Weilbachs kunstnerleksikon N

Elev af J. D. Preisler i sin Fødeby. Arbejdede 1736-42 for Baron Stosch i Florens, hos hvem han maa have truffet baade F. L. Norden og M. Tuscher. 1741 Medl. af Akademiet i Florens.

N. skal efter Traditionen have arbejdet 3 Aar i Kbh., indkaldt af M. Tuscher, hvem han

da kan have bistaaet 1743-46 med Illustrationerne til Nordens Rejser. N.s Navn er dog

ikke fundet i danske Kilder. H.D.S.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Nansen, A. (U.?), -1765-74(?)-86-, Maler.

N. var aabenbart en Medhjælper for C. G. Pilo; han indstillede sig uden Held 1765 til

Guldmedaillekonkurrencen paa Akademiet. Slog sig derefter ned paa Tønderegnen, hvor

han 1780-86 udførte en Del Kopier af Familieportrætter af den grevelige Schackske Familie

(Schackenborg, sign. A. Nansen). Et Miniaturebillede, helt i den Foltmarske Stil, af Fr. V

til Hest (efter Pilo) findes paa Schackenborg (sign. A. Nansen Tondern 1770). 1774 malede

U. (?) Nansen s. m. P. Marsch en Serie Billeder efter Bibelhistorien til Galleriet i Brade-

rup Kirke (ombygget 1895). O.A.

E. F. S. Lund, VIII, 1902; Kunstdenkmåler, Kreis Slid Tondern,1939 (U. Nansen); Bo G.Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 128.

Nathan, Max Ludvig Michael, f. 1880, Maler. F. 4. Nov. 1880 i Aarhus. Forældre: Pianist, Dirigent Ludvig Mose N. og Suzanne Henriette Meyer. Gift 13. Sept. 1917 i Vaalse med Evelyn Augusta Rasmussen, f. 29. Nov. 1885 i Kbh.

Uddannelse og Rejser: Dimitt. fra S. Vermehrens Sk. og blev opt. i Akad.s Alm. Forb. kl. Nov. 1899 ; besøgte Akad. Febr. 1900 - April 1905 og derefter Krøyers og Zahrtmanns Sk. 1907-08 (under Johan Rohde); har desuden studeret i Italien 1906-07 og i Paris 1910-11 under M. Denis og E. Vuillard. Udstillinger: Charl. 1904-24 (11 G. m. 14 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904, 07-09, 12; 18. Nov. Udst. 1932-42; Dyrehavens Malere 1935-43; De afvistes Udst. 1905 ; Jødisk Udst. 1908 ; Aarhusudst. 1909 ; Unge jyske Malere, Aarhus, 1918-20; Frie jyske Malere, Aarhus, 1922; Sep.udst. 1916, 18, 20, 21 (Aarhus), 22, 23 (Aarhus), 34, 36 (Aarhus), 42.

Max Nathan har paa en let og flydende Maade malet naturalistiske Portrætter og Landskaber. I de sidste lægger han Vægt paa Udtrykket for den landskabelige Stemning og vælger oftest lyrisk betonede Motiver. I en

Aarrække har han boet paa Mols og ved Aarhus (1917-23) og har her udført sine bedste

landskabelige Arbejder. Han er repr. med Træsnit i British Mus. og i Victoria and Al-

bert Mus. i London. H.M.

Jyllandsposten 22. Nov. 1921; 25. Marts 1923; Berl. Tid. 15. Febr. 1922 (K. Flor); Aarhuus Stiftstid. 22. Marts 1936 (R. Gandrup).

Nathanielsen, Bertha, 1869-1914, Maler. F. 24. Dec. 1869 i Stavanger, d. 19. Jan. 1914 paa Oringe, begr. sst. Forældre: Dampskibsfører Knud N. og Severine Gjesdahl. Ugift.

Bertha Nathanielsen kom til Kbh. og blev her uddannet som Porcelænsmaler. 1893-1906 var hun ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Hun udførte her Unica-Arbejder i Underglasur dekoreret med Blomster og Landskaber og var gennem Fabrikken repræsenteret ved Udst. i Paris 1900 med 2 Plaketter samt ved Udst. i Berlin 1910-11. Arb. i Kunstindustrimus. samt i flere Privatsaml. i Udlandet. Red.

Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923, 187 og Tvl. 77, 80 og 96.

Natter, Johann Lorenz, 1705-63, Ædelstensskærer. F. 21. Marts 1705 i Biberach, d. 27. Okt. 1763 i St. Petersborg.

Uddannelse og Rejser: Lærte i 6 Aar Juvelerkunsten og rejste derefter til Svejts, hvor han i Bern uddannedes hos J. R. Ochs som Ædelstensskærer; derfra til Italien, hvor han særlig opholdt sig i Venedig og Florens; arbejdede hos Baron Stosch og den sidste Medicier Johan Gasto; helligede sig i Italien udelukkende Ædelstensskærerkunsten og kom vistnok allerede hos Stosch i Berøring med M. Tuscher; rejste derfra 1740 til England, og Nov. 1743 videre til Kbh. i Følge med Tuscher og Lorenz Spengler ; boede paa Chr.borg og forblev knap et Aar i Danmark; besøgte atter Landet 1757 og 62 og gentagne Gange England og St. Petersborg; var desuden virksom i Holland.

Arbejder for Danmark: Efter egne Opgivelser (1754) udførte han i Danmark følgende Arb. for Kongen: Chr. VI-Medaille, hvortil Kongen selv sad Model (Partikulærkassen: 30. Juli 1744); Kongens Vaaben til Signet, et Eksemplar var 1/4 Tomme stort (Partikulærkassen som ovenfor og Kabinetskassen 11. Maj 1744: Signet skaaret af N. indrammet af Guldsmed Niels Gram); 3 Portrætter af Kongen, det ene ophævet paa rød og hvid Agat, et andet skaaret i lilla Karneol, et tredie skaaret i Agat (muligvis det paa Rosenborg); en Elefant 1 1/2 Tomme i Diameter skaaret i Relief i en orientalsk Jaspis, Taarnet rødt, Dækkenet grønt, besat med et Kors i Diamanter, Rytteren hvid, Baggrunden grøn med røde Pletter (Partikulærkassen som ovenfor). Regnskaberne omtaler desuden siddende Zeus serapis (Partikulærkassen som ovenfor). Samtlige de her nævnte Arbejder betaltes med 1375 Rdl. Forinden havde han solgt Kongen Prinsen af Wales' (Georg III.s) og Kronprinsesse Louises (Chr. VI.s Datter el. Fr. V.s Dronnings) Portræt i Ædelsten (Partikulærkassen 13. Febr. 1744). 1757 udf. han Fr. V.s Portræt skaaret i Topas (Partikulærkassen 16. April 1757) (sign. L. N., Rosenborg) og sst. findes Signeter skaaret i Agat af Fr. V som Kronprins (sign. Natter F.) samt af Chr. VI (sign. N. L. F.; muligvis identisk med det, der nævnes i hans egne Opgivelser). En Stenbuste af Fr. V, 2 /Z Tomme, solgtes paa J. C. Spenglers Auktion 1839.

En Tuschtegn. af N. forestillende et Zeushoved (Kbst.saml.) er maaske en Studie til hans Zeus serapis (af denne Ekspl. i Den kgl. Møntsamling i Haag i Agat); en Tuschtegn. af en Zeusbuste (Kbst.saml.) er maaske udf. af N.; et Kobberstik med en Medaille, forestillende Robert Walpole 1741 er sign. L. N. se. Bladet antages udf. af Norden, men Medaillen er udført af Natter; det er derfor rimeligvis til ham, Signaturen sigter. Han vides i øvrigt ogsaa at have skaaret en Portrætkamé af Walpole.

I Udlandet findes Arbejder bl.a. i British Museum (Selvportræt, skaaret i Ædelsten; sejrende Brittannica, skaaret i flerfarvet Ædelsten), Windsor (Ludvig XIV), Paris (Anna af Brunsvig), Den kel. Møntsaml. i Haag (i alt 20 sign. Arb.) og Eremitagen, Leningrad. Lippold afbilder et sign. Portræt af Kardinal Albani. Gipsaftryk af Kunstnerens vigtigste Arbejder findes i Museet i Biberach.

Natter regnes for en af sin Tids mest fremragende Ædelstensskærere. Han paaskønnedes højligt af Chr. VI, der betalte ham rundeligt og ved Afrejsen forærede ham en Guldmedaille. Skønt Kunstneren efter eget Sigende ikke var Specialist som Medaillør, er hans Medaille fra 1744 dog den bedste, der er udført under Chr. VI.s Regering.

Kunstneren udgav i London 1754 Traite de la méthode antique de graver en Pierres fines, der i Fortalen indeholder vigtige biografiske Oplysninger formet som et Korrektiv til Mariettes Pierres gravees - og et Katalog over Comte Blessborough's Samling af skaarne Ædelsten. Den af Natter benyttede Skæreteknik er beskrevet af Scheyb. T.H.C.

P. J. Mariette: Traité des Pierres gravées,I,1750,143-44*, F. C. Scheyb : Orestrio,1774, 426 f.; Horace W alpole (V ertue): Anecdotes of Painting in England, 2. Ed. IV, 1782, 219-20; A. F. Biisching: Hist. om de tegnende skiørne Kunster, 1783, 315, 321; samme: Geschichte der Steinschneidekunst, 91-99; R. E. Raspe: A descriptive catalogue of andent and modern engraved gems, cameos as well as, intaglios, 1791; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 896; J. C. Spengler, Auk.kat. 1839, Nr. 1954; Krohn, 1889, 30 (under Norden); Georg Lippold: Gemmen u. Kameen, u. A., T. CLXV ; Martin Due: Carl Marcus Tuscher, 1916, 49, 68; Hans Gebhardt:

Gemmen u. Kameen, 1925, 168; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936, 252-53.

Naur, Albert Emil August Schleppegrell, f. 1889, Maler. F. 13. Okt. 1889 i Kbh. Forældre: senere Garderobeforpagter og Billetkasserer Albert Thorvald Schleppegrell N. og Augusta Vilhelmine Maria Bull. Gift 1° 5. Nov. 1914 i Hobro med Karen Sofie Ludvigsen, f. 28. Juni 1886 paa Stenisgaard, Nørre Kongerslev Sogn, D. af Proprietær Knud Christian L. og Anna Henriette Winde. Ægteskabet opløst. 2° 5. Okt. 1918 paa Fr.berg med Skuespillerinde Ella Christoffersen Ungermann (ved Daaben Christoffersen), f. 17. Febr. 1891 i Slagelse, d. 23. Sept. 1921 i Kbh., D. af Bagermester Ferdinand Valdemar Christoffersen og Marie Christine Ungermann. 3° 3. Marts 1923 paa Fr.berg med Susanne Margrethe Strøyberg, f. 27. Nov. 1899 i Aalborg, D. af Grosserer, senere Vicekonsul, Godsejer Niels Kai S. og Caroline Mathilde (Kamma) Andersen.

Uddannelse: Student 1908; cand. phil. n. A.; studerede Jura og var paa Sagførerkontor, men afbrød Studiet og begyndte 1911 at male; Ophold i Paris 1912-13 og 1913-14; søgte her en kort Tid en af le Fauconnier og A. Segonzac ledet Studieskole, idet Karl Isakson overlod ham nogle af sine resterende Studietimer; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1915; Akad. 1916, 20, 22, 24. Rejser: 1912-13, 13-14, 19 og 22 Paris; i øvrigt rejst i Tyskland, Polen, Svejts, England, Norge, Sverige, Rusland (1930). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-15; Grønningen fra 1915; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Foraarsudst. i Odense 1930; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Sep.udst. 1914 (Kunstfor., s. m. A. Lofthus), 1.8 (Dansk Kunsthandel, s. m. Kai Nielsen), 20 (Den frie Udst., s. m. Kai Nielsen), 22, 24, 25, 27 (Aarhus), 28 (s. m. Yanna Kai Nielsen), 35, 38, 41, 44. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925. Hverv: Virksomhed som Lærer i Reklametegning ved Korrespondancekursus c. 1935-37.

Arbejder: Kunstnerens Moder (1912); Selvportræt (1914) ; Zeus og Danse (1914) ; Kirsebærrene (1915, Malmø Mus.); Portræt af Carl V. Petersen (1915) ; Geel Skov (1915) ; Ved Havet (1916); Drømmebilleder (1917); Hyldeblomster (1918, Maribo Mus.); flere Portrætter af Ella Ungermann i Olie (bl. a. 1918 og 20), Akvarel og Blyant (bl. a. Teatermus.); Grøftebuket (1922, Aalborg Mus.); Dameportræt og En Traktor i Middagshvil (begge 1923, Kunstmus.); Rughobe (1926, Aarhus Mus.); Portræt af Johs. Larsen, Pige paa Marken og Landskab (alle 3 1926, Esbjerg Mus.); Dame i grøn Kjole (1929, Kolding Mus.); Sne i Haven (1931) ; Portræt af Birte Middelboe (1932) ; Udsmykn. af Foredragssalen i Try Højskole (1932-33); Sommeraften og modne Marker, Bisserup (1935, Østjyllands Landbrugsskole); Læsende Kvinde (1935); Foraarsuro (1935); Modne Marker (1935); Mette (1936); Grøftekant mellem Marker (1938, Haslev Gymnasium); Grøftebuket (1940, Maribo Mus.); Portræt af Læge Poul Møller (1941, Univ. patolog.-anatom. Inst.); Udsmykning af Bryllupssalen i Aarhus Raadhus (1943); Mor og Datter (1943, Reimers-Skolen, Sønderborg); Høstakke, Skaade Bakker (1944, Aarhus Mus.). Grafik bl. a. Litografier (Mappe med 5 Farvelitografier, 1938), samt enkelte Plakater (bl. a. Udst.plakat til Grønningen); repr. i Kbst.saml. og Kunstindustrimus. (Plakater). - N. har skrevet: Kai Nielsen (1937, Dansk Kunst III); Kunstens Hovedvej (1940, Alverdens Viden 4).

Albert Naurs Udgangspunkt som Maler var den rene Naturalisme. En kortere Tid efter

Parisopholdene 1912-14 satte de nye Strømninger i Tiden deres kubistisk-ekspressionisti-

ske Præg paa hans Kunst i Kompositioner som Zeus og Danse og Drømmebilleder, i Selv-

portrættet og Portrættet af Carl V. Petersen og i Landskaber som det fra Geel Skov. Han

kom helt frem i Kamplinien ved Dannelsen af Grønningen 1915, idet han, Olaf Rude og

Johs. Bjerg var foreslaaet som Gæster til Den frie Udstilling, men ikke opnaaede et tilstræk-

keligt Antal Stemmer, hvilket var medvirkende til, at Udstillingens radikale Fløj og nogle

af dens ældre Medlemmer brød ud og dannede den nye Sammenslutning, som Naur siden har

været Medlem af. Han genoptog snart en mere naturalistisk Linie, og i hele hans senere Kunst

spores ikke nogen udtalt koloristisk eller stilistisk Stræben i moderne Aand. Han blev en

yndet Portrætmaler navnlig gennem sine lette og utvungne Børne- og Ungpigefremstillinger.

Som Landskabsmaler sluttede han sig nærmest til Traditionen fra Fynboerne, bl. a. i en

Række Høstbilleder fra Herregaarden Dronninglunds Jorder, hvoraf enkelte, med Høst-

piger i Kornet, er af en vis dekorativ Karakter og i ret anseligt Format. I sine Opstillinger med frodige Buketter af Grøftekantens vilde Flora har han skabt sig sin egen fordringsløst indtagende Genre. U.

Poul Henningsen i Vor Tid, 11, 1918, 210-21; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Kai Flor: Albert Naur, 1937; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938; Pol. 30. Dec. 1914 (E. Goldschmidt); 21. Febr. 1918; 17. Marts 1918 (K. Pontoppidan); 15. Juli 1933 (Try Højskole); B.T. 17. Febr. 1922 (Houmark); Berl. Tid. 3. Marts 1924 (Th. Oppermann); 24. Aug. 1928 (Int.); 23. Okt. 1941(K. Flor); 12. Jan. 1944 (K. Flor); Dag. Nyh. 3. Sept. 1928; Nat.tid. 12. Okt. 1939 og 30. Okt. 1941 (begge Sig. Schultz); 31. Marts 1942 (Int.); Ekstrabl. 21. Sept. 1935 (Int.); 17. Okt. 1941 (Int.); Demokraten, Aarhus, 7. Maj 1927; Aarhuus Stiftstid. 8. Maj 1927 (R. Gandrup); Aalborg Amtstid. 13. Okt. 1939.

Nay, Friedrich Wilhelm Alexander, 1822-83, Litograf. F. 1822 i Magdeburg, d. 1883 i Stockholm. Gift 2. April 1852 i Kbh. med Enke Nicoline Jensen, f. c. 1822, d. 20. Okt. 1859 i Kbh.

N., der kom hertil fra Tyskland, arbejdede til omkr. 1860 her i Landet navnlig for Em.

Bærentzen, men drog derpaa til Stockholm. Fra hans Ophold i Danmark kendes forsk.

landskabelige Akvareller og Litografier med hans Signatur og et stort Mindeblad ved L. N.

Hvidt og Hustrus Guldbryllup 20. Aug. 1850. N. udst. paa Charl. 1860-61 og er repr. i Kbst.-

saml. og Bymus. (2Akvareller). N. har bl.a. udført de litografiske Plancher til: Sverige fram-

ståldt i taflor med beskrifvande text af Joh. Aug. Berg (1850-56 med 96 Litografier udf.

hos Em. Bærentzen & Co.), Herrgårdar i Sødermanland, beskrifna af Olof Eneroth, Hft.

1-6 (1867-69, Plancherne trykt hos Tegner & Kittendorff), Upsala i taflor, med text af S.

Nordstróm (1871, 12 Tegninger; tegnede og litograferede af Nay) og Carl Arvid Klangspor og Bernh. Schlegel: Uplands herrgårdar (1881, med 60 Plancher i Farvelitografi) samt leveret en Del Tegninger til Træsnit for Ny illustrerad tidning. H.S.H.

Aug. Hafstrøm: De bildande konsternas utøfvare i Sverige, Stockholm 1884; T. f. Kunstind., 1896, 150; Litografien i Danmark, 1922, 53; Sune Ambrosiani i Bildreproduktionen i Sverige från borjan av nittende århundradet, 1923, 49, 79 (Studier tillågnade Axel Lagrelius).

Neander, Johann, -1642-59, Maler. D. 2. Aug. 1659 i Bern.

Nævnes i svenske Hofregnskaber 1642 som Johann Neander fra Nürnberg. Dette Aar faar han Betaling for 2 Portrætter af Dronning Christina og for Tegninger til dennes finske Bibel.

En Pennetegning paa Pergament, forestillende Chr. IV til Hest (Kbst.saml. i Kbh.) er sign. Johan Neander fecit 1644. Den antoges tidligere at være et Kobberstik, men er en Kopi efter et Stik af A. Haelwegh (Sthyr Nr. 3). Om han har opholdt sig i Danmark, vides ikke. I Bern synes han at have udført en Tegning paa Pergament af den franske Konge.

T.H.C.

Utr. K. -Kat. over Hielmstiernes Saml.,1786, 407; Spengler, 1818; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 817; Strunk, 1882, ad Nr. 291; C. Brun: Schweizerisches Künstler-Lexikon, II, 1908; J. Sthyr i K. Aa.,1938, 53.

Neander, Johann Adolph, 1742-66-, Tegner. F. 22. Febr. 1742 i Helsingør. Forældre: Tidligere Hofkirurg hos Dronning Anna Sophie, Johann Samuel N. og Charlotte Amalie v. Offenberg.

