Weilbachs kunstnerleksikon P

Paaske (Paske, Pasche, von Paaschen), Willum (Wilhelm), -1595-1601-, Bygmester. W. P., der efter Navnet at dømme har været i Slægt med Hans van Paeschen (s. d.), fik 15. Maj 1595 Bestalling som Bygmester med en aarlig Løn af 100 Dl., 1598 forbedrede Kongen hans Løn og gav ham Løfte om yderligere at betænke hans +Kunst og Dygtighed*. 1596-97 tømrede han en Karnap ved Blaataarn paa Kbh.s Slot, 1597 opsatte han et midlertidigt Skur paa Frue Kirkes Taarn i Kbh. 1599 huggede han Tømmeret til Chr. IV.s berømte Spir paa Blaataarn paa Kbh.s Slot og fik en Godtgørelse for et Besøg paa Koldinghus, hvor han besigtigede et Taarn og +ordinerede* Spiret. N. A. sluttede han Kontrakt om Tømmerarbejdet ved det nye Tøjhus. Af Oplysningerne om disse og et Par mindre Arbejder synes at fremgaa, at W. P. har været en dygtig Tømrermester, der dog næppe nogen Sinde har optraadt som selvstændig Arkitekt. 0.1V .

Utr. K. - Kane. Brevb. 1593-96, 1910, 464; samme 1596-1602, 1913, 337 f.; F. Beckett: Fr.borg II, 1914, 28-30, 253; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 17 ff., 36, 42.

Pachewall, -1620-, Ingeniør, af fransk Afstamning, omtales 1620 som Fæstningsbygger

i Glykstad, hvor han da forestod Befæstningsarbejderne med Abraham de La Hay(e) som

underordnet. V.L.

Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 130.

Pacht, Axel Frederik, 1847-98, Bhgr. F. 16. Juni 1847 i Kbh., d. 28. Okt. 1898 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogbinder, Kasketfabrikant Lauritz Adolph P. og Caroline Marie Jørgensen. Broder til Vilhelm P. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos Wille; dimitt. af Tekn. Inst. og opt. paa Akad. Jan. 1863 ; Afgang som Modellør Juni 1868 ; lille Guldmed. 1869. Stipendier: Ancker 1880. Rejser: 1880-81 Østrig. Udstillinger: Charl. 1867-92 (13 G. m. 25 Arb.); Chicago 1893.

Arbejder: Kain ihjelslaar Abel (lille Guldmed. 1869) ; Buste af H. C. Lumbye (1874, Tivoli); Statuette af St. St. Blicher (udst. 1883) ; Mindesmærke (en sørgende Genius) over Overlærer Albert E. Leth (d. 1884) (Bronze, Herlufsholm Kirke); Mindesmærke (Obelisk med Portrætmedaillon og Genius) for C. D. Reventlow (1888, Fr.borg Slotspark); Statuette af Chr. IX (udst. 1890); Statue af samme (udst. 1893); Uffe hin Spage (bronzepatineret Gips, Aalborg Mus.); Mindesmærke (Granitobelisk med Portrætmedaillon) for

Stiftamtmand Th. A. J. Regenburg (1898, Skamlingsbanken). H.O.

Pacht, Lauritz Vilhelm, 1843-1912, Maler, Fabrikant. F. 23. Nov. 1843 i Kbh., d. 20. Maj 1912 i Holte, begr. paa Fr.berg. Broder til A. F. P. (s. d.). Gift 1° 11. Juni 1871 i Kbh. med Ambra Maurette Brandtberg, f. 8. Jan. 1844 i Gøteborg,, d. 19. Okt. 1918 i Kbh., D. af Skibsfører Alexander B. og Ida Caroline Andersen. Ægteskabet opløst. 2° 15. Sept. 1901 i Kbh. med Oline Kristine Marie Olsen, f. 16. Aug. 1868 i Aalborg, d. 12. Dec. 1928 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Niels O. og Ane Cathrine Poulsen.

Uddannelse: I Bogtrykkerlære; en Tid Lærling hos den italienske Marmorhugger Ronci; derefter i Lære hos Porcelænsmaler Westhphal; dimitt. fra Tekn. Inst. Marts 1861; opt. paa Akad. Okt. 1861; Afgang som Maler Juni 1866; lille Guldmed. 1869; ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1862-67; Medhjælper hos Wilh. Marstrand; hørte til Kredsen i Vilh. Kyhns Haveatelier (Huleakademiet) Vinteren 1871-72. Udstillinger: Charl. 1866-1905 (24 G. m. 44 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Kunstn. Eft. 1904; Sep.udst. 1929 (af efterladte Malerier, der solgtes til velgørende Formaal). Rejser: Har paa Rejser besøgt bl. a. Italien og Ægypten. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Hverv: Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: En blomstrende Hyld i en Gaard (udst. 1866); Arbejderne i Vingaarden (Karton, lille Guldmed. 1869) ; Biskop Vilhelm forbyder Svend Estridsen Adgang til Kirken (Neuhausens Pr. 1869); Ingen hjemme (udst. 1871); Badende Piger ved den svenske Kyst (udst. 1873) ; En gammel Mand en Skilling (udst. 1875); Portrætfigurer af 2 Børn i en Dagligstue (udst. 1879); En Sangerinde-Pavillon i Charlottenlund (1883) ; Se god Aften (udst. 1888); Søvnløs (udst. 1891);Serpentinedans (udst. 1894); En Stormnat ved Hornbæk (udst. 1900) ; Illustrationer til Sophus Michaelis: Æbelø (udst. 1903); Kunstakad.s Fortsættelsesskole (udsi. 1904) ; Holger Drachmann modtager Fakkeltoget (1906); Stadsgraven. Tivoli ved Udstillingen (Aalborg Mus.); Sommerlandskab (forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Anna Larssen (Teatermus.); Grafik i Kbst.saml. Altertavler: Kristus i Emaus (udst. 1872, Agri Kirke, Mols); Kristus i Getsemane (1875, Tønning Kirke); har bistaaet Marstrand ved Udførelsen af Den store Nadver (1869, Kunstmus. ).

Efter at have besøgt Akad. arbejdede Pacht i 1870'erne med grafisk Teknik og opfandt en

særlig fotomekanisk Teknik for Gengivelse af Tegninger, Træsnit m.m., som han kaldte

Heliotypi. Han var en af den moderne Reproduktionstekniks Pionerer her hjemme og op-

rettede 1874 en moderne Reproduktionsanstalt for Udførelse af Heliotypier til Bogtryk.

Senere gik han over til Fremstilling af Fototypier, og 1880 slog han sin Virksomhed sam-

men med det af Hilmar Crone Aaret i Forvejen oprettede Lystrykatelier under Firmanavnet

Pacht & Crones Illustrationsetablissement (med Crone som Eneindehaver), som stadig

bestaar, og som gennem Aarene har været førende i Fremstilling af Lystryk her hjemme. 1887 stiftede han en Fabrik for Fremstilling af Bogtryksværte og Tubefarver til Kunstnere

(omdannedes 1890 til A/S Danske Bogtrykkeres Farvefabrik, som P. var Direktør for til

sin Død). 1896 blev han Direktør for Københavns Panorama og fremviste som en af de

første +levende Billeder* i Kinoptikon, et lille Træhus paa Raadhuspladsen. 1898 blev han

Direktør for Skandinavisk Panoptikon. Pacht blev en velhavende Mand og stiftede 1912

s. m. sin Hustru Vilh. Pachts Kunstnerboligs Legat, hvorefter Benyttelsen af hans Villa

+Pachts Bo* i Holte efter hans Død skulde tildeles en Maler for Livstid. Red.

Haandtegninger i Fototypi, 1881, 1882 og c. 1890; Dagsavisen 23. Febr. 1885; Auk.kat. 1892; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 432; Berl. Tid. 10. April 1912; Riget 21. Maj 1912; Pol. s.D.; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1912-13, 14; Verden og Vi 18. Nov. 1917; Nat.tid. (Morgen og Aften) 27. Marts 1929; Pol. 28. Marts 1929; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-Il, 1939-41; Laur, Nielsen: Den danske Bog, 1941, 245.

Packness, Ejnar, f. 1879, Arkitekt. F. 9. Jan. 1879 i Næstved. Forældre: Købmand Jens Carl Christian Bøgh P. og Christine Hansen. Gift 1 ° 8. Sept. 1908 i Kbh. med Sigrid Møller, f. 17. Juni 1885 i Kbh., D. af Læge Christian Marius M. og Agnes Rosa Dorothea Ida Smith. Ægteskabet opløst. 2 ° 22. April 1934 i Mylund med Eja Schiøttz-Christensen, f. 10. Aug. 1895 i Kbh., D. af cand. pharm., Løjtnant, senere Redaktør og Bladudgiver Lauritz Alexander S.-C. og Thora Anna (Rous) Krabbe.

Uddannelse: Murerlærling 1895; Murersvend 1898; dimitt. fra Tekn. Sk. Sept. 1900; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1900; besøgt denne og Arkitektursk. samt Dekorationssk. ; Afgang Jan. 1908; Medarbejder hos Hack Kampmann og Anton Rosen; selvstændig Virksomhed i Aalborg fra 1910. Rejser: 1904 England, Spanien, Frankrig; 1920 Frankrig, Tyskland, Italien; desuden flere mindre Rejser. Udstillinger: Berlin 1910-11. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1933. Stillinger og Hverv: Medl. af Best. for Akademisk Arkitektfor. 1919-32 og af Best. for Aalborg Kunstmus.; kgl. Bygningsinspektør fra 1931; Viborg Domkirkes Arkitekt fra 1934.

Arbejder: Skole i Sæby (1900-01); Landstedet Sandenbjerggaard ved Slettestrand (1908) ; Stationsbygningerne paa Aars-Hvalpsund Jernbane (1910) ; Den kommunale Administrationsbygning i Aalborg (1912); Pavillon i Anlægget Frederikskilde sst. (1913 ; nedbrændt 1931; genopført 1932 ved Ark. E. Poulsen); Brandstation Aalborg (1914) ; Børneasylet (Frederik VII.s Asyl) sst. (1919); Alderdomshjemmet i Hobro (1919); Fleskum Herreds Ting- og Arresthus i Aalborg (1919-20); Ting- og Arresthuset i Hobro (1920); Landsretsbygningen i Aalborg (1920-21); Det nye Ting- og Arresthus i Nykøbing M. (1922-23, s. m. Chr. Früstück Nielsen); ny Tagrytter paa Favsing Kirke i Randers Amt (1923); Udvidelse af Aalborg Amts Syge- og Epidemihus i Nibe (1923); Mylund Kirke (1926); Postbygningerne i Skørping (1927) og Hjallerup (1928) ; Markus Kirke i Aalborg (indviet 1933, Eckersbergs Med.); Ranum Statsseminarium (1934); Livsforsikringsselskabet Fremtidens Bygning paa Vesterbro i Aalborg (1936); Udvidelse af Hotel Phoenix, Aalborg (1936) ; Postbygningen i Skive (1937); Udvidelse af Fødselsanstalten i Aalborg (1940); Funktionærbygninger sst. (1942) ; Hasseris Centralskole, Aalborg (1942) ; Amtsgaarden i Aarhus (1942-43). Restaureringer og Ombygning: Dronninglund Hovedgaard, Hjørring Amt (1916); Raad-, Ting- og Arresthuset i Løgstør (1919-20) ; Aalborg Domkirke (1944) ; S. Mortens Kirke i Randers (1948) ; desuden Kirkerne i Øster Hornum, Torslev i Vendsyssel og Grenaa samt Raadhuset i Nykøbing M.

De ydre Udgangspunkter for Ejnar Packness' i øvrigt selvstændige Produktion er Teg-

nearbejdet som ung hos Hack Kampmann og Anton Rosen, Rejse i Spanien og nyere svensk

Arkitektur. Kampmanns og Rosens Indflydelse danner mere den almindelige Baggrund for

hans Udvikling, svensk spores i Fleskum Herreds Ting- og Arresthus' Portal og i Hobros

Ting- og Arresthus (sml. Westmans Raadhus i Stockholm) og svensk og spansk i Markus-

kirken). P. har for øvrigt gjort den almindelige Udvikling med, fra Ny-Klassicisme til Mo-

dernisme, dog heller ikke i denne uden at bevare Forbindelsen med Traditionen. Som sær-

ligt karakteristiske Eksempler paa hans personligt prægede, noget raffinerede Indstilling

kan nævnes Fleskum Herreds Ting- og Arresthus samt Mylund Kirke. (A.)K.M.

Arch., 1909-10, 13 (Sprøjtehus i Stationsbyen paa Aarhus-Udst.); 1910-11, 125-27 (Stationsbygninger); 1912-13, 50-52 (E. P. om Jernbanearkitektur); 1913-14, 393-96, 401-03 (Kildepavillon og Grønnegaard i Aalborg); 1924, 53-56 (E. P.: Om Restaurering); Ark. U., 1933, 84; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 94; Kunst og kultur, 111, 1912-13, 56; Chr. Engelstoft i Skønvirke, 1925, 15; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., Il, 1932, 51, 172-74; 111, 1933, 191; Nyt T. f. Kunstind., 1938, 43-46 (E. P.: Nordjyllands gamle Kirker); ByggeForum, 1940, 93 (Posthus i Skive); 1942, 383 (Amtsgaard i Aarhus).

van Paeschen (Paaschen, Pasche(n), Paasche, Paaske), Hans, - 1561-82 -, Bygmester.

H. van P. var rimeligvis af flamsk Oprindelse og i Slægt med den i England virksomme Arkitekt Henri van Paschen, og som af Wider berg paavist utvivlsomt identisk med den be fæstningskyndige Bygmester Hans van Pa schen, der fra senest i Beg. af 1561, indtil han faldt i Unaade i 1563, var i svensk Tjeneste Dette Forhold var velsagtens Grunden til, a Fr. II lige fra Begyndelsen synes at have be tragtet denne Bygmester med Mistro. Den 25 Juni 1564 antog Fr. II van P. som kgl. Byg mester for en temmelig høj aarlig Løn, 201 Dl. og en betydelig Mængde Naturalier sam fri Bolig. I Efteraaret 1566 sendtes H. van P til Båhus for at lede Fæstningens Istandsæt telse efter Belejringen og projektere en Nybe fæstning; n. A. besigtigede H. van P. s. m Bjørn Kaas og Frans Brockenhuus det nyliga befriede Akershus og udkastede en Plan ti nye Fæstningsværker omkring det gamle Slot, samtidig med at han undersøgte Muligheder af at flytte det afbrændte Oslo til Slottet. Nærhed. I de fig. Aar opførtes nogle Jordværker omkring Akershus, som Widerberg identificerer med +Kongens Batteri*, + Dronningens Batteri* og Volden fra dette til Knuds taarnet.

1574 sluttede Fr. II den første Kontrakt med H. van P. om en Ombygning og Nybefæstning af Krogen Slot, og i de følgende Aar ledede han Ombygningen af den middelalderlige Borgs Nordfløj, Størstedelen af Sydfløjen, ligesom Vestfløjens Ombygning paabegyndtes. 1576 akkorderede han om Nedbrydningen af det gamle Stenhus i Lundehave. 1575 tog man fat paa en Forbedring af Krogens Forsvarsværker, bl. a. en Ombygning af de af Hans von Diskow (s. d.) projekterede Bastioner. I Forbindelse med disse Arbejder blev den endnu delvis i sin oprindelige Skikkelse bevarede Mørkeport fra 1576 til. I disse Aar var II. van P. bosiddende i Helsingør. 1576 fik han tilskødet et Stykke Jord tæt ved Slottet og modtog Livsbrev paa Borupgaard. Opførelsen af Kommunitetsbygningen paa Kbh.s Universitet, hvorom han sluttede Kontrakt med Kongen 3. April 1574, blev Aaret efter udsat paa Grund af Arbejderne paa Krogen. Disse var langt fra fuldført, da H. van P. 1578 blev forflyttet til Båhus, hvor han de fig. Aar, under Forhold, der viser, at han nærmest har været betragtet som Fange, ledede Befæstningsarbejderne efter en af ham selv udkastet + skablun* (Model). 1581 lod Kongen ham anklage for Utroskab, da det havde vist sig, at hans nyanlagte Bastioner ved Krogen ikke kunde modstaa Vandets Magt; han blev fængslet og frataget sine Ejendomme i Helsingør. Efter at Fr. II 1582 havde ladet Skaderne besigtige, og de havde vist sig at være mindre alvorlige end først antaget, blev H. van P. løsladt. Efter sin Frigivelse blev han atter beskæftiget paa Båhus, hvorfra han kom væk i 1582, rimeligvis er han rejst - eller maaske snarere rømmet - til Udlandet. Hans Efterfølger paa Kronborg blev Antonius van Opbergen, hans Efterfølger som kongelig Bygmester fra 1588 Hans van Steenwinckel I.

- Idet man er gaaet ud fra, at H. van P. for. - uden som militær og civil Bygmester ogsaa - har virket som Billedhugger, har forskellige Forskere tilskrevet denne Kunstner et bety deligt Antal Bygnings- og Billedhuggerarbej der. Tydeligst tegner sig Billedet af Militær arkitekten H. van P. Mørkeport viser, at han har kendt Antwerpens berømte Fæstnings værker, hvorved han maaske i sin Ungdom har arbejdet, og alt tyder paa, at han ved Krogen og de norske Grænsefæstninger har indført det af Nederlænderne forbedrede, ita lienske bastionære Befæstningssystem i Dan mark, hvilket i sig selv er nok til at sikre ham en fremtrædende Stilling blandt vore Arkitek ter. Paa Grund af den Ændring i Planerne for Krogens Ombygning, som fandt Sted i 1580, er det vanskeligt at danne sig et Indtryk af H. van P. som civil Bygmester; men sikkert er, at han paa dette Omraade indførte den flamsk prægede Stil, hvis væsentligste Træk er de rige Sandstensdetailler, som opli ver Murstensmurene, navnlig omkring Por taler, Vinduer og paa Gavlene.

Om H. van P. ogsaa har været Billedhugger, er tvivlsomt. Delvis støttet paa Gregor

Paulssons Iagttagelser (1915) har F. Beckett (1921) villet tilskrive ham Uranienborg, Lystrup og Vallø, Lunds Domkirkes Altertavle og en Række Gravmæler. Man savner imidlertid sikre skriftlige Vidnesbyrd om H. van P.s Skulptur, og som paapeget af C. A. Jensen, kan han ikke være identisk med Ejler Grubbes Billedhugger paa Lystrup, da han1579 var interneret paa Båhus (jfr. Københavns Alabastmester). O.N.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; Kane. Brevb. 1561-65, 1893-95; 1566-70, 1896; 1571-75, 1898; 157679, 1900; 1580-83, 1903; 1588-92, 1908; F. Beckett: Renæssancen og Kunstens Hist., 1897; samme: Fr.borg, II, 1914; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaards Arkitektur, 1921, 207 f.; F. Beckett: Uraniborg og Stjærneborg, 1921, 13 f.; D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederlandsche renaissance in Denemarken, 1924, 10, 64; C. S. Widerberg: Isaac van Geelkerck, 1924, 1; Anders Bugge i Norsk Kunsthist., I, 1925, 279; samme i Norsk Bygningskunst, 1927, 24; William Karlson i Tidskrift for konstvetenskap, 1927, 48-51, Tavle XXIII-XXIV; Charles Christensen i Vallø, 1928 (Ældre nord. Architektur X); V. Wanscher: Arehitekturens Hist., III, 1931, 247; Torsten Allgulin: Hans van Stenwinkel d. Å., 1932; C. S. Widerberg: Akershusfestning, 1932, 8 f.; Harald Hals jr. i Norske minnesmerker. Frederiksstad, 1934; C.A. Jensen: Lystrup, 1936 (Ældre nord. Architektur IX); Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; Vilh. Wanscher i Artes, 1938, 191-211; sst. 1939, 97-105, 133, 1.52, 154; samme: Kronborg, 1939, 18 f., 24, 27 f., 30 f.; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945; C. A. Jensen: Adelige Gravstene (under Udgivelse).

Pafumi, Carmelo, f. 1902, Maler og Bhgr. F. 1. Marts 1902 i Taormina, Italien. Forældre: Direktør Benedetto P. og Giuseppa Falanga.

Uddannelse: Uddannet i Paris, besøgt Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen med Mellemrum 1933-41. Rejser og Ophold: 1918-21 Rom, Florens, Milano; 1922-27 Paris, London, Kbh., Miinchen; 1928 Nordafrika; 1929 Italien; 1930-35 Kbh.; 1935 Sverige, Norge; 1936 Kbh.; 1937 Malta, Paris, Belgien; fra 1938 Kbh. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-36, 44; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Galerie Gurlitt, Berlin, 1937; Charl. Eft. 1939 (Grafik); Sep.udst. i Kbh. 1932 (Skulptur), i Vejle Mus. 1946, i Stockholm 1946 (Maleri, Grafik, Skulptur), i Borås 1947, i Gøteborg 1946, 48.

Pafumi har i Danmark hovedsagelig udstillet Grafik (Raderinger), men afholdt en Sep.udst. med Skulptur 1932 og deltog ogsaa som Billedhugger i Kunstn. Eft.udst. 1944. Han har udgivet 2 grafiske Mapper (Studier over Leonardo da Vinci og Studier fra Nordafrika) og har udført en af Illustrationerne til Hans Werner: Fogelberg og andre Atomer (1937); Grafik i Kbst.saml. Red.

Pahr, Johan Baptista, - 1558-86 -, Arkitekt.

J. B. P. tilhørte en dygtig italiensk Arkitektfamilie og kom 1558 fra Schlesien til Meklenborg, hvor han i Hertug Johann Albrechts Tjeneste - fra Beg. af 1560'erne som Hofbygmester - udførte flere civil- og militærarkitektoniske Arbejder, af hvilke det vigtigste var en Ombygning af Slottet i Schwerin (1563-68). Sammen med sin Broder Franziskus og andre Medlemmer af Familien gjorde J. B. P. Meklenborg til et af den nordiske Renæssancearkitekturs Brændpunkter; den karakteristiske Kvaderbehandling af Facademurene, der her blev taget i Anvendelse, udbredtes saaledes herfra bl. a. til Danmark (jfr. Domenicus Badiaz).

1572 rejste P. til Sverige, hvor Kongen overdrog ham Ledelsen af Byggeriet paa Kalmar

Slot og Borgholm paa Mand 1574 faldt han i Unaade, men nævnes atter 1577 som Fæst-

ningsbygmester i Sverige. 1581 var P. igen i Schwerin, hvorfra han kom til Slesvig. I Her-

tug Hans den Ældres Tjeneste fuldførte han 1582 den af Hercules von Oberberg (s. d.)

paabegyndte Modernisering af Tønder Slots Fæstningsværker efter den italienske Metode.

1586 var P. atter i Sverige. O.N.

Th. u. B. - A. Hahr: Studier i Johan III.s rennässans, 1, 1907; Vilh. Lorenzen i Tønder gennem Tiderne, 1-11, 1943-44; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 948.

Palludan, Georg Alfred, f. 1889, Arkitekt. F. 22. April 1889 i Kbh. Forældre: Snedker, senere Instrumentmager Georg Valdemar P. og Inga Marie Cathrine Olsen. Gift 6. Sept. 1918 paa Fr.berg med Gudrun Eleonore Sivertsen, f. 16. Sept. 1889 paa Fr.berg, D. af Arkitekt Sivert Arne Peter S. og Emilie Hertz.

Uddannelse: I Lære hos Hofmøbelfabrikant C. B. Hansen; Snedkersvend 1908; dimitt. fra Tekn. Sk. 1912 ; opt. paa Akad. Sept. 1912 ; Afgang Maj 1921; Medarbejder hos Gotfred Tvede 1916-23 og 1927-30; selvstændig Virksomhed fra 1923. Stipendier: K. A. Larssen 1917 og 18. Rejser: 1912 Tyskland, Svejts; 1916 Norge; 1930 Italien. Stilling: Lærer ved Tekn. Sk. 1918-20.

Arbejder: Indretning af Vangede Kirke i Vangede gamle Skole, Vangedevej (1926, præmieret; 1930-32 Genopbygning af samme efter Brand); Sparekassen Bikubens Bygninger, bl. a. Hj. af Vesterbrogade og Colbjørn-

sensgade (1933-34), Hj. af Godthaabsvej og N. Fasanvej (1935), Hj. af Østerbrogade og Ryes-

gade (1937) og Hj. af Fr.sundsvej og Fr.borgvej (1940) ; desuden ombygget og indrettet

Afdelingerne paa Aaboulevarden 29, Nørrebrogade 18 B og 140, Lyngbyvej 65, Peter

Bangsvej 59, Valby Langgade 207 og Strandvej 76 (1930-38); Dyssegaardskirkens Præ-

stegaard (1936); har desuden tegnet Møbler og Inventar, bl. a. til Arbejdsgiverforeningen,

Handels- og Kontoristforeningen, Diakonissestiftelsen og Kbh.s Sygehjem. Red.

Ark. U., 1934, 123 (Hj. af Vesterbrogade og Colbjørnsensgade).

Paludan, Hans, d. 1590, Maler.

I Nikolai Kirke i Kolding findes et Epitafium over Maler Hans Paludan og Hustru (d.1590). Han er if. Kane. Brevb. 1584-88, 973, identisk med Hans Maler, Borger i Kolding,

der omtales Bd. I, 439. Red.

Trap, 4. Udg. - Kane. Brevb. 1584-88, 1908.

Paludan, Hans Jacob, 1797-1830, Maler. F. 20. Aug. 1797 i Vollerup, Møn, d. 3. Juni 1830 i Nannestad, Norge. Forældre: Sognepræst Johan P. og Anna Elisabeth Paludan. Ugift.

Uddannelse: Var Officer (karakteriseret Kaptajn 1829) og gik samtidig paa Akad., hvor han nævnes i 1. Frihaandssk. Okt. 1816 ; vandt 1822 lille Sølvmed.; dyrkede Landskabsmaleriet og foretog gentagne Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1822-30 (5 G. m. 9 Arb.); Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Arbejder: Prospekt af Arresø (udst. 1830, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen).

Har malet norske Landskaber. H.O.

Paludan, Hother August, 1841-88, Arkitekt. F. 5. Juni 1841 paa Alrø, d. 22. April 1888 i Viborg, begr. sst. Forældre: Sognepræst, senere Provst Janus August P. og Camilla Augusta Kipnasse. Gift 1° 10. Okt. 1867 i Viborg med Elsigne Marie Topp, f. 17. Dec. 184 7 i Viborg, d. 20 Sept. 1885 sst., D. af Urmager Daniel T. og Christine Cecilie Hauerbach. 2° 5. Nov. 1886 i Viborg med Abel Topp, f. 4. April 1856 i Viborg, d. 16. Sept. 1921 sst., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Skole i Horsens i 6 Aar; i Tømrerlære hos Tømrermester Wenzel; opt. paa Akad. i Perspektivkl. Jan. 1857, i Arkitektursk.s Forb.kl. Jan. 1858, i 1. Ornamentkl. Okt. 1860, i 1. Bygn.sk. Okt. 1861, i 2. Bygn.sk. Jan. 1862, i Arkitektur- og Dekorationssti. Okt. 1864, i Arkitektursk. Okt. 1865, forlod Akad. 1866 uden Afgang; var i 1863 Konduktør hos N. S. Nebelong ved Ombygningen af Fængslet i Viborg.

Arbejder: De Brock-Bredalske Skolers Bygning i Nørrestræde, Randers (1867-68) ; Amtssygehuset sst. (1869-70); Haandværker- og Industriforeningens Bygning, sst. (1875-76); Vaabenhus til Foulum Kirke i Aalborg Amt (1879) ; Tvangsarbejdsanstalten i Viborg (1881 -82) ; Hovedbygning til Duelund i Viborg Amt (1883) ; Fattiggaarden i Viborg (188384); Amtssygehuset i Skive (1885, senere udvidet gentagne Gange); Ligkapel paa Viborg Kgd. (1887); Vaabenhus til Fjelsø Kirke i Viborg Amt (1887). Restaurering og Ombygning: Bejstrup Kirke i Hjørring Amt (1874); Apsis paa Grinderslev Kirke i Viborg Amt (1878); Mammen Kirke i Viborg Amt (1887). A.

Bogen om Skive, red. af C. Thiesen, 1928, 338.

Paludan, Hother August, f. 1871, Arkitekt. F. 9. Okt. 1871 i Raarup. Forældre: Kapellan i Raarup, senere Sognepræst, sidst i Gunderup-Nøvling Otto Frederik P. og Sophie Frederikke Worm. Gift 10. Sept. 1905 i Valløby med Elisabeth Rode, f. 23. Febr. 1875 i Klætorp, Tikøb Sogn, D. af Læge, senere Stiftslæge paa Vallø Ludvig Ferdinand Jacobi R. og Charlotte Louise Klingberg.

Uddannelse: Tømrersvend efter Læretid 1886-89; gennemgaaet Bygningsklasserne i Tekn. Sk. 1891-94; Tegner hos Hans J. Holm 1894-1902 (Konduktør 1898-1902 paa Aalholm og Vallø); dimitt. af S. Vermehren opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1894; Afgang April 1904; selvstændig Virksomhed i Kbh. 1902, 1905-32 i Aalborg, derefter atter bosat i Kbh. Stipendier: K. A. Larssen 1902-03. Rejser: 1903 Tyskland, Bøhmen, Italien; 1905 Nordtyskland; 1922 Italien; 1937 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1924; Leipzig 1913; London 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygning og Møbeltegning ved Aalborg Tekn. Skole 190518; Medl. af Best. for Aalborg historiske Museum 1907-33 (Formand 1929-33) ; Medl. af Kommissionen til Afløsning af Kirketiendeejernes Vedligeholdelsespligt fra 1914; af Best. for Landsforeningen Bedre Byggeskik fra 1922; af Dat særlige Syn for Landets Hovedkirker fra 1930; Medl. af Kirkesynene i Kjær Herred og i Aalborg Købstads Provstier 1922-33 ; Palæforvalter paa Amalienborg 1932 -42.

Arbejder: Tyborøn Kirke (1908); Forberedelsesskole til Katedralskolen i Aalborg (1909) ; Aalborg Amts Sygehus ved Hobrovejen (1909 -11); Sygehuset paa Søndre Bakke, Nibe (1910) ; Kirken i Sindal Stationsby (1910) ; Præstebolig i Hørby, Aalborg Amt (1910-11); Udvidelse af Aalborg Tekn. Skole og Aalborg Kommunehospital (begge 1911) ; Kirken i Godthaab, Aalborg Amt (1911-12); Skolen i Filskov (1913); Sønder Omme Præstegaard (1913) ; Tuberkulosehospital i Aalborg (1914) ; Nollund Kirke (1914); Præstegaarden paa Nørregade i Nørre Sundby (1916); Skolerne i Volstrup og Guldbæk (1917) ; Politistationen i Aalborg (1917-18); Skolen i Grindsted, Aalborg Amt (1918); Folkekøkkenet i Aalborg (1918); Vester-Vanned Kirke (1919); Løkken Præstegård (1920); Stiftsprovstegaarden i Aalborg (1922); Tilbygning til Vejlby Kirke i Randers Amt (1922-23); Våbenhus til Odby Kirke (1923) ; Nørre Sundby Bank (1924, s. m. Charles Jensen); Overlægebolig og Funktionærboliger m. v. til Aalborg Kommunehospital (1925); Udvidelse af Klostermarkeskolen i Aalborg (1925) ; Ansgar Kirke i Aalborg (1926-28); Amtssygehuset i Hobro (1927 -28) ; S. Josephs Hospital i Aalborg (1927-29) ; Arden Kirke (1935). Restaureringer og Ombygninger: Give Kirke (1905); Nordjyske Landsbibliotek i Aalborg (1910); Heddum Kirke (1910) ; Byraadssalen paa Raadhuset i Aalborg (1911) ; Aalborg Bys og Omegns Sparekasse og S. Kathrine Præstegaard i Hjørring (begge 1918); Jegindø Kirke (191819) ; Hovedbygningen paa Herregd. Langholt (1919) ; Gravlev Kirke (1920) ; Kirken i Hals (1920 og 30); indvendig Modernisering af Aalborg Diskontobank (1920-21); Stenbjærg Kirke (1922) ; Sønder Draaby Kirke (1922-23) ; Kettrup Kirke (1923); Aalestrup Kirke (1923); Sjørring Kirke (1929); Kirken i Lemvig (1934); Kirken i Ringkøbing (1935); Ulfborg Kirke (1940) ; Kingos Kirken i Kbh. (194147). Dekorative Arbejder: Visbykorset til Minde om Kampen 3. Juli 1864 ved Lundby, Aalborg Amt (1914) ; Orgelfacade til Voldum Kirke (1920) ; Altertæppe til Aalborg Domkirke (1923). Projekter: Politistation og Badeanstalt i Aalborg (1911, præmieret); Udvidelse af Aalborg By (1914).

Hother Paludan begyndte i Nyrop-Tidens, Palæstilens og den hjemlige Rødstensbaroks Periode og fulgte derefter den almindelige Udvikling til Nyklassicismen. Han har været en fremragende praktisk Dygtighed. (A.) K.M.

Arch., 1908-09, 219 (Opmaaling); 1910-11, 97-99 (Overlægebolig ved Sygehuset i Aalborg); 1911-12, 485-91 og 493-97 (Aalborg Amts Sygehus); Arch. U., 1928, 264; Ark. U., 1941, 217; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912. 95; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, 11, 1932, 175, 177; III, 1933, 203; H. C. Ridter: Danske Sygehuse, 1, 1925-27, 94-122, 129-35, 272, 277-81; Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 582.

Paludan, Johannes, f. 1912, Arkitekt. F. 3. Aug. 1912 i Viborg. Forældre: Arkitekt Aage Hjalmar P. og Hedvig Thomsen. Gift 5. Marts 1938 paa Fr.berg med Inge Feldthusen, f. 22. Nov. 1915 i Korsør, D. af Kaptajn paa Store Bælts Overfarten Claus F. og Kirsten Feldthusen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1933; Afgang Jan. 1938; Medarbejder ved Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Arkitektkontor 1934-36 og 1937-42; selvstændig Virksomhed fra 1934. Rejser: 1932 London, Liverpool; 1933, 36, 38 og 45 Stockholm; 1939 Paris. Udstillinger: Charl. 1937, 43, 47-48; Kulingen 1942, 44.

Arbejder: Eenfamiliehus, Skodsborgvej 217, Nærum (1934); Eenfamiliehus med Atelier, Frederiksdalsvej 200, Virum (1936); Bebyggelsen Gl. Virum Haveby, Ved Skolebakken, Virum (1944); Eget Hus, Vejlesøvej 114, Holte (1948); 2 Eenfamiliehuse, Virumvej 46 a og b (Stramithuse) (1948); 27 Eenfamiliehuse, Pergolavej, Virum (1948, Bebyggelsen præmieret). Projekter: Benfamiliehus med Statslaan (1940) ; Typetegninger til Stramithuse (1947) ;

har desuden tegnet Møbler, bl. a. til Snedkerlavets Møbeludstillinger og til Illums Bolig-

hus. Red.

Ark. U., 1941, 27 (statslaanshus); 1944, 81-82 (GI. Virum Haveby); 1947, 176 (Elementhuse); 1948, 214-15 (Pergolahusene); Kat. til Udst. Bo som De vil, 1946, 34-35 (Stramithuse).

Paludanus, Severinus, se Kiær, Søren.

Panduro, Henriette (Henny) Elisabeth Køster, 1863-1930, Maler. F. 22. Sept. 1863 i Randers, d. 18. Okt. 1930 i Gentofte, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Læge, sidst i Kbh. Søren Vinkel Køster og Louise Bay. Gift 1° 9. Maj 1906 i Kbh. med Læge Valdemar P., f. 5. Marts 1869 i Silkeborg, d. 14. April 1914 i Kbh., S. af Sognepræst Hans Rudolph P. og Johanne Dorothea Sidenius. 2° Dec. 1917 i Aalborg med Lektor Knud Isidoro Sidenius P., f. 29. April 1861 i Maribo, d. 13. Nov. 1924 i Kbh., Broder til 1. Mand.

Uddannelse: Elev af Tegnesk. for Kvinder 1881-83; malede 3 Vintre hos Malthe Engelsted; besøgte P. S. Krøyers og Jul. Paulsens Tegnask. Stipendier: Akad. 1898, 1900, 02, 04. Rejser: 1888-89 Italien; har desuden foretaget talrige Rejser i Europa og har besøgt Afrika, Sydamerika og Vestindien. Udstillinger: Charl. 1890-1911, 13, 16-18, 21-23; Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904-05, 08, 10; Kvindernes Udst. 1895 ; Aarhusudst. 1909 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1923, 27.

Arbejder: Morgen i April (1896); Skoleudflugt (1899) ; Eftermiddagsstemning (1900) ; Fra Taget paa Amalienborg (1910, Aalborg Mus., dep. Katedralskolen); Konfirmander paa Rundetaarn (1916) ; Torvet i Aalborg. Vintermorgen (1921) ; Konen med Fastelavnsrisene (1923); malede desuden Portrætter (bl. a. Johan Frederik Bergsøe, 1892). Red.

van Papenhofen, Alexander, 1668-1759, Bhgr. F. 14. Juli 1668 i Antwerpen, d. 15. Febr. 1759 sst.

Uddannet som Elev af Artus Quellinus den Yngre Skal if. en ældre Kilde have opholdt sig

12 Aar i Kbh. Red.

Th. u. B. - V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus,1926.

Paproezky, Bartholomæus, - 1649-63, Maler. F. i Polen, d. senest 1663.

1649 lagdes i Veggerløse Kirke paa Falster en Gravsten over Malerens Datter Elisabet; en senere Præst oplyser, at Faderen, en Polak, lod forgylde og male Prædikestolen, og derfor blev Barnet begravet her. S. A. signerede han et Epitafiebillede i Nykøbing Kirke med Portrætfigurer af Karen Schytte, hendes Mand og Børn og malede et tilsvarende af hendes Forældre, begge Billeder oprindelig anbragt paa Fontegitteret. 1651 signerede han et Præsteepitafium i Fakse Kirke, og ved denne Tid synes han at have bosat sig i Køge.

Han er sikkert den Bartholomæus Kontrafejer, der 1653-54 stafferede Lorentz Jørgensens Altertavle i Køge Kirke, hvis Farver endnu er i Behold. 1663 maatte en Køgemaler

færdiggøre Skriftestol og Pulpitur (nu forsvundne) i Haarlev Kirke efter salig B. +Pro-

poschi*. C.A.J.

E. F. S. Lund, IX, 1908, 160, 216, 217 f.; Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 364; Hugo Matthiessen, Chr. Axel Jensen og Fr. Oppfer: Fra det gamle Køge, 1928, 90; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 1087; III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; VIII, Maribo Amt, 1948 ff.

Pardonné, - 1743 -, Kbst., logerede 1743 Krøyers Gaard i St. Kongensgade, Kbh. Red.

Utr. K.

Parini, Anthon, - 1701 -, Stukkatør.

Svend hos Giampiero Bellasio ved Arbejdet paa Fr.berg Slot; fik her 1701 Betaling

for Gipsning af to Altaner. Red.

Friis: Saml., 1872-78; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 121.

Parnemann, Conrad Christian, 1774-1823 Marineløjtnant, Maler. F. 8. April 1774 i Kbh., d. 2. Juni 1823 i Langesund, begr. sst. Forældre: Xylograf, Kattuntrykker Jakob P. (s. d.) og 2. .Hustru. Gift med Margrethe Ellefsen, f. 12. Aug. 1788 i Risør, d. i Lillesand, D. af Skibsfører Peder E. og Maria de Fine Fasting.

Blev Styrmand 1799 i Kbh. og for med Vestindiefareren +St. Croix Paket*. 1805 opt. i Kbh.s Skipperlav; Marineløjtnant 1809; forblev i Norge ved Rigernes Adskillelse 1814; døde som Toldbetjent i Langesund.

I Søfartsmus. paa Kronborg findes en Række smukke Gouacher, især af Søtræfninger

(sign. henholdsvis C. C. Parnemann og Conrad Chr. Parnemann) saaledes bl. a. Prospekt

fra den indiske By Wisagapaten (1792) ; +Najaden*s Træfning ved Tripolis (1796); Vest-

indiefareren +St. Croix Paket* (1798); Fregatten +Havfruen* visiteres af Englænderne

ved Gibraltar (1799) ; Fregatten +Freya* i Kanalen (1800) ; Briggen +Lougen"s Kamp med

Englænderne i Vestindien (1801); desuden et Par farvelagte Tegninger af Jagten +Elisa-

beth* paa Kbh.s Red (1820). Red.

Parnemann, Jakob Conrad, c. 1740-1803, Xylograf, Kattuntrykker. F. c. 1740, d. 7. Maj 1803 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift 1 ° med N. N. 2° med Marie Helene Thuring, f. c. 1760, d. 11. Jan. 1815 i Kbh.

Parnemann var oprindelig Kattuntrykker og som saadan udlært i Formskærerkunsten.

Dette gjorde det let for ham at uddanne sig som Xylograf, og man kender 16 historiske

Billeder efter Biblen samt et Par Portrætter i Camaîeu og clair-obscur i to Farver fra hans

Haand. Hans Hovedvirksomhed forblev dog stadig Kattuntrykkeriet. H.S.H.

A. F. Büsching: De tegnende Kunsters Hist., 1783, 32627; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1830, 1069.

Parshøj, Erhardt Georg Pedersen, 1880-1933, Bhgr., Guldsmed. F. 28. Sept. 1880 i Bangkok, d. 9. Jan. 1933 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn i den siamesiske Marine Anthon Pedersen og Amalie Bruun. Navneforandring Marts 1916. Gift 4. Maj 1911 i Kbh. med Bertha Elisabeth Henriksen, f. 26. April 1889 i Kbh., D. af Billedhugger N. G. H. (sal.) og 1. Hustru.

Uddannelse: I Ciselørlære hos A. Michelsen; Svend 1900 (Sølvmed.); dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1901; Afgang Jan. 1909. Udstillinger (1909 og 12 som Petersen): Unge Kunstn. Forb. 1909 ; Kunstn. Eft. 1912 ; Charl. 1912, 17, 19. Stillinger: Guldsmedemester 1918 (egen Forretning fra 1921) ; Lærer ved Teknisk Skole 1910-22. Hverv: Formand for Kbh.s Guldsmedemesterforening.

E. Parshøj har udstillet 3 Portrætrelieffer i Bronze, en Bronzeplakette og forsk. Smykker. Red.

Dag. Nyh. 10. Jan. 1933.

Parslev, Einar Vilhelm Christian Frederik, f. 1891, Maler. F. 8. Marts 1891 i Kbh. Forældre: Snedkermester Oluf P. og Augusta Rossena Viil. Gift 1 ° 20. April 1918 paa Frberg med Petra Andrea Breum, f. 27. Aug. 1897 i Breum ved Jebjerg, d. 28. Nov. 1928 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Niels Christian B. og Nielsine Kirstine Jensen. 2 ° 8. Sept. 1946 i Kbh. med Selma Jensine Christiansen, f. 27. Okt. 1895 i Kbh., D. af Bødker Niels Frederik C. og Hansigne Juliane Christensen.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Otto Bache 1932. Udstillinger: Charl. 1924-25, 2728, 31, 34-35, 37-38, 40, 42-45, 47; Charl. Eft. 1938; 18. Nov. Udst. 1927-45; Toronto 1929; Sep.udst. 1928, 40 (s. m. 11 andre i Slotsgaarden, Fr.berg Have) samt flere i Provinsen. Hverv: Medl. af Bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. Nov. 1932-45, af Otto Baches Mindelegat 1932-45, af Censurkomiteen ved Charl. 1944.

Arbejder: Interiør fra Planteskuret, Haveselskabets Have (1924) ; Portræt af min Mor (1924) ; Selvportrætter (1924, 28, 30) ; Model (1932); Fra Glentehøj Grusgrav (1933); Min Hønsegaard (1935) ; Fra Andedammen. Vinter (1942) ; Fra Andedammen. Foraar (1944) ; har

desuden i Aarene 1933-44 malet sydsjællandske Landskaber. Red.

Berl. Tid. 7. Marts 1927 (Auktion); Nat.tid. 10. Okt. 1928 (Th. Faaborg); Ekstrabl. 19. Okt. 1.928 (G. Nygaard).

de Parthenay, Jean Baptiste (Blaise) Desroches, d. 1768, Forfatter, Kbst., Raderer. F. i Slutn. af 17. Aarh. i La Rochelle, d. 24. Jan. 1768 i Kbh., begr. sst. (Ass.).

de Parthenay, hvis egentlige Navn var Desroches, var en fransk Litterat og Projektmager, der efter at have dediceret Fr. IV og Chr. VI to Udgaver af sin meget utilfredsstillende Histoire de Dannemare (Amsterdam 1730 og Paris 1732) antagelig 1740 er kommet til Danmark, hvor han i Begyndelsen af 1741 foreslog den 1739 oprettede Mønt- og Medaillekommission (Forløberen for Videnskabernes Selskab) at udgive en Histoire métallique de Dannemare, hvortil han skulde levere den franske Tekst. Desuden skulde han stikke Tavler dertil og leverede da o-saa Prøver paa de ældste oldenborgske Kongers Medailler, ligesom en Presse, der stod paa Gehejmearkivet, blev repareret og udlaant til ham. Dec. 1741 deltes Arbejdet mellem de P. og AThiel junior@ (se J. H. Thiele), Marts 1742 havde han 2 store og 2 smaa Kobberplader færdige (men kun Tryk af de 3) med Chr. I. s og Hans' Medailler og Mønter; dette betaltes med 2 Rdl. for hver Medaille á 2 Sider incl. Kobber, og derefter sattes Chr. II.s og Fr. I.s Mønter i Arbejde hos ham og Thiele.

Da man for at fremme Foretagendet ønskede at anvende Radering ved Siden af Stik, gled de P. foreløbig ud, da det Febr. 1743 vedtoges, at Thiele, +der baade vil gøre det renere og for en bedre Pris end Parthenay<, skulde radere Mønterne, mens Brødrene Hans og M. G. Arbien (se disse) skulde stikke Medaillerne; men April s. A. fremlagdes en af de P. ætset Prøve, der befandtes lige sag god som Thieles, hvorfor Mønterne nu skulde deles mellem disse to. N. A. overdroges det Bartholomæus Roque(s.d. ) at stikke de Mønter, som de P. havde stukket, dybere, da de ikke var dybt nok graverede, hvad der er det sidste, vi hører om de P.s grafiske Virksomhed. Med den franske Beskrivelse syslede han endnu 1754, men Medailleværket var i Aarenes Løb skudt til Side til Fordel for de andre Værker, som Videnskabernes Selskab (hvori Medaillekommissionen var gaget op) havde faaet at administrere, bl. a. Nordens Rejse, ved hvilket Værk de P. ogsaa virkede som fransk Oversætter. Kongen havde 1742 bevilget de P. 300 Rdl. aarlig, men allerede n. A. fik han 150 Rdl. for at klare gammel Gæld, og Supplikker fra de fig. Aar viser, at hans økonomiske Affærer stadig var miserable.

Da man længe efter de P. s Død genoptog Tanken om et Medailleværk, hvilket 1791 resulterede i den store +Beskrivelse over danske Mønter og Medailler*, besluttede man saa vidt muligt at benytte de Kobberplader, der i 1740'erne var stukket eller raderet af forskellige Kunstnere, og som i 1781 var afgivet fra Videnskabernes Selskab til den nye Møntkommission, og at uniformere dem med ensartede kobberstukne Rammer og Tavlenumre. Om nogle af de P.s Plader er mellem dem, der fandt Anvendelse, lader sig næppe afgøre; er de med, maa de findes blandt de første oldenborgske Kongers Mønter. 8 arkitektoniske Raderinger af J. N. Schrøder (s. d.) fra c. 1745 (Krohn, 1889, 179, 181, 183-87 samt en Radering, der mangler hos Krohn, forestillende Frydenlund) har Dedikationer paa Dansk og Fransk af de P., de 4 desuden hans direxit-Signatur; han har dog næppe haft med det kunstneriske Arbejde at gøre. R.P.

Forhandlingsprotokol 1742-70 (Videnskabernes Selskabs Arkiv). - C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843, 9 f., 23 f., 47, 52, 55; Jul. Clausen i Hist. T., 7 Rk. I, 1897-99, 58-64; B. Tengnagel Jørgensen i Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 328-32; Vilh. Lorenzen: Kbb.ske Palæer, 11, 1925, 61; Numismatisk Fors Medl.bl., XIII, 1933, 207-12, 217-23; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

de Pas (Passe), Crispin den Yngre, c. 15951670-, Tegner og Kbst. F c. 1595 i Køln. Fader: Tegner og Kbst. Crispin de P. d. Æ. Broder til Simon de Pas (s.d.).

de P., der tidligere her i Danmark opfattedes som en Søn af Simon de Pas, uddannedes ligesom denne hos Faderen og var c. 1617-30 bosat i Paris, hvor hans Hovedværk er de mange Stik af Pluvinels Rideskole. Da Broderen 1637 havde faaet sin store Bestilling paa historiske Stik som Forbilleder for Malerier til Kronborgs Udsmykning, lod han en stor Del af de tegnede Forlæg udføre af Crispin de P., som i hvert Fald 1638-39 opholdt sig i Danmark. Af de 45 bevarede Tegninger af denne Serie (alle i Kbst.saml.) er de 13 sign. af Crispin de P., 2 af dem tillige daterede med Aarstallene 1638 og 39; nogle med Stedsbetegnelsen +Copen:fecit*. 14 af de usignerede kan tilskrives ham. Crispin de P. har desuden stukket to Fremstillinger af Optogene ved Bilageret 1634 efter den yngre Christoffer Suenckes Tegninger. De findes først i 2. Udgave af +Triumphus nuptialis" der udkom 1648, og leverer saaledes intet Bevis for, at P. har været i Danmark allerede 1634.

de P. var ligesom Broderen en rutineret Kobberstikker, men hans her i Landet bevarede Tegninger viser, at han som skabende Kunstner var tør og fantasiløs. I de Malerier, som Honthorst og andre malede efter Tegningerne, er Kompositionen ofte helt omarbejdet. H.D.S.

Friis: Saml. 1872-78; F. Beckett i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 80-81; F. Beckett i K.Aa., 1916, 36; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. hollånd. Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i Holland og Danmark, II, 1945; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, I-III, 1945, 31.

de Pas (Passe), Simon, c. 1595-1647, Kbst. F. c. 1595 i Køln, d. 6. Maj 1647 i Kbh. Broder til Crispin de Pas den Yngre (s. d.). Gift 17. Jan. 1641 i Kbh. med Elisabeth Rasmusdatter.

Uddannelse og Rejser: Uddannet s. m. sine Søskende i Faderens Værksted, først i Køln, fra 161 i Utrecht; 1615-22 i London, 1617 i Prag, 1622-24 atter i Utrecht; gennem Breve fra Kansleren Chr. Friis Sept. 1624 til Agenten Cornelius Wincken i Haag om at skaffe en Kobberstikker til Universitetet kaldtes P. til Danmark, hvortil han ankom i Dec. 1624, og var fra da til sin Død knyttet til Danmark; 1627-30 Rejse til Nederlandene; Nov. 1635 ønskede Dronn. Christina, at han skulde udføre noget Arbejde i Sverige, hvad Chr. IV gav sin Tilladelse til, men det er tvivlsomt, hvorvidt det blev til noget; 1639-41 atter i Holland angaaende Maleribestillingerne til Kronborg. Embeder: Universitetskobberstikker Dec. 1624; Kongens Kobberstikker 17. Dec.

s. A. med en aarlig Besoldning paa 100 Dl.; 22. Juni 1648 og 14. Jan. 1652 faar Arvingerne hans resterende Gage siden 1641 udbetalt.

Arbejder før 1624: de P.s tidligst daterbare Arbejder er fra 1612. I England arbejdede han meget for Kongehuset og Adelen; et Stik af Dronningen, Anna af Danmark til Hest, dateret 1616, ligger i Stil og Teknik tæt ved Arbejder af Renold Elstrack o. a. Fra 1617 stammer Stikket af den danske Gesandt i Prag, Metzner von Salhausen. Af Betydning for hans Stil blev Samarbejdet med Miniaturemaleren Nicholas Hilliard, for hvem han i England graverede smaa ovale Sølvplader med Portrætter af Kongefamilien o. a., teknisk set meget dygtige Arbejder. To Eksemplarer af en saadan Medaillon med Portrætter af Jakob I, Dronn. Anna og Prins Karl (I) erhvervedes 1935 til Fr.borg. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling ejer flere Stykker af den langt grovere udførte Serie Regnepenge med gamle engelske Konger, som sikkert stammer fra de P.s Værksted. Ved at indføre Brystportrættypen i oval Skriftramme fik han betydelig Indflydelse paa Compton Hollands +Baziliologia* 1618 med dens Portrætter af samtlige engelske Konger, stukket af S. de P., Ren. Elstrack og Francis Delaram. 1624 stak han det allegoriske Kæmpeblad +Liberum Belgium*.

Arbejder efter 1624: 1625 paalægges det Ole Worm at forhandle med +Kobberstikkeren*, formentlig de P., om at stikke de gamle Runemonumenter i Kobber, et Arbejde, der ikke synes at være blevet til noget; 1626 fik de P. derimod 30 Dl. af Kongens Kasse for de 3 pæne, men rent haandværksmæssige Kobbertavler i Worms +Fasti Danici* (1633). Hans Tilknytning til den lærde Republik fandt tillige Udtryk gennem en Række smaa Professor- og Præsteportrætter fra Aarene 1625-44, alle i oval Indramning, nogle med lidt forsigtig Bruskornamentik i Kanten; blandt disse vellignende, men noget monotone Portrætter, hvoraf mange brugtes til Titelblade, overrasker egentlig kun Portrættet af Bergenspræsten Ambrosius Hennings (1643) ved en mere levende Karakteristik. Et usigneret Blad med 6 smaa Ovalportrætter af Holger Rosenkrantz og 5 af de ovennævnte Professorer bør sikkert henføres til de P. 1627 betaltes der ham atter 30 Dl. af Kongens Kasse for +3 Kobberstykker, han har stukket for førstelig Naade Prinsen, saa og Hertug Ulrik*; disse Stik har ikke hidtil kunnet identificeres. 1629 stak han i Belgien et Brystportræt i Folio af Chr. IV, 1630 et lille Portræt af sin Søster Magdalena og et Prospekt af Kbh.; sidstnævnte udførtes for Ole Worm og kendes kun gennem arkivalsk Omtale. Efter Hjemkomsten 1630 spores en væsentlig forstærket Tilknytning til Kongefamilien. Hans Titelkobber til Chr. IV.s Bibel 1633 (hvis 3 andre Titelkobbere ogsaa bør tilskrives de P.) viser Kongens Portræt i en oval Ramme, paa hvis Frugtguirlande er anbragt seks smaa Ovalportrætter af de foregaaende oldenborgske Konger. Den udvalgte Prins Christians Portræt efter Morten van Steenwinckel er dateret 1635, et omarbejdet Tryk deraf 1646; det er en Pendant til Kongeportrættet fra 1629, mens 2 mindre Portrætter af Prinsen og hans Gemalinde, ogsaa fra 1635, kan knyttes til de P.s Opgaver i Forbindelse med deres Bryllup i 1634. Til denne Fest blev det ham paalagt at tegne baade en +Invention* til Ringridningsoptoget og s. m. K. van Mander nogle +Monstra* til Laurembergs 2 Komedier. +Inventionen* er sikkert den, der ses paa Broderen Crispins Stik af Optoget. Et Stik af Chr. IV.s Ridderslagning 1634 er ogsaa af de P. - Betydeligt større Opgaver i de fig. Aar viser ham som Kongens kunstneriske Konsulent. 4. Febr. 1637 sluttedes der saaledes Kontrakt med ham om for 5.000 Dl. at stikke 84 Billeder af de gamle danske Kongers Heltegerninger. Fortegningerne skulde han lade udføre af +de bedste og dygtigste Kunstnere i de forenede Nederlande*, og Billederne skulde derefter males i Olie til Opsætning paa det nyistandsatte Kronborg. Af de ikke særlig fremragende Tegninger findes 45 i Kbst.saml., over Halvdelen udført af en saa uselvstændig Mand som de P. s Broder Crispin (s. d.), Resten af G. Honthorst og andre Utrechtmalere. Stephanius forhandlede 1641 med de P. om at faa Kobberstikkene derefter som Illustrationer til sin Saxoudgave, men de synes aldrig at være blevet færdige, skønt Betalingen 1638-39 punktligt betaltes de P. af Sundtolden. Kongen ønskede efter de P.s Død at sikre sig de Plader deraf, som maatte findes i Boet, men 1651 efterbetaltes der dog de P.s Arvinger 300 Dl. for udstukne Kobberplader.

Om Malerierne til Kronborg sluttede de P. 1639 Kontrakter i Utrecht med Honthorst og andre. Malerierne ankom 1641-43, bortførtes for en stor Dels Vedkommende af Svenskerne 1658. Et enkelt er senere skænket til Fr.borg, som ejer endnu et Maleri af Serien. Flere af de øvrige findes endnu paa svenske Slotte og Herregaarde (Skokloster, Vinskovle, Maltesholm, Drottningholm). Hele Affæren, hvis Omkostninger utvivlsomt langt har overskredet de 10-11.000 Dl., der udbetaltes de P. +paa Regnskab* og til Fortæring, synes at have kølnet Forholdet mellem ham og Kongen, og de P. nævnes først igen i Regnskaberne efter sin Død 1647.

Blandt de P.s øvrige Arbejder efter 1635 kan nævnes en Række Portrætter og Titelblade i begyndende barok Smag, med rig, men ikke sjældent noget klumpet og famlende Randudsmykning. Dette gælder navnlig Christoffer Suenckes Portræt (1635), mens Chr. Friis (1640) og Holger Rosenkrantz (1644) er noget fastere, mere arkitektonisk opbygget; til Gengæld ret værkstedspræget i Udførelsen. De 2 sidstnævnte Stik findes i Ligprædikerne over de paagældende ligesom Jørgen Vinds Portræt (1645), der er langt det smukkeste Arbejde i denne Gruppe af de P.s Stik. Det er forneden forsynet med et lille Marineprospekt; et saadant ses ogsaa under Johan Braems Portræt fra 1646. Disse Portrætter maa ses i Sammenhæng med Stikkene i Bibeludgaven 1633 og de P.s typiske arkitektoniske Titelblade, fx til Ole Worm: Fasti Danici (2. Udg., 1643; ogsaa anvendt i samme Forf.s Monumenta Danica s. A.). I Stephanius' Saxoudgave 1644 findes et meget lignende, men noget svagere udført, usigneret Titelblad, der maa henføres til de P. s Værksted eller til en Elev af ham; J. H. Greyss (s. d.) kan her komme paa Tale, især da Ligprædikenstikket over Helle Steensdatter Laxmand (c. 1640) og det lille Mindeblad over Johan Braems Hustru (1641) næppe vilde være til at skelne fra tilsvarende Arbejder af Greyss, hvis de ikke var betegnet + S. de Pas Exe.* Den samme nydelige, men noget smaatskaarne Stil med mange smaa Landskabsfelter præger de efter de P. s Død udkomne Titelblade til Glossarium Juridicum (1652) og Arent Berntsens : Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed (1656). Allerede Sandvig nævner blandt de P.s Værker 100 Portrætter af gamle danske Konger; det vides, at de P. i 1636 syslede med Tanken om en saadan dansk Baziliologia*, og man har derfor villet tilskrive ham Udførelsen af de i 1646 under Haelweghs Navn udkomne +Regum Daniæ kones*; disses tekniske Udførelse peger imidlertid ikke mod de P., skønt der er betydelige stilistiske Ligheder med den engelske +Baziliologia* fra 1618. Derimod kan de tarvelige Smaastik i Erik Worms +Veræ effigies regum Daniæ*, 1642, med ret stor Sikkerhed henføres til de P.s Værksted.

Simon de Pas er en fuldgod Repræsentant for sin Tids solide Fagstikkere, og han fik stor Betydning som den første Kobberstikker af internationalt Format, der slog Rod her hjemme. De bedste af hans Arbejder er præget af en næsten militærisk streng Skoling og et kalligrafisk nøjagtigt Gravstikarbejde. Han mangler heller ikke Evne til at lade sig inspirere af en Portrætmodel og røber en betydelig Karakteriseringsevne, men kan paa den anden Side ogsaa forfalde til skematisk Rutine, især i Stofgengivelsen. Til hans Hovedværker maa vel regnes de store Portrætter af Chr. IV (1629) og den udvalgte Prins (1635), men Jørgen Vinds Ligprædikenstik med den fyndige Portrætkarakteristik og velkomponerede Indramning virker nok saa tiltalende. Hans Titelblade staar Maal med Samtidens bedste, men den gode Værkstedstradition, han lige naaede at faa grundlagt, fik kun kortvarig Betydning, fordi Efterfølgeren Haelwegh helt gaar sine egne Veje og har sat de P. noget i Skygge. En Rolle spillede det ogsaa, at Malere som van Mander og Wuchters maatte foretrække Samarbejdet med den frit arbejdende Haelwegh. de P. var vel en haandværksmæssig dygtig Stilformidler, men ingen kunstnerisk Fornyer, hvad hans ret uheldige Maleribestillinger til Kronborg til fulde viser; de synes mere dikteret af forretningsmæssige end af kunstneriske

Hensyn. H. D. .S'.

Utr. K. - Sandvig 1795; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; D. Franken: L'oeuvre grave des van de Passe, 1881; Chr. IV.s egenhændige Breve, I-VIII, 1887-1947; 8. Colvin: Barly engraving and engravers in England, 1905, 98, 159; F. Beckett i Kunstens Historie i Danm., 1901-07, 78-81; samme: Fr.borg, 11, 1914; samme i K. Aa., 1916, 36 og 1933-34, 37-38; O. Andrup sat. 164; samme: Fr.borg Erhv., 1925, 33; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 101-02; Kane. Brevb. 1635-36, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. Holland. Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i Holland og Danmark, II, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Pasch, Lorens den Yngre, 1733-1805, Maler. F. 6. Juni 1733 i Stockholm, d. 29. April 1805 sst. Forældre: Maler Lorens P. den Ældre og Anna Helena Beckman. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Elev af Faderen; fra Juni 1752 i Kbh., arbejdede i Pilos Atelier og fik Tegneundervisning hos Saly og Preisler; Akad.s lille Sølvmed. 1. Juli 1754; 16. Sept. 1757 Pas til Udlandet; fra Okt. 1757 i Paris, malede hos J.-B.-M. Pierre, L.-M. van Loo og Roslin; rejste 1764 fra Paris med Ophold i Flandern, Holland (Haag) og Tyskland (Wismar P) til Stockholm (Ankomst Nov. 1766) ; om et Ophold i Kbh. paa Hjemvejen (som Bo G. Wennberg tænker sig Muligheden af) vides intet, og det synes ikke særlig sandsynligt. Udstillinger: Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh., Kunstfor. 1929; Akad.s Modeltegninger sst. 1942. Embeder: Prof. ved Akad. i Stockholm 1768; kgl. svensk Hofmaler 1771.

Arbejder: Modelstudie i Bly (Medaillearbejde 1754, tilh. Akad.). Portrætter: Daniel Jensen Adzer (udat., formentlig 1761-64, sst.); Nic. Benj. Aall (1763, norsk Eje); Erhard Wedel-Frijs og Hustru (formentlig med Rette tilskrevet P., snarest malet i Paristiden; Frijsenborg); talrige Portrætter malet i Sverige efter 1766, bl. a. af Dronning Sophie Magdalena, af hvem de tidligste er en Pastel (Thaulow-Museum, Kiel) og et Portræt i Olie (1768, Gripsholm) ; en Pastel fremstillende samme (Rosenborg) har været tilskrevet P., men er snarest en Kopi.

Lorens Pasch tilhører den svenske Kunsthistorie; hans Ophold i Kbh. blev i hans Ud-

vikling kun en Station paa Vejen til Paris. Noget selvstændigt malet Arbejde af ham fra

Københavntiden kendes da heller ikke. I en Selvbiografi omtaler han mange Aar senere,

hvordan han i Kbh. studerede baade den kgl. og den Moltke'ske Malerisamling og Ade

skønne Antique Statuer hvilka tronungen til Academiens formåhn och nyttg låtit inkom-

ma*. Han rejste til Paris for at uddanne sig i Historiemaleriet, men noget Arbejde af ham

i denne Genre er ikke fundet. G.B.

Meldahl og Johansen, 1904, 55; E. F. S. Lund, V, 1906; S. Strómbom: Portrrittmålaren Lorens Pasch d. y., 1915; samme i Nationalmusei årsbok, 1930-31, 59-64; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 36; Leif Østby i Kunst og kultur, XXI, 1935, 245, 251; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Bo G. Wennberg: Svenaka målare i Danmark under 1700-talet, 1940, 85-88, 299-301.

Pasche Maler, i Husum, d. ml. 1653 og 61, leverede Malerarbejde til Koldenbuttel Kirke,

Vest for Tønning, 1629. Kaldes ogsaa Pasche Kempe. O.A.

Haupt, 111, 1889, 25; Kunatdenkmäler, kreis Biderstedt, 1939.

Pasche (Paske), Willum, se Paaske, Willum.

Pauelsen, Erik, 1749-90, Maler. F. 2. el. 14. Okt. 1749 i Bygom, Østerbølle Sogn, d. 20. Febr. 1790 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Fader: mulig Bonden Peder Larsen. Gift 11. April 1777 med Anna Elisabeth Lobeck, døbt 2. Marts 1759 i Kbh., d. 19. Marts 1840 sst., D. af Bagermester Jakob L. og Agnete Seyer.

Uddannelse: Ved undervejs at male Kister o. 1. for Bønder skaffede E. P. sig Midler til at komme til Kbh., hvor han gik i Malerlære; beg. paa Akad. 1769 el. 70; fik lille Sølvmed. Jan. 1775, den store Marts s. A.; lille Guldmed. Aug. s. A., store Aug. 1777. Stipendier: Akad. 1780; 500 Rdl. af Kronprins Frederik, der anvendtes til Rejsen i Norge; Fonden ad usus publicos 1789 (400 Rdl. til Indkøb af en Kobbertrykkerpresse). Rejser: Nov. 1780 over Hamborg, Düsseldorf 1781, Paris 1782, til Rom 1783, s.A. over Dresden og Berlin tilbage til Kbh.; 1788 Norge. Udstillinger: Salonen 1794; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872 ; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i Kunstfor. 1920; Paris, Jeu de Paume, 1928 ; Akad.s Malere i Kunstfor. 1929 ; Mit bedste Kunstværk 1941. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Ddsseldorf, Bologna og Florens (men søgte 1783 forgæves at blive optaget i San Luca) ; tit. Prof. ved Akad. i Diisseldorf; 1784 agreeret ved Akad. i Kbh., s.A. Medlem.

Arbejder. Historiebilleder m. m.: Constantius' og Maxentius' Kamp (Kopi efter Rafael, tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Samuel ofrer og Philistrene bliver slagne af Torden (lille Guldmed. 1775; tilh. Akad.); 8 Vægmalerier, deraf 5 Scener af Josephs Historie, til Bagermester Lobecks Hus i Østergade, nuv. Nr. 16 (1776-77); Kejser Leo i Orienten, som ved Conspiration bringes af Dage (1777 forevist i Akad., nu ukendt); Salomons Dom (store Guldmed. 1777; tilh. Akad., dep. i Sø- og Handelsretten); Knud den Helliges Drab (1777, S. Knuds Kirke, Odense); Susanne i Badet (1778 forevist i Akad., Skitse i Privateje); Josephs Flugt fra Potifars Hustru (1778 forevist i Akad., nu ukendt); som Forlæg til Stik en Række Tuschtegn. og Grisailler med Emner fra Mallings Store og gode Handlinger, nemlig Hans Madsen hos Daniel Rantzau (1778, stukket af J. G. Preisler 1779, af G. C. Schule 1786), Anne Colbiørnsen i Norderhaug Præstegaard (1779, stukket af M. Haas 1780, af G. C. Schule 1786), Rolf Krake og hans Mænd (1780 udst. i Akad., nu i Privateje, stukket af M. Haas 1782), Hans Egede hos de koppesyge,Grønlændere (1780, stukket af J. F. Clemens) og Tordenskjolds Landgang i Skaane (stukket af G. C. Schule 1786) ; raderede i 'Paris Knud den Store, som dadler sine Hofmænds Smiger (1782) og hjembragte fra Rejsen et Maleri af Cupido, der spænder sin Bue (c. 1783, Kunstmus., dep. i Finansministeriet) ; endvidere Merkur og Psyche (1783, Agreationsstykke 1789) og Merkur og Psyches Flugt (tilh. begge Kunstmus., dep. i Sø- og Handelsretten); De tre nordiske Rigers Forening under Dronning Margrethe (Receptionsstykke 1784, tilh. Akad.); Venus Urania (1786, med Urette kaldet Caroline Walter; Ekspl. tilh. Kunstmus. (dep. Chr.borg Slotsforvaltning) og Det kgl. Teater); Kunstens Genius (1786) og Badende Nymphe (1787) (begge forh. Barnekows Saml.); Nymphernes Tak til Herkules for Udryddelsen af Hydra (Gemåldegalerie, Schwerin); Sokrates tager Afsked med sin Familie og sin Ven Kriton (Skitse, forh. Joh. Hansens Saml.); endelig Genrebillederne Frieren (1784, Kunstmus.), Overraskelsen (1785, sst., Studie i Privateje), Gadescene og Blindebuk (begge i Privateje). Portrætter: J. F. Struensee (1771, Fr.borg); Caroline Mathilde (sign. Miniature, sst.); F. W. C. Holch (1772, sst.); Margrethe Holch (c. 1772, forh. Pederstrup); Selvportræt (1775, Fr.borg) ; M. H. Foss og dennes Hustru (1776, Privateje); G. F. Lerche og dennes Hustru (1776,forh. Lerchenborg); Bagermester Lobeck og dennes 3. Hustru (1776, Privateje); Kunstnerens Hustru Anna Elisabeth Lobeck (1777 og 79, Ekspl. i Det kgl. Teater); H. Brinck-Seidelin (1777, Familieeje); Johanne Conradine Baseler, f. Spengler (1778, Privateje); A. Hauch (1779, Familieeje); Fr. Schwartz (1779, Det kgl. Teater); A. Gjelstrup og J. C. Almer (begge 1779 forevist i Akad., nu ukendte); J. M. H. Castenschiold (1779, Borreby); Ove Malling (1779, Fr.borg); Søren Gyldendal og dennes Hustru (1780, Privateje); Charlotte Sophie Preisler, f. Zinn (1780, Privateje); Johs. Ewald (c. 1780, Fr.borg); Lambert Krahe (1784, Fr.borg); C. F. Stanley (1785, Akad.; Studie paa Fr.borg og lille Skitse (maaske forestillende Stanley) i Kunstmus., sidstnævnte dog muligvis malet af P. Als); Prinsesse Louise Augusta (1785, Sandbjerg); J. M. Weinrich (1785, posthumt Portræt, Fr.berg Kirke); A. R. Mengs (1786?, Kopi) og Snyder (Kopi efter v. Dyck) (tilh. begge Kunstmus., dep. paa Chr.borg); Tyge Brahe (Kopi, 1786 af Arveprinsen skænket til det kgl. norske Videnskabernes Selskab); J. W. Guldbrand (1786, Privateje); J. S. Schulin (1787, Privateje); Marie Chr. Bjørn (stukket af D. Berger 1787) ; Marie Cathrine Preisler (stukket af Berger 1787 under Navnet Hanna v. Ostheim) ; Grev D. C. E. Reventlow som Barn (1788, Holsteinborg); Otto Fr. Muller (1789, Fr.borg); Friederike Brun m. Datteren (1789, Familieeje); K. L. Rahbek (1782, Privateje); H. E. Schimmelmann og dennes Hustru Charlotte f. Schubart (begge 1789, Holsteinborg, sidstnævnte desuden paa Brahetrolleborg og sign. Ekspl. paa Ahrensburg) ; Manderup Kruse og dennes Hustru (1789, Familieeje); endvidere af udaterede Portrætter bl. a. Skitse af en Kunstner (Kunstmus., dog muligvis malet af P. Als), P. Meyn (Privateje), Baron Holger Stampe (Nysø), B. de Cederfeld (Erholm), C. F. Muller og dennes Hustru (Privateje), Jacob Rahbek og dennes Hustru Anna, f. Olrog (Familieeje), Johanne Cathrine Rosing (Teatermus.), Chr. VII (sst.), Proviantforvalter Gjedde med Hustru og Børn (Privateje), Udflugt under svensk Besøg ved Hoffet (Fr.borg), Dronning Juliane Maries Løbere ved Geels Bakke (1774, Rosenborg) samt et Par Ridderbilleder i Harnisk (Kunstmus. dep. ude). Landskaber: Marine. Udsigt over Øresund (1775?, Kunstmus.); Odde med Træer, i Forgrunden Bønder, Bondehus paa en Bakke og med Piger, der vasker i en Dam samt Prospekt af Fr.borg (1786) (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Fredensborg); Bernstorffs Mindestøtte (1788) og Prospekt af Kbh.s Rhed fra Larsens Plads (tilh. begge Kunstmus., dep. Bymus.); Udsigt mod Fr.berg Kirke og Slot (1788, Kunstmus.); Sjællandsk Landskab og Landskab med Indsø (tilh. begge Kunstmus., dep. Amalienborg); Udsigt over Furesøen (1788, Privateje); Udsigt over Tistedalen og Frederikshald, Hønefossen, Sarpsfossen, Udsigt over Christiania (ufuldendt) (1788, alle 4 tilh. Sorø Akad., dep. Sorø Mus.); Hønefossen (Privateje); endvidere en Serie Vægmalerier med Motiver fra Dronninggaard og nærmeste Omgivelser til de Conincks Palæ i Bredgade, nu Haandværkerfor. (1785-86, 2 store og 6 mindre bevaret, 3 forsvundne; Studier paa Amalienborg, Fredensborg og Fr.borg) ; Dyrehavescener, formentlig Dørstykker, forh. i Harsdorffs Palæ (nu forsvundne); hjemførte fra Norgesrejsen 1788 en Mængde Tegn. (c. 100 Stk., nu i Sorø Mus.) og Skitser af norske Prospekter, hvorefter han 1788-89 malede Passage gennem Krogkleven og Parti af Tistedalen (tilh. begge Kunstmus., dep. Amalienborg), Svinesund (tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen), Parti ved Bogstad (tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen), Prospekt af Bogstad (tilh. Kunstmus., dep. Justitsministeriet) samt Parti ved Sarpsfossen (1789, Kunstmus.); leverede tegnede Forleg til Illustrationer fx Titelvignetter til den danske Oversættelse af Samuel Richardsons Sir Carl Grandisons Historie (1780-82, til Dels raderet af P. selv) og til P. F. Suhms Samlede Skrifter (1788-89, stukket af A. Flint) samt Illustrationer til Wessels samlede Skrifter (1787, stukket af G. C. Schule) og til den franske Oversættelse af Mallings Store og gode Handlinger (Kbh. 1794, stukket af G. C. Schule) ; gav sig lejlighedsvis ogsaa selv af med Kobberstik- og Raderkunsten, navnlig i sine sidste Aar, da en Del af de norske Prospekter udsendtes som kolorerede Stik, bl. a. Hoffossen paa Ringerike (1789, farvelagt af E. P. selv), Storelven paa Ringerike og Tistedalen med Frederikssten; Tegninger i Kbst.saml., Sorø Mus. og Düsseldorf.

I den for dansk Kunst saa betydningsfulde Overgangsperiode ved Slutningen af det 18. Aarh. indtager Erik Pauelsen en fremtrædende Plads. Han var i mangt og meget opfyldt af den nye Tids Strømninger, dens stemningsprægede Naturbegejstring og klassiske Stræben, men alligevel i den Grad fæstnet i Fortiden og hemmet af sit manglende Dannelsesgrundlag, at han aldrig formaaede helt at frigøre sig og nas frem til en afgjort personlig Udtryksmaade. Saavel hans Personlighed som hans Kunst fik et stærkt Præg af denne Splittelse. Uden nogen Sinde at sætte sig et klart Maal malede han løs i alle Genrer; paa mange Omraader præsterede han ogsaa noget genialt i Anslaget, men derved blev det. Som Historiemaler kunde det lykkes for ham at slaa en fortrinlig Komposition op, fx i Salomons Dom, men hans Menneskeskildringer blev som Regel temmelig intetsigende, og stort set er hans Historiemalerier uden større Værdi. Som Portrætmaler stræbte han forgæves efter at blive Jens Juels jævnbyrdige; han formaaede imidlertid ikke at lede Paavirkning fra mange Hold, foruden Pilo og Juel især Vig. Erichsen og Ant. Graff, ind i en klart afstukket Bane. Der kan være noget vindende over hans Portrætter baade i Opfattelse og Fremstillingsmaade, men Karaktergengivelsen er ofte svag og røber manglende Kontakt med Modellen. Den interessanteste Indsats øvede P. i Landskabsmaleriet, hvor han hører til Pionererne i dansk Kunst. Stærke Impulser fra Rejsen, især Indflydelse fra Alpemalerne (fx C. M. Descourtis) og fra Claude Lorrain, Claude-Joseph Vernet, Aelbert Cuyp m. fl. fik en naturlig Grobund i hans eget stemningsprægede Gemyt. Især Dronninggaard-Billederne, denne lyriske Lovprisning af det nordsjællandske Landskab, vidner om saavel fin Naturfølelse som behersket romantisk Stemning, desuden om Sans for store Linier og dekorativ Helhed. Paa Norgesrejsen fik han tilfredsstillet sin Længsel efter den mere romantisk storslaaede Natur, som han, navnlig i Maleriet af Sarpsfossen, har tolket paa en betagende Maade.

P.s tekniske Kunnen og hans Sans for Farver er ligesaa uensartet og splittet som hans Produktion. Undertiden skæmmes hans Tegning og Formgivning af slemme Mangler, til andre Tider kan han præstere det helt rammende og fuldendte. Fine og kræsne Farver i nogle Billeder veksler med grove og grumsede i andre.

Da Jens Juel var blevet foretrukket baade som Hofportrætmaler og som Professor ved Akad., følte P. sig tilsidesat. En stadig voksende Mindreværdsfølelse drev ham 1790 til at berøve sig selv Livet. Hans Død vakte Bestyrtelse; Kronprins Frederik greb ind og gav Ordre til at købe hans efterladte Malerler. Hans Enke fik fra 1811 en Pension. J.P.

Minerva Febr. 1790, 295-97; sat. Juli 1790, 70-98; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1830, 1509-17; Andreas Aubert i Norsk Morgenbladet 27 Juni 1901; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1908, 148-50; Berl. Tid. 19. Okt. 1920 (Th. Oppermann); Carl W. Schnitler: Norges kunstneriske Opdagelse, 1920 Victor P. Christensen i Aarbog for Bogvenner, IV, 1920, 188; samme i Rat. over Arbejder af Erik Pauelsen Kunstforeningen 1920; samme i Skønvirke,* 1921, 17-26; Drevons Beskrivelse af Dronninggård 1788. Med Tegninger af Erik Pauelsen. Udg. ved Eiler Nystrøm, 1930; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; L. Swane i Rom og Danmark, I, 1935, 200-08; Harald Mortensen i Hist. T. (norsk), 1938, 549; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1938; E. Zahle i R. Aa., 1937, 92-93; Bo G. Wennberg: Svensks målare 3 Danm, under 1700-talet, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 82-68; L. Bobi i Pers. T., 11. Rk. III, 1942, 22.5; Leif Østby i J. H. Wessel og Norge, red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 180-65; V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 111, 118; Fr. Tobiesen i Pers. T., 11 Rk. V, 1944, 135; samme i R. Aa., 1944-45,189; Kunst i Privateje, I-11I, 1944-45; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; L. Bobé i R. Aa., 1946-47, 220-22; L. Swane sst. 1948-49, 68-59.

Paul Maler, se Blome, Paul.

Pauli, Johan Georg Leander, 1838-1928, Xylograf, Redaktør. F. 12. Sept. 1838 i Rocklitz i Saksen, d. 16. Febr. 1928 pas Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skattekontrollør Ferdinand Adolph P. og Friedericke Juliane Caroline Glauer. Gift 1 ° 16. April 1863 i Leipzig med Wilhelmine Såmann, f. 18. Juli 1844 i Greifenhain, Saksen, d. 21. Aug. 1903 i Kbh., D. af August S. og Johanne Renate Schramm. 2° 16. Maj 1906 i Kbh. med Clara Emmy Marie Buchter, f. 28. Okt. 1881 pas Fr.berg, D. af Bankkasserer Jean Charles Marius B. og Clara Louise Simplicia Gamé1.

Pauli var uddannet som Xylograf hos Ed. Kretzschmar i Leipzig og besøgte samtidig Kunstakademiet der. Han arbejdede bl. a. et Aar ved Illustrierte Zeitung. 1863 kom han til Kbh. og arbejdede her for Ill. Tidende, hvis Værksted han ledede fra 1870 og overtog for egen Regning 1886. 1892 købte han Bladet og ledede fra 1903 til 1908 selv dets Redaktion, hvorefter han afhændede Bladet.

P. virkede mest for Ill. Tid. og har hertil selv skaaret en stor Del af Billederne, navnlig en Mængde Portrætter, men han har dog af og til ogsaa skaaret for andre Værker (bl. a. Elisabeth Jerichau Baumann: Brogede Rejsebilleder, 1881). Som praktisk Badmand fulgte han med Tiden og erstattede lidt efter lidt Xylografien med de fotomekaniske Metoder, der kom frem i 1880'erne. Hans største Betydning er hans Virksomhed som Udgiver af dette illustrerede Nyhedsblad, der gennem mange Aar var det fornemste i Danmark. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Chr. Gulmann i Ill. Tid., 1908-1909, 631; Berl. Tid. 18. og 17. Febr. 1928; Nat.tid. og Pol. 17. Febr. 1928; Einar Christiansen: logle Træk af mit Liv, 1930; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932, 63; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Paulijn, Horatius, 1644/45-82 -, Maler, f. omler. l 644/45 formentlig i Amsterdam. Var især pasvirket af F. Mieris, opholdt sig 1674 i Amsterdam, rejste en Del, ogsaa som Medlem af en Samling Fanatikere, som vilde drage til Palæstina. Han vides at have været i England, og man har formodet, at han døde i Palæstina. Paa Gisselfeld findes et Portræt af Sophie Amalie Moth sign.: Horanus Paul. pinxit 1682.

