Weilbachs Kunstnerleksikon I

Ibsen, Immanuel, 1887-1944, Maler, Bhgr. F. 24. Dec. 1887 i Aarhus, d. 24. Febr. 1944 i Gøteborg. Forældre: Skibssnedker Oskar Hans Michael Sophus J. og Maren Jeppesen. Gift 19. Marts 1921 i Kbh. med Astrid Philipson, f. 27. Juni 1891 i Kbh., D. af Grosserer Leopold P. og Frederikke Cohn.

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. i Aarhus; opt. Jan. 1911; Elev til og med Efteraarssem. 1915; Elev paa Ludvig Karstens Malersk. et Sem. 1916. Stipendier: Aug. Schiøtt 1940; Kaufmann 1942. Rejser: Flygtede til Sverige under Besættelsen 1943 og døde her n. A. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1917, 20, 32, 34, 37, 38, 40; Charl. 1920 (som Bhgr.); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Høstudst. 1943 (Medl. s. A.) og 45 (Mindeophængning); Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. i Kunstfor. 1944 (Mindeudst.).

Arbejder: Bomhuset (1914); Fra Christianshavns Vold (1915); Ved Vinduet (1917); Buste af Kantor Holst (Gips, 1920); Portræthoved (Gips, 1920); Fra Frederiksholms Kanal (1930); Opstilling, Bord med Appelsiner, Kopper og Bøger (1934); Den blaa Maler (1935); Gult Bord i blaat Interiør (1938); Opstilling af Blomster og Frugter (1938); Blaa Maler (1939); Udsigt over Christianshavn (1940); Opstilling med Kande og Æble (1942); Interiør med Model (1943);ILandskab ved Limfjorden (1943).

Immanuel Ibsen malede i sin Ungdom følsomme naturalistiske Arbejder med Sans for atmosfæriske Lysvirkninger fx ved Christianshavns Kanaler. Hans Kunst præges i de modne Aar af vedholdende Eksperimenter. Rigest former hans Udvikling sig i Perioden fra 1930 og fremefter, da hans Maleri folder sig ud i større Frihed. I Kontakt med de Resultater, der var opnaaet af Giersing og Weie, og sideløbende med Hoppes og Lergaards tidlige Produktion, fandt han sin personlige Udtryksmaade. Hyppigt malede han Opstillinger, men ogsaa Landskaber, Bymotiver og Figurbilleder efterlod han sig. Hans Produktion er ikke stor; mange Billeder kasserede han. Men ved den koloristiske Sensibilitet og Renhed staar hans betydningsfulde Indsats klart i dansk Nutidskunst. Han formaaede gennem Farvens paa een Gang lyse og dæmpede Stoflighed at give Udtryk for sin forfinede æstetiske Følelse. Man finder i hans Arbejder en harmonisk Sans for Liniens Rytme, erindrende om Ungrenæssancens Freskokunst, men med en helt moderne Dyrkelse af Farve. fladernes intime psykologiske Virkninger. Baade ved sin Kunst og gennem sin private Malerskole kom han til at præge en hel Kreds af unge danske Malere. Skønt han ogsaa til Tider arbejdede som Billedhugger, ligger hans virkelige Betydning inden for Maleriet. J.Z.

Nat.tid. 8. Marts og 16. Dec. 1944 (begge J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 9. Marts 1944 (Pr. Wilmann); Pol. 17. Marts 1944 (Kaj Sessingø); 4. Dec. 1944 (W. Schwartz); Ekstrabl. 9. Dec. 1944 (Harald Leth); Ejler Bille i Høstudst. Kat. 1944; J. Zibrandtsen sst. 1944; Helge Kjems, Svend Engelund og Asger Jørgensen i Helhesten, II, 1944, Hft. 5-6, 166-67; Age Vogel-Jørgensen i Kat. over Mindeudst. i Kunstfor. 1944; samme i Aarstiderne, IV, 1945, Nr. 2, 42-45; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 7948.

Ibsen, Niels, - 1602-23 -, Snedker, sikkert bosat i Hjørring, har snedkret en Mængde Kirkeinventar i Vendsyssel, deriblandt baade Prædikestol og Altertavle i Hjørring S. Hans Kirke (1602 og 1612) og Prædikestol i Hjørring S. Olai Kirke. Han signerer ofte sine Værker med fuldt Navn, skønt de kun er jævne Efterligninger af samtidigt aalborgensisk Haandværk og uden figurligt Snitværk.

C.A.J.

Trap, 4. Udg. - C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911.

Ibsen, Søren, - 1648 -, Billedskærer i Kbh., skar paa Bremerholm 1648 den brusk-barokke Ornamentik til Orgelhuset i Nakskov Kirke.

C.A.J.

C. C. Haugner: Nakskovs Historie, I, 1934, 62.

I. D. O., se Olsen, Joen David.

Iebsen (Jepsen), Jan (Hans, Johannes), d. 1700, Maler. F. antagelig i Sønderborg, d. 1. Febr. 1700 i Kbh. Forældre: Kræmmer i Sønderborg Hans I. og Margrethe Nielsdatter. Ugift.

Om I.s Ungdom og Uddannelse vides intet; han har formentlig en Tid bistaaet Abraham Wuchters. Embeder: Ansattes 1. Jan. 1680 som Enkedronning Sophie Amalies Hofmaler.

Arbejder: Portræt af Provst F. Brandt (1680, Systofte Kirke) og af Ole Borch (c. 1690, Universitetet i Kbh.) (begge stukne af Hubert Schaten henholdsvis 1683 og 1691); et Stik af P. van Gunst forestillende Otto Skeel (d. 1696) er bet.: I Iebsen inv. et del., men det betegner formentlig kun, at han har komponeret og tegnet den allegoriske Indramning. Arkivalsk vides, at han allerede 1669 arbejdede for Enkedronningen (Amalienborg) og 1680 malede store Portrætter af hende, hendes Datter, Kurfyrstinden af Saksen og Prinsen af Gottorp, formentlig Hertug Fr. IV; 1681 11 Skilderier til hendes store Kabinet; 1682 21 Skilderier dertil, bl. a. Fr. III, Dronningen (9 Gange) og Dværgen Frk. Grettgen; i alt har han malet mindst 57 Malerier til Dronningen og fik 1686 yderligere Betaling fra hendes Bo. Han leverede Kongen Billeder af de norske Drenge, Morer og Dværge (1687) til Dronningens Have, 3 Skilderier (1695) og et Alterstykke (1697). S. A. betales der Jacob I. (antagelig en Fejlskrivning) af Zahlkassen for et Portræt af Kronprinsen. I hans Bo opregnes 67 af hans færdige Malerier, Landskaber, Fugle, ovidiske og historiske Scener samt Portrætter af Fr. III, Chr. V og Fr. IV og deres Dronninger, Prinsesse Sophie Hedevig, Karl XI af Sverige, Dronning Ulrikke Eleonora og Karl XII, Frederik Ahlefeldt og hans to Grevinder, Conrad Reventlow som ung, Nicodemus Tessin samt Selvportrætter.

Iebsens Plads i dansk Kunsthistorie er endnu ikke helt fastlagt, men der synes at have været stærke Tilknytninger til Wuchters' Stil, og en Mængde Kopier maa sikkert henføres til ham. Hans kunstneriske Betydning er ikke første Rangs. Hele I.s Slægt levede i Sønderborg; Forbindelsen med Dronning Sophie Amalie skyldes muligvis Hertuginde Augusta af Sønderborg, Dronningens nære Veninde. Han underskrev sig I. Iebsen, men i hans Segl staar H.,, I. O.A.

O. Nielsen: Kbh.s Hist, V, 1889, 195; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; P. B. C. Westergaard i Vilh. Maar: Oluf Borch, 1926, 123 f.; H. Werner i Saml., 1930, 127 f.

Ignaberga-Mester, - 1250 -, Billedskærer i Skaane.

Fra Ignaberga Kirke er til Lunds Universitets historiske Museum kommet en smuk

Krucifiksfigur og en Apostelstatuette. Samme Kunstner har desuden gjort det bedre bevarede Krucifiks og en Madonnafigur i Kiaby Kirke. Efter Værkernes Topografi at dømme har han maaske haft Tilknytning til Præmonstratenserklosteret Bækkeskov. Hans fransk-unggotiske Stil, der er paavirket af Skulpturen paa Amiens-Katedralens Vestfagade, efterlignedes af flere andre, ringere skaanske Billedskærere. C.A.J.

Hans Wåhlin i Otto Rydbeck og E. Wrangel: Aldre kyrklig konst, 1921, 82-95; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

I. H., Sign. paa, Fajance, se Hasrisz, (J7); Hecht, J.; Helm, J.

I. L., -1670 -, Sign. for en ukendt Medaillør, der har sign. en Speciedaler fra Glykstad 1645 og Medailler over Fr. III og Dronn. Sophie Amalie (efter Erich Parises Med.), Chr. V og Dronning Charlotte Amalie 1672, Chr. V, Orlogsskibet Norske Løve.

Der er intet Grundlag for at identificere ham med en Renteskriver Jens Lassen, som 1657 fik Ordre til at føre Opsyn med Mønten.

G.G.

Gi. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Ilsted, Peter Vilhelm, 1861-1933, Maler. F. 14. Febr. 1861 i Sakskøbing, d. 16. April 1933 i Kbh., Urne paa Stubbekøbing Kgd. Forældre: Købmand Jens Peter I. og Johanne Sophie Lund. Gift 5. Maj 1891 i Kbh. med Ingeborg Lovisa Petersen, f. 3. Aug. 1869 i Thisted, d. 8. Febr. 1945 i Gentofte, D. af Apoteker i Thisted, senere i Kbh. Christian Tullin P. og Maren Andrea Thomsen.

Uddannelse: Præliminæreks. ved Kbh.s Universitet 1877; i Malerlære; besøgte Tekn. Sk.; opt. pas, Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1878; Afgang som Maler Marts 1883; desuden Elev her i April Kv. 1884; lille Guldmed. 1885. Stipendier: Akad. 1891, 93, 98; Kaufmann 1904. Rejser: 1886 over Italien til Ægypten, Palæstina, Grækenland og Tyrkiet, hjem over Spanien og Paris; 1889 Paris 1891 Italien og Frankrig; 1913 England. Udstillinger: Charl. 1883-1915, 29-33 (36 G. m. 156 Arb.); Charl. Eft. 1930; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905, 09-11; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Malmø 1914; Grafisk Kunstn.samf. 1924 (Stockholm og Kristiania), 25 (Kbh.); Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1931 (Grafik); deltog i For. f. nat. Kunst.s Udst. 1933 (retr. Ophængn.); Sep.udst. 1887 og 93 (Kunstfor.), 1904, 29 (Kunstfor.) og 33. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1890, 2.° 1899 (Eckersbergs Med.); Bronzemed., Paris, 1900. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1899; Assistent ved Akad. 1893-1905.

