Weilbachs Kunsterleksikon J

Jacob, - 1600 -, Bygmester, fuldendte fra Aar 1600 Bykirken i Sønderborg, hvis Ombygning var planlagt eller paabegyndt 1699 af Peter de Castella (s. d.). C.A.J.

Haupt, 111, 1889.

Jacob!, - 1734 -, Bhgr., fik 1734 Betaling for 12 udskaarne Træ-Ørne til den store Sal paa Hirschholm; Hovederne, af Marmor, udførtes af Didrik Gereken (s. d.). B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184.

Jacobs, Hans, - 1631-42-, Maler fra Lunden i Ditmarsken, leverede Enkehertuginde Augu-

sta af Gottorp en Række Kostumemalerier fra Hertugdømmernes forsk. Egne og Hertuginde

Maria Elisabeth forsk. Malerier. 1640 fik han Betaling for Enkehertugindens, 1642 for Her-

tugens og Hertugindens Portrætter; det synes dog at være Kopier, og de blev ikke højt betalt. O.A.

Harry Schmidt: Gottorper Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forseh. IV); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 18.

Jacobs, Severin, - 1563 -, Bygmester, vides at have opført det senere stærkt ændrede Skib i S. Peters Kirke, 20 km fra Tønning.

O.N.

Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Jacobsen, A. Severin, se Jacobsen, Severin.

Jardins Ophold i Rom 1744-48 i et kunstnerisk rigt bevæget Milieu blev af gennemgribende Betydning for hans Udvikling. Sammen med Saly hørte han til den første Falanks af Kunstnere, der ud fra deres nye Oplevelse af Antikkens og Barokkens Rom blev Nyklassicismens Pionerer. Det er C. Ellings Fortjeneste at have bestemt +et stærkt romantisk Element i denne nye Stil* som værende Resultatet af en overvældende Indflydelse fra Kobberstikkeren G. B. Piranesis grandiose Fortolkning af romersk Arkitektur, antik saa vel som moderne. J., der maaske er den første Arkitekt i Europa, der er paavirket af Piranesi, lærte af denne +at se stort og malerisk paa Rom* (Elling). De raderede Blade med et Gravkapel og en Triumfbro fra J.s Romaar er direkte inspireret af Piranesis Fantasifremstillinger; det samme gælder til en vis Grad ogsaa det første storslaaede Alternativprojekt til Frederikskirken fra 1755, i hvis gigantiske Maal (der gik langt ud over de af Eigtved afstukne Rammer) man kan se et Udtryk foren Tendens mod Megalomani, for hvilken Piranesi selv havde givet Eksemplet. Uigennemførligt som det var i Praksis paa Grund af dets kolossale Udstrækning, skal dette Forslag, udført af en fransk Arkitekt, der af en samtidig (Baron de Thiers) karakteriseres. som +jeune, sago, doux, modeste et mesme timide*, maaske betragtes som et Idealprojekt, der (i Lighed med de Duelighedsprøver, der udførtes af begavede Elever ved de europæiske Arkitekturakademier) snarere skal tjene til at demonstrere Autors arkitektoniske Færdigheder saavel som hans indgaaende Kendskab til ældre og samtidig Arkitektur end til at føres ud i Livet. Det var jo ogsaa disse tos Projekter, der blev sendt Akademierne i Rom og Paris samt enkelte private Arkitekter til Bedømmelse, og som for øvrigt blev stærkt kritiseret saavel af franske og romerske akademiske Kredse som af Modernister af den mere doktrinære neoklassiske (Abbé Laugier'ske) Skole. Klassicistens Yndlingstemaer: Centralkirken med Kuppel, Rundtemplet, Anvendelsen af den frie Sølle-fornægter sig heller ikke i Jardins øvrige Virke i Danmark. Han spiller paa dem - om end kun i beskedent Maal - i Pavillonen paa Nyholm og i Volieren bag Moltkes Palæ, begge med +engageret* oval Søjleforhal i Forbindelse med en rektangulær Bygning, en typisk barok Konstellation; selv i beskedne Arbejder som Fuglehuse og Havepavilloner er der Sus af den romerske Barok, og ikke mindst i J.s højst originale Interiørdekoration er der tydelige Mindelser om +romantisk Præklassicisme* (Elling). Som Modvægt mod de overvældende romerske Indtryk har J. haft sin fine franske Skoling - yderligere opfrisket under Arbejdsaarene i Paris, der stod i Tannevots (og dermed i Blondels og Lassurances) Tegn. Det er den franske +belle ordonnance* og Maadeholdet i Dekorationen, der karakteriserer J.s Profanarkitektur i Danmark. Det oprindelige Formaal med J.s. Kaldelse til Kbh. var at skaffe nye Planer til Frederikskirken. At Valget faldt paa ham, skyldtes, at de herværende toneangivende Kredse havde vaagne og moderne indstillede Raadgivere i Paris. Ved dette lykkelige Greh blev den franske nyklassiske Stil ved en af sine Skabere ført frem paa dansk Territorium samtidig med, ja, paa enkelte Omraader maaske endda før, end den kom til Udfoldelse i Frankrig.

