Weilbachs kunstnerleksikon
P
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Paaske__Paske__Pasche__von_Paaschen___Wi
Parshøj__Erhardt_Georg_Pedersen
Parslev__Einar_Vilhelm_Christian_Frederi
Paulli__Augusta_Dorothea_Henriette_Chris
Pedersen__Michael_Hans_Christoffer
Pedersen__Thorolf_Frederik_Paludan_Mülle
Pedersen__Viggo_Christian_Frederik_Vilhe
Pedetti__Maurizio__Peter_Moriz_
Peters__Nicolai__Nicolaus__Hermans_Sohn
Petersen__Aksel_Johannes_Richard
Petersen__Eigil_Thorsten_Osvald
Petersen__Gunnar_Frederik_Kiisch
Petersen__Johan_Carl_Christian
Petersen__Johan_Erik_Christian
Petersen__ved_Daaben_Madsen___Nielsine_C
Petersen_Kasterud__Friderich__Frederik
Petzholdt__Ernst_Christian_Frederik__Fri
Petzold__Pezold__Petzholdt___Johan_Chris
Piettersz__Petersen__Peitersen__Peters__
Piil__Christian_Actonius_Theodorus
Pingel__Gustav_Frederik_Claudius
Poulsen__Elna_Margrethe_Tuxen_Svenn
Poulsen__Micholine_Anemine__Anina__Chris
Poulsen__Poul_Gerhardt_Christian
Poulsen__Poullson___Dirk__Dirick__
Preetzmann__Caspare_Christina_Juliane_Ul
Pregel__Prægel___Adolf_Frederik
Price__Mathilde_Juliane_Engeline
Prior__Lauritz_Terpager_Malling
Puggaard__Bolette_Cathrine_Frederikke
de_Pas__Passe___Crispin_den_Yngre
P., se H. P.; I. P.
Paaske, Hans, se van Paeschen, Hans.
Paaske (Paske, Pasche, von Paaschen),
Willum (Wilhelm), -1595-1601-,
Bygmester. W. P., der efter Navnet at dømme har været i Slægt med Hans van
Paeschen (s. d.), fik 15. Maj 1595 Bestalling som Bygmester med en aarlig Løn
af 100 Dl., 1598 forbedrede Kongen hans Løn og gav ham Løfte om yderligere at
betænke hans +Kunst og Dygtighed*. 1596-97 tømrede han en Karnap ved Blaataarn
paa Kbh.s Slot, 1597 opsatte han et midlertidigt Skur paa Frue Kirkes Taarn i
Kbh. 1599 huggede han Tømmeret til Chr. IV.s berømte Spir paa Blaataarn paa
Kbh.s Slot og fik en Godtgørelse for et Besøg paa Koldinghus, hvor han
besigtigede et Taarn og +ordinerede* Spiret. N. A. sluttede han Kontrakt om
Tømmerarbejdet ved det nye Tøjhus. Af Oplysningerne om disse og et Par mindre
Arbejder synes at fremgaa, at W. P. har været en dygtig Tømrermester, der dog
næppe nogen Sinde har optraadt som selvstændig Arkitekt. 0.1V .
Utr. K. - Kane. Brevb.
1593-96, 1910, 464; samme 1596-1602, 1913, 337 f.; F. Beckett: Fr.borg II,
1914, 28-30, 253; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 17 ff., 36, 42.
Pachewall, -1620-, Ingeniør, af fransk Afstamning, omtales 1620 som Fæstningsbygger
i Glykstad, hvor han da
forestod Befæstningsarbejderne med Abraham de La Hay(e) som
underordnet. V.L.
Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s
Byanlæg, 1937; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 130.
Pacht, Axel Frederik, 1847-98, Bhgr. F. 16. Juni
1847 i Kbh., d. 28. Okt. 1898 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogbinder,
Kasketfabrikant Lauritz Adolph P. og Caroline Marie Jørgensen. Broder til
Vilhelm P. (s. d.). Ugift.
Uddannelse: I
Billedskærerlære hos Wille; dimitt. af Tekn. Inst. og opt. paa Akad. Jan. 1863
; Afgang som Modellør Juni 1868 ; lille Guldmed. 1869. Stipendier: Ancker
1880. Rejser: 1880-81 Østrig. Udstillinger: Charl. 1867-92 (13 G. m. 25 Arb.);
Chicago 1893.
Arbejder: Kain ihjelslaar
Abel (lille Guldmed. 1869) ; Buste af H. C. Lumbye (1874, Tivoli); Statuette
af St. St. Blicher (udst. 1883) ; Mindesmærke (en sørgende Genius) over
Overlærer Albert E. Leth (d. 1884) (Bronze, Herlufsholm Kirke); Mindesmærke
(Obelisk med Portrætmedaillon og Genius) for C. D. Reventlow (1888, Fr.borg
Slotspark); Statuette af Chr. IX (udst. 1890); Statue af samme (udst. 1893);
Uffe hin Spage (bronzepatineret Gips, Aalborg Mus.); Mindesmærke
(Granitobelisk med Portrætmedaillon) for
Stiftamtmand Th. A. J.
Regenburg (1898, Skamlingsbanken).
H.O.
Pacht, Lauritz Vilhelm, 1843-1912, Maler, Fabrikant.
F. 23. Nov. 1843 i Kbh., d. 20. Maj 1912 i Holte, begr. paa Fr.berg. Broder
til A. F. P. (s. d.). Gift 1° 11. Juni 1871 i Kbh. med Ambra Maurette
Brandtberg, f. 8. Jan. 1844 i Gøteborg,, d. 19. Okt. 1918 i Kbh., D. af
Skibsfører Alexander B. og Ida Caroline Andersen. Ægteskabet opløst. 2° 15.
Sept. 1901 i Kbh. med Oline Kristine Marie Olsen, f. 16. Aug. 1868 i Aalborg,
d. 12. Dec. 1928 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Niels O. og Ane Cathrine
Poulsen.
Uddannelse: I
Bogtrykkerlære; en Tid Lærling hos den italienske Marmorhugger Ronci; derefter
i Lære hos Porcelænsmaler Westhphal; dimitt. fra Tekn. Inst. Marts 1861; opt.
paa Akad. Okt. 1861; Afgang som Maler Juni 1866; lille Guldmed. 1869; ansat
paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1862-67; Medhjælper hos Wilh. Marstrand; hørte
til Kredsen i Vilh. Kyhns Haveatelier (Huleakademiet) Vinteren 1871-72.
Udstillinger: Charl. 1866-1905 (24 G. m. 44 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord.
Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Kunstn. Eft. 1904; Sep.udst. 1929 (af efterladte
Malerier, der solgtes til velgørende Formaal). Rejser: Har paa Rejser besøgt
bl. a. Italien og Ægypten. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Hverv: Medl. af
Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.
Arbejder: En blomstrende
Hyld i en Gaard (udst. 1866); Arbejderne i Vingaarden (Karton, lille Guldmed.
1869) ; Biskop Vilhelm forbyder Svend Estridsen Adgang til Kirken (Neuhausens
Pr. 1869); Ingen hjemme (udst. 1871); Badende Piger ved den svenske Kyst
(udst. 1873) ; En gammel Mand en Skilling (udst. 1875); Portrætfigurer af 2
Børn i en Dagligstue (udst. 1879); En Sangerinde-Pavillon i Charlottenlund
(1883) ; Se god Aften (udst. 1888); Søvnløs (udst. 1891);Serpentinedans (udst.
1894); En Stormnat ved Hornbæk (udst. 1900) ; Illustrationer til Sophus
Michaelis: Æbelø (udst. 1903); Kunstakad.s Fortsættelsesskole (udsi. 1904) ;
Holger Drachmann modtager Fakkeltoget (1906); Stadsgraven. Tivoli ved
Udstillingen (Aalborg Mus.); Sommerlandskab (forh. Joh. Hansens Saml.);
Portræt af Anna Larssen (Teatermus.); Grafik i Kbst.saml. Altertavler: Kristus
i Emaus (udst. 1872, Agri Kirke, Mols); Kristus i Getsemane (1875, Tønning
Kirke); har bistaaet Marstrand ved Udførelsen af Den store Nadver (1869,
Kunstmus. ).
Efter at have besøgt Akad.
arbejdede Pacht i 1870'erne med grafisk Teknik og opfandt en
særlig fotomekanisk Teknik
for Gengivelse af Tegninger, Træsnit m.m., som han kaldte
Heliotypi. Han var en af
den moderne Reproduktionstekniks Pionerer her hjemme og op-
rettede 1874 en moderne
Reproduktionsanstalt for Udførelse af Heliotypier til Bogtryk.
Senere gik han over til
Fremstilling af Fototypier, og 1880 slog han sin Virksomhed sam-
men med det af Hilmar
Crone Aaret i Forvejen oprettede Lystrykatelier under Firmanavnet
Pacht & Crones
Illustrationsetablissement (med Crone som Eneindehaver), som stadig
bestaar, og som gennem
Aarene har været førende i Fremstilling af Lystryk her hjemme. 1887 stiftede
han en Fabrik for Fremstilling af Bogtryksværte og Tubefarver til Kunstnere
(omdannedes 1890 til A/S
Danske Bogtrykkeres Farvefabrik, som P. var Direktør for til
sin Død). 1896 blev han
Direktør for Københavns Panorama og fremviste som en af de
første +levende Billeder*
i Kinoptikon, et lille Træhus paa Raadhuspladsen. 1898 blev han
Direktør for Skandinavisk
Panoptikon. Pacht blev en velhavende Mand og stiftede 1912
s. m. sin Hustru Vilh.
Pachts Kunstnerboligs Legat, hvorefter Benyttelsen af hans Villa
+Pachts Bo* i Holte efter
hans Død skulde tildeles en Maler for Livstid.
Red.
Haandtegninger i Fototypi,
1881, 1882 og c. 1890; Dagsavisen 23. Febr. 1885; Auk.kat. 1892; Karl Madsen:
Marstrand, 1905, 432; Berl. Tid. 10. April 1912; Riget 21. Maj 1912; Pol.
s.D.; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1912-13, 14; Verden og Vi 18. Nov.
1917; Nat.tid. (Morgen og Aften) 27. Marts 1929; Pol. 28. Marts 1929; Rik.
Magnussen: Godfred Christensen, 1-Il, 1939-41; Laur, Nielsen: Den danske Bog,
1941, 245.
Packness, Ejnar, f. 1879, Arkitekt. F. 9. Jan.
1879 i Næstved. Forældre: Købmand Jens Carl Christian Bøgh P. og Christine
Hansen. Gift 1 ° 8. Sept. 1908 i Kbh. med Sigrid Møller, f. 17. Juni 1885 i
Kbh., D. af Læge Christian Marius M. og Agnes Rosa Dorothea Ida Smith.
Ægteskabet opløst. 2 ° 22. April 1934 i Mylund med Eja Schiøttz-Christensen,
f. 10. Aug. 1895 i Kbh., D. af cand. pharm., Løjtnant, senere Redaktør og
Bladudgiver Lauritz Alexander S.-C. og Thora Anna (Rous) Krabbe.
Uddannelse: Murerlærling
1895; Murersvend 1898; dimitt. fra Tekn. Sk. Sept. 1900; opt. i Akad.s Alm.
Forb.kl. Sept. 1900; besøgt denne og Arkitektursk. samt Dekorationssk. ;
Afgang Jan. 1908; Medarbejder hos Hack Kampmann og Anton Rosen; selvstændig
Virksomhed i Aalborg fra 1910. Rejser: 1904 England, Spanien, Frankrig; 1920
Frankrig, Tyskland, Italien; desuden flere mindre Rejser. Udstillinger: Berlin
1910-11. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1933. Stillinger og Hverv: Medl. af
Best. for Akademisk Arkitektfor. 1919-32 og af Best. for Aalborg Kunstmus.;
kgl. Bygningsinspektør fra 1931; Viborg Domkirkes Arkitekt fra 1934.
Arbejder: Skole i Sæby
(1900-01); Landstedet Sandenbjerggaard ved Slettestrand (1908) ;
Stationsbygningerne paa Aars-Hvalpsund Jernbane
(1910) ; Den kommunale Administrationsbygning i Aalborg (1912); Pavillon i
Anlægget Frederikskilde sst. (1913 ; nedbrændt 1931; genopført 1932 ved Ark.
E. Poulsen); Brandstation Aalborg (1914) ; Børneasylet (Frederik VII.s Asyl)
sst. (1919); Alderdomshjemmet i Hobro (1919); Fleskum Herreds Ting- og
Arresthus i Aalborg (1919-20); Ting- og Arresthuset i Hobro (1920);
Landsretsbygningen i Aalborg (1920-21); Det nye Ting- og Arresthus i Nykøbing
M. (1922-23, s. m. Chr. Früstück Nielsen); ny Tagrytter paa Favsing Kirke i
Randers Amt (1923); Udvidelse af Aalborg Amts Syge- og Epidemihus i Nibe
(1923); Mylund Kirke (1926); Postbygningerne i Skørping (1927) og Hjallerup
(1928) ; Markus Kirke i Aalborg (indviet 1933, Eckersbergs Med.); Ranum
Statsseminarium (1934); Livsforsikringsselskabet Fremtidens Bygning paa
Vesterbro i Aalborg (1936); Udvidelse af Hotel Phoenix, Aalborg (1936) ;
Postbygningen i Skive (1937); Udvidelse af Fødselsanstalten i Aalborg (1940);
Funktionærbygninger sst. (1942) ; Hasseris Centralskole, Aalborg (1942) ;
Amtsgaarden i Aarhus (1942-43). Restaureringer og Ombygning: Dronninglund
Hovedgaard, Hjørring Amt (1916); Raad-, Ting- og Arresthuset i Løgstør
(1919-20) ; Aalborg Domkirke (1944) ; S. Mortens Kirke i Randers (1948) ;
desuden Kirkerne i Øster Hornum, Torslev i Vendsyssel og Grenaa samt Raadhuset
i Nykøbing M.
De ydre Udgangspunkter for
Ejnar Packness' i øvrigt selvstændige Produktion er Teg-
nearbejdet som ung hos
Hack Kampmann og Anton Rosen, Rejse i Spanien og nyere svensk
Arkitektur. Kampmanns og
Rosens Indflydelse danner mere den almindelige Baggrund for
hans Udvikling, svensk
spores i Fleskum Herreds Ting- og Arresthus' Portal og i Hobros
Ting- og Arresthus (sml.
Westmans Raadhus i Stockholm) og svensk og spansk i Markus-
kirken). P. har for øvrigt
gjort den almindelige Udvikling med, fra Ny-Klassicisme til Mo-
dernisme, dog heller ikke
i denne uden at bevare Forbindelsen med Traditionen. Som sær-
ligt karakteristiske
Eksempler paa hans personligt prægede, noget raffinerede Indstilling
kan nævnes Fleskum Herreds
Ting- og Arresthus samt Mylund Kirke.
(A.)K.M.
Arch., 1909-10, 13
(Sprøjtehus i Stationsbyen paa Aarhus-Udst.); 1910-11, 125-27
(Stationsbygninger); 1912-13, 50-52 (E. P. om Jernbanearkitektur); 1913-14,
393-96, 401-03 (Kildepavillon og Grønnegaard i Aalborg); 1924, 53-56 (E. P.:
Om Restaurering); Ark. U., 1933, 84; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk
Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 94; Kunst og kultur, 111, 1912-13, 56; Chr.
