Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
de_Rehling_Quistgaard__Johan_Waldemar
Rapost__Rappost__Rappe___Jacob__Jochim
Rasmussen__Clement_Theodor_August
Rasmussen__Hans_Christian_Gunnar_Ulf_Bre
Rasmussen__Johan_Christian_Kongstad
Ratje__Rathje___Hans_Christian
Ratkens__Ratchen__Ratjens___Ratke
Raymond__Julius__Jules___Poisson
Reimer__Frederik__Fritz__Vilhelm
Remecke__Remcke__Remke___Johan
Resen_Steenstrup__Gert_Johannes
Reusse__Reurs__Reuse___Johann_Andreas
Ridter__Janus_Laurentius_Jørgensen
Ringerinck__Ringeling___Hinrich
Ringnis__Rincknis__Ringenes___Jørgen
Rode__Rohde__Roode__Rothe___Niels
Roosen__Rosen___Nicolaj_Classen
Roque__Rocque_s____BarthoIomæus
Rothgiesser__Rodtgeter___Lorenz_Carstens
Rothweiler__Carl_Peter_Theodor
Roy__HRubensaadt__Rübensaat__Rubensath___Mathe
Rumler_Rumbier__Romler__Romeler___Paulus
Röhlke__Roelcke__Rokke___Hinrich
Røymand__Røgman__Røjman__Røyman___Andrea
von_der_Reeke__Mette_Marie_Elisa__Mette_
Raadal, Ellen Toustrup Madsen, f. 1910, Tegner. F. 5. Febr.
1910 i Bedsted, Thy. Forældre: Malermester Lars Peter Madsen og Ane Kirstine
Marie Nielsen Toustrup. Gift 1 ° 31. Maj 1934 i Reykjavik med Arkitekt
Johannes Koldborg (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 27. Jan. 1940 i Kbh. med
Maler Erik R. (s. d.).
Uddannelse: Realeks. 1926;
Elev af S. ClodSvensson 1927-28; opt. paa Akad. Sept. 1928, Elev til Foraaret
1937 under Sig. Wandel, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen (det sidste Semester
ogsaa paa Grafisk Sk.). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1931, 32;
RabenLevetzau 1933; H. P. Lindeburg 1937; I. R. Lund 1939; Aug. Schiøtt 1941;
C. Godtfredsen 1950. Rejser: 1931 Paris; 1934 Island. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1930-31; Charl. 1931-32, 34-38, 40, 42, 49-50; Charl. Eft. 1938, 50;
Aarhushallen 1938, 39; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Vinterudst. 1943, 44;
Den polykrome 1945; Aksel Jørgensens Elever 1945; har afholdt flere Sep.udst.
i Provinsen og i Reykjavik 1934.
Arbejder: Portræt- og
Landskabstegninger navnlig med Motiver fra Thy (Bedsted, Lyngby, Taabel,
Vestervig, Agger, Krik), Odsherred og Farum, desuden fra Island.
Ellen Toustrup Madsen
Raadals Landskaber er for Størstedelen tegnede med Blyant eller
Sortkridt og grundigt
gennemformede til Trods for det ret store Format, hun anvender.
Hun tiltrækkes af de
plastiske Virkninger i Landskabet, skildrer Fladerne, Vidden og det
store Rum i sin Hjemstavns
Natur med et umiskendeligt jysk Karakterpræg og har paa
Sjælland søgt til
Odsherreds kraftige Bakkeland. I sin Naturopfattelse slutter hun sig til
den nye
Virkelighedsskildring, der kom frem her hjemme i 1930'erne, og som især
samlede
sig om
Corner-Udstillingen. S. S-z.
Sig. Schultz i gat. til
Vinterudst. 1943; Ekstrabl. 29. Jan. 1943 (Int.); Berl. Tid. 5. Febr. 1943
(Int.).
Raadal, Erik Kristoffer, 1905-41, Maler. F. 18. Juni
1905 i Horn ved Silkeborg, d. 13. Jan. 1941 i Silkeborg, begr. i Gjern.
Forældre: Læge Andreas Johannes R. og Louise Frederikke Falcon. Gift 27. Jan.
1940 i Kbh. med Tegner Ellen Toustrup Madsen (se R., Ellen Toustrup Madsen).
Uddannelse: Realeks. 1922;
i Malerlære i Silkeborg, blev Svend 1926; besøgte Tekn. Sk. i Aarhus og
Silkeborg; Elev af Akad. Jan. 1927 til Foraaret 1931 under Ejnar Nielsen og
Sigurd Wandel. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Carl Jul. Petersen 1931; I. R.
Lund 1934. Rejser: 1931 Sverige og Lapland; 1934 Tyskland, Østrig, Italien,
Spanien, Frankrig (s. m. Karl Bovin, Alfred Simonsen og Ernst Syberg).
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30, 32-34; Charl. 1929, 31-32; Los Angeles
1932; Frie jyske Malere 1932; Corner 1932-35; Corner og Høst 1936-40;
Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Aarhushallen 1939; Nord. Kunst,
Aarhus, 1941; Sep.udst. 1931 (Binger), 39 (Arnbak), 41 (Kunstfor.), 44 (Tegn.
og enkelte Akvareller; s. m. Lisbeth MunchPetersen), 49 (Silkeborg Kunstfor.
s. m. S. Hjorth Nielsen, Asger Jorn og M. KaalundJørgensen). Udmærkelser:
Neuhausens Pr. 1929; Carlsons Pr. 1938.
Arbejder: Parti fra Gjern
Bakker (1920); En Haandværker ved sit Arbejde (Neuhausens Pr. 1929); Præsten
(1930); Begravelsen (1930); Selvportræt (1931); Vaskedag i Lapland (1931) ;
Huset paa Heden. Frederikshøj (1932); Cirkus i Byen (1932); Portrætstudie af
ung Pige (1932) ; Efter Tordenbygen (1932) ; Oktobervejr. Gjern (1933);
Kartoffeloptagning. Efteraarslandskab. Dokkedal (1933); Kirkegaardsbillede.
Gjern (1934); Hvide Huse. Gjern (1934); Gjern set fra Urbakken (193436); Gjern
Cafe (1935); Galgebakken i Gjern (1935, Vejen Mus.); Vinterbillede. Gern
(1935) og Gadebillede med Figur (1937) (begge Aarhus Mus.); Søndag paa Heden
(1936-37) ; Fire-Toget (1937, Carlsons Pr. 1938) og Landskab fra Gudenaadalen.
Graavejr (1937) (begge Kolding Mus.); Rutebilen (1938) Efter Regnbygen
(Kaihøjs Hjørne) (1938); Sommermorgen. Stationspladsen. Gjern (1939, Maribo
Mus.); Landskab ved Tohus (1939, Randers Mus.); Piger, der venter paa Toget
(1939, Kunstmus.); Stodderstræde (1939) ; Diset Foraarsdag. Resenbro (1939);
Efter Regnbygen. Gadebillede. Gjern (1940) ; Landpostbudet (1940) ; har
desuden tegnet Karikaturer til Svikmøllen 1927 og til Blæksprutten 1928-34.-
Tegn. i Kbst.saml.
I 1930'erne fremtraadte en
ny Malergeneration, der saa paa Virkeligheden med friske Øjne og søgte en
stærk, karakterfuld Skildring af det, de saa. En Fløj samlede sig i
CornerUdstillingen, en anden (mere socialt betonet) i Sammenslutningen
Kammeraterne. Erik Raadal var den stærkeste blandt de førstnævnte. Man lagde
Mærke til Huset paa Heden paa Kunstn. Eft. 1932 som en ny Tone i Tidens
Maleri. Med deres minutiøst iagttagne Detailler kan hans Billeder fra disse
Aar (Cirkus i Byen; Efter Tordenbygen) siges at være i Slægt med tidligere
naivistiske eller intimistiske Tendenser eller Bestræbelser for en + ny
Saglighed*. Men de førte over i en selvstændig Karakterskildring af den jyske
Stationsby, hvor ingen før havde set andet end Kedsommelighed. I sine Billeder
fra Gjern og det omgivende Hedeland viste R., at Modsætningen mellem triviel
Hverdagstristhed og det vældige Vejrlig, der staar raat ind i disse Byer i et
Skift af Regn og Solskin, kan frembyde et Naturspil (Oktobervejr; Gjern set
fra Urbakken). Med 1937 indtræder der en Udvidelse i Format og Stil hos R.
(Fire-Toget), en overlegen Beherskelse af Flader og Rum i Billedet, som kan
føre Tanken hen paa, at Ejnar Nielsen havde været hans Lærer paa Akademiet.
Tillige uddybes hans Iagttagelse af Lyset og Valøren, som nu kommer til at
spille en fremtrædende Rolle for ham (Efter Regnbygen. Kaihøjs Hjørne og
Stodderstræde). Denne Forandring prægede hans Udstilling hos Arnbak 1939, der
blev hans Gennembrud. I den Maade, hvorpaa R. saaledes skildrede en jysk
Virkelighed, set med saglig, naiv Oprindelighed og ud fra en jysk Følelse for
Tingene, kommer han til at staa som en Parallel til L. A. Rings Skildring af
det sjællandske Bondeland i 1880'erne. Han er en af Hovedfigurerne i en dansk
Særudvikling mod en Virkelighedsfortolkning i en ny Form, som kendetegner vort
Maleri i 1930'erne og 40'ernes første Aar.
S. S-z.
Dag.Nyh. 9. April 1934
(Sig. Schultz); Berl.Tid. 9. Okt. 1936 (Int.); Nekrologer i Silkeborg Avis 13.
ag 14. Jan. 1941, Berl. Tid. 13. Jan., Pol. (K. Pontoppidan), Nat.tid. (Sig.
Schultz) og Soc.Dem. (Pr. Wilmann) 14. Jan. 1941; Flemming Bergsøe i
Aarstiderne, 1, 1941, 8-9; J. Zibrandtsen Ole Kielberg og Ernst Syberg i
Helhesten, I, 1941, 9-11; Kat. til Mindeudst. i Kunstfor. 1941 (Biografl af
Sig. Schultz); Pol. 15. Okt. 1941 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 16. Okt. 1941
(K. Flor); Soc. Dem. 16. Okt. 1941 (Folmer Bentsen); Nat.tid. 19. Okt. 1941
(Sig. Sehultz); L. Rostrup Bøyesen: Erik Raadal, 1942 (Vor Tids Kunst, 34);
Nat.tid. 19. Maj 1944 (J. Zibrandtsen).
Raadsig, Johan Peter, 1806-82, Maler. F. 18. Okt.
1806 i Kbh., d. 1. Juli 1882 sst., begr. i Valsølille. Forældre: Skibsfører
Søren Christian R. og Ellen Pouline Poulsen. Ugift.
Uddannelse: Gik i
Malerlære og besøgte samtidig Akad. fra 1821; Elev af Modelsk. fra Jan. 1827 ;
lille Sølvmed. 1830, store 1831; konk. 1839 forgæves til den lille Guldmed.
med Opgaven +Odysseus genkendes af Eurykleia**. Rejser: 1841-45 Rom; herefter
et Aar i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1830-83 (50 G. m. 189 Arb.); Akad.,
Stockholm, 1850, 60, 66, 68, 70; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882, 1942;
Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857.
