraad Hans Kofoed B. og Elisabeth Schuerer

Uddannelse: Tegnede som ung en kort Tid hos O. D. Ottesen, malede senere hos C. V. Balsgaard og 187 7 hos O. A. Hermansen. Udstillinger: Charl. 1876-1901 (11 G. m. 12 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Hvidgrønne Azaleer og flere Blomster i en Vase (1879); Kaktusgruppe (1880); Voksende Snerler og vild Vin (1883). Red.

Pol. 30. April 1912.

Baagøe, Carl Emil, 1829-1902, Maler. F. 22. Aug. 1829 i Kbh., d. 16. April 1902 i Snekkersten, begr. i Egebæksvang. Forældre: Skibsfører Jan Hansen B. og Dorthea Frederikke Hendriksen. Gift 8. Nov. 1862 i Kbh. med Ida Hansine Sørensen, f. 4. Juli 1830 i Kbh., d. 7. Dec. 1920 i Helsingør, D. af Møllersvend Hans S. og Inger Pedersdatter.

Uddannelse: Sejlede 1842 til Island med Faderen, besøgte Akad. Jan. 1844-48; i Malerlære 1844, Svend 1848 og ernærede sig som Dekorations- og Rullegardinmaler til 1853; helligede sig fra da af helt Malerkunsten; søgte 1856 atter ind paa Akad. Stipendier: Akad. 1864 (hvorfor han rejste til Taarbæk!). Rejser: 1842 og 55 Island; 1861 med Linieskibet Fr. VI og 1862 med Fregatten Tordenskjold; 1866 og 68 i Norge. Udstillinger: Charl. 1855-87 (30 G. m. 68 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942. Stilling: Fast Tegner ved Ill. Tid. fra c. 1859.

Arbejder: Marine (1880, Fyns Stiftsmus.); Skibe i Drogden (Randers Mus.); Optrækkende Uvejr, Thorup Strand (Varde Mus.); Akvareller i Bymus. og Øregaarsdmus.

Baagøe er næsten udelukkende Marinemaler. Hans Hovedværker har efter hans eget Udsagn for det meste fundet Afsætning i England. Sine Motiver har han hentet i danske Farvande, fra Norge og fra Island. Klar Luft og stille Vejr er hans Hovedtema. T. H. C.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 17; Pol. 17. April 1902.

Baagøe, Peder Hansen, 1791-1826, Kobberstikker. F. 27. Febr. 1791 i Dragør, d. 13. Okt. 1826 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper Hans Nielsen B., og Gridt Pedersdatter. Gift 19. Maj 1818 i Kbh. med Frederikke Dorothea Brunnes, f. c. 1796, d. 23. Dec. 1865 i Kbh

Uddannelse: Besøgte Akad. omkr. 1810-12; Elev af Kobberstikker Angelo.

Arbejder: Det uventede Møde (satirisk Kobberstik efter Tegn. af N. F.); stak i en Aarrække Plader til Flora Danica Værket.

Baagøe ansøgte 1813 Fonden ad usus publicos, som, efter at Akad. havde afgivet Betænkning, at han var duelig i sit Fag, tilstod ham 300 Rdl. d. A. og 100 n. A. Hans Enke fik 1831 bevilget 100 Rdl. til Reproduktion af Kobberstik. T. H. C.

Baaring, Maggi Johnna Enid, f. Olsen, f. 1913, Tegner. F. 19. Jan. 1913 i Kbh. Forældre: Overkontrollør Robert Alexius Olsen og Lilly Emilie Benthin. Gift 4. Nov. 1937 i Kbh. med Reklamekonsulent Sigurd B., f. 15. Juni 1895 paa Fr.berg, S. af Tømrermester Hans Hansen B. og Kirsten Rasmussen.

Uddannelse: Gik som 15-aarig en kortere Tid paa Folmer Bonnens Malerskole; men i øvrigt praktisk uddannet paa forsk. Reklamebureauers Tegnestuer. Rejser: Mindre Rejser til Berlin og Paris (1934 og 37). Udstillinger: Debut i Illums Bolighus 1944 med en Sep.udst. (s. m. Fotograf Varvara Hasselbalch); sst. 1945.

Arbejder: Illustrationer til Murger: Vie de boheme (1943), Colette: Cheri (1943) og Guy

de Maupassant: Udv. Værker (1944, udg. ved Carl Johan Elmquist); Teaterdekorationer for

Hornbækrevuen 1943; Dekorationer til Wivex 1946. L.R.B.

Mandens Blad, 1943, Nr. 11, 28-29; Berl. Tid. 20. Sept• 1943; 22. Jan. 1944 (li. Flor); Ekstrabl. 8. Jan. 1944; Pol. 16. Jan. 1944; Saadan tegner vi, 1945.

Baasch, Friederich Theodor, 1819-72, Maler. F. 1819 i Eckernførde, d. 1872 sst. Forældre: Maler H. F. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Agnes Meier.

Uddannelse: Lærte Malerprofessionen og blev opt. paa Akad. Okt. 1839; naaede frem til Modelsk. Dec. 1841, men mødte ikke Okt. 1844. Bosat fra d. A. i Eckernførde. Udstillinger: Charl. 1841-44 (4 G. m. 7 Arb.).

Baasch malede Portrætter og Genrebilleder, og i de bedste af disse spores Eftervirkninger

af Eckersbergs Undervisning. Et af hans Genrebilleder blev købt af Chr. VIII, et andet med Titlen: Nogle Personer læser Plakater paa et Gadehjørne (udst. 1842) fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. H. O.

Baasch, Hans Friederich, c. 1785-1853, Maler. F. c. 1785, d. 14. Maj 1853 i Borby. Gift 1812 med Margarethe Fiebig, d. 1866, D. af Maler Andreas Heinrich F. og Ida Petersen.

Uddannelse: Avancerede Jan. 1807 til Akad.s 2. Frihaandskl., naaede Juni 1809 op i Modelsk. og fik her s. A. lille Sølvmed.; gik endnu 1812 paa Akad. Udstillinger: Charl. 1810-23 (4 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portrætter af Oberst C. Fr. H. Lange (c. 1838) og General, Prins Ludvig Carl af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (c. 1838) (begge Fr.borg); Grafik i Kbst.saml.

Baasch var senere som Malermester bosat i Eckernførde. Han malede ogsaa Portrætter og lejlighedsvis Prospekter fra Egnen. Red.

Bache, Otto, 1839-1927, Maler. F. 21. Aug. 1839 i Roskilde, d. 28. Juni 1927 i Kbh. Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Konsul og Købmand i Roskilde Niels B. og Emilie Kirstine Winther. Gift 18. Aug. 1868 i Kbh. med Clara Charlotte Elise Haagensen, f. 3. Febr. 1846 i Kbh., d. 26. Juni 1927 sst., D. af Skræddermester Hans Haagen H. og Sofie Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Kom allerede som 5-aarig i Borgerdydskolen. Hans ualmindelige Evner for Tegning viste sig tidligt, og Faderen forstod snart, at de vilde blive bestemmende for hans Fremtid. Da Drengen havde været paa, Besøg i Bissens Atelier, begyndte han at drømme om at blive Bhgr.; men Faderen søgte af praktiske Hensyn at interessere ham for at blive Arkitekt og tog ham med op til G. F. Hetsch, der imidlertid kort og godt erklærede: Han er den fødte Maler. Dette førte til, at B. 10 Aar gammel i Okt. 1849 blev opt. i Akad.s 1. Elevkl. Han avancerede hurtigt, blev 1854 Elev af Marstrand, vandt 1856 Akad.s lille Sølvmed. og n. A. den store, hvormed hans Undervisning var endt, idet hans Maal var at blive Portræt-.og Genremaler, og han derfor ingen Grund havde til at gaa videre og stræbe efter Guldmed., som var forbeholdt Historiemaleriet; under sit Ophold i Paris 1866-67 Elev af Gerome. Stipendier: Akad. 1866, 67, 68; Treschow 1894; Rejsestip. for Akad.s Prof. og Lærere 1908. Rejser: 1866-67 Paris; 1867-68 Italien; senere gentagne Gange i Paris, bl. a. 1889, og i Italien; 1884 Spanien; 1896 og 1903 Berlin; 1897 Stockholm. Udstillinger: Charl. 18561923 (65 G. m. 202 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 24, 26, 27 (Mindeophængning), 42; Kunstn. Eft. 1904-05 og 07; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Wien 1882; Paris 1889; Chicago 1893; Teaterudst. 1898; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i For. f. nat. Kunst 1901; London (Guildhall) 1907; Jødisk Udst. Kbh. 1908; Aarbusudst. 1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst Jub.udst. 1926; Hvad Forum udelod 1931; Mit bedste Kunstværk 1941; Mindeudst. 1928 (arrangeret af Kunstnerfor. af 18. Nov.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1863; Udstillingsmed. 1872; Medl. af Akad. s. A.; tit. Prof. 1878; Medl. af Akad. i Stockholm 1883. Efter Opfordring malet sit Selvportræt til Uffizierne 1888; Guldmed. i Paris 1889, i München 1893, i Berlin 1896. Hverv: 1883 af Akad.raadet valgt som Medl. af Skoleraadet; 1885 af Plenarforsaml. genvalgt til Skoleraadet for 1885-88; 1887 af Plenarforsaml. valgt til Medl. af Akad.raadet; Sept. s. A. kgl. Udnævnelse til Prof. i Malerkunst (efter Roed); 1889 Formand f. Udv. f. den danske Afd. paa Verdensudt. i Paris; Direktør for Akad. 1890-93; 1893-96 Vicedirektør; 1896-99 Direktør; 1899 af Akad.raadet indvalgt i Gallerikommissionen; Akad.s Vicedirektør 1899-1902; valgt som Direktør for Akad. for Perioden 1905-08, men fritaget for Hvervet 1906 efter en Kontrovers med Kultusministeren; 1908 atter af Akad.raadet valgt til Vicedirektør for 1908-11, men afgik som Prof. i Malerkunst efter Ansøgning paa Grund af tiltagende Øjensvaghed 17. Aug. 1909.

Arbejder: Genrebilleder og dermed beslægtede Motiver: En ung Pige, der forsegler et Brev (1862); Scene ved Indkørsel til Klampenborg, Børstedrengene slaas om en Skilling (1865); Paa Knippelsbro. Efteraarsmorgen (1877); I Vandmøllegaarden (1878); Vintermorgen ved Børsen. Artilleriet passerer forbi (1881). Dyrebilleder og Genrer med Dyreskildringer som Hovedmaal: Husdyr i en Bondegaard (1863, Neuhausens Pr.); Paa Vej til Markedet (s. A.); En Æltevogn ved et Teglværk i Jylland (1864, Kunstmus.); En Grævlingehund med Hvalpe (1866); Karreheste (Paris 1867); En Frokostscene (1870); Hundene skal have Mad (1871); En Kronhjort med sine Hinder (1876); Efter Vildsvinejagten (1876, Kunstmus.); Et Kobbel Heste uden for en Kro (1878, tilh. Kongehuset); Hestene vandes ved Middagstid (1879); Tre Hestehoveder (1880); Parforcejagt i det 18. Aarh. (1881); To Hunde ved et Frokostbord (1882); Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden (1882, Ribe Stiftsmus.); Slutningen af Parforcejagten paa Frijsenborg 1882 (1883); Arbejdsheste i en Skov (1884); En Karl, der rider et Par Heste til Vands (1884); Køerne drives ud af Stalden, Morgen sent i Oktober (1885, Kunstmus.); Heste ved Stranden (1892, Kunstmus.); Sommer (1897, Nationalmus. i Stockholm); Hestene vandes ved Aftentid (1903); I en Bondegaard (1906, Aalborg Mus.). Historiemaleri: Herunder B.s eneste store, rent romantiske Komposition: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869); Tordenskjold i Marstrand (1875, Fyns Stiftsmus.); De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings Drab (1882, Fr.borg); Kong Chr. IV.s Kroningstog 1596 (1887, Fr.borg); Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. Febr. 1864 (1887, Fr.borg); Hestgarden indskibes i Korsør Havn for at begive sig til Krigsskuepladsen 1848 (1888, Kongehuset); Kong Chr. IX besøger Skanse Nr. 2 pas Dybbøl, Natten mellem den 22. og 23. Marts 1864 (1888, Kongehuset); General Krogh ved Isted (1889, Fr.borg); Soldaternes Hjemkomst til Kbh. 1849 (1894, Fr.borg); General Schleppegrell ved Isted, det sidste Indhug (1896, Fr.borg); Husarangrebet ved Kolding den 23. April 1849 (1900, Kolding Raadhus); Løjtnant C. V. B. Castenskiold i Skanse Nr. 2 under Dybbøls Belejring 1864 (1902, Fr.borg); Færgemanden Lars Bache i Baaden, Storm (1908, Helsingør Bymus.). Portrætter: Selvportræt (1856); Kunstnerens Fader, Konsul Niels Bache (1858); Kammerherre O. Sehestedt Juul til Ravnholt (1866); Fru Emma Hirschsprung, f. Bing (1866); Maleren G. C. Hilker (1871, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætgruppe af Familien Ræder (1872, Udstillingsmed.); Kunstnerens Hustru (1881, Kunstmus.); Bhgr. Prof. C. Peters (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Viceadmiral Suenson som Eskadrechef paa Fregatten Niels Juel under Træfningen ved Helgoland 1864 (1883, Fr.borg); Portrætgrupper af Grosserer Bramson og Hustru (1883); J. P. E. Hartmann (1884); C. C. G. Andræ (1885, Fr.borg); Selvportræt til Uffizierne (1889); Erik Bøgh (1890, Fr.borg); General J. J. Bahnson (1895, Fr.borg); Chr.IX til Hest (1896, Fr.borg); J. M. V. Nellemann (1897, Fr.borg); Gerda Godfred Christensen (1899); Dronning Louise (1900); Marinemaleren Chr. Blache (1904, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Bankdirektør P. Damm (1909); Selvportræt i blaa Kittel (1917).

