Weilbachs Kunstnerleksikon S

Saabye, August Vilhelm (Wilhelm), 1823-1916, Bhgr. F. 7. Juli 1823 i Skivholme ved Aarhus, d. 12. Nov. 1916 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Sognepræst, sidst i Lading, Erhard S. og Susanne Schmidt. Gift 1 ° 26. Okt. 1858 i Rom med Anna Pauline Hansen, f. 14. Febr. 1822 i Dansk Vestindien, d. 19. Marts 1867 i Kbh., D. af Overretsprokurator, senere Ejer af Flynderupgaard ved Tikøb Frederik Ferdinand H. 2° 29. Sept. 1869 i Kbh. med Baronesse Hanne Louise Augusta Haxthausen, f. 26. Dec. 1831 i Kbh., d. 8. Jan. 1911 sat., D. af Kaptajn, senere Oberst, Kammerherre, Baron Maximilian Frederik H. og Hanne Bartholine Würtzen.

Uddannelse: I Gørtlerlære 5 Aar hos Gørtler Mossin; Svend 1844; opt. paa Akad. Okt. 1842 ; avancerede til Dekorationssk. Juni 1846, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. Marts 1850, store Dec. s. A.; konk. forgæves til Guldmed. 1851, 53, 55; arbejdede i H. W. Bissens Værksted til 1854; havde 1848 frivilligt deltaget i Krigen som Underofficer. Stipendier: Reiersens Fond og Støtte fra Indenrigsministeriet 1855; Akad. 1858, 60; Ancker 1869; Treschow 1879. Rejser: 1855 over Paris (Verdensudst.) til Rom, hvor han blev til Sommeren 1865; 1869-70 Paris. Udstillinger: Charl. 1844-1915 (55 G. m. 104 Arb.); London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878, 89; Internat. Kunstudst., Berlin, 1891; Miinchen 1891; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Malmø 1914 ; Forum 1929 ; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849, 57; Eibeschütz' Pr. 1866 (i/Z Pr.), 72, 84; Guldmed., Paris, 1889 og 1900; Guldmed. af 2. Kl., Berlin, 1891; Med. i Miinchen 1891 og 1893 i Chicago ; Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1880. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-92, 1893-1916, af Skoleraadet 1889-1911. Stilling: Lærer ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1888-1904.

Arbejder: En Presenterbakke, drevet og forgyldt (udst. 1844); Et Døbefad, drevet og forgyldt (udst. 1845); Polyhymnia (Kopi i Bronze efter antik Statue, Neuhausens Pr. 1849) ; En Fiskerdreng. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1856, Glyptoteket; udst. i Bronze 1857, Neuhausens Pr., Kunstmus.); Faun, som danser med en lille Bacchus. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1857, Glyptoteket; udst. i Bronze 1859, Kunstmus.; Gipsmodellen i Hirschsprungs Saml.); Silén, ridende paa et Æsel. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1861, Glyptoteket; udst. i Bronze 1863, Kunstmus.); Psyche, der ved Fløjtespil opmuntres af Pan, efter at hun er blevet forladt af Amor (Gruppe, udst. 1862); En Dreng paa en Gedebuk. Skitse (Rom 1863, brændt Ler) og En Syndflodsscene (brændt Ler, 1866) (begge Hirschsprungs Saml.); Adam og Eva efter Syndefaldet (Gips, Aarhus Mus., halv Eibeschutz Pr. 1866); En Dreng med en Guldsmed (Marmor, Guldsmeden Bronze, udst. 1869, Kunstmus.); Episode af Syndfloden. Skitse (Voks, 1870, Hirschsprungs Saml.); Kain. Statue (Gips, Aarhus Mus., Eibeschütz' Pr. 1872) ; David, idet han slynger Stenen mod Goliath (Gips, udst. 1875, Maribo Mus.; Bronze 1897, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Udkast til et Monument for L. Holberg i Sorø (Gips, 1877, Hirschsprungs Saml.; videre Udkast 1882, tilh. Aalborg Mus.); Adam og Eva finder ved Nattetide og Fakkelskin den døde Abel (Skitse i Voks, c. 1878), En staaende Dreng, som ser efter en Torn i sin Fod (Skitse i Voks, 1883) og Skitse til et Monument for J. J. A. Worsaae (Voks) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Susanna for Raadet. Statue (Gipsmodel udst. 1884, tilh. Aalborg Mus., Eibeschütz' Pr.; Guldmed. Paris 1889, Berlin 1891 og München s. A., Medaille i Chicago 1893; Marmor 1887, Kunstmus.; Marmor 1889 og Udkast i farvet Voks fra 1882, Glyptoteket; Gipsekspl. i Ribe, Maribo, Aarhus og Fyns Stiftsmus.); Lady Macbeth gaar i Søvne (1891; Marmor, Kunstmus. (udet. 1894); Gipsekspl. i Kolding og Ribe Mus., Voksskitse i Hirschsprungs Saml.); Den drømmende Sulamith (Voks, 1889) og En Profet skriver i Sandet (Voks, 1894) (begge Hirschsprungs Saml.); deltaget i Udførelsen af Thorvaldsens Johannes-Gruppe paa Frue Kirke (1877). Portrætbuster: J. P. E. Hartmann (udst. 1850; ny Buste modelleret 1891, i Marmor (1892) i Glyptoteket og Det kgl. Teater); En lille Dreng (Kunstnerens Søn Johannes) (c. 1860, Gips i Kunstmus.); Ernst Meyer (Gipsekspl. tilh. Akad.; i Marmor (Rom 1861) paa Fr.borg); Rudolph Rothe (Marmor 1875, Fr. borg); Fru Hellesen (ukendt Dame) (Marmor, 1881, Kunstmus.); Carl Peters (1888, Gips i Vejle Mus. og Hirschsprungs Saml.); Jul. Thomsen (1891, Polyteknisk Læreanstalt); L. F. Holmberg (1891, sat.); Magdalene Thoresen (modelleret 1892, Gipsekspl. i Kolding Mus., Marmor 1893, Glyptoteket); Gustav Johannsen (1892, Gips, Fr.borg og Folkehjemmet i Aabenraa); S. M.

Jørgensen (Gips 1896, Marmor 1898) og G. A. Hagemann (begge Polyteknisk Læreanstalt); H. Gram (c. 1898, Marmor, Videnskabernes Selskab); John S. Hansen (Portrætmedaillon) (Marmor, udst. 1899, Akad.); Michael Wiehe (Gips 1899, Fr.borg; Marmor 1900, Det kgl. Teater); Frederik Schwarz (bronzeret Gips, 1900, Teatermus.; Marmor, erhv. 1901, Det kgl. Teater); Julie Sødring (bronzeret Gips, 1901, Teatermus.; Marmor, Det kgl. Teater); Selvportræt (Gips, 1901, Hirschsprungs Saml.); Betty Hennings (1903 Marmor, Det kgl. Teater); B. J. Fog (Bronze, 1903, opst. ved Holmens Kirke); Caspar Paludan-Muller (Marmor, Fr.borg) ; Admiral Povl Løvenørn (Marmor, tilh. Fr.borg, dep. i Søfartsmus. paa Kronborg). Portrætstatuer: N. A. Abildgaard (Gips, 1868, tilh. Udst.komiteen ved Charl., opst. i Forhallen); H. C. Andersen (Bronze, 1877, afsløret 1880, Kongens Have, og i Gips (erhv. 1881) Aarhus Mus., flyttet til Kommuneskolen paa Ingerslevs Avenue); J. P. E. Hartmann (Bronze, afsløret 1905, St. Annæ Plads); Jul. Thomsen (1897, Bronze, afsløret 1906, ved Polyteknisk Læreanstalt; Voksstatuette (1893) og Gipsstatuette (1894) i Hirschsprungs Saml.); Petrus (Bronze, c. 1889), Hans Adolph Brorson (Bronze, 1895, opstillet 1906 (Bronzekopi ved Ribe Domkirke 1911); Skitse i Ler (1893) i Hirschsprungs Saml.) og Hans Egede (Bronze, 1913) (alle 3 foran Frederikskirken). Gravmæler over Anna Pauline Saabye (d. 1867) (Garnisons Kgd.), Fr. Paludan-Muller (d. 1876) (Asminderød Kgd.), Pastor R. Frimodt (d. 1879) (Kirkepladsen ved S. Johannes Kirke), Dr. C. L. Boye (d. 1879) (Jelling Kgd.), Godtfred Rump (d. 1880) (Bronzerelief paa Mindesmærke i Sandsten paa Hillerød Kgd.), Peter Schram (d. 1895) (Vestre Kgd.), Emil Hornemann (1899, Portrætmedaillon til Mindesmærke tegnet af L. Frølich, Assistens Kgd.) og Ludvig Fenger (1906, Marmor-Basrelief, Vestre Kgd.).

Aug. Saabyes tidligste Ungdomsaar var vanskelige. Han maatte kæmpe sig frem ad Haandværkervejen som Gørtler. H. W. Bissen lagde imidlertid Mærke til nogle selvstændige Ciselørarbejder, som han udstillede, tog ham i sin Tjeneste og tog ham paa sit Atelier. Saaledes kom han ind i den Bissen'ske Tradition, og det var naturligt, at et grundlæggende Led i hans Udvikling blev et Ophold i Rom. I de 10 Aar, S. blev her, 1855-65, udførte han først og fremmest en Række Statuetter, støbte i Bronze og omhyggeligt gennemciselerede. De er udprægede Repræsentanter for den efterThorvaldsen'ske Epoke med dens Sans for Detaillen og præcise Udførelse, dens Forkærlighed for Idyllen og det lille Format, og de hører til dens bedste Arbejder. Tillige modellerede han to større Grupper, bl. a. Adam og Eva efter Syndefaldet.

S.s Stilling i Samtidens Billedhuggerkunst beror imidlertid paa, at han skød uden om sin jævnaldrende Generation og blev en af Hovedmændene i 80'ernes Naturalisme, under den mere afdæmpede Form, som med Dynastiet Bissen udviklede sig i Forlængelse af Traditionen fra Thorvaldsen. Det kan vistnok spores allerede i de 2 store Grupper fra Romeraarene, hvori der muligvis kan ses Indtryk fra Jerichau, men betegnende er især en Skitse, Episode af Syndfloden, som han modellerede i Voks straks efter Hjemkomsten fra et Ophold i Paris Vinteren 1869-70. Den er forbavsende frigjort i Kompositionen for sin Tid. Senere fulgte Statuerne Kain, David idet han slynger Stenen mod Goliath, der ”ved sin friske Naturalisme virkede saa overraskende og løfterig” paa Foraarsudstillingen 1875 (Viggo Johansen), og 1884 Susanna for Raadet, der blev et af den naturalistiske Epokes mest kendte og højest skattede Skulpturværker, ogsaa værdsat udenlands. Med Susanna og med Statuen Lady Macbeth gaar i Søvne (1891) ydede S. tillige, Side om Side med den yngre Bissen og Th. Stein, en fremtrædende Indsats i den Interesse for Marmorets Behandling, som prægede 90'ernes Billedhuggerkunst hos os. Man indførte den naturalistiske Stofgengivelse i Stenen, frigjorde sig ogsaa paa dette Omraade fra den Thorvaldsen'ske Klassicisme. S., hvis intime Sans for Formens og Materialets indbyrdes Forbindelse var skolet gennem Haandværkeruddannelsen og den Præcision, Metalarbejdet kræver, havde ”den følsomme Behandling af den levende Form, af den livsvarme, bevægede Overflade” (Viggo Johansen), som Tiden ønskede at se.

I sit lange Liv blev S. i øvrigt en af de flittigste Bidragydere til hin Tids frodige Produktion af Monumenter, Mindesmærker og Portrætter. Hans største og mest kendte Arbejde i saa Henseende er H. C. Andersens Statue i Kongens Have (1877), overdraget ham efter en Konkurrence. S.S-z.

Jul. Lange i Nord. tidskrift, 1878, 264-66; Nutiden, IV, 1879-80, 265-66; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 494-501; Magdalene Thoresen i Ill. Tid., 1892-93, 301-04 og 1902-03, 637-38; T. f. Kunstind., 1899, 124 (Gravmindesmærke); København 13. Marts 1904; J. E. Hohlenberg i Ill. Tid.,1912-13, 492; Frits Casse: En gammel Ingeniørs Erindringer, 1913, 43f.; Berl. Tid. 13. Nov. 1916 (J. E. Hohlenberg, Jul. Schultz og And. J. Bundgaard); Nat.tid. 13. Nov. 1916; Pol. 14. Nov. s. A.; W. Thulstrup i Ill. Tid., Aarg. 58, 1. Halvbd., 23. Nov. 1916, 89-90; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1916-17, 1917, 13-14; Nat.tid. 7. Juli 1923 (Th. Faaborg); Eiler Nystrøm: Kongens Have, 1938, 95-96; Sig. Schultz i Danske 3 Paris, II, 1938; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I, 1949.

Saabye, Carl Anton, 1807-78, Maler. F. 26. Aug. 1807 i Kbh., d. 25. April 1878 sat., begr. paa Fr.berg. Forældre: Proprietær Andreas S. til Meulenborg og Caroline Holm. Gift 30. Dec. 1849 i Rindom med Johanne Elisabeth Beissenherz, f. 31. Maj 1815 i Frederikssund, d. 9. Okt. 1875 paa Fr.berg, D. af Premierløjtnant, senere Major, Branddirektør Johan Christian Titus B. og Elise Smith.

Uddannelse: Elev af Akad. ml. 1822 og 33(Y) og uddannedes samtidig til Landskabsmaler under C. A. Lorentzens og Eckersbergs Vejledning. Rejser: Ophold i Diisseldorf, Dresden og München samt flere Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1847-51 (4 G. m. 12 Arb.).

Stilling: 1852-63 Skovfoged i Fovslet ved Kolding.

C. Saabye paavirkedes under sit Ophold i Tyskland af de norske Malere Th. Fearnley og H. F. Gude. I Norge malede han Landskaber og Bjergbilleder, hvoraf flere erhvervedes af Fr. VII, til hvem han ogsaa malede et Parti fra Frederiksgave paa Fyn og et andet fra Jyllands Vestkyst. Norske Landskaber i forh. Joh. Hansens Saml. Red.

Saabye, Susanne Augusta, 1856-1939, Bhgr. F. 5. Nov. 1856 i Skjoldelev, Lading Sogn, d. 31. Dec. 1939 i Kbh., begr. sst. (Kat. Vestre). Forældre: Gaardfæster, senere Proprietær Jens Christian S. og Cathrine Marie Madsen. Ugift.

Susanne Saabye var uddannet paa Musikkonservatoriet, underviste i Musik og virkede som Organist. Hun ønskede som ung at blive Billedhugger og fik lidt Undervisning af Onklen Aug. Saabye, der dog fraraadede hende at fortsætte. Senere har hun været Elev af Elna Borch. Hun syslede Livet igennem stadig med Billedhuggerkunsten, og blandt hendes Arbejder kan nævnes Portrætbuster af Gustav Hetsch (udst. Charl. 1924) og Marie Ponsaing samt Martyren (Relief), Køresvenden, en Figurstudie Vor Frue af Danmark og en Del Smaaarbejder i Ler og

Voks bl. a. med Motiver fra H. C. Andersens Eventyr. Red.

Kathrine Bjerre i Kvinden og Samfundet, 30. Jan. 1915, Nr. 2, 23-24; Vore Damer 3. April 1924; Hus og Hjem 28. Juni 1932, Nr. 26, 612-13.

Saabye, Svend, f. 1913, Maler. F. 25. Juli 1913 i Nyborg. Forældre: Maskinmester ved Dansk Biologisk Station Eberhardt S. og Ernestine Brandt. Gift 1 ° 25. Okt. 1933 med Lise Wendelboe Nielsen, f. 24. Marts 1914 i Nyborg, D. af Købmand Niels Christian N. og Olga Wendelboe. Ægteskabet opløst 1940. 2° 27. Juni 1940 i Odense med Grethe Elisabeth Andersen, f. 5. Sept. 1916 i Odense, D. af Skræddermester Peder Kristian A. og Betty Andersen.

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense, Okt. 1932; en kort Tid 1933 Elev af P. Rostrup Bøyesen og 1939 af Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Emma Bærentzen 1950. Rejser: 1933-34 Frankrig; 1947 Norge; 1950 Frankrig; desuden Rejser til Sverige, Belgien, Svejts og Italien. Udstillinger: Fyns Stifts Kunstfor. 1933-35; Kunstn. Eft. 1935-36, 39; Germinalen 1937-39, 41 (Odense), 42 (Vejle), 44 (Fredericia og Haderslev), 48 (Aarhus), 49 (Odense); Fyens Forum 1936; Linien 1937; Charl. Eft. 1939 (Grafik); Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 (uden for Katalog); Germinalen 1948-49; Charl. 1950; Charl. Eft. 1950; Sep.udst. 1939 (Aarhus, s. m. fl. a.,) 44 (Aalborg), 45 (Odense), 48 (Kbh.); desuden flere Sep.udst. i Odense.

Arbejder: Figurkomposition med Petroleumslampe I, II, III, IV (udst. 1936) ; Portræt af J. W. Larsen (1937); Mor og Barn (1950, Fyns Stiftsmus.); Faar i provencalsk Landskab (udst. 1950, Aarhus Mus.); Have- og Skovbilleder, Landsbymotiver (Vejen gennem Stenløse, udst. 1944), Opstillinger, Børnebilleder, Skildringer af Sommernatten; har udført dekorative Arbejder for Odense Kommune i Restaurant ”Skoven” og i Phønix Teatret, Odense. Illustrationer: Niels Th. Mortensen: Den tunge Flugt (1939, Træsnit); Johannes Weltzer: Jens Kasper Søndenvind (1943); Landet mellem Bælterne, I-II (1945) (s. m. fl. a.); Chr. Richardt: Vort Land (1946); Niels Th. Mortensen: To Mand i Baaden (1949).

Efter en Periode med ekspressionistiske Eksperimenter er Svend Saabye gaaet over til en bred naturalistisk Form og en mere behersket Farveskala. Stærkest staar hans Landskaber med deres summariske Opfattelse, hvor man dog mærker nogen Indflydelse fra Giersings Landskabskunst. Ogsaa dekorative Opgaver har han udført, men her gør de kompositoriske Mangler sig stærkere gældende. Desuden har han udført grafiske Arbejder og illustreret nogle Bøger. H.M.

Niels Th. Mortensen: Dansk Billedkunst, 1939; Ole Vinding i Kat. over Sep.udst. hos Axel Duckert, 1848; Ib Paulsen i Fynske Kunstnerportrætter, V, 1952.

Sacco, Peter E., c. 1745-93, Bhgr. og Stukkatør. F. c. 1745 i Kbh., d. 31. Aug. 1793 sst.

Besøgte Akad. og fik lille Sølvmed. 1767, lille Guldmed. 1768; konk. 1769 og 70 forgæves til store Guldmed.

Arbejder: Virkede som Stukkatør paa Wandsbek 1776 (Trofæer i Salen) og 1778-79.

B.L.G.

V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 II, 199; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser des 18. Jahrh., 1935.

Sachs, Sebastian, - 1619-23 -, Kalligraf fra Stettin, kunde ordne sine paa Pergament skrevne Bogstaver saaledes, at de dannede Billeder. Leverede 1620 Hertughoffet paa Gottorp Portrætter af Hertug Johan Adolf, af Hertuginde Augusta samt Fremstillinger af Nadveren og Korsfæstelsen. 1623 fik han Betaling i Holland for et lignende Billede af Prinsen af Oranien. O.A.

Th. u. B. - Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Sachsendahl, Johan Gottlieb Friederich, -176067 -, Maler.

Nævnes fra 1760 som Elev paa Akad.; fik lille Sølvmed. 1765 og 66, store 1767. Hans

eneste kendte Arbejde, en Tegning af liggende Model (Akad.) er beslægtet med Abelfiguren i

C. G. Pilos Maleri Kain og Abel. G.B.

Utr. K. - Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 123 og Pl. VI.

Sadolin, Ebbe Benedikt, f. 1900, Tegner. F. 19. Febr. 1900 paa Fr.berg. Forældre: Læge Frode S. og Margrethe Cecilie Bartholdy Møller. Brodersøn af Gunnar S. (s. d.). Gift 17. Marts 1925 i Valløby med finsk Maler og Batikkunstner Mana v. Hansen, f. 27. Jan. 1898 i Kristiania, D. af Maler Werner v. H. og Nenni Magelsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1918, Elev til Jan. 1920 ; besøgte Grafisk Sk. under Aksel Jørgensen 1935-36. Stipendier: Tuborgfondets Rejselegat 1936; Villiam H. Michaelsen 1940. Rejaer: 1919 Island; 1920-21, 22, 26, 30, 35 Finland; 1920, 21, 22, 26, 30, 35, 45, 46, 48, 49, 50 Sverige; 1923, 27 (bl. a. Bauhaus Dessau), 28, 29 Tyskland; 1924, 48 Norge; 1925, 29, 31, 37, 50 Frankrig; 1933, 36, 46, 49 England; 1947 Svejts, Sydfrankrig. Udstillinger: Charl. 1921, 23, 25-26; Kunstn. Eft. 1923, 28; Paris 1925 (Batik); Brooklyn 1927 (Batik); Grassimuseum, Leipzig, 1927 (Tin, Batik); Barcelona 1929 (Keramik); Bryssel 1935 (Keramik); Paris 1937 (Keramik); Triennalen, Milano, 1951 (Keramik); Grønningen 1932-33, 40, 4245, 47-48, 50; Grønningen, Stockholm, 1948; Fyens Forum 1936, 40; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Vild Hvede Udst. 1941, 48; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Danske Tegnere 1948 (Oslo, Bergen), 50 (Stockholm); Sep.udst. 1919 (Studier fra Island, s. m. Jelle Troelstra), 22, 26 og 27 (s. m. Mana Sadolin), 34, 39 (Bieg & Grøndahl, s. m. Jean Gauguin og Cathinka Olsen), 40 (sst., Underglasurporcelæn s. m. Ove Larsen), 48 (Nasjonalgall., Oslo), 48 (Nationalmuseet, Stockholm). Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925 (s. m. Mana Sadolin) (Batik-Vægbeklædning) og Milano, 1951 (Keramik); Guldmed., Bryssel, 1935; Diplårne d'honneur, Barcelona, 1929 og Paris, 1937. Stillinger og Hverv: Knyttet til Bing & Grøndahl fra 1927 ; Tegner ved Dagens NyhederNationaltidende 1935-43, ved Berlingske Tidende fra 1943 ; Medl. af Best. for Danske Bladtegnere 1935-49 og af Best. for Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk fra 1949 ; Redaktør af Bogvennen 1934-45; Medl. af Censurkomiteen for Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri 1945, af Arbejdsudvalget for den belgiske Bogudst. i Kunstindustrimus. 1947, for den danske Tegnerudst. i Oslo 1948, den norske Tegnerudst. i Kbh. 1950 og den danske Tegnerudst. i Stockholm 1950.

Arbejder: Begyndte som Maler (Malerier, Akvareller fra Island 1919); fremstillede c. 1922 et Marionetteater (gav bl. a. Forestillinger i Akademiets Foredragssal 1926); udførte til Parisudst. 1925 en Batik-Vægbeklædning til en Stue med Møbler af Aage Rafn (Grand prix); tegnede Modeller til Tinarbejder for Henning Wolfhagen dekoreret med skrodede Linier eller med paaloddede Figurer af Kobber- og Messingplade (Produktionen kom paa Udstillingen Europåisches Kunstgewerbe i Grassimuseum i Leipzig 1927) (Ekspl. i Kunstindustrimus.); knyttedes 1927 til Bing og Grøndahl og har her givet Tegning til mat Porcelæn og Underglasurporcelæn (ny Produktion med sort Farve) samt til Fabrikkens Produktion af Stentøj (Unica), desuden tegnet Modeller til Vaser, Skaale m. m. samt til Spisestel (Kunstindustrimus., Kbh.; Grassimuseum, Leipzig; Metropolitan Mus. og Brdoklyn Mus., New York; Wurttembergisches Mus., Stuttgart; Museet i Chemnitz). Har samtidig arbejdet som Dagbladstegner baade med faste daglige Bidrag (fra 1935 ved Dagens NyhederNationaltidende, fra 1943 ved Berlingske Tidende) og med store Illustrationstegninger til Søndagsnumrene. - Tegninger i Maribo Mus., Bergens Billedgalleri, Nasjonalgall., Oslo, Nationalmus., Stockholm og Mus. i Tokio. Raderinger og Litografier i Kbst.saml. i Kbh. Rogillustrationer: Oluf Friis, Paul V. Rubow, Tom Kristensen: Frederiksberg Have (1935); Ib Lange: Fortrolige Ord (1936); samme: Lis (1938); Eric Dancy: Hyde Park (1937); Emil Aarestrup: Ritorneller (1937); Unge Lyrikeres Vers til Johs. Jørgensen (1937); Kaj Munk: Tempelvers (1939) ; Carl Henrik Clemmensen

Mit København (1939) ;Emil Aarestrup : Kærlighedsdigte (1940); Danske Kærlighedsdigte (udg. af H. Stangerup) (1941); Eventyr og Sagn fra Valløby. Nedskrevet af Louise Sadolin (1941) ; København i Tusmørke (med egen Tekst) (1940) ; Daphnis og Chloe (1941) ; Virgil : Æneiden (1941) ; Shakespeare : Romeo og Julie (1941) ; Moderne danske Kærlighedsdigte (1942) ; Prevost : Manon Lescaut (1942) ; Harald H. Lund: Digte (1942) ; Xavier de Maistre

Rejse i mit Kammer (1942); Kai Friis Møller: Katte jeg kendte (1942); H. G. Olrik: Et Dagvognsbekendtskab (1942) ; Heering: Jubilæumsbog (1943) ; Goethe : Mignon (1943) - Henry Hellssen : Harlekin og Columbine (1944) ; Poul Carit Andersen: Ord om Bøger (1944) ; H. C. Branner : Digteren og Pigen (1945) ; Danske Romancer (1945) ; Kis Pallis : Casanova (1946) ; Charles Nodier : Den boggale (1946) ; Monica Redlich: Return to London (1946); Grethe Heltberg : Rødt Mørke (1947) ; H. C. Andersen mellem Forførere og Kurtisaner (egen Tekst) (1947); Frank Heller: Rejse i Schweiz (1947); Palle Lauring: Rejse i Norge (1948); Xavier de Maistre: Flickan från Sibirien (1948); Søren Kierkegaards Jyllandsrejse (1948) ; Alfred de Musset : Bekendelser af et barn af århundredet (1949); Fredrik Book: Stróvtåg i Danmark (1949); Signe Toksvig og Francis Hackett : The Greco Ballet (1950) ; Palle Lauring : Bøgernes Liv (1951) ; Vandringer i London (1950) og Vandringer i Paris (1951) (begge med egen Tekst).

Littereere Arbejder: Artikler om moderne Tegnekunst (Samleren 1932), Møbler og Boligmontering (Skønvirke, 1927, Nyt T. for Kunstind., 1931), Glas (Skønvirke, 1927), Keramik (sst., Nyt T, f. Kunstind., 1928), Kunstindustri-Problemer (Nyt T. f. Kunstind., 1929, 30; Kronikker i Dag. Nyh. 30. Aug. 1927, 11. Aug. 1928 og 30. Sept. 1930) til danske og svenske Tidsskrifter og danske Blade (især Dag. Nyh. og Berl. Tid.). Endvidere Bogen Vor Bolig. Indretning og Bohave, 1927 (Haases Haandbøger, 2) og Tekst til egne Illustrationsværker.

Ebbe Sadolin begyndte som Maler, men gjorde sig først bemærket med et særpræget Marionetteater og med de Batikarbejder, han udførte til Udstillingen i Paris 1925. Den Interesse for Kunstindustri og Boligudstyr, der her skaffede ham en af hans smukkeste Sejre, har stedse været et fremtrædende Træk i hans Virksomhed og har gennem hans Tilknytning til Bing & Grøndahl ført ham frem til en anset Position blandt Kunstindustriens Kunstnere. Sin største Indsats har han dog gjort som Illustrator og Dagbladstegner. Han forener et vaagent Blik for de Detailler, der skaber Milieuets Særpræg, med en hurtig og flydende Streg. Hans Tegninger er let kendelige ved deres lyse, lette Tone og ved deres ”skrevne” Karakter. E. S. dyrker mest den rene Stregtegning og varierer følsomt sin lidt rystende Tuschstregs Bredde og Styrke, idet han lader Pennen følge Øjets rolige Bevægelser under Iagttagelsen af Fænomenerne. Helheden bygges op Træk for Træk, mens Stregen som en Arabesk slynger sig over Papiret, saaledes at Beskrivelse og Ornament smelter nøje sammen. Han tegner et Omrids ud i en lang Bevægelse og gør kun meget sjældent Rettelser. E. S.s Motivkreds omfatter Bybilleder, Landskaber og Studier af Mennesker, der ofte ses i deres Omgivelser eller er karakteriseret ved deres Bevægelser. Hans Teknik, der trods tilsyneladende Mangel paa System afspejler en klar Følelse for Planer, Størrelsesforhold og følsom Skildring af det milde Sollys og lette Graavejr, begrænser hans kunstneriske Udtryk til overvejende lyrisk bestemte, idylliske eller fornøjelige Iagttagelser, og det er ogsaa disse, der naturligt tiltrækker ham. I sine Skildringer fra Europas Storbyer afslører han en skolet Sans for arkitektoniske Forhold.

E. S. har i sine Modeltegninger ofte anvendt Laveringer eller Stub for at give Antydninger af plastisk Form. Han ynder som Bogkunstner et lyst og let Satsbillede, der forener sig harmonisk med hans Tegninger, og har selv skrevet flere Bøger, hvori Tekstens causerende Lethed, Stregens ubesværede Ynde og det typografiske Udstyrs enkle Elegance er smeltet sammen, saa Bøgerne som Helhed giver Indtryk af den slentrende Rytme, der er Kendetegn for hele hans kunstneriske Virke. P.L.

Holger Jerrild i De grafiske Fag, 1946, 46-48; Berl. Tid. 5. Febr. 1950 (E. Mentze), 20. Febr. 1950; Nat.tid. 18. Febr. 1950 (J. Zibrandtsen); Vennernes hilsen til Ebbe Sadolin. Udg. den 19. Februar 1950, 1950. Marionetteater: Berl. Tid. 3. Febr. 1922; 25. Aug. 1926; Pol. 23. April 1926: Batik: Berl. Tid: 7. Dec. 1926 (K. Flor); Sig. Schultz i Skønvirke, 1927, 11-14 og 110; Report on the Present Position and Tendencies of the Industrial Arts as Indicated at the International Exbibition of Modern Decorative and Industrial Arts, Paris 1925, London 1927, 56, 103, 60 L. Tin: Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind. 1928, 153-58. Keramik: Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 173-78 og 1940, 149-50; Merete Bodelsen sat., 1940, 76-78; Nat.tid. 13. Okt. 1940 (Sig. Schultz). Tegninger, Illustrationer: Nat.tid. 24. Febr. 1934 (Provinsoplag) (Sig. Schultz); 20. Febr. 1936 (H. Stangerup); 31. Juli 1937 (Ejnar Boesgaard); 21. Dec. 1941 (H. Stangerup); 25. Sept. 1943 og 6. Nov. 1946 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 9. Okt. 1941 (K. Flor); 19. Nov. 1946 (Henry Hellssen); 22. Aug. 1950; Laur Nielsen: Den danske Bog, 1941, 302, 339-41; Saadan tegner vi, 1945; Lars Rostrup,Bøyesen: Tegninger af Ebbe Sadolin, 1946; Walter Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949, 194 ff.,

246-47; Ebbe Sadolins Tegninger. (Forord af Henrik Sørensen). Kat. over Udst. i Nasjon galleriet, Oslo, 1948.

Sadolin, Gunnar Asgeir, f. 1874, Maler. F. 5. Febr. 1874 i Valløby. Forældre: Sognepræst, senere i Rerslev og Ruds Vedby Ole Jørgen S. og Louise Suzette Emilie Macgregor Marcussen. Gift 26. Dec. 1910 paa Nakkehoved med Esther Margrethe Schultz, f. 1. Aug. 1888 paa Hirsholmene D. af Fyrmester William S. og Bertha Brøchner.

Uddannelse: Præliminæreks. 1890; arbejdede et halvt Aar paa mekanisk Værksted; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1892, Elev til Jan. 1894; besøgte Zahrtmanns Sk. 1893-95. Rejser: Italien, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Rusland. Udstillinger: Kleis 1901 (s. m. Ejnar Nielsen, Svend Hammershøi, Johannes Ottesen og Aage Bertelsen); Forum 1929; Fem Malere fra Firserne 1943 (Kunstfor., s. m. Mogens Ballin, Frode Eskesen, Søren Grønbech og Henry Lørup).

Arbejder: Bondegaard i Aftensol, Motiv fra Rerslev ved Slagelse (1892); Gadekær (1893); Ænder i en Bæk. Motiv fra Rerslev (1893); En Dreng, der leger ved et Gadekær. Aftensolstudie (1893); Selvportrætter (1894 og 95); Modelstudie i det frie (Kongetrup pr. Refsnæs) (1895); Portræt af Maleren Johannes Ottesen. Studie (1895) ; Bag Bondegaarden (c. 1895) ; Kristus velsigner et Barn (dekorativt Relief, 1900).

Sadolin, som var en af Zahrtmanns meget lovende Elever, tog Initiativet til Oprettelsen

af en Friluftskoloni paa Refsnæs, de saakaldte ”Hellenere”, som om Sommeren boede i et

Døckersk Telt. S. syede stærkt farvede ”græske< Kapper til dem, de dyrkede Idræt og

malede Model i fri Luft. Sygdom slog ham imidlertid ud som Kunstner. Han kastede sig

da over et Studium af Maleriets Teknik og Farvemateriale og gav sig til at eksperimentere med Fremstilling af Voksfarver. Resultatet blev ”Sadolins Voksfarver”. Da de vakte Interesse blandt Kunstnere, stiftedes 1907 Gunnar A. Sadolins Farvefabrik, der 1909 omdannedes til A/S. 1912 sammensluttedes det med Firmaet Holmblad & Co.s Eftf., og fra 1914 har Gunnar Sadolin virket som teknisk Direktør for A/S Sadolin & Holmblad, der er vokset til at blive en af de største Virksomheder i sin Art i Norden. Senere genoptog S. Maleriet, og han har i sin Fritid frembragt en ikke ringe Produktion af Landskaber og Portrætter. Disse senere Billeder afviger stærkt fra hans Ungdomsværker. De er udført i en nærmest pointillistisk Malemaade og i en Farveholdning, hvis fremherskende Dominanter er gult og mørkblaat. Hele denne Produktion har han dog holdt strengt privat og aldrig udstillet. I Aarenes Løb har S. erhvervet en stor og værdifuld Malerisamling hovedsagelig af ældre nederlandsk, italiensk og spansk

Kunst. Red.

F. Beckett i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 374; Povl Drachmann: Aktieselsk. Sadolin & Holmblad, 1919, 42-46.

(A. Ranløv og L. Meineke Nielsen): Sadolins Farver, 1932, 14-27; Dag. Nyh. 5. Febr. 1934 (C. A. Clemmensen), 3. Okt. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 9. Nov. 1941 (Sig. Schultz), 4. Febr. 1944; Pol. 5. Febr. 1934, 3. Okt. 1934; Pol. Mag. 17. Dec. 1939 (Tage Heft); Berl. Tid. 3. Okt. 1934, 4. Febr. 1944; Soc. Dem. 3. Okt. 1934; J. Sthyr i Tilsk., 19351, 81-93; Kunst i Privateje, 111, 1945.

de Sagorre, Francois se under Quellinus, Hubert.

Sahl, Olaf Kristian, f. 1905, Arkitekt. F. 15. April 1905 i Aarhus. Forældre: Trafikassistent, senere Trafikinspektør ved Statsbanerne Karl Rasmus Andreas S. og Olga Margrethe Nolfi. Gift 12. April 1933 i Aarhus med Sygeplejerske Minna Hammerich, f. 22. Aug. 1906 i Risskov, D. af Grosserer Louis H. og Ellen Liisberg.

Uddannelse: Realeks. 1922; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1927; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj 1932; selvstændig Virksomhed i Aarhus 1935. Stipendier: K. A. Larssen 1933. Rejaer: 1927 Belgien, Frankrig, Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet, Ungarn, Østrig, Tyskland, Frankrig; 1933 Italien; 1935 Tyskland; 1939, 47 Sverige. Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygning ved Bygmesterskolen i Aarhus 1941-47 ; teknisk Lektor sst. 1945-47 ; Boligministeriets tekniske Konsulent for Eenfamiliehuse i Midtjylland fra 1946; raadgivende Arkitekt for Aarhus Amts Skoledirektion 1950; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg 1950.

Arbejder: Skolevang Allé 57-59, Aarhus (1935); Direktørbolig for A/S Brødrene Kier,

Risskov, Aarhus (1936) ; Eenfamiliehus for Revisor Glytting, Risskov, Aarhus (1936) ;

Lægebolig i Ulfborg (Ombygning 1937); Aakrogens Restaurant, Vejlby Fed (1937 og 46);

Kragelundsskolen, Holme Tranbjerg (1937); Brdr. Vorbecks Klædehandel, Badstuestræde

5-7, Aarhus (1938) ; Eenfamiliehus for Direktør Flemming Jørgensen, Risskov, Rio Teatret i

Højbjerg ved Aarhus og Beboelses- og Forretningsejendom for Firmaet Olaf Westermann,

Risskov (alle 3 1939); Købmandsgaard, Hj. af Grenaavej og Hørgaardsvej, Risskov (1941) ;

Eenfamiliehuse for Fru Louise Helver, Vejlby Fed, og for Dr. med. dent. Hans Kjærholm,

Skaade Bakker, og Sommerhus for Ørelæge Gunnar Hagerup, Vejlby Fed (alle 3 1942);

A/S Carl Flachs Læderfabrik, Fiskergade 51, Aarhus, og Centralskole i Skødstrup (begge

1942); Hus for Købmand Svend Jørgensen, Risskov (1943) ; Eenfamiliehuse for Direktør

Vilhelm Flach, Risskov, og for Professor, Dr. theol. K. E. Løgstrup, Skødstrup (begge 1947);

Restaurering og Ombygning af Ejendommen ”Trods Katholm< Mindegade 4, Aarhus (1947-

48) ; Eget Hus, Vedbendvej 8, Risskov, Aarhus (1947) ; Kædehuse paa Vejlby Fed (1948) ;

Kædehuse paa Møllevangs Alle og paa Egebæksvej, Aarhus (begge 1949) ; Præstebolig i

Hover, Vejle Amt (1950). K.H.J.

Ark. U., 1939, 146 (Klædehandel i Aarhus); 1940, 179f. (Biograf i Højbjerg); 1942, 69 (Sommerhus); Ark. M., 1950, 35 (Eget Hus); Havekunst, 1947, 67, 72.

Sahl (Sale) - Mester, - 1200 -, Guldsmed. Danmarks rigeste og finest udførte romanske Alterprydelse staar endnu i Sahl (Sale) Kirke, hvor den sikkert fra første Færd har hørt hjemme. Dens Form og dens Teknik, drevne og forgyldte Kobberplader fæstede paa Egetræ, svarer til Lisbjergmesterens Værker, og Hovedtræk i dens Billedprogram ligner de andre gyldne Alteres. Baade paa selve Alterbordsforsiden og paa Retablet er Centralskikkelsen en tronende Kz istus, der ledsages af nytestamentlige Scener og Enkeltfigurer. Men dens Stil er kendeligt yngre og mere forfinet, udpræget senromansk. Den kronende Bue er rigt prydet med runde Taarnspir, Ornamentikken, der for en stor Del er hamret over Stanzer, elegant og opfindsomt varieret, Indskrifterne, hvis Majuskler fremhæves med Brunfernis, kraftigt graverede og den noget vege Figurstil yndefuldt byzantiniserende, som saa megen samtidig vesteuropæisk Kunst.

Nærmest beslægtet med Sahl-Alteret er Alterbordsforsiden i Stadil Kirke, hvis Cirkel-

relieffer med Englefigurer er formede over samme Stanze, som er brugt i Sahl. Den er vel

et ringere og noget yngre Arbejde, fra o. 1230, men synes dog gjort i samme Værksted, og

der er, som P. Nørluhd fremhæver, ikke ringe Sandsynlighed for, at begge Arbejder er

udført i Ribe, til hvis Bispedømme begge Kirker hører. C.A.J.

F. Beckett i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 131-46; samme: Danm. Kunst, 1, 1924; P. Nørlund: Gyldne Altre, 1,26 (med Litt.henv.); samme i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Sall, Melchior, - 1631 -, Maler.

”Contrafeiger” M. S. fik 26. Juli 1631 af Rentekammeret 50 Rdl. for et malet Kunst-

stykke købt til Kongen. G.B.

Utr. K.

de Sala, Eugéne, f. 1899, Maler. F. 29. Aug. 1899 i Randers. Ved Daaben Osvald Salomonsen. Moder: Anna Salomonsen, f. Lykkeberg. Gift med Troll Vincent.

Uddannelse: Besøgte i 1920'erne Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923, 28; Ronge 1925; Ancker 1931. Rejser: Fra 1923 mange Rejser til Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-24, 27, 29; Forum 1929; Fyens Forum 1936; Vild Hvede Udst. 1941; Sep.udst. 1923 (Det nye Studentersamfund), 31.

Arbejder: Portræt af Axel Saltos Søn, Selvportræt og Champagnepigen (alle 3 udst. 1924) ; Cubisme (udst. 1929) ; Studenten (1929); Portrætter; Opstillinger; Litografier; Tegninger. - Arbejder i Kbst.saml.

Eugene de Sala (som han kaldte sig med et selvlavet Navn) blev ved sin Fremkomst modtaget med store Forventninger, idet man saa et usædvanligt malerisk Talent i ham. Han udfoldede straks en livlig Virksomhed, der lagde kunstnerisk Følsomhed og en smidig Tilegnelsesevne over for moderne Kunstretninger for Dagen; men senere synes hans Produktion at være gaaet i Staa. Red.

Sale-Mester, se Sahl-Mester.

Saleman, Georg, c. 1670-1729, Miniaturemaler. F. c. 1670 i Reval, begr. 22. Marts 1729 i Kbh. (Helligg. Kirkes Kapel). Fader: Biskop, Dr. theol. Joachim S. Ugift.

Saleman er formentlig uddannet i Udlandet og er kommet til Danmark 1691 eller før. Dette Aar nævnes han første Gang i Regnskaberne. I de følgende Aar omtales han gentagne Gange, bl. a. 1696, da han maler en Miniature af Prinsesse Sophie Hedvig, 1717, da han kopierer et Portræt, forestillende den senere Dronning Anna Sophie, og 1724, da han udfører 10 Portrætter af de oldenborgske Konger. S. havde Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisamling og har formentlig staaet Kredsen omkr. Guldsmed Andreas Norman (s. d.) og Jacob Fosie (s. d.) nær. Han logerede først hos den første, siden hos den anden.

Arbejder: Chr. I, Fr. III (begge Fr.borg) ; Fr. IV, samme (efter Rigaud), Dronning Louise, Prins Vilhelm, Christian Gyldenløve (efter Rigaud), Prins Carl (til Dels efter Rigaud) (alle 6 Rosenborg); Dronning Anna Sophie, Kopi efter Denner (Privateje; identisk med den i Regnskaberne 1717 nævnte Miniature?); Storkansler Conrad Reventlow og Hustru Sophie Amalie von Hahn, Christian Ditlev Reventlow og Hustru Benedicte Margrethe Brockdorff (alle 4 Privateje); formentlig en af Storkansler Reventlows Døtre (sign. Saleman Fecit 171-, Fr.borg); Frederik Walter (efter Rigaud) (Fr.borg); Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg (Privateje); Guldsmed Andreas Norman (Kunstindustrimus.); Møntmester Christian Wineke d. Æ., Nille Wineke, Elisabeth Cathrine Wineke og Johan Jurgens (den sidste sign. G. S. F.) (alle 4 Privateje); Biskop Hans Bagger (kun kendt gennem Kobberstik); Ubekendt Fyrstinde, kaldet Conradine Revenfeldt (Privateje); Ubekendt Dame, kaldet Christiane Sophie Thott (Gaunø). Alle de nævnte bekendte Billeder er Miniaturer.

Saleman var blandt de 7 Kunstnere, der 1701 ansøgte Kongen om Oprettelse af et Kunstnersocietet, og ansaas af Samtiden for Danmarks bedste Miniaturemaler. Han havde Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisaml. og registrerede s. m. Hendrik Krock Christian Danneskiolds Kunstsamling. Han udmærker sig ved en fortrinlig Karakteriseringsevne. Typisk for ham er en blid Kolorit, hvori en enkelt Farve fremtræder. Han malede med fin Stipling, en Malemaade, som han formentlig har tillagt sig paa Kontinentet, og hans Portrætstil er paavirket af Rigaud, som han ikke sjældent direkte kopierer. S. er en af Danmarks bedste Miniaturemalere og maa betegnes som en af de heldigste Portrætmalere omkr. 1700. Han signerede sjældent sine Billeder, hvad der antagelig har medvirket til, at hans Arbejder i Reglen hidtil har været

ukendte. Han var Lærer for Miniaturemaleren Carl von Müller (s. d.) og har utvivlsomt haft

en betydelig Indflydelse paa de følgende danske Miniaturemalere. T.H.C.

J. Dauw: Der Kunst Erfahrne curieuse galante . .. Schilder und Mahler ... 1721, 132; Joh. Dauws wohlunterrichteter und kunsterfahrener Schilderer und Maler, ed. Carl Bertram, 1755, 318; Kat. over Miniatureudst. hos Ole Haslund, 1910, 331; Villads Christensen i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 355-60; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Fr.borgmus. Erhv., 1925, Nr. 134; Kat. over Udst. Danish Art Treasures, London, 1948, Nr. 325; Torben Holck Colding: Danish Miniaturists, 1948,16; 0. Andrup i Dronning Anna Sophie, 1951; Torben Holck Colding sst.

Salgen, se ogsaa Salling.

Salgen (Salligen), Andres, d. 1612, Snedker i Slesvig. Gift med N. N., d. 1612.

Muligvis beslægtet med Henning Salling (s. d.). 1608 ansat som Hofsnedker paa Gottorp arbejdede A. S. indtil sin Død for Hertug Johan Adolf, der gav ham og snart efter hans Enke en ærefuld Begravelse og hjalp Børnene. I Regnskaberne nævnes af hans Arbejder kun et lille ”Losament” for en Prinsesse, men hans Hovedopgave har sikkert været det med Snitværk og Intarsia rigt prydede Bedekammer i Gottorp Slotskirke, der blev fuldført af hans Efterfølger i Embedet, Jürgen Gower (s. d.).

C.A.J.

Haupt, III, 1889; J. Biernatzki i Schriften f. Schlesw.Holst. Kirchengesch., 2. Rk. II, 1901-03, 92-95; F. Posselt i Denkmalspfege, 1910, 1; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV og V).

Salicath, Jenny Claudine Harriet, f. Tvermoes, 1867-1944, Maler. F. 27. Aug. 1867 i Kbh., d. 23. Jan. 1944 i Stockholm, begr. i Ordrup. Forældre: cand. polyt., senere Forsikringsdirektør, Konferensraad Gotfred Ferdinand T. og Mathilde Esskildsen. Gift 22. Maj 1903 i Charlottenlund med Direktør for Det danske Mælke-Compagni, Godsejer Jens David Frederik S., f. 5. Maj 1860 paa Toftegaard, Vendsyssel, d. 6. April 1909 paa Fr.berg, S. af Godsejer Johan Christopher S. og Charlotte Amalie Hasselbalch.

Uddannelse: Elev af Akad. i Paris 1895-99 og desuden af Frangois Thevenot og Stephan Sinding. Rejser: 1895-99 Paris; har foretaget flere Rejser bl. a. til Amerika, men efter Aarhundredskiftet hovedsagelig opholdt sig i Danmark. Udstillinger: Salonen, Paris, 1895 og flere Gange senere; Miinchen 1896 (Glaspalast) ; Verdensudst., Berlin, 1897 ; Malmø 1914; Verdensudst., San Francisco, 1915; Verdensudst., Barcelona, 1929; Sep.udst. i Kbh. 1916, 19, 22. Udmærkelser: Guldmed., San Francisco, 1915; Guld- og Sølvmed., Barcelona, 1929.

Arbejder. Malerier: La frileuse (1895); Konferensraadinde Mathilde Tvermoes (Pastel, udst. 1896); Konferensraad G. F. Tvermoes (Pastel, 1895, Landbygningernes Brandforsikring); Guvernør Christian Helweg-Larsens Hustru, f. Bauditz (1915, Dansk vestindisk Saml., Nationalmus.); Grevinde Julie Ledochowska (1920) ; Prins Knud som Kadet (1922) ;

Madonnabillede (Altertavle, 1926; Guldmed., Barcelona, 1929 ; Udkast til samme, Sølvmed.

sst.); Ingeniør Joh. P. Sørensen (1941, Radiohuset, Kbh.); Direktør F. Salicath (Det danske

Mælke-Compagni, Kbh.); Børneportrætter; Landskaber bl.a. fra Nordsjælland og Jylland.

Skulptur: 3 Væddeløbsheste (bestilt af Den ædle Hesteavl 1910, udst. i San Francisco 1915) ;

Mindesmærke for Flyveren Ulrich Birch (Ukast hertil udst. i San Francisco 1915), for Bir-

kedommer H. Sylow (Fr.berg Kgd.), for Borgmester Jakob Jensen (1933, Aarhus Havn);

Portrætbuster af Birkedommer H. Sylow (1902, Fr.berg Politistation), Konferensraad

G. F. Tvermoes (bl. a. 1904), Overlæge Chr. S. Ulrich (1922), Skovrider G. Hauberg og Hustru (1930). Red.

Berl. Tid. 19. Jan. 1919; Vort Land 27. Jan. 1919; B.T. 30. Marts 1922; Tidens Kvinder 12. April 1923.

Salligen, Andres, se Salgen, Andres, d. 1612.

Sallinen, T. K., f. 1879, finsk Maler, se under Lonnberg, William.

Salling, Andreas, - 1668-97, Sten- og Billedhugger. D. før 16. Nov. 1697 i Kbh. Gift med Sille Fransdatter.

Maaske Søn af Henning Salling (s. d). Nævnt1668 og 1689 som Grundejer i St. Kongensgade,

men ved sin Død boende i Antoniestræde. Det eneste Arbejde, hvortil hans Navn kan knyttes,

Petri Kirkes 1683 indviede nye Kapel, viser ham kun som Haandværker. C.A.J.

Utr. K. (Overformynderi). - Kbh.s Dipl., II, 1874, 839; III, 1877, 740; L. Bobe: St. Petri Gemeinde, 1925, 220 (jfr. Fra Ark. og Mus., II, 1917, 197).

Salling (Salligen, Selgen), Henning, - 1634-59 -, Bhgr. Gift med Sofie.

Muligvis beslægtet med Andres Salgen (s. d.), men bosat i Kbh., hvor hans Enke 1661 ejede et Hus paa Østergade. 1639 sluttede han s. m. Gert Barchmand (s. d.) Kontrakt om Stenhuggerarbejde, deriblandt 12 Apostelfigurer, til Eske Broks nu forsvundne Gravkapel ved S. Morten i Randers. Samtidig arbejdede han for Kongen paa Tøjhuset, hvor han pousserede til Fester og Fyrværkerier 1634-36, modellerede et Kongenavn til den store Klokke paa Kronborg og 1639 huggede et ”Conipartiment” til Antvorskovs Kirkedør samt en Kamin til samme Slot. Bevaret er Sandstensfonten i Sorø Kirke, for hvilken han 1655 fik 50 Dl. Efter dennes Stil, især de 3 bærende Børnefigurer, mas han ogsaa have udført en Række sjællandske Sandstensepitafier, saaledes i Slagelse S. Mikkels Kirke, Roskilde Domkirke (over Borgmester Hans Andersen Guntzow 1655), Gladsakse, Herslev og Borup, rimeligvis ogsaa det anselige Epitafium over Holger Rosenkrantz den lærde (d. 1646) i Hornslet.

C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - Saml. til Jydsk Hist. og Top., 111, 1870-71, 354; Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917, 585; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; III, Kbh.s Amt, 1944ff.; H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, I, Øster Kvarter, 1943.

Salling-Mortensen, Harald Søren, f. 1902, Arkitekt. F. 6. Juli 1902 i Esbjerg. Forældre: Lokomotivfører, senere Borgmester Morten Mortensen og Augusta Salling. Gift 26. Dec. 1934 med Karen Kjær, f. 27. Juni 1911 i Aarhus, D. af Kommunelærer Christian K. og Anna Hansen.

Uddannelse: Tømrersvend 1921; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1923 ; opt. paa Akad. Sept. 1925, Elev til 1926; Medarbejder hos J. C. B. Øhlenschlæger, Esbjerg og Stadsarkitekten, Aarhus, 1926-27, hos A. Høeg-Hansen, Aarhus, 1928-34; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1934; i Kompagni med A. Høeg-Hansen 193540. Rejaer: 1929 Tyskland og Frankrig; 1930 Tyskland og Sverige; 1931 Tyskland; 1932 Norge, Sverige; 1934, 38, 45 og 46 Sverige; 1946 Svejts. Udstillinger: Charl. 1935, 43; Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris, 1949, London og Edinburgh 1950. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.s jyske Afd. 1941-48.

Arbejder. I Aarhus: Aarhus Kommunes Hovedbibliotek (1. Pr. 1931, opf. 1931-34, s. m. Alfred Mogensen); Aarhus Amtssygehus (1. Pr. 1930, opf. 1935, s. m. A. Høeg-Hansen); Skovvangsakolen (1. Pr. 1933, opf. 1936, s. m. Alfred Mogensen); Aarhuus Stiftstidendes Bygning, Kannikegade 14 (1936, s. m. Axel Høeg-Hansen); Tribunebygninger til Jysk Væddeløbsbane (1938); Handelsbanken, Raadhuspladsen (1941-44); Møllevangsskolen, Fuglebakkevej-Ringgaden (1942-48, s. m. Alfred Mogensen); Boligbebyggelsen Rytterparken, Ndr. Ringgade - Aldersrovej - Louis Hammerichsvej - Finsensgade (1. Pr. 1947, opf. i ændret Form 1948 ff.). Uden for Aarhus: Roskilde Amtssygehus (1937-40, s. m. A. Høeg-Hansen og Hans Schmidt); Udvidelse af Sygehusene i Esbjerg og Sorø (begge 1941); Centralsygehus, Nykøbing F. (paabeg. 1949); Sygehus, Maribo (paabeg. 1949); Sygehus, Tveraa, Færøerne (paabeg. 1950) ; Udvidelse af Nakskov Sygehus (paabeg. 1951). Projekter: Skole ved Irlandsvej (1927, s. m. William Nielsen, indkøbt); Haveboliger i Simrishamn, Sverige (2. Pr. 1931, s. m. Alfred Mogensen); Konk. om Eenfamiliehuse (2. Pr. 1934) ; Kragelundsskolen (1. Pr. 1936) ; Centralsygehus i Randers (1938, s. m. A. Høeg-Hansen); Hjem for kronisk syge, Aarhus (1. Pr. 1948). K.H.J.

Ark. M., 1928, 78 (Skole ved Irlandsvej); 1937, 151 (Aarhus Kommunes Hovedbibliotek); 1946, 89-104 (Handelsbankens Hus, Aarhus); 1948, 164 (Projekt til Børneinstitutionen Ringgaarden, Aarhus); 1951, 130-33 (Møllevangsskolen i Aarhus); Ark. U., 1933, 209-12 (Skovvangsskolen); 1934, 51-52 (Eenfamiliehuse); 1939, 69-72 (Centralsygehus, Randers); 1948, 125-28 (Ndr. Ringgade, Aarhus), 145-46 (Møllevangsakolen, sst.), 165-66 (Hjem for kronisk syge, sst.); Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 283; Bygge Forum, 1942, 403-06 (Handelsbankens Hus, Aarhus).

Salm, Lorens, - 1670-83 -, Kobberstikker.

Et stort Mindeblad over Axel Juul til Volstrup (d. 1670) er sign. ”1;Salm inventor et sculptor”; det er et yderst tarveligt Arbejde. Fra 1676 stammer et Stik af Kristianstads

Erobring, efter J. Huusman. Omkr. 1680 afløstes Hubert Schaten som A. Wuchters'

Medarbejder af S., der efter Wuchters' Forlæg har udført Ligprædikenstik over Sophie

Rosenkrantz (1681) og Stik af Overjægermester Vincents Hahn (1680; benyttet til Ligprædiken 1683); sidstnævntes Portræt er i Teknik og Tegning noget finere end S.s øvrige Arbejder. J. Sthyr tilskriver desuden S. et Portræt af en H. U. Bracht (Hans Ulrich Brag?). Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Saloman (oprindelig Salomon), Geskel, 1821-1902, Maler. F. 1. April 1821 i Tønder, d. 5. Juli 1902 i Båstad, begr. i Stockholm (Mos.). Forældre: Købmand i Tønder, senere Kantor i Kbh. Isac S. og Veilchen Geskel. Svensk Indfødsret 10. Jan. 1868. Gift 12. April 1855 i Gøteborg med Ida Góthilda Jacobson, f. 23. Nov. 1828 i Gøteborg, d. 25. Nov. 1863 sst., D. af Bankier Morris J. og Rachel Magnus.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1834; avancerede Dec. 1841 til Modelsk. ; vandt Marts 1846 lille Sølvmed.; arbejdede i J. L. Lunds Atelier og var efter eget Udsagn en kortere Tid Elev af Eckersberg; i Paris Elev hos Th. Couture. Rejser og Ophold: Bosat i Sverige fra 1850 (svensk Indfødsret 10. Jan. 1868), først i Gøteborg, med Rejser til Paris 1854-55, til Algier 1861-62, senere 1871 i Stockholm, hvorfra Rejse til Paris omk. 1875-76. Udstillinger: Charl. 1843-75, 98, 1901 (19 G. m. 38 Arb.); Akad., Stockholm, 1858, 60, 63, 66, 68, 70, 73, 75, 77, 85, 87; Gøteborg 1869 og 91; Salonen i Paris 1876; Paris 1889; Jødisk Udst., Kbh., 1908; Sdr. jydsk Udst., Charl., 1937. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 ; Medl. af Akad., Stockholm, 1868; Prof. sst. 1874; Vicepræsident for Kunstakad. sst.; Kgl. svensk Portrætmaler 1876. Stilling: Var omkr. 1860 Forstander for Museets Tegneskole, Gøteborg; Kommissarie ved den skandinaviske Udst. i Gøteborg 1869.

Arbejder: Portræt af Købmand Thikart (1842) og Mand med rød Hue (1847) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Biskop Tage Müller (1843, Fr.borg, ogsaa som Litografi); Thomas Overskou (Neuhausens Pr. 1849, Teatermus.; ogsaa som Litografi); Nyheder fra Krimkrigen (1855) og Dalstuga (1864) (begge Gøteborgs Kunstmus.); En Væverske (1857) og En Pige, der grunder over Indholdet af et Brev (1871) (begge Nationalmus., Stockholm); Marsk Stigs Døtre (Kunstmus., dep. Kommuneskolen i Hillerødgade); Udvandrere paa Vej til Gøteborg (sign. 1872; Maleri med samme Titel udst. Charl. 1869) og J. W. Wilson (1874) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Joh. Edv. Bergh (1875, Receptionsstykke) og Selvportræt (1885) (tilh. begge Akad., Stockholm); Sejrherrernes Hjemkomst (1882, tilh. Kongen af Sverige) ;Ahasverus og Dødens Engel (1896, Malmø Mus.); E. Th. Gellerstedt (1902, Akad., Stockholm); har givet Forlæg til og udført en Række Portrætlitografier. - Repr. i Gøteborgs Kunstmus. (med i alt 11 Billeder), Nordiske. Museet, Stockholm, i Rigsdagen og paa Stockholm Slot. Grafik i Kbst.saml. i Kbh.

Den største Del af Salomans Virksomhed falder i Sverige. Her blev han en anset officiel Maler og producerede adskillige Portrætter. Hans egentlige Felt er dog Genre- og Historiemaleriet. Hans Folkelivsbilleder spænder i motivisk Henseende fra Lapland til Algier; lige saa omfattende er Emnerne for hans Historiemaleri. Han skildrer Scener fra ældre, navnlig svensk Historie, saavel som aktuelle Krigsbegivenheder (Krimkrigen). Hans Kunst er en typisk Udløber af det senromantiske Maleri, hvis franske Læremestre er Delaroche og Horace Vernet. - S. fremtraadte ogsaa som Skribent med nogle klassisk arkæologiske Afhandlinger. Han var navnlig interesseret i Rekonstruktionen af Venus fra Milo og udsi. en Rekonstruktionsmodel paa Verdensudst. i Paris 1889. Efter hans Død udkom Erklårung antiker Kunstwerke I-II (1902-03). H.O.

Ph. Weilbach i 111. Tid., 1893-94, 325; Sig. Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 153; H. Hofberg i Svenskt biogr. Lexikon, 1906; L. Loostrom: Kungl. Akademiens samlinger 1913-15, 218, 228-29, 230, Tvl. 110; Ur Nationalmuses samlingar, 1926, 16, Tvl. 51; Georg Nordensvan: Svensk konst och svensks konstnarer nittende århundrede, 11, 1928, 523; Westergaard, 1930-33; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, 11, 1938, 300-01; H. Bramsen i Dansk biogr. Leksikon, XX, 1941; S. Strombom: Konstnårsfórhundets historia,1,1945.

Salomon, - 1150 -, Kirkebygger (P).

Paa en romansk Granitportal i Hunseby Kirke paa Lolland læses foruden andre latinske

Indskrifter: ”Salomon me fecit monasteriumc". Formularen kunde tyde paa et Bygmester-

navn, men den i øvrigt ukendte Salomon er dog efter al Sandsynlighed Stifteren af Kirken eller et paatænkt Kloster. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, 1,1924; M. Mackeprang: Jydske Granitportaler, 1948.

Salomon, Bennet, - 1792-1810, Kbst. F. Polozk, Hviderusland, d. 1810.

If. Akad.s Dagbøger 24. Sept. 1792 fik Bennet Salomon kgl. Bevilling til at opholde sig i Hovedstaden i 3 Aar for at besøge Akad. Jan. 1793 avancerede han i 1. og Jan. 1794 i 2. Frihaandssk., men synes derefter at have forladt Landet og at have videreuddannet sig ved Akad. i Berlin, hvor han udst. 1797 og 98 og siden blev Medl. Nov. 1797 indsendte han til Akad. i Kbh. Aftryk af et Kobberstykke, et Helfigursportræt af Fr. II af Preussen, for hvilket Akad. takker ham i en Skrivelse af 10. Marts 1798. Siden bosatte han sig i St. Petersborg, hvor han ansaas for en dygtig Portrætmaler.

Følgende Blade kendes fra hans Haand

Fr. II af Preussen (Brystbillede), Dronningen af Preussen (efter Lauer, 1798, Brystbillede),

W. J. Móllendorf, D. Chodowicky, Kemikeren L. Weishofs. Red.

Utr. K. - Th. u. B. (heri Litt.).

Salomon, Geskel, se Saloman, Geskel.

Salomon, Harald, f. 1900, Bhgr. og Medaillør. F. 8. Maj 1900 i Kristiania. Forældre: Skotøjsfabrikant Simon S. og Johanna Eisenstein. Dansk Indfødsret 1. Juli 1927. Gift 21. Marts 1925 i Kbh. med Else Magnussen, f. 22. Nov. 1896 i Kbh., D. af Kunsthandler Carl Peter Claudi M. og Caroline Marie Pedersen.

Uddannelse: Elev af A. Bundgaard 1916-19 og af Malerne Viggo Brandt og C. V. Aagaard 1921-22; opt. paa Akad. Maj 1922 og her Elev af E. Utzon-Frank; Afgang 1928; uddannet hos Medaillør Gunnar Jensen, Den kgl. Mønt, fra 1925. Stipendier: Raben-Levetzau 1926; Eibeschiitz 1930. Rejser: 1920 Paris, Italien; 1930 Holland, Belgien, Paris; 1943-45 Sverige. Udstillinger: Charl. 1920-51; Charl. Eft. 1933; Kunstn. Eft. 1922, 24, 27-28; Høstudst. i Oslo 1926 ; Aarhushallen 1939 ; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Rorstrands Porslinsfabrikers Udst. i Malmø 1944 og i Stockholm 1945; Sep.udst. Marts 1934 (s. m. Hugo Liisberg). Embede og Stilling: Undermedaillør ved Den kgl. Mønt 1927, Medaillør sst. 1933; Billedhugger paa Rorstrands Porslinsfabrik, Lidkøping, Oktober 1943 - April 1945, og fremdeles kunstnerisk Medarbejder ved denne Fabrik; Uniformskommissionens kunstneriske Konsulent.

Arbejder. Skulptur: Samson (Figur i Fakse Kalksten, 1920); Artemis (1923); Poseidon (1927 ; Afgangsfigur); Mulatdreng (Buste i Bronze, 1927, Aalborg Mus.); Neptun (Bronze, 1928); Foraar (Bronzestatuette, 1930, købt af Undervisningsministeriet); Mand og Kvinde (lueforgyldte Bronzestatuetter, 1932); Lilian (Barnebuste i Bronze, 1934, Tønder Mus.); mange Portrætbuster, endvidere Stentøjs- og Porcelænsarbejder til Fabrikken i Rorstrand; Bronzerelieffer, bl. a. Medaillør Gunnar Jensen (1929). Medailler: H. C. Andersen (1930); ORSagf. Chr. Hede (1935); Kronprinsparret (1936); H. H. Schou og Fr. Christensen (1936) ; Prof. K. K. K. Lundsgaard (1936); Ophthalmologica Pris (1936); Prof. A. S. Ostenfeld (1936); Knud Rasmussen (1936); Chr. X.s 25 Aars Regering (1937); Dr. Fr. Vogelius (1937) ; Farmaceutisk Selskabs Prismed. (1937) ; Prof. Viggo Christiansen (1937) ; Havebrugsudst. (1937); Landsmejeriudst. (1938); Vald. Poulsen (1940) ; Fru Chr. Hede (1940) ; Chr. X.s 70 Aars Fødselsdag (1940); Dronn. Alexandrine, Fr. VIII.s Minde (1943); Medicinsk Selskabs Prismed. (1943); Hærens Hæderstegn (1945); Chr. X.s Fødselsdag (1945); Pro Dania, For Deltagelse i allieret Krigstjeneste (1946); Nordisk Insulinlaboratorium, Frankrigshjælpen, Havforskeren Johs. Schmidt (Forsiden) (1946) ; C. Wesenberg-Lund (1947) ; Tronskiftet (1947); Rednings-, Fortjenst- og Belønningsmed. (Fr. IX) 1949; Fr. IX.s 50 Aars Fødselsdag (1949); Kunstnerens og Hustrus Sølvbryllup (1950); Islands Præsident Sveinn Bjórnsson (1950); Redningsvæsenets 100 Aars Jubilæum (1952) ; Kbh. s Universitets Med. til Gustaf VI Adolf (1952) ; Helsingør Byraad (1952). Mønter: Fødselsdagstokrone 1930 (Bagsiden) og 1945; Jubilæumstokrone (1937); Enkrone (1942) samt de nye Fr. IX Mønter.

Salomons Medailler udmærker sig ved deres enkle, klare Komposition og teknisk fortrin-

lige Udførelse. Hos ham som hos de andre Elever vakte Utzon-Frank Interesse for de

florentinske Renaissancemedailler. Tillige har han følt sig tiltalt af den dekorative Holdning

og lyriske Symbolik, der kendetegner Reversens Udformning hos moderne svenske og

finske Medaillører. I de nye Fr. IX Sølvmønter har han søgt Tilnærmelse til danske Empire-

traditioner. G.G.

N. Grunnet og B. Demer: Den danske Brigade, 1945, 20311.

Salomon-Sørensen, Arnold, f. 1887, Arkitekt. F. 16. Jan. 1887 i Malmø. Forældre: Arkitekt Salomon Sørensen (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1 ° 27. Maj 1919 i Kbh. med Maler Gerda Iversen (se S.-S., Gerda). 2° 3. Nov. 1926 i Kbh. med Esther Elise Thurén, f. 9. Sept. 1896 i Brooklyn, D. af Forretningsmand Johan T. og Olga Emilia Nelson.

Uddannelse: I Murerlære i Malmø, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang Jan. 1918 ; Medarbejder som ung hos Faderen, 1912 hos Carl Westman i Stockholm (bl. a. ved det nye Raadhus), 1916 hos Martin Borch (ved Omog Tilbygning til Nationalbanken), 1917-18 hos Carl Westman. Rejser: Studierejser i Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien og Italien. Udstillinger: Charl. 1917. Stillinger og Hverv: En Del Aar Medl. af Censurkomiteen ved Kunstudstillinger i Vikingsbergs Konstmuseum, Helsingborg, 2 Aar som Formand; 1918-35 konstitueret Stadsarkitekt i Helsingborg; fra 1935 Stadsarkitekt i Hoganås; Bygningskonsulent i Molle, Våsby, Viken og Bjur fra 1936.

Arbejder. I Helsingborg: Ombygning af Kotell Mollberg (1924-26) ; Góteborgsbanken (1926 -28) ; Vikingsbergs Konstmuseum (1927-29) ; Sjómanshuset (1928-29); Skånska Brandforsåkringen (1934-35); Tornerhjelmska Barnasylen (1937-39); Mariagården (Hjem for pauvres honteux) (1938-39); Børnesygehus (1941-43); Wållufs Sparbank (1942-44); Restaurering af Kårnan. I Malmø: Skandiabiografen (1919-25); Restaurant Druvan (192124); Spritbolagets Kontorbygning (1923-24); Skånska Dagbladets Trykkeri og Kontorbygning (1922-36). I Lund: Universitetets Tennishaller (1927-29), Psykiatriske Klinik (1927-30), Embryologiske Institut (1931-34) samt Studenterh j em (1934-37) ;Alderdomshjem for Sygeplejersker (1936-37) 1 Høganæs: Pensionårshem (1945-47); Alderdomshem (1948-52); Brandstation (1949-52). 1 Laholm: Kraftstation for Sydkraft (1930-32). I Viken: Gravkapel (1951). Præstegaarde i Kellstorp (1920), N. Mellby (1929), Sóvde (1932), Raus (1936) samt Restaurering af Raus Kirke (1936-38), desuden Beboelseshuse, Bygninger for Handel og Industri m. m. K.H.J.

Salomon-Sorensen, Gerda, 1891-1920, Maler. F. 16. Maj 1891 i Kbh., d. 6. Febr. 1920 i Helsingborg, begr. i Helsingør. Forældre: Direktør i Kbh.s Brandforsikring Charles Iversen og Fernanda Rée. Gift 27. Maj 1919 i Kbh. med Arkitekt Arnold S.-S. (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. samt fra Frk. A. Wesenberg og desuden Elev af Agnes Jensen; opt. paa Akad. April 1911, Afgang Maj 1917. Udstillinger (som Gerda Iversen): Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918-19.

Arbejder: Kornmark. Moesgaard (udst. 1918) ; Portræt af min Fader (1918, udst. 1919).

Gerda Iversens Mindelegat, der uddeles af Akad. i Kbh., stiftedes 1934 afGerda Iversens Søster, cand. mag. Karen Iversen. Red.

Salomonsen, Heiman, - 1748 -, Stempelstikker, fik 8. Jan. 1748 Borgerskab i Kbh. som Pitzerstikker (Stempelstikker). G.B.

Utr. K.

Salomonsen, Osvald, se de Sala, Eugéne.

Salomonsson, Åke Elis, f. 1895, Bhgr. F. 2. Okt. 1895 i Matfors, Sverige. Forældre: Handelsmedhjælper, senere Maskinsnedker Karl Vilhelm S. og Ida Mathilda Holmblad. Dansk Indfødsret 23. Marts 1932. Ugift.

Uddannelse: Har besøgt Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Nykøbing F.s Sparekasses Stipendium 1927. Rejser og Ophold: Kom til Danmark 1917 og har siden været bosat i Nykøbing F.; 1927 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 35; Charl. 1933, 35-37, 39; LollandFalsters Kunstnere 1947-48 (Charl.); har desuden deltaget i lokale Udstillinger.

Arbejder. Portrætbuster: Fabrikant Villy Frydendahl (udst. 1931); Installatør I. B. B. von Obelitz (brændt Ler, udst. 1933); Viben Okkels (brændt Ler, udst. 1935); kgl. Skuespiller Henrik Malberg (brændt Ler, udst. 1947); Bogtrykker A. V. Rasmussen (Gips, udst. 1947). - Børneskulpturer (Cement) paa Facaden af Hotel Baltic, Nykøbing F.; Springvandsfigur (Dreng, der rider paa en Fisk) (Cement) i Anlægget sst.; Mindesmærke for Overretssagf. Fr. Graae (Portrætbuste paa Sokkel) ved Marielyst Østersøbad. Red.

Salto, Axel Johannes, f. 1889, Maler, Grafiker, Keramiker. F. 17. Nov. 1889 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberst, Direktør i Hærens tekniske Korps Hans Christian S. og Ingeborg Heide. Gift l ° 23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler- Anna Camilla Thorn (se S., Kamma). Ægteskabet opløst. 2° 11. Dec. 1948 paa Fr.berg med Maler Gerda Akesson (s. d.).

Uddannelse: Student 1907; Tekn. Sk. under H. Grønvold 1907-09; opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang som Maler Jan. 1914, besøgte Akad. til Foraaret 1914 (Lærer: Julius Paulsen). Stipendier: Akad. 1915, 22, 23, 26, 29 ; Oluf Hartmann 1921; Raben-Levetzau 1921; Hirschsprung 1931; I. R. Lund 1932 ; Zahrtmann 1932; Benny Claudi-Pedersen 1938. Rejaer: 1915-16 Norge (Kristiania og Bergen) og Island, Hjemrejse over England; 1916 Frankrig (Paris, Sydfrankrig); 1920 Paris, London, Italien (s. m. Vilh. Lundstrøm); 1922-24 og 1926-28 Sydfrankrig (Bormes og Cagnes s. m. Svend Johansen, Karl Larsen og Vilh. Lundstrøm); 1937-38 Paris; 1951 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Foreningen Ung Kunst 1911 (Kleis); Kunstn. Eft. 191321; Charl. 1914-15; Charl. Eft. 1944 (retr. Grafikudst.); Den frie Udst. 1916-19; Grafisk Kunstn.samf. 1917 ; Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); De 4's Udst. 1921, Jan.-Febr. 1923, Dec. 1923 - Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt. - Nov. 1925, 28; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Moderne dansk Malerkunst 1925; Paris 1925, 37; Brooklyn 1927; Internat. Bogkunst, Leipzig, 1927; Stockholm 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors, Stockholm), 37 (Kbh.); Unionalen 1931 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Grønningen 1934, 36-46; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Stockholm 1942 ; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; 18. Nov. Udst. 1945 (Gæst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Haag 1948 (Grafik); Nord. Kunstforbund 1948 (Reykjavik), 50 (Helsingfors) (Keramik og Grafik); London 1948; Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949 (Vandreudst.); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1922 (hos Alice Uldall og Bodil Helweg), 27 og 28 (begge Tryde), 29 (Atelierudstilling, Kbh., og Galerie moderne, Stockholm, s. m. A. Hallman), 30 (Kunsthallen, s. m. Karl Larsen, og Atelierudst.), 31 og 32 (begge Winkel & Magnussen), 35 (Kunstfor.), 36 (Samleren, s. m. Kamma Salto), 38 (Winkel & Magnussen), 39 (Kunstindustrimus.), 40, 42 (s. m. Olivia Holm-Møller), 43 og 44 (alle 4 Fischer & Krarup), 46 (Nord. kompaniet, Stockholm), 47 (Ny Kunst), 48 (Fyns Stiftsmus., Aalborg og Randers Mus., s. m. Gerda Akesson), 49 (retr. Udst. paa Charl., Kbh.), 50 (samme i Oslo, Malmø, Bergen og Trondhjem). Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Grandprix, Paris, 1937; Eckersbergs Med. 1938. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1915-16, 40, 45-46, Formand 1921, 39.

Arbejder. Malerier: Landskaber fra Christiansø (udst. Eft. 1914); Bacchus og Ariadne (1914) ; Adam giver Dyrene Navne (1915) ; Fuglefængerne (1917) ; Astronomer (1917) ; Søstrene (1917); Heroisk Komposition (1919); Romersk Opstilling (1920); Kæmpende Heste (1920) ; Bukefalos (1922) ; Pinsefesten (1922) ; Korybanter (c. 1922); Aktæon og Hundene (1922) ; Alexander (1922) ; Aktæon (1923) ; Landskab fra Cagnes (1926); Foraarsbillede (1934); Drikkerne (1935); Hjortekamp (Paris 1938; Eckersbergs Med.); Landskab fra La Gaude (1938); Den Tingene iboende Kraft (1948). Vægdekorationer (Skitser i Arkiv f. dekorativ Kunst, Lund): Til Forsøgsrum (Poul Henningsen) paa Kunstn. Eft. 1921 (Limfarve); i Dansk Dampskibsrederiforening i Amaliegade (1922); til Biblioteksværelse (Kay Fisker) paa Verdensudst. i Paris 1925; i Spisesalen i Dansk Ingeniørforening (1935, Kalkmaleri; gaaet til Grunde ved Bombardement 1945); Vinterhaven sst. (1947, Farvepuds); Konditori St. Regis, Amagertorv (1941). Farvepuds: Fornyede 1938-40 Lisenerne med Plantemotiver og den nederste Del af de to Palmefelter i Thorvaldsens Museums Gaard, indsatte 1944-45 to nye Felter i Sonnes Frise paa Museets Slotsside og begyndte April 1951 Fornyelse af hele Frisen; Skaal med Fragter (omkring. 1940); Bukefalos (c. 1940); Sovende Hermafrodit (1940). Keramik: Blødt Porcelæn (Biscuit) med Emailler hos Bing & Grøndahl (1923-25; Ekspl. i Kunstindustrimus.); Stentøj, brændt hos Carl Halier (1929-30), Nathalie Krebs (1931 ff; i Kunstindustrimus. bl. a. Vindruevase, 1931), Bode Willumsen og Den kgl. Porcelainsfabrik (1933 ff; Ekspi. i Kunstindustrimus.) (ogsaa Arbejder i South Kensington Mus., London, og Mus. i Stivres). Keramisk Skulptur (Stentøj)

Antilopehoved (1930, Halier), Aktæon-Maske (1933, Den kgl. Porcelainsfabrik) (begge Kunstindustrimus.); Bacchus-Hoved (1931, N. Krebs; Aarhus Mus.); Staaende Antilope (Statuette, c. 1933; Vejle Mus.), Kvindetorso (1933), Dafne (1940) og Janushoved (1948) (alle 4 Den kgl. Porcelainsfabrik). Grafik (Ekspi. i Kbst.saml.): Træsnit i sort (første Blad 1914; Aktæon, skaaret i 4 Stokke, c. 1930) og i Camaieu, Raderinger (første Blade 1916), Litografier (trykt hos Chr. Cato, A/S Recato, J. Chr. Sørensen), Plakater (Ekspi. i Kunstindustrimus.), Tegninger (især Udkast og Forarbejder til Keramik); har udsendt fig. Mapper: Træsnit (1916, 6 Dyretræsnit); 10 Træsnit (1918, Dyretræsnit); La Cote d'Azur. 10 gravures sur bois en couleurs (Cagnes s. M. 1926) ; Metamorphoses d'Ovide. 5 gravures sur bois (Cagnes s. M. 1928) ; 5 Træsnit (1928) ; 7 keramiske Litografier (1929); (6) Træsnit (1934); 7 Litografier (1950). Illustrationer: Ovid: Elskovskunsten. Overs. af Walt Rosenberg (1917) ; Ovid : Forvandlingerne. Overs. af Walt Rosenberg (1918); Brorsons Salmer, ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter (1918) ; Alf. Larsen: Digte (1919, Raderinger); Apuleius : Det gyldne Æsel. Overs. af Otto Gelsted (1942, Træsnit); Sapfo : Digte. Oversat af Thøger Larsen (1943, Træsnit). Mønstrede Papirer (til Bogbind o. lign.), trykte Stoffer (for L. F. Foght).

Litterære Arbejder: Salto's Keramik (1930, ill. m. Træsnit); Kusais Hændelser (1934, ill. m. Træsnit); Galsindet Tyrk faar klare Øjne (1935, ill. m. Litografier); Fugleskyen (1935, ill. m. Raderinger); Det brændende Nu (1938, ill. m. Træsnit); Salto's Træsnit (1940, s. m. Paul la Cour; ill. m. Træsnit); Tryk selv dine Billeder (1943, ill. m. Linoleumssnit) ; Saltopapir (1943) ; Keramikens Væsen (1946, udg. af Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Omkring Sonnes Frise (1946, s. m. Sig. Schultz); Den spirende Stil (1949) ; har desuden udg. Tidsskriftet Klingen (I-III, 1917-20; IV, 1942), Klingens Kunstnermapper (I-II, 1919), Otto Gelsted: Ekspressionisme (1919) og Klingens grafiske Mapper (8 Mapper, 1920-28). Artikler: Pol. 18. Nov. 1917; Klingen, I, 1917-18, Nr. 1 (J. A. Jerichau), 2 (Picasso), 5 (om at tegne), 7 (Matisse), 8 ; II, 1918-19, Nr. 3 (Thorvaldsens Mus.), 5, 6 (Isaac Grünewald; Nyorientering), 7 (Tetzen-Lunds Saml.), 8 (H. Grønvold); III, 1919-20, Nr. 1, 3, 5 (om at radere), 9, 10-12 (Rejse i Italien); Vore Herrer, V, 28. Okt. 1920; Pol. Mag. 21. Maj 1923 (Danske Kunstnere ved Azurkysten), 22. Aug. 1926 (Tyrefægtning i Sydfrankrig); Ekstrabl. 6. Nov. 1926; B. T. 10. og 13. Nov. 1928; Epoke, I, 1931, 1-4 (Keramik); Nyt T. f. Kunstind., 1932, 161-65 (Sætninger i Stentøj); Saml., 1937, 1-5 (Epilog til en Stentøjsproduktion), 1938, 172-73 (Thorvaldsens Mus.'s Gaard); Klingen, 1942, 42-45 (Den spirende Stil); Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1942, 6-11 (Gaarden og Frisen); Berl. Tid.s Søndagsmagasin 1. Sept. 1940 (Gaarden i Thorvaldsens Mus.); Pol. 15. Sept. 1945 (Kronik, Sonnes Frise); Pol. Mag. 11. Jan. 1948 (Ingeniørernes Hus); Saadan tegner vi, 1945, 178-81 (Selvbiografi); Berl. Tid. (Kronikker) 17. Nov. 1949 (egen Udst.), 20. Maj (om Mindesmærker), 4. Juli (bl. a. om Thorvaldsens Mus.), 21. Okt. (Frisen i Dag), 13. Nov. 1950 (Vilh. Lundstrøm), 12. Jan. og 15. Febr. (Rejser), 19. April 1951 (om Forældre); Information 3. Febr. 1950 (Kunstens Fornyelse).

Det er karakteristisk for den Kreds, der var Axel Saltos samtidige, at de interesserede sig for Figurkompositioner i den store Stil. Ogsaa S. begyndte paa denne Maade. De første Billeder man lagde Mærke til fra hans Haand (Bacchus ogAriadne,1914,Adamgiver DyreneNavne, 1915), viste megen akademisk Kultur i Beherskelsen af kompositionelle Virkemidler og en fin Rytmik, som havde sin egen personlige Tone. Paa Rejsen til Frankrig 1916 lærte han de nye Kunststrømninger at kende. De orienterede ham mod Ekspressionismen og udløste en Frigørelse hos ham. Han søgte at give de Rytmer, der foresvævede ham, Form dels i Maleri (Søstrene 1917), dels i mange Hjorte-Træsnit og i Illustrationerne til Ovids ”Elskovskunstens, og ”Forvandlingerne”. Inspirationer fra disse klassiske Værker nærede tillige hans Hang til Mystik. Hjortefiguren fik Værdi for ham som en symbolsk Selvidentifikation. Denne Mystik hører Perioden til, men det er ejendommeligt for S., at den hos ham orienteres mod klassisk Grund og søger Næring i de græsk-romerske Myter, hvori han ser symbolske Udtryk for Livets Vækst og Omskiftninger i Naturen og i Menneskene. Snart rettedes hans Bestræbelser imidlertid mod en voldsommere Kraftudfoldelse (Heroisk Komposition, 1919, Kæmpende Heste, 1920, Bukefalos, 1922), maaske et Udslag af det reflekterede og viljesbestemte i hans Væsen, eller mod dionysiske Skildringer (Korybanter, Pinsefesten, 1922), udsprungne af hans Søgen mod en Naturmystik. Paa samme Tid kastede han sig ud i Kampen for de nye Tendenser i Kunsten og blev den egentlige Organisator, da de erobrede Kunstnernes Efteraarsudstilling, og man fik den flyttet 1915 fra Charlottenborg til Den frie Udstillings Bygning, hvor Tidens Røre kulminerede 1917-18. For egne Midler udgav han Kunstbladet ”Klingen”, der kom til at spille en betydelig Rolle.

Sammen med Vilh. Lundstrøm, Svend Johansen og Karl Larsen stiftede S. 1921 Sammenslutningen ”De 4””, hvis Udstillinger nogle Aar satte sit Præg paa Kunstlivet ved en hidtil uset publicity, og samtidig slog han sig ned i Sydfrankrig tillige med Karl Larsen og Lundstrøm, tiltrukket af den yppige Natur og Sydens Lys og Glød, som maatte svare godt til hans Temperament og den Linie, han var slaaet ind paa. Gennem en voldsom Produktion, for Størstedelen bestaaende i landskabelige Motiver, Plantestudier af ornamental Karakter og Opstillinger, malede eller skaarne i Træsnit i Cagnes, søgte han at opretholde Højtrykket fra de bevægede Aar. Dette varede til 1928.

Den følgende Tid bragte en stigende Afklaring hos S. De store malede Kompositioner har han stadig taget op fra Tid til anden. Selv om de aldrig, i Modsætning til de andre Sider af hans Virksomhed, er slaaet rigtig an, fordi de udgør en reflekteret Kunst uden det umiddelbares Charme, danner de dog Hovedlinien, det samlende Midtpunkt i hans Virksomhed. Gennem dem har baade hans Forestillingskreds og hans dekorative Stil udvidet sig, og fra dem udspringer det Dekorationsmaleri, han lejlighedsvis har udført. Men Afklaringen skete især i Tilknytning til hans Beskæftigelse med Kunsthaandværk og med Kunstarter, hvor Materialet binder Opgaven inden for visse Rammer. Hans Produktion har efterhaanden leddelt sig i flere afsluttede Omraader: Træsnit, Keramik, Bøger. Inden for dem alle har han sin egen selvstændige Stil; paradoksalt nok har han, temmelig alene, gjort en personlig Indsats af dekorativ og ornamental Art midt i Funktionalismens Epoke. I Træsnittet har han som den eneste her i Landet dyrket camaieu-Snittet (Kombination af en sort og en farvet Plade), og han har vist nye Veje for Farvetræsnittet med dristige Farvevirkninger ved Tryk med skiftende Farvestokke (Separatudst. 1947). Hans første Keramik, ”blødt Porcelæn” med turkisfa.rvede Emailler for Bing & Grøndahl til Udst. i Paris 1925, blev kun en kort, om end interessant Epoke, men 1929 tog han fat paa

Stentøj. Han bygger sin plastisk udskaarne Dekoration paa Rifling eller paa Plantemotiver, hvori han søger at indkapsle en Art Naturmystik i en ornamental Form. Alt efter de inspirerende Ideer, der ligger bagved, har han formet en personlig Terminologi for sit keramiske Arbejde med Udtrykkene ”den knoppede Stil” (Frugtformer), ”den riflede Stil” (lineære Mønstre) og ”den spirende Stil” (Motiver fra Planteverdenen). Med dette og ved sin Evne til Udnyttelse af Glasurerne gennem Overfladens Modellering indtager han en enestaaende Plads i dansk Keramik. I samme fornyende Aand har han med egne Kompositioner vist, at den Farvepuds-(Sgrafitto-)Teknik, han lærte at kende ved Genfremstillingen af Dekorationerne i Thorvaldsens Museums Gaard og fra Sonnes Frise, lader sig forme som et smidigt Redskab for moderne koloristisk Indstilling og maaske især er et velegnet Materiale for hans personlige Monumentalstil. S.s Bøger, der intimt forener Illustrationskunst og Forfatterskab, er lige saa

særprægede Udtryk for hans Personlighed. Han har i øvrigt udfoldet et ret anseligt For-

fatterskab, overvejende af selvbiografisk Art, men tillige om aktuelle Emner i Bøger og i

Kronikker og Artikler til Dagblade og Tidsskrifter. Hans Bøger er dels fri. Digtning

(Eventyrfortællingerne Kusais Hændelser og Galsindet Tyrk faar klare Øjne, Digtet Fugle-

skyen), dels Fremstillinger af hans egne Kunstomraader og kunstneriske Ideer (Salto's

Keramik, Salto's Træsnit, Det brændende Nu, Den spirende Stil). S.S-z.

Andreas Johansen: Studenterne MCMVII, 1932, 254; Paul la Cour: Axel Salto, 1940 (Vor Tids Kunst, 32); Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918, 15, 17-18; samme i Danske i Paris, II, 1938; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 329-32; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst,1949, 120 ff., 247-48. Tidsskrifter: Carl V. Petersen i Tilsk., 1915, 409-10,1916, 421, 1917, 455-56 og 1924 1, 180-82; L. Swane i Vor Tid, 11, 1918, 919-20 og i Kunstbl., II, 1924;12; Carl Petersen i Arch., 1921, 341, 345; Chr. Engelstoft i Skønvirke, 1921, 97-103; Sig. Schultz sst., 1925, 187-88 og i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 1214; Merete Christensen (Bodelsen) sat., 1930, 42-45; Hugo E. Gammelby sst., 1937, 125-26; Jørn Rubow sst., 1940, 17-18; Henrik Park sst.,1943,137; Karen Lund sst., 1945, 69-72; Arne E. Holm sst., 1949, 161-66; E. Zahle i Nord. tidskrift, 1935, 8-10; Otto Gelsted i Saml., 1935, 65-68; Aage Wantzin sst., 1943, 178-80; Tyra Lundgren i Konstrevy,1944, 72-73; samme sst., 1946, 285-87; Ole Vinding i Gads danske Mag., 1949, 656-61; Bredo L. Grandjean 1 Faenza, 1950, 123; Pierre Liibecker i Kunst idag, Oslo 1950, 28-53; Jens v. d. Lippe i Bonytt, Oslo 1950,41-45.

Dagblade: Hovedstaden 10. April 1915 (V. Wanscher); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); 14. Jan. 1921 (Kronik af Oluf Thomsen); 13. Nov. 1921 (V. Wanscher); 27. Nov. 1921 (K. Pontoppidan); 19. Dec. 1922 (Emil Bønnelycke); 29. Jan. 1923 (Kronik af Oluf Thomsen); 8. Jan. 1924 (Kronik af V. Wanscher); 27. Dec. 1924 (Int.); 2. Jan. og 1. Nov. 1925 (begge V. Wanscher); 2. Febr. 1926; 13. Dec. 1931 (Poul Henningsen); 12. Okt. 1940; 31. Juli 1942 (Int.); 18. Dec. 1942 og 3. Jan. 1944 (begge K. Pontoppidan); 19. April 1945 (H. Stephensen); 5. Nov. 1949 (W. Schwartz); 17. Nov. 1949 (Int.); Pol. Mag. 22. April 1923 (Emil Bønnelycke); B.T. 17. Nov. 1921; 3. Febr. (Houmark) og 5. Febr. 1923 (P. Uttenreitter); Dag. Nyh. 13. Nov. 1921 (Jens Locher); 12. Dec. 1931, 14. Dec. 1934, 14. og 24. April 1935 (alle Sig. Schultz); Nat.tid. 17. Nov. og 1. Dec. 1939, 8. Jan. og 20. Dec. 1940 (alle Sig. Schultz); 15. Marts 1941 (Else Kai Sass); 5. Aug. 1943 (J. Zibrandtsen); 27. Nov. 1943, 10. Juni 1944 og 13. Dec. 1947 (alle 3 Sig. Schultz); 28. Sept. 1947 og 5.

Nov. 1949 (begge J. Zibrandtsen); 26. Dec. 1950 (Sig Schultz); Nat.tid. Søndag 6. Dec. 1931 (Paul la Cour); 6, Nov. 1949 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 9. Febr. 1922; 26. Juli 1922 (Kronik af Emil Bønnelycke); 11. April 1925, 5. Aprii 1935, 28. Jan. og 2. Aug. 1941 (alle K. Flor); 24. Maj 1949 (E. Mentze);,19. Jan. 1945 24. Maj 1945; 30. Okt. 1949 (E. Mentze); 5. Nov. 1949 (K. Flor); 9. Nov. 1949 (Ole Vinding); Berl. Tid. Søndag 29. April 1928 (Ole Vinding); Ekstrabl. 2. Jan. 1928 (Kronik af Otto Gelsted); 27. Juli 1928 (Int.); 6. Nov. 1930 (Int.); 9. Marts 1939 (Kronik af Otto Gelsted); 17. Nov. 1939 (Erik Zahle); 6. Jan. 1940 (G. Nygaard); 11. Okt. 1940 (Int.); 14. Nov. 1949 (Kronik af Pola Gauguin); Soc. Dem. 28. Aug. 1923 (Pr. Wilmann); 29. Dec. 1930 (Hartvig Frisch); 19. Jan. 1947 (Int.); 5. Nov. 1949 (Møller Nielsen); Billedbl. 20. Juni 1944; Land og Folk 12. Nov. 1949 (Kronik af Otto Gelsted); Aftenbl. 14. Nov. 1949 (Pierre Liibecker); Aftenposten (Oslo) 5. Jan. 1950 (Arne E. Holm); Verdens Gang (Oslo) 16. Jan. 1950 (Pols Gauguin). - Striden om Sonnes Frise: Pol. 11., 13. (Axel Salto), 16. (Kaare Klint, 17. (Charles I. Schou, Aksel Jørgensen, Utzon-Frank), 18. (Salto), 19. (Salto), 21. (K. Pontoppidan), 23 (L Swane) og 26. Jan. (K. Pontoppidan) samt 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 10. Aug., 11. Sept. (Axel Salto) 1947 9. Febr. (Kronik af Steen Eiler Rasmussen); 5. (Kai Grunth), 8., 9., 12., 15. (Axel Salto) Marts 1948; 31. Okt. 1950; Ekstrabl. 18. Jan. 1944; 11. Jan., 12., 14. (Aksel Jørgensen), 15. Febr. 1945; 23. Maj 1946; Berl. Tid. 11., 12., 13. Jan., 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946; 4. Febr. 1947; 9. Marts 1948; Nat.tid. 12., 14., 19. Jan., 11. Febr., 15. Sept. 1945; 23. Maj 1946 4. Febr., 20. Juli 1947; 9., 24., 28. Marts 1948 B.T. 12., 18. Jan. 1945; Soc. Dem. 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 4. Febr., 4. Juni 1947; Aftenbl. 12. Febr. 1945; il. Aug. 1947; 8. Marts 1948; Land og Folk 4. Febr. 1947 (Otto Gelsted); Steen Eiler Rasmussen i Ark. M., 1949, 117-38; Georg Jacobsen sst., 139-43.

Salto, Anna Camilla (Kamma), f. 1890, Maler. F. 13. Juli 1890 paa Hammersholm, Bornholm. Forældre: Proprietær Johannes Christian Thorn og Anine Camilla Brigida Hansen. Gift 23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler Axel S. (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Sode og

Meldahl og Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1909; Afgang 1914; besøgte atter Akad. et Semester 1941-42 under Kræsten Iversen og E. Utzon-Frank. Stipendier: Akad. 1915, 24; Ronge 1916; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1916 Paris og Sydfrankrig; 1920 Paris og Italien; 1922-24 og 26-28 Cagnes sur Mer; 1931 Spanien (Mallorca). Udstillinger: Foreningen Ung Kunst 1911 (Kleis) ; Kunstn. Eft. 1913-18, 20, 22, 25; Charl. 1914-16, 18, 44-45, 47-50; Charl. Eft. 1945, 50; Grafisk Kunstn. samf. 1917 (Kunstindustrimus.); Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Sep.udst. 1915, 19 (Marts hos Arnbak og Okt. i Kunstfor. s. m. Helga Møller), 36 (s. m. Axel Salto), 39 (s. m. Gudrun Bremer, Anne Marie Telmånyi, Agnete Varming og Else VogelJørgensen), 46 (Akvareller og Tegninger, s. m. Gudrun Henningsen og Mogens Magnussen). Arbejder: Badende Drenge (1911); Polakpiger (udst. 1914) ; Rollo i Stalden (1914) ; Jerseykøer (1914) ; Selvportræt (1914) ; Zebuokser (udsi. 1916) - De hellige 3 Konger (udst. 1918); desuden Blomsterbilleder (Gule Roser, 1914), nature morte'r, Portrætter og Landskaber navnlig fra Bornholm og Christiansø (bl. a. Christiansø, 1941, Bornholms Mus.); Grafik i Kbst.saml.

Man lagde tidligt Mærke til Kamma Salto især nogle Billeder fra 1914 af en Hest i Baas og nogle Jerseykøer - og hendes Evne til at fordybe sig i Farven og tvinge den frem ti indre Glød og Intensitet. Langsomt arbejdende og med bornholmsk Stædighed har hun bevaret denne Evne gennem Aarene. I sine Blomsterbilleder, Opstillinger og bornholmske Landskaber opnaar hun, hvor Kampen lykkes, stundom en Kolorit af helt personlig Karakter.

S.S-z.

Carl V. Petersen i Tilsk., 1916 1, 96; Berl. Tid. 27. Marts 1919 (K. Flor); 26. Juli 1922 (i Kronik af Emil Bønnelycke); Klingen, 1942, 82.

Saltoft, Eduard (ved Daaben Edvard) Anders Christian, 1883-1939, Maler. F. 3. Sept. 1883 i Kbh., d. 2. Maj 1939 set., Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Maskinmester Edvard Julius August S. og senere Manufakturhandler Marie Petronelle Hansen. Gift 6. Jan. 1906 paa Fr.berg med Skuespillerinde Marie Brigitte Henrikka Minna Madelung, f. 18. Juni 1887 paa Sódertou sateri Skaane, D. af Godsejer Henrik August M. og Floriane Rasmine (Florianna Mine) Løve. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1901, Elev til Dec. 1902; besøgte en Tid Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1905, 06, 07, 10; Akad. 1906, 09, 13; Bielke 1908. Rejser: Rusland bl. a. 1915 (som Korrespondent til Berl. Tid.), 16-18 og 19 (som Repræsentant for Røde Kors) samt 27-28 (atter som Korrespondent); 1922-23 Kina; 1935-36 Amerika; desuden mange Rejser i Europa med kortere eller længere Ophold i de fleste Hovedstæder. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; Charl. 1905-07, 13-14 (5 G. m. 6 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. bl. a. 1909 (Den frie Udst.s Bygn.), Maj 1920 (Alpine Club Gallery, London), 1927 (Kbh.), desuden bl. a. i Paris, Berlin, Venedig, Moskva, Chicago.

Arbejder. Portrætter: bl. a. Fr. VIII; Chr. X (1924, Kgl. Dansk Yachtklub); Borgmester P. J. Pedersen (1925) og Overborgm. Viggo Christensen (1927) (begge Raadhuset); Prof. Elis Strómgren (1927); Dronning Astrid af Belgien, Prinsesse Margaretha og Kronprinsesse Mårtha af Norge (1933-34); Franklin D. Roosevelt, Lenin, Trotskij; Th. Stauning (1934, Privateje; Duplik i Rigsdagen); M. C. Lyngsie (1932, Arbejdsmændenes Hus, Nyropsgade); Knud Rasmussen; Lauge Koch (1933); Karl Mantzius (Det kgl. Teater); Apoteker S. H. Skouboe (Pastel, Med.-hist. Mus.); desuden bl. a. Højesteretsbilledet (1911-13, med Portrætter af Højesterets daværende Medlemmer, i Anledning af Højesterets 250-aarige Bestaaen 1938 ophængt i Højesteret) og De socialdemokratiske Førere 1871-1931 (fuldendt 1934, Folkets Hus, Enghavevej) ; udførte en Række Malerier og Litografier i Rusland under Indtryk af Revolutionen. 2 Litografier i Kbst.saml.

Mere end Undervisningen paa Akademiet gjorde Indflydelsen fra Laurits Tuxen sig gældende i Eduard Saltofts Arbejder. Han havde Evnen til let og skitserende Reportage,

og han fik fuld Anledning til at bruge denne under den russiske Revolution, som han fulgte

paa nært Hold gennem sin omfattende Virksomhed inden for Røde Kors. Hans Proletarskildringer var dog uden Dybde, skønt ofte malet med et glimrende Haandelag. Senere blev hans Felt det mere eller mindre mondæne Portrætmaleri, skønt Evnen til sikker Karak-

teristik ikke var hans stærke Side. I sine seneste Aar malede han for det danske Socialde-

mokrati, bl. a. det kæmpemæssige, noget ubehjælpsomt komponerede Gruppebillede af

Socialdemokratiets Mænd. H.M.

Pol. 20. Marts 1908 (Gudmund Hentze); 25. Febr. 1909 (N. Liltzhøft); København 26. Marts 1908 (Sophus Michaelis); Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 31; Berl. Tid. 6. April 1913 (Saltoft om Højesteretsbilledet); Berl. Tid. Søndagsnr. 2. April 1923 (Henry Hellasen); Berl. Tid. 4. Aug. 1926; 21. Sept. 1927; 13. Marts 1928; 3. Maj 1939 (K. Flor); Pol. 18. April 1913 (Int.); 29. Aug. 1933 (Int. m. Andreas Vinding); 2. Juni 1936 (Int. om amerikanske Portrætter); 3. Maj 1939 (K. Pontoppidan); B.T. 18. Maj 1920; 23. Aug. 1927, 18. Sept. 1928 og 2: Sept. 1933 (alle 3 Houmark); Nat.tid. 9. Aug. 1920 (Int.); 21. Febr. 1922 (Marie Saltoft om sin Søn); 16. Sept. 1927 (Th. Faaborg); 3. Maj 1939; Dag. Nyh. 7. Juni 1936; Vore Damer 30. Nov. 1928 (Int.); Soc. Dem. 4. Nov. 1934 (Int.); C. Krebs: En Dansker i Mongoliet, 1937, 9, 15 f., 19; Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. VI, 1944-46, 234-37 (Højesteretsbilledet).

Saltvig, Anders Peter Rasmussen, 1888-1922, Maler. F. 30. Nov. 1888 i Saltvig, Stokkemarke Sogn, d. 5. Juli 1922 i Guldborg, begr. i Stokkemarke. Forældre: Gaardejer Jørgen Rasmussen og Marie Jensen. Navneforandring 31. Okt. 1913. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; 3 Mdr. paa Asnæs Malerak. ; forb. til Akad. af G. Vermehren og C. V. Aagaard; opt. Jan. 1912, Elev, afbrudt af Soldatertjeneste, til Foraaret 1919. Stipendier: Ronge 1918. Udstillinger: Charl. 1914-15, 19-20; Kunstn. Eft. 1914.

Arbejder: Portrætter og Figurbilleder; Landskaber, hovedsagelig fra Lolland; kbh.ske

Bybilleder. Red.

Saly, Jacques-Francois-Joseph, 1717-76, Bhgr. F. 20. Juni 1717 i Valenciennes, d. 4. Maj 1776 i Paris, begr. sst. (Saint-Germain1'Auxerrois). Forældre: Musiker Francois-Marie S. og Marie-Michelle Jardez. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Helt fra Drengeaarene 1726-27 i Billedhuggerlære i sin Fødeby, hvor han var Elev af Antoine Gilles (d. efter 1755) og senere af Antoine-Joseph Pater (16701747); tog derefter i Begyndelsen af 1730'erne til Paris for at uddannes ved Kunstakademiet under Guillaume Coustou; vandt her 1737 Akad.s anden og n. A. første Prix de Rome, men maatte vente i 2 Aar, før han kunde fas det Rejsestipendium, som Prisen gav ham Ret til; besøgte inden Afrejsen til Italien endnu en Gang sin Fødeby, hvor han ogsaa vides at have været i 1737; indtraadte 3. Okt. 1740 i det franske Akad. i Rom, hvis Direktør, i alle de 8 Aar S. besøgte det, var J. Fr. de Troy; foretog under sit Romophold en Rejse til Neapel; forlod sent paa Aaret 1748 Rom og rejste over Bologna, hvor han blev Medl. af Akad. 18. Dec.; efter Hjemkomsten til Frankrig 9. Marts 1749 gensaa han i Valenciennes sine Forældre; rejste efter de fig. Aars Succes og akademiske Karriere 29. Aug. 1753 til Danmark og ankom til Kbh. 8. Okt.; Opholdet her kom til at vare næsten 21 Aar, idet han først forlod Byen 2. Juli 1774; knap 2 Aar efter døde han i Paris.

Udstillinger: Salonen i Paris 1750, 1751, 1753; Salonen i Kbh. 1769; Raadhusudst. 1901; Udst. af Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919 ; Kunstværker tilh. Kunstakad. sst. 1929; Den franske Udst. i Kbh. 1935; Danish Art Treasures, London, 1948. Udmærkelser: 1748 (?) Medl. af Akad. i Florens, 1748 af Akad. i Bologna, 1751 af Akad. i Paris, 1754 af Akad. i Kbh., 1762 af Akad. i Marseille, 1768 af Akad. i St. Petersborg; R. af Saint-Michel-Ordenen 1768 (hvormed fulgte Adelskab). Embeder og Hverv: Indkaldtes til Danmark 1753 for at udføre Fr. V.s Rytterstatue; præsenteredes 29. Marts 1754 i Akademiets Forsamling af A. G. Moltke som Professor ved Akademiet, og 25. Juli s. A. som af Koalgen udnævnt Direktør; havde dog allerede 9. April fungeret som Direktør i Eigtveds Fravær; trak sig 15. Juli 1771 tilbage fra Akad.

Arbejder (jfr. ogsaa Fortegnelse hos Henry Jouin 1896 og V. Thorlacius-Ussing 1942). Frankrig 1735-40: Samson tilbyder Herren sit Liv (Relief 1737, 2. Prix de Rome s. A.) ; David føres frem for Samuel (Relief 1738, 1. Prix de Rome s. A.); Bhgr. Antoine-Joseph Pater (Buste c.1739, brændt Ler, Mus. i Valenciennes). Italien 1740-48: Ung .Pige (Buste i Marmor; udst.i Gips paa Salonen i Kbh. 1769); Elefant (Terrakotta, udf. i Neapel; udst. Salonen i Kbh. 1769); en Suite Karikaturer, deriblandt 3 Selvportrætter, af hvilke 17 er stukket af La Live de Jully; en Suite Gravmæler, i Tegning og Kobberstik; en Suite Vaser, hvoraf 30 er stukket i Kobber af Saly 1746 (desuden Stik efter Salys Vaser af La Live de Jully (1754) og af Auguste Péquegnot (1856-63)). Frankrig 1748-53: Ung Faun, der holder et Gedekid (Gips 1750, for dette agreeret ved Akad. i Paris, udst. Salonen sst. 1750; i Marmor som Medlemsstykke til det franske Akad. 1751, udst. Salonen i Paris s. A.; Ekspl. i Marmor i Muse Cognacq-Jay i Paris samt i fransk Privateje; Ekspl. i Terrakotta og i Bronze nu forsvundne; Gipsafstøbning i Eremitagen, Leningrad, og Muse des arts déeoratifs, Paris; reproduceret i Biscuit og Porcelæn af en Række franske Fabrikker bl. a. Sevres (1769) samt af Den kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. (c. 1780; udf. i 2 Størrelser); Diogenes med Lygten (Relief udst. i Terrakotta paa Salonen i Kbh. 1769; Gipsekspl. i Kunstmus. i Kbh.); Gravmæle for de Valory til Kirken i Quesnoy (ødelagt; Skitse hertil i malet Gips i Louvre ; Skitse i Terrakotta udst. Salonen i Paris 1750) ; Barnebuste (muligvis forestillede Mme Pompadours Datter Alexandrine d'Étiolles, hvis Buste S. udst. paa Salonen i Paris 1750) (ibrændt Ler i Glyptoteket og i Kunstmus. samt i Louvre og Rijksmus. i Amsterdam; i Marmor i Victoria and Albert Mus. i London; Bronzeekspl. i fransk Privateje samt (i mindre Format) i Altes Museum, Berlin; Gipsekspl. i Mus. i Chálons-sur-Marne, Museet i Schwerin og dansk Privateje; Reproduktioner i Bronze i Staatl. Mus., Berlin, i Fajance i Privateje i Bryssel); Statue af Ludvig XV (1749-52, Valenciennes, ødelagt 1792); Amor (udst. paa Salonen i Paris 1753 og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); udf. i Marmor 1753 paa Bestilling af Madame de Pompadour (nu forsvundet); Bronzeekspl. med forandrede Attributer i Louvre); Hebe (1753; i Marmor i Victoria and Albert Mus., London, samt i 2 Ekspl. i fransk Privateje; udst. Salonen i Paris 1753 (i Model af mindre Proportion) og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); Gipsafstøbninger bl. a. i Eremitagen, Leningrad (sign. I. Saly F. Paris) og Kunstmus., forh. Liselund (kun Hovedet bevaret); Ekspl. i Terrakotta sign. Saly 1756 i fransk Privateje (Auk. Penon 1891); Reproduktioner i formindsket Størrelse udf. i Biscuit i Sévres (1767), udf. i Porcelæn (polykrom) paa Den kgl. Porcelainsfabrik (c. 1780) (Ekspl. i Kunstindustrimus.)); 2 Karyatider (2 Relieffer i Gips, udst. Salonen i Kbh. 1769).

Arbejder i Danmark 1753-74: Rytterstatue i Bronze af Fr. V paa Amalienborg Slotsplads (Kontrakt omkr. April 1753; som Forarbejde modelleredes Kongens Buste 1754; Skitse til Rytterstatuen forevist Kongen Dec. 1754, approberet Aug. 1755, lille Model forevist Kongen Nov. 1758 (et Gipsekspl. (sandsynligvis det originale) solgt ved S.s Auk. i Paris 1776, andre Ekspl. i Gips i Kunstmus., Akad.s Bibl., Bymus., Udenrigsministeriet, Chr. VII.s Palæ, Fr.borg, Bregentved; nyere Bronceekspl. i Akad.s Kuppelsal); Gipsmodel i fuld Størrelse fuldført omkr. Nytaar 1764, støbt i Bronze af den indkaldte franske Bronzestøber Pierre Gor 2. Marts 1768, afsløret 1. Aug. 1771. S.s Medarbejdere var bl. a. de indkaldte Franskmænd Beauvalet, L. Canchy, C. P. Carbonnier, de Launay, Lefrere, Moulin (se disse”; Buste af Fr. V (modelleret 1754; Ekspl. i Gips (Originalmodellen?) sign. 1754, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmannske Palæ, Kbh.; Ekspl. i bronzeret Gips (sign. 1754, Fr. borg, forh. Grev J. L. Moltke, Lystrup; desuden i Gips paa Juelsberg); i Marmor udst. paa Salonen i Kbh. 1769, brændt med Chr.borg 1794; støbt i Bronze i 1754 (Ekspl. i Akad., paa Glorup og paa Bregentved samt i Mus. paa Gottorp (forh. Emkendorf )) ; Ekspl. i brændt Ler i Kunstmus. og C. L. Davids Saml. (udf. c. 1760 i Kastrup Værk) samt i hvid glaseret Fajance i Kunstindustrimus. (dep. af Helsingør Kommune) (leveret 1760 fra Kastrup Værk); formindsket Gentagelse (Højde 66 cm) i brændt Ler (Musee Jacquemart-Andre ), i hvid Fajance (Folkemus., c. 1760, Kastrup Værk?) og støbt i Bronze 1764 (Chr. VII.s Palæ, Amalienborg); desuden udf. i Porcelæn af L. Fournier (Højde 15,7 em, Ekspl. i Kunstindustimus.) ; Portrætmedailloner herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier (Ekspl. bl. a. i Kunstindustrimus., Rosenborg og Fr.borg)); Joachim Wasserschlebe (1754, Buste, nu forsvundet; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769; Stik herefter (1776) af J. M. Preisler); Apollon. Relief. Terrakotta (sign. F. S. 1756, Fru Louise Hasselbalchs Saml.); Buste af A. G. Moltke (Ekspl. i Gips (Originalmodellen?) sign. 1757, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmannske Palæ, Kbh.; Ekspl. i bronzeret Gips sign. 1757, tilh. Akad. i Kbh. (Kuppelsalen); udst. i Gips paa Salonen, Kbh. 1769 ; i Bronze i 3 Ekspl. (Glorup, Bregentved og Marienborg paa Møn) færdigstøbt og ciseleret 1771) ; Den franske Gesandt i Kbh. J. F. Ogier (Buste i Bronze sign.: J. Saly F. Copenhague 1759; tilh. Kunstmus., forh. Wildensteins Samling, Paris; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769; Portrætmedailloner udf. herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier i Kbh. c. 1760, Ekspl. i Kunstindustrimus.); C. G. Pilo (Beg. af 1760'erne, i Gips i Akad., Stockholm; nyere Gipsafstøbning herefter i Kunstmus. i Kbh.). Medailler (alle udf. af M. G. Arbien) : Akad.s Stiftelse 1754 (uddelt 1757) ; Akad.s store Guldmedaille (Merenti) (1755); Akad.s store Sølvmed. (Examinando) (1756); Akad.s Medaille for A. G. Moltke (1757 ; Bagsiden udført af D. J. Adzer) ; Akad.s lille Guldmed. (Conanti) (1758); Akad.s lille Sølvmed. (Allieiendo) (1759). Tegninger i Kbst.saml. i Kbh. og i Mus. i Valenciennes. - Tegn. til Vignet (stukket af J. M. Preisler) til P. H. Mallet: Historie de Danemarc, I, 1758.

Litterære Arbejder: Deseription de la statue equestre que la Compagnie des Indes orientales de Dannemare a consacrée å la gloire de Frederic V, etc., Copenhague 1771 (i omarbejdet dansk Udgave ved Butty (ogsaa med fransk og tysk Tekst) Kbh. 1774) og Suite de la description du monument consacré å Frédéric V, Copenhague 1773 (begge optrykt i Henry Jouin: Jacques Saly, etc. i Nouvelles archives de fart Francais, 3. ser. XI, Paris 1895 (i Bogform 1896) samt i Artes, I, 1932, 249-65 og 266-88).

Salys Fødeby Valenciennes var i kunstnerisk Henseende en Grænseby mellem fransk og flamsk Kunst, og det eneste Arbejde, man kender fra hans helt unge Aar, Busten af Læreren Pater, er stærkt nederlandsk realistisk præget og viser ud over den beherskede Naturalisme, der er karakteristisk for hans Lærer ved Akademiet i Paris Guillaume Coustou. Upaavirket af al Rokoko modtog han under Studieaarene i Rom stærke Indtryk af Antikken, men satte dengang som altid senere Naturstudiet og den maadeholdne Naturgengivelse som Skulpturens Maal. Allerede i Rom havde han udført en Skitse til Faunen, som efter Hjemkomsten grundlagde hans Ry, udstilledes paa Salonen og skaffede ham de akademiske Grader. Umiddelbart fulgtes den af Hebe og Amor begge bestilte af M-e de Pompadour, dygtige Figurer, men lidt usikre i deres Balance. I Aarene omkr. 1750 udførte S. Louis XV.s Statue i Valenciennes og forskellige Gravmæler, alle nu ødelagte. Bevaret er derimod hans fortrinlige Buste af en lille Pige, der muligvis forestiller Mme de Pompadours Datter Alexandrine d'Étiolles.

Da den danske Regering i Begyndelsen af 1750'erne søgte en Billedhugger til at udføre en Rytterstatue af Fr. V, som det Asiatiske Compagni vilde rejse paa Amalienborg Plads, henvendte den sig til Edm. Bouchardon, men denne, der var optaget af Udførelsen af Louis XV.s Rytterstatue til Byen Paris, kunde ikke paatage sig Arbejdet og henviste derfor i meget rosende Ord til S. som den eneste, der kunde magte Opgaven. Da ogsaa andre fremhævede S.s Dygtighed, sluttedes omkr. 1. April 1753 en Kontrakt med ham, og 8. Okt. indtraf han i Kbh. Efter at S. havde faaet sig installeret i den anviste Bolig paa Charlottenborg og var blevet præsenteret ved Hoffet, er han naturligvis straks begyndt at modellere Kongens Buste, som var færdig næste Sommer. Saa udførte S. en Skitse til selve Rytterstatuen, som forevistes Kongen i Dec. s. A. og approberedes sidst i Aug. 1755, og derefter den saakaldte lille Model - 3 Fod høj - der var færdig og forevistes Kongen og Kronprinsen i Nov. 1758. Adskillige Forberedelser bl. a. Opførelsen af et stort Atelier - til Paabegyndelsen af den endelige Model fandt nu Sted, og i Sommeren 1761 tog S. fat for omkr. Nytaar 1764 at have Modellen færdig. 3. Febr. besaa A. G. Moltke og alle Kunstakademiets Medlemmer den fuldendte Model, der blev støbt 2. Marts 1768. 15.-16. Aug. s. A. flyttedes Statuen til sin Sokkel paa Amalienborg Plads for derefter at gennemciseleres, og 1. Aug. 1771 blev den afsløret. Rytterstatuen er S.s Hovedværk og har alle hans bedste Egenskaber: Holdning og Monumentalitet, en behersket men præcis Form, der smukt forener Kongens antikt-idealiserende Klædedragt med den udprægede Portrætkarakter. Arbejdets Kostbarhed og Langvarighed, der til Dels skyldtes de daarlige og provinsielle Arbejdsforhold, vakte en Del Misfornøjelse, men S. paa sin Side slækkede ikke paa de kunstneriske Krav og gav os et fremragende Kunstværk, der har faaet en endnu større kunsthistorisk Interesse derigennem, at Revolutionen faa Aar efter i Frankrig praktisk talt udryddede de derværende tilsvarende Monumenter i nyklassisk Stil. Ud over Rytterstatuen udførte S. heroppe kun enkelte Buster; foruden Fr. V.s, A. G. Moltkes, den franske Gesandt Ogier's og S.s Kollega ved Kunstakademiet Maleren C. G. Pilo's. De er yderst prægnante i Formen og intelligente i Opfattelse af Modellen.

Ved Siden af sin kunstneriske Virksomhed udøvede S. her et meget betydeligt organisatorisk og administrativt Arbejde som Direktør for Kunstakademiet gennem 17 Aar. Hans Stilling her var meget indflydelsesrig, men efterhaanden som en Kreds af danske Kunstnere rykkede ind som Professorer ved Akademiet, voksede der en Opposition op mod S.s kunstneriske Fremmedherredømme. Navnlig kom

det til Udtryk, da S. 16. Juli 1770 vilde have sin ikke betydelige Elev Rachette agreeret.

Kun Moltke og Jardin stemte for, alle de danske Medlemmer mod. Da Struensee saa Aaret

efter omkalfatrede Akademiet, trak S. sig tilbage, men forblev endnu nogle Aar i Kbh. for

om muligt at faa sit økonomiske Mellemværende med det Asiatiske Compagni bragt i Orden

paa en for ham mere tilfredsstillende Maade. Da dette mislykkedes, og da hans Søster, der

i flere Aar havde været en sengeliggende Stakkel, i Januar 1773 døde paa Charlottenborg,

besluttede han sig til at vende tilbage til Frankrig. 2. Juli 1774 rejste han ledsaget af sin 90-aarige Fader tilbage til Paris, hvor han fik Bolig paa Louvre; han var allerede ved Afrejsen meget syg og døde knap 2 Aar efter. Om nogen kunstnerisk Virksomhed af Betydning i disse 2 Aar er der næppe Tale, og man kan sige, at S.s hele Manddomsgerning er kommet Danmark til gode; han gav Afkald paa en kunstnerisk Position i sit eget Fædreland for at leve i personlig Isolation i en fremmed By, hvor han var ”nyttig til mange Ting”, som Bernstorff allerede før S.s Ankomst udtalte, og hvor han i alle Tilfælde til Slut blev daarligt behandlet. Til Gengæld skænkede han os et Mesterværk af Verdensformat i Rytterstatuen og en Række andre forbilledlige Kunstværker. Red.

Papirer i Det kgl. Bibl. (bl. a. Selvbiografi i Ms. 1766). Catalogue de Tableaux, Sculptures etc. provenens du Cabinet de feu M. Saly. Dont la Vente se fera le Vendredi 14. Juin 1776, Paris 1776; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, VI, 1800, Nr. 76, 1209-15; Torkel Baden: J. F. J. Salys Fortienester af Kunstacademiet, 1820; J. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; Danske Saml., V; 1869-70, 92-95 (Saly's Kontrakt); Fr. G. Knudtzon i Z. f. bild. Kunst, X, 1875, 353-62; Henry Jouin i Gazette des Beaux-Arts, 1895, 9-24; samme i Nouvelles archives de fart Francais, 3. série XI, 1895, 171-361 (i Bogform med Titlen: Jacques Saly. L'homme et 1'oeuvre, 1896); J. J. Marquet de Vasselot sat., 3. série XII, 1896, 247; Meldahl og Johansen, 1904, 43-84; E. Hannover i Kunst, VI, Dec. 1904, Hft. 3-4; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII, 1906, 22-37; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 63; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919, 98-102; samme i Skønvirke, 1919, 87-89; Hj. Friis: Rytterstatuen af Fr. V paa Amalienborg, 1921 (oversat til Fransk i Artes, I, 1932); samme: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933, 381-403; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 407-09 (Brev fra Saly til Reverdil); P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 137-39; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 49; L. Réau: Histoire de 1'expansion de fart francais. Pays scandinaves, 1931, 28-30; V. Slomann i K. Aa., 1529-31, 199-222; H. Rostrup: Franske Portrætbuster fra det XVIII Aarhundrede, 1932, 75-76; Dansk Porcelæn 1760-1800. Kat. over Udst. 1 Kunstindustrimus., 1933, Nr. 10-12, Nr. 61-62; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk.,1933 I, 374-76; (3. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Vilh. Slomann: Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 19111q35 1936; V. Thorlacius-Ussing i From the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, III, 1942, 281-312 (Études sur 1'acti vitédeSalyavants on voyage en Danemark); C. Elling: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog-og Oldtidsforskning Nr. 193); J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800,1943; K. Aa., 1944-45, 221-22 (Brev fra Saly til J. G. Moltke 28. Juni 1774); C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 226-27; V. Thorlacius-Ussing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 235-48.

Samfleth (Samfleet, Sandfeldt), Anthonius, - 1567-81 -, Maler, formentlig af tysk (østtysk), maaske hollandsk Herkomst.

S. omtales første Gang i Kbh. 1567 (som Anthonius Contrafejer), da han maler 2 Trompeterfaner og en Rendefane for Kongen paa Marsken Frans Brockenhuus' Befaling, og s. A. fik han Betaling for at have afkontrafejet Varberg, der 1565 var erobret af Sverige og først 1569 generobredes. Det kan se ud til, at hans Tilsynekomst staar i Forbindelse med Peder Oxes Genkomst; i hvert Fald dekorerede han (1575) Hr. Hofmesters Kammer paa Kbh.s Slot og malede ved den Tid sandsynligvis ogsaa det Portræt af hans Hustru Mette Rosenkrantz (Gisselfeld), som er blevet tilskrevet ham. Han omtales i Hofregnskaberne 1574, da han til Kongen, utvivlsomt til Kronborg, ”paa godt Lærred” malede Rækken af 117 danske Konger, foruden Portrætter af Chr. I i forgyldt Kjortel og af Chr. III, samt fik Betaling saavel for 3 Vaaben til S. Clara Kirke (nu S. Petri), som for at male nogle Vogne og Kister sorte (vel i Anledning af en Begravelse); s. A. fik han Tilladelse til at forblive i Kbh. og arbejde uden Skat og borgerlig Tynge. Det fig. Aar faar han Betaling for en (Alter?)tavle til S. Clara Klosterkirke. Ligeledes for et Portræt af Chr. (I eller III?) ”gjort af ny”, for to Kister; endnu fig. Aar faar han Betaling fra Hoffet, senere omtales han ikke der, men man ved, at han 1573-81 beboede Hans Sukkerbagers Gaard imellem Østergade og Lille Kongensgade, som han havde i Leje af Frue Kirke.

Tilskrevne Arbejder (ved F. Beckett): Mette Rosenkrantz (Gisselfeld); Jørgen Marsvin og

Hustrus Billeder (1576, Fr.borg); Dobbeltportræt af Oluf Mouridsen Krognos og Anne

Hardenberg (1577, Fr.borg); Birgitte Rosensparre (c. 1580, Gl. Køgegaard) ; Hans Spiegel

og Hustrus Epitafier fra Borgeby Kirke (Det historiske Museum, Lund); Birgitte Gøye (d.

1574) som Enke (Kopi fra 1587 i Odense Kloster). Senere Tilskrivninger: Christoffer I og

Erik Emune (1576, Ribe Domkirke); Portrætter af Hans Tausen (et Billede, dateret 1579

paa Fr.borg). - Spørgsmaalet om hans Andel i Lor. Benedicts Træsnit af Fr. II (1567) er

rejst af J. Sthyr. O. A.

Kbh.s Dipl., I, 1872, 507; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark, 1897, 195 (som Cornelius S.); Kane. Brevb. 1571-75, 1898, 387; Fr.borg Museets Erhv., 1925; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 13-15; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, I, 1943, 23; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Bobé i Holland og Danmark, 11,1945, 427; O. Andrup i Ribe Bispesæde 948-1948, 1948, 170 ff., 180; V. Hermansen i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 179; M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborgtapeterne, 1950, 6.

Samsøe, Jens Jensen, Billedskærere, se Jensen, Jens, - 1721-40 -, og Jensen, Jens, 1732-69.

Samuel, - 1619 -, italiensk(?) Bronzestøber, se Wulff, Jørgen.