Modtog 1761-66 50 Rdl. aarlig for at uddanne sig som Maler og besøgte Akad., hvor han 1764 + beholdt fortrinet iblandt dennem, der hafve teignet efter Gibs-Figurerne<. Vejlededes i botanisk Tegning af Theodor Holmskiold og rejste 1766 fra Byen antagelig sammen med denne til Aarhus. Udførte til hans Svampeværk (Topsvampene som indbefatte Kulle og Greensvampene, 1790) Billeder, som blev stukket i Kobber. En god Del af Æren for det smukke Værk tilfalder Kunstneren; Holmskiold kaldte ham + vor i sin Konst mageløse Neander*. Repr. i Kbst.saml. Muligvis er

han identisk med Johan Adam Neander, der 1761 studerede under Saly og ligeledes havde

en kgl. Understøttelse paa 50 Rdl. Weinwich omtaler, at han forgældet p. Gr. af Spil i

Tallotteriet døde sindssyg paa Vartov. Dette savner Bekræftelse. T.H.C.

J. T. Holmskiold: Beata ruris otia fungis Daniels, 1799 (Indledningen); Weinwich, 1829; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 188; g. Carøe i Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 221.

Neandross, Sigurd Sørensen (ved Daaben Sørensen), f. 1870, Bhgr. F. 16. Sept. 1870 i Stavanger. Forældre: Skibsfører Henrik Severin Sørensen og Henrikke Cecilie Gjesdahl. Gift 27. Aug. 1895 paa Fr.berg med Hulda Katrine Julie Neiiendam, f. 9. Jan. 1876 i Kbh., D. af Slagtermester Nicolaj Anton Adolph N. og Dorthea Marie Andersen.

Sigurd Neandross kom til Kbh. fra Norge; han blev Elev af Tekn. Sk. og optoges Nov. 1891 paa Akad., hvor han forblev til Foraaret 1892; desuden søgte han Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer, med hvem han var beslægtet, og var desuden en Tid Elev af Stephan Sinding. Han rejste derefter til Amerika, hvor han blev amerikansk Statsborger; 1894 besøgte han Cooperunionens Malersk. i New York. 1895 vendte han tilbage til Kbh., hvor han efter sit Ægteskab med en Søster til Valdemar Neiiendam bosatte sig i et Par Aar. Derefter rejste han 1898 til Stavanger og efter et kortere Ophold der atter tilbage til Amerika. Her har han siden været bosat og virket som Dekorationsbilledhugger og en Tid som Konservator ved Metropolitan Museum i New York.

Udstillinger i Danmark: Charl. 1893, 95-97, 99; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896.

I Danmark har Neandross udst. en Række Portrætbuster samt Figurgrupper. I Anlæg-

get ml. Madvigs og Martensens Allé var forh. opstillet en Figurgruppe +Havets Sang* (Sand-

sten). Red.

Nebelong, Johan Henrik, 1817-71, Arkitekt. F. 20. Juli 1817 i Kbh., d. 1. Marts 1871 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester Johan Hendrik N-. og Anna Christine Schreyber. Broder til N. S. N. (s. d.). Gift 11. Nov. 1843 i Kristiania med Christiane Palmine Wunderlich, f. 7. April 1816 i Kbh., d. 31. Jan. 1918 sst., D. af Snedkermester Christoffer W. og Christiane Dorothea Knudsen.

Uddannelse: Kom paa G. F. Hetsch' Tegneskole og begyndte allerede som Barn at tegne paa Akad., hvor han Dec. 1833 blev opt. som Elev; lille Sølvmed. 1838; store 1839. Stipendier: Norsk Stip. 1842. Rejser: 1840-53 Ophold i Norge; 1842 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1836-40, 54-55; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1839; Medl. af Akad. 1855; tit. Prof. 1860; Æresmedlem af Snedkernes Tegneforening 1870. Embeder og Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstskolen i Kristiania til 1853; Assistent ved Akad.s Architekturskole (Kbh.) 1853-55; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1858-66; Bygningsinspektør for Kbh.s 1. Distrikt 1856-68.

Arbejder: Oscarshal ved Kristiania (184752); Toldbodpakhus i Kristiania; Lungegaardshospitalet ved Bergen (1845-49, nedbrændt 1853); Bergens Mus. (opf. til Dels efter N.s Tegn. 1862 ff., indviet 1867; udvidet 1898); Konduktør for Gottlieb Bindesbøll ved Oringe Sindssygehospital og fuldførte Bygn. 1857 efter dennes Død; Kvalbø Kirke paa Færøerne (1859); Kontorbygning for Artillerigeneralens og Tøjhusmuseets Kontorer i Kbh. (1862); Klampenborg Badehotel (1866, brændt 1923); Ejendommen Vesterbrogade 94 (1868); Tilbygning til Oringe Sindssygehospital (1868-71, efter J. H. N.s Død fuldført af Broderen N. S. N.) ; Borgerstiftelsen i Vordingborg (1870, udvidet 1916 af J. V. Lund). Restaureringer og Ombygning: Kristiania Slots Indre; Hitterdalskirken ved Kristiania (1849-51) ; Vor Frelsers Kirke i Kbh. (1849-53); Fr. VII.s Spisesal paa Skodsborg (1858-59); Tøjhusbygningen i Kbh. (1862; ændret 1921 af Thorvald Jørgensen); Hovedbygningen til Rosenvold, Vejle Amt (1865); Brødrene Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (c. 1867, ombygget 1920-23 af B. Helweg-Møller) ; Prinsessegades Kommuneskole i Kbh. (1865). Projekter: Kirke i Kristiania (1849); Ombygn. af Tøjhuset i Kbh. (1859-64, 80 Planer). Dekorative Arbejder: Under Opholdet i Norge Gravmæler (bl. a. for Forfatteren Maurits Hansen (1844)) ; endvidere Ovne (til Bærum Værk i Norge) og Møbler.

J. H. Nebelong tilhørte Overgangen fra Klassicismen til de historiske Stilarter. Hans

klassicistiske Ovne for Bærum Værk og Gravmæler for Eidsfoss Værk samt hans Toldpak-

hus i Oslo med en friere, men dog overvejende klassicistisk Holdning er smukke og interes-

sante Arbejder. Ligeledes tager hans Tilbygning til Oringe alt muligt Hensyn til Bindes-

bølls oprindelige Anlæg. Men hans Produktion var ret uensartet. (A.) K.M.

Vilh. Klein: Architektportraiter 1892-96, 38-40 (MS i Det kgl. Bibi.).-Ill. Tid., 1861-62, 52 (Tøjhuset); 1864-65, 388 (BergensMuseum);1865-66, 44, 46(Klampenborg Badehotel); 1868-69, 3-4 (Frimurerlogen); Chr. M. Tegner: Architectonisk Album, II, 1854, Nr. 4 (Landhus ved Kristiania), Nr. 10 (Norsk Stolpebod); Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1872-82 (diverse Fortegninger); Adolf Bauer: Snedkernes Tegneforen. af 1837, 1887, 48-49, 72, 89 (Tvl.); A. Collett: Gamle Kristianiabilleder, 1893, 381 (Oscarshal); J. Brunehorat: Bergens Museum 1825-1900, 1900, 140, 151 ff.; Yngvar Nielsen: Den gamle Gaard, 1903, 6; Meldahl og Johansen, 1904, 238, 297-98, 368-71; Bergen 1814-1914, I, 1914, 331, 516, 550-51 (Lungegaardshospitalet); II, 1915, 672-96 (H. Schetelig om Bergens Mus.); Danske Herregaarde ved 1920, IIl, 1923, 517 (Rosenvold); Arch., 1924, 160 (Ivar Bentsen); Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 251 (Projekt til Kirke i Kristiania), 255-56 (Oscarshal), 266, 600, 606, 608 (Kunstindustri og Møbler); A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928, 39 (Petersens Jomfrukloster); Victor Madsen: Den danske store Landsloge, 1933, 132 (Frimurerlogen); Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 83; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937 627 (Klampenborg Badehotel); Snedkermestrenes Medlemsblad, XXXVIII, 1937, Nr. 18, 4, 10 (Snedkernes Tegneforen. af 1837); Arne Nygaard-Nilssen: Norsk Jernskulptur, 11, 1944, 167-68, 187, 297.

Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt. F. 14. Okt. 1806 i Kbh., d. 9. Okt. 1871 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til J. H. N. (s. d.). Gift 1 ° 9. Maj 1832 i Kbh. med Anna Marie Kirstine Erichsen, f. 9. April 1805 i Kbh., d. 8. Sept. 1832 sst., D. af Frimurermester Philip E. og Anne Sørensen. 2° 6. Okt. 1843 i Skive med Constance Horn, f. 18. Marts 1825 i Kbh., d. 25. Febr. 1901 sst., D. af Assistent hos Kongens Foged, senere Byskriver i Svendborg Carl Tobias H. og Sophie Caroline Wilhjelm.

Uddannelse: I Murerlære; Elev af G. F. Hetsch; opt. paa Akad. 1819; lille Sølvmed. 1826, store 1828; lille Guldmed. 1833 (for en luthersk Hovedkirke); store Guldmed. 1837 (for en Børs). Stipendier: Akad. (store, med 1 Aars Forlængelse) 1839. Rejser: 1839-42 Paris (studerede under Henri Labrouste), Norditalien, Rom, Neapel, Sicilien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1827-55. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1835 (for Postgaard i en Hovedstad); agreeret ved Akad. 1850 ; Medl. 1855 (paa Opgaven Et Teater til 1600 Tilskuere). Hverv: Assistent ved arkitektonisk Forb.sk. paa Akad. 1831-36, ved Arkitektursk. 1837-38, 42-44, 47-54; Medl. af Skoleraadet fra 1865, af den 1852 nedsatte Kommission ang. en Bygningslov til Kbh. med Forstæder (Loven af 1856), af Bygn.kommissionen 1856-63; konst. 1863, fast ansat som Stadsbygmester 1864; i Best. f. Arbejderfor. af 1860; forsk. Hverv inden for Skydeselskabet.

Arbejder: Kolding Gymnasium paa Kirketorvet (1845-46, senere ombygget); Holsted Tinghus (1845); Bogense Toldkammer (1846); Raad-, Ting- og Arresthuset i Holstebro (1846, Sidebygn. tilføjet 1881); Raad-, Ting- og Arresthuset i Nykøbing M. (1846-47 ; fra 1924 kun Raadhus) ; ombygget og udvidet Odense Toldkammer ved Havnen (1847) ; paa Gl. Carlsberg (ved hvilke Arb. J. C. Jacobsen, der selv optraadte som Arkitekt, sikkert har spillet en Rolle): Nordlige Lagerbygn. (opf. 1847, udvidet og ombygget ml. 1857 og 68), Hovedbygn. med Æresbolig (1852-53) (s. m. J. C. Jacobsen), Forhøjelse af Bryggerigaarden m. 1 Etage (1858), Bryggerigaardens Sydfløj (1859), Kornmagasinet Nord f. Bryggerigaarden (1866, genopf. i samme Skikkelse efter Branden 1867); Sølyst ved Enrum (omkr. 1848); Arbejderboligerne, Overgaden o. V. 66-70 og 84-88 (1851) ; Lunde Kirke (Svendborg Amt) (1852, Taarnet restaureret 1886); Villaer, Ewaldsgade 5 (1853) og Havslunde, Taarbæk Strandvej 740 (før 1855) ; Ombygn. af Det kgl. Teater (1857) ; Skagens Fyr paa Grenen (1858) ; Slagelse nye Kloster (1857-59); Fuldførelsen af Vridsløselille Straffeanstalt (1859, senere udvidet, Kirkesalen forandret); Universitetets kemiske Laboratorium, Ny Vestergade Il, Baghuset (1859) ; ældste Del af Domhuset i Albanigade i Odense (1861); Kvindefængslet paa Chr.havn (1861-64, nu nedrevet); Udvidelsen af Viborg Straffeanstalt (1863-64); Raad-, Ting- og Arresthus i Nykøbing Sj. (1868-69); Kommuneskolen, Nansensgade 44-46 (1870);

Mellembryggeriet paa Ny Carlsberg (1871-76, s. m. C. F. Thomsen). Restaureringer: Ribe Domkirke (1843-45, s. m. Bygn.inspektør F. R. Friis); Tranekær (1862-63) ; Viborg Domkirke (Undersøgelse 1859, Restaureringen paabegyndt 1863, fuldført for det indres Vedk. af H. B. Storck) ; Trinitatis Kirke og Rundetaarn (1870-71, væsentligt efter Chr. Hansens Tegn.).

N. S. Nebelongs Produktion virker med en borgerlig Karakter, gennemkultiveret og hjemlig. Den tilhører overvejende Senklassicismen, og selv hvor andre Strømninger afspejler sig i

den (Gotik, italiensk Rundbuestil, den stilløse, saglig-konstruktive Tendens), er den gennem-

trængt af Klassicismens Ordenssans. Ogsaa nogen Indflydelse fra K. F. Schinkel gør sig gæl-

dende (Sølyst). Senklassicistiske er bl. a. Kolding Gymnasium, Holstebro Raadhus, Told-

kammerbygn. i Odense, Villaerne Havslunde og Sølyst samt Arbejderboligerne paa Chr.-

havn, gotisk Slagelse Kloster, i Rundbuestil Nansensgades Skole. Sagligt-konstruktive

(hvortil N. sikkert har faaet Impulser hos Labrouste) er Skagens Fyrtaarn, maaske N.s bed-

ste Arbejde, endvidere Fængslerne, Økonomi- og Fabriksbygn. paa Gl. Carlsberg, navnlig det

sidste af disse Arbejder: Kornmagasinet samt Bogense Toldkammer - et af de smukkeste

Eksempler paa det nævnte redelige, hjemlige Præg. Det kan for øvrigt være vanskeligt at afgøre, hvad der fx skal kaldes senklassicistisk og hvad italiensk Rundbuestil. N.s Restaureringer er overfladiske og skematiske, men laa paa Linie med Tidens øvrige Frem-

bringelser paa dette Omraade. K.M.

Vilh. Klein: Architektportraiter 1892-96, 36-38 (MS i Det kgl. Bibl.). - Chr. M. Tegner: Architectonisk Album, I, 1853, Nr. 6 (Holsted Tinghus), Nr. 8 (Sølyst), Nr. 10 (Landsted for Kammerraad Friis i Fr.berg Allé, 1852); II, 1854, Nr. 6 (Odense Toldkammer), Nr. 7 (Kolding Gymnasium); III, Nr. 3 (Drivhus); IV, Nr. 1-4 (Vridsløselille), Nr. 17-18 (Ewaldsgade 5), Nr. 20-23 (Forpagterbolig, Mejeri og Svinestald til Svanholm) ; Folkekalender f. Danmark, 1858, 119-23 (Kgl. Teater); Nord og Syd, III, 1858, 36-42, 87-88 (Vridsløselille); Ill. Tid., 1859-60, 33-34 (Slagelse Kloster); Fængsel for Quindefanger paa Christianshavn, Atlas u. A.; Berl. Tid. 10. Okt. 1871; Nyt ill. Ugeblad, 1871, 89; Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1873-80, I, Afd. 6, Nr. 1; II, Afd. B., Nr. 10, Afd. C (Dør); E. Hornemann: Danske Arbejderboliger, 1876, 3, 10-12; Danske Mindesmærker, I, 1877, 38-39, 55-57, Tvl. XVII-XXVIII; Kirkehist. Saml., IV, 4, 1895-97, 599-601 (Viborg Domkirke); Arch., 1903-04, 445 (Ribe Domkirke); 1905-06, 246-48 (Bygn.komm. af 1852 og Bygn.loven af 1856); 1906-07, 303 (Ribe Domk.); Meldahl og Johansen, 1904, 281, 297-98, 301, 337 f., 358, 377-78, 540; Viborg Domkirke, udg. af Kunstfor., 1909, 95-109; C. Kiihl: Beretning om Slagelse Hospital, 1885, 11-15; Georg Brøchner: Skønhed i Hjemmet, 1914, 90-91 (Gl. Carlsberg Hovedbygn.); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 379, 614 (Ting- og Arresthuset), 600 (Toldkammer); Carlsberg Bryggerierne, 2. Opl., 1927, 45 (Hovedbygn.); V. From: Christianshavns Straffeanstalt, 1928, 14 (uden N.s Navn), 15 (do.); M. K. Michaelsen i Ark. M., 1929, 139, 141, 142, 143, 148, 151, 152, 153 (Carlsberg Bryggerierne); Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.væsen og dets Personale, 1931, 62-64; P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, 502-09, 512-13; Even Marstrand: Arbejderorganisation og Arbejderkaar i Danmark, 1934, 39 (Arbejderboligerne paa Chr.havn); E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 378, 380, 381-82, 383, 387 (Sølyst), 410 (Havslunde); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 226-27; Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 369 (Tranekær).

Neckelmann, Elisabeth, f. 1884, Maler. F. 6. Nov. 1884 paa Fr.berg. Forældre: Ingeniør, Fabrikant Ludvig Conrad N. og Elisa Nikoline Schoubye (gift 2° 1898 med Maler Peter Hansen, s. d.). Ugift.

Uddannelse: Blev 1900 optaget i Peter Hansens Hjem i Faaborg og fik en Vinter Undervisning i Skyggetegning paa Tekn. Sk. sst. af Fritz Syberg; uddannede sig i øvrigt paa egen Haand vejledet af Stiffaderen. Stipendier: I. R. Lund 1938; Benny Claudi-Pedersen 1939; Tagea Brandt 1941; Bindesbøll 1942. Rejser: 1903 Nordtyskland; 1905 Norge og Sverige; 1912 Holland; 1921 München; 1941 Stockholm; 1947 England. Udstillinger: Charl. 1920-29, 31-48 (28 G. m. 77 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 39, 44, 48; Kunstn. Eft. 1912-14, 16, 22, 24, 28; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1915, 18, 34, 48. Hverv: Formand f. Kvindelige Kunstneres Samfund fra 1924; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1931-40, af Akad.raadet 1931-37, af Best. f. Dansk Kunst og Husflid. Stilling: Ansat i Arnbaks Kunsthandel 1905-07.

Arbejder: Hyacinther i et Vindue (1920); Min Mor og mine Søstre (1926) ; Portræt af Peter Hansen (1926); Fra et Bestyrelsesmøde i Kvindelige Kunstneres Samfund (1928); Julebordet før Træet tændes (1932); Fra Sejrøbugten (1934); Blomster i grøn Kande (1938); Portræt af Dronning Alexandrine (1943, Kvinderegensen).

Efter at Elisabeth Neckelmann som 16-aarig var blevet optaget i Stiffaderen Peter Hansens Hjem, modtog hun stærke Impulser i kunstnerisk Retning ikke alene fra denne,

men ogsaa fra den Kreds af fynske Kunstnere, som kom i Hjemmet. Hendes Maleri blev præ-

get af den friske Naturalisme og den robuste Udtryksform, der udmærker Fynboerne. Bedst

kommer hendes kunstneriske Egenskaber til Udfoldelse i Opstillinger og Blomsterbilleder

med kraftige Farver og Lysvirkninger. I Portrætterne er en manglende Fornemmelse for den præcise Formgivning mærkbar. E. N. har gennem Aarene taget livligt Del i det officielle Kunstliv og har gjort en betydelig Indsats som Forkæmper for de kvindelige Kunstnere. H.M.

Vore Damer 16. Jan. 1919; Kvinden og Samfundet, 1928, Nr. 9, 105-06; Nutidskvinden, III, Juni 1934, 3; Kendte danske Kvinder 1934, red. af Olga Eggers, 1934, 102; 0. V. Borch i Saml., 1935, 37-38; Edv. Neckelmann og Hector Boeck: Familien Neckelmanns Slægtsbog, 1936, 130-33; Berl. Tid. 16. Nov. 1918 (K. Flor); 9. Dec. (Søndag) 1928; 12. Okt. og 5. Nov. 1934; 30. Okt. 1944 (Int.); B. T. 19. Okt. 1934; Pol. 6. Nov. 1934; 6. Nov. 1944; Ekstrabl. 25. Marts 1941 (Int.); Soc. Dem. 16. Jan. 1944 (Int.).