Bache stod i sine første Ungdomsarbejder paa Eckersbergskolens Grund, rodfæstet i Traditionen; men som Marstrands Elev nærede han en vis Trang til at søge ud over den hjemlige, bestandigt borgerlige Naturalisme. »Der har altid i mig været en Begejstring for Romantikken«, udtalte B. selv engang paa sine gamle Dage til P. Johansen, »og den er der endnu dybest inde«. Da han 1866 som Akademistipendiat brød med Skik og Brug for saadanne og rejste til Paris i Stedet for direkte til Rom, var det ud fra Ønsket om at lære den franske Romantik at kende og derigennem dygtiggøre sig til at behandle større Opgaver af romantisk Art. I Paris blev han Elev af Geróme, af hvis Teknik B. tog Lære: dette stærkere Lys, denne bredere Form, denne friere Opfattelse af det maleriske og denne rigere Kolorit forstod han, at han maatte tilegne sig, fordi en romantisk-poetisk Kunst ikke vilde kunne nøjes med de hjemlige Traditioners real-koloristiske Prosa. Hans Billede: Karreheste (Paris 1867) viste hans Evne til at tage ved Lære af det sete. Under det flg. Ophold i Italien var han i nogle Maaneder s. m. Vennen L. A. Schou i Florens og kopierede Giorgiones: Koncerten, sikkert efter Tilskyndelse fra Vennen, som var den mest udprægede Romantiker i B.s Slægtled. Da Schou snart efter døde, drog B. videre til Rom og Neapel for sluttelig at slaa sig ned i Pompeji, hvor hans hidtidige Bestræbelser udløstes i det store Billede: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869), som blev B.s væsentligste Indsats i det romantisk betonede Historiemaleri. »Man er jo i saa høj Grad Barn af sin Tid; Realismen kom og rev mig med sig«, udtalte B. videre til P. Johansen. Da Friluftsmaleriet begyndte at blive Kunstens Løsen, blev det atter B., som jævnede Vejen til de franske Forbilleder. Eckersbergskolens Hovedkrav om Sandhed i Naturgengivelsen havde bestandig staaet for ham som en uundgaaelig Forpligtelse for Kunsten, og den nye Realisme var for saa vidt i Pagt med hans oprindelige Bestræbelser. Hans Kunst udvikledes rigt og mangfoldigt under denne nye Periode af ydre Virkelighedsdyrkelse. I Modsætning til andre i Samtiden bevarede B. sin fulde Respekt for Kompositionens Betydning, og navnlig i de historiske Billeder kom hans Tilbøjelighed for det romantiske til Orde. Hans Indlevelsesevne kunde give hans Arbejder, fx Billedet af de sammensvornes Ridt fra Finderup en romantisk Karakter, skønt det lige saa fuldt som fx Billedet Et Kobbel Heste uden for en Kro hører Realismen til. Bl. hans egentlige Dyrebilleder med Friluftsmaleriet som Forudsætning er Billederne Køerne drives ud af Stalden og Heste ved Stranden Højdepunktet. Som Portrætmaler var han i Besiddelse af en fremragende Karakteriseringsevne. 8.117.

Sig. Müller i Ill. Tid., 1882-83, 329-30; samme: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 18-24; J. Lange: Billedkunst, 1884, 476-78; Sig. Müller i Højskolebl., 1893, 65-69; samme i Julealbum, 1895; P. Johansen i Ill. Tid., 1901-02, 187-91; Knud Søeborg i Kunst, 1903 (24 S.); Den helsingørske Færgemand Lars Bache. Hans Søns Optegnelser, 1905 (Memoirer og Breve II); P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 103-13; J. Elbek 1 Ord og Billeder, 1910, 139-45; Smaa Kunstbøger, Nr. 4, 1911; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 311; P. Johansen i Saml., 1927, 129-32; Peter Christiansen: Otto Bache, 1928; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; O. Andrup i Turistfor. f. Danm., Aarsskrift 1927, 220; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938, 316-20; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Dagbladene: Pol. 12. Dec. 1886; 9. Febr. 1887 (begge E. Hannover); 9. Jan. 1902 (N. V. Dorph); 20. Aug. 1919; 29. Juni 1927 (V. Wanscher); 22. Nov. 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. Søndag 28. Febr. 1915 (Erindringer af O. B.; desuden Aarsleff, M. Ancher, Godfr. Christensen, N. V. Dorph); Berl. Tid. 28. Aug. 1919 (K. Flor); 20. Aug. 1924 (Int.); B. T. 20. Aug. 1924 (Houmark); Fyns Venstrebl. 20. Aug. 1939 (Johs. Møller); Loll: Falst. Soc. Dem. 20. Aug. 1939 (C. E. Falbe-Hansen).

Backer, Hendrich, - c. 1650 -, Portrætmaler fra Kbh., omtales som virkende i Rom. En Familie B. levede paa den Tid i Kbh.

Th. u. B. O.A.

Backmester, Hans, - 1456 - , tysk Maler i Lybæk. Næstved Dominikanere havde 1456 givet B. Forskud paa en Altertavle, som han dog ikke vilde levere dem. C.A.J.

Lübeck. Urkundenbuch IX, 1893, 374; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 163.

von Baden, Antonius, - 1593-96 - , Maler. Fra Haderslev, hvor Mester Antonius boede,

leverede han 1593-94. Arbejder til Enkedronningen og betaltes for 2 Malerier. 4. Marts 1594 fritoges han af Chr. IV for Skat og borgerlig Tynge mod at stille sin Kunst til Raadighed »im grober und künstlicher Arbeit" paa Slottene Haderslev, Kolding, Flensborg og andetsteds. Han blev 1595-96 hentet til Koldinghus for at forgylde og staffere Skueretterne ved en Festlighed og blev der i 20 Dage. O. A.

Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., 111, 1905-08, 517; H. Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell u. Forsch. IV).

Badiaz, Domenicus, - 1591-1607 - , Bygmester, efter Navnet italiensk af Oprindelse. B. benævnes 1597 Domenicus Bygmester paa Teglgaarden ved Ulfeldtsholm og faar samtidig af Rentekammeret udbetalt 100 Dl. for 6000 Mursten. Med Sikkerhed kan B. dog ikke paavises i Danmark for 1591, da hans Datter Margrethe begraves i Nørre Næraa paa Nordfyn. 1607 bor han endnu ved Nyborg, da han d. A. afslutter Kontrakt med Kongen om en Restaurering af Taarnet (Knudstaarnet) paa Slottet. B. har sikkert opført Ulfeldt d. Y.s Bygninger paa. Ulfeldtsholm - nu Holckenhavn - tidligst paabegyndt 1596, da Bygherren vendte hjem fra Udlandet. Om B.s evt. tidligere Virksomhed vides intet bestemt, men der er stor Sandsynlighed for, at han c. 1600 har opf. en hel Gruppe fynske Herregaarde (Julskov, ældre nordre Del af Portfløjen paa Lykkesholm og Dele af Arreskov), som alle er karakteristiske ved at have en ejendommelig Kvadermuring i Lighed med Holckenhavn. Derimod synes det vanskeligt at fastholde den Antagelse, at B. har opf. Skovsbo (1572-79) og en Del af Korsbrødregaarden i Nyborg (1614). m. fl., ligesom et Par jyske Monumenter (Sæbygaard og Aalum Kirketaarn) snarere skyldes en anden Mester, der ogsaa kan have arbejdet paa det ældste Holckenhavn (tidligst paabeg. 1579). B. arbejdede med den karakteristiske Kvaderbehandling af Murfladerne, en Maner, som her i Norden havde sit Udgangspunkt ved Pahr'ernes Slotsbyggeri i Meklenborg. Det er dog næppe B., men snarere Hercules Midow (s.d.), der har ført Motivet til Danmark. O.N.

Kane. Brevb. 1603-os, 1915 (se Dominicus); Jacob Madsens Visitatsbog, 1929-32, 83; Vilh. Lorenzen: D. B., 1938 (For. til gl. Bygn.s Bev., 3. Rk. III); C. Elling i Aarb. f. nord. Oldk., 1938, 110-18; O. Norn i Danske Slotte og Herre' gaarde, II, 1943, 3; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Bagge, Herman - 1701 - , Maler. F. i Flensborg. Tog Borgerskab som Skildrer i Kbh.

28. Nov. 1701. L.R.B.

Hans Werner i Saml., 1932, 78.

Bagge, Johan, 1707-68 Medaillør og Toldembedsmand. F. 1707 i Bergen, d. Sept. 1768 i Drammen. Fader: Raadmand Karsten B. Gift 27. Okt. 1741 i Kbh. med Mette Maria Dahl, f. c. 1712, begr. 14. Maj 1744 i Kbh. (Holmens).

Uddannelse: Student 1728; lærte paa kgl. Bekostning Stempelskæring i Udlandet 173539, især hos Hedlinger i Stockholm. Fmbede: Tiende-Visitør ved Drammens Toldsted 6. Juni 1746.

Arbejder: Med. over Chr. VI og Dronn. Sophia Magdalena (1739); Hirschholms Slots Indvielse 1739; Chr.borg Slots Indvielse 1740.

Bagge arbejdede ogsaa som Gravør og skar saaledes Vaaben i det kgl. Sølvservice. Han omtales som en Naturbegavelse til at arbejde i Metal, Rav, Perlemor og Skildpadde; men de Forventninger, som knyttedes til ham, gik ikke i Opfyldelse. Hans Medailleportrætter af Kongeparret er nærmest Kopier dels efter Wahl, dels efter Hedlinger. Man foretrak at lade B.s Pension som Hofkunstner overgaa til Arbien og give B. anden. Ansættelse. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Bagge, Johan Henrik Olsen (Olufsen), 1754 - tidligst 85, Maler. Døbt 18. Marts 1754 i Kbh. Forældre: Skriver, senere Arkivar i Generalitetet Ole (Oluf) Olsen (Olufsen) B. og Charlotte Amalie Koch. Gift 13. Juli 1781 i Kbh. med Charlotte Maria (Amalia) Weding(en).

B.s Hustru søgte 1789 om Ægteskabets Ophævelse, da Manden var bortrømt for 4 Aar siden, og opnaaede Skilsmisse n. A.

B. er næppe identisk med den Johan Henrik Bakke, som 1792 beskikkedes til Skoleholder af Kbh.s Magistrat. Noget Arbejde kendes ikke. Hans Halvbroder var Fader til Kobberstikkeren Oluf B. (s. d.) O.A.

H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 30.

Bagge, Oluf Olufsen, 1780-1836, Kobberstikker. F. 22. Dec. 1780 i Kbh., d. 22. Sept. 1836 sst., begr. sst. (Frels.). Forældre: Arkivar Svend Olufsen B og Ulrica Eleonora Krutberg. Gift 22. Maj 1810 paa Straarupgaard med Karen Nielsen, f. 31. Dec. 1789 paa Straarupgaard, d. 11. Aug. 1856 paa Vennerslyst ved Kbh., D. af Godsejer Hendrik N. og Elisabeth Lund.

Uddannelse: Student 1800, studerede derefter nogle Aar Teologi; 1803 Kateket i Fredensborg, senere Huslærer bl. a. for Jens Juels Døtre paa Nordfeldt paa Møen; fra 1804 Elev paa Akad. og lærte Kobberstikkunsten af J. F. Clemens, senere ogsaa Litografi; arb. i Beg. af 1820'erne hos J. B. Seitz i München og hos Tardieu i Paris. Rejser: 1821-24 paa Stipendium til München, `'Wien, Paris og London.

Arbejder: B.s vigtigste Arbejder er Illustrationer, saaledes Stik til Flora Danica, til Suhms Danmarkshistorie (efter S. Abildgaards Tegn.), til Camradt: Blomstertegninger for Ungdommen (1816) og til hans egne Fabler for Børn (1831-33, delvis efter Tegn. af Eckersberg). Paa sin Udenlandsrejse skulde B. særlig lægge sig efter Kortstikning og udførte et Kort over Kiel og i London et Kort over S. Helena (1824). Har udført en Del Portrætstik, bl. a. et Litografi efter Eckersbergs Portræt af B.s Hustru (fra 1821) samt andre Stik efter Eckersbergs Forlæg. Af Akad. opnaaede han 1826 Anbefaling til nogle Aars Monopol paa »stannographerede Blade«. En Aarrække trykkede han Nationalbankens Sedler. - Kobberstik og Litografi i Kbst.saml.

Bagge var nær Ven af Eckersberg. 1806 var han s. m. denne og J. F. Clemens paa Sanderumgaard, hvor han i Johan Bülow fandt en god Beskytter. Hans økonomiske Forhold var til Stadighed daarlige, og han maatte resignere som Kunstner til Fordel for den mere profitable Virksomhed som »Haandværksmand«. Hans Speciale var Skriftstikning; men desuden udførte han Vignetter, Bogillustrationer o.s.v. De bedste af hans Arbejder er ganske solide og røber manuel Færdighed. Hans Portrætter er gerne i en tør Empirestil. Helt indtagende er Illustratio-

nerne til Fabler for Børn ved deres naive Tone. H.O.

Museum, 1894, II, 193-94; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 19, 45, 138; L. C. Nielsen: Fr. V. Hegel, 1, 1909, 105-58; H. Weitemeyer: Kulturskildringer fra Kbh., 1916, 138-52; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942.

Bagger, Carl Christian Julius, 1856-1934, Arkitekt. F. 20. Aug. 1856 i Kbh., d. 13. Sept. 1934 , sst., begr. i Søllerød. Forældre: Urtekræmmer Johan Vilhelm B. og Anna Gunild Louise Müller. Gift 6. Okt. 1882 i Kbh. med Fanny Augusta Victoria Nedahl, f. 4. Juni 1860 i Kbh., D. af Skræddermester Friedrich Ludwig N. og Louise Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Tekn. Sk. 1870-73; opt. paa Akad. 1875, men maatte afbryde Studiet af økonomiske Grunde; Tegner hos Prof. Ove Petersen 1871-74, derefter indtil 1877 hos Arkitekt C. T. F. Knudsen. Hverv: Branddirektør i Østifternes Brandforsikring og Medl. af sammes Best.; Leder af Dansk Arkitektfor.s Udvalg til Behandling af Honorar- og Retsspørgsmaal.

Arbejder: B. nedsatte sig 1877 som selvstændig Arkitekt og fik hurtigt en meget omfattende Virksomhed; han skal i alt have bygget over 700 Huse i Kbh. og Omegn, mest fleretages Beboelseshuse: Rømersgade 3-5 (1877-78); N. Farimagsgado 3-.5; N. Voldgade 23 (Logebygn. f. Odd Fellow Ordenen); Vesterbrogade 11 (Webers Hotel); Vesterbrogade 32 og 183-85; Bakkegaards Alle 1-3-57 og 2-4-6-8; Colbjørnsensgade 6-8; Hjørnet af Kapelvej-Hans Tavsensgade-Struenseegade; St. Kongensgade 21, 36-38; Godthaabsvej 28-30; Svanemøllevej 25; Aladdin paa Chr.havn, o.m.a.; Menighedshus ved Zionskirken; Jernstøberiet Godthaab; Skole i Slangerup; Valby og Omegns Byggefor. (100 Huse).

Bagger var i Besiddelse af en meget stor Arbejdsevne, der satte ham i Stand til omtrent uden Assistance at drive en Virksomhed af højst usædvanligt Omfang; han meddelte selv i 1930, at han de sidste 40 Aar personlig havde tegnet alt - en bemærkelsesværdig Præstation selv med de meget smaa Krav, Datiden stillede til Projektering af denne Art. Hans første Arbejder var for Byggespekulanten Hellighansen (Snedkermester H. Hansen), som han dog snart skiltes fra, da Hansen. fordrede, at B. kun maatte arbejde for ham. B.s Virksomhed, som han selv betragtede som værende af rent praktisk Art uden kunstneriske Aspirationer, bidrog stærkt til at præge det Byggeri, der fandt Sted efter Voldenes Nedrivning. H.F.

Bygmesteren, 1917, 248-57 ; 1926, 197; 1927, 231-35.

Bagger, Svend Haaber, f. 1900, Maler. F. 22. Okt. 1900 i Königsberg. Forældre: Kulturingeniør, Dr. phil. Vilhelm B. og Paula Emilie Victoria Husmann. Gift 18. Nov. 1927 paa Fr.berg med Vibeke Møller, f. 19. Juni 1903 i Kbh., D. af Boghandler Olaf Einar M. og Julie Cathrine Jensen.