Sand Christiansen, Georg, f. 1913, Maler. F. 23. Marts 1913 paa Fr.berg. Forældre Tømrer Lars Christiansen og Dagmar Hansigne Sand. Gift 23. Sept. 1936 i Kbh. med Gudrun Margrethe Jakobsen Hesberg, f. 29. Juni 1913 paa Fr.berg, D. af Montør Thorvald Louis H. og Emma Jakobsen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1930 Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet; 1932 Holland, Belgien, Frankrig; 1933 Norge, Sverige; 1935 England; 1947 Norge; 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941-44; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945, 46 (Klein); Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sommerudst. i Haveselskabets Have 1946; Unionen, Fredericia, 1947 ; Decembristerne 1947-50.

Arbejder: Befrielse (1946, 2. Pr. i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Besættelsen; tilh. Kbh.s Kommune); Paa Vesterbro to Negre gik og Balletdanserinden Miss Florens (begge 1947) ; Karl Johan. Oslo (1947, Aarhus Mus.); Nørrebro Højbane (1948); Rue Pigalle (1949); Sydhavnen (1950).

Flertallet af Sand Christiansens Billeder henter deres Motiver i København. Han oplever

Hovedstaden som en Samling af Smaabyer, præget af Indbyggernes Liv og Færden, og

stræber efter at vise det moderne Bymenneske i dets daglige Milieu. Med Forkærlighed har

han koncentreret sig om Skildringer af Arbejder- og Forretningskvarterer paa Nørrebro,

Vesterbro og i Centrum og om folkelige Udflugtssteder som Damhuskroens Tivoli. Selv

om det oftest er selve Byens pulserende Liv, dens Stemninger paa Døgnets forskellige Ti-

der og i forskelligt Vejr, han skildrer med baade Følsomhed og Humør, ses det af mange

af hans Arbejder, at den igangsættende Impuls har været en fortællende Pointe, en novellistisk Ide, som baade kan være burlesk og alvorlig. Billederne fra Slutningen af 40'-erne er karakteristiske ved deres mangfoldige Detailler. S. C. arbejder naivistisk, frit fabulerende med Billedflade og Billedrum og gør ingen Forsøg paa at tegne Menneskefiguren anatomisk korrekt. Koloristisk og stofligt røber han artistisk Følsomhed. Han lægger oftest

Farven paa i lette Lasurer. P. L.

Soc. Dem.s Tillæg Hjemmets Søndag 29. Jan. 1950.

Sand Holm, se Holm, Sand.

Sandberg, Carl Leonard, c. 1840-c. 85, Xylograf og Tegner. F. c. 1840 i Stockholm, d. c. 1885 i Paris. Gift 19. Juli 1867 i Kbh. med Helga Nathalie Boesen, f. 13. Dec. 1846 i Kbh., D. af Arbejdsmand, senere Cigarfabrikant Andreas B. (Christensen) og Else Christensen.

Sandberg, der i sin Ungdom havde arbejdet saavel i Sverige og Danmark som i Paris, kom i 1870 atter til Kbh., hvor han virkede en Del Aar og tænkte paa at etablere sig. Han opgav det imidlertid og drog atter til Paris, hvor han var repræsenteret ved Udst. 1878, og hvor han døde nogle Aar efter.

Arbejder: Fra hans Ophold i Danmark kendes en Del Portrætter, saaledes af P. C. Skovgaard, Niels Simonsen, Ilia og Mathilde Fibiger samt af Fr. VI paa lit de parade. Desuden har han skaaret et af Billederne til Johan og Pietro Krohns Peters Jul (2. Udg. 1870) samt til Chr. Winther: Træsnit. Med Tegninger af danske Kunstnere (1871); desuden Træsnit til Ill. Tid. 1874. I Sverige har han tegnet og skaaret Illustrationer til Bladene Fåderneslandet og Trissan 1862-64 samt skaaret Træsnit efter Carl Larsson til H. C. Andersens Eventyr og efter C. G. Hellqvist til Dødens Engel af J. O. Wallin (1875 og senere). - Arb. i Kbst.saml. i Kbh. H. S. H.

F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser. Ny Udg. 1932; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Sandberg Nielsen, Georg Harald, 1898-1923, Maler. F. 14. Marts 1898 paa Fr.berg, d. 13. Juni 1923 sst., begr. sst. Forældre: Organist Thorvald Georg Nielsen og Hanne Olivia Sandberg. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1917, Elev til For. 1920 bl. a. under P. Rostrup Bøyesen; derefter en kort Tid Elev af Vilh. Lundstrøm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921; Sep.udst. 1922.

Arbejder: Mit første Billede, Vanløse (1916); Fr.berg Have. Efteraar (1917) ; Modelfigur (1918) ; Brun Krukke. Drejø (1921) ; Mandsportræt (1921) ; en Række Opstillinger (med Flasker, Brød, Skaale el. Frugter) (udst. 1922); Kvartet (1922) ; Landskaber fra Holte og Kastrup (udsi. 1922); Gadebillede. Nat (udst. 1922); malede nogle Aar om Sommeren paa Drejø.

Efter nogle vanskelige tidlige Arbejdsaar lykkedes det Sandberg Nielsen at komme i Gang med det kunstneriske Arbejde dels støttet af sin Kammerat Harald Hansen, dels efter

et Arbejdsaar under Vilh. Lundstrøm. I en lille Mindeartikel om S. N., der pludselig døde

i en ung Alder som Følge af en Blodforgiftning, fortæller Alexander Klingspor, at han for-

bløffende hurtigt tilegnede sig malerisk Kunnen og Færdighed, og han giver følgende Ka-

rakteristik af hans Billeder: ”Ikke Sansen for den strænge afvejede Komposition eller den

intense følte Rytme udgjorde Styrken i Georg Sandberg Nielsens Maleri; med ved Lys og

Skyggers stærke Kontraster - skyende sort og hvidt - svælgende i Cadmium gul, Kraplak og Kromoxyd, levendegjorde han Form og Farve.” Red.

Ekstrabl. 27. Marts 1922; 15. Juni 1923; Berl. Tid. 14. Juni 1923 (K. Flor); Pol. 15. Juni 1923; A. Klingspor i Kunstbl., 1, 1923, 45-46.

Sander, Valdemar Edgar Stanley, f. 1876, Arkitekt. F. 6. Dec. 1876 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer Vilhelm 8. og Fanny Christensen. Gift 15. Okt. 1909 i Kbh. med Sigrid Henriette Emilie Petræus, f. 28. Aug. 1881 i Nykøbing F., D. af Grosserer Westy P. og Helene Hassing.

Uddannelse: Præliminæreks. 1892; Murersvend 1896; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1895; Afgang Jan. 1903; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen 1897-1901, hos Hans J. Holm 1901-04 (Konduktør ved Restaureringen af Vallø Slot), hos H. B. Storck 1904-15 (Konduktør bl. a. ved Restaureringen af Helligaandshuset (1903-04), ved Ombygning af Landmandsbanken (1907) og ved Opførelsen af Hirschsprungs Saml. (1908-11)). Rejser: 1900 Tyskland, Holland, Belgien; 1904 Tyskland, Italien; 1908 Tyskland, Svejts, Italien.

Arbejder: Ombygning af Palæ, Fredericiagade 2 (1908-09); Bygninger for Kbh.s Kul

og Koks Kompagni, Islands Brygge 22 (1911-44); Jagthus paa Hjelm Hede (1912); Villaer,

Ellinorsvej 7 og Skovshovedvej 51 (begge1913, præmieret 1914); 3 Villaer, Hj. af Scher-

figsvej og Strandpromenaden (1919-20); Lystgaarden Linderupgaard ved Frederikssund

(1920); Boligbebyggelserne ”Halland”, Hallandsgade 16-18-20 (1923) og ”Finlande, Fin-

landsgade 27-29 (1925); Boligbebyggelsen ”Danmark”, Danmarksgade, Esbjerg (1925);

Brohave I (1930) og II (1932), Amagerbrogade 232A,B - 236, Sundbyvester Plads 2-4 og Stokrosevej 1-7. Projekter: Bispebjerg Krematorium (3. Pr. 1905, s. m. Einar Ambt). Har des-

uden tegnet Møbler. K. H. J.

Sandfeldt, Anthonius, se Samfleth, Anthonius.

Sandholt, Anna Marie Louise, 1872-1942, Maler. F. 22. Marts 1872 i Kbh., d. 24. Sept. 1942 sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Læge, senere Kommunelæge Peter Boll Wivet S. og Lovise Victoria Aagaard. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Sept. 1892, Elev til Febr. 1901; i nogle Aar (omkr. 1897-99?) Ophold hos Viggo Pedersen i Skamstrup; under et Ophold i Paris c. 2 Mdr. Elev paa Académie Colarossi under Chr. Krohg. Stipendier: J. J. Levin 1896; Akad. 1898, 1900, 02, 09, 12, 15; Bielke 1907; Raben-Levetzau 1911; Benny Claudi-Pedersen 1937 ; Zahrtmann 1939. Rejser: 1900 og 03 Tyskland, Italien; 1904 Paris; 1906 Norge; 1910 Paris, Holland; 1911 London; 1915 Sverige (Stockholm, Arild); 1923 Italien; 1926 England. Udstillinger: Charl. 1895-1943 (49 G. m.110 Arb.) ; Charl. Eft. 1922, 31, 38; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-16; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst.1909 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930;Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1907,17, 29, 36, 43 (Mindeudst.). Stilling: Lærer i Broderi og Broderitegning paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1905-06.

Arbejder: Hos Moster (1895); Morgenglæder (1902, Aarhus Mus., dep. Socialudvalget); Piger paa et Gærde (1905); Klitlandskab. Nymindegab (1913, Aabenraa Mus.); Skrænt ved Dyreborg (1919) ; Høhøstens Tid (1923) ; Gammel Gaard ved Brønshøj (1933) ; Landskab med Fjord og Bakke (1936); Børn i en Have (1942); Portrætter bl. a. Prof. Carl G. F. Schwartz (Navigationsskolen); Dr. A. Pers (1907); Johannes Poulsen som Narren i Helligtrekongersaften (1911, Teatermus.); Professorinde Emma Storck (1914); Dekorative Landskabsbilleder i Villa Eltham, Strandvejen (nu nedrevet) (c. 1903); i Brønshøj Skole Billeder med Motiver fra det gamle Brønshøj; har arbejdet inden for Kunstindustrien bl. a. med Porcelæn (Børnefigurer fra Den kgl. Porcelainsfabrik, et Aars Tid Ansættelse hos Bing & Grøndahl) samt Broderi.

Marie Sandholts jævne og traditionelle Naturopfattelse er nærmest beslægtet med Viggo

Pedersens, hos hvem hun tilbragte nogle Studiesomre. Bedst er hun i Genrebillederne, hvor

hendes elskværdige Menneskeopfattelse kommer til Udtryk. Hun søger ikke de koloristiske

Problemer, men virker først og fremmest gennem sin nøgterne Naturalisme. Inden for

Kunstindustrien har hun udført en Række Arbejder for Bing & Grøndahl og modelleret

nogle Børnefigurer til Den kgl. Porcelainsfabrik. I Beg. af Aarhundredet udførte hun

enkelte dekorative Malerier med Eftertryk paa det lineære. H. M.

Th. Bierfreund i Kunst, V, 1903 (Villa Eltham); Pol. 13. Maj 1906 (E. Hannover); Berl. Tid. 12. Jan. 1929; Nat.tid. 13. Jan. 1929 (Th. Faaborg); 15. Jan. 1929 (Int.); 9. Marts 1943 (J. Zibrandtsen); Pol. 21. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); 25. Sept. 1942.

Sankt Jørgens Mester, - 1497 -, Maler.

Det i Aarhus Domkirke paa Korskrankens Nordside malede Billede af S. Jørgens Kamp

med Dragen bærer Aarstallet 1497. F. Beckett tilskriver Mesteren et Par andre Kalkmalerier

i Domkirken, dels det mærkelige, desværre noget molesterede Billede af Himmel og Skærsild paa Korskrankens Sydside, dels en Fremstilling af S. Eligius' Smedeunder. Især Skærsildsbilledet viser en elegantere og sikrere Figurtegning end Datidens almindelige danske Kalkmalerier. C. A. J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926, 391-94.

Sannom, Charlotte Amalie, 1846-1923, Maler. F. 28. Sept. 1846 i Nykøbing M., d. 18. Dec. 1923 i Nødebo, begr. sst. Forældre: Læge Fritz S. og Albertine Charlotte Henriette Emilie Rummelhoff. Ugift.

Uddannelse: Fra 1875 Elev af V. Kyhns Tegnesk. Udstillinger: Charl. 1880, 84, 86-89; Kvind.s Udst. 1895.

Charlotte Sannom malede navnlig Landskaber med jyske og sjællandske Motiver, men ogsaa enkelte Portrætter. Hun var stærkt socialt interesseret og virkede ml. 1889 og 96 i Indre Missions Tjeneste. Derpaa flyttede hun til Nødebo, hvor hun var bosat til sin Død. I en længere Aarrække var hun Formand for Afholdsforeningen Det hvide Baand og redigerede denne Forenings Medlemsblad. Desuden skrev hun to Bøger som Indlæg dels mod Prostitutionen (Ingen Oprejsning, 1903), dels i Afholdssagen (En knudret Vej, udsendt 1923 i Bogform s. m. førstnævnte Bog). Fra 1907 gjorde en svær Ledegigt hende uarbejdsdygtig. Red.

Santino, - 1668 -, italiensk Stukkatør. Nævnes som Stukkatør paa Fr.borg 1668. B. L. G.

Utr. K. - H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind., 1894, 88; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

Sarauw, Laura Oline Adolphine, 1853-1912, Maler. F. 29. Juni 1853 i Sorø, d. 23. April 1912 paa Villa Valmont, Cannes, begr. i Sorø. Forældre: Mølleejer Julius S. og Oline Henriette Pedersen. Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning hos Hans Harder, Sorø; besøgte fra omkr. 1870 V. Kyhns Tegnesk. og gav samtidig selv Undervisning i Tegning; tegnede derefter hos H. Grønvold og studerede 1881 8 Mdr. i Paris; dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder Aug. 1889; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder i Modelsk.s Forb.kl. Sept. s. A.; Elev til Maj 1890. Rejser: 1881, 84, 86 Paris; 1912 Frankrig (Cannes). Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883, 85-87, 90-91, 93; Nord. Udst. 1883; Salonen i Paris 1886; Kvind.s Udst. 1895. Stilling: Tegnelærerinde ved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 187879 samt ved N. Zahles Skole.

Laura Sarauw malede nature morte'r, Blomster- og Genrebilleder samt Portrætter, navnlig Miniaturer og Pasteller, hvilket hun lagde sig efter under sit Ophold i Paris 1884. Hendes Miniatureportrætter skal have givet hende mange Bestillinger i Udlandet. Til Fodby Kirke har hun udført Alterbilledet Den korsfæstede (1888, efter Rubens). Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

Gerda Mundt: Tegnemesterens Efterkommere, 1940,120.

Sarp, Gerda Ploug, se Ploug Sarp, Gerda.

Sarp, Otto, 1885-1945, Maler. F. 6. Juni 1885 paa Fr.berg, d. 14. Nov. 1945 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Kommunelærer, senere Skoleinspektør Peter Frederik Sørensen og Marie Christine Vilhelmine Behrens. Navneforandring 12. Maj 1916. Gift 7. Okt. 1910 i Kbh. med Tegner Gerda Ploug Sørensen (se Ploug Sarp, Gerda).

Uddannelse: Dimitt. fra Brdr. Vermehrens Malersk. ; opt. paa Akad. April 1904, Elev til For. 1908 under Otto Bache og Julius Paulsen. Rejser: Rejser til Norge 1907-10; har desuden besøgt Sverige; 1922 Paris. Udstillinger: Charl. 1915, 17-18; Sep.udst. 1919 og 36 (begge s. m. Gerda Ploug S.).

Arbejder: Landskaber (ofte i stort Format) med Motiver fra Jylland (Mols, Gammel Ry, Kandestederne) og i de senere Aar fra Sjælland (Jyderup og Skovene ved Hvalsø); har udført en Del Træskærerarbejder; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Otto Sarp førte en ret tilbagetrukket Tilværelse som Kunstner og udstillede ikke ofte.

Ved sit Ophold i Frøslevlejren 1944-45 led hans Helbred, der altid havde været svageligt,

et afgørende Knæk. Red.

Berl. Tid. 17. Jan. 1936 (Riane Manicus); 15. Nov. 1945 (K. Flor).

Sart, Felix du, Arkitekt, se Dusart, Felix.

Sartz, Mathias Uldrichsen, - 1769 -, Bhgr. Signerede 1769 med fuldt Navn Prædikestolen

i Gullev Kirke (Viborg Amt), som er et Arbejde i provinsiel Rokoko. C.A.J.

Saml. til jydsk Hist. og Topografi, X, 1884-85, 155.

Sarvig, Anne Grete, se Anne Grete.

Sarvig, Edvard Johannes, f. 1894, Maler. F. 6. Juni 1894 pas Fr.berg. Forældre: Tømrer Carl Sørensen og Sophie Andersen. Navneforandring 1914. Gift 2. Sept. 1921 i Gandløse med Mathilde Johanne Frederikke Nielsen, f. 20. Jan. 1901 i Gandløse, D. af Landarbejder Jens Peder N. og Inger Margrethe Hansen.

Uddannelse: I Malerlære 1908-13; Elev af Tekn. Sk., Fr.berg, under Maleren Eiler Sørensen. Stipendier: Bielke 1919, 20; Raben-Levetzau 1922; Benny Claudi-Pedersen 1931, 43 ; Akad. 1939 ; Bindesbøll 1942 ; Godtfredsen 1945; N. P. Mols 1945. Rejser: 1926 Færøerne. Udstillinger: Charl. 1917-50 (34 G. m. 104 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31, 38, 42, 48; Forum 1929 ; Aarhushallen 1938 ; 18. Nov. Udst. 1949 ; Sep.udst. 1920, 23, 29, 30, 44. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1918; Neuhausens Ekstrapr. 1923; Neuhausens Pr. 1925 Serdin Hansens Pr. 1941. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1948.

Arbejder: Tosse-Oluf og Børnene (1917); Kirkestien. (Sødrings Pr. 1918); Kalkuner. Foraarsdag mod Lyset (1923, Neuhausens Ekstrapr.); Stenslageren (1923, Maribo Mus.); Fra min Have (1925, Neuhausens Pr.); Bro mellem Kvalvig og Strømmen. Færøerne (1927); Fugtig Vinterdag. Kirke Værløse (1931) ; Vinter. Værløse (1937) ; Interiør (Serdin Hansens Pr. 1941) ; Toftum Bakker (1942); Vintersol. Kirke Værløse (1946, Aabenraa Mus.); Under Ateliervinduet. Spejlbillede (1947).

Baade med Hensyn til Motivopfattelse og redelig malerisk Gennemførelse staar Edvard

Sarvig Værløse-Skolen nær. Det er Malere som Hans Knudsen og Thorvald Larsen, han

nærmest mas sættes i Gruppe med. Hans Landskaber er detaillerede, omhyggelige i Tegningen og med nænsomme Lysvirkninger, helt uberørte af Tidens Impulser med Hensyn til kraftig Ekspression. H.M.

Ekstrabl. 3. Dec. 1920 (0. Nygaard); Nat.tid. 30. Okt. 1923, 24. Jan. 1929 og 21. Okt. 1930 (alle Th. Faaborg); Berl. Tid. 26. Jan. 1929 (K. Flor); Pol. 28. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); B.T. 31. Okt. 1930 (0. V. Borch); Ank. Kat. Charl. 5. Dec. 1933.

Sass, Kai Louis, f. 1898, Maler. F. 1. Okt. 1898 i Kbh. Forældre: Skibsmægler og Reder Carl Christian Wilhelm S. og Harriet Mary Helland. Gift 1 ° 24. Okt. 1925 i Kbh. med Ingeborg Sandby Henriksen, f. 19. Maj 1906 i Kbh., D. af Ingeniør, senere Handelsattaché Johan Hjalmar Lange og Anna Pedersen (Sandby) og adopt. af Stiffaderen Forretningsfører Frederik Osvald Henriksen. Ægteskabet opløst. 2° 13. April 1934 i Kbh. med senere mag. art., Museumsinspektør Else Brasen, f. 6. Jan. 1912 i Kbh., D. af Karen Margrethe Bjernede, f. Brasen.

Uddannelse: Student 1918; cand. phil. n. A.; malede og modellerede paa egen Haand ; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1921-22;i Snedkerlære 1922-24, blev Svend 1924; begyndte atter at male 1933; Elev af Gromaire i Paris 1935-36 og søgte forskellige Croquissk. sst. Rejser: 1920-21 Sydamerika (Argentina); 1922 Tyskland; 1934-35 Paris, Mallorca, Italien (Florens og 7 Mdr. i Rom); 1935-36 Frankrig (Sept. 1935 - April 1936 Paris; April - Juni 1936 Aix i Provence); Sommeren 1937 Norditalien (Verona, Vicenza, Venedig, Padua, Bologna, Ferrara, Milano); Dec. 1937 Holland; 1948 England; 1949 Svejts, Italien; desuden flere Rejser til Tyskland, Italien, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938; Aarhusudst. 1939; Vinterudst. 1942-44; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup); Max Meden og hans Malervenner 1947 ; Sep.udst. 1937, 45, 49.

Arbejder: Landskaber og Skovbilleder i Olie og Akvarel navnlig fra Egnen omkring Vejby og Tisvilde (Landevej, Vejby (1944, tilh. N. C. F.)) ; har udført Raderinger og Linoleumssnit samt en Række Akvareller, Tegninger i Oliekridt bl. a. fra London (1948) og Rom (1949). Akvareller i Kbst.saml. - Har skrevet Digte og Noveller bl. a. i Søndagstillæggene til Politiken, Berl. Tid. og SocialDemokraten.

Kai Sass har i sine Oliebilleder hovedsagelig dyrket landskabelige Motiver fra Egnen

mellem Raageleje og Tisvildeleje. Der er dels Tale om lukkede Havebilleder fra Vejby

Strand, dels om Udsigter over det vidtstrakte Agerland med dets lange Bakkedrag. Han sø-

ger oftest at gøre Rede for en lyrisk bestemt Oplevelse af Lys og Atmosfære samtidig med,

at han lægger Vægt paa en klar, melodisk Linievirkning. S. ynder at stemme sine Billeder i en enkelt Farve, jævnlig grøn eller gul, som han anvender i en rig Skala af Toner og Valører baade for at give nuanceret Udtryk for sin Iagttagelse af Belysningens Karakter og for at præcisere Farvens Plads i Billedrummet. I sine Skildringer af det aabne Landskab breder han ofte Formen ud paa Fladen. Han sætter Farven paa i tynde, laserende Strøg. I smaa Akvareller og Oliekridtstegninger fra sine mange Rejser har S. givet inspirerede og kultiverede Skildringer af fremmede Landskaber og Bygningsværker. P. L.

Soc. Dem. 22. Okt. 1937; Nat.tid. 30. Okt. 1937 (i Kronik af Sig. Schultz); 16. Febr. 1942; 1. Marts 1945 og 18. Nov. 1949 (begge J. Zibrandtsen); Pol. 25. Okt. 1937 (K. Pontoppidan); 2. Marts 1945 og 14. Nov. 1949 (begge K. Borchsenius); B.T. 27. Okt. 1937 (0. V. Borch); Berl. Tid. 3. Marts 1945 og 21. Nov. 1949 (begge K. Flor); 11. Nov. 1949; Aftenbl. 2. Marts 1945 og 22. Nov. 1949 (begge P. Lilbecker); København 18. Nov. 1949 (Daniel Hvidt).

Sauer, Corvinianus, c. 1555/60-1635, Guldsmed. F. c. 1555/60 i Mauerkirchen (Bayern), begr. 20. Febr. 1635 i Kbh. (Helligg.). Fader: Retsskriver S. Gift.

Formentlig i Guldsmedelære i Augsburg omkr. 1575. Før 1603 (rimeligvis allerede i 1590'erne) i Danmark som Svend hos Diderik Fuiren (s. d.). Blev c. 1608 Lavsmester i Kbh. 1613-14 i Augsburg i Kongens Ærinde for at ”bestille noget synderligt Arbejde”.

Arbejder: Antagelig har S. arbejdet for Fuiren under Fremstillingen af Chr. IV.s Krone (nu paa Rosenborg) til Kroningen 1596 og haft en væsentlig Andel i dens Udformning og Dekoration. En i Hamborg (Stadtbibliothek) opbevaret Samling af Smykketegninger, der har været tillagt Jakob Mores, stammer vistnok fra Fuirens Værksted og for en stor Del fra S.s Haand. 1591-98 udgav han flere Serier Ornamentstik i den samtidig fx af David Attenstøtter og Daniel Mignot i Augsburg dyrkede Manér. 1607-30 fik han oftere Betaling af Chr. IV for Smykker o. a., deriblandt flere Kontrafejer (Medailler), et Klenodie med en Rytter, en Guldhest med Kongens Kontrafej paa til at hænge i en Guldkæde, en Hest pousseret i Voks og et ”Marien-Bilde”, han havde gjort i Ibentræ. En Række emaillerede Guldsmedearbejder paa Rosenborg og et Ordenstegn paa Fr.borg har været tillagt ham. Tilskrivningerne er dog ikke arkivalsk sikrede, og S.s stilmæssige Særpræg kan endnu ikke siges at være tilstrækkelig klarlagt. G. B.

Friis: Saml., 1872-78; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; R. Stettiner: Das Kleinodienbuch des Jakob Mores, 1916; P. Jessen: Der Ornamentstich, 1920, 124-28; H. C. Bering Liisberg i Åarb. f. nord. Oldkyndighed, 1921, 245-51; samme: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; O. Andrup i K. Aa., 1933-34, 164; Danish Art Treasures. London 1948, Kat. Nr. 221 og 225; C. A. Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 165.

Sauermann, Hans Heinrich, 1842-1904, Billedskærer, Museumsmand. F. 12. Marts 1842 i Flensborg, d. 4. Okt. 1904 sst. Forældre: Sadelmager P. E. S. og Brigitte Sophie.

Efter at have søgt Uddannelse som Billedskærer i Hamborg, Stuttgart og Paris vendte

S. 1867 hjem til Flensborg, hvor han 1873 aabnede et Kunstsnedkeri. Udførte herefter

adskillige Restaureringsarbejder paa Inventar i Sydslesvigs Kirker, fx Svabsted, Nordstrand, Ny Galmsbøl samt Slesvig Domkirke og Gottorp Slotskirke; forfærdigede ogsaa selv nyt Inventar efter gamle Forbilleder. Hans Betydning som selvstændig Kunstner var ikke synderlig stor, derimod har han øvet en afgørende Indsats som Stifter af det store og

udmærkede Kunstindustrimuseum (Kunstge-werbemuseum) i Flensborg, hvis Leder hans

Søn senere blev. J. P.

Momme Nissen i Verwaltungs-Bericht des KunstgewerbeMuseums der Stadt Flensburg, 1901-1905, S. I-XI; Führer, Kunstgewerbemuseum, Flensburg, 1906; Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Siid Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

Saurl(and ?), H., - 1678 -, Maler. H. Saurl: er Malerbetegnelsen paa et af J. A. Boner i Nürnberg 1678 stukket Portræt af Professor Chr. Nold med Æresvers af Ole Borch. Da Nold paa den Tid ikke synes at have været i Udlandet, har Maleren Saurl eller snarere Saurland vel været i Kbh. - En Maler H. Sauerland kendes i Tyskland omkr. 1700 (G.

B. Preuss' Portræt). O. A.

Th. u. B. (se under Philipp Sauerland). - Westergaard, 1930-33.

Saxen, Johann, - 1650 -, Kontrafejer, fik af Hoffet paa Gottorp i 2 Rater i 1650 Betaling

for leveret Arbejde. O. A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Saxesen, Peter Ludvig, c. 1781-1813, Maler, Tegner(?). D. 17. Juni 1813 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift med Margrethe.

Skifteretten udtaler ved S.s Død ”Boet er intet ejende, thi Manden var her ankommen som rejsende paa sin Kunst og skal ej heller have nogen fast Bolig, eller Meublement andetsteds”. I Skifteretten omtales han som Portrætmaler, i Kirkebogen som Miniaturemaler og nævnes i Vejviseren 1812-13 som Tegnemester. - Formentlig er han identisk med den Saxesen, der har tegnet Københavns Bombardement, set fra Nørrebro, stukket af H. Wensler. Red.

Utr. K. - S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes københavnske Brandbilleder 1794-95, 1941, 40 (fejlagtig som H. Weinsche).

Saxild, B. C., - 1770 -, Maler.

Paa Gaunø findes et Par smaa Gouacher, sign. og dat. 1770 (Nr. 1205a og b; uden for

Kat. 1914). Maleren er mulig identisk med Birgitte Charlotte Saxild (1758-98), D. af Kon-

trollør Mads Olsen S. og Anna Barbra Zahn; gift 13. Aug. 1797 i Horsens med Sognepræst

Jens Tønning (1763-1844). O. A.

S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, I, 1870, 485.

Saxild, Johan Henrik, 1903-50, Bhgr. F. 19. Febr. 1903 i Kristiania, d. 31. Aug. 1950 i Rørvig, Urne paa Bispebjerg. Adoptivforældre: Overlæge Hans Vilhelm S. og Nicoline Christiane Johanne Lassen. Gift 15. Maj 1941 i Kbh. med Ebba (Beb) Hilda Middelboe, f. 26. Juni 1921 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Hans M. og Astrid Zacho.

Uddannelse: Uddannet som Ciselør 192025; Elev af Elna Borch 1925-27 ; forb. til Akad. af Karl Schou og Lorenze Magnussen, opt. Dec. 1928, Elev til Foraaret 1933 under E. Utzon-Frank; lille Guldmed. 1936. Udstillinger: Charl. 1927-28, 37, 41-42, 44, 46, 51; Kunstn. Eft. 1929, 31-32 ; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Oslo 1938; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Gøteborg 1943; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946. Hverv: Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945.

Arbejder: Modelstudie. Liggende Kvinde uden Arme (1931, Bronze, Kunstmus.); Siddende Pige (Saxbo-Stentøj, udst. 1931); Liggende Pige (Saxbo-Stentø, udst. 1932); Gudrun. Statue, siddende (Cement, udst.1932); Ung Kærlighed. Gruppe (Bronze, lille Guldmed. 1936); Sonja. Staaende Pige (Bronzestatuette, 1940, Maribo Mus.); Kroket-Spillerske I og II (Bronze, 1940) ; Min Kone (Buste, udst. 1942, Gips); Staaende Pige (Statue, udst. 1944, Kunststen); Helle (Bronzestatuette, 1944, Tønder Mus.); Kvinde med sit Barn (Kalksten, 1945, Randers Mus.).

Johan H. Saxilds tidlige Arbejder er ret naturalistisk holdt (Ung Kærlighed), men hans Udvikling viser et stigende Studium af rent plastiske Virkninger. Især interesserede han sig for den siddende Figur under stærk Bøjning (Ung Kærlighed, Statuen Gudrun) og den roligt staaende Figur (Statuetten (1940) og Statuen Staaende Pige (1944)). Han har Utzon-Frank Skolens følsomme Iagttagelse af de smaa Forskydninger og Bevægelsernes Samspil og tillige i udpræget Grad den plastiske Takt. I den siddende Figur (Gudrun), der undersøger sin Fod, er Bøjningens Stræk levende fastholdt helt ud i Fingre og Tæer, hvor begge Spændingens Retninger mødes og udløses, og han naaede en sikker Beherskelse af den staaende Figurs Balance gennem Afvejning af Formmassernes Volumen og de faldende Konturers Forløb (Statuen Staaende Pige 1944). S. S-z.

Pol. 2. Sept. 1950 (K. Borchsenius).

Saxtorph, Elisabet Sigrid, se Kofod, Elisabet Sigrid, f. 1885, Maler.

Saxtorph Mikkelsen, Kirsten, se Wiwel, Kirsten.

Scavenius, Fergus Roger, f. 1880, Maler. F. 24. Okt. 1880 paa Klintholm. Forældre: Godsejer, cand. polit, senere Kammerherre Carl Sophus S. og Annie Julie Emely Gustave Thyra Castonier. Gift 14. Maj 1910 med Rigmor Alvilde Sørensen, f. 22. Okt. 1888.

Efter Forberedelse hos G. og S. Vermehren gik Scavenius et Semester paa Akad. c. 1900.

Derefter sluttede han og nogle andre sig sammen om en lille privat Skole, hvor først Ludvig Find, senere Johan Rohde var Lærer for dem. En Tid var S. Elev hos J. F. Willumsen i Kbh.; han fulgte med ham til Paris og fortsatte paa en Skole, som Willumsen oprettede der nogle Foraars- og Efteraarsmaaneder 1903. S. har kun vist sine Arbejder for Offentligheden paa Udst. De fire Skandinaver i Den frie Udst.s Bygn. 1934 (foruden S. den svenske Nervelæge

og Bhgr. Poul Bjerre, den norske Bhgr. Gunnar Utsond, den finske Maler Juho Rissanen). Han

udstillede 143 Malerier, omfattende religiøse og historiske Kompositioner, mange af stort Format, 7 Loftdekorationer med Musikmotiver til Klintholm, Landskaber (fra Bayern, Dyrehaven, Nordsjælland bl. a. Frederiksborg samt fra Refsnæs); endvidere Akvareller og Tegninger. S. afslørede her en dramatisk bevæget, monumental Figurkunst, som han hidtil havde holdt skjult for Offentligheden. Alterbilleder af S. i Hallund og Hellum Kirker (begge Hjørring Amt), begge med Kristus paa Korset (sidstnævnte 1907). S. S-z.

Ekstrabl. 23. April 1934; Dag. Nyh. 23. April og 5. Maj 1934; O. V. Borch i Saml., 1934, 105, 130.

Schack, Cornelie (Conny), 1885-1911, Bhgr. F. 26. Okt. 1885 paa Schackenborg, Møgeltønder, d. 22. Aug. 1911 sst., begr. i Møgeltønder. Forældre: Lensgreve Hans S. og Henny Louise Vilhelmina Lerche. Ugift.

Uddannelse: Elev af Anne Marie Carl Nielsen. Udstillinger: Charl. 1912-13; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Siddende nøgen Dreng (udst. i Gips Charl. 1912 (el. 13 ?), Ribe Mus.; Ekspl. i Bronze i Tønder Mus.)'; Staaende Mandsfigur (Bronzestatuette, Tønder Mus.). Red.

Schack, J. O., - 1743 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie, i hvis ”Lære-Klude” (Folio-

Udg. 1743) Tvl. 27 er sign. J. O. Schack. Stikket fremstiller et Prospekt af en Stad . og er

formentlig en Kopi. - S. er sandsynligvis identisk med senere Statsminister Joachim

Otto Schack-Rathlou (1728-1800), der 1740-45 opholdt sig i Kbh. H. .D. 8.

Krohn, 1889.

Schack, Sophus Peter Lassenius, 1811-64, Officer, Maler. F. 21. Jan. 1811 i Kbh., d. 21. April 1864 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Højesteretsadvokat, senere Kammeradvokat Gregers S. og Anna Sophie Kirchsteen. Gift 1 ° 30. Maj 1846 i Kbh. med Jenny Maria Margaretha Wijdbohm, f. 16. April 1829 i Stockholm, d. efter 1854, D. af Oberstløjtnant, senere Oberst Johan Reinhold Benedictus W. og Jenny Hervån. Ægteskabet opløst 1851. 2°$ 28. Juni 1853 i Kbh. med Vilhelmine Bothilde Olsen, f. 31. Marts 1826 i Kbh., d. 7. April 1900 i Holbæk, D. af Officer, Kartograf Oluf Nicolai O. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Uddannelse som Officer, Landkadet 1821, Kaptajn 1850; deltog som Major i Krigen 1864; besøgte Akad. fra 1835 el. _36 og malede samtidig i C. W. Eckersbergs Malerstue; blev 1837 Elev af Modelsk. og vandt 1839 den lille, 1840 den store Sølvmed. Stipendier: Akad. 1844-45 (600 Rdl. aarligt). Rejser: 1844-45 Frankrig (Paris), Italien. Udstillinger: Charl. 1836-64 (21 G. m. 61 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Fattige Børn synge i en Gaard paa en Vinterdag (1838, Thorvaldsens Mus.); En omrejsende Projektmager foreviser et musikalsk Instrument (udst. 1838, tilh. Kunstmus., dep. i Universitetskvæsturen); Fr. VI paa lit de parade (1839, Studie, Rosenborg); samme (forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. VIII.s Kroning (1840-43, tilh. Kunstmus., dep. indtil 1944 i den danske Legation i Berlin, fra 1948 i Gesandtskabet i Helsingfors; Studie hertil paa Rosenborg); Fr. VII som Kronprins (1844, Teatermus.); Episode fra Krigen 1848 (forh. Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Thorvaldsen (Fr.borg og forh. Joh. Hansens Saml.) og J. L. Heiberg (Fr.borg); Altertavler i Ringkøbing Kirke (1848) og Hørve Kirke (udst. 1857); Forsamling af den danske Armes højstkommanderende Officerer under Felttoget 1850 (Litografi 1851 efter Tegn. 1850); Georg Carstensen (1860, Radering). Tegn. og Grafik i Kbst.saml. - Har bl. a. udf. Illustra tioner til J. C. Gerson: Skolen og. Hjemme (1852, 1 Litografi) samt udg. Physiognomiske Studier, med et Forord af Fr. Chr. Sibbern (m. Titelkobber og 34 Chemitypier) (1858, 2 Udg. 1864) og Bidrag til den danske Nation, Karakteristik i Billeder fra Krigen 1848-50 (m 18 Illustrationer i Chemitypi) (1860).

Sophus Schack dyrkede oprindelig Kunsten som Dilettant ved Siden af den militære Virk-

somhed, men efter Akademitiden og det paafølgende Studieophold i Udlandet betragtede han sig som Kunstner. Som saadan naaede han dog aldrig ud over den hæderlige Position, han.havde tilkæmpet sig i Kraft af sin Flid og Dannelse. Hans Hovedværk, Kroningsbilledet, er interessant som historisk Dokument med dets mange livfulde Portrætter af berømte samtidige (jfr. Eckersbergs, J. V. Gertners og J. D. Courts Fremstillinger af samme Begivenhed), men har ikke udpræget maleriske Egenskaber. Som Grafiker er han paavirket af de tyske Romantikere (Runge-Richter). J. B. H.

A. F. Hansen: blindeskrift over de i 1884 faldne Officerer, 1909; L. Swane i K. Aa., 1943, 48-49, 50, 53, 55, 58.

Schade, Harald, f. 1906, Maler. F. 24. Okt. 1906 i Skive. Forældre: Fabrikant Frederik S. og Magda Vilhelmine Frederiksen. Gift 1 ° med Gerda Sara Kastrup. 2° 22. Aug. 1938 i -Kbh. med Psykolog Adelaide Ames, f. 1. Juli 1905 i Des Moines, Iowa, D. af Præst, Professor Edward Scribner A. og, Mabel van Meter.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1927-30. Stipendier: Zahrtmann 1935; Ronge 1936, 37. Rejser og Ophold: 1928 Holland, Belgien; 1938-46 Chicago, U.S.A. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 31-32; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Høst 1934-35; Corner og Høst 1936-37, 39 ; Oslo 1935 (Høstudst.) ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl. 1948; Sep.udst. i Kunstfor. 1947 (s. m. Sven HavsteenMikkelsen og Mogens Jørgensen); i Amerika

Chicago Art Institute 1940-41; Sep.udst. i The Renaissance Society of the University of Chicago 1942.

Arbejder: Landskaber med Motiver fra Danmark og i Aarene 1938-46 fra Amerika (Egnen

ved Michigansøen) ; Bybilleder og Parkmotiver fra amerikanske Byer navnlig Chicago;

Portrætter (Jens August Schade (udst. 1934)) og Figurbilleder. Red.

Schade, Laurids Hansen, se under Skade, Lauritz.

Schade, Rudolph Christian, 1761-1811, Maler. Døbt 14. Juni 1761 i Hamborg, d. 16. Maj 1811 i St. Petersborg. Forældre: Johann Georg S. og Elisabeth Barbara Priesz.

Den tyske Maler Schade, der var virksom som Portrætmaler i Dresden og Hamborg, skal en Tid ”have været virksom under Juel i Kbh.”. Der har dog ikke i danske Kilder kunnet findes Støtte for denne Oplysning, men at S. en Tid maa have opholdt sig i Kbh. bekræftes af den Fortegnelse, den svejtsiske Billedhugger J. J. Schmid (s. d.) har udarbejdet over de Portrætter, han har udført under sit Ophold i Kbh. 1779-86, idet der heri nævnes et Portræt i Voks af ”Mons. Schade Mahler”. Juel vendte først hjem fra sin store Udenlandsrejse over Hamborg Foraaret 1780, saa Schade, som 1779 nævnes som Vikar for Hamborgs Domkapitel, maa have været i Kbh. ml. 1780 og 86. RØ.

Hamburg. Künstlerlex., T, 1854; Ernst Rump: Lex. der bild. Künstler Hamburgs, 1912, 116; Th. u. B. (heri Litt.henv.).

Schaffalitzky de Muckadell, Albinia, se Hagemann, Albinia.

Schalcken, Godfried, 1643-1706, Maler. F. 1643 i Made (Holland), d. 13. el. 16. Nov. 1706 i Haag. Fader: Præsten Cornelius Schalckius.

Elev af Samuel van Hoogstraten og Gerard Dou. Virkede i Dordrecht til 1692, i London 1692-97, nævnes Juni 1698 og Aug. 1699 i Haag, hvor han forblev, dog 1703-04 Maler ved det kurfyrstelige Hof i Düsseldorf. Formentlig identisk med den Gothfried Schalck, der 12. Nov. 1698 fik Bestalling som dansk Hof-Kontrafejer og Maler; i Bestallingen nævnes ikke Løn, men Privilegier som andre Hofbetjente. Det fremgaar ikke med Sikkerhed, om han har været i Kbh. paa dette Tidspunkt. Af 3 Arbejder paa Kunstmus. var ”Dame forsegler et Brev<~ vistnok allerede 1696 paa Rosenborg, medens ”Den hellige Familie” kom til det kgl. Kunstkammer 1700. G. B.

Utr. K. - Th. u. B.; Det kgl. Konst-Kammer samt Rosenborg Blots Inventarium, udg. af H. Holck, 1775, 132; G. H. Veth i Oud Holland X, 1892, 5; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942, 469; Kunstmus. Kat. over ældre Malerier, 1946, 277-78.

Schaltz, Friderich Gregorius, - 1781-1837 -, Blaamaler. Gift 1 ° med Inger Maria Brøchmann, f.` c. 1766, begr. 24. Marts 1788. 2° 5. Aug. 1791 i Kbh. med Christiane Thomasdatter. 3° 7. Juli 1802 i Kbh. med Sophie Amalie Hansen, D. af Lars H.

Schaltz var Blaamaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1781-1837 (afskediget Okt. 1837).

RØ.

Utr. K. - A. Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923, 78.

Schami, Throvvend, se Throvvend Schami.

Schandorff, Johannes, c. 1767-1826, Porcelænsmaler, Silhouettør. F. 2. Jan. 1767 i Kbh., d. 9. Juli 1826 sst., begr. sst. (Fred. ty.). Forældre: Boghandler Abraham S. og Johanne Westberg. Broder til Peter S. (s. d.). Ugift.

Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1791-97, besøgte Akad.s Gipssk. i 1793, fik lille Sølvmed. i Modelsk. 1794, store 1796.

Som Tegnelærer ved Kbh.s Døtreskole har S. udført en Række Silhouetter, Elevportræt ter i Tusch 1798 og fig. Aar (bev. i Det kgl. Bibl.). Han udst. paa Akad. 1795 en Kopi efter et Maleri (Landsbyfamilie) paa Kunstkammeret. Ansøgte 1813-15 forgæves om en Informatorstilling ved Akad. B. L. G.

Holger Lund i Pers. T., 2. Rk. II, 1887, 83; E. Gigas i T. f. Kunstind., 1899, 193.

Schandorff, Peter, c. 1760-1813, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 13. Dec. 1813 i Kbh. Broder til Johannes S. (s. d.). Ugift.

Besøgte Akad. fra 1778; Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1786-1800, Drejer

sst. 1800-13. B. L. G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86, 88.

Schaper, Caspar, Friederich Harsdorff, 1798-1822; Arkitekt. F. 2. Okt. 1798 i Kbh., d. 20. Marts 1822 i Roskilde, begr. fist. Forældre Murermester Gottfried S. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1818; Elev af Faderen; Konduktør hos C. F. Harsdorff, der var hans Morfader, bl. a. ved Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke og senere hos C. F. Hansen ved Opførelsen af Chr. VILs Kapel sst. Udstillinger: Charl. 1819 og 21 (m. i alt 3 Arb.).

En perspektivisk Tegn. af Amalienborgs Kolonnade findes i Akad.s Saml. af Arkitek-

turtegn. A.

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme: C. F. Harsdorff, 1928, 178-79 (Kapellet), 191.

Schaper, Gottfried Diedrich Christopher, 1775-1851, Murermester. F. 2. Dec. 1775 i Hamborg, d. 21. Nov. 1851 i Kbh., beg. sst. (Ass.). Gift 24. Dec. 1797 i Kbh. med Nicoline Margrethe Harsdorff, døbt 2. Sept. 1776 i Kbh., d. 3. Jan. 1852 sst., D. af Arkitekt C. F. H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Opt. paa Akad., hvor han 1793 avancerede til Bygn.sk.; lille Sølvmed. 1793, store 1794; indstillede sig uden Resultat 1795 til Guldmed.konk. (Et Opdragelsesinstitut). Hverv: Løjtnant i det borgerlige Artilleri.

Arbejder: Fuldendelse af det af Svigerfaderen, C. F. Harsdorff, paabegyndte Erichsenske

Palæ (1799-1800); Gravmæle paa Assistens Kgd. over Digteren og Lægen Joh. Clemens

Tode. - Krohn (Nr. 1215) nævner af grafiske Arb. ”Et gammelt Bondehus og flere lignende

slette Blade” (Kbst.saml.). Projekter: Plan og Facade til en Børs (1795). A.

Krohn, I, 1889, Nr. 1215; Ill. Tid., 1911-12, 636 (Gravmæle over J. C. Tode); Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 19.12, 15 (samme); Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 268-69 (Erichsens Palæ); Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 167 (Gravmælet over Tode).

van der Schardt (Skar., Zora, Dussart), Johan (Jan) Gregor, c. 1530 - efter 1581, Bhgr. F. c. 1530 i Nijmwegen, sidst omtalt 1581 i Nürnberg.

van der Schardt var i 1560'erne i Rom (maaske ogsaa i Florens), hvor han kopierede antikke Figurer; kom senest 1568 til Venedig, hvor fra han 1569 efter et Ophold i Bologna kaldtes til Kejser Maximilian II; 1570-73 i Nürnberg, 1571 nyt Besøg i Venedig. 1. Maj 1577 - 30. April 1578 fik v. d. S. (”Hans Billedgyder”) i Helsingør maanedlig 30 Dl. i Fr. II.s Tjeneste. 1578 fik han af Øresundstoldkassen 600 Dl. paa Haanden for Arbejde (Kontrafejer), han var i Færd med for Kongen. Sidste Udbetaling til ham i Danmark 12. Aug. 1579. 1580 var han i Nürnberg, hvor han blev malet 1581 senere omtales han ikke.

Arbejder: En Række nu forsvundne Brændtlers-Figurer, især Antik-Kopier, der 1797 katalogiseredes som Værker af J. G. del Sart, solgtes med den Praun'ske Samling i Nürnberg 1801ff.; bemalet Brændtlersbuste af W. Inghoff i Niirnberg (betalt til v. d. S. 1570, Kaiser Friedrich Mus., Berlin); udførte i Helsingør sikkert en Del af Skulpturerne til Georg Labenwolfs (s. d.) Springvand paa Kronborg, bortførte til Sverige 1659; senere forsvundne; i Forbindelse med dem staar dog maaske en signeret Bronzefigur af Merkur (Nationalmus. i Stockholm) og andre paa Grundlag af denne v. d. S. tilskrevne Bronzer af Merkur (Wien) og Minerva (engelsk Privateje); Bronzebuster af Fr. II og Dronn. Sophie (udført 1578-79, ødelagt ved Kronborgs Brand 1629) ; formentlig er den bemalede Brændtlers-Buste af Fr. II (forh. Kaiser Friedrich Mus., før 1801 i den førnævnte Praun'ske Samling, nu paa Fr.borg) Forarbejde hertil.

van der Schardt, en af de tidligste nederlandske Kunstnere, der har arbejdet i Danmark, er Lærling af italiensk Cinquecento (Kredsen om Giovanni da Bologna). Hans Portrætbuster, der er mindst italiensk prægede, er stærkt naturalistiske med ypperlig Karakteristik. G. B.

Friis: Saml., 1872-78, 298 f., 311, 315; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark, 1897, 182 f.; Kane. Brevb. 1576-79, 1900, 340, 514, 727; R. A. Peltzer i Munchener Jahrbuch der bild. Kunst, X, 1916-17, 198-216; H. C. Bering Liisberg i K. Aa., 1921-23, 121 ff.; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; samme i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarb., 1933, 99-100; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 64, 126; Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945, 97-100, 102; Chr. Axel Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Scharff, Niels William, f. 1886, Maler. F. 30. Okt. 1886 i Kbh. Forældre: Bagersvend, senere -mester Johannes S. og Anna Margrethe Larsen. Gift 12. Dec. 1914 i Kbh. med Pianist Ingeborg Ussing, f. 6. Febr. 1889 i Kbh., D. af Maskinmester Valdemar U. og Sophie. Frederikke Poulsen.

Uddannelse: 4 Aar i Malerlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. under H. Grønvold 190506, paa Kunstn. Studiesk. 1907-08 under Kr. Zahrtmann, 1909 under Johan Rohde; 1920 kortere Tid ved J. Araujo's Skole i Paris. Stipendier: Ronge 1914, 15, 22; Raben-Levetzau 1917, 20, 23, 24 ; Oluf Hartmann 1919 ; Akad. 1919, 22, 23, 25; Bielke 1921; Hjelmstjerne-Rosentrone 1922; Benny Claudi-Pedersen 1924; N. C. F.s Rejsestipendium 1927; Zach. Jacobsen 1928; Foltmar 1928; Ancker 1934. Rejser: 1909 Berlin og Dresden; Jan.April 1911 Paris; 1920 4 Maaneder i Italien (Florens, Rom) og Paris; Maj 1923-Eft. 1924 Italien, hjem over Spanien; 1927-28 Rom og Grækenland; 1930 Berlin, Dresden og München; Foraaret 1931 Holland, Belgien og Frankrig; 1936 Italien, Frankrig og Belgien; 1949 Paris; Foraaret 1950 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1908 (Antiksalen, Charl.); Juleudst. paa Den frie Udst. 1908 ; De Tretten 1909-10; Kunstn. Eft. 1914-16, 18, 21, 41; Grønningen fra 1917 ; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Moderne dansk Malerkunst 1925; Unionalen 1927 (Stockholm), 1931 (Kbh.); Brooklyn 1927; Vandreudst. i U.S.A. 1928; Helsingfors 1928; Kiel 1929; Forum, 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm); Tyskland 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Biennalen 1936; Foraarsudst. i Odense 1936; Aarhushallen 1938; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk 1941; Gøteborg 1941; 12 danske Malere 1946 (Malmø Raadhus) ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund 1947 (Stockholm), 50 (Helsingfors); Unesco, Paris, 1947; London 1948; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1912 (Kleis, s. m. Axel P. Jensen, Carl Jensen, Olaf Rude, Ørnulf Salicath), 17 (Dansk Kunsthandel), 18 (Aarhus Kunstfor., s. m. Olaf Rude, Carl Jensen, Axel P. Jensen og Svend Rathsack), 36 (retr. Udst. i Aarhus), 49 (Helsingør, s. m. Erik Hoppe og Jais Nielsen). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1924. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst. 1918, 1937-38 (Formand), af Best. for Kunstfor. 1937-40, af Kunstnersamfundets Jury 1937-40, af Akad.raadet fra 1940, af Best. for Grønningen, af Statens Arbejdsudvalg for Kunstudst. i Udlandet, af Hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening, af Best. for Thorvaldsens Museum fra 1946; Medlem af Gallerikommissionen fra 1950. Embeder: fungerende Prof. ved Akad. fra Okt. 1950 (udnævnt Jan. 1951).

Arbejder: Moderens Portræt (1909)$ Sporvogne paa Raadhuspladsen (1909) ; Dugget Rude (1910); Legende (I) (1911, tilh. N. C. F.; Studie til samme J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Granstudie (1912) ; Nøgen Dreng. Model (1912) ; Kunstnerens Søster (1913, Kunstmus.);, Stilleben (1915 og 16); Kvindefigur (1915); Legende (II) (1915-16); Høns under Buske (1917); Spejlet (1917); Komposition i Rødt. Høns (1918); Komposition (Sporvogne) (1918, tilintetgjort); En Maler (Selvportræt) (1919); Legende (III) (1920); Nocturne og Solrytteren. Rumudsmykning af Musikværelse (1921, Aalborg Mus.); Staaende nøgen Dreng. Studie til Nocturne (1921, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Drivende Skyer (1922-23, Eckersbergs Med. 1924, tilh. Kunstneren); Et Oksehoved (1923); Fantasi over Paolo Uccel los Battaglia i Uffizierne (1923-24, erhv. af Kunstakad. og N. C. F. til Ophængning i Forhallen til Akad.s Bibliotek, nu i Akad. Arkitektfor.); Udsmykning af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i Løveapoteket, Aarhus, bl. a. San Gimignano og Bronzehesten (1925); Ny Legende: Mosekonen brygger (1926-28, Kunstmus.); Regnvejrsdag. S. Gimignano (1927); Siddende kvindelig Model (1929, Kunstmus.); Dansen og Musiken. Dekoration til Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930); Figurstudie (1930, Kolding Mus.); Udsmykning af Kuplen og Rotunden paa Bjersjóholm ved Ystad (1931-33; 6 Forarb. i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Udsmykning af Funktionærernes Opholds- og Spisestuer paa Carlsberg (1934-38) ; Morten II (1934, Randers Mus.); Granskov (1934, Kunstmus.); Høns ved Slibestenen (1934); Oplæsning (1934, Aarhus Mus.); Skovinteriør (1934, Gøteborgs Kunstmus.) ; Det daglige Brød (5 Versioner af samme Motiv 1936-37; udst. 1938, et af dem i Malmø Mus.); Eventyret om Sivhatten (1937-38); Udsmykning af Vintersbølle Børnesanatorium ved Vordingborg (Børns Leg og Færden i Naturen) (1939-42); Graner (1944, Fyns Stiftsmus.); Lys Foraarsdag. Graner (1945-46, Esbjerg Mus.); Høns mellem Brændenælder (1948, Kolding Mus.); Morten (udst. 1949, Fyns Stiftsmus.); Vægbilleder i Festsalen paa Studentergaarden, Tagensvej (bekostet af Frans Schwartz' Legat) (Forarbejder udst. 1948, 49; udf. i Fresko 1950-52); desuden Arb. i Mus. i Aabenraa, Horsens, Maribo, Vejen og Ystad; Tegn i Kbst.saml.

Scharff var fra sin Barndom, hvor han ofte opholdt sig hos sine Bedsteforældre paa Haardtlandsgaarden, fortrolig med Egnen ved Tisvilde. Tidligt næredes hans Fantasi ved Lytten til de gamle Folkesagn og ved Indtryk af Overtro og Fester, der endnu i hans Barndom var knyttet til Helene Kilde omkring St. Hans. Siden 1918 har han været bosat i Lundene. Samlivet med primitive Mennesker og Ensomheden i de store Granskove har skærpet hans Følelse for Mystikken, Storheden og Evighedsfornemmelsen i Naturen og Menneskets Sind.

Allerede som Dreng fik S. Pensel i Haand. Paa Tisvildekanten saa han Albert Gottschalk og Julius Paulsen male. Den første raadede ham til at male efter Naturen. Senere blev han paa Kunstmuseet i Kbh. stærkt tiltrukket af Jørgen Sonnes Tisvilde-Billeder, i hvilke han saa et romantisk Følelsesindhold indesluttet i en klassisk Form. S.s egne første Arbejder var ganske vist naturalistiske, men de rummede i deres fortættede Udtryksfuldhed Tendens til en symbolsk Stilisering; saaledes Dugget Rude (1910) med Lampelysets Spejling i det vaade Glas, der købtes af L. A. Ring, og Sporvognsbillederne fra 1909-10. Samtidig modtog han nye Impulser paa en Berlinrejse 1909, hvor han for første Gang saa Billeder af Cézanne, van Gogh og Edvard Munch. Men først da han i Paris 1911 (med Olaf Rude, Axel P. Jensen, Per Krolig og andre) for Alvor oplevede Cézanne og stiftede Bekendtskab med Picassos ”blaa Periode@ og første kubistiske Abstraktioner, blev han bestyrket i sine endnu vage Bestræbelser for at frigøre Kunstværket fra det modtagne Synsindtryk.

Den følgende Sommer malede han sin første Legende-Komposition ”Figurstudie”, en Apoteose af Dyr og Mennesker med frontal Figurstilling og forenklet Kolorit, ikke ulig. Edvard Munch i Opfattelse. Fra 1912 var S. indkaldt og las inde med enkelte Afbrydelser lige til 1918. Fra 1913 er Billedet af Søsteren, der endnu uberørt af Kubismen viser en monumental Behandling af en frontalt stillet Enkeltfigur, siden et Ledemotiv i S.s Kunst; det endelige Brud med Naturalismen, der endnu ikke er sluppet i den impressionistiske Granstudie fra 1912, skete først efter Mødet med Kandinskys abstraherende Maleri paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914. Paa Grundlag af sine Indtryk af Cezanne Picasso og Kandinaky skaber S. sig nu en halvt abstrakt Stil, hvor Motivet vel aldrig helt forflygtiges, men dog underordnes en streng Billedopbygning ud fra kubistiske Principper. Samtidig drives Farven til sin højeste Ydeevne. I denne ”symfoniske” Stil er fra Aarene frem til 1920 en Række Opstillinger, Figurbilleder og nye Legender, de sidste dog stærkt gennemtrængt af Naturoplevelsen og Almuetraditionens Magt. Nye Hønsebilleder har med deres System af Linier og Farveklange lignende Virkninger som de persiske Tæpper i den etnografiske Samling, der i de samme Aar var en stadig Inspirationskilde for S.

Paa Meksikaneren J. Araujos Malerskole i Paris studerede S. i 1920 Maleri i Forbindelse med Arkitektur. Da Arkitekt Thorkild Henningsen paa Kunstn. Eft. 1921 arrangerede et Samarbejde mellem Arkitekter og Malere, deltog S. s. m. Ivar Bentsen med en Rumudsmykning ”Nocturne”, tænkt som Dekoration af et Musikværelse. I denne Komposition indgik bl. a. den klassisk strenge ” Solrytteren”.

Med Legenden fra 1920 havde S. nærmet sig Renæssancens Principper for Billedopbygning (jfr. Mantegnas Golgathabillede i Louvre). Under sit etaarige Ophold i Florens 1923-24 blev han stærkt fængslet af Paolo Uccello. Paa Grundlag af løse Skitser taget foran Uccellos ”Battaglia” i Uffizierne malede han paa sit Hotelværelse en Fantasi over dette Billede, paa Guldgrund og med de stærke Farver, han skønnede Originalen oprindelig maatte have haft.

Reminiscenser fra samme Rejse ligger til Grund for Udsmykningen af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i Løveapoteket, Aarhus, til Dels ogsaa for en ny stor Legendekomposition - Mosekonen brygger (1926-28), hvori han har villet skabe en Syntese af den nordiske St. Hans-Nats Kogleri. Paa Linie med Legendekompositionerne ligger Udsmykningen af Bjersjóholm, der igen er bygget over Almuesagn og Overtro, men tillige paa Oplevelsen af Bondefolks Dagligliv. Aarene siden de store Rejser i 20'erne har i det hele været optaget af store dekorative Arbejder. Saavel i de store Vægbilleder med legende Børn i Vordingborg-Sanatoriet som i Forarbejderne til Udsmykningen af Studentergaardens Festsal har han givet friere malerisk Udtryk for sin lyriske Følelse, og hans Farvebehandling er gaaet i Retning af det stadig mere solfyldte lyse og klare. Jævnsides med de store Kompositioner i 30'erne og 40'erne har S. skildret Granskoven (Tisvilde Hegn) i store Enkeltbilleder, hvor Farven er drevet op ”til den højeste Diskant af grønt, gult og blaat” (Erik Zahle), samtidig med at hans Penselføring er blevet underlagt en streng Systematik.

Beslægtet med Legendernes højtideligt opfattede Almueskikkelser er den gamle Kone med et Brød i Haanden, der forekommer paa tre Billeder med Titlen ”Det daglige Brød” fra 1936-37. I saadanne Værker, hvor en storslaaet og streng Form dækker et dybt personligt Følelsesindhold, kan S. nærme sig Renheden og Storheden i Louis le Nains Bondebilleder.

I de senere Aar har S.s Arbejde været præget af hans stadig voksende Interesse for den

abstrakte Kunst, der bl. a. har givet sig Udslag i Genoptagelse af flere af Ungdommens

Motiver (fx Hønsekompositionerne). Men i Overensstemmelse med sit Svar paa en Enquete (Saml. Aug. 1944) : ”Den abstrakte Kunst maa undgaa at stagnere i den rene Ornamentik”, har han ikke sluppet Naturstudiet, jfr. saaledes hans hidtil største Legende - (om Menneskets Møde med Naturen) - Freskodekorationen i Studentergaardens Festsal, paabegyndt 1950. I 1948 optog Mogens Kruse en Farvefilm, der viser S. ved Arbejdet i Tisvilde Hegn og i sit Hjem samt en Række af hans Værker. E. K. S.

Slægtstavlesamlingen, 1933. 73; Carl V. Petersen i Tilsk., 1917 I, 448-50, 1918 II, 539-45 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939) og 1924 I, 182-84; Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918; L. Swane i Vor Tid, II, 1918, 917-18; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 41, 55; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Carl Petersen i Ach., 1921, 345; Jens Thiis: Nordisk kunst Idag, 1923, 42-44; Sig. Schultz i Ill. Tid. 15. Juli 1923 og 10. Febr. 1924; Pr. Wilmann i Saml., 1928, 99-100; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danmark, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 236 og sat. 1934, 82; Jørn Rubow sat. 1937, 11.8-20; S. Danneskjold-Samsøe: William Scharff, 1931 (Vor Tids Kunst 4); Sigrun Nilsson i Herman Gotthardts konstsamling, 1933; Erik Zahle i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 28-29; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; R. Josephson i Tilsk., 1938 I, 168-79; Otto Gelsted: Tibirke Bakker, 1941. 29, 44-46, 62-64; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941; Erik Zahle i Danmark, 1943, 687-93; samme i Ord och,, bild, 1945, 241-47; Pierre Liibecker i Levende Musik, III, 1944, 211-15; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946; J. Zibrandtsen 1 Paletten, 1946, Nr. 4; samme: Moderne dansk Maleri, 1948, 137-44.

Dagblade: Pol. 14. Nov. 1909 (i Kronik af Karl Madsen); 18. Nov. 1917; 14. Marts 1924; 16. og 18. Jan. 1925 (V. Wanscher); 15. Jan. 1926; 20. Jan. 1929 (Magasinet); 6. Dec. 1933 (K. Pontoppidan); 1. Okt. 1934 (af W. Scharff); 4. Sept. 1936; 30. Okt. 1936 (Int.); 12. Jan. 1941 (Magasinet); 23. Maj 1943 (K. Borchsenius); 16. Aug. 1943 (Int. med J. Sandvad); 22. Aug. 1944 og 20. Okt. 1946 (begge Int. med W. Schwartz); Berl. Tid. 29. Jan. 1924; 20. Jan. 1929 (Int.); 6. Dec. 1933 (&. Flor); 14. Jan. 1935; 12. Aug. 1944 (Int.); 1. Okt. 1950 (E. Mentze); B.T. 25. Jan. 1929 (Houmark); Ekstrabl. 25. Jan. 1929 (Edv. Weie); B.T. 26. Jan. 1929 (Svar til Weie af jens Locher); Ekstrabl. 20. Okt. 1930 (Otto Gelsted); 12. Marts 1936 (Erik Zahle); Aalborg Stiftstid. 6. Marts 1929; Dag. Nyh. 6. Dec. 1933 (Bjersjoholm); Aarhuus Stiftstid. 28. Febr. 1936 (Int.); 1. Marts 1936 (R. Oandrup); Nat.tid. 28. Okt. 1936 (Sig. Schultz); 28. Jan. 1941; 12. Sept. 1942 (J. Zibrandtsen); 28. Okt. 1946 (Int. med Knud Poulsen); lø. Febr. 1947 og 1. Okt. 1950 (begge J. Zibrandtsen); Arbetet (Malmø) 1. Sept. 1945 (Int.); Soc. Dem. 24. Okt. 1946 (Int. med Karl Bjarnhof).

Schaten, Hubert, d. 1697, Kbst. D. 19. el. 20. Febr. 1697 i Kbh. Gift 1 ° med N. N., begr. 4. Nov. 1691 i Kbh. 2° med N. N., begr. 20. Jan. 1711 i Kbh.

S. er antagelig født og uddannet i Udlandet. Dog kan han i 1660'erne have været Elev af A. Haelwegh i Kbh., skønt hans Navn først forekommer efter 1670. Ofte tilskriver man S. alle kendte Stik efter Wuchters' Billeder ml. 1670 og 1680, skønt ogsaa andre Stikkere, fx C. Waumans (s. d.) kan komme i Betragtning. Det drejer sig om følgende af Wuchters udgivne Stik: Ove Juul (1671), Lisbet Høg Mindeblad (c. 1672) og Hans Schack (1673). De 2 usign. Stik af Vitus Bering (1675) og af Storkansler Fr. Ahlefeldt er blevet henført til samme Gruppe. Følgende Stik er bet. med baade Wuchters' og S.s Navn: Borgmester Jørgen Fogh (1675), det tarveligt udførte Stik af Dronn. Charlotte Amalie til Joh. Wandals Bog om Salvingsakten (1671), de 2 monumentale Blade af Chr. V. og Dronningen (c. 1675), 2 mindre Portrætter af Kongeparret, Johan Adolph af Pløen (1677), Prof. Johs. Lassenius (1679) og det store, grove Ligprædikenstik over Birgitte Rosenkrantz (1679). I Aarene nærmest efter 1680 fortsætter S. med Stik, som han kan have faaet Bestilling paa gen, nem sit Samarbejde med Wuchters, saaledes det store Ligprædikenstik over Niels Rosenkrantz (1680, efter L. van Haven), Erik Rosenkrantz' Portræt (c. 1680-81, efter van Quant) og 2 smaa Stik af Kongen, benyttet i Resens Danske Atlas og i sammøs Fr. II.s Krønike (1680); begge de sidstnævnte Portrætter er helt af Wuchters' Type, men uden Angivelse af håns Navn. I øvrigt var S. i 1680'erne og 90'erne Storproducent af Mindeblade, Ligprædikenstik og andre Portrætter, navnlig af mange Præster; kun faa af disse Stik rager op over det jævne. Forlæggene er i denne Periode af mange forskellige Kunstnere: L. van Haven, van Quant, Jan Iebsen, A. van Steenwinckel, H. Dittmers, F. E. Wedell, Jac. Coning, P. Andersen, J. d'Agar, W. Riboldt, H. Wilreich og Otto de Willarts. Hans sidste dat. Arbejde er Mogens Skeels Ligprædikenstik 1696. Desuden har han antagelig hjulpet P. Storm (s. d.) med nogle af de smaa Stik, der senere blev anvendt i Tørpagers ”Ripæ Cimbricæ<, ligesom han sikkert har haft adskillige Elever. S. er sikkert identisk med Hybert Kobberstikker (s. d.). - Grafik i Kbst.saml.

Hubert Schaten er den mest fremtrædende blandt de lidet betydelige Kobberstikkere, som her hjemme fortsætter Albert Haelweghs Tradition. S. kan have Held til at give et stort Kobberstik Holdning, og hans første

store Portrætter efter Wuchters er næppe til at skelne fra Værkstedsarbejder af Haelwegh.

Han har dog ogsaa udført ret uhyrlige Mindeblade, Boggrafik m. m. Hans eget kunstneri-

ske Temperament kommer maaske bedst til Udtryk i halvstore Portrætstik i oval Indram-

ning; de kan være ærligt opfattede og fast gengivet, men kan ogsaa udarte til det haarde

og grove. H. D. S.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Laur. Nielsen i Bogvennen, 1925, 26; Saml., 1930, 128; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 10-17; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXI, 1941; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Schavenius, Claus, 1672-1744, Maler (efter Navnet at dømme dansk af Fødsel). Forældre: Maler Niels Jensen S. og Margrete Clausdatter Molschou. Gift 1 ° 1713 med Karen Johannesdatter Lønegren, d. 13. Jan. 1721. 2° 19. Juni 1721 med Magdalene Lund, f. 1695, d. 1765, D. af Skrædder Morten L.

S. ejede Gaard og Grund i Kristiania og tog Borgerskab sst. 1714. 1722 gav han Forslag til en Korskranke i Frelsers Kirke sst. og virkede ellers som dekorativ Maler i denne og flere andre Kirker. 1741 var han Hovedmanden for Malernes Klage over Snedkernes og Sadelmagernes Indtrængen i Malerfagét. 1749 fik Enken kgl. Privilegium paa Maling af Ligkister i Kristiania og Forstæderne, efter at Malerne af Medlidenhed med hende havde fraskrevet sig dette Arbejde. R.H.

Utr. K. - Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; Arno Berg: Vår Frelsers Kirke (Særhæfte af St. Hallvard, Oslo 1933), 74, 75, 78.

Schavenius, Johan Nicolai, 1713-55 -, Maler. F. 1713. Forældre: Maler Claus S. (s. d.). og I. Hustru.

Første Gang nævnt som Maler i 1735, da han stafferede Korskranken og malede Skyer i Taget i Østre Gausdal Kirke i Gudbrandsdal. Flyttede senere til Trondhjem, hvor han bl. a. stafferede den nye Altertavle til Domkirken (fra 1837 i Vår Frue Kirke) og malede Hovedbilledet, Korsfæstelsen (1744). Ellers er han kendt som Portrætmaler. En Række signerede Portrætter, særlig fra første Del af 1740'erne, fortæller om en selvstændig og ikke ubetydelig Kunstnerindividualitet (Pastor P. Hauning og Hustru (1741, Namsos); Fru Elisabeth Müller, f. Irgens (Oslo); Hans Müller (1742); Sara Horneman, f. Hammond (1744); Margrethe Must, f. Nobell (c. 1750)). Barokkens Stilpræg er endnu fremtrædende, men med svage Tilløb til den Aand, som senere blev Rokokoens. Har sandsynligvis gaaet i Lære hos Faderen. C. Elling antyder, at han maaske kan have lært i H. Krocks Værksted.

14. Aug. 1748 nævnes han blandt Examinati juris med Karakteren ”bekvem”. Han opgives da at være Søn af en ”Skildrer” i Kristiania, oplært ”ved Pennen”, sidste 1 1/2 Aar adjungeret Tolderen i Christiansund. R.H.

Kat. for Den historiske Udst. i Trondhjem 1897, Nr. 396-97, 485, 719-22; Joh. E. Brodahl i Dagsposten Nr. 33, Trondhjem, 1918; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Ivar Kleiven: Østre og Vestre Gausdal, Oslo 1926,139 f. ; C. W. Schnitler i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; C. Elling i Tilsk., 1934 II, 243 f.; Leif Østby i Kunst og Kultur,1935, 237 f.; H. Ostermann: Examinati Juris 1736-1814 (Tillæg til Norsk slektshist. tidsskrift, 1938), 65.

Scheel, Hans Heinrich, 1668-1738, Ingeniørofficer. F. 6. Aug. 1668 i Kolding, d. 13. Okt. 1738 i Kbh., begr. sst. (Frue K.). Forældre: Voldmester Joachim S. og Margrethe Cathrine Fólchersahm. Gift 18. Sept. 1704 i Kristiania med Benedicte Dorothea Gjordtsdatter, f. 28. Okt. 1684 i Kristiania, d. 22. Dec. 1752 i Rendsborg.

Volontør i Ingeniørkorpset 1684, Konduktør 1689, Overkonduktør 1694, Ingeniørkaptajn 1699, Lærer i Fortifikation ved det ridderlige Akademi 1696-1701, Oberstløjtnant 1707, Oberst 1710, Generalmajor 1720, Generalløjtnant og Chef for Fortifikationsetaten 1733, Medl. af Slotsbygningskommissionen 1738.

Arbejder: Ledede Anlægget af Alleer og Veje ved Jægersborg, Gelskov, Avedøre og Østerport (1695) ; diverse Kort over Terrænet ved Valby Bakke (1694-97); Byplan til Ny Amagers Genopbygning (sign. 4. Aug. 1697, Nationalmus.); Haveplan til Fr.berg Have (c. 1697, Stadsarkivet, Tilskrivning); Opmaaling af en Række kgl. Bygninger (1702); Planlægning af Kanalarbej de ved Frederiksværk (1706) ; Projekt til nye Befæstningsanlæg ved Frederikstad og paa Rolfsø i Norge (paabegyndt 1722, approberet 1736, iværksat 1737); ledede Opførelsen af Charlottenlund Slot (1730, efter J. C. Kriegers Projekt); raadgivende ved Fundamenteringen til Chr.borg; medansvarlig (s. m. E. D. Håusser) for N. Banner Mathiesens Arbejdstegning (1734) til Frue Kirkes Taarn i Kbh.; Projekt til Befæstning og Udvidelse af Nyholm (1736, approberet 1737); Tegning til Krudttaarn i Grevens Bastion i Kastellet (1734, opført 1741). - Tegninger i Stadsarkivet, Rigsarkivet, Det kgl. Bibl. og Nationalmus.

Scheel er en typisk Repræsentant for sin Tids Ingeniørstand: lige fortrolig med den civile og den militære Arkitektur saavel som med rene Ingeniørarbejder som Kanalbygning, Vejanlæg etc. Ogsaa i Havearkitekturen har han været velbevandret, om end hans første og antagelig eneste Arbejde paa dette Felt, Frederiksberg Have, viser Tilknytning til hollandske Idealer uden egentlige selvstændige Detailler. Et kompliceret, opbygget Terrasseanlæg taalte ikke det nordiske Klima, det forfaldt hurtigt og omlagdes totalt 1722 af J. C. Krieger. Chr. VI satte stor Pris paa S. og søgte stadig hans Bistand. Da Hovedtrapperne til Chr.borg skulde opføres, beordredes S. til at give Tegning dertil, om end Arbejdet i Forvejen var lovet Eigtved og Thurah, der ogsaa kom til at udføre det. Kongen udtalte ved hans Død: ”Vi tabte meget ved denne Mand, ogsaa i Bygnings-Commissionen”. B.L.G.

K. C. Rockstroh i Dansk biogr. Leksikon, XXI 1941. - Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1, 1922, 123; -Fr. Weilbach: Thura, 1924; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II. 1925-26 (se Register); C. Th. Sørensen i Ark. M., 1930, 17 ; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 26, 70-71; samme i Fr.berg Slot og Fr.berg Have, 1936; Norske minnesmerker, Frederikstad, utg. av Riksantikvariatet,1934; 8. Linvald i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 194041, 376-81; C. Elling i Danmarks Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff., 124, 125; samme: Christiansborg-Interiører, 1944, 16 f.; C. Th. Sørensen iAkad.s Aarsberetn.,1949, 33-35; Erik Lund: Fredericia 1650-1950, 1950, 36-38.

Scheel, Henning Knud Jørgen, f. 1889, Maler, Konservator, Museumsbestyrer. F. 31. Aug. 1889 i Holbæk. Forældre: Trafikassistent, senere Konservator Johan Evald Christian S. og Caroline Margrethe Tryde. Gift 21. Dec. 1920 paa Fr.berg med Else Amalie Olesen, f. 8. Juni 1896 i Kbh., D. af Købmand Andreas O. og Ellen Josephine Hansen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Skole i Kbh. 1907-08 og derpaa Akad. 1908-13 med Bache og Tuxen som Lærere; tillige uddannet som zoologisk Konservator. Rejser: Deltog 1925 i Lehn Schiølers ornitologiske Ekspedition til Grønland. Udstillinger: Koloniudst. i Rom 1931; Grønlandsudst. i Kbh. 1932 (Akvareller og Tegninger). Stillinger, Hverv m. m.: Har udført talrige Udstillingsarrangementer for Grønlands Styrelse (Leipzig 1930, Paris 1931, Rom 1931, Bryssel 1935, flere Steder i Danmark) samt Jagtudstillinger (Kbh. 1934 og 37, Berlin 1937, Skanderborg 1937); har indrettet Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm 1940-42, af hvilket han siden har været Bestyrer; Næstformand f. Dansk Havjagtforening og Formand f. Hørsholm-Rungsted Turistforening.

Ud over enkelte Malerier (bl. a. paa Koloniudstillingen i Rom) har Henning Scheel især tegnet og malet Pattedyr og Fugle, som han gengiver i rene og klare Farver, samt Dyrespor, Skeletter af Fugle o. lign. Har illustreret en Del ornitologiske Bøger og Jagtbøger, blandt hvilke mas nævnes E. Lehn Schiøler Danmarks Fugle, I-III (især Bd. III) (1925-31) ; A. L. V. Manniche : Haandbog for Jægere (1933); samme s. m. andre Forf.: Danmarks Pattedyr (1935); Finn Salomonsen: Strandens Fugle (1940) ; samme og Henning Scheel : Fuglebogen (1948); Dansk Jagtleksikon (1944). Har udgivet Udstopning af Fugle (1932) og Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland (1927). - Har tegnet en Plakat for Jagt- og Skovbrugsmuseet (1951). S.L.T.

Scheelke, Ellen Elna, f. 1909, Maler. F. 11. Nov. 1909 i Kbh. Moder: Maler Laura BrunPedersen (s. d.). Gift 25. Nov. 1938 i Kbh. med Landinspektør Povl Sørensen, f. 3. Maj 1909 i Store Heddinge, S. af Bankdirektør Søren Jensen S: og Marie Larsen.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1926 og af P. Rostrup Bøyesen 1927-3.1; opt. paa Akad. Febr. 1930, besøgte det i to Sem. 1931-32; har arbejdet paa Det kgl. Teaters Malersal Vintrene 1932-37. Rejser: 1929, 30, 31, 32 Tyskland; 1934, 38 Frankrig; 1938 Norge. Udstillinger (til 1933 som Ellen Brun-Pedersen): Kunstn. Eft. 1930-34; Charl. 1933-35, 37-42, 44-45, 47-48 ; Charl. Eft. 1935, 43, 48; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Aarhushallen 1938; Lolland-Falsters Kunstnere Dec. 1947 - Jan. 1948; Nordiske Kunstnerinder, Stockholm, 1948; har deltaget i flere Udst. i Provinsen bl. a. i Svendborg Amts Kunstfor.s Udst. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936, 44. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1950.

Arbejder: Motiv fra Haven (Carlsons Pr. 1936); Fra Egeskovsmarked (udst. 1937); Selvportrætter, bl. a., 1938-40 (Ribe Mus.), 1943 (Carlsons Pr. 1944), 1945 og 48; Kaffe i det grønne (udst. 1947, tilh. Kbh.s Kommune); en Række Motiver fra Thurø, saaledes Høstakke med Maane (udst. 1941), Himmel, Hav og Flagstang (udst. 1945); har udgivet ”Malebogen for de smaa" Nr. 1 og Nr. 2 (1947).

Under Indflydelse fra Moderen, Maleren Laura Brun-Pedersen, blev Ellen Scheelkes Maleri bestemt af en i Lyset dybt nedstemt Kolorit, hvor Hovedvægten blev lagt paa en snæver Skala af mørke Valører. Under mangeaarige Sommerophold paa Thurø har hun været med til at præge den sydfynske Kunst og har samtidig været under Indflydelse af Niels Hansens ofte romantisk betonede Natursyn. H.M.

Nat.tid. 18. Okt. 1943 (Int.).

Scheelke, Laura, se Brun-Pedersen, Laura.

Scheemaeckers (Scheemackers, Scheemaekers), Hendrik, d. 1748, Bhgr. F. i Antwerpen, d. 18. Juli 1748 i Paris. Fader: Bhgr. Peter S. (I) (1640-1714). Broder til Peter S. (II) (s. d.).

I Lære hos Faderen, dernæst i 3 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh. Arbejdede siden i

Antwerpen, London (Westminster Abbey) og Frankrig. I.H.N.

Weinwich, 1829; Th. u. B.; Weilb. 2. Udg., II, 1897, 410 (muligvis i Omtalen her forvekslet med Broderen Peter S. (I1) (s. d.”.

Scheemaeckers (Scheemakers), Peter (II), 1691-1781, Bhgr. F. 16. Jan. 1691 i Antwerpen, d. 12. Sept. 1781 sst. Broder til Hendrik S. (s. d.).

I Lære hos Faderen, derefter i 4 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh., siden i Rom (1728-30

s. m. bl. a. L. Delvaux), London og Antwerpen. 1733-70 navnlig virksom i England

(Westminster Abbey). 1727 arbejdede S. C. Stanley i hans og L. Delvaux' Værksted i

England. I.H.N.

Th. u. B. (med Litt.henv.).

Scheffel (Schøffel), Jørgen, -1637-40 -, Murermester i Kbh.

If. Indskrift paa en 1728 ødelagt Lysekrone i Trinitatis Kirke blev den første Sten til Kirken lagt under Taarnet 7. Juli 1637 af Jørgen Scheffel, Murermester fra Bern. Han udførte

ogsaa andre Arbejder for Chr. IV, bl. a. paa Valdemar Slot, og 1639 sluttede han Kontrakt

om Murerarbejdet paa Eske Brocks nu forsvundne Gravkapel ved S. Mortens Kirke i

Randers. Han har næppe været mere end Haandværker. C.A.J.

P. H. Resen: Inscriptiones Hafnienses, 1668, 206: Saml. til jydsk Hist. og Topografi, III, 1871, 354; Kbh.s Dipl., I, 1872, 759; Chr. IV.s egenhændige Breve, IV, 1882; Friis: Bidrag, 1890-1901, 398; V. Wanseher.- Chr. 4.s Bygninger, 1937, 155; Kane. Brevb. 1637-39, 1944, 247, 311; 1640-41, 1950, 71.

Scheidlinger, Matthias, - 1706-07 -, Stukkatør, medvirkede ved Udførelsen af Stukar-

bejdet paa Loftet i den lange Sal paa Rosenborg 1706-07. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Schele, Carsten, - 1530-68 -, Murermester, Arkitekt i Hamborg.

Arbejdede for Chr. III paa Rendsborgs Fæstningsværker 1536-37 og besøgte c. 1541

Gottorp i Anledning af Byggearbejder paa Slottet. C.A.J.

Elsa Carpie: Die Geschichte des offentl. Bauwesens in Hamburg, 1931, 13, 18; Otto Norn: Chr. III.s Borge, 1949.

Schellerup, Christian Ludvig, 1825-77, Bygningsinspektør. F. 13. Marts 1825 i Hals, d. 1. Sept. 1877 i Christianssted, St. Croix, begr. sat. Forældre: Overkonstabel Lars S. og Christiane Lovise From. Gift 1 ° før 1849 med Stephanie Wilhelmine Jacobs. Ægteskabet opløst. 2° 31. Aug. 1877 i Christianssted med Else Marie Stevenson.

Blev Bombardér 1843, sendtes 1847 som Sergent til Dansk Vestindien, blev Juli 1853 konstitueret som Bygningsinspektør, Stadskonduktør og Landmaaler paa St. Croix. Fik 10. Sept. 1860 bevilget 150 vestindiske Dalere for Udførelse af to Tegninger til Ombygningen af øverste Etage af Guvernementsbygningen i Christianssted, hvilket Arbejde han ledede 1861-66. Red.

Utr. K. - Kay Larsen: Dansk Vestindien 1666-1517, 1928, 279.

Schenck, se Tilmann, Simon Peter.

Schenelly, se Genelli.

Schenstrøm, Christian Vilhelm, 1828-76, Maler. F. 12. Febr. 1828 i Assens, d. 21. April 1876 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Hattemagermester Gustav S. og Christiane Petersen. Gift 20. April 1865 i Kbh. med Marie Petrea Johansine Møller, f. 31. Aug. 1846 i Ringsted, d. 19. Maj 1907 i Kbh., D. af Skræddermester Peter Johannes M. og Ane Christine Sørensen.

Uddannelse: 5 Aar i Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. i Gipssk. Okt. 1852 (ansøgte Akad. Nov. 1852 om Friplads med en vedlagt Kopi af Altertavle i Nyborg). Udstillinger: Charl. 1853-63 (10 G. m. 23 Arb.).

Arbejder: Chr. Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1853, Gisselfeld); Tegning af kgl. Skuespiller N. P. Nielsen (udst. 1857); Vincens Steensen-Leth (1860 og 66, begge Steensgaard).

Schenstrøm udstillede udelukkende Portrætter, der ikke skal have været af større kunstnerisk Værdi; derimod skal han med Held have udført Kopier efter andre Kunstnere. RØ.

Schepelern, Frederik Anton Adolph, 1796-1883, Tegnelærer og Litograf, senere Toldforvalter. F. 24. Dec. 1796 i Fredericia, d. 29. April 1883 i Nykøbing S., begr. sst. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Ancher Anthoni Schor S. og Mariane Friderica Levin adopteret Bergendahl. Gift 1 ° 27. Maj 1818 med Anna Kirstine Svane, f. c. 1801, d. 11. Dec. 1833 i Kbh., D. af Fuldmægtig Hans Birch S. og Kirstine Rasmussen (Gierløw). 2 ° 11. April 1835 i Kbh. med Julie Frederikke Christiane Elisabeth Heilmann, f. 18. Sept. 1813 i Kbh., d. 30. Maj 1849 i Nykøbing S., D. af Silke- og Klædekræmmer August Wilhelm H. og Anne Bolette Klit. 3° 2. Okt. 1852 i Nykøbing S. med Theodora Charlotte Gottlieb, f. 9. Dec. 1820 i Kbh., d. 5. Sept. 1900 i Helsingør, D. af Major Nicolaj G. og Christiane Frederikke Sprunck.

Uddannelse: Skulde være Officer og gennemgik Landkadetakad. 1810 - Jan. 1816 ; besøgte derpaa Akad. og avancerede Jan. 1817 til Gipssk. ; mas samtidig have lagt sig efter Kobberstik og Litografi. Stillinger: Søgte 1826 forgæves Tegnelærerstilling ved Metropolitanskolen; var 1832-42 Lærer i Frihaandstegning ved Landkadetkorpset og udnævntes 1842 til Told- og Consumptionsinspektør i Nykøbing S., 1846 til Toldforvalter sst.

Arbejder: Udgav 1818 ”Tegneøvelser for Begyndere i Frihaandstegning”, 32 Blade med Mennesker, Dyr, Blomster og Landskaber, 2. Udg. 1826 under Titlen ”Tegneskole i Frihaandstegning@; Titelbladet hertil, et Drengeportræt, siges at skulle forestille en augustenborgsk Prins; arbejdede efter Oprettelsen af Det kgl. Steentrykkeri 1820 for dette og litograferede her bl. a. 4 botaniske Tavler, 2 Øvelsesblade med Arkitektur og 5 Landskaber; stak 1828 Hetsch's Tegning til Carl af Hessens Æressværd; var c. 1827-29 knyttet til Henckels Litografanstalt, hvor han bl. a. til en Serie historiske Portrætter litograferede Frederik d. Store og Napoleon. Blandt S.s litograferede Portrætter, i alt en lille halv Snes, kan i øvrigt nævnes Fr. VI og Dronning Marie i hel Figur (begge efter egen Tegning) (1830 og 32) ; malede ogsaa Oliebilleder (Blomsterstykker, Portrætter og Kopier), hvoriblandt kan nævnes et Portræt af Moderen (c. 1840) og Smaaportrætter af hans anden Hustru og dennes Moder. Grafik i Kbst.saml.

En ret stivnet Akademisme præger de fleste af Schepelerns Arbejder. Tegnehæfternes Dyrefigurer lader ane et Elevforhold til Gebauer, mens de malede Portrætter synes prægede af Hans Hansen, ogsaa m. H. t. visse Tegnesvagheder, som tillige skæmmer nogle af de litograferede Portrætter. Mest frigjort virker et tegnet Selvportræt fra 1832 (Familieeje). H.D.S.

Utr. X. - G. Heilmann: Slægten Heilmann, 1893-95; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.

Scherfig, Hans Christian, f. 1905, Maler og Forfatter. F. 8. April 1905 i Kbh. Forældre: Direktør Christian Didrik S. og Claudine Nielsen. Gift 20. Nov. 1931 paa Fr.berg med Maler Elisabeth Karlinsky (s. d.).

Uddannelse: Student 1924; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: J. R. Lund 1947. Rejser: 1925, 26-28 Østrig; 1927 Jugoslavien; 1929-30 U.S.A.; 1931 Frankrig; 1950 Sovjetunionen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31, 33-38; Corner og Høstudst. 1939-41; Corner 1942-50; Fyens Forum 1936, 40; Vild Hvede Udst. 1941, 48; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Foraarsudst. i Odense 1949; Sep.udst. 1929, 35, 36 (Aarhus, s. m. Egon Mathiesen, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 44 (s. m. Elisabeth Karlinsky). Stillinger: Fast Medarbejder ved Arbejderbladet 1929-41, ved Land og. Folk fra 1945 (bl. a. Ugens Radio).

Arbejder: Dyrehavsbakken (1927); Harmonikaspiller (1927); Frelsens Hær (1927); Adam giver Dyrene Navne (1928); Broadway (1929); Brooklynbroen (1930); East Side (1930); Luxembourg-Haven (1931); Rottefængeren fra Hameln (1942); Theseus dræber Vildsvinet fra Kromyon (1944, Randers Mus.); Odysseus møder Nausikaa (1944); Urskov (1946); Savanne (1946, Aarhus Mus.); Urskov (1947, Ribe Mus.); Europa og Tyren (1947); Udsmykning til Carlsbergbryggeriernes Daghjem (1948-49); Vægdekoration i Privatbankens Afd. S. Annæplads 21 (1949) ; Basilius-Katedralen (1950). Illustrationer: Norman Douglas: I Begyndelsen (1945); Bernard Shaw: Den sorte Piges Eventyr, da hun søgte efter Gud (1947) ; desuden Billedbøgerne Hvad lærer vi i Skolen (1933), Urskoven (1937, s. m. Jens Aug. Schade) og Vores lille Land (1944, s. m. Arne Ungermann). Litterære Arbejder: De satiriske Romaner Den døde Mand (1937), Den forsvundne Fuldmægtig (1938), Det forsømte Foraar (1940) og Idealister (udk. i Sverige 1943, i Danmark 1945) ; desuden Paris (1945), Danmark i Lys og Skygge (1947, med Fotografier af H. Lund Hansen), Om Litografi (1947, ill. af Mads Stage), Biologisk Besættelse (1948), Hellas (1949), Rejse i Sovjetunionen (1951) ; har endvidere skrevet Noveller Artikler og Kronikker i talrige inden- og udenlandske Blade og Tidsskrifter.

Hans Scherfigs Indsats som Maler er navnlig en lang Række Improvisationer over nogle faa afrikanske Temaer. Han har aldrig været i Afrika, og Verdensdelens Landskab er i hans Billeder blevet til en humoristisk opfattet, farvestraalende Eventyrverden, som han kan have hentet Inspirationen til ved et dansk Aaløb, i Skovbunden, i et frodigt Herbarium og i brogede Billedbøger med Dyr og Planter. Han skaber dog først og fremmest paa sin Fantasi. Hans Urskovsbilleder, der præges af en Rigdom af kolde og varme grønne Toner, er oftest befolket af muntre Næsehorn, Flodheste, vildt fremstormende Elefanter, næsvise Aber og mange andre Dyr og Fugle med menneskeliga Træk. Paa hans okkerbrune Savanner vandrer langhalsede, kejtede Giraffer, og grumme Løver viser Tænder. Hans Billeder, der oftest er malet med Tempera og derefter ferniserede, har en blank, skinnende. Overflade, der harmonerer med Arbejdernes hele dekorative Holdning. I et enkelt Billede ”Rottefængeren fra Hamelv” har S. givet en politisk Satire af Hitler og det tyske Folk, der i øvrigt falder i Traad med hans Virksomhed som Skribent. Han har ogsaa malet Scener fra Homers Odyssee og har i enkelte Billeder skildret sine Indtryk fra Rejserne i U.S.A., Frankrig og Sovjetunionen. I hans Produktion findes endelig et Antal Opstillinger. P.L.

Berl. Tid. 14. April 1929 og 21. April 1935 (begge K. Flor); B.T. 13. Dec. 1932 (Houmark); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 102; Jørgen Nash i Helhesten, 1941, 136; Orla Lundbo i Mandens Blad, 1942, 28-30, 36; 6 Farvereproduktioner efter H. S.s Billeder med Forord af Erik Zahle, 1945; Land og Folk 20. April 1946 (rut.); Pol. Magasin 25. Aug. 1946 (Hans Scherfig i Serien Maleren og Motivet); Otto Gelsted i Konstrevy, 1949, 294-95; samme i Ord och bild, 1950, 1-9.

Scherg, Johan Georg, c. 1715-1804, Havearkitekt. F.. c. 1715, d. 22. Nov. 1804 paa Løvenborg, egr. i Butterup. Gift med Ane Marie Rasmussen, f. c. 1727, d. 11. Febr. 1799 paa Løvenborg.

S. nævnes paa en Mindesten paa Løvenborg opsat af Baron Severin Løvenskiolds Enke 1784 som Havens Ophavsmand. S. er antagelig kommet til Løvenborg i Beg. af 1750'erne efter at have været ansat i en Aarrække paa Ledreborg, hvor hans Navn findes i Regnskaberne fra Beg. af 1740'erne til nogle Aar ind i 1750'erne. Her har han under J. C. Kriegers Overledelse medvirket til Havens Tilblivelse. Boye.

Vilh. Lorenzen: Løvenborg, 1936, 280-81 (Danske Herregaardshaver 11); C. Elling: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarhundrede i Danmark og Holsten, 1939, 340 (Danske Herregaardshaver Hft. 13); samme: Den romantiske Have, 1942, 95.

Scheuermann, Carl Georg, 1803-59, Maler. F. 3. Nov, 1803 i Kbh., d. 5. Maj 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Grosserer Georg Frederik Vilhelm S. og Charlotte Louise Zinn. Ugift.

Uddannelse: Nævnes som Elev ved Akad. fra 1823; avancerede Marts 1827 til Gipssk. Rejser: Nordtyskland, Norge. Udstillinger: Charl. 1831-50 (9 G. m. 23 Arb.).

Arbejder: Et Parti ved Selsø i Nærheden af Hirschholm henad Bloustrød til (udst. 1841, Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Landskab med Hytte; Tørvemose; Ved Kysten; Strandparti; Træstudie; Charlotte Louise Zinn, g. Scheuermann (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Tegn. forh. i Kunstfor. H.O.

Scheving, Gunnlaugur Oskar, f. 1904, Maler. F. 8. Juni 1904 i Reykjavik. Forældre: Købmand Bjørn Gislason og Hallbjórg Jónsdóttir. Adopteret 1909 af Bonde Jón Stefånsson S. og Gublaug Jónsdóttir. Gift i Seydisfjordur, Island med Maler Grete Linck (gift 2 ° 1943 med Maler Niels Grønbech (s. d.)), f. 19. Nov. 1908 paa Fr.berg, D. af Forfatter Helge Ejnar L. og Betty Kristine Petersen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Undervistes 1921 i Reykjavik i Tegning af Gudmundur Thorsteinsson og i Modellering af Einar Jónsson; kom til Kbh. 1923 og tegnede hos Viggo Brandt; opt. paa Akad. Nov. 1925, Elev til Foraaret 1930 under Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Rejser og Ophold: 1923-30 Kbh.; bosat i Island (Østlandet; fra 1936 Reykjavik og Grundtvig) ; 1930 Tyskland; har desuden besøgt Skotland. Udstillinger: Charl. 1929, 36, 39, 41; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors); Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Kunstn. Eft. 1938-39; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunstforbund 1946 (Oslo), 49 (Kbh.), 50 (Helsingfors); Islandsk Udst., Oslo, 1951; Sep.udst. 1930, 31 og 35 (sidstnævnte s. m. Grete Linck Scheving) (alle 3 i Kbh.); har desuden deltaget i flere Udst. i Reykjavik.

Arbejder: Sildebaadene gaar ud. Seydisfjórdur (udst. 1929); Butikken (udst. 1936); Høhøst. Island (udst. 1939); By ved Havet (1947) og Fiskere ved Arbejde paa Broen (1948) (begge Nationalmus., Stockholm); En Smedie (1948, Kunstmus.); Fiskere paa Søen og Huse ved Havet (begge 1950, Nasjonalgall., Oslo); 10 Oliebilleder i Kunstmus., Reykjavik; har udført Akvareller og er repr. med Træsnit i Kbst.saml. og Malmø Mus. Bogillustrationer: Brennunjåls saga (1945, s. m. Thorvaldur Skulason og Snorri Arinbjarnarson); Grettissaga (1946, s. m. Thorvaldur Skulason); Jon Thoroddsen: Maåur og kona (1948). Red.

Soc. Dem. 25. Jan. 1931 (Pr. Wilmann).

Schieltved, Carl Oluf Angelo, 1829-91, Bhgr. F. 5. Juni 1829 i Kbh., d. 10. Juni 1891 paa Fr.berg begr. sst. Forældre: Forgylder Oluf Bernt S. og Angelica Amalia Maria Seerup. Gift 1 ° c. 1855 med Caroline Birgitte Engel, f. 28. Sept. 1829 i Kbh., d. 27. Febr. 1861 paa Fr.berg, D. af Klejnsmedemester Peter E. og Karen Marie Danielsen. 2° 21. Febr. 1863 i Roskilde med Rasmine Frederikke Mathea Cappel, f. 12. Jan. 1837 i Roskilde, d. 17. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Skræddermester Hans Peter C. og Leopoldine Louise Scheit.

Uddannelse: I Forgylderlære; oplært som Figurmager og Formstøber paa Den kgl. Porcelainsfabrik; opt. paa Akad. April 1845, avancerede- til Dekorationssk. Marts 1847, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. 1849 (Lærer: G. F. Hetsch). Stipendier: Reiersens Fond. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet, bl. a. til Paris 1867; var desuden Arrangør af Bing & Grøndahls Udstillinger i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1847-48, 50 (2 Buster og 1 Modelfigur). Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1853-91.

Arbejder: Urne med nedhængende Kæder i Biscuit (1871) ; Holberg-Figurer efter Marstrand (1882).

Da F. N. Grøndahl 1852 forlod Den kgl. Porcelainsfabrik, fulgte Schieltved ham og blev paa den nye Fabrik en Slags Værkmester. Han beskæftigede sig særlig med Formning og

Drejning og indlagde sig Fortjeneste ved at forbedre Biscuit-Fabrikationen. Red.

Bing & Grøndahl 1853-1903, 1903, 33, 36-38, 66, 84, 85.

Schierbeck, Axel Einar, 1874-1946, Sagfører, Bhgr. F. 31. Maj 1874 i Kbh., d. 26. April 1946 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Læge, senere Landfysikus Hans Jacob George S. og Ina Ragnhilda Petersen. Gift 13. Marts 1910 med Valborg Vilhelmine Christine Friis, f. 8. Maj 1887 i Kbh., D. af Overretssagfører Carl Theobald Valdemar F. og Augusta Elisabeth Marie Richter.

Uddannelse, Rejser: cand. jur. 1901; Elev af Louis Hasselriis under Ophold i Rom 1901-02. Udstillinger: Kunstn. Eft.-1904-05, 08, 11, 14; Charl. 1904-13, 15,17,19, 33 ; Aarhusudst. 1909.

Axel Schierbeck, som blev Overretssagfører 1906 og Assistent i Finansministeriet 1908, har kun i sin Fritid kunnet arbejde som Billedhugger. Han har udført en Række Portrætbuster (udst. 16 paa Charl., heraf flere i Bronze) og enkelte Portrætrelieffer. Red.

Schierbeck, Peter Christian, 1835-65, Bhgr. F. 31. Marts 1835 i Nykøbing F., d. 8. Okt. 1865 i Rom, begr. sst. Forældre: Toldinspektør, senere Overtoldinspektør, Etatsraad Niels Peter S. og Helene Marie (Mimi) Petronelle Treschow. Ugift.

Uddannelse: Student 1854; begyndte at modellere hos Medaillør Peter Petersen; besøgte H. W. Bissens Atelier og blev paa dennes Anbefaling opt. paa Akad.; lille og store Sølvmed. 1859; konk. forgæves til Neuhausens Pr. 1859 og 63 ; lille Guldmed. 1860. Stipendier: Akad. 1864. Rejser: c. 1854 Paris; 1863 over Frankrig og Spanien til Rom, hvor han boede til sin Død 1865; herfra en kort Rejse til Florens Foraaret 1865. Udstillinger: Charl. 185961, 63; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Matematiklærer Cleophas Svenningsen (d. 1853) (Statuette); En Dreng med en Hyldesprøjte (udst. 1859, indsendt til Neuhausens Konkurs); Badende Drenge (udst. 1860, Gruppe; Ekspl. i Marmor tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Patroklos, som hjælper den saarede Eurypylos (Gruppe, udst. 1861, lille Guldmed. 1860); Vale, som vender hjem til Asgaard efter at have dræbt Hødur og lagt ham paa Baal (Gips, udst. 1861, Aalborg Mus.); Model til en Medaille for musikalsk Komposition (udst. 1863); Christoforus, der bærer Kristusbarnet paa sine Skuldre (afsendt til Chr. S.s Broder i Spanien, sunket med Skibet undervejs); En Fisker, som trækker sit Net i Land, faar Hjælp af sin lille Søn (Gruppe, Rom 1863-65); En Munk (Skitse i ubrændt Ler, Hirschsprungs Saml.); Statifer til Haven paa Næsbyholm. Har modelleret en Del Buster af Slægt og Venner. Red.

Carl Andersen i Ill. Tid., 1865-66, 35-38; Povl Hansen: Ernst Trier, 1928, 82-87.

Schierbeck, Jens Christian, 1777-1837, Porcelænsmaler. F. 18. Sept. 1777 i Kbh., d. 27. Juli 1837 i Odense, begr. sst. Forældre: Kontrollør ved Teatret Jørgen S. og Mette Cathrine Ondrup. Gift 23. April 1816 i Odense med Birgitte Albertine Mule, f. 11. Jan. 1774 i Nørre Broby, d. 29. Juni 1854, D. af Provst Johannes M. og Margrethe Kirstine Melbye.

Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik c. 1792 som Brogedmaler, nævnes som Lærling 1796. Forlod Fabrikken, da den indskrænkede, og overgik til Seminariet (1803), men arbejdede paa Fabrikken i sin Fritid for at tjene til Studierne. Han tog Skolelærereksamen 1805, blev s. A. Organist i Magleby ved Skelskør, 1806 Lærer i Odense, 1813 Organist i Rudkøbing. B. L. G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86, 88.

Schilling, Johan Heinrich, Midten af 18. Aarh., tyskfødt Teatermaler. Tilhørte antagelig den i 18. Aarh. i Baden og Bayern virksomme Kunstnerfamilie S. (se Th. u. B.).

Som Elev af Jacopo Fabris (i Danmark fra 1747 til sin Død 1761) vedligeholdt Schilling dennes Dekorationer til Komediehuset paa Kgs. Nytorv og udførte desuden som hans Efterfølger nye Sætstykker o. lign. D. He.

Jacopo Fabris: Instruction in der theatralischen Architektur und Mechanique, udg. af Torben Krogh, 1930, 33; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932` 16.

Schillinger (Schilling), Johan Bernhard, c. 1732-59, Arkitekt. F. c. 1732, begr. 3. Juli 1759 i Kbh. (Petri). Ugift.

Schillinger hørte til det nystiftede Akademis første Elever; men her ud over kan intet oplyses om Enkeltheder i den Uddannelse, han har gennemgaaet. 1758 modtog han Akad.s store Sølvmed. og 1759 store Guldmed. (Et kgl. Kapel). S.s Fader fik efter Sønnens Død Tilladelse til at lade dennes prisbelønnede Arbejde kopiere ”til sin Sorrigs Husvalelse”. A.

Utr. K.

Schindler, Paul, d. 1689, Glasskærer og Signetstikker. D. 1689 formentlig i Kbh. Gift med Anna Ursula, f. c. 1619, begr. 6. April 1709.

Hørte formentlig til en tysk Slægt, af hvis Medlemmer 3 nævnes som Glasskærere i Dresden 1610-35. Kom 1661 fra Gottorp, i hvis Regnskaber han dog ikke nævnes, til Kbh. Fik 16. Maj 1662 Bestalling som kgl. Glasskærer med 300 Rdl. aarlig Løn samt frit Hus og 50 Rdl. til en Svend; 1671-76 (og maaake senere) udbetaltes der ham aarlig 450 Rdl. af Kongens Kammer. Fik gentagne Gange Betaling for Stene eller ”efter Regnskab” (sidste Gang 1678) samt 1674 100 Rdl. for ”nogle conterfeir udi perlemoer”; fra 27. Juni 1687 Livspension. Ejede fra 1670 Hus i Farvergade.

En Glasflaske paa Rosenborg med Fr. III.s kronede Monogram og Aarstallet 1661 er sig-

neret af S. Det er sandsynligt, at andre, rigere Graveringer med danske Motiver paa Rosen-

borgs Glas fra Fr. III.s og Chr. V.s Tid skyldes ham. G. B.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Robert Schmidt i Pantheon, 1943, 192; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 1377-1728, IV, 1945.

Schiolten, F., - 1834 -.

Paa Gisselfeld findes en Tegning af Herregaarden, set fra Drivhusene, sign. F. Schiolten Aug. 1834, formentlig betegnende Frederikke Caroline Emilie Scholten (1813-93), som var en Slægtning af den daværende Overdirektør og 1863 blev indskrevet i Klosteret, hvor en Slægtning allerede 1821 var indskrevet. O. A.

O. Andrup: Gisselfeld Kat., 1918, 75, Nr. 242.

Schirer, Franciscus, se Schiirer, Franciscus.

Schive (Skive), Laurids Thomsen, 1677-1711, Professor, Tegner. F. 24. Dec. 1677 i Skive, d. 12. Nov. 1711 i Sengeløse. Forældre: Handelsmand Thomas Sørensen og Anna Lauridsdatter.

1697 Student fra Viborg, 1700 Baccalaureus, 1701-06 Alumne paa Borchs Collegium og

Amanuensis hos Ole Rømer, 1710 Professor i mathematum superiorum (Astronomi). Hans

Betydning for Kunsthistorien er alene, at det var ham, der tegnede Ole Rømers Instrumen-

ter til Peder Nielsen Horrebow: Basis Astronomiae, 1734-35, (hvori Tvl. 1, 2 og 8 er sign.:

Laur. Th. Sckive (el. Skive) stukket i Kbh. af Joh. Friedlein 1704-06 og optrykt i Horre-

bows Opera, III, 1740. O. A.

Th. u. B. (Skive). - Niels Nielsen: Matematiken i Danmark, 1528-1800, 1912, 184; H. Ehrencron-Miiller: Forfatterleksikon, VII, 1929, 225 (Schive).

Schiødte, Erik, 1849-1909, Arkitekt. F. 26. Aug. 1849 i Kbh., d. 6. Dec. 1909 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Museumsinspektør, senere Professor Jørgen Matthias Christian S. og Fylla (Maria) Hellmann. Gift 15. Nov. 1906 i Kbh. med Kaja Antoinette Schmidt, f. 1. Febr. 1878 i Kbh., D. af Grosserer Vilhelm Ludvig S. og Henriette Cathrine Gulstad.

Uddannelse: Student 1867; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Jan. 1869; Afgang Dec. 1875; Konduktør hos H. S. Sibbern ved Opførelsen af Kirken i Silkeborg 1875-77. Stipendier: Akad. 1904. Rejser: 1889 Paris; 1904 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1883-94; Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904. Hverv: Medl. af Best. for Kbh.s frivillige Redningskorps (efter Branden paa Chr.borg 1884) ; Medstifter af Akad. Arkitektforening; Medarbejder ved Nationalmuseet ved Tegning og Opmaaling af forhistoriske og middelalderlige kirkelige Monumenter samt enkelte verdslige som Nyborg Slot fra 1876; Medredaktør ved H. B. Storcks Tegninger af ældre nordisk Architektur 1887-93 ; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1896. Udmærkelser: Tit. Prof. 1902.

Arbejder: Strandvej 251 (1882) og 253 (1883); Linnésgade 22 og Filippavej 5 (begge 1885); Fiskeriudstillingsbygningen paa Den nordiske Udst. i Kbh. 1888 ; Opmaaling af Domkirkeruinerne i Kirkebø paa Færøerne (1889, s. m. H. N. Fussing); Bygninger i Kbh.s Frihavn (Toldbygningen ved Søndre Frihavnsindkørsel, Administrationsbygningen, Vagtbygning, den elektriske Station ved Vestkajen, Proviantboderne og Funktionærbolig) (1891-98, s. m. Christian Jensen); Brobergsgade 7-11, Andreas Bjørnsgade 2-28, Bodenhoffs Plads 8-10, Burmeistersgade 1-27 (190001, s. m. Rogert Møller); Sundøre, Rungsted Strandvej 145, Rungsted og Barnekowhus, Kr. Bernikows Gade 4 (begge 1901) ; Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57 (1902, s. m. C. Ditlefsen). Restaurering: Mølleporten i Stege (1895-96). Dekorative Arbejder: Det Cappelen'ske Familiegravsted paa Assistens Kgd. (1897, s. m. Christian Jensen); Restaurant Schucani & å Porta, Købmagergade 18 (1898, senere nedlagt); Sokkel til P. S. Krøyers Buste af Sophus Schandorph i Østre Anlæg (1904). Endvidere Keramik (Lertøj for Kbh.s Lervarefabrik), Møbler, bl. a. Inventaret til det daværende Kunstindustrimuseurn (1895). Litterære Arbejder: Gamle københavnske Huse og Gaarde (1894-95, s. m. Alfr. Larsen); Medarbejder ved ”Kunst” 1899-1905; desuden talrige Artikler bl. a. i Arch., Dannebrog og Salmonsens Leksikon 1. Udgave samt Dansk biografisk Lexikon (Bricka).

Erik Schiødte virker gennem sine Arbejder først og fremmest som Elev af Hans J. Holm. Han var ikke fremragende. Men som smukke og tidstypiske Arbejder kan dog bl. a. nævnes Villaen paa Filippavej og de gotiske Proviantboder i Frihavnen. Mere et tidstypisk Kuriosum end en Skønhed var derimod det Bogskab, der fra neden og opefter var komponeret med Anvendelse af de vigtigste Stilarter: ægyptisk, klassisk, romansk, gotisk, Renæssance. S. spillede ogsaa en Rolle som Arkitekturkritiker og ved sit arkæologiske Arbejde. Mindre heldig i vor Tids Øjne er dog hans Restaurering af Mølleporten 1 Stege, hvor han hævede den ”skumle” Taghætte. (A.) K. M.

Tegninger af ældre nordisk Architektur, 1877, Tvl. 4; 1879, Tvl. 3, 9, 12; 1880, Tvl. 14, 16; 1887, Tvl. 8, 12, 18; 1889, Tvl. 2-5; 1893, Tvl. 11-12; 1896, Tvl. 11-14, 17; T. for Kunstind., 1895, 28 71, 83; 1896, 22, 24, 31, 176; 1897, 91-96; Ark., 1898-99, 56-58 (Restaurant Schucani & A Porta); 1900-01, 40-44 (Karre ved Bodenhoffs Plads); Medd. fra Akad. Arkitektfor. 1899-1900, 67; Arch., 1901-02 A, 24-30 (Forsk. Bygninger); 1902-03, 21-24 og 27 (Opmaalinger paa Kirkebø); 1909-10, 118, 121-23 (Nekr.), 125; 1912-13, 351 (Fiskeriudst.bygning); Breve fra Jul. Lange ved P. Købke, 1902, 223; T. f. Ind., 1904, 222-23 (Møbler); Ill. Tid., 1904-05, 55 (Møbler), 503; 1909-10, 164 (Nekr.); Otto Borchsenius i Journalisten, April 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 186, 249; Axelline Lund: Spredte Erindringer bjemmefra og udefra, 1917, 148-49; Berl. Tid. 7. Dec. 1909 (Nekr.); Nat.tid. 7. Dec. 1909 (Nekr. af Chr. Gulmann); Pol. 8. Dec. 1909 (Nekr. af C. Brandstrup).

Schiødte, Valdemar Harald Immanuel, 1852-1924, Maler. F. 14. Dec. 1852 i Kbh., d. 18. Juli 1924 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Urtekræmmer, Kaptajn Jørgen Valdemar S. og Jensine Georgine Schiødte. Gift 10. Juni 1894 paa Fr.berg med Caroline Margrethe Nyegaard, f. 13. April 1858 i Blidstrup, d. 15. Febr. 1943 paa Fr.berg, D. af Sognepræst Conrad Sophus N. og Caroline Margrethe Schiødte.

Uddannelse: Student 1871, cand. phil. n. A.; blev derefter forb. til Akad. af Chr. V. Nielsen; opt. i Alm. Forb.kl. Nov. 1873; Afgang som Maler Dec. 1879. Rejser: 1883-91 Frankrig, Belgien, Tyskland (især med Bopæl i München). Udstillinger: Charl. 1880-83, 85, 93, 95; Nord. Udst. 1883.

Arbejder: En Kolportør med gudelige Skrifter besøger en syg (udst. 1880, købt af Kunstfor.); En Barberstue (udst. 1881) ; Efter Sygelejet (udet. 1883); Tunge Timer (udst. 1883); Portrætter i Pastel (udst. 1893 og 95); Kvinderne ved Graven (Altertavle i Lerbjerg Kirke; approberet af Akad. 1911).

Efter sin Hjemkomst arbejdede Schiødte overvejende ved Ill. Familie Journal som Skribent og Tegner. Han udg. 1911 Fortællingen Møllebakken. Red.

Schiødte, Lars Jørgensen, 1714-86, Billedskærer. Døbt 15. April 1714 i Søby ved Assens, d. 30. April 1786 i Assens, begr. sst. Forældre: Daglejer Jørgen Laursen S. og Karen Madsdatter. Gift 30. Sept. 1739 i Assens med Birgitha Caterina Sørensdatter.

Tilbragte næsten hele sit Liv i Assens, hvor han 1738 fik Borgerskab som Snedker og desuden ernærede sig som Bedemand. A. F. B.

Schiøler, Henning Schou, f. 1898, Maler. F. 22. Maj 1898 i Kbh. Forældre: Kaptajn, Kasserer i Finansministeriet Rasmus Christian S. og Elise Lucie Christine Schou. Gift 24. Juli 1923 i Kbh. med cand. mag. Else Regina Kjær, f. 27. Dec. 1901 i Kbh., D. af Grosserer Carl Vilhelm K. og Kamma Petersen.

Uddannelse: Student 1915; forb. til Akad. hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916; forlod Akad. ved Elevernes Strejke 1920; senere Elev af P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1920 Berlin og Dresden; 1922 og 26-27 Paris; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-19, 21-23; Charl. 1921-22, 25-26, 28-32, 34-35, 37-41, 43-45, 47-50; Charl. Eft. 1941; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1929, 31, 32, 39.

Arbejder: Landskaber med Motiver fra Taasinge (1918-38), derefter bl. a. fra Anholt og Nordjylland og fra 1940 fra Egnen omkr. Nykøbing S.; Foraarsmorgen paa Orlogsværftet (udst. 1941) ; Portrætter (bl. a. af Harald Herdal (udst. 1931)) og Figurbilleder; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. samt i Søfartsmus. paa Kronborg (Tegn. af danske Orlogsskibe); har arbejdet med Radering og Træsnit. Red.

Nat.tid. 18. Sept. 1929 (Th. Faaborg); 17. April 1931 (Int.); Morgenbl. 24. Sept. 1929 (Magnus Bengtsson); Berl. Tid. 21. Sept. 1929 og 23. April 1931 (begge K. Flor).

Schiøller, se ogsaa Schøller.

Schiønning, Jacob Andersen, c. 1713-60, Murermester. F. c. 1713, d. 9. Sept. 1760 i Kbh., begr. sst. (Trin.): Forældre: Anders S. og Cathrine Graahed. Gift med Petrea Elisabeth Pedersdatter Hanberg.

Uddannelse: Murersvend hos Oldermand Ole Larsen 1730. Hverv: Vurderingsmester i Kbh.s Brandforsikring fra 1753 til sin Død; Oldermand for Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1754-59; Vicebranddirektør ved Kbh.s Brandkompagni 1758; Premierløjtnant ved Kbh.s Borgervæbning.

Arbejder: Beskæftiget ved Vedligeholdelse af Palæet i Roskilde (Kontrakt med L. Thurah 1738), ved Arbejder paa Roskilde Domkirke, bl. a. Chr. IV.s Kapel (1745), ved Reparationen af det store Taarn paa Kronborg efter Nedstyrtningen i 1748, endvidere ved Nyholms Mastekran paa Orlogsværftet. Dekorative Arbejder: Murer- og Stenhuggerlavets

Lavslade 1757. A.

Friis: Bidrag, 1890-190), 320 (Roskilde Domkirke), 381-84 (Kronborg); C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907, 144 og 152 (Lavstaden), 163, 413; Kbh.s Brandforsikring 1731-1911, 1913, 485; Chr. Axel Jensen i Arch., 1923, 58 (Lavstaden); Arthur G. Hasse: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 176, 543; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932, 123 (Nyholms Mastekran).

Schiøtt, Heinrich August Georg, 1823-95, Maler. F. 17. Dec. 1823 i Helsingør, d. 25. Juni 1895 i Hellebæk, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Fourer, senere Toldforvalter i Sakskøbing, Kammerraad Heinrich Erpecum S. og Anna Sophie Marie Fleron. Gift 1 ° 25. Maj 1850 med Betty Augusta Ultima Søht, f. 12. Febr. 1820 i Kbh., d. 2. Jan. 1853 sst., D. af Kirurg ved det borgerlige Artilleri Hans Heinrich S. og Laurentse Euphrosyne Bernhardine Tietchen. 2° 8. Maj 1855 i Kbh. med Mariane Ogilvie, f. 13. April 1836 i Kbh., d. 26. Nov. 1857 sst., D. af Landmand Georg William O. og Ane Marie Hovaldt og Adoptivdatter af Isenkræmmer, Grosserer Mathias Frederik Octavius Winther og Emilie Sophie Frederikke Søht.

Uddannelse: Lærling hos Malermester Geisler 1842 ; Okt. 1841 opt. paa Akad. i 1. Frihaandssk., avancerede 1843 til Modelsk. ; lille og store Sølvmed. 1846. Stipendier: Akad. 1850-52; Ancker 1872-73. Rejser: 1850-52 over Dusseldorf, Køln, Antwerpen og Bryssel til Paris. Ophold i Fontainebleau; arb. en kort Tid i Maleren Leon Cogniets Atelier i Paris, derefter England, Italien; 1872-73 Ægypten, Palæstina, Grækenland, Italien og Svejts; mindre Rejser til Norge (1851, 55), Sverige og Island samt Cannes (1885). Udstillinger: Charl. 1844-95 (47 G. m. 218 Arb.); Salonen i Paris 1850 el. 51 (bl. a. Portrætter af Fr. VII og af General de Meza) ; Paris 1855 ; Akad., Stockholm, 1866, 70; Nord. Udst. 1872, 83; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad., Medl. 1854; tit. Prof. 1866.

Arbejder. Portætter: Købmand Evens og Hustru (1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Generalmajor P. F. Quaade (1847); Fr. VII (c. 1850), Chr. IX (1853), Arveprinsesse Caroline (1854) og Dronning Louise (1855) (alle 4 foruden flere andre Rosenborg); Selvportræt (1849), Generalløjtnant Christian de Meza (1850), Stiftamtmand Reinhold v. Jessen (1850), Veterinærfysikus H. C. Tscherning (1861, ogsaa i Litografi) og Grev S. C. V. V. Knuth (1867(?)) (alle 5 foruden flere andre Fr.borg); Maleren J. L. Lund (1854, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Kunstnerens Hustru (1853, 56); Augusta Blixen Finecke, f. Prinsesse af Hessen (1854, Hesselagergaard) ; Grev og Grevinde Ludvig Brockenhuus Schack (1866, Giesegaard); Grev og Grevinde F. C. O. Reventlow (1863, Pederstrup);, Konventualinde Charlotte v. Wormskiold (1866) og Grev A. W. Moltke (begge Vemmetofte); Baronesse Julie Reedtz-Thott (Barneportræt, 1854, Gaunø); Baron Tage Reedtz-Thott (1867); Baronesserne Sophie Magdalene Holsten(1853), Regitze Holsten (1854) og Emilie Holsten (1854) samt Baron Adam Christopher Holsten Carisius (18547) (alle 4 Langesø); Hofjægermesterinde Henriette Scavenius, f. Komtesse Moltke (1856, Borreby); Lensgreverne C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1855) og Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe (1859) (begge Gisselfeld); Herredsfoged H. C. Gad (Raadhuset, Sæby); talrige Portrætter er litograferede hos Em. Bærentzen og Tegner & Kittendorff.

Landskaber, Historiemalerier og Genrebilleder: Imogen og Jachimo (Maribo Mus.); Kong Vermund og Uffe hin Spage (udst. 1850); Bondepige fra Telemarken (1851) ; Asker Rygs Hjemkomst (udst. 1852); Fra FontainebleauSkoven (1852); Parti af Jægersborg Dyrehave (udet. 1858); Kristus i Getsemane (Altertavle, 1860 i Torslev Kirke, Hjørring Amt); De varme Kilder paa Island (1862) ; En islandsk Brud (udst. Stockholm 1866) ; Brage og Idun (udst. 1870 sst.); Sagalæsere. Island (udst. 1871); Ved Thingvalla (1872, Mus. i Reykjavik); Ægyptiske Kvinder. Kairo (1873) ; Bedende Romer (1874); Udsigt over Kairo (udst. 1878); Jøder paa Klagepladsen i Jerusalem (udst. 1880) ; Badende Drenge. Aalsgaarde (1884) ; Udsigt over Cannes (1885) ; Ved Vandløbet i Hellebæk Skov (udst. 1891) ; desuden talrige Akvareller og Tegn. med Motiver fra Rejserne.

Schiøtt var en umaadelig flittig og produktiv Maler. Som Portrættør nød han stor Anseelse og overøstes med Bestillinger, især af

Adelen og det velhavende Borgerskab. Hans flove, glatte Penselføring og elskværdige, ikke

dybtgaaende Karakteristik gjorde ham til Datidens mest eftertragtede Modemaler. Fra sine

Rejser i Nord og Syd hjembragte han brogede Naturskildringer og Folkelivsbilleder. Det Be-

løb (11.000 Kr.), der indkom ved Auktionen (Okt. 1938) over hans og Datteren Elisabeth

Schiøtts (s. d.) efterladte Arbejder, anvendtes til et Kunstnerlegat, der bestyres af Akade-

miet. J. B. H.

Berl. Tid. 26. Juni 1895; Auk.kat. 9. Dec. 1895, 10. Febr. og 8. April 1896 (Dødsbo); Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938.

Schiøtt, Sophie Marie Elisabeth, 1856-1938, Maler. F. 12. Febr. 1856 i Kbh., d. 19. April 1938 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler August S. (s. d.) og 2. Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. 1888 fra Frk. Vilhelmine Bang samt fra Malerne L. Tuxen, P. S. Krøyer og Jul. Paulsen til Akad., hvor hun var Elev i Modelsk.s Forb.kl. og i Modelsk. til 1891. Rejser: Sverige 1892 (Visby), 96 (Stockholm), 1915 (Båstad). Udstillinger: Charl. 1889-1938 (48 G. m. 69 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1907-10; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. ml. 1921 og 37, 1942; desuden i Berlin, England og Sverige.

Elisabeth Schiøtt fandt sine Motiver i Nordsjælland, navnlig i Hornbækegnen, hvis Skov-

og Kystlandskaber hun skildrede med Forkærlighed igennem en Menneskealder. Det Beløb

(11.000 Kr.), der indkom ved Auktionen (Okt. 1938) over hendes og Faderens efterladte Ar-

bejder, anvendtes til et Kunstnerlegat, der bestyres af Akademiet. J. B. H.

Auk.kat. 21. Okt. 1938 (Dødsbo).

Schiøtt, Søren, 1795-1868, Kbst. Døbt 17. Juli 1795 i Kbh., d. 14. Sept. 1868 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Urtekræmmer, Kobbertrykker Johannes Sørensen S. og Maren Larsen. Gift 4. Nov. 1825 i Kbh. med Caroline Lindholm, f. 24. Marts 1793 i Kbh., d. 17. Sept. 1872 sst., D. af Soldat Christian L. og Benthe Nielsdatter.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1815-18 og naaede op i 2. Frihaandskl. ; nedsatte sig som Skriftkobberstikker i Kbh. og indsendte 1826 nogle stukne Skriftprøver til Akad., som dog ikke tillod, at de udstilledes paa Charl.

Schiøtts Virksomhed var rent haandværksmæssig. 1822 stak han Frederik den Siette til Dannemark ved Mønstring; i øvrigt udførte han Søkort for Søkortarkivet, Visitkort, tarvelige satiriske Blade saasom Fattigbestyrerdjævlen (1831), Svendebreve med et Prospekt af Kbh., der var en ringere Efterligning af J. M. Haas' Svendebreve fra 1824. Dette Prospekt anvendte han ogsaa som ”Hoved” paa en Serie tidstypisk Brevpapir s. m. lign. smaa Fremstillinger af Toldboden, Børsen, Tivoli Concert-Salon (1845) m. fl. Hans Vue de Wordingbourg brugtes som Etikette til ”Esprit de

Valdemar" Disse Smaating kan have nogen kulturhistorisk Interesse. - Arb. i Kbst.saml.

og Det kgl. Bibl. H. D. S.

Schiøttz-Jensen, Ida Marie Juliane, 1860-1933, Maler. F. 25. Nov. 1860 i Horsens, d. 5. Febr. 1933 i Roskilde, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Overlærer ved Teknisk Skole Peder Nielsen og Trine Jensen. Gift 4. Juli 1893 med Læge Lauritz Christen Ludvig S.-J., f. 22. Febr. 1863 i Vordingborg, d. 16. Sept. 1897 paa Fr.berg, S. af Kordegn, Kantor Chresten Jensen og Louise Andrea Schiøttz.