Neckelmann, Frederik Skjold, 1853-1903, Arkitekt. F. 24. Nov. 1853 i Hamborg, d. 13. Maj 1903 i Neckarmiinde, begr. i Stuttgart. Forældre: Købmand Frederik Skjold N. og Marie Elisabeth Erich. Ugift.

N., som uddannede sig til Arkitekt i Wien, Rom og Paris, var fra 1880 virksom i Hamborg- 1892-1900 Lærer ved Teknisk Højskole i Stuttgart. Hans Hovedarbejde var Landesgewerbemuseum i Stuttgart (1890-96). N., hvis Fader var dansk af Fødsel, følte sig draget mod Danmark, men fik aldrig Fodfæste her som Arkitekt. Han deltog i Konkurrencen om et nyt Chr.borg Slot, hvor hans Projekt betegnedes som +uigennemførligt indenfor den givne økonomiske Begrænsning.* Sammen med F. Meldahl udgav han: Denkmåler der Renaissance in Dånemark, Berlin 1888. Red.

Th. u. B. - Arch., 1903-04 (Tillægshæfte) S. LIV, LVI; Edvard Neckelmann og Hector Boeck: Familien Neckelmanns Slægtsbog, 1936, 120-25.

Neelsen, Peter, se Negelsen, Peter.

Neergaard, Hermania Sigvardine, 1799. 1875, Maler. F. 12. Aug. 1799 i Kbh., d. 25. Marts 1875 paa Aldershvile, begr. i Slagelse. Forældre: Grosserer, cand. jur. Hans Peter N. og Sophie Kirstine Læssøe. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Fr. Chr. Camradts Tegne- og Maleskole. Udstillinger: Charl. 182175 (41 G. m. 116 Arb.) ;. Kvind. s Udst. 1895 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Glas med Blomster, efter Camradt. Gouache (udst. 1821) ; En Ananas i Urtepotte (udst. 1837, Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Blomsterstykke (1842, Thorvaldsens Mus.); Vilde Blomster ved Vandet (udst. 1875); repr. i Kunstmus. (med i alt 14 Arb., dep. ude), Kbst.samL, forh. Joh. Hansens Saml. og Akvarelsaml., forh. Barnekowske Saml.

Hermania Neergaard blev uddannet til Blomstermalerinde af Fr. Chr. Camradt, hvis Billeder hun ogsaa kopierede. Hendes Blomster- og Frugtopstillinger, af hvilke en lang Række købtes til den kgl. Malerisamling, er malet under Indflydelse fra franske og nederlandske Smaamalere. Hun gav Undervisning i Blomstermaleri. D.He.

Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 705.

Neergaard, Robert Theodor Jørgensen, 1840 -1912, Xylograf. F. 28. Marts 1840, i Kbh., d. 22. Febr. 1912 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Snedkermester Thomas Jørgensen N. og Marthe Kirstine Schmidt. Gift 1888 med Ane Margrethe Mortensen, f. 5. Dec. 1829 i Kbh., d. 22. Juni 1901 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Morten Olsen og Karen Sophie Christiansdatter.

Neergaard har udført en Række Træsnit til Søndagsposten i 1870'erne bl. a. Skuespillerportrætter. For Ude og Hjemme har han ligeledes arbejdet saaledes efter Tegninger af Hans Nik. Hansen. Han har til Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa (1871) skaaret alle Træsnittene samt til Foreningen Fremtidens Billeder af Danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere (1884-95)skaaret helsides Billeder efter Otto Haslunds og Erik Henningsens Tegninger. Repræsenteret i Kbst.

saml. med 4 Træsnit. H.S.H.

Neergaard, Tønnes Christian Bruun, 1776-1824, Kunstmæcen, Raderer-Dilettant. F. 26. Nov. 1776 paa Svenstrup, d. 14. Jan. 1824 i Paris. Forældre: Etatsraad, Vicelandsdommer, senere Fideikommisbesidder Jens Bruun N. og Ane Marie Møller. Gift 1804 i Wien med Baronesse Theresa Louise Bernhardine de Monnagetha und Lerchenau, f. 27. Sept. 1785.

9 Raderinger af T. C. Bruun Neergaard solgtes paa Lahdes Auktion 1835. Større Fortjenester end som Kunstner har han indlagt sig som Kunstmæcen. Straks efter Studentereksamen (1795) rejste han til Tyskland, 179799 Tyskland og Østrig; derefter Frankrig og Italien, 1802 Spanien, 1804 Sverige, derefter St. Petersborg. Siden den Tid var han væsentligst bosat i Paris. I Udlandet opsøgte han Tidens førende Aander og Saloner (fx Herder i Weimar og Mme Récamier i Paris) og omgikkes eller lod sig ledsage af Kunstnere (fx Gerard, Prudhon, David, Debucourt og Naudet), der ofte efter hans Anvisning tegnede Prospekter. En Frugt af Rejserne var nogle mindre betydelige Skrifter, bl. a. Sur la situation des beaux arts en France ou Lettres d'un Danois a son ami (1801) ; Les loisirs d'un étranger å Paris (1802); De 1'etat actuel des etats å Geneve (1802); Lettre sur la galerie de Dusseldorf (1806) ; Efterretninger om Kunsten m. v. i Sverige i Minerva (1804); Voyage pittoresque et historique du Nord de 1'Italie (1812-20, illustreret af Naudet og Debucourt); Mes pensées (1813); desuden en Del Tidsskriftartikler.

Neergaard var paa een Gang revolutionær og Snob, men har dog utvivlsomt næret en oprigtig kunstnerisk Begejstring, der afspejler sig i hans store Samling, særlig af franske Gouacher, som solgtes inden hans Død i Paris. I Samlingen var ogsaa nogle danske Kunstnere repræsenteret (fx Eckersberg, Saly, Grosch og Elias Meyer).

Neergaards Fortjeneste i dansk Kunst beror væsentligst paa hans Støtte til Eckersberg, idet han økonomisk bidrog til hans første Udenlandsrejse (1810), ledsagede ham til Paris og indførte ham i Davids Atelier. Sandsynligvis med Udgivelse for Øje tilskyndede han E. til at optage Prospekter paa Rejsen. Neergaard var Æresmedlem af det svenske Kunstakademi. T.H.C.

Arbejder: Portræt af Mylius Erichsen (1905, Fr.borg Mus.); Johannes Ewald i sin Stue i Vingaardsstræde (1907, Bakkehusmus.); Olaf Poulsen som Per Degn (1908) og Bag Scenen paa Det kgl. Teater ved en Opførelse af Erasmus Montanus: Olaf Poulsen, Nic. Neiiendam og Frk. Antonsen (1910) (begge Teatermus.); Venner ved Johannes Ewalds Jordefærd (Serdin Hansens Pr. 1910, Horsens Mus.); H. C. Andersen tager Afsked med.sin Moder ved sin Afrejse fra Odense (Neuhausens Pr. 1911, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Johan Herman Wessel i Snak med Torvefolkene paa Ulfeldts Plads (1915, Neuhausens Pr.); Landsforvisning. P. A. Heiberg forlader sit Hjem i St. Kongensgade (1915, Aarsmed.); Ole Borch med Studenter paa botanisk Udflugt i Ordrup Mose (1918, Haderslev Mus.); Thorvaldsen ved Zoegas Dødsleje i Rom (1919, Ribe Mus.); Marie Grubbe og Holberg i Burrehuset paa Falster (Serdin Hansens Pr. 1920) ; Politisk Klub i Kbh., P. A. Heiberg taler (1920, Holberg Selskabet, Oslo); Portræt af P. A. Schou (1921, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Jesus i Gethsemane Have (1922, Seminariet i Nørre Nissum); Judas forraader Jesus (Eckersbergs Med. 1922, Diakonissestiftelsen); Blicher paa Heden (1927, Aalborg Mus.); Tatere gaar gennem Lyngen (1928, Maribo Mus.); Steno og andre Studenter paa Volden under Belejringen 1659 (1929, Medicinsk-historisk Mus.); Ole Vind prædiker for Chr. IV (1932), Mesterlektianerne (1932), Biskop H. A. Brorson holder Katekisation med Ungdommen i Dybe Kirke i Vestjylland (1933), Skolepeblinge synger for Brød ved Dørene (1933) (alle 4 Seminariet i Nørre Nissum); Vægterne (1934, Kbh.s Raadhus); Tatere paa Vandring (1934, Herning Mus.); Billedhuggeren Johannes Wiedewelt (Alfred Benzons Pr. 1934); Søren Kierkegaard (1936, Bakkehusmus.); P. A. Heiberg og Heinrich Heine i Paris (1936, Latinskolen i Vordingborg); Chr. II i Stockholm (1936, Mus. i Tammerfors) ; Johan Herman Wessel. Sommerdag paa Vestervold (1937) og H. C. Andersen. Vinterdag i Landemærket (1938) (begge Bakkehusmus.); I Klosterskolen (1938, Stadsbiblioteket i Stockholm); Holberg i Paris (1938, Bergens Billedgalleri); Holberg og Marie Grubbe i Burrehuset paa Falster (1939, Sorø Akademi).

Illustrationer: L. Mylius Erichsen: Den jydske Hede før og nu (1903). Litterære Arbejder: har besørget Udgivelsen af og skrevet Forord til Ursula Dahlerup : Fra gammel Tid (1927) ; Lauritz Tuxen: En Malers Arbejde (1928); Jens Pedersen: Maleren P. A. Schou (1929); Artikler bl. a. om Zahrtmann (Pol. 19. Aug. 1917 og 8. Juli 1921) og Edv. og Ludv. Lehmann (Saml. 1924, 163 ff.).

I en Tid, hvor det litterære Indhold i Billedet ikke stod højt i Kurs, har Vald. Neiiendam vedholdende arbejdet med Rekonstruktioner af Optrin fra svundne Dage, især fra Digteres og Kunstneres Kreds. Han slutter sig her til Zahrtmann, som han lige til dennes Død stod i nær Kontakt med. Han fortsætter dog nærmest de lidt sentimentale Digterbilleder af Marstrand, Dalsgaard o. a., som Orla Lehmann i sin Tid gennem sine Bestillinger gav Foranledning til. Næsten hele hans Produktion koncentrerer sig om Skildringen af Optrin fra de store danske Digteres Liv i en noget illustratorisk Form. Holberg, Johs. Ewald, J. H. Wessel, P. A. Heiberg, K. L. Rahbek, J. L. Heiberg, St. St. Blicher og H. C. Andersen er de fremtrædende Navne. I

Reglen er det ikke de kendte Situationer, han skildrer, men han søger at belyse de Scener,

som har haft afgørende psykologisk Betydning. Hans historiske Kompositioner udmær-

ker sig gennem deres rolige og velovervejede Figurgrupperinger med faste Linievirkninger.

I koloristisk Henseende er de ikke betydelige, det er først og fremmest Formen og Tegningen,

der har hans Interesse, og som er det førende Udtryksmiddel. H.M.

Kr. Zahrtmann: En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919; Poul Wiene i Gads danske Mag., 1924, 659-64; Vald. Neiiendam og P. C. Gjelstrup i Nissumske Aarb., 1933, 4-16; Fortegnelse over Billeder malet af Vald. Neiiendam 1894-1944 (indtil 1924 samlet af H. Chr. Christensen), Helsingør, 1944.

Neisse (Neitze), Christian Adam Johan, 1751-1812, Arkitekt. F. 6. Aug. 1751 i Dresden, d. 19. Dec. 1812 sst. Fader: Arkitekt Adam Christian N.

Uddannet i Dresden 1766-68, besøgte Akad. i Kbh. og vandt 1776 dets lille og store Sølvmad., 1777 lille Guldmed. 1779 anmodede han Akad. om en Attest for sin Opførsel og Fremgang, +saasom han inden en føje Tid agter sig hiem igien til sit Fædreneland*. S. A. vendte han tilbage til Dresden, hvor han 1790 efterfulgte Faderen som Fæstningsbygmester. N.

har i sin Akademitid udført en +Tegning med Facade og Grundrist til en Toldboe beliggende

ved en Søe Havn*, 1778. S.L.

Utr. K. - Th. u. B.

Nellemose, Knud, f. 1908, Bhgr. F. 12. Marts 1908 i Kbh. Forældre: Inspektør ved Kbh.s Telefonaktieselskab, Intendant Sophus Vilhelm Aage N. og Anna Marie Hultgreen. Gift 23. Dec. 1930 i Kbh. med Rita Goltermann Hansen, f. 27. Jan. 1910, D. af Civilingeniør Hans Laurits H. og Johanne Goltermann. Ægteskabet opløst 1934.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Bizzie Høyer; opt. Sept. 1927, Elev under E. UtzonFrank til Foraaret 1933, afbrudt af længere Sygdomsperioder. Stipendier: Ronge 1935, 36, 37; Dalsgaard 1936; Hjelmstjerne-Rosencrone 1937, 39; Akad. 1939; Hall 1939; Bielke 1940; Carl Jul. Peteisen 1940; Villiam H. Michaelsen 1944; Ancker 1945; Zach. Jacobsen 1945; Kai Nielsen 15,45; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1947. Rejser: 1935 Italien; 1947-48 Italien, Grækenland, Tyrkiet; desuden kortere Rejser til Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-30, 34-35; Koloristerne 1932; Decembristerne 1939, 41-42, 43-44; Charl. 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Gøteborg 1943; Den frie Udst. 1946 (Medlem); Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Haag 1948 ; Sep.udst. 1948 (i Oslo, s. m. Folmer Bendtsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941; Eckersberg Med. 1944. Stilling: Sportstegner ved B.T. c. 1925c. 35. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1934-35 og af Best. for Dansk Billedhuggersamfund i 1946; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945.

Arlejder: Maske af Chr. Houmark (1929); Hoved af Bokser (Gips 1934; omarbejdet og i Kunststen. (1936) og Bronze (købt af Undervisningsministeriet); hugget i Granit 1947) ; Gammel Mand (Kunststen, 1935, Vejle Mus.); Ulf. Barnehoved (1938, Kalksten, Tønder Mus.); Brydergruppe (Gruppe i overnaturlig Størrelse, 1939, tilintetgjort; Udkast i Bronze 1939 i Kunstmus. samt i Nationalmus., Stockholm og Nasjonalgall., Oslo); Statuettegruppe Fodboldspillere (Bronze, 1941); Vibeke (Vibse). Kvindehoved (Granit, 1942, Fyns Stiftsmus.); Buste af Direktør L. Nathansen (Kalksten, Carlsons Pr. 1941) ; Ung Mand med Diskos (Bronze 1942, Vejle Stadion, Eckersbergs Med. 1944; et andet Bronzeekspl. købt af Kbh.s Kommune til Opstilling i Lersøparken 1949; Udkast til samme i Bronze 1941, og Forarb. (Hoved) Bronze 1943); Portræt af Direktør Ludvig Elsass (1947, Bronze), af Maleren Tyge Bendix (1948, Bronze) og Elsa (1948,Bronze) (begge Kunstmus.); Peter (1948, Bronze, tilh. N. C. F.); Udkast til Monument i Granit i Silkeborg for Besættelsestiden i Anl. af Byens 100-Aars Jubilæum (1946, s. m. H. G. Skovgaard) ; Minderelief i Bronze for Idrætsfolk, der faldt under Besættelsen, opsat i Idrætshusets Forhal 1948.

Med Undtagelse af et enkelt Arbejde, Bokserhovedet fra 1934, hvis plastiske Udformning røber Paavirkning fra Kai Nielsen, er Knud Nellemoses Udvikling foregaaet i bemærkelsesværdig Uafhængighed af samtidige. Og selv her i det følsomme Bokserportræt er den egentlige Værdi at finde i en fuldt personlig Tolkning af det oplevede. En dybtgaaende Eftersporing af det menneskelige Sinds Struktur i den ydre Forms Brydninger og Spændinger er karakteristisk for hans Portrætarbejder, hvori de væsentlige psykologiske Træk er smeltet utvungent og naturligt sammen med en stærk Følelse for Formens Storhed. Fremtrædende Eksempler er den realistiske og helt utraditionelle Halvfigur af en gammel Mand med Hat og Frakke, det spirituelle Kvindeportræt Vibse og det dristigt komponerede Figurportræt af Maleren Tyge Bendix. Parallelt hermed har N. i en Række Figurarbejder taget komplicerede Bevægelsesmotiver op til vedvarende Gennemprøvning. Han har her stillet sig Opgaver, der næsten paa, Forhaand maatte anses for uforenelige med de skulpturelle Krav til Ro og Balance, og gennem sine Løsninger vist, at selv dramatiske Figurkombinationer fra det moderne Idrætsliv kan afgive Stof til streng og livfuld Kunst. Eksempelvis kan nævnes hans Fodboldspillergruppe, hvori den ene Spillers Bevægelse glider rytmisk over i den andens i en dristig Møllevinge-Komposition, og Brydergruppen, hvortil Gipsmodellen i overnaturlig Størrelse er tilintetgjort af Kunstneren, men i hvis Forarbejder der er givet et sportsligt Motiv udtryksfuldt kunstnerisk Liv og menneskeligt Perspektiv. Betoningen af den menneskelige Holdning er i det hele taget en iøjnefaldende Side af N.s kunstneriske Egenart. Det træder klarest og mest bevidst frem i hans hidtidige Hovedværk, Bronzestatuen Ung Mand med Diskos, der er behagelig fri for Kraftpositur og i sin strakte Stilling udtrykker den rolige Anspændelse lige før Kastet. Her som i Forarbejder til et Monument for Besættelsestiden til Silkeborg, hvor en Ynglingefigur symboliserer den ny Tid, er den unge Mandsskikkelse opfattet i den græske Antiks Aand. Pr.W.

Berl. ill. Tid. 12. Febr. 1939 (Helge Refn og Poul Raae); Vejle Amts Avis 3. Jan. 1942 (Int.); Pol. 28. Juli 1942; Ekstrabl. 1. Aug. 1942 (Int.); Land og Folk 31. Jan. 1946 og 23. Febr. 1947 (begge Int.); Berl. Tid.4.Okt.1947(Int.); Folmer Bendtsen i Den frie Udst.s Kat. 1946, 18-20.

Nerger, Christian, -1671-1708, Sten- og Billedhugger, Stukkatør, Billedskærer. Begr. 20. Dec. 1708 i Kbh. (Petri K.). Gift med Ida Beate, begr. 1. Marts 1709 i Kbh.

N. blev af Fr. III indforskrevet fra Saksen til Danmark, hvor han fra 1671 hørte til Kredsen omkring Generalbygmester Lambert van Haven, ved hvis Bygningsarbejder han ofte var virksom. Fik 1686 Bestalling som kgl. Sten- og Billedhugger, men synes ikke at have faaet fast Løn af Kongens Kasse. 1693 Borgerskab i Kbh. som Billedhugger. Boede i Gothersgade, hvor han 1686 fik Skøde paa en Ejendom, købte 1h92 egen Begravelse i S. Petri Kirkes store Kapel. 1707 klager han til Kongen over Mangel paa Arbejde og ansøger om Beskæftigelse eller et Levebrød.