Arbejder: En gammel Kone
læsende i Biblen (1830, Raadhusudst. 1901) ; Niels Ebbesens Besøg hos en
fattig Kone (udst. 1836), Biskop Rembert frikøber kristne Fanger (udst. 1837)
og Valdemar den Store bliver forbundet (udst. 1840) (tilh. alle 3 Kunstmus., p
paa Fredensborg); En Klapjagt (udst. 1835, Gave fra Chr. VIII til Grev F. D.
Reventlow) ; Gadescene. En Skærsliber paa Kgs. Nytorv (udst. 1835) ;
Skibbrudne paa en øde Klippe i Havet (udst. 1838) ; Kong Valdemar og liden
Else (1838, efter Chr. Winthers Digt Henrik og
Else; Konk.arbejde til Neuhausens Pr.); En Relikviehandler (1844, tilh.
Kunstmus., dep. Fredensborg); Scene i Vinhøsten (1845, tilh. Kunstmus., dep. i
Statistisk Departement); Koner ved Kilden i Ariccia (1846) ; Taarnværelse paa
Kronborg (1846, Søfartsmus., Kronborg); Italienske Bønder ved et
Madonnabillede (1847, forh. Barnekowske Saml.)
Ingolf tager Island i
Besiddelse (1850) ; I Fiskerlejet Hornbæk (1851); Skovparti, Skjoldnæsholm
(1853); Vildttyve i Forhør hos en Birkedommer (1857, Neuhausens Pr.); En
Skovauktion (udst. 1859 ; Tegn. hertil 1859 forh. i Kunstfor.); Kullen (1860);
Høje Klitter ved Stranden (1862, Skagens Mus.); Mellem Klitterne paa Gl.
Skagen ved Højen (købt 1870 af Kunstfor., Tegn. herefter i Skagens Mus.);
Randkløveskaaret paa Bornholm (1876, Bornholms Mus.); Strand med Fiskere og
Vraggods (1880, forh. Joh. Hansens Saml.). Altertavler i Kirkerne i Bjæverskov
(Noli me tangere) (1857), Valsølille (Kristi Daab) (1863), Taarbæk (Kristus i
Getsemane) (1864), Glostrup (Emaus) (s. A.) samt Allindemagle (Kristus viser
sig for de to Kvinder) (1881). - Tegn. i Kbst.saml., Skagens Mus., Søfartsmus.
paa Kronborg og Det kgl. Bibl.
Raadsig har baade malet
Landskaber med figurlig Staffage og Figurkompositioner paa landskabelig
Baggrund. Hans historiske Optrin og Folkelivsbilleder, især fra Italien, er
prægede af naiv Fortællelyst, men skæmmes af Tørhed og kunstnerisk Armod.
Opmuntret af Thorvaldsen og Eckersberg, der uden Held anbefalede ham til
Fonden ad usus publicos, drog han til Italien uden Stipendium. R. var blandt
de første Skildrere af Vestkysten og af Skagens- og Hornbækfiskernes Liv.
J.B.H.
Dansk Kunstblad, II, 1838,
190; K. F. Wiborg: Konstudst., 1838, 117-21; 1841, 44; N. L. Høyen: Skrifter,
1, 1871, 90; Auk.kat. 1882 og 83 (Dødsbo); Kunstens Hist. i Danm., 1901-07,
227, 331; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 10, 16.
Raadt, Hans, - 1578 - senest 1591, Guldsmed
og Medaillør. Gift med Anne, der overlevede ham.
Kom 1578 i Fr. II.s
Tjeneste (Bestallinger af 18. Maj 1578, 9. Aug. 1579 og 13. Nov. 1580). Hans
Arbejder tyder paa Uddannelse i Sydtyskland eller Sachsen.
Arbejder: Lille Kontrafej
af Fr. II (1580); stort Kontrafej (1581; skaaret efter Melchior
Lorcks Tegning fra 1580,
samme i næsten uændret Udgave 1582); sandsynligvis desuden
et usign. Kontrafej af Fr.
II (1587) og 2 forskellige Kontrafejer af Dronn. Sophie (1586,
samt samme i lidt ændrede
Udgaver af 1589 og 91). G.G.
F. Beckett: Renaissancen
og Kunstens Hist. i Danm., 1897; O. Andrup i Lolland-Falsters hist. Sams Aarb.
for 1933, 97-112; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; P. Bredo Grandjean:
Danske kgl. Segl, 1950,11, 16, Tvl. 2 f. (som Hans Guldsmed); Georg Galster i
Nord. numismatisk Unions Medlemsblad, 1951, 197.
Raae, Anders, - 1686 -, Bhgr., fik 1686
Betaling for at oplære en Dreng i Billedhuggerkunsten. Er maaske identisk med
Andreas Roth (s. d.) B.L.G.
E. Marquard: Kgl.
Kammerregnsk., 1918, 317 f.
Raae, Frederik Jensen, - 1738-68, Bhgr. D. Marts 1768
i Kbh. Gift 1747 (Kop. 30. Sept., Nic.) med Anna Maria Hansdatter. Separeret
1756.
Tog Borgerskab som Bhgr.
19. Marts 1738. Fik 1743 5 Rdl. 72 Sk. for Arbejde ved
Chr.borg. B.L.G.
Utr. K.
Raage, Jacob, se Rogge, Jacob.
Raaschou-Nielsen, Knud Christen, f. 1915, Maler. F.
12. Maj 1915 i Sorø. Forældre: Rektor Henrik R.-N. og Nelly Andersen. Gift 1 °
16. Okt. 1940 i Kbh. med Kirsten Musse Hartig, f. 6. Dec. 1915, D. af Tegner,
Stabssergent Aksel Valdemar Sophus H. og Ellen Hansen. Ægteskabet opløst. 2 °
8. Juli 1945 i Tølløse med Ilse Krarup, f. 23. Juli 1913 i Ordrup, D. af
Premierløjtnant, senere Oberst Peter Constans Emil K. og Olga Levinsen.
Uddannelse: Student 1933;
Elev af Tekn. Sk. og Bizzie Høyer 1933-34; besøgte Akad. 1934-38 under Sigurd
Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1938, 44; Wilstrup
1944; van Gogh 1946. Rejser: 1935 Holland og Belgien; 1936 Vestgrønland;
1938-39 Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 43, 46-47 ;
Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Den officielle danske Kunstudst. i
Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl. 1947-48; Kammeraterne 1948-49
(Gæst); Sep.udst. 1940 (s. m. Ole Hein og Johan Galster), 42, 47 (Stockholm,
s. m. Poul Henrik Jensen og Søren Georg Jensen), 48 (Oslo og Kbh. s. m. fl.
a.). Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1947; H. P. Lindeburg 1947. Stilling:
Tegnelærer ved Sorø Akad. fra 1949. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn.
Eft. 1946-47.
Arbejder: Spanske Soldater
i en Ventesal i Pyrenæerne (1939, tilh. Undervisningsministeriet); Forstad ved
Porte Vanves, Paris (1939, Tønder Mus.); Havnen i Doelan (1939), Doelan.
Bretagne (1939), Udsigt fra Nyhavn (1940) og Vinter. Nyhavn (1940) (alle 4
Sygeplejerskeboligen, Sorø Amts Sygehus); Interiør. Nyhavn (1940) og Ved
Knippelsbro (1943) (begge Sorø Mus.); Udsigt fra Strandgade (1943, Randers
Mus.); Forfulgt. Vinteren 1944 (1945) ; Amalienborg Plads 10. Juni 1945 (tilh.
Garderforeningen); Dr. Hagens Død (1945); Flygtningelejren paa Kløvermarken
(1947, Bymus.); Aftenen før Syndfloden (Eibeschütz' Pr. 1947); Udgravning
(1951, Maribo Mus.); en Række Malerier og Tegninger med Motiver fra Cirkus
(Heste, Artister) (hovedsagelig fra 1947-49) fx CirkusInteriør med Heste
(Lindeburgs Pr. 1948) ; 4 Tegn. i Sorø Mus.; har illustreret Knud Rasmussen:
Humle Bumle Bogen (1942) og Skærsliberen og Mariehønen (1943) med
Farvelitografier.
Knud Raaschou-Nielsen er
en Maler, der lader sig bevæge af højst forskellige Emner.
Adskillige af hans
Billeder skildrer Scener med en stærkt dramatisk og patetisk Hand-
ling, en Del er saaledes
inspireret af Oplevelser under Modstandskampen, andre er fabule-
rende, satiriske, og i
atter andre har han uddraget malerisk Stof af en umiddelbar
Virkelighedsiagttagelse.
Til den sidste Kategori hører en Del Bybilleder og en Række
Skildringer af
Cirkusartister i Arbejde. Han viser i disse Dyr og Mennesker i Bevægelse
og røber Interesse for
Samspillet mellem de bevægede Legemer og Arkitekturen. Formelt
er hans Billeder
karakteristiske ved Farvens varme, dunkle Klang. Han bruger mange
Jordfarver, som han
anvender mættede, og han søger Beskrivelse af plastisk Form ved
Hjælp af vekslende
Farvetoner. Hans Billeder har en tæt, fast Farveholdning. P.L.
Ekstrabl. 9. Maj 1942
(Int.); Soc. Dem. 15. Maj 1942; Berl. Tid. 18. Maj 1942 (K. Flor); 21. Maj
1942 (Int.).
Råvad, Alfred Christian Ludvig Jensen,
1848-1933, Arkitekt. F. 10. Juli 1848 i Raavad, d. 3. April 1933 i Kbh., begr.
sst. (Bispebjerg). Forældre: Murermester Jens Christian Jensen og Andrea
Louise Martens. Antog c. 1880 Navnet R. Gift 1 ° 17. Nov. 1876 i Kbh. med
Laurine Annette Hastrup, f. 15. Marts 1851 paa Fr.berg, d. 1910 i Chicago, D.
af Fyrbøder, senere Overfyrbøder Anton H. og Ingeborg Juliane Larsen. 2° 14.
Dec. 1929 i Søborg ved Kbh. med Gerda Kristine Louise Jensen, f. 11. Maj 1902
i Kbh., D. af Maskinarbejder, senere Smed Anthon Ferdinand Adolf J. og Gyde
Marie Petersen.
Uddannelse: Billedskærer
(Tegner hos Stukkatør Chr. Berg), derefter i Lære hos Faderen; gik paa Tekn.
Sk.; var Medhjælper hos Arkitekterne Leth og J. A. Stillmann og nedsatte sig
efter nogle Aars Ophold i Udlandet som Arkitekt i Kbh. 1876-90; rejste
derefter til Chicago, hvor han (under Navnet Roewade) virkede som Arkitekt og
Ingeniør (med Staalkonstruktioner og Staalarkitektur) ; vendte tilbage til
Kbh. 1915. Rejser og Ophold: 1873 Tyskland; 1875 Belgien, Frankrig; 1890-1914
U.S.A. (Chicago). Hverv: Sekretær for den frivillige Beskatning til Forsvarets
Fremme 1884-90; Formand for For. til Fremmedelementernes Begrænsning 1917-22;
oprettede Byplanstuen (1924, s. m. Sven Risom).
Arbejder: Martinskirken
(1877, s. m. Aug. Johansen); Søndermarkshuset, Kammasvej 2 (1878); Smallegade
29 B og Fr.berg Bredegade 19-21 (begge 1879); Emdrupborg Højskole (c. 1880,
nedrevet under Besættelsen); Handskemagerforeningens Stiftelse, H. C. Ørsteds
Vej 60-62 (1880, s. m. Aug. Johansen); Gl. Kongevej 29 B (1882, s. m. Aug.