Uddannelse: Student 1919; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; Akad. 1921-24 under Aksel Jørgensen; Malersvend 1923; Statens Tegnelærerkursus 1923-24. Rejser: 1937 til Paris med Støtte af Kbh.s kommunale Skolevæsen som Deltager i VIIIe congres internationale de 1'enseignement du dessin et des arts appliques; 1939 Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923, 28, 30, 31, 34, 38; 10 Malere udst. 1933-35; Sep.udst. 1938, 42 og 45. Stilling: Fra 1921 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler; Faginspektør ved Kbh.s kommunale Fortsættelseskursus.

Har malet Landskaber, Strand- og Skovbilleder samt Portrætter. O.S.

Bahlmann, August, se under Leger, Francois.

Bahner, Volmer, f. 1912, Bhgr. F. 15. Sept. 1912 i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Wolmer B. og Inger Klein. Gift 2. Nov. 1934 i Kbh. med Gyda Jespersen, f. 6. Febr. 1912 i Stavanger, D. af Bagermester Tørres J. og Sofie Endresen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. og Kunstindustrimuseets Haandværkersk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Sept. 1930 som Elev af Utzon-Frank; Afgang 1936. Stipendier: Ronge 1931, 36; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1939, 41. Udstillinger: Charl. 1934-41 (8 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1939; Kunstn. Eft. 1932-39; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1941 (Medstifter); UtzonFrank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1937.

Arbejder: Pigehoved (Bronzebuste, Fyns Stiftsmus., Carlsons Pr. 1937); Pigehoved (1938, brændt Ler, Maribo Mus.); Sportspige (1937, Bronze, Niels Bukhs Højskole, Ollerup). Portrætbuster, bl. a. Bronzebuste af Prinsesse Helena (udst. Charl. 1938, Prins Haralds Børnehjem) og Portrætstudie. (udst. 1938, tilh. N. C. F.). Har desuden arbejdet en Del m. Sølv paa eget Værksted. V.J.

Bahrenburg, Jürgen, -1604-, Bygmester fra Stade, satte 1604 Spir paa Mariekirken i Hu-

sum (ødelagt 1669). O.N.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Bailly, David, 1584-1657, Maler. F. 1584 i Leiden, skal være død 1657 sst. Arbejder i Danmark: Portrætterne af Hertug Ulrik, (sign. 1627) og af Chr. Rosenkrantz, (sign. 1641) (begge udst. paa Raadhusudst. 1901, tilh. nu Fr.borg) samt Portræt af Chr. IV, (c. 1627, ikke sign., Rosenborg).

Hvorvidt B. har været i Danmark, vides ikke med Bestemthed. Red.

J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945,

Bakhausen, Albrecht Meyer, -1634-, Maler solgte 1634 Hertugen af Gottorp et Maleri

(10 Rdl.). O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. 1 Forsch. IV.).

Bakkely, Christian f. 1859, Maler. F. 20. Febr. 1859 i Stovbyskov ved Vejle. Forældre: Murer Peter Christensen og Vilhelmine Christiansen. Ved Daaben Christensen, Carl Anthon. Gift 19. Juli 1905 i Vejle med Sara Emilie Caroline Jensen, f. 26. Marts 1876 i Skebjerg, Langeland, D. af Præst Peter Martin Severin J. og Laura Emilie Jacobine Holm.

Uddannelse: I Malerlære i Horsens 1874-79; arbejdede som Malersvend i Kbh., senere som Dekorationsmaler sst. og i Aalborg; dimitt. fra Aalborgs tekn. Sk. til Akad., som han besøgte 1885-87, da han maatte afbryde Uddannelsen p. Gr. af Sygdom. Rejser: 1887 Sørejse i Middelhavet med et længere Ophold i Algier, understøttet af Lensgreve Rantzau til Rosenvold. Udstillinger: Charl. 1889-94, 1900-01 (5 G. m. 5 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23, 30 og 32.

Arbejder: Gade i Algier (udst. 1889); Interiør af et gammelt Køkken (1892); Portræt (1893); Interiør af en gammel Stue (1894).

I de senere Aar har B. væsentlig malet Portrætter. Han har siden Aarhundredskiftet signeret sine Billeder: Chr. Bakkely og udst. under dette Navn. Han er bosat i Aarhus siden 1936. T.H.C.

de Balagny, Armand, d. 1705, Officer. D. 24. Okt. 1705 i Hamborg. Opr. fransk Officer, 7 697 dansk Oberst, fra 1701 til sin Død Chef for Fortifikationsetaten i Holsten. Fik 1699 udbetalt 900 R-dl. for en Bygningsmodel. Hverken denne eller andre Arbejder af ham er kendte, ej heller er der bevaret Bygningsakter fra hans Tid i Ingeniørkorpsets Arkiv. B.L.G.

Utr. K.

Balle, Otto Petersen, 1865-1916, Maler. F. 17. April 1865 paa Tørslevgaard, Estruplund Sogn, d. 29. Juni 1916 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Proprietær, senere Grosserer i Kbh. Nicolai Caspar Schøler Stabel Petersen og Julie Marie Andrea Balle. Navneforandring 26. Juni 1888. Gift 14. Nov. 1905 i Kbh. med Henrikka (Henriette) Nicoline Johanne Møller, f. 27. Febr. 1871 paa Sølund ved Skanderborg, D. af Proprietær Henrik Christian Leonhard Riibner M. og Anna Vilhelmine Bøttem.

Uddannelse: Kom efter Præliminæreksamen paa et Handelskontor, men besøgte samtidig om Aftenen Tekn. Sk.; dimitt. derfra til Akad. 1883 og opt. her Sept. s. A. i Alm. Forb.kl.; gennemgik fra April 1884 Modelsk.s Klasser, fik Maj 1885 Tilladelse til Afgang, men forlod først Akad. efter Maj 1887; Afgangsbevis 30. Jan. 1888; malede samtidig paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1897 (mindre); Bielke 1900. Rejser: 1886 Berlin og Nordtyskland; 1889 Paris, Holland, Belgien; 1890 Italien. Rejste siden meget og besøgte de fleste Lande i Europa. Udstillinger: Charl. 1888-1917 (31 G. m. 107 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10-12; Nord. Udst. 1888; Kleis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. 1896; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1942. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1888-95, ved Teknisk Skole fra 1891 til sin Død; Sekretær i Kunstnerforeningen af 18. Nov.s Malersektion; Formand for Kunstn. Efteraarsudst.; i en Aarrække Kunstanmelder ved Nationaltidende og Illustreret Tidende.

Balle var overvejende Landskabsmaler, men har ogsaa udst. Genrebilleder, Interiører med enkelte Figurer samt Portrætter. Hans Naturfølelse prægedes af jævn, dansk Forkærlighed for Idyllen, og han specialiserede sig i sine senere Aar om det danske Landskab i Aftensol. Lejlighedsvis kunde hans Kunst, ligesom i videre Udstrækning Otto Haslunds, vise tilbage til hollandsk Landskabsmaleri. Han gav sig ogsaa af med Grafik og Illustrationskunst og er i denne Egenskab repræsenteret i Kbst.saml. Om Carl Bloch som Raderer skrev han i Tidsskriftet Kunst 2. Aarg. Hft. 9. R.M.

Franz v. Jessen i Ill. Tid., 1902-03, 288-89; Berl. Tid. 21. Marts 1902; 1. Marts 1903 og 12. Dec. 1908 (begge O. P. Balle om Kunstkritik); 30. Juni 1916; Aftenposten 2. Febr. 1912.

Balle, Th., -1775-, Kobberstikker. - Har 1775 tegnet og stukket 2 Blade: Fremstilling af Himmerige og Jesu Christi Manifest, begge efter Johannes' Aabenbaring (Kbst. saml.). Red.

Krohn, 1, 1889.

Ballin, Joel (John), 1822-85, Kobberstikker. F. 22. Marts 1822 i Vejle, d. 21. Marts 1885 i Kbh., begr. sst. (Mos. Møllegade). Forældre: Lysestøber Joseph Joel B. og Hanne Peiser. Gift 1852 i Paris med Helene Levin, f. 18. Sept. 1820 i Nakskov, d. 25. Maj 1902 i Roskilde, D. af Købmand, senere Schächter Assor L. og Susanne Cohn.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1833 og blev sat i Malerlære; uddannedes 1833-44 paa Akad., lærte under Eckersbergs Vejledning Figurmaleri, men gik snart over til at dyrke Kemitypi; lærte 1846-48 Kobberstikning i Leipzig; besøgte omkr. 1850 École des beauxarts i Paris og uddannedes som Kobberstikker. Stipendier: Reiersens Fond 1848; Akad. 1850, 51; Kultusministeriet 1852. Rejser: 184648 Leipzig; fra 1848 bosat i Paris; 1870-83 i London, derefter Kbh. Udstillinger: Charl. 1841-85 (13 G. m. 39 Arb.); Salonen i Paris 1861; Akad., Stockholm, 1870-77; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Guldmed. paa Salonen i Paris 1861; Medl. af Akad. 1877.

Arbejder: Processionen i Synagogen ved Løvsalsfesten (Maleri, udst. 1841). Reproduktionsstik, dels efter ældre, dels efter samtidige Kunstnere: Jan Victors (Pigen i Vinduet), A. v. Ostade (Landsbyskolen), A. Protais' Soldaterbilleder (Avant le bataille; Apres le combat; Le retour), Piloty (Henrik VIII og Anna Boleyn), E. J. Lafon (Slaget ved Montana), Knaus (Daaben, udst. 1864), Tissot (Mødet). I London udf. han en Række Portrætstik, bl. a. af Prinsesse Alexandra af Wales (efter H. Olriks Maleri), endvidere en Række Blade efter engelske Kunstnere: E. Long (The Pool of Bethesda, hjemsendt som Medlemsstykke til Akad.) og Henriette Ward; Stik efter Statuer af Fogelberg og efter Billeder af danske Malere: Carl Bloch (Romersk Gadebarber; Den første Kærlighed; Hans Tavsen beskytter Biskop Joachim Rønnow), M. Rørbye (Den læsende Abbate), A. Dorph (En ung Kone venter sin Mand hjem fra Søen), A. Helsted (Italiensk Præst med sin Elev). Hans sidste ufuldendte Arbejde var efter Marstrands Chr. IV paa Trefoldigheden. - Grafik i Kbst.saml.

Ballin vendte hjem til Danmark 1883 efter 37 Aars Ophold i Udlandet. Han hædredes ved aarlig Bevilling paa Finansloven og modtog desuden en betydelig Understøttelse til Reproduktion af danske Kunstværker. Man ventede vel ogsaa, at han skulde uddanne nye Kobberstikkere herhjemme og saaledes bringe Liv i den hendøende Kobberstikkunst. Men det lykkedes ikke. Som Reproduktionsmiddel blev Kobberstikket snart forældet, og som Kunstart havde det udspillet sin Rolle. B.s Arbejder er glimrende i teknisk Henseende, men de savner kunstnerisk Kvalitet. Han benyttede ogsaa Staalstikket, der tillod et større Antal Reproduktioner. Hans Blade er i Reglen ikke rene Liniestik, men iblandet Tonætsning, der fremkaldte et af Tiden yndet Raffinement i Gengivelsen af stoflige Nuancer og er som en Indrømmelse til de fremtrængende moderne Reproduktionsmidler. H.O.

Berl. Tid. 22. Jan. 1874; Pol. 22. Marts og 20. Sept. 1885; 111. Tid., 1884-85, 343-44; Sig. Müller: Danske Baderinger, 1897; N. J. Berendsen: Af en gl. Journalists Erindringer, 1918, 11, 21, 75, 108; Berl. Tid. 22. Marts 1922 (K. Flor); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; De grafiske Fag, 1932, 108-10; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Ballin, Francesco Mogens Hendrik, 18711914, Maler, Kunsthaandværker. F. 20. Marts 1871 i Kbh., d. 27. Jan. 1914 i Hellerup, begr. i Kbh. (Kat. Ass.). Forældre: Handelsfuldmægtig, senere Fabrikejer Hendrik Isidor B. og Ida Hend Levy. Døbt 6. Jan. 1893 i Florens. Gift 26. Jan. 1899 i Ordrup med Marguerite Eudoxie Frederique d'Auchamp, f. 18. Nov. 1872 i Kbh., d. 8. April 1907 i Ordrup, D. af cand. polit., senere Kontorchef i Finansministeriet Francois Louis d'A. og Eugenie Caroline Augusta Richard.

Uddannelse: 4. Kl. Hovedeks. 1886; uddannet som Maler hos Schmidt-Phiseldeck og paa Jensen Egebergs private Malerskole (bl. a. s. m. Frydensberg); Elev af Viggo Pedersen; sluttede sig til Ludv. Find og Clement; lærte Fransk hos Mette Gauguin og saa i dette Hjem for første Gang moderne franske Billeder; lærte i Paris 1890 Kredsen om Gauguin at kende og paavirkedes under Bretagneophold af Gauguins og Serusiers Billeder. Rejser: 1889 og 90 Paris; 1891, Sommeren Bretagne (s. m. Jan Verkade); 1892, Foraaret, Paris og Bretagne (s. m. samme); senere s. A. Italien (Florens, Siena, Rom); 1894-95 Tyskland, Italien (Assisi); efter Besøg i Kbh. 1895 Beuron, Fulda, Rom; 1899 Bryllupsrejse til Holland, Frankrig, Tyskland; 1904 Paris; 1905 Hamborg (Justus Brinckmanns nye Mus.); 1906 Italien. Udstillinger: Den frie Udst. 1898, (Malerier); Kunstindustrimus. 1901; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1902; Landsudst. i Hoisens 1905; Berlin 1910-11; For. f. Kunsthaandværks Jub. Udst. 1932; Mit bedste Kunstværk 1941 (Maleri); Kunstfor. 1943 (Malerier).

Arbejder. Malerier Selvportræt (c. 1888); Dekorationer (s. m. Clement) i Kapelmusicus Fritz Bendix' Villa 1890-92 (En Scene fra Buddhas Historie, nu forsvunden); indre Udsmykning af den katolske Kirke i Maribo (indviet 1897, overmalet); Vinter (før 1900); Ved Stranden (c. 1900); Interiør fra Mogens Ballins Dagligstue (efter 1900). Metalkunst: Udst. i Kunstindustrimus. 1901 blev Gennembruddet for B.s Værksted. Foruden egne Arbejder saas navnlig Genstande tegnede af Siegfried Wagner, Willumsen og Gudmund Hentze. Produktionen bestod af Lamper, Blækhuse, Papirknive, Rammer og Smykker.

Under et Italienophold gik Ballin, der var opvokset i et ortodokst jødisk Hjem, over til den katolske Tro (Jan. 1893), paavirket af Vennen Jan Verkade. Han aabnede 1899 et Værksted for Metalkunst med Siegfried Wagner som Kompagnon, men solgte efter Hustruens Død Værkstedet til P. Hertz 1907 og helligede sig pædagogisk Virksomhed ved den katolske Højskole samt Opdragelsen af sine 5 Børn.

