Gabriel, Claus, - 1630

Gabriel, Claus, - 1630 - c. 54, Billedskærer. D. c. 1654 (før April 1655), vistnok i Hillerød. Forældre: Maler Hans Bennick (s. d.) i Flensborg og Hustru. Gift c. 1633 med Margrethe, som overlevede ham.

G. lærte Billedskærerfaget hos Henrik Lagemann i Kbh., og skønt denne ikke var Lavsmester, udstedte det kbh.ske Snedkerlav et Lærebrev af 20. Marts 1632; men da han s. A. vendte hjem til Flensborg, hvor han tog Borgerskab og 1633 købte Hus, nægtede Lavet her at optage ham, fordi han kun havde lært paa Kniven og ikke paa Høvlen. Dette affødte langvarige Stridigheder; hverken divergerende Erklæringer fra Lavene i Hamborg og Husum, Magistratens Mægling eller nye, for G. gunstige Erklæringer fra andre nordtyske Snedkerlav førte til noget Resultat, førend Chr. IV ved en Ordre til Magistraten af 16. April 1640 skaffede ham Anerkendelse. I øvrigt var han en stridbar Mand, der kunde bruge Kniv ogsaa i Slagsmaal og 1636-38 tjente som Soldat. Ved 1648 forlod han Flensborg og blev i sine sidste Aar Slotssnedker ved Fr.borg.

Arbejder (alle i Bruskbarok med Figurer og Relieffer): Altertavle og Døbefont i Glyksborg Slotskapel (omkr. 1635-42); Prædikestole i Sattrup (Sundeved) (1642), i Breklum (1646), i Bredsted (1647). Ogsaa de 2 nøje overensstemmende Altertavler i Sønder Løgum (1647) og Gørløse ved Hillerød (før 1654) maa tilskrives ham ligesom den 1654 fuldførte Altertavle i Ølstykke. - Snedker Hans Gabriel, der 1656 leverede Billedskærerarbejder til den nu for længst ændrede yderste Bro foran Fr.borg, var utvivlsomt hans Søn. C.A.J.

Utr. K. - Haupt, 111, 1889; Karl Stork i Die Helmat, 1932, 32-34; samme i Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., 1933, 205; Kunstdenkmiiler, Kreis Sild Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

Gabriel, Hans, - 1661 -, Bhgr. i Helsingør, formentlig en Broder til Cibber (sal.), blev 26.

April 1661 trolovet med Ellen Hansdatter (Marie Kirkebog). O.A.

Gabriel(sen), Peter, - 1631-47, Maler. D. kort før 26. Marts 1647. Fader: Maler Hans Petersen Bennick (se Bennick, Hans).

G. virkede som Portrætmaler i Flensborg. For Renovering af 6 kgl. Portrætter paa Raadhuset der fik han Betaling 12. Jan. 1631. Han udførte Begravelsesfaner til Mariekirken (1635) og Nicolaikirken (1636). J.P.

Haupt, 111, 1889.

Gabrielsen, Hans, - 1606-21 -, Bygmester. Begr. i Hornslet Kirke; efter en nu forsvunden Gravsten f. i Italien.

Da G. 1606-07 opførte et Kornhus ved Korsør Slot, boede han i Odense, og ved sin Død var han Borger i Faaborg. At han blev begravet i Hornslet Kirke, maa sikkert betyde, at han har haft Forbindelse med Rosenholms Ejer; dog har man ikke kunnet paavise hans Indsats ved Opførelsen af denne Herregaard. O.N.

Utr. g. - Marmora Danica, II, 1741, 152; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, 1921; samme: Rosenholms Bygmestre, 1937, 56.

Gad, Mogens, 1887-1931, Maler. F. 25. Febr. 1887 i Kbh., d. 31. Dec. 1931 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Harald G. (s. d.). Gift 9. Juni 1917 i Helsingør med Koncertsangerinde Eleonora (Nora) Theodora Rasmine Ele, f. 12. Jan. 1888 i Randers, D. af Smedemester Anton Rasmussen og Cecilie Andersen. Navneforandring 27. Juni 1914.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1903; besøgte Tekn. Sk. (under H. Grønvold) og blev opt.paa Akad. Sept. 1905; Afgang 1911; Elev af Otto Haslund, Frants Henningsen Viggo Johansen og Julius Paulsen; besøgte den sidstes Malersk. Okt. Sem. 1913. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1919. Rejser: 191112 Paris og Bretagne; 1920-21 Frankrig og Italien; 1925 Svejts. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1911, 15; Charl. 191732 (15 G. m. 42 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 32 (retr.); 18. Nov. Udst. 1921 og 42; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1923 og 35. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1923. Hverv: Sekretær f. Malende Kunstneres Samf. 1927-29, Formand for samme 1929-31; Medl. af Charl. Censurkom. 1927-28; medvirkende ved Udst. i Helsingfors 1928 og Forumudst. n. A.

Arbejder: Bretagnepiger i Søndagsdragt (1911-12); Kristus velsigner de smaa Børn (1919, Hem Kirke); Jesus' Samtale med den kananæiske Kvinde (1923, Villingerød Kirke); Septemberdag paa Lolland Nielstrup (1923), Gudstjeneste i den katolske Kirke i Maribo (1925), Polakker udenfor den katolske Kirke i Maribo (1925) (alle Maribo Mus.); Selvportræt i Sne (1926); Foraarsdag i Haven (1927; Kolding Mus.); Vinterbillede (1931); Vinter i Haven (Haderslev Centralbibliotek, skænket af N. C. F. 1936).

Mogens Gads Kunst var præget af den omhyggelige Uddannelse og hans kultiverede og nøgterne Naturbetragtning. Stærkest Indflydelse paa hans maleriske Udtryksform synes Julius Paulsen at have haft. G. var dennes Rejseledsager paa flere Studierejser. Han har af ham lært det indgaaende Valørstudium, Atmosfærens Indflydelse paa Farven. Hans Billeder er ofte sløret af en blaa Dis, der kun lader de forreste Lokalfarver klinge kraftigt igennem; det er en intimt betonet Kunst uden de kraftige og iøjnefaldende Virkninger. Han var en sikker Tegner og kunde komponere et Figurbillede med megen Livfuldhed. I Altertavlerne lagde han en stærkere Vægt paa Linieføringen, men var her i nogen Grad ude over de Emner, hans mere intimt betonede maleriske Opfattelse gjorde ham selvskrevet til. Med sit friske Initiativ og sine mange Ideer tog han livligt Del i den mere praktiske Side af Kunstlivet. H.M.

Børsen 16. Marts 1920; København 22. Nov. 1923; Nat. tid. 15. Marts 1925; Pol. 30. Dec. 1931; Berl. Tid. 30. Dec. 1931 (K. Flor og Mindeudtalelser); Kristeligt Dagbl. 31. Dec. 1931; Pol. 19. Marts 1932 (Harald Moltke); Aksel Jørgensen og Julius Paulsen i Saml. 1932, 16; Harald Moltke: Mogens Gad, 1934; Berl. Tid. 23. Jan. 1935; Kunsthandler-Bladet,

Aug. 1946, 11-15. (Erindringer fra Bretagne).

Gade, Svend Lauritz, f. 1877, Teatermaler, Sceneinstruktør. F. 9. Febr. 1877 i Kbh. Forældre: Vejerassistent Anton Jacob Mathias G. og Philippa Victoria Julie Wiberg. Gift 21. Jan. 1910 i Berlin med Operasangerinde Catharina (Carin) Gillberg, f. 3. Jan. 1886 i Stockholm, D. af Direktør Nils Gustaf G. og Catharina Wallman.

