Weilbachs Kunstnerleksikon L

Signaturen L. A. (sammenslynget) findes paa to Ligprædikenstik, hvoraf det ene er fra J. P. Muncks Ligprædiken over Laurids Lindenov m. fl., Odense 1693, og fremstiller et Skibbrud ved Norges Kyst, hvorved 2 Døtre og en Svigersøn af Hugo Lützow samt en Jomfru Rostrup omkom, og det andet er fra Peder Jespersens Ligprædiken over Niels Juel, Kbh. 1699. Begge Blade er ubehjælpsomt stukket i en Teknik, der viser Paavirkning af Hubert Schaten Det samme gælder et tilsvarende signeret Stik af Stiftsprovst Bornemann (d. 1698), maaske beregnet til dennes Ligprædiken, men vraget til Fordel for Gerhard Valcks Sortkunstblad efter samme Forlæg. H.D.S. B.O.

Krohn, 1889; Westergaard, 1930-33.

Laage, Gunnar, 1876-1948, Arkitekt. F. 24. Maj 1876 i Viborg, d. 4. Jan. 1948 i Kbh., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skolebestyrer i Viborg, senere i Herning, Varde, Skanderborg o. fl. St. Otto Frederik Berthold L. og Emma Elise Sinding. Gift 24. Maj 1901 i Skanderborg med Thyra Victoria Lysholm, f. 12. Dec. 1875 i Holbæk, D. af Overbanemester Marius Jørgen Carl Theodor L. og Hansine Christine Vilhelmine Schultz.

Uddannelse: Murersvend 1894; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. 1897; Afgang 1902; ansat hos Vilh. Dahlerup 1896 -98; hos Chr. L. Thuren & H. Meyer som Konduktør ved Fr.berg Hospital 1898-1904; hos Martin Borch som Konduktør ved Rigshospitalet 1904-08. Stipendier: K. A. Larssen 1899. Rejser: 1899 Tyskland og Østrig; 1909 Italien; 1911 Frankrig; 1913 England; 1922 Svejts. Udstillinger: Charl. 1911, 13, 15; Aarhusudst. 1909. Hverv: Opmand i Murerfagets Voldgiftsret 1915-21; Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1912-27, af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad 1923-33.

Arbejder: Udvidelser ved Fr.berg Hospital (1907-09) ; Sygehus for Odense Amt og By (1. Pr. 1907, opf. 1909-12); Vordingborg Syge-og Epidemihus (1912-13); Kbh.s Militærhospital, Tagensvej (1. Pr. 1915, opf. 1916-22); Fredericia By- og Amts Sygehus (1918-20); Kbh.s Tuberkulosesanatorium ved Avnstrup (193740); Afdelinger ved Bispebjerg Hospital (paabegyndt 1931), for Psykiatri (opf. 1938), for Kirurgi og Radiologi (opf. 1942) samt for Tuberkulose (ikke opf.); desuden Elektricitetsværker i Lemvig Ringkøbing, Rødby og Holeby. Projekter: Stationsbygn. paa Bornholm

(præmieret 1915); Andelsbanken, Axelborg (3. Pr. 1917); Gentofte Amtssygehus (præ-

mieret, 1918); Randers Amtssygehus (præmieret, 1919); Aarhus Kommunehospital (2. Pr.

1931). Red.

Arch. 1906-07, 201-02 (Odense Sygehus); 1912-13, 117-22 og 129-32 (samme); 1914-15, 330 (Projekt til Chr.høj Holdeplads); 1916-17 353-56 (Andelsbanken, Axelborg); Ark. M., 1941 69-78 (Avnstrup Sanatorium); Ark. U., 1946, 126 (70 Aar); 1948, 48 (Nekr.).