I det 18. Aarh. omtales ret ofte Billeder af P. her i Landet, men kun yderst faa Arbejder kendes i Dag (Herreportræt, forh. Joh. Hansens Saml.). Han har formentlig efter ovenstaaende levet her i Landet i nogle Aar. 1676 fik han dansk Pas for Rejse med Hustru og to Børn til Skotland. (Jfr. Erasmus Paulin).

O.A.

Th. u. B. - G. Falck i H. Aa., 1917 179-81; O. Andrup i Gisselfeld Kat., 1918, 29; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malersi, 1942, 468.

Paulin, Erasmus, - 1678 -, Skildrer, anføres i Skattemandtallet 1678 som boende i Stormgade i Kbh. (jfr. Horanus Paulijn). O.A.

Utr. x.

Paulli, Augusta Dorothea Henriette Christine, 1843-1922, Maler. F. 24. Aug. 1843 i Kbh., d. 27. Febr. 1922 sst., begr, sst. (Ass.). Forældre: Repetitør, senere kgl. Kapelmester, Professor Holger Simon P. og Nielsine Albertha Schouw. Ugift.

Uddannelse: Modtog først Tegne- og Maleundervisning af Heinrich Buntzen og fuldendte senere denne i Vilh. Kyhns Tegneskole for Kvinder. Rejser: Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1871 -86 (10 G. m. 11 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Augusta Paulli, der især malede Landskaber og idylliske Genrebilleder fra Landet, drev selv en Tegneskole for Kvinder. H.S.H.

Paulli, Frants, - 1585 -, Tapetmager, fik Betaling for Arbejde (med Aarsløn 50 Dl.) ved

Tapetvæveriet ved Kronborg (se Knieper, Hans) 1. Okt. - 31. Dec. 1585. G.B.

Friis: Saml.,1872-78, 335; H. Gobel: Wandteppiche,1934, 228.

Paulsen, Agnes, 1844-98, Maler. F. 13. Febr. 1844 i Odense, d. 22. Dec. 1898 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Knud Christian P. og Betzy Christiane Petersen. Søster til Julius P. (s. d.). Ugift.

Udstillede paa Charl. 1897 en Nature morte,1898 en Kultegning af en ung Pige og var

1920 repr. ved Kvindl. Kunstn.s reir. Udst. Er portrætteret paa flere af Broderens Malerier bl. a. Staaende Dame (1882) og Malende Dame (1886) (begge i Kunstmus.) samt Kunst-

nerens Søster betragtende sin Faders Portræt (1885, Hirschsprungs Saml.). Red.

Paulsen, Andreas Stephan Mygind, 18361915, Bhgr. F. 18. Dec. 1836 i Haderslev, d. 17. Jan. 1915 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Drejermester Niels Mygind P. og Anne Cathrine Thaisen. Gift 6. Dec. 1871 i Skagen med Ane Erenst Krogh, f. 4. Jan. 1841 i Skagen, d. 1. Juni 1890 sst., D. af Købmand Jens Faggi Hansen K. og Johanne Cathrine Staudt.

Uddannelse: Kom i Drejerlære hos sin Fader i Fredericia; derpaa 1857 til Kbh. og arbejdede i H. W. Bissens Atelier. Stipendier og Rejser: 1883 til Italien paa Aneleers Legat.

Udstillinger: Charl. 1859-1904, 06-08, 10 (28 G. m. 40 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Minderelief over de i 1849 faldne Soldater (1886, Bronze, Nikolaj Kirke, Kolding); Relief til Minde om forulykkede Fiskere (1846, Skagen Kirke); Buste af Pr. VII (1886, Bronze, Hjørring); Mindesten med Bronzebuste af General Olaf Rye (1.876) og Monument for Oberst N. C. Landing med Portrætmedaillon samt Relieffer (begge Fredericia); Statue af Rasmus Rask (Gipsmodel 1882, Fyns Stiftsmus.); Statuette af H. W. Bissen (1883), af Rasmus Rask (1887) og af J. N. Madvig (1891) ; Buste af Borgmester L. Mourier (1884, Marmor, Fyns Stiftsmus. samt Odense Raadhus) ; Statue af General A. F. Schleppegrell (Bronze 1880, Aalborg; Skitser hertil i Terrakotta og Gips, Aalborg Mus. og Hirschsprungs Saml.); Minderelief over A. S. Vedel (Ribe Domkirke, 1891; i Gips i Aalborg Mus.); Mindestøtte over samme med Portrætbuste og Relieffer (1902, Ribe); Mindesten for Enrico Dalgas (1898, Hjørring); Statue af A. P. Bernstorff (Bronze 1904, foran Bernstorff Slot); Gravmæle over Professor G. Jørgensen (1907, Fredericia Assistens Kgd.); Buste af Borgmester C. Scharling (Marmor, udat. 1907) ; Engel (Marmor, Simeonskirken, Kbh.); Fr. III (Skitse i Gips, Hirschsprungs Saml.); Portrætmedaillon af Georg Zoega (Marmor, Thorvaldsens Mus.).

Paulsen var som Sønderjyde stærkt optaget af de nationale Spørgsmaal. Han stod H.

W. Bissen nær og fulgte som Billedhugger hans nationale Linie. Hans Produktion er ret om-

fattende, men ejer kun ringe personlig Karakter. H.O.

Fra Ribe Amt, I, 1903, 61-54; Ill. Tid., 1908-07, 182; Berl. Tid. 19. Jan. 1915.

Paulsen (Pauelsen), Anton, - 1718-48 -, Maler, efter Navnet at dømme af dansk (sønderjysk) Herkomst, men if. Altonas FremmedVielsesbog født i Stockholm.

Virkede som yndet Portrætmaler i Altona og Hamborg (sign. Billeder fra 1718 f., 1724, 1729) samt i Leipzig (1721 ff., 1744, 1748). Har malet flere danske Portrætter, saaledes Lucie Henriette Blome (1724, Holsteinborg), Dame af den Reventlowske Slægt (1720, Brahetrolleborg), Birgitte Gersdorff (Fr.borg, Tilskrivning) og ukendt Dame (Privateje). De er dog formentlig alle udført i Altona eller Hamborg.

Anton Paulsen synes i mangt og meget paavirket af Balthasar Derener, selv om han særlig i det koloristiske gaar sine egne Veje.

J. P.

Th. u. B. - Alfred Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I 1898, 150 ff.; Kunstballe zu Hamburg, Katalog der alten Meister, 3. Auftage, 1930 117 f. (med Sign.gengivelser); Kunst i Privateje, I-III, 1944-46.

Paulsen, Carl Arnold, - 1830-60 -, Maler.

Betegnes 1830 som +Eleve* i Charl. Udst. Kat. Vides 1840-60 at have haft Bopæl i Berlin.

Udstillinger: Charl. 1830 (1 Arb.); Akad. i Barlin 1838-60 (8 G. m. mere end 60 Arb.).

Arbejder: En gammel Kone, Studium efter Naturen (udet. 1830) ; Selvportræt i Miniature (Privateje, Danmark); en usign. Miniature forestillende Prinsesse Karl af Preussen (forh. Saml. v. Emden, Hamborg) er tillagt P., men dateret til første Trediedel af det 19. Aarhundrede.

Paulsen har foruden Portrætter i Olie og Miniature malet Genrebilleder, Blomsterakvareller ;og litograferet. 1848 var han Tegnelærer i Berlin. Hovedparten af hans Virksomhed

falder uden for Danmark. T.H.C.

Th. u. B. -Saml. Herm. v. Emden, Auk.kat. 2. Maj 1911 'To. 164; E. Lemberger: Die Bikinis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912.

Paulsen, Hubert, f. 1902, Arkitekt. F. 2. Aug. 1902 i Taarbæk. Forældre: Maler Julius P. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1923, Elev til 1929; Medarbejder hos Ole Falkentorp 1930-31 (bl. a. ved Opførelsen af Vesterport); selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1932: Stipendier: Akad. 1942; K. A. Larssen 1949. Rejser: Flere Rejser til Frankrig (Paris).

Arbejder: Bankbygning for Arbejdernes Landsbank, Nørrebrogade 62 (1931); Ølande-

hus, Amagerbrogade 62 (1936, s. m. A. Skjøt-Pedersen); betonstøtte Beboelsesejendomme,

Ordrupvej 58 (Systemhus) (1938), Hj. af Trunnevangen og Jensløvs Tværvej (1939),

Kammerraadens Vej, Hørsholm (1948) og Pilegaardavej, Gladsakse (1949); Boligbebyg-

gelserne Kastrup Haveby ved Kastruplundgade (1938, s. m. Carlo Odgaard); 6 Blokke

Muldager-Mørkhøjvej-Kildeager (1944) (s. m. Kooperative Arkitekter) og Birkedommervej

(1949). Projekter: Overdækning af Banegraven (1946) ; Forslag til By paa Saltholm til 200.000 Mennesker (1948). Red.

Ark. U., 1937, 174 (Systemhus); Ark. M., 1939, 157-80 (Systemhus i Charlottenlund); Billedbl. 18. Maj 1948 (H. P. om Overdækning af Banegraven).

Paulsen, Julius, 1860-1940, Maler. F. 22. Okt. 1860 i Odense, d. 17. Febr. 1940 i Kbh., Urne paa Holmens K-d. Broder til Arnes P. (s. d.). Gift 2. Maj 1900 i Kbh. Med Esther Lange, f. 17. Juli 1878 i Kbh., d. 22. Juli 1923 i Tibirke Lunde, D. af Læge, senere Professor Carl Georg L. og Marie Aagaard.

Uddannelse: I Malerlære i 2 1/2 Aar hos Malermester N. M. Aagaard i Odense; Tekn. Sk. sst.; Malersvend April 1879; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Juni 1879; gennemgik Akad.s Klasser fra Okt. 1879 til Slutningen af 1882 udenat tage Afgang. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencronee 1883; Akad. 1886, 88, 95, 1914 (for Akad.s Professorer); Raben-Levetzau 1892. Rejaer: 1885 Holland, Balgien, Frankrig (Paris) (s. m. Viggo Johansen); 1886 Tysk land; 1888 Italien; 1912 Spanien (s. m. J. F. Willumsen); desuden talrige andre Rejser navnlig til Italien (bl. a. 1920 (9 Mdr.+ og Paris (bl. a. 1909 og Foraaret 1922). Udstillinger: Charl. 1879-91, 93-1.918, 20-35, 40; Charl. Eft. 1930 (m. 48 Billeder); Den frie Udst. 1891-96, 98, 1900-02, 04-05; Nord. Udet. 1883, 88; Salonen i Paris 1885; Paris 1889; Moderne dansk Kunst (Kunstfor.) 1890; Lybæk 1891; Kleis 1892 ; Chicago 1893 ; Venedig 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907 (Guildhall); Jødisk Udst., Kbh., 1908; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Brighton 1912; New York 1912; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934 ; Riga 1936 ; Ungarn 1936 ; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Fyens Forum 1940; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udsi. 1942; Sep.udst. i Kunstfor.: 1887, 92, 95, 98 (reir.), 1902, 13, 14; desuden 1909 (Den frieUdst.), 11, 12, 15, 16, 17, 18 (AarhusKunstfor.), 19, 19 (Kunstfor., Stockholm), 20, 21, 22, 23, c. 24 (Aarhus Kunstfor.), 25, 26 (Charl.), 40 (s. m. Viggo Johansen og Hans Knudsen), 48 (Mindeudst. i Glyptoteket). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883 ; Aarsmed. 1 ° 1887 ; Sølvmed., Paris, 1889; Thorvaldsens Med. 1893; Guldmed., Paris, 1900; Medl. af det svenske Akad. 1921. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad . Okt. 1908 - Sept. 1920; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1893, af Akad.raadet 1902-11, af Gallerikommissionen 1905-11.

Arbejder: Køkkeninteriør (1876); Høns (1877); Skovinteriør (1878); En ung Pige i sit Soveværelse ved sit Morgentoilette (1881, Hirschsprungs Saml.); Kaj (en Dreng med sin Gyngehest) (1882); En Smedie i Borgergade. Studie (c. 1883, Hirschsprungs Saml.); En Nymfe (1856, Kunstmus.); Eva (1886, Aalborg Mus.); Fra Rye By (1886, Hirschsprungs Saml.); Modellerne holder Hvil (1887, Gøteborg Kunstmus.); Hørskætning i Tisvilde og Aften (begge 1887, Nationalmus., Stockholm); Adam og Eva (1887, Aarsmed. 1°, Kunstmus.); Sommernat (1888, Hirschsprungs Saml.); Maria med Barnet (1888) ; Santa Maria della Salute i Venedig (1888, Sorø Mus.); Kain (1891, Kunstmus.); I Sovekammeret, Parti fra Havnen efter Solnedgang og Pløjescene udenfor en fynsk Bondegaard (alle 3 1891), De to Ege. Egnen ved Vallø (1892) og Middagslur (1893) (alle 5 Hirschsprungs Saml.); Solnedgang (1893, Randers Mus.); Sommerlandskab i Skumring (1894, Ordrupgaard); En Sommeraften (1894, Nasjonalgall., Oslo); Bidsirup Mose. Enen ved Birkerød (1895, Hirschsprungs Saml.); Landskab ved Stavnsholt (1895, Kunstmus.); Møllen. Landskab (1896, Aarhus Mus.); Landskab (1896, Gøteborg Kunstmus.); Mod Solnedgang. Egnen ved Kolding (1896, Kunstmus.); S. Cæcilia (1898, tilh. Kunstmus., dep. Svendborg Amtmandsbolig) ; Bondegaard i Brederød. Egnen ved Frederiksværk (1898) og Aftenstemning. Marine (1899) (begge Hirschsprungs Saml.); Fiskerkone i sit Hjem (1890, Skagens Mus.); Aften i Kunstnerens Hjem (1903, Fyns Stiftsmus.); Fiskerkoner i Kirke (1903, Bornholms Mus. ) ; Unge Kvinder (1904; tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus.); Landskab (1905, Fyns Stiftsmus.); Tidlig Morgen ved Strandbredden (1906, Nationalmus., Stockholm); Sollys paa Stammer i Plantagen og Skovparti (begge 1907, Skagens Mus.); Dansende Børn (1908, Ordrupgaard); Prometheus (1908); Bal Tabarin i Paris (1909); Interiør (1909, Nationalmus., Stockholm); Læsende Model (1909) og Strandbillede (1910) (begge C. L. Davids Saml.); Under Pont des Arts. Paris (1910, Kunstmus.); Sovende Model (1910, Glyptoteket); Stemning (1912) ; Landskaber fra Spanien (1912) ; Fra Hornbæk Strand (1913, Horsens Mus.); En lille Pige pyntes til Bal (udet. 1913, Aarhus Mus.); Moden Rug. Gilleleje (1914, Ribe Mus.); Morgensøvn (1914, Maribo Mus.); Moder og Barn (1914, Fyns Stiftsmus.); Aftenselskab i Kunstnerens Hjem (1915, Kunstmus.); Søvnløs (1915); En Moder (1921, Tønder Mus.); Landskaber fra Terracina (1921) ; Landskab med Skyhimmel (1924) ; Marine (1925, Tønder Mus.); Siddende Model, der tørrer sig (1927) ; Landskab fra Tisvilde med Mosehul (c. 1930).

Portrætter: Brystbillede af en lille Pige (1879); Staaende Dame (Kunstnerens Søster) (1882, Kunstmus.); Kunstnerens Fader (1883, Neuhausens Pr.); Kvindeligt Portræt og Kunstnerens Søster betragtede sin Faders Portræt (Lampelys) (begge 1885, Hirschsprungs Saml.); Læsende Dame (1885) ; Vinhandler F. W. Hey (1885); Provst L. A. Warburg (1886); Malende Dame (Portræt af Kunstnerens Søster) (1886, Kunstmus.); Kunstnerens Fader (1887, Fyns Stiftsmus.); Malerinden Elisabeth Wandel (1888); Robert Hirschsprung (1889, Hirschsprungs Saml.); Kunstnerens Fader og Søster (1890) ; Lorenz Frølich (1890, Ateneum, Helsingfors); Kunstnerens Fader (1890, Gøteborg Kunstmus.); Viggo Hørup (1890, tilh. Polhiken); Selvportræt (1891, Nationalmus., Stockholm); Grevinde Ahlefeldt Laurvig (1893, Thorvaldsens Med.); Etatsrand J. D. Herholdt (1896, Kunstmus.); Carl og Ottilia Jacobsen (1896, Kunstindustrimus. ) ; Vilh. Bissen (1898, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Selvportræt med blød Hat (1900, Kolding Mus.); Læge Carl Lange (1900, Universitetets patologisk-anatomiske Institut); Betty Hennings (1901, Det kgl. Teater); Prof. V. Tofte (1902, Det kgl. Musikkonservatorium); Grosserer Harald Fridericia (1902, tilh. For. til unge Handelsmænds Uddannelse, Kbh.); Kunstnergruppe (V. Irminger, L. Tuxen, F. Schwartz, Kr. Zahrtmann og Otto Haslund) (1902); Professor Vilh. Thomsen (1903, Fr.borg); Professor Ludv. F. A. Wimmer (1903, Fr.borg); Professorinde Henny Kaarsberg (1903); Baron H. C. O. Rosenkrantz og Konferensmad Axel Heide (begge 1905) ; Komiteen for Ny Carlsberg Glyptotek (1905, Glyptoteket); Prof. Edv. Bolm (190b, Fr.borg; Skitse 1897 tilh. Carlsbergfondet); Maleren Frans Schwartz (1907, tilh. Frans Schwartz' Legat); Maleren P. S. Krøyer (1907, Fr.borg) ; Drachmann paa Dødslejet (1907); Portrætskitse af Th. Bindesbøll samt L. Tuxen og hans Hustru i deres Have (begge 1907, Skagens Mus.); Vald. Irminger (1911) og Selvportræt (1912) (tilh. begge Udst.komiteen ved Charl.); Selvportræt (1914, Randers Mus.); Rudolph Tegner (1914); Selvportræt (1916, C. L. Davids Saml.) ; Et Møde i det Zahle'ske Ministerium (1916-17, tilh. Fr.borg, dep. i Rigsdagen; Skitse paa Fr.borg); Grosserer Andreas Collstrop (1917, Privateje; sen- i e Gentagelse paa Lundehave ved Helsingør); Portræt af en ung Mand (Kunstnerens Søn Hubert) (1923, Kunstmus.); Emil Poulsen som Ambrosius (1923, Det kgl. Teater); Niels Bohr (1924 og 34, sidstnævnte tilh. Carlsbergfondet); Professor Otto Jespersen (1926, Fr.borg); Selvportræt (1927, Aalborg Mus.); Prof. Thorkild Rovsing (1928, Fr.borg); Selvportræt (1929, Esbjerg Mus.); Dameportræt (1930, Sorø Mus.); Prof. Carl Rasch (1931, Rigshospitalet); Komponisten Carl Nielsen ,(1931, Fr.borg); Dameportræt. `.Inger (1933, Kolding Mus.). - Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.

Allerede som halvvoksen havde Julius Paulsen røbet ualmindelige Anlæg for Malerkunsten, som ogsaa hans Søster Agnes P. (s. d.) dyrkede, ligesom Moderen, før hun blev gift, havde tegnet og malet. Efter at være uddannet som Malersvend i Odense, hvor Faderen var Købmand, debuterede han i Foraaret 1879, samme Aar som han blev optaget paa Akademiet, paa Charlottenborg med et lille Brystbillede af en hvidklæde Pige, og allerede i de følgende Aar gjorde hans medfødte Talent sig stærkt gældende. Han undlod at tage Afgang fra Akademiet, der var uden Føling med Tidens Strømninger, og han sluttede sig i sit maleriske Syn til de Kunstnere (Tuxen og Krøyer), der sidst i 70'erne havde brudt med den tørre akademiske Bogstavelighed og i Paris hos Bornat havde lært den Betydning, som Studiet af Valørerne, Lysværdierne i deres indbyrdes Forhold, havde for et Billedes maleriske Virkning, et Evangelium, som her hjemme Karl Madsen var den ivrige Forkynder af.

I 1888 rejste Julius Paulsen i Selskab med den en halv Snes Aar ældre Viggo Johansen, som han beundrede, og hvis Indflydelse kan spores i enkelte af hans tidlige Smaastudier i den fortællende Genre, gennem Holland og Belgien til Paris, hvor Impressionisterne, især Claude Moret, skal have interesseret dem, ligesom Indtrykket af Rembrandts Kunst fik en vis Betydning for Julius Paulsen, som det ses af de Interiører, han malede efter sin Hjemkomst, og senere af Belysningen og Figurstilen i nogle af hans store Portrætgrupper; men i øvrigt gennemførte han en personlig Linie, uden at Indtrykkene fra hans Rejser kan siges at have spillet nævneværdigt ind.

Bortset fra de tidlige Genrebilleder og Interiører samt nogle faa Opstillinger falder hans Produktion i tre Hovedgrupper: Portrætter, Figurbilleder og Landskaber.

Aaret 1886 regnes for skelsættende i hans Udvikling, men allerede tidligere havde han dog malet ypperlige Portrætter som det af Faderen (1883) og af Vinhandler F. W. Hey (1885). Han havde et skarpt, ofte afslørende psykologisk Blik og forstod træffende at skildre vidt forskellige Typer. De bedste af hans Portrætter, hvoriblandt kan fremhæves det af Grosserer Harald Fridericia (1902) og det af Professorinde Henny Kaarsberg (1903), viser en sjælden Sans baade for malerisk og menneskelig Karakteristik. Han har malet adskillige gode Selvportrætter, bl.a. det med Lysreflekserne i Brilleglassene (1912), der tilhører Charlottenborgs Udstillingskomite. Som P. S. Krøyer og Viggo Johansen magtede han desuden den glansfulde Løsning af krævende Opgaver med store Portrætgrupper, der savner Sidestykke i Nutidens danske Kunst, som fx Kunstnergruppen med Irminger, Tuxen, Fr. Schwartz, Zahrtmann og Haslund (1902), Komiteen for Ny Carlsberg Glyptotek (1905) og Et Møde i det Zahle'ske Ministerium (191617).

Med Titler som Eva eller En Nymfe malede Julius P. fra de unge Aar efter nøgen kvindelig Model Studier af en enestaaende Følsomhed i Skildringen af Kvindelegemets lysende Lød. Et centralt Værk er Gøteborgmuseets Modellerne holder Hvil (1886), men der findes værdifulde Modelstudier fra alle Perioder af hans kunstneriske Udvikling, saaledes, efter at det af ham med Forkærlighed dyrkede Clair-obscur Maleri omkring Aarhundredskiftet var gaaet over i en mere koloristisk Fase, Glyptotekets charmerende Studie af en sovende Pige (1910).

Hans Landskabskunst betegnede et Brud med det detaillerede og nøgterne, der var et væsentligt Træk ved Eckersbergskolen, og den virkede fornyende ved en fortættet Stemningsrigdom, ved det enkle Motivvalg og ved Billedafskæringen. Dat var oftest noget momentant, selve det flygtige Nu, som det var lykkedes Kunstneren at fæstne paa Lærredet - som i Billedet fra Rye (1886), hvor Landsbyens hvide Længer, i skarp Kontrast til de lange lige, kolde Skygger af Husene, træder lysende frem i Aftensolens Skær, eller i Billedet Sankt Hans Nat ved Tisvilde Strand (1886), hvor de mørke Bølger brydes mod Stranden under den lyse Nathimmels optrækkende Skyer. Hans Landskabskunst kan minde om de franske Romantikeres og kan ofte bringe Strofer af J. P. Jacobsen i Erindring.

Til Udenværkerne i hans Produktion hører de Opgaver, han til Udstillingsbrug for at honorere Kravene om den store Stil flere Gange forløftede sig paa, Billeder som Adam og Eva (1887), hvor den lysende Kvindeskikkelse dog er af en ikke ringe Skønhed, den outreret dramatiske Fremstilling af den mærkede Kain (1891) og Den hellige Cæcilie (1898), der synes inspireret af engelsk Prærafaelisme, og hvis Kolorit klinger falsk. Men ogsaa i det mindre Format findes Ting af ringe Værdi af en usikker og usund Kolorit. Haavard Rostrup, der arrangerede Mindeudstillingen i Glyptoteket 1948, forklarer dette Forhold ved hans Arbejdsmaade: Han malede meget hurtigt, og vilde et Billede ikke lykkes straks, stillede han det til Side i Stedet for at male videre eller tilintetgøre det. Trods svigtende Syn malede Julius P, helt op i sin Alderdom og fandt ofte værdifulde Udtryk for det essentielle, han Livet igennem havde tilstræbt. U.

F. Beckett i Ill. Tid., 1897-98, 611-14; E. Hannover i Kunstbl., 1898, 123; Karl Madsen i Tilsk., 1898, 289-303; Det ny Aarh., VI, 1909, 951-58; L. Swane i Ill. Tid., 1909-10, 38-37; N. V. Dorph i Gads danske Mag., 1909-10, 89-77; V. Jastrau: Julius Paulsen 1915 (Smaa Kunstbøger Nr. 72); Sig. Müller i Gads danske Mag.,1915-18, 179-83 ; Mogens Gad i Saml., 1930, 145-58; Herman Madsen: Den fynske Maler, kunst,1935, 42-47; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Sig Schultz I Danske i Paris, TI, 1938; Hakon Hedemann-Gade: Från Skovgaard tili Martin Emond, Lund 1944: H. Rostrup i Danmark, 7 944, 486-92 (optrykt som Forord i gat. over Jul. PauLsens Udst. i Glyptoteket 1948); Kunst i Privateje, I-IH, 7945. Dagbladene: Pol. 2. Marts 7898 (L. Myllus-Erichsen); 20. Okt. 1909 (Kronik af Karl Madsen); 28. Jan. 1926 (V. Wanscher); 22. Okt. 1930 (V. Wanscher); 18. Febr. 1940 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 6. Marts 1919, 21. Okt. 1930 og 18. Febr. 1940 (alle tre K. Florl; B.T. 19. Jan. 1928 (Houmark); Dag. Nyh. 21. Okt. 1930 (Hilsener fra Karl Madsen, Eiler Sørensen, Anna Ancher m.8.); 22. Okt. 1930 og 21. Okt. 1935 (begge Sig. Schultz); Nat- Tid. 18. Febr. 1940 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 22. Okt. 1930 og 18. Febr. 1940 (begge Pr. Wilmann).

Paulsen, Markus, - 1684-1715, Maler. F. i Slesvig, d. 1715 i Flensborg..

Fik 1684-85 Borgerret i Flensborg. S. A. stafferede og forgyldte han for Byens Raad

nye Vaabenplader paa de 2 Byporte, Røde Port og Nørreport. Han malede i Raadhuset

1695, Kirkedøre i Mariekirke 1700 og Begravelsesfane sst. 1701. J.P.

Haupt, 111, 1859.

Paulsen, Oscar Anders Julius, 1860-1932, Maler. F. 28. Aug. 1860 i Kbh., d. 26. Nov. 1932 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Manufakturhandler Andreas Julius P. og Louise Charlotte Frederikke Therkildsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra C. N. Overgaard; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1887; avancerede til Modelsk. Febr. 1890, Elev til Maj 1893. Rejser: 1898 Holland (til Rembrandt Udst. s. m. Viggo Pedersen); 1900 Paris. Udstillinger: Charl. 1891-1926; Charl. Eft. 1922; Den frie Udst. 1901-02; Kunstn. Eft. 1904, 07; Aarhusudst. 1909; 18. Nov.Udst. 1921, 23-24.

Oscar Jul. Paulsen førte en stilfærdig og tilbagetrukket Tilværelse og fremtraadte kun

ved Charl. Udstillingerne, hvor han jævnlig deltog med Portrætter, Landskaber og Genre-

billeder. Red.

Ekstrabl. 28. Nov. 1932; Dag. Nyh. og Berl. Tid. 29. Nov. 1932.

Paulsen, Sophus Peder Lassen, 1883-1935, Maler. F. 23. Nov. 1883 i Odense, d. 23. Maj 1935 i Svanninge, begr. sst. Forældre: Metalstøber, senere Fabrikant Jens Peder P. og Etmine Severine Amalie Lassen. Gift 4. Maj 1912 i Kbh. med Kirsten Alma Marie Johan-, sen, f. 18. Marts. 1885 i Odense, d. 10. Marts 1938 i Svanninge, D. af Værkmester ved Sydfynske Jernbaner Christian Frederik J. og Christiane Christine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære og uddannet som Litograf; dimitt. fra Odense telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1906, Elev til April 1908 (Lærere: Francs Henningsen og Viggo Johansen); paa Croquissk, i Paris 1911. Rejser: 1908 Berlin; 1911 Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland; 1921 Italien; 1931 Frankrig; 1934 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-10, 12, 15, 19, 20, 22, 24; Charl. 1915; Frie jyske Malere 1927; Sep.udst. 1918 og 28 (begge Kbh.), 1935 og 43 (begge Odense).

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Hustru (1909); Solpletter (1912); Tøvejr. Februar. Stokkeby paa Ærø (1917) og Vinterlandskab. Nevre ved Ærøskøbing (1929) (begge Fyns Stiftsmus.); Snekastere (1929); Portræt af Ib Pauken (1930-31) ; Fynshoved. Storm (1931) ; 2 Friser til P. A. Kruuse, Flakhaven. Odense (udført 1914 og 31) ; Genforeningsmonument i Ærøskøbing (1919, s. m. Jacob Jørgensen); Forarbejder til Dekoration af Raadhuset i Odense (ikke udført; blev ved P.s Død overdraget til Niels Hansen, Niels Lindberg og Hans Rasmussen); arbejdede med Træsnit, Radering og Litografi. 1937 udgav Sønnen Ib Paulsen en Bog med sine Barndomserindringer: Garm-Ødrengen, ill. med efterladte Skitseraf Sophus Paulsen udført paa Lilleø 1920-31.

Allerede i de tidlige Arbejder fra Egnen om Munkebo og Kerteminde viste P. sin Til-

knytning til +Fynboerne* især Syberg. Han lagde i disse Billeder Vægt paa Naturstem-

ningen som det bærende. I en bred og summarisk Udtryksform malede han derpaa under

ekspressionistisk Indflydelse Figurbilleder og Landskaber fra Ærø, hvor han havde bosat

sig 1912. 1932 købte han Hus i Svanninge ved Faaborg. Efterhaanden var hans Natursyn

blevet mildere og mere lyrisk, farvet af Bekendtskabet med Niels Hansen. Hans sidste

Aar var optaget af Forarbejder til en stor Freskoudsmykning i Odense Randhus. I sine

tidligere dekorative Udsmykninger havde han vist, at han havde gode Muligheder for at

kunne løse en saadan bunden Opgave, men en snigende Sydom havde længe undergra-

vet hans Arbejdsevne, og han naaede ikke at begynde i Raadhuset. Han var stærkt poli-

tisk og litterært interesseret og har skrevet en Række Avisartikler og Digte. H.M.

Fyns Venstreblad 19. Jan. 1928 (N. Lützhøft); 4. Dec. 1932; Fyens Stiftstidende 22. Marta 1934 (Int.); Pol. 19. Jan. 1928 (X. Pontoppidan); 24. Mal. 1935 og 4. April 1943 (begge P. Welblund); Fyns Tid. 10. Febr. 1935; 24. maj 1935 (begge Sv. A.rnvig); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; samme i Fynsk Hjemstavn, 1935, 145-53; Marcus Lauesen i Fynsk Jul, 1935.

Pawel Mahler, - 1608-1624 -, har 1608 bemalet det gamle Orgel (fra 1512) i Garding Kirke (10 km Nord for Tønning) og Kirkehvælvingen sst. 1624 (Rester ses endnu); han angives 1615 at have +fornyet Kirke og Kor* i Oldenswort (Nord for Tønning). O.A.

Kunstdenkmäler. fireis Eiderstedt, 1939, 15, 38, 104.

Pawlssen, Daniel, se under Baumann, Nicolaus.

Pavona (Pauona), Ivan, - 1748 -, Maler. Fik gennem Partikulærkassen 1748 241 Rdl. 4 Sk. (omregnet: 100 Dukater) for en ikke nærmere omtalt Pastel. Den usædvanlig høje Betaling kunde tyde paa, at han var en bekendt Maler. F. J. Meier identificerer ham med Francesco Pavona (1695-1777), der var virksom i Lissabon (1735), Bayreuth og Dresden. Berettigelsen heraf er imidlertid tvivlsom, da den egenhændige Kvittering er underskrevet Ivan Pauona.

T.H.C.

Th. u. B. (se Francesco P.) -F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 189.

P. C. T., - 1782-83 -, Elfenbenskaerer. To Medaillonrelieffer i Elfenben fra henholdsvis 1782 og 83 af Henrik Gerner og hans Hustru (begge Fr.borg) er signerede P. C. T. O.A.

Fr.borg gat., 1943, Nr. 10358-59.

Peder Glarmester, - 1591 -, Maler i Randers, fik 1591 Betaling for Postejer og Skueretter, som han malede paa Dronningborg. J.P.

Utr. S.

Pedersen, se ogsaa Petersen.

Pedersen, Andrea, se under Nielsen, Erik.

Pedersen (Petersen), Berendt, se van Lampen, Berendt Petersen samt under van Lampen i Supplement i Bd. III.

Pedersen, Carl Ferdinand, 1803-75, Maler. F. 2. Maj 1803 i Kbh., d. 11. Sept. 1875 paa S. Hans Hospital, begr. sst. Forældre: Landinspektør, Løjtnant, senere Major Henning P. o, Sophie Caroline Voigt. Sønnesøn af Troels P. (s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: Elev af Akad., i Modelsk. 1819; opholdt sig en Tid i Udlandet, navnlig Barlin; malede 1828 et Aars Tid under Eckersbergs Vejledning. Udstillinger: Charl. 1829, 32.

Carl Ferdinand Pedersen, der 1829 udst. Skattens Mønt og 1832 En Skomager i sit Værksted, har især virket som Portrætmaler. Weilbach nævner et Portræt af Eckersberg (1829); desuden kendes Portrætter af Forældrene samt flere af Farmoderen Mette Sofie Pedersen (alle i Familieeje). Red.

Gerda Mundt: Bromme Mølle, 1932 (med Gengivelse af Familieportrætter).

Pedersen, Carl-Henning, f. 1913, Maler. F. 23. Sept. 1913 i Kbh. Forældre: Jord- og Betonarbejder Johannes Christian P. og Ellen Hansen. Gift 7. Dec. 1934 i Kbh. med Male Else Alfelt (s. d.).

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1944, 45 $ Undervisnings. ministeriet 1946. Rejser: 1939 Frankrig; 1946 Norge og Sverige; 1948 Island. Udstillinger. Kunstn. Eft. 1936-41, 45; Corner og Høst 1942 ; Høstudst. 1943-48 ; Linien 1938 ; Skandinavernes Udst., Kbh., 1939; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; 12 danske Malere, Malmø, 1946 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Danske Akvareller 1946 ; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien, 1947 ; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947 ; Unionen, Fredericia, 1947; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Biennalen 1948 ; Haag 1948 ; Sep.udst. 1941, 44 (s. m. Henry Heerup, Eckardt Johnsen og Harald Leth), 45, 46, 47 (i Stockholm s. m. Else Alfelt), 48. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 194445, Formand 1945.

Arbejder: Abstraktion, sorte Figurer paa hvid Bund (1938); Maske (1940); En Mor og et Barn (1940) $ Mennesker i Landskab og Fatamorgana (begge 1943) ; Maanemanden (1944); Det røde Slot (1948); Billede med rødt Skib (1948); har udg. ADrømmedigte* med egne Illustrationer (Litografier) (1945); repr. i Kbst.saml. og Fru Elise Johansens Saml

I sine tidlige Billeder arbejder Carl-Henning Pedersen med formelle Problemer. Hans abstrakte Maleri staar i denne første Tid i Gæld til Kandinskys Teorier og afspejler en bevidst Vilje til at skaffe sig Klarhed over Formens og Farvens Funktioner. Senere udvikler han sig, under Indflydelse af Paul Klee og Emil Nolde, til en udpræget fabulerende, ekspressiv Kunstner, der gennem sine Billeders Farvevalg, Linieføring, Komposition og stoflige Teknik afslører et Temperament, som forener brutal Kraft med en egen vegetativ Lyrisme.

I C.-H. P.s Billeder ligger Horisontlinjen ofte helt nær den nederste Rammekant. Ganske smaa Eventyrslotte og Taarne rækker fra Jordfladen deres Spir mod Himlen og skaber en Illusion af Billedrummets universelle Storhed og Dybde. I dette Rum færdes Eventyrets og Drømmenes Væsener. Overdimensionerede fiske- og fuglelignende Figurer, Mennesker med store maskeformøde Hoveder og deforme Kroppe bevæger sig i Himmelhvælvet, uhemmet af Tyngdeloven.

Trods Rigdommen paa Detailler er Billedornamentet i C.-H. P.s Malerier som oftest stort og overskueligt. Farven er hans fornemste Udtryksmiddel. Med den arbejder han ikke deskriptivt, men frit, fabulerende. Stofligt veksler i hans Billeder tætte emailleagtige Farveflader med gennemskinnelige Lasurer og pastost paasmurte Konturer og medvirker til at fremkalde Mindelser om middelalderlige Glasruder. C.-H. P. udnytter hele det farvemæssige Spændingsregister. Hektiske Spring mellem komplementære Farvepar veksler med Valørmaleriets glidende Modulationer, rene Farver med brudte, Jordfarverne med de spektrale Farver. De enkelte Billeder domine-

res dog i Reglen af en Grundtone. C.-H. P.s Maleri er visionær Kunst, der vidner om pri-

mitiv Mysticisme og raffineret Pragtglæde. Den er fantasibetonet, spontan. P.L.

Carl-Henning Pedersen i Helhesten, I, Hft. 1, 2-b (om Paul Klee); Egill Jacobsen aet., I, Hft. 3, 73-70; Carl-Henning Pedersen set., Il, Hft. 4, 92-94 (om Fantasikunst); samme set., Eft. 6-6, 102-7 (om Middelalderens Kalkmaleri); samme i Høstudst. Kat. 1944; Eft.udst. Kat. 1945 og 48; Nat.tid. i. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 8. Jan. 1946 (Int.): J. Zibrandtsen og Ole Sarvig i Paletten, Nr. 4, Gøteborg, 1948; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 234-38.

Pedersen, Christen, se Lyngbye, Christen Pedersen.

Pedersen, Christian, se Slettebo, Christian.

Pedersen, Erik Gotlieb, f: 1888, Maler. F. 5. April 1888 i Kbh. Forældre: Handelsmand, senere Husmand i Daastrup Ole P. og Marie Sophie Rasmussen. Gift 12. Dec. 1916 i Otterup med Thyra Margrethe Larsen, f. 7. Marts 1884 i Pederstrup, Sdr. Højrup Sogn, D. af Købmand Dines L. og Karoline Margrethe Pedersen.

Uddannelse: I Malerlære i Roskilde 190206 ; Tekn. Sk. set. ; som Kunstner Autodidakt. Rejser: 1908-09 Tyskland, Holland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-18; Charl. 1922-25, 30; Charl. Eft. 1922; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1916 (i Roskilde s. m. bl.a. Sven Bruun, Mogens Lorentzen og A. Gudmundsen-Holmgreen), 23, 26, 32, 34.

Arbejder: Oktoberdag ved Faxe Bugt (udsi. 1916); Skovinteriør. Egestammer (udst. 1918); To Børn i en Havedør (udet. 1932); Havebillede i Maj (udet. 1934) ; har desuden bl. a. malet Portrætter og har arbejdet med Kirkeinventar (Tegninger til udskaarne Relieffer paa Stolestaderne i Strøby Kirke 1920-21). Red.

Dag. Nyh. 22. Nov. 1932 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 12. Nov. 1932 og 18. April 1934 (begge K. Flor).

Pedersen, Hans, 1864-1933, Bygmester og Entreprenør i U.S.A. F. 2. Sept. 1864 i Stenstrup, Sunds Herred, d. 6. Sept. 1933 i Seattle, Urne set. Forældre: Husmand Christen P. og Gjertrud Sophie Hansen. Gift 1 ° 22. Marts 1902 i Seattle med Marie Sofie Madsen, f. 10. Sept. 1871 i Halsted, Lolland, d. 6. Marts 1932, D. af Husmand Jørgen M. og Petrine Larsine Jensen. 2 ° Juni 1932 med Doris Hoerzlack.

Arbejdede i U.S.A. som Murerhaandlanger, Murer og Tømrer og havde fra 1898 selvstændig Virksomhed som Bygmester i Seattle i Staten Washington.

Uden egentlig Uddannelse viste han baade Anlæg for og Mod paa Projektering af Byggeforetagender og fik i Seattle overdraget betydelige Opgaver, som han løste med Dygtighed, saa han faktisk kom til at præge Byens offentlige Arkitektur. Han har saaledes bl. a. udført Raadhus, Banker, Teatre, store Forretningsbygninger, Kraftstationer, Skoler, Hospitaler, Boligkomplekser, Sanatorier, Hoteller m. v. her og i andre Byer i Staten Washington fx i Tecoma og Olympia. Red.

Carl Hansen: Nisqually, 1912; Olaf Linck: Danskere under Stjernebanneret, 1922; A. Hamp i Dansk biogr. Leks., 1930, 84.

Pedersen, Hjalmar Kragh, se Kragh Pedersen, Hjalmar.

Pedersen, Hugo Vilfred, f. 1870, Maler. F. 25. Jan. 1870 i Kbh. Forældre: Skræddermester Johan P. og Rosette Gunst. Gift med Frida Hermann.

Uddannelse: I Malerlære hos Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen, blev Svend; dimitt. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1886; Elev i Alm. Forb.kl. til Maj 1892; efter 1. Rejse til Østen igen paa Akad. i Modelale. Okt. 1901 - Jan. 1902 bl. a. under Frants Henningsen. Rejser: c. 1892 over Tyskland (Berlin, Leipzig, Tyrol) til London, hvorfra han s. m. en Broder, der var Plantagebestyrer, rejste til Sumatra, herfra til Java, Indien, Kina, Japan, Kalifornien; har i alt foretaget 7 store Rejser og opholdt sig 12 Aar i Østen. Udstillinger: Dec.udst. 1890; Charl. 1891 ; 18. Nov. Udst. 1923-24, 26-27, 32-35, 37-42; Sep.udst. i Kbh. 1919, 21, 22, 40 og desuden i en Række danske Provinsbyer; har desuden udet. i forsk. andre Lande i Europa samt i Amerika, Indien og Kina.

Hugo V. Pedersen malede i sine første Aar navnlig Interiører. Under sine Ophold i Udlandet, især i Østen, har han malet Arkitekturbilleder (Templer, Paladser, Gravmæler), Studier af den østerlandske Befolkning og en Række Portrætter af kendte Personligheder (den indiske Vicekonge Lord Curzon) og navnlig af indiske Fyrster, hvad der skaffede ham Tilnavnet "Rajahmaleren*. Af disse kan nævnes Kejseren af Soerakarta (en Gave til Dronn. Wilhelmine af Holland) og i alt 18 Portrætter af Maharajaen af Burdwan, i hvis Palads han boede i 2 Aar. Af hans mange store Gruppebilleder i disse Aar kan nævnes Kong Georg af England nedlægger som Prins af Wales Grundstenen til Dronn. Victorias Mindesmærke i Calcutta 4. Jan. 1906. I Danmark har han malet Landskaber, fx Udsigt fra Journalisternes Hus i Liseleje (tilh. Journalistforbundet), Genrebilleder og har været virksom som Portrætmaler, navnlig søgt af Adelen. Han har udsmykket Hotel Regina i Aarhus med Billeder fra Østen (omkr. 1920-25 med ialt c. 30 Billeder, hvoraf enkelte endnu er fremhængt i Hotel Regina, andre i Ambassadeur i Aalborg), og i Folkets Hus findes hans Billede Tømrere i Arbejde. Han har udgivet Durch den indischen Archipel (Stuttgart u. Leipzig 1902) med 200 Ill. fra en Rejse 1895-1900 (senere udgivet i Holland) og har virket som Illustrator ved tyske og engelske Blade. I.H.N.

The Studio, LV' 1912, 51; The Connaisseur, XXXIII 1912, 82, 85; Fyens Stiftstid. 29. og 30. Okt. 1932; Berl. Tid. 18. Jan. 1940 (Int.); 30. Okt. 1944 (Houmark); Pol. 25. Jan.

1940 (Int); O. V. Borch i Saml., 1940. 80; Billedbladet 11. Maj 1943, 12-15; C. Gautier: Hugo V. Pedersen med Bidrag af Kunstneren selv, 1944.

Pedersen, Jens Peder, 1859-1949, Maler. F. 5. Dec. 1859 i Staagerup, Ollerup Sogn, d. 21. Febr. 1949 i Højby ved Odense, begr. i Hundstrup ved Svendborg. Forældre: Husmand og Musiker, smøre Gaardejer Christen P. og Anne Kirstine Jensdatter. Gift 6. Jan. 1888 i Ollerup med Hansine Pedersen, f. 24. Juni 1860 i Ollerup, d. 7. April 1931 i Mynderup, Hundstrup Sogn, D. af Husmand, Kurvemager, Urmager Peder Andersen og Anne Kirstine Rasmusdatter.

Uddannelse: I Malerlære hos Syrak Hansen i Faaborg; Svend 1879; arbejdede som Dekorationsmaler for Firmaet Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen 1883-1910; dimitt. fra C. F. Andersen; Elev af Akad. Okt. 1881-Jan. 1888 under C. N. Overgaard. Stipendier: K. A. Larssen 1886; Reiersens Fond 1896. Rejaer: 1895-96 Italien. Udstillinger: Charl. 18851900 (9 G. m. 13 Arb.); Paris 1889 (Bronzemed.). Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1910-24.

Arbejder: En Kjæmpegrav (udst. 1885) ; Ved en Skovauktion (udst. 1887); Korsfæstelsen (c. 1935, Altertavle i Hundstrup Kirke); har malet Portrætter (bl. a. af Forfatteren Anton Nielsen) og udført Dekorationsarbejder bl. a. paa Fr.borg og Amalienborg.

J. P. Pedersen hørte til det Kuld af begavede Malere, der fik deres Uddannelse hos Syrak Hansen i Faaborg, men han sluttede sig ikke direkte til Fynboernes Kreds. Han søgte snarere med H. A. Brendekildes tidlige Billeder som Forbillede at give jævne og troværdige Fremstillinger af den fynske Almues Liv, undertiden med et anekdotisk Indslag. Nogen stor Produktion har han ikke efterladt sig, og han indfriede ikke de Løfter, som fx det sikkert karakteriserede Folkelivsbillede: Ved en Skovauktion gav ved sin Fremkomet. H.M.

Pedersen, Lars Johan Julius, f. 1902, Arkitekt. F. 24. Febr. 1902 i Kbh. Forældre: Kommunelærer Søren P. og Johanne Marie Andersen. Gift 3. Juni 1927 paa Fr.berg med Tegner Kirsten Kolling Rode, f. 24. Aug. 1903 i Jonstrup, D. af Maler Gotfred R. (s. d.) og Maler Ingeborg Koping (se Rode, Ingeborg).

Uddannelse: Student 1920; cand. phil. 1921; opt. paa Akad. Okt. 1921; Eksamen fra bygningsteknisk Sk. 1923; Elev af Akad. til 1926; Stipendier: Akad. 1941; Theophilus Hansen 1947. Rejser: 1921 Svejts; 1927 Svejts, Italien; 1935 Frankrig; 1939 og senere Sverige; 1943 Finland; 1949 Holland, Belgien, England og Skotland. Udstillinger: Charl. 1925, 33, 35-41, 46; Paris 1925. Stillinger og Hverv: Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat fra 1926, Afdelingsarkitekt fra 1949; Medl. af Best. for Akad. Arkitektforening 1939, Næstformand 1940-46 ; Medl. af Kunstnersamfundets Jury 1940-43 ; Formand for Kunstnersamfundets Arkitektsektion fra 1943 ; Formand for danske Arkitekters Genopbygningskomité fra 1945.

Arbejder: 2 Eenfamiliehuse for Journalistforbundet ved Fortunen (1929-30) ; Eget Hus,

Lundegaardsvej 5 (1931-32); Eenfamiliehusene Baunegaardsvej 65 (1933-34), Vemmetofte

Alle 3, Gentofte og Højskolevej 1, Rungsted (begge 1934-35), Slotsvej 62 (1935), Kollegie-

vej 29 (1936-37), J. H. Mundtsvej 10 A (1938); Sommerhuse for Herluf Jensenius i Rørvig

(1928), for Læge K. Rode, Kaarup Skov (1934), for Redaktør Mogens Lind, set. (1937), for

Prof. Alf Ross i Rørvig (1944). I Stadsarkitektens Direktorat: Kapel ved Børnehospitalet

paa Fuglebakken (1937) og Kloakværk ved Strandpromenaden (1939) (begge s. m. Poul

Holsøe); 4 Materialgaarde i Utterslev Mose (1939) ; Pumpestation og Funktionærboliger

ved Damhusaaen (1946); har desuden arbejdet med dekorativ Kunst, bl. a. Bomærke for

Louis Poulsen & Co. (1. Pr. 1942) og for Nordisk Byggedag (1946), Møbler og Gadeinven-

tar, bl. a. Brandstander for Kbh.s Brandvæsen (1938, s. m. Poul Holsøe). Projekter: Week-

end Hus med Udvidelse for Øje for Journalistforbundet (1. Pr. 1929); Pols Konk. om Par-

celhus (3. Pr. 1930); Dag. Nyh.s Konk. om samme (Bronzemad. 1933); Akad. Arkitekt-

fors Jubilæumsudst. (2. Pr. 1942, s. m. E. Kindt-Larsen). - Artikler bl. a. i Nvt T. f.

Kunstindustri og Arkitekten. Red.

Ark. M., 1933, 205 (Eget Hus); 1935, 43-44 (Baunegaardsvej 85); 1938, 115 (Sommerhus); 1939, 98 (Kapel), 97 (Alarmskabe), 99 (Kloakværk, 104-05 (week-end Hus); 1943, 164 (Kloakværk), 164 (Rensningsanlæg); Ark. U.,1929,169 (Week-end Hus); Berl. ill. Tid. 23. April 1939 (Benfamiliehus); 1948, 129-30 (J. P. om Kunstindustrimus.s Jubilæumsudst.).

Pedersen, Marius, f. 1888, Arkitekt. F. 21. Dec. 1888 i Balle ved Silkeborg. Forældre: Husmand Niels Peder P. og Ane Sophie Knudsdatter. Gift 1 ° 29. Dec. 1916 i Svendborg med Sara Kjær, f. 12. Nov. 1892 i Trunderup, Kværndrup Sogn, d. 11. Nov. 1929 i Holbæk, D. af Friskolelærer, senere Sogneraadsformand i Ryslinge, Husmand Niels K. og Kristiane Jensen. 2° 31. Marts 1934 i Kbh. med Emma Vincentsen Fisker, f. 13. Sept. 1905 i Hinge ved Hadsten, D. af Gaardejer Anders Vincentsen F. og Johanne Christensen.

Uddannelse: Murersvend 1909; Tekn. Sk. i Silkeborg 1907-09 og i Kbh. 1914; Haandværkerskole i Vallekilde 1910-12; Elev af og Medarbejder hos Ivar Bamsen fra 1912; desuden Medarbejder hos P. V. Jensen-Klint, H. Koch m. fl.; Kompagniskab med Ivar Bamsen 1917 -21; derefter selvstændig Virksomhed i Holbæk. Stipendier: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1921; Akad.s og Handelsministeriets Rejselegater 1921. Rejser: 1921 Tyskland, Italien; 1927 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1920, 21, 29; Bøllehøj 1938. Hverv: Medl. af Best. for Bygmesterskolen i Holbæk fra 1916; Bygn.konsulent for Præstegaarde i Holbæk Amt 1922; Arkitekt for Statens Jordlovsudvalg og bygningskyndig Raadgiver for Husmandsbrugskommissionerne i Holbæk og Sorø Amter 1922; Konsulent for Indenrigsministeriet sst. 1922-45; Forstander for Bygmester-, Snedker- og Malerskolen ved Holbæk 192140; Medl. af Best. for Landsfor. Bedre Byggeskik 1923-29.

Arbejder: Bygninger paa mere end 2000 Husmandsbrug og andre Landbrugsejendomme, Hovedparten i Holbæk og Sorø Amter, (1918-49); Husmandshus paa Bellahøj Udst. (1938, s. m. R. Rasmussen); c. 300 Landarbejderboliger i Holbæk og Sorø Amter (1939-49) ; Ligkapel og Krematorium paa Holbæk østre Kirkegaard (1928); Eget Hus, Bakkekammen 45, Holbæk (1929) ; for Socialt Boligbyggeri i Holbæk: Etagehus paa Kløvermarksvej (1939) og Østerled (1941), Rækkehus paa Nørreled (1939) og Dobbelthuse paa Bønt Grubbesvej (1943); Kommuneskoler i Jyderup, Vig, Bøssenip, Starreklinte, Stigs Bjergby og Holbæk samt Forarbejder til en Række Kommuneskoler efter Skoleloven af 1937 ; Bygmesterskolen ved Holbæk (1924) og Holbæk Husholdningsskole (1928); Alderdomshjem i Bjerresø, Kirke-Eskildstrup, Faarevejle, Vig, Nykøbing S., Sdr. Jernløse, Asnæs, Aarby (1948) og Sejrø (1949); Præsteboliger i Finderup, Ubby, Hagested, Tersløse, Asnæs, Holbæk-Merløse, Sdr. Asminderup (1948) ; har desuden været Medarbejder ved: Vejledning i Styrkeberegning for Bygmestre (1926, s. m. R. Rasmussen), Landbrugets Ordbog (1937), Haandbog i Kvæghold (1946) samt Landbrugs Byggeri (1948). Red.

Arch. U., 1928, 264 (Kapel); Ark. U., 1938, 81-82 (Husmandshus paa Bellahøj); 1940, 81 (Landarbejderbolig); Arch. M., 1928, 30 (Typetegning til Husmandshuse): Ark. M., 1942, 71 (Husmandsbrug ved Dragsholm); Byggeforum 1944, RO-R4 (Landarbejderboliger); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 87-89; Pol. 21. Dec. 1948 (RO Aar).

Pedersen, Michael Hans Christoffer, 18821918, Bhgr. F. 28. Sept. 1882 i Kbh., d. 8. Nov. 1918 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bogbindermester Valdemar August P. og Vilhelmine Marie Sophie Hansen. Gift 4. Juni 1912 i Malmø med Hanna Linnea Elisabeth Boberg, f. 23. Nov. 1881 i Anderslóf, Sverige, D. af Købmand, senere Bestyrer af Bogtrykkeri Carl August B. og Hilma Josefine Willmann.

Uddannelse: I Bogbinderlære hos Anker Kyster, Svend 1902 (Bronzemad.); arbejdede under Ophold i Paris 1905-OS som Bogbindersvend, fik her Interesse for Kunst og blev Elev ved forsk. Kunstskoler, bl. a. hos Chr. Krohg og Lucien Simon; studerede Skulptur især med Interesse for Maillol og Barlach. Stipendier: Reiersens Fond 1905. Rejser: 1905 -08 Paris; 1908 Svejts og Tyskland. Udstillinger: De Afvistes Udst. 1905; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Da Tretten 1912 ; Charl. 1915 ; Kunstn. Eft. 1915-16; udsi. med Den kgl. Porcelainsfabrik i Paris 1925 og Brooklyn 1927; Sep.udst. paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1921 (s. m. Thorkild Olsen, Chr. Thomsen og N. Tidemand). Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925 (Keramik). Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1914-17.

Michael P., der oprindelig var uddannet som Bogbinder, havde allerede 1905 inden sin Rejse til Paris, hvor han uddannede sig til Maler, udstillet et enkelt Arbejde paa De afvistes Udst. Ved sin Hjemkomst deltog han i forsk. Udstillinger især med Tegninger og Gouacher, men slog efter sin Ansættelse ved Den kgl. Porcelainsfabrik ind paa Statuettekunsten. Han arbejdede her Side om Side med Kunstnere som Georg Thylstrup, Gerhard Henning og Kai Nielsen, og de faa Arbejder, han naaede at udføre inden sin tidlige Død, viser, at han søgte Tilknytning til disse Kunstneres dekorative Stil og Materialebehandling.

Af hans Arbejder for Den kgl. Porcelainsfabrik kan foruden en Række Barnefigurer

(Originalmodeller paa Dan kgl. Porcelainsfabrik) nævnes Nar (1914), Kejseren og Natter-

galen (1916), Pige med Høne (1916), Pige med Gaas (1917), Dreng med Druer (1917), Dreng

med Kanin (1918), Leda med Svanen (1918), En Troens Stridsmand (1918, Originalmodel

i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus., Eksp. med Glasur af P. Nordstrórn 1921, Kunstindustri-

mus.), samt enkelte Arbejder til Tranquebar-Stellet bl. a. en Opsats. Repr. i Kunstindustri-

mus., Den kgl. Porcelainsfabriks Mus. og Mus. i Sevres. M.B.

Skønvirke, 1918, 23 (Skakbrikker); Victor P. Christensen sst., 1920, 125; Ill. Tid., 1921-22, 194.

Pedersen, Mogens Kragh, se Kragh Pedersen, Mogens.

Pedersen, Olaf, - 1440 -, Bygmester.

I Holstebro gamle Kirke fremdroges kort før dens Nedbrydning 1906 en kalkmalet latinsk Indskrift paa Korsskæringshvælvet, hvori der oplystes, at Olaus Petri 1440 overdækkede Templet med Hvælving, +Han var født +e Sueuis* (Tyskland, Schwaben?), aldersstegen, velskabt, af gode Sæder, from og værdig, og Magister Tidericus var hans +Informator,*. Om sidstnævnte Mand var Arkitekt eller Gejstlig, er uvist, men ogsaa en kortere Indskrift i Sakristiet sagde, at O. P. +hvælvede*. To endnu bevarede stjernedelte Hvælv fra 1444 i Vestervig Klosterkirke (Thisted Amt) svarer nøje til det forsvundne i Holstebro.

C.A.J.

Traf, 4. Udg. - J. Aldal: Holstebros Historie, 1939, 45.

Pedersen, Ole, 1856-98, Maler. F. 29. Sept. 1856 i Farum, d. 11. April 1898 paa Fr.berg, begr. i Farum. Forældre: Husmand Peder Olsen og Gertrud Bertelsdatter. Gift 28. Nov. 1890 i Kbh. med Laura Cathrine Marie Schack, f. 5. April 1860 i Kbh., d. 8. Nov. 1928 i Fredericia, D. af Maler Sophus S. (s. d.) og Hustru. Separeret.

Uddannelse: I Smedelære; Svend 1877; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. April 1883; Afgang Jan. 1886. Stipendier: Akad. 1888, 91, 92, 93; Raben-Levetzau 1889, 98; Rejseunderstøttelse fra Kulturministeriet 1889 (til at besøge Verdensudst. i Paris). Rejaer: 1887-88 Paris, Italien (Vinteren paa Korsika); 1889 Paris; 1891 Berlin, Dresden ; 1892 -94 Ophold i Italien (bl. a. Venedig, Florens; i Rom, Neapel og Pompeji s. m. L. A. Ring; Maj -Sept. 1893 Perugia; siden bl. a. Rom, Neapel, Sicilien; hjem over Paris Maj 1894). Udstillinger: Charl. 1886-98 (13 G. m. 68 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kleis 1892; Chicago 1893; Venedig 1895; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1890, 94, 1932 (Mindeudst., Kunstfor.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1888. Stilling og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i Kbh. fra 1889; edl. af Censurkomiteen ved Charl. 1897-98.

Arbejder: Fra en Hedemark (Sødrings Pr. 1888); En Faarestald (udst. 1889; tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Portrætstudie af Kunstnerens Fader (1886) og af Kunstnerens Moder (1886); To Køer paa en Mark (1893) ; Bageren og hans Hustru (Kopi efter et Vægmaleri i Mus. i Neapel) (udst. 1894); Foraarsdag ved Tiberen, Italiensk Strandmark med græssende Faar og Fra Templerne ved Girgenti (udst. 1895) (alle Hirschsprungs Saml.); Køerne drives hjem, Motiv fra Odense Fjord (udst. 1891) ; repr. i forh. Joh. Hansens Saml.; Tegn. i Teatermus.

Oprindelig vilde Ole Pedersen have været Officer, men han slap ikke ind paa Hærens

Elevskole. Derefter var han et Stykke Tid Landmand, kom i Smedelære og aftjente saa

sin Værnepligt som Søfyrbøder i Marinen. I en Aarrække var han Landpostbud i Kgs. Lyng-

by, hvor han malede og tegnede i sin Fritid. Brygger J. Tvede støttede ham nu, saa han

kunde opnaa den nødvendige Uddannelse. Hans tidlige smaa Portrætter fortsætter den

akademiske Tradition i deres omhyggelige Gennemførelse af Formen. Snart gjorde han

dog Bekendtskab med den franske Impressionisme, hans Farve blev lysere, og han dyr-

kede Valørstudiet med megen Energi. Nogen helt sikker Kolorist blev han ikke, og i hans

Billeder, som viser visse ydre Ligheder med Th: Philipsens, førte han ikke Studiet af Far-

ven ud i de samme Konsekvenser som denne. Han skildrede med Forkærlighed Husdyrene,

som han tegnede med et sikkert Blik for Detaillen, men uden stærk Fornemmelse for

Rytme og Bevægelse. H.M.

Nat.tid. 14. April 1898; Otto P. Balle i Ill. Tid., 1897-98, 494-95; E. Hannover i gunstbl., 1898, 155; P. Hertz: L. A. Ring, 1934, 272-73, 277; Kunst i Privateje, I-III, 1945.

Pedersen, Otto, f. 1902, Bhgr. F. 19. Okt. 1902 i Odense. Forældre: Snedkermester Frederik Vilhelm Petersen og Anna Kirstine Rasmussen. Broder til Maler Thorvald Petersen (s. d.). Gift 26. Nov. 1932 i Odense med Elly Schou, f. 28. Okt. 1910 i Odense, D. af Louise Amalie Schou.

Uddannelse: Efter at have gennemgaaet Læretiden som Klemsmed har han paa egen Haand uddannet sig som Billedhugger. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense 1928-46; Kunstn. Eft. 1933-35; Decembristerne 193648; Fyens Forum 1936, 40; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943 ; Unionen, Fredericia, 1947 ; Sep.udst. 1936 (s. m. Hans Scherfig, Egon Mathiesen, Sigurjón ólafsson), 42 (s. m. Th. Petersen), 44 (Aalborg).

Arbejder: Kvindefigur (1935, Eg); Moder med Barn (udet. 1936, Granit); Granitkvinde (udst. 1939, rød Granit); Kvinde, Torso (1941, sort Granit); Moder med Barn (1941, Granit, tilh. Odense Kommune); Kvindefigur (1942, sleben Granit); Kvinde, Torso (udet. 1942, Kalksten); Statuetter, navnlig af Kvinder, i forskellige Træsorter (Eg, Guldregntræ, Teaktræ, Blommetræ, Nøddetræ, Mahogni etc.); i J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus. repr. med 2 Statuetter af en staaende Kvinde i henholdsvis sort og lyst Egetræ (begge 1935).

Under Indflydelse af Broderen Th. Petersens Billedskærerarbejder begyndte Otto Pedersen, samtidig med at han passede sit Arbejde som Kunstsmed, et Omraade, hvor han har vist stor teknisk Dygtighed, at hugge nogle primitive Figurer i Træ. Formen slørede han med Blæse- eller Svejseflamme og fandt paa denne Maade frem til sin specielle Teknik. Med sine meget langstrakte Kvindefigurer af Træ, hvis Lemmer trækkes ud i det tyndeste tynde i glidende Overgange uden Accentuering, fandt han et Speciale. De bedste af dem har en ejendommelig Balancevirkning, hvor Formen forskyder sig rytmisk op gennem Figuren. I sine Granitfigurer har han holdt den samme glidende Bevægelse i Formen under en glat rundet Modellering uden Detailler. Til Trods for de slanke Legemsformer staar de i stærk Modsætning til de ofte helt pindeagtige Træstatuetter. Han har lagt Vægt paa raffinerede Stofvirkninger, ikke mindst i Granittens Overfladebehandling. Under Paavirkning fra Heerup har han undertiden farvelagt sine Granitskulpturer. Visse Kalkstens-Torsoer staar i Gæld til Archipenko. Red.

Berl' Ill. Tid. 21. Maj 1939 (Broby Johansen); Berl. Tid. 2. Nov. 1942; Knud Rasmussen i Socialisten, 1943, 177-81; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1945.

Pedersen, Ove Christian, f. 1893, Teatermaler. F. 3. Jan. 1893 i Kbh. Forældre: Teatermaler Thorolf P. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 10. Juni 1922 i Kbh. med Karin Aase Gantzel, f. 3. Febr. 1903 i Kbh., D. af Læge Charles Thorvald Paludan G. og Ellen Martha Jenny Neergaard.

Uddannelse: Besøgte 1909 Tekn. Sk. og var 1910-15 Elev paa Akad., hvor P. Rostrup Bøyesen og L. Tuxen var hans Lærere; begyndte 1910 at uddanne sig paa Det kgl. Teaters Malersal under Faderens Ledelse. Rejser: 1919 Italien; 1930 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915, 20 (Malerier); Den uafhængige 1944-46 (Malerier og Skitser til Teaterdekorationer). Stilling: Har fra 1920 virket som Dekorationsmaler og Kostumetegner ved Det kgl. Teater.

Ove Christian Pedersen førte Slægtstraditionerne videre, og hans Dekorationer og Kostumer er da ogsaa i høj Grad præget af Smag og Kultur. Blandt hans Arbejder for Teatret. kan nævnes Dekorationerne til Pelléas og Mélisande (1926), La serve padrona (1926), Misantropen (1928), Den lille Havfrue (1935) og Synder og Helgen (1939). Dekorationsskitser i Teatermus. Han har desuden udført. fortrinsvis Landskaber i Olie og Akvarel. T.K.

Gerda Mundt: Tegnemesterens Efterkommere, 1940.

Pedersen, Peder, -1696-1700-, Bhgr. Gift med Kirsten Jensdatter. Ejede fra 1696 i hvert Fald til 1699 Holmensgade 8, 1698-1700 tillige Holmensgade 6 (nu Bremerholm). S.L.

H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 1377-1728,1943, 84-85.

Pedersen, Simon, -1496-,Maler. +Simon Petri< har selvanden signeret Kalkmalerier i Bel-

linge Kirke (se Olsen, Ebbe). C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1928 (Simon Petri).

Pedersen, Sophie Petrine, f. 1885, Maler. F. 15. Jan. 1885 paa Fr.berg. Forældre: Tømrer, Fabrikant Jacob P. og Cathrine Olsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Aug. 1904; Elev til Foraaret 1910 under bl. a. Viggo Johansen og Sigurd Wandel. Stipendier: Akad. 1913, 16, 20. Rejser: 1910-11 Paris; 1914 Italien; 1916 Finland; 1920 Paris, Sydfrankrig; 1927 Sydfrankrig (Cagnes), Italien (Sicilien); 1931 Konstantinopel, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1908-10, 12, 14-48; Charl. Eft. 1922, 28, 37, 45; Kunstn. Eft. 1908, 10, 12-14; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920 ; Forum 1929 ; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1911 (i Kunstfor. s. m. Carla Colsmann Mohr, Marie Graae, Olivia Holm-Møller og Bizzie Høyer), 16, 24 (s.m. Carla Colsmann Mohr og Olivia Holm-Møller), 32, 39. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1926; Eckersbergs Med. 1946. Hverv: Formand for Kvindl. Kunstn. Samf. 19211922; Medl. af Akad.s Jury fra 1943; Medl. af Censorkomiteen ved Charl. 1928-29.

Arbejder: Dobbeltportræt af mine Forældre (Haderslev Mus.); Skakspillere (1908); Ung Pige (1910); Portræt af Sognepræst, Forfatter J. Falk Rønne (udet. 1917); Skovinteriør. Egebæksvang (1925) ; Landskab fra Sydfrankrig (Sødrings Pr. 1926); Frugtplukning (udet. 1926); Egebæksvang i Hindbærtiden (1926); Portræt af Prof. H. Abrahamsen (1942) ; Udsigt mod Farimagsgade (1943); Udsigt mod Nørrevold (1944); Selvportræt (1945); Stjerner (Eckersbergs Med. 1946) ; Rundetaarn (udsi. 1946) ; Landskaber fra Cagnes, Antiben, Grækenland, Mols; Billeder fra Paris; Blomsterstudier; har udført en Del Kakler til Borde.

Med størst Held har Sophie Pedersen maaske dyrket Skovinteriøret og dets Komposition,

navnlig i visse Billeder fra Egebæksvang det lukkede Rums arkitektoniske, og plastiske

Værdier, Spillet mellem indfaldende Sollys og Skygger. I øvrigt har Studiet af Lyset været

den ledende Faktor i hendes Maleri fra den tidligste Tid. I de senere Aar har hun i stigende

Grad lagt sin maleriske Opfattelse over mod en mere impressionistisk Behandling, saaledes at

det er Lynmasser og Atmosfæremasser, hun tumler med i sine Billeder under en bred og

uregelret Penselføring. S.S-z.

Dag. Nyh. 11. Jan. 1932 (Sig. Schultz).

Pedersen, Stefan Viggo, f. 1891, Maler. F. 26. Dec. 1891 i Kbh. Forældre: Maler Viggo P. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1° 17. Juni 1919 i Kbh. mad Gertrud Helene Klem, f. 17. April 1888 i Hellebæk, D. af Klædefabrikant Frederik Christian K. og Helene Amalie Nicolaus. Ægteskabet opløst. 2° 3. Nov. 1934 paa Fr.berg mad Elfriede (Fritzi) Emilie Strambach, f. 7. Juli 1907 i Trebinje i Herzegovina, D. af Teknisk Raad, Oberst Franz Josef S. og Caroline Loew.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under H. Grønvold 1908-09; opt. Jan. 1910, Elev til Foraaret 1914 (Lærere: L. Tuxen, Viggo Johansen og P. Rostrup Bøyesen).

Stipendier: Ronge 1917; Hjelmstjerne-Rosencrone 1917, 19; Akad. 1918, 25, 27; RabenLavetzau 1919; Zach. Jacobsen 1932, 40. Rejaer: 1910 Paris, Holland; 1911-16 Sommerophold i Arild, Skaane; 1922 Tyskland; 1923, 25, 27 Italien; 1939, 46 Oslo. Udstillinger: Ung Kunst hos Klein 1911; Martsudst. sst. 1913; Kunstn. Eft. 1914-15, 17-19; Charl. 1915-16, 23-27, 31, 34-35, 38-43; Charl. Eft. 1932, 38 (Grafik), 39; Dan frie Udst. 1917-22 (som Gæst); Grafisk Kunstn.samf. 1917, 18 (Aarhus); Tjekoslovakiet 1926, 33 (Grafik); Helsingfors 1928; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 37 (Kbh.); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; 18. Nov. Udst. 1943 ; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Dan uafhængige Udst. (Medstifter) 1944-46; Sep.udst. 1916 (s. m. Andreas Friis og Harald Hansen), 20, 23, 37. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1924; Carlsons Pr. 1931; Eckersbergs Med. 1925. Stillinger og Hverv: Lærer i Tegn. ved Akad.s Anatomiskole fra 1940; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1933-34 og af Bast. for Den danske Raderforening.

Arbejder: Korsdragelsen (1914); Foraar i Søndermarken (1918, Randørn Mus.); Genforeningen (1920, 2. Pr. i Konk. udskr. af Fr.borg, Skitse tilh. Fr.borg); Foraar (Sordin Hansens Pr. 1924) ; San Niccolo in Tolentino (Carlsons Pr. 1931); har desuden malet Figurbilleder og Landskabs- og Arkitekturbilleder fra Arild, Hillerød, København (Sydhavnen) og Italien. Alterbilleder: Forkyndelsen for Hyrderne (1924, Stevns Frimenighedskirke; Forarb. hertil udst. 1925, Eckersbergs Med.); samme Motiv (1926, Eskildstrup Kirke); Korsfæstelsen (1928, Skodborg Kirke); samme Motiv (1932, Skibet Kirke); samme Motiv (1945, Bigum Kirke); samme Motiv (Søndersø Kirke); desuden bl. a. til flg. Kirker: Bjerring (1928), Fæmø (1939, Fresko), Ulstrup (1939, Fresko), Krummerup (1942, Fresko) og Øse (1943, Fresko). Dekorative Arbejder: Vægbilleder til Borups Højskoles Festsal (1929-31) ; Apollon og Digteren (1930-31, Fortæppe til Det kgl. Teaters nye Scene); Kristus og Synderinden og Korsfæstelsen (1933-35, 2 Vægmalerier til Koret i Marinkirken, Istedgade); Lillebæltsbroen (1947-49, Loftmaleri til Mødesal i Generaldirektoratet for Statsbanerne). Portrætter: Min Bror Johannes (1911) ; Selvportræt (1912) ; Selvportræt (1920, fork. Joh. Hansens Saml.); Maleren Viggo Pedersen (1921-23); en Række Portrætter af Hustruen (bl. a. 1935 og 39) ; Dobbeltportræt af Forstander Arnfred og Hustru, Askov (1944) ; Fru Magdalene Lauridsen (1945, Husholdningsseminariet Ankerhus, Sorø); Biskop H. Øllgaard (1948, S. Knuds Kirke, Odense); Prof. Ejler Holm (1948, Kommunehospitalet); Direktør N. C. Poulsen (1948, Fællesfor. f. Danmarks Brugsforeninger). Illustrationer: Marcus Lauesen: Grænselandets Historie (1937) ; Alfred Th. Jørgensen: Bibelhistorie og Kirkehistorie (1939); Apostlenes Gerninger (gengivet af Kaj Munk, 1943) og Lucas Evangeliet i Det ny Testamente gengivet af danske Digtøre (1944); H. C. Andersen: Rejsekammeraten (1945); Charles Dickens: Vor Frelsers Liv (1946) ; har udført Keramik (Arb. i Kunstindustrimus.) og Raderinger (repr. i Kbst.saml. og Mus. i Prag).

Stefan Viggo Pedersen, hvis Slægt tæller flere Generationer af Malere, voksede op i et Malerhjem med nær Tilknytning til grundtvigianske Kredse og Brødrene Skovgaard. Af hans samtidige Generation blev han tidligt knyttet i Venskab og Arbejdsfællesskab til Povl Jerndorff og Ivar Rosenborg, og gennem J. A. Jerichau, som ogsaa hørte til Kredsen, kom han under Indflydelse af Vilh. Wanscher og Tanken om +den store Stil@. Han kopierede Tintoretto, Rubens og Rafael, og i Aarene omkr.1912-16 er Motivopfattelsen i hans Figurkompositioner (saaledes fx Paris' Dom (1912) og Figurer i Samtale under Løvtræer ved Stranden (1914)) under Paavirkning af Jerichau. Med Aarene har han især efter Studieophold i Italien i en Række store Opgaver i højere Grad taget sit Udgangspunkt direkte i den italienske Renæssances og Baroks Kompositionsskemaer, uden noget egentligt Tilskud af personlig kunstnerisk Opfattelse, men med megen formel Dygtighed (som fx i Mariakirken 1933-35). I sit Arbejde med det monumentale Vægmaleri staar han til Dels paa Linie med Kræsten Iversen og Harald Hansen. Sideløbende med de store Opgaver har P. stadig arbejdet med et direkte Studium af Virkelig heden i Portrætter samt i Landskaber med Motiver fra Italien, Hillerød eller København

(Sydhavnen). M.B.

Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1930, 83-88 og 1937, 389-90; Holger Jacobsen i Ark. M., 1931, 191, 199; Gerda Mundt: Bromme mølle, 1932; samme: Tegnemesterens Efterkommere, 1940; Daniel Hvidt i Saml., 1937, 67-58; Ekstrabl. b. Marts 1937 (Int.); Svend Rindholt i Saml., 1940, 139-43; Berl. Tid. 18. Dec. 1941 (Int.); Pol. 1. Nov. 1943 (B. Borchsenius); Niels Th. Mortensen: Stefan Viggo Pedersen, 1944; samme: Viggo Pedersen, 1948.

Pedersen, Søren, -1684-, Billedskærer.

Utvivlsomt oplært af Peder Jensen Kolding (s. d.) i Horsens blev han dog først optaget i

Byens Snedkerlav 1684. Ligesom Læremesteren havde han Kunder i Thy, hvor han 1688-91

skar Inventaret i Hundborg Kirke samt Præste- og Degneatol i Janderup. Med disse sikre

Holdepunkter kan tilskrives ham Altertavle i Bøvling (Ringkøbing Amt) fra 1684, et Epi-

tafium i Gudme Kirke (Svendborg Amt) samt vistnok en Række Epitafier fra Tiden c. 1700

i Horsens og Omegn. I andre Tilfælde er det dog endnu ikke muligt at udskille ham fra

andre Efterfølgere af P. J. Kolding, hvis Maner han troligt efterlignede. Sikkert er det blot, at

han ikke var saa dygtig som Kollegaen Arent Frederiksen Slache (s. d.). C.A.J.

J. H. Jensen: Horsens Klosterkirke, 1938, 5; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 1083; O. Norn i Smaastudier til C. A. Jensen, 1943, 133 (Fra Ark. og Mus.).

Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Müller, 1858-1942, Maler. F. 1. Maj 1888 i Kbh., d. 8. April 1942 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Tegner Vilhelm P. (s. d.) og Hustru. Broder til Viggo P. (s. d.). Gift 1° 17. Juli 1887 i Skamstrup med Karen Margrethe Jaessen, f. 8. Sept. 1859 i Sørbymagle, d. 21. Okt. 1930 i Gentofte, D. af Sognepræst Carl Emil J. og Louise Sophia Frederikke Luplau. Ægteskabet opløst. 2° 29. Juni 1916 i Kbh. med Margrethe Luplau Møller, f. 26. Nov. 1870 i Sorø, d. 4. Maj 1917 i Kbh., D. af Adjunkt Hans Georg M. og Julia Augusta Luplau.

Uddannelse: Dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk., opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1875, Elev til Foraaret 1883. Stipendier: Akad. 1887, 91, 92; Raben-Levetzau 1893, 96; Hjelmstjerne-Rosencrone 1895. Rejser: Flere Rejser til Tyskland for at studere Teatermaleri. Udstillinger: Charl. 1882-97 (14 G. m. 30 Arb.); Paris 1889; Den frie Udst. 1895, 97-99, 1902, 05; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; London 1907; Kunstfors Saml. af Haandtegninger 1933; Soransk Kunst 1936; 18. Nov. Udet. 1942; Sep.udst. i Kunstfor. 1893. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889. Stilling: Dekorationsmaler ved Det kgl. Teater 1895, Teatermaler sst. fra 1897.

Arbejder: En ung Pige der læser i en Bog (udsi. 1882); I en Præstegaardshave (udet. 1883); Skibe i Kattegat passere Vageren paa Ostindiefarergrunden. Mersejls Kuling (udsi. 1885); En Fiskerkvase søger Gilleleje Havn (udst 1888); Skibe i en Havn (Neuhausens Pr. 1889); Brede Sejl over Nordsjø gear (1895, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Fra Hundested Havn (udsi. 1899) ; Marine (Horsens Mus.). Teaterdekorationer: Var som Teatermaler overordentlig stærkt benyttet. Af hans mest kendte Dekorationer kan nævnes Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman (1897), Shakespeare Richard III (1900) og Kong Lear (1901), Den lille Havfrue (1909), Richard Wagner: Ringen (1909) og Henrik Ibsen : Peer Gynt. - Udkast i Teatermuseet.

Thorolf Pedersen begyndte at udstille Figurbilleder med Genremotiver, men slog faa Aar efter ind paa Marinemaleriet. Selv færdedes han paa Søen i en Sejlbaad og hentede Motiver til friske Marinebilleder i de hjemlige Farvande og langs de danske Kyster. Hans Forsøg i en mere monumental Retning +Brede Sejl over Nordsjø gaar* vakte en Del Opmærksomhed og indkøbtes til Museet 1895. Paa Studieophold i Tyskland i 90'erne havde P. sat sig ind i Teatermaleriet og blev 1895 ansat ved Det kgl. Teater. Her vandt han sig hurtigt en Position og blev overordentlig stærkt benyttet, og han havde sin store Andel i den Glans, der stod om Teatret i den Bloch'ske Periode. Hans stærkt illuderende Teaterdekorationer gengav dansk Natur og den danske Bøgeskov i rent naturalistiske Scenebilleder. Red.

Pol. 7. Okt. 1894 (E. Hannover); København 1. Maj 1918; Ivar Rosenberg i Ill. Tid., 1922-23, 448-48; Berl. Tid. 28. Jan. 1920 (Erindringer); 30. April 1928; 9. April 1942; Pol. 30. April 1933; 10. April 1942 (A. Pontoppidan); Nat.tid. 30. April 1938; 18. April 1942; Einar Christiansen: Nogle Træk af mit Liv og af dansk Teaters Hist., 1930; Gerda Mundt: Bromme Møve, 1932; samme: Tegnemesterens Efterkommere, 1940.

Pedersen, Truels (Troels), 1742-1816, Maler. F. 28. Febr. 1742 i Tjæreborg ved Ribe, d. 3. April 1816 i Sorø, begr. set. Forældre: Lærer Peder Troelsen og Else Pedersdatter Ulv. Gift 11. Sept. 1773 i Rolsted med Mette Sofie Krag, f. 25. Aug. 1748 i Rolsted, d. 11. Maj 1834 i Sorø, D. af Skovfoged Henning Nielsen K. og Ane Hansdatter.

Kom 12 Aar; gammel i Lære hos Maler Anders Windfeld i Farup Sogn Nord for Ribe og forblev der i 8 Aar; rejste 20 Aar gammel til Kbh. for at søge Arbejde, men vendte, da dette mislykkedes, atter tilbage til Jylland; levede en Aarrække som Tegnelærer bl.a. paa forskellige Herregaarde, hvor han dels malede, dels underviste; blev 18. Maj 1770 ansat som Ridsemester ved Sorø Akad. og virkede her indtil Akad.s Brand 1813; opholdt sig ofte længere Tid paa Herregaarden Svenstrup for at male og give Tegneundervisning. ,

Arbejder: Portræt af Prof. ved Sorø Akademi Andreas Schytte (kendt fra Stik af J. F. Clemens c. 1780; et andet lille Portræt i Olie af Andreas Schytte (Sorø Akad.), ikke identisk med Forlægget til Stikket, kan maaske være malet af P. ) ; Portræt af Overhofmester Grev Gregers Christian Haxthausen (1780' erne, Sorø Akad., Tilskrivning); Bromme Mølle (1785, Gouache, Privateje). Red.