Arbejder: Dameportræt (1883); Psyke nærmer sig Amors Leje (1885, lille Guldmed., Maribo Mus.); Et Flaskeskylningsrum til et Apotek (1889, Hirschsprungs Saml.); En Skærmydsel (Aarsmed. 1890; forli. Aalborg Mus.); Solskin gennem Vinløvet (1891) og Lille Pige ved et Klaver (1897) (begge Aarhus Mus.); Cantareller (1892, dep. i Politigaarden, Kbh.), Ved Klaveret (1898, dep. Dommerkontoret, Grenaa), Aftenbillede (1902, dep. Undervisningsministeriet) (tilh. alle Kunstmus.); Interiør (1896, købt af Luxembourg Mus., Paris); To Børn (1899, Eckersbergs Med.); Interiør med Figurer (1900, Fyns Stiftsmus.); Interiør (1901, Krefeld Mus.); Moder med sit Barn (Randers Mus., erhv. 1899); En lille Pige, der syer (Ribe Mus., erhv. 1900); arbejdede i de senere Aar især som Grafiker og har udført talrige Raderinger, Farvetryk og Mezzotinter (bl. a. Blade efter Portrætter af ældre Kunstnere, fx C. A. Jensen og Jens Juel); repr. i Bymus., Kbst.saml. og C. L. Davids Saml.

Peter Ilsted malede i sin tidligste Ungdom Genrebilleder, der viser Forbindelse med Carl Thomsen. Ved Søsterens Ægteskab med Vilh. Hammershøi 1891 kom han i kunstnerisk

Henseende til stærkt at præges af dennes Interiørkunst. Med megen Omhu gennemarbejder han siden hen en lang Række Skildringer af de stille Stuer, hvori Stemningen er anslaaet af Lysets Spil over Interiørets Mahognimøbler og rolige Vægflader, hvorimod undertiden en enkelt Kvindefigur ses. I. har lært ogsaa af de gamle hollandske Interiørmalere fra det 17. Aarh. Hans Kunst er uden egentlig Originalitet, den virker eklektisk og koloristisk nedstemt. Den bygger paa pertentlig Virkelighedsiagttagelse, men uden Umiddelbarhed i Fornemmelsen for Farvestoffet og uden den Enkelhed og Renhed i Form- og Rumopfattelsen, som man møder hos Vilh. Hammershøi. Is grafiske Arbejder, der viser lignende Egenskaber i Retning af blød Modellering og malerisk Tone som hans Oliebilleder, vandt stor Yndest og Udbredelse. Mere end et halvt Hundrede Raderinger, hovedsagelig udført 1882-1924 eksisterer fra hans Haand. Desuden har han med minutiøs Omhu udført godt 70 Farvetryk og Sortkunstblade i Mezzotint- eknik. Hans stilistiske Forbillede er for mange af disse de gamle engelske Sortkunst-

mestre. Betydeligst er han i de Blade, hvor han alene anvender sort. J.Z.

Ø. Michaelis i Ny Jord, III, 1889, 439; Pol. 29. Nov. 1913 (N. Lützhøft); Fort. over Peter Ilsteds grafiske Arbejder. Udg. af Niels Tryde, 1924; Verden og Vi 11. Febr. 1921 (Int.); Berl. Tid. 19. April 1929 og 18. April 1933 (begge g. Flor); Nat.tid. 12. Febr. 1931 (Int.); S. Clod Svensson i Saml., 1933, 49-56.

Imi, - 1175 -, Stenmester. Paa Foden af den romanske Granitfont i Hoptrup Kirke ved Haderslev staar tre reliefhugne Runer, der læses som Mandsnavnet Imi, sandsynligvis Fontens Mester. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 4, 44 (se Hoptrup); Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1942, Nr. 16.

Imperialissima-Mester, - 150.0-26 -, Billedskærer og Maler i Lybæk.

Imperialissima-Mesteren, ogsaa kaldet Bergensfarer-Mesteren og forsøgsvis identificeret med Hinrich Wilsing (s. d.), hører til Kredsen om Bernt Notke, i hvis Tjeneste han synes at have medvirket ved Udførelsen af RevalTavlen og ved Detailler pas S. Jørgens Monumentet i Stockholm Storkyrka. Fra Sverige mas han c. 1490 være vendt tilbage til Lybæk for at arbejde som selvstændig Mester. Udgangspunktet for den kunsthistoriske Sammenstilling af hans Opus er en Altertavle i Lybæks Museum, stiftet 1499 i Mariekirken af Bergensfareren Hans Rese. Hans Værker er spredte over hele Skandinavien. I Danmark er hans største Arbejde den anselige, i Aaret 1600 stiftede Altertavle i Hald Kirke, oprindelig hjemmehørende i Randers S. Morten, hvis Komposition i afgørende Hovedtræk efterligner Notkes Tavle i Aarhus Domkirke. Himmeldronningen, der var et af Kunstnerens Yndlingsmotiver, betegnes i Hald nImperialissima virgo*, hvoraf Anonymet er udledet (af A. Lindblom). Blandt andre danske Snitværker kan med størst Sandsynlighed tilskrives ham: 3 Figurer fra Tjustrup (nu i Nationamus.), Laurentius fra Darum (nu sst.), et Par Figurer fra Smedstorp (nu i Lunds Universitets Mus.), Altertavlen i Rabsted ved Aabenraa, Mariafigur i Møgeltønder og 2 Sidealtertavler i Aventoft (Sydslesvig). En Række andre Arbejder, især i Ribe og Aarhus Stifter, er maaske udgaaet fra hans Værksted eller viser i alt Fald Paavirkning af hans Maner. Men Kunstnerbestemmelserne er endnu vaklende, det er i denne Periodes sengotisklybske Kunst vanskeligt at drage Grænser mellem Værkstedsarbejder og Kopier.

Om I- M.s Billedmaleri kan det danske Materiale intet oplyse. Hans livfuldt skaarne Figurer er ofte ret haandværksmæssigt udførte, og i Forholdet til Bernt Notke var han, udpræget Epigon, selv om Paavirkningen fra Mesteren krydses af andre Retninger i lybsk Kunst, bl. a. Stenmadonna-Kunstnerens, blidere Manér. C.A.J..

A. Lindblom: Nordtysk skulptur och målerl i Sverige,, 1916, 14; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926 (se Bergensfarer Mesteren); W. Paatz: Bernt Notke, 1939 (se Notkes jüngere Hauptgehilfe, med videre Litt.henv.).

Ingemann, Bernhard Svane, 1869-1923, Arkitekt. F. 21. Ok-h. 1869 i Kbh., d. 28. Okt. 1923 i Rungsted, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Arkitekt Valdemar I. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 6. Maj 1897 i Kbh. med Anna Møller, f. 15. Nov. 1871 i Kbh., d. 12. Febr. 1900 sst., D. af Arkitekt Georg M. (s. d.) og Hustru. 2° 8. Oks. 1901 med Ida Karberg, f. 23. Marts 1879 i London, D. af Grosserer Peter K. og Helene Dorothea Karberg.

Uddannelse: Murersvend 1887; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Febr. 1892; Afgang Jan. 1898; tegnede hos E. Blichfeldt, Albert Jensen og M. Nyrop. Udstillinger: Charl. 1899-1913 (6 G. m. 12 Bylav. 1900; Raadhusudst. 1901. Stilling: Bygn. inspektør og Arkitekt for Nationalfor. for Tuberkulosens Bekæmpelse. Hverv: Medl. af Best. af Akad. Arkitektfor.; Medl. af Best. for Kbh.s Ejendomssocietet og Det kbh.ske Byggeselskab.

Arbejder: fra 1896-1911 s. m. Faderen Valdemar I. (se under denne); desuden: Plejehjem for uhelbredelige Tuberkulosepatienter (1912); Nationalfor.s Sanatoriums Plejehjem, Rye (1912;) Gutenberghus (1913-14); Landmandsbankens Udvidelse Hj. af Laksegade og Asylgade (1914-16); Kommunebygn., Hørsholm (1918); Den danske Landmandsbanks Filial i Aalborg (1920). Red.

Arch., 1912-13, 461-62 (Staldbygn. 1 Ordrup); 1923, 374 (Nekr.); Litt. se i øvrigt under Valdemar I.

Ingemann, Lucie Marie, 1792-1868, Maler. F. 19. Febr. 1792 i Kbh., d. 15. Jan. 1868 i Sorø, begr. sst. Forældre: Sekretær, senere Kommitteret i Rentekammeret, Konferensraad Jacob Mandix og Margaretha Elisabeth Hvistendahl. Gift 30. Juli 1822 i Hyllested med Lektor ved Sorø Akademi, Digteren Bernhard Severin L, f. 28. Maj 1789 i Torkildstrup, d. 24. Febr. 1862 i Sorø, S. af Sognepræst, Provst Søren Sørensen I. og Birgitte Swane.

Uddannelse: Elev af Eckersberg c. 1826. Udstillinger: Charl. 1824-26 (2 G. m. 10 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Alterbilleder i c. 25 Kirker, hvoraf fgl. kan nævnes: De hellige 3 Konger (Sigersted), Kristus (Sorterup), Bjergprædiken {1853, Kindertofte), Kristus velsigner Børnene (Torkildstrup), Børnenes Hosianna i Templet (Lillebrænde), Maria med Barnet (Hjardemaal), Kristus med 3 Apostle (Vester Hornum), Den velsignende Kristus <Hammelev), Kristus paa Regnbuen (Give), 'Simon, Jonas' Søn, elsker du mig (Kvivig, Færøerne); endvidere: allegorisk Maleri (tilh. ;Sorø Akademi); Thorvaldsens Apotheose og En Havearbejder (begge Thorvaldsens Mus.). Beskæftigede sig med Radering; udf. 1834-37 13 bibelske Kompositioner i Litografi.

Først efter sit Ægteskab begyndte Lucie Ingemann sin kunstneriske Virksomhed. Un-

dervisningen hos Eckersberg gled ret sporløst hen; han interesserede sig ikke for hendes

overstrømmende romantiske Følsomhed. Denne kom til fuldt Udtryk i hendes mangfoldige

bibelske Kompositioner, hvoraf mange fandt Plads som Altertavler. De er dog nu i mange

Tilfælde udskiftede. De er præget af en nidkær Idealisme, men i malerisk Henseende er de uden personlig Iagttagelse, og de stive Figurer udtrykker sig mere gennem himmelvendte Blikke end ved et kunstnerisk betonet Sammenspil. H.M.

Trap, 4. Udg. -Pers T., 2.Rk. IV, 1889, 225-40 (Breve); T. f. Kunstind., 1896, 144; L. Dietrichson: Svundne Tider, II, 1899, 263 ff.; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 704-05.

Ingemann, Carl Johannes Valdemar, 18401911, Arkitekt. F. 21. Febr. 1840 i Kbh., d. 10. Okt. 1911 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Købmand, Parfumør Søren Edvard Joachim I. og Mariane Aurelia Laurentine Lauritzen. Gift 30. Okt. 1868 i Kbh. med Sophie Margrethe Madsen, f. 9. Marts 1843 i Kbh., d. 30. Maj 1924 sst., D. af Bødkermester Hans Peter M. og Anne Sophie Hamborg.