Ballin var en af de første danske Malere som lærte af den franske Symbolisme og arbejdede for dens Program i Danmark.Selv var han næppe nogen betydelig original Kunstner; men han havde en hurtig og intelligent Opfattelse af det væsentlige hos Symbolisterne og føjede dertil en fin Farvesans og et levende Penselstrøg. Han malede aldrig meget, og efter 1900 holdt han helt op. Stilen i hans Metalkunst er mere paavirket af Willumsen end af Th. Bindesbøll, hvem han dog beundrede meget, og de udførte Arbejder staar Art nouveau og Jugendstil nær. Han satte sig saavel etiske som æstetiske Maal: Det var det gode billige Haandværk, han vilde frembringe; Folkekunst, siger han selv, med stærkt manuelt Præg, altsaa drevne og hamrede Ting, ikke støbte eller pressede. Derfor interesserede det billige Ting ham især, og han var den første i Danmark, som genoptog dette gamle Haandværk. Værkstedets Betydning for Georg Jensen og Just Andersen blev meget stor. ' E.L.

Chr. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; S. Michaelis i Kunst, 111, 1901, Hft. 1 og 2; E. Hannover i 111. Tid., 1901-02, 174-75; Johs. Jørgensen i Dekorative Kunst, 1902, 244; Kunstgewerbeblatt, 1904, 140; Pol. 28. Jan. 1914 (Vald. Koppel); Peter Schindler: M. F. Ballin, 1936; Ludvig Find i K. Aa., 1941, 3, 5, 7-14; Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943.

Balsgaard, Carl Vilhelm, 1812-93, Maler. F. 24. Dec. 1812 i Kbh., d. 14. Aug. 1893 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Lottoassistent, Revisor Hans Jensen B. og Maria Dorothea Weinreich. Gift 9. Nov. 1843 med Anna Margrethe Hirth, f. 28. April 1809 i Kbh., d. 13. Aug. 1868 sst., D. af Sadelmager ved det ridende Artilleri Johan Emanuel H. og Karen Magdalene Neble.

Uddannelse: Kom ind paa Akad. 1828; avancerede Okt. 1839 til Modelsk., hvor han Dec. 1841 fik den lille Sølvmed. og endnu nævnes som Elev Okt. Kv. 1845. Stipendier: Akad. (mindre) og Reiersens Fond 1855-56. Rejser: 1848-49 Gøteborg; 1855-56 Berlin, Dresden, Leipzig, Düsseldorf og den længste Tid Paris; 1862 London; 1872-73 Italien. Udstillinger: Charl. 1835-83 (32 G. m. 72 Arb.). Udmærkelser: Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1867. Hverv: Konservator ved Kongens priv. Malerisaml. 1864; s. A. Lærer i Tegn. for Dronning Louise.

Arbejder: Prospekt af Nytorv (1839, Fr.borg); 3 Malerier af Fr. VII.s og Marianes Indtog i Kbh. (1843 og 45, de 2 paa Rosenborg); Portræt af Fr. -VII (iAmerika); Frugtog Blomstermaleri (1857) og Menneskelivet (udst. 1883), til hvilket Maleri han samlede Stof paa sin Italiensrejse (tilh. begge Kunstmus.).

Balsgaard dyrkede Oliemaleriet (især Blomsterbilleder og Stilleben), Porcelænsmaleriet (1842-43) og har litograferet nogle Blade. Eckersbergs Skole har sat sine Spor i B.s Værk;

men han har ikke føjet noget personligt Præg til den. Hans Malerier er udført med minutiøs

Omhu, men er sødladne og holdningsløse. Han stod ganske uden Forstaaelse for de nye

Kunststrømninger og kom i et skarpt Modsætningsforhold til flere af sine yngre samtidige, fx Kreyer og Jul. Paulsen. Ved Intriger og et selvhævdende, arrogant Væsen kom han i Strid med den akademiske Lærerstand, og han opnaaede ikke den af ham attraaede nyoprettede Lærestol ved Dekorationsskolen. Hans efterladte Midler tilfaldt ved Testamente et Legat for Kunstneres

Efterladte. T.H.C.

Kunstbl., 1888, 217; Berl. Tid. 15. Aug. 1893; T. f. Kunstrod., 1896, 153; Meldahl og Johansen, 1904, 368; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 399; Karl Madsen Bibliografi, 1939 (Polemik ml. B. og Karl Madsen).

Baltzer, -1510-, Billedsnider i Kbh., nævnes i en Fortegnelse over Stadens vaabenføre Borgere, men er i øvrigt ukendt. C.A.J.

Kbh.s DipL, 1, 1872, 285; F. Beekett: Danm. Kunst, 11, 1926.

Bang, Arne, f. 1901, Bhgr. F. 29. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Maler Chr. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Olga Elisa Brodthagen, f. 28. Juni 1904 i Kbh., D. af Bogholder Niels B. og Maren Christensen.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; Elev hos Bhgr. Niels Hansen i 2 Aar; opt. Akad. Okt. 1920; Elev under Utzon-Frank 1920-25, 28-29; Afgang Maj 1929; store Guldmed. 1932. Stipendier: Ronge 1928; Hjelmstjerne-Rosencrone 1928; Akad. 1931 (mindre), 1933-34 (store); Carl Jul. Petersen 1942. Rejser: 1933 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1925, 27-28, 31-32, 44, 46; Charl. Eft. 1945; Kunstn. Eft. 1927, 30, 37-39; Utzon-Frank og hans Elever 1943; har deltaget med Kunstindustri i forsk. udenlandske Udst. LI. a. i Barcelona 1929 og Paris 1937. Sep.udst. i Den Permanente 1932 (Stentøj). Udmærkelser: Hanne Benzons Legat 1933. Hverv: Medl. af Akad. raadet 1940-46.

Arbejder: Buste af Sophus Claussen (1928); Statuen: En falden Kriger (1932, store Guldmed., 1933 Hanne Benzons Legat; opst. paa Vestre Kgd. i Kbh. 1942 som Monument for de faldne 9. April 1940); Tycho Brahes Mindevase (Kbh.s Observatorium); Keramik i Kunstindustrimus.

Arne Bang har med sine Skulpturer, Statuetter og sit Stentøj skabt sig et Navn, særlig som dekorativ Kunstner. Han havde privat keramisk Virksomhed s. m. Halier i Fr.berg Bredegade 1926-28, hvorefter han blev ansat ved Holmegaards Glasværk, hvor han siden har været. Foruden sit Stentøj, der kan have en næsten arkitektonisk Strenghed over sig, er han ogsaa omkr. 1940 begyndt at arbejde i Glas. B. er efterhaanden gledet helt over i. Kunstindustrien, og hans betydeligste Skulptur, En falden Kriger, er et Skolearbejde fra Akad. Den har en smuk Renhed og en yndefuld Monumentalitet over sig, er maaske lidt skolestiv, men i øvrigt forbavsende for en Kunstner, hvis Løbebane har formet sig som B.s. B. har skrevet enkelte Artikler i Vore Kirkegaarde, Arkitekten og Samleren. O.S.

Berl. Tid. 15. Nov. 1932 (K. Flor samt Int.); Dag. Nyh. s. D.; Berl. Tid. 27. Nov. 1932; Holmegaard Stentøj. Udf. af Arne Bang. Med Forord af Sig. Schultz, u. A.; Arne Bang i Vore Kirkegaarde, 1940, 98-99; Ark.U., 1944, 208 (Træmonument).

Bang, Hans Peter Carl Christian, f. 1868, Maler. F. 29. April 1868 i Rønne. Forældre: Adjunkt i Rønne, senere Overlærer i Viborg, Dr. phil. Johannes Peter B. og Johanne Jørgensen. Gift 19. Dec. 1897 i Kbh. med Bertha Johanne Schou, f. 22. Juli 1875 i Thisted, D. af Snedker Christian Larsen S. og Mette Katrine Østergaard.

Uddannelse: Student 1885; dimitt. til Akad. af Maleren Jensen Egeberg; opt. i Alm. Forb. kl. Marts 1886, studerede Sprog nogle Aar, men vendte Okt. 1891 tilbage til Akad. og fik Afgang Maj 1897. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone og Raben-Levetzau 1897; Bielke 1900. Rejser: 1889 Paris; 1904-06 og 1920 Italien; senere flere Gange i Tyskland. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899; Ørnborgske Legat 1942. Udstillinger: Charl. 1897-1900, 07-12 (9 G. m. 10 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-08, 12; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32 og 42.

Arbejder: Kærlighedens Aldre. Scene fra Thorvaldsens Liv (1899, Neuhausens Pr.; 1942 Ørnborgske Legat ved 18. Nov.s Jubilæums Udst.); Altertavle i Thorning Kirke og udskaaren Alterbordsside sst. (1903); Brorson (*den yndigste Rose«) i Brorsons Kirke; Portræt af Pastor A. H. V. Sørensen (1916, Fr.borg); adsk. Altertavlekopier; har udst. Landskaber og Portrætter og givet Tegl. til Bogudstyr o. lign. Red.

Nat.tid. 29. April 1943 (Sig. Schultz).

Bang, Falke, f. 1913, Dyretegner. F. 26. Dec. 1913 paa Fr.berg. Forældre: Forfatter Einar B. og Nora Wriedt. Gift 1. Juni 1942 med Maler Charlotte Margrethe Bonnichsen, f. 31. Dec. 1917 i Kbh., D. af Kommunelærer, senere Skoleinspektør Dr. phil. Jens Christian Elster B. og Andrea Emilie Petersen.

Uddannelse: Besøgte som Barn den danske Montessoriskole, var Sept. 1931-Dec. 1932 Elev paa Tekn. Skole, men har i øvrigt væsentligt uddannet sig paa egen Haand ved Studier i Naturen. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1944. Rejser: Har opholdt sig mange Gange og længere Tid ad Gangen i Norge, har rejst i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Frankrig; mest Betydning har de indenlandske Rejser haft for ham, navnlig de lange Ophold i Egnen omkr. Roskilde Fjord. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-39; Vild Hvede 1941; Charl. 1942-43; Charl. Eft. 1944-46; Sep.udst. 1940, 41, 43.

Arbejder: Bang har tegnet Dyre- og Fuglebilleder samt Landskaber med Pen alene eller Pen og Vandfarve. Nogle af sine Tegninger har han samlet i Publikationer, satsledes Billedbog (1940), Paa Sjælland (1941, med Prolog af Johs. V. Jensen), Dansk Natur (1942, med Forord af Else Kai Sass). Har ogsaa illustreret forsk. Blade og Bøger, fx Poul Hansen: Kai Munk paa Jagt (1941) og Tage la Cour: Fuglene i dansk Digtning (1944) samt raderet (Arb. i Kbst.saml.).

Falke Bang har som Skildrer af dansk Fugle- og Dyreliv knyttet sig til den Tradition i dansk Kunst, der markeres ved Navnene J. Th. Lundbye, Niels Skovgaard og Johannes Larsen. E.K.S.

Nat.tid. 21. Jan. 1940 og 23. Sept. 1941 (Else Kai Sass); 6. Nov. 1941; 28. Dec. 1942; 14. Nov. 1943 (alle Sig. Schultz).

Bang, Hans Nielsen, d. 1684, Billedskærer i Middelfart. Gift 1° med Mette Jørgensdatter, d. 1671. 2° med Karen Sørensdatter Svane.

Bang har 1649 sign. Prædikestolen i Nørre Aaby og 1675 Prædikestolstrappen i Middelfart med fuldt Navn: H. N. Billedhugger Bang. Til N. Aaby har han ogsaa skaaret Døbefonten, til Middelfart vistnok Altertavlen og et nu ødelagt Epitafium (Rester i Middelfart Mus.). Endvidere kan tilskrives ham Inventar i Indslev Kirke og vistnok Prædikestolen i Assens. Hans rige, men ret grovkornede bruskbarokke Snitværk, med talrige Figurer og Relieffer, viser stærk Paavirkning af den lidt ældre Odense-Mester Anders Mortensen. C.A.J.

Utr. K. - Trap, 4. Udg.; C. Behrendt: Middelfart, 11, 1941, 62, 143 f.

Bang, Jacob Eiler, f. 1899, Arkitekt, Glaskunstner. F. 19. Dec. 1899 paa Fr.berg. Broder til Arne B. (s.d.). Gift 1° Juni 1931 med Hilda Kamilla Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1944 med Ellen Hjørdis Hansen, f. 5. Dec. 1913 i Bucaramanca, Colombia, Sydamerika, D. af Direktør Frederik Christian H. og Ingeborg Sophie Dorothea Gross.

Uddannelse: 1914-15 i Lære hos Dekorationsbhgr. Niels Hansen paa Chr.borg; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., opt. Sept. 1916; 191618 Akad.s bygn.tekn. Sk., 1918-21 fire Sem. i Arkitektursk. (Aften); Akad. lille Guldmed. 1935; paa Tegnestue 1918-22 hos Helge Bojsen-Møller, 1923-25 hos Kay Fisker. Stipendier: Zach. Jacobsen 1935 og 42; Knud V. Engelhardt 1938; Firenze 1942. Rejser: 1920-21 Italien; 1.925 Paris; 1926 Frankrig; 1933 Italien; 1935 Frankrig, Holland og Belgien; 1937 Frankrig; endvidere Tyskland, Østrig, Sverige. Udstillinger: Charl. 1926, 31, 35, 40, 43; siden Kunstindustriudst. i Aarhus 1928 har B. udstillet Glasarbejder paa de fleste inden- og store udenlandske Udst. af Kunstindustri, ofte arrangeret af ham selv; retrospektiv Udst. af Glas Nov. 1937 i Den Permanente. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1925 (Arb. til den danske Pavillon paa Verdensudst.); C. F. Hansens Opmuntringspr. 1931 (Arkitektur); J. S. Salomonsens Mindelegat 1932; Købestævnets Aarsmed. 1928; Grand Prix, Barcelona, 1929 og tilsvarende Udmærkelser i Bryssel 1935, Paris 1937 og New York 1939. Stillinger og Hverv: Medstifter af Den Permanente Udst. 1931, i nogle Aar dens Censor; ansat ved Holmegaards Glasværk 1925, kunstnerisk Leder 1928-41; Red. af Samleren 1942-43; kunstnerisk Konsulent for Schous Fabrikker 1944 ved ny Afd. for Fajance og Glas.

Arbejder: Buster, Statuetter; Sandstensrelieffer til Hovedindgangene paa Amtssygehuset i Gentofte; Byplan for Lemvig 1924 (s. m. Ingeniører); Christianskirken i Kgs. Lyngby (1. Pr. 1939 s. m. Erik Jensen; indviet 1941) og Præstegaard sst. (fuldført 1942); Glas for Holmegaards Glasværk (Prøver i Kunstindustrimus:); Tegn. til Sølv, Tekstil (bl. a. for Kastrup Tæppetøj 1932 ff.), Møbler, Etiketter og Emballage; Porcelæn (Bing Grøndahl c. 1942); Bogomslag, Bogbind. Projekter: Byplaner for Ringsted (1919, 3. Pr.), Rønne (1920, 1. Pr.) og Hanstholm (1924, Projekt indkøbt) (alle 3 s. m. Ingeniører); Genforeningsmonumentet paa Ejer Bavnehøj (1923, 3. Pr.); Søndermark Krematorium (1926, s. m. Erik Jensen, 3. Pr.); Genforeningsmonument i Kbh. (Pr. 1926 s. m. Arne Bang); Kurvemøbler (1929, 3. Pr.); Skodsborg Bebyggelsesplan (1939, s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard, 3. Pr.); Kirke i Kbh. (Projekt indkøbt 1939, s. m. Erik Jensen); Billedskærerlavets Konk. 1940 (2. Pr.); Raadhuspladsens Regulering (2. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard); Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (3. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen).