Uddannelse: 1891 Elev paa Det kgl. Teaters Malersal hos Vald. Gyllich; besøgte desuden Tekn. Sk. Rejser: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Amerika, Norge, Finland, Island m. fl. Udstillinger: Hovedsagelig Teaterudst. rundt omkr. i Verden. Embeder og Hverv: 1898-1901 Teatermaler ved Nationalteatret i Kristiania og 1901-04 ved Den kgl. Opera i Stockholm; 1904-22 kunstnerisk Raadgiver og Sceneinstruktør i Berlin; 1922-29 Instruktør i New York og Hollywood; fra 1930 Sceneinstruktør og Teatermaler ved Det kgl. Teater.

Paa Det kgl. Teaters Malersal hos sin Onkel Vald. Gyllich fik Gade en solid Uddannelse som naturalistisk Teatermaler. Efter endvidere at have arbejdet under Teatermalerne Carl Lund i Kbh. og Jens Vang i Kristiania blev han i Berlin kunstnerisk Raadgiver for Kleines Theater Neues Schauspielhaus, LessingTheater m. fl. Her blev G. en talentfuld Repræsentant for den Fornyelse af hele Scenebilledet og det teatertekniske Apparat, som ikke mindst Max Reinhardt havde været med til at skabe. Efterhaanden fik han baade som Sceneinstruktør og Teatermaler et saa kendt Navn, at man ogsaa i andre Lande blev opmærksom paa hans betydelige Evner til at give dramatiske Værker af højst forskellig Karakter en virkningsfuld og karakteristisk Ramme. 1922 blev han kaldt til New York og drog herfra til Hollywood, hvor han virkede som Filmsinstruktør. Paa Det kgl. Teater havde G. bistaaet Johannes Poulsen ved Iscenesættelsen af Det gamle Spil om Enhver og Aladdin og desuden paa Dagmarteatret faaet betydelig Iscenesættelsessucces med Strindbergs Et Drømmespil og Advent samt Goethes Faust. Fra 1930 har han virket ved Det kgl. Teater som Sceneinstruktør baade ved Operaen og Skuespillet og har bl. a. skabt den dekorative Ramme til Gloria Arsena, Komedianter, Hamlet, Stor Staahej for Ingenting, En Tjener og to Herrer, Orfeus i Underverdenen, En Sjæl efter Døden, Fiskerne, Nederlaget, Per Gynt og Brand (Aarhus Teater). Dekorationsskitser i Teatermus. T.K.

Teatret, X, 1911, 97-99; Svend Gade: Mit Livs Drejescene, 1941.

Galatius, Frode Laurids, f. 1890, Arkitekt. F. 1. Nov. 1890 paa Fr.berg. Forældre: Kommunelærer Frederik Carl Christian G. og Boline Thomine Sørensen Holt. Gift 21. Dec. 1925 med Inger Taarnby, f. 20. Aug. 1893 i Kbh., D. af Malermester, senere Papfabrikant Niels Jensen T. og Camilla Sophie Reiermann.

Uddannelse: Svendeprøve som Tømrer 1910; arb. som Tømrersvend 1910-17; Afgang fra Tekn. Sk. 1917; opt. paa Akad. Maj 1918, besøgt dette til 1924; selvstændig Virksomhed fra 1926. Rejser: Tyskland, Norge, Sverige. Hverv: Medlem af Repræsentantskabs- og Kontrolkomité for Kreditfor. for industrielle Ejendomme.

Arbejder: Nordsjællands Bank i Helsinge (1923); Kirke, Sygehus, Præstebolig og Udsalgs-

sted i Thule (1929, s. m. E. Rosenstand); Ombygning af Amagerbankens Sundbyafdeling

(1930); A/S Høeghs Lakridsfabrikker, Rodosvej 47 (1930-39). Beboelsesbygningerne: Filips-

gaard (1931), Torvebo (1933), Grønnebo, Højdebo og Jacobsgaard (1934) (alle paa Sundby

Torv); halvhøj Bebyggelse paa Hjørnet af Rebekkavej og Judithsvej i Hellerup (1933); Park-

bebyggelserne Søparken (1935) og Vaaren (1941) ved Backersvej og Sorrentovej; Boligkarré Englandevej-Lærdalsgade, Carl F. Petersens Kontor- og Lagerbygning, Gl. Køgevej 65, Nordsjællands Bank i Gilleleje samt eget Hus, Rosevej 5, Charlottenlund (alle 1935); Amagerbankens søndre Afdeling, Amagerbrogade 173 samt Ombygning af Amagerbankens Hovedafdeling, Amagerbrogade 25 (begge 1936); Amagerbankens Dragørafdeling og Ombygning af Islands Brygge Afdelingen (1937); Møllelængen paa Hjørnet af Amagerbrogade og St. Møllevej, Bebyggelsen Englandsvej - Peder Lykkes Allé samt Fabrikbygning for Glent og Co., Vojensvej 8 (alle 1939); A/S Amagerbanens Værksteds- og Garageanlæg, Kastrup Station (1940); Kædehusbebyggelsen Præstebakken ved Virum Stationsvej (1947). Red.

Uddannelse: Student 1928; dimitt. fra Bizzie Høyers Tegnesk. til Akad.; opt. Sept. 1930 i Bhgr.sk. og besøgte denne til 1933; lille Guldmed. Jan. 1944. Stipendier: Ronge 1933 og 39; Carl Jul. Petersen 1934; Hjelmstjerne-Rosencrone 1937; Akad. 1940, 42, 44 og 45; Bielke 1941; Dalsgaard 1943. Rejser: 1930 London; 1939 Paris, Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 39-40; Charl. 1940-41, 46; Charl. Eft. 1941, 46; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35 og 38 (Kbh. og Oslo); Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1940 (s. m. Ole Hein).

Arbejder: Hroar og Helge (1939, Raadhustorvet i Roskilde, 1. Pr. i Konk. 1933); Eva (Kunststen, 1941, Skive Mus.); 2 Bronzestatuetter (1938 og 40, købt af Undervisningsministeriet); Udkast til Udsmykning af Universitetets anatomiske Institut (1. Pr. 1942); Adam og Eva (Gips, 1943, lille Guldmed. 1944); Madonnagruppe (Bronze, 1945, opst. i Thisted af Thybofonden); Frihedsmonument (Neksø Sandsten med Marmorrelief, 1946, opst. i Park i Brabrand).

Gennem Roskilde-Konkurrencen kom Johan Galster ind pas Problemet Figurgrupper. Med sin eklektiske Arkaiseren og sin Manierisme er Hroar og Helge et Skolearbejde fra Utzon-Franks Kreds; dets Fortjenester ligger i Kompositionens arkitektoniske Opbygning i Tilknytning til Stedet, hvor den staar. I de to senere ligeledes legemsstore Grupper har G. ligesom Utzon-Frank søgt en mere naturret Plastik med en knap og stram Form og aabent Blik for Bevægelsens Betydning. S. S-z.

Tilsk., 1935 1, 159, 183; Bertel Budtz-Müller 1 Saml., 1938, 179-81; Nat.tid. 12. Jan. 1944 (J. Zibrandtsen); Pol. 12. Jan. 1944 (g. Borchsenius).

Gambarini, Carl August, - 1734 -, Maler, antagelig fra Bologna, fik 31. Dec. 1734 1000

Rdl. for 4 Billeder. Red.

Utr. g.