Uddannelse: I Murerlære, Svend 1858; opt. paa Akad. Okt. 1856; store Sølvmed. 1863; Afgang Marts 1866 Tegner hos H. C. Stilling og J. H. Nebelong. Udstallinger: Charl. 1894-1904 (5 G. m. 6 Arb.); Raadhusudst.1901. Stillinger: Lærer og Overlærer ved Teknisk Selskabs Skole 1877-1900; 1894-1900 Medl. af Borgerrepræsentationen; Medl. af Overformynderiets Laanebestyrelse; Formand i Ejendomssocietetet.

Arbejder: Begravelseskapel paa Assistens Kgd. (1867-68); Forsikringsselsk. National, Nørre Voldgade (1875); Østifternes Kreditfor.s ældre Bygn., Nørrevold 5 (indviet 1876, senere forandret); Bygn. for Den kgl. Porcelainsfabrik

og Aluminia i Smallegade (1882); Forretningsejendommene Købmagergade 50 (1884) og Frederiksborggade 1; Kunstforeningens Bygning, Frederiksholms Kanal 4 (1886). Arbejder fra

1896 s.m. Sønnen Bernhard I.: 21 Sanatorier og Sygehuse m. m. bl.a. Dronn. Louises Asyl for

Smaabørn i Ordrup (1898 ); Nationalfons Tuberkulosesanatorium i Silkeborg (1902-03); Folkesanatorium i Haslev (1903); Sanatorium i Skørping (1905), Krabbesholm (1905), Faksinge (1906-08), Spangsbjerg (1907-08) og Nakkebølle (1908); Julemærkesanatoriet ved KoldingFjord (1909-11); Tuberkulosehospitalet i Hobro (1910); Alderdomshjem, Ruds Vedby Sogn (1909); Amtssygehuset i Nykøbing S. (1911); desuden F. Hendriksens Reproduktionsan-

stalt, Mellembygningen, Stormgade 12 (1898); Købmandsskolen, Fiolstræde 44 (1901-02);

Manufakturhandlerfor.s Stiftelse` Bragesgade 26 B (1909-10, præm.); Hasselbalchs Ejendom,

Kejsergade 2; Ejendommene Nørregade 5-7 (præm.) og Skindergade 7. Red.

Arch., 1899-1900, 219-20 (Villa i Skodsborg), 244-45 (Projekt til Forretningsbygn.); 1901-02, 173 (Købmandsskolen); 1902-03, 181-84 (Sanatoriet ved Haslev), 314-19 (Folkesanatoriet ved Silkeborg), 537-39 (Forretningsejendomme i Pilestræde og Skindergade); 1903-04, 141 (Sanatoriet, Haslev); 1904-05, 425-32 (Skørping Sanatorium); 1905-06, 17-19 (Forretningsejendom, Kejsergade); 1907-08, 345-48 (Nørregade 5 og 7); 1909-10, 243 (70 Aar); 1911-12, 17-18 (Nekr.), 257-59 (Manufakturhandlernes Stiftelse, Bragesgade, Kbh.); Kreditfor. af Grundejere i de danske Østifter, Festskrift, 1901, 90 ff.

Ingerslev-Jensen, Niels Carl Gustav Oxholm, f. 1900, Maler. F. 26. Maj 1900 i Kbh. Forældre: Isoleringsmester Otto I.-J. og Ebba Oxholm. Gift 1° 10. Febr. 1928 i Kbh. med Maja Lissi Petersen, f. 9. Jan. 1907. Ægteskabet opløst. 2° 30. Marts 1940 i Bramsnæsvig med Molly Magda Kirstine Lerdrup Høyer, f. 15. Jan. 1918 i Horsens, D. af Fisker Niels Christian Sørensen og Thyra Kirstine Lerdrup Høyer, f. Hansen.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos Viggo BrandtAkad.Okt.1920tilApri11924samt 1930. Stipendier: Raben-Levetzau 1929, 32; Carl Jul. Petersen 1936. Rejser: 1930 Berlin, Bryssel, Paris; 1936 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1927-32 (5 G. m. 12 Arb.); Kunstn. Eft. 1929-30; 10 Malere udst. 1933-35; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1931 (Tegn. og Grafik s. m. Torben Jensen).

Arbejder: Selvportræt (1930); Eng ved Fjorden (1931); Opstilling med Gardin (1932); Opstilling med Muslingskal (1938-45).

Ingerslev-Jensen er en tungt arbejdende Maler, der synes at have været under Indflydelse fra Poul S. Christiansen, som han i sin Tid boede i Nærheden af pas Dyrnæs. Som denne søger han at faa Lyset til at fylde Landskabet i en bred og rolig Strøm. Ikke mindst hans Opstillinger er prægede af hans vedholdende Arbejde med Formen og Farvens stoflige Fylde. H.M.

B.T. 15. Aug. 1931 (0. V. Borch); Dag. Nyh. 18. Aug. 1931 (Th. Faaborg).

Ingwersen, Jens, f. 1871, Arkitekt. F. 17. Aug. 1871 paa Agersbøl, Øster Snede Sogn. Forældre: Godsejer Johannes Peter I. og Camilla Margrethe Jacobsen. Ugift.

Uddannelse: Tog 1888 4. Kl.s Hovedeks.; kom derefter i Murerlære samtidig med Uddannelsen paa Tekn. Sk. i Kbh., hvorfra han Ø Afgang 1895; s. A. opt. paa Akad.; arbejdede allerede i Studietiden paa forsk. Tegnestuer, bl. a. hos Vilh. Dahlerup 1893-94, hos' Gotfred Tvede 1894-96 og hos Fritz Koch 1896-1905 samt i Perioder hos Leuning Borch, som i særlig Grad fik Betydning for hans Udvikling; fik Afgang fra Akad. 1906; fra 1905 selvstændig Virksomhed i Kbh.; fra 1919 med Jørgen V. Jepsen som Kompagnon. Rejser: Siden Aarh.skiftet næsten aarlige Rejser i Udlandet; 1900 i Paris og Svejts for at se de første Jernbetonkonstruktioner; søgte i de fig. Aar paa sine Rejser navnlig til Italien og Sydfrankrig, men var ogsaa flere Gange i Tyskland, Svejts og Spanien; 1914 5 Mdr.s Rejse til Forindien og Ceylon; 1922 i Tyskland og Svejts for at studere nye Telefonbygninger. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904; Charl. 1904, OS og 18 (m. 5 Arb.); Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Hverv: Siden 1920 Medl. af Kunstindustrimus.s Best.

Arbejder: Sin Hovedvirksomhed har I. haft som Arkitekt for Kbh.s Telefon A/S, for hvem han har opført: Hovedbygningen Nørregade 21 (1909, paa Grundlag af opr. Projekt af Fritz Koch), Bygningerne Nørrevoldgade 38 og Lars. lejstræde 6 (1938, Kbh.s Forskønnelsesfors Dipl. 1939) samt en lang Række Centralbygninger, bl. a. Central+Hellerup*, Svanemøllevej 112 (1925, Gentofte Kommunes Diplom), +Øbro* i Rosenvængets Alle (1932) og +Gentofte* paa Adolphsvej (1937). I. har dog ved Siden af haft en meget omfattende Virksomhed over hele Landet. Han har saaledes projekteret Udvidelsen af Roskilde adelige Jomfrukloster (1907-OS); Riddersal og Kapel paa Gaunø (1910 og 13); Rungstedgaard, Seinhusgaard og Hovedbygningen paa Stenhus (1916); Hovedbygningen paa Kattrup (1925); Dams Hotel i Rønne samt en Række Ombygn. og Restaureringer af Herregaarde, bl. a. Bækkeskov (1914), Krengerup (1918), Rygaard og Løgismose paa Fyn, Kragerup ved Ruds Vedby og enelig Restaurering af Det Thott'ske Palæ (Det franske Udenrigsministeriums Æresmed. 1929). Villaer: Minister Cramers Villa i Høyrups Allé 12, Hellerup (Gentofte Kommunes Diplom 1913); Øster Allé 31 (1919); Antoinettevej 3 (1925) og Olesvej 15 i Vedbæk (1929); Genopbygn. af Hvidkilde Ladegaard (efter Brand 1932) (1. Pr., s. m. Jørgen V. Jepsen). Projekter: Frimurerlogen, Blegdamsvejen (præmieret 1920). - Har desuden givet Tegning til Kunstindustri bl. a. Jubilæumsskeer for Hofjuvelerer A. Michelsen.

Ingwersen var i sine første Arbejder præget af Fritz Koch, men har senere fulgt en mere klassicistisk Linie, navnlig i de mange Telefoncentraler i Kbh. og Provinsen. Hans Arbejder

viseren omsorgsfuld akademisk Indstilling, og han søger gerne at indordne sine Farfader i

Gadebilledet som fx i Kbh.s Telefon A/S Nybygning i Larslejstræde. En friere Udformning

har I. forsøgt ved Landbrugsbyggeri paa de store Gaarde, bl. a. den store Avlsbygning paa

Hvidkilde. H.E.L.

Arch., 1907-08, 557-61 (Roskilde adelige Jomfrukloster); 1909-10, 329-35 (Telefonhuset, Nørregade); 1914-15, 44550 og 453-58 (Gaunø); 1920, 231 (Frimurerlogen); 1922, 245-50 (Rungstedgaard og Seinhusgaard); 1923, 71, 80-81 (Øster Allé 31); 1925, 234,240 (Central Hellerup); Ark. U., 1941, 169; Danske Herregaarde, I, 1944, 88, 443; II, 1943, 232, 268, 535.

Initial-Mester, - ~ 1525-40 -, Stenhugger.

En halv Snes sengotiske Gravsten kan tilskrives en Initial-Mester, der i sine Minuskel-

indskrifter bruger talrige og meget snørklede Initialer. Hans Hovedværk er Sorø-Stenen

over Abbed Henrik Tornekrans (d. 1538), og ganske karakterfulde er ogsaa de to Sorte-

brødre paa en Sten i Næstveds S. Peder. 4 andre (Tirstrup, Odense S. Hans, Tjæreby,

Magleby) afbilder adelige Ægtepar. Som Figurkunstner er L-M. dog ikke betydelig, men han

har dekorative Evner, og skønt han helt tilhører Sengotikken, prøver han i sit; sidste Ar-

bejde: Magleby-Stenen over Anders Bille, at optage Renæssancemotiver. Paa Sjælland

og i Skaane arbejdede andre Stenhuggere i beslægtet +Initialmanér*. C.A.J.

Dan m. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 1237, 1282; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1069; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

Intz, Carl Martin, 1795-1833, Porcelænsmaler. Døbt 26. Dec. 1795 i Kbh., d. 1. Aug. 1833 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Høker Adam Martin I. og Rebecca Henriette Muller. Gift 1823 (Kop. 19. Juni) med Koristinde, Christine Ane Wilhelmine. Separeret.

Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1814-33. Malede +Skildringsplader* med histo-

riske Malerier bl. a. Lotteriskandalen (1819, Bymus.), 3 Puncheboller med Slaget paa Rhe-

den (1817-18) og en Punchebolle med Fad dekoreret med et Bacchusoptog (1818, Privateje); i øvrigt mest Prospekter paa Kopper og Tallerkener. B.L.G.

Utr. K. - Bredo L. Grandjean: Kongeligt Dansk Porcelain, 1948.