Uddannelse: Dimitt. fra Vilh. Kyhn, L. Tuxen og P. S. Krøyer; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1890; Elev her et Semester. Stipendier: Raben-Levetzau 1897. Rejser: 1891 Italien, Spanien; 1907 Italien (Anacapri). Udstillinger: Dec.udst. 1888 ff.; Charl. 1893, 98; Kvind.s Udst. 1895; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 27; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Interiør fra Klosterkirken i Horsens (1885); Insektsamleren (udst. 1898); Portrætter (Portræt af Kunstnerindens Moder Fru Overlærer Nielsen og af Kunstnerindens Broder (begge Horsens Mus.)); Landskaber med Motiver fra Italien (fra Anacapri udst. 1893) og fra Danmark (bl. a. Egnen ved Horsens og ved Oringe); har udg. 2 Mapper (Mohr og Hvenegaards Forlag) hver med 8 Silhouetportrætter af kendte danske (fra Holberg til Chr. Winther). Red.

H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949.

Schiøttz-Jensen, Niels Frederik, 1855-1941, Maler. F. 5. Febr. 1855 i Vordingborg, d. 30. Sept. 1941 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kordegn, Kantor Chresten Jensen og Louise Andrea Schiøttz. Gift 2. Jan. 1886 i Vordingborg med Augusta Salomon, f. 3. Maj 1862 i Kbh., D. af Malersvend, senere Antikvitetshandler Adolph S. og Esther Miriam Lund.

Uddannelse: I Handelslære; opt. paa Akad. Okt. 1873; Afgang som Maler Juni 1879; Elev af Académie Colarossi, Paris, 1882-83. Stipendier: Akad. 1886, 95. Rejser: 1882-83 Paris; 1886, 91 Italien; 1901 Afrika (Tunis); 1911 Rom. Udstillinger: Charl. 1880-1941 (59 G. m. 216 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 42; Kunstn. Eft. 1904-05; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; For. f. nat. Kunst 1950. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1895.

Arbejder: En Pause (udsi. 1880); Høstfolk gaar hjem om Aftenen (1885); Frugtsælgere paa Capri (1886, forh. Ribe Mus.); Fisketuren endt (Aarsmed. 1895, forh. Aalborg Mus.); Middagshvil. Motiv fra Sabinerbjergene (udst. 1902); Kameler i en Gade i Tunis (udst. 1902); Eftermiddag ved Stranden. Lønstrup (udst. 1904); Tidligt Foraar i Villa Borgheses Have. Rom (udst. 1908); Piger i en Loggia. Anticoli(udst. 1912); Ved Fontænen. Anticoli (udst. 1915); Unge Piger ved Stranden. Lønstrup (udst. 1917); Aften i Sabinerbjergene (udst. 1923); Ved en gammel Port. Ravello (udst. 1926); Arabisk Krukkesælger. Tunis (udst. 1934). - Desuden Arb. i Bornholms Mus.

Schiøttz-Jensen vakte i 80'erne en vis Opmærksomhed med sine realistiske Folkelivsbilleder, men hans Kunst tabte forholdsvis hurtigt det Personlighedspræg, disse tidlige Arbejder bar Vidnesbyrd om. Han søgte i stigende Grad populære og ofte sødladne Motiver, og den maleriske Gennemførelse gik i tilsvarende Retning. Hans italienske Billeder bygger i Motivopfattelsen paa en forudgaaende Tidsalders Romantik og savner i nogen Grad Virkelighedspræg. Det samme gælder de mange Fiskerbilleder og Fremstillinger af unge Piger ved Stranden ved Lønstrup. H. y1.

Ill. Tid., 1896-97, 803-06; Nat.tid. 2. Okt. 1941.

Schiøtz, Carl Frederik, f. 1878, Arkitekt. F. 6. Dec. 1878 i Roskilde. Forældre: Læge, senere Overlæge Theodor Alexander S. og Helene Marie Rieper. Gift 28. Okt. 1905 i Roskilde med Marie Hauch, f. 20. Juni 1878 i Kbh., D. af Skolebestyrer, senere Rektor Adam Gottlob Oehlenschlåger H. og Elise Marie Gregoire Gundersen, adopt. Vilsoét.

Uddannelse: Bygningstegner; dimitt. fra Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Maj 1899, Elev til 1902; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen, Hans J. Holm, A. Clemmensen og Ulrik Plesner (Konduktør hos sidstnævnte ved Opførelsen af Postbygningen i Esbjerg). Stipendier: Akad. 1913; Dronn. Alexandra 1917; K. A. Larssen 1930 og 37. Rejaer: England 1902 og 17 ; endvidere Skotland, Holland, Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1905, 17, 26, 28; Den frie Architektforenings Udst. 1915; Stockholm 1918; Otto Meyers Udst.lokaler 1926 (Malerier (Debut) og Tegninger).

Arbejder: Villaerne Ehlersvej 20, Hellerup (1905) og Dronn. Margrethes Vej 27, Roskilde (1910); Høstblomstsanatorierne Fakse Ladeplads og Kaløvig (begge 1911-12), Nyborg (1913) og Hjerting (1916); Villaerne Fr.borgvej 133 og 135, Roskilde (begge 1914), Strandvej 413A og Kirkevej 31 (begge 1915), Høyrups Alle 35, Gruts Alle 4 (nu Øregaardsvej 27) og Traverbanevej 8 (alle 3 1916); Tilbygning til Menighedshuset Bethania, Vældegaardsvej 5 (1916-17); Elektricitetsværk paa Skagen (1918, s. m. Ingeniør P. A. Petersen); Strandvej 415 (1917) ; Sommerhus for Grosserer F. Kragh, Karlslunde Strand, Taastrup (1919); Villa Vasehøjvej 2 (1922); Samuels Kirke i Thorsgade (1924-32) ; Forberedelsesskole, Kildedalsvej 26, Birkerød (1925; Gymnastikbygning 1931) ; Messias Kirken med Præstebolig, Hellerup (1926); Dyssegaardsskolen, Dyssegaardsvej 26 (1929-33, s. m. G. B. Hagen og Alfr. Brandt). Ombygning: Hegnsholt i Grønholt ved Fredensborg (1916 ; senere Ombygning (1920) ved L. Hygom); Ting- og Arresthuset i Roskilde (Retssale og Arrestforvarerbolig, 1919); K.F.U.M.s Bygning, Mar-

grethevej 11 (1922); Kirkerne i Næsborg ved Løgstør (1935) og i Ulstrup ved Langaa (1936).

Projekter: Daniels Kirken paa Englandsvej (1929, Kirken blev aldrig opført); Regulering

af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933). Har desuden tegnet Møbler, Kaminer

og Lysekroner og beskæftiget sig med Maleri og Tegning. A.

Arch., 1910-11, 285-88 (Kystsanatorier); 1912-13, 285-87 (Høstblomstsanatoriet ved Fakse Ladeplads); Ark. M., 1929, 112-17 (Messias Kirken); 1933, 9-13 (Dyssegaardsskolen); Ark. U., 1929, 129-31 (Samuels Kirken,-Daniels Kirken); 1930, 3-10 (Dyssegaardsskolen); 1933, 126 (S. Bendts Kirkeplads); Villaen, 1916-17,-21-24 og 69 (Villaer i Hellerup og Charlottenlund); 1917-18, Hft. 1 (Kaminer), Hft. 9 (Strandvej 413 A) og Hft. 12 (Hegnsbolt).

Schjelderup, Georga Elise (Leis), 1856-1933, Maler. F. 12. April 1856 i Kristiansand, d. 10. Juli 1933 i Roskilde, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Overretssagfører, senere Byfoged i Bergen Georg Elias S. og Johanne Henriette van Kervel. Ugift.

Uddannelse og Rejser: En kort Tid Elev paa Bergens Tegnesk.;,rej ste Eft.1874 til Paris, hvor hun boede til 1884 og hovedsagelig uddannedes under Ch. Chaplin, F. J. Barrias og især Ernest Hébert; bosat i Kbh. fra 1886. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1877; 79 (Studier i Paris), 94 (Studier i Italien). Udstillinger: Charl. 1880-1933 (34 G. in. 69 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30; Dec. Udst. 1882; Paris 1889; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; har desuden bl. a. udst. paa Salonen i Paris (første Gang 1878) og i London 1883 og 84. Udmærkelser: Guldmed., London,1883 og Bronzemed. sst. 1884 ; . Mention honorable, Paris, 1889.

Arbejder: Hertuginden af Castries (Mac Mahons Svigermoder) (malet i Paris); Edvard Grieg (1885, Bergens Billedgalleri); Fru Ida Dorph (1886); Redaktør Olav Lofthus (1885, Mention honorable, Paris, 1889; Bergens Billedgalleri); Fru Augusta Hall (1893); Betty Hennings (1894, Teatermus.); Grev Hans Schack (d. 1905) .(Schackenborg og Møgeltønder Kirke); Grevinde Henny Louise Vilhelmine Schack (Schackenborg).

Leis Schjelderup malede enkelte Figurkompositioner, men vandt sig især et Navn som

Portrætmaler. Hun skal have haft mange Bestillinger under sit Ophold i Paris og blev i

Danmark særlig benyttet af Aristokratiet, for hvem hun ogsaa malede en Række Barnepor-

trætter. Red.

.Tohan Bøgh: Bergens Kunstfor. i femti Aar, 1888, 116-17; Pol. Mag. 11. April 1926; Nat.tid. Søndagstillæg s. D.; Berl. Tid. 11. Juli 1933.

Schjødt, Sigvard, 1781-1865, Tegner. F. 9. Sept. 1781 i Trondhjem, d. 11. Dec. 1865 i Horsens, begr. sst. Forældre: Skibsfører Sivert S. og Olava Trygge. Gift 1824 i Berlin med Henriette Pauline Blandina Dóhren, d. før 1865, D. af Landøkonom, senere Kommissær i Krigskollegiet i Berlin Friedrich Salem D. og Hustru f. Gisnon.

Uddannet i Trondhjem som Guldsmed. Kom -til.Kbh. og indtraadte som Frivillig i Livjægerkorpset 1807, blev 1809 Sekondløjtnant, tog s. A. Præliminæreks. og arbejdede efter 1811 nogen Tid som Landmaaler i Jylland. Arbejdede fra 1823 i Hamborg, senere i Berlin, underviste fra 1830 i Stockholm den svenske Kronprins i Porcelænsmaling, opholdt sig 1833-43 atter i Berlin, men vendte derefter tilbage til Danmark og var bosat i Kbh., i sin Alderdom i Horsens.

Schjødt tegnede 1805-06 Udsigter fra Trendhjem By og Omegn, som skulde stikkes i Kob-

ber, men ikke kom til Udførelse paa Grund af Krigen. Indbød 1811-12 til Subskription paa

et Værk med lignende Motiver, som skulde stikkes i Kobber af Andreas Flint. Heller ikke

dette Arbejde kom til Udførelse. Et Kobberstik af Sverresborg ved Trondhjem findes paa

Fr.borg. Til Bd. III af Snorre Sturleson: Heimskringla (I-V, 1778-1815) tegnede han

Vignetten (stukket af Oluf Bagge). 1842 udgav han i Berlin ”Skandinavien enthaltend

Ansichten der malerischsten und merkwurdigsten Gegendem, et Hæfte, der 1844 udsendtes

paa Dansk, men hvis Fortsættelse aldrig saa Lyset. I Hamborg virkede S. som Miniature-

maler, i Berlin som Porcelænsmaler, senere i Kbh. som Porcelænsmaler og Konservator.

Han søgte uden Held Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos i 1822. T. H. C.

Nyeste Skilderie af Kbh., 1811, Sp. 1414; 1812, Sp. 87; 1814, Sp. 233.

Schlegel, Friedrich Abraham, - 1751-96 -, Porcelænsmaler.

Arbejdede paa Porcelænsfabrikken i Meissen 1751-76. Indkaldtes til Den kgl. Porclainsfabrik i Kbh. 1776 og arbejdede her som Brogedmaler til 1792. Malede Blomster, Landskaber etc. Signerede Stykker ikke kendt. Sine sidste Aar ernærede han sig ved tilfældigt Arbejde og Tiggeri. B. L. G.

Karl Madsen i T: f. Kunstind., 1893, 55, 58, 61. 62, 68, 69, 70, 71, 72; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11, 2, 1924, 427-28, 430-31.

Schlegel, Frits, f. 1896, Arkitekt. F. 4. Maj 1896 paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig ved, senere Inspektør for Fr:berg Fattigvæsen Carl Frederik Adolph S. og Oline Alstrup. Gift 23. Sept. 1925 i Asminderød med Operasangerinde Marie Louise Møller, f. 26. Juli 1899 i Brønderslev, d. 27. Okt. 1948 i Gentofte, D. af Violinist, senere kgl. Kammermusikus Peder M. og Eugenie Lense.

Uddannelse: Murersvend 1915; dimitt. fra Tekn. Sk. 1916; forb. til Akad. af Edv. Thomsen; opt. Sept. 1916, Elev til 1923; lille Guldmed. 1924 (Et Stadion), store 1927 (Et Universitet i Jylland); Medarbejder hos Martin Borch 1916-17, Havearkitekt G. N. Brandt fra 1920 og Edv. Thomsen 1916-34; egen Virksomhed fra 1934. Stipendier: Zach. Jacobsen 1926. Rejser: Frankrig, England, Italien, Skandinavien og U.S.A. Udstillinger: Stockholm 1918; Charl. 1919, 24, 27, 30, 32, 33, 37, 39, 41 (retr. Udst.); Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris, 1949, London og Edinburgh 1950. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1941 (retr. Udst. paa Charl.). Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektforening 1944-48.

Arbejder: Ombygning af Daells Varehus, Nørregade 12 (1. Pr. 1922, udf. 1923) og Omog Tilbygning sst. (1928-31) (begge s. m. Vilh. Lauritzen) ; Søndermark Krematorium, Roskildevej 59-61 (1. Pr. 1926; opf. 1927-28) og Husum Kommuneskole, Karlslundevej 23 (1. Pr. 1928, opf. 1928-30) (begge s. m. Edv. Thomsen); Eget Hus, Søbakken 26, Chl. (1928-29); Ombygning af Symaskine A/S Singer Co.s Forretninger i Aarhus, Aabenraa, Randers, Vejle, Næstved, Kolding, Odense, Aalborg og Kbh. (1929-34) ; Villaer, Filosofgangen 17, Odense (1929) og Ehlersvej 17 (193031) ; Eenfamiliehuse i Beton, Bernstorffsvej 17 (1931), Ellehøj 3 (1932), Tuborgvej 95 (1933) og Bloksbjerget 12 (1935); Indretning af Apoteket Bryggergaarden, Odense (1932) ; Villa, Tuborgvej 98 (1935); Sommerhuse for Dir. Tannenberg, Gilleleje, for Fru Just i Asserbo (begge 1935) og for Dr. Birger Olrik ved Sejrø Bugt (1936-37); Overformynderiet, Holmens Kanal 20 (1935-37) ; Betonbygning, Hjørnet af Godthaabsvej og Sallingvej, bl. a. med Handelsbankens Grøndalsafd. og Grøndalsapoteket (1936); Mariebjerg Kapel og Krematorium, Gammelmosevej 2 (1936-37, præmieret); Fru Landschultz' Hus, Strandvej 418, Vedbæk (1936); Villa, Søndre Strandvej 48, Rungsted (1936); Ombygning af C. W. Obels Gaard, Vestergade 2 (1936, præmieret); Villa, Hasserisvej 115, Aalborg (1936-37); Sommerhus for Dir. Holger Jensen i Munkerup (1937) ; Indretning af Fa. Alfr. Christensen& Co.s Lokaler, Frederiksberggade 1 (1937) og af Apoteket Ryparken, Lyngbyvej 155 (1938) ; Ombygning af Gl. Torvs Apotek (1934 og 38) ; Gammel Kongevejsgaarden, Gl. Kongevej 74-76 (1938-39, præmieret) og Frederiksberggaarden, Gl. Kongevej 70-72 (1939-40) (begge s. m. Magnus Stephensen) ; I Zoologisk Have: Tilbygning til Store Rovdyrhus (1937), Girafhus (1938-39, præmieret), Terrarie med Pergola (”Ormegaarden”) (1938), AntilopeStald (1939) og Bjørnegrotter (1950-51, præmieret 1951); Villa, Grøndalsparkvej 42 (Forsøgshus) (1938-39); Columbarium (1938) og Lille Kapelsal (1940) til Søndermark Krematorium; Fabrikbygninger for De forenede Textilfabriker, Aalborg (1938-51, s. m. E. Glahn) ; Sommerhus for Civilingeniør Ax. Nielsen ved Sejrøbugten (1940) ; Tilbygning til Hellerup Skole, Hellerupvej 26 (1940-41) ; Hotel Nordlands Bar, Vesterbrogade 22 (1942) ; Restaurering af Herregaarden Lystrup (194445); Villaer, Strandvejen 184, Charlottenlund (1946-47), Vejlemosevej 16, Holte (Forsøgshus) (1949) og Jagtvej 11, Aalborg (1950); Dansetten i Tivoli (1948, præmieret 1950) og Gangbro til samme over Tivolisøen (1949) ; Klubhus for Akad. Boldklub, Nørre Allé (1950, s. m. Kaj Gottlob); Kommuneskolen Frederiksgaarden, Frederiksgaards Allé 13 (under Opf. 1951); Kontorbygning for Statsanstalten for Livsforsikring, Vester Søgade - Kampmannsgade-Nyropsgade (1946, s. m. Mogens Lassen, under Opf. 1951) ;Ombygning og Indretning af Sønderbro Apotek, Amagerbrogade 158 (1951-52) og af Fællesbankens Lokaler, Vester Boulevard 37 (1951-52, s. m. Poul Kjærgaard).

Projekter: Feriehytte (1. Pr. i Politikøns Konk. 1917); Regulering og Istandsættelse af Rosenborg Have (1920, indkøbt); Aarhus Universitet (3. Pr. 1931, s. m. Edv. Thomsen); Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser, Ringsted (1. Pr. 1933, s. m. Niels Svendsen); Hovedbibliotek for Kbh.s Kommune ved Farimagsgade (1938; udvalgt som det bedste); Regulering af Raadhuspladsen (1. Pr. 1942) ; Aalborghallen (2. Pr. 1945); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, s. m. Jørgen Juul Møller, indkøbt); A/S Atlas' Nyanlæg i Lundtofte (2. Pr. 1946). Har desuden beskæftiget sig med Kunstindustri, Tryksager, Udstillinger, givet Tegning til Møbler, Tæpper m. v. og udført Tegninger og Akvareller. - - Medredaktør af Værket >,Murværk og Jernbeton” (1938), hvortil han har skrevet Afsnittet om Bygningsformerne.

Frits Schlegel er en særpræget og betydelig kunstnerisk Begavelse, der tilhører den mere radikale Linie inden for nyere dansk Bygningskunst. Han har modtaget Paavirkninger fra fransk Modernisme, navnlig fra Auguste Perrets konstruktivistiske Jernbetonarkitektur, men ogsaa fra en Personlighed som Havearkitekt G. N. Brandt, hvis Medarbejder han har været. Fra den førstnævnte har han tilegnet sig en kompromisløs og klar Funktionalisme i Facadeudformningen, som viser sig fx i Overformynderiets Bygning og i Kapellet paa Mariebjerg Kirkegaard. Gennem den sidstnævnte har han udviklet en levende og følsom Sans for Bygningsanlæggets Komposition og landskabelige Placering, bedst illustreret ved hans Guldmedailleprojekt til et Universitet i Aarhus og i mindre Arbejder som det Landschultz'ske Sommerhus i Vedbæk. (K.H.J.) H.E.L.

Arch., 1917-18, 119 (Feriehuse); 1920, 269-79 og 312 (Regulering af Rosenborg Have); 1922, 228, 230-31 (Daells Varehus); 1924, 121, 126-27 (Et Stadion), 244, 252-53 og 256 (Daells Varehus); 1926, 425-27 (Søndermark Krematorium); Ark. M., 1927, 117-19 (Et Universitet i Jylland); 1928, 57-59 (Husum Kommuneskole); 1930, 53-62 (Søndermark Krematorium); 1932, 193-200 (Betonhuse); 1933, 17-20 (Husum Kommuneskole), 201-03 (Eget Hus i Skovshoved), 226-28 (Ehlersvej 17); 1936, 235 (Projekt til Stadion i Gentofte); 1937, 153-56 (Handelsbankens Grøndalsafd.); 1938, 1-4 (Bloksbjerget 12), 5-7 (Villa i Rungsted), 110-11 (Sommerhus ved Sejrø Bugt), 141-56 (Overformynderiet); 1939, 29-32 (Hovedbibliotek i Kbh.), 153-56 (Gammel Kongevejsgaarden); 1945, 104-07 (Aalborghallen); 1946, 42 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1948 (Jubilæumshæfte), 44 (Mariebjerg Krematorium); Ark. U., 1933, 18-19 (Skole i Gentofte), 105-07 (S. Bendts Kirkeplads i Ringsted); 1935, 45 (Mariebjerg Kapel og Krematorium), 94 (Sommerhus); 1936, 25 (C. W. Obels Bygning), 65 (Betonhus i Brønshøj); 1939, 55-56 (Bebyggelse paa Gl. Kongevej); 1946, 213 (A/S Atlas' Nyanlæg i Lundtofte); Wasmuths Monatshefte, 1930, 273-7&(Søndermark Krematorium); Tilsk., 1931 II, 161 (Husum Skole); Nyt. T. f. Kunstind., 1931, 109-11; 1932, 136-37; 1933, 98; 1934, 82 (alle om Møbler); Bygge og bo, 3, 1936, 3 og 9-11 (Sommerhus); Chr. Rasmussen: Frederiksberg Kirke, 1933, 286; Nordens Kalender, 1934, 58, 71; Vore Kirkegaarde, 1938, 61 ff.; Aarets Kunst, 1938, 42, 50; Steen 'Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Det danske Apotek, 1944.

Schleisner, Christian Andreas, 1810-82, Maler. F. 2. Nov. 1810 i Lyngby, d. 13. Juli 1882 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kattunfabrikant Gottlieb Gabriel S. og Christiane Griner. Gift 9. Dec. 1842 i Kbh. med Julie Jacobine Bastrup, f. 9. Febr. 1814 i Kbh., d. 15. April 1898 sst., D. af Marskandiser Jens Jensen B. og Margrethe Mogensen.

Uddannelse: Kom paa Akad. 1823; rykkede op i Modelsk. 1827; lille Sølvmed. 1831, store 1833; konk. forgæves til lille Guldmed. 1835, 37 og 39; samtidig Elev af C. A. Jensen og J. L. Lund. Stipendier: Akad. 1841, 42; Ancker 1866. Rejser: 1841-42 München; 1855 Paris; 1866 Holland, Tyrol (7), Italien. Udstillinger: Charl. 1832-83 (41 G. m. 107 Arb.); Universitetets Udst. 1843 ; London 1862 ; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; Udst. af Malerier fra fynske Herregaarde 1904 (Odense Mus.); Udst. af Lægeportrætter 1922. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1847, Medl. 1852; tit. Prof. 1858. Hverv: Medl. af Udst.komiteen ved Charl. indtil 1863.

Arbejder. Portrætter: Karen Margrethe Borch (1830); Pastor A. C. Pontoppidan (1837, forh. Joh. Hansens Saml., nu i Familieeje); Maleren C. F. Christensen (1838); Prof. Ib Ibsen (1838, Medicinsk-hist. Mus.); Forstander R. Borch (1838, litograferet 1846) ; Sangeren Julius Schwartzen (1840, Det kgl. Teater). Genrebilleder: En gammel Mand, som lærer to Børn at læse (udst. 1832, Radering i Kbst.saml.); En Kobbersmed og en Tanddoktor (udst. 1834) ; En gammel sovende Skomager i sit Værksted (1838, Thorvaldsens Mus.); En Kobbersmed (1841; indtil 1925 i Neue Pinakothek, Miinchen, nu i Wittelsbacher Ausgleichfonds); En Fjerkræhandler (s. A., sst.); En Nyboderdreng (1844, forh. Joh. Hansens Saml.); Tyroler som spiller Violin (udst. 1845) ; En Kvarterprøve (1846) ; En Scene i Værtshuset Brokkensbod (1847, Agreationsstykke, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Scene af dansk Sømandsliv (1852, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Den indslumrede Kone (1856, Aarhus Mus.); Kobbersmedens Værksted (1859, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen). - Repr. i Mus. i Reykjavik. Altertavler: Kristus i Getsemane (1855, Ørslev Kirke, Sorø Amt); samme Motiv (1860, Nørre Snede Kirke); samme Motiv (1862, Peterskirken i Højer); samme Motiv (1865, Niløse Kirke); samme Motiv (1873, Nørre Nissum Kirke); samme Motiv (1876, Torsted Kirke); samme Motiv (Nørre Felding, Maaløv og Eltang Kirker); Kristus i Emaus (1864, Albæk Kirke); samme Motiv (1870, Krogstrup Kirke); Kristus gør den blinde seende (1866, Terslev Kirke); Opstandelsen (1866, Harreslev Kirke); Kristus (1872, Dalby Kirke, Tyrstrup Hrd.) ; Kristus (1874, Flynder Kirke); Kristus (1875, Tersløse Kirke); Jesus og den samaritanske Kvinde (1875, Vejstrup Kirke, Vejle Amt); Jesus velsigner de smaa Børn (Karlebo Kirke); Kristus med Kalken (Skibsted Kirke) samt i Vinderød, Veksø og Frederiks Kirker. - Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Søfartsmus. paa Kronborg og Medicinsk-hist. Mus.

Af afgørende Betydning for Schleisner blev Opholdet i München, hvis Kunstskole prægede samtidige Malere som Gurlitt, F. L. Storch og Chr. Holm. Ludvig I købte to Billeder til sin Malerisaml. S.s hollandsk tonede Kabinetstykker med komisk eller rørende Tendens behagede Publikum, der sværmede for det anekdotiske. Ogsaa Kunstforeningen var en flittig Aftager. Til Akad. og det høyenske Parti stod han i et ret køligt Forhold efter forgæves at have konkurreret til den lille Guldmed. og efter et mislykket Forsøg paa at blive agreeret 1843. Som Portrættør stak han ikke dybt, og hans bibelske Kompositioner har nu liden Interesse. Han tilhørte en Retning, for hvem Fortællingen og Situationen, ikke det maleriske Foredrag, var den afgørende Faktor.

J. B. H.

G. K. Nagler: Künstlerlex., 1835-52; Ill. Tid., 1881-82, 533-34; Auk.kat. 21. Dec. 1882 (Dødsbo).

Schlessinger, Hans, - 1590 -, Maler, hjalp 1590 Johan von Telchten med at male Hertug Phi-

lips Epitafium i Slesvig Domkirke. Han nævnes som Hans, der Pflegesman (formentlig en

Hjælperbetegnelse). Epitafiet, som var paa en Kobberplade, er forsvundet. O. A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV).

Schleuen, I. G., - 1758-69 -, Kbst., S. af Kbst. Johann David S. den Ældre i Berlin. Tilhørte et berlinsk Kobberstikkerdynasti og arbejdede først i Berlin, hvor han har sign. Portrætter i 1758-59. 1763-64 var han i Kbh., idet hans Stik af Rektor Chr. Falster er sign. Haffniæ 1763. N. A. stak han Hans Egedes Portræt ”efter Zissenis” (se J. G. Ziesenis). 1769 omtales han atter som Medarbejder ved det fædrene Firma i Berlin. De 2 nævnte Portrætstik er gedigne, prunkløse Arbejder. H.D.S.

Spengler, 1818; Th. u. B.

Schlichting, Carl Knud Aage (André), f. 1889, Maler. F. 25. Sept. 1889 i Fredensborg. Adoptivforældre: Fabrikant Julius Carl Rudolf S. og Christine Josephine Larsen. Gift med Carmen David, D. af Baron D. og Margrethe Lange.

Uddannelse: I Malerlære 4 Aar, blev Svend; opt. paa Akad. Jan 1910, hvor han hørte til Kredsen om Stefan Viggo Pedersen og Axel Salto, Elev til Foraaret 1913. Rejser: Bosat i Frankrig fra 1927. Udstillinger i Danmark (indtil 1931 som Carl S.): For. Ung Kunst 1911 (Kleis) ; Sep.udst. 1929 (Mørch), 31 (Broberg), 49 (Birch). Udstillinger i Frankrig: Salonen fra 1927 ; Societaire ved Salon des Indépendants.

Arbejder: Gadebilleder fra Paris (udst. 1929) ; Landskaber med Motiver fra Arles og Collioure (udst. 1929); Bibelske Kompositioner (udst. 1949); Kærlighedsskoven (udst. 1949) ; har i Frankrig udført Dekorationer bl. a.til Saint Joseph de Cluny før-Congregationsfesten i Rom, Hotel Corneille Fromonville (Fontainebleau) og Den danske Tesalon, Av. de 1'Opéra, Paris. Red.

Pol. 26. April 1929; 11. April 1949; Berl. Tid. 26. April 1929; 15. Jan. 1931; København 9. April 1949; Ekatrabl. 13. April 1949.

Schlichting-Carlsen (ved Daaben Carlsen), Carl Peter August, 1852-1903, Maler. F. 16. Okt. 1852 i Flensborg, d. 27. Juli 1903 i Hellebæk, begr. i Hornbæk. Forældre: Handelsmand Lorentz Christian Carlsen og Ida Cathrine Schlichting. Ugift.

Uddannelse: I Porcelænsmalerlære 1866; dimitt. fra Tekn. Sk. og J. Th. Hansen; opt. paa Akad. Okt. 1874, Elev til Foraaret 1878; senere et Par Vintre Elev i Kunstn. Studiesk. Stipendier: Akad. 1883, 87, 88; Hjelmstjerne-Rosencrone 1890; Ancker 1902. Rejser: 1884 Paris, Svejts og 1/2 Aar i Syditalien (s. m. P. Mønsted); 1886 Svejts; 1887 Genévesøen, Rivieraen, Algier; 1902 Italien. Udstillinger: Dec.udst. 1873, 82-83, 86; Charl. 1875-1904 (27 G. m. 120 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Lybæk 1895; Chicago 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Sdr.. jyskUdst.1937 (Charl.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1883; Mention honorable, Paris, 1900.

Arbejder: Funkemor. Det største Bøgetræ i Funkevang ved Fr.borg (Sødrings Pr. 1883) og Selvportræt sammen med P. Mønsted (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Im schónen Berner Oberland (1886); En Skovsø i Nordsjælland (1892, Nationalmus., Stockholm); Sommeraften (Mention honorable, Paris,1900) ; Foraarsdag i Omegnen af Tunis (udst. 1903); Julemorgen paa Monte Pincio i Rom (udst. 1903); Fiskerhuse paa Stranden. Hellebæk (udst. 1904) ; Arb. i Kbst.saml. og forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Schlichting-Carlsen begyndte som Stilleben- og Blomstermaler, men gik snart over til

Landskabsmaleriet. Motiverne til sine Billeder søgte han for en stor Del paa sine Rejser i Udlandet og her i Landet navnlig i Nordsjælland omkring Hellebæk. Red.

Pol. 24. Jan. 1886 (Karl Madsen).

Schlichtkrull, Johan Christopher, 1866-1945, Maler. F. 28. Febr. 1866 paa Fr.berg, d. 4. April 1945 i Hammer Bakker, begr. i Hammer. Forældre: Cand. jur., Assistent i Finansministeriet, senere Amtsforvalter i Roskilde Ole Christian S. og Christiane Dorothea Emilie Liunge. Gift 1 ° 29. Dec. 1898 i Sindal med Marie Augusta Glud, f. 17. April 1876 paa Nordfeld, Møn, d. 6. Aug. 1915 paa St. Hans Hospital, D. af Forpagter paa Nordfeld, senere Ejer af Baggesvogn Johan Christian Carl G. og Julie Pouline Emma Cathinka Lillienskiold. Ægteskabet opløst 1904. 2° 8. Maj 1908 i Nødebo med Maler Marie Møller. (s. d.).

Uddannelse: Præliminæreks.; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan 1885; avancerede Febr. 1887 til Modelsk., Elev til Jan. 1888; besøgte derefter nogle Vintre Kunstn.s Studiesk. under P. S. Krøyer. Stipendier: Bielke 1896, 97; Akad. 1898, 99, 1902; Kaufmann 1898; Kraft 1899; Raben-Levetzau 1903; Mols 1923; Ronge 1927; Benny Claudi-Pedersen 1928, 29; Treschow 1930; Bindesbøll 1939. Rejser: 1891 Paris; 1896-97 Italien, navnlig Florens; 1899 Italien. Udstillinger: Charl. 1889-1939 (48 G. m. 183 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 38; Kunstn. Eft. 1905, 09-10; Chicago 1893 ; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk.s Udst. 1896 ; Paris 1900 ; Aarhusudst.1909 ; Miinchen 1909, 13 (Glaspalast) ; Brighton 1912 ; Malmø 1914; For. for nat. Kunst 1926-27, 50; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1897, 1909 (begge Kunstfor.), .1900 (Winkel & Magnussen). Udmærkelser: Med., Chicago, 1893; Sødrings Pr. 1897; Mention honorable, Paris, 1900;Aarsmed. 1° 1902, 2° 1907 (Eckersbergs Med.); Alfr. Benzons Pr. 1932. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1899-1908 ; Medl. af Best. for Kunstfor. 1903-06, af Akad.s Plenarforsaml. 1907, af Udstillingskomiteen ved Charl. 1908.

Arbejder: Morgensnuere (udst. 1891); Landskab fra Vendsyssel (udst. 1897, Sødrings Pr.); Naar Hvilen falder paa (1901, tilh. Kunstmus:, dep. Rigsdagen); Fra Baggesvogns Have (1896), Aften (1898) og Gamle Ane (1905) (alle 3 Aalborg Mus.); Aften ved en Skovsø (udst. 1898, Aarhus Mus.); Gamle Ane ved Spinderokken (1905, Maribo Mus.); Mellem Bakkerne. Aftensol (udst. 1907, Eckersbergs Med.); Munken i sin Celle (1908, Aabenraa Mus.); Efter Aftensbordet (1923, Horsens Mus.); Ved Sommertid i Hammer Bakker (1925, Vejen Mus.); Fra Hammer Bakker (1926, Kolding Mus.); Fra Limfjordsegnen (1930, Maribo Mus.); Frugthave i Blomstringstiden, Fra Paradisdalen i Hammer Bakker og Gammel Mølle i Vendsyssel (alle 3 udst. 1932 og tildelt Alfr. Benzons Pr.). Portrætter Lille Pige (1898, tilha Kunstmus.); Kunstnerens Hustru, f. Glud (1902, Aarsmed. 1 °, Aalborg Mus.); Dr. phil. V. Pingel (1904, Danmarks geologiske Undersøgelse; Kopi paa Fr.borg) ; Rektor V. Bloch (1906, Metropolitanskolen); Konferensraad H. N. Hansen (udet. 1910, Rigsdagen); Borgmester, Konferensraad H. A. Jacobi (1911, Kbh.s Raadhus); Prof. Poul la Cour (1914, Askov Højskole); Stiftamtmand H. C. Dons (udst. 1924, Skanderborg Raadhus) ; Driftsinspektør O. Glosimodt (udst. 1928, Carlsberg Mus.); Maleren Knud Larsen (posthumt) (udst. 1929, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Mineralogen N. V. Ussing (Mineralogisk Mus.); Altertavle i Ravnebjerg Filialkirke (opf. 1902) ; har s. m. Thøger Larsen udg. et Mindeskrift om Maleren Jens Vige (1914).

Schlichtkrull var i sin Ungdom Elev af H. Grønvold, af Fr. Vermehren, J. Roed og Carl Bloch. Senere kom han gennem Krøyer i Kontakt, med de nye Retninger i Tiden og lærte det naturalistiske Maleri at kende. Uden at vise nogen udpræget selvstændig Opfattelse skabte han sig en ganske sikker, afdæmpet Form. I de mest umiddelbare blandt hans Landskaber kommer en lyrisk Opfattelse frem. Senere blev navnlig hans Interiører og Portrætter populære. Viggo Johansen er Forbilledet for hans idylliske Skildringer af Figurer i hyggelige Interiører. Som Portrætmaler udfoldede han en omfattende Virksomhed. H.O.

Ø. Michaelis i Kunst, IV, 1902 og VII, 1905; Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 30-31; Pol. 5. Febr. 1909 (N. Lützhøft); Berl. Tid. 5. April 1911 (C. A. Been); Pol. og Nat.tid. 13. April 1945.

Schlichtkrull, Marie Kirstine, se Møller, Marie.

Schlick, Benjamin Gotthold, 1796-1872, Arkitekt. F. 6. Aug. 1796 i Kbh., d. Sept. 1872 i Paris, begr. sst. Forældre: Hofviolon Christian Traugott S. og Arine Henriette Claussen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad.s 1. og 2. Bygn.sk. 1814-15; vandt Dec. 1815 lille Sølvmed.; studerede Teaterarkitektur og Scenemaskineri i Udlandet 1818-22 som Medhjælper for Maskinmesteren ved Det kgl. Teater. Stipendier: Understøttelse fra Finanskassen 1818-19 og 1820; Fonden ad usus publicos 1824. Rejser og Ophold: I Udlandet 1818-22 (Paris (omkr. 1819) og London; Hjemkomst i Slutn. af 1822) ; efter 1824 til Stadighed i Udlandet (London, Berlin, Italien) med fast Bopæl i Paris; forlod Frankrig 1830. Udstillinger: Salonen 1815; Charl. 1816 og 23 (m. i alt 8 Arb.); desuden ofte i Udlandet bl. a. Akad., Berlin, 1828. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. som ”Machinist< 1823; Medl. af Akad. i London 1820 og i Paris 1821 ; Ridder af Æreslegionen 1828; Kammerherre hos Hertugen af Lucca 1839; Medl. af Akad. i Florens 1840.

Arbejder. Projekter og Tegninger: En Havepavillon (udst. 1815) ; Et Bibliotek (udst. 1816, lille Sølvmed.); En Kirke (udst. 1816) ; Et Teater (udst. 1823); 3 Tegn. efter Interiører af Percier og Fontaine (udst. 1823) ; farvelagte Tegn. efter etruskiske Grave i Corneto og Huse i Pompeji; et Album med farvelagte Arkitekturtegn. af Teatre i Paris, udført for Karl X inden 1830 (Coll. Georges Bernard, Paris); Udvidelse af Det kgl. Teaters Maskineri og Arkitektur (1823; som Medl.opgave til Akad. , ikke antaget); Rekonstruktionsforslag til Søjlerne i Palazzo Vecchios Gaard i Florens samt Vægge og Bygninger i Pompeji og Herkulanum (udst. 1856 i Udlandet, i alt 42 Huse med Freskomalerier). Arkitektur og Maskineri: Nyindretning af Théåtre de 1'Odéon (Paris 1819);. Maskineriet i ”Les Montagnes russøs” i Paris' Tivoli (1820) ; Raderemaskine (London 1820) ; Gravmæle for Grev E. F. v. Waltersdorff (Pere Lachaise, Paris, 1821; Akvarel paa Fr.borg) ; Nyindretning af Théåtre des Variétés (Paris 1828) og af Hofteatret i Karlsruhe (1830, for Storhertugen af Baden; brændt 1847); Fortæppe til Prins Torlonias Teater i Rom (efter 1830). Litterære Arbejder: Rapport fait å l'Académie des Beaux-Arts de 1'Institut de France sur le Chemin souterrain $. sous la Tamise å Londres (Paris 1826).

Schlick, der nød kgl. Understøttelse og mentes at være Søn af Fr. VI, havde stor Fremgang i Udlandet med sine Teaterinteriører i Percier og Fontaines Empirestil, sine Teatermaskinerier og miniatureagtigt udførte Tegninger. Her hjemme mødtes han med Mistillid, agreeredes ganske vist ved Akad. som ”Machinist”, men ansøgte forgæves om Medlemsskab (1824). En Strid opstod herved om hans Person, og han tog derefter fast Ophold i Udlandet.

S.s kunstneriske Personlighed var vistnok af tvivlsom Karakter. Saaledes var hans For-

hold ved Akad.projektet ikke ganske redelige, og M. G. Bindesbøll antyder (1 et Brev til sin

Broder Juni 1823), at S. havde ladet en anden udføre Tegningerne til Théåtre de 1'Odéon.

Med sine Tegninger af parisiske Teatre har S. dog ydet værdifulde Bidrag til Restaurations-

tidens Teaterhistorie i Paris. D. He.

Utr. K. (bl. a. Freunds Papirer t Det kgl. Bibi.). - G. K. Nagler: Neues allgemeines Kunstler-Lexikon, XV, 1845, 276; Skilderle af Kbh., 1823, 481-86, 515; 1827, 1127; Dagen 8. April 1823 og 7. sept. 1825 (Torkel Baden); Conversationsbladet 1825, Nr. 19; Torkel Baden i Østs Arkiv, VII, 1827, 389-402 (Fremmedes Domme over Hr. Architect Benj. Schlicks Arbejder); samme: Hr. Benjamin Schlick i Udlandet, 1828; Københavnsposten, 1830, 11, 870-71; 1831, 307-08 316; Berl. Tid. 17. Juli 1856; N. C. L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, 1876, 113. 177-78, 481; Aug. Bournonville: Mit Theaterliv, III 2 1877, 38-40; Museum, 1896 II, 252-53; André Michel: Histoire de i'Art VIII, 1 1925 248-49; Danske i Paris, 1, 1936, 312, 532; II, 193, 216-19' 333; Knud Millech i Dansk biografisk Leksikon, XXI, 1941'

Schmahlfeld, Georg Ludwig Friederich, 1829-1907, Medaillør og Gravør. F. 13. Marts 1829 i Stade, d. 28. Marts 1907 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Guldsmed og Gravør Carl Georg Ferdinand S. og Dorothea Haverkampf. Gift 13. Nov. 1860 med Elisabeth Wendeline Schåffer, f. 19. Nov. 1816 i Bremen, d. 27. Juli 1893 i Kbh., D. af Skræddermester Reinhart Wilhelm S. og Meta Gertrude Hoffmeister.

Uddannelse: I Lære hos Faderen; søgte den polytekniske Skole i Hannover. Rejaer: 1862 London; 1863 Paris (Reiersens Fond); 1889 Paris. Udstillinger og Udkelner: London 1870 (Sølvkors); Nord. Udst. 1872, 88 (Hædersdiplom); Wien 1873 (Medaille) ; Paris 1889 (Sølvmed.); Chicago 1893 (Diplom). Stillinger: Gravør hos M. H. Wilkens & Sóhne i Bremen 1846, hos Sølvvarefabrikant V. Christesen i Slagelse 1852 (fra 1856 i Kbh.).

Arbejder. Ciselering: Drikkehorn skænket til Grev Holstein Holsteinborg 1872, tegnet af C. Peters (Fr.borg); Skjold med Fremstilling af Valdemar Sejrs Historie (1888, modelleret af H. Olrik, Kunstindustrimus.); Skrin til Kongeparrets Guldbryllup 1892 fra Store Nordiske Telegrafselskab.Over 100Medailler,hvoraf kan nævnes: Frederiksborg 1861; Prinsesse Alexandras Bryllup 1863; Grundloven 184963 (efter C. Peters); Fr. VII.s Død 1863; Tapperhedsmed. 1864; Industriudstilling, Fyn, 1865 (efter C. Peters); Kongeparrets Sølvbryllup 1867 (efter H. Olrik); Udstilling i Kbh. 1872 (efter H. Olrik); Udstilling i Wien 1873 (efter C. Peters); Udstilling 1 Philadelphia 1876 (efter H. Olrik); Universitetets Jubilæum 1879 (efter H. Olrik); Museumsdirektør C. F. Herbst 1885 (efter H. Olrik); Chr. IX, Det kgl. Skydeselskab 1886; Overrabiner Dr. A. A. Wolff 1888; Nord. Udst. i Kbh. 1888 (efter H. Olrik); Den kgl. Belønningsmed. (1889); Kongeparrets Guldbryllup 1892 (efter N. Fristrup); Udstilling i Chicago 1893 (efter N. Fristrup).

Schmahlfelds Arbejder er hovedsagelig af rent haandværksmæssig Art, udført for Christesens Prægeanstalt, under Vejledning af H. Olrik, C. Peters og Heinrich Hansen. G. G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons 1789-1891, 18,3.

Schmedes, Ib, f. 1912, Bhgr. F. 2. Juni 1912 i Kbh. Forældre: Assurandør Gotfred S. og Augusta Moltke. Gift 1 ° 3. Maj 1939 med Lizzy Thrane. Ægteskabet opløst. 2 ° 1. Maj 1943 paa Fr.berg med Birgit Eva Andersen, f. 14. Okt. 1925 i Odense, D. af Forretningsfører A. og Emmy Hast.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Emil Rannows Tegnesk. ; opt. Sept. 1932, Elev under E. Utzon-Frank til Jan. 1938; i Paris Elev af Marcel Gimond. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935; Raben-Levetzau 1935. Rejser: 1931 Østrig, Ungarn, Tjekoslovakiet; 1934 Frankrig (8 Mdr. i Paris); 1946 Norge, Sverige; 1947 Holland, Belgien, Frankrig (Cannes); bosat i Frankrig fra 1947. Udstillinger: Charl. 1935, 39-41, 47; Kunstn. Eft. 1936, 41, 43, 46; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1940 (s. m. Bent v. Müllen). Stilling: Har undervist i Tegning og Modellering fra 1940.

Arbejder: Naturen (Relief i glaseret Chamottestentøj, 1942, udført paa Den kgl. Porcelainafabrik) ; Buste af Lauritz Sand til Grinimonumentet i Norge (Bronze, 1946, afsløret 1952); har restaureret den gotiske Madonnastatue La Vierge d'Amiens i Cannes 1947. Red.

Berl. Tid. 23. Juni 1940 (K. Flor); Pol. 2. Juni 1942 (Relief).

Schmedtgen (Schmitgen, Schmidtgen, Schmetgen), Joachim, d. senest 1734, Bogtrykker, Xylograf (?).

S. har haft Trykkeri i Kbh. i alt Fald fra 1683 og har trykt en Række af Tidens anseligste Bogværker, bl. a. Chr. V.s Danske Lov (1683), hvori der findes en stor træskaaren, barok Slutvignet med Blomster og Bier, forsynet med Signaturen I S, der kan lade formode, at han som saa mange af sine typografiske Kaldsfæller ogsaa har været Xylograf, samme Signatur findes tillige paa en lille Vignet i Holbergs Ore Skiemte-Digte (1722) (Blad B5r), en Bog, som imidlertid ikke har Bog-

trykkerangivelse. R. P.

Læsendes Aarbog 1800, 55 f.; C. Nyrop: Den danske Boghandels Hist., Registret i II, 1870; P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, Registret i IV, 1882; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Schmid, Joh. Georg, - 1772 -, Kbst.

5 af Kobberne i C. C. Pflueg : Underretning om Christians Pleye-Huus (1773) er sign. Schmid se. 1772 og det sjette: Stukken af Ioh. Georg Schmid i Kiøbenhavn 1772. Det er sandsynligvis samme Kbst., som i Pontoppidans Danske Atlas Bd. III, V og VII har sign. i alt 9 Prospekter (Smid fecit eller J. G. Schmid se.) daterede 1767, 1768 og 1769.

Denne S., som maa have været bosat i Kbh., er undertiden i Litteraturen blevet forveks-

let med 2 tyske Kobberstikkere: Johann Georg Schmidt (1694-1767), der virkede i Bruns-

vig, og Johann Gottfried Schmidt (1764-1803), der virkede i Dresden. H. D. S.

Th. u. B. - Weinwich,1829; Strunk, 1882; Krohn,1,1889.

Schmid, Johan Jacob, 1759-98, Bhgr. F. 9. Nov. 1759 i Schaffhausen, d. 1798 i Rom.

Uddannelse og Ophold i Kbh. (if. Brev fra S. til A. Trippel dateret Schaffhausen 10. April 1787): Oprindelig i Murerlære i sin Fødeby hos Stadsbygmester Johann Conrad Spengler; drog tilskyndet af A. Trippel (s. d.) Foraaret 1779 over Holland til Kbh. for at besøge Akad. her; kom efter i 3 Mdr. at have dyrket sin Profession (if, Spengler under Harsdorff) ind paa Akad. som Elev i 2. Klasse, avancerede til Gipsklassen og naaede efter 3 Mdr.s Forløb op i 3. Klasse; fik 1782 og 83 lille og store Sølvmad. ; fortæller endvidere selv, at han for at ernære sig under sine Studier arbejdede som Pousserer paa Den kgl. Porcelainsfabrik (i hvis Udgiftsbog han da ogsaa findes opført som Pousserer fra Maj 1780 til Jan. 1784); fik Arbejde hos L. Grossi (s. d.) og efter dennes Afrejse i Nov. s. A. - hos C. F. Stanley og N. Dajon (se disse). Da der imidlertid ikke var tilstrækkeligt Arbejde for ham, rejste han efter Wiedewelts Raad atter fra Kbh. i Slutn. af Dec. 1786.

Arbejder i Kbh. (efter egne Opgivelser): hos Grossi: et Niobehoved (Marmor) og en Portrætmedaillon i nat. Størrelse af Lorenz Spengler ” nach rómischer Art” (Marmor); hos Stanley: et Par Trofæer og andet Arbejde i Marmor; hos Dajon: diverse Arbejder i Rosenborg Have, et lille Monument samt Portrætmedailloner i Gips, bl. a. af Agent Conrad Caspar Hauser, Handelsmand Peter van Hemert og Hustru Agathe, f. Hooglandt, Handelsmand Peter Tutein og Hustru Pauline Marie, f. Rath og Handelsmand Constantin Brun og Hustru Friederike, f. Munter og mindre Voksportrætter, bl. a. af ”Mons. Schade Mahler” (sikkert Rudolph Chr. Schade, s. d.) og af ”Mons. Schiierer. Kupferst.” (sikkert Franciscus Schürer, s. d. ), der da begge besøgte Akad., Lorenz Spengler og Hustru Gertrud Sabina, f. Trott og Skuespillerinden Mette Marie Astrup.

Det er ikke muligt at skille J. J. S.s Arbejder paa Porcelainsfabrikken ud fra de Figurer m. m., som er udført af hans Arbejdsfælle Jacob Schmidt (s. d.), og de 2 Kunstneres Data m. m. er hidtil blevet forvekslet i Litteraturen. 2 Tegninger af Sejrens Genius (Kbst.saml.) er betegnet J. J. Schmidt (næppe en Signatur); signerede Skulpturarbejder fra S.s Ophold i Kbh. er ikke fremdraget. I Rom, hvor S. fra1787 arbejdede som Medhjælper hos A. Trippel, udførte han en Portrætmedaillon af Torkel Baden (1791, Gips, dansk Privateje); Arbejder i Svejts bl. a. i Schaffhausen (Mus. og Stadsbibl.). B.L.G.

Utr. K. (bl. a. Den kgl. Porcelainsfabriks Arkiv; Trippel Arkivet i Zürich (Breve til og fra S. samt hans egenhændige Fort. over 56 Portrætmedailloner)). - Spengler, 1818, 6566; C. H. Vogler 1 C. Brun: Schweizerisches Künstlerlex., III 1913; Th. u. B. - C. H. Vogler: Der Bildhauer Alex. Trippel, 1892-93, 30, 86-88 (heri geng. S.s Brev til Trippel 10. Marts 1787 med Oplysninger om hans Ophold i Kbh.); Victor P. Christensen i K.Aa., 1916, 122; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 174 og fig. 107.

Schmidt, Albrecht Elvinus, 1870-1945, Skuespiller, Maler. F. 9. April 1870 i Kbh., d. 5. Marts 1945 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Malermester Henry Tobias S. og Thoms Kathrine Schandorff. Gift 1 ° 22. Nov. 1896 i Kolding med Skuespillerinde Thora Ida Antoinette Frederikke Halberg, f. 23. Maj 1877 i Odense, d. 26. Dec. 1911 i Kbh., D. af Skuespiller Johan Laurids Monigatti H. og Gina (Georgine) Hellevig (el. Helweg). Ægteskabet opløst. 2° 29. Dec. 1934 i Kbh. med Skuespillerinde Else Marie Albeck, f. 28. Jan. 1900 paa Fr.berg, D. af Apoteker Ludvig A. og Marie Sørensen.

Albrecht Schmidt var oprindelig i Malerlære og besøgte i 2 Vintre Tekn. Sk.; 16 Aar gammel blev han Elev af Teatermaler V. Gyllich paa Det kgl. Teaters Malersal og besøgte om Aftenen Zahrtmanns Sk. Gennem Virksomheden hos Gyllich fik han Lyst til Skuespillet, gennemgik den dramatiske Elevskole og debuterede paa Det kgl. Teater Okt. 1891 og virkede fra nu af hovedsagelig som Skuespiller; 1915-17 var han Meddirektør for Alexandra-Teatret (Allé-Scenen). Han dyrkede dog stadig Maleriet og afholdt Sep.udst. 1918 og 22 og deltog i Udstillingen Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal). Han har navnlig malet Landskaber og Interiører, men ogsaa enkelte Portrætter (Selvportræt i Teatermus.) og har tegnet en Del Portrætter (Viggo Lindstrøm (1901), Peter Fjelstrup (1902), Asta Nielsen (1906), Em. Larsen (1908) (alle 4 Teatermus.)); repr. i Skagens Mus. med Solbelyste Huse nær Stranden (1904) og Huse i Skagens Vesterby (1915). - S. har lejlighedsvis tegnet i Klods Hans og ill. Holger Rasmussen: Sommerbørn (1898). I Aarenes Løb erhvervede han selv en Samling af Malerier navnlig af Fridolin Johansen, der var hans Kammerat fra Zahrtmanns Skole, og han skrev en Artikel om hans Kunst (Tilsk., 1918 II, 39-50). Samlingen opløstes 1940. Han har udgivet

Erindringsbogen I Liv og Kunst (1937) og en Roman om Skuespilleren Kean (1941).

Albrecht Schmidt var en dygtig Tegner med Evne for det karakteriserende Portræt; hans

Billeder i Olie var i Reglen præget af Teatermaleri. Red.

Nat.tid. 2. Nov. 1918; Berl. Tid. 5. Nov. s. A.; Pol. 8. Nov. s. A.

Schmidt, Christian Claudius Alexander, 1842-1903, Maler. F. 12. Aug. 1842 i Roskilde, d. 12. April 1903 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Graver ved Domkirken Peter Christian S. og Johanne Amalie Merling. Gift 1 ° 5. Maj 1868 i Køge med Agnes Cathrine Emmecke, f. 21. Febr. 1845 i Køge, d. 22. Juni 1901 i Kbh., D. af Glarmester Peter E. og Ellen Regine Malling. Separeret. 2 ° med Camilla Cathrine Magdalene Petersen, f. 28. Jan. 1845 i Kbh., d. 9. Jan. 1931 sst., D. af Politibetjent Henrich P. og Cathrine Hansine Petersen.

Uddannelse: Oprindelig i Handelslære, senere i Malerlære, blev Svend i Roskilde. Udstillinger: Charl. 1875-76, 79.

Arbejder: Udsigt fra Rungstedlund. Byget Efteraarsdag (udst. 1875); Vintereftermiddag efter en Snebyge (udsti 1876); En Vinterdag efter Snefald (udst. 1879); Selvportræt. Vinter (1887, Aarhus Mus.).

Alexander Schmidt arbejdede som Haandværker i Jylland og Kbh., men beskæftigede sig samtidig med Landskabsmaleriet. Red.

Schmidt, Alfred Michael Roedsted, 1858-1938, Maler, Tegner. F. 3. Maj 1858 i Horsens, d. 4. April 1938 i Hellerup, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Adjunkt Michael (Mikkel) Roedsted S. og Mathilde Thomasine Charlotte Borberg. Gift 30. Dec. 1885 i Kbh. med Henna Vibeke Faber, f. 19. Jan. 1861 i Kbh., d. 10. Juni 1922 i Rungsted, D. af Apoteker Harald August F. og Vibeke Christine Ringsted.

Uddannelse: Besøgte F. F. Helsteds Tegnekursus i Kbh. 1873-74; fik derefter Undervisning i Horsens; rejste igen til Kbh. og dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Nov. 1874, Elev til For. 1882 ; malede desuden privat hos Carl Thomsen; var samtidig i Malerlære om Sommeren og blev Svend Jan. 1877. Rejser: 1888 Norge og Sverige; 1891 Hamborg, Berlin, Prag og længere Ophold i Dresden; 1896 Paris, Belgien, Holland. Udstillinger: Charl. 1883-86, 88, 1930-38; Nord. Udst. 1888; Forum 1929; Fyens Forum 1936; Ny Udst. og Humoristsalonen 1932; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1928 (Kunstfor.). Udmærkelser: Æresmedlem af Tegnerforbundet (1928) og Foreningen Danske Bladtegnere.

Arbejder. Malerier: En Arbejdsstue paa Almindeligt Hospital (1882, Bymus.); Familien skal fotograferes (1885, Horsens Mus.) ; Selvportræt (Akvarel) (1891, Fr.borg). Tegninger i Teatermus. (Louise Phister, Olaf Poulsen, Peter Schram og Vald. Kolling (alle 4 1894)), Kbst.saml. og Horsens Mus. (til Aage Berntsen: Den kostelige Gave (1929) samt en koloreret Tuschtegning: Kendte Horsenianere (1915)) ; Arb. i Kunstindustrimus. Bogillustrationer: Jens Kok: Dengang jeg var Soldat, I-IV (1884-92); Knud E. Valløe: Emte-Jægerne (1886) ; Beretning om de vidtberømte Molboer ved V. Fausbøll (3. Udg. 1887); Chr. Bredsdorff : Paa Feltfod (1889) ;Emanuel Henningsen: Hjemme og ude (1889); Swift & Co: Ved højen Mast (1892) og Studentens glade Liv (1893); John Habberton: Min Søsters Børn (2. Udg. 1893); Anton Melbye: Fra VovVov-Byen (1902); Mark Twain i Udvalg ved Vilh. Møller og Bering Liisberg, I-IV (190405) ; Johs. Dam: Stuegangen (1910) ; desuden forsk. Bøger af Maglekilde-Petersen og Peter Kronborg. Børnebøger: Elise Bredsdorff: Onkel Kaspers Skovtur (1891) ; Chr. Winther

Flugten til Amerika (1900; 10. Opl. 1947); Holger: En lille Nisse rejste (1902; 5. Opl. 1929) og Ole Lukøje (1903; 3. Opl. 1914); Edv. Søderberg: Pjerrot (1905); Johannes Dam: Knuds Nordpolsrejse (1906). årshæfter: Juleroser (fra 1882); Oldfux (fra 1883); Børnenes Juleroser (fra 1885) ; Blæksprutten (fra 1889) ; Centauren (1895); Tik Tak (fra 1898). Vittighedsblade, Tidsskrifter og lign.: Folkets Nisse (vistnok 1870'erne); Passepartout (1878-79); Falstaff (1879) ; Punch (fra 1880) ; Illustreret Tidende (fra 1881) ; Ude og Hjemme (fra 1883) ; Fliegende Blåtter (fra 1884) ; Norden (1886) ; Pick me up (fra 1892) ; Puk (fra 1893) ; Klods Hans (Medstifter 1899). Dagspresse: Dags-Avisen (fra 1879); Dannebrog (fra 1893); lejlighedsvis i Politiken og Berlingske Tidende. Samlinger a f Tegninger: Indfald med forskellige Udfald (1884) ; Puks Soldaterbilleder (1894) ; Jenses Oplevelser i Tjenesten (1895); Album, Tegninger fra Fliegende Bytter (1895) ; Borger-Soldater (1897); Klods Hans Billedbog. I. Populære Folk (1900); 75 Alfred Schmidt'ere (1915) ; Alfred Schmidts Tegninger gennem et halvt Aarhundrede. Forord af Hans Brix. Red. af Axel Henriques og Herluf Jensenius (1928); Henry Hellssen og H. Jensenius: Alfred Schmidt - hans Tid og hans Tegninger (1942).

Næsten hele Alfred Schmidts Gerning falder inden for den humoristiske Genre; han opgav Maleriet omkr. Midten af 80'erne, da han var slaaet igennem som Tegner. Fra Akademiet følte han sig i Gæld til Vermehrens Tegneundervisning. Hans egentlige Startpunkt blev Hans Tegners Billeder paa Punch's Midtersider. Baade her og i Oldfux kom S. til at afløse Tegner, hvem han kopierede indtil Forveksling. Efterhaanden arbejdede S. sig fri af Forbilledet og fik sin egen, let genkendelige Streg. Ved Oldfux's Afløser Blæksprutten blev han den kunstneriske Hovedkraft, og mens PunchTegningerne som Regel forestillede nogle fas Personer som Illustration til et Replikskifte, oparbejdede han ved Blæksprutten som en Specialitet store Situationsbilleder med mange Figurer, ofte tegnede med Sans for stærke Bevægelsesmotiver og med mere sprælsk Fantasi end før. Karikaturen havde han ikke dyrket i større Udstrækning,-før han fik sit egentlige Gennembrud i Slutningen af 90'erne, omtrent samtidig med at han blev Medstifter af Klods Hans, der (ogsaa i Kraft af sin mere moderne Fremstillingsteknik) betegnede en Fornyelse af dansk Vittighedspresse. I dette Blad og især i Blæksprutten fra disse Aar udfolder S. sig som Karikaturtegner i den store Stil. Ved at forenkle, accentuere fas karakteristiske Træk, anvende større Farveflader, fjerner han sig saa langt som tænkeligt fra den gnidrede Manér i Punch's Karikaturer, og i en Aarrække, der strækker sig et Stykke ind i det ny Aarhundrede, skaber han baade i Farve og i sort en Række klassiske Billeder af Samtidens og Fortidens Personer ofte i fortrinlig sete Situationer. S.s bedste Aar ligger forud for første Verdenskrig, senere blev Stregen mindre udtryksfuld og Grebet om Opgaverne løsere; men helt op i sin høje Alderdom ydede han lejlighedsvis Ting, hvori man endnu mærker den tidligere ungdommelige Kraft.

S. hørte til Kredsen omkring Ernst Bojesen og stod især Axel Henriques nær, til hvis Københavnervid S.s Tegninger er et naturligt Sidestykke. Skønt han har sin Force som Karikaturtegner, er det ofte med Rette blevet fremhævet, at han ikke saa meget er Satiriker som Humorist. Det er naturligt, at i en overmaade flittig Produktion, der strækker sig over 60 Aar, findes ved Siden af meget der er vittigt, og meget der kun er grinagtigt, ogsaa meget der er blot Rutine og undertiden knap nok det. Men i den danske Tegnekunsts Historie vil S. altid staa som Skaberen af den monumentale Karikatur og i sin Glansperiode ubestridt Genrens største Talent.

Blandt S.s talrige Børnebogstegninger indtager Flugten til Amerika en Særstilling som en Slags Pastiche, hvor han har tegnet sig tilbage til Christian Winthers Tid, øjensynlig med Reminiscenser fra Barndomstiden i Horsens. 3. Maj 1928 stiftede S. Legatet ”Tegner Alfred Schmidt og Hustru Henna Schmidts Legat”, der uddeles til en humoristisk Tegner, hvis Tegninger har kunstnerisk Værdi. R. P.

Nat.tid. 16. Dec. 1883 (Herman Bang); Dags-Avisen 24. Dec. 1883 (Karl Madsen); Axel Henriques: Indledning til Alfred Schmidt Album (1895); samme: Ja, Tiden gaar (1931), isser S. 41; F. Bauditz i Hver 8. Dag 1897-98, 194-98; VerdensSpejlet 22. Marts 1903; Th. Munch I Gads danske Mag., I, 1906-07, 410-16; Erik Spur i Dansk Ungdom, VI, 1907-08, 113-15; C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907, 436-46; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910; Journalisten, VIII, 1912, 77 (Alfred Schmidt om sig selv); Verden og Vi 27. Juli 1917; Klokken 5, 8. Sept. 1924 (Int.); Berl. Tid. 20. Okt. 1926 (Erindringer af Alfred Schmidt); 2. Maj 1928; Hans Brix (Forord) i Alfred Schmidts Tegninger gennem et halvt Aarhundrede, 1928; Dag. Nyh. 15. April 1928 (Th. Faaborg); Alfred Schmidt i Bogvennen, 1929, 149-76 (Fra Corsaren til KlodsHans); Pol. 5. April 1938 (P. Sabroe); Berl. Tid. s. D. (K. Flor, Jensenlus); s. D. (Th. Hauch-Fausbøll); B.T. s. D. (Per Barfoed); Nat.tid. s. D.; Soc. Dem. s. D.; Journalisten, 1938, Nr. 8, 3-4; Nat.tid, 28. Nov. 1942 (Hakon Stangerup); Berl. Tid. 28. Nov. 1942 (Hans Brix); Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Herluf Jensenius i Danmark, 1945, 115-19; Henry Hellssen og .H. Jensenius: Alfred Schmidt - hans Tid og hans Tegninger, 1942; Mogens Knudsen i Satire og Humor, 1946; Jens Kruuse: Danske Streger, 1946; Erik Schmidt i Min Far, 1948, 281-87; Folkestyret i dansk Humor, 1949.

Schmidt, Carl Heinrich Frantz, 1858-1923, Maler, Tegner. F. 27. April 1858 i Horsens, d. 27. Sept. 1923 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Litograf og Fotograf Frederik Vilhelm S. og Marie. Nissen. Gift 1 ° 5. Aug. 1888 med Angelique Dagmar Matthiesen, f. 9. Maj 1858 i Slesvig, d. 9. Juli 1933 i Kbh., D. af kgl. Husfoged og Branddirektør Johan Peter M. og Angelique von Staffeldt. Ægteskabet opløst. 2° 27. Dec. 1907 i Horsens med Ellen Vilhelmine Hansen, f. 17. Sept. 1883 i Horsens, D. af Skomager Lars H. og Paula Christine Herrmann.

Uddannelse: Dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Juni 1878, Elev til Jan. 1886, da han forlod Akad. uden at tage Afgang; besøgte derefter Akad. i Dresden. Udstillinger: Charl. 1885 (m. 2 Arb.).

Carl Schmidt udførte Illustrationer til Bøger og Blade (bl. a. til Ill. Tid; et tegnet Forlæg paa Fr.borg), tegnede enkelte Exlibris og virkede som Tegnelærer ved kbh.ske Skoler, hvortil han udførte Anskuelsesbilleder med historiske Motiver. 1885 udstillede han et Dameportræt og en Karton ”Hjalmar og Ørvarod”. 1888 deltog han i Konkurrencen om Fortsættelsen af den af W. Marstrand og Carl Bloch paabegyndte Udsmykning af Universitetets Festsal. Red.

Schmidt, Carl Anthon, 1823-89, Maler. F. 8. Marts 1823 i Kbh., d. 27. Okt. 1889 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Carl Gottlieb S. og Margaretha Eiser. Gift 15. Maj 1853 i Kbh. med Nicoline Cathrine Christine Sabroe, f. 21. Febr. 1829 i Kbh., d. 16. Nov. 1886 sst., D. af Baandfabrikør Thomas Leonhardt S. og Sophie Schmidt.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. April 1837; avancerede til Gipssk. Dec. 1841, til Modelsk. Marts 1844; lille Sølvmed. 1846. Udstillinger: Charl. 1846, 50-51, 53.

Carl Anton Schmidt udstillede i alt 5 Portrætter og en Modelfigur (lille Sølvmed.); i Kbst.saml. findes en Tegning i Pen og Tusch (En Aftentime paa Akad. i Gipsskolen). -

S. var Malermester i Kbh. Red.

Schmidt, Ejgil Vedel, se Vedel Schmidt.

Schmidt, Franz Antonius, 1701-35, Bhgr. F. 1701 i Steiermark, d. 18. Nov. 1735 i Odense, begr. sst. Gift l ° 11. Sept. 1726 med Catharina Dorothea Tuisch, begr. 13. Juni 1729 i Odense, D. af Bhgr. Michael T. (s. d.) og Hustru. 2° med Anne Marie Michelsdatter.

F. A. Schmidt, som formentlig kom til Odense i 1720'erne som Svend hos Billedhuggeren Michael Tuisch (s. d. ), udførte 1728 Billedhuggerarbejde paa den kgl. Stol i S. Hans Kirke i Odense. 1730 fik han Borgerskab som ”Bilthugger”; havde ved sin Død Svend paa Værkstedet og ejede et Hus ved S. Hans Kirke. Af hans Arbejder kan nævnes en Altertavle til Graabrødre Kirke i Odense og en Træportal med Snitværk i Højby Kirke ved Odense, den sidstnævnte bevaret. A.F.B.

Utr. g. - Svend Larsen: Graabrødre Hospital og Kloster i Odense, 1939.

Schmidt, Margrethe Johanne (Grethe Carl), f. 1909, Maler. F. 21. Aug. 1909 i Kbh. Forældre: Maler og Tegner Carl S. (s. d.) og 2. Hustru. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. pas Malersk. Studio hos Niels V. Rasmussen; opt. Dec. 1929 ; Afgang Maj 1934 ; Lærere: Sig. Wandel og Aksel Jørgensen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1935. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 33, 35; Charl. 1938-41; Aarhushallen 1939. Udmærkelser: H. P. Lindeburgs Pr. 1939 (for Tegninger).

Arbejder: Fra Hirtshals (udst. 1931); Fra Vordingborg og Fra Nordsjælland (begge udst. 1935); Min amerikanske Tante (udst. 1939); Forfatteren Alv Langbach (udst. 1941). Red.

Schmidt, Hans Christian, 1765-1826, Arkitekt. F. 2. Juni 1765 i Kbh., d. 21. Nov. 1826 sst., begr. sst. (Ass.). Fader: Værtshusholder S. Gift 19. Marts 1789 i Kbh. med Else Marie Birch, døbt 18. Okt. 1759 i Kbh., d. 21. Juni 1823 sst., D. af Matros Peter Hansen B. og Sidse Johansdatter.

Uddannelse: Kom som Murerlærling pas Akad.; lille Sølvmed. 1784, store 1785; lille Guldmed. 1787 (Et stort, fritliggende Teater); 1788 Murermester i Kbh. Stillinger og Hverv: 1802 Stabskaptajn; 1803 Chef for et Artillerikompagni; s. A. Inspektør for Bremerholms Vandkompagni; 1808 Major og Kommandør for det borgerlige Feltartilleri; 1810 Brandmajor og Chef for Kbh.s Brandvæsen; 1819 Oberstløjtnant i Borgervæbningen.

Arbejder: Restaurering af Nicolai Taarn efter Branden 1795 (1821-23, efter et Forslag

udarbejdet 1817); Indretning af Brandvagtspavilloner ved Nicolai Taarns Fod samt Forslag til Indretning af Slagterboder pas Nicolai Plads; Udkast til Dansesal i Eidsvoldbygnin-

gen i Norge. A.

Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 11 og 15 (Eidsvold); Arthur G. Hassø: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 281-83, 563-71; 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 49, 59-85, 76-78, 90.

Schmidt, Hans Michael Arnkiel, 1826-77, Maler. F. 30. Juli 1826 i Kbh., d. 19. Okt. 1877 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Postskriver, senere Postkontrollør Jakob Madsen S. og Johanne Marie Arnkiel. Ugift.

Uddannelse: Opt. pas Akad. Okt. 1841; vilde oprindelig uddanne sig som Figurmaler, men lagde sig i Stedet efter Blomstermaleriet; overgik 1844 til Dekorationssk. og vandt her den lille Sølvmed. 1852. Rejser og Ophold: Omkr. 1861 Tyskland, derefter 12 Aar i Sverige. Udstillinger: Charl. 1851-52, 59, 61.

H. M. A. Schmidt udstillede Blomsterstykker og desuden 1859 Tegninger til en Ligvogn, hvormed han deltog i Neuhausens Konkurs, men maatte hovedsagelig ernære sig som Dekorationsmaler. Efter at være vendt hjem fra Sverige arbejdede han først en Tid hos Niels Aagaard Lützen, derefter hos Maler-

mester J. M. Barnel. Red.

Schmidt (Smidt), Hanson, se Hanson-Schmidt.

Schmidt, Jacob, c. 1764-1807, Modellør. F. c. 1764, d. Sept. 1807 i Kbh.

Kom (if. egen Opgivelse) som 14-aarig i Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1778; nævnes endnu som Lærling 1784 og arbejdede her til Stadighed som Figurmager og Modellør til 1807, da han døde af Skræk under Byens Bombardement. Er sandsynligvis den ”Jacob Smidt”, der 3. Jan. 1780 nævnes i første Frihaandssk. hos Informator Clio.

Arbejder. If. bevarede Lister og Arbejdsbøger har S. paa Den kgl. Porcelainsfabrik udført en lang Række forsk. Figurer og Grupper; tilsvarende Eksemplarer (bl. a. Kunstindustrimus., Fr.borg, Rosenborg og Nationalmus.) bærer Signaturen S, som utvivlsomt med Rette bør betragtes som Schmidts. Denne Signatur mas dog kun opfattes som et Formereller Modellørmærke, S. er næppe i noget Tilfælde Inventor. Eksempler: Flora og Minerva (Kunstindustrimus.), Verdensdele, Bacchus paa Klippe, Gartner (Kunstindustrimus. ), Taalmodighed, Hørelsen (Nationalmus.), Aarstider, Kærlighed til Fædrelandet, Laagfigurer til Vaser, Juno (Rosenborg), Bergmand (Fr.borg). S. har desuden ligesom Fabrikkens andre Figurmagere fra Tid til anden maattet arbejde med ”Bordtøj”, udskære Isklokker, Frugtkurve etc.

Hans Navn er hidtil i .Litteraturen blevet sammenblandet med den svejtsiske Billedhugger Johan Jacob Schmid (s. d.), der 1779-86 opholdt sig i Kbh. og arbejdede som Figurmager paa Den kgl. Porcelainsfabrik. B.L.G.

Utr. X. (bl. a. Brev fra Nov. 1796 fra Jacob Schmidt til Den kgl. Porcelainsfabriks Administration i Fabrikkens Arkiv). - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 98; Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11 2, 1924.

Schmidt, Nicolai Outzen, 1844-1910, Bhgr. F. 2. Marts 1844 i Ribe, d. 18. Marts 1910 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Smed Niels Sørensen Jebsen S. og Esther Christine Outzen. Gift 1° 24. Sept. 1878 i Kbh. med Caroline Wilhelmine Augusta Søby, f. 2. Febr. 1849 i Kbh., d. 26. Maj 1882 sst., D. af Sergent Jørgen Christensen S. og Ane Marie Sophie Christine Lau. 2 ° 19. Aug. 1882 i Kbh. med Karen Kirstine Agier, f. 12. Okt. 1857 i Kbh., d. 2. Dec. 1938 sst., D. af Arbejdsmand Jens Pedersen og Maren Hansdatter og adopt. af Eline Marie A., f. Heger, Enke efter Læge i Vemmetofte Marc Alexis A.

Uddannelse: I Kunstdrejerlære i Varde 5 Aar, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Inst. Juni 1868; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang som Modellerer Marts 1872; lille Guldmed. 1874. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1873 (til Udførelse af større heroisk Figur);

Stoltenberg 1874 (for 3 Aar). Rejser: Sept. 1874 over Dresden og Bologna til Rom; Ophold her til Juli 1877, Hjemrejse over Archangelsk og London. Udstillinger: Charl. 1870-1910 (29 G. m. 60 Arb.); Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Stilling: Efter et Aars Tid at have arbejdet som Modellerer ved P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik egen Virksomhed som Terrakottafabrikant indtil 1884.

Arbejder: Kyklopen Polyphemos kaster en Sten efter Odysseus' Skib (lille Guldmed. 1874, Gipsekspl. i Aarhus og Ribe Mus.; Ekspl. støbt i Jern 1888) ; Relieffer til Altertavlen i Horne Kirke (Ribe Amt) (1874, Zink); Kristus vasker Peters Fødder (Basrelief i S. Johannes Kirken, St. Hans Torv). - Terrakottaarbejder (bl. a. en Suite Amoriner udf. paa egen Terrakottafabrik). Portrætter Statuette af Maleren A. Kiichler (Marmor, udst..1876); Overhofmester W. T. Oxholm (Gipsbuste, udst. 1878, Ribe Mus.); Fr. VII (Bronzestatue, rejst 1885, Torvet, Varde);

Maleren C. F. Sørensen (Buste, udst. 1887, udført til For. af 18. Nov.); Chr. Winther

(Statue i Zink, opst. 1897 ved Kochsvej 13-15); Emil Chr. Hansen (Buste, opsat 1900

ved dennes Mindetavle ved Elefantporten paa Carlsberg). Red.

T. f. Kunstind., 1888, 114-1ø.

Schmidt, Ole Jørgen, 1793-1848, Arkitekt. F. 10. Juli 1793 i Kbh., d. 27. Febr. 1848 i Hamborg, begr. sst. Forældre: Snedkermester Friderich S. og Laurence Sophie Kaas. Gift 22. Nov. 1816 i Kbh. med Karen Kirstine Starup, f. c. 1795 i Kbh., d. 29. April 1871 i Hamborg.

Uddannelse: Kom i Akad.s Bygn.sk. 1810; lille Sølvmed. 1811, store 1815; deltog uden Held i Guldmed.konk. 1816 (Et Militærsygehus), 1817 (En Børs), 1819 (Et Tøjhus) og 1821 (Et Landkadetakademi) ; fik lille Guldmed. 1823 (Et Kunstakademi) og store 1834 (En Torveplads) (havde vundet den sidste allerede 1828, men Overrækkelsen trak ud, fordi han ikke bestod de foreskrevne Prøver i Mekanik og Kunsthistorie før dette Aar). Stipendier: Fonden ad usus publicos 1825 og 27 (til Rejse), 1828 (til Værk om Pompeji). Rejser og Ophold: 1824-26 Italien (Nov. 1826 Neapel); Hjemrejse over Svejts (Genf, hvor han traf Prins Frederik (Fr. VII)), Paris (ankom 19. Juni 1827) og Holland og Belgien, ankom Kbh. Juli 1827; efter 1828 bosat i Altona; fra 1843 til sin Død i Hamborg. Udstillinger: Charl. 1811-28; Tyske Kunstneres Udst. i Rom 1826-27. Embeder: Assistent ved Akad.s Bygn.skole 1818-24; søgte 1836 og 40 forgæves om Embedet som Bygn.inspektør i Holsten; grundlagde vistnok s. m. Johan Matthias Hansen et Atelier for Bygn.kunst i Altona.

Arbejder: Synagoge og 2 Huse for den jødiske Menighed i Altona, Bauers Landhus i Dockenhuden, Prælaturbygningen i Preetz, Privathuse i Hamborg, Meyers Stokkefabrik paa Grasbrook, Projekt til Børs i Hamborg (Model fra 1836 i Kbh.s Bymus.); Engelsk Kirke paa Zeughausmarkt, sst. (1836-38). Tegninger til Støbejernsarbejder 1843-45.

I Rom blev Schmidt understøttet af Thorvaldsen, der anbefalede ham til Prins Chr. Frederik og skaffede ham Støtte fra Akad. til Hjemrejsen. Efter sin Hjemkomst nedsatte han sig i Altona, hvor han arbejdede s. m. Johan Matthias Hansen (s. d.) indtil 1834. Han søgte forgæves Optagelse i Akad. paa Grundlag af Tegn. indsendt fra Altona. S. var stærkt paavirket af C. F. Hansen (”...den berømte Kunstner, som jeg anser for en Lykke at kunne danne mig efter”, skriver han fra Rom). 1828-29 udgav han ”Skizzer af Ornamenter og Arabesker . . . . . . fra Pompeji, Herculanum og Stabiæ” samt ”Conturer af de antike Fresco-Malerier . . . . . i Pompeji, Herculanum og Stabiæ”. H. L.

Utr. K. (bl. a. Breve i Thorvaldsens Mus.). -Ernst Rump: Lex. der bildenden Kunstler Hamburgs, 1912; Th. u. B.; Hempels Avis, Nr. 18, 1835; J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, HI, 1854, 295, 305, 309; N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 38-39; N. C. L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, 1876, 264; Fr. Schiøtt i Arch., 1905-06, 378-83; C. M. Smidt: C. F. Hansen, 1911, 36; Flensborg Avis 28. Juli 1931 (paa Grundlag af Artikel af Ulrich Nabel i Hamburger Nachrichten 17. Juli 1931).

Schmidt, Per Linnemann, se Linnemann-Schmidt, Per.

Schmidt, Theodor Christian, - 1734-35 -, Stenhugger. Arbejdede 1734-35 ved Opførelsen af Eremitageslottet og udførte Gesimser, Frisør og Arkitraver i Sandsten. Red.

Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 295.

Schmidt, Valdemar, 1864-1944, Arkitekt. F. 9. April 1864 i Øster Kondrup ved Mariager, d. 13. Maj 1944 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Proprietær Rasmus Johannes S. og Petrine Christiane Schmidt. Gift 1. Juni 1895 i Kbh. med Olga Marie Møller, f. 19. Sept. 1875 i Æbeltoft, D. af Købmand Arnold M. og Augusta Hansine Cathrine Marie Muller.

Uddannelse: I Murerlære 3 Aar; Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1885; Afgang Maj 1892; i Uddannelsestiden Medarbejder hos Hans J. Holm og Martin Borch; Tegner hos Martin Nyrop under Arbejdet paa Kbh.s Raadhus. Stipendier: Reiersens Fond. Rejser: 1893 Italien; senere andre Rejser i Europa. Udstillinger: Charl. 1893-97; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Akad. Arkitektforenings Æresmed. 1944. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1914-16 og 22-24; Leder af samme Forenings Udvalg til Behandling af Honorar- og Retsspørgsmaal 1914-21, af Konkurrenceudvalget 1924-27; Medl. af Fr.berg Kommunalbest. 1917-21.

Arbejder: Elektricitetsværket i Kolding (1898) ; Badeanstalten København, Studiestræde 63 (1901-03, s. m. Gotfred Tvede og Ingeniør V. Nohr) ; Ejendommen Brøndsteds Allé 4-6 (1902-03, præmieret); De gamles Hjem, Kirkegaardsvej, Aarhus (1. Pr. 1899, opført 1902-04; Udvidelse 1925 af Frederik Draiby) ; S. Johannes Kirke i Aarhus (190205, s. m. Hack Kampmann) ; Kommuneskole, Duevej 63 (1. Pr. 1904) og Villa, Vangehusvej 15 (begge opført 1905-06) ; Kreditforeningen f. jyske Landejendomsbesiddere, Viborg (190506, s. m. Hack Kampmann) ; Postbygningen i Odder (1908) ; De kbh.ske Elektricitetsværkers Udvidelser (Understationerne Fælledvej, Bragesgade og Eskildsgade) (1908-35); Raad-, Ting- og Arresthuset i Kerteminde (1. Pr. 1907, opført 1910-11) ; Apoteket i Odder og Øster Hjermitslev Kirke (begge 1911); Karrébebyggelse, Amager Boulevard - Svinget - Ved Linden - Ved Amagerport (1913, præmieret 1914) ; Rødhus Kirke (1913) ; Hotel Terminus og Udvidelse af Panoptikonbygn. (1913) ; Karrebebyggelse Ingerslevsgade - Skjalm Hvides Gade -Sigerstedsgade (1915-16); Genopbygning og Udvidelse af S. Knuds Kloster i Odense (1915-19); Ejendommene Danas Plads 15-17, Carl Plougs Vej 6, Vodroffslund 2-4 (1917, præmieret); Brønderslev Kirke (1920-22 ; Taarnet 1926) ; Kontorbygning for Vestre Elektricitetsværk, Bernstorffsgade 15-17 (1921-24); Lønstrup Kirke (1926; Taarnet 1928). Restaureringer og Ombygning: Vejerslev Kirke (1902 -03) og Frøslev Kirke (1904-05) begge Thisted Amt; Amagerbanken, Amagerbrogade 25 (1920, s. m. J. Landbo Berthelsen; Ombygning 1936 af Fr. Galatius). Projekter: Kirke i Rønne (2. Pr. 1908); Politi- og Brandstation paa Fr.berg (1915); Frimurerloge paa Blegdamsvej (1920, præmieret).

En vis Konservatisme bevarede ofte Valdemar Schmidt for Tidens mere modebetonede

Retninger og gav hans Arkitektur, der slutter sig til Herholdts, en ikke ringe kunstnerisk

Kraft. (A.)K.M.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1898-99, 165-68 (Kolding Elektricitetsværk); 1899-1900, 151-53 (Præmiering af Projekt til De gamles Hjem); Arch., 1901-02 B, 85-89 (Badeanstalten København); 1904-05, 81-83 (Duevejs Skole), 513-15 (Brøndsteds Allé 4-6); 1905-06, 487-93 (Duevejs Skole); 1906-07, 501-06 (S. Johannes Kirke, Aarhus); 1907-08, 117-22 (De gamles Hjem, Aarhus), 381-83 (Raadhus i Kerteminde), 415 (Kirke i Rønne), 453-59 (Kreditforeningsbygn. i Viborg); 1908-09, 129-31 (Villa, Vangehusvej); 1913-14, 269-72 (Karrébebyggelse ved Amager Boulevard); 1914-15, 345-46 (Politi- og Brandstation paa Pr.berg); 1916-17, 189-91 (Karrébebyggelse ved Ingerslevsgade); 1920 (Frimurerloge); Ark. U., 1934, 79 (70 Aar); 1944, Tillæg S. 9 (Nekr.); Ill. Tid., 1905-06, 546 (Duevejs Skole); F. Beckett og F. Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 51, 53; K. Varming og V. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 120-21 (S. Johannes Kirke, Aarhus); V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 272; Forskønnelsen, 1914, 15 (Brøndsteds Allé 4-6); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 321 (S. Knuds Kloster); Aarhus gennem Tiderne, III, 1941, 167 (S. Johannes Kirke); Pol. 15. Maj 1944 (Nekr.).

Schmidt, Wilhelm (Wilm), - 1597-1641 -, Stenhugger og Billedskærer i Slesvig.

For Hertugerne af Gottorp havde W. S. mange Opgaver, oftest af rent haandværksmæssig Art som Fremstilling af Bøsseskæfter og Polering af Stenfliser. 1606 skar han Kartoucher til Bjælkerne paa den nye Gang i Gottorp Slot, 1614 arbejdede han under Jürgen Gower, 1630 huggede han det hertugelige Vaaben af Alabast til en Kamin paa den store Sal, og 1635 skar han 8 Træbilleder til

et lille Urværk. C.A.J.

Haupt, III, 1889; H. Schmidt: Gottorper Kiinstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Schmidt-Andersen, Johannes, f. 1902, Arkitekt. F. 23. Sept. 1902 i Odense. Forældre: Købmand Henrik Augustinus Andersen og Petra Johanne Schmidt. Gift 1. Okt. 1926 i Vejle med Lilli Gerda Mathiesen, f. 27. Nov. 1898 i Esbjerg, D. af Oldermand Mathias Berthel M. og Anna Geert.

Uddannelse: Realeks. 1917; Murersvend 1922 ; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1923 ; opt. paa Akad. s. A.; Afgang Maj 1928; Medarbejder hos Thomas Havning 1924, Henning Hansen 1928, Viggo Jacobsen 193132; selvstændig Virksomhed fra 1933. Stipendier: Bielke 1930; K. A. Larssen 1932. Rejser: 1925 Belgien, Frankrig, Italien; 1930 Sverige; 1932 Tyskland, Holland, Tjekoslovakiet og Østrig; 1935 og 36 Tyskland; 1937 Italien; 1938 Tjekoslovakiet; 1947 og 50 England. Udstillinger: Charl. 1929, 31, 34-38, 45; Byggeog Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1934. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1934-36, af Konk.udvalget 1938-42; Lærer ved Teknisk Skole fra 1947 ; Opmand i Murerfagets Voldgiftsret 1949-51; Vurderingsmand til Ejendoms- og Grundskyld 1950.

Arbejder. I Odense: E. Christrups Bog- og Kunsthandel, Vestergade 60 (1924-25);

Strøgpassagen” med Butikker og Beboelsesbygning (1926-27) ; Forretningsbygning, Nør-

regade 32 (1929-30); Eenfamiliehuse, Platanvej 43 (1926), Reventlowsvej 12 (1927) og

Guldbergsvej 5 (1928); Fabriksbygninger for Dansk Akkumulator- og Elektromotorfabrik

A/S, Ørstedsgade 10-24 og Snorresvej 4 (1946-49). 1 København: Eenfamiliehuse, Paa

Højden 17 (Eget Hus) (1933), Klampenborgvej 18 (1933), Bakkedal 12, 14, 16 og 18 (1933-35), Solvænget 18 (1934), Granhøjen 3, 17 (præmieret), 16 og 18 (1935-38), Kilde-

gaardsvej 26 (1935), Strandpromenaden 27 (1935), Tranegaardsvej 3 og Barsehøj 18

(begge 1936), Tingskiftevej 3 og Dronningemark 6 (begge 1937) og Svanemøllevej 78

(1938); Om- og Tilbygninger til Persil Kompagniet A/S, Carl Jacobsensvej 35 (1940-42),

til De Forenede Kulimportører, Holmens Kanal 5 (1941-42) og til Raadhusstræde 6 (1946). Projekter: Lejlighedstyper for Etagehuse (1. Pr. i Politikens Konk. 1929); Rækkehuse (2. Pr. i Konk. om Anvendelse af Icopal 1929); Eenfamiliehus (1. Pr. i Akad. Arkitektfors Konk. 1929) ; Elektrisk Køkken (1. Pr.1937). Har desuden tegnet Butiks- og Kontor-

inventar samt Møbler. K.H.J.

Bogladen, udg. af Otto Andersen og Alex Frølund, 1926; Ark. M., 1933, 206 (Eget Hus); 1935, 40, 41(Eenfamiliehuse); Nogle Eenfamiliehuse, 1935.

von Schmidt-Phiseldeck (egtl. von Schmidt genannt Phiseldeck), Carl Anthon Ferdinand, 1853-1917, Maler. F. 24. Nov. 1853 i Flensborg, d. 15. April 1917 i Sorø, begr. sat. Forældre: Sognepræst, sidst i Brønshøj, Carl Otto von S.-P. og Frederikke Vilhelmine Antoinette Bournonville. Gift 17. Juni 1887 i Herfølge med Anna Augusta Ahmann, f. 7. Juli 1862 i Kbh., d. 4. Dec. 1922 i Sorø, D. af Premierløjtnant, senere Forstander for Vallø Stifts Hospital i Herfølge Curt Alexander A. og Juliane Michaeline Hastrup.

Uddannelse: Dimitt. fra Chr. V. Nielsen; opt. paa Akad. Maj 1873, Elev til Foraaret 1880. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1887, 90; Sødrings Legat 1916 (livsvarigt). Udstillinger: Dec.udst. 1878, 81, 85; Charl. 1879-94, 98-1903; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Soransk Kunst 1936; Sdr.jysk Udst. 1937 (Charl.); Sep.udst. 1891 (Kunstfor.), 1904.. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1885; Mention honorable, Paris, 1889. Stilling: Tegnelærer ved den lærde Skole og Teknisk Skole, Hillerød, 1886-92 ; 1891 konstitueret Tegnelærer ved Sorø Akademi, fast ansat 1893-1915.

Arbejder: I det tidlige Foraar. En Regnbyge trækker op (udst. 1878); Stille Efteraarsaften ved Bagsværd Sø (udst. 1880) ; Kølig Dag i Forsommeren. Motiv fra Søborg Mose (udst. 1882); Paa Ordrup Mose. Sommerdag (1'884, Neuhausens Pr. 1885 og Mention honorable, Paris, 1889); Den store Bøg i Vallø Dyrehave (udst. 1886, tilh. Vallø Stift); Aftenlandskab (Møntion honorable, Paris, 1889); Hedebillede med opvoksende Bjergfyr og Gran. Motiv fra Birkebæk (skænket Enrico Dalgas 1891 i Anl. af Hedeselskabets Jubilæum); Sent paa Eftermiddagen. Parti fra Sorø Sø set fra Akademihaven (udst. 1894); Fra Højderne ved Sophiendal. Himmelbjerget i det fjerne (udst. 1902); Ved Tuelsø. Septemberdag (udst. 1903). Arb. i Sorø Mus.

Uden at der var Tale om direkte Elevforhold, sluttede Schmidt-Phiseldeck sig til Vilh. Kyhns Landskabsopfattelse. Ikke mindst i de smaa Arbejder viste han en lyrisk Naturfølelse, der ganske vist hemmedes af den ofte lidt smaalige Omhyggelighed i Gennemførelsen af Detaillerne i de vide Udsigter, han i Reglen valgte som Motiv. Som den dygtige Tegner, han var, forstod han at forme et Landskab sikkert og plastisk, men hans Kolorit havde ikke en tilsvarende Kvalitet.

En Søn, Carl Otto von Schmidt-Phiseldeck (1889-1918), som var Maler, udst. 1915 et

Maleri paa Charl. - H.M.

Auk.kat. 14. Jan. 1889; Siegfred Neuhaus i Soranerbladet, Il, 1918, 8; H. O. Olrik: Oversigt over Lærerstanden ved Sorø Akademi og dets Skoler 1822-1922, 1921-22, 92-93. Venstres Folkebl. 21. Nov. 1918 (om Sønnen).

von Schmidt-Phiseldeck, Otto, se under von Schmidt-Phiseldeck, Carl.

Schmidth, Olaf, 1857-1927, Arkitekt. F. 18. Juni 1857 i Odense, d. 20. Maj 1927 i Kbh., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Lærer ved Borgerskolen Marius S. og Juliane Louise Petersen. Gift med Andresine Marie Andersen, f. 6. Juni 1863 i Haarslev, Fyn, d. 12. Aug. 1948 i Kbh., D. af Gaardejer Andreas Hansen A. og Mathilde Henriette Sørensen.

Uddannelse, Stillinger og Hverv: Tegner ved Søminekorpset 1878, ved Orlogsværftets Bygningstjeneste 1. Nov. a. A.; Bygningsinspektør sst. og ved Nyboder 1899-1921; Korrespondent til Société frangaise des habitations å bon marchg; Medl. af det permanente internationale Udvalg for Bolighygiejne.

Paa en Tid, hvor det at forme Arbejderboliger arkitektonisk betragtedes som ”et kildent

Punkt” (Leuning Borch i Arch., 1903-04, 80), blev Olaf Schmidth den første, der tog denne

Opgave konsekvent op her hjemme, deltog i internationale Kongresser, holdt Foredrag og

skrev Artikler i Tidsskrifter (bl. a. Den tekn. Forenings Tidsskr., XIV, 1890-91, 1891, 83-

94). S. m. Gotfred Tvede byggede han Fr.berg Gasværksarbejderes Byggeforenings Huse ved

Peter Bangsvej 27-45, Jyllandsvej 23-25, 24-38, Kronprinsensvej 53-61, 48-54, Folkets Alle

1-43, 2-42, Frihedsvej 1-7, 2-4, Lighedsvej 1-13, 2-8 og Broderskabsvej 1-31, 2-18 (1900).

Det arkitektoniske Præg er her opnaaet ved at bygge alle Husene som Dobbelthuse for at

give dem en vis Fylde, desuden er de anvendte Motiver, fx Frontonerne, præget af Tidens

Palæstil. Mindre heldigt er det derimod, at Husenes Ydre i nogen Grad maskerer, at det

drejer sig om Dobbelthuse. Som ”Bygmester”, senere Bygningsinspektør ved Orlogsværftets

Bygningsvæsen var S. den egentlige Leder af denne Institutions Arbejde fra 1878 og en 30-

40 Aar fremefter. K.M.

Ark., 1896-97, 51-54 (O.S. om Arbejderboliger); 1897-98, 480-81 (Hornbæk Sanatorium, opf. 1897); 1900-01, 26-30 (O.S. og Cordt Trap om Arbejderboliger i Danm. (bl. a. Fr: berg Arbejderes Byggeforenings Boliger)); Arch., 1901-02, B, 181-88 (O.S. om Nyboder), 273-77, 281-87, 293-96, 303-05 og 310-13 (O.S. og Cordt Trap om Danske Arbejderboliger); 1903, 68 (25 Aar i Søværnets Tjeneste); 1904-05, 20-21, 2831 og 40-43 (O.S. om Arbejderboliger), 362-64 og 367-72 (O.S. om Bolighygiejne); Ark. U., 1927, 88 (Nekr.); Fr.berg 1858-1900, 1901, 276; C. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens Bygn.hist., 1932, 154, 156, 158, 159, 160.

Schmit, Wilhelm Ludvig, d. 1692, Maler. Begr. 22. Dec. 1692 i Kbh. (Petri). Omtales

1691 som Hofmaler og Værge for afdøde Hofmaler Chr. Müllers Børn. G.B.

Utr. g. - Pers. T., 2. Rk. IV, 1889, 3.

Schmitgen, Joachim, se Schmedtgen, Joachim.

Schmith, Elisabeth Drewes, se Drewes Kofoed, Elisabeth.

Schmith, M. W., 18. Aarh., Kbst.

En Serie satiriske Kobberstik fra 18. Aarh.s anden Halvdel er sign.: I. Wiedevelt inv., (M. W.) Schmith se. Stikkene er nummererede med Tal ml. 1 og 87, men kun 20 af dem er bevaret. Fr.borg ejer Tegn. til 4 af disse, det ene sign.: Abildgaard invt., og i Lynges Saml. fandtes Tegn. til 3, der ikke kendes i Stik; 37 af Original-Tegningerne var paa Hegels Auktion 1925, et Antal af dem findes siden 1950 i Kbh.s Bymus. Satirerne er gennemgaaende uforstaaelige for Nutiden, dog er vistnok baade Ewald og Wessel karikerede, saa Krohns Formodning om, at Bladene først er udført ml. 1796 og 1802, holder næppe Stik, medmindre det drejer sig om senere udførte Stik efter ældre Tegninger. Trods den plumpe Satire er de fleste af dem udført med en vis Dygtighed og er af højere teknisk Kvalitet end de fleste af Tidens satiriske Blade. Der kendes ingen samtidig Kobberstikker med Navnet M. W. Schmith; Sophus Jiirgensen har fremsat den Formodning, at de skyldes W. A. Muller (der vel vilde være anonym, da flere af Satirerne nærmest er majestætsfornærmende). - Arb. i Kbst.saml. og Fr.borg.

H.D.S.

Krohn, 1889 Sophus Jürgensen i Saml., 1926, 19, 21; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Schmitt, Hans, - 1615-29 -, Maler.

Blev 1615 Borger i Tønder, hvor Konterfejeren 1621 købte en, 1624 en anden Ejendom. Det vidner om hans Anseelse, at han blev Raadmand og 1629 fungerede som Kæmner. Paa en Rejse til Haderslev.Nov. 1627 blev han udplyndret af Soldater, men reddede sig dog hjem i Behold. S. m. Arvingerne efter Snedker Peter Petersen (d. 1627) (s. d.) krævede han 1627 Restbetalingen for Lektoriepulpituret i Tønder Kirke. Paa dettes Felter har H. S. malet 18 habilt gjorte Malerier, Evas Skabelse, Syndefaldet og nytestamentlige Scener fra Bebudelsen til Dommedag. Bagsiden er dekoreret med allegoriske Kvindeskikkelser, 8 Dyder og 4 Aarstider, staaende som Konturer paa grønlig, oprindelig metalskinnende Grund. Formentlig har han ogsaa malet Korsfæstelsesog Opstandelsesbillederne i Epitafiet over Hofbarber Hans Goldbeck i Sønderborg Kirke, sign.: Hans Smidt pinxit 1621. C.A.J.

Haupt, III, 1889; L. Andresen: Geschichte Tonderns I, 1939; Chr. Axel Jensen i Tønder gennem Tiderne, II, 1943, 570; J. Raben: Minder fra det gamle Sønderborg, 1947, 16 (Fra Als og Sundeved XXIV); samme: S. Maria Kirke i Sønderborg, 1950, 14.

Schmitz, Franz Liborius, c. 1762-1827, Silhouettør. F. c. 1762 i el. ved Bonn, d. 10. Marts 1827 paa Allingskovgaard, Hids Herred, begr. i Svostrup. Gift med Anna Dorothea Schousboe, døbt 23. Marts 1774 i Dalby, Fakse Herred, d. tidligst 1827, D. af Sognepræst Hans Hansen S. og Karen Pedersdatter Smith.

Skal være uddannet som Bogtrykker, slog sig paa Silhouetklipning og havde efter eget Sigende med denne Kunst berejst Frankrig, Tyskland og de danske Provinser, før han 1803 første Gang træffes i Norge (bl. a. Bergen og Trondhjem); 1804 var han i Gøteborg og i Viborg (under Snapstinget). Senest fra 1805 havde han fast Bopæl i Kbh., men ses stadig paa Rejse: 1807 og 11 i Gøteborg, 1812 i Gøteborg, Kristiania og Drammen, 1813 i Bergen og Kristiansand, i 1814 efter 2 Aars Fravær atter i Kbh., 1819 i Randers, 1823 i Odense og Nyborg; han døde paa en Rejse i Jylland. Hans Rejser kan især følges gennem de bombastiske Reklamer i lokale Aviser, hvori han tilbød at silhouettere Stedets Folk.

Udstillinger: Norsk Folkemuseums Særudstilling Nr. 13, 1922; Liljevalchs konsthal, Stockholm, 1930 (Kat. Nr. 89); Berl. Tid. Silhouetudst. 1931.

Arbejder: Over 200 norske Arbejder er katalogiserede af H. Grevenor; ogsaa i Sverige kendes en Del. Af danske Arbejder kendes: Gruppebilleder af Familierne Godsejer J. F. Utke til Brolykke, Godsejer Rasmus Ægidius til Quistrup, Garver Gotfredsen i Varde, Skræddermester Schaldemose i Kbh. (1827), ubekendt Familie (Berl. Tid. Silhouetudst. Nr. 392) (alle i Privateje); Selskabet ”24Tallet” i Odense (1823, Odense Raadhus); Enkeltportrætter af Medlemmer af dette Selskab (Fyns Stiftsmus., Odense); reklamerede 1819 med at have silhouetteret hele Kongefamilien; Silhouet af Kamma Rahbek (Bakkehuset) tilskrives S.

Schmitz' Silhouetter hører til de bedste fra Silhouetklipningens Glanstid i Aarene før og efter 1800. Hans Familiegrupper er let kendelige; Familiens Medlemmer afbildes i hel Figur mellem Træer i Haven med et Hjørne af Huset eller et Lysthus; i Luften flyver Fugle, og Baggrunden er ofte farvet rødlig forneden som Aftenhimlen; undertiden ses her i det fjerne Hjembyens Taarne i sløret Silhouet. Ofte har han anvendt en klippet oval Indramning med Ornamenter i Hjørnerne. G.B

T. Marstrand: Slægten Marstrand, 1.885, 149; G. Heilmann: Slægten Heilmann, 1893-95, 140-41; E. Hannover i T. f. Kunstind., 1896, 52, 171; E. Lexow i Kunst og Kultur. Studier og Afhandlinger. Lorentz Dietrichson tilegnet, 1.908, 157-76; G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, I, 1916, 219-20; 111, 1921, 389 ; Saml. t. Jydsk Hist. og Topografi, 3. Rk. V,1906-08, 526; H. Grevenor: Silhouetter, 1922, 54-67; Bergens Museums aarbok, 1923-24, 24-25; L. Bobé i Kat. over Berl. Tid. Silhouetudst., 1931, 13; Berl. Tid. 5. Dec. 1931 (K. Uldall); Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1946,132; GøteborgMuseum. Årstryck 1946, 134; Danske Slotte og Herregaarde. Ny Saml., III, 1946, 467; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949, 120-22.

Schneider, Christopher, - 1675 - før 5. Okt” 1701, Medaillør. Gift 29. Aug. 1677 i Stege med Kirsten Knag, D. af Raadmand Rasmus K. og Mette Thøgersdatter; hun nævnes som Enke 5. Okt. 1701.

Arbejder: Medailler over Gullands Erobring 1676,Venersborgs Erobring 1676, Helsingborgs Erobring 1676, Slaget i Køgebugt 1677, Niels Juel 1677, Chr. V.s Sejrsvindinger 1675-77, Ulrik Fr. Gyldenløves Bryllup 1677, Rygens Erobring 1678, Tapperhedsmedaille for Søog Landofflcerer, Frankrigs Fredsmægling, Freden i Lund 1679, Carl XI.s og Ulrica Eleonoras Bryllup 1680, Christiansøs Befæstning 1684, Flydedokken 1691, Elefant- og Danebrogsorden (Bagsiderne, 1693), Kronprinsesse Louises Ankomst 1696, Prins Christians Død 1698.

S. nævnes fra 1675 jævnlig i de kgl. Kammerregnskaber som Christoffer Stempelstikker eller Stempelsnider. Medaillen over Slaget i Køgebugt er ved sin Størrelse (128 mm) et Særsyn i teknisk Henseende, Portrætmedaillen af Niels Juel er fremragende; men i øvrigt hæver S. sig i kunstnerisk Henseende ikke meget over de samtidige Stempelskærere. C;.(3.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk.. 1918; C. A. Ossbahr: Mynt och medaljer slagna, for fråmmande makter i anledning av krig mot Sverige, 1927; G. Galster: Danske og norske Medailler og Jetons, 1936.

Schneider, Johan Ludvig, 1809-70, Skuespiller, Maler. F. 6. Febr. 1809 i Kbh., d. 30. Dec. 1870 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Slagtermester Christian Ludvig S. og Johanne Marie Møller. Gift 11. Nov. 1840 i Kbh. med Helene Laurentine Meden, døbt 20. Aug. 1808 i Aalborg, d. 30. Juni 1883 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Kippinge og Brarup Andreas Peter M. og Anne Kongslev.

Johan Ludvig Schneider var Skuespiller ved Det kgl. Teater 1832-67. Samtidig beskæf-

tigede han sig med Malerkunsten og uddannede sig som Landskabsmaler under Paavirkning

af bl. a. Louis Gurlitt, N. Simonsen og den tyske Maler Adolph Carl. Han udstillede paa

Charl. 1840-41, 45, 54, 58 (navnlig Landskaber fra Næstvedegnen og et enkelt fra Skaane).

Et Maleri (en Skydeskive med Fremstilling af Skuespillerne Anna og N. P. Nielsens

Hjem) (1842) samt en Tegning findes i Teatermus. Red.

Schnell (Snell), Bertel Ulrichsen, - 16911703 -, Maler. Nævnes 1691 i Viborg. Stafferede 1703 Inventaret i Østerbølle og Vesterbølle Kirker, dog i Hovedsagen med Bibeholdelse af de oprindelige Malerier fra omkr. 1600.

C.A.J.

Mads Pedersen Farstrups og Lauritz Andersens Dagbøger, 1813, 169; Viborg Købstads Hist., II. 1940, 442; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940.

Schnitker, Johan, - 1639-47 -, Billedskærer i Stedesand.

Stedlige Traditioner knytter Navnet til forskellige Arbejder i Nordfrisland, og de stadfæstes ved, at Altertavlen og Prædikestolen i Stedesand Kirke, henholdsvis fra 1639 og 1647, samt Altertavlen i S. Nicolai i Boldixum paa Føhr fra 1643 med 9 nytestamentlige Relieffer er gjort i samme Værksted. Til samme Gruppe hører ogsaa et Epitafium (1645) i Leck. Den landlige Kunsthaandværker staar under Hinrich Ringerincks Indflydelse.

C.A.J.

E. Pontoppidan: Danske Atlas, VII, 1781, 319; Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Krois Sild Tondern, 1939.

Schnitker (Sniker), Peter, - 1577-80 -, se Peter Schnitker.

von Schnitter, Michael (Michel) Christoph, 1662-1738, Officer. F. Nov. 1662, d. 1738 paa Kronborg, begr. 17. April i Helsingør. Forældre: Kurfyrstelig-brandenborgsk Oberhauptmann Onophrius v. S. og Margaretha v. Tessin. Gift 26. Dec. 1703 paa Vindeby med Eleonore Christine v. Qualen, f. 11. Juni 1684, d. 8. Sept. 1756 i Kbh., D. af Hofmarskal i Eutin, Gehejmeraad Otto v. Q. og Maria Friederica Wetzel v. Marsilien.

von Schnitter tjenstgjorde fra 1695 i den danske Hær, fra 1713 som Generalmajor, Afsked 1725. 1731 fik han af Kongen Betaling ”wegen gehabten Aufsicht” ved Fr. IV.s Castrum doloris i Odense. Har s. A. udført et Gouachebillede af dette Castrum doloris (Rosenborg). G.B.

Utr. K. - E. F. Ø. Lund, III, 1902, 7; Rockstroh i Dansk biografisk Leksikon, X-XI, 1941 (her Litt.).

Schobius, Christjern, 1872-1900, Maler. F. 5. Okt. 1872 i Aalborg, d. 7. Juni 1900 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Daniel Peter S. og Ane Kirstine Holst. Ugift.

Uddannelse: Var 3 Aar i Malerlære hos sin Fader; blev dimitt. fra Tekn. Sk., Aalborg, til Akad. og gik i dettes Forb.kl. Okt. 1892 Jan. 1894 med A. Kittendorff og Fr. Vermehren som Lærere; søgte Zahrtmanns Sk. i April 1895. Udstillinger: Charl. 1899-1901 (3 G. m. 6 Arb.); Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1933 (Kunstfor., Kbh.).

Arbejder: Akan stenes (1894) ; Tilhørere i en Landsbykirke (1894) og Pige, der læser et Brev (1898) (begge Kunstmus.); Far kommer hjem (1896), En Kostald (1899), Fakkeltog paa Nytorv i Aalborg ved Organist de Mezas Guldbryllup (1899), Det tabte Paradis (1899-1900), Selvportræt (Skitse), Portræt af Faderen, Interiør fra Heden, Kaalmark, Dameportræt (Skitse), Gade i Kbh. (Skitse), Markedsscene og Portræt af en Herre med Pincenez og Cigar (alle 12 Aalborg Mus.); Læsende Dame (c. 1895), Smeden (1899), Gammel Kone fra Blokhus og græssende Ko (alle 4 J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Den hjemvendte Amerikaner (c. 1896-97 P); Tegn. i Kbst.saml.

Schobius' Billede Det tabte Paradis, der var udstillet paa Charlottenborg, havde i sin Tid vakt en vis Opmærksomhed som et dristigt Forsøg i det sociale Genremaleri, men efter hans tidlige Død, der skyldtes et Ulykkestilfælde, var hans Navn gaget i Glemme, indtil Leo Swane fremdrog det i en Artikel i Tilskueren 1933, der gav Stødet til Kunstforeningens Mindeudstilling s. A., omfattende 47 Arbejder. Man kunde her fra S.s tidligste Forsøg følge hans Arbejde med Farven, hvor navnlig det korte Besøg paa Zahrtmanns Skole i 1895 synes af stor Betydning. Han havde i Skolens Aand arbejdet sig bort fra Valørmaleriet eller søgte i hvert Fald at forene dette med den radikale Dyrkelse af Farven.

Selv i S.s tidlige, endnu akademiprægede Billeder findes der karakterfulde Detailler (Akan stenes, 1894), og samtidig hermed var han i Stand til i sine mindre Arbejder at udtrykke sig frit og ubesværet som i Tilhørere i en Landsbykirke (s. A.), der er lige indtagende som Maleri og Skildring af Milieuet. Tydeligt træder hans Særpræg frem i Billeder som Far kommer hjem (1896), Den hjemvendte Amerikaner (c. 1896-97 ?) og Pige, der læser et Brev (1898); og at han ikke gik af Vejen for selv de mest komplicerede koloristiske Opgaver, viser det mærkelige Billede af Fakkeltoget (1899).

Nogle af hans Arbejder er beslægtede med tidlige Ting af Fynboerne, andre kan bringe

Fridolin Johansen, Albert Gottschalk, L. A. Ring eller Chr. Krohg i Erindring. S. stod midt i Kampen med sin kunstneriske Form, da han blev revet bort; men han bør mindes som en af de evnerigeste Unge fra denne Brydningstid. U.

Aalborg Stiftstid. 12. Dec. 1932; L. Swane i Tilsk., 1933 11, 87-96; Pol. 28. Sept. 1933 (K. Pontoppidan); K. Aa., 1933-34, 82, 285; M. Peschcke Køedt: Statusopgørelse i Malerkunsten, 1935, 94-96; Aalborg Amtstid. 18. Okt. 1941.

Scholl (ved Daaben Schall), Philip Jean Joseph (kaldet Johann), 1805-61, Bhgr. F. 25. (efter Kirkebogen 26.) Aug. 1805 i Bremen, d. 7. Okt. 1861 i Kbh. Forældre: Bhgr. Ignatus Stephanus S. og Agneta Ahrens. Gift 1. Febr. 1845 i Kbh. med Theodora Jucunda Dalhoff, f. 2. Okt. 1826 i Ønslev, Falster, d. 24. Juni 1892 paa Fr.berg, D. af Sognepræst Peder D. og Johanne Erasmine Grundahl.

Uddannelse: Elev af Faderen, der dog allerede døde 1821; derefter af Farbroderen Johan Carl S. i Darmstadt; 1829-31 og 1832-34 hos Konrad Eberhard i Miinchen, det mellemliggende Aar i Darmstadt; Studieophold i Rom 1834-40; i Thorvaldsens Værksted fra Okt. 1835-40; i 1842 kort Tid Elev paa Akad.s Modelsk. i Kbh. Rejser og Ophold: Sept. 1829 i Venedig; fra Miinchen i Sept. 1834 over Innsbruck, Verona, Vicenza, Padua, Venedig, Bologna, Florens, Arezzo, Perugia, Assisi til Rom, hvortil han kom 31. Dec. 1834; Sept.Okt. 1835 i Neapel; fra Rom 29. April 1840 over Orvieto, Florens, Livorno, Pisa, Genua, Milano, gennem Tyskland med Ophold bl. a. i Miinchen, Dresden og Berlin, til Kbh., hvor han ankom 31. Juli 1840; Afrejse fra Kbh. 1851; Ophold i Bremen 1852-56; fra Febr. 1856 i Kbh. til sin Død. Udstillinger: Charl. 1842-43. Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1855 (kunstindustrielle Arb. for H. C. Drewsen).

Arbejder. Selvstændige Arbejder: To Sfinkser paa Portalen til Frimurerlogen i Darmstadt (1826) ; Relieffet: Lader de smaa Børn komme til mig (Kunsthelle, Bremen) ; Engel med et Barn (udst. 1842); Udkast til Restaurering af Dronning Margrethes Gravmæle i Roskilde Domkirke (udst. 1842, ikke udført; Tegn. i Nationalmus.); Væddekørende Genier, Frise udført i Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfagader (1844, fornyet af Axel Johansen 1936-37). - Tegninger og Modeller til kunstindustrielle Arbejder bl. a. for Hof-Kunstdrejer J. G. Schwartz (J. G. S. & Søn), Zink- og Bronzestøber Lauritz Rasmussen, Hofgørtler H. Dalhoff og for H. C. Drewsens Galvanoplastiske Etablissement. Tegninger fra Italienopholdet i Kbst.saml. og i Privateje.

Arbejder efter Model af andre Kunstnere: Marmoreksemplarer af Værker af Martin Wagner, bl. a. Buste af Biskop Julius Echter von Mespelbrunn til Walhalla (Rom 1837). Marmoreksemplarer efter Thorvaldsens Værker: Siddende Amor med Lyren, Relieffet De tre Gratier og Amor, En Hyrdinde med en Amorinrede (alle 1836, i Thorvaldsens Mus.); Parcerne, Høsten (begge 1837, Thorvaldsens Mus.); Alexander paa sin Triumfvogn (1837, opsat i Cortilen i Palazzo Giraud Torlonia, Rom); Forsar, Achilles og Penthesilea, Achilles og Patroklos, Venus og Amor, Herkules og Hebe, Statuen af Hyrdedrengen (alle 1838, Thorvaldsens Mus.); Minerva og Prometheus, En dandsende ung Pige, Vinteren (alle 1839, Thorvaldsens Mus.); Siddende Amor med Lyren (for Dronning Caroline Amalie) (1842); Kristus (i mindre Størrelse for Hambro) (1843) ; Marmoreksemplarer efter Thorvaldsens Værker udført under H. W. Bissens Tilsyn i Kbh.: Psyche med Urnen (1840-41, forh. Thorvaldsens Mus., solgt 1922 til Generalkonsul Johan Hansen); Venus med Æblet (forh. Thorvaldsens Museum, solgt 1929 til Direktør Krøyer Kielberg, nu i den danske Ambassade i London); Den triumferende Amor (1844, Thorvaldsens Mus.); Apostlene Andreas og Jacob, Kristi Daab og Nadveren (alle 1844, Frue Kirke); Fyrstinde Bariatinsky (Replik udført til Fyrst Bariatinsky 1848-49). - Paa egen Haand udført Buste af Chr. VIII efter Thorvaldsen for Grev F. v. Reventlow, London (udsi. 1843); Buster af Chr. VIII og Caroline Amalie for Grev Blome (1843, nu i Mus. paa Gottorp).

Efter Model; af H. E. Freund: 4 Relieffer (Selens og Helios) til Pilasterkapitælerne paa Thorvaldsens Museums Hovedfacade, Sandsten (1843).

Efter Model af H. W. Bissen: Paris (Glyptoteket), Psyche, Cephalus og Atalante (Baurs Landhus Blankenese ved Altona) (alle udført i Marmor 1840-41) ; Marmorbuster af J. F. Schouw (1856) og af L. N. Hvidt (1856) ; Gravmonument over Grosserer Chr. Mortensen Broberg (1856, forh. Gentofte Kgd.) ; medvirkede ved Udførelsen af Fr. VI.s Statue og Landsoldaten (1857), formentlig ved Ciseleringen.

Scholl, der var af en kendt tysk Billedhuggerslægt, var ikke selv noget betydeligt Talent, men en duelig Haandværker, der havde let ved at indordne sig under andre Kunstneres Stil. Hans Livsbane blev derfor i høj Grad bestemt af hans Tilknytning til flere større Billedhuggeres Værksteder. Fra 1835 arbejdede han hos Thorvaldsen i Rom med Marmorhugningen af de Værker, der af denne var bestemt til at indgaa i Museet.

Fra 1840 fortsatte han Arbejdet i Kbh., til Dels under H. W. Bissens Tilsyn, ligesom han ogsaa arbejdede paa Bissens egne Værker.

Thorvaldsen synes selv at have været tilfreds med S.; ved Synet af S.s Marmoreksemplar af den ”Siddende Amor med Lyren” skal Thorvaldsen have udtalt: ”Der har S. udført et Mesterstykke i Marmorhugning” (cit. af Malthe), og F. C. Olsen giver ham det Skudsmaal, at han ”arbejder med udmærket Færdighed i Marmor og behandler Arbejdet med stor Kærlighed og Omhu”. H. W. Bissen var yderst tilfreds med S., der da ogsaa synes at have ydet sit bedste ved Udførelsen af denne Kunstners Værker. Derimod var J. A. Jerichau, der i det hele taget saa med vaagen Kritik paa den posthume Marmorudførelse af Thorvaldsens Værker, meget skarp i sin Bedømmelse af S., og det lykkedes ham ved en Underhaandshenvendelse (1848) til en af Executorerne i Thorvaldsens Bo, Professor H. N. Clausen, at forhindre S.s fortsatte Arbejde med Marmorhugning af Thorvaldsens Værker.

Man kan disputere om Motiverne bag Jerichaus Démarche (nationale Grunde spillede uden Tvivl ind; J. omtaler S. som ”Tyskeren” i Brev til Fru J. Rom d. 15. Nov. 1848), men givet er det, at den upersonlige og slappe Marmorstil i de af S. i Thorvaldsens Værksted i Rom og senere i Kbh. udførte Værker har været skæbnesvanger for Bedømmelsen af Thorvaldsen baade som Kunstner og som Marmorhugger, indtil en nyere Tids Indkøb af fine Marmoreksemplarer fra Thorvaldsens Atelier har givet Anledning til en Revision af denne Opfattelse.

Efter Treaarskrigens Afslutning forlod S. Danmark (1851) og forsøgte Lykken i Bremen

nogle Aar, men vendte i 1856 tilbage til Kbh., hvor han atter en kort Tid blev beskæftiget

af Bissen, men da hans Syn var svækket, indskrænkede hans Virksomhed sig snart til

at levere Tegninger til Kunsthaandværk og Industri. I 1861 søgte han en Understøttelse af

Staten, men fik Afslag. E.K.S.

Utr. K. - Dagbog i Thorvaldsens Museum. - Akten der Loge Joh. d. Ev. zur Bintracht, Darmstadt, 1826; F. C. Olsen i Dansk Folkekalender for 1842, 39; H. A. Mufler: Der Dom zu Bremen, 1861, 35; Secher Malthe: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbejder, 1875, 15 f.; N. Bøgh: Erindringer af og om Jens Adolf Jerichau, 1884, 196 f.; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Berl. Tid. Søndag 14. Maj 1944 (Hans Brix); H. Rostrup: H. W. Bissen, 1-11, 1945.

Scholten, F. C., - 1743 -, Kbst.-Dilettant,

Elev af J. Fosie, i hvis ”Lære-Klude” (Fol.Udg. 1743) 4 Tavler i Kvart og Oktav er

sign. F. C. Scholten og dateret 1742 og 1743. De er antagelig Kopier efter italienske Landskabsbilleder. Et Italiensk Prospekt i Kvart, dateret 1744 og sign. C. Scholten, er antagelig

udført af samme. Arb. i Kbst.saml. - F. C. S. er trods Stikkenes tidlige Datering højst

sandsynligt identisk med Sekondløjtnant Friderich Christian Scholten (1729-51). H.D.S.

Scholten, Frederikke Caroline Emilie, se under Schiolten F., - 1834 -.

von Scholten, Jobst, c. 1647-1721, Fæstningsingeniør, Byplanarkitekt. F. c. 1647 i Amsterdam, d. 7. Nov. 1721 i Kbh., begr. i Altona. Fader: Over-Landbygmester i Amsterdam Heinrich v. S. Gift 1° 15. (7.) Maj 1673 i Herzhorn med Adelgunde Mechtilde (Mathilde) Rømeling, f. 3. Dec. 1654, d. 13. Febr. 1714 i Itzehoe, D. af Dr. med., senere Garnisonsmedicus i Kbh. og Glykstad Conrad R. og Suana (Anna) Elisabeth Ruse (Ruse). 2° 25. Juli 1714 i Hamborg med Charlotte Amalie v. Plessen, f. 6. Okt. 1686, d. 23. Febr. 1740 i Kbh., D. af Amtmand, senere Generalløjtnant Samuel Christoph v. P. og Catharine Margrethe Elisabeth v. Dalwig.

S. -skal omkr. 1662 være kommet til Danmark, mulig paa Grund af Slægtskab med Henrik Ruse (s. d.), til hvis Regiment han var knyttet til omkr. 1677. Gjorde hurtigt Karriere: 1679 Oberst, 1687 Brigader, 1690 Generalmajor, 1701 Generalløjtnant, 1710 Øverstbefalende over Hæren til 1716. Med Dygtighed deltog han i Tidens Krige, fra 1701 til 1708 i den spanske Arvefølgekrig, knyttet til det danske Hjælpekorps. S.s egentlige militære Fag var Fortifikation, som han havde studeret, først under H. Ruses Vejledning, senere i Holland og Brandenborg. Gjorde derfor god Fyldest paa dette Omraade i de mange Krige. 1685-1701 var han Inspektør over Fæstningerne i Hertugdømmerne og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst og Chef for disse Provinsers Fortifikationsetat.

Arbejder: Byen Christiansborg i Oldenborg (1681-92); de store Udvidelser af Rendsborg med Neuwerk i Syd og Kronværket i Nord (1690-1701). Af hans mangfoldige Fortifikationsarbejder er der Grund til at fremhæve hans vidtløftige Projekt 1717 til Modernisering og Ombygning af Kbh.s Befæstning, approberet af Kongen, men ikke realiseret.

Som Fæstningsingeniør var S. udgaaet fra H. Ruses Skole og i Gæld til det nynederlandske Fortifikationssystem, hvis Hovedmand var Menno v. Cohorn (d. 1704). Men efterhaanden blev han øjensynlig stærkt paavirket af Vauban (d. 1707), som allerede Rendsborgprojekterne viser. Som Byplanarkitekt viser begge hans store Arbejder ham som fuldt fortrolig med Tidens Krav til den ideale Fæstningsby. Baade Christiansborg og Neuwerk er Centralanlæg med en Midtplads, hvorfra Radialgader udgaar, hveranden til en Bastion, hveranden til Kurtinemidte samt behørige Ringgader. Disse Byanlæg er ganske i den italienske Renæssances Aand. Det er særlig i den præcise Udformning af Skemaet, de har deres Værdi, mindre i æstetiske Inventioner. V.L.

V. E. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og IngenieurKorpset 1684-1893, 1893, 8; Vilh. Lorenzen 1 Problemer i Kbh.s Historie 1680-1757, 1942-43, 151 f. (Seertryk); samme: Haandtegnede Kort over Kbh. 1660-1757, 1942, Tvl. %%V; samme i Hist. T., 10. Rk. V, 1939, 464 ff.; samme i Holland og Danmark, I, 1945, 472 f.; L. Bobé sst., II, 1945, 417; F.

Schråder: Rendsburg als Festung, 1939, 68 ff. (Quell. u. Forsch. XXII).

Scholtz, C. F., - 1779 -, Stukkatør. Arbejdede 1779 paa Juelsberg og Holsteinborg under G. E. Rosenberg; muligvis en Slægtning er Elias Scholtz, som arbejdede med Stukkaturer paa Wandsbek under C. G. Horn (s. d.). B.L.G.

P. Hirschfeld: Schlesw: Holst. Herrenhåuser, 1935; Bredo L. Grandjean i Nyt T. f. Kunstind., 1946, 186.

Scholtz, Elias, se under Scholtz, C. F.

Schondel, Ludvig Otto Sophus, 1837-1905, Maler. F. 8. Juli 1837 i Middelfart, d. 10. April 1905 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Apoteker Vilhelm August Samuel S. og Louise Augusta Elberling. Gift 1. Aug. 1878 i Kbh. med Anna Franciska Fricke, f. 7. Juli 1849 i Roskilde, d. 4. Jan. 1934 i Kbh., D. af Smedemester August Johan F. og Marie Cathrine Andersen.

Uddannelse: Kom 15 Aar gl. i Malerlære i Kbh.; opt. paa Akad. i 1. Ornamentkl. Okt. 1854; avancerede til Modelak. Jan. 1859; lille Sølvmed. 1859 i Dekorationssk. og 1862 i Modelak. ; uddannede sig som Dekorationsmaler under G. Hilker og arbejdede under denne bl. a. ved Udsmykningen af Universitetets Festsal. Stipendier: Akad. 1870, 71. Rejser: 1870-72 Italien (navnlig Rom og Pompeji). Udstillinger: Charl. 1859, 62, 66, 69, 73, 83-87. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Stilling: Lærer ved Akad.s Dekorationsskole 1873-81 (efter Hilker).

