Weilbachs Kunstnerleksikon
K
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Kabell__Ludvig_Christian_Brinck_Seidelin
Kabell_Rosenørn__Ludovica_Nicolette
Kampmann__Christian_Peter_Georg
Karlinsky__Elisabeth_Bertha_Emilie
Keil__Keilhau__Kegelhof___Bernhard
Kiilerich__Søren_Christian_Ernst
Kirksteen__Kirchstein___Hans_Jørgen
Kitzling__Kiszling___Johan_Christian
Kiærskou__Kiærschou___Frederik_Christian
Klein_Rasmussen__Lars_Frederik
Kleis__Hjalmar_Severin_Lemming
Klem__Frederik__Johannes_Gotfred
Klingsey__Elisabeth__Ella__Mathilde_Augu
Klæstrup__Peter_Christian_Nygaard_Mattat
Knutzen__Knudsen___Christian_Ludvig
Koldborg Johannes
Kolling Ingenborg
Kolm Johan Wilhelm
Kondrup Cathinka
Kongsbøll__Kongsbøl___Kristian_Johan_Mar
Kongstad_Rasmussen__Johan_Christian
Krarup__Anna_Theodora_Ferdinanda_Alexand
Kratzenstein_Stub__Christian_Gottlieb
Kreinberg__Kreienbergk__Kreienbach___Hei
Kremberg__Kreinberg__Krenberg__Krengenbe
Kriebel__Griebel__Grubel__Kribel___Georg
Kriegel__Krügel___Johann_Friedrich
Kristensen__ved_Daaben_Christensen___Fre
Krossman__Grossmann__Krosmand__Krøsmann_
Kruse__Arild__Arnold__Pedersen
Kruse__Frederik__Friedrich__Mathias
Krøll__Dorthea_Erasmine_Pouline
Kyns__Kyntze__Kyntz__Kiihns___Christian_
von_Kauffmann__Aage_Basse_Gustav
von_Köllenberg__Culenborg___Gierdt_Lambe
K., se C. F. K.; L. K. (L. A.(?)); P. K.; V . K.
Kaalund-Jørgensen, Martin, f. 1889, Maler. F. 29. Marts 1889 i Lime, Nørup
Sogn. Forældre: Lærer, senere i Vrigsted Anders Jørgensen og Marie Sophie
Erikmine Erichsen. Navneforandring 31. Juli 1928. Gift 1. Marts 1921 i Horsens
med Hilda Jenny Rasmussen, f. 5. Jan. 1896 i Vestbirk, D. af Snedker- og
Tømrermester Anders R. og Maren Baggesen.
Uddannelse: I Malerlære
1904-09; blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Okt. 1910 i Malernes
Forb.kl.; besøgt Akad. 1910-14 (7 Sem.) under L. Tuxen og P. Rostrup Bøyesen;
1909-14 Assistent ved Nationalmuseet ved Restaurering af Kalkmalerier i
Kirkerne. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1915 Italien; 1921 Frankrig
(Paris); 1929 Holland; 1936 Norge; 1938 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1916-17, 19, 22, 24-28, 31-34, 36, 41; Jyske Malere e. 1919-21; Frie jyske
Malere 1922, 24-27, 32, 34; Jydernes Udst. 1940; Fyens Forum 1936, 40;
Kulingen 1944; Den uafhængige 1944-46; Charl. 1945-47; Sep.udst. 1915, 16, 25,
29, 35, Dec. 48 - Jan. 49.
Arbejder: Anders Vrigsted
(1913, Silkeborg Mus.); Landsbyen Skovsgaard, Vendsyssel (1914) ; Husmandskone
(1916) ; Klosterhaven i Mariager (1916, Silkeborg Raadhus); Vinterbillede.
Vestbirk (1916, Silkeborg Mus.); Slotsruin i Chevreuse (1921); Kirsten paa
Skrænten, Refsnæs (1931); Gruppebillede (1934); Østerlars Kirke (1938);
Musikhuset ved Sorgenfri (1945); Portrætter af Johan Skjoldborg (1923), J.
Jensen-Klejs (1925, Landstinget), Richardt Gandrup (1930), Jørgen Bukdahl
(1930), Th. Stauning (1939, Sønderport, Silkeborg), Højesteretsdommer Jesper
Simonsen (1944); Arbejder i Silkeborg Raadhus og i Sønderport, Silkeborg.
Et djærvt Syn paa
Landskabet og Mennesket kendetegner Kaalund-Jørgensens Produktion, der under
Paavirkning af Fynbo- og Grønningen-Naturalismen er forankret i en bred
Malemaade, hvori hans tilforladelige jyske Malersind har fundet Udtryk. En vis
Ujævnhed i Afbalanceringen af Billedets Dele har fulgt hans Landskaber, der
kan svinge fra overfladisk Almindelighed til livfuld Sammensmeltning af
Naturindtryk og Billedform. Tydeligst har hans Evners Særpræg manifesteret sig
i nogle velkomponerede Figurgruppebilleder fra Familielivet og i en Række
Portrætopgaver, over for hvilke han har indstillet sig friskt og med
fintmærkende psykologisk Sans har ladet Farven og Penselstrøget understrege
Karakteristikken. Som Eksempel paa hans Portrætkunst kan fremhæves det
festligt blussende Billede af Forfatteren Jørgen Bukdahl, hvis
godmodigt-aggressive Personlighed er indkredset ad inspireret malerisk Vej.
Pr. W.
Ekstrabl. 30. Marts 1929;
3. Dec. 1935; Pol. 2. April 1929 og 4. Dec. 1935 (begge K. Pontoppidan); B. T.
9. April 1929 (Houmark); Soc. Dem. 2. Dec. 1935 (Pr. Wilmann).
Kaas,
F., - 1747 -, Kobberstikker-Dilettant.
Elev af Jacob Fosie. 3 af
dennes 32 Raderinger dedicerede til Suhm (1747) er sign. F. Kaas. I Kbst.saml.
tillige et Prospekt af Kolosseum og Vestatemplet; endnu to Smaaprospekter i
Kbst.saml. synes at maatte tilskrives ham. K. er antagelig identisk med Kaas,
Frederik, Kaptajnløjtnant i Flaaden, døbt 20. Juni 1730 i Kbh., d. 10. Sept.
1759 i Ostindien, S. af Admiral Ulrich K. og Mette Sørensdatter Mathiesen.
Ugift. H.D.S.
Krotin, 1889;
Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.
Kaastrup, Vagn, f. 1903, Arkitekt. F. 15.
April 1903 i Odense. Forældre: Manufakturhandler Ludvig Peter Christian K. og
Valborg Madsen.
Uddannelse: Student 1921;
Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1923 og Elev her til 1926; derefter
paa forsk. Tegnestuer; dannede 1934 s. m. Ivar Bentsen, Edv. Heiberg m. fl.
Kooperative Arkitekter, Samarbejdet opløst 1938; Konduktør for Vilh. Lauritzen
ved Kastrup Lufthavn 1938-40; derefter selvstændig Virksomhed. Udstillinger:
Charl. 1937, 42; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Kunstn. Eft. 1936.
Stilling: Leder af Fællesorganisationen af almennyttige Boligselskabers
Beregningskontor 1945-46.
Arbejder: Som Parthaver i
Kooperative Arkitekter til. a. Blidah, Blidahpark 1-5, 37, 2, 34-44,
Phistersvej 2, Strandvej 215 (193435), Klampenborghus, Dyrehavevej 7-17
(1936), Degnegaarden, Præstelængen 1-29, Skoleholdervej 39-45, Smedetoften
16-38 (1936-37), Haunstrupgaard, Næstvedgade 1543, Jens Munks Gade 2-24
(1937-38) samt Enighedslund, Vesterbro 1-15, Aalborg (1938); har selvstændigt
opført Blok 7 og 8 i Bispeparken, Jacob Lindbergs Vej 2-10, Bispeparken 5-22
(1940-41). Projekter: Politikens Konk. om Smaahuse (3. Pr. 1931) ; Dagens
Nyheders Konk. om Eenfamiliehuse (1. Pr. 1932); Socialt Boligbyggeris Konk. om
Boligtyper (3. Pr. 1937) ; Bebyggelsesplan til Bellahøj for Kooperative
Arkitekter (1934) og Plan til Regulering af Skovshoved By (1935-36). Litterære
Arbejder: Har skrevet Artikler bl. a. til Information om Byplanlægning og
lign. Spørgsmaal
samt udg. Bogen: Hvis man
vil holde styr paa befolkningen (1949).
H.E.L.
Ark. U., 1933, 13-14
(Eenfamiliehus); 1935, 183 (Klampenborghus); 1937, 70 (Etagehus, 3. Pr.);
1938, 25 (Konk.); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1942, 140-48 (Bispeparken); Ole
Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 18 (Regulering af Skovshoved), 68-75
(Bispeparken).
Kabell, Ludvig Christian Brinck-Seidelin, 1853-1902, Maler. F. 21. Juli
1853 i Vejlby ved Grenaa, d. 1. Febr. 1902 i Fredensborg, begr. i Asminderød.
Forældre: Sognepræst, sidst i Nestelsø og Mogenstrup, Petrus K. og Christiane
Kirstine Henriette Brinck-Seidelin. Gift 20. Aug. 1887 i Hillerød med
Baronesse Rudolphine Wedell-Wedellsborg, f. 8. Juli 1856 paa Holckenhavn, d.
4. Febr. 1920 i Fredensborg, D. af Skovrider, senere Overførster,
Hofjægermester Baron Frederik Julius W.-W. og Baronesse Marie Frederikke
Caroline Holck.
Uddannelse: I Malerlære;
besøgte Akad. Dec. 1872 -April 1878, Jan.-April 1880; desuden en Tid Elev af
P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1886. Rejser: Okt. 1880 - Maj 1881 i Paris;
1886 Italien og Tyrol. Udstillinger: Dec.udst. 1877; Charl. 1878-1902 (22 G.
m. 94 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; For. f.
nat. Kunst 1926; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1901
(s. m. Ludovica Kabell-Rosenørn); 1902 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser:
Sødrings Pr. 1881; Neuhausens Pr. 1883; Aarsmed. 1° 1895.
Arbejder: Marklandskab i
Sydsjælland med store Skymasser (Sødrings Pr. 1881); Junidag. Toxværd ved
Næstved (Neuhausens Pr. 1883; forh. Maribo Mus.); Sommeraften fra Egnen ved
Fredensborg (1891-93, Aarhus Mus., dep. Kriminaldommeren); Klar Vintermorgen.
Fredensborg (Aarsmed. 1895); Fra Vejen gennem Landsbyen (Kunstmus., erhv.
1896; dep. i Reykjavik); Naar Aftenklokkerne ringe (Ribe Mus., erhv. 1901);
Kastellet ved Rønne (udst. 1902, Bornholms Mus.); har s. m. Erik Henningsen
illustreret Johannes Paludan-Mullers Digtcyklus: Idyller fra det daglige Liv
(1892); repr. i Kbst.saml.
Ludvig Kabell fortsatte
Traditionen fra den nationale Landskabskunst, først og fremmest fra P. C.
Skovgaard, hos hvem han malede et Stykke Tid. Men han var vegere i sin
Opfattelse af Landskabets Linier og lagde stærk Vægt paa det poetiske
Stemningsindhold. Størst malerisk Værdi har hans mindre Friluftsarbejder, der
viser en nænsom Iagttagelse af Valørerne. Han har her arbejdet mere uhemmet
end i de større Landskaber, hvor Atelierpræget er fremtrædende. Maleren Karl
Jensen var hans nære Ven i Ungdomstiden, og de var paa mange Maader beslægtede
i deres Kunst, men de svigtede i nogen Grad det Studium af Lysets og Farvens
Sammenspil, der var saa lovende anslaaet i deres tidlige Arbejder. Hvad der
imidlertid gør mange af Kabells Landskaber umiddelbart indtagende, er den ægte
lyriske Naturfølelse og hans Sans for Lysets rolige og sluttede Virkning i
Billedrummet. H.M.
Pal. 16. Febr. 1901; Taler
ved Landskabsmaler L. K.s Begravelse i Asminderød Kirke, d. 7. Febr. 1902;
Otto P. Balle i 111. Tid., 1901-02, 298-99; H. Kaarsberg: Memoirer, I, 1921,
67; N. Lytzhøft i Saml., 1927, 145-50; Fort. over de Dødsboet efter Enkefru
Rudolphine Kabell tilh. Malerier m. m. af Ludvig Kabell o. a., 1920; København
26. Sept. 1920 (Rik. Magnussen); Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II,
1939-41; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.
Kabell-Rosenørn, Ludovica Nicolette, 1857-1918, Maler. F. 17. Febr.
1857 i Vejlby ved Grenaa, d. 5. Aug. 1918 i Jyderup, begr. paa Fr.berg. Søster
til Maler Ludvig Kabell (s. d.). Adopteret af Kammerherre,
Gehejmekonferensraad, Minister, Overpræsident Ernst Emil Rosenørn og Mariane
Magdalene Clausine Brinck-Seidelin. Ugift.
Uddannelse: Begyndte først
sent at male og fik Undervisning hos Emmy Thornam og hos Broderen Ludvig
Kabell; var i Paris Elev af Madeleine Lemaire. Rejser: Paris 1904 og fig. Aar;
senere Cannes. Udstillinger: Charl. 1896-1918 (22 G. m. 58 Arb.); Kunstn. Eft.
1905 og 09; Sep.udst. 1901 (s. m. Ludvig Kabell) og 1908 (s. m. Henrik
Jespersen).
Har især malet
Blomsterbilleder og arbejdet med Porcelænsdekoration. D.He.
Kakuajik, se Kârale.
Kalckar, Isidor (Isak), 1850-84, Maler. F. 7.
Sept. 1850 i Kbh., d. 4. April 1884 sst., begr. sst. (Møllegade). Forældre:
Silke- og Klædehandler Marcus (Mordechai) Nathan K. og Helena Hartwig. Ugift.
Uddannelse: Besøgte som
Handelslærling Tekn. Sk., hvorfra han dimitt. Okt. 1872 til Akad.; Elev her
til 1877. Rejser: 1879-82 England. Udstillinger: Charl. 1877-81 (5. G. m. 9
Arb.).
Arbejder: Porten ved
Rysensteen, Tegn. i Bly (1874, Øregaard Mus.); Ved Aaen, Tegn. i Sepia (1877,
forh. Kunstfor.); Et Kystparti (udst. 1878) og Vinterlandskab (begge forh.
Joh. Hansens Saml.); Ruin, Tegn. (1879, Kbst. saml.); Opkørsel til en gammel
Gaard (udst. 1879, erhv. af Aalborg Kunstfor.); Ved et Huggehus (udst. 1879,
erhv. af Randers Kunstfor.); Arkitektur- og Landskabsstudier fra England;
specielt Essex (udst. 1880-81); Malersalen paa det gl. Kgl. Teater (Tegn.,
Teatermus).
Ernærede sig under
Englandopholdet som Illustrator ved engelske Blade. Red.
Kalleberg, Andreas Dobert, 1772-1827, Arkitekt. F. 15.
Okt. 1772 i Kbh., d. 9. Nov. 1827 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre:
Modellerer ved Porcelainsfabrikken Geert Nielsen K. (sal.) og 1. Hustru. Gift
7. Nov. 1813 i Kbh. med Johanne Elisabeth Petersen, f. c. 1792, d. 15. Maj
1862 i Kbh., D. af Eddikebrygger Jeppe P. og Anna Dorthea Jørgensen.
Uddannelse: Lærte
Tømrerhaandværket og gennemgik Akad.; vandt den lille Sølvmed. 1794, den store
1796 og den lille Guldmed. 1799 (Et Søkadetakademi). Rejser:1804-07 S. m.
Arkitekt J. L. Thrane til til Italien, hvor de i Rom kom til at staa
Thorvaldsen nær. Udstillinger: Charl. 1807 (En Concertsal) og 1824 (Prospekt
af Colonnaden). Embeder og Hverv: Bygningskonduktør ved Chr.borg 1820.
Kalleberg forsøgte 1810 at
blive agreeret, men hans Tegning: Et Forum for Kong Frederik VI blev
forkastet. 1811 søgte han en ledig Lærerstilling ved Akad., men fik den ikke,
ej heller blev han 1819 Stiftskonduktør i Aalborg, skønt Akad. anbefalede ham
+som en ved Reiser, dannet, saare kyndig, smagfuld og praktisk brugbar
Artist*. I Stedet ernærede han sig som Tømrermester, indtil C. F. Hansen 1820
ansatte ham som kgl. Bygningskonduktør ved Chr.borg. 1823 søgte han at blive
Bygningsinspektør i Slesvig og 1826 at blive
Slotsbygningsforvalter,
men opnaaede ingen af disse Stillinger.
S.L.
Utr. K. - Fr. W Weilbach:
C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 97 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Pers. T., 11.
Rk. IV, 1943, 22, 104; Else Kai Sass i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1947,
78, 80, 81.
Kalleberg, Geert Nielsen, - 1763 -1811, Bhgr. D. 3. Juni
1811 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med Regine Kirstine Olsdatter, f. c.
1741, begr. 3. Febr. 1788 i Kbh. 2° med Anna Marie Poller, f. c. 1749, d. 2.
