Weilbachs Kunstnerleksikon F

Faber, C. F., - 1825 -, Maler, udst. et Landskabsbillede fra Sønderjylland og 4 Portrætter paa Charl. 1825. Maaske den +Maler Faber*, der kopierede nederlandske Malere paa Galleriet 1822-23. D.He.

Faber, Christoffer, 1800-69, Maler. F. 18. Sept. 1800 paa Ingerslyst, Munkebo Sogn, d. 20. Nov. 1869 i Odense, begr. sst. Forældre: Landinspektør Hans Severin F. og Ingeborg Gottschalck. Gift 8. Juni 1855 i Drigstrup med Andreasine Kirstine Muus, døbt 31. Juli 1809 i Kerteminde, d. 10. Marts 1901 i Odense, D. af Skipper, Toldbetjent Christen Madsen M. og Anne Marie Wendelboe.

Uddannelse: Akad. og J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1835-44, 1856, 58, 69 (7 G. m. 11 Arb.). Stillinger: Tegnelærer ved Katedralskolen i Odense 1845-55 samt ved Borgerskolen sst. til sin Død.

Arbejder: Landskabsbilleder fra Kerteminde og Omegnen af Odense samt Mariner og Figurbilleder; Altertavler til Kirkerne i Kerteminde, Drigstrup, Østrup, Crindløse og Skovby (efter Udkast af J. L. Lund). D.He.

Trap, 4. Udg. - Fyens Stiftstid. 22 Dec. 1860.

Fabrielus, J. C., - 1787 -, Maler.

Et hamborgsk Stik fra 1788 af Provst Jacob Jochims er bet.: +gemahlt von J. C. Fabricius 1787.* Efter Stikket at dømme har Maleriet været stift og konventionelt. F.s Identitet med Entomologen, Prof. i Kbh. og Kiel J. C. F. (1745-1808) er ikke bevist.

H.D.S.

Th. u. B. - Westergaard, 1930-33, Nr. 5949.

Fabris, Jacob (Jacopo), c. 1689-1761, Teatermaler. F. c. 1689 i Venedig, mulig af tyske Forældre, d. 16. Dec. 1761 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med N. N. 2° med Susanna Jeffreys, f. c. 1703 i England, begr. 24. Okt. 1786 i Kbh.

Embeder og Hverv: 1719-21 Hofmaler i Karlsruhe hos Markgreve Carl Vilhelm af Baden-Durlach; 1722-38 Teatermaler ved Operaen i Hamborg; virkede derefter en Tid i London og Mannheim; 1742-46 Teatermaler Berlin; opholdt sig fra 1747 til sin Død i Kbh., hvor han især blev benyttet som Teatermaler; fik af Kongen 1748 bevilget en aarlig Løn af 400 Rdl., fra 1761 med et aarligt Tillæg af 200 Rdl. Udkelner: Virkelig Kaneelliraad 1750.

Da Fabris 1747 kom til Kbh., var han allerede en erfaren Teatermaler og Teatertekniker. Han havde saaledes været med til at indrette det nye Operahus, som Frederik den Store lod rejse paa Unter den Linden. I Kbh., hvor der efter Fr. V.s Tronbestigelse oprandt en gylden Tid for den dramatiske Kunst, fik han Lejlighed til at indrette 3 Teatre, en Scene for de italienske Operister paa Charlottenborg, et interimistisk Teater for de danske Aktører i +Tjærehuset* og endelig Komediehuset paa Kgs. Nytorv, hvis første, længe benyttede Dekorationsbestand han var Mester for. Hans Speciale var navnlig idealiserede Operadekorationer i en festlig pompøs Stil, i hvilke man sporer Paavirkning fra Alessandro Galli Bibiena, under hvem han rimeligvis

havde virket i Mannheim. Uden for Teateromraadet var han en meget anvendt Perspektivskildrer, fik 1747 100 Rdl. af Partikulærkassen for 2 Billeder med Ruiner og gl. Templer

og skulde fra 1761 mod et Tillæg til Aarsgagen levere 4 Skilderier efter opgivet Maal. Af hans

Malerier, som smykkede saavel Slottene som private Boliger i Kbh., kendes Ideal landskaber,

romerske Ruiner o. lign. paa Frederiksberg Slot, i Havesalen paa Fredensborg (1750-51), paa Bregentved og i Ministerialbygningen i Kbh.; desuden i Spisesalen i Moltkes Palæ samt Loftsfresko sst. (1.753-55, ikke bevaret); Teatertegn. i Kbst.saml. Ved Hoffet var han bøjt anset, og efter hans Død fik hans Enke en ikke ubetydelig Pension. 1759 forfattede han: Instruction oder Unterrichtung in den geometrischen, perspektivischen und architektonischen Lectionen in zwei Bucher, et Værk, der bl. a. giver fortræffelige Bidrag til Forstaaelsen af det 18. Aarh.s Teaterteknik og Dekorationskunst. T.K.

F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 104, 106, 129; Emil Gutman: Das Grossherzogliche Residenzschloss zu Karlsruhe i Z. f. Gesch. d. Architektur, Beiheft 5, 1911 (se Giacomo F.); Jacopo Fabris: Instruction in der theatralischen Architektur und Mechanique, udg. af Torben Krogh, 1930; Torben Krogh i Tilsk., 1931 II, 86, 88; samme: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 14-16; C. Elling 1 Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 382-83; V. ThorlaciusUssing, 1 Rom og Danmark, I, 1935; Kunst i Privateje, I -III, 1944-45; C. Elling: Chr.borg-Interiører, 1944; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Fabritius de Tengnagel, Frederik Miehael Ernst, 1781-1849, Maler. F. 2. Jan. 1781 paa

Vejlevgaard, Fyn, d. 27. Maj 1849 i Kbh., begr. i Vejlev. Forældre: Konferensraad, Generalkrigskommissær, senere Kammerherre Michael F. de T. og Adolphine Leth. Ugift.

Uddannelse: Gik Militærvejen; var i en Række Aar Officer ved de fynske Dragoner; tog 1813 sin Afsked for at hellige sig Kunsten som Elev af J. P. Møller. Rejser: 1823 til Tyskland, hvor han besøgte J. C. Dahl i Dresden. Udstillinger: Charl. 1820-49 (30 G. m. 722 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1827; Medl. 1828.

Arbejder: Portræt af Kobberstikkeren J. F. Clemens (1822); Vinterlandskab fra Langeland (1828, Medlemsstykke, tilh. Akad. ); Landskabsbilleder i Kunstmus. og forh. Joh. Hansens Saml. samt i Kolding Mus. og paa Vemmetofte; Tegn. i Kbst.saml.

Fabritius de Tengnagel er som Landskabsmaler paavirket af J. C. Dahl. Han var en uhyre flittig Kunstner uden noget stort Talent, meget yndet af Samtiden for sine Vinterstykker. D.He.

Selmers Nekrolog, 11, 1852 , 412-13; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Fad (Fod, Fedd), Hans, -1702-, Billedhugger +af Kiøbenhaven*, fulgte den tyske Billedhugger Augustus Samuel Ritter (s. d.) som +medhavende* Svend, da denne 1702 var tilkaldt fra Kbh. af Sognepræsten i Al i Hallingdal for at skære Inventar til Kirken der. Fads Mester har antagelig været syg under Opholdet i Hallingdal. Det meste af det Arbejde, som han efter Kontrakten af 30. Sept. 1702 skulde udføre, og som han senere modtager Betaling for, ser nemlig ud til at være skaaret af Svenden, saaledes det meste af Altertavlen, Prædikestolen med rig Akantus og Korskranken, som nu er opbevaret i Kirkens Vaabenhus. Fads Akantusskæringer staar ikke særlig kvalitativt højt. Han arbejder i en egenartet, noget tør Stil, som muligvis kan have været inspireret af Christian Nergers (s.d.) Skole i København. Senere Arbejder af ham kendes ikke. Antagelig har han forladt Norge kort efter. R.H.

Utr. g. - Anders Bugge: Kunst og Haandverk, 1918; Lars Reinton: Folk og fortid i Hol, I, Oslo 1938; Roar Hauglid: Akantusmestrene i norsk treskurd (MS).

Fading, Daniel, - 1668 -, Kunstdrejer.

Enevold Parsberg sendte fra Dresden 1667 et drejet Portræt af Luther til Fr. III og fik Ordre til at tage Kunstneren, +som drejer de Ansigter*, med til Kbh. Han eftersøgtes i Dresden, Leipzig og Naumburg, fandtes i Berlin. Fra Wittenberg rejste han med sin Svend til Kbh. 22. Dec., blev her til 21. Jan. 1668, hvorefter han rejste til Hamborg. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 78-79.

Fahrenholtz, Georg, 1758-1816, Kobberstikker. F. 28. Juni 1758 i Kbh., d. 23. Maj 1816 sst., begr. sst. Forældre: Skomagermester, Bogholder i Det borgerlige Laane- og Livrente

selskab Johan Friederich F. og Anna Catharina Frobing. Gift 6. Dec. 1791 i Kbh. med Marie Hansdatter.

Besøgte Akad. omkr. 1775 til 80 og fik 1779 den lille Guldmed.; udf. som Kobberstikker Vignetter og satiriske Blade med moralsk eller politisk Snert, bl. a. anonymt Prins Kjørud's Forelæsninger, der ved sit Indhold (Prins Kjørud var en berygtet Bordelvært) vakte Samtidens Forargelse og foranledigede en Politisag mod F. af 3. Dec. 1798. Senere udg. han Prins Kjøruds Bryllup og Prins Kjøruds Omvendelse og paatænkte Udgivelsen af en Serie, betitlet: Uværdige danske og tydske,.men den blev standset. Den kunstneriske Kvalitet af hans Arbejder er ringest mulig. Han skal i fl. Tilfælde have benyttet andres Kobberplader, idet han erstattede andres Sign. med sin egen. T.H.C.

Østs Materialier, 1838, 1077; E. C. Werlauff i Hist. T., 4 Rk. IV, 1873-74, 275; Krohn, II, 1889.

Falbe-Hansen, Carl Emanuel, f. 1896, Maler. F. 10. Dec. 1896 i. Kbh. Forældre: Maskinmester i Vandbygningsvæsenet Johannes Emanuel F.-H. og Anna Marie Malmsjø. Gift 2. Okt. 1923 i Kbh. med Elna Amanda Mertz, f. 29. Dec. 1897 .i Kbh., D. af Tapetserer Christian Mantius M. og Anna Julie Kristine Schmidt.

Uddannelse: Kom i Malerlære og har arbejdet som Haandværksmaler; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Foltmar 1939. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928 (uden for Kat.), 33-34; Kammeraterne (Medstifter) fra 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Helsingborg og Gøteborg s. A.; Sep.udst. 1932 og 41.

Arbejder: Murere (1935); Baggaard, Nørrebro; Gade,Aften;Arbejderkvinde (alle 4 1938); Sidegade, Nørrebro; Gadehjørne paa Kapelvej (begge 1939); Etagehus og Kirke (Kunstmus.) og Gadebillede, Kapelvej (begge 1940); Brændselsskur (1941); En Mand i en Dør (1942); Vinteraften, Nørrebro (1943); Tøsne; Oprydning (begge 1944). Repr. i Kbst.saml.

Falbe-Hansen, der ved Siden af John Christensen staar som en typisk Nørrebromaler, er opvokset i Jylland. Da han allerede som Barn følte Lyst til at male, blev han sat i Lære, og paa Grund af manglende Forstaaelse og svigtende Selvtillid opgav han Haabet om at blive Kunstner. Først omkr. 1923, samtidig med at han giftede sig, fattede han nyt Mod og satte alt ind paa at realisere den længe nærede Plan. Han har udtalt, at han betragter +det realistiske Maleri*- som det, der er mest i Kontakt med det moderne, arbejdsomme Hverdagsmenneskes Skønhedstrang. I sine ret tunge Billeder af Arbejdere og Arbejderkvarterer har han vist Bestræbelser i Retning af et socialt Maleri. Hans Gadebilleder fra Nørrebro er af en egenartet Skønhed i deres udprægede Saglighed og ejer ofte haardt tilkæmpede koloristiske Værdier. U.

Ekstrabl. 3. Sept. 1932; Pol. 12. Sept. 1932 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 8. Okt. 1943 (Int.).

Falch, Andreas Nielsen, - 1797 -, Bhgr. Gift med Maren Kirstine.

Kgl. Billedhugger paa Holmen Andreas Nielsen Falch blev 1795 ved Testamente Ejer af Huset Brogade 12 paa Chr.havn, men synes allerede 1797 at have solgt det. En Andreas

Nielsen, som 1773 nævnes som Nr. 1 i Akad.s Frihaandsklasse, kan muligvis være samme

Person. H.D.S.

Utr.K.

Falck, Elise Frederikke, f. 1889, Bhgr. F. 28. April 1889 i Vejle. Forældre: Jernstøber Jørgen Svendsen Hess og Emma Frederikke Mathilde Brincker. Gift 24. April 1917 i Vejle med Baneingeniør, senere Direktør i Akts. C. M. Hess, Jørgen Henrik F., f. 22. Jan. 1881 i Kbh., S. af Toldassistent, senere Overtoldinspektør for Nørrejylland Alfred Theodor F. og Marie Margrethe Dorothea Grau.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Gustav Vermehrens Malersk. 1907 samt hos E. Eggeling 1908; opt. paa Akad. i Bhgr.sk.s Modelkl. Jan. 1909; desuden 2 Sem. paa Dekorationssk. hos Joakim Skovgaard; Afgang Maj 1913. Rejser: 1911-12 Paris; Ophold i London og Dresden. Udstillinger: Charl. 1916, 18; Kunstn. Eft. 1913, 14; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Benne (udst. 1913, Portrætrelief, Gips); En flov Dreng (1914, Figur i Gips); Mand (1916, Studie, Gips); fl. Buster, hvoraf enkelte har været udst. Red.

Falck, Hendrich, - 1786-91 -, Medaillør.

F. vandt 1786 Akad.s lille Guldmad. for et drevet Portræt i Sølv. 1791 søgte han uden Held Rejsestipendium som Medaillør eller i det mindste en Hjælp til at fortsætte sine Øvelser i Medaillørkunsten. Noget Medaillearbejde af ham er ikke kendt. G.G.

Utr, K.

Falck, Jeremias, 1609/10-77, Kobberstikker. F. 1609/10 i Danzig, begr. 1677 sat.

F. var 1649-54 Hofkobberstikker i Stockholm og levede fra 1656 i Hamborg, hvor han nævnte Aar udsendte et Stik af Fr. III. Mulig har han ml. 1654 og 56 opholdt sig en kort Tid i Danmark. Meget produktiv i Udlandet. Portrætter af Hertug Frederik III, Tyge Brahe og Hans Schack (1662). Rutineret og anset Kunstner. H.D.S.

J. C. Block: Jeremias Falck, 1890; Friis: Bidrag, 18901901; samme i Kunstbl., 1898, 263-67; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 24, 36, 51; samme: Dansk Grafik. 1943.

Falkentorp, Johannes Ole, f. 1886, Arkitekt. F. 18. Febr. 1886 i Kbh. Forældre: Arkitekt, senere Professor, kgl. Bygningsinspektør, Etatsraad Albert Jensen (s.d.) og Hustru. Navneforandring 1899. Gift 1° med Hella Mørch. 2° 10. Febr. 1928 i Kbh. med Inger Johanne Frede Elisabeth Gregersen, f. 17. Febr. 1904 i Kbh., D. af Civilingeniør, senere Direktør for Teknologisk Institut Gunnar G. og mag. art. Johanne Salomon.

Uddannelse: 3 Aar paa Tekn. Sk., Kbh.; Murersvend 1905. Rejser: 1905-06 som Murersvend gennem flere Lande. Udstillinger: Den fri Arkitektfor.s Udst. 1915; Kunstn. Eft. 1920; Udst. i Berlin og London.

Arbejder: Nybrogaard; Avlsgaardene Conradsfeldt, Breinholt, Frihedslund og Falkenhøj; Boligkarreen Classens Have (1924, s. m.Carl Petersen, Povl Baumann og PeterNielsen);

Forretningsbygningen Vesterport, Kbh. (1930., 32, s. m. Povl Baumann, præmieret); Hotel

Astoria, Kbh. (1934-35); Hornbæk Badehotel (1934-35); Kronprinsessegades Gennemføring;

Boligbebyggelser i Kbh.: Bremergaarden (1936-37); Enggaarden (1936-37); Kongens Vænge

I og II (1938-39); Andebakkegaarden (1941-42); restaureret Nytorv 5 (N. Abildgaard(1939); Kontorhuset S. Annæ Palæ, Kbh. (1943-44). A.G.J.

Ark. U., 1930, 137-39 (Vesterport); Ark. M., 1935, 191-96 (Astoria).

Fanger (Fanjaert), Simon, - 1647-65, Maler. F. i Delft, d. c. 1665 sst. Forældre: Johan Faniart og Eva Plucquet. Gift med Elisabeth Wrede fra Wittenstein i Livland, D. af Jürgen W. og Anna Martens,

F. blev 1647 indskrevet som Mester i Delft, men forlod snart Byen. 1657 fik han en Datter døbt i Helsingør. 1662 var han atter i Delft. 1665 optoges Inventar i hans Bo. O.A.

Utr. K. - Th. u. B.; A. Bredlus: Künstler-Inventare, II, 612-13.

Fasmer, Danckert Petersen, - 1763 -, fik 1763 100 Rdl. for et Brystbillede af Fr. V i norsk Marmor. Er muligvis identisk med Borgmesteren i Bergen (d. 1777) eller dennes Søn. Det vides ikke, at han var Billedhugger, han kan ogsaa blot have været Sælger af Portrættet. O.A.

Weilb., 2. Udg.

Fastenowe (de Vastenoive), Johannes, d. før 1528, Klokkestøber.

Den af Støberen selv brugte Stavemaade, -oive, skyldes sikkert kun, at han i sit Værksted manglede w-Typen. Efter Klokkernes Stil synes F. at have lært sit Haandværk i Nederlandene, og efter deres Topografi har han sikkert boet i Kbh., hvis Magistrat 1528 udbetalte Hans Klokkestøbers Børn en Sum Penge, Staden skyldte deres Fader. 1511-22 udgik der fra hans Værksted mindst 30 Klokker, hvoraf 24 er bevarede, deribl. den store Stormklokke i Roskilde Domkirke og Asminderød-Klokken (nu i Nationalmus.). F. var sin Tids ypperste danske Klokkestøber, men de Figurrelieffer, der findes paa Klokkerne i Hvedstrup og Køge Raadhus, er sikkert støbte efter Billedskærermodeller. C.A.J.

C. Nyrop 1 Kirkehist. Saml., 3. Rk. IV, 1882-84, 243-46; F. Uldall: Danm.s Kirkeklokker, 1906.

Fauerholdt, Hedvig, se Brandt, Hedvig.

Fauerholdt, Viggo, 1832-83, Maler. F. 23. April 1832 i Kbh., d. 7. Aug. 1883 i Düsseldorf. Forældre: Møllersvend, senere Mel- og Grynhandler og Depotforvalter Jens Peter F. og Jensine Christiane Christine Birch. Ugift.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev opt. paa Akad. Okt. 1846; avancerede Marts 1852 til Modelsk.; dyrkede derpaa næsten udelukkende Marinemaleriet. Stipendier: Akad. 1864 og 65. Rejser: c. 1860 formodentlig Norge (Kristiania Fjord); rejste 1865 til Düsseldorf, hvor han var bosat til sin Død. Udstillinger: Charl. 1854-67 (14 G. m. 42 Arb.); Akad., Stockholm, 1870-75; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857 og 61.

Arbejder: En helsingørsk Lodsbaad sættes ud til et Skib (1857, Neuhausens Pr.); Skonnertbrig med dansk Flag (1859, Fr.borg); Udsigt fra Kvæsthusbroen mod Toldboden (1861, Neuhausens Pr.); Ved Christiansø (1863, Fr.borg); Strandparti ved Katwijk i Holland (1873. Nationalmus., Stockholm); Søstykke, Aftenstemning efter Regnvejr; Kystlandskab (begge udst. Stockholm 1873). En Række tidlige Arbejder forh. Joh. Hansens Saml.; Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg; Tegn. forh. Kunstfor. Red.

Nat.tid. 14. Aug. 1883.

Faxøe, Nicolai Christian, 1763-1810, Maler. Døbt 25. Febr. 1763 i Kbh., d. 15. Maj 1810 sst., begr. sst. Forældre: Tehandler, tidligere Snedkermester Niels Christian F. og Gunild Børgesdatter Rander. Ugift.