Engelstoft i Skønvirke, 1925, 15; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., Il, 1932,
51, 172-74; 111, 1933, 191; Nyt T. f. Kunstind., 1938, 43-46 (E. P.:
Nordjyllands gamle Kirker); ByggeForum, 1940, 93 (Posthus i Skive); 1942, 383
(Amtsgaard i Aarhus).
van Paeschen (Paaschen, Pasche(n), Paasche,
Paaske), Hans, - 1561-82 -, Bygmester.
H. van P. var rimeligvis
af flamsk Oprindelse og i Slægt med den i England virksomme Arkitekt Henri van
Paschen, og som af Wider berg paavist utvivlsomt identisk med den be
fæstningskyndige Bygmester Hans van Pa schen, der fra senest i Beg. af 1561,
indtil han faldt i Unaade i 1563, var i svensk Tjeneste Dette Forhold var
velsagtens Grunden til, a Fr. II lige fra Begyndelsen synes at have be tragtet
denne Bygmester med Mistro. Den 25 Juni 1564 antog Fr. II van P. som kgl. Byg
mester for en temmelig høj aarlig Løn, 201 Dl. og en betydelig Mængde
Naturalier sam fri Bolig. I Efteraaret 1566 sendtes H. van P til Båhus for at
lede Fæstningens Istandsæt telse efter Belejringen og projektere en Nybe
fæstning; n. A. besigtigede H. van P. s. m Bjørn Kaas og Frans Brockenhuus det
nyliga befriede Akershus og udkastede en Plan ti nye Fæstningsværker omkring
det gamle Slot, samtidig med at han undersøgte Muligheder af at flytte det
afbrændte Oslo til Slottet. Nærhed. I de fig. Aar opførtes nogle Jordværker
omkring Akershus, som Widerberg identificerer med +Kongens Batteri*, +
Dronningens Batteri* og Volden fra dette til Knuds taarnet.
1574 sluttede Fr. II den
første Kontrakt med H. van P. om en Ombygning og Nybefæstning af Krogen Slot,
og i de følgende Aar ledede han Ombygningen af den middelalderlige Borgs
Nordfløj, Størstedelen af Sydfløjen, ligesom Vestfløjens Ombygning
paabegyndtes. 1576 akkorderede han om Nedbrydningen af det gamle Stenhus i
Lundehave. 1575 tog man fat paa en Forbedring af Krogens Forsvarsværker, bl.
a. en Ombygning af de af Hans von Diskow (s. d.) projekterede Bastioner. I
Forbindelse med disse Arbejder blev den endnu delvis i sin oprindelige
Skikkelse bevarede Mørkeport fra 1576 til. I disse Aar var II. van P.
bosiddende i Helsingør. 1576 fik han tilskødet et Stykke Jord tæt ved Slottet
og modtog Livsbrev paa Borupgaard. Opførelsen af Kommunitetsbygningen paa
Kbh.s Universitet, hvorom han sluttede Kontrakt med Kongen 3. April 1574, blev
Aaret efter udsat paa Grund af Arbejderne paa Krogen. Disse var langt fra
fuldført, da H. van P. 1578 blev forflyttet til Båhus, hvor han de fig. Aar,
under Forhold, der viser, at han nærmest har været betragtet som Fange, ledede
Befæstningsarbejderne efter en af ham selv udkastet + skablun* (Model). 1581
lod Kongen ham anklage for Utroskab, da det havde vist sig, at hans nyanlagte
Bastioner ved Krogen ikke kunde modstaa Vandets Magt; han blev fængslet og
frataget sine Ejendomme i Helsingør. Efter at Fr. II 1582 havde ladet Skaderne
besigtige, og de havde vist sig at være mindre alvorlige end først antaget,
blev H. van P. løsladt. Efter sin Frigivelse blev han atter beskæftiget paa
Båhus, hvorfra han kom væk i 1582, rimeligvis er han rejst - eller maaske
snarere rømmet - til Udlandet. Hans Efterfølger paa Kronborg blev Antonius van
Opbergen, hans Efterfølger som kongelig Bygmester fra 1588 Hans van
Steenwinckel I.
- Idet man er gaaet ud
fra, at H. van P. for. - uden som militær og civil Bygmester ogsaa - har
virket som Billedhugger, har forskellige
Forskere tilskrevet denne Kunstner et bety deligt Antal Bygnings- og
Billedhuggerarbej der. Tydeligst tegner sig Billedet af Militær arkitekten H.
van P. Mørkeport viser, at han
har kendt Antwerpens berømte Fæstnings værker, hvorved han maaske i sin Ungdom har arbejdet, og alt tyder paa, at han
ved Krogen og de norske
Grænsefæstninger har indført det
af Nederlænderne forbedrede, ita lienske bastionære Befæstningssystem i Dan
mark, hvilket i sig selv er nok til at sikre ham en fremtrædende Stilling blandt vore
Arkitek ter. Paa Grund af den Ændring i Planerne for Krogens Ombygning, som fandt Sted
i 1580, er det vanskeligt at
danne sig et Indtryk af H. van P. som civil Bygmester; men sikkert er, at han paa dette Omraade
indførte den flamsk prægede Stil,
hvis væsentligste Træk er de rige
Sandstensdetailler, som opli ver Murstensmurene, navnlig omkring Por taler,
Vinduer og paa Gavlene.
Om H. van P. ogsaa har
været Billedhugger, er tvivlsomt. Delvis støttet paa Gregor
Paulssons Iagttagelser
(1915) har F. Beckett (1921) villet tilskrive ham Uranienborg, Lystrup og
Vallø, Lunds Domkirkes Altertavle og en Række Gravmæler. Man savner imidlertid
sikre skriftlige Vidnesbyrd om H. van P.s Skulptur, og som paapeget af C. A.
Jensen, kan han ikke være identisk med Ejler Grubbes Billedhugger paa Lystrup,
da han1579 var interneret paa Båhus (jfr. Københavns Alabastmester). O.N.
Friis: Saml., 1872-78;
samme: Bidrag, 1890-1901; Kane. Brevb. 1561-65, 1893-95; 1566-70, 1896;
1571-75, 1898; 157679, 1900; 1580-83, 1903; 1588-92, 1908; F. Beckett:
Renæssancen og Kunstens Hist., 1897; samme: Fr.borg, II, 1914; Gregor
Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk
Herregaards Arkitektur, 1921, 207 f.; F. Beckett: Uraniborg og Stjærneborg,
1921, 13 f.; D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederlandsche renaissance in
Denemarken, 1924, 10, 64; C. S. Widerberg: Isaac van Geelkerck, 1924, 1;
Anders Bugge i Norsk Kunsthist., I, 1925, 279; samme i Norsk Bygningskunst,
1927, 24; William Karlson i Tidskrift for konstvetenskap, 1927, 48-51, Tavle
XXIII-XXIV; Charles Christensen i Vallø, 1928 (Ældre nord. Architektur X); V.
Wanscher: Arehitekturens Hist., III, 1931, 247; Torsten Allgulin: Hans van
Stenwinkel d. Å., 1932; C. S. Widerberg: Akershusfestning, 1932, 8 f.; Harald
Hals jr. i Norske minnesmerker. Frederiksstad, 1934; C.A. Jensen: Lystrup,
1936 (Ældre nord. Architektur IX); Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; Vilh.
Wanscher i Artes, 1938, 191-211; sst. 1939, 97-105, 133, 1.52, 154; samme:
Kronborg, 1939, 18 f., 24, 27 f., 30 f.; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark,
I, 1945; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945; C. A. Jensen: Adelige Gravstene
(under Udgivelse).
Pafumi, Carmelo, f. 1902, Maler og Bhgr. F. 1.
Marts 1902 i Taormina, Italien. Forældre: Direktør Benedetto P. og Giuseppa
Falanga.
Uddannelse: Uddannet i
Paris, besøgt Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen med Mellemrum 1933-41.
Rejser og Ophold: 1918-21 Rom, Florens, Milano; 1922-27 Paris, London, Kbh.,
Miinchen; 1928 Nordafrika; 1929 Italien; 1930-35 Kbh.; 1935 Sverige, Norge;
1936 Kbh.; 1937 Malta, Paris, Belgien; fra 1938 Kbh. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1934-36, 44; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Galerie Gurlitt,
Berlin, 1937; Charl. Eft. 1939 (Grafik); Sep.udst. i Kbh. 1932 (Skulptur), i
Vejle Mus. 1946, i Stockholm 1946 (Maleri, Grafik, Skulptur), i Borås 1947, i
Gøteborg 1946, 48.
Pafumi har i Danmark
hovedsagelig udstillet Grafik (Raderinger), men afholdt en Sep.udst. med
Skulptur 1932 og deltog ogsaa som Billedhugger i Kunstn. Eft.udst. 1944. Han
har udgivet 2 grafiske Mapper (Studier over Leonardo da Vinci og Studier fra
Nordafrika) og har udført en af Illustrationerne til Hans Werner: Fogelberg og
andre Atomer (1937); Grafik i Kbst.saml.
Red.
Pahr, Johan Baptista, - 1558-86 -, Arkitekt.
J. B. P. tilhørte en
dygtig italiensk Arkitektfamilie og kom 1558 fra Schlesien til Meklenborg,
hvor han i Hertug Johann Albrechts Tjeneste - fra Beg. af 1560'erne som
Hofbygmester - udførte flere civil- og militærarkitektoniske Arbejder, af
hvilke det vigtigste var en Ombygning af Slottet i Schwerin (1563-68). Sammen
med sin Broder Franziskus og andre Medlemmer af Familien gjorde J. B. P.
Meklenborg til et af den nordiske Renæssancearkitekturs Brændpunkter; den
karakteristiske Kvaderbehandling af Facademurene, der her blev taget i
Anvendelse, udbredtes saaledes herfra bl. a. til Danmark (jfr. Domenicus
Badiaz).
1572 rejste P. til
Sverige, hvor Kongen overdrog ham Ledelsen af Byggeriet paa Kalmar
Slot og Borgholm paa Mand
1574 faldt han i Unaade, men nævnes atter 1577 som Fæst-
ningsbygmester i Sverige.
1581 var P. igen i Schwerin,
hvorfra han kom til Slesvig. I Her-
tug Hans den Ældres
Tjeneste fuldførte han 1582 den af Hercules von Oberberg (s. d.)
paabegyndte Modernisering
af Tønder Slots Fæstningsværker efter den italienske Metode.
1586 var P. atter i
Sverige. O.N.
Th. u. B. - A. Hahr:
Studier i Johan III.s rennässans, 1, 1907; Vilh. Lorenzen i Tønder gennem
Tiderne, 1-11, 1943-44; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 948.
Palludan, Georg
Alfred, f. 1889, Arkitekt. F. 22.
April 1889 i Kbh. Forældre: Snedker, senere Instrumentmager Georg Valdemar P.
og Inga Marie Cathrine Olsen. Gift 6. Sept. 1918 paa Fr.berg med Gudrun
Eleonore Sivertsen, f. 16. Sept. 1889 paa Fr.berg, D. af Arkitekt Sivert Arne
Peter S. og Emilie Hertz.
Uddannelse: I Lære hos
Hofmøbelfabrikant C. B. Hansen; Snedkersvend 1908; dimitt. fra Tekn. Sk. 1912
; opt. paa Akad. Sept. 1912 ; Afgang Maj 1921; Medarbejder hos Gotfred Tvede
1916-23 og 1927-30; selvstændig Virksomhed fra 1923. Stipendier: K. A. Larssen
1917 og 18. Rejser: 1912 Tyskland, Svejts; 1916 Norge; 1930 Italien. Stilling:
Lærer ved Tekn. Sk. 1918-20.
Arbejder: Indretning af
Vangede Kirke i Vangede gamle Skole, Vangedevej (1926, præmieret; 1930-32
Genopbygning af samme efter Brand); Sparekassen Bikubens Bygninger, bl. a. Hj.
af Vesterbrogade og Colbjørn-
sensgade (1933-34), Hj. af
Godthaabsvej og N. Fasanvej (1935), Hj. af Østerbrogade og Ryes-
gade (1937) og Hj. af
Fr.sundsvej og Fr.borgvej (1940) ; desuden ombygget og indrettet
Afdelingerne paa
Aaboulevarden 29, Nørrebrogade 18 B og 140, Lyngbyvej 65, Peter
Bangsvej 59, Valby
Langgade 207 og Strandvej 76 (1930-38); Dyssegaardskirkens Præ-
stegaard (1936); har
desuden tegnet Møbler og Inventar, bl. a. til Arbejdsgiverforeningen,
Handels- og
Kontoristforeningen, Diakonissestiftelsen og Kbh.s Sygehjem. Red.
Ark. U., 1934, 123 (Hj. af
Vesterbrogade og Colbjørnsensgade).
Paludan, Hans, d. 1590, Maler.
I Nikolai Kirke i Kolding
findes et Epitafium over Maler Hans Paludan og Hustru (d.1590). Han er if.
Kane. Brevb. 1584-88, 973, identisk med Hans Maler, Borger i Kolding,
der omtales Bd. I, 439. Red.
Trap, 4. Udg. - Kane.
Brevb. 1584-88, 1908.
Paludan, Hans Jacob, 1797-1830, Maler. F. 20. Aug.
1797 i Vollerup, Møn, d. 3. Juni 1830 i Nannestad, Norge. Forældre: Sognepræst
Johan P. og Anna Elisabeth Paludan. Ugift.
Uddannelse: Var Officer
(karakteriseret Kaptajn 1829) og gik samtidig paa Akad., hvor han nævnes i 1.
Frihaandssk. Okt. 1816 ; vandt 1822 lille Sølvmed.; dyrkede Landskabsmaleriet
og foretog gentagne Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1822-30 (5 G. m. 9
Arb.); Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.
Arbejder: Prospekt af
Arresø (udst. 1830, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen).
Har malet norske
Landskaber. H.O.
Paludan, Hother August, 1841-88, Arkitekt. F. 5. Juni
1841 paa Alrø, d. 22. April 1888 i Viborg, begr. sst. Forældre: Sognepræst,
senere Provst Janus August P. og Camilla Augusta Kipnasse. Gift 1° 10. Okt.
1867 i Viborg med Elsigne Marie Topp, f. 17. Dec. 184 7 i Viborg, d. 20 Sept.
1885 sst., D. af Urmager Daniel T. og Christine Cecilie Hauerbach. 2° 5. Nov.
1886 i Viborg med Abel Topp, f. 4. April 1856 i Viborg, d. 16. Sept. 1921
sst., Søster til 1. Hustru.
Uddannelse: I Skole i
Horsens i 6 Aar; i Tømrerlære hos Tømrermester Wenzel; opt. paa Akad. i
Perspektivkl. Jan. 1857, i Arkitektursk.s Forb.kl. Jan. 1858, i 1. Ornamentkl.
Okt. 1860, i 1. Bygn.sk. Okt. 1861, i 2. Bygn.sk. Jan. 1862, i Arkitektur- og
Dekorationssti. Okt. 1864, i Arkitektursk. Okt. 1865, forlod Akad. 1866 uden
Afgang; var i 1863 Konduktør hos N. S. Nebelong ved Ombygningen af Fængslet i
Viborg.
Arbejder: De
Brock-Bredalske Skolers Bygning i Nørrestræde, Randers (1867-68) ;
Amtssygehuset sst. (1869-70); Haandværker- og Industriforeningens Bygning,
sst. (1875-76); Vaabenhus til Foulum Kirke i Aalborg Amt (1879) ;
Tvangsarbejdsanstalten i Viborg (1881 -82) ; Hovedbygning til Duelund i Viborg
Amt (1883) ; Fattiggaarden i Viborg (188384); Amtssygehuset i Skive (1885,
senere udvidet gentagne Gange); Ligkapel paa Viborg Kgd. (1887); Vaabenhus til
Fjelsø Kirke i Viborg Amt (1887). Restaurering og Ombygning: Bejstrup Kirke i
Hjørring Amt (1874); Apsis paa Grinderslev Kirke i Viborg Amt (1878); Mammen
Kirke i Viborg Amt (1887). A.