Jan. 1817 i Kbh.
Besøgte Akad. 1763-77 og
fik her særdeles rosende Omtale. Ansat som Billedhugger ved
Orlogsværftet. 1779 til
sin Død Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han if. en
Erklæring fra 1795
forfærdigede +de fleste Figurer og Facons*; Modellørmærket K i en
Række Vaser, Figurer etc.
fra Fabrikken tør saaledes sikkert i flere Tilfælde tydes som
Kalleberg. En anden,
samtidig Karakteristik nævner, at +Kendskab til Kunst fattes ham,
og hans Kopier er døde
Legemer...* Denne Kritik synes noget haard, hans sign. Tegninger
viser en fin og sikker
Formsans. I Tiden mellem 1778 og 81 udførte K. nogle Spejlrammer i Træ til
Holsteinborg, maaske efter Tegning af G. E. Rosenberg. B.L.G.
Karl Madsen i T. f.
Kunstind., 1893, 99-100; Victor P. Christensen: Den kgl.
Porcelainsfabrik,1938; Bredo L. Grandjean i hyt. T. f. Kunstind., 1946, 186;
samme: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 21.
Kalmeyer, Jacob Mathias, 1802-83, Maler. F. 30. Okt.
1802 i Frederikshald, d. 3. Aug. 1883 i Kristiania, begr. sst. Forældre: cand.
theol., Lærer Carl Koch Calmeyer og Sebastine Mechlenburg. Gift 8. Sept. 1833
i Bergen med Anne Bernthine Lambrechts Olsen, f. 14. April 1810 i Bergen, d.
15. Juli 1853 i Holmestrand, D. af Arbejdsmand Absalon O. og Inger
Johnsdatter.
Uddannelse: Nævnes 1822
som Elev af Akad. i Kbh. og C. W. Eckersberg; kopierede s. A. Billeder efter
Hackaert og Ruisdael; studerede 1830-31 under J. C. Dahl i Dresden. Rejser:
Omkr. 1822 i Kbh.; 1830-31 Dresden; fra 1834 til Slutn. af 1830'erne i Kbh.,
derpaa i Holmestrand ved Bergen
og efter Ophold i
Stockholm atter en
Aarrække i Kbh., fra 1858 el. 59 til sin Død bosat i Norge. Udstillinger:
Charl. 1823, 26, 34-35,
54-55. Red.
2 Breve i Det kgl. Bibl.
Kamban, Janus, f. 1913, Bhgr. F. 10. Sept.
1913 i Thorshavn. Forældre: Kommunelærer Hans K. og Maria Ziska. Ugift.
Uddannelse: Forb. til
Akad. hos Viggo Brandt; opt. Sept. 1932 i Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank;
Afgang Jan. 1940. Stipendier: Ronge 1937, 39; C. C. Hall og
Hjelmstjerne-Rosencrone 1937; Bielke 1940. Rejser: Paris, Florens, Oslo,
Stockholm. Udstillinger: Charl. 1935, 38-41; Kunstn. Eft. 1938-39, 41;
Koloristerne 1943-45; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1941; Utzon-Frank
og hans Elever 1943. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1935.
Arbejder: Portrætstatue
(Neuhausens Pr. 1935); Led af en færøsk Dans (brændt Ler, 1938); Buste af
Digteren H. A. Djurhuus (1941); Kvindetorso (1941); Pigebørn (Figurgruppe,
1944); Buste af en ung Pige (1945).
Red.
von Kamphüsen, Gotfriedt, se Camphuysen, Govert Dircks.
Kampmann, Christian Peter Georg, f. 1890, Arkitekt. F. 31. Aug. 1890 i Kbh. Forældre: Arkitekt, senere
Bygningsinspektør, Hack K. (s. d.) og Hustru. Broder til Hans Jørgen K. (s.
d.). Gift 2. Marts 1921 i Kbh. med Kirsten Bergsøe, f. 9. Aug. 1897 paa
Fr.berg, D. af Postekspedient, senere Overpostinspektør Jørgen B. og Louise
Alvilde Brummé.
Uddannelse: Student 1908;
opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang Jan. 1918. Stipendier: Akad. 1919, 26;
Theophilus Hansen 1925. Rejser: 1920 Italien; 1927 Grækenland. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918, 21, 24, 26, 32, 43; Brooklyn 1927; Bygge- og
Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1918.
Arbejder: Restaurering af
Astrup Præstegaard (1915, C. F. Hansens Pr. 1918) ; Medhjælper hos Faderen ved
Politigaarden i Kbh. (1918-20); Toldkammerbygn. i Silkeborg (1920, s. m.
Faderen) og i Æbeltoft (1921, s. m. Faderen); Villa, Stægers Allé 21, Fr.berg
(1924, præmieret); Statsskolerne i Viborg og Randers (1925, Hovedtegn.
udarbejdet under Faderen Hack K., Detailtegn. og Opførelse s. m. Johs.
Frederiksen); Projekteringen af Teheran Banegaard
(1935, s. m. K. Seest); Dagmarhus og Dagmarbiograf
(1939, s. m. H. Dahlerup Bertelsen); Funktionærboliger i Kastrup for Det
danske Luftfartselskab (1948, s. m. Edv. Thomsen). Projekter: Feriehuse (1.
Pr. 1916); Forslag til Ordning af Arealet om Aarhus Domkirke (1918, 4. Pr.);
Krematorium paa Fr.berg (4. Pr. 1926, s. m. H. J. Kampmann).
Red.
Arch., 1916-17, 68
(Feriehuse); 1917-18, 301-05 (Arealet omkr. Aarhus Domkirke); 1918-19, 328-29
(Sommerhuse i Asserbo); 1923, 90 (Kakkelovn); 1924, 84 (Opmaaling af Astrup
Præstegaard); 1925, 181 Stægers Allé 21); 1926, 432 (Krematorium paa Fr.berg),
469-80 (Statsskolerne i Viborg og Randers); Ark. M., 1942, 57-68 (Dagmarhus);
Ark. U., 1949, 25-26 (Funktionærboliger i Kastrup); Kay Fisker and F. R.
Yerbury: Modero Danish Arehitecture, 1927; Bygge-Forum, 1939, 236-41.
Kampmann, Hack, 1856-1920, Arkitekt. F. 6.
Sept. 1856 i Æbeltoft, d. 27. Juni 1920 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre).
Forældre: Sognepræst, sidst i Hjørring, Provst Christian Peter Georg K. og
Johanne Margrethe Marie Schmidt. Gift 4. Sept. 1888 i Kbh. med Johanne Holm,
f. 4. Juli 1868 i Kbh., d. 14. Marts 1920 sst., D. af Arkitekt Hans J. H.
(sal. ) og Hustru.
Uddannelse: Murersvend
1874; dimitt. fra Tekn. Sk. Maj 1873; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Dec.
1878; Assistent hos Hans J. Holm og F. Meldahl (Fr.borg); lille Guldmed. 1882
(En Badeanstalt i italiensk Renæssance); studerede 1882 ved École des
beaux-arts i Paris og var 1883 Assistent hos Arkitekten Jacques Hermante;
store Guldmed. 1884 (Et Raadhus for Kbh.). Stipendier: Reiersens Fond 1881;
Akad. 1885 og 86; Finansloven 1915. Rejser: 1881 Norditalien; 1882-83 Paris;
1884 Sverige; 1884-86 Tyskland, Frankrig, Italien; 1887 Brygger Jacobsens
Rejse til Grækenland; 1894 Holland; desuden Spanien m. m. Udstillinger: Charl.
1882-84 (3 G. m. 3 Arb.) og 1921 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1918. Udmærkelser:
1900 Fortjenstmed. i Guld (Aarhus Teater). Embeder og Hverv: bl. a. 1887 Medl.
af Akad.s Plenarforsaml., 1908 livsvarigt; fra 1892 til sin Død konst. kgl.
Bygningsinspektør for Jylland; 1905 Medl. af Best. for Legatet Albertina;
1908-18 Prof. ved Arkitekturskolen; 1914-17 Akad.raadets Dirigent; 1917-19
Formand for Akad. Arkitektfor.; i Best. for Kunstindustrimus.
Arbejder: Villaen
Miramare,VedbækStrandvej 350 (1887-88); Hjørring Sygehus' oprindelige Del
(1888-90); Viborg Provinsarkiv (188991);Tekn.Skole i Kongensgade, Hjørring
(1891); Carl Jacobsens Villa ved Ny Carlsberg, den saakaldte Hovedbygning
(1892-93); Sparekassens tidligere Bygn. i Kongensgade, Hjørring (1893);
Stendalgaard Skovridergaard (1894); Forhal til det første Glyptotek paa Ny
Carlsbergvej (1895); Aarhus Teater (1897-1901;
Fortjenstmed. i Guld); Jagtpavillon paa Hovedgaarden Kalvø (1898-99);
Statsbiblioteket i Aarhus (1898-1902); Marselisborg Slot (18991902); Egen
Villa +Kampen*, Sdr. Strandvej 104, Aarhus (1901-02); Kontor- og
Laboratoriebygn. paa Ny Carlsbergvej for Bryggerierne (1901); Udvidelse af
Glyptoteket med Afdelingen for Oldtidens Kunst (1901-06, efter Konk. 1900);
den jyske Handelshøjskole med Forstanderbolig, Hans Broges Gade 2, Aarhus
(1904-05); Herregaarden Rye Nørskov (190406); Pavilloner m. m. til Viborg
Sindssygeanstalt (1904-06); Ombygn. og Udvidelse af Aarhus Katedralskole
(1905-06); Kreditfor. af jyske Landejendomsbesiddere i Viborg (190506, s. m.
Vald. Schmidt); Amtmandsbolig i Hjørring (1910);Gross. Chr. Kampmanns
Sommerbolig ved Lønstrup (1910); Ting- og Arresthus i Hornslet (1910); Taarn
til Rye Kirke, (1912); Gross. Chr. Kampmanns Landsted i Skaade ved Aarhus
(1916); Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108 (1917-19); S. Pauls Kirke i
Hadsten Stationsby (1918-19, s. m. Sønnen Hans Jørgen K. ); Frederiksberg
Politistation, Howitzvej 30 (1918-19, efter Konk. om en Brand- og
Politistation 1915) og det vedliggende Domhus (1919-21, fuldført af Kaj
Gottlob); Politigaarden i Kbh. (1918-24, s. m. Sønnerne Christian og Hans
Jørgen K. og navnlig Aage Rafn; fuldført af Aage Rafn, Hans Jørgen K., Holger
Jacobsen og Anton Frederiksen); Statsskolen i Randers (1918-26, fuldført af
Sønnen Christian K. og Jobs. Frederiksen); Statsskolen i Viborg (191826,
fuldført af Sønnen Christian K. og Johs. Frederiksen); Taarn og Vaabenhus til
Kongens Tisted Kirke (1920); Post- og Telegrafbygn. i Hjørring (1899-1900),
Kannikegade i Aarhus (1903-04), Aalborg (1908-101, Grenaa (1909), S.
Matthiasgade i Viborg (1918); Posthuse i Løgstør (1917), Bredstrup i Aarhus
Amt (1920, s. m. Sønnen Hans Jørgen K.); Toldkammerbygn. i Aarhus (1895-97),
Aalborg (1900-02), Skagen (1908), Viborg (1910), Horsens (1911-13),
Frederikshavn (1915), Hjørring (1915), Silkeborg (1920, s. m. Sønnen Christian
K.), Æbeltoft (1921, s. m. Sønnen Christian K.). Restaureringer: til Dels med
Udvidelse, samt Ombygn. af ældre Ejendomme: Sneslev Kirke (1890-91);
Helligaandshuset i Randers (1894-97); Nørre Sundby Kirke (1897-98); Skive
gamle Kirke (omkr. 1898); Budolfi Kirke i Aalborg, med Tilbygn. mod Nord
(1899-1900); et Par Fløje af Aalborg Hospital (1905-08); de forberedende
Arbejder til Istandsættelsen af Aarhus Domkirke (1907, denne kom dog først i
Gang 1921 ved Mogens Clemmensen; K. fandt bl. a. Hovedtrækkene i den
oprindelige Korplan). Byplanarbejder: Bebyggelsesplan for Marselisborgs Jorder
i Aarhus (indlev. 1898, s. m. Stadsingeniør Ambt); Plan til Stationsbyen paa
Landsudst. i Aarhus 1909. Dekorative Arbejder: Gotisk Springvand i Cement til
Udst. 1888; Monument for Ottilia Jacobsen paa Ny Carlsberg (omkr. 1904);
Indfatning til Hans J. Holms Portrætmedaillon i Arkitekternes Forsal paa
Charlottenborg (ml. 1908 og 15); Nulpunktstenen ved Aalborg Post- og
Telegrafbygn. (1912); Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg
Have (nu i Helsingør) (1913); Mindetavle for Brygger, Kaptajn J. C. Jacobsen
paa Fr. borg; Chr. IX.s og Dronn. Louises Sarkofager i Roskilde Domkirke;
Møbler; Gravmæler. Projekter: Statshusmandshuse (2. Pr. 1908).
Hack Kampmann begyndte
nærmest som Elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i
Viborg, næppe tænkeligt uden Herholdts Universitetsbibliotek som
Forudsætning. En lignende Indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning,
komponeret med virtuos Dygtighed over det middelalderlige Byvaaben. Inden for
denne frie individualistisk-historiske Retning fortsatte K., hvad Herholdt
havde begyndt; hans Standpunkt svarede til Nyrops i dennes Udstillingsbygning
og Raadhus samt til J. G. Clasons ARationalisme* i Sverige. Opløsende virkede
ogsaa Ønsket om at bygge +indefra udefter*, jfr. K.s egen maleriske,
uregelmæssige Villa. K. søgte som hele Tiden at give selv de mindste
Enkeltheder et personligt Præg; det var den saakaldte +morsomme Detaille*s
Periode. Med særlig Forkærlighed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte
han naturalistiske Elementer i Dekorationen. Som Herholdt lagde K. stadig Vægt
paa Materialeægthed. Hans Produktion i disse Aar var for øvrigt urolig og
uensartet, svarende til den kulturelle Krise omkr. 1900; det gjaldt om at
skabe +Originalitet og Uensartethed*. Noget uden for hans Udvikling - og
Tidens i det hele -staar den store Tilbygning til Glyptoteket; navnlig det
indre vidner - fraregnet nogle
naturalistiske
Loftdekorationer - om hans dybe og selvstændige Tilegnelse af Antikken. I
1908, det Aar han opførte
et af sine mest urolige og splittede Arbejder: Post- og Telegraf-
bygn. i Aalborg, slog han
med Toldkammer-bygn. paa Skagen om til Barokken, dog saaledes at denne
knyttedes sammen med den hjemlige Rødstensarkitektur. Til Slut omkr.1915, med
Hjørring Toldkammer, gik K. over til Nyklassicismen. Men han overlod i denne
Periode saa meget til sine Sønner og øvrige Medarbejdere, at hans Produktion
kun delvis kan anses som Udtryk for hans egen kunstneriske Personlighed;
særlig maa Aage Rafn nævnes ved Politigaarden. - Arkitekturens Formaal var
for K. - som for hele det foregaaende Slægtled - at skabe Stemning. Navnlig
det rige og festlige laa for hans Evner, selv om han ogsaa forstod Værdien af
den jævne, hjemlige Bygningskunst, fx formede han Sommerboligen i Lønstrup som
en jysk Gaard. Saa at sige alt, hvad han byggede, er præget af en sjælden
sikker Sans for Placering. Som Tegner og Akvarellist var K. ubestridt den
første i sin Tid. Hans Møbler er enkle i Formen, men som oftest smykket med
rige naturalistiske Indlægninger. Som Professor
ved Arkitekturskolen
gennemførte han Oprettelsen af den nye første Bygningsklasse, den saakaldte
Danske Klasse (Undervisnings-regl. af 15. Aug. 1913). K.M.