Spengler, 1818; A. D. Jørgensen: Slægtebog 1894 (trykt som MS); Gerda Mundt: Bromme Mølle, 1932; samme: Tegnemesterens Efterkommere, 1940; gat. over Udst. Soransk Kunst, 1938, Nr. 172, Nr. 222; V. Thorlacius-Usaing i Danmark, 1944, 110.

Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm, 1854-1926, Maler. F. 11. Marts 1854 i Kbh., d. 19. April 1926 i Roskilde, begr. i Hillerød. Forældre: Tegner Vilhelm P. (sal.) og Hustru. Broder til Thorolf P. (sal.). Gift 1° 21. Marts 1884 i Skamstrup med Elisabeth Bella Marie Borup, f. 19. April 1860 i Skamstrup, d. 16. Maj 1905 i Hillerød, D. af Sognepræst Julius Theodor B. og Marie Rosa Caroline Trier. 2 ° 19. Maj 1908 i Kbh. med Johanne Louise Aagaard, f. 1. Okt. 1881 i Kbh., D. af Vekselmægler Thor Christian A. og Maria Magdalene Zeuthen.

Uddannelse: Lærte oprindelig at tegne af Faderen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Sept. 1871, Elev til Foraaret 1878. Stipendier: Akad. 1882, 83; Hjelmstjerne-Rosencrone 1886; Raben-Levetzau 1891, 94. Rejser: 1873 til et Kursted i Tyskland; Maj 1881 kort Besøg i Paris; Juli s.A. Paris, Bretagne (Pont Aven) ; herfra Sept. s.A. over Svejts (hvor Joakim Skovgaard stødte til ham i Okt.) til Italien, hvor han blev til 1884; Sommeren 1883-84 i Sora en Tid s.m. Kr. Zahrtmann og Joakim Skovgaard samt Th. Philipsen og den belgiske Maler Remy Cogghe; 1893 (s.m. Aug. Jerndorff) til Miinchen (med Statsstøtte til en Kongres for Farveteknik) og Norditalien (Florens); Okt. 1898 Holland (Rembrandtudst.); 1900 Paris; 1909 Italien; 1910 Paris (s.m. Stefan Viggo Pedersen og Rud-Petersen). Udstillinger: Charl. 1876-90 (15 G.m. 66 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Den frie Udst. 1891-1911, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15-27; Den frie Udst. s Tegnere 1946 ; Kunstn. Eft. 1904, 07, 09, 15; Nord. Kunst. 1883, 88; Paris 1889; Moderne dansk Kunst (Kunstfor.) 1890; Kristiania 1893; Chicago 1893; Lybæk 1895; Venedig 1895; Helsingfors 1900; Paris 1900; Berlin 1904; London 1907; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1887 (Kunstfor.), 1905, 18, 21, 22, 23, 24, 25. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1877; Aarsmed. 1° 1890; Bronzemed., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Plenarforsaml. 1904, af Akad.raadet 1908-11.

Arbejder: Parti ved Odense Aa (1876, Fyns Stiftsmus.); Udenfor et Bryggers i en Bondegaard (Sødrings Pr. 1877; Studie hertil 1876 i Hirschsprungs Saml.); Fra Malkepladsen. Bromme Mølle (1878; Studie hertil 1877, Bornholms Mus.); En opkørt Vej under gamle Træer (1882, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Vaskested ved en Aa. Solskin. Bretagne (1882, Nivaagaard); Aftenstemning. Faarene græsse paa Brakmarken (Studie fra Sora 1883 til et 1884 udst. Billede; Hirschsprungs Saml.); Faareflokken drives hjem om Aftenen i Sora (1883-84); Landskab fra Sora med Oliventræer (1883-84, Hagemanus Saml., Bjersjóholm); Portræt af min Hustru (Sorg 1884); Solskin i Dagligstuen (1888, Kunstmus.); Maaneskin i Skoven (1889, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Aftenlandskab (1889, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagens Bureau); Den lilles Middagssøvn (1889, Hirschsprungs Saml.); Isak ser Rebekka komme (1891, Fr.borg Højskole); Tre Venner (1889-91, Gøteborgs Kunstmus.); Ved Nattens Frembrud (Aarsmed. 1890); Næsset (1891-97, Kunstmus.); Vandmøllen (1891, Forarbejde til Billede udst.1892), Lyse Oktoberfarver (1892), Aften i den tidlige Sommer (1894-96) og Kastanjetræer ved en Bondegaard. Sildig Eftermiddagssol (1896-97) (alle 4 Hirschsprungs Saml.); I den sene Skumringstime (Adam, og Eva) (1893, Nasjonalgall., Oslo); Medens Engene staar røde og Vaarsæden grøn (1892-93, Tempera; som Radering 1900); Mariæ Bebudelse (1894); Langs Asen i de store Enge (1898, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); Sommernat over Havet. Tisvilde (1900, Ateneum, Helsingfors); Vinterdag i Gaarden (1902, Fyns Stiftsmus.); Fra Vængerne ved Hillerødsholm (1903, Ribe Mus.); Hyrderne ved Graven (Altertavle i Frimenighedskirken i Havrebjerg, opf. 1904); Bondegaard ved Kullen (1906, Nationalmus., Stockholm); Kratbevokset Strand. Kullen (1911, Kolding Mus.); Vægmaleri, Landskab med en Pløjemand, til Ollerup Højskoles Foredragssal (1914); Selvportræt (1924); Arb. i Øregaards Mus. og forh. Joh. Hansens Saml.; Grafik og Tegn. i Kbst.saml. Illustrationer: Deltog i Illustreringen af Ude og Hjemme samt Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere (1889-94) ; H. V. Kaalund: Eftersommeren (1892; Fremtidens Billedhæfter); Johs. Jørgensen: Stemninger (1892); Carl Koch: Fra Bakkens Top (1906); samme: Undervejs (1907).

Viggo Pedersen er udpræget Landskabsmaler, men har ogsaa udført genreagtige Figurbilleder med Motiver fra sit Hjem fx det nydelige +Solskin i Dagligstuen* med Moder og Barn. Som Landskabsmaler begyndte han at male spidst og tørt med tynd Oliefarve, men under Studietiden i Paris, hvor han bl.a. malede i Bretagne, tilegnede han sig de franske Kunstneres mere maleriske Helhedsopfattelse. Sine betydeligste Billeder har han dog malet under Opholdet i Sora under Indflydelse af den belgiske Impressionist Remy Cogghe og især Th. Philipsen. Sønnen Stefan Viggo P. fortæller, hvorledes Cogghe viste P., at der var langt mere Lys i Philipsens Graavejrsbilleder end i P.a Solskinsbilleder, og han satte 3 Toner ind i et af P.s Billeder for at vise ham, hvor højt det skulde stemmes op i Farven (Landskab fra Sora med Oliventræer, 1883-84). Gennem Agrene maatte P. dog kæmpe en haard Kamp med Oliefarven, som havde Tilbøjelighed til at blive fed og glinsende, og i 90'erne, hvor han en Tid koro under Indflydelse af Clement og Mogens Ballin (Vandmøllen (1892), Medens Engene staar røde og

Vaarsæden grøn (1892-93)) arbejdede han ogsaa med Temperafarve. Fra disse Aar stammer ligeledes de religiøse Figurkompositioner, hvoraf Isak ser Rebekka komme (1891) er

det betydeligste. Efter Aarhundredskiftet vendte P. tilbage til en mere umiddelbar

Naturalisme og har malet baade mange Landskaber og Hjemmelivsbilleder. M.B.

Breve i Skovgaard-Museet i Viborg. - Nord. udskrift, 1888, 97 (Barl Madsen); Af Dagens Krønike, April 1890; V. Wanscher i Dansk T., 1908, 430-31; F. Beckett i Kunstens Hiat. i Danmark, 1901-07, 419; Kr. Zahrtmann. En Mindebog ved F. Hendriksen, 1919, 358, 390; F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Hver 8 Dag 23. Juni 1922; Borups Højskole, VIII, 1922-23, 176-80 (Erindringer); Ill. Tid., 1923-24, 421; Alfred Poulsen i Højskolebi., 1924, 509-14; Elise Konstantin-Hansen sst., 1928, 743-48; Marie Sandholt og Stefan Viggo Pedersen i Saml., 1928, 73-77; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser. Ny Udg. 1932; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Niels Th. Mortensen: Viggo Pedersen, 1948.

Dagbladene: Pol. 25. Maj 1585 (Karl Madsen); S. Maj 1892 (E. Hannover); 28. April 1908 (Jens Thiis); 20. Febr. 1921 (Jens Thiis); 8. Juli 1923 (Magasinet); 20, og 21. April 1926; Berl. Tid. 4. April 1917 ( Viggo Pedersen om et Besøg hos P. C. Skovgaard); 28. Jan. 1920 (Erindringer); 15. Febr. 1921; 4. Okt. 1922; 20. April 1926 (Th. Oppermann); 1. Nov. 1928'(samme); København 28. April 1920 (S. Michaelis); 11. Marts 1924 (Anna Linck); 20. April 1926; Nat.tid. 3. Okt. 1922; 20. April 1928.

Pedersen, Thomas Vilhelm, 1820-59, Søofficer, Maler, Tegner. F. 28. Jan. 1820 paa Karlslundegaard ved Køge, d. 13. Marts 1859 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Kaptajnløjtnant Ove Christian P. og Oline Henriette Barfoed. Sønnesøn af Troels P. (s. d.). Gift 16. April 1851 i Kbh. med Adolphine Marie Pedersen, f. 2. Maj 1817 i Kbh., d. 19. Juli 1892 sst., D. af Organist, kgl. Kapelmusikus Frederik Wulff Carl P. og Benedicte Sabine Borch.

Uddannelse: Uddannet som Søofficer, avancerede fra Kadet (1834) til Sekondløjtnant (1841) og til Premierløjtnant (1850). Hans medfødte Lyst til Tegning medførte, at Chr. VIII skaffede ham 4 Aars Orlov med fuld Lønning fra 1842, for at han kunde uddanne sig som Kunstner. Han maa nærmest betragtes som Elev af Marstrand, og han besøgte Akad.s Modelak. 1844-46. Ved 3-Aars Krigens Udbrud meldte han sig igen og gjorde bl. a. Tjeneste paa Fregatten +Gefion* ved Affæren i Eckernførde Fjord, hvor han blev saaret og maatte gaa i Fangenskab. Han udmærkede sig i øvrigt under Slaget og blev af sin Chef indstillet til Ridderkorset. 1850 gjorde han Tjeneste paa Korvetten +Valkyrien* og var 185152 paa Togt til Vestindien med Briggen +Ørnen@. 1856 var han næstkommanderende paa Korvetten +Thor", men maatte derefter søge Orlov af Hensyn til en fremadskridende Tuberkulose. Rejser: Kom som Søofficer vidt omkring (bl. a. 1851-52 i Vestindien), uden at det dog kom til at prægie hans Kunst synderligt. Fra et Ophold i Italien, hvor han 1856-57 søgte Helbredelse for sin Sygdom, kendes dog en Del Folkelivsbilleder i Marstrands Maner (Kbst.saml.). Udstillinger: Charl. 1847 (4 Malerier); Nord. Udso. 1872; Raadhusudst. 1901; Udst. af Ill. til H. C. Andersens Eventyr i Kunstindustrimus. 1905; 18. Nov. Udso. 1942; Sep.udst. i Kunstfor. 1890 (Mal. og Tegn.).

Arbejder. Malerier: 4 Malerier af dansk Folkeliv (udsi. Charl. 1847) ; Kampen i Eckernførde Fjord 5. April 1849 og Linieskibet Christian VIII hejser det hvide Flag (begge Frborg) ; Portræt af Moderen og Selvportræt (Familieeje); et andet Selvportræt (Fr.borg) ; Strandmøllen (1855, Øregaards Mus.); Arb. i fork. Joh. Hansens Saml. og Akvarelsaml. Tegninger: Omler. 100 Tegn. bl. a. med Folkelivsscener fra Italien i Kbst.saml. Illustrationer: Th. Wiberg: En Mollaccord (1842, Radering); C. N. Schwach: Ny Vise om Peder Paars i Aarhus (1843( f ), 3 Litografier); Bellman: Fredmans Sånger (1845, 4 Litografier); Skyggebilleder (1849; nyt Opl. 1867; 4. Opl. 1905, med Forord af Viggo Pedersen); Ill. til Folkekalender for Danmark til forsk. Forf.s Fortællinger m. m. (ml. 1855 og 59, Træsnit); Gotfred Rode: Fortællinger og Vera for større og mindre (1858, Ill. til S. 100-05); H. C. Andersens Eventyr: Tysk Udg. (Leipzig 1849 (1848); 112 Billeder og Vignetter gengivet i Træsnit skaaret af Ed. Kretzschmar); dansk Udg. (1850 (1849) ; 112 Billeder og Vignetter gengivet i Galvanoplastik efter den tyske Udg. samt 13 nye Ill. (til 6 nytilkomne Eventyr) skaaret i Træ); Ill. til H. C. Andersens aarlige Bidrag i Folkekalender for Danmark (1853-59) udg. i Bogform (suppleret med Ill. til hidtil utrykte Eventyr) i Samlingen +Historier* (1855) og Eventyr og Historier I-II (1862-63); senere talrige Udg. med Tegningerne gengivet i Træsnit; Kunst-Udgave I-II (Gyldendal 1903; for første Gang med Facsimiler af de originale Tegn.).

Vilh. Pedersen har hverken udført talrige eller betydelige Malerier, men derimod efterladt sig en ret stor Produktion af Tegninger, oftest med genreagtige Motiver. Det, der giver ham en særlig Stilling inden for dansk Kunsthistorie, er imidlertid hans Illustrationer til H. C. Andersens Eventyr. Andersen havde selv - antagelig efter Marstrands Raad - udpeget ham for sin tyske Forlægger i Leipzig, den danskfødte Carl B. Lorck, og i Løbet af 1847 og 48, ja endog under sit Fangenskab i 1849 tegnede han Illustrationer til Eventyrene. Vilh. P.s Tegninger rummer vel ikke den Fantasi som hans samtidige Lorenz Frølichs Illustrationer til andre af Eventyrene, men i deres naive Enkelhed rammer de hele Digterens Tone og Stemning og synes saaledes sammenvævet hermed, at ingen senere Kunstner har kunnet fortrænge ham som H. C. Andersen-Illustrator for os danske. Desværre blev de første Træsnit slemt forskaarede i Leipzig, og disse Træsnit gik igen i de senere danske Udgaver, indtil Gyldendal 1903 udgav en Kunstudgave af +Eventyr og Historier med Facsimiler af P.s originale Tegninger, som Lorck havde foræret H. C. Andersen ved hans 75-Aars Dag (nu H. C. Andersen Museet i Odense). H.S.H.

Haandtegninger af V. Pedersen. Copierede ved Th. Bergh. 5 Blade Litografier, u. A. (1859?); Fr. Paludan-Müller i IB. Tid., 1859-60, 226-27; M. K. Raffenberg: Vilhelm Marstrand. Breve og Uddrag af Breve, 1880; J. Krohn i Ude og Hjemme, 1880, 469-73 477-79; P. Krohm i H. C. Andersen: Eventyr og Historier. Kunst-Udgave, I, 1903, S. III-XV; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 108; K. Aa., 1917, 162-64 (Breve til L. Frølich og H. C. Andersen); Berl. Tid. 28. Jan. 1920 (Viggo og Thorolf Pedersen); M. K. Zahrtmann: Admiral C. C. Zahrtmann, 1927; F. Hendriksen i Bogvennen, 1929, 1-38; H. G. Olrik i Soraner-Bladet, 1929, 86 og 1930, 56-57; Gerda Mundt: Bromme Mølle, 1932, 15, 105, 127; samme: Tegnemesterens Efterkommere, 1940; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Niels Th. Mortensen: Viggo Pedersen, 1948, 10-13; samme: H. C. Andersen-Illustratoren Vilhelm Pedersen, 1999; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; H. P. Rohde: Dansk Bogillustration 1830-1890, 54, 56-58.

Pedersen-Dan, Hans Peder, 1859-1939, Bhgr F. 1. Aug. 1859 i Itzehoe, d. 21. April 1939 i Hellerup, Urne paa Hvidovre Kgd. Forældre: Vagtmester, Arrestforvarer Ole Pedersen og Elisabeth Sophie Johansen. Navneforandring 27. Marts 1888. Gift 20. Aug,. 1892 i Kbh. med Bhgr. Johanne Betzonich (se P.-D., Johanne).

Uddannelse: Stenhuggersvend i Aarhus 1878 (Aarhus Haandværkerforenings Hædersmed.); rejste 1880 som Haandværker (for Størstedelen til Fods) over Tyskland til Italien; i Rom tog G. Chr. Freund sig af ham, og han blev 1882-84 Elev af den kunstindustrielle Skole ved Museo artistico industriale, hvor han vandt en Bronzemed. ; besøgte 1884-86 Akad. i Rom, Regio stitute di belle arti under Masini og Allegretti, hvor han opnaaede 2 Sølvmed. og fik Afgang som Bhgr.; lille Guldmed. ved Akad. i Kbh. 1889. Stipendier: Akad. 1890, 91; Ancker 1903 ; Ronge 1912, 17; Raben-Levetzau 1913, 26. Rejser: 1880 over Tyskland til Italien, kom til Rom 1881 og blev her til 1886; 1886-87 Ægypten, Palæstina, Grækenland; 1890-92 Italien og Paris; 1904 Italien og Nordafrika; 1910, 13, 20 Italien; 1922, 23, 24 Paris. Udstillinger: Rom 1886; Charl. 1887-1910, 37 (15 G. m. 16 Arb.); Nord. Udst. 1888 ; Paris 1889 ; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Forum 1929. Udmærkelser: Halv Eibeschiitz Pr. 1902. Hverv: Medl. af Censurkom. ved Charl. 1910.

Arbejder: Ismael (Statue i Gips, udst. 1887); Jakob tilvender sig sin Fader Isaks Velsignelse (Gipsrelief, lille Guldmed. 1889, Aarhus Mus.); En ung Pige, der skærer en Runestav (Statue, Gips, udst. 1891) ; Michael Drewsen (Bronzestatue, rejst foran Raadhuset i Silkeborg 1892) ; Den lille Hornblæser (Bronze, 1899, opst. paa Vestre Boulevard, Kbh.); Portrætmedaillon af Koncertmester Edv. Helsted (d. 1900) (Asminderød Kod.); 4 Elefanter ved Carlsberg Bryggerierne, Valby (1901, bornholmsk Granit); Udfriet af Ægyptens Trældom (udst. 1902, Eibeschiitz' Pr. s. A.); Portrætbuste af Johanne Pedersen-Dan (1902) ; Hans Rostgaard (Bronzestatue, 1904, Haven til Krogerup); Holger Danske (Bronzestatue, 1907,Haven til Marienlyst Slot, Helsingør); Chr. IX (Bronzestatue, rejst paa Torvet i Nyborg 1908); Chr. IX (Marmorstatue, udsi. 1910, Chr. borg); Monument over danske frivillige i Verdenskrigen 1914-18 (udf. efter efterladt Skitse af Stephan Sinding) (Rueil ved Paris, Gipsekspl. i Sønderborg Mus.); Daabsengel med Muslingeskal (Marmordøbefont i Esajas Kirken, Kbh.); Døbefont (udsi. 1893, Marmor, Frederikshavn Kirke); Amatøren. Danserinde (Bronze) og Dan scenevante. Danserinde (Bronze) (Statuetter, udst. 1937; begge Kunstmus., modtaget 1938); har hugget de 4 Dronningestatuer til Dronningeporten paa Chr.borg i Marmor efter H. W. Bissens Modeller.

H. P. Pedersen-Dan er en udpræget Repræsentant for den naturalistiske Epoke. I Romer-

aarene havde L. Hasselriis, senere Stephan Sinding (der var gift med en Kusine til hans

Hustru) Betydning for ham. Hans Hovedværk er Gruppen af Den lille Hornblæser i Kbh.,

hvor det lykkedes ham at naa en bred. folkelig Skildring, der sikrede dette Monument en

varig Popularitet, og som stiller det i Forlængelse af den ældre Bissens nationale Monumen-

talstil. Et andet ejendommeligt Værk fra hans Haand er de 4 kæmpemæssige Granit-Ele-

fanter, der bærer Portbygningen paa Carlsberg - storstilet gennemført, men plastisk set ikke

synderlig interessant. S.S-z.

Dannebrog 13. Sept. 1892; Silkeborg Avis 16. Okt. 1892; Nat.tid. 12. Sept. 1899 og 28. April 1939; Aarhuus Stiftstid. 29. Jan. 1937; Berl. Tid. 5. Juni 1944.

Pedersen-Dan, Johanne Agnete Theresia, 1860-1934, Bhgr. F. 13. Maj 1860 i Kbh., d. 21. Maj 1934 i Hvidovre, begr. set. Forældre: Sergent, senere Krigsassessor Georg Emil Betzonich og Christiansine (Signe) Nicoline Møller. Gift 20. Aug. 1892 i Kbh. med Bhgr. Hans Peder P.-D. (sal.).

Uddannelse: Begyndte 1888 at modellere hos Stephan Sinding (som var blevet gift med hendes Kusine). Stipendier: Akad. 1903, 05, 07. Rejser: 1891 Paris; 1895 Italien; se i øvrigt under Pedersen-Dan, H. P. Udstillinger: Charl. 1890-1922 (12 G. m. 12 Arb.); Miinchen 1892; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1910; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903.

Arbejder: En Slangetæmmerske (Gips, 1890, Kolding Mus.); Lille Mor (Neuhausens Pr. 1903, udsi. i Bronze 1913); Scala Santa (Gipsstatue, 1905, Kolding Mus.); Paa Slavemarkedet (udst. 1906); Gruppe (En Røst er hørt i Rainah) (Gips 1911) og Døende Dryade (Gips) (begge Kolding Mus.); Barnebuste (Bronze, udst. 1922); En Moder lærer sit Barn at spinde (Fr.berg Fødehjem).

Johanne Pedersen-Dan debuterede som Skuespillerinde 1877 og var knyttet til Casino og senere til Dagmarteatret, men efter at hun 1888 var begyndt at modellere, forlod hun Aaret efter Teatret. 1906 vandt hun den internationale Konkurrence om et Stemmerets-Emblem for Kvinder, og Mærket blev udført som officielt Emblem. Red.

Ekstrabl. 28. Maj 1934 (Nekr.).

Pedersen Gundstrup, N. P., se Gundstrup, N. P. P.

Pedersen Mols, Niels, se Mols, N. P.

Pedersen Møller, Erik, -1718-, Bygmester af svensk Oprindelse. Kom som Krigsfange til

Danmark, hvor han blev Borger i Faaborg og if. en Meddelelse fra 1769 skal have opsat

et nu forsvundet Spir paa Herregaarden Løgismose. O.N.

Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 175.

Pedersøn, Jens, -1645-, Maler. J. P., +Contrafejer* fra Horsens, blev 13. Juli 1645 i Kbh.s Bremerholms Sogn trolovet med Ane Michelsdotter, D. af Michel Andersøn, Archelimester.

O.N.

Utr. g.

Pedetti, Maurizio (Peter Moriz), 1719-99, Arkitekt. F. 1719 i Carasco, d. 14. Marts 1799 i Eichstätt.

Pedetti, som formodentlig fik sin Uddannelse i Paris, var indtil 1742 virksom i Bruchsal og

derefter i Ludwigsburg. April 1746 opholdt han sig i Kbh. og fik da 19. April udstedt et

Kancellipas +nach Braband*. Det vides, at han traf J. F. Oettinger (s. d.) i Kiel og der fortalte

ham om Planerne til Slotsbygningen i Stuttgart. Fra 1750 var han fyrstelig Bygningsin-

spektør i Eichstätt. Red.

Th. u. B. - C. Elling i Artes, V, 1937, 99.

Pedrin, Henry Carl Andreas, 1850-79, Maler. F. 27. April 1850 i Frederiksdal, d. 20. April 1879 i München. Ved Daaben Pedersen. Forældre: Landmand Andreas Daniel Pedersen og Cecilie Louise Bodenhoff. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1868, avanceret til Modelsk. April 1870, Elev til Jan. 1874. Rejser: Rejste omkr. 1874 til München, hvor han boede til sin Død. Udstillinger: Charl. 1874 (Parti ved Lyngby).

Carl Pedrin søgte efter at have forladt Akademiet i Kbh. videre Uddannelse i München,

hvor han udstillede et Par Gange som Landskabsmaler og ogsaa begyndte at lægge sig

efter Portrætmaleriet. Red.

Peiter, se Hartman, Peiter, -1607-18-, Maler, i Supplementet i Bd. III.

Pelli, Cyprian (Ciprian), -1724-33-, Murermester, Entreprenør, Brodersøn(?) af Domenico

P. (s. d.), medunderskrev 1724 s. m. Domenico P. en fornyet Kontrakt om Vedligeholdelse

af Fæstningen Rendsborgs Mure og Porte og forpligtede sig til eventuelt at indtræde i Kon-

trakten; opførte (efter Domenico P.s Død?) 1733 en Barak i Rendsborg. Red.

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1980; Friedrich Schrøder: Rendsburg als Festung, 1939 (Quell. u. Forsch. XXII).

Pelli, Cyprian, - 1786-87 -, Teatermaler, f. i Rendsborg af italienske Forældre. Gift.

Ved Folketællingen i Kbh. 1787 boede her en Teatermaler Cyprian Pelli, hvis Hustru da opholdt sig i Tyskland. I Det kgl. Teaters Regiejournal for Sæsonen 1786-87 oplyses det, at G. E. Lessings Emilia Galotti opførtes 15. Sept. 1786 med en ny Dekoration til 1. Akt, +nemlig en kongelig Sahl, forfærdiget af Hr. Pelli, født i Rendsborg af italienske Forældre, men som siden sin Barndom har opholdt sig i Italien*, og at samme Pelli havde malet Dekorationen til Balletten +Semiramis*, som opførtes første Gang 30. Jan. 1787, og at denne +giorde en herlig Efect*. I en samtidig Anmeldelse af Lessings Stykke kritiserer K. L. Rahbek Pellis Dekoration stærkt, endskønt han selv indrømmer, at han ved at komme for sent til Forestillingen slet ikke har set denne. Han støtter imidlertid sin Kritik paa Udtalelser fra +en paalidelig og kunstforstandig Mand* og ender med at give Pelli +det velmeente Raad, ikke oftere at udsætte sig for Sammenligning med en Brun eller Cramer*.

Af Pellis Arbejder er bevaret et sign. Udkast til en Salsdekoration, antagelig til Teatret paa Fredensborg (Nationalmus.) samt et Udkast til et Bagtæppe, en Bjergegn, i Pen og Tusch (Kbst.saml.).

Hvis Regiejournalens Oplysning om, at P. er født i Rendsborg, er rigtig, kan han ikke

være identisk med den kendte italienske Teatermaler af samme Navn (f. 1750 i Arano).

Oplysningen om, at han er f. i Rendsborg og som Barn vendt tilbage til Italien, kan mulig-

vis ses i Forbindelse med, at en Dominicus Pelli (s. d.) 1761 fik Rejsepas til Italien, idet

man maaske kan antage, at denne var Cyprians Fader, med hvem han som Barn i dette

Aar var rejst hjem til Italien. Red.

Utr. K.; Th. u. B. - Schweizerisches Kiinstler-Lexikon, red. af Carl Brun, I-ITI, 1905-13; K. L. Rabbek i Minerva

Sept. 1788, 360-61 (jfr. Af Jonas Collins Papirer, udg. af Edgar Collin, 1871, 231); Th. Overskou: Den danske Skueplads, III, 1860, 357; Det kgl. Teaters ældste Regiejournal 1781-87, udg. ved Torben Krogh, 1927, 52, 67; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 25; samme i Tilak., 1933 II, 125, 126.

Pelli, Domenico (Dominico, Dominicus),

1656 - tidligst 1728, Murermester og Entreprenør, muligvis Arkitekt. F. 1656 i Lugano, d. tidligst 1728 i Rendsborg.

Efter at have arbejdet i Tyskland indkaldtes Domenico P. til Danmark af Chr. V (Kontrakt endnu i Familiens Eje).

Arbejder uden for København: Vides 1691 (if. Chr. V.s Dagbøger) at være beskæftiget som Entreprenør ved Murerarbejde paa Kronborg og forpligtiges da til at staa for Arbejdet i endnu 3 Aar, samtidig med at han kaldtes til Rendsborg; her fra 1691 Entreprenør ved Befæstningsværker og militære Bygninger ved Neuwerk; opførte Arsenalet (1695-98) og Provianthuset i Rendsborg (1704-08, Arkitekt W. F. von Platen) samt Barakker, Stalde, Krudttaarne m. m. sst. og i Glykstad ; fast Kontrakt om Vedligeholdelse af Fæstningen Rendsborgs Mure og Porte (fornyet 1724 paa Livstid; Kontrakt medunderskrevet af hans Brodersøn (P) og Arving Cyprian P. (s. d.)); Murerarbejdet ved Kristkirken i Rendsborg (Kontrakt efter Juli 1698; muligt efter Udkast af Hans van Steenwinekel III); Forbindelsesfløj ved Slottet i Kiel (1697); Sydfløjen af Gottorp Slot (Udbetalinger ml. 1698 og 1705; jfr. Bygmester Bóhme); muligvis forsk. Byggearbejder ved Nykøbing Slot (fra 1705); Kommandanturen, +Landratsamt*, Vinhuset (senere Hotel Germania) og Bygningskomplekset +Pellihof* i Rendsborg har P. muligvis opført selvstændigt som Arkitekt. Arbejder i København som Entreprenør og Murermester: Krudttaarn samt Vagthuse i Kastellet (1702); Operahuset (nu Østre Landsret i Fredericiagade) (1701-03) (jfr. W. F. von Platen); Kirken i Kastellet (170304) ; Garnisons Kirke (Kontrakt 1703 om Opførelse efter oprindelig Plan fra 1697; denne ændret betydeligt af von Platen 1704, hvorefter Tillægskontrakt oprettedes 1705 og blev underskrevet af Marcantonio P. (s. d.); Kirken færdigopført 1706); Claus Biehls Gaard i Norgesgade (nedbrudt; nuv. Bredgade 23) (1705-06; Arkitekt Christoph Marselis).

Domenico Pelli har utvivlsomt i væsentlig Grad været virksom som Murermester og Entreprenør og havde som saadan omfattende Arbejder baade ved Befæstningsanlæg, kgl. Slotte og Privathuse. Man har tidligere villet tillægge ham flere af de betydningsfulde Bygninger, hvortil hans Navn er knyttet; men han har, selv om han undtagelsesvis i en Kontrakt benævnes +architecte militaire*, næppe i større Udstrækning optraadt som selvstændig Arkitekt (se nærmere under W. F. von Platen) og synes i alle Tilfælde aldrig at have haft Bestalling eller Lønning som Arkitekt.

Hans Slægt kan paavises som Entreprenører i Rendsborg til ind i det 19. Aarh. M.B.

Utr. K.; Th. u. B. - Chr. V.s Dagbøger, udg. af C. Molbech, 1848, 72; F. J. Meier: Fr.berg, 1896, 31,115; Schweizerisches Kunstler-Lexikon red. af Carl Brun, I-III, 1905-13; J. Biernatzki i Mitt. der Ges. fur Kieler Stadtgeschichte, Hft. 22, 1906, 69-72, 100-Ol; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 62-63; samme: Kbh.ske Falmer, I-II, 1922-25; W. Jensen i Heimatbuch des Kreises Rendsburg, 1922 806; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; Victor Krohn i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1933-34, 410-11; Z. der Ges. fur Schlesw.-Holst. Gesch., LXIII, 1935, 438; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhiiuser, 1935; Friedrich Schrøder: Rendsborg als Festung, 1939 (Quell. u. Forsch. XXII).

Pelli, Dominecus, -1761-, fik 1761 Rejsepas til Italien. Han mas formodes at være en

Slægtning af Domenico P. (s. d.). (Jfr. ogsaa Cyprian P., -1786-87-). Red.

Utr. K.

Pelli, Marcantonio, - 1695-1729 -, Murermester og Entreprenør. Yngre Broder til el. Brodersøn af Domenico P. (s. d.).

Hørte ligesom sin Slægtning Domenico P. formentlig til de udenlandske Haandværkere, der indkaldtes under Chr. V; fik 1695 Rejsepas til Italien og mas da allerede inden dette Aar formodes at være virksom i Danmark.

Arbejder som Murermester og Entreprenør: Underskrev 1705 (for Domenico Pelli) Tillægskontrakt for Garnisons Kirke; Fængsel

(+Trunk*) paa Bremerholm (1706; Arkitekt J. C. Ernst); Fredensborg (1720-22; 1726 Arki-

tekt J. C. Krieger); Slottet i Odense (1721-23, s. m. Leone; Arkitekt J. C. Krieger); Ombyg-

ning af Kbh.s Slot (1724-27; Arkitekter J. C. Ernst og J. C. Krieger). Red.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Vilh. Lorenzen I Den danske Centraladministration, 1921, 62-63; Fr. Weilbach i Odense Slot, Opmaalinger udg. af Odense Bygningsskoles Elevforening. Medlemsblad 1925 (2); samme i ,,Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 11, 1925-26, 485, 488, 490, 493, 494;2. Rk. IV, 1929-80, 254, 258 f.; samme: Fredensborg, 1928; samme: Garnisons Kirke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; Axel Pontoppidan: Omkring Kbh.s gamle Volde. og Stokbuse, 1938, 69.

Pellicia, Giuseppe Anselmo, -1797-1817-, Dekorationsmaler fra Rom. Gift med Anna Elisabeth Róhling.

Fulgte 1797 med Grev Fritz Reventlow fra Rom til Emkendorf i Holsten, hvor han var bosat i 20 Aar; var 1814 i Rom, 1815 atter paa Ernkendorf, som han forlod efter Julie Reventlows Død 1816 ; derefter virksom i Meklenborg.

Dekorationsarbejder: 1797-1802 Vægdekorationer i pompeijansk Stil paa Emkendorf (bl. a.

samtlige Værelser i Midterbygningens første Etage; Væggenes Inddeling if. bevarede Ud-

kast fastlagt af C. G. Horn (s. d.), som var Arkitekt for Ombygningen); Vægdekorationer

og Dørstykker, 1802 til det Reventlowske Palæ i Kiel samt Herregaardene Altenhof (for Grev

Cay Reventlow) og Knoop (for Carl v. Baudissin), 1803 til Herregaarden Falkenberg ved

Slesvig. RØ.

Weinwich 1829; Th. u. B. - P. Hirschfeld i Kordelbingen, VII, 1928-29 325; L. Bobe 1 Tilsk., 1933 II, 185 (Ill.); P. Hirschfeld: Schlesw: Holst. Herrenhåuser, 1935; samme i Tilsk., 1935 1, 352-53.

Peper, Hans, -1597-1624-, tysk Billedskærer i Rendsborg.

Foruden Arbejder i Holsten (bl. a. Prædikestolen i Rendsborg S. Marie Kirke 1597 og en

Daabshimmel sst. 1624) har Hans Peper, der var bosat ved Ejderen, ogsaa leveret Arbejder

til Kirker i Sydslesvig, saaledes en Altertavle i Suderstapel 1609, og hans Renæssancemanér,

der tyder paa Uddannelse i Lybæk, præger Værker som Prædikestolene i Hohn og Svav-

sted (1606). C.A.J.

Haupt, III, 1889; J. Brinckmann: Mus. f. Kunst u. Gewerbe in Hamburg, 1894, 659; samme i Festschrift Ham. burg, 1902, 299; W. Jessen i Festgabe fur Richard Haupt, 1922, 41 f.; K. Stork i Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., L%I, 1933, 193 f.; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Peschcke Køedt, Adle Caroline, f. 1895, Maler. F. 29. Nov. 1895 i Ziirich. Forældre: Forfatter, Dr. Albrecht Rautenbach og Adelheid Gottenkieny. Adopteret af Stiffaderen Malermester Bernth Nielsen. Gift 26. Aug. 1916 i Ordrup med Maler Matthias P. K. (s. d.).

Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1930, 32-42; Sep.udst. 1926 (Debut), 41; har desuden udst. paa Salonen i Paris.

Adéle P. K. har dyrket Blomstermaleriet, væsentligt i Akvarel, i en farverig, noget dekorationsagtig Stil, der gennem Paavirkningen fra hendes Mand Matthias P. K. kan føres tilbage til den Zahrtmannske Kolorit. H.M.

Kristeligt Dagbl. 2. Dec. 1928 (S. Clod Svensson); Berl. Tid. Søndag 18. Nov. 1930 (Int.); Nat.tid. 23. Jan. 1941 (Sig. Schultz).

Peschcke Køedt, Matthias Matthiesen, 1885-1949, Maler. F. 8. Juni 1885 paa Fr.berg, d. 11. Marts 1949 paa Skodsborg Sanatorium, begr. i Taarbæk. Forældre: Købmand Andreas Peschcke Matthiesen Køedt og Elizabeth Ellen Duval. Gift 1 ° 4. Febr. 1913 i Paris med Helga Frederikke Petersen, f. 25. Okt. 1890 i Soesmarke, Lolland, D. af Slagtermester Niels Søren P. og Johanne Christine Marquardtsen. Ægteskabet opløst 1914. 2° 26. Aug. 1916 i Ordrup med Maler Adele Rautenbach (se P. K., Adele).

Uddannelse: Fik som Barn Tegneundervisning hos Luplau Janssen; Student 1903; cand. phil. 1904; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Tegnesk.; besøgte Akad. Jan. 1905 - April 1908. Rejser: 1910-12 Paris; senere Rejser til Italien, Frankrig, Tyskland, England og Svejts. Udstillinger: Salonen, Paris, 1910, 12, 27-29, 31, 34; Sep.udst. 1916 (Juni i Den frie Udst.s Bygning og Nov. i Aarhus Kunstfor.), 21. Dec. 1922 - Jan. 1923 (Den frie Udst., s. m. Holger Wederkinch), 34 (Galerie Charpentier, Paris). Hverv: Formand for A/S Samleren 1935-42; Redaktør af Tidsskriftet Samleren 1940-42.

Som Maler fremtraadte Peschcke Køedt første Gang her hjemme med en Separatudst. i 1916, som fyldte hele Den frie Udst.s Bygning. Han viste her Helfigurportrætter (bl.a. af Forældrene), Figurbilleder og allegoriske Kompositioner af kæmpemæssigt Format samt Landskaber og Blomsterbilleder, hvor Zahrtmann utvivlsomt har været hans Forbillede i koloristisk Henseende. Udstillingen mødte en stærk Kritik, men blev samtidig en Salgssucces. Det var dog mere som Kunstskribent end som Maler, P. K. i Aarene før den anden Verdenskrig vakte Opmærksomhed omkring sit Navn gennem sine forbitrede Angreb paa visse Sider af den moderne Kunst, som han i øvrigt fra første Færd havde vendt sig imod (første Gang i Fortalen til Kat. over Sep.udst. 1916, siden i Artikler i København (1919) og Nationaltidende (1927-28)). Især hans Skrift: Statusopgørelsen i Malerkunsten (1935, delvis fremkommet som Artikler i Samleren 1933-34), hvor han lufter en +nyeuropæisk Indstilling* til Malerkunstens Problemer, maa ses som et karakteristisk Tidsfænomen baade i Forbindelse med den Reaktion mod den saakaldte +entartete Kunst*, der samtidig fandt Sted i Tyskland, og med den Kamp, Camille Mauclair førte i Frankrig mod +la farce de fart vivant*. Hans Kamp, der vendte sig saavel mod den moderne Kunst ude og hjemme som mod hjemlige Autoriteter som Kunstmuseet og Kunstakademiet, fortsattes i Samleren, som han i en Aarrække støttede økonomisk (1937-38, 1940-41 og 1943). Red.

Kr. Zahrtmann, i Gads danske Mag., 1917-18, 55; Jyllands posten 13. Febr. 1921 (Th. Faaborg); København 19. Febr. 1921 (Rik. Magnussen); Ill. Tid., 1921, 97; Kristeligt Dagbl. 30. Dec. 1922 (8. Clod Svensson); Sig. Schultz i Nat.tid. 26. Juni 1935; samme i Malerkunstens Ismer, 1938, 82-83; samme i Saml., 1940, 4-6; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXVII (Supplement), 1944, 359 (med Henv. til P. K.s Dagbladsartikler); samme 1 Nat.tid. 13. Marts 1949 (Nekr.); Berl. Tid. 11. Marts 1949 (K. Flor).

Peter, se Andersen, Peder.

Peter Maler, se Staffensen, Peter.

Peter Schnitker (Sniker), - 1577-80 -, Snedker i Flensborg, arbejdede 1577-78 for Nico-

laikirken og skal 1580 have gjort et stort Krucifiks i sengotisk Maner. Maaske gjaldt det

dog kun en Reparation. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (som Schnitker, Peter).

Peter, -1600-, Snedker og Billedskærer.

Bosat i Tønder, hvor' han sikkert var den første Mand i et Snedker- og Billedskærerdy-

nasti (se Petersen, Peter). Dokumentarisk sikre Arbejder af ham kendes ikke. Maaske

kan han have gjort Kristkirkens Prædikestol fra 1581, der efterligner Flensborg-Stolen af

H. Mattis (s.d.), men sandsynligere er det, at han er Mester for en halv Snes lignende Præ-

dikestole i Tønderegnens Landsbykirker fra Aarene 1600-12. C.A.J.

Haupt,III,1889; Ludvig Andresen: Geschichte Tonderns, 1939, 208, 217; C. A. Jensen i Tønder gennem Tiderne, I-II, 1943-44, 564.

Peter Maler, -1600-25, Maler. D. 1625 i Sønderborg, hvor han havde eget Hus. Til den nyopførte Mariekirke i Sønderborg oppudsede han Triumfkrucifikset 1600-01 og fik indtil 1624 overdraget flere mindre Arbejder sst. Stafferede Dybbøl Kirkes Prædikestol 1614.

J.P.

Haupt, 111, 1889.

Peter (Petter), -1639-, Kontrafejer i Aalborg, gift med Anna Ovesdatter, fik 1639 en Søn

døbt. O. A.

utr. K.

Peters, Christian Carl, 1822-99, Bhgr. F. 26. Juli 1822 i Dalover, Randbøl Sogn ved Vejle, d. 17. Sept. 1899 i Espergærde, begr. paa Frberg (Solbjerg). Forældre: Papirmager Joachim Hartvig Carl P. og Anna Margrethe Helene Lutken. Gift 13. Nov. 1868 i Stenstrup, Svendborg Amt, med Prebia Rasmussen, f. 9. Febr. 1838 i Stenstrup, d. 12. Sept. 1915 paa Fr.berg, D. af Provst Ludvig August Frederik R. og Simonine Elisabeth Ploug.

Uddannelse: Sattes 1825 i Pleje hos Morbroderen, Klokker O. D. Liitken i Odense, gik i Katedralskolen her; kom til Kbh. 1836; blev paa H. E. Freunds Anbefaling opt. i Akad.s Elementarskole Okt. s. A., avancerede til 1. Frihaandskl. Marts 1837, til Gipssk. Marts 1840, til Modelsk. Dec. 1841; lille Sølvmed. Marts 1845, store Sølvmed. Dec. 1846; gik paa Akad. om Aftenen, fik Undervisning i Modellering om Dagen af en yngre Billedhugger; blev April 1839 opt. i H. W. Bissens Atelier, bl. a. for at lære Marmorhugning, først som Elev, senere som Medhjælper. Stipendier: Akad. 1849, 51; Ancker 1871; Treschow 1883. Rejser: 1850-52 Italien (s. m. Vilh. Kyhn April 1850 over Diisseldorf, Holland, Belgien til Paris (6 Uger); alene til Rom, boede her Aug. 1850 -April 1852 og arbejdede i H. W. Bissens Atelier; over Neapel, Pompeji, Norditalien, Tyskland til Kbh. Juli 1852); Sept.-Dec. 1859 Tyskland, Italien (studerede antik Kunstindustri i Rom og Neapel); Sept. 1870-Maj 1871 Italien og Grækenland; Besøg ved Verdensudst. i Paris 1855 og 78, i London 1862. Udstillinger: Charl. 1840-1900 (28 G. m. 45 Arb.); Vordensudst. i Paris 1855, 67, 78; London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872 og 83 ; Raadhusudst. 1901; Forum 1929 ; Sep.udst. i Kunstfor. 1899, i Vejle 1944. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1847; Eibeschiitz' Pr. 1863. Stillinger og Hverv: Agreeret af Akad. 1856, opt. i Akad.raadet Jan. 1866; Assistent ved Akad.s Undervisning Sept. 1864 - Aug. 1889; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 185775, af Komiteen for Kunstflidslotteriet Nov. 1860, af Thorvaldsens Museums Best. 1874-88.

Arbejder. Skulptur: Hercules som Barn dræber to Slanger (Statue, udst. i Gips 1846, Randers Mus.; udst. i Marmor 1850, Hirschsprungs Saml.); En Dreng, som spiller Terra (Statue, udst. 1847, Originalmodel i Aalborg Mus.; Neuhausens Pr.); En sørgende Psyche (udf. i Italien; købt af Hambro, London); En Faun, der har stjaalet Vin (Statue, udf. i Italien, Gips; Statuette, 1852, Originalmodel i Hirschsprungs Saml,; Bronze, udst. 1853, i Glyptoteket); Et Barn, som leger med Blomster (Statue, 1853; Model købt til Kunstmus. 1857, Bronze 1899 sst.); En Faun, der spiller pas Dobbeltfløjte (Statuette; Model, bronzeret Gips, Hirschsprungs Saml.; udst. i Bronze 1854, Kunstmus.); En Hyrdedreng (Statue, 1855, Gips, Hirschsprungs Saml.); Landlige Sysler eller Husdyrene i deres Forbindelse med Landbruget (Frise, 1858, Landbohøjskolens Forhal); Handelsvirksomhed, Velgørenhed (2 Bronzerelieffer, 1860, til Etatsraad J. Th. Suhrs Gravmæle pas Gentofte Kgd.) ; Justitia (Statue, 1860, Aalborg Raadhus) ; Kransesælgerske (Statue 1861 Gips, Vejle Mus.; udst i Marmor i Stockholm 1866); Abraham gaar med sin Søn Isak til Moria Bjerg for, i Følge Herrens Befaling, at ofre ham (Gruppe, udst.1863, Gips, Emmaus Kirken i Diakonissestiftelsen; Eibeschiiz' Pr.); En dansende Bacchantinde (Statuette, udsi. i Bronze 1863); Thorvaldsen (Statue, . udst. 1866, Gips, tilh. Udst.komiteen ved Charl.; omarbejdet 1877, udst. 1878, Gips, Randers Mus.; Skitse hertil 1875, brændt Ler, Hirschsprungs Saml.); Alterrelief, Englene forkynder Julebudskabet (Zink) og Egetræs-Krucifiks med Figurer i Zink af Kristus, Maria og Johannes (1867, Marvede Kirke); Merkur, Neptun (Statuer, 1870, Zink, Toldbodens Indkørsel ved Esplanaden); Evangelisten Johannes (Statue, 1872, Gips, Slotskirken); Venus, Mars, Merkur, Diana, Aktæon (alle 1873), Apollo, Diana (begge 1879) (Figurer i Zink til +Marmorgalleriet* paa Fr.borg Slot); Figurer og 12 Relieffer til Altertavlen i Viborg Domkirke (1876, forgyldt Bronze, s. m. H. B. Storck); Diogenes med tændt Lygte om Dagen paa Torvet i Athen søger +et Menneske* (Statuette, 1877; Model, Hirschsprungs Saml.; Bronze, udst. 1879, Studenterforeningen); samme Motiv (Frise med mange Figurer, Gips, udst. 1877, Maribo Mus.); Ewald, Wessel (Statuer, 187980, udsi. i Marmor 1883, Det kgl. Teaters Forhal; Skitser 1879, brændt Ler, Hirschsprungs Saml.; Gips 1880, Vejle Mus.); Peter Willemoes (Statue, 1881, Gips, Fyns Stiftsmus.; Bronze i Assens, rejst 1902, og paa Kbh.s Raadhus; Statuette, Voks i Hirschsprungs Saml., Gips i Aalborg Mus., Bronze paa Fr.borg); Frontongruppe til det Tekn. Selskabs Skole, Ahlefeldtsgade 2 (1882, Zink); Gregor den Store, Paulus, Chrysostomos (Kolossalstatuer, 188485, Zink, Frederikskirken) ; Sokrates for Raadet i Athen (Relief, 1885, Gips, Hirschsprungs Saml.; Skitse 1884, brændt Ler, sst.); En Fløjtespillerske ved et romersk Gæstebud (Statuette, udst. i Bronze 1889, Fyns Stiftsmus.; malet Gips i Ribe Mus.); Sokrates, der har tømt Giftbægeret (Statuette, udst. 1889, Gips); Ahasverus paa Vandring (Statuette, 1892, Gips, Hirschsprungs Saml.; Bronze i Kunstmus.); En Kirkedør (40 Relieffer med bibelske Emner, udst. 1900; Skitse, Ler, Hirschsprungs Saml.); Englen og Hyrderne (2 Relieffer, Gips, Immanuelskirken); Fr. VII (Portrætmedaillon, Bronze, paa Mindesmærket paa Kongehøjen ml. Tranebjerg og Onsbjerg, Samsø); Mindesmærke for Provst L. A. F. Rasmussen (d. 1889) (Relief, Marmor, Stenstrup Kirke, Fyn). Buster: C. Flor (udf. i Italien, udst. 1854; Gips, Fr.borg; Marmor i Rødding Højskole); Lensgrev Preben Bille-Brahe (Kolossalbuste, 1856, Bronze, Svanholm Gods); H. W. Bissen (Kolossalbuste, 1868, Gips, til Akad.s Sørgefest for B., Aalborg Mus.); Georg Carstensen (Tivoli, rejst 1868); J. C. Hostrup (Gips 1879, Ribe Mus; Marmor 1880 paa Fr.borg); Veterinæren H. C. Bendz (1881, Gips i Akad.; Marmor paa Landbohøjskolen); Højesteretsassessor Chr. Rimestad (1883, Gips, Fr.borg). Desuden Skitser i Gips og Ler samt Tegn. i Hirschsprungs Saml. Mønter og Medailler: Har udført Tegn. til den nye Kronemønt 1873 og til Guldmønter under Chr. IX samt til Medailler for Grundlovens 14-Aarsdag 1863, Industriudst. for Fyens Stift 1865 og Verdensudst. i Wien 1873 (alle 3 udf. af Fr. Schmahlfeld) og til Fyens Industri- og Landbrugsudst. i Odense 1885 (udf. af A. Hoppensach). Deltog endvidere i Marmorudførelsen af Thorvaldsens Frontongruppe paa Frue Kirke (nu i Markuskirken. Aalborg) og forestod en Aarrække Marmorudførelsen af Thorvaldsens Værker til Thorvaldsens Museum.

Kunstindustri: Bronzekandelaber til Biskop Monrad (1855, Gave fra lollandske Præster); 2 Armstager til Frue Kirke (1857, Bronze); Syvarmet Guldlysestage til Grundtvig (1861) ; Guldhornet til B. S. Ingemann fra danske Kvinder (1859, Fr.borg) ; Elfenbenshorn (1: købt i London 1862 af Prins Napoleon; 2: Gave til Prins, senere Kong Oscar 1866) ; Elfenbensvifter (Brudegaver til Prinsesse Alexandra 1863 og Kronprinsesse Louise 1869); Drikkehorn af Sølv (1: 1864, Gave til Grev Holstein-Holsteinborg; 2: udført hos Vilh. Christesen, købt i Paris 1867 til South Kensington Mus.); Bordopsatser af Sølv (1: 1863-64, Toldembedsmænds Gave til Grev Sponneck 1864; 2: Kbh.s Bryllupsgave til Kronprinsparret 1869) ; Tegninger og Modeller til Brugs- og Dekorationsgenstande af Porcelæn, Terrakotta, Sølv og andet Metal, især for Kunstflidslotteriet (Fr.borg-Lotteriet) og for Sølvvarefabrikant Vilh. Christesen. - Tegn. til Keramik, Elfenben og Guldsmedearbejder samt Originalmodeller i Kunstindustrimus. ; desuden Tegn. i Kbst. saml.

I dansk Billedhuggerkunst hører C. C. Peters til de fremtrædende Medlemmer inden for den efter-Thorvaldsenske Generation, til dem, der fortsatte Thorvaldsens Form for Klassicisme via H. W. Bissen med et Tilskud af Freunds Haandværkerpræcision og løb Linen ud. P. er mere nøjeregnende og præcisere i Behandling og Opfattelse af Enkeltheder, intimere i sit Studium og mere hengiven til naturalistisk Iagttagelse end Forgængerne. Men Thorvaldsens flydende Bevægelsesrytmik forsvinder, Og Tilknytningen til den klassiske Oldtid udviskes i denne Generation. Man søger mere perifere Motiver, lader sig helst inspirere af Senantikken og foretrækker Metallet for Marmoret. Karakteristiske er P.s Statuetter af Faunen, der stjæler Vin, af den dansende Faun, der spiller Dobbeltfløjte, af Diogenes og af Ahasverus og blandt Statuer Ewald og Wessel og især Willemoes. De viser det Lune og den stilfærdige Karaktersans, der udmærker Generationen, hvor den er bedst og mest sig selv.

Ved Siden af sin Billedhuggervirksomhed dyrkede P. Kunstindustrien. Hans Indsats her

var i sin Tid baade betydelig og betydende, men den har nu kun historisk Værdi. Side om

Side med Heinrich Hansen og maaske H. Olrik var han den flittigste Bidragyder inden for

vor Kunstindustri i dens indledende Fremstød i forrige Aarhundrede - i det Afsnit, der

betegnes ved Verdensudstillingerne i London1862 og Paris 1867, og som blev Renæssan-

ceimitationernes Epoke. Han blev i særlig Grad den, der udførte eller tegnede de store

kunstfærdige Gaver, som præger den Tids Kunstindustri. S.S-z.

C. Nyrop: Vilh. Christesen,1871, 50-56: Dannebrog 21. April 1894 (J. E. Cart); Berl. Tid. 18. Sept. 1899; Pol. 19. Sept. 1899 (N. V. Dorph); Dag. Nyh. 20. Sept. 1899 (Carl Hartmann); Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1899-1900, 23-24 og i Kunstakad.s Aarsberetn., 1899-1900, 10-12; Aksel Hansen i Kunst, VII, 1905-06; F. Beckett i Fr.borg, II, 1914; Lorenz Frølich. Udg. af F. Hendriksen, I-II, 1920-21; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; J. J. Hedegaard l Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 584; Erik Lassen og Ole Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941, 32-34, 45; Vejle Amts Avis 5. Aug. 1944.

Peters, Harald, f. 1891, Arkitekt. F. 31. Marts 1891 i Esbjerg. Forældre: Arkitekt Hans P. og Anna Puggaard. Gift 1 ° 1919 med Maler Oda Børgesen (se Peters, Oda). Ægteskabet opløst 1933. 2° 21. Juli 1933 i Tamdrup med Carla Panduro Jerichau, f. 19. Marts 1897 i Kbh., D. af Ingeniør Carl Edgar J. og Augusta Kirstine Panduro.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1909-13; opt. paa Akad. Okt. 1913, besøgt dette til 1915; selvstændig Virksomhed i Esbjerg fra 1919. Rejser: 1922 Italien, Østrig, Tyskland; 1926 Frankrig; 1927 England; 1929 Holland, Belgien; 1935 Sverige; 1939 Norge. Udstillinger: Charl. 1918, 25, 28, 38, 41; Genve 1934; Shanghai 1934. Hverv: Medl. af Bast. for Akademisk Arkitektfors Afd. for Jylland.

Arbejder: Eenfamiliehuse i Esbjerg (192324). Centralbiblioteket i Esbjerg (1927,x. m. C. H. Clausen); Rørkjær Skole (1931); Sommerhus paa Fanø (1933); Krematoriet ved Sædding (1936); Feriebyen ved Enbjerg for Folkeferie (1939); Aldersrenteboliger for Esbjerg Kommune (1941 ff.); Bygninger for Arbejdernes Boligforening ved Hjertingvejen i Esbjerg (1940-47); 4. Maj-Kollegiet, Gl. Vardevej, Esbjerg (under Opf. 1949, s. m. S. Nørgaard).

Arch., 1925, 214, 228-30 (Benfamiliehuse i Esbjerg); Ark. M.,1937,145 (Centralbibliotek i Esbjerg); 1938, 99 (Hus paa Fanø); Ark. U., 1939, 113 (Feriehuse).

Peters, Herman, 1742-1805, Maler. F. 1742 i Frederiksstad, d. 1805 sst.

Var Remonstrant. Virkede til sin Død i Frederiksstad som Maler og Lakerer. Med ikke ringe Dygtighed og megen Naturtroskab malede han Dyrebilleder, især dødt Fuglevildt. Herman P. var Fader til Dyrmaleren Nicolai P. og Landskabsmaleren Jacob P. (se disse). J.P.

Spengler. 1818 (som Petersen); Weinwich, 1829.

Peters, Jacob, - 1800 -, Maler. Fader: Maler Herman P. (s. d.). Broder til Nicolai P. (s. d.).

Levede i Frederiksstad og malede Landskaber i Olie. Red.

de Peters, Johann Anton, 1725-95, Maler og Grafiker. Døbt 16. Jan. 1725 i Køln, d. 6. Okt. 1795 sst. Fader: Miniaturemaler Wilhelm Anton Peters.

P. opholdt sig 1745-87 i Paris, hvor han blev adlet, og hvor hans Arbejder i det lille Format

blev stærkt beundrede. 1768-69 malede han i Paris Chr. VII.s Portræt og fik Titlen som den

danske Konges Hofmaler. Et Portræt af Kongen var udstillet paa 1'Exposition du Colisee

1776. For endnu mindst 4 Miniatureportrætter, som bortskænkedes, fik han Betaling af

Partikulærkassen 1770 og 1774 atter for et Portræt af Kongen. O.A.

Weinwich 1829; Th. u. B. - M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-11, 1922.

Peters, Julius, se under Peters Nicolai.

Peters, Mathias, se Petersen, Mattis.

Peters, Nicolai (Nicolaus) Hermans-Sohn, 1766-1825, Maler. F. 10. Juni 1766 i Frederiksstad, Slesvig, d. 10. Jan. 1825 i Flensborg. Broder til Jacob P. (s. d.). Antagelig gift.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han 1789 avancerede fra 1. til 2. Fritegningskl. Udstillinger: Charl. 1818-21 (3 G. m. 9 Arb.); Sdr.jydsk Udst., Charl., 1937.

Levede i Hertugdømmerne, siden 1810 i Flensborg; malede særlig Dyr og Stilleben, meget detailleret udført i Gouache, hyppigt som trompe d'oeil. Til Kunstkammeret indkom 1827: En Hønsegaard og 3 Malerier med Heste, nemlig en hvid og graablakket Hingst, en brun Hingst og en sort Hingst (alle 1795). Senere Inventarer (1863) nævner foruden Hestebillederne Fuglevildt og Harer hængende paa en Bræddevæg (1818), Karper og andre Fisk hængende paa en Bræddevæg (1819) (alle i dette Inventar omtalte afleveret til Fredensborg 1872). Paa danske Auktioner er bl. a. fremkommet En Bi paa en Gren, forskellige Insekter (begge 1797, Gouache), Smørrebrød med Rejer, en Flagermus, en død Svale. 11 naturhist. Tegn. i Kbst.saml. Han har desuden udført 2 Raderinger, Tobaksscene (1799) og et Misfoster (1803) samt 6 Kobbere til en Afhandling af De. Friedlieb, Husum. Hans lakerede Arbejder paa Blik, især Tobaksdaaser med Laag, der efterlignede en Pengeseddel, var berømte. P. ernærede sig som Tegnelærer og optraadte som Digter med prosaiske og poetiske Bidrag til Tidsskrifter og et Par selvstændige Bøger (Allerhand aus der linken Tasche eines Malers . . (1794, 1800) samt Hyldestdigtet til Chr.VII: Empfindungen vom Sklavenjoche entlasteter Menschen ... (1805)).

- En Søn, Julius Peters, var 1857 Portrætmaler og Fotograf, 1860 tillige Tegnelærer

i Flensborg. T.H.C.

E. H. Tredger: Haandbog for Reisende, 1824, 43; Nyeste Skilderie af Kbh., 1829, 820; F. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog, 1835-44; Geheimeraad Classens Auktion, u. A., Nr. 15; Anonym Auktion, 17. April 1844, Nr. 90-95; J. C. C. Dahls Auktion, Dresden, 3. Okt. 1859 Nr. 229; J. C. Ficks Auktion, 13. Nov. 1865, Nr. 185-72; F. C. Krohns Auktion, 12. Nov. 1883, Nr. 175-76; Krohn, 1889.

Peters, Nicolaus, se under Petersen, Mattis.

Peters, Oda, f. 1894, Maler. F. 31. Juli 1894 paa Fr.berg. Forældre: Murermester Andreas Jensen Børgesen og Fotograf Mathilde Bruun. Gift 1919 med Arkitekt Harald P. (s. d.). Ægteskabet opløst 1933.

Uddannelse: Forb. til Akad. i Tekn. Sk., opt. Sept. 1912, Afgang Maj 1916. Stipendier: Ronge 1918; Raben-Levetzau 1919; Akad. 1921. Rejser: 1922 Tyskland, Italien (Sicilien); 1924 Paris; 1930-31 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-18; Charl. 1918-29, 37-48; Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. i Kbh. 1925, flere i Esbjerg.

Arbejder: Dame med Parasol (1918); Diana (1920) ; Hades røver Persefones Datter (1925) ; Lugekoner, Pige, der sætter sit Haar (Pastel) og Nøgen Kvinde paa Pude (Rødkridt) (alle 3 Esbjerg Mus.); Blomsterbillede (1945, Aabenraa Mus.); har desuden malet Landskaber, Modelstudier, Opstillinger og Blomsterbilleder. Red.

Petersen, se ogsaa Pedersen.

Petersen, A. A., - 1844 -, Maler, Litograf, har omkr. Midten af 19. Aarh. udført Portrætter

af fynske Personligheder, bl. a. Biskop Nicolai Faber i Odense (Lit. 1844). Red.

Westergaard, 1930-33.

Petersen, Aage, f. 1902, Bhgr. F. 16. Juli 1902 i Fakse. Forældre: Murermester Niels Christian Marius P. og Hedvig Jensen. Gift 15. Aug. 1928 i Kbh. med Karen Holten Bartsch, f. 3. Jan. 1904 i Fjerritslev, D. af Distriktslæge, senere Amtslæge Aksel Ludvig Adolf B. og Nina Holten.

Uddannelse: I Murerlære hos Faderen; blev Svend 1920; Elev af Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1921; Elev til Foraaret 1924 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924, 41; Raben-Levetzau 1928; Ronge 1931; Hjelmstjerne-Rosencrone 1932; Carlsons Legat 1939, 40, 41; Stoltenberg 1942 ; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: Italien 1924; Tyskland 1927. Udstillinger: Charl. 1925, 32, 40, 43-46, 48; Charl. Eft. 1940, 48; Kunstn. Eft. 1927, 29-31, 35-36; Corner 1932; Bhgr.sammenslutningen 1935, 38 ; Oslo 1938 ; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925; Eckersbergs Med. 1941.

Arbejder: Portrætbuste af Bedstefaderen (Basalt, Carlsons Pr. 1925, Kunstmus.); Tyr (udst. 1927, brændt Chamotteler); Forslag til Urnetyper til Søndermark Krematorium (udst. 1929); Portrætbuste af Faderen (Eckersbergs Med. 1941) og af Amtslæge A. Bartsch (begge udst. 1930, Gips); Kvindefigur (over nat. Størr., liggende paa Knæ, støttet paa Hænderne, udst. 1935, Gips); Karen (Buste af Kunstnerens Hustru, udst. 1935 ; Bronze 1936 i Tønder Mus.); Skældyr (udst. 1936, Stentøj); Fakse-Monumentet, Natten og Dagen (Ryttergruppe, Rhymfaxe og Skinfaxe, efter Oehlenschlågers +Guldhornene*; Model udst. 1938; opst. i Fakse Kalksten paa Torvet i Fakse 1941) ; Græskar (udst. 1938, Gips); Ellen (Barneportræt, halv Figur, udst. 1940, Gips); Portrætfigur (udst. 1940, Granit); Pigen med Guldhornet (udst. 1940, Bronze); Siddende Pige (Statuette, udsi. 1940; Bronze i Vejle Mus.); Snegle (udst. 1944, brændt Ler); Pindsvin (udst. 1944, brændt Ler); Relief (Evas Skabelse, udst. 1948, Gips); Landskabelige Vægdekorationer i Farvepuds i Abehus og Fuglehus i Zoologisk Have, Kbh.

Aage Petersen har Stevnsboens sindige Kraft. Den gav sig Udslag i, at han straks efter Optagelsen paa Akademiet gav sig til at hugge Bedstefaderens Buste i Basalt trods Utzon Franks Advarsler og gennemførte det med urokkelig Ihærdighed. Den viser sig i de originale Inspirationer, han nu og da henter ud af Naturen (den spinkle, frodigt voksende, dekorativt elegante Græskarranke, de to Snegle, der parres, det frisk iagttagne Stillingsmotiv i Barneportrættet Ellen), og den slog ud som en hel Eruption i Statuen af Kvinden, der ligger paa Knæ, og i det vældige, romantiske Fakse-Monument. Altsammen enkle Udtryk for en storslaaet, folkelig Sundhed. S.S-z.

Nat.tid. 3. Aug. 1941 (Sig. Schultz), 19. og 22. Dec. 1941; Berl. Tid. 22. Dec. 1941.

Petersen, Aksel Johannes Richard, f. 1897, Arkitekt. F. 28. Febr. 1897 i Fredericia. Forældre: Murermester Søren P. og Magdalene Sørine Thuesen. Gift med Lilli Rasmussen.

Uddannelse: Murersvend og Afgang fra Tekn. Sk. 1916; opt. paa Akad. 1914; Afgang 1924; Medarbejder hos G. Laage 1918; uddannet ved Statens Tegnelærerkursus 1930; selvstændig Virksomhed i Viborg fra 1930. Rejser: 1920 England; 1921-22 Mellem- og Sydamerika; 1926 Italien og Frankrig; desuden Rejser til Holland og Belgien. Stillinger og Hverv: Arkitekt ved Krigs- og Indenrigsministeriets Garnisoneringsdelegation 1923-29; Sekretær i Hærens Boligudvalg 1925-30; Stadsarkitekt i Randers 1946.

Arbejder: Brodepot i Randers (1929, s. m. M. P. Nørgaard); Militære Administrationsbyg ninger i Viborg (1937); Jydske Arsenal, Hjørring (1940) ; Dragonkasernen i Randers (1940) ;

Funktionærboliger ved Viborg Amts og Bys Sygehus (1940). Projekter: Byplan til Fredericia (1. Pr. 1929); Statslaanshuse i Viborg (1942); Boligforeningshuse i Grenaa og Viborg 1948. Red.

Ark. U., 1929, 151 (Fredericia Byplan); 1942, 28 (Statslaanshuse); Ark. M., 1942, 173-74 (Dragonkasernen i Randers).

Petersen, Johan Albert Peter, f. 1875, Maler. F. 13. Sept. 1875 i Troelstrup ved Haslev. Forældre: Murermester Christian Frederik Albert P. og Ane Kirstine Christoffersdatter. Gift 29. Marts 1927 med Viola Amalie Henriette Johannsen, f. 14. Juli 1900 i Kbh., D. af Stenhugger Frederik Christian Henrik J. og Amalie Haraldine Hansen.

Uddannelse: I Malerlære i Haslev 1889-94; Tekn. Sk. 1894-95; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1895; Elev til Foraaret 1902 bl. a. under Otto Bache og S. Vermehren. Rejser: 1902-16 Dresden, besøgte i disse Aar desuden Rom, Wien, Paris, Bryssel, Antwerpen,Amsterdam, Haag, Haarlem. Udstillinger: Charl. 1899, 1901, 14, 18, 23; Saksisk Kunstfor., Dresden, 1902-03, 05; Internat. Kunstudst., Dresden, 1904; Miinchen 1906; Grosse Deutsch-Nationale Kunstausstellung, Diisseldorf, 1907; Dresdner Kunstsamf., Dresden, 1908; Kristelig Kunst, Diisseldorf, 1909; Grosse deutsche Kunstausstellung, Wien, 1909; Grosse Berliner Kunstausstellung 1910, 13; Rom 1911 (i den tyske Sektion); Salonen, Paris, 1913-29; Scottish Royal Academy 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32; Sep.udst. 1917, 21, 27, 35 (retr.). Hverv: Omkr. 1911 Medl. af Allgemeine deutsche Kunstgenossenschaft og Dresdner Kunstgenossenschaft.

Arbejder: Selvportræt (1900); Skomagerværksted (1905) ; En Vandbærer (1907) ; Amagerbønder paa Torvet i Kbh. (1922); Korsfæstelsen (1925).

Albert Petersen, som har boet en længere Aarrække i Tyskland, hvor han maatte slaa sig igennem ved at udføre Kopieringsarbejder og kolorere Postkort, har i visse Kredse i Udlandet opnaaet at vække nogen Interesse om sin Kunst. Han har saaledes deltaget i en Række store Udstillinger i Udlandet, bl. a. Salonen i Paris gennem en Aarrække, medens hans Billeder Gang paa Gang er blevet refuseret paa Charlottenborg. Foruden at male Landskaber har han her hjemme ernæret sig ved Portrætbestillinger. Red.

Ekstrabl. 27. Sept. 1921 (G. Nygaard); 30. Aug. 1935 (Int.); Nat.tid. 7. Sept. 1927; B. T. 24. April 1929 (Int.); 28. Sept. 1935 (O. V. Borch); Soc. Dem. 29. Nov. 1932.

Petersen, Albert Gustav Adolf, f. 1889, Arkitekt. F. 1. Nov. 1889 i Vejle. Forældre: Sagfører Hans Peter P. og Louise Augusta Petersen. Gift 18. Okt. 1930 i Nykøbing F. med Ellen Oline Bruun, f. 27. Sept. 1896 i Nykøbing F., D. af Fabrikant Ernst Bech B. og Kirstine Jappe.

Uddannelse: Præliminæreks. 1905; Murersvend og dimitt. fra Tekn. Sk. 1908 , opt. paa Akad. Jan. 1911; Afgang Jan. 1921; Medarbejder hos C. F. Jeppesen 1911-12, Harald Lønborg-Jensen 1912-13, Vilh. Fischer 191314, Sv. Risom 1915-18, V. Norn 1919, E. Madvig og P. Methling 1919-20, H. C. Glahn 1920-21; selvstændig Virksomhed i Nykøbing F. fra 1921. Rejser: 1908-10 Tyskland, Svejts; 1935 Italien; 1937 England. Hverv: Formand for Svendeprøvekommissionen i Nykøbing F. fra 1934 og for Tekn. Sk.s Best. sst. fra 1936; Indenrigsministeriets Konsulent for Parcelbyggeri med Statslaan i Maribo Amt 1946.

Arbejder: Udvidelse af Sukkerfabrikkerne i Nakskov (1922) og Sakskøbing (1925); Stationsbygninger ved Maribo-Torrig Jernbanen (1923); Begravelseskapel paa Nordre Kirkegaard, Nykøbing F. (1923); Præstegaarde i Horbelev (1924), Gunslev (1926) og Idestrup (1927); Alderdomshjem i Horbelev (1924) og Købelev (1927) ; Skoler i Købelev (1923), Ønslev (1925), Flintinge (1926) og Karleby (1927); Restaurering af Klosterfløjen i Nykøbing F. og dens Indretning til Præstebolig (1929); Silopakhus for Dampmøllen i Nykøbing F. (1930); Amtsudstilling sst. (1930); Restaurering af Gunslev og Maglebrænde Kirker (1931) ; Badmintonhal i Nykøbing F. (1934); Nye Danskes Ejendom sst. (1936); Ø. Ulslev Præstegaard (1939) ; Nysted Apotek (1941); Beboelseskomplekset Solgaarden, Nybrogade, Nykøbing F. (1948). Red,

Arch., 1926, 331-33 (Gunslev Præstegaard); Bygge Forum; 1940 131-35 (Bebyggelser i Nykøbing F.); Det danske Apotek, 1944.

Petersen, Andreas Martin, 1813-75, Maler. F, 8. Aug. 1813 i Kbh., d. 26. Jan. 1875 i Malmø, Forældre: Silke- og Klædekræmmer Johannes P. og Georgine Christiane Bloch. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. og gennemgik dets Klasser indtil Modelsk. Udstillinger: Charl. 1835 og 39 (m. i alt 3 Arb.). Stipendier og Rejser: Søgte 1840 Akad. om Rejsestipendium for at uddanne sig videre til Litograf i München, opnaaede ikke Stipendiet, men syne alligevel at have opholdt sig i München (i alle Tilfælde 1841).

Arbejder: Studie af en gammel Mand (udst. 1835). Efter at være begyndt som Maler kastede han sig over Litografien og udstillede 1839 to litograferede Portrætter. Har bl. a. udført Portrætter i Litografi af Kommandørkaptajn C. W. Jessen (1839 efter Maleri af F. C. Grøger fra 1813), Thorvaldsen, A. S. Ørsted (begge 1839) og Prof. J. F. Schouw (alle 3 efter C. A. Jensen). Arb. i Kbst.saml.

If. P. Krohm viste han tidligt +en usædvanlig Lethed i Kridtbehandlingen, og han søgte mere end alle sine samtidige at gjengive noget af Malerens Penselføring*.

Bosatte sig 1849 i Malmø, hvor han virkede som Tegnelærer (bl. a. for den skaanske Landskabsmaler Gustaf Rydberg) og Litograf.

T.H.C.

Utr. g. - P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 149; Helge Kjellin: Gustaf Rydberg, 1925 (Sveriges Allmänna Konatfórenings Publikation XXXIV); N. G. Sandblad: Anders Trulson 1944, 44.

Petersen, Anna Sophie, 1845-1910, Maler, Bhgr. F. 20. Febr. 1845 i Kbh., d. 6. Aug. 1910 sst., begr. sst (Ass.). Forældre: Grosserer, Kommerceraad Niels P. og Jensine Petrine Vilhelmine Selin. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; Studier i Paris 1880, 1885-86; Akad.s Modelskole Foraaret 1890 Stipendier: Akad. 1892, 98, 1901. Rejser: 1880, 85-86 Paris; 1883, 95, 1904 Rom; desuden senere lange Ophold i Italien. Udstillinger: Charl. 1883-1904, 08 (16 G. m. 31 Art.); Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893 og 95; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1909; Brighton 1912; Kvindl. Kunst.s retr. Udst. 1920; Sep.udst. i Kunstfor. 1891 (11 Kunstnerinder), 96.

Arbejder: En Kapucinermunk (udst. 1883); Nature morte (udst. 1885); I et Pariseratelier og En Hverdagsaften (begge udsi. 1887); To Søstre (udst. 1888); En gammel syg Kone i sit Hjørne (udst. 1890); Under Gudstjenesten. Motiv fra Vestkysten af Jylland (1890); Ved Lampelys (udst. 1891) ; En gammel Husmandskone ved en Vugge (udst. 1892); Hos en Husmandsfamilie (udst. 1893); Gammel Kone ved Rokken (udst. 1894); Facaden af Domkirken i Volterra (udst. 1895); En Streg paa Kortet (Fridtjof Nansen og Kommandør Irminger i det Gamélske Hjem) (udst. 1896); Napolitanerinde (udst. 1898); I Lodsens Stue (udst. 1900) ; Moder med sit Barn (udst. 1901) ; Fiskerkone ved Vuggen (udst. 1902); Portræt (udst. 1904); Gammel Kone fra Hornbæk (udst. 1908); 3 Arb. i Øregaard Mus. Skulptur: Dobbeltportræt af Forældrene (Medaillon, Assistens Kgd.); Afskeden (ufuldført Relief paa eget Gravsted, set.).

Anna Petersen begyndte sent at male, søgte først Undervisning hos mondæne Malere som J. J. Henner i Paris, hvor hun fik Lejlighed til at male efter nøgen Model, men kom senere en kort Tid ind paa Akad., hvor hun fik Viggo Johansen som Lærer og kom ind i Kredsen om denne, Krøyer og Ancher. Sit Gennembrud fik hun med Billedet Under Gudstjenesten (1890). Hun levede, efter at hun var begyndt at male, gerne blandt Bønder, og E. Hannover fremhæver, hvorledes hendes +mandige Karaktersans en Tid lang gjorde hende til en af Tidens kraftigste og krasseste Naturalister*. I sine seneste Aar beskæftigede hun sig udelukkende med Skulptur. D.He.

Pol. 8. Aug. 1910 (E. Hannover); Auk.kat. 1897, 1911 (Dødsbo), 1932; Kunst i Privateje, 1-111, 1945.

Petersen, Arne, f. 1907, Maler. F. 11. Juni 1907 i Kbh. Forældre: Possementmager Holger Nikolaj P. og Dagmar Vilhelmine Sørensen. Gift med Ebba Gregersen, f. 29. Maj 1905 i Bramminge, D. af Trafikassistent Søren G. og Kirstine Hansoen.

Uddannelse: Privatelev af Aksel Jørgensen omkr. 1924; forb. til Akad. paa Fr.berg tekn. Sk., opt. Dec. 1928, Elev til Foraaret 1929. Rejser: 1929 Italien; besøgte ml. 1930-34 Tyskland Holland Belgien, Frankrig (Paris), Østrig (Wien), Tjekoslovakiet (Prag). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 33-36, 38, 45; Koloristerne 1941 ; Den Polykrome 1943-48; Sep.udst. 1937 og 39 (begge s. m. Mogens Kragh Pedersen og Carlo Rosberg).

Arbejder: Landskab. Hjørlunde (udst. 1935); I Liggestol (udst. 1938) ; Augustaften. Lille

Lyngby (1938); Niels Pedersens Gaard (udst.1939); Landskab ved Arresø (udst. 1943);

Fra Køkkenhaven (udst. 1944); Model og Maler (udst. 1945); Havegang (edst. 1946);

Altanen (udst. 1948); desuden arbejdet med Akvarel, Oliekridt og Blyant. - Har skrevet

flere Artikler om Kunst i Dagspressen og var 1944-45 fast Medarbejder ved +Byens Stemmes

(Causerier og Tegninger) og 1945-46 ved +Land og Folk*s Billedkronik. Red.

Petersen (Pedersen), Bernt, se van Campen, Berendt Petersen samt under van Campen i Supplement i Bd. III.

Petersen, Børge Biilmann, se Biilmann Petersen, Børge.

Petersen, Johan Carl Christian, 1874-1923, Arkitekt og Keramiker. F. 17. Jan. 1874 i Kbh., d. 19. Juni 1923 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Guide, senere Vejassistent i Ribe og Aarhus Amter Poul (Pavia) Simon P. og Nicoline Christine Buch. Gift 10. Juli 1901 i Kbh. med Ingeborg Sofie Borgen, f. 15. Febr. 1868 i Kbh., d. 25. Okt. 1940 sst., D. af Kaptajn, Graver og Stadsbedemand Edvard B. og Elise Julie Antonie Rohde.

Uddannelse: Skolegang i Sorø Akademi, Præliminæreks. 1890; Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1896; Elev her til 1901; derefter et frugtbart Selvstudium især sammen med Vennerne H. Koch, Ivar Bentsen, Povl Baumann; Medarbejder hos Martin Borch, Martin Nyrop (ved Raadhuset) og paa Statsbanernes Tegnestue 1901-02 og 1907-11. Rejser: Skal if. egne Udtalelser kun een Gang have været paa Studierejse i Udlandet, nemlig i Lybæk; en kort Rejse til Berlin regnede han ikke som Studierejse; hans Studiested var de danske Byer og danske Museer; Etnografisk Samling betød meget for ham. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905, 18; Charl. 1915-16, 20-22, 24; Grønningen 1915-17; Dan frie Architektfor. 1915 (Medstifter 1909); Stockholm 1918; Paris 1925; Soransk Kunst 1936; Danish Art Treasures, London, 1948. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925 (Keramik). Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. og af Akad.raadet 1918; Prof. i Bygningskunst ved Akad. 1918; Medl. af det særlige Bygningssyn 1918; Akad.s Delegerede ved Teknisk Skole 1918; Arkitekt for Thorvaldsens Museum 1919-22.