Allerede ved sin Konfirmation 1778 nævnes han som Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik; han arbejdede der som Brogedmaler til sin Død og medvirkede under J. C. Bayers Ledelse paa Flora Danica Stellet. 1787 logerede han hos Porcelænsmaler H. C. Ondrup. Han udst. posthumt 1811 et Kvindeportræt paa Charl. T.H.C.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 85; Victor P. Christensen 1 Nyt T. f. Kunstind., 1935, 152-53; samme: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Faxøe, Peder Madsen, 1761-1840, Maler. F. 1761 i Faksinge, døbt 22. Febr. i Beldringe, d. 27. Febr. 1840 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Husmand Mads Rasmussen. Gift med Jordemoder Sophie Otto (Otho), f. c. 1771` d. 6. Juli 1824 i Kbh.

F. ernærede sig ved Malerhaandværket i Kbh. og blev 1795 Mester. Han var en søgt Dekorationsmaler og malede desuden Portrætter i den Jens Juelske Portrætstil, Genrebilleder og nogle Landskaber.

Arbejder: Portræt af Adam Oehlenschläger (1785, Fr.borg); 3 Portrætter (1794 og 1819) og en Køkkenscene (alle forh. Joh. Hansens Saml.); desuden skal han have udført en stor Akvarel forestillende Joachim Conrad Oehlenschläger, Digterens Fader. Var repr. paa Raadhusudst. 1901 (En ung Pige hos en Spaakone) og paa Den jødiske Udst. 1908.

Faxøes Elev Johs. Flintoe udtaler i sine Erindringer, at han besad megen Farvesans, men var +forunderlig daarlig* som Tegner. T.H.C.

Kunst og kultur, 1937, 37; Nic. Bøgh i Ude og Hjemme, 1880-81, 67.

Fearnley, Thomas, 1802-42, Maler. F. 27. Dec. 1802 i Frederikshald, d. 16. Jan. 1842 i München, begr. sst. Forældre: Købmand Thomas F. og Maren Sophie Paus. Gift 15. Juli 1840 i Kristiania med Cecilie Cathrine Andresen, f. 3. Febr. 1817 i Kristiania, d. 18. April 1888 sst., D. af Købmand og Bankier Nicolai A. og Engel Johanne Christiane Reichborn.

Uddannelse i Danmark: Kom Foraaret 1821 til Kbh., hvor han besøgte Akad. til 1823 og kopierede nederlandske Billeder paa Galleriet. Rejser og Ophold i Danmark: 1821-23 i Kbh., Sommer 1823 Tur gennem Jylland til Kiel (s. m. Fritz Westphal); Vinter 1827-28 i Kbh. (efter Traditionen holdt tilbage af Sygdom paa Vej til Dresden); 1832-35 i Rom, hvor-han omgikkes en lang Række danske Kunstnere. Udstillinger: Charl. 1822-41 (10 G. m. 23 Arb.).

Arbejder med danske Motiver: Prospekt taget fra Charlottenlund (Charl. 1823); Holmens Bro i Maaneskin. Studie (1827); Egn i sjællandsk Karakter i taaget Vejr (Charl. 1828); Helsingør og Kronborg (Charl. 1843) og Helsingør ogKronborg. Vinterstykke (Charl.1843). I danske Museer: Studie fra Sogn (1826, Kunstmus.); Norsk Landskab, Havet ved Palermo og Capri set fra Sorrent (alle 1843, Thorvaldsens Mus.).

En stærk Paavirkning fra Eckersberg og hans Skole ses i Fearnleys Marinebilleder.

D.He.

Jens Thiis i Dagbladet 16.-18. Sept. 1924; Sig. Willoch: Maleren Th. Fearnley, 1932; samme i Kunst og kultur, 1933, 175-76; Francis Bull sst., 1933, 19-32.

de Fehr, Carl d. 1774, Kobberstikker.

F., der 1766 arbejdede i Paris, indkaldtes 1769 til Danmark for at medarbejde ved Fremstillingen af Tavlerne til Niebuhrs arabiske Rejse. 1774 modtog han af Partikulærkassen Betaling for 6 Kobbere til dette Værk, udf. efter Baurenfeinds Tegninger; 1769 stak han et allegorisk Kobber i Anl. af Grev Holeks Bryllup og 1770 et Blad efter Maleri af Bruun forestillende Justitiarius i Højesteret Mogens Rosenkrantz til Spøttrup; desuden andre Kobbere og Kort. Han blev Kobberstikker for Videnskabernes Selskab. Af Dronning Caroline Mathildes Regnskaber fremgaar, at han 1771 modtog Betaling for at stikke 4 Kobberplader til Mathildeordenens Statutter. Han døde under en Rejse til Norge. T.H.C.

Utr. K. - Sandvig, 1795 37; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., -Il, 1922; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; V. ThorlaciusUssing i K.Aa., 1945, 160.

Fehr, Conrad Heinrich Frantz, 1854-1933, Maler. F. 19. Nov. 1854 i Toftlund, d. Juli 1933 i Berlin. Forældre: Proprietær Jes Richter F. og Jørgine Adelheide Mathilde Bergen. Gift 31. Aug. 1884 med Nicoline Kunkel, D. af homøopatisk Læge i Kiel Dr. Carl K.

Bosat i Tyskland og baade i Henseende til Uddannelse og Udvikling tysk Kunstner. Besøgte Münchens Akad. til o. 1877, rejste derefter udenlands og kom bl. a. fl. Gange til Danmark. Sine Landskabsmotiver har han ofte hentet i Sønderjylland; desuden har han udf. Portrætter, Skulptur og Grafik. F. har haft fl. Sep.udst. i Kbh. bl. a. i Bergenholz' Kunsthandel og paa Hotel Kongen af Danmark 1922, hvor han blev anerkendt som en dygtig Tegner, men overfladisk og upersonlig som Portrættør; desuden var han repræsenteret paa Sdr. jydsk Udst. paa Charl. 1937. Han er repræsenteret i adsk. tyske Museer og forh. i Joh. Hansens Saml. (m. 2 Arb.); Fr.borg Mus. ejer en Tegn. af Emil Bluhme (1923). T.H.C.

Th. u. B. - København 21. Nov. 1922; Berl. Tid. 25. Nov. s. A.; Soc. Dem. 21. Dec. s. A.; Wer ist's, 9. Udg. 1928, 387.

Fehr, Ludvig (Louis), - 1816-24 -, Litograf. F. i Berlin.

Indkaldtes fra Berlin af Kunsthandler C. C. Lose c. 1816 for s. m. Nodegravøren Engel at

indtræde i Loses litografiske Etablissement -det første i sin Art her i Landet. F., der var en

rutineret Kridttegner, litograferede - indtil Virksomheden 1820 ophævedes - en Række

Portrætter, dels efter andres Forbilleder fx Thorvaldsen efter Riepenhausen, dels efter egne fx Georg Giros de Gentilli, kaldet Palmer, der da opholdt sig i Kbh.; desuden et Blomsterstykke efter Fritzsch samt en Serie af 27 Litografier efter engelske Kobberstik til +Dr. Syntax' Rejse* (181,9). 1820 rejste F. til Kristiania, hvor han n. A. grundlagde sit eget litografiske Etablissement og særlig var virksom som Portrætlitograf. T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 138-39; H. Grevenor i Norsk biogr.leks., IV, 1927; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Feige (Feiga), Jochum, d. senest 1645 (i), Maler i Kbh. Gift med Cathrine.

En Joch. F. fik 1631 Betaling for et Arbejde for Kongen i Kristianstad Kirke; en Joh. F. (mulig Fejlskrift) 1634 for 30 malede Maskeradedragter til +det store Bilager*. Red.

Utr. K. - Kbh. Dipl., VI, 1884 (se Feiga).

de Felgnet, Joseph Carl Julien (el. Wilhelm), c. 1699-1771, Ingeniørofficer. F. c. 1699 i Schwaben, d. 2. April 1771 i Kbh., begr. sst. (Garn. K.). Fader: Major Friederich Conrad Wilhelm de F. Gift 1737 med Maria Theresia de San Bartholomii, f. 1718 i Milano, d. 16. Marts 1790 i Altona, D. af Oberst de San B.

Opr. Edelknabe hos Fyrst Lichtenstein, 1716 Fændrik i et kejserligt Regiment; studerede Fortifikationsvidenskab og Artilleri og var til Stede ved Anlægningen af fl. Fæstninger; traadte 1743 paa Foranledning af Johan Vibe v. der Osten i dansk Tjeneste og blev n. A. forsat til Fortifikationen i Holsten, hvis midlertidige Chef han blev 1754. Ved Ingeniørkorpsets Oprettelse 1763 blev han dets Chef; 1766 udnævntes han til Generalløjtnant.

F. er selvsagt ansvarlig for en lang Række militære Bygninger i Holsten, først og fremmest i Rendsborg og Glykstad; men det er vanskeligt at afgøre, i hvilke Tilfælde hans Sign. paa de talrige bevarede Bygningstegninger kendetegner ham som Autor, og i hvilke den betegner hans Approbation. 1744 udf. han et Projekt til Frederiksstads Befæstning i Norge; 1764 blev 4 Krudttaarne uden for Kbh.s Fæstningslinie opf. efter hans Tegn.; 1748 udg. F. i Glykstad: Kurtze jedoch gründliche Gedanken von einer wahren Verbesserung der modernen Fortification. B.L.G.

Utr. K. - C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Frederiksstad, Gamlebyen og festningen, 1934.

Feilberg, Niels Peter Mørch, f. 1900, Maler. F. 13. Okt. 1900 i Malt. Forældre: Gaardejer Ditlev F. og Julie Mørch. Adopteret af Skolebestyrerinde Marie Mørk i Hillerød. Ugift.

Uddannelse: Student 1919; Lærereks. 1923; Elev paa Rostrup Bøyesens Malersk. 1927-33; besøgt Akad.s grafiske Sk. 1930-31. Rejser: 1.923-24 Italien; 1931 Italien og Grækenland. Udstillinger: Kunstn. Eft.1934-35; Charl. 193841; Den uafhængige Udst. 1944-46. Stillinger: Privatskolelærer i Hillerød 1925-27; Kommunelærer i Kbh. 1933-44.

Arbejder: Vindueskarm og Udsigt (1935); Søborg Kanalen (1938); Træer i Juli (1940);

Efter Regn ved Ladegaardsaaen (1941); Ved Kvistvinduet (1949); har arbejdet med Tegn.

og Grafik. Red.

Feldinger, Axel Frederiksen, f. 1893, Arkitekt. F. 12. April 1893 i Sønder Felding. Forældre: Husmand, senere Gaardejer Anders Frederiksen og Mette Marie Jensen. Navneforandring 16. April 1924. Gift 17. Okt. 1924 i Kbh. med Gerda Friis, f. 27. Jan. 1890 i Kbh., D. af Reservedyrlæge, senere Stabsdyrlæge Steffen Christian Julius Landkilde F. og Christiane Magdalene Petersen.

Uddannelse: Murersvend 1910; Præliminæreks. 1912; Bygmester 1912-17; Afgang Aarhus Tekn. Sk. 1920; opt. Akad. Okt. 1921; Afgang Jan. 1927; Medhjælper hos FrimodtClausen 1920-21 og hos Anton Frederiksen fra 1923. Rejser: 1912 Tyskland og Svejts; 1922 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig, Italien, Svejts; 1924 Italien; 1930 Stockholm; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1930.

Arbejder: Forsk. Villaer bl. a. Overdyrlæge M. C. Christensens Hus i Næstved (1931); Atelier i Donse (1931); Fabriksbygninger for C. Schous Fabriker A/S (1933 ff.); Tilbygninger til Jakobskirken i Kbh. (1936 og 42); Møbler og forsk. dekorative Arbejder, bl. a. Direktørkæde til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1940). A.G.J.

Ark. U., 1932, 7-8 (Hus i Næstved); 1933, 51-52 (Atelierbygning); 1941, 82.

Fenger, Ludvig Peter, 1833-1905, Arkitekt. F. 7. Juli 1833 i Slotsbjergby, d. 9. Marts 1905 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Sognepræst, sidst ved Vor Frelsers Kirke i Kbh. Peter Andreas F. og Louise Augusta Manthey. Gift 3. Juli 1872 i Kbh. med Augusta Theodora Fenger, f. 8. Nov. 1839 i Lynge ved Sorø, d. 26. Dec. 1914 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Høje Taastrup Johannes Ferdinand F. og Marie Magdalene Boesen.

Uddannelse: Student 1852; i Murerlære 1853; Tegner hos G. F. Hetsch Vintrene 1853-54; Murersvend 1854; opt. i Akad.s Perspektivkl. 1853; Akad.s Arkitektursk. 1859; lille Sølvmed. 1861; store Sølvmed. 1863; lille Guldmed. 1864; store Guldmed. 1866 (Et Landarsenal); Medarbejder hos M. G. Bindesbøll, Th. Sørensen og H. Chr. Hansen som Konduktør pas Landbohøjskolen 1853-58; Medarbejder hos F. Meldahl som Konduktør pas Alnarp Landbrugsskole i Skaane; 1864 Frivillig i Krigen, saaret og fanget paa Als. Stipendier: Reiersens Fond 1862; Akad. 1867, 68 og 69 (i alt 3000 Rdl. ). Rejser: 1862 London (Verdensud st. ); 1867, 68, 69 England, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland, Ægypten, Palæstina. Udstillinger: Charl. 1861-66 (5 G. m. 6 Arb); Paris 1889, 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1874. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Forberedelsesklasse 1864, ved Akad.s Arkitekturskole 1869-76; Docent ved Akad. i Bygningskunstens og Ornamentikkens Historie 1885-1905; Medl. af Akad.s Skoleraad 1871; af Akad.raadet fra 1887; Akad.s Delegerede ved Teknisk Selskab; 1886 korresponderende Medl. af Royal Institute of British Architects; 1886-93 Formand i Akad. Arkitektfor.; 18861904 Stadsarkitekt i Kbh.

Arbejder: Projekt til Det kgl. Teater (1871, 2 Pr. s. m. H. J. Holm); Restaurering og Ombygning af Holmens Kirke (1871-73); Den kgl. Mønt i Holbergsgade, Kbh. (1873, s. m. F. Meldabl); Rynkevangsgaarden ved Kalundborg (1874); Taarnet paa Himmelbjerget (1874); Tisselholt i Svendborg Amt (1875-76); Jakobskirken i Kbh. (1876-78); Suhrs Friboliger, Valdemarsgade, Kbh. (1876-77); Matthæuskirken,Kbh. (1877-78); Dronning Louises Børnehospital, Kbh. (1877-79 og 1890-92); Restaurering af Børsen (1878-83); Tekn. Selskabs Skole, Ahlefeldtsgade, Kbh. (1880-81); Svendsgades Politistation,Kbh. (1881-82); Forsøgslaboratoriet, Rolighedsvej, Kbh. (1882-85); Sukkerfabrikken i Stege (1883-84); Amtssygehus iHillerød (1883-84);den engelske Kirke (1885-87, efter A. W. Blomflelds Tegn.); Kapel paa Holmens Kgd. (1902). Som Stadsarkitekt i Kbh.: Jagtvejens Skole (1887-88); Raadmandsgades Skole (1889); Vester Voldgades Skole (1889-90); Husumgades Skole (1889-90); Ho

vedbrandstationen(1889-92); Enghavepladsens Skole (1891-92); Tilbygning til Larslejstrædes Skole (1891 og 1901); Gothersgades Elektricitetsværk (1890-92 og 1901); Kandelabre til elektrisk Lys paa Kgs. Nytorv (1892); Vestre Fængsel (1892-95); Enghavevejens Skole (1894-95); Tietgensgades Elektricitetsværk (Vestre) (1896-98); Kapel og Lighus paa Blegdamshospitalet (1898); Haderslevgades Skole (1898-99); Østerbro Brandstation (1900-01); Brandalarmskabe (1901); Hans Tavsensgades Skole (1901-02); Østre Elektricitetsværk (190102); Pumpestation paa Scherfigsvej (1902); Bygninger paa Øresundshospitalet (1902-04); Frederikssundsvejens Skole (1903-04); Brandstationen paa Kløvermarksvej (1903-04). Ved de fleste af Fengers Arbejder som Stadsarkitekt harLudv.Clausens Medarbejderskab været betydningsfuldt; dette gælder især ved Elektricitetsværkerne, Brandstationerne, de dekorative Arbejder (Kandelabre og Brandskabe) samt Raadmandsgades Skole og Vester Voldgades Skole. Litterære Arbejder: Dorische Polychromie (1886); Thorvaldsens Museums Historie (1892, s. m. Chr. Bruun) samt Tidsskriftartikler; Værket Le Temple etruscolatin de l'Italie centrale blev udg. efter F.s Død af Arkæologen C. Jørgensen (1909).

Ludvig Fenger var i høj Grad præget af sin Tids Interesse for de historiske Stilarter men i hans bedste Arbejder slaar Indflydelsen fra M. G. Bindesbøll, hvis Medarbejder han havde været, igennem; dog i en noget tør og nøgtern Udformning. Som mange af sine samtidige manglede han Sans for Materialernes Stofvirkning. Dette har især givet uheldige Resultater i hans Restaureringsarbejder, navnlig ved Børsen. Fengers Bygninger er i øvrigt vel gennemarbejdede og hans Planer klare og fornuftige, hans Huse derfor stadig brugbare. A.G.J.

Arch., 1901-02 B, 361-65 (Øksnehallen paa Kbh.s Kvægtorv); 1903-04, 13-20, 52-54 (Familistéren); 236 (Brandalarm ved Nørre Farimagsgade); 1904-05, 253-59 (Nekrolog) E. Schiødte i 111. Tid., 1903-04, 271 og 1904-05. 356; T. f. Kunatind., 1886, 36, 125, 191; F. Hendriksen og F. Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908; Arch. M., 1928, 89-90 (Skole i Raadmandsgade, ved Haderslevgade og paa Enghavevej); Ark. U., 1936, 201-02 (Stadsarkitektembedet i Kbh.).

Ferch, Andreas, se Frisk, Anders.

Ferdinand, Andreas Nicolaj, d. 1749, Fajancemester. D. 13. Okt. 1749. Hans Enke oppebar kgl. Pension.

F. kom fra Zerbst 1723 paa J. Wolffs Foranledning til Fabrikken i St. Kongensgade, drog ogsaa med ham til Stockholm, da han flygtede 1725, og arbejdede i en Aarrække i den af Wolff oprettede Rörstrand-Fabrik som Fajancemester, en Tid som Fabrikkens Leder. Indkaldtes 1739 til den kgl. Ovnfabrik i Blaataarn, som han ledede s. m. Pousserermester Joseph Hacke. 1740 gik Fabrikken over i deres Eje, og de arbejdede for Kongehuset (Dronningens lille Køkken paa Chr.borg), men ogsaa for private; n. A. fratraadte Hacke. En Del meget forsirede, hvide, blaa- og gulddekorerede Ovne, Vaser og Fliser udgik fra hans Fabrik samt Vægkonsoller og nogle Figurer i Legemsstørrelse (Flora). En pragtfuld Ovn (Rosenborg) henføres til F.s Fabrik ligesom Fliser m. m. paa Ledreborg, Borreby o. a. St. O.A.

Gi. H. Stråle: Rörstrands hist., 1879, 16, 30, 64; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; Arvid Bäckström: Rorstrand och dels tillverkningar, 1930; A. Øigaard: Fajancefabriken i St. Kongensgade, 1936, 28-29; Chr. Elling i K. Aa., 1933-34, 264-65; samme: Chr.borg-Interiører, 1944, 68-71, 81; samme: Amalienborg Interiører, 1945.

le Fèvre, se Lefèvre.

Fich, Andreas Ernst, - 1790 -, Maler, tog 13. Jan. 1790 Borgerskab i Odense som Maler. Ar-

bejder: Den falske Caroline Mathilde, Vandfarveportræt af Bodil Sørensdatter, der udgav

sig for C. M. (Rosenborg); Portræt af Biskop Stephan Tetens for Ærø og Als med Tilføjelsen +Dette mit Pensels ufuldkomne Arbejde* (Privateje). G.L.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 151; Pers. T., 7. Rk. VI, 1921, 77.

Fich, Erik Carl Frederik, 1816-70, Maler. F. 17. Febr. 1816 i Kbh., d. 13. Aug. 1870 sst.. begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogholder Andreas F. og Regine Vilhelmine Driebein. Gift 1. Juni 1845 i Kbh. med Julie Eline Emma Holmboe, f. 1. Febr. 1825 i Kbh., d. 17. Maj 1915 sst., D. af Skræddermester, Partikulier Andreas H. og Marie Cathrine Gundelach.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1829; avancerede Dec. 1839 til Modelsk. og blev der til Forsommeren 1846. Udstillinger: 1837-51 (5 G. m. 6 Arb.).

F. deltog 1845 i Dekorationen af Thorvaldsens Museum, fik s. A. Borgerskab som Maler-

mester. Malede især Landskaber og udst. 1850 og 51 to Billeder fra Treaarskrigen, hvori

han selv deltog. Red.

Fich, Niels, - 1785 -, Maler. Faderen Væver.

F., der virkede i Faaborg, skal have malet +fortræffelige Bacchanalier og andet, svagt Kuløren, men meget stærkt i Udtrykket+. For et Portræt af H. Langhorn betalte denne

ham 1785 10 Rdl. J.P.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818.