Johansen; noget ændret 1908 ved Heinr. Hansen); +Rørholm*, Øster Søgade 32
(1884). Projekter: Plan for Kbh.s Bebyggelse (Konk. 1908-09, præmieret); Ny
Strandvej ved Kbh. (1923) ; Nationalmuseets Placering i Forbindelse med en ny
Strandvej ved Kbh. (1926). Litterære Arbejder: Kunst og Kunstakademi. Et Par
Ord til Overvejelse for Kunstnere og Kunstvenner (1883, under Pseudonymet
+Anrettedes); Et større Danmark (1915) ; De danske Rigslande. Nationalt
Program for et større Danmark (1916); Storby og Købestævne (1925); Vor Muldtid
og Deltadannelsen (1926); Borgmesterbogen. En Bog om dansk Byplanlægning
(1929, med et Tillæg: En kbh.sk Byplan 1932) samt Pjecer og Artikler i
Dagblade og Tidsskrifter (bl. a. T. f. Kunstind. 1887, 88 og 98 og Architekten
1908-09 og 1914-15).
Efter sin Tilbagekomst fra
Amerika blev Alfr. Råvad under Indtryk af de store Forhold derovre en noget
romantisk, men meget inciterende Pioner for Byplanbevægelsen her
hjemme. (A.)K.M.
Dagsavisen 14. Okt. 1883
(Barl Madsen); Joh. Zehngraff i Ark., 1,1908, 154 (Ol. Kongevej 29 B og
Østersøgade 32); Soc. Dem. 9. Maj 1909 (Norman Bryn); Fædrelandet 21. Juni
1914 (Erindringer); Forskønnelsen, 1923, 81-85 (Ny Strandvej); 1928 17-21
(Nationalmuseet) 1928, 57; 1929, 4-5 (Fredning af Hovedstadens historiske
Overleveringer); Ark. U., 1928, 128-27 (Forslag til Boligtyper); 1933, 78-75
(Nekr. af Egll Fischer); Ark. M., 1929, 15-16; 1982, Bilag I-XV (En kbh.sk
Byplan, Tilhøg til Borgmesterbogen 1929); Berl. Tid. 4. April 1933 (Nekr.);
København, De indlemmede Distrikter, 1942, 28 (Plan for Kbh.s Bebyggelse
1908-09).
Rab, Mads, - 1647 -, Tømrermester i
Odense. Paa Eiler Rønnows Gaard i Odense fra 1547 (nu flyttet til Museet i
Møntestræde) har +Mestermand Mads Rabe hugget sit Navn, langt mere
iøjnefaldende end den adelige Bygherres. Bygningen, der har Interesse som
Prøve paa Datidens Bindingsværk, er i øvrigt uden kunstneriske Aspirationer.
C.A.J.
0. A. Jensen 1 Arch.,
1905-06, 281-91 (optrykt i Nationalmuseets 2. Afd., 1908, 86-94); samme: Dansk
Bindingsværk, 1933, 24. ,
Raben, C., - 1743 -, Kbst.-Dilettant.
Elev af J. Fosie. I dennes Lære-Klude (Folio-Udg.
1743) er et Oktavblad paa
Tvl. 30 sign.: C. Raben 1743, antagelig betegnende Premier-
løjtnant Claus Raben ( -
1735-61 - ) eller Kammerherre, Grev Christian Raben til
Christiansholm (1724-50). H.D.S.
Krohn, 1889. - Danm.s
Adels Aarbog, XIII, 1896, 333, 334; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard:
Søetatens Officerer, II, 1935.
Bach, Johannes, 1721-83, Maler. F. 1721 i
Kbh., d. 4. Aug. 1783 i Batavia, begr. i den hollandske Kirke sst. Forældre:
Værtshusholder, Brændevinsbrænder Christoffer R. og Anne Kirstine (Christine)
Christensdotter. Gift c. 1755 i Holland (Amsterdam ?) med Maria Willemina
Valenziin, som overlevede ham.
Uddannelse og Rejser m.
m.: I Lære hos kgl. Hofskildrer P. Wichmann 1736-42; arbejdede derefter som
Svend et Par Aar s. m. en lidt ældre Kollega fra Læretiden, J. G. Hertzog;
1744-45 Rejse til St. Petersborg; fik fra 1747 Forbindelse med Hoffet, til
hvilket han de fig. 3 Aar leverede en Mængde Billeder, uden at hans stadige
Pengetrang dog derved lettedes; rejste efter 1750 til Holland; benævnes ved
Opgørelsen af Boet efter Faderens Død 1758 +Mester-Skildrer* i Haarlem; slog
1762 ind paa den militære Løbebane, drog som Kanoner paa et Skib via Madeira
og St. Helena til Kapstaden, derfra 1764 videre til Batavia, hvor han
efterhaanden avancerede til Major (1779); vedblev at tegne og male Prospekter.
Medlem af det kgl. bataviske Selskab for Kunst og Videnskab.
Arbejder: Leverede if.
Partikulærkassens Regnskaber 1747-50 til Kongehuset en Mængde
malede Prospekter af
Slotte, Kirker, Herregaarde og andre Bygninger. henholdsvis i Kbh.,
de danske Provinser,
Hertugdømmerne og Norge (c. 110 deraf nu i Nationalmus. 3. Afd.)
samt Billeder af
+Finnernes*, d. v. s. de norske Lappers, Liv (34 deraf nu i Nationalmus.
etnografiske Saml.) og 2
Frugtstykker. De fleste af de danske Prospekter er kopieret efter
Stikkene i L. Thurah: Den
danske Vitruvius, I-II (1746,49) og samme: Hafnia hodierna
(1748). Til
Folkelivsbillederne har R. utvivlsomt ogsaa gjort Brug af stukne Forlæg, og
for begge Gruppernes
Vedkommende har han tillige faaet Impulser fra Erik Pontoppidan
(Biskop over Bergens Stift
1747-54). Han arbejdede s. m. H. T3. Eegberg (s. d.), uden at
det nu i alle Enkeltheder
kan afgøres, hvorledes Arbejdet har været delt mellem dem.
Dec. 1747 fik R. Betaling
af Partikulærkassen for Levering af 3 Tomer med Kobberstik fra
Sverige; det drejer sig
dog næppe om Arbejder fra hans egen Haand. Efter at have forladt
Danmark fortsatte han med
at male og tegne Prospekter; adskillige - fra Holland, Madeira,
St. Helena, Kapkolonien,
de hollandske Kolonier i Østen samt Japan - er bevaret i hol-
landske Saml., bl. a. i
Rotterdam og Kolonierne.
Johannes Rach var ikke
nogen stor Kunstner, men en yderst produktiv topografisk Skildrer med udpræget
Sans for det detaillerede og nøjagtige i Gengivelsen. Hans Billeder virker
oftest noget tørre og kedelige, undertiden tillige ret grove i Udførelsen, men
de er af betydelig historisk og topografisk Værdi. J.P.
Utr. K. - F. J. Meier:
Fredensborg, 1880, 191, 192; E. C. Gode Molsbergen en Joh. Visscher:
Zuid-Africas geschledenis en beeld, 1913; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20,
524; 3. Rk. IV, 1940-41, 636; Oud-Batavia, red. af F. de Haan, 1923; J. de
Loos-Haaxman: Johannes Rach en zijn werk, 1928; C. Elling og Victor Hermansen:
Holbergtidens København, 1932; C. Elling i Tilak., 1934 II, 451, 454.
Rachel, Mauritz, - 1665-75 -, Stempelskærer.
Gift med Kirstine Knudsdatter, begr. 27. Okt. 1674 i Kbh. I Skiftet efter
Hustruen 20. April 1675 nævnes Rachel som +Pitzenstikker* o: Stempelskærer.
Intet Arbejde kendt. G.B.
Utr. K.
Rachette, Jacques Dominique, 1744-1809, Bhgr. F. 22. Dec.
1744 i Valencay (P), d. 10. Juni 1809 i S. Petersborg. Gift 25. Okt. 1765 i
Kbh. med Esther Christine van Dockum, døbt 29. April 1746 i Lyngby, d.
1835(?), D. af Møllebygger Martin van D. og Anna Margrethe Jean.
Uddannelse: Nævnes som
Elev ved Akad. fra 1763; lille Sølvmed. og lille Guldmed. 1763 (for Relieffet
Vejen gennem det røde Hav, Gips, tilh. Akad.), store Guldmed. 1764 (Dronningen
af Saba, som besøger Salomon); indsendte 1770 en Jupiter-Figur til Bedømmelse
for hermed at blive Medlem, men trods Støtte fra sine Landsmænd Jardin og Saly
blev hans Anmodning afslaaet med den Motivering, at han ikke havde studeret i
Udlandet, medens den egentlige Aarsag til Afslaget utvivlsomt var den, at han
var Udlænding.
En Buste af Fr. V (efter
Saly) paa Langesø bærer R.s Signatur. Snart efter sit Nederlag
forlod R. Danmark, og
1773-76 arbejdede han i Hamborg med dekorativt Skulpturarbejde
til Slottet i Wandsbek:
Spejlrammer, Festoner, Konsoller og Vaser. 1773 fik han Betaling for
en Buste af Tyge Brahe,
som blev opstillet i Taarnet sst., 1776 for en Frontispice med det
Schimmelmannske Vaaben
holdt. af Vildmænd (bev. i Have i Wandsbek). 1779 rejste han til
Rusland, hvor han blev
Direktør for den kejserlige Porcelænsfabrik i S. Petersborg. - Et
allegorisk Stik i Anl. af
Conrad Holcks Bryllup 1769 udført af Defehrt (o: Carl de Fehr) efter
Tegning af +Rachet*, er
muligvis af Dominique R. B.L.G.
M. Krohn: Frankrigs og
Danm.s kunstn. Forb., I-11, 1922; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 TI, 196,
198 og 1935 1, 346; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhiiuser, 1935, 126;
Tove Clemmensen i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 111, 1947, 251-52; O.
Andrup sst. 432, 434; V. ThorlaciusUssing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.
Rademacher, Niels Grønbek, 1812-85, Maler. F. 30. April
1812 i Nyborg, d. 17. Maj 1885 paa Godset Penth i Estland. Forældre: Barber og
Kirurg Joachim Gottfried R. og Anna Marie Grønbek. Ugift.
Uddannelse: Var oprindelig
paa Herredskontor og kom først paa Akad. 1832, 20 Aar gammel; var samtidig i
Malerlære hos P. Kongslev; Elev af Gipssk. fra Dec. 1835, af Modelsk. fra Juli
1836; lille Sølvmed. 1837, store 1845 (konk. hertil paa Opfordring af Rørbye).
Rejser: 1839 Norge; 1845-47 og 1849-50 i Finland; 1879 Prag; boede ved sin Død
paa sin Søsterdatters Ejendom i Estland. Udstillinger: Charl. 1837-81 (18 G.
m. 35 Arb.); Finska Konstforeningens Exposition, Helsingfors, 1848; Nord.
Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882 ;Ældre Portrætter, Kristiania,1892 ;
Raadhusudst. 1901; Silhouetudst. 1931.