Arbejder: Faaborg Museum (1912-15); Hus for Maleren Harald Moltke, Mariendalsvej 77 (1912, s. m. H. Koch; Haven sst. i engelsk Havestil efter Tegn. af Carl P.); Hus for Redaktør Svenn Poulsen, Vestagervej 27 (1913, senere ombygget til Ukendelighed); Hus for Fru Ellen Sawyer, Strandgade 54, Kerteminde (1913) ; interimistisk Udstillingsbygning for +Grønningen* (1915, 16 og 17; genopført hver Gang med ny udvendig Dekoration, hvortil Tegninger dels i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn., dels i Privateje); Tilbygn- til Johannes Larsens Hus i Kerteminde (Sidebygn. og Atelier) (1916, 19 og senere); Beboelsesbygning, Hj. af Sundstræde og Østergade 43, Faaborg (over for Museet) (1916); Svinestald til Herregaarden Fuglsang paa Lolland (1916-17); Ombygning af Vingaardsstræde 21 til Dansk Kunsthandel (omkr. 1917-19, s. m. Kaare Klint; nu ændret); Villaen Ryvangsalle 62 (1919); Frk. Dahlerups Sommerhus i Kildekrog ved Hornbæk (1919); Horsens Privatbank, Hj. af Jessensgade og Stationspladsen (1919, s. m. H. Koch); Indgangspartierne til Anlægget foran Statens Museum for Kunst i Sølvgade (Projekter hertil fra omkr. 1919); Indretning af Højesteretssagfører C. L. Davids Malerisale, Kronprinsessegade 30 (omkr. 1919); Forslag til Bebyggelse af det Classenske Fideikommis' Grunde ml. Arendalsgade og Classensgade (s. m. H. Koch; Projektet gennemført i noget ændret Form 1924 i Bebyggelsen +Ved Classens Have* af Povl Baumann, Ole Falkentorp og Peter Nielsen). Restaureringer s. m. H. Koch : Ombygning af Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10 (1918-20, præmieret); Vedligeholdelse af Thorvaldsens Museum og Istandsættelse af Domhuset (fra 1919). Projekter: Ting- og Arresthus i Kerteminde (3. Pr. 1908, s. m. H. Koch); Frihedsstøttekonk. (s. m. Ole Falkentorp) ; Bebyggelse af det gl. Banegaardsterræn (1919 s. m. Ivar Bentsen); K.F.U.M., Odense (1. Pr. 1920) ; Nationalmuseum i Gothersgade (1921 s. m. H. Koch). Dekorative Arbejder: Beskæftigede sig 1902-07 væsentlig med Pottemageri, fra c. 1903-04 paa Hegnetslund, fra 1904 i eget Værksted i Hvidovre (Lertøj med hornmalet Dekoration); 1911-12 kunstnerisk Leder for Bing & Grøndahls Stentøjsproduktion og udførte her selv en Række mindre Stentøjsarbejder med Dekoration (omfattende Saml. af Keramik og Tegn. til Keramik i Kunstindustrimus.); indrettede Biblioteksværelse m. m. paa Herregaarden Fuglsang paa Lolland (1916 -17); gav Tegning til Gravmæler (bl. a. for Mads Rasmussen, d. 1916 og for Anna Syberg, d. 1914, begge Faaborg Kgd.), Møbler (Sø- og Handelsrettens Lokaler i Erichsens Palæ (omkr. 1911); Arkivrummet i Faaborg Mus. (1914-15; s. m. Kaare Klint)), Malerirammer (bl. a. til Ejnar Nielsens Adam og. Eva i Kunstmus.) og Smaatryk (Exlibris m. m.) (Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og i Kunstindustrimus.). - Har gennem Aarene udført Landskabs- og Blomsterakvareller samt enkelte Oliebilleder. Artikler m. m.: Københavnsk Stentøj hos Bing & Grøndahl, 1912; Kunstbl. 1909-10, 234-43 (om Porcelæn); Arch., 1911, 193-203, 205, 15 (om C. F. Hansen Udst.); 1919, 253-57 (Stoflige Virkninger); 1920, 168-72 (Modsætninger).

Carl Petersen, der blev forældreløs som 8aarig, blev hos Frk. Betty Schlegel i Sorø optaget i et Hjem præget af kunstneriske Idealer fra Kredsen om H. E. Freund og G. Bindesbøll. I Sorø Akademi levede han i Rum dekoreret af Hilker, og i Chr. Dalsgaard fik han en Tegnelærer, der ogsaa arbejdede med Guldaldertidens klare Farver. Carl P. mindedes bestandigt senere, at en af Dalsgaards Stuer havde Vægge i ren kobalt-blaat. Disse Barndomsindtryk af 1840'ernes Kultur, der overvintrede i Sorø, fik efter hans egne Udsagn afgørende Batydning for hans senere Udvikling. Studier og Iagttagelser af - særlig asiatisk - Keramik bl. a. paa Etnografisk Samling udviklede yderligere hans Sans for Stof- og Farvevirkninger. I sin første større Artikel +Porcelæn* (Kunstbladet 1910) skriver han: +Vor Tid savner kunstnerisk Maalbevidsthed, den ejer hverken Klassicismens sikre Herredømme over Linie og Form eller Østasiaternes overlegne Behandling af Farve- og Stofvirkninger den dekorative Kunsts fire Elementer*. Det er som et Program for Carl Petersens Arbejde, hans Bestræbelser efter at naa til, som han skrev om C. F. Hansen, at benytte +de kunstneriske Midler med en klar Bevidsthed, der udelukker Tilfældigheder*. Hans første betydningsfulde Arbejder falder inden for Keramikken. Fra 1904 arbejdede han med sin egen Ovn i Rytterskolen i Hvidovre. I Underglasurens Blomstringsperiode greb han tilbage til de rene Pottemagervirkninger i smaa Arbejder i en primitiv Teknik bl. a. Modeller til billige Brugsgenstande (solgt til Wertheim i Berlin). Senere (fra 1911) udførte han for Bing & Grøndahl mere forfinet Stentøj. Fra de første mere skønvirkeprægede Arbejder naar han til at give sin dekorative Kunst et Særpræg af fortættet Dekoration og ædel Stofvirkning.

Kampen om Frue Spir kaldte ham frem sammen med H. Koch og andre - til en ivrig og varm Fortolkning af C. F. Hansens Kunst (Artikler og Udstillingen 1911). Samtidig med at han og hans Venner fik Stemningen vendt, skabte de en stigende Interesse for C. F. Hansens Arkitektur. Maleren Peter Hansen gjorde Faaborgs Mæcen Mads Rasmussen opmærksom paa Carl P., og 1912 blev det overdraget ham at tegne Faaborg Museum. Eksteriøret ejer særlig i Udformningen af Indgangspartiet tydelige Mindelser om C. F. Hansen, Interiørerne er stærkere paavirket af Gottlieb Bindesbøll, men ingen Steder er der nogen direkte Efterligning. En mere bevidst Udnyttelse af Arkitekturens æstetiske Virkninger var ikke set i nyere Bygningskunst. De sparsomme Detailler vår kun benyttet for at artikulere og understrege Hovedformernes markante Modsætninger. Farver, Belysning, Stofvirkninger, alt er præcist udnyttet. Hans egenartede Følsomhed for Kunst var parret med en usædvanlig Evne til at analysere og klarlægge æstetiske Principper, saaledes som han gjorde det i Artiklerne om *Modsætninger* og +Stoflige Virkninger* og den utrykte om +Farver*. Han fandt Aandsfrænder i samtidige (V. Wanscher, der skrev om Den æstetiske Opfattelse af Kunst, Ivar Bentsen, der paa sin Maade analyserede Tidens danske Bygningskunst, Povl Baumann, der fortolkede den tyske og engelske). Han kom til at staa som en Fører for en mere bevidst Arkitektur og blev 1918 Professor ved Arkitekturskolen. Valget af denne Autodidakt havde en stærkt moralsk Virkning som et Tegn paa en overraskende og forjættende Idealisme hos en gammel Institution. Paa det Tidspunkt var hans Helbred imidlertid allerede svækket, og han indfriede ikke helt de Forventninger, man magtte stille til ham. Ubegavede Epigoner skabte en aandløs Ny-Klassicisme, der for Offentligheden kom til at staa som Udtryk for hans Bestræbelser. Selv sag han klart, at Nutiden magtte udtrykke sig anderledes end Empiretiden. Da Grunde mellem Kastelvej og Classensgade tilhørende det Classenske Fideikommis skulde bebygges, foreslog han i Samarbejde med H. Koch at forme Bebyggelsen som en eneste stor Randbebyggelse omkring et større Parkanlæg mod Syd, i Stedet for som foreslaaet af Kommunen at udlægge den ene Halvdel til Park og bebygge den anden med smaa trange

lukkede Karreer. Dispositionen var revolutionerende og slaaende rigtig og blev gennemført

efter hans Død - Bebyggelsen Ved Classens Have - ved andre Arkitekter (Povl Baumann,

Ole Falkentorp og Peter Nielsen). Beslægtet med denne store Idé var hans i praktiske Hen-

seender problematiske Forslag til et Nationalmuseum liggende som een lang Stok i Kongens

Have langs Gothersgade. Kun faa af hans Arbejder foreligger, satsledes som han havde

tænkt dem, men hans samlede Produktion af Arkitektur, Kunstindustri, Tegninger og skrift-

lige Arbejder tegner Billedet af en Mand, der i alt var en helstøbt og selvstændig Personlig-

hed med en mageløs Sans for det afklarede og rene, en glimrende Polemiker, et elskeligt

Menneske. S.E.R.

Arch.,1907-08, 393-95 (Ting- og Arresthus i Kerteminde); 1918-19, 1-14 (V. Wanscher om Museet i Faaborg), 413-22 (L. Swane om Dansk Kunsthandel); 1920, 39-46 (Banegaardsterrænet); 1921, 17-24 (Carl Petersen om C. L. Davids Malerisale), 337 (Museum i Gothersgade); 1922, 109, 113, 115 (Ombygn. af Admiral Gjeddes Gaard); 1923, 23334 (V. Wanscher); 1924, 130-31 (Steen Eiler Rasmussen om Mindeudst.); Berl. Tid. 19. Juni 1923 (K. Flor); Nat.tid. 19. Juni 1923 (Seedorff Pedersen); København 20. Juni 1923 (Svend Møller); Arch. U., 1928, 5 (Fireløbstrappe i Admiral Gjeddes Gaard); P. V. Jensen-Klint i Kunstbl., 1909-10, 120-21; Skønvirke, 1916, 138 (Vase); 1920, 16 (AdØal Gjeddes Gaard); 1922, 139 (Dansk Kunsthandel); 1924, 58 (Mindeudst.); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1922-23, 819-20; Chr. Engelstoft i Borups Højskole, VIII, 1922-23, 186-89; samme i Skønvirke, 1923, 73-76; E. Koch i Kliken, Juli 1923, 71-78; Mogens Koch, Ivar Bentsen og Hans Hansen sat. 65-72, 79-80; Fr. Kiørboe i Soraner-Bladet, VIII, 1923-24, 53-54; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Nat.tid. 26. Dec. 1929 (Johs. V. Jensen); L. Swane i Faaborg Museum, 1932, 12-14; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Erik Lassen i Keramik. Teknik- Kunst, 1946, 391-94; Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 16-21.

Petersen, Carl Ludvig, 1866-1930, Maler. F. 20. Sept. 1866 i Vejle, d. 10. Jan. 1930 paa Fr.berg, begr. i Vejle. Forældre: Malermester Vilhelm P. og Hedvig Haastrup. Gift 27. Maj 1898 i Kbh. med Abelone Overgaard, f. 29. Juni 1876 i Stjær, d. 19. Marts 1946 paa Fr.berg, D. af Maler C. N. O. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Malerlære i Fredericia, blev Svend; kom til Kbh. 1885 og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Sept. 1887; Afgang som Dekorationsmaler Jan. 1892; Elev af C. N. Overgaard, under hvem han en Tid arbejdede som Dakorationsmaler. Stipendier: Akad.s Stip. for Elever i Dakorationssk. 1889-92; Understøttelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet 1891; K. A. Larssen 1894-95. Rejser: 1891 Italien; 1894-95 Italien, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Grækenland, Palæstina, Ægypten. Stilling: Medindehaver af Malerfirmaet Petersen & Andersen, Kbh.

Arbejder: Dekorationen af Kommunehospitalets Kapel, Kbh.; Kristi Gang til Korset (1898, Frise i Vonsild Kirke efter Thorvaldsen, sammen med C. N. Overgaard) ; Dekoration af Hvælvingerne i Koret i Sankt Nicolaj

Kirke i Vejle (1901). H.O.

Petersen, Carl Ludvig, 1824-1900, Maler. F. 15. Aug. 1824 i Kbh., d. 3. Dec. 1900 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Tegner, Kobberstikker Johan Daniel P. (s. d.) og Hustru. Gift 4. Juni 1852 i Kbh. med Mette Christine Gjøe, f. 29. Nov. 1826 i Vordingborg, d. 1. Sept. 1914 i Kbh., D. af Forpagter, senere Toldbetjent Andreas G. og Hanne Erasmine Thaning.

Uddannelse: Tømrerlærling ved Holmen 1840; indkom i Akad.s Sk. Maj 1835, i 1. Frihaandskl. Okt. 1838, i 1. Ornamentkl. Jan. 1844, avanceret til Dekorationskl. Dec. s. A., til Modelkl. Marts 1852 (efter at have deltaget i Krigen 1849-51) ; lille Sølvmed. Dec. 1855 for Modelfigur (Tegn.). Rejser: 1847 Sørejse til Island med Briggen St. Thomas (s. m. Vilh. Melbye). Udstillinger: Charl. 1848-1900 (30 G. m. 41 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Indsejlingen til Reykjavik (udst. 1848); Indsejlingen til Kbh. (1851); Et Orlogsskib til Ankers (1859); Strand ved Hellebæk (1870) ; Parti fra Kullen (1873) ; Et Vrag ved gamle Kalkbrænderi (1883); Ved Stranden i Nærheden af Præstø (1885); Ved Raageleje i Nordsjælland (1888); Revet paa Halskov ved Korsør (1894); repr. i Teatermus. (Tegn.) og Søfartsmus. paa Kronborg.

C. L. Petersen var virksom som Landskabsog Marinemaler samt Tegnelærer i Kbh. Han har udgivet +Store Konturer.<, Vægtavler til Skolebrug (1864) ; 4 Hæfter Fortegninger +Vejledning i Frihaandstegning* (1871). Desuden har han udført enkelte Raderinger bl. a. Portræt af Matematiklærer C. Svenningsen (1853). Red.

Auk.kat. Febr. 1901 (Dødsbo).

Petersen, Carl Valdemar, 1858-1933, Arkitekt. F. 27. Okt. 1858 i Kbh., d. 19. Aug. 1933 paa Fr.berg, Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Oversergent Anders P. og Emilie Caroline Møller. Gift med Caroline Marie Hansen, f. 21. Dec. 1863 i Kbh., d. 3. Dec. 1912 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Ole H. og Karen Larsen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1879; Afgang Jan. 1888; Medarbejder hos L. P. Fenger 1888-92 og hos J. E. Gnudtzmann 1892-96. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Sølv 1924. Stilling: Lærer ved Landbohøjskolen i Tegning 1893-1928.

Arbejder: Konduktør ved Opførelsen af den engelske Kirke og ved Udvidelsen af Landbo-

højskolen (1892-96). Selvstændigt: Dansk Frøkontrols første Nybygning ved Landbohøj-

skolen (1906); Dyrehospitalet paa Emdrupvej (1914-15); Gravkammer for Gehejmekonferens raad G. A. Hagemann og Slægt (1917, Vestre Kgd. ). Red.

Ark. U., 1933, 164 (Nekr.); Ugeskrift for Landmænd, 1933, 511 (Nekr.).

Petersen, Carl William, 1882-1940, Maler. F. 26. Dec. 1882 i Overby, Sjællands Odde, d. 11. Dec. 1940 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Gaardejer Niels P. og Ane Marie Larsen. Gift. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev paa Zahrtmahns Skole 1903-08. Udstillinger: Charl. 1908, 11-15, 2223; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926; Sep.udst. 1930.

Carl W. Petersen malede Landskaber med sjællandske Motiver navnlig fra Rørvig og Refsnæs og enkelte Genrebilleder. Red.

Nat.tid. 10. April 1930 (Th. Faaborg).

Petersen, Christian, c. 1794-1844, Maler. D. 4. Marts 1844 i Odense, begr. sst. Gift med N. N., d. før 1844.

C. P. var bosat dels paa Fyn, dels i Kbh. Siden 1835 synes han at have boet i Odense, hvor han døde. Han har særlig malet Miniaturer, men ogsaa Pasteller. Udstillinger: Charl. 1822 og 27 (m. i alt 3 Arb.); Jødisk Udst. 1908; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910.

Arbejder. Pasteller: Joh. Chr. Boeck og Hustru (begge 1826, Privateje). Miniaturer: Elbe Hersch Abraham og Søn (1826, Jødisk Udst. Nr. 609); Ubekendt Dame, kaldet Johanne Luise Heiberg (1827, Fr.borg; muligvis identisk med: Jomfru Pätges som Trine Rar i Aprilsnarrene (1827), forh. Johanne Luise Heibergs Plejedatter Sarah Kaas) ; Ubekendt Dame (1827) og Carl Bagger (1828) (begge Privateje); C. W. Eckersberg (1829, Privateje, forh. Jacob Hegels Saml.; Miniatureudst.1910); J. G. Harboe (1829, Teatermus., forh. Johanne Luise Heibergs Plejedatter Sarah Kaas) ; Ubekendt Officer (1832, Privateje, forh. Jacob Salomons Saml.); F. J. C. Castonier (1832, forh. Provst Fengers Saml.); Jens Chr. Andrup og Hustru (begge 1836, Miniatureudst. 1910, Nr. 562-63, Privateje); Kammerherreinde v. Heinen (Gaunø); General Chr. Høegh Guldberg, Charlotte Emilie Lillienskjold, g. Thorkelin, Maren Cathrine Bolwig, g. Milo, Chr. Fr. Wulff og Hustru, f. Ebbesen, Læge Peter Clausen Larsen og Hustru, f. Utke (alle udat., Privateje; to sidste paa Miniatureudst. 1910) ; Den hellige Magdalene, efter Correggio (W. Klingbergs Auktion 17. Aug. 1835); et Miniatureportræt af C. W. Eckersberg (Frborg) og en Miniature af samme, der forh. tilh. Frk.nerne Eckersberg, angives udført af C. P., det sidste 1829; udgav 1844 186 naturtroe Afbildninger i Træsnit af mærkværdige Dyr med Beskrivelse og Register (Naturhistorisk Museum).

Christian Petersen signerede ofte sine Arbejder, der i Udførelse er uden videre kunstnerisk Betydning. Hans bedste Arbejde er Portrættet af H. C. Andersens Mæcen C. Høegh Guldberg.

Signaturen C. P., som C. Petersen hyppigt benyttede, er ogsaa anvendt af en anden Pa-

stel- og Miniaturemaler paa denne Tid: Carl Plötz. T.H.C.

E. Hannover: Eckersberg, 1898, 279; E. F. S. Lund, VII, 1900, Tillæg S. IV; A. Dolleris: Carl Bagger, 1907, 38.

Petersen, Hans Christian, 1841-63 -, Maler. F. 6. Okt. 1841 i Gammel Haderslev. Forældre Maler Martin Hansen P. og Anna Christine Andersen.

P. forlod 1860 sin Hjemstavn, kom 1863 til Wien og etablerede sig her 1872 som Dekora-

tionsmaler, utvivlsomt støttet af sin Landsmand Theophilus Hansen. Han deltog i Ud-

smykningen af dennes Parlamentsbygning samt i Udsmykningen af Wiens nye Universitet og udførte Dekorationsmalerier til den kejserlige Stiftelse (Stiftungshaus) og Wiens nye Raadhus. Red.

Th. u. B. - Ludvig Eisenberg: Das Geistige Wien, 1893.

Petersen, Christian, f. 1885, Bhgr. F. 25. Febr. 1885 i Surlykke i Dybbøl. Forældre: Parcellist Peter P. og Helene Dorthea Kathrine Lorenzen. Gift med Charlotte N. N. fra Irland.

Chr. Petersen kom som 9-aarig til U.S.A. med sine Forældre. Han uddannedes paa Neward Teknisk Skole og Rhode Island School of Design og arbejdede først som Gravør og Mønstertegner, men virkede senere udelukkende som Billedhugger efter at have været Elev under Billedhuggeren H. H. Kitson. Til Battery Park, New Bedford, Massachusetts har han udført en Bronzestatue, forestillende en Artillerist i Færd med at lade en fransk Kanon, (afsløret 1924) til Minde om faldne amerikanske Artillerister i 1. Verdenskrig. 1934 fik han til Opgave at udføre en Udsmykning af Iowa State College, Ames, Iowa, derunder Springvandsgruppe i Bedford Kalksten foran Memorial Union Bygningen, Fontænegruppe i Terrakotta foran Husholdningsskolen og Relief i Patioen ved Mejeribygningen. Efter Udsmykningens Fuldførelse blev han knyttet som Lærer til Iowa State College, Ames. Blandt Arbejder i Amerika kan foruden talrige Terrakotta Relieffer af Børn nævnes Buste af den danske Havearkitekt Jens Jensen, Chicago og af den danske Professor i Mejeribrug ved Iowa State College, Martin Mortensen. I Danmark findes i Ollerup en Portrætbuste af Niels Bukh, modelleret i Amerika.

Red.

Vendsyssel Tid. 20. Aug. 1924; August L. Bang i Julegranen, 1943.

Petersen, Christian Joachim, se Joachim, Christian.

Petersen, Chr. Kongstad, se Kongstad Petersen, Christian.

Petersen, Christian Tom, se Tom-Petersen, Christian.

Petersen, Edvard Frederik, 1841-1911, Maler. F. 4. Febr. 1841 i Kbh., d. 5. Dec. 1911 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skibsbygmester ved Holmen, Lærer ved Kunstakademiet, Zacharias P. og Emilie Sophie Thortsen. Broder til Ludvig A. P. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1851, besøgte Gipssk. fra Jan. Kv. 1858, Modelsk. fra Okt. Kv. 1860 til Foraaret 1866; lille Sølvmed. 1862, store 1864; malede desuden privat under P. C. Skovgaard og siden især under Vilh. Kyhn; deltog 1882 i Undervisningen ved Kunstnernes Modelsk. Stipendier: Akad. 1866 og 67 (under indenlandske Stipendier), 1875, 76, 77; Ancker 1883. Rejser: 1875 over Holland og Belgien til Paris, herfra om Sommeren s. m. Th. Philipsen til Normandiet; Nov. s. A. over Svejts til Italien, hvor han atter traf Philipsen; bosat her til 1880 (Foraaret 1876 i Frascati og Palestrina og Sommeren 1878 i Anticoli s. m. Axel Helsted); 1884-85 Italien (en Tid i Rom s. m. Philipsen og Sommeren i Sora). Udstillinger: Charl. 1859-1905 (45 G. m. 162 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1895; Raadhusudst. 1901; For. f. nat. Kunst 1926; Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1916 (i For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1867, 73; Sødrings Pr. 1868, 70 (for de udstillede Arbejder); Aarsmed. 1° 1890, 2° 1891 (Eckersbergs Med.); tit. Prof. 1894. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1891, af Akad.raadet 1892, af Censurkomiteen ved Char1.1893, af Udstillingskomiteen sst.1896-99.

Arbejder: Landskab fra Fænø (1867, tilh. Aarhus Mus., dep. i Socialudvalget); Mose med Ellekrat (Neuhausens Pr. 1867); Drivende Efteraarsbyger ud over Stranden (Neuhausens Pr. 1873); Køer paa Marken. Delft (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); Hollandsk Kanalparti (1876, tilh. Kunstmus., dep. Undervisningsministeriet); Fra Forum hen mod Titusbuen, hen ad Aften (1877); En Vaskeplads ved Anticoli (Studie, 1878, Hirschsprungs Saml.); Fra Villa Piazza dei Capucini i Rom (1878, fuldført 1911; tilh. Kunstmus., dep. Danmarks Nationalbank); Henad Solnedgang. Landfolk fra Palestrina vender hjem fra Vignerne (1881); I Sildetiden ved den gamle Anlægsplads under Højbro (1882); Torvescene fra Højbroplads (Fra Grønttorvet) (1883 Bymus.); Fælleden. Søndageftermiddag (1887, forh. Joh. Hansens Saml.); Aften (1888, tilh. Kunstmus., dep. Rigshospitalet); Udvandrere ved Larsens Plads (Aarsmed. 1890, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus); Legende Børn under en Skrænt (Eckersberg Med. 1891); Optrækkende Tordenvejr (1894, tilh. Aarhus Mus., dep. De gamles Hjem); Hjemkomsten (Amerikadamperen ved Larsens PI.) (1898, Aarhus Mus.); Torvet i Sulmina (tilh. Kunstmus. (købt 1903); dep. Maribo Mus.); Blomstrende Syrener (1904, Maribo Mus.); Selvportræt (1907, tilh. Udstillingskomiteen ved Charl.); Arb. i Øregaard Mus.; har udført talrige Raderinger og er repræsenteret med Grafik og Tegninger i Kbst.saml.; har udført Illustrationer til Fra Fjeld og Dal udg. af H. J. Greensten ('1875), Maanederne i Digt og Billeder ved Carl Andersen og F. Hendriksen (1878), Danske Folkeeventyr ved Svend Grundtvig (1884) og R. Mejborg: Gamle danske Hjem (1888); har givet Tegning til Storkespringvandet, Amagertorv, hvor Storkene er modelleret af Vilh. Bissen efter P.a Udkast (indviet 1894).

Edv. Petersen begyndte at arbejde som Landskabsmaler, stod Kyhn nær, og Paavirkning fra denne ses i hans tidlige smaa Landskaber, som maaske, set med Nutidens Øjne, er det værdifuldeste i hans Produktion. Han var nær Ven af Th. Philipsen, med hvem han var sammen baade i Paris og Normandiet og senere under begge sine Italiensophold, men det tidlige Ophold i Frankrig satte sig ikke Spor i hans konservative Kunst. I Italien i Slutningen af 70'erne knyttedes han til den af F. Hendriksen skildrede Kunstnerkreds, og han malede her +efter Model og Dyr i Solskin under fri Himmel* s. m. P. Krohn, Carl Thomsen og Aug. Jerndorff. Siden kom han især til at staa Axel Helsted nær. Hans Figurbilleder fra Italien, der paa traditionel Maade skildrer det italienske Folkeliv, vakte Interesse hos den mere konservative Del af de ældre Kunstnere, der heri saa en dygtig Videreførelse af deres egne Idealer. Hjemkommen gav P. sig i Begyndelsen af 80'erne til at male genrebetonede Folkelivsmotiver fra Kbh., hvor han skildrede Fisketorvets brogede Liv eller Grønttorvet i Regn og Slud. Denne Linie fortsatte han siden i de store Figurbilleder, som han nu mest huskes -for, Fælleden. Søndageftermiddag (1887), Udvandrere ved Larsens Plads (1890) og Hjemkomsten (1898), jævne Folkelivsskildringer med enkelte stilfærdigt fortællende Pointer, hvor han i Modsætning til andre samtidige som fx Erik og Frants Henningsen kun undtagelsesvis og indirekte berører det sociale Problem.

M.B.

Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1898-99, 297-300; sst. 1911-12, 139; Riget 4. Febr. 1911; 6. Dec. 1911; Berl. Tid. 6. Dec. 1911; Pol. 7. Dec. 1911 (N. Lftzhøft); G. Bauditz i Dansk Kunst (Medl.blad for For. f. nat. Kunst) Febr. 1916, Nr. 8; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; O. C. Nielsen: Storkespringvandet paa Amager Torv, 1935, 9, 16; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938.

Petersen, Eigil Thorsten Osvald, 1875-1917, Tegner. F. 14. Juli 1875 i Klaksvig, Færøerne, d. 14. Jan. 1917 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Distriktslæge Osvald Emil Reingaard P. og Ane Grethe Thomasine Jensen. Gift 3. Juni 1908 i Kbh. med Rigmor Lønsmann Iversen, f. 5. Nov. 1876 i Hjørring, d. 29. Juni 1917 i Løkken, D. af Skræddermester Niels Christian I. (Lønsmann) og Sophie Christine Jochimsen.

Uddannelse: Kom 16 Aar gammel i Skole i Kolding, hvor Rektoren, Kunsthistorikeren Sigurd Muller, opdagede hans Talent og foranledigede, at han kom til Kbh. og blev opt. paa Akad., som han besøgte et Sem. 1893; blev opt. paa Zahrtmanns Sk., men søgte ikke Undervisningen; vilde være Maler, men var farveblind, begyndte at tegne og fik enkelte Tegninger optaget i +Klods Hans*, men levede ellers af tilfældige Job; var en kort Tid Annonceagent og fik senere Arbejde paa Flydedokken. Rejser: Korte Rejser til Skotland og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; De Tretten 1910; Humorist-Salonen 1911; Forum 1929; Sep.udst. i Dansk Kunsthandel 1918 (efterladte Tegninger).

Arbejder: Leverede Tegninger til Verdensspejlet, Klods Hans, Middagsposten, Gnisten, Illustreret Tidende og var 1905-17 knyttet til Ekstrabladet. Under Titlen +Mennesker* udkom et Udvalg af hans Tegninger fra Ekstrabladet, hvortil Frejlif Olsen havde skrevet Teksterne (1907); Tegn. i Kbst.saml. og Teatermus.

Paa Arbejdspladserne lærte Eigil Petersen de Mennesker at kende, der blev Grundstammen i hans Persongalleri: Arbejderne og deres Koner og Kærester, Stamgæsterne paa kbh.ske Smaabeværtninger og i Dyrehavsbakkens Telte, den hjertelige, primitive Arbejder- og Middelstand. Han opfattede Livet set med Kropsarbejderens Øjne. Han var en af de første her hjemme, der sigtede mod den sociale Satire, men hans Skildringer ejer ikke, som Th. Th. Heines i Tyskland og Anton Hansens i Danmark, en stærk politisk Brod. Han lærte af Simplicissimus' store Tegnere, hans Form er bred, Figurerne sat kraftigt op, det karakteristiske i et Ansigt eller en Skikkelse er fremdraget med fas og stærke Træk, ikke sjældent med en Sikkerhed i Forenklingen, der kan minde om japansk Tegnekunst. Han ejede den fødte Grafikers Fornemmelse for Forholdet mellem sort og hvidt. I Evnen til at kombinere Tegnepen med Tuschpensel var han uovertruffet i sin Samtid.

P. slog igennem i Verdensspejlet, hvortil Anders W. Holm hentede ham fra Klods Hans,

og tegnede senere i Ekstrabladet Situationer fra Livet mellem de Mennesker, han kendte:

Arbejdere Bønder, Kunstnere og Bohemer og Døgnets Personligheder, som han fastholdt i

blændende Rids. Han rettede gerne sin Spot mod Præsteskab og Militærvæsen. Sigurd Mül-

ler har sagt om E. P., at han var en af de faa Tegnere, der lykkeligt undgik at faa sin Streg

afløst af Maner. Inden for sin Begrænsning har han givet dansk Tegnekunst et Tilskud af

viril Styrke og formet et Persongalleri, der stadigt er levende. W. S.

C. E. Jensen: Karikatur-Alburn, 11, 1906-07, 491-92; Journalisten 1. Marts 1912 (Selvbiografi); Pol. 14. Nov. 1907; 16. Jan. 1917 (Helge Wamberg); Ekstrabl. 15. Jan. 1917 (Frejlif Olsen); Sig. Muller i flade danske Mag., 1916-17,

508-12; Satire og Humor, 1946; Danske Streger, 1946; O. Gelsted i Verdenskarikaturen,11,1947,116-17; Walter Schwartz:

Eigil Petersen, 1947.

Petersen, Einar Cortsen, f. 1885, Maler. F. 17. Okt. 1885 i Æbeltoft. Forældre: Skræddermester, Lærer ved Tekn. Skole Peter P. og Hedvig Brochmann. Gift.

Uddannelse: I Malerlære i Grenaa 1900-05; samtidig Elev af Tekn. Sk. set. ; 1908-10 Kunstgewerbeschule, Zurich; 1910-12 Academie Julian, Paris. Rejser: Tyskland, Svejts, Italien, Frankrig; bosat i U.S.A. (Los Angeles, Kalifornien) fra 1914; Berøg i Danmark

1931. Udstillinger: California Art Club; Painters and Sculptors Club, Los Angeles; Scandinavian American Art Association of the West. Udmærkelser: Guldmed. 1923 og 25 for dekorative Arbejder i offentlige Bygninger i U.S.A.

Einar C. Petersen har i Amerika udført Vægmalerier til en Række offentlige Bygninger, Forretningsbygninger (fx Edison Bygningen, Forest Lawn Bygningen), Teatre og Kirker og har i Honolulu bl. a. dekoreret Randhuset med polykrome Motiver. Red.

Ekstrabl. 19. Juni 1931 (Int.).

Petersen, Peter Elias, f. 1859, Maler. F. 12. Aug. 1859 i Kbh. Forældre: Kunstdrejer og Billedskærer Bendt P. og Charlotte Wilhelmine Kempovsky. Gift 1 ° 4. Aug. 1888 i Smaaland med Anna Lager, f. 2. Sept. 1867 i Halland, d. 1948, D. af Møller L. Ægteskabet opløst. 2° 10. Dec. 1904 paa Fr.berg med Laura Marie Fischer, f. 6. Jan. 1883 i Kbh., Adoptivd. af Maskinmester Poul Christian Bernhard F.

Uddannelse: Oprindelig Drejer; fik sin første tekniske Vejledning af Thorolf Pedersen under et af dennes Sommerophold i Gilleleje; lærte Vinteren 1882-83 Perspektivtegning af C. Leuning Borch; tegnede Vinteren 1883-84 paa Tekn. Sk., Kbh.; senere uddannet paa P. S. Krøyers Sk. Stipendier: N. P. Mols 1940; Nathan 1940, 42; Wolf 1942; Aug. Schiøtt 1944; Otto Haslund 1948. Rejser:1897 Stockholm; 1901 Tyskland, Paris; 1907 Holland. Udstillinger: Dec. udsi. 1885 ; Charl. 1886-1948 ; Charl. Eft. 1922, 36, 42; Kleis 1892; Stockholm 1897 (Porcelæn); Paris 1900 (Porcelæn for Bing & Grøndahl); Kunstn. Eft. 1908-09; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 30, 42; Brooklyn 1927 (Porcelæn); Sep.udst. 1913, 21. Udmærkelser: Diplom i Stockholm 1897. Stillinger: Tegner ved Kastrup Glasværk; ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1891-96, hos Bing & Grøndahl 1896-1926.

Arbejder. Malerier: Fra Gilleleje Bandeplads (1885); Besøg hos en Husmandsenke (1886); Lampelys (1904, Nationalmus., Stockholm); I Sundet ved Hveen (1907) ; Fra Jammerbugten (1907); Stejlepladsen. Gilleleje (1909) ; Dragør Havn. Vinter (1911) ; Marine (1925-26, forh. Ingeniørfor.); Selvportræt (1928); Taagen letter (1937); har navnlig malet Billeder med Motiver fra Dragør og Gilleleje samt Mariner; Arb. i Gilleleje Mus. Porcelæn: Har hos Bing & Grøndahl især arbejdet med Krukker og Vaser, hvor Ornamentikken er udført i ophøjet Emaille oven paa Glasuren. En Samling af saadanne Arbejder var fremme paa Udst. i Paris 1900, hvor Ekspl. solgtes til flere Museer i Udlandet (bl. a. Leipzig). Desuden erhvervedes hans Vikings-Vase 1897 af Nationalmus. i Stockholm. Red.

C. A. Been i T. f. Ind., 1900, 25, 34; Berl. Tid. 12. Aug. 1929; Fra det gamle Gilleleje, 1934, 37-58; Nat.tid. 10. Aug. 1939 (A. Kragelund).

Petersen, Emanuel Aage, 1894-1948, Maler. F. 18. Febr. 1894 paa Fr.berg, d. 27. Dec. 1948 i Farum, begr. sst. Forældre: Præst ved katolsk-apostolsk Menighed Hans Nicolai P. og Else Marie Jensen. Gift 29. Dec. 1916 i Kbh. med Thora Kristine Petrea Sørensen, f. 13. Sept. 1893 i Lillerød, D. af Gaardejer Niels S. og Regine Olsen.

Uddannelse: I Malerlære hos Dekorationsmaler Marinus Jensen; blev Svend; besøgte Tekn. Sk.; 1910-12 Elev af Chr. Benjamin Olsen; besøgte 1912-14 Eiler Sørensens Malersk. Rejser: 1919 England, Skotland; 1921 Grønland; 1922 Spanien, Portugal; 1923, 24, 2526 Grønland; deltog 1928-30 som Maler i Ekspeditionen +Grønland i Billeder* langs Grønlands Vestkyst (med Understøttelse af den danske Stat og Grønlands Styrelse); 1931 Frankrig, Italien; 1933 Sverige, Norge; 1934 England; 1935, 37, 46 Grønland. Udstillinger: Koloniudstillingerne i Leipzig 1930, i Paris og Rom 1931, i Kbh. 1932; Sep.udst. 1925, 26, 30 (Billeder fra Ekspeditionen +Grønland i Billeder*), 33, 38 (alle 5 Kbh.), 1933 (Odense), 1934 (London og The Alpine Clubs Gallery, Edinburgh), 1936 (Gøteborg Kunstmus.), 1937 (Stockholm). Udrkelser: Diplom i Leipzig 1930, Rom 1931 og Paris 1932. Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1918-22.

Arbejder: Postslæder i Grønland (1930, tilh. Dronn. Alexandrine); Grønland i det 16. Aarh.s Kortstil (udst. 1931, tilh. Grønlands Styrelse); Midnatssol. Nordgrønland (1936); Alpeglød. Umanakøen (1941) ; Sommerdag i Sydgrønland (1946); 5 Malerier i Rigsdagens Grønlandsudvalgsværelse.

Paa Den kgl. Porcelainsfabrik beskæftigede Emanuel A. P. sig mest med Marinemaleriet og var desuden med til at dekorere flere af de store Jubilæumsvaser til Ø. K., Kongeparrets Sølvbryllup m. fl. De første store Sørejser blev foretaget for Den kgl. Porcelainsfabrik, og herved vaktes hans Interesse for Marinemaleriet. Da han imidlertid 1921 for første Gang kom til Grønland, fandt han her sit fremtidige Arbejdsomraade og opgav Porcelænsmaleriet. I Aarene herefter malede han en Række Billeder fra Grønland, der bl. a. udstilledes paa forskellige Koloniudstillinger, og hans Navn blev fra nu af knyttet til Grønland. Hans naturalistiske Skildringer af den grønlandske Natur og Grønlændernes Liv baade i Oliemaleri, Akvarel og Studietegninger har i overvejende Grad kulturhistorisk, etnografisk og topografisk Interesse. Red.

Helge Bangsted: Grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen, 1937; København 6. Maj 1925 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 3. Dec. 1926 (B. Flor); 6. Febr. 1930 (Th. Oppermann); 21. Jan. 1933 (g. Flor); Nat.tid. 29. Jan. 1930; Illustrated London News 9. Juni 1934; Observer 20. Maj 1934; The Times 21. Maj. 1934; The Scotsman 27. Juni 1934.

Petersen, Axel Erhard, 1873-1945, Arkitekt. F. 16. Aug. 1873 paa Fr.berg, d. 23. Juni 1945 i Lyngby, Urne paa Mariebjerg Kgd. Forældre: Tømrermester Valdemar P. og Maria Elisabeth Hansen. Gift 29. Nov. 1913 i Kbh. med Agnete Sophie Elisabeth Kiær, f. 10. Jan. 1889 i Kbh., D. af Premierløjtnant i Ar

tilleriet, senere Driftsbestyrer ved Amagerbanen Constantin Frisch K. og Inger Erikgine Jacobsen.

Uddannelse: I Tømrerlære 1888; dimitt. fra Tekn. Sk. 1892; forberedt til Akad. af O. Wiltrup; opt. paa Akad. Jan. 1893; Afgang Maj 1903; Medarbejder hos Vilh. Dahlerup 189295, Konduktør for samme 1895-96, hos Martin Borch 1898-1900; Konduktør hos Thorvald Jørgensen ved Opførelsen af Christiansborg 1906-28. Udstillinger: Charl. 1904, 08. Stillinger og Hverv: Kirkeværge for Christiansborg Slotskirke fra 1920; Slotsforvalter ved Christiansborg og Ministerialbygningerne fra 1923; Formand for For. til Erhvervelse af Kunstnerboliger med Atelier, Kunstnerhjemmet, 1930-36 og fra 1941, Næstformand 1936 -41.

Arbejder: Kahytsmontering for B. & W. bl. a. paa Ø. K.s Skibe Annam og Manchuria og paa russisk Krydser Bojarin; desuden en Del Villaer, Fabriks- og Forretningsbygninger. Projekter: En Stiftskirke i en Provinsby (Konk.arbejde til Guldmed. 1904) ; En videnskabelig Højskole i en Provinshovedstad (1908); Frimurerloge, Blegdamsvej; Kongeslot i Bulgarien (1912-13). Red.

Berl. Tid. 24. Febr. 1923.

Petersen, Erhardt, se Parshøj, Erhardt.

Petersen, Ernst Heinrich, f. 1883, Arkitekt. F. 14. Nov. 1883 i Hittfeld, Hannover. Dansk Indfødsret 1912. Forældre: Murermester Marius Brahde P. og Bertha Steinwehe. Gift 9. April 1911 i Kerteminde med Emma Thomsen, f. 16. Jan. 1887 i Horsens, D. af Boremester Niels Peter T. og Bodil Kirstine Knudsen.

Uddannelse: I Murerlære 1898; Murersvend og dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1903 ; opt. paa Akad. April 1905; Afgang Maj 1917- Medarbejder hos Leuning Borch, Anton Rosen, Henning Hansen, Wittmack & Hvalsøe og Rolf Schroeder; selvstændig Virksomhed i Kolding fra 1918. Rejser: Sverige og Tyskland. Stilling: Lærer i Husbygning ved Tekn. Skole i Kolding fra 1926.

Arbejder: Kolding Domhus (1. Pr. 1918; opført 1918-21) ; Beboelseshuse i Kolding (1919 -22, s. m. C. Swane og Axel G. Jørgensen); Harte Vandkraftanlæg med Funktionærboliger (1920) ; Brejninge Aandssv ageanstalt 2 størreHjem (1921); Dalum Klosterkirke (1930). I Kolding: Kolding Sparekasse (1. Pr. 1922); Ombygning af Raadhuset (1924) ; Nationalbankens Filial (1924); Købmandskole (1. Pr. 1927); Skt. Hedvigs Hospital (1928); Immanuelskirken (1. Pr. 1930); Kolding Odd-Fellow Bygning (1933); Vandrehjem (137-38); Centralbibliotek (1939); Aldersrenteboliger (193846) ; Handelsforeningens Stiftelse (1939) ; Kolding højere Almenskoles Ombygning og Udvidelse (1937-42); Etage- og Rækkehusbebyggelse ved Domhuset (1939-40); Søndre Vandværk med Pumpehus og Vandtaarn (1946); har desuden opført en Del Villaer. Red.

Arch., 1917-18, 409-12 (Domhus); 1922, 213 (Boligtype); 1925, 221-23, 274 (Beboelseshuse i Kolding); Arch. U.. 1928, 172 (Skt. Hedvigs Hospital); Ark. U. 1940, 237-38 (Vandrehjem); 1941, 105 (Aldersrenteboliger); Biblioteksaarbogen, 1940, 72-73; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 90-91.

Petersen, Fanny Cecilie, 1861-1934, Maler. F. 24. Nov. 1861 i Odense, d. 26. Juli 1934 i Kbh., Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Fotograf, senere Hoffotograf Jens P. og Bendine Charlotte Bendix. Ugift.

Uddannelse: Besøgt Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; derefter een Vinter Elev paa Bertha Wegmanns Sk. og 2 Vintre paa Julius Paulsens Sk.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1889; Elev til Jan. 1895. Rejser: 1893 Holland; 1895 Italien; 1908(?) Frankrig (Bretagne). Udstillinger: Charl. 1893, 95-98, 1900-02, 04, 07-09, 14; Charl. Eft. 1936 (Mindeudst., uden for Kat.); Kunstn. Eft. 1904, 08; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn.s retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1910 (s. m. Kathrine Møller).

Arbejder: Portrætter af Grosserer H. C. Petersen (1892), Faderen Hoffotograf Jens Petersen (1896) og af Forfatteren Peter Eggert Benzon (1906); Interiør (1903); Blind romersk

Tigger med sin Dreng (1906) ; To Koner i Passiar, Bretagne (1908); har desuden malet

en Del Pasteller. Red.

Petersen, Fritz Ferdinand, 1816-1900, Maler. F. 9. Dec. 1816 i Kbh., d. 11. Febr. 1900 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Hørhandler Mads P. og Mette Hansen. Gift 20. Aug. 1854 i Kbh. med Emma Kezia de Garlieb, f. 21. Aug. 1827 i Kbh., d. 17. Febr. 1890 sst., D. af Hushovmester Philip Gustav Charles de G. og Emma Lewis.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev opt. paa Akad. 1831; Svend 1842 ; i Modelsk. Marts 1944 - Okt. 1847; uddannet til Restaurator under J. P. Møller. Rejaer: 1838 Dresden. Udstillinger: Charl. 1845-60 (14 G. m. 25 Arb.). Stilling: 1855-87 Konservator ved Den kgl. Malerisaml. Udmærkelse: 1887 tit. Prof.

Arbejder: Portræt af Styrmand Melbye (1845), En Lærd i sit Studereværelse (1846), En Fisker (1847), Studie af en Bondedreng og Studie af en Mani med grøn Vest (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Komponisten Poul Rasmussen (1853, Fr.borg). H.O.

Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Petersen, Gundlach, se Gundlach-Pedersen.

Petersen, Gunnar Frederik Kiisch, f. 1914, Arkitekt. F. 12. Marts 1914 i Hillerød. Forældre: Banehaandværker Peter Frederik P. og Ingeborg Johansen. Gift 11. Okt. 1937 i Hillerød med Ea Grethe Larsen, f. 3. Jan. 1914 paa Fr.berg, D. af Barbermester, Musiker Hans Larsen og Thora Jørgensen.

Uddannelse: Tømrersvend 1936; dimitt. fra Tekn. Sk. 1937; opt. paa Akad. 1936; Afgang Maj 1943; selvstændig Virksomhed i Hillerød fra 1939. Stipendier: K. A. Larssen 1949. Rejaer: 1949 Svejts, Italien, Frankrig. Stilling: Bygningsinspektør i EsbønderupNødebo Kommune 1949.

Arbejder i Hillerød: Eenfamiliehus, Stutmestervej 30 (1943); Den nordiske Lejrskole paa Sandviggaard (1948); Hertz' Stiftelse (1. Pr. og 2. Pr. 1943; opf. 1948); Boligbebyggelse for Lejerbo, Møllebakken 1-27 (1948-49); Frborg Byskold (1. Pr. 1948, s. m. Kay Fischer; under Opførelse 1949). Projekter: Vandrehjem i Stege (1946, s. m. Sven Jensen); desuden s. m. Kay Fischer: Kommuneskole og Fritidshjem i Lyngby (1948, indkøbt) og Skole i Slagelse (1949, indkøbt). Red.

Ark. U., 1943, 75 (Eenfamiliehus i Hillerød), 196 (Hertz' Stiftelse); 1946, 131-32 (Vandrehjem i Stege); 1948, 19-21 (Kommuneskole i Hillerød), 124 (Kommuneskole og Fritidshjem i Lyngby).

Petersen, Gunnar Biilmann, se Biilmann Petersen, Gunnar.

Petersen, Gyde, se Gyde Petersen.

Petersen, H. J(ohan?), - 1702 -, Tegner eller Væver? Har 1702 s. m. den kbh.ske Silkevæ-

ver Joachim Wriede signeret et vævet Prospekt af Christianshavn med Voldene, Christianskirken samt Havnen med aftaklede Skibe. Et Eksemplar kom 1702 paa Kunstkammeret (nu paa Rosenborg), et andet findes paa Gisselfeld. G.B.

Utr. K. - Spengler, 1818; Gisselfeld Kat., 1918, Nr. 227.

Petersen (kaldet Pomp), Hans, d. 1814, Tømrermester, har udført Projekt til Husum

Kirke. B.L.G.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Petersen, Hans Christian, 1866-1927, Bhgr., se Lamberg Petersen, Hans.

Petersen, Hans Christian, 1853-1919, Bhgr. F. 7. April 1853 i Vejle, d. 30. Juli 1919 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Tømrer, Mølleforpagter Peder Jensen og Amalie Nielsen. Gift 14. Juli 1883 i Kbh. med Cathrine Dorthea Elisabeth Bruhn, f. 3. Dec. 1861 i Hillerød, d. 21. Jan. 1936 paa Fr.berg, D. af Købmand Jakob Ferdinand B. og Laura Else Tvede.

Uddannelse: Var opr. Billedskærer og blev uddannet hos V. Fjeldskov 1867-i7; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Okt. 1871; fik Juni 1880 Afgang som Modellør. Stipendier og Rejser: 1887 4 Mdr. Rejse paa Understøttelse fra Reiersens Fond; 1889 Berlin, Paris. Udstillinger: Charl. 1883, 89, 95, 1902-16, 19 (14 G. m. 18 Arb.); Aarhusudst. 1909 ; Malmø 1914. Stilling: 1884-1910 Assistent ved Akademiets Dekorationsskole for Modellerere.

Arbejder: Narcissus (undt. i Gips 1883); Portrætbuster af Johannes Gade (udsi. 1911), Maleren J. Th. Hansen (udst. i Bronze 1912) og Solodanserinde Emilie Smith (udst. i Gips 1912); Prontongruppe paa Magasin du Nords Facade mod Kgs. Nytorv samt Gruppe over Odd Fellow Hvile, Hobrogade 5-15 (indviet 1902); deltog som Dekorationsbilledhugger i Udsmykningen af Fr.borg (1877-83, 1890-92), Frederikskirken og Glyptoteket.

H. Chr. Petersen havde et stort og meget anset Dekorationsbilledhugger-Værksted, der var søgt af Samtidens ledende Arkitekter med Hensyn til Facade- og Loftdekoration. Han

besad stor, teknisk Kunnen og arbejdede vist som oftest efter egne Udkast (saaledes Stuk-

dekorationerne paa Glyptotekets Trappegange). Ved Fr.borgs Genopførelse var han F.

Meldahls betroede Mand inden for sit faglige Omraade. Red.

Petersen, Harald Peter, f. 1890, Arkitekt. F. 31. Okt. 1890 i Kundby. Forældre: Malermester Lars Peter P. og Maren Kirstine Rasmussen. Gift 7. Juli 1928 i Dølby med Sygeplejerske Johanne Jensen, f. 19. Maj 1899 i Dølby, D. af Gaardejer Jens Peter J. og Marianne Mehlsen.

Uddannelse: Snedkersvend 1911 ; Bygmesterskolen i Holbæk 1914-17; Elev af og Medarbejder hos Ivar Bentsen samt Medarbejder hos Thorkild Henningsen, Ole Falkentorp og Kaare Klint; selvstændig Virksomhed fra 1934; Medlem af Kooperative Arkitekter 1934-46. Udstillinger: Charl. 1937, 41, 46; Nord. Byggedag i Stockholm 1927, i Kbh. 1946 ; Paris 194'7 ; Haag 1948. Stilling: Lærer ved Bygmesterskolen i Holbæk 1918-21.

Arbejder: Klampenborghus ved Dyrehavevej (1935, s. m. Ivar Bentsen); Enighedslund i Aalborg (1937-38, s. m. Ivar Bentsen); Kantorparken, Blokkene 1, 2, 5, 6 og Rækkehusene 8, 9, 10, 11, 12 (1939-40, s. m. Edv. Heiberg); Bispeparken ved Grundtvigskirken, Blokkene 3 og 5 (1940-41, s. m. Ole Buhl og Edv. Heiberg); Munkevangen, Blokkene 1, 2 og 3 (1943 -44, s. m. Karl Larsen); Rebslagerhus, Rebslagervej (1943-44) ; Rækkehusene Rymarksvej 16-78 (1945-46, s. m. Ole Buhl); Ombygning af Hotel Phønix, Hj. af Bredgade og Dr. Tværgade, til Blad- og Forretningsbygning for Land og Folk (1946, s. m. Ole Buhl); Hotel Codan ved S. Annæ Plads (under Opførelse 1949, s. m. Ole Buhl og Ole Falkentorp) ; Arbejdernes Andelsboligforening i Glostrup (under Opførelse 1949, s. m. Ole Buhl); Søfolkenes Hotel, Amaliegade 5 (under Opførelse 1949, s. m. Ole Buhl og Mogens Iversen). Red.

Arch., 1923, 168 (Rækkehuse); Ark. U., 1935, 83 (Klampenborghus); 1939, 34 (Enighedslund, Aalborg); 1940, 9-11 (Bispeparken); Ark. M., 1942, 133-39 (Kantorparken); 1942, 140-48 (Bispeparken); 1946, 11-16 (Munkevangen); Moderne dansk Boligkunst, 1946, 76 (Munkevangen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 57, 62-64, 70.

Petersen, Harald Georg, f. 1903, Arkitekt. F. 24. Sept. 1903 i Thisted. Forældre: Stationsforstander ved Statsbanerne Valdemar Harald P. og Laura Marie Andersen. Gift 9. Jan. 1937 i Kbh. med Ulla Hiort Lorenzen Jepsen, f. 18. Juni 1914 i Kbh., D. af Grosserer Rudolf Hiort Lorenzen J. og Elisabeth Margrethe Jensen.

Uddannelse: Præliminæreks.; Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. i Randers 1925; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj 1931; tog i sin Studietid s. m. J. Houmøller Klemmensen Initiativ til Oprettelsen af Bygningsteknisk Studiearkiv paa Akad. 1928; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1931. Rejser: 1930-31 flere Rejser til England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Tjekoslovakiet og Sverige (bl. a. paa K. A. Larssens Legat). Udstillinger: Charl. 1929, 37, 41-42. Hverv: 1938-40 Redaktør af Bygge Forum.

Arbejder: Rækkehusbebyggelser Indelukket i Hellerup (1940), Hj. af Cæciliavej og Spiræavej i Valby (1941), Søndervigvej-Rindbyvej-Harboørevej i Vanløse (1943), Aaløkkevej i Brønshøj (1942), Oksbølvej-Brobølvej.Kærbyvej-Knudsbølvej i Islev (1947-48) og Mogens Allé-Ejnarsvej i Gladsakse (1948, s. m. H. C. Christiansen); Eget Hus, Hareskovvej 80 (1941, præmieret 1942); Dobbelthuse ved Elselillevej (fh. Fru Malfredsvej), Sundby (1942) og Ørager 3-19 i Hvidovre (1944); Etagehusbebyggelse, Rødovrevej 337-65(1947-48); har desuden tegnet Kakkelovne for Hess' Fabrikker, Vejle, bl. a. Kedelkamin (1937), Kakkelovn med Relief af Mogens Bøggild (1941) og Kakkelovn med Relief af Anker Hoffmann (1942). Red.

Ark. M., 1941, Nr. 2 (Tillæg) (Rækkehustyper); Ark. U., 1942, 165-68 (Eget Hus); 1943, 53-54 (Kakkelovnstyper); Bygge Forum, 1940, 243-45 (Rækkehuse i Hellerup).

Petersen, Heinrich Ludvig, 1806-74, Maler og Kbst. F. 13. Aug. 1806 i Altona, d. 28. Okt. 1874 i Nürnberg.

Lærte at male hos C. F. Kroymann og uddannedes i Kobberstikkunsten hos den tyske

Kobberstikker J. A. Rosmåssler. Nedsatte sig i Nürnberg og modtog her nogen Vejledning

af Fr. Geissler. 1842 henledte Maleren M. Rørbye Akad.s Opmærksomhed paa ham, uden

at dette dog medførte, at han fandt Beskæftigelse for Danmark. P. forblev bosat i Nürn-

berg og tilhører saaledes som Kunstner helt Tyskland. Red.

Petersen, Herman, se Peters, Herman.

Petersen, Rasmus Ingvard, f. 1904, Maler. F. 21. Juni 1904 i Svendborg. Forældre: Træhandler, senere Gaardejer Rasmus P. og Karen Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Svendborg 192022. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-33; Charl. 1937-40, 43-45; Den fynske Foraarsudst. 1935 -46; Fyens Forum 1936, 40; Unge Talenter 1944 ; Kammeraterne 1945-48 ; .Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1943 (Kbh.), 47 (Svendborg), 48 (Odense).

Arbejder.- Min Moder plukker Blomster (1936, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Havebillede (1940, Kunstmus.); Moder og Barn i Haven (1941, Fyns Stiftsmus.); Violinspiller med Tilhørere (1945).

Under sit Arbejde som Landmand begyndte Ingvard Petersen at male og fandt næsten med det samme sin kunstneriske Udtryksform. en Ekspressionisme bestemt af de umiddelbare Naturindtryk og en primitiv og levende

Fornemmelse for Farvens Udtryksmuligheder. Senere forenklede han Farveskalaen yderligere

og arbejdede i en Række Kompositioner med svovlgult og sort uden dog at opgive Studiet

af Valørerne. Efterhaanden er hans Arbejde blevet mere æstetisk betonet, og han har ud-

viklet sin Farvesans under Indflydelse fra den franske Ekspressionisme. Han har udført en-

kelte keramiske Arbejder. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Berl. Tid. 15. Febr. 1943 (Int.); Pol. 23. Febr. 1943 (g. Pontoppidan); Nat.tid. 27. Febr. 1943 (Jan Zibrandtsen); Møller Nielsen: Billedet paa Væggen, 1944.

Petersen, J., - 1771 -, Maler, fik 1771 af Dronning Juliane Marie 8 Rdl. for et Blomsterstykke til en Skærm malet paa Spejlglas.

G.B.

Utr. g.

Petersen, Jacob, 1774-1855, Maler. F. 25. Aug. 1774 i Flensborg, d. 29. Aug. 1855 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1795 med Ingeborg Hee, d.. 4. Maj 1842 i Kbh.

Uddannelse: Var opr. Sømand og arbejdede som Skibsfører; som Kunstner Autodidakt og, med nogen Vejledning fra Eckersberg, som nævner P. i sine Optegnelser, idet denne omkr. 1820 underviste Eckersberg i Takkelage, Skibstyper m. m. Udstillinger: Charl. 1833 (m. 3 Arb.) og sandsynligvis 1855 (som J. Fetersen); Sønderjysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: To danske Fregatter i en Storm (udst. 1833, Kunstmus., dep. ude); Marine med en dansk Bark og en polsk Brig ud for Trekroner (forh. Joh. Hansens Saml.); AFrederik VI* af København (1829) og +Haabet* af København (1860) (begge farvelagte Tegn., Søfartsmus. paa Kronborg); Angrebet paa Christiansø 1808 (farvelagt Tegn., Fr.borg) ; desuden Tegn. i Flensborghus. H.O.

Weilb. 2. Udg. - E. Hannover: Eckersberg, 1898, 212; C. A. Jensen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 111, 1927-28, 16-18.

Petersen, Joachim, se Joachim, Christian.

Petersen, Johan Erik Christian, 1839-74, Maler. F. 3. April 1839 i Kbh., d. 19. Marts 1874 i Boston. Forældre: Skomagermester Peter Erik P. og Johanne Sophie Frederikke Holm.

Uddannelse og Rejser: Student 1857; Band. phil. 1859; uddannede sig 1860 hos C. Dahl som Marinemaler samtidig med, at han tegnede i Akad.s Skoler; deltog i Krigen 1864 som Officersaspirant og blev Sekondløjtnant i Reserven s. A.; udvandrede 1865 til U.S.A., hvor han bosatte sig i Boston; 1867-68 i Vestindien. Udstillinger: Charl. 1861-65 (4 G. m. 6 Arb.).

Arbejder i Danmark: Et fuldrigget amerikansk Skib, der har kastet bak i stille Vejr (1861) ;Skrue-Linieskibet Skj old i dobbeltrebet Mærseilskuling og Parti af Roskildefjorden ved Udseilingen til Isefjorden (begge 1862); Udsigt over Horsens Havn med Fj orden (1864 ); Skibe i Indseilingen til Sundet og Søstykke (begge 1865); repr. i forh. Joh. Hansens Saml. med 4 Marinebilleder. I Amerika: Den atlantiske Kapsejlads' Afgang fra Sandy Hook (1865); Sørøverens Erobring og den flyvende Hollænder (The Phantom Ship) (1869). Red.

Weilb. 2. Udg.

Petersen, Johan Daniel, 1794-1849, Tegner, Kbst. F. 10. Juni 1794 i Kbh., d. 6. Marts 1849 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Korporal Bendt P. fra Skaane og Dorthe Margrethe Bachevold. Broder til Zacharias P. (s. d.). Gift 10. Aug. 1821 i Kbh. med Charlotte Amalie Kiær, f. 12. Juli 1795 i Kbh., d. 18. Maj 1874 paa Fr.berg, D. af Baadsmandsmat Jens Pedersen K. og Ane Christine Jonasdatter.

Uddannelse: Besøgte fra 1807 Søetatens Underofficersskole, hvor han særlig udmærkede sig i Tegning; var Elev i Akad.s Ornamentsk. og G. F. Hetsch' Tegnesk. Udstillinger: Charl. 1825 -31 (3 G. m. 4 Arb.). Embeder og Hverv: 1824 Assistent ved Søetatens Konstruktionskammer; 1827 Hetsch' Efterfølger som Lærer ved Akad.s Ornamentsk., hvis Undervisning han ledede til sin Død; Tegnelærer ved Tekn. Institut og ved flere kbh.ske Skoler; gav privat Tegneundervisning.

Arbejder: Beskæftigede sig som Assistent ved Søetatens Konstruktionskammer med Ornamenttegn. og har tegnet Galleri-, Spejl- og Gallionsfigurer til danske Krigsskibe; udførte en Del Kobberstik dels af teknisk Art fx til Wilhelm Michelsen : Lærebog i Artilleriet for de kgl. Søcadetter (1836) og naturhistoriske Afbildninger til Værker af H. C. B. Bendz (s. d. i Supplementet i Bd. III), J. Reinhardt, D. F. Eschricht og J. F. Schouw, dels fx til G. F. Hetsch: Fortegninger for Haandværkere (1839-43) samt de af ham selv udg.: Samling af Elementar Studier efter antikø Kar og Ornamenter (1840-41, 16 Tvl.) og Gitteret paa Runde Taarn (1845, efter egne Tegninger). Desuden har han udført Illustrationer til P. O. Brøndsteds Udgave af Aischylos' Agamemnon (1842, 2 Kobberstik efter J. Flaxman; i Artiklen om Erling Eckersberg fejlagtigt henført til denne) og til sammøs Udgave af Orestias (1844, udg. af N. V. Dorph, 6 Kobberstik efter J. Flaxman) samt stukket den farvelagte Titelvignet til sammøs Udgave af Den ficoroniske Cista (1847, udg. af N. V. Dorph). Grafik i Kbst.saml.

1844 blev J. D. P. ramt af en Hjernesvækkelse, som han aldrig helt forvandt. T.H.C.

Selmers Nekrolog, 1, 1849, 534-35.

Petersen, Hans Henrik Julius, 1851-1911, Maler. F. 16. Febr. 1851 i Aarhus, d. 5. Juli 1911 sst., begr. sst. Forældre: Billedskærer Johan Frederik August P. og Borthaline Marie Rønnow. Gift 23. Okt. 1884 i Draaby ved Æbeltoft med Sophie Christine Elisabeth Lorentzen Baes, f. 29. Jan. 1862 i Boeslum, Draaby Sogn, d. 24. Marts 1922 i Aarhus, D. af Lærer Jens Lorentzen B. og Maren Katrine Jensen.

Uddannelse: Elev af Prins Ferdinands Tegnesk., Aarhus; dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen, opt. Sept. 1871, Elev til Okt. 1874; lærte at. modellere hos N. W. Fjeldskov. Udstillinger: Deltog flere Gange i Dec.udst.; Charl. 1881, 96-97. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole, Aarhus, i Frihaandstegning og Modellering 1885-1911.

Arbejder: Foraarsbillede fra Ris Skov (udst. 1881); Landskab (1890, Aarhus Mus.).

Julius Petersen arbejdede nogle Aar i Kbh. som Dekorationsbilledhugger bl. a. under N. Fristrup ved Udsmykningen af Det kgl. Teater, men flyttede derpaa til Aarhus, hvor han ved Siden af sin Lærergerning udførte en Række dekorative Arbejder til forskellige Kirker samt især dyrkede Landskabsmaleriet. Red.

Aarhuus Stiftstid. 6. Juli 1911.

Petersen, Jørgen, - 1762 -, Teatermaler, logerede 1762 i Hummergade i Kbh. og benæv-

nes Maler ved Comoedien. Red.

Utr. g.

Petersen, K. Arne, se Arne Petersen, Knud.

Petersen, Kai Trier, se Trier, Kai.

Petersen, Ludvig Adolf, 1848-1935, Arkitekt. F. 31. Maj 1848 i Kbh., d. 10. April 1935 i Hillerød, begr. i Kbh. (Holmens). Broder til Maler Edvard P. (s. d.). Gift 19. Maj 1881 i Aarhus med Agnes Theodora Walther, f. 30. April 1856 i Kbh., d. 24. April 1937 i Hillerød, D. af Arkitekt Vilhelm Theodor W. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Tømrerlærling; opt. paa Akad. i Perspektivkl. Okt. 1858 ; i Alm. Forb.kl. Okt. 1864; Afgang Marts 1875; Konduktør hos V. Th. Walther 1877-78 ved Restaureringen af Aarhus Domkirke; selvstændig Virksomhed fra c. 1880. Rejser: Flere Rejser til Tyskland, Østrig, Italien, Norge og Sverige. Udgtillinger: Raadhusudst. 1901. Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i Kbh. 1872-80; Lærer ved og Forstander for Tekn. Sk. i Vejle 188088; Lærer ved Tekn. Sk. i Aarhus 1888-1918; Medstifter af Akad. Arkitektforening 1899 og Medlem af dens første Bestyrelse.

Arbejder: Odd Fellow Ordenens Bygning i Aarhus (1884); Teatret i Vejle (1884-85); Missionshuset Mamrelund, sst. (1885); Taarn til Nicolai Kirke i Vejle (1887-88); Udvidelse af Haandværkerforeningens Friboliger i Aarhus (1890-92); Frk. Seligmanns Privatskole i Vejle (1895); Tekn. Skole, sst. (1895, udvidet 1910 af N. Christof Hansen); Tilbygning til Tekn. Skole i Aarhus (1896-97);,Tekn. Skoles Filial paa Ingerslevs Plads, Aarhus (1903); Borgerskolerne Ingerslev Boulevard (1903), Finsensgade (1906-07), N. J. Fjords Gade (1909-10), Paradisgade (1911, Tilbygning), Samsøgade (1913-14) og Læssøesgade (1920-21) (alle iAar hus); Haandværkerforeningen i Vejle (1921). Dekorative Arbejder: Tavler til Sakristiet i

Grenaa Kirke (1892-93). Projekter: Sygehus i Kolding (1876, s. m. A. M. Sørensen, præmi-

eret). A.

T. f. Kunstind., 1890, 202 (Kirketaarn i Vejle); Medd. fra Akad. Architektfor., 1899-1900, 88 (Foreningens Stiftelse); Ark. U., 1935, 85 (Nekr. af G. Juul Brask).

Petersen, M., - 1777 -, Maler. Et Portræt af Stiftsdame Vilhelmine Marie Krag (d. 1767)

paa Valdemarsslot bærer Paaskriften: Malet af A. Brynniche 1753, copieret af M. Petersen

1777. O.A.

E. F. 8. Lund, X, 1910, 25.

Petersen, Julius Magnus, 1827-1917, arkæologisk Tegner. F. 4. Sept. 1827 i Kbh., d. 1. Febr. 1917 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Tegner og Kobberstikker Johan Daniel P. (s. d.) og Hustru. Skrev sig i sine senere Aar Magnus-Petersen. Broder til Arkitekt Vilhelm P. Gift 31. Juli 1857 i Kbh. med Laurine Camilla Hansigne Hansen, f. 23. Juni 1830 i Kbh., d. 4. Juni 1896 sst., D. af Hørfabrikant Jens H. og Ane Larsen.

Uddannelse: Først hos Faderen, der var Konstruktionsassistent i Søetaten og Lagirer ved Akad.s Ornamentsk. ; derefter i Malerlære; blev opt. paa Akad. Okt. 1838 og besøgte dets Dekorationssk. og Modelsk.; lille Sølvmed. 1845 og 48, store 1852; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1875. Rejser: Talrige Rejser i Danmark og Sverige. Udstillinger: Charl. 1845-75 (13 G. m. 19 Arb., Maleri kun 1853); Nord. Udst. 1872; Stockholm 1897 ; 18. Nov. 1942. Stilling: Lærer ved Akad.s Frihaandssk. 1857-64. Udmærkelse: Tit. Prof. 1877.

Arbejder: Raderinger og Stik, bl. a. efter historiske Portrætter; talrige arkæologiske Tegninger og Illustrationer til Oldskriftsselskabets og andre Publikationer, som Worsaaes Billedværk fra Oldnordisk Museum (1854) og Horace Marryats Bøger om Danmark og Sverige (1860-62), samt særlig Gengivelser af Runesten til P. G. Thorsen: De danske Runemindesmærker (1864-80), Stephens: The Old Nothern Runic Monuments (1866-68, 1884, 1901) og L. Wimmer: De danske Runemindesmærker (1895-1908). Desuden en Række Restaureringer af Kalkmalerier og Kirkeinventar. I Tilslutning hertil udgav han Billedværket Beskrivelser og Afbildninger af Kalkmalerier i danske Kirker (1895) og et lille Skrift om samme Emne: De gamle Kalkmalerier i vore Kirker (1900). Arb. i Kbst.saml., Bymus. og paa Fr.borg.

Uden Evner som Maler var Magnus Petersen en habil Tegner, der i sin Ungdom kunde gribe Situationer af kbh.sk Folkeliv. Allerede som 18-aarig begyndte han sin arkæologiske Virksomhed. Foruden at mangfoldiggøre sine Tegninger i Stik og Raderinger udnyttede han C. Piils nye Teknik, Kemitypien, en Forgænger for Nutidens Ætsninger. Hans Restaureringer tilfredsstiller ikke moderne Krav, men hans arkæologiske Tegninger udmærker sig ved deres Nøjagtighed, og hans Runestensbilleder har blivende Værd for Videnskaben.

C.A.J.

Strunk, 1865 og 82; Westergaard, 1930-33; J. Magnus Petersen: Minder fra min Virksomhed 1845-1908, 1909.

Petersen (Peterss), Mattis (Mathias), d. 1676, Kbst. og Guldsmed. Begr. 5. Sept. 1676 i Husum. Fader: Husumborgeren Peter Guldsmed. Gift 1661.

Mattis P. udførte 1646 nogle af Kobberstikkene til Søren Terkelsens Oversættelse af Honoré d'Urfés Roman: Dend Hyrdinde Astrea (hvoraf kun i alt første Del i 12 Bøger blev udg. indtil 1648) og arbejdede s. m. Broderen Nikolaus 1648-52 paa Udførelsen af Kortene efter Johannes Mejer til C. Danckwerth: Neue Landesbeschreibung der zwei Hertzogthürner (1652). Desuden har han udført Portrætstik af Chr. IV (1645 efter K. van Mander, 1646), af Fr. III (1653, Kopi efter A. Haelwegh), af Hertug Fr. III af HolstenGottorp og dennes Hustru, samt af Johs. Mejer, af Tyge Brahe (efter J. de Gheyn) (begge 1651 s. m. Broderen) og Pastor Anton Heimreich (1668). Grafik i Kbst.saml. Synes 1660 at have arbejdet i Amsterdam. Virkede ogsaa som Guldsmed. Hans Broder Nikolaus Petersen, c. 1620-1705, begr. 21. Juni 1705 i Husum, gift med Margrethe, en Efterkommer af Klokkestøberen Peter Melckersen, var ogsaa Guldsmed og hjalp som Kobberstikker Broderen baade med Portrætterne og Kortene. Han var Raadmand og Kirkeforstander i Husum.

Deres Arbejder er enkle og haandværksagtige, som Regel Kopier efter andre Stik eller andres tegnede Forlæg, men ikke uden Fantasi og Karakter (Kartoucheindfatningen og deres Indhold) og - trods daarlig Tegning - af mere end dilettantisk Udførelse. De var tillige dygtige Sølvsmede, og for disse spillede jo i den Periode Graveringskunsten en stor Rolle, og Brødrenes Evne til kunstnerisk at forbinde Virkningen af Radernaal og Gravstikke og af Skrabejern og Roulette er umiskendelig. - En Medaille med William III.s Portræt i Anledning af Limericks Overgivelse i 1691 (Ekspl. i Den kel. Møntsaml. i Haag og i Haarlem) sign. Peters F. kan muligvis være udført af Nikolaus P. O.A.

Th. u. B. - Johannes Mejer: Mathematischer Abriss des Grossen Wundergebåwdes Gottes des Allmechtigen, 1651; Friis: Saml., 1872-78; R. Nyerup og K. L. Rahbek: Den danske Digtekunsts Middelalder, I, 1805, 61 f.; C. F. Rumohr u. J. M. Thiele: Gesch. des kónlgl. Kupfersticksammlungen zu Copenhagen, 1835, 47; A. W. Franks og H. A. Grueber: Medallic Illustrations of the History of Great Britain and Ireland, II, 7885, 37 (Nr. 216); Haupt, IIl, 1889; L. Forrer: Biographical Dictionary of Medallists, IV, 1909, 464; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch., IV); G. K. Nagler: Neues Allgemeines Kunstler-Lesicon, XII, 1924, 313; Westergaard, 1930-33; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Petersen, Nanna, f. 1881, Bhgr. F. 22. Febr. 1881 i Odense. Forældre: Købmand, senere Sekretær og Kasserer i de fynske Købstæders Brandforsikringsforening Christian HeinrichP. og Thora Hvalsøe. Gift 18. Dec. 1921 i Gentofte med cand. polit., Ekspeditionssekretær i Landsskatteretten Abel Andreas Brink, f. 2. Jan. 1886 i Askowd. 13. Jan. 1940 i Lyngby, S. af Snedkermester Laurids Foss B. og Ane Marie Sørensen.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. i Odense og Kbh. Stipendier: Akad. 1911. Rejaer: 1909 Italien; 1911-12 Rom; 1914 Paris; senere 2 Rejser til Paris. Udstillinger: Charl. 1909, 1112, 14-15.

Arbejder: Gammel Skuespiller. Portrætbuste (Gips, udst. 1909) ; Fangen. Figur i Legemsstørrelse (udst. i Gips 1911) ; Portrætbuste (udst. i Bronze 1912) ; Eva efter Syndefaldet (udst. 1914); Buste (udst. i Gips 1915).

Nanna Petersen ophørte at udstille 1915 og har i de sidste c. 30 Aar ikke beskæftiget sig

med Modellering. Red.

Petersen, Niels Christian, 1833-96, Maler. F. 17. Dec. 1833 i Kbh., d. 10. Juli 1896 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Høker Christen P. og Karen Petersen. Ugift.

Uddannelse: Var i Malerlære og gik samtidig paa Akad., hvor han Jan. 1850 avancerede til 1. Frihaandssk., 1857 Elev af Modelsk. ; vandt Marts 1859 den lille, Dec. s. A. store Sølvmed.; nævnes endnu Eft. 1862 i Modelsk. Stipendier: 1864-65 Akad. (til Studier i Danmark). Udstillinger: Charl. 1859-68 (9 G. m. 16 Arb.). Stilling: 1872 fast ansat som Porcelænsmaler ved Bing & Grøndahl.

Arbejder: Parti ved Tryggerød (1862) og Moselandskab (1863) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); dekorerede i over 20 Aar hos Bing & Grøndahl Vaser og store Pragtstykker, især med Landskaber og Prospekter. H.O.

Petersen (ved Daaben Madsen), Nielsine Caroline, 1853-1916, Bhgr. F. 10. Juli 1853 i Nyrup ved Nykøbing S., d. 26. Nov. 1916 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Skibsfører Mads Pedersen og Stine Madsdatter. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk.; lærte derefter Modellering hos Aug. Saabye og Th. Stein; har desuden modtaget Undervisning af J. A. Jerichau; lille Guldmed. 1888. Stipendier: J. J. Levin 1884; Hjelmstjerne-Rosencrone 1887; Raben-Levetzau 1889, 95; Akad. 1889, 90; Ancker 1907. Rejser: 1889 Paris (længere Ophold). Udstillinger: Charl. 1880-1905 (17 G. m. 20 Arb.); Salonen, Paris, 1890; Nord. Udst. 1883, 88; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905, 07, 11. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883 ; Mention honorable, Paris, 1890; halv Eibeschütz' Pr. 1893; Ingenio et arti 1908.

Arbejder: Portrætbuste af Thorvaldsen efter Rauch (Marmor, udst. 1882) ; En dansende Faun (udst. i Gips 1883, Bronzeekspl. i Ribe Mus.; Neuhausens Pr. 1883) ; Krabbefisker (udst. i Gips 1884, Bronzeekspl. tilh. Kunstmus., dep. hos Eiler Sørensen, Ballerup); Jephtas Datter gaar sin hjemvendende Far i Møde (udst. 1887); Naomi siger Farvel til sine Sønnekoner. Relief (lille Guldmed. 1888; Vaabenhuset i Gentofte Kirke); Jakob velsignes af Isak (1889, indsendt til Konk. om store Guldmed., ikke antaget); Ismael (Mention honorable, Paris 1890; halv Eibeschiitz' Pr. 1893) ; En dansk Bondepige (Marmorbuste 1895, Fyns Stiftsmus.); Dronn. Louise (Marmorbuste, 1900, Fr.borg) ; F. Vermehren (Portrætbuste, 1901, Fr.borg) ; Hamlet (Bronzestatue, 1901, Haven til Marienlyst Slot, Helsingør); Epitafium over Pastor P. F. Schmaltz (Petri Kirke); Mindesmærker over Chr. IX og Dronn. Louise, Alexander III, Kong Georg og Fr. VIII (alle Fredensborg Slotshave); Bronzestatuer i Haven til Næsbyholm, Præstø Amt. Red.

Berl. Tid. 27., 28. Nov. og 1. Dec. 1916; Pol. 27. Nov. 1916.

Petersen, Nikolaus, se under Petersen, Mattis.

Petersen, Ove, 1830-92, Arkitekt. F. 15. Jan. 1830 i Kbh., d. 18. Febr. 1892 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bud i Finansdeputationen Niels P. og Ane Petersen. Gift 6. Maj 1854 i Kbh. med Frederikke Kirstine Nielsine Nielsen, f. 1. Nov. 1833 i Kbh., d. 3. April 1903 sst., D. af Bud i Enkekassen Lars N. og Sophie Amalie Nielsen.

Uddannelse: I Tømrerlære, Svend 1847; opt. paa Akad. April 1844; gennemgaaet Bygn.klasserne; lille Sølvmed. 1852, store 1853; lille Guldmed. 1855, store 1860; var i 81/2 Aar Tegner og Konduktør for N. S. Nebelong. Stipendier: Akad. 1861, 62, 63. Rejaer: 1861-63 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien (s. m. Vilhelm Petersen). Udstillinger: Charl. 1852-60; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1874. Stillinger: Lærer ved N. S. Nebelongs Tegneskole og Assistent ved Akad.s architektoniske Forb.klasse 1858- 61 og 1863-64; Bygn.inspektør i Kbh. 1863-64 (konst.) og 1867-73.

Arbejder: Arbejds- og Plejeanstalt i Sakskøbing (1866; flere Gange udvidet og forandret); Fabrikbygning for A. M. Hirschsprung & Sønner, Tordenskjoldsgade 7 (1866; Stueetage og Tagvinduer senere forandret); Villa Fr.berg Allé 41 (1866-67 ; fuldstændig ombygget paa nær Taarnet) ; Kirken paa Strynø (1867, s. m. V. Dahlerup) ; Taarn paa Herregaarden Kærstrup paa Lolland (1868); Vigsnæs Kirke (1868-69); Det kgl. Teater (1. Pr. 1870-71; opført 1872-74, s. m. V. Dahlerup) ; Ny Østergade 5-7 og 9 (1873-75, s. m. V. Dahlerup) ; Hotel National, Vesterbrogade 2 E og Jernbanegade 9 (1882; senere forandret); Dagmarteatret og Dagmarhotellet (1882-83 ; nedrevet); Nakskov Sukkerfabrik (1882-83) ; Raadhuset i Landskrona (1882-83); Borgerforeningen i Svendborg (1883) ; Assens Sukkerfabrik samt 4 Saftstationer (1883-84, s. m. Ing. H. Hammerich); Vinderød Kirke (1884); Landskrona sparbanks tidligere Bygn., Kungsgatan 7, Landskrona (1885); Tilbygn. til og Restaurering af Synagogen, Krystalgade 12 (1885, s. m. Fr. L. Levy); Sakskøbing Raadhus (1887-88; det indre restaureret 1913-15); Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo (188990). Restaureringer og Ombygning: Sakskøbing Kirke (1863-64, s. m. V. Dahlerup); Halsted Kirke (1868-77); Hovedbygningen paa Orebygaard ved Sakskøbing (1872-74) samt Avlsgaard og Herskabsstald sst. (1888); Kirken paa Avernakø (1876); Vor Frue Kirke i Svendborg (1884); Tirsted Kirke (1891-92).

Ove Petersen tilhørte Europæernes mere akademiske Retning (modsat Herholdts), men med en vis Selvstændighed. Medens disse i Almindelighed ikke besad nogen udpræget Sans for det stoflige, deltog P. i Tidens kunstneriske Opdyrkning af Murværk, hvad der giver flere af hans Arbejder en vis Uafhængighed af det stilistiske. Eksempler er Hirschsprungs Tobaksfabrik, der for øvrigt i det ydre har Grøns Pakhus af Herholdt til Forbillede, Assens Sukkerfabrik og Saftstationerne. Den med Hensyn til Indretning noget uhensigtsmæssige Sakskøbing Arbejdsanstalt er jævn og saglig Arkitektur. Inden for Tidens Mode: den franske Renæssance (ikke synderlig stilren og mere paavirket af de samtidige Arkitekters Opfattelse end af den oprindelige) indtog P. en anset Plads. Eksempler er Dagmarteatret, hvis Fagade til Dels havde Garnier's Opera til Forbillede, Landskronas sparbank samt Vesterbro- og Jernbanegade-Husene. Men han har ogsaa benyttet andre Stilarter. Hans Andel i Det kgl. Teater har sandsynligvis været mere af praktisk end af kunstnerisk Art. (A.) K.M.

Ill. Tid., 1870-71, 379-80; 1881-82, 383, 387; 1882-83, 65, 297-99, 311; 1890-91, 65; 1891-92, 259-60; E. Schiødte i Tilsk., 1886, 603, 605; samme i Kunst, VII, 1905 (Moderne kbh.ske Pakhuse); T. f. Kunstind., 1886, 126, 159; Pol. og Berl. Tid. 19. Febr. 1892; L. Dietrichson: Svundne Tider, III, 1901, 42, 99; Vilh. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905, 197-202; K. Ahlenius og A. Kempe: Sverige, I, 1908, 405, 408; Røb. Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist., I, 1921; Povl Drachmann og L. Estrup: A/S De danske Sukkerfabrikker, 1922, 48, 53, 101; Danske Herregaarde ved 1920, II 2, 1923, 48, 170; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III, 1929; IV, 1930; Landskrona sparbank, 1936, 98; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; Svend Jørgensen: Lolland-Falsterske Herregaarde i Fortid og Nutid, 1938, 48 (Kærstrup paa Lolland).