Gamborg, Knud Frederik, 1828-1900, Tegner. F. 30. Juni 1828 i Tikøb, d. 3. Jan. 1900 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Residerende Kapellan i Tikøb, senere Sognepræst i Stenløse og Viksø Frederik Vilhelm G. og Sophie Vilhelmine Thomsen. Gift 28. Okt. 1865 i Kbh. med Mary Sophie Elisabeth Jess, f. 5. Nov. 1837 i Kristiania, d. 13. Marts 1923 i. Kbh., D. af kgl. Berider, senere Postfører Carl Benedictus J. og Marie Elisabeth Sophie Battier.

Uddannelse: Var Vinhandlersvend, blev Okt. 1848 opt. paa Akad. og besøgte dette i 1/2 Aar; maatte derpaa paa Grund af ændrede økonomiske Forhold afbryde Undervisningen og nedsatte sig som Vinhandler; opgav 1857 atter Handelen for paa ny at søge ind ved Akad. (Okt. s. A.); fik 1861 den lille Sølvmed.; forlod ved Slutningen af 1862 Akad. Rejser: 1862 Norditalien; har senere besøgt Norge og S. Petersborg.

Oprindelig var det Gamborgs Plan at blive Maler. Han modtog en større Bestilling fra Grev Moltke-Bregentved, men slog sig dog snart - oprindelig af økonomiske Grunde paa Vittighedspressen som Tegner. Den viede han sin væsentligste kunstneriske Virksomhed og tegnede bl. a. til Ill. Tid., Punch og Puk. Han medvirkede ogsaa ved Bogen: Fra Kom-

merceraadens Mappe (1889) med humoristiske Tegn. og har illustreret J. Davidsen: Fra det

gamle Kongens Kjøbenhavn (1880-81). Tegn. i Teatermus., Øregaards Mus. samt Kolding

Mus. (Amfiteatret i Pola); grafiske Blade i Kbst.saml. T.H.C.

Arbejder. Træ Røveren paa Korset (1911); Siddende Harmonikaspiller (udst. 1917). Bronzestatuetter: Blodhundehvalp Pedro (tre forsk., 1911); Gaucho til Hest (1912); Jockey springer over galopperende Hest. Statuetter af dansende Mænd og Piger, af siddende Piger) 2 fra c. 1914 i Nasjonalgall. i Oslo), Kentaurer (alle 1914), af Gazeller, springende Antiloper, Traner og Flamingoer; Pukkeltyr (udst. 1916); Portrætstatuette af Carl Holsøe (1917). Andre Skulpturer: Buste af Carl Holsøe (udst. i Ibenholt 1917, købt .i sort Marmor til Kunstmus. 1919); Bokser (1921, udst. i Gips og Cement paa Kunstn. Eft. s.A., paa Grønningen 1922; opst. i Bronze med omarbejdede Fødder i Kunstmus.s Haveanlæg; olympisk Sølvmed. i Paris 1924); Abehoved (Granit, udst. 1919). Keramik: Fire Evangelistfigurer, Kristus paa Æslet, otte Relieffer af Kristi Liv (alle , Tinglasur, Gmunden 1921); En Yngling (udst. Kunstn. Eft. 1923, Kunstmus.); Adam og Eva (Mus. i Sévres), Medusa (Hoved), Europas Bortførelse (Nationalmus., Stockholm), Døende Tyr (Kunstindustrimus.) (alle udst. Paris 1925 i Roche céramique fra Bing & Grøndahl); Europas Rov, Søridderen, Bølgernes Leg, Rosernes Seng (alle udf. hos B. & G. 1927, Fajancegrupper med Emaillefarver ved Pola Gauguin, alle Nationalmus., Stockholm); Ølhunden (c. 1928, glaseret Stentøj fra B. & G.); Næsehornsfugl (1929, Roche céramique fra B. & G.); Hoved af en Zebu-Okse (1936, glaseret Stentøj fra B. & G., Kunstmus.); Elefanten Ø.K. (Roche ceramique, Vejle Mus., skænket af N. C. F. 1938); Tigerhoved (udst. 1939, Roche ceramique med Farver). Keramiske Statuer og Grupper: Havmand og Havfrue (1928, Fontæne i Porcelæn, udf. hos B. & G. i 3 Ekspl., opst. henholdsvis i Tuileriehaven i Paris, Kilden i Aalborg og hos Etatsraad Wilh. Hansen, Ordrupgaard);Havhesten (1932, Fontæne i Porcelæn fra B. & G., opst. i Kbh.s Svømmehal); Torso (udst. 1933 Nasjonalgall., Oslo); Malajbjørn (1933, polykromt glaseret Stentøj fra B. & G., opsi. som Springvandsfigur ved Svendborg zoologisk Mus.); Keramikeren (1937, Roche ceramique fra B. & G., Ekspl. opst. i Tivoli, Kbh. og i Aalborg); Tiger (1941, polykromt glaseret Stentøj fra B. & G.). Bronze-Statuer og -Grupper: Fodboldgruppe (1935, opst. ved Aarhus Stadion); Fodboldspiller (opst. i Fælledparken af Kbh.s Kommune); Raadyr, der klør sig, og Raa med diende Kalv (begge opst. 1939 ved Lindevangens Haveby, Virum; sidstnævnte tillige opst. i Aalestrup Lystanlæg (Viborg Amt), Gave fra N. C. F. s. A.). - Radioguden (1931, polykromt Marmor, Statsradiofoniens Bygning, Tordenskjoldsgade); Udkast til Var. tegn for Kbh. (Taarn af tekn. Porcelæn og Bronze udst. i forsk Form paa Kunstn. Eft. 1922, Grønningen 1932 og Charl. 1946); endvidere Arbejder i Kbst.saml., Kunstindustrimus. og Mus. i Gøteborg, Malmø og Zürich. Træsnit (bl. a. 10 fra Christiansø 1914).

Jean Gauguin kom til Danmark 1884, da Moderen bosatte sig her for stedse med Børnene. Hans Snedkeri førte ham snart til at arbejde med Træskulptur, og under Indflydelse af Kai Nielsen med hvem han paa den Tid sluttede nært Venskab, opgav han Haandværket. Han havde egentlig straks sin egen summariske, tæt sammenhængende Form. Det blev iøjnefaldende, da han hurtigt gik over til Bronzen. Hans Gennembrud faldt paa Grønningens første Udstilling 1915, hvis mærkeligste Oplevelse blev en anselig Samling Bronze-Statuetter fra G.s Haand, baade Menneskefigurer og Dyr i stærk Bevægelse og plastisk set paradoksale Stillinger. Det var Iagttagelser over Bevægelse (Øjebliksbilleder) eller Balance-Studier, men fostrede i en frodig Fantasi og krydrede af et grotesk Lune med et eksotisk Anstrøg. Tillige havde disse Ting faaet en yderst raffineret Udførelse ved Hjælp af usædvanlige Forgyldninger og Patineringsmetoder (Glødning og Anløbsvarme). Denne stoflige Søgen præger i det hele taget hans Arbejde saaledes hans Valg af sjældne Træsorter og hans Behandling af haarde Stenarter i de Tilfælde, hvor han tog Opgaver i Plastikkens gængse Teknik. Det sidste skete ret sjældent i hans tidlige Aar. Statuen af Bokseren (1921) er dog et Hovedværk inden for den samtidige Kreds, ikke nogen Sportsskildring, men i Virkeligheden et Øjebliksbillede i kolossalt Format af en vred Mand. Med sin lunefulde Teknik og sine overraskende Muligheder blev Keramikken G.s foretrukne Omraader efter et Ophold i Gmunden 1921, hvor han paa Sleiss' keramiske Fabrik udførte en Række Arbejder i Fajance med Tinglasur (Grønningen 1922). Med Henblik paa Verdensudstillingen i Paris knyttede Bing & Grøndahl ham til sig 1923, og han har siden været en af Fabrikkens førende Kunstnere. Med faa Undtagelser er hans Arbejder modellerede direkte i den keramiske Masse og stofligt prægede snart af hans personlige Indgreb i Materialets Sammensætning, snart af Glasur- og Farve-Sammenstillinger. En speciel Stentøjsmasse (Chamotte), Roche céramique, som han anvendte uglaseret vakte Opsigt i Paris 1925 og medførte en Række udenlandske Museumsindkøb. Dens tekniskæstetiske Muligheder udnyttedes genialt i Næsehornsfugl (1929). Senere - efter et ærefuldt Gæsteophold ved Sévres-Fabrikken 1927 - gik han over til ogsaa at benytte forskelligt farvede Glasurer, og der har været en stigende Tendens hos ham til at drive Keramikkens Muligheder op til Yderpunkter, baade teknisk (de to kolossale Fontænegrupper 1928 og 1932) og i en dristig Polykromi (Tigeren 1941). Hertil slutter sig de to Fodboldspiller-Statuer fra omkr. 1935, hvor baade hans Bevægelses-Studier og Bronzens Ydeevne sættes paa Spidsen i det store Format.