Arbejder: Af de kgl. Regnskaber ses det, at N. har arbejdet baade som Billedhugger og Billedskærer. Han medvirkede ved adskillige store Udsmykningsarbejder, fx paa Sophie Amalienborg (1671, Kragsten over Alteret i Kirken), Griffenfelds Gaard i Købmagergade (1673-75), Konseilgangen og Audienssalen paa Fr.borg (1682 ff., Sandstenskamin med Marmorsøjler, Stukarbejder og formentlig ogsaa Rammer), Kronborg (1686 f., 1690, 1695), Kbh.s Slot (1695, Karussel til Kronprins Frederik) samt Fr.berg Slot (1705, Stukkatur i Gevæksthuset). Hans Hovedværk er den store udskaarne Orgelfagade i Vor Frelsers Kirke (1690'erne), hvor han tillige har udført Stukkaturerne. Blandt hans Arbejder som Dekorationsbilledskærer omtales: Griffenfelds Stol i S. Petri Kirke (1674), adskillige Spejl- og Billedrammer bl. a. med Laurbærkranse, Palmegrene, Kroner og Vaabener), Stole (fx til Ridderkapellet paa Fr.borg 1694), kgl. Karrosser og Slæder, Modeller (bl. a. et Bjergværk til Prinsen 1678), Elfenbensdaaser m. m. 1696 nævnes han som den eneste, der laver Spejle af venetiansk Glas. Til Rosenborg Have leverede N. 4 Stenbilleder med Postamenter (1705) og 12 Børnefigurer af Sten (1707), ligesom han gentagne Gange reparerede baade Sten- og Træskulpturer (fx Hjortespringvandet i Fr.borg Slotssø 1688, Marmorgalleriet og Portaler paa Fr.borg i 1690'erne, 32 Børnefigurer af Træ 1707-08).

Chr. Nerger var en alsidig og foretagsom Kunsthaandværker. Han optraadte tillige som Opfinder af en +Kunstbøsse< til at afskyde Granater med (1677) og drev Forretning som Leverandør til Hoffet af bl. a. Lindetræ (til Rammer), Tømmer, Kalk og Fliser. Hans endnu bevarede Arbejder er af ret ujævn Kvalitet, men sikrer ham en Plads blandt de bedste af den ældre Baroktids Dekorationskunstnere i Danmark. J.P.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 188; samme: Fr.berg, 1896, 130 ff.; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; O. Andrup i K. Aa., 1916, 149 f.; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Nervil, Anna, se Witter, Anna.

Nervil, Sophus Johannes, 1874-1941, Bhgr.

F. 27. Febr. 1874 i Kbh., d. 17. Okt. 1941 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Traadhandler Peter Christian Nielsen og Maren Nielsdatter. Navneforandring 14. Aug. 1916. Gift 1° Okt. 1900 i Kbh. med Isabella Salmine Amalie Olsen, f. 2. April 1875 i Kbh. Ægteskabet opløst. 2° med Maler Anna Witter (sal.). Ægteskabet opløst. 3° 21. Dec. 1925 i Kbh. med Ebba Karla Mielche, f. 9. Aug. 1900 i Helsingør, D. af Købmand Carl Schrøder og Ellen M. og adopteret af Direktør Carl Witter og Christiane Petersen.

Uddannelse: I Billedskærerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1891; i Alm. Forb.kl. og Modelsk. Forb.kl. Okt. 1891-Maj 1898; i Modelsk. fra Okt. 1898, overgaaet til Dekorationssk. Jan. 1899 indtil Maj s. A. Stipendier: Bielke 1900, Ol ; Hjelmstjerne-Rosencrone 1901, 05, 06, 08; Akad. 1905; Kaufmann 1907; Ronge 1912, 14. Rejser: 1903-05 Paris. Udstillinger: Charl. 1900-03, 06, 10-15, 18, 26 (13 G. m. 19 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 12-13; Den frie Udst. 1909; Malmø 1914. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1915; en Tid Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: Gryende Kærlighed (Gips, 1900); Bjergtagen (Gips, 1901);.Jordeliv (Gruppe m. 4 Figurer) (Paris 1903-05); En af Jobs Venner (Bronzestatuette, 1910) ; Portræt af Kunstnerens Fader (Gips 1911, Bronze 1912), af Glashandler Joh.-Vrantz Ronge (Marmor, 1914); Kontemplation (Marmor, 1915) ; Fremtid (Marmor, 1915); Naamathiten Zofan, en af Jobs Venner (Forarb. til fransk Kalksten, 1918).

Sophus J. Nervil har beskæftiget sig med Yoga-Forskning, holdt Foredrag og udgivet

Bøger og Pjecer om dette Emne, bl. a. Tankens Magt (1924), og har tillige haft Yoga-

Skole. Red.

B. T. 23. Febr. 1924; Pol. 5. Okt. 1926; Ekstrabl. 5. Juli 1927.

Neuhaus, Jens Siegfred, f. 1879, Maler. F. 8. Marts 1879 i Vejle. Forældre: Rebslagermester Søren Peter N. og Eriksine Marie Margrethe Erichsen. Gift 4. Sept. 1908 i Værslev ved Kalundborg med Christine Louise Bechmann, f. 25. Marts 1881 i Vindeby, D. af Sognepræst, sidst i Værslev Doron Julius Axel B. og Marie Louise Matthiassen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1894; nogle Aar Kontorist paa Nørvang-Tørrild Herreders Kontor; flyttede 1895 til Kbh. s. m. sin Skolekammerat og Ungdomsven Harald Kidde; blev Nov. 1899 dimitt. til Akad. af S. Clod Svensson og gik her Febr. 1900-Maj 1904 under Frants Henningsen og Aug. Jerndorff; Vinteren 1906-07 og 07-08 Zahrtmanns Sk.; desuden besøgt Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 190,, 13; Raben-Levetzau 1911, 14, 17, 26; Dronn. Alexandra 1913 ; Bielke 1914 ; Akad. 1918 ; Benny Claudi-Pedersen 1926, 30; P. A. Schou 1935; Zach. Jacobsen 1940; Ancker 1942. Rejser: Marts-Juli 1907 Paris (s. m. Sig. Swane, Harald Giersing og E. Goldschmidt); 1910 Tyskland, Frankrig; 1912 Dresden, Prag; 1913 England; 1921-22 Italien, Tunis; 1923, 33 Østrig; 1926 Svejts, Italien; 1928, 32, 34, 35 Sverige; 1929 Berlin, Dresden; 1930 Svejts; 1931 Paris; 1936 Tyskland; 1936-37 Italien (Rom); 1938 Tyskland, Svejts. Udstillinger: Charl. 1908-21, 23-33, 35-38, 40-48 (37 G. m. 110 Arb.); Charl. Eft. 1922, 32, 42, 4 7 ; Kunstn. Eft. 1904, 12-17; De afvistes Udst. 1905; Ung dansk Kunst 1910; Malmø 1914; Helsingfors 1928; Forum 1929; Soransk Kunst 1936; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1913, 17, 18, 22, 25, 34 (Kunstfor.), 37. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1925; Eckersbergs Med. 1933; Alfred Benzons Pr. 1944. Stillinger: Tegnelærer ved Tekn. Skole i Randers 1908-14, ved Sorø Akademi Febr. 1915 (kgl. Udnævnelse Febr. 1916)1949. Hverv: Medl. af Best. f. Soransk Samfunds Museumsvenner 1943 og for Kunstmuseet i Sorø 1943, Formand 1948.

Arbejder:Portrætter af Harald Kidde (1902, Vejle Mus.), Leo Swane (1908), Pastor D. J. A. Bechmann (1912, Randers Mus.) og Lektor Alfred Glahn (1925, Sorø Akad.); Selvportræt (1925); Lektor H. Holten-Bechtolsheim (1927) og Dr. phil. Henrik Ussing (1932) (begge Sorø Akad.); Dame med florentinsk Straahat (1911, Eckersbergs Med. 1933) ; Fra en Gartnerhave i April (1913, Sorø Mus.); Ulstrup Mølle (1919, Ribe Mus.); Præstegaarden i Herlufmagle (1924) og Landskab ved Ærøskøbing (begge Tønder Mus.); Novemberdag ved Flommen (1925, Sødrings Pr.); Vej ved Flensborg Fjord (1926, Maribo Mus.); Portræt af en Dreng (c. 1935, Sorø Mus.); Markvej med Figur (1935, Aarhus Mus.); Ved Kongstrup Klinter paa Refsnæs (1936, Kunstmus.); Hjørne af en gammel Gaard i Himmerland. Lærkenfeldt (1939, Vejle Mus.); Optrækkende Uvejr ved Sejrø Bugten (1942, Maribo Mus.); Lysning i Plantagen (Alfr. Benzons Pr. 1944); Bro over Ribe Aa (1948, tilh. N. C. F.).

Paa Akademiet havde Siegfred Neuhaus. sluttet nært Venskab med Harald Giersing, derefter ogsaa med Sigurd Swane; han stod saaledes den Kreds nær, der paa afgørende Maade skulle komme til at bestemme det følgende Slægtleds kunstneriske Udtryk. Paa, Zahrtmanns Skole gjorde han ogsaa Bekendtskab med det lidt yngre Kuld af Malere som Olaf Rude og William Scharff. Stor Betydning for hans Udvikling fik et længere Ophold paa Herregaarden Broholm. S. m. Giersing malede han i Somrene 1914-16 i Mogenstrup og Sorø. Han følte sig dog ikke grebet af de ekspressionistiske Strømninger i en tilsvarende Grad som Giersing. Den omhyggelige Gennemarbejdning af Billedet mere end det impulsive var naturligt for ham. Ligesom Giersing søgte han dog at forme Billedet til en Helhed gennem rolige og afbalancerede Flader og en harmonisk Afstemning af Lysværdierne. Den senere Fase i hans Kunst er præget af noget forsigtigt og tøvende; han stemmer Billederne højt op i Lyset og gennemarbejder Farven, saa den staar præcis og renfærdig. Skønt han har malet en Del Portrætter, er det i Landskabet, hans Kunst kommer til sin bedste Udfoldelse.

H.M.

Carl V. Petersen i Tilsk., 1913, 509-11; B. T. 23. Nov. 1922 (P. Uttenreitter); Nat.tid. 24. Nov. 1922 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 28. Nov. 1922 (K. Flor); Aarsskrift f. Sorø Akademis Skole 1921-22, 1922, 93-94; Erindringer om Harald Giersing i Kunstbl., 1927, 40-42; Dag. Nyh. 9. April 1934 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 13. April 1934 (K. Flor); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Dansk Politik 1. April 1944 (Int.); Siegfred Neuhaus. Indledning af L. Swane, Fort. over Arbejder af Alfred V. Rasmussen, 1949.

Neuhausen (Neuhaus), Jens, 1774-1816, Maler. Døbt 22. Juli 1774 i Kbh., d. 20. Jan. 1816 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Slagter Jens Neuhaus og Sidse Marie Pedersdatter. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; gjorde Mesterstykke 1801 og fik Borgerskab 6. Maj s. A.; havde samtidig besøgt Akad., hvor han avancerede fra nederste Kl. Marts 1790; lille og store Sølvmed. i Modelsk. 1803. Hverv: Oldermand for Malerlavet 1815-16. Udstillinger: Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Jens Neuhausen synes ikke at have været meget virksom som -Kunstner. I Teatermus. findes en Akvarel: Hans Chr. Knudsens Færgegaard ved Jægerspris (1805), der er sign. J. Neuhausen og formentlig er malet af ham. Han havde en stor og indbringende Forretning som Malermester i Kbh., og ved Testamente af 10. Juni 1812 skænkede han sine Samlinger af Bøger, Malerier, Kobbere og Tegninger, deriblandt mange af J. Wiedewelt, samt sin Formue til Akad. til Oprettelse af et Legat for Kunstnere. Legatet udbetaltes Akademiet af N.s Bo 1819 og er siden 1838, da Opgaverne udsattes for første Gang, blevet uddelt hvert andet Aar. N.s Interesse for Haandværkerundervisningen viste sig gennem det Forslag, han 1815 indsendte til Kancelliet om Reform af Mesterstykkevæsenet. Red.

Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, 1812, 281; Kbh.s Adressecomptoirs Efterretn., 23. Jan. 1816; Collegial Tid., 17. Febr. 1816, 143-45; Berl. Tid. 5. April 1816; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 231, 232-33; Meldahl og Johansen, 1904.184-85, 237 ; R. Berg: Malerlavet, 1902, 66-68 og samme i For Industri og Haandværk, 1915.

Neumann, Birgitte, se Levison, Birgitte.

Neumann, Johan Carl, 1833-91, Maler. F. 14. Aug. 1833 i Kbh., d. 16. Dec. 1891 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Regnskabsfører ved Ingeniørkorpset, senere Krigsraad Johan Christian N. og Sophie Frederikke Lund. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. Okt. 1847; avancerede til Modelsk. Dec. 1849; lille Sølvmed. 1852. Stipendier: Akad. 1862, 63; Ancker 1873. Rejser: 1857 Englands Kyst; 1862-63 Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig; 1867 Frankrig, Spanien, Mallorca; 1873-74 Tyrkiet, Syrien, Ægypten. Udstillinger: Charl. 1850-91 (32 G. m. 99 Arb.); Stockholm 1866; Paris 1878; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1911 (For. f. national Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1859 og 67; Udst.med. 1867; Medl. af Akad. 1869. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887, men udtraadte selv s. A.

Arbejder: Et Søstykke (1850); Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst (Neuhausens Pr. 1859) ; Moment af Slaget ved Øland den 1. Juni 1676 (1860); Søtræfning ved Helgoland 9. Maj 1864 (1865, Fyns Stiftsmus.); Skibe under Land efter en Byge (Neuhausens Pr. og Udst.med. 1867, tilh. Kunstmus., dep. Vejle Mus.); Europa-Fyret paa Gibraltar (1868) ; Fra Skagens Nordstrand. Fiskere trækker Vaad (1870, tilh. Kunstmus., dep. Aabenraa Mus.); Slaget paa Rheden 1801 (1880, Fyns Stiftmus.); Peter Bredal iser sine ved Nyborg indefrosne Skibe ud i Bæltet Febr. 1669 (1883), Linieskibet Dannebrogs Brand i Slaget ved Køge Bugt 1710 (1886), Den hollandske Flaades Ankomst til Kbh.s Rhed 1658 og Slaget i Køge Bugt 1677 (alle 4 Fr.borg); Studie fra Stranden ved Hornbæk (Kunstmus.); Fiskerbaade ved en Kyst (Kunstmus., dep. Amalienborg); Kronborg Pynt med Kullen (Tønder Mus.); Graavejrsdag med et Vrag nær Stranden ved Højen (Skagens Mus.); desuden repr. i Teatermus., Nivaagaard og Søfartsmus. paa Kronborg samt Koldinghus. N. deltog i Illustreringen af A. Rosenkilde: Anders Tikøb (1861).

Skønt Eckersberg havde grundlagt det danske Marinemaleri paa en solid naturalistisk Basis, blev Kredsen af hans Elever og Efterfølgere først og fremmest bestemt af en romantisk Betragtning af Søen, som den trivedes paa de tyske Kunstskoler. Allerede i: sin tidlige Produktion søgte N. Tilknytning til denne Romantik, hvis førende Navne var Anton Melbye og C. F. Sørensen. Han ejede dog ikke disses mere impulsive Temperament, som Kolorist var han paa ingen Maade fremtrædende, og hans indendørs Omsætning af de friske Naturstudier til store Kompositioner faldt i Reglen noget tørt ud. De gode Egenskaber i hans Kunst kommer bedst til Udtryk i de mindre Naturstudier, hvor han staar som +en Overgangsskikkelse mellem Anton Melbyes romantiske Tilløb og den frembrydende Naturalisme* (Sig. Schultz). Paa et tidligt Tidspunkt besøgte han Skagen og har i Billedet Paa Skagens Nordstrand (1870) set Motivet paa en Maade, som skulde komme til at præge den efterfølgende store Periode i Skagens Kunst. Betydeligst i kunstnerisk Henseende er hans mere realistiske Arbejder fra de, hjemlige Farvande. Meget ordinære i Opfattelsen er hans Billeder af Orientens Liv og Landskaber; og den Række historiske Kompositioner, det faldt i hans Lod at udføre til Fr.borg, er præget af hans Mangel paa Temperament og skabende Fantasi. H.M.

H. Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, I, 1870, 44147; Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Pol. 17. Dec. 1891 (E. Hannover); M. Galschiøt i Ill. Tid., 1891-92, 149-50; S. Constantin-Hansen i Danskeren, VII, 1892, 31415; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Museum, 1929; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938; Kai Flor: Hornbæk, 1940; Jørgen Paulsen i Fra Fr.borg Amt, 1944, 20.

Neumann, Johan Jens, 1860-1940, Maler.

F. 2. Juni 1860 i Kbh., d. 26. Febr. 1940 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Brodersøn af Maler Carl N. (s.d.) Forældre: Møllebygger August Peter Christian N. og Louise Patronelle Steen. Gift 1895 med Hulda, Serina Albinia Olsen, f. 26. Aug. 1870 i Kbh., D. af Klædefabrikant Hans O. og Hulda Amalia Hillestrøm.

Uddannelse: Fik efter at have været i Møllebyggerlære 1884-91 Undervisning hos Carl Neumann. Rejser: 1892 Island.

Arbejder: Fiskere søger Havn (1906, Vejle Mus., dep. Socialkontoret).

J. J. N. var i sine Søbilleder stærkt præget af den Undervisning, han havde faaet af Far-

broderen Carl N. Baade med Hensyn til Motiver og malerisk Gennemførelse fulgte han

Læremesterens Eksempel. Han udstillede ikke paa de officielle Udstillinger, men levede yderst

tilbagetrukket. H.M.

Auk.kat., Nov. 1895.

Neuschwang, Leo Christian, f. 1907, Maler. F. 31. Aug. 1907 i Kbh. Forældre: Montør Johan Sofus Leonhardt N. og Erika Backhaussen. Gift 26. Dec. 1945 i Kbh. med Vera Adéle Ellinor Frisenfeldt, f. 26. Jan. 1917 i Kbh., D. af Bankfunktionær Charles F. og Astrid Karen Christiansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1924; besøgte Akad. til Foraaret 1929 under Ejnar Nielsen, Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen. Stipendier: Kai Levison 1926; Carl Jul. Petersen 1928; Akad. 1931. Rejser: 1926 Sverige; 1931 Svejts, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 33, 47; Charl. 1931, 34; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep. udsi. 1929, 33.

Arbejder: Jernbanetog paa Vinterbanegaarden (1933); Violoncelspilleren (1934); Selvportræt med Cello (1940); Graa Nonner paa Gaden (1946) ; Jernbanetog ved Dybbølsbroen (Gipsrelief, udst. 1947); har dekoreret Odd Fellowlogen i Helsingør og Administrationsbygningen paa Skibsværftet set.; Grafik i Kbst.saml.; har haft en Malerskole fra 1934.

Red.

Nat.tid. 5. Marts 1929 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 8. Marts 1929 og 8. Maj 1933 (begge g. Flor); Morgenbladet (København) 15. Marts 1929 (Johs.Hohlenberg); Soc. Dem. Il. Maj 1933 (Pr. Wilmann).

Neye, Carl, f. 1897, Arkitekt. F. 20. Juni 1897 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Johannes Edvard N. og Christiane Bendisen. Gift 1° 1926 i Kbh. med Else Jensen. 2° 1937 med Ulla Petersen.

Uddannelse: Murerlærling hos Emanuel Jensen og Schumacher; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1915; Afgang Maj 1927; Medarbejder hos Chr. Kampmann og hos Alf. Cock-Clausen; ansat ved Det Forenede Olie Kompagni A/S 1936, Chef for Selskabets Arkitektafdeling fra 1947. Udstillinger: Charl. 1928-30.

Arbejder: Hans Tavsens Gaard ved Struenseegade (1929, s. m. C. F. Møller); Villa, Gruts Allé 14 (1930); Til- og Ombygning af Ejendommen Hj. af Vimmelskaftet og Klosterstræde (1930, s. m. Marinus Andersen); Gentofte Kommunes Borgerhjem, Ordrup

Jagtvej 65-81 (1. Pr. 1927, opf. 1928, s. m. C. F. Møller; Udvidelse 1944). Red.

Arch. U., 1927,131 og 1928, 74-76 (Borgerhjemmet); Ark. M., 1936, 136 (Hans Tavsens Gaard).

