Cabott, Johan Herman

Cabott, Johan Herman, 1756-1814, Maler. F. 7. Aug. 1756 i Kbh., d. 5. Dec. 1814 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Stadskaptajn, Juvelerer Poul C. og Anna Marie Kruse. Gift 9. Aug. 1796 i Rom, gentaget 19. Dec. s. A. efter protestantisk Ritus i Kbh., med Komtesse Maria Gertruda Pericoli, f. 19. Dec. 1778 i Rom, d. 30. Nov. 1851 i Kbh. D. af korsikansk Kaptajn Grev Pietro P. og Giovanna Francisca do Rossi.

Uddannelse: Akad.s Beg.sk. 1770; Fritegn.sk. 1772; Gipssk. 1774; Modelsk. 1775; lille Sølvmed. 1775, store Sølvmed. 1777; konk. til Guldmed. 1777 og 79; lille Guldmed. 1781. Rejser: Søgte 1783 forgæves at vinde Guldmed. og rejste udenlands ved Privatunderstøttelse; 1784-90 i Rom; derefter i Kbh. og 1791-92 i Berlin; rejste 1792 fra Berlin s. m. Carstens og Arkitekten Weinbrenner; 1792-96 i Rom; omgikkes her danske og tyske Kunstnere og lærde. Zoëga satte Pris paa ham. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815. Udmærkelser. Agreeret ved Akad. 1701, fik s. A. opgivet Emne til Medl.stykke, der ikke blev udført. Stillinger: Informator ved Akad.s første Frihaandstegneskole 1797; virkede som Dekorationsmaler og udførte Vægmalerier, Dørstykker o. l.; Hofdekoratør 1799.

Arbejder: Salomon lader Pagtens Ark opsætte i Templet (lille Guldmed. 1781); Herkules og Omfale (1786-87); Cajus Gracchus, der gaar i Raadet (1787); Sokrates' Død (1790); Abels Død (1790, Skitse); Orest, som i Drømme plages af Furierne, og Sibylle Templet i Tivoli (malet i Voks) (begge fremvist i Akad, 1791); Kopi efter Rafaels Skolen i Athen (udst. 1791, købt af Arveprinsen og skænket Akad., savnes); Kopi efter Rafaels Gravlægning (1793, Rye Kirke, Voldborg Herred); Tegning af en Gravgrotte uden for Rom, fundet af Zoega, stukket af C. (udkom Rom 1795); Golfen ved Neapel, og Karneval i Rom (1794) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Dekorativ Tegning (Kopi efter Wiedewelt?) (Kbst.saml.). H.B.

Minerva, 1798 II, 333; 1799 I, 275; 1799 II, 2-3; Dødsboauk.kat., 1815; F. Weinbrenner: Denkwurdigkeiten, 1829; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 194; L. Swane i Rom og Danmark, 1935, 206 (med Litt.henv.); A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Cadewitz, Martin, c. 1752-91, Brogedmaler paa Porcelainsfabrikken. F. c. 1752, d. 15. Febr. 1791 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift før 1780 med Maria Schiøler. Ægteskabet opløst.

C. kom 1780 med Lehmann hertil fra Berlinfabrikken, hvor han aabenbart var blevet oplært. Fik 1781 Indfødsret og arbejdede paa Porcelainsfabrikken til sin Død. O.A.

Karl Madsen i T. f. Kunstind. 1893, 77, 80; Kunstgewerbeblatt, N. f'. V, 1894, 217; E. Hannover: Keramisk Haandbog, Il, 2, 1924.

Calau, Benjamin, -1724-, Maler.

Levede og virkede i Frederiksstad i Slesvig i Beg. af 18. Aarh. Bedst kendt som Fader til de to berømte Sønner Friedrich og Benjamin, af hvilke den første blev russisk, den anden prøjsisk Hofmaler. Selv siges han at have malet +gamle Hoveder temmelig vel*. Paa Raadhuset i Frederiksstad findes et Par Malerier fra hans Haand, nemlig: Bacchanal, og Johannes Døberens Henrettelse. J. P.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912.

Calberg, Vilhelm Jørgensen, 1817-46-, Maler. F. 1817 i Kbh., d. efter 1846. Forældre: Hjulmagermester Niels C. og Cathrine.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev opt. paa Akad. 1832, avancerede Marts 1837 til Modelsk., hvor han var til Sommeren 1844. Skal senere være rejst til Amerika. Udstillinger: Charl. 1842, 45, 46 (3 tegnede Portrætter). Red.

Calcarius-Mester, c. 1200-25, Stenmester paa Gotland.

Som det af J. Roosval formede Kendenavn antyder, arbejdede +Anonymus Calcarius*, der sikkert har været Elev af Mester Sighraf, i Modsætning til de ældre gotlandske Stenhuggere i Kalksten. Flere af hans Arbejder naaede til Datidens Danmark. 2 meget smukke Fonte staar i de sydslesvigske Kirker Borby og Sørup, 2 andre i de skaanske Kirker Borreby og St. Melby. Inden for Landets nuv. Grænser findes Fontene i Øster-Broby (Sorø Amt) og Skelby (Falster), begge lidt yngre og mere haandværksmæssige, men dog ligesom de andre Fonte af Calcarius-Gruppen med figurlig Udsmykning. C.A. J .

J. Roosval: Die Steinmeister Gottlands, 1.918; Monica Rydbeck: Skånes stenmästare, 1936, 331-36; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1900-1400, 1940, 521; M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941, 374-7 7.

Caleb Contrafejer nævnes i Køge 1654.

O.A.

utr. K.

Callesen, Peter, 1781-1872, Bygmester. F. 11. Aug. 1781 i Aabenraa, d. 9. Sept. 1872 sst., begr. sst. Forældre: Murermester Peter Callesen Søring (s.d.) og Hustru. Gift 17. Maj 1816 i Aabenraa med Helena Börsmann; f. 4. Marts 1791, d. 22. Marts 1848 sst., D, af Skrædder Johan Hinrich B. og Anna Helena Andressen.

Callesen, der af Profession var Murermester, virkede i Aabenraa. Han fik 1828 overdraget Opførelsen af Byens Raadhus. Har han selv tegnet denne fine Bygning, maa han have haft nøje Kendskab til eller Forbindelse med C. F. Hansens Byggeri i Hertugdømmerne.

H.L.

Utr. K. - Trap 4. Udg.; Carl E. Johnsen i Vor Hjemstavn, 3. Hft., 1928, 164.

Callesen Søring (el. Søsing), Peter, -17811795-, Bygmester. Gift med Kirstine Nissen.

Ældste kendte Bygmester af Familien Callesen, af hvilken Slægt 5 Led har været Bygmestre i Aabenraa. Har opført en nu forsvunden Kirkegaardsport i Aabenraa. Hertil er hans sign. Tegn., dat. April 1795, bevaret. Huse som Barkmøllegade 10 og Nybrogade 14 (1781) i Aabenraa er i Slægt med den forsvundne Port. H.L.

Utr. K. - Haupt, V, 1924, 229.

Callet pinx 1752 er Sign. paa Bagsiden af en Trætavle med Juliane Maries Portræt (fra det brunsvigske Hof, nu paa Fr.borg). Da Maleriet synes udført af C. G. Pilo, foreligger der formentlig en Fejlrestaurering af en Sign.

O.A.

Callot, Chr., c. 1720-33-, Bhgr. Virksom siden c. 1720, havde i 6 Aar været Svend hos Ehbisch, arbejdede 1732 paa Hofsnedker D. Schäffers Model af Chr.borg, søgte 23. Okt. 1733 om at blive Heimbrodts Efterflg. som Holmens Bhgr., men opnaaede ikke Bestillingen. C.E.

C. Elling i K. Aa., 1933-34, 275.

de la Calmette, Gérard Pierre Antoine de Bosc, 1752-1803, Maler, Godsejer, Amtmand. F. 21. Sept. 1752 i Lissabon, d. 7. April 1803 i Kbh., begr. i Damsholte K. Forældre: Hollands Envoyé i Lissabon, senere i Kbh. Charles Francois de B. de la C. og Antoinette Jeanette Elisabeth de Godin. Gift 17. Jan. 1777 i Kbh. med Baronesse (Anna) Catharina Elisabeth (Lisa) Iselin til Rosenfeld, f. 5. Dec. 1759 i Kbh., d. 29. Maj 1805 i Geneve, D. af Direktøren for Asiatisk Compagni, Baron Reinhard I. og Anna Elisabeth Fabritius de Tengnagel.

C. kom til Danmark 1759, blev 1769 Kornet og 1772 Ritmester, 1774 Kammerherre, 1776 naturaliseret som dansk Adelsmand, 1783 Amtmand over Møn, 1794 tillige) over Nykøbing Amt. Ejer af Marienborg (Calmettenborg) og Sømarkegaard (Liselund), hvor Hovedbygningen 1792 opførtes, i det væsentlige efter hans Ideer.

C. var en habil Tegner og Pastelmaler. 3 Pasteller (paa Liselund), forestillende hans Fader (sign. 1772), hans Broder og ham selv, hæver sig over Dilettanteriet. Der foreligger

adskillige Tegninger fra hans Haand, bl. a. af Hustruen 1783. O.A.

L. Bobé i Liselund, 1918.

Calmeyer, Jacob Mathias, se Kalmeyer, Jacob Mathias.

Cammer (Camer), Berent Julius August Ferdinand, 1821-88, Maler. F. 12. Juli 1821 i Kbh., d. 12. Marts 1888 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Boghandlermedhjælper, senere Bud ved Athenæum Poul Abraham C. og Karen Elisabeth Eskeberg. Gift 1854 med Ida Camilla Jeanette Andersen, f. 17. Aug. 1826 i Kbh., d. 12. Jan. 1892 sst., D. af Arbejdsmand Christen A. og Cathrine Marie Lund.

Uddannelse: Lærte Malerhaandværket, blev Svend 1842 og Malermester i Kbh.; opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede Marts 1846 til Dekorationskl- og vandt Dec. s. A. lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1847, 50, 51(m. i alt 6 Portrættegn.). Red.

van Campen, Berendt (Bernn) Petersen (Peitersen), -1598-1606 el. 07, kgl. Bygmester og Stenhugger Gift med Karinn Berendzs.

C., der, som Navnet angiver, var Nederlænder, fik 1598 af Chr. IV Bestalling som Bygmester paa Kongens Slotte og Gaarde med en aarlig Løn af 100 Dl. Han er muligvis identisk med den Stenhugger B. v. C., der i 1587 fik 21 Dl. for en Kakkelovn til Lysthuset i Lundehave, og sikkert med den Bernt Bygmester, der 1594 arbejdede paa Malmøs Befæstning og efter Stormklokketaarnets Nedstyrtning i Ribe ledede dettes Genopførelse 1595. Fra 1600 til sin Død var han hovedsagelig beskæftiget ved Opførelsen af det da allerede paabegyndte Tøjhus og Provianthus i Kbh. 1607 fik Enken udbetalt 9 Mdr.s Pension. O.N.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78, 347; J. Kinch: Ribe, II, 1884 (se Pedersen); Kane. Brevb. 1596-1602, 1913 (se Bernt); sst. 1603-08, 1915; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 29.

von Campen, Walter, -1500-, Bygmester.

If. en latinsk Indskrift har Walter Campensis Aaret 1500 fuldendt Overhvælvingen af Husum Mariekirke (nedbrudt 1828). O.N.

Haupt, 1, 1887, 455; 111, 1889.

Camphuysen, Govert Dircks, 1624-72, Maler.

Fra Amsterdam, hvor C. levede, drog han c. 1652 til Sverige, hvor han omtales 1655 og arbejdede indtil 1665. Paa Vejen dertil opholdt han sig 1652 paa Gottorp og solgteHertugen et Landskab. O.A.

Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV.); J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 47.

Camradt, Frederik Christian, 1762-1844, Porcelæns- og Miniaturemaler. Døbt 9. Nov. 1762 i Kbh., d. 12. Okt. 1844 i Nyhuse ved Hillerød, begr. i Hillerød. Forældre: Portrætmaler Jørgen Frederik C. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Er formodentlig 1778 kommet ind paa Akad., hvor han Jan. 1785 fik den lille Sølvmed.; kom samtidig i Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Udstillinger: Charl. 1830-38 (4 G. m. 7 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Barnekowske Saml., Kunstfor. 1921.

Arbejder: Christi Hoved efter C. Dolci (bet.: F. Camradt sen., stammende fra Kongens Haandbibl., nu Kunsmus.); Portræt af Supercargo Niels Keilgaard og Christine Marie Klitgaard, f. Hjelte, Brystbillede af en Dame, Portræt af en Herre (alle Kunstmus.); Herreportræt samt, et med Genier dekoreret Porcelæns-Frokoststel og en Porcelænsplakette af Brogedmaler A. B. Lehn (sign. og dateret 1783, Kunstindustrimus.); paa Fr.borg bl. a. Baron Charles August Selby og Søren Kierkegaards Forældre; repr. i Nationalmus. Stockholm (Miniaturesaml.).

Af Den kgl. Porcelainsfabriks Regnskaber fremgaar, at Camradt har været en bærende Kraft for Fabrikken i dens Glansperiode og udført bl. a. Portrætter i Grisaille og Dekorationer til det Miiller'ske Stel. Da Broderen J. L. C. begyndte at male, signerede F. C. Camradt +Camradt senior* for at skille sig fra Broderen, der signerede +Camradt junior*. F. C. Camradts Miniaturer er tydeligt paavirkede af Corn. Høyers Miniaturer, hvis høje Niveau han dog aldrig naar. Kødpartierne er stiplede, og ved Anvendelse af et ret paagaaende Glanslys i hans, som Regel for store tegnede Øjne, gør disse Indtryk af at være meget vaade. Miniaturerne synes at

have lignet Modellerne, men Høyers sjælelige Undertone mangler. G.L.

H. P. Selmer: Nekrologiske Saml., II, 1852, 456; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 1924; Nationalmuses, Miniatyrsaml., Stockholm, Kat. 1929, Nr. 878; Axel Heine: Porcelains-Tabatiéren i det 18. Aarh., 1937, 130; V. Slomann i Bogvennen, 1928, 18; Kunst i privat Eje, I-III, 1944-45.

Camradt, Johan. En Maler af dette Navn omtales bl. a. hos Karl Madsen og Thieme u Becker som arbejdende paa Porcelainsfabrikken 1780-96; men det er en Forveksling med Fr. Chr. C., hvad Arbejdstid angaar, og med Johannes Ludvig C., hvad Uddannelse angaar (Weinwich 1829); Aarstallene er deres Moders. O.A.

Karl Madsen i T. for Kunstind. 1893, 82, 105.

Camradt, Johannes Ludvig, 1779-1849,

Blomster- og Miniaturemaler. F. 20. Sept. 1779 i Kbh., d. 4. Dec. 1849 i Nyhuse ved Hillerød, begr. i Hillerød. Broder til F. C. C. (s. d.). Gift 1° 9. Okt. 1804 i Kbh. med Blomstermaler Maria Elisabeth (Johannette) Weise, f. 24. Juni 1780 i Kbh., d. 12. Nov. 1832 sst., D. af Instrumentmager Erik Baltzer W. og Anna Elisabeth Frederikke Weidemann. 2° 10. Aug. 1836 i Kbh. med Ane Magdalene Becker, f. 25. April 1794 i Kbh., d. 6. Okt. 1857 sst., D. af afdanket Soldat Georg Christian B. og Anne Johanne Jobsdatter.

Uddannelse: 1794-97 Lærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik; gik senere paa Akad. og avancerede Jan. 1802 til Gipssk., Marts 1803 til Modelsk., vandt Jan. 1806 lille Sølvmed.; dyrkede i øvrigt Blomstermaleriet under Fritzsch',s Vejledning. Stipendier: Febr. 1819 Fonden ad usus publicos. Rejser: Vinteren 1819-20 Dresden. Udstillinger: Charl. 1806-43 (27 G. m. 90 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Jan. 1821, Medl. Febr. 1823.

Arbejder: Udgav 1816 et Hæfte kobberstukne, kolorerede Blomstertegn. til Brug for Undervisning, stukket af O. O. Bagge. Malerier: En Vase med Blomster, staaende paa et Bord med Frugter (Medl.stykke 1823); Stilleben med Frugter og Blomster (1827, forh. Joh. Hansens Saml.); Blomster i en Vase (Hirschsprungs Saml.); Et Græskar ved Foden af en Birk; Et Blomsterstykke med en Kakadue; En Flaske med Blomster; Et Frugt- og Blomsterstykke; Bord med Køkkentøj samt flere Blomsterstykker, i alt 13, alle formodentlig fra 1820-30'erne (Kunst. mus., heraf enkelte deponeret paa Fredensborg Slot). Har udf. Blomsterbilleder i Litografi samt malet Landskabsprospekter og Portrætter. Desuden malet Miniaturer, bl. a. Portrætter af Major L. F. Sprechler, af Susanne Sprechler, f. Jensen, og af Abel Thabitha Sprechler, og han sign. da (for at adskille sig fra Broderen F. C. C.) +Camradt jun.*.

Camradts Blomsterbilleder opnaaede ret megen Yndest og rostes af Samtiden for deres Delikatesse. Han malede 1829 to Dørstykker med Blomster og Frugter til Dronningens Toiletværelse paa Chr.borg; men i øvrigt var hans Karriere ikke straalende. Han maatte ernære sig som Tegnelærer og havde en meget besøgt Tegne- og Maleskole. 1831 søgte han forgæves om Bolig paa Charlottenborg, og han opnaaede ikke det Professorat i Anatomi, han søgte 1835; fra Juni 1839 tilstodes der ham af Akad. en aarlig Understøttelse paa Grund af Øjensvaghed.

H.O.

Selmer: Nekrologiske Saml., 11, 1852; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 159 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. 11).

Camradt Jørgen Frederik, 1736-84, Maler. Døbt 26. Jan. 1736 i Kbh., d. 4. Marts 1784 sst., begr. sst. (Frue). Forældre: Tobakshandler Joachim Friederich C. og Johanne Sørensdatter. Gift 13. Aug. 1760 i Kbh. med Maria Schrøder, f. 1738, d. 4. Maj 1814 i Kbh., D. af Christen Hansen S. og Cathrine Joachimsdatter Haag.

Man ved kun lidt om J. F. C.s Forhold. I Stil staar han A. Brünniche nær og er vel Elev af ham; noget ubehændigt efterligner han af og til Pilo. Af hans Arbejder kendes hans Selvportræt og Billedet af Hustruen, af Biskop Fr. Nannestad (1763), af Ulrik Kaas' Hustru, Mette Matthiesen (1766, Frborg) og af Pastor Fr. Seb. Nannestad og Hustru (c. 1775), af Syngemester H. O. C. Zinck (Teatermus.) og af Frk. C. M. Grove. Han var Fader til Miniaturemaler Fr. Chr. C. (f. 1760) og Blomstermaler Joh. Ludvig C. (f. 1779). 1780 søgte han forgæves Overgraverembedet ved Nicolai Kirke. Maaske har han arbejdet en Tid i Norge. O.A.

H. weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 35.

Canchy (Gouchy, Ganchy), Louis, -1766-, Bhgr.

Kom til Danmaik paa Salys Opfordring og blev beskæftiget paa Fredensborg. Ved Ombygningen af Pavillonerne ved Søen (+Grotterne*) udførte han 1765 bl. a. 4 dekorative Stenvaser. S. m. Moulin lavede han ogsaa dekorative Arbejder til Frederikskirken. Samtidig maa C. have besøgt Akad.; thi 14. Marts 1765 fik han tildelt lille Sølvmed. og 3. April 1766 lille Guldmed. Er formentlig identisk med den Canchy, der 1793 udst. Statuetten Fidelité paa Salonen i Paris. L.R.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140, 174; Lami: Diet. des sculpt. 18. siecle, 1910; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Canton(e), Carolo Ambrosio, -1729-, Stukkatør. Gift 8. Nov. 1729 i Kbh. med Ane Jensdatter.

Tog Borgerskab i Kbh. 1734, arbejdede paa Fr.borg 1732-34; 1732 +4 Logementer*; 1733-34 5 Professorgaarde, Helliggejst Kapellangaard, Stenbocks, Bartholins og Horrebows Gaarde, Vor Frue 3 Præstegaarde; Latinskolen (1735). Intet af C.s Arbejde er længere bevaret; det har sagtens kun bestaaet i glatte Gipslofter, maaske med enkle simple Kvadraturer. B.L.G.

Utr. K.

Carbonetti, Domenico, -1708-, Stukkatør.