Fiebig, Carl Rudolph, 1812-74; Maler. F. 10. Febr. 1812 i Eckernførde, d. 23. Febr. 1874 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler Andreas Heinrich F. og Ida Petersen. Gift med Marie Anna Adolphine Spiegelhalter, f. c. 1820 i Slesvig, d. 12. Jan. 1867 i Kbh., D. af Vagtmester Wilhelm S. og Sophie Schrøder.

Uddannelse: Lærte i Eckernførde hos Portrætmaleren Hans Fr. Baasch; kom 1832 til Kbh. og blev Elev paa Akad.; gik Okt. s. A. i Forb.kl. og vandt 1837 (el. 38) lille Sølvmed.; Elev af J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 183769 (30 G. m. 91 Arb.); Sdr. jydsk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Portræt af Drejermester Jørgen Gertner (1839) og Hustru Johanne Wilhelmine Henriette, f. Hockemeyer (1841); Marie Amalie Henriette Stricker, f. Slenzing (c. 1845);

Catherine Marie Alexandra Flensborg, f. d'Origny (1847); Cecilie Cornelia Smith, f. de Coninck (Litografi herefter 1852); Drengeportræt. Knæbillede (1852, forh. Joh. Hansens

Saml.); Prof. Arnold Andreas Bull Ahrensen (1853) og Hustru Nelly Marie, f. Busch (1854);

Generalmajor Hans Staal Lutzen (1853) og Overhofmarskal Carl Ludv. Løvenskiold

(c. 1870) (begge Fr.borg); Herman Frederik Løvenskiold (1871, Løvenborg); Fr. VII og

Grevinde Danner (begge Jægerspris). Skal desuden have malet Alterbilleder til Kirker i

Island og i Sverige. H.O.

Fiebiger, Robert Charles, f. 1871, Maler. F. 18. Nov. 1871 i Kbh. Forældre: Sukkervarefabrikant Gustav Herman F. og Olivia Date. Gift 22. Okt. 1904 i Nødebo med Frida Emilie Mogensen, f. 1. Nov. 1865 i Gøteborg, d. 11. Febr. 1933 i San Francisco, D. af Grosserer Alexander William M. og Emilie Nielsen.

Uddannelse: 4 1/2 Aar i Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb. kl. April 1891; forlod Modelsk. Forb.kl. Maj 1895; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1896-1900. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1901; Akad. 1911, (mindre). Rejser: 1900 Tyskland, Østrig, Italien (s. m. Zahrtmann); inden 1935 flere Gange til Amerika og til Sverige som Dekorationsmaler. Udstillinger: Charl. 18991922 (22 G. m. 49 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07, 10-12; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1909 (for Stokroser ved en Bondegaard). Hverv: Lærer ved Statens Lærerkursus 1918-19.

Fiebiger har væsentligst malet Landskabsbilleder med ret traditionelle idylliske Motiver

samt Portrætter. 1900 boede han s. m. Zahrtmann i Civita d'Antino og hjalp der bl. a. denne med Studietegninger og Skitser. I Amerika har F. malet en Del Billeder. Som Dekorationsmaler har han bl. a. beskæftiget sig med Akvareller til Adresser o. lign. og har i de senere Aar udf. Restaurering af ældre Malerier og Stik. O.S.

Filippus, -1664-,Kontrafejer paa Gl. Estrup, nævnes 1664. O.A.

Utr. K.

Fincke, Caspar, c. 1584-1655, Kunstsmed. F. c. 1584 i Schatzlar i Bøhmen, d. 1655 i Helsingør, begr. 9. Febr. i Klosterets Fratergaard. Gift l° med Sofie Berendsdatter, f. c. 1595, d. 2. Dec. 1624. 2° med Karen Andersdatter, begr. 1. Jan. 1657 i Helsingør.

Caspar Fincke Renæssancetidens ypperste Kunstsmed i Danmark, er sikkert uddannet i Sydtyskland. Han fik 1610 Arbejde paa Vaabensmedien ved Kronborg og blev 1612 Medlem af Smedelavet i Helsingør, hvor han havde Ejendom og Værksted paa Hj. af S. Annagade og Kongensgade. Hans Hovedværk er de

pragtfulde, i Aarene før 1619 smedede Gitre i Arkaderne foran Chr. IV.s Kapel i Roskilde

Domkirke, hvis ornamentale Rigdom og tekniske Bravour berettiger Signaturverset: + Cas-

par Fincke bin ich genarmt, dieser Arbeit bin ich bekannt.* Før dette leverede han jævnere

Arbejder til Fr.borg og senere sikkert Gitteret paa Rundetaarn. Hans Mærke: krydslagt Ham-

mer og Nøgle, ses ogsaa paa adelige Gravkapelgitre i Aarhus, Odense og Nyborg; Smaa-

Arbejder: Nature morte (1885 el. 86); Syende ung Pige (1888); Fiskerhuse ved Nymindegab (1889); Sovekammerinteriør (1890); Thorvald Bindesbøll i sin Arbejdsstue (1891, Kunstmus.); Portræt af en ung Kunstner (Aage Bertelsen) (1893, Olie paa krideret Grund); Portræt af Skuespillerinden Anna Larssen (1896); Portræt af en ung Mand (Thorvald Erichsen) (1897, Hirschsprungs Saml., Bronzemed. i Paris 1900, Guldmed. i Mfnchen 1904); Landskab, Næstved (1900, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus.); Portræt af Kunstnerens Fader (1901, Ribe Stiftsmus); Portræt af Forfatteren L. C. Nielsen (1903); Hanne og hendes Moder (1905, Esbjerg Mus.); Kunstnerens Hustru (1905, Vejen Mus.); Tur i Haven (1908); Drengeportræt (1909, Th. Laurins Saml.); Dameportræt (Fru Ingeborg Schou) (1909); Fra et Atelier (1912, Kunstmus.); Mogens Ballin med sine Børn (1913); Tøj til Tørre (1918); Portræt af L. A. Ring (1921, tilh. Udst. kom. ved Charl.); Borgmester J. Jensen (1921) og Th. Stauning (1923) (begge Kbh.s Raadhus); Højskoleforstanderne Alfred Povlsen (1923, Ryslinge Højskole), Johan Borup (1924, Borups Højskole) og Jacob Appel (1926, Askov Høskole); Mølle i Baldersbrønde (1926); Dreng, der læser Lektier (1926, Aalborg Mus.); Rekonvalescent (1927, Kunstmus.); Portræt af Johannes V. Jensen (1927, Fr.borg); Selvportræt (1928, Kolding Mus., Eckerabergs Med.); Portræt af Biskop H. Ostenfeld (1930, Roskilde Domkirke); Selvportræt (1932) og Lille Mølle ved Volden (1941) (begge Randers Mus.). Desuden fl. Arb. i Mus. i Aabenraa Aalborg, Esbjerg, Kolding, Maribo, Randers, Ribe og Vejen.; Tegn. i Kbst.saml., Fr.borg, Teatermus. og Kunstindustrimus.; har tegnet Vignetter til Taarnet (1893-94) og det tyske Tidsskrift Pan samt ill. Carl Ewald: De fire Fjerdingsfyrster (1895), Henrik Pontoppidan: Minder (1902) med Pennetegninger og Olga Eggers: Ada og hendes Hunde (1909), L. C. Nielsen: Hanne (1909) og Louis Levy: Ønskernes A B C (1930) med Litografier, som han til Dels selv har udført. Har arb. med Keramik hos Herman A. Kähler og tegnet Tin for Mogens Ballin.

Efter i Slutningen af 80'erne at have dyrket det naturalistiske Genremaleri i Krøyers Skole slog Find under Paavirkning af Vennerne Mogens Ballin og Clement, som i Frankrig havde arbejdet i Paul Gauguins Kreds, ind paa et dekorativt symbolistisk Maleri. Hans Ophængning hos Kleis 1893 (bl. a. det store Portræt af Aage Bertelsen) blev benyttet som Udgangspunkt for en Artikel i Johannes Jørgensens Tidsskrift: Taarnet, som formede sig som et Program for den nye Bevægelse (+bort fra det virkelige Liv for at stræbe efter den virkelige Skønhed*). En Rejse til Italien styrkede disse Stilbestræbelser, men gav dem samtidig Retning af den tidlige italienske Renæssancekunst, som Find studerede hernede (kopierede bl. a. Piero della Francesca). I de følgende Aar malede han de alvorlige og holdningsfulde Portrætter af Thorvald Erichsen (1897) og af Faderen (1901). Efter Aarhundredskiftet forlod han dog atter det mørke stilbetonede Maleri og slog over i

en lys impressionistisk Malemaade, navnlig paavirket under sine Parisophold af Malere som

Vuillard, Bonnard og Renoir. I de første Aar af det nye Aarhundrede føltes hans fransk.

paavirkede Billeder som et nyt Indslag i dansk Kunst (fx ved hans Udst. 1906), og han

maa nævnes som en af dem, der tidligst i det nye Aarhundrede genoptog Forbindelsen med

Frankrig. En sideløbende Udvikling fandt Sted hos hans Malerkammerater Clement,

Frydensberg og Nordmanden Thorvald Erichsen. Fra nu af laa hans Bane fast. Det blev

Landskabet, Haven og Børnene, han malede, oftest med en malerisk Oplagthed og sødme-

fyldt Ynde, som han beholdt i sine Billeder højt op i Aarene. Han har udført en lang Række Portrætter og fandt et Speciale som Børnemaler, navnlig efter at Hannebogen (1909) havde slaaet hans Navn fast som Børnetegner. M.B.

Pol. 17. April 1889 (gronik af N. Lützhøft); 28. Marts 1893 (E. Hannover); Karl Madsen i Tilak., 1893, 271; Simon Koch i Taarnet, I, 1893-94, 22-30; Pol. Kronik 1. April 1906 (E. Hannover); Ill. Tid., 1908-07, 166; Pol. 20. April 1907 (E. Goldsehmidt); Berl. Tid. 24. Febr. 1920 (Th. Oppermann); Peter Sehindler: Mogens Ballin, 1936; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938, 497; Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1939. 295-302; Berl. Tid. 18. Maj 1939; 9. Febr. 1940 (Int.); 21 Febr. 1940 (g. Flor); 24. Marts 1942 og 3. Maj 1944, (begge Int.); Nat.tid. 24. Febr. 1940 og le. Maj 1944 (begge Sig. Schultz); L. Find i g. Aa., 1941, 1-14 (Erindringer); Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943; EIof Risebye i Saml., 1943, 148-54; Sig Schultz i gat. over Udst. hos Axel Duekert, Okt. 1945; Flemming Bergsøe sst.; N. C. Nyberg i Dansk Politik, 1945, Nr. 48, 8; Esther Bredholt i Aarstiderne, Nr. 2, Juni 1946, 29-31.

Fink, Dan, f. 1908, Arkitekt. F. 10. Okt. 1908 i Aabenraa. Forældre: Arkitekt Jep F. (s.d.) og Hustru. Gift 24. Okt. 1941 i Kbh. med Else Lillian Butenschøn, f. 22. Juli 1907 i Kbh., D. af Grosserer Carl B. og Ellen Klein.

Uddannelse: Student 1927; i Bygningssnedkerlære; Akad. 1929-33; Teknisk Højskole i Karlsruhe 1933; Medarbejder hos Jep Fink og Ivar Bentsen. Stipendier: Stoltenberg 1933. Rejser: 1933-34 Tyskland, Østrig, Svejts og Italien. Udstillinger: Charl. 1937, 39, 42. Hverv: Leder af Akad.s bygningstekniske Studiearkiv fra 1930; Lærer i Husbygn. ved Akad.s Bygningsskole 1933-39; Medl. af forsk. Udvalg i Akad. Arkitektfor.; Medstifter og Medl. af Kooperative Arkitekter 1933-39.

Arbejder: Deltaget i Kooperative Arkitekters Boligbyggeri, bl. a. ved Arbejdernes Andels-Boligforenings Afd. 32, Lyngbyvej, Kbh., og Boligbebyggelsen Præstehaven, Hasle, ved Aarhus. Som selvstændig Arkitekt fra 1939 bl. a.: Udvidelse af Amts- og Bysygehuset i Aabenraa (1939-42, s. m. Jep Fink); Forsamlingsbygning paa Skamlingsbanken (1940-41); Etagehuse og Rækkehuse ved Emdrupvej og Tuborgvej for Arbejdernes AndelsBoligforening (1940-45); Restaurering af Løjt Kirke ved Aabenraa (1941-44); Ombygning og Indretning af Nørrebrogade 54, Kbh. for Forlaget og Boghandelen Fremad (1942-43); Indretning af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Hjalmar Brantings Plads 5 (1944); projekteret Bebyggelse ved Lersø Parkallé-Strødamsvej (1946) og ved Hendriksholm i Vedbæk (1946); Ombygning af fl. Fabrikker m. v.; skrevet Artikler om Bolig. byggeri og bygningstekn. Emner i Fagpressen. A.G.J.

Ark. U., 1938, 209-11; 1939, 212 (Præstehaven, Aarhus); Ark. M., 1941, 21, 32, 41 (Rækkehuse ved Emdrupvej), 42 (Præstehaven, Aarhus).

Fink, Jep, f. 1882, Arkitekt. F. 10. April 1882 i Stubbom. Forældre: Gaardejer Peter F. og Cæcilie Hansen. Gift 20. Juni 1907 med Esther Trier, f. 19. Nov. 1881 paa Vallekilde Højskole, D. af Forstander Ernst Johannes T. og Julie Vilhelmine Marstrand.

Uddannelse: I Tømrerlære fra 1897; Elev paa Vallekilde Haandværkerskole 2 Aar; Værkfører i Hamborg m. fl. Steder; deltog i Krigen 1914-18 som Underofficer; fra 1907 Arkitekt i Aabenraa. Hverv: Formand for For. for Kunst og Haandværk for Nordslesvig fra 1910; Branddirektør for Købstædernes alm. Brandforsikring; bygningskyndig Direktør i Jysk Hypotekforening.

Arbejder: En lang Række Forsamlingshuse i Sønderjylland; talrige Mejerier i Sønder- og

Nørrejylland; mange Landbrugsbygninger og Gaarde m. v.; desuden bl. a. Sønderjyllands

Højspændingsværk i Aabenraa (1923-25); Dybbøl Præstegaard (1923); Teater i Aabenraa

(1923); S. Jørgens Præstebolig (1924); Telegrafvæsenets Administrationsbygning (1925);

Grand Hotel, Aabenraa (1925-26); Ombygning af Mommark Færgegaard; Ombygning af Hotel Alssund, Sønderborg; Askov Højskoles nye Bibliotek (1934), ny Festsal (sst. );Genner Kirke; Udvidelse af Amts- og Bysygehuset i Aabenraa (1939-42, s. m. Dan Fink); restaureret flere Kirker. A.G.J.

Bogens Verden, 1935, 318-19; Ark. U., 1939, 47-48 (2. Pr. i Mejerikonk.).

Finne (F.-Døvle, F.-Berg), Augusta Antonette, f. 1868, Bhgr. F. 11. Marts 1868 i Bergen. Forældre: Løjtnant, senere Oberstløjtnant Edvard Gabriel F. og Vibeke Birkeland. Gift 1° 1896 i Lillesand med Sagfører, senere Sekretær i Kirkedepartementet Carsten Warenstedt Døvle, f. 1. Okt. 1864 i Kristiania, d. 4. Marts 1912 sst., S. af Overretssagfører Olaf D. og Amalie Unsrud. Ægteskabet opløst. 2° 1. Juli 1905 paa Fr.berg med Assistent i Finansministeriet, senere Sekretær i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet Hans Berg, f. 11. Aug. 1873 i Kbh., S. af Korpslæge, senere Stabslæge i Søværnet Hans Vilhelm B. og Vilhelmine Wanscher.

Uddannelse: 1894 paa Den kgl. Kunstskole i Oslo; derefter Elev hos Stephan Sinding i Kbh.; opt. paa Akad. i Modelsk. f. Bhgr. Okt. 1906; Elev af Vilh. Bissen; forlod Akad. 1908. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1902, 03; Raben-Levetzau 1905; Akad. 1906, 09, 12. Rejser: Italien, Paris, London, Miinchen. Udstillinger: Statens Kunstudst., Kristiania 1898; Charl. 1901-20 (19 G. m. 51 Arb.); De Afvistes Udst. 1905; München 1909; Malmøudst. 1914; Norsk Kunstudst., Charl. 1915; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Buster: Johanne Dybvad (udst. 1901; i Marmor, Kunstmus.); Sprogforskeren Ivar Aasen (1896, Bronze, Kunstmus. i Kbh. og Nasjonalgall. i Oslo); Vilh. Wanscher (1905); og Oscar Wanscher (1909, Bronze); Kgl. Kapelmester Johan Svendsen (udst. 1910, Bronze); Arkitekt Carl Petersen (1914); Camilla Collett (Statuette, Gips; Konk.udkast til Monument, Oslo 1905, udsi. Charl. s.A.).

V.J.

Finsen, Helge Hilmar, f. 1897, Arkitekt. F. 1. Marts 1897 paa Fr.berg. Forældre: Protokolsekretær i Højesteret, senere Birkedommer John F. og Nanna Mathilde Meyer. Gift 22. Okt. 1927 i Lyngby med Merete Grut, f. 26. Juli 1900 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Generalmajor, Kammerherre Torben G. og Mary Adolphine Grut.

Uddannelse: Student 1915; tegnet hos Grønvold; Tekn. Sk. 1915-16; opt. paa Akad. 1916; Afgang 1927; Medarbejder hos H. BojsenMøller 1918-19, Helge Holm 1919, Thomas Havning 1919-20, P. Methling og E. Madvig 1920-22, Povl Baumann 1923-24, Carl Brummer 1927-30 (Kbh.s Handelsbanks Bygn.), E. Madvig 1931-32 (Konduktør paa Købstadsfors Hus.). Stipendier: Akad. 1931; RaskØrsted Fondet 1926; K. A. Larssen 1927; Ny Carlsbergfondet 1933. Rejser: 1912 Tyskland, Østrig; 1919 England; 1921 Island; 1925 Paris; 1926 Italien samt 6 Maaneder i Grækenland ved École Francaise d'Athenes, 3 Maaneder i Delphi, Konstantinopel, Budapest og Prag; 1927 England; 1931 Tyskland, Frankrig, Østrig; 1933 8 Maaneders Rejse til Italien (Sicilien, Syditalien, 1 Maaned i Rom), Grækenland (2 Maaneder i Messenien, Athen, Delphi, Saloniki); mange Rejser til Sverige og Norge. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. (Sekretær) 1931-37; Leder af samme For.s Voldgiftsret 1938-41 og særlige Nævn 1945; Tilforordnet den skandinaviske Konference ang. Kunstner- og Forfatterlovgivningen 1940; Vurderingsinspektør i Kbh.s Hypotekfor. fra 1941; Leder af Opmaalingsundervisningen ved Akad.s ekstraordinære Aftenkursus 1943-44; Medl. af Handelsministeriets Licitationskommission 1944.

Arbejder: Museum i Vasiliko (Messenien) (1934); Byplan for Vasiliko (1934). Efter 1934 (s. m. Svend Harboe): Villaerne Parkovsvej 6, Gentofte, K. Hindhedes Hus, Ordruplund, Berlingsbakke 20, og eget Hus, Berlingsbakke 8 (begge Ordrup); Skovfogedbolig Frederiksdal (1934); Villaen Svanevænget 36, Kbh. (1936); Lægebolig, Ordrupvej 34. Industrielle Bygninger: Skotøjsfabrik, Bernh. Bangs Allé 25, Kbh. (1937-38); Smørrebrødsfabrik, Ingerslevgade 60, Kbh.; Kontor- og Laboratoriebygninger, Rabækkeværket, Bornholm (194344); Nybygninger for Carl Allers Etablissement (1945 ff.). Andre Bygninger: Albert Leths Stiftelse, Lille Næstved (1934-35); Klubhus for Rungsted Golfklub (1936-37); Sygeplejerskebolig til Københavns Sygehjem, Ordrup (1938-39); Projekt til Byplan og Ombygning af Herlufsholm (1944). Gravminder o. l.: Sarkofag i Holmens Kapel for Grosserer Lohse og Hustru (1938); Mindestøtte for Herluf Trolle ved Lillø i Skaane (1943). Har udg. bl. a.: Rundetaarn og Trinitatis Kirke (1932 s. m. Fr. Weilbach og Flemming Teisen) samt skrevet Artikler i Arkitektens Maanedshæfte o. fl. St.; i Værket Dansk Kultur ved Aar 1940 (VIII, 1943, 42-62) skrevet Afsnittet: Arkitektur ved 1940 samt Bogen: Ung dansk Arkitektur (1947). A.G.J.