I J.s fjerde Projekt til Frederikskirken, der approberedes 1756, er Kuppelkirkens Plan og Opstalt bragt paa en simplere Form; de detacherede Hjørnetaarne i Tværaksen, hvortil Fundamenterne allerede var lagt under Eigtved, bibeholdtes efter Ønske fra højeste Sted, men den kolossale Søjleomgang blev nu erstattet med en Tempelfront, baaret af seks Søjler. Mindet om romersk Arkitektur er stadig levende, men det nye i Fremstillingen af de klassiske Arkitekturelementer vilde, om Kirken var blevet fuldført efter denne Plan, have gjort den til den første nyklassicistiske Kirkebygning i Europa, udkastet som olen var samtidig med J. G. Soufflots S. Genevieve (Pantheon, først paabegyndt 1764), med hvilken den havde flere Træk tilfælles.

J.s selvstændige Arbejder i Danmark er ikke mange, men betydningsfulde. Sølvgades Kaserne er et Stykke fransk Barokarkitektur, der kun i de fas, sobre Detailler røber den nye Stil (de store Bueslag i Portalen, de høje Slutsten over Dørene). Til Gengæld spores dens Indflydelse længe i dansk Militærarkitektur. Tydeligst ses J.s Evne til at forbinde fransk Tradition med Nyklassicismens Idealer i hans Landhuse, Palæfacader og i hans Interiørkunst. I Bernstorff Slot skaber han en ny Herregaardstyp e over det klassiske Maison de plaisance - Skema (Blondel), endog med oval Havesal (jfr. Levau's Vaux-le-Vicomte fra det 17. Aarh.), ved at anvende en skarpere Profilering, klarere Lineamenter, Betoning af alle vandrette Linier - saaledes vandret fuget Midtparti; og nyantikke Detailler som retkantede Solbænke under Vinduerne, ovale Medailloner, omkranset af Guirlander, Pragtvaser etc., et saare elastisk Dekorationsskema, der gjorde det muligt med smaa Midler at give baade ældre og nyere Bygninger en klassicistisk Retouche; jævnsides gaar en noget mere pompøs Facadetype med korinthiske Pilastre i stor Orden og Balustrade foran det flade Tag, første Gang anvendt i Marienlyst. Det nye viser sig tillige i Samspillet mellem det højtliggende Hovedhus og Haven, der nu anlægges i en friere, engelskpaavirket, om end stadig arkitektonisk bunden Stil. Disse Landhustyper kommer gennem J.s Elever til at præge dansk Herregaardsarkitektur Resten af Aarhundredet. Paa samme Maade kommer han til at virke fornyende paa den kbh.ske borgerlige Arkitektur gennem sin Facadebehandling paa det af ham ombyggede gule Palæ, indtil Harsdorff tager Føringen paa dette Omraade.