Bogen om Skive, red. af C.
Thiesen, 1928, 338.
Paludan, Hother August, f. 1871, Arkitekt. F. 9. Okt.
1871 i Raarup. Forældre: Kapellan i Raarup, senere Sognepræst, sidst i
Gunderup-Nøvling Otto Frederik P. og Sophie Frederikke Worm. Gift 10. Sept.
1905 i Valløby med Elisabeth Rode, f. 23. Febr. 1875 i Klætorp, Tikøb Sogn, D.
af Læge, senere Stiftslæge paa Vallø Ludvig Ferdinand Jacobi R. og Charlotte
Louise Klingberg.
Uddannelse: Tømrersvend
efter Læretid 1886-89; gennemgaaet Bygningsklasserne i Tekn. Sk. 1891-94;
Tegner hos Hans J. Holm 1894-1902 (Konduktør 1898-1902 paa Aalholm og Vallø);
dimitt. af S. Vermehren opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1894; Afgang April
1904; selvstændig Virksomhed i Kbh. 1902, 1905-32 i Aalborg, derefter atter
bosat i Kbh. Stipendier: K. A. Larssen 1902-03. Rejser: 1903 Tyskland,
Bøhmen, Italien; 1905 Nordtyskland; 1922 Italien; 1937 Frankrig. Udstillinger:
Charl. 1924; Leipzig 1913; London 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929.
Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygning og Møbeltegning ved Aalborg Tekn.
Skole 190518; Medl. af Best. for Aalborg historiske Museum 1907-33 (Formand
1929-33) ; Medl. af Kommissionen til Afløsning af Kirketiendeejernes
Vedligeholdelsespligt fra 1914; af Best. for Landsforeningen Bedre Byggeskik
fra 1922; af Dat særlige Syn for Landets Hovedkirker fra 1930; Medl. af
Kirkesynene i Kjær Herred og i Aalborg Købstads Provstier 1922-33 ;
Palæforvalter paa Amalienborg 1932 -42.
Arbejder: Tyborøn Kirke
(1908); Forberedelsesskole til Katedralskolen i Aalborg (1909) ; Aalborg Amts
Sygehus ved Hobrovejen (1909 -11); Sygehuset paa Søndre Bakke, Nibe (1910) ;
Kirken i Sindal Stationsby (1910) ; Præstebolig i Hørby, Aalborg Amt
(1910-11); Udvidelse af Aalborg Tekn. Skole og Aalborg Kommunehospital (begge
1911) ; Kirken i Godthaab, Aalborg Amt (1911-12); Skolen i Filskov (1913);
Sønder Omme Præstegaard (1913) ; Tuberkulosehospital i Aalborg (1914) ;
Nollund Kirke (1914); Præstegaarden paa Nørregade i Nørre Sundby (1916);
Skolerne i Volstrup og Guldbæk (1917) ; Politistationen i Aalborg (1917-18);
Skolen i Grindsted, Aalborg Amt (1918); Folkekøkkenet i Aalborg (1918);
Vester-Vanned Kirke (1919); Løkken Præstegård (1920); Stiftsprovstegaarden i
Aalborg (1922); Tilbygning til Vejlby Kirke i Randers Amt (1922-23); Våbenhus
til Odby Kirke (1923) ; Nørre Sundby Bank (1924, s. m. Charles Jensen);
Overlægebolig og Funktionærboliger m. v. til Aalborg Kommunehospital (1925);
Udvidelse af Klostermarkeskolen i Aalborg (1925) ; Ansgar Kirke i Aalborg
(1926-28); Amtssygehuset i Hobro (1927 -28) ; S. Josephs Hospital i Aalborg
(1927-29) ; Arden Kirke (1935). Restaureringer og Ombygninger: Give Kirke
(1905); Nordjyske Landsbibliotek i Aalborg (1910); Heddum Kirke (1910) ;
Byraadssalen paa Raadhuset i Aalborg (1911) ; Aalborg Bys og Omegns Sparekasse
og S. Kathrine Præstegaard i Hjørring (begge 1918); Jegindø Kirke (191819) ;
Hovedbygningen paa Herregd. Langholt (1919) ; Gravlev Kirke (1920) ; Kirken i
Hals (1920 og 30); indvendig Modernisering af Aalborg Diskontobank (1920-21);
Stenbjærg Kirke (1922) ; Sønder Draaby Kirke (1922-23) ; Kettrup Kirke (1923);
Aalestrup Kirke (1923); Sjørring Kirke (1929); Kirken i Lemvig (1934); Kirken
i Ringkøbing (1935); Ulfborg Kirke (1940) ; Kingos Kirken i Kbh. (194147).
Dekorative Arbejder: Visbykorset til Minde om Kampen 3. Juli 1864 ved Lundby,
Aalborg Amt (1914) ; Orgelfacade til Voldum Kirke (1920) ; Altertæppe til
Aalborg Domkirke (1923). Projekter: Politistation og Badeanstalt i Aalborg
(1911, præmieret); Udvidelse af Aalborg By (1914).
Hother Paludan begyndte i
Nyrop-Tidens, Palæstilens og den hjemlige Rødstensbaroks Periode og fulgte
derefter den almindelige Udvikling til Nyklassicismen. Han har været en
fremragende praktisk Dygtighed. (A.) K.M.
Arch., 1908-09, 219
(Opmaaling); 1910-11, 97-99 (Overlægebolig ved Sygehuset i Aalborg); 1911-12,
485-91 og 493-97 (Aalborg Amts Sygehus); Arch. U., 1928, 264; Ark. U., 1941,
217; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912. 95;
P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, 11, 1932, 175, 177; III, 1933, 203; H. C.
Ridter: Danske Sygehuse, 1, 1925-27, 94-122, 129-35, 272, 277-81; Danske
Slotte og Herregaarde, III, 1943, 582.
Paludan, Johannes, f. 1912, Arkitekt. F. 3. Aug.
1912 i Viborg. Forældre: Arkitekt Aage Hjalmar P. og Hedvig Thomsen. Gift 5.
Marts 1938 paa Fr.berg med Inge Feldthusen, f. 22. Nov. 1915 i Korsør, D. af
Kaptajn paa Store Bælts Overfarten Claus F. og Kirsten Feldthusen.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
1933; Afgang Jan. 1938; Medarbejder ved Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeningers Arkitektkontor 1934-36 og 1937-42; selvstændig Virksomhed fra
1934. Rejser: 1932 London, Liverpool; 1933, 36, 38 og 45 Stockholm; 1939
Paris. Udstillinger: Charl. 1937, 43, 47-48; Kulingen 1942, 44.
Arbejder: Eenfamiliehus,
Skodsborgvej 217, Nærum (1934); Eenfamiliehus med Atelier, Frederiksdalsvej
200, Virum (1936); Bebyggelsen Gl. Virum Haveby, Ved Skolebakken, Virum
(1944); Eget Hus, Vejlesøvej 114, Holte (1948); 2 Eenfamiliehuse, Virumvej 46
a og b (Stramithuse) (1948); 27 Eenfamiliehuse, Pergolavej, Virum (1948,
Bebyggelsen præmieret). Projekter: Benfamiliehus med Statslaan (1940) ;
Typetegninger til Stramithuse (1947) ;
har desuden tegnet Møbler,
bl. a. til Snedkerlavets Møbeludstillinger og til Illums Bolig-
hus. Red.
Ark. U., 1941, 27
(statslaanshus); 1944, 81-82 (GI. Virum Haveby); 1947, 176 (Elementhuse);
1948, 214-15 (Pergolahusene); Kat. til Udst. Bo som De vil, 1946, 34-35
(Stramithuse).
Paludanus, Severinus, se Kiær, Søren.
Panduro, Henriette (Henny) Elisabeth Køster, 1863-1930,
Maler. F. 22. Sept. 1863 i Randers, d. 18. Okt. 1930 i Gentofte, begr. i Kbh.
(Ass.). Forældre: Læge, sidst i Kbh. Søren Vinkel Køster og Louise Bay. Gift
1° 9. Maj 1906 i Kbh. med Læge Valdemar P., f. 5. Marts 1869 i Silkeborg, d.
14. April 1914 i Kbh., S. af Sognepræst Hans Rudolph P. og Johanne Dorothea
Sidenius. 2° Dec. 1917 i Aalborg med Lektor Knud Isidoro Sidenius P., f. 29.
April 1861 i Maribo, d. 13. Nov. 1924 i Kbh., Broder til 1. Mand.
Uddannelse: Elev af
Tegnesk. for Kvinder 1881-83; malede 3 Vintre hos Malthe Engelsted; besøgte P.
S. Krøyers og Jul. Paulsens Tegnask. Stipendier: Akad. 1898, 1900, 02, 04.
Rejser: 1888-89 Italien; har desuden foretaget talrige Rejser i Europa og har
besøgt Afrika, Sydamerika og Vestindien. Udstillinger: Charl. 1890-1911, 13,
16-18, 21-23; Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904-05, 08, 10; Kvindernes Udst.
1895 ; Aarhusudst. 1909 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1923,
27.
Arbejder: Morgen i April
(1896); Skoleudflugt (1899) ; Eftermiddagsstemning (1900) ; Fra Taget paa
Amalienborg (1910, Aalborg Mus., dep. Katedralskolen); Konfirmander paa
Rundetaarn (1916) ; Torvet i Aalborg. Vintermorgen (1921) ; Konen med
Fastelavnsrisene (1923); malede desuden Portrætter (bl. a. Johan Frederik
Bergsøe, 1892). Red.
van Papenhofen, Alexander, 1668-1759, Bhgr. F. 14. Juli
1668 i Antwerpen, d. 15. Febr. 1759 sst.
Uddannet som Elev af Artus
Quellinus den Yngre Skal if. en ældre Kilde have opholdt sig
12 Aar i Kbh. Red.
Th. u. B. - V.
Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus,1926.
Paproezky, Bartholomæus, - 1649-63, Maler. F. i Polen,
d. senest 1663.
1649 lagdes i Veggerløse
Kirke paa Falster en Gravsten over Malerens Datter Elisabet; en senere Præst
oplyser, at Faderen, en Polak, lod forgylde og male Prædikestolen, og derfor
blev Barnet begravet her. S. A. signerede han et Epitafiebillede i Nykøbing
Kirke med Portrætfigurer af Karen Schytte, hendes Mand og Børn og malede et
tilsvarende af hendes Forældre, begge Billeder oprindelig anbragt paa
Fontegitteret. 1651 signerede han et Præsteepitafium i Fakse Kirke, og ved
denne Tid synes han at have bosat sig i Køge.
Han er sikkert den
Bartholomæus Kontrafejer, der 1653-54 stafferede Lorentz Jørgensens Altertavle
i Køge Kirke, hvis Farver endnu er i Behold. 1663 maatte en Køgemaler
færdiggøre Skriftestol og
Pulpitur (nu forsvundne) i Haarlev Kirke efter salig B. +Pro-
poschi*. C.A.J.
E. F. S. Lund, IX, 1908,
160, 216, 217 f.; Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 364; Hugo Matthiessen, Chr.
Axel Jensen og Fr. Oppfer: Fra det gamle Køge, 1928, 90; Danm.s Kirker, VI,
Præstø Amt, 1933-35, 1087; III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; VIII, Maribo Amt, 1948
ff.
Pardonné, - 1743 -, Kbst., logerede 1743 Krøyers Gaard i St. Kongensgade, Kbh. Red.
Utr. K.
Parini, Anthon, - 1701 -, Stukkatør.
Svend hos Giampiero
Bellasio ved Arbejdet paa Fr.berg Slot; fik her 1701 Betaling
for Gipsning af to
Altaner. Red.
Friis: Saml., 1872-78;
Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 121.
Parnemann, Conrad Christian, 1774-1823 Marineløjtnant,
Maler. F. 8. April 1774 i Kbh., d. 2. Juni 1823 i Langesund, begr. sst.
Forældre: Xylograf, Kattuntrykker Jakob P. (s. d.) og 2. .Hustru. Gift med
Margrethe Ellefsen, f. 12. Aug. 1788 i Risør, d. i Lillesand, D. af Skibsfører
Peder E. og Maria de Fine Fasting.
Blev Styrmand 1799 i Kbh.
og for med Vestindiefareren +St. Croix Paket*. 1805 opt. i Kbh.s Skipperlav;
Marineløjtnant 1809; forblev i Norge ved Rigernes Adskillelse 1814; døde som
Toldbetjent i Langesund.
I Søfartsmus. paa Kronborg
findes en Række smukke Gouacher, især af Søtræfninger
(sign. henholdsvis C. C.
Parnemann og Conrad Chr. Parnemann) saaledes bl. a. Prospekt
fra den indiske By
Wisagapaten (1792) ; +Najaden*s Træfning ved Tripolis (1796); Vest-
indiefareren +St. Croix
Paket* (1798); Fregatten +Havfruen* visiteres af Englænderne
ved Gibraltar (1799) ;
Fregatten +Freya* i Kanalen (1800) ; Briggen +Lougen"s Kamp med
Englænderne i Vestindien
(1801); desuden et Par farvelagte Tegninger af Jagten +Elisa-
beth* paa Kbh.s Red
(1820). Red.
Parnemann, Jakob Conrad, c. 1740-1803, Xylograf,
Kattuntrykker. F. c. 1740, d. 7. Maj 1803 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift 1 °
med N. N. 2° med Marie Helene Thuring, f. c. 1760, d. 11. Jan. 1815 i Kbh.
Parnemann var oprindelig
Kattuntrykker og som saadan udlært i Formskærerkunsten.
Dette gjorde det let for
ham at uddanne sig som Xylograf, og man kender 16 historiske
Billeder efter Biblen samt
et Par Portrætter i Camaîeu og clair-obscur i to Farver fra hans
Haand. Hans Hovedvirksomhed forblev dog stadig Kattuntrykkeriet. H.S.H.
A. F. Büsching: De
tegnende Kunsters Hist., 1783, 32627; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1830,
1069.
Parshøj, Erhardt Georg Pedersen, 1880-1933, Bhgr., Guldsmed. F. 28. Sept. 1880 i Bangkok, d. 9. Jan. 1933 i
Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn i den siamesiske Marine Anthon
Pedersen og Amalie Bruun. Navneforandring Marts 1916. Gift 4. Maj 1911 i Kbh.
med Bertha Elisabeth Henriksen, f. 26. April 1889 i Kbh., D. af Billedhugger
N. G. H. (sal.) og 1. Hustru.
Uddannelse: I Ciselørlære
hos A. Michelsen; Svend 1900 (Sølvmed.); dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad.
Jan. 1901; Afgang Jan. 1909. Udstillinger (1909 og 12 som Petersen): Unge
Kunstn. Forb. 1909 ; Kunstn. Eft. 1912 ; Charl. 1912, 17, 19. Stillinger:
Guldsmedemester 1918 (egen Forretning fra 1921) ; Lærer ved Teknisk Skole
1910-22. Hverv: Formand for Kbh.s Guldsmedemesterforening.
E. Parshøj har udstillet 3
Portrætrelieffer i Bronze, en Bronzeplakette og forsk. Smykker. Red.
Dag. Nyh. 10. Jan. 1933.