T. f.
Kunstind.,1887,127;1893, 210;1894, 59-60;1895, 89-91; 1898, 203; De danske
Provinsarkivers Bygninger, udg. af Rigsarkivet, 1893; Pol. 5. Nov. 1896;
Ark., 1896-97, 153-57, 171-73, 191 (Afb.); 1897-98, 508-10, 531, 551-52;
1898-99, 38-39; 1899-1900, 44-45, 354-55; Ingeniøren, 1898, 317-23; Arch.,
1898-99, 42-45 (Bebyggelsesplan for Aarhus), 240 (Titelbladstegn.); 1899-1900,
41-44 (Prins Christians Sommerbolig i Aarhus); 1900-01, 13-21 (Aarhus Teater),
78-80 (Glyptoteket); 1902-03, 377-84 (Statsbiblioteket i Aarhus); 1904-05,
94-98, 323-24 (Chr.borg); 1905-06, 403-15 og 1906-07, 28-30 (begge
Glyptoteket); 1907-08, 295 (Hus 'i Jylland); 397-400 (Undersøgelser af Aarhus
Domkirke), 453-59 (Kreditfons Bygn. i Viborg); 1909-10, 11, 13 (Stationsbyen),
133-37, 174-75, 198-99, 227 (Frihedsstøtten); 1912-13, 1-3 (Aalborg Post- og
Telegrafbygn.); 1914-15, 336, 337-40 (Politi- og Brandstation paa Fr.berg);
1918-19, 277-83 (Politigaarden); 1920, 173-74, 185-202 (Nekr.), 245-49
(Hadsten Kirke); 1922, 17-24 (Fr.berg Politistation og Domhus); 1923, 308-12
(Chr. IX og Dronn. Louises Sarkofag); 1924, 69 (Politigaarden); 1926, 469-80
(Statsskolerne i Randers og Viborg); Arch. M., 1929, 163-64 (Hovedbygn. paa Ny
Carlsberg), 166-68 (Ny Carlsberg Glyptotek); 1932, 32 (Opmaaling i Kronborg);
Danm.s Byer og deres Mænd, red. af C. C. Clausen, II, 1899, 35-39; V. Koch: Ny
dansk Møbelkunst, i Kunst, 1899; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst,
sst., 1900; Carl Jacobsen: To Monumenter, sst., 1904; Ill. Tid., 1899-1900,
785-86; 1905-06, 569-72; Spejlet 29. Juni 1902, 34-36; Hver 8. Dag 1902-03,
722-24; Meldahl og Johansen, 1904, 529; Pol. 27. Juni 1906 (A.Winding); Bogens
Verden, 1906, 49; Kunstbl., 1909-10, 178; F. Hendriksen: Mennesker og
Oplevelser, 1910, 233, 236; Forskønnelsen, 1911, 17, 24-25; 1916, 103; Chr.
Geill: Sindssygeanstalten i Viborg, 1911; Georg Brøchner: Nordiske Villaer og
Hjem, 1912, 35-37, Tvl. la (ogsaa Bagsiden), 3a, 4a; K. Varming og Vilh.
Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, S. XI, 48-59; Skønvirke,
1914-15, 187-88; Arkitektur (svensk Tidsskr.), 1920, 117; Berl. Tid. 28. Juni
1920; 23. Dec. 1930 (Kronik); Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 168,
169 (Afb.), 170; Alb. Bajer: Aarhus Teater, 1925; H. Chr. Ridter: Danske
Sygehuse, 1 1, 1925-27, 12-21, 243-64; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modem
Danish Architecture, 1927, Tvl. X-XXVII; Wasmuths Monatsheft D, XI, 1927,
48-56; Ragnar Ostberg: En arkitekts anteckningar, 1928, 135; Helga Stemann: F.
Meldahl og hans Venner, V, 1931, 14, 42; Dag. Nyh. 18. Maj 1932 (Martin
Borch); V. Wanscher: Arkitekturens Hist., III, 1931, 521; Dansk Arkitektfor.s
T., XXVI, 1933, 3; Betænkning ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have,
1933, 66; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., III, 1933, 188-89; Aage Rafn i
Nordens Kalender: 1934, 69; Artes, 1936, 157-216; 1939, 197-98; Eiler Nystrøm:
Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 390 (Afb.), 393; Aarhus gennem Tiderne,
I, 1939, 51, 66, 139, 141; III, 1941, 27-28, 165, 167, 183, 391; IV, 1941, 22,
63, 131, 219, 246-47, 277, 279, 281 (Afb.), 289, 290, 310-12; Danm. Kirker,
XII, Tisted Amt, 1940-42; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940,
101-10; Christen Borch: Martin Borch, 1942, 270, 306, 312, 314; P. Horn:
Hjørring 1243-1943,1943, 77, 82, 84, 128, 133 (uden K.s Navn); Steen Eiler
Rasmussen i Danmark, 1946, 32-36; samme i Vor Tids Kunst og Digtning, 1948,
8-9, 25-29; Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og
Skitser, 1946.
Kampmann, Hans Jørgen, f. 1889, Arkitekt. F. 11. Aug.
1889 i Kbh. Broder til Christian K. (s. d.). Gift 24. Febr. 1921 i Kbh. med
Ulla Bergsøe, f. 5. Jan. 1896 paa Fr.berg, D. af Postekspedient, senere
Overpostinspektør Jørgen B. og Louise Alvilde Brumme.
Uddannelse: Student 1908;
Band. phil. n. A.; opt. paa Akad. Okt. 1909; Afgang Febr. 1919; lille Guldmed.
1925; Medhjælper hos Faderen 1912-20. Stipendier: Akad. 1925 (store); Zach.
Jacobsen 1930. Rejaer: 1920 og 21 Italien; 1925 Frankrig og Italien; 1931 og
35 Tyskland; 1936-37 Ophold i Iran; derfra Lilleasien, Grækenland, Italien og
Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1921, 25, 27, 32, 43 (m. 13.
Arb.). Stillinger: Undervist som Assistent paa Akad. 1920-22 (Perspektiv,
Akvarel, Husbygn.) samt paa Polyteknisk Læreanstalt.
Arbejder: S. Pauls Kirke i
Hadsten Stationsby (1918-19, s. m. Faderen); Medarbejder ved Politigaarden i
Kbb. fra 1918; deltog efter Faderens Død i Videreopførelsen (1920-24, s. m.
Aage Rafn, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen); Posthus i Bredstrup i Aarhus
Amt (1920, s. m. Faderen); Post- og Telegrafbygn. i Randers (1924-25, s. m. C.
Harild); Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, s. m. Aage Rafn, 1.
Pr.); Karreen Horsekildevej 36-48 (1932, s. m. samme; præmieret 1933);
medvirket ved Opførelsen af Hovedbanegaarden i Teheran (1936-37); Nordisk
Kollegium (1943, præmieret af Kbh.s Kommune og Forskønnelsesfor.). Projekter:
Krematorium paa Fr.berg (4. Pr. 1926, s. m. Chr. Kampmann); Universitetet i
Aarhus (2. Pr. 1931, s. m. Aage Rafn). Red.
Arch., 1918-19, 277-83
(Politigaarden); 1920, 245-49 (Hadsten Kirke); 1925, 41-44 (Guldmed.projekt:
Et Boligkvarter); 1928, 5-10 (Politigaarden), 432 (Krematorium paa Fr.berg);
Ark. M., 1936, 140(g) (Bolighus Sdr. Fasanvej); Steen Eiler Rasmussen:
Nordische Baukunst, 1940 (Pol!. tigaarden).
Kampmann, Jack, f.
1914, Maler. F. 19. Nov. 1914 i London. Forældre: Henrik W. K. og Sigrid Ebba
Jørgensen. Gift 18. Aug. 1948 i Tórshavn med Johanne Olsen, f. 1917 i
Vestmannahavn, Færøerne, D. af Skibsreder Ole Jacob Olsen og Johanne Reinert.
Uddannelse: I Malerlære,
blev Svend; Elev af Akad. 2. Sem. 1933-34 under Sigurd Wandel. Stipendier:
Raben-Levetzau 1947; Ronge 1947; Charl. Auk. Legat 1947. Rejaer: 1938-39
Paris; rejste til England 1939 og deltog i anden Verdenskrig som engelsk
Soldat; kom 1941 som Medlem af Sikkerhedspolitiet til Færøerne; 1944 til
England og med Invasionshærene gennem Holland, Belgien, Tyskland til Danmark;
fra 1948 bosat paa Færøerne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-38; Fyens Forum
1936 ; Gøteborg 1939 ; Kammeraterne 1947-48. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1.938,
48. Hverv: Medlem af Censurkomiteen ved Kunstnernes Efteraarsudstilling 1938.
Arbejder: Komposition, 3
Piger (udst. 1935) ; Model (Carlsons Pr. 1938) ; Opstilling (udst.
1938); Vestmanna (Carlsons
Pr. 1948); har 1947-48 udstillet Malerier med færøiske Mo-
tiver. Red.
Land og Folk 2. Nov. 1997
(Otto Gelsted); Svend Engelund i Kat. til Kammeraternes Udst. 1948.
Kamps, Edvard Gustav Ludvig, 1855-1928, Maler. F. 22. Nov.
1855 i Kbh., d. 4. Nov. 1928 i Charlottenlund, Urne paa Assistens Kgd.
Forældre: Melhandler, Bagermester Johan Carl August K. og Julie Louise
Lehmann. Gift 1° 24. Nov. 1886 i Vallensbæk med Kirstine Møller, f. 21. Juli
1864 i Vallensbæk, d. 16. Juni 1911 i Hornbæk, D. af Gaardejer Bonde Christian
M. og Johanne Harriet Hedvig Haderup. Ægteskabet opløst. 2° 1. Nov. 1921 i
Kbh. med Ingeborg Margrethe Christensen, f. 20. Juli 1886 i Kbh., D. af
Kommissionær Jens C. og Marie Henriette Hansen.
Uddannelse: Uddannet som
Xylograf modtog han Tegneundervisning paa Tekn. Sk. og af Morbroderen, Maleren
Edv. Lehmann; lærte desuden under Ophold i England Akvarelmaling; var en Tid
ansat som Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik, men lagde sig senere efter
Landskabsmaleriet. Rejser: 1876 England; 1901 (og tidligere) Italien.
Udstillinger: Charl. 1885-86 (m. 3 Arb.); deltaget i 18. Nov.s Udst. (Billeder
fra Skagen; Akvareller). Levede fra 1887 i Sorø som Tegnelærer, men vendte
1899 tilbage til Kbh. Red.
Kanneworff, Paul Sehested, f. 1896, Teatermaler. F. 13.
Marts 1896 paa Fr.berg. Forældre: Kontorchef ved Carlsberg Viggo Herman
Thorvald K. og Jehn Petra Henningsen. Gift 31. Maj 1927 i Torup ved
Frederiksværk med Elna Charlotte Johansson, f. 17. Jan. 1903.
Uddannelse: Student 1914;
cand. phil. n. A.; forb. til Akad. af V. Brandt; besøgte dette 1915-19 (P.
Rostrup Bøyesen); endvidere Elev af Teatermaler Carl Lund. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1917, 18 og 19; Grønningen 1948. Stillinger: 1920 kunstnerisk
Raadgiver ved Lyriska Teatern i Gøteborg og 1925 tillige Sceneinstruktør og
Medl. af Teatrets Ledelse; Sceneinstruktør ved Det kgl. Teater fra 1936.
I adsk. Tilfælde har
Kanneworff selv givet Udkast til Dekorationerne til de Stykker, han har
iscenesat, hvad der har paatrykt hans altid vel tilrettelagte Forestillinger
en mærkbar Helhedsvirkning. Paa Det kgl. Teater, hvor han først og fremmest
virker som Operainstruktør, har han bl. a. skabt en virkningsfuld scenisk
Indramning til saa vel klassiske som nyere musikdramatiske Værker (Saul og
David (1934), Tryllefløjten (1934), Porgy og Bess (1943) og Julius Cæsar
(1946). Af hans Dekorationer i Sverige kan nævnes Pelléas og Mélisande
(Stockholm), Saul og David og Maskerade (Gøteborg). I øvrigt har han arbejdet
for Dagmarteatret, Det ny Teater, Betty Nansen Teatret og Frederiksberg
Teater. T. K
Buen, I, Hft. 7-8; Dag.
Nyh. 8. Aug. 1927 (Int.).
Kapel, Holger Vilhelm Albert, f. 1896, Maler. F. 15. Nov. 1896 paa Fr.berg, Forældre: Urtekræmmer,
senere Grosserer William Honoratus Mathias K. og Johanne Agnete Berg. Gift 1°
2. Jan. 1926 i Gentofte med Jutta Outzen, f. 22. Okt. 1896 i Næstved, D. af
Bankdirektør Viggo O. og Agnes Andresen. Ægteskabet opløst. 2° 12. April 1940
paa Fr.berg med Louise Kofod, f. 29. Jan. 1908 i Hasle, D. af Avlsbruger Karl
Vilhelm K. og Maria Karoline Hansen.
Uddannelse: Student 1916;
forb. til Akad. paa Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. Sept. 1914; besøgt
Akad. til Foraaret 1919 under P. Rostrup Bøyesen og senere E. Utzon-Frank;
1921-22 Kunstgewerbeschule, Wien (Prof. Hanah); 1923 Fachschule fur
Holzbearbeitung, Hallstadt; har desuden besøgt forsk. Specialkursus paa Tekn.
Skole og Teknologisk Institut. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933, 31;
Raben-Levetzau 1917. Rejser: 192123 Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig,
Tjekoslovakiet; 1936 Paris; 1939 Paris, Belgien; 1913 Sverige; 1948 Spanien og
Portugal. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 27-28, 30, 32, 3I-35, 37 40, 42
(Malerier og dekorative Arb.); Charl. 1930-32, 42 (4 G. m. 5 Arb.); Sep.udst.
1931, 33, 34, 35, 38, 40, 43, 44, 47, 48 (Akvareller og dek. Arb.). Hverv:
Medl. af Bast. f. Forsøgsscenen 1929-31; Medstifter af o; Medl. af Bast. for
Musikteatret c. 1931; Medstifter af Cornerudstillingen 1932 og i flere Aar
Forretningsfører for samme; Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst.
193940; Medstifter af Foreningen Ung dansk Kunst 1942, Formand 1942-46 og fra
1949.
Ud fra noget søgende og
springende i sin Natur har Holger Kapel fra sin Ungdom
eksperimenteret med
forskellige Udtryksformer samtidig og i Træskulptur, Olie, Ak-
varel og dekorativt
Kunsthaandværk naaet karakterfulde Resultater. I hans tidlige Produktion staar
en Række Marionetdukker til Marionetteatret +Der Gong* i Wien og
Forsøgsscenens Marionetteater (til hvis Oprettelse han i 1929 tog Initiativet)
som de personligste Udslag af hans kunstneriske Fantasi og sikre
haandværksmæssige Evner. Senere har han med stor Fordybelse skabt særprægede
dekorative Arbejder i forskellige Materialer, især paa Stenmosaikkens,
Vævningens og Korsstingsbroderiets Omraader. K. har i øvrigt virket for
Udbredelse af Kendskabet til primitive Folkeslags Kunst, bl. a. gennem
Foreningen for ung dansk Kunst, som han var med til at stifte 1942, og hvis
første Formand han var. Af hans skriftlige Arbejder indtager den lille Bog om
Maleren Lauritz Hartz (ude. af Cornerudstillingen
1939) en smuk Plads blandt
samtidige Kunstnermonografier ved sin menneskeligt -og
kunstnerisk indfølende
Analyse. Kapel har desuden udgivet: Moderne Korssting, Hft. 1 (1932), Hft. 2
(1933), Hft. 3 (1936), Hft. 4 (1939), Hft. 5 (1947); Nye Korssting (1941),
Sjov med Saksen (1944);
Gamle danske Korssting, Hft. 1 (1946).
Pr. W.
Dag. Nyh. 8. Nov. 1931;
Nat.tid. 28. Nov. 1938 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 15. Juni 1941 (Int.).
Kârale (Kâralik) (kaldet Andresen), 18901934,
østgrønlandsk Kunstner. F. 15. Maj 1890 i Angmagssalik, d. 26. Febr. 1934 i
Kbh., begr. i Angmagssalik. Som Hedning lydende Navnet Kakuayik, døbt 16.
April 1899. Forældre: Angakoq'en Migssuarnianga, døbt Andreas og Piserajik (o:
Snespurven), døbt Elisa. Gift 5. Maj 1915 i Angmagssalik med Johanne, f. 1895,
D. af Kalla, døbt Gert, og Kíla.
Kârale, hvis Fader var en
anset angakoq (Aandemaner), fik fra sin Barndom et dybt Indblik i sit Folks
gamle Religion og Overleveringer. Sin Opvækst i det hedenske
Angmagssalik-Hjem, præget af Overtroens Uhygge, har han selv gribende skildret
i en Artikel: Nogle af mine Oplevelser (Det grønlandske Selskabs Aarsskrift,
1934-35). Han var blandt de første, som Pastor F. C. P. Rüttel døbte 16. April
1899, og allerede i 13 Aars Alderen begyndte han at vise Anlæg for Tegning.
Den første Vejledning fik han som 15-aarig Vinteren 1905-06 af Billedhugger
Ellen Locher Thalbitzer(s.d.); flere af hans, endnu upaavirkede Tegninger
findes (tilligemed andres) gengivet i W. Thalbitzers Bog: The Ammassalik
Eskimo, II (Medd. om Grønland, Bd. 40, 1941, 695 ff.), men nogle af
K.sTegninger blev allerede offentliggjort i Ill. Tid., 1907-08, 281. Kârale
illustrerede ofte gamle Sagn og tegnede Fabeldyr, Trolddyr, hvorom han havde
hørt fra sin tidlige Barndom, men han kom især under sit Studieophold ved
Seminariet i Godthaab paa Vestkysten under den moderne europæiske Indflydelse.
- Han er omtalt som en eskimoisk Impressionist med en grotesk Fantasi. Hans
moderne Illustrationer findes i Knud Rasmussen: Myter og Sagn, I, fra
Østgrønland (1921) og i samme: Posthiunous Notes on the Life and Doing of the
East Greenlanders in Olden Times (Medd. om Grønland, Bd. 109, Nr. 1, 1938) og
er for Størstedelen interessante som Drømmebilleder fra en svunden Kultur; en
Række af K.s Arbejder blev udst. ved Koloniudst. i Rom 1931. - K. blev efter
Seminarieuddannelsen Kateket ved Bopladsen Kungmiut i Angmagssalikfjorden. Han
døde af Lungebetændelse i Kbh. under Indspilningen af Knud Rasmussens
østgrønlandske Film Navarana. E.K.