Arbejder: Portræt af
Godsejer Chr. Gjeddes Forældre (Aalborg Mus.); En Kone lærer en lille Pige at
strikke (udst. 1837); En Brud fra Hitterdal i Norge (1839, Kunstindustrimus.);
En Bonde fra Hitterdalen (1839, forh. Joh. Hansens Saml.); Norsk Bondestue i
Telemarken (udst. 1840) ; Parti ved Hougdal Fos, Norge (udst. 1840) ; Portræt
af Etatsraad S. A. Fjelstrup (1841, Kopi af A. H. Hunæus); Portrætter af
Justitsraad J. P. Elith (1843, Olie; lit. af E. Fortling) samt af Biskop N. E.
Øllgaard (Tegn., lit. af
Em. Bærentzen) og kgl. Kapelmusikus Chr. Kellermann (Tegning, Sortkridt, i Det
kgl. Bibl., lit. af Em. Bærentzen); Rugaard i Jylland (udst. 1843); En Bonde
fra Telemarken (1844, forh. Joh. Hansens Saml.); En jysk Bondekone ved sin Rok
(udst. 1861) ; Finlandsk Landskab i Nærheden af Wiborg (udst. 1869);
Prospekter af Vasahøj (c. 1870), Vilvorde (1876), Ordruphøj og Ordrup Kirke
(1880) samt Lindegaarden i Ordrup (1882) (alle i Øregaards Mus.); Prospekt af
Prag (1879, forh. Joh. Hansens Saml.); Prospekt af Nyborg (Tegn. 1881, Det
kgl. Bibl.).
Arbejder i Finland:
Familien Jaenisch samlet hos Kommerceraadinde Helene Jaenisch i Wiborg (omkr.
1845, tilh. Friherreinde N. Cedercreutz, Helsingfors); Prospekter fra
Ejendommene Horttana, Herttuala og Mon repos ved Wiborg (ml. 1845 og 50,
heraf kendes omkr. en halv Snes i finsk Privateje); Portrætter i Olie af Byens
fornemme Familier samt Litografier og Silhouetter.
Rademacher, der oprindelig
var rejst til Finland paa Opfordring af den russiske Gesandt i Kbh. Baron Paul
Nicolaij, som ønskede at beskæftige ham paa sit Gods Mon repos ved Wiborg, kom
til at tilbringe Størstedelen af sin Tid i dette Land som Gæst hos Familien
Jaenisch i Wiborg, og han sluttede et nært Venskab med flere af Familiens
Medlemmer. Da han 1847 vendte hjem til Danmark, laante Helene Jaenisch ham en
større Pengesum, saa han var i Stand til at købe Langesgaard i Jylland og
nedsætte sig som Godsejer. Skønt Familien Jaenisch flere Gange siden synes at
have forstrakt ham med Penge, maatte han dog fas Aar efter gas fra Gaarden. Red.
Utr. K. - J. R. Aspelin i
Finskt Museum, 1906, 70; E. Lexow i Kunst og kultur, Studier og Afhandlinger
L. Dietrichson tilegnet, 1908,172; K. Meinander: portræt i Finland, I-11,
1931; L. Bobe: Kat. for Silhouetudst. 1931, 14, 30; J. v. Koskull: Niels
Rademacher och familjen Jaenisch i Wiborg i Astra (finsk Tidsskrift) Maj 1945,
108-11; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949.
Raedel, Georg Christian Carl, 1808-70, Maler.
F. 11. Nov. 1808 i Rendsborg, d. 15. Jan. 1870 i Kbh., begr. sst. (Ass.).
Forældre: Sergent Georg Siegfred Samuel R. og Anna Margrethe Regina Sandem.
Gift 3. Juli 1842 paa Vallø med Komtesse Henriette Raben, f. 23. Juli 1811 paa
Aalholm, d. 12. Febr. 1882 paa Fr.berg, D. af Lensgrev Frederik Christian R.
og Amalie Gregersine Juel.
Uddannelse: Kom til Kbh.
som Malersvend; Elev af J. L. Lund og Akad., hvor han 1834 avancerede fra 1.
til 2. Frihaandssk. og 1838 vandt den lille Sølvmed. for Tegning efter Model.
Udstillinger: Charl. 1836, 37 og 39 (3 G. m. 7 Arb.); Udst. af Lægeportrætter
1922.
Arbejder: Malede enkelte
Genrebilleder (fx Lille Pige ved en Bæk, udst. 1837), men har især udført
Portrætter: Anna Theodora Barbara Regenburg, f. Wetche (1837, Fr.borg); samme
(Kunstmus., dep. i Marineministeriet); Victorine Schouboe (1838, forh. Joh.
Hansens Saml.); fig. Medlemmer af Familierne Selby og Bille Brahe: Louise
Selby, f. Falbe (2 Expl. litograferet af P. Gemzøe), Charles Selby (2 Ekspl.,
civil og i Uniform), Eleonora Selby, Charles Ernst Selby, Caroline og Amalie
Selby (Dobbeltportræt), Jeromia Bille Brahe, f. Selby, Henrik Bille Brahe og
Louise van Brienen (alle udført 1839, i Familieeje); desuden Forlæg til
Litografi af Prinsesse Wilhelmine Marie.
Raedel levede efter sit
Ægteskab 1842 som Landmand paa Lolland, men flyttede siden
af Helbredshensyn til Kbh. T.H.C.
H. Berner Schilden Holsten
og Albert Fabritius: Baron Charles Joseph Selbys Desvendens, 1935, 169-72,
176, 179.
Raentz, Johann David, 1729-83, Bhgr. Døbt 18. Sept.
1729 i Bayreuth, d. 1783 i Berlin. Fader: Hofbilledhugger Johann Gabriel R.
Broder til Johann Lorentz Wilhelm R. (s. d.).
Kom 1754 til Kbh. s. m.
Broderen J. L. W. R. Udførte nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg
(s. m. Broderen) og vendte allerede 1756 tilbage til Tyskland. B.L.G.
Ove Bauditz i Hist. Medd.
om Kbh., 2. Rk. 1, 1923-24, 285.
Raentz, Johann Lorentz Wilhelm, 1733-76, Bhgr. Døbt 18. Marts
1733 i Bayreuth, d. 22. Dec. 1776 i Berlin. Broder til Johann David R. (s.
d.).
Kom 1754 til Kbh. s. m.
Broderen Johann David R. Besøgte Akad. og vandt 3. April 1755 store Guldmed.
for et Basrelief: Lot og Sodomas Undergang. En Kopi, forsølvet af J. C.
Holtzbecher, blev betalt af Partikulærkassen 1756. R. har s. m. Broderen
udført nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg. 1756 rejste de begge
tilbage til Tyskland. B.L.G.
Utr. K. - F. J. Meier:
Fredensborg, 1880; Meldahl og Johansen, 1904.
Raets, Jakob, d. 1667, Kirurg, Maler. F. i
Flandern, d. 23. Okt. 1667 i Kbh., begr. sst.
(Holmens). Er mulig
identisk med Maleren Jacques Raétz, der 1665 malede Alterbillede i
La Valette ved Toulon. Red.
Th. u. B. - Pers. T., 6.
Rk. I, 1911, 5.
Raffn, Hans Lauritzen, - 1654 -, Maler. Gift 24. Dec.
1654 i Nakskov med Birgitte Bremtsis.
Nævnt i Nakskov Kirkebog
som Conterfejer. Muligvis identisk med Lauridsen, Hans
i Næstved (s. d.). C.A.J.
Rafn, Aage, f. 1890, Arkitekt. F. 21.
April 1890 i Kbh. Forældre: Adjunkt, senere Rektor ved Metropolitanskolen Carl
Hjalmar R. og Anna Elisabeth Albertine Kaper. Gift 1. Okt. 1927 i Hamar med
Lucie Hoel, f. 19. Okt. 1903 i Lillehammer, D. af Ingeniør Johan H. og Agnes
Elisabeth Ohlsen.
Uddannelse: Student 1908;
opt. paa Akad. Jan. 1909 ; Afgang Febr. 1919 ; store Guldmed. 1921;
Medarbejder hos Hack Kampmann 1918-20; selvstændig Virksomhed fra 1916.
Stipendier: Akad. 1920,
21, 22; Hirschsprung 1928. Udstillinger: Charl. 1917-18, 21, 28, 3132, 38, 41;
Kunstn. Eft. 1918-19; Stockholm 1918; Paris 1925; International Bogkunst,
Leipzig, 1927. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925; Eckersbergs Med.
1936; Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects ;
Emil Bissens Pr. 1948. Stilling: Forstander for Kunstindustrimuseets
Haandværkerskole 1925-30 og for Det tekniske Selskabs Kunsthaandværkerskole
1930-45.
Arbejder: Gudhjembanens
Stationer (1916, s. m. Kay Fisker, 1. Pr.); Politigaarden, Polititorvet.
(1918-24, s. m. Hack Kampmann, Chr. og H. J. Kampmann, Holger Jacobsen og
Anton Frederiksen; den kunstneriske Ledelse efter Hack K.s Død 1920) ; Villa,
Gl. Vartovvej 22 (1920, præmieret 1921) ; Ombygning af Store Mariendal,
Strandvejen 135 (1928); Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, s. m. K.
Gottlob og H. J. Kampmann, 1. Pr.); Villa, Skovvangen 18 (1931) ; S.
Lucasstiftelsen (1931) med Børnehjem (1934) og Spædbørnshjem (1936), alle
Bernstorffsvej 20; Løvgaarden, Sdr. Fasanvej 25-69 (1931, s. m. K. Gottlob og
H. J. Kampmann) ; Karreen Horsekildevej 36-48, Cæcilievej 18-22 og Lauravej
13-25 (1932, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1933); Vartov Gammel Kloster,
Klædebo Parkallé 28 (1934-36, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1935,
Eckersbergs Med. 1936) ; Christianshavns Vuggestue og Daghjem, Ved Stadsgraven
11-13 (1935); Egen Villa, Krathusvej 7 (1936) ; Teknisk Skole, Jul.
Thomsensgade 5 (1938, s. m. S. C. Larsen, præmieret 1946); Aldersrenteboliger
for Kbh.s Kommune ved Bavnehøj Alle og Tranehaven i Valby (1941, Emil Bissens
Pr. 1948) ; Den grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade (ny Udvidelse af Teknisk
Skole) (1942-43, s. m. S. C. Larsen); Aldersrenteboliger +Tranehavegaard* paa
begge Sider af Bavnehøj Allé (1943, præmieret 1944). Projekter: Kolding Domhus
(1918) ; Forslag til Ordning af Arealet om Aarhus Domkirke (4. Pr. 1918, s. m.
Chr. Kampmann) ; Krematorium (Akad.s store Guldmed. 1921); Forslag til Apotek,
Raadhus og Posthus i Nørresundby (2. Pr. 1922); Byplan for Hanstholm (1924,
præmieret); Forslag til Nyt Vartov (1925, præmieret); Skole paa Irlandsvej (3.
Pr. 1928); Universitet i Aarhus (2. Pr. 1931, s. m. H. J. Kampmann) ; har
desuden tegnet Kunsthaandværk og Inventar (bl. a. til S. Lucas Stiftelsens
Kirke, Bernstorffsvej 20 (1932)), beskæftiget sig med Bogkunst (bl. a.
Tilrettelæggelsen af LiselundBogen (1918)). Litterære Arbejder: Fra
Vognmagergadekvarteret (1914, s. m. Ejnar Dyggve og Kay Fisker); har endvidere
skrevet Artikler bl. a. til Arkitekten.