Ark. U., 1933, 237-39 (Museum i Vasiliko); 1936, 39-40 (Skovfogedbolig ved Frederiksdal), 217-19 (Rungsted Golfbanes Klubhus); 1939, 161-64 (Skotøjsfabrik); 1940, 101-102 (Sygeplejerskebolig), 165-68 (Kbh.s Smørrebrød); Ark. M., 1936, 41-43 (Hus i Ordrup); 1943, 112-13 (Rungsted Golfbanes Klubhus); M. Natan Valmin: The Swedish Messenia Expedition, lund 1938; samme: Vid vinrøtt hav, 1944.

Finsen Inge, f. 1899, Bhgr. F. 16. Nov. 1899 i Kbh. Forældre: Overretssagfører Henning Sophus Ebstrup og Sophie Magdalene Johansen. Gift 14. Juli 1923 med Overlæge Valgard F., f. 28. Sept. 1896 i Kbh., S. af Postekspedient, senere Overpostkontrollør Vilhelm Hannes F. og Johanne Josephine Wulff.

Uddannelse: Forb. hos C. V. Aagaard og paa Tekn. Sk. med Grønvold som Lærer; hos Anders Bundgaard 1916-18; opt. paa Akad. Sept. 1919; Elev af Utzon-Frank til 1924. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924; Akad. 1924 og 27. Rejser: 1921-22 Italien, Tunis; 1924 Paris, London; 1926 Sydtyskland, Østrig, Dalmatien; 1928 Italien; 1931, 32, 38 Frankrig; 1939 Geneve. Udstillinger: Charl. 1922-26 (5 G. m. 7 Arb.); Charl. Eft. 1944; Kunstn. Eft. 1920, 22, 23, 25-27; Brooklyn 1927; Forum 1929; Billedhuggersammenslutningen 1933, 35, 38 (Kbh. og Oslo); Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1945.

Arbejder: Moder og Barn (Figurgruppe i Cementsten, Aalborg Mus., skænket af N. C. F.

1935, udst. i brændt Ler 1944, Eckersbergs Med. 1945); Den barmhjertige Samaritan

(1925, Sandstensrelief, Hammerum Kirke); Buste af Prof. Jonas Collin (1937, Bronze,

Kommunehospitalet, Kbh.); Figurgruppe (brændt Ler, 1938, Nasjonalgall. Oslo); en Del Portrætbuster bl. a. Portræt af min Fader (Bronze, 1921), af min Moder (brændt Ler, udst. Kunstn. Eft. 1938); Hanne (Bronze, udst. Charl. 1926); har desuden deltaget i fl. Konk. bl. a. til Anatomisk Inst. (Figurgruppe, Gips, 1942, 2. Pr.), til Ungdomsgaarden (De Unge, Ler, 1944; Forslag indkøbt), til S. Annæ Palæ (3 Relieffer, Cement, 1943-44) og til Mindesmærke i Kbh.s Raadhuset for Borgere dræbt under Besættelsen (1946, Forslag indkøbt). V.J.

B.T. 24. Marts 1923.

Finsrud, Finn Torben, f. 1914, Maler. F. 6. Febr. 1914 i Kbh. Forældre: Fabrikant Theodor F. og Meta Davidsen. Gift 25. April 1936 i Nivaa med Ruth Gurli Elise Nagel, f. 6. Aug. 1913 i Kbh., D. af Grosserer Arnold Walther N. og Else Elise Kønig.

Uddannelse: Realeks.; Elev af Rostrup Bøyesen i fl.. Perioder, første Gang 1930; arbejdede i Maison Watteau hos Gromaire 1933. Rejser: 1930 Paris, Bretagne; 1933 Paris, Sydfrankrig; 1934 Norge (Samtaler med Edv. Munch) og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1941.

Arbejder: Fodboldspiller (Statuette, Bronze, 1915); Fransk Soldat (Kalksten, 1918); Spiralpigen (fransk Kalksten 1918); Maleren Diego Rivera (Buste i fransk Kalksten, 1918); Kvindeportræt (1919; Sølv 1934 i Nasjonalgall., Oslo; Fajance i Horsens Mus.); Portræthoved (metallisk Cement, 1921, Mus. i Baltimore); Drengehoved (med hullede Øjne) (1922, brændt Ler, Nasjonalgall., Oslo); Drengehoved (skrabet Bronze, 1922, den franske Stat og Mus. i Baltimore); Maleren Tschernolaskine (Buste i metallisk Cement, 1922, Kunstmus.); Billedhuggeren Nils Möllerberg (Buste, 1923, skrabet og hamret Bronze, Kunstmus., og Aarhus Mus.; i Tin, Gøteborgs Kunstmus.; i Bronze For. f. Nutida Konst, Stockholm); Gaaende Kone med Vandkrukke (Basalt, 1924, Kunstmus.; fransk Kalksten, 1934, Statsskolen, Aabenraa; Skitse til samme i Bronze, 1923, Nasjonalgall., Oslo); desuden Ekspl. i sort Basalt; Skitse i brændt Ler i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund; Maleren Jean Heiberg (Buste, 1924, belgisk Granit, Nationalmus., Stockholm; i metallisk Cement 1943, Horsens Mus.); Liggende Kvinde (fransk Kalksten, 1926-28); Hjem fra Vadskepladsen (Statuette, fransk Kalksten, 1926, Nationalmus., Stockholm); Billedhuggerinden Astrid Noack (Bruste, Bronze, 1928, Tønder og Malmø Mus.); Portræt af ung Pige (dekoreret Fajance, 1930, Vejle Mus.); Kone fra Mallorca (Statuette, brændt Ler, 1930, Nasjonalgall., Oslo; Fyns Stiftsmus:); Maleren Otte Skold (brændt Ler, 1931, Kunstmus.); Dreng fra Mallorca (1932, Fajance); Madame Osouf (Buste, Bronze, 1932-33, Aarhus Mus.); Torso (skrabet Bronze, 1933); Staaende Pige (Cement, 1933-34); Fru Eva la Cour (Buste, 1934-36, belgisk Cranit, Eckersbergs Med., Glypoteket); Mindesmærke for Ove Rode paa Ove Rodes Plads i Kbh. fransk Kalksten, 1936-37, tilh. Kbh.s Kommune; Skitser hertil i Cement tilh. N. C. F. og Gøteborgs Kunstmus.; Skitse i Terracotta i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund); Pige fra Kreta (polykromt Chamottestentøj, 1940, Tønder Mus., Kunstindustrimus. ); samme (Kalksten, 1940-42); Eva (Relief, Chamotteatentøj 1941, Aabenraa Mus.); Pige med Vandkrukke, Brøndfigur (Gips, 1944); Bomærke (en Fuglerede) for A/S Ny Form, Vimmelskaftet 48 (Relief i polykromt Chamottestentøj, udf. i Den kgl. Porcelainsfabrik).

Først 25 Aar gammel, under sit Besøg i Paris 1913, blev Adam Fischer, der var uddannet som Maler, klar over, at Billedhuggerkunsten var hans Kald. Et af hans tidligste Arbejder, Fodboldspiller (1915), viser en ekspressionistisk Indstilling, som han dog snart under Indflydelse af Kunstnere som Zadkine, Diego Rivera og lign. Konstruktivister opgav til Fordel for en yderliggaaende Forenkling fx i Spiralpigen (1918) med dens rent stereometriske Opdeling af Figuren. Ud fra denne analytiske Søgen efter en Lovmæssighed, der helt skulde gennemtrænge Kunstværket, udviklede F. efterhaanden en rigere organisk Udformning, samtidig med, at hans Interesse for den antikke Kunst blev vakt paa en Græken-

landsrejse 1924. Af stor Betydning for hans Udvikling var ogsaa hans intime Kontakt med

fransk Kunst, særlig Maillol, som han kendte personlig. En fremtrædende Plads inden for

F.s samlede Værk indtager Rækken af karakterfulde Portræthoveder. Med Undtagelse af

enkelte Figurer, bl. a. Mindesmærket for Ove Rode, har F. med Forkærlighed arbejdet

i det mindre Format. En udpræget Sans for Kunstværkets stoflige Karakter og en smukt

gennemført Materialebehandling kendetegner hans Skulpturer, enten han arbejder i Træ eller Granit, i Kalksten, Ler, Cement, Sølv, Tin eller Bronze. F. har skrevet flere Afhandlinger om Kunst, bl. a. om Bror Hjorth og Maillol; fra Maillols Værksted har han optaget en Række udmærkede Fotografier, ligesom han s. m. Ellen F. har udg. en Børnebog med fotografiske Ill.: The Dolls' Journey (London, 1932). U.

A. F. i Klingen, I, 1918, Nr. 6 (om Negerskulptur); 1942, 118-26 (Skulpturen i Frankrig); Ragnar Hoppe i Konstrevy, 1933, 195-203; P. Uttenreitter i Tilsk., 1934 II, 59-72; Lue og Paul Haesaerts sst. 1935 II, 163-64; H. Rostrup i Nyt. T. f. Kunstind., 1937, 81-64; Bror Hjorth i Konstrevy, 1938, 64-65; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; A. F. i Tilsk., 1939 II, 121-29 (Rejseskildringer); Nic. Schiøll i Kunst og kultur, 1940, 86-89; Erik Zahle i Ord och bild, 1942, 151-57; Dagbladene: Pol. 18. Nov. 1924 (Andreas Vinding); Berl. Tid. 30. Jan. 1928; 21. Juli 1938 (begge Int.); 21. Marts 1942 (K. Flor); 8. Febr. 1944 (Int.); Ekstrabl. 7. Jan. 1931; 10. April 1937; 1. April 1939 (alle Int.); Nat.tid. 28. Juli 1938 (Int.); 26. Marts 1942 (Else Kai Sass); Kunsten Idag, Hft. 3, Oslo 1947, 20-39 (A.F. om Maillol).

Fischer, Johannes August, 1854-1921, Maler. F. 11. Marts 1854 i Kbh., d. 6. Juni 1921 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Maler Philip F. (s.d.) og Hustru. Gift 3. Aug. 1914 i Kbh. med Adolphine Sophie Laursen, f. 3. Nov. 1889 i Tange, Lysgaard Hrd.

Uddannelse: Oprindelig i Lære hos Billedskærer G. Lamberg; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. Marts 1869, opt. Sept. s. A.; Afgang 1874 som Maler; har været Elev af P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1883-84. Rejser: Omkr. 1880 Tyskland; 1883-84 Spanien, Italien. Udstillinger: Charl. 1874-1905 og 1919-22 (i alt 32 G. m. 57 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 og 1921; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Indblik i en gammel Gaard (1874, købt af Kunstfor.); Ved en Bondegaard (1880, forh. Joh. Hansens Saml.); Kanalparti i Hamborg (udst. 1881); Via scala i Verona (udst. 1887); Gade i Aosta (1893, Aalborg Mus.); Torvet i Turin, Grøntmarked (1893, Ribe Mus.); Fra Nürnberg (1896, Aarhus Mus.); Tegn. i Kbst.saml. og forh. Kunstfor.

August F. var fortrinsvis Arkitekturinaler og malede omhyggelig udførte Billeder af gammel malerisk Arkitektur, oftest fra Udlandet (Tyskland, Italien). Red.

Aukkat., 1886, 1889, 1923 (Dødsbo), 1925; Pol. 13. Febr. 1886 (Karl Madsen); Tilsk. 1917, 311, 328; se Dagspressen 8. og 7. Juli 1921 (Nekr.).

Fischer, Carl Frands Andreas Johan Seidel, f. 1887, Maler. F. 4. Sept. 1887 i Vejle. Forældre: Urmager i Vejle, senere Detailhandler i Kbh. Magnus Neuchs F. og Elise Christine Seidel. Gift 19. Juni 1915 paa Fr.berg med Ely Viktoria Olsen, f. 14. Marts 1895 i Ordrup, D. af Tømrer Adolf William Theodor O. og Anna Johanne Wilhelmine Neergaard Jacobsen.

Uddannelse: I Malerlære i 3 Aar, Svend 1907; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1906; 1907-12 Malers.. bl. a. under Viggo Johansen. Stipendier: Ronge 1913; Bielke 1914 og 15; Akad. 1917 (store); I. R. Lunds Fond 1929. Rejaer: 1917 Norge og Sverige; 1920 Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland; 1929 Tyskland, Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-13; Charl. 191239 (25 G. m. 116 Arb.), samt 1945-46; Forum 1929; Charl. Eft. 1928 og 38; Vinterudst. 1939, 41-45; Tegneudst. i Kunstmus., 1940-41; Sep. udst. 1920, 26 og 37. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1922.

Carl Fischer har malet Landskaber, Blomster, nu og da et Gadebillede, men er især Figurmaler. Karakteristisk for ham er Portrætter af en siddende Pige eller en ung Kvinde i halv eller hel Figur i et Interiør med gamle Mahognimøbler. Han understreger det psykologiske Moment i Figuren og Milieuets Karakter i Interiøret og fremhæver ofte modsætningsvis Modellens forborgne Væsen gennem den stoflige Virkning af den blomstrede eller ternede Kjole, hun bærer. Desuden har han i Aarenes Løb udført adsk. i stoflig Henseende meget raffinerede Farveklip, undertiden med kubistisk Motiv. Arb. i Vejle Mus. (Figurbill.), Teatermus. og Kbst.saml. F. har skrevet enkelte Artikler om Kunst bl. a. i Vejle Amts Avis 18. Sept. 1940 og Vejle Amts Folkebl. 13. Jan. 1943. S.S-z.

Carl Fischer i Saml.. 1924, 119; Nat.tid. Sønd. 9. Aug. 1925; 3. Nov. 1926; Vinterudst. Kat. 1943 (Biografi).

Fischer, Egil, f. 1878, Arkitekt og Maler. F. 21. Okt. 1878 i Kbh. Forældre: Maler Hans F. (sal.) og Hustru. Gift 1 ° 21. Maj 1904 i Kristiania med Magnella Kirstine Djørup Arentz, f. 30. Dec. 1874 i Tromsø, D. af Læge, senere Distriktslæge Frederik Christian Holberg A. og Johanne Emilie Djørup. Ægteskabet opløst 1932. 2° 12. Juni 1943 i Svendborg med Olga Hersom, f. 6. Juni 1920 i Svendborg, D. af Snedker Axel H. og Anne Cathrine Faigh.

Uddannelse: Murersvend 1896; Afgang fra Tekn. Sk. 1897; Medarb. hos Martin Nyrop (Kbh.s Raadhus) 1897-1901; hos Martin Borch 1903. Stipendier: Stoltenberg 1912-13; Akad. 1930; Hjelmstjerne-Rosencrone 1931. Rejaer: 1884-85 som Dreng med Faderen (s.d.) til Tyskland og Italien; 1901-02 Tyskland og Italien; 1904-05 Tyskland, Frankrig, Svejts, Spanien; 1912-13 Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien; 1915, 16, 17, 1919-20 Spanien. Udstillinger: Som Maler: Charl. 1914 og 15 samt paa Kleis' Foraarsudst.; Sep.udst. 1922; som Arkitekt: Charl. 1899, 1903, 06, 08, 14, 35, 39, 41; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1939 (Gade-og Bebyggelsesplan for de centrale ældre Dele af Aarhus); Æresmedl. af For.til Hovedstadens Forskønnelse 1941. Stillinger og Hverv: Ansat 1910-12, under Stadsarkitekten i Kbh. (Gadeog Bebyggelsesplaner); Byplankonsulent for Horsens, Svendborg Æbeltoft, Dragør; Formand for Akad. Arkitektfor.s Byggelovsudvalg 1929.

Arbejder. Byplanarbejder: Arbejder for Kbh.s Kommune 1909-10; Bebyggelsesplan for Femmøller Strand (1935-38); Gade- og Bebyggelsesplan for de centrale ældre Dele af Aarhus (1939); Forslag til Gade- og Bebyggelsesplan for Borgergade Kvarteret (1940); Byplan for Svendborg (1941); for Æbeltoft (1941); for Horsens (1942, s. m. Arkitekt GjerløvKnudsen). Byggearbejder: Udstillingsvillaer m. m. til Aarhusudst. 1909; Kasernerne i Holbæk (1913, s. m. Olaf Petri, 1. Pr.); Direktør Gunnar Sadolins Museum i Dragør (193334); adsk. Villaer o. 1., hvoribl. eget Hus: Nørrehuld ved Femmøller Strand (1937). Projekter: Bebyggelsesplan for Kvarter i Odense (1901, 2. Pr.); for Grønningen (1902, 2. Pr.); for Islands Brygge (1907, 2. Pr.); for Arealer ved Marselisborgvej i Aarhus (1908, 1. Pr.); for Kvarter i Randers (1910, 2. Pr., s. m. Havearkitekt Erstad Jørgensen og Ingeniør Olsen); for Banegaardsterrænet i Kbh. (1911, 1. Pr. s. m. Afdelingsarkitekt Holger Rasmussen og Ingeniør Nobel); Regulering af Algade i Holbæk (1915, 2. Pr.); Ordning af Børsrampen i Kbh. (1922, 1. Pr.); Ordning af Raadhuspladsen i Kbh. (1942, 3. Pr. s. m. Arkitekt Tyge Hvass og Direktør Bøgelund-Jensen). Litterære Arbejder: Talrige Artikler i Dagspressen og i Tidsskrifter, navnlig Arkitekten, om Byplansspørgsmaal og Byggelovgivning; udarbejdede som Formand for Akad. Arkitektfors Byggelovsudvalg af 1929 en Betænkning, der 1931 blev afgivet til Regeringen; Pjece: Byggelovgivningen (1939); talrige Foredrag o.l. om ovennævnte Emner.

Egil Fischer, der oprindelig vilde have været Maler, gjorde tidligt Byplanlægning til sit Speciale og vandt en Række Konkurrencepræmier; Udfaldet af Konk. om Kbh.s Banegaardsterræn var ham imidertid en stor Skuffelse, og han beskæftigede sig derefter i fl. Aar mest med Malerkunst og Handel med spansk Kunst og Antikviteter. Byplanlægningen vedblev imidlertid at drage ham, og 1922 begyndte han paa egen Haand Anlægget af Bebyggelsen Femmøller Strand; efterVedtagelsen af Byplanloven 1938 genoptog han sin Virksomhed som Byplanarkitekt og har i denne udført betydningsfulde Arbejder. En stor Indsats har han ogsaa gjort i Byggelovsspørgsmaal, navnlig ved Udformningen af ovennævnte Betænkning af 1931; han har utvivlsomt bidraget væsentligt til Byplanlægningens Fremme i Danmark. H.F.

Ekstrabl. 25. Sept. 1922; Arch., 1909-10 389-93 400-04 (Villaer ved Aarhus); 1910-11, 14-58 (Frihedsstøttekonk.); 1911-12, 309-12 og 1914-15, 81-86 (Kaserne i Holbæk); Ark. U., 1939, 37-40 (Bebyggelsesplan for Aarhus); 1942, 19 (Sanering af Adelgade-og Borgergadekvarteret),121 140 (Konk. om Raadhuspladsen); Bygge-Forum, 1942, 253-58 (Byplan for Horsens).

Fischer, Ellen (Eline) Kathrine Agathe, f. 1889, Maler. F. 7. Aug. 1889 i Kornerup. Forældre: Sognepræst, sidst i Gudbjerg Jens Theodor Kragh og Marcelline Edle (Eline) Ludovica Hertel. Gift 2. Marts 1915 i Roskilde med Bhgr. Adam F. (s. d.).

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk., Odense 1906 -07; dimitt. Sept. 1908 af Maleren Agnes Jensen til Akad., hvis Malerskole hun besøgte indtil Foraaret 1912; besøgte i Paris Vinteren 1913-14 Academie Ranson med Maurice Denis som Lærer og Vinteren 1917-18 og 18-19 André Lhotes Skole. Rejser: 1911 og 13 Færøerne og Island; 1912 Svejts; 1913-33 bosat i Frankrig (undtagen fra Efteraaret 1914 til Foraaret 1915), fra 1916 med Bolig i Arcueil, Seine; fra Frankrig følgende Rejser: 1915 Rom og Neapel; 1920 Florens; 1920, 28 og 32 London; 1924 Grækenland; 1931 Spanien; 1932 Algier; 1939 Ægypten og Grækenland; desuden kortere Besøg i Norge og Sverige. Ud,stillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1909, 41-42; Salon d'Automne, Paris, fra 1919 (Sociétaire); desuden udst. adsk. Gange paa Salon des Tuileries og Les Independants sst.; Sep.udst. i Paris 1923 (Galerie Dominique) og 33 (Galerie B. Weill); i Kbh. 1925 (Falck Rasmussen) og 40 (Fischer).

Arbejder: Kloster ved Vence (1922); Opstilling med Frugtskaal (1923); Landskab ved Universitetsbyen, Paris (1930); Forstad, Paris (1931); Vej, Algier Landskab, Algier (1932); Interiør, Sydfrankrig; Landskab, Sydfrankrig (1938); Blaa Dug (1940); Landskab, Bornholm (1943).