Arbejder. Portrættegninger: Louise Augusta (1793, Fr.borg og det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Arveprins Frederik med Louise Charlotte (1795, Frijsenborg; Replik 1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis; Replik 1796, Rosenborg); Arveprinsesse Sophie Frederikke med Juliane Sophie (1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis, gengivet i Kobberstik); Landgrev Carl af Hessen (1798, Rosenborg); Dronning Marie Sophie Frederikke med Arveprinsesse Caroline (1799, Rosenborg); Inger Schubart, f. Lø venskjold (Holsteinborg). Flere lignende Portrætter findes bl. a. paa Rosenborg, Vr.borg og Bymus. og nævnes paa Lahdes Auktion. Grafiske Arbejder. Større Kompositioner: Terpsichore og Kalliope (efter Guercino); Der schmertzhafte Verlust (efter Mieris) ; Abraham og Hagar (lille Guldmed. 1792); Marie Antoinettes Henrettelse (1794); Mindesmærke over de faldne i Søslaget 2. April 1801 (s. m. Johs. Wiedewelt); Hædersminde paa Søe-Etatens Kirkegaard. Portrætetik: August Hennings (1793, efter Jens Juel; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive agreeret ved Akad.); Hertugen af Augustenborg (1796, efter Graff; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive Medl. af Akad.); Hertuginden af Augustenborg (1801, efter Graff, udført med Støtte af Fonden ad usus publicos); Serien Samling af fortjente danske Mænds Portraiter (heri 12 Portrætter efter eget el. andres Forlæg samt Vignetter muligvis (i alle Tilfælde den vingede Genius) efter Abildgaard, 1798-1806) ; B. G. Sporon (1807, efter Jens Juel). Brandbilleder: Christiansborgs Brand 1794; Branden i København 1795 set fra forskellige Sider; Fruetaarns Brand 1807 (maaske udført s. m. Johs. Senn, efter Tegning af C. W. Eckersberg). Topografiske Arbejder: Mindesmærker ved København, Hft.I-IV (1801-11, Titelbladet, kun kendt i eet Ekspl. i Privateje i Sverige, med Vignet af Lahde eft. Tegn. af Abildgaard). - Desuden nogle Vejledninger i Tegnekunst bl. a. tolv Figurer efter Thorvaldsen (1814), Elementarværk i Tegnekunsten (1815), Broderimønstre m. v. - Arb. i Kbst.saml.

Kronologisk begynder Lahdes Arbejder med Amor ved et Palmetræ, paa hvis Bagside er skrevet Bremen 1784, og hans Virke her i Landet med en Gravstikprøve, paa hvis Bagside er skrevet Copenh: d 3 July 1787 (begge i Kbst.saml.). Hans grafiske Arbejder, der i stort Tal findes i Kbst.saml., overrasker mere ved deres Mængde end ved deres kunstneriske Egenskaber. Allerede Samtidens Dom var i Overensstemmelse hermed. Fonden ad usus publicos udtaler: +Uden at miskjende Kobberstikker Lahdes Flid og gode Villie, kan Direktionen dog ikke dølge, at den ej anseer ham som nogen udmærket Kunstner.<c Hans store Kompositioner er uden Interesse, hvorfor han heller ikke reusserede ved Akademiet. Bortset fra Portrætterne af Hertugen og Hertuginden af Augustenborg, Vignetterne efter Abildgaard og hans Gengivelse a f Mindesmærkerne paa Assistenskirkegaard, der ikke er uden gode Egenskaber, er det ikke som Kunstner men som Illustrationsproducent, L. har haft sin Betydning. Hans aktuelle Øjebliksbilleder, der virker som Pressefotografi i vore Dage, ofte illuminerede (af Wolfram, senere af hans Døtre), er af betydelig kulturhistorisk Interesse.

En særlig Betydning fik han for Thorvaldsen, Eckersberg og Senn. Med de to sidste havde han en Tid Værkstedsfællesskab indtil omkr. 1812-13. Hvad der i disse Aar skyldes den ene eller den anden, Senn eller Lahde og Senn eller Eckersberg, er uklart trods forekommende Signaturer. Spørgamaalet er søgt løst i nogle subjektivt prægede Afhandlinger i Samleren (cit. nedenfor), men næppe helt tilfredsstillende. Blandt saadanne tvivlsomme Arbejder kan nævnes En falden Piges Historie, Herculespavillonen i Kongens Have, Danske Klædedragter m. v. Sandsynligvis er de enkelte Kunstneres Andel i saadanne Arbejder ikke til at udskille.