Pol. 28. Febr. 1934
(William Thalbitzer); Dina Ostermann i Det grønlandske Selskabs Aarsskrift,
1933-34; William Thalbitzer: The Ammassalik Eskimo, 11, 1941, 685-87 (Medd. om
Grønland, Bd. 40).
Karies, Nikkel, se Carries, Nikkel.
Karl Stenmester, se Carl.
Karlby, Bent, f. 1912, Arkitekt. F. 30.
Marts 1912 i Aarhus. Forældre: Bogholder senere Grosserer Valdemar Axel K. og
Marie Magdalene Gottlieb. Gift 29. Juni 1935 i Kbh. med Væverske Hannah Gorki
Schmidt, f. 14. Juli 1915 paa Fr.berg, D. af Journalist, senere
Redaktionssekretær Aksel Adolf Winter S. og Anna Lisa Nielsen.
Uddannelse: Student;
dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1932; Medarbejder hos Vilh. Lauritzen 1934-39,
hos Palle Suenson 193940 og hos Ernst Kuhn 1941-43; selvstændig Virksomhed fra
1944. Rejser og Ophold: 1932 England; 1943-45 Ophold i Stockholm; 1946
England, Holland, Belgien; 1947 U.S.A. Udstillinger: Snedkerlavets Udst. 1940;
Charl. 1943, 46-47 ; Stockholm 1942 ; Róhsska Konatslojdmus., Gøteborg, 1945;
Tekniska Museet, Stockholm, 1945; American Institute of Decoration, New York,
1947; Haag 1948.
Arbejder: Billedbladets
Feriehus ved Udsholt Strand (1942); Eget Hus, Hundesøvej 3 A, Gentofte (1942,
s.m. Nils Koppel) ; Sommerhus for Disponent Hald, Gilleleje (1944, s.m. Nils
Koppøl) ; Eenfamiliehus, Caroline Amalievej 45 A, Lyngby (1943, s.m. Nils
Koppel). Projekter: Butiksfacade med Billedskærerarbejder (1. Pr. 1940);
Skopudserhus (1943, s.m. Eva og Nils Koppel, indkøbt). Dekorativ Kunst:
Tegning til Sølvtøj for A. Michelsen (1940, præmieret) ; Turistvarer (1942,
præmieret); Kunstindustrigenstande i Træ og Keramik (1942, præmieret Forslag);
haandtrykte Tapeter og Gardiner (udst. 1940); haandtrykt Tapet, Bjørneklo (1.
Pr. 1947, New York); Tapeterne Løbende Mænd, Padderokke og Hieroglyffer
(Diplom 1947,. New York); har desuden tegnet Spanskrørsmøbler og
Belysningslegemer. Red
Ark. U., 1940,189
(Tapeter), 192, 197 (Butiksfacade), 248 (Sølvtøj); 1941 187-88
(Eenfamiliehus); 1943 167 (Skopudserhus); 1944 82 (Sommerhus i Gilleleje);
1947,25-27 (Tapeter); Nyt T. f Kunstind., 1943, 53-55 (Tapeter); 1947, 44 f
(Johan Pedersen om danske Tapeter).
Karlebye, Erasmus Christoffer, 1770-1812 Kobberstikker. F. 2.
Juli 1770 i Kbh., d. tidligst 1812. Forældre: Billedhugger Jens K. (s. d.) og
1. Hustru. Broder til Johannes Georg K. (s. d.).
Uddannelse: Begyndte at
besøge Akad. 1784, blev 1788 Elev af Modelsk. og vandt 1791 den lille, 1793
den store Sølvmed. Hverv: Ansøgte 1796 Akad. om Ekspektance paa første ledige
Informatorplads, men dette blev afslaaet; var i sine senere Aar Fuldmægtig ved
Kalkbrænderiet.
Arbejder: To Kobberstik:
Minos og Voltairs (1793, efter Tegn. af C. F. Stanley) og La guerre des Géants
contre les Dieux (Allegori over Koalitionen 1793). Red.
Karlebye
(Carlebye), Jens, 1730-1812, Bhgr. Døbt 25. Juni
17301 Torsager, d. 20. Nov. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Korporal K.
Gift. 1° 20. Okt. 1769 i Kbh. med Maria Margaretha Harsdorff, døbt 9. Okt.
1739 i Kbh., begr. 5. April 1782 sst., D. af Skoleholder Johan Christopher H.
(Harsdórffer) og Anne Marie Eriksdatter (Erichsen). 2° 1783 (Kop. afgift 3.
Febr., Kbh.) med Louise Wederkamp, f. 1736 i Kbh., d. tidligst 1813 sst., D.
af Stadskirurg Gabriel Friederich W. og Kirstine Rango.
Uddannelse: Lærte hos S.
C. Stanley, hvis Værksted han efter dennes Død 1761 afviklede; var derefter
indtil 1769 ansat som Marmorarbejder hos Wiedewelt og fik trods Akad .s
Protest 3. Juli 1767 Bestalling som +Hofbilled- og Stenhugger*.
Arbejder: Beskæftigede sig
især med Restaureringer og Arbejder paa de kgl. Slotte: Fr.berg (1770-71,
Marmorbadet og de to Paaklædningsværelser i Stueetagen, hvortil han bl. a.
udførte 2 Sofaer), Fredensborg (1772); Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke
(1774-78 og 1788); indrettede Kronprins Frederiks (VI) Værelser paa Chr.borg
(1775) og fornyede delvis Kongestolen i Ridehuset ved dettes Restaurering
(1778-80); har desuden bl. a. udført en Alabastbuste af Chr. VI (1768,
Rosenborg) og hugget Wiedewelts Andromedagruppe i Fredensborg Slotshave i
Marmor.
Karlebye var en Blanding
af Kunstner og Haandværker. I sine sidste Aar var han vanskeligt stillet, og
1804 ansøgte han om Arbejde ved Chr.borg, da han var +geraadet i yderlig
Armod*. S.L.
Utr. K. - Sandvig:
Colleetanea, 1795; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877; samme: Fredensborg, 1880; L.
Bobs: Fr.berg Slot, 1919, 32; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1. 192324, 210; Fr.
Weilbach: Fredensborg, 1928; samme: Harsdorff, 1928; samme: C. F. Hansens
Chr.borg, 1935 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); V. Thorlacius-Uasing i K. Aa.,
1935, 127; og 1944-45, 154, 161; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-54.
Karlebye, Johannes Georg, 1772-1800, Arkitekt. Døbt 6.
Okt. 1772 i Kbh., d. 12. Juli 1800 i Odense, begr. sst. Broder til Erasmus
Christoffer K. (s. d.). Ugift.
K. gennemgik Akad. og
vandt 1791 den lille, 1792 den store Sølvmed.; 1795 den lille, 1799
den store Guldmed., men
opnaaede ikke Stipendium. Samtidig uddannede han sig paa
Harsdorffs Tegnestue og
arbejdede som Konduktør for denne ved Ombygningen af det
Schackske og Moltkeske
Palæ paa Amalienborg (efter Chr.borgs Brand 1794) og ved Indretningen af
Chr.borg Slot (indtil Harsdorffs Død 1799); 1799 udnævntes han til kgl. Byg-
ningskonduktør i Odense,
men døde Aaret efter. S.L.
Utr. K. - Fr. Weilbach:
Harsdorff, 1928.
Karlinsky, Elisabeth Bertha Emilie, f. 1905, Maler. F. 19. Maj
1905 i Kasten i Nederøstrig. Forældre: Maler, Professor Anton K. og Emilie
Adalbertha Wögerer. Gift 20. Nov. 1931 paa Fr.berg med Forfatter, Maler Hans
Scherfig (s.d.).
Uddannelse:
Kunstgewerbeschule i Wien 1921-26 hos Prof. Cizek. Stipendier:
Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 36; Ronge 1936; I. R. Lund 1942; C. Godtfredsen
1948. Rejser: New York 1927-29; Paris 1929-30; kom til Kbh. 1931; har siden
haft fast Ophold i Danmark. Udstillinger: Udst. i Wien, New York og Paris;
Kunstn. Eft. 1933-37; Corner og Høst 1939-41; Corner 1942-46, 48 ; Fyens Forum
1936; Vild Hvede 1941, 48; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Unionen,
Fredericia, 1947; Sep.udst. 1938, 44 (s. m. Hans Scherfig).
Arbejder: Figurkomposition
(1935); Grantræer (1937); Tomatplanter (1939); Piger (1939); Nøgen Dreng i
Haven (1940); Pigen i Haven (1941); Æbletræ (1942); Tidligt Foraar (1943);
Esrom Sø (1944); Havebillede (1946); Arb. i Oesterreichisches Museum, Wien;
har udført Dekorationer til Moderne Kommunalbygninger i Wien; Illustrationer i
Social-Demokratens Tillæg Hjemmets Søndag.
Fra synlig Paavirkning af
sin Lærer, Professor Cizek, har Elisabeth Karlinsky efter sin Bosættelse i
Danmark udviklet et selvstændigt malerisk Syn i Tilslutning til Cornergruppens
intime Naturalisme. Hendes Billeder, der motivmæssigt har bevæget sig fra
staaende Kvindefigurer til Landskaber, sommerlige Havebilleder og Børn i
Naturen, er gennemtrængt af levende rytmisk Komponering med Akeentuering af
Motivets væsentlige Træk og en graaligt neddæmpet Kolorit, bag hvis
Tilbageholdenhed en mild Glæde over Naturens Vækst og Underet i de nære Ting
baner sig Vej. Med Udgangspunkt i sit selvstændige Arbejde med applikerede
Billedtæpper har hun til Brug for sine Farveillustrationer til
Social-Demokratens Søndagstillæg udviklet en frapperende selvskabt
Klippeteknik, der har kaldt paa dristige Sider
af hendes koloristiske og
kompositoriske Fantasi. Pr.W.
Ekstrabl. 5. Dec. 1942.
Karlsteen, Arvid, 1647-1718, Medaillør. F. 1.647
paa Karlskoga (Vårmland), d. 3. Maj 1718, begr. i Solna.
Angives af Samtid og
Eftertid at have opholdt sig i Kbh. (fx 1692) og arbejdede givet for Hertugen
af Gottorp (Medaille over Altonaforliget og Medaille af J. D. Major i Kiel
(1688) og af Hertugparret). Blandt hans Efterladenskaber var en hvid
Vokapoussering med Sølvindfatning af Fr. IV, antagelig hans eget Værk. O.A.
Stig Stenström: Arvid
Karlsteen, 1945.
Karmarch (Carmarch), Peter,
c. 1717-67, Maler og
Forgylder. F. c. 1717 i Jylland, begr. 12. Sept. 1767 i Kbh. (Helligg.). Gift
16. Dec. 1748 i Kbh. med Kirstine Samsing, Enke efter Malersvend Poul Malgoc,
f. c. 1716, begr. 7. Maj 1772 i Kbh.
Fik Borgerskab i Kbb. som
Maler 25. Nov. 1748. Udførte Maler- og Forgylderarbejde paa
Dronning Margrethes
Sarkofag i Roskilde Domkirke (1756), paa Fr.berg (1756-57, s. m.
Hofforgylder Milan
(formentlig Friedrich Carl) og Fredensborg (1757); paa Frydemund ud-
førte han 1759 dekorative
Vægmalerier og malede 1760 23 +Billeder< i Legemsstørrelse,
8 mindre samt 4 Løver med
Oliefarve paa Fredensborg. S.L.
Utr. K.
Karsten, Ludvig Peter, 1876-1926, Maler. F. 8. Maj
1876 i Kristiania, d. 19. Okt. 1926 i Paris. Gift 1913 med Bhgr. Michaela
Frederikke Haslund (se Haslund, Misse).
Kom første Gang til
Danmark 1903 (Kbh.) og opholdt sig fra 1910 væsentlig her. Aug. 1920 slog han
sig ned paa Skagen og købte samme Efteraar et Hus i Østerby. Udstillinger i
Danmark: Norsk Udst. i Kunstfor. 1910; Den norske Kunstudst., Charl., 1915;
Grønningen 1916; Den frie Udst. 1924; Sep-. udst. 1903 (Rasmus Nielsen), April
og Okt. 1921 (begge Wils), Maj 1922 (Bergenholz), Okt. 1922, 23 og 24 (alle 3
Winkel & Magnussen), 1928 (Kunstfor., Mindeudst.).
Arbejder i dansk
offentligt Eje: Det blaa Køkken (1913), Selvportræt (paa Kgs. Nytorv) (1920),
Golgata (1923) og I Ridehuset (erhv. 1924) (alle i Kunstmus.); Sommeraften paa
Skagen (c. 1922, Skagens Mus.); Kalkun og Høne (Aarhus Mus.); Tegn. i
Kbst.saml.
Karsten's Tilknytning til
dansk Maleri ligger efter det lyriske Gennembrud omkr. 1908 (Aksel Jørgensen,
Niels Hansen, Olaf Rude). Dette hviler i høj Grad paa Impulser fra Edv. Munch
og andre Nordmænd, og det maa til Dels ses som Resultat heraf, at K.'s
koloristiske Begavelse og inspiratoriske Malemaade naaede saa høj Værdsættelse
i Danmark. Hans Kunst var i hans senere Aar søgt af Samlere. Med sin
ekscentriske Personlighed blev han en af vort Kunstlivs mest omtalte
Skikkelser, og Kunstmuseets Erhvervelse Nov. 1923 af Ho-
vedværket: Golgata
modtoges med almindelig Anerkendelse. Men det var Isakson, der
blev det førende Navn i
den koloristiske Fornyelse i 1920'ernes Begyndelse ("BornholmSkolen*). S.S-z.
Pol. 5. Dec. 1913; 9. Okt.
1921 (begge Int. med Anker Kirkeby); 2. Juli 1926 (A. Winding); 20. Okt. 1926
(Anker Kirkeby og V. Wanscher); 22. Okt. 1926; 13. Marts 1928 (Mogens
Lorentzen); Soc. Dem. 3. Jan. 1919 (Jens Pedersen); Berl. Tid. 25. Okt. 1922
(K. Flor); 24. Marts 1928 (Th. Oppermann); Kaj Borchsenius i Saml. Nov. 1926,
20708, Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Museum, 1929, 196-97; Kunst i
Privateje, I-III, 1944-45; H. Stenstadvold: Idekamp og stilskifte i norsk
malerkunst 1900-19, 1946.
Karsten (Misse), se Haslund, (Misse).
Kasterud, Frederik Petersen, se Petersen Kasterud,
Frederik.
Kastor Hansen, Frederik (ved Daaben Hansen, Frederik
Karl), 1871-1918, Bhgr. F. 26. Jan. 1871 i Fredericia, d. 26. Marts 1918 i
Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Lærer og Kordegn, senere Skoleinspektør
Jens Hansen og Therese Michelsen. Gift 28. Jan. 1917 i Kbh. med Johanne
Pedersen, f. 18. Nov. 1879 i Slagelse, D. af Toldassistent i Slagelse, senere
Toldkontrollør i Assens Frederik P. og Helene Louise Richter.
Uddannelse: I Lære hos
Malermester Mathiesen, Fredericia, Svend 1890 og paa Tekn. Sk. sst.; arb. hos
Malermesterfirmaet Schrøder, Nielsen og Hansen i Kbh.; opt. paa Akad. April
1891; Elev her indtil Jan. 1894; Sølvsmed fra 1908. Stipendier: Ronge 1916.
Udstillinger: Charl. 1901-04, 09-12, 14; Kunstn. Eft. 1904, 08 ; Aarhusudst.
1909 ; Berlin 191011; Malmø 1914 ; Berlin og Zurich 1917 ; Stockholm 1918.
Arbejder: Portrætmedaillon
paa Kunstmuseets Facade; Kors paa Gavlen af Godthaabskirken (1911);
Sølvarbejder.
I sin Sølvsmedie udførte
Kastor Hansen Sølvarbejder (Smykker, Toiletgenstande, Etuier og Skrin m. m.)
som en fri kunstnerisk Produktion af haandsmedede Værkstedsarbejder i bevidst
Modsætning til en aandløs, merkantil Fabriksproduktion. Han stillede sig
derved paa Linie med Georg Jensen, Mogens Ballin og Just Andersen. Hans Kunst
er ikke nævneværdig original sammenlignet med Skønvirke-Tidens øvrige
Metalkunst, men Tingene er dygtigt modellerede og haandværksmæssigt
omhyggeligt gennemarbejdede. E.L.
Mogens Kai Nørregaard i
Skønvirke, 1918, 136-44.
Katkier, Øders, - 1585 -, Snedker.
Prædikestolen i Jernved
Kirke ved Ribe gjordes 1585 af Anders Snedker med Tilnavnet Katkier, som siges
at have været 113 Aar gammel. Stolens Stilformer er selv efter vest-
jyske Forhold paafaldende gammeldags gotiske, C.A.J.