Parslev, Einar Vilhelm Christian Frederik, f. 1891, Maler. F. 8. Marts
1891 i Kbh. Forældre: Snedkermester Oluf P. og Augusta Rossena Viil. Gift 1 °
20. April 1918 paa Frberg med Petra Andrea Breum, f. 27. Aug. 1897 i Breum ved
Jebjerg, d. 28. Nov. 1928 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Niels Christian B. og
Nielsine Kirstine Jensen. 2 ° 8. Sept. 1946 i Kbh. med Selma Jensine
Christiansen, f. 27. Okt. 1895 i Kbh., D. af Bødker Niels Frederik C. og
Hansigne Juliane Christensen.
Uddannelse: Autodidakt.
Stipendier: Otto Bache 1932. Udstillinger: Charl. 1924-25, 2728, 31, 34-35,
37-38, 40, 42-45, 47; Charl. Eft. 1938; 18. Nov. Udst. 1927-45; Toronto 1929;
Sep.udst. 1928, 40 (s. m. 11 andre i Slotsgaarden, Fr.berg Have) samt flere i
Provinsen. Hverv: Medl. af Bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. Nov.
1932-45, af Otto Baches Mindelegat 1932-45, af Censurkomiteen ved Charl. 1944.
Arbejder: Interiør fra
Planteskuret, Haveselskabets Have (1924) ; Portræt af min Mor (1924) ;
Selvportrætter (1924, 28, 30) ; Model (1932); Fra Glentehøj Grusgrav (1933);
Min Hønsegaard (1935) ; Fra Andedammen. Vinter (1942) ; Fra Andedammen.
Foraar (1944) ; har
desuden i Aarene 1933-44
malet sydsjællandske Landskaber.
Red.
Berl. Tid. 7. Marts 1927
(Auktion); Nat.tid. 10. Okt. 1928 (Th. Faaborg); Ekstrabl. 19. Okt. 1.928 (G.
Nygaard).
de Parthenay, Jean Baptiste (Blaise) Desroches, d. 1768,
Forfatter, Kbst., Raderer. F. i Slutn. af 17. Aarh. i La Rochelle, d. 24. Jan.
1768 i Kbh., begr. sst. (Ass.).
de Parthenay, hvis
egentlige Navn var Desroches, var en fransk Litterat og Projektmager, der
efter at have dediceret Fr. IV og Chr. VI to Udgaver af sin meget
utilfredsstillende Histoire de Dannemare (Amsterdam 1730 og Paris 1732)
antagelig 1740 er kommet til Danmark, hvor han i Begyndelsen af 1741 foreslog
den 1739 oprettede Mønt- og Medaillekommission (Forløberen for Videnskabernes
Selskab) at udgive en Histoire métallique de Dannemare, hvortil han skulde
levere den franske Tekst. Desuden skulde han stikke Tavler dertil og leverede
da o-saa Prøver paa de ældste oldenborgske Kongers Medailler, ligesom en
Presse, der stod paa Gehejmearkivet, blev repareret og udlaant til ham. Dec.
1741 deltes Arbejdet mellem de P. og AThiel junior@ (se J. H. Thiele), Marts
1742 havde han 2 store og 2 smaa Kobberplader færdige (men kun Tryk af de 3)
med Chr. I. s og Hans' Medailler og Mønter; dette betaltes med 2 Rdl. for hver
Medaille á 2 Sider incl. Kobber, og derefter sattes Chr. II.s og Fr. I.s
Mønter i Arbejde hos ham og Thiele.
Da man for at fremme
Foretagendet ønskede at anvende Radering ved Siden af Stik, gled de P.
foreløbig ud, da det Febr. 1743 vedtoges, at Thiele, +der baade vil gøre det
renere og for en bedre Pris end Parthenay<, skulde radere Mønterne, mens
Brødrene Hans og M. G. Arbien (se disse) skulde stikke Medaillerne; men April
s. A. fremlagdes en af de P. ætset Prøve, der befandtes lige sag god som
Thieles, hvorfor Mønterne nu skulde deles mellem disse to. N. A. overdroges
det Bartholomæus Roque(s.d. ) at stikke de Mønter, som de P. havde stukket,
dybere, da de ikke var dybt nok graverede, hvad der er det sidste, vi hører om
de P.s grafiske Virksomhed. Med den franske Beskrivelse syslede han endnu
1754, men Medailleværket var i Aarenes Løb skudt til Side til Fordel for de
andre Værker, som Videnskabernes Selskab (hvori Medaillekommissionen var gaget
op) havde faaet at administrere, bl. a. Nordens Rejse, ved hvilket Værk de P.
ogsaa virkede som fransk Oversætter. Kongen havde 1742 bevilget de P. 300 Rdl.
aarlig, men allerede n. A. fik han 150 Rdl. for at klare gammel Gæld, og
Supplikker fra de fig. Aar viser, at hans økonomiske Affærer stadig var
miserable.
Da man længe efter de P. s
Død genoptog Tanken om et Medailleværk, hvilket 1791 resulterede i den store
+Beskrivelse over danske Mønter og Medailler*, besluttede man saa vidt muligt
at benytte de Kobberplader, der i 1740'erne var stukket eller raderet af
forskellige Kunstnere, og som i 1781 var afgivet fra Videnskabernes Selskab
til den nye Møntkommission, og at uniformere dem med ensartede kobberstukne
Rammer og Tavlenumre. Om nogle af de P.s Plader er mellem dem, der fandt
Anvendelse, lader sig næppe afgøre; er de med, maa de findes blandt de første
oldenborgske Kongers Mønter. 8 arkitektoniske Raderinger af J. N. Schrøder (s.
d.) fra c. 1745 (Krohn, 1889, 179, 181, 183-87 samt en Radering, der mangler
hos Krohn, forestillende Frydenlund) har Dedikationer paa Dansk og Fransk af
de P., de 4 desuden hans direxit-Signatur; han har dog næppe haft med det
kunstneriske Arbejde at gøre. R.P.
Forhandlingsprotokol
1742-70 (Videnskabernes Selskabs Arkiv). - C. Molbech: Videnskabernes
Selskabs Hist., 1843, 9 f., 23 f., 47, 52, 55; Jul. Clausen i Hist. T., 7 Rk.
I, 1897-99, 58-64; B. Tengnagel Jørgensen i Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 328-32;
Vilh. Lorenzen: Kbb.ske Palæer, 11, 1925, 61; Numismatisk Fors Medl.bl., XIII,
1933, 207-12, 217-23; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
de Pas (Passe), Crispin den
Yngre, c.
15951670-, Tegner og Kbst. F c. 1595 i Køln. Fader: Tegner og Kbst. Crispin de
P. d. Æ. Broder til Simon de Pas (s.d.).
de P., der tidligere her i
Danmark opfattedes som en Søn af Simon de Pas, uddannedes ligesom denne hos
Faderen og var c. 1617-30 bosat i Paris, hvor hans Hovedværk er de mange Stik
af Pluvinels Rideskole. Da Broderen 1637 havde faaet sin store Bestilling paa
historiske Stik som Forbilleder for Malerier til Kronborgs Udsmykning, lod han
en stor Del af de tegnede Forlæg udføre af Crispin de P., som i hvert Fald
1638-39 opholdt sig i Danmark. Af de 45 bevarede Tegninger af denne Serie
(alle i Kbst.saml.) er de 13 sign. af Crispin de P., 2 af dem tillige daterede
med Aarstallene 1638 og 39; nogle med Stedsbetegnelsen +Copen:fecit*. 14 af
de usignerede kan tilskrives ham. Crispin de P. har desuden stukket to
Fremstillinger af Optogene ved Bilageret 1634 efter den yngre Christoffer
Suenckes Tegninger. De findes først i 2. Udgave af +Triumphus nuptialis" der
udkom 1648, og leverer saaledes intet Bevis for, at P. har været i Danmark
allerede 1634.
de P. var ligesom Broderen
en rutineret Kobberstikker, men hans her i Landet bevarede Tegninger viser, at
han som skabende Kunstner var tør og fantasiløs. I de Malerier, som Honthorst
og andre malede efter Tegningerne, er Kompositionen ofte helt omarbejdet.
H.D.S.
Friis: Saml. 1872-78; F.
Beckett i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 80-81; F. Beckett i K.Aa., 1916,
36; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937; H. Gerson: Ausbreitung u.
Nachwirkung d. hollånd. Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i
Holland og Danmark, II, 1945; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, I-III,
1945, 31.
de Pas (Passe), Simon, c. 1595-1647, Kbst. F. c. 1595
i Køln, d. 6. Maj 1647 i Kbh. Broder til Crispin de Pas den Yngre (s. d.).
Gift 17. Jan. 1641 i Kbh. med Elisabeth Rasmusdatter.
Uddannelse og Rejser:
Uddannet s. m. sine Søskende i Faderens Værksted, først i Køln, fra 161 i
Utrecht; 1615-22 i London, 1617 i Prag, 1622-24 atter i Utrecht; gennem Breve
fra Kansleren Chr. Friis Sept. 1624 til Agenten Cornelius Wincken i Haag om at
skaffe en Kobberstikker til Universitetet kaldtes P. til Danmark, hvortil han
ankom i Dec. 1624, og var fra da til sin Død knyttet til Danmark; 1627-30
Rejse til Nederlandene; Nov. 1635 ønskede Dronn. Christina, at han skulde
udføre noget Arbejde i Sverige, hvad Chr. IV gav sin Tilladelse til, men det
er tvivlsomt, hvorvidt det blev til noget; 1639-41 atter i Holland angaaende
Maleribestillingerne til Kronborg. Embeder: Universitetskobberstikker Dec.
1624; Kongens Kobberstikker 17. Dec.
s. A. med en aarlig
Besoldning paa 100 Dl.; 22. Juni 1648 og 14. Jan. 1652 faar Arvingerne hans
resterende Gage siden 1641 udbetalt.
Arbejder før 1624: de P.s
tidligst daterbare Arbejder er fra 1612. I England arbejdede han meget for
Kongehuset og Adelen; et Stik af Dronningen, Anna af Danmark til Hest, dateret
1616, ligger i Stil og Teknik tæt ved Arbejder af Renold Elstrack o. a. Fra
1617 stammer Stikket af den danske Gesandt i Prag, Metzner von Salhausen. Af
Betydning for hans Stil blev Samarbejdet med Miniaturemaleren Nicholas
Hilliard, for hvem han i England graverede smaa ovale Sølvplader med
Portrætter af Kongefamilien o. a., teknisk set meget dygtige Arbejder. To
Eksemplarer af en saadan Medaillon med Portrætter af Jakob I, Dronn. Anna og
Prins Karl (I) erhvervedes 1935 til Fr.borg. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
ejer flere Stykker af den langt grovere udførte Serie Regnepenge med gamle
engelske Konger, som sikkert stammer fra de P.s Værksted. Ved at indføre
Brystportrættypen i oval Skriftramme fik han betydelig Indflydelse paa Compton
Hollands +Baziliologia* 1618 med dens Portrætter af samtlige engelske Konger,
stukket af S. de P., Ren. Elstrack og Francis Delaram. 1624 stak han det
allegoriske Kæmpeblad +Liberum Belgium*.
Arbejder efter 1624: 1625
paalægges det Ole Worm at forhandle med +Kobberstikkeren*, formentlig de P.,
om at stikke de gamle Runemonumenter i Kobber, et Arbejde, der ikke synes at
være blevet til noget; 1626 fik de P. derimod 30 Dl. af Kongens Kasse for de 3
pæne, men rent haandværksmæssige Kobbertavler i Worms +Fasti Danici* (1633).
Hans Tilknytning til den lærde Republik fandt tillige Udtryk gennem en Række
smaa Professor- og Præsteportrætter fra Aarene 1625-44, alle i oval
Indramning, nogle med lidt forsigtig Bruskornamentik i Kanten; blandt disse
vellignende, men noget monotone Portrætter, hvoraf mange brugtes til
Titelblade, overrasker egentlig kun Portrættet af Bergenspræsten Ambrosius
Hennings (1643) ved en mere levende Karakteristik. Et usigneret Blad med 6
smaa Ovalportrætter af Holger Rosenkrantz og 5 af de ovennævnte Professorer
bør sikkert henføres til de P. 1627 betaltes der ham atter 30 Dl. af Kongens
Kasse for +3 Kobberstykker, han har stukket for førstelig Naade Prinsen, saa
og Hertug Ulrik*; disse Stik har ikke hidtil kunnet identificeres. 1629 stak
han i Belgien et Brystportræt i Folio af Chr. IV, 1630 et lille Portræt af sin
Søster Magdalena og et Prospekt af Kbh.; sidstnævnte udførtes for Ole Worm og
kendes kun gennem arkivalsk Omtale. Efter Hjemkomsten 1630 spores en væsentlig
forstærket Tilknytning til Kongefamilien. Hans Titelkobber til Chr. IV.s
Bibel 1633 (hvis 3 andre Titelkobbere ogsaa bør tilskrives de P.) viser
Kongens Portræt i en oval Ramme, paa hvis Frugtguirlande er anbragt seks smaa
Ovalportrætter af de foregaaende oldenborgske Konger. Den udvalgte Prins
Christians Portræt efter Morten van Steenwinckel er dateret 1635, et
omarbejdet Tryk deraf 1646; det er en Pendant til Kongeportrættet fra 1629,
mens 2 mindre Portrætter af Prinsen og hans Gemalinde, ogsaa fra 1635, kan
knyttes til de P.s Opgaver i Forbindelse med deres Bryllup i 1634. Til denne
Fest blev det ham paalagt at tegne baade en +Invention* til
Ringridningsoptoget og s. m. K. van Mander nogle +Monstra* til Laurembergs 2
Komedier. +Inventionen* er sikkert den, der ses paa Broderen Crispins Stik af
Optoget. Et Stik af Chr. IV.s Ridderslagning 1634 er ogsaa af de P. -
Betydeligt større Opgaver i de fig. Aar viser ham som Kongens kunstneriske
Konsulent. 4. Febr. 1637 sluttedes der saaledes Kontrakt med ham om for 5.000
Dl. at stikke 84 Billeder af de gamle danske Kongers Heltegerninger.
Fortegningerne skulde han lade udføre af +de bedste og dygtigste Kunstnere i
de forenede Nederlande*, og Billederne skulde derefter males i Olie til
Opsætning paa det nyistandsatte Kronborg. Af de ikke særlig fremragende
Tegninger findes 45 i Kbst.saml., over Halvdelen udført af en saa uselvstændig
Mand som de P. s Broder Crispin (s. d.), Resten af G. Honthorst og andre
Utrechtmalere. Stephanius forhandlede 1641 med de P. om at faa Kobberstikkene
derefter som Illustrationer til sin Saxoudgave, men de synes aldrig at være
blevet færdige, skønt Betalingen 1638-39 punktligt betaltes de P. af
Sundtolden. Kongen ønskede efter de P.s Død at sikre sig de Plader deraf, som
maatte findes i Boet, men 1651 efterbetaltes der dog de P.s Arvinger 300 Dl.
for udstukne Kobberplader.
Om Malerierne til Kronborg
sluttede de P. 1639 Kontrakter i Utrecht med Honthorst og andre. Malerierne
ankom 1641-43, bortførtes for en stor Dels Vedkommende af Svenskerne 1658. Et
enkelt er senere skænket til Fr.borg, som ejer endnu et Maleri af Serien.