En anden Side af Lahdes Virksomhed er hans Portrættegninger, særlig talrige i 1790' erne, i Reglen Profilhoveder tegnet med Sølvstift paa krideret Pap. Ogsaa med disse Arbejder udfyldte Lahde en Fotografs Funktion, kunstnerisk har Tegningerne ingen Betydning. Parallelogrammer og andre tekniske Redskaber, som han efterlod sig, vidner om, at de er fremstillet industrielt. - L. var ogsaa virksom som Silhouettør og drev en omfattende Udgivervirksomhed.

Lahde var - trods en Tid lang i gode økonomiske Forhold - utrættelig til at søge Støtte og Subskription til sine Arbejder, fx

1803 hos Grosserersocietet og navnlig Fonden ad usus publicos, men udøvede ogsaa nogen

Velgørenhed. T.H.C.

Krohn, 1889; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 23-26; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 37; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909; Sophus Jfirgensen i Saml., især 1931, 168-73; 1932, 20-26, 40-46, 60-74, 185-92; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes kbh.ske Bombardementsbilleder, 1941; L. Bobé i Pers. T., 11. Rk. III, 1942, 222-26: J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dyveke Brun i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1944, 66; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 112-15; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Arbejder: Aagaards Ejendom paa Gammeltorv (o. 1728, nedrevet 1795); Forlængelse af Moltkes Palæ i Bredgade (1729 ff.); Chr. Moinichens Palæ (nuværende Postgaard), Købmagergade 33 (1729); Reformerte Præsters Gaard, Aabenraa 32-34 (c. 1730); Wasserfalls Hus i Købmagergade (ml. 1730 og 34; forsvundet, nuv. Nr. 9); Dat gamle Assistenshus, Snaregade (nuv. Nr. 12) (Admiral Paulsens Gaard) (ml. 1730 og 34, nedbrudt); Magstræde 6 (ml. 1730 og 34) ; Hofkonditor Zieglers Gaard, Nybrogade 12 (1732); Projekt til Frue Kirkes Spir (1734); Projekter til Ombygning af Akershus (1734-35, ikke godkendte; Rigsarkivet, 031o); Koldinghus Staldgaard (1735-36; som Murermester); Raadmand Søren Jørgensens Gaard paa Kgs. Nytorv (1737, nedravet 1893); Asiatisk Kompagnis Kontorbygning, Strandgade 25 (1738-39); Søetatens Hovedmagasin paa Gammelholm, (1737 ff., brændt 1795); Tugthuset i Kristiania (1739, tilskrevet); +Børnehuset* paa Christianshavns Torv (1739-41, nedrevet c. 1928); Reparation af Nicolai Kirketaarn samt af Proviantgaarden (begge 1739-40); Damsholte Kirke paa Møn (1741-43); Det Barchmannske Palæ, Ny Kongensgade 1 (1740-42); Søllerødgaard (1741 -42) ; Gothersgade 9 (nu forsvundet) ; Udvidelse af Vartov (1743-44) ; Ombygning af Glorup paa Fyn (1743-44);'Nyholms Hovedvagt (1744-45); 2 Hovedfløje og Portalparti ved Arsenalet paa Holmen (1742-45); Den kgl. Grynmølle paa Christianshavn (1744-45, nu nedrevet); Admiralitetsbygningen paa Gammelholm (1746, nedrevet 1865); Skagens gamle Fyrtaarn (1746-48); Tegning til Asiatisk Kompagnis Pakhus paa Christianshavn (1747, ikke benyttet; Tegn. ikke bevaret); Taarn ved Husby Kirke paa Vestfyn (174748); Ejendommen Ved Stranden 16 (1748); Hellebækgaard (1740'erne); Ejendommen Gammel Strand 48 (1750); Allégade 6, Havehuset (1750-53, tilskrevet); Nyholms Mastekran (1751); Projekt til Takkelagehuse paa Frederiksholm (approberet 1753, fuldført senere af Murermester Schottmann); Mastekran paa Christiansholm (1753, nedbrudt); Sydfløjen paa det store Hovedmagasin paa Gammelholm (1753, nedbrudt i 1860'erne); 2-Etages Længer i Nyboder, Suensonsgade (1756); Restaurering af Proviantgaardens Bygninger (1760) ; Store Mariendal, Hellerup (c. 1760) ; Eget Hus, Prinsessegade 54 (Salpeterværket) (1750'ernes Slutn.); Stephen Hansens Gaard, Strandgade 95, Helsingør (1759-60); Projekt til Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1763, dep. i Landsarkivet); Projekt til Spantehus paa Nyholm (1764, Rigsarkivet); Lille Mariendal (1764, nedbrudt); Ombygning af Assistenshuset i Nybrogade (1765) ; Hovedmagasinet, Frederiksholm (1767-72); Takkelloftet, Frederiksholm (1767-72).