Arbejdede før 1708 s. m. sin yngre Broder Pietro og med Francesco Quadri paa Clausholm, hvor de for Storkansler Conrad Reventlow udførte de prægtige, fantasifulde Stuklofter, som endnu er bevarede i en lang Række Gemakker. 1708 kom han, rimeligvis paa Bestilling, s. m. de to andre til Kbh. for at forfærdige Stuklofter paa Fr.berg Slot ved dettes Ombygning og Udvidelse s. A. Han udførte her det hvælvede Loft i Maskeradesalen tillige med 9 Lofter i forsk. Gemakker og reparerede Bellasios Stukloft i Spisesalen i Kongens Etage. Quadri lavede ogsaa 9, og det er vanskeligt med Bestemthed at fastslaa, hvem af de 2 der har udført de enkelte Lofter. De fleste er velbevarede og har oprindelig været stafferede. C. og Quadri har i de fleste Tilfælde benyttet deres Motiver fra Clausholmlofterne, i et enkelt Rum ganske kopieret et Loft herfra. C. har været en udmærket dygtig Stukkatør og Bhgr. med en overlegen Teknik og et meget stort Repertoire. Karakteristiske er de udsparede Felter med Landskaber, +paesseti* som han kalder dem, i ganske fladt Relief, og ogsaa Fabeldyr, Løvværk, Portrætmedailloner og Putti i frodig Blanding. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896: L. Bobé: Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 19 (fig. S. 61 og 63); Fr. weilbach: Fr.berg Slot, 1936.

Carbonnier, Charles (Carl) Philipp(e), 1733 efter 1787, Gravør. F. 1733 i Magdeburg, d. efter 1787, sandsynligvis i Berlin. Gift med Anne Catherine Roussel(e)t.

C. var bl. de franske Kunsthaandværkere, der kom til Danmark paa Salys Foranledning; han deltog i Ciseleringsarbejdet paa Heststatuen paa Amalienborg. 1758-60 udbetaltes der ham ret anselige Beløb af Partikulærkassen for graverede Guldtabatierer, og Sept. 1760 udnævntes han til Hofgravør. De næste 5 Aar er der tavst om ham, men 1765 omtales han som +dend igien fra Berlin her ankomne Hof-Graveur*, og 1765-67 leverer han atter Tabatierer til Kongen. 1769 lader han en Datter døbe i fransk-reformert Kirke, og 1771 nævnes han som værende uden Arbejde. Sine senere Aar henlevede han i Berlin, hvor han blev blind. 1787 udst. han paa Berliner Akad. en Portrætmedaillon af Friedrich Wilhelm II. En Broder af ham,

Johann (Jean), var Maler og f. i Berlin 1736. L.R.B.

Utr. K. - Nicolai: Beschreibung von Berlin u. Potsdam, 3. Ausg., 1786 111, 3. Anhang; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-11, 1922.

Cardes, Lorentz, d. 1717, Maler. Begr. Maj 1717 i Kbh. (Helligg.). Gift 1685 (Vielsesbrev 6. Okt.) med Charlotte Amalie Nielsdatter, begr. 4. Juli 1730 i Kbh.

Af kgl. Regnskaber ses L. C. & have arbejdet en Del for Hoffet, bl. a. med Kongens Karosser (1702 og 05). Paa Fr.berg Slot var han virksom dels ved alm. Haandværkerarbejder, dels ved Udførelsen af perspektiviske Loftsmalerier (1702). S. m. Anton Muhle malede han 1703 Kulisser o. a. til Operahuset. Da Glaskammeret indrettedes paa Rosenborg 1713-14, blev Maler- og Forgylder. arbejdet her udført af L. C. og hans Søn Marcus (sal.). Paa Rosenborg er bevaret nogle Lærreder i lysebrune Farver med Figurer i mørkt og Guld, der tidligere dækkede Glaskammerets Loft. C. 1713 tegnede han Forlægget til Conrad Reventlows kobberstukne Portræt i Poul Vindings Ligprædiken over Storkansleren (udk. 1714).

C. var mere Haandværker end egentlig Kunstner. Loftsmaleriet paa Rosenborg hæver sig ikke over tillært Rutinearbejde. J.P.

Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Cardes, Marcus, c. 1675-1751, Maler. F. c. 1675, begr. 7. Aug. 1751 i Kbh. (Petri). Forældre: Maler Lorentz C. (sal.) og Hustru. Gift 1 ° med Maria Margaretha Danxt, d. tidligst 1728. 2° maaske med Cathrine (Karen) Lund, 3° med Catharina Bastrup, begr. 23. Aug. 1766 i Kbh.

Som ung var M. C. sin Fader behjælpelig bl. a. ved Arbejder i Glaskammeret paa Rosenborg. If. kgl. Regnskaber arbejdede han 1732 og 34 paa Frydenlund, 1738 paa Fredensborg, s. A. og 1745 i Bhgr. Le Clere's Hus i Wigantsgade. I sine sidste Leveaar (c. 1744-51) var han Lærer i Frihaandstegning ved det ældre Kunstakad.

Arbejder: Det eneste kendte Maleri fra C.s Haand er det sign. Epitafiemaleri i Ringsted Kirke med Byskriver Jørgen Rothenborg (d. 1737), dennes 2 Hustruer og 5 Børn. Hverken i Henseende til Komposition eller Farveholdning frembyder det særlige maleriske Fortrin. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 38; Museum, 1890, 594-95; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. :Meier: Fr.berg, 1896; E. F. S. Lund, IX, 1903, 264; Meldahl og Johansen, 1904, 24, 32, 34, 42; Danm. Kirker, Sorø Amt, V, 1936-38.

Carl Stenmester, - 1150-75-, skaansk Stenhugger og Bygmester.

I O. Herrestad Kirke (ved Simrishamn) bærer den søjlesmykkede Sydportals Tympanon Indskriften: Carl Stenmester scar thenna Sten. Til samme Mand, der sikkert er udgaaet fra Lunde-Domens lombardiske Stenhuggerskole, kan henføres en Gravsten i Löderup, (nu i Statens historiska Mus., Stockholm) Portalskulpturer, deribl. en Bispefigur fra den nedrevne Ingelstorp Kirke (nu i Lunds Universitets historiska Mus.) samt Portaler i Horby, Hedeskoga og Sjórup; de 2 sidstnævnte plumpere og sikkert yngre. Overensstemmelser mellem de nævnte Kirkers Arkitektur tyder paa, at Carl som Bygmester har ledet deres Opførelse, og idet. hansStil genfindes pas Portalen i den bornholmske Rundkirke ØsterLars, taler adskilligt for, at han ogsaa har virket paa Bornholm, bl. a. ved Øster Marie. Monica Rydbeck, som udførligst har sammenstillet hans Opus, mener, at han fra Bornholm har overført den irske Byggemaade:

tøndehvælvede Stentage til Skaane, hvor den er benyttet i Ingelstorp, O. Ingelstad og i den eneste bevarede skaanske Rundkirke,Valleberga. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; O. Rydbeck: Bidrag til Lunds domkyrkas byggnadshist., 1915, 271, 274 f.; samme: Italienskt inflytande på skånsk kyrkobyggnadskonst, 1934, 10; Monica Rydbeck: Skånes stenmåstare, 1936, 200-37; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1000-1400, 1940, 256-63, 266.

Carl, Adolph Heinrich Wilhelm, 1814-45, Maler. F. 13. Maj 1814 i Kassel, d. 29. April 1845 i Rom. Fader: Heinrich Wilhelm C.

Uddannelse og Rejser: Kom paa Akad. i Kbh. 1832 og var endnu her Foraarssem. 1834; senere Elev af Siegfr. Bendixen i Hamborg; 1839 paa Akad. i München og i Düsseldorf; fra 1841 i Hamborg; 1843 til Italien. Udstillinger: Charl. 1833-40 (5 G. m. 18 Arb.).

Arbejder i Danmark: Skovparti ved Hellebæk; Slottet Falkenstein i Harzen (begge Kunstmus., dep. paa Kronborg); Møens Klint; Bjerglandskab; Landskab, Solnedgang; Elbparti ved Altona (1831); Skovparti; Kysten ved Vordingborg (1834) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt mod Hamborg (c. 1835, Kunsthalle, Hamborg); Tegn. (1834, Kbst.

saml. ). Red.

11. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carl, Clara Vilhelmine, 1859-1939, Maler. F. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 18. Sept. 1939 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Reder, senere Etatsraad Lindhard (Linehard) Hansen C. og Martha Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Bertha Wegmann og Jul. Paulsen; af Frkn. Sode dimitt. til Akad., opt. Sept. 1892, forlod Modelsk. Maj 1894. Rejser: 1889 Paris, endvidere Belgien og Holland. Udstillinger: Charl. 1889-1910 (16 G. m. 27 Arb.); Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Vejen til Apperup i Solskin (Charl. 1889); Fra Grøftekanten (Charl. 1890); Tidlig Formiddag ved Bastrup Sø (Charl. 1,900); Vilde Blomster (Charl. 1908). Red.

Carl Nielsen, Anne Marie, 1863-1945, Bhgr. F. 21. Juni 1863 paa Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, d. 22. Febr. 1945 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Christine Gylling. Gift 18. April 1891 i Paris med Komponist Carl Nielsen, f. 9. Juni 1865 i Nørre Lyndelse paa Fyn, d. 3. Okt. 1931 i Kbh., S. af Malermester og Musiker Niels Jørgensen og Maren Kirstine Johansen.

Uddannelse: Opvokset mellem Dyrene, som opdrættedes paa Gaarden, begyndte hun allerede som 12-aarig at gengive dem i Ler; fik 1880 nogle Maaneders Tegneundervisning paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig og kom 1882 til Kbh.; gik her paa Kleins Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder og var derefter gennem fl. Aar Elev af August Saabye; modtog samtidig Undervisning af J. Roed og H. Olrik; fik Lejlighed til fra Marts 1889 til Jan. 1890 paa Friplads at deltage i Kunstskolen for Kvinders Modelskole for som ligestillet med Akad.elever med Afgang at deltage i Konk. om Guldmed. Udførte Relieffet: Egil Skallagrimsson rider hjem med sin druknede Søns Lig, men vandt ikke Prisen. Den fig. Vinter studerede hun i Paris. Stipendier: Akad. 1891, 94, 95, 97 og 99; Kaufmann 1899; Ancker 1903; Raben-Levetzau 1904; Tagea Brandt 1926. Rejser: 1889 Holland, Paris; Vinteren 1890-91 Påris; Dec. 1899 - Juni 1900 Italien (Rom, Neapel, Pompeji, Palermo, Selinunt, Montreale, tilbage over Orvieto, Siena, Florens, Ravenna, Mantua og Verona); 1903 Athen og Konstantinopel; 1928 Grækenland og Ægypten. Udstillinger: Charl. 1884-90, 95, 1907-09 (9 G. m. 11 Arb.); Kunstn. Eft. 1910, 30 (retrospektiv), 41; Den frie Udst. 1892 (Parthaver fra 1893), 1894, 1896-1900, 1902-04, 06-08, 10-14, 16-19, 22-23, 25-26, 28-37, 39-44; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901.; Dresden 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn.s retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Paris 1933; Olympiaden i Berlin 1936; 18. Nov. Udst. 1937 (retrospektiv) og 42; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; har udst. paa Salonen i Paris og Royal Acad., London; Sep.udst. 1895 (Kunstfor.), 1931 (Den frie Udst.),1946 (Mindeudst. i Den frie Udst.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1887 og 1907; Bronzemed. i Paris 1889; Guldmed. i Dresden 1904; Ingenio et arti 1927; Thorvaldsens Med. 1932; Sociétaire de Salon des beaux arts, Paris 1933; Bronzemed. i Berlin 1936; Æresmedl. af Dansk Billedhugger-Samf. 1943. Hverv: 1908 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1912 indvalgt i Akad.raadet i Prof. Edvard Petersens Sted for Resten af Perioden 1905-14.

Arbejder: Thor paa Fiskeri (1887, Neuhausens Pr.); Egil Skallagrimsson rider hjem med sin druknede Søns Lig (1889, Konk.arb. til Guldmed.); talrige Dyrestudier; 3 Bronzeporte til Ribe Domkirke (1904); Buste af Kammersanger Niels Juel Simonsen (1905; i Marmor i Det kgl. Teater); En Lugekone (1905, Neuhausens Pr. 1907, Fyns Stiftsmus.); Typhonen og andre Kopier efter polykrome arkaiske Skulpturer (udst. 1905, Ekspl. i Glyptoteket, i Altes Mus. i Berlin og i Leipzig); Bacchusbarn (udst. 1906, Ekspl. i Aalborg og i Albertinum i Dresden); Fisker og Redningsmand (udst. 1910 som Forarbejde til den senere opgivne Figurkreds om Fodstykket til Rytterstatuen af Chr. IX, senere rejst i Skagen som Fiskermonument); Udkast til et Dronning Margrete-Monument (udst. 1910); En Hund, skotsk Collie (udst. 1910 i Bronze); Dronning Dagmar (Modellen udst. 1914, rejst paa Ribe Slotsbanke); Gravmæle over Fru Emma Thomsen (1914); Buste af Prof. Boas (1919, Landbohøjskolen) og af Prof. Vilh. Thomsen (1920, Universitetet); En Havfrue (1921, Kunstmus.); Rytterstatue af Chr. IX (1908-27, afsløret paa Chr.borg Slots Ridebane 1927); Buste af Komponisten Carl Nielsen (Marmor 1930-31, Fyns Stiftsmus.; udst. i Bronze 1932, Ekspl. i Det kgl. Teater og Gøteborg Koncerthus, Thorvaldsens Med.); Monument for Carl Nielsen i N. Lyndelse, Fyn (1933); Gravmæle over Sophus Claussen (1935); Monument for Carl Nielsen i Kbh. (1939-40); Hestestudier (Høvding 1942).

Anne Marie C. N. er af gammel frisisk Bondeslægt fra Marskegnene. Til sit egentlige Speciale, Dyreskildringen, medbragte hun saaledes en gennem Aarhundreder nedarvet Forstaaelse af Dyrene, hvis Verden under hendes Opvækst udgjorde en væsentlig Del af hendes egen. Hendes Teknik beror paa en Realisme,

som er mere indtrængende, end ellers set i Realismens Periode; men hendes kunstneriske Formaaen er ikke bundet til Periodens Stil. Ind imellem de mest indtrængende realistiske Dyreskildringer (Tyren Sultan, c. 1900) og de impressionistisk fastholdte Skitser og Studier af Dyr i Bevægelse kunde hun frembringe Arbejder som et Par Hundefigurer, af hvilke navnlig Skyterrier (c. 1904) er et Stykke Stilkunst, saa raffineret gennemført i Bronzebehandlingen, som om den havde sit Udspring i gammel østerlandsk Kunst, og hendes berømte Kopier af gammelgræsk Kunst er præget af fuldkommen Indlevelse i den Tids Kunst. Paa friere Maade naar hun i Relieffer paa Bronzeportene til Ribe til en stilistisk Samklang med Renæssancen (Donatello) uden at svigte det direkte Naturstudium. Naar hendes største Arbejde, Rytterstatuen af Chr. IX, ikke blev fuldt ud, hvad man havde ventet, maa det i nogen Grad tilskrives den Reduktion, den oprindelige Plan undergik, og som hindrede hende i at skabe det Nationalmonument, hun havde planlagt for hele Chr. IX Periodens danske Kultur. Bl. danske Bhgr. fra den senere Tid indtager hun med Rette en Æresplads. Hun er repræsenteret i de fleste danske Museer og i en Række udenlandske, navnlig tyske (Berlin, Dresden, Leipzig, Hamborg, Krefeld, Rostock og Lybæk). R.M.

N. Lützhøft i Kunst, II, 1900-01; Ove Jørgensen i 111. Tid., 1904-05, 39-41; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06; Gl. Treu i Mitt. aus d. siichsischen Kunstsamml., I, 1910, 105-08; Elna Borch i Kvinden og Samf., 1912, 45-47; Poul Lauritz Rasmussen i Skønvirke, 1927, 161-70; Vore Damer 3. Marts 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; A. M C.-N., med en Indledning af Utzon-Frank, 1943. Dagbladene: Pol. 17. Nov. 1903; 1. Jan. og 16. Febr. 1907; 21. Maj 1908; 24. Aug. 1913; 2. Juli 1923 og 15. Nov. 1927 (begge Vilh. Wanscher); 19. Febr. 1931 (K. Pontoppidan); 9. Juni 1935; 19. Juni 1943 (Int.); 22. Juni 1943; Berl. Tid. 22. Maj 1919 (P. V. Jensen-Klint); 17. April 1922, 13. Nov. (Søndag) 1927 (Int.); 7. Febr. 1931; 19. Febr. s.A. (Jobs. Kragh); 4.-13. Nov. 1932; 18. Dec. 1939; 6. Febr. og 7. Nov. 1942; 18. Juni 1943 (Int.); 22. Febr. 1945 (bl. a. Eduard Eggeling); 30. Sept. 1946 (L. Rostrup Bøyesen); Dag. Nyh. 13, Nov. 1927; 21. Juni 1933 (Sig. Schultz); Nat.tid. 23. Febr. 1915 (Sig. Schultz); Vendsyssel Tid. 16. Juni 1933 (Chr. Søndergaard); Soc. Dem. 13. Juni 1943 (Int.); E. Utzon-Frank i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 1946, 19; Arnof Thomsen i Danmark 1945, 79-85; Johannes Kragh i Højskolebladet, 1945, 139-41.

Carl Nielsen, Anne Marie, Maler, se Telmányi, Anne Marie.

Carlsen, Carl Christian Edvard Otto, 1855-1917, Maler. F. 28. Febr. 1855 i Kbh., d. 29. Maj 1917 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Kolonialhandler Carl Adolph Junius C. og Ane Dorothea Raae. Gift 24. Jan. 1885 paa Fr.berg med Michala Kirstine Velfy Schiøtz, f. 23. April 1861 i Randers, d. 15. Maj 1912 i Helsingør, D. af Telegrafassistent Viggo S. og Kathrine Martine Dysterdich. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: I Handelslære; forb. til Akad. af Helsted og Arkitekt C. V. Nielsen; opt. 1874 paa Akad., som han besøgte til 1879. Rejser: 1882-83 Paris. Udstillinger: Charl. 1878-1904 (20 G. m. 37 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: En Slagtergaard (udst. 1877); En beruset Arbejders mislykkede Propaganda i en Landsbysmedie (udst. 1883); Udenfor Køkkenet (forh. Joh. Hansens Saml.);Guldmageren (udst. 1887); Landsbyspillemanden paa Vej hjem (1892); har i sine senere Aar udst. et Par Landskabsbilleder fra Hellebæk. T.H.C.

Auk.kat. 1888 og 94.

Carlsen, Carl Peter August Schlichting, se Schlichting-Carlsen, Carl.

Carlsen, Elias, -1789-, Bhgr., udførte 1789 Træskærerarbejde paa et Orgel i Tønder.

Haupt, III, 1889. Red.

Carlsen, Søren Emil, 1848-1932, Maler. F. 19. Okt. 1848 i Kbh., d. Jan. 1932 i New York. Broder til Maleren Carl C. (sal.). Gift med Mary Ruby.

Uddannelse: Arkitekturstuderende under Arkitekt Stillmann; dimitt. fra Tekn. Sk. af Arkitekt Ferd. Jensen til Akad., som han besøgte Jan. 1866 til Dec. 1869. Rejser: Udvandrede 1872 til Amerika; bosat først i New York, derefter i Californien, hvortil han vendte tilbage efter nogle Aars Ophold i Paris; siden atter i New York. Udstillinger: Charl. 1861 (m. 1 Arb.); desuden udst. Paris og London samt gennem en Aarrække i Amerika (New York, S. Louis m. m.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. for Opmaaling af Chr. III.s Gravmæle i Roskilde (udst. 1861); div. Guldmed. og andre Udmærkelser i Amerika; Elected Associate Member of The National Academy 1904; Academician 1906. Stilling: Leder af en af Rockefellers Kunstsamlinger; en Tid Lærer ved Art Institute of Chicago.

Arbejder: C. har i sin Ungdom arbejdet med Porcelænsmaleri. En Tegn. findes paa Bymus. i Kbh.; The open Sea, Still Life (Metropolitan Mus., New York); Moonlight on the Kattegat (Albright Art Gallery Buffalo); Connecticut Hillside og The Miraculous Draught (1921) (begge The Art Institute af Chicago); fl. Hovedværker i amerikanske Mus. (San Francisco, Pittsburgh, Washington, Chicago) og Privatsaml.

C. indtager en fremragende Plads i Amerikas Malerkunst. Han er der anerkendt for sin Farveholdning med fint afstemte, lyriske Toner og blide Lyseffekter. Som Motiver har han særlig valgt Landskaber, Marinebilleder og nature morte'r. Han tabte efter 1872 hurtigt Forb. med sit Hjemland, men besøgte dog Danmark i sine senere Aar. T.H.C.

Utr. K. - Pol. 24. Maj 1907; Studio, XLVIII, 1910, 7, 10; Samuel Isham: The Hist. of American Painting, 1927; Mantle Fielding: Dictionary of American Painters, 1926; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Eugen Neuhaus: The Hist. and Ideals of American Art, 1931; Berl. Tid. 14. Febr. 1932.

Carlsen, Frederik Vilhelm Christian, se Freddie, Wilhelm.