S.S-z.

Pol. 26. Okt. 1910 (N. Lützhøft); Carl V. Petersen i Tilsk., 1918 I, 348-54 (optrykt i samme Forf.: Afhandlinger og Artikler, 1939); Berl. Tid. 29. Jan. 1918; 21. Dec. 1921; 15. April og 3. Dec. 1928; Jean Gauguin i Saml., 1924,19; Gabriel Mourey i Art et Décoration, Okt. 1925; René Chavance sst. Okt. 1927; Ebbe Sadolin i Arch., 1927, 159-60; Pol. 26. Maj 1927 (A. Vinding); Bing 8c Grøndahls Porcelænsfabrik, 1928, 73; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 14, 54-57; Berl. Tid. 29. Jan. 1929 (Kronik af Th. Oppermann); Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1930, 27; Pol. Mag. 17. Jan. 1932; Axel G. Jørgensen i Nyt T. f. Kunstind., 1932, 19-23; M. sen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 73; Asger E. Bremer: J. R. Gauguin og hans Arbejder, 1941.

Paul Gauguin kom til Danmark i Haab om her i sin Hustrus Fødeland at finde bedre økonomiske Muligheder end i Frankrig, hvor han efter at have opgivet sin sikre Tilværelse som Bankier i Paris havde haft vanskelige Kaar; men han fik intet ud af det Agentur i vandtæt Presenningstof, han havde med sig. Hans Ophold blev ulykkeligt og hans Arbejdsvilkaar som Kunstner daarlige. Han fik kun malet nogle faa Billeder i denne Periode bl. a. Selvportræt (Vinteren 1884), Parti fra Østervold i Kbh. (1885, Glyptoteket) samt enkelte med Motiver fra Byens Udkanter og fra Ladegaardsaaen. Med sin sære og stødende Personlighed vandt han ingen Forstaaelse i de borgerlige Kredse i Danmark, hvor han færdedes. Han har af danske Kunsthistorikere kendt Karl Madsen, som dog ganske øjensynlig ikke har følt sig tiltrukket af ham, og Pietro Krohn hvem han skænkede et Udkast til en Vifte med sin Dedikation (nu i Glyptoteket). Kun for en enkelt dansk Kunstner synes han at have følt Sympati: Th. Philipsen, paa hvem han øvede en betydningsfuld Indflydelse. Philipsen købte hans Billede: Syende Pige (malet 1880) og skænkede det ved sin Død til Kunstmus. (dep. i Glyptoteket). Betydning for dansk Kunst fremover i Tiden fik imidlertid G.s Samling af samtidige franske Malerier, hvoriblandt de bedste af Impressionisterne, som gennem en Aarrække fandtes hos Mette Gauguin og senere hos Edv. Brandes, idet disse Billeder for mange danske Kunstnere blev et første Møde med fransk Malerkunst (fx for Mogens Ballin og Ludvig Find allerede omkr. 1890). Det var paa Johan Rohdes Foranledning, at Gauguin (og van Gogh) blev saa rigt repræsenteret paa Den frie Udst. 1893. Billederne vandt kun liden Forstaaelse i Datidens Kbh., men anmeldtes dog med Interesse af Emil Hannover og Johannes Jørgensen. Under Ophold i Bretagne lærte J. F. Willumsen Gauguin at kende, ligesom ogsaa Mogens Ballin og G. F. Clement kom i Berøring med ham og hans Kreds af Elever (Nabierne), og de Impulser, der udgik fra disse, fik Betydning for den symbolistiske Retning, der opstod i 90-erne i dansk Malerkunst. M.B.

Karl Madsen i Tilsk., 1893, 280-82; Nat.tid. 28. Marts 1893 (Carl Hartmann); Pol. 26. Marts 1893 (E. Hannover); 16. April 1893 (John. Jørgensen); 5. Sept.1903 (Edv. Brandes); Paul Gauguin: Før og Efter i Tilsk., 1909 II, 1-28, 124-44 (oversat af Pola Gauguin); Det nye Kunstbl., 1910-11, 77-78 (Brev fra Pola Gauguin); Karl Madsen: Th. Philipsen, 1912, 32; Forord af Carl V. Petersen i Kat. over Høstudst. hos Kleis 1917 (Arbejder af P. G. i dansk Besiddelse); Kat. over Wilhelm Hansens Samling. Fransk Malerkunst. Ordrupgaard. Med et Forord af Karl Madsen, 1918; Karl Madsen i K. Aa., 1920, 92-95; Hjalmar Øhmann: J. F. Willumsen, 1921, 14-16; Kat. over Mette Gauguins Dødsboauktion Febr. 1921; Pol. 14. April 1921 (Kronik af Henry Madsen); Carl V. Petersen i Tilsk., 1925 II, 183-93 (optrykt i samme Forf.s: Afhandlinger, 1939, 253-67); Nat.tid. 20. Maj 1926 (J. E. Hohlenberg); Berl. Tid. 21. Maj 1926 (Th. Oppermann); Ragnar Hoppe i Nationalmuse! årsbok, 1926, 65-103; Jean Dorsenne: La vie sentimentale de P. 6.,1927; Pol. 25. Sept. 1927 (Kronik af Andreas Winding); Berl. Tid. 28. Nov. 1927 (Kronik af Johs. Jørgensen; optrykt i samme Forf.: Fra det ukendte Frankrig, 1930, 99-105); Carl V. Petersen i Juleroser, 1931, 13-14; Karl Madsen i Konstrevy, 1931, 163-66; Pierre Vasseur i La revue de rart, LXVII, 1935, 117-26; Peter Schindler: Mogens Ballin, 1936, 36-39, 43-71; Pola Gauguin: Paul Gauguin. Paa Dansk ved Paul la Cour, 1937, 72-82; Dagbladet, Oslo, 18. Sept. 1937 (Karl Madsen); Chr. Rimestad i Saml., 1937, 234-37; Aage Krarup Nielsen i Pol. Mag. 11. Sept. 1938 (I Gauguins Fodspor paa Tahiti); Pol. Kronik 10. Juni 1940 (Erik Zahle); Asger E. Bremer: Jean René Gauguin, 1941, 20; L. Find i K. Aa., 1941, 1-14; M. Bodelsen: Ludvig Find, 1943, 13-14, 25-27; H. Rostrup i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, I, 1944. 9-12; Berl. Tid. 17. Jan. 1945 (Kronik af Esther Maria Bredholt, f. Ballin, om Mette Gauguin); Lettres de Gauguin å sa femme et å ses anis, udg. af Maurice Malingue, 1946.