Nickels, se Carstens, Nickels.

Nickels, Hans Dammaren, 1698-1748-, Maler. F. 9. April 1698 i Oldensworth.

Dekorerede 1748 Loftet i Kirken i St. Peter (Eiderstedt); et stærkt ødelagt Portræt i S. Michaelis Kirke i Hamborg var if. J. Faulwasser paa Bagsiden bet.: Nickels 1748. I 1648 arbejdede en Billedskærer af samme Navn i Mildsted Kirke, antagelig en Forfader til N. O.A.

Th. u. B. - Haupt, 1, 1887; III, 1889; J. Faulwasser: Die 8t. Michaelis Kirche in Hamburg, 1901; Kunstdenkmåler, Sneis Eiderstedt, 1939; fireis Husum, 1939.

Nickelsen, Heinrich Carl Christian, 1819-45-, Maler. F. 17. Febr. 1819 i Stockelsdorf.

Uddannelse: Malersvend; opt. paa Akad. Okt. 1839; avanceret til 1. Frihaandskl. Nov. 1839, til 2. Irihaandskl. Marts 1840; til Gipssk. Marts 1841; til Modelsk. Dec. 1841, Elev her endnu Jan. 1845; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. (Loftsdekoration). Udstillinger: Char1.1842, 44 (m. 2Arb.).

Arbejder: Akademiets Malerskole (1842, forh. Joh. Hansens Saml.); Omvandrende Liredrejer i holstensk Landsby (1844). Red.

Nickelsen, Johan, -1758-63-, Maler. F. i Langenhorn. Gift 1760 i Bredsted.

N. boede endnu 1758 i sin Fødeby, men slog sig 1760 ned som Maler i Bredsted. 1763 malede han Loftet i Bordelum Kirke. O.A.

Th. u. B.-Haupt, I, 1887; III, 1889; Kunstdenkmåler Kreis Husum, 1939, 46.

Nicolaisen, Peter Hansen, f. 1894, Maler. F. 30. Nov. 1894 i Ballum. Forældre: Gaardejer Nicolai Hansen N. og Dora Cathrina Andersen. Gift 19. Nov. 1940 i Toftlund med Wilhelmine Frederikke Caroline Asmussen, f. 21. April 1911 i Dagof i Lauenborg, D. af Gaardejer Hans A. og Frederikke Hausberg.

Uddannelse: Malersvend; Haandværkersk. i Holbæk 1919-20 (under Ivar Bentsen) ; besøgte Akad. Nov 1920-April 1926 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1923; Poul S. Christiansen 1926; Brockenhuus-Schacks Genforeningsleg. (i 4 Aar) ; Sønderjysk Fond (i 2 Aar). Rejser: 1926-28 Italien (11/2 Aar i Florens); desuden Rejser til Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-34; Sdnjysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Fyens Forum 1940; Farve og Form 1942; Sep.udst. 1941 (s. m. Johan Behrens), 48 (Odense).

Arbejder: 2 Selvportrætter (1925 og 31, Tønder Mus.); Pige i Flugtstol (1932); 2 siddende Børn (1934); Blomster (1936, Tønder Mus.); Hus med Bro og Træer ved Schackenborg (udst. 1941) ; desuden Malerier med Motiver fra Marsken og Møgeltønder.

I en kraftig naturalistisk Form har Peter Nicolaisen malet Portrætter, Landskaber og Blomsterbilleder, de sidste næppe uden Indflydelse fra Emil Noldes hektiske Ekspressionisme. Som Sønderjyde deltog han i den første Verdenskrig 1915-18 paa Øst- og Vestfronten, hvor han blev saaret tre Gange. Det var derfor forholdsvis sent, han helt kunde ofre sig for den kunstneriske Uddannelse. Han er en af de betydeligste inden for den Kreds af sønderjyske Kunstnere, som har koncentreret sig om deres Landsdel. 1932-40 boede N. i Møgeltønder, derefter i Egernsund. H.M.

Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 85-87.

Nicolaus, - 1200 -, Stenhugger.

Døbefonten i Ørum Kirke i Vendsyssel bærer i en af Kummens Arkader Signaturen: +me fecip Nikolaus*, skødesløst indristet med Runer. Samme Stenhugger har maaske ogsaa gjort Fontene i Dronninglund, Lyngby og Vennebjerg Kirker, alle ganske enkle og uden Figurer. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941 (se under Ørum, Dronninglund H.); Lis Jacobsen og B. Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1942.

Nicolaus, - 1200 -, engelsk Stempelskærer. Fader: Guldsmeden Johannes (s. d.).

If. Krønikeskriveren og Kunstneren Matthæus Parisiensis (d. 1259) tjente Nicolaus i 30 Aar Kong Valdemar Sejr af Danm. som Stempelskærer og Møntmester og herefter Henrik III af England. F. Beckett formoder, at han har skaaret Valdemar Sejrs og Valdemar den Unges Kongesigneter. C.A.J.

Gests albatum monast. 8. Albani, ed. Riley, I, 1867; F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; II, 1928.

Nielsen, Alsing, se Alsing Nielsen, Peter.

Nielsen, Andreas, se under Falch, Andreas Nielsen.

Nielsen, Anne Marie Carl, se Carl Nielsen, Anne Marie.

Nielsen, Arthur, 1883-1946, Maler. F. 10. Juli 1883 i Odense, d. 11. April 1946 i Klampenborg, begr. i Ordrup. Forældre: Snedkermester Anders N. og Ane Kirstine Johansen. Gift 8. Nov. 1908 paa Fr.berg med Bhgr. Sophie Olivia (kaldet Trut) Petersen, f. 23. Dec. 1890 i Kbh., D. af Skibskok, senere Overassistent ved Kbh.s Sporveje Hans Sophus P. og Betty Olivia Rodian.

Uddannelse: I Malerlære; blev Svend; besøgte Tekn. Sk., Odense; c. 1909-11 privat Elev af Heinrich Dohm. Rejser: 1913, 21, 33 Tyskland, Østrig, Italien. Udstillinger: Dyrehavens Malere fra 1913; 18. Nov. Udst. 192324, 26-27, 30, 32-36, 40-42; Charl. 1934; For. f. nat. Kunst fra 1926; talrige Sep.udst. især Atelierudst., desuden bl. a. 1936, 37 (Aarhus),

40 (Odense). Hverv: Medstifter af Dyrehavens Malere og Medl. af Best. 1921-46.

Arbejder: Foraarsdag ved Skovløberhuset i Ordrup Krat (1932) ; Eftersar. Emiliekildevej (1933) ; Fuglsangsøen (1935) ; Skovbillede fra Dyrehaven (Udvalgsværelse paa Gentofte Raadhus) ; Broen over Kanalen i Karrebæksminde (1935), Store Bro (1935) og Fra den gamle Havn i Næstved (alle 3 Næstved Raadhus); desuden bl. a. Landskaber fra Tisvilde.

Red.

Nielsen Ishøy, Bodil, f.1907, Bhgr. F. 9. Maj 1907 paa Fr.berg. Forældre: mag. art., Forfatter Harald Charles Christian Anton N. og Nanna Conradine Lønborg. Gift 23. Dec. 1938 med Bhgr. Børge I. (sal.).

Uddannelse: Lærte Elfenbensskæring paa Kunsthaandværkersk. i London 1927; i Elfenbensskærerlære i Erbach i Odenwald, blev Svend 1930; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1933; Elev til Foraaret 1936 under E. UtzonFrank. Stipendier: Reiersens Fond 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1939; Emma Bærentzen 1939. Rejser: 1927 London; 1927-30 Sydtyskland (Erbach i Odenwald); 1931 Wien; 1938 Paris. Udstillinger: Charl. 1931, 35-41; Royal Academy, London, 1934; Kunstn. Eft. 1937; Sep.udst. 1941, 46.

Arbejder. Portrætbuster: Fru Nanna Reimer (udst. 1935, Bronze); Redaktør Rasmus Christiansen (udst. 1936, Bronze); Forfatter Harald Nielsen (udst. 1937, Gips); Kammersanger Emil Holm (1938, Bronze, tilh. Statsradiofonien); Direktør Poul Lønborg (udst. 1938, Bronze, tilh. Livsforsikringsselskabet Danmark); Læge Vilh. Ryder (udsi. 1939, Bronze); Direktør H. Goldmann (udst. 1940, Bronze, tilh. Statsanstalten for Livsforsikring). Elfenbensarbejder: Bebudelsen og Siddende ung Pige (begge udst. 1931.) ; Lam (udst. 1935) ; har udført en Række dekorative Smykker i Elfenben og leder s.m. Børge Ishøy et Værksted for Fremstilling af Brugsting og Smykker i Ben og Elfenben i Serieproduktion, men med Bibeholdelse af en haandværksmæssig Kvalitet og fin stoflig Behandling af Materialet.

Red.

Bodil Nielsen i Saml., 1936, 136-37 (om Elfenben) og 1 Nyt T. f. Kunstind., 1942, 171-73; 1946, 138; Nat.tid. 4. Aug. 1941 (Int.); 18. Aug. 1941 (Sig. Sehultz).

Nielsen, Carl Frederik, 1850-1914, Bhgr. F. 5. Okt. 1850 i Kbh., d. 19. Juni 1914 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Arbejdsmand Hans N. og Anne Margrethe Frederiksen. Gift med Augusta Bendine Petersen, f. 13. Jan. 1856 i Kbh., d. 18. Febr. H31 sst., D. af Opsigtsbetjent Christian P. og Sophie Catharine Mønther.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen i 2 Aar; dimitt. fra Arkitekt Chr. V. Nielsen; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1867, Elev til Foraaret 1871. Udstillinger: Charl. 1871-72, 1909 (m. 3 Arb.). Stilling: Var først Konservator ved det gl. Glyptotek paa Carlsberg og flyttede med det over til det nuværende Glyptotek, hvor han var Konservator til sin Død 1914.

Arbejder: Portrætmedaillon (udst. 1871) ; Amor. Statuette (udst. 1872); Fru A., Por-

trætstatuette (Gips 1909). Red.

Nielsen, Carl Jacob Ludvig, 1862-1932 Bhgr. F. 20. Sept. 1862 i Kbh., d. 5. Sept. 1932 sst., Urne paa Sundby Kgd. Forældre: Militærmusiker Peter Nicolaj Hartmann N. og Thalia Albrecht. Gift med Christine Buch, f. 25. Febr. 1873 i Randers, D. af Slagtermester Ole B. og Caroline Funder.

Uddannelse: Billedskærersvend (Sølvmad); dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Dekorationskl. Marts 1890; Afgang Jan. 1896. Udstillinger: Charl. 1903-04, il (3 G. m. 5 Buster).

Arbejder: Udførte bl. a. Dekorationer til Filips Kirken i Kbh. (Relief over Hovedindgangen i Taarnet), Clara Raphaels Hus, Gutenberg Hus, K.F.U.M.; deltog i Restaureringen af flere Kirker bl. a. S. Bendts Kirke, Ringsted; udførte Altertavlen i Frue Kirke i Aalborg (efter Tegning af H. B. Storck). Red.

Nielsen, Carl Leopold, f. 1888, Maler. F. 21. Jan. 1888 i Kbh. Forældre: Bankbud Jens Christian N. og Karen Marie Jensen. Gift 20. Nov. 1914 i Kbh. med Elise Martha Vilhelmine Rasmussen, f. 20. April 1887 paa Fr.berg, d. 28. Aug. 1945 i Kbh., D af Konditor Hans Peter R. og Anna Marie Elisabeth Hansen.

Uddannelse: Lærte 1917 at tegne hos Viggo Brandt; 1923 et halvt Aar Privatundervisning hos Aksel Jørgensen. Udstillinger: Charl. 1925-27, 30-35, 38-39; 18. Nov. Udst. 1927, 33-42 ; Sep.udst. 1930, 40.

Arbejder: Har foruden Landskaber navnlig udført Portrætter bl. a. af Antikvarboghandler Jeppe Poulsen Skadhauge, Forfatteren Bertel Budtz Møller, Skuespillerne Svend Aggerholm, Emil Helsengreen (2 Portr. 1926-27 og 1929), Johs. Ring (1928) og Holger Reenberg (1932) (4 sidstnævnte i Teatermus.); Direktør Fred. Graae; Forfatteren Knud Bokkenheuser (1930); Prins Gustav (tilh. Garderforeningen); Prins Harald (tilh. 1. Regiments Soldaterforening). Red.

Berl. Tid. 18. Nov. 1930 (g. Flor); Pol. 27. Nov. 1930; Portrætter. Maleren Carl L. Nielsen, u. A. (Billedhæfte).

Nielsen, Christian Frühstück, f. 1878, Arkitekt. F. 7. Aug. 1878 i Aarhus. Forældre: Murersvend, senere Murermester Christian Julius N. og Jakobine Jensen. Gift med Karen Elisabeth Hansen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1894; Tekn. Sk. 1898; opt. paa Akad. Febr. 1900; Afgang Maj 1907; Medarbejder hos Vilh. Dahlerup, Stadsbygmester Axel Møller, Martin Borch og Carøe, London; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1908 ; i Kompagni med Niels Bygum Clausen fra 1945. Rejser: Tyskland, Italien, Frankrig, England. Hverv: Formand for For. af Byggeinteresserede 1921-46; tilforordnet Medl. i Bygge-Societetet 1937.

Arbejder: Apotek i Vils (1904); Pakhus og Fabrikbygning til Chokoladefabrikken Elvirasminde, Klostergade 32-34, Aarhus (1912; Om- og Tilbygninger til 1922); Administrations- og Fabrikbygning for A/S N. A. Christensen & Co., Nykøbing Mors (1913, senere Udvidelse af Fabrikken 1944); Beboelsesejendommen Borgporten, Aarhus (1915) ; Realskole i Hadsten (1915) ; Apotek i Stoholm (1915); Fabriksbygning for De forenede Jernstøberier, Knud Riisgade 7, Aarhus (1916); Frk. M. Kocks Skole, Aaboulevarden 20, sst. (1918) ; Præstebolig, Mørke (1922) ; Det nye Ting- og Arresthus i Nykøbing M. (1922-23, s. m. E. Packness) ; Indvendig Restaurering af Kirken i Agri, Randers Amt (1924); Præstebolig i Lading (1925); Chr. X og Dronn. Alexandrines Stiftelse, Aaboulevarden 90-94, Aarhus (1926); Kirkegaardskapel, Nykøbing M. (1925) ; Udvidelse af Morsø Bank, sst. (1925) ; Apotek, sst. (1928) ; Administrationsbygning og Sygehus sst. (1930); Alderdomshjem i Brabrand (1939) ; Vuggestue for Dansk Røde Kors, Charlottehøj, Aarhus (under Opf. 1948, s. m. N. Bygum Clausen). Projekt: Mindepark i Aarhus for danske i Udlandet (1923). Red.

Arch. M., 1927, 258-57 (Alderdomsbolig i Aarhus); Ark. M.. 1948, 139 (Vuggestue); Arch. U., 1928, 244 (Kirkegaardskapel og Udvidelse af Morsø Bank).

Nielsen, Christian Vilhelm, 1833-1910, Arkitekt, Lærer i Perspektiv. F. 26. Aug. 1833 i Kbh., d. 26. April 1910 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester og Billedskærer Peter Christian N. og Ane Kirstine Sørensen. Gift 14. Dec. 1861 i Kbh. med Caroline Jakobine Sørensen, f. 17. Juni 1836 i Kbh., d. 22. Nov. 1878 sst., D. af Drejermester Jens Christian S. og Jakobine Eleonora Norberg.

Uddannelse: Kom 1844 ind paa Akad. ; fik lille Sølvmed. 1851, store 1855; besøgte 184756 G. F. Hetsch's Privatskole, først som Lærling, senere som Medhjælper. Stipendier: Akad. 1873. Rejser: 1856 Tyskland; 1873 Østtyskland, Østrig og Norditalien. Udstillinger: Charl. 1851-1910 (40 G. m. 119 Arb.); Paris 1855 (Bogskab); London 1870; Nord. Udst. 1872, 83, 88; 18. Nov. Udst. 1882; Kunstn. Eft. 1904, 07, 09; Sep.udst. 1912. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1856; Sølvog Bronzemed. for Møbeltegning paa Verdensudst. i London 1870; Æresmedl. af Akad. i Bologna 1903; Officier de 1'instruction publique 1905; tit. Prof. 1905. Embeder og Hverv: Lærer ved Teknisk Institut 1851; ledede en af ham selv oprettet privat Tegneskole, hvorfra han dimitterede ml. 400 og 500 Elever til Akad. 1860-75; Lærer ved Akad.s Perspektivskole fra 1862 (Docent 1890-1901); ved Kunstskolen for Kvinder fra 1895; virkede desuden som Lærer ved Søndagsskolerne.

Arbejder: Talrige Villaer og Privatbygninger; Hovedbygningen Smidstrupgaard Nordfor Vedbæk (1867); Ombygn. af Kokkedal ved Rungsted (1865-66) ; Ombygn. og Restaurering af Søholt paa Lolland (1868-69); Lille Rosenborg i Frederiksberg Allé 23; St. Annæ Plads 17 (1868); Tegninger til Guldsmedearbejder og Møbler, bl.a. Egetræs-Bogskab i gotisk Stil for Hofstolemager C. B. Hansen, udst. Paris 1855 (skænkedes 1879 Prinsesse Thyra i Brudegave af kbh.ske Borgere); talrige farvelagte perspektiviske Billeder med danske og udenlandske Motiver i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Øregaard Mus., Fr.borg og Aalborg Mus.; Medarbejder ved Ill. Tid.; udførte den perspektiviske Anordning i Wilh. Marstrands Billede Den store Nadver og Chr. IV.s Dom i Roskilde Domkirke: Litterære Arbejder: Linear-Perspectiven (1869; 2. Udg. med Skyggelære 1884); Fra Perspektivens Enemærker (1893) ; Praktisk Perspektiv (1894); Perspektivens Historie I-V (1895-99).

Størst Betydning har Chr. V. Nielsen som Perspektiviker, idet han fortsatte og udviklede Eckersbergs Teorier. Som Arkitekt dyrkede han fortrinsvis de historiske Stilarter, Gotikken og Renæssancen. Hans Akvareller har ikke megen kunstnerisk Værdi, men paa Grund af deres Nøjagtighed og Sirlighed er de ikke uden topografisk Interesse. N. har desuden gjort en Række Studier over forsk. Perioders Kunst og Kunstnere og udg. en Del kunsthistoriske Afhandlinger. S.L.

Ill. Tid., 1865-66, 17-18 (Kokkedal); 1869-70, 157-58 (Søholt); Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1872-82, 2. Aarg., Afd. A, Nr. 10; 5. Aarg., Md. for Møbelsnedkere, Buffet, Bord og stole i Renæssance (2 Tavler); T. f. Kunstind., 1885, 100-01 (Bogskab); E. Schiødte i Ill. Tid., 1900-01, 547-48; Chr. V. Nielsen sat., 1903-04, 435-37, 451-52, 496-97 (Erindringer); Arch., 1901-02, Md. A, 23-24; 1903-04, 321-23 (Erindringer); 1909-10, 337; Pol. 28. April 1910; Akvareller udførte af Arkitekten, Prof. Chr. V. Nielsen, 1912; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; L. Bobé i Danske Herregaarde ved 1920, I, 1922, 143-44; Rudolph Bertouch-Lehn sat. II, 1923, 137-38.