Arbejder: Parti af Glaciet ved Nørrebro (udst. 1862) ; Parti ved Grib Skov (udet. 1866) ; Udkast til Dekoration af Buegangene ved Chr.borg (udst. 1869, Neuhausens Pr.); Tegninger fra Rom og Pompeji (udst. 1873) ; En Julerose (udst. 1883); Blomster og Frugter (udst. 1885); Kinesiske Pæoner (udst. 1887).

Schondel virkede hovedsagelig som Dekorationsmaler, og han har foruden i mange Privatbygninger udført Dekorationer i S. Paulskirken i Kbh. samt foretaget Restaurering af Dekorationerne i Løveapoteket. Red.

Arch., 1900-01, 240 (Løveapoteket); F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928.

Schoonjans, Anton(i), c. 1655-1726, Maler. F. c. 1655 i Antwerpen, d. 13. Aug. 1726 i Wien.

Nævnes 1668-69 som Lærling hos Erasmus Quellinus; 1674 i Rom, senest 1693 i Wien, omtales 1695 som kejserlig Hofmaler; AprilJuni 1696 i Kbh. s. m. J. F. Douwen (s. d.); senere i Berlin, Holland, Diisseldorf og fra 1716 i Østrig.

Arbejder: Selvportræt i Uffizierne; religiøse og mytologiske Billeder i Wien o. a. St. Paa Rosenborg hang i Slutningen af 17. Aarh. Diana og Endymion samt Portrætter af Chr. V, Prinsesse Sophie Hedvig og Prins Wilhelm, alle 4 malede 1696; de 2 sidste maaske identiske med bevarede Billeder paa Fr.borg (Kat. 1943 Nr. 2915) og Rosenborg (Inv. Nr. 8-54). G.B.

Th. u. B. - Det kongelige Konst-Kammer samt Rosenborg Slots Inventarium, udg. af H. Holck, 1775, 133-34; Th. Faaborg i K. Aa., 1924-25, 224-40.

Schorn, Sophus Wilhelm (Willy) Maximilian, 1834-1912, Forfatter, Maler. F. 6. Dec. 1834 i Kbh., d. 25. Marts 1912 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Litterat og Oversætter, cand. jur. Peter Theodor S. og Sophie Ernestine Meiners. Gift 17. Marts 1860 i Kbh. med Victoria Angelique Haas, f. 8. Sept. 1840 i Kbh., d. 4. Maj 1922 sst., D. af Vekselmægler Peter Georg H. og Henriette Lovise Wengel. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1850 (anbefalet af G. F. Hetsch) ; gennemgik Akad.s lavere Skoler til Foraaret 1852 ; virkede derefter nogle Aar som Tegnelærer og besøgte 1870-74 atter Akad. Udstillinger: Charl. 1868, 72-74. Stilling: Lærer i bl. a. Tegning og Tysk ved Borgerdydskolen paa Chr.havn og Tyskreformert Skole.

Arbejder: Siddende Bondemand (1854, forh. Joh. Hansens Saml.); Tegnet Selvportræt

(c. 1855, Fr.borg); Graavejrsstemning (udst.1868); Hønsenes Besøg hos Kyllingehønen

(udst. 1872); Ved et aabent Vindue (udst. 1874) ; Arb. i Øregaards Mus.; har udgivet

nogle Erindringer: Da Voldene stod (1905), Fra gamle Skuffer (1906, ill. med Skitser og

Pennetegninger) og i novellistisk Form: Hvad Grandmama oplevede. Silhouetter i Ramme

(1909). Red.

Nat.tid. 25. Marts 1912; Berl. Tid., Pol. og Vort Land 26. Marts 1912; Børge Janssen: De Reformerte i Danmark, 1922.

Schottmann, Johan Bernhardt, c. 1734-86, Murermester fra Tyskland. F. c. 1734, begr. 15. Marts 1786 i Kbh. (Petri). Gift med Anna Cathrine Biergaard, f. c. 1744, d. 26. Juli 1815 i Kbh.

Schottmann fik Borgerskab i Kbh. 11. Maj 1763.

Arbejder: Takkelagehusene paa Frederiksholm (Orlogsværftet) (opf. 1767-72 efter Projekt af Philip de Lange (approberet 1753), forhøjede omkr. 1858); Strandgade 10 (J. B. Schottmanns Gaard) (1775); Overgaden o. V. 58-62 (Søkvæsthuset), Fløjen mod Baadsmandsstræde (1780-81)., A.

Pers. T., 5. Rk. II, 1905, 245; Vilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst, 1914, 56 (Strandgade 10); C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932, 100, 110 (Takkelagehusene); samme: Danske Borgerhuse, 1943, 117 (Strandgade 10); Fort. over fredede Bygninger, 1944 og 49.

Schou, Charles Jacob, f. 1884, Arkitekt. F. 30. Okt. 1884 i Charlottenlund. Forældre

Malermester Jacob Theodor S. og Christiane Caroline Lund. Gift 1 ° 2. Juli 1905 i Kbh. med Ella Kristine Erichsen, f. 25. Okt. 1880 i Kbh., d. 15. Okt. 1924 paa Fr.berg, D. af Guldsmed Greis Mathias E. og Hanne Sophie Christoffersen. 2° 4. Febr. 1928 paa Fr.berg med Operasangerinde Etelka Verona (Barkany-) Moritzon, f. 12. Juli 1887 i Kbh., d. 2. Aug. 1950 i Skodsborg, D. af Vekselerer Ludvig Jacob M. og Malvine Barkany.- 3° 28. April. 1951 paa Fr.berg med Gudrun Anna Borchsenius, f. 5. April 1898 i Skjold, D. af Sognepræst, sidst i Sæby, Vendsyssel, Gustav Theodor B. og Louise Walsøe.

Uddannelse: Tømrersvend og dimitt. fra Tekn. Sk. 1902; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1904 og besøgt dette til 1905; fra 1902 Medarbejder bl. a. hos Emil Blichfeldt, C. Leuning Borch og Carl Brummer; selvstændig Virksomhed fra 1910. Stipendier: Stoltenberg 1927. Rejser: 1904-05 Tyskland, England; 1913 England; 1914, 21 Sverige; 1921 Tyskland; 1925, 27 Sverige, Norge; 1928-29 Tyskland, Holland, Belgien, England, Tjekoslovakiet, Østrig; 1930-38 aarlige Rejser til Sverige; 1939 Belgien, Frankrig, England. Udstillinger: Den frie Architektfor. 1915; Charl. 1934-38, 43. Hverv: Konsulent i Byplanlægning for Stadsingeniøren i Kbh. 191825; Medstifter af Dansk Byplanlaboratorium 1920-.21, Medl. af sammes Arbejdsudvalg 1921-25 og af Plenarforsamlingen og Repræsentantskabet fra 1925; Formand for den danske Gruppe af ”Neues Bauen” 1929-33; Medl. af Akad.raadet 1931-43, af Akad. fra 1943 og af Best. for Thorvaldsens Mus. 1937-48 ; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1942-49 ; Medstifter af og Formand for Landsraadet for Bykultur 1949.

Arbejder. Byplanforslag: Aalborg (1912); Vigerslev Haveforstad (1915-18); Banegaardsterrænet, Kbh. (1915-18); Bispebjerg Villakvarter med Grundtvigskirkens Placering (1916-18); Forslag til Decentralisation af Storkøbenhavn (1920-23) ; Nykøbing F. (1920) ; Mommark (1922); Struer (1923). Boligkomplekser: Haraldsgade 7-9 m. fl. (1912-15); A/S Haabets Ejendom, Amagerbrogade 4-16 (191213, s. m. V. Dan, præmieret); Andelsboligselskabet ”Bispebjerg", Bispebjergvej (c. 1923, s. m. G. Gøssel) ; ”Paa Bjerget”, Bebyggelse omkr. Grundtvigskirken (1924-26, s. m. P. V. Jensen Klint, G. Gøssel og O. Wittrup) ; ”Valkyrien”, Valkyriegade (1924); ”Nørrebrohus”, Nørrebrogade - Mimersgade (1924, s. m. Erik Kragh); ”Gartnergaarden”, Haraldsgade - Sigurdsgade (1926) ; ”Skovgaarden", P. G. Ramms Allé (1932-33) ; ”Lille Tuborg”, Gl. Vartovvej 25A-29, Strandagervej 1-3 (1933, pr.); Marielyst, Peter Bangs Vej 99-101 (1933) ; Bangsbohus, Peter Bangsvej (1934); ”Rønbækhus”; Strandvej 99 - Gl. Vartovvej 26-28 (1934-35); Nørrebrogade 174-76 (1934-35, s. m. Erik Kragh); Høeghsmindepark 3-15, 2-16 (1935, pr.); Rækkehusene Plantageparken, Lyngbyvej -Fuglegaardsvej (1941, s. m. Ib Schou); Aldersrenteboliger, Nørrebro Vænge I ved Nærumgade (1943); Filosofvænget - Fr.borgvej Orgelbyggervej (paabegyndt 1947) ”Knudsgaarden”,Hj. af Bellahøjvej og Dybendalsvej (1948; s. m. Erik Kragh); ”Nannasgaard” I, II og III, Nannasgade - Haraldsgades Forlængelse (1945-49, s. m. Erik Kragh) ; desuden eget Landhus ”Elverhøj” ved Esrom (1940). Projekter: Bebyggelse af Islands Brygge (3. Pr. 1906) ; Belysningsvæsenets Bygning, Kbh. (1909) ; Østifternes Kreditforening (3. Pr. 1913); Gótaplatsen i Gøteborg og Ordning af Fr.berg Allé (begge 1926, s. m. G. Gøssel); H. C. Andersen-Parken med Eventyrhaven (1926); Vejføring og Tunnel gennem Fr.berg Bakke (1921-42). Litterære Arbejder: Om Bybygningskunst (1923) ; desuden Artikler i Tidsskrifter (Kritisk Revy, Architekten m. fl.) og Dagblade.

Charles J. Schous Indsats ligger paa to Omraader: Byplanbevægelsen og Boligbyggeriet. Paa det første Omraade hører han til Pionererne. Som et Eksempel paa hans paa en Gang saglige og kunstnerisk indstillede Boligarkitektur kan fremhæves Lille Tuborg ved Strandvejen. Hans Udvikling er for øvrigt forløbet inden for den almindelige Ramme fra begyndende, endnu malerisk præget Saglighed over Klassicisme til moderne Enkelhed. S. har desuden beskæftiget sig med arkitekturteoretiske Spørgsmaal. (K.H.J.)K.M.

Arch., 1906-07, 228 (Islands Brygge); 1913-14, 285-86 (A/S Haabets Ejendom); 1926, 57-62 Gøtaplatsen og Fr.berg Allé), 301-04 (Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken); Ark. U., 1941, 138-39 (Plantageparken); 1942, 105 (Tunnel gennem Fr.berg Bakke); 1943, 42-43 (Boliger for Aldersrentenydere); 1947, 117-19 (Boligbebyggelse v. Fr.borgvej); 1948, 94-95 (Knudsgaarden); Ark. M., 1934, 121-24 (Lille Tuborg); 1936, 137, 164 (Lille Tuborg), 138 (Høeghsminde); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern Danish Archltecture, 1927, Tvl. VIII ff.; Charles J. Schou i Havekunst, 1926, 73-83 (Eventyrpark); Byggeforum, 1944, 85 (Boliger for Aldersrentenydere).

Schou, Frederik Ludvig, 1800-51, Maler, Købmand. F. 22. Sept. 1800 i Slagelse, d. 5. Juni 1851 i Frederikssund, begr. sst. Forældre: Møller Hans Abelin S. og Mette Cathrine Hansen. Gift 16. Nov. 1836 i Kbh. med Arine Christine Werliin, f. 2. Febr. 1810 i Kbh., d. 20. April 1892 sst., D. af Maler Andreas Frederik W. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Elev af Akad. (i 1. Frihaandssk. April Kvartal 1824) og som Dyrmaler af C. D. Gebauer. Udstillinger: Charl. 1823-24 (3 Kopier. Landskaber med Kvæg).

Af F. L. Schou, som kopierede hollandske Mestre og skal have malet flittigt efter Naturen, kendes intet Arbejde. Paa Grund af Faderens daarlige økonomiske Forhold maatte han opgive sine Studier for at blive Købmand, men han skal (if. et Brev fra Sønnen P. A. Schou) have bevaret en varm Kærlighed til Kunsten. Han gav saaledes Sønnen L. A. Schou den første Vejledning i Tegn. Red.

Utr. K. - Jens Pedersen: P. A. Schou, 1929, 17; H. J. Schou og Henrik Bramsen: Maleren L. A. Schou, 1947, 11.

Schou, Hans Henrik, 1884-1949, Maler, Forsikringsmand. F. 10. Sept. 1884 i Kbh., d. 19. Marts 1949 i Rørvig, begr. sst. Forældre cand. polyt., senere Direktør Hans Henrik S. og Christianna Georgia Marstrand. Gift 1 ° 10. Juni 1912 i Kbh. med Astrid Allen, f. 2. Juni 1890 i New York, D. af Komponist Georg A. og Alma Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 14. Dec. 1930 i Roskilde med Margrete Laub Hansen, f. 1. Febr. 1895 i Kbh., D. af Søminemester, senere Maskininspektør, cand. polyt. Holger Axel H. og Johanne Arngoth Haae Laub.

Uddannelse: Student 1903 ; cand. phil. n. A.; i Smedelære 1903-04; besøgte Tekn. Sk. 190405 bl. a. under H. Grønvold; opt. paa Akad. Okt. 1905 ; Afgang Maj 1909 ; har desuden en Vinter tegnet hos P. A. Schou og nogle Maaneder 1906 arbejdet under Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke. Rejser: 1910 England, Holland, Belgien; 1911 Paris (1/2 Aar). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 10-11; Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1914-21; Sep.udst. 1911 (s. m. Johannes Hohlenberg). Udmær keller: Sødrings Pr. 1919. Stillinger: Signerende Kunstner ved Den kgl. Porcelainsfabrik 191213 (Underglasur); ansat i Assurancefirmaet Joh. Frimodt 1920; Kontorchef i Livsforsikrings A/S Thule 1922, Direktør sst. 1927-46. Hverv: Formand for Kunstnernes statsunderstøttede Croquisskole 1920-45; Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov. c. 1915-20, for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1930-46.

Arbejder: Sommermorgen paa Grønttorvet (1911, Bymus.); Akademiske Skytter har gjort Holdt (udst. 1915, Studenterfor.); Vejen fra Aalsgaarde til Apperup (Sødrings Pr. 1919); Landskaber (bl. a. fra Høje Sandbjerg og Agernæs) og Figurbilleder; Opstandelsen (Altertavle i Søllinge Kirke (Kopi efter Carl Bloch), Akad.s Approbation 1911); har udført Raderinger og givet enkelte Tegninger til kunstindustrielle Ting. - Efter i 26 Aar at have været beskæftiget i Forsikringsbranchen begyndte S. i 1946 atter at male. Red.

Berl. Tid. 9. Sept. 1911 (C. A. Been).

Schou, Helen, f. 1905, Bhgr. F. 19. April 1905 paa Fr.berg. Forældre: Veksellerer Ivar Müller Ree og Dagmar Albeck. Gift 12. Nov. 1926 med Prokurist i, senere Direktør for C. Schous Fabrikker Holger Høiriis S., f. 4. Marts 1903 i Kbh., S. af Fabrikant Lauritz Kiellerup Bøggild S. og Kristiane Thomasine Marie Høiriis.

Uddannelse: Tegneundervisning hos Agnes Jensen (gift Weie) 1922-24; Elev af Anne Marie Carl Nielsen 1922-27; Tegneundervisning hos Bizzie Høyer; Elev af Akad. under E. Utzon-Frank 1929-32. Rejser: Forsommeren 1925 Frankrig, Holland, Belgien; Vinteren s. A. Italien og Sydfrankrig; 1926 Berlin, Dresden, Wien, Norditalien; 1929-31 Paris; 1930 Florens; 1935 Rom, Neapel; 1938 Sydtyskland; 1947 Rom. Udstillinger: Charl. 1927-50 (22 G. m. 55 Arb.); Charl. Eft. 1937, 47; Salonen, Paris, fra 1929 (membre associé 1931) ; Vaarudst., Oslo, 1929 ; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; 18. Nov. Udst. 1933, 38-39, 42, 44; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Udst. i Haveselskabets Have 1943, 46. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1935, 38, af Best. for Dansk Skulpturfor. 1937-38, 41-42 og for Agnes Lunns Mindelegat.

Arbejder: Dreng (Bronze, udst. 1927); Styrtende Amazone (udst. 1933 ; Bronze); Unge Piger til Hest (Relief i Kunststen, udst. 1934); Morgengry (Bronze, tilh. Lyngby Kommune, opst. i Folkeparken); Hest og Slange (Bronze, udst. 1940); Amazonerne starter (Relief i Kunststen, 1942, Sportsrideskolen, Maltegaardsvej); Belgisk Hoppe med Føl (Bronze, udsi. 1942); Moder og Barn (Bronze, tilh. Gentofte Kommune, opst. Bellevue Strandpark 1943); Symbolsk dekorativt Relief (brændt Ler, brændt af Den kgl. Porcelainsfabrik) (1944, Ingrid Jespersens Skole)- Rytterstatue af Chr. X (i overnat. St.) bestilt til Aarhus By i Bronze (1946 ff.) Portrætbuster: Agnes Lunn (Bronze, udst. 1934) ; Prof., Dr. med. E. Hauch (Bronze, udst. 1936, Jordemoderskolen, Rigshospitalet); Kgl. Balletmester Hans Beck (udst. 1937, Bronzeekspl. i Det kgl. Teater, Gipsekspl. i Teatermus.); Prof. Elis Strómgren (Bronze, udst. 1938); Højesteretssagfører C. L. David (Bronze, udst. 1939, De forenede Vagtselskaber); Direktør Hans Tobiesen (Bronze, udst. 1939); Holger Gabrielsen (Bronze, udst. 1939, Ekspl. i Gips i Teatermus.); Sigrid Neiiendam (Gips, udst. 1941, Marmor 1947); Fabrikant Lauritz Schou (Portrætrelief, Bronze, udst. 1943, Karlslunde Feriehjem).

Helen Schou har især kastet sig over Studiet af Heste. Dette er hun blevet kendt for, selv om hun i de senere Aar har vendt sig noget mere mod Menneskefigur og Portrætskulptur. Det er overdraget hende at udføre et stort Ryttermonument for Chr. X til Aarhus. Red.

Pol. 3. Maj 1932 (Int.); Tage Beeker: Konge-Rytterstatuen, 1943, 30-36.

Schou, Karl Holger Jacob, 1870-1938, Maler. F. 9. Marts 1870 i Kbh., d. 8. Marts 1938 i Charl., Urne paa Mariebjerg Kgd. Forældre: Skomagersvend, senere -mester Johan Karl Christian S. og Henriette Inger Kristine Sørensen. Gift 1 ° 16. Maj 1894 i Flødstrup med Rigsdagsstenograf Marie Hansen, f. 21. Jan. 1865 i Faaborg, d. 21. Okt. 1934 i Gentofte (gift 2° 1915 med Maler Fritz Syberg, s. d.), D. af Maler Syrak H. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. 2° 12. Sept. 1913 i Kbh. med Maler Ingeborg Selma Margotta Bertelsen, f. 9. Juli 1880 i Kbh., d. 21. Nov. 1943 i Gentofte, D. af Læge Edvard Thomas Gottlob B. og Anna Louise Christensen.

Uddannelse: Kom, da han ikke vilde føje sin Fader i at gaa i Malerlære, 12 Aar gammel i Arbejde i en Malerifabrik; blev et Par Aar efter Elev paa Maleren Vald. Sikelkows Malersk. ; dernæst 1886 Elev af Malthe Engelsted, hos hvem han lærte at tegne Gips og Model og male efter Naturen; omkr. Nytaar 1887 opt. paa Zahrtmanns Sk., hvor han med Afbrydelser var Elev til omkr. 1900. Stipendier: Raben-Levetzau 1904, 07; Akad. 1905, 06, 09, 11, 12; Hjelmstjerne-Rosencrone 1907; Ancker 1925; P. A. Schou 1933, 36. Rejser: 1905 Tyskland, Paris; 1907 Holland, England, Tyskland; 1909 Italien (Florens, Verona, Venedig); April 1910 Berlin (bl. a. med Karl Madsen og Kai Nielsen); Marts 1912 -April 1913 Paris og Moret-sur-Loing; Nov. 1919Marts 1920 Perpignan; Marts 1920-Sommeren 1921 Italien; Vinteren 1921-22 Paris; Sommeren 1922 Annecy i Savoyen; Vinteren 1922-23 St. Paul du Var ved Nizza; 1926 Foraaret 3 Maaneder i Frankrig (Paris), Efteraaret 3 Maaneder i Italien(Rom); Jan. 1928 Oslo; 1929 Tjekoslovakiet; 1937 ,Hardanger. Udstillinger: Charl. 1891 (m. 1 Arb.); Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt. Udst. 1893 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Den. frie Udst. 1896-97, 99, 1900-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 30-38; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; New York 1912 ; Grønningen 1915 (Medstifter)-16, 19, 22; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927 ; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Amsterdam 1934 ; Riga 1936 ; Ungarn 1936 ; Aarhushallen 1938 ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946 ; London 1948 ; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1912 (Kunstfor.), 14 (Chr. Larsen), 15 (Kristiania), 19 (Dansk Kunsthandel), 21 (Chr. Larsen), 23 (Fr.berg Ovenlyssal), 24 (Gøteborg), 24 (Atelierudst.), 25 (Kunstfor.), 26 (Fr.berg Ovenlyssal), 28 (Kunstnerforb., Oslo), 27, 28 og 29 (Winkel & Magnussen), 28 (Aarhus), 30 (s. m. Karl Isakson, Johannes Larsen, Arne Lofthus, Joakim Skovgaard), 30 (retr. i Den frie Udst.), 32 (Bach, s. m. Mikael Schou), 33 (Fr.berg Ovenlyssal), 34 (Bach), 35 (Arnbak), 37 (Bach), 39 (Mindeudst. i Kunstfor. og Den frie Udst. (her s. m. Niels Skovgaard)), 41 (s. m. Peter Hansen), 42 (Duckert). Hverv: Formand for Grønningen 1915.

Arbejder: Have paa Vesterbro (1886); Selvportræt (1889), Sovende Barn (1889) og En Skomager (1891) (alle 3 Faaborg Mus.)

Kunstnerens Hustru og Barn (1897, tilh. Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); Cellospillerske (1900) og Hønsegaarden (1901) (begge Faaborg Mus.); Foraarsafton paa Kgs. Nytorv (1904(?), Kunstmus.); Sovekammerinteriør (1905), Torvedag i Kerteminde (1906), Interiør. Lampelys (1907), Haven. Smeltende Sne (1907), Foraarsblomster foran Huset (1907) og Have med Figurer (1908) (alle 6 Faaborg Mus.); En ung Pige med en Hund (1908), Bag Gaarden efter Regn (Motiv fra Lyngby) og Ved Canale Grande i Venedig (1909) (alle 3 Kunstmus.); Gitte (1909, FaaborgMus.);Interiør (c.1910, J.W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Parti ved Seinen (1913), Jardin de Luxembourg (1913) og Faste Batteri (1914) (alle 3 Faaborg Mus.); Portræt af Kunstnerens Forældre (1913-14); Artillerivej. Foraar (1914, Kunstmus.); Toget kommer (1916, Nasjonalgall., Oslo); ”Tagryggene (Klitbillede) (erhv. 1917, Aarhus Mus.); Lillehammer. Vinter (1917) og Tærskepladsen i Civita d'Antino (1920) (begge Kunstmus.); Udsigt fra San Miniato (1920, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Martsdag i Luxembourghaven (1922, Kunstmus.); Udsigt over Paris (1922, Fyns Stiftsmus.); To Geder uden for Hus i Italien (1922) og Have og Æbler (begge Malmø Mus.); Brændesamlersken (1923) og Landskab fra St. Paul du Var (c. 1922-23) (begge Ribe Mus.); Nature morte (c. 1924, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Interiør med syende Dame (1924), Landskab fra Karrebæksminde (1925) og En Tremaster ved Bolværk i Overgaden (1925) (alle 3 Nationalmus., Stockholm); Udsigt fra Klitter over Vesterhavet (1925), En Vase med Blomster (1926) og Udsigt over Firenze fra Piazzale Michelangelo (1926(7)) (alle 3 Kunstmus.); Piazza del Popolo (1926, Vejen Mus.); Vinterdag ved Thorvaldsens Museum (1926, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Motiv fra Christianshavn (1926) og Opgang til Civita d'Antino (erhv. 1927) (begge Randers Mus.); Indkørselen til Ledreborg (1927) og Vej ved Bormes (erhv. 1927) (begge Maribo Mus.); Portræt af Sophus Claussen (1927, Fr.borg); S. Knuds Kirke i Odense (1927, Fyns Stiftsmus.); Georginer (erhv. 1928, Nasjonalgall., Oslo); Interiør fra Sommerhus (erhv. 1929, Esbjerg Mus.); Juleneg (erhv. 1929, Maribo Mus.); Udsmykning af Christianshavns Gymnasium (1929-31); Vinterlandskab (erhv. 1930) og Skovparti (begge Horsens Mus.); Lervase med sorte Tulipaner og andre Blomster (1932(?), Kunstmus.); Udsigt fra Terrassen paa Kettruphus (1934) og Ammende Moder (erhv. 1936) (begge Kolding Mus.); Udsmykning af Portrummet til Rigshospitalets Fødselsstiftelse. 12 store Vægbilleder fremstillende Barnets Liv i Hjemmet og i Naturen (1933-34, bekostet af Frans Schwartz' Legat); Foraar i Haven (1934, Kunstmus.); Hovedgaden i Skagen (1934, Skagens Mus.); Nature morte (1935, Maribo Mus.); Selvportræt (1936, Kunstmus.); Vej ved Ledreborg (1935(?), Vejle Mus.); Udsigt fra Kettrup Bjerge (erhv. 1936) og Interiør med 2 Damer (erhv. 1939) (begge Randers Mus.); Roskilde Domkirke. (sidste Arbejde, ufuldført) (1938, Kunstmus.); Landskab ved en Fjordby (Aabenraa Mus.); Gudenaadal ved Randers (Ystad Kunstmus.); Arb. i Arkiv for dek. Kunst, Lund; Tegninger, Akvareller, Linoleumstryk, Skabelon”tryk” og Litografier i Kbst.saml.; Protokol med Akvareller af Rekvisitter til Scenebrug (Møbler o. lign.) tilh. Det kgl.Teater (1897 ff.).

Litterære Arbejder: Maleren Peter Hansen 1868-1928, udg. af Kunstforeningen (1938); Erindringer fra Zahrtmanns Skole (Kunstmuseets Aarsskrift, 1938).

Paa Sikelkows Skole, hvor Karl Schou ydede Gengæld for Undervisningen ved at passe en Ridehest, sluttede han Venskab med Henry Lørup, og de blev sammen Elever af Malthe Engølsted i 1886. Under dennes Vejledning malede S. dette Aar om Sommeren sit første kendte Billede: Have pas Vesterbro; det er lidt stift og temmelig haandfast, men tilhører dog den Motivkreds, der forblev en af hans kæreste. De to Kammerater flyttede ved Nytsar 1887 til Zahrtmanns Skole, som S. periodisk besøgte til 1900. I disse Aar foregaar hans Modning som Kunstner; ligesom mange andre nyere Kunstnere blev han 30 Aar, inden hans Personlighed fandt Form. Kollegernes Vurdering svarer hertil, idet 8. blev Medlem af Den frie Udstilling 1901 efter at have været Gæst fra 1896.

Ved sit Ægteskab i 1894 var S. blevet Svoger til baade Peter Hansen og Fritz Syberg ; saaledes gled han ind i Fynboernes Kreds, men havde kunstnerisk ikke meget tilfælles med dem. Bortset fra 90'ernes Begynderarbejder er det nærmest den menneskelige Myndighed i enkelte tidlige Figurbilleder som Faaborgmuseets Cellospillerske, der bærer lidt Præg af Svogerskabet. I dette Museum er hans første Tid fortrinligt repræsenteret især med Havebilleder, hvor Motivet har en saa ringe Udstrækning som tænkeligt i det frie; den ene Ende af en Havegang kunde være ham nok. Kammeraterne malede snarere aabne Landskaber med en stærkere Betoning af Formerne eller Understregning af Konturen og kunde undertiden slaa over i en plastisk Udtryksform, som var ham aldeles fremmed. S. færdes under Træerne og ser ikke opad, men lader Motivet hæve sig pas Basis af en dyb og undertiden bar Forgrund. Fra 1904 boede S. i frie Omgivelser, hvor han lige uden for sin Dør havde Anledning til, naar Lysten meldte sig, at dyrke Haver eller Parker. Først var der Aarene i Lyngby, siden boede han fra 1907 pas Valdal i Valby Langgade, saa fulgte Perioden pas Artillerivej omkr. 1915, siden flyttede han til Taarbæk og boede endelig de sidste Aar af sit Liv i Charlottenlund.

Farvespillet er hos S. langt rigere varieret end .hos Vilh. Hammershøi, og han tager mærkværdigt overlegent pas Figurerne i det frie. Hans Billeder fra Kgs. Nytorv 1903-04 viser dette. Ikke blot for at søge Ly mod Vintervejret, men nok saa meget for som i Haverne at fas en Skærm mod Lyset over sig, stillede han sig i Store Nordiskes Port, da han malede de første Billeder fra Torvet.

Kort efter indleder han den lange Række af svalt grønne Havebilleder med Faaborgmuseets Have med Figurer (1907). Denne Motivkreds førte ham til Havens Bund, ofte ser man kun Græsset og det nederste af Trækronerne. Lette Skygger, som spiller livligt gennem Billedet, bidrager til dets Farverigdom. Allerede pas den første Udenlandsrejse 1905 kom S. til Paris, og Indflydelsen fra fransk Impressionisme forstærkedes efter det næste Ophold i 1912-13.

Hjemvendt i 1913 giftede S. sig for anden Gang; en lykkelig Fase begynder, hvor han maler aabne Vuer over Amager, Kysten og Fælleden, med lav Horisont, paa en aldeles blændende Maade, der viser ham som Virtuos i bedste Forstand. I 20'erne begynder en ny Motivkreds paa Rejser i det sydlige Udland: de let malte og sikkert formede Arkitekturbilleder; Sydens Lys og Atmosfære har han behersket som næppe nogen anden dansk. Arkitekturmaleriet blev fortsat hjemme, bl. a. paa Ledreborg og i Roskilde.

Der tilfaldt S. 2 dekorative Opgaver: først udførte han til Christianshavns Gymnasium Dørstykker o. 1. med Arkitektur og nature morte, derefter til Fødselsstiftelsens Port Figurkompositioner. Det første af disse Arbejder er langt det betydeligste.

S. var klog og vittig, en festlig Mand at møde. I hans Bog om Peter Hansen og Erindringerne fra Zahrtmanns Skole funkler hans Vid, men den, der kan bruge sine Øjne, vil spore den samme underfundige Visdom i hans maleriske Værk. Det er let udført og smiler af Glæde ved Naturen; kun sjældent aner man - som i hans Selvportræt paa Kunstmuseet - alle de Bekymringer og Kvaler, der hvilede paa ham næsten hele Livet igennem. Selv om han maatte kæmpe heroisk, saa han klart Skønheden i Tilværelsen. EX.

S. Michaelis i Kunst, VI, 1904; sst. VII, 1905-08; Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 40-41; samme 1 Ord och bild, 1914, 129-44; samme 1 Tilsk., 1918 I, 52-58 (optrykt i sammes Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939); Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Carl V. Petersen i Kunstbl., II, 1924, 81-83; L. Swane sst., 152-53 (Brev til Ø. fra Isakson 1911); Edv. Weie i Saml., 1927, 47; O. V. Borch i Saml., 1930, 48; L. Swane: Faaborg Museum, 1932 (Kunst i Danmark); samme i Tilak., 1935 II, 61; P. Uttenreiter i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Erik Zahle: Karl Schou, 1938 (Vor Tids Kunst Nr. 27); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Erik Zahle i Tilsk., 1939 I, 253-59 (Brev fra Frankrig Vinteren 1922-23); samme i Den frie Udst.s Kat., 1939, 10-13; L. Swane i T. f. konstvetenskap, 1947, 127, 128; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 36-40; Gyde Jensen i Dansk Kunsthaandværk, 1949, 204 (Tegn. til Dekupørarbejder).

Dagbladene: Pol. 25. Okt. 1914 (E. Goldschmidt); 9. Febr. 1930 og 9. Marts 1938 (begge K. Pontoppidan); Goteborgs Morgonpost 12. Febr. 1924; Berl. Tid. 11. Febr. 1919 og 18. Febr. 1925 (begge Th. Oppermann); 30. Jan. 1928 (Int.); 25. Febr. 1929, 18. Febr. 1930 og 9. Marts 1938 (alle 3 K. Flor); Aarhuus Stiftstid. 28. Okt. 1928 (R. Gandrup); Soc. Dem. 8. Marts 1930 (Int. med Pr. Wilmann); Dag. Nyh. 18. Febr. 1932 (Sig. Schultz); 12. Febr. 1934 (E. Knuth); Nat.tid. 2. Marts 1927 (Int.); 8. Marts 1930 (Int.); 9. Marts 1938 (L. Rostrup Bøyesen); 6. Febr. 1942 (Else Kai Sass); Ekstrabl. 25. Febr. 1939 (G. Nygaard); 8. Dec. 1938 (i Kronik af H. Rostrup).

Schou, Ludvig Abelin, 1838-67, Maler. F. 11. Jan. 1838 i Slagelse, d. 30. Sept. 1867 i Florens, begr. sst. Forældre: Maler, Købmand Frederik Ludvig S. (s. d.) og Hustru. Broder til P. A. S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend 1856; opt. paa Akad. Okt. 1855; avancerede til Gipsak. Jan. 1857, til Modelsk. Okt. 1858 ; Elev til 1863; lille Sølvmel: 1860, store 1861; konk. forgæves til lille Guldmed. 1862 og 63. Rejaer: 1860 Holland og Belgien; Sept. 1864Marts 1866 Rom; Okt. 1866 over Paris til Italien; om Vinteren i Rom og derefter Maj Sept. 1867 Florens. Udstillinger: Charl. 186164, 66-68; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1906 (Kunstfor.).

Arbejder: Studiehoved af en ung Pige (1859, Bornholms Mus.); En barbenet staaende Hyrdedreng set mod skyet Himmel (1860, Ribe Mus.); En lille Bondepige. Studie (1861) og Kunstnerens Bedstefader, Malermester A. F. Werliin (1861) (begge Kunstmus.); Nøgen mandlig Model, Interiør fra en Bondestue (1861) og Mytologisk Scene (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Pige der strikker (1861, C. L. Davids Saml.); Melanie Wolff gift Becker (1862(?), Kunstmus.); Portræt af samme (tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Scene af Shakespeares Henrik IV. Skitse (c. 1863, Hirschsprungs Saml.); Den barmhjertige Samaritan. Studie malet graat i graat (1863, indsendt til Guldmed.konk.); Studiehoved. Tegn. (1863, Bornholms Mus.); Italienske Bønderfolk i Rom (1866, Aarhus Mus.); Kludesamleren (Rom 1866, forh. Joh. Hansens Saml.); Modellen Stella i Rom (1866), Leukothea. Skitse (Florens 1867) og Hermod hos Hel. Skitse (Florens 1867) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); To Amazoner (tilh. Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); Kentaurer (tilh. Kunstmus., dep. Hindsgavl); Romerske Arbejdsfolk transporterer en antik Kejserstatue fra Colosseum igennem Titusbuen (1866-67); Chione dræbt paa Jagten af den krænkede Diana (1866) ; Staldinteriør (Koldinghus); Tegninger til Ragnarok-Myten (c. 1860, Kbst.saml. og Privateje); Arb. forh. i Joh. Hansens Saml.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; Tegn. i Hirschsprungs Saml. og Teatermus. (Portrætstudier af Chr. Hansen og Erhard Hansen).

De fleste af Schous Ungdomsarbejder knyt. ter sig i Emnevalg og Stil til Akademiprofessorerne N. Simonsen og Marstrand. Dernæst og især til Vermehren. Mere lovende end disse Arbejder er dog nogle smaa Landskaber præget af Blidhed og med Tilløb til impressionistisk Opfattelse. Hertil kommer en Række Portrætter til Dels med meget indtrængende Formgivning. Af disse maa fremhæves det ejendommelige, stærkt karakteriserede Portræt af Malermester Werliin. Her som . i de andre Portrætter ligger Stilen fjern fra dansk Tradition og synes, ligesom S.s senere Billeder i det hele taget, at være bestemt af Bestræbelser bort fra et hjemligt mod et internationalt kunstnerisk Milieu. Resultatet blev dog især af mellemeuropæisk for ikke at sige tysk Art, et Forhold der ikke forrykkes væsentligt ved den Omstændighed, at han i Tegninger notorisk er paavirket af Gastave Doree. Det er betegnende, at han trods Udtryk for Interesse for fransk Malerkunst kun opholdt sig i Paris kort Tid, men søgte tilbage til Italien, hvor han kunstnerisk havde slaaet Rod med sin Landsmand Carl Bloch og Svenskeren Eskil Winge som kunstnerisk nærmest beslægtede og med Højrenæssancens Malerkunst som Ideal. I Rom og Florens udførte han 1866 og 67 en i Henseende til Størrelse, Gen. nemførelse og Variation imponerende Række Billeder. Trods indbyrdes Uligheder i Tendens og Gennemførelse kan de, stort set, siges at repræsentere Forsøg paa at forene Realisme med melankolsk Stemningsindhold - det sid-

ste basret af Farver og Belysningseffekter, der i stort Omfang er bestemt af Galleristudier. Den Eklekticisme, som er et væsentligt Element i hans Kunst, synes at have kvalt alle Spirer til personlig original Oplevelse og hindrer S. i at indtage den førende Plads i dansk

Kunsthistorie, som hans Ambitioner og hans paa sin Vis baade intelligente og energiske

Greb paa Arbejdet i og for sig kunde berettige ham til. H.B.

Auk.kat. 25. Nov. 1868 (Dødsbo); Fr. G. Knudtzon i Ill. Tid., 1869-70, 12-15; Pol. 6. Maj 1901 og 3. Febr. 1906 (begge E. Hannover); E. Hannover i Danmarks Malerkunst, 190205; Helmer Lind i Ill. Tid., 1905-06, 229-32; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907; M. Galschiøt: Skandinaver 1 Rom, 1923; Vald. Neiiendam i Saml., 1924, 97-99 (Brev fra Otto Bache); P. Christiansen: Otto Bache, 1928, 35-36; Jens Pedersen: Maleren P. A. Schou, 1929, 18-20; H. Rostrup 1 Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Kunst i Privateje, II, 1945, 91, 323; H. J. Schou og H. Bramsen: Maleren L. A. Schou, 1947 (m. Breve og Arbejdsfortegnelse); Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. 1, 1947-49, 31-33, 35, 37, 39.

Schou, Mikael, f. 1912, Maler. F. 5. Sept. 1912 i Paris. Forældre: Maler Karl S. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 3. Jan. 1942 i Jægersborg med Lærerinde Inger Hansen, f. 15. April 1911 i Kbh., D. af Organist, senere Kontorchef i Almindelig Brandforsikring Arne H. og Helga Marietta Jensen.

Uddannelse: I Malerlære i Faaborg; som Kunstner vejledet af Faderen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 36; RabenLevetzau 1938. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-34; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1932 (s. m. Karl Schou), 33 (a. m. Robert Hull), 34, 35, 37, 38, 39, 43, 44, 47, 48.

Arbejder: Landskaber med Motiver bl. a. fra Gribskov, Egnen omkring Lejre, Hornsherred, Odsherred, Vestjylland og Vendsyssel; Portrætter (bl. a. af Karl Schou (udst. 1933));

Figurbilleder (Staaende nøgen Kvinde (1943); Læsende Mand (1946); Dreng ved Vindue

(1950)); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

Dag. Nyh. 18. Febr. 1932 (Sig. Schultz); Pol. 26. Jan. 1933 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 25. Jan. 1933 og 31. Okt. 1935 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 1. Nov. 1935; Berl. Tid. 30. Okt. 1938 (K. Flor); Ekstrabl. 18. Nov. 1939; Nat.tid. 18 Nov. 1943 (Sig. Schultz); Land og Folk 13. Maj 1947 og 13. Aug. 1948 (begge Otto Gelsted).

Schou, Peter Alfred, 1844-1914, Maler. F. 8. Okt. 1844 i Kbh., d. 21. Nov. 1914 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Broder til L. A. S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Manufakturlære i Slagelse 1859-64 ; derefter paa Grossererkontor i Kbh.; fik 1865 en Bogholderplads i Hamborg; .de fig. Aar Agent i Tyskland og Skandinavien; lærte i Stockholm at fremstille Staniol-Glasskilte og ernærede sig hovedsagelig af dette Haandværk i c. 30 Aar; Vinteren 1873-74 Elev af Akad. i Dresden; 1875 Elev af Th. Chartran i Paris og 'kopierede paa Louvre; besøgte Bonnats Skole 1879-80. Stipendier: Ancker 1911. Rejser og Ophold: 1865 Hamborg; de fig. Aar Tyskland og Skandinavien; 187374 Dresden; 1875-77 Paris; herefter et kortere Ophold i Danmark og igen Paris 1879-80; 1882-98 bosat i Hamborg; herefter Danmark afbrudt af Rejser; 1900 (samt flere Gange senere) London; 1910-11 Paris; 1912 Dresden, Paris. Udstillinger: Salonen i Paris 1880; Foraarsudst. i Kunsthalle, Hamborg, 1894-98; Raadhusudst. 1901; Charl. 1902-15 (14 G. m. 56 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-13, 41; London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 og 13 (Glaspalast); Brighton 1912; Malmø 1914 ;Stockholm 1919 (Lilj evalch) ; Forum 1929; 18. Nov.Udst. 1942; Sep.udst. 1926 (Kunstfor.), 44 (Mindeudst. i Vejle). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1908, 2° 1912 (Eckersbergs Med.).

Arbejder: Interiør med Portrætfigur (1889); Dameportræt (1891, Bornholms Mus.); Sorg (1894) ; Gamle Minder (1901 og 02) ; Studie til Violinspilleren (1902) ; Rekonvalescenten (1902, Faaborg Mus.); Alvor. Interiør (c. 1905, Nationalmus., Stockholm); I Tanker (1906) ; Hos Portrætmaleren (1906, Randers Mus.); Maleren (1907, Kunstmus.); Selvportræt (1907, Faaborg Mus., og 1908, Fr.borg); Alvor (1908, Kunstmus., Aarsmed. 1 ° ; Studie hertil 1906, Faaborg Mus.); Enken (1908); Selvportræt (c. 1910, Nationalmus., Stockholm); udat. Selvportræt (Fyns Stiftsmus., erhv. 1923); Syrener (1911, Faaborg Mus.); Et Møde (1912, Eckersbergs Med.; Studie hertil i Faaborg Mus.); Portræt af Kunstnerens Broder (1913, Randers Mus.; Studie hertil 1912, Faaborg Mus.); Nature morte (1914, Faaborg Mus.); Dameportræt (Malmø Mus.); Interiør. Moderne Lyrik (Aalborg Mus.); Arb. i Kbst.saml. ; Altertavle i Juelsminde Kirke (Kopi efter El Greco).

I Modsætning til den ældre Broder L. A. Schou, den typiske Senromantiker, var P. A. Schou gennem hele sin Produktion realistisk og saglig i sit omhyggelige Studium af Valørerne, et Omraade, hvor han i sin fornemme Farvefornemmelse og sin overordentlige Evne til at vurdere Lysværdiernes fineste Afskygninger er beslægtet med Vilh. Hammershøi. Han dyrkede en meget snæver Farveskala, bevægende sig fra sort til hvidt, og hvor højst en gyldenrød eller olivengrøn Tone trængte igennem med koloristisk Raffinement. Det lange Ophold i Tyskland, som gav ham den lette Adgang til at studere Verdenskunstens Mestre, bragte ham ogsaa i Berøring med den voksende Socialisme og dens Menneskebetragtning. Han blev indadvendt, og en knugende Alvor prægede ikke blot hans Motiver, men blev ledende i hele hans maleriske Opfattelse. Den meget lange Række Selvportrætter, han har udført, viser en stel og saaret Mand, der kun bevægede sig i dystre hamborgske og københavnske Fattigstuer, som aldrig kom ud, naar Solen skinnede. De mange Aars Udlændighed og den svigtende Forstaaelse her hjemme, da han omsider bosatte sig i Kbh., har givet hans Kunst et bittert og verdensfjernt Præg, men det berørte ikke den sjælelige Styrke i hans saa egenartede Arbejder. H.M.

Pol. 22. Nov. 1914 (E. Goldschmidt); P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1914-15, 18-19; Fort. over P. A. Schous efterladte Arbejder. Auk. 31. Jan. 1918. Med Biografl af Karl Madsen; Rik. Magnussen i Saml., 1928, 60-64; Berl. Tid. 20. Nov. 1925 (K. Flor); 28. Marts 1928 (Th. Oppermann); Pol. 22. Marts 1926; Kristeligt Dagbl. 23. Marts 1928 (Clod Svensson); København 3. April 1926 (Rik. Magnussen); Jens Pedersen: P. A. Schou, med Indledning af Valdemar Neiiendam, 1929; Karl Madsen i Tilsk., 19311, 51-80; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Niels Th. Mortensen: P. A. Schou, 1945; Nat.tid. 25. Jan. 1945 (Sig. Schultz); Pol. 13. Febr. 1945 (Hans Tobiesen).

Schou, Peter Johan, 1863-1934, Maler. F. 25. April 1863 i Kbh., d. 29. Okt. 1934 ost., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arbejdsmand, Korporal Johannes Petersen S. og Kirstine Sophie Petersen. Gift 28. April 1893 med Marie Kirstine Sophie Olsen, f. 21. Sept. 1869 i Kbh., D. af Staldmester, senere Detailhandler Anders O. og Karen Marie Jensen.

Uddannelse: Stod efter sin Konfirmation 3 Aar i Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. April 1879; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Maj 1886. Rejser: Østrig, Rumænien, Grækenland, Tyrkiet og Italien 1887-89. Stillinger: Efter Hjemkomsten fra Udlandet Lærer ved Teknisk Skole, 1919-34 Overlærer ved Malerskolen sst.

Arbejder: Kristussalens Dekoration, Glyptoteket (1896, under V. Dahlerup); Udsigt mod Esrom Sø (1897); Ved Studenterkilden i Ordrup Mose (1901); Landevej ved Frederiksværk (1910) ; Landskab fra Markaryd (1913); Bækkens Udløb, Melsted (1919); Fra Gilleleje Havn (1933); desuden Akvareller (forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.) og Udkast til Teaterdekorationer og Fortæpper i Teatermus.

Schou arbejdede 1887-88 som Dekorationsmaler ved Teatre og Museer i Wien og var her hjemme i sin Ungdom Medhjælper hos Valdemar Gyllich og Carl Lund; han deltog1895 i Konk. om Stillingen som Teatermaler ved Det kgl. Teater uden at opnaa denne. Ved Siden af sin Lærervirksomhed dyrkede han Landskabs- og Marinemaleriet, men udstillede aldrig. D.He.

Berl. Tid. 27. Febr. 1935; Det tekniske Selskab 1843-1943. Nogle Omrids i Tekst og Billeder, 1943, 57, 63; Auk.kat. Marts 1935 (Dødsbo).

Schou, Sigurd Sølver, 1875-1944, Maler. F. 30. Juli 1875 i Kbh., d. 20. Nov. 1944 sst., Urne paa Fr.berg (Søndermark). Forældre: Malermester Peter Christian S. og Maria Bornemanna Sølver. Gift 2. Dec. 1921 i Kbh. med Ellen Engel, f. 15. Nov. 1879 i Kbh., D. af Hvidgarver Fritz E. og Helga Wengler.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1897, Elev til Jan. 1898. Stipendier: Akad. 1901, 03; Hjelmstjerne-Rosencrone 1903. Rejser: 1902 Tyskland; 1911 Norge; 1922 Italien; 1929, 31 Sverige; 1930, 32 og 33 Grønland. Udstillinger: Charl. 18981905, 1907-14, 23; Kunstn. Eft. 1904-05, 07; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26-27, 30, 34-35, 37-39, 40; deltog i For. f. national Kunsts Udst. bl. a. 1925; Koloniudst. i Paris og Rom 1931.

Arbejder: Tøbrud (1898); Landskab. Slesvig (1903, Ribe Mus.); Vinterdag ved Farum Sø (1907); Oktoberdag i Dyrehaven (1911); Fra Lynæs Havn (1914); Landevej udenfor Florens (1923).

Sigurd Schou har i en jævn, naturalistisk Udtryksform malet en lang Række Landskaber fra Danmark, Italien og Grønland. Med sin traditionelle Opfattelse maatte han naturligt føle sig tiltrukket af de Malere, der grupperer sig om Foreningen for national Kunst. Hans grønlandske Landskaber giver en troværdig Gengivelse af det udstrakte Koloniriges særegne Natur. H.M.

Berl. Tid. 25. Nov. og 26. Nov. 1944; Nat.tid. 24. Nov. 1944 (Knudåge Riisager).

Schou, Sven (ved Daaben Svend) Holger, f. 1877, Maler. F. 10. Juni 1877 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant, senere Direktør for Den kgl. Porcelainsfabrik Philip Julius S. og Clara Olavia Maria Buch. Gift 1 ° 5. Juli 1901 i Visborg med Margrethe Kristine Kjeldsen, f. 23. Sept. 1873 paa Havnø ved Hadsund, d. 9. Juni 1922 sst., D. af Proprietær Jens K. og Nanny Fribert. 2° 8. Okt. 1923 i Taarbæk med Johanne Krebs, f. 23. Juli 1881 i Gudumholm, D. af Gaardejer Frants K. og Kathrine Werner.

Uddannelse: Tegnede som Barn efter levende Dyr; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1896, Elev til Foraaret 1901. Rejser: 1896 Holland, London (s. m. Faderen); andre Rejser s. m. Faderen til Paris og Tyskland; 1901-02 Italien (Verona, Florens, Rom, Neapel); 1909 Paris (s. m. Sally Philipsen og Oluf Hartmann); 1911 Rom; 1913 Paris (s. m. Henrik Schouboe); 1923-24 Florens, Rom, Neapel; 1928 Orvieto, Rom; 1931 Orvieto. Udstillinger: Charl. 1902, 04-12, 14; Kunstn. Eft. 1907-09, 11; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Den frie Udst. 1916; Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1920, 26, 34 (Aalborg Kunstfor.), 35.

Arbejder: Fra et italiensk Osteri (1902) ; Jyske Heste paa Græs. Morgen i Høst. Motiv fra Havnø (udst. 1904, Sønderborg Mus.); Trækkende Heste. En Dampkedel transporteres (1905); En jysk Malkepige (1906); Novembersne. Stude som drives til Vands (udst. 1910) ; Køer ved en Brønd (1916, Aarhus Mus., dep. De gamles Hjem); Studier fra Cirkusmanegen (især Cirkus Schumann) (1916-19); Historikeren H. V. Clausen (1922, Fr.borg). Bogillustrationer: Svend Dahl og A. Linvald: Sønderjylland (1919); C. Weismann: Ræven (1929); Otto Rung: København (1931); Ill. til Danmark i Tekst og Billeder, red. af H. V. Clausen (1935).

Sven Schou begyndte tidligt at tegne efter levende Dyr og havde allerede fra 1889 sin regelmæssige Gang i Frederiksberg Omnibusselskabs Stalde for at tegne Studier-efter Hestene der. I Skoletiden fik H. V. Clausen Betydning for hans Opfattelse af det danske Landskab og dets Linier. Clausen tog ham med paa Fodture i Sønderjylland, bl. a. Tønder-Egnen, hvor S. malede sine første Landskabsstudier med Dyr 1896, og bestilte Landskabstegninger hos ham til forskellige Værker. S. har fortrinsvis malet Landskaber med fremtrædende Dyrefigurer eller Grupper af Heste og Køer. En Fornyelse fandt han i sin modne Alder i sine Studier fra Cirkusmanegen (især Cirkus Schumann 1916-19). De tiltrak sig Opmærksomhed ved den artistiske Sikkerhed, hvormed han - afvigende fra sit tidligere, mere naturalistiske Maleri - i malede Skitser, Akvareller og Sepiategninger gengav Ryttere og Hesteforspand i stærk Bevægelse, ved Linieføringens Spændstighed og ved deres fint iagttagne Bevægelsesrytmik.

Sven Schou blev 1905 Ejer af Herregaarden Havnø, bortforpagtede den i Begyndelsen,

men drev den senere selv. Han solgte 1927 Hovedgaarden, senere Skovene, men beholdt

Havnø Egholt med c. 300 Tdr. Land Eng og stort Kreaturhold. S.S-z.

Berl. Tid. 12. Febr. 1920 og 6. Febr. 1935 (begge g. Flor); Nat.tid. 17. Febr. 1926; B.T. 18. Febr. 1926 (Houmark).

Schouboe, Henrik August, 1876-1949, Maler. F. 16. Juni 1876 i Ringsted, d. 31. Okt. 1949 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Boghandler Niels Theodor S. og Vilhelmine Frederikke Jensen. Broder til Pablo S. (s. d.). Gift 1. Juni 1908 i Kbh. med Helene Dorothea Just, f. 19. Dec. 1877 i Kbh., D. af Redaktør, senere Grosserer Otto Rasmus J. og Birgitte Andrea Frederikke Knudsen.

Uddannelse: I Malerlære 3 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., opt. Maj 1894, Elev til For. 1901. Stipendier: K. A. Larssen 1902-03; Bielke 1906, 07; Akad. 1908; Kaufmann 1910; Oluf Hartmann 1911; J. R. Lund 1921; Benny Claudi-Pedersen 1924, 38; P. A. Schou 1932; Ancker 1936; Suhr 1941; Kittendorff 1941 (livsvarigt). Rejaer: 1910 Berlin, Kassel, Frankfurt, Paris; hyppige Rejser til Italien (den første s. m. Carl Brummer); omkr. 1913 Paris (s. m. Sven Schou); desuden til Østrig, Holland, London, Belgien, Finland, Sverige. Udstillinger: Charl. 1898-1950 (41 G. m. 148 Arb.); Charl. Eft. 1929, 37, 42, 50 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1904, 07-09, 11, 13, 41; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Rom 1911; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1908, 15 og 22 (alle hos Winkel & Magnussen), 1918, 34 og 47 (alle i Kunstfor.), 1936, 39, 42 og 51 (efterladte Arb.) (alle hos Bach). Udmærkelser: Alfred Benzons Pr. 1936. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Efteraarsudst. 1908, af Best. for Oluf Hartmanns Legat 1910-34, af Censurkomiteen ved Charl. 1917-18, 25-26, 28; Formand for Malende Kunstneres Sammenslutn. 1925-29; Medl. af Akad.raadet fra 1928, af Kunstfor.s Best. 1931-34, af Udst.komiteen ved Charl. 1932-34.

Arbejder: Foraar (udst. 1906) ; Farende Yngling (1907, Aalborg Mus.); April (udst. 1908, Kunstmus.); Dryade (udst. 1911) ; Rekonvalescent (1912, erhv. af N.C.F. 1950); Narcissa (udsi. 1912); Moder med sit lille Barn (udst. 1918, Aabenraa Mus.); Oktoberlandskab. Havnø (udst. 1921, Ribe Mus.); Blomstrende Elletræ (udst. 1925, Maribo Mus.); Birgitte som Rekonvalescent (Bornholms Mus., erhv. 1925); Vinterdag ved Fjorden. Solopgang (1932, Ribe Mus.); Mines Hus (udst. 1936, Haslev Gymnasium); Gyldensaa (1934-47); Skovbryn, klar Septemberdag (1938, Kunstmus.); Foraar. Ypnasted (1938, Bornholms Mus.); Kampanilen i Ravello (Fyns Stiftsmus., erhv. 1939); Interiør med læsende Dame (1939) og Kalvehaven i Ypnasted. September (1941) (begge Randers Mus.); Interiør i Maaneskin (1940, Esbjerg Mus.); Udsigt over Ypnasted. November (1941, Vejen Mus.); Ypnastedbakkerne. November (udst. 1944, Ribe Mus.); Selvportræt (1944); Maglebækkens Udløb i Havet (1944, Bornholms Mus.); Interiør (udst. 1949, tilh. N.C.F.). Dekorative Arbejder bl. a. i Erichsens Palæ, Kgs. Nytorv og i Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (Digtekunsten og Skuespilkunsten 1929-31); flere Gravsten (bl. a. over Oluf Hartmann (d. 1910), Holmens Kgd.). - Arb. i Bymus. og forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.; Tegn. i Kbst.saml.

Schouboe lærte paa Akad. navnlig af Peter Ilsted. Desuden havde Jul. Langes kunsthistoriske og Vald. Vedels humanistiske Forelæsninger Betydning for ham. Han følte det som en Udmærkelse, da Zahrtmann købte hans Billede Foraar (1906). Ellers var det frem for alt Oluf Hartmann, den unge S. knyttede sig til. De nærede samme Beundring for Karl Isakson, men S. udviklede sig selvstændigt paa Grundlag af sine Erfaringer fra Læreaarene paa Akad. Han ofrede Billedernes Komposition og Ideindhold megen Interesse. Det gælder navnlig de Billeder, hvor han maler en ung nøgen Kvinde i et lysende Foraarslandskab og herved opnaar en udtryksfuld Billedvirkning. Der ligger megen kunstnerisk Idealisme i disse Billeder, men S.s poetiske Naturopfattelse og følsomme Malersind kommer dog bedre til sin Ret i de rene Landskaber. I nogle Interiørbilleder er det lykkedes ham at indfange de blege Maaneskinsstemninger, og ogsaa i sine Landskaber lægger han Vægt paa Studiet af Lyset og dets stemningsvækkende Egenskaber. H.O.

S. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06; Pol. 22. April 1906 (i gronik af E. Hannover); 2. Nov. 1908 og 31. Jan. 1913 (begge N. Lützhøft); Nat.tid. 1. Nov. 1908; Harald Glersing i Kunstbl., 1909-10, 320-21; V. Wanscher sst. 71-72; Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, Tvl. 44; Carl V. Petersen i Tilak., 1911 II, 474-75; samme sst., 1916 I, 95-96; Chr. Engelstoft i Sort paa Hvidt, 21. Febr. 1918; Kristian Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis: Samlede Afhandlinger om nord. Kunst, 1920, 154-56; Ivar Rosenberg i Ill. Tid. 18. Marts 1923; Pol. 22. Okt. 1934 og 20. Okt. 1936 (begge K. Pontoppidan); Berl. Tid. 15. Juni 1926; H. Schouboe 1 Saml., 1934, 167-70 (om Oluf Hartmann og Karl Isakson); P. Uttenreitter i Tilsk., 1935 I, 8-10; Dag. Nyh. 14. Juni 1936 (Sig. Schultz); 20. Okt. 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Nat.tid. 5. Febr. 1939 (Else Kai Sass); Pol. 7. Febr. 1939; 16. Juni 1946; 2. Nov. 1949 (W. Schwartz); Berl. Tid. 2. Nov. 1949 (K. Flor).

Schouboe, Poul (Pablo) Sadolin, 1874-1941, Maler. F. 15. Juni 1874 i Ringsted, d. 8. Aug. 1941 i Kbh., begr. i Glostrup. Broder til Henrik S. (s. d.). Gift 10. Jan. 1904 i Nykøbing F. med Ida Pauline Egede-Lassen, f. 29. Sept. 1877 i Nykøbing F., d. 7. Okt. 1905 i Kbh., D. af Manufakturhandler Peter Nicolaj L. og Frederikke Catharina Lemvigh-Müller.

Uddannelse: I Boghandlerlære i Randers; Boghandler i Kbh. fra 1901. Rejser og Ophold: Rejste 1906 til Sydamerika, hvor han opholdt sig bl. a. i Chile, Argentina og Brasilien og fra 1933 ogsaa i Columbia. Udstillinger: Sep.udst. i Kbh. 1921, 24, 26, 29.

Efter at have bosat sig i Sydamerika kom Pablo Schouboe kun tilbage til Danmark med Aars Mellemrum. I sine Malerier, som han udstillede paa Sep.udst. i Danmark, har han skildret Naturen i Argentina (bl. a. de store Vandfald Iguassu og Andesbjergene), i Chile (bl. a. Robinson Crusoes Ø Juan Fernåndez) og i Brasilien. S. har dels skrevet en Del Artikler til Dagspressen (Politileen, Berlingske Tidende) om Sydamerika dels holdt nogle Foredrag om sine Oplevelser, og 1927 udgav han Bogen: Chile. Den blaa Himmels og den evige Sols Land; i Argentina skal han have udført Plancher til et stort zoologisk-botanisk Værk. Red.

Pol. 4. April 1924 og 19. April 1926; 19. April 1929 (Int.); Berl. Tid. 16. April 1924; 22. April 1929 (K. Flor); 10. Aug. 1941; Nat.tid. 16. April 1926 og 22. April 1929 (begge Th. Faaborg); Il. Aug. 1941.

Schouw, Andreas, 1791-1829, Maler. F. 21. Juli 1791 i Kbh., d. 12. Sept. 1829 paa Grønne-

have ved Nykøbing S., begr. r. i Nykøbing S. Forældre: Vinhandler Paul S. og Sara Georgia

Liebenberg. Ugift.

Andreas Schouw virkede som Portrætmaler i Kbh. 1812 kopierede han Billeder af Schidone,

Honthorst og Sassoferrato. Han var Broder til Botanikeren og Politikeren Joachim Frederik

S. (1789-1852), der havde et ikke ubetydeligt Tegnetalent, og af hvem et Par farvelagte

Tegninger kendes (i Familieeje). J. F. Schouw benyttede sin Svigersøn P. C. Skovgaard (s. d.)

som Illustrator af sine videnskabelige Værker, hvilket den Gang var noget nyt. Red.

Carl Christensen i Dansk biogr. Leksikon, XXI, 1941 (J. F. Schouw); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943, 17.

Schouw, Georgia, se Skovgaard, Georgia.

Schouw, Joachim Frederik, se under Schouw, Andreas.

Schow, Joachim Godske, 1776-1857, Maler. Døbt 6. Aug. 1776 i Kbh., d. 25. Aug. 1857 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Visitør Hans Olsen S. (Skou) og Johanne Marie Waldstein. Gift 29. Dec. 1809 i Kbh. med Elisabeth (Else) Marie Arvad (Aarevad), f. 8. Aug. 1785 i Kbh., d. 19. Marts 1853 sat., D. af Hosekræmmer Peter A. og Karen Wiberg.

Uddannelse: Besøgte Akad., avancerede i Frihaandssk. 1792, Elev af Modelsk. 1794, lille Sølvmed. 1796, store 1798 ; konk. til lille Guldmed. 1799, 1801 og 1807, i hvilket sidste Aar den tilkendtes ham. Udstillinger: Charl. 1808 (m. 5 Arb.). Stillinger og Hverv: Sekondløjtnant 1807; Informator ved Akad.s Ornamentskole April 1814 (Afsked af Krigstjenesten med Titel af Krigsassessor Juni s. A.), ved 2. Frihaandsskole 1818 (efter Propsthayns Død); Tegnelærer for Søkadetterne 1. Jan. 1819 - 20. Aug. 1841.

Arbejder: Adam vaagner og ser Eva første Gang (lille Guldmed. 1807, tilh. Akad.), 2

Prospekter af Lilliendal i Sjælland, 1 af Præstø og 1 af Vordingborg (alle udst. 1808);

Arb. i Kbst.saml. Red.

Schovelin, Axel Thorsen, 1827-93, Maler. F. 22. Marts 1827 i Kbh., d. 18. Dec. 1893 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Boghandler Peter Thorsen S. og Anna Cathrine Elisabeth Larsen. Gift 31. Maj 1851 i Søllerød med Oline Hansine Petrine Moos, f. 23. Marts 1823 i Søllerød, d. 21. Sept. 1893 paa Fr.berg, D. af Kromand Peder Pedersen M. og Ane Larsen.

Uddannelse: Elev af Akad. fra Okt. 1839; avancerede 1844 til Gipssk., 1846 til Modelsk. ; deltog 1851, 53 og 55 i Neuhausens Konk. uden at vinde Præmien. Stipendier: Akad. 1857, 58. Rejser: 1857-59 Tyskland (bl. a. Tyrol), Frankrig; 1866 Heidelberg. Udstillinger: Charl. 1848-93 (44 G. m. 147 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872, 83, 88; 18. Nov.Udst. 1882; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Morgen ved Stranden og Skovparti (begge udst. 1848); Fra Kirsebærgangen (c. 1840'erne, Bymus.); Landskab. Motiv ved Frederiksværk (udst. 1850) ; Slotsruinerne ved Heidelberg (1866, udført til Chr. IX; hertil flere Studier); Fuglsangssøen, Fra Gentofte (1870) og Aftenstudie. Udsigt fra Skovgaards Villa i Rosenvænget (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Broen over Stadsgraven over Østre Ravelin (malet til Udstillingskomiteen 1876); Ved en Skovsø (erhv. 1892, Aalborg Mus., dep. i Hasseris Sogneraad) ; Parti fra Frederiksdal (forh. Aalborg Mus.); Parti af Ordrup Mose (Raadhusudst. 1901) ; Skovlandskab (tilh. Glyptoteket, dep. i Direktoratet for Vareforsyning); Landskab med Træer i Forgrunden (Tegn. 1855 i Kbst.saml.). Raderinger: Mærkelige danske Træer. Tegnet og raderet af A. S. Hft. 1-7 (1881-91; 21 Tvl. m. Tekst); Ved Sorgenfri (1851) ; Skarritsholm (1889 ).

Schovelin var oprindelig en duelig Landskabsmaler, der forenede smagfuldt Emnevalg med velafvejet Billedopbygning. Efterhaanden blev han dog mere overfladisk i sin Arbejdsmaade og forsømte Naturstudiet som Følge af for stor Produktivitet. Han fandt fortrinsvis sine Motiver i Hovedstadens nære Omegn. Han solgte en Del til Kunstforeningerne, saavel i Kbh. som i Provinsen. J.B.H.

Auk.kat. 23. Dec. 1866; 8. Marts 1894.

Schrader, Christian Ferdinand, 1750-81, Maler. F. 8. Nov. 1750 i Kbh., begr. 9. Jan. 1781 sst. (Petri). Forældre: Emaillemaler H. J. S. (s. d.) og Hustru. Gift 6. Dec. 1780 i Kbh. med Henrietta Elisabeth Schmidt.

Har malet Emailler og Miniaturer. Flg. signerede Emailler af ham er bekendt: Chr. VII i Profil (Grisaille), sign. ”C. F. Schrader Kiøbenhavn” (Rosenborg); samme sign. ”C. F. Schrader” (udf. 1778, Rosenborg); samme Portrættype omtrent som foregaaende, men spejlvendt, sign. ”C. F. Schrader Køben-” (British Mus.); samme, betegnet med Kongens Navn og sign. ”C. F. Schrader” (Kunstmus.); en usign. Emaille, forestillende Hofkirurg Hans Friedrich Wohlert (1703-79) (Rosenborg) mas med Støtte i ovennævnte Emailler tillægges C. F. Schrader. T.H.C.

E. F. 8. Lund, IV, 1912, 99 (108).

Schrader, Hans (Johan) Jacob, c. 1718-80, Emaillemaler. F. c. 1718 i Kbh., begr. 5. Nov. 1780 sst. (Petri). Forældre: Hofjuveler Christian S. og Susanne Margrethe Bockenhoffer. Gift med Karen Simonsen, f. 1704, begr. 27. Febr. 1780 i Kbh., D. af Silkevæver Jens S.

H. J. Schrader var i 1750'erne, indtil J. Brecheisen (s. d.) kom til Landet, den af det danske Hof hyppigst benyttede Emaillør. Fra 1758 blev han sjældnere benyttet, og i 1763 nævner Hofregnskaberne ham sidste Gang.

Arbejder il. Regnskaber: Portrætter i Emaille (Kongen og Dronningen (1751 og 2 Gange i 1753), Kronprinsen (1755), A. G. Moltke (1755), Kongen af Frankrig (1756), Chr. VI (1758)); historiske og bibelske Emaillemalerier (Kristi Fødsel (1760) og Lidelseshistorie (1755), Æneas og Anchises (1759), Judith og Holofernes og et ” ovidisk Stykke” (begge 1756), Kornhøsten og Vinhøsten (1756)); Prospekter i Emaille (Nytorv og Gammeltorv 1753, Bergens Belejring 1754) ; Fugle- og Blomsterstykker (1758, 60 og 61). En Del af disse Arbejder var Kabinetsmalerier, andre var emaillerede Snusdaaser, inden for begge Kategorier kan Eksempler endnu paavises.

Bevarede Arbejder og Talskrivninger: Emailleret Plade med et Søstykke og Fr. V.s Portræt i Sølvrelief paa blaa Grund (sign. og dat. 1753, Landesmus., Brunsvig); 2 i Bjergkrystaller indfattede firkantede Kabinetsstykker paa Rosenborg er uden Tvivl identiske med 2 i Regnskaberne 1756 omtalte, det ene forestiller Bacchus og Ariadne efter Guido Reni (”et ovidisk Stykke”), det andet Judith med Holofernes' Hoved; Emaille forestillende Hyrder nøs Tilbedelse (sign. ”Hans Jacob Schrader Hafn. d. 22 Maerz 1760<c (vel identisk med den i Regnskaberne omtalte Kristi Fødsel) og betegnet ”J. F. Duve pinxit” (Schlossmus. Weimar)) ; Emaille i en samtidig Metalramme, forestillende Europa paa Tyren (Kunstmus.) og en noget lignende forestillende en sovende Hyrde (Privateje) maa antages udført af S.; 2 Gulddaaser med Dronning Louises Portræt i Relief paa blaa Grund, bærer indvendig malede Emailleplaketter, hvoraf den ene er sign. og betegnet ”Hafnia A°- 1753” (Rosenborg) (jfr. Emaillepladen i Brunsvig); en Gruppe ret groft udførte Snusdaaser i Emaille er sandsynligvis udført af S.; et Standur, hvis emaillerede Skive er sign. ” H. J. Schrader pinxet” (c. 1760, Fr.borg); S. var c. 1760-65 beskæftiget som Maler ved Fourniers Fabrik, maaske har en ”Amalieret Daase-plade malet paa Sachsich Maade” (købt af Kongen 1761) været malet paa Porcelæn.

Ogsaa som Guldsmed var S. virksom og er antagelig identisk med Guldsmeden Johan Jacob Schrader (Mestermærke J.J.S.). I 1763 solgte han til Kongen to Krystalstokkeknapper; i det kgl. Sølvkammer findes en Kaffekande (Mestermærke og 1768), i Nationalmus. en Spiseske.

I Marts 1769 anmodede H. J. Schrader om, at man vilde indlemme ”den edlen Emaille Kunst” i Akad. Han anfører, at han i mange Aar har arbejdet i denne Kunst og bragt det saa vidt som kun faa i Danmark, men derved har sat al sin Formue til og nu er ”schackmatt”. En Maaned senere forelagdes nogle Prøver af hans Kunst i Akad. Hans Anmodning om Understøttelse blev afslaaet. T.H.C.

Th. u. B. (Johan Jacob Schrader). -F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 193 f.; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker før 1870, 1946, 76; samme: Tillæg, 1949, 22.

Schrader, Karen Margrethe, f. 1898, Maler. F. 5. Nov. 1898 i Kbh. Forældre: Grosserer Philip August S. og Ella Henriette Lier. Gift 1 ° 12. Juli 1922 i Ohlstadt i Bayern med Maler Kay Christensen (s. d.). Ægteskabet opløst. 2 ° 17. April 1943 i Roskilde med Overlæge, Dr. med., Professor Ejnar Jarløv, f. 15. Dec. 1888 i Kbh., S. af Kommunelærer, cand. phil. Hans Christian J. og Sofie Flemine Lange.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1915-16 under H. Grønvold; opt. Maj 1917, Elev til Foraaret 1919 ; besøgte Kunstgewerbeschule, München, under Prof. Niemeyer 1922. Rejser: 1921-22 Italien og Frankrig; 1922 Miinchen; 1927 og 35 Sydfrankrig. Udstallinger: Kunstn. Eft. 1919, 23-24, 26-30, 32, 34, 37, 39-40; Helsingfors 1928; Foraarsudst. i Odense 1937; Decembristerne 1944-45; Sep.udst. 1926 (Batik og Pasteller), 30 (s. m. Kay Christensen) (Batik), 38 (Tegn., haandtrykte Stoffer, haandskaarne Klicheer), 41 (s. m. Henning Koppel) (Kattuntryk), 44 og 48 (s. m. Kay Christensen) (haandtrykte Stoffer); har desuden bl. a. deltaget i Udstillinger arrangeret af Haandarbejdets Fremme. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1942-43.

Karen Schrader benytter i sine kattuntrykte Stoffer oftest Naturmotiver, Planter, Blomster, Grene og Blade, som hun med fin artistisk Sans forenkler og giver dekorativ Karakter. I hendes Arbejder faar Ornamentet sit eget Liv, ikke mindst paa Grund af den Fantasi, hvormed hun fremhæver Mønstret med Farven. I en Række Tegninger, der viser Grenstudier, Have- og Blomstermotiver, har hun dokumenteret sin følsomme Naturopfattelse. - Repr. i Kbst.saml. (Grafik) og Kunstindustrimus. (Stoftryk). J. Z.

Berl. Tid. 22. Nov. 1926 (g. Flor); Ekstrabi. 12. Nov. 1938; Berl. Tid. 11. Maj 1944 (Int.); Nat.tid. 23. Nov. 1944 (J. Zibrandtsen).

Schram, Johan Jørgen, - 1703-39 -, Bhgr. og Stukkatør.

Havde lært i Hamborg. Blev indkaldt som Svend til Kristiania fra Kbh. 1703. Søgte Borgerskab, men blev forhindret i at opnaa dette af sin Mester, Gert Isaksen, med hvem han var kommet i Klammeri, og som da havde Eneprivilegium som Billedhugger i Byen. Først fra 1709 kendes de første Arbejder af S. Det Aar og senere var han beskæftiget ved Fritzø Jernværk, hvor han har skaaret en Række Modeller til Jernovne, deriblandt en med de 4 sørgende Verdensdele, og en stilistisk interessant Gravplademodel 1710. 1719 deltog han som Stukkatør i en Besigtigelse paa Akershus. Ellers er han bedst kendt for sit Arbejde i Kirker. Han har skaaret Prædikestole og Altertavler m. m. i rig Akantus til en Række norske Kirker i Aarene 1715-39, bl. a. Altertavle i Nesodden Kirke (1715), Altertavle, Prædikestol og Døbefont i Hakadal Kirke (1720'erne) og Altertavle og Korskrankedekoration i Sollia Kirke (1739). Et rigt Konsolbord i Akantus findes i Drammens Mus. I 1738 boede han paa Hovedtangen i Kristiania og var s. A. blevet grebet i at stjæle Kalk fra Kongens Kalkhus.

Schrams Figurstil er plump. Hans Akantusfrodig, men noget smaatskaaren og ikke særlig

plastisk - er af og til blandet med Baandværk. Denne Stil, som han var en af de første,

der indførte i Norge, har han vel fra Hamborg, hvor han selv sagde, han havde lært sin

Kunst. Stilistisk staar han imidlertid samtidig dansk Baandakantus meget nær, saadan som den findes i tidlige Arbejder af Friederich Ehbisch (s. d.) og af Horsensmesteren Jørgen Arentsen Slache (s. d.), som maa antages at have lært i Kbh. R.H.

Harry Fett: Bilthuggere i Kristiania omkr. Aar 1.700, 1903; Arne Nygård-Niissen: Norsk jernskulptur, I-II, 1944; Roar Hauglid: Akantus II. Akantusmestrene i norsk treskurd, 1950.

Schram, Ulrik, - 1731-34 -, Maler. Blev fra Kbh. indkaldt til Larvik efter Bygningsinspektør J. A. Blumes Anmodning med nogle ham undergivne Lærlinge for at udføre den indre Dekoration af Herregaarden. Opholdt sig der fra 23. Juli 1732 til c. 1. Nov. 1734. Efter Vægbetrækkenes Ornamenter udførte

han den øvrige Loft- og Vægdekoration til Samtidens og Eftertidens store Tilfredshed og

omtales for sin frodige Fantasi og sikre Farvesans. Han nævnes ikke blandt det kbh.ske

Borgerskab eller i Mandtal der fra den Tid; har antagelig været Malersvend hos en kbh.sk

Mester. O.A.

K. Emil Bødtker i Larviks Hist., 1923, 449 ff.; Domenico Erdmann sst., 482; samme i Byggekunst, Kristiania, 1923, 95; samme: Norsk dekorativ maling fra reformasjonen til romantikken, 1940, 189 f.

Schroeder, se Schrøder.

Schrøder, Abel den Ældre, - 1583-1602, Billedskærer. D. 1602 i Næstved, begr. sst. (S. Peders Kirke). Gift med Maren, d. tidligst 1611.

Til S. Peders Kirke i Næstved leverede Abel Billedsnider 1583-84 en Altertavle, hvoraf Resten nu staar i Skelby. 1585 signerede han en Kakkelform med et lille Fortunarelief til en Næstved Pottemager. Umiddelbart før sin Død i Pestaaret 1602 arbejdede han paa S. Peders Kirkes Korgitter, som Enken og Svendene fik fuldendt, ligesom det lykkedes Værkstedet at gennemføre Arbejder for 500 Dl., som Kongen havde bestilt til Sparepenge ved Fr.borg, og som nu er forsvundne. Efter Korgitterets sirlige Højrenæssancestil kan man tilskrive ham Altertavlen i Magleby paa Møn samt Prædikestolene i Fodby og Næstved S. Morten (med malet Aarstal 1602), begge paavirkede af Jaspar Matiessens (s. d.) Kronborgtyper. Skønt hans

Arbejder er ornamentale, er det dog sandsynligt, at A. S. ogsaa har skaaret en figurrig

Panelfrise paa Herregaarden Lystrup med Jagtscener, Herremandens Vogn og Interiør

fra et Billedskærerværksted. - I Nationalmus. findes et Fragment af S. Peders Korgitter. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; Kane. Brevb. 1596-1602, 1913; 1603-08, 1915; F. Uldall 1 Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1934, 52; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1078; C. A. Jensen i Charles Christensen: Lystrup, 1936, 7-8 (Ældre nord. Architektur IX).

Schrøder, Abel Abelsen den Yngre, c. 1601-76, Billedskærer. F. c. 1600/02, d. 5. Marts 1676 i Næstved. Forældre: Abel S. den Ældre (s. d.) og Hustru. Broder til Ejler S. (s. d.). Gift 1629 med Mette Peders Datter, d. tidligst 1681.

Næstvedborger ligesom Faderen og den ældre Broder Ejler er Abel opvokset i et Kunsthaandværkerhjem. En beskeden Stentavle i S. Peders Kirke meddeler hans Livsdata, bl. a. at han foruden at være Billedmider ogsaa tjente 42 Aar som Organist ved S. Mortens Kirke. I et Indlæg ang. Skatteforhold 1659 skriver han selv om sine jævne Kaar, sit Ægteskab, der ikke var med Rigdom eller Pragt begyndt, og det ærlige Haandværk, han havde lært i sin Ungdom, og i et Bønskrift til Kongen 1663 kalder han sig bedaget og skrøbelig. Ved sin Død efterlod han sig ikke stort andet end en Ejendom i Ringstedgade.

Arbejder, dels signerede, dels ikke signerede (heriblandt foruden dokumentariske ogsaa Tilskrivninger og Værkstedsarbejder)

Altertavler, signerede: Vordingborg (før 1641); Præstø (før 1657); Tybjerg (1658); Holmens Kirke, Kbh. (1661) ; S. Mortens Kirke, Næstved (1664?). Ikke signerede: Everdrup (1633); Gunderslev (før 1640); Hammer (1642) og Sandby (begge Præstø Amt); Glumsø (før 1645) ; Vrangstrup; Tyvelse (1651) ; Vester Egesborg ' (c. 1650/60); Vivestad i Norge (1665); Vejlø (1669) ; Gaunø (1670) ; Vetterslev (før 1671) ; Ness, Borre og Tjømø (alle 3 i Norge).

Prædikestole, signerede: Nestelsø (1632); Ondløse i Holbæk Amt (1643) ; Holmens Kirke, Kbh. (1662). Ikke signerede: Herlufmagle (1627); Marvede (c. 1630); Vester Egesborg (1632); Mogenstrup (1633); Gunderslev (før 1635) ; Everdrup (c. 1635) ; Ørslev, Præstø Amt (1'639); Søndersted i Holbæk Amt (1642); Haldagerlille; Glumsø (før 1654); Vrangstrup; Nordrup i Ringsted Herred, Sorø Amt (1663); Hammer i Præstø Amt (1667); Vejlø (1668); Gaunø (c. 1670); Tjømø i Norge.

Andre Arbejder. Korgittere: Herlufmagle (1627) (eksisterede 1755, seks Topornamenter nu i Nationalmus.); Gunderslev (før 1650); Vordingborg (c. 1640). Epitafier: Antagelig over Kontrafejer Christian Frantzen (d. 1630) i S. Peders Kirke, Næstved; over ubekendt (c. 1650) sst.; over Borgmester Erik Nielsen (1640) i Vordingborg; over Sognepræst Gregers Christensen (d. 1640) (sign.) i S. Mortens Kirke, Næstved; over Johan Albertsen Korff (før 1660) sst.; over Raadmand Lauritz Nielsen Kremer (c. 1650) i Præstø Kirke; over Sognepræst Peder Nielsen Calundan (1640'erne) i Vejlø; over Magister Friederick Andersøn Klyne (før 1670) i Fuirendal Kirke; over Raadmand Hans Horneman (1674) i S. Peders Kirke, Næstved; desuden Krucifiks i Everdrup (c. 1635-40) ; Font (c. 1650-60) og Krucifiksgruppe i Gunderslev (Maria og Johannes nu paa Gunderslevholm); Krucifiksgruppe i Haarslev (Sorø Amt) (indsat i Alter fra o. 1525 fra Næstved Krucifiks-Mesterens Værksted); Prædikestolsrelieffer i Tyvelse (c. 1650 (indsat i Prædikestol fra 1550/75)); Prædikestolspanel (c. 1630) i Karrebæk; Prædikestolsfigurer i S. Morten i Næstved (c. 1650 indsat i Prædikestol antagelig af Abel Schrøder d. Æ. 1602); Pulpiturfigurer (1667) i Hammer i PræstøAmt; Herskabsstole i Vejlø (1668) og Pengetavle i Gaunø (1670). - Verdslige Møbler: Kiste, i Privateje.

Abel Schrøder den Yngres Indsats i Slægtens Virksomhed spores ved den Tid, da Broderen Ejler døde, tidligst vistnok 1627 i Herlufmagle Kirke. 1632 mas han have samarbejdet med en tysk Billedskærer paa Prædikestolene i Nestelsø og V. Egesborg og der med være blevet fuldt fortrolig med den barokke Bruskornamentik, som han selv anvender mere maadeholdent paa Prædikestolen i Mogenstrup 1633, paa det rige Inventar i Gunderslev 1635-40, hvor han har skaaret baade Altertavle og Prædikestol, Korgitter, Font og Krucifiksgruppe, paa Vordingborgtavlen før 1641, hans første store Købstadsaltertavle, paa Altertavlen i Hammer 1643, der er Prototype for hans senere, smaa Landsbytavler, og paa Ondløse Prædikestol 1643. Efter adskillige mindre Arbejder, deribl. Glumsø-Tavlen (før 1645), naaede han et Højdepunkt i den ypperlige Præstø-Tavle (før 1657), der efterfulgtes af Tybjerg-Tavlen 1658 og af de mægtige Snitværker, Altertavle og Prædikestol til Holmens Kirke i Kbh. (1660-62). Ogsaa Tavlen i Næstved S. Morten (1664?) imponerer ved sin Størrelse og Rigdom, men den røber en Svækkelse, som blev tydeligere i hans seneste Arbejder, hvoraf flere gik til Norge (Vivestad, 1665, Ness, Borre, Tjømø). Endnu 1669-70 kunde han dog foruden at skære en Altertavle til Vetterslev fylde Vejlø og Gaunø Kirker med Inventar og skabe en saa fantasifuld Figur som Trolleslægtens Trold, der bærer Vejlø Prædikestol.

A. S. den Yngre har signeret ikke fas af sine Hovedværker, de tidligere med Bomærke,

de senere med Bogstaverne A S, dannede af Vinrankers Slyngtraade. Efter Stilformerne at

dømme har han udført 20 Altertavler, et lignende Antal Prædikestole og en halv Snes

Epitafier (i Præstø, Vordingborg og Næstved) foruden adskillige andre Arbejder. I Produk-

tivitet staar han Maal med Lorentz Jørgensen i Holbæk, kunstnerisk overgaar han ham.

Næstved-Organistens noget skrutryggede Skikkelser kan have selvstændig Værdi som Skulp-

tur, ikke blot barokt effektfulde, men ogsaa menneskeligt levende. Han var en stadigt

eksperimenterende Natur, der opfindsomt varierede sine Kompositioner. Endnu i 1640'erne

kan hans Arbejder virke tungt og uharmonisk opstablede, men i sine bedste Manddoms-

værker naaede han en dekorativ-ornamental Syntese af en Rigdom og en Festivitas, der

søger sin Lige ikke blot i dansk, men ogsaa i tysk Bruskbarok. C.A.J.

Ph. Weilbach i Danske Saml., 2. Rk. IV, 1878, 191-92; C. Nyrop i Fra Ark. og Mus., TI, 1903-05, 183-85; Harry Fett i Foreningen til norske Fortidsminders Bevaring. Aarsberetn., 1904, 1905, 92-106; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; samme i L. Bobe: Bremerholms Kirke, 1920, 81-90; samme: Dansk Bindingsværk, 1933, 35; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1081-84 (med Opusliste); Dom. Erdmann: Norsk dek. maling fra reformasjonen til romantikken, 1940, 218 f.; C. A. Jensen i Danm. Billedhuggerkunst, 1950, 190-92.

Schrøder, Anton, f. 1893, Maler. F. 16. Sept. 1893 i Kolding. Forældre: Rebslager Julius S. og Ingeborg Poulsen Schmidth. Gift 10. Nov. 1938 i Kolding med Carla Tofte Hansen, f. 12. Dec. 1910 i Varde, D. af Togfører Karl H. og Marie Tofte.

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. i Kolding Tekn. Sk.; opt. Sept. 1916, Elev til For. 1920. Stipendier: Bielke 1928; Suhr 1950. Rejser: Har rejst i Tyskland (omkr. 1923), Tyrol og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919, 22-27, 31, 33-39, 42 ; Charl. 1921; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929 ; Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932; De 19:s Udst. pas Koldinghus 1935; Gøteborg 1939; Jyderne 1942; Foraarsudst. i Odense 1949 ; Vinterudst. 1949 ; Sep.udst. 1938, 41, 47 (Kbh.; s. A. i Kolding Kunstfor. s. m. Chr. Daugaard), 49. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926.

Arbejder: Tidlig Morgen (udst. 1925; Carlsons Pr. 1926) ; Landevej (1927, Aalborg Mus.); Hamlet og Graverkarlen (1929); Vintereftermiddag (1937, Randers Mus.); Sen Eftermiddagssol (1940, Vejen Mus.); Vestergade i Sol og Model (1946) (begge Kolding Mus.). Har udf. Litografier, Plakater, Bogomslag og Bogillustrationer (bl. a. O. C. L. Espersen : Kolding Handelsforening 18'71-1921, Kolding, 1921; Otto Wang: Kolding Anno 1900, Husker De?, Kolding, 1941; Jacobsen, Høy og Skov: Kolding Handelsstand i Fortid og Nutid, Kolding, 1946), og er repr. med Tegn. pas Koldinghus bl. a. af Huse i Kolding (10 Tegn. fra 1917) samt Portrættegn. af Holger Kyster og J. Ræder (begge 1942). Dekorationsarbejder: Kalkmalerier til Kolding Domhus (1921 ff.); Udsmykning af Kolding Gymnasium. (1943), Søndervangskolen sst. (1944) samt Industriforeningens Bygning sst. (paabegyndt 1950).

Efter de mere stilfærdige Ungdomsbilleder blev Anton Schrøders Kunst i stigende Grad præget af ekspressionistisk Indflydelse. Hans senere Figurbilleder, Portrætter og Landskaber er i en bred og skitsemæssig Udtryksform og med kraftige, rene Farver, der virker gennem deres Modsætningsforhold, skønt disse Arbejder stadig bygger pas et naturalistisk Studium. Mest udtryksfulde er hans Landskaber med deres enkle dekorative Virkninger.

H.M.

Venstrebladet for det sydlige Jylland. 18. Aug. 1935; Berl. Tid. 23. Febr. 1938 (Int.); 12. Nov. 1943 (Kolding Gymnasium); Pol. 18. Febr. 1947; Nat.tid. 13. Marts 1949 (Sig. Schultz).

Schrøder, Bernhard, 1832-88, Dekorationsmaler. F. 11. Okt. 1832 i Kbh., d. 21. Marts 1888 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Brødbager Johann Georg S. og Henriette Kirstine Bernstein. Broder til Arkitekt Johan S. (s. d.). Gift 1 ° 25. Jan. 1861 i Kbh. med Hansine Henriette Olsen, f. 6. Marts 1837 i Kbh., d. 5. Marts 1862 sst., D. af Brændevinsbrænder Christian Ludvig O. og Karen Marie Haarløv. 2 ° 1. Dec. 1864 i Kbh. med Emilie Augusta Olsen, f. 17. Dec. 1842 i Kbh., d. 3. Maj 1911 i Hellerup, D. af Brændevinsbrænder Jørgen Eberhardt Emil O. og Birthe Kirstine Bentzen.

Besøgte Akad. fra 1845 og kom 1851 i Modelklassen. Stod 1847-52 tillige i Lære hos Malermester J. Q. Harboe. Udenlands (Tyskland og Østrig) 1852-57. Gjorde 1858 Mesterstykke som Dekorationsmaler med en Grisaille efter Thorvaldsens ”Natten” og nedsatte sig s. A. i Kbh. (Borgerskab 11. Marts), hvor han

overtog Chr. C. A. Webers Forretning. Udførte Dekorationer til Det kgl. Teater og blev

i de fig. Aar en meget benyttet Medarbejder ved Restaureringen af ældre Bygninger (Fr. -

borg, Hvedholm), ofte i Samarbejde med sin Broder, Arkitekten Johan S. (s. d.). Til Brug

for det genopførte Fr.borg begyndte han i 1870 Fremstillingen af imiteret Gyldenlæder

(Sølvmed. paa Industriudstillingen 1872), med hvilken Teknik Firmaet arbejdede gennem en

længere Aarrække bl. a. ved Udsmykning af Herregaarde (Voergaard m. fl.). Senere knyt-

tede han C. N. Overgaard (s. d.) til sin Virksomhed. 1886 gik han i Kompagni med De-

korationsmalerne H. Chr. Nielsen og Vilhelm Hansen, der efter hans Død videreførte Fir-

maet under Navnet Bernhard Schrøder, Nielsen & Hansen. H.D.S.

Th. u. B.; Dansk biografisk Leksikon, XXI, 1942. -Erik Schiødte i Ill. Tid., 1890-91, 599; T. f. Kunstind., 1892, 15-19

(Gyldenlæder); Bernh. Schrøder, Nielsen & Hansen 1858-1908, 1908, 20-27.

Schrøder, Ejler Abelsen, - 1602 - senest 25, Billedskærer. D. før 6. Juli 1625. Broder til Abel S. (den Yngre) (s. d.). Gift med Johanne Mikkelsdatter, der overlevede ham.

Ligesom Faderen bosat i Næstved vides Ejler S. 1607 at have leveret en ”Fontehat” til Baarse og 1609-11 en Prædikestol til Rislev Kirke. 1615 fik han 1 Rdl. for et Billede til en ”Schouessen” (Borddekoration) paa Kbh.s Slot; 1620 skar han ”Vatterlister” til S. Peders Præstegaard. Det eneste bevarede Værk, hvortil hans Navn skriftligt er knyttet, er Prædikestolen i Herlufsholm Kirke fra 1623. Efter Stilen at dømme har Ejler rimeligvis allerede medvirket ved Faderens Prædikestol i Næstved S. Morten og udført en Række beslægtede, lidt yngre Prædikestole til Omegnens Landsbykirker. Med Sikkerhed genkendes hans Maner paa den rigt skulpterede Prædikestol i Fakse (1612-15), paa Prædikestolene i Karrebæk, Snesere (1616), Kongsted (1619), hvor han ogsaa har leveret Korgitteret, Aversi og Krummerup samt paa Epitafier i Præstø og Næstved S. Peder.

Er disse Henførelser rigtige, har E. S. frigjort sig fra det fædrene Værksteds noget stive Højrenæssance og især fra omkr. 1615 ladet sig paavirke af Senrenæssancens Livfuldhed. Sit Højdepunkt naar han dels i de dristigt komponerede Epitafier, dels i den mærkeligt barokt formede Herlufsholm Prædikestol, hans Hovedværk. Disse sidste Arbejders overslanke, udtryksfulde og bevægede Figurer, især Herlufsholmstolens asketisk magre Evangelistskikkelser, der sikkert har paavirket Broderen Abels Kunst, tælles blandt Danmarks tidligste og bedste Barokskulpturer. C.A.J.

Utr. K. - Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1080; C. A. Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Schrøder, Else, se Vogel-Jørgensen, Else.

Schröder, J. F. M., -1734 -, Maler.

Paa et stort, teknisk ubehjælpsomt, men farvemæssigt følsomt udført Maleri i Ærøskøbing Kirke forestillende Gravlæggelsen findes Sign.: 10: FRI: MAT: SCHRÖDER og

Aarstallet 1734. O.N.

Schrøder, J. N., 1715(?)-46 -, Kbst. Mulig f. 1715, d. efter 1746.

Schrøders Herkomst og Uddannelse er ukendt, men det er sandsynligt, at M. Tuscher har haft en væsentlig Indflydelse paa hans Kunst. Hans Navn træffes første Gang 1743, da han signerer en Radering efter Tuschers Dekoration ved Admiralitetet i Anledning af Kronprinsesse Louises Indtog. 1745-46 raderede han et Perspektiv og et Prospekt af Raadhuset i Kbh., begge med fransk Dedikation fra J. B. de Parthenay (s. d.), samt 8 andre Folioblade med lignende Dedikationer af Amalienborg, Prinsens Palæ, Eremitagen (2 forsk. Blade), Hirschholm, et Prospekt og en ”geometrisk Elevation< af det Laurvigske Palæ samt Frydenlund. Det drejer sig antagelig om et af de Parthenay planlagt, men aldrig udkommet topografisk Værk. Det er muligt, at S. samtidig har bevaret Forbindelsen med Tuscher og hjulpet ham med Pladerne til F. L. Nordens Voyage d'Égypte (I-II, 1755) (jfr. G. A. Nagel). Af S. kendes tillige et kobberstukket Prospekt af Rudkøbing, sign. Schrøder. - Arb. i Kbst.saml.

Schrøder var en talentfuld Grafiker, der arbejdede med Sikkerhed i Rokokoens Stil. Hans Prospekter med deres rolige Fordeling af Lys og Skygge er af betydelig finere dekorativ Virkning end Aarhundredets senere ret kedsommelige topografiske Blade. H.D.S.

J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943.

Schrøder, Johan, 1836-1914, Arkitekt. F. 25. Sept. 1836 i Kbh., d. 18. Dec. 1914 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Bernhard S. (s. d.) Gift 22. Sept. 1871 i Kbh. med Ida Gustava Glahn, f. 30. Sept. 1848 i Kbh., d. 26. Aug. 1919 sst., D. af Premierløjtnant, senere General Poul Egede G. og Ottilie Alberta Caroline Elisa Henriette Seyffarth.

Uddannelse: Tømrerlærling og -svend; opt. paa Akad. i Perspektivkl. Okt. 1852; lille Sølvmed. 1861, store 1862; Konduktør hos J. D. Herholdt ved Opførelsen af den gamle Kbh.s Hovedbanegaard; paa sine Rejser i Udlandet tegnet hos forsk. Arkitekter bl. a. hos Jacob Nordan i Kristiania; arbejdede 1876-89 i Kompagni med Arkitekt G. Wittrock. Stipendier: Reiersens Fond og Landhusholdningsselskabet. Rejser: Norge, Skotland, England, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1862. Embede: Bygn.inspektør i Kbh.s 3. Distrikt fra 1888.

Arbejder: St. Annæ Plads 17 (1869); Niels Juelsgade 12 og Hvidøre ved Klampenborg (begge 1871); Østergade 4 (1872), 34 (1876; nedrevet 1901) og 18 (Svaneapoteket) (1877; nu ombygget); Museumsbygning paa Nivaagaard (1903). Restaureringer og Ombygning: Hovedbygninger til Oremandsgaard, Præstø

Amt (1869-70) og Hvedholm, Svendborg Amt (1878-82) ; Schimmelmanns Palæ, Bredgade

28, ombygget til Koncertpalæ (det nuværende Odd Fellow Palæ) (1884-90, s. m. G. Wittrock); Tilbygning mod Nord til Gentofte Kirke (1896). Projekter: Industriudstillingsbygning i

Kbh. (1866, præmieret). A.

Ill. Tid., 1883-84, 398-99 (Koncertpalæet); 1906-07, 18 (70 Aar); Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61 ; Dansk Arkitektfor. T., 1913, 242; Arch., 1913-14, 15-16 (25 Aars Jubilæum som Bygn.inspektør); 1914-15, 121-24 (Nekr.); Ove v. Munthe af Morgenstierne: Odd-Fellow Palæet i Kbh., 1926, 83.

Schrøder, Johan Nicolai Jensenius, 18411919, Dekorationsmaler. F. 3. Nov. 1841 i Kbh., d. 27. Sept. 1919 i Rungsted, Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Vognlakerer Thomas Ludvig S. og Emilie Henriette Wilhelmine Luffe. Gift 1 ° 19. Aug. 1868 i Helsingør med Andrea Elisabeth Unmack, f. 2. April 1839 i Helsingør, d. 26. Jan. 1911 i Kbh., D. af Tømrermester Johan David U. og Nicoline Christine Andersen. 2° 24. April 1913 i Kbh. med Nina Manda Beck, f. 20. Maj 1892 i Kbh., D. af Organist Johannes Philip Hunæus B. og Johanne Hansine Kristiane Larsen.

I Malerlære, Svend 1859; besøgte Tekn. Sk. samt Akad. ml. 1857 og 1864. Tog Borgerskab som Malermester i Kbh. 8. Okt. 1867 ; overtog Faderens Forretning og overdrog den 1904 til Sønnen Niels Einer ,S'. (11. Maj 187423. Okt. 1943), der ligeledes havde været Elev af Akad. ml. 1894 og 1901, og 1899 fik Borgerskab som Malermester.

Dekorations- og Bygningsmalerfirmaet Johan N. Schrøder var en betydelig Virksomhed, der i Aarenes Løb har udført en lang Række større Dekorationsarbejder bl. a.. i Kirker (saaledes S. Klemens Kirke, Bornholm, Espergærde Kirke, S. Paulskirken, Helligkorskirken, Fredenskirke og S. Andreaskirken) og forskellige andre Bygninger (Alsterpavillonen i Tivoli, Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning, desuden Herregaarde og Skoler). Red.

Trap 4. Udg., II, 1920, 417 (Tølløse Kirke, Dekorationen fjernet 1943).

Schrøder, Jürgen, - 1666 -, Stenhugger. Ved Ombygningen af Raadhuset i Slesvig 1666

arbejdede han paa de to Gavle og fik derfor 192 Mark. Red.

H. Philippsen: Alt Schleswig, 1924, 91.

Schrøder, Jørgen Christian, 1837-85, Maler. F. 20. Sept. 1837 i Skydebjerg, d. 6. Juli 1885 i Chicago. Forældre: Malermester, Billedskærer Fronts Frederik Wilhelm S. og Elise Christiansen. Gift 23. April 1868 i Stenløse, Fyn, med Lærerinde Lucie Charlotte Octavia Matzen, f. 3. April 1842 i Jelling, d. 19. Sept. 1914 i Kbh., D. af cand. pharm., senere Hotelejer i Middelfart Christian M. og Johanne Egenfeldt Lund.

Uddannelse: Var Malersvend; besøgte Akad. Okt. Kvartal 1858 i 1. Frihaandskl. ; gik paa Officersskolen paa Kronborg og deltog som Løjtnant i Krigen 1864. Rejser og Ophold: 1868-71 Hamborg; 1871 Italien; 1871-73 Wien; 1873-80 Middelfart; 1880-85 Chicago. Udstillinger: Charl. 1865, 67.

Arbejder: Vinterlandskab. Tidlig Morgen (udst. 1865); Mose med Ellekrat. Fra Fyn

(udst. 1867); malede senere efter Tilskyndelse fra Anton Melbye Marinebilleder; Altertavler

(Kopier) i Asperup, Otterup og Vejlby Kirker paa Fyn. Red.

Trap 4. Udg., III, 1921, 465 og 512 (her fejlagtig som Joh. Schrøder).

Schrøder, Karl, 1870-1943, Maler, Keramiker. F. 13. Juli 1870 paa Brøderup Højskole, Snesere Sogn, d. 10. April 1943 i Lillerød, begr. sst. Forældre: Højskoleforstander, exam. jur., senere Lotteriforvalter og Grosserer Johannes Elieser S. og Anna Pauline Wagner. Broder til Rolf Schroeder (s. d.). Gift 7. Aug. 1903 i Hunseby, Lolland, med Ovidia Frederikke Drewes, f. 4. Dec. 1876 i Maribo, D. af Regnskabsfører ved de loll-falst. Jernbaner Carl Jacob Ferdinand D. og Anna Caroline Nielsine Lützen.

Uddannelse: I Malerlære hos C. Møllmann & Co., Svend 1891 (Sølvmed.); opt. paa Akad. Febr. 1889; Afgang som Maler April 1898; begyndte at arbejde med Lertøj hos G. Eifrig omkr. 1900; c. 1904 eget Værksted og Ovn i Lillerød. Stipendier: K. A. Larssen 1896; Raben-Levetzau 1910. Rejser: 1896 Tyskland, Svejts (arbejdede en Tid som Dekorationsmaler), Italien (især Venedig og Neapel); 1898 Tyskland, Frankrig og Spanien. Udstillinger: Kunsthaandværk i Kunstindustrimus. Eft. 1901; Kunstn. Eft. 1904, 08-10, 12-14; Den frie Udst. 1906 ; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11 (alle Steder Keramik); Paris 1925 (som Møbeltegner); Charl. 1930 (Portrætstudie). Stillinger: Lærer ved Teknisk Selskabs Skole fra 1898 og ved Tegne- og Kunstindustrisk for Kvinder fra 1909 (begge Steder indtil et Par Aar før sin Død); virkede i mange Aar som Møbeltegner hos Fritz Hansens Eft.

Karl Schrøder hørte til dem, der i Aarhundredets første Aarti og følgende Aar virkede for at opbygge en selvstændig dansk Keramik, baade i Formgivning og Glasurfarver ved personlige Forsøg i egen Ovn (c. 1902-14) bl. a. med Flydeglasurer. Han har udført Busten af N. F. S. Grundtvig i brændt polykromt glaseret Ler efter Gipsbuste (1907-08) og Skitse af Niels Skovgaard (opsi. 1913 i Grundtvigs Hus; et andet Ekspl. uden dekorativ Indramning i Det kgl. Bibl.). Som Maler har han bl. a. udført et Portræt af Broderen Arkitekt Rolf Schroeder (1926). Arb. i Kunstindustrimus. S. S-z.

Kunstindustrimus. Virksomhed, 1901, 4; Pol. 7. Maj 1913; Berl. Tid. 11. April 1943 (Nekr.).

Schrøder, Kay, 1877-1949, Arkitekt. F. 1. Juli 1877 i Kbh., d. 25. April 1949 sst., begr. i Nivaa. Forældre: Arkitekt Johan S. (s. d.) og Hustru. Gift 29. Sept. 1909 i Kbh. med Johanne Tidemand, f. 25. Febr. 1881 i Kbh., D. af Skibsinspektør Odin T. og Emma Marie Gebhardt.

Uddannelse: Student 1896; cand. phil. 1898; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1899; Afgang Maj 1907; Medarbejder hos Gotfred Tvede, Anton Rosen, Hans J. Holm, Nicolai Hansen; Konduktør ved Restaureringen af Sæby Kirke for V. Ahlmann; selvstændig Virksomhed fra 1907. Stipendier: K. A. Larssen 1914, 16, 17, 18 og 21. Rejser: 1902 Tyskland; 1905 Tyskland, Østrig og Italien; 1920 Belgien og England. Udstillinger: For. f. national Kunst 1947 (Malerier). Embeder og Hverv: Bygningsassistent i 5. Bygningsinspektorat 1909; Bygningsinspektør 1925-47; Vureringsmand til Ejendomsskyld 1926; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg 1931-37. Udmærkelser: Bronzemed. for Arkitektur ved de olympiske Lege i Paris 1924 (Et Sportspalæ).

Arbejder: Nivaa Kirke (1909-10); Zirekopinge Hovedgaard i Skaane (1912) ; Horwitz &

Kattentids Cigarfabrik, Kigkurren 6-8 (191517); Villa ”Sommer”, Strandvej 35, Humlebæk (1915-16); Villa for Bhgr. H. Wederkinch, Dronn. Louisesvej 7, Charlottenlund (191819); desuden talrige Villaer og Landbygninger; har tegnet Sølv- og Bronzemedailler og Plaketter (bl. a. 1. Pr. 1922 for Plakette for ”Federation internationale d'escrime” og malet Blomster- og Landskabsmalerier.

K.H.J.

Arch., 1010-11, 405-08 (Nivaa Kirke); Ark. U., 1947, 147 (70 Aar); Pol. 26. April 1949 (Nekr.).

Schrøder, Niels Einer, se under Schrøder, Johan N.

Schrøder, Peder Hansen, 1617-45, Maler. F. 1617, begr. 20. Marts 1645 i Helsingør.

Schrøder kaldes ”Conterfeyergeselle”. Registreringen af hans Bo opregner flere - til

Dels ufuldførte - Malerier, bl. a. nogle Portrætter samt en Del Tegninger. J.P.

Utr. K.

Schrøder, Povl, f. 1894, Maler. F. 17. Juli 1894 i Kbh. Forældre: cand. jur., Fuldmægtig, senere Nationalbankdirektør Frederik (Frits) Carl Gram S. og Astrid Koefoed. Ugift.

Uddannelse: Student 1912; dimitt. til Akad. af Maleren Hans Henningsen og Arkitekt Niels Rosenkjær; søgte Akad. fra Efteraaret 1912 til Efteraaret 1915 under L. Tuxen og P. Rostrup Bøyesen; Harald Giersings Malerok. Vinteren 1915-16. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1926; J. R. Lund 1932, 40; Kaufmann 1933; Dronn. Alexandra 1947. Rejaer: Foraaret 1914 Paris (flere senere Besøg ost.); 1919-20 Italien (Sicilien, Neapel, Pompeji, Rom, Florens, Assisi, Venedig, Padua); 1921 og 28 Berlin; 1930 Marseille og kort Ophold i Spanien (Barcelona, Madrid); 1934 Rusland (Leningrad, Moskva); 1947 Svejts, Italien (Florens, Siena, Rom), Frankrig; 1947, 48 Helsingfors; desuden adsk. Besøg i Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16, 20, 22-23, 26-28, 41; Brooklyn 1927 ; Forum 1929; Den frie Udst. 1933-35 (Gæst), 36 (Medl.), 37-38, 41-43; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943; Foraarsudst. i Odense 1943; Grønningen fra 1944 (Medl.); Nord. Kunststævne i Fredericia 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Dansk Kunst i Dag 1947 ; Helsingfors 1947 ; Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Grønningen, Stockholm, 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Sep.udst. bl. a. 1930, 41 (Kunstfor.), 45 (Tegn.), 46 (Stockholm, s. m. fl. a.), 46 (Tegn., s. m. K. Agger og S. Havsteen-Mikkelsen), 48 (Helsingfors (Tegn.)), 48 (Tegn., s. m. fl. a.), 49. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1943. Hverv: Medl. af Best. for Oluf Hartmanns Mindelegat 1931-39, af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1927, 43 (Formand), 49-50, af Best. for Kunstfor., Kbh., 1946-49, af Akad.raadet 1948-50; Formand f. Malende Kunstneres Sammenslutning 1949-50.

Arbejder. Malerier: Mudde (1910); Freskodekoration med Motiver af Sommerliv ved Havet (1915, Forældrenes Villa i Aalsgaarde) ; Bibbe. Aftenlys (1916); Mudde med Gyldenlakker (1916) ; Udsigt fra Aalsgaarde (1916) ; Hornbæk Plantage (1916); Kopi efter antikt Vægmaleri i Nationalmus. i Neapel af Herakles' Søn Telefos, der opammes af en Daahind (1919) ; Kopi efter Giottos Freske i Assisi af den hellige Frans, der giver en fattig Mand sin Kappe (1920); Salenebugten (1922); Portræt af Kunstnerens Fader (1924); Pige ved Røgeri (1927); Silderøgeri (1929); Interiør fra Gudhjem (1929); Portræt af Departementschef Vedel (1930) ; Susanne (1930) ; Ung Pige med Violin (1933); Dameportræt (1935, Kolding Mus.); Kamma (1935); Ulovlia (1936, Tønder Mus.); Sommerlandskab (udat.) og Portræt af Malerinden Ulla Henningsen (1936) (begge J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Have. Graavejr (1937, Kolding Mus.); Have. Solskin (1937, Kunstmus.); Bord med stribet Dug og Bøger (1940, Randers Mus.); Figur ved Vindue (1940, Esbjerg Mus.); Pige i Kurvestol (1941) ; Pige i stribet Kjole (1941) ; Interiør med Flygel og syende Dame (1941, Randers Mus.); Udsigt. Eftersar (1942, Nationalmus., Stockholm); Interiør med Violinkasse (1942); Portrætskitse (Otto Rung) (1942) ; Blaa Dug (1943, Horsens Mus,); Model (1943, Eckersbergs Med.; Gøteborgs Kunstmus.); Nedgang fra Odinshøj (1944, Sorø Mus.); Siddende Figur (1946) ; Pige i grønne Bukser (1946) ; Interiør med rød Dug (1946, Tønder Mus.); Rød Dug og Violinkasse (1946); Mandsportræt (1946, Kunstmus.); Pige ved Bord (1947, Aabenraa Mus.); Pige i graa Stol (1947); Pige i Sofa (1947); Pige ved Persienne (1947) ; Opstilling med Pensler (1947) ; Blomsterbed (1947) ; Kopi efter Fresko af Giotto : Fodvasken (1947) ; Opstilling med visne Blomster (1948); Sisk (1948). Skulptur: Portrætbuste (1930, Ler); Portrætbuste. Søs (1933, Gips); Pigehoved (1940, Gips); Kvindestatuette (1942, Bronze); Barnehoved (1946, Gips). - Raderinger (1916-17, 1927-28), Arbejder i Farvekridt, Akvareller og Tegninger. - Arb. i Kbst.saml.

Gennem Hans Henningsen havde Povl Schrøder allerede som Dreng lært Kunstens store Navne at kende fra Klassikerne til moderne franske Kunstnere (Manet til Impressionisterne), og Akad. fik han en udmærket Lærer i P. Rostrup Bøyesen. Under Studierejsen til Paris 1914 fandt han Bekræftelse Værdien af, hvad der for længst var gaaet op for ham. Han traf i Paris Thorkild Henningsen, der gav Stødet til den efter Hjemkomsten virkeliggjorte Plan, at S. i sine Forældres Villa i Aalsgaarde skulde male nogle Fresker med Motiver fra Sommerlivet ved Havet. I Modsætning til det meste af S.s øvrige Ungdomsmaleri er de holdt i lyse og lette Toner, med Mindelser om Cézannes Badebilleder.

Størst Udbytte fik S. af Undervisningen hos Giersing, som understregede det karakterfulde ved Tingene og navnlig fremhævede Ornamentet, d. v. s. den Maade, Billedelementerne fylder inden for Rammen, og Farvernes enkle Forhold. S.s Billeder indtil omkr. 1920 staar i Giersingskolens Tegn, jfr. Figurens Placering og den bevidst ornamentale Udformning i Billedet af Søsteren med Gyldenlakkerne. I sine Landskaber undgik han Solskinnet, de er holdt i graagrønne og graablaa Toner.

Under S.s første Italienrejse 1919-20 studerede han antik Kunst og udførte to store Kopier, den ene fra Museet i Neapel, den anden i Assisi efter Giottos Freske af den hellige Frans, der giver en fattig Mand sin Kappe.

Af afgørende Betydning for S.s Udvikling var Mødet med Bornholm i 1921, hvor han bl. a. traf Oluf Høst og Karl Isakson. Isakson fik Høst og Schrøder til at rejse til Berlin for at se en van Gogh Udstilling; man kan hos S. spore denne Oplevelse i hans Landskaber fra Christiansø og et Figurbillede som Rødhaaret Pige. Indflydelse fra Cézanne (og Isakson) er det heller ikke svært at faa Øje paa , og Oluf Høsts lyrisk betonede Opfattelse spillede ind.

Uanset disse Indflydelser lykkedes det S. i Bornholmertiden og senere at realisere sit personligt egenartede Maleri. Fra en forsigtig koloristisk Begyndelse anvendte han lidt efter lidt hele Spektret og søgte en ekstrem Udtrykskraft. Det er, som hos Bonnard, den farvemæssige Oplevelse, der tilstræbes, ikke det farvemæssige Behag saa lidt som en grel Farvepragt, men Farveforhold, der skaber Bevægelse og Liv. Paa hans retrospektive Udstillinger i 1930 og 43 naaede han, ogsaa under Indtrykket af Matisses Kunst, frem til at udtrykke sig med et fast ekspressionistisk Greb og koloristisk Vitalitet. I hans Figurbilleder er Modellen ofte en Ungpigeskikkelse i et Interiør med Vægten lagt mere paa Karakteriseringen af Figurens Bevægelse og Billedrytmen end paa det portrætlige. Motiverne er ellers næsten alle fra hans Arbejdsfelt i Aalsgaarde, Interiører, Opstillinger og Landskaber fra Skoven og fra Haven ud mod Sundet.

Endelig har han udført flere Smaaskulpturer, arbejdet med Vandfarve og Farvekridt, raderet og, med Følelse for det rytmisk udtryksfulde, dyrket den rene Kunstnertegning. Lejlighedsvis har han ogsaa grebet Pennen for at skrive, saaledes i Aarstiderne om Carl Kylberg (I, 1941, 65-66) og om Erik Hoppe (11, 1942, 58-60). U.

Soc. Dem. 9. Maj 1930 (Pr. Wilmann); Berl. Tid. 6. Maj 1930 (K. Flor); Den frie Udst.s Kat. 1936, 4-5; Berl. Tid. 23. Febr. 1941 (K. Flor); L. Swane i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Nat.tid. 16. Febr. 1941 (Else Kai Sass); 15. Juli 1944 (Int.); 17. Juli 1944; H. Leth i Aarstiderne, 1944, Nr. 4, 108-10; Pol. 20. Febr. 1945 (K. Pontoppidan); Information 4. Maj 1949 (B. Engelstoft); P. Uttenreitter: Povl Schrøder, 1949 (Vor Tids Kunst 41).

Schroeder, Rolf, 1872-1948, Arkitekt. F. 16. Nov. 1872 paa Brøderup Højskole, Snesere Sogn, d. 28. Aug. 1948 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Højskoleforstander, exam. jur., senere Lotteriforvalter og Grosserer Johannes Elieser Schrøder og Anna Pauline Wagner. Broder til Karl Schrøder (s. d.). Ved Daaben Schrøder, antog 1904 Stavemaaden S. Gift 29. Maj 1900 i Kbh. med Alma Ellen Eickhoff, f. 29. Maj 1876 paa Fr.berg, D. af Maskinfabrikant Frederik Gottfried Leonhard E. og Alma Ida Hildagunda Wulff.

Uddannelse: Tømrersvend 1891 (Haandværkerforeningens Sølvmed.); Medarbejder hos J. V. Dahlerup, V. Koch og A. Rosen; dimitt. fra Tekn. Sk. og Dekorationsmaler O. Willerups Kursus; opt. paa Akad. Jan. 1893; Afgang April 1902; selvstændig Virksomhed fra 1898. Stipendier: K. A. Larssen 1900; Theophilus Hansen 1904. Rejser: 1905 i Europa. Udstillinger: Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Charl. 1914. Udmærkelser: Guldmed., Leipzig, 1913. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Perspektivsk. 1902-13; Indenrigsministeriets Konsulent i Byggesager fra 1920; Medl. af Byplanlaboratoriets Plenarforsamling fra 1923, af Dansk Standardiseringsraad 1926-45 ; Formand for det af Akad. Arkitektfor. og Svensk Ingeniørfor. nedsatte Udvalg til Undersøgelse af Midler mod træødelæggende Organismer fra 1928; Medl. af Akad. og Akademiraadet 1934; 1. Viceformand i Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse fra 1929.

Arbejder: Nye Bygninger til Askov Højskole (1898-99); Valgmenighedskirke og Præstebolig i Askov (1899-1900); Grundtvigs Hus, Studiestræde 36-40 (1906-08, præmieret 1909); Klinikbygning, Martinsvej 8 (1908-09, Guldmed., Leipzig, 1913); Lillerød Skole (1910, senere udvidet); Villa Snekkerstenhus (Ombygning af det gl. Toldsted), Strandvejen 112, Snekkersten (1911) ; Hovedbygning til Ny Allerødgaard i Blovstrød (1912) ; Administrationsbygning for Kbh.s Belysningsvæsen og Kbh.s Sporveje, Vognmagergade 8, Gothersgade 53 (opf. 1912-13, s. m. G. B. Hagen, som havde vundet 1. Pr. i Konk. 1909); Klinikbygning, Hunderupvej 61, Odense (1912-13, præmieret); Ombygning af Flors Højskole, Askov (1913); Lillerød Brugsforening (1915); Strandboulevard 149 (Kertemindegade 3-11) (1916); Kjeldsgaardsvej 27-37 (1916-18); Hans Justs Magasiner, Aarhusgade 88 (1918); Sdr. Boulevard 99-103 (1919); Kjeldsgaardsvej 2044, Vigerslev Allé 13-15, Bryggerivej 2-4 (1920-21); Fanøgade 2-10, Reersøgade 11-19, Skarøgade 1-7 og 2-6, Taasingegade 16-18 (1921-22 ; Opførelsen ledet af Fr. Wagner); Boligbebyggelsen Toftegaards Plads 1-5Lyshøj Allé 1-13- Vigerslev Allé 58-74- Aarestrupsvej 1-7 og 2-6- Overskousvej 1-7 og 2-8 (1921-24; Opførelsen ledet af Fr. Wagner); Johannes Kirken, Brørup (1925). Dekorative Arbejder: Kamin i Det røde Hus i Askov (1899); Lysekronen med Bispestavsmotivet og Trappegangens Billedskærerarbejder i Grundtvigs Hus samt Brønden i Gaarden til Belysningsvæsenets Ejendom; Ramme til Altermaleri (af H. Dohm) i Tranbjerg Kirke; Møbler. Projekter: Bebyggelse af de Pasteur'ske Grunde pas Fr.berg (GI. Kongevej, Bianco Lunos Allé og Grundtvigsvej) (1904, præmieret) ; Studenterforeningens nye Bygning (1908); Bebyggelsen af det gamle Banegaardsterræn (1911, indkøbt); Vej- og Bebyggelsesplan for Aalborg (1. Pr. 1912, s. m. Fr. Wagner); Politi- og Brandstation pas Fr.berg (1914) ; Udvidelse af Statens Museum for Kunst (1937); Fisketorv ved Christiansgade (1941).

Rolf Schroeder begyndte ud fra den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Skole (National-Romantikken) og fremsatte i Anledning af de dekorative Arbejder i Grundtvigs Hus den for denne Skole betegnende Udtalelse: ”Bygningskunsten kan genrejses, naar Skønhedstrang opfylder den, der udfører Enkelthederne”. I Overensstemmelse dermed mas ogsaa det, der har Værdi i S.s Arkitektur fra den Tid, søges i Enkeltheder og enkelte Partier. En Overgang blev S. grebet af Tidens Trang til at efterligne Barokarkitektur, og en af hans uheldigste Frembringelser var her den tysk paavirkede Klinik pas Martinsvej med Detailler delvis i ”Jugendstil”. Senere sluttede han sig, som de fleste af sine samtidige, til den klassicistiske Bevægelse, der ogsaa hos ham styrkede Sansen for Form og Helhed, som det vil ses af Skolen i Lillerød.

Schroeder har desuden indlagt sig Fortjene-

ste ved at deltage i den frembrydende By-

planbevægelse. (A.) K.M.

Arch., 1903-04, 253-55 og 292-93 (De Pasteurske Grunde, Projekt); 1908-09, 317-21 (Studenterforeningen, Projekt), 353-59 (Martinsvej 8), 397-403 og 409-15 (Grundtvigs Hus); 1909-10, 33 og 38 (Belysningsvæsenets Bygning); 1910-11, 183-85 (Frihedsstøttens Anbringelse); 1912-13, 21-22, 24-25 og 33-38 (Bebyggelsesplan for Aalborg); 1914-15, 349-51 (Politi- og Brandstation); 1923, 414-15, 418-20, 427, 429-30 (Strandvej 9-19 og Vigerslev Allé 58-74 m. fl.); Ark. M., 1941, 120 (Fisketorv); Ark. U., 1942, 265 (70 Aar); T. for Kunstind., 1895, 129; W. Kornick: Danische Baukunst, 1911, 13-14 og 17 (Martinsvej og Grundtvigs Hus);. K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 122 (Martinsvej); Forskønnelsen, 1914, 50 (Hus i Snekkersten); 1937, 13 og 16-19 (Kunstmuseet); Berl. Tid. 16. Nov. 1922: Edv. Thomsen i Akad.s Aarsberetn. 1949, 18.

Schrøder, Vilhelm, - 1760-91 -, Arkitekt.

Uddannelse: Ad praktisk Vej uddannet til Bygmester; arbejdede under N.-H. Jardin ved Frederikskirken. Rejser og Ophold: 1760 til Marokko for Fr. V.s Regning, opholdt sig her en Aarrække.

Arbejder: Forskellige Arbejder i Marokko, bl. a. Det danske Hus i Håha (1765) og Hus i Erhamna.

Efter sin Hjemkomst fra Marokko opnaaede S. imod Sædvane ingen Pension af den danske

Statskasse. For at hjælpe ham udsendte Kobberstikker G. L. Lahde Kobberstykket "Terp sichore og Kalliope” 1791, hvis Salgsindtægt tilfaldt S. Konferensraad Grove, der som tidligere dansk Konsul i Marokko havde kendt S., bragte Sagen frem i Dagspressen, og der

tilstodes ham derefter en offentlig Pension i hans sidste Aar. Red.

Georg Høst: Efterretninger om Marokos og Fes, 1779, 68, 72, 146, 151-52, 249, Tvl. VIII; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1830, Sp. 1070.

Schröter, Johan Friedrich Wilhelm, d. 1733, Officer. D. 16. Dec. 1733. Gift med Anna Maria Schacht, d. tidligst 1734.

Fændrik 1710, blev taget til Fange i Slaget ved Gadebusch 1712, Premierløjtnant 1715, Kaptajn ved Dragonerne 1726. Virksom paa Hirschholm Slot 1722-26, hvor han synes

at have haft den daglige Ledelse. 1728 overrakte han Kronprinsen en Plan over Slottet

og Haven. Signeret Plan fra 1726 (Rigsarkivet), 4 Tegn. i Hørsholm Mus. Red.

Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 16-17; H. C. Rosted i Hist. Medd. om Kbh., 4 Rk. 11, 1950-52, 355, 356. j

Schuch, Hans Jacob, - 1675-1705 -, Bhgr. Ved kgl. Bevilling af 7. Sept. 1705 faar han,

der "i 25 Aar haver tiem under voris lif-garde tilhest og paa siette Aar, siden han derfra

blev dimitteret, sig af samme sin bildthugger profession i voris etc. Kiøbenhavn ernæret”,

Tilladelse til vedblivende at forgylde det Arbejde, han selv forfærdiger. Red.

Kbh. Dipl.. VII, 1886, 757.

Schuerer, Franciscus, se Schürer, Franciscus.

Schule, Georg Christian, 1764-1816, Kbst. F. 7. Okt. 1764 i Kbh., d. 9. Juli 1816 i Leipzig, begr. set. Forældre: Klædefabrikant Johan Christoph S. og Dorothea Elisabeth Wolf. Gift efter 1787 med Friderica Marianna Christiane Zirkenbach, f. 28. Juli 1765 i Dessau, d. 6. Jan. 1847 i Leipzig, D. af Parykmager Leopold Z. og Elisabeth Dorothea.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han 1779 kom i 1., 1780 i 2. Frihaandskl. ; lille Sølvmed. 1782 ; boede samtidig som Elev og Medhjælper i Clemens' Hus 1779-83, sikkert for at assistere denne med Stikkene efter Wiedewelts Jægersprismonumenter. Rejser: Udbad sig i Aug. 1787 Akad.s Attest for at studere udenlands, fik 31. Aug. s. A. Rejsepas og opholdt sig til sin Død i Leipzig.