Gauguin, Pola (Paul Rollen), f. 1883, Maler. F. 6. Dec. 1883 i Paris. Broder til Jean G. (s. d.). Gift 7. Nov. 1910 med Ingrid Blehr, f. 21. Sept. 1882, D. af Redaktør i Bergen Theodor B. og Birgit Stolz.

Uddannelse: Kom som Barn til Christiansfeld; skulde studere, men maatte opgive det pas Grund af Døvhed; rejste 1800 til Kbh, og kom pas Akad., hvor han Okt. 1801 avancerede i 2. Frihaands.kl.; hans Lærer var C. A. Lorentzen. Stipendier: Fonden ad usus publieos 1806-08, 1812-13, 1820, 1826-27; Akad. 1831. Rejser: 1813-14 Dresden; 1826-27 Miinehen, Wien; bosatte sig 1828 i Aarhus som Tegnelærer. Udstillinger: Charl. 1806-32 (19 G. m. 68 Arb.); Salonen 1815; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Sdr.jysk Udst., Charl. 1937; LollandFalsters Stiftsmus., Maribo, 1940. Udmærkeleer: Medl. af Akad. 1815; Bolig pas Charl. s. A.; fra 1817 200 Rdl. aarlig af Kongens Kasse; Prof. 1830.

Arbejder: Indkørselen til gl. Klampenborg (c. 1810, Akvarel, forh. Joh. Hansens Saml.); Kosakker i Nærheden af Dresden (1813, forh. Barnekows Saml.); Kvæg, der søger Hvile (1814, Receptionsstykke, Akad.); Landskab med Kvæg (1816, Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); indtil 1817 leveret 12 Dørstykker til Chr.borg og senere flere; En Rytterfægtning; Landskab med Kvæg (1819, forh. Joh. Hansens Saml.); En Bjørn og Ulv, der slaas, En Egn ved Frederiksborg med en Del Kvæg (begge Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Et lille Kvægstykke (1821, Kunstmus.); En Vildsvinejagt (tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); En Stald med Hingste af ædel Race (Skitse 1821 (fuldendt 1826 til Chr.borg) tilli. Kunstmus., dep. pas Fredensborg); Vinterlandskab med Slædekørsel (1828); Idyl, den nordjyske Tyr (dep. Chr. VII.s Palæ), Heste i en Skovegn (dep. Chr.borg Slotsforvaltning), Tvende Jægere til Hest og Landskab ved en Bugt (dep. Chr.borg Slotsforvaltning) (de 4 sidste tilh. Kunstmus.); Slædekørsel i de bayerske Bjerge (tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Kvægstykke med en Tyr (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); 2 Jægere til Hest med deres Hunde, Vinterlandskab (1831, efter J. S. Birchs Phantasus), Interiør af en Hestestald, En hvid Hest (alle forh. Joh. Hansens Saml); desuden Arb. i Mus: i Aarhus og Randers; Tegn. i Kbst.saml. Raderinger: En Række Billeder med Kosakker (1813); De rejsende Kunstnere; Chiens de chasse, dessines d'aprés nature (16 BI., 1821); 4 Motiver fra Reineke Foss; et Par RækkerRaderinger,udg. af Kunstfor. (1830-33); Det kgl. danske Stutteri paa Fr.borg (1822-27, 4 Hæfter i Stentryk).

Gebauer er en uselvstændig Efterligner af de nederlandske Forbilleder, uden korrigerende Studier efter Naturen, men med en konventionel Genklang af det 18. Aarh.s Maner i Komposition og koloristisk Holdning. Hans Raderinger er omhyggelige og ofte med en livlig Opfattelse af Bevægelsen og Situationen, men hemmet af maniererede Former.

H.O.

Dagen 28. Sept. 1831; N. L. Høyens Skrifter, I, 1871, 73-74; J. Lange: Nutids-gunst, 1873, 38-40; Barl Madsen: Lundbye, 1895, 22; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 25, 125; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 139; L. Swane: Clemens, 1929; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 158 (Fra Ark. og Mus. 2. Rk. II).

Gehauer Hansen, Lauritz, 1851-1908, Bhgr. F. 7. Juni 1851 i Holbæk, d. 1. Okt. 1908 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Skolelærer Jens Peter Frederik Hansen og Margrethe Charlotte Amalie Gebauer. Gift 8. April 1888 i Kbh. med Eugenia Sigrid Ostermann, f. 12. Sept. 1868 i Kbh., D. af Bandagist Carl Rudolf Joseph O. og Dorothea Thorveig Iversen.

Uddannelse Billedskærerlærling hos C. G. Wille i 2 Aar; dimitt. fra Tekn. Inst.; besøgte Akad. Jan. 1871 - Jan. 1875. Udstillinger: Charl. 1882 (som Hansen, L. G.), 1903, 05-06, 08 (5 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 1909.

Arbejdede som Billedskærer hos Aarsleff og udførte bl. a. efter dennes Modeller en Del af Træskærerarbejderne til Alteret i Helligkorskirken. Red.

Arbejder: Lykkelige Barndom (Børnegruppe 1874; Debut); Perseus befrier Andromeda (Relief, udst. 1876; Originalmodel i Aalborg Mus.): H. C. Andersen (Statue, udst. 1876); Guden Thor bemægtiger sig en Tyrs Hoved, der skal tjene som Madding for Midgaardsormen (Gruppe, udst. paa Salonen i Paris 1878, Charl. 1879); Den lille Bygmester (Børnegruppe, udst. i Terracotta, Charl. 1887; Guldmed. Philadelphia 1899; Mention honorable Paris 1900); Buster af Bernh. Olsen (udst.1885), J. B. S. Estrup, J. B. Dalhoff (Industrifor.) (begge udst. 1886), Holberg (Teatermus., Gips, 1881; Aarhus Mus.; Olaf Poulsens Mindestuer, Fredensborg), Chr. Zangenberg (Teatermus., Gips), kgl. Operasangerinde Fru Lütken (Originalmodel i Aalborg Mus.), Olaf Poulsen (Mindestuer, Fredensborg); Augustinus (Statue ved Frederikskirken); The Haymarket Policeman (Haymarket Sq., Chicago); Statuer af General U. S. Grant (afsl. 1891, Galena, Ill.), H. C. Andersen (afsl. 1896, Lincoln Park, Chicago), Napoleon (1904, Missouri); Francis Furman (1908, Vanderbilt University, Nashville, Tenn.), Oberst John Stevens (1910, Minneapolis); Buste af L. van Beethoven (afsl. 1897, Lincoln Park, Chicago, Ill.); Theseus (Kolossalstatue, 1886; Philadelphia Art Club's Guldmed. 1902); Wounded soldier (1896, Guldmed. Nashville Centennial Exposition 1897); Gothic art (Statue, 1904, St. Louis Art Academy, Missouri); Danmark (Statue, 1905, U. S. Custom House, New York); The Roma civilization (fire 12 Fod høje Statuer, 1909, Brooklyn Institute of Arts and Sciences); Christus-Buste (1910, dansk Trinitatis Kirke, Brooklyn); tre Statuer til Hackensack Raadhus, New Jersey (1911); Friser til Mac Vicker-Teatret og Chicago Herald's Hus (Bogtrykkerkunstens Hist.); The struggle for work (Gruppe); Buster af Abraham Lincoln, Robert Collyer (begge 1895), Frederick Poole (1915), Jacob Riis, H. H. Bancroft.