Flere af de øvrige findes endnu paa svenske Slotte og Herregaarde (Skokloster,
Vinskovle, Maltesholm, Drottningholm). Hele Affæren, hvis Omkostninger
utvivlsomt langt har overskredet de 10-11.000 Dl., der udbetaltes de P. +paa
Regnskab* og til Fortæring, synes at have kølnet Forholdet mellem ham og
Kongen, og de P. nævnes først igen i Regnskaberne efter sin Død 1647.
Blandt de P.s øvrige
Arbejder efter 1635 kan nævnes en Række Portrætter og Titelblade i begyndende
barok Smag, med rig, men ikke sjældent noget klumpet og famlende
Randudsmykning. Dette gælder navnlig Christoffer Suenckes Portræt (1635),
mens Chr. Friis (1640) og Holger Rosenkrantz (1644) er noget fastere, mere
arkitektonisk opbygget; til Gengæld ret værkstedspræget i Udførelsen. De 2
sidstnævnte Stik findes i Ligprædikerne over de paagældende ligesom Jørgen
Vinds Portræt (1645), der er langt det smukkeste Arbejde i denne Gruppe af de
P.s Stik. Det er forneden forsynet med et lille Marineprospekt; et saadant ses
ogsaa under Johan Braems Portræt fra 1646. Disse Portrætter maa ses i
Sammenhæng med Stikkene i Bibeludgaven 1633 og de P.s typiske arkitektoniske
Titelblade, fx til Ole Worm: Fasti Danici (2. Udg., 1643; ogsaa anvendt i
samme Forf.s Monumenta Danica s. A.). I Stephanius' Saxoudgave 1644 findes et
meget lignende, men noget svagere udført, usigneret Titelblad, der maa
henføres til de P. s Værksted eller til en Elev af ham; J. H. Greyss (s. d.)
kan her komme paa Tale, især da Ligprædikenstikket over Helle Steensdatter
Laxmand (c. 1640) og det lille Mindeblad over Johan Braems Hustru (1641) næppe
vilde være til at skelne fra tilsvarende Arbejder af Greyss, hvis de ikke var
betegnet + S. de Pas Exe.* Den samme nydelige, men noget smaatskaarne Stil med
mange smaa Landskabsfelter præger de efter de P. s Død udkomne Titelblade til
Glossarium Juridicum (1652) og Arent Berntsens : Danmarckis oc Norgis Fructbar
Herlighed (1656). Allerede Sandvig nævner blandt de P.s Værker 100 Portrætter
af gamle danske Konger; det vides, at de P. i 1636 syslede med Tanken om en
saadan dansk Baziliologia*, og man har derfor villet tilskrive ham Udførelsen
af de i 1646 under Haelweghs Navn udkomne +Regum Daniæ kones*; disses tekniske
Udførelse peger imidlertid ikke mod de P., skønt der er betydelige stilistiske
Ligheder med den engelske +Baziliologia* fra 1618. Derimod kan de tarvelige
Smaastik i Erik Worms +Veræ effigies regum Daniæ*, 1642, med ret stor
Sikkerhed henføres til de P.s Værksted.
Simon de Pas er en fuldgod
Repræsentant for sin Tids solide Fagstikkere, og han fik stor Betydning som
den første Kobberstikker af internationalt Format, der slog Rod her hjemme. De
bedste af hans Arbejder er præget af en næsten militærisk streng Skoling og et
kalligrafisk nøjagtigt Gravstikarbejde. Han mangler heller ikke Evne til at
lade sig inspirere af en Portrætmodel og røber en betydelig
Karakteriseringsevne, men kan paa den anden Side ogsaa forfalde til skematisk
Rutine, især i Stofgengivelsen. Til hans Hovedværker maa vel regnes de store
Portrætter af Chr. IV (1629) og den udvalgte Prins (1635), men Jørgen Vinds
Ligprædikenstik med den fyndige Portrætkarakteristik og velkomponerede
Indramning virker nok saa tiltalende. Hans Titelblade staar Maal med Samtidens
bedste, men den gode Værkstedstradition, han lige naaede at faa grundlagt,
fik kun kortvarig Betydning, fordi Efterfølgeren Haelwegh helt gaar sine egne
Veje og har sat de P. noget i Skygge. En Rolle spillede det ogsaa, at Malere
som van Mander og Wuchters maatte foretrække Samarbejdet med den frit
arbejdende Haelwegh. de P. var vel en haandværksmæssig dygtig Stilformidler,
men ingen kunstnerisk Fornyer, hvad hans ret uheldige Maleribestillinger til
Kronborg til fulde viser; de synes mere dikteret af forretningsmæssige end af
kunstneriske
Hensyn. H. D. .S'.
Utr. K. - Sandvig 1795;
Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; D. Franken: L'oeuvre grave
des van de Passe, 1881; Chr. IV.s egenhændige Breve, I-VIII, 1887-1947; 8.
Colvin: Barly engraving and engravers in England, 1905, 98, 159; F. Beckett i
Kunstens Historie i Danm., 1901-07, 78-81; samme: Fr.borg, 11, 1914; samme i
K. Aa., 1916, 36 og 1933-34, 37-38; O. Andrup sat. 164; samme: Fr.borg Erhv.,
1925, 33; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 101-02; Kane. Brevb.
1635-36, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung u.
Nachwirkung d. Holland. Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i
Holland og Danmark, II, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.
Pasch, Lorens den Yngre, 1733-1805, Maler. F. 6. Juni
1733 i Stockholm, d. 29. April 1805 sst. Forældre: Maler Lorens P. den Ældre
og Anna Helena Beckman. Ugift.
Uddannelse og Rejser: Elev
af Faderen; fra Juni 1752 i Kbh., arbejdede i Pilos Atelier og fik
Tegneundervisning hos Saly og Preisler; Akad.s lille Sølvmed. 1. Juli 1754;
16. Sept. 1757 Pas til Udlandet; fra Okt. 1757 i Paris, malede hos J.-B.-M.
Pierre, L.-M. van Loo og Roslin; rejste 1764 fra Paris med Ophold i Flandern,
Holland (Haag) og Tyskland (Wismar P) til Stockholm (Ankomst Nov. 1766) ; om
et Ophold i Kbh. paa Hjemvejen (som Bo G. Wennberg tænker sig Muligheden af)
vides intet, og det synes ikke særlig sandsynligt. Udstillinger: Akad.s
Kunstværker fra 18. og 19. Aarh., Kunstfor. 1929; Akad.s Modeltegninger sst.
1942. Embeder: Prof. ved Akad. i Stockholm 1768; kgl. svensk Hofmaler 1771.
Arbejder: Modelstudie i
Bly (Medaillearbejde 1754, tilh. Akad.). Portrætter: Daniel Jensen Adzer
(udat., formentlig 1761-64, sst.); Nic. Benj. Aall (1763, norsk Eje); Erhard
Wedel-Frijs og Hustru (formentlig med Rette tilskrevet P., snarest malet i
Paristiden; Frijsenborg); talrige Portrætter malet i Sverige efter 1766, bl.
a. af Dronning Sophie Magdalena, af hvem de tidligste er en Pastel
(Thaulow-Museum, Kiel) og et Portræt i Olie (1768, Gripsholm) ; en Pastel
fremstillende samme (Rosenborg) har været tilskrevet P., men er snarest en
Kopi.
Lorens Pasch tilhører den
svenske Kunsthistorie; hans Ophold i Kbh. blev i hans Ud-
vikling kun en Station paa
Vejen til Paris. Noget selvstændigt malet Arbejde af ham fra
Københavntiden kendes da
heller ikke. I en Selvbiografi omtaler han mange Aar senere,
hvordan han i Kbh.
studerede baade den kgl. og den Moltke'ske Malerisamling og Ade
skønne Antique Statuer
hvilka tronungen til Academiens formåhn och nyttg låtit inkom-
ma*. Han rejste til Paris for at uddanne sig i Historiemaleriet,
men noget Arbejde af ham
i denne Genre er ikke
fundet. G.B.
Meldahl og Johansen, 1904,
55; E. F. S. Lund, V, 1906; S. Strómbom: Portrrittmålaren Lorens Pasch d. y.,
1915; samme i Nationalmusei årsbok, 1930-31, 59-64; C. Elling: Rokokoens
Portrætmaleri, 1935, 36; Leif Østby i Kunst og kultur, XXI, 1935, 245, 251; C.
Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Bo G. Wennberg: Svenaka
målare i Danmark under 1700-talet, 1940, 85-88, 299-301.
Pasche Maler, i Husum, d. ml. 1653 og 61,
leverede Malerarbejde til Koldenbuttel Kirke,
Vest for Tønning, 1629.
Kaldes ogsaa Pasche Kempe. O.A.
Haupt, 111, 1889, 25;
Kunatdenkmäler, kreis Biderstedt, 1939.
Pasche (Paske), Willum, se Paaske, Willum.
Pauelsen, Erik, 1749-90, Maler. F. 2. el. 14.
Okt. 1749 i Bygom, Østerbølle Sogn, d. 20. Febr. 1790 i Kbh., begr. sst.
(Nic.). Fader: mulig Bonden Peder Larsen. Gift 11. April 1777 med Anna
Elisabeth Lobeck, døbt 2. Marts 1759 i Kbh., d. 19. Marts 1840 sst., D. af
Bagermester Jakob L. og Agnete Seyer.
Uddannelse: Ved undervejs
at male Kister o. 1. for Bønder skaffede E. P. sig Midler til at komme til
Kbh., hvor han gik i Malerlære; beg. paa Akad. 1769 el. 70; fik lille Sølvmed.
Jan. 1775, den store Marts s. A.; lille Guldmed. Aug. s. A., store Aug. 1777.
Stipendier: Akad. 1780; 500 Rdl. af Kronprins Frederik, der anvendtes til
Rejsen i Norge; Fonden ad usus publicos 1789 (400 Rdl. til Indkøb af en
Kobbertrykkerpresse). Rejser: Nov. 1780 over Hamborg, Düsseldorf 1781, Paris
1782, til Rom 1783, s.A. over Dresden og Berlin tilbage til Kbh.; 1788 Norge.
Udstillinger: Salonen 1794; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872 ;
Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i Kunstfor. 1920; Paris, Jeu
de Paume, 1928 ; Akad.s Malere i Kunstfor. 1929 ; Mit bedste Kunstværk 1941.
Udmærkelser: Medl. af Akad. i Ddsseldorf, Bologna og Florens (men søgte 1783
forgæves at blive optaget i San Luca) ; tit. Prof. ved Akad. i Diisseldorf;
1784 agreeret ved Akad. i Kbh., s.A. Medlem.
Arbejder. Historiebilleder
m. m.: Constantius' og Maxentius' Kamp (Kopi efter Rafael, tilh. Kunstmus.,
dep. Chr. VII.s Palæ); Samuel ofrer og Philistrene bliver slagne af Torden
(lille Guldmed. 1775; tilh. Akad.); 8 Vægmalerier, deraf 5 Scener af Josephs
Historie, til Bagermester Lobecks Hus i Østergade, nuv. Nr. 16 (1776-77);
Kejser Leo i Orienten, som ved Conspiration bringes af Dage (1777 forevist i
Akad., nu ukendt); Salomons Dom (store Guldmed. 1777; tilh. Akad., dep. i Sø-
og Handelsretten); Knud den Helliges Drab (1777, S. Knuds Kirke, Odense);
Susanne i Badet (1778 forevist i Akad., Skitse i Privateje); Josephs Flugt fra
Potifars Hustru (1778 forevist i Akad., nu ukendt); som Forlæg til Stik en
Række Tuschtegn. og Grisailler med Emner fra Mallings Store og gode
Handlinger, nemlig Hans Madsen hos Daniel Rantzau (1778, stukket af J. G.
Preisler 1779, af G. C. Schule 1786), Anne Colbiørnsen i Norderhaug
Præstegaard (1779, stukket af M. Haas 1780, af G. C. Schule 1786), Rolf Krake
og hans Mænd (1780 udst. i Akad., nu i Privateje, stukket af M. Haas 1782),
Hans Egede hos de koppesyge,Grønlændere (1780, stukket af J. F. Clemens) og
Tordenskjolds Landgang i Skaane (stukket af G. C. Schule 1786) ; raderede i
'Paris Knud den Store, som dadler sine Hofmænds Smiger (1782) og hjembragte
fra Rejsen et Maleri af Cupido, der spænder sin Bue (c. 1783, Kunstmus., dep.
i Finansministeriet) ; endvidere Merkur og Psyche (1783, Agreationsstykke
1789) og Merkur og Psyches Flugt (tilh. begge Kunstmus., dep. i Sø- og
Handelsretten); De tre nordiske Rigers Forening under Dronning Margrethe
(Receptionsstykke 1784, tilh. Akad.); Venus Urania (1786, med Urette kaldet
Caroline Walter; Ekspl. tilh. Kunstmus. (dep. Chr.borg Slotsforvaltning) og
Det kgl. Teater); Kunstens Genius (1786) og Badende Nymphe (1787) (begge forh.
Barnekows Saml.); Nymphernes Tak til Herkules for Udryddelsen af Hydra
(Gemåldegalerie, Schwerin); Sokrates tager Afsked med sin Familie og sin Ven
Kriton (Skitse, forh. Joh. Hansens Saml.); endelig Genrebillederne Frieren
(1784, Kunstmus.), Overraskelsen (1785, sst., Studie i Privateje), Gadescene
og Blindebuk (begge i Privateje). Portrætter: J. F. Struensee (1771, Fr.borg);
Caroline Mathilde (sign. Miniature, sst.); F. W. C. Holch (1772, sst.);
Margrethe Holch (c. 1772, forh. Pederstrup); Selvportræt (1775, Fr.borg) ; M.
H. Foss og dennes Hustru (1776, Privateje); G. F. Lerche og dennes Hustru
(1776,forh. Lerchenborg); Bagermester Lobeck og dennes 3. Hustru (1776,
Privateje); Kunstnerens Hustru Anna Elisabeth Lobeck (1777 og 79, Ekspl. i Det
kgl. Teater); H. Brinck-Seidelin (1777, Familieeje); Johanne Conradine
Baseler, f. Spengler (1778, Privateje); A. Hauch (1779, Familieeje); Fr.
Schwartz (1779, Det kgl. Teater); A. Gjelstrup og J. C. Almer (begge 1779
forevist i Akad., nu ukendte); J. M. H. Castenschiold (1779, Borreby); Ove
Malling (1779, Fr.borg); Søren Gyldendal og dennes Hustru (1780, Privateje);
Charlotte Sophie Preisler, f. Zinn (1780, Privateje); Johs. Ewald (c. 1780,
Fr.borg); Lambert Krahe (1784, Fr.borg); C. F. Stanley (1785, Akad.; Studie
paa Fr.borg og lille Skitse (maaske forestillende Stanley) i Kunstmus.,
sidstnævnte dog muligvis malet af P. Als); Prinsesse Louise Augusta (1785,
Sandbjerg); J. M. Weinrich (1785, posthumt Portræt, Fr.berg Kirke); A. R.
Mengs (1786?, Kopi) og Snyder (Kopi efter v. Dyck) (tilh. begge Kunstmus.,
dep. paa Chr.borg); Tyge Brahe (Kopi, 1786 af Arveprinsen skænket til det kgl.
norske Videnskabernes Selskab); J. W. Guldbrand (1786, Privateje); J. S.
Schulin (1787, Privateje); Marie Chr. Bjørn (stukket af D. Berger 1787) ;
Marie Cathrine Preisler (stukket af Berger 1787 under Navnet Hanna v. Ostheim)
; Grev D. C. E. Reventlow som Barn (1788, Holsteinborg); Otto Fr. Muller
(1789, Fr.borg); Friederike Brun m. Datteren (1789, Familieeje); K. L. Rahbek
(1782, Privateje); H. E. Schimmelmann og dennes Hustru Charlotte f. Schubart
(begge 1789, Holsteinborg, sidstnævnte desuden paa Brahetrolleborg og sign.