E. Pontoppidan: Danske
Atlas, V, 1769, 691; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911.
von Kauffmann, Aage Basse Gustav, 1852-1922, Arkitekt. F. 14. Juni 1852 i Kbh., d. 2. Juni 1922 i Vedbæk,
begr. i Taarbæk. Forældre: Oberstløjtnant, senere Generalløjtnant,
Kammerherre Heinrich August Theodor v. K. og Mathilde Jensine Louise Fønss.
Gift 29. Nov. 1887 i Schlósschen, Bockenheim med Mathilde Berthe Louise v.
Bernus, f. 15. Febr. 1866 i Frankfurt am Main, d. 23. Marts 1922 i Vedbæk, D.
af Bankier Louis v. B. og Bellina Guaita.
Uddannelse og Rejser: Gik
i Skole i Kbh. 1865-68; studerede ved École industrielle -contorale i Lausanne
og uddannede sig til Ingeniør paa den polytekniske Skole i Zürich (1870-74);
besluttede efter et Ophold i Rom at blive Arkitekt; ansattes hos Arkitekterne
Mylius og Bluntschli i Frankfurt am Main indtil 1880; virkede derefter sst.
som selvstændig Arkitekt; flyttede til Kbh. 1902 og ophørte derved med sin
Arkitektvirksomhed. Hverv: Lærer gennem flere Aar ved Kunstindustriskolen i
Frankfurt am Main.
Arbejder: Kirker i
Holzhausen, Frankfurt am Main og Darmstadt (1880-85); ledede Restaurering af
Slottet Eyrichshof i Bayern (1886-97, s. m. Arkitekt, senere Baurat Neher);
flere Bankbygninger, Slotte, Palæer og store Privatboliger, navnlig i og omkr.
Frankfurt am Main. von Kauffmann skal have været blandt de første, der
indførte den nye engelske country house Stil i Tyskland. Han har paa Tysk
udgivet en Bog om moderne Landhuse. Red.
Th. u. B. - Arch.,
1904-05, 285-88.
Kaufmann, Asmus, 1806-90, Maler. F. 6. Okt.
1806 i Haderslev, d. 24. Juni 1890 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Mølleejer og Kornhandler Philip K. og Cecilie Frederiksen. Gift c. 1842 med
Hofsangerinde Laura Elisabeth Hass, f. 8. Marts 1812 i Kbh., d. 11. Marts 1875
sst., D. af kgl. Skuespiller Joseph Ehlert H. og Cathrine Elisabeth Mathiesen.
Uddannelse: I Malerlære i
Haderslev; Svend i Kbh.; deltog i Udsmykningen af Dronningens Apartementssal
paa Amalienborg; besøgte Akad. 1826-28; lille Sølvmed. 1828; modtog samtidig
privat Undervisning af J. L. Lund. Stipendier: Kgl. Understøttelse 1836;
offentlig Understøttelse 1859. Rejser: 1836-44 Hamborg, Dresden, München, hvor
han opholdt sig den længste Tid; 1859 München;1860Italien. Udstillinger:
Charl. 1827-91 (19 G. m. 30 Arb.); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937. Stilling:
Ernærede sig efter at have opgivet Malerhaandværket i nogen Tid som
Tegnelærer.
Arbejder: Landskaber
særlig fra Danmark, Tyrol-Italien, saaledes bl. a. Sjællandsk Landskab (1850),
Fra Tyrol og Skovstudie (alle Tyrol-Italien,. saaledes bl. a. Sjællandsk
Landskab (1850), Fra Tyrol, Skovstudie (alle forh. Johs. Hansens Saml.);
helligede sig tidligt, vistnok allerede fra 1825, Litografien paa Tilskyndelse
af J. L. Lund; har litograferet en stor Mængde Portrætter bl. a. C. S. C. H.
Løvenskjold til Løvenborg (efter Gróger), Statsminister Fr. J. Kaas (efter
Miniature af Bossi), C. D. Reventlow, Ernst Schimmelmann, W. A. Hauch, H. C.
Ørsted, J. P. Münster og Oehlenschläger (alle efter C. A. Jensen), J. L.
Heiberg (efter Em. Bærentzen), Gartner F. L. Holbøll (efter F. C. Camradt)
(alle de nævnte i Kbst.saml.).
Som Litograf deltog
Kaufmann i nogle stort anlagte Billedværker over Museer i Danmark og Tyskland,
saaledes De kgl. Billedgallerier paa Christiansborg, Fredensborg og
Frederiksborg Slotte (1831-37) samt under sit første Ophold i München i
Hanfstaengls Galleripublikationer. Efter Hjemkomsten udsendtes Blade fra det
kgl. Billedgalleri paa Chr.borg samt den grevelige Moltkeske Saml. (1851);han
begyndte sin Virksomhed i det kgl. Stentrykkeri, efter 1844 arbejdede han
kortere Tid hos Em. Bærentzen & Co.; 1859 studerede han i München Anvendelse
af Vandglas som Bindemiddel ved Freskomaleri og anvendte, da han kom hjem,
disse Studier til Dekorering af 4 Vægge hos Xylograf
Flinch, Bülowsvej 28. Ved sin Død skænkede
han sin Formue paa c. 45,000 Kr. til et under Akad. henlagt Rejselegat for
unge Kunstnere. T.H.C.
P. Krohn i T. f.
Kunstind., 1896, 140, 141, 149.
Kavli, Arne Texnes, f. 1878, Maler. F. 27. Maj
1878 i Bergen. Forældre: Skuespiller Kristoffer K. og Agnes Texnes. Gift 1 °
1901 i Paris med Mathilde Larsen, f. 10. Aug. 1869 i Kristiania, D. af Købmand
Peter Andreas L. og Mathilde Elisabeth Gløersen. Ægteskabet opløst. 2 ° 20.
Jan. 1911 i Kristiania med Hildur Mønniche, f. 16. Dec. 1883 paa Molde, D. af
ORsagfører Carl Alexander Michael M. og Gudvid Sophie Catharina Bache.
Ægteskabet opløst. 3° 12. Marts 1925 i Oslo med Thorny Drude Isachsen, f. 25.
Jan. 1897, D. af Agent Johan Magnus I. og Minda Langseth.
Kavli uddannedes først paa
Tekn. Sk. i Bergen, studerede 1897 i Antwerpen og kom 1899 paa Stipendium til
Kbh., hvor han besøgte Kunstn. Studiesk. med Tuxen som Lærer; rejste herefter
til Paris, men vendte senere ofte tilbage til Danmark, især Kbh. Han udst. i
Kbh. bl. a. 1905, 09 (hvor Kunstmus. købte 2 Billeder), 15, c. 18 (s. m.
Ossian Elgstrøm), c. 19 (Dansk Kunsthandel, Raderinger og Litografier); Den
officielle norske Kunstudst. 1947; retr. Udst. i Oslo 1948.
Arbejder malet i Danmark
eller i dansk Eje: Ørsteds Parken (1901); Dameportræt (Ingeborg Bertelsen,
senere gift med Karl Schou) (1901, Bergens Billedgalleri); Interiør (1906) og
Høstsol (1909) (begge Kunstmus.); Fra Danmark (1911) ; Betty Nansen (Tegn.,
Teatermus.); repr. i norske Museer.
Under sine ofte langvarige
Ophold i Danmark har K. navnlig malet Portrætter, Byprospekter og Billeder fra
Kbh.s Omegn, bl. a. fra Dyrehavsbakken.
Red.
Pol. 18. Febr. 1906 (E.
Hannover); Kunstbl., 1909-10, 373; H. Grevenor i Norsk bioar. Leks., VII,
1936, 239-41.
Kayser, - 1852 -, Tegner. 17 Tegninger af kendte Danske, alle sign. +Kayser 1852*
og bagpaa betegnet +Copenhague 1852* findes paa Fr.borg. Disse kan meget vel
tilskrives den omrejsende belgiske Tegner og Litograf J. Kayser (1813-53).
1872 har H. C. Andersen dog fortalt W. Bloch, at en Humbugmager engang var i
Kbh. og gav sig ud for den berømte Maler K., der rejste rundt for at male alle
berømte Folks Portrætter til sit aldrig udkomne litografiske Værk. De nævnte
Portrættegninger paa Fr.borg kan derfor muligvis være udført af nævnte
Humbugmager. H.D.S.
Th. u. B. - W. Bloch: Paa
Rejse med H. C. Andersen, udgivet af Anna Bloch, 1942, 34 f.
Kegelhof(f), se
Keil og Keilhau.
Kehrert, Severin, se Kiær, Søren.
Keil, August Ashly, f. 1904, Bhgr. F. 22. Sept.
1904 i Kbh. Forældre: Snedkermester Victor Emanuel Albert K. og Dagmar
Nielsen. Gift 3. Febr. 1939 i Kbh. med Else Marie Tørsleff, f. 20. Juli 1908
paa Fr.berg, D. af Komponist Hans Christian Elley T. og Marie Plockross.
Uddannelse: Oprindelig
uddannet Organist med Eks. fra Det kgl. danske Konservatorium 1927; som Bhgr.
Autodidakt. Stipendier: Dronn. Alexandra 1941; Ancker 1948. Udstillinger:
Grønningen 1935, 37-41, 44-46, 48; Oslo 1935; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i
Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ;
Sep.udst. 1934.
Arbejder: Mandsportræt
(1933, Bronze, Aarhus Mus.); Kvindehovede (Marmor, udst. 1935) og Drengebuste
(Bronze, 1940) (begge Kunstmus.); Barnehovede (udsi. 1937, Kalksten); Liggende
Kvindefigur (1937-38, fransk Kalksten); Monument for Fyens Lægeforening (1939,
sleben Granit, Odense Kirkegaard) ; Staaende Kvindefigur (1940, Bronze,
Gravlund Sædinge pr. Hjerting); Staaende Kvindefigur (bornholmsk Granit, udst.
1940, tilh. Kolding By); Herme af Borgmester M. Mortensen (1940, Granit, tilh.
Esbjerg Kommune); Kvindeportræt (1941, Marmor); Mindesmærke i Bronze for
forulykkede Fiskere, Esbjerg (1942-47) ; Karyatide (udst. 1945, fransk
Kalksten); Stele til Minde over Overlæge Peter Tuxen (udst. 1946, Granit og
Bronze, Middelfart Sygehus); Arb. i Malmø Mus.; Grafik i Kbst.saml.
Hvad der især kendetegner
August Keil som Billedhugger, er hans Bestræbelser for at give sine Figurer og
Figurgrupper en asketisk forenklet Form og en rytmisk afklaret Linievirkning.
Han er selvlært og søgende og støtter sig i flere af sine Arbejder til
Gotikkens Kompositionsprincipper. Hans Hovedværk er Liggende Kvindefigur
(1938-39) i fransk Kalksten og Mindesmærket for forulykkede Fiskere i Esbjerg
(19.42-47) i Bronze. Disse Skulpturer vidner om hans indgaaende meget bevidste
Arbejde med de plastiske Problemer. Ved den rolige Fladebehandling og
Figurernes tyste Holdning løfter han sine Menneskeskildringer op over det
øjebliksbetonede. Det gælder ogsaa hans Portrætbuster. I sin Søgen efter det
musikalsk lovbundne Udtryk har han skabt sin egen Position inden for den unge
danske Billedhuggergeneration.
J.Z.
Pol. 25. Marts 1934 (K.
Pontoppidan); 25. Aug. 1943 (K. Borchsenius); Dag. Nyh. 4. April 1934 (Sig.
Schultz); Nat.tid. 11. Nov. 1941; B.T. 11. Marts 1940; H. Rostrup i
Grønningens Kat., 1940, 25-28.
Keil
(Keilhau, Kegelhof),
Bernhard
(Eberhart, Evert), 1626 (24) -87, Maler. F. 1626 (24) i Helsingør, d. 3. Febr.
1687 i Rom, begr. sat. Forældre: Maler Caspar Keilhau (s. d.) og 1. Hustru.
Uddannelse og Rejser:
Oplært hos Faderen og senere hos Morten van Steenwinckel; drog derefter til
Amsterdam, hvor han maaske i 5 Aar, i hvert Fald 1642-44, arbejdede i
Rembrandts Værksted og senere en Tid nedsatte sig som selvstændig Kunstner;
rejste 1651 til Norditalien og naaede 1656 Rom, hvor han, især efter at han
havde konverteret, fik meget Arbejde.
Arbejder i Udlandet: Store
Figurbilleder med religiøse Motiver som Altertavlen i S. Domenicos Kapel i S.
Maria sopra Minerva; udførte en Mængde djærve Folkelivsbilleder
(bambocciata), hvoraf flere skal være bevarede i italienske Samlinger,
henførte til Ant. Amorosi; Maleri i Mauritshuis i Haag. I Danmark: To Børn med
et Fyrfad og Aftenbesøg hos en Billedhugger (begge Kunstmus.), sidstnævnte
Tilskrivning, der dog betvivles af nogle; S. Lucas (opfattet som Selvportræt)
(i Privateje).
Bernhard Keil, der i
Italien kaldtes AMonsu Bernardo*, synes lidet paavirket af Rembrandt, men
tydeligt af Gerrit Honthorst og af Carravaggio-Skolen. O.A.
F. Beckett i K. Aa.,
1933-34, 25-27, 29; R. Høeg Brask sst., 1935, 157; V. Thorlacius-Ussing i Rom
og Danmark, I, 1935, 124-31; R. Roughi i Mitt. des Kunsthist. Inst. In
Florenz, 1937, 7; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malere!,
1942, 487; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 49.
Keilhau
(Kegelhoff), Caspar, - 1643-57, Maler. F. nær
Meissen i Saksen, d. 1657 i Helsingør (Boregistrering 1. Juni). Gift 1° med
Anne Ewertsdatter, Jacob Raposts Enke, begr. 17. Marts 1652 i Helsingør. 2°
med Elline Christensdatter, d. 1654 (Skifte 19. Dec.). 3° med Sibrit
Mortensdatter, d. tidligst 1657.
Keilhau boede i Helsingør
og var beskæftiget med Malerarbejde for Kongen paa Kronborg; nævnes første
Gang 1643. I S. Marie Kirke hænger 5 legemsstore Portrætter, nemlig af
Præsterne Herman Malthani, Herman Pistorius (Becker) (1645), Augustinus Sand
(1645), Thomas Lund (1646) og af Georg Meiland . (1648), den eneste, K. har
kunnet se i Live. Det er ingenlunde Mesterværker.
O.A.
E. F. S. Lund, IX, 1903,
32 f.; F. Beckett i K. Aa., 193334, 25; R. Høeg Brask sst., 1935, 156-57.
Keilhau, Evert, se Keil, Bernhard.
Keiser, Marcus, - 1624-29 -, Maler. Nævnes
adsk. Gange i Regnskaberne som Vaabenmaler og Stafferer ved Chr. IV .s Hof.
1624 fik han udbetalt 80 Dl. +for 16 af de gamle Kongers og andre fyrstelige
Personers Contrafejer, han har gjort af ny, som tilforn stod udi det danske
Cancelli*. J.P.
Utr. K.
de Keister (Kyster) el. Keiser, Abraham, - 1599-1624 -, Maler.
Indvaaner i Kbh., fik i
Henhold til Rentemesterregnskaberne 1599 Betaling for Vaabenmalerier til
Kongens Telte. 1604 fik han hertugelig Bestalling paa Gottorp som Hofmaler;
traadte senere ud af Tjenesteforholdet, men sysselsattes stadig for Hoffet;
modtog 1615 -24 Thaler for Arbejde efter Hertugindens Befaling og fik 1623 og
24 Betaling for Kopier af Hertug Adolf I.s legemsstore Portræt (til Kongen af
Danmark) og Hertug Johan Adolfs. Han anvendtes ogsaa paa Gottorp til finere
Malerarbejde. Navnet forskrives ofte. Et Portræt af Hertug Johan Adolf
(Fr.borg) er hypotetisk henført til ham. Et Portræt af Chr. IV i Nasjonalgall.
i Oslo er paa Bagsiden fejlagtigt paaskrevet Abraham de Kyster 1604. O.A.
Utr. K. - Weinwich, 1829;
Christiania. Kunstmuseets Kat., 1887; Haupt, III, 1889, 48 (Maler Abraham);
Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Fr.borg
Kat., 1943.
de Keister, Lorenz, - 1607-65 (Y)-, Maler. Gift c.
1630 med Gretjen, Peter Davids Enke.
Var af hollandsk
Afstamning. Arbejdede 1607-09 paa de fyrstelige Gemakker paa Gottorp og drog
senest 1611 til Tønning, hvor han tog Borgerskab og levede i Velstand, om end
hans Position i Aarene 1642-44 var vanskelig under Kætterprocesserne mod
David-Joristerne; han synes i de Aar at være forsvundet fra Tønning. 1665
mister en Lorenz Maler sandsynligvis Lorenz de K. et Barn. Det menes, at han
som ældre er rejst tilbage til Holland. Han stod Jürgen Ovens (s.d.) nær og
har muligvis undervist denne i hans Ungdom; Ovens ejede 6 af de K.s Malerier,
men ingen af hans Værker er nu kendt.
O.A.
Haupt, III 1889; Harry
Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV); samme: Jurgen
Ovens, 1922, 108 ff.