Gelert hørte til den frembrydende Naturalismes tidligste Repræsentanter her i Landet. Han vakte Opsigt paa Foraarsudstillingen 1879 med en temmelig voldsom Gruppe af Thor, der bemægtiger sig en Tyrs Hoved. Tilsyneladende havde han Fremgang og fik gode Bestillinger; men utilfreds med Forholdene ekspatrierede han sig dog til Amerika. Her vandt han stor Anseelse, løste mange anselige Opgaver og belønnedes med Udmærkelser. Alligevel døde han i Fattigdom. S.S-z

Who's who in America, XI, 1920-21; James T. White: Cyclopaedia of National Biography, IX; Kr. Østergaard i Højskolebl. 14. Juli 1893, 65-69; R. Fugl i Ill. Tid, 189394, 201,02; Dannebrog 8. Juni 1895; Salomons Almanak for 1907, Seattle, wash., 1907, 185; Architectural Record, April 1913; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, I, 1921, 178; Soc. Dem. 29. Dec. 1922, 11. Jan. 1924; Berl. Tid., Pol. og Ekstrabl. 10. Jan. 1924.

Gellentin,Gottfried, - 1756-59 -, Miniaturemaler, skal være fra Danzig. Fik ml. 1756 og 59 gentagne Gange Betaling for Billeder af Kongen og bl. a. for en Miniature efter et Kabinetstykke. 1757 fik han en Bøde for et Overfald paa Underfogeden, der skulde gøre Udlæg hos ham. Intet Arbejde af ham kendes, men som Arbejdshypotese har man henvist til G. som Mesteren for et Dobbeltportræt af Kongeparret paa Fr.borg. O.A.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 38; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 83-84.

Gelliche, Christian, - 1734 -, Maler, omtales som Fadder ved Maler Chr. Trolles Datters Daab i Frue Kirke i Kbh. O.A.

Utr. K.

Gelmers, Johan(nes), - 1690 -, Bhgr., fik 7. Juni 1690 Rejsepaa til Italien for at erhverve større Kendskab til Billedhuggerkunsten. Red.

Utr. K.

Gelton, Toussaint, - 1655-80, Maler. Begr. 13. Okt. 1680 i Kbh. (Holmens).

Arbejder: Anders Sørensen Vedel (1578, Fr.borg); Tyge Brahes Portræt i fuld Størrelse over Murkvadranten paa Uraniborg (1587, kendt gennem Stik af Instrumentet); Tyge Brahe (c. 1586, brændt paa Fr.borg, Kopi af C. A. Jensen 1838 i Odense Frøkenkloster). Tilskrivninger (F. Beckett): Anne Rønnov (Fjollebro); Fru Edele Hardenberg (1580, Fr.borg); Fru Birgitte Rosenkrantz (e. 1585, Gaunø); Fru Ide Ulfstand (1585, sst.); Jørgen Rosenkrantz og Hustru Dorte Lange (1589, Rosenholm, tilh. Fr.borg); Fru Inger Rosenkrantz (c. 1591, Steensgaard paa Langeland) og Dorte Lange som Enke (1600, Fr.borg) samt Gyldenstjerne-Portrættet (sst.) og Henrik Gøye (1600, sst.). Ogsaa Niels Hemmingsens og Preben Gyldenstjernes Portrætter (sst.) er tillagt ham. G. har muligt tegnet Forbilleder for Træsnittene i Lorentz Benedichts Bøger. Et allegorisk Billede i Hans Frandsen: Typus amicitiae (Udg. 1579) og et Skelet (en Kopi efter Pieter van der Borchts Tegn. til en tidl. Udg. af Vesalius) i Hans Frandsens Udg. af Galenus: De ossibus (s. A.) er begge sign. med hans Mærke; en Kartouche paa sidste Side af Anders Jensen Mariagers: Fader Vor (1586) er sign. med et Monogram, som synes at være en Sammensmeltning af G.s og Benedichts Forbogstaver; en Tegning af Tyge Brahe (med Baret) (Kbst.saml.), - antagelig Gheyns Forarbejde til det kendte Stik, - er vel udført efter G., og if. Sthyr gaar ogsaa et andet af Gheyns Stik af Tyge Brahe (uden Baret) tilbage til et Forlæg af G. Om G., som Gregor Paulsson antager, har været den, som her hjemme formidlede Kendskab til italiensk Arkitektur (fx Uraniborg), faar staa hen.

Da Gemperle kom til Danmark, var Hans Knieper i Kongens Tjeneste, og ogsaa Tyge Brahe, G.s særlige Beskytter, anvendte denne, naar det gjaldt Landskabsbilleder; maaske har en Samvirken ml. de to Kunstnere, naar det gjaldt Figurfremstilling, været almindelig. G. havde en Uddannelse, som ikke blot beroede paa øvretysk, men ogsaa paa hollandsk Stil. Ud fra det nu stærkt forvaskede Portræt af Vedel er det vanskeligt, kunsthistorisk at bestemme G.s øvrige Arbejder, men meget tyder paa, at F. Becketts Tilskrivninger i Hovedsagen er rigtige. G. er ikke nogen Farvernes Mester, og dog. kan han i Arbejder som Portrættet af Edele Hardenberg give et fremragende Farvespil mellem sort, hvidt og svagt rødt. Han formaar fast at karakterisere sine Typer, men altid alvorligt, uden Smil, ,i en værdig Beskuers Atmosfære. De lysere Toner savnes saavel i hans Palet som i hans Opfattelse. O.A.

Friis: Bidrag, 1890-1901; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915, 56; R. Paulli: Lorentz Benedicht, 1920; Charles Christensen og F. Beckett: Uraniborg, 1921, 18 f; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 14; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 15-19; Fr.borg Kat., 1943 (Sign.); J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Gemzøe, Peter Henrik, 1811-79, Litograf. F. 6. Febr. 1811 i Kbh., d. 3. Okt. 1879 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kopist i Rentekammeret,, senere Bygningsforvalter Carl Henrik Peter G. og Andriette Frederikke Opitius. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Besøgte paa Tilskyndelse af Bendz Akad. fra Sommeren 1829 til 1832; samtidig Elev af Eckersberg; paabegyndte allerede da sin litografiske Virksomhed, fra 1837 som Litograf ved Em. Bærentzens Inst.; opholdt sig fra 1890 fire Aar i München, hvor han modtog Undervisning af Litograferne Hohe og Kohler; fortsatte efter Hjemkomsten sin Virksomhed som Litograf. Stipendier: Akad. 1840. Udstillinger: Charl. 183360, 70 (7 G. m. 9 Arb., de første Aar 2 Portrætmalerier og et Interiør, siden kun Litografier).

Arbejder: Nogle Portrætmalerier; Parti fra Figursalen (udst. 1835); Altertavle til Grønland (1836); helligede sig senere særlig Litografien, paa hvilket Felt han var meget flittig og dygtig. Han har hovedsagelig dyrket Portrættet, men dog ogsaa arbejdet uden for dette Omraade, fx udført et Litografi efter Bernardino Luinis S. Catharina i Kunstmus., dengang tilskrevet Leonardo da Vinci (Kbst.saml.) og Genrescener efter Marstrand og Exner, de sidste maaske hans populæreste Blade. Af den store Mængde Portrætlitografier, han har udført, kan fremhæves. Portræt af Engelbreth (efter Marstrand), Høyen (efter samme), Blunck .(efter Edvard Lehmann), Dr. E. Horneman (efter Constantin Hansen), Marstrand (efter samme), F. C. Kiærskou og Susette Dalgas (efter C. A. Jensen) (alle Kbst.saml.). Dette sidste Portræt er særlig smukt. Ved rig Variation af Skygge og Lys, ved i sort og hvidt baade at fremstille Varme og Kølighed har han frembragt et livfuldt Portræt og en udmærket Gengivelse af C. A. Jensens Maleri.