Jacob E. Bang begyndte som Bhgr. og anser Skulpturen som sit egentlige Felt, men blev Arkitekt af Uddannelse og Virksomhed. Arbejdet paa Kay Fiskers Tegnestue bragte ham i Forb. med Kunstindustrien. Han tegnede Sølv og udførte til Danmarks Hus paa Verdensudst. i Paris 1925 et Vægkort, som der blev lagt Mærke til. S. A. knyttedes han til Holmegaards Glasværk. I Løbet af faa Aar hævede han Glasset fra at have været et Materiale, der hos os hidtil ikke var dyrket af Kunstindustrien, til at blive et Omraade, hvor Danmark hævder en Plads over for Udlandet, og grundlagde dermed dets kunstindustrielle Position her i Landet. S.S-z.

Ark. M., 1924, 137-40 (Lemvig Byplan); 1942, 159-62 (Christianskirken i Lyngby); Ark. U., 1939, 81-83 (Projekt til samme); Berl. Tid. 30. Sept. 1928 og Nat.tid. 1. Nov. 1937 (begge Sig. Schultz); samme i Nyt T. f. Kunstind, 1928, 81-82; Jacob E. Bang sst., 1928, 189-200; 1931, 23-27; 1932, 170-73; 1935, 145-51; 1937, 186-91 og 210-11; sst. 1932, 175, 1935, 24; Aase Voss Schrader sst., 1941, 169-70; Ekstrabl. 4. April 1942.

Bang, Jens, 1737-1808, Arkitekt. F. 1. Aug. 1737 i Kbh., d. 25. Febr. 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Renteskriver, senere Kammerraad Jens B. og Mette Holmsted Sehuurmann. Gift 30. Juli 1779 i Sorø med Caroline Christiane Henriette Louise Kraft, f. 29. Marts 1758 i Sorø, d. 13. Febr. 1835 i Kbh., D. af Inspektør ved Sorø Akad., Landsdommer, Justitsraad Peter B. til Kattrup og Nørager og Birgitte Borthuus.

Uddannelse: Efter Studentereks. 1756 besøgte B. Akad.; lille og store Sølvmed. 1760, store Sølvmed. atter 1762 og 63; lille Guldmed. 1764, store Guldmed. 1765 (Et offentligt Kornmagasin); Baccalaureus 1759; medicinsk Eks. 1773, Dr. med. 1774. Embeder og Hverv: 1774-76 Læge ved Næs Jernværk i Norge; 1776-1801 Læge ved Akad. i Sorø; fra 1788 tillige Distriktskirurg for Sorø og Holbæk Amter; 1801 Viceborgmester i Kbh. (Sundhedsvæsenet); 1803 Medl. af Sundhedskoll.; s. A. Medl. af Kommissionen f. Chr.borgs samt Raad- og Domhusets Opf.; 1804 Revisor ved Akad.; 1805 Prof. i Anatomi ved samme; 1807 Kasserer ved samme. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad. 1788; Medl. af Videnskabernes Selskab 1807.

Arbejder: Udkast til det Reitzensteinske Gravmæle i Sorø Kirke (1778); Proj akt til Druknehus ved Kbh.s Kanal (1804, ikke udf.), til Sindssygehosp. paa Nørrefælled i Kbh. (1804-05, ikke udf.); Graverbolig paa Assistens Kgd. i Kbh. (1805) og i Tilknytning hertil Projekt (s. m. M. F. Voigt) til Anlæg og Beplantning af den udvidede Kirkegaard; Projekt til Tugthus paa, Chr.havn (1806-07, ikke udf.); Militærhospital, senere Rigshospital i Oslo (1807); Projekt til Ligkapel paa Assistens Kgd. (1807, ikke udf.); Forlæg til Prospektstik i Pontoppidans Danske Atlas; Tegn. til anatomiske Tavler (stukket af B. selv) og til enkelte Bogvignetter.

Graverboligen paa Assistents Kgd., den eneste af de af Bang projekterede Bygninger, der blev opf. i Danm., skal betragtes som stemningsfuld Havearkitektur i en romantiserende klassisk Stil; som saadan er Huset af Værdi; det udtrykker »Styrke, Ensomhed, Rolighed og stille Sorg«. C.E.

Bibl. for Læger, II, 1810, 266-84; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 65-93, 225-26; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 559-61; 2. Ric. V, 1931-33, 95-96; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Bang, Ingeborg Marie, 1833-191.3, Maler. F. 27. Aug. 1833 i Kbh., d. 7. Febr. 1913 sst., begr. i Holbæk. Forældre: Kancellisekretær, senere Herredsfoged, Etatsraad Claus B. og Inger Marie Zimmer. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos N. Chr. Kierkegaard og F. Helsted og malede hos Landskabsmaler Rasmussen Eilersen. Udstillinger: Charl. 1871-93 (11 G. m. 14 Arb.); Paris 1878 (Tableau peint sur soie); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901 (En Husmandshave 1888); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Marie Bangs Produktion omfatter væsentlig idylliske Landskaber med Motiver især fra Hellebæk og fra Vordingborgegnen, senere fra Jylland. Hun drev selv en mindre Tegneskole. Red.

Bang, Peter Marius, 1829-1921, Maler. F. 22. Okt. 1829 i Aarhus, d. 9. Febr. 1921 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Oliemøller, Justitsraad Christian B. og Pouline Borum. Gift med Marie Elisabeth Fritz, f. 4. Juli 1833 i Mov, d. 4. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Hvirring, Niels F. og Karen Kirstine Færch.

Uddannelse: Var oprindelig bestemt for Handelen, men kunstneriske Anlæg førte til, at han kom til Kbh. 1852; undervistes i Musik af Chr. Gebauer og lærte at male hos O. D. Ottesen; beg. Okt. 1852 paa Akad.; søgte senere supplerende kunstnerisk Vejledning hos Marstrand og J. L. Jensen, hvis specielle Genre, Blomstermaleriet, han særlig lagde sig efter. Udstillinger: Charl. 1857-67 (9 G. m. 17 Arb.).

Marius Bang deltog som frivillig i Krigen 1864. Faa Aar efter tvang en Øjensygdom ham til at opgive Malerkunsten. Han bosatte sig i Aarhus, hvor han dels virkede som Musiklærer, dels bestyrede et Tegnekontor.

Red.

Bang, Paul, 1869-1930, Maler. F. 11. Aug. 1869 i Aarhus, d. 18. Sept. 1930 i Kbh ., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maler Marius B. (s.d.) og Hustru. Gift 2. Juni 1900 i Kbh. med Marie Gertrude Trolle, f. 13. Juni 1871 i Kbh., d. 7. Dec. 1941 sst., D. af Maler Harald T. (s. d.) og Emilie Mariane Clausen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Skole til Akad. og opt. Febr. 1882; efter en Afbrydelse fra Maj 1891, da han aftjente sin Værnepligt, atter paa Akad. Febr.-Maj 1894. Udstillinger: Charl. 1892-1906 (7 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08; Sep.udst. 1916, 27.

Arbejder: Portræt (1892); Dameportræt

(1898); Vejen til Havet (1899); Portræt og Studiehoved (1906). Red.

Bang, Marie Vilhelmine, 1848-1932, Maler. F. 3. Marts 1848 i Kbh., d. 1. Jan. 1932 paa Støvringgaard, begr. sst. Forældre: Deputeret i Rentekammeret, senere Minister Peter Georg B. og Marie Caroline Fribert. Ugift.

Uddannelse: Undervist af Vermehren, Roed og Kyhn; ved Slutn. 1870'erne i Paris Elev af bl. a. Leon Bonnat og af Paul Gauguin, i hvis Hjem hun boede; Okt. 1888 - Maj 1889 paa Akad.s Kunstsk for Kvinder. Rejser: Eft. 1876 til Paris, hvor hun uddannedes de følgende Aar, 1877-78 med en Understøttelse fra Undervisningsministeriet. Udstillinger: Charl. 1873-1932 (33 G. m. 44 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Hjørne af et Atelier (Gauguin's Atelier i Paris?) (1879, udst. ved Raadhusudst. 1901, tilh. Haderslev Mus.). Grafik i Kbst.saml.

Vilhelmine Bang malede Portrætter, Landskaber og Genrebilleder. Hun havde en betydelig Male- og Tegneskole, hvor hun dels forberedte en Række kvindelige Malere til Akad., dels gav mere personlig Undervisning. Sine sidste Aar levede hun som Konventualinde paa Støvringgaard Kloster. Red.

Bang-Sørensen, Søren Michael, f. 1884, Maler. F. 25. Juni 1884 i Randers. Forældre: Pakmester ved Statsbanerne Jens Sørensen og Johanne Bang. Navneforandring 5. Maj 1913. Gift 22. April 1910 i Kbh. med Martha Andrea Jørgensen, f. 14. Maj 1885 i Kbh., D. af Forvalter Hans J. og Christine Jørgensen.

Uddannelse: Malerlære i Aarhus; dimitt. fra Aarhus Tekn. Skole, opt. Okt. 1904 paa Akad., hvis Alm. Forb.kl. og Modelsk. han besøgte til 1907. Stipendier: Reiersens Fond 1912; Industrifor. 1929. Rejser: 1912 Tyskland og Italien; 1920 og 21 Frankrig og London; 1922 og 23 Prag og Wien; 1929 Tyskland, Italien, Spanien, Portugal; 1939 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26, 40-42. Stillinger: Tegnelærer ved de Reiersenske Tegneskoler 1906-14; Assistent hos Teatermaler Carl Lund 1911-19; Teatermaler ved Scala Teatret 1919-29 og ved Dagmarteatret 1919-37.

Arbejder: April (Landskab, udst. 1909); har malet Landskaber fra Egnen omkr. Vedbæk, Holte og Furesøen og fra sine Rejser (Bybilleder fra Rothenburg, Mittenwald) samt Genrebilleder og Portrætter. Har som Teatermaler udf. Dekorationer til Scala-Revyen samt de fleste kbh.ske Teatre, bl. a. til Maria Stuart, Trold kan tæmmes, Jeanne d'Arc og Sommerskibet; Dekorationer bl. a. til Landsbyen hos Lorry (1930) og Ombygningen (1945) til den danske Pavillon i Antwerpen (1930); kunstnerisk Leder for det ny National-Scala's indvendige Dekoration (1931-32); Billeder til Vægfrisen paa den danske Afd. paa Chicago Udst. 1933; kunstnerisk Arrangør af Landsudst. for Hotel- og Restauranterhvervet i Tivoli 1934. Red.

Banner Mathiesen, Niels (Nicolai), 1696-1771, Bygmester. Døbt 2. April 1696 i Kbh., d. 4. Febr. 1771 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Klokker Søren Mathiesen og Maren Nielsdatter Banner. Gift 30. Maj 1731 med Charlotte Amalie Huhn, f. c. 1713, begr. 25. Okt. 1781 i Kbh., D. af Johann Hinrich H. og Else.

Assessor i Hofretten 1. Marts 1726; fik en Maaned senere Rejsepas til Udlandet, men om han overhovedet kom af Sted, vides ikke; udnævntes 12. Nov. 1728 til Stadsbygmester (for hvilket Embede han dog if. egen Opgivelse i 20 Aar ikke fik nogen Løn), 1733 til Marinens »Husbygmester« og afløste 1735 Ernst som Søetatens Bygmester, 1736 yderligere med Tilsyn ved Holmens Huse og Bygninger; Kancelliraad 1741.

Banner Mathiesens Virksomhed i begge Embeder har i første Række været af administrativ Art; han skulde godkende og kontrollere indsendte Overslag og Tegninger samt lede mindre Reparationer og Byggearbejder. Murerlavets Mester- og Svendetegninger blev ogsaa forelagt ham til Antagelse og Underskrift. 1734 havde han Inspektion med Opførelsen af Frue Kirkes Taarn; 1739 indsendte han Overslag og Tegning til Reparation af Nicolai Kirkes Taarn. Man kender ikke sikre Arbejder fra hans Haand; men han har muligvis opført Gaarden Købmager-

gade 49 (helt ombygget, Tegn. i Stadsarkivet) samt sit eget Hus i Skindergade (Frimands Kv. 88) begge efter Branden 1728. Ved Bebyggelsen af Frederiksstaden var det ogsaa B. M., der skulde approbere de indsendte Tegninger, men han turde ikke tage Ansvaret alene og sendte dem videre til Bygningskommissionen. B.L.G.

Utr. K. - Pers. T., 5 Rk. VI, 1909, 46; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 155-58; 1919-20, 44-54, 587; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Palæer og Patricierhase, 1930, 21; samme: Holmens Bygn.hist., 1932.

Baratta (Barotta), Lazarus, -1652-54-, Maler. B. var en italiensk Maler, som gentagne Gange modtog Penge fra Fr. III.s eget Kammer maaske som Kunsthandler, maaske om Maler. For Kopier af A. Eckhouts brasilianske Billeder (nu paa Etnografisk Mus.) og for Portrætter af Mauritz af Nassau, Greven af Oldenburg og Tycho Brahe fik han Betaling; til de to sidste fik han udleveret Lærred, saa han har vel kopieret disse. Paa Gripsholm findes et Maleri fra 1652 af Fr-borg med Fr. III til Hest i Forgrunden, et særdeles godt Landskabsbillede. B.var Katolik; hans Søn Johannes B. benævnes Viburgensis. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 131; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Th. Thomsen: Albert Eckhout 1938, 18.

Barbette, Josie, 1657-1731, Emaillemaler. Døbt 16. Sept. 1657 i Strasbourg, d. 1731 i Kbh., begr. 2. Jan. 1732 sst. (Tysk ref.). Forældre: Guldarbejder Frederic B. og Marguerite Basseschin. Gift 1. Nov. 1694 i Kbh. med Anna Catharina Flockenius, begr. 28. Marts 1741 i Kbh., D. af nederlandsk Præst i Franekental Gerhard Vosmar F. og Jacomyna Bosch el. Adelheit Heueschin (Hansen).

B. blev uddannet i Faderens Haandværk. Som Reformert flygtede han efter 1684 til Svejts, antagelig til Geneve, hvor han yderligere uddannede sig som Emaillemaler, og drog derfra til Kbh., hvor han i hvert Fald 1689 befandt sig, thi da tog Kongen Lodder i »den lille Fransosses« Lotteri, vel over nogle af hans Arbejder. 1690 fik han Borgerskab som Skildrer og beskæftigedes straks ved Hoffet. Han antages at have hjulpet Prinsesse Sophie Hedvig med nogle af hendes Arbejder, maaske været hendes Lærer. Fra Kongens Kasse blev der indtil 1701 i alt udbetalt ham c. 1300 Rdl. for Portrætter af Kongen, Kronprinsen, det danske Vaaben, Kongens Navnetræk, de 7 Dyder (hvoraf 4 nu findes paa Rosenborg) m. m. Endelig købte Kongen 1716 nogle Portrætter af ham.