Arbejder: Lille Portræt af Otto Thott (1781, efter G. M. Fuchs, sign.: Schule Sculps Clemens) direx.); 6 raderede Karikaturer, Den glade, Apotekeren, Hververen, Maleren, Sangeren og Spradebassen (1781, efter Arlaud); de fleste sign. S. se. chez C., et enkelt dog Se. se. chez C., saa det er udelukket, at Senn, som tidligere antaget, kan være Ophavsmand; Portræt af det II 0-aarige Hospitalslem A. Carolicopski (1782, efter Marie Jeanne Clemens); et lille malerisk Landskabsblad (tidl. tilskrevet F. L. Bradt) : Vue dans la Suisse (1782, efter Juel); Bernstorffs Mindestøtte (1783, efter Wiedewelt); Chr. VI.s Gravmæle i Roskilde Domkirke (1783; slutter sig til de 3 Stik af Domkirkens Ydre og Indre, som han stak 1778-87 efter Tegninger af Domkirkens Kantor, Forfatteren Christopher tiessing) ; Portræt af Amtskirurg C. F. Reiser (1784); Die vier Temperamente (1784, 4 Vignetter efter Chodowiecki) ; Portræt af Chodowiecki (1785); Ung Dame ved en Skovsø (1785, efter egen Tegning); Premiere Promenade dans la Jardin de Rosenbourg (1785, efter egen Tegning; et stort koloreret Blad med karikerede Fremstillinger af Byens kendte Skikkelser, dediceret til Johan Biilow) ; et lignende ”Prospekt taget ved Indgangen til Frederiksberg Hauge” (1786, efter egen Tegning); Grevinde de la Motte (1786, efter La Viviette) ; Ulykkelige Hændelser (1787, 12 Duodez-Raderinger med Satirer over aktuelle Emner; flere af dem Bilag til samtidige Flyveskrifter; deres Kritik over fx Kronprinsens Eksercerelyst er blevet nævnt som Aarsag til S.s Bortrejse s. A.). - Nogle Smaaarbejder fra S.s senere Aar viser, at han bevarede en vis Forbindelse med Danmark: Øresund (1799), Frihedsstøtten (1803), Chr. II (1805), Prins Chr. Frederik (1815) og Fr. VI (1816) (de 3 sidste er i en tør, haandværksmæssig Rouletteteknik). - Arb. i Kbst.saml. Bogillustrationer: Leverede Titelblade og Vignetter til en lang Række Bøger bl. a. Samling af ægyptiske og romerske Oldsager (I, 1786, stukket 17 af Værkets 27 Tvl. efter J. Wiedewelt); N. Schiørring: Arier'og Sange (I, 1786, Titelvignet med Motiv fra Kærlighed uden Strømper, efter W. A. Muller) ; J. H. Wessel

Samtlige Skrifter (I-II, 1787, alle Vignetter, efter E. Pauelsen) ; den franske Oversættelse af Mallings Store og gode Handlinger (1794, efter E. Pauelsen) ; i Leipzig blev da ogsaa Boggrafik hans Levevej.

Uden at G. C. Schule kan siges at være meget betydelig som Kunstner eller som grafisk Tekniker, er der en lys Lethed og et smittende Humør over mange af hans Arbejder. Han var ingen fremragende Figurtegner, men havde et skarpt Blik for det komiske hos Mennesker. Naar han ikke sjusker, er hans Bogvignetter i Chodowieckis Manér meget vellykkede. Portrættet af C. F. Reiser, der viser Paavirkning fra Clemens, og Chr. VI.s Sarkofag i Roskilde Domkirke er smukke Elevarbejder. H.D.S.

Utr. g. - L. Swane: Clemens, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. O. Arhnung i Jul i Roskilde, 1941, 10; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; Chr. Christensen i Roskilde Studier, 1944, 135; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Schult, Gevert, se Schutt, Gevert.

Schult (Skult), Jørgen, - 1599 -, Murermester. En 1728 ødelagt Bygningsindskrift fra 1599 paa Vor Frue latinske Skole i Kbh. nævnede foruden Rangspersoner og Donatorer som Arkitekt Georgius Skult (jfr. Meier, Lambert). C.A.J.

H. Fr. Rørdam: Kbh.s Universitets Hist., 111, 1873-77, 713 (med Litt.-henv.).

Schulte, H., se Schütte, Hans Olufsen.

Schultz, Anton, - 1716-35 -, Medaillør.

Arbejder: Medailler over Peter den Store 1716; Freden i Nystad 1721; Fr. IV.s og Dronn. Anna Sophies Bryllup 1721; Kronprinsparrets Bryllup 1721; Catharina I.s Kroning i Moskva 1724.

Fr. Rostgaard synes at have protegeret denne Medaillør, hvis Arbejder dog ikke vandt særligt Bifald; han rejste efter 1723 med Anbefaling fra Hedlinger til Moskva og arbejdede

siden i russisk Tjeneste. G.G.

K. Warburg: Hedlanger, 1890, 169; C. A. Ossbahr: Mynt och medaljer slagna for frårnmande makter i anledning av krig mot Sverige, 1927; G. Galster: Danske og norske Medailler, 1936.

Schultz, Asta Ring, se Ring Schultz, Asta.

Schultz, Peder Berthold Carl Georg, f. 1905, Arkitekt. F. 29. Aug. 1905 i Altona. Dansk Indfødsret 31. Marts 1926. Forældre: Grosserer Carl Georg S. og Inge Marie Elisabeth Petersen. Gift 30. Dec. 1934 i Ledøje med Tove Vita Samer, f. 20. Juli 1905 i Aalborg, D. af Lærer Godtfred S. og Petra Franziska Thomsen.

Uddannelse: Student 1924 ; cand. phil. n. A. ; besøgte Akad.s Arkitektursk. 1925-31; Medarbejder hos C. M. Smidt 1926-29. Stipendier: Det Letterstedtske Fond 1946; Max Rothenborgs Legat 1947 ; Ekstrabladets Ærespris 1949, Rejser: 1929 Tyskland; 1932 Arkitekt ved Undersøgelserne i Shilo (Palæstina); 1938 Norge og England (Stavkirker); 1939 England og Sverige (do); 1946 Sverige; 1949 England og Norge. Stilling: Efter en Tid lang at have bistaaet `Nationalmuseets 2. Afd. ved dets Undersøgelser blev S. 1. April 1944 C. M. Smidts Efterfølger som Arkitekt ved de historiske Mindesmærkers Bevaring og ansattes 1. April 1947 (med Anciennitet fra 1. April 1941) som Inspektør II ved Nationalmuseets 2. Afd.

Schultz' Embedsstilling har forstaaeligt nok ført ham ind paa en Række forskellige Arbejder vedrørende vore middelalderlige Mindesmærker saaledes fx Udgravning og Konservering af Æbelholt Kloster. Hans egentlige Felt og Hovedinteresse er dog Studiet af vor Bygningskunst ved Overgangen fra Oldtid til Middelalder, det være sig af Træ som af Sten. Han medbringer til Løsning af denne vanskelige Opgave en stor og vidtstrakt Viden, en fremragende Iagttagelsesevne og en mærkelig Sans for netop at slaa ned paa de rette Steder. Hans betydeligste > Fund” er her den fra Knud den Helliges Historie kendte Vikingelejr Aggersborg ved Limfjorden, en Parallel til det berømte Trelleborg i hvis Udgravning og Opmaaling han deltog, og hvor han 1938 ff. ledede Opførelsen af en >Model" i naturlig Størrelse af et af Borgens mærkelige Huse (jfr. hans Redegørelse i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark (1942) og i Tømmerbogen (1940)). Men under Aggersborgs tidlig-middelalderlige Anlæg, der var 3 Gange saa stort som Trelleborg, lykkedes det ham desuden at paavise en endnu ældre Bebyggelse, nemlig en hel Vikingelandsby (foreløbig Redegørelse i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1949).

Ogsaa inden for den kirkelige Arkitektur har S. arbejdet flittigt. Her mas i første Række nævnes hans endnu ikke afsluttede Udgravninger i og ved S. Knuds Kirke i Odense, hvor han under den nu staaende gotiske Teglstenskirke har fremdraget betydelige Rester af en omkr. 200 Aar ældre Fraadstenskirke. Desuden har han udvidet vort Kendskab til den ligeledes af Fraadsten opførte Forgænger for Roskilde Domkirke, klarlagt Roskilde Vor Frue Kirkes meget indviklede Bygningshistorie og ud fra de sparsomme Rester af Allehelgen Kirke i samme By godtgjort, at den oprindelig har været en Rundkirke (Nationalmuseets Arbejdsmark 1950). Endelig har han gennem Udgravning ved Asmild Klosterkirke beriget vor kirkelige Ar-

kitektur med et hidtil ukendt Plananlæg. S. har fra første Færd medvirket i Arbejdet paa

Nationalmuseets Storværk: Danmarks Kirker, hvis Udgivelse paabegyndtes 1933, og i Aar-

bøger f. nord. Oldkyndighed (1934) offentliggjort en vigtig Afhandling om nogle af vore

ældste Landsbykirker med stærk Understregning af den hidtil ret oversete Paavirkning

fra England. M.M.

Ekstrabl. 14. Febr. 1949 (gronik af P. Nørlund).

Schultz, Julius Vilhelm, 1851-1924, Bhgr. F. 21. Maj 1851 i Kbh., d. 3. Maj 1924 sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Hofgravør Peter Carl S. og Ane Marie Andreasen. Ugift:

Uddannelse: I Gravørlære 1 Aar hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Inst. Sept. 1866; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang som Modellerer Marts 1870; lille Guldmed. 1873, store 1877; Elev af J. A. Jerichau ogsaa efter Akademitiden; en Tid Elev af Medailløren Émile Soldi i Paris 1877. Stipendier: Akad. 1877, 78, 79; Hjelmstjerne-Rosencrone 1879; Ancker 1885; Raben-Levetzau 1890, 92; Kittendorff 1918. Rejaer: Juni 1877 til Paris, videre. til Rom Sept. 1878, hjem 1881; 1885 Tyskland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 18731915 (26 G. m. 41 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88 ; Paris 1889 ; International Kunstudst., Berlin, 1891; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1875; 1/2 Eibeschütz' Pr. 1881; Sølvmed., Paris, 1889. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1893-95, af Akad.raadet 1899-1918, af Skoleraadet fra 1904, af Best. for Kunstnerhjemmet, af Kunstnerfor. af 18. Nov.s Understøttelsesfond, af Teknisk Selskabs Skoler 1906 - c.1922; Medstifter af Dansk Billedhuggersamfund 1905 (Æresmedl. 1917) og af Dansk Skulpturforening 1907; Specialkommissær for den danske Billedhuggerafd. ved Kunstudst. i Rom 191.1; Formand for Kunstnersamfundets Billedhuggersektion 1914;Med1. af det danske Kommissariat ved den baltiske Udst. i Malmø 1914. Stillinger: Akad.s Revisor 1898-1900; Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1898-99, ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1904-08; Prof. ved Akad. 1908-18.

Arbejder: Philoktetes (lille Guldmed. 1873); En sovende Hyrdedreng med sin Hund (udst. 1873) ; Johannes Døber prædiker i Ørkenen (Gipsrelief, 1875, Vejle Mus.); Ivar Huitfeldt (Statue; Neuhausens Pr. 1875; Bronze 1876); Jesus toer Disciplenes Fødder (Relief, store Guldmed. 1877); Adam og Eva (modelleret i Rom 1879-81; 1/2 Eibeschutz' Pr. 1881, Sølvmed. i Paris 1889; Marmor 1891 i Kunstmus., Gips i Vejle og Aalborg Mus.); En Moder med sit Barn (Gips, 1890, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus., udlaant til Statsskolen); City. Kvindestatue (c. 1896, forh. Crome & Goldschmidts Østergadehjørne, Kbh.); Merkurstatue (Bronze 1896 over Varehuset Messen, Købmagergade 42); Oehlenschläger (Modellen udst. 1897; Gipsekspl. i Aarhus Mus. og Teatermus.; Bronzeekspl. tilh. Kunstmus., dep. Haderslev Seminarium; opst. 1897 i Bronze i Anegade, Fr.berg) ; Jens Baggesen (Modellen udet. 1901; Gipsekspl. i Teatermus.; opat. i Bronze paa Havnepladsen i Korsør og i Grøndalsvænget ml. Mirabellevej og Morbærvej (sidstnævnte tilh. Kunstmus.)); Ludvig Holberg (1916, Gips, Teatermus.). Portrætbuster: Theophilus Hansen (Marmor, 1886, Glyptoteket og paa Theophilus Hansens Vej, Fr.berg) ; Kultusminister Jacob Scavenius (udst. 1886); Niels W. Gade (udst. 1891).

Medailler: Den Madvigske Æresmedaille (1883); Dansk Jagtforenings Med. (1889);Brygger J. C. Jacobsens Jubilæumsplakette (1896).

Julius Schultz var Jerichaus Elev og vedblev at søge hans Vejledning efter Akademitiden. Dermed havde han paa Forhaand et Grundlag, der gjorde ham moden for den udviklede Naturalisme; thi det er Jerichau, der betinger dennes Vej i dansk Billedhuggerkunst. S.s Debutarbejder, Philoktetes og Gruppen En sovende Hyrdedreng med sin Hund, skal have baaret tydeligt Præg af Jerichaus Indflydelse. De roses for den gode Modellering og den smukke Holdning. 1877 rejste S. til Paris for at uddanne sig til Medaillør, arbejdede ogsaa som saadan dernede, men Verdensudstillingen 1878 tog hans Interesse. Den gav ham ”en god Forestilling om hele den moderne Kunstretning og dens Stilling i de forskellige Lande” (if. en Stipendieansøgn. til Kunstakad.). Resultatet blev, at han rejste videre til Rom, hvor han 1879-81 modellerede Gruppen Adam og Eva. Denne Gruppe, der i Motiv og Opfattelse ligger i Forlængelse af Jerichau, var helt paa Højde med de nye Strømninger i Europa, og med

den viste S. paa Foraarsudstillingen 1881 som en af de allerførste Billedhuggere her i Landet

den franske Naturalisme i dens fuldt udviklede Form. Det mest kendte af hans senere

Arbejder er Statuen af den unge Oehlenschläger. Her har han givet en folkelig Fortolkning

af den romantiske Tids Digterskikkelse, som stadig hævder sig. S. S-z.

T. f. Kunstind., 1896, 17-18; Hver 8. Dag, 16. Juli 1905, 660-62 (stenografisk Int. ved C. C. Clausen); Nat.tid. 15. Sept. 1918; 4. Maj 1924; Berl. Tid. 21. Maj 1921; 4. Maj 1924; Soc. Dem. 4. Maj 1924; København 4. Maj 1924 (Rik. Magnussen); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1918; (3. (ulster i Numismatisk For.s Medl.bl., Aug. 1924, 156-57.

Schultze, - 1780-82 -, nævnes som Modellerer ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor hans Speciale synes at have været Poussering af Blomster. Red.

Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Schulze, Friedrich (Fritz) Asmus Theodor, 1838-1914, Bhgr. F. 18. Juli 1838 i Rendsborg, d. 23. Dec. 1914 i München. Forældre: Instrumentmager Friedrich Christian Theodor S. og Clara Margarethe Juhl.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1856; avancerede til Gipssk. Jan. 1858, til Modelsk. Jan. 1863; lille Sølvmed. Okt. 1859; konk. forgæves til store Sølvmed. Dec. 1860. Udstillinger: Charl. 1863 (Loreley. Statue). ,

Schulze levede senere i Rom (1865-1907) og i Mundren og var ogsaa virksom som Silhouet-

klipper. 1874 udgav han Schwarze Bilder aus Rom und der Campagna. Red.

Th. u. B. (heri Litt. henv.). -F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927.

Schumacher, Harald Peter William, 18361912, Maler. F. 23. Marts 1836 i Kbh., d. 20. Jan. 1912 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandør, Indrulleringschef Johan Peter S. og Mary Sophie Clarck. Gift 16. Okt. 1881 paa Fr.berg med Agnes Aletha Betzonich, f. 18. Maj 1857 i Kbh., d. 17. Jan. 1890 sst., D. af Marskandiser Carl Ludvig Julius B. og Oline Andrea Olsen.

Uddannelse: Dimitt. af F. F. Helsted; opt. paa Akad. Okt. 1868; i Modelsk. fra Jan. 1870, Elev til Foraaret 1872. Stipendier: Stoltenberg omkr. 1872 (for 3 Aar). Rejser: c. 187274 Tyskland, Frankrig, Italien (bl. a. en Tid s. m. Godfred Christensen og Rudolf Bissen); desuden besøgt England og Sverige. Udstillinger: Charl. 1868-92 (10 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Parti ved Katedralkirken i Wells i Syd-England (udst. 1868); Indgang til Botanisk Have ved Charlottenborg (1870, Bymus.); Almind Bakker ved Hald Sø (udst. 1877); Solnedgang i Højalperne. Motiv fra Statser Sø i Engadin (udst. 1879) ; Interiør af Slottet St. Clouds Ruiner (udst. 1883) ; Solglimt. Parti fra Rønneas. Sverige (udsi. 1888). Red.

Berl. Tid. 23. Jan. 1912; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-11, 1939-41.

Schumann, Johan Daniel Henrik, 1772-1802 -, Bhgr. Døbt 5. Juli 1772 i Helsingør. Forældre: Kommandersergent Daniel Gottfried Friderich S. og Elisabeth Rebekka N.datter (Nielsdatter?). Gift 21. Juli 1802 i Horsens med Bodil Jørgensdatter.

Uddannelse: Lært Professionen i Horsens, utvivlsomt hos Jens Hiernøe (s. d.), Borgerskab som Bhgr. i Horsens 1802.

Arbejder: En Del ret tarvelige Gravsten paa Klosterkirkegaarden i Horsens og i nogle af Omegnens Landsbykirker kan tilskrives S., der næppe har haft synderligt Held med at føre Læremesterens Værksted videre. O.N.

O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 205, Note 22.

Schumann, Johann Daniel, 1752-1809 -, Bhgr. F. 1752 i Potsdam, d. efter 1809.

S., der i Tyskland var Elev først af A. L. Krüger, der raadede ham til at blive Billedhugger, og saa i 5 Aar af Brødrene Rånz, skal if. H. H. Füssli (1813) derpaa have besøgt Akad. i Kbh. Hans Navn er dog ikke fundet i Akad.s for den Tid meget ukomplette Elevlister. 1787-88 udstillede han i Berlin, saa Kbh.-Opholdet mas ligge før den Tid, antagelig i 1770'erne. E.W.L.

Th. u. B. - H. H. Fiissli: Allgemeines Künstlerlexikon, 11, 1813, 1583; Spengler 1818.

Schutt, Gevert, - 1618 -, Maler(?). If. en malet Indskrift paa Bagsiden af Altertavlen i Glesborg Kirke paa Djursland er denne forfærdiget 1618 af Ib Snedker og Gevert Schutt af Odense. Den sidstnævnte har sandsynligvis udført Stafferingen, jfr. Skutte, Evert. C.A.J.

Trap, 4. Udg. (som Schult).

Schwab(e), Hans, se Suob, Hans.

Schwabe (Swaber, Svaber), Leonhard (Leinhart, Lenart), - 1694-1711, Bhgr. D. antagelig Okt. 1711 i Kbh. Gift 1 ° med N. N., begr. 31. Okt. 1710 i Kbh. 2 ° 6. Marts 1711 i Kbh.

med Anne Marie Bertelsdatter, begr. 4. Okt 1711 i Kbh. (Trin.).

Fik Borgerskab i Kbh. 1694. Udførte 16971710 ofte Arbejde for Kongen: Scepter pousseret i Voks (1697), udskaarne Bordfødder (1702), Statuer i gotlandsk Sten af Apollo og Diana til Rosenborg Have (1703-06), udskaaret Ramme til Kongens Portræt (1705), skaaret Enhjørninghoved til Kunstkammeret (1706), Papstatuer til en Karrusel og 4 ”Stenbørn< til Rosenborg Have (1708); endvidere Søjler, Kapitæler, Kaminer o. lign. i Sten, Træ og Stuk til Slottene.

Bevarede Arbejder: Stukkaturer i Rosenborgs Riddersal (1706-07, bl. a. Relieffet ”Vornedskabets Ophævelse”, en Løjtnant og 4 Soldater i ”Landmilitsens Oprettelse” samt en af de 4 Verdensdele i Salens Gavle - maaske Europa); joniske Pilasterkapitæler samt Billedskærerarbejder paa Prædikestol og Stolestader i Fr.berg Slotskirke (1709-10). G.B.

Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896; Pers. T., 2. Rk. IV, 1889, 15; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 141, 167, 187, 257, 259; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 33, 50; Fr. Weilbach, C. Elling og N. Maare: Fr.berg Slot, 1.936.

Schwabe (Suabe, Svabe, Swabe), Nicolaus, c. 1570-1629, Medaillør og Møntmester. F. c. 1570 formentlig i Dresden, begr. Marts 1629 i Kbh. (Nic. K.). Gift 1° med Sophie Jørgensdatter Eichel, d. 1614, D. af kgl. Sejrmager Jørgen E. 2° med Magdalene Mogenadatter Skovgaard.

Uddannelse: 1586 i Lære hos den sachsiske Hofmedaillør Valentin Mahler i Dresden. Rejser: April-Juni 1614 Berlin, Leipzig, Nürnberg, Augsburg, Venedig; Maj -Aug. 1615 Dresden, Prag, Niirnberg; Sept.-Nov. 1616 Dresden, Prag. Embeder: 7. Sept. 1595 (14. Febr. 1596) kgl. Stempelskærer (Bilied- og Isernsnider) ; 25. Juni 1602 Møntmester i Kbh.

Arbejder. Medailler: Kontrefejer af Chr. IV 1595, 1596 og senere; af Dronn. Anna Cathrines ; af den udvalgte Prins Christian; af Chr. IV.s Kroning 1596. Mønter fra Tiden efter Chr. IV.s Kroning (først signerede fra 1624 med NS, i øvrigt med Møntmestermærke (Kløverblad)); af Signeter (ikke bevarede) vides han at have udført K. M.s og Rigens Indsegle.

Schwabe var i Besiddelse af teknisk Dygtighed, men m. H. t. Figurfremstilling skorter det noget paa kunstnerisk Evne. G.G.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901, 206-15; J. Wilcke: Chr. IV.s Møntpolitik 1588-1625, 1919; samme: Møntvæsenet under Chr. IV og Fr. III 1625-1670, 1924; G. Galster: Danske Medailler og Jetons, 1936; Kat. over Chr. IV.s Særudst. paa Rosenborg, 1948, Nr. 34-37, 39-42; P. Bredo Grandjean: Danske kgl. Segl,1951,13,19.

Schwanen, Nicolaus, - 1596 -, Billedskærer fra Kolding, fik Bestalling 14. Febr. 1596. C.A.J.

Utr. K. (Voss' Excerpter).

Schwanenflügel, Niels Johannes Emil, 18471921, Arkitekt. F. 21. April 1847 i Kbh., d.16.

Okt. 1921 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre

Manufakturhandler Wilhelm S. og Nathalia Pauline Gustava Zelin. Gift 21. Aug. 1877 i Kbh. med Marie Sophie Henriette Dohlmann, f. 1. Maj 1852 paa Fr.berg, d. 18. Jan. 1918 i Kbh., D. af Tømrermester, Fabrikant Frederik (Fritz) August D. og Anna Sophie Frederikke Meyer.

Uddannelse: Student 1865; Murerlærling; forb. til Akad. paa Chr. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1867; Afgang Marts 1876; Medarbejder bl. a. hos V. Tvede i 3 Aar; Konduktør hos Carl Lendorff og J. D. Herholdt ved Odense Raadhus (1881-83) og hos K. Arne Petersen ved Haandværker- og Industriforeningen i Odense (1891) ; i øvrigt selvstændig Virksomhed fra 1876 Rejser: 1875-76 Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1871. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1871. Stillinger: Lærer ved Teknisk Skole i Odense 1879-1917; Bygningsinspektør for Fyens Stifts Sparekasse 1905.

Arbejder: Teknisk Skole i Rudkøbing (1878, udvidet 1891) ; Hesbjerg Hovedbygning, Ub-

berud Sogn (1880-81) ; Ristinge Kapel (1881) ; Hovedbygning til Fyns Stifts Læseforenings

Bibliotek i Odense (1883); Fyns Stiftsmuseum, sst. (1884-85, s. m. A. F. Andersen; udvidet

1897-98 af N. Jacobsen); Kædeby Kapel, Langeland (1885); Marstal Skole (1886); Or-

num Skole i Tranderup (1887); Odense Borgerdydskole (1887); Nyborg Realskole, Kgs.

Bastionsvej (1. Pr., 1887-88); Ærøskøbing Borger- og Realskole (1888); Skovby Skole,

Ærø (1889) ; Epidemi- og Karantænehus ved Odensevejen, Kerteminde (1890); Filialkirke

i Hasmark (1892) ; Tekniske Skoler, Nørrevold, Nyborg (1894), Ærøskøbing (1894) og

Kerteminde (1895); Odense Folketeater, Ny Vestergade (1895); Odd Fellowloger i Rud-

købing (1897), Ringkøbing (1897) og Svendborg (1898, s. m. Anders Jensen); Badehotel

ved Christianslund og Vandtaarn paa Volden i Nyborg (begge 1898-99); Epileptikeranstalt

ved Nyborg (1899, senere udvidet af andre); Frederikaminde Hotel og Restaurant i Præstø

(1900); Fr. VII.s Stiftelse, Vandværksvej 9, Odense (1903) ; Kreditforeningen af Grund-

ejere i Fyns Stift, Lindevej 14, Odense (1903); desuden adsk. Villaer i Odense og Nyborg,

bl. a. Konsul Birchs Villa ved Nyborg Lystbaadehavn. Projekter: Opmaaling af Børsen

(Neuhausens Pr. 1871, Bymus.); Udstillingen Landmandsforsamlingen i Odense (1900, præ-

mieret). K.H.J.

Arch., 1899-1900, 6 (Landmandsforsamlingsbygning i Odense); Odense Bys Hist., udg. af H. St. Holbeck, 1926; Nordvestfyn. En hist.-topografisk Beskrivelse, 1935-38, 164; Sv. Larsen: Et Provinsmuseums Hist., 1935, 39-40.

Schwartz, Johan Georg Frans, 1850-1917, Maler, Raderer. F. 19. Juli 1850 i Kbh., d. 13. Febr. 1917 i Valby, Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Kunstdrejer Johan Adam S. og Thora Lovise Kiihl. Ugift.

Uddannelse: En Tid i Kunstdrejerlære hos sin Fader; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad.; opt. Okt. 1866; Afgang Dec. 1872; lille Guldmed. 1874. Rejser: 1878 Spanien (s. m. Jul. Lange og P. S. Krøyer); senere hyppige Rejser. Udstillinger: Charl. 1874-90 (5 G. m. 6 Arb.); Raadhusudst. 1901; London 1907; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929 (Raderinger); Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. Sept. 1921 i Kunstsalen (Grafik). Hverv: Oprettede s. m. L. Tuxen i 1880 med Statsstøtte Modelskolen i Søkvæsthuset; med i Stiftelsen af Kunstnernes Studieskole Nytaar 1883 og ledede Undervisningen de første Maaneder; Medl. af Best. for Glyptoteket til 1909.

Arbejder: Job og hans Venner (1874, lille Guldmed.); I Stuen hos en syg (1875); Syge og skrøbelige søger Helbredelse hos Jesus (1876); Jacobs Drøm (1878); Selvportræt (1880, Kunstmus.); Gretchens Klage (1885, Aarhus Mus.); Alfred Hage, Emily Hage, f. de Brockdorff (1889); Ville Heise, f. Hage (1890), Pastorinde Tidemand (s. A.), Nive Mølle (1891) (alle 3 Nivaagaard) ; Portræt af Hans J. Holm (1901, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Kusken Jons (1906) og Studiehoved af en ung Pige (1912) (begge Nivaagaard); Knælende Engel, Mandolinspillerske (1913) og Mølleejer E. Weis (alle 3 Aarhus Mus.); Spanierinde (Kolding Mus.); Spil i Krostuen, Læsende Dreng og Holbergsk Skitse (alle 3 i Fyns Stiftsmus.); Kvindehoved og H. C. Koefoed (begge Bornholms Mus.); Lægen J. W. Duurloo (Bymus.). Vrag- og Loftbilleder: Allegori paa Fr. III.s Regering (1883, Loftmaleri, Fr.borg; Skitse hertil tilh. Fyns Stiftsmus.); Gode og daarlige Jomfruer (Dekoration i Soldenfeldts Stiftelse 1894); Parnasset og Charons Baad (begge 1897) og Lysets Fødsel og Pareerne (begge 1902) (alle 4 Vægbilleder i Glyptoteket efter Tegn. af A. J. Carstens); Solen og Maanen (begge 1904) og Zeus og Iris (begge 1905) (alle 4 Loftbilleder i Glyptoteket). Altertavler: Kristus i Getsemane (1898, Nr. Sundby Kirke); Englen forkynder Kristi Opstandelse (Hvorup Kirke); Den tronende Kristus (1900, Nathanaels Kirken); Den tornekronede Kristus (1903-08, Frue Kirke, Aalborg); Forklarelsen paa Bjerget (1908-09, Elias Kirken); Jesus aabenbarer sig for Disciplene (S. Lukas Kirken) og Kristus og den samaritanske Kvinde (Solbjerg Kirke) (alle 4 i Kbh.). Raderinger: Hoved af en gammel Kone. Madam Rasmussen (1880); Pigen med Olielampen (1898) ; J. Th. Lundbye (1900) ; Kristus i Getsemane (1901) ; Julemorgen (s. A.); Hellig tre Kongers Kapellet (s. A.); Thor med Bukkene (1902); De blinde Tiggere (s. A.); Dame, der knipler (1903). Tegn. og Grafik i Kbst.saml. - Har bl. a. deltaget i Illustreringen af Fra Fjeld og Dal, udg. af H. J. Greensteen (1875), Maanederne i Digt og Billeder (1878) og Danske Folkeæventyr, ved Svend Grundtvig (1884).

Schwartz var i sin Ungdom med i Oppositionen mod Akad. i Beg. af 1880'erne og deltog i Stiftelsen af De frie Kunstskoler. Snart trak han sig dog tilbage fra denne Virk-

somhed og levede med Aarene stadig mere ensomt, isoleret fra Offentligheden og uden

Kontakt med de kunstneriske Strømninger i Tiden. Hans ældste Radering er fra 1871, men

de allerfleste falder i Tiden 1890-1907. Hans Produktion omfatter i alt 168 Raderinger.

Han opnaaede en anselig teknisk Færdighed og arbejdede især med en Rembrandtsk Lys-

og Skyggevirkning, uden dog at nas en personlig kunstnerisk Beherskelse. Blandt de

hjemlige Malere viser han især Tilknytning til Carl Bloch, Carl Thomsen og Erik og Frants

Henningsen. Ellers gælder hans Interesse overvejende de officielle franske Salonmalere, og

for Raderingernes Vedkommende er han navnlig afhængig af Albert Besnard. Hertil kom-

mer (som nylig paapeget af J. Sthyr) Indflydelse fra Bócklin og Max Klinger. S. arvede

sin Faders Forretning og levede som en velhavende Mand. Han stiftede det Legat, som

bærer hans Navn, til Udsmykning af offentlige Bygninger i Kbh. med Malerier eller

kunstnerisk Bohave. H.O.

Breve til P. S. Krøyer i Den Hirschsprungske Saml. Sig.Müller: Nyere dansk Malerkunst,1884, 309-13; F. Beckett i Kunstens Historie i Danmark, 1901-07, 369-72; Breve fra Jul. Lange, udg. af P. Købke, 1902; Sig. Müller i Kunst, VI, 1904; 111. Tid. 25. Febr. 1917, 235-36; G. Nygaard sst., 1917, 461-64; Nat.tid. 13. og 14. Febr. 1917; Pol. 14. Febr. 1917; Berl. Tid. 14. Febr. 1917 (Th. Oppermann); 16. Febr, 1917 (A. Fibiger); Hans Frandsen: Fort. over Fr. Schwartz' Raderinger, 1917; (G. Falck): Fort. over en fuldstændig Saml. af Frans Schwartz' Raderinger, Auktion 25. Sept. 1917; Fort: over Frans Schwartz' Pasteller og Tegn., Auktion 3. Dec. 1917; Fort. over Tegn. og Malerier af Frans Schwartz, Auktion 6. Maj 1918; Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Pol. 25. Aug. 1943 (1 Kronik af W. Schwartz); Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 39, 48; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949; Walter Schwartz: Kwims. Et tidsbillede fra firserne, 1950.

Schwartz, Johan, - 1635 -, Maler, faar 1635 af Kongen Betaling for ”en Landtavle, hvor-

paa er malet Cronborg og Helsingør..., eftersom det af Doctor Johan Lauremberg er blevet besigtiget”. Der er formentlig Tale om et geodætisk Arbejde i Forbindelse med Laurem-

bergs aldrig fuldførte Kortlægning af Sjælland. J.P.

Utr. K.

Schwartz, Johan Adam (1751-1835), Kunstdrejer, se under Spengler, Lorenz (1720-1807).

Schwartz, Ervin Otto Walter, f. 1889, Maler, Forfatter, Journalist. F. 17. April 1889 paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig i Kbh.s Magistrat, senere Borgmester i Skagen, Herredsfoged Otto Georg S. og Forfatter Sofie Albertine (Alba) Larsen. Gift 8. Juni T935 paa Fr.berg med Annelise Gamst Jensen, f. 2. April 1913 i Kbh., D. af Ingeniør, senere Overingeniør Carl Ludvig Emil J. og Karen Gamst.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. i 2 Vintre; opt. paa Akad. Nov. 1907, Elev til Jan. 1910; desuden Privatelev af Michael Ancher 190408. Stipendier: Bielke 1916. Rejser: Har besøgt de fleste Lande i Europa, bl. a. længere Ophold i Paris 1911-13 og 1920-22. Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1909; Kunstn. Eft. 1908-09, 12, 29; Charl. 1911, 14-20, 24-25; Salon d'Automne, Paris, 1921; Les Independants sst. 1922; Sep.udst. 1919. Stilling: Medarbejder ved Politiken fra 1928 (Artikler om Kunst fra 1933, Kunstanmelder fra 1943).

Arbejder: Frokost (udst. 1911) ; Portræt af Malermester Marius Lange (udst. 1914) ; Por-

træt ved Lys (udst. 1916); Torsk paa et Fad (udst. 1917); Børnene faar deres Aftensmad

(udst. 1919) ; Høj Hat (udst. 1929) ; desuden Motiver fra Skagen, Paris og Bretagne; Arb.

i Mappesaml. i Skagens Mus. Littercere Arbejder: Malere ved Staffeliet (1941, med egne

Vignetter); Malene, en børnepsykologisk Studie (1944) ; Maleren Robert Storm P. (1947) ;

Hugo Liisberg (1947, Vor Tids Kunst 38); Dansk Illustrationskunst fra Valdemar Andersen til Ib Andersen (1949) ; Kunstnernes Efteraarsudstilling, Jubilæumsbog (1950) ; Kwims. Et tidsbillede fra firserne (1950); Medarbejder ved Satire og Humor i dansk Tegnekunst (Kapitlet om Tegnere fra 1900 til de yngre) (1946), Danmarks Folkestyre, I-II (1945-47) og Satire og Humor i Verdenskunsten (1949). Red.

Schwartzkopf, Johan Georg, 1774-1846, Arkitekt. F. 6. Juni 1774 i Kbh., d. 22. Jan. 1846 i Altona. Forældre: Buntmager Christian Georg S. og Marie Catharina Printz. Ugift.

Uddannelse: Uddannedes paa Akad.; fik lille Sølvmed. 1798, store 1799; deltog uden Held i Guldmed. konk. 1801 (Museum, passende for Danmark), 1803 (Et Teater), 1805 (En Landsbykirke), 1816 (Et Militærsygehus), 1817 (En Børs) og 1819 (Et Tøjhus). Embeder: Arbejdede under Stadskonduktøren i Kbh. J. H. Rawert (s. d.); fra 1821 Bygningskonduktør i Hertugdømmerne; søgte 1805 forgæves Plads som Informator ved Akad.

Arbejder: Godsforvalterboligen paa Herlufsholm (1812) ; ”Hvidebygningen” og Forstinspektørbolig sst. (1812, nu nedrevet). H.L.

Helge Finsen i Herlovianeren, 1943, 38-39; Fort. over fredede Bygninger, 1949, 64.

Schwartzkopf, Mathilde Minona Marie (Mimi), 1851-1932, Maler. F. 30. Jan. 1851 i Kbh., d. 29. Dec. 1932 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn, Fuldmægtig i Kultusministeriet, senere Kontorchef, Etatsraad Christian Frederik S. og Minona Blanca Malvina Hostrup Schultz. Gift 17. Juni 1892 i Kbh. med Forfatter Karl Halfdan Edvard Larsen, f. 28. Juli 1860 i Rendsborg, d. 11. Juli 1931 i Kbh., S. af Ingeniørløjtnant Hans Peter L. og Eleonora Christine Roedsted.

Uddannelse: Tegnede og malede gennem flere Aar hos Carl Thomsen; videreuddannet i Paris hos E. Barrias og G. Courtois 1880-81 (boede da i Paul og Mette Gauguins Hjem); derefter Elev af Pietro Krohn. Stipendier: Raben-Levetzau 1888. Rejaer: 1880-81 Paris; 1888 Rom. Udstillinger: Charl. 1884-85, 89 (3 G. m. 5 Arb.); Nord. Udst. 1883; Int. Kunstudst., Berlin, 1891; Chicago 1893 ; Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Toilettebord i Rococostil. Kunstige Blomster (1884); En Pige, som binder Blomster (1885); Blomster i en Krukke (1889); Portræt af en brandenborgsk Bondekone (udst. 1893). Red.

Schwenn, Carl Joseph, f. 1888, Maler. F. 7. Jan. 1888 i Aarhus. Forældre: Overretssagfører Rudolf Peter Heinrich S. og Ida Pouline Dorph Petersen. Gift 24. Marts 1915 i Ordrup med Sølvsmed, Maler Tabita Nielsen (se Schwenn, Tabita).

Uddannelse: Student 1907; forb. til Akad. af Gustav Vermehren; opt. paa Akad. Jan. 1908; Afgang Maj 1912. Stipendier: Akad. 1918; Raben-Levetzau 1919; Hjelmstjerne-Rosencrone 1921, 1923; Emma Bærentzen. Rejaer: 1912-13 Vintrene Paris, Sommeren Sydfrankrig (Collioure) ; 1920-21 Italien (Pompeji, Ravello) ; 1927 Frankrig (Avignon) ; desuden mange Sommerophold i Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-16; Charl. 191650 (36 G. m. 118 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 36, 42 ; Aarhushallen 1938 ; Sep.udst. 1920, 21, 24, 28 (s. m. Tabita Schwenn), 33 (s. m. Tabita Schwenn), 37. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Perspektivskole fra 1931, Docent sst. 1940; Medl. af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning.

Arbejder: Portræt (1912); Landskab. Sydfrankrig (1913) ; Fritstaaende Træer (1920) ; Morgenlys over Ravello (1923); Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (1929, Sølvsmedien, Kbh.); Fra Tibirke. Varmt Eftermiddagslys (1930) ; Fra Tisvilde Hegn (1931) ; Østre Anlæg. Før Udspring (1937); Tidligt Foraar. Vejby (1940); Portræt af Knudåge Riisager (1940); Tisvilde Hegn. Sommer (1945).

Med et let og sikkert Haandelag har Carl Schwenn malet Portrætter og Landskaber. Det er en Efterklang af den franske Impressionisme, dog uden stærk Evne til Indlevelse i Landskabet. Han lægger i sine Arbejder Hovedvægten paa Lufttonerne og den landskabelige Stemning. H.M.

Hver 8. Dag 27. Febr. 1920; Ekstrabi. 30. Nov. 1921 og 1. Marts 1933 (begge Georg Nygaard); Nat.tid. 4. Febr. 1924; 22. Marts 1928 (Th. Faaborg); Dag. Nyh. 4. Marts 1933; Berl. Tid. 22. Marts 1928 (g. Flor); 3. Marts 1933; 20. Okt. 1937; B.T. 24. Febr. 1933.

Schwenn, Tabita, f. 1887, Sølvsmed, Maler. F. 2. Juni 1887 i Baarse. Forældre: Sognepræst Søren Nielsen og Lydia Kold. Gift 24. Marts 1915 i Ordrup med Maler Carl S. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. ; i Sølvsmedelære i Mogens Ballins Sølvsmedie 1903-07, arbejdede 1907-11 hos Georg Jensen; derefter virket selvstændigt som Sølvsmed; har besøgt Kunstindustrimuseets Kunathaandværkersk. under Hans Tegner; som Maler Elev af den tyske Maler E. Graumann. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1921; Emma Bærentzen Rejser: omkr. 1912-13 Paris; 1920-21 Italien; 1949 Paris. Udstillinger: Charl. 1920, 23-25, 43, 49-50; Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Kunstn. Eft. 1935, 37 ; Aarhushallen 1938 ; Stockholm 1942; Sep.udst. 1928 og 33 (begge Smykker og s. m. Carl Schwenn), 35 (Malerier og Smykker), 38 (Malerier), 40 (Malerier og Smykker).

Tabita Schwenn virkede en Aarrække som Sølv- og Guldsmed. Mest udførte hun Smykker, der fik Kolorit gennem Guldet og Anvendelsen af Perler eller farvede Stene, og med hvilke hun deltog i Forening for Kunsthaandværks Udstillinger. Men i 1935 begyndte hun pludselig at male, næsten som en Eksplosion og med en overraskende Produktivitet i den første Tid. Maleriet gled for hende med ekspressionistisk Livlighed, og tilsyneladende ubesværet kastede hun sig ud i mange Omraader, Blomsterbilleder, Opstillinger, Billeder med Høns, Portrætter, Figurbilleder og Landskaber (Motiver fra Tisvilde). Til Georg Jensens Udstilling paa Charl. 1938 malede hun en Vægdekoration; tillige har hun udført enkelte Teaterdekorationer. Smykker af hende findes

Kunstindustrimus. S. S-z.

Ekstrabl. 31. Okt. 1938 (Int.); 23. Nov. 1940; Berl. Tid. 9. Nov. 1940 (Int.); Pol. 26. Nov. 1940 (B. Pontoppidan).

Schwensen, Hans Hinrich Wolder, 1837-76, Maler. F. 29. Jan. 1837 i Brændore Mølle, Frørup Sogn, Nordslesvig, d. 20. Nov. 1876 paa St. Hans Hospital, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Møller Mogens S. og Birgitte Marie Wolder. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære i Haderslev 1853; Svend i Flensborg 1857; Elev af Akad., avancerede til 2. Ornamentsk. Marts 1858 ; lille Sølvmed. 1859. Stipendier: Akad. 1865. Rejser og Ophold: 1865-75 Miinchen, Svejts. Udstillinger: Charl. 1861-63, 65-67, 69. Stilling: Tegnelærer ved Gymnasiet i Aigle (Pays de Vaud, Svejts).

Arbejder: Parti af Egnen ved Himmelbjerget (udst. 1862); Vinterparti ved Dyrehaven (udst. 1865) ; Partier fra Tauberdalen (udst. 1866 og 67); Ormontdalen i Kanton Vaud, set fra Signal d'Aigle (udst. 1869); tre Landskabstegninger forh. i Kunstfor.

Hinrich Schwensen deltog i Krigen 1864 først som Menig i 1. Regiment dernæst som Sekondløjtnant. 1865 rejste han til München og efter et Par Aars Ophold der til Svejts. Han hjemsendte flere Gange Billeder til Charl., sidst 1869. 1875 blev han syg af en Sindslidelse og maattevende hjem til Danmark. Red.

Th. u. B. - Schlesw.-Holst. Jahrbuch, 1920, 53; Jydske

Tid. 28. Sept. 1938; A. Grum-Schwensen: Slægten Schwensen fra Gl. Haderslev, 1946.

Schwensen, Edmund Christian Ludvig, 1865 -1945, Maler. F. 15. Sept. 1865 paa Gelballe gaard ved Lunderskov, d. 26. Nov. 1945 paa Fr.berg, Urne paa Mariebjerg Kgd. Forældre: Forpagter, senere Stationsforstander, sidst i Middelfart Christian Ludvig S. og Ida Caroline Holm. Gift Dec. 1898 i Calais med Caroline Wilhelmine Constance Saring, f. 3. Febr. 1868 i Goldingen, Letland, d. 20. Marts 1942 paa Fr.berg, D. af Forpagter, senere Jernbaneembedsmand Johan S. og Augusta Duschek.

Ludvig Schwensen var ansat som Telegrafist i Store Nordiske Telegrafselskab1883-1912 (Newcastle 1883, Libau 1884, Gøteborg 1891, Calais 1893, St. Petersborg 1896, London s. A. og fra 1901 bl. a. Shanghai og Vladivostock). Under Opholdet i London uddannede han sig paa en Malerskole. Efter at han 1912 var blevet pensioneret, vendte han tilbage til Danmark og var en Tid Elev af Sigurd Swane og Harald Giersing. Han afholdt Udstillinger af sine Malerier fra Kina (Skildringer af Naturen og Folkelivet) i Det kgl. danske geografiske Selskab Nov. 1914, hos Chr. Larsen Maj 1918, paa Kunstn. Eft. 1919 og 24 og i Kunstboden Maj 1921 og Marts 1924. Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg (Malerier af kinesiske Skibstyper c. 1900-10), Etnografisk Museum og Koldinghus samt Søfartsmus. i Gøteborg; en Saml. Studier fra Østen ophængt i A/S St. Nordiske Telegraf-Selskabs Kontorer, Kgs. Nytorv 26; Tegn., Akvareller m. m. tilh. Sigurd Swane. Red.

Nat.tid. 13. Nov. 1914; 3. Maj 1918 og 3. Maj 1921 (begge Th. Faaborg); Pol. 17. Marts 1924; 3. Dec. 1945 (Sig. Swane); A. Grum-Schwensen: Slægten Schwensen fra Gl. Haderslev, 1948.

Schübeler, Heinrich Edvard Christian, 18651933, Maler. F. 19. Juni 1865 i Kbh., d. 4. April 1933 sst., begr. i Tibirke. Forældre: Malermester Heinrich Jørgen Christian S. og Anina Laura Florentine Jørgensen. Gift 1 ° 8. April 1892 i Kbh. med Petra Hansen, f. 14. Nov. 1866 i Vorsaa, d. 9. April 1915 i Kbh., D. af Styrmand Peder H. og Maren Christensen. 2° 8. Juli 1923 i Kbh. med Ebba Thora Knudsen, f. 6. Febr. 1891 i Hjørring, D. af Fiskehandler Jens Christian K. og Cathrine Sørensen.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen 1879, blev Svend 1884; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Dec. 1882; Afgang som Dekorationsmaler Maj 1886; besøgte Modelsk. til Maj 1889; lille Guldmed. 1892 (Dekoration af Festsalen i en Navigationsskole). Stipendier: Akad. 1890. Rejser: Tyskland, Italien. Udstillinger: Nord. Udst. 1888; Charl. 1890, 92, 99. Hverv: Bisidder i Kbh.s Malerlav; Medl. af Best. for Det Tekniske Selskabs Skoler; Næstformand i For. til Lærlinges Uddannelse; Medl. af Best. for Frk. Marie Hansens og Arkitekt, Friherre Theophilus Hansens Rejselegat for Arkitekter og kunstindustrielle Haandværkere; Formand for SvendeprøveKommissionen i Malerfaget.

Heinrich Scübeler arbejdede udelukkende som Dekorationsmaler. 1895-97 deltog han i Udsmykningen af Ny Carlsberg Glyptotek; 1899 indtraadte han s. m. Broderen Emil S. i Faderens Forretning; de har bl. a. udført Malerarbejdet paa Chr.borg samt i forskellige offentlige og private Bygninger. Red.

Schyl, Jules Wictor Richard, f. 1893, Maler og Grafiker. F. 12. Okt. 1893 i Kbh. Forældre

Fabrikant Ola Svensson og Ida Henriksson. (Efternavnet dannet paa Grundlag af Fornavnet). Gift 17. Dec. 1932 med Karin Johansson.

Efter Uddannelse ved Tekn. Sk., Althins Malersk. og Den højere Kunstindustrisk. i Stockholm 1913-17 kom Schyl til Kbh., hvor han blev opt. som Hospitant paa Akad.s Dekorationstik. i 3 Sem. 1917-19, bl. a. under Joakim Skovgaard. I disse Aar udstillede han i Kbh., 1918 (s. m. G. Wang og N. J. Mangor) og Dec. 1919 (s. m. Ewald Ask og Arvid Kalström i Den frie Udst. Bygn.) samt i 1946 paa Udst. Skaansk Kunst, Charl.

Joakim Skovgaard gjorde Schyl interesseret i primitivt italiensk Maleri, og i Kbh. lærte han desuden den franske Kubisme at kende. En Madonna fra 1918, byzantinsk streng, men malet i bølgende Linier, forudsiger den dekorative Kubiststil med hektiske Farver og facetagtigt opdelte Flader, i hvilken han i 20'erne udtrykte sine Karnevalsstemninger og sin let vemodsblandede spanske Romantik. I 30'erne mærkes et øget Naturstudium, hvilket bl. a. har bevirket en mere dæmpet, valørrig Farveskala. Sine i Danmark erhvervede Kundskaber i Freskoteknik

har S. kunnet udnytte i Vægmalerier i Industrirestauranten og Raadhuset i Lund samt

Malmø Nations Lokaler i Malmø. Han er endvidere en dygtig Grafiker, der baade er inter-

esseret i Litografi og i særlige Ætsningsteknikker. N.G.S.

Hakon Hedemann-Glade: Jules Schyl. Artist och romantiker. Konstforeningen Aura. Lund 1943, 7, 12, 14-17, 38 o. a. St.; samme: Från Skovgaard till Martin Emond, 1944, 239-44.

Schürer (Schuerer, Schirer), Marianus Franciscus Antonius, 1764-1837, Kbst., senere Glashandler i Kbh. F. 11. Juni 1764 i Kbh., d. 4. April 1837 sst., begr. sst. (Kat.). Forældre: Glassliber Joseph S. (egentlig S. von Waldheim) og Elisabeth Schilder (gift 2° med Glassliber Seemann). Gift 19. Okt. 1788 med Marie Cluvin, f. 1767, d. 26. Maj 1821 i Kbh.

Uddannelse: S., der tilhørte en i 1592 adlet, fra Bøhmen indvandret Glasmagerfamilie, Schilrer von Waldheim, gik paa Akad., hvor han 1781 vandt den lille, 1785 den store Sølvmed.; Elev af G. Haas efter dennes Hjemkomst fra Paris 1783.

Arbejder: Udførte under Haas' Vejledning 9, til Dels raderede, Blade: Philosophe du tems(!) passé (1783), le Gargon jouant (1783, efter Cremer), La jeune Ouvriére, Le satyrgi amoureux (1783), to Landskaber, La Rencontre (1784, efter Tischbein), Jesusbarnet og Johannes (efter Rubens) samt David og Batseba (1785, efter egen Tegning, muligvis et Konkursarb.); desuden 7 smaa Genrebilleder (1785-86, efter P. Cramer) ; Portræt af Lægen de Meza, af Kunstnerens Moder Elisabeth Seemann (1786) (begge efter C. A. Lorentzen), af Otto Thott (som Titelkobber til Kat. over Thotts Møntsamling, 1, 1788 og Bibliotek 1, 1, 1789) og af P. F. Suhm (1789 efter Jens Juel); har desuden stukket nogle Titelblade og Vignetter, bl. a. en Vignet efter N. Abildgaard til Samleren, 111, 1790. 15. Dec. 1790 tog S. Borgerskab som Glashandler i Kbh., og der kendes ikke efter denne Tid noget Arb. af ham.

Schurer afbrød kun 26 Aar gammel en lovende Karriere som Kunstner. Han havde formaaet at arbejde sig fri af Georg Haas' maniererede Tegnemaade og grove sorte Skygger, der skæmmer nogle af hans første Arbejder; denne heldige Udvikling spores baade i den højst indtagende og lyse Gengivelse af Cramers Genrebilleder og i det fint opfattede Portræt af Moderen i Forhold til det haarde de Meza Stik. Som Modsætning til disse mere kunstnerisk prægede Arbejder, hvoraf de fleste findes i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl., har S. dog ogsaa udført højst ordinær Boggrafik. H.D.S.

Westergaard,1930-33; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943.

Schütte, Hans Olufsen, - 1635-75 -, Maler. Formentlig f. i Odense, d. 1675. Gift med Margrethe Christensdatter, d. 1646.

H. O. S. nævnes første Gang i Odense 1635, og 1636 faar han Borgerskab. Han synes en Tid at have været en velstaaende Mand, der ejede flere Gaarde i Odense, hvor han en stor Del af sit Liv havde fast Ophold. Under Torstensonskrigen 1643-45 tog Bestillingerne af, og han søgte da og fik i 1646 Lov til at bruge Købmandsskab. Hans Arbejde førte ham vidt om i Landet, til Herregaarde og Kirker. 1662 nævnes han endnu som boende i Odense, men 1668 i Jylland; formodentlig er han identisk med den Kontrafejer Hans Skyt, der 1666 boede i Vivild ved Randers og maler Portrætminiaturer. At hans Navn var kendt i Randers fremgaar af en Skrivelse fra Byens Borgmester og Raad, hvori det meddeles, at H. O. S. ikke har været der i Byen i ”langsommelig Tid” og heller ikke er Borger i Byen.

Schütte var en overordentlig produktiv Maler, vel den betydeligste af de Malere, der i Slutningen af det 17. Aarh. virkede uden for Kbh. Endnu har man ikke udtømmende Kendskab til hans Arbejder.

Arbejder: Epitafier over Præsten Niels Jensen i Bogense Kirke (dat. 1647), over Præsten Alexander Christensen Sønderborg i Nr. Aaby Kirke (sign. 1650), over Raadmand Jørgen Mortensen (d. 1651) og Borgmester Hans Nielsen Chulenbrunn (d. 1651) i S. Knuds Kirke i Odense, over Borgmester Bonde Jakobsen (d. 1657) og Familie i Assens Kirke, over Raadmand Jacob Lercke (dat. 1656) og Kirkeværge Hans Jensen (d. 1658) og 2 Hustruer i Nyborg Kirke, over Provst Christian

Nielsen Friis i Vor Frue Kirke i Aarhus (dat.1668) (nu i Den gamle By i Aarhus), over

Borgmester Mikkel Thygesen Hviid (d. 1672) og Hustru i S. Mortens Kirke i Randers (op-

sat 1668), over Præsten Søren Jensen (d. 1680) i Lyø Kirke; stafferede 1656 A. Wuchters'

Altertavle i Sorø Kirke og udførte 1653 Tegninger af Kong Hans og Chr. II til Fr. III

efter Claus Bergs Altertavle i Odense. Tilskrivninger: Epitafierne i Faaborg Kirke over

Sognepræst Henrik Mortensen Griff (d. 1658) og Borgmester Jørgen Pedersen (d. 1675) ; Nadverbilledet i Anders Mortensens Altertavle i S. Knuds Kirke i Odense (1649, nu i Mønter-

gaarden i Qdense). A.F.B.

Utr. K. - C. E. A. Schøller i Fra Ark. og Mus., III, 190508, 449-50; Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 521; Fra Himmerland og Kjær Herred, II, 1913, 234; C. A. Jensen i Odense Bys Historie, 1926, 555; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 193638; V. Thorlacius-Ussing i Fynske Aarbøger, I, 1939, 97-99 (samt som Særtryk i Helligaandskirken i Faaborg, 1940); Sven Arnvig sst. II 1942-46, 187, 203-05, 214-21 og IV, 3, 1952; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 2. Udg. 1943; 3. Udg. 1947.

Schütte, Carl Laurits Oscar, 1837-1913, Maler. F. 2. Jan. 1837 paa Bygholm, d. 19. Maj 1913 i Kbh., begr. i Hatting. Forældre: Godsejer, Hofjægermester August Theodor S. og Hansine Charlotte Ammitzbøll. Ugift.

Uddannelse: Student 1857 ; cand. phil. n. A.; statsvidenskabelig Eksamen 1865; en Tid Landmand og ejede til omkr. 1893 Aarupgaard ved Horsens; dyrkede paa egen Haand Landskabsmaleriet, senere Elev af H. Foss, Wenzel Tornøe og Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann 1878-86. Udstillinger: Charl. 188397 (6 G. m. 7 Arb.); De Afvistes Udst. 1905.

Arbejder: Portræt af Hans Henrik Rosenkrantz (d. 1879) (Rosenholm); Lensgrev Johan Sigismund Schulin og Charlotte Schulin, f. Zeuthen (begge Frederiksdal); En gammel Politiker (udst. 1886, Mus. i Reykjavik); Siddende Kvinde (Horsens Mus.); malede navnlig Portrætter og Genrebilleder. Red.

Schütz, Nicolaus, - 1696 -, Maler, faar 1696 Privilegium som Maler i Sønderborg, hvorved det tillades ham at udøve sin Profession som Konterfejer og Skildrer ved Siden af "Hausmahlungu. Han er muligvis identisk med den Nic. Schiitz, der har tegnet Forlægget til det af J. Friedlein 1692 i Kiel udførte Portrætstik af Professor Heinrich Opitz (1642-1712). J.P.

Utr. K. - Westergaard, 1930-33.

Schütze, Rolf, f. 1911, Bhgr. F. 27. Juli 1911 i Hamborg. Forældre: Dr. jur. Hermann S. og Kirsten Møller. Dansk Indfødsret 1923. Gift 1 ° 16. Maj 1939 i Skovshoved med Bhgr. Mette Lise v. d. Recke (s. d.). 2° 31. Maj 1946 i Hørsholm med Maler Elsebet Maria Castenschiold, f. 30. Nov. 1923 i Klampenborg, D. af Sekretær i Dansk Rekylriffel Syndikat, senere Kontoichef i Dansk IndustriSyndikat Henrik Holten C. og Komtesse Bertha Moltke.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk. til Akad., opt. Dec. 1930; Afgang Maj 1938. Lærer: E. Utzon-Frank. Stipendier: San Cataldo 1935; Carl Jul. Petersen 1937. Rejser: 1935 Italien; 1938 Italien, Grækenland (Athen, Kreta), Istanbul. Udstillinger: Charl. 1934-38, 40, 42, 46; Kunstn. Eft. 1934-35; UtzonFrank og hans Elever 1943 ; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943.

Arbejder: Siddende Pige (Gips, 1938); Keramisk Relief (2 forgyldte Ørne paa blaa Bund, udført i glaseret Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik) (1. Pr. i Konk. 1938, udf. 1939 til Fagaden af Luftmarinestationens nye Kasernebygn., Refshaleøen); Stolestader og Orgelfacade i bemalet og forgyldt Træ (1942, Holte Kirke); Rigsvaaben i bemalet og forgyldt Træ (1945, Kongelogen i Radiohusets Koncertsal); Orgelfacade i Træ (1946, Simon Peter Kirken); flere Portrætbuster i Gips og Bronze; enkelte Statuetter fx Den lille Havfrue (1942, brændt Ler med hvid Tinglasur, udført paa Knabstrup Lervarefabrik) ; har tegnet Modeller til Sølvtøj for Hofjuveler P. Hertz.

Rolf Schütze, der er Nevø af Louis Moe, til hvis Hjem han havde stærk Tilknytning, har s. m. Kai Flor udgivet: Louis Moe og hans Kunst (1949). Red.

Ark. M., 1941, 188 (Relief til Luftmarinestationen).

Schæffer (Shepherd), Antoni, - 1683-1701 -, Kunstdrejer.

Fik 1683 af Kongens Kasse 300 Rdl. til et Værk at dreje Kontrafejer med og nævnes

fra da af hyppigt (sidste Gang 1701) i de kgl. Regnskaber som Kontrafej- eller Landskabs-

drejer. 1685 og 1690-99 omtales hans Kvartalsløn paa 75 Rdl. Fik flere Gange Betaling

for ”Futeraler” og 1688 for en Lut; andre Arbejder specificeres ikke, og intet bevaret Ar-

bejde kan med Sikkerhed tillægges ham. -En Række Landskabsrelieffer i Elfenben paa

Rosenborg, der sikkert uberettiget har været tillagt J. Henne (s. d.) og J. Dobbermann,

er dog højst sandsynligt udført af S., selv om visse Indicier peger paa Gotfr. Wolfram (s.d.)

som deres Ophavsmand. G.B.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Arvid Julius: Jean Cavalier,1926, 69, pl. 17.

Schäffer, Diderik, d. tidligst 1778, Hofsnedker. F. i Keyla, Thiiringen, d. tidligst 1778. Gift 12. Aug. 1733 i Kbh. med Wolber (Valborg) Catharina Bertram, f. c. 1712, begr. 28. Jan. 1775 i Gentofte.

I Kbh. senest 1731; Medl. af Kbh.s Snedkerlav 1732; kaldes Hofsnedker fra c. 1740; fik 1740-55 aarlig Løn af den kgl. Partikulærkasse for at vedligeholde Modellerne til Chr.borg paa Kunstkammeret. Ejede fra 1730'ernes Midte Huset Magstræde 6, 1755-72 Schäffergaarden ved Jægersborg, hvis nuværende Bygninger han lod opføre.

Udførte 1736 efter Thuras Tegninger Snedkerarbejdet i Prinsessernes Pandekagekøkken paa Fr.berg Slot og i de flg. Aar indtil Slutningen af 1740'erne en stor Del af Snedkerarbejdet og det enklere Bgledskærerarbejde paa Chr.borg. Interiørsnedkeri med rig skaaret Rokokodekoration bevaret fra hans eget Hus i Magstræde (c. 1738-41, nu i Nationalmus.) og i det Wurttembergske Palæ (174244, nuv. Krigsministerium); ogsaa i Prinsens Palæ og Moltkes Palæ paa Amalienborg har han arbejdet.

Fremstillede Modellen til Chr.borg Slot (under E. D. Haussers Ledelse) 1732-34, en Fæstningsmodel 1742 og Modeller af Amalienborg-Palæerne 1750 og 55 (alle forsvundne). Ogsaa Møbler o. lign. har han lavet; bevaret er et stort, rigt indlagt Skriveskab (1731-32) og Skrin med tilsvarende Indlægninger (begge Rosenborg) samt 3 udskaarne Skabe til Voksfigurer af Konger og Dronninger (1743-44, oprindelig Kunstkammeret, nu Rosenborg og Fr.borg).

Schäffers tidligste Arbejde, Skabet paa Rosenborg, viser ham som Lærling af rhinfrankisk Senbarok. Gennem sin Virksomhed for Le Clerc og Eigtved paa Chr.borg indførtes han i fransk Rokoko. Som en af Tidens førende Haandværkere fik. han væsentlig Betydning for den nye Stils Udbredelse og Udformning i kbh.sk Interiørkunst; i MagstrædeStuerne har han benyttet Motiver fra Blondel kun et Par Aar efter deres Publicering i Paris. G.B.

C. Bruun: København, II, 1890, 674; Pr. weilbach: Thura, 1924; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 385; samme i Tilsk., 1936 11, 81-103; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 150-51; G. Galster i Kulturminder, 1939, 118-19; Bredo L. Grandjean i Danske Slotte og Herregaarde. Ny Saml. I, 1944, 25, 27; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 41, 59, 73, 74, 77, 93; samme: AmalienborgInteriører, 1945.

Schäffer, Magdalene Margrethe, se Bærens, Magdalene Margrethe.

Schäffer, Wiegand, 1687-1758, Medaillør og Møntguardein. F. 1687 i Kbh., d. 1758 i Mannheim.

Embeder: Møntstempelskærer og Medaillør i Mainz og Heidelberg 1716-44; Kurfyrstelig Møntguardein 1744-58.

Arbejder: Medailler og Mønter for Kurfyrsterne af Mainz og Pfalz. G.G.

Th. u. B. (som Schäfer). - Fr. Exter: Versuch elner Sammlung von pfältzischen Medaillen etc., Zweibrücken 1759, 425.

Schämdl, Franz Joachim, 1722-80 -, Bhgr.

Nævnes alene hos Weinwich, der angiver, at han var født 1722 i Walheim (fmtl. Waldheim)

(Bayern), virkede i Svejts og Tyskland som Bhgr. og Billedskærer og kom 1779 som Soldat

til Slesvig, hvor han fra 1780 var bosat og arbejdede meget i Sten og Træ. J.P.

Weinwich, 1829.

Schøler, Peter Christian, 1803-67, Kbst. og Litograf. F. 13. Juli 1803 i Hammel, d. 16. Nov. 1867 i Vester Hassing, begr. sst. Forældre: Skolelærer Nikolaj Pedersen S. og Margrethe Sommer. Gift 1. Juli 1843 i Kbh. med Henriette Florentine Schouw, f. 4. Okt. 1801 i Kbh., d. 6. Febr. 1865 paa Fr.berg, D. af Lotterikollektør Alexander S. og Kristine Marie de Hemmer.

Uddannelse: Ernærede sig som Lærer, indtil han 24 Aar gl. kom til Kbh. for at uddanne sig som Kunstner. Hans første Stilling var 1827 hos Konkyliemaler J. E. Steenfeldt (s. d.), men han søgte derefter Uddannelse som Litograf i C. Hønekels lithografiske Kunstanstalt, besøgte ved Hjælp af en Understøttelse fra Prins Christian Frederik samtidig Akad. 1827-33 og fik her den lille Sølvmed. 1835, den store 1836 samt 1833 en Pengepræmie; uddannede sig derefter som Kobberstikker. Udstillinger: Charl. 1833-57 (9 G. m. 10 Arb.).

Schølers Arbejde som Kobberstikker førte til, at han 1841 opfandt en Metode, Stylografien, der skulde simplificere dette sene og vanskelige Haandværk. Ved Chr. VIII.s Hjælp lykkedes det ham at færdiggøre denne Opfindelse under et Ophold i Berlin (1846-48), hvor han i nogen Tid havde en stylografisk Anstalt. Sin Metode har han beskrevet i: Anvisning til den praktiske Udøvelse af Stylographien (1846; fransk Udg. 1846). Metoden fik dog aldrig nogen stor Udbredelse.

Schøler har som Litograf udført et Krigsbillede efter Hippolyte Bellange og nogle Portrætter, men hans fleste kendte Arbejder er gjort i Stylografi, saaledes Portrætter af Oehlenschläger til dennes Erindringer (1850), H. C. Ørsted efter C. A. Jensen, Thorvaldsen efter Gertner og efter Horace Vernet, samt en Række Landskabsbilleder efter de Vries, Hobbema, Ruysdael og J. Abels. Desuden udført en Del Stik til Den kgl. Skydebane samt Stik efter arkitektoniske Tegn. af N. S. Nebelong. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Breve i Det kgl. Bibl. (til J. L. Lund). - P. Krohn i T. f. Kunstind., 1898, 141; Litografien I Danmark, 1922, I, 48.

Schøller (Schioller), Caspar Mortensen, -171445 -, Maler. Gift med Margrethe.

Fik Borgerskab i Kbh. 1714, ejede Huse i Vingaardsstræde og Skindergade. Udførte foruden alm. Haandværksarbejde ogsaa finere Dekorationsarbejde bl. a. paa Fredensborg

(i Forgemakket 1742, det nye Trappehus 1744, Eremitagen ved Søen, Marskalshuset og

Menageriet 1745). J.P.

Utr. K. - Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 508.

Schøller (Schiøller), Johannes Caspar, c. 1742-97, Maler. F. c. 1742, d. 1797 i Trondhjem. Forældre: Maler Caspar S. (s. d.) og Hustru. Gift 1778 med Ingeborg Whit Knudsen.

Uddannet hos Faderen; nævnes 1759 og 62 som Elev ved Akad. Fra 1773 i Trondhjem, hvor han virkede som ”Skildrer og Maler” til sin Død. Han averterede flere Gange i Byens Avis, at han modtog Elever i Tegning ”efter den Academiske Methode” og fik 1775 Borger skab med Ret til at holde Svende og Lærlinge efter at have vist Mesterstykke ”en verdslig Historie” og ”et Landskab”. Ellers oplyser han selv i 1788, at han staar i det kbh.ske Malerlav. S. A. blev han Løjtnant i Trondhjems Borgerkompagni.

Af signerede Portrætter fra hans Haand kendervi to, et af Matematikeren Fester (1773)

og et af Chr. VII, som han selv havde skænket til Leinstrand Kirke 1787 (ant. en Kopi efter

et Portræt af Jens Juel (1783), maaske efter Terkel Kleves Stik fra c. 1785). Flere Portræt-

ter kan tillægges ham, ogsaa tegnede. Muligvis har han desuden malet en Række Dørstykker

med Landskaber og Dyrebilleder i Stiftsgaarden i Trondhjem. R.H.

Utr. K. - Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 508 (om Faderen); Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927; Joh. E. Brodahl: Tre århundres trøndersk maleri, 1.935.

Schønheyder Møller, Valdemar Christian, 1864-1905, Maler. F. 5. Jan. 1864 i Aarhus, d. 3. Maj 1905 sat., begr. sst. Forældre: Prokurator, Hospitalsforstander Carl Johan Ferdinand Møller og Reinholdine Christiane Schønheyder. Gift 14. Sept. 1894 i Kbh. med Marie Nissen, f. 11. Okt. 1864 i Ramten ved Grenaa, d. 25. Okt. 1949 i Kbh., D. af Skolelærer Jacob Wilken N. og Karen Margrethe Frederiksen.

Uddannelse: I Lære hos Xylograf H. P. Hansen Maj 1881 indtil Nov. 1883 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og hos Johs. Boesen og Harald Foss; besøgte Akad. April 1883-April 1884, derefter Elev af Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer; 1891-93 malede han paa Skagen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1889, 90. Rejser og Ophold: Til Paris Dec. 1894, bosat i Fontainebleau fra April 1896. Udstillinger: Charl. 1885-92 (7 G. m. 14 Arb.); Dec. udst. 1885; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Salonen, Paris, 1895-1903; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1893 (Kunstfor.), 94, 1908 (Palais des Beaux-Arts, Liege) ; har desuden udst. i Oslo, Stockholm, Berlin, London, Budapest og Kapstaden.

Arbejder: Portræt af Maleren J. P. Wildenradt (malet paa Skagen 1892); Gustav Wied (1893), Violinistinden Frida Schiitte (1893), Blomstrende Natlys, Madklokken i Haven uden for Brøndums Hotel, Den af Bollerhus og senere af Bonatzi beboede Rønne, To Baade paa Stranden. Solglitter over Havet, Skagens Klub ved Spillebordene i ”den hvide Stue” i Brøndums Hotel (alle 7 Skagens Mus.); Solen i Granskoven (1895), Solnedgang ved en Skov (1896), Sø med Baade (1896) og Vaad Vej (alle 4 Aarhus Mus.); Raderinger i Kbst.saml. og Randers Mus.

Det var Schønheyder Møllers Ide og Lidenskab, at han vilde gengive Solen og dens blændende Lys, fx som det bryder frem mellem Træstammerne i en Skov eller set mod selve Solskiven og med de Farvepletter, som det stærke Lys fremkalder paa Øjets Nethinde. Han studerede disse Fænomener systematisk, særlig i Skoven ved Fontainebleau, hvor han skal have malet c. 30 Billeder

med saadanne Motiver, men den stadige Stirren mod Solen angreb hans Hjerne, og

Sygdom foraarsaget deraf tvang ham til at holde op med at male 1901. I Udlandet vandt

han Ry som le peintre du soleil paa Udstillinger i adskillige Byer, for en stor Del vistnok

foranledigede af Broderen Tyge Møller i Paris. Bl. a. skal han have haft en betydelig Succes

i Kapstaden. Hans Billeder spredtes derved for alle Vinde. S.S-z.

Auk.kat. 30. Marts 1896; Exposition retrospective du peintre danois Sehónheyder Møller. Avec préface de Léon Bazalgette. Palais des Beaux-Arts. Lige 1908; Berl. Tid. 10. Maj 1905; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 151-52; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 498, 522.

Secher, Alexander Niels Jørgen, f. 1913, Tegner. F. 20. Okt. 1913 i Esbjerg. Forældre: Hotelejer Anthony Emil S. og Olga Hanne Marie Ohlsson. Gift 18. Juni 1937 i Vraa med Maler Inga Kristine Jensen, f. 9. Maj 1913 i Stenum, D. af Gaardejer Jens Christian J. og Eleonora Kristine Jensen.

Uddannelse: Uddannet som Guldsmed og Gravør 1927-32; besøgte Tekn. Sk. 1927-33 og Statens Tegnelærerkursus 1940-41. Rejser: 1935 Belgien og Tyskland; 1936 og 39 Norge; 1949 England; 1951 Italien og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 45; Kunstner. byens Udst. hos Illum 1944; Charl. 1946-50; Sep.udst. 1941, 50 (Vraa Højskole s. m. Inga S., Gustav Rosenquist og Niels Madsen); har desuden udst. i flere Provinsbyer.

Arbejder: Vægudsmykninger i Kødbyen (1948) og Dansk Aluminiums Industri (1949) ; Tegninger og Akvareller med Dyremotiver og Motiver fra Vestkysten. Bogillustrationer: Paul V. Rubow: Libri Elegantiarum (1944); Tove Ditlevsen: København (1945); Ludvig Holberg-. Julestuen (1946) : Jonathan Swift Bøgernes Kamp (1947); Ludvig Bødtcher: Mødet med Bacchus (1947); Helge Christensen: Juma og Kamante (1950, udg. af Grafisk Cirkel). Tegninger i Bogform: Kalve i Rørpen og Tusch (1947); Exlibris (1947); Tegninger og Træsnit (1950); Vestkyst (1950). Teaterdekorationer 1944-51 til Helsingør-Revyerne og Handels- og Kontoristforeningens Revyer samt til flere Provinsturneer bl. a. En Sælgers Død og Omstigning til Paradis; grafiske Mapper med Farvetræsnit (1940, 43 og 47).

Red.

Nat.tid. 4. Juni 1943 (J. Zibrandtsen); Alex. Secher i Philobiblon, Nov. 1945, 40-41 (om egne Exlibris) og 1949, 188-90.

Secher, Valdemar, f. 1885, Maler. F. 24. Juni 1885 i Skaarup pr. Rønde. Forældre: Gaardejer, Hotelejer Jens Christian Rasmussen og Georgia Secher. Ved Daaben Rasmussen, Valdemar Secher. Gift 25. Febr. 1923 i Lyngby med Christine Windfeldt, f. 26. Dec. 1887 i Holstebro, D. af Mølleejer Chresten Ebbensgaard W. og Christiane Nielsen.

Uddannelse og Rejser: I Malerlære i Aalborg, blev Svend og samtidig Elev af Tekn. Sk. sst.; rejste derpaa omkr. 1911 som Svend i Tyskland, hvor han bl. a. tog Arbejde i Hamborg og Diisseldorf, og i Svejts, hvor han en Vinter var Elev paa Prof. H. Bachmanns Malersk. i Luzern; derefter i Lugano og Berlin; besøgte ved Hjemkomsten N. V. Dorphs Malersk. Udstillinger: Unge Kunstneres Forbund 1912; Kunstn. Eft. 1923; Charl. 1924, 26, 33-36; Charl. Eft. 1934; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Kammeraterne 1935-42, 44-47; Fyens Forum 1936; Aarhushallen 1938; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1920, 24, 29, 31, 32.

Arbejder: I det grønne. Figurkomposition (1926); Portrætter af Harry Søiberg og H. P. Hanssen Nørremølle (begge udst. 1931); Motiv fra Havnen (1933) ; Landskab. Gl. Skagen (1941) ; Landskab. Himmerland (1944) ; Fiskere ved Stranden (1946). Dekorative Arbejder i Østmarkens Skole, Aalborg (194041) og i Fællesforeningen, Kolding (1944); har desuden arbejdet med Træsnit.

Vald. Sechers tidlige Arbejder var med deres pletvise Konturering og dybt nedstemte varme

Farveskala under Indflydelse af Paul Gauguin. Senere gjorde en modificeret Ekspressionisme

sig gældende, og han lagde stadig Vægt paa Linieføringen, samtidig med at Farven blev

lysere. Han maler med let Haandelag, der bedst kommer til sin Ret i større dekorative

Opgaver. H.M.

Ekstrabl. 3. Dec. 1924, 3. Marts 1931 og 10. Maj 1932 (alle (3. Nygaard); Soc. Dem. 7. Dec. 1924; Berl. Tid. 24. Febr. 1929 (K. Flor); Pol. 3. Marts 1929, 4. Marts 1931 og 11. Maj 1932 (alle K. Pontoppidan); B. T. 9. Marts 1929 (Houmark); Aalborg Stiftstid. 19. Maj 1929 (Int. m. Holger Jerrild); Nat.tid. 8. Marts 1931 og Dag. Nyh. 23. Maj 1932 (begge Th. Faaborg); Kbh.s Amts Folkeblad 1. Marts 1929 (Chr. Engelstoft).

Sedivy, Franz Josef Poul, f. 1888, Maler. F. 26. Nov. 1888 paa Fr.berg. Forældre: Tegner og Litograf Franz Maria S. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1. Maj 1914 i Kbh. med Rigmor Carla Ingrid Jensen, f. 20. Nov. 1893 i Kbh., D. af Slagtermester Frederik Larsen J. og Thomasine Kristine Christiansen.

Uddannelse: Gennemgik Fr.berg Tekn. Sk. 1905-09, Tekn. Sk., Kbh., 1908-09 under H. Grønvold samt Skolen for dansk Kunsthaandværk 1913 under Jens Møller-Jensen. Stipendier: Ronge 1913. Rejser: 1928 Tyskland; 1930 Frankrig. Udstillinger: Sep.udst. i Kbh. 1919 (Tegn. og Akvareller især med orientalske Motiver s. m. A. Søborg Ohlsen), Stockholm, Gavle og Kristiania 1920.

Sedivy har udført forsk. Restaureringsarbejder for Nationalmuseet ml. 1934 og 48 (bl. a. Inka-Tapetet, Fajancer, Bondestuerpaa Folkemus. og i Frilandsmus.), Dekorationsarbejder bl. a. pas Herregaarden Svanholm (1936) og Museet pas Hjerl Hede (1938). Har desuden udført Teaterdekorationer bl. a. til Betty Nansens Teater (omkr. 1932), Det Ny Teater og Det kgl. Teater. Siden 1945 har S., der allerede tidligere havde udført en Del Byvaaben og lign. heraldiske Arbejder, været Vaabenmaler ved det Kgl. Ordenskapitel. Han har forfattet en Afhandling om Heraldik

til Bogen: Malerarbejde i Praksis, ved Bahne Preisler (1948). H.S.H.

Berl. Tid. 3. Jan. 1919; H. P. Hansen: Blade af Kyndby og Krogstrup Sogns Historiebog, 1941; Finn Hjerl-Hansen: En dansk Naturpark, 1941; Dansk Familieblad 30. April 1948.

Sedivy, Franz Maria, 1864-1945, Tegner og Litograf. F. 2. Dec. 1864 i Prag, d. 20. April 1945 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Xylograf Franz Joseph Xaver S. og Therese Josephine Sadlo. Broder til Karel S. (s. d.). Gift 1° 3. Maj 1889 paa Fr.berg med Anna Amalie Caroline Marie Magdalene Kæmmer, f. 27. Dec. 1869 i Utterslev Sogn, Nørre Herred, Lolland, d. 7. Juni 1939 i Kbh., D. af Tømrer Hans Carl Balduin K. og Bertha Nielsen. Ægteskabet opløst. 2 ° 2. Aug. 1919 paa Fr.berg med Doris Anna Poulsen, f. 2. Marts 1876 i Kbh., D. af Cigarsorterer Harald P. og Nielsine Antoinette Wadum.

Uddannelse: S., hvis Fader var indvandret fra Bøhmen, blev udlært som Litograf i 1883 hos Hoffensberg & Trap, Kbh.; besøgte samtidig Tekn. Sk. og Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1882. Rejaer: Foretog en Mængde Rejser til Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig (8 G.), Svejts, Italien, Grækenland, Tyrkiet, Østrig og U.S.A. (2 G.).

Franz Sedivy debuterede 1884 som Tegner i Ill. Tidende med en Tegning af Chr.borg Slots

Brand og har senere udført en lang Række Billeder af aktuelle Begivenheder til Nutiden,

Nordstjernen, Ill. Familie Journal (1895-1911) og Hjemmet. Ogsaa for Dagspressen (Poli-

tiken og Berl. Tidende) har han arbejdet. For Alfred Jacobsens litografiske Etablissement

har han udført Litografier bl. a. en Del Dukketeaterdekorationer. S. er bedst kendt for sine

Panoramaer i Fugleperspektiv af Byer (Kbh.1889, Stockholm, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Haag, Venedig, Konstantinopel) og af Udstillinger (fx Kbh. 1888, Stockholm 1897, Paris 1900, St. Louis 1904, Milano 1906) ligesom af en Mængde Turistkort, Perspektiver af Fabrikker, Plakater (bl. a. Tivoli1937) o. lign. I denne Genre havde han specialiseret sig og ved sin Flid og Nøjagtighed naaet stor Korrekthed. -J Akvarel paa Fr.borg. Til William Haste: Strandvejen, dens Huse og Mennesker (1930) har han udført Tegningerne. H.S.H.

Berl. Tid.s Søndagsnr. 7. Juni 1931 og 28. April 1940; Berl. Tid. 28. Nov. 1939 (Int.); 22. April 1945; Dag. Nyh. 21. Sept. 1933 (Int.); Pol. 23. Sept. 1933; 22. April 1945; Arthur (l. Hasse: Danske Exlibris, 1942.

Sedivy, Karel Borromeus Aloisius Laurentius, 1860-1906, Xylograf, Tegner. F. 29. Aug. 1860 i Prag, d. 7. Nov. 1906 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Broder til Franz Maria S. (s. d.). Gift 5. Maj 1883 i Gentofte med Fanny Ingbertha Svendsen, f. 20. Aug. 1856 i Gentofte, d. 27. Okt. 1933 i Helsingborg, D. af Gartner Ole S. og Inger Marie Jensen.

S., der blev uddannet hos Faderen, som var en fra Bøhmen indvandret Xylograf, virkede næsten udelukkende som Tegner og var allerede fra sit 16-17. Aar brugt af Illustreret Tidende som Tegner af Marine- og Naturbilleder bl. a. fra en Rejse for Bladet til England og Island. 1886-94 var han ansat ved Ill. Fam. Journal, hvor han navnlig blev bekendt ved nogle fantastiske Billeder (Klabautermanden, Paa Havets Bund, Sankt Hansnat), hvortil Holger Drachmann ofte skrev Digte. Til samme Blad har han desuden tegnet en Del Katastrofebilleder og Naturskildringer samt en Række Billeder fra Udst. i Kbh. 1888. Han udstillede paa Charl. 1880-85 (3 G. m. 4 Arb.).

I sine senere Aar udførte han en Række Akvareller med et vist fransk Tilsnit særlig med topografiske Motiver fra Kbh. og Omegn. - Arbejder i Bymus., Øregaards Mus., Teatermus. (Røde Kros Teater, 1890) samt i Søfartsmus. paa Kronborg. H.S.H.

Seeberg, Olga Elisabeth, 1859-1943, Maler. F. 1. Aug. 1859 i Drammen, d. 16. Febr. 1943 i Klampenborg, Urne i Drammen. Forældre Købmand Jonas Scriver S. og Carlowna Christensen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Tegner- og Malersk. i Kristiania ; dimitt. fra Frkn. M. Luplau og E. Mundts Tegnesk. i Kbh.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1894, Elev til Maj 1896. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1897. Rejser og Ophold: Flere Rejser til Dresden, Miinchen, Paris, Italien; bosat i Kbh. til 1904, i Kristiania til 1916; derefter i Danmark til sin Død. Udstillinger: Charl. 18931901 (6 G. m. 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1924; har desuden deltaget i Udst. i Norge og Sverige og afholdt flere Sep.udst. i Kristiania; Mindeudst. i Drammen 1948.

Arbejder: Portræt af Operasanger Vilhelm Herold (udst. 1901, Bornholms Mus.); malede

Portrætter, Blomsterbilleder og Landskaber fra Norge, Rørvig, Fakse og Dyrehaven samt

Interiører bl. a. fra de Sandvigske Samlinger ved Lillehammer. Red.

Seehusen, Jens Johan Wilhehn, 1826-49, Bhgr. F. 29. Juni 1826 i Kbh., d. 14. April 1849 i Flensborg, begr. sst. Forældre: Kbst. Peter Johan S. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dansk juridisk Eksamen 1844; s. A. Elev af Medaillør C. Christensen, fra 1845 af H. W. Bissen; opt. paa Akad. April 1844, avancerede til Dekorationssk. Juli 1845.

Efter Akademitiden arbejdede Seehusen for Bissen, for hvem han udførte nogle Arbejder i Marmor, og modellerede smaa Kopier bl. a. efter Thorvaldsen (Amor) og Bissen (Amor, som sliber en Pil) i Biscuit til Den kgl. Porcelainsfabrik. Han meldte sig som Frivillig 1848, blev Marts 1849 Sekondløjtnant i Reserven, derpaa saaret ved Ullerup s. A., taget til Fange og døde efter en Amputation paa Lazarettet i Flensborg. Red.

Seehusen, Johan Christoph, 1762-1824, Kbst. F. 20. Maj 1762 i Stenbjerg i Angel, d. 25. Sept. 1824 i Birkerød, begr. sst. Forældre: Organist, Skolelærer Didrik Nicolaus S. og Anna Marie Woy. Broder til R. J. P. S. (s. d.). Gift 25. April 1789 i Glostrup med Margrethe Cathrine Petrea Gamst, døbt 4. Marts 1767 i Kbh., d. 23. Nov. 1845 i Lyngby, D. af Garver Albert G. og Maren Truelsen.

S. var før 1789 blevet Kobberstikker ved ”den kgl. Slesvig-Holstenske (Species-)Bank” i Kbh. og nævnes 1804-13 som Gravør ved den dansk-norske Speciesbank. Tillige Kortstikker ved Søkortarkivet.

Arbejder: 2 satiriske Blade fra 1787 ”Zwei gute Freunde” og Prinsen af Wiirttemberg med sin Elskerinde er begge sign. ”N. N. fec.”, men udført af S., det første paa Bestilling af hans Ven og Husfælle, Kaptajn og Forfatter Werner Abrahamson og rettet mod Abildgaard og Clemens (i Krohn II (1889) henføres de begge fejlagtigt til Peter Johan Seehusen (s. d.)); raderet Mindeblad over Islændingen, Overbibliotekar John Erichsen (Jón Eiriksson) (1787, efter Tegn. af O. Olavsen (s. d.)); senere Slotspræst Laurids Smith (1790) efter egen Tegning ligesom det formentlig omtrent samtidige Portræt af Werner Abrahamson; 12 Raderinger i H. J. Birch: Ny A B C (1790); Titelvignetter i Bd. V, VI, VII og IX af P. F. Suhm: Samlede Skrifter, I-XVI, 1788-99; Præsten Hans Strøm (1791, efter P. Aadnæs); Vignet i A. F. Justs Digte og Titelblad i ”Nytaarsgave for Damer” (begge 1792). Arb. i Kbst.saml.

Som Kunstner er J. C. Seehusen uden Betydning. De satiriske Blade fra 1787 er ganske tarvelige, Portrætterne matte og usikre. H.D.S.

Weinwich 1811 og 1829 (som Christian Seehusen); Krohn II, 1889 (Forveksling med Sønnen Peter Johan Seehusen); Westergaard, 1930-33 (som J. L. Seehusen).

Seehusen, Peter Johan, 1791-1863, Kbst. F. 1. April 1791 i Birkerød, d. 1. Nov. 1863 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kobberstikker Johan Christoph S. (s. d.) og Hustru. Gift 11. Maj 1824 i Kbh. med Cecilie Christiane Friborg, f. 2. Aug. 1795 i Kbh., d. 28. April 1858 sst., D. af Urtekræmmer, senere Kaptajn i det borgerlige Artilleri, Jens Christopher F. og Margrethe Sophie Horn.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han Dec. 1809 avancerede fra 1. til 2. Frihaandskl., Marts 1810 til Gipssk. og 1814 til Modelsk. Stilling: Kortstikker, Lærer og Inspektør ved Generalstaben.

Arbejder: Udateret Portrætstik af Organist Aug. Brodersen (d. 1824) sign. ”P. S.” (ikke i

offentligt Eje); udateret Stik fra Antiqvariske Annaler (1. Hft., Tvl. 2) 1812 af Vordingborg

Slotsruin efter C. Steenbloch (sign. med fuldt Navn; Ekspl. i Kbst.saml.); udgav 1836

”Danske og engelske Forskrifter”; stak 1841 for Videnskabernes Selskab et Generalkort

over Danmark paa 2 Blade. H.D.S.

Utr. K. - C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Krohn, 11, 1889 (her forvekslet med Faderen).

Seehusen, Reinhold Johann Peter, 17651826, Landmand, Kbst.-Dilettant. F. 26. Aug. 1765 i Stenbjerg, Angel, d. 22. Juli 1826 paa Nybølmark, begr. i Karby, Angel. Broder til Johan Christoph S. (s. d.). Gift April 1795 med Komtesse Ida Birgitte Ahlefeldt-Laurvigen, f. 24. Okt. 1761, d. 1. Febr. 1805 i Stenbjerghav, Angel, D. af Lensgrev Christian A.-L. og Elisabeth Juel.

R. J. P. S. var en begavet og alsidig Mand, der baade kunde male, tegne og stikke i Kobber. Indtil sit Ægteskab 1795 var han Forvalter paa Tranekær Ladegaard og Lensgrev Chr. Ahlefeldt-Laurvigens ”Sekretær” siden Forpagter af Rehberg i Angel, til sidst Parcellist paa Nybølmark.

Arbejder: Crayonstik af Lensgrev Chr. Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1791) ; 2 smaa Profilportrætter (stukket 1799 og 1800 efter P. Ipsen); Amtmand i Pløn August Hennings (stukket 1801 efter Jens Juel); et udateret Kvindehoved i Crayonmanér bet. ”Eloisa” findes i Kbst.saml.

R. J. P. Seehusen arbejdede i Roulette- eller Crayoninanér med større teknisk Dygtighed

end sædvanligt hos Dilettanter, men i en meget tør Smag. H.D.S.

Weilb., 2. Udg. - Z. Bobé: Slægten Ahlefeldts Hist., VI, 1897, 94; Fr. Ahlefeldt: Generalen, I-V, 1927-31 (Index i VI, 1931); Westergaard, 1930-33.

Seest, Christian Carlsen, - 1734-68 - , Bhgr. Uddannelse: Kaldes i Paa 1734 Billedhuggersvend. Stipendier: Kgl. Understøttelse 1741 for i 2 Aar at uddanne sig i Udlandet; 1742 atter Understøttelse for at han ”kunde sig habilere i sin metier”; 1754 Understøttelse ”zu seiner Instandsetzung”. Rejser: Forlod Danmark 1734 med Pas til Tyskland, Holland o. a. Lande; opholdt sig i Beg. af 1740'erne i Paris; kan paavises i London 1750-57, men havde formodentlig ogsaa opholdt sig der forinden samt Resten af sit Liv (if. George Vertue (1750) i England 2 Gange med mellemliggende Ophold i Holland (o. a. Steder i)). Han ses i alle Tilfælde ikke at være vendt tilbage til Danmark. Stilling: Dansk Hofbilledhugger 16. Sept. 1748, sidste Gang nævnt som saadan i Statskalenderen 1768; fast Medhjælper hos L. F. Roubiliac (omtalt som saadan 1750 og 54).

Arbejder: Buste af George Vertue (udført Michaelmas (o: Efteraarssemestret) 1750, nu ukendt, men omtalt i Vertues Dagbog, som udført af en dansk Billedhugger ”Siste”, der tidligere af V. Slomann har været identificeret som M. H. Spang (s. d.), men siden af C. Elling er bestemt som Seest); 2 ”Modeller” til A. G. Moltke (indsendt til Akad. 1757) ; arbejdede hos Roubiliac bl. a. paa dennes Statue af Sir Isaac Newton (Trinny College, Cambridge) ; Fr. V som Kunsternes Beskytter (1754; Tegn. i Rigsarkivet); andet Projekt til samme (Tegn.) indsendt til Akad. 1757 samt Model til samme (Indsendt til Akad. 1758); en Buste (brændt Ler, Ledreborg) er af C. Elling bestemt som Fr. V. og tilskrevet S.

Akad. fandt Seests Projekt 1754 til Fr. V.s Statue ”maadeligt", Projektet 1757 savnede ”Simplicitet”, medens Modellen 1758 fandtes ”at være gjordt med største fliid og Vendskibelighed”. Den danske Nationaløkonom Prof. Martin Hübner, der traf S. i London 1754, fandt ham ”bien habil”, og George Vertue siger om S., at "he is an Ingenious man draws very well & modells in good manner and Taste”. I sit Projekt 1754 arbejder S. i en ret dreven, men noget smaalig Rokokomanér. D.He.

F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 194; Katharine A. Esdalle: The Life and Works of Louis Francois Roubiliac, 1928, 217; V. Slomann i Tilsk., 1932 I, 177-85; Vertue Note Books, III, 1934, 154 (The Walpole Society XXII); Sig. Schultz 1 Danske i Paris, I, 1936, 322; C. Elling i Kulturminder, 1942-43, 107-38; samme i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 231-32.

Seest, Knud Tanggaard, f. 1879, Arkitekt. F. 16. Dec. 1879 i Mølby ved Oksenvad. Forældre: Malermester Jeppe Nielsen S. og Mariane Dal. Gift 1 ° 3. Juli 1908 i Kbh. med Karen Marie Zoega Boesen, f. 2. Aug. 1884 i Kbh., d. 10. Okt. 1913 i Hellerup, D. af Maler Johannes B. (s. d.) og Hustru. 2° 24. Juli 1915 i Hellerup med Ellen Zoega Boesen, f. 20. Dec. 1885 paa Fr.berg, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Præliminæreks. 1896; i Handelslære 1896-1900; i Tømrerlære 1900-03; Tømrersvend; dimitt..fra Tekn. Sk. i Aarhus; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1904 ; Afgang Jan. 1909; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen 1903 og hos Hack Kampmann 1904-06. Stipendier: K. A. Larssen 1908; Dronn. Alexandra 1912. Rejser: 1908 Tyskland, Italien; 1912 Belgien, Holland, England. Udstillinger: Aarhusudst. 1909. Stillinger: Ansat ved De danske Statsbaner 1906 ; 1919 Banearkitekt, 1922-49 Overarkitekt.

Arbejder: Villaer Kildeskovvej 21 og Søborg Hovedgade 13 (begge præmieret 1914) ; Fr.berg kommunale Funktionærers Haveby ved Finsensvej (Finsensvej 102-08, 112-18, 128-34, Ved Grænsen 3-15, 19, 23-25, 29-55, 4-16, 24, 26, 50-56, 64-72, 76-90, Buen 3, 9, 11, 15, 17-23, 4-20) (1915-16, s. m. Hans Koch, præmieret 1919); Villaer Runebergs Allé 7, 12, 15, 41 (1916), 11, 35-37 (1919), Skovshovedvej 27 (1920), Søborg Hovedgade 53 A (1920), Wergelands Allé 30 (1923) og Søborg Hovedgade 86-88 (Søborg Bank) (1924) (alle præmieret); Søborg Skole, Søborg Hovedgade 79 (192728); Banegaardsanlæggene i Ringsted (1925), Padborg (1928), Horsens og Aarhus (begge 1929), Fredericia, Middelfart og Vordingborg (alle 3 1935) ; de elektriske S-Baners Bygninger (1931-41; Peter Bangs Vej Station præmieret 1942); Indretning af Statsbanernes Færger og Skibe paa Korsør-Nyborg og KalundborgAarhus Ruterne (1931-39, Medarbejder Sigurd Christensen) bl. a. Motorskibet Jylland og Motorfærgen Sjælland (begge 1933); Postbygninger i Middelfart og Vordingborg (begge 1935); Hovedbygningen til Banegaarden i Teheran (for A/S Kampsax) (1935); Marketenderibygn. ved D.S.B.s Centralværksteder, Kbh. (1941). Dekorative Arbejder: Udkast til Gravmæle i For. af 3. Dec.s Konk. (1907, præmieret); Monument paa Fredericia Vold for Jernbanemænd forulykket under Tjenesten (1939, s. m. Arkitekt Knud Larsen). K. T. Seests tidlige Karriere faldt inden for det sidste Afsnit af National-Romantikken med Arbejder som Frederiksberg kommunale Funktionærers Haveby og de smaa Villaer i Søborg, plastisk formede, uregelmæssige Smaahuse med en stærk Følelse for Klumpen og det stoflige. Senere har han som næsten alle hans samtidige-sluttet sig til den klassicistiske Bevægelse og er derfra gaaet over til den moderne Saglighed. Hans Arbejde som Helhed falder inden for Statsbanerne. For den Forbedring, der er sket inden for denne Etats Byggeri, har han den væsentlige Ære.

(A.)K.M.

Arch., 1907-08, 482 (Gravmindekonk.); 1918-17, 41-48 (Huse i Søborg); Ark. M., 1927, 250-51 (Aarhus Banegaard); 1934, 165-92 (De elektriske S-Baner); 1941, 172-74 (Marketenderibygn.); Ark. U., 1932, 206-08 (Nørreport St.); Gamle Bygninger paa Landet, udg. af For. af 3. Dec., I, 1911, Tvl. 14, 17-18; Dansk Arkitektfor.s T., 1916, 254-56 og 264-66 (Huse i Søborg); Villaen, 1916-17, 27-29 (Huse i Søborg); 1918-19, Hft. 1 (ligeledes); Nyt T. f. Kunstind., 1933, 36-38 (Motorskibet Jylland), 90-92 (Motorfærgen Sjælland).

Sehested(t), Christian, 1666-1740, Godsejer, Diplomat, Tegner. F. 22. Febr. 1666, d. 19. Juli 1740 paa Ravnholt, begr. i Otterup K. Forældre: Gehejmeraad Christoffer S. og Merete Urne. Gift 26. Maj 1701 i Kbh. med Charlotte Amalie Gersdorff, f. 5. April 1685, d. 13. Febr. 1754 paa Ravnholt, D. af Overceremonimester Frederik G. og Elisabeth Sophie Skeel.

Gjorde som Hof- og Kammerjunker Tjeneste i udenrigske Ærinder, 1697 i Holland, 1698-1700 Gesandt i Sverige, senere Oversekretær i Tyske Kancelli, Medlem af Gehejmekonseillet til 1721, derefter Stiftamtmand paa Fyn, desuden et Par Gange ekstraordinær Gesandt. Ejer af Ravnholt og Nislevgaard.

Paa Gaunø findes (Nr. 1220 uden for Kat.) en Tegning af den korsfæstede over Jordgloben, sign. og dat.: 1697 Hagae comitis. Der findes paa Ravnholt forsk. ganske duelige Tegninger

Udkast til Medailler, Haveanlæg, ceremonielle Opstillinger og Emblemata. S. købte Tegne-

rekvisitter til Chr. V i 1696 og synes at have undervist Majestæten i Tegning (”ritzet med

Kongen”). Om et Maleri ”Reyer Pies Wallfisch fang@ som han s. A. forærede Kongen, er af

ham, er vel tvivlsomt. O.A.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 477; Th. Thaulow: En Statsmand og Diplomat, 1949, 21, 34.

Sehested, Jens Steen, c. 1640-98, Digter og Maler. F. c. 1640, d. inden 18. Jan. 1698 paa Rugaard, formentlig begr. i Husby Kirke. Forældre: Hannibal S. og en kbh.sk Borgerdatter. Gift 20. Marts 1679 i Odense med Mette Sophie Parsberg, døbt 27. Jan. 1655 paa Eskilstrup, d. tidligst 1721, D. af Niels P. til Eskilstrup og Selleberg og Kirsten Kaas.

S. fik militær Uddannelse og afskedigedes 1679 som Oberstløjtnant; 1687-96 ejede han Selleberg paa Fyn. Med en Række Digte fra

1670'erne vandt han sig et Navn i Poesien; ogsaa Malerkunsten syslede han med, blandt

Malerierne i hans Eje var et ”nyt støcke, som sahl. Sehested selv har inventeret og skrevet

paa”. I Boet efter hans Død nævnes Malerbrædt og Malerfarver, og blandt hans Bøger

var en Bog med 225 Kobberstykker og en ”kunstig illuminerbog”. A.F.B.

R. Paulli i Dansk biografisk Leksikon, XXI, 1941 (heri Litt.henv.); A. F. Blomberg i Fynske Aarbøger, 1950, 1-79.

Sehler, L., - 1686 -, Maler i Slesvig.

I Borby Kirke ved Eckernførde findes en Altertavle fra 1686 med Malerier af Korsfæ-

stelsen, Nadveren og Gravlæggelsen; den er sign. L. Sehler fecit. Alteret er 1847 restaureret

af Maleren J. F. Baasch. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Eckernfórde, 1950, 38, Ill. Nr.' 52.

Seidelin, Johannes Henrik Bernhard, 182063, Arkitekt. F. 1. Juni 1820 i Roskilde, d. 5. Maj 1863 i Kbh., begr. paa St. Hans Hospitals Kgd. ved Roskilde. Forældre: Overlæge, senere Distriktslæge Johannes Henrik S. og Johanne Marie Petersen. Halvbroder til Conrad S. (s.d.) .Ugift.

Uddannelse: Murer; Elev af G. F. Hetsch; opt. paa Akad. i 1. Bygn.kl. Febr. 1840; 2. Bygn.kl. Marts 1843; Arkitekturkl. Dec. 1844; lille Sølvmed. 1846, store 1849. Udstillinger: Charl. 1847-55; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Raad- og Arresthus i Helsingør (1854-55); Pigeskole i Nyboder, Gernersgade 20 (1858; ombygget til Søofficersskole 1869, nu Gernersgades Kaserne); Albani Bryggeri i Odense (c. 1859). Restaureringer og Ombygning: Amagertorv 6 (1852 ; senere paa ny ombygget af Hans J. Holm og Fr. L. Levy).

Seidelin dyrkede som hele hans Tid med Forkærlighed Murstensarkitektur, i Helsingør

Raadhus i en romantisk djærv og frisindet Gotik. (A. )K.M.

Hist. T., 2. Rk. V, 1854, 271-72 (Amagertorv 6); Ill. Tid., 1859-60, 133-34 (Raadhuset i Helsingør); Friis: Bidrag, 1890-1901 (Amagertorv 6); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 410 (Albani Bryggeri); Laur. Pedersen: Gennem Helsingør, 1936, 27 (Raadhuset).

Seidelin, Jens Conrad, 1809-78, Arkitekt. F. 7. Juni 1809 i Kbh., d. 14. Febr. 1878 i Dunedin, New Zealand, begr. sst. Forældre: Læge, senere Over- og Distriktslæge Johannes Henrik S. og Frederikke Henriette Lassen. Halvbroder til Bernhard S. (s. d.). Gift 22. Dec. 1835 i Roskilde med Sophie Emilie Hartmann, f. 4. Juni 1813 i Roskilde, d. 15. Juni 1860 i Kbh., D. af Kantor Johan Ernst H. og Ebbine Frederikke Bruun.

Uddannelse: Besøgte Akad. hvor han avancerede fra Bygn.sk. til Medaillesk. Jan. 1832 ; lille Sølvmed. Marts 1832. Udstillinger: Charl. 1833 og 57.

Det er som Byplanlægger, S.s Navn fortjener at bevares. Hans Plan til Gammelholm af Marts 1852 og til Københavns Udvidelse paa Voldterrænet af 1857, der fremkom paa Foranledning af Jernbanedirektør Gustav Skram og som Bilag til dennes Piece af 1858:

Om Gammelholms Optagelse som bebygget Quarter af Staden Kjøbenhavn”, gav paa forskellige Punkter ikke uvæsentlige Bidrag til disse Spørgsmaals Løsning. Ligeledes bistod S. Kommissionen til Gammelholms Flytning og ledsagede den nye Kommissionsbetænkning af 1857 med tre Tegninger. K.M.

Hygieiniske Meddelelser, 11, 1858-59, 22-36; Ill. Tid., 1859-80, 218; C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907, 277, 285; Arch., 1924, 23; København 1890-1940, 1941, 18; København fra boplads til storby, red. af Harald Jørgensen, 11, 1948, 474.

Seidelin, Henning, f. 1904, Bhgr. F. 7. Juni 1904 i Kbh. Forældre: Tandlæge Johannes Henrik S. og Anna Frederikke Jensen. Gift 2. April 1943 i Kbh. med Ruth Salicath, f. 18. Dec. 1912 i Kbh., D. af Antikvarboghandler, Forfatter Eddie S. og Doucie Carøe.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Elna Borch, opt. Dec. 1927, Elev til Foraaret 1936 under E. Utzon-Frank; Elev af og Medhjælper hos Gunnar Biilmann Petersen omkr. 193234. Stipendier: Bielke 1938. Rejser: 1948 Holland; har desuden besøgt Lybæk. Udstillinger: Charl. 1923, 26-28, 33, 36, 39-41; Charl. Eft. 1941, 50; Kunstn. Eft. 1931; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Brooklyn 1927; Oslo 1938; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Grønningen 1944 (Gæst); Kunsthaandværkets Foraarsudst. 1951; Sep.udst. i Kunstindustrimus. April 1951. Udmærkelser: Hanne Benzons Pr. 1939 ; C. C. Halls Legat 1941; Eckersbergs Med. 1951. Stillinger og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1943; kunstnerisk Konsulent for A/S L. Lange & Co., Svendborg (Støbejern) fra 1943; kunstnerisk Medarbejder hos Bing & Grøndahl 1943-51 (Brugsting til industriel Fremstilling).

Arbejder: Sandalbindende Yngling (Gips, udst. 1927); Dagen og Natten. Sandstensrelief (1930, Taastrup Alderdomshjem); Drengebuste (Bronze, 1933, Fyns Stiftsmus.); Marksten i Uldum (1937) ; Figurgruppe (Gips, Hanne Benzons Pr. 1939); Mand og Kvinde (Euville-Kalksten, tilh. N.C.F., erhv.1940); Skitse til Mindesmærke for en dansk Komponist (Klæbersten, C. C. Halls Legat 1941); Hyrdedreng (Gruppe i Granit, 1941, Kunstmus.); Holger Kyster (Bronzebuste, 1943, Koldinghus); dekoreret Natursten (udst. 1944); Relief til Gravsten paa Oberst P. Riis-Lassens Grav i Randers (1947) ; Kildeskulptur (Granit, 1949, Hospitalsbakken i Silkeborg); Lille søvnig Dreng, der sutter (Bronze, udst. 1950, Horsens Mus.); Saaret faldende (Gips, Eckersbergs Med. 1951); Krigens Gru (polykromt Relief i Kampesten, opsat 1951 i Gentofte Skole, Banegaardsvej); har givet Tegning til Sølvtøj (for Hans Hansens Sølvsmedie i Kolding), til Møbler og Kakkelovne (L. Lange & Co.), til Service i Porcelæn og Ler samt til Tryksager og Frimærker (udført 15 Øres og 40 Øres Frimærker for Frihedsfonden; præmieret i Konk. 1946) og deltaget i Nationalbankens Konk. om nye Pengesedler.

Henning Seidelins mest personlige Arbejder er en Række Grupper af mindre Format, der efter deres Kompositionsmaade nærmest kan betegnes som Udsnit af Figurgrupper, dristigt afskaarne til Siderne og forneden, som de er. Afskæringerne og de mange Ting, der agerer, giver dem et koncentreret Liv - en Forening af Epos og bevidst Udnyttelse af det, der er Udsnittets Styrke. S.S-z.

Pol. 18. Maj 1951 (Kronik af Selde]in om Brugsting)

Seidelin, Erika Marie Ingeborg, 1872-1914, Maler. F. 30. Okt. 1872 i Kbh., . d. 2. Febr. 1914 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Overretsprokurator Andreas Peter S. og Hansine Hansen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Luplau Janssen; i øvrigt uddannet paa egen Haand. Stipendier: Bielke 1906; Raben-Levetzau 1910. Rejaer: Rom (bl. a. 1908) og Paris. Udstillinger: Charl. 1900, 04-06, 08-09, 11-14; Kunstn. Eft. 1904, 11-12; De Afvistes Udst. 1905; Kleis 1906 (Marts- og Høstudst.).

Arbejder: Portrætter (bl. a. K. Hansen Reistrup (1908, Aarhus Mus.) og Gustav Bang (udst. 1913)) samt Blomsterbilleder. Red.

Auk.kat. 2. Marts 1915 (Dødsbo).

Seidelin, Peter Anton, 1814-72, Kommandør i Søetaten, Tegner. F. 2. Juni 1814 i Kalundborg, d. 5. Sept. 1872 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Sekondløjtnant, senere Viceadmiral Jens S. og Anna Elisabeth Bonnevie. Gift 15. Maj 1845 i Kbh. med Petrea Henriette Liitcken, f. 7. Marts 1810 i Kbh., d. 25. April 1898 sst., D. af Købmand og Hørkræmmer Lauritz Møller L. og Sophie Elisabeth Vogelsang.

Paa sine Togter som Søofficer tegnede S. Prospekter af fremmede Egne; 3 af dem er benyttet som Forlæg til Litografier i den af Em. Bærentzen & Co. udgivne Serie ” Danmark i Billeder<( (samlet Udgave 1856). Disse er: Thorshavn (sign. Capt. P. Seidelin del. E. Vesterberg lith.), Christianssted paa St. Croix (sign. Capt. P. Seidelin del. A. Nay lith.) og Parti ved Frederikssted paa St. Croix (sign. Capt. P. Seidelin del. E. Westerberg lith.). I Søfartsmus. paa Kronborg findes en farvelagt Tegn. Jagt Elisabeth Juul af Nykøbing-Falster (1838), paa Fr.borg findes en lille Pennetegning, af Orlogsskibe i en Fjord sign. ”Seidelin 1848”. H.D.S.

Seiffert, - 1756-60 -, Pousserer. Kan mulig være identisk med Murersvend Johan Seifert, der blev begr. i Kbh. (Petri) 16. Maj 1781, 50 Aar gammel.

Har udført en Gruppe: ”Tvende Børn, som forestillede Viinhøsten” til Johann Gottlieb

Mehlhorns Porcelainsfabrik ved Blaataarn, omtalt 1760. Red.

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift).

Seimundsson (Sæmundsson), Jónina (Nina), f. 1892, Bhgr. F. 26. Aug. 1892 i Fljotshlid, Rangårvalla Syssel, Island. Forældre: Bonde Sæmundur Guamundsson og hórunn Gu5mundsdóttir. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1916, Elev til Foraaret 1920 under E. Utzon-Frank. Rejser og Ophold: Rom, Florens, Afrika, Svejts, Paris; rejste til U.S.A. (New York 1926), siden bosat i Hollywood. Udstillinger: Charl. 1918, 20, 23; Salon d'automne, Paris, 1925; har desuden udstillet i Island og New York.

Arbejder: Barnesøvn (udst. 1918, Mus. i Reykjavik) ; Sovende Hyrdedreng (udst.1920) ;

Skumring (1920);-Beduinkvinder (udst. 1923); Moderkærlighed (udst. Paris 1925) ; Den dø-

ende Kleopatra (c. 1926). Arbejder i U.S.A.: Spirit of Achievement (Bronzestatue, opst.

over Hotel Waldorf-Astorias Hovedindgang, New York; præmieret i international Konk.);

Prometheus (Statue opst. i Mac Arthur Park, Los Angeles); Springvandsfigur (Mary E.

Bennett Skolen, Los Angeles); Leifr Eiriksson (Portrætbuste i overnaturlig Størrelse, tilh.

Byen Los Angeles); desuden en Række Portrætbuster af prominente Folk i New York

(Vilhjålmur Stefånsson, Fannie Hurst, Eva Le Gallienne, og James Hilton) og Los Angeles

(Hedy Lamarr, Ann Harding, Richard Cromwell, Marcus Loew II, Clemence Dane, Mr.

og Mrs. Albert Lewin); har udført Skulpturer til Filmene The Moon and Sixpence og Bel

Ami. - Har i de senere Aar ogsaa arbejdet som Maler. Red.

B. T. 20. Marts 1923 (Int.); Vore Damer 14. Juni 1923; Hus og Hjem 16. Juni 1926; Dag. Nyh. 28. Jan. 1925 (Int.).

Seiptius (Seipt), Georg, c. 1744-95, Emaillemaler. F. c. 1744 i Dresden, d. 26. Juni 1795 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift 8. Juni 1792 i Kbh. med Anna Sabine Müller, d. tidligst 1803.

Kom til Danmark 1764 og ansattes ved Fourniers Fabrik, hvor han if. kgl. Resolution (fra 1765) fik Løn af 300 Rdl.; hertil kom diverse Tillæg, i alt blev hans Løn 588 Rdl. 1765 og 66 modtog han gentagne Gange Godtgørelser og Gaver paa 100 Rdl. 6. Aug. 1766 fik han udbetalt Rejsepenge (100 Rdl.). 1768 udstillede S. paa Society of Artists i London, 1778-80 paa Royal Academy, Portrætter og Blomstermalerier i Emaille. I hvert Fald fra 1783 var han atter bosat i Danmark, 1785 ansøgte han uden Held Den kgl. Porcelainsfabrik om Ansættelse. Ved den store Ildebrand i Kbh. 1795 antændtes det Hus, hvori S. boede. For at undgaa at indebrænde sprang han ud ad Vinduet, hvorved han kvæstedes dødeligt.

Arbejder: Har lejlighedsvis malet i Miniature, men var fortrinsvis Emaillemaler. Hans ”smaa Historier, graat paa Jaspisgrund” omtales af Weinwich (1829). En Allegori over Fr. V.s Regering stammer maaske fra hans første Ophold i Danmark. Den er malet i Miniature med Indskriften clementissimus fuit og signeret ”G. Seiptius pinxit” (Fr.borg). Fra samme Tid stammer maaske ogsaa en Tegning forestillende en Feltherre i hel Figur (sign., Kbst.saml.). Nogle Emailler med mytologiske Motiver efter Angelica Kauffmann er formentlig Resultat af hans Englandsophold: Venus og Amor (Privateje), Gratierne røver Amor hans Vaaben (Kunstmus.) og 2 andre Allegorier over Kærligheden (Privateje). 3 samhørende Emailler forestillende Chr. VII og Emblemerne fra to Indfødsretsmedailler med Indskrifterne pietas augusta og gaudium populorum er sign. ”G. Seiptius pinx Kiøbenhavn 1783” (Fr.borg, Replik i Privateje). En Replik af Chr. VII-Portrættet (usign.) i Emaille findes paa Rosenborg; 2 andre Chr. VII-Portrætter i Emaille sst. er tilskrevet S.

T.H.C.

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift); H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 58; E. Lemberger: Die Bikinis-Miniatur in Skandinavien, 1912, 155; E. F. S. Lund, IV, 1912; Basil S. Long: British Miniaturists, 1929 (under Sciptius); Gustav Lorenzen i Tilak., 1934 I, 151-52.

Seizberg, Johanna Amalia, f. Riedlinger, c. 1732-72, Tegner. F. c. 1732 antagelig i Augsburg, d. 15. Juni 1772 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty.). Fader: Bogtrykkersvend R. Gift med Løjtnant Simon Philippinus Nerius S., f. 16. April 1729 i Straubingen, d. 1790, S. af Kaptajn Wolfgang Ignatius S.

Madame Seizberg, der var særdeles dygtig til Tegning og Kolorering, kom i Augsburg i

Forbindelse med Kobberstikkeren F. M. Regenfuss (s. d.), hvem hun 1755 s. m. sin Mand fulgte til Kbh. for at bistaa ved Fremstillingen af Tavlerne til Konkylieværket. S.m.

en vis Madame Starck blev hun ret snart udpeget til ”Læremoder” for de 12 Piger fra

Opfostringshuset paa Chr.havn, som (under Overopsyn af C. G. Pilo) skulde uddannes til

Kolorering af Kobberstikkene til Flora Danica (jfr. Michael Róssler). Til dette Værk kolore-

rede Madame S. egenhændigt Tavlerne i de kongelige Eksemplarer og førte Tilsyn med de

Damer, som kolorerede de øvrige. Blandt S.s Elever kan nævnes Anne Marie Olsen (d.1774),

der medvirkede ved Flora Danica og efter S.s Død ægtede hendes Mand. H.D.S.

Jean Anker i Philobiblon, 1948, 121-22; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Sejg, Johan David, 1897-1942, Maler. F. 10. Okt. 1897 i Give, d. 29. Nov. 1942 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Malermester, senere i Viborg Carl Ferdinand Sørensen og Petrine Høgelund Johansen. Navneforandring 18. Jan. 1927. Gift 25. Nov. 1923 paa Fr.berg med Maler Kirsten Gye Bruun Smidt (se Sejg, Kirsten Gye).

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Tekn. Sk. i Viborg 1911-16; forb. til Akad. af G. Vermehren og C. V. Aagaard 1916-17, opt. Okt. 1917, Elev i Forskolen til Foraaret 1920 under Jul. Paulsen og P. Rostrup Bøyesen; Statens Tegnelærerkursus 1922. Stipendier: Ronge 1929, 30; Hjelmstjerne-Rosencrone 1929, 30; Bielke 1931; 1. R. Lund 1932 ; Benny Claudi-Pedersen 1933 ; Bindesbøll 1941; Akad. 1942. Rejser: 1926 Tyskland, Belgien, Frankrig; 1939 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 192526, 28-30, 32; Forum 1929; Charl. 1929.42 (14 G. m. 36 Arb.); Charl. Eft. 1931, 38, 43 (Mindeudst.); Corner 1932; Frie jyske Malere 1925 (Aarhus, Silkeborg), 26 (Silkeborg), 27 og 29 (Aarhus), 32 (Aarhus); Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930, 33, 35 (Aalborg), 37 (Viborg), 41 (Aalborg), 42 (Mindeudst. i Viborg, Lemvig og Aalborg). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1933. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1929-31, ved Charl. 1935-37; Formand for Foreningen ”Charlottenborgs Malere” 1938-42. Stillinger: Malermester fra 1928 ; Maler for De danske Statsbaner 1928-31; Lærer ved Fr.berg tekniske Skole 1922-42, ved A.B.C. Skolen 193542.

Arbejder: Interiør med Figur ved Bord (1929); Skovinteriør med Figur (1929); Selvportræt (1929); Foraarslandskab (udst. 1932, Maribo Mus.); Adam og Eva (1932); Skovtur (Neuhausens Pr. 1933); Maanelys Nat (1934); Stormfuld Dag ved Vandet (1934) ; Interiør med Figur (1935) Figur ved Vindue (1936); Sommeraften (1938) ; Sommerblæst (1938) ; Skovtur (1940).

Johan Sejgs tunge, bredt behandlede Landskaber og Skovpartier er holdt i en kraftig, gerne ret nedstemt Kolorit. Den landskabelige Stemning præges af en Alvor, der stemmer overens med hans Stræben efter en forenklet Kolorit og hans vederhæftige Kamp med Stoffet, og tilsvarende presser han Menneskene i de Tilfælde, hvor han anvender Figurer, ind under Landskabets Stemning. s.s-z.

Berl. Tid. 10. Febr. 1930 og 5. Okt. 1933 (begge K. Flor); B. T. 14. Febr. 1930 (Houmark); Ekstrabl. 5. Okt. 1933 Dag. Nyh. 12. Okt. 1933; Svend Rindholt: Kirsten Gye og Johan Sejg, 1938; Pol. 30. Nov. 1942; Nat.tid. s. D. (Sig. Schultz); Kirsten Gye Sejg i Kunsthandlerbladet, 1945, 24-27.

Sejg, Kirsten Gye, f. 1901, Maler. F. 21. Marts 1901 i Kbh. Forældre: Prokurist Valdemar Immanuel Smidt og Julie Elfride Magdalene Bruun. Gift 25. Nov. 1923 paa Fr.berg med Maler Johan S. (s. d.).

Uddannelse: Tekn. . Sk. 1917-18 (Lærer Hakon Thorsen); Elev af Charlotte Frimodt og Albertine Wesenbergs Malersk. 1918-19; besøgte Astrid Holms Croquissk. 1919-20. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1934, 36; Louise Ravn-Hansen 1942 (for 3 Aar); Holga Reinhardt 1945 ; Aug. Schiøtt 1947. Rejser: 1926 Tyskland, Belgien, Frankrig; 1939 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 192834; Frie jyske Malere 1929-30; Charl. 1931-50 (20 G. m. 35 Arb.); Charl. Eft. 1936, 44; Corner 1932; Sep.udst. 1947. Stillinger: Ansat hos Bing & Grøndahl 19,18-21 (Overglasurmaleri); Leder af egen Tegne- og Maleskole fra 1942, af Kunstnernes statsunderstøttede Croquisskole fra 1946.

Arbejder: Udsigt mod Frederiksberg Have (1928); Pige med Straahat (1930); Malerbordet (1931); Pige i blaa Kjole (1932); Atelierinteriør (1935); Mod Toftum Bakker. Graavejr (1936) ; Ung Kvinde (1938) ; Pige med gult Tørklæde (1944) ; Foraarsaften med to Figurer. Harald Kidde: ”De blinde” (udst. 1944); Malerinde (1946); Mod Vindblæs Kirke (1946); Figurbillede. Pige (1948); Aften, Mosede (udst. 1950; Statsradiofonien).

Saa svingende Kirsten Gye Sejgs Produktion end kan være, har hun ofte vist en intuitiv

Evne til at opleve en prægnant Farvesammenstilling paa en personlig Maade i et Portræt

eller til at gennemarbejde Rum og Form i et Landskab med Følelse for Jordsmonnets Pla-

stik og klar Fornemmelse af Planerne. Hvor hun er bedst, besidder hun de Egenskaber,

der er Kvindens Styrke i Malerkunst - Følsomhed og Nerve, Evne til at lade sig inspi-

rere. S. S-z.

Svend Rindholt: Kirsten Gye og Johan Sejg, 1938; Ekstrabl. 26. Aug. 1944 (Int.); Kirsten Gye Sejg i Kunsthandlerbl., 1945, 24-27; Nat.tid. 28. Jan. 1947 (Sig. Schultz).

Selderson, Franciscus, d. 1672, Bhgr. (Katolik). D. 12. Juni 1672 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Red.

Pers. T., 6. Rk. I, 1910, 7.

Seligmann, Georg Sophus, 1866-1924, Maler. F. 22. April 1866 i Kbh., d. 20. Aug. 1924 paa Montebello, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Rudolf S. og Sophie Mathilde Weil. Gift 16. Maj 1893 i Kbh. med Jenny Heyman, f. 28. Dec. 1873 i Kbh., d. 17. Febr. 1938 i Gentofte, D. af Grosserer Philip Wulff H. og Hanne Emilie Adler.

Uddannelse: Student 1883; cand. phil. n. A.; Elev af Frans Schwartz og Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Rejser: 1892 Holland, Belgien, Italien, Tyskland, Paris (s. m. Johan Rohde) ; 1899 Italien; 1903 Holland, Italien. Udstillinger: Charl. 1887-91; Nord. Udst. 1888 ; Paris 1889 ; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Int. Kunstudst., Berlin, 1891; Den frie Udst. 1892-1911, 11 (Eft.), 12, 12 (Eft.), 14, 14 (Sommer), 15-24; Chicago 1.893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896 ; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Brighton 1912; Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. 1905 (Kunstforeningen), 10. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1889.

Arbejder: Portrætter af cand. theol. A. C. Larsen (1889), Niels Skovgaard (1890) og Viggo Pedersen (1891) (begge Hirschsprungs Saml.), Selvportræt (1892, forh. Joh. Hansens Saml.) og Lægen Leopold Meyer (Fr.borg); Skulptur. Motiv fra Thorvaldsens Museum, Søndag i Thorvaldsens Museum og Hos Præsten (alle 3 1888, Hirschsprungs Saml.); Ukrudt (1888, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg); Fra Spillestuen i Studenterforeningen (1889, Bronzemed. i Paris s. A., Studenterforeningen); En lys Dag (udst. 1890, Tønder Mus.); Fyraften (udst. 1890) ; Kopi efter Frans Hals: De officiren van den Cluveniers doelen. Haarlem (1893) ; Kammermusik (1894, Kulkarton); En Skoletime (1895) ; Lertøj (1898, Hirschsprungs, Saml.); Midterskibet i Mariekirken i Helsingør og Fraterhaven i det gamle Kloster i Helsingør (begge 1898) ; Bondegaard (forh. Joh. Hansens Saml.); Bedstemoder fortæller (1902) ; Tegn. i Hirschsprungs Saml.; Landskaber bl. a. fra Nordsjælland, Holland (1903), Briigge (1905), Italien (1899, 1903-04), Arkitekturbilleder (Helsingør 1898 og '99); Herregaardsbilleder (Borreby (1891, 92), Nysø, Rygaard, Frederiksgave), Kopier efter Goya (1904) og efter Fresker i Museet i Neapel (1903).

Georg Seligmann vandt ret hurtigt en Position med Figurbilleder med Genremotiver som Hos Præsten, Søndag i Thorvaldsens Museum, Fra Spillestuen i Studenterforeningen og med en Række fortrinlige Fremstillinger af Samfundets Stedbørn, der viste ”et skælmsk Syn paa det barnlige og barokke baade hos Børn og Oldinge” (E. Hannover). De udmærkede sig ved en naturlig Fortællerevne, kraftig Karaktersans og Fylde i Farven og placerede ham smukt i Kredsen af den unge Generation, der begyndte i Naturalismen i 80'ernes Slutning. S. fastholdt den naturalistiske Opfattelse, medens de andre (Slott-Møller, Johan Rohde, Willumsen) fulgte de nye Strømninger i 90'erne. For øvrigt var han en ret alsidig Maler, udførte Landskaber, Arkitekturbilleder, Portrætter og malede udmærkede Kopier efter Frans Hals. Han besad en omfattende kunstnerisk Kultur, dyrkede Sang og var en fortrinlig Cellospiller. Hans mange Interesser medførte en vis Splittelse, som gjorde det vanskeligt for ham at holde sig paa den Højde, som hans Begyndelse lovede. S. S'-z.

Chr. Ottesen: Studenterne fra 1883, 1908; Pol. 9. Okt. 1905 (Kronik af E. Hannover); 13. Nov. 1910 (N. Liitzhøft); 21. Aug. 1924; Ekstrabl. og Nat.tid. s. D.

Semberlund, Carl Friedrich, 1806-85, Arkitekt. F. 22. Sept. 1806 i Helsingør, d. 29. Juni 1885.i Randers, begr. sst. Forældre: Værtshusholder Anders Larsen S. og Lisbeth Kiergaard. Gift med Else Marie Simonsen, f. 9. Marts 1808 i Hals, d. 15. Juni 1870 i Randers, D. af Simon Sørensen og Sophie Jensdatter.

Nedsatte sig som Murermester i Randers (Borgerskab 21. Aug. 1833) og opførte 1840

Raadhuset i Æbeltoft. O.N.

Utr. K.

Semibyzantios-Mester, c. 1175, Stenmester paa Gotland.

Til denne anonyme Sten- og Billedhugger, der er Elev af Byzantios-Mesteren (s. d.), men

udmærker sig ved en fyldigere Reliefbehandling og en større Naturalisme end Mesteren,

har J. Roosval henført en Del Døbefonte (Alskog, Hamra og Tofts paa Gotland, Jomkil i

Uppland) samt Reliefferne paa Vamlingbo Kirke (Gotland). I Danmark er der ikke kon-

stateret Arbejder af S. E.M.

J. Roosval: Die Steinmeister Gotlands, 1918, 117-24; E. Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1940, 281 f., 285, 289 f. (ill.), 292 (111.), 299 (ill.), 404 (111.); Wilhelm Holmqvist: Sigtunamlistaren och håns krets, Situne Del III, 1949, 65 ff.