Nielsen, Egon, f. 1894, Maler. F. 10. Marts 1894 i Kbh. Forældre: Grosserer Niels Peter N. og Mossetta Øhrstrøm. Gift 10. Nov. 1928 i Kbh. med Adda Ingeborg Pedersen, f. 11. Okt. 1904 i Tølløse, D. af Malermester Jens Peder P. og Sofie Eriksen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. hos G. Vermehren og Bertel Hansen; opt. Sept. 1912; Elev til Foraaret 1920 under Viggo Johansen. Rejser: 1919 Berlin, Dresden; 1926 Paris, Amsterdam, Haag; 1927 Oslo; 1932 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-20, 22-23, 28-29; Charl. 1920-21, 26, 28-29, 32-38, 42, 44 (14 G. m. 17 Arb.); Unge Maleres Udst. (Kløis) 1919, 20, 21 ; 18. Nov. Udst. 1940-45; Sep.udst, 1930, 45 (Aarhus).

Arbejder: Langeliniebroen (1920); Sortedamssøen (1921) ; Lystbaadehavnen. Langelinie (1922); Fra Baadepladsen (1938); St. Hans Torv (1944). Red.

Nat.tid. 18. Nov. 1921; 2. April 1930 (Th. Faaborg); B. T. 4. April 1930 (O. V. Borch); Soc. Dem. 6. April 1930 og 18. Febr. 1944 (begge Pr. Wilmann); Pol. 6. April 1950 (g. Pontoppidan); Berl. Tid. 10. April 1930 (g. Flor); Aarhuus Stiftstid. 8. Sept. 1945 (R. Gandrup).

Nielsen, Ejnar August, f. 1872, Maler. F. 9. Juli 1872 i Kbh. Forældre: Skomagersvend, senere -mester Frederik N. og Eva Amalie Jespersen. Gift 1° 1901 med Marie Cathrine Thaarup, f. 25. Juli 1873 i Kbh., D. af Skomagermester Niels Gjersing T. og Thomine Mathilde Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 29. Jan. 1908 i Rom med Elin Esther Marcus, f. 23. April 1868 i Stockholm, d. 24. Febr. 1941 i Hellerup, D. af Bogtrykker Isaac M. og Emilie Benecke.

Uddannelse: I Lære hos Malermester M. Øigaard, Kbh.; blev Svend 1892; Elev ved Tekn. Sk. (bl. a. under H. Grønvold) og blev herfra dimitt. til Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1889, og som han besøgte Febr. 1890-Jan. 1893; Zahrtmanns Sk. 189596. Stipendier: Akad. 1899, 1902, 03, 08, 09 ; Raben-Levetzau 1901; Ancker 1915. Rejser: 1900-01 Paris; 1902 Italien (Verona, Venedig, Pisa, Milano, Florens); boede 1905-11 i Italien (Florens, Pisa, Rom) og i Paris med kortere Ophold i Bretagne 1908 og Lapland 1909 ; derefter til Stadighed mindre Rejser til" Italien og Paris; 1916 Spanien; 1931 Grækenland; 1933 Grækenland og Istanbul. Udstillinger: Charl. 1893-1904, 08, 12-15, 19, 21, 25-26, 30-31, 36-37, 43 (24 G. m. 101 Arb.); Den frie Udst. 1899 (Gæst); Paris 1900; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Kunstn. Eft. 1911, 14-15, 41; New York 1912 ; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925 (For. f. Boghaandv.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928 ; Forum 1929 ; Interskandinavisk Grafik, Helsingfors, 1931; Oslo 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. 1901 (Klein), 09, 16, 17, 18, 19, 27 (Kunstfor. paa Charl.), 37 (Aarhus s. m. N. Larsen Stevns), 38, 40, 44. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900; Aarsmed. 1° 1903, 2° 1908 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1913; Eibeschiitz' Pr. 1914; Alfred Benzons Pr. 1930. Hverv: Medl. af Akademiraadet 1914-20, 1936-39; Prof. ved Akad. 1920-30; Medl. af Gallerikom. 1923-29, af Best. for Den Hirschsprungske Saml. 1925-31 og af Bøst. for Frans Schwartz' Legat.

Arbejder. Malerier: Portræt af Kunstnerens Søster (1894); Landskab fra Gjern (1894); Den syge Pige (1896, Kunstmus.); Landskab fra Gjern (1897); Og i hans Øjne saa jeg Døden (1897, Kunstmus., dep. i Ribe Mus.); Den Blinde (ung Pige) (1896-98, Hirschsprungs Saml., Tegn. hertil i Kbst.saml.); Studiehoved af en død ung Mand (1898) ; Døden og Krøblingen (1899, Thielske Gall., Stockholm); Udkast til Selvportræt (1899); Portræt af Enkefru F. (Alderdommen) (1898, Ateneum, Helsingfors); Portræt af en ældre sørgeklædt Kvinde (1899-1900, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (Paris 1900, Kunstindustrimus.); Mennesker lytter til Klokkerne, som ringer Solen ned (1900) ; Portrætgruppe (1901, Nationalmus., Stockholm); Den Svangre (1902-03, Aarsmed. 1903, Gøteborgs Kunstmus., Tegn. hertil i Kbst.saml.); Dameportræt (1902, Vejen Mus.); En læsende blind Pige (1905, Eckersbergs Med. 1908); Stenegelunden ved Volterra (1906-07, Kunstmus.); Portræt af Ellen Key (1907, Nationalmus., Stockholm); Kystlandskab. Bretagne (1908) ; En gammel Lapkvinde (1909) ; Nat i Lapland (1909); Helvede (Freske) (malet i Pisa 1910, Kunstmus.); Portræt af Malerinden Frk. C. (1911) ; Villa Falconieri (1911) ; Min Fader (1911); Min Moder (1911, Thorvaldsens Med. 1913) og Engblommer (1912) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Ga;mle Mænd fra Gjern (1914); Ijob (1914, Eibeschütz' Pr. s. A.); Markblomster (1915); Gitana. Sevilla (1916) ; Katedralen i Sevilla (1916) ; Gammel Spanier (1916) ; En Skrædder (1917, Aalborg Mus): Koneportræt fra Gjern (1917, Kolding Mus.); Kone med sorte Briller (1918) ; Mand og Kvinde (Adam og Eva) (1917-19, Kunstmus.); Blomsterbillede (1919); Koneportræt fra Gjern (1919); Marine. Helsingør (1922) Skov. Helsingør (1922); Gammel italiensk Vandbærerske (1923); Acacier og Agaver i Sollys (1923); Torvedag i Pisa (1923); Campanilen og Domen i Pisa (1923); Selvportræt (1924, tilh. Udst. Kom. ved Charl.); Kvinde fra Scanno (1925); Gammel Særling. Scanno (1925) ; Tempel i Girgenti (1925) ; Moder med Barn (1926); En lille gammel Dame (1929); Svøbelsesbarn (1929, Maribo Mus.); En ung Mand bærer Liget af en ung Pige frem til de sørgende Paarørende (1930, Maribo Mus.); Propylæerne i Athen (1931) ; Solnedgang. Bulbjerg (1935); Blomster i en Vase (1935); Svinkløv Bakker (1937); Landskab fra Mors (1938); Solsikker (1940); Rødegaard. Dragsholm (1940, Aarhus Mus.); Landskab fra Faarevejle (1944).

Dekorative Udsmykningsarbejder: Udkast til Udsmykning i Glasmosaik af Festsalen i Kbh.s Raadhus (1927-30, til Dels i Samarbejde med Ivar Bentsen og med Tekster af Johannes V. Jensen; Alfred Benzons Pr. 1930; Raadhusets Arkiv); Udkast til Udsmykning af Sal i Østre Landsret over Motivet Loven (1930-31; i Samarbejde med Ivar Bentsen og for Frans Schwartz' Legat); Mosaikudsmykning af Portalrummet under Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) bekostet af Frans Schwartz' Legat 1932-38 (paabegyndt 1932, fuldført 1939 ; 2 Kartoner hertil i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund; Medarbejdere ved Lægning af Mosaikken: Elof Risebye, Gudrun Lorenzen, Arne Meyer og Poul Larsson) ; Dekoration af Bryllupssalen i Lyngby Raadhus med Blomstermotiver (1943, Olie); desuden vævet Tæppe, komponeret paa Grundlag af en Vandfarvestudie over Markblomster tegnet i Gjern 1922-26 (Flora humilis cimbrica) og udført af hans Hustru Elin Nielsen (udst. Charl. 1930).

Illustrationer og Bogarbejder: Karl Larsen: Den gamle Mands Barn (Juleroser 1900; 4 Tegn. i Bly og Tusch i Vejen Mus.); Johannes V. Jensen: Kirstens sidste Rejse (Julealbum 1901, Pen og Tusch); Omslagstegning til Ungdom, red. af Louis Levy (1901) og Menneskene og Julen (1903, Pen og Tusch); Johannes fra Saaz : Plovmanden og Døden, oversat af Otto Rung (udg. af For. for Boghaandværk 1923, Originaltræsnit); Ijobs Bog ved Frants Buhl (udg. af Den danske Radeerfor. 1927, Originaltræsnit); desuden Tegn. i Kbst.saml., Broderi og Plakater i Kunstindustrimus.

Efter Uddannelse paa Akademiet og hos Zahrtmann sluttede Ejnar Nielsen sig til 90'ernes symbolistiske Retning. Zahrtmann betragtede ham som en udmærket Maler, men +paa Skolen voldte han mig Kvaler* (Brev af 29. 7. 1907 til Z.s Moder), og den korte Tid, E. N. søgte Skolen (1895-96), synes ikke at have været af direkte Betydning for hans kunstneriske Udvikling. Som Vilhelm Hammershøi tilhørte han det københavnske Borgerskab, og blandt Samtidens danske Malere sluttede han sig i sit Farvesyn og sin Menneskefremstilling nærmest til ham, men naaede dog sin særprægede Udfoldelse fjernt fra de stille Stuers forfinede Verden i det jyske Almuemilieu i Gjern, hvor han var bosat 1894-1900, og hvortil han i de følgende 20 Aar stadig vendte tilbage.

Det var Skildringen af Mennesket, navnlig i dets Forhold til Sygdom og Død, der optog Ejnar Nielsen i Ungdomsaarene. +Døden betjener Livet, og Livet betjener Døden*, udtalte han i et Interview (Nat.tid. 1. Febr. 1927 ). +Jeg forstaar ikke, at Mennesker ikke kan se paa Døden med dens majestætiske Skønhed som paa Livet*. I hans symbolistiske Kunst, der var en udpræget personlig Egenart, men somme Tider kun ytrede sig som en graa og tung, monumentaliseret Realisme, var det aabenbart hans Hensigt at vække Beskueren til Eftertanke og sætte Tilværelsesproblemet under Debat.

Det første Billede, der gjorde hans Navn berømt og stadig staar som et af hans betydeligste, er +Den syge Pige* (1896, Kunstmus.). Det fremstiller en ung Pige, der udtæret af Sygdom ligger i sin Seng og venter den befriende Død. At hun for Kunstneren har betydet mere end en almindelig Model fremgaar ikke blot ganske umiddelbart af Skildringens Følsomhed, hele Billedets enkle og rene Stil, men han har ogsaa direkte erklæret hende sin Kærlighed i en Omtale (Nat.tid., anførte Sted)

+... et aldeles bedaarende Væsen i hele sin nedværdigede Skikkelse... Jeg vil aldrig glemme det Barn*. I Thielske Galleriets +Døden og Krøblingen* (1899) er det Spørgsmaal, Kunstneren vil stille, dette: Hvorfor maa den unge Mand, der skulde synes at have Livet for sig, dø, den gamle og forkrøblede leve? Men Motivet lader sig ogsaa opfatte som en Forherligelse af Døden, et Udtryk for, at Livet er svært og Døden god. I +Mennesker lytter til Klokkerne, der ringer Solen ned* (1900) er Figurerne ligesom i + Døden og Krøblingen* set mod en Baggrund af et jysk Bakkelandskab, der med sin mørke Rytme falder smukt sammen med den tunge Alvor i Figurgrupperne. I +Den blinde Pige* (1898), et af de betydeligste Billeder af denne litterære Art, der er malet her hjemme, er Landskabet, mod hvilket Figuren er sat op, med den forgyldte Himmel og Aaen, der snor sig som et Guldbaand, et Udtryk for, at saa usandsynlig skøn er Verden for den, der ikke kan se; Løvetanden, som Pigen har mellem sine Hænder, er vel et Symbol paa det flygtige Øjeblik, som hun med hele den Blindes følsomme Koncentrationsevne søger at fastholde. Motivet er varieret mere konkret i +Den blinde Pige, som læser i en Bog* (1905); og i en Udstillingsplakat er Kunstneren fremstillet som den blinde Spillemand.

Ejnar Nielsen beundrede i sin Ungdom Puvis de Chavannes, og efter Aarhundredskiftet gjorde andre Impulser ude fra sig gældende, selv har han nævnt Andrea del Castagno. Den monumentale Linie i sin Kunst fører han videre i et Værk som Den Svangre (1902, Gøteborgs Kunstmus.) over Ijob (1914) til Mand og Kvinde (1917-19, Kunstmus.) og Moder med Barn (1926). Her er den symbolske Underforstaaelse trængt tilbage til Fordel for en mere umiddelbar Opfattelse, der ogsaa gør sig gældende i flere af hans karakterfulde Portrætter bl. a. af gamle Mennesketyper fra Gjern. Lidt anstrengt, stilfuldt arrangeret, virker Portrættet af Ellen Key, malet i Italien 1907 (Nationalmus., Stockholm), der bærer Indskriften +Havde jeg kunnet give din Aands Renhed*, mens Billedet af et Kunstnerpar (1901, sst.) siddende paa en Balkon mod en Baggrund af Storbyens Tage, med den enkle Titel +Portrætgruppe* og malet i Paris, betegner et Højdepunkt i E. N.s Kunst gennem den sjælfulde Karakteristik og den skønne rytmiske Udformning af Motivet.

Den Resignation over for Farven, der præger E. N.s Ungdomsarbejder, blev i Aarene efter Aarhundredskiftet delvis opgivet til Fordel for Bestræbelser for mere udtalt Kolorit i ustiliserede Landskabsmotiver, Opstillinger med Markblomster m. v., altsammen Arbejder i mindre Format. Han havde, maaske ogsaa gennem sit Bekendtskab med Karl Isakson, Indtrykket af, at der var noget i selve Farvesproget, han havde forsømt.

Hovedlinien i hans Kunst lige fra Ungdommen syntes dog at gøre ham selvskreven til Løsning af dekorative Monumentalopgaver. Hans første Forsøg i den Retning var Udkast til en Billedfrise (1927-30) til Festsalen i Københavns Raadhus, arkitektonisk inddelt med Byens Taarne, en Fremstilling af Menneskets Hverdagsliv i Sorg og Glæde, fra Fødsel til Død, tænkt udført i Glasmosaik. Men det kom ikke til Udførelse lige saa lidt som hans Forslag til en Udsmykning af Østre Landsrets Sal over Motivet Loven. Derimod blev De korationen af Portalrummet under Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) overdraget ham og fuldført 1939, den næststørste monumentale Mosaikudsmykning i Norden, hvor nogle af det danske Aandslivs Stormænd, Adam Oehlenschlåger, H. C. Andersen, Carl Nielsen og Johannes V. Jensen, fremstillet paa Loftets Cirkel, og paa Sidebuerne Ole Rømer, H. C. Ørsted, Niels Bohr og Valdemar Poulsen, er forherliget. Dekorationen er stilmæssigt beslægtet med byzantinske Mosaikker, og Udkastene viser, hvilket stort og paa mange Maader værdifuldt Arbejde der er nedlagt i dette Værk, der dog er daarligt afpasset efter de arkitektoniske Forhold med den lave Lofthøjde i Gennemkørslen under Teatret og efter hele sit Anslag burde have været udført som en Kuppeldekoration. Til Raadhuset i Lyngby malede han i 1943 Dekoration af et Rum med Blomstermotiver i Olie.

Som Grafiker har Ejnar Nielsen foruden ypperlige Studietegninger udført Bogillustrationer, tegnede eller skaarne i Træ, ligesom han har arbejdet med Udkast til anvendt Kunst (Vævning). U.

F. Beckett i Ill. Tid., 1900-01, 8, 12-13; Skønvirke, 1921, 42-43 (Sølvarbejde); Georg Nygaard i Verden og Vi 9. Juni 1922; Rik. Magnussen i Gads danske Mag., 1927, 158-70; L. Swane i Kunstbl., 1927, 34-38; Sophus Jürgensen i Saml., 1927, 17-21; Carl V. Petersen i Tilak., 1927 II, 199-203; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1927, 690-98 og 1930, 611-18, 649-56; V. Jastrau: Ejnar Nielsen, 1930; Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind.,1930, 60; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938; Kultur-Fronten, April 1940, 34-41; Elof Risebye: Ejnar Nielsens Mosalker, 1942; H. Hedemann-Gade: Från Skovgaard til Martin Emond,1944; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Elof Rlsebye 1 Danmark, 1946, 145-55; Merete Bodelsen i Strejflys over dansk Malerkunst, 1948, 68-70 (Statsradiofoniens Grundbøger); J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids gunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 56-59, 63, 66-67.

Dagbladene: Berl. Tid. 11. April 1919 (Th. Oppermann); 26. Jan. 1927 (samme); 12. Jan. 1932; 9. Juli 1932 (Th. Oppermann); Pol. 3. Jan. 1927 (Int.); 16. Jan. og 5. Dec. 1927 (V. Wanscher); 13. Jan.1932;1.Okt.1944 (W.Schwartz); Soc. Dem. 17.Jan. 1927 (Pr.Wilmann); 4. Febr. 1927 (Kronik af S. Danneskjold-Samaøe); 13. Okt. 1944 (Pr. Wilmann); 9. Juli 1947 (Møller Nielsen); Pol. 24. og 25. Febr.1930 (Mosaik til Raadhuset); 14. Marta 1939 (Kaj Borchsenlus); Nat.tid. 1. Febr. 1927 (Int.); 7. Febr. s. A. (Kronik af Th. Faaborg); Dag. Nyh. 8. Juli 1932 (Sig. Schultz); Nat.tid. 8. Juli 1942 og 10. Okt. 1944 (begge Sig. Schultz); 9. Juli 1947 (J. Zibrandtsen).

Nielsen, Elo, se Elo, Mathilius Schack.

Nielsen, Oskar Hjalmar Emanuel, f. 1890, Maler, Stenhugger. F. 23. Marts 1890 i Kbh. Forældre: Xylograf, senere Stenhugger Jens Peter N. og Emma Catharina Johansdotter. Gift 25. Juni 1916 i Frederikssund med Bessy Viola Henriette Jensen, f. 21. Marts 1896 i Frederikssund, D. af Mejeriejer Jens J. og Hanna Johansson.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. i Kbh. 190409, opt. paa Akad. Okt. 1908, Elev her til Foraaret 1913. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 (som Maler).

Arbejder: Det gamle Træ og Min Ven Frode (begge udst. 1912).

Emanuel Nielsen overtog 1912 sin Faders Stenhuggerværksted i Frederikssund og har siden ikke udstillet. Red.

Nielsen, Erik, 1857-1947, Bhgr. F. 7. April 1857 i Øksendrup, d. 28. Jan. 1947 i Tisvilde, Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Forvalter Erik Johannes Svitzer og Henrikke Nielsen. Gift 1° 1887 med Sophie Frederikke Alfrida Thora Madsen, f. 14. Juni 1865 i Kerteminde, D. af Klodsemager Niels M. og Anna Kirstine Rasmussen. Ægteskabet opløst. 2° 1912 med Bhgr. Andrea Jørgine Rasmine Pedersen, f. 31. Marts 1872 i Fløng, d. 5. Okt. 1936 i Tisvilde, D. af Snedker Søren P. og Anna Sophie Jørgensen.

Uddannelse: 3 Aar i Lære hos Billedskærer Fjeldskov; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1885 og besøgte Dekorationssk. her til Maj 1886; drev samtidig selvstændig Billedskærervirksomhed. Udstillinger: Charl. 1902, 04 (m. 3 Arb.); var desuden repr. ved en lang Række af Dan kgl. Porcelainsfabriks Udst. i Udlandet. Stillinger: Ansat som Modellør hos Bing & Grøndahl c. 1886-87; Modelmester og signerende Kunstner paa Dan kgl. Porcelainsfabrik 1887-1926.