I. P., Billedhuggersignatur for en Stenhugger, som 1725-44 har udført Gravsten ]En Amrom og Føhr ofte med Portrætfigurer. Han omtales for sin fantasifulde Anvendelse af Planteornamenter, fortrinlige Regence-Omramninger og i det hele for sin dekorative Sans. Han skal have været den første, som her anvendte de svungne Skriftbaand. Arbejder, som staar de signerede nær, findes sst. 1747-54. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Ipsen, Ernest Ludvig, f. 1869, Maler. F. 5 Sept. 1869 i Malden, Mass., U.S.A. Fader Arkitekt Ludvig Sandøe I. Gift 1908 med Edith Boyden Crocker fra Brooklyn.

Uddannelse: Studerede Kunst ved Boston Mus. of Fine Arts; rejste til Kbh. og blev opt. paa Akad. Jan. 1888; Afgang Maj 1890. Udstillinger: Charl. 1891, 04, 07; har derefter kun udst. i Amerika bl. a. paa Acad. of Fine Arts Annual Exhibition 1936 i Pennsylvania. Udmærkelser: Har i Amerika modtaget fl. Præmier bl. a. Lippincott prize for Billedet Mr. Lauth and Bottles.

Arbejder: Modelfigur (1890, Akad. Pengepræmie); Frokost i en Malerskole (udst. 1891);

Portræt af Kunstnerens Moder ( udst. 1904); Portræt af Miss C. (udst. 1907); har i Amerika

hovedsagelig malet Portrætter bl. a. af Dr. Maurice Francis Egan (skænket til den danske

Konge og Dronning), af den tidl. amerikanske Præsident William Howard Taft og af General

Robert E. Lee. Red.

Who's Who in America, 1938-39.

Ipsen, Jacob, 1766-96 -, Maler. F. 24. Aug. 1756 paa Hallig Oland, d. tidligst 1796. Forældre: Sognepræst, sidst i Kværn, Reinhold I. og Anna Stóhrde. Broder til Paul I. (s. d.).

Om hans Uddannelse vides intet; allerede 1772 malede han paa Ludvigslyst i Meklenborg to Prinsesser (3 Louisd'orer). Senere opholdt han sig som Maler i Flensborg, 1796 atter i Meklenborg, 1784 malede han Hofpræsten paa Glyksborg Ph. E. Luders (Stik derefter af Fr. Carstens 1796). O. A.

B. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, li, 1912.

Ipsen, Paul, 1746 - tidligst 1800, Tegner og Maler. F. 27. Aug. 1746 paa Hallig Oland, d. tidligst 1800. Broder til Jacob I. (sal.). Ugift(?).

Uddannelse: Lærte 1766-69 at male hos N. G. Geve i Slesvig; besøgte senere Akad. i Kbh., hvor han 1776 var Elev i anden Frihaands.kl.

Arbejder. Malerier: Portræt af Hertug Frederik Henrik Vilh. af Glyksborg (d. 1779) og Gemalinde (det første sign.); Malerier med bibelske Emner paa Galleriet i Ervde Kirke (Stapelholm) (1791); Kammerraad Mellerup og Hustru (1789, Privateje). Tegninger: Ungdomsportræt af Torkel Baden (tilh. Akad.); Grev Jørgen Scheel (1781), Birkedommer P. Fischer (1783), Overhofmarskal Chr. Numsen (1784), Hofpræst Chr. Christiani (1785) og Henrik Callisen (1788) (alle 5 Fr.borg); Roskildekøbmanden Anders Borch (1789); P. Rosenstand-Goiske (1790, Teatermus.); A. S. v. Osten (1791, Privateje); Fabrikant J. F. Weilbach og Hustru (1793, Privateje); Mandsportræt (1800, Nationalmus.); desuden Tegn. i Kbst.saml., i Bymus. og i Nationahnus. i Kbh. samt i Mus. i Flensborg (fra 1788 - 1800); efter Ipsens Portræt af Dr. Buchhave har T. G. N. Angelo udført et Stik (1796), og ligeledes har R. J. P. Seehusen udført Stik efter hans Portrætter af Biskop Adler (1800) og af Pastor Paisen (1799) samt P. Haas efter hans Portræt af Prof. C. G. Kratzenstein (1781); Arbejder udst. paa Raadhusudst. 1901 og paa Miniatureudst. 1910 (hos Ole Haslund).

Som Maler og Akvarellist var Paul Ipsen kun ringe, men som Tegner med Rødkridt eller Sølvstift viser han baade en vis Dygtighed, Ynde og Karakteriseringsevner. Hans Produktion er meget stor. I. skal ogsaa have været Marinemaler. Fra 1770 til 1800 (maaske 1807) boede han i Kbh. i St. Regnegade (Asmus Carstens tog Ophold hos ham, da han 1776 kom til Kbh. for at besøge Akad. og skal herefter have bosat sig hos sin Broder i Flensborg. O.A

Th. u. B.-A. Sach: A. J. Carstens, 1881,152-53; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912 Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1924, (Afb. S. 19, 53, 97, 100, 108); Th. Oppermann: gunsten under Fr. V og Chr VII, 1908, 153-54.

Ipsen, Peder, - 1560 -, Murermester i Landskrona, ledede 1558-60 Ombygningen af de sidste Hvælvinger i Helsingør Olai Kirke og Forhøjelsen af samme Kirkes Taarn. C.A.J

Laur. Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden, I, 1928, 220.

Ipsen, R., formentlig 1764-1842, Maler

Et Stik af Gesandten Rigsgreve W. F. Schmettau (d. 1794) er udført af H. Lips efter

Forlæg af R. Ipsen. Denne Ipsen er formentlig identisk med Sognepræst i Vabs i Sydslesvig

Reinhold Ipsen (1764-1842), en Halvbroder til Jacob og Paul I. (se disse). If. Weinwich

(som kalder ham Rudolf) malede han Portrætter og Landskaber og Askal have været en bed-

re Colorist end sine Brødre@. Red.

Weinwich, 1829; A. Sach: A. J. Carstens, 1881, 152; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; O. F. Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten, 1932.

von Irgens-Bergh, Thorvald Mathias, 1864-99, Bhgr. F. 3. Marts 1864 i Hørsholm, d. 21. Aug. 1899 i Nyangwe i Kongo, begr. sst. Forældre: Ritmester Thorvald Vilhelm Christian von I.-B. og Komtesse Bolette Adelaide Petersdorff. Gift 15. Sept. 1891 i Kristiania med Elisabeth Bergithe de Besche, f. 11. Febr. 1862 i Kristiania, d. 8. Jan. 1941 i Gentofte, D. af Livlæge hos Karl XV Johan Gerhard de B. og Catharina Marie Hviid.

Uddannelse: Stod i Murerlære i Aarhus 1880-81 og besøgte Tekn. Sk. sst.; Elev af Tekn. Sk. i Kbh. 1881-82; afbrød Studierne de fig. 10 Aar for at uddanne sig til Officer, men genoptog Kunstnergerningen; blev Officer i belgisk Tjeneste i Kongo April 1898. Rejser: 1891 Italien; 1892, 94 Paris; levede det sidste Aar af sit Liv i Kongo. Udstillinger: Charl. 1893-97 (3 G. m. 3 Arb.).

Arbejder: En Najade, der leger med en Maage (udst. 1893); Allegori over Kbh. (udst. 1895, farvet Gips, Konk.arb. til Raadhuset).

J.B.H.

Irming, Mogens, f. 1915, Arkitekt. F. 18. Juli 1915 i Kbh. Forældre: Ingeniør ved, senere Direktør for Kbh.s Telefon-Aktieselskab Georg I. og Ellen Jensen. Ugift .

Uddannelse: Student 1933; opt. paa Akad. i 1. Bygn.kl. Eft. 1935; arbejdede 1938-39 paa Tegnestuer i Stockholm, men vendte hjem og tog Afgang fra Akad. 1941; var en Tid ansat hos Stadsarkitekten i Kbh. (Holsøe) og kom derfra til Vilh. Lauritzens Tegnestue; egen Virksomhed fra 1948. Rejser: 1933 Tyskland, Italien og Frankrig; 1935 Østrig og Tyskland; 1938 og 39 Italien, Sverige. Udstillinger: Charl. 1945-47. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1947. Hverv: Sekretær i Akad. Arkitektforenings Retsudvalg fra 1948.

Arbejder: Eenfamiliehus Tornagervej 3 (1948, præmieret). Projekter: Bebyggelse af Brostrøm Toft i Viborg (3. Pr. 1942, s. m. Tobias Faber); Bellahøjarealets Bebyggelse (1. Pr. 1944, s. m. Tage Nielsen); Museumsbygning i Silkeborg (3. Pr. 1945, s. m. Tage Nielsen); Forslag til nyt Krystalpalads, London (1946, s. m. Tobias Faber og Jørn Utzon; Emil Bissens Pr. 1947). H.E.L.

Ark. U., 1940, 201 (Forslag til Tilbygn. ved Vinding Kirke); 1942, 134 (Brostrøm Toft); 1945, 13 (Bellahøj); 1946, 76 (Museum i Silkeborg), 128 (Krystalpalads); 1948, 35-36 (Bellahøj); Ark. M., 7947, 70-73 (Krystalpalads).

Irminger, Ingeborg Plockross, f. 1872, Bhgr. F. 18. Juni 1872 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer, Regnskabsfører ved D.F.D.S. Johannes Frederik Plockross og Cathrine Frederikke Tietgen. Gift 20. Juli 1908 i Stenløse med Maler Valdemar I. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Aksel Hansen; opt. paa Akad. Febr. 1893; besøgte dette til Febr. 1899; arb. derefter et Par Aar i Vilh. Bissens Atelier. Stipendier: Akad. 1900, 02, 05; Ancker 1912; Tagea Brandt 1930. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien, England. Udstillinger: Charl. 1897-1948 (46 G. m. 102 Arb.); Charl. Eft. 1929; Kunstn. Eft. 1904, 07, 10; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1908. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1911; af Censurkomiteen ved Charl. 1916; af Akad.raadet 1917-23.

Arbejder: Spædt Barn (1897, Bronze, Kunstmus );Drengen og Pindsvinet (1899; Bronze 1911, opst. 1941 ved Borups Plads, Kbh.); Ung Pige (1907, Marmor), Yngling (1909, Marmor; Aarsmed. 1°), Buste af Vald. Irminger (1919, Bronze (alle 3 Kunstmus.); Buster af J. F. Willumsen (1900); Herman Bang (1902, Bronze 1904, Sønderborg Mus.); Direktør Harald Bing (1907); Overkirurg Ludvig Kraft (1915); Camillus Nyrop (1917, Teknologisk Institut); Ludvig Brandstrup (1922, erhv. af N. C.F. 1935); Askeurne (Sevres Mus.); Holger Drac hmanns Urne (Skagen); Porcelænsstatuen er i Berlins og Dresdens Kunstindustrimuseer.

Ingeborg Plockross Irmingers Kunst er præget af Arbejdet i Vilh. Bissens Atelier, repræsenterende en jævn og indtrængende Naturalisme, der ikke rummer de stærke Virkninger, men som er rolig og sikker i sin Opfattelse. Siden 1898 har Ingeborg P. I. været ansat hos Bing & Grøndahl og har udført en

Række Porcelænsstatuetter, der viser hendes Evne til at give smaa Arbejder Liv og Ynde.