Kejser, Victor, - 1590 -, Guldsmed i Kbh.,
udførte 1590 en Del Guldkontrafejer (Medailler), efter egen Tegning og Model,
af den udvalgte Prins (Chr. IV) (Ekspl. i Den kgl. Mønt- og Medaillesaml. samt
paa Fr.borg). G.G.
H. C. Bering Liisberg:
Chr. den Fjerde og Guldsmedene, 1929; C+. Galster: Medailler og Jetons, 1936.
Kemnitz, Harald Wilhelm, f. 1863, Xylograf. F. 21. Okt.
1863 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Jacob Wilhelm Reinholdt K. og Mariane
Christensen. Gift 20. Dec. 1890 i Kbh. med Bodil Mathilde Olsen, f. 8. April
1865 i Kbh., D. af Viktualiehandler, senere Fabrikformand Johannes O. og Bodil
Sørensen.
Uddannelse: Udlært 1879-83
som Xylograf hos F. Hendriksen ; gennemgik samtidigt Tekn. Sk. med Afgang
1881; arbejdede senere mest for Familie-Journalen med de store
Forsideportrætter.
Arbejder: Træsnit efter J.
Th. Lundbye: Kom Bos, men saa kom da Bossen (o. 1883)
og Hans Tegner: Den
Vægelsindede (begge m. fl. i Kbst.saml.); Portrætgruppe af Prins
Carl af Sverige, Prinsesse
Ingeborg og deres Børn (1906).
H.S.R.
Kempe, Pasche, se Pasche.
de Kempene, Johan, d. 1594, Maler. Et Maleri af
Korsfæstelsen med Stifterfigurer paa Epitafiet Seding (d. 1586) i Slesvig
Domkirke er betegnet med denne Kunstners Navn. Han vides i øvrigt at have
virket i Hamborg. ,l.P.
Haupt, 11, 1888, 308 f,;
111, 1889, 23.
Kemperle, Tobias, se Gemperle, Tobias.
Kern, Erik Christian, - 1765, Vokspousserer. D. 14.
Juni 1765.
Modtog 1761-64 200 Rdl.
aarlig og 1765 100 Rdl. for at besøge Akad.; fik if. Regnskaberne 1758-65
Udbetalinger for en Række Arbejder dels i pousseret Voks (+En Campement<,
1758; Brystbillede af Fr. V og Dronn. Louise, 1762; de 5 suveræne Konger og
deres Dronninger; de 7 første oldenborgske Konger; Fr. V til Hest, 1763), dels
i Elfenben (Fr. V, 1764). Nævnes ogsaa som Kobberstikker. G.G.
F. J. Meier: Fredensborg,
1880, 184.
Kernn-Larsen, Rita, f. 1904, Maler. F. 1. Jan.
1904 i Hillerød. Forældre: Købmand, Sparekassedirektør Vilhelm Larsen og
Johanne Catharina Hansen. Gift 1940 i London med Isak Granberg, f. 14. Nov.
1897 i Tarnopol.
Uddannelse: 2 Aar Elev paa
Statens Tegneskole i Kristiania; opt. paa Akad. i Kbh. Dec . 1925; Elev til
Foraaret 1928; Elev af Fernand Låger i Paris 1930-31. Rejser: 2 Aar i
Kristiania; 1924 England; 1927 Italien, Frankrig, Tyskland; 1929-32 Paris;
1937-38 Paris; fra 1938 fast Ophold i London. Udstillinger:
Kubisene-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Fyens
Forum 1936; Rundskueudst. 1936 ; Internat. Surrealisme, London, 1936;
Internat. Udst., Mus. of modørn Art, New York, 1936; Surrealismen i Norden,
Skånska Konstmus., Lund, 1937; Salon des Surindépendants, Paris, 1937;
Internationale du Surrealisme, Paris, 1938; Toronto 1938 ; Gloucester 1938
(Realisme og Surrealisme); Vandreudst. i England 1938; deltaget som Medl. af
Artists International Association i Udst. i Grosvenor Square, London, 1937 og
i Whitechapel Art Gallery, sst., 1939; desuden Leicester-Ganery, London, 1942
(Fantasy in Art); Sep.udst. i Kbh. 1934 og 37; i Paris 1934, i London 1938
(Guggenheim Jeune).
Arbejder: Udsigt,
Boulevard Henri IV (1932) ; Den væltede Skuffe (1934) ; Spejlets Revers
(1936); Somnambule (1936); Selvportræt (1937); La promenade dangereuse (1939);
And life anew (1942).
Rita Kernn-Larsen, som fik
sin egentlige Uddannelse hos Léger i Paris, traadte for første Gang frem i
Kbh. ved en Separatudst. 1934 og viste her en Samling Landskaber og Bybilleder
fra Paris samt abstrakte Figurkompositioner, der ved Farvens og Formens fine
Sammensmeltning bar Præg af kultiveret fransk Skole. Senere har hun vendt
denne æstetisk betonede Malerkunst Ryggen og er gaaet helt over i et
internationalt præget surrealistisk Maleri, først herhjemme sluttende sig til
Kredsen omkr. Vilh. Bjerke-Petersen, siden i England til den derværende mere
fremskredne Kreds af Surrealister, blandt hvilke hun i Aarene før Krigen havde
for-
staaet at gøre sig
gældende. M.B.
Forord af Fernand Léger i
Kat. over Sep.udst. i Kbh., 1934; Dag. Nyh. 18. Marts 1934 (E. Knuth); Berl.
Tid. 19. Marts 1934 (K. Flor); Carl V. Petersen : Rita Kernn-Larsen m. 8.,
1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, Nr. 2, 65.
Kersting, Frederik Georg, 1783-1847, Maler. F. 22. Okt.
1783 i Giistrow, d. 1. Juli 1847 i Meissen.
Besøgte Akad. i Kbh. ml.
1805 og 09 og vandt her den lille Sølvmed. 1806, den store 1807; udst. 1809 et
Arb. paa Charl. (Et Smedeværksted). En 1812 planlagt Italienrejse, som var
muliggjort af hans kbh.ske Velynder Constantin Brun, blev forhindret ved
Krigens Udbrud.
I Kerstings tidligste
Akvareller, der er helt i 18. Aarh.s Stil, finder man en Indflydelse fra
Abildgaard og C. A. Lorentzen. Hans senere Virksomhed kom til at ligge i
Tyskland, hvor han i Meissen virkede som ledende Porcelænsmaler og desuden bl.
a. udførte Genrebilleder af stor kulturhistorisk Interesse. D.He.
Th. u. B. - Sig. Sohultz 1
Danske i Paris, Il, 1938, 237.
van Kessel, Peter, d. 1668, Maler. Formentlig f. i
Antwerpen, d. i Beg. af Okt. 1668 i Ratzeburg.
K. kom ved Paasketid 1668
fra Danzig til Lybæk paa Vej til Danmark efter Opfordring af Kongen, for hvem
han tidligere havde arbejdet; døde paa Vidererejsen fra Lybæk. Omtales som
Blomstermaler, malede i Lybæk Blomsterstykker til Fr. III. Rimeligvis identisk
med en Peter van K., der 1658 arbejdede i Wurzburg og Bamberg.
Arbejder: Landskab med
Nymfer (Mus. i Bamberg); Nature morte, bl. a. med Gengivel-
se af danske (og fremmede)
Mønter (1665, Rosenborg). G.B.
Rep. f. Kunstwissenschaft,
VIII, 1885, 330-35.
Kessel, Philip Karl, 1848-1929, Xylograf. F. 30.
Dec. 1848 i Kbh., d. 15. Maj 1929 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre:
Skræddermester Philip Heinrich K. og Johanne Karoline Rempdte. Gift 17. Sept.
1876 i Kbh. med Vilhelmine Hansine Rosenqvist, f. 8. Febr. 1850 i Køge, d. 26.
Okt. 1883 i Kbh., D. af Snedkersvend Harald R. og Charlotte Barbara Euphrosine
Kunst.
K. oplærtes som Xylograf i
Illustreret Tidendes Værksted og arbejdede senere mest hos F. Hendriksen. Af
hans Arbejder ejer Kbst.saml. bl. a. Træsnit af Titelblade til H. Drachmann:
Med Kul og Kridt (1872) og Jonas Lie: Tremasteren Fremtiden (1872); desuden et
Portræt af den kbh.ske Original Fløjtekarl (Karl Kattentid). H.S.H.
Keyl, Michael, 1722-98, Kobberstikker. F.
Febr. 1722 i Wöhrd, Nürnberg, d. 30. Juni 1798 i Dresden-Neustadt. Fader:
Glas-og Krystalskærer Johann Leonhard K.
Elev af J. M. Preisler.
Indkaldt til Danmark 1745 for at stikke Plancher til Den danske Vitruv. Rejst
igen 1749 (1751?).
K. har i Danmark stukket
en Række af Plancherne til Thura: Danske Vitruvius (1, 1746, Pl. 20; 11, 1747,
Pl. 14, 15, 47, 52, 60, 84, 88) samt Vignetter og de fleste af Plancherne
(disse sidste dog usign.) til Hafnia hodierna (1748). Et Reklamestik for
Snedker Ortmann findes i Müllers Pinakotek i Kbst.saml.
Red.
Victor P. Christensen i
Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 152; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J.
Ethyr: Dansk
Grafik, 1943; Dansk
Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.
de Keyser, Hendrik Corneliszoon, 1565-1621, Arkitekt og Bhgr. F. 1565 i Utrecht, d. 1621 i Amsterdam.
Den berømte Kunstner og
produktive Stadsbygmester i Amsterdam har Betydning for Danmark som Læremester
for Brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel, men desuden har hans
Stenhugger-Atelier direkte leveret Arbejder til Chr. IV. 1617 gjaldt detvel
kun sorte og hvide Marmorfliser til Fr.borg, men ved Nytaar 1621 skriver Th.
Rodenburg til Chr. IV, at han i Hendrik de K.s Værksted saa Billeder og
Figurer under Arbejde til Kongen; de udførtes af K.s Førstemand Geraert
Lambertsz (s. d.). Senere (1629) havde Hendrik de K.s Søn og Efterfølger,
Pieter en Retssag om nogle Statuer +i Øresund* med Kongens Skulpturleverandør
L. P. Sweys, der ikke selv
var Kunstner, og i denne
Anledning vilde han indhente Oplysninger hos Hans van Steen-
winckel. Sagens Afslutning
er ukendt, men det drejer sig utvivlsomt om den figurale Udsmykning til det
af Steenwinckel tegnede Marmorgalleri i Fr.borg Slotsgaard, 19 Statuer og et
lign. Antal Relieffer af antikke Guder. Den Omstændighed, at Skulpturerne er
af gotlandsk Sandsten, kan forklares derved, at Sweys 1619 fik Bevilling til
at føre Sten toldfrit gennem Øresund til Amsterdam. Originalerne blev delvis
fornyede i det 18. Aarh. og efter Slotsbranden 1859 helt erstattede af
Zinkkopier, men omtrent Halvdelen er dog i Behold og opbevares paa Fr.borg
Slot; de hører til de dygtigste tidlige Barokskulpturer her i Landet og røber
en direkte Paavirkning fra romersk Kunst, der er karakteristisk for K. C.A.J.
Bijdragen en mededeelingen
van het hist. Genootschap te Utrecht, XXIII, 1902, 231; F. Beckett: Fr.borg,
II, 1914; Elisabeth Neurdenberg: Hendrich de Keyser (uden Aar), 130 f.; Bertil
Waldén : Nicolaes Millich och hans krets,1942; V. Thorlacius-Ussing i Holland
og Danmark, II, 1945.
Keyserlingk, J. E. (Johan Ernst?), - 1758 -,
Kobberstikker-Dilettant. Muligvis Broder til Generaladjudant Carl Gustav K.
Af K. kendes to smaa Blade
fra 1758, et Landskab og En Bissekræmmer (Kbst.saml.);
det ene er foruden med
Signaturen betegnet: Hafniæ, Mense Julio.
O.A.
Krohn, 1889, 16.
Kielberg, Ole Beck, f. 1911, Maler. F. 9. Aug.
1911 i Hillerød. Forældre: Fabrikant, senere Assurandør Ejnar K. og Amalie
Margrethe Betzy Beck Petersen. Ugift.
Uddannelse: Forb. til
Akad. paa Fredensborg tekn. Sk.; opt. Sept. 1929; Elev til Foraaret 1933 under
Aksel Jørgensen og Kræsten Iversen; Vinteren 1933-34 Elev paa Maison Watteau,
Paris, under Othon Friesz, Gromaire og Despiau. Stipendier: Carl Jul. Petersen
1931; I. R. Lund 1937; Raben-Levetzau 1942; Carlsons Legat 1943, 44, 45;
Villiam H. Michaelsen 1946; Charl. Auk.s Legat 1947. Rejser: 1930 Berlin; 1931
Paris; 1933, 34 Holland; 1933-34 Paris; 1937 Norge og Sverige; Sommeren 1937
Tyskland (Berlin, Dresden, München og Innsbruck); 1948 Stockholm.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33-35; Corner og Høst 1936-41; Corner
1942-48; Vild Hvede Udst. 1941, 48; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg
1941; Aksel Jørgensens Elever 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den
officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947;
Sep.udst. 1935 (s. m. Erling Frederiksen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1935.
Arbejder: Landskab.
Danstrup (1930); Fiskerportræt (1934, Carlsons Pr.); Terrassen; Snekkersten
(1935); Model ved Vindue (1936), Pige i sort Kjole (1937); Snelandskab
(193940, Aabenraa Mus.); Foraarslandskab (1941); Rimfrost (1942) ; Udsigt over
Nivaa (1942, Vejen Mus.); Foraarseftermiddag (1943, Sorø Mus.); Hønsegaard.
Foraarssol (1943, Maribo Mus.) ;Bygevejr ved Sundet (1944, Vej le Mus.) ;
Bedstemor i Haven (1945); Bybakken i Efteraarssol (1945, Kolding Mus.); har
arb. med Raderinger (bl. a. paa Grafisk Skole 1930-32) samt modelleret
(1931-35); Arb. i Kbst.saml.
Ole Kielberg viser
allerede i sine tidligste Arbejder Sansen for Konstruktionens Klarhed
og Soliditet. Han hører
til Cornergruppens nyrealistiske Malere, der med Fynboernes Kunst som
Udgangspunkt fortrinsvis beskæftiger sig med Landskabet. Men han har ogsaa
udført karakterfulde Figurbilleder og med fin Indlevelse skildret Blomster.
Han søger en dybere Kontakt med Tingene og har ikke mindst i sine
Fremstillinger af Kornmarken og den modne Sommer truffet noget essentielt ved
det nordsjællandske Landskab. I øvrigt har K. skildret Landskabet paa alle
Aarstider. Har desuden udført talrige Akvareller og Farvekridttegninger. J.Z.
Kieldrup, Anton Edvard, 1827-69, Maler. F. 16. Febr.
1827 i Haderslev, d. 22. Maj 1869 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre:
Skibsfører, Købmand, senere Forpagter Jens K. og Marie Magdalene Schmidt. Gift
24. Jan. 1857 i Kbh. med Ingeborg Hedvig Marie Simonsen, f. 21. April 1835 i
Kbh., d. 12. April 1897 paa Fr.berg, D. af Skræddermester Jes Johan S. og Anna
Catharina Borup.
Uddannelse: I Malerlære i
Haderslev; Svend; opt. paa Akad. Okt. 1845; besøgte Frihaandsk. og 1. og 2.
Ornamentsk. til Okt. 1847. Stipendier: Akad. 1861, 62, 63 og 64. Rejser: 1847
(el. 48) og 1855 Norge; 1858-59 München, Salzburg, Tyrol; Sommeren 1863 ved
Mosel og i Svejts, derfra til Paris; Vinteren 1863-64 i Tyskland bl. a.
Düsseldorf, Hjemrejse over Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 184969 (18
G. m. 65 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Winkel & Magnussen, Juni
1903; London 1907; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Sep.udst. i Haderslev 1931
(s. m. Heinr. Hansen, Heinr. A. Heger og Charlotte v. Krogh).
Arbejder: Bjerglandskab
(1848, forh. Joh. Hansens Saml.); En Grusgrav ved en jysk Fjord (1853), Fra
Furesøen (1853), samme Motiv (1853), En Skovvej langs en Sø (1864) og
Septemberdag ved Farum (1864) (alle Hirschsprungs Saml.); Skovparti (1857);
Udsigt mod Haderslev (1859); Studie fra Furesøen og Et Ellekrat (1861) (begge
Kunstmus.); Taarning Vandmølle (1866, Haderslev Mus.); Borgruin ved Rhinen
(1866); Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.
Kieldrup var udelukkende
Landskabsmaler, men indførte dog lejlighedsvis et Bondehus el. lign. i sine
Billeder for ligesom at betone den menneskelige Idyl, som det i det hele taget
tilsyneladende laa ham paa Sinde at udtrykke. Hans Motiver er taget fra
Jylland, men især fra Landskaberne i Kbh.s nordlige Omegn (Søllerød, Furesøen,
Dyrehaven) og desuden fra Norge og Svejts. Bjerglandskaberne er
langtfra romantiske, men
idylliske og klassisk rolige som K.s Kunst overhovedet. Hans Teg-
ninger er præget af en
virtuos og pillen Behandling, hans Malerier ligeledes, idet han gerne betoner
Farvefladerne som saadanne, saaledes at der indføres et ornamentalt Element i
Billederne, der ikke er almindeligt i dansk Kunst. Kompositionelt og malerisk
er de ret tunge og massive. Der rører sig ingen Luftning i dem. H.B.