Carlsen, Johannes, f. 1896, Arkitekt. F. 25. Marts 1896 i Odense. Forældre: Tømrersvend Rasmus C. og Ottomine Abelone Nielsen. Gift 23. Aug. 1,923 i Vinding med Vilhelmine Eleonora Davidsen, f. 6. Dec. 1896 i Vejle, d. 13. April 1935 i Kbh., D. af Avlsbruger Jens D. og Karen Andreasen.

Uddannelse: Tømrersvend 191,5; Afg. som Bygn.konstruktør fra Tekn. Sk. i Odense 1916; opt. paa Akad. i Forsk. f. Arkitekter Jan. 1918; Afgang Maj 1928; Assistent hos Rolf Schroeder 1918-31 ved Administration af Boligfondslovene; senere Medhjælper hos Stadsarkitekten i Kbh. og hos Einar Madvig. Rejser: Forsk. mindre Rejser, især til Tyskland; 1926 Frankrig. Udrkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1936. Udstillinger: Charl. 1936; Bellahøj 1938.

Arbejder: Boligkarreer i Valby (s. m. Adam Møller); fuldført Frederikssundsvejens Skole efter Axel Ekbergs Død. Projekter: Arbejderboliger for Bata i Tjekoslovakiet (1935, Pr.

s. m. H. Kryger og E. Harpøth; i Danmark belønnet med C. F. Hansens Opmuntringspr.); Aalborg Kunstmus. (2. Pr. 1937); Odense Raadhus (Projekt indkøbt 1938); Musikkonservatorium i Kaunas. A.G.J.

Ark. U., 1935, 135 (Bata); 1937, 98-100 (Aalborg Kunstmuseum); Ark. M., 1938, 157-63 (Frederikssundsvejens Skole).

Carlsen, Rudolph Julius, 1812-92, Maler. F. 13. April 1812 i Kbh., d. 19. Febr. 1892 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Tjener, senere Klubvært Hans Diderich C. og Dundel Geertsen. Gift 1° 7. Sept. 1839 paa Fr.berg med Emma Bolette Backe, f. 1812. 2° 5. Febr. 1869 i Kbh. med Laura Augusta Hansen, f. 22. Aug. 1834 i Kbh., d. 14. Febr. 1872 sst., D. af Porcelænsmaler Jens Christian H. og Johanne Christine Flemming. 3° 23. Nov. 1872 paa Fr.berg med Agnethe Caroline Amalie Poulsen, f. 10. Juli 1840 i Horsens, D. af Skolelærer Carl P. og Ingeborg Amalie Heinrich.

Uddannelse: Akad. 1827 til Sommeren 1838; Elev af Eckersberg, J. L. Lund og G. Hetsch. Rejser: Muligvis i Slutn. af 1836 (da han udeblev fra Akad.) Sverige og Norge; 1838 til Sydamerika, hvor han bosatte sig i Buenos Aires som Portrætmaler; atter i Danmark 1862. Udstillinger: Charl. 1837-39, 69-70 (5 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portræt af en Herre og en Dame (1836); Selvportræt (forb. Joh. Hansens Saml.); Portræt af en norsk Skibsfører

(Montevideo 1838). Red.

Carlson, Oscar Conrad, 1840-64, Maler. F. 20. Marts 1840 i Kbh., d. 19. Marts 1864 ved Dybbøl. Forældre: Skomagermester Carl C. og Christiane Caroline Lorentzen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos F. Helsted Akad. 1856-61; lille Guldmed. 1858. Udstillinger: Charl. 1859-64 (4 G. m. 6 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Ved Kirken; Fra Kirken; En Bondedreng; En Bondegaard (alle forh. Joh. Hansens Saml.); En Erklæring (1863).

I Carlsons tidligste Arbejder er Paavirkningen fra Læreren Niels Simonsen fremtrædende; men i hans Hovedværk: En Erklæring, som udstilledes efter hans Død, viste han sig som en Kunstner, til hvem man havde kunnet stille store Forventninger. Det er velovervejet i Kompositionen, smukt og stilfærdigt i Farven, ægte i Karakteristikken af Figurerne, noget i den alvorlige Tone kan minde om Dalsgaard. C. deltog som Sekondløjtnant i Krigen 1864 og tegnede under Felttoget en Række Tegninger til Ill. Tid. Trods den noget haandværksmæssige Gengivelse i Træsnit viser de hans Evne til at opfatte en Situation baade med Lune og Sikkerhed: H.M.

Utr. K. - C. H. Rørdam i Dannebrog, 1882-83, 712; Fyns Tid. 11. Juni 1944 (Herman Madsen).

Carlsson, Harry Frithjof Eigil, f. 1891, Maler. F. 15. Maj 1891 i Kbh. Forældre: Maler, senere Forretningsfører for Malerforbundet Ernst Frithjof Vilhelm C. og Anna Margrethe Andersen. Gift 31. Maj 1926 i Kbh. med Edith Alfrede Christine Nielsen, f. 20. Maj 1898 i Kbh., D. af Snedker Jens Christian Alfred N. og Anna Elsine Torbensen.

Uddannelse: Oprindelig uddannet og arbejdende som Typograf; i Vinterhalvaaret 1918-19 pas Giersings Skole; i de tidligere Aar har især Lundstrøm og Willumsens Kunst været af Betydning; ved hans Overgang til Surrealismen (c. 1934) Giorgio di Chirico og Salvador Dali. Rejser: 1913 i Tyskland som kunstinteresseret Typograf; Sommeren 1932 i Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-22, 24-26, 28-30, 35-36; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Internat. Udst., Mus. of Modern Art, New York, 1936; Sep. udst. i The arts club of Chicago, s. A.; +1937 Exhibition*, London; Surrealismen i Norden, Skånska Konstmus., Lund, 1937; Internationale du Surréalisme, Paris, 1938; Sep. udsi. 1934 i Kunsthallen og 1939 i Studenterfor. (begge s. m. Freddie).

Carlsson begyndte som naturalistisk Kunstner. Under Paavirkning nærmest af Picasso fulgte en kubistisk Periode, der kulminerede i Stockholmopholdet Sommeren 1932 med Billedet Laokoon. Omkr. 1934 begyndte den surrealistiske Periode, som endnu varer. I denne Periode er Hovedværkerne: Pudlens Kerne (1935), Ustabil Flegma (1936), Stilleliv i Solnedgang (1937), hvor selve de konkreteTing, sat sammen paa udagligdags Maade, bærer et intenst Stemningsindhold. Omkr. 12 Billeder i forsk. Saml. i Chicago. Har inden 1934 arbejdet med Batik og Keramik. E.F.

Berl. Tid. 23. Nov. 1935 (Paul Reiter); Carl V. Petersen: Vilh. Bjerke Petersen, Harry Carlsson m. 8., 1937.

Carmiencke, Johann Hermann, 1810-67,

Maler. F. 9. Febr. 1810 i Hamborg, d. 15. Juni 1867 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Arbejdsmand Meinert Jasper C. og Anna Elisabeth Pauken. Gift 22. Maj 1838 i Kbh. med Marie Wilhelmine Karoline Klein, f. 28. Dec. 1817 i Kbh., d. 4. April 1882 i Brooklyn, D. af Bagermester Ludvig (Louis) K. og Cathrine Magdalene Müller.

Uddannelse: Var i Malerlære i Hamborg, senere i Beg. af 1830erne, hos J. C. Dahl i Dresden; besøgte Akad. i Kbh. 1834 - Dec. 1836 (Gipssk.). Stipendier: Akad. 1845-46. Rejser: 1831-34 Dresden; 1838-41 Liegnitz; 1841 Sverige (Småland); 1842 München; 1845-46 Italien; 1847 Liegnitz; 1851 rejste C. til Nordamerika. Udstillinger: Charl. 1835-51 (16 G. m. 50 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Skovparti; Skovparti ved Hellebæk; Slottet Kriebstein ved Schoppau i Sachsen; Skovparti ved Hellebæk; Egn i Øvre Lausitz med Udsigt til Bøhmen; Etschdalen ved Bozen med Ruinerne af Hassel. berg; Alpengldhen (tilh. alle Kunstmus., enkelte dep. pas Fredensborg); Alsteren ved Poppenbüttel (1833, Kunsthalle, Hamborg); Skovstudie med udgaaet Træ (1835); Ved Julebækshusene (1836); En Skovbæk mellem Klipper (1836); Vandfald ved Klippan i Skaane (1838); Slottet Kriebstein i Sachsen (1838); Fra Lüneburg Hede (1839); Strandparti med Klipper ved Applehamn pas Kullen; Bjergsø i Tyrol; Italiensk Landskab; Høstlandskab (1846); Selvportræt (alle forh. Joh. Hansens Saml.); endvidere repræsenteret pas Øregaards Mus. samt forh. i Kunstfor. (En Ødemark i Schlesien, købt 1837), i Kbst.saml. med Landskabstegn. og Grafik; udf. Raderinger (især efter 1842, i alt 35 Blade), hvoraf 2 Rækker blev udg. af Kunstfor. 1850-51.

Carmienckes Landskaber høstede Bifald hos Samtiden, baade her hjemme og i Tyskland, hvor han fandt en Beskytterinde i Grevinde Schönburg, hos hvem han gentagne Gange opholdt sig. C. tilfredsstillede Efterspørgslen ved sin store Produktionsevne i Forb. med et let Haandelag; men hans Kunst fik utvivlsomt ogsaa Betydning for de danske Landskabsmalere (fx Lundbye), dels ved sit højdramatiske Motivvalg, dels i Kraft af kolo- ristiske og formelle Kvaliteter, som navnlig kommer frem i hans Studier. 1851 udvandrede C. med sin Familie til Nordamerika og bosatte sig i New York, hvor han nød Anseelse og var Medstifter af Kunstakademiet i Brooklyn. H.O.

Dansk Kunstbl., II, 1838, 182, 199; Andreas Andresen: Die Deutschen Maler-Radirer des 19. Jahrh., IV, 1870, 46; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 254; M. Blixenkrone Grøn: Slægten Grøn-Müller-Klein, 1905, 119-29; O. P. Hansen Balling: Erindringer, 1905, 57-61; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carone, Ottavio, -1670-, Stukkatør og Marmorerer.

Nævnes i Bygn.regnskaberne fra Sophie Amalienborg 1670 og fig. Aar s. m. sin Broder (?), Bernardo C. og Brødrene le Coffre. 1672 fik han Rejsepas til Italien, efter at han havde gjort sit Arbejde færdigt. B.L.G.

Utr. K. - Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263.

Carries (Karies), Nikkel (Nichil), - 1580-87-, Bygmester.

1581 og flg. Aar var C. beskæftiget ved Ombygninger og Istandsættelser paa Dronningborg ved Randers, bl. a. af Kirken. 1582 -87 ledede han for Hertug Hans den Y. Opførelsen af Glyksborg Slot. C. var 1587 bosiddende i Flensborg. O.N.

Haupt, 111, 1889; Kane. Brevb. 1580-83, 1903; 1584-88, 1906; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaardsarkitektur, 1921; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schlösser u. Herrensitze, 1929, 46, 48; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945, 426.

Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler. F. 10. Maj 1754 ved Landsbyen S. Jürgen ved Slesvig, d. 25. Maj 1798 i Rom, begr. sst. (Protest. Kgd.). Forældre: Mølleejer Hans C. og Christiane Dorothea Petersen. Ugift.

Uddannelse: Allerede som Barn interesserede C. sig for Kunst og ønskede ret tidligt at blive Kunstner; men hans Forældres Død og hans smaa Kaar umuliggjorde en regulær Uddannelse. Han kom derfor 1771-76 i Vinhandlerlære i Eckernførde og derefter, da han var blevet myndig, til Kbh. (Nov. 1776). Imidlertid ønskede han ikke at følge Akad.s Undervisning, dels fordi han følte sig for gammel i Forhold til de andre Elever, dels i Kraft af hans medfødte, aldrig hvilende Oppositionstrang. Imidlertid gik han dog til Anatomiforelæsninger, tegnede lidt Model og studerede Afstøbningerne efter de antikke Billedhuggerværker og ældre Kunst i den kgl. Malerisamling. Han ernærede sig ved at tegne Rødkridtsportrætter i Tidens alm. Maner med sin Bekendt Paul Ipsens Arbejder som Mønster. I øvrigt fulgte han konsekvent sit Maal, en heroisk, +stor* Figurstil; han dyrkede Teorien og øvede sig i Komposition, men malede kun lidt. Naar han sluttede sig til Akad., var det for derved at opnaa et Rejsestipendium og komme til Rom. Imidlertid forsømte han at sætte sig ind i Reglerne for Opnaaelse af den store Guldmed., der var hans Maal, og da han skuffet nægtede at modtage den lille Sølvmed. (31. Marts 1780), traf Akad. den ekstraordinære Foranstaltning at bortvise ham. At han skulde have følt sig forurettet paa en andens Vegne, saaledes som hans første Biograf, Fernow fortæller, er ikke rigtigt. Samtidig var han kommet i et Modsætningsforhold til Abildgaard. En ofte gentaget og varieret Anekdote vil vide, at C. havde vakt Abildgaards Mishag ved at belure ham, mens han malede. Rejser: 1783 drog han af Sted mod Italien s. m. sin Broder Frederik. Rejsen gik over Lybæk, Brunsvig, Bamberg, Nürnberg, Innsbruck, Verona, Mantua til Milano, hvor de paa Grund af Pengemangel maatte vende om. Over Zürich drog de gennem Tyskland til Lybæk. Her nedsatte han sig som Portrættegner, men fortsatte sine Øvelser i Komposition og sin alm. humanistiske Uddannelse og fandt hertil Støtte hos Karl Ludwig Fernow. Han stiftede ogsaa Bekendtskab med formaaende Mænd, der 1787 udstyrede ham med Midler til at rejse til Berlin. Efter nogen Tids Forløb, hvor han bl. a. tegnede Illustrationer, lykkedes det ham endelig at faa Fodfæste, idet en stor Tegn. vakte Opsigt paa Udst. 1789 og n. A. skaffede ham en Professorplads ved Akad. i denne By. Han udf. ogsaa nogle monumentale Arbejder. 1792 fik han Orlov og Understøttelse til en Rejse til Italien, hvortil han ankom Sept. s. A. To Aar senere sluttede Fernow sig til ham. 1795 brød han med Akad. i Berlin i en interessant Brevveksling, hvori hans Karakteregenskaber kommer klart for Dagen. En Udst. s. A. havde slaaet hans Navn fast bl. de tyske kunstneriske Kredse i Rom. Her opstod en Række af hans mest karakteristiske Arbejder, og her blev han i 6 Aar til sin Død.

Arbejder: Af C.s Portrættegn., af hvilke han maa have gjort et temmeligt stort Antal, er kun faa kendte. Nævnes kan Portræt af F. C. Gram (d. 1782) i Kunstmus. Af de faa Malerier skal nævnes: Megaphentes Overfart (1795, Nationalgall., Berlin, Tempera, ret ødelagt); Fingals Kamp med Lodas Aand, og Bacchus med Amor (begge Kunstmus.); Loftsbilleder i det kgl. Slot i Berlin og Vægbilleder i det Dorville'ske Hus paa Pariser Platz (nu tilintetgjorte). Af en nu forsvunden Lermodel til en Statuette af Pareen Atropos findes et Antal Gipsafstøbninger, hvoraf en i Glyptoteket. Et Eksemplar i Weimar anses for den oprindelige Afstøbning. C.s øvrige oeuvre bestaar hovedsagelig af Tegninger, dels Studier, dels gennemtegnede Kartoner. De er for Størstedelen udført med Sortkridt ofte paa en brunlig Karton med Lysene paasat med hvidt Kridt. Til Studier og Skitser benyttede han ogsaa Rødkridt og (sjældnere) Blyant og Pen. De kan desuden være akvarelleret i større eller mindre Grad. Den største Saml. af Arbejder af C. findes i Schlossmuseum, Weimar (her bl. a. 30 Kartoner), hvoriblandt nogle af hans mest karakteristiske Værker. Derefter kommer Kbst.saml. i Kbh., som besidder en Suite Tegn. til Argonautertoget. I Thorvaldsens Mus. findes en stor akvarelleret Tegn.: Platons Gæstebud (1793) foruden en Del Kopier efter C. af Thorvaldsen og J. A. Koch. Arb. desuden bl. a. i Nationalgall., Berlin, og Kunsthalle, Hamborg. Nogle Karikaturer eller Karakterstudier i Weimar danner en Gruppe for sig i hans Værk.

Ud fra en alm. æstetisk Betragtning kan Carstens' Arbejder langt fra kaldes betydningsfulde. Skønt han med Aarene fik et mere flydende Foredrag, er hans Former næsten overalt af en død Tyngde og af et vist mekanisk Præg. Hans mange Motivovertagelser fra Renæssancekunsten (Michelangelo og Rafael) kan ligeledes virke mekanisk afskrevne. Heldigst er han i Komposition, hvor han uden egentlig at skabe noget afgørende nyt med Held kan faa Linierne til at føje sig sammen. Imidlertid er den Betragtningsmaade, der med det største Resultat kan anvendes paa C., nærmest kulturhistorisk. Idet han intet har med dansk Kunsthistorie at gøre ud over sin Egenskab af Borger i det danske Monarki, sit Ophold i Kbh. og sin Betydning for Thorvaldsen, tilhører han med Sind og Skind den tyske Kunsthistorie, som da ogsaa med aabne Arme har taget sig af ham lige fra hans egen til den allernyeste Tid, og han indtager her en fremtrædende Stilling, der til Dels har en symbolsk Betydning. Grundlaget for hans Ry er for det første Indtrykket af hans proletariske, revolutionerende og selvbevidste Karakter, der med Overbevisningens Styrke prædikede et Evangelium for et letpaavirkeligt Publikum: de yngre tyske Kunstnere i Rom; for det andet hans faktiske historiske Stilling som en Pioner i det klassicistiske Figurmaleri; og endelig den Omstændighed, at man i ham saavel lige efter hans Død som senere hen har fundet et passende Objekt for en Helte- eller Helgendyrkelse. Han var ubestrideligt en Slags Helgen, Heros og Martyr i sin utrættelige Kamp for at naa Højderne. Hvad hans kunstneriske Mangler angaar, saa indrømmes de til Dels af den tyske Forskning, idet man dog for den ældre Dels Vedkommende betonede Adskillelsen ml. Idé og Udførelse (Gedanke und Composition waren das Abdruck seines innern Reichtums; die Ausfuhrung seiner Erfindungen war das Bild seiner äussern Armuth und Beschränkung (Fernow)), medens senere Forf. under Indtryk af den stigende Tendens til at opgive den nævnte Adskillelse ikke har kunnet opretholde det formaliter klare Standpunkt, som Citatet angiver, og i stort Omfang har følt sig foranlediget til at indføre et særligt æstetisk Begreb, der omfatter en Slags national, heroisk Primitivisme, og som anses at danne en værdifuld Opposition til fransk Klassicisme og dens paastaaede etisk mindre værdifulde Elegance eller Perfektibilitet. En Tilbøjelighed til en saadan Betragtningsmaade var allerede til Stede i C.s Levetid bl. de tyske Kunstnere i Rom, forstærkedes i den nationale Renæssance efter Napoleonskrigene og har været yderligere understreget ved de senere Aars Nationalisme i Tyskland. Givet er det imidlertid, at C. pas et psykologisk gunstigt Tidspunkt og med Styrke fremhævede den store, brede Komposition og den alvorlige, heroiske Holdning. Herved fik han en ikke ringe Indflydelse paa senere tyskKunst af monumental, klassicistisk Retning.Hans Betydning for Thorvaldsen mas heller ikke underkendes. Rubriceres C. som Klassicist, maa det tages i Ordets bredeste Betydning. Han var ikke Arkæolog som fx David. Paa den ene Side var han i allerhøjeste Gradpræget af den Eklekticisme, han selv i Ord bekæmpede, og paa den anden Side stærkt paavirket af samtidig Digtning af præromantisk Retning og af den ældre Digtning, som dyrkedes af denne. Selv udgav han et Bind ikke betydelige Digte i denne Aand (Oden und Elegien von Jakob, 1783). Alt i alt var hans Forsøg pas Virkeliggørelse af de høje

Idealer mere baaret af Intelligens, Viljestyrke og alm. Skønhedsfølelse end af ægte kunstnerisk Fornemmelse. Karakteristisk er det, at han udtalte sin Misbilligelse af +Sværmeri*, og at han i sine Udtalelser om ældre Kunst viser sig som en nøgtern Kritiker. Kendskabet til C. hviler hovedsagelig pas Fernows Bog fra 1806. Senere Behandlinger har, hvad det reale Stof angaar, kun kunnet berigtige forsk. mindre væsentlige Misforstaaelser hos Fernow. Kamphausens Bog fra 1941, den hidtil omfangsrigeste Behandling af C., er forsynet med oeuvre-Katalog. H.B.