Under Indflydelse af fransk Kunst har Ellen Fischer arbejdet intensivt med Farven; hun

har i Landskaber fra Paris' fattige Grænsekvarterer og fra sine Rejser saavel som i sine Opstillinger overvejende dyrket det lille Format, hvor hun ofte har røbet en forfinet kolo-

ristisk Evne og en aandfuld Opfattelse af Motivet. S. m. Adam Fischer har hun udgivet

en Børnebog med fotografiske Ill.: The Dolls' Journey (London, 1932). U.

A.-H. Martinie i Kat. til Udst. i Galerie B. Weill, Paris, Nov. 1933; B.T. 25. Nov. 1933 (Ole Vinding); Pol. 29. Nov. 1933 (Andreas Vinding); Ekstrabl. 7. Marts 1940 (Ole Vinding).

Fischer, Hans Christian, 1849-86, Maler. F. 13. Maj 1849 i Vestbirk, d. 3. April 1886 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Klædefabrikant Christian Arnold Peter F. og Julie Louise Mathilde Bahnson. Gift 25. Sept. 1874 i Magleby paa Langeland med Emma Elise Kirstine Fabricius, f. 6. Juli 1851 i Nørre Snede, d. 10. April 1929 i Kbh., D. af Provst Jørgen Otto F. og Jensine Cathrine Ramsing.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Juni 1865; opt. Okt. s. A. i Alm. Forb.kl.. avancerede Jan. 1868 til Modelsk. og blev her til Maj 1871; Elev af Landskabsmalerne C. Bøgh og Rasmussen Eilersen. Stipendier: Akad. 1883 og 84-85. Rejser: 1883-85 Tyskland, Italien (bl. a. Neapel). Udstillinger: Charl. 1869-87 (18 G. m. 71 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1878.

Arbejder: Indkørsel til en Bon degaard (udst. 1869, købt af Kunstfor.); Ved en Sø (1874), Vej ved et Bondehus. Sommer (1875) og I Løvspringstiden (1878, Skitse) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); I Løvspringstiden (Sødrings Pr. 1878); Gudenaa ved Vestbirk (1880), Skovparti og Fra Parken ved Kjærsgaard (erhv. 1898) (alle Randers Mus.); Voldgraven i Bygholm Park (1881, Horsens Mus.); Fra Hintersee, Vinter (1884) og Bjerglandskab (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Neapels Golf ved Vesuv (udst. 1886). Tegn i Kbst. saml. (1870), Akvarel forh. Kunstfor.

H.O.

Ill. Tid., 1885-86, 344 (343); Berl. Tid. 3. April 1886 og Pol. 4. April 1886 (Nekr.).

Fischer, Harriet, f. 1890, Maler. F. 24. Juli 1890 paa Fr.berg. Forældre: Maler Paul F. (s. d.) og 1. Hustru. Gift med Teaterdirektør Hilmar August Axel Clausen, f. 4. April 1888 paa Fr.berg, S. af Fuldmægtig, senere Kontorchef i Nationalbanken Axel Hugo C. og Elise Auguste Petersen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl, opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1915, forlod Akad. Jan. 1920; senere Studieophold i Paris og Madrid, det sidste Sted under Danielo Vasquez Diaz. Rejser: 17 Aars Ophold i Udlandet i flg. Lande: Frankrig, Italien, Spanien, Jugoslavien, Østrig; kortere Rejser i Belgien, Tyskland, Ungarn, England, Marokko, de kanariske Øer, Norge og Sverige; bosat i Danmark indtil 1920 og efter 1939, fra 1940 i Kbh. Udstillinger: Humoristsalonen 1911; Charl. 1922 -27 (5 G. m. 6 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Esposizione Nationale, Rom, omkr. 1930; Sep. udsi. Kbh., 1923 35 og 42, Stockholm 1934.

Harriet Fischer har gennem Aarene og paa sine Rejser udfoldet et meget alsidigt Maleri,

der kendetegnes ved en vis Lyrisme i Motiverne og ved Farvernes intellektuelle Skarphed.

Fra de tidligere Aar kan fremhæves nogle indtrængende psykologiske freskoagtige Portrætter og fra de senere, hvor hun har nærmet sig en renere malerisk Opfattelse, nogle stilfærdige inspirerede smaa Landskabsbilleder, enkle i Motiv og Farve. O.S.

Nat.tid. 2. Maj 1923 (Th. Faaborg); B.T. 15. Maj 1923 (Int.); Pol. 16. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 8. Nov. 1932 (Int.); 23. Febr. 1935; Dag. Nyli. 28. Febr. 1935 (Eigil Knuth).

Fischer, Hendrick Hermand, -1706-13 -, Billedskærer i Kbh., muligvis S. af Billedskærer Johan F. (s. d.), ved hvis Død 1705 H. F. nævnes som 23-aarig. Fik 1713 Tilladelse til at

lakere og forgylde egne Arbejder. Af disse kendes kun Nørre Sundbys Prædikestol i Akantusbarok (1706). O.N.

Utr. K. - Chr. Petresch Christensen: Nørresundbys Hist., 11. 1924, 278.

Fischer (Fisker), Johan, - 1691-1705, Billedskærer og Forgylder i Kbh. D. senest 27. Juni 1705. Gift med Magdalena Sybilla Hermansdatter, der overlevede ham.

J. F., der ejede et Hus paa Gl. Mønt, fik 1691 Tilladelse til at forgylde og lakere egne Arbejder. Ang. en Søn se Fischer, Hendrick.

O.N.

Utr. K.

Fischer, Kaj Matthiessen, se Fischer, Adam.

Fischer, Poul (Paul) Gustav, 1860-1934. Maler. F. 22. Juli 1860 i Kbh., d. 5. Jan. 1934 i Gentofte, Urne paa Søllerød Kgd. Broder til August F. (s. d.). Gift 1° 24. Nov. 1886 paa Fr.berg med Dagny Grønneberg, f. 29. Juli 1867 i Kristiania, d. 24. Febr. 1920 sst., D. af Kunsthandler Julius Frederik G. og Maler Hulda Azora Tegner. Ægteskabet opløst. 2° 17. Juni 1914 med Martha Vilhelmine Jensen, f. 5. Nov. 1888 i Horsens, D. af Fabrikbestyrer Christian Vilhelm J. og Johanne Marie Beathe Schultz. Separeret.

Uddannelse: Halvandet Aar i Lære hos Terrakottafabrikant C. Møller; dimitt. af Tekn. Inst. til Akad., hvor han gik i Alm. Forb.kl. Maj 1876 til og med Jan. Kvartal 1878. Stipendier: Akad. 1886 (mindre). Rejser: 2 større Rejser til Italien, fl. til Paris. Udstillinger: Charl. 1884-1902 (13 G. m. 17 Arb.); Nord. Udst. 1888; Chicago 1893; Salonen i Paris; München, Berlin, Oslo, Stockholm; Sep. Udst. 1920, 22, 24.

Arbejder: Portrætter (bl. a. Debut Charl. 1884); Østergade (udst. 1886); Paa Dronning Louises Bro (udst. 1889); Skoletime i Det kgl. Teaters Ballet (1889, Teatermus.); Sommeraften ved Kristiania Fjord (udst. 1894); Vesterbros Passage (eller Hvad er der paa Færde? udst. 1900); Det brænder (eller Ildløs paa Kultorvet, udst. 1901); Snevejrsdag paa Gammeltorv (udst. 1902); Den norske Deputations Modtagelse paa Amalienborg 20. N Nov. 1905 (1907, Fr.borg); Tegninger fra Det kgl. Teater (1884), Casino (1885) og fra Per Gynt (1886) (alle i Teatermus.).

Paul Fischer virkede c. 10 Aar (1878-88) ved Faderens Lak- og Fernisfabrik paa Nørrebro samtidig med, at han malede sine første Udstillingsbilleder. Han havde i Begyndelsen et omfattende Repertoire, spændende fra Dagliglivsskildringer inde og ude af mondænt Tilsnit til italienske Landskaber, men efterhaanden kom de kbh.ske Gadescener og de meget salgbare Badelivsbilleder til at indtage den største Plads i hans Produktion. Hans Genre var saa populær som muligt, gennemført med udpræget Færdighed og Haandelag for den særlig kbh.ske Atmosfære. Selv om han aldrig høstede kunstnerisk Anerkendelse, nød han en Tid stor Popularitet og anvendtes i vid Udstrækning som Illustrator, bl. a. ved Tidsskrifter som Ude og Hjemme, Illustreret Tidende, Klods Hans. S.S-z.

Gustav Hetsch i Ill. Tid., 1895-96, 287-90; Dannebrog 16. April 1907 (Int.); Paul Fischer, Alfred Schmidt, Axel Thiess: Vore Tjenestepiger, 1910; Paul Fischer. Album, 1902, Kronologisk Saml. af 57 Billeder. Udvalgte Malerier af P. F. 1923; Berl. Tid. 5. Jan. 1934 (K. Flor); Ekstrabl. s. D. (Georg Nygaard); Dag. Nyh. 6. Jan. 1934 (H. Falkenfleth); Pol. og Børsen. s. D.; Auk: kat., 1934 (Dødsbo); Satire og Humor, 1946.

Fischer, Philip August, 1817-1907, Maler. F. 1. April 1817 i Rudkøbing, d. 12. Aug. 1907 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Købmand, senere Landmand i Øverød Philip F. og Johanne Salomon. Gift 2. Juni 1853 i Kbh. med Gustafva Albertina Svedgren, f. 1827 i Sverige, d. 14. Nov. 1883 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. og i Malerlære; blev Svend Marts 1840; opt. paa Akad. Jan. 1832, men naaede først op i Modelsk. Marts 1843 og blev der til Slutn. af 1847; fik Borgerskab som Malermester 1851 og blev senere tillige Fernisfabrikant. Udstillinger: Charl. 1843, 51 og 52 (m. i alt 3 Arb.).

Arbejder: Portræt af en Officer (1842) og Hjørne af et Bondehus. Kirkelte (1847) (begge

forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Østerport (1851, Bymus.); Tegn. til Litografi af Konsistorialraad Chr. Wewer. Grafik i Kbst.saml. H.O.

Fischer, Peter Frederik Vilhelm, 1868-1914. Arkitekt. F. 26. Jan. 1868 i Holbæk, d. 14, April 1914 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Blikkenslagermester Peter Joachim F. og Antoinette Oline Carlslund. Gift 17. Sept. 1895 i Roskilde med Vilhelmine (Minni) Cathrine Sophie Schumacher, f. 15. April 1871 i Roskilde, d. 2. Maj 1941 sat., D. af Murermester Hermann Christian Louis S. og Anna Marie Agathe Hansen.

Uddannelse: Tegnet hos V. Ingemann; 2 Vintre paa Tekn. Sk.; opt. Akad. 1885; Afgang 1892; lille Guldmed. 1898 (En Rigsdagsbygning); Medhjælper hos Albert Jensen 1887-94, hos Martin Nyrop 1895-1902 (paa Kbh.s Raadhus). Stipendier: Akad. 1901 og 08; Kautmann 1903. Rejser: Holland, Belgien, Frankrig og især Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1896-1911 (10 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Talrige Forretnings- og Beboelsesejendomme, Villaer og Landsteder i Kbh., Roskilde m. fl. Steder; desuden Hotel Brintol, Raadhuspladsen, Kbh. (nu Forsikringsselsk. Absalon) (1901-02, 1. Pr.; præm. af Kbh.s Kommune 1903); Alderdomshjem, Roskilde (1907-08); Raadhus, Ting- og Arresthus i Holbæk (1909-11); Teknisk Skole i Roskilde (1911); Kaserne og Garnisonssygehus i Roskilde (1911-12; Kasernen genopført efter Brand 1913); Nordisk Livsforsikrings Bygning, Grønningen, Kbh. (1913-14, Kbh.s Kommunes Pr.). Projekter: Chr.borgs Slots Genopførelse (2. Pr. 1905, s. m. Chr. Sylow).

Vilh. Fischer blev som Medarbejder hos Nyrop stærkt paavirket af denne. Nyrops Ind-

flydelse mærkes bl. a. i Hotel Bristol og især i Hovedværket: Raadhuset i Holbæk, hvor

F. har benyttet det, han har lært, paa helt selvstændig Maade og derved naaet sit lyk-

keligste Resultat. I sine sidste Arbejder, deriblandt Nordisk Livsforsikring, har han som

sine samtidige fjernet sig ret langt fra Nyrop og arbejder i den tunge Nybarok, der var

Tidens. A.G.J.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1899-1900, 104-05 (Villa i Hellerup); 1900-01 269-73 (Hotel Bristol); Arch., 1902-03, 233-34 (samme); 1904-05, 374-75 (Tibberupgaard); 1907-08, 146-48 (Købmagergade 64); 1908-09, 25-28 (Nybygninger ved Gl. Kongevej), 117-120 (Villa i Charl.); 1909-10 453-55 (Alderdomshjem i Roskilde); 1910-11, 377-84 (Randhus 3 Holbæk); 1913-14, 293-97 (Nekr.); 1914-15, 229 (Nordisk Livsforsikring); K. Vareting og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1926.

Fischer, Vilhelm Theodor, 1857-1928, Maler. F. 4. Okt. 1857 i Holbæk, d. 24. Okt. 1928 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Malermester Jens Vilhelm F. og Johanne Frederikke Dithmer. Gift 6. Dec. 1890 i Odense med Vilhelmine (Ville) Marie Birgitte Ibsen (Ipsen), f. 15. Sept. 1859 i Odense, d. 10. Dec. 1925 paa Fr.berg, D. af Bagermester Niels Christian Hansur Gudmund Georg I. og Mette Marie Hansen.

Uddannelse: I Malerlære 3 Aar hos E. Schmiegelow; dimitt. af Tekn. Inst. til Akad., hvor han Jan. 1876 til Foraar 1882 gik 11 Kvartaler i Alm. Forb.kl. Stipendier: Akad. 1886, 87 (begge mindre), 1892, 93 (begge store); Raben-Levetzau 1891; Kaufmann 1903. Rejser: Berlin, Dresden, München m. v. for Stip. 1892. Udstillinger: Charl. 1880-1929 (44 G. m. 150 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-11, 1913; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Malmøudst. 1914; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1930 (Mindeophængning); Sep.udst. 1.913, 19; Porcelæn i Berlin 1910-11, New York 1912 og Paris 1925. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883, 87 og 91; Akad.s Aarsmed. 1° 1911, 2° 1912 (Eckersbergs Med.); Guldmed. i Paris 1925 for Underglasurporcelæn. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1912, af Akad.raadet 1915-20, af Udst.kom. ved Charl. 1914-20.

Arbejder: Høns og Ænder uden for en Bondegaard (Neuhausens Pr. 1883); Heste paa Græs (Neuhausens Pr. 1887); Legende Hunde (Neuhausens Pr. 1891); Klar til at lette (Regnspover) (Aarsmed. 1911, Kunstmus.); Vildgæs (Eckersbergs Med. 1912, Ribe Mus.); desuden Arb. i Vejle Mus.; Raderinger i Kbst.saml.; Plakater i Kunstindustrimus.; Porcelæn i forsk. udenlandske Kunstindustrimuseer; Ill. til adsk. litterære og populærvidenskabelige Værker.

Vilh. Th. Fischer har udelukkende malet Dyr og Landskaber med og uden Dyr. I Begyndelsen beskæftigede han sig overvejende med Husdyrene; senere foretrak han Vildænder, Gæs og andre Strandfugle. Han holdt af det flade Strandlandskab med den lave Horisont og gengav det i en stedse mere impressionistisk Opfattelse, der lagde Vægt paa

Farven og paa Dyrenes Samhørighed med Naturen. Efter at F. 1894 var blevet knyttet

til Den kgl. Porcelainsfabrik, blev han en af dennes betydeligste Underglasurmalere. Han

var en af Hovedkræfterne i den Efterblomstring, som Underglasurmaleriet oplevede paa

Fabrikken omkr. 1920. S.S-z

N. V. L. E. Olsen: Stamtavle over Slægten Fischer, 1907; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Pol. 3. Marts 1913 (N. Lützhoft); Nat.tid. 22. Sept. 1922; B.T. 4. Okt. 1927; Berl. Tid. 4. Okt. 1927; 26. Okt. 1928 (K. Flor og N. V. Dorph); Pol. og Nat.tid. 28. Okt. 1928; Fr. Dalgas i Nyt T. for Kunstind. 1928, 224; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Fischer-Hansen, Else, f. 1905, Maler. F. 29. April 1905 i Kbh. Forældre: Grosserer Holger Knud Hansen og Anna Sofie Andrea Fischer. Gift 6. Maj 1931 i Kbh. med Maler Egon Mathiessen (s. d.).

Uddannelse: Besøgte Rannows Sk. 1927-28 og Croquisskole i Nizza 1929. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1942, 43 og 44; Ronge 1944; Benny Claudi-Pedersen 1944; Akad. 1945. Rejser: 1929-30 Frankrig, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 32-34, 36-40; Fyens Forum 1936; Grafisk Kunstn. Samf., Charl., 1937; Vild Hvede Udst. 1941; Teltudst. Bellevue, 1941; Høstuds. 1946; Sep.udst. 1937, 39, 42, 43 og 45.

Arbejder: Ung Pige paa en Altan (1928); Portræt af tre og Komposition med Fugle (begge 1937 ); Mor og Datter (1938); Selvportræt (1942); Mandag, Tirsdag etc. (1942-44); Regn (1944).

Else Fischer-Hansen, der omkr. 1936 gik over fra et mere naturalistisk bestemt til et abstrakt Maleri, tilstræber i sine abstrakte Billeder at give Udtryk for et eller andet, der har bevæget hende, hvad enten dette er fx et Synsindtryk, et Musikstykke eller en Erindring; med en eller fl. af disse Faktorer som udløsende Element arbejder hendes Fantasi hen imod det koncentrerede Samspil af Farve-, Linie- og Rumvirkning, der for hende dækker Oplevelsen i Form af en rytmisk spændt, abstrakt Billedkomposition. Hun har ogsaa udf. Tegn. og Akvareller samt arbejdet med Kattuntryk (1932) og udg. en Børnebog med Linoleumstryk. U.

E. F.-H. i Nyt T. for Kunstind., 1940, 70-71 (om abstrakt Kunst); Nat.tid. 0. Maj 1943 (Sig. Schultz); 18. Marts 1944 (J. Zibrandtsen).

Arbejder: Gudhjembanens Stationsbygninger (1916, s. m. Aage Rafn, i. Pr.); W. Friis' Landsted, Snekkersten (1918); Boligbebyggelsen Borups Allé-Stefansgade, Kbh. (1920); Landsted ved Ystad (1920); Boligbebyggelse Hornbækgade-Borups Allé, Kbh. (1923); Den danske Afd. paa Verdensudst. i Paris (1925); Kbh.s Handelsbanks Afd. i Rønne (1926); Boligbebyggelserne: Vognmandsmarken I, Kbh. (1925), Englandsvej, Kbh. (1925, s. m. S. C. Larsen), Ved Klosteret, Jagtvej, Kbh. (1926, s. m. C. Holst), Artillerivej, Kbh. (1927, Emil Bissens Pr. 1929), Brigadevej, Kbh. (1927, s. m. S. C. Larsen); van Hauens Landsted, Hellebæk (1927); Akad. Arkitektfor.s Udst. i Forum, Kbh. (1929, s. m. C. F. Møller og John Thorson); Bolighus Vodroffsvej 2, Kbh. (1929, s. m. C. F. Møller). Alle fra 1930 til 1944 a. m. C. F. Møller: Boligbebyggelserne Herman Triers Plads-Kleinagade, Kbh. (1933), Marselisborg Boulevard, Aarhus (1933), Nyrnberggade-Bremensgade, Kbh. (1934); en Del Eenfamiliehuse i Kbh. og Aarhus, bl. a. Kildeskovvej 50, Gentofte (1932) og Baunegaardsvej 57, Gentofte (1934); Aarhus Kommunehospital (1934 og senere; I. Pr. 1931); Aarhus Universitet (1932 ff., s. m. Povl Stegmann; I. Pr.); Radiumstationer i Kbh. (1936) og i Odense (1936 s. m. Axel Jacobsen); Vintersbølle Børnesanatorium (1938); Boligbebyggelserne Vestersøhus, Kbh. (1939), Hillerødsholm, Hillerød (1941, s. m. Eske Kristensen), Stefansgade (1942); Rækkehusene Brønsparken, Kbh. (1941, s. m. Erik Jensen); for Arbejdsministeriet Elementhuse (1941); Ungdomslejr i Avdebo (1943); Arbejdslederboliger i Asserbo, Vitskøl Kloster og Avdebo (1943); Skibe: M/S Hammershus (1936), M/S Kronprins Olav (1938); M/S Hans Broge og C. F. Tietgen (1940), M/S Rotna (1941), M/S Kronprins Frederik (1942). Projekter: til Konk. om Sommerhuse, (1 Pr. 1917; 1 og.2 Pr. 1918); Bebyggelse ved Vibenshus (1. Pr. 1918); .Hotel i Bergen (1. Pr. 1919, s. m. Gjerløv-Knudsen); Alderdomshjem paa Fr.berg (4. Pr.); Skole i Gentofte Kommune (3. Pr. 1929, s: m. C. F. Møller). Kunsthaandværk:. Møbler, - Bogbind, Sølvarbejder og Typografi. Litterære Arbejder: Engelsk Boliglovgivning (1920); Peking (1923); Modern Danish Architecture (London 1927, s. m. F. R. Yerbury); Københavnske Boligtyper (1936); Rækkehustyper (1941); Kopenhagener Kleinwohnungsbauten (Stuttgart 1941); Omkring Rerholdt (1943) samt talrige Artikler i Tidsskrifter og Dagspressen.