Bedst er hun dog i sine Portrætbuster, hvor hun forener den naturalistiske Formgivning

meden sikker og ægte Karakteristik. I Dagbladartikler har hun behandlet Dyrebeskyttelse og Sundhedsforhold. H.M.

T. f. Industri, Juli 1901; Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1853-1903, 1903; Berl. Tid. 18. Juni 1922 (Xiane

Manicus); 1. Febr. 1941; Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1853-1928, 1928; Olga Eggers: Kendte danske Kvinder, 1934, 60.

Irminger, Valdemar Heinrich Nicolaus, 1850-1938, Maler. F. 29. Dec. 1850 i Kbh., d. 10. Febr. 1938 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Major, senere Oberst, Kammerherre Johan Heinrich Georg I. og Agnete Maria Kaalund. Gift 20. Juli 1908 i Stenløse med Bhgr. Ingeborg Plockross (se Irminger, Ingeborg Plockross).

Uddannelse: Tog Præliminæreks. og undervistes i Tegn. hos J. L. Lund; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., som han besøgte Dec. 1866 til Juli 1873 (Afgang). Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1877 og 82; Akad. 1878; Stoltenberg 1884; Raben-Levetzau 1893; Ancker 1902. Rejaer: 1880 Paris; 1882 Tyskland, Svejts, Italien; 1884-86 Italien, Frankrig; 1902 Italien; besøgte ofte senere Italien, bl. a. Venedig 1932. Udstillinger: Charl. 1875-1937 (63 G. m. 326 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889 og 1900; Kleis Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; For. for national Kunst 1917 (retr.), 26, 39; Biennalen 1932; Sep.udst. 1931 (Kunstfor.), 39. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1879; Aarsmed. 1° 1888, 2° 1889 (Eckersbergs Med.); Med. i Chicago 1893; Serdin Hansens Pr. 1899; Sølvmed. i Paris 1900. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1889, af Akad.raadet 1902-20, af Udst. kom. ved Charl. 1905-08; Lærer ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1906-08; Prof. ved Akad. 1908-20; Medl. af Gallerikommissionen 1911-17.

Arbejder: En Hoppe med sit Føl (1879, Neuhausens Pr.); Batteriet skal tage Stilling (1881, Randers Mus.); Allehelgensdag (udet. 1887, Aalborg Mus.); Motiv fra Børnehospitalet, Refsnæs (1888, Aarsmed.); Fra det gamle Colosseum og Morgenstemning (begge 1888, Aarhus Mus.); Brevskrivning. Søndag Formiddag paa Kysthospitalet ved Refsnæs (1889, Eckersbergs Med., tilh. Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); Faar ved Stranden (1891, Aarhus Mus.); Frelst (1891, Fyns Stiftmus.); En Tilgivelse (1892, tilh. Kunstmus., dep. Sundhedsstyrelsen); Over Midnat (1894, Fyns Stiftmus.); Den store stille Nat gaar frem (1896, Aarhus Mus.); Stille Aften. Lampelys (1896, Fyns Stiftmus.); Kvindeligt Portræt (1896, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); En Barnesjæl (1896, Hirschsprungs Saml.); Børnene siger Godnat til deres Stjerne (1898, tilh. Kunstmus., dep. Gesandtskabet, Stockholm); Den lille Pige siger Godnat (1899, Serdin Hansens Pr.); Børnene og Stjernerne (1900, Bornholms Mus.); Hyrdedrengen lærer A. B. C. (1904, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Løve i et antikt Cirkus (1925, Fyns Stiftsmus.); Ungt Par ved Aften paa Skagens Strand (Skagens Mus.); Konversation (Horsens Mus.); Heste rides til Vands (forh. Joh. Hansens Saml.). Portrætter: Vilh. Thomsen (1880); Harald Høffding (1883); Otto Benzon (1903); Th. Niss (1904, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Oberst P. F. Rist (1907 og 21); Oberst Fr. Læssøe (1912), Otto Bache (1912) og Grosserer Holger Petersen (1914) (alle 3 Fr.borg); Prof. C. Goos (1915); Dobbeltportræt af Prof. Nyrop og Hustru (1916); Georg Brandes (1917); Harald Bing (1918); H. O. Brasen (1919, tilh. Udst. kom. ved Charl.); Overkirurg Ludvig Kraft (1922); desuden Arb. i Kbst.saml. og Byrnus. samt paa Fr.borg.

Som Medlem af en Officersfamilie havde Irminger fra sin tidligste Ungdom Forkærlighed for Soldaterlivet, som lian skildrede i en lang Række Arbejder samtidig med, at han med Otto Bache som nærmeste Forbillede malede Dyrebilleder. Han lagde i disse tidlige Arbejder især Vægt paa, den omhyggelige Tegning og den kraftige maleriske Gennemførelse, mens Studiet af Farven kom i anden Række. I stigende Grad gav han sine Billeder et litterært fortællende Indhold, der i nogen Grad tog Magten fra den rent maleriske Side, og hans Kunst blev illustrationsagtig betonet. Ofte behandlede han meget dramatiske Emner visende en Situations yderste Tilspidsning. Det blev dog inden for en mere stilfærdig Motivkreds, han frembragte sine værdifuldeste Arbejder. Hans Fremstillinger fra Børnehospitalet paa Refsnæs ejer enkle menneskelige Egenskaber og er gennemført med en fin Sans for Lysets og Farvens Sammenspil. Efterhaanden blev det dog overvejende poetiske Aften- og Nattestemninger, der kom til at

præge hans Kunst. 1930 udsendte han Digtsamlingen +Smaavers*. H.M:

S. Michaelis i Ny Jord, III, 1889, 438-39; N. V. Dorph i Ord och bild, VI, 1897, 326-28; Dansk gunst, udg. af For, f. nat. Kunst, Nr. 1, 3, 7, 11, 13, 14, 17, 25, 27, 28, 1913-16; Fort. over Malerier og Studier af Vald. Irminger 1 50 Aar, 1917; Rik. Magnussen i Gads danske Mag., 1919-20, 82426; København 29. Dec. 1920 (Rik. Magnussen); Pol. 23. Marts 1925 (Int.); 11. Febr. 1938 (Nekr.); Saml., 1926, 3; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 24; Nat.tid. 30. Marts 1931 (Th. Faaborg), 27. Jan. og 12. Febr. 1939 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 15. April 1931 (K. Flor); F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Pol. 25. Aug. 1943 (Kronik af W. Schwartz).

I. S. se under Schmedtgen, Joachim.

J I. S. (sammenslynget), se under Strachen, ulius.

I. S. og I. S. B. L. er Signaturen paa 5 Gravstene paa Amrom i Tiden 1747-63. Det er billedlige Fremstillinger med den døde i Skyerne modtaget af Kristus. Ornamenterne er indtil 1751 symmetriske, men gaar -derefter over

til Rokoko. Kulturhistorisk interessant er Broder Karstens Sten fra 1753 med Fremstilling af en Reberbane. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Isaac Kontrafejer, se Osseryn, Isaac.

Isaaesz, Isaae (ogsaa Pettersen, Isaac), c. 1599-1688, Maler. F. c. 1599 i Amsterdam, begr. 10. Juni 1688 sst. Forældre: Pieter I. (sal.) og Hustru. Gift 1° 1627 med Clara Becx fra Antwerpen, f. c. 1598, d. tidligst 1648. 2° med Aefgen Davids, D. af David og Geertruit van Stralen.

Uddannelse og Rejser: Lærte at male hos Faderen; synes allerede før sit 20. Aar at være rejst til Italien, 1620 til Miinchen, derfra aabenbart til Danmark, hvorfra han 25. April 1622 fik kgl. Pas +til Antwerpen, hvor han skal uddannes en rum Tid og forfærdige adskilligt til Kgl. Majs Behov*; Medl. af Lucas Gildet i Antwerpen; flyttede c. 1624 til Amsterdam, hvor han nedsatte sig.

Arbejder for Danmark: Et fyrsteligt Gæstebud (Antwerpen, 1622; tilh. Kunstmus., dep. Kronborg), Allegori paa, Øresund (Antwerpen, 1622, tilh. Kunstmus., dep. Kronborg) og Cæsar modtager et asiatisk Gesandtskab (brændt) (alle tre fra den lange Sal pas Rosenborg); En Gudinde fører en druknet Helt mod Himlen (Tilskrivning; formodentlig ligeledes fra den lange Sal pas Rosenborg; tilh. Kunstmus., dep. Kronborg); Ceres, Proserpina og Hades samt Neptun og Amfitrite (begge pas Rosenborg); og antageligt Phaetons Fald (Gaunø); desuden fra den store Udsmykning af Kronborg med historiske Billeder: Harald Klak med Gemalinde og Børn kommer til Kejser Ludvig Aar 826 (1640, nu i Sverige); Kong Hans' Hyldning i Stockholm 1497 (nu i Vitskófle) samt Harald Blaatands Daab (nu i Ostra Ryds Kirke, Uppland; ogsaa tilskrevet Claes Moeijaert); endelig Malerier pas Skokloster, hvoraf eet er dateret 1640. Tegning af en Drikkescene (1618, dansk Privateje).

Isaac Isaacaz synes kun i sin pure Ungdom at have været i Danmark. Han frigjorde sig tidligt fra Faderen og slettedes af dennes Testamente 1625 paa Grund af Forholdet til sin senere Hustru. Imidlertid havde han brudt sig sin egen Bane. Stærkt blev han paavirket af Italienerne (Caravaggio, Veronese), og senere tog han med samme Ublufærdighed Lære af Rubens og Flamlænderne; Hovedfigurerne paa Øresundsbilledet er direkte Laan fra Rubens, til andre Tider er det Præ-Rernbrandtmalerne og Rembrandt. selv, som har sat Spor i hans Arbejde. Paavirkelig og lethændet synes han at kunne give sine Arbejder det forskelligste Præg. Man kender ogsaa Folkelivsbilleder af ham. O.A.

Th. u. B. -O. Granberg: Trérors d'art en Suéde, I, 1911, 100; A. Bredlus: Kiinstler-Inventare, V, 1918; VII, 1921; Oud Holland, XLI, 1923-24; Vilh. Wanscher: Rosenborg, 1930; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 97-100, 127 ff.; O. Andrup i Dansk biogr. Leksikon, %I, 1937; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hopånd. Malerei, 1942; L. Rostrup Bøyesen Danske Tegninger, I-III, 1945.

Isaacsz Pieter (kaldes af Hollændere Pieter Fransz I.), 1569-1625, Maler. F. 1569 i Helsingør, d. 14. Sept. 1625 sst., begr. sst. Forældre: Kongens Faktor i Holland, senere Generalstaternes Kommissarius i Helsingør Isaac Pietersz og Helene (Hedevig) Backer fra Campen. Gift 20. el. 30 Nov. 1593 i Amsterdam med Suzanna Crayeborn (Craiborn) Willemsdatter fra Antwerpen, d. Nov. 1625 i Helsingør.