Les Argonautes... inv. et dess. par A. J. C. et grav. par J. Koch, Rome 1799; W. Goethe: Winckelmann und sein Jahrhundert, 1805, 325; Schlesw. Holst. Kunstbeyträge, 1792, 86-90; Frederikke Brun: Tagebuch fiber Rom, 1800, 281, 284; Selvbiografi i Journal for Politik, Natur og Menneskekundskab, 1808 I, 1-25; C. L. Fernow: Leben des Kiinstlers C., 1806, ny forøget Udg. ved H. Riegel, 1867 (anm. af Jacob Møller i Dansk T. f. Kirke og Folkeliv, 1869 II, 281-303); Jens Baggesens Briefwechsel, I, 1831, 408, II, 1831, 369-78; K. W. Nitzsch i Neue Kleler Blätter, 1844, 219-28; W. Muller u. C. Schuchardt: Zeichnungen v. A. J. C. in Weimar, 1849; Ad. Stahr: Weimar u. Jena, I, 1852, 453 (oversat i K. Arentzen: Billeder fra Liv og Literatur, 1854, 26-45);Lobedanz i Recensionen iiber bild. Kunst, 1864 IV; F. v. Alten: Der Maler A. J. C., 1865; samme: Versuch eines Verzeichnis d. Werke A. J. C., 1866; Rich. Schøne i Archiv f. d. zelchn. Kunste, 1866, 121-54; F. Eggers: 4 Vortraege a. d. neueren Kunatgesch., 1867, 1-31; W. Midler u. H. Riegel: Carstens' Werke, I-III, 1869-1884; K. v. Marschall i Z. f. bild. Kunst, 1870, 159-60; Adolph Philippi sst., 1870, 38-41; Jul. Lange i Dagbladet, Nov. 1870 (optr. i sammel Nutidskunst, 1873, 1-15); K. v. Marschall 1 Zahns Jahrb., 1873, 1-9; H. Riegel sst. 1873, 99; F. Pauly: C., em Lebensbild, 1876 F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 136-39; A. Sach: A. J. C.s Jugend u. Lehriahre, 1881; H. Lficke: A. J. C., 1882; O. Harnack i Deutsches Kunstleben in Rom, 1896, 114-42; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906, 137-45; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 37; samme: Før Thorvaldsen, 1910, 63-75; E. Hannover i Tilsk., 1913, 957-1097; L. Swane i K. Aa., 1914, 116-17; Kiinstlerbriefe a. d. 19. Jahrh., 1914, 106-14; P. F. Schmidt i Monatshft. f. Kunstwissenschaft, 1916, 197-214; M. Krohn i K. Aa., 1916, 119-20; Chr. Blinkenberg 1 K. Aa., 1917, 132-54; M. Sauerlandt i Der Kunstwanderer, 1924, 118-22; Fr. Noach: Das Deutschtum in Rom, II, 1927 (m. Kildehenv.); A.-F. Heine: A. J. C., 1928; H. v. Einem: Carl Ludv. Fernow, 1935; Charlotte Hintze: Kopenhagen u. d. deutsche Malere! um 1800, 1937, 24-27, 39-48; A. Kamphausen: A. J. C., 1941.

Carstens, Frederik Christian, 1762-98, Kobberstikker. F. 1. Febr. 1762 i Slesvig, d. Okt. 1798 i Berlin. Broder til Asmus C. (s. d.).

Uddannelse: I Lære hos C. D. Voigt; lærte senere i Zürich at poussere Voks; uddannede sig i Berlin til Kobberstikker.

Arbejder: Portrætstik (Repr. i Kbst.saml.).

Rejser: Kom 1781 til Kbh.; fulgte 1783 Broderen A. J. C. paa Rejse til Italien og Tyskland. Levede et Par Aar i Stettin. Fra 1790 i Berlin, hvor han bl. a. hjalp Broderen med Udførelsen af Dekoreringen i det Dorville'ske Hus. Levede under meget trykkende Omstændigheder. H.B.

Schlesw. Kunstbeytråge, II Hft., 1782, 86; Spengler, 1818; C. L. Fernow: A. J. Carstens, 1867, 91-93, 232-37; A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Carstens, J. R. (?), -1830-. En Pastel, forestillende Helene Margrethe von Saldern, Hof- dame hos de russiske Prinsesser i Horsens, er sign.: Carstens pinx. 1830. T.H.C.

E. F. S. Lund, VII, 1. Rk., 1900, 97.

Carstens, Nickels, - 1600-31 -, Snedker og Billedskærer.

Aar 1600 nævnt i Husum, hvor hans Arbejder for Kirken og Slottet er forsvundne. Til Slottet udførte han 1614 Paneler og et stort Skab sikkert med Intarsia samt 2 Portaler. 1613 og 27 udførte han Arbejder for Raadhuset, 1631 Smaareparationer paa den sentgotiske Altertavle i Koldenbuttel. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (se Nickels); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Kunstdenkmaeler, Kreis Eiderstedt, 1939; Kreis Husum, 1939.

Carstensen, A. C. Riis, se Riis Carstensen, Andreas Christian.

Carstensen, Ebba Nina Beck, f. 1885, Maler. F. 23. Aug. 1885 i Västra Kärrstorp, Skaane. Forældre: Proprietær Arnold Carl Edward C. og Anthonie Catharina Møller. Ugift.

Uddannelse: Elev af sin Fætter, Sigurd Wandel i Helsingør 1903-05; 1903 i Paris hos A. W. Bouguereau og Edouard Sain; senere paa Johan Rohdes Sk.; paa Akad. Jan. 1909 til Nytaar 1912-13 (Tuxen og Irminger). Stipendier: Akad. 1918, 28 (lille), 1919 (store); Raben-Levetzau 1925 og 28; Kaufmann 1929; Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1930; Eibeschiitz 1935. Rejser: 1903, 11, 21 Paris; 1921 London; 1929 Nordafrika, Italien, Paris; 1930 Berlin; 1933 Paris; 1935 Spanien, Paris (Cézanne-Udst.); 1936 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-35 (18 G. m. 33 Arb.); Charl. Eft. 1928; Kunstn. Eft. 1913, 15-22, 24-30, 41; siden 1932 Medl. af Decembristerne; Unge Kunstn. Forb. 1909; De Tretten 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Oslo 1931; Corner 1932; Sep. Udst. i Kunstfor. 1933; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus og Gøteborg, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. (bl.a. 1932-33) og for Haandarbejdets Fremme; i Best. f. Kunst for Varer.

Arbejder: Hegnsmandens Hus (1918, Aabenraa Mus.); Hønsegaard (1924); Syende Pige (1932), Huse i Horneby (1939) (begge Esbjerg Mus.); Vindue (1931, Maribo Mus.); Lyserødt Hus (1934, Randers Mus.); Strandbakke (1934, Vejle Mus.); Skovinteriør (Gøteborgs Kunstmus.); Skov med liggende Pige (1943, Aarhus Mus.); Skovvej (1945), Interiør med Figur (udst. 1946) (begge Randers Mus.); Korsstingsbillede i Kunstindustrimus.; har malet Forarbejde til Astrid Holms. Gobelin: Dronningen af Saba og Kong Salomo (Kvind.s Bygn.).

Ebba Carstensen, der er opvokset i Egnen omkr. Helsingør og senere hen har boet meget iHorneby ved Hornbæk, har skabt sin egen, meget personlige Billedverden. Over dagligdags og prosaiske Motiver som Fuglebure, Mælkeflasker, Gyngeheste og Hønsegaarde har hun, idet hun har bevaret Barnets umiddelbare Fabuleringsglæde og Evne til at indpuste døde Ting Fantasiens Liv, formet en Stil, som forener monumental Abstraktion og menneskelig Varme i en fin Harmoni. Karakteristiske Enkeltelementer i Motivet er pillet ud, har faaet nye Egenværdier og er indsat i en suveræn og overraskende Helhed. Koloristisk spiller hendes Billeder paa grove stoflige Virkninger i Forbindelse med impulsive Skift mellem Askese og Frodighed: Tonen bliver ofte slaaet an i sort og hvidt, og mellem disse to Poler tager dæmpede varme (fx

brune og dybgrønne) og køligt friske (fx rosa, emailleblaa og citrongule) Klange Livtag med hinanden. Uden at ligne sine Forbilleder har E. C. modtaget Impulser mangesteds fra: Massaccio, Cézanne og Poul S. Christiansen; ikke mindst har dog de helt moderne Franskmænd som Picasso, Braque, Matisse, Dufy og Segonzac stimuleret hende i hendes ihærdigt vedholdende og malerisk dristige Eksperimenteren med Fylde, Fasthed og Præcision. L.R.B.

Ekstrabl. 11. Jan. 1933; B. T. 24. Marts 1933 (Chr. Houmark); Pol. 11. Jan. 1935; Haavard Rostrup: E. C., 1937; Berl. Tid. 8. Dec. 1940 (Rose Thyregod); Gads danske Mag., 1944, 606-12 (Int. med Holger Jerrild).

Carstensen, Sonja, se Meyer, Sonja.

Caspar, -1601-10-, Illuminerer. Gift, Hustruen begr. 1602.

C. beordres 5. Sept. 1603 s. m. Didrik Moll til Hamborg at formale og staffere den kostelige Invention, Kongen vil lade opføre til Ringrendingen paa Kongens Hyldingsdag i Hamborg. G.B.

Utr. K.-Pers. T., 7 Rk. II., 1917, 300-03, 306.

Caspersen, Hans Christian Gether, se Gether Caspersen, Hans Christian.

Casse, Mathias 1803-54, Portræt- og Miniaturemaler. F. 10. Nov. 1803 i Kbh., d. 6. April 1854 sst., begr. sst. (Holmens): Forældre: Løjtnant, Brygger Mathias C. og Deborah Wilhelmine Fabritius de Tengnagel. Gift 14. Jan. 1831 i Kbh. med Elisabeth Kirstine Kiøge, f. 1. Maj 1808 i Rønne, d. 21. Marts 1869 i Kbh., D. af Peder K.. .

Uddannelse: 1818 Elev i Akad.s 1. Frihaandskl. og nævnes som Elev her 1. Jan. 1823.

Arbejder: Miniature af Chefen for Livjægerne i 1807 Fr. Conrad Holstein malet paa Elfenben og Miniature af samme malet paa Papir (begge Fr.borg); Herreportræt (forh. Joh. Hansens Saml.); 2 Miniaturer af Sognepræst Th. F. Budde-Lund (e. 1839, malet paa Pergament) samt Oliemaleri i halv Figur af samme (1838).

C. nedsatte sig som Miniaturemaler 1826 efter sandsynligvis at have lært Miniaturemaleriet hos en af de samtidige Fagmænd. Han ejede en Tid en Gaard i Farvergade og fra 1835 en Ejendom i Lille Kongensgade. Kaldte sig i de senere Aar Portrætmaler. G.L.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, il, 1912; M. Galschiøt: Helsingør, 1921, 69.

Castania (el. Castagna), Dominieus Perfectus, -1768-, Stukkatør. F. i Venedig.

Fik Borgerskab i Kbh. 1768 og indtoges i Murer- og Stenhuggerlavet s. A., efter at hans Mestertegning var approberet. Boede 1773 i Regnegade. Arbejder af ham kendes ikke; men hans Mestertegning, der tilh. Kunstindustrimus., viser, at han arbejdede i en let Rokokostil med sikker og elegant Komposition. B.L.G.

Utr. K.

de Castella, Peter, -1590-99-, Bygmester, c. 1590 Borger i Sønderborg, var Bygmester hos

Hertug Hans den Y. Sluttede 1599 Kontrakt med Hertugen og Borgerskabet om en stor Ombygning af Mariekirken i Sønderborg. Han efterfulgtes dog herved allerede 1600 af en Mester Jacob. C. har sikkert været anvendt baade paa det nylig opførte Glyksborg og paa Sønderborg Slot. O.N.

Haupt, 111, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schluser u. Herrensitze, 1929; Jørgen Paulsen i Danmark, 194.2, 331; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Cavalier, Jean, d. 1698 el. 99, Elfenbenskærer. Formentlig f. i Frankrig, d. mellem 8. Nov. 1698 og 2. Maj 1699 i Ispahan.

Om C.s Oprindelse og Uddannelse vides intet, ud over at han 1697 benævnes +en Frantzos*. Hans tidligste kendte sign. Arbejde er fra 1683, sandsynligvis udf. i Frankrig. 1687 maa han have arbejdet i München, 1688 i Brunsvig; og 1690-91 vides han at have været i London. Med Anbefalingsskrivelse fra Prins Jørgen kom C. herfra til Kbh., hvor han var 1693. 1696-97 virkede han i Stockholm, var i Foraaret 1697 igen i Kbh. og fulgte s. A. en svensk Ambassade til Persien, hvor han døde.

Arbejder: Saa godt som udelukkende Portrætrelieffer i Elfenben, enkelte i Voks; i engelske Saml. kendes 7 (bl. a. Samuel Pepys 1683), i tyske omtr. et halvt Hundrede, i svenske et lign. Antal og i Danmark c. 30. Heraf er over Halvdelen paa Rosenborg: Portrætter af Kongefamiliens Medlemmer i 1690'erne samt Ulrik Fr. Gyldenløve (dat. 1693; en anden Fremstilling af samme s. A. i Victoria and Albert Mus.). Paa Fr.borg bl. a. Niels Juel, Jacques d'Agar og Ole Borch, i Nationalmus. Josias Barbette, i Kunstindustrimus. bl. a. J. Olivet (1695). C.s sidste Arbejde var Storfyrst Liev Kirilowitz Naryschkin (1697, tidl. paa Eremitagen ved Leningrad). Endvidere kendes over 30 Afstøbninger af forsvundne Relieffer (næsten udelukkende i svenske Saml.).

Cavaliers Portrætter er næsten alle udført som runde Medailloner med Profil-Brystbilleder i lavt Relief, ofte med Omskrift i Versalier og sign. C. eller J. C. eller med fulde Navn. Udførelsen er delikat, Detaillerne fint gennemarbejdede, Portrætkarakteriseringen stundom udmærket, ofte ogsaa hofmæssigt banaliserende. G.B.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926.

Cavin, -1687-, Tapetmager, arbejdede i 2 Aar i Enkedronning Sophie Amalies Tjeneste og søgte 1687 om 300 Rdl., Restbeløb af et Tilgodehavende. Ansøgningen bevilges s. A. ved kgl. Resolution. Arbejder af C. kendes ikke.

Utr. K. B.L.G.

C. B. paa Fajance, se Brosløv, Christian.

Cesari, Giovanni Antonio, -1754-, Perspektivmaler.

April 1753 fik C. udbetalt 216 Rdl. for 12 Dørstykker til Amalienborg og Sept. s. A. 156 Rdl. for 12 andre. 1753-54 fik han af Partikulærkassen i alt 364 Rdl. for 23 store Perspektivstykker, deribl. 4 Dørstykker med Landskaber til Fredensborg og 8 til Fr.berg, et Billede af Toldboden og et af den derved liggende Mølle. Hans Arbejder kan ikke længere paavises. B.L.G.

Spengler, 1818; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

C. F. K. skal et Maleri af Amtmand Johan Christian Urne fra 1755 være signeret. Det synes malet paa Bornholm. O.A.

E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 19.

C G A - C I, c. 1725. Disse Bogstaver samt to Stenhuggertegn findes paa en Døbefont af Namurmarmor i Tating Kirke i Eiderstedt.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939. O.A.

C. H. (sammenslynget), se H. C.

Charlotte (Louise C.), 1789-1869, Prinsesse. Forældre: Arveprins Frederik og Sophie Frederikke. Gift 10. Nov. 1810 med Landgreve Vilhelm af Hessen-Cassel.

En Blomsterakvarel af Prinsesse Charlotte var udst. paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. G.B.

du Chastel, Claudin, - 1675 -, Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Chr. V. paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Om hans Liv og evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 44.

du Chastel, Maria Augustin,- 1675 -,

Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Dronn. Charlotte Amalie paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Muligvis identisk med den nederlandske Maler Maria du Chatel (d. 1697), Datter af Maler Frangois du C. (1625-94) og gift 1681 med Maler Eglon van der Neer. Om et evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 51.

Chastensen, Engelbert, se Melsted, Engelbert.

Chavolie, J., Fejllæsning for Cavalier, J. (s. d.).

Spengler, 1818.

Chenebrard, Jean, c. 1712-efter 1771, Tegner. Gift.

C. fik if. kgl. Resolution 15. Sept. 1759 aarlig 250 Rdl. af Chatolkassen og 50 Rdl. af Oeconomie- og Commercefondet, hvilket Beløb udbetaltes gennem 1760'erne. 1771 havde C. Bolig paa Charlottenborg. Benævnes dessinateur og lejlighedsvis Fabriktegner. G.B.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904, 108r M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb. 1-II, 1922.

Chipart, 1764-1825, Teatermaler fra Frankrig, begyndte 1794 at arbejde ved Det kgl . Teater, hvor han med store Afbrydelser synes at have virket indtil 1825. I øvrigt foretog han en Række Rejser til Rusland, Sverige og England. Som et Udkast til Dekorationen til første Akt af Galeottis og Schalls nordiske Ballet: Lagertha, viser, indførte C. en ny, næsten romantisk Tone i vort Teatermaleri. At det fantasifulde Scenebillede gjorde usædvanlig Lykke, kan ses deraf, at Schall lod det Klaverudtog, som han udsendte af Balletten, forsyne med et Kobberstik, som Clemens havde stukket efter C.s Udkast. T.K.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; T. Krogh: Danske Teaterbilleder, 1932, 25, 278-82; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

de Chomond Boudan, Louis, -1683-1706-, Kobberstikker, synes at være kommet til Danmark fra Holland eller Frankrig omkr. Tiden for Abraham Wuchters' Død (1682); muligt har han arbejdet for Johan Huusman, der var Universitetets Kobberstikker. Et Par Kopier efter Hubert Schatens Stik af Chr. V, det ene udført 1683 til +Danske Lov*, er sign. af C. B. Han fik s. A. udbetalt 150 Rdl.af Zahlkammerkassen efter kgl. Ordre. Han stak ogsaa +Christian IV.s Sym og en Allegori til Kongens Fødselsdag 1685 og skal da have slaaet sig ned i Østerrisør i Norge; en Kopi til Breviarium equestre (1704) efter Stikket af Fr. II.s Kroning er betegnet med denne Bys Navn. Ved Aarhundredskiftet skal han have været i Bergen og være rejst fra Norge1706. Formodningen om, at han skal væreidentisk med den samtidige franske Kobberstikker Louis Boudan, er næppe holdbar. Hans Arbejder er haandværksmæssige, men klare og rene. O.A.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Christen, - 1650 -, Billedsnider, maaske bosat i Aalborg.

Christen Billedsnider skar 1650 Altertavlen i Hjørrings S. Katrine Kirke, og Epitafierammer med bruskbarokt Snitværk af samme Haand fordes i Hjørring, i Sæby og i Skive (1654). C.A.J.

C. A. Jensen: Danm.s Snedkere og Billedsnidere, 1911, 91; C. Klitgaard: Hjørring Bys Hist., I, 1925, 228; E. Horskjær: S. Catharinæ Kirke, 1936, 21-22.

Christen, -1692-, Bhgr., boede i Romlund 1692 og forfærdigede en Døbefont af Træ til Viborg Domkirke, bekostet af Lægen Joh. Christoffer Creutzaver (1610-92) i Viborg. Red.

Viborg Købstads Hist., 1940. 730.

Christensen, Anthonie Eleonore (Athonore), 1849-1926, Blomstermaler. F. 5. Juli 1849 i Kbh., d. 27. Aug. 1926 i Usserød, Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Oberst Anton Frederik Tscherning og Eleonore Christine Lüztzow. Gift 4. Okt. 1871 i Kbh. med Dr. phil. Christian Axel Richard C., f. 26. Jan. 1843 i Kbh., d. 2. Aug. 1876 i Trørød, Broder til Maleren Godfred C. (s. d.).

Uddannelse: Modtog fra 6-Aars Alderen Undervisning i Tegn. og Maling af Moderen, senere af Maler Emma Thomsen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1872-73. Rejser: 1869 Dresden, Svejts, Norditalien, Paris; 1871-72 Italien og Grækenland, den længste Tid i Rom og Athen; senere i München. Udstillinger: Charl. 1867-1927 (55 G. m. 233 Arb.); Nord. Udst. 1872; Verdensudst. i Philadelphia 1876; 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1908-09; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1887. Hverv: Underviste Dronn.Olga i Athen og senere Fr. VIII.s Gemalinde, daværende Kronprinsesse Louise i Malerkunsten.

Arbejder: Kurv med afskaarne Blomster (Neuhausens Pr. 1887); Voksende Anemoner, tidligt Foraar (1867); Valmuegruppe fra Strandmøllehaven (1892, Kunstmus., Aarsmed. 1° 1893); Roser og Liljer (Aalborg Mus.).