Kay Fisker er meget følsom over for Paavirkninger baade udefra og fra ældre og,samtidig dansk Bygningskunst. Saaledes har Paavirkninger fra .svensk Romantik og dansk Tradition afspejlet sig i Gudhjems-Stationerne, fra Carl Petersen og svensk Klassicisme i hans første Bolighuse, fra Povl Baumann og Londonhuse fra 17. Aarh. i hans næste Bolighuse: Vognmandsmarken, Ved Klosteret m. fl., fra le Corbusier, Aalto, Asplund og Ivar Bentsen i Vodroffsvej 2, Universitetet og Hospitalet i Aarhus, Vestersøhus m. fl. Fisker evner imidlertid at sammensmelte disse Paavirkninger i en selvstændig Form, der helt er hans egen. A.G.J

Arch., 1916-17, 73-78, 85-89, 105-06~(Gudhjembanen); 1917-18, 118 (Feriehytter), 309-12, 327-29 (Store Vibenshus); 1918-19, 400, 424 (Alderdomshjem paa Fr.berg), 441-46 (Hotel i Bergen); 1920, 64, 116-19 (Banegaardsplads i Aarhus); 1921, 343 (Vægdekoration); 1922, 140 (Møbler); 1923, 90 (Kakkelovn), 354 (Boligtyper), 392-98 (Kbh.s Andelsbyggefor.); 1925, 245-49 (Parisudst.), 271 (Møbler); Arch. M., 1927, 198-99 (Boligkarré ved Jagtvej); 1928, 18-21 (Hus i Hellebæk), 81-83 (Kommuneskole i Husum), 121-36 (3 Boligkarreer); 1929, 95 (Studenterhus i Paris), 237, 245 (Akad. Arkitektfors Udst.); 1932, 49-64 (K. F. om Boligbyggeri), 121 (Villa ved Jonstrup Hegn); 1934, 1-16 (Aarhus Universitet); 1935, 59 (Østergaarden), 109-128 (Radiumstationen, Aarhus og Boliger ved Aarhus Universitet); 1936, 1-3 (Bebyggelse ved Tagensvej), 44-48 (Hus i Gentofte), 85-87 (Boligtyper), 136, 137, 138, 139, 140, 142, 143, 146, 150, 153 (Bebyggelsesplaner), 157 (Hornbækhus), 162 (Herman Triers Plads); 1937, 113 (Radiumstationen, Kbh.); 1938, 108-09; 1941, 19, 47 (Brønsparken), 119 (Initiativets Hus); 1942, 96-104 (Statsungdomslejr ved Avdebo); Arch. U., 1927, 13, 26, 31 (De Røde Grunde), 132 (Hus ved Damhussøen); 1928, 134-35 (Køkken); 1929, 25-27 (Bebyggelse ved Brigadevej); 1930, 8 (Skole i Gentofte), 237-38 (Herman Triers Plads); 1931, 85-92 (Aarhus Kommunehospital), 241-44 (Aarhus Universitet); 1932, 113-16 (Bebyggelse ved Aaboulevard), 129-30 (3 Eenfamiliehuse); 1933, 225-28 (Kommuneskole paa Trøjborg); 1935, 125-29 (Vestersøhus); 1941 9, 63; 1942, 54 (Stefansgaarden); 1943, 89-92 (Adel- og Borgergade); 1944, 12-14 (Standardhuse); 1946, 69-71 (Rækkehusbebyggelse Ny Søndergaard); Steen Eiler Rasmussen i Was- Monatahefte, 1928, 194-202; Werner Hagemann sst. 1930, 95-96; sst. 1931, 521-25; Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1929, 4-7 (Sølv); Nat.tid. 14. Febr. 1943 (Sig. Schultz); B. Lassen og O. OVanacher: Dansk Sølvsmedekunst, 1942.

Fjeldskov (Fieldskov), Niels Waldemar, 1826-1903, Bhgr. F. 2. April 1826 i Kbh., d. 30. Juli 1903 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Fiskebløder Jørgen Nielsen F. og Barbara Mogensen. Gift 28. Maj 1863 i Kbh. med Catharina Dorothea Flensburg, f. 7. Dec. 1842 i Kbh., d. 13. April 1914 i Mentone, D. af Silke- og Kludekræmmer Carsten Smith F. og Cathrine Marie Jørgensen.

Uddannelse: Var i Snedkerlære og blev opt. paa Akad. Okt. 1840; avancerede Marts 1846 til Modelsk.; vandt lille Sølvmed. Marts 1852,. store Sølvmed. Dec. s. A.; var 1842 kommet i Lære hos Billedskæreren Sandberg, arb. senere (indtil 1848) hos H. W. Bissen. Stipendier: Reiersens Fond 1855 og senere. Rejser: Var under Krigen 1848-50 i Slesvig, hvor det fik Betydning for ham at se Brüggemanns Altertavle; 1855 Paris. Udstillinger: Charl. 1852-69, 80 (14 G. m. 16 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1855.

Arbejder: Pan (Træ, Neuhausens Pr. 1855); Buste af Chr. IV (1856, Jægerspris); De 4 Aarstider (Zink, Frijsenborg Have); Skøjteløberen (1858); Thor hos Jætten Thryni (1863, Bronze, Glyptoteket); Portrætmedailloner (D. F. Eschricht, Universitetets fysiologiske Inst.); Buster.

F. oprettede c. 1864 et Værksted for Træskærerarbejde og har leveret større Dekorationsarbejder, dels i Træ, dels i Sten eller Cement til Fr.borg, Frijsenborg, Børssalen, Universitetet, Navigationsskolen, Zoologisk Mus., Aarhus Domkirke, Kirken i Randers etc. Har udført Krucifikser til en lang Række Kirker: S. Johannes og S. Andreas Kirker i Kbh., Kirkerne i Vordingborg Allinge (1866), Løkken, Sørup, Brandstrup, Ø. Velling; Trærelieffer til Altertavler i Kirkerne i Tolstrup (Christus med et Barn), Voer (Forklarelsen, 1874), Grejs (Christi Himmelfart) og Ø.Tørslev (Christus hos Maria og Martha); desuden en Del Restaureringsarb., bl. a. Roholte Kirke; Kingos Epitafium i Fraugde Kirke. H.O.

Trap, 4. Udg. -Berl. Tid. 1. April 1896 og 31. Juli 1903; P. Nørskov Lauritzen og S. Fritz i Hardsyssels Aarbog, 1942, 125.

Flachner (senest 1828 forandret til Flachenecker), Ferdinand Wolfgang, 1792-1847-, Maler. F. 1792 i Zirndorf ved Furth (Bayern), d. efter 1847.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh. 1809-13 og var under sit Ophold her Ven med C. A. Jensen, H. E. Freund og J. C. Dahl; vandt Jan. 1813 Akad.s lille Sølvmed., Marts s. A. den store; 1816 lille Guldmed. Udstillinger: Charl. 1813-18 (5 G. m. 11 Arb.); Salonen 1815; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Portrætter af H. E. Freund (1820, Aarhus Mus.), C. A. Jensen, Forf. I. G. Müller

(lith.) og Nic. Dajon (Radering); Susanna velsignes (1816, lille Guldmed., tilh. Akad.); Elias, som vækker Enkens Søn (Charl. 1818, Kunstmus.); 2 Litografier af Præsten A. H. Rudelbach (1792-1862) fra Slagelse (er sign. J. C. Flachenecker); Tegn. forh. i Joh. Hansens Saml. D.He.

Th. u. B. - Westergaard 1930-33 (under Flackenecker.)

Flauenskiold, Ernst Peter Wilhelm Hans, f. ,1903, Maler. F. 24. April 1903 i Kbh. Forældre: Politibetjent Peter Anton F. og Auguste Noack. Ugift.

Uddannelse: Nogen Undervisning paa tekniske Skoler. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933 og 37; Bielke 1935; Ronge 1936 og 41. Rejser: Rejser i Amerika, Italien, Frankrig, Norge, Svejts, Tyskland; Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925-27, 29-30, 32-35; Charl. 1935-40; Charl. Eft. 1939; Fyens Forum 1940; Aarhus 1941; Den polykrome 194244; forsk. Provinsudst.: Aarhushallen 1939. Aalborg Mus. 1941 og Kunstfor., Esbjerg, 1941. Hverv: I Best. for Malende Kunstn. Sammenslutn. 1938-40.

Arbejder: Pigeportræt (1937, købt af Kunstfor.i Kbh.); Ved Raabjerg Mile, Graavejr (1944, Kunstmus.); Billeder i Burmeister & Wains Marketenderi paa Teglholmen.

Flauenskiold beskæftiger sig mest med store brede Landskaber, særlig Mark- og Klitlandskaber fra Vestjylland samt med Figurkompositioner. De tidlige Figurbilleder kan virke lidt Skovgaard'ske, en Paavirkning, han senere har søgt at arbejde sig væk fra. O.S.

Fleischer, Emanuel Edvard Christie, 1850-1911, Arkitekt. F. 30. Nov. 1850 i Næstved, d. 8. Jan.. 1911 i Hamborg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Adjunkt ved Herlufsholm, senere Menighedsforstander i den katolsk-apostolske Kirke Adolf Frederik Hilarius F. og Charlotte Emilie Dorscheus. Gift 1° 14. Juni 1873 i Kbh. med Marie Esther Krayenbühl, f. 10: Sept. 1850 i Stockholm, d. 25. Maj 1874 ved Assens, D. af Præst ved Fransk reformert Kirke i Kbh. Emanuel Rodolphe K. og Elizabeth Antoinette de Velay. 2° 1.2. Juli 1875 i Kbh. med Clara Ernestine Mariette Hansen, f. 1. Nov. 1850 i Odense, d. 28. Nov. 1888 i Randers, D. af Prokurator Johan Jürgen H. og Marietta Ernestine Basse. 3° 24. Juni 1890 med Anne Helene Mørch, f. 23. Okt. 1864 paa Egholm i Limfjorden, d. 5. Febr. 1931 i Lausanne, D. af Proprietær, Godsforvalter Christen Gregers M. og Elise Sophie Marie Rye.

Uddannelse: I Tømrerlære; opt. Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1867; gennemgik samtlige Klasser; udf. Afgangsprojekt (ikke antaget) Jan. Kv. 1873; ledede 1870 som Medarbejder hos den engelske Arkitekt John Belcher Opførelsen af den katolsk-apostolske (irvingianske) Kirke, Gyldenløvesgade, Kbh. (1870-71). Hverv: Evangelist ved den irvingianske Kirke i Aarhus fra 1875.

Arbejder: Katolsk-apostolsk Kirke i Aalborg (1887), i Aarhus (1893, s. m. Hjalmar Kjær); restaureret Kirke i Vejrum (1891), i Maabjerg (1894 el. 95), i Fausing (1899); Hess' Villa i Vejle (1905-06) og Møbler til samme; konstruerede i Samarbejde med C. M. Hess en Røgforbrændingsovn (Eneret 1893) og tegnede talrige kunstneriske Modeller til denne. H.F.

Flemming, Steen Edvard Olaus, f. 1897, Maler. F. 15. April 1897 i Kbh. Forældre: Kolonialhandler August Steen F. og Hanna Ohlsson. Gift 15. Juli 1927 med Carin Frida Mathilda Carlstedt, f. 21. Nov. 1900 i Falken. berg, Sverige, D. af Redaktør Carl Anders Gottfried C. og Axelina Wallberg.

Uddannelse: I Malerlære og samtidig paa Tekn. Sk.; malede Vinteren 1916, om Søndagen paa Frede Aamodts Malersk..(Studio); Svend 1918; opt. i Akad.s Forb.kl. Maj 1918; Elev her med Rostrup Bøyesen, Harald Hansen og Aksel Jørgensen som Lærere, 1918-19 (3 Sem.) og 1921-22 (2 Sem.); tegnede ml. 1918 og 27 paa Astrid Holms Croquisskole og . besøgte omkr. 1919 en kort Tid Ernst Goldschmidts Malerskole. Rejser: 1920 Norge; Somrene 1923-24 Västergötland; 1926 Lapland (fra 1927 fast bosat sst., 1934 opf. egen Gaard i Långsjøby); 1930 Norge; Juli-Aug. 1931 og Foraaret 1938 Paris; Somrene 1932, 33 og 36 i Oslo og Kbh. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920, 24-25; Charl. 1921 og 23; Unge Kunstn. Sammenslutn., Kleis, 1922; Malende Kunstn. Sammenslutn., Kunstfor., 1929; Sveriges allm. konstforenings høstudst., Kunstakad. Stockholm, 1941-42. Sep.udst. i Hyskenstræde Kbh. Nov. 1923, Konstnårshuset, Stockholm, April 1931, 1937; Umeå 1932, 35, 37, 41.

Arbejder: Aften ved Bergen (1920, udst. Charl. 1921); Akvareller med norske Landskabsmotiver 1920; Interiører og Figurstudier omkr. 1920; Landskabsbilleder fra Lapland fra 1926; enkelte abstrakte Kompositioner; Den hvide Kjole (Jönköping Mus.); Storberget, Långvattnet (Mus. i Umeå). F. fik 1926 til Opgave at dekorere en lille Trækirke i Umnäs i Stensale Sogn, Västerbotten, og fl. lign. Arbejder samt Restaureringsarbejder fulgte efter. Har arb. med Radering, Litografi og Træsnit. Tegn. og Pasteller i Kbst.saml., Kbh.

M.B.

Pol. 25. Nov. 1923 Umeåbladet 30. Nov. 1932; Vasterbotten låns hembygdsforenings årsbok, 1933.

Flensborg, Waldemar, 1846-76, Maler. F. 31. Juli 1846 i Kbh., d. 3. Sept. 1876 sst., begr. sst. (Holmens): Forældre: Overretsassessor, senere Birkedommer, Justitsraad Christian Alexis F. og Christine Brygman Boserup. Ugift.

Uddannelse: Blev af F. Helsted dimitt. til Akad. April 1865, avancerede Juni 1868 til Modelsk., Afgang som Maler Marts 1872. Udstillinger: Charl. 1874 (Dameportræt og et

lille Figurbill.). Red.

Flinch, Andreas Christian Ferdinand, 1813-72, Xylograf. F. 3. Febr. 1813 i Kbh., d. 16. Aug. 1872 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Klejnsmedemester Johan F. og Marie Elisabeth Rostrup. Gift 3. Okt. 1838 paa Fr.berg ined Marie Sophie Kaufmann, f. 15. Febr. 1811 i Kbh., d. 26. Dec. 1887 sst., D. af Urtekræmmer Peter Christian K. og Anna Johanne Marie Hammerich.

Uddannelse: Uddannet som Guldsmed hos J. B. Dalhoff, hvor han ogsaa lærte sig Gravering; men hans Trang stod til mere kunstnerisk Virksomhed, og trods Faderens haardnakkede Modstand besøgte han Akad. 1832-38 og forsøgte samtidig at lære sig Træskærerkunsten, der indtil da var helt i Forfald her hjemme. Rejser: Foretog 1837-38 en Udenlandsrejse med Understøttelse af det Reiersenske Fond for at uddanne sig yderligere som Xylograf. Udstillinger: Charl. 1836-44 (6 G. m. Træsnit).

Flinch synes ikke synderlig paavirket af sit Ophold i Udlandet. Han blev i den simple Teknik, han selv havde opdyrket, med Kunstnerens Streg gengivet saa enkelt og kraftigt som muligt. Heri understøttedes han ogsaa af de 3 Kunstnervenner: Lundbye, Skovgaard og Frølich, der var stærkt interesserede i Udbredelse af god Kunst blandt Folket. 1840 oprettede han sit xylografiske Institut og forsøgte sig ogsaa som Kunstforlægger med et Subskriptionsværk: Till Uglspils Historie, ill. af Lor. Frølich (1843, aldrig fuldført), det 19. Aarh.s første danske Forsøg paa at skabe et Illustrationsværk med Træsnit, og senere med en Mappe: Xylografiske Blade efter Tegn. bl.a. af Lundbye og Callot. Skønt navnlig Lundbye og Frølich søgte at hjælpe ham - Lundbye tegnede saaledes Frølichs i Tyskland gjorte Tegninger paaKlodsen-havde disse Foretagender ingen økonomisk Succes, og Flinch forsøgte sig nu med mere populære Værker, hvoraf navnlig: Flinchs Almanak (1842 ff.) naaede et efter Datidens Forhold meget stort Oplag (og levede videre lige til 1921). Ogsaa hertil leverede Kunstnerne smukke Forlæg; men da Almanakken ved Siden af var udstyret med mindreværdige Ting, mistede hans Kunstnervenner efterhaanden deres Interesse for hans Virksomhed. F. var en Mand med gode Evner, men med en vis Trang til at gøre disse frugtbringende paa let Maade. Han maa betegnes som Fornyeren af Xylografien her hjemme: +Flinch har brudt Isen, men Eleverne vil vist gaa ham forbi*, skriver Lundbye 1841 til Frølich, og det blev da ogsaa hans Lærlinge som Henneberg og A. Kittendorff, der paa en helt anden Maade kom til at højne den

danske Træskærerkunst og til at præge de danske Bøger i Midten af forrige Aarh. F. var

ogsaa paa andre Maader en foretagsom Mand, interesseret i sin Bys Udvikling. Saaledes

foreligger der fra hans Haand et Projekt til en Basargade til Afløsning af Peder Madsen Gang. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1893, 44-45; Karl Madsen

Lundbye, 1895, 110-12; Lor. Frølich: Egne Optegnelser og Breve, udg. af F. Hendriksen, 1920-21; Chr. Bayer: Gamle Minder, 1925, 69-76; Knud Hendriksen i +Den gamle By< Aarbog, 1938, 5.

Flint (Flindt), Andreas, 1767-1824, Kobberstikker. F. 4. Marts 1767 i Kbh., d. 19. Sept 1824 sst., begr. sst. (ved Helligg. K.). Forældre: Tømmermand, senere Kobberstikker ved Søetaten Ole F. (s. d.) og Hustru. Broder til Johannes F. (s. d.) Gift 19. Juli 1803 i Kbh. med Ulrika Charlotta Linnerhielm, f. 23. Juni 1768 i Jønkøping, d. 17. Febr. 1847 i Helsingør, D. af Hovråttsråd Jonas L. og Johanna Margareta Seele.

Uddannelse: Besøgte Akad.; fik 1788 den lille, 1791 den store Sølvmed.; 1792 den lille, 1794 den store Guldmed. Stipendier: Akad. 1796-1802 (100 Rdl. aarlig); Fonden ad usus publicos 1798 og-i Anledning af et Uheld, der var overgaaet ham under Bombardementet -paany 1807; desuden forsk. mindre Understøttelser. Udstillinger: Teaterudst. 1898; Miniatureudst.1910 (hos Ole Haslund). Udmærkelser: Medl. af Kunstakad., Stockholm.

Under sin Akad.tid stak Flint forsk. større Kobberstik bl. a. Moses ved den brændende Busk (efter Poussin; lille Guldmed. 1792) og Abels Død (efter Luca Giordano; store Guldmed. 1794); i sine senere Aar en Række Kobbere af de oldenborgske Konger. Han paatænkte at udgive et Kobberstikværk om Fædrelandets Historie, men fik ikke Akad.s Anbefaling hertil, da det ikke bifaldt den af ham valgte Akvatinta-Teknik, og kun et Par enkelte Blade blev udf., bl. dem Chr. IV paa Trefoldigheden efter C. A. Lorenzen (1808). Til F.s bedste Ting hører en Række Bogvignetter, han har stukket i Kobber fortrinsvis efter Abildgaards og Thorvaldsens Tegn., men særlig bekendt er han blevet gennem sine miniatureagtige Medaillonstik, halvvejs fabrikmæssigt udf., ved den af Franskmanden Chretien opfundne Teknik + en physionotrace*. Ligesom ved Silhouettegning blev Ansigtets Profil ved Hjælp af et mekanisk Instrument først opridset i naturlig Størrelse, derefter lige saa mekanisk-formindsket til det sædvanlige Format (omkr. 6 cm i Diam.). En Følge af denne Teknik er, at Portrættet altid er i Profil. Stikkene er i Reglen kun delvis graveret, delvis udf. i Akvatinta (den saakaldte maniere mixte). Af saadanne Portrætstik har F. udf. omkr. 300 af den Tids velhavende Borgerskab og Godsejere. De er pillent udarbejdet og af en egen dekorativ Charme, men har ingen kunstneriske Prætentioner. Det er snarere deres ikonografiske og kulturhistoriske Værdi, der gør dem eftertragtet af Samlere.