Arbejder: Paa Rosenborg findes bl. a. Chr. V (1692-93), Fr. IV, Prins Jørgen, Rigsvaabenet (1694), et Portræt af Duquesnoie efter van Dyck (1691), Eva med Æblet (1694), Dronning Ulrikka Eleonora (1694), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) samt nogle Figurbilleder; paa Fr.borg: Fr. IV, Sophie Amalie Moth (1692), Chr.V (1693 og 94), Adam Levin Knuth og 2 ubekendte (1690 og 99); i Sinebrychoff-Saml. i Helsingfors: Ulrik Frederik Gyldenløve (1692); i Landesmus. i Kassel Chr.V (1692), Fr.IV (1694), Prins Chr. (1691), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) og Dronn. Louise; i British Museum: Fr. IV, Prins Chr. og Dronn. Louise; paa Gisselfeld: Chr. V (1693); Tegn. i Kbst.saml. En Olieminiature(?) paa Kobber (1697) solgtes 1911 paa Emdens Auktion.

Barbette er en fremragende Kunstner i sit Fag. Forlægget for sine Emailler tog han bl. eksisterende Portrætter, men han evnede i Farvegivning og Behandling at skabe nye Kunstværker deraf. Han er langt finere og delikatere i sin Palet end Paul Prieur, der var hans Forgænger her, men han mangler dennes Kraft. I sit Arbejde staar han Jean Petitot meget nær, og hans Værker kan jævnstilles med dennes. Efter Hjalmar Friis' Mening har han ikke blot besørget Emailleringen paa Fr. IV.s Rytterstatuette (Rosenborg), men ogsaa stærkt paavirket dens Stil i fransk Retning. B. fungerede fra 1700 bl. de ældste i den reformerte Menighed og fra 1729 som Kirkeforstander. Ved hans Børns Daab var fremstaaende Folk indskrevne som Faddere,

1697 baade Kongen og Dronningen. I sine sidste Aar levede han i trange Kaar. O.A.

P. Brock i T. f. Kunstind., 1889, 1-19; Catalogue of Burlington Fine Arts Club. Miniature Exposition 1889, 87 (F. N. Barbette); J. J. Foster: Miniature painters, 11, 1903, 101; E. Lemberger: Bildnis=Miniatur in Scandinavien, II, 1912; E. F. S. Lund, IV, 1912; O. Andrup i Actes du congres d'histoire de Part, Paris 1921, Il, 1924, 71; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928; Hans Werner i Saml., 1932, 78; Hj. Friis: Rytterstatuens Hist., 1933.

Barchmand (Borchmand), Gert, - 1622-39, Stenhugger i Kbh.

Habil Haandværker, der leverede talrige dekorative Stenhuggerarbejder til Chr. IV.s Bygninger, men i Reglen sikkert efter andres Tegninger. Tidligst nævnes han 1624, da han udførte Arbejder til Børsen. 1630 leverede han 6 Kaminer af poleret Marmor og Tufsten til Glykstad. Hans Hovedværk er den 1635 til Roskilde Domkirke udførte Portal, der 1872 flyttedes til Holmens Kirke. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; J. Kornerup: Roskilde Domkirke, 1877, 54; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; V. Wanseher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 151.

Barchmann, Hans, 1582-1648, Snedker. F. Juni 1582 i Hamborg, d. 10. Febr. 1648, begr. i Helsingør Klosters Fratergaard. Gift 1° 24. Nov. 1611 i Fr.borg Slotskirke med Engel Jakobsdatter. 2° før 1640 med Anna Andersdatter fra Strø, f. c. 1595, d. 1650, vist D. af Sognepræst Anders Lauritsen og Inger Jørgensdatter.

En Snedker Henrik Barchmann i Hillerød udførte 1616-17 et Par Altertavler til Landsbykirker. Hans B. blev 8. Maj 1616 ansat som Slotssnedker paa Fr.borg med 40 Rdl. Aarsløn, Bestallingen at regne fra April 1611; saa længe han arbejdede i Muskat og Ibentræ, skulde han have Ekstrabetaling for hver Svend. 1619 fik han Gavebrev paa en Kronens Gaard i Hillerød, 1636 med Hustru og Børn Livsbrev paa Kratmøllen i Hjørlunde Sogn, og han havde i Fæste en Part i tre Kirketiender, som hans Hustru 1647 fik Tilsagn om at maatte beholde s. m. en Bondegaard, mod lovlig Afgift. I 1630'erne leverede han Snedkerarbejde til Chr. IV.s Genopførelse af Kronborg, hvor han 1639 fik Inspektion med Snedkerarbejdet og 1. Febr. 1646 blev Forvalter.

Barchmanns Værker er forsvundne med Undtagelse af Stolestaderne i Fr.borg Slotskirke, hvis Kongestol er prydet med Muskat og Ibenholt, medens de andre Stole er smykkede dels med Snitværk, Ornamenter, Rigsvaaben og Smaafigurer, dels med Indlægninger, deribl. Perspektiver efter Vredemann de Vries. Stilen er tyskpræget Senrenæssance. Stolerækken er i sin Art en af de rigeste i Nordeuropa; men om B.s personlige Indsats i Arbejdet er det umuligt at dømme. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; Ny kirkehist. Saml., I, 1859, 153; Friis: Saml. 1872-78; E. Carstensen: Hjørlunde Sogn, 1878, 51; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 78.

Barchmann, Johan, -1740-58-, Stukkatør.

Arbejdede som Svend hos Brenno paa Chr.borg i Jan. 1740. B. nævner i en Ansøgning 1747 om Reparationsarbejdet af Gips og Stukkatur i de kgl. Slotte, at han er den første af den danske Nation, som har lært Professionen. Antagelig er han identisk med den Barchmann, der 1755-58 arbejdede som Stukkatør ved Ombygningen af Gaunø Slot.

Utr. K. B.L.G.

Barckmand (Borchmand, Brockmann),Hans, d. 1617, Stenhugger i Kolding og Kbh. Hans Enke ægtede Apoteker Hans Steen i Kbh.

Efter at Chr. IV 1598 havde truffet Overenskomst med Bygmester Hercules v. Oberberg om Opførelse af Kirken og Kæmpetaarnet paa Koldinghus, blev det Dec. 1601 overdraget B. at fuldende Slotskirken efter den Skabelon, som han selv havde afridset, i alle Maader ligesom Kirken paa Haderslevhus; 1604 leverede han ogsaa Prædikestolen, der s. m. Kirken ødelagdes ved Slotsbranden 1808; kun faa Rester er levnede. Derefter har han bosat sig i Kbh. Roskilde Domkirkes pragtfulde Prædikestol fra 1609 skal være af ham, og han har hugget en Række dekorative Arbejder til Rosenborg (1606), Ibstrup og Fr.borg. Især paa Fr.borg optræder han dog kun som Haandværker og Entreprenør. Marts 1616, efter en Rejse til Emden, sluttede han Akkord om den store Springvandskumme, der skulde hugges i Emden, og Aug. s. A. om Portfløjens Balustrader. Begge disse Arbejder fuldførtes efter hans Død af andre. C.A.J.

Kane. Brevb. 1596-1602, 1913; 1603-08, 1915, 121, 125; 1609-15, 1916; Friis: Saml. 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Edv. Egeberg: Silkeborg Slot, 11, 1924; V. Wanscher: Chr. 1V.s Bygn., 1937, 66, 74, 90, 92.

Bardewiek, Wilhelm, 1715-,78, Murermester. F. 1715 i Glykstad, d. 1778 sst. Fik 1739 Borgerskab som Murermester i Glykstad og udnævntes 1758 til kgl. Bygn.inspektør sst. Paatog sig 1748 Nedrivningen af Breitenberg Slot for en Betaling af 2000 Rdl. og s. A. Nedrivningen af Kirken i Ütersen 1764-68 ledede han Opførelsen af den nye Kirke i Breitenberg, hvortil han selv havde leveret et ikke benyttet Projekt; 1768-71 Opførelsen af Georgskirken i Horst; 1769 Slottet i Heiligenstedten. B., der betegnede sig som Bygmester, har kun arbejdet som Konduktør og efter andres Tegninger. B.L.G.

Haupt, III, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.

Barels, Arnolt, -1642-, Maler, arbejdede for den udvalgte Prins paa Nykøbing Slot og kaldtes den gamle Maler. Han indrettede et »Theatruma til en Ballet med 5 Nationes« og malede foruden et Par Hjortebilleder et stort Dobbeltlærred med 9 Personer og et Portræt af Livlæge Dr. Espitz; kopierede 2 Gange Hertugen af Liegnitz' Portræt, reparerede et Billede af Hercules og stafferede 6 Trompeterfaner og Hjorteopsatser. Alle Udbetalinger skete 1642-44. Betalingen var ringe, saa det har næppe været Mesterværker. Rent hypotetisk har man henført det store Balletbillede paa Valdemars Slot til ham; men der findes ingen faste eller indre Bevisligheder derfor. O.A.

O. Andrup i K. Aa., 1920, 102.

Barfoed, Knud Valdemar, f. 1888, Arkitekt. F. 1. Marts 1888 i Hørsholm. Forældre: Sognepræst, sidst i Brøndbyvester Erik Christian Nissen B. og Thora Læssøe. Gift 6. Maj 1917 i Kbh. med Emma Margrethe (Maggi) Trock, f. 6. Maj 1888 paa Kragerupgaard, D. af Forpagter Carl Frederik Stub T. og Agnes Castenschiold.

Uddannelse: Student 1907; derefter Tekn. Skole i Kbh.; opt. i Akad.s bygn.tekn. Skole 1908; Afgang 1918; i Murerlære 1909; Tegner hos Helge Bojsen-Møller 1909-11, Vilh. Fischer 1912-14; Konduktør i Fyrvæsenet 1917-19, hos Martin Borch 1920-22. Rejser: 1909 Frankrig med Hjemrejse over London og Lybæk. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 45. Hverv: Konsulent for Gymnastikinspektoratet fra 1924.

Arbejder: Fyranlæg, Kommuneskole og Bypark i Svaneke (1923-24); Hareskov Kirke (1928-30); Ballerup Gymnastikhus (1926-28). I Roskilde: Købmand Mullers Ejendom (192829); Gymnastikhus ved Katedralskolen; Ombygning af Roskilde Bank og af Roskilde Sparekasse; Udvidelse af S. Maria Hospital m. Kapel; Skole i Skovlunde; Gymnastikhus ved Statsseminariet i Tønder (1940-41); en Del Villaer og arisk. mindre Gymnastikhuse paa Landet. Tegn. til Lysekroner for Voss' Fabrikker i Fredericia (Kirkelysekroner).

Efter at have været Medhjælper hos Martin Borch arbejdede Barfoed s. m. Sønnen Chresten Borch; da denne blev Justitsministeriets tilsynsførende Arkitekt, blev B. 1937 hans 1. Assistent og har som saadan haft Del i Arbejdet med adsk. Statsbygninger, bl. a. Søbysøgaard. Inden for Gymnastikomraadet er B. den førende bygningsmæssige Ekspert, og han har gentagne Gange gjort herhen hørende Emner til Genstand for Behandling i Fagblade. Særlig Interesse har B. vist Bebyggelsen i Egnen langs Køge Bugt.

H.F.

Bark (Barch), Klaus, -1616-, Maler, var beskæftiget ved Malerarbejde paa Gottorp Slot. 1616 arbejdede han, vistnok som Medhjælper hos Herman Uhr, 115 Dage i Hofkapellet; Figurbillederne paa Emporeskranken (1611?) kan muligvis skyldes ham.

Haupt, 111, 1889. L.R.B.

Barlach, Jacob August Georg, 1822 - tidligst 56, Maler. F. 1822 i Flensborg, d. tidligst 1856. Fader: Blikkenslager O. B.

Uddannelse: Kom i Malerlære hos Tilly i Kbh.; blev opt. paa Akad. Okt. 1838 og fik lille Sølvmed. Marts 1845. Udstillinger: Charl. 1845-50 (4 G. m. 6 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 (2 Genrebilleder).

Arbejder: Moder og Barn (fork. Joh. Hansens Saml.); Grafik i Kbst.saml; Tegn. forh. i Kunstfor.

Barlach malede Portrætter og Genrebilleder, lagde sig efter Litografien og udførte mange litograferede Portrætter. 1853 el. 54 forlod han Kbh. og bosatte sig i Flensborg, hvorfra han 1856 for sidste Gang sendte et litograferet Portræt til Kbh. til Trykning.

Red.

Barnekow, Brita, 1868-1936, Maler. F. 4. Jan. 1868 i Kbh., d. 25. Aug. 1936 i Frederikshavn, Urne i Christianskirkens Krypt, Kbh. Forældre: Komponisten, Professor Christian B. og Laura Edeline Johanne With. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilhelmine Bang 1883-85 og Frants Henningsen 1885-87; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Febr. 1889, indstillet til Afgang Jan. 1893, men bestod ikke; Académie de la grande Chaumiere i Paris 1904-05. Rejser: 1887-88, 97.98 og 1900-01 Italien; 1903 og 1904-05 Paris; 1908, 10 Italien; 1912 London; 1922-23 Italien. Udstillinger: Charl. aarlig 1892-1921 samt 1927 (m. i alt 54 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912, 18 (i Den frie Udst. s. m. Agnes Lunn, Olga M. Smith og Olga Laberg), 31 og 32.

Arbejder: Veninder (1904, Tønder Mus.); Portræt af Ludvig Brandstrup (1916, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætter af Jægermester Fr. Sporon Fiedler, hans Hustru, f. Holm og deres Søn Iver Chr. Frederik; har malet og tegnet en lang Række Portrætter og desuden udført Landskaber, Genrebilleder og enkelte Farvetræsnit. Red.

Dag. Nyh. 30. Aug. 1936.

Barnekow, Robert Gabriel Adolph, 18481931, Maler. F. 2. Okt. 1848 i Faaborg, d. 2. Marts 1931 paa New-Zealand. Forældre: Premierløjtenant, senere Ritmester, Toldforvalter August Carl Ferdinand B. og Henriette Andrea Toxwerdt. Gift 10. Aug. 1890 i Kbh. med Else Cathrine Brock, f. 13. Aug. 1850, d. 1. Nov. 1921.

Uddannelse: Var oprindelig Landmand, men bestemte sig ved Faderens Død til at blive Kunstner; malede dels paa egen Haand, dels hos Kyhn, og blev Okt. 1869 opt. paa Akad., hvor han gik til Juni 1876; studerede senere hos Leon Bonnat i Paris. Rejser: c. 1880 Paris, Düsseldorf; 1890 Italien, Ægypten, Sidney, New-Zealand. Udstillinger: Charl. 1878-82 (4 G. m. 4 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Interiør fra Thorvaldsens Museum (udst. 1878), Et Aaløb (1881) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Korsfæstelsen (Altertavle i Dansk lutheransk Kirke i Palmerston, New-Zealand).

Barnekow forlod 1890 for bestandig Danmark og bosatte sig i New-Zealand, hvor han levede som Farmer. Hans kunstneriske Produktion bestod væsentlig i Landskaber og Figurbilleder. Red.

Berl. Tid. 30. April 1931.