Gemzøe havde i sin Ungdom stærk Tilknytning til Kredsen om Købke og Bendz og har nok modtaget kraftige Impulser fra disse Malere. Han døde i Fattigdom for egen Haand.

Arbejder: Portalerne paa det ældste Frberg Slot (1701, s. m. Andreas Niemeyer); forsk. Arbejder ved den nye Løngang paa Chr.borg (1701 ff., s. m. A. Breusegem, E. Cuekelaere, A. Niemeyer og +Consorter*); det udvendige Stenhuggerarbejde paa Operahuset (Vinteren 1701-02, s. m. A. Niemeyer); Staldmestergaardens Vinduesindfatninger (c. 1705, Kridtsten); Portrætmedaillon af Fr. IV til Landstingshuset i Odense (nu i Fyns Stiftsmus.); Gravmæle for Hofapoteker J. G. Becker (d. 1711) (Petra Kirkes Kapel); Chr. V.s og Charlotte Amalies Sarkofager i Roskilde Domkirke (1716 ff. efter J. C. Sturmbergs Modeller, fuldf. af Didrik G. (s. d.)). Tilskrivninger (V.Thorlacius-Ussing): +Troen* og +Haabet* paa Th. Quellinus' Alter i Mariekirken i Lybæk (1696); +Retfærdighed* og +Maadehold* paa Jørgen Skeels Gravmæle i Auning Kirke (1699-1700).

Det er vanskeligt ud fra Andreas Gerckens kombinerede Virksomhed som Haandværker og Kunstner at drage Slutninger om hans personlige Udtryksmaade. Hans eneste selvstændige Værk, det Beckerske Gravmæle, viser en utvungen og rolig, ikke synderlig original, Opfattelse; i samme Retning peger de ovennævnte Figur-Tilskrivninger med deres enkle Draperikast og naturlige Holdning. J.B.H.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., II, 1903-05, 224-25; samme: Die deutsche St. Petra Gemeinde. 1925, 491; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 19, 22; samme: Roskilde Domkirke, 1924, 160; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; L. Bobé i Artes, II, 1933, 33, 50; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 268, 270.

Gercken, Andreas (den Yngre), 1710-54, Stenhugger. Døbt 2. Juli 1710, begr. 9. Maj 1754 i Kbh. Forældre: Sten- og Billedhugger Andreas G. (s. d.) og Hustru. Trolovet (gift?) med Marie Elisabeth Schiønning.

Er antagelig identisk med den Gercken, der har udført Sandstensskulpturen i Portalen Gl. Strand 48, Kbh. (Isenbergs Gaard, opført 1750 af Philip de Lange) samt Sten- og Billedhuggerarbejder pas Løvenskiolds Palæ (Chr. IX.s Palæ). Red.

C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 63; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. 111, 1939, 88; J. B. Haitmann i Danske Slotte og Palæer, 1945, 108.

Gercken, Christian Conrad, c. 1734-1805, Ingeniør og Landmaaler. F. c. 1734, d. 12. Maj 1805 i Kbh. Mulig S. af Didrik G. (s. d.). Ugift.

C. C. Gercken, der var Løjtnant og Inspektør ved Brolægningen i Kbh. til sin Afgang 5. April 1805, har udført et tegnet og farvelagt Kort over Christianssædes Hovmarker (1775, Reventlowmuseet). Han er formentlig identisk med den Gercken, der 1769 indgav et Projekt til Anlæg af Roskilde Landevej, og den C. C. Gercken, der 1770 anlagde +den nye Kongevej* (Fr.berg Alle) og gav Tegning til Runddelens Gitterport. Red.

J. T. Lundbye og V. Hermansen: Roskilde Landevej, 1927, 63; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936,47; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 36, 42.

Gercken, Didrik (Dierich, Diderik), 1692-1748, Bhgr. Døbt 27. Dec. 1692 i Bremen, begr. 10. Juni 1748 i Kbh. (Tysk Ref.). Forældre: Stenhugger Wóltje G. og Gesche Jünglings. Gift 26. Aug. 1721 i Kbh. med Margrethe Eleonora Wileken, begr. 26. Aug. 1740 sst.

Har formentlig lært hos sin Farbroder Andreas G. (s. d.); fik 29. Nov. 1717 Bestalling som kgl. Hofbilled- og Stenhugger i sin afd. Farbroders Sted; fuldførte 1717-19 de af denne paabegyndte Sarkofager for Chr. V og Charlotte Amalie (Roskilde Domkirke); i højere Grad end Andreas G. var han beskæftiget som Billedhugger, især med Gravmæler og Altertavler med figurlig Udsmykning; men ogsaa som Stenhugger med talrige Værkstedsmedhjælpere udfoldede han en anselig Virksomhed ved den indvendige og udvendige Dekorering af bl. a. Kancellibygningen (1718, Vinduer, Døre og Porte), Fredensborg (1720 ff; Hovedportalen 1722, Balustrader 1723, Kongens Portræt, Baser og Kapitæler m. m. pas Kirkens Facade 1727, Marmor Altertavlen i Kirken 1728, talrige Kaminer m. m.), Christiansborg (1722 ff; Vinduesornamenter, Altret i Slotskirken 1727 m. m.), Frederiksborg (Hovedreparation 1737), Kronborg (Istandsættelsen under Krieger 1728-34, Reparation af Altret 1727), Hørsholm (1732 f; Stenhuggerarbejde i Haven og den store Sal, Kaminer), Vallø (1723 og 30, Kaminer), Odense Slot (1726, 24 Kaminer) og Rosenborg (1736). Han havde desuden Tilsynet med de kgl. Begravelser i Roskilde, hvor han ogsaa restaurerede og ændrede Gert Barchmands Kongeport (senere flyttet til Holmens Kirke). 1737 havde G. Atelier i Materialgåarden, hvor senere Johs. Wiedewelt boede. 1744 blev han optaget som Mester i Billedhuggerlavet, men Forbindelsen med Fødebyen Bremen opretholdt han ved til sin Død at betale det aarlige Gebyr til Lavet dernede.

Arbejder. Altre: i Garnisons Kirke (1724, s. m. Just Wiedewelt); i Frelserskirke (Søjleog Pilasterbaser, 1725); i Helligaandskirken (forh. i Slotskirken) (1726, s. m. Just Wiedewelt); i Garnisons Kirke, Kristiania (efter Tegn. af E. D. Häusser, 1740'ernes Beg.). Gravmorder: Tegning til Sarkofag for Ulrik Chr. Gyldenløve (1726, udf. af J. C. Heimbrod); Fr. IV.s og Dronn. Louises Sarkofager (173642, Roskilde Domkirke); Dronn. Anna Sophie f. Reventlow, og Børns Sarkofager (1743, sat.); Storkansler U. A. Holstein (d. 1737) og Hustrus Sarkofager (Ørslev Kirke); Etatsraad G. H. de Lichtenberg og Hustrus Marmor-Epitafium (1738, Horsens Klosterkirke). Andre Arbejder: Mindestøtte ved Frederikshald for Karl XII.s Død (1722-23); Sandflugtsmonument i Tisvilde (1738, efter Tegn. af E. D. Häusser?); 4 tegn. Medailloner af romerske Kejsere (sign. D. G. 1725-30, Kbst.saml.).