Petersen, Tønnes Jørgen Pavia, 1904-43, Overkateket, Maler og Digter. F. 23. Dec. 1904 i Godthaab, d. 21. Dec. 1943 i Sukkertoppen, begr. sst. Forældre: Organist Jonathan Andreas Kristoffer P. og Marie Helene Kitora. Gift 1 ° 20. Maj 1928 i Sukkertoppen med Sofie Karoline Judithe Kreutzmann, f. 28. Dec. 1894 i Kangåmiut, d. i Sukkertoppen. 2° med Ane Kristine Rakel Heilmann, f. 29.' Maj 1919 i Sukkertoppen.

Pavia Petersen arbejdede baade i Olie og i Akvarel, og navnlig i det sidste Materiale har han malet nydelige grønlandske Landskaber. Disse kan ofte lede Tanken hen paa japansk Kunst, hvilket dog mere skyldes Motivet end Kendskab til japansk Landskabsmaleri. G.-J.

Brugsforenings-Bladet 27. Sept. 1938, 464-65 (Gengivelser af Akvareller), William Thalbitzer: Inuit Sange og Danse, 1939 (heri om Faderen).

Petersen, Peter, -1620-27, Snedker. Fader: Peter Snedker (-1600-) (s.d.). D. April 1627 i Tønder. Gift med Kirstine, som overlevede ham.

Vandt Sept. 1620 Borgerskab i Tønder, hvis Magistrat 1621 formanede ham til at holde Købmandskab med sine Medborgere. 1620 lavede han et Skilt til Tønder Toldkammer. Hans Hovedværk er Sangerpulpituret foran Koret i Tønder Kristkirke, som han udførte 1623-27 s. m. Maler Hans Schmitt (s. d.). Dets Renæssancesnitværk, der udelukkende er dekorativt, efterligner Flensborgeren Hinrich Ringerinck (s. d.). C.A.J.

Haupt, III, 1889; Ludvig Andresen: Geschichte Tonderns, 1939, 208 217 ; C. A. Jensen i Tønder gennem Tiderne, I-II, 1943-44, 569 f.

Petersen, Peter, -1670-97, Snedker. D. 1697. Fader: Snedker Peter P. (d. 1627) (s. d.).

Bosat i Tønder nævnes han 1670 som Medlem af Stadens nystiftede Snedkerlav og levede

endnu 1697. Dokumentarisk sikrede Arbejder er Altertavlen i Braderup 1676-79 og Prædike-

stolen i Lindholm 1682. Foruden andre Arbejder Syd for den nuværende Grænse kan

Rammen om Ambder Epitafiet i Tønder Kirke vistnok tilskrives ham, og maaske har han

samarbejdet med Sønnen Peter P. (-1693-1703-) (s. d.) paa Kristkirkens Altertavle, om

end hans sikre Arbejder er i ganske enkel Bruskstil. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (som Schnitger, Peter); Kunstdenkmåler, Kreis Siid Tondern, 1939; C. A. Jensen i Tønder gennem Tiderne, I-II, 1943-44, 581.

Petersen, Peter, -1693-1703-, Snedker og Billedskærer. Fader: Snedker Peter P. (d. 1697) (s. d.).

Efter at have lært Haandværket hos Faderen blev P. Mester i Tønder 1695, efter at han 1693 forgæves havde andraget Lavet om at maatte holde en Snedkersvend.

Muligvis har han i Samarbejde med Faderen udført Kristkirkens Altertavle 1695, og han maa være den +Peter Bildhauer*, der 1701 fik 150 Mark for Tilføjelser til Orgelhuset sst. Dokumenterede Arbejder er endvidere Altertavlerne i Emmelsbøl 1698 og Sottrup (Sundeved) 1703, den sidstnævnte senere meget stærkt omdannet. Det store Tych-Epitafium i Tønder fra 1695 er næppe af ham, men han efterlignede dets Akantusværk. C.A.J.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939; C. A,. Jensen i Tønder gennem Tiderne, 1-II, 1943-44, 581.

Petersen, Peter, 1754-1826, Havearkitekt. Døbt 23. Juli 1754 i Kettinge, Als, d. 24. Jan. 1826 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Bolsmand i Bro Peder Christensen og Marie Lisbeth Christensdatter. Gift 1782 med Karen Weidemann, døbt 3. Nov. 1763 i Kbh., d. 6. Dec., 1815 paa Fr.berg, D. af Købmand Poul W. og Johanne Henrikka Crone.

Uddannedes 1773-76 som Gartner hos Aug. Schnitzer paa Augustenborg, arbejdede derpaa som Gartnersvend i Fr.berg Have og blev ved kgl. Resolution af 9. Sept. 1782 ansat sst. som Slotsgartner; var som saadan underordnet først Slotsforvalter C. F. Schmidt, derpaa fra 1786 Marcus Friederich Voigt (s. d.).

Peter Petersens Navn er knyttet til Omlægningen af Fr.berg Have (1798-1802) fra det oprindelige Barokanlæg til den landskabelige Park, vi kender i Dag. Fra 1787 havde han fremsat en Række forskellige Planer til Havens Omlægning undertiden forsynet med Grundtegninger, hvoraf enkelte signerede er bevaret (Rigsarkivet; Nationalmus.), men først 1797 blev Sagen taget op til endelig Gennemførelse. En Kornmission blev nedsat, og efter at denne havde afgivet Betænkning, som med nogle Ændringer hvilede paa en af P.s Planer (dog ogsaa med Træk fra en af Voigt samtidig indgivet Plan), blev det overdraget P. at udarbejde det endelige Udkast i Overensstemmelse hermed (approberet 25. Jan. 1798).

Peter Petersen, som utvivlsomt var en dygtig Gartner, har især i sine Planer lagt Vægt paa at trække Vandet bort fra den lavtliggende fugtige Jordbund i Haven, saa der skaffedes bedre Betingelser for Plantevæksten, men maalt med en kunstnerisk Alen var hameget jævn. Et tidligt Projekt til Omlægning af et af Barokhavens Kvarterer i +engelsk Stil* (Rigsarkivet) er uhyre dilettantisk i sin Udformning og Idé, og hans i ovennævnte Beskrivelse fremførte Forslag til Ændring af Terrassen Nord for Slottet tyder paa ringe Fornemmelse for Samspillet mellem Arkitektur og Terrænform. Til Gengæld tjener det ham til Ære, at han i sin Plan har indarbejdet Barokhavens 2 Hovedakser. Boye.

T. f. Havevæsen, VIII, 1874, 198; L. Helweg og Fr. Olsen i Gartner-Tidende, 1896, 123-25; F. Heide: Fra Frederiksberg Have til Bakkehuset, 1918; Clemen Jensen i Danmarks Havebrug og Gartneri, ved Svend Bruun og Axel Lange, 1920, 249-51; C. Th. Sørensen i Ark. M., 1930, 14, 20-28; Clemen Jensen og C. Th. Sørensen i Gartner-Tidende, 1931, 169, 195, 217; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936; B. Nystrøm: Frederiksbergs Hist., II, 1946.

Petersen, Peter, 1794-1858, Maler. F. 14. August 1794 i Faaberg, d. 1. Juni 1858 i Drammen. Forældre: Maler Frederik Petersen Kasterud (s. d.) og Hustru. Gift 26. Febr. 1834 i Sandeherred med Anne Hellevad Sørensen, f. 20. Nov. 1803 i Sandeherred, d. 1835 sst., D. af Købmand og Skibsreder Christen Lorentz S. og Kirsten Margrethe Johannesdatter Grøn.

P. skal have opholdt sig i Kbh. 1824-25 s. m. J. F. Rosenvinge og M. Stoltenberg og er sandsynligvis identisk med den P. P., der udstillede Kopier efter Carlo Dolci og Eckersberg paa Charl. 1824 og nævnes som Elev paa Akad.s Ornamentsk. 1825. Fra s. A. var han virksom i Drammen med Afstikkere til Tønsberg, Sandefjord og Egersund. Har udført Altertavler (bl. a. Kopi efter C. W. Eckersberg), Genrebilleder samt især Portrætter, som bærer Præg af Eckersbergs Skole. Sep.udst. i Drammen 1947 (s. m. Faderen Frederik Petersen Kasterud). Red.

Henning Alsvik i Norsk biografisk Leksikon, XI (under Udgivelse).

Petersen, Peter, 1810-92, Gravør og Medaillør. F. 23. Marts 1810 i Ribe, d. 5. Jan. 1892 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Rebslager Hans Hendrik P. og Carolina Christina Schwartz. Gift 1 ° 11. Nov. 1848 i Kbh. med Carolina Maria Rasmine Hansen, f. 14. Nov. 1821 i Haderslev, d. 3. Juni 1850 i Kbh., D. af Tobaksfabrikant Matthias H. og Johanne Marie Hansen. 2° 5. Juni 1853 i Haderslev med Karen Mathilde Elisabeth Hansen, f. 26. Juni 1825 i Haderslev, d. 7. Juli 1905 paa Fr.berg, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: 1828 i Kunstdrejerlære i Haderslev; kom 1835 til Kbh. og arbejdede her et Aars Tid hos Kunstdrejer Schwartz med at skære i Elfenben og Perlemor; gennemgik derefter i 5 Aar Akad.s Skoler og avancerede Marts 1840 op i Modelsk., lille Sølvmed. Marts 1841; Lærere H. W. Bissen og Guldsmed Jørgen Dalhoff. Stipendier: Reiersens Fond 1841 for 2 Aar; Akad. 1843 for 2 Aar. Rejser: Rom Sept. 1841 - 46 og Jan. - Juli 47. Udstillinger: Charl. 1837-92 (28 G. m. i alt 58 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1848 (for udskaarne Konkylier efter Thorvaldsens Relieffer). Embede: Møntgravør i Altona 1852-63.

Arbejder: Udskaarne Konkylier efter Thorvaldsens Relieffer (Neuhausens Pr. 1848); Genier. Rundrelief (1871, Gips) og Genius. Rundrelief (Gips) (begge Glyptoteket); En Aurora og lille Genius med Fakkel (Relief i Gips, Ribe Mus.) er muligvis udført af P. Medailler: Den fri Forfatning 1849 (udst. 1857); Da Frivillige fra Broderrigerne 1850; Anders Sandøe Ørsted 1851; Hans Christian Ørsted, d. 1851 (1854) ; Lorenz og Cornelia de la Camp, Altona 1855; Eduard Heinichen, Hamborg 1856; Søndagsskolerne i Altona (1859, Forsiden); Landboforsamlingernes Præmiemed. 1864; Selskabet for Havedyrkningens Fremme (1864, Forsiden); Den kgl. Belønningsmed. (1865) ; Fortjenstmed. (1865, Forsiden); Ingenio et arti (1865, Forsiden); Alm. dansk Industri- og landoeconomisk Udstilling i Nakskov 1868 (Forsiden); Herman Wilh. Bissen 1868; Dan Nord. Industri- og Kunstudstilling i Kbh. 1872 ; Lolland-Falsters Industri- og landoecon. Udst. i Nakskov 1883. - Mønter for Mønten i Altona, Dukater for Hamborg Bank og hamborgske Skillemønter; signeret er kun en Prøvemønt, Speciedaler 1857. Signeter til de nye Ministerier efter 1848 og til offentlige Kontorer efter 1863 med Chr. IX.s Navnetræk.

Efter H. W. Bissens og Chr. Christensens Anvisning lagde Peter Petersen sig i sin Akademitid efter at skære Kameer i Konkylier. Nogle Kameer efter Relieffer af Thorvaldsen skaffede ham dennes Bifald og Anbefaling. I Rom fortsatte P. sin Uddannelse hos italienske Kaméskærere med Støtte hos Thorvaldsen og Bissen, der begge var i Rom. Efter hans Hjemkomst tilskyndede de ham imid-

lertid til at lægge sig efter Stempelskæring. Han var en habil og anset Medaillør, men

Krigen 1864 tvang ham bort fra sit Embede og nødte ham til at tage Ophold i Hovedsta-

den, hvor han kom til at staa i Skygge af Harald Conradsen. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons fra 1789-1891, 1893; H. H. Sehou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1923, 1928; J. Wilcke: Sølv- og (fuldmøntfod 18451914, 1930.

Petersen, Peter Thomsen, se Tom-Petersen, Peter.

Petersen, Remmert, se Piettersz, Remmert.

Petersen, Robert Storm, se Storm Petersen, Robert.

Petersen, Rud., se Rud-Petersen, Rudolf.

Petersen, S., se Ittersen, S.

Petersen, Magnus Otto Sophus, 1837-1904, Skuespiller, Maler. F. 9. Dec. 1837 i Kbh., d. 31. Okt. 1904 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Litsenbroder, senere Postbud Niels P. (Holte) og Christiane Cathrine Lohmann. Gift 7. Nov. 1863 i Kbh. med Anna Christiane Hansen, f. 26. Aug. 1838 i Kbh., d. 18. Marts 1915 paa Fr.berg, D. af Bomuldsvæver, senere Saarlæge Jørgen Christian H. og Johanne Bernhardine Willumsen.

Sophus Petersen, der var en kendt Skuespiller (Debut paa Casino 1859, ansat ved Det kgl. Teater 1876), dyrkede tillige Malerkunsten. Han udstillede paa Charl. 1872-87 (8 G.

m. 16 Arb.) samt paa 18. Nov. Udst. 1882. Han har navnlig malet sirlige Blomsterbilleder og Frugtstykker og enkelte nature morte; repr. i Teatermus. med Tegninger (bl. a. H. W.

Lange (1901)) og et enkelt Maleri samt i forh. oh. Hansens Saml. Red.

R. Neiiendam 1 Dansk biogr. Leksikon, XVIII, 1940.

Petersen, Søren Henrik, 1788-1860, Kbst. F. 10. Jan. 1788 i Kbh., d. 14. Maj 1860 sat., begr. sst. (Garn.). Forældre: Sadelmager Christopher Henning P. og Cecilie Pedersdatter Ebbesen. Gift 7. Nov. 1813 i Fredensborg med Ane Hedevig Petersen, f. 5. Nov. 1792 i Kbh., d. 8. Nov. 1857 sat., D. af Skibsbygmester ved Holmen Andreas Torkild (Terkild) P. og Karen Valentin.

Uddannelse: exam. jur. 1805; ernærede sig nogle Aar som Sagfører i Fredensborg (en Egn, til hvilken hans Kunst alle Dage bevarede Tilknytning) og tegnede og malede samtidig som Dilettant; efter 1815 at have indsendt nogle malede Studier og Tegn. af Træer og Planter til Akad. søgte han med privat Støtte af Prins Christian Frederik (Chr. VIII) Undervisning her; efter 1816 og 18 paa ny at have vist Akad. Prøver paa sin Kunst og efter den sidste Prøve at være rosværdigt omtalt opgav han sin Sagførerpraksis for at blive Kunstner; besøgte 1821 atter Akad. (Gipssk.); blev 1824-26 i Karlsruhe undervist af Landskabsstikkeren Christian Haldenwang og Landskabsmaleren og -radereren Karl Ludwig Frommel. Stipendier: 1822 100 Rdl. af Fonden ad usus publicos (til at udføre Kbst. efter Malerier i den Moltkeske Saml.); 1824-27 2000 Rdl. af samme Fond til Rejse; 1831 600 Rdl. som Laan til at udgive Danske Atlas; desuden privat Hjælp af Chr. VIII og af Grev Moltke (c. 1825). Rejser: 1824-27 Tyskland (Ophold i Karlsruhe 1824-26), Paris og Holland; 1841 München. Udstillinger: Charl. 1817 -59 (21 G. m. 54 Arb.). Udmærkelser: 1828 agreeret ved Akad.

Arbejder: Har udført Malerier, Tegninger, Akvareller, Kobberstik, Akvatinter og Litografier af Landskaber. Malerier: Nikolai Taarn (c. 1840, Bymus.). Tegn. og Akvareller: Bjergparti i det Salzburgske (Tegning, udst. 1833, forh. Chr. VIII.s Saml.); Fredensborg (Bly) og Parti fra Esromegnen med Udsigt over Nordsjælland (Sepia) (begge Kbst.saml.); København set fra Frederiksberg Slot (Akvarel, Bymus.); Lyngby Sø (Akvarel, Kbst.saml.); Udsigt over Lyngby (Akvarel, Øregaards Mus.); Udsigt fra det gamle Slot Baden over den brede Rhindal til Vogeserne (Akvarel, forh. Joh. Hansens Saml.). Grafik: 4 skaanske Gaarde, Akvatinta (1817, til Dels efter U. Thersner); Udsigt over Egnen ved Fredensborg (1817, udst. Charl.); Landskab med samtalende Bønder, Akvatinta (1821, efter Jens Juel); 6 Blade Figurer efter den nord. Mytologi, Akvatinta (1822, efter Freund); En Bjergstrøm (1822-23, efter Ruisdael, Kunstmus. Kat. 1946, Nr. 626; S.H.P. laante 1822 2 Billeder af R. paa Galleriet); Le Matin des Bergers (1825, efter Tegn. af Th. Wehle 1800); En Bro ved Carlsruhe, Litografi (1826); Le Soir des Bergers (1828, efter C. Fahlcrantz ; blev agreeret ved Akad. paa dette Blad); Italiensk Landskab (1831-32, efter Jan Both: Sydlandsk Landskab i Kunstmus. (Kat. 1946, Nr. 89); laante 1828 og 31 et Billede af Both paa Galleriet og forsøgte 1832 paa dette Blad forgæves at blive Medl. af Akad.); Landskab efter Hobbema (1838, forh. Moltkes Saml.); Et Orlogsskib og 2 Fregatter afseile fra en Ankerplads (1843, efter Eckersberg); desuden et enkelt Portræt Niels Rosenkrantz, Akvatinta (alle de nævnte Arb. i Kbst.saml. ).

Udgav Studier efter Naturen med Hensyn til Landskabstegning (Hft. 1-2, 1816-17, 8 Kobbertavler); Danske Egne I-VI (1819-23, s. m. O. Rawert); Malerisk Geographie (182427) og Danske Atlas (1831-38, s. m. P. W. Becker, 62 Kobberstik og 3 Tegn., ufuldendt); stak i en Aarrække Pladerne til Flora danica.

S. H. Petersen er en af de faa - og meget virksomme - Dyrkere af Landskabsgrafikken. hans Arbejder, som er udført i Liniestik, er i Reglen tørre; blandt hans bedste er Soir des Bergers og Landskabet efter J. Both.

H. Bramsen har paavist hans Betydning som Bindeled mellem Malere af den ældre Generation fx J. C. Dahl og J. P. Møller, som P. var paavirket af, og yngre Landskabsmalere som Købke og Skovgaard, +som begge utvivlsomt har draget Inspiration af hans Skildringer af danske Egne.< P. forfattede et Par Smaaskrifter: Til Kunstens Venner (1832), Nogle Kunsten vedkommende Bemærkninger (1836). T.H.C.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1821, Sp. 1.021-26, 1061 -66; Kjøbenbavns-Posten Jan. 1829; Fonden ad usus publicos, II, 1902; III, 1947; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; samme: P. C. Skovgaard, 1938, 11-12; samme i Dansk biografisk Leksikon, XVIII, 1940; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.

Petersen, Theodor August, f. 1889, Arkitekt. F. 23. Juni 1889 i Vordingborg. Forældre: Murermester Peter Andreas P. og Marie Vilhelmine Louise Thomsen. Gift 4. April 1917 i Kbh. med Mary Kirstine Petersen, f. 15. Juni 1889 i Kbh.

Uddannelse: Præliminæraks. 1905; Murersvend 1909 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1911; opt. paa Akad. Nov. 1912 ; Afgang Jan. 1922. Stipendier: K. A. Larssen 1916, 18; Ronge 1920. Rejaer: 1924 Tyskland; 1928 Sverige; 1939 Finland. Udstillinger: Charl. 1916, 22, 24. Stillinger og Hverv: Lærer ved Bygmesterskolen i Kbh.; Forstander for Taastrup Tekn. Skole; Formand for Ungdomsskolenævnet for Høje Taastrup Kommune og for Sundhedskommissionen sst.

Arbejder i Taastrup : Alderdomshjem (1931) ; Raadhus (1938); Kbh.s Amts Sygehjem (1940); Ny Kommuneskole (1942); Rækkehusbebyggelse, Valbyvej-Elmelund-Poppelallé (1948); 3 Beboelsesejendomme, Skolevej (1948). Projekter s. m. P. Windeleff: Domhus i Kolding (1918, indkøbt); Raadhus og Brandstation i Hjørring (2. Pr. 1919); Raadhus i Lyngby

(1923, indkøbt). Red.

Ark. U., 1939, 139 (Sognegaard); 1941, 218 (Sygehjem).

Petersen, Thorvald, f. 1899, Maler og Bhgr. F. 1. Juli 1899 i Odense. Broder til Maler Otto Pedersen (s. d.). Gift 1. Maj 1938 i Odense med Anna Cilly Smith-Andersen, f. 27. Marts 1911 i Odense, D. af Maskinarbejder Anton S.-A. og Kirsten Salskov.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos Niels Bang i Odense 1915-19, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; besøgte Akad. 192026 (med Afbrydelser). Rejser: 1922-23 Tyskland, Østrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 192829, 31, 36; Den fynske Foraarsudst. 1929-49; Fyens Forum 1940; Corner og Høst 1942; Unionen fra 1942; Sep.udst. 1940 og 1942 (s. m. Otto Pedersen), 43-46 (i Odense). Stilling: Tegnelærer ved Tekn. Skole i Odense.

Arbejder. Malerier: Blaat Køkken (1924); Tulipaner (1932, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Kirkegaarden, Svanninge (1936); Moder med Barn (1939); Lysning i Skoven og To læsende Piger (begge udst. 1945); desuden 3 Relieffer til Arbejdernes nye Forsamlingsbygning, Odense (fransk Kalksten) og Tegninger til Værket Landet mellem Bælterne, udg. af Arnkrones Forlag (1944, Afsnittet om Vestfyn).

Thorvald Petersen har faaet sine mest iøjnefaldende Impulser fra det forudgaaende Slægt-

led af + Fynboerne*, især fra Fritz Syberg. Han har malet Landskaber og Figurbilleder i en

kraftig og farverig Udtryksform, der dog stadig har hvilet paa en positiv naturalistisk Ind-

stilling. Det er i Hovedsagen paa Fyn, i Svanninge og Egnen omkring Odense, han har ma-

let. I de senere Aar har Sommerophold paa Bornholm og Indflydelse fra *>Bornholmersko-

len* i nogen Grad præget hans Arbejde, Formgivningen er blevet mindre fast, og der er lagt

stærkere Vægt paa udtryksfulde Farvemodsætninger. Gennem en Aarrække har han vir-

ket som Billedskærer og har udført forskellige Restaureringsarbejder og nogle polykrome

Trærelieffer. I Modsætning til disse primitivt formede Arbejder er hans største Skulptur-

arbejde de 3 store Relieffer i fransk Kalksten over Portalen paa Arbejdernes nye Forsam-

lingsbygning i Odense, ret traditionelt formede. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Ekstrabl. 19. Okt. 1940; Berl. Tid. 2. Nov. 1942; Pol. 7. Nov. 1942 (K. Pontoppidan).

Petersen, Tom, se Tom-Petersen.

Petersen, Wilhelm, - 1773 -, Lakerer, Drejer.

En Drejer, Wilhelm Petersen, var 28. Juni 1773 tilsagt til at møde i Akademiet, for at dette kunde tage Stilling til hans Kvalifikationer som Lakerer: han havde uddannet sig ved en Fabrik for Lakarbejder i Brunsvig og søgte nu Kommercekollegiets Støtte til at arbejde her i Landet med denne Kunst. G.B.

Utr. K.

Petersen, Vilhelm Peter Carl, 1812-80, Maler. F. 17. Dec. 1812 i Kbh., d. 25. Juli 1880 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Vognfabrikant Vilhelm P. og Petrine Bruun. Gift 4. Nov. 1864 med Sophie Margrethe Groth, f. 6. Okt. 1838 i Horsens, d. 26. Juli 1916 paa Fr.berg, Adoptivd. af Kaptajn, Bogholder Carl Severin G. og Sophie Margrethe Bøtcher.

Uddannelse: Kom ind paa Akad. og blev 1830 opt. i Modelsk. Stipendier: Akad. 1848 og 51; Sødrings Legat 1877 (200 Kr. aarlig). Rejser: 1850-52 over Holland, München (Vinteren 1850-51) og Tyrol til Rom. Udstillinger: Charl. 1833-75 (13 G. m. 19 Arb.); Universitetets Udst. 1843 ; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Parti af Nødebo (udst. 1833) ; Strandvejen med den gamle Tipperup Mølle (1837) og Kanalparti i Venedig (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Et Parti i Øster Larsker Sogn paa Bornholm (1838, Bornholms Mus.); Ponte Nomentano over Tiberen ved Rom (1852, Sorø Mus.); Studie fra en Baadehavn (1854) og Studie fra Stranden ved Espergærde (begge Kunstmus.); Skovparti ved Aa(tilh. Randers Mus., dep. Borgmesterkontoret); Parti af Kanalen mellem Rotterdam og Delft og Fra Hornbæk Strand (begge 1857), Torbale ved Gardasøen (1860), Strandparti ved Øresund (1865) og Parti ved Boserup (1869) (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.); repr. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. ; Tegn. i Kbst.saml.

Vilhelm Petersen, der er jævnaldrende med Eckersbergskolens kendte Kunstnere, hører

til dens Smaamestre; hans Produktion synes lille og hæver sig ikke over det omhyggelige og nette. Red.

Petersen, Vilhelm Valdemar, 1830-1913, Arkitekt. F. 5. April 1830 i Kbh., d. 3. Juli 1913 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Broder til Magnus P. (s. d.). Gift 14. Aug. 1874 i Gentofte med Henriette Louise Lindegaard, f. 30. Dec. 1844 i Slaglille, d. 31. Aug. 1923 paa Fr.berg, D. af Sognepræst Vilhelm Theodor L. og Dorothea Metzie Svitzer.

Uddannelse: Opt. paa Akad. April 1843; lille Sølvmed. Marts 1849 ; lille Guldmed. 1858, store 1860. Stipendier: Akad. 1861, 62, 63. Rejser: 1861-63 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig (s. m. Ove Petersen); 1863-65 Italien. Udstillinger: Charl. 1849-65 (8 G. m. 8 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmxrkelser: Tit. Prof. 1884; Æresmedl. af Akad. i Florens 1908. Hverv: Akad.s Delegerede i Best. for Tekn. Selskab 1882-89; Medl. af Akad.raadet 1887-1911; Medl. af Akad.s Skoleraad 18891905.

Arbejder: Meteorologisk Institut og Søkortarkivet, Toldbodvej 19 (1872-73); Søtorvet (1873-76, s. m. Ferd. Jensen, for Det kbh. Byggeselskab under Meldahls Ledelse); Toldkammerbygningen i Amaliegade (1875) ; Ting- og Arresthuset i Roskilde (1878) ; Egen Villa Vodroffsvej 42 (1881); Rud. Berghs Hospital (tidl. Vestre Hosp.) (1882-85); Almindeligt Hospital (De gamles By) i Nørre Alle (1885-92); Tuberkuloseplejehjemmet paa Tagensvej (1886-92); Sindssygehospitalet i Middelfart (taget i Brug 1888); Udvidelse af Fuglebjerg Kirke (1888); Kirken i De gamles By (indviet 1892); Videnskabernes Selskabs Bygning paa Dantes Plads (1894-98); Toldkammerbygningerne i Frederiksværk (1895-96) og Rønne (1896-97); Jonstrup Saminarium, Ballerup (1897 (Elevhus), 1898 (Øvelsesskole)); Museumsbygningen i Sorø (1901); Toldkammerbygningen i Nykøbing F. (1901, s. m. H. Glahn). Restaureringer: Brønshøj Kirke med Tilbygning af Vaabenhuset (1889-92).

Vilh. Petersen holdt trofast ved, hvad han havde lært hos G. F. Hetsch. Han var i Besiddelse af Senklassicismens Skønhedssans, om end noget tør, mest udpræget i Rud. Berghs Hospital og det ydre af Videnskabernes Selskab, denne sidste for øvrigt en Pastiche i Højrenæssancens Paladsstil. P. forstod ogsaa at bygge enkelt og sagligt, med Betoning af den simple Klump, som i Jonstrup Seminariums Elevbygning. I praktisk Henseende var P. ikke særlig fremragende. Ældre dansk Bygningskunst manglede han Forstaaelse af. Som Bygningsinspektør vilde han have Regensen nedrevet, og Restaureringen af Brønshøj Kirke var haard. (A.)K.M.

111. Tid., 1873-74, 408; 1909-10, 334, 406 (Søtorvet); Arch., 1899-1900, 145-50 (Ph. Weilbach); Ark., 1897-98, 691-92 (Videnskabernes Selskabs Bygning); Arch., 1907-08, 356; 1909-10, 297-301 (80 Aar); 1912-13, 421-26 (Nekr.); Staden Kjøbenbavns Vestre Hospital, 1892; L. Beltraml: Storia della facciata dl S. Maria del fiori in Firenze, 1900, 47-55; Emil Jørgensen i Kunst, II, 1900; Th. Bierfreund: Florens. Monumenter og Mennesker, 1901, 121-25; V. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905, 198; Kbh.s Kommunehospital 1863-1913, 1913, 168-74 (Rudolph Berghs Hospital); Akad.s Aarsberetn., 1913-14, 17 (Mindetale); Nat.tid. 4. Juli 1913; Berl. Tid. s. D. (P. Johansen); Pol. 5. Juli 1913; 111. Tid., 1913, 496-97 (Nekr.); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-IV, 1926-32; Carisbergfondet 1876-1926. Et Jubilæumsskrift, I, 1930, 238; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 511; Nordvestfyn. En historisk-topografisk Beskrivelse, 1935, 36, 105; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 193638, 988; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 228-29; R. P. Rasmussen: Alm. Hospitals Hist. 1769-1892, 1939.

Petersen, Jens Vilhelm, 1851-1931, Arkitekt. F. 9. Jan. 1851 i Odense, d. 17. Juni 1931 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester, Brandmajor Rasmus P. og Bolette Jørgensen. Gift 9. Jan. 1887 i Odense med Marie Gottschalt, f. 1. Febr. 1858 i Odense, D. af Skorstensfejermester Carl G. og Marie Aagaard.

Uddannelse: Udvidet Præliminæreks. fra Odense Katedralskole; Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense og Arkitekt Lendorf sst.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl- Okt. 1870; Afgang Dec. 1875; lille Guldmed. 1881. Rejser: 1877-78 Frankrig, Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1879, 81; Nord. Udst. 1888. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1879. Stilling og Hverv: Kgl. Bygningsinspektør 1889-1929; Medstifter af Akademisk Arkitektfor., Æresmedl. 1929.

Arbejder: Gravkapel paa Kværndrup Kgd. (1872); Missionshuset Bethania, Ryttergade 3, Odense (1883) ; Kommuneskole i Klaregade, sst. (1885-86); Ane Margrethe Petersens Stiftelse, Smedestræde sst. (1886); Vandtaarn i Ribe (1887); Vandtaarn i Odense (1888, s. m. Prof. Intze, Aachen) ; Herregaarden Skovsgaard paa Langeland (1889); Kommunal Pigeskole, Hundegade 123, Ribe (1889-90) ; Fodfolkskaserne i Odense (1890-91); Garnisonssygehuset i Fredericia (1890-92) ; Toldbodbygningen i Ringkøbing (1891) ; Posthuset i Herning (1892); Statens Forskoleserninarium i Vejle (1892-93); Katedralskolen i Odense (1892-94); Forstanderbolig til Jelling Seminarium (1894) ; Sparekassen i Kerteminde (1895) ; Toldkammerbygningen i Esbjerg (1897); Post- og Telegrafbygningen i Vejle (1897); Børnehospitalet i Odense (1899); Toldkammerbygningen sst. (1899); Amtsgaarden i Vejle (18991900); Toldkammerbygninger i Ærøskøbing og Svendborg (1901); Ravnebjerg Kirke paa Fyn (1902); Broholm Kirke paa Fyn (190607); Toldkammerbygningen i Vejle (1906-07); Vor Frelsers Kirke i Odense Landsogn (190809); Klarebro i Odense (1911); Nordvestfynske Jernbanes Stationer (1911) ; Kgl. Døvstummeskole i Fredericia (1913-14); Videbæk Kirke i Ringkøbing Amt (1913-14) ; Banepostkontoret i Odense (1916); Spare- og Laanekassen i Middelfart (1917); Toldkammerbygningen i Kolding (1917) ; Nøvling Kirke i Ringkøbing Amt (1918); Post- og Telegrafbygningen i Marstal (1919); Kirkesal paa Bülowsvej 1 Odense (1919, senere (1924) indgaaet som Led i den nye Kingos Kirke); Posthuset i Juelsminde (1919-21) ; Toldkammerbygninger i Lemvig (1920-21) dg Sønderborg (1925-26). Restaureringer og Ombygninger: Fuglebjerg Kirke (1888) Nørre Nissum Kirke i Ringkøbing Amt (1895) ; Humble Kirke paa Langeland (1898); Bjergby Kirke paa Fyn (1905); Hovedbygning til Holstenshus paa Fyn (1909-10) ; Kavslunde Kirke paa Fyn (indvendig Restaurering og Udvidelse af Koret, 1916); Statsseminariet i Haderslev (1920, s. m. P. Gram); Katedralskolen sst. (tillige Nybygning af Østfløjen, 1924) ; Asbøl Kirke i Aabenraa Amt (1925-26). Dekgrative Arbejder: Krucifiks i S. Hans Kirke i Odense og Glasmaleri i store Østvindue i S. Knuds Kirke, sst. (1890); Egetræs Kongestol sst. (1894) ; Dør til Marslev Kirke paa Fyn (1916); Mindetavle for Stads- og Havneingeniør N. H. Blicher i Odense Raadhus (1920).

Vilhelm Petersen var Elev af Hans J. Holm. Fra en noget bunden Begyndelse fulgte han Tidens Udvikling i Retning af større Frihed over for det historiske. Haand i Haand dermed gik den plastiske Behandling af Bygningens +Klump* og et mere hjemligt Præg. Som et smukt Eksempel paa hans tidlige Arbejder kan nævnes Ane Margrethe Petersens Stiftelse, i ren italiensk Renæssance, som Eksempler paa de senere det dansk-italienske Banepostkontor i Odense og den helt danske Kingos Kirke. P.s Stilling som kgl. Bygningsinspektør medførte en stor Embedspraksis ved Siden af hans private, hvorved det undertiden gik noget ud over den

kunstneriske Kvalitet. (A.)K.M.

Ark., 1898-99, 271 (Toldkammerbygning, Esbjerg); 190001, 76-77 (Toldkammerbygning, Latinskole, Børnehospital og Vandtaarn, Odense); Arch., 1899-1900, 65, 67 (Erik Schiødte om bl. a. J. V. P. i hans Egenskab af Medstifter af Akademisk Arkitektfor.); 1900-01, 105-08 (Amtsgaarden, Vejle); 1920, 108; Ark. U., 1931, 1, 132; T. f. Kunstind., 1890, 163 (Vindue i S. Knuds Kirke); Ill. Tid., 1897-98, 86 (Toldkammerbygning, Esbjerg); 1899-1900, 590 (Toldkammerbygning, Odense); Eugen Jørgensen i Kunst, II, 1900-01; P. Elmquist: Statens Forskoleseminarium, Vejle, 1918, 3, 14; Danske Herregaarde ved 1920, II, 1923, 469; H. St. Holbeck: Odense Bys Historie, 1926, 344-45, 418, 563, 615, 624, 635, 640; Fyens Stiftstidende 9. Jan. 1921 (70 Aar); 8. Jan. 1931 (80 Aar); 18. Juni 1931 (Nekr.); Berl. Tid. 18. Juni 1931 (Nekr.).

Petersen, Vilhelm Bjerke, se Bjerke Petersen, Vilhelm.

Petersen, Wulf, - 1625-52 -, Maler i Sønderborg. Gift 2° 1631.

Borger i Sønderborg 1625-52. Til et Epitafium i Mariekirken sst. malede W. P. to Bille-

der i maniereret Stil, Jesu Forklarelse og Jesu Daab, sign. W. P. Fec(it). J. P.

Haupt, 111, 1889; Trap: Danmark, 4. Udg., IX, 1930, 519.

Petersen, Zacharias, 1811-70, Tegner. F. 15. Jan. 1811 i Kbh., d. 20. Okt. 1870 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Johan Daniel P. (s. d.). Gift 15. Dec. 1837 i Kbh. med Emilie Sophie Thortsen, f. 21. April 1818 i Kbh., d. 29. Nov. 1876 sst., D. af Købmand Johan Ditlef T. og Johanne Bruhn.

Uddannelse: Lærte Skibsbyggeri paa Holmen; opt. paa Akad. 1827; vandt 1832 og 35 Pengepræmier for Ornamenttegninger efter Gips; Elev i 1. Frihaandskl. Jan. 1836, ikke mødt Okt. 1837. Udstillinger: Charl. 1832-35, 39-40, 43, 47, 60 (9 G. m. 9 Arb. (alle Tegn.)). Stillinger: Undermester ved Holmen, 1. Skibsbygmester 1855; 1836-65 Lærer ved Akad.s Ornamentskole, senere ved 1. Elementarskole og i Perspektivklassen; Lærer ved de Massmannske Søndagsskoler.

Zacharias Petersen, der skal have været en dygtig Perspektivtegner, udgav for de

Massmannske Søndagsskolers Direktion forskellige Haandtegninger for Haandværkere;

en Akvarel: Orlogsfregat paa Bedding paa Orlogsværftet (1834) i Søfartsmus. paa Kron-

borg. Red.

Petersen-Balle, Otto, se Balle, Otto P.

Petersen-Bellinge, Christian, f. 1897, Maler. F. 9. Juli 1897 i Bellinge Forældre: Gartner Jens P. og Ane Dorthe Larsen. Gift 15. Nov. 1936 i Odense med Esther Petersen, f. 26. Okt. 1918 i Gesten.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; besøgte Akad. Sept. 1921-April 1927 (med en Afbrydelse i 1924). Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924. Rejser: 1928 Færøerne; 1938 Tyskland. Udstillinger: Den fynske Foraarsudst. 1928-47; Kunstn. Eft. 1931; Fyens Forum 1940; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1941, 46.

Arbejder: Portræt af min Søster (1924); Modelstudie (1927) ; Graavejr (1931) ; Kostald (udst. 1940).

Petersen-Bellinge kom paa Akad. under en afgørende Indflydelse fra Aksel Jørgensen, hvis Tegnestil og Farveskala han tilegnede sig, og som han i de store Træk ikke har fraveget. Han har malet Landskaber, Portrætter og Figurbilleder, de sidste ofte af et karikerende eller humoristisk Indhold. I de seneste Aar har han arbejdet med abstraktsymbolske Kompositioner, uden dog at have opgivet den naturalistiske Farveholdning.

H.M.

Odense Avis 15. Nov. 1932; Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Berl. Tid. 5. Nov. 1941 (Int.); 14. Nov. 1941; Nat.tid. 17. Nov. 1941 (Sig. Schultz).

Petersen Kasterud, Friderich (Frederik), 1759-1825, Maler. F. 9. Nov. 1759 i Ringebu, Gudbrandsdalen, d. 22. Aug. 1825 i Drammen. Forældre: Korporal Petter Friderichsen Sundtstæd og Mali Nielsdatter Bjørge. Gift 13. Juni 1792 i Faaberg med Siri (Sigrid) Olsdatter, døbt 3. Maj 1767 i Faaberg, d. 5. Aug. 1837 i Drammen, D. af Ole Bierke og Maria.

Fr. Petersen Kasterud kom til Kbh. og gik paa Akad. 1788-90; han angiver selv, at Jens Juel og Erik Pauelsen har været hans Lærere; 1794 var han i Gøteborg (Prospekt i Västerås Mus.). Efter Læreaarene i Kbh. vendte han hjem til Norge, hvor Akademiuddannelsen gav ham Anseelse, og arbejdede i Kristiania, senere bl. a. i Tønsberg, Bandefjord, Skien og Drammen. Hans Bopæl var fra 1799 først Tønsberg, siden Drammen, og han virkede begge Steder baade som Haandværker og som Kunstner. Han har malet Portrætter, Landskaber, Altertavler, rent dekorativt Maleri og er repræsenteret i Nasjonalgall. i Oslo, Norsk Folkemus. og andre norske Museer. Sep.udst. i Drammen 1947 (s. m. Sønnen Peter Petersen) (s. d.). H.O.

Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 256; Arvid Bæckatrøm i Göteborgs Musei årstryck, 1946, 131; Henning Alsvik i Norsk biografisk Leksikon, %I (under Udgivelse).

Peterson, Matthias, 1636-1714, Maler. F. 16. Jan. 1636 i Slesvig, d. 11. Dec. 1714 i Kandau

i Kurland. Matthias P., som skal have tjent i den svenske Hær, var fra omkr. 1680 Elev

af Andreas Reiter i Libau, hvor han blev en stærkt benyttet Portrætmaler. Red.

Th. u. B.;W. Neumann: Lex, balt. Künstler, Riga, 1908.

Petri, Olaf, 1875-1946, Arkitekt. F. 29. Juni 1875 i Odense, d. 24. Sept. 1946 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Amtsvejinspektør Andreas P. og Vilhelmine Elisabeth Helweg. Gift 6. Sept. 1904 i Kbh. med Henriette Christiane Georgia Dreyer, f. 2. Maj 1877 i Odense, D. af Bladudgiver, senere Etatsraad Jørgen Christian D. og Sophie Elisabeth Tilemann.

Uddannelse: Tømrersvend og dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1895 ; opt. paa Akad. Jan. 1896; Afgang April 1903; 1897-1905 Medarbejder hos bl. a. Anton Rosen, Chr. L. Thuren, J. Magdahl Nielsen og Arne Petersen; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1905. Rejser: 1900 Tyskland, Holland, Belgien, Italien; 1921 Tyskland, Holland. Hverv: Medl. af Best. for Opdragelsesanstalten Lindevangshjemmet, for Thorups Stiftelse samt af Kredsbestyrelsen i Kbh.s Understøttelsesforening.

Arbejder: Villa i Humlebæk (1904); Engelsk-Dansk Biscuits Fabrik, Heimdalsgade

35-37 (1912); Kaserne i Holbæk (1. Pr. 1913, s. m. Egil Fischer); Hus ved Roskilde Fjord

(1913) ; Kaserneanlæg og Garnisonssygehus i Ringsted (1914, s. m. S. Knudsen-Pedersen og

Sv. Sinding); Fyens Stiftstidendes Bygning Graabrødre Plads, Odense (1919); Holte Bank

(1919, s. m. Egil Fischer, præmieret); Udvidelse af Lindevangshjemmet, Lindevangsallé

9 (1925). Red.

Arch., 1905-06, 569-70 (Villa i Humlebæk); 1911-12, 309-12 og 1914-15, 81-86 (Kaserne i Holbæk); 1914-15, 277-78 (Hus ved Roskilde Fjord); 1919, 260 (Bankbygning i Holte).

Petri, Simon, se Pedersen, Simon.

Petters, Reickard, - 1634 -, Maler. Har signeret Alteret i Nebel Kirke paa Amrom, som er tredelt med Nadveren i Midten og to og to Evangelister paa Siderne. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939, 23, 243.

Pettersen, Isaac, se Isaacsz, Isaac.

Petzholdt, Ernst Christian Frederik (Fritz), 1805-38, Maler. F. 1. Jan. 1805 i Kbh., d. 1. Aug. 1838 i Patras, begr. sat. Forældre: Grosserer Johan Jacob P. og Josephine Marie Elisabeth Fontaine. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære hos J. M. Baruél; avancerede 1824 fra 1. til 2. Frihaandssk. ; begyndte April 1825 paa Eckersbergs Atelier og blev Juli 1825 Elev af Modelsk; 1827 lille, 1828 store Sølvmed. Rejser: Fik intet Stipendium, men rejste paa egen Bekostning (nævner i et Brev, at han har 2500 Rdl. aarlig i Rentepenge). 1829 Nordtyskland (Harzen); Foraar 1830 fra Kbh. over Hamborg og Dresden til Rom, hvor han ankom Nov. s. A.; 1831 paa Sicilien; 1832 og 33 i Rom og formodentlig ogsaa 1834 og det meste af 1835; Vinteren 1835-36 i Kbh.; Foraaret 1836 Miinchen; var her 1837 og 38 og tog Juli s. A. over Linz, Wien, Triest, Korfu og videre til Athen ; døde i Patras for egen Haand. Udstillinger: Charl. 1828-43 (7 G. m. 20 Arb.); München 1838; London 1862; Nord. Udst. 1872; Universitetets Udst. 1843 ; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Portræt af en gammel Sømand (udst. 1828, Kunstmus.) ; En Mose ved Høsterkøb (udst. 1829, tilh. Kunstmus., p Kronborg); En Kulmile i Nærheden af Ilsenburg og Udsigt til Brocken fra Regenstein (begge udst. 1830); Et Kystparti paa Sicilien (1832, tilh., Kunstmus., dep. Rigsdagen); Udsigt fra Hadrians Villa ved Tivoli (1832), Italiensk Bjerglandskab. Studie og Siciliansk Klippelandskab med skyet Luft. Studie (alle 3 Kunstmus.) ; En italiensk Bjergby. Studie og Fra Olevano. Studie (1832) (begge Hirschsprungs Saml.); Bjerglandskab med løse Klippeblokke og Musestenen paa Vemmetofte Strand (begge Sorø Mus.); Egnen ved det gamle Veji (1835, Thorvaldsens Mus.); Klostret ved S. Benedetto (Fyns Stiftsmus.); Bjerglandskab. Olevano (1835, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti af de pontinske Sumpe med en Flok Bøfler (1837, Hirschsprungs Saml.); Tegn. og Skitsebøger i Kbst.saml.

Af hans egne Breve og samtidige Beretninger lærer man Petzholdt at kende som en livlig, beskeden og initiativrig Mand, der foruden sin Kunst havde flere Jern i Ilden. Han interesserede sig for den danske Bogsamling i Rom og foranledigede gennem Edvard Collin, at danske Forlæggere skænkede Bøger til Samlingen. Desuden deltog han i det almindelige selskabelige Liv blandt Skandinaver. Han skriver dog (11. Jan. 1838): +Det kan nok være, jeg har en lille Ansats til Spleen*, en Bemærkning, der belyser Omstændighederne ved hans Død et halvt Aars Tid efter.

P. var den eneste blandt Eckersbergs Elever, der valgte Landskabsmaleriet til +Fag*. For saa vidt var Rejse og nær Tilknytning til udenlandsk Kunst en Nødvendighed for ham, som

der hjemme ikke fandtes en Landskabsmaler (i Ordets akademiske Forstand) af Betydning.

Men for øvrigt var Studierejser jo det almindelige, og P. fraveg ikke det for hans jævn-

aldrende sædvanlige Skema med lange Ophold i München og i Rom, hvor henholdsvis sam-

tidig Praksis og de gamle Traditioner var at finde; at rejse til Grækenland var derimod mere usædvanligt. Af danske Malere havde vistnok kun Rørbye været der før. P. havde ogsaa paatænkt at tage til Konstantinopel. I Italien var han fra Foraar 1830 til (formentlig) Eftersar 1835, i München fra (formentlig) Foraar 1836 til Juli 1838. Her omgikkes han Landsmænd og havde Tilknytning til Carl Rottmann og især til Chr. Morgenstern. Hans tidligste Arbejder er præget af Elevforholdet til Eckersberg baade i Motivvalg og Malemaade, men allerede i danske Landskaber fra før Rejserne viger han af. Hans senere Produktion udgøres, saa vidt man kan se, udelukkende af Landskaber med italienske Motiver. De tilhører nærmest den +pastorale@ Genre med klassicistisk Tendens (saadan som Corots +komponerede* Landskaber med Figurer ligeledes fra sidste Halvdel af 1830'erne). Romantiker som J. C. Dahl eller som Vennen Fearnley er han ikke. P.s Landskaber er saa godt som uden menneskelig Staffage. Stilen baade i færdige Billeder og i Studier er international. En speciel tysk Paavirkning spores næppe. Kvalitetsmæssigt er der stor Afstand mellem de færdige Billeder, der er tomme og haarde, og Studierne, der mest er fra Bjergegne. +Med levende Pensel og letflydende

Farve giver han i dem et smukt Billede af Lysets Fald og Fortoninger ud over Bjergmasserne<*. (Leo Swane i Dansk biogr. Leksikon). H.B.

Breve i Det kgl. Bibl. - Sigurd Willoch: Th. Fearnley, 1932; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Jørn Rubow i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Johann Jacob Petzholdts Efterslægt (1937), 16; H. Rostrup i Tilsk., 1935 11, 228-30 (Brev); H. Rostrup: H. W. Bissen, 1-11, 1945.

Petzold (Pezold, Petzholdt), Johan Christoph, 1708-62, Bhgr. F. 6. Okt. 1708 i Wiinschendorf (Saksen), d. 15. Sept. 1762 i Schönfeld ved Dresden, begr. sst. Forældre: Knivsmed Michael P. og Sabine Fórster. Gift 19. Dec. 1740 i Kbh. med Margrete Elisabeth Bencke.

Uddannelse: Angives at have været Elev af B. Permoser i Dresden, af Schlüter i Berlin samt af R. Donner i Wien (P. nævner i en Skrivelse til Akad. i Kbh. 9. Marts 1757, at han har besøgt Akad. i Wien +geraumer Zeitt*). Rejser: Virksom i Danmark c. 1739-46, 174857; 1746-48 Potsdam (Rejsepas til Tyskland 1. Juli 1746 og Pas fra Potsdam til Kbh. 28. Okt. 1748); 1757-62 Altona (29. April 1757 Rejsepas til Karlsbad). Udstillinger: Salonen 1778. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1756. Embeder og Hverv: Fik 1749 ved kgl. Resolution en aarlig Løn af 200 Rdl. ; Prof. ved det ældre Akad. 1751-54,6 ved det yngre 1754-57 ; nævnes fra 1755 som Hofbilledhugger.

Arbejder: Den skulpturelle Udsmykning af Hovedmagasinets Pavillon paa Nyholm (173940, nedbrændt 1795 ; Arkitekt: Philip de Lange); 2 Fontæner og 7 Sandstensfigurer i Hørsholm Slotshave (Udbetalinger 1741; ødelagt 1771); den dekorative Skulptur paa Eigtveds Pavilloner ved Marmorbroen (1742); Figurerne Merkur og Neptun ved Børsrampen (1744-45, sidstnævnte Figur erstattet af en Kopi, den originale i Bymus.); Figurerne Prudentia og Constantia og Trofæerne paa Chr.borgs Portalbalustrade (1749-50, alle gaaet til Grunde); den udvendige Sandstensdekoration paa Moltkes (Chr. VII.s) Amalienborgpalæ (Coronement med Skjold, Trofæer, Blomsterfestons, Putti, Vaser osv., 1751-54); dekorative Arb. paa Byslottet i Potsdam (1746-47); Opforgyldning af Chr. V.s Rytterstatue paa Kgs. Nytorv (1751) ; Allegorier til Model af Tuschers projekterede Ryttermonument af Fr. V (ml. 1750 og 55); Kontrakt med N. Eigtved om Udsmykning af Frederiks Hospital (1751) ; udførte lammes Gravmæle, Petri Kgd. (1754-55, ødelagt 1807); Hercules, som baglæns kaster sig paa Baalet (1756, Medlemsstykke til Akad., udst. 1778); Tegn. af nøgen Mand bundet til et Træ (Sortkridt) og 2 Udkast til Frontongruppe (Tusch) (alle i Kbst.saml.). Tilskrivning: Frontonen paa Asiatisk Kompagnis Bygning, Chr.havn (opf. 1738-39; Arkitekt: Philip de Lange).

Petzold var en særdeles dygtig og produktiv Dekorationsbilledhugger, hvis tunge saksiske Senbarokstil er i Pagt med den Eigtvedske Monumentalarkitektur. Hans Hørkules synes at have været komponeret i en stærkt bevæget Stilling, +som næppe kunde være taget efter Model og vanskeligt vilde kunne udføres i Marmor* (Aug. Hennings). Han var dog meget lydhør for Udviklingen, var en personlig Ven af Raphael Mengs, til hvem han formentlig har anbefalet P. Als ved dennes Udenlandsrejse 1756; i Als' Instruks fik han tilføjet en Passus, som maa opfattes som et Paalæg for ham til at studere Antikken, da denne hjælper Kunstneren til at finde det skønne i selve Naturen, ikke ved at efterligne Mestre. P. var Professor ved det ældre og yngre Akad., men opgav sin Stilling under Saly's fransk-prægede Direktorat.

J.B.H.

Utr. K. - Aug. Hennings: Essai historique sur les arts, 1778, 46, 78-79; J. M. Thiele: Kunstakademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 44; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 99, 138-39, 189; Meldahl og Johansen, 1904, 32-34, 40, 43, 58; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 50; J. E. Hottenroth i Dresdner Geschichtablätter, XXV, 1921, 21-22; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924, 52, 100, 138, 142; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Hjalmar Friis: Rytterstatuens Historie, 1933, 379; V. Thorlacius-Usling i Dansk biogr. Leksikon, XVIII, 1940; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-talet, 1940; C. Elling: AmalienborgInteriører, 1945.

Peymann, Hinrich Ernst, 1735 (el. 37) - 1823, Ingeniørofficer, Arkitekt. F. 22. Maj 1735 (el. 37) i Rotenborg ved, Bremen, d. 28. Jan. 1823 i Rendsborg, begr. sst. Forældre: Overoppebørselsbetjent Nicolaus P. og Henriette Margaretha Gebhardt. Ugift.

Gennemgik de forskellige militære Grader i Ingeniørkorpset fra 1755 og blev 1783 Generalkvartermester ved Fortifikationen; derefter 1789 Oberst i Infanteriet og 1795 Generalmajor, var 1807 højstbefalende i Kbh.; Medl. af Overbygningsdirektionen 1771-82, af Bygningsadministrationen under Kbh. til 1796, af Slotsbygningskommissionen 1803, s. A. Deputeret i Generalkommissariatskollegiet.

Arbejder: Fyrtaarn paa Anholt (1783) ; Livgardens Kaserne, Øster Voldgade i Kbh. med Benyttelse af den ældre Orangeribygning (1785); Projekter til 2 Pakhuse for Korntørringsmagasinet i Ny Toldbodgade (med Harsdorffs +Blaa Pakhusg som Forbillede, nu forenede med en nyere Mellembygning).

Peymann havde en betydelig Indflydelse paa det militære Byggeri i Slutningen af det 18. Aarh. Hans Signatur paa adskillige Tegninger bør dog vist kun opfattes som en

Approbation. B.L.G.

V. B. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset, 1893; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygningskunst, 1930; samme i Fra Fr.borg Amt, 1934, 17; samme: Chr.borg Slot, 1935, 89-91 (fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); E. Pade i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 188-89; Dansk biograflak Leksikon, XVIII, 1940.

Pfaff, Georg Philip, f. 1886, Arkitekt. F. 28. Aug. 1886 i Kostræde. Forældre: Lærer, Husflidskonsulent Christian Georg Willemoes P. og Rosa Petersen. Gift 30. Okt. 1917 i Roskilde med Poula Boline Løppenthin Galschiøt, f. 10. Dec. 1888 i Slagelse, D. af Fuldmægtig, senere Regnskabsfører Peter Marie Seidelin G. og Anna Marie Løppenthin.

Uddannelse: Tømrersvend 1907; opt. paa Akad. Sept. 1909; Afgang Jan. 1924; Medarbejder ved Ingeniørkorpsets Bygningstjeneste 1913-18, hos Koch & Storm 1918-20, ved Hærens Bygningstjeneste fra 1920. Stipendier: K. A. Larssen 1913, 20. Refaer: 1907 Tyskland, Svejts, Italien; 1911 Rusland; 1913 Spanien, Italien; 1920 og 39 Italien. Udstillinger: Charl. 1913, 28, 31, 36, 37. Stillinger og Hverv: Sekretær i Akad. Arkitektfor.s Udst.udvalg 1929-38; Sekretær og Kasserer i Akad. Arkitektfors Sektion af Arkitekter ansat i Stat og Kommune 1932-36, Formand for samme 1939-43; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1936-40; Arkitekt ved Hærens Bygningstjeneste 1920, ved dennes centrale Administration 1947.

Arbejder: Eenfamiliehus, Søholmparken 2 (1930); Restaurering af Fr.berg Slotskirke (1932); Fodfolkspionerkaserne i Tønder (193436); Fodfolkskaserner i Fredericia (1935-37) og Høvelte (1939-42); Garderhusarkaserne i Næstved (1938-40); Ombygn. af Landmandsbankens Afd., Strandvej 80 (1938). Projekter: Rekonstruktion af Chr. IV.s Bygninger paa Slotsholmen (udst. 1928; Tøjhusmus.). Red.

Ark.U.,1942,169-72,175-79 (Kasernere Høvelte og Næstved).

Pfau, Johan Ernst, d. 1752, Keramiker og Fajancemaler. D. 22. Okt. 1752 i Kbh. Maaske en Ætling af den kendte svejtsiske Pottemagerfamilie. Gift.

Pfau havde boet i Frankenhausen i Thüringen og der drevet Pottemageri, senere blev han Lakaj hos Hertugen af Pløn og søgte 1723 at starte en Fajance- og Ovnfabrik i Lybæk; men Strid med Pottemagerlavet synes at have hindret Virksomheden, maaske endog Starten. P. drog bort, kom sidst i 1726 til Kbh. og blev fra 1. Jan. 1727 Leder af Fajancefabrikken i St. Kongensgade, en Post, som havde været ubesat, siden Johann Wolff rejste til Sverige. Han baade ledede Værkstedet og var Interessenternes Fuldmægtig, indtil han 1749 meget brutalt og uhjemlet blev sat paa Gaden af Chr. Gierløf, der havde købt de fleste Parter i Fabrikken. Mens Retssagen gik sin Gang, blev P., der nød almindelig Sympati, ansat ved +Jordlaboreringen ved Blaataarn 1752, vel netop til Hjælp for Eigtveds Opgave at finde brugeligt keramisk Ler.

Pfau var selv fagmæssigt uddannet og kunde arbejde med Ler. Enkelte fuldt signerede Arbejder kan maaske tillægges ham personlig, saaledes en ottepassig Bakke med Orientalere (sign. J. E. Paue, Copenhagen Anno 1726) i C. L. Davids Samling, men den er ikke noget særlig fremragende Stykke, og den lille Barnekommode (Smykkeskrin?) med 4 Skuffer (sign. J. E. Pfau. d. 1 Janivari Ao 1737) paa Fr.bor . Hans Navnebogstaver, et sammenbundet J P, anvendtes som Fabrikkens Mærke paa dennes Frembringelser (foruden Malermærker, Numre, m. m.) ogsaa efter hans Afskedigelse. Nogen skabende Aand var P. næppe, men han forstod at hævde Fabrikkens gode Stilling, kunstnerisk set, gennem Aarene og var en dygtig Tekniker og

omsorgsfuld Arbejder. Talrige Arbejder fra St. Kongensgade Fabrikken med Sign. J. P.

findes paa Rosenborg, Fr.borg, i Nationalmus. og Kunstindustrimus. samt i Udlandet i Nor-

denfjeldske Kunstindustrimus., Trondhjem, Nordiska Museet, Stockholm, Mus. f. Kunst

u. Gewerbe, Hamborg og Musée Carnavalet, Paris. O.A.

C. Nyrop: Danske Fajance- og Porcelainsmærker, 1881, 6 ; Bernh. Olsen i T. f. Kunstind.,1882,188-91; J. w. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919 O. v. Munthe af Morgenstierne: Nic. Eigtved, 1924, 87; Å. Øigaard: Fajancefabriken i St. Kongensgade, 1936, 40-53; O. Andrup i Tilsk., 1937 I, 113.

Pfau, (Johan) Heinrich - 1738 -, Fajancemaler. Fader: Keramiker og Fajancemaler Johan Ernst P. (s. d.). ,.

Heinrich Pfau var Blaamaler paa Fabrikken i St. Kongensgade. Da Chr. VI 1738 opret-

tede Ovnfabrikken ved Blaataarn, blev en Stilling, formentlig en ledende, tilbudt ham

der; men han foretrak at blive ved Faderens Fabrik; hans Mærke er formentlig det H. P.,

som forekommer sammen med Fabriksmærket, Faderens J. P., eller alene paa flere af

Fabrikkens bedste Arbejder. O.A.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 2, 45.

Pfeiffer, Johan Peter, - 1751-67 -, Stenhugger, formentlig af tysk Herkomst.

Stenhuggermester i Kbh. 1751 paa Eigtveds Anbefaling; Hofstenhugger 1761. Udførte i 1750'erne for Eigtved (der byggede hans Gaard Amaliegade 17) Stenhuggerarbejde paa Frederiks Hospital og Amalienborg (Moltkes Palæ) (omkr. 1753, s. m. G. W. Båsecke), 1762 paa Fredensborg og 1767 paa Frederikskirken

G.B.

Utr. B. - C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, Fl. 28; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 41, 79.

Pfennig, Christian Gottfried, - 1730 -, Bygmester i Altona, fik 31. Juli 1730 Pas til

Udenlandsrejse. Red.

Utr. g.

Pfieffhussen, Diederich, se Vijfhuysen, Diederick.

Pfindeisen, Fejllæsning(?) for Pfieffhussen, se Vijfhuysen, Diederick.

Haupt,.Il, 1888, 199; 111`,1889.

Pflueg, Christian Carl, 1728-1809, Ingeniørofficer, Arkitekt. F. 19. Juli 1728 paa Uggerslevgaard, d. 16. Maj 1809 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Major, Forpagter, senere Proprietær Bendix Ludvig P. og Hedevig Munch. Gift 21. Maj 1764 i Rønninge med Hedevig Rebekka Rasch, f. 13. Jan. 1745 paa Rønninge Søgaard, d. 26. Jan. 1786 paa Ulrikkenborg i Lyngby, D. af Justitsraad Johan Caspar R. til Rønninge Søgaard og Mette Sophie Munch.

Blev Værkbas i Fortifikationen 1753, Sekondløjtnant og Underkonduktør 1754, Premierløjtnant og Konduktør 1761, Kaptajn i Ingeniøretaten 1762, afgik 1765, fik Majors Karakter 1768.

Arbejder: Konduktør for Jardin ved Opførelsen af Sølvgades Kaserne (1765-69); Frederiks (Christians) Plejehus, St. Kongensgade 108 (1766-69); ledede Indretningen af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg til Kadetakademi (1767-68).

C. C. Pfluegs eneste selvstændige Arbejde, Plejehuset, viser tydelig Indflydelse fra N.-H.

Jardin. B.L.G.

V. E. Tyebsen: Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset, 1893; Selvbiografi i Gemt og Glemt, III, 1916, 11-153 (i Uddrag 1 Militært T., XXI, 1892, 291-319, 395-436); Fr. Weilbach: Dansk Bygningskunst, 1930; Dansk biografisk Leksikon, XVIII, 1940; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 24; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Pfunder, Jacob, se -de Poindre, Jacques.

Pfützner, Andreas Peter, 1741-93, Tømrermester, Bygmester. Døbt 26. Okt. 1741 i Kbh., d. 1. Dec. 1793 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tømrermester Johan Andreas P. (s. d.) og Hustru. Gift 2 ° med Martha Catharina Conradi, f. c. 1747, som overlevede ham.

Fik Borgerskab 27. Marts 1765 og førte efter Faderens Død Forretningen videre for Moderen, udnævntes 26. Aug. 1766 til Hoftømrermester, blev 1787 Kaptajn ved Brandkompagniet. Han gjorde 1770 og 1773 Tegninger og Overslag til en ny Bygning for Juveler Fistaine og opførte 1785 Gaarden Amaliegade 8 i enkel Klassicisme. Red.

Utr. K. - Luxdorphs Dagbøger, II, 1925-30, 170 f.; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesset, 1942, 32; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 28, 123.

Pfützner, Johan Andreas, c. 1708-64, Tømrermester. Gift 1739 med Elisabeth Pedersdatter Gørp, f. c. 1714, begr. 21.Jan. 1784 i Kbh. (Trin.).

Fik Borgerskab 11. Nov. 1737, arbejdede 5 Aar som Mestersvend hos Thurah og derefter som Mester +ved en Del endog af de allervigtigste og importanteste kongelige Bygninger*; 1744 ombyggede han Laurierhuset ved Fr.borg Slot, og fra 1747 arbejdede han s. m. J. M. Meyer paa Frølaers Kirkes Spir. 26. Maj 1750 fik han efter Ansøgning Ansættelse som Hoftømrermester, fra 3. Nov. a. A. ogsaa ved Fr.borg og Fredensborg. Red.

Utr. K. - Pr. Weilbach: Thura, 1924; 112; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-28, 28.

Philbert (Philibert), Daniel, c. 1666-1732, Gravør. D. 4. Juli 1732 i Kbh., begr. sst. (Fr.ref.). Fik if. Kronprins Chr. (VI) Deputatregnsk. 30. Jan. 1721 35 Rdl. for et Signet.

G.G.

Utr. K.

Philip, Jacob, - 1743 -, Signetstikker, boede Ved Stranden (221 Østre Kvarter) i Kbh. if.

Skattemandtal 1743. G.G.

Utr. K.

Philip, Zacharias, - 1665 -, Maler.

Borger i Odense. Sluttede 10. Aug. 1665 Kontrakt med Magistrat og Kirkeværger i Nakskov om Staffering af Anders Mortensens Altertavle med Guld og Farver for 300 Rdl.1668 klagede han over Arbejdets Vanskeligheder og opnaaede et Tillæg. C.A.J.

C. C. Haugner: Nakskov Købstads Hist., I, 1934, 47-48; Danm.s Kirker, VIII, Maribo Amt, 1948 f.

Philippus, se Filippus.

Philipsen, Sally Nikolaj, 1879-1936, Maler. F. 29. Jan. 1879 i Kbh., d. 15. Maj 1936 sst., begr. sst. (Mos. Vestre). Forældre: Bogtrykker, senere Grosserer Ferdinand P. og Sophie Wagner. Gift 11. Dec. 1906 paa Fr.berg med Louise Juliane Fanny Møller, adopt. Hvilsom, f. 25. Okt. 1871 i Kbh., D. af Arbejdsmand Andreas Carl Poul M. og Maren Christine Christensen og adopt. af Fabrikant Carl Frederik H. og Juliane Pauline Daniella Müller.

Uddannelse: I Malerlære i 2 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1896; Afgang Nov. 1901. Lærere: Frants Henningsen og Otto Bache. Stipendier: Akad. 1904; Kaufmann 1906; Nathan 1932; Benny Claudi-Pedersen 1936. Rejser: 1903 Italien; 1907 Italien (c. 1 Aar, heraf 1/2 Aar i Assisi) ; 1910 og 27 Paris; 1928 Italien; desuden flere Rejser til Tyskland, Holland, Sverige m. m. Udstillinger: Charl. 1902-37 ; Charl. Eft. 1931; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11; Jødisk Udst. 1908 ; Aarhusudst. 1909 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929; Sep.udst. 1918, 21, 23, 24 (s. m. Marius Hammann), 28, 31, 32 (s. m. Ludvig Jacobsen, Kirsten Kjær, Knud Thomsen og Gustaf Wolmar), 34. Hverv: Medl. af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning.

Arbejder. Portrætter: Portræt af Moderen (1902); Litograf Harald Jensen (1902); Skuespiller Jacob Texiere (1904); Selvportræt (1906) ; Skuespiller Emmanuel Larsen (1906, Teatermus.); Komponist J. A. Krygell (1907); Dobbeltportræt af Kunstneren og hans Hustru (1908); Kvartetten; Skuespillerne Albrecht Schmidt (1911) og Sophus Erhardt (1916) (begge Teatermus.); Teaterdirektør Emil Wulff (1917); Kunsthandler W. Schou (1927) ; Direktør Fr. Dalgas (1932, tilh. Den kgl. Porcelainsfabrik). Landskaber, Bybilleder m. m.: Gammel Italienerinde. Fattiggaarden i Assisi (udst. 1908); Henad Aften i Oktober. Havnø (udst. 1913); Gammel Bojan med Blomster (udst. 1916); Septemberformiddag i Haven. Havnø (udst. 1918); Gammel Gaard. Christianshavn (udst. 1920) ; Anlægsfest i Dragør (udsi. 1923); Dyrehavsbakken (udst.1924); Vinterdag. Christianshavn (udst. 1928); Tønderidning. Dragør (udsi. 1931) ; Amagergade. Christianshavn (udst. 1932); Christianshavns Vold (udst. 1934) ; Sommermorgen. Bornholm (udst. 1935).

Sally Philipsen begyndte at arbejde som Portrætmaler, og hans tidlige Portrætter som fx Moderen (1902) og det holdningsfulde Dobbeltportræt af ham selv og Hustruen (1908) viser Tidens Interesse for Museumsstudier (især Rembrandt), hvor ikke alene de gamle Billeders monumentale Komposition, men ogsaa selve den mørke Fernistone efterlignedes. Ogsaa dæmpet i Udtrykket saavel som i Farven er Kvartetten, om end med mere Nutidspræg i Opfattelsen. Omslaget i P.s Kunst indtraadte under Opholdet i Paris 1909, hvor han s. m. Sven Schou traf Oluf Hartmann og lærte impressionismen at kende. Efter sin Hjemkomst søgte han sine Motiver i Kbh.s Udkanter, og en Paavirkning fra Malere som Fridolin Johansen og Albert Gottschalk ses i hans Graavejrsbilleder fra Christianshavn, hans Havnebilleder med Sne og Sjap samt Formiddagsbillederne fra Dyrehavsbakken. Uden egentlig kunstnerisk Originalitet viser han udpræget Sans for det maleriske i-Motivet, for Gengivelsen af Atmosfæren og det skiftende Lys.

P. var Midtpunktet for en Vennekreds, som af Malere bl. a. talte Einar Olsen, Henrik Schouboe, Aage Lønborg-Jensen, Lauritz Mikkelsen og Sven Schou, paa hvis Ejendom Havnø ved Mariager Fjord man om Sommeren samledes og arbejdede i Fællesskab. I Aarenes Løb havde P. skaffet sig en ikke ubetydelig Samling af nyere dansk Kunst (især Gottschalk, Fridolin Johansen og Th. Philipsen), fransk Malerkunst og en værdifuld Samling Negerskulptur og kinesiske Antikviteter. M.B.

Ekstrabladet 1. Marta 1918; 15. Jan. 1921 og 22. Febr. 1923 (begge G. Nygaard); 15. Maj 1936; Berl. Tid. 18. Jan. 1921, 17. Febr. 1928, 18. Febr. 1931 og 1. Marts '1934 (alle K. Flor); Tidens Kvinder 31. Marts 1927; Pol. 9. Febr. 1928; 15. Febr. 1931 (K. Pontoppidan); 19. Febr. 1934; 18. Maj 1936 (K. Pontoppidan, Albrecht Schmidt); 18. Maj og 29. Sept. 1938; Nat.tid. 11. Febr. 1928 og 23. Febr. 1931 (begge Th. Faaborg); Dag. Nyh. 10. Okt. 1932; 24. Febr. 1934 (E. Knuth); 16. Maj 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Sally Philipsen i Saml., 1933, 17-24 (Kunstneren som Samler); Alexander Fugl sst. Maj 1936; Jødisk Familiebl., I%, 1938, 10, 12-13; Auk.kat. 1932 (Anton Hansen) og 1938 (Dødsbo, Winkel & Magnussen).

Philipsen, Theodor Esbern, 1840-1920, Maler. F. 10. Juni 1840 i Kbh., d. 3. Marts 1920 sst. Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Grosserer Frederik Philip Vilhelm P. og Else Marie Juliane Ibsen. Ugift.

Uddannelse: Efter Skoleaarene i det v. Westenske Institut uddannedes P. først ved Landbruget, var Forvalter ved Hillerødsholm i 20-Aars Alderen; blev efter Forberedelse i Tegning paa Arkitekt Jensens Inst. opt. paa Akad. Okt. 1862, fik her Niels Simonsen som Lagirer; 21. Marts 1863 avancerede han til 2. Frihaandssk. ; malede samtidig en kort Tid hos Carl Bøgh; maatte 1863-64 afbryde Akademistudierne for at aftjene sin Værnepligt; deltog i Krigen (Slaget ved Sankelmark) og blev Løjtnant i Reserven; fik 23. Dec. 1869 Afgang fra Akad.; besøgte Bonnats Aftenskole i Paris Vinteren 1875-76. Stipendier: Ancker 1887. Rejser: 1870 med Tvillingbroderen Skibsfører og Reder Sophus P.s Skib til Danzig; Nov. 1872 med samme til Amsterdam; rejste 14. Nov. 1874 over Antwerpen til Paris; Sommeren 1875 i Normandiet s. m. Edv. Petersen; vendte hjem 4. Maj 1876 (i Anledning af Faderens Død); rejste Dec. 1877 til Italien med sin Moder; malede 1878 i Sorrent og Amalfi; fulgte Moderen hjem om Efteraaret, men rejste straks tilbage til Florens og Rom; malede i Campagnen; vendte hjem fra Italien April 1879; sejlede i Maj med Broderens Skib til Antwerpen s. m. Otto Bache, var 8 Dage i Paris; Foraaret 1880 paa ny med Broderens Skib til Antwerpen og via St. Petersborg tilbage til Kbh.; rejste 4. Febr. 1882 til Paris; derfra 27. Marts over Le Havre til Cardiff, derfra til Barcelona, Brindisi, Bari og ankom til Gibraltar 13. Maj, videre til Granada og derefter i Madrid; rejste fra Spanien til Tunis og derfra 27. Nov. til Neapel, kom 1. Dec. til Rom; rejste Foraaret 1883 s. m. Joakim Skovgaard, Viggo Pedersen og Remy Cogghe fra Rom til Sora, hvor Zahrtmann opholdt sig.; tilbragte Vinteren sammen med sidstnævnte i Rom, hvorfra han først henad Sommeren 1884 vendte hjem til Danmark; Efteraaret 1887 til Florens; April 1888 i Florens; Vinteren 1888-89 i Italien, Hjemrejse over Paris i April; rejste Sommeren 1891 til Ravello og Pompeji, hjem over Paris Nov. s. A ; 1895 til Antwerpen, Paris og Holland, Sommertiden i Karlsbad; Eft. 1898 i Holland og Belgien; Jan. 1899 til Italien, boede i Rom, en Uge i Pompeji, vendte hjem 28. Juni; 1902 i Italien, Studier fra Campagnen, September i Sora, vendte hjem i Slutn. af Sept. til Moderens Begravelse; Efteraaret 1903 til Sora; Vinteren i Rom; hjem Sommeren 1904 ; Julen 1906 i Paris; 1907 med Nordmændene Eilif Peterssen og Hans E. Kinck til Italien, malede i Roms Omegn og ved Sulmona; 1908 Madrid; Dec. 1909 -Foraaret 1910 Italien; 1913 Italien s. m. Peter Hansen.

Udstillinger: Charl. 1865-77, 79-81, 85-87, 89-90, 1903-04, 15; Den frie Udst. 1891-98, 1900-14, 20; Nord. Udst. 1888 (med Malerier og paa Dekorationsfor.s Afd. med keramiske Arb.); Paris 1889; Moderne dansk Kunst i Kunstfor. 1890; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Malmø 1914; Stockholm 1918, 19 (Liljevalch) ; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Kiel 1929; Forum 1929; Toronto 1929; Stockholm 1930; Oslo 1931; Biennalen 1937; Bukarest 1936-37; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942; Den frie Udst.s Tegnere 1946; London 1948; Sep.udst. 1891, 1911, 46 (alle arrangeret af Kunstfor., den sidste paa Charl.), desuden 1934 (Chr. Larsen), 37 (s. m. Peter Hansen), 40 (Chr. Larsen). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1873; Aarsmed. 1° 1890; Sølvmed., Paris, 1900; Thorvaldsens Med. 1915.

Arbejder. Malerier: En Kostald. Unnerupgaard (1865); Et Par Kalve i en Gaard (1868, Hirschsprungs Saml.); En Vandingsscene (1869); Hjemvenden fra Markedet (1871); Malkepladsen ved Grønnesøgaard (1871); Et Par Kalve (1872); Staaende rødbroget Ko. I Baggrunden Malkepladsen ved Scheelenborg (1872, Kunstmus.); Heste, der rides til Svømning (1873, Neuhausens Pr.); Fra Trommesalen (1873); Køer, der henad Aften søger ned til et Vandhul (Paris, 1875) ; Gade i Montmartre (1875); To Kalvehoveder (2 næsten ens Versioner, c. 1876); Kalve gaar ud af Stalden. Pastel (1876); Landskab fra Egnen ved Boller (1877); Badehuse i Sorrent (1878); En Drift Okser i den romerske Campagne (1878); Porta Furba (c. 1878); Parti fra Sortaaen i Meilgaards Skove (1879); Fra Saltholms Fælled. Løbende Heste (1880); Brakkebroen paa Saltholm. Studie til efterfølgende Billede (1880); Udskibning fra Saltholm (1881) ; Den grønne Vej paa Meilgaard (1881) ; Faar paa Saltholm (1881) ; En Accisebod i Granada (1882); Gade i Tunis (1882), Æselstald i Tunis (1882), Lirifloden ved Sora. Vaskepiger ved Floden (1883) og Gæstgiveri i Sora (1883) (alle 4 Kunstmus.); Stald i Sora (1883); Portræt af den belgiske Maler Remy Cogghe skrivende et Brev paa sit Værelse i Rom (1883); Slagtet Okse (Rom 1883-84) og Malkepladsen ved Meilgaard (1884) (begge Kunstmus.); Nyværk paa Saltholm (1884, Glyptoteket); Ungkvæg paa Stranden. Saltholm (1884); Tre Kalve paa en Tange ved Stranden. Saltholm (1885); Græssende Køer. Saltholm (1885); Nyværk, Saltholm, henad Aften. En Pige malker en sortbroget Ko (1885); Marketenderiet Nyværk paa Saltholm (1885) ; Ved Lygtekroen paa Nørrebro (1885); Kreaturer ved Hollænderbrønden (c. 1885, Kunstmus.); Kalve paa Saltholm (c. 1885) og Hollænderbrønden, sen Eftermiddag (1886) (begge Ordrupgaard); Ved en Fontæne paa Via Flaminia uden for Rom (188386); Efteraar i Dyrehaven (1886, Kunstmus.); Parti fra Voersaa (1887, Horsens Mus.); Arnofloden ved Ponte S. Trinita i Firenze (1888); Sommerdag. Saltholm (1889); En Vej i Dyrehaven. Efteraar (1889, Kunstmus., Aarsmed.) ; Fra Vejen til Kastrup (1890, Hirschsprungs Saml.); En Kostald (1890) og Kastrupvejen ad København (1890) (begge Kunstmus.); Graavejrsstemning. Markvej ved Kastrup (1890); Lange Skygger (c. 1890, Kunstmus.); En Allé, Kastrup (1891) ; Til Hollænderbrønden henad Aften (1892); Med Solen i Øjnene (1892) ; Græssende Køer (1892, Kunstmus.); Alleen ved Vognserup (1893); Fra Sortaaen ved Meilgaard (1894); En Malkeplads (1894, Hirschsprungs Saml.); Hvil under Efteraarspløjningen. Rørvig (1894, Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Malkepladsen ved Dyrehavegaard (1895; store Kompositioner fra 1901 (Randers Mus.) og fra 1902 (Privateje), Pastelkarton i Kunstmus.); Udskibning af Kreaturer fra Kastrup Havn til Saltholm (1897, Ribe Mus.; Forstudie hertil i Pastel 1896, Nationalmus., Stockholm); Gæs. Saltholm (c. 1897; Pastelkarton i Fyns Stiftsmus.) og Kalve ved Stranden (1898) (begge Kunstmus.); Voersaa i Vendsyssel. Efteraar (1899, tilh. Ny Carlsbergfondet) ; Landevejen mellem Roskilde og Holbæk (1901, Fyns Stiftsmus.); En Flok Heste i Læ for en Byge. Pastel (1901) ; Torvet i Sora (1902); Uden for en Bondegaard ved Maglebylille (1903, Kunstmus.); Bjergvej ved Sora. Sen Eftermiddag (1904); Ved Kimmerslev Sø (1906); Aften. Fra Svendstrup Mark ved Borup (1908); Bissevejr (1909); Selvportræt. Pastel (1910); Køer paa Saltholm (1910, tilh. Ny Carlsbergfondet dep. paa Glyptoteket); Kalvene faar Mælk (1912) ; Fyraften (1912); Ungkvæg paa Saltholm (1913); Skoven paa Saltholm med Vandbassinet (1913, tilh. Ny Carlsbergfondet, dep. i Glyptoteket); Drikkende Heste og Kalve ved Hollænderbrønden (1913, Horsens Mus.); Høhøst. Saltholm (1914) ; Ungkvæg paa Saltholm (1915, Thorvaldsens Med.); Faar, Heste og Køer ved Skovgærde (1915, C. L. Davids Saml.); desuden repr. i Museerne i Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Maribo, Skagen, Nationalmus., Stockholm, Malmø Mus., Gøteborgs Kunstmus. og Nasjonalgall., Oslo; Tegninger og Akvareller i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml. Illustrationer: Leverede tegnede Bidrag til Ude og Hjemme samt til en Række illustrerede Bø ger bl. a. Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa (1871), Fra Fjeld og Dal udg. a1 H. J. Greensteen (1875) og Chr. Richardt Billedtexter, gamle og nye (1879).