Uddannelse, Rejser m. m.: Flyttede med Faderen, antagelig i 1580'erne fra Helsingør tilbage til Amsterdam og blev her Elev af Cornelis van Ketel; rejste som Hans van Akens Svend i Tyskland (Miinchen 1587) og Italien (Florens 1590), hvor han blev indtil 1592; var derefter virksom i Amsterdam og kom i Forbindelse med Bygmesteren og Bhgr. Hendrik de Keyser, som siden blev Storleverandør til Chr. IV. 1605 var P. I.s Fader, der 1593 havde faaet et hollandsk Embede i Helsingør og samtidig var Kongens Faktor i Holland, blevet Generalstaternes +commissaris in de Sond@. Sønnens Forbindelse med Chr. IV knyttedes derigennem, og det er sandsynligvis P. I., der 1607 efter Kongens Ønske tog en Dreng i Lære (Søren Kiær?). Samtidig begyndte han at levere Malerier m. m. til Danmark (1607 købtes +David med Perspektiv* og snart efter 23 Billeder til Vinterstuen paa Rosenborg, et Tresurskab (Rosenborg?), et Bord og en Kiste). 1608 flyttede P. I. til Kbh. Han opholdt sig i den fig. Tid snart i Danmark, snart i sit Hjemland, og især efter Faderens Død gik en Mængde af Kongens Indkøbskommissioner over til ham (Fliser, Marmor, Astrag, knyttede Uldskjorter, Malerier). Embeder og Hverv: Generalstaternes Kommissarius i Helsingør 1617; fastlønnet svensk Spion ved det danske Hof (Skrivelse fra Axel Oxenstierna, April 1620).

Arbejder: Johannes Døberen prædiker i Ørkenen (c.1608, Rosenborg); Chr. IV (c.1612, forsvundet); Gentagelse (eller Kopi) af samme (Rosenborg) og Gentagelse af samme (c. 1620, Fr.borg; stukket 1625 af Johs. Muller); Dronn. Sophie (c. 1615, forsvundet); De tre Prinser (forsvundet; Stik derefter af Andr. Mattham); Prins Christian (1618, Fr.borg); Mariæ Bebudelse (c. 1619, til Bedestolen paa Fr. borg, brændt 1859); 2 Portrætter af Hertug Ulrik (det ene brændt, det andet i Malmø Raadhus); Loftbillederne i Vinterstuen paa Rosenborg (c. 1620, bl. a. Giganternes Fald og antikke Guder); Falle Rosenkrantz (1622, Frborg); Henrik Holck (c. 1624, Stensgaard); Chresten Friis (med Paaskriften: Aet. 56, pinx 1635) (dog mulig en Kopi, Remmert Pietterez?) og Barbara Wittrup (begge Borringe Kloster, Skaane). For 3 (4) Malerier til den store Sal paa Rosenborg vides Pieter I. 1622, 23 og 24 at have faaet Betaling af Kon

gem. F. Beckett har tillagt ham: En Badstue (tilh. Kunstmus., dep. Kronborg); Døden og Alderdommen (ogsaa kaldet Den lærde, Tiden og Parcerne) (tilh. Kunstmus., dep. Kronborg); Badning i en orientalsk Havn (tilh. Kunstmus., dep. i Gesandtskabet, Bryssel); herhen hører desuden muligvis flere, saaledes maaske de to med Fr.borg 1859 brændte Billeder: Vin, Sang, Musik (el. Bacchanal) og En Bygmester foreviser en Sultan en Byggeplan (Tegn. hertil i Kbst.saml.) samt Et ridderligt Akademi (af F. Beckett tillagt Remhold Timm (tilh. Fr. borg dep. i Handelsministeriet)). - 1615-25 udbetaltes der ham aarligt betydelige Summer for Levering af Malerier af hash selv og andre (saaledes fx 1615 for fire Aarstider, 2 store Billeder og 6 Landskaber, 1621-24 for nogle store Malerier). Desuden Arb. i Rijksmus. i Amsterdam samt i Basel.

Det er lettere at sammenstille Pieter Isaacsz' Portrætter til en Enhed end med Sikkerhed at henføre de forskellige Figurbilleder, som er tillagt ham. Stilen er højst forskellig. Nu maa man erindre, at han virkede som Kunsthandler og som en Slags Entreprenør i Kunstsager for Kongen. Han kan derfor have anvendt andre Kunstnere til Arbejder, som efter Udbetalingen henføres til ham. Hans Betydning som Kunstner maa ikke underkendes. Han var en dygtig Tegner, vel uddannet som Maler, med en rig og glansfuld Palet, blændende ved sin Stofbehandling. Men han var ikke fremragende som Karaktertegner; et elegant, ulasteligt Ydre var det, han tilstræbte. I sine store Billeder lægger han sit Kendskab til italiensk (bolognesisk og venetiansk) og flandersk Kunst for Dagen, og hele deres brogede og livlige figurfyldte Komposition maa have været noget usædvanligt for Datiden.

En særlig Betydning fik han for Danmark derved, at han var Chr. IV.s Mellemmand i Kunstsager. Han bragte Kongen i Berøring med Hendrik de Keyser i Amsterdam, formentlig ogsaa med Gobelinvæverne, som senere arbejdede for Kongen (F. Spierings, Karel van Mander II). I. var Hovedmanden bag Kongens Indkøb af hollandske Malerier og stod tilsyneladende som Lederen af Rosenborgs Udsmykning med Malerier. - Først i det 19. Aarh. er det blevet bekendt, at I. fra

April 1620 for 400 Rdl. aarlig var svensk Spion i Danmark. O.A.

Johs. Fontanus: Rerum Danicarum historia, 1631, 726; N. de Roever i Oud Holland, III, 1885; IV, 1886; XV,1897 (se Index); Holger Rørdam: Hist. Saml., I1I 1898, 3; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; A. Bredlus: KünstlerInventare, V, 1918, 1473-89; VII, 1921, 128-36; H. C. Bering Liisberg i K. Aa., 1924-25, 195-218; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 1943; H. Gerson; Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malerei,1942; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 18-20; L. Bobé sat., 362; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Isakson, Karl Oscar, 1878-1922, Maler. F. 16. Jan. 1878 i Stockholm, d. 19. Febr. 1922 i Kbh., begr. sst. (Ass.); senere overført til Stockholm. Forældre: Smedemester, Pengeskabsfabrikant Karl Frederik I. og Mathilda Andersson. Ugift.

Uddannelse: 1891-97 i Malerlære i Stockholm, samtidig med at han besøgte Tekniska Skolans Aftenkursus; 1895-96 Carl Larssons Medarbejder ved Forarbejderne til Freskerne i Nationalmuseum; besøgte Kunstakad., Stockholm 1897-1901 med Rosen og Bjórck som Lærere, Zahrtmanns Skole i Kbh. 1902-05 og under Ophold i Paris 1913-14 Academie Russe, Académie Colarossi, La Grande Chaumibre samt Le Fauconniers Skole. Stipendier: Privat Understøttelse fra svensk Side i Akademitiden og 1905; Oluf Hartmann 1914. Rejser: 1902 Italien (Florens, Rom, Civita d'Antino, Portofino); derfra til Kbh., hvor han opholdt sig til 1905 med Rejse til Norge 1904; 1905-07 Paris med Rejse til Spanien 1906-07, Normandiet og Middelhavskysten (Banyuls sur mer og Barcelona) 1907; s. A. til Kbh., hvor han opholdt sig til sin Død med kortere Besøg i Sverige og adsk. korte Studierejser, fx 1910, 11 og 12 til Tyskland, 1911, 13-14 Paris, 1914 Italien (bl. a. Pompeji). Udstillinger: Det svenske Akad.s Foraarsudst. 1904; Udst. af Zahrtmanns Elever 1904; Kunstn. Eft. 1908; Den frie Udst. (Gæst) 1909-10; Chr.Larsen 1911; Kunstsalonen, Politikens Hus,1914; Chr.Larsen 1919; Mindeudst. 1922 i Kbh. (Kunstmus.) og Stockholm (Liljevalch); Gøteborg 1923; Moderne dansk Malerkunst 1925; Svenska akvareller från tiden 1750-1925 i Konstakad., Stockholm, 1925; Chr. Larsen 1930; Kunstfor., Kbh., 1932; Chr. Larsen 1935; Rundskueudst. 1936; Svensk-franska konstgalleriet og Fårg och form 1936; Samlarnes utstållning, Liljevalch, 1937; Helsingfors 1938; Malmø 1940; Ny Carlsberg Glyptotek 1940 (s. m. Gerhard Henning); Vandringsutstållningen i Sverige 1940-41; Stockholm 1944; Gøteborg 1945; Svensk Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, 1945; Nationalsus., Stockholm, 1947 (Tegn. og Akvareller); Mindeudst. i Nutida Kunst, Stockholm, 1947.

Arbejder: Høder og Loke (1903-04); Møans Klint (1904, Kunstmus.); Sif (1904-10); Selvportræt (1905, Ateneum, Helsingfors); Dreng, som planter (Haabet) (1905-09, Nationalmus., Stockholm); Portrætskitse af en spansk Pige (1907); Nature morte med Blomster og Frugter (c. 1908, Nationalmus., Stockholm); Dora (1907-OS); Selvportræt (1908, Kunstmus.); Portræt af Fru Ragnhild Madsen (1908, tilh. Foreningen f. Nutida Konst, Stockholm, dep. i Nationalmus., Stockholm); Modelstudie (c. 1908, Gøteborgs Kunstmus.); Pigeportræt (c. 1908, Prins Eugens Saml., Stockholm); Modelstudie til Sif (1908-10, Nasjonalgall., Oslo); Nature morte med Papegøjetulipaner og Portræt af Fru Bertha Brandstrup (begge 1909), Siddende Model (c. 1909), Dame med Haandspejl (1910-11), Landskab fra Christiansø (1910-11), Nature morte med Hyacint og Frugter (1911), Landskab fra +Mindet*, Christiansø (1911) (alle 6 Kunstmus.); Dameportræt (Fru Brandstrup) (1914, Aarhus Mus.); Hvilende kvindelig Model (1914-15), Nature morte med Krukke og Bøger (c. 1916) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Staaende Model (1915, Kunstmus.); Siddende Model (1918-19, Nationalmus., Stockholm); Staaende Model (191820, Kunstmus., Åbo); Staaende Model (191820, Kunstmus.); Portræt af Maleren Ejnar Nielsen (1920); Bastioner, Christiansø (192021, Kunstmus.); Kildendals Bastion, Christiansø, Kristus og Magdalene, Jesus opvækker Lazarus (alle 1920-21, Gøteborgs Kunstmus.); Johannes paa Patmos (1920-21, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Prof. K. K. K. Lundsgaard (1921), og af Karl Schou (Kunstmus.); desuden Arb. i Bornholms Mus.; Tegninger og Akvareller i Kbst. saml. i Kbh. samt i Nationalmuseet, Stockholm.