Skønt F. ved disse Portrætstik mere end ved sine øvrige Arbejder vandt Datidens Bifald, lykkedes det ham ikke at skaffe sig et taaleligt Udkomme. Trods gentagne kgl. Understøttelser, der til sidst mere havde Karakteren af Almisse end af Beviser for Paaskønnelse, forsumpede han og døde i yderste Fattigdom. F. er repræsenteret i Kbst.saml. og

paa Fr.borg. T.H.C.

Iris, 1794, 122; Nyeste Skilderie af Kbh., 1812, 89, 1126; Fr. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog, 1824, 285; Jens Kragh Høst: Erindringer, 1835, 166; Krohn, I, 1889; 0. H. Clementsen: Fort. over F.s Portrætstik, 1924; Ejnar Thomsen i Kulturminder, I, 1939, 159; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Flint (Fundt), Johannes, 1778-1823, Kobberstikker. Døbt 15. Aug. 1778 i Kbh., d. 25. Febr. 1823 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Andreas F. (s. d.). Ugift.

Besøgte Akad. i det sidste Tiaar af det 18. Aarh.; Fik 1800 lille Sølvmed.; var 1815 bosat i Kbh. og er maaske derefter rejst til Italien. Et Stik med Motiv fra Pisa er dat. 1818; desuden kendes en Portrætradering og et Portrætstik. Han døde i dybeste Armod.

T.H.C.

Flint (Flindt), Niels, 1776-1828-, Maler. Døbt 18. Juni 1776 i Kbh., d. efter 1828 antagelig i Italien. Broder til Andreas og Johannes F. (sal.). Gift 30. Dec. 1802 i Kbh. med Marie Cathrine Gundelach.

Uddannelse: Besøgte Akad. i det sidste Tiaar af 18. Aarh.; fik 1793 lille, 1795 store Sølvmed. og 1797 store Guldmed. Stipendier: Ad usus publicos 1806, forlænget 1809. Rejaer: Fra 1807 Kiel, hvor han længe las syg; Hamborg Leipzig, hvor han mistede sine Penge; til Fods til Dresden, hvor han blev hjulpet af Maler N. Wolf. Her kopierede han paa Galleriet. Derfra til Wien og til Italien, hvor han flakkede om i en Snes Aar og formentlig er død. Udstillinger: Charl. 1806 og 09 (5 Arb.); Milano 1828.

Arbejder: Abraham, der kommer til Hebron for at sørge over Sarahs Død (store Guldmed. 1797, Akad.); Alexander redder sin Fader fra Døden (1806) og andre Historiemalerier. Har kopieret Abildgaard (Philoktet, 1794), Rubens (1809), Hondecoeter m. fl.; Scene fra den trojanske Krig (forh. Joh. Hansens Saml.); Miniature forestillende F. er maaske et Selvportræt (Privateje); Corinna syngerved Kysten for Lord Nelvil og hendes Landsmænd (efter Mme de Staél Holstein: Corinna I), malet i Italien og udst. i Milano 1828.

Niels Flint fik efter Begæring 1805 Anbefaling af Akad. til at arbejde ved Udsmykningen af Chr.borg Slot, og Skitsen til et Dørstykke: Curtius som opofrer sig for sit Fædreland approberedes inden hans Udenlandsrejse; et Dørstykke fuldførtes under denne, men blev ikke sendt hjem. Han har maaske under Abildgaards Ledelse og som Elev af ham deltaget i Udsmykningen af Chr. VII.s Palæ, Amalienborg. T.H.C.

Kunstblatt, 1828, 398; E. F. 8. Lund, I, 1895, 84; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr: borg, 1935, 147-48 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. II).

Flint (Flindt), Ole Nielsen, 1739-1808, Kobberstikker. Døbt 6. Marts 1739 i Kbh., d. 8. Jan. 1808 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Smedesvend ved Holmen Niels Andersen og Bente Jørgensdatter. Gift 9. Jan. 1765 med Anna Hansdatter (Thomsen), døbt 14. Marts 1742 i Kbh., d. 10. Marts 1801 sst., D. af Brolægger Hans Thomasen og Marie Michelsdatter.

Udførte som Kobberstikker ved Søetaten en Del Søkort; har desuden til Pontoppidans Danske Atlas VII udf. 3 Kobberstik dat. 1781 (Christiansfeld, Gottorp Slot og Chr. II.s Fængsel paa Sønderborg Slot) og s. m. Nürn-

bergeren J. G. Friedrich Vaabenstik til en Saml. af danske og norske Adelsvaaben. Formentlig har han ogsaa udf. nogle af de usign. Tavler til Niebuhr: Reise nach Arabien (1774-78), idet Partikulærkassen i 1777 har betalt en Kobberstikker F. for Kobberplader til dette Værk. T.H.C.

Utr. g. - Th. u. B.

Flintoe, Johannes, 1786 (el. 87) -1870, Maler. Døbt 29. Juli 1787 i Kbh., d. 27. Jan. 1870 sst. begr. sst. (Ass.). Forældre: aftakket Soldat, senere Klokkestøber Abraham Nielsen (Flintoug) og Cecilie Marie Jensdatter Hvidberg. Ugift.

Uddannelse: I Lære hos Peder Faxøe 1801; besøgte Akad. omkr. 1802-05; arb. som Malersvend og blev 1810 Malermester. Rejser: Slog sig 1810 el. 11 for sit Helbreds Skyld ned i Kristiania, hvorfra han - særlig omkr. 1819-25 - foretog adsk. Rejser rundt om i Norge, hvorunder han malede og optog Skitser; besøgte 1835 Danmark og vendte 1851 for bestandig tilbage hertil. Udstillinger: Panoramaer i Kristiania i 1830'erne og 40'erne, i Kbh. 1835; Kriatiania, Kunstforening 1914 (s. m. J. C. Dahl). Embeder og Hverv: Lærer ved Den kgl. Tegneskole i Kristiania 1820-51; Malerikonservator; Medl. af Kristiania Kunstfor.s første Bestyrelse, af Direktionen for Nationalgalleriet 1837-51.

Arbejder: I Norge ernærede F. sig som Portræt-, Genre- og Landskabsmaler og malede baade i Olie, Gouache og Akvarel. Han er med saadanne Arbejder repr. paa Nasjonalgall. i Oslo, i Gøteborgs Kunstmus., forh. i Joh. Hansens Saml. og i andre Privatsaml. i Danmark og Norge; en Række paa 40 Tegn. er benævnt: Scener af Rejselivet i Norge (Nasjonalgall., Oslo).

Flintoes Landskabsbilleder fik Betydning for den følgende Generation af norske Kunstnere (Fearnley, Tidemand, o. fl.), og som Pædagog skal han have haft gode Evner. Ogsaa et enkelt Billedhuggerværk har han udført, et Portræt af den norske Digter Mauritz Hansen.

T.H.C.

Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne. 1925,161-62; Henning Alsvik: Johs. Flintoe, 1940 (med Kildehenvisninger og Ouevrefortegnelse).

Floris, Hans, se Andorf, Hans von.

Floris de Vriendt, Cornelis, 1514-75, nederlandsk Bhgr. og Arkitekt. F. 1514, d. 20. Okt. 1575 i Antwerpen. Fader: Stenhugger Cornelis de Vriendt, kaldet Floris. Gift med Elisabeth Machiels, d. 23. April 1579.

Renæssancetidens berømteste nederlandske Billedhugger har aldrig været i Danmark, men hans Værksted i Antwerpen har leveret en Række Arbejder af Alabast og Marmor til danske Bestillere: Tumbagravmælet over Fr. I i Slesvig Domkirke (1550-52); en Døbefont, nu i Sønderborg Slotskapel (c. 1558); Rigsmand Niels Langes Tumba i Hunderup Kirke

ved Ribe (1568-69); Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Skolelegattavle i Helsingør Olaikirke (1568); sammes Altertavle, Epitafium og Tumba i Herlufsholms Kirke (1568);Baldakingravmælet over Chr. III i Roskilde Domkirke (1569-76); en Tegn. (1574, Kunstmus.) viser et Projekt til et kombineret Gravmalle over Chr. III, Fr. II og deres Dron-

ninger. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark., 1897; R. Hedicke: Cornelis Floris, 1913; C. A. Jensen i Tilsk.,1932 II, 361; K. Aa., 1932, 146; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; V. ThorlaciusUssing i Holland og Danmark, II, 1945, 80-89.

Floru, Johann, - 1740 -, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere:

Red.

Utr. K.

Flygenring, Hans, f. 1881, Maler. F. 30. Sept. 1881 i Rønne. Forældre: Isenkræmmer Harald F. og Johanne Zachariasen. Gift 24., Juni 1921 i Kristiania med Margit Spangberg, f. 19. Nov. 1888 i Kristiania, D. af Grosserer Osmund S. og Elina Dorn.

Uddannelse: Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde 1907-11; Elev af Arnold Krog 1902-18, af Ernst Goldschmidt 1918. Rejser: 1907 Finland; 1913 Italien, Holland, Belgien, Tyskland, Algier; 1914, 16 og 18 Sverige og Norge; 1922 Italien; 1933 Tjekoslovakiet, Tyskland, Holland; bosat i Norge 1920-27. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1910; Charl. 1916, 19, 36-40, 42-45 (10 G. m. 10 Arb.); Dyrehavens Malere 1919-20; Statens Kunstudst., Oslo, 1922 og 25; Salonen, Paris 1924; Sep.udst. Kbh., 1911, 18, 32 og 41; Rønne 1912, 18 og 20; Italien 1913; Norge 1922 (Kristiania), 1923 (Skiens Kunstfor.), 1925 (Odds Kunstfor.). Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainafabrik 1902-17; kunstnerisk Leder af Porsgrund Porcelainafabrik i Norge 192027.

Arbejder: Chr.borg Ruin, Søjlegangen (Bymus.); Fr. VIII. paa castrum doloris i Slotskirken (1912, Fr.borg); Maaneskin ved Kattegat, Zahrtmanns Fødested i Rønne, Nordskoven ved Rønne (alle i Bornholms Mus.); Rønne Lodsbaad, og Lystkutter Pan. Samsø Havn (begge i Søfartsmus., Kronborg); Store Bølger, udfor Cap Set. Vincent og Kbh.s Bombardement 1807 (begge Hotel Astoria, Kbh.). Arb. i Øregaard Mus. Portrætter: Prins Knud paa Minefartøjet Sixtus (Sorgenfri Slot); Lensgreve Chr. Rantzau (Krengerup Slot); Poul Reumert; Dr. phil. Arnold Fraenkel (udst. 1937). Har givet Tegn. til talrige Exlibris.

Red.

Ekstrabl. 3. Nov. 1911; Bornholms Tid. 13. Ang. 1921 (Int.); Berl. Tid. 9. Okt. 1932; Fr.berg Bladet 13. Okt. 1932 (Int.); Arthur O. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Flügge, B., - 1759-60 -, Kobberstikker. 10 smaa dilettantiske Raderinger (Kbst.saml.) synes udført af samme Kunstner. De fleste fremstiller Landskaber med Trægrupper og

Arkitektur. 3 af dem er sign. F. F., B. F. og Flügge, og 2 af disse er betegnet Hafniæ 1759

og 60. T.H.C.

Krohn, I, 1889.

Fogh, N. P., - 1817 -, Maler. En Altertavle i Ollerup Kirke ved Svendborg forestillende Nadveren er sign. N. P. Fogh 1817. Red.

Trap, 4. Udg.

Foldgaard Nielsen, Chr., se Lyngbo, Christen.

Folmer, Bastian, se Wolmar, Bastian.

Foltmar (Voltmar), Christian Ulrik, c. 1716-94, Tapetmager. F. c. 1716, d. 11. Aug. 1794 i Kbh., begr. sst. (Petri). Broder til Christoffer F. (s. d.). Gift 23. Marts 1757 i Kbh. med Johanne Marie Westermann.

Arbejdede som Svend i Francois Legers Tapetværksted i Kbh. (ophævet 1747); udnævnt til Hoftapetvæver før 1759. Fik 1762 Betaling for et vævet Billede af Fr. V, 1757 for en vævet og monteret Lyseskærm og 1759 for A. G. Moltkes Portræt ligeledes i Gobelin. Efter Broderens Død 1759 leverede han Hoffet Miniaturebilleder af Kongen, især Rytterbilleder. Fr.borg ejer 2 saadanne sign. af ham, det ene fra 1759; de nærmer sig Broderens Arbejde, men er mere klare, tørre og haarde i Farven. En Skærm (Fr.borg) med vævet allegorisk Fremstilling af Chr. VII i Anledning af den holstenske Kanals Aabning 1784 er sign. C. U. V. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 178; Heinrich Gøbel: Wandteppiche, 111, 2, 1934, 236.

Foltmar (Voltmar), Christoffer, 1718-59, Miniaturemaler. F. 17. Okt. 1718 i Kbh., d. 3. April 1759 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Hoboist Johan F. (V.) og Anna Margrethe Elisabeth. Gift 22. Okt. 1749 i Roskilde med Frederikke Otzen, døbt 9. Marts 1731 i Roskilde, d. le. Marts 1814 i Kristiania, D. af Raadmand og Postmester Peter Marquard O. og Elisabeth Christine Høpfner.

Uddannelse: Uddannedes som Musiker og knyttedes som saadan til Jacob Fosie, hvem han ogsaa bistod med Miniaturemaleriet. Hverv: 1739 Organist ved Vajsenhuskirken, hvis Orgel han skal have bygget; 1745 Ekspektancebrev paa Organistembedet ved Holmens Kirke efter Fosies Død, men Fosie overlevede ham; 1748 kgl. Miniatureskildrer; Lærer i Tegn. for Kongens Børn; Tegnemester for Søkadetterne.

Arbejder: Allerede 1745 leverede han Dronning Sophie Magdalene et Portræt af hendes Svigerinde. Efter Fr. V.s Tronbestigelse anvendtes han meget og leverede 1750-59 en Række Portrætter til Ringe og Daaser. Foruden Smaaminiaturer malede han større Miniaturer af Kongen til Hest, oftest efter Pilos Maleri (fx 1758). Desuden har han faaet Betaling for 2 Portrætter af Dronning Louise (1752), 4 af Dronning Juliane Marie (1753, 1755), af Prinsese Sophie Magdalene (1752) og Wilhelmine Caroline (1752), samt 2 af Chr. VII (1758). 1757 malede han Grevinde Schulins Portræt. Allerede 1750 begyndte han at udføre Miniaturer i Emaille og fik 1753 100 Rdl. af Partikulærkassen til Indretningen af et Emailleværk.-Talrige Miniaturer paa Fr.borg: foruden kgl. Portrætter bl. a. Bolle Luxdorph (1746) og Hustru (1748), Fru Hielmstierne, f. Kiærulf (1748), Kammerherre von Støcken (1758) og Hustru (s. A.), desuden de større Miniaturer: De kgl. Børn, +Begge Rigernes Glæde* (1756) og Juliane Marie og Arveprins Frederik. Paa Rosenborg: Olieminiature af Chr. VI (1748) og 2 Miniaturer paa Elfenben af Dronning Sophie Magdalene som Enke. Miniaturer i Kunstmus.

Foltmars Styrke er Billedernes Arrangement, i Reglen smukt velafvejet ved Modvægt i Træer, Vaser, Blomster. Han er ikke fremragende som Tegner, men hans Miniaturer har en smuk Farveholdning, og han anvender som Virtuos Elfenbenpladens Klarhed som Baggrund for Teinten. Han er ubetinget, næst Høyer, den bedste danskfødte Miniaturemaler i det 18. Aarh. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 157, 179; E. F. S. Lund, IV, 1912, S. XII, 69, 72, 245; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Fr.borg Mus. Erhvervelser, 1925 (Sign.); Pers. T., 8. Rk. VI, 1927, 104; Erling Winkel i Dansk Musiktidsskrift, 1942, 148-57, 177-79; O. Andrup i g. Aa. 1944-45, 204; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Fonglac, - 1740 -, Marmorerer fra Namur, fik 29. Juli 1740 Rejsepas til Kbh., hvor han formentlig har arbejdet paa Chr.borg. Red.

Utr. g.

Forchhammer Sigurd, f. 1906, Bhgr. F. 18. April 1906 i Neu Isenburg. Forældre: Kammersanger Ejnar F. og Anna Cathrine Scharffenberg. Gift 7. Dec. 1935 i Kbh. med Vera Schevitach, f. i Tsarskoje Selo, D. af Kaptajn i Livgarden, senere Generalmajor Dimitri Dimitrievitsch S. og Nathalia Nikolajevna Fenoult.

Uddannelse: Kom 1918 fra Tyskland til Kbh. og gik i Skole her; forlod Skolen i 2. Gymnasieklasse og rejste til Norge, hvor han 1925-29 studerede ved Akad. i Oslo hos Bhgr. Wilhelm Rasmussen; arb. samtidig i Oslo først i et Billedskærerværksted, senere som Assistent hos Wilhelm Rasmussen; 1929-31 Hospitant ved Akad. i Kbh. hos Utzon-Frank. Stipendier: Raben-Levetzau 1932; Ronge 1932 og 36; Bielke 1934; Eibeschütz 1937. Rejser: 1924-29 bosat i Oslo, derefter i Kbh.; kortere Rejser i Tyskland; 1937 Venedig, Rom, Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-34, 36, 39, 42; Charl. 1933; Billedhuggersammenslutningen 1935. Hverv: Lærer ved Tekn. Skole 1937-42.

Sigurd Forchhammer, som væsentligst arbejder i Træ, har udført Korsfæstelsesgruppe til Alteret i Øster Snede Kirke (1935), Evangelistrelieffer til Prædikestolen i Bredballe ved Vejle (1938) samt Relief til Prædikestolen i Nørre Bjert ved Kolding (1939, s. m. Gunnar Biilmann Petersen); han har desuden udst. en Række Figurstatuetter i Bronze og Terrakotta; Dec. 1942 knyttedes han til Just Andersens Værksted og har her udført Modeller til Statuetter og Relieffer i Kunststen (Neksøsten) (Moses, Samson og Løven, Odin-Relief, Marianne, Sovende Barn m. fl.). M.B.

Fortling, Christian Edvard, 1809-75, Litograf. F. 10. April 1809 i Kbh., d. 12. Aug. 1875 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bogholder, senere Administrator ved Lottoet Christian Frederik F. og Bertha Andersen. Gift 25. Okt. 1854 paa Fr.berg med Marie Wilhelmine Adelheid Feine, f. Aug. 1833 i Weimar, d. tidligst 1882.

Uddannelse: Kom allerede 1819 ind paa Akad.s Frihaandssk., avancerede 1829 til Gipssk. og uddannede sig derefter som Malersvend; slog sig af Helbredshensyn paa Litografi og arb. først rent haandværksmæssigt i Meyers Voksdugsfabrik, men begyndte derefter at udvikle sig i mere kunstnerisk Retning. Rejser: Studerede med Støtte af det Reiersenske Fond 1853 litografisk Teknik i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1838, 1852-73 (16 G. m. 19 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Edvard Fortling har litograferet en Del videnskabelige Tegninger for Zoologer og Læger samt udført en lang Række Portrætter, for største Delen efter samtidige Maleres Forlæg. Han arbejdede s. m. Anstalter som Em. Bærentzen, Bing & Ferslew og Hoffensberg, men kunde efter at have lært den litografiske Teknik i Udlandet i de senere Aar selv trykke sine Litografier. H.S.H.

Strunk, 1885; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1898, 149, 152.

Fortling, Jacob, 1711-61, Stenhugger og Arkitekt. F. 23. Dec. 1711 i Bayreuth, d. 16. Juli 1761 paa Kastrupgaard, begr. i Kbh. (Petri K.). Gift 1° 16. Okt. 1738 i Kbh. med Dorothea Mandorph, døbt 9. Marts 1715 i Kbh., begr. 2. Nov. 1740 sst., D. af Kurvemager Jacob M. og Cathrina. 2° 1741 (Tilladelse 24. April) med Dorothea f. c. 1713, begr. 22. Dec. 1747 i Kbh. 3° 11. Sept. 1748 i Kbh. med Anne Christine Hellesen, f. c. 1724, d. 2. Aug. 1772 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1729; Borgerskab som Stenhugger 1738; opt. som Mester i Murer- og Stenhuggerlavet 1741. Embeder: Hofstenhugger 1740; Hofbygningsinspektør 1756; kgl. Bygmester i Kbh., paa Sjælland og Falster 1760.