Barner, Adolph Ferdinand, 1833-83, Bhgr. F. 25. Okt. 1833 i Kbh., d. 14. Aug. 1883 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Fattigvæsenet Jacob Ferdinand B. og Margrethe Petersen. Ugift.

Uddannelse: I mange Aar Handelsbetjent, før han 1862 kom ind i H. W. Bissens Atelier, hvor han et Aars Tid lærte Modellering og Marmorhugning; gik samtidig paa Tekn. Skole og dimitt. derfra til Akad. Juni 1863; fik Febr. 1869 Tilladelse til Afgang; Udstilling: Charl. 1871 (En Portrætmedaillon).

Red.

Barraban, Isaac, -1661-69-, Tapetvæver. Begr. 16. Aug. 1669 i Kbh. (Holmens). Gift med Antoinette, d. efter 1676.

Barraban stammede fra Aubusson i Frankrig, hvor Tapetvæverfarnilien B. spillede en betydelig Rolle. 1661 blev han ansat som Tapetmager ved det danske Hof med aarlig Løn 400 Rdl. 1664 fik han Pas til Frankrig, men fik i alt Fald 1666 atter Løn her og døde 1669 paa Kbh.s Slot. Han har formentlig her vævet Tapeter, men dog særligt beskæftiget sig med Reparationer. Enken fik 1672-76 forsk. Udbetalinger af Zahlkassen for hans Tilgodehavender. G.B.

Utr. K. - H. Gobel: Wandteppiehe, III, 1934.

Barraban, Jacob, -1671-80-, Tapetvæver. Begr. 22. el. 24. Marts 1680 i Kbh. (Holmens). Gift med Christine.

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaac B. (s.d.). Fra 1673 fik han Betaling for forsk. Reparationsarbejder paa Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, for Opsætning af Gyldenlæder m. m. samt fra Nytaar 1674 tillige en aarlig Løn paa 200 Rdl. af Zahlkassen. G.B.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Barraban, Jean, -1680-93-, Tapetvæver. D. 28. Juli 1693 i Kbh. begr. sst. (Fr. Reform. K.).

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaae B. (s.d.). Den »franske Tapetmager« fik fra 1680 som aarlig Løn af Zahlkassen 200 Rdl. og desuden Betaling for forsk. Arbejder, især Reparation af Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, men ogsaa alm.Tapetsererarbejde. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnak., 1918; H. Gobel: Wandteppiche, 111, 1934.

Bartel, Snedker, se Møller, Bertel.

Bartholomesen, Jakob, -1624-54-, Maler, fra Flensborg, tog Borgerskab i Ribe 1624 og arbejdede s. m. Jakob von Mollengraff (Møllen) i vestjyske Kirker, hvis Inventar de stafferede, fx 1651 i Rindom ved Ringkøbing og i Ulvborg, hvor de paa Pulpituret malede 12 Patriarker. De synes ogsaa at have udført lign. Billedserier i Ringkøbing, Hee og Stadil.

C.A.J

P. Severinsen i Hardsyssels Aarb., 1913, 167-73.

Bartholomæus Maler, se Spitzmacher, Bartholomæus.

Bartram, Jost van, -1700-, Maler, tog Borgerskab som Skildrer i Kbh. 17. Nov. 1700. L.R.B.

Bartsch, Carl Frederik, 1829-1908, Maler og Raderer. F. 19. Nov. 1829 i Kbh., d. 24. Okt. 1908 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skomager Edvard Ludvig B. og Marie Frederikke Vagus. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1842, samtidig med at han var Lærling paa Den, kgl. Porcelainsfabrik; gennemgik 1. og 2. Ornamentkl. og avancerede Marts 1848 til Dekorationskl., som han s. A. forlod. Udstillinger: Charl. 1848-57 og 1877-95 (22 G. m. 30 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882. Stilling: Ansat, ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1852-64, da han maatte forlade Stillingen af Helbredshensyn; ernærede sig derefter som Lærer.

Arbejder: Landskab m. Køer ved en Sø (udst. Charl. 1853), Landskab fra. Dyrehaven m. Vildt (begge i Ribe Mus.); Fra Telemarken (1857), Fra Dyrehaven (1882) (begge forh. Joh. Hansens Saml.). Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Bymus. og forh. Kunstfor.

Bartsch arbejdede navnlig med Tegning og Akvarel, men efter 1877 ogsaa med Oliebilleder og yndede her særlig Dyrmaleriet. Mest bemærkelsesværdige er hans Raderinger, som udsendtes i Kunstfor.s Hæfte 1850.

Red.

Baruël, Jean Guillaume Euchaire, 1809-62, Maler. F. 20. Febr. 1809 i Kbh.,' d. 6. Okt. 1862 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Dekorationsmaler Jean Mathieu B. og Ane Dorothea Elisabeth Herbst. Gift 22. ,Nov. 1836 i Tikøb med Karen Louise Jessen, f. 20. Okt. 1811 paa Tærø, d. 19. Maj 1881 i Kbh., D. af Ejer af Tærø, senere Mølleejer og Brændevinsbrænder i Præstø Hans Jørgen J. og Johanne Platau.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1825, 27 og 32 da han rykkede fra Gipssk. op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1829-39 (5 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Portræt af Faderen; Portræt af den reformerte Præst Raffard (1833); Herreportræt (1860) og En Flæskesjover. Studie (begge forh. Joh. Hansens Saml.).

Baruel opnaaede et vist Bifald med sine Portrætter, men da han 1836 overtog sin Faders ret betydelige Malerværksted, maatte han delvis opgive Kunsten. Red.

Børge Janssen: De Reformerte i Danm., 1922.

Basse, Anne Marie, f. 1877, Maler. F. 9. Juni 1877 i Østerlund, Nordborg Sogn, Als. Forældre: Købmand paa St. Croix, Parcellist Johan Anton Løvengreen,og Doris Johanne Cecilie Witzke. Gift 18. April 1905 med Herredsfuldmægtig, senere honorær Legationssekretær i Rom Andreas Frederik B., f. 10. Maj 1877 i Aarhus, S. af Herredsfoged, Etatsraad Massanti Alfred B. og Laura Henriette Timm. Ægteskabet opløst 1937.

Uddannelse: Private Kunstskoler i Danmark; har modtaget Vejledning af Maler Søren Sørensen og i Italien bl. a hos, Sepinsky i Rom. Rejser: Siden 1920 fast Bopæl i Rom.

Udstillinger: Charl. 1920-27, 31-32 (10 G. m. 21 Arb.); Charl. Eft. 1929; Biennalens internat. Afd. 1926; Udst. i Rom (offentlige og private); Sep.udst. i Kbh. 1922, 34.

Anne Marie B. har navnlig malet italienske Gadebilleder, Kanalbilleder fra Venedig, Burane og Chiaggia samt Interiører og Figurbilleder. Red.

Vore Damer 30. Nov. 1922; Dag. Nyh. 1. Okt. 1934.

Basse, Nicolai, -1740-, Arkitekt. Sandsynligvis virksom som Murermester i Kbh. og Helsingør. Fik 17 38 overdraget Tilsynet med Opførelsen af den af Ph. de Lange projekterede Hovedmagasinbygning paa Gammelholm og kaldes da udtrykkelig Bygmester. Opførte 1740 Øresundstoldkammeret i Helsingør efter egne Tegn.; dette Arbejde godtgør, at B. var en habil og ganske velskolet Mand. Troligt nok kan et og andet Rokokohus i Helsingør tillægges ham. C.E.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 209-10; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.

Batz, Philip Christian, 1820-90, Medaillør og Kobberstikker. F. 25. Maj 1820 i Offenbach, d. 11. Febr. 1890 i Kbh., begr. ast. (Holmens). Fader: Blikkenslager Balthazar B. Gift 5. Jan. 1856 i Kbh. med Angelica Elisabeth Thaning, f. 12. Okt. 1820 i Kbh., d. 12. Juni 1878 sst., D. af Fuldmægtig, senere Mægler Hendrich Severin T. og Elisabeth Margrethe Wellerup.

Uddannelse: Kom til Kbh. og indtraadte Okt. 1838 i Akad.s 1. Frihaandssk., avancerede 4. Juli 1842 til Modelsk.; var samtidig Elev af Medaillør Chr. Christensen og blev Gravør 1842; Akad.s lille Sølvmed. 1844, store Sølvmed. 1850.

Arbejder: Med. over Industriudst. i Kbh. 1852, Industriudst. i Odense 1865, Kongens Livjægerkorps (1887) og Poingon til Medaille med H. C. Ørsteds Hoved.

Batz' Arbejder hæver sig ikke over det rent haandværksmæssige; han virkede som Gravør og skal bl. a. have udført Arbejde for Nationalbanken. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893.

Bau, Nicolay c. 1760-1820, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 6. Aug. 1820 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Ugift.

B. var Brogedmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1789(91?) til sin Død og synes at have været en baade alsidig og dygtig Porcelænsmaler. Mange af sine Landskaber har han malet i Purpur. Det blev ham betroet at udføre de fornemste Dekorationer, og han blev Overmaler ved Fabrikken 1812. Virkede tillige som Miniature- og Portrætmaler. Portrætter af Peter Bentzen og dennes Hustru Birgitte, f. Borehorst (begge 1787, Fr.borg).

T.H.C.

Karl Madsen i T. f. Kumtind., 1893, 86-87; E. Lemberger: Bildnis-Miniature in Skandinavien, II, 1912; A. Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923.

Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Rigsgreve, 1792-1865, Tegner. F. 5. Juli 1792 paa Knoop i Holsten, d. 25. Juni 1865 i Teplitz, begr. sst. Forældre: Oberst, senere Generalløjtnant, Rigsgreve Carl Ludwig B. og Rigsgrevinde Sophie Louise (Lucia) Charlotte v. Dernath. Ugift.

Officer i den danske Hær, Oberstløjtnant 1846; sluttede sig til Oprørerne 1848; haardt saaret ved Isted; udelukket fra Amnesti 1852.

Har udført Pennetegninger af Arkitektur og Landskaber og udst. paa Charl. 1829,

32-33, 37 (m. 10 Arb.). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 68.

Baudissin, Ulrich Hunold Hermann, Rigsgreve, 1816-93, Maler. F. 22. Febr. 1816 i Greifswalde, d. 3. Dec. 1893 i Wiesbaden. Forældre: Rigsgreve Christian Carl B. og Anna Henriette Magdalene Kunniger. Gift 19. Marts 1844 i Hillerød med Caroline Sophie Lerche, f. 20. Marts 1813 paa Carlsberg, d. 11. Dec. 1886 paa Fr.berg, D. af Kammerherre, Hofjægermester Carl Georg Frederik L. og Birgitte Louise Lewetzow. Ægteskabet opløst 1857.

Officer i den danske Hær, Kaptajn 1849, saaret ved Fredericia, afgik som Major 1861. Rejser: 1843 med Vennen, Landskabsmaler Gurlitt til Düsseldorf, Sydtyskland, Norditalien. Udstillinger: Charl. 1838-48 (11 G. m. 16 Arb.).

Arbejder: Under sit Ophold som Soldat i Altona tegnede og litograferede B. 20 Blade af Officerer ved Garnisonen. Af hans Produktion, fortrinsvis Landskabsmalerier, ofte med Motiver fra Fr.borgegnen, ejer Kunstmus.: Landskabskomposition (dep. paa Kronborg) og Skovparti, Motivet taget i Præstevangen ved Fr.borg (udst. 1846, dep. paa Fredensborg). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 63; 1934, 79.

Bauditz, Hinrich Conrad, 1661-1714, Maler. F. 1661 i Hamborg, d. 4. Jan. 1714 i Stade. Gift 1° 18. Nov. 1684 i Rendsborg med Susanne Bornsen, f. 1665, d. 21. April 1686. 2° 17. Jan. 1689 i Rendsborg med Catharina Gude, f. 21. Febr. 1659, d. 29. Sept. 1712, D. af Raadsherre, Borgmester Claus G. og Abel Schmedes (Schmidt).

B. skal oprindelig have været Ingeniørofficer, men virkede fra 1684 som Portrætmaler i Rendsborg, i hvis Patricierslægter han var indgiftet. Takket være sine gode Forbindelser benyttedes han meget af baade det plønske og det glyksborgske Hertughof, ligesom han havde mange Kunder i de slesvigske og holstenske Byer. Under kortere Ophold i Kongeriget malede han bl. a. for Oberst Jakob de Bruin paa, Sandhop. Hans Portræt af Hustruen bevares hos Efterslægten J.P.

H. Finke i Z. f. schlesw.holst. Gesch., 1882, 196-98; Danm. Adels Aarb, 1909 .

Bauditz, Peter Jacob Frederik, 1817-64, Bhgr. F. 29. Juli 1817 i Kbh., d. 30. April 1864 i Flensborg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Carl Gustav Heinrich B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn. Gift 19. Dec. 1851 i Flensborg med Sophie Marie Christiansen, f. 20. Marts 1831 i Flensborg, d. 16. Dec. 1916 i Kbh., D. af Købmand, kgl. Agent Christian Andreas C og Rakel Jeanette Kuhlenkampf.

Uddannelse: Uddannet som Officer (Major 1864); arbejdede fra 1836 i H. W. Bissens Værksted og gik i Akad.s 1. Frihaands.kl. Okt. 1838 til Jan. 1840. Udstillinger: Charl. 1847 (3 Arb.).

Bauditz lagde sig efter at skære Kameer i Konkylie og vandt 1847 Neuhausens Pr. for 3 saadanne efter Motiver af Thorvaldsen. Desuden udførte han en Del Modeller i Ler især af Dyr eller Eventyrfigurer udskaaret i Træ og Elfenben. Red.

Bauer, Nicolaus Sigismund, 1720.77, Bygmester. Døbt 10. Juni 1720 i Hamborg, d. 25. Aug. 1777. Fader: Andreas Martin B. Gift 29. Juli 1767 i Pløn med Margrethe Catharina Christiana Schwartz, f. 8. Sept. 1745 i Pløn, d. tidligst 1777, D. af Johann S. og Margrethe Dorthe S.

Blev 1761. ved Fyrstendømmet Pløns Hjemfald til Fr. V antaget i dansk Tjeneste som kgl. Bygmester. Ved J. G. Rosenbergs Død 1776 overtog B. hans Embede i Slesvig og Holsten med Tillæg af det plønske Distrikt og med 800 Rdl. i aarlig Gage. Han udnævntes 22. Maj 1777, men døde i Aug. s. A. Red.

Bauert, Georg Valentin, 1764-1841, Medaillør. F. 30. Dec. 1764 i Kbh., d. 9. Okt. 1841 i Altona, begr. sst. Forældre: Hofmedaillør Johan Ephraim B. (s.d.) og Hustru. Gift.

Uddannelse: Lærte Stempelskæring hos sin Fader; Stempelskærerlærling ved Mønten i Kbh. 1784; Aug. 1799 - Sept. 1800 i Lære hos John Milton, Stempelskærer ved Mønten i London. Rejser: 1799-1801 til London og Paris. Embede: Stempelskærer ved Mønten i Altona 28. Dec. 1791.