Ph. Weilbach i Fædrelandet
11. Maj 1867; Been og Hannover: Danmarks Malerkunst, 1902; O. P. Balling
Hansen: Erindringer, 1905, 54; Lorenz Frølich, udg. ved F. Hendriksen,
1920-21; Jydske Tidende 19. Aug. 1938; C. Roos i Haderslev-Samfundets
Aarsskrift, 1943, 7-25.
Kielland Brandt, Sigurd, f. 1886, Maler. F. 10. Maj
1886 i Veggerløse. Forældre: Sognepræst, senere Provst Frederik Christian
Steenbuch Brandt og Dorothea Catharina Wandel Randulf Bull Kielland. Gift 3.
Jan. 1917 paa Fr.berg med Maler Edith Mary Nissen Salomon, f. 2. Aug. 1888 i
Kbh., D. af Banksekretær Carl S. og Agnes Emely Crakanthorpe.
Uddannelse: I Malerlære i
Nykøbing F., blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Jan.
1908; Elev til Foraaret 1912. Stipendier: Raben-Levetzau 1924. Rejser: 1908,
09, 10, 11, 20, 22, 23 Norge; 1911 Paris; 1912 Skotland; 1913-14 Amerika; 1921
Belgien; 1924 Nordbotten og Kanaløerne; 1925 Sverige, Finland (Ålandsøerne),
Estland; 1926 Grønland; 1927, 34, 36 England; 1939 Shetlandsøerne, Færøerne,
og Island. Udstillinger: Charl. 1915-46 (18 G. m. 51 Arb.); Charl. Eft. 1922,
30, 37, 43, 48; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1911-12; Unge jyske
Malere 1918, c. 1919, 21; Rom 1931; Antwerpen 1931 (Dekorationsarbejde til
maritim Udst.); Sep.udst. 1921, 24, 32. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1922 ;
Bronzemed. ved Olympiaden i Paris 1924 ; Carlsons Pr. 1929.
Arbejder: Bygen (Sødrings
Pr. 1922); Detail af Barken Nordlyset (Carlsons Pr. 1929); Skonnertbrig med
Trælast (1931); Galease forlader en Havn (1936); Trawlere ved Islands Sydkyst
(udst. 1940); Fiskere i Atlanterhavet (udst. 1946); Arb. i Søfartsmuseet paa
Kronborg).
Ligesom Farbroderen J. H.
Brandt (BølgeBrandt) har Kielland Brandt i næsten hele sin Produktion
beskæftiget sig med Søen og Skibene. Ogsaa paa mødrene Side er han af
kunstnerisk Slægt (Alexander Kielland, Kitty Kielland og Edvard Munch). Han
har i sine mangfoldige Mariner vist en sikker dekorativ Forstaaelse. Noget
iøjnefaldende Friluftspræg ejer hans Arbejder ikke, men han formaar ofte at
give slaaende Udtryk for Skibenes Bevægelse i Søen. Hans Opfattelse af denne
er den traditionelle, undertiden mærker man Niels Hansen som Forbillede. Hans
Kolorit bærer mere Præget af Atelieret end af den umiddelbare
Naturiagttagelse. Hans Arbejder virker først og fremmest ved deres rolige og
kultiverede Holdning. H.M.
Berl. Tid. 20. April 1932.
Kjellerup, Theodor Julius, 1818-50, Maler. F. 7. Marts
1818 i Kbh., d. 14. Maj 1850 i Miinchen, begr. sst. Forældre: Bogholder,
senere Vare- og Vekselmægler Daniel K. og Cecilie Vilhelmine Iversen. Gift 10.
Okt. 1847 i München med Maria .Carolines Delcroix, f. 1. Juni 1826 i Miinchen,
d. 12. Jan. 1882 sst., D. af kgl. Hofkusk Ludvig D. og Maria Anna Walsch.
Uddannelse: Besøgte Akad.
1832-37 og blev derefter uddannet som Dyrmaler i Miinchen. Rejser: Opholdt sig
fra 1841 i München. Udstillinger: Charl. 1836-50 (12 G. m. 20 Arb.);
Universitetets Udst. 1843; Nord. 'Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Et Par Hunde,
som opgraver et Muldvarpeskud (Charl. 1838, tilh. Kunstmus., dep. paa
Fredensborg); Hundescene (tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); desuden
Arbejder forh. i Joh. Hansens Saml.; Grafik i Kbst.saml.; har illustreret en
Reineke Fuchs Udgave, udg. i Frankfurt am Main 1847 (3 Pennetegn. i Hist. Mus.
der Stadt Miinchen).
Kiellerup tilhørte de
tyske Kunstnerkredse i München og vandt sig her et Navn som Dyrmaler. Han
hjemsendte en Række temmelig ringe Hunde- og Vildtbilleder. D.He.
Kierkegaard, Niels Christian, 1806-82, Tegner, Litograf. F.
24. Sept. 1806 i Kbh., d. 14. Aug. 1882 i Besser, begr. i Kbh. (Ass.).
Forældre: Silke- og Klædehandler Anders Andersen K. og Karen Jørgensen. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Akad.s
1. Frihaandssk. 1821; rykkede 1824 op i Gipssk., 1827 i Modelsk.; arbejdede
under H. Buntzen med Landskabsstudier i Kbh.s Omegn. Udstillinger: Charl.
1830-41 (5 G. m. 10 Arb.). Hverv: 1833-61 Lærer ved Landkadetakademiet og
Tegnelærer ved private Skoler.
Arbejder: Har udf. en
Række tegnede Portrætter bl. a. Portræt af J. K. Blok Tøxen (Litografi 1830
efter J. F. Møller); af Fætteren Søren Kierkegaard (Tegning 1838, Fr.borg);
af Dronn. Caroline Amalie
(udst. 1841); litograferede Portrætter af Minister Paul Chr.
Stemann (1838), A.
Oehlenschläger, H. C. og Anders Sandøe Ørsted (1839, til +Danmarks
Hæder i Fortid og Nutid)
og Biskop J. P. Mynster (alle efter eget Forlæg); af C. A. Lo-
rentzen (efter M. Rørbye)
og H. N. Clausen (efter eget Forlæg); Landskabstegninger fra
Kbh.s Omegn (1847, 48 og
52). Red.
Kierulf, Frode Vilhelm, f. 1889, Tegner. F. 5. Okt.
1889 i Kbh. Forældre: Grosserer Carl Julius K. og Angelica Plascet. Gift 20.
Febr. 1917 paa Fr.berg med Elvira Pehrsson, f. 17. Okt. 1893 i Kbh., D. af
Stenhugger Oluf P. og Josephine Frandsen.
Uddannelse: I Malerlære
hos Malermester Øigaard; Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. paa Akad. Jan.
1907; Afgang Jan. 1911; besøgte atter Akad. Eft.sem. 1911. Stipendier: K. A.
Larssen 1914, 21. Rejser: 1920-21, 23, 25, 28, 38 Italien; 1930 Holland,
Belgien, Frankrig; 1931 Tyskland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Unge Kunstn.
Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1911, 12; Charl. 1915-23 (5 G. m. 16 Arb.); Sep.udst.
1916 i Roskilde s. m. Sven Bruun, A. Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Lorentzen
m. fl.
Efter at have faaet Afgang
fra Akad. var Frode Kierulf i nogle Aar Aksel Jørgensens Medhjælper ved
Dekoreringen af Riddersalen og Drachmannkroen i Lorry. 1917-18 dekorerede han
Guldaldersalen. Mest typisk for hans Kunst er en Række Figurbilleder malede
ml. 1914 og 22 (Afteninteriør fra Landsbyen (Lorry) (udst. 1915); Under en
Prøve paa Det ny Teater (udst.1922);Bag Hytterne paa Dyrehavsbakken
(udst.1923)).Fra Beg. af 1920'erne er han ophørt at male og tegner nu
udelukkende Illustrationer, især til Dansk Familieblad. Interiør (1912,
Bornholms Mus.). Red.
Kierulf, Søren Poulsen, se under Kjærulf, P. (el. C.).
Kiese, Hinrich - 1603 -, Billedskærer, fik
1603 Betaling for 52 Dages Arbejde, dels paa
Orlogsskibe, dels paa
Kongens og Dronningens Kammer paa Kbh.s Slot. Maaske identisk med en i
Helsingør Tingbog 16. Juli 1602 nævnt Billedskærer Henrik Gyse. C.A.J.
Utr. g.
Kiesze, Albrecht, se Gysse, Albrit.
Kiilerich, Søren Christian Ernst, 1874-1938, Maler. F. 24. Marts
1874 i Flo Sogn, Sverige, d. 10. Juni 1938 i Rungsted, begr. i Kbh.
(Bispebjerg). Forældre: Købmand Alphonse Rudolph Baldur K. og Ane Marie
Drejer. Gift 5. Jan. 1903 i Kolding med Martha Friis, f. 30. Sept. 1879 i
Kolding, d. 21. Febr. 1945 i Charlottenlund, D. af Vinhandler Christian F. og
Mathilde Kriegsmann.
Uddannelse: Autodidakt.
Stipendier: Raben-Levetzau 1917; Ronge 1919. Rejser: Holland, Belgien,
Tyskland, Svejts, Tyrol. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904 (Møbler); Charl.
1914-21, 23-26, 33-38; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1932-36; Sep.udst.
1921, 24, 27, 31. Stillmager: Tegnelærer ved kbh.ske Kommuneskoler (bl. a. H.
Adlers Fællesskole).
Ernst Kiilerieh har udført
mange Portrætter, navnlig af Børn, samt Landskaber, især Akvareller med
vestjyske Motiver; desuden Træsnit.
Red.
Berl. Tid. 7. Febr. 1924
(K. Flor); Nat.tid. 28. Nov. 1927 og Dag. Nyh. 27. Nov. 1931 (begge Th.
Faaborg).
Kilian, Lucas, 1579-1637, Kobberstikker. F.
1579 i Augsburg, d. 1637 sst., begr. sst. Gift 1° 1604 med Barbara Miller, d.
1620. 2° med Magdalena Hartberg.
Tilhørte den bekendte
Grafikerslægt og maa betragtes som dens mest fremragende Medlem. Han nævnes
her, fordi han efter Weinwichs Udsagn mas have haft en speciel
Tilknytning til Chr. IV,
af hvem han har stukket et Portræt, idet han i et Brev 1621 omtaler
ham som +sein
Allergnådigster König und Herr*.
O.A.
Th. u. B. - Sandvig 1795;
Weinwich, 1829; Westergaard, 1930-33.
Kinck, Helvig Agnete, f. 1872, Maler. F. 10. Dec.
1872 i Kbh. Forældre: Ekspeditionssekretær i Overhofmarskallatet,
Kammerjunker, senere Etatsraad Conrad Amsinck og Caroline Amalie Hansen. Gift
5. Okt. 1903 i Kbh. med Arkæologen Dr. phil. Karl Frederik K., f. 15. Marts
1853 i Ribe, d. 26. Aug. 1921 i Kbh., S. af Adjunkt, senere Overlærer i Ribe
Jacob Frederik K. og Bertine Nicoline Kroyer.
Uddannelse: Elev af Tegne-
og Kunstindustrisk. for Kvinder 1888-90; opt. paa Akad. Jan. 1891; Elev under
Viggo Johansen; Afgang Maj 1894. Stipendier: Akad. 1897, 99, 1903, 12; Tagea
Brandt 1933. Rejser: 1894 London; 1897 Tyskland (Berlin, Dresden, Munchen,
Niirnberg); 1902-03 Rhodos (s. m. Carlsbergfondets Ekspedition); 1903 Rhodos,
Kreta, Olympia, Delphi, Athen (bl. a. som Deltager i det tysk-archæologiske
Instituts Studierejse under Prof. Dorpfelds Ledelse); 1903-09 hovedsagelig
Ophold paa Rhodos og i Athen med kortere Rejser til Danmark; 1913-14 Rhodos;
1926, 28, 30 Sommerophold i Bretagne og Normandiet; 1933 Norditalien.
Udstillinger: Charl. 1896-1948 (48 G. m. 126 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 40,
45; Kunstn. Eft. 1904-05, 07, 09, 11, 22, 28, 29; Aarhusudst. 1909; Kvindl.
Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst.
1916, 19, 25, 36. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903; Neuhausens Ekstrapr. 1923;
Sødrings Pr. 1911. Hverv: Formand for Kvindelige Kunstneres Samfund 1916-24.
Arbejder: Lyse Nætter
(1897), Haneben (erhv. 1923) (begge Randers Mus.); Arbejdsheste paa Græs.
Motiv fra Odense Aa (1903, Neuhausens Pr.); Skibsrelief fra Lindos (1908,
Olie; tilh. Carlsbergfondet); Højsommer paa de fynske Enge (1911, Sødrings
Pr.); Unge Heste i Havren (Tønder Mus.); Kærreheste paa Stranden i Bretagne
(Maribo Mus.); Heste med Kærre (Vejen Mus.); 8 Akvareller efter
Skibsfremstillinger paa middelalderlige Kalkmalerier fra danske Landsbykirker
(Søfartsmus. paa Kronborg); 7 Akvareller af Vaser (skænket Metropolitanskolen
af Ny Carlsbergfondet 1939); flere Pennetegninger og Akvareller (bl.a. Græsk
Vasemotiv, Løven fra Hama, Ægyptisk Figur) tilh. Ny Carlsbergfondet.
Helvig Kinck var
oprindelig Dyrmaler, da hendes Interesse for den klassiske Oldtidskunst vaktes
gennem Julius Langes Forelæsninger, og hendes Virksomhed har siden da været
delt mellem Malerkunsten og Arkæologien. 1902 rejste hun med ;
Carlsbergfondets Udgravningsekspedition til Rhodos og blev efter sit Ægteskab
knyttet til Ekspeditionen som Tegner. Foruden Illustrationer til sin Mands
omfangsrige Værk Vroulia (1914) har hun i Aarenes Løb udført talrige Malerier,
Akvareller og Tegninger efter antik og middelalderlig Arkitektur og Skulptur.
Efter Mandens Død vendte hun helt tilbage til Malerkunsten og har navnlig
malet Kompositioner med Heste, som med deres kraftige Form og friske Kolorit
viser Tilknytning til Fynboernes Naturalisme. Har undertiden udstillet
Skulptur (Hestegruppe, Keramik, 1946). M.B.
Nat.tid. 13. Nov. 1925
(Th. Faaborg); Berl. Tid. 5. Nov. 1936 (K. Flor); 10. Dec. 1942; Dag. Nyh. 1.
Nov. 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 10. Dec. 1942.
Kindgreen, Carl Frederik, d. senest 1815, Bhgr. D.
senest 1815. Gift 27. Maj 1785 i Kbh. med Sophie Hedvig Poulsen, f. c. 1749,
d. 7. April 1822 i Kbh.
Kindgreen, der var Elev af
Wiedewelt og rimeligvis svensk født, har udført 13 Medailloner i Gips af de
oldenborgske Konger til Mønt- og Medaillekabinettet og fik 40 Rdl. for
Stykket; har muligvis under Wiedewelts Ledelse udført Figuren Troskab (1797)
paa Frihedsstøtten og fuldførte efter H. Beekens Død 1781 dennes Buste af Fr.
V (Botanisk Haves Væksthus), ligeledes under Wiedewelt. Red.
F. J. Meier: Wiedewelt,
1877, 63, 212, 236; L. Swane: Abildgaard, 1926; V. Thorlacius-Ussing i B.
Aa., 1935, 120; Georg Galster i Kulturminder, 1039,130-32; Bo G. Wennberg:
Svenska målare i Danmark, 1940.
Kindt, David, 1580-1652, Maler. F. 1580 i
Hamborg, d. 1652 sst. Af nederlandsk Slægt.
Kindt, som var en
betydelig Maler, udførte 1631 paa Gottorp 4 legemsstore Portrætter
af Hertug Frederik III og
Gemalinde. Hans Søn Hieronymus K., 1612- efter 1659, arbej-
dede 1647 paa Gottorp. O.A.
J. Biernatzky i Z. f.
Hamburg. Gesch., 1888, 196; A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I, 1898;
Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V);
samme i Z. f. Hamburg. Gesch., 1919, 25-51.
Kindt-Larsen, Edvard Valdemar, f. 1901, Arkitekt. F. 19. Jan. 1901 paa Fr.berg.
Forældre: Grosserer Valdemar Emil Larsen og Betzy Hedvig Abel Kindt, Gift 19.
Juni 1937 i Kbh. med Arkitekt Tove Reddersen (se K.-L., Tove).