Skulptur og Keramik. Statuetter: Et Par Køer (Voks 1865, Debutarb. paa Charl. s. A.), Romersk Tyr, med Relief af Europas Bort førelse paa Plinten (Modeli Voks 1892; Bronze. eksp. i Kunstmus., malet Gips i Hirschsprungs Saml.); To Bryggerknægte med en Tønde (1892, Model til Springvand til Blaagaards Plads, ikke udført); En løs Hest (Voks 1898; Kunstmus.); En løs Hest (Bronze 1899, Kunstmus.); Heste, der trækker den første Plovfure (bet. Roma 1904) ; To Æsler, der bærer Kall; (modelleret i Celano 1907) ; Nøgen Dreng med genstridigt Æsel (Voks, modelleret i Sulmona 1907); En Karl, der pløjer med to Okser (Gips, Kunstmus.). Keramiske Arbejder i brændt Ler med Begitning og farvet (lasur. Statuetter: To drøvtyggende Køer liggende paa en Mark (1887, Randers Mus.); Gruppe af to Kalve, der slikker en væltet Mælkespand (udst. 1887, Róhsska Konstslójdmus., Gøteborg); Hoppe med Føl (udst. 1888) ; Tre Kalve ved et Vandtrug (c. 1900, Kunstindustrimus.); Et Par Heste, som fodres (1906, Kunstmus.); En So med Grise (1906, Kunstmus.); En Kat paa Taget og Et Par Hundehvalpe (begge 1906); Et Par Duer paa Taget, Et Par Hanekyllinger og en tøjret Kalv (3 Grupper udst. 1914); En staaende Hest (Kunstmus.); En staaende og en liggende Ko (sst.). Fade: Fad med et Par Køer paa Saltholm (Utterslev 1887) og Fad med Parti fra Saltholm med en Ko i Forgrunden (Utterslev 1890) (begge Kunstindustrimus.); Europa og Tyren (udst. 1888, Tegning hertil i Kbst.saml.); Fad med to Kalve, der slikker en væltet Mælkespand (Monogram, Kastrup Værk 1890, brændt paa Utterslev Mark, Nielsens Eftf.); Fad med bissende Køer paa Stranden (Kastrup Værk 1891); Fad med Gæs og Fad med Ænder (begge 1893); Merkur dysser ved sit Fløjtespil Argus i Søvn (1893). Inden for 1880'ernes Naturalisme er Th. Philipsen den, der viser længst fremad i sin Kunst, den mest banebrydende Maler. Allerede -i Drengeaarene var han levende optaget af at tegne og modellere Dyr, men først efter 20 Aars Alderen besluttede han at forlade Landbruget, hvorved han var uddannet, for at blive Dyrmaler. Hans Udvikling og Modning foregik langsomt. En given Sag er det, at hans nære Kontakt med Naturen og Kvæget i de Aar, han var Landmand, har været en ypperlig Jordbund for hans senere kunstneriske Arbejde. Mange malede Studier af Dyr fra sidste Halvdel af 1860'erne vidner om hans indtrængende og slidsomme Forsøg paa at karakterisere Husdyrene. De fleste er tørre, glasagtige og haarde i Farven og slutter sig til den udtyndede danske maleriske Tradition fra 1860'erne. Ofte har de tidlige Arbejder af P. et genreagtigt Element, der siden hen er ham fremmed. Man mærker dog i Akademiaarene en varm Beundring for Lundbye, hvis Emnekreds, ikke mindst Dyreskildringerne, faldt nøje sammen med hans egne Interesser. I Studier og større Kompositioner fra Tiden omkr. 1870 søger han at følge Lundbyes linieklare Rytme og sanddru Karakteristik af Dyregrupperne i Landskabet. Betydeligst er her Malkepladsen ved Grønnesøgsard (1871), der ejer selvstændige Kvaliteter i den djærve Modellering af Køerne. P.s Temperament var dog væsensforskelligt fra Lundbyes. Hans utrættelige Virkelighedsstudier førte ham ind paa en mere personlig og levende Naturgengivelse, der viser nye Muligheder for den naturalistiske Iagttagelse og en ny, rigere artistisk Udfoldelse. Kr. Zahrtmann fremhævede allerede 1872 i Anledning af det udstillede Billede + Et Par Kalvecc P.s særlige Evner for at skildre den pludselige Bevægelse. Hovedværket fra de unge Aar er den store Komposition med mange Dyr +Fra Trommesalen*, som han udførte i Aarene 1870-73. Det viser en mesterlig Karakteristik af Kalve, Lam og Faar. Den for P. typiske faste og livfulde Opbygning af Billedelementerne er allerede her til Stede, og selv om dette Arbejde har en galleripræget, brunlig Kolorit, er der i Skildringen af de enkelte Dyr en Varme og slaaende Sandhed, som giver Billedet en højst usædvanlig Realisme og Udtrykskraft. Det bringer den hollandske Dyrmaler Paulus Potter i Erindring, som P. beundrede og allerede paa dette Tidspunkt havde lært af.

Dybtgaaende Betydning for P.s Udvikling fik hans talrige Rejser. Første Udenlandsrejse af længere Varighed blev Parisopholdet 1874-76. Han besøgte 1875 Léon Bormats Aftenskole, men studerede i øvrigt under Lorenz Frølichs Vejledning fransk Kunst og blev begejstret for Malere som Millet, Corot og Th. Rousseau. Han satte sit Navn under en Sympatiadresse til Manet. Man mærker dog ingen umiddelbar Indflydelse fra dem i Arbejder fra disse Aar, om end Studier fra Normandiet bringer Tanken hen paa Rousseau. Derimod synes Paavirkning fra Troyon at gøre sig gældende i den frontale Kompositionsmaade af Dyregrupper i Arbejder som +Kalve gaar ud af Stalden* (1876). P. udvikler i de følgende Aar en overordentlig Præcision i den realistiske Iagttagelse. En stormende Kraft er der i hans Billede +En Drift Okser i den romerske Campagne* fra 1878, hvor han med en egen nøgtern Klarhed har skildret Dyrenes Tyngde og Fart fremefter. Billedet har en stærkere europæisk Accent, end Tidens danske Naturalisme ellers opviser.

Det blev P.s Rejse 1882-84 til Frankrig, Spanien, Nordafrika og Italien, som helt frigjorde ham som Maler. Det gradvise Omslag i P.s Kunst i disse Aar skyldes Indtryk fra den franske Impressionisme. I Granada og senere i Sora ved Lirifloden, hvor han var sammen med og opmuntredes af den belgiske impressionistiske Maler Remy Cogghe, fik han uddybet sit Kendskab til de nye maleriske Ideer, som var Tidens epokegørende Indsats i fransk Kunst, det systematiske Studium af Farvernes Spil i det frie Sollys. P.s nye farvefunklende maleriske Syn møder man efterhaanden friere udviklet i hans Landskaber og Bymotiver fra Granada, Tunis og Sora. En i dansk Kunst enestaaende rig og mættet Tone af Orienten giver han i +Gade i Tunis* (1882). Særlig karakteristisk for hans impressionistiske Tendens er +Lirifloden ved Sorm (1883). I det rembrandtagtige Motiv +Slagtet Okse*, malet i Rom 1883-84, er Lysværdierne identiske med Farvelagenes pastose og emailleagtige Karakter. Billedet er et Højdepunkt af malerisk Realisme. En saa intensiv Lyskraft i det maleriske Stof var ny i vor Kunst. Meget klart giver han efter Hjemkomsten fra Rejsen i +Malkepladsen fra Meilgaard* (1884) Udtryk for sin friske Naturoplevelse, idet han ved en divisionerende Teknik, en bestandig Opdeling af Spektret i komplementære rene Farvepletter frigør Lysvældet omkring Tingene i Landskabet og skaber Rum og Atmosfære.

Yderligere Forstaaelse af den impressionistiske Teknik fik han ved sine Samtaler med den franske Maler Paul Gauguin, der ved 80'ernes Midte opholdt sig i Kbh. (s. d.), og som i denne Periode var optaget af Pissarro. Gauguin besøgte P. i Kastrup. Der var Sympati og Venskab mellem dem. Gauguin anbefalede ham at anvende andre Midler +lange og smaa Pensler, korte og faste Strøg, sørge for, at Penslen var godt fyldt med Farve, saa Farven i Billedet blev klar og bestemt, rig og mættet* (Karl Madsen).

P. blev vor betydeligste Impressionist og den første af vore Malere, der forstod, at Impressionismen i udpræget Grad havde rent koloristiske Maal, men det er betegnende for hans Personlighed, at han aldrig efterlevede Impressionismen i doktrinær Forstand. I Forbindelse med hans usædvanlige Evne til et uophørligt fornyet Syn paa Naturen blev Impressionismens maleriske Landvinding en stor Værdi for ham til at give sin impulsive Naturoplevelse et klart koloristisk Udtryk. Deri ligger hans Brud med 80'ernes Naturalisme. Ikke blot de nye Tendenser i Malerkunsten, men ogsaa hans indgaaende Studium af den gamle' Kunst paa Gallerierne rundt om i Europa fik Betydning for hans Kunst. Livet igennem lærte han af de gamle Hollændere fra det 17. Aarh., ikke mindst Aelbert Cuyp og Paulus Potter, hvis Rumkomposition og djærve Karakteristik af Dyrene han bestandig fandt forbilledlig. I talrige tegnede Rids eller malede Studier fastholdt han sine Indtryk fra Museerne. Han har bl. a. kopieret Velazquez i Florens, et pompejansk Vægmaleri i Neapel og i Akvarel gamle syditalienske Mosaikker. Blandt de Værker af andre Kunstnere, som han havde hængende paa sin Væg, var Paul Gauguins Syende Kvinde (tude de nu) (1880), som P. siden skænkede Kunstmuseet (nu tiep. Glyptoteket). Han havde 1893 købt det af Gauguin, der tidligere havde foræret ham et impressionistisk Landskab fra Ladegaardsaaen, malet i Kbh. 1885.

Paa lignende Maade som en Række af Naturalismens Kunstnere trak sig tilbage til uberørte Egne af Landet, fik ogsaa P. sit eget Domæne Saltholm, som han havde Opdaget* i 1880, og desuden Egnen omkring Kastrup paa Amager. Han bosatte sig i Kastrup 1889. I Saltholmsbillederne fra Tiden omkring 1885 udfolder P. sit inderste Væsen og opnaar den fulde Beherskelse og Klarhed over sin Stil. Paa den grønne, flade Ø midt ude i det blaa Øresund, hvor det løsgaaende og græssende Kvæg færdedes og flokkedes langs Stranden og over Vidderne, fandt han en Plet paa Jorden helt efter sit Hjerte. Som Maler sammenfatter P. Dyrene, Landskabet

og Vejrliget til en uløselig Helhed. Hans uovertrufne Karakterisering af Dyrenes Egenart, Kalvenes Nysgerrighed og pludselige kantede Bevægelser, Hestenes ludende og døsende Holdning i Sommervarmen eller naar Bygen driver forbi, er kædet sammen med den fineste og følsomste Fortolkning af Lysets Tonerigdom ude over Landskabet og omkring Tingene, ligesom i een afgørende Sansning. Ved de to Brønde paa Saltholm, +Gammelgaardsbrønden* og * Hollænderbrønden* fandt han ypperlige Motiver i Dyrene omkring de lange Trug, undertiden ogsaa med +Vantieren*, der, ligesom naar Potter maler Mennesker, næsten faar et umælende Præg af den store Ensomhed blandt Dyrene.

Jævnsides med sine hyppige og langvarige Ophold paa Saltholm malede P. gennem alle Aarene ogsaa i andre Egne af Danmark. En Gruppe Billeder fra Dyrehaven malet i 1880'ernes Slutning hører til hans fortrinligste Resultater. +Eftersar i Dyrehaven* (1886) dokumenterer hans Beherskelse af den impressionistiske Teknik. Det sene . Eftersars milde uhaandgribelige Lys og Atmosfære er fastholdt i Farvestoffet med en sjælden rumskabende Klarhed og koloristisk Rigdom. Til de betydeligste Arbejder fra denne Gruppe mas endvidere regnes +En Vej i Dyrehaven. Efteraar* (1889). P. saa i denne Periode med Begejstring de impressionistiske Maleres Arbejder paa den franske Udstilling i Kbh. 1888 og Impressionistudstillingen i Kunstforeningen 1889. I Aarene omkr. 1890 faar P.s Farvebehandling en stadig større Bredde og Fylde. Det vidner om hans maleriske Instinkt, at han med stor Finhed gengiver vidt forskellige Stemninger. Nogle Billeder fra Amager: Hirschsprungs Samlings +Fra Vejen til Kastrup*, Kunstmuseets +Kastrupvejen ad København* (begge fra 1890) og +En Allé, Kastrup* (1891) betegner hos denne Kunstner et Højdepunkt af vibrerende Lysholdighed og atmosfærisk Gennemsigtighed.

Hvor dristigt P. arbejder med Farven i Modlysmotiver viser +Lange Skygger*, udført. paa Saltholm c. 1890, hvor Dyregrupper i Bevægelse under den nedgaaende Sols Straaler har faaet en flimrende immateriel Karakter. Dyrenes Lokalfarver er veget for Farvefænomenet, der opstaar i Soldisen mellem Genstandenes direkte belyste Flader og Reflekslysene. De inspirerede Penselstrøg taler om en visionær Frigjorthed i Synsmaaden. Typisk for Impressionismen koncentrerer han sig her om Øjeblikkets Belysning og den pludselige Bevægelse. Blandt P.s Hovedværker fra 1890'erne er +Alleen ved Vognserup* (1893) og +En Malkeplads* (1895), malet ved Dyrehavegaard nær Holbæk. I denne og de senere store Kompositioner fra 1901 og 1902 af samme Motiv giver han paa een Gang Udtryk for sit Mesterskab som Dyrmaler og Landskabsmaler. Hvor vedholdende han paa gammeldags Vis arbejdede med et og samme Motiv viser hans mange Studier og Forarbejder fra Halvfemsernes Midte til den store og betydelige Komposition i Ribe Museum +Udskibning af Kreaturer fra Kastrup Havn til Saltholm* (1897). Hvert Billede har sin særlige Karakter. En stor Pastel rummer en mageløs Fornemmelse for Formens Helhed og for Lyset.

P.s senere Værker veksler mellem en ekspressiv skitseagtig Aabenhed og en klart komponeret formel Fasthed i Billedstrukturen, der røber hans stadige Studium af den klassiske Kunst. +Torvet i Sora* (1902) hører til hans i Farvebehandlingen mest radikale Arbejder. +Bjergvej ved Sorm (1904) vidner om hans indtrængende Blik for den italienske Naturs Stemningsrigdom.

Ikke alle P.s Værker er af samme høje Kvalitet. En Øjensvaghed vanskeliggjorde fra omkring 1906 Arbejdet for ham, men Operationer 1907 og 1909 bragte nogen Bedring. Omkring 1917 maatte P. helt ophøre at male. Selv paa sine gamle Dage har han skabt Billeder af en forunderlig Friskhed og Kraft. Der er en lige Linie fra hans Kalvehoveder fra 1870'ernes Midte til de lysmættede Saltholmskildringer fra hans senere Aar. Til Stadighed mærkes Genklangen af et ungt Sind i hans Billeder og en dyb Sympati med Dyrenes frie og instinktive Udfoldelse. Vel mærker man Alderens Resignation' i de stemningsbevægede Aftenlandskaber fra Borup eller i Billedet af Pløjemanden, der har spændt fra og drager hjem med sine Heste, set mod den gule Himmel. Det sentimentale laa ham dog fjernt.

P. blev en Fornyer i dansk Kunst, vor eneste virkelig store Repræsentant for den klassiske Impressionisme, men hans Værk hviler paa det bedste i dansk malerisk Tradition. Han blev Friluftsmaleriets egentlige Banebryder her hjemme og forstod ved sin stærke Personlighed at give de nye maleriske Ideer, særligt Impressionismen, et bærende Tilskud af sit eget Sind og sin omfattende :Menneskelighed. P. er langt mere end Dyrmaleren. Han har skabt fortræffelige Figur billeder, og han har malet Landskaber helt uden Staffage, men i sit Værk som Helhed er han først og fremmest Maleren. I hans Naturbetragtning kommer Lyset og Farven endogsaa i de jævneste og enkleste Motiver helt til sin Ret. Hans Pionergerning beror i første Række paa hans dybtgaaende Forstaaelse af det moderne Maleris koloristiske Problem. Han fik derigennem en ikke ringe Betydning for Malere som Albert Gottschalk, Johannes Larsen og Peter Hansen, men ogsaa en langt yngre Generation, fx Karl Bovin, har i hans ligefremme Naturfølelse og i Finheden og Friskheden i hans Kolorit fundet et Forbillede.

Væsentlig som Forstudier og Udkast til sine Arbejder paa forskellige Omraader har P. udført mange Tegninger. Han er en meget inspireret Tegner. I Ungdomstiden efterligner han Lundbyes Stil, men han udvikler stiart sin egen mere frit karakteriserende Tegnemaade. Det grafisk tindrende Liv, han med Tusch og Blæk formaar at give nogle Pennestreger, gør ham til en af de betydeligste Skikkelser i dansk Tegnekunst. I sin Evne til hastig Resumering af et Motiv opnaaede han ogsaa med Pastelkridt meget værdifulde Resultater.

Det var som Billedhugger, P. debuterede 1865 med en lille Voksgruppe af to Køer, og i 1885, da han sluttede sig til Utterslevkunstnerne hos Pottemager Johan Wallmann, tog han atter Modelleringen op, foruden at han dekorerede en Række Fade i brændt Ler, hvoraf de bedste var fremme ved Dekorationsfors Udst. 1888. Ogsaa i senere Aar som ældre Kunstner tog han med Mellemrum Modelleringen op bl. a. under Italienopholdene 1904 og 07, foruden at han her hjemme havde sin Gang hos Pottemager Eifrig i Valby (en Række Arbejder + Vore Husdyr* udst. 1907).

Med sine keramiske Dyregrupper og sine Bronzestatuetter, hvoraf de bedste har hele hans Kunsts Livfuldhed og Kraft, har P. givet et væsentligt Bidrag til dansk naturalistisk Skulptur. Mange af Saltholmsmotiverne benyttede han til Dekorationen af begittede Lerfade. Dan ornamentale Indramning af Fadene kunde volde ham Vanskelighed og Glasurens Glans blive lovlig stærk og glinsende. Men baade i naturalistiske Dyreskildringer og klassisk-mytologiske Motiver har han naaet keramisk værdifulde Resultater. I sidstnævnte mærkes hans friske Indlevelse i Antikken. Blandt P.s betydeligste Værker som Plastikker er Bronzestatuetten +Romersk Tyr* (1892) og hans Springvandsmodel +To Bryggerknægte* (1892 f.).

P. holdt af at leve tilbagetrukket. Han befandt sig bedst ude i Naturen eller blandt jævne Mennesker og nære Venner. Han var en egenartet Personlighed, et blodrigt Temperament og samtidigt fordomsfri og beskeden. Især Rejser og Musikoplevelse betød Fornyelse for ham. Offentlige Hverv og Hædersbevisninger var ham imod. Han nægtede at modtage Valg til Akademiets Plenarforsamling. Han tog Initiativet til Raadhusudstil. lingen 1901 og havde personlig en væsentlig Andel i dens praktiske Gennemførelse. J.Z.

Breve til Th. Philipsen i Det kgl. Bibi. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1887, 88 og 1888, 149-50; Pol. 17. April 1889 (i Kronik af N. Lützhøft) ; Karl Madsen i Af Dagens Krønike, Nov. 1889, 450-68; Pol. 7. Jan. 1891 (E. Hannover); 21. April 1894 (E. Hannover om Keramik); Chr. Engelstoft i Ill. Tid., 1910-11, 269-71; E. Goldschmidt i Det nye Kunstbl., 1, 1911, 201-10, 257-63; Karl Madsen: Th. Philipsen, 1912; samme: Th. Philipsen, 1913 (Smaa Kunstbøger Nr. 8); Pol. 15. Juni 1915 (E. Goldschmidt); Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; Th. Faaborg i Ord och bild, 1919, 597-604; Berl. Tid. 3. Marts 1920 (K. Flor); K. Flor i Gads danske Mag., XIV, 1919-20, 488-96; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetning, 1919-20, 11-15; E. Goldschmidt i Klingen, 1920, Hft. 8; Karl Madsen i K. Aa., 1920, 82-95; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Hans E. Kinch: Kunst og Kunstnere, 1928, 85-100; Axel Sjoblom i Nationalmuses årsbok, 1928, 135-38; L. Tuxen: En Malers Arbejde, 1928; Soc. Dem. 11. Jan. 1931(Pr. Wilmann); F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, Ny Udg. 1932; Kari Schou: Peter Hansen, 1938 (Breve); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Pol. 10. Juni 1940 (Kronik af E. Zahle); Harald Leth: Th. Philipsen, 1942; Vilh. Slomann i Danmarks Kultur ved Aar 1940, 1943, 87-88; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; samme i Danske Tegninger, I-III, 1945; Kunst i Privateje, I-111, 1944-45; Nat.tid. 9. Juni 1946 (J. Zibrandtsen); Land og Folk 23. Maj 1946 (Otto Gelsted); Soc. Dem. 27. Maj 1946 (Møller Nielsen); H. Bramsen i Danmark, 1946, 101-07; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 52-53, 64; Aksel Rode sst. 102.

P. I. er Malersignaturen fra 1676 paa det (delvis restaurerede) Alter i Braderup Kirke, 12 km Syd for Tønder, af Snedker Peter Petersen (d. 1697) (s. d.) fra Tønder. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939, 59.

P. I. 1770 er Signaturer paa en dobbeltsidig Gravsten med rig ornamental og figurlig

Udsmykning paa Kirkegaarden i Boldixum paa Føhr. Den hører til en Gruppe af konserva-

tive Arbejder, forgrovede Udløbere af Arfst Hanckens' Værker (s. d.). O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939, 36, 293, B. 109.

Picard, - 1737-40 -, Bhgr.svend.

Picard indkaldtes 1737 paa Le Clercs Foranledning til Danmark fra Bonn, hvor han var virksom i Hoffets Tjeneste. Han medbragte forskellige forgyldte Billedskærerarbejder og fik Dec. 1737 130 Rdl. for en Ramme til en Kaminskærm (+Ecrang*). Han benævnes i Regnskaberne som +le nommé Picard maistre sculteur de Paris@. Jan. 1738 fik han Rejsepenge, og Febr. s. A. andrager han Slotsbygningskommisaionen om at faa Arbejde paa Chr.borg, 1740 klager han s. m. M. Maree (s. d.) over Le Clerc, men afvises af Slotsbygningskommissionen med den Motivering, at de begge er privat lønnede af Le Clerc. Red.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., 1-II, 1922; C. Elling i Kulturminder, 1942-43, 108 og Note 8.

Pick, Adam, - 1658 -, Maler.

Om denne Kunstners eventuelle Ophold i Danmark vides intet; men han nævnes i 1658 som værende i Begreb med at rejse til Danmark som Kaptajn i Kongen af Danmarks Tjeneste og omtales da som +schilder, herbergier, wijncoopen*. T.H.C.

Oud Holland, VI, 1888, 297-98; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. hollånd. Malereis 1942, 471, Noten.

Pictorius, Peter den Ældre, - 1655-59 -, Bygmester. Siges at være af dansk Oprindelse,

men synes aldrig at have virket inden for Landets Grænser. Uddannet i Holland. Har bl. a. opført Slottet Luidgerusburg ved Coesfeld (1655-59). Red.

M. Wackernagel: Die Baukunst des 17. und 18. Jahrh., 1915, 71; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25, 40; Harry Fett i Norsk Kunsthist., II, 1927, 2.

Piettersz (Petersen, Peitersen, Peters), Remmert (Remb), d. 1649, Maler. Begr. 28. Juli 1649 i Kbh. (Nic. K.). Gift med Kathrine, begr. 18. Maj 1676 i Kbh., D. af Apoteker Matthias Kalckauen og Margrethe Giertzdatter.

Efter Navnet kunde Remmert Piettersz være af hollandsk Oprindelse, og han var tidligst beskæftiget s. m. Johan van Wijck. Han skrev dog flydende Dansk, og hans Moder drev en Art Medicinalhandel i Kbh., saa det er ogsaa muligt, at han er født i Danmark. Han blev tidligt beskæftiget ved Hoffet.

Udbetalinger for Arbejder if. Regnskaberne: for Hertug Ulrik (1601) ; for Kontrafejer til Kongen (1603, 05, 07, 08, 22, 26); for Dronn. Sophie (1604); Portrætter af Chr. IV (161218, 20, 36, 37, 38, 43, 48); af Dronn. Sophie (1612-18, 39, 43-45); af Fr.II (1641, 42, 43-45); af Den udvalgte Prins (1612-18, 20, 26 hel Figur); af Dronn. Anna Cathrine (1620, 35 hel Figur, 37, 38, 41, 42, 43); af Fr. III (161218, 20) ; af Prins Ulrik (1612-18, 20) ; desuden for Portrætter af + de fordums Konger i Danmark* (1636); malede 1607 efter et Voksbillede et Portræt af Chr. IV og leverede ham 1644 Malerier (ikke Portrætter); fik 1627-28 af Sophia Brahe Betaling for Otte Gjøes Portræt; udførte desuden finere Stafferingsarbejde som Vaabenmalerierne (s. m. Johan van Wijck) paa Rustvognene og to Rytterfaner (1603) til Hyldingen i Hamborg og Rytterfaner til Toget i Sverige 1611 (1613); paatog sig Renoveringen af ødelagte Portrætter paa Rosenborg (1638, 39, deriblandt det store Billede af Chr. IV og Dronningen).

Signerede Arbejder: Birgitte Rud, Christen Skeels (1633, Gl. Køgegaard); Jytte Brock, Jørgen Skeels (1634, Gl. Estrup); Otte Skeel (1637, Arreskov); Fr. II (1641, Gripsholm; efter Relief fra 1589 sst.); Billederne af Peder Reedtz og Karen Rostrup, Frederik Reedtz og Sophie Høg skal have været signerede Remigius van P. (alle 4 Benzonsdal).

Tilskrivninger: Med Sikkerhed kan en Del Portrætter henføres til P., saaledes Chr. IV (1604, Fr.borg, derefter Nic. Andreas Stik fra 1606, senere gentaget af andre med Betegnelse +Rem. Pet. pinx.*), Dronn. Anna Cathrine (Fr.borg; Ericsberg), Christen Skeels Børn (GI. Køgegaard) og Ide Lunge (1637, Arreskov). - Desuden if. F. Beckett en Række Portrætter som Prinseportrætterne fra 1618 (Fr.borg), Alb. Skeel (1621, Ryegaard) og Christen Skeel (Fr.borg) ; men hele denne sidste Portrætgruppes Henførelse er i det mindste endnu ikke fuldt afklaret.

Remmert Piettersz synes oprindelig at have arbejdets. m. Johan van Wijck og har tidligt opnaaet Kongens Gunst. Han beskæfti gedes meget, og en af Hovedtyperne for Gengivelsen af Kongen som yngre, vel den i Udlandet da mest kendte, gaar tilbage til ham. Han var ret velsitueret og anset og anvendtes af Chr. IV s. m. van Mander til c. 1634 at vurdere M. van Steenwinckels Billeder paa Kronborg. Hans Kopier skal ikke bedømmes for strengt; de er stive Haandværksarbejder. Men i sine originale Portrætter kan han lægge en forsigtig tilbageholdende Forstaaelse og naturalistisk Opfattelse for Dagen, som i de nævnte Kvindeportrætter,

næsten i Jacob van Doordts Stil. For Helfigurs Kopier fik han fra 35-80 Rdl. af Kongen. Naar der ofte forekommer mindre Summer som Betaling, tør man vel slutte, at han har malet ganske smaa Billeder, som ved det ovenfor nævnte Portræt af Otte Gjøe til 18 Rdl. ; det er antagelig den store Miniature paa Kobber paa Gaunø, og i saa Fald kan en Række lignende Miniature-Billeder henføres til ham, ogsaa ret betydelige Smaabilleder. I Tidens Løb blev hans Arbejder kunstnerisk set svagere og svagere. Han var aldrig nogen stor Tegner, mindre Kolorist; men han kan betegnes som en Fortsættelse af 1600-tallets senere Malemaade i Portrætgengivelser. O.A.

Sandvig, 1795. - 0. Nielsen: Kbh.s Dipl.,1,1872, 608; Chr. IV.s egenhændige Breve, I-VIII, 1878-1947; Friis: Bidrag, 1890-1901: Sixten Strómbom: Portriittsamlingen i Ericsberg Fideikommiss, 1917, 24, Pl. 17; 0. Andrup i g. Aa., 1920, 106-07 og 1933-34, 150, 163; samme i Fr.borg Erhv., 1925, 16; F. Beckett i g. Aa.,1935, 1-11; samme: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 24, 33.

Piil, Christian Actonius Theodorus, 180484, Kemitypist. F. 20. Jan. 1804 paa Løjtved ved Svendborg, d. 2. Okt. 1884 i Kristianstad i Sverige, begr. sst. Forældre: Forvalter Rudolph Frederik P. og Else Birgitte Nyholm. Gift 12. Juni 1832 i Aarhus med Zarette Jensine Lindbom, f. 9. Maj 1807 i Kbh., d. 25. Juni 1853, D. af Garvermester, Major Johan Friederich L. og Regine Sandrue.

Chr. Piil blev udlært som Guldsmed og nedsatte sig som saadan i Aarhus, men da hans ene Haand blev beskadiget, lærte han sig Stylografl, en ny Kobberstikmanér opfundet af Kobberstikkeren P. C. Schøler. Dette gav P. Ideen til en Metode, der overflødiggjorde det sene Træsnit, og hvorved Kunstnerens Tegning paa en hurtigere Maade kunde udføres til Trykning i Bogtrykpressen. Opfindelsen, som han kaldte Kemitypi, vakte en Del Opsigt paa forskellige Udstillinger og indbragte ham bl. a. en Belønning af Chr. VIII. P. flyttede da i 1843 til Kbh. og besøgte her en kort Tid s. A. Akad. - 1844 og 58 udstillede han paa Charl.

Mellem 1846 og 55 opholdt han sig mest i Udlandet for at bringe sin Opfindelse frem. Han har saaledes arbejdet i Leipzig, i Seddeltrykkeriet i Chemnitz, men navnlig i Statstrykkeriet i Wien, hvor han s. m. dettes Chef, Alois Auer har udgivet en Bog om Glasradering, Hyalografi (1853), ligesom han ved den sammes Hjælp 1855 udgav en Bog om Ætsning af Daguerreotypier til Brug for Bogtryk. Efter sin Hjemkomst til Danmark begyndte han et >Maanedsskrift til nyttige Kundskabers Udbredelse*, 1856, der dog kun naaede til 2. Hæfte. Medens hans Metode, Kemitypien, mest dyrkedes af andre, ernærede han sig selv hovedsageligt ved den da ret nye Fotografering, og han udgav et Par Photographiske Haandbøger (1861 og 64). Fra 1867 til sin Død boede han i Kristianstad, hvor hans Søn havde nedsat sig som Fotograf.

P.s kunstneriske Betydning er ikke stor, men han var ikke saa lidt af en Opfinder, og hans Kemitypi blev brugt en Aarrække her hjemme bl. a. af Magnus Petersen i arkæologiske Værker, men da der samtidigt blev gjort Opfindelser af lignende Art i Udlandet, fik hans aldrig større Udbredelse her. - Repr. i Kbst.saml. H.S.H.

9. Elvius og V. A. Guldbrandsen: Nyholm, 1893, 26; C. Nyrop i Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, 1875, 187-71; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, II, 1917, 120-22; Reproduktionsanstalternes Principalforening gennem 25 Aar, 1928; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 199-200.

Pilo, Carl Gustaf, 1711-93, Maler. F. 5. Marts 1711 (efter Kirkebogen; ogsaa Aarene 1712-15 nævnes) paa Gaarden Göksäter i Runtuna ved Nykóping i Sódermanland, d. 2. Marts 1793 i Stockholm, begr. sst. (Klara Kirke). Forældre: Maler Olof (Oluff) P. (Pijhlou) og Beata Jonsdotter Sahlstedt. Trolovet 1738 med Eva Maria Malmgren fra Hofterup, med hvem han fik en Søn, som af Retten fik Ægtebarns Rettigheder; skilt ved Dom 5. Maj 1747. Gift 5. Jan. 1750 paa Maltesholm med Charlotte Amélie Dorothée Desmarez (Desmars), f. 31. Dec. 1719 i Kbh., d. 6. April 1801 i Stockholm, Frangaise hos Ramels paa Viderup, D. af Skuespiller Nicolas D. og Elisabeth Colas.

Uddannelse: Elev af Faderen; tidligst 1723 i Malerlære i Stockholm, 1731 Svend; antages at have besøgt Det kungl. Ritare-akademi (G. T. Taravals Tegneskole) i Stockholm omkr. 1736-37 og i 1740'erne den danske Maleog Tegneskole under H. Miani. Rejser: Man har ingen sikre Efterretninger om P.s Opholdssted ml. 1732 og 1738 ; if. A. F. Büsching (1754) skal han have været i Wien og rejst gennem Tyskland dog uden at male, men Thure Wennberg beretter i sin Mindetale (,1794), at P. aldrig havde rejst i Udlandet; omkr. Nytaar 1741 drog han fra Maltesholm i Skaane, hvor han havde været bosat fra senest 1738, til Kbh., hvor han var bosat til 1772 (dog herfra Rejser til Skaane, muligvis 1748, og i hver Fald 1749, 50 og 53) ; fra 1772 bosat i Sverige (Skaane, Stockholm, Helsingborg, Nykóping). Udstillinger: Salonen 1769 ; Raadhusudst.1901; London 1907 ; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919; Kunstfoi.s Udst. af Svensk Kunst 1921 (Charl.);Akad.sKunstværker1929 (Kunstfor.); Mit bedste Kunstværk 1941; Fem stora Gustavianer, Stockholm, 1943; Danish Art Treasures, London, 1948. Udmærkelser: 1754 Medl. af Akad. i Kbh., 1759 af Akad. i Augsburg, 1770 af Akad. i St. Petersborg; 31. Aug. 1772 Vasaridder; +Medlem af det romerske kejserlige Akademi(?)*. Embeder: 17. April 1741 Ridsemester for Landkadetterne (til 23. Juli 1745, da hans Efterfølger udnævnes); øget Arbejde og Lønforhøjelse til 300 Rdl. if. Resolution af 3. Aug. 1742 ; paatager sig 28. Juli 1745 if. sin Ansøgning at føre et maanedligt Overtilsyn med Undervisningen og faar 500 Rdl. i Løn mod at levere Hoffet Portrætter +for lettere Kjøb endfor nogen particulair*, alt fra 1. Juli at regne; 5. Aug. 1747 Bestalling som Hofmaler (s.m. M. Tuscher og J. F. Gerhard), med Pligt til at holde en Del af Malerierne paa de kgl. Slotte (specielt Kabinetstykker) og paa Landslottene i god Stand; var Lærer ved det gamle Kunstakademi og udnævntes 12. Febr. 1748 med de andre Lærere til Prof. herved; forblev i denne Stilling under de forskellige Ordninger af Akad. i de fig. Aar; 1754 Prof. ved det nye kgl. Kunstakademi; 1759 Tegnelærer for Kronprins Christian (VII); 1771 Akad.s Direktør; Afsked i Naade og med Pension 17. Sept. 1772; 1773 Æresmedlem af det svenske Kunstakademi, 1777 dets Direktør.

Arbejder: Da Dateringen af P.s Arbejder altid har voldt Vanskeligheder, fordi han gentager de givne Typer gennem en lang Aarrække, har det været nødvendigt at opdele hans Værker i forskellige Grupper, saaledes at A. opregner de daterede, signerede Billeder, B. de Billeder, som omtrentlig og med overvejende Sandsynlighed kan dateres paa Grundlag af Arkivstof eller ud fra andre historiske Kriterier, C. de Malerier, som kendes ud herover, men hvis Datering, naar en saadan kan gives, ikke er arkivalsk sikret, men maa bero paa et rent stilkritisk Skøn. Endelig gives i Gruppe D. Oplysning om forsvundne Portrætter nu kun kendt fra Stik, og i Gruppe E. om Arbejder, som if. Hofregnskaberne er leveret af Pilo, men som ikke er identificerede.

A. Direkte daterede i Signaturen,: David Nehrman-Ehrenstråhle (paa et af C. P. Mórth 1735 malet Portræt) (1738, Mus. i Lund); Dekorering af en Parasol (1741, Lensgrev J. Wedell); Chr. Jacobsen Drakenberg (1741 (?), Kunstmus.); Chr. Lerche (1743, Fr.borg); Prins Frederik Christian I af Augustenborg (1744 (?), Gisselfeld); Grev Fr. DanneskioldSamsøe (Pastel) (1745, Gisselfeld); Fr. V (Rustning, Kommandostav med Kroner, Albueroset) (1747, Glorup); Dronn. Louise (med Kroningskaabe og Kniplingsærmer) (1747, sst.); Hans Seidelin (1748, dansk Privateje); J. S. Wartberg (1748, Ledreborg); Fr. V (i Køllert, Kommandostav med Kroner) (1749, Bregentved); samme (Rustning) (1750, Thurebyholm); samme (Kroningsdragt) (1751, Valdemars Slot); Dronn. Louise (1751, Amalienborg); S. W. (maaske P. E.) von Gåhler (1751, Fr.borg); Dronn. Juliane Marie (Sign. paa Bagsiden (maaske forfalsket): Callet pinx 1752) (Fr.borg); Rutger Barnekow (1753, Mus. i Helsingborg); Chr. VII som ung (1756, Lindenborg); Fr. V (sort Rustning) (1758, Erholm); Carl Juel (1758, Valdemars Slot); Grev A. G. Moltke (1760, forh. Nørager); Grevinde Sofie Hedevig Moltke, f. Raben (1761, Fr.borg); Chr. VII (1762, Fr.borg); Profilbilleder af Fr. V og Dronn. Juliane Marie (begge 1762, Marienlyst); Grev C. Danneskiold-Laurvigen (1763, Fr.borg); Dronn. Louise undertiden kaldet Prinsesse Wilhelmine Caroline (1764, Landesmuseum, Kassel); Drengeportræt (1771, Nationalmuseet., Stockholm).

B. Portrætter, som kan dateres nogenlunde fast af historiske Grunde eller paa Grundlag af arkivalsk Materiale: Grevinde Dorothea Danneskiold-Samsøe, f. Wedell-Wedellsborg med sin Søn (c. 1745, Gisselfeld); Fr. V. (i Køllert, uden Hermelin og Kommandostav uden Kroner) (c. 1745, Fr.borg); +Kronprinsesse Louise* (ukendt) (c. 1745); A. G. Moltke som hvid Ridder (c. 1745, Fr.borg); Prinsesse, senere Dronn. Louise (c. 1746, Privateje, Stockholm); Elisabeth Marie Fabritius, f. Abbestée (c. 1748, Ahrensborg (dette Ekspl. ogsaa kaldet Maria Barbara Abbestée) ; dansk Privateje); Gustav Grimer (c. 1748, Fr.borg) ; +Længst afdøde Herman Fabritius" (c. 1749) ; Malte Ramel (c. 1750, Øfvedskloster) ; Mopsen (c. 1750, sst.); Selvportrætter i Miniature (c. 1750, Wedellsborg; Ofvedskloster); Fr. V (sort Rustning) (1752 (P), Fr.borg); Fr. V (til Hest) (1754, Vemmetofte); samme (til Hest) (1755, Amalienborg); De store Familieportrætter paa Lerchenborg (c. 1755, Lerchenborg);Akademisekretær Chr. Æmilius Biehl og Geheimeraad Christian von Stocken (begge Akad., dateres(?) begge i Akad. s Inventar (fra c. 1835) til 1755) ; Kunstnerens Hustru (malet i Voks) (1756, Nationalmus., Stockholm); Fr. V. (sort Rustning) (c. 1757, Lindenborg); Dronn. Juliane Marie (med Knipling om Halsen) (c. 1757, Lindenborg); Fr. V (til Hest) (1758, Gyldensteen); Tripolitansk Gesandt (1758, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Christiane Henriette Louise Juel, f. v. Schleinitz (c. 1758 (formentlig posthumt), Valdemars Slot); Anna Margrethe Juel (c. 1760, Valdemars Slot); Dronn. Juliane Marie (med Knipling om Halsen) (c. 1760, Nationalmus., Stockholm); Fr. V (i rød Generalsuniform) (c. 1760, Frborg); Hertuginde Antoinette Amalie af Brunsvig-Wolfenbiittel (c. 1760, Fredensborg); Carl Alexander von Ungern-Sternberg (c. 1760, Nationalmus., Stockholm); Arveprins Frederik (1761, Brahesborg); L.-A. Le Clerc og J.-F. Saly (vides paabegyndt 1763, tilh. Akad. ; et Inventar over Akad.s Samlinger (c. 1835) daterer(?) disse til henholdsvis 1752 og 1754); Chr. VII (c. 1764, Amalienborg); Prinsesse Sophie Magdalene (1765, Privateje, Stockholm); samme (1766, Nationalmus., Stockholm); Dronn. Caroline Mathilde (1767, Erholm); samme (1770, dansk Privateje); Chr. VII (Kroningsdragt) (før 1778, Gripsholm); Gustaf III.s Kroning i Stockholms Storkyrka (1782-93, Nationalmus., Stockholm).

C. Portrætter, som ikke arkivalsk sikkert kan dateres, udført af Pilo eller i hans Atelier:

Frederik V. - 1) a. med Kommandostav uden Kroner og Hermelin og i Køllert (som Fr.borg c. 1745): Miniature (Privateje ?). -b. med Kommandostav med Kroner og i Køllert (som Bregentved 1749): Glyksborg; Odense Raadhus. - c. (som Glorup 1747) Helfigur med Kommandostav med Kroner, Hermelin, i Rustning og med Albueroset: Eutin; samme, men som Brystbilleder (g: uden Kommandostav el. Hermelin) med Albueroset: P. Hagemann (forh. Joh. Hansens Saml.); Bregentved. - 2) i Kroningsdragt med svær Hermelinskaabe (som Valdemars Slot 1751)

Helfigur paa Kunstmuseet (Inv. Nr. 856 og Skitse hertil Inv. Nr. 3096), Chr.borg, Rosenholm, Gripsholm; Knæstykke paa Rosenborg; som Brystbillede, noget ændret, kendt fra Stik af J. M. Preisler 1748. - 3) Brystbillede i sort Rustning (som Fr.borg 1752 (?) og Erholm (1758)): T. Laurin; Frijsenborg (Pastel); Godset Romschutz; Eremitagen Bayreuth. - 4) i rød Generalsuniform (som Helfigursbilledet Fr.borg c. 1760): Helfigur Landesmuseum, Kassel; Brystbillede paa Lystrup. - 5) Rytterbilleder (foruden de under B. nævnte): Sandringham i England; Fredensborg (lille Format).

Dronning Louise. - 1) med Kroningskaabe med Hermelin og Kniplingsærmer uden Ruche (som Glorup 1747): Kunstmuseet (Inv. Nr. 4071) ; Fr. borg (Inv. Nr. A 921) ; Eutin ; Odense Raadhus. - 2) med Kniplingsærmer med Ruche (som Amalienborg 1751) : Valdemars Slot. - 3) med Kniplingsærmer uden Ruche og med Knipling om Halsen (undertiden kaldet Wilhelmine Caroline) (som Landesmuseum i Kassel 1764): Helfigur (i stort og lille Format) Rosenborg; Helfigur (i lille Format) Gripsholm; Brystbillede Fr. borg (Inv. Nr. A. 4722) - 4) med Kroningskaabe, Kniplingsærmer med Ruche, men med Kronen i Billedets højre Side: Helfigur paa Brahesborg og i sjællandsk Privateje (Wennberg Nr. 42); Brystbil. lede Fr. borg (Inv. Nr. A 4011).-5) i Kroningsdragt med svær Hermelinskaabe : kendt fra Stik af J. M. Preisler 1747 (Brystbillede). Maleriet kun kendt fra Køpier (Brystbilleder).

Dronning Juliane Marie. - 1) med Knipling om Halsen og Halssmykke (som Helfigur, Nationalmus., Stockholm, c. 1760 og Brystbillede, Fr.borg (1752 ?) (paa Bagsiden: Callet pinx 1752)): Helfigur Odense Raadhus; Brystbillede forh. Charlottenlund (Pastel). - 2) med Hovedet drejet modsat Kroppen, uden Halssmykke: Helfigur paa Valdemars Slot; Brystbilleder paa Fr.borg (Inv. Nr. A 2165), Rosenborg Fru Direktør Winkel Smith og forh. Charlottenlund (dog her Pastel og med Slør); Knæstykke, let ændret i Retning af J. Haas' Stik (1753) paa Godset Romschiitz.

Desuden følgende ikke kongelige, dateret efter et stilkritisk Skøn: Nils Dacke (c. 1738, Stiftsbiblioteket i Linkøping) ; Amalia Wilhelmina Konigsmarck (inden 1741(7), ófvedskloster) ; Ubekendte Damer (c. 1744, Gafle Mus.; c. 1750, Ledreborg); de saakaldte Komtesser F.L.C. (c. 1745) og S.D. Danneskiold-Samsøe (c. 1752) (begge Gisselfeld); Portræt af ubekendt Dame (c. 1748, Kunstmus.); Mogens Scheel-Plessen (c. 1749, Privateje, Kbh.); Grevinde Scheel, f. Plessen (Pastel) (c.1749, Gl. Estrup); Claus Reventlow og Hustru (c. 1750, Altenhof); A. G. Moltke (c. 1750, Bregentved

Kopi paa Schackenborg); Apoteker Johan Gottfried Becker (c. 1750, Kunstmus.); Grev Jørgen Scheel (c. 1750, Kunstmus.); Johan Sigismund Schulin (Halvfigur) (c. 1750, Fr. borg; Gentagelse paa Frederiksdal); samme (Knæstykke) (Fr.dal); Grevinde Dorothea Sophie Danneskiold-Laurvigen, f. von Holstein (c. 1751, Privateje, Hillerød); J. L. Holstein (c. 1755, Fr.borg; Gentagelser paa Universitetet, Gøteborgs Kunstmus. og Herlufsholm) ; Gabriel Linde (c. 1756, Fr.borg) ; Ubekendt Mand (c. 1765, Nationalmus., Stockholm); Selvportrætter (c. 1765, Fr.borg; c. 1780, Kunstakad., Stockholm).

D. Nu forsvundne Portrætter, kendt fra Stik:

Præsten Enevold Ewald (c. 1750, stukket af O. H. de Lode); Skuespillerinde Caroline Thielo (c. 1752, stukket af J. M. Preisler 1756); den russiske Minister Johan Albrecht von Korff (stukket af F. L. Bradt).

P. har ogsaa malet Folkelivsscener i nederlandsk Smag, kopieret +Mars og Venus* i stort Format (c. 1750) efter H. Krock til Amalienborg Palæet (Bregentved) og malet Stilleben (Døde Fugle), +Caritas romana* og +Kain og Abel* (alle 3 Nationalmus., Stockholm). P. udførte Miniaturer (bl. a. Selvportrætter c. 1750) og syslede med Restaureringer, baade if. sin Stilling som Hofmaler med Malerierne paa Slottene og for private. Samtiden beretter om en meget haardhændet Fremgangsmaade i saadanne Arbejder (en Bjørnejagt blev til en Vildsvinejagt). Blyantsskitser og Udkast i Kbst.saml., Kbh., Nationalmus., Stockholm og Gøteborgs Kunstmus.; tegnet Selvportræt i Det kgl. Bibliotek, Kbh. (Johanna Fosies Stambog).

E. Portrætter, som il. arkivalske Kilder er gjort af Pilo, men som ikke er identificerede:

Fra Hofregnskaberne nævnes: Fr. V 1748, 1749 (3 Stk.), 1750 (5 Stk.), 1751 (4 Stk.), 1752 (2 Stk.), 1753 (2 Stk.), 1754 (6 Stk.), 1756 (4 Stk.), 1757 (4 Stk.), 1758 (6 Stk.), 1759 (2 Stk.), 1760 (3 Stk.), 1761 (2 Stk.), 1763 (2 Stk.) og 1767. Desuden omtales specielt: I Staalharnisk 1749 (2 Stk.); i Kroningsdragt 1748 (til Stik), 1749 (3 Stk.), 1751, 1755; til Hest 1759 (til Pløn) ; i Generalsuniform 1757 ; Miniature 1763. - Dronn. Louise 1747 (til Stik), 1752 (3 Stk.), 1753, 1754, 1755, 1756 og 1766. - Dronn. Juliane Marie 1753 (til Stik), 1757, 1758. - Prinsesse Louise, Chr. VI.s Datter, 1749 (Brystbillede til Kongen). Chr. VII 1753 (til Stik), 1755, 1756 (2 Stk.) 1757 (3 Stk.), 1758 (3 Stk.), 1761, 1762, 1763, 1768 (3 Stk., deriblandt 1 i Pastel). - Arveprins Frederik 1762. - Prinsesse Charlotte Amalie, Betalinger 1757, 1761 (dog uden nærmere Oplysning om, hvad der er leveret). Hendes Billede af P. er stukket af Terkel Kleve 1780. - Prinsesse Wilhelmine Caroline 1756 (i Voks). - Prinsesse Louise 1765, 1772. - Dronn. Caroline Mathilde 1766 (2; deraf 1 i Pastel), 1768, 1769 (3 Stk.). - Til Enkedronning Sophie Magdalene leverede han 1771 3 Portrætter (ubenævnte å 50 Rdl.). Hun var den eneste af Kongehuset, han ikke har portrætteret.

Endvidere malede Pilo 1749 Vaaben paa Vogndøre, 1762 Dørstykker til Arveprinsens Gemak, 1765 2 Malerier paa Flor med Vaser, Blomster og Fugle (til Chr.borg), 1771 2 Malerier til Chr.borg. Endelig fik han speciel Betaline, for Restaureringen af Tocque's Billede af Dronn. Juliane Marie (Amalienborg) og for Tilpasning af 17 Billeder til Potentatsalen paa Chr.borg. Endvidere var bl.a. udsi. paa Salonen 1769 Portrætter af Peder Ascanius, Konferensraad Fabritius (Conrad Alexander F. de Tengnagel?) og Hustru, Etatsraad Fædders Søn, Terkel Klevenfeldt (maaske Portrættet i Bergens Billedgalleri), Monsieur Levi og F. D. de Pilloy. Andetsteds findes omtalt Portrætter af Prinsssse Sofia Magdalena (c. 1752) samt J. F. Struensee.

Vor Viden om Pilos Ungdom er fuld af Huller, selv hans Fødselsaar er usikkert; der er Aars Forskel mellem Kirkebog og hans egne Opgivelser (i Danmark opgiver han saaledes 1771, at han er 58 Aar). Faderen havde været Dekorationsmaler paa Drottningholm, men bosatte sig som Landmand og Landsbyhaandværker i Runtuna, Nord for Nykøping. Sønnen blev sendt i Skole i Nykóping, men foretrak Penslerne, og efter en kortere Haandværksuddannelse hos Faderen kom han i Lære hos Malermesteren Christman 1 Stockholm, hvor han ud over almindelige Malersysler ogsaa arbejdede ornamentalt efter Kobberstik, som han særlig maa have interesseret sig for (han havde skaaret Stik ud af Bøger). 1730 opføres han som 15-aarig Dreng, kan paavises i Stockholm til 1732 og skal if. Thure Wennbergs Mindetale (1794) atter være vendt tilbage dertil 1736; men man finder ham først igen omtalt i Dokumenter i 1738, da han slog sig ned i Hofterup nær Malmø, hvor han trolovede sig med Kirkeværgens Datter. Hvor han opholdt sig i de mellemliggende Aar vides ikke; om han rejste rundt paa Professionen i Sverige, maaske ogsaa i Udlandet, er ikke klarlagt. Mening staar mod Mening. Selv var han tavs om en saadan Udenlandsfærd, og det Indicium, nemlig hans Farveholdning, der fremføres for, at han maa have kendt Sydtyskland og Venedig, kan forklares paa anden Vis, ikke mindst fordi denne særlige koloristiske Helhedsskala, om hvilken der er Tale, i Virkeligheden først viser sig relativt sent i hans Udvikling.

P. kom i Skaane i Forbindelse med Slægten Ramel paa Videnip, hvor hans senere Hustru var Lærerinde, og han besluttede efter at have lært hende at kende at bryde Forbindelsen med sin trolovede, skønt han havde besvangret hende og havde ladet lyse til Ægteskab. Hemmeligt flygtede han omkr. Nytaar 1741 fra det Lewenhauptske Gods, Maltesholm, til Kbh. med et Anbefalingsbrev fra den udkaarne til hendes Morbroder, der var Lærer ved Landkadetakademiet, og denne skaffede ham snart efter Ansættelse som Tegnelærer for Officerseleverne, da Jacob Fosie ikke vilde paatage sig Embedet p. Gr. af den lave Løn (50 Rdl. aarligt). P. hørte siden til den Fosieske Kreds (Selvportrættegning i Johanna Fosies Stambog i Det kgl. Bibl.). Paa Landkadetakademiet kom han i Berøring med fremstaaende Officerskredse, og 1743 er hans første sikre ad vivum Portræt malet, det af daværende Generalløjtnant, senere Grev Chr. Lerche. 1744 fik han Orlov for at rejse paa Lan det (Gisselfeld(?), Marselisborg(?),Augustenborg(?) med Marinens mægtige Styrer Grev Fr. Danneskiold-Samsøe, hvem han antagelig har lært at kende gennem Jacob Fosie. Den svenske Gesandt i Kbh. indberetter 1745, at han endelig har faaet Pilo i Gang med Kopieringerne af det Portræt af Mme Royale (d. v. s. Kongens Datter), som Kongen eller Prinsen(!) ønskede. Ordren kan have været gammel; thi allerede i Dec. 1743 ændredes Planen om, at Prinsesse Louise skulde giftes med den svenske Tronfølger Adolf Frederik; Billedet maledes i flere Eksemplarer; Originalen forevistes og beholdtes ved det danske Hof, saa et færdigt Billede først 1745 kunde sendes til Sverige. Billedet er ikke identificeret. Med denne Opgave var P.s Karriere sikret. Hans Stilling ved Kadetakademiet var allerede 1742 forbedret (fra 50 Rdl. over 125 Rdl. til 300 Rdl.) ; men han har aabenbart fundet saa stærk Beskæftigelse som Portrætmaler, da han kom inden for Hoffets Straalekreds, at han i 1745 frasagde sig Embedet. Faa Dage efter at den nye Tegnelærer (Hans Arbien) var ansat, faar P. Løn af Kongens egen Kasse for at føre Overtilsyn med nævnte Tegneundervisning samt for at male Portrætter (ogsaa Pasteller) for Kongehuset til en modereret Pris; han ansattes saaledes paa en Maade ved Hoffet; men først 5. Aug. 1747, altsaa efter Tronskiftet, bliver han tituleret Hofmaler sammen med andre af Partikulærkassen lønnede Kunstnere. 1748 udnævntes han ligeledes samtidig med de andre Lærere ved Akademiet til Professor. Han virkede ogsaa ved Stiftelsen af det af Fr. V 1754 oprettede Akademi for de skønne Kunster. Efter dettes Omorganisering under Struensee 1771 trak Saly og Jardin sig tilbage, og P. valgtes til Direktør. Fra 1759 til 1766 var han Chr. VII.s Tegnelærer.

Den Omgang, som han i sine tidligste Professoraar havde haft med sine Standsfæller og med højfornemme Embedsmænd, bl. a. gennem Frimurerlogen, hvoraf han var et af de første Medlemmer, tog efterhaanden noget af, maaske fordi han var skrantende; han skriver 1772 selv, at han er syg, og > at hans Syn slaar fejl*. A. G. Moltke, som i særlig Grad synes at have været hans Beskytter, afskedigedes i Slutningen af 1770 som Akademiets Præses. P. mødte Modstand blandt Akademimedlemmerne, og der havde vist sig Opposition mod hans Handlinger som Direktør; han havde ikke det bedste Ry, hverken for privat eller embedsmæssig Moral. Hjemlige Kunstnere, som netop havde set de meget ansete franske Mestre forlade Landet, har maaske fundet P. besværlig; men det vilde næppe have medført en Ændring af Forholdene.

Eksplosionen foraarsagedes ude fra. Gustaf III havde 19. Aug. 1772 foretaget sit Statskup, hvorved han fik en Art Enevælde. Rusland og Danmark saa heri en Fare, endog saa stor, at den russiske Minister Panin 14. Aug. opfordrede Danmark til Oprustning til Lands og til Søs, og 20. Aug. sendtes General von Huth til Norge for at sætte Hæren der i Beredskab. Der var saaledes stærk politisk Uro her hjemme. Netop i dette Øjeblik udnævnte den svenske Konge P. til Ridder af den nystiftede Vasaorden; den svenske Gesandt overrakte ham Dekorationen og lod ham i nogle høje danske Embedsmænds Nærværelse aflægge Riddereden om trofast Tjeneste for sin Konge (d. v. s. den svenske) og synes ogsaa ret taktløst at have udtalt sig om Edens Betydning. Det maa have vakt nogen Betænkelighed i Kbh., og P. fik, som ansat dansk Embedsmand, Ordre til at indlevere en Kopi af sin Ed. At han sad denne Befaling overhørig, maaske fordi han ikke havde en saadan Kopi, spillede ham Kortene af Hænde. Man ønskede ham fjernet for en Tid fra Kbh., og han fik Besked om at rejse til Gottorp for at male et Familiebillede af Carl af Hessen og dennes Gemalinde, Kongens Søster; at det skulde ske ufortøvet kunde officielt begrundes med, at Prins Carl netop paa Grund af den politiske Situation snarest skulde rejse til Norge for at træde i Spidsen for dette Lands militære Styrelse (han modtog dog først Ordre derom 25. Sept., og Rejsen tiltraadtes først i Nov.). P. blev imidlertid fornærmet og indsendte sin Afskedsansøgning, fik den d. 17. Sept. bevilget i Naade og med Pension paa 300 Rdl. og modtoges i meget naadig Afskedsaudiens; men Aftakningen var bilagt med Ordre om, at han inden en Maaned skulde forlade Landet. Han rejste fra Helsingør c. 13. Okt. 1772 og kom ikke mere tilbage. Det maa bemærkes, at Jens Juel efter P.s Afsked fik Ordre om ufortøvet Afrejse til Gottorp.

P. haabede stadig paa igen at kunne indtræde i sin gamle Stilling og slog sig en Stund ned i Skaane. I den følgende Tid stod han i venskabelig Forbindelse med sin Efterfølger som Direktør, Johannes Wiedewelt, og sendte Hilsener til flere af sine tidligere Kolleger. Da Haabet svigtede, søgte han at insinuere sig hos Gustaf III, men en diplomatisk Aktion fra svensk Side kunde ikke ændre det skete. Han blev derpaa hurtigt Æresmedlem af det svenske Akademi; men først efter 4 Aars Forløb vakte han den svenske Konges særlige Opmærksomhed ved nogle Udkast til Stik af Hovrättens Indstiftelse. Han droges ind i det svenske Kunstakademis indre Kreds, blev dets Direktør (1777), og det store Kroningsbillede (nu i Nationalmus., Stockholm) blev bestilt 1782. Han arbejdede derpaa til sin Død, og skønt ufuldendt maa det betegnes som hans Mesterværk.

For Danske er det af særlig Interesse at konstatere, hvad den herværende Kunstverden har modtaget gennem Pilo, og hvad den har bidraget til hans Udvikling. Han kom til Landet som Tegnelærer, men var og blev aldrig nogen Mester, hvad Tegningen angaar. Derimod var han med Hensyn til Komposition og Opstilling i ikke ringe Grad interesseret i at skaffe sig Viden om Udviklingen i Kunsten ude i Verden, hvad de mange kobberstukne Kunstbøger i hans Efterladenskaber bærer Vidnesbyrd om, men ogsaa hans Hjemlands gængse Skemaer for Portrætfremstilling betød meget for ham og han synes særlig paavirket af sin samtidige Olof Aremus paa dette Punkt. For Bedømmelsen af P., der med Rette regnes for en Farvens Mester, er det da af større Betydning at se, hvad der i koloristisk Henseende var indgivet ham i Sverige, og hvad der var tilkommet under Vilkaarene her.

At P.s Komme straks betød en Revolution af det danske Kunstliv, tør være en Misforstaaelse. Hans første Biograf, A. F. Büsching, siger, at i København +hat er sich in Mahlerkunst recht geschicht<. De tidligere i Sverige udførte Billeder giver intet sikkert Bedømmelsesgrundlag, hverken det dilettantiske +Nils Dacke* (c. 1738) i Linköping, det næppe rigtigt bestemte Maleri af Familien Lewenhaupt paa Valla i Sódermanland, hvor Grevinde Königsmarck synes indføjet af P., men uvist naar, eller Portrættet paa ófvedskloster, af nævnte Grevinde antageligt udført efter en ældre Tegning af en anden Kunstner. P.s første Portræt her i Landet synes Kunstmuseets 1741 daterede Skitse til et Billede af den ældgamle Drakenberg i Aarhus at være. Dateringen og Signaturen er utvivlsomt hans; men Aarstallet er forskrevet (det sidste Tal er unormalt), og han kan næppe i 1741 have haft Lejlighed til at se den portrætterede. Farveholdningen i Billedet er særpræget, den lilla-grønlige Toneskala mod en uklar brunlig Baggrund viser ved sin Lysholdighed og ved sin Bredde i Penselens Arbejde et Anslag, som er mere end usædvanligt paa den Tid i nordiske Lande. Hvis Dateringen er helt samtidig (og ikke lidt senere paaført, hvad man har antaget), viser Billedet P.s maleriske Standpunkt, da han kom hertil, helt afvigende fra Sveriges og Danmarks datidige Paletter. 1743 har han signeret Portrættet af Generalløjtnant Chr. Lerche (Fr.borg). Ogsaa det er højt oppe i Lyset og malet i kølige Farver, men helt > fordrevet*, som i J. S. Wahls og J. F. Gerhards Manér, hvad Ansigt og Figur angaar, men med faste modellerende Strøg i Ornamenterne; Opstillingen med Hovedet mere eller mindre drejet over Skulderen og med Albuen stærkt i Forgrunden er vel en hjemlig svensk Arv, om end meget lignende Officersopstillinger findes her (fx Balthasar Denners Tordenskiold-Portræt). Maleriet har en klar, kold, lys Luftbaggrund og er i det hele uden Atmosfære, Farvesammenspillet mellem Karnationens rødbrune Maske, og det øvriges kolde, blaalige Toner er ikke helt behageligt. Koloristisk er det i Smag med P. Wichmanns, delvis med A. Brunniches tidlige Billeder; men vi ved for lidt om disse Maleres Virksomhed før 1743 til at kunne tale om Paavirkningen fra dem; snarere har Andreas Møllers Arbejder spillet ind. 1.744 fik P., som anført, Orlov for at ledsage Grev Fr. Danneskiold paa en Rejse, maaske til Aarhus, hvor Greven havde Marselisborg som Len, maaske til Gisselfeld, hvor A. Pesne's sølvagtige Portræt af dennes Stiffarder Ahlefeldt hang eller til hans Svoger paa Augustenborg. Paa denne Tid maa ogsaa (at dømme efter Barnets Alder) Portrættet af Grevinde Danneskiold og hendes Søn (Gisselfeld) være malet. Det er ingenlunde mesterligt i Farveholdningen, tungt og uegalt, uden væsentlige +Fordrivninger*, spidspenslet, i Opstilling ikke uden Lighed med Grevinde Kónigsmarcks oven for omtalte Portræt, men ingenlunde i Farveholdning. Mærkeligere er et andet Portræt sst., som paa Bagsiden har faaet overført Betegnelsen: Pilo 1744. Det forestiller den unge Prins Frederik Christian I af Augustenborg, Grevens Nevø. Billedet er meget lyst malet, endnu lysere end Lerches Portræt, men med en helt anden bred og sikker Pensel i Accessorierne, med en fin rosenagtig Karnation, men med groft malede Ornamenter; Tordenskiold-Opstillingen; Luftbaggrunden let og meget lys. Hvis Billedet er rigtigt dateret - det svarer dog i Kolorit ganske til Billederne fra Tiden efter Tronskiftet (1746) er det meget bemærkelsesværdigt ved den Suverænitet, som P. malerisk har opnaaet. Men det synes at staa i en skrigende Modsætning til den 1745 malede Pastel af Pr. Danneskiold (Gisselfeld) med den mørke Baggrund og den spidse omhyggelige Gennemførelse. Er Portrættet af Prins Frederik Christian I af Augustenborg rigtigt dateret (han er malet som blaa Ridder, hvad han først blev 1749), viser de Danneskioldske Portrætter, at P. trods sin kunstneriske Modenhed endnu ikke var suveræn i sin maleriske Form. Centrum i Kunstlivet i Kbh. var det 1740 stiftede Tegne- og Maleakademi, hvor bl. a. J. F. Gerhard og Italieneren Hieronimo Miani var Lærere. P. besøgte 1744 dette Akademi, efter Wiedewelts Udsagn. Miani (s. d.) malede efter Stik at dømme i Piazzettas Stil, og P., som vides i hvert Fald senere at have ejet Hoveder af Piazzetta, kan over Miani være paavirket af dennes Stil. 1743 var Marcus Tuscher blevet Lærer; han var betydelig som Kolorist og fremragende i Formgengivelse og fik Titel af Hofskildrer. Fra det Øjeblik P. blev fast ansat ved Hoffet, har han ophørt at være Elev; han har formentlig haft Pligt til som Lærer at medvirke ved Undervisningen paa Skolen; i hvert Fald fik han 1748, som de andre Lærere, Titel af Professor. I hans Arbejder fra Tiden til 1748 mas man se Paavirkning fra Miani, fra den tegnedygtige, meget detaillerende Gerhard og den kunstnerisk erfarne, kyndige og kræsne Tuscher (den stærkere Kolorit).

P.s egne Forhold var stærkt ændrede omkr. Midten af 1740'erne. Han arbejdede for den meget fornemme Danneskioldske Kreds, han støttedes af den svenske Gesandt og var kommet i et vist Ry. Han havde i hvert Fald faaet Arbejde ved Hoffet (Kronprinsessen*s Portræt, se ovenfor) og har formentlig kort efter faaet Lejlighed til at udføre andre Portrætter for Hoffet. Frederiksborg-Billedet af Kronprins Frederik (Inv. Nr. A 727) viser denne uden Kroner paa Kommandostaven, altsaa formentlig før Tronskiftet; det er en Slags mildnet Tordenskiold-Opstilling med en brunlig +fordreven* Maske mod en lys og noget haard blaalig Luftbaggrund og ingen Antydning af Atmosfære; af dette Portræt findes let ændrede Eksemplarer paa Glorup (1747) og hos Bankier P. Hagemann (endog med samme særprægede Roset midt paa Albuens Harnisk som paa Portrætterne af Lerche og Prins Frederik Christian I af Augustenborg)

Pilos Særpræg har hidtil været en i Forhold til den almindelige Udvikling gammeldags Opstilling (efter hjemlige Forbilleder), en Tendens til at male med lyse, haarde, næsten emailleagtige Lufttoner og tilsvarende blaa Farveholdning, og med en +fordrevet* Gennemarbejdning af Figuren og væsentlige Detailler mod en mere bredpenslet Markering af Accessorier. Det mas her nævnes, at Tuscher, der var højere lønnet og mere anset end P., af Samtiden synes at være blevet opfattet som en farlig Hindring for P.s Løbebane, og at P. beskyldes for at have søgt ved Intriger at alaa ham ud; dette betyder dog ikke, at P. ikke kan have taget ved Lære af ham i koloristisk Retning (Portrætterne af A. G. Moltke (c. 1750, Bregentved), Mogens Scheel-Plessen (c. 1749, dansk Privateje)).

I Tiden kort efter Tronskiftet synes der dog at være kommet en ny befrugtende Faktor til i Pilos Udvikling. En berømt Kunstner, Teatermaleren Jacob Fabris, var 1746 indkaldt hertil som Dekorationsmaler. Betydelige Opgaver som den endnu eksisterende Udsmykning af Væggene i Havesalen paa Fredensborg Slot (1750-51) blev løst. Fabris var Venezianer, og hans Arbejder var Nyskabelser i vor Verden. Her findes en Helhed i Farveholdningen, en sølvagtig, grønlig betonet Atmosfære, hvis halvt gobelinagtige Karakter og lysfyldte Virkning førte Beskueren hen mod den Uvirkelighedens Verden og dog haandgribelige Realitet, som var Rokoko-Epokens inderste Maal. Hertil kom Fabris' rige Virksomhed ved Teatret, og P. synes at have staaet Teatret nær. Det er paa denne Tid, at P.s Kunst skifter Karakter; der kommer Atmosfære i hans Billeder, de faar som Baggrund Træer, Draperier o. 1., fra 1751 Arkitektur. Lyset bliver diffusere, Bevægelserne friere, naturligere, mindre stive, men maaske ogsaa mere skematiske. I en Række ypperlige, kongelige Repræsentationsbilleder sættes Figuren op med stærk dekorativ Sans, og der stræbes efter en farvemæssig Helhedsvirkning, hvor alle Detailler, ja selv Portrætkarakteristikken træder tilbage for en koloristisk, rent malerisk og dekorativ Løsning (Dronning Louise paa Amalienborg (1751) i en blaalig-grøn Farvesø).

Efter Tronskiftet skulde der sendes Billeder af den nye Konge rundt til Familieforbindelser inden for Fyrstehusene, til Gesandter, til Slottene her hjemme og til de betydeligste Ministre og høje Embedsmænd; andre Stormænd købte sig Portrætter. Leverancen af slige Repræsentationsbilleder, Kongen i Køllert, i graat Harnisk eller i Kroningsdragt og Dronning Louise i stort Toilette fortsattes langt ned i de følgende Epoker; Typen er væsentlig den samme, men Udførelsen er i Detailler og ogsaa farvemæssigt ret varierende, og da man som Regel ikke kan datere disse Replikker, er det umuligt at benytte dem som Udgangspunkt for Bedømmelsen af P.s Malemaade i de enkelte Tidsrum; dertil kommer, at han i sit Atelier beskæftigede en Mængde Elever, som maa have haft meget stort Raaderum, hvad de tekniske Detailler angaar.

Det er tydeligt, at P. ved Siden af sin officielle Virksomhed var en stadigt eksperimenterende Kunstner. Ligesom der i Sverige hos J. H. Scheffel er en mærkelig.Adskillelse mellem Billeder af fornemme Folk og af de ufrie Stænder, hvor de sidste males mere naturalistisk og med større individuel Karakteristik, finder man hos P. samtidig flere Udtryksformer; dels ret udvendige, flotte, personligt lidet karakteriserende Repræsentationsportrætter (Moltkebillederne, Mogens Scheel-Plessen), dels Arbejder, hvor han søger med lyse, stundom pastelagtige Farver og djærve Strøg at give en mere moderne, kunstnerisk betonet Opfattelse (Jørgen Scheel (c. 1750, Kunstmus.), Johan Sigismund Schulin (Fr.borg), Frederik Christian af Augustenborg (Gisselfeld), Grevinde Scheel-Pastellen (c. 1749, Gl. Estrup)), dels Billeder, hvor han giver en dybere Karakterskildring, ikke mindst naar han, gennem de Originalbilleder, han saa af Rembrandt i Kbh., søgte gennem udtalt clair-obscur Teknik at finde en særpræget Udtryksform for sin Kunnen i nær Tilknytning til sine Ungdomsinteresser, de hollandske Stik. Billederne er oftest byggede over almen gængse Opstillinger, som genfindes i Danmark (J. S. Wahl, Andreas Møller) og i Sverige (Olof Arenius og ikke mindst Lorens Pasch d. Æ.). Ad ukendte Veje (Elever, Breve, Skitseudvekslinger ml. Sverige og Danmark) skete der aabenbart saa mange gensidige Paavirkninger mellem Pilo og svensk Kunst, at Nutiden med dens mangelfulde og i Reglen udaterede Materiale har svært ved at træffe nogen fast Afgørelse om Prioritet (jfr. Kunstmuseets Portræt af en ubekendt Dame af Pilo med J. H. Scheffels Margareta Scheffel og Ebba Ribbing, begge i svensk Privateje). Den sidste Gruppe (clairobscur Billederne) synes at være et Udtryk for en betydelig kunstnerisk Modning; de psykologisk prægede Portrætter (J. S. Wartberg og Hans Seidelin (begge 1748) og ikke mindst Malte Ramel (c. 1750, Ofvedskloster) og J. L. Holstein (c. 1755, Fr.borg)), indleder en Bevægelse, som munder ud i Akademiets Professorbilleder (L.-A. Le Clerc og J.-F. Saly, som begge vides paabegyndt 1763) og i Selvportrætterne (c. 1765, Fr.borg; c. 1780, Kunstakademiet, Stockholm).

Fra 1754, da P. blev Professor ved det nye Akademi, var han den førende Maler her hjemme. Da var M. Tuscher død, Miani bortrejst, Fabris reduceret til sekundær Plads og A. Brunniche henvist til et anset, men lavere Plan, Godsejernes og Bourgeoisiets Portrætmaler. Det er i denne Periode, at P. især viser sig som den meget betydelige og i Farven særprægede Kunstner; det var dog mest ved Repræsentationsportrætterne, at hans Ry som Landets første Maler blev befæstet.

Omkr. 1757 kommer en ny Type af Kongeportrætter frem, Fr. V i sort Rustning (Lindenborg, Erholm), men væsentlig med den gængse Ansigtsfremstilling, med Undtagelse af, at Kongen, som nu officielt skal anbringes mellem to Dronninger, faar Ansigtet vendt til venstre. Pilo havde, som anført, en Slags Konservatortilsyn med Hoffets Malerier og havde derved Lejlighed til mere end andre at studere de mange Kunstværker, som indkøbtes, baade moderne franske Malerier og ældre, især hollandske Billeder, som i særlig Grad maa have interesseret Kongen og Moltke. For P., som mest synes at have haft sit Kendskab til fremmed Kunst gennem Stik, har disse Studier været en meget stor Berigelse. Hans nyvundne Kendskab til Rembrandt har troligt paavirket Serien af Portrætter af hans Kolleger ved Akademiet (tilh. Akad.). Salys og Le Clercs nævnes (foruden Moltkes og Selvportrættet) i Akad.s Dagbog 4. Marts 1763 som +paabegyndte*, medens det ældste Inventar over Akad.s Samlinger (c. 1835) daterer(?) dem med forskellige Aar i 1750'erne. Denne Serie, der danner en meget betydningsfuld Indsats, kunstnerisk som menneskelig, viser, hvor perfektibel P. var som Kunstner; der er her kun lidt af Rokokoportrætternes +glamour*; de er malede i dæmpede brunlige Farver, med lille Palet, naturalistiske og med udpræget og indtrængende Karakterisering; højst ejendommelige kunstneriske Frembringelser.

I 1758-59 kom der en særlig Impuls til Kunstlivet i Danmark. Den højt skattede franske Maler Louis Tocqué (sal.), der besøgte Kbh. paa Vej til og fra St. Petersborg, blev modtaget med aabne Arme af Kongehus, A. G. Moltke og J. H. E. Bernstorff og fik talrige Bestillinger. Hans Portrætter vakte Furore. Denne fuldblods Koryfæ inden for den franske akademiske Skole har vel, som sine herværende Kolleger, følt nogen Overlegenhed over for den selvlærte Professor (jfr. Weinwich (1829), der beretter, at Tocque skal have udtalt "Pilo peint en Turc*). Dette Forbehold har maaske smittet fx Moltke, som saa har stillet sine Krav til Pilo. I hvert Fald indtræder der i P.s seneste Periode her hjemme en Ændring i de officielle og mere repræsentative Portrætter, hvor baade den mere pastose Penselføring, det mindre formgivende Foredrag og de meget lyse Farvetoner lægges til Side; Stofmaleriet træder frem. Sin Stræben efter at give Malerierne en Helhed i Farveholdning beholder han, men han maler Portrætter, som nærmer sig Tocqués Stil. Der kommer desuden mere gennemarbejdet Holdning, mere indre +Skelet* over hans Fremstillinger.

Allerede Billederne af Fr. V i rød Generalsuniform (Fr.borg, Inv. Nr. A 4528), en Type, hvis første Eksemplarer efter Regnskaberne stammer fra før Tocqués Besøg, har faaet Ro og Fasthed over sig, men bliver, da Karakterisering - maaske af gode Grunde udelades, mindre værdifulde kunstnerisk set. Derimod viser Dronningebillederne en mere nedstemt, men fuldtonende mørkere grønblaalig Farveharmoni, unaturlig maaske, men absolut prægnant (Dronn. Louise i Kassel og paa Rosenborg). Men højest naar han i denne Retning i sine halvofficielle Portrætter, i sit fastopbyggede, fint formede og skønt farvegivne Portræt af Anna Margrethe Juel paa Valdemar Slot fra c. 1760 (et lign. men langt ringere Billede af en Dame ved et Vindue, Grevinde B. M. Douglas, maledes af L. Pasch d. Æ. ved samme Tid; en Sammenligning ml. disse viser tydeligt Pis overlegne Kunst). Ikke ringere er Fr.borgbilledet af Grevinde Moltke, f. Sofie Hedevig Raben fra 1761; en let sølvgraa Tone skaber en Helhed, som i et Maaneskinsbillede af en fornem Dame, der træder frem uden nogen Pose; de brogede Farver i Dragten, gult og blaat, dæmpes ned af Kappens lysblaalige Toner, en højrød Sløjfe skænker Øjeblikkets Liv til hele denne Fremstilling af en drømmeagtig Fremtoning fra en fjern Verden. Paa sine gamle Dage blev P. mindre produktiv; Synet synes at have svigtet. Der findes enkelte Miniaturer fra hans Haand som Selvportrætterne paa Ofvedskloster og Wedellsborg.

P. blev ved sin medfødte Begavelse for Farvevirkning, ved sin stadige Lydhørhed over for Impulser og ved sin hele kunstneriske Indstilling over for Opgaverne, ikke blot den absolut ledende Maler i sin Epoke her i Landet, men koloristisk en af de allerejendommeligste i Europa. Hans enorme Produktion har vel kun kunnet gennemføres ved megen Hjælp fra Elever, og de strømmede til fra alle Sider. P. Als har lært hos ham, J. F. Arends, Johan Chr. Almer og Herman Koefoed (der begge nævnes 1762 som hans Elever) og J. P. Lund. Fra Sverige kom Per Krafft den Ældre (1749-55), Lorens Pasch den Yngre (1752-57) og Leonhard órnbeck (c. 1758), fra Finland Isaac Wacklin (c. 1753-54).

Gennem Eleverne udbredtes Pilos Stil over Danmark, og mange samtidige danske Kunstnere som P. Wichmann, kopierede ham bravt. En lang Epoke af P. Als's Virksomhed er helt i Pilos tidlige Stil. Men med den frembrydende Klassicisme døde hans Retning bort, og fas Aar efter hans Bortrejse er intet Spor efter hans Lærerskab at paavise. For sin egen Tid var han ikke blot den betydeligste, men den stildannende, højt beundrede Maler, Rokokoens egentlige maleriske Udtryk her hjemme, Sveriges og Danmarks maaske største kunstneriske Indsats i denne Periode. O.A.

A. F. Büsching: Nachrichten, I, 1754, 250-51; Th. Wennberg: Minne af Carl Gustaf Pilo, 1794; Weinwich, 1829 (se Pilo og Toequé); J. M. Thiele: Kunstakademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; Osvald Sirén: Carl Gustaf Pilo, 1902 og-1907; Sixten Strømborn i Lorens Pasch d. Y., 1915; samme i K. Aa., 1921-23, 228-29, 230, 248-52 og 1935, 21-43; E. Wrangel sst., 1921-23, 351-57; M. grohm: Frankrigs og Damm.s kunstn. Forb., I-II, 1922;Axel Gauffin i Svensk 1700-tals konst, 1923, 1-21; L. Swane sst. 48-52; Sixten Strømbom. i Revue de fart, 1929, 215-25; O. Andrup i Tilsk., 1931 I, 247-48; H. Rostrup i L'Amour de fart, XIII, 1932, 234-40; L. Swane i $. Aa., 1932, 75-80 og 1937,57-59; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 II, 216-17; Anna-Stina Bergman i T. f. konstvetenakap,XVIII, 1935, 13-24; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i K. Aa., 1940, 78; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; samme i Konsthistorisk tidskrift, XXII, 1043, 75-79; samme i T. f. konstvetenskap, XXV,1944,100-108; samme i Fem stora Gustavlaner, red. af Sixten Strømbom, 1944, 9-53; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-II, 1945; L. Swane i K. Aa.,1948-49,40-47, 50, 51, 53, 54.

Pingar, Étienne, d. 1697, Ædelstenskærer. D. 16. Sept. 1697 i Kbh., begr. sst. (Fr.ref.).

Modtog 1696 (P) et Stykke norsk Krystal fra Kunstkammeret for deraf at skære en

Skaal. G.G.

Utr. K.

Pingel, Gustav Frederik Claudius, 1849-91, Bh-r. F. 6. Okt. 1849 i Kbh., d. 12. April 1891 i Caen, begr. sst. Forældre: Student, senere Advokat og Redaktør af Dybbølposten Jacob Claudius P. og Clara Rosalia Petersen. Ugift.

Uddannelse: I Ciselørlære hos Sølvvarefabrikant V. Christesen; blev Guldsmedesvend; dimitt. fra Tekn. Inst. Juni 1869; opt. paa Akad. Sept. 1869; Afgang som Modellerer Marts 1876; konk. 3. Gange (1876-78) til lille Guldmed. med en Billedstøtte i Gips, men vandt ikke Medaillen. Rejser: England (med Ophold i Newcastle og London); 188991 Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 187273, 76, 78. Stillinger: Ciselør hos Guldsmed P. Hertz og Hofjuvelerer A. Michelsen; en Tid Lærer ved en Kunstskole i Newcastle.

Arbejder: Udst. paa Charl. nogle Portrætbuster bl. a. af kgl. Kapelmusikus Anton Svendsen (1878) samt en Portrætmedaillon; Statuen Ydun (modelleret i London).

Efter en Tid at have arbejdet som Ciselør her hjemme rejste Pingel til Newcastle, hvor han blev Lærer ved en Kunstskole, foruden at han virkede som Ciselør og Billedhugger (Portrætbuster). Over London, hvor han modellerede en Statue Ydun, fortsatte han til Paris for at besøge Verdensudstillingen 1889. Her blev han syg og indlagdes paa et Sindssygehospital i Caen, hvor han døde 2 Aar efter. Red.