Arbejder: Medailler: Lawaetz' Præmiemed. 1793; Nytaarsmed. 1794; George III og Chr. VII 1800; Elvens Forsvars Flotille 1801; Bagside til Fortjenstmed.; C. Marius; Klopstock 1803. Mønter, hvoraf er sign. Speciedaler (Prøve) 1785 og 1800.

Bauert j jun. var en dygtig Haandværker, hvis Arbejder ikke gør Fordring paa at være højere Kunst. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929.

Bauert, Johan Ephraim, 1726-99, Elfenbenskærer og Medaillør. Døbt 19. Maj 1726 i Stockholm, d. 9. Nov. 1799 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre: Kirurgmedhjælper Johan Jacob B. og Margareta Bergenheim. Gift 6. Dec. 1762 i Kbh. med Anna Maria Magdalena Marr, døbt 13. Sept. 1739 i Kbh., d. mellem 1799 og 1816, D. af Rustmester og Bøssemager (Johan) Valentin M. og Anna Catharina v. Bergen.

Uddannelse: Kom til Kbh. og blev c. 1752 Medhjælper hos Hofkunstdrejer Lorenz Spengler; Akad.s lille Guldmed. 1759. Embeder: Stempelskærer .ved Mønten i Oldenborg og Hofmedaillør 18. Marts 1761; 25. April 1763 tillige Stempelskærer ved Mønten i Kbh. (18. Okt. 1766 afskediget fra Stillingen som oldenborgsk Stempelskærer).

Arbejder: Elfenbensarbejder paa Rosenborg, hvoraf sign.: Buste af Fr. V (1760 31. Marts); Statuetten Apollo og Gruppen Nessus, Dianeira og Hercules; 25 Relieffer skaaret i Sten af Dronn. Juliane Marie og hendes Slægt (sign. Bauert 1759), indsat i en emailleret forgyldt Sølvskaal (Rosenborg); Biskuitrelief af Dronn. Juliane Marie (Rosenborg); farvede Voksbuster af Kronprins Frederik som Dreng og Drengen Carl (begge Rosenborg); Med. over Souverainitetsfesten 1760 (fra Kbh.s Magistrat); Baron Korff 1766; Enkedronn. Juliane Marie 1772 (1776); Just v. Hemert 1775 (1776); Bergens Belønningsmed. (1777); Drejers Klub (1784); Landstutteriernes Pr. (1786); Kronprinsparrets Bryllup 1790; General Landvæsens og Commercekollegiets Fortjenstmed. (1792); Peter v. Hemert,og Agatha Hooglants Sølvbryllup 1792; General Fircks' Flidsmed. (1793); Kronprinsessens Nedkomst 1793; Fredsmed. 1794; Biskop Balle 1798. Mønter, hvoraf er sign. Oldenborgs Zweidrittel, Drittel m. m. 1761-64; Speciedaler 1764; Kurantdukat, Krone og Halvkrone til Kongens Fødselsdag 1771; 32-Skilling 1775; Speciedalere 1788 ff. Tilskrivninger: Ved Sammenligning med de ovennævnte sign. Elfenbensarbejder vil Th. Faaborg (i et ikke udgivet Arb.) henføre et større Antal usign. Elfenbensarbejder, som før har været tillagt Lorenz Spengler, til B.

Som Medaillør var det ikke særlig fremragende Kunst, Bauert præsterede, og Akad. afviste 1773 hans Ansøgning om Optagelse. Som Stempelskærer til Mønten var han overordentlig hurtig og produktiv; men hans Arbejder blev gentagne Gange stærkt kritiseret. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-88, 1927; samme: SpecieKurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 121, 130-31.

Baumann, Elisabeth Jerichau se Jerichau Baumann, Elisabeth.

Baumann, Nicolaus, -1622-27-, »Pousserer«, vistnok fra Ditmarsken, fik 1622 Ansættelse som Pousserer og Kunstner paa Gottorp, men afgik 1624 og er vist død 1627-28 eller i alt Fald før 1686. Han udførte en Dørportal i Hertugens nye Gemak, leverede smaa kunstindustrielle Arbejder i Metal og andet Materiale (Sølvblækhus, Skrivetavle kunstigt udskaaret med Fig.) og tegnede en stor »Inventione. For Hertugens Regning havde han Daniel Pawlssen som Lærling. B.s Søn og Navne fik 1635 Betaling for en Pennetegning og 1640 for et Kort. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Baumann, Povl Erik Raimond, f. 1878, Arkitekt. F. 9. Nov. 1878 i Kbh. Forældre: Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Gift 20. Nov. 1913 i Kbh. med Elisabeth Christina Roerup, f. 18. Sept. 1888 i Kbh., D. af Organist Niels Otto R. og Anna Christine Elisabeth Jensen.

Uddannelse: Student 1897, cand. phil. n. A.; beg. 1897 at uddanne sig til Bygningsingeniør, men forlod Polyteknisk Læreanstalt 1899 og begyndte s. A. paa Tekn. Skole; i Murerlære 1899 og 1900: opt. paa Akad. Jan. 1900; forlod Akad. 1902 for at blive Elev hos JensenKlint s. m. Ivar Bentsen o. fl. Stipendier o,7 Rejser: 1903-04 Carlsbergfondets Udgravningsekspedition i Lindos paa, Rhodos; 1907 paa Akad. Stipendium Berlin (særlig for at se Alfred Messels Bygn.); 1910 og 14 London; 1917 og 18 Stockholm; 1921 Sydtyskland; 1928, 30 og 31 Italien; desuden Rejser til England, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Tyskland. Hverv: Stiftede 1909 Den fri Architektfor., Formand til dens Opløsning 1919; siden 1922 Medl. af Akad.raadet; 193143 Formand for Statens Bygningsraad; Medl . af Best. for Akad. Arkitektfor. 1940-42; fra 1943 Konsulent ved Statens Bygningsdirektorat; fra 1942 Medl. af Firemandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret.

Arbejder: Christiansvej 6, Ordrup (1914); Projekt til Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Ivar Bentsen); Raagegaard, Raageleje (1915); Veksellerer Aage Lunn's Hus,Gl. Vartov vej 16 (1916); Hirschsprungs Cigarbutik, Gl. Torv (1916, nu ændret); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G, Vestergaardsvej) (1917, s. m. Ivar Bentsen); Mikkelgaard i Kokkedal (1921); Villaen Svastika ved Rungsted Kyst (1927); Kommunele Beboelseshuse i Struenseegade (1919-20); Møllegaarden v. Amager Boulevard (1922); Vibevænget (1928); Fuglevænget (1929); Kommunale Beboelsesbygninger ved Aaboulevarden (1930 og 31); Ryparken ved Lyngbyvej (1933 og 34); Nordre Vænge ved Nattergalevej (1936); Storgaarden, Vinkelgaarden og Klokkergaarden ved Tomsgaardsvej (1935, 37 og 38 s. m. Knud Hansen); Industrifagenes og Jernindustriens Bygning ved Nørrevold (1939); Bebyggelsen Ved Skolen ved Frederiksborgvej og Hovmestervej (1939-40); Klerkegaarden (1942, s. m. Aage Muller).

Baumanns Personlighed er bestemt af kritisk Sandhedskærlighed parret med brændende Kærlighed til Bygningskunst. Krav om Realiteter,og Afsky for Ideologier fik ham tidligt til at bryde ud fra Akad. for at gaa i Lære hos P. V. Jensen-Klint og Ulrik Plesner. Mest ærte han dog af jævnaldrende: Ivar Bentsen,

Carl Petersen, V. Wanscher. Hans energiske Arbejde i og for Den fri Architektfor., i Akad.-

raadet, i Bygningsraadet og som Debattør i Fag- og Dagspresse er en væsentlig Del af hans Arkitektgerning. Efter Nyroptidens Dyrkelse af Haandværkeren staar Baumann som

Akademikeren, den intellektuelle Arkitekt, og dog har han mere end nogen arbejdet for en

Kultivering af Haandværket i Arkitekturen (se Artiklen Murerarbejdets Æstetik, Ark. M. 1944). B. søger typiske Løsninger, Huse, der er »solide, slidstærke, praktiske og velformede

i Helhed og i Detailler, og hvor det ydre og det indre er samarbejdet til en stram og ubrydelig Enhed«, og han ynder en pyntelig Akcentuering ved sirlige Profiler og Farvevirkninger. S.E.R.

Arch., 1906-07, 226-27 (Projekt til Bebyggelse ved Islands Brygge); 1907-08, 93-97 (Villa i Hellerup), 477-81 (Villa i Helsingør); 1912-13, 178-80 (Bebyggelsesplan for nogle Grunde i Ordrup); 1914-15, 129-31 (villa i Ryvangs Allé), 141-44 (Villaer), 417-19 (Teknologisk Institut); 1916-17, 369-73 (Cigarbutik paa Gl. Torv); 1917-18, 377-78 (To Huse i Vangede); 1918-19, 305-13 (Villa i Ryvangen); 1920, 51-54 (Hus ved Kregome); 1921, 301-05 (Mikkelgaard, Kokkedal); 1922, 41-45 (Bebyggelse ved Struenseegade og Hans Tavsensgade); 1923, 387-92 (Andelsboligselskabet Møllegaarden); Ark. U., 1927, 213-22 (Svastika); 1936, 197-98 (Nordre Vænge); 1937, 25-26 (Vinkelgaarden); 1938, 65-66 (Metal- og Jernindustrien), 167-68 (Klokkergaarden); 1940,121-23 (Ved Skolen); 1942, 78-80 (Klerkegaarden); Ark. M., 1936, 12-22 (nyparken og Lundevænget); 1939, 57-61 (Storgaarden); 1940, 105-12 (Industrifagene og Jern- og Metalindustrien, Nørrevold); 1944, 1-20 (Baumann om Murerarbejdets Æstetik); 1946, 131-33 (Domus Medica); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24 f, 49 f.

Baumbach, Claes Joel, f. 1890, Bhgr. F. 10. April 1890 i Trollhåttan, Sverige. Forældre: Violinbygger Claes Magnus B. og Anna Sofia Persson. Dansk Indfødsret 31. Marts 1930. Gift 21. Marts 1914 paa Fr.berg med Agnes Karolina Nylander, f. 5. Okt. 1889 i Arvika, D. af Landbruger Anders N. og Karolina Johansson.

Uddannelse: 1907-10 Elev af Bhgr. Bror Sahlström i Arvika, lærte samtidig Træskæring, Stenhugning m. m. hos Bhgr. Junghänel von Richter 1 Gøteborg og paa Slojdforeningens Skola sst.; 1910-12 Tekn. Skole i Kbh.; 1912-13 paa Bhgr. Paul Seilers Atelier i Frankfurt a. M. og hos Bhgr. Schildhorn i München; Akad. i Kbh. Sept. 1913 - Foraar 1915 og Eft. 1919 - Foraar 1923 (under Utzon Frank). Stipendier: Det svenske Kommerskollegiums Rejsestip. 2 Gange; Carl Jul. Petersen 1933; Dalsgaard 1939; Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1912-13 Tyskland; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1914, 17, 23-25, 32, 43-44, Charl. 46; Eft. 1941; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35, 38 samt i Oslo 1938. Hverv: Konservator og Støbelærer ved. Akad. fra 1924; Lærer ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole et Aars Tid og ved Kunstindustriskolen for Kvinder et Par Aar.

Baumbach har udf. nogle Portrætbuster i Marmor og Træ, enkelte Statuetter og en Række Krucifikser (Elfenben i Aarhus Domkirke, Egetræ i Biersted Kirke, Kalksten paa Lille Lyngby Kirkegaardsmur), endvidere Altertavle af Egetræ til Raarup Kirke. Hans Arbejder udmærker sig ved fortrinlig Udførelse i Materialet. Et Mesterstykke af Haandværkersnilde er den Elfenbens-Model af Frihedsstøtten (udst. 1941), som Landbo-Organisationer skænkede Kbh.s Kommune.

S.S-z.

Baurenfeind, Georg Vilhelm, 1728-63, Kobberstikker. Døbt 16. Nov. 1728 i Nürnberg, d. 29. Aug. 1763 paa et Skib mellem Mokka og Bombay. Forældre: kejserl. Notar Michael B. og Katharina Barbara Haffner. Ugift(?).

Uddannelse: Indkaldt til Danmark og uddannet paa Akad. af J. M. Preisler; nævnes her fra 1753; 1754 store Sølvmed.; 1759 store Guldmed. Stipendier: Akad. 1761-63. Rejaer: Fik 19. Marts 1761 udstedt Rejsepas over Marseille, Konstantinopel til Ægypten, det røde Hav og tilbage.

Arbejder: Stik til Klevenfeldt: Nobilitas Daniæ ex monumentis (udkom først 1777); Portrætter af Iver Rosenkrantz (1757, J. S. Wahl pinx.); A. G. Moltke (Pilo pinx. 1755, som det foregaaende i Sortkunst); Skuespillerinden Anna Catherina Passow, f. v. d. Lühe (efter Profilbill. i Voks af E. Bauert); Biskop Peder Hersleb (1758, A. Brünnich pinx. 1757); Moses ved den brændende Busk (1759, efter Poussin, store Guldmed.); Portrætter af de ældste oldenborgske Konger og Dronninger til Frydensberg: Det danske Oldenborgske Konge-Hus (1763). Nogle af B.s Tegn. fra Niebuhrs Ekspedition blev senere stukket af J. F. Clemens til 1. Bd. af Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (1774-78). I den franske Udg. Bd. I (Amsterdam og Utrecht, 1776) er nogle Prospekter stukket efter B.s Tegn.

Baurenfeind blev indkaldt til Danmark for at illustrere Klevenfeldts Værker med Kobberstik. 1760 blev han udvalgt til som Tegner at følge med Niebuhrs Ekspedition til Arabien (Afrejse 1761). B. døde undervejs. Der stilledes store Forventninger til ham, men han naaede kun i ringe Grad at indfri disse. Hans bedste Arbejder (efter Pilo) er grove og usmidige i Udførelsen. H.O.

A. Hennings: Essai hist. sur les arts en Dannemare, 1778, 77; A. F. Busching Hist. om de tegnende skiønne Kunster, 1783, 336-37, 346; P. Suhm: Saml. Skrift., XV, 1798, 218, 397-98; B. G. Niebuhr: Carsten Niebuhrs Leben, 1817, 20; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 737; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920, 158; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bay, Erik, f. 1884, Arkitekt. F. 9. Febr. 1884 paa Mariehøj, Sandby Sogn, Præstø Amt. Forældre: Proprietær Jeppe Pilegaard B. og Christiane Albertine Emilie Schrøder. Gift 14. Dec. 1922 paa Fr.berg med Ellen Louise Julie Gerda Jøhnke, f. 23. Aug. 1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Vilhelm Carl Andreas J. og Ellen Louise Johanne Sophie Ballin.

Uddannelse: 1904 Murersvend, Tekn. Skole; opt. paa Akad. Sept. 1909 og besøgte dette til Juni 1915; Medhjælper hos H. C. Glahn og hos Kr. Varming ved Opførelsen af Sindssygehospitalet ved Nykøbing, S.; egen Virksomhed fra 1916. Rejser: 1912 Tyskland, Holland, Belgien og England. Udstillinger: Charl. 1919-20, 43. Hverv: Opmand for Murerfagets faglige Voldgiftsret 1927-29 og 1931-33.