Arbejder som Stenhugger: Har siden 1730 udf. Reparationer og nye Arbejder paa de fleste kgl. Bygn. (Trapper, Fliser, Vindues- og Dørrammer, Balustrader, Portaler o. a. Bygn.skulptur efter de paagældende Arkitekters Tegn.); ogsaa talrige Postamenter m. m. til de kgl. Haver; Portalen til Fr.berg Have (1755) (ikke Vaserne); Kongeporten ved Arsenalet paa Fr.holm (1745 ff.); Stenhuggerarb. paa Ledreborg (1743-50, Hovedtrappen efter egen Tegn.); Pilastre og Kolonner til Moltkes Palæ (1752). Arbejder som Arkitekt: Fabriksbygn. paa Kastrup Værk og Kastrupgaards Hovedbygn. (1749-53); Lindencrones Palæ i Bredgade (1751-54, tilskrevet); Ombygn. af det Holsteinske Palæ i Stormgade (1756); Kommandantboligen ved Rosenborg (1760); Ombygn. af Damebygn. og Marskalhuset paa Fredensborg (1760-61); Tegn. til Hovedbygn. paa Civiletatens Materialgaard ved Fr.holms Kanal (1761; opf. 1771 af G. D. Anthon).

Fortling har udfoldet en overordentlig betydelig Virksomhed som Producent af Byggematerialer og som Lervarefabrikant og maa regnes som en af sin Tids driftigste storindustrielle her hjemme. Rejste efter 1740 to Gange til Norge for at finde Byggesten, fik 1744 Privilegium paa at bryde Sten i Akershus Stift og anlagde Marmorbrud i Lier, 1748 Privilegium paa at bryde Klæbersten i samme Stift, 1759 Privilegium paa at bryde Sten i Trondhjem Stift. I Danmark anlagde han et Kalkbrænderi (1749), et Teglværk (1752) og en Stentøjs- og Fajancefabrik (1755) i Kastrup; fik Privilegium paa at bryde paa Saltholm. Drev endvidere Brændevinsbrænderi, Ølbryggeri og et stort Landbrug i Kastrup. I hans Ejertid var Fajanceværket her den kunstnerisk betydeligste keramiske Fabrik i Danmark. Thurah, hvis højre Haand han var i sine senere Aar, kaldte ham med Rette, Aen brav Mand@. Som Arkitekt sluttede F. sig først til Eigtveds Retning (Kastrupgaard i typisk Lisenstil); senere Arbejder viser en enklere Maner uden Pynt; Porthuset paa Kastrup Værk er paavirket af Thurah.Sit bedste har han ydet i den simple Brugsarkitektur. En Sal i Marskalhuset paa Fredensborg er præget af en for ham karakteristisk nøgtern Noblesse. C.E.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; F. Beckett: Fr.borg, 1914; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 1, 1919; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, II, 1925; For. til norske fortidsminners bevaring. Aarsberetning 1925, 20-21; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Fredensborg 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930; samme: Holmens Bygn.hist., 1932; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, II, 1933; K. Aa. 1933-34 (se Index); C. Elling: Rejse paa Amager, 1945; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Forup, Carl Christian, 1883-1939, Maler. F. 26. Febr. 1883 i Vejle, d. 21. Nov. 1939 i Kbh., begr. sst. (Kat. Vestre). Forældre: Købmand Carl Christian F. og Rasmine Haslevine Andersen. Gift 16. Maj 1908 i Kbh. med Eugenie Augusta Isabella Schmidt, f. 23. Okt. 1882 i Kbh., D. af Murermester Valdemar Theodor S. og Helene Coellen.

Uddannelse: I Malerlære i Vejle, Svend; forb. til Akad. hos Maleren Ole Olsen; opt. Sept. 1902, Afgang Nov. 1906 som Maler; besøgte i Eft. Sem. 1907 og 11 atter Akad. Stipendier: Hjelmstjeme-Rosencrone 1907; K. A. Larssen 1909. Rejser: 1906 Miinchen; 1910 Paris; flere Studierejser til Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09, 11; Charl. 1908-39 (28 G. m. 44 Arb.); Charl. Eft. 1922; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Aarhusudst. 1909; Dyrehavens Malere 1927; 18. Nov. Udst. 1935; Sep.udst. 1918, 39 (Mindeudst.).

Arbejder: Minna, Per, Ole (1922, Horsens Mus.); Gammel Mølle, Grejsdalen (1912); Mor og Børn (1919-24) (begge Vejle Mus.).

Forup har malet Portrætter og Figur- og Genrebilleder, undertiden med Motiver fra italiensk Folkeliv. Desuden har han udført forsk. Dekorationsarbejder til offentlige Lokaler, en Del Glasmalerier bl. a. til Kirker og har foretaget Restaureringer af Herregaardsinteriører. Enkelte Bladillustrationer bl. a. til Berl. Tid. O.S.

Ill. Tid., 1918, 516-17; Berl. Tid. 28. Febr. 1933 og 23. Nov. 1939; Harald Quistgaard i Kunstnerfor. af 18. Nov. (Medl.bl.) Dec. 1939.

Fos, Peter, - 1568 -, Maler, nævnes 1568 s. m. Cornelis Floris' Stenhuggere (jfr. denne)

i Helsingør, hvor han forgyldte Bogstaverne paa Olaikirkens Prædikestol. C.A.J.

Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 163.

Fosse, Christian, - 1750 -, Maler, fik. 12. Juni 1750 Borgerskab i Kbh.; var næppe Søn af Jac. Fosse. Red.

Utr. K.

Fosle, Elisabeth, d. 1764, Kobberstikker. Begr. 3. Marts 1764 i Kbh. (Nic.). Forældre: Maler Jacob F. (s.d.) og Hustru. Gift 18. Sept. 1748 i Kbh. med Købmand, senere Grosserer Johan George Norborg, begr. 21. Sept. 1769 i Kbh.

Uddannet hos Faderen. Udførte 3 Raderinger - alle Kopier efter fremmede Forbilleder-2 til J. Fosies Læreklude (1743), 1 til Elevarbejderne dediceret til Suhm (1747). Et af disse Arbejder var udst. paa Kvindernes Udst. 1895. T.H.C.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Fosie, Jacob, 1679-1763, Miniaturemaler og Raderer. F. 1679 i Kbh., d. 1. Dec. 1763 sst., begr. sst. (Nic. K.). Gift 4. Dec. 1720 i Kbh. med Anna Dorothea Ilsøe, begr. 10. Nov. 1742 i Kbh., formentlig D. af Skræddermester i Kbh. Mikkel Mortensen I. og Johanne Arved sdatter.

Uddannelse: Efter Traditionen Elev af Hendrik Krock; 1728 boede G. Saleman i hans Hus, saa denne har sikkert været hans Lærer i Miniaturemaleri; Radering lærte han af F. L. Norden. Rejser: Synes e. 1733 at have været i Florens. Hverv: Fra 1723 Organist ved Holmens Kirke og c. 1738 Lærer for Søkadetterne (Afsked 1760); havde efter Sademan Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisaml. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Florens e. 1733; maaske Medl. af det ældste danske Kunstakademi (J. M. Thiele).

Arbejder: Lære Klude eller Prøver paa Kaaber, Slibe Grunde etc. (1741-43), udg. i And. af F. L. Nordens Ven, Kaptajn U. A. Danneskiold-Samsøes Bryllup med Admiral Fr. Danneskiolds Datter, med 56 Raderinger af Elever; en ny Samling Elevarbejder, dedicerede P. F. Suhm (1747); Tegnet A.B.C. med 25 Kobbere (1753): tegn. en Del Kort og Prospekter til Manuskriptet om Chr. VI.s norske Rejse 1733 (Kongens Haandbibliotek) og leverede 1746 antagelig 25 af Kobberstikkene til den paatænkte Udg. deraf; har udf. forsk. Raderinger bl. a. 1743 Dokkens Indvielse efter F.L. Nordens Tegn.; malede smaa Miniaturelandskaber efter hollandske Malerier (fx Pli. Wouwerman); Portræt af en Concyliolog (1719, Fr.borg); Tegn. i Kbst.saml.; malede for Holberg dennes Vaabenudkast; et Stilleben i Olie, sign. >Jacobi de la Fuzye* i Museet i Budapest, er henført til ham.

Jacob Fosie var en meget hændig og højt dannet Mand. Han var Organist, Mekanikus, Miniaturemaler, Raderer og Kobberstikker. Hans Miniatureportræt fra 1719 er egentlig ikke udf. i Miniaturemanér, men som Maleri i Vandfarve. Hans Landskaber er lette og nette, men kun interessante Kuriosa. Som Kobberstikker er han heller ikke fremragende. Hans Betydning ligger i, at han vakte Interesse for Grafik og derigennem formidlede den vesteuropæiske Kunst, specielt den franske Rokoko til Danmark. Foruden hans Børn (se Elisabeth, Johanna og Michael F.) syslede en hel Række af hans Elever fx fra Søkadetakademiet med Grafik og Miniaturemaleri (C. O. Willars, F. M. Krabbe, F. Kaas, P. I. Grønvold, E. S. Resch, C. Vosbein). De tegnede paa de af F. præparerede Kobberplader, som han derefter ætsede og trykte. F. holdt ogsaa gratis Tegneskole for ubemidlede. O.A.

Adresseavisen, 1764, Nr. 15; J. M. Thiele: Kunstakad., 1860, 42-43; F. J. Meier i Nær og Fjern, 29. Sept. 1878, Nr' 326, 1-4; samme: Fredensborg, 1880, 179; Krohn, 1889; H. Ehrencron-Muller: Forfatterlexikon, 111, 1926 (med Bibliografi); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; C. Elling i K. Aa., 1937, 48, 49, 50, 51; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; O. Andrup i K. Aa., 194445, 204-05.

Fosie, Johanna Marie, 1726-64, Maler. F. 24. Marts 1726 i Kbh., d. 23. Aug. 1764 i Sværdborg, begr. sst. Forældre: Maler Jacob F. (s.d.) og Hustru. Gift 1. Sept. 1758 i Kbh. med Sognepræst i Sværdborg Jens Eriksen Westengaard, f. 21. Sept. 1724, d. 23. Aug. 1794 i Sværdborg, S. af Regimentskvartermester og Proviantforvalter i Citadellet Erik Jensen W. og Else Marie Christianadatter Fyhn.

Uddannelse: Uddannedes hos Faderen baade som Akvarel- og Gouachemaler og som Raderer.

Arbejder: Portræt af Conradine Rostgaard (1752); smaa Landskabsminiaturer og Frugtstykker, bl. a. paa Rosenborg (1742-58), Gaunø, i Bornholms Mus. og Fyns Stiftsmus.; Tegn. iKbst. saml, samt i Kunstindustrimuseet (1754); har desuden forfærdiget over 30 Blade (1741-47 ), bl. a. Illuminationen af Jacob F.s Hus ved Cron-Princesse Louises Indtog (1743), Dokkens Indvielse (Tvær-Folio, s. A.), Christiansbourg (1743) og Christiansborg Slot (1745), samt et Blad til Rothes Bog om Tordenskjold (1747); 1757 indleverede hun et Frugtstykke til Kongen paa hans Fødselsdag og begærede n. A. 50 Rdl. derfor; fik 40 Rdl. Dagen før sit Bryllup. Et formentligt Selvportræt i Miniature i Olie findes paa Fr.borg.

Johanna Fosie var baade alsidig, vel oplært og vel uddannet. 1751 fik hun Bevilling at være sin egen Værge. Hun var meget feteret i kbh.ske borgerlige Kredse og holdt formelig en

Slags Salon, der synes at have haft en ikke ringe kulturel og kunstnerisk Betydning som

Udgangspunkt for en borgerlig og naturlig Billedstil. Hendes meget interessante Stam-

bog er i Det kgl. Bibliotek. O.A.

J. M. Thiele: Kunstakad., 1880, 42-43; F. J. Meier 1 Nær og Fjern 29. Sept. 1878, Nr. 328, 1-4; samme: Fredensborg, 1880, 179; Krohn, 1889; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; C. Elling i K. Aa., 1937, 48, 49, 50, 51; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20 528; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Kunst i Privateje, I-III,' 1944-45.

Fosie, Michael Jacobsen, 1724-94, Kobberetikker. F. 10. Jan. 1724 i Kbh., d. 22. Maj 1794 i Randers, begr. sst. Forældre: Maler Jacob F. (s. d.) og Hustru. Gift 28. Nov. 1755 i Randers med Anna Jensdatter Foss, f. 1732, d. 18. Febr. el. Maj 1809 i Randers, D. af Hospitalsforstander Jens F.

Studerede Teologi samtidig med at han lærte Kobberstikkunsten hos sin Fader og udførte efter hollandske Forbilleder en Del dilettantiske Raderinger bl. a. til Faderens Læreklude (1747). 2 smaa Gouachemalerier forestillende Blomster i Glas (sign. 1745, Rosenborg); har-vistnok efter Forlæg af J. J. Bruun - udf. nogle Prospekter af Chr.borg, Fr.borg, Flensbor (Kbst.saml.). Efter at han 1747 var blevet cand. theol., kendes ingen Arb. af ham. Han døde som Sognepræst ved S. Mortens Kirke i Randers. T.H.C.

Wibergs Præstehistorie, II, 1870, 580; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Foss, Harald Frederik, 1843-1922, Maler. F. 21. Aug. 1843 i Fredericia, d. 15. Febr. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Toldassistent, senere Billedskærer Hans Vilhelm Voss (efter 1864 F.) og Vilhelmine Sophie Støckelbach. Gift 1° 15. Dec. 1874 i Ørslev Kloster med Anna Elisabeth Christine Holcha Hansen, f. 20. Maj 1849 i Hobro, d. 31. Maj 1881 paa Fr.berg, D. af Købmand Nicolai Christian H. og Mathilde Hansine Møller. 2° 4. Maj 1894 i Ribe med Maler Petrea Frederikke Fischer, f. 4. Maj 1862 i Ribe, d. 15. Juli 1938 i Gentofte, D. af Adjunkt Jean Arnold F. og Emilie Pauline Frederikke Thormann.

Uddannelse: Kom efter at have været i Apotekerlære 1861 til Kbh. og blev Elev af Vilh. Kyhn; besøgte Akad. fra Jan. 1863-Maj 1869; boede Vinteren 1870-71 hos P. C. Skovgaard og arb. under hans Vejledning. Stipendier: Akad. 1867, 79 og 80. Udstillinger: Charl. 1865-1922 (57 G. m. 270 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; For. f. nat. Kunst 1914 og 22 (retrospektiv); Hvad Forum udelod 1931. Rejser: 1879 til Sydtyskland, Tyrol og Italien, Hjemrejse over Paris 1880, tilbage i Kbh. 1881. Udrkelser: Sødrings Pr. 1867; Aarsmed. 1° 1888, 2° 1889 (EckersbergsMed.); tit. Prof. 1901. Hverv: Videreførte fra 1890 Kyhns Skole for kvindelige Kunstnere og bibeholdt dennes Statsunderstøttelse.

Arbejder: Hedevej ved Hadsund (1867), Fra Mariager Fjord (1867), Morgen. Jysk Landskab (1887), Tidlig Efteraarsmorgen. Taagen letter (1895) (alle Kunstmus., det sidste dep. i Gesandtskabet i Oslo); Rebild Bakker (1867, Fyns Stiftsmus.); Regnvejrsdag fra Skåralid i Skaane (1873, Aarhus Mus.); Sommermorgen (1873, Nivaagaard); Aftenlandskab (Randers Mus.); Udsigt fra Allinge Bakker over Julsø (1877, Aalborg Mus.); Sommerdag med optrækkende Byger (1901, Ribe Mus.).

Harald Foss hørte til Kredsen omkr. Kyhn og fik fra 1867 i Vintermaanederne Lov at benytte dennes Have-Atelier. Her oprettede han paa den norske Maler Pr. Colletts Opfordring et Akademi, det saakaldte +Huleakademi<*, hvor en Kreds af Kammerater (bl. a. Godfred Christensen, Groth, Haslund, Aug. Jerndorff og Friis) arbejdede, efter Model Vintrene 1871 og 72, en Slags Forløber for de frie Studieskoler. F. var Kyhns nærmeste og mest trofaste Elev og holdt fast den gamle maleriske Tradition selv da andre af Kredsen søgte nye Veje. Lige-

om Kyhn foretrak han de vide jyske Udsigter, som han skildrede i ofte store alvorlige Billeder med en noget tung og sortladen Kolorit. Undertiden har de en stærk Linievirkning med et heroisk romantisk Præg over de store Skymasser. Farven er i Reglen lidet udtryksfuld og bærer i en fremtrædende Grad Præg af Arbejdet i Atelieret. Friskere i det maleriske Udtryk er de mindre Friluftsarbejder. H.M.

Breve og Optegnelser i Det kgl. Bibl-Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Pol. 21. Aug. 1913 (N. Lützhoft); F. Hendriksen: Endansk Kunstnerkreds, 1928; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-lI, 1939-41.

Fossati, Christophoro Lorenzo, c. 1730-74, Stukkatør. F. c. 1730, begr. 10. Jan. 1774 i Kbh. (Trin.). Gift 1757 (Bevilling 24. Juni) med Antonette Louise Lambert, f. c. 1714, begr. 27. Sept. 1776 i Kbh. (gift 1° med Hofstenhugger Georg Adam Drexel, 2° med Stukkatør Joan Battista F., (se disse), D. af Dansemester L.

Som Brodersøn af Joan Battista F. (s. d.) uddannedes han i dennes Værksted. Ved Onkelens Død 1756 fortsatte han Forretningen og udnævntes efter Ansøgning og Thurahs Anbefaling til Hofstukkatør. Tog Borgerskab 1760.

Arbejder: Stukkaturer 1760 i Landetatens Generalkommissariats Bygn.; 1761 Chr. borg, Kronborg og Rosenborg; 1762 Loft i Regaliekammeret paa Rosenborg (bevaret), Prinsens Palæ, Kronborg Kommandantbolig; 1763 Overslag til Stukkaturarbejde i Fr. V.s Kapel i Roskilde; 1764 til Porcelænsfabrikken bag Blaataarn; 1765 paa Fr.berg Slot, Vallø, Søllerødgaard; 1767 i Hofteatret paa Chr.borg og Prinsens Palæ; 17 70 til Marmorbadet paa Fr.berg (bevaret).

Christ. Lor. Fossatis Arbejder har for en stor Del været Reparationer, og det er tydeligt, at

han har staaet i Skygge af Guione, hvem alle betydelige Arbejder blev betroet. Hans beva-

rede Arbejder beviser, at han har været en habil Kunstner, hvis Evne og Kunnen dog ikke har rakt langt ud over det haandværksmæssige. B.L.G.

Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; C. Elling: AmalienborgInteriører. 1945.

Fossati, Joan Battista, d. 1756, Stukkatør. F. i Italien, d. 1756 i Kbh. Gift 19. Aug. 1749 paa Fr.berg med Antonette Louise Lambert, f. c. 1714, begr. 27. Sept. 1776 i Kbh. (gift 1° med Hofstenhugger Georg Adam Drexel, 3° med Stukkatør Christophoro Lorenzo F. (se disse)), D. af Dansemester L.

Kom senest 1738 til Danmark, hvor han arbejdede som Svend i Brennos Væksted. 1743 fik han Rejsepas til Italien; Tidspunktet for hans Tilbagekomst kendes ikke. Dec. 1745 søgte han straks efter Brennos Død om Hofstukkatørembedet, anbefalet af Eigtved; men først Juli 1747 fik han Bestallingen. 1750 tog han Borgerskab i Kbh.

Arbejder: Fuldførte 1746 Brennos Arb. paa Frederiksdal, hvor han bl. a. udsmykkede Vestibulen (bevaret); Stukloft i Friedrichsruhes Slotskapel efter Eigtveds Tegn.; 1747 Dronningens Trappe, Chr.borg; 1748 Appartementsgalleriet m. m. sst.; 1749 Festjubilæumsdekorationer; 1750 Den nye Mønt ved Charlottenborg, Chr.borg samt Prinsens Palæ (bevaret); 1752 Moltkes (Chr. VII.s) Palæ paa Amalienborg (bevaret); 1754 Dronningens Galleri paa Chr.borg.

Som Mester for de virtuose Stukkaturer i Chr. VII.s Palæ maa J. B. Fossati regnes bl. de ypperste Kunstnere, der har arbejdet i Danmark i det 18. Aarh. Hans Ornamentik, hvis sydtyske Proveniens er aabenbar, er en frodig, fantasifuld Vegetation, iblandet Muslinger og fligede +Kamme*, ogsaa Putti, udmærket modelleret, forekommer. Hans Arbejder paa Chr.borg kendes for Appartementsgalleriets Vedkommende fra Haffners Tegn. paa Rosenborg; Loftsrosetterne er rent franske, og det er indlysende, at F. her har arbejdet efter andres Tegn.

Hans Søn, senere Hofgipser Carl Joseph F.. uddannedes hos sin Fætter, Hofstukkatør Christ. Lor. F. (s. d.). Han arbejdede paa Chr.borg under Harsdorff, der anbefalede ham til Hofgipser (efter 1777). Han nævnes endnu 1803. B.L.G.