Pio, Palle, f. 1917, Maler. F. 30. Maj 1917 paa Fr.berg. Forældre: Skuespiller Elith Viggo William P. og Soffy Eleonora Marie Christenen. Gift 25. Maj 1946 i Birkerød med Inge Mølleschou Sørensen, f. 29. Dec. 1922 i Kastrup, D. af Forvalter, senere Fabrikant Hans Harry M. S. og Erna Kirstine Elisabeth Christensen.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1933-36 (Lærer: Bizzie Høyer); opt. paa Akad. Foraaret 1936, Elev til Jan. 1944 under Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen; store Guldmed. 1946; Assistent hos Mogens Bøggild 1943-45 (Gulvmosaikken til Aarhus Raadhus). Stipendier: Gerda Iversen 1941; Villiam H. Michaelsen 1942; Undervisningsministeriet 1946. Rejser: 1937 Oslo; 1938 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941; Vild Hvede Udst. 1941, 48 ; Charl. 1943-47 ; Charl. Eft. 1942, 4445 (Grafik); Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946 (Grafik); Aksel Jørgensens Elever 1946; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Sep.udst. 1943 (s. m. Bizzie Høyer m. fl.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1946.

Arbejder: Kunsthistorikeren Henrik Bramsen (Litografi, Carlsons Pr. 1946); Portræt af

kgl. Skuespiller Charles Wilken (Tegning, udst. 1946); Forarbejder og Studier til Salomons

Dom (Olie, store Guldmed. 1946) ; Salomons Dom (Tegning, udsi. 1947); Landskabsstudier

(Tegning); Hestestudier fra Cirkus og Væddeløbsbanen (Tegning); har arbejdet med Grafik, navnlig Litografi. Udkast: Mindesmærke for Ole Rømer (3. Pr. 1945, s. m. H. Luckow- Nielsen); Mindesmærke paa Kbh.s Raadhus for faldne under Besættelsen (3. Pr. 196);

Nye Pengesedler (3. Pr. 1948, s. m. Henning Koppel). Red.

Viborg Stifts Folkebl. 14. Jan. 1947.

Piper (Pippers), Gerhard, -1642-67-, Tapetmager. Fader: Silkefarver Hans P.

P. fik 23. Nov. 1642 Bestalling til at tage Vare paa Tapeterne paa de kgl. Slotte (Renovering m. m.) med 120 Rdl. aarlig Løn. 1667 Afregning for resterende Løn. G.B.

Utr. K.

Piper, Hans, -1717-28-, Billedhuggersvend. Gift med Anne Knudsdatter. Var Husejer i Østre Kvarter i Kbh. fra før 1717 til efter 1728. Red.

H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme 1377-1728, 1,1943, 142.

Pissarro, Jacob (kaldte sig Camille), 1830-1903, Maler. F. 10. Juli 1830 i Charlotte Amalie, St. Thomas, Dansk Vestindien, d. 12. Nov. 1903 i Paris. Forældre: Købmand Abraham Gabriel P. og Rachel Manzana Pommié (gift 1 ° med Isaac Petit). Gift 2 med Julie Vellay.

Pissarro, en af de førende franske Impressionister, blev født paa dansk Omraade og forblev hele sit Liv dansk Undersaat. Saa sent som 1891 kunde han ikke blive Medlem af Société des Peintres-Graveurs Francais, der kun vilde tillade ham at udstille som udenlandsk Gæst (Brev fra P. til Sønnen Lucien 10. Jan. 1891). P. var af saakaldt sephardisk (d.v.s. oprindelig spansk- eller portugisiskjødisk) Slægt, Faderen var indvandret fra Frankrig, Moderen født paa Dominica. Efterkommere af hende i 1. Ægteskab med Isaac Petit lever i Danmark. P. voksede op paa St. Thomas, men var 1842-47 paa Kostskole i Passy, dengang uden for Paris, hvor han i de første Aar modtog Tegneundervisning af Rektoren, Savary, der interesserede sig særlig for ham. Efter sin Hjemkomst til St. Thomas blev han Kontorist i Faderens Forretning, men tegnede i al sin Fritid. 1852 stiftede han Bekendtskab med Fritz Melbye (s.d.), der opdagede ham tegnende i Charlotte Amalies Havn. P. rev sig løs fra det fædrene Hjem og tog med Melbye til Venezuela, hvor han levede et Par Aar under yderst vanskelige Forhold. 1855 rejste han, i Forstaaelse med Faderen, til Paris for at søge Uddannelse som Maler. Han blev her Elev af Anton Melbye (sal.), til hvem han var blevet anbefalet af Broderen Fritz. 1859 debuterede han paa Salonen, hvis Katalog anfører ham som +... ne å SaintThomas (colonies danoises), Bleve d'Anton Melbye*. Takket være Anton Melbye kom P. ogsaa i Forbindelse med Corot. 1864 udstillede han som +Bleve d'Anton Melbye et Corot*, og endnu i 1866 siger Kataloget for Salonen: +leve de A. Melbye*. Gennem Melbye lærte P. en anden dansk Kunstner at kende, nemlig David Jacobsen (sal.), med hvem han c. 186263 delte Atelier i rue Neuve-Bréda Nr. 23. Jacobsen malede Portrætter af saavel P.s Fader (Paris) som P. selv ved Staffeliet (Joh. Hansens Saml.). P. synes dog i sin første Parisertid især at have tilhørt en Kreds af spansktalende Venner fra Vestindien, bl.a. Maleren F. Oller y Cestero fra Puerto Rico. I denne Periode malede han endnu enkelte Billeder med vestindiske Motiver paa Grundlag af medbragte Studier. P. kan kun siges at have faaet sin rent tekniske Uddannelse hos Melbyerne. Sine afgørende kunstneriske Impulser i Ungdomsaarene skylder han i første Række Corot, Courbet og Millet. Siden David Jacobsens Afrejse fra Paris 1869 har P. næppe haft nogen nærmere Tilknytning til Danske, men traf dog i Paul Gauguins Hjem dennes danskfødte Hustru Mette, f. Gad. Derimod fik han senere indirekte ikke ringe Betydning for Th. Philipsen (s.d.), som omkr. 1885 lærte den impressionistiske Teknik at kende gennem Paul Gauguin (s.d.), der paa denne Tid var under stærk Indflydelse af Pissarro.

Udstillinger i Danmark: Kunstfor. 1889 (Fru Mette Gauguins Saml. af Impressionister, senere hos Edvard Brandes); Jødisk Udst. 1908 (Kat. anfører P. blandt danske, jødiske Kunstnere); Marts Udst. hos Kleis 1911; Udst. i Kunstfor. 1911 (Impressionister); Fransk Malerkunst 1914 (Kunstmus.); Winkel & Magnussen 1918 og 19 (fortrinsvis Montaignac-Samlingen); Fransk Udst. i Glyptoteket, Juli-Okt. 1945.

Arbejder. Ungdomsværker i dansk Eje: Landskaber fra Venezuela: 2 Tegninger (Kbst. saml.) samt akvarelleret Kultegning (Joh. Hanseng Saml.); Fra St. Thomas: Kystbillede (Olie, sign. og dat. 1854, Joh. Hansens Saml.); 2 Kvinder i Samtale ved Havet (1856). For Ungdomsværker i udenlandsk Eje jfr. Ouevre-Fortegnelsen hos L.-R. Pissarro og L. Venturi. Tidlige Tegninger med Motiver fra St. Thomas og Venezuela er bevaret i stort Tal. En Række af dem udstilledes

Maj -Juni 1948 i Galerie Jacques Dubourg, Paris. Portrætter af Danske (Tegninger): Fritz Melbye siddende ved Staffeliet dat. Caracas 25 de avril 1854; samme (Fr.borg) ; David Jacobsen; Selvportræt (Y) (Kbst.saml). Arbejder i offentligt Eje i Danmark. Malerier i

Glyptoteket (dep. fra Kunstmus.): Landskab med høje Træer (1879); Landskab nær Pontoise med Bonde gaaende ad en Sti (Tempera, c. 1880); Font Neuf i Paris (1901); Louvre. Taage i Marts (1903). - Malerier i Wilh. Hansens Saml., Ordrupgaard: Ved Bredden af Aaen St. Antoine. l'Hermitage (1876) ; Sneeffekt i Fragny. Aften (1894) ; Blomstrende Frugttræer i Fragny (1894); Rue St. Lazare (1897); Hjørne af Haven i Fragny (1897); Rue St. Honore, Soleffekt, Morgen. Place du Theatre Frangais (1898). M.S.

Karl Madsen i Pol. 9. o8 10. Nov. 1889 (Anm. af Impressionistudst. i Kunstfor.); Carl V. Petersen i Tilsk., 1911 I, 253-65, 472-79; samme i Pol. 27. Okt. og 1. Nov. 1918; A Tabarant: Pissarro, 1924; H. Rey i Beaux Arts 1. Maj 1936; Ludovic-Rodo Pissarro sst. 26. Juni 1936; H. Rostrup i Tilsk., 1938 II, 1-9; Ludovic-Rodo Pissarro og L. Venturi, Camille Pissarro, I-1I, 1939 (med Ouevre-Fortegnelse): John Rewald i L'Amour de fart, April 1936; samme i Gazette des Beaux-Arts, 6. série, vol. XXII, 1942, 57-60; samme: The History of Impressionism, 1946; Camille Pissarro. Letters to his son Lucien. Edited by John Rewald, 1943; E. Goldsebmidt i Pol. 21. Aug. 1940; H. Leth i Aarstiderne, III, Juni 1943; Denys Sutton i Maandblad voor beeldende kunsten, XXV, Nr. 8, Aug. 1949.

P. K. er Malersignaturen fra 1617 paa Skolemester Aeschylus Paulis Epitafium, med Fremstilling af Korsfæstelsesscenen, i Witzwort Kirke i Eidersted, 10 km Nord for Tøn-

ning. O.A.

Kunstdenkmäler, fireis Biderstedt, 1939, 286.

Planitz, Johan Daniel, -1716-25-, Landkonduktør, Arkitekt, Mundskænk. Blev Juli 1716 Landkonduktør; indtog som Bygmester en underordnet Stilling, først under Charles Æmilius von Lutzow (s. d.), siden under J. C. Krieger. Synes at have boet paa Sophie Amaliegaard ved Hornslet.

Arbejder: Indrettede Barakker og Stalde i jyske Rytterdistrikter (Clausholm, Søbygaard 1720-21); de to sydlige Sidefløje paa Clausholm (1722-23) samt Indhegning af Haven'. roer, Trapper m. m. (1726); attesterede Brennos Stukarbejder sst. (1724-25) ; opførte 4 Rytterskoler i Dronningborg Distrikt (1725). B.L.G.

Utr. g.-H. Berner-Schilden-Holsten: Clausholm, 1919, 15; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-28, 487; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930.

von Platen, Wilhelm Friedrich, 1667-1732, Arkitekt og Hofembedsmand. F. 1667, d. 27. April 1732 i Sønderborg. Forældre: Brandenborgsk Gehejmeraad Claus Ernst von P. og Anna Ehrentraut von Klitzing. Vistnok ugift.

Uddannelse og Rejser: Blev tidligt knyttet til Hoffet som Kammerjunker og maa have vist Anlæg for Bygningskunsten, thi ved kgl. Resolution af 22. Aug. 1698 sendtes han til Udlandet for at studere Arkitektur, idet Kongen samtidig gav ham Løfte om, at han ved sin Hjemkomst skal blive udnævnt til +OberBau-Meister* og fas Titel af Etatsraad. Hans Pas, efter hvilket Rejsen skulde gas til Italien, Frankrig +undt anderen auswårtigen Landem, udstedtes s. D. Da hans Udnævnelse til Etatsraad forelaa Sept. 1702, og hans Navn for første Gang optræder i Bygningsregnskaberne Okt. s. A., har Fr. Weilbach antaget, at han var vendt tilbage Sommeren 1702, efter saaledes at have været borte i 4 Aar. Embeder og Titler: 1687 Kammerjunker hos Prinsesse Sophie Hedevig; Sept. 1702 Etatsraad; Generalbygmester (Overbygningsdirektør) med Instruks af 1705 (men tiltraadt allerede 1702); Hofmarskal 1706; Gehejmeraad og Direktør i Generalpostamtet 1712; var i sin Egenskab af Hofmarskal, især efter Krigsudbruddet 1709, ofte i længere Tid borte fra Kbh.; fandt ved sin Hjemkomst 1716, at J. C. Ernst, der havde besørget hans Forretninger under hans Fraværelse, s. A. var blevet udnævnt til Generalbygmester; April 1716 Overlanddrost i Pommern og Rygen, en Udnævnelse der dog kort efter ændredes saaledes, at han i Stedet Okt. s. A. udnævntes til Amtmand i Sønderborg, hvor han forblev til sin Død.

Endnu kan der ikke med Sikkerhed redegøres for Omfanget og Arten af von Platens Virksomhed som Arkitekt. I Kraft af sit Embede havde han Tilsyn med og derved ogsaa utvivlsomt kunstnerisk Indflydelse paa en lang Række af de Bygningsværker, der opførtes i Begyndelsen af Fr. IV.s Regering, men ogsaa andre Arkitekter kan arkivalsk sættes i Forbindelse med disse Bygninger, baade som kgl. Arkitekter, Bygningsinspektører eller Entreprenører (jfr. saaledes J. C. Ernst, Christoph Marselis, Ernst Brandenburger, Domenico Pelli og Claus Stallknecht). Vanskelighederne ved at bestemme von Platens kunstneriske Fysiognomi forøges yderligere derved, at ingen Tegninger fra hans Haand er bevaret. I Bedømmelsen af hans Værk har Meningerne staaet skarpt mod hinanden: nogle (og her især V. Wanscher) har villet give ham det fulde kunstneriske Ansvar for en lang Række betydningsfulde Bygningsværker fra omkr. Aarhundredskiftet, medens andre i ham har set den travlt optagne Hofembedsmand og Administrator snarere end Kunstneren og Arkitekten og forestillet sig, at de Bygninger, hvis Opførelse han ledede, i ret høj Grad fik deres kunstneriske Udformning gennem hans Medhjælpere, idet der især henvises til Marselis' dokumenterede Medvirken ved Udformningen fx af Staldmestergaarden.

Sandheden maa sandsynligvis søges midt imellem. En Række af de Bygninger, man har villet tilskrive ham, saaledes Operahuset (nu Østre Landsret) i Fredericiagade, Løngangen ved Kbh.s Slot, Orangerierne i Rosenborg Have og det ældste Frederiksberg Slot, kan han, hvis Aaret for hans Hjemkomst 1702 er rigtigt, umuligt have givet Tegning til, da de allerede var under Opførelse d. A., men som Embedsarkitekt har han ført Tilsyn med Færdigopførelserne. Derimod synes der at være Holdepunkter saavel arkivalske som stilkritiske for foreløbig at henføre nedenstaaende Gruppe af Arbejder til von Platen. Hans Virksomhed faldt inden for en rig Byggeperiode, der karakteriseredes ved Overgangen fra hollandsk- til italienskpræget Barok, og det er utvivlsomt berettiget, hans Studieaar i Italien taget i Betragtning, at anse ham for at have været væsentlig medvirkende til at lede Udviklingen ind i et nyt Spor. De Arbejder, hvor hans direkte Indgriben har kunnet fastslaas, viser især Orientering i Retning af romersk og toskansk Barok. Det maa dog være Fremtidens Forskere forbeholdt at give en endelig Redegørelse for hans fulde Bitydning for vor Arkitekturs Historie, naar Forholdet mellem ham og de under hans Ledelse arbejdende Arkitekter har været Genstand, for en dybtgaaende Undersøgelse.

Arbejder. Tilskrivninger: Provianthuset i Rendsborg (opf. 1704-08 med Domenico Pelli som Entreprenør; forhøjet efter Branden 1862); Generalkommissariatets Bygning i Størrestræde (Holmens Kanal) (1706; brændt 1795, Facade gengivet i Stik hos Thurah; da det opførtes af Sø-Etaten, kan J. C. Ernst dog ogsaa have haft Indflydelse paa Udformningen); Staldmestergaarden ved Frederiksholms Kanal (1703-05; Tegninger til Vinduer, Døre og Portal af C. Marselis); Omarbejdelse af oprindeligt Projekt (fra 1697, Rigsarkivet) til Garnisons Kirke med Tilføjelse af Taarn (forhøjet med et Spir af L. Knudsen 1886) (opf.

1704 med Domenico Pelli som Entreprenør; færdigt 1706) ; har ved Ombygningen af Fr.-

berg Slot 1707-09 (med J. C. Ernst som Entreprenør) øvet Indflydelse paa Slottets Facader

samt forestaaet Indretningen af Kapellet (især Loftet, der er paavirket af det sixtinske Kapel;

jfr. ogsaa C. Marselis' Virksomhed her og ved Slottet i det hele taget); har som Interiør-

kunstner (Lofter og andet Rumudstyr) leveret Udkast til Løngangen ved Kbh.s Slot (1703),

Fr.berg Slot og Rosenborg (Riddersalens Loft, Glaskammeret) og muligvis ogsaa Abraham

Lehns Gaard, Strandstræde 4 (opf. 1703); Ombygning af Sønderborg Slot (c. 1718, Opmaa-

linger og Projekt i Det kgl. Bibl. og Rigsarkivet). M.B.

Friis: Saml. 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 313-14; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 60-74; samme: Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 318; O. Andrup sst. 321; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1931-33, 475-89; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Vilh. Wanscher i Artes, 11, 1933, 4-19 og 117-51; Fr. Weiibach sst. 21, 25, 38-55, 82-87; samme: Fr.berg Slot, 1936; Fr. Schrøder: Rendsburg als Festung, 1939, 169-70 (Quell. u. Forsch. XXII).; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942; Bredo L. Grandiean i Kulturminder, 1945-47, 119,123-25; 0. Norn: Chr. III.s Borge, I-II, 1949.

Platz, Erasmus Frederik, c. 1724-92, Bygmester, Brandmajor. F. c. 1724, d. 12. Maj 1792 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Gift 1757 (Kop. Nic. 18. April) med Else Engerslev, d. 22. April 1800 i Kbh.

Platz var Entreprenør ved Opførelsen af Petersens Jomfrukloster, Amagertorv 29 (opf.

1768-69 under Ledelse af Hans Næss efter Projekt af C. F. Harsdorff); opførte paa den

1779 nedbrændte Grynmølles Plads i Strandgade paa Hj. af Kanalen og Havnen 1781-83

det endnu staaende Pakhus (efter Projekt af A. Kirkerup og under Tilsyn af Ernst Peymann) og i Ny Toldbodgade 2 Pakhuse for Korntørringsmagasinet (efter Projekt af Ernst Peymann). S.L.

Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; E. Pade i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 188-89.

Plesner, Ulrik Adolph, 1861-1933, Arkitekt. F. 17. Maj 1861 i Vedersø, d. 22. Nov. 1933 i Skagen, Urne sst. Forældre: Sognepræst Johan Frederik P. og Marie Lucie Hastrup. Ugift.

Uddannelse: Udvidet Præliminæreks. Juni 1878; Murerlærling i 2 Somre; Afgang fra Tekn. Sk. Sept. 1883 ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Maj 1880; Afgang Jan. 1893; tegnede hos Hans J. Holm og deltog under dennes Ledelse i de for Akad. foretagne Opmaalinger; Tegner og Konduktør hos H. B. Storck. En kort Tid ansat hos Stadskonduktøren (arbejdede med paa Anlægget af Guldbergsgade og tegnede Anlægget af Bryggervangen paa nær to Diagonalgader). Stipendier: Stoltenberg 1900-01 og 1901-02. Udstillinger: Charl. 1891, 1913, 18; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-ll; Stockholm 1918. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1931. Hverv: Medl. af Akademiraadet 1911-29, af Censurkomiteen ved Charl. 1917-20.

Arbejder: Vittenbjerggaard ved Ejby (1888) ; Algade 12, Store Heddinge (1889); Udvidelse af Brøndums Hotel, Skagen (1892; senere Udvidelser 1897 og-1909); Nørregade 54 i Køge (1893); Aahusene, Aaboulevarden 12-14 (kun Facaden af P., 1896-97) og 16-18 (1898); Villaerne Bergensgade 10 (1897), Bjerregaards Sidevej 5 (1897), Hjalmar Brantings Plads 5 (1898-1901) og Antoinettevej 1 (1900; senere Tilbygn. ved Vestgavl); Maleren Johs. Larsens Hus i Kerteminde (1899-1900, senere udvidet af Carl Petersen); Hovedbygningen til Herregaarden Rohden med de foranliggende Pavilloner ved Avlsgaarden (1900); Fredensbro over Sortedams Sø (1902); Skole med Lærerboliger i Rørdal (1904); Dommerbolig i Ringkøbing (1905); Arbejderboligerne, Mariendalsvej 62-64 (1905) ; Havnebygningen, bl. a. Havnemesterboligen, i Skagen (1905); Gl. Torv 8-10 (1905-06; Udsmykning af Facaden efter Tegn. af Th. Bindesbøll); Tekn. Skole i Skagen (1906); Roskilde Folkehøjskole (1907); Alderdomshjemmet Aldershvile paa Vellingvej i Ringkøbing (1907); Høsterkøb Kirke ved Hørsholm (1907-08); Postog Telegrafbygningen paa Torvet i Esbjerg (1907-08); Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg (1908); Beboelseskomplekserne Vodroffshus, Svend Trøst Vej 12, Danasvej 2224, Carl Plougs Vej 7 (1908, præmieret) o0 Vodroffslund, Vodroffsvej 37-43, Danas Plads 11-13, 10-20, Carl Plougsvej 8, Vodroffslund 1-3 (1906-09) (begge s. m. Aage LangelandMathiesen); Fr.borg Frimenighedskirke (1909); Studenterforeningen, V. Boulevard 6 (1. Pr. 1909, opf. 1909-10, s. m. Aage LangelandMathiesen); . Thomas Johnson og Hustrus Stiftelse i Fredericia (1910, s. m. Hans Chr. Steen); Kvindelig Læseforening, Gl. Mønt 1 (1910), Ringkøbing Kommuneskole (1910, senere udvidet) (begge s. m. Aage Langeland-Mathiesen); Nørre Omme Banens Administrationsbygning i Ringkøbing (1910); Stationsbygninger for Ringkøbing -Ørnhøj Banen (1911); Livsforsikringsselskabet Hafnias Bygning, Holmens Kanal 9 (1910-12, præmieret); Ringkøbing og Omegns Sparekasses Bygning i Ringkøbing (1913); Hjørneejendommen Jacobys Alle 12 - Schlegels Alle 9-11 (1913, s. m. Vald. Dan); Klitgaarden paa Skagen (1914) ; Udvidelse af Landsforeningen +Arbejdet adler*s Arbejdskoloni ved Vrads i Aarhus Amt (1914-17); Østifternes Kreditforening, Jarmers Plads 2 (1914-16, s. m. Vald. Dan); Brøndums Strandhotel, Skagen (1915); Ure Kirke ved Brande i Vejle Amt (1917-20); B3boelseskomplekserne Sdr. Boulevard-Enghavevej-Ny CarlsbergvejHaderslevgade (1917-18, s. m. Aage Langeland-Mathiesen); Skagens Bank i Skagen (1918); Beboelseskomplekserne Sdr. Boulevard-Bodilsgade-Ingerslevsgade-Palnatokegade (1919-20) og Smyrnavej 9-13, Grækenlands vej 40-46 (1922) (begge s. m. Aage LangelandMathiesen); paa Skagensbanen bl. a. Stationerne i Strandby (1921), Højen (1922) og Aalbæk (1932); Ligkapel paa Højen Kgd., Skagen (1923); Stationsbygninger for ØrnhøjHolstebro Banen (1925); Regulering af Kirkepladsen i Frederikshavn (1926-31) ; Rørdal Kirke (1928). Restaureringer og Ombygning: Højskolehjemmet i Ringkøbing (1906); Dommer- og Politikontoret i Skagen (1909); Skagens Kirke (1909-10, tillige Udvidelse); Skagens Jernbanestation (1914) ; Nyt Taarn til Lyne Kirke i Ringkøbing Amt (1927, s. m. Kr. Jensen). Dekorative Arbejder: Gravmæle for Vekselerer Laurids Bing d. 1903 (Mosaisk Vestre Kgd.); Væglampetter i Viborg Domkirke (1911); endvidere Møbler m. v. - Tegninger i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og i Skagens Mus. Projekter: Bygning for Forsikringsselskabet Danmark i Kbh. (1900); Islands Brygge (1907, s. m. Aage LangelandMathiesen, præmieret); Kirke i Rønne (1908, s. m. Th. Ridder); Gadeplaner i Kbh. (3. Pr. 1909, s. m. Aage Langeland-Mathiesen, Ingeniør Frandsen og Landskabsgartner A. Hansen); Alderdomshjem for Arbejdere (1912, s. m. Hans Chr. Steen, præmieret); Politi- og Brandstation paa Fr.berg (1915, præmieret).

Plesners Betydning laa maaske mere i den Retning, han gav Udviklingen, end i den kunstneriske Værdi af hans Arbejder, selv om der ogsaa blandt disse findes fortræffelige Ting. Til hans Betydning for Udviklingen bidrog det yderligere, at han var accepteret baade af den ældre og den yngre Arkitekt-Generation. I den borgerlige, engelsk og barokt prægede Reaktion, der omkr. 1904 satte ind mod det Føleri og den overdrevne Individualisme, som efterhaanden havde bredt sig inden for Arkitekturen, indtog han en fremskudt Plads. Hans djærve og friske Opfattelse betød en Fortsættelse af Frigørelsen fra Historismen. Saaledes skal Plesner (ligesom hans Ven P. V. Jensen-Klint) ikke have benyttet Skitser som Motiver, men arbejdet umiddelbart med Opgaven. Paa Arkitekturskolen mente han ikke, han havde lært noget. Darimod vedkendte han sig sin Gæld til H. B. Storck. Allerede med sine Karnaphuse paa Aaboulevarden gav han københavnsk Boligbyggeri en Impuls af største Betydning. Meget beundrede var ogsaa hans store Villaer, stærkt plastisk udformede over en uregelmæssig Grundplan, fx Krøyers, Bergensgade 10. Til det bedste i P.s Produktion hører ogsaa mange af hans mindre Huse: Brøndums Hotel (en Bedrift i 1892 at bygge et Hotel saa enkelt), Villaer, Havnebygningen paa Skagen, smaa Jernbanestationer, som han ogsaa byggede som Huse, ikke med et halvofficielt, stilistisk Præg. P. arbejdede ogsaa i historiske Stilarter (Esbjerg Posthus, Alderdomshjemmet i Ringkøbing), i Palæstil (Herregaarden Rohden) samt i Tidens moderne, let + Jugend*-prægede Retning (de blødt svungne Gavle paa Ringkøbing Kommune skole og Kvindelig Læseforening). Hans Arbejderhuse paa Mariendalsvej, hvori der ogsaa

var tysk Indflydelse, var med Hensyn til Indretning langt forud for deres Tid. Plesners

Samarbejde med Langeland-Mathiesen var mere af praktisk end kunstnerisk Art. Med den kunstneriske Udsmykning af flere af hans Bygninger har Th. Bindesbøll i sine senere Aar bistaaet ham (se under denne). For Skagen havde han en særlig Betydning ikke alene ved sine talrige Arbejder, men ogsaa som Censor. (A.)K.M.

Ark., 1897-98, 723 (Aahusene); 1898-99, 122 (Krøyers Villa); Arch., 1900-01, 32 (Projekt til Forsikringsselskabet Danmark); 1903-04, 258-59 (Bebyggelse paa Mariendalsvej); 1905-06, 57-59 (samme), 81 (GI. Torv 8); 1906-07, 217-18 (Islands Brygge), 321-22 (Den Johnsonske Stiftelse i Fredericia); 1907-08, 433-34 (Kirken i Rønne, Projekt), 493-98 (Roskilde Højskole); 1908-09, 277-82 (Studenterforeningen), 337-39 (Havnemesterboligen i Skagen og Villa, Bjerregaards Sidevej); 1909-10, 249-53 (Posthuset i Esbjerg); 1911-12, 285-91 (C. Brummer om P.s Virksomhed), 297-303 (Studenterforeningen og Kvindelig Læseforening); 1912-13,241-45,26165 (Hafnia), 373-76 (Alderdomshjem for Arbejdere, Projekt), 499-503 (Den Johnsonske Stiftelse i Fredericia); 1913-14, 61-65 (Østifternes Kreditforening); 1914-15, 347-49 (Politiog Brandstation paa Fr.berg, Projekt); 1917-18, 465-69 (Østifternes Kreditforening); 1922, 34-35, 38 (Huse paa Sdr. Boulevard og i Ingerslevsgade); Arch. M., 1926, 87 (Huse paa Sdr. Boulevard); Ark M.,1936,119,121 (Mariendalsvej); Arch. U., 1928, 174 (Mariendalsvej); Ark. U., 1931, 99 (H. Finsen i Anl. af P.s 70-Aarsåag), 205 (Ivar Bentsen i Anl. af P.s Udnævnelse til Æresmedl. af Arkitektfor.); 1933, 221-22 (Nekr. af C. Schiøtz); 1942, 122-24 (Bebyggelsen paa Skagen); V. Koch i T. for Kunstind., 1899, 98-100; Eugen Jørgensen i Kunst, Ii, 1900-01; C. Leuning Borch i Ill. Tid., 1900-01, 630-33; V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 88-92 (Studenterforeningen), 312-13 (Krøyers Villa); Guds danske Mag., 1911-12, 15, 18, 97, 102; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 96-102; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I, 1912, 192, 209-14, 218; Kunst og kultur, III, 1912-13, 54, 56; Skønvirke, 1914-15, 124; Th, Oppermann i Berl. Tid. 17. Maj 1921; Berl. Tid. 23. Sept. 1931; Hillerød By. Udgivet af Fr.borg Amts hist. Samf., 1935, 178; Karl Madsen i Ord och bild, 1935, 525-38; samme: Skagens Malere, 1929,152, 154,165, 195-96; samme: Th. Bindesbøll, 1943; Pol. 23. Nov. 1933; Skagens Avis 23. Nov. 1933; Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning, 1948, 10-11.

Ploekross, Ingeborg, se Irminger, Ingeborg Ploekross.

Ploug, Jørgen, 1876-1938, Maler. F. 9. Jan. 1876 i Horne, Fyn, d. 24. Set. 1938 sst., begr. sst. Forældre: Gaardejer Jørgen Jørgensen P. og Karen Poulsen. Ugift.

Uddannelse: Undervisning hos Peter Hansen og Søren Lund. Udstillinger: Charl. 191826, 34; Charl. Eft. 1922; Sep.udst. 1942 (Faaborg). 1919

Arbejder: Foraarseventyret (udst. 1919); I Høst (udst. 1920) ; Forsommer i Vænget (1921) ; Gammel Have med Magnolier (1933, Fyns Stiftsmus.); Raderinger i Kbst.saml.

I hele sin Malemaade og Motivopfattelse har Jørgen Ploug sluttet sig nær til Søren Lund. Paa et jævnt naturalistisk Grundlag har han skildret Naturen paa Horneland ved Faaborg, hvor han næsten hele sit Liv med Undtagelse af Soldatertiden har været bosat. Hans Kunst er lyrisk betonet, med Forkærlighed har han skildret Bækløbet gennem den anemonehvide Skovbund ved Foraarstide.

Hans bedste Arbejder er dog de tidlige med en egen tung Fordybelse malede Portrætter.

H.M.

Aftenposten 16. Maj 1924 (Th. Faaborg); Herman Madsen i Fynsk Hjemstavn, VII, 1934, 161-67; samme: Den fynske Malerkunst, 1935; Fyns Venstreblad 6. og 7. Jan. 1936.

Ploug Sarp, Gerda, f. 1881, Tegner. F. 8. Dec. 1881 i Kbh. Forældre: Cand. jur., Fuldmægtig under Magistraten Johan Daniel Sørensen og Lovise Theresia Ploug. Navneforandring 12. Maj 1916. Gift 7. Okt. 1910 i Kbh. med Maler Otto Sarp (s. d.).

Uddannelse: Tegnede som 14-aarig Julekort til Levisons Papirfabrik; Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1896-1903 (Lærer: Erik Henningsen); opt. paa Akad. Aug. 1903, Elev til Foraaret 1907 under Viggo Johansen. Stipendier: Akad. 1916; Tuborg Fondet 1936; Tagea Brandt 1938. Rejser: omkr. 1902 Belgien, Paris, Tyskland; 1936 England; har desuden besøgt Norge, Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; Forum 1929 ; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1919, 36 (begge s. m. O. Sarp). Stillinger: Bladtegner ved den Ferslewske Presse (Dagbladet, Dagens Nyheder) 1909-10, Riget 1910-12, Nationaltidende 1912-15, Berlingske Tidende fra 1915.

Arbejder: Udkast til Scenedekorationer og Kostumer til H. C. Andersen: Ole Lukøje (1926, Scala-Teatret). Bogillustrationer: H. C. Bering Liisberg: Eventyr i. Kongens Have (1903); Selma Lagerlóf: General Løvenskjolds Ring (1925); samme: Anna Svärd (1927); Fr. Paludan-Muller: Adam Homo (1928); H. C. Andersen: Lykke-Peer (1929); samme: Digte (1930); Charles Dickens: Vor Frelsers Liv (1934); Jægermester Plov (1933-46); Kaj Munk: Digte fra det hellige Land (1934); Kvinder i Bur. Løse Blade fra et fast Opholdssted (1945). Malerier: Barneportrætter, Interiører, Landskaber.

Som Tegner og Illustrator placerede Gerda Ploug Sarp sig solidt i sin Tids borgerlige Hovedstadsmilieu. Hun ramte præcist den Nimbus af kultiveret Intelligens og selvbehagelig Dannelse, som var dette Milieus Ideal, hun var en behændig Kompositør og Arrangør af Figurscener, beherskede det ydre Apparat med Stilsikkerhed og stødte ingen ved originalt Særpræg eller modgaaende Opfattelser. Man kan sige, at hun ligger paa Linie med Carl Thomsen og Alfr. Schmidt ved sit sympatiske Lune, sit smidige Fortællertalent og i sin Teknik, den brede Anvendelse af Tuschtoner; men hun blev inden for et akademisk Jævnmaal uden nogen fornyende Tendenser. S.S-z.

Haagen Falkenfleth i Journalisten, VIII, 1912, 74-75; Berl. Tid. 19., 23. og 29. (Th. Oppermann) Jan. 1919; 11. Nov. og 4. Dec. 1926; 17., 22. (Kai Flor) Jan. 1936; 6. Dec. 1941 (Xiane Manicus); 3. Juni 1945 (Gerda Ploug Sarp); 19. Dec. s. A. (Kai Flor); Vort Land 1. Febr. 1919 (Gustav Bauditz); B.T. 24. Jan. 1919; Ekstrabl. 24. Jan. 1919 (Georg Nygaard); Pol. 26. Jan. 1919 (K. Pontoppidan); L. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 319; Saadan tegner vi, 1945.

Plum, Poul August, 1815-76, Maler. F. 13. Maj 1815 i Kbh., d. 27. Juli 1876 i Fredensborg, begr. i Asminderød. Forældre: Vinhandler, Løjtnant, senere Toldbetjent Hans Jacob P. og Petra Magdalene Halse. Gift l ° 27. Marts 1858 paa Fr.berg med Mariane Laurentze Hasse, f. 9. Nov. 1812 i Kbh., d. 25. Febr. 1872 i Fredensborg, D. af Købmand Thomas Christoffer H. og Marie Thommesen. 2 ° 24. Sept. 1873 i Asminderød med Emilie Hoppe, f. 11. Febr. 1836 i Kbh., d. 12. Maj 1916 paa Fr.berg, D. af Stadsfysikus, Dr. med., Professor Børge Anton H. og Emilie Henriette Julie Monrad.

Uddannelse: Kom paa Akad. 1831 og avancerede 1834 til Modelsk.; lille Sølvmed. 1837. Stipendier: Akad. 1850-51, forlænget 1852. Rejaer: Arbejdede 1839-41 i Nordamerika som Billedhugger; deltog 1845-47 i +Galathea<s Jordomsejling; 1850 over Belgien til Paris, ogsaa Ophold i Diisseldorf; hjemvendt 1853. Udstillinger: Charl. 1834-73 (23 G. m. 38 Arb.),Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: En gammel Bondekone læsende i sin Bibel (1835, købt af Chr. VIII); Et sjællandsk Hestemarked (udst. 1839) og Afsked fra Mesteren (1844) (begge Kunstmus. og dep. Fredensborg); En indisk Vekselerer (1850); Landskabsstudie fra Indien, Tahitiske Piger bringer Frugt til Korvetten Galathea, En Udraaber, Strandparti og Portræt af Maleren Moritz Unna (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.). Malede i sine senere Aar især Akvareller. Udførte Illustrationer til S. A. Bille: Beretning om Corvetten +Galatheaes Rejse omkring Jorden (1849-51).

Plum blev tidligt populær ved sine Genremalerier med hjemlige Emner, men efter hans Ophold i Düsseldorf og Paris ændredes hans Malemaade, foruden at hans Motiver ofte var hentet fra det fremmede. Han mas regnes for tilhørende de saakaldte +Europæere*, som Høyen i sin Kritik bebrejdede deres unationale Malemaade. Red.

111. Tid., 1875-78, 439-40.

Plum, Harald, f. 1920, Arkitekt. F. 10. Febr. 1920 i Bagsværd. Forældre: Civilingeniør Niels Munk P.,og Hanne Thiele. Gift 17. Okt. 1942 i Kbh. med Massøse Margrethe Wiltrup, f. 26. Nov. 1922 i Kbh., D. af Læge, Dr. med. Niels Gerhard Carl Albert Wilhelm W. og Anna Elisabeth Meyer.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1939; Afgang Maj 1945; selvstændig Virksomhed fra 1943; s. m. Henrik Iversen fra 1944. Udstillinger: Charl. 1947-48.

Arbejder: 10 Rækkehuse, Rødtjørnevej (1943); desuden s. m. Henrik Iversen: 8 Eenfamiliehuse, Toftøjevej-Tudskærvej (1944); Eenfamiliehus Toftøjevej 37 A (1945, præmieret) og Parcelvej 39, Holte (1946); Keramisk Værksted og Bolig, Laurentzvej 22, Bagsværd (1947) ; Eenfamiliehus, Lindevej 13, Hareskovby (1948). Projekters. m. Henrik Iversen: Næstved Idrætspark (1. Pr. 1946); Bebyggelsexplan, Nakskov (1. Pr. 1947); Ringsted Stadion (2. Pr. 1947); Korsør Vandtaarn (1948,

indkøbt). Red.

Ark. U., 1946, 253-55 (Eenfamiliehuse), 257 (Næstved Idrætspark); 1947, 152-53 (Bebyggelse i Nakskov).

Plum, Niels Munk, f. 1878, Maler. F. 13. Maj 1878 paa Frederiksgave. Forældre: Dyrlæge Carl August Frederik P. og Dagmar Langkilde. Gift med Maler Dagmar Rasmussen, f. 13. Maj 1888 i Kbh., D. af Husejer Hans Peter Hjelm R. og Anna Hansen.

Uddannelse: Elev ved Telen. Sk. 1896; Elev og Medarbejder hos Anton Rosen og Valdemar Andersen (bl. a. ved Landboudst. i Odens 1911 1900 og Landsudst. i Aarhus 1909); indtil 1911 desuden Medarbejder hos forskellige Arkitekter; udførte i disse Aar flere private dekorative Arbejder. Rejser: 1905 Hamborg, Berlin. Udstillinger: Deltaget i Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. i Udlandet indtil 1931, bl. a. Paris 1926 og Italien 1931 (Æresdiplom). Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1912-31.

Niels Munk Plum arbejdede under Arnold Krog paa Den kgl. Porcelainsfabriks Undergla-

surafdeling, hvor det naturalistiske Landskaba maleri var hans særlige Felt. I Aarene 1912-14-

arbejdede han ogsaa med Radering. Fra 1931 har han været virksom som Malerikonservator (uddannet hos Winkel & Magnussen) og; har som saadan navnlig arbejdet paa forskellige Herregaarde. Arb. i forli. Joh. Hansens Akvarelsamling. Red.

Nyt T. f. Kunstind., 1931, 62.

Pløhn, Friderich Joachim, c. 1775-1826, Ma ler. F. c. 1776, d. 16. Aug. 1826 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Gift 1798 med Ane Margrethe Jakobsen, d. tidligst 1832.

Uddannelse: Nævnes 1797 og 99 som Elev ved Akad. ; lille Sølvmed. 1799. Udstillinger: Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Pløhn ansøgte 1801 om at blive Malermester uden Mesterstykke. Abildgaard gav ham det Vidnesbyrd, at han besad +Duelighed nok til at prestere det samme som de fleste Malermestre i Lauget.* Akademiet henstillede dog, at skulde han nyde Lavsrettigheder, skulde disse kun strække sig til Provinsen. Fra omkr. 1804 var han 7 Aar Tegnemester i Rendsborg, hvor han bl. a. malede Chr. VII.s Ligfærd. 1811 nævnes han i Aarhus, hvor han til en Velgørenhedsforestilling udførte Bagtæppet: Orlogsskibet Phønix, færdigt til at løbe af Stabelen. 1818 søgte P. forgæves Stillingen som Informator ved Akad. og nævnes da som Miniaturemaler; i sine senere Aar blev han Graver ved Garnisons Assistens Kirkegaard. Red.

von Plötz, Carl Ludvig, 1803-49, Maler. Døbt 13. Juni 1803 i Kbh., d. 11. Sept. 1849 sst., begr. sat. (Garn.). Forældre: Miniaturemaler Heinrich P. (s. d.) og Hustru. Gift med Anna Marie Hildebrand, f. 5. Juni 1802 i Kbh.

d. 27. Febr. 1865 sat., D. af Formand for Lig= bærerne Søren H. og Margrethe Krollerup.

Uddannelse: Uddannede sig som Tegner og Miniaturemaler, antagelig under Faderens Vejledning. Rejser: 1825 Bergen; 1825-27 Trondhjem; omkr. 1833 i Sverige. Udstillinger: Charl. 1822-46 (10 G. m. 24 Arb.); Ausstellung Bildnisminiaturen sus niedersåchs. Privatbesitz, Hannover, 1918.

Arbejder: Miniaturer, Pasteller og Portrætter i Kul, Tusch samt nogle Litografier. Har hyppigt portrætteret Fr. VI i Miniature (Rosenborg og Fr.borg) samt Vandfarve (N. P. Nielsens Auk. 20. Maj 1872, Nr. 31; F. S. Bangs Auk. 2. Dec. 1889, Nr. 57 ; C. B. Scheels Auk. 12. Marts 1907, Nr. 371), Pastel (Anonym Auk. 2. Dec. 1908, Nr. 168) og i Bly (efter Thorvaldsen 1822, udst. Charl. 1823, Rosenborg, forli. kgl. Malerisaml. og Urtekræmmer Johansens Auk. 13. April 1908, Nr. 53) ; desuden Dronn. Marie Sophie Frederikke, Bly (efter Thorvaldsen 1822, udst. Charl. 1823, Rosenborg, forli. kgl. Malerisaml.) ; Chr. VIII (Fr. VII.s Auk. 7. Okt. 1864, Nr. 360, ej udraabt) ; Pr. VII i Miniature (Fr.borg) ; Thorvaldsen, farvelagt Tegn. (Thorvaldsens Mus.) og Tusch (1821, H. H. Lynges Auk. 20. April 1898, Nr. 176, som H. v. Plotz); samme (1821, Amalie Bing m. fl.s Auk. 15. Nov. 1916, Nr. 31) og Litografi; Jenny Lind i Miniature (Teatermus.); Anna Sophie Kónig, f. Grøn, i Pastel (1834, Sinebrychoffske Saml., Helsingfors); Jens Rasmussen Hiibertz i Miniature (Rosenborg); 2 Miniatureportrætter i Smykker (c. 1830, Kunstindustrimus.); N. F. S. Grundtvig i Litografi; Selvportræt i Gouache (1840, Fr.borg) og mange andre. Desuden har han udført nogle historiske Fremstillinger (se særlig ovennævnte C. B. Scheels Auk.); Tegn. i Kbst.saml. og paa Fr.borg. Under sit Ophold i Trondhjem 1825-27 udf. han Portrætter af Familierne Tellefsen og Lysholm. Han efterlod her nogle Tegn. i Sortkridt.

Pløtz signerede sig ofte C. v. P. eller C. P.; den sidste Signatur anvendes ogsaa af en anden samtidig Miniaturemaler: Chr. Petersen. T.H.C.

Svenske Konstfor.s årsberetn., 1834; Kunstindustrimus. Virksomhed, 1904, 11; J. E. Brodahl: Tre århundres trøndersk maleri, 1935, 15.

Plötz, Hans Heinrich, 1747-1830, Miniaturemaler, Portrættegner og mekanisk Opfinder. F. 6. Jan. 17 47 i Rellingen i Pinneberg, d. 25. Dec. 1830 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tømrermester Hans P., som skal have været af polsk adelig Slægt, og Catharine Dorothea Sibbert. Gift 18. Sept. 1801 i Kbh. med An(na) Maria Petersen, f. 27. Nov. 1763 i Sønderborg, d. 31. Dec. 1825 i Kbh., D. af Peter Andersen og An Maria Stalhorn.

Uddannelse og Rejser: Oprindelig oplært i Fløjtespil og Violin i Fredericia; kaldtes til Kbh. og fik 1765 Ansættelse i Det kgl. Kapel; rejste 1771 med H. W. v. Warnstedt L71 Udlandet, blev syg i Svejts og maatte efter Sygdommen opgive Musikken især Fløjtespillet; gav sig efter Oudrys Raad i Lære som Emaillemaler hos Jacques Paul og P. J. Droz sst.; kom i Forbindelse med Naturforskeren Charles Bonnet, i hvis Hus han boede fra 1776 til Bonnets Død 1793; rejste derefter til Italien, men mistede her sin Formue; kom til Polen og en Tid til Berlin, men tog derpaa efter C. G. Bernstorffs Opfordring hjem til Danmark Maj 1799. Udstillinger: Akad. i Berlin 1797-98; Salonen 1815; Charl. 1822. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Genf 1789, i Berlin 1790 og i Neapel; agreeret ved Akad. i Kbh. 1799, men fuldendte, som han anførte paa Grund af svage Øjne, aldrig sine Medlemsstykker. Stilling: c. 1809 Hofmekanikus.

Arbejder. Portrætter: Alexander Trippel (Emaille c. 1779) ; Charles Bonnet (Emaille 1785, efter Jens Juel, Nationalmus., Stockholm) ; Mme Bonnet (Emaille efter Jens Juel, udst. Salonen 1815); Mme Bonnet (Bly og Kridt Kbst.saml.) ; Frederik WilhelmIII (Tegning 1796, s. m. Chr. Hornemann, Rosenborg); Friedrich Wilhelm III af Preussen (Miniature paa Pergament, Fr.borg) ; Franz I og Josef II af Østrig (begge Emaille, forh. Barnekowske Saml.); Herreportræt (Elfenben, Privateje); Dameportræt (1796, Elfenben, Kunstmus.); Geheimekonferensraad Carl Wendt (Kridttegning c. 1800, Pederstrup Mus.); Blomstermaler C. D. Fritzsch (Tegning, 182122, Rosenborg); Prinsesse Frederikke af Meklenborg-Strelitz (Tegning, Rosenborg); Caroline Amalie som Barn (Profiltegning, Fr.borg) ; to Tegninger af ubekendte (Fr. borg); en Miniature efter et Billede af Liotard (med hvis Datter Marie Thérése (d. 1785) P. var forlovet) omtales i Geneve; desuden Arb. i Hohenzollern-Museet i Berlin, Kunsthalle, Hamborg, Rijksmus. i Amsterdam; tegnede i Svejts Planter til Charles Bonnets naturvidenskabelige Værker.

Heinrich Plötz, der var en smuk og meget kunstnerisk begavet Mand, blev - tidlig forældreløs - opdaget af General Cæsar Lüttichau paa Grund af sine musikalske Evner og blev udlært som Musiker i Fredericia. Den senere Teaterchef H. W. v. Warnstedt skaffede ham 1768 Ansættelse ved Hofkapellet i Kbh. og tog ham 1771 med paa en Udenlandsrejse. I Svejts kom han c. 1775 i Forbindelse med Naturforskeren Charles Bonnet paa Genthod ved Geneve, hvor han sysselsattes i en Aarrække som Tegner af naturhistoriske Illustrationer og som Emaillemaler og betragtedes som et Medlem af Familiekredsen. Det var P., der 1777 bragte de danske Kunstnere til Genthod (J. Juel, J. F. Clemens, F. L. Bradt, S. Malgoc), og han var stadig en levende Forbindelse mellem Bonnet og danske som Bernstorfferne, Reventlowerne og Stolbergerne.

P. syslede ogsaa med mekaniske Opfindelser som en Pantograf og en Physionotrace, et Apparat til Fremstilling af virkelighedstro Profilbilleder; sidstnævnte Opfindelse henføres dog ogsaa til Chretien i Paris. Efter Bonnets Død 1793 levede han nogle Aar ret kummerligt i Norditalien, i Polen og i Berlin, hvor han 1797-98 samarbejdede med Chr. Hornemann som Miniaturetegner, indtil han 1799 kaldtes til Danmark af C. G. Bernstorff. I Kbh. arbejdede han en Tid med sin Physionotrace, selv Eckersberg bistod ham en Overgang efter sin Hjemkomst fra Udlandet; men hans Hovedarbejde blev af mekanisk Art, Opfindelse af Maskiner, bl. a. af en Stempelmaskine til Trykning af uefterlignelige Banknoter, og andre Præcisionsinstrumenter. Hans Værksteder blev ødelagt ved Bombardementet 1807. Hans Malerisamling (4 Billeder af +Raph. Mengs og Michel Angelo*, samt 107 Miniaturer og en Del Portrætter af berømte Mænd af Gardel) købtes 1810 af Kongen. Han erklæredes 1815 fallit efter egen Begæring. P. maa have haft en Dygtighed som Maler, som vi nu er afskaaret fra at bedømme; Bonnet skriver om ham- +hvis han kunde udtrykke sig skriftligt, saa godt som han malede ....*. O.A.

Minerva, Nov. 1791, 192-93; Iris og Hebe, 1809 111, 158-78, 249-50; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 22-24, 30, 31; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1912, 156 ff.; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 137-38; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 11, 12; Kunst i Privateje, I-III, 1945; Michel Benisovich i K. Aa., 1949 (Breve fra Marie Thérése Liotard til sin Broder).

P.M. (sammenbundet), - 1847 -, er Signaturen paa to gode, i Eckersbergs Stil malede Portrætter af Konsistorialraad, Sognepræst i Holme-Tranbjerg, Peder Friis og Hustru.

Utr. K. O.A.

Pohl, Hinrich Jacob, - 1723-47 -, Miniaturemaler.

Om P.s Herkomst og Uddannelse er intet bekendt. Boede i Løngangsstræde 1729, paa Amagertorv 1743. Virkede i Danmark 172347, nær knyttet til Chr. VI.s Hof, allerede mens denne endnu var Kronprins. Fra 1736 lønnet af Partikulærkassen med 150 Rdl. aarligt. 1738-46 opført i Statskalenderen som Hofskildrer; fik udstedt Rejsepas til England 1744. Efter 1747 forekommer hans Navn ikke mere i Regnskaberne.

Arbejder: Leverede if. Regnskaber adsk. smaa Miniatureportrætter til at indfatte i Ringe, Bracelets, Daaser o. 1., saaledes for Chr. VI 1723 (2 Stk.), 1732 (3 Stk., det ene paa Emaille), 1735 (2 Stk.), 1738 og 1744 (2 Stk.), for Fr. V 1736 (halvt Brystbillede med begge Hænder), 1743, 44 og 47 (2 Stk. af Dronningen) og for Prinsesse Charlotte Amalie 1741 (2 Stk.). Endvidere udførte han for Hoffets Regning 2 store Billeder af Fr. IV og Chr. (VI) til Hest (1724), Chr. (VI) (1726), 2 Brystbilleder af Chr. (VI) (1727) og 23 Tegninger af de i 1733 opførte Æresporte i Anledning af Kongeparrets Rejse til Norge (1737). Bevarede er signerede Miniaturer af Chr. VI og Dronning Sophie Magdalene (1740, Storhertugen af Høasens Samling, Darmstadt) og af Fr. V (1744, Kunstmus.) samt usignerede eller Pohl tilskrevne Miniaturer af Prinsesse Charlotte Amalie (tilh. Kunstmus.), Chr. VI (2 miniaturer tilh. Fr.borg), Dronning Sophie Magdalene (2 miniaturer sat.) og Fr. V (Privateje).

Efter de sikre Arbejder at dømme var Pohl en dygtig Kunstner i sit Fag med en udviklet og fin Farrvesans. Flere af hans smaa Billeder er Kopier efter Malerier af J. S. Wahl. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; L. Swane i K. Aa., 1914, 117-18; G. Lorenzen sat. 1937, 114-15; Fr.borgs Erhv., 1925; Kunst i Privateje, I-III, 1945.

de Poindre (Pfunder), Jacques, 1527 - c. 70, Portrætmaler. F. i Mecheln 1527, d. i Danmark (?) omkr. 1570.

Elev af sin Svoger Marc Willems. Rejste if. van Mander til Østen (+in Oostlant*) eller Dan-

mark og døde der omkr. 1570. G.B.

Sandvig, 1795; Th. u. B. - Nye danske Magazin, II, 1806, 97; Carel v. Mander: Het Schilder-boek, udg. af Hanns Floerke, 1908 1, 223, 225, 439; H. Gobel: wandteppiche, I, 1923, 422.

van Poiten, Lenart, - 1593 -, Bygmester. L. van P. ansattes 4. Marts 1593 som Konduktør

ved Byggeriet paa Båhus Fæstning, hvor han skulde lede Udførelsen af Arbejdet efter den

Plan, Hans van Steenwinckel I (s. d.) havde udkastet Aaret før. Hans van Steenwinckel

kunde paa Grund af de paa samme Tid igangværendeArbejder paa Akershus' og Varbergs

Fæstninger ikke være stadigt til Stede paa Båhus. Om L. van P. har optraadt selvstæn-

digt som Arkitekt vides ikke. O.N.

Kane. Brevb. 1593-96, 1910, 34.

Pokkendahl, Johan Clements c. 1765-94, Porcelænsmaler. F. c. 1765, d. 12. April 1794 i Kbh., begr. sst. (Ass.).

Ansat som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1778-94. Sikre Arbejder kendes

ikke. B.L.G.

Karl Madsen.i T. f. Kunstind., 1893, 85.

Polidoro, se Glauber, Johannes.

Polzin, Jacob Ephraim, 1778-1851, Arkitekt. F. 1778 i Labiau, d. 18. Nov. 1851 i Bremen.

Uddannelse: Opt. i Akad.s Bygn.sk.; avancerede 1806 til 2. Bygn.sk.; 1807 lille, 1808 store Sølvmed.; 1809 lille Guldmed. (Et Invalidehus, udst. 1810) ; studerede i Berlin og Wien. Embeder og Hverv: 1804 Konduktør bos C. F. Hansen, virksom særlig ved Raad- og Domhuset; forlod Landet 1810.

Arbejder: Fra c. 1814 virksom i Bremen. Byggede talrige By- og Landhuse i Bremen og

Omegn (kun faa er bevarede); 1832 Ombygning af Kirken i Vegesack. K.G.A.

Th. u. B. - Fr. Weilbach: C. F. Hansens Christiansborg, 1935, 95-96 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II).

Ponnp, Hans, se Petersen, Hans.

Ponsaing, Georg Henry, f. 1889, Arkitekt. F. 15. Maj 1889 i Kbh. Forældre: Fuldmægtig Christian P. og Marie Larsen. Gift 1. Dec. 1916 i Hellerup med Hjørdis Jeppesen, f. 11. Jan. 1894 i Kbh., D. af Murermester Jens J. og Johanne Gulbrandsen.

Uddannelse: Murersvend og dimitt. fra Tekn. Sk. 1908 ; opt. paa Akad. Jan. 1909, besøgt dette til 1913; Medarbejder hos Kristoffer Varming; i 5 Aar Konduktør ved Nationalmuseets Opførelse. Rejser: 1912 Italien; 1935 Frankrig; 1936 Tyskland; 1937 og 47 England; 1939 U.S.A. Udstillinger: Charl. 1921, 24; Forum 1929. Hverv: Medl. af Akademisk Arkitektfor.s Retsudvalg, Formand fra 1947; Opmand i den faglige Voldgift for Murerfaget.

Arbejder: Beboelsesejendom Duevej 84-92 (1916, præmieret); desuden s. m. Svend Møller: 3 Beboelsesejendomme i Taarnby (191720) ; Alderdomshjem i Trørød (1919, præmieret); Villa, C. F. Richsvej 16 (1924, præmieret); RoxyBiografen,Godthaabsvej 14 (1928); Gymnastikhus ved Islev Skole (1928) ; Skoler i Taarnby (1928), Islev (1935), Rødovre (Hendriksholm Skole) (1938) og Værløse (under fortsat Udvidelse); Præstegaard i Rødovre (1929); Alderdomshjem i Taarnby (1930); Islev Børnehave (1940) ; Aldersrenteboliger i Rødovre (1941) ; et Træsnit (Charlottenborg) i Kbst.saml. Projekter: Bebyggelse af Store Vibenshus (2. Pr. 1917); Djurslands Landmandsbank i Grenaa (2. Pr. 1918); Raadhus i Skagen (3. Pr. 1918); Regulering af Banegaardsterrænet i Aarhus (1. Pr. 1919, s. m. Svend Møller); Ombygning af Frederiks Hospital til Kunstindustrimuseum (1921, s. m. Svend Møller); Pavillon til Verdensudstillingen i Rio de Janeiro (1921, s. m. Svend Møller); Sognegaard i Greve-Kildebrønde Kommune (1. Pr. 1939, s. m. K. Røder). Red.

Arch.,,1917-18, 317-19, 328 (Vibenshus); 1918-19, 139 (Landmandsbank i Grenaa); 1920 110 (Banegaardsterrænet 1 Aarhus); 1921, 218 (Frederiks Hospital); 1922, 27 (Udst.pavillon);1923 349 55 (Hus i Studiebyen); 1925, 213, 219-20 (Huse i Taarnby), 234, 39 (C. F. Richsvej 18); Arch. U., 1928, 172 (Rory Biografen), 178 (Gymnastikhus); Ark. U., 1939, 137 (Sognegaard); Villaen, 8. Aarg., 9. Hft. (Villaer).

Ponte grandi, Henrik, - 1515 -, Billedskærer. I Slagelse Mikkelskirke stod paa den nu

forsvundne senkatolske Fløjaltertavle en versificeret Indskrift om, at den var fuldført 1515

+arte sub Henrici Grandi de ponte periti*, under kunstnerisk Ledelse af den kyndige Hen-

rik. C.A.J.

Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1938, 203 (med Henv.).

Pontoppidan, Christian Jochum, 1739-1807, Korttegner. F. 20. Febr. 1739 i Lille Næstved, d. 10. Febr. 1807 i Ketting, Als, begr. sst: Forældre Kapellan ved Herlufsholm, senere Sognepræst i Torkildstrup Børge Dinesen P. og Metlene Sophia Jochumsdatter Leegaard. Gift 1 ° 24. Dec. 1775 i Lundum med Marie Elisabeth Friderici, f. 1749, d. 20. Maj 1785 i Kbh., Plejed. af Slotsforvalter Jørgen Bruun paa Nykøbing Slot. 2 ° 1. Febr. 1786 i Kbh. med Dorothea Maria Bøttger, døbt 20. Jan. 1748 i Kbh., d. i. Aug. 1829 i Ketting, D. af Snedker Henrik B. (Bøtke) og Anna Maria Siinckenberg.

1773-1800 Tegnemester ved Landkadetakad. Arbejder: Titelvignet til L. Schmidt: Sielelærens første Grunde (1778) ; Kort over Danmark, Norge og Sverriges Riger med angrænsende Russiske Provincer (1778) ; Mappa Daniæ, Norvegiæ et Sveciæ (1781) ; Kort over det sydlige Norge (1785) ; Post-Kort over Danne-

marck og alle Færgestæder (1788); Kort over det nordlige Norge (1795). B.L.G.

Krohn, I, 1889, 80; Dansk biogr. Leksikon, XVIII, 1940.

Pontoppidan, Knud, f. 1878, Kunstanmelder, Maler. F. 27. Aug. 1878 i Frerslev. Forældre: Højskoleforstander, senere Sognepræst Morten Oxenbøll P. og Julie Marstrand. Gift 28. April 1913 i Stenløse ved Frederikssund med Kirstine Katrine Larsen, f. 22. Marts 1894 i Kbh., d. 28. Marts 1921 i Holte, D. af Maskinfører Jens Andreas L. og Anne Marie Albrechtsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. pas Akad. Nov. 1898 og besøgte her Alm. Forb.kl. Eft. Sem. 1904; desuden Elev pas Zahrtmanns Sk. Rejser: 1905-09 U.S.A. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1909-10; Sep.udst. 1920, 22. Stilling: Fast Kunstanmelder ved Politiken 1915-44.

Arbejder: Kirkeinteriør (1896); Oktobersolskin (udst. 1909); Æbler i en Vindueskarm (udst. 1910) ; Parti fra Fr.holms Kanal og I Udkanten af en Skov (begge udst. 1920) ; Bakker ved Vendsyssels Vestkyst; Foraarsdag ved Ladegaardsaaen og Skudt Vildt (alle 3 udst. 1922); har desuden malet Portrætter. Red.

Ekstrabl. 30. Nov. 1920 ((3. Nygaard); Dag. Nyh. 20. Nov. 1922; Berl. Tid. 23. Nov. 1922.

Pontoppidan, Johanne Maria, 1722-1809, Kbst. - Dilettant. F. 1. Febr. 1722 pas Skerrildgaard, d. 3. Maj 1809 i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældre: Justitsraad Søren de Hofman og Karen Elisabeth Dreyer. Gift 16. Febr. 1745 med Hofpræst, Professor, senere Biskop Erik P., f. 24. Aug. 1698 i Aarhus, d. 20. Dec. 1764 i Kbh., S. af Stiftsprovst Ludvig Henriksen P. og Else Sophie Spend.

En dilettantisk Radering (Kbst.saml.) forestillende Nykøbing Slot og By er signeret

Maria Pontoppitan fec. 1748, et Prospekt af Odense er signeret Ag. p. J. M. Pontoppidan

née Hofman*. T.H.C.

Pontoppidan, Simon Christian, 1793-1822, Arkitekt. F. 29. Juni 1793 i Kbh., d. 25. Febr. 1822 i Neapel, begr., sst. Forældre: Etatsraad og Raadmand Carl P. og Susanne Kraft. Ugift.

Uddannelse: Fik 1807 Adgang til Akad.s Sk. og C. F. Hansens Tegnestue; 1809 Elev af Bygningssk. ; 1810 lille, 1813 store Sølvmad. ; 1816 lille, 1819 store Guldmed. (Et Tøjhus til 30.000 Mand). Stipendier: Fonden ad usus publicos 1820-21. Rejser: Rejste i Følge med Thorvaldsen 11. Aug. 1820 over Warszawa til Rom, som han naaede i December; Efteraaret 1821 i Neapel; gennemrejste samme Vinter Sicilien. Udstillinger: Charl. 1813-20.

Pontoppidan havde inden sin Rejse virket som Konduktør ved nogle faa Bygningsarbejder. Under sin Rejse i Italien udførte han enkelte Tegninger (Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. ). Red.

Fr. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog for 1822, 1838, 141-44; J. M. Thiele: Thorvaldsen, III, 1854, 70, 87; Fr. Weilbach: C. P. Hansens Chr.borg, 1935, 111, 138 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); Fonden ad usus publicos, III, 1947.

Pop, Hans, d. 1676 el. 77, Maler. Gift med Margrethe Thomasdatter, d. tidligst 1677.

Hans Pop boede 1676 i Helsingør. Han solgte før Svenskekrigen 1658-60 et Maleri af

Dronn. Sophie Amalie til Ridefoged Lorenz Tuxen for 4 Rdl. Hans Enke boede 1677

Springgade (nu Pilestræde) 100 i Kbh. og var da saa fattig, at hun ikke kunde betale

Krigsskat. Red.

Utr. B.

von Porten, Salomon Victor, - 1724 -, Signetstikker. F. i Barlin. Fik 4. Dec. 1724 Bor-

gerskab som Pitzenstikker i Kbh. Fik 6. Marts 1721 Betaling (90 Rdl.) for at gravere

Kronprinsessens Vaaben i Krystal, ligesaa for Signeter 10. April 1722, 12. Dec. 1727 og 18.

April 1728. G.G.

Utr. K.

Post, Johan, d. 1628, Guldsmed og Møntmester. Gift med Anne Henrichsdatter, d. tid-

ligst 1631. P. forekommer i Rentemesterregnskaberne fra 1595 som Guldsmed i Kbh. og Leverandør af Guldsmedearbejder til Kon gen. 1596 udførte han saaledes 2 Rigens Sekreter og Indsegl, 1601 et Indsegl i Sølv til Hertug Hans, 1606 skar han Kongens og Rigens Vaaben i en Rubin. Fra 1610 til efter 1612 var han Guldsmedelavets Oldermand, 1614 blev han Broder i Danske Kompagni. 15. Juli 1607 ansattes han som Wardein ved Flemings Mønt i Helsingør, siden i Kbh. 16. Maj 1615 overtog han som Møntmester denne Mønt, som han havde i Forpagtning endnu 1622. 25. Okt. 1624 fik han med Konsorter Privilegium paa Jernhytter i Norge, bl. a. Fossum Jernværk. G.G.

J. Wilcke: Chr. IV.s Møntpolitik 1588-1625, 1919; H. C. Bermg Liisberg: Chr. IV og (fuldsmedene, 1929; Chr. A. Bøje: Danske (fuld- og Sølvamedemærker, 1948; Axel Post i Nord. numismatisk Arsskrift, 1949.

Poulsen, Anders, c. 1759-1821, Teatermaler. F. c. 1759, d. 23. Okt. 1821 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1° med N. N. 2° 1. Febr. 1800 i Kbh. med Maria Magdalena Nørgaard, f. Wilstrup. 3° 24. Febr. 1804 i Kbh. med Engelcke Friedrichsen.

Uddannedes til Teatermaler som Medhjælper for Th. Bruun fra 1779 og fik umiddelbart efter dennes Død i Juli 1800 +Opsigt ved Malersalen* paa Det kgl. Teater. Ved Skrivelse af 8. Jan. 1803 fik han Tilladelse til + at anse sig som Theatrets Dekorationsmaler*, men hans Arbejder betaltes stykkevis. Beholdt sin Ansættelse, selv efter at A. Wallich 1814 var blevet fast ansat som Teatermaler, men maatte 1819 forlade Teatret, efter at man havde udbetalt ham 200 Rdl.

Poulsen synes ikke at have været nogen særlig betydelig Kunstner og kunde langt fra maale sig med Forgængeren. Ikke desto mindre faldt det i hans Lod blandt andet at give en Række af Oehlenschlägers Tragedier den dekorative Ramme, deriblandt +Hakon Jarl*, +Palnatoke* og +Axel og Valborge. Hans Dekorationer blev ofte kritiserede, og først med A. Wallich fik Teatret en Maler, som helt og fuldt forstod at udløse de romantiske Digteres Fantasi. T.K.

Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 26.

Poulsen, Micholine Anemine (Anina) Christine, 1860-1936, Maler. F. 9. Juli 1860 i Tingskov Kro, Tiset Sogn, d. 19. Okt. 1936 i Hellerup, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Gaard- og Kroejer Michel P. og Kirstine Jensdatter. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. i 7 Aar; undervistes i Perspektivtegn. af Marie Luplau; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1889, Afgang Maj 1893. Stipendier: J. J. Levin 1888, 98; Akad. 1895. Rejser: 1895 Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig. Udstallinger: Charl. 1894-98 (3. G. m. 4 Arb.); Kunstn. Eft. 1904.

Arbeider.Altertavler (Kopier efter Carl Bloch): Opstandelsen (1895, Glenstrup Kirke); Kristus i Getsemane Have (1898, Skellerup Kirke); Kristusfiguren i Opstandelsen (1900, Lem Kirke); har desuden malet Portrætter. Red.

Poulsen, Arne, f. 1910, Arkitekt. F. 10. Dec. 1910 paa Fr.berg. Forældre: Baneingeniør Anthon Martinus P. og Ane Larsen. Gift 1937 i Lyngby med Hedevig Henriette Glob, f. 15. Febr. 1909 i Kbh., D. af Maler Johannes G. (s. d.) og 1. Hustru.

Uddannelse: Student 1929; opt. paa Akad. s. A. og besøgt dette til 1935; selvstændig Virksomhed i Lyngby fra 1936.

Arbejder i Lyngby: Lyngby Tennishal (1936); Rækkehusbebyggelsen Æblevænget, Virum (1937) og Bio Lyngby (1940) (begge s. m. K. Friderichsen) ; Rækkehus- og Etagehusbebyggelse, Skeltoftevej (1942); Etagehusbebyggelser Lyngbygaardsvej 41-101 (1943), Frederiksdalsvej 23-65 og 101-05 (1944) og Vangeleddet ved Virum St. (1945); Udvidelse af Lindevangsskolen (1945) og af Kongevejens Skole (1948) ; desuden Rækkehusbebyggelser Fortvej i Islev og Anneksgaardsvej i Rødovre (begge 1943), Mølleparken i Gladsakse (1946), Lyngparken og Borreparken sst. (begge under Opf. 1949). Projekter: Bebyggelsesplan for Skodsborg (2. Pr. 1940, s. m. C. J. Ammitzbøll og K. Friderichsen); Lyngby Raadhus (indkøbt 1940, s. m. C. J. Ammitzbøll, K. Friderichsen og Erling Zeuthen Nielsen). Red.

Ark. U., 1938, 234 (Raadhus i Lyngby); 1941, 177-78 (Rækkehuse i Lyngby); Ark. M., 1939 120 (Hus i Virum); 1940 33-38 (Bebyggelsesplan for Skodsborg); 1941, 22, 31, 49 (Rækkehuse 1 Lyngby).

Poulsen, Richardt Axel, f. 1887, Bhgr. F. 1. Dec. 1887 i Kbh. Forældre: Snedkermester Hans P. og Maria Malmberg. Gift 12. Nov. 1917 i Långasjó med Maler Elisabeth Borgstrand (se Bergstrand Poulsen, Elisabeth).

Uddannelse: I Billedskærerlære hos Faderen i Odense, blev Svend 1907; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. (Lærer A. C. Tersløse); opt. paa Akad. Okt. 1908; Afgang 1911 (Lærere: C. Aarsleff og Joakim Skovgaard) ; lille Guldmed. 1912, store 1913. Stipendier: Akad. 1912, 13, 14; Ancker 1925. Rejser: 1913-17 München, Italien (Rom og Florens), Grækenland, Frankrig (3 Mdr. i Paris); 1927 Italien, Grækenland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1912-15, 17-19, 22-26, 43; Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1916; Brooklyn 1927; Forum 1929; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1914; Hertzogs Pr. 1918. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1931, af Udstillingskomiteen ved Charl. 1938-40, af Censurkomiteen sst. 1945.

Arbejder: Fløjtespillende Satyrdreng (1911, Bronze, Nivaagaard) ; Thetis fulgt af Nereiderne trøster Achilles efter Patroklos' Død (Relief, lille Guldmed. 1912 ; senere udført i Marmor til Thomas B. Thrige, Odense.); Kristus uddriver Kræmmerne af Templet (Relief, store Guldmed. 1913, heraf eksisterer nu kun et Brudstykke, Drengeskikkelsen); Den første Kærlighed (Gips 1913, Fyns Stiftsmus., Eckersbergs Med. 1914; Ekspl. i Marmor 1916 (hugget i Italien) tilh. Kunstmus.; Bronzeekspl. 1919) ; Dansende Bacchusdreng (Bronzestatuette, 1914, Fyns Stiftsmus.); Filmens Muse (forgyldt Bronze, 1918, paa Taget af Kinopalæet, Kbh.); Kalkstensfrise til K.F.U.K.sBygning, St.Kannikestræde (1919); tofløjet Bronzeport til Axelborg (1920); Portalrelief til Joh. Hansens Malerisaml., Kastelsvej 16 (Sandsten, 1920) ; Portalrelief til Valgmenighedskirken i Odense (Kalksten, 1921); Haandværket. 2 Kalkstensrelieffer til Teknisk Skole, Odense (1922); Sædemanden (Sandsten, 1922, Overlærer Hertels Grav, Odense); 4 Sandstensrelieffer til Haderslev Skole (1923) ; S. Jørgen (1924, Bronzefigur paa Brandforsikringsselskabernes Bygning, Odense); 2 Kalkstensrelieffer (Sportsscener) i Portalen til Hovedindgangen til Stadion, Østerbrogade (1926); Den fortabte Søns Hjemkomst. Kalkstensrelief over Indgangen til Unitarernes Hus, Østerbrogade 30 (opf. 1927); 5 Kalkstensrelieffer i Parkteatrets Forhal, Østerbrogade 79 (1927); Fontænegruppe i Haderslev (Bronze, 1927); Marmorgruppe (Mand og Kvinde) (1927-36); Fontæne (Bronze og Kalksten, 1928, Nørre Torv, Nyborg); Genforeningsmonument (Bronze, 1926-30, efter Konk.; Trianglen, ved Indgangen til Fælledparken) ; Monument i Marselisborg Mindepark ved Aarhus for de i Verdenskrigen 1914-18 faldne Danske: 4 Kalkstensrelieffer (Udmarchen, Krigen, Vaabenstilstanden og Hjemkomsten) (1928-34; efter Konk.); 4 Relieffer i Stuk til Lindevangsskolen (1929); Sandstensrelief over Portalen til H. C. Andersens Hus, Odense (1930); Mindesmærke over Pastor Olfert Ricard (1930, Garnisons Kirke, Kbh.); Balletten. Marmorrelief (1930, Teatersalen Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen)); 2 Kalkstensfigurer (1931, Portalen til Kbh.s Svømmehal, Østerbro); Stukrelief (1935, Frederikssundsvejens Skole); Fontæne (Bronze og Kalksten, 1935, Hjørring); Ugle. Portalfigur (1936, Boghandlernes Hus, Kbh.); Monument over H. P. Hanssen (Nørremølle) (Granit, 1938-46; efter Konk.; Pladsen ved Mus. i Aabenraa); Egeskrin til Nationalgaven til Chr. X (1940); Caritas (Bronzegruppe, 1941, Nakskov); Monument for Slaget paa S. Jørgensbjerg ved Fjerritslev 1441, Kjettrup Sogn (Granit, 1940-43); Diana (Statue, Bronze, 1942) ; Monument til Mindelunden i Ryvangen (paabegyndt 1943 som Monument for de faldne i Sønderjylland 9. April 1940); Mindesmærke for Læge Holger Ove Bisgaard (1945, foran Lægeboligen i Glamsbjerg). Altertavler o. lign.: Ansgar Kirke, Odense (Hyrdernes og Kongernes Tilbedelse, Eg, Hertzogs Pr. 1918); Absalonskirken, Kbh. (Krucifiks i Eg, 1919); Fredens Kirke, Odense (Kommer til mig, Eg, 1922) ; Skjoldborg Kirke (Kongernes Tilbedelse, Eg, 1925) ; Kallerup Kirke (Eg, 1936) ; Lild Kirke (Krucifiks i Eg, 1942); Birkerød Kirke (Døbefont i Sandsten, 1944); Lynæs Kirke (Krucifiks i Eg, 1944). Portrætter Relief af Pastor E. Koch (1925, Graabrødre Kirke, Odense); Thomas B. Thrige (Marmorherme 1941, Thriges Fabrikker, Odense); samme og Hustru (Marmorrelieffer, 1944, sst.); Forstanderne Mads Rasmussen og Otto Vindinge (Marmorrelieffer, 1944, Teknisk Skole, Odense). - Har givet Tegning til eget Hus, Maglemosevej 20, Hellerup og hertil udført Smedearbejder, Træskæringer og Møbler.

Axel Poulsen staar ikke saa ene i sit Slægtleds Skulptur, som man har villet tro. Stort set har hans Kunst i sin Begyndelse en Parallel i den jævnaldrende Utzon-Franks. De tog begge deres Udgangspunkt i en sensibel, forfinet Naturalisme, de var i Florens med et Aars Mellemrum og blev begge i store Træk retningsbestemte af Donatello. Men medens Skulpturen for Utzon-Frank væsentlig var et Formproblem, blev den i første Række idebestemt hos A. P. som Udtryk for almene Følelser. Til den naturalistiske, i Bevægelserne smidigt strammede Form, som P. først anvendte, og som er en Bronze- og Marmorform, svarer et skarpt iagttaget, psykologisk tilspidset Udtryk, ikke robust og enkelt, men af differentieret Karakter (+Den første Kærlighed*, Genforeningsmonumentet, +Marmorgruppe*). Over for de tungere Materialer, Kalksten (Marselisborg-Monumentet) og Granit (1-1. P. Hanssen-Monumentet), har han senere forladt denne Form. I Stedet for Over-

fladens Modellering træder nu en usammensat Virkning af plastiske Masser og Figurernes

Holdning og Bevægelser som Bærere af Udtrykket, af den Patos, den patetiske Følelse,

der er P.s mest personlige Indsats, og i Kraft af hvilken han har modtaget de store natio-

nale Opgaver. S.S-z.

Johs. E. Hohlenberg i Ill. Tid., 1912-13, 295; Pol. 12. Marts 1913; 3. Juli 1930 (K. Pontoppidan; Svar fra A. P. i Berl. Tid. 8. Juli s. A.); 11. Aug. 1943; Fyns Venstrebl. 21. April 1918; Nat.tid. Søndag 16. Aug. 1925; Nat.tid. 23. Okt. 1929; 28. Aug. 1945; Soc. Dem. 5. Febr. og 27. Juni 1926; 6. og 12. Aug. 1945; Berl. Tid. 26. Juni 1926; 18. Jan. 1934; 26. Sept. 1941; Berl. Aften 8. Juli 1930; 31. Marts 1931; C. Laurin i Ord och bild, XL, 1931, 139-42 og XLVIII, 1939, 189-193; samme i Saml., 1937, 229-32; Kristeligt Dagbl. 4. Nov. 1936 (Ernst Fr. Hansen); Elisabeth Bergstrand Poulsen: Høk, får jag låna dina vingar? 1940; H. Rostrup i Konstrevy, 1940, 95, 96; Holger Jerrild i Gads danske Magasin, 1943, 310-19; Morgenbl. 9., 11. og 12. Aug. 1945; Aftenbl. 14. Febr. 1946; Frithiof Brandt: Axel Poulsen, 1947.

Poulsen, Carl Peter, 1855-1935, Xylograf. F. 6. Okt. 1855 i Helsingør, d. 12. Okt. 1935 i Høveltsvang, Uggeløse Sogn ved Lillerød, Urne paa Sundby Kgd. Forældre: Karetmagersvend Niels P. og Karen Marie Christiansen. Gift 1 ° 27. Aug. 1877 med Cecilie Juliane Andrea Bendtsen, f. 20. Sept. 1854 i Helsingør, d. 31. Okt. 1881 i Kbh., D. af Sømand Christian B. og Christiane Marie Nicoline Arnoldi. 2° 14. Maj 1885 paa Fr.berg med Louise Kirstine Johansen, f. 15. April 1857 i Kbh., D. af Lakaj Hendrik J. og Marie Jensen.

Uddannelse og Rejser: Fik Tegneundervisning i Kbh. hos Knud Gamborg og gennemgik fra 1867 Techn. Inst. og fik Afgang; lærte derefter Xylografien hos H. P. Hansen og arbejdede nogle Aar hos denne; 1876 til Paris og arbejdede her et Aars Tid hos Xylograf Stéphane Pannemaker; var igen efter sin Hjemkomst i et Par Aar ansat hos H. P. Hansen; derefter fra 1879 selvstændig Virksomhed. Udstillinger: Charl. 1883-84.

Arbejder: Har bl. a. skaaret en Del store Træsnit til Ude og Hjemme, til Jubeludgaven af Holbergs Komedier (1883-88, efter Hans Tegner) og til +Fremtiden"s Billeder af danske Kunstnere efter Digte af ældre og nyere Forfattere (1884 ff., efter Tegninger af Malthe

Engelsted, Otto Haslund, Erik og Frants Henningsen); desuden en Del Portrætter til

forskellige Værker og Tidsskrifter. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Poulsen (Poullson), Dirk (Dirick), - 164145 -, Stenhugger.

Bosat i Stubbekøbing leverede P. 1641 Stenfliser til Nykøbing Slot og huggede 1645 en

Kirkeportal set. efter Afridsning og Anvisning af Oluf van Steenwinckel. C.A.J.

Utr. K.

Poulsen, Ejnar Ludvig, f. 1897, Arkitekt. F. 15. Nov. 1897 i Klejtrup. Forældre: Husmand, senere Gaardejer Jens Christian P. og Margrethe Madsen. Gift 1 ° 19. Febr. 1922 med Inger Emilie Sjøstedt, f. 21. Maj 1903 i Kbh., D. af Smed Oscar S. Ægteskabet opløst 1941. 2° 2. Nov. 1945 i Kbh. med Kommunelærerinde Else Inger Møller, f. 20. Jan. 1907 paa Fr.berg, D. af Kommunelærer, cand. phil. Andreas Christen M. og. Augusta Cecilie Hansen.

Uddannelse: Murersvend 1916; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aalborg 1917; opt. paa Akad. Okt. 1919; Afgang 1927; Medarbejder hos Vald. Schmidt 1919-22, hos Thorvald Jørgensen 1922-23; selvstændig Virksomhed i Kbh. 192325; derefter i Aalborg. Rejser: 1922 og 31 Tyskland; 1929, 30 og 46 Sverige; 1938 Norge. Udstillinger: Charl. 1937. Stillinger og Hverv: Bygningsinspektør i Aalborg 1925-45; Konsulent for Aalborg Stiftshospital ved Censureringen af Facadetegninger 1927-46; Medl. af Best. for Akademisk Arkitekfor.s Jyllandsafdeling 1933-45; af sammas Retsudvalg fra 1938; Konsulent for Aalborg Provstiudvalg og for Aalborg Amts Skoledirektion; fra 1936 Medl. af Repræsentantskabet for Ny jydske Kjøbstads Creditfor. og fra 1946 dennes bygningskyndige Direktør.