Ekspl. paa Ahrensburg) ; Manderup Kruse og dennes Hustru (1789, Familieeje);
endvidere af udaterede Portrætter bl. a. Skitse af en Kunstner (Kunstmus., dog
muligvis malet af P. Als), P. Meyn (Privateje), Baron Holger Stampe (Nysø), B.
de Cederfeld (Erholm), C. F. Muller og dennes Hustru (Privateje), Jacob Rahbek
og dennes Hustru Anna, f. Olrog (Familieeje), Johanne Cathrine Rosing
(Teatermus.), Chr. VII (sst.), Proviantforvalter Gjedde med Hustru og Børn
(Privateje), Udflugt under svensk Besøg ved Hoffet (Fr.borg), Dronning Juliane
Maries Løbere ved Geels Bakke (1774, Rosenborg) samt et Par Ridderbilleder i
Harnisk (Kunstmus. dep. ude). Landskaber: Marine. Udsigt over Øresund (1775?,
Kunstmus.); Odde med Træer, i Forgrunden Bønder, Bondehus paa en Bakke og med
Piger, der vasker i en Dam samt Prospekt af Fr.borg (1786) (tilh. alle 3
Kunstmus., dep. Fredensborg); Bernstorffs Mindestøtte (1788) og Prospekt af
Kbh.s Rhed fra Larsens Plads (tilh. begge Kunstmus., dep. Bymus.); Udsigt mod
Fr.berg Kirke og Slot (1788, Kunstmus.); Sjællandsk Landskab og Landskab med
Indsø (tilh. begge Kunstmus., dep. Amalienborg); Udsigt over Furesøen (1788,
Privateje); Udsigt over Tistedalen og Frederikshald, Hønefossen, Sarpsfossen,
Udsigt over Christiania (ufuldendt) (1788, alle 4 tilh. Sorø Akad., dep. Sorø
Mus.); Hønefossen (Privateje); endvidere en Serie Vægmalerier med Motiver fra
Dronninggaard og nærmeste Omgivelser til de Conincks Palæ i Bredgade, nu
Haandværkerfor. (1785-86, 2 store og 6 mindre bevaret, 3 forsvundne; Studier
paa Amalienborg, Fredensborg og Fr.borg) ; Dyrehavescener, formentlig
Dørstykker, forh. i Harsdorffs Palæ (nu forsvundne); hjemførte fra
Norgesrejsen 1788 en Mængde Tegn. (c. 100 Stk., nu i Sorø Mus.) og Skitser af
norske Prospekter, hvorefter han 1788-89 malede Passage gennem Krogkleven og
Parti af Tistedalen (tilh. begge Kunstmus., dep. Amalienborg), Svinesund
(tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen), Parti ved Bogstad (tilh. Kunstmus., dep.
Rigsdagen), Prospekt af Bogstad (tilh. Kunstmus., dep. Justitsministeriet)
samt Parti ved Sarpsfossen (1789, Kunstmus.); leverede tegnede Forleg til
Illustrationer fx Titelvignetter til den danske Oversættelse af Samuel
Richardsons Sir Carl Grandisons Historie (1780-82, til Dels raderet af P.
selv) og til P. F. Suhms Samlede Skrifter (1788-89, stukket af A. Flint) samt
Illustrationer til Wessels samlede Skrifter (1787, stukket af G. C. Schule) og
til den franske Oversættelse af Mallings Store og gode Handlinger (Kbh. 1794,
stukket af G. C. Schule) ; gav sig lejlighedsvis ogsaa selv af med Kobberstik-
og Raderkunsten, navnlig i sine sidste Aar, da en Del af de norske Prospekter
udsendtes som kolorerede Stik, bl. a. Hoffossen paa Ringerike (1789, farvelagt
af E. P. selv), Storelven paa Ringerike og Tistedalen med Frederikssten;
Tegninger i Kbst.saml., Sorø Mus. og Düsseldorf.
I den for dansk Kunst saa
betydningsfulde Overgangsperiode ved Slutningen af det 18. Aarh. indtager Erik
Pauelsen en fremtrædende Plads. Han var i mangt og meget opfyldt af den nye
Tids Strømninger, dens stemningsprægede Naturbegejstring og klassiske Stræben,
men alligevel i den Grad fæstnet i Fortiden og hemmet af sit manglende
Dannelsesgrundlag, at han aldrig formaaede helt at frigøre sig og nas frem til
en afgjort personlig Udtryksmaade. Saavel hans Personlighed som hans Kunst fik
et stærkt Præg af denne Splittelse. Uden nogen Sinde at sætte sig et klart
Maal malede han løs i alle Genrer; paa mange Omraader præsterede han ogsaa
noget genialt i Anslaget, men derved blev det. Som Historiemaler kunde det
lykkes for ham at slaa en fortrinlig Komposition op, fx i Salomons Dom, men
hans Menneskeskildringer blev som Regel temmelig intetsigende, og stort set er
hans Historiemalerier uden større Værdi. Som Portrætmaler stræbte han forgæves
efter at blive Jens Juels jævnbyrdige; han formaaede imidlertid ikke at lede
Paavirkning fra mange Hold, foruden Pilo og Juel især Vig. Erichsen og Ant.
Graff, ind i en klart afstukket Bane. Der kan være noget vindende over hans
Portrætter baade i Opfattelse og Fremstillingsmaade, men Karaktergengivelsen
er ofte svag og røber manglende Kontakt med Modellen. Den interessanteste
Indsats øvede P. i Landskabsmaleriet, hvor han hører til Pionererne i dansk
Kunst. Stærke Impulser fra Rejsen, især Indflydelse fra Alpemalerne (fx C. M.
Descourtis) og fra Claude Lorrain, Claude-Joseph Vernet, Aelbert Cuyp m. fl.
fik en naturlig Grobund i hans eget stemningsprægede Gemyt. Især
Dronninggaard-Billederne, denne lyriske Lovprisning af det nordsjællandske
Landskab, vidner om saavel fin Naturfølelse som behersket romantisk Stemning,
desuden om Sans for store Linier og dekorativ Helhed. Paa Norgesrejsen fik han
tilfredsstillet sin Længsel efter den mere romantisk storslaaede Natur, som
han, navnlig i Maleriet af Sarpsfossen, har tolket paa en betagende Maade.
P.s tekniske Kunnen og
hans Sans for Farver er ligesaa uensartet og splittet som hans Produktion.
Undertiden skæmmes hans Tegning og Formgivning af slemme Mangler, til andre
Tider kan han præstere det helt rammende og fuldendte. Fine og kræsne Farver i
nogle Billeder veksler med grove og grumsede i andre.
Da Jens Juel var blevet
foretrukket baade som Hofportrætmaler og som Professor ved Akad., følte P. sig
tilsidesat. En stadig voksende Mindreværdsfølelse drev ham 1790 til at berøve
sig selv Livet. Hans Død vakte Bestyrtelse; Kronprins Frederik greb ind og gav
Ordre til at købe hans efterladte Malerler. Hans Enke fik fra 1811 en Pension.
J.P.
Minerva Febr. 1790,
295-97; sat. Juli 1790, 70-98; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1830, 1509-17;
Andreas Aubert i Norsk Morgenbladet 27 Juni 1901; Th. Oppermann: Kunsten under
Fr. V og Chr. VII, 1908, 148-50; Berl. Tid. 19. Okt. 1920 (Th. Oppermann);
Carl W. Schnitler: Norges kunstneriske Opdagelse, 1920 Victor P. Christensen i
Aarbog for Bogvenner, IV, 1920, 188; samme i Rat. over Arbejder af Erik
Pauelsen Kunstforeningen 1920; samme i Skønvirke,* 1921, 17-26; Drevons
Beskrivelse af Dronninggård 1788. Med Tegninger af Erik Pauelsen. Udg. ved
Eiler Nystrøm, 1930; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; L. Swane i Rom og
Danmark, I, 1935, 200-08; Harald Mortensen i Hist. T. (norsk), 1938, 549; Sig.
Schultz i Danske i Paris, 1, 1938; E. Zahle i R. Aa., 1937, 92-93; Bo G.
Wennberg: Svensks målare 3 Danm, under 1700-talet, 1940; Laur. Nielsen: Den
danske Bog, 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 82-68; L. Bobi i Pers. T.,
11. Rk. III, 1942, 22.5; Leif Østby i J. H. Wessel og Norge, red. af W. P.
Sommerfeldt, 1942, 180-65; V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 111, 118; Fr.
Tobiesen i Pers. T., 11 Rk. V, 1944, 135; samme i R. Aa., 1944-45,189; Kunst i
Privateje, I-11I, 1944-45; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; L. Bobé i
R. Aa., 1946-47, 220-22; L. Swane sst. 1948-49, 68-59.
Paul Maler, se Blome, Paul.
Pauli, Johan Georg Leander, 1838-1928, Xylograf, Redaktør.
F. 12. Sept. 1838 i Rocklitz i Saksen, d. 16. Febr. 1928 pas Fr.berg, begr. i
Kbh. (Vestre). Forældre: Skattekontrollør Ferdinand Adolph P. og Friedericke
Juliane Caroline Glauer. Gift 1 ° 16. April 1863 i Leipzig med Wilhelmine
Såmann, f. 18. Juli 1844 i Greifenhain, Saksen, d. 21. Aug. 1903 i Kbh., D. af
August S. og Johanne Renate Schramm. 2° 16. Maj 1906 i Kbh. med Clara Emmy
Marie Buchter, f. 28. Okt. 1881 pas Fr.berg, D. af Bankkasserer Jean Charles
Marius B. og Clara Louise Simplicia Gamé1.
Pauli var uddannet som
Xylograf hos Ed. Kretzschmar i Leipzig og besøgte samtidig Kunstakademiet
der. Han arbejdede bl. a. et Aar ved Illustrierte Zeitung. 1863 kom han til
Kbh. og arbejdede her for Ill. Tidende, hvis Værksted han ledede fra 1870 og
overtog for egen Regning 1886. 1892 købte han Bladet og ledede fra 1903 til
1908 selv dets Redaktion, hvorefter han afhændede Bladet.
P. virkede mest for Ill.
Tid. og har hertil selv skaaret en stor Del af Billederne, navnlig en Mængde
Portrætter, men han har dog af og til ogsaa skaaret for andre Værker (bl. a.
Elisabeth Jerichau Baumann: Brogede Rejsebilleder, 1881). Som praktisk Badmand
fulgte han med Tiden og erstattede lidt efter lidt Xylografien med de
fotomekaniske Metoder, der kom frem i 1880'erne. Hans største Betydning er
hans Virksomhed som Udgiver af dette illustrerede Nyhedsblad, der gennem mange
Aar var det fornemste i Danmark. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.
Chr. Gulmann i Ill. Tid.,
1908-1909, 631; Berl. Tid. 18. og 17. Febr. 1928; Nat.tid. og Pol. 17. Febr.
1928; Einar Christiansen: logle Træk af mit Liv, 1930; F. Hendriksen:
Mennesker og Oplevelser, 1932, 63; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.
Paulijn, Horatius, 1644/45-82 -, Maler, f. omler.
l 644/45 formentlig i Amsterdam. Var især pasvirket af F. Mieris, opholdt sig
1674 i Amsterdam, rejste en Del, ogsaa som Medlem af en Samling Fanatikere,
som vilde drage til Palæstina. Han vides at have været i England, og man har
formodet, at han døde i Palæstina. Paa Gisselfeld findes et Portræt af Sophie
Amalie Moth sign.: Horanus Paul. pinxit 1682.
I det 18. Aarh. omtales
ret ofte Billeder af P. her i Landet, men kun yderst faa Arbejder kendes i Dag
(Herreportræt, forh. Joh. Hansens Saml.). Han har formentlig efter
ovenstaaende levet her i Landet i nogle Aar. 1676 fik han dansk Pas for Rejse
med Hustru og to Børn til Skotland. (Jfr. Erasmus Paulin).
O.A.
Th. u. B. - G. Falck i H.
Aa., 1917 179-81; O. Andrup i Gisselfeld Kat., 1918, 29; H. Gerson:
Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malersi, 1942, 468.
Paulin, Erasmus, - 1678 -, Skildrer, anføres i
Skattemandtallet 1678 som boende i Stormgade i Kbh. (jfr. Horanus Paulijn).
O.A.
Utr. x.
Paulli, Augusta Dorothea Henriette Christine, 1843-1922, Maler. F. 24. Aug.
1843 i Kbh., d. 27. Febr. 1922 sst., begr, sst. (Ass.). Forældre: Repetitør,
senere kgl. Kapelmester, Professor Holger Simon P. og Nielsine Albertha
Schouw. Ugift.
Uddannelse: Modtog først
Tegne- og Maleundervisning af Heinrich Buntzen og fuldendte senere denne i
Vilh. Kyhns Tegneskole for Kvinder. Rejser: Sverige, Tyskland, Frankrig og
Italien. Udstillinger: Charl. 1871 -86 (10 G. m. 11 Arb.); 18. Nov. Udst.
1882; Raadhusudst. 1901.
Augusta Paulli, der især
malede Landskaber og idylliske Genrebilleder fra Landet, drev selv en
Tegneskole for Kvinder. H.S.H.
Paulli, Frants, - 1585 -, Tapetmager, fik
Betaling for Arbejde (med Aarsløn 50 Dl.) ved
Tapetvæveriet ved Kronborg
(se Knieper, Hans) 1. Okt. - 31. Dec. 1585.
G.B.
Friis: Saml.,1872-78, 335;
H. Gobel: Wandteppiche,1934, 228.
Paulsen, Agnes, 1844-98, Maler. F. 13. Febr.
1844 i Odense, d. 22. Dec. 1898 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand
Knud Christian P. og Betzy Christiane Petersen. Søster til Julius P. (s. d.).
Ugift.
Udstillede paa Charl. 1897
en Nature morte,1898 en Kultegning af en ung Pige og var
1920 repr. ved Kvindl.
Kunstn.s reir. Udst. Er portrætteret paa flere af Broderens Malerier bl. a.
Staaende Dame (1882) og Malende Dame (1886) (begge i Kunstmus.) samt Kunst-
nerens Søster betragtende
sin Faders Portræt (1885, Hirschsprungs Saml.). Red.
Paulsen, Andreas Stephan Mygind, 18361915, Bhgr.
F. 18. Dec. 1836 i Haderslev, d. 17. Jan. 1915 i Kbh., begr. sst. (Ass.).
Forældre: Drejermester Niels Mygind P. og Anne Cathrine Thaisen. Gift 6. Dec.
1871 i Skagen med Ane Erenst Krogh, f. 4. Jan. 1841 i Skagen, d. 1. Juni 1890
sst., D. af Købmand Jens Faggi Hansen K. og Johanne Cathrine Staudt.
Uddannelse: Kom i
Drejerlære hos sin Fader i Fredericia; derpaa 1857 til Kbh. og arbejdede i H.
W. Bissens Atelier. Stipendier og Rejser: 1883 til Italien paa Aneleers Legat.
Udstillinger: Charl.
1859-1904, 06-08, 10 (28 G. m. 40 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst.
1901; Aarhusudst. 1909.