Dan korte Tid, Erik Nielsen var ansat hos Bing & Grøndahl, arbejdede han med Modeller til Maagestellet samt til enkelte Dele af Hejrestellet (Terrin, Ragoutfad og Sauceskaal). Ved Den kgl. Porcelainsfabrik blev han en af Arnold Krogs nærmeste Medarbejdere og indførte flere tekniske Forbedringer inden for Fabrikationen. Som Kunstner har han især modelleret Dyrefigurer. Det var ham, der indledede den naturalistiske Skulptur med Underglasurfarver paa Fabrikken.

Hans 2. Hustru, som ligeledes var ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik (1897-1919), har her udført forskellige mindre Dyreskulpturer. Red.

Arthur Hayden: Copenhagen Porcelain, 1911; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia, 1938, 25; Nat.tid. 2. Febr. 1947.

Nielsen, Erling Zeuthen, se Zeuthen Nielsen, Erling.

Nielsen, Frode, se Dann, Frode.

Nielsen, Hans, -1652-60-, Billedskærer.

N. søgte 1652 fra Middelfart Kongen om Fritagelse for Skat og Tynge, da han kun havde ringe Næring, hvilket han fik bevilget, saa længe han arbejdede paa Koldinghus, og atter 1660 om Brænde, som Kongen havde lovet ham. Er sandsynligvis identisk med Billedskæreren Hans Nielsen Bang (s.d.). O.A.

Utr. K.

Nielsen, Hans, c. 1734-84, Maler. F. c. 1734, begr. 13. Nov. 1784 i Kbh. (Petri). Gift med Ane Marie, d. tidligst 1810.

Nævnes 1765 som Elev paa Akad., da han fik Adgang til at konk. om Guldmed. Har malet Præsten Jens Rasmussen Hassing (1773, Epitafium i Sæby Kirke, Horns Herred), formentlig ogsaa Storkøbmændene Ole Bernt Suhr (sign. Nielsen pinxit) og dennes Fader .Tohan Peter S. (begge Fr.borg, dep. i Den Suhrske Stiftelse). I Type og Malemaade staar de sidstnævnte Erik Pauelsens Portrætter me-

get nær. N.s Enke fik efter 1798 adskillige Gange Understøttelser af Akad. J.P.

Utr. g.

Nielsen, Harald, f. 1886, Arkitekt. F. 30. Marts 1886 i Sindal. Forældre: Bygmester Ole Kristian N. og Johanne Jensdatter. Gift 30. April 1921 i Hillerød med Rosa Elisabeth Hansen, f. 12. Juni 1892- i Hillerød, D. af Snedkermester Lars Jørgen H. og Ane Kirstine Olsen.

Uddannelse: I Malerlære 1902, senere i Tømrerlære; gennemgik Tekn. Sk. og var ogsaa en Tid Elev ved Akad.s Arkitektursk. samt Statens Tegnelærerkursus; Medhjælper hos P. V. Jensen-Klint og Ivar Bentsen. Stipendier: Akad. 1929. Hverv: Medstifter af Foreningen Maaleren 1911, Redaktionssekretær for dennes Opmaalingsarbejde 1911-15, Redaktør 1915-28; Rødaktør af Dansk Arkitektfor.s Tidsskrift 1914-17; Leder af Landsfor. Bedre Byggeskiks Tegnehjælp fra 1915, af dens Opmaalingskursus for Studium af gammel dansk Bygningskunst og af Bygmesterkursus fra 1917, senere Foreningens alm. Arbejdsleder, fra 1933 Medl. af Best. ; Formand fra 1934.

Arbejder: Beboelseshus paa Hj. af Vestergade og Torvet, Sæby (1912) ; Vesterled, Skovalle 75 (nu 27-29), Bagsværd (1917, s. m. Fridlev Jacobsen); K.F.U.K.s Bygning, Søndergade 33, Sæby (1919); Dommergaarden, Holsteinsgade, Odder (1919-20); Højnæsgaard, Vedbæk (1922); Villa, C. F. Richsvej 36 (1923); Baptistkirken, Sæby (1929-30); Landbobanken, Nytorv, Slagelse (1931); S. Jørgensbjerggaard i Boserup ved Roskilde (1934); endvidere en Række Villaer bl. a. i Sæby og Frederikshavn, delvis s. m. K. og P. Nielsen. Dekorative Arbejder: Møbler, Smedejernsarbejder. Litterære Arbejder: Afhandlinger i Landsfor. Bedre Byggeskiks Aarsberetninger (et Udvalg heraf samlet i de to Bygmesterbøger 1932 og 41); Danske Landbrugsbygninger (1920, s. m. Ivar Bentsen); Motivbog for Kleinsmede (1926) ; Boligbogen, Tegninger og Beskrivelser til smaa Eenfamiliehuse (1926); Bygmesterbogen (1932) ; Afsnittet om Haandværket i Det danske Landhaandværk, Byggefagene, I, 1936, 139-243; Den 2. Bygmesterbog (1941); Parcelhuse. Projekteret til Opførelse med Statslaan (1944).

Harald Nielsen har været den drivende Kraft i +Bedre Byggeskik*s Arbejde for en højere Bygningskultur blandt Haandværkere og Bygmestre, navnlig paa Landet. Hans pædagogiske Arbejde gennem Foredrag, Kursus og navnlig Tegnehjælpen har haft overordentlig stor Betydning navnlig i 1920'erne. I særlig Grad har han søgt at vække Sansen for Traditionerne fra den ældre Bebyggelse i Købstæder og paa Landet, og hans Huse har i Reglen som Forbilleder den gamle Købstadsboligs klare Fagdeling og empireprægede Udformning. (A.) H.E.L.

Dansk Architektfor.s Tidsskrift, 1912, 250-52 (Hus i Agersted), 280-83 og 317-19 (Huse i Sæby); 1913, 98-100 og 105 (Sommerhus i Sæby), 189 (Sommerhus i Frederikshavn); 1914, 78-80 og 163 (Sommerhus i Sæby); 1915, 63 (Sommerhus i Sæby), 224-25 og 230-32 (Sommerhus i Sæby), 244-46 (Hus i Sæby); 1916, 65-67, 69-72 og 74-76 (Byggeforeningshuse i Frederikshavn), 283 (Afholdsrestaurant ved Morud Station); Arch., 1919, 355 (Bedre Byggeskiks Aarsberetning); 1926, 184 (Motivbog for Kleinsmede), 300 (Boligbogen); F. C. Boldsen: Studiebyens Historie, 1924, 7-8; Corn. Seydner: Vor Tids Bolig, 1931, 63 (Vesterled), 106 (Villa C. F. Richsvej).

Nielsen, Harald Christian, f. 1892, Sølvtegner. F. 20. Juli 1892 i Baarse. Forældre: Sognepræst Søren N. og Lydia Kold. Ugift.

Uddannelse: I Ciselørlære hos Sølvsmed Georg Jensen April 1909; Tegneundervisning hos Carl V. Meyer; forlod efter udstaaet Læretid Værkstedet for at blive Maler, men vendte fas Maaneder senere tilbage som Tegner; arbejdede under Georg Jensens Vejledning og udviklede sig ved Samarbejde med denne og med Johan Rohde med Aarene til at blive en af Virksomhedens ledende Kunstnere. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejaer: 1910 og 12 Miinchen; 1921 og 37 Paris; 1922 Norditalien; desuden besøgt London, Wien og Rom. Udstillinger: Salonen i Paris i en Aarrække fra 1925; Medl. af Salon d'Automne fra 1934; deltaget som Medarbejder hos Georg Jensen i Sølvsmediens Udst. bl. a. ved Verdensudst. i Paris 1925, Barcelona 1929, Bryssel 1931, Paris 1937 og New York 1939; Georg Jensen Udst., Charl., Nov. 1938.

Arbejder. Sølv: Pyramide-Bestikmønster (1929, Kunstindustrimus. ; kugleformet Krydderisæt hertil i Grassimuseum, Leipzig, Narvard Mus., U.S.A. og Mus. i Cairo); Fiskefad med Laag (1931, Kunstindustrimus.); Armstage (Joslyn Memorial Mus., Omaha, Nebraska); Sølvkrans til Enkedronning Alexandras Baare; Borgmester-Stav til Colne, England; Emblem for FAO, opr. fremstillet for de danske Deltagere ved Kongressen i Kbh. 1946; desuden ogsaa Malerier (udst. paa Georg Jensen Udst. 1938).

Som Sølvtegner støttede Harald Nielsen sig i Begyndelsen mest til Georg Jensen, navnlig med Hensyn til de dekorative Enkeltheder (Jettonsæsker 1926, Osteskaal 1927, Kaffekande og Fløde-Bukker Sæt s. A.), senere i stigende Grad til Johan Rohde. Med personlig Karakter har han udviklet Værkstedets særlige Stil i en strengere og enklere Retning i Overensstemmelse med Tidens Krav saa langt, at en Frugtskaal (1935) stilistisk peger ud over og bort fra den af Læremestrene grundlagte Tradition. Korpus-Arbejder har været hans Hovedfelt, men hans største Sukces er Bestikmønstret +Pyramide*, fuldt udformet, med fuldstændigt Kuverttilbehør.

S. S-z.

Ebbe Nielsen: Nogle nye Arbejder, tegnet af Harald Nielsen. Udg. af Georg Jensens Sølv, 1933; Sig. Schultz i Saml., 1938, 205, 220-23; Biograf i Kat. til Georg Jensen Udst. 1938.

Nielsen, Erhardt Helge Gotfred, f. 1893, Maler. F. 5. Nov. 1893 paa Fr.berg. Forældre: Murer Gotfred N. og Anna Sophie Emilie Hansen. Gift.

Uddannelse: I Malerlære 1908-13; Elev ved Akad. 1914-16 og 1919-20 under Julius Paulsen; derefter til 1925 Beskæftigelse som Teatermaler; besøgt Akad.s grafiske Skole et enkelt Semester 1937-38. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933, 37; Foltmar 1941; van Gogh 1942; I. R. Lund 1945; Poul S. Christiansen 1946. Rejser: 1920 Tyskland, Frankrig; 1923 Italien; 1925, 28 Paris; 1935 Frankrig, Italien og Nordafrika; 1936 London; 1939 Norditalien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-19; Charl. 1923-33; Charl. Eft. 1922; Toronto 1929 ; Kammeraterne 1935-48 ; 18. Nov. Udst. 1924, 26-27; Fyens Forum 1936, 40; Sommerudst. i Kunstnus. 1941; Gøteborg) 1943 ; 17 danske Kunstnere (Fischer & Krarup) 1944; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Nord. Kunstforb. sst. 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1930 (s. m. Kai Mottlau), 1932. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941. Hverv: Medstifter af Kammeraterne, Formand fra 1934; Medl. af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Biennale-Udst.

Arbejder: Keglespillere (1931); Børn med Globus (1937, Udsmykning til Fuglebakkens Børnehospital); Min Moder (Esbjerg Mus.); Mennesker paa en Bænk (1939); Landskab, Listed (1940, Bornholms Mus.); Børn i en Have (1940, Vejle Mus.); Landevej, Forsar (Carlsons Pr. 1941); Mennesker paa en Landevej (1942, Kolding Mus.); Juniblomster (1942) og Ida-Merete (1947) (begge Kunstmus.); Udsmykning af Dansk Kommunalarbejderforbunds Hovedbestyrelsesværelse, Thorvaldsensvej 2 !1949).

Helge Nielsens Arbejde som Kunstner viser en stærk Vilje til at sætte sig selv og sine Evner paa Prøve. Han angriber de maleriske Problemer med maalbevidst Energi og søger Vanskelighederne overvundet gennem Arbejde, der præges af en ikke almindelig Sans for Systematik. Baade dette og hans Higen efter Klarhed i de teoretiske Forhold siger noget om Arten af hans intellektuelle Personlighed. Til denne svarer et Sindelag, der umiddelbart præges af lyrisk Følelse. H.N.s Kunst bygger paa Spændingen mellem disse Egenskaber; den inspireres af den umiddelbart følte Oplevelse af de Mennesker og den Natur, som omgiver ham, men præges i sine Resultater af hans Forhold til det teoretiske. I sine talrige Figurbilleder har han saaledes interesseret sig for det menneskelige Legeme i Bevægelse Samspillet mellem flere Figurer, og har arbejdet med Maleriets plastiske Virkemidler og været stærkt optaget af Forholdet mellem Lys og Farver. Dette sidste lader sig tydeligst iagttage i hans Landskabskunst, hvori han ofte har drevet Spillet mellem belyste og beskyggede Planer op i knaldende Klange af komplementære Farvepar, og herved kan hans Landskabsbilleder bringe baade Impressionisterne og Larsen Stevns i Erindring. I en stadig Søgen mod at finde monumentale Udtryk for sin Oplevelse hæfter H. N. sig Gang paa Gang ved de store Kontraster, baade hvad Valget af Virkemidler og kunstnerisk Emne angaar. P.L.

Berl. Tid. 24. April 1932; 29. April 1932 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 12. Okt. 1943 (Karl Bjarnhof).

Nielsen, Henrik, 1890-1941, Maler. F. 5. Maj 1890 i Kbh., d. 27. Maj 1941 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Murerformand Hans N. og Ane Christensen. Gift 2. April 1930 med Fanny Petersen, f. 11. Juli 1907 i Kbh., D. af Raadhusbetjent Frits P. og Thora Christiane Christensen.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Axel Seehusen 1905; dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1908 - Jan. 1914 med Undtagelse af Eft.sem. 1911 og Foraarssem. 1913. Stipendier: Akad. 1916, 17; Hjelmstjerne-Rosencrone 1916, 17 ; Bialke 1917 ; Raben-Levetzau 1918, 20; Zach. Jacobsen 1920, 36; Dronn. Alexandra 1922; Benny Claudi-Pedersen 1941. Rejser: 1921 Italien, Frankrig; 1929 England. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1913-41 (29 G. m. 147 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 36, 41; Kunstn. Eft. 1913, 15-16; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1920, 26, 47 (Mindeudst. paa Charl.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1920; 2° 1921 (Eckersbergs Med.); Carlsons Pr. 1934, 37; Alfred Benzons Pr. 1938. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1923-24, 35-36, 38.

Arbejder: Drenge, der vasker sig (1917); Unge Spartanere (1920); Dameportræt (Aarsmed. 1920, Maribo Mus.); Svinestien (1920, Randers Mus.); Det grønne Køkken (1920, Ribe Mus.); Den gamle Skytte (1920, Aalborg Mus., dep. Katedralskolen); Ruinen (Eckersbergs Med. 1921) ; Landskab med Køer (1926, Kolding Mus.); Sydhavnen (CarlsonsPr. 1934); Portræt af min Moder (Carlsons Pr. 1937); Skovbillede (1938); Portræt (Alfred Benzons Pr. 1938); Foraarsdag ved Helsingør (erhv. 1941, Aabenraa Mus.); Loftbilleder i Stærekassen.

I sine tidlige store Figurkompositioner søgte Henrik Nielsen et kraftigt ekspressionistisk

Formsprog. Senere blev hans kunstneriske Udtryk mere naturalistisk betonet, og det blev væsentlig Portrættet og Landskabet, han beskæftigede sig med. Med en forholdsvis behersket Farveskala har han især inden for Landskabet arbejdet paa en frisk og skitsemæssig Maade med Sans for en dekorativt betonet Billedopbygning. H.M.

København 24. Okt. 1920; 11. April 1926 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 12. April 1926 (Th. Faaborg).

Nielsen, Henry Hans Wahlgreen, 1907-37, Maler og Grafiker. F. 31. Marts 1907 paa Fr.berg, d. 2. Febr. 1937 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bogholder, senere Træuldhandler Carl Emil N. og Betty Wilhelmine Wahlgreen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. 22. Sept. 1924, Elev til Foraaret 1930 bl. a. paa Grafisk Sk. under Aksel Jørgensen. Stipendier: Ronge 1932; Købke 1934; Hjelmstjerne-Rosencrone 1935. Rejser: 1936 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33-35; Grafisk Kunstn.samfund 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 1933 (Oslo), 37 (Kbh.); Charl. 1933-36; Charl. Eft. 1934, 37, 48 (Grafik); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Nord. Grafik Union, Helsingfors, 1939, Stockholm, 1948; Aarhus 1939; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1941.

Henry Nielsen viser i sine Malerier Tilknytning til Hjorth Nielsens maleriske Syn. Hans væsentlige Arbejdsomraade faldt dog inden for Grafikken. Han har udført Raderinger og Litografier, der placerer ham blandt sin Generations bedste grafiske Begavelser. Hans Motivkreds er Portrætter, Modelbilleder og Landskaber. Som Raderer arbejdede han i Begyndelsen med Ætsning, senere overvejende med Koldnaal. Med Finhed giver han i sine Portrætter en nuanceret psykologisk Karakteristik, og til Trods for at Sygdom stærkt lammede hans Arbejdsevne, opnaaede han Aar for Aar at give sine Blade en stedse større grafisk Udtrykskraft og Naturlighed i Opfattelsen baade af Mennesket og Landskabet. Flere af hans betydeligste Arbejder i Koldnaal synes inspireret af Rembrandt. Hans Litografier med Kirkegaardsmotiver viser en stor Bredde og Friskhed i Behandlingen. J.Z.

Nat.tid. 26. Aug. 1941 (J. Zibrandtsen); Aksel Jørgensen i Kat. til Mindeudst. 1941.

Nielsen, Niels Hjalmar, f. 1892, Maler. F. 6. Aug. 1892 i Kbh. Forældre: Restauratør Christian N. og Sophie Augusta Julie Hultberg. Gift 12. Juli 1918 i Aalborg med Johanne Kristine Hougaard Nielsen, f. 16. Jan. 1885 i Laasby, D. af Skolelærer Ole Christian H. N. og Kirsten Marie Dam.

Uddannelse: I Malerlære 1906-11; blev Svend; Elev af Tekn. Sk., Aalborg. Stipendier: Raben-Levetzau; Hjelmstjerne-Rosencrone 1921; Gericke 1922; Reiersens Fond 1922. Rejser: 1923 Tyskland, Østrig, Italien, Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 29; Charl. 1920-21, 23-24; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933.

Arbejder: Den lyse Nat (1919); Kvinde med Kat (1924) ; Hønsehunde (1926) ; Vinterlandskab (1929); har arbejdet med Keramik og udstillet dekorerede Krukker og Fade. Red.

Nielsen, Ida, se Schiøttz-Jensen, Ida.

Nielsen, Ingemann, se Nielsen, P. Ingemann.

Nielsen, Johannes Knud Ove Jais, f. 1885, Maler, Keramiker. F. 23. April 1885 i Kbh. Forældre: Trikotagehandler, senere Grosserer Knud N. og Ane Ottosen. Navneforandring til Jais-Nielsen 31. Maj 1926. Gift 6. Nov. 1920 i Kbh. med Maler Vilhelmine (Ville) Oppenheim (se Nielsen, Ville Jais).