Arbejder. I Aalborg: Restaurering og Indretning af Synagogen til Stadsarkiv (1926); 20 2-Familiehuse, Solbakkevej 3-11, 4-12, Ørstedsvej 66-72 og Bejsebakkevej 11-21 (1926); Tilbygning til Kildepavillonen (1928); Østermarkens Skole (1928-29; Udvidelse 1935-36); Centralbiblioteket (1929); Hobrovejens Skole (1930-31); Ny Kildepavillon (1931-32); Udvidelse af Povl Paghsgades Skole (1940-41) og af Aalborg Kommunes Administrationsbygning (1944-46) ; desuden Restaurering og Indretning af Ungdomsskole i Vitskøl Kloster (1936-37); Statens Ungdomslejre i Raabjerg, Jerup, Klosterheden, Arnum og Næstved samt paa Almindingen paa Bornholm (1938-39) (sidstnævnte s. m. Paul Tybjerg); endvidere Mindesmærke for Ole Nygaard i Lemvig. Projekt: Konk.forslag til Staldbygninger i Vildmosen (1. Pr. 1935, s. m. Ingeniørerne Svend Foghtmann og Viggo Nielsen). Red.

Ark. M., 1934, 33-42 (E. P. om Byplanproblemer i Aalborg), 46 (Haveboliger), 47, 49-51 (Østermarkens Skole), 51-56 (Hobrovejens Skole), 57-62 (Kildepavillonen); 1937, 145 (Centralbiblioteket); 1942, 91, 93, 95, 97 (Statsungdomslejre); Ark. U., 1935, 74-75 (Staldbygninger); 1943, 25-26 (Povl Paghsgades Skole); 1948, 90-91 (Aalborg Kommunes Administrationsbygning).

Poulsen, Elisabeth Bergstrand, se Bergstrand Poulsen, Elisabeth.

Poulsen, Georg, f. 1911, Maler. F. 5. Nov. 1911 i Tranehuse, Djursland. Forældre: Snedker Poul Christian P. og Mette Marie Madsen. Gift 2. Jan. 1939 i Hvalsø med Lærerinde Ruth Ane Kathrine Jensen, f. 15. Aug. 1911 i Kollekolle, D. af Gaardejer Jacob J. og Umilta Kristine Christensen.

Uddannelse: Elev i Danmark af R. Steinbach 1930-33; besøgt Othon Friesz' Skole i Paris, 1946 -47. Rejser: 1939 Frankrig (Paris), Tyskland; 1946-47 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 38; Germinalen fra 1934; Fyens Forum 1936, 40; Linien 1937; Unionen fra 1942; Charl. 1945; Sep.udst. 1940, 42, 46 (Odense), 40 (Kolding), 43 (Kbh.), 44 (Aarhus), 47 (Gøteborg, Stockholm, Lidkóping). Udmærkelser: Neuhausens Pr. for 1944-45.

Arbejder: Efteraarsstudie (1932); Sygeværelse (1936, J. W. Larsens Saml.); Interiør (1938); Hustage. Paris (1939); Morgensol (1943, tilh. Ny Carlsbergfondet); Gaardsangere (Neuhausens Pr.); Ved Fyret (udst. 1945) ; Sommeraften ved Kysten. Mols (1946, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.).

Georg Poulsen har malet Figurbilleder og Landskaber i en forenklet naturalistisk Form og med Vægt paa den rolige dekorative Holdning. Oftest er hans Arbejder stemt i kølige Farveflader inden for en snæver Toneskala, og her klinger i Reglen en Komplementærfarve igennem med afgørende Styrke. I Modsætning til den kraftige Naturalisme inden for den Kreds af fynske Kunstnere, hvortil han hører, er han i en særlig Grad formelt indstillet. Især er hans Landskaber prægede af hans reflekterende Arbejde i Atelieret. H.M.

Nat.tid. 12. Okt. 1943 (J. Zibrandtsen); Pol. 13. Okt. 1943 (K. Pontoppidan); Birger Idebus i Konstrevy, 1947, Hft. 5-6, 303.

Poulsen, Poul Gerhardt Christian, 18831918, Arkitekt. F. 1. Sept. 1883 i Odense, d. 26. Okt. 1918 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester, senere Kreditforeningsdirektør Peder P. og Maren Jørgensen. Gift 9. Nov. 1912 i Athen med Dagmar Sophie Rahbek, f. 23. Juli 1890 i Athen, d. 22. Sept. 1919 i Odense, D. af Oberstløjtnant, kgl. Dyrlæge Alfred R. og Sevasti Ploumou.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1901; opt. paa Akad. Sept. 1901; Afgang Jan. 1908; lille Guldmed. 1916 (En Børs for en nordisk Hovedstad); Medarbejder hos Mogens Clemmensen (ved Konk. om Christiansborg); selvstændig Virksomhed i Odense fra 1917. Stipendier: K. A. Larssen 1904; Støtte fra Ministeriet, det Classenske Fideikommis og Raben-Levetzau 1907-08; Raben-Levetzau 1909; Rejsestipendium 1914. Rejser: 1905-06 Tyskland, Italien; 1908-11 Grækenland (Delos) (Studier og Opmaalinger for 1'École Frangaise d'Athenes) ; 1912-13 Jugoslavien, Grækenland, Paris; senere Rejser til Svejts, Paris, Spanien og Enland. Udstillinger: Charl. 1906, 08, 15-16. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 1911-12 og 1914-17; Medl. af l'École Francaise 1908-11 og Medarbejder ved de officielle Beretninger om Udgravningerne i Grækenland s. A.; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1916-18.

Arbejder: Den arkitektoniske Udformning af Kastaniebro (1908), Klarebro (1911) og Tietgensbro (1919-21) (s. m. J. Vilh. Petersen og Hj. Kjær); den nye Østre Kommuneskole (1918-20, efter G. P.s Tegning); Tilbygning til Bryggeriet Odense ved Filosofgangen (alle

i Odense); Det kommunale Alderdomshjem i Middelfart (1919, efter G. P.s Tegning); Gen-

opbygning af Herregaarden Gjeddesdal ved Kildebrønde (1917-18). Red.

Th. u. B. - Arch., 1916, 209-12 (Børs); 1919, 50-51 (Nekr. af Henning Hansen).

Poulsen, Hans, 1691-1742, Maler. Døbt 25. Jan. 1691 i Ribe, begr. 19. Maj 1742 sst. Forældre: Formentlig Mønsterskriver Poul Sørensen og Maren Steffensdatter. Gift 1 ° 19. Juni 1714 i Odense med Anne Cathrine Jacobsdatter Bonum. 2 ° 7. Nov. 1726 i Ribe med Dorothea Pedersdatter Skoning.

Om P.s Virksomhed som Skildrer ved man endnu ikke meget. At han i nogle Aar er knyttet til Odense og Fyn, er vel ikke uden Forbindelse med Biskop Muus Forflyttelse 1712 fra Ribe til Odense (idet hans første Hustru var Pige hos Biskoppen) og med hans Broder Stephan Poulsens Ansættelse som Rektor i Nyborg. Et Vidnesbyrd om hans Tilknytning til Odense er den Altertavle, han 1716 malede til S. Hans Kirke for 40 Rdl. I Foraaret 1717 fik han Borgerskab som Skildrer, men allerede i Efteraaret 1718 opsagde han det. Formodentlig er han vendt tilbage til Ribe, i hvert Fald faar han Borgerskab her i Sommeren 1724. Han benyttedes senere som Prokurator af Magistraten og blev 1731 Accise-, Kran- og Vejermester samt Delefoged og 1732 Maaler. Kort før sin Død afgik han fra sine Embeder. A.F.B.

Utr. K. - Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Hist., 11, 1946, 131.

Poulsen, Johannes, 1881-1938, Skuespiller, Maler. F. 17. Nov. 1881 i Kbh., d. 14. Okt. 1938 sst., begr. paa Hulsig Strand. Forældre Skuespiller, senere Professor Christian Emil P. og AnnaAngusta Dorothea Winzentine Margrethe Næser. Broder til Karen Margrethe P. (s. d.). Gift l° 17. Febr. 1908 i Kbh. med Ingeborg Marie Hauge, f. 17. Juli 1880 i Kriatiania, D.-af Grosserer Carl Andreas H. og Anna Abelone Kloed. Ægteskabet opløst. 2° 30. Juni 1917 i Birkerød med Sylvia Mizpah Pio, f. 29. Nov. 1878 i Chicago, d. 29. April 1932 i Hellerup, D. af Redaktør Louis Albert Frangois P. og Louise Augusta Henriette Jørgensen. Ægteskabet opløst. 3 ° 31. Maj 1924 i Kbh. med Solodanserinde Ulla Britta Iversen, f. 2. Maj 1905 i Kbh., D. af Snedker, senere Kontorassistent Søren I. og Laura Christiane Hansen.

Til Brug for sit Arbejde som Iscenesætter ved Teatret har Johannes Poulsen udført Dekorationer og Kostumeskitser. Foruden disse Arbejdstegninger har P. paa sine Rejser i sin Fritid beskæftiget sig med Tegning og Akvarel. Selvportræt (Akvarel), Portrættegning af Anna Larssen (1903) samt Dekorations- og Kostumeskitser i Teatermus. Red.

Poulsen, Karen Margrethe, 1874-1915, Maler, Skuespillerinde. F. 21. Febr. 1874 i Kbh., d. 19.' Marts 1915 sst., begr. paa Fr.berg. Søster til Johannes P. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk. ; opt. paa Akad. April 1895; besøgte dette til 1902. Udstillinger: Charl. 1904 (m. 1. Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Karen Margrethe Poulsen, der senere blev Skuespillerinde ved Dagmarteatret, har som

Maler bl. a. udført Portrætter af Faderen Emil Poulsen og af Broderen Johannes Poulsen (1903). Red.

Poulsen, Elna Margrethe Tuxen Svenn, f. 1877, Maler. F. 31. Marts 1877 i Kbh. Forældre: Læge Ludvig Vilhelm Meyer og Emma Augusta Pedersen. Gift 10. Juni 1908 i Philadelphias Kirke ved Dianalund med Redaktør Svenn Poulsen, f. 6. Sept. 1872 i Kbh., -d. 17. Marts 1937 sst., Broder til Johannes og Karen Margrethe P. (se disse).

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk.; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Jan. 1895; besøgt Akad. til Nov. 1900 og siden i 2 Sem. Eft. 1909 og Foraar 1910 hos V. Irminger. Stipendier: Akad. 1903, 04, 06, 10, 13. Rejser: 1902 Dresden; 1903, 13, 27 (Maurice Danis) Paris; 1903 München (studerede dekorativ Kunst hos Prof. BeckGrau) ; 1908 Wien (kopierede Breughel) ; 1903 og senere Italien; 1905 Sverige. Udstillinger (indtil 1907 som Tuxen-Meyer): Charl. 1901, 07, 10, 12-15, 34-48; Charl. Eft. 1930; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1926, 39, 45.

Arbejder: Kopi efter Breughel (1905). Portrætter: cand. jur., senere Overretssagfører Paul Chr. de Coninek Hennings (1902); Forfatteren Sigurd Trier (1902, Aarhus Mus.); Knud Rasmussen (1902-03, Nationalmus.); Emil Poulsen (1910, Teatermus.); Direktør Aa. Westenholz (1911) ; Prof. E. A. Tscherning (1913); Overretssagfører Alex. Hennings (c. 1914) ; Teaterdirektør Johannes Nielsen (1916, Teatermus.); Prins Harald (1924, Selskabet Kjæden); Kammerherre G. Krag (1927, sst.); Komponisten, kgl. Kapelmusicus Fini Henriques (1932) ; Redaktør Svenn Poulsen (1932) ; Prof. Max Melchior (1934); Grev og Grevinde Moltke-Huitfeld (1939, Glorup); Grevinde Merete Brockenhuus-Schack (s. A.). Landskaber: Friluftsteatret i Dyrehaven (1910, Teatermus.); Fra Arcona (1921, forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.) ; Baadehavn (1923, Aarhus Mus.); Callioure i Pyrenæerne (Akvarel, 1925, sst.); Torvet i Vevey, Svejts (1926-27); 4 Motiver fra Genfersøen (1927) ; har dekoreret Festsalen i Aarhus' Døvstummeinstitut (indviet 1936) med 2 Landskaber, samt Spisesalonerne paa Ø.K.s Atlanterhavsbaade Europa og Amerika, hvoraf sidstnævnte sank under Krigen 193945.

Margrethe Svenn Poulsen har gennem Agrene malet et omfattende Portrætgalleri af kendte danske Personligheder og udenlandske Diplomater m. m. I de bedste af sine farverige

Portrætter, der i deres Brogethed kan lede Tanken hen paa Zahrtmann, forener hun en

virkningsfuld, til Tider næsten pointillistisk Teknik med rammende Karakteristik. Hun

har udført en Række lette, lysende og farvemættede Akvareller fra Svejts, Sydfrankrig

og Norditalien. J.B.H.

Berl. Tid. 18. Febr. 1926 (Th. Oppermann); 12. Maj 1939 (K. Flor); Pol. 9. og 14. Febr. 1926; Nat.tid. Søndag 3. .Tan. 1926 (Int.); Nat.tid. 3. Dec. 1945 (J. Zibrandtsen); Gerda Mundt: Tegnemestrenes Efterkommere, 1940.

Poulsen, Olaf Rye, 1849-1923, Skuespiller, Maler. F. 26. April 1849 i Kbh., d. 26. Marts 1923 i Fredensborg, begr. i Asminderød. Forældre: Postbud Hans P. og Pouline Sophie Henckell. Gift 12. Jan. 1872 paa Fr.berg med Balletdanserinde Henriette Emilie Bryde, f. 3. Juli 1846 i Kbh., d. 30. Aug. 1909 i Fredensborg, D. af Konditor, Restauratør August Conrad Ernst B. og Ane Margrethe Lind.

Olaf P. malede og tegnede ofte i sin Fritid især Landskaber og Portrættegninger, dog alle

meget dilettantiske. Paa et Scenebillede fra +Dat lykkelige Skibbrud* af V. Gyllich (Tea-

termus.) har P. malet Figurerne. Tegninger og Malerier findes i Teatermus. og Mindestuerne

i Fredensborg. Red.

R. Neiiendam i Danmark, 1942-43, 671.

Poulsen, Vilhelm Christian, f. 1885, Maler. F. 10. Jan. 1885 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand og Agent Johannes P. og Andrea Charlotte Nyraad Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Ad. Brasch; selvuddannet til Dels med raadgivende Støtte fra Karl Larsen. Stipendier: Ronge 1942; Nathan 1944, 45; Wolf 1947. Rejser: Tyskland (som Haandværker). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918, 20-21, 23-24; Charl. 1942-45, 47-48; Charl. Eft. 1945, 48; Kulingen 1947; Sep.udst. 1936, 38.

Arbejder: Fra den gamle Have (Familiegruppe, udst. 1924); Langelinie (1933); Liggende Model (1935); Stene paa Stranden. Båstad (1936); Duer (udst. 1936); Mejsekasse (udst. 1936); Gadebillede. Palads Teatret (udst. 1943) ; Fra RosenborgHave (udst.1944) ; Salon Antoinette (udst. 1948); Blomsterbilleder; Opstillinger med Blomster, Frugter, Krukker; Akvareller; et Litografi i Kbst.saml.

Vilhelm Poulsen (der tidligere har kaldt sig Wilh. Chr. eller Willy) er en dristig Kolorist.

Hans tidlige Billeder viste stundom en fint gennemført Valør gennem et Billedrum; i de

senere har han væsentlig lagt Vægt paa at drive Farven op i koloristisk Styrke. Hans Arbejde og Intentioner ligger udelukkende i Farven, og han kan være stærkt svingende i sin Evne til at beherske den. S.S-z.

Ekstrabl. 30. April 1936 (Int.), 9. Maj s. A. (Georg Nygaard), 27. Maj s. A. (Marie Kornbeck); Dag. Nyh. 13. Mal 1936 (Sig. Schultz), 16. Maj s. A. (Int.); Soc. Dem. 14. Maj 1936 (Pr. Wilmann); B.T. 15. Maj 1936 (Houmark); Konstrevy, 1936, 163; Pol. 7. Marts 1942 (K. Borchsenius).

Poulsen, Willy, se Poulsen, Vilhelm.

Povl Maler, se Rumler, Povl.

Pozzi, Carlo Maria, - 1706-08 (? ER) -, Stukkatør. Mulig Broder til Giovanni P. (s. d.).

Synes at tilhøre en Kunstnerslægt i Kanton Tessin og nævnes første Gang i Mainz, hvor han udfører Stukarbejder til Slottet (1700) og siden i Kassel (1702). Kom til Danmark 1706 og udførte paa Rosenborg Rammen om Lamoureux's Portrætmedaillon af Chr. V (i Riddersalen); desuden medvirkede han ved selve Loftets Dekorering. P. synes ikke yderligere at have arbejdet i Danmark; 1708 udgav han i Fulda en Suite Ornamentstik for Stukkatører, Artes sculptoriæ paradigmata (Ekspl. i Det kgl. Bibi. uden Titelblad), dediceret til hans gamle Chef, Generalbygmester W. F. von Platen. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 150, 186-87; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 124.

Pozzi, Giovanni, - 1708 -, Stukkatør, mulig Broder til Carlo Maria P. (s. d.), nævnes blandt Stukkatørerne paa Fr.berg Slot 1708; bestemte Arbejder kan ikke paavises. B.L.G.

F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896, 141.

Prange, Christian Ludvig, 1812-88, Maler. F. 22. Maj 1812 i Odense, d. 17. Nov. 1888 sst., begr. sst. Forældre: Bedemand Christian Gotfried P. og Christiane Rasmussen. Gift 8. Maj 1841 med Lorine Jensine Jensen, f. 19. Jan. 1821 i Odense, d. 25. Juni 1869 sst., D. af Handelsmand Lars J. og Cathrine Marie Madsdatter.

Efter at være udlært som Malersvend i Odense tog Prange paa Valsen til Tyskland, Italien og Svejts, en Rejse, der strakte sig over 6 Aar. Han arbejdede sig frem som Malersvend, men udførte ogsaa en Del Portrætter. Efter Hjemkomsten bosatte han sig i Odense, hvor han beskæftigede sig med Dekorationsarbejde og samtidig malede Portrætter. 1875 udsendte han Erindringsbogen: En Odensemalers Rejser i Danmark, Tyskland, Italien og Schweitz 1833-39. Den giver et interessant Billede af Datidens Håandværkerliv og opnaaede et nyt Oplag 1888. H.M.

Prange, Ludvig, 1846-1924, Tandlæge, Maler. F. 29. Jan. 1846 i Odense, d. 3. Febr. 1924 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Barber Johan Frederik P. og Caroline Kirstine Jørgensen. Gift 26. Nov. 1873 med Charlotte Amalia Erita Cecilie Hansen, f. 4. Febr. 1848 i Kbh., d. 8. April 1901 i Kbh., D. af Skibsfører Carsten Ludvig H. og Cecilie Seested.

Ludvig Prange tog Tandlægeeksamen 1869 og nedsatte sig derpaa som Tandlæge i Kbh. Samtidig lærte han sig selv at male og dyrkede Landskabsmaleriet som Fritidsbeskæftigelse. Der kendes ikke mange Billeder fra hans Haand. 1884 udstillede han Allé i Søndermarken paa Charl. _ H.M.

von Preetz, Hans, - 1599 -, Billedskærer, fik Foraar 1599 s. m. Peter von Stade 27 Dl.

for 2 Gallioner til Orlogsskibene +Gideon" og +Josafat* og 10 Dl. for to Løver til "Victor*. C.A.J.

Utr. K.

Preetzmann, Caspare Christina Juliane Ulrikke, 1789-1876, Maler. F. 1. Aug. 1789 i Nibe, d. 26. Dec. 1876 i Kbh., begr. i Aalborg. Forældre: Konsumtionsforvalter, Kammerraad, senere Toldinspektør, Etatsraad Christian P. og Baronesse Christiane Sophie Hedvig Bertouch. Ugift.

Uddannelse: Elev af Portrætmaleren Hans Hansen. Rejser: 1856-57 Rom. Udstillinger: Charl. 1820-22 (2 G. m. 5 Arb.).

Arbejder: Portræt af den paa Otahaiti dræbte Cook (udst. 1820) ; malede enkelte Altertavler, bl. a. Lazari Opvækkelse (1839, Onsager Kirke) samt Kopier og Portræthoveder.

Caspare Preetzmann var Konventualinde i Gisselfeld. 1838 laante hun Billedhuggeren J. A. Jerichau sine sammensparede Penge, hvorved han blev i Stand til at foretage en Studierejse til Italien. Da Jeriohaus Forhold senere blev bedre, betalte han til Gengæld C. P.s Rejse og Ophold i Rom 1856-57. Red.

N. Bøgh: Erindringer af og om J. A. Jerichau, 1884; S. Michaelis: J. A. Jerichau, 1906; F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 704.

Preetzmann, Marie Caroline, 1864-1924, Maler. F. 15. April 1864 paa Frisenvold, d. 25. Febr. 1924 i Kbh., Urne paa Ørum Kgd., Galten Herred. Forældre: Godsejer Sophus Frederik Julius P. og Caroline Marie Thomasine Floor. Ugift.

Stipendier: Raben-Levetzau 1893, 1902; Zahrtmann 1919; Ronge 1921. Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895; Charl. 1904, 06, 17-24; Charl. Eft. 1922; De Afvistes Udst. 1905; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1909 (s. m. Marius Hammann), c. 1913.

Arbejder: Efteraarsaften i Jylland (1904); Jysk Aalandskab (1906) ; Eng og Mose fra Grenaaegnen. Nymaane (1919); Ved Kolding Havn i Maaneskin (1921) ; Mose i Nørrejylland. Mod Solnedgang (1923). Red.

Nat.tid. 25. Febr. 1924; Aftenposten 28. Febr. 1924; B.T. s. D. (Houmark).

Pregel (Prægel), Adolf Frederik, c. 1825-59, Kobbertrykker. F. c. 1825, d. 23. Jan. 1859 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Elisabeth Petersen.

Har udført et Par Kobberstik efter Tegninger af Søren Abildgaard, dels et usigneret af Andreas von Barbys Gravsten i Roskilde Domkirke, dels et signeret (A. Prægel) af Eskil Thomesens Gravsten i Antvorskov Kirke (Tegning fra 1756) samt et Stik af H. W. Bissens Statue af Fr. VI i Frederiksberg Have. T.H.C.

Westergaard, 1930-33.

Prehn (Preen), Naaman Hinrich, 1685-1754, Maler. F. 1685 i Flensborg, d. 21. Febr. 1754 i Kbh., begr. sst. (Petri). Fader: Klædehandler Vilhelm P.

Som H. Krocks Bysbarn blev P. efter at være kommet til Kbh. Elev af denne og optaget i hans Hus. Ved Lejlighed omtales han som Mestersvend hos Krock. Gennem adsk. Aar vikarierede han for Magnus Barg under dennes Sygdom som Ridsemester for de kgl. Pager. Fik 1739 efter Bergs Død selv Bestalling som Skrive- og Tegnemester for Pagerne; fornyet 1746. Boede paa Købmagergade 1743.

Af Prehns Arbejder er intet nu kendt, men han vides at have udført et Maleri af Nadveren til Beldringe Kirkes Altertavle 1729. Paa en anonym Auktion 27. Dec. 1784 solgtes et Udkast til et Plafondmaleri, betegnet 1752.

Mere end som Kunstner er P. kendt som kunsthistorisk Skribent, idet han er den anonyme Forfatter til de fyldige og paa Grund af deres Samtidighed meget vigtige Biografier over Magnus Berg og Hendrik Krock i Danske Magazin 1745 og 1747. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1935, 379; Danmarks Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 875.

Preisler, Axel, 1871-1930, Arkitekt. F. 12. Maj 1871 i Odense, d. 25. Sept. 1930 i Kbh., begr. set. (Garn.). Forældre: Købmand Peter Carl Henrich P. og Petra Rasmine Margrete Møller. Gift 1894 med Astrid Rigmor Rohde, f. 16. Juli 1874 i Helsingør, d. 8. Febr. 1940 i Kbh., D. af Garvermester Hans Jens Michael R. og Adelaide Thomasine Ulrichsen.

Uddannelse: Tømrersvend 1890; s. A. Afgang fra Odense tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1890; Afgang Jan. 1899; Medhjælper hos V. Ingemann, V. Dahlerup og H. Wenck. Stipendier: K. A. Larssen 1892. Rejser: 1892, 1902, 1907. Udstillinger: Charl. 1918, 21, 22. Hverv: I en Aarrække Medl. af Akademisk Arkitektfor.s Rets- og Honorarudvalg, Leder af samme 1924-30; Formand for Akademisk Arkitektfor. 1930; Medl. af Akademiets Jury.

Arbejder: Værnedamsvej 4 B (1897-98); Ulrichsens Stiftelse, Wesselsgade 12 A Baghuset (1901) ; Ejendom Hj. af Ahlmanns Allé og Søbøtkers Alle (1903); Fr.holms Kanal 6 (1904); Odensegade 23, 25 (1906, s. m. Povl Baumann) ; Fr.berg Allé 66 (1906, præmieret); Hjørneejendommen Bdlowsvej 40 og Rosenørns Alle 70 (1906, s. m. Povl Baumann) ; Hjørneejendommen Jul. Thomsensgade 7 og Aaboulevarden (1907) ; Dansk Folkeforsikringsanstalt, Otto Mønsteds Plads 11 (1909); Nordisk Gjenforsikring, Grønningen 21-25 (1910); Hjørneejendommen Falkonérallé 44, 46 og S. Nikolajvej 2 (1913-14, s. m. E. Ambt, præmieret) ; Administrations- og Funktionær-bygning for Gosch's Tændstikfabrikker, Islands Brygge 63 (1908); Nakskov Havnebygning (1915); Villa Borgebakken, Brede (1915-16, s. m. E. Ambt) ; Villa Strandgaarden, Richelieus Allé 16 (1915-16, s. m. E. Ambt, præmieret); Villa Bernstorfflund, Bernstorfflund Allé 2 (1916-17, s. m. E. Ambt, præmieret); Bygningskompleks ml. Guldbergs-, Sjællands-, Fensmarks- og Tibirkegade (1921, s. m. E. Ambt); Hjørneejendommen Hammerensgade 2, St. Kongensgade 118 for Reassurancekompagniet Salamandra (1926-27, efter Konk.).

Preisler var meget vaagen over for Tidens forskellige Strømninger, som hans Arbejder repræsenterede paa en kultiveret, smagfuld Maade. Af særlig Interesse er OdensegadeHusene som et tidligt Eksempel paa Klassicisme, og Dansk Folkeforsikring i en Barok, der er paavirket af Alfred Messel. Ogsaa i Hjørneejendommen paa Biilowsvej er der Indflydelse fra samtidig tysk Arkitektur.

K.M.

Ark., 1900-01, 233 (Værnedamsvej 4 B); Arch., 1903-04, 277-78 (Hj. af Ahlmanns Allé og Søbøtkers Allé); 1904-05, 177-80 (Fr.holms Kanal 6); 1906-07, 105-07 (Biilowsvej 40), 220-21 (Boligbebyggelse paa Islands Brygge); 1908-09, 33-35 (Fr.berg Allé 66); 1909-10, 57-62 (Dansk Folkeforsikring); 1914-15, 181-83 (Hj. af Falkoner Allé og S. Nikolajvej); 1917-18, 165-68 (Borgebakken); 245-49 (Bernstorfflund), 449-50 (Odensegade 23, 25), 457-60 (Strandgaarden); 1922, 163, 166, 168, 170 (Guldbergsgade-Karreen); 1926, 370-71 (Salamandra); Arch. M., 1927, 278-80 (Salamandra); Ark. M., 1930, 277-82 (P.s Produktion); Ark. U., 1930, 181-82 (Nekr.); Forskønnelsen, 1915, 61 (Fr.berg Allé 66); Berl. Tid. 26. Sept. 1930 (Nekr.).

Preisler, Barbara Helene, se under Oeding, Wilhelm.

Preisler, Johan Georg, 1757-1831, Kbst. F. 7. Juli 1757 i Kbh., d. 21. April 1831 i Lyngby, begr. sst. Forældre: Kobberstikker J. M. P. (s. d.) og Hustru. Gift 12. Dec. 1788 i Lyngby med Anne Rebekka Pflueg, døbt 8. Juli 1768 i Kbh., d. 10. Aug. 1817 i Lynbgy, D. af Ingeniørofficer Christian Carl P. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Elev af Faderen; besøgte Akad., hvor han vandt den lille Sølvmed. 1775 og den store Sølvmed. 1776 samt den store Guldmed. 1780; i Paris Elev af Faderens Ungdomsven J. G. Wille fra 1781 og af det franske Akad. 1782-87. Stipendier: 1781 ekstraordinært Rejsestipendium fra Akad. (300, senere 400 Rdl. aarlig i 3 Aar). Rejser: Paris 1781 (Pas udstedt 17. Aug.) til 14. Okt. 1787; atter i Kbh. 7. Jan. 1788. Udstillinger: Salonen 1794. Udmærkelser: 1787 Medl. af Akad. i Paris, 1788 af Akad. i Kbh. Hverv m. m.: 1795 s. m. Harsdorff og Weidenhaupt Akad.s Revisor, men naaede aldrig højere, skønt Faderen allerede i 1785 havde søgt om at faa ham som sin Efterfølger i Professorembedet; ansøgte efter Faderens Død (8. Jan. 1795) om dennes ekstraordinære Aarpenge paa 600 Rdl., men maatte se den delt mellem Dajon, Lorentzen, Clemens og G. Haas, idet Akad. bl. a. henviste til, at P. allerede ved sin Hjemkomst 1788 efter Ansøgning havde faaet bevilget 200 Rdl. aarlig af den kgl. Kasse; ved Haas' Død 1817 blev P.s Aarpenge, skønt han i mange Aar havde været død for Kunsten, forøget med 100 Rdl. ; 1815 ansøgte han forgæves om Bolig paa Charlottenborg, senere, ligeledes forgæves, om Abildgaards Professorat (1818) og om Sekretærposten ved Akad. (1825).

Arbejder: 1776: 2 bibelske Stik af Propheten Elisa samt Moses, der knuser Lovtavlerne; 1776-77:5 smaa Raderinger til Bd. 3 og 4 af Charlotta Dorothea Biehls Oversættelse af Don Quixote (formindskede Kopier af Kobberne i den franske Folioudg. 1746); 1777-78: modtog Betaling af Partikulærkassen for 4 Kobberplader til C. Niebuhrs Reisebeschreibung nach Arabien (udg. 1774-78) ; 1779: Stort Tværfolioblad efter E. Pauelsen: Præsten Hans Madsen i Johan Rantzaus Lejr 1534; udførte s. A. en selvkomponeret, ret svag Rødkridtstegning, Kristus og den samaritanske Kvinde, hvorefter han 1780 stak sit Guldmedaillestykke; 1781, før Afrejsen til Paris, tilegnede han L. Spengler et lille Folioblad Susanne au Bain (efter Franchi) ; 1782: Et Barnehoved i Rødkridtsmaner og det maniererede, men yderst omhyggeligt udførte Liniestik La Reveuse efter Januarius Zick, tilegnet Faderen; 1787: Dædalus og Icarus, et stort, ret sødladent og upersonligt Foliostik efter J. M. Vien; det blev P.s Receptionsstykke til Akad. i Paris og senere ogsaa til Akad. i Kbh. (Tegning hertil i Kbst.saml.); stak efter Hjemkomsten nogle Portrætter, saaledes c. 1790: Henrik Stampe (Kvart) og Henrik Gerner (lille Folio), begge efter Juel; sidstnævnte er absolut hans betydeligste Arbejde. Forfatterens Portræt til Bd. I af Frederik Sneedorffs +Samlede Skrifter* 1794 er P.s sidste daterbare Arbejde. Et Silhouetstik af Friederike Miinter som ung tilskrives P., desuden nævner Krohn et lille Stik af Bacchus og Muserne. Naar Nagler og Leitschuh henfører et Foliostik af Chr. VII til P., kan der foreligge en Sammenblanding med Faderens oeuvre. I 1794 udstillede P. sine 5 bedste Stik fra Perioden 1781-90 samt en Del Tegninger, bl. a. Faderens Portræt og nogle Landskaber, heriblandt to Udkast efter gamle Slotte, der maaske er tegnede i Frankrig. - Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Johan Georg Preisler staar som Typen paa den flittige, men stærkt favoriserede Professorsøn; man har dog nu forladt den Opfattelse, at Carstens' Brud med Akad. 1780 skulde skyldes, at P. mod Fortjeneste fik Guldmedaille. I Paris hørte han til Willes +mest dannede og mest ærbødige* Elever. Men et Par dydsirede Elevarbejder og nogle jævnt gode Portrætter er unægtelig et magert Resultat af saa megen Flid og offentlig Støtte. I sin Ansøgning 1795 skriver han, at han for Næringssorg ikke har været i Stand til at fortsætte den Kunst, han dyrker, men manglende kunstnerisk Kraft maa have været medvirkende Aarsag til, at han gik helt i Staa.

Fra sin Svigerfader, hvem han havde forstrakt med Penge, overtog han 1790 den lille Landejendom Ulrikkenborg i Lyngby, hvor han levede som en fattig Gentleman, men kunstnerisk uvirksom til sine Dages Ende.

H.D. S.

J. M. Thiele: Kunst-Akad. og Heststatuen, 1860; F. F. Leitschuh: Die Familie Preisler u. Markus Tuscher, 1886; Meldahl og Johansen, 1904; L. Bobé: Efterladte Breve fra den Reventlowske Familiekreds, VII, 1906; samme i Hist. Medd. om Kbh., IV,1913-15, 599-602; M. Krohn: Frankrig og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Preisler, Johan Martin, 1715-94, Kbst. F. 14. Marts 1715 i Niirnberg, d. 17. Nov. 1794 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty. K.). Forældre: Maler Johann Daniel P. og Anna Felicitas Riedner (Enke efter Maleren Lang). Broder til Valentin Daniel P. (s. d.) og Barbara Helene P. (se under Oeding, Wilhelm). Gift 14. Juni 1748 i Kbh. med Anna Sophia Schuckmann, f. 4. Nov. 1720 i Gizstrow, d. 16. Sept. 1800 i Lyngby, D. af Sekretær i Kirkevisitationen i Gustrow og Rostock Kredse, Dr. jur. Joachim S. og Anna Christine Kling.

Uddannelse: Undervistes af Faderen i Tegning, af Broderen Georg Martin i at radere og stikke i Kobber; 1739 Elev af Laurent Cars i Paris. Rejaer: 1739-44 Paris; 1744 til Kbh., hvor han blev Resten af sit Liv. Udstillinger: Salonen 1769, 78, 94. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Kbh. (1754) og i Augsburg; Justitsraad 1777. Embeder og Hverv: Hofkobberstikker 1745; Prof. ved Akad. (Modelskolen) 1754.

Arbejder. Kobberstik og Raderinger: 11 muligt flere - Stik efter Skulpturer fra Antik og Renæssance til en Publikation udg. af Georg Martin P. (Nürnberg 1736 ff.); David og Abigael (Nürnberg 1738, efter Guido Reni) ; David med Goliaths Hoved (Niirnberg, efter F. Trevisani) ; Laban søger efter sine Husguder (Paris 1740, efter P. J. Cazes) ; En Rytterkamp (stukket i Paris hos J. Pli. le Bas 1742, efter Parrocel); Ganymedes og Ørnen (Paris 1743, efter Pierre); Kardinal Bouillon (Paris 1744, efter H. Rigaud) ; udførte 8 Plancher og medvirkede ved 3 til La grande galerie etc. etc. de Versailles (Paris, udg. under J. B. Massés Ledelse, udk. 1752, efter Ch. le Brun); Chr. VI, Helfigur (Kbh. 1747, Hovedet efter J. S. Wahl) ; Dronn. Louise (1747) og Fr. V (1748) (begge efter Pilo og sammen med 3 andre Portrætter udf. til Peter Herslebs Beskrivelse af Salvingsakten) ; Charlotte Amalie Holstein, f. Plessen (1750, efter J. S. Wahl); Bacchanal (1752, efter Pierre); Chr. VII som Barn, Helfigur (1754, efter Pilo); Skuespillerinde Jomfru Thielo (1756, efter Pilo); Dronn. Juliane Marie (1757, efter Pilo); Arvehyldningen (c. 1762, efter Heimbach); 2 Allegorier i Anledning af Kronprinsens og Grevinde Bernstorffs Inoculationer (efter Tegninger fra 1762 af N. Cochin d. Y.); Amalienborg Plads (1766, efter L.-A. Le Clerc) ; La mauvaise rencontre og L'heureuse rencontre (c. 1767, efter egne Udkast); Saly's Rytterstatue af Fr. V (1760'ernes sidste Aar, trykt i Paris 1770) ; J. Wiedewelt (1772, efter P. Als); C. F. Gellert (efter A. Grafs Maleri 1769); J. A. Cramer (1774), B. Munter (1775) og F. G. Resewitz (1776) (alle 3 efter egne Forlæg); J. Wasserschlebe (1776, efter Saly's Buste); Arveprins Frederik (1777, efter C. Høyer) ; G. Klopstock (1782, efter Jens Juel); Grev O. Thott (1783, efter P. Krafft); Madonna della Sedia (1784; P.s sidste Arbejde; efter Rafael); desuden Stik efter italienske Malerier i Samlingerne i Dresden, Florens og Kbh.; alle hans Blade paa et nær (i alt henved 100) findes i Kbst.saml. i Kbh. Bogillustrationer og Vignetter: Fr. V og Dronn. Louise samt 3 andre Portrætter (alle efter Pilo) til Peter Herslebs Beskrivelse af Salvingsakten (1749); Tegning til Vignet (stukket af J. Haas) til Fortalen til F. L. Norden: Voyage d'Égypte (1755); 2 Vignetter til Klopstock-Udgaver (Leipzig 1755 og 58); Vignet (efter Saly) til P. H. Mallet: Historie de Dannemare I (1758) ; Titelblad til H. W. von Gerstenberg: Tåndeleyen. 3. Udg. (Leipzig 1765); Titelkobber med Forf.s Portræt til Tøger Reenbergs Poetiske Skrifter I-II (1769) ; 10 Portrætter af Konger (udf. 1758-68) til J. H. Schlegel: Geschichte der Kónige von Dänemark (1769-77); Titelkobber med allegoriske Figurer (efter Wiedewelt) til Bolle W. Luxdorph: Carmina (1775).

Preisler voksede op i et Kunstnermilieu i Nürnberg; Faderen var Maler og Direktør for Akademiet, en Søster og 3 Brødre alle Grafikere. Stikkene til Statue-Værket og Guido Reni Bladet vidner om Haandelag, mens den store Gengivelse (1739) af Trevisanis Maleri giver Løfter om den maleriske Stil, han i Løbet af fas Aar skal nas. 1739 tog P. til Paris, hvor han tilbragte 5 rige Arbejdsaar i nært Samarbejde og Venskab med betydelige franske Kunstnere. Han gav sig straks i Lære hos Kobberstikker Laurent Cars, hvis aandfulde og maleriske Raderinger og Stik efter Watteau og hans Skole hører til Tidens fineste franske Grafik. Det mas betragtes som en stor Lykke, at den unge tyske Kobberstikker straks kom i Forbindelse med denne værdifulde Side af fransk Kunst og her tilegnede sig en Teknik og Udtryksmaade, der blev bestemmende for det lødigste i hans Værk gennem hele Livet. Den lette, bløde Radertone, hvor Gravstikken kun er anvendt lidt til sidst, præger Ganymedes og Ørnen fra 1743 og viser, hvorledes han er blevet befriet fra Niirnbergtidens ensformige Stregføring. Opholdet hos Cars og Samarbejdet med J. Ph. le Bas (Rytterkamp 1742) og med de fremragende Grafikere, som Maleren J. B. Massé anvendte ved Versailles-Værket, gav en artistisk stærk Modvægt til den Indflydelse, som de dygtige Kobberstikkere G. F. Schmidt og J. G. Wille udøvede paa ham. P. var kommet paa meget venskabelig Fod med disse 2 jævnaldrende Kolleger, der snart skulde opnaa Berømmelse; den første blidere i sin Stil, den anden blændende virtuos. Hvor velanskrevet P. var, fremgaar ikke blot af Massé's Venskab for ham og Anvendelse af ham, men i 1744 lod selve Hyacinthe Rigaud ham stikke sit Helfigursportræt af Kardinal Bouillon. P.s virtuose og minutiøse Behandling her, ikke mindst i Stofgengivelsen, viser klart, hvilken Betydning Wille og Schmidt havde faaet for ham. P. var saaledes en moden Kunstner, kendt med sit Fags bedste Udøvere, da han 18. Okt. 1744 kom til Kbh., formentlig indkaldt ved J. H. E. Bernstorffs og J. Wasserschlebes Mellemkomst. Det kan da tilføjes, at W. var en god Ven af Massé. Inden P. blev Hofkobberstikker, udførte han en Prøveplade med Motiv fra Chr. VI.s Rejse i Norge 1733; desværre kendes intet Aftryk. De 2 Helfigursportrætter (1747 og 50) efter Wahl viser hans sikre franske Stil; Gravstikarbejdet i Figurer og Draperier har en Elegance som hos en Drevet, mens de raderede Landskaber i Baggrunden vidner om de frugtbare Læreaar hos Cars. Fuld Brug af sine store Evner til med Følsomhed og valørmæssig Sikkerhed at overføre Indtrykket af Farver til sort og hvidt fik han ved sit Samarbejde med Carl Gustaf Pilo. De 5 Portrætter Dronn. Louise, Fr. V, Chr. VII som Barn, Jomfru Thielo og Dronn. Juliane Marie fra Tiden 1747-57 er gengivet med Præcision og er samtidig duftige, lysende og nænsomme som Pilo's Kolorit. I disse Blade fjerner P. sig fra den traditionelle Stofgengivelse og anvender en fri, lysfyldt Skravering, hvor Radérnaalens ubundne Streg forener sig med Gravstikkens sikre Rytme og ofte naalefine Arbejde til en let og lys Helhedstone. Der er en Nuancering, en Blødhed og en Charme, som svarer til Pilos ukonventionelle Portrætskildring. Malerisk smukt er Stikket (1752) efter Pierre's Bacchanal, men noget uroligt. Fra 1760'erne bør fremhæves de to Inoculationsblade, raderet i en aaben, lysfyldt Manér, som smukt gengiver Cochin d. Y.s klassisk prægede, fine Komposition fra 1762. Endvidere det lette Titelblad (1765) til en Bog af Gerstenberg, Prospektet af Amalienborg Plads (1766) og fremfor alt Pragtbladet (Slutn. af 1760'erne, trykt 1770 i Paris) af Saly's Rytterstatue af Fr. V ; det er saa stort, at 2 Plader maatte anvendes. Som sædvanligt er Gravstik og Raderteknik taget i Brug; det er overlegent sikkert i sin Linieføring med en Formsans, en Ro og Egalitet, der svarer til den fremragende Statues Karakter. Lyset er fastholdt paa imponerende Vis gennem dette store Stik, maaske det monumentaleste og fornemste i dansk Grafik. Den lette, franske Radértone, der stod P.s Hjerte nær, møder vi i de 2 Kompositioner (c. 1767) efter hans egne Udkast: La mauvaise rencontre og L'heureuse rencontre. I de malerisk smukke og fint nuancerede, men noget uafbalanceret komponerede Portrætter af Gellert, Cramer, Munter og Resewitz fra 1770 76 blandes Indtryk fra Cochin d. Y.s Kunst med Paavirkning fra Wille. Tungere, men af en sjælden Holdningsfuldhed er Portrættet (1772) af Wiedewelt. Samtidig med disse fremragende Blade udførte P. en Række temmelig glædeløse Bestillingsarbejder, hvor han formentlig ofte har benyttet sig af sine Elevers Hjælp. Med Rette betegner Wille de 10 Kongeportrætter (1758-68) som middelmaadige, og mere kan heller ikke siges om de tørre, mørke, ofte grove Gengivelser af italienske Maleres Værker (Rafael, Veronese, Salvator Rosa etc.) eller om det pilne, store Blad efter Heimbachs Arvehyldning (c. 1762). I Slutningen af 1770'erne kommer en brat Nedgang i Kvalitet. Dat forceret spiralformede Gravstikarbejde og et ligesom mekanisk-kalligrafisk System af Linier og Punkter, der minder om Willes sene Arbejder og om J. G. Muller, Bervic eller Rob. Stranges Grafik, fortrænger alle Mindelser om Tiden hos Cars eller Samarbejdet med Pilo. Kobberstikkunsten nærmer sig hastigt den Tid, hvor den med al Tegnefærdighed og Sikkerhed er ved at stivne i Teknik og Reproduktionsmaner. Typiske herfor er P.s Portrætter af Wasserschlebe, Arveprinsen, Klopstock og Grev Thott samt især Stikket af Rafaels Madonna della Sedia (1784), der blev P.s sidste Arbejde. Gravstikkens haarde Linienet har afløst de tidligere Blades melodiøse Radartone. Om han selv har indset sine Evners Svigten, ikke mindst stillet over for og sammenlignet med sin begavede Elev J. F. Clemens' nu kunstnerisk modne Arbejder, eller om det har været under Alderens Pres, han har handlet, vides ikke, men de sidste 10 Aar af sit Liv helligede P. sig helt Professorgerningen ved Akademiets Modelskole. Den tidligere feterede Hofkobberstikker døde i smag Kaar; han +efterlod sin værdige Enke ingen Velstand: hans Navn er hendes Trøst* (Corn. Høyer i Minerva).

Den store Spændvidde i P.s Kunst og i hans rigt varierede, grafiske Udtryksmaade satte ham i Stand til at løse de unægtelig højst forskelligartede Opgaver, der strækker sig fra Barok over Rokoko til begyndende Klassicisme. Indtil 1776 kan vi blandt hans omkr. 100 Blade stadig finde Arbejder, der ikke blot staar meget højt inden for dansk Grafik, men som fortjente at være kendt uden for vore Grænser. Hvor han var bedst, forbandt han en fremragende Teknik med maleriske og artistisk frie Evner, og hans Sikkerhed som Tegner kom ham til gode ved den præcise Gengivelse af Forlæggene. For dansk Kunst var det en Lykke først og fremmest, at en betydelig Grafiker som P. kom til at arbejde her hjemme, men det var ogsaa af største Vigtighed, at vi gennem ham fik Berøring med Samtidens franske Kunst og derved blev beriget med yderst værdifulde Impulser. J.s.

A. Hennings: Essay historique sur les arts en Dannemarc, 1778, 73-76; C. Høyer i Minerva, 1795, 224-42; G. Duplessis: Mémoires et journal de J. G. Vfille, 1-11, 1857; F. F. Leitschuh: Die Familie Preisler und M. Tuscher, 1886; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VII, 1906, 393; H. Ehrencron-Muller i Nord. tidskrift f. bok- och biblioteksvissen, IV, 1917, 321-22, 323, 327; L. Swane: J. F. Clemens, 1929, 85-91; Laur. Nielsen: Rokokoen i dansk Bogkunst, 1936, 16; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Sig. Schultz i Danske i Paris, I 1936; F. Tobiesen i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. IV, 194, 259-290; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941 J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Åa., 1944-45, 140-42, 144, 188, 191; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Preisler, Valentin Daniel, 1717-65, Kbst. F. 18. April 1717 i Nürnberg, d. 8. April 1765 sst. Broder til Johan Martin P. (s. d.) og Barbara Helene P. (se under Oeding, Wilhelm).

Besøgte Universitetet i Altdorf, studerede Filosofi og Matematik, opgav Studierne og lagde sig, vejledet af Bernhard Vogel, efter Sortkunsten, først i Niirnberg og rejste derfra med sin Lærer til Augsburg.

Vogel var begyndt at stikke Kupezkys Malerler i Sortkunst, men Værket afbrødes ved hans Død; det fuldførtes af Preisler, ved at denne udførte 22 Blade dertil. P. besøgte derefter Danmark omkr. 1747. Antagelig har det været hans Mening at udgive et Galleriværk over den kgl. Malerisamling. 1747 fik han paa Broderen J. M. Preislers Foranledning Tilladelse til at laane de Malerier, han maatte ønske, +for samme i sin Konst at bruge i Kobberstik*. Resultatet blev en Del Sortkunstblade, udført i Niirnberg 1749-59 efter Broderens Tegninger af Malerier i Fr. V.s Samling. Senere stak han bl. a. 17 Kobbertavler til Wills: +Dankwürdigkeiten der Universitåt Altdorf*.

Under sit Ophold i Kbh. udførte han ogsaa to Portrætter: Borgmester Nicolai Henrichsen

(1746, efter Tegning af Broderen J. M. Preisler) og J. D. Preisler (efter Frederik La Croix).

I Tyskland udførte han senere Portrætter af Familien, Søsteren Barbara Helene Oeding og

Broderen Georg Martin Preisler (1756, begge efter Wilh. Oeding) samt Broderen Johann

Justin Preisler (efter Joh. J. Preisler); desuden en Del andre af sine Landsmænd, alle

i Sortkunst. T.H.C.

Utr. K. - Sandvig 1795 (under Barbara Preisler), 103; Spengler, 1818; F. F. Leitsehuh: Die Familie Preisler und Markus Tuscher, 1886, 72-79; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Press, Ingvar Sigvartsen, d. 1699, Maler. D. 18. Nov. 1699 i Odense, begr. sst. (S. Hans).

Press var i 1678 ved Kontrafejeren Jochum Madsen Brochs Død sysselsat som Svend paa

dennes Værksted; Enken fortsatte ved hans Hjælp Forretningen, og P. var lige til sin

Død i +sl. Jokum Conterfejers Hus* knyttet til Værkstedet. Han levede i yderste Fattig-

dom. Hans Bo vurderedes ved Skiftet efter hans Død til godt 1 Rdl. og bestod blot af

en lille Fyrretræskuffert og en Del Kobberstykker. A.F.B.

A. F. Blomberg i Fynske Aarbøger, 1945, 454, 455.

Preus (Prytz), Jørgen, d. 1617, Guldsmed. D. April 1617 i Kbh. Gift 1 ° med Anna, D. af Guldsmed Diderik Fuiren (s. d.) og 1. Hustru. 2° med Helvig Augustusdatter.

Preus nævnes som Guldsmed i Kbh. fra 1581, var Oldermand for Guldsmedelavet 1606-10 og blev 1606 Broder i Danske Kompagni. Han forekommer i Rentemesterregn skaberne fra 1600 som Leverandør af Guldsmedearbejder for Kongen, saaledes forestod han oftere Udførelsen af et større Antal kgl. Kontrafejer, hvortil han dog næppe selv har udført +Patronene. Det samme gælder de Medailler af Enkedronn. Sophie (1616, Møntsaml. og Fr.borg), han leverede; de var modellerede af Jacob van Doordt. G. G.

H. C. Bering Liisberg: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; G. Galster: Danske og norske Medailler og Jetons, 1936; Bengt Thordeman i Nord. numismatisk Unions Medlemsbl., Nov. 1945, 126-29; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølv smedemærker, 1946.

Preuss, Søren, c. 1766-1801, Modellør. F. c. 1766, d. 19. Okt. 1801 i Kbh., begr. sst. (Ass.).

Ansat som Modellør og Pousserer ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1784 til sin Død. Var

Specialist i Blomsterarbejde, som brugtes meget paa Vaser. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 99.

Price, Johan Adolph, 1805-90, Mimiker, Tegner. F. 24. Juni 1805 i Kbh., d. 5. Febr. 1890 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Artist James Price d. Æ. og Artistinde Hanne Todd (Toti). Gift 27. Okt. 1830 i Kbh. med Gulvdanserinde Flora Mathilde Henriette Lewin, f. 5. Nov. 1813 i London, d. 2. Nov. 1863 i Kbh., D. af den engelske Mimiker Joseph L. og Juliette Rosette Moon (Maan).

Samtidig med sit Arbejde som Mimiker ved Morskabsteatret beskæftigede P. sig med at male, tegne, modellere og skære i Træ. Han fik Lov at tegne i Thorvaldsens Atelier, hvor han bl. a. skal have gjort Studietegninger efter A. Riedels Maleri +Neapolitansk Fiskerfamilie* fra 1833 (Maleriet nu i Thorvaldsens Mus.). Sine Tegninger benyttede P. til sine Forestillinger paa Morskabsteatret. En af disse Forestillinger overværedes af Thorvaldsen. En Del af P.s Tegninger og Forvandlingsdekorationer samt en Akvarel af Morskabsteatret findes i Teatermus. Red.

C. F. Wilokens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og omgangsliv, 1874, 41-43; R. Neiiendam i Dansk biogr. Leksikon, XVIII, 1940, 590.

Price, Albert Thorvald Joseph, 1844-1927, Maler. F. 25. Jan. 1844 i Kbh., d. 13. Juni 1927 i Ordrup, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Artist James P. d. Y. og Gulvdanserinde Rosa Sophie Caroline Lewin. Ugift.

Uddannelse: Oplært ved Det kgl. Teaters Balletsk. ; opt. paa Akad. Okt. 1858 ; avanceret til Gipssk. Marts 1862, til Modelsk. Jan. 1864, Elev til Jan. 1866; lille Sølvmed. 1864, desuden Elev af N. Simonsen og W. Marstrands Malersk. Rejser: 1869-77 Italien. Udstillinger: Charl.1865-66, 69, 71 (4 G. m. 5Arb.).

Arbejder: Portrætter bl. a. af Rosa Price (c. 1865), Pastor C. Hostrup (udst. 1869) og Selvportræt (1866, Litografi, Kbst.saml.); En Eneboer (udst. 1871) ; Fra Capri (1887, forli. Joh. Hansens Saml.).

Efter sit Ophold i Italien blev Albert Price Skuespiller og virkede ved Odense Teater (Debut Okt. 1877), Folketeatret i Kbh. og Aarhus Teater. I sine senere Aar dyrkede han atter Maleriet, men uden at udstille. Red.

M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 207-09; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Price, Mathilde Juliane Engeline, 1847-1937, Maler. F. 6. April 1847 paa Fr.berg, d. 21. Dec. 1937 sst., begr. sst. Forældre: Mimiker og Tegner Adolph P. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhn og Carl Bloch; uddannet som Blomstermaler af O. D. Ottesen. Udstillinger: Charl. 1880 (Blomsterbilleder).

Mathilde Price var oprindelig Balletdanserinde, men m satte paa Grund af Sygdom trække sig tilbage fra Teatret. Hun malede Blomsterbilleder og Portrætter og gav Undervisning i Tegning og Maling. Red.

Ill. Tid., 1909-10, 266.

Prieur, Paul, c. 1620 - c. 83, Miniaturemaler og Emaillør. F. c. 1620 i Paris, d. c. 1683, sandsynligvis i England. Forældre: Juvelerer i Paris, siden i Genave Paul P. og Marie de Mahis fra Giens ved Loire. Hans Farbroder var Pariserbilledhuggeren Théodore P.

Rejser: Geneve 1635-38, derefter i Paris og muligt i England; sandsynligvis Ophold i Danmark ml. 1659 (63) og 81, idet der for næsten hvert af disse Aar kendes eet el. flere Portrætter af Danske; paa Grund af hans Portrætter af den engelske Konge (1669) og den polske Konge (1670) har man villet tilskrive ham Rejser til disse Lande, men da han saa at sige altid arbejdede som Kopist, svigter dette Argument; muligt dog 1673 (76?) i Rusland; 1682-83 i England.

Signerede Arbejder: Ridder af den gyldne Vlies (1645, Kónigliches Museum, Berlin); Mandsportræt (1,655, hos David Weil, Paris); Nic. Fouquet (1658, Barl of Dartrey, Windsor og i Privateje); Ukendt Mand, tidligere kaldt Philip IV (1658, Victoria and Albert Mus., London); Blaise Pascal (?) (Nationalmus., Stockholm); Mand og Hustru (Mus. i Flensborg); Ubekendt Mandsportræt (1659, Kunstmus.); Fr. III (1663, den store Miniature, Rosenborg; 14 Stk. 1666-69, Rosenborg; 1668 og 69 Fr.borg; 1665 Victoria and Albert Mus.; 1668 British Museum); Christoffer Gabel og Hustru (begge 1664, Fr.borg); Leopold I (1665, Bernal Auk., London 1855; Falcke Auk. sst. 1858) ; Christian Albrecht af Gottorp(?) (1667, Fr.borg); Karl II (1669, Rosenborg); Lady Castlemaine (1669, Rosenborg); Michael Wisniowiecki af Polen (1670, Rosenborg); Karl II af Hannover (1670, Jacquinot Godard Auk. i Paris 1859); Leopold 1 (1670, tilh. forli. Mr. Bemrose); Chr. V (1670, Rosenborg, Fr.borg, British Mus., London, Hannover); Fr. III.s Børn (1671, efter et Billede fra 1652, Rosenborg); Griffenfeld (1673, Rosenborg); Hans Leth (1675, Rosenborg); Simon Paulli (1675, Fr.borg); 3 Portrætter af Griffenfeld (1675, Rosenborg, Fr.borg og Nationalmus. i Stockholm); Ubekendt Herre, sandsynligvis Jens Rosenkrantz (1675, Fr.borg); Ubekendt (1676, Eremitagen i Leningrad); Chr. V (1678, Frijsenborg); Charlotte Amalie (1678, Fr.borg); Chr. V (1679, Frborg); Ludvig XIV (1679, von Laana Aukt. i Berlin 1909) ; 2 Portrætter af Ulrikke Eleonora af Sverige (begge 1680, Frborg) ; Chr. V (1674, Rosenborg); samme (1681, Rosenborg, Fr.borg) ; Mandsportræt (sign. +Prieur å Londres 1683<c, forli. Ashcroft Collection, nu Privateje i England); Portræt af en Præst (Tuschtegn., Kbst.samL); skal desuden have emailleret Bladene paa de danske Kongers Scepter (Rosenborg), de første Ordenstegn af den fornyede Elefantorden og efter Regning malet et større Billede af Chr. V paa Kobber (1681, muligvis det paa Rosenborg). Tilskrivninger: Charlotte Amalie og Kurfyrst Wilhelm af Brandenborg (7) (begge Rosenborg).

Det var som Huguenot, at Paul Prieur (der i Litteraturen ofte fejlagtig kaldes Peter P.) forlod Paris. Efter sin Uddannelse som Guldsmed og maaske som Emaillør i Geneve fortsatte han c. 1640 sin Uddannelse i Paris, hvor Petitot paa Emaillørkunstens Omraade havde vundet Ry; dennes Søster Marie var gift med en Prieur; men det er tvivlsomt, om denne var en Slægtning af P. P. - P.s Stil er helt de franske Emaillemalere Toutins. Allerede før Chr. V.s Bryllup med Charlotte Amalie, som langsomt aabnede Huguenotter Adgang til Riget, kom han hertil. Hans første farverige Billeder af Fr. III og af Christoffer Gabel samt af det ukendte Ægtepar (i Flensborg) skaffede ham Hoffets Gunst, og han fortsatte med sine paa Guld malede Miniaturer lige til 1681; de smaa kongelige Miniaturer uddeltes aabenbart som Ærestegn i Stedet for de tidligere Guldmedailler med Majestætens Portræt.

P. synes kun i sine Arbejder at have kopieret Oliemalerier af andre Mestre (jfr. den formodede Undtagelse det større Billede af Chr. V paa Kobber 1681) og havde ret betydelige Indkomster fra Kongens Kasse derved, skønt der kun betaltes ham godt en halv Snes Rdl. for hvert af de smaa Portrætter. Men han klarede sig tilsyneladende ikke godt; han boede nær Slottet i Wigant Michelbeckers Gaard i Ny Vestergade, men resterede kort før sin Afrejse i Prinsesse- og Krigsstyr.

Som Emaillemaler hører han til de betydeligste i Europa. Han formenes selv at have været Kemiker, og hans Farver kan have en usædvanlig Kraft og Glans, især i Billederne fra hans første Tid her i Landet. Hans Gengivelse er til det yderste korrekt, og meget virilt forstaar han ved Paasætningen af Farver i kraftige Strøg i Komplementfarverne at opnaa en fortrinlig kunstnerisk Virkning;

hans Karnation er naturlig, uden Sødme (som Petitots), han undgaar de rosa Farver.

Som Forbillede har han her Malerier af Karel van Mander, Dittmers og Abraham Wuchters.

Teknisk set er han højst bemærkelsesværdig; han udførte større Emailler end andre. Først i

18. Aarh. skabtes i England en kun lidt større Emailleplade. P.s Arbejder er højt værdsatte rundt i Europa, især roses hans Haarbehandling. Han efterfulgtes her hjemme af Josie

Barbette. O. A.

Burlington fine arts club. Exhibition portraft miniatures, 1887, 143, Tvl. XXX; G. C. Williamson: The History of Portrait Mniatures, I-11,1904; E. F. 8. Lund, IV,1912.19 ff.; E. Lemberger: Die Bildnis-Minlatur in Skandinavien, II, 1912; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; H. Clouzot: Dictionnaire des miniaturistes sur émail, 1924; samme: La miniature sur émail en France (u. A., udk. efter 1924); Basil s. Long: British Miniaturists, 1929; T. H. Colding: Danlsh miniaturists, 1948. 6-13; Danish Art Treasures, Kat., London, 1948, Nr. 240-51.

Priggel, Johannes, - 1470 -, Stenhugger.

Gravstenen i Hornslet Kirke over Rigshofmester Otte Nielsen Rosenkrantz, død 1477, hans Hustru Else Krognos og deres Datter Anna er ved Stenens Underkant signeret: +Johannes priggel et cet(era) 1470*. Den gotlandske Stenflage (hvoraf der er Afstøbning paa Fr.borg) er efter Tidens Skik hugget i Risteteknik, ikke i Relief, dens 3 Figurer nydeligt tegnede, endnu med Mindelser om Højgotikkens elegante Linieføring og ligesom den arkitektoniske Indramning ret gammeldags. Indskriftens Sprog er tysk, og P. har maaske været fra Lybæk, hvor han dog ikke er paavist. Kun et eneste andet Arbejde kan tilskrives ham, en nu forsvundet Gravsten

over Klosterguardian Ove Kaas i Randers Graabrødrekloster, hvor ogsaa Rosenkrantz-

Stenen havde Plads, indtil den 1562 blev ført til Hornslet. C.A.J.

J. B. Løffler: Gravsten fra Middelalderen, 1889; F. Beckett: Danm.s gunst, II, 1926; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Printz, Christian August, 1819-67, Maler. F. 1. April 1819 i Frederikshald, d. 13. Febr. 1867 i Eidsberg, begr. sst. Forældre: Købmand Peter P. og Johanne Cathrine Patronelle Bay. Ugift.

Printz opholdt sig, inden han 1853 rejste til Düsseldorf, i Kbh. og besøgte Akad., hvor han blev opt. Okt. 1845, avancerede til Ornamentsk. Okt. 1850, til Gipssk. Jan. 1852. Paa Charl. udstillede han 1846, 48, 51-52 et norsk Landskab samt en Række Dyrebilleder. Red.

Printzlau, Peter Anton Andreas Thor, 181858, Maler. F. 20. Maj 1818 i Kbh., d. 30. Marts 1858 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kopist, senere Teaterkasserer Ferdinand Anton Christian P. og Johanne Dorothea Thorup. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1836 (paa Anbefaling af C. W. Eckersberg) ; avancerede til Gipsskolen Maj 1838, ikke mødt Okt. 1841.

Printzlau virkede i Kbh. som Portrætmaler, men udstillede ikke. Red.

Prior, Alexis Johannes, f. 1877, Arkitekt. F. 13. Dec. 1877 i Kbh. Forældre: Skibsinspektør Johannes Andreas P. og Fernanda Ekman. Gift 1 ° 20. Maj 1914 i Kbh. med Magdalene (Magda) Margrethe Jensen, f. 30. Aug. 1889 i Løgstør, d. 30. Jan. 1920 i Kbh., D. af Koffardikaptajn, senere Direktør i Danskrussisk Dampskibsselskab Jens Christian J. og Magdalene Andrea Schou. 2° 3. Dec. 1948 i Kbh. med Jutta Thorgunna Møller, f. 26. Dec. 1887 i Kbh., D. af Proprietær, senere Bankbogholder Jens Christian M. og Laura Thorgunna Hasselriis.

Uddannelse: Murerlærling 1894-96; dimitt. fra Tekn. Sk. 1898; opt. paa Akad. Maj 1899; Afgang Jan. 1906; Medarbejder hos Vilh. Klein 1898-1900, Th. Jørgensen 1900-06, paa Christiansborg Tegnestue 1906-17 ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1917. Rejser: 1901 Tyskland; 1904 Italien, Østrig; 1905 Nordtyskland; 1909 Italien, Tunis. Udstillinger: Charl. 1903-04, 09-10, 12, 24-25. Stillinger: og Hverv: Arkitekt for A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrikker fra 1906; Vurderingsmand under Magistraten til Ansættelse af Ejendomsskyld 1913-18; Medl. af Best. for Kunstnerhjemmet fra 1931.

Arbejder: Villa i Rungsted (1900); Hovedbygning til Hestkøbgaard ved Birkerød (1902; Udvidelse 1915); Restaurering af gammelt Gavlhus (nu +Priors Hus*) i Ærøskøbing

(1917); Arbejderby i Middelfart for A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrikker (1918); Villa,

Klampenborgvej 12 (1924); Alderdomshjem i Ærøskøbing (1928); Pennarpgaarden i Skaane

(1931) ; Administrationsbygning for A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrikker, La Coursvej 7

(1938); Ærøskøbing Spare- og Laanekasse (1939); Frilæggelse af Kirken i Ærøskøbing

(1946); har desuden beskæftiget sig med Grafik. Red.

Prior, Lauritz Terpager Malling, 1840-79, Bhgr. F. 8. Juni 1840 i Stege, d. 5. April 1879 i Kbh., begr. i Gentofte. Forældre: Skibsreder Hans Peter P. og Anna Regine Elisabeth Nicoline Schmith. Gift 12. April 1870 i Thisted med Magdalene Bendixsen, f. 9. Marts 1852 i Thisted, d. 21. April 1916 i Hellerup, D. af Købmand, Tobaksfabrikant, Vicekonsul Frederik Carl B. og Amalie Pontoppidan.

Uddannelse: Gik paa Grüners Handelsakademi og tog Eksamen 1857 ; begyndte at modellere under Indflydelse af den norske Billedhugger Olaf Glosimodt og kom ind paa H. W. Bissens Atelier Maj 1857; tegnede samtidig hos G. F. Hetsch og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; lille Sølvmed. Dec. 1859; store Dec. 1860; forlod derefter Akad.'s Skole. Rejser: Maj - Juli 1861 Paris' (s. m. Walter Runeberg); Juni - Juli 18621London; Okt. 1862 s. m. Runeberg over Berlin, Dresden, München, Florens til Rom, hjem over Paris April-Maj 1867; 1871 London (Verdensudst.). Udstillinger: Charl.1860-79 (17 G. m. 35 Arb.); Stockholm 1866; Salonen i Paris; Nord.Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmækelser: Neuhausens Pr. 1863; halv Eibeschiitz' Pr. 1869.

Arbejder: Buster af Faderen (1859 og 1876, den sidste i Søfartsmus. paa Kronborg); Buste af Billedhuggeren Walter Runeberg (1861, Ekspl. i Aalborg Mus. (Originalmodel), Glyptoteket og i Runeberg Museet i Borgå, Finland); Kain efter Brodermordet (Statue, 1861, Gips, Aalborg Mus.); Buste af Ludvig Phister (Gips 1862, Glyptoteket, Teatermus. og Aarhus og Aalborg Mus.); Narcissus (Gips 1862, Kunstmus.); Buste af C. W. Eckersberg (brændt Ler, Hirschsprungs Saml.); Portrætstatue af C. W. Eckersberg (1862, Neuhausens Pr. 1863, bronzeret Gips i Glyptoteket); Odysseus og Calypso (1863, Aalborg Mus.); Andromeda (Statue, 1864, Gips, Aalborg Mus.); Amor og Psyke (Rom 1865, Marmor 1866, Kunstmus., udst. paa Salonen i Paris); 3 Relieffer og 6 Portrætmedailloner til Facaden paa Atelierbygningen, Bredgade 33 (1866-67); Bronzebuster af Fr. VII (Thisted og Maribo, begge afsløret 1867; Vordingborg og Præstø, begge afsløret 1868);Marsk Stigs Døtre (Gruppe, udst. 1868); Hagar og Ismael (Gruppe, 1869, halv Eibeschutz' Pr. 1869, Gips, Aalborg Mus.); Kolossalbuste af Thorvaldsen (1870, Gips, tidl. i Kbh.s Randhus og Domhuset, dep. i Thorvaldsens Mus.); Buste af Niels Juel Simonsen (1877, Teatermus.); Statuetterne En ung Bacchus, To smaa Satyrer slaas om en Vindrueklase (udst. 1871) og To romerske Børn (udst. i Marmor 1873); deltog i Dekorationen af Fr.borg Slot (Riddersalens Loft) og Det kgl. Teater (187274, Modeller til det plastiske Arbejde paa Lofterne i Tilskuerrum og Foyer, Portrætmedaillonerne paa Balkonrækken) ; udførte 1869 i Anledning af Kronprinsens Bryllup en Dekoration i Rosenborg Have; Kolossalstatue af Danmark samt Buster af Niels Juel, Griffenfeld, Ryge, J. H. Wessel; Euterpe (Statue, 1874, Gips, Det kgl. Teater); Arkitektoniske Dekorationsfigurer til Industribygningens Tag, Kbh. (1872, s. m. Vilh. Bissen); deltog i Udførelsen af Thorvaldsens Jesus Gruppe til Frue Kirke samt 1876 i Konk. om H. C. Andersen Monument (Skitse antaget til Udførelse i halv Størrelse, begge nu i H. C. Andersen Mus., Odense); Portrætmedaillon af Landskabsmaler Fr. Kraft (1878, udst. i Marmor 1879, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Medaillon med Fremstilling af Jacob den ældre over Hovedindgangen til S. Jacobs Kirke, Kbh.

Lauritz Prior hører til de Bissen-Elever, der kom til at danne den efter-Thorvaldsenske Periode efter Aarhundredets Midte. Selv om han var en Del yngre end de andre (Chr. Freund, Hertzog, Peters, Evens, Stein), blev hans Værk maaske fuldt saa meget Udtryk for den udgaaende Klassicisme, mere karakteriseret ved Frihed og bleg Ynde end ved Momenter, der peger fremad - i endnu mindre Grad i Kontakt med en Fremtid end de andres. Hans bedste Tid strækker sig over 1860'ernes Tiaar. Bortset fra hans dekorative Beskæftigelse er det i udpræget Grad en Ungdomsproduktion, han har efterladt sig.

(H. O.) S.S-z.

Ill. Tid., 1868-69, 303; D. C. Prior: Ved Billedhugger Lauritz Priors Jordefærd i Garnisons Kirke, Kbh. u. A.; Ude og Hjemme, 1879, 312, 315-16; gat. over L. Priors Auk. 20. Maj 1879; L. Dietrichson; Svundne Tider, I, 1896, 338; III, 1901, 42, 65 f., 165, 167 f.; Vilh. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905, 202-05; P. Nordmann: Walter Runeberg, 1918, 28, 43-44, 48, 55, 61; R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist., I, 1921, 21; En dansk Søofficer. Kontreadmiral Victor Hansens Minder,1927,117,136; Fr. G. Knudtzon; Ungdomsdage, 1927, 118, 119 f., 124, 194; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, V, 1931, 13; Vore Kirkegaarde, 1941, 55; Thomas Prior: Slægten Prior, 1948, 106 f.

Prip-Møller, Johannes, 1889-1943, Arkitekt. F. 27. Maj 1889 i Rudkøbing. d. 30. Nov. 1943 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Læge Theodor Valdemar Møller og Thyra Prip. Navneforandring 22. Febr. 1933. Gift 20. Juli 1921 i Herning med Antonette Elisabeth Kirkegaard, f. 4. Jan. 1888 i Herning, D. af Kunstdrejer Poul Christian K. og Christine Christensen.

Uddannelse: Student 1907; i Murerlære; Murersvend 1911; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. s. A.; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang Marts 1920; Medarb. hos J. Magdahl Nielsen, A. Clemmensen, Anton Rosen 1913-18, hos Viggo Norn, Horsens, 1919; 1920-21 paa Tegnestuer i New York; Master of Science ved Columbia Universitet i New York 1921; udsendtes 1921 til Kina som Arkitekt for Det danske Missionsselskab; paabegyndte tillige selvstændig Arkitektvirksomhed i Mukden. Stipendier: Ronge 1919; Akad. 1926; Theophilus Hansen 1927. Rejser: 1913 Tyskland; 1914 Holland, Belgien; 1921-26 egen Virksomhed i Mukden; deltog 1928 med Carlsbergfondets Støtte i arkæologisk Arbejde i Rom ved Istituto archaeologieo Svedese, arbejdede 1928 i Syrien og deltog Vinteren 1928-29 i den fransk-danske arkæologiske Ekspeditions Udgravninger i Palmyra; rejste 1929-33 i Kina (Undersøgelser af buddhistisk Klosterarkitektur med Støtte af de to Carlsbergfond); 1938 Tambaram i Indien; 1939 i Sydindien og i Tsingtao som raadgivende Arkitekt for American Lutheran Mission. Udstillinger: Charl. 1927, 29 - 32, 35, 41, 44 (Mindeudst.); Mindeudst. i Akad. Arkitektfor. 1944. Hverv: Medl. af den danske Komite for den kristne Buddhistmission og af World Mission Congress, Tambaram, af Royal Asiatic Society, af West China Border Research Society, af det kgl. Danske Geografiske Selskab, af Gesellschaft fik Ostasiatische Kunst, Berlin.

Arbejder: K. F. U. M.s Bygning i Mukden, Kina (1924-26); Arbejdsbygningen for Skolen for blinde Piger sst. (1923); Hus med fire Lejligheder i Mukden; Bygningerne for Tao Fong Shan Christian Institute i Shatin ved Hongkong (1930-39); Bebyggelsesplan og Typer for de kinesiske Professorers Boliger ved West China Union University, Chengtu (1933); Kirke og Menighedscenter for den kinesiske Menighed i Tsing Tao, Shantung (1939-40). Litterære Arbejder: About Buddhist Temples (1931) ; The Hall of Ling Ku Ssu (Artes, III, 1935) ; Chinese Buddhist Monasteries, their Plan and its Function as a Setting for Buddhist Monastic Life (1937); Kinas bygningskunst (Arkitekten M., 1937, 41-68) talrige Artikler i danske og udenlandske Tidsskrifter.

Prip-Møllers selvstændige Arkitektvirksomhed kom næsten udelukkende til at ligge i Østasien. Fra første Færd var han klar over, at der maatte arbejdes med Arkitekturformer, der passede til de stedlige Bygningskonstruktioner og Byggemaader præget af Tradition. I hans Hovedværk Tao Fong Shan ved Honkong naaede han at samle disse fremmedartede Enkeltheder til en arkitektonisk Helhed. Ogsaa hans litterære Hovedværk Chinese Buddhist Monasteries (1937) viser hans arkitektoniske Begavelse, ikke alene ved de fremragende Opmaalinger, men især ved hans Forstaaelse af Bygningernes Funktioner og hans Evne til at klargøre dem for andre.

A. G. J.

Arch. U., 1927, 19 (Hus med 4 Lejligheder i Mukden); 1943, 33-34 (Nekr. af Carl Schiøtz og Axel Jørgensen); Dansk Missionsblad, 1943, 670-74; Bygmesteren, 1944, 67-69 (Udet. i Akad. Arkitektfor.); Buddhistmissionen, Febr. 1944.

Probsthayn, Carl David, 1770-1818, Maler. F. 18. Juli 1770 i Kbh., d. 16. Maj 1818 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Snedkersvend Adam Gottlieb P. og Christiana Nielsdatter Kronenberg. Ugift.

Uddannelse: Var i Malerlære og kom paa Akad., hvor han 1787 vandt den lille, 1789 den store Sølvrned.; Aug. 1795 den store Guldmed. Stilling: Tegnelærer ved Akad. 1796-1818.

Arbejder: Elias opvækker Enkens Søn (Guldmed. 1795, tilh. Akad.) ; Dameportræt (1792, forli. Joh. Hansens Saml.) ; Faktor Jens Wuldem, Stik af J. F. Clemens; Akvarel (Sjællandsk Bonde) i Kunstindustrimus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Probsthayn, som var Elev af Abildgaard, hørte ligesom C. D. Fritzsch og H. Grosch til Bertel Thorvaldsens nærmeste Ungdomsvenner og erindres nu snarest i denne Forbindelse. H.O.

J. M. Thiele: Thorvaldsen, I, 1831, 27.

Prytz, Caja Margrethe, 1877-1916, Maler. F. 27. Nov. 1877 paa Fr.berg, d. 14. Dec. 1916 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Premierløjtnant, senere Oberst Emmanuel P. og Christine Margrethe Steenstrup. Ugift.

Uddannelse: Elev af Julius Paulsen 1896-98, af Otto Haslund 1898-1900; studerede 1904 hos L. Simon og E. Blanche i Paris. Rejser: 1904 Paris; 1908 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 10, 12; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1918 (efterladte Malerier og Tegn.).

Caja Prytz malede Interiører, navnlig fra Herregaarden Visborg, Landskaber bl. a. fra Italien og Portrætter, Selvportrætter (1900 og 1902); Portræt af Faderen (1906) og Blyantstegn. af samme (1914); Forfatterinden Frk. Christine Daugaard. Portræthoved (1906, Ribe Mus.). Hun udstillede 1906 en Altertavle til Hou Kirke: Jesus helbreder en syg (Skitsen approberet af Akad. 1906). Red.

Th. Faaborg i kat. over efterladte Malerier og Tegninger. Charl. 1918.

Prytz, Jørgen, se Preus, Jørgen.

Prömmel, Julius, c. 1805-44-, Maler. F. c. 1805 i Hamborg. Fader: Institutbestyrer Dr. Daniel Gottlob P. Gift.

J. Prörmnel, der en Tid levede i Kbh., hvor han uddannede sig til Marinemaler paa Akad. (Elev af Eckersberg 7) og udstillede en Række Marinebilleder (Charl. 1833, 35-38, 44), blev senere Skibsbygger og rejste til Triest, hvor han blev Lærer i Skibsbygning.

Arbejder udst. i Danmark: Parti fra Nyholm; En hjemkommen Fregat tørrer Sejl (1833), Havnemolen ved Neapel (1835), >Delaware< paa Livornos Rhed (1835) og Fra Capri (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Et Linieskib under Reparation. Studie (1837, udst. Raadhusudst. 1901); 3 Tegn. i Søfartsmus. paa Kronborg. Red.

Weilb. 2. Udg. - g. F. Wiborg: Konstudstilling i 1838, 79; samme: Konhtudstilling 1 1844, 48.

Puck, Vilhelm Carl, 1844-1926, Arkitekt. F. 7. Febr. 1844 i Kbh., d. 8. Aug. 1926 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Murermester Peter P. og Frederikke Sivertsen. Ugift.

Uddannelse: Murersvend hos Faderen i Horsens 3 Aar; Elev hos N. S. Nebelong; opt. paa Akad. Okt. 1861; gennemgaaet 1. og 2. Bygn.kl., Ornamentkl. og Arkitekturkl., Elev til 1864; 1865 Konduktør hos V. Th. Walther i Aarhus; senere selvstændig Virksomhed sst. Stipendier: Reiersens Fond 1870-71. Rejser: 1864 Norge; 1866 og 68 to mindre og 1870-71 større Rejser til Tyskland, Frankrig og Italien; senere andre mindre Rejser.

Arbejder: Ombygning af Nørre Aarslev Kirke (1868); Peterskirken i Bering (1874); den folkelige Forsamlingsbygn. i Aarhus (1875); Udstillingsbygn. sst. (1876); Borgerskolen, Valdemarsgade, Aarhus og Kapel paa Nordre Kirkegaard, sst. (begge 1879); Restaurering af og Anbringelse af nyt Taarn paa Brabrand Kirke (1880); Galten Kirke, Aarhus Amt (1884); Storring Kirke (1890): Teknisk Skole, Skanderborg (1896-97); endvidere Opførelse af en 3-fløjet Tilbygning til Hospitalet

(den Hørning'ske Stiftelse) i Hørning, Randers Amt, samt en Del Privatbygninger i Aarhus. A.

Puggaard, Bolette Cathrine Frederikke, 1798-1847, Maler. F. 7. Febr. 1798 i Stege, d. 11. Nov. 1847 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Købmand Christopher Friedenreich Hage og Christiane Arnette Just. Gift

13. Aug. 1816 i Stege med Købmand Hans P., f. 3. Sept. 1788 i Kbh., d. 8. April 1866 sst., S. af Underkantor ved Holmens Kirke og Indehaver af Punchesalen paa Det kgl. Teater Thomas P. og Cathrine Marie Svane.

Udstillinger: Charl. 1838, 44 og 45; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn.s retr. Udst. 1920.

Bolette Puggaard har udstillet en Række Landskabsbilleder fra Danmark og Italien. To af hendes italienske Landskaber, Udsigt over Campagnen (1844) og Fra Terracina har en Tid tilhørt 'Thorvaldsens Museum. Hendes Tegninger kan nærme sig samtidige Kunstneres fx Constantin Hansens saa meget, at Forveksling er mulig. Red.

K. F. Wiborg: Konstudstillingen i 1844, 1844, 82; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 704.

Pund, Paul, - 1738 -, Maler, fik 5. Maj 1738

Pas til Frankrig, Italien og andre fremmede Lande. Red.

Utr. K.

Puppe, Antonius, - 1565-78 -, Bygmester.

Blev s. m. Thomas de Orea (s. d.) indkaldt af Hertug Adolf for at lede Opførelsen af den nordøstligste Del af Gottorp Slot efter en Brand Nytaarsnat 1564-65. I de fig. Aar blev Slottets Nordfløj opført af Nyt og Østfløjen ombygget. Bygningerne eksisterer endnu, men er stærkt ændrede. A. P. er utvivlsomt identisk med den Antonius Pupa, som 4. Juli 1577 antoges som Murermester ved Kronborg, men som allerede 14. Maj 1578 blev +aftakket*, da Kongen ikke vilde have ham i aarlig Besoldning. 0. N.

Robert Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 30; Haupt, III, 1889; Friis: Saml., 1872-78, 292.

Pyhll, Wilhelm, - 1622-23 -, Maler fra Nederlandene, der arbejdede paa Gottorp, aaben-

bart i Kontakt med selve Hertugen, og fik Betaling for Malerier af Pyramus og Thisbe

og af de ni Muser. O.A.

Harry Schmidt: Gottorper Künstler, I, 1916, 272 (Quell. u. Forsch. IV).