Anthonore C. er paavirket af O. D. Ottesen, som var en Bekendt af hendes Moder. Hun var en meget produktiv Blomstermaler og valgte med Forkærlighed Anemoner og Aakander som Motiver. En Del Arbejder fandt Afsætning til Kongehusene i Danmark og Grækenland og til Tsaren af Rusland. I 18 Aar gav hun Privatundervisning i Blomstermaleri. T.H.C.

Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, Memoirer og Breve, VIII, 1908; København 6. Juli 1919; Berl. Tid. og Nat.tid. 28. Aug. 1926; Nat.tid. 1. Sept. 1926; Dødsbo Auk. Kat. 1926, 1927; Richard Magnussen: Godfred Christensen 1-11, 1939-41.

Christensen, Carl Wilhelm Theodor, 182570, Maler. F. 6. Marts 1825 i Kbh., d. 7. Dec. 1870 sst. Forældre: Tehandler Niels C. og Ane Marie Ulsted. Gift 1856 med Julie Wilhelmine Restorff, f. 9. Febr. 1827 i Kbh., D. af Barber Christian Frederik R. og Anna Margrethe Kaalund.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede allerede Juli 1836 til 1. Frihaandsklasse, Marts 1841 til Modelsk.; vandt Marts 1842 lille Sølvmed., Dec. 1844 store Sølvmod.; malede samtidig hos J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1841-58 (11 G. m. 16 Arb.) .

Arbejder: Portræt af en ung Mand (1841, forh. Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Notarius publ. Peter Abrahams (efter 1852); af H. G. Chr. Bohr (Litografi herefter 1856); Litografi af Sejlmager N. R. Bang (1847); Grafik i Kbst.saml.

Carl Christensen opnaaede nogen Anseelse som Portrætmaler, kopierede desuden ældre Kunstværker og virkede som Tegnelærer. Med Aarene forfaldt han dog rent menneskeligt, og hans kunstneriske Virksomhed ophørte efterhaanden helt. Red.

Christensen, Carl Anthon, se Bakkely, Christian.

Christensen, Charles Osvald Grandsgaard, f. 1886, Arkitekt, Arkæolog. F. 5. Aug. 1886 i Helsingør. Forældre: Snedkermester Mads Grandsgaard C. og Charlotte Marie Madsen. Gift 3. Febr. 1929 i Kbh. med Jacobine Elise (Lise) Peyrath, f. 4. Sept. 1896 i Hjørring, D. af Fabrikant Johan Peter Frederik P. og Martine Rasmussen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1900-06, Snedkersvend 1905; Elev pas Akad. 1907-15, Afgang 1916; 1906-25 Tegner og Konduktør, bl. a. hos Carl Brummer, Magdahl-Nielsen og Poul Holsøe; fra 1923 selvstændig Arkitektvirksomhed. Rejser: 1912 Nordtyskland; 1914 Tyskland-Holland; 1920 Italien; 1924 Grækenland, Italien; 1925 Holland-Belgien; 1926

Ægypten-Palæstina; 1927 London; 1928 Frankrig-Spanien; 1928 Syrien; 1929 Holland-Belgien-Tyskland. Stipendier: K. A. Larssen 1915, 16, 17 og 18; Carlsbergfondet. Udstillinger: Charl. 1912-13, 18-19, 21-22, 32 (7 G. m. 11 Arb.). Udmærkelser: Sølvmed. som Snedkersvend; C. F. Hansens Opmuntringspr. for Rekonstruktionen af Uranienborg (udst. Charl. 1919).

Som Arkitekt har s. m. Charles Christensen Gundlach-Petersen bl. a. opført Fr.berg Kommunes Alderdomshjem (2. Pr. 1919, opf. 1923) men i øvrigt hovedsagelig beskæftiget sig med vore historiske Arkitekturmindesmærker, som han tidligt begyndte at studere, og ved hvilke han som Restaurator har haft en Del mindre Arbejder bl. a. Olsker Rundkirkes Istandsættelse. Ved Udgravninger, Undersøgelser og Opmaalinger af gammel dansk Arkitektur (lejlighedsvis for Nationalmus.) har C. samlet Materiale til Rekonstruktioner og arkæologiske Afhandlinger. Bl. de første mas særlig nævnes Uranienborg og Stjerneborg (1921, med Tekst af Francis Beckett). 1911-43 har C. været Vilh. Lorenzens Medarbejder ved den store Publikation af de danske Klostres Bygningshistorie; men en ikke ringe Del af sine Iagttagelser og Opmaalinger har han dog selv offentliggjort i en Række større og mindre Afhandlinger. Det er saaledes mere som Arkæolog end som selvstændig Kunstner, at C. har gjort sin Indsats i dansk Arkitektur. O.N.

Arch., 1922, 261-63 (Uranienborg og Stjerneborg).

Christensen, Christen, 1806-45, Medaillør. F. 18. Jan. 1806 i Kbh., d. 21. Aug. 1845 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Høker, senere Værtshusholder John C. og Maria Kirstine Birch. Gift 8. Aug. 1835 med Oline Louise Bugge, f. 22. Jan. 1805 i Kbh., d. 9. Marts 1878 sst., D. af Snedkermester Ole B. og Gertrud Kirschbaum.

Uddannelse: Besøgte som Dreng 1815-18 Akad.s Elementarsk.; stod derefter i Lære hos Bhgr. Dajon til dennes Død i Dec. 1823; gennemgik samtidig Akad.s Sk.; lille og store Sølvmed. Jan. og Marts 1824, lille Guldmed. Sept. 1825 og store Guldmed. Sept. 1827; uddannet til Medaillør under Freunds Vejledning 1829-30. Rejser: 1831-34 Berlin, Dresden, Miznchen, Rom (Neapel, Sicilien), Paris. Udstillinger: Charl. 1829-46 (11 G. m. 20 Arb.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1835, Medl. 1838; udenlandsk Medl. af Kunstakad. i Berlin 1843, af Kunstakad. i Stockholm 1845. Embeder: 1841-43 fung. Prof., 13. Sept. 1844 Prof. ved Modelskolen.

Arbejder: Relief: Tobias, ledsaget af Engelen, vender hjem til Forældrene (1825, lille Guldmed.); Elias opvækker Enkens Søn (1827, store Guldmed.); Billedstøtterne Troskab og Sandhed til Forhallen paa Chr.borg; Arkitektur, Malerkunst og Billedhuggerkunst til Kongens Trappe og Relieffet Apollo blandt Hyrder til Dronningens Paaklædningsværelse sst.; Portrætbuster af Blomstermaler J. L. Jensen og Skolebestyrer Dr. N. B. Krarup.

Medailler: Arveprins Ferdinands og Prinsesse Carolines Bryllup (1829, Bagsiden); N. H. Massmann og N. L. Reiersen 1831; C. F. Hansen 1830 (1831, Ærespr. for unge Arkitekter); Alb. Thaer (1832); Fr. VI.s Helbredelse 1833; Reformationsfesten 1836; Fr. VI.s Død 1839; A. W. Hauch død 1838; Thorvaldsens Hjemkomst 1838 (Medlemsstykke); H. M. Krogh (1840); Belønningsmed. for Islændere (Forsiden: Fr. VI), For Opdagelse af Kometer (1832 og 40); Præmiemed. for mosaiske Lærlinge (1838), Chr. VIII.s og Caroline Amalies Sølvbryllup og Kroning 1840 (Forsiden), Kronprinsparrets Bryllup 1841 (Forsiden); Videnskabernes Selskabs 100 Aarsfest 1842; Ingenio et arti (1841); Haveselskabets Præmiemad. (1843); Adam v. Itzstein 1842; Micael Nielsen 1844; G. F. Hetsch 1845.

Paa Akad.s Anbefaling tog Præses, Prins Christian Frederik sig af den unge, uformuende Kunstner, skaffede ham Bestillinger paa flere Arbejder til Amalienborg og Chr.borg og opfordrede ham til at uddanne sig i Stempelskærerkunsten og konkurrere om en af Prinsen udsat Pengepræmie for en Medaille over Bygmesteren C. F. Hansen. Hans Lærer, H. E. Freund, har udført Skitserne til flere af hans Medailler, saaledes til Fr. VI.s Helbredelse 1833, Reformationsfesten 1836 og Fr. VI.s Død 1839. C.s Hovedværk er hans Medlemsstykke, Medaillen over Thorvaldsens Hjemkomst 1838, der blev bestemt til at tilkendes for det bedste Arbejde paa den aarlige Udst. Han havde det Uheld, at Stemplerne til Medaillen sprang, og at et Par nyudarbejdede Stempler blev ødelagt i Hærdningen; først det tredie Par Stempler blev vellykkede, og 1842 blev et Eksemplar af Medaillen i Guld overrakt Thorvaldsen selv. Overanstrengelse med mange presserende Arbejder har mulig fremskyndet C.s tidlige Bortgang, saa meget sørgeligere, som han var en af Danmarks dygtigste Medaillører, og Stempelskærerkunsten i Chr. VIII.s Dage stod i en Anseelse som næppe før eller siden. G.G.

V. Freund: H. E. Freund, 1883, 161-65, 236; +lograft af Th. Stein i Museum, 1894, 11, 205-17; Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; Meldahl og Johansen, 1904, 208-09, 232, 234-35.

Christensen, Christian Ferdinand, 1805-83,

Teatermaler. F. 28. Juli 1805 i Kbh., d. 30. Okt. 1883 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Fuldmægtig Christian C. og Vilhelmine Thomea Båhl. Gift 25. Febr. 1834 i Kbh. med Ida Juliane Sophie Frederikke Thaning, f. 24. Maj 1813 i Kbh., d. 2. Nov. 1872 sat., D. af Kopist i Danske Kancelli, senere Kancellisekretær og Inspektør ved Vajsenhuset Jens Severin T. og Hedevig Dorothea Wellerup.

Uddannelse: Vilde oprindelig have været Valdhornist, men opgav Musikken for Malerkunsten: kom paa C. A. Lorentzens Malerstue og samtidig paa Akad.s Sk; blev 1820 Elev pas Det kgl. Teaters Malersal under Wallich. Stipendium: 1839 Fonden ad usus publicos og Teatret. Rejser: Sommeren 1830 med den russiske Gesandt i Sverige og Finland; 1838-39 Frankrig og Italien. Udmærkelser: Agreeredes 1839 ved Akad.; tit. Prof. 1862; fik 1870 Fribolig paa Charlottenborg efter C. A. Jensen. Embeder og Hverv: 1842 kgl. Ansættelse som Teatermaler, efter eget Ønske s. m. Troels Lund; varetog efter dennes Afskedigelse 1863 Embedet alene til sin Afgang 1869; Akad.s Kasserer 1878-83; gav Undervisning i Tegn.

Arbejder: Tre kbh.ske Prospekter: Børsen, Toldboden og Slotspladsen (c. 1829-30, Bymus., dep. fra Kunstmus.); En Gade i Helsingfors (Sepia og Tusch, forh. Kunstfor.); Maleri fra en Opførelse af Jacob von Thyboe (1830, Teatermus.); En Teaterdekoration, Akvarel (Medlemsstykke 1841, tilh. Akad.).

C. F. Christensen havde allerede gjort sig fordelagtig bemærket i 1830'erne, medens han endnu virkede under Wallich. Man roste hans fortræffelige Landskabsmalerier, medens hans

Medarbejder Troels Lund navnlig havde sin Styrke i Arkitekturmaleriet. Sammen fik de deres første store Succes 1835 med Dekorationerne til Balletten Valdemar. Stor Berømmelse høstede C. for sine Dekorationer til +Festen i Albano*, udf. 1839 umiddelbart efter Hjemkomsten fra den store Udenlandsrejse. Det faldt i C.s Lod at skabe den dekorative Ramme om en Række af Romantikkens berømteste sceniske Arbejder, deribl. flere af Bournonvilles Balletter, fx +Sylphiden* og + Thrymskviden*. Datiden karakteriserede ham som en +meget smagfuld, genial og phantasifuld Kunstner*. T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, V, 1864.

Christensen, Christian Frederik, 1798-1882,

Maler. F. 15. Aug. 1798 i Kbh., d. 22. Dec. 1882 sst., begr. sst. (Kat. Ass.). Fader: Skomagermester Niels C. Gift 1833 med Dorothea Ravenberg, f. c. 1809 i Kbh., d. 28. Maj 1867 sst.

Uddannelse: Paa Akad. allerede før Marts 1813, da han avancerede til 2. Frihaands.kl.; naaede 1815 op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1815, 20, 24, 28, 43 (9 Arb.).

Arbejder: Portræt af N. F. S. Grundtvig (1820, stukket af J. E. C. Walther 1822); af Præsten Jørgen Overgaard Thisted (udst. 1824, stukket af J. M. Haas); af N. F. S. Grundtvig (1830, Fr.borg); Fr. VI (1833, Rosenborg); Baron v. Huyghens (udst. 1843); Byfoged Hans Kofod Baadsgaard (1847).

Chr. Fr. C., som havde udført talrige Kopier (bl. a. udst. paa Charl. 1815), forsøgte sig ogsaa som Historiemaler, men tilsyneladende uden Held. Akad. fraraadede Galleriet Købet af hans Billede De tre Norner ved Ygdrasil (1833); 1827, 29 og 30 solgte han Malerier til Kongen. Som Portrætmaler havde han navnlig et Klientel i fremmede Skibsførere, der kom til Kbh. om Sommeren, indtil Fotografien slog ham ud. Virkede ogsaa som Tegnelærer. Red.

Christensen, Ellen, f. 1895, Maler. F. 7. Jan. 1895 i Kbh. Forældre: Kaptajn, Fuldmægtig Peter Andreas Petersen og Jenny Elise Jørgensen. Gift 6. Juni 1917 i Søllerød med senere Direktør for Nakskov Silopakhus Johannes C., f. 28. Okt. 1890 i Kbh., S. af Arbejdsmand Jørgen C. og Sidsel Kirstine Kristiansen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1937-38 korte Rejser til Tyskland, Holland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940-45; Sep.udst. 1943.

Ellen Christensen har udstillet naivistiske Folkelivsskildringer, fx Skovturen (1941), Landskaber, bl. a. Motiver fra Bornholm, og har beskæftiget sig med Porcelænsmaling. I.H.N.

Christensen, Marie Emilie, 1872-1922, Maler, F. 19. Juni 1872 i Hillerød, d. 28. Aug. 1922 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Niels Laurits C. og Mathilde Josephine Virginie Hansen. Ugift.

Uddannelse: Elev hos Frkn. Sode og Meldahl e. 1895. Rejser: 1896 Paris; 1.897 Rusland. Udstillinger: Charl. 1899-1904 (5 G. m. 7 Arb.); De afvistes Udst. 1905.

Arbejder: Interiør. Vaskekælder i Hellerup (Charl. 1900, Kunstmus., dep. 1929 paa Chr.borg); Portræt af Vald. Kolling (1899, Teatermus.), af Faderen Niels Laurits Christensen (c. 1904).

Emilie Christensens Kunst er et følsomt lysfint Maleri, hvad Interiøret med Vaskekælderen i sarte lys-graa-brune Toner viser. Hun synes naturligt afhængig af sine store samtidige: Hammershøi, Gottschalk o. a. O.S.

Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, 1845-1928, Landskabsmaler. F. 23. Juli 1845 i Kbh., d. 15. Nov. 1928 sst., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: kgl. Forrider hos Enkedronn. Marie, senere Melhandler og Husejer Mads C. (Aarup) og Anna Kirstine Wissing. Gift 20. Maj 1882 i Kbh. med Johanne Luise Sødring, f. 31. Maj 1851. i Kbh., d. 6. Juni 1933 i Hellerup, D. af Fabrikant Christopher Hansen S. og kgl. Skuespillerinde Julie Weber S. f. Rosenkilde.

Uddannelse: Var bestemt til at komme i Skibsbyggerlære paa Holmen; men hans Konfirmationspræst, J. Nielsen, blev opmærksom paa hans Tegnelyst og udvirkede, at Drengen blev Elev af Landskabsmaleren F. C. Kiærschou, hos hvem han malede de flg. Aar, samtidig med at han gik pas Tekn. Sk.; han dimitt. derfra til Akad., hvor han blev opt. Sept. 1860, og hvis Modelsk. han forlod Foraaret 1867. Stipendier: Akad. 1870 (til Studier af landskabelig Forgrund); Akad. 1873 og 74. Rejser: 1869 kortvarig Rejse til Paris, Svejts, Lybæk; 1874-75 Tyskland, Italien (Rom); 1876 Paris; 1878 Paris og Pyrenæerne; senere gentagne Studierejser til Tyskland, Svejts og Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 1862-1929 (65 G. m. 371

Arb.); Kunstn. Eft. 1908-09, 13; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1921,, 24, 26, 42; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; Guildhall, London, 1907; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunsts Jub-udst. 1926; Brooklyn 1927; Forum 1929; Hvad Forum udelod, 1931; Sep.udst. 1894 (Kunstfor.), 1902, 04 og 05 (Studier og Skitser), 1937 (Mindeudst. afholdt af For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1865 og 71; Sødrings Pr. 1869; Medl. af Akad. 1881; tit. Prof. 1888; Medl. af det svenske Akad. 1897; Æresmedl. af Foreningen af 18. Nov. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1879-82 og 7 893-1902; af Akad.raadet ml. 1887-1920.

Arbejder: Fritstaaende Bøgetræ i Sommertiden (udst. 1865, Neuhausens Pr.); Sildigt Eftersar, Motiv fra Silkeborgegnen (udst. 1869, Sødrings Pr.); Engdrag i Nordsjælland (1871, Neuhausens Pr.); Landevej med Piletræer i Nærheden af Bækkeskov (udst. 1873); Billeder fra Tyrol og Italien 1873-75, fra Fontainebleau og Svejts 1876; Parti af Kastelsgraven (1875, Bymus.); 1876 og 77 fra. Herlufsholm, deribl. det første spartlede Udst.billede: Parti fra Herlufsholm (udst. 1877, Hirschsprungs Saml.); 1878-79 ogsaa Billeder fra Pyrenæerne; Jysk Fjordlandskab, Motiv fra Egnen ved Mariager (udst. 1880, Kunstmus.); . Himmelbjerget, set fra Bugten ved Laven (udst. 1881); Jysk Landskab, Motiv fra Munkebjerg ved Vejle Fjord (udst. 1882); Efter Regn (udst. 1888, Kunstmus.); Skovbakkerne og Fjorden mod Vest. I Baggrunden Vejle. Munkebjerg (1891, det Billede, Godfred Chr. selv ansaa for sit bedste); Stille Sommerdag, Vejleegnen (udst. 1892, Kunstmus.); Søgang mod Land (udst. 1893); Eftermiddag i August pas Himmelbjerget (udst. 1894); Gamle Træer, Fredensborg (udst. 1896); Alleen ved Krogerup (1896, Kunstmus.); Jyske Hedebakker ved Salten Langsø (udst. 1897, Maribo Mus.); Himmelbjerget 1897 (udst. 1898, Fyns Stiftsmus.); Hulvejen ved Lille Grundet (udsi. 1902, Gave fra Danske til Edvard Grieg); Achensee (udet. 1904); Strandegaard Strand ved Fakse, en Sommerdag i Juni (udst. 1905); Dalstrøg ved Himmelbjerget (udst. 1906, dansk Folkegave til det norske Kongepar); Jyske Bakker. Ved Hald Sø (udst. 1913).

Da Godfred Christensen blev Elev af Kiærschou, repræsenterede denne allerede i nogen Grad det forbigangne: den ældre romantisk betonede Landskabskunst, der byggede paa ateliermæssig Rutine og komponerede Motivet ind under vedtagne Regler for Linieos Farvevirkning uden større Krav til Overensstemmelse med Naturen. En hurtigt opnaaet Færdighed i at arbejde paa denne Maade blev i Begyndelsen en stor Fare for C.s Udvikling. Under et Studieophold i Farum 1862 traf han imidlertid Maleren og Tegneren Fritz Jiirgensen, som fik stor Indflydelse paa ham og som fik ham til at begynde helt forfra i Naturstudiet med ubetinget Naturtroskab i Gengivelsen som foreløbigt Maalog med ganske smaa Detailmotiver. Under mange Vanskeligheder kæmpede han sig frem i de flg. Aar og mødte i disse nye Bestræbelser Forstaaelse og Støtte hos P. C. Skovgaard, Kyhn og andre af Høyenianerne, af hvem han da ogsaa en Tid paavirkedes stærkt. Det blev ham imidlertid efterhaanden klart, at ogsaa de nationale ved 70'ernes Begyndelse havde haft deres bedste Tid, og at Vejen for de unge førte ud over Traditionerne mod nye Impulser. Det var for ham, som for andre af de unge, særlig Farveholdningen og Opfattelsens Subjektivitet, det gjaldt om. Under sin store Udenlandsrejse kom han langsomt frem imod Forstaaelsen af, hvad

det var, han søgte, og i Paris 1876 fik han Impulser af den mere fremskredne franske Teknik, bl. a. m. H. t. den forøgede Lyskraft, der tilførtes Farven, naar den sattes direkte paa Lærredet med Paletkniven. Et Studie, han malede paa denne Maade og udst. 1877: Parti fra Herlufsholm Skov, blev et Løsen for de andre unge, og C. blev dermed Indleder af Friluftsmaleriet i dansk Landskabskunst. I de flg. Aartier arbejdede C. navnlig med Billeder af den danske Højsommer, som han fortolkede baade i smaa Studier og i mægtige Lærreder med vidtløftige Egnsskildringer og - karakteristisk for ham - stort opbyggede Skyformationer, gennem hvilke

Sollyset trænger sig frem. Som en Arv fra Kiærschou bevarede han Sansen for Kom- positionens Afbalancering, selv i den Periode, da Komposition i øvrigt af Samtiden ansaas for noget tilbagelagt. Fra sin tidlige Ungdom var han dybt betaget af jysk, storladen Natur, særlig af Himmelbjergegnen; og hans største Arbejder viedes da ogsaa disse og tilsvarende Egne (Vejle, Munkebjerg). R.M.

Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41 med Litteraturhenvisninger; se herudover: G. C. i Ude og Hjemme 12. Juni 1881 (Brev fra Salonen); Pol. 13. April 1902 (N. V. Dorph); 14. April 1902 (V. Stuckenberg); Berl. Tid. 2. Febr. 1929 (Kronik af Arnold Krog).

Christensen, Holger Leo Emanuel, 1, f. 1890, Bhgr. F. 9. Jan. 1890 i Kbh. Forældre: Kasserer i Bygningssnedkernes Fagforening Hans Peter C. og Hansigne Svendsen. Gift 20. Maj 1920 i Kbh. med Mathilde Henningsen, f. 23. Juni 1893 i Svendborg, D. af Skræddermester Martin Laurits H. og Elise Sophie Nielsen.

Uddannelse: I Figurmagerlære 5 Aar hos Bhgr. L. P. Jørgensen; dimitt. 1910 fra Tekn. Sk. til Akad.; Afgang herfra 1917 under C. Aarsleff. Stipendier: Akad. 1'917. Rejser: Paris c. 1913. Udstillinger: Charl. 1922, 28-42 (14 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 38. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Pigen med Guldhornet (Carlsons Pr. 1942 ).

Holger C. har i en længere Aarrække været knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik og udf. Figurkompositioner i Underglasur hertil, fx Gruppen Henrik og Else. Bhgr. Knud Brøndsted har haft Indflydelse paa C.s kunstneriske Udvikling. T.H.C.

Christensen, Jacob, - 1675 -, Billedmider i Aarhus. Nævnt i Aarhus Bys Bog 5. Marts1675. C.A.J.

Utr. K.

Christensen, Jeremias, 1859-1908, Bhgr. F. 26. Marts 1859 i Tinglev, d. Maj 1908 i Charlottenburg ved Berlin. Forældre: Smed Jeremias C. og Abigael Maria Petersen. Ugift.

Uddannelse: Elev paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig 1877-80; kom til Kbh. 1881 og arb. i 3 Aar som Billedskærer hos A. C. Blichfeldt; opt. paa Akad. April 1883 i Dekorationssk. Forb. kl.; opt. s. A. i Alm. Forb.kl.; Afgang Jan. 1885; Okt. s. A. lille Guldmed.; arb. tillige i Th. Steins Atelier. Stipendier: Stoltenberg 1887-89; Akad. 1889-90; Ancker 1891. Rejser: 1887-90 Rom; 1891 i Udlandet, sandsynligvis bl. a. Paris; senere bosat i Berlin. Udstillinger: Charl. 1886-93 (3 G. m. 4 Arb.); Sdr. jysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Gravlæggelsen (Altertavle i Diakonissestiftelsens Kapel i Flensborg); Relieffet: Joseph udtyder Drømmen for Faraos Bager og Mundskænk i Fængslet (lille Guldmed. 1885, Marmor, Tinglev Kirke); Maria salvende Christi Fødder i Bethania (1885; ikke præmieret Guldmed.arb.; Diakonissestiftelsen i Flensborg); Gruppen Paa Vej ud i Ørkenen, Hagar og Ismaél (1890, ikke præmieret Guldmed.arb.); Abel som Hyrde; Mandligt Portræt (begge udst. Charl. 1893); Marmorfiguren Die Spree (omkr. 1900, efter en Konk., Berlins Raadhus); Mindesmærke for Hertug Frederik VIII af Slesvig-Holsten (Kiel, Konk. 1898, indviet 1901); Hyrdedrengen (Bronze, Kóslin); Medarbejder ved Goethe-Mindesmærket i Strasbourg. H.O.

Kunstchronik, N. F., 1907-08, 453; F. Hendriksen i Sdrjysk Maanedsskrift, I, 1924, 115-25; Joh. Petersen i Der Schleswig-Holsteiner, XIV, 1933, 150-51.

Christensen, John Aksel, 1896-1940, Maler. F. 25. April 1896 i Kbh., d. 2. Jan. 1940 sst., begr. sst.(Ass.). Forældre: Skræddermester Jørgen C. og Christiane Regine Bolette Jensen. Gift 12. Marts 1921 i Kbh. med Dagny Marie Nielsen, f. 24. April 1897 i Kbh.. D. af Bager August N. og Hanna Olsen.

Uddannelse: Oplært som Barber, Forretning i Kbh., Kapelvej 7 A i Kælderen 1922-37; malede fra 10-Aars Alderen, var som Kunstner Autodidakt, udviklet gennem hyppige Museumsbesøg og Omgang med Malerkammerater (Jens Søndergaard, Hjorth Nielsen o. a.). Rejser: 1932 Malmø. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31; Koloristerne (Medstifter) 1932 til sin Død. (Koloristerne udst. første Gang pas Raadhuset i Malmø 1932 som en dansk-svensk Sammenslutning, men fortsatte de flg. Aar som en dansk); Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede 1941; fl. Sep.udst. bl. a. 1935, 38 og 40 (Fischer & Krarup), Mindeudst., Kunstfor. 1940, 46. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1935; Oluf Hartmann 1937.

Arbejder: Artister i Manegen (1932); Snekastere (1933, Kunstmus.); Barberstuen, Skygger paa Muren; Portræt af Gudmund Hatt (begge 1935); Selvportræt; Vinterdag paa Nørrebro (Statens Bibliotekstilsyn); Regn og Storm (Aarhus Mus.); Gamle Bendtsen fra Kapelvej (Marie Lehmanns Legat); Portræt af Maleren H. Kragh Pedersen; Kolonihaven (alle 1936); Læbestiften (Farvekridt); Udsigt fra min Stue (Akvarel) (begge 1937); Oktober, Nørrebro (Akvarel, Maribo Mus.); Skygger paa Muren (Ystad Mus.); Havebillede, Vridsløsemagle (alle 1938); Dame med blaa Hat (1939). Akvareller og Tegn. i Kbst.saml.

Det store Antal Billeder, John C. trods sin tidlige Død efterlod sig, er af meget ulige Værdi. Hans Kunst i dens tidligste Fase, til c. 1930, har Eksempler paa Opstillinger af en let kubistisk Karakter; der findes bibelske Motiver ved Siden af makabre Kirkegaardsbilleder; humørfyldte Indfald veksler med sentimentale, moralsk eller litterært farvede. En Gruppe for sig er Artistbillederne, der leder Tanken hen paa Chagall, lige som man ofte kan spore Indflydelse fra anden moderne Kunst (Matisse, Utrillo, Grosz). Kernen i hans Kunst er Nørrebrobillederne fra Kapelvej og +Muren mellem levende og døde*, hvor han fra sin Forretning Dagen igennem i ledige Stunder kunde skildre Livet, som det formede sig paa forskellige Tider af

Aaret. Hertil føjede han muntre og idylliske Motiver fra Kolonihaverne og fra Vridsløse-

magle; hvor han i 1936 havde købt sig et lille Bondehus og i bitte smaa Billeder af en ægte Naivitet og af en egen juvelagtig Skønhed i Farven skildrede de landlige Vidundere, der omgav ham. John C. har malet enkelte gode Portrætter, især Selvportrætter. Han vandt dog størst Anerkendelse som en fremragende, artistisk følsom Tegner. Endelig har han i Aarene 1937-39 forsøgt sig som Raderer med kold Naal og en enkelt Ætsning. U.

Aarhuus Stiftstid. 9. Dec. 1932 (Poul la Cour); Berl. Tid. 13. Maj 1935 og 11. Maj 1937 (begge L. Swane); 3. Jan. og 18. Aug. 1940 (begge K. Flor); Soc. Dem. 13. Maj 1937 (Kronik af Pr. Wilmann); 3. Jan. 1940 (samme); 28. Jan. 1940 (Folmer Bendtsen); Nat.tid. 14. Okt. 1938 (L. Rostrup Bøyesen); 17. Sept. 1940 (Else Kai Sass); Pol. 3. Jan. 1940 (K. Borchsenius); Poul Uttenreitter: John Christensen, 1940.

Christensen, Frederik Kaare, se Kristensen, Kaare.

Christensen, Kay Wilhelm Louis Christian Barnekow Dollerup, f. 1899, Maler og Grafiker. F. 24. Juli 1899 i Hellerup. Forældre: Politifuldmægtig, senere Vicepolitidirektør Valdemar Christen Dollerup C. og Camilla Louise Henriette Barnekow. Gift 1° 12. Juli1922 i Ohlstadt i Bayern med Maler Karen Margrethe Schrader, (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 20. Sept. 1935 i Kbh. med Lise Benzon, f. 23. Marts 1905 i Kbh., D. af Forfatter, Apoteker, Fabrikant Otto B. og Ellen Lucinde Bramsen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Hovedsagelig Autodidakt; kort Tid Elev af Marie Sandholt og Astrid Holm; Elev paa Akad.s Grafiske Sk. 1929-31; forsk. Personligheder har haft Betydning for hans Udvikling, saåledes den svenske Maler Ebba Grubb, Malerne Ernst Zeuthen, Torben Arvig Jensen, Thor Fagerlin (svensk) og Niels Larsen Stevns, den ungarske Digter Ødøin Horvath. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1935. Rejser: 1913 og 14 Tyskland og Østrig; 1921 og 22 Sydbayern, derfra til Frankrig, hvor han blev til ind i 1923; 1927 atter i Frankrig; 1934 og 35 i Budapest og Wien; 1937 og 38, 39-41 i Frankrig. Udstillinger: Debuterede 12 Aar gammel hos Kleis (De fries Udst.); Kunstn. Eft. 1919-20, 23-29; 18. Nov. Udst. 1926; Grønningen (Gæst) 1931 og 32; Medl. af Decembristerne fra 1932; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Charl. Eft. 1943 (Grafik); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1930 (s. m. Karen Schrader), 1932, Marts 1944 (Kunstfor. i Kbh. og Esbjerg), Nov. 1944 (s. m. Karen Schrader).

Arbejder: Malerier fra Barneaarene, geng. i Bogen: 14 Billeder malt i Alderen fra det 7. til det 13. Aar (1939); Den brune Tepotte (1920); Ulla i Haven (1928, Kunstmus.); Foraarets Engle kommer til en Have (1930); Restaurant i Meudon (1936, Vejen Mus.); Portræt (1936, Esbjerg Mus.); Miriam (193639); Foraaret (1940, Vejle Mus.); Regnvejret (1940); Foraar (1942); Mor og Barn (udst. 1944, Tønder Mus.); Regnvejret (udst. 1944, Maribo Mus.); Grafik i Kbst.saml. En Saml. Tegn. udg. i Bogform (1934, ved Otto Gelsted); Litografier (1933, s. m. Sikker Hansen og Arne Ungermann); 3 Originallitografier (1936); Litografier (1938); Ill. til eget Digt: Anna Perenna (i Klingen, 1942), til H. C. Andersen: Aarets Historie (Nordlunde, 1942) og til Paul Géraldy: Du og jeg (1943, fransk Udg. n. A.).

Kay Chr. er en kulturpræget Personlighed, der forbinder en rig malerisk Begavelse med fabulerende Evne. En vigtig Del af hans Produktion udgøres saaledes af Eventyrbilleder (om Pigen Miriam). Hans Udvikling er gaaet fra et farvefint Valørmaleri i de unge Aar gennem en ekspressionistisk Periode med grovere Udtryksmidler i 20'erne til en stadig stigende Forfinelse, der kan spores fra Beg. af 30'erne og som foreløbig synes at kulminere i Billederne fra Opholdet i Frankrig 1939-41 og fra de allerseneste Aar i Danmark. Som Tegner og Grafiker er han ikke mindre særpræget. Med sit lyriskromantiske Temperament er han udpræget nordisk, selv om han har modtaget vigtige Impulser fra Frankrig. C. har af og til skrevet Digte og Artikler.

E.K.S.

B. T. 11. Marts 1930 (Int. m. Houmark); 13. Marts 1930; Soc. Dem. 19. Marts 1930 Dag. Nyh. 7. Febr. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 13. Juni 1938 samme; 5. Jan. 1942; 22. Marts og 23. Nov. 1944; (begge J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 10. Jan. 1942 og 19. Marts 1944; Andreas Friis i Saml., 1943, 173-76; Pol. 9. Marts 1944.

Christensen, N., -1818-. Et Barneportræt, antagelig fremstillende August Bournonville

(c. 1818, Det kgl. Teater, Balletfoyeren) er sign. N. Christensen. Red.

Christensen, Niels Christian, 1867-1939, Arkitekt. F. 7. Febr. 1867 i Sødinge, Fyn, d. 13. April 1939 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Gaardejer Rasmus Larsen C. og Anne Nielsen. Gift 28. Nov. 1902 paa Fr.berg med Ingeborg Flamand, f. 30. Jan. 1877 i Kbh., D. af Mekaniker, senere Fabrikant Oskar Søren Emil F. og Frederikke Margrethe Beate Lauritsen.

Uddannelse: I Snedkerlære 1882, Svend 1885; gennemgik Tekn. Sk. i Odense 1885-89; opt. paa Akad. Okt. 1889, Afgang Jan. 1897; lille Guldmed. 1902 for Et Odeon; Tegner og Konduktør hos L. Fenger, Hans J. Holm, Martin Nyrop og H. B. Storck. Stipendier: K. A. Larssen 1896; Akad. 1900, 1902. Rejser: 1896 Italien, Tyskland; 1900 England, Frankrig; 1903 Tyskland, Italien; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1897-1924 (12 G. m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; 18. Nov.udst. 1921.

Arbejder: Kommuneskolerne Sundholm (1909-10), Sundbyøster (1912-13), Hillerødgade (1914-15), Sundbyvester (1917-18), Nyboder (1918-20); Beboelsesbygninger for For. Arbejderboliger af 1865, fx Australiensvej 21-27 (1930) samt i Gentofte Kommune. Projekt: Frihedsstøttens Opstilling og Banegaardsterrænets Bebyggelse (1911). Møbler, Lamper. Opmaalinger.

N. C. Christensens Navn er først og fremmest knyttet til hans kbh.ske Kommuneskoler. Baade ved Størrelse og Indretning betegner disse helt nye Opgaver, som han havde Fortjenesten af at løse paa en tiltalende, praktisk og selvstændig Maade. Sundbyøster Skole var den første her hjemme med fuldstændig gennemført Sidekorridorsystem og Gymnastiksalene anbragt i de to Sidefløje, og ved dette trefløjede Anlæg holdt C. fast i sine senere Skoler. Han var en solid kunstnerisk Dygtighed, om end ikke fremme i første Række. K.M.

Ældre nord. Arkitektur, III Saml., 4. Rk., 1901, Tvl. 11-21; Erik Schiødte: Bygn.kunst i Kunst, 1902; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 51, 53; Arch., 1904-05, 48-49 (Fajanceovn); 1907-08, 52-54 (Sommerbolig i Sletten); 1909-10, 505-10 (Kommuneskole ved Sundholm); 1913-14, 209-12 og 219-20 (Kommuneskole ved Sundbyøster); 191617, 49-53 (Kommuneskole i Hillerødgade); 381-82 og 394-96 (Opmaaling af Præstegaard), 400; Arch. bl., 1928, 84-85 (Kommuneskoler), 93-94; Ark. U., 1939, 69 (Nekrolog).

Christensen, Otto Peter Nicolai, f. 1898, Tegner, Maler. F. 17. Marts 1898 i Kbh.

Forældre: Skibskaptajn Christian Nicolai C. og Christine Olsen. Gift 6. Aug. 1923 i Gentofte med Lis Selmer-Petersen, f. 9. Dec. 1896 paa Taarnborg ved Korsør, D. af Forpagter, senere Gaardejer Christian S.-P. og Christine Olsen.

Uddannelse: Var 1913-14 Zahrtmanns sidste Elev; 1915-16 Elev hos Karl Schou, 1916 Elev hos Giersing. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1934. Rejser: Gentagne Rejser til England, Holland, Tyskland; 1929 Paris. Udstillinger: Kunstn. Éft. 1916, 18, 20-21, 24, 29; Forum 1929; Charl. 1940; Fyens Forum 1936; Tegn.udst. i Kunstmus. 1990-41; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. bl. a. 1914, 32, 38 og 43. Stillinger: Bladtegner fra 1921 ved Dagens Nyheder, Nationaltid., Ekstrabl. og fra 1938 ved Berl. Tid.

Arbejder. Oliemalerier: Ung Pige i lyserød Kjole (1918); Hvilende Danserinde (1920); Selvportræt (1921 forh. Rydengske Saml.); Slangealleen ved Lindholm (1924); Portræt af fhv. Borgmester Carl Lehmann (1933; tilh. Kbh.s Raadhus); af Th. Stauning (udst. 1938, tilh. Grønlands Styrelse); af Prinsesse Caroline Mathilde (udst. 1938); Solsikke (udst. 1938); Vinterstemning, Hellerup Apotek (Farvekridt, Kbst.saml.). Portrættegninger: af Axel L. Romdahl (udst. 1932, tilh. Nationalmus., Stockholm); af Anna Ancher og af Karl Madsen (tilh. Skagens Mus.; erhv. 1932); af Henri Barbusse (1933, Randers Mus.); af Poul S. Christiansen (Faaborg Mus.; erhv. 1932); desuden repr. med Portrættegn. i Kbst.saml., Teatermus. og paa Fr.borg. Har tillige udf. enkelte Plakater samt Litografier.

Otto C.s Form, den hastige, paa en Gang koncist og bredt skitserende Blyantsstreg er udsprunget af hans mangeaarige Virke som Dagbladstegner, hvor det gælder om uden Omsvøb at naa ind til det væsentlige ved Modellen og træffe Portrætkarakteren. Hans Tegninger besidder maskulin Kraft og dertil Gradueringer af stor Finhed i Behandlingen. Hans Interesse for den menneskelige Psykologi har bl. a. givet sig Udtryk i en Række følsomme Skildringer af Klovner. J.Z.

Berl. Tid. 27. Dec. 1942; 2. Jan. 1943; Saadan tegner vi, 1945.

Christensen, P., - 1776-78 -, Maler. Et ret dilettantisk Brystbillede af en af Lensbaron Adam Christopher Holstens Døtre (Langesø) samt 2 Portrætter henholdsvis af Kancelliassessor Niels Læssøe (1776) og H. Læssøe (1778), der udmærker sig ved en mærkelig individuel Karakteristik, er sign. P. Christensen. O.A.

Adelsaarbogen, 1924, efter S. 458 (Ill.); Auk.kat., Winkel & Magnussen, Nr. 334, Nov. 1946, 14.

Christensen, Peter Christian, 1827-64, Maler. F. 11. Juni 1827 i Kbh., d. 1. Juni 1864 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Lysestøber, senere Pakhusformand Frantz C. og Magdalene Christensdatter. Ugift.

Uddannelse: Akad. Okt. 1844 - Nytsar 1848, atter i Okt. 1852, nu i Gipssk. for at uddannes som Maler. Rejser: Skal en Tid have opholdt sig i Amerika. Udstillinger: Charl. 1849, 56-59, 61 (16 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Snelandskab, Usserød (1849); Ved en Vandmølle (1860); Aaparti ved Frederiksværk (1861) (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Christensen, Povl, f. 1909, Maler og Grafiker. F. 2. Juni 1909 i Kbh. Forældre: Grosserer Hans Christian C. og Petrea Christensen. Gift 9. Nov. 1938 med Else Marie Ida Heramb, f. 16. Dec. 1916, D. af Læge Herman H. og Karen Kristine Lemming.