Philip de Langes Produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af Byens største Entreprenører og Murermestre, og hans Arbejdsfelt udstrakte sig til alle Arkitekturens Grene, saaledes baade inden for militært, civilt, kirkeligt og industrielt Byggeri. I den danske Arkitekturhistorie supplerer han derved Hausser og Eigtved, hvis Omraader, det kgl. Byggevæsen, han ikke betraadte som selvstændig Arkitekt, og placerer sig især som det københavnske Borgerskabs Bygmester under den merkantilistiske Opgangsperiode. Selv har han ogsaa optraadt som Fabrikant, idet han i sine sidste Aar anlagde Salpeterværk ved sin egen Bolig i Prinsessegade paa Chr.havn.

I sine tidligste Værker er de Lange stærkt præget af den hollandske Senbarok, han lagde Hovedvægten paa Facadens Udsmykning med pyntelig Dekoration, saaledes som det ses paa Zieglers Gaard og Moinichens Palæ. Han former helt nye kbh.ske Borgerhustyper jævnsides Gavlkvisthuset, bl. a. med Segmentgavl over Fagadens Midte. Da han i Slutn. af 1730'erne kom til at bygge for Søetaten, ændredes hans Stil hen imod større Enkelthed i Formerne og en stærkere plastisk Virkning dels paa Grund af Opgavernes Karakter, dels i nogen Grad under Paavirkning fra Hausser og Thurah. L. udførte et Anlæg af virkelig storladen Karakter ved at realisere det af Chr. VI rekonstruerede Orlogsværft og Flaadestationen (Gammelholm og Nyholm). Den sidste Tid af de Langes Virksomhed fal-

der inden for Rokokoen, og her lykkedes det ham at bevare en vis Selvstændighed over for Eigtveds Indflydelse. Han benyttede ingen ornamental Udsmykning, undlod endog ofte

Brugen af Lisener og koncentrerede sig helt om Formgivningen som fx ved Stephen Han-

sens Palæ i Helsingør, der er et af hans mest betydelige Arbejder. K.G.A.

E. Dyggve i Arch., 1919, 245-48; Berl. Tid. 21. Febr. 1924 (Fr. Weilbach); Arno Berg i For. til norske fortidsminders bevaring. Aaraberetn. 1925, 10-16; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 210-16 og 1925, 73-77; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 181-96 (ifr. H. U. Ramsing sst., 343-48) og 2. Rk. V, 1931-33, 241 ff.; Nat.tid. 20. Juli 1929 (V. Marstrand); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Tilsk., 1932 I, 283-90: samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 23; E. Pade sst., 183 f.: C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 875-403; samme i Ark. M., 1930, 225-72; samme: Holmens Bygn. Hist., 1932; samme i Artes, V, 1937, 80, Note 1; samme i Tilak., 1938 II, 404; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 87-90; C. Elling: Borgerhuse, 1943, 56, 60, 61, 63, 66, 93, 108, 135.

Lange, Hans Regnar, f. 1897, Maler. F. 9. Maj 1897 i Kerteminde. Forældre: Malermester Josef Erhard L. og Anne Marie Christensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; Akad. 1919-26 under Julius Paulsen og Ejnar Nielsen. Rejser: 1935 Belgien. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1928 ; Kunstn. Eft. 1929, 31; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930 (Odense).