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1900-05; Tekn. Sk. (H. Grønvold); Kunstn. Studiesk. (Kr. Zahrtmann, Johan Rohde) 1907-09. Stipendier: Ronge 1916; Akad. 1917, 18, 20; Hjelmstjerne-Rosencrone 1922; I. R. Lund 1924; Oluf Hartmann 1924; Hirschsprung 1924; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1931; Ancker 1935. Rejser: 1909 Berlin; 191113 Paris; 1920 Italien (Kopiar efter Giotto i San Francesco i Assisi); ; 1925 Paris og Bretagne; 1929 Holland; 1931 Grækenland og Italien; 1936 Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-09, 14-19, 21-23, 41; Unge Kunstn. Forb. 1908; De Tretten 1909-10; Charl. 1916; Den frie Udst. 1917-27, 29-30, 33, 35, 39-43, 46-48; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Paris 1925 (Keramik); Salon d'Automne, Paris, 1926; Tjekoslovakiet 1926, 33 (Grafik); Unionalen 1927 (Stockholm), 31 (Kbh.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928 ; Toronto 1929 ; Forum 1929 ; Oslo 1931; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Riga, Budapest og Warzawa 1936; Bukarest 1936; Belgrad 1936-37; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1939 (Helsingfors); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942 ; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Udsmykningskunst i Nutiden 1946 (Koldinghus); Sap.udst. 1915 (s. m. Astrid Holm i Dan frie Udst.s Bygn.), 18 (Keramik i Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus, s. m. W. Scharff, O. Rude, Carl Jensen og Sv. Rathsack), 18-19 (Róhsska Konstslójd Mus., Gøteborg, Kristiania, Bargen og Trondhjem), 20, 24 (Dan kgl. Porcelainsfabrik, Stentøj), 24 (Auk. i Dan frie Udst.), 30 (Kunstindustrimus., Glasmalerier til Grenaa), 31 (Keramik og Tegn.), 36 (retr., Dan frie Udst.s Bygn.), 38 (Bach), 38 (Akad.s Festsal, Glasmalerier til Voel), 39, 42 (Fischer og Krarup), 41 (Kunstfor., Keramik); desuden har Dan kgl. Porcelainsfabrik vist J. N.s Keramik paa talrige Udst. i Udlandet. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925; Eckersbergs Med. 1929; Thorvaldsens Med. 1948. Hverv: Medl. af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning; Medl. af Best. for Kunstfor. 1924 -26, af Censurkomiteen for Kunstn. Efteraarsudst. 1922-24 (Formand), 1934-35 og 37-38 (Næstformand), af Akad.raadet siden 1930, af Gallerikommissionen 1934-41 og af Kunstnersamf.s Jury fra 1934, dettes Formand fra 1947; Medl. af Best. for Dansk Filmsamfund fra 1945. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1921-28 og har siden arbejdet her fra Tid til anden.

Arbejder. Malerier: Fodboldbanen paa Forchhammersvej (1907); Zahrtmanns Skole (1907) ; Frikvarter i Landsbyskolen (1909) ; Legepladsen i Østre Anlæg (1909); Østbanegaarden (1910) ; Quai de la Tournelle, Paris (1911) ; Kongernes Tilbedelse (udst. 1915) ; Luftgymnaster (udst. 1916); Fra Cirkus (udst. 1916); En Drøm (udst. 1917); Billardspillere (udst. 1917) ; Moderne Dans (1917) ; Varietestjernen (1917); Selvportræt (1917, kubistisk); Silhouetklipper (2 forsk. kubistiske Motiver, 1918); Fr. VII giver Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris Slot (1918) ; Nat (1918, Børgens Billedgalleri); Linedanserinde (udst. 1918, Nasjonalgall., Oslo); Ved Markedsteltet (1919, Horsens Mus.); San Francesco ricevele stimate, Kopi efter Giotto (1920); Farve studier efter Giotto og Simone Martini (Akvareller, 1920); Nature morte (1921, Kunstmus.); Klipper i Sol (udst. 1923) ; Figur mellem Klipper, Bornholm (udsi. 1924) ; Kirkefest i Moret sur Loing (1925, Ribe Mus.); Landevej ved Moret sur Loing (1925, Aalborg Mus.); Gade i Moret sur Loing (1925) ; Opgaaende Maane, Bornholm (1926); Kopier fra Katakomberne i Rom (aftrukne Fresker, 1927); Studie til St. Elisabeth Søstrenes Hospital (1932, - Olie, Aarhus Mus.); Sne i min Have (1938, Kolding Mus.); Judaskysset (1945, Kolding Mus.); Kristus og den Spedalske (flere Kompositioner, 1946); Klipper ved Allinge (1947, Ny Carlsbergfondet); Badestudier, Bornholm (flere Motiver, 1948); Akvarel-Studier i Museerne i Malmø og Horsens (Den hellige Christoforus, 1919; Kristus og de 10 Spedalske, 1924). Vægmaleri: Brylluppet i Kana (7 Malerier, Rumdekorationer paa Kunstn. Eft. 1921) ; Figurdekorationer til Heerings Pavillon i Tivoli (1923, Fresko, senere aftrukne, fornyede 1930) ; Udsmykning af Forhal og Trapperum i St. Elisabeth Søstrenes Hospital, Sundby 11928-35, Fresko) ;-Kalkmalerier i St. Regis Konditori, Amagertorv, Kbh. (1943) og i Slagelse Kapel (1944). Glasmalerier: Grenaa Kirke (1930) ; Voel Kirke (1938 ;tillige Alterbilleder og Døbefont); Løgstør Kirke (1946). Endvidere Tæpper (Vægtæppe: Fr. VII overrækker Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris, 1935) og Grafik (Raderinger, Træsnit, Farvelitografier; 3 Litografier i Kbst.saml.).

Keramik (har faaet keramiske Arbejder brændt hos G. Eifrig 1915-20; tillige 1918 hos Kähler, Næstved, 1919-20 hos Dansk Kunsthandel; 1921-28 ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik (Stentøj), hvor han ogsaa siden lejlighedsvis har arbejdet, især keramisk Skulptur. Desuden i senere Aar til Stadighed faaet Arbejder brændt hos Lillerød- Lervarefabrik og lejlighedsvis hos Søholm i Rønne, Saxbo, Herlev og Brack & Sønner og Lars Syberg, begge i. Taastrup). Lertøj og Fajancer: Boksere (malet Fad, 1915); Opstandelsen (malet Skaal, 1915); Dyr, der bider sig i Halen (Figur, 1915) ; Keramiker (malet Skaal, 1916); Urkvinde (Figur, 1916); Brylluppet i Kana (malet Fad, 1916); Salome (malet Fad, 1917, Kunstindustrimus.); Maria med Barnet (Figur, 1917) ; Adam og Eva (Gruppe, 1917, Fyns Stiftsmus.); Venus stiger op af Havet (Figur, 1917); Judaskysset (malet Fad, 1918, Kunstindustrimus.); Keramiker (malet Fad, 1919, Kunstindustrimus.); Pontius Pilatus (Kolossalmaske, 1919) ; Venus (Figur, 1920, Horsens Mus.); Peters Fiskedræt (malet Fad, 1921); Leda med Svanen (malet Fad, 1922); Krukken Salomons Dom og Vadene Jomfru Maria mød Barnet og Judas (købt 1919 af Vestlandske Kunstindustrimus., Bergen). Stentøj: Moses slaar Vand af Klippen (malet Kolossalkrukke, 1922, Augustinos Saml., Alexandria) ; Samson og Løven (Gruppe, 1923) ; Den barmhjertige Samaritan (Gruppe, 1923, Nationalmus., Stockholm); Døbefont (malet, 1923, Augustinos Saml., Alexandria); Hyrderne paa Marken (malet Vase, 1924, Kunstindustrimus.); Julenat (malet Vase, 1924, Kunstindustrimus.); Moses slaar Vand af Klippen (malet Vase, 1924, Metropolitan Mus., New York); Dansen om Guldkalven (malet Krukke, 1924, Musée des Arts Decoratifs, Paris); Pottemageren (legemsstor Figur, 1925, Augustinos Saml., Alexandria (polykromt, uglaseret Ekspl.), Kunstindustrimus., Gøteborgs Kunstmus.); Paulus dræber Løgnen (Figur, 1925); Raadhusvaserne (1926, Helsingør Raadhus); Aktæon (modell. Kolossalvase, 1926, Kunstindustrimus., Róhsska Konstsløjdmus., Gøteborg, Nationalmus., Stockholm); Kampen (modell. Vase, 1926, Bayer. Nationalmus. i Månehan); Petrus og Paulus (modell. Krukke, 1926, Mus. i Milano); De 4 Evangelister (modell. Vase, 1926, Celadon i Victoria and Albert Mus., London); Moses-Vasen (modell. Krukke, 1926, Metropolitan Mus., New York); Pontius Pilatus (Gruppe, 1927, Kunstindustrimus. i Oslo, Róhsska Konstslójdmus. i Gøteborg, Nasjonalgall. i Oslo; Eckersbergs Med. 1929); Kristus som tolvaarig (glaseret Krukke, 1927, Mus. i Lyon) ; Tempel-Vasen (modell. Langkrukke, 1927, Muse des Arts Décoratifs, Paris); Kongernes Tilbedelse (modell. Vase, 1927, Victoria and Albert Mus., London, Róhsska Konstslojdmus., Gøteborg); Moses med Slangen (Figur, 1928, Mus. i Milano, Vejle Mus.); Abrahams Offer (modell. Krukke, 1929); Petrus (modell. Fad, 1929); Jakobs Kamp med Englen (Gruppe, 1930, Kunstmus.; Fyns Stiftsmus.); David med Goliaths Hoved (Figur, 1933); Judas og Lynet (Figur, 1935, Malmø Mus.); Kvinden og Slangerne (Relief, 1935, Maxibo Mus.); Loths Hustru (Kaminrelief, 1935); Judaskysset (Relief, 1935, Kunstindustrimus.; Aarhus Miis.); Minderelief for Prof. Torgny Segerstedt (1948, Gøteborg; Thorvaldsens Med.). Litterære Arbejder: Avisartikler og Kronikker om Kunst (bl. a. Pol. 2. Juli 1922, 4. Juni 1936, 1. Maj 1944) og 1942-46 en Række Noveller med egne Illustrationer til Berl. Tid.s Søndagstillæg; udgav 1947 en Samling Noveller: +Perlevennen Gaston*.

Jais Nielsen deltog i De Trettens Udstillinger 1909-10 med Billeder, der ganske slutter sig til den maleriske Opfattelse, som udgik fra Zahrtmanns Skole, men hans Tid kom først efter Opholdet i Paris 1911-13, i et fransk-internationalt artistisk Milieu, hvor han lærte Kubismen at kende i dens første Udvikling. Efter Hjemkomsten blev han et af de fremtrædende Navne i Kampen om den +moderne* Kunst, der udkæmpedes paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. I de afgørende Aar 1917-19 udstillede han her dels Scenerier med Motiv fra Storstadsliv (Billardspillere, Moderne Dans, Linedanserinde), som var en behændig Forening af moderne Æstetik og halvt humoristisk Genreskildring, dels Billeder med en lignende fortællende Aktivitet, men i en gennemført kubistisk Flademanér (Selvportræt, Silhouetklipper). Han satte Tingene paa Spidsen med det store Lærred +Fr. VII giver Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris Slot*, der ligner en forstørret Illustration til et Vittighedsblad., men er alvorlig ment som et Stykke dekorativ Fladekunst. Tillige begyndte J. N. at lave Keramik, glaseret Lertøj. I hans Smaafigurer, Vaser, Krukker og Fade, der som oftest var dekorerede med bibelske Motiver, blandedes Impulser fra det gamle naive Pottetøj og en modernistisk Dekoration med kubistiske Forudsætninger paa let og lykkelig Maade. Hans Keramik vandt hurtigt Bifald (navnlig efter Kunstindustrimuseets Udstilling 1918), selv om man fra forskellig Side nægtede at tage Dekorationens religiøse Emner slet saa højtideligt, som Kunstneren fordrede. Uden for dette ligger hans kraftigste Arbejde fra denne Tid, den 55 cm høje Pontius Pilatus Maske (1919), et vægtigt Forsøg i Karakterstudium og monumental Plastik, der foregreb hans senere Udvikling.

Da Strømkæntringen indtraf i dansk Kunst efter Krigen, tog J. N. til Italien 1920 og kopierede Giotto og andre Mrecento-Malere i Assisi. Paa Grundlag af disse Studier formede han med Vægmalerierne +Brylluppet i Kana* (1921) en dekorativ Figurstil, hvor han lagde Vægt paa Figurernes Konturer og den rytmiske Bevægelse. Fladebehandlingen, den lyse Farveholdning, Farvens og Malemaadens Tilrettelæggelse for Kalkfarve-Teknikken stiller dette Maleri i en vis Tilknytning til den Tradition for et kirkeligt Vægmaleri, som Joakim Skovgaard skabte. Det staar som en Forlængelse af Skovgaards kirkelige Kunst, og for saa vidt er det logisk, at J. N. gled ind i en omfattende Beskæftigelse med religiøse Motiver, og at der tilfaldt ham en Række Udsmykningsopgaver, blandt hvilke Dekorationerne i St. Elisabeth Søstrenes Hospital er Hovedværket. Ligesom Skovgaa;rd har han ogsaa givet sig af med Glasmaleri.

Uafhængig af religiøse Motiver og den til dem anvendte Stil har J. N. dyrket et friere Staffelimaleri, landskabelige Motiver med Figurer. Under Ophold paa Bornholm 1922 og følgende Aar nærmede han sig med disse Billeder i Farve og i det lyrisk-maleriske Anslag til den øvrige +Bornholmer-Skole*, især Oluf Høst (Opgaaende Maane, 1926). Billederne fra Frankrig 1925 fik en skarpere, mere krydset Kolorit, men i øvrigt har han stadig fortsat dette Maleri under samme Form (Badescener fra Allinge Strand med Figurer mellem Klipperne).

Efter Strømskiftet udfoldede J. N. tillige en omfattende keramisk Produktivitet paa Den kgl. Porcelainsfabrik, nu med Stentøj, dels Krukker, Fade osv. med figurlige Kompositioner, som oftest malede med blaat paa graa Glasur eller med en Jernfarve direkte paa grov Chamotte-Skærv, dels keramisk Skulptur, polykrom eller glaseret med en enkelt Farve (ved de større Arbejder ofte den røde Okseblod). Denne Produktion fik en fremtrædende Plads i Fabrikkens Opvisning paa Verdensudstillingen i Paris 1925 og vandt Udbredelse ved Fabrikkens Udstillinger rundt om i Verden. J. N. frembragte her en Skulptur, der med sine mange store Arbejder (Pottemageren, Paulus dræber Løgnen, Vasen med Relieffremstillinger af Aktæonmyten, Grup-

pen Pontius Pilatus, Moses med Slangen) rækker ud over det keramiske Omraade, ind i den egentlige Plastik. Han lægger dramatisk Eftertryk paa Figurernes Bevægelse, modellerer med en Bredde og Tyngde, der føles dikteret af Lermassens Karakter, og fastholder en streng, monumental Helhedsvirkning, der atter paa sin Vis er Udtryk for Materialet. Dermed og tillige ved den ejendommelige Reliefbehandling, hvor Figurerne staar groft skaaret, ligesom primitivt gjort med en Kniv, i haarde Omrids og stive Flader, hævder J. N.s keramiske Skulptur sin egen Plads i dansk Billedhuggerkunst. S.S-z.

Kunstindustrimuseets Virksomhed, 1917, 57; 1918, 41, 44 f.; 1920-21, 100, 107; S. Danneskjold-Samsøe i Vor Tid, 1918, 390-403; L. Swane sat. 1915; Axel G. Jørgensen i Arch., 1918-19, 267-72; Carl Jul. Salomonsen: De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser, 1919, 11-12; Oluf Thomsen i Moderne Kunst og Sindssygdom. Svar til Prof. Salomonsen, 1919, 23-26; Klas Fåhræus i Ord och bild, 1920, 13; Verden og Vi 10. Dec. 1920 (Int, med Torben Voss); Henning Brøchner i Skønvirke, 1923, 56-61; Jens Thiis: Nord. kunst i dag, 1923, 42, 44; Oluf Thomsen i Kunstbladet, II, 1923-24, 85-92; Fr. Dalgas i Ill. Tid., 1924, 20-27; Vore Damer 24. Juni 1924; Otto Pelka i Der Cicerone, XVII, 1925, 950-52; E. Wettergren i Nationalmuse! årsbok, 1926,156; Merete Christensen (Bodelsen) i NytT.f.Kunstind., 1929, 66-69, 72; Egon Mathiesen sst. 1934, 10; K. Borchsenius sat. 1936, 60-63; Johs. Kragh sat. 1942, 118 ff. og O. V. Borch sst. 1943, 25-27; Konstrevy, 1931, 143-61; Oluf Thomsen sst. 1936, 38-40; Oluf Thomsen: Jais Nielsen, 1931 (Vor Tids Kunst 6); Nord. T. f. katholske Kristne, 1933, 258-61; Nord. Ugeblad f. katholske Kristne, 1935, 538-41; Nordens Kalender, 1935, 93 ff.; Tidens Stemme, 1936, 7-8; O. V. Borch i Saml., 1936, 81-86; Dansk Arbejde, XXVII, 1. Marts 1936 (Int. med Holger Jerrild); Kai Flor: Jais Nielsen. Keramik, 1938 (Dansk Kunst VI); Sigurd Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Sv. O. Mortensen: Voel Kirkes Historie, 1938, 10 f.; Leif Østby i Wessel og Norge. Red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 184-85; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Saadan tegner vi, 1945; Gads danske Mag., 1945 57-64 (Int. med Holger Jerrild).

Dagblade: Pol. 6. Febr. 1915 (Jul. Magnussen); 14. Febr. 1915; 1. Dec. 1918 (K. Pontoppidan); 13. Nov. 1919 (Oluf Thomsen); 10. og 19. Dec. 1920; 17. Febr., 4. Juli 1923 (Jens Thiis); 17. Jan. 1928 (Int. med K. Borchsenius); 24. Nov. 1928 (K. Borchsenius); 18. Dec. 1931 (Poul Henningsen); 20. April 1935 (Int.); 22. Maj 1935 (K. Pontoppidan); 5. Febr. 1936 (Int); 17. Marts 1941 (K. Pontoppidan); 5. Juli og 17. Aug. 1943; 15. April 1945 (Int.); Politikens Magasin, 10. Jan. 1926 (K. Borchsenius); 9. Febr. 1936; Dagsposten, Trendhjem, 13. April 1918 (Hans Dedekam); B.T. 12. Dec. 1918; 21. Nov. 1921 (Int.); 12. Febr. 1936 (O. V. Borch); Berl. Tid. 16. Dec. 1918 (Th. Oppermann; Svar fra Jais Nielsen i Pol. 20. Dec. 1918); 1. Juni 1924; 26. Aug. 1930 (K. Flor); 22. Maj 1935 (K. Flor); 5. Febr. 1936 (Int. med E. A. Mentze); 26. Febr. 1936 (Oluf Thomsen); 1. Dec. 1937; 10. Marts 1941 (K. Flor); 19. Marts 1941 (Int.); 21. April 1945 (Int.); Aftenposten 4. Juni 1924; Dag. Nyh. 22. Dec. 1928 (L. Swane); 17. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Nat.tid. 22. Marts 1941 (Else Kai Sass); 19. April 1943 (Int. med Mogens Barfoed); 22. April 1945 (Int. med Steen Albrectsen); Kristeligt Dagblad 16. Febr. 1936 (S. Clod Svensson); Ekatrabl. 5. Okt. 1940 (Int ): 14. April 1945 (Int.); Soc. Dem. 22. April 1945 (Int. in. Karl Bjarnhof); Information 15. Nov. 1947.

Nielsen, Jens, -1645-, Snedker, har 1645 udført Prædikestolen i Hillerslev Kirke i Thy med landligt naive Figurer og nævnes da som boende i Snedsted. C.A.J.

Danm.s Kirker,XII, Tisted Amt, 1940-42.

Nielsen, Jens, d. 1689 el. 90, Sten- og Billedhugger. Gift med Maren Hansdatter, der overlevede ham; boede i Landemærket i Kbh.; Skifte efter ham 26. April 1690.

Har udført et Epitafium med Akantusværk i Lintrup Kirke, Sønderjylland, over Christen

Jensen, død 1692. C.A.J.

Utr. K. - Sønderjydske Aarbøger, 1939, 195.

Nielsen, Jens,