Uddannelse: Efter Forb. pas Tekn. Sk. opt. i Akad.s Malersk. Sept. 1926; modtog her 1927-28 Undervisning af Ejnar Nielsen, 192829 af Aksel Jørgensen; besøgte Grafisk Sk. 1930-38 (Aksel Jørgensen) og Eft. 1933 Frescosk. (Utzon-Frank). Stipendier: Ronge 1934, 35; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1936; Villiam H. Michaelsen 1936; Stoltenberg 1939; Oluf Hartmann 1943 (s. m. Mogens Zieler). Rejser: 1930 2 Maaneders Ophold i Tyskland (Berlin, Dresden og München); 1936 Norge; 1939 Italien (bl. a. Rom og Olevano). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-34, 1937-38; Charl. 1932, 41; -Corner 1933-34; Koloristerne 1935-37, 41; Grafisk Kunstn.samf. 1931 og 1937 (interskandinavisk); Nord. Grafik Union, London, 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Decembristerne 1941-46; Stockholm 1942; Gøteborg 1943; Sep.udst. Marts 1938 (Malerier, Tegninger, Grafik), 1939 (Malerier), 1990 (Malerier), 1941 (Tegn., Raderinger, Træsnit og Litografier).

Arbejder. Bogillustrationer: Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1933, Træsnit); H. C. Andersen: Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager (1940, Træsnit (Galvanos)); Pär Lagerkvist: Det befriede Menneske (1941., Træsnit); H. C. Andersen: I Sverrig, ved Kjeld Elfelt (1941, Pennetegn.); Steen Steensen Blicher: Udv. Noveller, ved Kjeld Elfeldt (1941, Træsnit); Ambrosius Stub: Digte, ved Kjeld Elfelt (1941, Pennetegn.); Kaj Munk: Navigare necesse, 12 Digte om Danmark 1940, Indledning af Hans Brix (1941, Træsnit); Henrick Thomæsøn Gerner: Hesiodi Dage, ved Hans Ellekilde (1942, Træsnit (Galvanos)); Gogol: Julenat (1943, Træsnit); Th. Kingo: Salmer, ved Kai Friis Møller (1943, Træsnit); Oehlenschläger: Set. Hans Aften-Spil, ved Kjeld Elfelt (1943, Raderinger); Steen Steensen Blicher: E Bindstouw, ved Hans Brix (1944, Træsnit (Galvanos)); I Skoven skulde være Gilde (1944, Pennetegn.); H. C. Andersen: Paradisets Have (1.944, Pennetegn.); Brorson: Salmer, ved Kai Friis Møller (1945, Træsnit); John Donne: Hengivelsen (1946, Træsnit); Hulda Lütken: Kommer du til mig -. Udv. Kærlighedsdigte (1946, Træsnit); Ørnevisen. Folkevise fra det 16. Aarh. (1946, Træsnit); J. L. Heiberg: En Sjæl efter Døden (1946, Træsnit); Alphonse Daudet Breve fra min Mølle (1946, Pennetegninger). Grafik: 12 Træsnit fra Byen (1935, s. m. Kaj Ejstrup, S. Hjorth Nielsen og Reidar Magnus); Litografi: Gerda sovende (1932); Raderinger: Vej ved Kolonihave (udst. 1935); Fisketorv i Norge (1936); Efteraar (1936); Foraar, og Vinter (begge 1937); Eftersar (Mappe med 10 Raderinger, 1937); Fabriksbyen (udst. 1939); Siddende Mand i Landskab (1939) (de fleste i Kbst.saml.); Tegn. til Soc. Dem.s Hjemmets Søndag. Malerier: Sommerlandskab (1937, Kunstmus.); Tidligt Foraar. Motiv fra Dronningens Vaskeri i Lyngby (erhv. 1934) og Landskab i November (1939) (begge Randers Mus.).

Som Bogillustrator placerede Povl C. sig i sit første Illustrationsværk, Udgaven af En Landsbydegns Dagbog som en af de betydeligste Grafikere i dansk Nutidskunst. Dette forbavsende modne Arbejde betegner et Højdepunkt i hans Kunst og viser hans sjældne Evne til gennem Illustrationer at støtte et Digterværk intensivt i dets egen Aand. Den xylografiske Teknik, som han paa Grafisk Skole havde sat sig ind i, harmonerer særlig godt med Typografien, Træsnittene kommenterer Teksten og danner bogkunstnerisk en klart formuleret og følsom Helhed med Satsbilledet. Povl C. lægger, skiftende efter Opgavernes Art, Vægten pas det intime eller det dramatiske Billede. Karakteristisk er hans Landskabers stemningsbevægede, poetiske Realisme og den Djærvhed og Fantasi, hvormed han i figurlige Optrin giver et potenseret Udtryk for Handling og Liv. Dette gør sig gældende i Illustrationerne til H. C. Andersens Fodreise og til Kingos og Brorsons Salmer, hvori nye strenge storstilede Visioner er opnaaet.

Povl C. har eksperimenteret meget med de grafiske Teknikker. Han har arbejdet litografisk med Zinkklicheer og udført en Række betydelige Raderinger, ofte af en kraftig malerisk sort-hvid Virkning og en energisk karakteriserende Stregvirkning, flere i stort Format. Ogsaa farvelagte Raderinger. I sine Tegninger har han ligesom i sin Grafik givet overbevisende ægte Udtryk for sit Temperament og sin Personlighed.

Nært forbundet hermed er hans Arbejde med Maleriet, der gennem alle Aarene har optaget ham jævnsides med de grafiske Opgaver. Han har malet Landskaber, Figurbilleder og Portrætter og har opnaaet værdifulde Resultater gennem sin intensive Naturoplevelse. Kunstnerisk fremtræder bans Malerier ofte med en tungere Karakter end hans Grafik. De besidder ikke sjældent fine kompositoriske Egenskaber, Sans for dæmpede Valører og en virkningsfuld bærende Grundstemning. J.Z.

B. T. 12. Juni 1943 (Int.); Daniel Hvidt i Saml., 1937, 160-61; Nat.tid. 8. Dec. 1943 (Sig. Schultz); J. Zibrandtsen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 186-87 og 1941, 261, 291; Chr. Rimestad i Saml., 1940, 157; sst. 1943, 181-84 (Int. ved Jacob E. Bang); Saadan tegner vi, 1945; Aksel Jørgensen i Bogvennen, 1945, 1-26.

Christensen, Sigurd Carl, f. 1888, Arkitekt. F. 28. Sept. 1888 i Kbh. Forældre: Underbaadsmand Julius C. og Elvine Marie Louise Christophersen. Gift 21. Maj 1920 i Ousted med Mathilde Henriette Hansen. f. 8. Juli 1888 i Kbh., D. af Murer Christian H. og Christiane Kirstine Esben.

Uddannelse: Murersvend 1908; Afgang fra Tekn. Sk. s. A.; opt. paa Akad. 1909, Afgang 1923; Medhjælper fra 1909 hos Julius Smith o. fl., sidst hos K. T. Seest og H. H. Koch; fra 1914 Ekstraarkitekt ved D.S.B. (Hovedarkitekt H. H. Wenck). Rejser: 1910 3 Maaneder i Tyskland; 1931 i Tyskland; 1936, 37, 38 og 39 Rejser i Norge, Sverige og Finland. Udstillinger: Charl. 1927 (Den Midtsjællandske Udst.s Bygn.). Embeder: 1923 Arkitektassistent ved D.S.B.; 1939 Banearkitekt. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Bestyrelse 1937-41.

Arbejder: 1922-23 Tilsynsførende ved Næstved-Ringsted Banens Stationsbygninger; 1923-27 Tilsynsførende ved Opførelsen af Ringsted Stationsbygn. o. a. Bygn. for D.S.B. i Ringsted og Næstved samt ved Ringsted-Hvalsøbanen; opf. Bygninger til den Midtsjællandske Udst. i Ringsted 1927; desuden opf. Smaahuse og Villaer; medvirket som Embedsarkitekt bl. a. ved S-Banens Stationer. Har desuden beskæftiget sig med kunstindustrielle Arbejder, saaledes 1923 med Keramik i Ringsted paa Keramiker Axel Jacobsens Værksted (begittet Lertøj); endvidere tegnet en Del Møbler; siden 1933 Medarbejder ved Dansk Husflidstidende og Leder af Dansk Husflidsselskabs Modeltegnestue og har igennem disse Organer i Aarene fra 1933 udsendt talrige Modeller til Husflidsarbejder (Træarbejder, Broderi, Vævning m. m.). A.G.J.

Arch., 1923, 351 (Boligselskabet Studiebyen); Nyt T. f. Kunstind., 1933, 36-38.

Christensen, Thod, se Edelmann, Thod.

Christensen-Bakkely, Carl Anthon, se Bakkely, Christian.

Christian IV, 1577-1648, Konge.

I L. J. Hindsholms Ligprædiken over Kongen siges, at han kunde give Kunst- og Haandværkamestre +Afridsning og Model, med egen Haand gjort, til Efterretning* og tilstille sine Skibsbyggere Modeller til Skibe. Det har altid været erkendt, at Chr. IV var en usædvanlig indsigtsfuld Bygherre, der livligt tog Del i Planlæggelsen og Udførelsen af sine talrige Byggeforetagender, men først Vilh. Wanscher har optaget Problemet om Forholdet mellem

ham og hans Bygmestre til indgaaende Behandling og energisk hævdet, at Kongen i mange Tilfælde har været sin egen Arkitekt. Denne Paastand har en vis Grad af Sandsynlighed, men helt afgørende er de fremførte Beviser næppe. Naar det i Kongens Kontrakter med forsk. Bygmestre siges, at Arbejdet skal udføres efter den Skabelon, Kongen har overantvordet dem, kan dette og lign. Udtryk ikke uden videre fortolkes derhen, at Skabelonen (Tegningen) hidrører direkte fra Kongens Haand. Desværre er saa at sige alle danske Arkitekturtegninger fra Chr. IV.s Tid gaaet tabt, og bortset fra Drengetegningerne i Kongens Stilebøger er det kun lykkedes at fremdrage et eneste Blad med egenhændige Tegninger af Chr. IV, et Udkast fra 1640 til Indskriften paa Rundetaarn skitseret paa Bagsiden af Snittet af en Pram. Det er kun et spinkelt Grundlag for Bedømmelsen af Chr. IV.s kunstneriske Evner, men det stadfæster, at han ogsaa paa sine gamle Dage har kunnet tegne, og sikkert er, at han som adsk. af sin Tids Fyrster har haft Kendskab til Arkitekturens Love og mere end nogen anden dansk Konge har formaaet at give sine Bygmestre betydningsfulde Direktiver. C.A.J. O.N.

V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937; samme: Slotte og Kirker fra Chr. IV.s Tid, 1939.

Christian V, 1646-99, Konge. Tegneundervisning hørte med til Tidens fyrstelige Opdragelse. Paa Rosenborg bevares Chr. V.s Tegnehæfte med Øvelsestegninger og hans Tegneskrin. Sst. Gouachemaleri (Ganymedes' Rov) sign. 1673 og Arkitekturudkast til Pavillon ved Østrup samt tegnede Prospekter formentlig af Chr. V, alt dilettantisk udført. G.B.

C. Elling i Tilsk., 1931 II, 218-31; K. Aa., 1943, 87.

Christian Kontrafejer, se Morholt, Christian.

Christiansen, Hans Alfred, f. 1890, Maler. F. 27. April 1890 i Mullerup, Flødstrup Sogn, Fyn. Forældre: Skrædder Anders C. og Ane Dorthea Povlsen.

Uddannelse: Malersvend; forb. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1914 paa Akad., som han besøgte til 1920, væsentligst under Rostrup Bøyesen. Udstillinger: Charl. 1918-22, 25, 27 (7 G. m. 30 Arb.).

Alfred Christiansen har udført Skovbilleder med Dyr, Landskaber samt Portrætter (bl. a. af Faderen) i varme, lidt dunkle Farver og med en sober Teknik. O.S.

Christiansen, Carla Marguerita Kirstine, f. 1885, Bhgr. F. 19. April 1885 i Kbh. Forældre: Malermester Christian C. og Sigfrida Magdalene Almy. Gift 27. Juli 1920 med Portrætmaler Johannes Nielsen (s. d.).

Uddannelse: Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1900-03; opt. paa Akad. i Modelsk. Forb.kl. 1903; kom i Modelsk. Okt. 1904; Tilladelse til Afgang 1906 og 07, men tog den ikke. Stipendier: Akad. 1911 (mindre); RabenLevetzau 1912 og 19; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912 og 13; Ronge 1913; Bielke 1914; Kaufmann 1917. Rejser: 1911 Tyskland; 1912 og 20 Italien; 1922 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1906-45 (32 G. m. 49 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 42; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1926, 31 og 36 i Kbh ., 1927 i Kunstfor. i Aalborg. Ud~rkelser: Neuhausens Pr. 1911 'og 1919 (Ekstrapr.).

Arbejder: Grupper, Statuer, dekorative Relieffer og Buster: Brydere (1911, Gips, Neuhausens Pr.); Danaïdegruppe (1919, Gips, Neuhausens Ekstrapr.); Dommen (1921, Gips); Gudruns Sorg (1922, Gips); Dobbeltbuste af Kunstnerens Forældre (1922, Gips); Buste af Prof. L. V. Birck (1926, Bronze); Nornerne, Relief til en Brønd (1927, Gips); Buste af Johan Skjoldborg (1927, Bronze, Aarhus Møllepark); Jeftas Datter (1928, Statue i Kunststen); Buste af Dr. Max Henius (1931, Bronze, Chicago); Portrætrelief til Mindesten for Jens Holdgaard (1937, Bronze, Ikast).

Carla M. Christiansens Arbejder er ofte dekorativt betonede, særlig i de gammelnordiske Motiver. Hvor hun arbejder frit, er hun Naturalist fuldt ud. Hendes Skulptur er gennemgaaende af viril Karakter. Som Modellør har hun et sikkert Haandelag, og hendes Buster kan ved den effektfulde Opsætning lede Tanken hen paa Arbejder af Stephan Sinding. R.M.

Berl. Tid. 4. Okt. 1926; Soc. Dem. 15. Okt. s. A.

Christiansen, Hans Aksel Edvin, f. 1901, Arkitekt, Bhgr. F. 18. Juni 1901 i Lyngby. Forældre: Tømrermester, Brandinspektør Christian C. og Christine Jørgensen. Gift 29. Sept. 1928 i Tibirke med Johanne Lundh, f. 4. Okt. 1898 i Nakskov, D. af Apoteker Andreas Molbeck L. og Magda Marie Mosolff.

Uddannelse: I Tømrerlære 5 Aar, Svend 1920; Elev paa Viggo og Hedvig Brandts Malersk.; opt. paa Akad.s Malersk. 1920 og paa Akad.s bygn.tekn. Sk. s. A. Afgang fra Arkitektursk. 1930; Elev paa Akad.s Bhgr.sk, i 3 Aar (1928-30); Medhjælper hos Arkitekterne Holger Rasmussen (Frimurerlogen) 1923-28 og Egil Fischer (Byplanarbejde). Rejser: 1929 3 Maaneder Studierejse til Paris og Sydfrankrig; 1932 3 Maaneder Italien. Udstillinger: Charl. 1934 og 37 og Kunstn. Eft. 1931 (Skulptur).

Arbejder. Arkitektur: Byplanforslag over Ringvej B. 4, i Kgs. Lyngby (1932); Aldersrenteboliger i Virum for Lyngby-Taarbæk Kommune (1934); Boligbebyggelserne Jægergaarden (1937) og Æblegaarden (1940) (begge i Lyngby); desuden Statslaanshuse m. v. Projekter: Sorgenfri Kirkegaard (1927); Politikens Konk. om Sommerhuse (1928); Akad.s Sommerkonk. (1928); Byplan i Fredericia (1929) og Kurvemagerfor.s Konk.

(1929). Skulptur: Liggende Barn (1931, Kunststen); Amerikanerinde (Buste, 1933, Kunststen); Lotte (1933, Kunststen, Statue); En Kvinde (1937, Gips). Artikler i Arkitekten. A.G.J.

Ark. U., 1929, 153 (Byplan for Fredericia); Ark. Ø., 1938, 76 (Virum Alderdomshjem); 1939, 107 (Hus i Lyngby).

Christiansen, Hjalmar Helmuth Frederik, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Marts 1890 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Jacob Bang Helms og Elna Birkfeld. Adopteret af Skomagermester Frederik C. og Kristina Håkonsdotter. Gift 22. Juli 1916 i Kbh. med Petra Hansine Jensen, f. 18. Juni 1891 i Sundbyerne, D. af Eddikebrygger Hans I. og Maren Jensen.

Uddannelse: I Murerlære; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1910; opt. paa Akad. 1911, Afgang 1923; Medhjælper hos Ulrik Plesner 1909-12 og hos Charles I. Schou 1912-14, hos Stadsarkitekten i Kbh. 1917. Stipendier: K. A. Larssen 1918 (udbetalt 1921), 1931. Rejser: 1921 i Italien og Svejts; 1926, 29, 31, 32, 37 og 39 Spanien, Portugal, spansk Marokko, Østrig, Ungarn, Tjekoslovakiet, Tyskland, Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1929-46 (9 G. m. 9 Arb.); Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Dansk Kunstudst. i Amsterdam 1929; Internat. Udst. Utrecht 1930. Embeder og Hverv: Embedsarkitekt under Stadsingeniørens Direktorat, Kbh., Byplanafdeling i 1929; Tegnestuechef, Leder af Direktoratets Arkitektafd. for Projektering af Bebyggelsesplaner 1938; Afdelingsarkitekt 1946; Medl. af Dansk Byplanlaboratoriums Repræsentantskab 1942.

Arbejder: Helaarsboliger, Sommerhuse og Byplanarbejder; A/S Courtaulds Fabrik (1927, præmieret); A/S Philips Fabrikker i Kbh. (1937, præmieret). Artikler i Fagpressen om byplanmæssige Problemer. Præmierede Projekter: Politikens Konk. om eget Hus (1923); Raadhuspladsen (1942). A.G.J.

Ark. M., 1929, 67 og 74-75 (Courtaulds Fabrik); 1935, 35 (Hus paa Fr.berg); Arch. U., 1928, 132 (Sommerhus); 1938, 77-79 (Philips Fabrik); 1942, 132 og 142 (Raadhuspladsen); Byggeforum, 1940, 34-35 (Philips Fabrik).

Christiansen, Knud Helge, f. 1892, Arkitekt. F. 21. Dec. 1892 paa Fr.berg. Forældre: Overmaskinmester, Installatør Frederik C. og Laura Frederiksen. Gift 2. Nov. 1917 i Valby med Inger Hilma Benedikte Lundstedt, f. 10. Okt. 1895 i Valby, D. af Garvermester Carl Gustav L. og Laura Holm.

Uddannelse: Murersvend; gennemgaaet Tekn. Sk., Afgang Dec. 1912; opt. pas Akad. Nov. 1915, Elev indtil 1919; i adsk. Aar Medarbejder (mest Konduktør) hos Carl Brummer (Simonsens Palæ, Kbh.s Handelsbank) samt hos Einar Madvig og Povl Methling (Dampskibsselskabet Dannebrog). Stipendier: K. A. Larssen 1923. Rejser: 1923 Tyskland og Italien.

Arbejder: Byplan for Hirtshals (1923, s. m. Steen Eiler Rasmussen, 1. Pr. i Konk. 1919); Landsted for Direktør Jensen, Dæhnfeldt, Odense (1923); adsk. fleretages Beboelseshuse: Valby Langgade 36 (1929), Sdr. Fasanvej 91 m. m. (1930), Lauravej-Cæciliavej (1933-36),Toftegaards Plads - Toftegaards Alle - Lyshøjgaardsvej og Rasmus Rasks Vej (1930-36).Projekter s. m. Steen Eiler Rasmussen: Be-byggelse af Prinsensgadekvarteret (1919, 1. Pr.); Byplan for Ringsted (1919, 1. Pr.); Bebyggelse af Banegaardskvarteret i Aarhus(1920, 4. Pr.). H.F.

Arch.,1918-19, 392-97 (Byplan for Ringsted), 400 (Hirtshals); 1920, 64 109, 114-15 og 120 (alle Banegaardskvarter i Aarhus); 1923, 141-53 og 323 (Hirtshals); Bygmesteren, 1919, 153, 253, 260; Kliken, 1, 1923-24, 20.

Christiansen, N. H., - 1876-1903(?) -, Maler.

Udstillinger: Charl. 1876 (Vinterdag med Rimtaage); Sep.udst. i London 1903(?).

Arbejder: Landskab (1874, forh. Joh. Hansens Saml.); Landskab (sign. N. H. Christiansen 1876, Gisselfeld); enkelte Landskaber i Privateje i Gøteborg, bl. a. Udsigt fra Mösseberg (1878); Bøgeskov ved Vinter og Vinterlandskab med Bøgeskov og Hjorte (1880).

Red.

Christiansen, Paul, 1807-93, Bygmester. F. 6. Marts 1807 i Haderslev, d. 28. April 1893 i U. S. A., begr. i New York. Forældre: Murermester Mathias C. og Anne Elisabeth Paade. Gift 2. Nov. 1844 i Haderslev med Ingeborg Dahlmann, f. 2. Jan. 1821 i Bodskov ved Haderslev, d. 1. Febr. 1898 i New York, D. af Gaardejer Mikkel D. og Gunder Dorothea Feddersen.