Arbejder: Minderelief over
de i 1849 faldne Soldater (1886, Bronze, Nikolaj Kirke, Kolding); Relief til
Minde om forulykkede Fiskere (1846, Skagen Kirke); Buste af Pr. VII (1886,
Bronze, Hjørring); Mindesten med Bronzebuste af General Olaf Rye (1.876) og
Monument for Oberst N. C. Landing med Portrætmedaillon samt Relieffer (begge
Fredericia); Statue af Rasmus Rask (Gipsmodel 1882, Fyns Stiftsmus.);
Statuette af H. W. Bissen (1883), af Rasmus Rask (1887) og af J. N. Madvig
(1891) ; Buste af Borgmester L. Mourier (1884, Marmor, Fyns Stiftsmus. samt
Odense Raadhus) ; Statue af General A. F. Schleppegrell (Bronze 1880, Aalborg;
Skitser hertil i Terrakotta og Gips, Aalborg Mus. og Hirschsprungs Saml.);
Minderelief over A. S. Vedel (Ribe Domkirke, 1891; i Gips i Aalborg Mus.);
Mindestøtte over samme med Portrætbuste og Relieffer (1902, Ribe); Mindesten
for Enrico Dalgas (1898, Hjørring); Statue af A. P. Bernstorff (Bronze 1904,
foran Bernstorff Slot); Gravmæle over Professor G. Jørgensen (1907, Fredericia
Assistens Kgd.); Buste af Borgmester C. Scharling (Marmor, udat. 1907) ;
Engel (Marmor, Simeonskirken, Kbh.); Fr. III (Skitse i Gips, Hirschsprungs
Saml.); Portrætmedaillon af Georg Zoega (Marmor, Thorvaldsens Mus.).
Paulsen var som Sønderjyde
stærkt optaget af de nationale Spørgsmaal. Han stod H.
W. Bissen nær og fulgte
som Billedhugger hans nationale Linie. Hans Produktion er ret om-
fattende, men ejer kun
ringe personlig Karakter. H.O.
Fra Ribe Amt, I, 1903,
61-54; Ill. Tid., 1908-07, 182; Berl. Tid. 19. Jan. 1915.
Paulsen (Pauelsen), Anton, - 1718-48 -, Maler, efter
Navnet at dømme af dansk (sønderjysk) Herkomst, men if. Altonas
FremmedVielsesbog født i Stockholm.
Virkede som yndet
Portrætmaler i Altona og Hamborg (sign. Billeder fra 1718 f., 1724, 1729) samt
i Leipzig (1721 ff., 1744, 1748). Har malet flere danske Portrætter, saaledes
Lucie Henriette Blome (1724, Holsteinborg), Dame af den Reventlowske Slægt
(1720, Brahetrolleborg), Birgitte Gersdorff (Fr.borg, Tilskrivning) og ukendt
Dame (Privateje). De er dog formentlig alle udført i Altona eller Hamborg.
Anton Paulsen synes i
mangt og meget paavirket af Balthasar Derener, selv om han særlig i det
koloristiske gaar sine egne Veje.
J. P.
Th. u. B. - Alfred
Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I 1898, 150 ff.; Kunstballe zu Hamburg,
Katalog der alten Meister, 3. Auftage, 1930 117 f. (med Sign.gengivelser);
Kunst i Privateje, I-III, 1944-46.
Paulsen, Carl Arnold, - 1830-60 -, Maler.
Betegnes 1830 som +Eleve*
i Charl. Udst. Kat. Vides 1840-60 at have haft Bopæl i Berlin.
Udstillinger: Charl. 1830
(1 Arb.); Akad. i Barlin 1838-60 (8 G. m. mere end 60 Arb.).
Arbejder: En gammel Kone,
Studium efter Naturen (udet. 1830) ; Selvportræt i Miniature (Privateje,
Danmark); en usign. Miniature forestillende Prinsesse Karl af Preussen (forh.
Saml. v. Emden, Hamborg) er tillagt P., men dateret til første Trediedel af
det 19. Aarhundrede.
Paulsen har foruden
Portrætter i Olie og Miniature malet Genrebilleder, Blomsterakvareller ;og
litograferet. 1848 var han Tegnelærer i Berlin. Hovedparten af hans Virksomhed
falder uden for Danmark. T.H.C.
Th. u. B. -Saml. Herm. v.
Emden, Auk.kat. 2. Maj 1911 'To. 164; E. Lemberger: Die Bikinis-Miniatur in
Skandinavien, II, 1912.
Paulsen, Hubert, f. 1902, Arkitekt. F. 2. Aug.
1902 i Taarbæk. Forældre: Maler Julius P. (s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Okt. 1923, Elev til 1929; Medarbejder hos Ole Falkentorp 1930-31 (bl. a. ved
Opførelsen af Vesterport); selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1932: Stipendier:
Akad. 1942; K. A. Larssen 1949. Rejser: Flere Rejser til Frankrig (Paris).
Arbejder: Bankbygning for
Arbejdernes Landsbank, Nørrebrogade 62 (1931); Ølande-
hus, Amagerbrogade 62
(1936, s. m. A. Skjøt-Pedersen); betonstøtte Beboelsesejendomme,
Ordrupvej 58 (Systemhus)
(1938), Hj. af Trunnevangen og Jensløvs Tværvej (1939),
Kammerraadens Vej,
Hørsholm (1948) og Pilegaardavej, Gladsakse (1949); Boligbebyg-
gelserne Kastrup Haveby
ved Kastruplundgade (1938, s. m. Carlo Odgaard); 6 Blokke
Muldager-Mørkhøjvej-Kildeager (1944) (s. m. Kooperative Arkitekter) og
Birkedommervej
(1949). Projekter:
Overdækning af Banegraven (1946) ; Forslag til By paa Saltholm til 200.000
Mennesker (1948). Red.
Ark. U., 1937, 174
(Systemhus); Ark. M., 1939, 157-80 (Systemhus i Charlottenlund); Billedbl. 18.
Maj 1948 (H. P. om Overdækning af Banegraven).
Paulsen, Julius, 1860-1940, Maler. F. 22. Okt.
1860 i Odense, d. 17. Febr. 1940 i Kbh., Urne paa Holmens K-d. Broder til
Arnes P. (s. d.). Gift 2. Maj 1900 i Kbh. Med Esther Lange, f. 17. Juli 1878 i
Kbh., d. 22. Juli 1923 i Tibirke Lunde, D. af Læge, senere Professor Carl
Georg L. og Marie Aagaard.
Uddannelse: I Malerlære i
2 1/2 Aar hos Malermester N. M. Aagaard i Odense; Tekn. Sk. sst.; Malersvend
April 1879; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Juni 1879; gennemgik Akad.s Klasser
fra Okt. 1879 til Slutningen af 1882 udenat tage Afgang. Stipendier:
Hjelmstjerne-Rosencronee 1883; Akad. 1886, 88, 95, 1914 (for Akad.s
Professorer); Raben-Levetzau 1892. Rejaer: 1885 Holland, Balgien, Frankrig
(Paris) (s. m. Viggo Johansen); 1886 Tysk land; 1888 Italien; 1912 Spanien (s.
m. J. F. Willumsen); desuden talrige andre Rejser navnlig til Italien (bl. a.
1920 (9 Mdr.+ og Paris (bl. a. 1909 og Foraaret 1922). Udstillinger: Charl.
1879-91, 93-1.918, 20-35, 40; Charl. Eft. 1930 (m. 48 Billeder); Den frie
Udst. 1891-96, 98, 1900-02, 04-05; Nord. Udet. 1883, 88; Salonen i Paris 1885;
Paris 1889; Moderne dansk Kunst (Kunstfor.) 1890; Lybæk 1891; Kleis 1892 ;
Chicago 1893 ; Venedig 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907
(Guildhall); Jødisk Udst., Kbh., 1908; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Brighton
1912; New York 1912; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af
Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors
1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932; Nordjysk
Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934 ; Riga 1936 ; Ungarn 1936 ;
Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Fyens Forum 1940; Mit bedste Kunstværk 1941;
18. Nov. Udsi. 1942; Sep.udst. i Kunstfor.: 1887, 92, 95, 98 (reir.), 1902,
13, 14; desuden 1909 (Den frieUdst.), 11, 12, 15, 16, 17, 18
(AarhusKunstfor.), 19, 19 (Kunstfor., Stockholm), 20, 21, 22, 23, c. 24
(Aarhus Kunstfor.), 25, 26 (Charl.), 40 (s. m. Viggo Johansen og Hans
Knudsen), 48 (Mindeudst. i Glyptoteket). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883 ;
Aarsmed. 1 ° 1887 ; Sølvmed., Paris, 1889; Thorvaldsens Med. 1893; Guldmed.,
Paris, 1900; Medl. af det svenske Akad. 1921. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad
. Okt. 1908 - Sept. 1920; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1893, af Akad.raadet
1902-11, af Gallerikommissionen 1905-11.
Arbejder: Køkkeninteriør
(1876); Høns (1877); Skovinteriør (1878); En ung Pige i sit Soveværelse ved
sit Morgentoilette (1881, Hirschsprungs Saml.); Kaj (en Dreng med sin
Gyngehest) (1882); En Smedie i Borgergade. Studie (c. 1883, Hirschsprungs
Saml.); En Nymfe (1856, Kunstmus.); Eva (1886, Aalborg Mus.); Fra Rye By
(1886, Hirschsprungs Saml.); Modellerne holder Hvil (1887, Gøteborg
Kunstmus.); Hørskætning i Tisvilde og Aften (begge 1887, Nationalmus.,
Stockholm); Adam og Eva (1887, Aarsmed. 1°, Kunstmus.); Sommernat (1888,
Hirschsprungs Saml.); Maria med Barnet (1888) ; Santa Maria della Salute i
Venedig (1888, Sorø Mus.); Kain (1891, Kunstmus.); I Sovekammeret, Parti fra
Havnen efter Solnedgang og Pløjescene udenfor en fynsk Bondegaard (alle 3
1891), De to Ege. Egnen ved Vallø (1892) og Middagslur (1893) (alle 5
Hirschsprungs Saml.); Solnedgang (1893, Randers Mus.); Sommerlandskab i
Skumring (1894, Ordrupgaard); En Sommeraften (1894, Nasjonalgall., Oslo);
Bidsirup Mose. Enen ved Birkerød (1895, Hirschsprungs Saml.); Landskab ved
Stavnsholt (1895, Kunstmus.); Møllen. Landskab (1896, Aarhus Mus.); Landskab
(1896, Gøteborg Kunstmus.); Mod Solnedgang. Egnen ved Kolding (1896,
Kunstmus.); S. Cæcilia (1898, tilh. Kunstmus., dep. Svendborg Amtmandsbolig) ;
Bondegaard i Brederød. Egnen ved Frederiksværk (1898) og Aftenstemning.
Marine (1899) (begge Hirschsprungs Saml.); Fiskerkone i sit Hjem (1890,
Skagens Mus.); Aften i Kunstnerens Hjem (1903, Fyns Stiftsmus.); Fiskerkoner i
Kirke (1903, Bornholms Mus. ) ; Unge Kvinder (1904; tilh. Kunstmus., dep.
Aalborg Mus.); Landskab (1905, Fyns Stiftsmus.); Tidlig Morgen ved
Strandbredden (1906, Nationalmus., Stockholm); Sollys paa Stammer i Plantagen
og Skovparti (begge 1907, Skagens Mus.); Dansende Børn (1908, Ordrupgaard);
Prometheus (1908); Bal Tabarin i Paris (1909); Interiør (1909, Nationalmus.,
Stockholm); Læsende Model (1909) og Strandbillede (1910) (begge C. L. Davids
Saml.); Under Pont des Arts. Paris (1910, Kunstmus.); Sovende Model (1910,
Glyptoteket); Stemning (1912) ; Landskaber fra Spanien (1912) ; Fra Hornbæk
Strand (1913, Horsens Mus.); En lille Pige pyntes til Bal (udet. 1913, Aarhus
Mus.); Moden Rug. Gilleleje (1914, Ribe Mus.); Morgensøvn (1914, Maribo Mus.);
Moder og Barn (1914, Fyns Stiftsmus.); Aftenselskab i Kunstnerens Hjem (1915,
Kunstmus.); Søvnløs (1915); En Moder (1921, Tønder Mus.); Landskaber fra
Terracina (1921) ; Landskab med Skyhimmel (1924) ; Marine (1925, Tønder Mus.);
Siddende Model, der tørrer sig (1927) ; Landskab fra Tisvilde med Mosehul (c.
1930).
Portrætter: Brystbillede
af en lille Pige (1879); Staaende Dame (Kunstnerens Søster) (1882, Kunstmus.);
Kunstnerens Fader (1883, Neuhausens Pr.); Kvindeligt Portræt og Kunstnerens
Søster betragtede sin Faders Portræt (Lampelys) (begge 1885, Hirschsprungs
Saml.); Læsende Dame (1885) ; Vinhandler F. W. Hey (1885); Provst L. A.
Warburg (1886); Malende Dame (Portræt af Kunstnerens Søster) (1886,
Kunstmus.); Kunstnerens Fader (1887, Fyns Stiftsmus.); Malerinden Elisabeth
Wandel (1888); Robert Hirschsprung (1889, Hirschsprungs Saml.); Kunstnerens
Fader og Søster (1890) ; Lorenz Frølich (1890, Ateneum, Helsingfors);
Kunstnerens Fader (1890, Gøteborg Kunstmus.); Viggo Hørup (1890, tilh.
Polhiken); Selvportræt (1891, Nationalmus., Stockholm); Grevinde Ahlefeldt
Laurvig (1893, Thorvaldsens Med.); Etatsrand J. D. Herholdt (1896,
Kunstmus.); Carl og Ottilia Jacobsen (1896, Kunstindustrimus. ) ; Vilh. Bissen
(1898, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Selvportræt med blød Hat (1900,
Kolding Mus.); Læge Carl Lange (1900, Universitetets patologisk-anatomiske
Institut); Betty Hennings (1901, Det kgl. Teater); Prof. V. Tofte (1902, Det
kgl. Musikkonservatorium); Grosserer Harald Fridericia (1902, tilh. For. til
unge Handelsmænds Uddannelse, Kbh.); Kunstnergruppe (V. Irminger, L. Tuxen, F.
Schwartz, Kr. Zahrtmann og Otto Haslund) (1902); Professor Vilh. Thomsen
(1903, Fr.borg); Professor Ludv. F. A. Wimmer (1903, Fr.borg); Professorinde
Henny Kaarsberg (1903); Baron H. C. O. Rosenkrantz og Konferensmad Axel Heide
(begge 1905) ; Komiteen for Ny Carlsberg Glyptotek (1905, Glyptoteket); Prof.
Edv. Bolm (190b, Fr.borg; Skitse 1897 tilh. Carlsbergfondet); Maleren Frans
Schwartz (1907, tilh. Frans Schwartz' Legat); Maleren P. S. Krøyer (1907,
Fr.borg) ; Drachmann paa Dødslejet (1907); Portrætskitse af Th. Bindesbøll
samt L. Tuxen og hans Hustru i deres Have (begge 1907, Skagens Mus.); Vald.
Irminger (1911) og Selvportræt (1912) (tilh. begge Udst.komiteen ved Charl.);
Selvportræt (1914, Randers Mus.); Rudolph Tegner (1914); Selvportræt (1916, C.
L. Davids Saml.) ; Et Møde i det Zahle'ske Ministerium (1916-17, tilh.
Fr.borg, dep. i Rigsdagen; Skitse paa Fr.borg); Grosserer Andreas Collstrop
(1917, Privateje; sen- i e Gentagelse paa Lundehave ved Helsingør); Portræt af
en ung Mand (Kunstnerens Søn Hubert) (1923, Kunstmus.); Emil Poulsen som
Ambrosius (1923, Det kgl. Teater); Niels Bohr (1924 og 34, sidstnævnte tilh.