Aage Rafn kom tidligt til
at spille en betydelig Rolle inden for dansk Bygningskunst, ikke alene i Kraft
af en udpræget artistisk Begavelse, men ogsaa som en intelligent og skarp
Kritiker over for Akademiundervisningen og den efterhaanden noget
holdningsløse Nationalromantik, der fulgte i Nyrops Kølvand. Hans
Guldmedailleprojekt i 1921 betegner et Vendepunkt, og i sine tidlige Arbejder
- særlig Politigaarden, som i det væsentlige-staar som hans Værk - drev han
Ny-Klassicismens Krav om enkle, men forfinede æstetiske Virkninger ud i dets
yderste Konsekvens. Hvor Opgaven tvang til et vist Maadehold, har han arbejdet
med sikker Sans for Proportioner, fx i de bornholmske Stationsbygninger (s. m.
Kay Fisker) og Villaen paa Gl. Vartovvej.
R.s kunstneriske
Tilrettelægning af Liselund-Bogen fik paa sit Felt en tilsvarende Betydning og
vidner om den for ham karakteristiske Kombination af kølig Vurdering og
artistisk Følsomhed inden for en bunden Form. Der ligger vel heri en
Begrænsning, som stillede ham mere fremmed over for 30'ernes Krav om en friere
Udformning ud fra brugsmæssige Krav,Hans egen Villa viser dog, hvor sikkert
han behersker en helt frigjort Løsning. (K.H.J.) H.E.L.
Arch., 1914-15, 312-13
og$325-30 (Stationsbygninger); 1916-17, 73-78, 85-89 og 105-06 (samme);
1917-18, 301-05 (Arealet om Aarhus Domkirke); 1921, 81-91 (Guldmed.projekt),
121-22 (Hus paa Gl. Vartovvej); 1922, 56-57 og 60 (Bebyggelsesprojekt til
Nørresundby); 1924, 69-72 (Politigaarden), 102 (Byplan for Hanstholm); 1925,
112-15 (Nyt Vartov); 1926, 4-21 (Politigaarden); Ark. U., 1937, 15-16 (Teknisk
Skole); 1941, 103-04 (Aldersrenteboliger); 1943, 182-84 (Udvidelse af Teknisk
Skole); Ark. M., 1928, 30-31 (Store Mariendal), 71 og 76 (Skole paa
Irlandsvej);1936, 140 (g) (Lejlighedstyper); 1938, 22-26 (Eget Hus), 69-72
(Gammel Kloster); 1940, 37-44 (Teknisk Skole); 1948, (Jubilæums. haefte),14-19
(Politigaarden), 46 (Teknisk Skole); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern
Danish Architecture,1924 (Forord af Aage Rafn); Skønvirke, 1925, 103, 108;
1927, 149, 153; Nyt. T. f. Kunstind.,1932, 94; Tilsk.,19321, 440-48; Nordens
Kalender, 1934, 56-69; Artes, IV, 1936, 157-216; Steen Eiler Rasmussen:
Nordische Baukunst,1940; Danmark, 1946, 32-36; Pol. 21. April 1950 (60 Aar).
Rafn, Christian, 1740-1825, Maler. F. 13. Febr.
1740 paa Brahesborg, d. 9. Febr. 1825 sst., begr. i Gamtofte. Forældre:
Hollænder (Mejeribestyrer) Hans Hansen R. og Susanna Elisabeth Johansdatter
Post. Gift 1. Dec. 1792 paa Frederikslund, Østed Sogn, med Christiana Kiølbye,
f. 19. Nov. 1762 paa Barløsegaard, d. 8. Jan. 1825 paa Brahesborg, D. af
Forpagter Peder K. og Johanna Catharina Rønne.
Uddannelse: Besøgte Akad.,
hvor han i April Kvartal 1766 blev Nr. 1 i at tegne efter Gipsfigur; Elev af
Jens Juel, som han i sine første Billeder helt efterligner.
Arbejder: Ubekendt Mand
(sign. Rafn 1767, Fr.borg) ; Heinrich Levetzau, dennes Hustru Frederikke, f.
Schaffalitzky de Muckadell (forh. Lerchenborg) og Albrecht Christoffer
Schaffalitzky de Muckadell (Arreskov) (alle 3 1770); Albrecht Christopher von
Heinen og Søster Karen von Heinen (begge 1771, Gaunø); Adolph Rantzau (1771,
Krengerup). Et Kobberstik forestillende Frederik Bagger til Juulskov er bet.:
Rafn pinxit 1783. Mene Haas sculpsit.
Rafn var 1786 og 92
Forvalter paa Frederikslund og 1793 Mejeriebestyrer paa Brahesborg. T.H.C.
Gaunø kat., 1914;
Westergaard, 1930-33; Ank. kat. 17. Okt. 1950, Nr. 73 (Hee).
Rafn, Christopher, 1763-1801, Søofficer,
Silhouettør. F. 15. Aug. 1763 i Kbh., d. 3. Sept. 1801 i Kirke-Saaby, begr.
set. Forældre: Assistenshusforvalter Peder Ravn og Cathrine Elisabeth
Fabritius. Broder til Rasmus R. (s. d.). Ugift.
Ligesom Broderen Rasmus R.
havde Christopher R., der var Kaptajnløjtnant i Søetaten,
kunstneriske Anlæg.
Søofficersforeningen ejer Rasmus R.s Silhouet klippet af Christopher
R., der ogsaa kan have
udført Forlægget til den kobberstukne Silhouet af Henrik Gerner,
som blev stukket af Rasmus
R. I Privateje findes en Silhouet af Søsteren Ellen Christine
Rafn. H.D.S.
T. A. Topsøe-Jensen og E.
Marquard: Søetatens Officerer, 11, 1935,345-48; H. G. Olrik i Den lille
Portrætkunst,1949.
Rafn, Rasmus, 1764-1805, Søofficer, Kbst.,
Miniaturemaler. F. 18. Okt. 1764 i Kbh., d. 24. Dec. 1805 sst., begr. sst.
(Holmens). Broder til Christopher R. (s. d.).
Rasmus Rafn, der som
Søofficer bl. a. gjorde Tjeneste ved Søkortarkivet og ved sin Død var
fungerende Chef for dette, dyrkede Miniaturemaleri og Kobberstikkunst.
Søoffieersforeningen ejer saaledes en Miniature af R. forestillende Broderen,
Kaptajnløjtnant Christopher R. 2 kobberstukne Silhouetportrætter af Kommandør
Henrik Gerner og af ovennævnte Broder Christopher R. er sign. R. R. sculps(it)
og kan med Sikkerhed tilskrives R. H.D.S.
Westergaard, 1930-33; T.
A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 348-47.
Ragoczy, Laura Johanne Vilhelmine, f. 1880,
Bhgr. F. 14. Juni 1880 i Aarhus. Forældre: Skomagermester Johan Peter Harde
Kandelsdorff og Vilhelmine Magdalene Winterlich. Gift 4. Juni 1901 med
Grosserer Johannes Walther Franz Lothar Valerius R., f. 11. Maj 1869 i Sagan,
Schlesien, S. af Oscar Adalbert R. og Emma Karoline Zimmermann.
Uddannelse: I nogle Aar
fra 1901 Elev af Elna Borch. Rejser: Mange Rejser til Italien. Udstillinger:
Charl. 1910, 14, 16, 18, 21-24, 26, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920;
Kvindl. Kunstn.samfund 1930. Hverv: Medl. af Bedømmelseskomiteen i
Haandarbejdets Fremme og af Forretningsudvalget for Kbh.s Damekreds for
Tønderkniplinger.
Arbejder: Emma. Barnefigur
(udsi. 1910, i Kalksten 1916, tilh. Aarhus Mus., erhv. for Marie Lehmanns
Legat); Lille Eva (Kalksten, udet. 1918) ; Hjertesorg (Kalksten, udet. 1920) ;
har desuden udført Portrætbuster. Red.
Rahl, Carl,
1812-65, Maler. F. 13.
Aug. 1812 i Wien, d. 9. Juli 1865 set. Fader: Kobberstikker og Maler Carl
Heinrich R.
Uddannelse: Akademierne i
Wien, München og Stuttgart. Rejser: 1836-45 i Rom (nær Ven af Joseph Anton
Koch) ; 1845-47 bl. a. i Hamborg, Hertugdømmerne og Kbh.; fra 1850 mest i
Wien. Embede: 1863 Prof. ved Akad. i Wien.
Arbejder fra Opholdet i
det danske Monarki: Hertugen af Augustenborg og Hertuginden i Anl. af deres
Sølvbryllup 1845 (Gisselfeld); Prinsen af Nør (1845, litograferet af E.
Fortling) ; Grevinde Danner (if. Wurzbach) ; Chr. VIII (litograferet af A.
Kaufmann) (Skitse paa Langesø); Baronesse Louise Liliencrone, f. Tutein (1848,
litograferet af I. W. Tegner); Grev M. J. Scheel-Plessen (stukket af H. Sager)
og formentlig Grevinden, f. Hedemaren (Pendantstik) ; Lægen D. F. Eschricht
(1847, Universitetets med.-fysiologisk Institut); Fr. E. Bliicher (1847,
Giesegaard) ; Theophilus Hansen (1854, stukket af Chr. Meyer). - I Glyptoteket
Billedet: Demodokos synger for Phæakerne.
Rahl var Portrætmaler, men
ogsaa Historiemaler i stor Stil og havde især malet Hohenstaufernes Historie.
Da Kejseren af Østrig bestilte et af disse Billeder, var R.s Ry sikret. Et
stort Billede Fra Kristenforfølgelserne havnede i Hamborg (Kunsthelle) og
forplantede hans Ry. Han rejste mod Nord, portrætterede Hertugfamilien paa
Augustenborg og +mange af de højeste Embedsmænd der og i København, hvortil
han kaldtes af Kongenu (Wurzbach), hvis Portræt (nu ukendt) han ogsaa malede.
Der skal have været Forhandlinger med ham om Udførelse af en Række Portrætter
af fremragende Danske til Fr.borg; men disse afbrødes ved Kongens Død. Ideen
med en Samling af et Lands berømte Mænd (som Fr.borgs) har aabenbart grebet R.
stærkt, thi i de følgende Aar malede han en Snes Portrætter af betydelige
tyske Kunstnere, som han testamenterede til Hochstifto i Frankfurt. R.
sluttede sig fanatisk til Oprørerne og vilde selv have deltaget i Kampen. I
Wien var han en nær Ven af Theophilus Hansen, der baade blev malet af ham,
ejede hans Selvportræt og tegnede hans Gravmæle, og denne valgte ogsaa R. til
Dekorering af flere af sine Bygninger (Hærarsenalet og den græske Kirke i
Wien, Universitetet i Athen) og støttede ham stærkt under Angreb. 1860
arbejdede R. for Storhertugen af Oldenborg.
Rahl var højt værdsat af
sin Samtid. Hans Farveholdning er grel og voldsom, hans
Penselføring flot; han
forlener sine Portrætter med en fast, næsten dramatisk Karakteristik,
og hans mægtige Billeder
ejer Fantasi og Storslagenhed, men er som de fleste Malerier
fra den tyske Romerskole
Nutiden ubehagelige. Det var en Lykke for dansk Kunst, at
denne +Forløber for
Makart* ikke knyttedes nærmere til Danmark.
O.A.