Isakson er Stockholmer, men fra sit 24. Aar, da han i Italien traf Zahrtmann, blev Danmark hans egentlige Hjem og hans faste Udgangspunkt for kortere eller længere Studierejser. +Jag år mycket glad att jag kommit hit, folket, landet och konsten har en ro som gor godt. Och hår år mycket att bara bara man inte blir dansk*, skrev han i et Brev. Han fandt her en Kreds af Kammerater, med hvem han kunde drøfte Tidens Problemer, og hele den væsentlige Del af hans Produktion er knyttet til Danmark, selv om de for ham som for hans Fæller afgørende Impulser skulde komme fra Frankrig. Blandt han tidligste Arbejder findes flere med bibelske eller mytologiske Motiver, der med deres Linierytme bærer Præg af en vis svensk Romantik; senere træder det emnemæssige tilbage for en stadig mere udtalt Interesse for Menne3kefremstilling, samtidig med at det bevidste Arbejde med den fantasifulde Forædling af Farven under Indflydelse af Zahrtmannskolen og gennem Studieopholdet i Frankrig 1905-07 gør sig gældende. Han gik nu direkte, uden litterære Omskrivninger til sine Motiver: Landskaber (siden 1911 navnlig fra Christianø), Opstillinger, Modelstudier og Portrætter. Efter hans andet betydningsfulde Parisophold 191314 satte Kubistskolen sine Spor i en mere rummæssig Udformning af Motivet; og i en ren, for alt Valørmaleri renset Kolorit, tilstræbte han en næsten videnskabelig Konsekvens i Farvernes Modsætningsforhold. Blandt hans Hovedværker fra Tiden mellem de to Parisophold kan nævnes Arbejder som Selvportrættet (1908) og Portrættet af Fru Brandstrup (1909) i Kunstmus. og efter Mødet med Kubismen den hvilende kvindelige Model i Gøteborgs Kunstmus. (1914-15). - Fra hans sidste Leveaar findes en Række bibelske Skitser, hvormed han, maaske som en Reaktion mod Arbejdet med det rent formelle, fører Linien videre fra sin Ungdom. Isakson, der beundrede Giotto, har her lagt Vægt paa primitiv Forenkling og Udtryksfuldhed.

Med stort Besvær og fortæret af Selvkritik havde han ført sin Kamp igennem. For dansk Kunstliv havde han, inden for en snæver Kreds, betydet meget ved sit personlige Eksempel og sin Evne til at sætte Problemerne under Debat, men det var kun faa, der havde haft Lejlighed til at se enkelte af hans Billeder, og først ved Mindeudstillingen paa Kunstmuseet 1922 Ø man et klart Indtryk af hans Virksomhed; det er herfra, Forstaaelsen af hans overordentlig betydningsfulde Indsats, navnlig paa Farvens Omraade, mas dateres. U.

Pol. 3. Nov. 1914 (Udsi. i Politikens Hus); Berl. Tid. 20. Febr. 1922 (K. K. K. Lundsgaard); Klas Fåhræus i Ord och bild, 1922, 543-56; Kunstbl., 1923-24, 1-6 (Mindeord); sst., 1923-24, 152-53 (Brev); Gunnar Wengstrøm i Nationalmuses årsbok 1925, 167-74; Ragnar Hoppe sst., 1929, 120-23; Daniel Hvidt i Saml., 1932, 165-68; Dag. Nyh. 17. Okt* 1932 (Sig. Schultz); S. Danneskjold-Samsøe: Karl Isakson, 1933; Gustaf Engwall: Karl Isakson, 1936; Ragnar Hoppe i Konstrevy, III, 1936, 65-69; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 281-83; Gustaf Engwall: Karl Isakson, 1944 (med Fortegn. over Oliemalerier og Bibliografi); Andreas Friis i Saml., 1944, 97-101; Ernst Goldschmidt i Ord och bild, 1945, 62-68; Kunst i Privateje, I-171,1944-45; Knut Jaensson i Konstrevy, 1947, 192-94; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948.

Isbrand, Victor Bagley, f. 1897, Maler. F. 6. Juli 1897 i Kbh. Forældre: Guldsmed Adolf Frederik I. og Jenny Charlotte Bagley. Gift 1° 30.Maj 1931iVedbækmedMalerOdaLauritsen, f. 21. Juli 1905 i Kbh., D. af Grosserer Laurits Peter L. og Laura Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 22. Dec. 1937 i Kbh. med Grete StorchNielsen, f. 6. Sept. 1911 i Kbh., D. af Fuldmægtig Waldemar Christian Emil S.-N. og Marie Antoinette Helene Larsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Okt. 1913; Afgang Dec. 1917; lille Guldmed. 1919. Stipendier: Ronge 1917; Akad. 1919, 20. Rejser: 1919 London; Juni 1920 -Okt. 1921 Rejse til Østasien med Støtte fra Ø.K.: Java (7 Mdr.), Siam, Malakka, Kina og Japan; 1922 og 25 Paris; 1926 Norge, FærØerne og Skotland; 1928 og 31 Spanien (henholdsvis Pamplona i Pyrenæarne og Mallorca) samt Marokko; 1935 Grønland (fra Upernavik til Thulegrænsen). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16, 18, 35 (som Bhgr.); Charl. 1916-48 430 G. m. 52 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 39, 45; Toronto 1929; Sep.udst. 1922, 25, 36. -Hverv: Lærer ved Kunsthaandværkerskolen fra 1930.

Arbejder: Fra Orlogsværftet (1915); En Gummiplante (1917); Trioen stemmer Instrumenterne (1918); Foyer des soldats (1919); .Salvationisterne holder Friluftsmøde (1919); Afrodite og Eros (1919, lille Guldmed.); Portræt af en ung Pige med hæklet Krave (1920); Fornem javansk Pige (1921); Pont neuf (1922); Ung Dame ser ned paa Gaden (Paris 1922); Paa Frederiksberg (1923); Indisk Danserinde (1923); Sacre-Coeur (1925); Croquisskole i Paris (Acad. de la Grande Chaumi-ére, 1925); Fra en Gartnerhave (1925, Aalborg Mus.); Ung javansk Moder med Barn (1926); Bro med Mennesker. Pamplona (1928); Kvinde paa Æsel. Pamplona (1928); Udsigt over Vejle fra Møllebakken (1929, Vejle Mus.); Huse paa Mallorca (Akvarel,1931); Ung Dame sætter Haaret (1932); Nøgen ung Pige (1934); Pige fra Java (Statuette 1931 og Buste 1935); Kvinde i Landskab. Upernavik (1935); +Sværdfisken* ved Upernavik (1935); LandskabsAkvareller og Portrætter af Grønlændere (Tasiusak, Prøven og Upernavik 1935); Fra Dansehuset i Upernavik (1936-37); Prinsessegade (1938); Landskab. Ramløse Bakker (1944); Opstillinger med en Agave og en Buddha; Portrætter (bl. a. Knæstykker af Oda Isbrand 1928, Fru Lauridsen 1931, ORsagf. O. L. B. Jensen 1930); har udf. dekorative Udsmykningsarbejder (bl. a. til Udst. i Køln, Antwerpen og Bryssel) samt arbejdet med Keramik, Sølv og Kattuntryk.

Victor Isbrand har et skarpt Blik for. et raffineret Milieu, baade Mennesker og Omgivelser, og for den kulturelle Forfinelse, det har udviklet. Hans sikre Karaktersans og artistiske Greb om Stoffet hævder sig lige fuldt over for Gadebilleder fra Kbh. og Fr-berg, i det internationale Kunstlivs Paris, paa Java, i Spanien og paa Grønland. Han er en teknisk overlegen Akvarelmaler, og af de senere Aars Portrætter fremgaar det, at han raader over det specielle Kompleks af Egenskaber, som er Betingelsen for egentlig Portrætkunst. S.S-z.

Pol. 27. Febr. 1922 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 31. Marts 1938 (Sig. Schultz); Sig. Schultz: Victor Isbrand, 1937.

Isefjords-Mester, - 1450-70 -, Maler.

Den flittige Kalkmalerimester har udsmykket en Række Kirker i Isefjordsegnene, de østligste hen imod Kbh. og de vestligste omkr. Holbæk, Vallensbæk, Herlev, Nørre-Herlev, Lynge, Draaby, Kirkehyllinge samt ved Holbæk, Tusse, Skamstrup, Bregninge m. fl. Betegnende for hans drastiske Fortællemaade er det desværre tabte Billede af Olaf den Helliges Sejlads i Vallensbæk, efter hvilken Kirke han ogsaa er nævnt Vallensbæk-Mesteren. Paa Hvælvene beretter han livfuldt og meget folkeligt om Skabelse og Dommedag, Kristi Historie, Helgene og Djævle, haandværksmæssigt og ret farvefattigt, men dekorativt og med Folkekunstens Angst for tomme Flader. C.A.J.

Holbæk Amts Aarb., 1925, 43; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1927 (se Vallensbækmester); P. Nørlund i Danm. Malerkunst, 1937, 24; Danm. Kirker, III, Kbh. Amt, 1945.

Isenstein, Kurt Harald, f. 1898, Bhgr. F. 13. Aug. 1898 i Hannover. Dansk Statsborger 1945. Forældre: Grosserer Adolf I. og Jenny Meyer. Gift Maj 1921 i Berlin med Hildegard Eick, f. 29. Okt. 1897 i Barlin, D. af Skræddermaster Moritz E. og Bertha Israel.

Uddannelse: Opt. paa Berlins Kunstakad. 1917, men magtte kort efter afbryde Studierne for at blive Soldat i 1. Verdenskrig; atter Elev paa Akad. fra 1919 bl. a. under Gerhard Janensch og Hugo Lederer. Stipendier: Staatspreis i Tyskland 1923. Rejser: c. 1923 Sydtyskland (Bamberg); fast Ophold i Tyskland til 1933; derefter i Danmark, afbrudt af Ophold i Sverige 1943-45. Udstillinger: Juryfreie Kunstachau, Berlin, 1921; i en Aarrække jævnlig Udst. paa Barliner-Secessionen og den aarlige Akademi-Udstilling; Sep.udst. i Hannover 1929. 1 Danmark: Den frie Udst. 1934; Kunstn. Eft. 1937-39; Charl. 1939, 48; Odense 1937; Sep. udsi. i Kbh. 1938 og 41, i Malmø 1946. Stillinger: Leder af Reimann-Schule, Berlin (privat Kunstskole) 1921-25; ledede egen Skole i Tyskland 1925-33; ogsaa egen Kunstskole i Danmark og i Sverige.