Carlsbergfondet); Professor Otto Jespersen (1926, Fr.borg); Selvportræt (1927,
Aalborg Mus.); Prof. Thorkild Rovsing (1928, Fr.borg); Selvportræt (1929,
Esbjerg Mus.); Dameportræt (1930, Sorø Mus.); Prof. Carl Rasch (1931,
Rigshospitalet); Komponisten Carl Nielsen ,(1931, Fr.borg); Dameportræt.
`.Inger (1933, Kolding Mus.). - Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.
Allerede som halvvoksen
havde Julius Paulsen røbet ualmindelige Anlæg for Malerkunsten, som ogsaa hans
Søster Agnes P. (s. d.) dyrkede, ligesom Moderen, før hun blev gift, havde
tegnet og malet. Efter at være uddannet som Malersvend i Odense, hvor Faderen
var Købmand, debuterede han i Foraaret 1879, samme Aar som han blev optaget
paa Akademiet, paa Charlottenborg med et lille Brystbillede af en hvidklæde
Pige, og allerede i de følgende Aar gjorde hans medfødte Talent sig stærkt
gældende. Han undlod at tage Afgang fra Akademiet, der var uden Føling med
Tidens Strømninger, og han sluttede sig i sit maleriske Syn til de Kunstnere
(Tuxen og Krøyer), der sidst i 70'erne havde brudt med den tørre akademiske
Bogstavelighed og i Paris hos Bornat havde lært den Betydning, som Studiet af
Valørerne, Lysværdierne i deres indbyrdes Forhold, havde for et Billedes
maleriske Virkning, et Evangelium, som her hjemme Karl Madsen var den ivrige
Forkynder af.
I 1888 rejste Julius
Paulsen i Selskab med den en halv Snes Aar ældre Viggo Johansen, som han
beundrede, og hvis Indflydelse kan spores i enkelte af hans tidlige
Smaastudier i den fortællende Genre, gennem Holland og Belgien til Paris, hvor
Impressionisterne, især Claude Moret, skal have interesseret dem, ligesom
Indtrykket af Rembrandts Kunst fik en vis Betydning for Julius Paulsen, som
det ses af de Interiører, han malede efter sin Hjemkomst, og senere af
Belysningen og Figurstilen i nogle af hans store Portrætgrupper; men i øvrigt
gennemførte han en personlig Linie, uden at Indtrykkene fra hans Rejser kan
siges at have spillet nævneværdigt ind.
Bortset fra de tidlige
Genrebilleder og Interiører samt nogle faa Opstillinger falder hans Produktion
i tre Hovedgrupper: Portrætter, Figurbilleder og Landskaber.
Aaret 1886 regnes for
skelsættende i hans Udvikling, men allerede tidligere havde han dog malet
ypperlige Portrætter som det af Faderen (1883) og af Vinhandler F. W. Hey
(1885). Han havde et skarpt, ofte afslørende psykologisk Blik og forstod
træffende at skildre vidt forskellige Typer. De bedste af hans Portrætter,
hvoriblandt kan fremhæves det af Grosserer Harald Fridericia (1902) og det af
Professorinde Henny Kaarsberg (1903), viser en sjælden Sans baade for malerisk
og menneskelig Karakteristik. Han har malet adskillige gode Selvportrætter,
bl.a. det med Lysreflekserne i Brilleglassene (1912), der tilhører
Charlottenborgs Udstillingskomite. Som P. S. Krøyer og Viggo Johansen magtede
han desuden den glansfulde Løsning af krævende Opgaver med store
Portrætgrupper, der savner Sidestykke i Nutidens danske Kunst, som fx
Kunstnergruppen med Irminger, Tuxen, Fr. Schwartz, Zahrtmann og Haslund
(1902), Komiteen for Ny Carlsberg Glyptotek (1905) og Et Møde i det Zahle'ske
Ministerium (191617).
Med Titler som Eva eller
En Nymfe malede Julius P. fra de unge Aar efter nøgen kvindelig Model Studier
af en enestaaende Følsomhed i Skildringen af Kvindelegemets lysende Lød. Et
centralt Værk er Gøteborgmuseets Modellerne holder Hvil (1886), men der findes
værdifulde Modelstudier fra alle Perioder af hans kunstneriske Udvikling,
saaledes, efter at det af ham med Forkærlighed dyrkede Clair-obscur Maleri
omkring Aarhundredskiftet var gaaet over i en mere koloristisk Fase,
Glyptotekets charmerende Studie af en sovende Pige (1910).
Hans Landskabskunst
betegnede et Brud med det detaillerede og nøgterne, der var et væsentligt
Træk ved Eckersbergskolen, og den virkede fornyende ved en fortættet
Stemningsrigdom, ved det enkle Motivvalg og ved Billedafskæringen. Dat var
oftest noget momentant, selve det flygtige Nu, som det var lykkedes Kunstneren
at fæstne paa Lærredet - som i Billedet fra Rye (1886), hvor Landsbyens hvide
Længer, i skarp Kontrast til de lange lige, kolde Skygger af Husene, træder
lysende frem i Aftensolens Skær, eller i Billedet Sankt Hans Nat ved Tisvilde
Strand (1886), hvor de mørke Bølger brydes mod Stranden under den lyse
Nathimmels optrækkende Skyer. Hans Landskabskunst kan minde om de franske
Romantikeres og kan ofte bringe Strofer af J. P. Jacobsen i Erindring.
Til Udenværkerne i hans
Produktion hører de Opgaver, han til Udstillingsbrug for at honorere Kravene
om den store Stil flere Gange forløftede sig paa, Billeder som Adam og Eva
(1887), hvor den lysende Kvindeskikkelse dog er af en ikke ringe Skønhed, den
outreret dramatiske Fremstilling af den mærkede Kain (1891) og Den hellige
Cæcilie (1898), der synes inspireret af engelsk Prærafaelisme, og hvis Kolorit
klinger falsk. Men ogsaa i det mindre Format findes Ting af ringe Værdi af en
usikker og usund Kolorit. Haavard Rostrup, der arrangerede Mindeudstillingen i
Glyptoteket 1948, forklarer dette Forhold ved hans Arbejdsmaade: Han malede
meget hurtigt, og vilde et Billede ikke lykkes straks, stillede han det til
Side i Stedet for at male videre eller tilintetgøre det. Trods svigtende Syn
malede Julius P, helt op i sin Alderdom og fandt ofte værdifulde Udtryk for
det essentielle, han Livet igennem havde tilstræbt. U.
F. Beckett i Ill. Tid.,
1897-98, 611-14; E. Hannover i Kunstbl., 1898, 123; Karl Madsen i Tilsk.,
1898, 289-303; Det ny Aarh., VI, 1909, 951-58; L. Swane i Ill. Tid., 1909-10,
38-37; N. V. Dorph i Gads danske Mag., 1909-10, 89-77; V. Jastrau: Julius
Paulsen 1915 (Smaa Kunstbøger Nr. 72); Sig. Müller i Gads danske Mag.,1915-18,
179-83 ; Mogens Gad i Saml., 1930, 145-58; Herman Madsen: Den fynske Maler,
kunst,1935, 42-47; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Sig
Schultz I Danske i Paris, TI, 1938; Hakon Hedemann-Gade: Från Skovgaard tili
Martin Emond, Lund 1944: H. Rostrup i Danmark, 7 944, 486-92 (optrykt som
Forord i gat. over Jul. PauLsens Udst. i Glyptoteket 1948); Kunst i Privateje,
I-IH, 7945. Dagbladene: Pol. 2. Marts 7898 (L. Myllus-Erichsen); 20. Okt. 1909
(Kronik af Karl Madsen); 28. Jan. 1926 (V. Wanscher); 22. Okt. 1930 (V.
Wanscher); 18. Febr. 1940 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 6. Marts 1919, 21. Okt.
1930 og 18. Febr. 1940 (alle tre K. Florl; B.T. 19. Jan. 1928 (Houmark); Dag.
Nyh. 21. Okt. 1930 (Hilsener fra Karl Madsen, Eiler Sørensen, Anna Ancher
m.8.); 22. Okt. 1930 og 21. Okt. 1935 (begge Sig. Schultz); Nat- Tid. 18.
Febr. 1940 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 22. Okt. 1930 og 18. Febr. 1940 (begge
Pr. Wilmann).
Paulsen, Markus, - 1684-1715, Maler. F. i
Slesvig, d. 1715 i Flensborg..
Fik 1684-85 Borgerret i
Flensborg. S. A. stafferede og forgyldte han for Byens Raad
nye Vaabenplader paa de 2
Byporte, Røde Port og Nørreport. Han malede i Raadhuset
1695, Kirkedøre i
Mariekirke 1700 og Begravelsesfane sst. 1701.
J.P.
Haupt, 111, 1859.
Paulsen, Oscar Anders Julius, 1860-1932, Maler. F. 28. Aug. 1860 i Kbh., d. 26. Nov. 1932 sst., begr.
sst. (Garn.). Forældre: Manufakturhandler Andreas Julius P. og Louise
Charlotte Frederikke Therkildsen. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra C.
N. Overgaard; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1887; avancerede til
Modelsk. Febr. 1890, Elev til Maj 1893. Rejser: 1898 Holland (til Rembrandt
Udst. s. m. Viggo Pedersen); 1900 Paris. Udstillinger: Charl. 1891-1926;
Charl. Eft. 1922; Den frie Udst. 1901-02; Kunstn. Eft. 1904, 07; Aarhusudst.
1909; 18. Nov.Udst. 1921, 23-24.
Oscar Jul. Paulsen førte
en stilfærdig og tilbagetrukket Tilværelse og fremtraadte kun
ved Charl. Udstillingerne,
hvor han jævnlig deltog med Portrætter, Landskaber og Genre-
billeder. Red.
Ekstrabl. 28. Nov. 1932;
Dag. Nyh. og Berl. Tid. 29. Nov. 1932.
Paulsen, Sophus Peder Lassen, 1883-1935, Maler. F. 23. Nov. 1883 i Odense, d. 23. Maj 1935 i Svanninge,
begr. sst. Forældre: Metalstøber, senere Fabrikant Jens Peder P. og Etmine
Severine Amalie Lassen. Gift 4. Maj 1912 i Kbh. med Kirsten Alma Marie Johan-,
sen, f. 18. Marts. 1885 i Odense, d. 10. Marts 1938 i Svanninge, D. af
Værkmester ved Sydfynske Jernbaner Christian Frederik J. og Christiane
Christine Jensen.
Uddannelse: I Malerlære og
uddannet som Litograf; dimitt. fra Odense telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept.
1906, Elev til April 1908 (Lærere: Francs Henningsen og Viggo Johansen); paa
Croquissk, i Paris 1911. Rejser: 1908 Berlin; 1911 Frankrig, Belgien, Holland,
Tyskland; 1921 Italien; 1931 Frankrig; 1934 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1907-10, 12, 15, 19, 20, 22, 24; Charl. 1915; Frie jyske Malere 1927;
Sep.udst. 1918 og 28 (begge Kbh.), 1935 og 43 (begge Odense).
Arbejder: Portræt af
Kunstnerens Hustru (1909); Solpletter (1912); Tøvejr. Februar. Stokkeby paa
Ærø (1917) og Vinterlandskab. Nevre ved Ærøskøbing (1929) (begge Fyns
Stiftsmus.); Snekastere (1929); Portræt af Ib Pauken (1930-31) ; Fynshoved.
Storm (1931) ; 2 Friser til P. A. Kruuse, Flakhaven. Odense (udført 1914 og
31) ; Genforeningsmonument i Ærøskøbing (1919, s. m. Jacob Jørgensen);
Forarbejder til Dekoration af Raadhuset i Odense (ikke udført; blev ved P.s
Død overdraget til Niels Hansen, Niels Lindberg og Hans Rasmussen); arbejdede
med Træsnit, Radering og Litografi. 1937 udgav Sønnen Ib Paulsen en Bog med
sine Barndomserindringer: Garm-Ødrengen, ill. med efterladte Skitseraf Sophus
Paulsen udført paa Lilleø 1920-31.
Allerede i de tidlige
Arbejder fra Egnen om Munkebo og Kerteminde viste P. sin Til-
knytning til +Fynboerne*
især Syberg. Han lagde i disse Billeder Vægt paa Naturstem-
ningen som det bærende. I
en bred og summarisk Udtryksform malede han derpaa under
ekspressionistisk
Indflydelse Figurbilleder og Landskaber fra Ærø, hvor han havde bosat
sig 1912. 1932 købte han
Hus i Svanninge ved Faaborg. Efterhaanden var hans Natursyn
blevet mildere og mere
lyrisk, farvet af Bekendtskabet med Niels Hansen. Hans sidste
Aar var optaget af
Forarbejder til en stor Freskoudsmykning i Odense Randhus. I sine
tidligere dekorative
Udsmykninger havde han vist, at han havde gode Muligheder for at
kunne løse en saadan
bunden Opgave, men en snigende Sydom havde længe undergra-
vet hans Arbejdsevne, og
han naaede ikke at begynde i Raadhuset. Han var stærkt poli-
tisk og litterært
interesseret og har skrevet en Række Avisartikler og Digte. H.M.
Fyns Venstreblad 19. Jan.
1928 (N. Lützhøft); 4. Dec. 1932; Fyens Stiftstidende 22. Marta 1934 (Int.);
Pol. 19. Jan. 1928 (X. Pontoppidan); 24. Mal. 1935 og 4. April 1943 (begge P.
Welblund); Fyns Tid. 10. Febr. 1935; 24. maj 1935 (begge Sv. A.rnvig); Herman
Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; samme i Fynsk Hjemstavn, 1935, 145-53;
Marcus Lauesen i Fynsk Jul, 1935.
Pawel Mahler, - 1608-1624 -, har 1608
bemalet det gamle Orgel (fra 1512) i Garding Kirke (10 km Nord for Tønning) og
Kirkehvælvingen sst. 1624 (Rester ses endnu); han angives 1615 at have
+fornyet Kirke og Kor* i Oldenswort (Nord for Tønning). O.A.
Kunstdenkmäler. fireis
Eiderstedt, 1939, 15, 38, 104.
Pawlssen, Daniel, se under Baumann, Nicolaus.
Pavona (Pauona), Ivan, - 1748 -, Maler. Fik gennem
Partikulærkassen 1748 241 Rdl. 4 Sk. (omregnet: 100 Dukater) for en ikke
nærmere omtalt Pastel. Den usædvanlig høje Betaling kunde tyde paa, at han var
en bekendt Maler. F. J. Meier identificerer ham med Francesco Pavona
(1695-1777), der var virksom i Lissabon (1735), Bayreuth og Dresden.
Berettigelsen heraf er imidlertid tvivlsom, da den egenhændige Kvittering er
underskrevet Ivan Pauona.
T.H.C.
Th. u. B. (se Francesco
P.) -F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 189.
P.
C. T., - 1782-83 -, Elfenbenskaerer.
To Medaillonrelieffer i Elfenben fra henholdsvis 1782 og 83 af Henrik Gerner
og hans Hustru (begge Fr.borg) er signerede P. C. T. O.A.
Fr.borg gat., 1943, Nr.
10358-59.
Peder Glarmester, - 1591 -, Maler i Randers, fik
1591 Betaling for Postejer og Skueretter, som han malede paa Dronningborg.
J.P.
Utr. S.
Pedersen, se ogsaa Petersen.