Th. u. B. - Wurzbach:
Biograf. Lexikon des Kaiserreichs Osterreichs, XXIV, 1872, 230; Strunk, 1882;
Westergaard, 1930-33.
Rahr, Erik, f. 1900, Bhgr. F. 4. April
1900 i Odense. Forældre: Bankbogholder i Odense, senere Bankbestyrer i Kbh.
Hack R. og Ragnhild Schielderup. Gift 1 ° 12. Okt. 1928 paa Fr.berg med Karen
Bodil Engel, f. 23. Jan. 1906 paa Fr.berg, d. 31. Dec. 1938 sst., D. af
Fabrikant Axel E. og Julie Michelsen. 2° 27. Aug. 1948 i Gentofte med
Balletdanserinde Tove Bircow Lassen, f. 13. Jan. 1917 i Kbh., D. af Fabrikant
Kjeld Peter L. og Edith Schoustrup.
Uddannelse: Student 1918,
tand. phil. n. A.; kom til Kbh. for at studere ved Polyteknisk Læreanstalt;
Elev hos Anton Hanale i Wien Sommeren 1920; vendte tilbage til Wien og var 2
Aar Elev hos Hanale; derefter et Aar Hospitant ved Akad. i Kbh. hos E.
UtzonFrank; Akad.s store Guldmed. 1927. Stipendier: Akad. 1928-29 (store);
Emma Bærentzen 1928; L. Zeuthens Legat 1941; Tuborgfondet 1949. Rejser: 1920
og 1921-22 Wien; 1922 Norditalien; 1926 Paris, Florens; rejste 1928 til
Italien og bosatte sig i Florens til 1931; 1933 og 35 London. Udstillinger:
Charl. 1928; Billedhuggersammenslutningen 1933, 35 og 38; Oslo 1938;
Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943. Hverv: Medstifter af
Bhgr.eammenslutningen af 1933; Medl. af Akad.s Jury 1934-40.
Arbejder: 2 dekorative
Drengestatuer til Facaden af Arbeiterbrotwerke, Linz (1921) ; Statuetter og
Skitser skaaret i Klæbersten (Wien 1921-22); Fodboldspiller, Statuette (1923,
Bronze; tilh. Boldklubben 1903); Siddende draperet Kvinde (1926, Kunststen);
Liggende Kvindefigur (Gips, Akad.s store Guldmed. 1927); Aamanden og Mosekonen
(liggende Figurer) (1930, Bronze; Klosterhaven, Odense); Statue af Vitus
Bering (Florens 1930, Bronze); 4 Relieffer til Direktionens Forværelse i
Handelsbanken (Erichsens Palæ), Kgs. Nytorv (1930, Gips); Drengen, der griber
Ørnen i dens Flugt (1932, Bronze; opstillet i Haveanlægget i H. C. Andersens
Hus i Odense); Knælende draperet Kvindefigur (Bronze, 1933) ; Morten i
Soveposen (1937, Granit); Merkurrelief til Privatbanken, Kgs. Nytorv (1938,
udf. i Stentøj hos Saxbo); Søslangen (Granit-Mosaik, 1944). Portrætter
Direktør Charlie Hansen (1935, Granit; Danish Bacon Co., London); Adelina
Genée Isitt (1938, Marmor; Royal Academy of Dancing, London); Godsejer Ejnar
Schou (Palsgaard); Grosserer Christian J. Kampmann (Bronze, i Familieeje).
Keramik: Medhjælper for Jean Gauguin hos Bing & Grøndahl 1928; har senere
arbejdet med Stentøj især hos Nathalie Krebs (Arb. i Kunstindustrimus. i Kbh.
og Oslo); siden 1947 eget keramisk Værksted (Smykker, Relieffer, Statuetter,
Portrætter).
Rahr havde som Dreng
tegnet og modelleret, men da han kom til Kbh. som Student, begyndte han at
studere ved Polyteknisk Læreanstalt. En Sommerrejse til Østrig 1920, hvor han
i Wien en kort Tid arbejdede hos Anton Hanale, førte imidlertid til, at han
opgav Ingeniørstudiet og i 2 Aar blev Elev paa Hanaks Værksted. Han fik her en
rent haandværksmæssig Uddannelse, foruden at
han stilistisk førtes i
Retning af den lidt løse svungne Wiener Rokoko. Siden under Arbejdet
i Utzon-Franks Atelier kom
han under Indflydelse af en strengere akademisk Tradition,
som det allerede ses af
Statuetten Fodboldspiller (1923). Et Gennembrud, som dog ikke
skulde føre nogen
betydningsfuld Udvikling med sig, fik han med Guldmedaillearbejdet,
den store liggende
Kvindefigur, hvis vældige spændte Volumener virkede noget forcerede
og ikke synes at forlene
Figuren med den forventede skulpturelle Tyngde. Mest vellykket af hans senere
Arbejder er maaske Drengefiguren med Ørnen i H. C. Andersens Hus (1932) med
sin lidt kølige Plastik. I de senere Aar har R. især beskæftiget sig med
Keramik,
som han, efter at have
bosat sig paa Fyn, brænder i eget Værksted.
M.B.
Berl. Tid., Nat.tid., Pol.
og Soc. Dem. 8. Nov. 1927; Pol. 27. Marts 1928; Berl. Tid. 27. Sept. 1932; B.
T. 6. Okt. 1932 (Houmark); Fyns Stiftstid. 11. Okt. 1932; Ekstrabl. 4. Febr.
1933; Ark. M., 1933, 288; Pol. 8. Aug. 1943 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 28.
Marta 1950 (Int.); Pol. 4. April 1950.
Rambusch, Agnes, se Slott-Møller, Agnes.
Rambusch, Frode Christian Valdemar, 1859-1924,
Maler. F. 23. Marts 1859 i Sønder Omme, d. 19. Okt. 1924 i Brooklyn, begr.
sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Vindinge, Edvard Vilhelm August R. og Anna
Olufine Posthumor Olufsen. Gift 1 ° med Valborg Olsen, f. 30. Sept. 1867 i
Kristiania, d. 30. April 1900 i New York, D. af Malermester Henrik William O.
og Mathea Olsen. 2 ° 8. Maj 1902 med KarenElise Juel, f. 24. Sept. 1865 i
Kbh., d. 1937 paa Bahamaøerne, D. af Toldinspektør Niels J. og Anna Rømer.
Uddannelse: I Malerlære i
Odense; forti. til Akad. hos C. V. Nielsen; besøgte dette 187579; arbejdede
som Maler 1882-89 i Berlin, Paris, Ziirich, Miinchen og Kristiania.
Frode Rambusch rejste 1889
til New York, hvor han 1899 blev Eneindehaver af og Direktør for Rambusch
Decorating Company, der udførte Dekoration af 125 katolske Kirker (til. a.
Katedralen i Baltimore og Sankt Agnes Kirke i Cleveland, Ohio) og Klostre,
samt 40 Teatre og adskillige store Hoteller. Red.
Paul Hennings: Slægten
Rambusch, 1928, 40-42; Niels Hansen i Nord. Ugebl. for katholske Kristne,
1937, 977-78.
Ramee, Joseph-Jacques, 1764-1842, Arkitekt. F. 18.
April 1764 i Charlemont (el. Charteux) ved Givet, Dept. Ardennes, d. 18. Maj
1842 i Beaurains ved Noyon. Forældre
Jacques R. og Dieudonnée
Lambert. Gift 10. Aug. 1805 i Hamborg med Caroline Henriette Cornelia Dreyer,
f. 19. Aug. 1787 i Hamborg, D. af Købmand Christian Leonhard D. og Friederica
Ursula Haack.
Uddannelse: Begyndte 15
Aar gammel at uddanne sig til Arkitekt og kom et Par Aar efter ind i Greven af
Artois' (Louis XVI..s Broders) Bygningsvæsen, der lededes af F.-J. Belanger;
avancerede her til inspecteur des båtiments, men traadte 1792 ind i Hæren som
Officer i General C.-F. Dumouriez' Stab. Da Generalen vendte sig mod Konventet
og søgte Forbindelse med Østrigerne, blev han forladt af sine Tropper og
maatte med nogle Officerer, deriblandt R., gaa i Landflygtighed; 1794 nævnes
R. derfor i Hamborg, hvor han slog sig ned og fandt et Klientel, der forstod
at anvende en ung Pariserkunstner baade til deres private Foretagender og til
officielle Opgaver som fx Børsen (1803-04). Rejser og Arbejdsomraader: Med
Hamborg som Hovedkvarter erobrede R. sig ml. 1801 og 06 en Position hos det
rige kbh.ske Borgerskab og fandt desuden Vej til det hertugelige
Meklenborg-Schwerinske Hof, for hvilket han byggede i Ludwigslust. Sit
Forretningstalent viste han ved at oprette Firmaet Masson & Ramee der tog sig
af Dekorering og Møblering. Det var ogsaa i Hamborg, at han kom i Forbindelse
med den engelskfødte Forretningsmand John Parish, der senere skaffede ham
Indpas i Amerika, hvor han opholdt sig 1811-16 optaget bl.a. af Byplanlægning
(Parish-Town) og Opførelsen af det store Union-College i Schenectady. Derefter
vendte han tilbage til Europa, synes at have været i Belgien og begynder fra
1823 i Paris, hvor han blev boende til sin Død, at udgive sine Arbejder i
litograferede Hæfter. Endnu 1833 ses han at have Forbindelse med Danmark,
idet Litografiet af Konferensmad Baurs Park i Blanksnese er dat. 1805 & 1833.
Arbejder i Frankrig: Autel
de la fedtration paa Champ de Mars i Paris (1790, R.s første selvstændige
Arbejde). I Tyskland: Borsenhalle i Hamborg (1803-04); Mausoleum i
Ludwigslust for den 1803 afdøde Prinsesse Helene Paulowna (1811-16). I
Danmark: St. Kongensgade 72 for Fr. de Coninek (muligt allerede 1797);
Dekorationen af Erichsens Palæ paa Kgs. Nytorv (omler. 1799-1801, s. m. Pierre
Étienne Lesueur) ; Dekorationer i Const. Bruns (fork. Moltkes) Palæ i Dr.
Tværgade, sammøs Landsted, Sophienholm, samt Planlægning af Haven sst.; Haven
til Peter Erichsens Conradshøi (med et +Tempel*); Hellerupgaard for Erich
Erichsen; desuden Møblering for Schimmelmann og muligvis Dekoration af Salonen
paa Bernstorff (alle omler. 1802); Baurs Have i Blankenere (paa Litografiet
dat. 1805 & 1833); Øregaard i Hellerup; Frederikslund for Fr. de Coninck (ikke
dat.). 1 Amerika (under Ophold 181116): Planlæggelse af Parish-Town;
Opførelsen af Union-College (Schenectady); Landsteder i Duanesburg (N.Y.) og
Calverton (Maryland). - Arbejder efter Tilbagekomsten til Europa er, saa vidt
vides, ikke bekendt, men kan muligvis findes i hans Publikationer, hvoraf
fintet komplet Eksemplar har været tilgængeligt. Arbejder udg. i Litografs:
Jardins irréguliers et maisons de campagne de tour genres et de touter
dimensions executés dans differentes contrees de 1'Europe et de l'Amérique,
Septentrionale par J. R. Paris 1823 (Titlerne, ogsaa paa Engelsk og Tysk,
varierer noget; et komplet Sæt findes, saa vidt vides, ikke; Universitetsbibl.
i Miinster i Westphalen har (el. havde) 2 Hft., Akad.s Bibl. i Kbh. har nogle
Blade); Pares et jardins composes et executés dans differentes contrées de
1'Europe et des Mats anis d'Amérique par J. R. Paris u. A.