Semp (Semb), Johan, d. c. 1620, Fæstningsingeniør og Byplanlægger af hollandsk Afstamning. D. c. 1620 (efter 24. Marts).

Blev ansat som kgl. Ingeniør 30. April 1616 og var virksom ved Kbh.s Befæstning. Leverede 1. Sept. 1617 Chr. IV sit første Projekt til Christianshavn, snart efter sit andet, der approberedes. Paa Grundlag af dette sluttedes 7. Dec. Kontrakt med ham om Arbejdet; ledede samtidig Inddigningsarbejder paa Slesvigs Vestkyst og udarbejdede Projekt til en aaben By her - en Omregulering eller Flytning af Flækken Bredsted; omtales sidste Gang 24. Marts 1620 og mas kort efter være død.

Under Semps kun 4-aarige Virksomhed i dansk Tjeneste blev der lagt stærkt Beslag paa hans Arbejdskraft. Foruden de nævnte Opgaver var det ogsaa lejlighedsvis betroet ham at inspicere Arbejdet med Kristianstad. Han har i høj Grad nydt Chr. IV.s Tillid, og med Christianshavn har han sat sig et monumentalt Minde.

Som Fæstningsbygger fulgte han det ældre nederlandske System i dets tidlige Skikkelse

med de smaa, spidsvinklede Bastioner og lange Curtiner. Fæstningsbyen Christianshavn gav han den af Tiden yndede polygone Form, med Gadenettet først tænkt radialt, men gennemført efter Skakbrætprincippet, med en Tværkanal, der yderligere markerer Byen som Havneby. Det ubefæstede Bredsted følger samme Princip i reneste Form. S.s Arbejder er et tro Udtryk for Tidens Tanker paa Dobbeltomraadet Fortifikation og Byplanlægning. V.L.

Vilh. Lorenzen i nist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 152, 154; samme: Chr. IV.s Byanheg, 1937; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 130; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I-II, 1945; København fra Bispetid til Borgertid, udg. af Stadsingeniørens Direktorat, 1947, 67-73.

Sengher, Philip, - 1681-94 -, Elfenbensskærer, Kunstdrejer. Utvivlsomt født i Tyskland.

Arbejdede 1681-94 for Hertugen af Toscana i Florens, hvortil han if. et 1683 i Nürnberg

udkommet Digt om Drejerkunsten skal være kaldet fra det danske Hof. Arbejder i Florens

og Frankfurt a. M. O.B.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818; Th. u. B. - Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A., 84.

Senn, Johannes, 1780-1861, Maler og Kbst. F. 17. Sept. 1780 i Liestal ved Basel, d. 28. Maj 1861 sst., begr. sst. Forældre: Blikkenslagermester Johannes S. og Eva Seiler. Gift 17. Juli 1825 i Liestal med Anna Maria Baumgartner, f. 27. Okt. 1796 i Liestal, d. 7. Marts 1861 sst., D. af Heinrich B. og Anna Barbara Senn.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Kom som 13-aarig til Basel i Lære hos Maleren og Grafikeren M. Neustiick, hos hvem han blev til 1800; dernæst i Zürich; Ankomst til Kbh. Dec. 1804 (s. m. Jacob Rieter, s. d.); Elev af Akad. 1805 med N. Abildgaard som Lærer (samtidig med C. G. Kratzenstein Stub, C. W. Eckersberg, J. P. Øller og Oluf Bagge); forlod Danmark Maj 1819 for at tage varigt Ophold i Svejts (Basel, Liestal). Udstillinger: Ziiricher Kunstsalon 1801-04; Charl. 1807, 09-10 (m. i alt 7 Arb.); Salonen 1815; Sep.udst. 1808 (s. m. C. W. Eckersberg i Thotts Palæ); Raadhusudst. 1901; Charl. 1924 (Tegn. af Senn og Eckersberg fra Aarene 1805-15). Stillinger: Tegnelærer ved Kredsskolen i Zofingen og Aarburg 1832-50.

Arbejder i Danmark. Akvareller: En Baandjøde, Hoffolk samt Brandfolk fra Fr. VI.s Tid (de to sidste tidl. tilskrevet Eckersberg) (alle 3 1807, Hirschsprungs Saml.); En Balscene (1807, Kbst.saml.); Ungt Par, der leger Tagfat (sst.); Kostumetegn. (sat.); Fr. VI holder Revy paa N. Fælled (udst. 1809) og Præsentation af sjællandsk Rytterregiment (1809) (begge Brahetrolleborg); Den høje elskede Familie (c. 1813, Rosenborg); Fr. VI og Arveprinsesse Caroline (Fr.borg) ; Parti af Lundehussøen med Landstedet Søholm (Øregaards Mus.). - Arb. i forh. Joh. Hansens Saml. og Akvarelsaml. ; Skrivende Dreng (Tegn. i Kbst.saml.). Kolorerede Kostumeserier: Klædedragter i Kjøbenhavn (1806-08, ny Udg. 1820; 37 Blade raderede af Lahde efter S.s Akvareller; Forarbejder i Kbst.saml. og Kunstindustrimus.); Danske Klædedragter (c. 1808-12, s. m. Eckersberg. 30 linieætsede Blade; Forarb. i Privateje); Norske Nationale Klædedragter (c. 1812-15, 74 raderede Blade). Grafik i Kbst.saml.: Skuespilleren H. C. Knudsen (efter 1816, Punktstik); Fædrelandsk Kirkegaard (1814, Radering); Fr. VI i Ordensdragt (efter Eckersberg. Punktermanér og Akvatinta) ; Kobberstikkeren Lahde (Punktstik). - Efterladte Malerier, Tegninger, Skitsebøger, Stik og Optegnelser findes i Raadhuset i Liestal, Svejts.

Senn kom 1804 til Danmark s. m. Kobberstikkeren Jacob Rieter (s. d.), med hvem han gjorde Dragtstudier i Holsten og paa Vesterhavsøerne. N. A. traadte S. i Forbindelse med G. L. Lahde, til hvem han leverede Forlæggene til den ovennævnte kbh.ske Kostumesuite. Ved det paafølgende intime Samarbejde med Eckersberg er det saare vanskeligt at trække Skillelinien i Firmaet Eckersberg & Senn's Produktion. Maleren Sophus Jiirgensen har i en Artikelserie i Samleren (se Litteraturhenv.) søgt at belyse Spørgsmaalet ud fra Stilkriterier, som dog synes ret subjektivt præget. Saaledes frakender han Eckersberg Faderskabet til en Række - efter Forf.s Mening senere signerede - Ungdomsarbejder, til Fordel for Senn. Denne var vel ingen betydelig Kunstner, men en smagfuld Dragttegner og dygtig Stikker, hvis Indsats paa det etnografiske Omraade sikrer ham en varig Plads i vor Mode- og Kulturhistorie. Han forlod Danmark som en fattig Mand og tilbragte Resten af sit Liv i Svejts, afbrudt of en kortvarig Rejse 1820 til Kiel og Hamborg, hvor

han søgte at afsætte sine fra Danmark medbragte Arbejder. Som ældre malede han Alter-

tavler i nazarensk Stil. J.B.H.

E. Hannover: C. W. Eckersberg, 1898, 21, 28-28, 84; Fort. over Akvareller, Studier, Tegninger og Kobberstik of Senn og Eckersberg fra 1805-1.5. Udst. i Charl. Festsal, 1924; Sophus Jiirgensen i Saml., 1924, 23-28; 57-59, 72-73, 102-03, 137-40, 148-50; 1925, 172-73, 224-28; 1931, 97-100, 140-43, 188-73; 1932, 20-28, 40-48, 113-25, 158-57, 185-92; samme 1 Berl. Tid. 17. og 19. Aug. 1932; Svar fra Karl Madsen sat. 18. Aug., 28. Okt. og 1. Nov. 1932; Tilsk., 1934 I, 150-51; Laur. Nielsen; Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Graflk 1800-1910, 1949.

Seréne d'Acquéria, Joseph-Louis-Bruno-David de, 1764-1853, Miniaturemaler. F. 3. April 1764 i Condolet, Dept. Gard, Frankrig, d. 7. Nov. 1853 i Horsens, begr. sst. Forældre: Generalskatmester Jean-Louis-Antoine-David de S. d'A. og Marguerite Benezet. Gift 14. Aug. 1801 i Horsens med Gerhardine Jochomine Gersdorff, f. 12. Sept. 1779 pas, Serridslevgaard, d. 17. Okt. 1826 i Horsens, D. of Kammerherre, senere Oberst Christian Christoffer G. og Bodil de Lichtenberg.

Serene d'Acquéria kom til Danmark som Emigrant 1793. Han nedsatte sig som Miniaturemaler og Tegnelærer i Horsens, hvor han erhvervede Borgerskab 1801; hans Virksomhed som Kunstner har næppe været omfattende, da han allerede samme Aar ved sit Ægteskab med sin Elev blev velsitueret. 4 Miniaturemalerier of ham findes i Familieeje i Norge, eet i Horsens Mus. Portrætter of S. og

hans Hustru malet of Robert Lefevre i Paris1805 i Horsens Museum. T.H.C.

Danm.s Adels Aarbog, 1888, 383; 1943, II, 55; Ø. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-Ii, 1922; 0. Norn f K. Aa., 1940, 131-35.

Sessingø, Kaj Lars Peter, f. 1910, Maler. F. 16. Juni 1910 i Ledøje. Forældre: Kedelpasser Lauritz Nielsen og Dagmar Nielsen. Navneforandring 1938. Gift 29. Juni 1934 i Kbh. med Harriet Theilade, f. 27. Dec. 1909 i Holstebro, D. of cand. pharm. Oscar T. og Ellen Margrethe v. Haven.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1934 Tyskland; 1936 Norge. Udstillinger: Charl. 1939-44; Charl. Eft. 1944; Kunstn. Eft. 1941; 18. Nov. Udst. 1941, 43-45; Sep.udst. 1935 og 37 (som Kaj L. P. Nielsen), 41. Stilling: Kommunelærer i Kbh.

Arbejder: Gadebilleder fra Nørrebro og Amager (udst. 1935 og senere) ; Ved Pølsevognen (udst. 1940) ; Hovedrengøring, Leg i Skolegaarden og Asfaltarbejdere (alle 3 udst. 1941); Mor og Barn (udst. 1944). Red.

B. T. 15. Nov. 1935 (O. V. Borch); Nat.tid. 14. Okt. 1941 (Sig. Schultz).

Setoft, Valdemar Christian, f. 1885, Tegner. F. 9. Okt. 1885 i Sorø. Forældre : Barber, senere Forsikringsinspektør Frederik Andersen og Anna Marie Jensen. Navneforandring 22. Aug. 1914. Gift 6. Okt. 1917 i Kbh. med Margrethe Elisabeth Bach Sørensen, f. 7.

Jan. 1895 i Randers, D. of Snedker Laurids Christian S. og Marie Bach.

Uddannelse: I Malerlære 1900-05, bleu Svend; har gaaet paa Croquissk. i Paris 1923. Rejser: 1905-11 Tyskland og Svejts (som Malersvend) ; 1912-14 Berlin (som Plakattegner); 1923 Paris. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1921 (Malerier) ; Paris 1925 ; Forum 1929 (Plakat) ; har desuden deltaget i forsk. Udst. her hjemme og i Udlandet med Plakater og Tryksager. Udmærkelser: Guldsmed., Paris, 1925 (for Karnevalsplakat). Stillinger: Tegner ved Nationaltidende 1915-19, ved Berlingske Tidende og Søndags B. T. fra 1923. Hverv: Medl. of Best. for Tegnerforbundet 1919-33, for Danske Bladtegnere fra 1933. Red.

Sevel, Peter, 1797-1861, Maler. F. 1. Febr. 1797 i Kbh., d. 5. Dec. 1861 paa St. Hares Hospital, begr.. sst. Forældre : Professor, Forstander for Blaagaards Seminarium Magnus Hofmann S. og Johanne Charlotte Wagner. Ugift.

Uddannelse: Elev of Akad., hvor han Jan. 1812 avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk., Dec. 1815 til Gipssk. og derfra Jan. 1817 til Modelsk.; lille Sølvmed. 1820. Rejser: Opholdt sig i U.S.A. et Aars Tid ml. 1820 og 24; 1828 Kristiania. Udstillinger: Charl. 1821-30 (9 G. m. 26 Arb.).

Arbejder: Portræt of Faderen Prof. M. H. Sevel (udst. 1821) ; Portræt of Fr. VI (udst. 1826) ; Udsigt over Kiel (udst. s. A. ) ; Udsigt fra Langelinie til Nyholm og Toldboden. Eftermiddagsbelysning (udst. 1828, Kunstmus., 1829 dap, i Prinsesse Carolinas (Bernstorffs) Palæ, siden solgt ved Auk.); Generalløjtnant Chr. Ulrich Sundt (1830, Fr.borg).

Sevel speeialiserede sig i Portrætter og Prospekter. Hares Figurtegning er flad og stiv, og hans Kompositioner savner Dybde og Bevægelse. Hans sidste Leveaar var formørket

af Sindssyge. J.B.H.

Seydewitz, Carl Christian, 1777-1857, Maler, Officer. F. 3. Nov. 1777 i Nortorf i Holsten, d. 10. Okt. 1857 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre : Landbygmester Johan Christopher Heinrich S. og Magdalene Ralfs. Gift 15. Nov. 1816 i Kbh. mad Sophie Amalie Møller, f. 20. April 1792 i Kbh., d. 2. Juli 1863 sst., D. of Værtshusholder Rasmus M. og Ingeborg Wadstrup.

Uddannelse, Stillinger m. m.: Traadte i dansk Krigstjeneste 1791; Fændrik 1796; Premierløjtnant 1804, derefter Kaptajn; afgik som karakteriseret Major 1816; bleu i Begyndelsen of Aarhundredet Elev of Akad., avancerede til Modelsk. Marts 1804. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1803 (givet til en Udenlandsrejse, men Størstedelen anvendt, mans han besøgte Akad.), 1804 (for 2 Aar) og 1806 (for 2 Aar). Rejser: 1804-07 Italian.

Arbejder (i alt 20 har tilhørt Kunstmus.): Flora ( tilbudt Slotsbygningskommissionen 1817); En siddende Figur. Kopi after Rafael, Et Kristushoved, Aurora, Troen, allegorisk Brystbillede, Den unge Erik Menveds Hylding, Chr. IV i Slaget ved Femern (a11ø 7 brændt 1884); Den hellige Familie, Marie med Barnet, Stor Blomstervase, Marie med Barnet og den line Johannes i et Landskab, Urania (alle Ø dep. Chr.borg Slotsforvaltning) ; Kristus i Getsemane (St. Pau1s Kirke, Kbh.) ; Marie med det slumrende Barn i et Landskab (Kronborg) ; Nymfe og Satyr (Kunstmus.); 5 Blomster- og Frugtstykker (Fredensborg); Kristus og de smaa Børn (1846, Altertavle, Nykøbing M.).

Fr. VI købte for at . bøde paa Seydewitz' tidlige Afskedigelse en Række Billeder of ham; hvoraf en Del skal væie blevet paa Slottene, andre brugt til Altertavler i Landsbykirker.

En Broder Hare Joachim S. (d. 18-42) var ligeledes dansk Officer (Major og Bataillonskommandant med Karakter of Oberstløjtnant). Han dyrkede Malerkunsten, især Akvarel, som Dilettant. RØ.

J. M. Thiele: Thorvaldsen i Rom, I, 1852, b, 22; Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. II, 1943, 159.

Seyfart, (C. F. P), - 1743 -, Kbst.-Dilettant. Elev of Jac. Fosie. Et udateret Prospekt of Chr.borg er sign. ”J. Fosie excud. - delin. et sculp. C. F. ( P) Seyfart”. I Fosies ”Lære-Klude” Folio Udg. 1743 er Tvl. 30, et Flodparti, formentlig en Kopi, sign. ”Seyfart”. S. er efter alt at dømme identisk med den senere Kommandørkaptajn Carl Friderich S. (171772), som i 1759 ægtede en Datter of Hof Kabinets Skildrer J. F. Gerhard. (s. d.). H.D.S.

Krohn, 1889; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Offlcerer, II, 1935; Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1948, 53 (Hornborg Stik).

Seyffert, J. C., - 1784 -, Arkitekt.

If.. en endnu bevaret Kontrakt of 13. Nov. 1784 mellem Niels de Hofman og J. C. Seyffert skulde S. opføre den ny Hovedbygning til Herregaarden Hofmansgave. Han er mulig identisk med den Johan Casper Seiffert, der 30. Juli 1736 , betalte Kopulationsafgift til Nicolai Kirke i Kbh. A.

N. E. Hofman-Bang i Danske Herregaarde ved 120, II, 1923, 405-14; C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939, 32, 78 (som C. F. Seyffert); Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 509-18 (uden Navns Nwnelae); Fort. over fredede Bygninger, 1944, 80; 1949, 78.

Seyler, - 1769 -, Bhgr. fra Schaffhausen. Vel of Kunstnerfamilien Seyler (Seiller) i Schaffhausen (Maleren Dietegen S. d. 1. April 1774).

If. J. C. Spengler var S. i Kbh. 1769 og skar i Elfenben. Har maaske arbejdet for Spenglers Fader, Lorenz Spengler (s. d.), der ogsaa var fra Schaffhausen. G.B.

Spengler: Artistiske Efterretninger, 1818.

S. F., se under Stibolt, A.

Shepherd, Antoni, se Schæffer, Antoni.

Sibbern, Henrik Steffens, 1826-1901, Arkitekt. F. 4. Nov. 1826 i Kbh--- d., 8. Sept. 1901 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Professor Frederik Christian S. og Christiane Margaretha Dorothea Clara Louise Ipsen (Ibsen). Ugift.

Uddannelse: I Murerlære 3 Aar,' udlært 1847 ; opt. paa Akad. i Elevkl. Okt. 1842, i 1. Bygningskl. Marts 1847, i 2. Bygningskl. Jan. 1849, i Arkitekturkl. Jan. 1852 ; 1i11ø Sølvmed. Marts s. A., store 1855; Medarbejder hos G. F. Hetsch, F. Thielemann og V. Th. Walther. Udstillinger: Charl. 1852-53,; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Ny Hovedbygning til Krabbesholm, Holbæk Amt (1853) ; Amtssygehus, Daare- og Tvangsarbejdsanstalt for G1.:.Roskilde Amt i Roskilde (1855-57, udvidet 191516 of M. Borch) ; Vaabenhus til Vor Frue Kirke i Roskilde (1857) og til Vellerup Kirke i Fr.borg Amt (1862); Lille Frederikslunds Hovedbygn. (1858); Dronning Caroline Amalies Asyl, Rigensgade 36 (1865-68); Portbygning med Smedejernsgitter samt forsk. Bygninger - bl. a. Enkesædet, Avlsgaard, Skovriderbolig Skyttehus, Godsinspektørbolig ”Egehuset” - paa Knuthenborg, Lolland (1864-68); Gæstebolig til Rolighed i Vedbæk (1866-67); Byggeforeningshusene Sverrigsgade 17-59 (1866-67); Arbejderboliger for Arbejdernes Byggeforening Schønbergsgade .18 A-F (I868); Villa H. C. Ørstedsvej 31 (1868, nedrevet 1901); Hovedbygning. paa Rosenfeld, Præstø Amt (1868-70, senere -restaureret of H. Glahn); Bandholm Kirke (1872-74); Silkeborg Kirke (1875-77); Borgerskolen, Allehelgensgade, Roskilde (1886-87); endvidere forsk. Avlsbygninger paa Landet samt Villaer og Herregaardene Bellinga (1863-66) og Amalielund i Skaane. Reataureringer og Ombygning: Vor Frue Kirke i Roskilde (18b3-78 (indv. Dekoration of Kornerup); nyt søndre Skib 1887 of Herholdt) ; Taarn paa S. Nicolai Kirke, Køge (1879). - Har udf. Raderinger med Motiver efter Arkitektur (Kbst.saml.).A.

Ill. Tid., 1887-88, 62, 89 (Knuthenborg); 187b-78, 390-92 (8ilkeborg %irke); Ark., 1900-O1, 372 (Nekr.); Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1900-O1, 309-10 (Nekr.); Victor Hermansen og Povl Engelstoft: Bøgø Bys Hist., 1932, 310 (Ø. Nicolai Kirke); Holger Schmidt i Arbeldernea Byggefor.s Virksomhed 1885-1940, 33, 47, 49; V. Lorenzen: De danske Cistercienserklostres Bygn.hist., 1941 208 (Vor Frue %irke i Roskilde); Danske 8lotte og Herregaarde, II, 1943, 171 (Rosenfeld).

Siboni, Emma Benedicta, f. 1877, Maler. F. 29. Sept. 1877 i Sorø. Forældre: Komponist Erik Anthon Valdemar S. og Piamstmde Josephine Johanna Friderica Braun, adopt. Crull. Ugift.

Udannelse: Elev of Conrad Fehr i Berlin 1895; besøgte Art Institute, St. Louis, 1898-97 og Art Institute, Chicago 1898 ; Elev of Franz Skarbina, Berlin, 1902-03; Elev paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder; opt. i Akad.s Modelsk.s Forb.kl. Okt. 1906, Elev til For. 1909 ; besøgte Académie Colarossi, Paris, Vinteren 1910 og lærte Miniaturemaling of Mme Laforge, Paris, Efteraaret 1912 ; Jan. -April 1914 Elev of Walter Thor, München. Rejser og Ophold: 1895-1901 U.S.A. (St. Louis, Chicago); 1901-03 Denmark, Berlin, London; 1903-07 U.S.A.; 1907-10 Danmark; 1910 Paris; 1911 U.S.A.; 1912 Danmark, Paris og tilbage tit U.S.A.; 1914 München, Svejts, Italian og tilbage tit U.S.A.; Ophold her tit 1939; bosat i Danmark fra 1939. Udstillinger i Danmark: Chart. 190710; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910. I Udlandet: Salonen, Paris, 1910, 14; liar desuden udstillet i en fang Række Byer i U.S.A. Udmærkelser: Har i U.S.A. modtaget flare Medailler, Præmier og mention honorable.

Arbejder: Har hovedsagelig malet Miniatureportrætter bl. a. for Kejserinde Dagmar of Rusland og Dronn. Alexandra of England; desuden bl. a. Selvportræt (Miniature) (præmieret 1921 of California Art Club); Negerdreng (Pastel) (præmieret i Californian 1926); Bedstemoders Kjole (Miniature) (Mention honorable 1927 paa Udst. of Miniaturer, Los Angeles Mus.); En moderne Eva (Guldmed. paa Udst. i Los Angeles Mus. 1928); Legekammerater (Miniature) (Guldmed., Long Beach, 1928); Orientalsk Danser (1. Pr. Californian Artists' Show, Pomona, 1929). Red.

Sickert, (Johann) Jürgen, 1803-64, Mater. F. 23. Dec. 1803 i Flensborg, d. 4. Okt. 1864 i Altona, begr. sst. Forældre : Matros Hans Hinrich S. og Maria Wiebken Tiebe. Gift 3. Juni 1828 i Altona mad Caroline Friederike Margaretha Niebuhr, f. Thiele, f. c. 1787, d. 16. Okt. 1838 i Altona.

J. Sickert tog 24. Febr. 1834 Borgerakab i Altona, hvor han virkede som Dekorationsmaler, Malerirestaurator og Tegnelærer. Han skal som Dekorationsmaler have arbejdet for Chr. VIII i de kgl. Slotte. Desuden liar han udført Oliebilleder og var blandt de første, der arbejdede mad Litografi. Han udstillede i Hamborg 1837-64; 1922 afholdtes en Udstilling of hans og Sønnen Oswald Adalbert S.s (s. d.) Arbejder i Goupil Gallery, London, hvor der foruden Tegninger udstilledes 2 Malerier (Lade i Slesvig og Vejen mod Nord) of J. S. Red.

Th, u. B. (m. Litt.henv.). - W Exhibition of oils, watercolours, pastels, drawings by Johann Jiirgen Sicken and Oswald Adalbert Sicken .. ., held at the Goupil Gallery, London, in June and July 1922, with a preface by Walter Sicken; Walter Sickert i A Free House or The Artist as Craftsman, udg. of Osbert Sitwell, London 1947.

Sickert, Oswald Adalbert, 1828-85, Mater. F. 21. Febr. 1828 i Altona, d. 1885 i England, begr. paa Brompton Kgd. Forældre: Mater (Johann) Jiirgen S. (s. d.) og Hustru. Gift 1859 i Harrow mad Ellen Henry.

Uddannelse, Rejser og Stillinger: Kom tit Kbh. (after Sønnens Udsagn mad Støtte of Chr. VIII) og besøgte Akad., hvor han bleu Elev i 2. Forb.kl. Okt. 1844 og Dec. 1844 avancerede tit Gipssk.; mødte ikke Okt. 1846; derefter Elev of Akad. i München tit 1852 og et halvt War i Paris of Thomas Couture; 1859-68 Tegner for Fliegende B15,tter i München; fra 1868 bosat i England, hvor han erhvervede Indfødsret. Udstillinger: Akad. i Berlin 1856; The British Institution, London, 1857; Royal Academy sst. 1876 og 83; Sep.udst. 1922 i Goupil Gallery i London s. m. Faderen Jiirgen S.

Arbejder (udst. 1922) : Enkelte Landskaber i Olie især mad Motiver fra Bayern og Frankrig (Dieppe), England (St. Ives) og enkelte Portrætter (bl. a. Portræt of Jiirgen Sicken malende, Selvportræt (omkr. 1842)), en lang Række Akvareller og Pasteller især Landskaber fra England (St. Ives) og Frankrig (Dieppe). Hans Billede Hjem fra Høsten findes i Mus. i Budapest. S. var Fader til den kendte engelske Maler Walter Sickert. Red.

Th, u. B. (m. Litt.henv.). - Walter Sickert i The English Review Juli 1912; Exhibition of oils, water colours, pastels, drawings by Johann Jurgen Sickert and Oawald Adalbert Sickert , held at the Goupil Gallery, London, in June and July 1922, with a preface by welter Sickert; Robert Emmons: Life and Opinions of Walter Richard Sfckert, 1941; Walter Sickert i A Free House or The Artist as Craftsman, udg. of Osbert Sitwell, London 1947.

Siebe(n, Siibe), Jan (Jehan), d. c. 1564, Guldsmed. D. før 9. Marts 1564. Fra Flandern. Gift.

Omtales som Chr. III.s og Fr. II.s Guldsmed, Geograf og a "mechanicus astronomicus” ; kaldes 1559 Dronningens Guldsmed. Ejede1547 en Gaard i Købmagergade ; fik 1557 Forleningsbrev paa 3 sjællandske Gaarde; boede 1564 i Kronens Gaard i Læderstræde.

Arbejder: Fuglekongeemblem (Papegøje of forgyldt Sølv mad Chr. III.s Portræt (1542, Skænket of Chr. III til Danske Kompagni i Kbh. ; forsvundet efter 1901) ; Kroningssværd of Guld mad Ornamenter (bl. a. Ponrætmedaillon) i Relief og Gravering (1551, Rosenborg); astronomisk Kunstur (1553-57, s. m. Urmager Steffen Brenner, brændt paa Universitetet 1728) ; en Sølvtallerken mad støbte Dyrefriser og Fr. II.s Monogram (Rosenborg) er maaske udført of S. G.B.

Friis: Saml., 1872-78; O. Nielsen: Kbh.s Dipl., II, 1872, 325-28; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; H. C. Bering Liisberg i Aarb. f. nord. Oldk., 3. Rk. %I, 1921, 225-28; J. Olrik: Danake Guldsmedes Mærker 1919, 118; V. Slomann i Tilsk., 1931 I, 179; Chr. A. Bøje: Danske Guldog Sølvsmedemærker, 1948 (mad Tillæg 1949); G. Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948, Nr. 374.

Siegel, Christian Heinrich, 1808-83, Bhgr. F. 14. Maj 1808 i Wandsbek, d. 1883 i Grækenland. Fader: Købmand P. S. S.

Elev hos Maleren Ph. O. Runge i Hamborg; var ogsaa i Billedhuggerlære der, førend hen1832 kom paa Akad. i Kbh. og lærte hos H. E. Freund. Udst. paa Charl. 1833 (Elfenbensportræt of Fr. VI, after Thorvaldsen), 1835 (bl. a. Buster til Dekoration of en Forhal i et Borgerhus i Hamborg) og 1836 (Gipsbuste of en ung Pige). Drog1837 til München, hvor hen arbejdede hos J. P. Schwanthaler; rejste 1838 til Grækenland for at udføre Mindesmærket (Kolossalløve, udhugget i Klippe) over de ved Nauplia faldne Bayrere. Bosatte sig for bestandig i Grækenland ; Leder of Billedhuggerklaasen ved Akad. i Athen. J.P

Utr. B. - Th. u. B. (m. Litt.henv.).

Siegumfeldt, Herman Carl, 1833-1912, Maler. F. 18. Sept. 1833 paa Haregabsgaarden i Esbønderup Skovhuse, d. 27. Juni 1912 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Gaardejer, senere Høker i Kbh. Heinrich Anton S. og Maren Cathrine Schou. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend 1851; privat Vejledning of hans Slagtning Niels Simonsen; opt. paa Akad.s Tegnesk. Okt. 1844; avancerede til Gipssk. 1847, til Modelsk. 1849; 1ille Sølvmed. 1850; Pengepræmie for Modelmaleri 1856. Stipendier: Akad. 1859, 60, 63, 64; Kittendorff 1903. Rejser: Sept. 1863-Julen 1885 over Bryssel og Paris til Italien (2 Vinterophold i Rom, desuden Genazzano, Sorento, Amalfi, Neapel); 1878 Paris. Udstillinger: Charl. 1851-1907 (45 G. m. 139 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; München 1909 (Glaspalast) ; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1904 (Kunstfor.). Udmærkelser: Medl. of Akad. 1880. Stilling: Skriver paa Oringe Sindssygehospital 1872-75.

Arbejder: En Dreng ved et Bord med en Kop Kaffe (udst. 1855); En ajællandsk Bondepige. Studie (1860), En Sømand bringer Efterretning om en Afdød samt nogle of dennes Efterladenskaber (1861, Skitse hertil i Vejen Mus.) og En Eremit (1863) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); En Stue i Hedeboegnen (1862), En atille Time og Parti fra Refsnæs (a11ø 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Sjællandsk Bondestue (Ribe Mus.) ; To romerske Bønder i Kirke (1864); Landskab fra Genazzano (udst. 1865); Fra Blokhus wed Vesterhavet (1875); En fattig ung Pige (1886); Fra Aaen wed Rye Station (udst. 1902); Landskab fra Rye med Himmelbjerget i Baggrunden (udst. 1903); Thor og L ager sammen i Thors Kærre med Bukke (udst. 1907); desuden Klippekyst (Bornholms Mus.). - Tegn. i Aabenraa Mus. (Rom 1864) og i Søfartsmus. paa Kronborg. Altertavler: Kvinden salver Jesu Fødder (1893, Wedellsborg Kapel); Paulus paa Vejen til Damaskus (1897, S. Paula Kirke, Aarhus). -Portrætter: Kgl. Kammersanger P. Schram (1874, Det kgl. Teater); Anna Sophie Lovise Riise (Teatermus.); Proust T. Taaffe (1877, Hirschsprungs Saml.); Heinrich Hansen (1878 ; Kopi heraf 1894, Fr.borg), Vilh. Kyhn (1882) og H. Conradsen (1888) (tilh. a11ø 3 Udst.kom. wed Charl.); Hofkronometerfabrikant Stephen Emil Dahl (1887, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borgs Slotsforvaltning) ; Forfatteren Povl Frederik Barfod (1891, Fr.borg); Tegn. i Hirschsprungs Saml. og paa Fr.borg.

Siegumfeldt følte sig fra første Færd draget of Folkelivsmaleriet og viste i sine tidlige Arbejder en fast og klar Formfornemmelse og en tong Ægthed i Farven, som kan bringe Hans Smidths senere Arbejder inden for samme Emnekreds i Erindring. Ikke mindst hang Studier of jyske og sjællandske Bondestuer wiser hans solide kunstneriske Egenskaber.

Ligesom Dalsgaard følte han sig i de rene Folkelivsskildringer tiltrukket of de alvorlige Emner. Han var i en Aarrække stærkt hemmet of Sygdom, og i længere Perioder malede han slet ikke. Hans italienske Skildringer staar ikke paa Højde med de danske, idet han her romantiserer noget mere. I de seneste Aar var det nærmest Portrættet, han beskæftigede sig med, og han har her givet karakterfulde Personskildringer, selv om de i malerisk Henseende ikke naar op mod Ungdomsarbejderne. H.M.

Breve i Det kgl. Bibl. - Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; N. Bøgh i Ill. Tid., 1902-03, ?80-81; Olaf O. Barfod i Højskolebl., 1903, 118b-92; Nat.tid. 28. Juni 1912 (Th. Faaborg); P. Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1912-13, 14-1.5; Big. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.

Siersted, Hans Nicolai, 1815-61, Modellør. F. 24. Aug. 1815 i Rønne, d. 8. Okt. 1861 sst., begr. sst. Forældre : Styrmand Niels Johannes S. og Marthe Catharina Olsen. Gift 1. Jan. 1840 med Hansine Petræa Riis, f. 14. Juni 1822 i Rønne, d. tidligst 1870, D. af Urmager Hans Peter R. og Elsebeth Pedersdatter.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1830, Drejerlærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik April 1832-Maj 1838. Rejser: Tyskland, Bøhmen og Ungarn 1838-40. Udstillinger: Charl. 1832-34, 43. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843 for ”en rigt forziret Kakkelovn”. Stillinger: Figurmager og Drejer ved Den kgl. Porcelainsfabrlk Sept. 1841 - Febr. 1843, senere Fajancefabrikant i Rønne. B.L.G.

Utr. B.

Sievert, Erik Christian, f. 1897, Maler. F. 5. Aug. 1897 i Kbh. Forældre: Afdelingschef Ernst Christian Joachim S. og Marie Sophie Amalie Jensen. Broder til Otto S. (s. d.). Gift Dec. 1945 med Lice Benzon (gift 1 ° 1935 med Maler Kay Christensen, s. d.), f. 23. Marts 1905 i Kbh., D. of Forfatter, Apoteker, Fabrikant Otto B. og Ellen Lucinde Bramsen.

Uddannelse: Autodidakt, lejlighedsvis dog vejledet of Harald Giersing. Stipendier: Ronge 1929, 30; Hjelmstjerne-Rosencrone 1929, 32; Bielke 1931; Benny Claudi-Pedersen 1935; Oluf Hartmann 1936; Kraft 1938; Foltmar 1940. Rejser: 1930 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 24-27; Forum 1929; Den frie Udst. 1932; Decembristerne 1928-37, 39, 43-44, 47, 49.

Arbejder: Grise i en Stald (1920); Et Vindue (1920) ; Fuglegaarden (1920) ; Landskab fra Jyderup (1922 ) ; Landskab (Landsbygade med Kirke) (1926, Horsens Mus.); Interiør (1932); Skovturen (1944, Esbjerg Mus.); Figurbillede (Selvportræt) (udst. 1947, Aalborg Mus.); Opstillinger; Blomsterbilleder; Portrætter, navnlig Selvportrætter; Atelierbilleder (ofte med Selvportræt); Skovbilleder (Gribskov og Frederiksværkskoven) ; Landskaber fra Egnen omkring Lyngby, Jyderup, Lynæs, Hundested, Arresø; Bybilleder (Kronprinsessegade udst. 1932, Udsigt over Dronn. Louises Bro udst. 1944). Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Erik Sievert er en paradoksal Maler, snart spillende livfuld i Kolorit og Fortællemaade, naar hen tegner Tingene ind i Billedet med ornamentale Konturer, anart sparsom og knap i sit Farvesyn. Han er Kunstner alene paa sit Sinds æstetiske Beskaffenhed og sin maleriske Sensibilitet, her selv fundet sin Form i en Tid, hvor der overhovedet ikke eksisterede noggin Norm for kunstnerisk Formsprog. I Kraft of dette Udgangspunkt og med sine Inspirationer fra Matisse og Derain er hen blevet den mest udprægede ”Fauvist” inden for dansk Ekspressionisme. Dristigst og dog med megen Følsomhed her hens Kolorit udfoldet sig i mange Opstillinger med og uden Blomster og i det Interiør, holdt i gult og violet, som hang paa Den frie Udstilling 1932 Side om Side med et Par karakteristiske Vuer ned over Kronprinsessegade, fulde of Spræl og Gadeliv. Herimod staar de senere Aars Skovpartier og Landskaber fra Egnene omkring Lyngby, Lynæs og Hundested ved deres entonige Kolorit af grønt og sort med lidt Okker. Man ser i dem en med Aarene stigende Tilbøjelighed til lyse, lette Farveklange, sparsommere Anvendelse of sort og tie dekorativ Holdning, altsammen Udtryk for en mere optimistisk, stærkere livsnydende Almenstemning. S.s Maleri er i høj Grad psykisk Selvspejling, en Blanding af Melankoli og Ironi, udtrykt ved det Portræt af en Maler i hans egen Lignelse, der træffes -i mangø af hans Billeder. I hans største Lærred, en Landsbygade med en Kirke (1926), ligger en Undertone of sørgmodig Angst, som en Anelse af DødensNærhed. I andre; navnlig fra de senesce

Aar, ynder hen med selvironisk Kynisme at skildre sig selv som egocentrisk, æstetisk Nyder, men sjældent savner bans Kunst en elegisk Understrøm. S. S-z.

B. T. 30. Dec. 1930 (Houmark); 21. Marts 1931 (B. T.s gyldne Spore); Sig. Schultz: De to Brødre Otto Sievert Erik Sievert, 1937 (Danske Kunetnere 10); Berl. Tid. 7. Jan. 1944 (Houmark).

Sievert, Otto Christian, 1894-1940, Maler. F. 6. Juli 1894 i Kbh., d. 16. Marts 1940 i Gentofte, begr. i Lyngby. Broder til Erik S. (s. d.). Gift 9. Febr. 1923 paa Fr.berg med Rigmor Thora Waterstradt, f. 19. Marts 1897 i Gentofte, D.f Handelsgartner Christian Gotfred Heinrich W. og Olivia Deleuran.

Uddannelse: Oprindelig Kontormand; derefter tie 1926 Tegner hoe en Landinspektør og hoe Stadsingeniøren i Kbh.; c. 1914 3 Mdr.s Gipstegning hoe G. Vermehren; antagelig Vinteren 1915-16 et halvt Aar Elev af Herald Giersing; besøgte Akad.s grafiske Sk, under Aksel Jørgensen 1934-35. Stipendier: Chr. Dalsgaard 1922; Ronge 1924; Hjelmstjerne-Rosencrone 1925, 31; Akad. 1931; Benny Claudi-Pedersen 1933; I. R. Lund 1935, 37. Rejser: 1921 Paris; 1922 Tyskland; 1924 Paris (et halvt Aar) ; 1926 Frankrig (5 Mdr. i Cagnes), Italien (Florens) ; 1936 Spanien (Madrid, Toledo, San Sebastian) ; 1937 Italien (Florens, Rom, Neapel, Yenedig), München. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-23, 29 ; Charl. 1922-23, 25-27, 30-31, 34; Charl. Eft. i922, 31; Forum 1929; Grønningen 1932-33; Høst 1934; Corner og Høst 1936; Fyens Forum 1936; Aarhushallen 1938 ; Vinterudst. 1939, 41 (Mindeudst.).

Arbejder: EnModel (1919); Selvportrætmed rundpuldet Hat (1920); Portræt of Erik Sievert (1921) ; Loths Hustru (1921) ; Sommer (1922) ; Sydfransk Landskab. Cagnes (1926); Portræt of Niels Bohr (1928, Fr.borg); Landskab fra Gentofte (erhv. 1930, Gentofte Statsskole) ; Selvportræt med en Kat (1934); Selvportræt {Brystbillede) (1935) ; Gadekamp (1934-35) ; Model med Kat (1936-37); Landskab fra Toledo (1936); San Marco. Venedig (1937 ; Modelbilleder; Træsnit; Tegninger (Model- og Portrætstudier saint groteske Satirer) ; har skrevet Artikler om Kunst til Samleren 193740 og Politiken 22. Febr. og 2. Marts 1939.

Otto Sievert er i udpræget Grad et Barn of den kaotiske Tid omkr. den første Verdenskrigs Slutning. Tidens nervøse Uro og Følsomhed, dens æstetiske Paradoksmageri og artistiske Ensidighed mærkes i hans tidlige Billeder (En Model (1919), Selvportrættet cried den rundpuldede Hat (1920), Broderens Portræt (1921)), ligesaa i hans senere Arbejder den levende Optagethed of anden Kunst, baade samtidig og ældre, og den dermed følgende Lyst til at eksperimentere og prøve udefra hentede Inspirationer. Der er meget of Senbarokkens stærke Samling i Farven og følelsesbevægede Formgivning i den store Komposition Loths Hustru (1921), men kort efter slog S. om i en yppig Kolorit of ren Zinnober, kromgult og ultramarinblaat (Sommer (1922)). Efterhaanden arbejdede han sig henimod en Stabilisering of sin Kunnen i Billeder med nøgen Model, stort sete Portrætter, enkelte Landskaber (Cagnes (1926), Toledo (1936)) og naaede sine bedste Resultater i Selvportrætter (med en Kat (1934), Brystbillede (1935)), Hovedværket Gadekamp (1934-35) og visse andre Arbejder (Model med en Kat (1936-37)), der i Kolorit og Temperament leder Tanken hen paa de store Spaniere.

S. blev det stærkest udtalte Eksempel paa den Svingning i Samtidens kunstneriske Indstilling, der skete i Aarene mellem de 2 Verdenskrige. Efter Spanienrejsen begyndte han at skrive til Samleren. Indledningen vac nogle Iagttagelser og Betragtninger over Mesterværker i spanske og italienske Museer. Derefter fulgte 1939-40 en Række store Artikler, der viste ham som en skarp og dreven Polemiker, og som vakte almindelig Opsigt og Røre i Kunstkredse. S. foreholdt Samtiden, > at kunsten ikke er en leg med materialer og metoder, ikke en flugt fra virkeligheden, men en modig tramp med livets realiteter”. Han angreb Tidens Æstetisme og Statens Kunstpolitik og anklagede Kunstlivets Autoriteter.

Blandt S.'s efterladte Tegninger findes en Mængde groteske Satirer, der er et ejendommeligt Vidnesbyrd om hans voldsomme Fantasi og Lyst til at fabulere. Hans Livsværk er en stormfuld Temperamentskunst, der ekspressionistisk kredser om Malerens egen Person og søger Udløsning for hans individuelle Stemninger. S. S-z.

L. Swane i Tilsk., 1922 I, 242 og 1922 II, 334; B. T. 2- 1931, 28. Okt. 1938 (Houmark) og 18. Marts 1940 (MPescheke Køedt); Pol. 10. Okt. 1936 (Int.), 23. Jan. 1938. 28. Febr. 1939 (H. Bramsen) og 17. Marts 1940 (K. Pontoppidan); Sig. Schultz: De to Brødre Otto Sievert-Erik Sievert, 1937 (Danske Kunstnere 10); Nat.tid. 12. Jan. 1938, 17. Marts 1940 (Sig. Schultz), 3. og 18. Febr. 1941 (begge Else Kai Sass); M. Peschcke Køedt i Saml., Jan. 1938; J. Hartvig Jacobsen sst., Juli 1938 (begge paa de upaginerede Sider); Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; Ekstrabl. 21. Febr. 1939; Sig. Schultz, Chr. Rimestad og M. Peschcke Køedt i Saml., 1940, 2-24; Sv. Rindholt, H. Schiøler og Sig. Schultz sat., 1940, 75-78; Soc. Dem. 17. Marts 1940 (Pr. Wilmann); Sig. Schultz i Vinterudst.s Kat. 1941 og i Saml., 1941, 25-29.

Sighraf, - 1150-1210 -, Stenmester paa Gotland.

Stenmesterens Navn kendes fra den runebeskrevne Font i Aakirkeby Kirke, som han har signeret, og med denne som Udgangspunkt har J. Roosval henført i alt 17 Fonte til hans Værksted (et Par skaanske, Hannas og Hammenhög, dog af gotlandsk Sten, een, stærkt medtaget, fra Ringsted S. Bendt, een fra Ellinge paa Fyn og Resten i svenske Kirker. Roosval tillægger utvivlsomt med Urette (jfr. M. Rydbeck), samme Mester et Majestas-Relief i Lund Domkirke). Han er Elev af Byzantios-

Mesteren (s. d.) og paavirket baade af Hegvaldr og Tryde-Mesteren (se disse), men savner den sidstes Livfuldhed og Naturalisme; med sine hieratisk stive Figurer og den strengt opbyggede Arkitektur kan han virke helt gammelorientalsk. E.M.

Lars Tynell: Skånes medeltida dopfuntar, 1913-21, 56, 57; J. Roosval: Die Steinmeister Gotlands, 1918, 169-88; O. Rydbeck i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 51 ff.; F. Beckett: Danmarks Kunst, I, 1924; Monica Rydbeck: Skånes atenni.listare, 1936,147 f., 317; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1938-38, 154; E. Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1940, 281, 282, 298, 299 (111.), 300, 404, 409; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1941-42 Nr. 373 (Aker Font), Sp. 427-31 (med Litt.henv.) samt Atlas ast. 8g. 889-902; M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, 1941, 372-74.

Signac, Pierre, c. 1624-84, Emaille- og Miniaturemaler. F. c. 1624, d. 1684 i Sverige.

Antages at have været Elev af Emaillørfamilien Toutin, kom 1646 til Stockholm, hvor han afbrudt af Udenlandsrejser virkede til sin Død. Hvorvidt S. har .været virksom i Danmark er tvivlsomt og har ikke direkte Støtte i samtidige Kilder eller i senere Traditioner. Men det er ikke umuligt. Paa Vej fra Sverige til Hoffet i Gottorp, Tyskland og Frankrig har han formentlig passeret Kbh., saaledes paa Rejse med Grev Konigsmarck til Frankrig 1661-63 (if. en udat. Regning omkr. 1660 (Skónkonst, Vol. I, Rigsarkivet, Stockholm) leverede S. et Portræt af Karl X ”af Fredrickbourg” til Guvernøren Daniel Bengtsson Uttermarck) og paa Vej til Gottorp 1670 (i hvilket Aar han if. Gottorper Rentekammerbøgerne faar Betaling for 3 smaa Portrætter).

En ”Regenttavle”, bestaaende af 26 Miniatureportrætter, malet paa Pergament, findes

i Nationalmuseum i Helsingfors. Den er vistnok med Rette tillagt Signac. Portrætterne gengiver samtidige Fyrster, Prinser og Prinsesser af forskellige Huse, deriblandt Portrætter af Dronning Sophie Amalie, Christian V, Dronning Charlotte Amalie, Prins Georg af Danmark, Wilhelmine Ernestine af Pfalz, f. Prinsesse af Danmark, Frederikke Amalie af Holsten Gottorp, f. Prinsesse af Danmark og

Dronning Ulrikke Eleonora af Sverige, f. Prinsesse af Danmark. Hvornaar disse Billeder er malet, og hvorvidt de er udført efter levende Model eller efter ældre Portrætter, er endnu ikke undersøgt. En Replik af Portrættet af Ulrikke Eleonora findes paa Rosenborg. Sst. findes nogle Miniaturer, indfattet i Kapsler, der bærer Aarstallet 1680, Aaret for Ulrikke Eleonoras og Karl XI.s Bryllup, nemlig

Portrætter forestillende Ulrikke Eleonora og Frederikke Amalie (en Replik af dette sidste Portræt findes i Skatkammersamlingen, Stockholm). Maaske er disse Billeder udført af Signac, der i Anledning af Fyrstebrylluppetkan være sendt til Kbh. Den 17. Dec. 1681 udbetaltes if. de danske Kammerregnskaber 150 Ducater, ”som blef gifven en kunstener af Stockholm til foræring”. - Medens disse ovenfor anførte Arbejder muligvis er udført af Signac i Danmark, er en Emaille paa Fr.borg forestillende Dronning Hedvig Eleonora, og en Emaille paa Rosenborg, forestillende Dronning Christina, utvivlsomt blevet til i Sverige. Paa Kunstmus. i Kbh. findes et Mandsportræt i Emaille, som vistnok med Urette er tilskrevet Signac. T.H.C.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1918, 302 (Quell. u. Forsch. IV); E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 252; Karl Asplund: Hjalmar Wicanders Miniatyrsamling, I, 1920; H. Clouzot: Dictionnaire des Miniaturistes sur émail, 1924; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; K. K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931; Gustav Lorenzen i K. Aa., 1944-45, 105, 110.

Sikker Hansen, Aage, f. 1897, Tegner. F. 29. Juli 1897 i Grenaa. Forældre: Maskinkonstruktør Markus S. H. og Valborg Augusta Rasmussen. Gift 21. Okt. 1922 i Sædder med Anna Kristine Nielsen; f. 7. Aug. 1897 i Ringsbjerg, D. af Landpostbud Jens Peter N. og Ane Marie Hansen.

Uddannelse: I Malerlære i Aalborg hos Dekorationsmaler Laurits Pedersen, blev Svend 3916; dimitt. fra Tekn. Sk., Aalborg; opt. paa Akad. Jan. 1918, Elev her c. 1 Maaned; 3 Aar i Litograflære. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1937; Alfr. Schmidt 1940. Rejaer: 1927 Holland, Tyskland; 1930 Tyskland, Østrig, Italien; 1935 Belgien; 1937 Frankrig; 1950 Holland. Udstillinger: Grønningen 1934-35, 46; Bryssel 1935; Paris 1937; Tokio 1937; Helsingfors 1939; New York 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udst. 1941; Stockholm 1942 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; New York 1947; Sep.udst. 1932, 39 (Kunstfor.), 40 (Kunstindustrimuseet). Udmærkelser: Grand prix, Bryssel, 1935, og Paris, 1937. Stillinger: Teatermaler ved Odense Teater 1917-20; Tegner ved Politiken fra 1932 ; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1933-36.

Arbejder: Har fra 1932 regelmæssigt leveret Tegninger til Pol. Magasin (Forsider, Midtersider og Novelleillustrationer) og desuden til Politiken bl. a. fra 1949 Maanedens Tegning. Grafik: Har 1933 ff. udsendt omkr. 40 Litografier bl. a. 1933 paa Rasmus Navers Forlag (Siddende Model; Havnebillede; Gade i Berlin 1930; Arbejder; Barn), 1941 paa Fischers Forlag (Solsort; Stære; Spurve; And; Maager; Flagermus; Husmaar; Musvit; Ved Sygesengen), 1943 (4 Modelbilleder; Lille Pige i Kornmark) og 1945 (4 Modeller; Pige med Straahat), 1950 i Bogform: Lyse Sommerdage (Politileens Forlag) og 1951 Den hvide Hest (60 Tegn. i Pen, Pensel og Kul). Grafik i Kbst.saml.; Tegninger i Maribo Mus. (1939) og i Fr.berg Gymnasium (1936).Illustrationer: Maeterlinck : Den blaa Fugl (1923) ; Johs. V. Jensen og Hans Kyrre :Mammutbogen (1933) ;samme

Zoologisk Have (1934); Harald H. Lund: Morgenvandring (1934); Hans Werner: Godtfolk i Lilleby (1934) ; Hans Hvass: Dyrene derude (1935); Dhan Gopal Mukerji: Jægeren Ghond (1935); Hans Hvass: Storken (1938); samme: Egernet (1939) ; samme: Byens Dyreliv (1940) ; Daniel Defoe : Robinson Crusoe (1940) ; Raymonde Vincent: Blanche (1940) ; Svend Rindholt : Aarets Gang (1941) ; Erik Bertelsen : Fugle i Kikkerten (1941) ; Walter Scott : Ivanhoe (1941) ; Raymonde Vincent: Ude paa Landet (1941) ; Johs. V. Jensen: Kongens Fald (1944) ; Louis Hømon : Marie Chapdelaine (1945) ; Aage Rasmussen: 2 Digte (1946) ; H. C. Andersen: Historien om en Moder (1950, Nordlundes Kalender). Bogomslag: Johs. Lindskov Hansen: Nedenom og hjem (1935); Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid, I (1938), II (1939), III (1940); Thomas Olesen Løkken: Pigen fra Vildmosen (1940); Jacob Paludan: Fugle omkring Fyret (1942); H. C. Broholm: Danmarks Bronzealder, I (1943), II (1944), III (1946), IV (1949); Gisken Wildenwey: Andrine (1944); Johs. V. Jensen: Himmerlandshistorier (1945). Plakater: Færdselsplakat (1. Pr. i Politikens Konk. 1930) ; Fr.berg Svømmehal (1934); Mor og Barn (1937); Bellahøj-Plakat (1939); Postbudet ringer altid 2 Gange (1940); Tidens Møbler (1942); Tobaksplakat for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (1945) ; Frilandsmuseet (1946) ; Zoologisk Museum (1946); Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg (1948) ; Zoologisk Have (1949). Arb. i Kunstindustrimus.Dekorationer: Vægdekorationer til Den danske Pavillon paa Verdensudstillingeni Bryssel(1935),iParis(1937),iNewYork (1939); Fortæppe til Bellevueteatret (1936); Vægdekorationer i K.B.-Hallen, Peter Bangsvej 147 (1938-39), i Politikøns Sikker Hansen Sal (1937) og Foredragssal (1942), i Silkeborg Realskoles Aula (1947) og i Det danske Hus i Piccadilly, London (1948); Fortæppe til Aarhus Teater (1950).

Sikker Hansen skaber ikke for de faa, men for de mange. Han vedkender sig Paavirkning i de unge Aar fra tysk og russisk Arbejderkunst. Hans Kunst er enkel og ligetil, han undgaar det, specielle, det individuelle til Fordel for det typiske, det almene. Han undgaar det stødende, det disharmoniske, det foruroligende, hans Indstilling til det moderne Menneskes Tilværelse er positiv og bekræftende, hvad enten han skildrer By, Land eller Sø. Han har nok den haandgribelige Virkelighed til Emne, men gengiver den fortrinsvis som Type i den bløde Konturs og de bløde Overganges forsonende Skær. Det er en af Hemmelighederne ved S. H.s umaadelige Popularitet han er troværdig uden at være realistisk. Han repræsenterer sin Tids poetiske Realisme, der - ofte næsten umærkeligt - forenkler, forsoner, forskønner. Hans Livsbekræftelse kulminerer i hans frodige Kvindetype paa de solide Ben, som han uden væsentlig Variation atter og atter gentager. Det gælder for øvrigt hans Kunst overhovedet, den er stort set forblevet

sig selv lig gennem Aarene, til Trods for at han som Tekniker og Eksperimentator stadig har

søgt Fornyelse (som fx med Bogen Lyse Sommerdage med Syvfarvetryk i Stregklicheer). Han overlader intet til Kemigrafens eller Trykkerens Forgodtbefindende, endsige til Tilfældigheder; ikke for ingenting bar han startet sin Løbebane med en tre-aaiig Læretid som Litograf. Ved sit intense Medarbejderskab i alle Reproduktionens detaillerede Forgreninger viser han sin Ærbødighed for sin Kunst og for det brede Publikum, han tjener. Det Maal, der foresvæver ham som Kunstner i ”en

billedhungrende Verden” (hans eget Udtryk), er aabenbart Maximum af Udbredelse i Fobindelse med Maximum af kunstnerisk Egenhændighed. Johs. V. Jensen beundrede ham og har fremhævet ham for hans Mod til at være en banal Kunstner i god Forstand. Den, der for Alvor vil efterspore dansk Psyke i det 20. Aarhundrede, kommer ikke uden om Sikker Hansen. H.P.R.

Pr. Wilmann: Ung Tegnekunst, 1936, 40-42; Poul Carit Andersen: Sikker Hansen (Moderne dansk Bogtryk), 1938 (Privattryk); Svend Rindholt i Saml., 1938, 92-94; H. Bramsen i Nyt T. f. Kunstind., 1939, 3336; J. Rubow i Tilsk., 1939 1, 109-11; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Chr. Rimestad i Saml., 1941, 164-69; Nyt T. f. Kunstind., 1943, 53-55 (Tapeter); Saadan tegner vi, 1945; Sikker Hansen Bogen. Under Redaktion af Hans Hvass, 1947 (heri Fort. over Bogillustrationer, Gadeplakater og Litografier); Harald Rue i De grafiske Fag, 1951, 26 (Lyse Sommerdage) og 432 (Den hvide Hest). Dagbladene: Berl. Tid. 8. April 1932 (K. Flor); Pol. 6. April 1932 (K. Pontoppidan); Pol. Mag. 20. Maj 1939 (E. Noach); Pol. 6. Dec. 1939 (K. Pontoppidan); Nat.tid.9. Dec. 1939 (Sig. Schultz); Pol. 5. Nov.1940(E. Noach); 6. Nov. 1940 (Tom Kristensen); 17. Nov. 1943 (Mogens Lorentzen); 29. Juli 1047 (Roger Nielsen); 29. Juli 1947 (Kronik af W. Schwartz).

Simesen, Viggo Rasmussen, 1864-1932, Maler. F. 29. Juli 1864 i Kbh., d. 15. Febr. 1932 i Randers, begr. i Kristrup. Forældre: Rektor i Flensborg, Professor Rasmus Johannes S. og Hanne Marie Gerlach. Gift 9. Okt. 1896 i Kbh. med Esther Marie Margrethe Hansen, f. 26. Okt. 1873 i Kbh., d. 10. Maj 1913 i Randers, D. af Maler J. Th. H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Oprindelig uddannet som Mekaniker og Urmager; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1885, Elev til Maj 1891; besøgte derefter Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Rejser: 1889-90 Rejse til Middelhavet; 1909 og 11 Tyskland (Rothenburg); 1929-30 Brasilien. Udstillinger: Charl. 1892-96 (4 G. m. 4 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 27. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole, Randers, 1896-1909; Adjunkt i Tegning og Sang ved Statsskolen ast. 1897-1924.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Moder (1891) ; Andromeda (1896) ; Generalløjtnant G. Gerlach (1897, tilh. Fr.borg, dep. Mus. paa Sønderborg Slot); Portræt af Kunstnerens Hustru (1898); malede i de senere Aar navnlig Motiver fra Bornholm. Red.

Dag. Nyh. 18. Febr. 1932 (Nekr.).

Simmelhag, Hans Jacob, 1750-79-, Bhgr. F. 4. Nov. 1750 i Kbh. Forældre: Traktør Ulrich Christian S. og Mette Marie Rasmusdatter.

Simmelhag besøgte Akad.s Tegne- og Modelskoler 1767-73, hvor han Marts 1772 modtog lille Sølvmed. (”for Modellering”), Jan. 1773 store Sølvmed. (”udi Pousseringen<) og 1773 deltog i Guldmed.konk. ; Maj 1779 omtales S. som Billedhugger i St. Petersborg. D.He.

Utr. K. - Carl C. Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1931-33, 335.

Simmelhag Kay Ferdinand Wilian, f. 1899, Maler. F. 1. Sept. 1899 i Kbh. Forældre: Varemægler Andreas S. og Antoinette Fencker. Gift 3. Okt. 1924 paa Fr.berg med Maler Ida Bay Schmith, f. 3. Juni 1902 i Libau, D. af Premierløjtnant, senere Kaptajn i Marinen Niels Christian B. S. og Julie Christensen.

Uddannelse: Student 1918, cand. phil. 1919; forb. til Akad. af Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Okt. 1919, besøgt dette i 4 Sem. til Foraaret 1921. Rejser: 1922-23 Paris, Lac du Gaube, Sydfrankrig (Cagnes sur Mer), München; 1923-24 München, Davos; 1927-30 Paris, Sydfrankrig (Cagnes sur Mer, La Gaude, St. Martin-Vesubie), Rom; 1930-31 Italien (Venedig, Florens, Rom); 1936 Rom, Paris; 1937 Berlin, Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926-28, 30-33; Tjekoslovakiet 1933 og 48 (Grafik); Udst. i Haveselskabets Have 1943; 18. Nov. Udst. 1945 (Gæst); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.); Sep.udst. 1928, 29, 35, 42 og 49 (s. m. Ida Bay Schmith).

Arbejder: Landskaber (bl. a. fra Sydfrankrig), Nature morte'r; Dekorationer i Entreprenørforeningen (1940-41) ; Indretning af Grotter i Danmarks Akvarium (1937-39, 1952); Mosaikker (Gulvmosaik, købt af Ny Carlsbergfondet 1931; i Nordisk Genforsikring 1943-44; i Dansk Folkeforsikring 1945-46) ; Træsnit, sorte og i Farve (Fernistryk og Akvareltryk) (Ekspl. i Kbst.saml.), bl. a. Mappe med 4 Farvetræsnit af Frugter (1928) og Mappe ”Sept vues en route entre Cagnes et St.Jeannet” i sort (1928). - Har ill. Svend Methling: Fra Fjeld og Fos (1950).

Kay Simmelhags Evner har udfoldet sig sikrest og friest i Mosaikker og Farvetræsnit, i dekorative Motiver med Frugter, med Fugle, Slanger eller Fisk mellem Vegetation. I frie Felter, Gulv- og Vægmosaikker har han vist en overlegen Beherskelse af Mosaiklægningens Teknik, og hans bedste Træsnit er behandlet med et raffineret Blik for Samspillet mellem Farve, stoflige Kvaliteter og Træskæring. s.s-z.

Nyt T. f. Kunstind., 1934, 52 f.; Ekstrabl. 28. Nov. 1935 (Ole Vinding); Nat.tid. 17. Sept. 1945 (Kronik af Sig. Schultz).

Simon, - 1503 -, Maler. Symyn Maler nævnes 1503 som Medlem af Guds Legeurs Lav i

Aalborg. C.A.J.

C. Nyrop: Gilde- og Lavsskraaer, I, 1900, 680; F. Beckett: Danm.s Kunst, lI, 1926.

Simonsen, Alfred, 1906-35, Maler. F. 16. Dec. 1906 i Kølstrup, d. 12. April 1935 i Odense, begr. sst. Forældre: Gartner Thomas S. og Hansine Nielsen. Ugift.

Uddannelse: 14 Aar gammel i Malerlære hos Teatermaler Lorentzen, Odense og arbejdede som Dekoratør ved Odense Folketeater; besøgte Tekn. Sk. i Odense fra sit 17. Aar ; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh., opt. paa Akad. Sept. 1926, hvor han uddannedes til Foraaret 1932 i 8 Semestre under Ejnar Nielsen, Sig. Wandel og Aksel Jørgensen, samtidig med at han ernærede sig ved sin Profession. Stipendier: Carl Jul. Petersen og Raben-Levetzau 1929; Akad. og Ronge 1932; HjelmstjerneRosencrone 1933. Rejser: 1928 Tyskland (s. m. Leif Johannessen) ; 1929 og 30 Spanien (Mallorca) (s. m. Karl Bovin); 1932 Norditalien; 1934 Østrig (s. m. Erik Raadal og Ernst Syberg). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-33; Charl. 1932; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors, Stockholm), 33 (Oslo); Tjekoslovakiet 1933 (Grafik); Corner (Medstifter) 1932-35 (Mindeudst.); Rundskueudst. 1936; Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik). Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft. 1932-33.

Arbejder: Høstlandskab, Korup (1930); Bondegaard, Korup (1931) ; Martslandskab (1932); Landskab fra Korup. Graavejr (1932); Bondegaard, Odsherred (1932); Eng (1933); Kirkestien, Nærum. Foraar (1933); Landskab. August (1933); Snelandskab, Nærum (1933); Landskab med Heste (1934) ; Kornmarker (1934, Ribe Mus.); Martslandskab (1934, Kolding Mus.); Sommerlandskab, Korup (1934); Sommer, Korup (1934, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.). Arb. i Kbst.saml.

Alfred Simonsen var Fynbo og fulgte Traditionen fra de store fynske Malere. Ved sin tidlige Død efterlod han sig kun et meget begrænset Antal Billeder, næsten udelukkende Landskaber fra den fynske Hjemegn (Korup), fra Odsherred, som flere af Cornermalerne kunstnerisk har opdyrket, og fra Nærum. Fra en mørk Farveholdning, der svarede til en oprindelig Tunghed i hans Sind, arbejdede han sig frem til en mere rig og dristig Kolorit. Personligt og i sin Kunst skyede han det udvendige og blændende, og han kom som Kammerat og som Kunstner til at betyde meget for den Kreds af Malere, han tilhørte,

og blandt hvem han navnlig følte sig knyttet til Bovin. Alfred Simonsen har arbejdet en Del med Grafik (Radering og Litografi) og gav ogsaa her rige Løfter. U.

P. Uttenreitter: Alfred Simonsen, 1936; Jan Zibrandtsen i Danmark, 1944, 386.

Simonsen, Anders Peder, f. 1907, Maler. F. 25. Marts 1907 i Viborg. Gift med Maler Ingeborg Thygesen (s. d.).

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen. Rejaer: 1932 Paris; Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 37-42; Foraaraudst., Odense, 193538 (som Tscherning Simonsen), 47 (som A. P. Tscherning Simonsen), 48 (som A. Tscherning Simonsen); Charl.1938, 40; Bølleblomsten 1942, 44, 46, 48; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst.1944 (s. m. Ingeborg Thygesen, E jgil Vedel Schmidt og Otto von Müllen). Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1945-46.

Arbejder: Skovallé (udst. 1933); Tingvej (udst, 1938); Fruens Bøge. Skov i Regnvejr (udst. J 1942); Den norske Skærgaard (udst. 1942); Landskab fra Svanninge (udst. 1942); Dame ved Spejlet (1944); Figurbilleder, Opstillinger og Portrætter. Red.

Simonsen, Axel Bjerre, f. 1884, Maler. F. 12. Okt. 1884 i Hillerød. Forældre: Manufakturhandler Christen Bjerre S. og Karen Kirstine Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære i Hillerød, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. under H. Grønvold; opt. paa Akad. Sept. 1906; Elev hos Viggo Johansen; Afgang Maj 1911; besøgte igen Akad. Vinteren 1912-13. Stipendier: Akad. 1921, 26; Benny Claudi-Pedersen 1925. Rejser: omkr. 1913 Paris, Italien; 1925 Frankrig (Moret sur Loing); har fra 1920 jævnlig tilbragt Somrene i Italien for at male (især i Civita d'Antino, Rom, Terracina, Venedig). Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1909; Kunstn. Eft. 1910, 12; Charl. 1911-41 (25 G. m. 62 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29 ; Toronto 1929 ; Sep.udst. 1918, 20, 22, 24-27, 29, 32, 34, 38, 42 samt Dec. 1948 - Jan. 1949.

Arbejder: Malerier fra Italien bl. a. Motiv fra Rom (1930, Aalborg Mus.); Gademotiv fra Terracina (udst. 1931, Maiibo Mus.); Fra Forum Romanum (1934, Tønder Mus.); Motiver fra Venedig (1939); Vinterlandskaber fra Hillerød. Arbejder i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Axel Simonsen hentede i de første Aar sine Motiver omkring Hillerød. Senere blev han en af de Malere, som oftest er søgt til Italien, hvor Arkitekturmassernes Plastik under det skarpe Sollys tiltrak ham. Han foretrækker Bymotiver, hvor et landskabeligt Element gør sig gældende, eller hvor i alt Fald Lys, Luft og Farve sætter en Stemning af landskabelig Karakter. Sikrest ,har han behandlet italiensk Sol og dansk Vinter med Sne. Sine betydeligste Resultater naaede han vistnok i Venedig 1939, hvor det lykkedes ham at fange den venetianske Lokalkolorit, Letheden i Lyset, uden at slappe sit faste Greb om Motivet og sin velfunderede Malemaade. S. S-z.

Nat.tid. 24. Nov. 1925 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 27. Sept. 1929, 14. Jan. 1932 og 5. April 1942 (alle K. Flor); Dag. Nyh. 18. Jan. 1932 (Tb. Faaborg); Chr. Rimestad i Saml., 1938, 252-53; B. T. 22. Nov. 1938 (O. V. Borch); Nat.tid. 30. Marts 1942 (Else Kai Sass).

Simonsen, Carl Nicolaj Marius,. 1828-1902, Litograf. F. 30. Nov. 1828 i Kbh., d. 5. Dec. 1902 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Student, senere Institutbestyrer Niels S. og Caroline Hagemeister. Gift 1867 med Oline Lovise Christine Dihm, f. 23. Juli 1838 i Kbh., d. 30. Jan. 1909 i Algier, D. af Kunstdrejer Jacob Christian D. og Marie Jensen.

Uddannelse: Blev 1841 Elev paa Akad., hvor han Marts 1852 fik den lille Sølvmed.; uddannedes som Litograf i Paris hos Lorilleux. Udstillinger: Charl. 1848-65 (4 G. m. 7 Arb.).

C. Simonsen var 1856-61 ansat hos Em. Bærentzen & Co. og overtog 1868 s. m. en af dette Firmas Trykkere et ældre Firma, som de drev under Navnet C. Simonsen & P. Andersens Stentrykkeri. 1870 udtraadte A., og S. drev Virksomheden alene under sit eget Navn, til han i 1898 overdrog det til andre.

S. var en virksom Portrætlitograf og har foruden en lang Række Portrætter af afdøde historiske Personer litograferet en Del af sine samtidige, saaledes C. C. Hall, L. N. Hvidt, Urmager Urban Jurgensen, Danserinden Amalie Price, Frederikke Treschow, Welhaven og Wergeland (Arb. i Kbst.saml.). Det var S., der stiftede og udgav Tidsskriftet Punch (1873-95). H.S.H.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 149; Litografien i Danmark, III, 1922, 27; Westergaard, 1930-33.

Simonsen, Ingeborg, se Thygesen, Ingeborg.

Simonsen, Johanne, - 1862-64 -, Maler, udst. paa Charl. 1862 og 64 (4 Frugt- og Blomster-

stykker). RØ.

Simonsen, Nicolaj, - 1667 -, Bhgr. 24. Juli 1667 fik Hans van Steenwinckel (III) kgl. Befaling til at antage S. i Billedhuggerlære.

G.B.

Utr. K. - Weilb. 2. Udg., 11, 1897, 416.

Simonsen, Niels, 1807-85, Maler. F. 10. Dec. 1807 i Kbh., d. 11. Dec. 1885 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Høker, senere Øltapper Simon Rasmussen og Bolette Nielsdatter. Gift 25. Juli 1837 i Mimchen med Anne Marie Petersen, f. 24. Aug. 1807 i Kbh., d. 12. Okt. 1888 sst., D. af Silke- og Klædekræmmer Johannes P. og Georgine Christiane Bloch.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. 1823; samtidig Vejledning hos J. L. Lund, der lod ham arbejde som Litograf; avancerede til Gipssk. Marts 1826, til Modelsk. Jan. 1827; begyndte paa denne Tid at modellere og søgte med Akad.s Anbefaling kgl. Understøttelse for at kunne uddanne sig videre (Nov. 1827); lille Sølvmed. for Modellering Dec. 1827, store Marts 1828 (for tegnet Modelfigur); vandt Dec. s. A. Akad.s Pengepr. efter Konk. (for en Figur efter levende Model); lille Guldmed. Okt. 1829 ; Pengepr. i Modelsk. som Bhgr. 1831; konk. forgæves til store Guldmed. 1831; optog atter Maleriet og vandt Aug. 1832 Pengepr. for malet Modelfigur; konk. forgæves til Guldmed. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835, 36; Ancker 1870; Treschow 1882. Rejaer: 1834-45 hovedsagelig Miinchen, herfra Rejser til Tyrol, Italien, Algier (1840); omkr. 1862 Sverige; 1870 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1827-86 (46 G. m. 119 Arb.); Universitetets Udst. 1843 ; Akad., Stockholm, 1858, 63; Akad.s Malerier i Kunstfor. 1929; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Miinchen 1842, i Kbh. 1848, i Stockholm 1864. Stilling: Prof. ved Akad.s Modelskole 1854-83.

Arbejder. Skulptur: 8 Basrelieffer til Chr.borg (2 udst. 1829, udf. efter Tegn. af J. L. Lund); Kristus helbreder de syge (Relief, lille Guldmed: 1829, tilh. Akad.); Kgl. Skuespiller N. P. Nielsen (Gipsbuste 1829, Ekspl. i Teatermus., paa Jægerspris og Fr.borg, det sidstnævnte uden Kunstnerangivelse); den engelske Minister Wynn (Buste, tilh. Akad.). Malerier: En Gerrig i sit Hjem (udst. 1833); Scene af Tyrolerkrigen i 1809 (udst. 1837, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Bayersk Bondepige (1837) og Arabiske Sørøvere (1838) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); En arabisk Familie i Ørkenen (udst. 1847, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Tordenskjolds Huggert i Kamp med en svensk Fregat (Medlemsstykke 1848, tilh. Akad.); Kongen (Chr. VIII) paa castrum doloris og Kongen paa lit de parade (begge Rosenborg); Kniplepigen Kirstine Svends finder Guldhornet ved Gallehus 20. Juli 1639 (udst. 1859, tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Trolovelse i Herrestad i Skaane (udst. 1863, tilh. Kunstmus., dep. Justitsministeriet); En Karavane overfaldes af en Storm i Ørkenen (Nasjonalgall., Oslo); Portræt af ung Dame (Bornholms Mus.). Altertavler: Kristus i Emaus (udst. 1834, Selsø Kirke); Kristus (1847, Slagelse Hospitals Kirke (oprindelig Alterbillede, nu ophængt paa Sydvæggen”; Kristi Daab (1856, Sønderbroby Kirke); Jesus med Kalk og Disk (1865, Suldrup Kirke) ; Kristus (1865, Skellebjerg Kirke); Kristus paa, Oliebjerget (1872, Munke-Bjergby Kirke); Kristus aabenbarer sig for Paulus (Nordrup Kirke, Ringsted Herred).-Tegn. og Akvareller i Kbst.saml., Øregaards Mus., Søfartsmus. paa Kronborg samt paa Koldinghus.

Malerier med Motiver fra Krigen 1848-50: Med speciel 'Tilladelse fra Krigsministeriet færdedes N. S. paa Krigsskuepladsen for at tegne og male Scener af Kampene og af Feltlivet. Resultatet af denne Virksomhed blev en yderst omfattende Krigsreportage i Form af Billeder, bl. a.: Ritmester Würtzens Dragoner tilbageerobrer to danske Kanoner i Slaget ved Slesvig 23. April 1848 (1849, Fr.borg), Bivouak efter Affæren ved Slesvig (1849, tilh. Kunstmus., dep. Sønderborg Slot), Batteriet Jessen ved Nybøl 28. , Maj 1848 (1848) og Episode fra Træfningen ved Dybbøl 5. Juni 1848 (begge Fr.borg), Erobringen af de to sachsiske Kanoner 13. April 1849 (1854, Bregentved), Kamp i en Løbegrav - Episode af Slaget ved Fredericia 6. Juli 1849 (1850, Fr.borg), Stormen paa Trelleskansen under Slaget ved Fredericia (tilh. Kunstmus.,dep. Chr. VII.s Palæ), Erobringen af Skansen ved Isted Kro (1850, Fr.borg), Slaget ved Isted - Garden afslaar et Angreb (1854, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg), Kampen ved Mysunde 12. Sept. 1850 (1852, Fr.borg), Slutningen af Slaget ved Mysunde (1852) og Stormen paa Frederiksstad 4. Okt. 1850 (1851) (tilh. begge Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ), Sygetransport i Felten (Grisaille, Medicinsk-hist. Mus.). En Række af S.s Malerier og Tegninger fra Krigen anvendtes som Forlæg for Litografier, enkelte udført af ham selv, de fleste af Ad. Kittendorff. Hertil kom endelig en anselig Serie af Portrættegninger forestillende Officerer, Menige og Soldatertyper fra Krigen, hvoraf de fleste nu findes paa Fr.borg. Endnu i 1864 var S. virksom som Bataillemaler bl. a. med Billederne: Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Dannevirke (Fr.borg) og Episode af Træfningen ved Sankelmark (Glorup).

Niels Simonsen nød i sin Samtid megen Ry som Genre- og Bataillemaler. Han havde udprægede Evner i Retning af at vælge afvekslende, underholdende og dramatiske Motiver, medens den grundige Bearbejdelse og den maleriske Udformning ikke var hans stærke Side. De fleste af hans Billeded er præget af Overfladiskhed. Den væsentligste Indsats øvede han som Bataillemaler i Treaarskrigen, da hans dramatiserende Talent og hurtige Opfattelse kom ham til gode. Som Krigsmaler var han ikke blot yderst produktiv, men kunde ogsaa, især i sine løst skitserede Tegninger, stundom trænge dybere ind end sædvanligt.

En ikke ringe Indflydelse øvede N. S. som afholdt og meget søgt Lærer ved Akademiet. J.F.

Frels, I, 1845, 7-12; Ed. Meyer: Contes de la mer Baltique, 1855, 108-09; Danmarks ill. Almanak, 1860, 74-77; N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 40, 151-54,159; Jul. Lange: NutidsKunst. 128-29, 200-01; Edgar Collin i Ill. Tid., 1877-78, 127-29; Aaret rundt, II, 1890, 448-50; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 144, 153.

Simonsen, Simon Peter, f. 1882, Maler. F. 22. April 1882 i Odense. Forældre: Klodsemager Simon S. og Anna Margrethe Jensen. Gift 20. Febr. 1910 i Odense med Ingeborg Sigrid Jensen, f. 23. Juni 1886 i Hjørring, D. af Sagfører Søren J. og Charlotte Møller.

Uddannelse: Elev af Zahrtmanns Sk. 190305 og af Harald Giersings Sk. 1916-18. Stipendier: Ronge 1927; Benny Claudi-Pedersen 1927; Hjelmstjerne-Rosenerone 1932, 35; Aug. Schiøtt 1943. Rejser: 1907 Tyskland, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-19, 21-26, 29, 36; Charl. 1922-36, 38-50; Charl. Eft. 1932, 40; Sep.udst. 1920 (s. m. fl. a.), 25, 29, 31. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1933.

Arbejder: Peter Simonsen har hovedsagelig malet bornholmske Motiver fx Foraar. Allinge (udst. 1926, Maribo Mus.), desuden Vinterbilleder fra Kbh. (Udsigt mod Tuborg (Carlsons Pr. 1933)) og Portrætter, især Selvportrætter. Til Kirken i Em har han udført en Altertavle (Korsfæstelsen (1916)). I nogle Aar har han for Nationalmuseets 2. Afd. arbejdet med Restaurering af Kirkekunst. Red.

Berl. Tid. 2. Marts 1925, 6. Nov. 1929 og 26. Dec. 1931 (alle g. Flor); Pol. 10. Nov. 1929; 18. Dec. 1931.

Simonsen, Simon Ludvig Ditlev, 1841-1928, Maler. F. 19. Jan. 1841 i Miinchen, d. 26. Febr. 1928 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler Niels S. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Juli 1874 i Havdrup med Regisse Christine Maria Svendsen, f. 15. Febr. 1846 i Kbh., d. 27. Maj 1922 sst., D. af Slagtermester, senere Hofslagtermester Niels Andreas S. og Johanne Marie Dorothea Scheibel.

Uddannelse: Elev af Akad. 1855-60 samt af Faderen; 1868 en Tid vejledet af Auguste Bonheur i Paris og i Chevreuse (Seine-et-Oise). Stipendier: Akad. 1863, 66, 67, 68, 69; Ancker 1881. Rejaer: 1867-69 Paris og Chevreuse, over Pyrenæerne og Marseille til Rom; 1870 Rom (s. m. Faderen); 1881 Paris, Søalperne, Italien; 1900 Holland og Belgien. Udstillinger: Charl. 1859-1921 (62 G. m. 274 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Kleis 1892 ; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1859, 61, 67.

Arbejder: En Ko, halv naturlig Størrelse (Neuhausens Pr. 1859); En Hingst fra Frederiksborg Stutteri (Neuhausens Pr. 1861) ; Den sidste Gang til Dybbøl Skanser Søndag Aften den 17. April 1864 (1865, Fr.borg); Heste ved en Landsbysmedie (Neuhausens Pr. 1867) ; Campagnolerne jages Tyren fra Flokken (1872, forh. Joh. Hansens Saml.); Diligencen skifter Forspand (1892-93, Aarhus Mus.); Høns (1893, Horsens Mus.); Sort og hvid Pointerhvalp (1901) og Bag om en Bondegaard. Lohals (1910) (begge Kolding Mus.); En grov Spøg (En Foxterrier og 3 sorte Hundehvalpe) (1913, forh. Ribe Mus.); Arb. i Kbst.saml. og. Bornholms Mus.; har modelleret enkelte mindre Dyreskulpturer. - Leverede i 1864 under Ophold paa Als Tegninger til et engelsk Blad; har deltaget i Illustreringen af Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa (1871) og givet Tegn. til: 25 Billeder for Børn til Tekst af Chr. Winther (1875).

Simon Simonsen har hovedsagelig malet Dyrebilleder navnlig Heste og Hunde. Især blev hans Skildringer af Hunde overmaade populære, baade Jagtbilleder og hans Gengivelse af Grævlingehunde i forskellige ofte ”pudsige” Situationer. Red.

Brev i Det kgl. Bibl. (til Harald Foss). - Vilh. Østergaard i Ill. Tid., 1899-1900, 547-50; Selvbiografi i Verdens-Spejlet, VIII, .1909-10, 675-77; Svend Fleuron 1 Verden og Vi 14. Jan. 1921; Pol. 19. Jan. 1921; Berl. Tid. 28. Febr. 1928; Pol. 28. Febr. 1928 (g. Pontoppidan); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1.938; H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, III, 1947, 457.

Simonsen, Søren, 1843-1900, Maler. F. 2. Maj 1843 i Ribe, d. 2. Maj 1900 i Aalborg, begr. sst. Forældre: Bogbindermester Andreas S. og Anna Poulsen. Gift 9. Maj 1869 i Kbh. med Ane Kjerstine Johannessen, f. 28. Jan. 1841 i Vestervig, d. 30. Juni 1916 i Aalborg, D. af Tømrer Johannes J. og Mariane Jakobsdatter.

Uddannelse: I Malerlære hos Carl Rosent, blev Svend; arbejdede Tid hos Julius Hahn og malede paa Terrakotta for Chr. Møller; dimitt. fra Tekn. Inst. ; opt. paa Akad. Okt. 1859; Afgang som Dekorationsmaler Marts 1879 (Lærere: G. Hilker, Jørgen Roed og O. Schondel). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1876; Malermester Bruun og Hustrus Legat (efter Afgang fra Akad.). Rejser: 1880 Tyskland og Italien (Florens). Udstillinger: Charl. 1871-72, 74-76, 81, 86-87; Nord. Udst. 1872. Stilling: 1881-1900 Tegnelærer ved Teknisk Skole, Aalborg.

Søren Simonsen har udført enkelte Arkitekturbilleder fx Rosenborg (udst. 1876), men arbejdede i øvrigt hovedsagelig som Dekorationsmaler, fra 1882 i Aalborg, hvor han havde flere Dekorationsopgaver, bl. a. til Frue Kirke, hvor han efter Tegning af N. W. Fjeldskov udførte 2 Kalkmalerier (brændt 1894; Skitser og Forarbejder i Privateje), til den apostolske Kirke, Haandværkerforeningens Festsal og det gamle Hotel Phønix. I Trinitatis Kirke i Fredericia har han dekoreret Loft og Vægge (1890). Red.

Simonsen-Borch, se (Simonsen-) Borch.

Sindberg, Adamine Marie Elisabeth, 18401919, Maler. F. 17. Dec. 1840 i Vrigsted, d. 22. Nov. 1919 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre

Mølleforpagter, senere Assistent ved det militære Klædeoplags Kontor, Kammerassessor Rasmus Peter S. og Annette Wincentine Gravenhorst. Ugift.

Ada Sindberg var uddannet til Institutbestyrerinde og levede i mange Aar som Sproglærerinde i Kbh. Som Selskabsdame deltog hun i mange Rejser og besøgte bl. a. Island (1874), England, Frankrig, Italien, Grækenland og Palæstina. I c. 10 Aar boede hun i U.S.A., hvor hun dyrkede Maleriet og skal have udstillet i Boston 1874. Hun udstillede Blomster- og Frugtstykker paa Charl. 1865, 66, 67 og 89, men malede ogsaa Landskaber, navnlig Skovbilleder og Hestebilleder. Størstedelen af hendes Produktion solgtes i

Udlandet. Bed.

Sindbjerg-Mester, - 1175 -, Guldsmed.

Den i Nationalmuseet opbevarede Alterbordsforside fra Sindbjerg Kirke ved Vejle har desværre mistet mange af sine metaldrevne Relieffer, og af et tilsvarende Antemensale fra Tamdrup ved Horsens er der kun bevaret en Serie afrevne og beskaarne Reliefplader (ligeledes i Nationalmus.). Det er dog klart, at de 2 Arbejder er udført i samme Værksted, hvis urolige, ret gnidrede Figurstil synes sydfransk paavirket. Særlig Interesse har det, at Tamdrup-Reliefferne foruden nytestamentelige Scener tæller 7 Plader med historiske Motiver, utvivlsomt forestillende Harald Blaatands Omvendelse til Kristendommen ved Poppos Prædiken og Jernbyrd samt Kongens Daab, hvortil føjer sig Scener, som viser Omsorgen for Kirkerne: et Antemensale bringes paa Plads, og en Alterkalk velsignes. Disse Fremstillinger, der kan betegnes som de ældste Illustrationer til Danmarkshistorien, er sikkert stiftede af et Medlem af Kongehuse og har maaske Sammenhæng med det nære Jelling, og de er et vigtigt Indicium for, at de kobberdrevne, gyldne Alterprydelser kan være gjort her i Landet. C.A.J.

F. Beckett i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 131-46; samme: Danm. Kunst, I, 1924; P. Nørlund: Gyldne Altre, 1926 (med Litt.henv.).

Sindel, - 1759-65 -, Bhgr. fra Svejts.

If. J. C. Spengler opholdt han sig i Kbh. 1759-65 og skar i Elfenben. Har maaske staaet i Forbindelse med Landsmanden Elfenbensdrejeren Lorenz Spengler (s. d.; nævnes dog ikke blandt hans Svende i Mandtal 1762), siden dennes Søn kender hans Navn, der ikke ses omtalt andetsteds. G.B.

Spengler: Artistiske Efterretninger, 1818.

Sinding, Knud, 1875-1946, Maler. F. 27. Aug. 1875 i Aarhus, d. 5. Maj 1946 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Toldassistent, senere -kontrollør Rasmus Emil S. og Ellen Margrethe Schandorf. Gift 21. April 1907 i Mesinge med Marie (Mia) Bolette Carla Nielsen, f. 4. Febr. 1881 i Kbh., Adoptivd. af Sognepræst, sidst i Mesinge, Frederik Adolph N. og Helga Judithe Berg.

Uddannelse: I Malerlære 1892-95, blev Svend; dimitt. fra Kolding Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1895, Elev til Maj 1902 under Frants Henningsen og Otto Bache ; desuden Elev paa Zahrtmanns Sk. 1895-97. Stipendier: Akad. 1900, 07; Hjelmstjerne-Rosencrone 1902; Raben-Levetzau 1903; Stoltenberg 1909 (for 2 Aar) ; Benny Claudi-Pedersen fra 1921 paa Livstid. Rejser: 1908 Italien (Florens. Verona, Venedig); 1909-13 Tyskland, Italien (Rom, Florens, Volterra); 1921 Italien (Volterra, Capri, Civita d'Antino); 1922, 30, 37, 38 Italien (navnlig Civita d'Antino). Udstillinger: Charl. 1898-1947 (40 G. m. 97 Arb.); Charl. Eft. 1922, 32, 40; De Afvistes Udst. 1905; Kunstn. Eft. 1907-08, 12-13; Miinchen 1909 (Glaspalast); Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; 18. Nov. Udst. 194245; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1917, 21, 23 (Auk.), 25, 27, 29 (Aarhus), 29 (Winkel & Magnussen).

Arbejder: Aften (1898); Almuefolk. Vestjylland (1903, Fyns Stiftsmus.); Modtagelsen (udst 1909); Toskanske Oksespand driver paa Nedkørselen fra Volterra (1910) ; Nature morte (Maribo Mus., erhv. 1913); Dagligstue ved Lampelys (1917-20, Kolding Mus.); Indledning til Maaltidet (1918-19, Randers Mus., dep. Administrationsbygningen); Enken og Faaret (udst. 1919); En Bondeforsamling paahører andægtigt en Lægprædikants Udlæggelse (udst. 1924); Italienske Bønder en Festdag (1925); Søndag Formiddag i et Bondehjem (udst. 1928) ; De fire italienske Karle (1930) ; Fra Udkanten af en lille Bjergby i Abruzzerne (udst. 1940) ; Malerier i Kapellet, Almenkirkegaarden,-Aalborg; har dekoreret en Prædikestol i Ulsted Kirke.

Knud Sinding har malet en lang Række Landskabsbilleder fra Italien, især fra Bjergegnen ved Roveto, Ravello og Urbino samt italienske Folkelivsbilleder, som i Motivvalg og i Kompositionen viser direkte Indflydelse fra Læreren Kr. Zahrtmann. Dette gælder dog ikke hans Farvesyn, som med sin Dyrkelse af Lokalfarven gaar tilbage til Guldaldertidens danske Maleri, især Constantin Hansen. Under og efter første Verdenskrig malede han især i Jylland baade Landskaber fra Heden og Folkelivsmotiver, der i hele Motivets genremæssige Opfattelse synes at have Udspring i Dalsgaards Kunst. H.M.

Berl. Tid. 5. Febr. 1917; 9. Marts 1921, 28. Jan. 1923, 20. Febr. 1925, 18. Febr. 1927 og 5. Febr. 1929 (alle K. Flor); Pol. 9. Febr. 1927; 3. Febr. 1929 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 11. Febr. 1927 og 30. Jan. 1929 (begge Th. Faaborg); 7. Maj 1946 (J. Zibrandtsen); Kristeligt Dagbl. 11. Febr. 1927 (8. Clod Svensson); Aarhuus Stiftstid. 24. Marts 1929 (R. Gandrup Jyllandsposten 28. Marts 1929.

Sinding, Stephan Abel, 1846-1922, Bhgr. F. 4. Aug. 1846 i Trondhjem, d. 23. Jan. 1922 i Paris, begr. sst. (Påre Lachaise). Dansk Indfødsret 22. Marts 1890. Forældre: Bjergmester Mathias Vilhelm S. og Cecilie Marie Mejdell. Gift 28. Maj 1885 paa Fr.berg med Skuespillerinde Anna Elga Augusta Betzonich, f. 18. Marts 1859 i Kbh., d. 16. Marts 1936 i Paris, D. af Lejetjener, senere Marskandiser Carl Ludvig Julius B. og Oline Andrea Olsen.

Uddannelse: Student i Kristiania 1865; tog Filosofikum og studerede Jura i 3 Aar; Elev paa Den kgl. Tegnesk. i Kristiania under Jul. Middelthun c. 1/2 Aar; rejste 1871 over Kbh. til Berlin, hvor han blev Elev af Albert Wolff, der tog ham med til Verdensudst. i Wien 1873. Stipendier i Danmark: Treschow 1907. Rejaer og Ophold: 1871-73 Kbh., Berlin, Wien; Efteraar 1873 Kristiania; Efteraar 1874 til Paris (1 Aars Ophold); opholdt sig de flg. Aar dels i Kristiania, dels i Udlandet; rejste antagelig 1880 til Rom, hvor han blev til ind i 1883; rejste over Kbh. til Kristiania og vendte ved Juletid 1883 tilbage til Kbh., hvor han bosatte sig; Febr.-Aug. 1891 Paris; fast Bopæl i Paris fra Slutn. af 1910 eller Beg. af 1911. Udstillinger: Paris 1878; Nord. Udst. 1883 og 88; Charl. 1884-85, 87, 90, 93-94; Paris 1889; Miinchen 1890, 1913 ; Salonen, Paris, 1891; Chicago 1893; Grosse Berliner Kunstausstellung 1900; Raadhusudst. 1901; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1902 (Reiner & Keller, Berlin), 14 (London). Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1889; Guldmed., Miinchen, 1890; Guldmed., Chicago, 1893 ; tit. Prof. 1897 ; livsvarigt Medl. af Akad.s Plenarforsamling 1913.

Arbejder: Vølund Smed. Statue (c. 1872) ; Slaven (Fangen) (Kristiania 1878; Marmor, Paris 1913, Glyptoteket); Carl Johan nedlægger Grundstenen til Kristiania Slot (1879, Relief i Slottets Vestibule); Hylas (Statue, udf. i Rom, bestilt i Marmor til Slottet i Kristiania til Oscar II.s Sølvbryllup 1882); En Barbarkvinde bærer sin dræbte Søn bort fra Slaget (Marmor, Rom 1883, Glyptoteket; Marmor 1889, Nasjonalgall., Oslo; Ekspl. i patineret Bronze i Aalborg Mus.); Fangen Moder (1884, Marmor 1887, Glyptoteket; Grand prix, Paris, 1889, 1. Klasses Guldmed., Miinchen, 1890; Bronzeekspl. (1885) i Bergens Billedgalleri og (1888) i Nasjonalgall., Oslo); Valhallafrise (Gipsrelief, udført 1886-87 og 1904, Glyptoteket); Allegro vivace (Relief, 1885, Bing & Grøndahls Mus.); Allegro vivace, Vaarluftning (polykrome Relieffer, 1885); Mindesmærke for J. J.. A. Worsaae (1889, Bronzerelief (med Portrætmedaillon i Bronze af Th. Stein) i Nationalmuseets Gaard; Udkast i brændt Ler (1887) i Glyptoteket; i patineret Gips i Maribo Mus.); To Mennesker (1889, Gips, Kolding Mus.; Marmor, Paris 1891, Glyptoteket; Bronzeekspl. i Nasjonalgall., Oslo); 2 knælende Engle (Alterstager) (Gips 1891, Glyptoteket; udført til Jesuskirken, Valby); Kristendommens Grundpiller (Frise i Jesuskirken); Daabsengel (Bronze, til Døbefont i Frederikskirken); En ung Kvinde med sin Mands Lig (eller Enken) (Bronze, 1892, Kunstmus.); Klokkeslagerne (Malmgruppe over Dipylonporten paa Carlsberg (bygget 1892)); Frontongruppe med Statuen Elektra til Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning, Kgs. Nytorv (c. 1893, Bronze; Gipsekspl. forh. i Fyns Stiftsmus.); Prins Vilhelm af Slesvig-Holsten-SønderborgGlyksborg (d. 1893) (Gipsbuste, Fr.borg); Slægtens Ældste (udført i Egetræ og Ahorn 1898, Ekspl. i Glyptoteket); Bjørnstjerne Bjørnson (1898) og Henrik Ibsen (1899) (2 Bronzestatuer foran Nasjonalteatret, Oslo); Moder Jord (1900; Marmor 1906, Glyptoteket); Mindesmærke for Ole Bull (Bronze, afsløret 1901, Ole Bullsplads, Bergen); Tilbedelse (Adoratio) (1903 ; Marmor1909, Glyptoteket); Uffe hin Spages Kamp (1904, Relieffrise i Gips, Glyptoteket); Valkyrie (1904, Rytterstatue, Bronze og Elfenben, Glyptoteket; i Legemsstørrelse 1908, Bronze 1910, opstillet Langelinieanlægget) ; Elskov (1906; Marmor 1909, Glyptoteket; Stillingsmotivet gentaget i Gruppen Sigmund og Siglinde); Idyl (1912-14, Marmor, Glyptoteket, Omarbejdelse af Gruppen ”Maje med samme Motiv fra 1910) ; Skabelsesfantasi (1912 ; Marmor 1914, Glyptoteket); Livsglæde (1913, Statuette i Bronze og Elfenben, Glyptoteket); Angelus (Gips 1913, Glyptoteket, ogsaa Ekspl. i Marmor); Natten (1914, Omarbejdelse af en Gruppe med samme Motiv fra 1896; Marmor 1919, Glyptoteket); Selvportræt (1915, Bronzestatue (Forarbejde til ikke udført Statue i overnaturlig Størrelse), Glyptotekshaven); L'Offrande (1918, afsløret i Sorbonnes Kirke, Paris, 1920 som Gave fra Nordmænd); Scherzo og Allegro (2 Marmorrelieffer, Gøteborgs Kunstmus.); Portrætbuster i Gips af Elga Sinding (1884) og Johan Svendsen samt Gipsstatuette af Bjørnstjerne Bjørnson (alle i Teatermus.); udførte i 1870'erne dekorative Arbejder i Handelsforeningens Bygning i Kristiania, Alterbilledet Kristus velsigner de smaa Børn til en Landsbykirke ved Østerrisør, Norge og 4 Relieffer til Bergens Kreditbank; Arb. i Mus. i Kristiansand og Trondhjem. - Udgav en selvbiografisk Skildring: En Billedhuggers Liv (1921; med Bistand af Franz von Jessen).

Uden synderlig Interesse tog Stephan Sinding Studentereksamen og studerede Jura, men da han var 24 Aar, gik det en Dag pludselig op for ham, at han vilde være Billedhugger. Efter et halvt Aars Tegneundervisning rejste han 1871 nærmest paa Lykke og Fromme til Udlandet over Kbh., hvor han i et Rejsebekendtskab, Storkøbmanden S. Seidelin, fandt sin første Mæcen. Efter Hans Gudes Raad fortsatte han til Berlin og blev Elev hos Albert Wolff. Her fik han sin Uddannelse, men afgørende blev et Besøg paa Verdensudstillingen i Wien 1873, hvor den officielle franske Naturalisme gjorde et Fremstød, der kom til at øve vidtrækkende Indflydelse. S. saa Arbejder af de førende franske Billedhuggere Dubois, Barrias og Mercie og uddybede derefter sine Studier ved et Ophold i Paris 1874-75.

Som Reaktion mod den Kulde, S. følte om sin Kunst i sit Hjemland, modellerede han Statuen Slaven (eller Fangen), der blev udstillet paa Verdensudst. i Paris 1878 og er det første Værk, hvormed han vakte Opmærksomhed. Det næste store Fremstød blev Gruppen En Barbarkvinde bærer sin dræbte Søn bort fra Slaget, som han modellerede under Opholdet i Rom 1880-83 og straks huggede i Marmor. Med den fik han sit Gennembrud, baade personligt og udadtil. Han sendte den til den nordiske Udst. i Kbh. 1883, og da den kort efter købtes af Brygger Carl Jacobsen, knyttedes varig Forbindelse mellem S. og Danmark.

S. træder nu ind i dansk Kunstliv. Selv efter europæisk Maalestok stod En Barbarkvinde helt pas Højde med Tidens Udvikling baade med Hensyn til Virkelighedsstudium og til stoflig Behandling af Stenmaterialet. Gruppen havde ogsaa den Understrøm af romantisk Følelse, der er karakteristisk for den franske Naturalismes Skulptur, og den blev et af de første anselige Billedhuggerværker, hvor man i Kbh. saa den nye Bevægelse i fuldt Flor. Frem for nogen anden blev det S., der populariserede Naturalismen hos os. Hans Arbejder havde Publikumstække i Kraft af deres sluttede Formgivning og de almene Følelser, der var Fremstillingens Motiv. Hver Gang han havde udført et nyt større Værk, indbød han Offentligheden til at se den i Lermodellen i hans Atelier, ofte under voldsom Tilstrømning. Der stod et Gny om hans Navn, som kulminerede 1900 med Moder Jord, og i Carl Jacobsen fandt han en storstilet Mæcen, der købte næsten hvert nyt Arbejde af ham og stillede ham Opgaver. Derimod gavnede det næppe S.s Stilling til hans Hjemland, at han tog dansk Indfødsret 1890, og Statuerne af Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen (1898 og 1899) til Pladsen foran Nasjonalteatret i Kristiania rejste en voldsom Storm imod ham.

I Danmark opstod den Række Hovedværker, som jævnsides med Fremgangen hjemme skabte ham stigende Berømmelse i Udlandet. Den overvættes Popularitet i Kbh. stod imidlertid ingenlunde uimodsagt. Han mødte lejlighedsvis skarp Kritik fra kompetent Side, og som Følge af svigtende Anerkendelse i toneangivende Kunstkredse og tillige i Trang til Fornyelse brød han til sidst op fra Danmark og flyttede til Paris. Her faldt den seneste Del af hans Virksomhed uden i øvrigt at ændre noget i Helhedsbilledet af hans Værk. S.S-z.

Nutiden 24. Maj 1885; M. Galschiøt i Ill. Tid., 1885-86, 510; 1889-90 109-11, 112-13 ; T. f. Kunatind., 1892 9-10, 11 ; G. Hetsch i Hver 8. Dag, April-Juni 1897, 45-50; F. Beckett i Kunst, II, 1900-01; W. P. Prior i Magazine af Art, 1901, 448-51; Johan Rohde i Tilak., 1901, 159-67; Knud Søeborg sst., 248-53; Berliner Tageblatt 10. Jan. 1902 (Fritz Stahl); C. C. Clausen i Hver 8. Dag, 1902-03, 801-08; Gottfried Niemann i Die Kunst unserer Zeit, 1908, 61-70 (ogsaa udg. som Bog: Stephan Sinding); Chr. Krohg 1 Samtiden, XX, 1909, 597-604 (Sinding og Krøyer); M. Rapsilber: Stphan Sinding, 1910 (Kunst der Gegenwart); Georges Grappe: Stephan Sinding, 1911 (L'art et le beau); Berl. Tid. 2. Aug . 1916 og 21. Juli 1918 (Breve fra Paris af Frøis Frøisland); 3. Aug. 1916 (Th. Bærentzen om S. som Lærer); 26. Aug. 1921 (Jonathan o: Poul Levin); 7. Dec. 1921 24. Jan. 1922 (K. Flor m. fl.) og 27. Jan. 1922; 21. Febr. 1922 (Franz v. Jessen); Stephan Sinding: En Billedhuggers Liv, 1921; Jacques de Coussange: Stephan Sinding, 1922; Nat.tid. 24. Jan. 1922 (Th. Faaborg m. fl.); Pol. 25. Jan. 1922 (K. Pontoppidan); Medd. från Kungl. Akad. for de fria Konsterna, Stockholm, 1922; Bogens Verden, IV, 1922, 103 (Sig. Schultz); Carl W. Schnitler i Nordens Aarbog, 1923, 181-83; Rik. Magnussen: Billedhuggerminder, 1933; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.

Sinding, Svend, 1881-1929, Arkitekt. F. 14. Aug. 1881 i Kbh., d. 30. Dec. 1929 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fotograf, senere Hoffotograf Niels Edvard S. og Nicoline Marie Kleis. Gift 5. Sept. 1913 i Kbh. med Ella Christence Qvortrup, f. 11. Dec. 1883 pas Brandstrupgaard i Tersløse Sogn, d. 26. Dec.

1938 i Kbh., D. af Proprietær Carl August Seehusen Q. og Hulda Karoline Forum.

Uddannelse: Student 1899; Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Nov. 1901; Afgang Jan. 1913 ; i Studietiden Medarbejder hos Martin Borch 1904-10, bl. a. som Konduktør ved Opførelsen af Rigshospitalet. Stipendier: K. A. Larssen 1914. Rejser: Østrig, Tjekoslovakiet, Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1914-16, 30. Stilling og Hverv: Leder af Ingeniørkorpsets Tegnestue ved Opførelsen af Kaserner i sjællandske Byer 1912-15 ; Medl. af Akad. Arkitektforenings Honorar- og Retsudvalg 1929.

Arbejder: Administrationsbygninger m. v. til Kasernen i Vordingborg (1912-13); Kaser nen i Slagelse (1912-13); Kommandobygning, Gymnastikhus, Ridehus og Kanoneksercerhus i Holbæk (1912-14); Administrationsbygning samt Depotbygning og Gymnastikhus til Kasernen i Næstved, Militær Administrationsbygning i Roskilde samt Kasernens Kommandobygning i Ringsted (alle 1913-14) ; Teknologisk Institut, Kbh. (1. Pr. 1915, opført 1915- 18; Tilbygning mod Vest som Afslutning af Karreen 1926-27 af Gotfred Tvede); Klinik. bygning, Tranegaardsvej 26 (1916-17) ; Vandtaarn ved Køgevej, Roskilde (1917); Beboelsesejendom S. Kjelds Plads 2-Nygaardsvej 59-

65 - Taasingegade 66 (1926). Ombygning: Hotel Postgaarden, Slagelse (1918). A.

Arch., 1913-14, 340; 1914-15, 89-94 (Kasernen i Holbæk), 97-100 (Kasernerne i Roskilde, Slagelse og Vordingborg), 405-07 (Teknologisk Inst.); 1917-18, 193-97 (Klinik paa Tranegaardsvej); 1921, 156-62 (Teknologisk Inst.); Ark. U., 1927, 185-87 (samme); 1930, 3 (Nekr.); Gamle Bygninger paa Landet, udg. af Foreningen af 3. Dec. 1892 1911, Tvl. 8-11; Ingeniør og Samfund, XI, 1930, 12 (Nekr.); Ill. Tid., 1918, 669-71 (Teknologisk Inst.).

Sinding-Larsen, Kristofer Andreas Lange, 1873-1948, Maler, Tegner. F. 3. April 1873 i Kristiania, d. 26. Dec. 1948 i Oslo, begr. sst. Forældre: Brigadeauditør Alfred S.-L. og Elisabeth Lange. Gift 17. Dec. 1903 i Helsingør med Margrethe Volkersen, f. 31. Aug. 1881 i Helsingør, D. af Kaptajn, senere Oberstløjt-, nant Frederik Daniel V. og Alvine Svendsen.

Uddannelse og Rejser: Student 1891; værnepligtig Officer 1893 ; Kunst- og Haandværkssk. i Kristiania 1893-94; Elev af Harriet Backers Malersk. 1894-95; 1895-98 Italien (studerede ved Accademia di San Luca i Rom 1895-96; Sommeren 1896 i Civita d'Antino s. m. Zahrtmann og Johan Rohde; Foraaret 1897 i Florens s. m. Zahrtmann; Vinteren 1897-98 paa Sicilien); 1898-99 Elev af P. S. Krøyers Malersti. ; besøgte Spanien 1900-01 (Elev af Akad. i Sevilla); 1900, 1908 og 10 Paris; 1912, 23, 24 og 37 Italien. Udstillinger i Danmark: Charl. 1902-03, 13-15, 19; Norsk Udst., Charl., 1915.

Ved Siden af Italien er Danmark SindingLarsens kunstneriske Fædreland. Hans tidlige Portrætter og Landskaber er i deres strenge Form- og Liniedyrkelse, deres hele dekorative Holdning nær i Slægt med de stilsøgende Tendenser i dansk Kunst fra 90'erne. Ogsaa sine Motiver hentede han ofte i Danmark. Sommeren 1899 malede han i Jylland ”Optrækkende Uvejr over en gammel jysk Herregaard” og

under et nyt Ophold i Danmark 1902 ”Høstmorgen” med Motiv fra Marienlyst ved Hel-

singør, der blev udstillet paa Statens Kunstudst. i Kristiania 1901 og 02. Ogsaa senere udstillede han her danske Motiver, 1908 en Radering af Kronborg, 1911 et jysk Hedelandskab, 1920 2 Landskaber fra Christiansø, 1926 ”Prestegaardahaven” (Helsingør), 1930 bl. a. ”Rognetre ved Øresund”, 1935 et Motiv fra Kronborg og et fra Helsingør og 1936 et Kronborgmotiv og ”Sommerdag i Øresund”. Paa hans Sep.udst. i Kunstnernes Hus, Oslo, 1942 var der en Række danske Motiver, de fleste fra 1934-35. Han har tegnet adskillige kendte danske Mænd som M. Hindhede, Niels Bohr, Harald Høffding, Vilhelm Andersen, Johs. V. Jensen og Sophus Claussen. Hans Portræt af Zahrtmann (1908) er gengivet i Kunst og Kultur, 1936, 125. L.Ø.

Jens Thiis: Norske malere og billedhuggere, II, 1907; Kr' Zahrtmanu: En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis i Norsk kunsthist., 11, 1927; S. Willoch i Kunst og Kultur, 1934, 33, 40, 47, 49, 50-51; Kr. Sinding-Larsen ast., 1936, 108, 117-20; H. Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-1919, 1946.

Siritius, Otto Christoffer, - 1779-83 -, Brogedmaler, ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1779-83.

Utr. K.

Sittow (Suttow, Zittos), Michel (Michiel), c. 1469-1525, tysk-estisk Maler. F. c. 1469 i Reval (Tallinn), d. 1525 sst.

Kunstneren, der førte et meget omflakkende Liv, var 1484 vistnok Elev hos Hans Memling i Brugge, 1492 i Tjeneste hos Dronning Isabella af Castilien og her kaldet Michel Flamenco (Flamlænder), 1506-07 i Estland, hvor han blev Mester. Efter 1514 ved de burgundiske og spanske Hoffer, 1516 i Mecheln og til sidst atter i Reval.

Hans kortvarige Forbindelse med Danmark fremgaar af et endnu bevaret Brev af 1. Juni 1514, hvori Helsingørtolderen Hans Persen Lilliefeld meddelte Chr. II, at ”Mester Michiel” efter Kongens skriftlige Ønske var kommet fra Reval til Helsingør og nu var undervejs til Kbh. Denne Skrivelse er med Rette sat i Forbindelse med Kunstmuseets lille Portrætmaleri af Chr. II fra 1515, der tidligere bl. a. har været tilskrevet Mabuse. Henførelsen til Sittow er først antydet af F. Beckett, senere bevist af Gustav Falck og yderligere uddybet af andre; baade Billedets rundbuede Form og dets fine, flamske Teknik svarer til andre Værker af Mesteren. Gennemarbejdet i de mindste Detailler giver det en dyb og ærlig Karakteristik af Modellen, vel alle Tiders mest naturtro danske Kongeportræt.

Billedet, hvis Udførelse maa have Sammenhæng med Forberedelserne til Kongens Ægteskab 1515, har sikkert som Pendant haft det Portræt forestillende Dronning Elisabeth, ligeledes dateret 1515, der brændte paa Fr.borg

B.L.G.

1859. Begge Billederne synes at have tjent som Forlæg for Kongeparrets knælende Figurer paa Dommedagstavlex~ fra Helsingør Karmeliterkirke (nu i Nationalmus.), der tilskrives Moestart eller Oostsanen. C.A.J.

C. F. Allen: Breve og Aktstykker til Christiern den Andens Hist., I, 1.854, 209; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1896, 12-15; samme i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 35-38; G. Falck i K. Aa., 1929-30, 128-36; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; G. Gliick i K. Aa., 1940, 2-4, 7, 8, 15, 28; Fr. Winckler i Pantheon, XVI, 1943, 100, 102; Sixten Strombom i Svenska kungl. portræt, 1, 1943, 17, 20; Kat. over ældre Malerier. Statens Mus. for Kunst, 1946, Nr. 663 (med yderligere Litt.henv.); Pol. 27. Sept. 1945 (Kronik af Johs. V. Jensen).

Sivering (Sieffering), Hendrik, d. 1630, Stenhugger. D. Foraar 1630 af Pest i Kristianstad (?).

Leverede efter David Nyborgs Død 1619 Sandstensdekorationer til Chr. IV.s Trefoldighedskirke i Kristianstad, især til Vinduer og Gavle samt 4 ” Skartuser” (Kartoucher) til Taarnet. Formentlig er ogsaa Kirkens anselige Figurskulpturer gjorte i hans Værksted. Af Statuerne paa Gavlene (Kristus, Petrus, Paulus samt 6 Dyder), hvis Originaler nu findes i Statens hist. Museum i Stockholm, var i det

mindste enkelte færdige 1621. To Portaler med siddende Evangelister bærer Aarstallet1626. C.A.J.

F. R. Friis: Trefoldighedskirken i Christianstad, 1887; M. Lundborg: Kr. Trefaldighetskyrka, 1928, 63 f., 74.

Sivertsen, Sivert, d. 1689, Maler. D. 1689 i Kbh. (Bevilling til Begravelse 12. Nov.). Gift 1° med N. N., begr. 9. Okt. 1677 i Kbh. 2° med N. N. Michelsdatter Kahveman, d. 1678 (Bevilling til Begravelse 30. April), D. af Maler Michel K. og Anne Gisebert. 3 ° med N.N.

Bestalling som Hofmaler 19. Dec. 1665, fik fra da af til sin Død stadig Betaling af Kongen for Maling paa Slottene, Skibe, Vogne og Karusselfigurer. Han udførte alm. Malerarbejde, men malede desuden Lærredstapeter bl. a. med det danske Vaaben (til Fr.borg), med Buer og Smaabørn el. hængende Festons og Frugter (til Kbh. Slot), Teaterdekoration (til Prinsesse Anna Sophies Bryllup 1666), Perspektiver (paa Kaminskærme og 1672 paa Loftet i Sophiæ Amalienborgs Kirke - efter

L. v. Havens Anvisning) og Loftbilleder og”Stykker” med legende Smaabørn m. m. (i Griffenfelds Gaard paa, Købmagergade c. 1676 - ligeledes efter v. Havens Anvisning); alt forsvundet. Rester af Loftbilleder paa, Charlottenborg, Panelfelter med Putti i Niels Juels Palæ (franske Ambassade, Kgs. Nytorv 4) og ornamentale Panelfelter paa Rosenborg kan maaske tilskrives ham. G.B.

Utr. K. - Pers. T., 7. Rk. 1, 1916, 61; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; B. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. Elling i K. Aa., 1936, 23; samme i Danmarks Malerkunst, 1943, 64, 322; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 1377-1728, I, 1943, 36.

Sjöberg, Bertil Johan Gabriel, f. 1914, Maler. F. 24. Marts 1914 i Malmø. Forældre Kaptajn, Konsul i Nizza Ernst Johan Axel S.

og Ida Franziska Reichel. Gift 16. Febr. 1945 i Kbh. med Emmy Elin Pedersen, f. 10. Febr. 1926 i Kbh., D. af Sporvejsfunktionær Frede William P. og Edith Frida Nancy Olsen.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1936-38 og Kræsten Iversen. Rejser: 1937-38 Hven; 1939-40 Spanien (Mallorca, Ibiza). Udstillinger: Charl. 1944-48, 50; Charl. Eft. 1946, 48; Kunstn. Eft. 1945; >De 11” 1948; Sep udet. 1950.

Arbejder: Christiansø (1939); Landskaber fra Spanien (Mallorca) (1940); Kirkegaard (1942); Optrækkende Torden (1942); Motiver fra Svaneke (1943-44); Ottekanten, Bakken (1945); Tangstriben (1946); Ved Lampen (1946 ) ; Skrænt ved Havet (1947 ).

Bertil Sjóberg har først og fremmest gjort sig bemærket som en intim Landskabsmaler, der etsar i Gæld til Impressionisterne, Cézanne og Bonnard. Ved at samle Opmærksomheden om Belysningens Indflydelse paa Farvetonen er det lykkedes ham at gøre smukt Rede for sin Oplevelse af Landskabets Atmosfære, og da han kun sjældent betjener sig af Valørerne, er Klangen i hans Billeder, der næsten alle er i det lille Format, oftest intensiv, mættet. Ogsaa stofligt karakteriseres hans Arbejder af en egen Tæthed. I Oplevelsen af Motivet viser han sin Afhængighed af det impressionistiske Natursyn. Han bygger sine Billeder paa direkte Sansning. Af Gemyt er han overvejende Lyriker. - S. har ogsaa malet udmærkede Pasteller. P.L.

Berl. Tid. 28. Maj 1948 (Houmark); Aftenbladet 17. Jan. 1950 (P. Lubecker).

Skade, Lauritz, - 1791-93 -, Bygmester. Mulig identisk med den 1787 i Ribe bosatte Murermester Laurids Hansen Schade (f. c. 1746).

1791 bevilgede Magistraten i Ribe 100 Rdl. til L. S.s Uddannelse ved Akad. i Kbh. under C. F. Harsdorff, og 1793 deltog han i et Syn over den nylig istandsatte Ribe Domkirke. C. Elling tilskriver L. S. Andel i den mere moderne Facadestils Gennembrud i Ribe omler. 1800 (Stiftamtmandsgaarden (1797), Bispegaarden, jævne Borgerhuse). O.N.

Otto Smith og Victor Hermansen: Ribe Bys Hist., I, 1938, 98; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 35; O. Norn i Kulturminder, 1944, 77, Note 58.

Skahle (Skale). Johann, - 1634 -, Maler, modtog af Hoffet paa Gottorp Betaling (c. 100 Rdl.) for 3 Heste i fuld Legemsstørrelse. O.A.

Th. u. B. - Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, Il, 1917 (Quell, u. Forsch. V).

van der Skarr, Johan, se van der Schardt, Johan Gregor.

Skat, Niels, - 1550-75 -, Maler(?).

Paa en med Kalkmalerier dekoreret Hvælving i Gudum Kirke ved Aalborg læses Navnet Niels Skat, anbragt tæt ved en Skytte med Armbrøst. Om det er en Malersignatur, er meget omtvisteligt. C.A.J.

Th. u. B. - J. Magnus-Petersen: Kalkmalerier i danske Kirker, 1895, 49.

Skikkild, Chresten, 1885-1927, Bhgr. F. 2. Jan. 1885 i Ringkøbing, d. 15. Nov. 1927 paa Oringe, begr. i Hellerup. Forældre: Købmand Christian Carl S. og Mette Marie v. Lasson. Ugift.

Uddannelse: Student 1904; begyndte at studere Medicin; tand. phil. 1905; modellerede hos Aug. Saabye c. 3/4 Aar; dimitt, fra G. Vermehren og C. V. Aagaard; opt. paa Akad. Sept. 1906, Elev til Foraaret 1910; arbejdede Foraar og Sommer 1907 i et Stenhuggeri. Stipendier: Raben-Levetzau 1911; Hlelmstjerne-Rosencrone 1912; Akad. 1921, 23, 25. Rejser og Ophold: 1909 Italien (Florens, Venedig, Bologna) ; 1913 Beuron (for at studere Munkenes Kunst i Benediktinerklosteret); 1921-23 Italien (bl. a. Assisi og Rom i Begyndelsen bl. a. s. m. Aage Herløw) ; fast Ophold i Assisi fra Efteraaret 1923 med Sommerophold i Danmark; 1926 Paris, Strasbourg, Chartres. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909-10, 12, 16; Charl. 1909-11, 13, 20-21; Den frie Udet. 1925, 27-28; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1930 (Kunstfor.). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1909; Aarsmed. 1° 1920, 2° 1925 (Eckersbergs Med.).

Arbejder: Forstudie til Apostlen Johannes (Hertzogs Pr. 1909); Portrætmedaillon af Organist E. Jåhnigen (d. 1910) (Bronze, Sorø Kgd.); Mylius Erichsen (Bronzestatue, opstillet foran Museet i Ringkøbing 1916); Rafns og Gunløgs Tvekamp (Granit), Gunløg giver Helga Kappen (Gips) (Brudstykker af Frise med Emner fra Gunløg Ormetunges Saga, udet. 1912); Frise med Motiver fra den ældre Edda (Kalksten, udet. 1913); Madonnafigur (Kalksten) med 2 Relieffer: Marias Forkyndelse og De Vise fra Østerland (begge Sandsten) (Aarsmed. 1920; tænkt til et Mariakapel); S. Augustin (1926, Relief i Træ, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Buste af Johannes Jørgensen (1926, Marmor 1927, Amtsbiblioteket, Svendborg); Den gode Hyrde (Relief paa Chr. Skikkilds Grav, Hellerup Kgd.). Udsmykningsarbejder: til St. Augustins Kirke, Jagtvej, Kbh.: Hovedalter med 46 forgyldte Trærelieffer (paabegyndt 1915; Eckersbergs Med. 1925 for 16 Relieffer i forgyldt Egetræ udsi. 1925), en Kristusfigur (1920, Træ polykromt), Madonnafigur (Cement) paa Fagaden mod S. Kjeldsgade, 2 Engle med Vievandskar (Granit) og Trærelieffer til Kirkeporten (1925); til S. Nikolaj katolske Kapel, Esbjerg: Kalkmalerier i Apsis og paa Korbue, en Pietå (Relief i Træ) og Glasmosaikvinduer (1924); til S. Bendts katolske Kapel, Rudkøbing: Statuer af Ansgar, Gregor den Store og S. Ambrosius, Madonnarelief i Træ, Udkast til Glasmosaikruder (1925-26, fuldført af Axel Theilmann og Birgitte West); oprettede 1923 et Værksted (bl. a. med Axel Theilmann som Medarbejder) i Assisi.

Under et 9 Maaneders Ophold ved Benediktinerklostret i Beuron 1913 gik Chresten Skikkild, der var rejst derned for at studere Munkenes Kunst, over til Katolicismen, og siden viede han sit Liv til Udøvelse af katolsk liturgisk Kunst, dels i Danmark, dels i Italien. 1923 tog han fast Ophold i Assisi og oprettede et Værksted for katolsk kirkelåg Kunst og Kunstindustri (Manifestatores Dei). Det var hans Tanke ved en stort anlagt Produktion, gennemført i tidligere Tiders Broderskabsaand og paa haandværksmæssig Basis, at genrejse Fremstillingen af populære katolske Kultgenstande og hæve den op af det slette Fabriksniveau, den var sunket ned i. Til Danmark udførte han omfattende og mangeartede kirkelige Udsmykninger. Hovedværket er Altertavlen i S. Augustins Kirke i Kbh. med 46 forgyldte Trærelieffer og en stor Kristusfigur.

Det i plastisk Henseende interessanteste Værk fra hans Haand er vistnok en Madonna (1920), hugget som Nichefigur i en rektangulær Kalkstensblok, fordi han her fandt et formelt plastisk Udtryk for den hieratiske Strenghed, der foresvævede ham som Kunstens dybeste Maal. S.S-z.

Berl. Tid. 7. April 1926 og 28. Dec. 1934 (begge Kronikker af Johs. Jørgensen); 17. Nov. 1927; Nat.tid. 17. Nov. 1927; P. Schindler m. ft. i Nord. Ugeblad for katholske Kristne, 27. Nov. 1927, 947-52; H. Messerschmidt øst., 23. Marts 1930, 219-24; sst., 1930, 276; Birgitte West sst., 1934, 117276; Niels Hansen Bst., 1937, 785-87; H. Grønvold og F. Elle Jensen: Studenterne fra 1904, 1929, 31 ,; Cay Benzon og Birgitte West i Katholsk Ungdom 4. Dec. 1927; P. Schindler: Chresten Skikkild, 1934; Dag. Nyh. 28. Dec. 1934 (Sig. Schultz).

Skive, Lars, se Schive, Laurids Thomsen.

Skjelborg, Axel, f. 1895, Maler. F. 19. Juni 1895 i Molgjer ved Horsens. Forældre: Malermester Peder Lassen S. og Kirstine Jensen. Gift 10. April 1927 i Kbh. med Edith Marie Zander, f. 4. April 1903 i Kbh., D. af Skomagermester Carl Christopher Z. og Anna Emilie Hansen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; forti. til Akad. paa Tekn. Sk. i Horsens; opt. Sept. 1915, Elev (afbrudt af Militærtjeneste) til Foraaret 1920. Stipendier: Ronge 1940; Benny Claudi-Pedersen 1940, 43 ; Ralph Herman Booth 1941; I. R. Lund 1944; Poul S. Christiansen 1947. Rejaer: 1926 Paris. Udstillinger: Chaxl. 1922-35, 41; Charl. Eft. 1922, 31; Kunstn. Eft. 1923-26, 29; Frie jyske Malere, Aarhus, 1934; Kammeraterne 1935-44; Den frie Udst. 1945-50; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Aaxhushallen 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1941; Biennalen 1942 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Unesco, Paris, 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo 1946, Kbh. 1949; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. c. 1925, 31, 40 (Kunstfor.), 43. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925; Neuhausens Pr. 1927, 41; Eckersbergs Med. 1944.

Arbejder: To Kalve (Carlsons Pr. 1925, Horsens Mus.); Kalve paa Saltholmen (Neuhausens Pr. 1927); Komposition med Heste (udet. 1929); Komposition med Føl og Kalve (udsi. 1930); Køer uden for min Dør (1938-39, Maribo Mus.); Gammelgaards Brønd (1939, Fyns Stiftsmus.); Kreaturer paa ”Holmen” (1939, Kunstmus.); Kreaturer paa ”Holmen” (1940, Vejle Mus.); Ryttere ved Gammelgaards Brønd (Neuhausens Pr. 1941) ; Heste i Solskin (1943, Eckersbergs Med. 1944, Kunstmus.); Komposition med Heste (1945, Vægdekoration, Den børnepsykiatriske Afd., Rigshospitalet); Hestestudie. Saltholm (1946, Tønder Mus.); Nærbillede af Heste ved Vandtruget (1947, Sorø Mus.); To Kalve (udet. 1951, Maribo Mus.); Akvarel, Farvekridttegn. og 2 Litografier i Kbst.saml. ; 2 Farvekridttegn. i Randers Mus.; har udført enkelte Dyregrupper i brændt glaseret Ler.

Skjelborg bringer ved sine Motiver - navnlig Dyr paa Saltholm - Th. Philipsens Navn paa Læben; men han er alt andet end en upersonlig Efterligner af denne. Kompositionen i hans Billeder kan minde om den udmærkede gamle Maler, den er dog ofte tungere, mere fyldt af Dyrene, mindre basøret paa et frit Sammenspil mellem Landskab og Dyr. Tilsvarende er - navnlig i de ældre Billeder - Farven samlet i svære mættede Masser, stærk i Lokalvirkningen, ofte af megen Skønhed og Dybde. I nyere Arbejder kan S. nærme sig Philipsen mere end tidligere, idet baade Farven og Kompositionen bliver lettere; men heller ikke i disse Arbejder er der Tale om nogen Opgivelse af hans selvstændige kunstneriske Opfattelse. L.S.

Nat.tid. 4. Febr. 1931; 16. Nov. 1943 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 5. Febr. 1931; $5. Nov. 1940 og 18. Nov. 1943 (begge K. Flor); 1. Marts 1945; Soc. Dem. 23. Nov. 1940 (Folmer Benduen); A. Naur i Tilsk., 1934 I, 409; L. Swane i Danm.s Malerkunst, 1943 og senere Udg.; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941.

Skjøt-Pedersen, Alfred Peter Kristian, f. 1897, Arkitekt. F. 31. Juli 1897 i Aarhus. Forældre: Tømrermester Peder Christian P. og Dorothea Skjøt. Navneforandring 11. Marts 1927. Gift 22. Marts 1945 i Holte med Eleonora Kristine Hansen, f. 22. Marts 1912 i Kbh., D. af Skibsfører Christian Laurits H. og Kristine Hansen.