Uddannelse: Student 1919;
cand. phil. n. A.; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Bygn.sk. Okt. 1920;
Afgang 1927; lille Guldmed. 1931 (Et Storstadshotel). Stipendier: Akad. 1931;
Hirschsprungs Legat 1941 (s. m. Tove K.-L.). Rejser: 1928 Grækenland (deltog i
Opmaalingsarbejde ved den franske Udgravning ved Philippi); senere Rejser i
Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien. Udstillinger: (fra 1937 s. m. Tove
K.-L.): Charl. 1929-31, 34-35, 38, 42; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929;
Snedkerlavets Udst. fra 1931; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942 ; London
1948. Stillinger og Hverv: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat 1929 (fast
ansat 1939) -45; Medl. af Tekn. Skoles Udvalg for Prisopgaver; Medl. af Best.
for Akad. Arkitektfor. 1937-39 og af Akad.s Jury fra 1943; Arkitekt for
Snedkerlavets Møbeludst. fra 1943; Forstander for Kunsthaandværkerskolen fra
1946.
Arbejder (fra 1937 s. m.
Tove K.-L.): Eget Sommerhus i Kildekiog (1933); Eenfamiliehusene Duntzfelts
Alle 15 (præmieret 1930) og Maglemosevej 61 (1935). Som Medarbejder for
Stadsarkitekten Poul Holsøe : Aldersrenteboligerne Guldbergs Have ved
Guldbergsgade og Sjællandsgade (1936-37). Projekter m. m.: Landsudst. By og
Bolig i Aarhushallen (2. Pr. 1939); Skopudserhus for Vibe-Hastrup (1. Pr.
1943); Fremtidens Tivoli (1944, 1. Pr. i Politikens Konk.); Museum i Silkeborg
(1. Pr. 1945) ; desuden talrige Præmier i Konk. om Møbler (Snedkerlavet), Sølv
(A. Michelsen), Gavlreklamer (1. Pr. 1927 i Forskønnelsesfors Konk.), Tapeter
m. m.
Kindt-Larsen har gjort sit
betydeligste Arbejde inden for Kunsthaandværkets Omraade. Oprindelig var han
Elev af Kaare Klint, af hvis Formgivning og Proportionering af Møbler han
lærte meget. Han har s. m. Tove K.-L. tegnet talrige Møbler, som i de senere
Aar er præget af stor Selvstændighed. Hans udprægede Evne til at komponere et
moderne stemningsfuldt Interiør med fine stoflige Virkninger og elegante
Detailler viser sig paa Snedkerlavets aarlige Udstillinger, hvis samlede
Arrangement han har Ledelsen af. K.-L.s Sølvarbejder, især Smykker for A.
Michelsen er forfinede, ikke uden en vis Modebetoning, men gennemarbejdede.
E.L.
Ark. M., 1931, 54-56
(Storstadshotel); 1938, 102-03 (eget sommerhus, Kildekrog); Ark. U., 1934, 181
(Opholdsstue); 1940, 189 (Pejsestue); 1941, 10 (Sølv), 190 (Møbler); 1942,
209-10 (Herreværelse); 1943, 140 og 217 (Møbler), 166 (Skopudserhus); 1944, 16
(Tapet), 206, 207 (Familiecolumbarium); E. Lassen og V. Wanscher: A. Michelsen
og dansk Sølvsmedekunst, 1941; Svend Erik Møller i Nyt T. f. Kunstindustri,
1946, 196-98.
Kindt- Larsen, Ruth Tove, f. 1906, Arkitekt. F. 25. Juni
1906 i Kbh. Forældre: Grosserer Gustav Adolf Reddersen og Ingeborg Maren
Henriette Olsen. Gift 19. Juni 1937 i Kbh. med Arkitekt Edvard K.-L. (s. d.).
Uddannelse: Student 1925;
opt. paa Akad. Okt. 1925; har gennemgaaet de 3 første Bygn. kl. samt 1. Sem.
af 4. Kl.; Tegner hos Tyge Hvass 1931-37. Stipendier: Hirschsprungs Legat 1941
(s. m. Edv. K.-L.). Rejser: Frankrig, Tyskland, Østrig. Udstillinger (fra 1937
s. m. Edv. K.-L.): Snedkerlavets Udst. fra 1935; Charl. 1939, 42, 45; Dansk
Kunsthaandværk, Stockholm, 1942. Hverv: Medl. af Best. for Tegne- og
Kunstindustriskolen for Kvinder.
Har fra 1935 arbejdet med
Møbler og Kurvemøbler, fra 1941 med Sølv; Arbejder og Litte-
ratur, se under Edvard
K.-L. Red.
Kingo, Johan Thomas,
- 1590 -, Tapetvæver.
Indvandrede fra Kril i Skotland i eller kort efter 1586 til Helsingør;
arbejdede ved Vævningen af Tapeter til Kronborg. Under sit
Besøg paa Kronborg 1590
skal Jacob VI have hilst paa Kingo.
G.B.
H. Gøbel: Wandteppiche,
111, 1934, 230; Danmarks Adels Aarb., 1945, 11, 73.
Kir, se Ger.
Kirkerup, Anders Peter, f. 1886, Arkitekt. F. 10.
Febr. 1886 i Gundsømagle. Forældre: Husmand Lars Pedersen og Margrethe
Jørgensdatter. Navneforandring c. 1914-15. Gift 16. Febr. 1917 i Kbh. med Anna
Margrethe Nielsen, f. 7. Febr. 1888 i Tune, D. af Slagtermester Frederik N. og
Gunhild Olsen.
Uddannelse: I Tømrerlære;
Svend 1905; besøgte Tekn. Sk. 1907-08; virkede som Tømrermester i Roskilde
1914-15; flere Gange ansat paa Ivar Bentsens Tegnestue, 1913 hos Ejnar
Packness i Aalborg; fra 1916 hos Carl Petersen. Stipendier: Akad. 1927.
Rejser: 1909 som Tømrersvend i Tyskland; 1928 Tyskland, Frankrig, Holland.
Udstillinger: Charl. 1922, 24; Charl. Eft. 1922 (Møbler). Stillinger og Hverv:
Lærer ved Akad.s Bygn.skole 1924-43; Indenrigsministeriets Konsulent for
Parcelhuse fra 1944.
Arbejder: Gl. Holte
Kommuneskole (1. Pr. 1919, opf. 1921-22); Kommuneskole i Senge-
løse (1923) ; Hus for
Redaktør Anders Vigen, Moseskrænten 49, Søborgmagle (1923); Be-
boelsesejendommene
Vigerslevhus, Aalholmsvej - Højdedraget - Valby Langgade (1931),
Brohus, Roskildevej -
Nakskovvej - Bramslykkevej (1930-31, s. m. Peter Nielsen), Elme-
lunde paa Brønshøjgaardvej
9-23 (1934) og Gartnervænget, Søborg Hovedgade 20-30 samt
Plantevej 2-8 og 15-45
(1935-38). Projekt: Skole i Gladsakse (3. Pr. 1919). Red.
Arch., 1918-19, 103 og 144
(Skole i Gladsakse); 1923, 354 (Boligselskabet Studiebyen); Ark. M., 1936, 138
(j) og 144 (c) (Gartnervænget); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 116-17
(Vigerslevhus).
Kirkerup, Andreas Johannes, 1749-1810, Arkitekt. Døbt 7.
Nov. 1749 i Kbh., d. 22. Okt. 1810 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre:
Tømrersvend, senere -mester Johannes Andreasen K. og Dorothea Pedersdatter
Wiese. Gift 1. Dec. 1775 i Kbh. med Clara Holst (gift 2° med Arkitekt Boye
Magens, s. d.) f., 1. Okt. 1756 i Kbh., d. 13. April 1835 paa Fr.berg, D. af
Brændevinsbrænder, Rodemester, senere Stadskaptajn Jens Peter(sen) H. og
Cathrine Handrup. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Lærte
Tømrerhaandværket hos Joh. Boye Junge (s. d.); besøgte Akad. og vandt her den
lille og store Sølvmed. 1769; lille Guldmed. 1771, store 1773. Embeder og
Hverv: Tog 1774 Borgerskab som Tømrermester i Kbh. og virkede som saadan og
som Arkitekt bl. a. for Ingeniørkorpset (General v. Huth), for P. H. Classen
(s. d.) og for Kammerherre de la Calmette; 1775 Hoftømrermester; 1791
Hofarkitekt; avancerede inden for Brandkorpset til Brandmajor 1803 og ledede
Slukningsarbejdet under Bombardementet 1807, indtil han saaredes Natten til
den 4. Sept.
Arbejder: Stormgade 21,
Kbh. (1780, nedrevet); Pakhuset: Den gamle Grynmølle (1781-82; Tegn. i Akad.
Saml. af Arkitekturtegn.); Edelgave (1782 f.; Tegn. i Edelgaves Arkiv); Store
Frederikslund (1782-90, Tegn. i Nationalmuseet); Bygninger i Dronninggaards
Have (omkr. 1783; Tegn. hertil i Akad. Saml. af Arkitekturtegn. samt i MS til
Drevons Beskrivelse af Dronninggaard); Husarkaserne i Grønningen (1789,
nedrevet); Liselund paa Møn (1792); Hestegardekasernen ved Frederiksholms
Kanal (1792); Festdekorationer ved Kronprinsparrets Indtog i Kbh. (1790);
Østergade 13 (1793); Det kinesiske Lysthus i
Fr.berg Have (1799-1800). Projekter, Tegninger: Toldbod i Kristiania (1785);
1790 nævnes +en kassabel Tegning* til Hus for Købmand Wright i Helsingør;
Tegn. til Marienborg, Møn (Nationalmus.); Ombygning af Elefantapoteket (1791,
Akad. Saml. af Arkitekturtegn); S. Hans Hospital (1.792); Grønlandsk Handels
Reberbane, Paasætning af en Etage og Indretning til Brug for Artilleriet
(1793, Ing. hist. Tegn.); Forslag til Genopførelse af Chr.borg Slot
(1795-1800); Indbygn. af et Nationalmuseum i Nicolai Kirkes Ruiner (1807);
Ombygn. af Danneskiold Laurvigs Palæ til Hotel (1780'erne, Akad.s Saml. af
Arkitekturtegn.). Tilskrivninger: Corselitze (177577); Næsseslottet
(Dronninggaard) (1783); Glasmagasinets Bygn. i Kristiania (1785, nedrevet);
Pakhus paa Strømsø (sandsynligvis opf. efter den Tegn. fra 1786 af K., der nu
findes i Riksarkivet, Oslo; senere nedrevet); Corselitze, Generalens Lysthus
(1786); Nytorv 7 (1795-96) og Toldbodvej 6, Kbh. (c. 1800); Tranekær
Staldgaard og gamle Skole (c. 1800).
Andreas Kirkerup var en
meget beskæftiget Mand. Som Arkitekt falder hans betydeligste Virksomhed inden
for den romantiske Haves Lysthusarkitektur, hvor de vigtigste Bygninger i
Danmark alle skyldes ham. Han kastede sig dog ogsaa over større Opgaver.
Monumentalitet udtrykkes da ved en vis Tyngde, der passer vel til de militære
Bygninger, men kan forekomme noget plump i de civile. Man finder stærke Spor
fra Akademiet og Harsdorff i hans Detailler og Facadeskemaer, men vore store
Klassicisters Sans for Proportioner formaaede K. ikke at tilegne sig. H.L.
Arch., 1900-01, 221-22
(Festdekorationer); H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 44; A. Linvald
m. fl.: Kbh.s Brandforsikring 1731-1911, 1913, 270; C. A. Jensen: Liselund,
1918, 39 f.; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 70; Marinus
Andersen: Chinesiske Lysthus. Fr.berg Have, 1922; Anna Poulsen: En
Skuespillers Liv, 1925; Arno Berg i For. til norske fortidsminders bevaring.
Aarsberetn. 1925, 24, 26; Hist. Medd. om Kbh.,2.Rk.I1,1925-26, 36-49; Fr.
Weilbach: Thura, 1924; samme: Harsdorff,1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930;
S. C. Larsen i Ark.M.,1930, 105-07; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1930, 122,
123; Arthur G. Hasse: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 555-63; Fr. Weilbach i
Artes, 1933, 74-77; E. Pade i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 188-89; A.
Pontoppidan: Omkring Kbh.s gamle Volde og Stokhuse, 1936, 77; C. Elling i Nyt
T. f. Kunstind., 1937, 213-16; samme: Klassicisme i Fyen, 1939, 33; H.
Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Bling: Den romantiske
Have, 1942; 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945.
Kirksteen (Kirchstein), Hans Jørgen, 1725-65,
Kobberstikker-Dilettant, Premierløjtnant i Marinen, senere
Indrulleringsofficer i Assens. F. 5. Sept. 1725 i Kbh., d. 22. Febr. 1765 i
Assens, begr. sst. Fader: Hovedbogholder ved Rentekammeret Lars K. Ugift.
Elev af Jacob Fosie. I
dennes: To Gange seks Landskaber 1745 er de 6 stukket af K., der ogsaa har
udført 1 Blad af de 32 Raderinger, dedicerede til Suhm 1747. I Kbst.saml.
tillige et Genrebillede med en Rytter sign. H. J. Kirksteen f. 1745. I C. P.
Rothes Kongelige Reseripter 1754 er 5 Smaabilleder af Retterne stukket af I.
Haas efter K.s Forlæg; et af dem er sign.: H. I. Kirksteen del. H.D.S.
Krohm, 1889; Topsøe-Jensen
og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.
Kiste, J. Adolf, 1812-46 -, Maler og Raderer.
F. 2. Aug. 1812 i Hamborg, d. efter 1846 i London.
Elev af Siegfried
Bendixen. Studerede 1833-35 ved Akad. i Kbh. og udst. i samme Aar
Landskaber paa Charl. bl.
a. med Motiver fra Furesøegnen. En Tegning af Frederiksdal
(1833) findes paa Fr.borg,
en Radering i Kbst.saml. Red.
Kittendorff, Johan Adolph, 1820-1902, Litograf. F. 5.
April 1820 i Kbh., d. 20. April 1902 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre:
Vævemester Johan Adolph Friedrich K. og Anne Amalie Elisabeth Kulm. Broder til
Axel K. (s. d.). Ugift.
Uddannelse: Blev udlært
hos Malermester J. G. Berg og besøgte allerede fra 1832 Akad.; overgik 1838
efter at være blevet Malersvend til Em. Bærentzens litografiske Institut, hvor
han lærte at litografere; vandt Akad.s lille Sølvmed. 1841, den store 1849.
Rejser: 1869 Italien (s. m. Wilh. Marstrand). Udstillinger: Charl. 1842-1902
(45 G. m. 116 Arb.); London 1862; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1889;
Chicago 1893; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1892 (Kunstfor.).
Stilling: Assistent i Akad.s Alm. Forberedelsesklasse 1855-93.
Hos Em. Bærentzen traf
Kittendorff de to Litografer J. W. Tegner og Tyskeren Carl Müller, og da de
sammen vandt 2000 Rdl. i Lotteriet, besluttede de at købe Brdr. Berlings
litografiske Anstalt. Bl. a. Müllers Død og Krigen 1848-50 forhindrede dette,
men 1850 stiftedes da i Stedet Firmaet Tegner & Kittendorff, som snart blev
det førende litografiske Værksted for sin Tid. Det ophævedes 1893 ved Tegners
Død. K. tilhørte sin Tids bedste Kunstnerkreds. Folk som Marstrand, Constantin
Hansen og Vilh. Kyhn hørte til hans nærmeste Venner. Han kan betegnes som den,
der er naaet videst her hjemme som kunstnerisk Litograf. Af hans Arbejder maa
fremhæves hans Overtegning paa Sten af Lundbyes Tegninger til Kaalunds Fabler
for Børn (1845) og Rørbyes til Chr. Winther: Fem og tyve Bille-
der for smaa Børn (1846).
Hans betydeligste Arbejder er dog hans Kridtlitografier efter
Malerier, saaledes hans
Litografier fra 3-Aars Krigen efter J. Sonnes og Niels Simonsens Bil-
leder. Gennem en lang
Aarrække udkom hans: Billeder efter danske Malere bestaaende af
186 Blade, gengivende 133
Maleres Værker spændende lige fra Kuchler til Julius Paulsen.
Ogsaa til Træsnit har han
udført mange Tegninger, ikke mindst til de paa Broderen Axel
K.s (s. d.) Forlag udkomne
Bøger. K.s Betydning som højt vurderet Tegnelærer paa Akademiet og hans
Virksomhed som Litograf berettiger ham til en smuk Plads i Danmarks
Kunsthistorie. - Repr. i Kbst.saml. (Tegninger og Grafik samt Skitsebog),
Bymus.
og Øregaard Mus.
(Akvareller), samt i Aalborg Mus.
H.S.H.
Pol. 12. Dec. 1892 og 5.
April 1900 (begge B. Hannover); E. Hannover i T. f. Ind., 1902, 99-100; P.
Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150-51; Bernhard Olsen i Bogvennen 1900, 43-54;
Litografien i Danmark, 1922, 22-23; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny
Udg., 1932, 342-43; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem
Tiderne, 1949.
Kittendorff, Axel Theodor, 1821-68, Xylograf. F. 19. Okt.
1821 i Kbh., d. 8. Marts 1868 paa Fr.berg, begr. sst. Broder til Adolph K. (s.
d.). Gift 5. Marts 1853 i Kbh. med Emilie Christiane Catharina Kretschmer, f.
19. April 1827 i Kbh., d. 22. Marts 1902 sst., D. af Grosserer, Hørkræmmer
Peter Christian K. og Susanne Nicoline Goldberg.