Uddannelse: Murersvend 1826, Mester 1833. Rejser: 1827-32 Tyskland, Østrig, Kbh. Embeder og Hverv: Deputeret Borger 1843-50; i en Aarrække Oldermand for Murerlavet i Haderslev; Tegnelærer for unge Haandværkere paa Frederiksskolen.

Arbejder: Slotsgrunden I (omkr. 1834-35); Fattiggaarden med det gamle Sygebus i Laurids Skaus Gade (1836-38); Christine Frederikke Stiftelsen ved Storegade, nu Haderslev Amts Sygehus (1840, Sidefløj 1860); Hjorte Apoteket i Apotekergade (1842); Naffet 39 (omkr. 1856); Gasværket (1858); Dele af Latinskolen (1859); Posthuset (1866); Pakhus ved Havnen (alle i Haderslev); Hørregaard, Nørbygaard, Falle Bruhns Gaard i Bramdrup, Jacobsens Gaard i Skovbølling (alle i Haderslev Amt). Istandsættelse af Præstegaarde og Kirker.

I Vandreaarene tilegnede Paul Christiansen sig en ikke ringe arkitektonisk og konstruktiv

Viden samt Færdighed i at tegne. Han var en kultiveret og meget benyttet Bygmester i sin Fødeby og dens Omegn og grundlagde Firmaet Paul Christiansen og Søn. Han benyttede sig af Senklassicismens Formsprog. Til de fleste af de ovenfor nævnte Bygninger, som han har opført, har han ogsaa selv givet Tegning. K.M.

Paul Christiansen og Søn, 1933, 7-17.

Christiansen, Poul Simon, 1855-1933, Maler. F. 20. Okt. 1855 i Hundevad, Rolfsted Sogn, d. 15. Nov. 1933 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Møllebygger Christian Poulsen og Maren Kirstine Johansdatter. Ugift.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Moder (1880-81), Septemberdag ved Kalvebodstrand (1887), Portræt af Bagermester B. (1889) og af Fru Højskoleforstander Caroline Knudsen (1890-91) (alle i Kunstmus.); Portræt af Maleren Sadolin (1894), Dante og Vergil ved Helvedes Port (1892-94), Karise Kirke og By (1894) (alle i Faaborg Mus.); Dante og Beatrice i Paradis (1894-95, Kunstmus.); Dante og Beatrices Møde (1895-96); Englene forkynder Kristi Fødsel (1896-97, Altertavle i Bering Valgmenighedskirke); Paaskemorgen (,1897-98, Kunstmus.); En Malerskole (189899, Aarhus Mus.); Knud den Store ved Havet (7899-1900, Faaborg Mus.); Høstaften, Motiv fra Kariseegnen (1895-1900, Randers Mus.); Thorvaldsen modellerer *Nattene (1901, Kunstmus.); Sommermorgen ved Havet (1900-02); Joakim Skovgaard maler i Viborg (1902); Udsigt fra Viborg Domkirkes Taarn (1902, Kunstmus.); Portræt af Johan Rohde (190003); Italienske Kirsebær (1905, Vejen Mus.); Gadeparti fra Civita d'Antino (1905, Faaborg Mus.); Blomsterbillede (1906, Kunstmus.); Udsigt over Gasværkshavnen og Kalvebodstrand (1906), Landevejen forbi Karise Kirke (1907), Selvportræt (1907-08), Det indre af Kalundborg Fjord (1908) (alle i Faaborg Mus.); Friale Sommerdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908); Marine (1909, Faaborg Mus.); Beatrice hilser den unge Dance (1909, Gøteborgs Kunstmus.); Kristus og Nicodemus (1910, Altertavle i Karby Kirke); Varm Sommerdag i Tibirke Bakker med Udsigt over Arresø_(1910), Portræt af Niels Larsen Stevns (1911) (begge Kunstmus.); Civita d'Antino (1911); Den danske Vikingehøvding Rolf lander paa den frankiske Kyst (1910-11); En Have i Civita d'Antino (1911, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Selvportræt med Palet og Pensel (1912, Kunstmus.); Kristus paa Korset (1912, Altertavle i Ølby Kirke); Skoven ved Vejrhøj (1912, Kolding Mus.); Markblomster i Lerkrukke (1913, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Indskibningen i Charons Baad (1910-13); Selvportræt (1912-14, Nationalmus., Stockholm); Skovvej ved Dyrnæs (1915); Markvej, Efteraar (1916, Gotthardts Saml., Malmø); Selvportræt, Lampelys (1916, Randers Mus.); Gladiolus (1916, Malmø Mus.); Tidlig Morgen i Sundet (1910-17, Kunstmus.); Karise Højskoles Have med Forstander Knudsen og Hustru (1895-1917, Aabenraa Mus.); Portræt af Niels Larsen Stevns, Skitse (1910-17, Rendere Mus.); Prometheus raner Ilden (190617, Kunstmus.); Portræt af Niels Larsen Stevns (1918, Maribo Mus.); Studie til Dente hilser Beatrice (1909-18, Horsens Mus.); Selvportræt (1918, Gotthardts Saml., Malmø); Stendysse i Udkanten af Skov, Septemberdag, Dyrnæs (1919), Optrækkende Uvejr ved Roskilde Fjord, Studie (1918-20) (begge Kunstmus.); Optrækkende Uvejr ved Roskilde Fjord (1919-20, Fyns Stiftsmus.); Dentes og Beatrices Ungdomsmøde (1919-20); Florentinsk Bondegaard (1921, Vejen Mus.); Skovvej (1922, Thorvaldsens Med.); Inde i Skoven (1922, Maribo Mus.); Sommerdag ved Fjorden, Dyrnæs, (1924, Randers Mus.); Skoveng (1924, Kunstmus.); De kloge og ukloge Jomfruer (1923-24); Gudmoder og Daabsbarn (1925, Kunstmus.); Markvej med Birke, Højsommer (1925, Aarhus Mus,); Portræt af Henrik Pontoppidan (1924-25); Ødipos løser Sfinksens Gaade (1900-28); Udsigt over Lyngby Sø (1929); Selvportræt (1932, Fyns Stiftsmus.); som Raderer repræsenteret i Kbst.saml.

Paa Zahrtmanns Skole, hvor Poul Christiansen blev opt. som 30-aarig, blev det indprentet ham ikke at lade sig afskrække af selv de største og vanskeligste Opgaver, hvilket faldt godt i Traad med hans egen ideale Stræben; Resultatet kan i hans samlede Produktion deles i flere Grupper: 1. Figurbilleder med Emner fra Dantes Guddommelige Komedie; i Dameskikkelsen fandt han Udtryk for sit eget higende Sind, medens Vergil er skildret som den gotiske og Dameske Aands klassiske Modstykke, frygtløs og ligevægtig, Beatrice som Udtryk for det umiddelbare og elskelige Kvindesind, udet, som drager, ikke truer*; en +Ungdomsbetagelse* hos Kunstneren er Grundlaget for denne sublimerede Følelse; Stilen i Billederne er præget af 90'ernes nyvakte Interesse for Giotto, hos hvem C. havde fundet samme store Enkelhed som i

Dames Syner. 2. Emner fra Det nye Testamente, præget af de primitive Italienere og

af C.s egen Religiøsitet, farvet af den grundtvigske Folkehøjskoles Aandsform. 3. Emner

fra græsk Mytologi. 4. Emner fra Historien og Folkevisen. Disse Motiver er gennemført med en naiv og ofte voldsom Udtrykskraft, der, selv om den i enkelte Arbejder kan virke

grotesk, er af stor Skønhed, baade i Kom- position og i Farve. Bl. hans Figurbilleder maa desuden fremhæves det historisk interessante fra Zahrtmanna Skole 1898-99, af den af ham forgudede Thorvaldsen, der modellerer +Natten* (1901), og en Række Portrætter, der hører til de karakterfuldeste i

Tiden (bl. a. af Johan Rohde, Niels Larsen Stevns, Henrik Pontoppidan og flere Selvpor-trætter). Som Landskabsmaler byggede han vel paa et naturalistisk Grundlag, men udviklede en Sans for stor og fast Form, i Italiensbillederne fx i det monumentale Civita d'Antino Billede fra 1911, i de danske Landskaber paa et selvstændigt koloristisk Grund-

lag, mere og mere nærmende sig til en Klassicisme i P. C. Skovgaards Aand (med Motiver fra Karise, Fr.havn, Viborg- og Silkeborgegnen, Kalundborg, Skaridsholm, Tibirke, Dragsholm og Vejrhøj, Dyrnæs og Roskilde Fjord og fra de sidste Aar Lyngby). Han har malet ypperlige Marinebilleder fx Sommerdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908), hvilket Danneskjold-Samsøe med Rette har fremhævet som det skønneste Marinebillede, der er malet siden Eckersbergs Dage. - Som Grafiker har C. gjort sig gældende med Raderinger; der findes 23 Arb. af ham (1888-1914), deribl. flere, der maa regnes til den bedste danske Grafik fra nyere Tid. U.

Joh. Rohde i Dagens Krønike, 1890, 380; samme i Kunstbi., 1909-10, 348-50; L. Swane i Tilak., 1910 I, 171-74; P. C. i Det nye Kunstbi., 1910-11, 40-41; Carl V. Petersen i Tilsk., 1914 I, 230-48 (optrykt i sammel: Afhandlinger og Artikler, 1939); samme i Ill. Tid., 1915-18, 38-40; S. Danneskjold-Samsøe sst., 1916-17, 297-99; samme: Fort. over P. C.s Arb. lß74-1917, 1918; Zahrtmann, udg. af F. Hendriksen, 1919; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 75-77; samme i Kunstbi., II, 1924, 37-43; Joh. Rohde i Saml., 1925, 177-80; Carl V. Petersen i Tilsk., 1925 II, 343-47; P. C. i Tilsk., 1925 II, 229-35, 1926 1, 108-15 og 11 28-37 (Erindringer); L. Swane i Die Graphischen Künste, 1930, 12-15; S. Danne: skjold-Samsøes Kunst set og skrevet, 1930; L. Swane Faaborg Mus., 1932; S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk., 1934 I, 23-30; Herm. Madsen: Dansk Malerkunst, 1934, 28-30; samme: Den fynske Malerkunst 1935, 77-83; S. DanneskioldSamsøe: P. S. C., 1935 Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 51; L. Swane: 11 Raderinger af P. C., 1939; S. Danneskjold-Samsøes Zahrtmann, 1942, især 404; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45. Dagbladene: Pol. 17. Jan. 1910 (N. Lützhøft); 23. Jan. 1910 (Kronik af E. Goldschmidt); 3. Okt. 192b (A. Winding); 13. Okt. 1925 (V. Wanscher); 20. Okt. 1925 (Hyldestside); Nat.tid. 13. Nov . 1922 og 19. Okt. 1925 (begge Th. Fanborg); Berl. Tid. 18. Nov. 1922 (Th. Oppermann) og 19. Okt. 1925 (Erik Moltesen); Fyns Tid. 16. Okt. 1925 (Herman Madsen); Ekstrabi. 17. Okt. 1925; Nordsjællands Venstrebi. 20. Okt. 1925; Nekrologer 16. Nov. 1933.

Christiansen, Rasmus, 1863-1940, Maler og Tegner. F. 13. Febr. 1863 i Bjertrup, Skanderborg Amt, d. 11. Nov. 1940 i Kbh. Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Gaardejer Christian Pedersen og Karen Marie Rasmusdatter. Gift 3. Juli 1903 i Kbh. med Herdis Sahlertz, f. 13. Nov. 1879 paa S. Hans Hosp., D. af Kaptajn, Inspektør Christopher Severin S. og Agnes Nicolowna Kemp.

Uddannelse: I Malerlære 4 Aar i Aarhus; Svend med Bronzemed.; dimitt. fra Aarhus Telen. Sk.; opt. Sept. 1881 i Akad.s Alm. Forb.kl.; Okt. n. A. i Modelaks Forb.kl., som han forlod Foraaret 1883 for at overgaa til Kunstn. Studietik. under Tuxen og Krøyer. Rejser: 1885 s. m. Vilh. Hammershøi til Berlin og Dresden, derfra alene videre til Prag; 1889 Paris; 1893-94 s. m. Emil Hannover til Holland, Belgien og Paris, Vinterophold der; Febr. 1894 over Rouen til London; 1897-98 England som Medarbejder hos Tuxen; 1896 Sørejse gennem Middelhavet, Dardanellerne til Sortehavet (Studier til Ill. af Vore Søhelte) og paa Hjemrejsen Paris; 1902 Tyskland, Svejts, Italien, Sicilien; 1906 Berlin, Lybæk, Hamborg; 1913 Norditalien, Paris. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1884-1940 (57 G. m. 180 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 08-11, 13; Charl. Eft. 1922, 28, 38; Nord. Udst. 1888; Paria 1889; Kløis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studieale. Udst. 1896; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; har deltaget i For. f. nat. Kunsts Udstillinger; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1913 (i Don frie Udst.) og 1919. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1922; Serdin Hansens Pr. 1933. Stilling: Medarbejder ved Dag- og Ugeblade, bl. a. Klods Hans, fast Tegner ved Politiken 1898-1915 (bl.a. Skuespillerkarikaturer). Hverv: 1917-23 Næstformand f. Kunstn.samf., fra 1925 Formand; 1920-23 Medl. af Udat.kom. ved Charl.; Næstformand i Kunst for Varer; Medl. af Best. f. Kunstnerhjemmet, Formand for samme 1936-40.

Arbejder: Gammel Finker fra Hardangerfjord (1883, Debutarb.); Hestemarked paa Store Torv i Aarhus (1885, Aalborg Mus.); Feltartilleri i Galop (1888); Den forlorne Søn hos Svinene (1888); Møde paa Landevejen (1889, Maribo Mus.); En Ordonnans (1890); Vagtparaden trækker op (1895, Akvareller i Bymus.); Køer paa Engen ved Mariager Fjord (1899); Jysk Ko paa en Bakke, optrækkende Torden (1905); Dyrskue paa Samsø (1920); Køerne drives hjem (Aarsmed. I° 1922); Dragon Niels Kjeldsens Kamp med preussiske Husarer 28. Febr. 1864 (1932, Kolding Mus.); Tømrerlavets Flytningsoptog 1771 (1933, Haandværkerfor., Serdin Hansens Pr.). Af hans Tegninger er udkommet i Bogform: Vagtparaden trækker op (1895) og Masker fra Teatrene (1898-1900); har bl. a. illustreret H. P. Holst: Den lille Hornblæser (1894) og Victor Hansen: Vore Søhelte (1898); Tegn. i Teatermus.

Rasmus Christiansens Kunst omfatter Arbejder inden for Dyrmaleri, Figurmaleri, Portrætkunst, Landskabsmaleri med Dyr som Staffage samt - som han selv, halvt i Spøg, halvt paa Trods kaldte det: Erhvervsmaleri. Herunder indbefattede han sine mange, navnlig i Tiden 1900-20 udførte landbohistoriske Billeder til Anskueliggørelse af dansk Bondeliv i det 18. og 19. Aarh. Han havde et ualmindelig dybtgaaende Kendskab til Klædedragter og Levevis i svundne Tider og holdt sig i nøje Kontakt med denne Viden ogsaa, hvor han komponerede frit. Hans Virksomhed som Illustrator var stor og paaskønnet, derunder hans Avistegninger, et Omraade, han særlig dyrkede i Aarene 18981915, og inden for hvilket han var en af Fore-

gangsmændene. R.M.

Jule-Album, 1895; Th. Munch i Gads Mag., 1908-07. 772-78; Berl. Tid. 11. Jan. 1913 (C. A. Been); Pol 10 Jan. 1913 (Int.); 18. Jan. 1913 (Kronik af N. Lützhøft); 12. Febr. 1933; Vald. Koppøl i Journalisten 15. Febr. 1915; Aarhus Venstrebi. 23. Okt. 1928; Erindringer i Saml., 1928, 5-9, 39-44; Malende Kunstn. Samfe Medl.bl., April og Maj 1930; Holbæk Amtstid. 5. Dec. 1932; Nat.tid. 12. Nov. 1940 (Sig. Schultz); Danske Streger, 1948; Satire og Humor, 1946.

Christiansen, Søren, 1858-1937, Maler. F. 22. Sept. 1858 i Brøndbyvester, d. 9. Juni 1937 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Sognefoged Christian Nielsen og Kirsten Sørensen. Gift 6. Aug. 1889 med Johanne Marie Sophie Wilhelmsen, f. 3. Maj 1852 i Kbh., d. 28. Jan. 1931 paa Fr.berg, D. af Værtshusholder, senere Arrestforvarer i Stege Christian (Alkestrup) og Anna Nielsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1885, Afgang som Maler Maj 1889; desuden en Tid Elev af Otto Bache. Rejser: Frankrig, England, Italien, Spanien, Rusland og Finland. Udstillinger: Charl. 1890-1913, 17 (24 G. m. 39 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09; Kleis' Høstudst. 1892; Aarhusudst. 1909.

Søren Christiansen malede Portrætter, Figurbilleder, Landskaber og Motiver fra Byen og Havnen. Hans Billeder er forsigtige, følsomme, ofte lidt slørede, særlig i de store. Figurbilleder, hvor man ogsaa kan støde pas en mærkelig clair obscur, der staar i Kontrast til Billedets øvrige lyse Partier. Arb. i Bymus., Øregaard Saml. (Motiv fra Nytorv og Motiv fra Havnen (c. 1900)) samt forh. i Alfred Bramsene Saml. O.S.

Christman, Carl, 1578-, Tegner, har sign. en Del Tegn. af Militærsager i et Manuskript i Det kgl. Bibliotek (G1. kgl. Saml. 352) aabenbart udarbejdet til Fr. II maaske som Forlæg, maaske i Konk. med L. Benedicts: Ein Buch zusammen gezogen (1578). O.A.

John Erichsen: Udsigt over den gl. Manuscript Saml. i det store kgl. Bibliothek, 1?88, 52; Spengler, 1818.

Christmas, Søren, se Melson, Søren.

Christoffer Maler, - 1510 -, i Aalborg blev 1510 Medl. af Stadens Guds Legems Lav.

C.A.J.

C. Nyrop: Gilde- og Lavsskraaer, I, 1895, 883; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Christoffersen, Agner, f. 1907, Arkitekt. F. 7. Marts 1907 i Kbh. Forældre: Bager Christian C. og Nicoline Rasmussen. Gift 28. Juli 1937 i Charlottenlund med Ellen Byskov, f. 17. Sept. 1903 i Gedved, D. af Seminarieforstander, senere Undervisningsminister Jens B. og Ane Cathrine Johanne Bartholine (Line) Rasmussen (Hanrum).

Uddannelse: I Tømrerlære 1925-26; opt. paa Akad. Marts 1925; Afgang 1940. Stipendier: Ronge 1932; K. A. Larssen 1934; Dronn. Alexandra 1943. Rejser: 1930 Stockholmudst.; 1931 Tyskland; 1935 Tyskland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Charl. 1932, 42, 44; BoligByen; Magasin du Nords Udst. i Forum 1937; Snedkerlavets Møbeludst.

Agner Christoffersen har fra 1928 været ansat i Stadsarkitektens Direktorat, hvor han navnlig har tegnet Inventar til Skoler, Børnehaver og Børnehjem. Han har desuden bygget Enkelthuse og Smaavillaer (1931 Poppelvej 15, Gentofte). C. har deltaget i Snedkerlavets Konk. og Udst.; har skrevet Artikler og Anmeldelser. E.L.

Ark. U., 1943, 140 (Møbeltegning).

Christoffersen, Christoph, 1738-68, Fajancemaler. F. 1738 i Kbh., d. kort før 28. Sept. 1768 i Kiel. Gift 22. April 1768 i Kiel med Catharina Janssen fra Ærøskøbing (?).

Blev fra Kbh. indkaldt til den af Hertugen af Gottorp 1764 oprettede Fajancefabrik, hvor han først arbejdede som Blaamaler, senere med Farver, og nævnes i Kiel 7. April 1767. Stykker af ham findes i Kunstgewerbemus. i Hamborg (et Stel, Kopi efter Meissen Zwiebelmønster) og i Thaulow Mus. i Kiel (2 Terriner i Blaamaling, Potpourrivase i Mangan, Tallerken med Muffelfarver). Hans Sign. er et C. med Streg igennem. Samme Mærke findes ogsaa paa en Del Stykker fra Fabrikken i St. Kongensgade; der er det fortolket som: Copenhagen og forekommer allerede 1747, saa det betegner ikke altid Christoffersen. Heller ikke imellem Stykkerne er der nogen overbevisende Lighed. Det var formodentlig Gierløffs Indskrænkninger paa Fabrikken, der bevægede C. til at drage til Kiel. O.A.

K. Hilseler: Gesch. d. Schlesw. Holst. Fayence Manufakturen, 1929; W. Passargs i Mitt. d. Ges. f. Kieler Stadtgesch., 1935, Nr. 38, 99-148; A. Øigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensgade, 1938.

Christoff