Hele Rampes Uddannelse
synes at være foregaaet inden for Greven af Artois' Bygningsvæsen, hvis
førende kunstneriske Personlighed var Francois-Joseph Belanger (1744-1818),
der var Elev af Blondel og dermed forankret i den bedste franske Tradition.
Modsat det kongelige Bygningsvæsen, der nødvendigvis gik i Retning af det
pompøse og officielle, dyrkede man i det grevelige comtoir des båtiments det
bekvemme, det raffinerede og det moderne, hvilket i denne Sammenhæng vil sige
det engelske, som Belanger efter i sin Ungdom at have arbejdet og studeret i
England var med til at bringe paa Mode i sit Fædreland.
Paa Grund af R.s
internationale Virksomhed er det vanskeligt at faa Overblik over Udvik-
lingen af hans Stil. I
Danmark viser han sig som en streng, ja tør Klassicist, hvis Bygnin-
gers Virkning beror paa
symmetrisk Deling i tre kubiske Enheder med et Minimum af
Dekoration og en Rytme,
der opmas ved, at Midtpartiet forskydes i Forhold til Fløjene,
som gerne er lavere. Dette
Skema synes han at bevare ogsaa i de kun i Afbildning kendte
gotiserende Arbejder. En
væsentlig og karakteristisk Virkning opnaar han ved Kontrasten
mellem det nøgterne,
skarptskaarne Hus og en omgivende romantisk Have af den Type, som
uden for England kaldes
engelsk. Det er muligt, at han paa denne Maade har haft nogen Indflydelse paa
den samtidige C. F. Hansen. I Union-College gaar han bort fra det isolerede
Hus og skaber et symmetrisk, aabent Anlæg af flere sammenknyttede Bygninger,
saaledes at et stort Areal inddrages i Kompositionen paa en Maade, der ikke er
uden Lighed med Chr. Hansens langt senere Komumnehospital i Kbh. J.R.
F. J. L. Meyer: Skizzen zu
einem Gemulde von Hamburg, 1800, 3. Hft., 245; 4. lift., 55; Hamburgisches
Künstlerlex., I, 1854; L'amateur des autographes, 1876, nr. 277-79; S.
Blondel: L'art pendant la resolution, Paria u. A., 88; F. J. Meier i T. f.
Kunstind., 1894,1-20; H. W. Singer: Allgemeines Kunstler-Lex., III, 1901, 12;
Kunst-u. Geachichtsdenkmaler Mecklenburg-Schwerlns, 2. Aufl., III, 1900, 265
f.; Carl Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901, 748 f., 789; Chr. B. Reventlow: En
dansk Statsmands Hjem, II, 1903, 138 f.; L. Bobé i Pers. T., 5. Rk. II, 1905,
54-55; samme: Frederikke Brun, 1910, 43-44,156; samme i Hist. Medd. om Kbh.,
IV, 1913-15, 499, 515, 585, 694-95; Foreningen af 3. Dec., Aarg. 1919, Tvl.
1-8 (Øregaard); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 34-45; M.
Krohn: Frankrigs og Danm.a kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach i Hiat.
Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 263-85; L. Reau: L'art francais aux
Etats-Unis, 1928, 20-22; J. Werner: En dansk Storkøbmand, 1927; Fr. Weilbach:
C. F. Harsdorff, 1928; P. Lespinasse: Les artister francais en Scandinavie,
1928, 172, 173; Jean Stern: F.-J. Belanger, II, 1930, 194, 276, 280; L. Bobé:
Ida Brun Grevinde Bombelles, 1932, 21, 71-74; Fr. Weilbach i Ark. M., 1933,
349-58; L. Bobil i Danske Mag., 7. Rk. I, 1934, 13, 20, 25, 33, 107 ,, 196
(Hennings' Dagbog 1802); Paul Th. Hoffmann: Die Elbchaussee, 1937, 86, 152,
183, 228; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 55, 486-87, 539;
H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942, 56-58, 113 f.; C.
Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 140; Talbot Hamelin: Greek Revival
Architecture in America, 1944.
Ramsart, P. G., 18. Aarh., Kbst.-Dilettant.
Et udateret Oktavstik fra det 18. Aarh. fore-
stillende et Flodparti med
en Borg og nogle Skibe er sign. +P. G. Ramsart*. Denne Kobber-
stikker kan maaske være
identisk med Kaptajnløjtnant i Søetaten Peter (Gorrissen)
Ramshart (1723-58). H.D.S.
Krohn, I, 1889, 62; T. A.
Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 350.
Ramus, Joachim Frederik, 1685 el. 86-1769, Matematiker,
Arkitekt. F. 10. Sept. 1685 el. 3. Juli 1686 i Trondhjem, d. 4. Jan. 1769 i
Kbh., begr. sst. (Frue). Forældre: Lektor, Magister Melchior R. og Anna Kyhn.
Gift 28. Dec. 1722 med Maria Schiønnebøl, f. 9. Maj 1696 i Kbh., d. 17. Febr.
1771 sst., D. af Kaptajnløjtnant, senere Schoutbynacht Hans S. og Josina Maria
Macody.
Uddannelse og Embeder:
Artium i Trondhjem 1707, Baccalaureus i Kbh. 1710; ved Universitetet Elev af
Ole Rømer og dennes Medhjælper ved Udarbejdelsen af Kort (bl. a. over
Nordsøen); 1718-20 Stadskonduktør i Kbh., 1720 Lærer ved Navigationsskolen paa
Møn og senere i Kbh. (nedlagt 1737); virkede som Prof. i Matematik ved Kbh.s
Universitet 1722-47; 1725 Direktør for Brand- og Vandvæsenets Kommission;
Medl. af Kommission til Kbh.s Genopførelse efter Branden 1728, af
Slotsbygningskommissionen 1738.
Arbejder: Deltog i
Genopførelsen af Frue Kirke og udførte hertil et Projekt med Spir
(approberet 10. Aug. 1731,
Rigsarkivet), Taarnet paabegyndtes 1733, styrtede sammen,
hvorefter E. D. Håusser og
H. H. Scheel gav en ny Tegning; ledede Istandsættelsen af
Fr.borg 1731-35; gav
Tegning til 11 Professorresidenser (approberet 1732). - Han skal selv
have kunnet stikke i
Kobber. Red.
C. Molbech: Videnskabernes
Selskabs Hist., 1843; F. Beckett: Fr.borg, I, 1914; Fr. Weilbach: Thurah,
1924; C. Elling i Danm.s Kirker, København I, 1945 ff.; J. Steenberg: Chr.
IV.s Fr.borg,1950.
Randahl, Jakob Erhard, - 1740'erne -, svensk Officer.
Fader: Kaptajn i Vestmanlands Regiment Christian R. Opholdt sig i 1740'erne
som Løjtnant i gottorpsk Tjeneste i Holsten. I Nationalmus., Stockholm
(Gravyrsaml. Nr. 436) findes Kopitegninger udført af R. af holstenske
Haveplaner (bl. a. Jersbek, 1741). En Plan af Fæstningen Tønning (1748)
er i Landesbibliothek,
Kiel. B.L.G.
C. Elling: Nogle
Herregaardshaver fra det 18. Aarb., 1939, 327, 328, 330, 359 (Note 2 og 4)
(Danske Herregaardshaver Hft. 13); Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939,
198; A. Lewenhaupt: Karl XII.s officerare, II, 1921, 531.
Rannow, Thorvald Emil, f. 1878, Maler, Tegnelærer. F.
6. Nov. 1878 i Hunderup ved Odense. Navneforandring 25. Marts 1902. Forældre:
Sagfører Rasmus Rasmussen og Emma Hansine Elisabeth Jørgensen. Gift 15. Sept.
1911 paa Fr.berg med Gudrun Pfeil, f. 20. Sept. 1882 i Kbh., D. af Brygger,
Driftsbestyrer Carl Hans Theodor P. og Gertrud Elisabeth Faber.
Uddannelse: Student 1897;
3 Aar i Malerlære, blev Svend 1900; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense og Kbh.;
opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1901; Afgang Maj 1908. Stipendier: K. A.
Larssen 1909. Rejser: 1907 Italien. Stillinger: Lærer i Tegning ved Teknisk
Skole i Kbh. 1907-28; egen Tegne- og Malerskole 1911.47.
I 36 Aar havde Rannow en
stærkt besøgt Tegneskole, der forberedte til Akad. og tillige
bl. a. uddannede
Malerinder til Porcelænsfabrikkerne.
Red.
Studenterne fra 1897. Red.
af Niels Munk Plum, 1922, 62.
Rantzau, Otto Manderup, Greve, 1719-68, Stiftamtmand,
Gehejmeraad. F. 22. Maj 1719 i Kbh., d. 2. Okt. 1768 sst., begr. i Holmens
Kirkes Kapel. Forældre: Greve, Kammerherre, senere. Statholder, Stiftamtmand
Christian R. og Charlotte Amalie Gøye. Gift 3. Dec. 1754 paa Petersdorf med
Eibe (Eva) Margrethe v. Levetzau, f. 26. Dec. 1736, d. 26. Dec. 1791 i Wismar,
D. af Landraad Joakim Didrik v. L. og Eibe Marie v. Qualen.
Rantzau, der gjorde sig
fortjent som Elsker af Litteratur og Kunst, har malet et Portræt af
Faderen. Red.
Sandvig, 1795; Harald
Jørgensen i Dansk biogl. Leks., XIX, 1940.
Rapost, Esaias, - 1644-78, Maler. Begr. 3.
Marts 1678 i Kristiania (Frels.). Fader: formentlig Jacob R. (s. d.).
Formentlig Broder til Henrich R. (s. d.). Gift 1° med Maren Knudsdatter, begr.
7. Sept. 1654 i Kristiania. 2 ° 10. Juni 1655 i Kristiania med Maren
Nielsdatter (Enke efter Bygmester Morten Pfundt), begr. 29. Juni 1670 i
Kristiania.
E. R. kom sandsynligvis
fra Danmark til Norge engang i 1640'erne ; han virkede i Kristiania som en
anset Haandværksmester og Portrætmaler fra 1644 til sin Død. Benyttedes bl :
a. af Militæret til at staffere og forgylde Fodfolksfaner og Rytterstandarter
samt forsyne dem med Figurer og heraldiske Emblemer. J.P.
Carl W. Schnitler:
Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk KUnsthist., I, 1925, 362; Henrik
Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928, 185 if.; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935,
215, 218 f.
Rapost, Heinrich, - 1665-76, Maler. F. i
Helsingør, begr. 3. Dec. 1676 sst. (St. Mariæ Kirkes Fratergaard). Fader:
formentlig Jacob R. (s. d.). Formentlig Broder til Esaias R. (s. d.). Gift 22.
Jan. 1665 i Helsingør med Johanne Jacobsdatter, begr. 8. Dec. 1676 sst. (St.
Mariæ Kirkes Fratergaard).
+Conterfejer* i Helsingør.
Skænkede 1670 s. m. Helsingørborgeren Ole Nielsen Laholm til Hornbæk Kirke den
derværende Altertavle, hvis naivt udførte Hovedbillede med Jesus i Getsemane
Have han sandsynligvis selv har malet. R. er muligvis identisk med den Hen-
drich Stappost, der 23.