Arbejder: Maleren (Bronzestatuette, 1913); Kunstnerens Hustru (Cement, 1917); Diskoskasteren. (Bronze, cire perdue, 1926, Sportsmuseum, Berlin); Mor og Barn (Gips, 1932); Elskovskamp (Bronze, 1932); Efter Badet (Gips, 1936); Svømmerske (Gips, 1936); DanskFlygtninge-Monument (svensk Granit, 1945, Stadsparken, Helsingborg); Mindesmærke for 125 norske Jøder fra Trondhjem-Egnen (3 Bautasten i norsk Granit, 1947, Trondhjem); Thalia (Kunststen, 1947, Parken til Skuespillernes Rekreationshjem, Marienlyst); Mindesmærke for 620 norske Jøder (norsk Labrador og Bronzeplade, 1948, Jødisk Kgd., Oslo). Halvfigurer: Den femtenaarige (brændt Ler, 1925); Eva Maria (brændt Ler, 1930); Nini Theilade (1937); Heinr. Heine (Bronzemonument, 1930, Cleveland, Ohio); Fysikeren Heinr. Hertz (Buste, 1931). Portræthoveder (i eller til Bronze, hvor andet ikke anføres): Alb. Einstein (1924; Provinzialmuseum i Hannover, Mus. i Baltimore og Rio de Janeiro samt i Det hebraiske Universitet i Jerusalem), Præsidenterne Ebert og Hindenburg, Emil Ludwig (1924), Marcus Behmer (1926), Erich Kortner, Friedrich Kayssler (Eg, 1931), Wilh. Doerpfeld (1931, opst. i Marmor 1933 i Mus. i Olympia), Edwin Fischer, Ernst Toller, Luigi Pirandello, Karen Blixen Finecke (1935), Harald Bohr, Niels Bohr (1935), Fini Henriques (1936, Det kgl. Teater), Rob. Storm Petersen (1938), Poul Reumert, Martin Andersen Nexø. Endvidere Relieffer, drevne i Kobberplade, Figur-Malerier og Raderinger (bl. a. Illustrationer til Arno Holz' Digte).

Paa Grund af de politiske Forhold emigrerede Harald Isenstein 1933 fra Tyskland, hvor han

havde vundet et Navn som Portrættør af Mellemkrigstidens Personligheder. Han er en

udpræget Portrætbegavelse med Evne til, under sin foretrukne Form: Portræthovedet, at

omskrive Personens aandelige Karakter og Ydre i en plastisk Syntese. S.S-z.

Svend Rindholt: Harald Isenstein, 1938:Nat.tid. 30. Dec. 1938 (Sig. Schultz).

Ishøy, Bodil, se Nielsen, Bodil.

Ishøy, Børge, f. 1910, Bhgr. F. 19. Sept. 1910 i Kbh. Forældre: Maler, Malermester Christian I. og Karen Sophie Eriksen Gift 23. Dec. 1939 paa Fr.berg med Bhgr. Bodil Nielsen (se Nielsen, Bodil).

Uddannelse: Uddannet som Billedskærer 1928-31; Elev af Akad. under Utzon-Frank 1932-38 (opt. Okt. 1932). Stipendier: Bielke 1938. Rejser: 1937 Tyskland; 1939 Paris og London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936, 39; Charl. 1938, 40, 42-43.

Arbejder: Altertavle udskaaret i Egetræ (Hove Kirke ved Lemvig, Udkast udst. 1936);. Skattens Mønt (1936); Portræt af Fru W. (1939); Kvindefigur (1940); Buste af min Mor (1942).

Børge Ishøy leder s. m. Billedhugger Bodil Nielsen Ishøy et Værksted, hvor der fremstilles

Brugsting, Smykker og Figurer i Ben og Elfenben. Red.-

Isli, - 1175 -, Stenmester. Den romanske Granitfont i Hanbjerg (Ringkøbing Amt), et Arbejde af vestjysk Type, har pas Kummen i reliefhugne Runer Mandsnavnet Isli, sandsynligvis Fontens Mester. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1942, Nr. 51.

Ittersen, S., - 1832 -. Hos E. F. S. Lund er S. Ittersen anført som Signaturen pas 2 Portrætter fra 1832 forestillende Sognepræst i Fredericia Niels Henrik Gude og Hustru. Det kan dog muligvis være en Fejllæsning for S. eller C. Petersen. Er det sidstnævnte, kan denne være identisk med Christian Petersen (s. d.).

Red.

E. F. Ø. Lund, VII 1, 1000, 37.

I. U., Sign. paa ovalt Marmorrelief, forestil

lende Fr. IV (Fr.borg), formodentlig af Just

Wiedewelt (s. d.). Red

Iversen, Kristen (Kræsten), f. 1886, Maler. F. 26. Jan. 1886 i Holsted, Malt Herred. Forældre: Bygmester Niels Laurids Pedersen og Grethe Hansen. Navneforandring 7. Okt. 1930. Gift 9. April 1914 i Kbh. med Anna Mario Siems, f. 23. Juli 1889 i Kristiania, D. af Xylograf Carsten S. og Thora Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære i Kolding 1900-04; samtidig Elev pas Tekn. Sk., sst.; tegnede hos Grønvold pas Tekn. Sk. i Kbh'. 1904-05. Stipendier: Akad. 1917; I. R. Lund 1920; Benny Claudi-Pedersen 1922; Zach. Jacobsen 1924; Oluf Hartmann 1925; N. C. F. Rejsestipendium 1927. Rejser: 1921 Tyskland, Italien; 1924 Frankrig, Holland; 1927 Italien, Grækenland. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1910-12, 14-18, 41; Charl. 1919 (m. 4 Arb.); Den frie Udst. 1920-23 (Gæst), Medl. fra 1924; Frie jyske Maleres Udst. 1924 (Horsens, Silkeborg), 1926 (Aarhus); Gøteborg 1923; Moderne dansk Malerkunst 1925; Dresden 1926; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Unionslen, Kbh., 1931; Tyskland 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Warszawa 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den frie Udst.s Tegnere 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Udsmykningskunst i Nutiden, Koldinghus, 1946 ; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947 ; Haag 1948; London 1948; Sep.udst. 1931, 35,. 37. Udmærkelser: Eekersbergs Med. 1923; Sølvmed. i Budapest 1936. Hverv: Medl. af Akad. raadet 1925; Prof. ved Akad. fra 1930; Medl. af Kunstfor.s Best.1926-30; af Best. for Gallerikommissionen 1931-34; af den Hirschsprungske Saml. fra 1932; af Censurkom. f. Kunstn. Eft. 1919-20, 25-26, 39-40 (Formand); af Kunstn.samf. Jury fra 1925; Medl. af Best. for Den frie Udst. fra 1933; i Hovedbestyrelsen for Danm.s Naturfredning fra 1936; Medl. af Best. for det Anckerske Legat 1947; Direktør for Akad. 1949.

Arbejder: Odysseus og Nausikaa (udst. Charl. 1919, udf. til Akad.s Guldmed.konk.); (rønne Æbler (1920, Gøteborgs Kunstmus.); Kristus søger Disciple blandt Fiskerne (1922-23, Kolding Mus.); Kone med sort Hat (1923, Kunstmus.); Selvportræt (1923, Malmø Mus., Eckersbergs Med.); Prometheus (1925-26, Loftmaleri i Videnskabernes Selskab); Nornerne under Ygdrasil, Kong Skjold, Balder og Loke (1927-31, Loftmalerier, Riddersalen, Chr.borg); Peters Fiskedræt (192$, S. Peders Kirke, Holsted); Udsigt over Havnen og Børsen (1929, Nationalmus., Stockholm); Aftenlandskab, Svaneke (1930, Esbjerg Mus.); Stormen paa Genesareth Sø (1930, Vejle Mus.; Sølvmed. Budapest 1936); Stormen paa Genesareth Sø (1930, Zions Kirke, Esbjerg); 2 Loftmalerier (1930, Teatersalen,Det kgl.Teaters nye Scene (Stærekassen) i Tordenskjoldsgade); Diset Sol over Ypnastedbugten (1932, Bornholms Mus. );Slaget ved Lyndanisse (1935-36, Loftmaleri i Tronsalen,Chr.borg);Korsfæstelsen, lndtoget i Jerusalem, Opstandelsen (1935-37, Glasmalerier,Risskov Kirke);Solpletter i Sydskoven, Svaneke (1939, Kunstmus.); Kystlandskab, Septembersol, Svaneke (1939, Fyns Stiftsmus.); Livet i Naturen (1941-43; 12 Vægbilleder i Amtssygehuset, Hornsyld); 6 Glasmalerier (1942, S. Nicolai Kirke, Svendborg); Graner ved Havet (udst. 1943, Aabenraa Mus.); Kristi Genkomst (1944, Glasmaleri i S. Nicolai Kirke, Holbæk); Tøvejr. Kongens Nytorv (1945, Sorø Mus.); Jyske Landskaber (1944-45, Vægbillleder i 2 Udvalgsværelser i Aarhus Raadhus); Paalandsstorm, Svaneke (1945,

Nasjonalgall., Oslo); Marinebillede (Aarhus Mus.).

Kræsten Iversens tidligste Arbejder er præget af en kraftig og umiddelbar Naturalisme,

der i Aarene efter den første Verdenskrigs Afslutning slaar over i en moderat Ekspressionisme med en typisk knækket Leddeling af Kompositionernes Figurer, en stærkt begrænset Farveskala og et indtrængende Arbejde med Farvelagets stoflige Virkninger. En virkelig Udløsning for sit Talent fik han med Loftmaleriet i Videnskabernes Selskab. Som Kompositør har han her forstaaet Barokkens Væsen, hvor de mange udad- og indadgaaende Bevægelser i Billedrummet danner en spændt Balance. Med lignende Virkninger arbejder han i Loftbillederne paa Chr.borg, hvor især Kompositionernes Sammenspil med den omgivende Arkitektur er lykkedes. Hans bibelske Billeder er ligeledes bestemt af denne Evne til med enkle Bevægelser og Stillinger at lade Figurerne danne en sammentømret og veltalende Komposition. Hans Portrætter og Landskaber er i mindre Grad præget af hans stilsøgende Bestræbelser. En ny Fase begyndte i hans Kunst, da han sluttede sig til Bornholmerskolen og drev Farven op i Lyset paa Bekostning af den tidligere tunge, mættede Stoflighed. Hans bornholmske Granskovbilleder viser, at han ogsaa i denne Udtryksform formaar at skabe holdningsfulde Landskabskompositioner. H.M.

Sig. Schultz i Ill. Tid., 1921, 144-45; sat., 1922-23, 538 og 865-66; Jens Thiis: Nordisk kunst idag, 1923, 46; B.T. 5. Maj 1925 (Houmark); Vore Damer 28. Maj 1925; 20. Nov. 1928 (begge Int.); Dag. Nyh. Søndag 26. Dec. 1926; 20 Juni 1930 (Sig. Schultz); 26. Jan. 1936 (Int.); Pol. 26. Sept. 1926 (V. Wanscher); 16. Dec. 1927; 20. Juni 1930; Pol. Magasin 18. Sept. 1927; 28. Sept. 1929; Pol. 23. Juni 1930 (Int.); 17. Jan. 1936 (Int.); Berl. Tid. 16. Dec. 1927; 20. Juni 1930; 29. Sept. 1934; O. V. Borch i Saml., 1936, 1-4; sst., 5-18 (Hilsener); Berl. Tid. 17. Jan. 1936 (Int.); Svend Bindbolt i Kristeligt Dagbl. (Hjemme og Ude) 7. Jan. 1927; F. Beckett: Kræsten Iversen, 1931; Bornholms Tid. 23. Jan. 1936 (Int.); Svend Rindholt: Kræsten Iversen, 1937; Jul i Vestjylland, 1940, 27-30 (Int.); K. Borchsenius i Danmark, II, 1940, 21-27; Soc. Dem. 26. Sept. 1943 (Int.); 25. Jan. 1946; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948.