Uddannelse: Tømrersvend 1916; dimitt. fra Telen. Sk. i Aarhus 1916 ; opt. paa Akad. Okt. 1920; Afgang Jan. 1926; selvstændigVirksomhed i Kbh. fra 1926. Rejser: 1924 Frankrig, Grækenland.

Arbejder: Villa, Bernstorffsvej 30, og Ombygning af Det forenede Oliekompagnis Bygning, S. Annæ Plads 5 (begge 1926-27, s. m. C. Lüttichau); Beboelsesejendom Hjørnet af Grundtvigsvej og Henrik Steffensvej (1928); Forretningsejendom, Østergade 36 og Ombygning af Østergade 38 (begge 1929, s. m. C. Liittichau) ; Boligbebyggelsen Tranehusene, Tranegaardsvej 63-69 (1930) og 53-63 (1931) (begge s. m. C. Lüttichau); Blidahpark ved Strandvejen, Blok 7, 8, 11, 12, 16, 17, 18, 20 og 21 (1933-35, præmieret); Slettegaarden, Dybendalsvej, Tulipanvej, Sallingvej (193334); Ringparken, C. F. Richsvej og Jørgenshave, Ordrupvej (begge 1934) ; Dalhusene, Sallingvej, Dybendalsvej, Vanløse Allé og Aabakkevej (1936-37 ) ; har desuden givet Tegning til Sølvtøj og Møbler. K.H.J.

Ark. U., 1933, 89-90 (Bebyggelse ved Femvejen); Ark. M., 1934, 130-40 (Blidah Park); 1930, 124, 138-39, 141-44, 148, 150, 150, 103-84, 215 (Bygninger at' A.S-P.); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 121-23 (Slettegaarden), 125-29 (Dalhusene) og 131-43 (Blidah).

Skjøth, Niels Christian, f. 1893, Arkitekt. F. 15. Aug. 1893 i Sebber. Forældre: Murermester Peder S. og Cathrine Kvist. Gift 3. Nov. 1925 i Viborg med Karen Schou, f. 23. Okt. 1896 i Aarhus, D. af Oversergent, senere Kustode ved Aarhus Museum Axel Julius S. og Charlotte Amalie Jørgensen.

Uddannelse: I Tømrer- og Bygningssnedkerlære 1910-14; Svend 1919; Tekn. Sk., Aarhus, 1916-20; Konduktør og Tegner hos Hack Kampmann 1919 ; opt. paa Akad. Jan. 1923; Elev her Foraarssem. 1923; Medarbejder hos Stadsarkitekten i Aarhus i 12 Aar; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1935. Rejser: 1935 Tyskland, Holland, Belgien; 1937 Tyskland, Frankrig; 1947 Holland, Sverige. Udstillinger: Charl. 1943, 49-50. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfors jyske Afd. 1938-43; Formand for Aarhus Grundejerforening; Vurderingsmand til Ejendomsskyld i Aarhus; Medl. af Byudviklingsudvalget for Aarhus.

Arbejder. I Aarhus: Fabriksbygning, Hj. af V. Ringgade og Silkeborgvej (1937); Biograf (Folketeatret), Bruunsgade 22-24 (1937) ; Boligbebyggelse, H. Pontoppidansgade - Øsensgade - Hans Brogesgade - Marselis Boulevard (1937-39) ; Rækkehus- og Blokbebyggelsen Præstehaven, Hasle (1939-41, s. m. Kooperative Arkitekter); Sportsanlæg og Klubhus ved Terp Skovvej, Viby, for Aarhus Gymnastikforening (1941) ; Udvidelse af Teknisk Skole, Dalgas Avenue (1941, s. m. Alfred Mogensen); Eenfamiliehuse, Hj. af N. Strandvej og Birkevej, Risskov (1945) og Hj. af Oddervej og Egebækvej (1949); Jysk Telefon-Aktieselskabs Administrationsbygning og Automatcentralbygning, Fiskergade, og 5 Forstadscentraler (1941-51, s. m. Thorkil Ry Andersen); Fabriksanlæg ved Finlandsgade (1948) ; Maskinfabrik ved Skolebakken (1948 ff.); Pakhus ved 10 mKajen, Aarhus Havn (1950 f.) ; Boligbebyggelse ved Skovvangsvej (1950 f.). Uden for Aarhus: Feriehjem for Lyngby-Taarbæk Kommunes Skolevæsen, Ahl Strand, Æbeltoft (1936); Gudenaacentralens Transformatorstationer bl. a. i Hasle, Tange, Galten og Skive (1943-50) ; Centralskole i Sebber Sogn (1946); Fabriksbygning, Middelfartvej, Odense (1949-50); Ombygning af Hovedbygningen til Vornæsgaard (1945). Projekter: Gravminde i Kbh. (1924, indkøbt); Kommuneskole i Husum (1928, indkøbt); Weekend- og Helaarshuse (4. Pr. i Journalistforb.s Konk. 1929); Huset i Haven (2. Pr. i Politileens Konk. 1931); Aarhus Kommunehospital (3. Pr. 1931); Bebyggelse i Aarhus (2. Pr. 1935); Restaurationspavillon ved Aarhus Havn (3. Pr. 1935); Restaurationspavillon ved Moesgaard (2. Pr. 1936); Raadhus i Aarhus (1937, s. m. Georg Boye og Ingeniørerne Niepoort og Vied, indkøbt); Sparekasse i Aarhus (1938, præmieret); Raadhus i Viby (1939, præmieret); Ønskevilla (1940, indkøbt); Eenfamiliehus med Statslaan (1941, præmieret); Bebyggelse i Aarhus (1947, præmieret); Sygehjem sst. (1947, præmieret).

K.H.J.

Arch. M., 1928, 88 (Skole i Husum; 1941, 42 (Præstehaven, Hasle); 7942, 21-24 (Udvidelse af Teknisk Skole, Aarhus); 1949, 159-84 (Jysk Telefon-Aktieselskabs Bygninger); Ark. U., 1938, 71 (Feriehjem ved Æbeltoft); 1937, 159-80 (Kirke og Raadhus i Aarhus); 1938, 105$08 (Fabrik, Silkeborgvej, Aarhus); 1939, 148, 212 (Præstehaven, Hasle); 1940, 200 (Ønskevilla); 1941, 27 (Statslaanshus), 135 (Klubhus); 1942, 70-71 (Centralskole i Sebber); 1943, 111 (Hus i Skaade Bakker), 158-69 (Eenfamlliehus, Risskov); 1948, 58-80 (Eenfamiliehus, N. Strandvej, Aarhus); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 83-88 (Præstehaven); Bygge Forum, 1942, 379-401.

Skole Overgaard, Peder, se Overgaard, Peder Skole.

Skonvig, Jon, - 1622-64, Præst, antikvarisk Tegner. F. i Skonevik, Bergens Stift, Norge, d. 1664. Fader: Sognepræst Anders Jonssøn. Gift med Maren Bendtsdatter.

Uddannelse: Studerede ved Greifswald Universitet (1622) og ved Kbh.s Universitet (1626). Embeder: Skibspræst (1628); 1635 Sognepræst i Hasle og Braaby, Sorø Amt.

Som Ophavsmand til Haandskrifterne A. M. 366, 367, 369 og til Dels 370 fol. (nu i Univ. Bibl.), der indeholder Originaltegningerne til Træsnittene i Ole Worms Runeværk: Monumentorum Danicorum libri sex (1643), har Skovvig indskrevet sit Navn i Runologiens Historie og givet et uvurderligt Kildestof til Studiet af Danmarks og delvis Norges Runeindskrifter. Han har hermed ydet et godt Grundlag til Vurdering af den gryende antikvariske Videnskab og ikke mindst til Bedømmelse af Worm som Runolog og Indskriftslæser, ligesom disse Hæfter leverer et enestaaende Materiale til Forstaaelse af Forholdet mellem Tegneren paa den ene Side og Træskæreren (Xylografen) paa, den anden i 1600'rnes Begyndelse. Hæfterne, der er Resultaterne af S.s Runerejser i Danmark og Norge, er blevet til i Agrene 1626-28, en smuk Præstation, da de indeholder Tegninger og Beskrivelser (med tilhørende Sagn og Traditioner) af 69 Runeminder foruden en Mængde Gravstene, Bautastene og enkelte Kirkebygninger.

Kunstner kan S. ikke kaldes; i Tegnefærdighed naaede han ikke ud over et barnligt og primitivt Stadium, men hans Nøjagtighed i Runegengivelse staar højt over Samtidens, og han var en betydelig bedre Runelæser end Worm; en Sammenligning med den senere saa- bekendte antikvariske Tegner, Søren Abildgaard (s. d.) falder i høj Grad ud til S.s Fordel, hvad Læsningens Troværdighed angaar, mens Abildgaard paa den anden Side

langt overgaar S. i Genstandens kunstneriske Gengivelse. E.M.

O. Worm: Epist., I,1728, 394 , (Aaret 1829); 8. V. Wiberg: Dansk Præstehistorie, I, 1870, 548 (kaldet Schonning); Kirkehist. Saml., 4. Rk. V, 1897-99, 348; VI, 1899-1901, 503; Ehrencron-Miiller: Dansk Forfatterleksikon, VII, 1929, 266; I%, 1932, 373; Fr. Orluf i Danske Studier, 1921, 21-38; Lis Jacobsen og Erik Øoltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942 (Bibliografi ved Anders Bæksted), 8p. 1085 f.; Lis Jacobsen i Aarb. f. nord. Oldkynd., 1940, 152-84; E. Moltke i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950,1b3-67.

Skotte, Berent, - 1580-82 -, Billedskærer.

1580-82 skar B. S. ”von Rostok” en Mængde Snitværk til Kronborg. Oprindelig var der Tale om 40 Stk. Snedkerværk i Billeder efter den Patron, Jaspar Madessen (s. d.) overantvortede ham, men 1581 afleverede han i alt 51 Tavler, sikkert alle til Loftet i den store Sal, og 1582 endnu 16 udskaarne Paneler til samme Sal. Alt gik til Grunde ved SlottetsBrand 1629. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78.

Skov, Aksel, f. 1903, Arkitekt. F. 24. Jan. 1903 i Odense. Forældre: Landbrugskandidat, Mejerikonsulent Frederik Magnus S. og Anne Margrethe Jensine Markoasen. Gift 2. Okt. 1929 i Vemmelev med Ragnhild Johanne Eskildsen, f. 2. Okt. 1904 i Kbh., D. af Forretningsfører Julius Eskild E. og Kathrine Caroline Marie Jensen.

Uddannelse: Præliminæraks. 1919; i Tømrerlære til 1921; Elev paa Ollerup Haandværkerskole 1921-22; Konstruktør fra Tekn. Sk., Odense, 1923 ; opt. paa Akad. Nov. s. A.; Afgang Maj 1928; i Studietiden Medarbejder hos Thomas Havring; selvstændig Virksomhed fra 1933. Rejser: 1925 Frankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1936, 47. Stillinger og Hverv: Lærer ved Teknisk Skole i Aarhus 1937-46; Overlærer for Bygmesterskolen og Husbygningsteknikum 1944-46 ; Boligministeriets tekniske Konsulent fra 1944 vedr. statsstøttet Byggeri Vest for Storebælt (med Undtagelse af private Parcelhuse); Arkitekt for Købstadsmuseet ”Den gamle Bycc i Aarhus fra 1941 s. m. Hans Henrik Engquist, for Vor Frue Kirke set. fra 1945 og for Aarhus Hospital fra 1949 ; Redaktør af ”Demokratens Byggeside 1938; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfors jyske Afdeling fra 1948, Formand fra 1949.

Arbejder: Eget Hus, Gertrud Rasksvej 7, Aarhus (1936); Nybygning ved Testrup Højskole (1938); Boligbebyggelse, Regenburgsgade - Vestre Ringgade, Aarhus (1939, s. m. Arne Jantzen) ; Hus for Murermester Aage Eriksen, Carl Jensens Vej 29, Kongevang, Aarhus (1939); Præstegaard i Vistoft (1943). Restaureringer: Vange Kirke (1938); Sædding Kirke og Vejlby Kirke (begge 1940); Tved Kirke (1941) ; Gødvad Kirke ved Silkeborg (1949); Thorsager Kirke (1950). Projekter: Haveplaner for Eenfamiliehuse (1. Pr. 1934, s. m. Arne Jantzen og Georg Boye); Kirke paa Christiansbjerg, Aarhus (2. Pr. 1937); Billigere Huse i danske Materialer (Akad. Arkitektfors Konk. 1940) ; Grundtvigs Hus i Aarhus (1944) ; Fredenskirken i Herning (1945); Fredenskirken i Rosenvang ved Aarhus (1946); Bering Forsamlingshus (1950). Litterære Arbejder: Vejledning i Tegneteknik for Bygmesterskolen (1941, suppleret 1944); Bygningslære for Bygmesterskolen, I (1945); II (1946); desuden Artikler bl. a. til Raunkjærs Leksikon.

Aksel Skov har haft megen Indflydelse gennem sin Lærergerning i Aarhus og har ogsaa som Boligministeriets Konsulent i Jylland m. m. kunnet øve en kritisk vejledende Indsats over for det jævne Boligbyggeri. I hele sin Indstilling er han knyttet til Arkitekter som Ivar Benteen og Havring. Hans egne Arbejder bærer Vidnesbyrd om en levende Sans for det bedste i den traditionelle Murstensarkitektur og en betydelig haandværksmæssig Forstaaelse. De henter deres Styrke i en næsten spartansk Forenkling af Virkemidlerne i Planløsning og Materialevalg. (K.H.J.)H.E.L.

Ark. U., 1934, 53-54 (Haveplaner); 1937, 157-58 (Kirke i Aarhus); 1939, 175 (Eget Hus); 1943, 88-87 (Præstegaard i Vistoft); Ark. M., 1940, 182 (Eenfamiliehus).

Skov, Anders Marius Hansen, f. 1885, Maler. F. 11. Juli 1885 i Skodborg. Forældre: Gaardejer Peter Hansen S. og Kirstine Hansen. Dansk Indfødsret 12. Jan. 1921. Gift 1 ° 24. Juli 1915 med Kathrine Christensen, f. 5. Jan. 1887 i Ølgod, d. 20. Juni 1937 paa Bramminge Hovedga,asd, D. af Gaardejer Anders C. og Kirsten Sørensen. 2° 27. Juni 1940 i Tavlov med Marie Kirstine Frederikke Dinesen, f. 17. Okt. 1893 i Haarslev, Fyn, D. af Landmand Niels D. og Dorthea Larsen Skov.

Uddannelse: I Malerlære 1899-1903, blev Svend; besøgte Kunsthaandværkerskolen i Berlin Vintrene 1905-09; Tekn. Sk. i Kbh. 1909-10; opt. paa Akad. Maj 1910; Afgang Maj 1915. Lærere bl. a. Viggo Johansen, Joakim Skovgaard, P. Rostrup Bøyesen og Gotfred Rode. Stipendier: Ronge 1914. Rejser: 1905-09 Berlin; 1923 Studierejse i Europa, navnlig Italien og Frankrig; har desuden besøgt Svejts, Holland, Belgien, Tyskland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1915, 17, 22, 24, 26-29; Sdr.jysk Udst. 1937 (Charl.); Aarhushallen 1938-39; Jyderne 1939-43; Sep.udst. 1918 (Kbh.), 20, 22 og 23 (alle 3 Haslev), 38 (Kbh.), 27 og 44 (Esbjerg). Stilling: Tegnelærer ved Haslev Gymnasium 1915-25; 1925-38 Ejer af Bramminge Hovedgaard.

Arbejder: Marsk1andeksb (Tønder Mus.); Tømmerpladsen (udet. 1926, Aalborg Mus.); Snelandskab (1927, Esbjerg Mus.); Landskaber med Motiver fra Haslevegnen og senere fra Vestjylland (ofte med forblæste Træer) bl. a. fra Fanø, Nymindegab og Bramminge; desuden fra rejser i Tyskland og Italien.

Red.

Andre Meller i Revue du Vrai et du Beau 10. Okt. 1928, 17' Anders B. Nørgaard i Jul i Vestjylland, 1935, 25-28; Pol. 19. Nov. 1938.

Skovby Aagesen, Grethe, f. 1914, Maler. F. 18. Aug. 1914 i Kbh. Forældre: Snedkermester Aage Aagesen og Anna Skovby. Gift 15. Dec. 1944 i Kbh. med Kommunelærer Arne Knud Rasmussen, f. 30. Sept. 1910 i Kbh., S. af Tapetserermester August R. og Bertha Rasmussen.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1936-41; besøgte Akad.s Freskosk. under Elof Risebye 1945-49. Rejser: 1938 Tyskland (Berlin, Hamborg, Dresden) ; 1950 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-41, 43-46; ”17 ialt” 1947-49; Sep.udst. 1943.

Arbejder: Portræt af min Mor i en Have (udst. 1938) ; Drivhuse bag Søndermarken (udst. 1940) ; Marker ved Høve Strand (udst. 1943); Landskab. Gudhjem (udst. 1944); Motiv fra Sundby Kirkegaard (udst. 1945); Landskaber fra Asserbo og Melby (udst. 1948) ; Akvareller og Farvekridttegninger. Red.

Skovgaard, Georgia Maria Luise, 1828-68, Kunstbroderer. F. 27. Sept. 1828 i Kbh., d. 15. Juli 1868 set., begr. set. (Ase). Forældre: Botanikeren og Politikeren, Prof. Joakim Frederik Schouw (s. d. under Andreas S.) og Susanne (Susette) Marie Augustine Pesthier Dalgas. Gift 3. Sept. 1851 i Kbh. med Maler P. C. S. (s. d.).

Allerede fra Ungdommen tegnede Georgia S. for sin Fornøjelse (hun var Kusine til Carlo Dalgas, og en Broder til dennes Farfar, Antoine Dalgas, var Miniaturemaler i Domesargues ved Nimes), men først under sin Mands Indflydelse opdyrkede hun det Felt, der blev hendes egentlige, Kannevasbroderi efter tegnede eller malede Forbilleder - naturalistiske Motiver i en dekorativt behersket Form - overvejende udført af P. C. S., men undertiden ogsaa af J. Th. Lundbye, Jørgen Roed eller Constantin Hansen. Lidt efter lidt fik hendes Arbejder Betydning for en videre Kreds end Familie og Venner; under hendes Ledelse syedes omkr. 1860 Studenterfanerne (tegnet af P. C. S. og Constantin Hansen) fra Danmarks Kvinder til Nordens 4 Universiteter, selv udførte hun de 4 Guders Ansigter. Constantin Hansens Datter Christiane fik Undervisning af hende og førte s. m. Johanne Bindesbøll den fornemme Broderitradition videre. Ved sin Død 1868 stod Georgia S. for Samtiden som Grundlæggeren af det danske Kunstbroderi.

Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895 (2 Skitsebøger fra Italienrejse 1854-55 og 8 Broderier); Udet. af P. C. Skovgaards Arb. 1917 (32 Broderier).

Arbejder: Eget Brudeslør med Kaprifolier og Markblomster (Applikationsbroderi, 1851) ; Kakkelovnskærm med Bondegaard i Vinterlandskab (Gave til N. L. Høyens Sølvbryllup 1857, nu Kunstindustrimus.); Vægtæppe med Vildsvinejagt tegnet af P. C. S. over antikke Mosaikmotiver (Kunstindustrimus.); 2 Stole, Ryg og Sæde broderet med Fugle- og Plantemotiver (Kunstindustrimus.); Lænestol efter Udkast af Jørgen Roed (Kunstindustrimus.); Kakkelovnskærm (Gave til Lensbaron H.

Stampe, Nysø, 1864) ; Meta Grundtvigs Brudeslør (tegnet af J. Th. Lundbye). - Desuden

broderede Tæpper og Puder m. m. i Kunstindustrimus. B.S.

T. f. Kunstind., 1895, 137-38; Kunstindustrimus.s Virksomhed, 1903, 5-8; N. Liitzhøft i Skønvirke, 1917, 33-48, 49-51; Helene Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 84, 142-43; Joakim Skovgaard i Højskolebl., 1931, 798-800.

Skovgaard, Hans Georg, f. 1898, Arkitekt. F. 8. Juli 1898 i Skibelund. Forældre: Maler, Bhgr. Niels S. (s. d.) og Hustru. Søskende, se Artiklen Niels Skovgaards Børn. Gift 24. Okt. 1922 med Gerda Elsass, f. 25. Aug. 1900 i Kbh., D. af Grosserer Ludvig E. og Marie Christine Krarup Petræus.

Uddannelse: Student 1916; opt. paa, Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj 1922; Medarbejder hos Aage Rafn, Kaare Klint og Ivar Benteen; selvstændig Virksomhed fra 1923. Stipendier: Akad. 1924; K. V. Engelhardt 1937; Dronning Alexandra 1950. Rejser: 1922-23, 30 og 34 Italien; 1924 Frankrig; 1926 England; 1934 Grækenland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921, 23, 26, 28; Den frie Udst. 1925; Charl. 1928, 30-31, 35, 37, 41, 43-44, 49; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1943; Eckersbergs Med. 1949. Hverv: Medl. af Censorkomiteen for Kunstn. Efteraarsudst. 1922-23, 26-27 og 35-36, af Censorkomiteen ved Charl. 1935-36, 42-48, af Best. for Akad. Arkitektfor. 1940-44, af Arkitektens Redaktionsudvalg 1940-44; kunstnerisk Leder i Selskabet for kirkelig Kunst fra 1946.

Arbejder. Eenfamiliehuse: Tovesvej 9, Nærum (1924); Hnmmeltoftevej 57, Lyngby (for Maleren Poul S. Christiansen) (1926); Strandpromenaden 35 (1927) ; Frødings Allé 4 (1930) ; Strandvej 186D (1930); Kildeskovsvej 67, Gentofte (1932); Ravnenæs ved Birkerød (Gartner Holbek) (1933); Skovbogaards Alle 15 og Ingolfs Alle 49 (begge 1933); Rungstedvej 2, Rungsted (1936); Hvalsø (Dr. Heyman) (1935); Strandvænget 13 (1935); Svanemøllevej 53 (1935). Sommerhuse for HRSagfører Leif Gamborg, Asserbo (1925), LRSagfører Harmer, Kildekrog (1926), Fru Overlæge Rubow, Ramløse Sand (1930), Ingeniør Wadsted, Lynæs (1933), ORSagfører Werner, Dronninggaards Allé 110, Holte (1933), Grosserer Berntsen, Helene Kilde (1934), Dir. Elsass, Slettestrand (1936), Dr. Sander, Vejby Strand (1939) og Dir. Kruse, Asserbo (1941). Landbrugsbygninger: Statens Gaarde: Trollesminde (Svinestalde og Ungstald (1931), Forsøgshønseri (1936 og 39), Pelsfarin (1946), Landarbejderboliger (1942-45)), Favrholm (Ungstald (1932), Kostald (1937), Svinestald (1941), Kontrolhønseri (1941), Kaninkontrolstation (1943)), Nybrogaard (1932), Karlslundegaard (1937), Hellebækgaard (1938), Hald (Hestestald m.m. (1944)) og Krenkerup (Kostald og Lade (1945, s. m. Aage Roussell)). Laboratoriebygninger og Byplaner: Ferskvandsbiologisk Stations Laboratorium, Frederiksdal (1933); Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, Rolighedsvej 25 (1935); Byplaner for Toftlund, Gram, Rødding og Vojens (alle 1940-49, s. m. K. Gottlob). Restaureringer: Femø Kirke (1937); Krummerup Kirke (1941) ; Jerstrup Hovedbygning (1942) ; Hald Hovedbygning (1944) ; Østbirk Kirke (1949). Projekter: Solbjerg Krematorium (2. Pr. 1926). Dekorative Arbejder: Har givet Tegn. til Sølv, Keramik, Møbler, Bogbind samt Plakater o. a. Tryksager; Rumudsmykning til Havesal (”Slamat<) paa Havreholm (1926); desuden til Kirker: Kirkeklokker til Brøns Kirke (1921) og Sdr. Vissing Kirke (1936); Altertavler til Kirkerne i Svendstrup (1928), Valsgaard og Nr. Næraa (begge 1936), Ove (1937), Bigum (1942) og Søndersø (1946); Prædikestole til Kirkerne i Askov (1938) og Særslev (1951) ; desuden Messehagler, Altertæpper, Kirkebøsser o. a. Kirkeinventar. Monumenter: Mindesten paa Øksnebjerg (1935); Sømandsminde i Esbjerg (1945-50, s. m. C. Th. Sørensen); Monument for Modstandsbevægelsen paa Frøbjerg Baunehøj (1946ff., med Relief af G. Eickhoff) ; Minde for Hededyrkere, Kongenshus Hede (1946ff.). Gravsten bl. a. over Mulle Sander, Gladsakse (1932), Grosserer Andr. Petersen, Vestre Kgd. (1938), Viggo Børsbolt, Solbjerg Kgd., og Højesteretssagfører Heilesen, Vestre Kgd. (begge 1945), Povl Bentzon, Asminderød Kgd. (1946) og Dr. Schmedes, Brædstrup (1947). Litterære Arbejder: Roskilde Stifts Aarb., 1946, 125-30 (om Krummerup Kirke); Selskabet f. Kirkelig Kunst Aarsskr., 1949, 13; 1950, 14; 1951, 35; Socialdemokraten 11. Nov. 1949 (om M. Nyrop); K. Aa., 1950, 94-105 (om P. C. Skovgaard) ; Haandbog f. Byggeindustrien, 13,1950, 609-15 (om Siloer); desuden faglige Artikler bl. a. i Byggeforum og Arkitekten.

H. G. Skovgaard, som 1949 deltog i Konk. om Akad.s Professorat i Landbrugsbyggeri, har særlig beskæftiget sig med Landbrugsbyggeri og har bygget Stalde og Avlsbygninger, der er planlagt efter delvis nye Principper. Hans Huse har som Regel en meget personlig viril Karakter, kraftige og enkle i Hovedformen, spartanske i Profileringen, ofte uden Gesimser og Tagudhæng, men med stærk Fremhævelse af Materialernes Struktur og Farvevirkning. Ogsaa i sine dekorative Arbejder følger S. sine egne Veje og arbejder med kraftfulde Linievirkninger, der staar i Gæld til Slægtens Traditioner inden for kirkelig Kunst. (K.H.J.)H.E.L.

Arch., 1928, 425 og 428-29 (Krematorium); Ark. U., 1927, 138 (Eenfamlliehus, Christianaholmsvej 74);1930, 92 (Villa paa Møn), 128 (Roehus til Favrholm), 200 (Strandhus); 1931, 164 (Forsøgsstald ved Trollesminde); 1934, 171 (Ingolfs Alle 49); 1935, 99 (Sommerhus ved Helene Kilde); Ark. M., 1927, 157, 181 (Sommerhus i Asserbo), 183 (Tovesvej 9, Nærum); 1929, 247 (Stand r Forum 1929); 1932, 117-18 (Sommerhus, Ramløse Strand); 1943, 91-99 (Favrholm), 99-100 (Hønsehuse); 1951, 84 (Monument paa Frøbjerg Bavnehøj); Nyt T. f. Kunstrod., 1929, 137 (Kontormøbler); Wasmuths Monatshefte, 1927, 82-84 (Sommerhuse); Der Baumeister, 1928, 94 (Sommerhuse); Menighedsraadenes Blad, 1930, 109 (Lysekrone); Vore Damer, 1934, 31 og Tidens Kvinder, 1941, 43 (begge Villaer); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Skovgaard, Hjalte, f. 1899, Bhgr. og Maler F. 25. Okt. 1899 i Kbh. Forældre: Maler og Bhgr. Niels S. (s. d.) og Hustru. Søskende, se Artiklen Niels Skovgaards Børn. Gift 22. Dec. 1935 i Kbh. med Erna Katrine Hansen, f. 23. Maj 1910 i Ruds Vedby, D. af Husmand Valdemar Frederik H. og Sara Louise Jensen.

Uddannelse: Undervist i Billedskæring i Lillehammer 1911; i Billedskærerlære hos Hans Olsen, Vallekilde, 1918-20; forti. til Akad. af Niels Skovgaard og Arkitekt Carl Lundqvist; opt. Sept. 1923, Elev til Foraaret 1932 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1944; Akad. 1947. Refeer: Som Barn til. a, i Italien og Norge; 1916-17 og 22 Norge; 1931 Sverige; 1933 Finland; 1937 og 47 Norge; 1949 Frankrig. Udstillinger (som Maler og Bhgr.): Kunstn. Eft. 1931-32, 34-35, 38, 43; Bhgr.- sammenslutningen 1938; Oslo 1938; Charl. 1941-46, 48-49; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. 1934 (i Hillerød s. m. Palle Thøger), 35, 41.

Arbejder: Altertæppe og Krucifiks (1930, Hedehusene Kirke); Evangelisttegnene paa Prædikestolen i Gangsted Kirke (1932) ; Krucifiks i Vittrup Kirke (1938); ”De fire Dyre (1938, Gips); Harpens Kraft (Relief til Minde om Højskoleforstander Holger Begtrup, efter Skitse af Niels Skovgaard) (1941, Grundtvigs Højskole, Hillerød); Gravsten for Holger Begtrup (efter Udkast af Niels Skovgaard) (udsi. 1942); De danske Kirkefædre paa Prædikestolen i Suldrup Kirke (1947); Buste af Fru Ingeborg Skovgaard (Gips, udst. 1949) ; Freskoudsmykning af Apsis i Gl. Haderslev Kirke (1949 ff.); har som Medhjælper hos Niels Skovgaard deltaget i Modellering og Hugning af Grundtvigstatuen (1925-31) og ved Udsmykningen af S. Ansgar Kirke, Odense (1936); har udført enkelte Malerier og mange Akvareller og Tegninger af Dyr navnlig Fugle. Akvareller i Kbst.saml., Kbh. og i Nationalmus., Stockholm. Bogomslag og Illustrationer: Bogomslag til Thorvald Aagaard : Fyrretyve Melodier til bibelhistoriske Sange (1934), Irene Skovgaard: Fuglene synger (1939) og Fuglekvadet, et fransk Digt gengivet af W. Glaser (1944); Syner i Streg. Tegninger til Johannes' Aabenbaring. Med Tekst af W. W. Petersen (1946); Stjernehimlens Billedgalleri (egen Tekst) (1946); har desuden tegnet Exlibris.

I Blyantstegninger og Akvareller har Hjalte Skovgaard ydet sit betydeligste og skildrer Mennesker, Fugle og Planter med en .uskyldig og nænsom Poesi. Hans Fuglebilleder vidner om et nøje Kendskab til Dyrene og om et dybtgaaende Fond af Erfaring i saa Henseende. Det amatøragtige, man føler bag mange af hans Arbejder, kan være en Styrke, der undertiden kan give hans Skildring hele den første Opdagelses Styrke og Ynde. Hans Sind har fundet Næring for baade Mystik og religiøs Følelse i Johannes' Aabenbaring, som han har tolket baade i Skulptur, Tegning og Freskoudsmykningen i Gl. Haderslev Kirke. B.S.

Ekstrabl. 24. Juni 1935 (Int.); 18. Jan. 1941; 3. Marts 1945 (Int.); Berl. Tid. 28. Jan. 1941 (K. Flor); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Nat. tid. 14. Dec. 1948.

Skovgaard, Joakim Frederik, 1856-1933, Maler, Bhgr. F. 18. Nov. 1856 i Kbh., d. 9. Marts 1933 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler P. C. S. (s. d.) og Kunstbroderer Georgia Schouw (se Skovgaard, Georgia). Broder til Niels S. (s. d.) og til Suzette Holten (s. d.). Gift 1 ° 6. Maj 1886 i Kbh. med Agnete Lange, f. 3. Aug. 1861 paa Fr.berg, d. 13. April 1924 i Kbh., D. af Direktør for Botanisk Have, senere Professor Johan L. og Eline Cathrine Bredsdorff. 2° 13. Jan. 1928 i Kbh. med Dorthea Kathrine Jensen, f. 18. Febr. 1887 i Rørbæk, Gislum Herred, D, af Husmand Søren J. (Boes) og Ane Sørine Frederikke Frederiksen.

Uddannelse: 2 Aar i Lære hos Malermester C. C. A. Weber; derefter Svend; samtidig forb. af Faderen til Akad. ; opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1871, i Modelsti. Forb.kl. Jan. 1873, i Modelsti. Jan. 1874; Afgang som Maler Dec. 1876; besøgte Bormats Sk. i Paris 1880-81. Stipendier: Akad. 1886; Hjelmstjerne-Rosencrone 1893; Raben-Levetzau 1893; Akad.s Rejsestip. for Professorer 1916-17. Rejser: 1880-81 Paris (s. m. Ludvig Kabell) ; Okt. 1882-Nov. 1884 Italien, Grækenland (over Tyskland til Italien Okt. 1882 ; Ophold i Norditalien s. m. Viggo Pedersen og derefter Kr. Zahrtmann; fra Florens til Rom 18. Nov. og forblev her til Juni 1883; derefter Ophold i Sora, Civita d'Ant.ino, Neapel og Omegn delvis s. m. Th. Philipsen og Viggo Pedersen; Jan. 1884 m. Zahrtmann til Grækenland, bl. a. til Olympia og Peloponnes; 4 Mdr. senere tilbage til Italien og over Tyskland til Kbh.); Maj 1886-Maj 1887 Italien (Civita d'Antino, Pæstum, Pompeji (s. m. Georgia S.)); 1889 Paris (s. m. Jul. Pauken og Zahrtmann) ; 1890 Norge (besøgte Erik Werenskiold); 1891, 93 og 94 Norge (Gæst hos Chr. Skredsvig); 1896 over Brunsvig, Hildesheim, Kassel og nord- og mellemitalienske Byer. Over Brindisi til Athen (12. Febr. ) ; derfra 6. April s. m. Niels Skovgaard, Arkæologen Chr. Blinkenberg og Agnes Lunn til Delfi og Peloponnes; rejste efter endnu 2 Ugers Ophold i Athen (og Megares) direkte hjem; 1897 Stockholm; Okt.-Nov. 1900 Italien (s. m. Johan Mielche, Larsen Stevns og Rud. Petersen) (norditalienske Byer og helt ned til Pæstum) ; 1904 Italien (s. m. Larsen Stevns); 1905 Amsterdam og London; 1907-08 Java. - De her omtalte Rejser maa anses for de for S.s kunstneriske Udvikling mest betydningsfulde. S. rejste ogsaa i sine senere Aar meget ofte og tilbragte i det sidste Tiaar af sit Liv jævnligt en Del af Vintertiden i Italien; fra 1879 og til omler. 1900 jævnlige Sommerophold i Halland. Udstillinger: Charl. 1878-1904 (18 G. m. 44 Arb.); Dec. Udst. 1882, 85; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Den frie Udst. 1891-1905, 07-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15-16, 18-34; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Kunstn. Eft. 1904, 10; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Stockholm 1897; Paris 1900;

Raadhusudst. 1901; London1907; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Glaspalast, Miinchen, 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; München 1913 (Glaspalast); Malmø 1914; Stockholm 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1928; Oslo 1931; Biennalen 1932 ; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1938; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Mit bedste Kunstværk 1941; Stockholm 1942 ; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; For. f. nat. Kunst 1950; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1888, 95, 97, 98 (Udkast til Viborg Domkirke), 1905, 16 og 23 (Den frie Udst. i Kbh., derefter Stockholm og Kristiania) (alle 7 arrangeret af Kunstfor.), 26 (retr., Den frie Udst.), 26 (Hirschsprungs Saml., Forarb. til Viborg), 30 (s. m. Karl Isakson, Johs. Larsen, Arne Lofthus og Karl Schou), 35 og Marts 41 (efterladte Arbejder), 51 (Raadhussalen i Viborg, Originaltegn.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1879; Bronzemed., Paris, 1889 ; Aarsmed. 1 ° 1892 ; Sølvmed., Paris, 1900; Akad. i Diisseldorfs store Guldmed. 1909 ; Medl. af Akad., Stockholm, 1915 ; Thorvaldsens Med. 1923 ; Grand prix, Paris, 1925; Fortjenstmed. i Guld 1926; Æresborger i Viborg 1926; Æresmedl. af Akad. i Helsingfors 1926; Tessins Med. i Guld (af det svenske Akad.) 1928. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904, af Akad.raadet 1906-31, af Skoleraadet fra 1908; Prof. i Dekorationskunst ved Akad. 1909-21; Direktør for Akad. 1920-23.

Arbejder. 1. Malerier. 2. Keramiske Arbejder. 3. Viborg Domkirkes Dekoration, Arbejdets Forhistorie. 4. Viborg Domkirkes endelige Udsmykning. 5. Senere Arbejder i Viborg Domkirke. 6. Andre kirkelige Arbejder. 7. Andre dekorative Arbejder. 8. Bogkunst. 9. Skulptur. 10. litterære Arbejder.

1. Malerier (indtil 1894 jfr. den af S. udarbejdede illustrerede Fort. i Skovgaard Mus., Viborg): Landskaber ved Knabstrup (1877-78); Landskabsstudie. Sommeraften. Studie fra Lolland (1877, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); September Eftermiddag paa en Eng. Bygevejr (Sødrings Pr. 1879); Faareklipning paa Lolland (1879; Gentagelse udf. i Paris 1881, Hirschsprungs Saml.); Den skæve Pil bag Dortheaslyst (1879); Bag Æblehaven, Dortheaslyst (1880) ; Landskaber i Halland (1880-82); To Søstre (Interiør) (188283); Børn bringer Mad til Skovarbejderen, Halland (1882?, Hirschsprungs Saml.); Mose i Halland (1882, Kunstmus, i Reykjavik); Ved Ports S. Giovanni i Rom (1883); Scene i et romersk Osteri (1883); Bjerge ved Civita d'Antino (1883, Kunstmus.); andre Arbejder fra Civita d'Antino og Sora, bl. a. Italiensk Landskab med Oliventræer (1883 el. 84, Hirschsprungs Saml.) og Ved Civita d'Antino, Høst (1883); Efteraarsdag ved Lirifloden (1884, Kunstmus.); Torvedag i Sora (1884, Ordrupgaard) ; Erechtheions Karyatidehal (1884) ; Det sydvestlige Hjørne af Parthenon (1884, Ordrupgaard); Udsigt over Karyatide hallen ved Erechtheion (1884, Ribe Mus.); Ruiner af Propylæerne ved Athens Akropolis (1884, Skovgaard Mus., Viborg); Pladsen uden for Albergo del Liri i Sora (1884, Aarhus Mus.); Høstscene uden for Civita d'Antino (1884) ; Foraarseftermiddag uden for Frederiksberg (1885); Lirifloden ved Sora, Piger henter Vand (1886); Trappen op til Civita d'Antino (1886); Ferrantes Have, Civita d'Antino (1886, Ordrupgaard) ; En Dreng med sine Faar paa Vejen ved Civita d'Antino (1886, Kunstmus.); Havet ved Posilippo (1886, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Kunstnerens Hustru (ufuldført) (Rom 1887, Kunstmus.); Engelen rører Vandet i Betesda Dam (1887-88, Nasjonalgall., Oslo); Hjemkomsten fra Jagten, Civita d'Antino (1886-88); Aalandskab med Træer paa en Bakke (1888, Kunstmus.); Moder, der giver sit Barn Die (1890, Kunstmus.); Fire Birketræer i Halland (1890, Hirschsprungs Saml.); Torperhuse under en Klippe i Halland (1890, Randers Mus.); Peninna spotter Hannah (1890-91, Skovgaard Mus., Viborg); Paradismuren (Vandfarve, 1891, Kunstmus.); Uden for Dagsås Kirke i Halland (Aarsmed. 1 ° 1892) ; September Formiddag ved en Aa i Halland (1892, Aarhus Mus.); Aftensol over Sejerøbugten (1892); Kristus i de Dødes Rige (189194, Kunstmus.); Marked i Sora (1893, Kunstmus.); I Dagligstuen (1893, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Kunstnerens Søn Peter (1894 og 95, Kunstmus.); Dagsås Kirke (189597); I Barnekammeret (1897); Tisvilde Strand. Graavejr (1897, Kunstmus.); Eline lærer at læse (1898) ; Sommerformiddag i Halland (1900; Ordrupgaard) ; Eline skal ud (1900-O1) ; En rolig Time (1902, Ordrupgaard) ; Capella di San Nicola. Girgenti (1904, Randers Mus.); Marie faar Mad (1906, Kunstmus.); Slangen i Paradis (1908 ) ; Den gode Hyrde (1909) ; Eva og Slangen (Forarbejde) (1909, Aarhus Mus.); Jesus som 12-aarig i Templet (1909); Adam og Eva (1909) ; Landskab. Halland (1909) ; Hvile i Engen (1909, Kunstmus.); Kongesønnens Bryllup (1911) ; Aftenfred (1911, Fyns Stiftsmus.); Slangen sagde til Kvinden (1911, Nationalmus. i Stockholm, dep. i Ystads Kunstmus.); Jesus i Synagogen (1914) ; Udenfor et Teglværk ved Hejls (1915, Fyns Stiftsmus.); Den barmhjertige Samaritan (1917, Kunstmus.); Den gode Hyrde (Karton) (1925, Kunstmus.). Hertil kommer et stort Antal Billeder med Folkevisemotiver, de tidligste fra c. 1895 (Jomfru i Fugleham, Kasein paa Mur, Kunstmus.).

2. Keramiske Arbejder i brændt og glaseret Ler 1885-89, de fleste udført hos J. Wallmann i Utterslev: Fad med 2 Katte (1885), Fad med Løve i blaa Ramme (1885), Fad med Fisk og Vandplanter (1885), Halvkugleformet Laagkrukke dek. med Sneglehuse, Bæger med gennembrudt Fod dek. med Bjørne (1888) og Lille Fad dek. med 2 Snegle paa blaa Grund (1888) (alle 6 Kunstindustrimus.); Fad med Fabeldyr, der sutter paa sin Taa (1885, dekorativ Omramning af Th. Bindesbøll); Krukke dek. med Frise af Dyrene, der forlader Arken (1886, Kunstmus.); stort Fad dek. med S. Michaels Kamp med Dragen (1888) og stort Fad med delvis plastisk udformet Dekoration af Eva med Slangen (1888) og lignende større Fad (1889) (alle 3 Kunstindustrimus.) ; Fad dek. med Vandmænd og Blæksprutte (1888, Skovgaard Mus., Viborg); Skaal dek. med Vildgæs og Maage (1889 ) og Lille Kumme dek. med Gedekid paa blaa Bund (1889) (begge Kunstindustrimus. ).

3. Viborg Domkirkes Dekoration. Arbejdets borhistorie (1890-1900): 1874-75 smykkedes den ny opførte Kirke med en Dekoration af Hovedskibets Loft samt en rent midlertidig Udmaling af Apsidehalvkuplen og Korshvælvingens Kuppel, alt udført af F. C. Lund 187475 efter Udkast af H. B. Storck. J. S. deltog som Malersvend i dette Arbejde og sluttede dengang et ret nært Bekendtskab med Stiftsprovst, senere Biskop J. Swane. Arkitekt Storek saavel som Swane nærede et stadigt Ønske om at se Kirken helt dekoreret, og Storck skal have udarbejdet Udkast til Udsmykningen af et enkelt Vægparti med Figurer af S. 1890 opholdt Aug. Jerndorff sig i Viborg for at male Swanes Portræt, og denne spurgte da Jerndorff, om han vilde paatage sig Arbejdet. Denne henviste imidlertid til S., og Maj 1891 gik Sagen fra Swane til Kultusmmisteriet. Den 22. Juni 1895 forespurgte dette S., om han vilde paatage sig, i Sammad med Storck, at udarbejde en Skitse til en samlet Dekoration af Kirken. S. paatog sig Opgaven, og Jan. 1896 gik han i Gang med de endelige Tegninger (med Hjælp af N. Larsen Stevns). Juni 1897 indsendtes Udkast og i Juli Overslag (c. 97.000 Kr.). Paa Finansloven 1899-1900 optoges endelig en Bevilling paa 3000 Kr. til Prøvearbejde i Domkirken. S. begyndte disse Arbejder i Maj 1899, uden endnu at have taget Bestemmelse om, hvorvidt Billederne burde udføres i Kaseinfarver, Terpentinlakfarver eller Freskoteknik. Resultatet af Forsøgene blev, at S. valgte Freskometoden. Paa Finansloven 1900-01 bevilgedes 7000 Kr. til yderligere Forsøg, der medførte ret væsentlige Ændringer i hans Planer; S. ønskede saaledes at forlænge sine Billeder i Kirkens Tværskib ned efter over 4 Granitskifter, ligesom han ønskede, at der indsattes ornamentale Glasmalerier i Korrundingens 2 Vinduer. I Henhold hertil indsendtes et nyt Overslag over Udgifterne, og der bevilgedes ham paa Finansloven 1901-02 18.000 Kr. af en samlet 5-aarig Bevilling paa 120.000 Kr. Kort forud var S. med N. Larsen Stevns, Johan Mielche og Rud. Petersen, der alle havde deltaget i Prøvearbejderne 1900, rejst til Italien for yderligere at forberede sig til Gennemførelsen af det endelige Arbejde.

4. Viborg Domkirkes endelige Udsmykning 1901-06: Efter Forarbejder om Vinteren begyndtes Arbejdet i Kirken Juni 1901. 1. Aug. stod Hvælvingen i søndre Tværskib færdig, og inden Sept. fuldførtes det store Billede med Parablen om Gæstebudet (1913 overført til Kunstmus.); Vinteren 1901-02 Forarbejder og Kartoner til Dekorationen af Midthvælvingen, Hvælvingen i nordre Tværskib samt til østre Væg i samme Skib, hvor Nadverens Indstiftelse og Kristus i Getsemane Have skulde fremstilles. Arbejdet begyndte i Maj og var fuldført ved Udgangen af September; fra Midten af Maj 1903 til ind i Oktober udførtes bl. a. Prøvedekorationer, og Midthvælvingen ommaledes. Derefter nordre Tværskibs Dekoration med Indtoget i Jerusalem og samtidig Dekorationen af Skibets Hvælving samt endelig Nordvæggen; Vinteren 1903-04 forberedtes Hovedparten af Sideskibenes Dekoration og efter en kort Italienrejse s. m. Larsen Stevns begyndtes Arbejdet i Kirken i Maj og sluttede med Udgangen af Sept. Omler. 8. Sept. var Korsarmene og Hvælvingerne fuldført, i Sept. arbejdedes der i Sideskibene og med Prøvemalinger i Triforierne; 1905 begyndtes Arbejdet i Kirken først ret sent i Maj, med Kor og Apside. I Koret maledes saaledes Himmelfarten, Opstandelsen, Kvinderne ved Graven og Kristus, der med de frelste drager ind i Paradis. Yderligere dekoreredes en Del af Felterne over Triforierne, og Arbejdet med Sideskibenes Billeder fortsattes; fra tidligt i Maj 1906 arbejdedes der saa at sige overalt i Kirken med Freskernes Fuldendelse. Samtidig kom de 3 farvede Glasvinduer i Korrundingen, og endelig gennemførtes en meget lang Række Rettelser ved de tidligere udførte Billeder. Da S. og hans Medhjælpere forlod Viborg 4. Okt., var Arbejdet tilendebragt, og endda havde S. naaet at udføre en Karton til et Glasmaleri til Kirkens Vestvindue (Orgelvinduet). Dets Udførelse og Opsætning (Aug. 1907) betaltes med en Del af de 22.000 Kr., som S. havde indspiret paa den oprindelige Bevilling paa 120.000 Kr.

Ved det store Arbejde havde S. en Række Medhjælpere, først og fremmest Niels Larsen Stevns, der allerede deltog i Udarbejdelsen af de oprindelige til Ministeriet indsendte Skitser fra 1896-97. Hans Indsats er meget betydningsfuld, og adskillige af de karakterfuldeste Partier inden for den hele Dekoration skyldes hans Haand. Johan Mielche begyndte med Deltagelse i Prøvemalingerne 1900, ligesaa Rud. Petersen, medens Arne Lofthus første Gang kom til Viborg 1901 og derefter deltog i hele Dekorationsarbejdet. Viggo Madsen deltog i Udsmykningen fra 1902 indtil Afslutningen. Følgende Kunstnere har i kortere Tid arbejdet for S. i Viborg: Ludvig Find, Herman Vedel, Johs. Kragh, Sv. Bird, Sigurd Olrik, Valdemar Jørgensen, Johs. Hohlenberg, Knud Petersen og Karl Schou. Th. Bindesbøll bistod S. under hele Arbejdet. Hans Raad blev stadig indhentet, naar S. selv var i Tvivl om en Virkning. Han har s. m. S. tegnet Korets 3 ornamentale Glasmosaikvinduer, de fleste Ornamenter i Sideskibenes Hvælv og konstrueret Tronstolene i Korshvælvet. Udformningen af Paradisportene i Korets Billede af Kristus med de frelste skyldes ham.

5. Senere Arbejder i Viborg Domkirke. Da Viborg i 1906 fik sit Elektricitetsværk, udarbejdede S., Th. Bindesbøll og Ulrik Plesner Planer til en ny Belysning. S. modellerede en Engel, der bar nedhængende Lamper i Kæder. Disse Figurer støbtes i 1911 og anbragtes s. A. paa deres Pladser. Af en tidligere modelleret Engel, der bærer en Ring med Lamper, støbtes samtidig 2, der fik Plads paa hver Side af Højaltret. Da F. C. Lunds Dekorationer i Hovedskibets Loft ikke syntes at stemme med S.s Udsmykning, bevilgedes paa Finansloven 1911-12 40.000 Kr. til en Dekoration af S. efter en i 1909 i Kunstforeningen udstillet Skitse. S. forberedte Dekorationen 1911, og 1912 tog han fat i Kirken med Larsen Stevns, Viggo Madsen, sin Søn Johan Thomas S. og Astrid Noack som Hjælpere. S. naaede næsten at gennemmale Loftet i Løbet af det første Aar. I 1913 lod han Viggo Madsen gaa Loftbillederne igennem endnu en Gang, idet han ønskede dem lysnede noget i Farvevirkningen. Da Billedet med den store Nadver var i Færd med at ødelægges af Salpeter fra Muren, lod han, efter Samraad med Ministeriet, Fresken nedtage ved tilkaldte italienske Arbejdere og overføre til Kunstmus. Væggen blev derefter, som alle de øvrige forud var det, overstrøget med Asfalt. Paa ny Puds malte S. og Larsen Stevns derefter i 1913 et nyt Billede efter Kalker af det tidligere. S. selv udførte Hovedparten af Arbejdet.

Kartoner og Studietegninger til Viborgfreskerne i Hirschsprungs Saml., sst. en Skitsebog (220 S.) med Modelstudier m. m. En værdifuld Saml. Studietegninger til samme Arbejde i Skovgaard Mus., Viborg. En Skitsebog, hvori findes enkelte Forarbejder til Viborg, i Kbst.saml.; Salome. Brudstykke af Freske fra Viborg Domkirke overført paa Lærred (Kunstmus.); malede Forarbejder: Adam giver Dyrene Navne (1898, Kasein paa Mur, Kunstmus.); 3 Studier af Hoveder (Fresko, Hirschsprungs Saml.); tegn. Forarb. til Loftet (191112; Gammel Kloster, Kbh.).

6. Andre kirkelige Arbejder: Den gode Hyrde (1893, Altertavle i V. Hæsinge Kirke, (Gentagelser i Nasjonalgall., Oslo og Prins Eugens Saml. 1895) samt sst. Antependium i Fløjl og Guldbrokade efter Udkast i Samarbejde med Th. Bindesbøll og Viggo Madsen); Altertavler i Tveje Merløse og S. Nikolaj, Svendborg (begge 1894 og i Samarbejde med H. B. Storck; Kopi af sidstnævnte 1895-96 i Kunstindustrimus.); Malerier af Mariæ Bebudelse (1894-96, ved Hovedindgangsdøren til Helligaandskirken) ; Malerier i Daabsindelukke i Olai Kirke, Helsingør (1899) ; Altertavler i Ubberup Valgmenighedskirke (Betlehemkirken) (Ramme efter Tegning af Th. Bindesbøll), Holstebro Frimenighedskirke (1907), Gørlev Valgmenighedskirke (1909), Skagen Kirke (1910), Herning Kirke (1915), Hvirring Kirke (1919) samt i De døvstummes Kirke, Falkonergaardsvej, Kbh. (1929); Freskodekoration i Apostelkirken, Kbh. (Opstandelsen, 1912) og i Taarnby Kirke (1931-33, efter S.s Død fuldført af J. T. Skovgaard og Hjalte Skovgaard); Dronning Dagmar (Freske i S. Bendts Kirke, Ringsted) (1919, hertil 2 Kartoner i Skovgaard Mus., Viborg). Glasmalerier i Esaj askirken, Kbh. (1914), Valgmenighedskirke (Korskirken), Vallekilde (1918-19) og Kingoskirken, Odense (1924). Mosaikarbejder: 4 Tympana til Immanuelskirken, Kbh. (1899, udført i Italien efter S.s Kartoner); Apsidedekoration i Lunds Domkirke 1921-27: I 1919 ( P ) fik Arkitekt Gustav Holmdahl den Tanke, at Apsiden i Lunds Domkirke burde dekoreres af S. og virkede s. m. sin Broder, daværende Docent ved Universitetet i Lund, Otto H. for Planen, og der skabtes Interesse om Sagen med Støtte fra indflydelsesrige Kredse inden for Sveriges Kirke (N. Soderblom). Ved et Raadsmøde i Kirken 2. Juni 1920 vedtoges det at rette en Henvendelse til S. Denne tænkte sig ligesom Domkirkeraadet Dekorationen udført som Freske og sendte i Okt. 1921 3 Skitser til Lund. De følgende 2 Aar arbejdede han stadig med Opgaven og blev herunder klar over, at Materialet burde være Mosaik. I Sommeren 1924 foretoges de første Prøvemalinger i Kirken. Hele Dekorationen maltes derefter paa Mur i Apsiden og blev, før Mosaikarbejdet kunde begyndes, atter nedtrukket (Aftrækkene i Malmø Mus.). Ved en Festgudstjeneste 18. Dec. 1927 indviedes det fuldførte Arbejde (Forarbejder i Kunstmus., Hirschsprungs Saml., Skovgaard Mus. i Viborg og Arkiv for dekorativ Kunst, Lund). (S. maatte her som i Viborg i høj Grad støtte sig til en Række Medhjælpere. Disse var Agnete Varming, Elof Risebye, Svenskeren Hugo Gehlin, J. Th. Skovgaard, Svend Jespersen samt de 2 italienske Haandværkere Luigi og Angelo Dean) ; Udkast til Mosaik i Ribe Domkirkes Apside (malede Skitser 1929; Skitse udført i Mosaik af Agnete Varming 1932 i Skovgaard Mus., Viborg).

7. Andre dekorative Arbejder: Aktæons Død, Ariadne, Theseus og Minotaurus og Adonis' Død. 3 sammenhørende Mosaikker (Kunstindustrimus., første Skitser 1925-26, Karton til Adonis' Død (1926-27), til Aktæons Død samt til Theseus og Minotaurus (begge 1927) (alle 3 Kolding Mus.); udført i Mosaik af Agnete Varming, dog med Undtagelse af Minotaurusfiguren, der er lagt af Aksel Rode); Dekoration af Forhallen i Hirschsprungs Saml. (Fresko 1910; Studie hertil, Kunstens Genius, i Olie (1916) i Kunstmus., i Akvarel i Nationalmus. i Stockholm, i Kul i Skovgaard Mus. i Viborg); Eva og Slangen (Karton 1912, udf. i Mosaik af Agnete Varming 1921-22, Kunstindustrimus.); Stukloft samt Oliemalerier med Paradisbilleder i Havesalen paa Havreholm (1915-18 ) ; Udsmykning af Bryllupssalen, Kbh.s Raadhus, Fresko (Arbejdet bestilt af Kbh.s Kommune paa S.s 70-Aarsdag. Paabegyndt 1929. Folkevisemotiver og Stjernebilleder. Ikke helt fuldført ved S.s Død. Medarbejdere: Elof Risebye, J. Th. Skovgaard, Viggo Madsen og Hans Hempel samt Kaare Klint). Arbejder for Gobelinvæv: En Falk (1911, vævet i 2 Ekspl. af Kristiane Konstantin-Hansen); Kat og Sommerfugl (2 Ekspl. 1913 ( P ) og 1919 ; det sidste udført af Georgia Skovgaard (senere g. Jensen”; ; Ulver og Vænelil (1914, udf. af Kristine Johannesen, Bergen; Kunstindustrimus.); Fugle og Græskar (1916, udf. af Georgia Skovgaard (senere g. Jensen)); Gobelinvævninger til Dronningens Sal, Chr.borg (1920-26; 6 Kompositioner med Folkevisemotiver. Kartoner hertil i Studenterforeningens Festsal (Jomfru i Fugleham; Thorvaldsens Med. 1923) ; Vævningerne udf. af Johanne Bindesbøll, Kristiane Konstantin-Hansen, Georgia Skovgaard (g. Jensen) m, fl.); Gobelin til Bryllupssalen, Kbh.s Raadhus (1929-33, udf. af Louise Harboe, Thordia Eilertsen og Bodil Lange).

8. Bogkunst. Illustrationer: Fr. Lange Grundtvig: Brevduen. Et Ugeblad 1868-69. (III. af Joakim S. (som 12-aarig), Niels Lindberg og Niels Skovgaard); S. Bugge: Aaret rundt (1883, s. m. Viggo Pedersen og Carl Thomsen); N. F. S. Grundtvig: Den signede Dag. Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forf., Hft. 3 udg. 1886 af Foreningen Fremtiden (I, 1889); nye Udg. udg. af Fagskolen for Boghaandværk (1911, med Rammer tegnet af Th. Bindesbøll) (Originaltegninger i Skovgaard Mus. i Viborg) og af For. Fremtiden m. Efterskrift af Karl Madsen (1926); Holger Drachmann: Troldtøj (1889-90, s. m. Th. Bindesbøll og Aug. Jerndorff) (Originaltegninger tilh. Nasjonalgall., Oslo); Danske Folkeviser med gamle Melodier. Ved Thomas Laub og Axel Olrik (1903, s. m. Th. Bindesbøll) ; Joakim Skovgaards, Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie. Udg. af Forening for Boghaandværk (1915) $ Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde. Udg. af Foreningen Fremtiden. 2. Saml. (1918, bl. a. s. m. Niels Skovgaard) ; Svend Dahl og Axel Linvald: Sønderjylland (1919); Udvalgte sønderjyske Folkesagn. Ved F. Ohrt (1919, s. m. Niels Skovgaard) ; Bibelske Billeder af Joakim Skovgaard med Tekat af Holger Begtrup. Udg. af Aage Marcus (1923-25; ny Udg. uden Tekat 1950); N. F. S. Grundtvig: Digte. Udg. ved Carl S. Petersen af Foreningen Fremtiden (1933); N. F. S. Grundtvig: Salmer og Digte med Indledn. af N. Larsen Stevns (1933 ; Hagenips Forlag). Titelblade og Omslag m. m. til: Sig. Muller: Tre Fortællinger (1874, a. m. P. C. Skovgaard) ; Th. Laub : Udvalg af Salmemelodier (1896); Paul Heyse: Det spøger (1897, Vignetter; Omslag s. m. Th. Bindesbøll); Axel Olrik og Th. Laub : Danske Folkeviser (Folkeudgave), I, 1899; II, 1904; Ernst Trier og Marie Abel: En Brevveksling ved Povl Hansen, 1915; desuden Omslag, Bladhoveder o. lign. til forskellige Tidsskrifter, Julehæfter og Aarbøger. Bogbind m. m.: Tegning til Bogbind for Petersen & Petersen (oftest i Samarbejde med Th. Bindesbøll) dels komponerede Shirtingsbind (bl. a. til Karl Madsen: Billedkunsten (1901-07), Morten Pontoppidan: Morten Luther (1902), F. Beckett: Verdenskunstens Historie (1911), A. E. Brehm : Dyrenes Liv (c. 1914)), dels Helbind (bl. a. til: En Ræffue Bog, udg. ved Niels Møller, I (1915) og Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie (1915)), foruden at han for samme Firma udførte Klistermarmorpapir til Halvbind og Forsatspapir. - Har desuden tegnet talrige Exlibris.

9. Skulptur: Den betydningsfuldeste Del af S.s Billedhuggerarbejder er udført i nært Samarbejde med Th. Bindesbøll. Dette indledtes 1888 med 3 Springvandsudkast til Højbroplads (Forskønnelses-Foreningens Konk.). Et af disse Udkast med en siddende Bjørn udførtes 1900-01 i Bronze og Cement til Gaarden i Kbh.s Raadhus (Originalmodel i Gips i Kunstmus.); Dragespringvandet, Raadhuspladsen, Kbh. (1. Udkast til Kummen udf. i Ler 1889, kort derefter Midtergruppen modelleret i Voks; Afstøbning i Tin i Privateje; malet Skitse (1889) tilh. Kunstmus., dep. i Kunstindustrimus.; Kumme med Drageunger i Bronze rejst 1904, betalt af Raadhusudst.s Overskud; Midtergruppen i Bronze rejst 1923) ; Frontonrelief til Hirschsprungs Saml. (1910-11, udf. af Kai Nielsen); Stukdekoration til Havesalen paa Havreholm (1915-18, Aarstiderne, Stjernetegn). Tegninger og Modeller til Mindeog Gravsten: Mindesten for Ernst Trier ved Vallekilde Højskole (1898); Sten paa Schouw-Skovgaardske Gravsted, Ass. Kgd. ; Johan Langes Familiegravsted, Fr.berg Kgd. ; Viggo Pedersens Familiegravsted, Hillerød Kgd. ; Grosserer Georg Bestles Gravsted, Vestre Kgd. ; Bogbinder Thorvald Petersens Gravsted, Hellerup Kgd. ; Mindesten for Ludvig Schrøder og Hustru i Skibelund Krat (1910) (Medhjælpere ved disse og andre Arbejders Hugning i Sten: N. Larsen Stevns, J. Th. Skovgaard og Jeno Meister). træskæringer til Bygning paa Vallekilde (s. m. N. Larsen Stevns), til Pulpitur m. m. i Immanuelskirken (s. m. Niels S., Larsen Stevns og Th. Bindesbøll). Medailler: Udstillingsmedaille for Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudst. 1888 (”Fredens Daad bære Frugt”); Medaille til Sjælland-Lolland-Falsterske Mejeriudstillinger; Sølvmedaille til Landsudst. i Aarhus 1909.

Foruden de nævnte Arbejder findes yderligere Malerier, Skitser, Kartoner, Tegn. m. m. i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Kunstindustrimus., Fr.borg, Skovgaard Mus. i Viborg samt i Mus. i Aabenraa, Aarhus, Kolding (Mus. og Koldinghus), Randers, Ribe, Rønne og Tønder; desuden i Nasjonalgall., Oslo, Rasmus Meyers Saml., Bergen, Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Malmø Mus., Kunstmus. i Reykjavik og Ateneum, Helsingfors.

10.. Litterære Arbejder: Om Billederne i Viborg Domkirke i Tidsskrift udg. af H. Begtrup, III, 1907, 199-214 (optrykt 1940; udg, af Selskabet Pro ecclesia i Samarb. med Skovgaard Mus., Viborg); Land og Folk. Red. af Andreas Bruun, 1, 1908, 97-99; 110-11, 122-23 (Under tropisk Himmel); Gads danske Mag., III, 1908-09, 1-8 (Nøler. over Th. Bindesbøll); Tilsk., 1908, 308-22 (Minder om Faderen); sst., 1909 I, 278-303 (Rejseskildring fra Java); Kunstbl., 1909-10, 265-69 (Minder om J, la Cour); Nogle Optegnelser om Frescoteknik i Farveteknik i løse Blade, udg. af A/S Sadolin og Holmblad, III, 1913, 1-8 (s. m. J. Th. Skovgaard); Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie, 1915 (s. m. Georg Saxild); Tilsk., 1916 I, 312-18 (om Larsen Stevns i Viborg); K. Aa., 1920, 2-44 (Recension af Faderens Udst.); Højskolebl., 1931, 796-99 (Minder om Moderen); Artes, 1933, 169-200 (Breve om Kunst; med engelsk Tekst 203-24).

Joakim Skovgaard begyndte sin kunstneriske Virksomhed i naturlig Afhængighed af Faderen, der, især efter Moderens Død, med stadig Omhu tog sig af Sønnernes kunstneriske Opdragelse. Ved Faderens Død sluttede han sig ret nært til J. la Cour. Hans Billeder fra disse Aar er præget af et grundigt Naturstudium, men røber ingen særlig selvstændig Opfattelse af Motiverne. Det Røre, der efter 70'ernes Midte stod omler. dansk Malerkunst contra fransk, gik ikke sporløst hen over S. Han beundrede Lorenz Frølich, der bosatte sig i Kbh. 1876, og fik ogsaa gennem Akademikammerater og jævnaldrende Malervenner som Nordmanden Chr. Skredsvig, Karl Madsen og Ludvig Kabell Impulser til Kritik af det kunstneriske Program, som la Cour m. fl. ældre Kunstnere vilde fastholde. Gennem Chr. Skredsvigs Eksempel og, som S. senere har udtalt, under Indtryk af Krøyers Arbejder paa Charl. 1879 og 80 rejste han i Slutningen af 1880 til Paris, hvor han begyndte at arbejde paa Bormats Skole. Dette følte han selv som et Brud med den nationale Tradition. Alligevel lader Spor af Opholdet sig kun paavise i ganske faa Arbejder. Af langt større Betydning blev S.s lange Ophold i Italien og Rejsen til Grækenland (Okt. 1882-Nov. 1884). Paa denne Rejse traadte S. i nært Venskabsforhold til Kr. Zahrtmann og Th. Philipsen, og gennem dem som gennem Philipsens belgiske Malerven, den impressionistpaavirkede Remy Cogghe, førtes han ind i et Arbejde med de koloristiske og maleriske Fænomener, for hvilket han efter sit Talents Art var svagest udrustet. Det første helt overbevisende Resultat af disse Bestræbelser naaede han i det lille overlegent komponerede og overraskende energisk gennemførte Ved Civita d'Antino. Høst (1883). Voldsomme og for hans hele Udvikling bestemmende Indtryk modtog han under det efterfølgende Ophold i Grækenland af antik Arkitektur og Skulptur. Den Ærbødighed for antik Kunst, der var et Resultat af hans kunstneriske Opdragelse gennem Faderen, fik her ny Næring. Gennem malede Arkitekturstudier og et stort Antal tegnede Arbejder efter græsk Skulptur fra Tiden indtil Fidias samt gennem ypperlige Kopier efter Varemaleri tilegnede han sig en dybtgaaende Viden om de grundlæggende Principper inden for tidligt antikt Formsprog.

Efter Grækenlandsopholdet søgte han i nogen Grad at give sine malede Arbejder større Bredde i Behandlingen, vel især i Værker, hvor det fortællende Indhold gjorde sig stærkere gældende. Typisk er her hans Høstscene uden for Civita d'Antino (1884), hvor Kompositionen lader de unge, kornbærende Piger, som angribes af nogle lystige Karle, fremtræde næsten friseagtigt imod Landskabets Baggrund. Her kan man med Rette se et Forsøg paa at forene moderne Motivbehandling med Træk, der er karakteristiske for tidliggræsk Formgivning.

Trangen til at gøre sin Stil bredt fortællende og saa storladen som muligt viste S. dog med endnu større Tydelighed, da han ret kort efter sin Hjemkomst begyndte Arbejdet med en Række Illustrationer til Grundtvigs Digt: Den signede Dag. S. skabte med disse mesterlige Tegninger en digterisk betonet Landskabskunst, fri for sentimental Romantik og stærkt og ganske bevidst knyttet til Grundtvigs Syn og Forkyndelse. Underligt nok dyrkede S. Side om Side med saadanne Arbejder et rent naturalistisk, oftest lidt kedeligt, til Tider næsten smaaligt Landskabsmaleri.

Efter sin Hjemkomst blev S. en ivrig Deltager i det keramiske Arbejde, som var sat i Gang i Utterslev af Andreas Clemmensen og Th. Bindesbøll. Her søgte han første Gang frem til en stor Stil gennem en Betoning af det dekorative. Snart efter malede han sit første store bibelske Billede Engelen, der rører Vandet i Bethesda Dam (1887-88, Nasjonalgall., Oslo) og genoptog efter sin Hjemkomst 1887 det keramiske Arbejde med saa betydelige Værker som det store Fad med S. Michaels Kamp med Dragen og Fadet med Eva og Slangen (begge i Kunstindustrimus.). I disse søgte han en Frigørelse fra Tidens bogstavelige Naturalisme, idet han dog vedblivende byggede paa et dybtgaaende Studium af den levende Natur. For S.s Bestræbelser i denne Retning kom hans hyppige Samarbejden med Th. Bindesbøll utvivlsomt til at spille en meget betydningsfuld Rolle. Bindesbølls djærve Uforfærdethed har afgjort haft stor Indflydelse paa den meget energiske Stil, der er typisk for S.s Andel i deres fælles Skulpturarbelder (Bjørnebrønden i Raadhusgaarden, Originalmodellen til Tyren og Dragen).

Gennem Ernst Trier paa Vallekilde førtes S. i disse Aar ind i et stærkt aktivt grundtvigiansk Milieu (S. deltog i Oprettelsen af Kbh.s Valgmenighed af 1890), og her formedes paa mange Maader den aandelige Baggrund for hane Kunstnervirksomhed. Med Kristus, der modtager Røveren i Paradis, udf. som Altertavle til Kirken paa Manø (1890, nu i Hirschsprungs Saml.), indledes S.s egentlige kirkelige Maleri. Hans Hovedværk fra denne Periode er dog det kolossale Kristus i de Dødes Rige (1891-94, Kunstmus.), der fremkaldte en skarp Kritik fra Julius Lange, som ikke fandt det naturalistisk nok. Trods Svagheder i Farvevirkningen er det et Værk med stor Helhed i Stemningen. Betegnende for hans Indstilling er det, at han til Udgangspunkt tog en Strofe af Grundtvigs Digt ”I Kvæld blev der banket paa Helvedets Port”. Hans Billeder med Motiver fra Hjemmelivet (Moder, der giver sit Barn Die (1890, Kunstmus.); Eline skal ud (1900-01) ; En rolig Time (1902 ) ; Marie faar Mad (1906, Kunstmus.)) viser en vis Afhængighed af Constantin Hansen, hvis store Stilfølelse S. har fremhævet i et Foredrag først i 90'erne. Ogsaa Folkevisemotiverne optog S. i disse Aar; det tidligste af denne Art er fra 1395.

For Udformningen af S.s dekorativt betonede Stil har, foruden de føromtalte Indtryk fra tidlig græsk Kunst, hans Studier af oldkristelige Arbejder (S. Pudenziana-Mosaikken) og af det 15. Aarh.s italienske Maleri spillet en afgørende Rolle, medens Indflydelse fra den samtidige og lidt yngre Symbolisme næppe har været af Betydning.

De nævnte Værker med religiøse Motiver viste, at S. imellem sine samtidige var den eneste, der ejede Forudsætninger for at løse den store Opgave med Udsmykningen af Viborg Domkirke. Hans Førsteudkast til Dekorationen (udsi. 1898, Kbst.saml.) gør det tydeligt, at Opgavens Art, maaske i Forbindelse med Drøftelsen af dens Løsning med Kirkens Arkitekt H. B. Storck, tvang ham i Retning af en bestemt, noget romanskpræget Stil. Under selve Arbejdet og under Indtryk af den Studierejse, han 1900 foretog til Italien, gled de romanske Træk dog i Baggrunden, og hans Stil vandt dermed baade i Frihed og Rigdom. Ved Tilrettelægningen af Helhedsvirkningen tog han sit Udgangspunkt i Korshvælvingens Midterkuppel og de tilstødende Krydshvælvinger og Murflader, idet han ønskede at samle de stærkeste Virkninger af Farve i Rummets arkitektoniske Centralpunkt. Dekorationens Enkeltbilleder udgør tilsammen en Art Billedbibel i Monumentalformat. Paa Sideskibenes Murfelter og i Felterne over Hovedskibets Triforier er Fremstillinger fra den gamle Pagt; i Tværskibene fra det ny Testamente og ligeledes paa Korets 2 Sidevægge, hvor Opstandelsen og Himmelfarten er fremstillet. Murens Fladevirkning er overalt strengt fastholdt, og Fortællingen er næsten altid meget enkel og meget tydelig. S.s Religiøsitet har paa fintet Sted ført ham ud i det sentimentale. Han udtrykker sig helst med faa Midler og lægger stadig Hovedvægten paa den samlede Virkning af Linier og Flader. S.s Kompositioner kan lejlighedsvis eje en mærkelig Styrke og Inderlighed i Følelsen. Fremhæves kan saaledes Fremstillingen af Abraham og Isak paa Moris Bjerg, der er et helt egenhændigt Arb. Skønt Impulser fra oldkristelig Kunst og maaske især fra italiensk Ungrenæssance tydelig har gjort sig gældende ved Udformningen af S.s Stil, virker denne meget personlig. Hans Figurer har oftest en lidt tung og stortskaaren Karakter, der til Tider kan virke unuanceret.

Til de bedste hører Paradisfremstillingernes nøgne Figurer, hvor man føler, hvad S.s dybtgaaende Studier af gammelgræsk Kunst har betydet for hans Opfattelse af Menneskelegemet. Dekorationens svageste Parti er utvivlsomt Apsidens store tronende Kristusfigur.

Viborgstilen kom i udpræget Grad til at sætte sit Stempel paa S.s Værker fra de følgende Aar. Dette gælder for flere af hans Staffelibilleder med religiøse Motiver, der kan være bygget direkte over Viborgarbejderne, og for hans Altertavler, hvis Kompositioner dog som Regel har en mere rumplastisk og malerisk Karakter. Ogsaa de Bogarbejder, han udførte i Samarbejde med Th. Bindesbøll eller alene, er præget af Bestræbelser, der falder i direkte Fortsættelse af Viborgarbejdets. Interessantest er her Illustrationerne til Danske Folkeviser, ved Thomas Laub og Axel Olrik (1903).

S.s landskabelige Arbejder fra Tiden efter 1900 er derimod overvejende naturalistisk betonet og lidet betydelige. Et længere Ophold paa Java (Dec. 1907-Foraaret 1908) bragte rogen egentlige nye Bestræbelser eller Impulser. Senere Efterklange fra Java-Opholdet er kommet til Udtryk i de store Paradisdekorationer til Havesalen paa Havreholm (1915-18). S. var allerede tidligt, i Grunden helt fra Drengeaarene stærkt interesseret i alle Billedkunstens og Kunsthaandværkets Omraader. Selv om han opgav at arbejde med Keramikken, vedblev han at beskæftige sig med skulpturelle Arbejder. Hans senere Værker af denne Art naar dog ikke i kunstnerisk Betydning op paa Siden af Bjørnespringvandet i Raadhusets Gaard.

S.s Interesse for Gobelinvæv, der næppe er uden Forbindelse med hans Besøg i Norge i 90'ernes senere Aar, resulterede i de store Folkevisetæpper til Chr.borg, der er mesterligt tegnede og komponerede, men ikke helt sikre i Farvevirkningerne. Det er overhovedet paa det koloristiske Omraade, at S. staar svagest. Hans Farve bliver let broget og kan være direkte ubehagelig.

Blandt S.s Monumentalarbejder indtager hans Glasmalerier en fremskudt Plads. Han har her opnaaet meget stærke og gribende Resultater ved at arbejde konsekvent med kraftige Linievirkninger og hele Farveflader. Efter de tidligere Arbejder i Mosaik til Immanuelskirken vendte S. i 1921 tilbage til Materialet med sin Evamosaik (Kunstindustrimus.), der blev mesterligt lagt af Agnete Varming. Takket være de Erfaringer, han og Agnete Varming her gjorde, kunde de i de senere udførte Mosaikker med antikke Motiver (Kunstindustrimus.) naa frem til en langt mere nuanceret Brug af Stenmaterialet. I Mosaik kom S. til at udføre sin Alderdoms Kæmpeværk, Apsidedekorationen i Lund Domkirke - vel hans bedste Monumentalværk. Temaet har han hentet fra en Strofe af Grundtvig (Da Jorderigs Grundvolde bæve, af Himmelbasunen opkaldte, nyskabte fra Graven sig hæve, forklarede Herrens udvalgte) og første Gang behandlet i en Skitse fra 1906, derefter i Glas maleri til Vallekilde Kirke (1918-19) og en Altertavle til Hvirring (1919). S.s Omformning af Kompositionen til Brug i Lunds Apside viser hans Beherskelse af en stor Stil og hans dybe Forstaaelse af Sammenspillet mellem Arkitektur, Rumvirkning og Billedopbygning. Hvad der glippede for ham i Viborgs Apside er her fuldt ud lykkedes. Den oprejste Kristusfigur er paa een Gang stærk og mild og faer Ro og Fasthed paa Baggrund af den øvrige Kompositions brusende Virkning. Det store Værk virker enklere og mere samlet end Arbejderne i Viborg. S. begyndte Arbejdet med Udkastene til Lund Domkirke 1921, da han fyldte 65, og det endelige Værk indviedes en Maaned efter hans 71-Aarsdag. Hans kunstneriske Skaben i Tiden efter 1918-19 kan næsten tage sig ud som havde den til Aarsag en ny Spænding i hans Sind af lignende Styrke som den, hvoraf hans Værker fra 90'erne udsprang. Fra denne Periode er ogsaa hans største og betydeligste Illustrationsværk > Bibelske Billedere, hvor en Del af Tegningerne slutter sig til Viborgbillederne.

Ved sin Død arbejdede han endnu med Udsmykningen af Bryllupssalen i Kbh.s Raadhus og var samtidig stærkt optaget af Arbejdet med Forberedelse af en Apsidedekoration til Ribe Domkirke, en Plan, mod hvilken der dog rejste sig nogen Modstand.

S. staar som en Hovedskikkelse inden for den Kreds af Kunstnere, der omler. 1890 søgte bort fra Naturalisme og Realisme. Hans Reaktion over for Tidsaanden og dens kunstneriske Udtryksform tager sit Udgangspunkt i hans Møde med tidliggræsk Kunst i 1884 og hans senere Studier af italiensk, kirkelig Monumentalkunst, men har dog som Baggrund S.s naturlige og stærke Tilknytning til den hjemlige Tradition fra 40'erne med dens dybe Respekt for Klassicismen. Samtidig udfolder hans Kunst sig i nær og levende Forbindelse med Grundtvigianismen, hvis Sag han bevidst ønskede at tjene som Kunstner. A. R.

Breve og Papirer m. m. i Det kgl. Bibi., Hirschsprungs Saml. og Skovgaard Mus. i Viborg. - Karl Madsen i T. f. Kunstrod., 1887, 82-83; 1888, 147-48; Karl Madsen i. Ill. Tid., 1891-92, 621-28; Johannes Vedel i Højskolebl., 1894, 941-48 (jfr. Chr. C. Korgaard sst.); Karl Madsen i Tilak., 1895, 312-18; V. Koch i Arch., I, 1898-99, B1-69; A. Clemmensen 1 T. f. Kunstrod., 1899, 118-21; Knud Søeborg i Kunst, III, 1901; Arch., 1901-02, Afd. A., 73-78 (Fontæne ved Raadhuset); Georg Sexild i Tilsk., 1908, 941-85; V. Wanscher i Dansk T., 1908, 291-99; Joh. Mielche i Gads danske Mag., I, 1908-07, 21-29; Joakim Skovgaard. Om Billederne i Viborg Domkirke i Tidsskrift udg. af H. Begtrup, III, 1907, 199-214 (optrykt 1940, udg. af Selskabet Pro ecclesia i Samarb. m. Skovgaard Mus. i Viborg); Friedrich Deneken i Z. f. bild. Kunst, N. F. XIX, 1907-08, 145-b4; Joakim Skovgaard i Land og Folk. Red. af Andreas Bruun, I, 1908, 97-99, 110-11, 122-23 (Under tropisk Himmel); K. Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1908, 1699-1718; E. Goldschmidt i Ord och bild, 1909, 83-99; Karl Madsen og M. Mackeprang: Viborg Domkirke, 1909; K. G. Brøndsted i Vor Fremtid, IV, 1910, 8-18; Johs. Kragh i Gads danske Mag., 1908-09, 421-25 og 1910-11, 421-28; V. Jastrau: Joakim Skovgaard, 1911 (Smaa Kunstbøger Nr. 3); N. Liitzhøft i Dansk Aand, I, 1912, 229-34; Kristoffer Sinding-Larsen i Kunst og kultur, III,1912-13, 234-50; John Kruse i Konst och konstnårer, IV, 1913, 13-17; V. Wanscher i Die Kunst, XIV, 1913 181-90; K. Aa., 1914, 155-58 (Den store Nadver); Johs. Hohlenberg i Dyrevennen, 1914, 184-94; Georg Saxild og Joakim Skovgaard: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie, 1915; Bibelske Billeder af Joakim Skovgaard. Med Indledning af Sigurd Miiller, 1918; L. Swane i Tilak.: 1918 I, 359-79; Th. Oppermann: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke, 1918 (Folkelæsning Nr. 320); samme: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke, 1918; Th. Tomassen: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke, Tekst m. 58 Lysbilleder, 1917; Karl Madsen: P. C. Skovgaard og hane Sønner, 1918; Kristian Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis: Samlede Afhandlinger om nordisk Kunst, 1920, 99-124; E. Hannover i Exlibris Revuen, III, Juni 1920, 2528; Forskønnelsen, 1922, 45-47 (Dragebrønden); Aage Marcus i Den nye Litteratur, I, 1923-24, 129-34; N. Liitzhøft i Skønvirke, 1924, 62-80 og 1928, 188-70; Albert Dresdner i Kunst u. Kunstler, XXIV, 1925-26, 491-94; Charlotte Weigert sat., XXV, 1928-27, 317-18; Holger Begtrup i Højskolebi., 1928, 1497-1516; N. Lutzhøft i Saml., 7928, 191-98; P. Hertz i Ord och bild, 1928, 873-94; Carl V. Petersen i Nord. tidskrift., Ny Ser., 1928, 553-63; Forord af Karl Madsen til N. F. S. Grundtvig: Den signede Dag. Med Tegn. af Joakim Skovgaard, udg. af Fremtiden, 1928; N. Larsen Stevns i Dansk Udsyn, H. S. Hendriksen i Bogvennen, 1927, 1-42; Arne Lofthus i Kunst og Kultur, 1927, 29-40; L. Swane i Kunstbi., 1927, 73-79 (Ribe Domkirke); Karl Madsen i American-Scandinavian Review, XVI, Dec. 1928, 715-21; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Harald Andersson i Studier i konstvetenakap tillågnade Ewert Wrangel, 1928, 215-32; Georg Sexild i Fra Viborg Amt, 1929, 158-84; Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1929, 57281 (Int.); Karl Madsen i Artes, 1933, 157-84; Joakim Skovgaard sst., 189-200 (Breve om Kunst; med engelsk Tekst 203-24); V. Wanscher sst., 225-74; Holger Begtrup sst., 1933, 145-47; Elise Konstantin-Hansen sst., 747-51; Johs. Elbek i Bavnen, 1933, 241-48; L. Swane i Tilak., 1933 I, 273-83; Karl Madsen i K. Aa., 1933-34, 1-5; Carl V. Petersen i Nordene Kalender, 1934, 137-52; Peter Skovgaard i Saml., 1935, 145-51; Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Niels Petersen i Bogvennen, 1938, 23-84; J. Zibrandtsen i T. f. konetvetenskap, 1939, 99-110; Nila Gehlin sst. 111-130; Agnete Vareting i Artes, 1940, 207-18; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; A. Dornonville de la Cour i Danmark, 1941, 534-37; F. Lunn i Fra Holbæk Amt, 1943, 5-24; Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll,1943; Aksel Rode: Viela Skovgaard, 1943; Svend Rindholt: Joakim Skovgaards Paradisbilleder paa Havreholm, 1943; E. Risebye i Saml., 1943, 94-97; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Aksel Rode i Bogvennen, 1945, 209-38; samme i Danmark, 1948, 118-25; Joakim Skovgaards Breve til Biskop Jørgen Swane og Bispinde Magdalene Swane 1875-1910, udg. af Jørgen Swane og Peter Skovgaard, Viborg 1946; Johan Thomas Skovgaard i Min Far, 1948, 289-98; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; Aksel Rode i Danmarks Bhgr.kunst, 1950; Stadens Kunst, red. af Sig. Thorsen, 1950; L. Swane: Viela Larsen Stevns, 1951.

Dagbladene: Pol. 8. April 1891, 8. Maj 1892, 2.5. Marts 1894 (sign. Avant-garde & Co.), 9, og 27. April 1894 (alle E. Hannover); 20. Marta 1924 og 2. Nov. 1925 (begge V. Wanscher); 3. Nov. 1926 (Kronik af Karl Madsen); 18. Nov. 1928 (Kronik af V. Wanscher); Pol. Mag. 2. Okt. 1928, 3. April 1927 og 30. Marts 1930 (alle 3 K. Borchsenius); Pol. 10. Marts 1933 (V. Wanscher); Berl. Tid. 20. Aug. 1894 (Jul. Lange om Kristus i de Dødes Rige (optrykt i sammen Udvalgte Skrifter, I, 1900, 252-58); jfr. E. Hannover i Pol. 25. Aug. 1894 og Lange og Hannover i Pol. 31. Ang. 1894); 18. Nov. 1926 (Viggo Johansen, Th. Oppermann); 10. Marts 1933 (Th. Oppermann); 14. Marta 1933 (Samtale med N. Larsen Stevns); 10. Juli 1944 (Aksel Rode); Stockholms Dagbi. 11. Nov. 1923 (Hakon Hedemann-Gade); Svenska Dagbi. 2. Nov. 1923 (Kronik af Karl Asplund); Gøteborgs Handels- och Sjófartstidn. 7. Nov. 1923 (Aug. Brunlus); Sydsvensks Dagbi. Snållposten 10. Aug. 1924 (Kronik af Ewert Wrangel); København 18. Februar 7924 (Kronik af Erik Moltesen); Soc. Dem. 18. Nov. 1928 (Kronik af N Liitzhøft); 10. Marts 1933 (Pr. Wilmann); Dag. Nyh. 23. Sept. 1928 (Int.); 10. Marta 1933 (Johan Borup, Sig. Schultz).

Af Maleren Joakim Skovgaards Børn har følgende beskæftiget sig med Kunst og Kunsthaandværk:

Skovgaard, Peter, f. 1887, Ornitolog. F. 27. Juli 1887 i Kbh. Gift 1. Maj 1913 i Viborg med Else Cathrine Godskesen, f. 20. Aug. 1892 i Hillerød, D. af Adjunkt, senere Lektor Mads Christian G. og Johanne Cathrine Cecilie Tegner. Har en Tid virket som Sølvsmed (bl. a. Daabsskeer) og har tillige malet mindre Landskaber og enkelte Portrætter i Olie (Selvportræt 1910) samt tegnet en Række Exlibris. Har malet Altertavler til Glyngøre Kirke (Den gode Hyrde, Kopi efter Joakim Skovgaard) og til Vester-Tørslev Kirke (Opstandelsen 1923) samt skaaret Rammer til Altertavlerne i Kirkerne i Lindum og Tjele.

Skovgaard, Johan Thomas, f. 29. Aug. 1888 i Kbh., Maler (s. d.).

Skovgaard, Eline, f. 14. Maj 1891 i Kbh., Vævelærerinde, har udført Kludetæpper bl. a. efter egne Mønstre og har udstillet paa Kunstn. Eft. 1929-32.

Skovgaard, Georgia, f. 1893, Gobelinvæver. F. 11. Jan. 1893 i Kbh. Gift 3. Aug. 1928 i -Kbh. med Gaardejer Jens Jensen, f. 8. April 1895 i Rørbæk, Gislum Herred, S. af Husmand Søren J. (Boes) og Ane Sørine Frederikke Frederiksen.

Lærte Gobelinvævning hos Frkn. Johanne Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansen ved Arbejdet paa Gobelinsalen paa Fr.borg. Har efter Faderens Tegning udført Arbejder i Gobelinvæv bl. a. Fugle og Græskar (1916), Kat og Sommerfugl (1919) samt 6 Kompositioner med Folkevisemotiver til Dronningesalen paa Chr.borg (1920-26, s. m. Johanne Bindesbøll, Kristiane Konstantin-Hansen m. fl.). Hirschsprungs Legat 1926.

Skovgaard, Morten Christian, 1894-1914, Maler. F. 1. Juni 1894 i Kbh., d. 11. Aug. 1914 i Dyrnæs.

Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og opt. Okt. 1912 ; Elev til Foraaret 1914 bl. a. under P. Rostrup Bøyesen. Var Medhjælper hos Fadpren ved Freskomaleriet Den store Nadver i Viborg Domkirke 1913. Har tegnet og malet Studier af Dyr og Planter (bl. a. som Illustration til Jakob E. Lange: Vilde Planter (1913 og senere Udg.; jfr. Jacob E. Lange: Erindringer, 1938, 125 f.) samt tegnet og skaaret flere smaa Træsnit og Exlibris. Har tegnet et Portræt af Faderen (1914, skaaret i Træsnit af Johan Thomas Skovgaard). Sep.udst. Febr.Marts 1915 (bl. a. med Povl Jerndorff, Georg Jacobsen og Johan Thomas Skovgaard).

Skovgaard, Eskil, 1899-1914. F. 10. Marts 1899 i Kbh., d. 11. Aug. 1914 i Dyrnæs.

Har udført enkelte Træsnit. Red.

Skovgaard, Johan Thomas, f. 1888, Maler. F. 29. Aug. 1888 i Kbh. Forældre: Maler Joakim S. (s. d.) og 1. Hustru. Søskende, se Artiklen Joakim S. s Børn. Gift 3. Nov. 1918 i Dagsås, Halland, med Hanna Astrid Evi Laurell, f. 20. April 1898 paa Ostróó, Halland, D. af Godsejer Elof Samuel L. og Hanna Fredrika Hallberg..

Uddannelse: I Gartnerlære 1904-07; dimitt. fra Tekn. Sk. (H. Grønvold); opt. paa Akad. Jan. 1908, Elev til Jan. 1911; Medhjælper hos Niels Skovgaard 1911 (Høve Frimenighedskirke), hos Joakim Skovgaard 1912 (Viborg Domkirke), 1919 (Hvirring Kirke), 1924 og 27 (Lund Domkirke). Stipendier: Stoltenberg 1924. Rejser: 1908 Berlin (s. m. Joakim Skovgaard); 1911 Paris (s. m. Georg Jacobsen); Sommeren 1911 Norge (s. m. Niels Skovgaard) ; 1913-14 Java med Hjemrejse over Frankrig; 1916, 20, 35 Norge; 1922-23 Italien; 1924 Frankrig; 1926 Italien, Grækenland, Paris; 1927 Holland, Belgien, Frankrig, England; desuden flere Rejser til Sverige og Ophold øst. 1944-45. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909 ; Kunstn. Eft. 1909, 28, 29 ; Den frie Udst. 1917-21, 23-30, 32-33, 35-41, 43-44, 46-51; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Danskdekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1911, 14, 14 (Batavia), 15 (s. m. Georg Jacobsen m. fl.), 33, 35 (Kunstfor., Aalborg), 38, 41 (hos Duckert, s. m. P. C. Skovgaard).

Arbejder. Altertavler: Den gode Hyrde (1914, Bejsnap Kirke); Julenat (1918, Svogerslev Kirke); Kristus med Martha og Maria (1920, Mygind Kirke); Forklarelsen paa Bjerget (1924, Aalborg Hospitalskirke); Korsfæstelsen (udet. 1925, Blære Kirke); Opstandelsen (udsi. 1928, Egens Kirke); Himmelfarten (udet. 1930, Nørre Bjært Kirke); Ser til Linierne paa Marken (Durup Kirke); Korsfæstelsen (1933, Snejbj erg Kirke ) ; Sædemanden (1938, Butterup Kirke); Korsfæstelsen (1947, Tostrup Kirke); Opstandelsen (1949, Gerlev Kirke, Jylland); Korsfæstelsen (1950, Fiskbæk Kirke). Freskomalerier: Triumfvæg i Linnerup Kirke (1924); Søndre Korvæg (1927, Jelling Kirke); Apsis (1929, Ørding Kirke); 3 Hvælvinger i Taarnby Kirke (1934, efter Skitser af Joakim Skovgaard). Glasmalerier: Maria virgo og Johannes Evangelisten (1919, Vanløse Kirke); Mariæ Bebudelse (1925, Vojens Kirke); desuden i Kirkerne i Sønder Jernløse (1919), Messiaskirken i Hellerup (1927, 1940-49), Brøns (1930), Genner og Nørre Bjært (begge 1935), Udby, Stokkemarke (1938), Skensved (1939), Gershøj (1941), Kirke Helsinge (1942), Skamstrup (1943), Vedbæk (1946), Pjedsted (1947), Daastrup (1949), Ordrup (1949) og Kregme (1950) samt i Vejle Bank (1940). Mosaikker: Den barmhjertige Samaritan (1930, Amtssygehuset, Haderslev); Vildsvinejægeren (1931, Eksportslagteriet i Odense); Altergulv (Genner Kirke); Agnus Dei i Dagsås Kirke, Halland (1945). Desuden Altertæpper i Kirkerne i Vedsted, Nørre Bjært og S. Knud, Odense; Messehagel til Viborg Domkirke; Alterbord i Eg og Mahogni (Ørum Kirke ved Vejle).; Antependium (Elmelunde Kirke). Stenarbejder: Mindestene i Granit til Varnæs (1920, efter Tegning af Joakim Skovgaard), til Vedsted (Mindesten over de i første Verdenskrig faldne) (1921, efter Tegning af Niels Skovgaard) og Dybbøl (1922, efter egen Tegning); Døbefont (1925, graa Marmor, Frederikskirken); Bauta for Bisp Gunner ved Øm Kloster (1938) og Præsten K. Bjerre (ved Sorø Højskole); Brønd (1931, Sandsten, Odense Husmandsskole); Mindetavle for Kaj Munk (1950, Vedersø Kirke). Malerier: Fader i sit Atelier (1908 Fr.borg); Et Hjørne af Frederiksborg Slot (1917, Aabenraa Mus.); Dronning Dagmars Ankomst (1928, Prags Raadhus); desuden bl. a, javanske, italienske og nordsjællandske Landskaber samt Fuglebilleder. Arb. i Skovgaard Mus. i Viborg. - Har udført 3 botaniske Farveplancher til Zietken van de tabak in de vorstenlanden door Hj. Jensen (Leiden 1921.) samt illustreret B. Michelsen: Hjemme hos Kaj Munk (1946) og Kaj Munk: Naturens egne Drenge (1948).

Det falder naturligt, at en saa stærk Kunstnerpersonlighed som Joakim Skovgaard maatte faa den stærkeste Indflydelse paa Sønnen Johan Thomas Skovgaard. Han var tillige Faderens Medarbejder ved Udsmykningen af Loftet i Viborg Domkirke, ved det store Mosaikarbejde i Lund Domkirke og ved Udsmykningen af Bryllupssalen paa Kbh.s Raadhus. Hans Arbejder har en rolig og klassisk Liniebetoning, og baade i Altertavlerne, Fuglebillederne og Landskaberne lægger han Vægt paa den klare Tegning og den lyse, blonde Kolo rit. Som Landskabsmaler har han arbejdet i fri Luft s. m. Poul S. Christiansen (paa dennesBillede Ved Skarridsholm (1909, Faaborg Mus) er det S., der sidder og maleri Forgrunden). Paa Linie med Faderen har han ogsaa arbejdet inden. for Kunstindustrien, udført Bogillustrationer og Raderinger. Han har i 1913 (s. m. Joakim Skovgaard) skrevet en

Artikel om Freskoteknik udg. af A/S Sadolin og Holmblad. H.M.

Berl. Tid. 22. Sept. 1933 (Int.); 4.,Okt. 1933 (K. Flor); Pol. 4. Okt. 7 933 (K. Pontoppidan); Johs. Kragh i Nyt T. for -Kunstind., 1942, 117, 120-24; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Skovgaard, Niels Kristian, 1858-1938, Maler, Bhgr. F. 2. Nov. 1858 i Kbh., d. 3. Febr. 1938 i Lyngby, begr, sst. (Sorgenfri). Broder til Joakim S. (s. d.) og til Suzette Holten (s. d.). Gift 24. Okt. 1894 paa Fr.berg med Ingeborg Luplau Møller, f. 17. Jan. 1867 i Sorø, D. af Adjunkt Hans Georg M. og Julia Augusta Luplau.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester C. C. A. Weber; samtidig af Faderen forb. til Akad., hvor han blev opt. i Forb.kl. Jan. 1874; Elev af Modelsk. 1876-79; indstillede sig til Afgangsprøve som Maler 1879, men fuldførte den ikke. Stipendier: Akad. 1894 og 95. Rejser: Sommeren 1881 England og Skotland; 1883 Holland, Belgien, Paris; 1888-89 Grækenland og Italien med Hjemrejse over Paris; 1894-96 Italien og Grækenland; 1904 Dresden; 1909-10 Norditalien med længere Ophold i Torre Pellice; 1922 Italien; tilbragte 1906, 1910-12, 14, 16, 20 og 22 en Del af Sommeren i Norge. Udstillinger: Charl. 1880-90 (10 G. m. 23 Arb.); Den frie Udst. fra 1891; Nord. Udst. 1883 og _88; Paris 1889; Chicago 1893; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Malmø 1914 ; Stockholm 1919 (Li ljevalch); Paris 1925; Brooklyn 1927; International Bogudst., Leipzig, 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Amsterdam 1934; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Bhgr.sammenslutningen 1938 (Mindeudst..) ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; London 1948; For. f. nat. Kunst 1950; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1888, 97, 1904, 19, (alle 4 i Kunstfor.), 1928 (retr. Udst. i Den frie Udst.), 1933 (Bach), 1941 (hos Axel Duckert). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1882; Bronzemed., Paris, 1889 og 1900; Thorvaldsens Med. 1937. Hverv: Medl. af Komiteen for Udst. i Chicago 1893 ; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1914.

Arbejder. Malerier: Landskab, Knabstrup (1876) ; Gamle Udbygninger ved en Herregaard (1877, Kunstmus.); Køer drives gennem en Skov. Øsrrøø (1877); Vedkørsel i Halland (1879) ; En Vej i Solskin (1880) ; Hallandsk Skovparti med en Studevogn (1880, Hirschsprungs Saml.); En Træskomager i en Enemose, November. Motivet fra Halland (1881, Sødrings Pr. 1882); To legende Børs (1882); Hedelandskab fra Halland. Skyfuld Septemberdag (1883, Nasjonalgall., Oslo); Brænding ved Jyllands Vestkyst (1885); Efteraarsaften noget efter Solnedgang (1886, Hirschsprungs Saml.); Paaskemorgen (1886); "Æ Hav. Graavejr< (1888-92, C. L. Davids Saml.) Simeon og Anna (1888); Dugget Morgen ved Mega,ra (1889, C. L. Davids Saml.); Ved en Hytte i Halland (1888, Ateneum, Helsingfors); En Bøgeskov i Halland. Efteraarsblæst (1891; ændret Gentagelse 1908 i Randers Mus.); Æventyrskoven (1891); Sløret Solskin over en gammel Vandmølle (1891) Brede Bøge paa Kirkebakken i Dagsås (1892 Nationalmus., Stockholm); Klitroser (1892, Ribe Mus.); ”Æ Hav. Solskin” (1892); Traner i Klitterne (1894, Hirschsprungs Saml.); Stille Solskinsformiddag med svære Dønninger i Vesterhavet (Tempera, 1894, Kunstmus.); Stille Solskinseftermiddag med svære Dønninger i Vesterhavet. Kjærgaard (1894); Udsigt fra vor Bolig paa Naxos (1895, Hirschsprungs Saml.); Udsigt fra Naxos imod Paros (1895, Nasjonalgall., Oslo); Fra Erechtheions Caryatidehal (1895, Glyptoteket); Studiehoved, Kvinde (1896, Bornholms Mus.); Kvindernes Dans paa Torvet i Megary (1895-97, Kunstmus.; Forarbejde hertil 1887-88 samt 5 Studier 1896 sst.; Motivet genoptaget 1910-11 (Figurstudie, 1910, Kunstmus.) og fuldført 1923 ("Trata<)) ; Fra Vestre Kirkegaard, Fresko (1903, Kbh.s Raadhus); Eftermiddagssol over Vesterhavsdønninger i stille Vejr (1904); Bjergsiden i den tidlige Vaar (1909, Ribe Mus.); Kilden i Kastanielunden (1909); Landskab ved Torre Pellice (1909, Aarhus Mus.); Fra Gudbrandsdalen (1911, Bornholms Mus.); Regn foran Rondane (1911, C. L. Davids Saml.) Portræt af Joakim Skovgaard (1916, tilh. Udstillingskomiteen ved Charl. ) ; Den døde Ask (1927, Kolding Mus.) og Den døde Ask. Graavejr (192728, Ribe Mus.) (Forarbejde til begge 1926, Esbjerg Mus.); Studie fra Lyngby Mose (Bornholms Mus.); et Maleri fra 1878 i Kunstmus. i Reykjavik.

Kirkelige Dekorationsarbejder: Den gode Hyrde kæmper med Ulven (1900, TympanonMosaik i Immanuelskirken; Karton hertil 1899); Daaben paa Pinsedag. Alterbillede i Immanuelskirken (1905; hertil talrige Studier og Forarbejder 1896 ff., bl. a. 1897 (Akvarel, Kasein) i Ribe Mus. og 1898 (Kasein) i Kunstmus.); Den gode Hyrde. Altertavle (1906, Bøvling Valgmenighedskirke); Hjortene ved Kilden, Freske i Frederiksborg Frimenighedskirke (1909) ; Den gode Hyrde. Alterbillede (1910, Rigshospitalets Kirke); Den gode Hyrde (Mosaik, 1910, Frederiksværk Kirke); Freskodekoration i Høve Frimenighedskirke (191112; forgyldt Alterkors med udskaarne Roser 1915) ; Den Korsfæstede. Alterbillede (1917, Sønder Bjert Kirke); Den barmhjertige Samaritan (Freske, 1917, Bramdrup Kirke); Paaskemorgen. Alterbillede (1920, Frederiksværk Kirke); Julenat. Alterbillede (1922, tilh. Hjørlunde Valgmenighed); Julenat og Paaskemorgen. Altertavle i Boeslunde (1924-25) ; Opstandelsen. Alterbillede (1930, S. Nicolai Kirke i Vejle); Se det Guds-Lammet. Altertavle (1930, Rørdal Kirke); Freske paa Korvæggen i Ansgar Kirke, Odense (1936).

Keramiske Arbejder i polykromt glaseret Brændeler med Sgrafitto-Dekoration (indtil Marts 1887 udført hos J. Wallmann i Utterslev, derefter antagelig dels hos Tauber Jensen i Valby (indtil 1890), dels hos G. Eifrig i Valby)

Fad med Oidipus og Sfinxen (1885, forh.Kunstindustrimus., Akvareludkast hertil i Kbst.saml. ; Fad i en lidt anden Variation, antagelig det først udførte, i Skovgaard Mus. i Viborg); Fad med Urhane (1885, tilh. Kunstindustrimus.); Fad med Sirene omgivet af Odysseus' Skibe (April 1885, tilh. Kunstindustrimus.; af Fadet, der er udf. i flere Ekspl., findes 1. i Skovgaard Mus. i Viborg; flere Akvareludkast i Kunstindustrimus., Skovgaard Mus., Viborg og Privateje); Fad med Afrodite (15. Maj 1885, tilh. Kunstindustrimus.; tegnet Forarbejde i Skovgaard Mus. i Viborg; antagelig udført i endnu eet Ekspl. uden Indskriften: Afrodite)

Cylindrisk Vase med Svaner over Hav med Delfiner (1886, forh. Joh. Hansens Saml.); Fad med Medusahoved i Relief (1. Marts 1886, tilh. Kunstindustrimus., samme Motiv med Medusahoved, men i Sgrafitto, forekommer paa Fad fra Efteraaret 1885); Fad med stiliseret Vortemælk (2. Marts 1886, tilh. Kunstindustrimus.); Fad med Salamander i plastisk Udformning (Maj 1886); Fad med springende Tiger (c. 1886, tilh. Kunstindustrimus.); Cylindrisk Vase med 3 Hanke og plastiske Fabeldyr (1887, tilh. Ebbe Skovgaard); Fad med Sirene og 4 af Odysseus' Skibe (1888, tilh. Kunstindustrimus.; Akvareludkast hertil i Kbst. saml.); Bæger med Slange i Relief om Foden (1888, Kunstindustrimus.); Platte med Ugle og Maanesegl (1888, tilh. Kunstindustrimus.); 2 Lysestager med Ørnebregner (Jan.1888, brændt hos Tauber Jensen, Privateje); Fad med Delfiner i Bølger med hvidt Skumsprøjt (April 1888, Kunstindustrimus.); 2 Fade med Ornamenter i Relief (1889 og 1892, begge Kunstindustrimus.); Fad med harpespillende Havfrue og Sæler (1890; Akvareludkast hertil tilh. Kunstindustrimus.); Fad med Delfiner og Bølger (1892, tilh. Kunstindustrimus.; Akvareludkast med anden Komposition i Kbst.saml. (1890), i Kunstindustrimus. (1892)).

Skulptur: Aage og Else (Relief i polykromt glaseret Ler brændt hos J. Wallmann 1887, Kunstmus.); Gravsten over Vilh. Birkedal og Hustru (Granit, 1894, Ryslinge) og C. Hostrup (Granit, 1894, Fr.berg Kgd.); Magnus den Godes Sten (Granit, 1898, Skibelund Krat; lille Model i Gips i Skovgaard Mus. i Viborg); Gravsten over H. Chr. Poulsen og Hustru (Granit, 1900, Randers), over Andreas Leth (Granit, 1905, Middelfart) og over K. N. Lorenzen (Granit, 1905, Gislev); Buste af Grundtvig (Gips 1907-08; udf. af Karl Schrøder, Lillerød, i brændt polykromt glaseret Ler og opsi. i Grundtvigs Hue, Kbh. 1913 ; et andet Ekspl. uden dekorativ Indramning i Det kgl. Bibl. ) ; Gravsten over Julie Møller, f. Luplau (Klæbersten, 1909, Sorø) og over Pietro Krohn og Hustru (Granit, 1911, Vestre Kgd.); Mindesten for C. Hostrup (Granit, 1913, Hillerød); Mindesmærke for Grundtvigs Moder (Granit, 1915, Egebjerg; hugget i Sten af N. Larsen Stevns); Havhestebrønden (norsk Serpentin, 1916, Kunstindustrimus.; Skitse i Gips 1908; Gipsmodel i fuld Størrelse tilh. Bymus., i halv Størrelse (1910-11) samt Forarbejde i femtedels St. i Gips (1912) (begge Kunstmus.); Gravsten over Ingeborg Dael (Granit, 1916, Høve); Epitafium for C. F. Tietgen og Hustru (Marmor, 1921, Frederikskirken, Kbh.; Model i Gips 1920 tilh. Grundtvigs Højskole, Hillerød); Mindesten for de i første Verdenskrig faldne i Vedsted (Granit, 1921; hugget af Joh. Th. Skovgaard); Gravsten over Mario Krohn (Granit, 1922, Vestre Kgd.), over Karl Poulsen (Granit, 1925, Ryslinge) og over Thor Lange og Hustru (Granit, 1928, Vestre Kgd., s. m. Joh. Th. Skovgaard); Statue af den knælende Grundtvig (Gipsmodel 1928 i Skovgaard Mus. i Viborg; Granit 1931 i Vartov; Skitse hertil i Gips 1912, i Magnesit 1914, Kunstmus.); Rolfs Kamp i Lejre (Relief i Lindetræ, 1933; første Skitser 1918); Udkast til Genforeningsmonument til Christiansfeld (1934, hugget af Hans Syberg).

Illustrationer (jfr. fuldstændig Fort. i Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943): Poul M. Møller: St. Laurentius. Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere, udg. af Foreningen ”Fremtiden” (I, 1889; Originaltegn. i Vejen Mus.); Thorbens Datter og hendes Fader-Bane. Danske Folkeviser med Tegninger af danske Kunstnere, Hft. 5. udg. af Foreningen ”Fremtiden” (tegnede 1892-93, udg. 1897); Rolandskvadet. Metrisk Oversættelse ved O: P. Ritto (1897; 2. forøgede Udg. 1919); Morten Pontoppidan: Odyssevs' Rejaer og Eventyr (1902; 2. Opl. 1913, 3. Opl. 1924, 4. Opl. 1951) ; Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde. Ved Axel Olrik. Udg. af Foreningen ”Fremtiden” (Tegn. i Randers Mus.) (1. Saml.. 1913 ;, 2. Saml. 1918 ; 3. Saml. 1923 ; samlet og forøget Udg., ved Hans Ellekilde 1928 ; 4. Saml. 1929); Bjovulf. Et angelsaksisk Heltedigt. Frit gengivet for Børn ved Thora Konstantin-Hansen (1914); Udvalgte sønderjydske Folkesagn. Ved F. Ohrt. Med Tegninger af Joakim og Niels Skovgaard (1919) ; Børnevers. af Ingeborg Simesen (1922); Vald. Rørdam: Sangen om Danmark (1923); Regnar Lodbrogs Saga. Genfortalt af Vald. Rørdam. Udg. af Foreningen ”Fremtiden” (1935). - Tegnanger i Pen (især til Danske Sagn og Eventyr) og Blyant samt Akvareludkast til Keramik i Kbst.saml.; sst. findes Raderinger, af hvilke han har udf. i alt 25, hvoraf 21 med landskabelige Motiver (Alleen ved óstró> (1883), Dalby Bjørn (1899), Børnene ved Vinduet (1900) og Selskovegen fældet (1905)).

Niels Skovgaards kunstneriske Uddannelse begyndte allerede i hans første Skoleaar, da han under Faderens Vejledning og ansporet af den ældre Broder Joakim næsten daglig tegnede efter Naturen. Efter P. C. S.s Død 1875 sluttede Niels S. sig i, nogle Aar ret nær til Janus la Cour og paavirkedes kendeligt af dennes konservative Synspunkter. Saaledes reagerede han meget kraftigt imod det første Arbejde, Broderen hjemsendte efter i 1880 at have arbejdet paa; Bonnat's Skole. S.s maleriske Idealer paa dette Tidspunkt fremtræder klart i Kunstmuseets Gamle Udbygninger ved en Herregaard fra 1877 og i det 2 Aar senere malede Køer drives igennem en Skov. Begge Arbejder betegner en Videreførelse af den hjemlige Tradition i Tidens naturalistiske Aand. Denne Del af S.s Udvikling afsluttedes i 1881 med Billedet En Træskomager i en Ellemose, som indbragte ham Sødrings Præmie. Baade koloristisk og kompositionelt er Billedet S.s betydeligste Ungdomsarbejde. .

Efter en Rejse til Holland, Belgien og Paris 1883 ledtes S.s Udvikling ind i nye Baner bl. a.. under Indtryk af Ruisdael og Theodore Rousseau; det ses af Landskaber udført efter hans Hjemkomst, med bredere Behandling og stærkere Lynkontraster. Ogsaa en Impressionistudstilling i Paris havde gjort Indtryk paa ham. Efter Rejsen lagde han den allerstørste Vægt paa, at hans Arbejder fuldførtes i fri Luft. Under et Par Ophold ved Vesterhavet (1884 og 88) førte han dette Krav saa vidt, at -han ligefrem opførte et interimistisk Atelier paa Stranden, hvor han havde fundet sit Motiv.

Aaret 1884 blev afgørende for S.s Udvikling. Om Efteraaret begyndte han at arbejde med keramisk Materiale hos Pottemager Wallmann i Utterslev. Arkitekterne A. Clemmensen og Th. Bindesbøll havde optaget dette Arbejde, og til dem havde Malerne Aug. Jerndorff og Otto Haslund sluttet sig. For S. fik det ny Materiale en ganske særlig Betydning. De mange Aars Dyrkelse af en malerisk Naturalisme, der kun til en vis Grad stemte overens med hans kunstneriske Evner, havde skabt Jordbund i ham for en Reaktion. Heri bestyrkedes han yderligere genmen de begejstrede Breve, han netop da modtog fra Broderen, som sammen med Zahrtmann opholdt sig i Grækenland. Den græske Skulptur fra Tiden før Fidias, som S. studerede saa godt det lod sig gøre ved Hjælp af Afbildninger, gjorde et overordentligt Indtryk paa ham. Herigennem fik, han Mod til i Forbindelse med det keramiske Materiale at arbejde i en bred, fortællende og dramatisk Stil, der gav hans Fantasi den, Frihed, det naturalistiske Maleri ikke gav Plads for. Det keramiske Arbejde fik yderligere Betydning for horn derigennem, at det appellerede til hans Evner som Billedhugger. S.s første egentlige Skulpturarbejde, Kunstmuseets Relief af Aage og Else er saaledes udført i glaseret Ler (1887) og utvivlsomt hans fineste keramiske Værk, lige storartet i Komposition, Formbehandling og Farvevirkning. Det keramiske Arbejde afsluttedes omler. 1890, og kun en enkelt Gang senere, med en Buste af Grundtvig modelleret 1907-08, vendte han tilbage hertil.

Ogsaa S.s tidligste Illustrationsarbejder, Tegningerne til Poul M. Møllers Digt ”St. Laurentius", er blevet til i disse Aar (1887), der vel i det hele taget kan betegnes som hans egentlige Gennembrudsaar. 1888-89 foretog han en 8 Maaneders Rejse til Italien og Grækenland i Selskab med Zahrtmann og Malthe Engelsted. I Athen udførte han et Par udmærkede Billeder efter Korene paa Akropolismuseet og under et Ophold i Megaro Kunstmuseets to ypperlige Arbejder med Kvindernes Dans paa Byens Torv. Efter Hjemkomsten genoptog han sine nordiske Motiver, som han især fandt omkring sin Morbroders Gaard i Halland. S. gav dog nu jævnligt sine Landskaber en mere bevidst og ofte noget dramatisk, nordisk Karakter; det samme gælder hans Hovedværk som Grafiker, Raderingen Dalby Bjørn fra 1899. Den bevidste Stilsøgen, som fik Indpas i S.s Produktion med det keramiske Arbejde 1884-85, har sat sit tydelige og ikke altid lige lykkelige Præg paa mange af hans Værker fra denne Periode, fx i Illustrationerne til Thorbens Datter og hendes Fader-Bane (1893). Kunstmuseets Stille Solskinsformiddag med svære Dønninger i Vesterhavet (1894) viser dog, at hans Billeder kan naa en helt overbevisende og uanstrengt Monumentalitet. Det er udført i Tempera, og S. har aabenbart fundet en Støtte i dette Materiale.

Umiddelbart efter sit Ægteskab (1894) rejste S. og hans Kone i Selskab med Elise Konstantin-Hansen over Italien til Grækenland (Okt. 1894-Maj 96). Hovedresultatet blev en lang Række Studier til et allerede før Rejsen planlagt Billede af Kvindedansen i Megaro. Derudover udførte S. en Del smukke Landskaber og foretog grundige Studier af Resterne af Gruppen fra Zeustemplet i Olympias Vestgavl, for hvis Opstilling han i Aarene siden den første Grækenlandsrejse havde udarbejdet en samlet Plan. S.s første Opstillingsforsøg faldt dog paa alle væsentlige Punkfer sammen mød G. Treus Opstilling og Rekonstruktion (Afstøbn. i Albertine, Dresden).

Af afgørende Betydning for S.s Udvikling, hvor det menneskelige altid gik Haand i Haand med det kunstneriske, blev hans Forhold til Grundtvigianismen, kendeligt i hans Værker fra 90'erne. I Foraaret 1890 var begge Brødrene S. med til at skabe den første københavnske Valgmenighed. Det kan fremhæves, at denne religiøse Oplevelse for dem kom til at udfolde sig samtidig og i nøje Forbindelse med en kunstnerisk, som gav sig Udtryk i deres Tilslutning til Oprettelsen af Den frie Udstilling. Sammen med Th. Bindesbøll arbejdede S. med Skitser til en Kirke for den nydannede Valgmenighed. Dette blev Begyndelsen til hans Arbejde med det store, først i 1905 fuldførte Daaben paa Pinsedag, hans Hovedværk som Maler og en af de interessanteste monumentale Figurkompositioner, nyere dansk Maleri har at fremvise. Blandt S.s mange Arbejder med religiøse Motiver maa yderligere fremhæves hans Fresker i Høve Frimenighedskirke, hvorimod hans senere i Olie udførte Altertavler næsten alle er ret svage og præget af en Trang til at give Monumentalkompositioner en alt for bogstavelig, naturalistisk Udformning. Det samme Misforhold er aabenlyst til Stede i den endelige Udførelse af Kvindedansen i Megara (først fuldført i 1923, men for store Partiers Vedkommende færdigmalet 1911). Af S.s senere Produktion som Maler mas, fremhæves en Del udmærkede Landskaber fra Norge.

Den Dualisme, som S. havde at kæmpe med som Maler, og som tydeligst har mærket hans Oliebilleder efter 1900, fik ingen Indflydelse paa hans Arbejder som Billedhugger. Hans sikre Følelse for Materialet og stoflige Fantasi kom ham her til Hjælp. Hans Produktion fik dog fintet stort Omfang. Imellem 1887, da han udførte Relieffet Aage og Else i keramisk Materiale, og 1894, da han huggede de to Gravsten over Birkedal og Hostrup, er hans eneste kendte Skulpturværk en lille i Tin støbt Engel, udført som Forarbejde til Maleriet Paaskemorgen (1886). Allerede de to nævnte Gravsten, begge i Granit, viser en enestaaende Forstaaelse af Sammenhængen mellem Form og Stofkarakter. I Magnusstenen fra 1898 har han overført denne Forstaaelse til en mesterlig simpel og stærk Reliefkomposition, der slutter sig fuldstændig fast og naturligt til den store Naturstens egen arkitektoniske Form. Trods sin ofte fremhævede nordiske Karakter er dette Arbejde dybt afhængigt af S.s Studier over tidliggræsk Skulptur (Zeustemplet i Olympias Vestgavl, Frisen fra Sifniernes Skathus i Delfi). Af S.s mange ypperlige Gravsten fra de efterfølgende Aar bør fremhæves Stenen over A. Leth i Middelfart (1905), en mindre i Klæberaten udført over hans Svigermoder Julie Møller (1909, Sorø) og Mindestenen i Hillerød over Hostrup (Granit, 1913). Som S.s andet Hovedværk inden for denne Del af hans Virksomhed staar Havhestebrønden (Serpentin, begyndt allerede 1908, fuldført 1916, Kunstindustrimuseets Grønnegaard). Ogsaa for dette Arbejde spiller S.s stoflige Følelse en afgørende Rolle, og samtidig viser det den samme fængslende Side af hans kunstneriske Evner, som er kommet til Udtryk i hans Illustrationsarbejder. En tilsvarende lang Tilblivelseshistorie fik S.s store Statue af den knælende Grundtvig (Granit, Vartov). De første Udkast gaar tilbage til c. 1898; Kunstmuseets Skitse i Magnesit er støbt over en Gipsmodel fra 1912, og først imellem 1925 og 31 fuldførtes Modellen til den endelige Statue og dennes Hugning i Granit (med Sønnen Hjalte S. som Medhjælper). Endelig skal nævnes S.s Epitafium i Frederikskirken over Tietgen og Hustru (Marmor, 1920-21) og det store Relief i Lindetræ med Rolfs Kamp i Lejre, der slutter Rækken af hans Monumentalskulpturer.

En lige saa fremtrædende Plads inden for Tidens Kunst indtager S. som Illustrator. Det stærke Stilpræg, som kendetegner hans ovenomtalte Tegninger til Thorbens Datter og hendes Fader-Bane (1893), er allerede stærkt mildnet i de mellem 1895 og 97 udførte Tegninger til Rolandskvadet. En yderligere Naturliggørelse af sin Tegnestil naaede S. med de mesterlige Illustrationer, han i 1902 udførte til M. Pontoppidans Odyssevs' Rejser og Eventyr. S.s særlige Humor og Evne til at fastholde den i en festlig og levende grafisk Virkning naaede dog sit Højdepunkt i hans mellem 1904 og 28 udførte Pennetegninger til Danske Folkeeventyr. Det er givet, at S. som Eventyrillustrator staar i Gæld til Werenskiold; men for S. voksede der en helt selvstændig Billedstil frem af denne Paavirkning. Bag hans Illustrationsarbejder, hvor Stregen virker saa flydende, let og naturlig, som gjort i en umiddelbar Inspiration ligger et langvarigt og utrætteligt Arbejde. Af adskillige af hans Illustrationer kendes op til 10 næsten fuldt gennemarbejdede Varianter.

Endnu skal S.s Arbejde med Rekonstruktionen af Vestgavlgruppen fra Zeustemplet i Olympia omtales. I 1903 begyndte han at arbejde med en stærkt ændret Opstilling, og i 1905 udsendtes hans Redegørelse herfor (Bogen Apollon-Gavlgruppen fra Zeustemplet i Olympia). Efter at Treu et Par Aar senere havde fremført en Kritik af S.s Opstilling, udkom i 1911 i Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger hans Afhandling Le grouge d'Apollon sur le fronton occidental du temple de Zeus å Olympie. Endnu saa sent som i 1934 vendte S. tilbage til disse Rekonstruktionsproblemer og forsøgte endnu en Gang at forbedre sin Opstilling (Kunstmuseets Aarsskrift 1938, 119-27). Trods de ikke helt faa Punkter, hvor S.s Opstilling i Linieskønhed overgaar Treus, lader den sig næppe fastholde af rent arkæologiske Grunde og har mødt stærk Modstand blandt Fagarkæologer, men dog ogsaa haft enkelte varme Talsmænd.

Igennem sit keramiske Arbejde fra 80'ernes sidste Halvdel, de betydeligste af sine malede Værker fra 90'erne, men først og fremmest gennem sin Virksomhed som Billedhugger og Illustrator staar S. som en af dansk Kunsts mest fængslende Repræsentanter for den Reaktion imod Naturalisme og Realisme, der inden for den europæiske Kunst kom til Udtryk i det 19. Aarh.s sidste Aartier. S. er saaledes europæisk orienteret og følger en almindelig Tendens inden for Tiden, men gennem sin Tilknytning til Grundtvigianismen og Afhængighed af den kunstneriske Kultur, hvori han var opdraget, gav hån Reaktionen en Form, som med Rette kan betragtes som egenartet national. A.R.

Breve i Det kgl. -Bibl., Hirschsprungs Saml. og Skovgaard Museet i Viborg. -Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1887, 8288; samme i Ill. Tid., 189-92, 821-28; E. Schiødte t T. f. Kunstrod., 1895, 83-84; Solle Holten i Ill. Tid.,1897-98, 77780; F. Hendriksen i T. f. Kunstrod., 1898, 159-63; A. Clemmensen, sst., 1899, 118-21; Ove Jørgensen i Tilsk., 1905, 754-60; K. Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1908, 1899$ 1718; Johannes Elbek i Ord og Billeder, 1909-10, 3-8; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl. 9. Juni 1916, 719; Th. Bredsdorff i Højskolebi., 1918, 1385-88; Karl Madsen: P. C. Skovgaard og hans Sønner, 1918; Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis:. Samlede Afhandlinger om nordisk Kunst, 1920, 99-124; F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; N. Lützhøft i Højskolebi. 21. Dec. 1921; samme i Skønvirke, 1922, 81-93, 97-108; E. Konstantin-Hansen i Højskolebi.; 1928, 1388-98; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; O. V. Borch i Saml., 1928, 134-36; E. Konstantin-Hansen: Minder og Oplevelser, 1929, 57-59; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929,.7-9, 17-22; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; Mogens Lorentzen i Tilsk., 1935 I, 27-30; Th. Sehested i Bavnen, 1938, 811-20; E. Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 100-09; Niels Larsen Stevns i Den frie Udst.s Kat., 1938, 8-7; Stefan Viggo Pedersen i Saml., 1938, Nr. 2 (Tillæg); Henrik Bramsen i Bogvennen, 1938, 13-22; P. Uttenreitter 1 Tilak.. 1938 II, 293$311; Ebbe Skovgaard og H. (i. Skovgaard: Niels Skovgaards Billedhuggerværker, 1938; Aksel Rode i Tidens Stemme 9. Febr. 1938; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1939, 152; Aksel Rode i Tilsk., 1939 I, 285-80; Sig. Schultz i Kulturfronten, April 1940, 34-41; Aksel Rode i K. Aa., 1941, 48-78; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aksel Rode: Niels Skovgaard. Med en Fort. over hans malede Arbejder ved Ebbe Skovgaard. Udg. af Den danske Radeerforening, 1943; Aksel Rode i Danske Tegninger, I-III, 1945; samme i Danmark, 1948, 118-25; samme i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 90-97; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949; Aksel Rode i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Dagbladene: Pol. 8. April 1908 (E. Hannover); 12. Febr. 1919 (K. Pontoppidan); 29. Okt. 1928 (V. Wanscher); 4: Febr. 1938 (Aksel Rode); Berl. Tid. 21. Febr. 1919 (Th. Oppermann); 21. Okt. 1928 (K. Flor); 28. Okt. s. A. (Int.); 1. Nov. s. A. (Kronik af Th. Oppermann); 10. Febr. 1933 (K. Flor); 3. Jan. 1941 (K. Flor); Berl. Tid. Søndag 30. Dec. 1934 og 13. og 27. Jan., 17. Febr., 10. og 24. Marts, 9. Juni og 25. Aug. 1935 (Erindringer af Suzette Holten); Berl. Tid. 4. Febr. 1938 (K. Flor); Fyns Tid. 13. Sept. 1922 og 25. Okt. 1928 (begge Herman Madsen); Nat.tid. Søndag 31. Jan. 1928 (Holger Rørdam); Dag. Nyh. 21. Okt. 1928 (Int.); 2. Nov. s. A. (Kronik af Sig. Schultz); Nat.tid. 4. og 28. Febr. 1938 (Sig. Schultz); 17. Jan. 1941 (Else Kai Sass); Soc. Dem. 21. Okt. 1928, 2. Nov. 1933 og 4. Febr. 1938 (Pr. Wilmann); Fyns Venstreblad 8. Nov. 1928 (Kronik af Georg Nygaard); Aftenbi. 2. Nov. 1933 (Int.).

Af Maleren og Billedhuggeren Niels Skovgaards Børn har følgende beskæftiget sig med Kunst og Kunsthaandværk:

Skovgaard, Ebbe Nielssøn, f. 1895, Landmand, Keramiker. F. 18. Okt. 1895 i Athen. Gift 8. Aug. 1924 i Lyngby med Helle Villads Nielsen, f. 2. Okt. 1902 i Roskilde, d. 15. Juni 1942 i Kbh., D. af Købmand Niels Villads N. og Hansine Brandt. Har udført enkelte Skulpturer bl. a. Portrætbuste af Faderen (Gips 1924, udstillet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling s. A., Skovgaard Mus. i Viborg) samt Træsnit efter Faderens Forlæg. Driver s. m. Billedhugger Per Linnemann-Schmidt (s. d.) en Keramikfabrik i Sengeløse.