Aug. 1655 malede 4 Vaaben paa Bogstolen (Hans Nielsens Opteg-
nelsesbog. Regnsk. for
Trinitatis K., nu i Ribe Katedralskole).
J.P.
Hans Ellekilde: Hornbæk
Kirke, 1937, 23 ff.; Kai Flor: Hornbæk, 1940, 244.
Rapost (Rappost, Rappe), Jacob
(Jochim), -
1606 - før 26. April 1621, Maler og Kbst. Indvandret 1606 fra Wolfenbüttel i
Brunsvig, d. før 26. April 1621 i Helsingør. Fader: muligvis Guldsmed,
Medaillør og Slotsforvalter i Wolfenbüttel Heinrich R. Gift med Anne
Ewertsdatter, begr. 17. Marts 1652-i Helsingør (gift 2° med Kontrafejer i
Helsingør Caspar Keilhau (Kegelhoff) (s. d.)).
R. fik 1606 Bestalling som
K. M.s Kontrafejer og Maler af Chr. IV personlig, der sandsynligvis fik
Forbindelse med helm gennem Svogeren, Hertug Henrik Julius af
Brunsvig-Wolfenbüttel. Bosatte sig i Helsingør, hvor han modtog fast
Besoldning indtil 1611. Men ogsaa derefter skete der Udbetalinger til ham over
henholdsvis Rentemesterregnsk. (indtil 1614) og Sundtoldregnak. (indtil 1617).
Ved Skifteopgørelsen i hans Bo 1621 befandtes intet at være til overs til hans
Børn, 2 Sønner og en Datter. Kaldtes +K. M.s bestilter Maler paa Cronborg*.
Arbejder: R.s Hovedværk
synes at have været 10 malede Fremstillinger af Herkules' Bedrifter (1608-10),
hvoraf de 8, der i hvert Fald siden 1650 fandtes paa Fr.borg, gik til Grunde
ved Slottets Brand 1859 ; et Maleri, forestillende Hørkules i Kamp med den
lernæiske Hydra (nu paa Koldinghus) er af F. Beckett henført til Serien.
Udbetalinger: for 3 Plader at udstikke i Kobber af Elfsborg og Kalmars
Belejring (1612-14, muligvis Forarbejder til Karel van Manders (II) Gobeliner
paa Fr.borg), et Stykke Malværk til Kongen (1615), noget Arbejde og Maleri paa
Kronborg (1616), samt for en + Fendell* (Kompagni Soldater) og et Landkort, et
Maleri af Ditmarskens Erobring 1559 (ophængt i Enkedronningens Værelse paa
Fr.borg),. Illuminering af ovennævnte Kobberstik af Kalmar og forskelligt
Renoveringsarbejde (alt 1617). J.P.
Utr. K. - Friis: Saml.,
1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 88, 138, 259; samme: Kr. IV og
Malerkunsten, 1937, 40 f.
Rasch, - 1751 -, Tegner.
I 1751 gav en vis R., der
dengang var +Famulus* hos Sjællands Biskop Peder Hersleb
og anbefaledes af
Klevenfeldt som Tegner, Udkast til en Vignet med en Elefant, bestemt
for Videnskabernes
Selskabs Udgave af F. L. Nordens Rejse. Vignetten benyttedes imid-
lertid ikke. Denne Tegner
var mulig en af de Studenter af Navnet Rasch, der paa den Tid
levede i Kbh. Der kan
ogsaa foreligge en Navneforveksling med Erasmus Sigismund
Resch (s. d.). H.D.S.
C. Molbech: Videnskabernes
Selskabs Historie, 1843.
Rasch, Jens, se Rask, Jens, Miniaturemaler.
Rasch, Niels Jacob, 1791-1870, Murermester. Døbt
23. Juni 1791 i Aarhus, d: 5. Sept. 1870 i Fredericia, begr. sst. Forældre:
Kapellan i Aarhus, senere Sognepræst i Harridslev-Albæk, Provst Frederik R. og
Johanne Frederikke Lassen. Broder til Ole R. (s. d.). Gift 5. Aug. 1820 i
Fredericia med Anna Johanne Nielsdatter, døbt 5. April 1793 i Fredericia, d.
26. Jan. 1860 sst., D. af Snedker Niels Nielsen og Ellen Cathrine
Arentzdatter.
Rasch besøgte som
Murersvend Akad., hvor han 1815 avancerede fra 1. til 2. Bygn.kl.
Siden slog han sig ned i
Fredericia, hvor han virkede som Murermester (Borgerskab 12.
Marts 1829). 1820 havde
han Byggearbejde ved Trinitatis Kirke, 1827-28 ved Michaelis
Kirke. Et Oliemaleri, et
Prospekt af Fredericia, sign. N. J. Rasch 1832, findes i Fredericia Museum,
nogle smukt udførte Tegninger (bl. a. Bygninger og Portrætter) i Privateje;
en Akvarel med
Fremstilling af Kastellet i Fredericia med Tøj- og Provianthus (1828) er i
Nationalmuseet. Red.
Utr. K. - Hugo
Matthiessen: Fæstning og Fristed, 1950, Tvl. 3; Erik Lund: Fredericia
1650-1950, 1950, 64-66.
Rasch, Ole
Magnus, 1783-1862, Maler.
F. 28. Dec. 1783 i Aarhus, d. 23. Juni 1862 i Lindholm, begr. i Nørre Sundby.
Broder til Niels Jacob R. (s. d.). Gift c.1809 med Christiane Møller, døbt 28.
Jan. 1788 i Aalborg, d. 9. Jan. 1848 i Lindholm, D. af Værtshusholder Jens
Jensen M. og Giertrud Christensdatter.
Uddannelse og Rejser: Skal
if. en Familietradition som ung have været i Købmandslære i Holstebro, boede
1809 i Kbh. og 1815-21 i Altona; fra 1822 i Lindholm ved Nørre Sundby, hvorfra
han berejste Jylland som Portrætmaler.
Arbejder: Af R. kendes nu
over et halvt Hundrede Arbejder, mest +Miniaturer*, malet i sort eller Farver
paa Bagsiden af Glasplader. Det tidligst daterede er fra 1806. Nævnes kan:
Selvportræt (1816); Forældrenes Portrætter (før 1818); Forlæg til Litografier
(tilskrevet) af Overpræsident i Altona, C. D. Blücher-Altona (efter 1814) og
B. S. Ingemann (1819) (sidstnævnte med tysk Tekst og begge kun sign. +Rasch*
saa en Sammenblanding med en samtidig tysk Litograf, U. Rasch, kan foreligge);
Agent J. G. Galster, Nørre Sundby (1824, Olie paa Lærred); Amtmand Chr. Ludvig
Stemann til St. Restrup og Hustru (1826) ; Maleri af Viborg Nytorv (1829) ;
Udsigt over Aalborg (1830) ; Kaptajn i Fredericia, senere Oberst Chr. W. F. C.
C. Thrane og Hustru (1842) ; udaterede er bl. a. Portrætter af Baron Niels
Juul-Rysensteen til Lundbæk, Stænderdeputeret, Tobaksfabrikør Th. Funder,
dennes Hustru og Svigermoder, og et Par Selvportrættør. Desuden har han malet
paa Porcelæn. - Arbejder i Viborg og Aalborg Mus. samt +Den gamle By* i
Aarhus.
Ole Rasch anvendte en
physionotrace-lignende Teknik, der egnede sig til omfattende Fremstilling af
vellignende Portrætter. Han kunde saaledes betjene et stort Klientel, hvortil
udstrakte Familieforbindelser gav ham let Adgang: jyske Godsejere og
Proprietærer samt Ernbeds- og Købmandsstanden i øst- og nordjyske Købstæder.
Over Halvdelen af de registrerede Portrætter forestiller Slægtninge af ham og
ejes af disses Efterkommere, hvilket tyder paa, at kun en mindre Del af hans
samlede Produktion er kendt. H.D.S.
Utr. K. - Th. u. B.; B. F.
S. Lund, 1, 1895,65; VII 2, 1900, 115-16; Danske Herregaarde ved 1920, III,
1923, 439; C. Petresch-Christensen: Nørre Sundbys Historie 1701-1850, 1929,
205, 210; Westergaard, 1930-33; Købstadmuseet +Den gamle By" Aarsskrift 1936
og 1937, 53, 69-70; Viborg Købstads Hist., I, 1940, 151; Aug. F. Schmidt: En
By, en Slægt, en Forretning, 1946, 18.
Rask (Ranch), Jens, - 1733-45, Miniaturemaler. F.
paa Fyn, d. 5. Marts 1745 i Zweibrizcken, begr. sst. Forældre: formentlig
Ridefoged paa Flintholm ved Faaborg Mads R. og Malene Jochumsdatter.
I Lære i Odense hos Søren
Poulsen; kom med kel. Støtte til Paris 1733 (Rejsepas 23.
Maj 1733), hvor han
uddannedes som Miniaturemaler under Jean-Baptiste Massé ; fra Chr. VI
modtog han senere Hjælp,
saaledes 1734 og 38 100 Rdl. og 1739-40 200 Rdl. aarlig. Under
Hjemrejsen blev han syg og
døde hos Hofprædikanten i Zweibrucken, Jørgen Pedersen fra
Als, efterladende sig
+nogle rare Miniaturer*. Af hans Bo solgtes i 1746 forskellige Skil-
derier (vel
Miniaturemalerier) til Kongen, og Aug. Hennings taler om en fortrinlig
Miniature af Grev Otto Manderup Rantzau, +et Værk, der var Massé jævnbyrdigt*.
Nu kendes intet Arbejde fra hans Haand. Rent hypotetisk er 2 Miniaturer af
Grev Werner von der Schulenburg som blaa Ridder og af Joh. Lorentz
Castenskiold tillagt ham (begge Fr.borg) ligesom en Gulddaase med et
Miniatureportræt af Dronning Anna Sophie (c. 1730, Privateje) af Torben Holck
Colding er sat i Forbindelse med en Udbetaling fra Dronningen i 1730 til en
Rasch i Fredensborg. O.A.
Aug. Hennings: Essai
historique sur les arts, 1778, 45-46; Danske Saml., IV, 1868-69, 113; F. J.
Meier: Fredensborg Slot, 1880, 192; Pers. T., 5. Rk. V, 1908, 89, 176; 5. Rk.
VI, 1909, 24, 182, 280; 8. Rk. 1, 1911, 272; 6. Rk. 11, 1911, 184; Kat. over
Miniature Udst. hos Ole Haslund, 1910; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in
Skandinavien, II, 1912; Af Terkel Klevenfeldts Refise-Journaler, 1919, 104
(Memoirer og Breve, ved J. Clausen og P. F. Rist, XXIX); M. Krohn: Frankrigs
og Danm s kunstn. Forb, I-II, 1922; Fr borg Erhv., 1913-25, 1925, 91; Sig.
Schultz i Danske 1 Paris, I, 1936, 321-22; Torben Holck Colding i Dronning
Anna Sophie, 1951, 100-01 (Hg. 68).
Rasmus, - 1570 -, Maler fra Næstved; malede fif. Sorø Lensregnskab 1570 to store
Skiver til et Ur, som Fr. II s. A. skænkede Sorø Kirke. J.P.