Didrik Gerckens Andel i nævnte Arbejder var vel oftest rent haandværksmæssig, og selv hans Hovedværker: Sarkofagerne i Roskilde blev til under Thurahs +Direktion* o: efter Hofbygmesterens arkitektoniske Angivelser. Paa Baggrund af J. C. Sturmbergs yppigt bevægede Høbarokstil (Chr. V.s og Dronnings Sarkofager) virker G.s Udtryksform mager og tør. Detaillens energiske Behandling røber dog den fremragende Tekniker. Lichtenbergs Epitafium med svævende Genier, svungne Profiler og opløste Konturer staar Rokokoen nær. Om G.s Anseelse som Kunstner vidner Thurahs Ord i Danske Vitruv: +Diderik Gercken var een af vore største og erfarneste Billedhuggere*. J.B.H

Utr. K. - F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 52; samme Fredensborg, 1880; samme i Bremisches Jahrb.,1883, 77-85, og 1892, 51; Friis: Bidrag, 1890-1901; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., II, 1903-05 198; Pers T., 5. Rk. VI, 1909, 39; Fr. Schiøtt i Arch., 1908-07 450; F. Beckett: Fr.borg, lI, 1914; Victor P. Christensen i B. Aa., 1915, 128-29; Vilh. Lorenzen: Centraladministrationen, 1921, 50, 54, 69; samme: Roskilde Domkirke, 1924 samme: Herregaardsarkitektur, II, 1933; O. Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I., 1923-34, 295-96; Fr. Weilbach sst., 2. Rk. II, 1925-26, 485, 492, 493, 504, 505; samme: Thura, 1924; samme: Fredensborg, 1928; samme: Garnisons Kirke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924; O. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I 1925 29-33; Fr. Weilbach i Fra Fr.borg Amt, 1934, 16; Arne Nygård-Nilasen i For. til norske fortidsminners bev., 1938, 178 (jfr. Arbok 1914 og 25); J. K. Jensen: Horsens Klosterkirke, 1938 4; C. Elling i Tilsk., 1938 II, 259-66; samme: Chr.org-Interiører, 1944, 14; Pederstrup, Kat., 1943, 28; Arne Nystrøm i Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1943, 205.

Arbejder: Thorvaldsens Atelier paa Charlottenborg (Randers Mus.); Nogle Børn i Nærheden af Vedbæk, ved Solens Nedgang (1838) (forh. Joh. Hansens Saml); En Hyrdedreng, der driver en Flok Faar over en Bro (1839, Ribe Mus.); Enkefru Lindam, f. Goos (1839), Kunstnerens Fader J. V. Gertner (1840) (begge Kunstmus.); Parti fra Christiansgade med den gamle Slotsholmvagt (e. 1840), Portræt af Borgmester Daniel Gottvald Reimer Berthy (1844) (begge Bymus.); Chr. VIII og Caroline Amalies Salving i Fr.borg Slotskirke d. 28. Juni 1840; samme Emne med Processionen fra Slotskirken (begge fuldendt 1858, Rosenborg); Eggert Christopher Tryde (1841); Jacob Peter Mynster (1842, begge Fr.borg og tillige Frue Kirke); Christus hos Maria og Martha (1842, Altertavle i Viskinge Kirke); Thorvaldsen (1842, Fr.borg og Hamborg); Marie Louise Oehlenschläger (Tegn. 1842); Henrik Steffens (Tegn. 1844); Adam Oehlenschläger (1846; Tegn. 1842 og 43); Thorvaldsen med Oehlenschlägers Buste (Aalborg Mus.; Tegn. Glyptoteket); Emma Dahl (1843, Tegn.), Nic. P. Nielsen, Adam Oehlenschläger (1846, Tegn.) Chr. N. Rosenkilde (1847, Tegn.), Anna Rosenkilde (1848, Tegn.) og Hanne Wallick (Tegn.) (alle Teatermus.); Grevinde Danneskiold-Samsøe, f. v. Zytphen (1845, Gisselfeld); St. St. Blicher (Tegn. 1845, Kbst.saml.); Laurits Engelstoft (1846, Fr.borg); Kunstnerens Moder (1846, Kunstmus.); J. C. Dahl; C. W. Eckersberg (Receptionsstykke, 1850; tilh. Akad.); Kunstnerens Hustru (1850); Selvportræt (1852); Fr. VII (1861, Rosenborg og s. A. Nationalmus., Stockholm); Fr. VII og Grevinde Danner (Jægerspris); Joachim Ludvig Phister (1863), Michael Rosing Wiehe (begge Det kgl. Teater); Fr. VII som Admiral, Carl Chr. Hall (1864), Ditlev Gothard Monrad (s. A.) og Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1866) (alle Fr.borg); Karl XV af Sverige (1870, Nationalmus., Stockholm); Edvard Bergh (1870, Tegn., Akad. Stockholm); L. Frølich, H. C. Andersen m. fl. Tegn. (Hirschprungs Saml.); en Række Portrættegninger af fremtrædende Mænd findes paa Fr.borg; desuden repræsenteret i Kbst.saml. (Tegn. og Litografier), Thorvaldsens Mus. (Tegn. ) samt i Museerne i Aalborg, Horsens, Odense, Randers, Ribe og Bergen.

Det fremtrædende Træk hos Gertner er en usædvanlig indtrængende Iagttagelses- og Karakteriseringsevne. Han har en Menzels Skarphed i Opfattelsen, ofte er den ubarmhjertig, hvad der ikke kan undre, da der er adsk. Vidnesbyrd om, at han var en Mand med et stridbart, vanskeligt Sind. Hans sikre Øje imponerede Eckersberg, hvis Yndlingselev han var i de senere Aar, men selv om G. saaledes kan siges at have realiseret den sanddru Gengivelse af Naturen, som var Eckersbergs Maal, svigtede han paa afgørende Maade det, der dog var det bedste hos Eckersberg selv og i hans Skole, den fornemme Kultur, den fine om end begrænsede kunstneriske Skoling. Der er noget af en Barbar i G., i hans Forhold til Farven, som næsten altid er haard, ofte skærende i de paagaaende, illusionsagtige Virkninger; alligevel har han en ikke ringe Betydning i vor Kunst. Baade i Malerier og - ikke mindst - i Tegninger har han givet os et Pantheon, som rummer en Mængde betydelige Mænd fra hans Tid, og mange af disse Arbejder, for at nævne et enkelt, Tegningen af Blicher, er aabenbart gjort med psykologisk Skarphed og megen Finhed; i hans Kunst er der ikke alene Kølighed, men ogsaa noget passioneret. De smaa Kroningsbilleder paa Rosenborg viser en mærkelig Evne til i Miniature-Format at bevare Penselens Friskhed og Muligheden for koncis Karakteristik; i den Rensende er de nok uovertrufne i dansk Kunst. (H.O.)L.S.

Ph. Weilbach i III. Tid., 1870-71, 249-50; %. O. Brøndsted: Erindringer, I, 1931, 80-84; Tilsk., 1937 II, 248-52; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 274-75; L. Swane i K. Aa., 1943, 48-51, 58, 57, 58; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Gertsen, Henrik, - 1605 -, Billedskærer, var 1605 bosat i Helsingør. C.A.J.

Utr. K.