Skovgaard, Ole, f. 1897, Billedskærer. F. 8. Marts 1897 i Kbh. Ugift.

Vejlededes af Faderen og blev opt. som Hospitant i Akad.s Dekorationssti. Foraaret 1921. Medhjælper hos Faderen ved Hugningen af Grundtvigstatuen i Vartov (1928-31), ved Skæring af Rammer til Altertavler og med Relieffet Rolfs Kamp i Lejre (Lindetræ 1932-33). K. A. Lerasens Legat 1922. Udstillede paa Kunstn. Eft. 1921, 30. Har udført et Gravkors efter Skitse af Johan Thomas Skovgaard (1930), Møbler (bl.a. Blomsterbord i gammel Eg, efter Skitse af Niels Skovgaard 1921) og mindre Brugsgenstande. Ole Skovgaard har fra omkring Midten af 30'erne lidt af svigtende Syn.

Skovgaard, Hans Georg, f. 8. Juli 1898, Arkitekt (s. d.).

Skovgaard, Hjalte, f. 25. Okt. 1899, Bhgr. og Maler (s. d.). Red.

Skovgaard, Peter Christian Themsen, 1817-75, Maler. F. 4. April 1817 paa Hammershus ved Ringsted, d. 13. April 1875 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Arvefæster, senere Distriktskommissær i Valby Tham Masmann S. og Cathrine Elisabeth Aggersborg. Gift 3. Sept. 1851 i Kbh. med Georgia Marie Louise Schouw (se Skovgaard, Georgia).

Uddannelse: Som Barn Vejledning i at tegne af Moderen; besøgte Akad.s Tegneskoler fra 1831; avancerede til 2. Frihaandssk. 1833, til Modelsk. 1836; Elev af J. L. Lund; samtidig i Malerlære; blev Svend 1835. Stipendier: Akad. 1854; Ancker 1869. Rejser: 1854-55 Italien (s. m. N. L. Høyen); 1862 London; 1869 Italien (s. m. Wilh. Marstrand). Udstillinger: Charl. 1836-75 (38 G. m. 116 Arb.); Universitetets Udst. 1843 ; Akad., Stockholm, 1850, 66; London 1862; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Wien 1882; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; Paris, Jeu de Paume, 1928 ; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942 ; London 1948 ; Sep.udst. 1888 og 1917 (begge Kunstfor.), 1902 (bl. a. s. m. J. Th. Lundbye), 22 (s. m. Joakim og Niels S.), 41 (hos Duckert, s. m. Johan Thomas S.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843 ; Udst.med. 1845 ; tit. Prof. 1860; Medl. af Akad. 1864.

Arbejder: Maaneskinsstykke med Motiv fra Langebro (udst. 1836, Bymus.); Gade i Vejby med Vippebrønd (1836, 2 Varianter); Fra Vejby (c. 1836, Hirschsprungs Saml.); Udsigt fra Frederiksværk mod Tisvilde Hegn (1839) og Portræt af J. Th. Lundbye (1841) (begge Kunstmus.); Frederiksborg Slot (1841, Fr.borg); Stevns Klint med Højerup Kirke og Udsigt fra Frederiksborg Slot (begge Ordrupgaard) (malet 1842 som Vægfelter til Sal i Mægler Aggersborgs Lejlighed i Holmens Kanal; det tredie Billede sst., Gaasetaarnet i Vordingborg, malede J . Th. Lundbye efter Akvarel af P. C. Skovgaard); Studie fra Blegdammen ved Frederiksborg (1842, tilh. Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); Parti af Nordskoven ved Jægerspris (1843, Neuhausens Pr.), Udkanten af Landsbyen Vejby. Lundbye tegner paa Vejen (1843), Stue i Vejby. Portrætfigurer af Lærer Jensen, P. C. Skovgaard, J. Th. Lundbye, Madam Skovgaard, Jomfru Vilhelmine Skovgaard og Jomfru Broe (1843), Parti af Gurre Sø. Efter en Regn begynder det at klare i Luften (1844), Parti af Sjællands Kyst ved Dronningemøllen (1844, dep. i Statsministeriet) og Udsigt fra Egnen ved Kongens Møller. Eftermiddagsbelysning (1844) (alle 6 Kunstmus.); Have Mølle ved Slangerup (udst. 1844); Møens Klint (1843), Maage med Fisk i Næbbet og Hvid Fugl (alle 3 Maribo Mus.); Susaaens Oversvømmelse. Studie (1844, Hirschsprungs Saml.); En Skovbæk (Papir paa Pap) (Langesø 22. Aug. 1845) og Sommerdag i Dyrehaven (begge Fyns Stiftsmus.); Udsigt over Skarrit Sø (1845, Udst.med.) og Nysø, set fra Præstø en Sommeraften (1846) (begge Kunstmus.); Delhoved Skov. Skarrit Sø (1846) og Møens Klint (begge Ribe Mus.); Sommerdag (1846, Horsens Mus.); Portræt af N. F. S. Grundtvig (1847, Fr.borg) ; Parti ved Halleby Aa (Kvæget malet af Lundbye) (1847, Hirschsprungs Saml.); Vej. Vognserup (1847, Glyptoteket); Parti af Delhoved Skov ved Skarrit Sø (1847), Udsigt mod Herregaarden Beldringe (1847), Sommermiddag i Dyrehaven (1848) og Landevej ved Herregaarden Vognserup. Lundbye tegner paa Veen (1849) (alle 4 Kunstmus.); Foraarsdag paa Læsø (1849, Skagens Mus.); Parti af Møens Klint (1849, Hirschsprungs Saml.); Dammen ved Vognserup (Skitse til det 1850 udet. Billede) og Studie fra Møens Klint (1850) (begge Kunstmus.); Dammen ved Vognserup (1850, Aarhus Mus.); Tjørnene paa Eremitagesletten (1851, Glyptoteket); Udsigt over Vejle Fjord. Studie (1852, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus.); Trætoppe og Dronning Dorotheas Lindetræer (1852, Tegning) (begge Koldinghus); Parti i Vejledalen (1852), Pilebuske paa en Eng (1853) og Vinterlandskab med Bondebryllup (1854) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Bøgestammer. Delhoved Skov (Skitse) (c. 1854 2, tilh. Kunstmus., dep. Horsens Mus.); Parti fra Venedig (1854, Aarhus Mus.); Udsigt fra Kunstnerens Bolig paa Christianshavn (1854), Udsigt over Canale Grande i Venedig. I Baggrunden S. Maria della Salute (1854), Caroline Dalgas og Jeanina Stampe paa Nysø Havetrappe (1855) og Strand ved Præstø. Studie (1855) (alle 4 Kunstmus.); Foraarsoversvømmelse i Norditalien (1855, C. L. Davids Saml.); Bøgeskov i Maj (1857, hertil Forarbejde i Tempera); Blegeplads under store Træer (1858), Aften ved Bondedammen i Hellebæk (1858) og Aften ved Bondedammen (1858) (alle 3 Kunstmus.); Sommereftermiddag ved en Indsø (1859, Nivaagaard) ; Bondedammen ved Hellebæk (1859, Glyptoteket); Udsigt over Sjællands Nordkyst over Kattegat med Kullen i Baggrunden (1860, tibh. Kunstmus., dep. Tønder Mus.); Begyndende Aftenskumring i en Skov. Motiv fra Iselinge (1860), Billedhuggeren H. E. Freunds Hustru Amalie Elisabeth (1860) og Parken ved Nysø. Til venstre Thorvaldsens Atelier (alle 3 Kunstmus.); Kanalparti i Venedig (1862); Fra Ulvedalene (1863) og En sjællandsk Landevej (1864) (begge Hirschsprungs Saml.); Fra Iselinge Skov (1865, Ribe Mus.); Portræt af Toldkasserer Jørgen Johnsen (1865), Landskab fra Nordsjælland og Ung Bøgeskov (alle 3 Randers Mus.); Parti ved Iselinge. Septemberaften. I Baggrunden Vordingborg Kirke og Gaasetaarnet (1865, Kunstmus.); Formiddag paa Heden (1867, Hirschsprungs Saml.); Subiaco mod Aftensolen. Studie (1869) og Landskab ved Civitella (1869) (begge Kunstmus.); Italiensk Landskab. Olevano (1869, Aalborg Mus.); Pius IX paa Monte Pincio (c. 1870) ; Optrækkende Tordenbyge over Nysø Have og Fribedet (1870) og Køer i en Skov ved Aften (ufuldført) (begge Kunstmus.); Italiensk Landskab (1870, Glyptoteket); Parti i Søllerød Kirkeskov (1871, Aarhus Mus.); Brystbillede af Prokurist Alexander Mariboe (1872, Kunstmus.); Fra Knabstrup (c. 1872, Nationalmus., Stockholm); Efteraarsaften. Dammen ved Brødebæks Mølle nær Gisselfeld (Studie til det 1873 udsi. Billede) (Kunstmus.); Parti fra Dyrehaven. Ulvedalene (1873, Aalborg Mus.); Sommeraften henimod Solens Nedgang. Motiv fra Gisselfeld (1873) og Efteraarsaften. Motiv fra Brødebæk Mølle ved Gisselfeld (1874) (begge Hirschsprungs Saml.); Sommereftermiddag med en bortdragende Regnbyge. Motiv fra Jægersborg Dyrehave (c. 1862-74), Udsigt gennem Bøgestammer over en Fjord og Skovbillede med Kreaturer (ufuldført, erhv. 1945) (alle 3 Kunstmus.); Sommereftermiddag paa Malkepladsen ved Knabstrup (1874-75); Nordskoven ved Jægerspris (Bornholms Mus.); Arb. i fork. Joh. Hansens Saml., Nivaagaard, Ordrupgaard, Skovgaard Mus. i Viborg, Nationalmus. i Stockholm og Malmø Mus.

Dekorative Arbejder: Deltog s. m. J. Th. Lundbye i Udsmykningen af Vekselmægler H. C. Aggersborgs Spisestue, Holmens Kanal 4 (foruden 3 tidligere nævnte Oliemalerier samt Akvareludkast til Oliemaleri malet af J. Th. Lundbye med Motiv fra Gaasetaarnet i Vordingborg et Dørstykke: Ræven og de 2 Maager, nu i Kunstindustrimus.); Loftdekoration til Ny Vestergade 13, 1. Sal (1857-58, s. m. Constantin Hansen og G. Hilker) ; Udkast (ikke benyttede) til Dekoration af en Sal i D. G. Morvads Bispebolig, Nykøbing F., samt til Herregaarden Iselinge (gengivet i Skønvirke, 1917, 34, 37); gav tegnede eller malede Udkast med naturalistiske Motiver til Broderier, der udførtes af Hustruen Georgia S. (s. d.). Udførte Illustrationer til sin Svigerfader J. F. Schouws videnskabelige Værk: Prøver paa en Jordbeskrivelse (1851, Træsnit); deltog i Illustrering af Flinchs Almanak (Aarg. 1842-43), Till Uglspils Historie (1843-44), Fred. Frølund: Billedbog for Børn (1843-44), Dansk Folkekalender (1844), Gæa (1845-46), Mindeblade om den Nordiske Høitid (1845), Ida Nielsen: Vandringer i Naturen (1854), Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57), Fortællinger og Vers for Større og Mindre, udg. af Gotfred Rode (1858), Fortællinger og Vers for Børn, udg. af Ingeborg (1861), M. Hammerich: Danske och norske låsestycken (1865; Titelvignet: Holberg); udførte 6 Illustrationer til H. C. Andersens Eventyr hvoraf 5 Vandfarvetegn. (aldrig udg.; gengivet i K. Aa., 1920 samt 2 af Vandfarvetegningerne i H. C. Andersen: Eventyr med Billeder af danske Kunstnere, udg. af Fremtiden 1931) ; har udført enkelte Raderinger (fx Fr. VI paa lit de parade (1839)) samt en Række Portætautografer; har 1852-53 s. m. Constantin Hansen tegnet en Serie politisk satiriske Litografier bekostet af Alfred Hage. - Tegn. og Akvareller i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Randers Mus. og Skovgaard Mus. i Viborg; Tegn. i Teatermus. (7 Barnetegn.) og paa Fr.borg (bl. a. Portrættegn. af N. F. S. Grundtvig, A. F. Tscherning (1848), Johan Grundtvig (1848), Chr. Richardt (1856) (alle 4 Bly) og J. Th. Lundbye (1847, Pen).

Karakteristisk for de af P. C. Skovgaards Billeder, der skaffede ham hans Position og Betydning, er i Sammenligning med den umiddelbart foregaaende Periodes Billedtype, herunder ogsaa hans egne Ungdomsbilleder, først deres monumentale Format, dernæst deres rene landskabelige Motiv, hvor Figurer, hvis der er nogle, altid kun er Staffage, og endelig en overvejende lys Farveholdning. Det er en Række Billeder, der er opstaaet fra c. Midten af 40'erne til noget over Midten af det følgende Aarti. Yderpunkterne af denne centrale Epoke i hans Kunst kan markeres ved Udsigt over Skarrit Sø (1845, Kunstmus.) og Bøgeskov i Maj (1857).

Forud herfor finder man en Række Arbejder, der kan inddeles i 2 Perioder. Den første gaar fra c. 1835 til c. 1840 og er kendetegnet ved en overvejende mørk Farve dog ofte af en ejendommelig brudt Karakter (Gade i Vejby med Vippebrønd (1836)) og smaa Formater. Dog er han i Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Hegn (1839, Kunstmus.), der markerer Periodens Afslutning, kommet ind paa det store Format.

I næste Periode (c. 1840-c. 1845) er P. C. Skovgaards og J. Th. Lundbyes gensidige Tilknytningsforhold mærkbart. Farveholdningen er lys, Penselbehandlingen frisk og Interessen for det nationale, historiske Motiv fremtrædende. Hovedværkerne fra denne Tid er Billederne fra 1842 til Mægler Aggersborg: Udsigt fra Frederiksborg Slot og Stevns Klint med Højerup Kirke (begge nu Ordrupgaard) og Gaasetaarnet (det sidste malet af Lundbye efter S.s Komposition). Dernæst Billeder fra 1844: Parti fra Dronningemøllen (Kunstmus.) og Have Mølle.

Disse Billeder danner Optakten til den store Periode c. 1845 - c. 1860. I Billederne her har Skovgaard, baaret af forskellige Indtryk af moralsk og kunstnerisk Art, dannet sig en Udtryksform, der ikke blot er hans egen set paa Baggrund af den øvrige danske Kunst, men som vi ogsaa af flere Aarsager tør kalde ejendommelig dansk. Billedernes Karakter er rendyrket og staar med tydeligt Særpræg i Sammenligning med samtidig Landskabskunst i andre Lande. De er idylliske og har en upretentiøs Højtidelighed. De repræsenterer et Ideal, udtrykt med en næsten forbløffende Selvfølgelighed. Intet hindrer Beskueren i at tage dem til sig som fuldgyldig Repræsentation for dansk Natur. Dette bunder til syvende og sidst i den for P. C. Skovgaard ejendommelige Enfoldighed, der satte ham i Stand til uden alvorlige Svinkeærinder eller Skrupler af den ene 'eller den anden Art at sætte sit Talent i den nationale Sags Tjeneste og især faa det til at virke i Overensstemmelse med det grundtvigske Krav om Simplicitas. Hans Talent beroede i første Række paa hans i dansk Kunst vel nok uovertrufne Evne til virkningsfuld Iscenesættelse af et Billede uden nogen Sinde at blive ”teatralsk”. Alt imens han tearner imponerende Løvmasser op, bevarer han Forbindelsen med den menneskelige Hverdag symboliseret ved Staffagen, hvad enten den er unge Piger eller Hjorte i det københavnske Borgerskabs Søndagsland Dyrehaven. Hovedværker i denne Periode (c. 1845-60) er Landevej ved Vognserup (1849, Kunstmus.) og Bøgeskov i Maj (1857). Nogle Aar før havde han været i Italien for første Gang, men Rejsen satte sig ikke umiddelbare Spor i hans Stil. Tværtimod, kan man sige, overførte han sin grundlæggende Betragtningsmaade paa italienske Emner, saaledes det store Prospekt fra Venedig (1862) og fra den anden Italienrejse hans Skildring af Paven paa Monte Pincio (c. 1870).

Betegnende for Perioden 1845-60 er i øvrigt hans fra den tidligere Periode fortsatte Betoning af Lokalfarven i Forening med den enkle Holdning i Billedet som Helhed. En vis Interesse for det atmosfæriske og Lynbrydningen i Farven ses dog, og denne Interesse forstærkes og bliver efterhaanden overvejende. Den markerer P. C. Skovgaards sidste Periode, der strækker sig fra c. 1860 til hans Død 1875. Den kulminerer i Sommereftermiddag med bortdragende Regnbyge (1862-74, Kunstmus.), paa hvilket han arbejdede i næsten hele Perioden. Det er et storstilet Forsøg paa at fange de forbigaaende Stemninger i Naturen og saaledes noget nyt i hans Kunst i alt Fald, naar man kun betragter hans store færdige Billeder. For Studierne gælder til Dels andre Regler. I denne hans sidste Periode er han kommet ind paa at nærme Studiet og Billedet til hin anden i Overensstemmelse med herskende Tendenser i europæisk Landskabskunst og markerer herved ogsaa klart en Bevægelse fra den monumentale Klassicisme mod Øjebliksskildringen.

Det var i visse Henseender et Vovestykke, men naar han slap frelst igennem, skyldes det hans kompositionelle Fantasi, der med Sikkerhed sætter Elementer af lyst og mørkt op mod hananden og derved i mindre Grad lader os føle Billedernes aabenbare Mangler i Henseende til finere malerisk Gennemførelse. Paa dette Punkt lagde han nok selv Vægt, men satte næppe Fordringerne tilstrækkelig højt. Hans Billeder yder i Reglen ikke umiddelbart, sanseligt Velvære. Dog er det i Dag vanskeligt at have nogen præcis Forestilling om, hvordan hans store Billeder, især de sidste, oprindelig har set ud, fordi Farven er stærkt eftermørknet. Alt dette maa i det væsentlige ses som Resultatet af et æstetisk ukritisk Milieu i Forbindelse med manglende Kendskab til den samtidige store udenlandske Kunst og en tilsvarende manglende Fornemmelse for de store Aandsstrømninger i Europa, der gik ud over de nationale folkelige Ideer, som havde været bærende hos ham. Først paa et sent Tidspunkt fik han et vist, men dog ret overfladisk Kendskab til, hvad der foregik ude i Europa. Det medførte en Stilændring hos ham, men det er ikke de herved indvundne Resultater, der betinger hans Position. Efterhaanden som Kendskabet til hans Kunst er blevet større og mere samlet, er vi i Dag tilbøjelige til særlig at fremhæve visse Studier (bl. a. ogsaa Figurstudier), nogle ufuldendte store Malerier (saaledes Skovbillede med Kreaturer, erhvervet af Kunstmuseet 1945) og enkelte af de større færdige Billeder, hvor vi overalt sporer en fri, let og beaandet Behandling, der paa behagelig Maade forener sig med de kompositionelle Fortrin og det moralsk forfinede Sindelag. Denne Opfattelse af P. C. Skovgaard dækker til en vis Grad den mere traditionelle men gaar ogsaa paa væsentlige Punkter ud herover. H.B.

Jul. Lange i Fremtidens Nytaarsgave, I, 1886, 24-37 (optrykt i samme: Nutidskunst. 1873, 275-90); Carl Andersen i Ill. Tid., 1874-75, 303-04; Jul. Lange i Billedkunst, 1884, 450-58; Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 321-28; samme i Højskolebl., 1892, 1409-16; Karl Madsen: J. Th. Lundbye, 1895; ny Udg. 1949; T. f. Kunstand., 1895, 138-38 (Broderi), 155 (Litografier); Helene Nyblom i Ord och bild, IV, 1895, 102-Od; A. Røder: Landskabsmaleren P. C. Skovgaard, 1902 (Blade af dansk Kunsts Historie II-III); Joakim og Niels Skovgaard i Tilsk, 1908, 308-24; Joh. Elbæk i Tiden, I, 1910-11, 584-86; Carl V. Petersen i Tilsk., 1917 I, 280-85 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939); samme i T. f. konstvetenskap, II, 1917, 84-88; Nic. Liitzhøft 1 Skønvirke, 1917, 33-48, 49-56; Th. Oppermann i Højskolebl., 1917, 427-38; Berl. Tid. 9., 16., 22. Febr. og 3. April 1917 (Th. Oppermann); 4. April 1917 (Johanne Krebs, Godfred Christensen og Viggo Pedersen); Karl Madsen: P. C. Skovgaard og hans Sønner, 1918 (Folkets Førere); Joakim Skovgaard i K. Aa., 1920, 2-44; Karl Madsen sst. 45-55; F. Hendriksen: L. Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Dansk Kunst, Nov. 1921, Nr. 20, Febr. 1923, Nr. 22 og Febr. 1924, Nr. 23 (3 Breve fra Janus la Cour til Gustav Vermehren); Helene Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 84, 140-44; Gads danske Mag., 1928, 391-403 og 1929, 582-95, 658-88 (Breve); N. F. S.Grundtvig og hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen. En Brevveksling. Udg. af Ingeborg Simesen, 1933; Berl. Tid. Søndag 9. Sept. 1934 (Suzette Holten om S.s Barnetegninger); H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Herman Madsen: J. Th. Lundbye, L. Frølicb, P. C. Skovgaard, en Billedrække fra nordisk Højtid, 1845, 1937; H. Bramsen: Malerier af P. C: Skovgaard, 1938; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; F. Lunn i Fra Holbæk Amt, 1943, b-24; H. Bramsen i Danmark, 1944, 41-46; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; H. Bramsen i Danske Tegninger, I-III, 1945; H. Rostrup i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, II, 1945, 36-39; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949; Dansk Boghaand$ værk gennem Tiderne, 1949; A. Marcus: Danske Portrættegninger, 1950.

Skovgaard, Suzette, se Holten, Suzette.

Skredsvig, Christian, 1854-1924, Maler. F. 12. Marts 1854 i Modum, Norge, d. 19. Jan. 1924

paa Hagan i Eggedal sst. Forældre: Møller Erik Hansen (Ihleneie) og Berthe Karroe Garaas. Gift 1° 1882 med Maggie Plahte. Ægteskabet opløst 1898. 2° 1898 med Beret Berg.

Efter at have været Elev af J. F. Eckersberg og Jul. Middelthun i Kristiania 1869-70 kom Chr. Skredsvig til Kbh., hvor han besøgte Tekn. Inst., blev Elev af V. Kyhn 1870-71 og af Akad. 1871-74 og samtidig deltog i Vilh. Kyhns saakaldte Huleakad. omler. 1872. Her og paa Akademiet lærte han Kall Madsen at kende og sluttede Venskab med ham. April 1873 rejste de sammen til Skagen, hvor de begge malede, og S. paabegyndte et Billede ”Vikinger som begraver sine døde”. Herfra rejste de senere paa Sommeren sammen til Kristiania over Modum og Gulsvik til Eggedalen, hvor de opholdt sig et Stykke Tid. Fra denne Rejse findes en Tegning forestillende Karl Madsen siddende i Indgangen til et Stabbur. - Ogsaa til Joakim Skovgaard kom S. til at staa i nært Venskabsforhold efter Akademitiden i Kbh. 11882 var de sammen i Rom, og i 90'erne besøgte Skovgaard gentagne Gange S. i Norge.

Efter Akad.tiden i Danmark rejste S. til Paris (1874-75) og derefter til Milnelien, hvor han opholdt sig 1875-78. Senere har han bl. a. atter flere Gange været i Frankrig (Paris 1889, hvor han igen træffer Karl Madsen og flere andre danske Kunstnere), Italien og Spanien. Fra 1885 var han bosat i Norge, fra 1894 paa Gaarden Hagan i Eggedal.

Udstillinger i Danmark: Charl. 1876, 79, 84, 90, 1912; Sep.udst. 1891 (Klein; Studier og Skitser til ”Menneskenes Søn”); Klein 1892.

Arbejder udstillet i Danmark eller i dansk Eje: Landskab med Køer. Motiv fra Christiansminde ved Horsens (udst. 1876); Fra Skagens Hede. Landskab med Faar (udet. 1876) ; Bjerglandskab med Køer (udst. 1879); Portrætbuste (udsi. 1884) ; St. Hans Aften i Norge (1886, Kunstmus.); Katten og Juleneget og Sol borte i Aasen (begge udet. 1890) ; Et Digt om Livet (udsi. 1912); Arb. i Mappesaml. i Skagens Mus.; repr. i Nasjonalgall. i Oslo samt andre Museer i Norge. Red.

Menneskenes Søn. Ill. Kat. over Studier og Skitser. Skredsvigs Udst. Klein 1891; Pol. 24. Dec. 1891 (E. Hannover); Chr. Skredsvig: Dage og Nætter blandt Kunstnere, 1908; Verdens Gang (Kristiania) 12. Marts 1914; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 18-20; Frits Johansen i Saml., 1938, 255; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I, 1939, 101; Karl Madsen Bibliografi, 1939; Torleiv Kronen: Christian Skredsvig, 1939; Joakim Skovgaards Breve til Biskop Jørgen Swane og Bispinde Magdalene Swane 18751901, udg. af Jørgen Swane og Peter Skovgaard, Viborg 1948.

Skrivers, Niels Georg Nielsen, 1880-1941, Arkitekt. F. 31. Aug. 1880 i Vigerslev ved Kbh., d. 17. Marts 1941 i Kbh., begr. i Hvidovre. Forældre: Tømrermester Ole Peder Nielsen og Mette Sophie Jensen. Navneforandring 28. Jan. 1913. Gift med Johanne Johannesen, f. 8. Juni 1866 i Hundstrup, Thy, d. 25. Maj 1951 paa Fr.berg, D. af Gaardejer Johannes Madsen og Ane Marie Jeppesen.

Uddannelse: Tømrersvend 1899; dimitt. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1903; Afgang Jan. 1911; Medarbejder hos Martin Borch, Kristoffer Varming og Vald. Schmidt. Stipendier: K. A. Larssen 1909. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole fra 1915.

Arbejder: Samtlige Landets Forbrændingsanstalter, bl. a. Ørnegaardsvej 10, Gentofte (1931, præmieret); Aarhushallen (1936-38, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller); Virum Kirke

(1940). K.H.J.

Ark. U., 1941, 89 (Nekr.).

Skuldelev-Mester, - 1200 -, Billedskærer.

Krucifiksfiguren fra Skuldelev Kirke (nu i Nationalmus.) er skaaret af samme Haand som en Krucifiksfigur fra Vellerup, ligeledes i det sjællandske Horns Herred. Begge har basret Krone, og begge viser samme metalagtige Behandling af Træet, paavirket af fransk Kunst. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1928.

Skult, Georgius (Jørgen), se Schult, Jørgen.

Skutte, Evert, - 1631 -, Maler(?), siges 1631 at have forfærdiget Altertavlen i Køng Kirke ved Assens. Navnet forekommer i en utydelig Indskrift paa Tavlens Bagside, og Læsningen er tvivlsom. Jfr. Schutt, Gevert. C.A.J.

Utr. K. - Trap, 3. Udg. (her urigtigt henført til Køng Kirke paa Sjælland).

Skyt, Hans, se Schütte, Hans Olufsen.

Skærup-Mester, - 1500 -, Billedskærer.

Maria-Tavlen i Skærup Kirke ved Vejle, et nydeligt Snitværk, er rimeligvis ekaaret af samme Haand som Tavlerne i den nærliggende Smidstrup Kirke og i Horsens Hospital. Endvidere kan Skærup-Mester have gjort Altertavlen i Skjern Kirke (nu i Viborg Mus.) samt Arbejder i Sønderjylland, især flere Figurer i Møgeltønder, en Himmelkroning i Lille-Solt (Sydslesvig), en Maria fra Egen (nu i Sønderborg Mus.) og en Apostelfigur (nu i Flensborg Mus.).

Han hører til Kredsen om Bernt Notke og staar Imperialissima-Mesteren (s. d.) meget nær. Muligvis har han været bosat i en dansk Købstad. C. A. J.

V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Slache (Slag, Slake), Arent Frederiksen (Fridrichsen), c. 1641-1709,' Billedskærer. F. c. 1641 formentlig i Kolding, d. 25. Jan. 1709 i Horsens. Fader: formentlig Friedrich S., Snedker i Kolding. Gift med Maren Jørgensdatter.

Efter Navnet at dømme maa A. S. være Søn af Slotssnedkeren paa Koldinghus Friedrich Slache, der var indvandret fra Westphalen og 1638 løste Borgerskab i Kolding; 1641 fritog Chr. IV ham for borgerlig Tynge, og 1647 skar han Kongens Stol i Slotskirken.

A. S. har sagtens modtaget sin første Uddannelse hos Faderen og - som hans Arbejder viser -senere lært af Peder Jensen Kolding (s. d.), hvis Medarbejder han maa have været fra omkr. 1660. 1671, sandsynligvis kort efter Jensen Koldings Død, optoges han i Horsens Snedkerlav, hvor han lige indtil sine sidste Aar spillede en ledende Rolle og gentagne Gange valgtes til Oldermand. 1702 bekræftede Levebrødrene højtideligt, at de vilde bære Lig for ham og hans Hustru.

Arbejder. Tilskrivninger: Kapeldøren til den Tonboeske Begravelse i Horsens Klosterkirke (1675) bekostet af Købmand Christen Nielsen Tonboe og Hustru Elisebet Pedersdatter Kolding (formentlig en Datter af Billedskæreren P. Jensen Kolding); Korgitrene sat. (1679) og i Korning Kirke (1704); Epitafier i Horsens Klosterkirke (over Christen Tonboe, d. 1707), i Vær Kirke (over Præsten Niels Bai, d. 1678), Falling Kirke (1689) og Sexild Kirke.

Arent Sladre var den mest talentfulde af Peder Jensen Koldings mange Elever; hans Hovedværker, navnlig Gitrene i Klosterkirken, viser en fast arkitektonisk Opbygning, og Figurerne røber en ikke ringe plastisk Formsans, som fristede ham til med Held at benytte større Formater end vanligt for en Snedker og Billedskærer. Ikke uden Grund tituleredes han i Lavet ”Kunstfærd”; hans Bo om- fattede ikke saa fas Malerier og Bøger. Blandt hans mange Elever fik navnlig Sønnen Jørgen

S. (s. d.) Betydning. O. N.

Utr. K. - P. Eliassen: Kolding, 1910 (om Friedrich Slache); C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 90; O. Norn i Tilsk., 1937 II, 370 og 380, Note 24; samme i Smaastudier tilegnet C. A. Jensen, 1943, 130-36; C. A. Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Slache, Arent Friderichsen, c. 1713-62, Bhgr. F. c. 1713, d. 8. Juni 1762 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Utvivlsomt af Horsens Slægten. Ugift.

Billedhuggersvend. Boede ved sin Død hos Billedhugger Peder Leed (s. d.) i Møntergade,

Kbh., hvis Hustru mulig var en Datter af Henrich S. (s. d.). O. N.

Utr. K.

Slache, Friedrich, se under Slache, Arent (c. 1641-1709).

Slache, Henrich Arentzen, c. 1684-1748, Bhgr. Begx. 15. Juli 1748 i Kbh. (Trin.). Gift med Maren Andersdatter. Fader: Billedskærer Arent S. (s. d.). Broder til Jørgen S. (s. d.).

Nævnt som Billedhugger og Borger i Kbh., da Enken 12. Aug. 1748 fik Bevilling til at

sidde i uskiftet Bo. O. N.

Utr. K.

Slache(Slag),Jørgen Arentsen,c.1678-1743-, Billedskærer. Broder til Henrich S. (s. d.).

Uddannelse: 1694-98 i Lære i Billedhuggerkunst og Snedkerhaandværk hos Faderen i Horsens; c. 1698 et Ophold i Kbh., hvor han rimeligvis har søgt videre Uddannelse a, m. den faa Aar ældre F. Ehbisch (s. d.); efter Opholdet i Kbh. Svend og Mestersvend hos Faderen til 1703.

Arbejder. Tilskrivninger: Fontelukkelse i Horsens Klosterkirke {1718); Stephan Hofgaards Epitafium i Horsens Vor Frelsers Kirke (1716 ) ; Korgitter i Hansted Kirke (1722 ) ; Movrids Hanssøn Højers Epitafium i Hvirring Kirke (1722); Prædikestol i Uth Kirke (c. 1725); Altertavle i Stovby Kirke (1731); Portalindfatninger fra Herskabsstole i Horsens Klosterkirke (omle. 1738, bevaret sst. og i Horsens Mus.).

Jørgen Sladre videreførte de gamle Billedskærertraditioner i Horsens, hvortil han - rimeligvis under Paavirkning fra Ehbisch - overførte Akantusornamentet i den Bérain'ske Stil, som han mestrede fuldtud saa elegant (Fontelukkelsen i Horsens Klosterkirke 1718) som den kbh.ske Billedhugger. 1743 er han nævnt som en fattig gammel Mand, og sandsynligvis har hans Elev og Efterfølger Jens Jensen (-1721-40-) (s. d.) været ham en haard Konkurrent i de sidste Aar. O. N.

Utr. K. - O. Norn i Tilsk.,1937 II, 388-80; samme i Fra Nationalmus. Arbejdsmark, 1939, 43-54; samme i Smaastudier tilegnet C. A. Jensen, 1943, 135; samme i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

de Slaglosia, Petrus, Slutn. af 1100'erne, Bog maler. I Bibliotheca Laurenziana i Florens fin-

des et Plinius-Haandskrift i 2 Bind, som omkr. 1430 blev købt i Lybæk af Cosimo de Medieis Agent. Paa Dedikationsbilledet i første Bind er det angivet udført af ”Petrus de Slaglosiae (o: Peder fra Slagelse). Bogen indeholder for- uden Miniaturen talrige malede Pryd-Initialer, der viser, at P. de S. har været en teknisk lidet habil Illuminator, men en Kunstner med ikke ringe Farvesans, nederlandsk eller nordfransk paavirket. O. N.

E. Jørgensen: Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800, 1931, 39; Laur. Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937; samme: Den danske Bog, 1941; P. Nørlund i Festskriftet til H. Cornell, 1950.

Slettebo, Christian, 1889-1920, Maler og Bhgr. F. I. Marts 1889 i Aarslev, Fyn, d. 30. Jan. 1920 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Uldspinder Jørgen Pedersen og Kirsten Andersen. Navneforandring 15. Juni 1914. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk. under H. Grønvold; opt. i Malernes Forb.kl. Okt. 1910, Elev her i 6 Sem. med Afbrydelse 1912-14; besøgte derefter Malersk. og Dekorationssk. til Jan. 1920. Udstillinger: Charl. 1914; Kunstn. Eft. 1919.

Arbejder: Den barmhjertige Samaritan (Relief i Hans Tavsens Kirke); Moster fortæller

(Maleri, udst. 1914). Red.

Hovedstaden 2. Febr. 1920 (H. Grønvold).

Slomann, Bodil, f. 1884, Maler. F. 7. Juni 1884 i Kbh. Forældre: Dr. phil., Museumsassistent, senere -direktør, Sophus Otto Muller og Karen Linde. Gift 22. Dec. 1926 pas Fr.berg med Museumsdirektør, cand. mag. Poul Fritz Vilhelm S., f. 23. Nov. 1885 i Kbh., S. af Skolebestyrer Emil S. og Thora Lucia Ovidia Klingenberg.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder, hvor hun var Elev 1900; opt. pas Akad. Marts 1905, Elev til Foraaret 1908 under Viggo Johansen og Valdemar Irminger. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1906; Hirschsprung 1918. Rejser: Fra 1907 flere Rejser i Europa navnlig til Paris og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909-10; Charl. 1923-25, 30-31, 39, 47-48; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. reir. Udst. 1920; International Bogkunst, Leipzig, 1927; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinders Jubilæumsudst. 1950; Sep.udst.1918 og 50 (Kunstindustrimus.).

Bodil Slomanns Hovedarbejde som Maler er Illustreringen af Kunstindustrimuseets Protokoller over Samlingens Tilvækst, en Opgave, hun har arbejdet med siden Emil Hannover overdrog hende den i 1912 og under hele den Periode, hvor hendes Mand var Leder af Museet (indtil 1949). I et lille Format har hun med Følsomhed og Sanddruhed udført de smaa Akvareller, der saa levende og stofligt gengiver Museets Fajancer, Porcelæn, Tekstiler, Møbler m. m., og det skyldes hendes forstseende og nænsomme Arbejde, at Museet nu ejer dette enestaaende og værdifulde Billedkatalog, der giver saa langt mere end de bedste fotograferede Gengivelser formsar. Foruden denne Virksomhed, som er foregaaet i det stille inden for Museets Vægge, har Bodil S. malet Landskabs- og Blomsterakvareller samt udført Illustrationsarbejde af rent videnskabelig Art saaledes til Oldskriftselskabets Publikationer, Acta Archaeologica m. fl. arkæologiske Værker. Hun har desuden illustreret en Børnebog Skoven, med Tekst af E. N. (1921) i Litografi hos Cato samt J. S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland (1926, i Serien Danske Folkeminder Nr. 34) med Tegn. og Akvareller gengivet i Litografi. - Tegn. i Kunstindustrimus. M. B.

Kat. over Udst. af Bodil Mållers Illustrationsarbejder for Kunstindustrimuseet og andre Institutioner, 1918; Berl. Tid. 29. Aug. 1950 (K. Flor); Pol. 29. Aug. 1950 (Erik Zahle).

Slott-Møller, Agnes, 1862-1937, Maler. F. 10. Juni 1862 i Kbh., d. 11. Juni 1937 pas Løgismose, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Løjtnant, senere Kommandør i Flaaden Jacob Heinrich Victor Rambusch og Constantins Juliane Hansen. Gift 22. Maj 1888 i Kbh. med Maler Harald S.-M. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1878-85 og af P. S. Krøyer Vinteren 1885-86; derefter af Harald Slott-Møller. Stipendier: Akad. 1890, 92, 93, 95, 96, 99; Raben-Levetzau 1895; Ancker 1900; Tagea Brandt 1928. Rejser (alle s. m. Harald S.-M.): 1888-89 over Berlin, Dresden, Miinchen, videre s. m. Zahrtmann, Julius Paulsen og Niels Skovgaard gennem Norditalien til Venedig og derefter alene til Florens og Rom, Hjemrejse over Paris; 1895 Frankrig (Refims, Laon, Soissons, Paris, Chartres for at studere middelalderlige Katedralers Billedhuggerkunst); 1896 England, Frankrig (Roum, Armens, Paris, Dijon) og Tyskland (Koblenz, Limburg a. d. Lahn, Køln) ; Vinteren 1897-98 London i nogle Uger; Eftersar 1899 England, hvor de bosatte sig for Vinteren; hen paa Vinteren fortsatte H. S.-M. til Italien; Agnes S.-M. rejste tilbage til Danmark før Foraaret 1900, men sluttede sig umiddelbart derefter til sin Mand i Italien, hvor de blev til ind i Maj 1900; Eftersommeren 1904 Norditalien; Sommeren 1910 Tyrol, Italien; Sommeren 1915 Norge (A. S.-M. alene). Udstillinger: Charl. 1885-90, 95, 1904, 06-08, 10, 12-13, 15, 19-23, 25-35 (29 G. m. 50 Arb.); Charl. Eft. 1930, 34; Den frie Udst. (Medstifter) 1891-92, 94-97, 99-1900; Chicago 1895; Royal Academy, London, 1897; Paris 1900; London 1907 ; Kunstn. Eft. 1907-08 ; Aarhusudst. 1909; Miinchen 1909 (Glaspalast); Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. reir. Udet. 1920; Biennalen 1932; For. f. nat. Kunst 1938 (Mindeudst.), 1950; Aarhushallen 1938 (Mindeophængning); 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. (alles. m. Harald S.-M.) 1893 (Auk.), 1904 (s. m. fl. a.), 09, 12, 17, 22, 24 (Ank.), 27, 28, 29 (Auk.). Udmærkelser: Aarsmed. l' 1906; Ingenio et arti 1932. Hverv: Medl. af Styrelsen for Sønderjysk Samfund 1915; Formand for danske Kvinders Forsvarsforening 1915-17; Medl. af Best. for Kunstgaven til Sønderjylland 1921.

Arbejder. Malerier: Søskende (1885); Ude el. Kammerater (Dobbeltportræt af A. og H. Slott-Møller, malet af begge i Forening) (1886) ; Dronning Margrethe og den jyske Adel (188990, skænket til Kvindelig Læseforening af Marie Lehmanns Legat); Agnete (1892); Niels Ebbesen (1893, Randers Mus.); H-r. Oluf (1895); Herregaarden Kaas i Salling (1895, Hirschsprungs Saml.); Fru Mette (1897-98, forh. Maribo Mus.); Aage og Else (1901, Tønder Mus.); Ridderen og Jomfruen under Linden (1903, skænket Holger Drachmann 1906 af en Kreds af Kvinder); Jomfru Blidelil (1904) ; Fæstemanden døer (Aarsmed. 1906); Cum fratre sororem (1908, Fyns Stiftsmus.); Fædrelandets Vaar. Men Linden hun løves (udsi. 1913, tilh. Dronn. Alexandrine); Scener af Adam Oehlenschläger: Hagbart og Signe og af J. L. Heiberg: Recenscenten og Dyret (begge 1916, Odense Teaters Foyer); Valdemar Sejr efter Jagten paa Lyø (udet. 1927; Forarbejde tilh. Dronn. Alexandrine) og Valdemar Sejrs Hjemkomst (udst. 1929) (begge Nyborg Slot); Fjenneslev (1928, Sorø Akad.).

En Samling Billeder, som 1935 blev ophængt paa Postgaarden i Slagelse, solgtes ved Auktion hos Winkel & Magnussen 1948 (Kat. Nr. 343). Skulptur: Udsmykning af Hovedportalen i Kbh.s Raadhus (polykromt Relief af Byens ældste Raad med Indskriften ”Saa er By som Borger”, 25 Skjoldholderfigurer (Kridtsten) og Figuren paa Dørposten (Kalksten) (189697, 1. Pr. i Konk. 1894-95); Dronning Dagmars Død (1895-96, polykromt Relief, Askov Højskole); Hr. Ebbes Døtre (1898, malet og forgyldt Gipsrelief, Nasjonalgall., Oslo); Dronning Dagmars Død (erhv. 1927, Relief, farvet Gips, Rødkilde Højskole, Møn). - Arb. i forli. Joh. Hansens Saml. og Kunstindustrimus. ; har udg. Nationale Værdipr (en Række Artikler og Taler) (1917 ) og Folkevise Billeder (1923).

Alene dette, at Agnes Slott-Møller modtog sine afgørende Indtryk fra den gamle italienske Kunst, satte Skel mellem hendes kunstneriske Opfattelse og den herskende Naturalisme. Hun vendte sig mod den ensidige Fremhævelse af de rent maleriske Værdier, hun søgte Stil og dekorativ Holdning og fandt Ideen, Emnet fuldt saa magtpaaliggende. Det stemte med hendes Anlæg, og det betegner det Generationsskel, der skiller 90'ernes Malerkunst fra 80'ernes. Lige fra sin Barndom havde hun følt sig entusiastisk draget af Danmarks Fortid og de middelalderlige Folkeviser. Hun viede nu bogstavelig talt sit Liv til Skildringen af Folkevisernes Mennesker og Milieu og gennemførte dette med enestaaende Karakterfasthed. Begyndelsen var Historiemaleriet Dronning Margrethe og den jyske Adel (1889-90), der gjorde Indtryk ved sine Karakterstudier. Dansk Natur og Visestrofer i Forening blev hendes Inspirationskilde. Naturindtryk kunde fremkalde Folkevisemotiver i hendes Erindring og give Stødet til Billeder (”jeg stirrer Folkevisebilleder frem af Sommerens Naturbilleder, Landskabsbilleders). I øvrigt søgte hun Lokaliteter (landskabelige Partier eller gamle Herregaarde), der kunde danne Baggrund for, give Stemnings-Milieuet om Folkevisehandlinger, som optog hendes Fantasi, studerede grundigt det arkæologisk-historiske Udenværk og valgte med Omhu Modeller til sine Figurer fra det levende Liv. Paa dette Grundlag udarbejdedes Billederne med naturalistisk Korrekthed inden for de Rammer, som hendes Stilsøgen satte. Det var i det væsentlige den samme Fremgangsmaade, som Zahrtmann anvendte ved sine Historiemalerier. Selv om Tidens Strøm og, mere direkte, Indflydelsen fra de engelske Prærafaeliter, som hun kendte fra sine Ophold i London, paa forskellig Maade førte hende ind paa dekorativ Kunst (bl. a. symbolsk-ornamentale, udskaarne Rammer til Billederne) og paa Virkemidler, der ligger ud over Maleriet (de polykrome Relieffer fra 90'erne), saa veg hun dog tilbage for en egentlig Stilisering og forlod ikke de naturalistiske Studier som Grundlag for sine Fremstillinger.

A. S.-M. vandt aldrig Fodfæste for sin Kunst. I Begyndelsen hørte hun til de Talenter, man regnede med - var saaledes s. m. sin Mand blandt de egentlige Stiftere af Den frie Udstilling - og mødte betydelig Anerkendelse. Johan Rohde fremhævede 1890 Dronning Margrethe og den jyske Adel som en Fornyelse af Historiemaleriet, og hun sejrede i Konkurrencen 1894-95 om Udsmykning af Hovedportalen i Kbh.s Raadhus med den af hende forfattede Indskrift ”Saa er By som Borger”. Det lykkedes vel ikke Julius Lange at faa Hovedværket Niels Ebbesen (1893-94) erhvervet til et Statsmuseum, men en Kreds af Kvinder skænkede det til Randers Museum, og Agnete (1892) vandt almindeligt Bifald. Videre talte Holger Drachmann hendes Sag, en Kreds af Kvinder overrakte ham 1906 Ridderen og Jomfruen under Linden som Gave, og endnu ved Foraarsudstillingen 1906 forsvarede Emil Hannover og Sophus Michaelis Fæstemanden døer. A. S.-M.s Styrke var imidlertid Fantasi og Billedfortælling, ikke den formende Evne. Selv om det erkendtes, at hun havde A i sin Tid og paa sin Vis ramt Folkevisetonen fortræffeligt” (Viggo Stuckenberg), var hendes kunstneriske Magt over Stoffet svingende, ` og i Længden tog hendes Interesse for Emnerne Overhaand over Maleriets kunstneriske Krav. I Virkeligheden havde hendes Billeder vel stedse være, en Art malet Illustrationskunst, der i inspirerede Øjeblikke kunde skabe karakterfulde eller fine Skikkelser (Jomfru Blidelil, der ”vaagner om Midienat”), men efterhaanden slappedes Formen i dem, deres Karakter af Tableau og udvendig Iscenesættelse blev mere og mere fremtrædende, og der rejste sig Strid om Værdien af hendes Arbejder (jfr. Polemikken i Politiken Dec. 1908 mellem Karl Madsen, Vilh. Andersen og N. V. Dorph). Med al Indrømmelse til det betydelige Digtersind, der i og for sig ligger bag Billedernes Konception (Vilh. Wanscher), fandt hun derfor i den senere Del af sit Liv sine fleste Tilhængere i visse af Litteraturens Mænd (Helge Rode, Vilh. Andersen), der havde særlige Betingelser for at værdsætte hendes Indlevelsesevne og Fortolkning af Folkeviserne, og hos udpræget nationalt indstillede Kredse, for hvem den kunstneriske Side af Sagen var mindre afgørende end Billedernes Fremstillinger. 8. S-z.

Johan Rohde i Af Dagens Krønike, 1890, 363-65; Pol. 6. April 1891, 23. April 1892 og 3. Febr. 1893 (alle 3 E. Hannover); 24. Marts 1894 (sign. Avant garde & Co; Artiklen om Agnes S.-M. af E. Hannover); 16. April 1894 og 30. April 1906 (i Kronik) (begge af E. Hannover); 11. Maj 1903 (Holger Drachmann); Viggo Stuckenberg i Kunst, I, 1899; Soph. Michaelis sst., III, 1901, V, 1903, VII, 1905-06; William Sharp i Magazine of Art, XXIV, 1900, 289-95; Clara Bergsøe i Jule-Album, XI, 1902; E. Hannover i Ch. A. Been og E. Hannover: Danmarks Malerkunst, 1903, II, 220 f.; Hver 8. Dag, 3. Marts 1907, 421-22 (stenografisk Int. ved C. C. Clausen); Pol. 8. Maj 1907 (Agnes Slott-Møller); 14. Maj 1907 (Svar fra Karl Madsen); Helge Rode i Oads danske Mag., 1908-09, 290-96; V. Wanscher i Ill. Tid., 1908-09, 206-10; Slott-Møller Udst., Jan. MCMIX, Den frie Udst. (Kat.); Berl. Tid. 9. Okt. 1910 (Kronik af Jens Møller-Jensen); Agnes Slott-Møller i Tilsk., 1910 I, 331-50 (Selvbiografi); Svend Leopold: Tres Talenter, 1918, 198-200; Henry Madsen i Skønvirke, 1919, 138, 140, 142, 143; Agnes Slott-Møller: Folkevise Billeder, 1923; Berl. Tid. 23. Nov. 1923 (Vilh. Andersen); Pol. 28. Nov. 1923 (V. Wanscher); 3. Dec. 1923; København 10. Dec. 1923 (Kronik af Valdemar Rørdam); Carl V. Petersen i Tilak., 1924 I, 48 f.; Berl. Tid. 13. Sept. 1929 (Kronik af Agnes Slott-Møller om Historiemaleri) ; Fr.borg Amts Avis 3. Juni 1832 (Int.); B. T. 7. Juni 1932 (Houmark); Dag. Nyh. 7. Juni 1932 (Int.); Sorø Amtsod. 9. Juni 1932 (Niels Gyde); Dag. Nyh. 12. Juni 1932 (Vilh. Andersen); Holger Jerrild i Gada danske Mag., 1932, 225-33; Fyns Tid. 11. Nov. 1933 (Niels Gyde); Harald og Agnes Slott-Møller, 1934 (Smaa Kunstbøger 23); Berl. Tid. 9. Okt. 1934 (Jens Møller-Jensen); 1. Sept. 1935 (Malerier paa "Postgaarden" i Slagelse); 9. og 11. Juni 1937; 7. Febr. 1938 (A. Svensson); Nat.tid. 10. Juni 1937 (Eiler Sørensen); 11. og 12. Juni 1937; Berl. Tid. 11. og 12. Juni 1937; Vilh. Andersen 3 Sønderjylland, Aug. 1937, 129, 131; Pol. 12. Juni 1937 (K. Pontoppidan); 28. Jan. 1938 (Kronik af Johs. Poulsen); Nat.tid. 4. Febr. 1938 (Sig. Schultz); Kristeligt Dagbl. 5. Febr. 1938 (Sigvard Hansen); Karl Madsen Bibliografi, 1939, 42-43 (Polemik ml. Karl Madsen, Vilh. Andersen og N. V. Dorph i Pol. Dec. 1908); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 726-27; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942.

Slott-Møller, Georg Harald, 1864-1937, Maler. F. 17. Aug. 1864 i Kbh., d. 20. Okt. 1937 set., begr. set. (Holmens). Forældre: Købmand Carl Emil Møller og Anna Maria Cathrine Møller. Navneforandring fra Møller, Slott Georg Harald 19. Nov. 1888. Gift 22. Maj 1888 i Kbh. med Maler Agnes Rambusch (se Slott-Møller, Agnes).

Uddannelse: I Malerlære i 2 Aar hos Ad. Hellesen; dimitt. til Akad. af Carl Andreas Jensen og Tetin. Sk., opt. Dec. 1881, Elev til Foraaret 1883 ; besøgte Kunstn. Studiesti. under P. S. Krøyer 1883-86. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1893 (til en Studierejse til Berlin for at sætte sig ind i Mosaikteknik); Akad. 1897, 99, 1905; Ancker 1909. Rejser: (se under Agnes S.-M.). Udstillinger: Charl. 1886-90, 1904-08, 10-17, 19-25, 27-37; Charl. Eft. 1930; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Den frie Udst. (Medstifter) 1891-92, 94-1900; Kunstn. Studiesti. Udet. 1896; Paris 1900; Krefeld 1902; Kunstn. Eft. 1904, 07-08; Aarhusudst. 1909; Miinchen 1909 (Glaspalast); Berlin 1910-11; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst 1938 (Mindeudst.), 1950; Aarhushallen 1938 (Mindeophængning); Sep.udst. (se under Agnes S.-M.). Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900. Stilling: Kunstnerisk Leder ved Fajancefabrikken Aluminia 1902-06 ; Leder af egen Kunstskole fra 1892.

Arbejder: Fattigfolk (Dødens Venteværelse) (1888, Kunstmus.); Dansk Landskab (udet. 1891; malet paa delvis modelleret og forgyldt Gipsplade); Diana (1891) og St. Hubertus (s. A.) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Tre Kvinder eller Sommeraften (1895), Foraaret (1896) og Fra Resole (1900, Studie til ”I Italien@) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Primavers (I Italien) (1901, tilh. Aalborg Mus., dep. Ranum Seminarium); Badende unge Piger (1904) ; Paolo og Francesca (1905); St. Hans Nat (1908); Digteren (med Portræt af Holger Drachmann) (1912 ) ; De hellige 3 Konger (med Gengivelse af Prof. J. L. Heibergs Ansigtstræk) (1925, K.F.U.M., Kbh.). - Desuden malet en Række Altertavler, der dog aldrig er blevet ophængt i Kirker. Portrætter: En Række af Agnes S.-M. bl. a. 1887 (Maribo Mus.), 1903-04 (Helligurbillede i blomstret Kjole), 1907-08 (Studier hertil i forli. Joh. Hansens Saml.), 1933-34 (tilli. Udst.kom. ved Charl.); Georg Brandes paa Universitetets Talerstol (1890; Forarbejde 1889 i Det kgl. Bibliotek); Frk. Anne Marie Brodersøn (senere Fru Carl Nielsen) (malet paa en Træplade, Haaret udskaaret og lueforgyldt) (udet. Den frie Udst. 1891) ; Sophus Schandorph (1892) ; Olaf Poulsen (1893, Teatermus.); Helge Rode (1907, Fr.borg) ; en Række Portrætter af nord- og sydslesvigske Personligheder (1920-23, Flensborghus); Den internationale Kommission for Slesvig (1922, Rigsdagen; Forarbejder, 5 Portrætskitser i Kridt, Koldinghus) ; Sigrid Undset (1923); Selvportræt (1924, Uffizierne, Florens); Helfigurportræt af Chr. X (udst. 1937; Brystbilledstudie 1936). Dekorativ Kunst: Har især i 1890'erne arbejdet paa mange Omraader inden for Kunsthaandværket, saaledes givet Udkast til Møbler (især for Otto Meyer) (En Vugge, af ham selv betegnet ”malet Træskulptur@, 1893, Kunstindustrimus.), til Smykker (Nakkekam af Sølv for P. Hertz, 1897 og Helena-Smykket, 1898, begge Kunstindustnmus.), Korpusarbejder m. m. i Sølv (for Hofjuvelerer A. Michelsen; Haandspejl i Kunstindustrimus.), Bogomslag, Bogbrod (for Petersen & Petersen, Gyldendal), Apoteker-Etiketter; desuden givet Tegning til Glasmalerier og udført Vægdekorationer; har bl. a, tegnet de træskaarne Haandværkerfigurer til Borgertrappen i Kbh.s Raadhus og 1902-06 Udkast til dekorerede Brugsfajancer (Aluminia; Fajancearbejder i Kunstindustrimus.); har illustreret Ernst v. d. Recke: Tordenskjold (1896) ; dekorative Tegn. i Kunstindustrimus. - Foruden Bogen Kunstens Kilder (1917) en Række Artikler om Kunst bl. a. Forklaring og Forsvar (Tilsk. 1909, 188-93) og Sandheden, hele Sandheden og intes andet end Sandheden (Gade danske Mag., 1910-11, 489-502).

Ligesom Johan Rohde og J. F. Willumsen hørte Harald Slutt-Møller til den Generation, hvis Læreaar faldt sammen med Naturalismens Kamptid og Gennembrud i 80'erne. De sluttede sig til den ledende Strøm, idet de nærmest skærpede Naturalismen med en pessimistisk Islæt, gjorde den til en bitter Realisme, men da de selv modnedes, slog de om og blev Foregangsmænd i den stilsøgende, mere filosofisk anlagte Bevægelse, hvoraf 90'ernes Nyromantik og Symbolisme opstod.

Da S.-M. gik ud af Krøyers Skole, ansaas han som dennes bedste Elev, en Malerbegavelse, ret efter de toneangivende Kredses Ønske. Karl Madsen hyldede hans Talent Aar for Aar, da han begyndte at udstille paa Charlottenborg Foraarsudstilling 1886, fandt Mindelser om Velasquez i Helfigurportrættet af hans tilkommende Hustru (1887) og placerede ham med Fattigfolk i Fattiglægens Venteværelse (1888) - en bedsk Skildring af den yderste Fattigdom, som S.-M. ogsaa havde kaldt ”Dødens Venteværelse” - mellem Tidens udjærve og dygtige Realisten( (i Døraabningen i Billedets Baggrund var der dog til at begynde med an 1907-08 (Studier hertil i forli. Joh. Hansens Saml.), 1933-34 (tilli. Udst.kom. ved Charl.); Georg Brandes paa Universitetets Talerstol (1890; Forarbejde 1889 i Det kgl. Bibliotek); Frk. Anne Marie Brodersøn (senere Fru Carl Nielsen) (malet paa en Træplade, Haaret udskaaret og lueforgyldt) (udet. Den frie Udst. 1891) ; Sophus Schandorph (1892) ; Olaf Poulsen (1893, Teatermus.); Helge Rode (1907, Fr.borg) ; en Række Portrætter af nord- og sydslesvigske Personligheder (1920-23, Flensborghus); Den internationale Kommission for Slesvig (1922, Rigsdagen; Forarbejder, 5 Portrætskitser i Kridt, Koldinghus) ; Sigrid Undset (1923); Selvportræt (1924, Uffizierne, Florens); Helfigurportræt af Chr. X (udst. 1937; Brystbilledstudie 1936). Dekorativ Kunst: Har især i 1890'erne arbejdet paa mange Omraader inden for Kunsthaandværket, saaledes givet Udkast til Møbler (især for Otto Meyer) (En Vugge, af ham selv betegnet ”malet Træskulptur@, 1893, Kunstindustrimus.), til Smykker (Nakkekam af Sølv for P. Hertz, 1897 og Helena-Smykket, 1898, begge Kunstindustnmus.), Korpusarbejder m. m. i Sølv (for Hofjuvelerer A. Michelsen; Haandspejl i Kunstindustrimus.), Bogomslag, Bogbrod (for Petersen & Petersen, Gyldendal), Apoteker-Etiketter; desuden givet Tegning til Glasmalerier og udført Vægdekorationer; har bl. a, tegnet de træskaarne Haandværkerfigurer til Borgertrappen i Kbh.s Raadhus og 1902-06 Udkast til dekorerede Brugsfajancer (Aluminia; Fajancearbejder i Kunstindustrimus.); har illustreret Ernst v. d. Recke: Tordenskjold (1896) ; dekorative Tegn. i Kunstindustrimus. - Foruden Bogen Kunstens Kilder (1917) en Række Artikler om Kunst bl. a. Forklaring og Forsvar (Tilsk. 1909, 188-93) og Sandheden, hele Sandheden og intes andet end Sandheden (Gade danske Mag., 1910-11, 489-502).

Ligesom Johan Rohde og J. F. Willumsen hørte Harald Slott-Møller til den Generation, hvis Læreaar faldt sammen med Naturalismens Kamptid og Gennembrud i 80'erne. De sluttede sig til den ledende Strøm, idet de nærmest skærpede Naturalismen med en pessimistisk Islæt, gjorde den til en bitter Realisme, møn da de selv modnedes, slog de om og blev Foregangsmænd i den stilsøgende, mere filosofisk anlagte Bevægelse, hvoraf 90'ernes Nyromantik og Symbolisme opstod.

I S.-M´s som i hans Hustrus (s. d.) kunstneriske Udvikling spiller Indtrykkene fra Studierejserne en betydelig Rolle. De foretog alle deres Rejser i Fællesskab, og der foregik utvivlsomt en vidtgaaende indbyrdes Paavirkning imellem dem. S.-M. har rielv udtalt, at ”hun har øvet en uhyre stærk Paavirkning paa mig”. Det kan næppe udredes nærmere, men der er Grund til at antage, at de Ideer, der for hende var det forud givne, og hendes Karakterstyrke har været af stor Betydning for hans Indstilling til kunstneriske Problemer, modtagelig og temperamentsfuld som han var, selv om han blev den, der gik forrest over for den nye Strømning, som viste sig mod 80'ernea Slutning. Umiddelbart efter den første Rejse til Italien 1888-89, hvor de begge især følte sig tiltrukne af den tidlige italienske Kunst, sker der et Omplag i hans Maleri. To Billeder, som Johan Rohde omtaler i sin Anmeldelse af Foraarsudstillingen 1890, og som Censorkomiteen havde forkastet, har efter Beskrivelsen været symbolistiske af Indhold og komponerede med dekorativ Holdning for Øje, og paa Den frie Udstilling 1891 var S.-M. ude i de nye Tendenser med Portrættet af Billedhuggerroden Anne Marie Brodørnen (senere Carl Nielsen), hvis lyse Haar var let modelleret og belagt med Guld, og med et Landskab, hvor en Kornmark var behandlet paa samme Maade. Derefter fulgte en Række Billeder, der gjorde ham til en af Hovedmændene inden for det specifikke 90'er-Maleri, Tre Kvinder (eller Sommeraften, udst. 1895), en stiliseret Frisekomponition, holdt i dekorative Fladevirkninger, Foraaret (1896) med den unge Pige mellem Pilerakler og fløjtende Stære, et udpræget symbolistisk Idemaleri, og Primavers (eller I Italien, 1901), hvor han atter har sluppet den stramme, dekorativt betonede Formgivning, men som dog er et Monument over den Tids Skønhedsdyrkelse. Tillige delte S.-M. i høj Grad Nyromantikkens Interesse for Kunnthaandværk og Kunstindustri. En Vugge, af ham selv betegnet ”malet Træskulptur” (1893), gjorde Begyndelsen. Med overraskende Frodighed og Opfindsomhed producerede han Udkast til Smykker, Sølvarbejder, Apotekeretiketter, Bogomslag, Bogbind, Møbler, Vægdekorationer. Baade Udkast og udførte Arbejder købtes i anseligt Omfang til det nye Kunstindustrimuseum. Det følger af nig selv, at man tog hans Evner i Brug ved Kbh.s Raadhus, og som kunstnerisk Leder ved Fajancefabrikken -Aluminia 1902-06 leverede han Udkast til de broget dekorerede Brugsfajancer, der hører til den Tids karakteristiske Frembringelser. Paa dette Omraade vandt S.-M. almindelig Anerkendelse, og han har en fremtrædende Stilling i Kunsthaandværkbevægelsen omler. Aarhundredskiftet, ligesom han hørte til den snævre Inderkreds af Den frie Udstillings Stiftere 1891.

Endnu gennem en Aarrække kunde S.-M. samle Opmærksomhed om de anselige Billeder, der kom fra hans Haand fx de Badende unge Piger (1904) i Baaden, skildrede med en Understrøm af epikuræisk Livsglæde, Paolo og Francesca (1905), hvor han vel kom de engelske Prærafaeliter nærmest, og de unge Kvinder i den sværmeriske Sankt Hans Nat (1908). Men Meningerne om hans Arbejder blev mere og mere delte. Det las, baade i kunstneriske Grunde og i hans Holdning over for Offentligheden. Det Stilbegreb og de store Emners Betydning, som han kæmpede for, fandt ingen Jordbund i dansk Kunst efter Aarhundredskiftet, og det blev efterhaanden klart, at han under den Udvikling, han gennemgik, havde tilsat sit oprindelige koloristiske Talent. Med sine Angreb paa Fynboerne i "Bondemaler" Fejden 1907 vendte han sig mod sin egen Generation og kom til at staa som reaktionær. Undertiden kunde der ogsaa ligge en udfordrende Sensation i hans Billeder, naar han satte Portrætter af kendte Personligheder paa de agerende. Uden Hensyn til Modstand og

Kritik borede han sig blot dybere ned i sin egen Opfattelse, og malerisk set blev hans Produktion efter Aarhundredskiftet en gradvisNedgang. 8. S-z.

Pol. 4. Juni 1888 og 31. Maj 1887 (begge Karl Madsen); Karl Madsen i Nord. t., 1888, 104; samme i Kunstbl., 1888, 95; samme i Tilsk., 1889, 416; Johan Rohde i Af Dagens Krønike, 1890, 361-63; Pol. 8. April 1891, 23. April 1892, 3. Febr. 1893 og 21. April 1894 (alle 4 E. Hannover); samme i T. f. Kunstind., 1894, 64-89 (Vugge); R. Berg i T. f. Kunstrod., 1899, 81; E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 193-97; S. Michaelis i Kunst, V, 1903; VI, 1904; V. Wanscher i Dansk T., 1904, 413-15; Pol. 30. April 1906 (i Kronik af E. Hannover); 8. Maj (Harald Slott-Møller), 12. Maj (Svar fra Karl Madsen), 16. Maj (Gensvar fra H.S.-M.), 18. Maj (Gensvar fra Karl Madsen), 19. Maj (Afslutning af H. S.-M.) og 22. Maj 1907 (afsluttende Svar fra Karl Madsen); Hver 8. Dag 31. Marts 1907 (stenografisk Int. ved C. C. Clausen); Slott-Møller Udst. Jan. MCMIX, Den Frie Udst. (Kat.); Helge Rode i Gads danske Mag., 1908-09, 290-96; V. Wanscher i Ill. Tid., 1908-09, 206-10; Harald Slott-Møller i Tilsk., 1909, 188-93 (Forklaring og Forsvar); Niels Gyde i Ord og Billeder 1909-10, 34-38; Harald Slott-Møller i Gads danske Mag., 1910-11, 489-502; Svend Leopold: Tres Talenter, 1918, 201-03; Nat.tid. og Berl. Tid. 19. Dec. 1922 (Int.); Berl. Tid. 7. Febr.1934 (Int.); B. T.14. Aug. 1934 (O. V. Borch); Fyens Stiftstid. 15. Aug. 1934 (Int.); Berl. Tid. 15. Aug. 1934 (Int.); Dag. Nyh. 17. Aug. 1934 (Sig. Schultz); Harald og Agnes Slott-Møller, 1934 (Smaa Kunstbøger 23); Berl. Tid. 15. Aug. 1934 (Int.); 1. Sept. 1935 (Malerier paa "Postgaarden” i Slagelse); P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935, 107-24; B. T. 15. April 1936 (Houmark); Berl. Tid. 21. Okt. 1937 (K. Flor); 28. Okt. 1937 (Sigvard Hansen); Pol. 21. Okt. 1937 (K. Pontoppidan); 28. Jan. 1938 (Kronik af Johs. Poulsen); Nat.tid. 21. Okt. 1937; 4. Febr. 1938 (Sig. Schultz); Kristeligt Dagbl. 5. Febr. 1938 (Sigvard Hansen); Sig. Schultz: Malerkunstens Ismer, 1938, 22-23; Berl. Tid. 10. Marts 1941 (Uddrag af efterladte Erindringer); Erik Lassen: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942.

Smaldtz, Jørgen, - 1615 -, Billedskærer.

Fik April 1615 for 15 Postamenter, han leverede til Hofsnedker Gregers Greus (s. d.), 18 1/2 Dl. Rimeligvis var Arbejdet bestemt ti Rosenborg. C. A. J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.).

Smidt (ved Daaben Schmidt), Agnes, 1874-1952, Maler. F. 4. Okt. 1874 i Landsmark, Hviding Sogn, d. 18. April 1952 i Erritsø, begr. i Hviding. Forældre: Gaardejer Claus Moltesen S. og Ellen Marie Petersen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1893-96 (Lærere: Erik Henningsen og Valdemar Irminger) ; 1897-98 N. V. Dorphs Malersti. Rejser: 1904 og 08 Finland; 1907 Paris. Udstillinger: Charl. 1902, 04-05; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Sep.udst. 1927 (Ribe).

Arbejder: Portræt af Fru Eva Moltesen; Portrætter af Faderen Claus Smidt og Moderen Ellen S. (begge c. 1907, nu brændt), af J. N. H. Skrumsager (omler. 1912, i Familieeje; Kopi paa Folkehjemmet, Aabenraa), af Komponisten Oluf Ring (1919), af Pastor J. L. Jørgensen (1932, Skærbæk Frimenigheds Kirke) og af Overlæge F. Teilmann (1942, Gram Sygehus); Selvportræt og Portrætter af den tyske Skuespiller Paul Mincke og af Apoteker Toft (1944) (alle 3 Tønder Mus.);.Portræt af en ung Mand (Haderslev Mus.), af Biskop S. M. Westergaard (Ribe Domkirke), af Grev O. D. Schack (1935, Tønder Amtshus); Landskaber med sønderjyske Motiver fx Raslebro ved Rødding (c. 1916); Altertavle i Valgmenighedskirken i Vraa (opf. 1900) og i Vester Vedsted Kirke (Den blodsottige Kvinde); Kong Skjolds Ankomst til Danmark (1942, Hviding Skole).

Agnes Smidt havde kort efter Aarhundredskiftet en Tid Atelier i Kbh., men vendte efter nogle Aars Forløb tilbage til Sønderjylland, hvor hun tog ivrigt Del i det nationale Liv bl. a. som Oplæser. Hun har dog stadig samtidig dyrket Maleriet, saaledes malede hun et enkelt Aar i 1920'erne 22 Portrætter. Som Portrætmaler har hun gjort sin største Indsats, andre af hendes Billeder fx Kong Skjold (i Hviding Skole) er præget af hendes nære Tilknytning til den grundtvigske Folkehøjskole. En Del af hendes Produktion ødelagdes ved en Brand 1943. Red.

Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl. 23. Dec. 1927; Thomas Christensen sst., 1944, 443-45; Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 74-78.

Smidt, Carl Martin, 1872-1947, Arkitekt og Arkæolog. F. 15. Okt. 1872 i Thyregod, d. 21. Nov. 1947 i Lyngby, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Sognepræst i Thyregod, senere i Tjurtrup og Ejby-Dalby Carl Marcus S. og Magdalene Henriette Christiane Jacobsen. Gift 1° 28. Okt. 1902 i Ejby med Billedhugger Grethe Hammeleff (s. d.). Ægteskabet opløst 1907. 2° 29. Nov. 1912 paa Fr.berg med Olga Ingeborg Olsson, f. 25. Marts 1888 i Kbh., D. af Kurvemager Gottfried O. og Bengts Persdotter Nilsson.

Uddannelse: Student 1891; tand. phil. 1892 ; i Murerlære i Slagelse; Akad.s Malersti. 189295; Zahrtmanns Sk. 1896; Tekn. Sk. (Bygn.sk.) 1896-98; Akad.s Arkitektskole 1898-99; Medarbejder hos Hans J. Holm og Anton Rosen. Stipendier:Hjelinstjerne-Rosencrone 1897. Rejaer: Italien, Frankrig, Nordtyskland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1897-1900, 03 (Portrætter, .Interiør- og Arkitekturmalerier) ; Soransk Kunst 1936. Udmærkelser: Medl. af Akad. Arkitektfor. 1910; Æresmedl. af Hist. Samf. f. Aarhus Stift 1940. Embeder og Hverv: Begyndte 1902 at arbejde for Nationalmuseet og ansattes 1908 som ”Medhjælper ved Mindesmærkernes Bevaring”, Afgang 1944; Medl. af Forretningsudv, for Tersløsegaard 1904-16, af dennes Styrelse fra 1940 til sin Død.

Arbejder: Restaurering og delvis Nybygning af Herregaarden Torbenfeld (Frydendal) (1906) ; Overlade Kirke (1908) ; Nordfløj paa Herregaarden Aunsbjerg (1917-19) og Kirkerne i Havnetrup, Tanderup og Studsgaard (1918-20) samt i Grindsted (1920-23) (de 5 sidste Arbejder s. m. Harald Lønborg-Jensen (s. d.)); bistod samme som arkæologisk og arkitekturhistorisk sagkyndig ved Restaureringerne af S. Cathrine Kloster og Kirke i Ribe og Løgumkloster Kirke; restaureret Bindingsværksbygninger i Kalundborg og Køge; gennem en lang Aarrække konserveret flere af de af ham og andre udgravede Ruiner som Vitskøl Klosterkirke, Vordingborg, Kalundborg Bybefæstning, Kalø, Dronningholm ved Arresø, Gurre og Søborg samt Klosterruinerne i Maribo og Øm, som han har gjort forstaaelige og tiltalende for de Besøgende ved at indføje dem i Anlæg; har foruden at deltage i mangfoldige af Museets planmæssige Undersøgelser af Landets Kirker i Agrenes Løb foretaget en lang Række Nyudgravninger eller videreført ældre; foruden de oven for nævnte saaledes Blaataarn (1902), Esrom Kloster, Ravneborg paa Lolland samt for en Privatmand det ældste Langesø paa Fyn.

Litterære Arbejder: Tersløsegaard, Holbergs garnle Gaard (Kunst, 1902), hvori han s. m. Erick Struckmann (s. d.) indledede Kampagnen for Bevaringen af den stærkt forsømte Gaard; Udgravningen og Istandsættelsen af Vitskøl Klosterkirke (Nationalmuseets 2. Afd. Redegørelse for dets Virksomhed, 1908, 11425); Arkitekten C. F. Hansen og hans Bygninger (T. for Ind., 1911), et Led i Kampen, mod Frue Kirkes Spir og samtidig den første dybtgaaende Redegørelse for denne saa længe ringeagtede Kunstners Betydning; ”Egnen før og nu” og ”Sorø Kirke” (Sorøbogen, I, 1924, 1-52 og 204-33); Øm Kloster (1924, 3. Udg. 1942) ; Cistercienser-Kirken i Løgum (1931) ; Vitskøl Kloster (Nationalmuseets blaa Bøger, 1938); Roskilde Domkirkes middelalderlige Bygningshistorie (1.949), Resultatet af over en Menneskealders grundige og detaillerede Undersøgelser, hvortil Manuskriptet heldigvis forelaa fuldt færdigt ved hans pludselige Død. Desuden har han i lokale Tidsskrifter og navnlig i Aarbøger f. nord. Oldkyndighed, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark (1929-46) og Tidsskriftet Danmark skrevet talrige Afhandlinger dela af monografisk dels af mere almen Karakter, mellem hvilke kan fremhæves: ”Ærkebiskop Eskils Borganlæg paa Søborg”, ”Tikøb Kirke og Esrom Klostert (Aarb. 1934, 38) ; Kalø, Kalundborg, Dronningholm (Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1932 og 44, 1936, 1940).

Ligesom Smidts litterære Arbejder, der navnlig samledel sig om Cistercienserarkitekturen og vore store romanske Teglstenskirker, har bragt vor Viden om middelalderlig Arkitektur og Befæstningskunst et stort Skridt fremad, har hans Virksomhed som Udgraver og Undersøger været af overmaade Betydning for Nationalmuseet. Han gik langt grundigere til Værks end sine Forgængere, hans Blik var videre, og han var besjælet af en Ildhu, der ikke lod ham helme, før Maalet var naaet. M. M.

M. Mackeprang og H. Gi. Olrik i Soraner-Bladet, 32. Aarg.,

1947, 88-88; M. Mackeprang i Salmonsens Leksikon-Tidsskrift, 1947, Hft. 9-10; Ejler Haugsted i Aarbøger udg. af Hist. Samf. f. Aarhus Stift, 1948, 182-83; Pol. 15. Aug. 1947; 4. Juli 1950 (Anker Kirkeby).

Smidt, Cornelius Hans, - 1720 -, Maler. Efter i nogle Aar at have været i Militærtjeneste og ellers lært Malerprofessionen fik han 10. Juni 1720 kgl. Bevilling til efter erhvervet Borgerskab at maatte ernære sig ved Malerprofession i to Aar, ”for imidlertid bedre at kunne giøre sig mere erfaren i Landskabers Maling, saa og at erhverve noget at komme i Lauget med”. 29. Juli s. A. tog S. Borgerskab i Kbh., men nævnes ikke i de følgende Aars Mandtal. Red.

Utr. K.

Smidt, Hans, - 1821 -, Maler, se under Schmitt, Hans.

Smidt, Hans Jacob, c. 1790-1839, Maler. F. c. 1790, d. 16. Maj 1839 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 24. Okt. 1823 i Kbh. med Anne Magdalene Svendsen, f. c. 1799, d. 20. Juni 1838 i Kbh.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede til 2. Frihaandssk. Marts 1813. Udstillinger: Charl. 1816-17,' 19. Stilling: Tog Borgerskab som Malermester i Kbh. 15. Juni 1824.

Arbejder: 2 Landskaber (udet. 1816), Landskab i italiensk Stil (udsi. 1817) (alle 3 Kopi efter J. C. Dahl); Et Lystslot, set under et optrækkende Tordenvejr (udst. 1819, Kopi efter J. vander Hagen); Maaneskinslandskab (1823, forh. Joh. Hansens Saml.); har desuden bl. a. kopieret efter L. Backhuijsen, J. van Ravesteijn og H. Carracci. Red.

Utr. K. - Th. u. B.

Smidt (Smith), Jacob, c. 1738-1804, Bhgr. F. c. 1738 (i Tyskland?), d. 15. Juni 1804 paa Frederiks Hospital i Kbh. Formentlig gift c. 1770.

Muligvis identisk med den Schmiht (Smiht), der nævnes som Elev paa Akad. 5. Jan. 1768 i Begyndelsesskolen, 4. Jan. 1769 i Frihaandsskolen og 5. Okt. s. A. ”blandt dem, som har tegnet efter Figurere". I Weilb. 2. Udg. er han sammenblandet med baade Jacob Schmidt (c. 1764-1807) og Johan Jacob Schmid (1759-98) (se disse). Red.

Weilb. 2. Udg., II, 1897, 393-94.

Smidt, Jørgen, - 1676 -, Maler, boede 1676 paa Vester Vold i Kbh. og betalte i dette Aar

2 Rdl. i Krigsstyr. Red.

Utr. H.

Smidth, Anna, f. 1861, Maler. F. 5. April 1861 i Rønnede. Forældre: Forpagter, Kammermad, senere Justitsraad Jens Frederik Julius Beck S, og Anna Henriette Høyer. Søster til Philip S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Elev af Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. Rejser: 1893 Tyskland og Norditalien; desuden flere Rejser til Italien. Udstillinger: Nord. Udst. 1888 ; Paris 1889; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstm retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1918, 34. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1885-1915.

Anna Smidth ansattes paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1885 og blev saaledes en af Arnold Krogs første Medarbejdere. Hun beskæftigede sig især med Underglasurmaleriet og dekorerede Vaser og Plaketter med Landskabs- og Blomstermotiver. Hun har desuden malet Oliebilleder navnlig Landskaber med bl. a. Motiver fra Italien, Jämtland, Svinkløv og Nordsjælland og Bybilleder fra Christianshavn samt tegnet Udkast til forskellige dekorative Arbejder (Tapeter og Gobeliner). Red.

T. f. Kunstind., 1895, 135; Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 7911 (tysk Udg. 1923).

Smidth, Hans Ludvig, 1839-1917, Maler. F. 2. Okt. 1839 i Nakskov, d. 5. Maj 1917 paa Fr.berg, begr. sat. Forældre: Prokurator, senere Byfoged i Kerteminde og Skive, Kancelliraad Edvard Philip S. og Karen Catharine Berg. Ugift.

Uddannelse: Student fra Viborg 1858; studerede Medicin et Par Aar; søgte Arkitekt Ferdinand Vilhelm Jensens Tegnesk. Vinteren 1861; opt. paa Akad. Okt. s. A. i 1. Frihaandsak. under Magnus Petersen, avancerede Jan. 1862 til 2. Frihaandssk. under Adolf Kittendorff og Okt. 1863 til Gipssk., samtidig med at han malede hos Niels Simonsen; Jan. 1864 til Modelak., hvor Wilh. Marstrand, Jørgen Roed og Niels Simonsen var Lærere; Arbejdet afbrødes af Militærtjeneste, dog uden Deltagelse i Krigen; hjemsendtes Efteraaret 1865 som Underkorporal fra Kastellet; søgte igen Efteraaret 1865 og 1. Halvaar 1866 Modelsk., men afbrød af økonomiske Grunde; søgte Vilh. Kyhns frie Aftenakademi 1870-71. Stipendier: Akad. 1875. Rejser: c. 1885 Flensborg. Udstillinger: Charl. 1867-1917 (51 G. m. 212 Arb.); Dec. Udst. 1882; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunatn. Eft. 1904-05, 07-09, 13-16, 41; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 (Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Malmø 1914; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928 ; Forum 1929 ; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937 ; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. i Kunstfor. 1900, 18 og 40, hos Chr. Larsen Okt. 1924 og Febr. 1934. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1875; Neuhausens Pr. 1877; Aarsmed. 1° 1905, 2° 1906 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1906.

Arbejder. 1860'erne: Skive Tage; Gammel Vej i Heden; Markedstelt ved Fuursund; En Kone ved sin Væv; Motiv fra Fuursund; En Husmandsstue fra Daugbjerg i Fjends Herred, Stue fra Fjends Herred og samme Motiv (Studie til Landsbysmeden som Tandlæge) (alle 3 Hirschsprungs Saml.). 1870'erne: Sommerlandskab. Frederiksværkegnen ( P ) ; Dækket af en Jagt; Limfjordsbaade; En vestjysk Bondegaard. Efteraarsstemning; Gæssene drives hjem (Neuhausens Ekstrapr. 1875); Hestehandel; En Fremmed spørger om Vej i Bondegaarden paa Heden (Neuhausens Pr. 1877), Talerkvinde med sit Barn i Heden, Jysk Bonde, der læser i Biblen, Landskab med Stejleplads ved et Aaløb og Portræt af en ung Pige (Pauline) (alle 5 Kunstmus.); Flokke af Gæs drives gennem Ry; Fiskernes Plads ved Kanalens Udløb i Arresø. Formiddag i September; Et Studeforspand fra Mønsted, En Kone, der maler Kaffebønner, Mand fra Fuur, Kone fra Fuur i Nationaldragt, En læsende lille Pige, Syv Figurbilleder i een Ramme, En Retsbetjent paa Marked, En Pige fra Ry og Fra Skjødstrup ved Aarhus (alle 9 Hirschsprungs Saml.); Kristus i Emaus (c. 1872, Lem Kirke); Kristus i Emaus (c. 1875, Thorum Kirke). 1880'erne: En Gadescene. Kerteminde; Sommerlandskab: Fyn; Dagvognen kører gennem Landsbyen; En Træskomager; Fra Ferring Kirke ved Bovbjerg (Hirschsprungs Saml.); Brændesamlere i Skovbryn (1882, C. L. Davids Saml.); Diligencen kører gennem Landsbyen (1883, Aalborg Mus.); Legende Børn. Alling; Brunsnæs Teglværk ved Flensborg Fjord; Damperen kommer. Flensborg Fjord; En Talerfamilie paa Heden (1887); Klokkestablen i Ry; Legeplads ved Skolen i Ry; En tredie Klasses Jernbanekupé. Skitse (1887), Vinterlandskab (1889), Skov ved Solnedgang (1889) og Udsigt fra et Bolværk over Vandet (alle 4 Kunstmus.). 1890'erne: Herning Marked; Motiv fra Karup. Storkene samler sig til Rejse; Solnedgangstid (1893); Jysk Markedsscene (1894) ; Fjenden ventes. Motiv fra den jyske Slavekrig 1848 (1893, Aalborg Mus.); Udkast til samme (Akvarel, Randers Mus.); En Udkigspost. Samme Motiv (1894); Stormklokken. Samme Motiv (1897 ) ; Fra Slavekrigen (Ribe Mus.); Jysk Kirke under et optrækkende Uvejr (Forarbejde til Stormklokken), Jysk Hedelandskab med Malerens Vindskærm og I Dagvognen (alle 3 Kunstmus.); Fra Als ved Mariager Fjord, samme Motiv, Pennekas Drallers Kjeltringbal (1894), Sunds Mølle ved Herning, Fra Alheden ved Kagerup (1895), samme Motiv (1895) og E Bindstouw (1898) (alle 7 Hirschsprungs Saml.); Natmandsbryllup; Hjemkørsel; Parti fra Gatten Hede med Kreaturfold; En Landsbyfarver; En Aalestan. ger.1900-09: Interiør med Bilæggerovn (1900) ; En gammel Længe (1901, Randers Mus.); En Smugkro paa Heden; En gammel Hosebinder. Hammerum Herred; Studie fra Herning Marked, Jens Skygge (1902) og En Ildebrand paa Heden (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Blicher ved Taterhytten. Kjeltringbal (1902), Interiør fra en Bondestue med Udsigt gennem en aaben Dør (1903) (begge Kunstmus.); 4 Ill. til Blichers En Landsbydegns Dagbog: Præstens Nytaarsaften, Præstens Død, Den strenge Vinter i Føulum og Kanefarten til Fusingø (alle Kunstmus.); Uden for Høkeren, Interiør med Udsigt til en Stue, i hvilken en lille Pige staar ved et Vindue, Interiør fra en Bondestue med Udsigt til Bryggerset, Butik paa Landet (alle 4 Kunstmus.); Paa Hjemvejen (udet. 1905, Aarsmed.); Tyttebærplukkere (c. 1905); Selvportræt (1905); Hedelandskab (1906, Kolding Mus.); Studekøretøj paa Heden ved Solnedgang. Toget kører forbi (1906, Ribe Mus.; muligvis identisk med det ”Genrebilledet, der udet. Charl. 1906 Nr. 415 og belønnedes med Eckersbergs Med.); Landskabsstudie til samme (Sorø Mus.); Uden for Høkerens Bod (Aarhus Mus.); Markedsscene (1907); Rødt Interiør med Udsigt til grøn Stue; I Juni Maaned ; Vestjysk Kær (1907, Maribo Mus.). 1910-17: Selvportræt (1910); Landevej. Herningegnen (c. 1910); Spillemand samler Børnene til Legestue. Fjends Herred; Et Bondekøkken; Ildebrand, Et Hus paa Alheden (1912), Hedelandskab med Staffage (1913), En Færge over Gudenaaen, Træskomandens Værksted, Skolestue med en læsende Dreng (alle 6 Kunstmus.); Gæs ved Hedegaard (1913) ; Ønskekvisten. Der søges efter Vand (1914); Mand, der viser Vand (Ribe Mus.); I Juni Maaned; Glipfiskere ved Limfjorden (1915); Hedevejen ved Saltgin Langsø (1916); Interiør med Pyjamas (1916); Natlig Ildebrand; Færgen til Fuur (1917). I Museumseje findes yderligere: Faareflok foran en Jordhule (tilh. Kunstmus., dep. Skive Mus.); En Bonde fra Himmerland (Skive Mus.); Gudenaa, Pige med en Kurv, Gammel Kone fra Fjerritslev, En Markvej og Fra Limfjorden (alle 5 Bornholms Mus.); Landskab med Ko, Jernbanekupé (begge Maribo Mus.); Vestjysk Hedelandskab, To Gæs (begge Randers Mus.); Gadescene (Aalborg Mus.); Jysk Moselandskab (Aabenraa Mus.); Udsigt fra Loen (Aarhus Mus.); Interiør (et Bondekøkken), Aftenbillede (begge Fyns Stiftsmus.); Et Faar paa en Hedemark, Land og Sø (begge Horsens Mus.); Fra Gatten Hede i Himmerland, Der ventes Fremmede (begge Ribe Mus.); Interiør fra en Bondegaard i Fjends Herred og Fra et Marked i Kerteminde (Forarbejde hertil i Ribe Mus.) (begge Nationalmus., Stockholm). Tegninger i Kbst., saml., Hirschsprungs Saml., Kunstindustrimus. samt i Aabenraa og Randers Mus. Illustrationer til St. St. Blicher: Mowns (1886; i Serien Billeder af danske Kunstnere, udg. af Fremtiden I); desuden i Flinchs Almanak 1876 (2 Helsides-Billeder af Marked i Skive), i M. Galschiøt: Danmark (I, 1887) og R. Mejborg: Gamle danske Hjem (1888) samt til forskellige ill. Blade (Ude og Hjemme, Ill. Tid.)

4 aldrig benyttede Illustrationer malet graat i graat til St. St. Blicher: En Landsbydegns Dagbog findes i Kunstmus. (geng, i Kunstmuseets Aarsskrift 1917).

Hans Smidth er Lollik af Fødsel, men fik fra 1853, da Faderen fra Kerteminde forflyttedes til Embedet som By- og Herredsfoged i Skive, en Tilknytning til Midtjyllands Natur og Folk af afgørende Betydning for hele hans Liv. Han blev Student og paabegyndte et medicinsk Studium, men efter at han var kommet til Klarhed over sit kunstneriske Kald, brød han af 22 Aar gammel. Af økonomiske Grunde nødtes han imidlertid til ogsaa at afbryde Akademiundervisningen, og i 1866 tog han hjem for at male. Han forblev som sin gode Ven Theodor Philipsen Ungkarl, en ensom Mand, helt optaget af sin Kunst.

Med Udgangspunkt i Skive fandt han Motiver ikke blot i den nærmeste Omegn, langs Limfjorden, i Sallingland, i Himmerland og paa Fuur, en enkelt Gang paa Udflugt op i Vendsyssel eller ud til Vestkystegnene, men ogsaa over ad Mariager, Aarhus og Silkeborgkanten til og helt ned til Flensborg Fjord. Som Blicher vandrede han dybt ind i Alheden, hvor han tit gennem længere Tid boede hos Bønderne og delte deres mere end beskedne Kaar for til Bunds at lære deres gammeldags, nu helt forsvundne Livstyper at kende. Paa Sjælland malede han fra Arresø og Hillerødegnen omler. 1880, og fra omtrent samme Tid kendes Motiver fra Fyn, hvor han havde Tilknytning til en Moster i Kerteminde. Vinteren tilbragte han siden Faderens Død (1878) i Kbh. først hos Moderen, siden hos Broderen, den kendte Ingeniør og Industrimand F. L. S., i hvis Hjem han fandt den fineste Forstaaelse for sin Kunst og nød den Familiehygge, som han ellers maatte savne.

Fra teknisk Ubehjælpsomhed naaede han snart frem til et fastere Greb om de kunstneriske Udtryksmidler og fra en vis akademisk Tørhed i Koloritten til et personligt præget og ofte med et sandt Mesterskab udformet malerisk Syn, der placerer ham i første Række blandt Datidens danske Malere; A... han, Autodidakten, Hjemmefødningen, der ikke kendte noget til de moderne franske Malere andet end hvad han kunde læse sig til eller hvad der en sjælden Gang kom hertil paa Udstilling - han er”, som af Haavard Rostrup med Rette fremhævet i Danmarks Malerkunst (1937), og den eneste, hvis Stil er i Slægt med, og i enkelte lykkelige Øjeblikke jævnbyrdig med, det 19. Aarhundredes store franske Realisme: Corot, Courbet, Daumier”. Hans akademiske Uddannelse satte ikke blivende Spor, men han holdt sig nær op ad Traditionen i ældre og samtidig dansk Kunst og videreførte navnlig Christen Dalsgaards Værk. Med denne fremragende, 15 Aar ældre Maler, der var fra Skiveegnen, havde han ikke blot et væsentligt Motivomraade fælles, men han mindede om ham i mangt og meget. Dalsgaard syntes uden Berøring med fremmed Kunst og havde aldrig været uden for Landets Grænser. De var jævnbyrdige i deres Virkelighedstroskab og kunde til de mindste Detailler gøre Rede for alt, Folketyper, Interiører og Eksteriører, Inventar etc. i deres usminkede Skildringer af Landalmuens Liv; men medens Dalsgaard, trods den ofte meget smukke Beherskelse af Helheden, kunde mangle Sansen for malerisk Karakter, naaede H. S. i sine bedste Arbejder en ualmindelig Udtrykskraft i Farven og forstod med Følsomhed at føje den ene Tone til den anden. I Bondestueinteriørerne fra Kunstnerens sidste Leveaar (hvoraf et i Kunstmus.) bestaar, som Leo Swane gør opmærksom paa, Motivet egentlig kun i et mesterligt gennemført Studie af dybe røde Farver. Af ældre samtidige, hvis maleriske, mere stemningsbetonede Stil H. S. utvivlsomt følte Tilknytning til, bør desuden nævnes Jørgen Sonne og Vilh. Kyhn; sidstnævntes saakaldte Aftenakademi besøgte han 1870-71.

Kun enkelte Gange har han malet større Billeder; han holdt sig helst til Staffelimaleriets Format og plejede at gennemføre det enkelte Motiv paa Grundlag af en Rigdom af malede og tegnede Studier, Landskaber, Dyr eller Figurer, snart paa Stedet, snart hjemme hos sig selv om Vinteren og ofte mange Aar senere; men han kunde ogsaa male Billedet helt frit efter Erindringen. Hans Folkelivsskildringer kan lede Tanken hen paa gammelnederlandsk Kunst, og det vides, at han med Interesse har studeret Aert van der Neers natlige Ildebrandsbilleder paa Galleriet, stærkt optaget som han paa sine gamle Dage var af den Slags Motiver.

H. S. kunde finde det mest storartede Motiv i et tomt Interiør af en tredie Klasses Jernbanekupe, og han kunde senere fylde dette Interiør med djærve Bondetyper som i den næsten Daumier'ske Skitse fra 1887 paa Kunstmuseet. Han forstod, hvad Motivets Afskæring betød for Billedets Komposition og at sammenføje de nøje overvejede Enkeltheder til et stort Hele som i sine Markedsscener og Motiverne fra først i 90'erne fra Aden jyske Slavekrig@, hvor alting virker oplevet, som var Begivenhederne set og fastholdt paa een Gang; smukt er den landskabelige Stemning givet i disse Billeder, der i de mindste Detailler rummer fine koloristiske Værdier, Stofkarakteren af en Dragt og lign. Et Kapitel for sig danner hans Studier med Motiver fra Blichers Noveller, der betegner et af Højdepunkterne i hans Kunst, fra Grisaillestudierne til Pennekas Drallers Kjeltringbal over E Bindstouw til En Landsbydegns Dagbog; navnlig er Natmandsfolkets Dans i den trange Hytte i Skæret af Tællepraasene malet med et enestaaende dramatisk Temperament, holdt næsten helt i sortgraat og gulbrunt. En anden fantastisk Taterskildring, i øvrigt uden Tilknytning til Blicher, er Skitsen til Natmandsbrylluppet (ligeledes fra 90'erne), hvor Brudgommen efter Rakkernes primitive Skik styrter af Sted i Skumringen over den vildene Hede for at indfange Bruden, begge nøgne, mens gamle og unge, der danner Grupper i Forgrunden, spændt følger Løbet.

H. S. havde i 1875 konkurreret til Neuhausens Præmie med Billedet af Gæssene, der drives hjem, men opnaaede kun en Ekstrapræmie. Det smukke Billede har bevaret en fremskudt Plads i Tidens Kunst ved Skildringens Stemningsværdi og den følsomme Linierytme mellem Figurer og Landskab, der bringer Jørgen Sonnes Kunst i Erindring. Præmien opnaaede han derimod 1877 for Kunstmuseets En Fremmed spørger om Vej, der malerisk ganske vist er noget tørt, men dog ejer en ikke ringe Skønhed baade som Komposition og Folkelivsskildring. Efter denne Anerkendelse glemtes han næsten helt i de følgende 20 Aar, selv om han trofast udstillede paa Charlottenborg, indtil der ved hans første Udstilling i Københavns Kunstforening (1900), der skyldtes Aug. Jerndorffs Initiativ, ligesom faldt nyt Lys over Tingene. Udstillingen omfattede 300 Arbejder (ogsaa Tegninger), og næsten alt blev solgt - for en samlet Sum af op mod 5000 Kr. Med øget Arbejdsmod tog han fat, og mange af hans betydeligste Værker er blevet til i hans Alderdom. Som Landskabsmaler havde han tidligere naaet det ypperste i sine Hedebilleder med de skønne, lysende Skyhimle, der - ligesom Hirschsprungs Samlings Billede fra Mariager Fjord - leder Tanken hen paa disse Linier af Thøger Larsen: I Danmarks lyse Bolig / er Dagens Sjæl urolig. Et Billede af en helt anden Karakter, men lige saa fremragende, er det fra Karup med Storkene, der samler sig til Rejsen paa Kirketaget i Solnedgangen. Flere af Landskaberne, med eller uden Staffage, fra efter Aarhundredskiftet staar ingenlunde tilbage for de her nævnte Arbejder, som to Eksempler af mange kan fremføres Limfjordsmotiverne med Glipfiskere (1915) og Færgen til Fuur (1917).

De samtidige Kunsthistorikere forstod ikke at skatte Hans Smidths Værk efter Fortjeneste, som noget af det mest holdbare, der var blevet skabt i sidste Trediedel af det 19. Aarhundrede og et godt Stykke ind i det nye. Først Carl V. Petersens Afhandling i Tilskueren (1915), der i øvrigt bygger paa Oplysninger fra Kunstneren selv, brød Isen. Siden er hertil navnlig kommet, hvad Jørgen Sthyr i sin smukke Monografi (1933) og hvad Johs. V. Jensen (1937) har skrevet om ham. U.

Ill. Tid., 1899-1900, 359-82; Carl V. Petersen i Kunstbl.. 7909-10, 243-44; Jobs. V. Jensen i Julekronen, 1914, 5-10; optrykt i samures Aarbog 1917, 184-201; Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 I, 169-84 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939, 110-24); Nat.tid. 7. Maj 1917 (Th. Faaborg); Pol. 7. Maj 1917; Berl. Tid. 7. Maj 1917 (Th . Oppermann, Johannes Wilhjelm); 22. Nov. 1918 (Th. Oppermann); J. E. Hohlenberg i Ill. Tid., 13. Maj 1917, 1917,17; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 81-90; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1917-18, 14-16; Viggo Johansen i Vor Tid, II, 1918, 253-60; Z. Swane sst. 921-23; F. Hendrikaen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; Otto L. Sørensen og Sigfred Lauritzen i Skivebogen, 1931, 155-71; J. Sthyr i %. Aa., 1932, 85-78; samme: Malerier af Hane Smidth, 1933 (Kunst i Danmark, Ny Rikke); Karl Madsen i Tilak., 1932 1I, 388-90; L. Swane i K. Aa., 1933-34, 78-80; samme sst. 1935, 140; E. Zahle i K. Aa., 1936, 143-44; H. Rostcup i Danm.s Malerkunst, 7937 og senere Udg.; Jobs. V. Jensen: Jydske Folkelivsmalere, 1937; Jyllands-Poeten 7. Marts 1937 (Kronik af Herman Madsen); Berl. Tid. 4. April 1940 (K. Flor); I,aur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr i Danmark, 1941, 545-51; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Aksel Rode i Danske Tegninger, I-III,1;1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Smidth, Henrik Philip, 1855-1938, Arkitekt. F. 3. Maj 1855 i Rønnede, d. 21. Juni 1938 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Broder til Anna S. (s. d.). Gift 28. Nov. 1886 i Kbh. med Eva Fritz, f. 9. Dec. 1866 i Gladsakse, d. 17. Maj 1924 i Kbh., D. af Proprietær Thomas F. og Hulda Hortensia Kemp.

Uddannelse: Præliminæreks.; i Tømrerlære; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnest. 1872; opt. paa Akad. Jan. 1873; Afgang Marts 1882. Rejser: bl. a. i Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Præstø Amtssygehus, Næstved (1881-82); Teknisk Skole, Aarhus (1883-84); Kastrup Kirke, Præstø Amt (1883-84); Hovedbygning paa Gammelgaard, Lolland (1884) ; Schneekloths Skole (nu Svanholms Gymnasium), Værnedamsvej 13A (1885); S. Josephs Hospital, Fredericia (1886); Ny Hovedbygning paa Liselund, Møn (1887); Tilbygning til Ting- og Arresthuset i Vester Egede, Præstø Amt (1887 ) ; Nørrebrogade 34 (1889-90) ; Amtssygehuse i Viborg (1889), Fakse (1889-90; senere Udvidelser 1892 og 1906) og Svendborg (1890-91; ombygget og udvidet 1913 ved Magdahl-Nielsen) ; Kbh.s Amts Tuberkulosehospital, Lyngby (1891; udvidet 1908 ved V. Ingemann); Facader til Holckenhus, Stormgade 35 - Vester Voldgade 86-90-Ny Vestergade 1618-Dantes Plads 33 (1891-92); Udvidelse af Goldschmidt og Hustrus Stiftelse, Ryesgade 31 (1891-93);Amtssygehuset,Nyelandsvej (189194) ; Teknisk Skole i Stubbekøbing (1894) ; Nørre Voldgade 12 (1895); Fabriksbygning, Ryesgade 3 (1895); Højskolehjemmet, Klostergaarden, Svendborg (1895-96); Hotel Metropol (nu B.T.-Centralen), Raadhuspladsen 55 (1896); Vestre Boulevard 43 (1898); Vinhuset, Klostergaarden, Svendborg (1898-99) ; Hotel Hafnia, Vester Voldgade 23 (1899); Hovedbygningen paa Skolehjemmet Landerupgaard, Taulov, Jylland (1899-1900); Husblokken Gamma - Delta - Epsilon, Strandboulevarden 1-3, Arendalsgade 1-3, Hardangergade 2-4, Fridtjof Nansens Plads 5 (1899-1902, s. m. T. Hirth) ; Villa, Stationsplads, Lyngby (1900); ”Gefion” og ”Gylfe”, Østbanegade 19-21 (1901-02); ”Hvælvingen”, Nikolaj Plads 26 - St. Kirkestræde 1-Lille Kirkestræde 2 (1902, s. m. Leuning Borch); Villaer i Vedbæk og Rungsted (1903); Husblokken St. Thomas, Fr.berg Alle 26-5.

Thomas Alle 1-9 (1905); Forretningsejendom for A/S Ferrum, Raadhuspladsen 35 (1905; nedrevet 1936 og erstattet med en Nybygning (Axel Maar) for Ekstrabladet); Ny Holte Kommunalskole (1908) ; Forretningsejendom for Johannes Neye, Vimmelskaftet 26-28-Klosterstræde 3-5 (1914-15); Forretningsejendom for Brdr. Andersen, Østergade 9-Lille Kongensgade 8-10 (1914-16). Restaureringer og Ombygning: Hotel Royal, Ved Stranden 18 (indre Ombygning 1913-15); Hotel d'Angleterre, Kgs. Nytorv (Genopførelse og Ombygning efter Branden) (1915-16, s. m. Nicolai Hansen). Projekter: Frilagerbygningen (1889, præmieret); Garnisonssygehus i Næstved (1901, præmieret).

Philip Smidth hørte i Flertallet af sine Arbejder til de saakaldte ”Europæeren, der i Modsætning til Herholdt, som lagde Vægt paa det stoflige og den hjemlige Karakter, betonede det stilkorrekte og til det Formaal først og fremmest tog de store typiske Monumenter til Forbillede. - Hans stilefterlignende Arbejder er ofte gjort med større Friskhed og Virtuositet, end Tilfældet var hos mange af hans samtidige. (A.) K. M.

Ill. Tid., 1881-1882, 834 (Kirke i Bastrup); 1894-95, 390 (Fr.berg Amtssygehus); Ark.,1894-95, 818-19 (Udkast til Hotel Metropol); 1897-98, 882-84 (V. Boulevard 41); 1898-99, 87, 90 (Hj. af Uraniavej), 113-15 (Fabrik i Ryesgade, Amtssygehus pas Fr.berg, V. Boulevard 43, Holckenhus); 333 (Hj. af Ørstedsvej og Aaboulevarden); 1899-1900, 11 (Villa ved Dronninggaard), 103, 108 (Hj. af Ørstedsvej og Aaboulevarden), 168-80 (Hotel Hafnia, V. Voldgade 23), 251 (Hj. af Sveasvej og Svineryggen), 280 (”Vinhuset” i Svendborg), 332-35 (Gamma-Delta-Epsilon); 1900-01, 235, 244 (Hj. af Gl. Kongevej og Værnedamsvej), 302 (Vesterbrogade 48); Medd. fra Akad. Arkitektforening, 1899-1900, 293-94 (Gamma); 1900-01, 41 (Villa i Lyngby), 167-81 (Garnisonssygehus i Næstved (Projekt)); Arch., 1901-02 A, 174-78 (Hvælvingen), 205-07 (Geflon og Gylfe); 1903-04, 25-28 (Villaer i Vedbæk og Rungsted); 1904-05, 273-78 (Ferrum); 1914-15, 187-71 (Forretningsejendom for Johs. Neye); 1917-18, 152-54 (Forretningsejendom for Brdr. Andersen); Ark. U., 1938, 125 (Nekr.); Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 309 (Hotel Royal); Carl C. Christensen: Hotel d'Angleterre, 1925, 123; C. A. Clemmensen: Johannes Neye 1881-1931, 1931, 33-35.

Smith, Axel Godtharth, f. 1891, Maler. F. 12. Juni 1891 i Enlov, Skaane. Forældre: Værkfører Alfred Emil S. og Kristina Bengtsson. Gift 11. Nov. 1916 med Kunstvæver Gerda Anna Johanne Andreassen, f. 28. Aug. 1896 i Kbh., d. 22. Juli 1949 paa Fr.berg.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1924, Elev til Foraaret 1928 under Aksel Jørgensen. Rejser: 1911-13 Tyskland, Svejts, Østrig; 1932 Paris. Udstillinger: Korasts. Eft. 1929-34; Charl. 1933, 36, 39-40; Charl. Eft. 1939; Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sep.udst. 1929, 30 (Grafik, Kbh. og Helsingborg), 37 (s. m. Gerda Smith), 42.

Arbejder: Løsladt, Kone der spinder, Selvportræt med Palet og Min Hustru (alle 4 udet. 1929); Hjemad, Bønnemøde og Arbejdsløs (alle 3 udet. 1937); Et Sygebesøg, Danne macabre og religiøse Skitser (udst. 1942) ; desuden Opstillinger, Blomsterbilleder og Landskaber bl. a. med Motiver fra Amager, Vridsløsemagle og Bornholm.

Axel Smiths Billeder er som Regel holdt i mørke Farver. Hans socialt prægede Motiver er ofte dystre. Han har i flere Aar haft en Ma-

lerskole. Red.

Berl. Tid. 8. April 1929 og 10. Okt. 1930 (begge B. Flor); Ekstrabl. 19. Marts 1942; Pol. 30. Marts 1942 (K. Pontoppidan).

Smith, Carl, se Rohl Smith, Carl.

Smith, Peder Jacob Nielsen, 1791-1825, Maler. F. 16. Okt. 1791 i Hals, d. 28. Juni 1825 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper, senere Skibsbygger Niels Pedersen S. og Ane Marie Jacobsdatter Toyring. Ugift.

Uddannelse: I Handelslære i Randers; derefter nogle Aar til Orlogs; arbejdede 1818-20 som Skibsbygger; besøgte Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1820, til Gipsak. Juli 1820, til Modelsk. 1821. Udstillinger:. Charl. 1820 (Le petit poucet; tegn. efter Kobberstik).

Jacob Nielsen Smith, som var Elev af Eckersberg, naaede inden sin forholdsvis tidlige Død at male nogle Portrætter. I Weilbach 2. Udg. 1897 nævnes saaledes et Selvportræt, et Barneportræt, Skuespillerinderne J, Astrup og Md. Rind. Af disse findes Portrættet af Madam Rind (o: Caroline Walter (Nielsen)) i Privateje i U.S.A. (Westergaard Nr. 9832, geng. i Træsnit i P. Hansen: Den danske Skueplads, II, 1891-93, 133), medens Portrættet af Mette Marie Astrup ikke nu synes at kunne identificeres. Et Portræt af Fru Ingeborg Pouline Storch, f. Bruun, var forh. i Joh.Hansens Saml. Red.

Smith, Joachim Becher, se Becher Smith, Joachim.

Smith, Carl Sophus Julius, 1861-1943, Arkitekt. F. 4. Marts 1861 paa Fr.berg, d. 26. Dec. 1943 sst., begr. sst. Forældre: Porcelænshandler, Figurmager Carl Jacob S. og Juliane Marie Kinstrup Johansen. Broder til Olga S. (s. d.). Gift 21. Juni 1890 i Kbh. med Johanne Andrea Magdalene Andersen, f. 26. Sept. 1866 i Kbh., d. 10. Aug. 1935 paa Fr.berg, D. af Grosserer, Fabrikant Frederik Andreas A, og Signe Marie Kathrine Danielsen.

Uddannelse: Realeks. 1875; i Tømrerlære, Svend 1880; Afgang fra Tekn. Sk. 1879; dimitt. fra J. F. Busch og C. F. Andersen; opt. paa Akad. Maj 1880; Afgang Jan. 1889; Medarbejder hos Frederik Bøttger, Hans J. Holm, H. B. Storck (ved Soldenfeldts Stiftelse), V. Koch og M. Nyrop (1900-20, Konduktør bl. a. ved Opførelsen af Eliaskirken). Stipendier: Raben-Levetzau 1894, 95. Rejser: 1891 og 95 Italien. Udstillinger: Charl. 1893 og 1900. Stillinger: Assistent ved Den polytekn. Læreanstalt 1895-1905; Lærer i Husbygning ved Akad.s bygningstekn. Skole 1908-20.

Arbejder: Opmaaling af Koldinghus Ruiner (1895); Elektricitetsværk i Randers (1905-06, s. m. J. P. Jensen-Wærum) ; Frøs Herreds Sparekasse (Rødding Sparekasse) (1908) ; Elektricitetsværker i Kalundborg (1908), Vejle (1908-10), Næstved (1909) og Silkeborg (1910-11) ; Næstved Haandværker-, Handels- og Landbrugsbank (1912) ; Lutherkirken med Menighedshus, Kbh. (1914-18, s. m. M. Nyrop); Enghavekirkens Menighedshus paa Sønderboulevard (1923-24); Grøndalskirken ved Hillerødgade (1927-28). Projekter: Kbh.s Raadhus (1893, s. m. A. V. Bertram, præmieret). A.

Arch., 1907-08, 441-48 (Eliaskirken); 1912-13, 193-96 (Bank i Næstved); Ark. U., 1944, Tillæg, 1 (Nekr. af N. P. Gundstrup og Axel G. Jørgensen); F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 146; A. Fibiger: Guds banede Vej. Ved Eliaskirkens 25 Aars Jubilæum, 1933.

Smith, Ludvig August, 1820-1906, Maler. F. 22. Nov. 1820 i .Kbh., d. 12. Nov. 1906 sat., begr. sat. (Ass.). Forældre: Skibsfører Morten Peter S. og Lene Dorothea Scheel. Gift 4. Dec. 1864 i Kbh. med Margrethe Petersen, f. 24. Dec. 1843 i Ribe, d. 4. Aug. 1877 i Kbh., D. af Slagtermester Nicolai P. og Ane Cathrine Erichnauer.

Uddannelse: Elev af Akad. fra 1834, avancerede til Modelsk. 1837 ; lille Sølvmed. 1840, store 1841; besøgte desuden 3 Aar Eckersbergs private Malersk. Udstillinger: Charl. 1839-87 (28 G. m. 48 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Portrættegning af Lorenz Frølich (1840); Maleren J. V: Gertner ved sit Staffeli (udst. 1840, Thorvaldsens Mus.); En Pebersvend (udst. 1856); En københavnsk Familie (udst. 1861, senere udg. i Litografi); Politici (udst. 1863); En Supplikant (udst. 1876); Audienssøgende Herrer (udst. 1884) ; Fra Rosenborg Have (udst. 1887); Et Stævnemøde (udst. 1894) ; H. C. Andersens Statue i Kgs. Have (Bymus.); har desuden udført en lang Række Portrætter, hvoraf mange er litograferede, og enkelte historiske Billeder.

L. A. Smith erindres nu mest for sit Genrebillede af en københavnsk Familie, der uden

egentlige maleriske el. kompositionelle Fortrin giver en noget grov og med fortællende De-

tailler overfyldt Skildring af et Københavnerhjem i 60'erne. Red.

Strunk, 1865 og 1882; P. Krohm i T. f. Kunstind., 1896 153; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 9.

Smith, Marie Margrethe, f. 1877, Maler. F. 14. Okt. 1877 i Faaborg. Forældre: Eksportgrosserer Otto Vilhelm Theodor S. og Magdalene Petersen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tegne- og Kunstindustriskole for Kvinder 1895-1900. Stipendier: Reiersens Fond 1911; K. A. Larssen og Legat fra Industriforeningen 1925. Rejser: Tyskland, Italien, Frankrig. Udstillinger: Har været repræsenteret med Underglasurarbejder paa de fleste af Bing & Grøndahls Udstillinger her hjemme og i Udlandet. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl fra 1900 (Underglasur). Udmærkelser: Kgl. Belønningsmed. 1950.

Marie Smith har i Underglasurafdelingen hos Bing & Grøndahl udført en Række Unika

Arbejder med Blomsterdekorationer.Red.

Smith, Olga Marie, 1866-1930, Maler. F. 24. April 1866 i Kbh., d. 7. Marts 1930 i Hørsholm, begr. paa Fr.berg. Søster til Julius S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: 1883-86 Tegnesk. for Kvinder, desuden Elev af Rasmus Christiansen og en Vinter af Studieskolen paa Philippavej ; opt. i Akad.s Kunstsk, for Kvinder Sept. 1888, Tilladelse til Afgang Maj 1895 (fuldførte ikke Prøven paa Grund af Sygdom). Rejser: 1901 Italien; 1905 Holland og Paris; 1922-23 Italien. Udstillinger: Charl. 1893-1926 (15 G. m. 23 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1904-05, 10; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927 ; Sep.udst. 1908, 31 (Mindeudst.).

Arbejder: Portrætter og Portrætgrupper, Blomsterbilleder, Interiører, Figurbilleder og Landskaber, bl. a. fra Vendsyssel (en Række Studier fra Aarene 1915-26 udst. 1931), Italien (Studier fra 1922-23 udst. 1931) og Nordsjælland (Arb. i Bymus. og Sønderborg Mus.); Altertavle (Kopi efter Carl Bloch: Kristus i Getsemane) i Hovborg Filialkirke. Red.

Berl. Tid. 8. Marts 1930; Pol. 21. Jan. 1931 (g. Pontoppidan); Nat.tid. 22. Jan. 1931 (Th. Faaborg).

Smith, Troels, f. 1914, Arkitekt. F. 4. Juni 1914 i Charlottenlund. Forældre: Overingeniør, senere Dr. techn. Sigurd S. og Jacobine Buch. Gift 1939 med Karen Pinborg Hansen, f. 20. Maj 1913 i Boeslunde, D. af Førstelærer Hans Jørgen H. og Laura Rosa Hansine Pinborg.

Uddannelse: Realeks. 1931; Murersvend og Afgang fra Tekn. Sk. 1936; opt. paa Akad. 1936; Afgang Maj 1941; Medarbejder hos Arne Jacobsen 1935, hos Flemming Lassen 1935 og hos Tyge Hvass 1936; selvstændig Virksomhed 1940-47. Stipendier: Bielke 1940; Akad. 1945; K. A. Larssen 1946; Danmark Amerika Fonden 1946. Rejser: 1935 Belgien; 1938 Sverige; 1939 Frankrig; 1946 U.S.A. Udstillinger: Charl. 1948. Stillinger og Hverv: Leder af Kbh.s Boligkommissions Kondemneringsvirksomhed 1948; Sekretær for Kommissionen til Revision af Lov om Boligtilsyn og Sanering 1950; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Oplysningsudvalg 1947-48, af Saneringsudvalget 1950.

Arbejder: Byplan for Fakse (1942) og for Fakse Ladeplads (1945); 30 Række- og Eenfamiliehuse for Kbh.s Kommune (af Materialer fra Borgergadesaneringen), Engvej 79-93, Urtehaven 90-104, Hanstedvej 16-24 og Lundedalsvej 35-51 (alle 1944); desuden en Del mindre Ombygninger. Projekter: Sanering ved ”Udhuling” (1940); Indretning af Boliger for gamle i en ”udhulet” Karrå (1940) ; ”Udhuling” af Karreer paa Gammelholm (1942) ; Byplan for Drejø (1942, s. m. Børge Glahn og Ole Thomassen) ; 20 Rækkehuse i Fakse (1943) ; Forslag til Udformning af Strandvejen (1944, s. m. Ole Thomassen, Aage, Christian og Erik Holst, Palle Jacobsen samt Civilingeniør Jørgen Nielsen; udsendt som privat Særtryk s. A.). Har skrevet Artikler i Dagblade og Fagtidsskrifter, bl. a. i Arkitektens Maanedshæfte (1947) om Boligforhold og Sanering i Fattig-

kvartererne i U.S.A.s Byer. K.H.J.

Ark. U., 1940, 133-36 (Saneringsforslag) 183 (Boliger for gamle); 1942, 158-61 (Byplan for Drejø), 213-20 (Udhuling af Karreer); 1944, 193-95 (Erstatningsboliger).

Smitt, Arne Wagner, se Wagner Smitt, Arne.

Sode, Caroline Charlotte, 1859-1931, Maler. F. 16. April 1859 paa Vævergaard, Olsker Sogn, Bornholm, d. 5. Dec. 1931 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Gaardejer Thomas Kofoed S. og Margrethe Kirstine Ipsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder under Vilh. Klein; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Sept. 1888, Elev i Modelsk. til Maj 1890. Udstillinger: Charl. 1890-91, 1900, 05-06. Stilling: Lærerved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 18781923; havde 1888-1926 en Tegne- og Maleskole for Kvinder s. m. Julie Meldahl (s. d.).

Arbejder: Formiddag før Karneval (udst. 1890) ; Lampelys (udst. 1891) ; Oluf Mouridsen Krognos (Kopi 1893 efter Billede paa Hvedholm) (Gaunø) ; Portrætter og Akvareller. Red.

Soherr, Johann Adam, - 1733-78, Arkitekt. D. 1778 i Lybæk. Fader: Stadsmurermester Joseph S. i Mannheim. Gift.

Kom efter at have virket i Tyskland (bl. a. Residensslottet i Mannheim) og Østrig (bl. a. Hofburg i Wien) til Kbh., hvor han arbejdede under Håusser ved Opførelsen af Chr.borg; udnævntes 1733 til Bygn.inspektør, 1742 til Hofbygn.inspektør; forlod 1749 Danmark og nedsatte sig 1 Lybæk, hvor han siden virkede som ”Ratsbaumeisten.

Arbejder i Danmark: Det Wurttembergske Palæ (den senere Lerche'ske Gaard, nu Ministerialbygning), Slotsholmagade 10 (1741-42, senere forhøjet med en Etage); Tilsyn med Opførelsen af Laurierhuset ved Rosenborg (senere ombygget til Livgardekaserne) (174246, efter Tegning af J. C. Krieger) ; Medarbejder ved Ombygningen af Prinsens Palæ (174345) ; Danneskiold Laurvigenske Palæ (Jernmagasin), St. Kongensgade 68 (1740'erne, senere ændret og forhøjet med en Etage, Tilskrivning); Det kinesiske Hus ved Fr.borg (-1743-47, efter Tegn. af N. Eigtved) ; forsk. Arbejder ved Fredensborg Slot (1744); Opførelse af Staldbygninger ved Sorgenfri Slot samt Ombygning og Udvidelse af Jægerspris Slot, derunder Opførelse af en Jægergaard (1745-46).

Soherr, der var skolet i Wienerbarokken, er en interessant Skikkelse i Christiansborgs Forhistorie, om end hans kunstneriske Andel i Slottets endelige Udformning er problematisk; ”men naturligvis kan han have formidlet Kendskabet til Værker i Wien og til Wiener-Motiver” (C. Elling). Hans personlige Arbejder i Danmark er uden større kunstnerisk Betydning. (A.) B. L. G.

Friis: Bidrag, 1890-1901, 292-97 (Prinsens Palæ); F. Beckett: Fr.borg, 11 1914 (Kinesiske Hus); C. Elling og Victor Hermansen: Holbergtidens København, 1922; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Arch., 1924, 213, 216-18 (Lerches Gaard); Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 392, 402-04; samme: Fredensborg, 1928, 50-51; samme: Harsdorff, 1928, 121; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 77 (Laurierhuset), 88; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 10-11 (Lerches Gaard); samme i Artes, 1938, 97; samme i Aarb. f. nord. Oldkynd., 1941, 14; samme: Chr.borg Interiører, 56; Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944-46, 207; Fort. over fredede Bygninger, 1944 og 1949.

Sommersted, Julie Nissen, se Nissen-Sommersted, Julie. ,

Sondrup, Just Nielsen, 1873-1947, Bhgr. F. 2. April 1873 i Barmer, Sebber Sogn, d. 21. Aug. 1947 i Lyngby, begr. sst. Forældre: Købmand Niels Sondrup Sørensen og Karen Marie Justesen. Navneforandring 1903. Gift 3. Juni 1903 i Vindelev med Nielsine Nielsen Hauge, f. 4. Dec. 1878 i Vindelev, D. af Gaardejer Niels Nielsen H. og Kirstine Marie Henriksen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk., Aalborg; opt. pas Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1900; Afgang Maj 1905 (Lærere: C. Aarsleff og Vilhelm Bissen). Stipendier: Akad. 1910, 16. Rejser: 1910 Italien 1913 Sverige; 1922 Norge. Udstillinger: Charl. 1904-48 (34 G. m. 67 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-08, 14; De afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Aarhushallen 1938.

Arbejder: Fugletræk. Statue (Bronze, udst. 1905, forh. Kunstmus.); Dreng med en And. Statuette (Bronze, 1907, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); En jysk Fiskerkone ventende pas sin Mand. Statue (Gips, 1908, Aalborg Mus.); Jysk Høstmand (udst. i Gips 1908) og Stensamlerske (udst. i Bronze 1910) (begge i Bronze i Haven til Næsbyholm og i Anlægget Kilden, Aalborg); 8 Figurer til Folketingssalen samt Dekorationer i Riddersalen og Repræsentationslokalerne, Chr.borg (190919); Lyngblomst. Nøgen Kvindefigur (Marmor, erhv. 1925, Kunstmus.); St. St. Blicher. Statuette (Bronze, 1927, Horsens Mus.); samme. Statue (Bronze, 1928, Den gamle By, Aarhus); Portrætbuster af Karen Jeppe (Bronze, Statsbiblioteket i Aarhus), Tandlæge J. Lønborg Friis (Vendsyssels hist. Mus., Hjørring) og Konsul Jørgen H. Nielsen (Marmor, afsløret 1916, Svanelunden, Hjørring); Portrætmedailloner pas Mindesten over Lærer J. Poulsen Grysted (rejst 1919) og pas Mindesten over Apoteker Annæus Nielsen (rejst 1920) (begge Lystanlægget i Nibe); Maria og Johannes, 2 Sidefigurer (malet Træ) til Krucifiks fra 15. Aarh. (Kirken, Løgumkloster); Altertavler i Træ i Simon Peters Kirke, Kastrupvej 155 (opf. 1930-31) og i Ishøj Kirke.

Red.

Sonne, Carl Edvard, 1804-78, Kbst. F. 1. Dec. 1804 i Birkerød, d. 3. Jan. 1878 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kobberstikker Jeppe S. (s. d.) og Hustru. Broder til Jørgen S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: Lærte hos Faderen; var 1819-28 Elev ved Akad., hvor han 1826 avancerede til Gipssk., 1827 til Modelsk.; tegnede desuden privat hos J. L. Lund; rejste 1828 paa Grund af sin Lærer J. F. Clemens' Svagelighed til Parma for at uddannes videre af Kobberstikkeren Paolo Toschi og arbejdede i Italien indtil 1847 ; 1858 Paris, hvor han lærte Sortkunstteknik. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1831 og 33 (begge Gange 400 Rdl. for 2 Aar). Udstillinger: Charl. 1826-76 (15 G. m. 22 Arb.); London 1862 Nord. Udst. 1872. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1847, Medlem 1868.

Arbejder: Sonnes grafiske Værk bestaar udelukkende i Gengivelser af andre Kunstneres Arbejder og til sidst af nogle fotografiske Portrætter. 1826-28 udgav han her hjemme en Række Omridsætsninger efter samtidige danske Kunstnere (J. L. Lund, H. W. Bissen, A. Küchler, D. Blunck, M. Rørbye, Christen Christensen m. fl.). Hans originale Tegninger er sjældne. Fra H. W. Bissens Efterladenskab kom 6 sign. Portrættegninger til Kunstindustrimus. Disse Blade, som er Portrætter af samtidige Elever af Toschi, viser, at S. i Begyndelsen af 30'erne under Toschis Ledelse havde oparbejdet en fortrinlig Portrætkunst i en frisk og levende Teknik, der er sammensat af Kridt- og Blyantstegning med sparsom Benyttelse af Vandfarver. Under Lærerens Vejledning udførte S. Gengivelser af Rafaels, Mieris' og andre gamle Mestres Malerier. Han arbejdede ogsaa med ved Azeglios Turiner Galleriværk. Kunstindustrimuseet ejer en Tegning efter et Kvindehovede af Giulio Romano og en St. Franciscus fra Museet i Parma (begge som Stik i Kbst.saml.). En vellykket Præstation er Arkitekturstikkene til N. L. Høyen: C. F. Harsdorff's Værker (1859-71). I Privateje findes 2 Tuschtegninger (1865) efter samtidige Fotografier i den dengang yndede ovale Form, forestillende D. G. Monrad og hans første Hustru. Her gør S. ikke det ringeste Forsøg paa at hæve Niveauet op over den fotografiske Naturgengivelse. Efter Biskoppens Portræt raderede han et Blad, som findes i Kbst.saml. S. var i sine Reproduktioner kommet bort fra sine Ungdomstegningers kunstneriske Aspirationer og nøjedes med en mekanisk Gengivelse ved en ganske raffineret Teknik. Han blandede Koldnaal-, Roulette-, Akvatinteog lidt Gravstikarbejde og opnaaede en sødladen Gengivelse i de yndede Genrebilleder, som Kunstforeningen og Foreningen Fremtiden udsendte, saaledes Jens Juel og hans Kone (1852, efter Juel), Osteriscene (1856, efter W. Marstrand), Et Maaltid (Akvatinte 1861, efter C. Bloch), En Gnier (Akvatinte 1862, efter N. Simonsen), Luther i Worms (1871, efter Adam Muller), Et Besøg (1874, efter J. Exner). Desuden Slaget ved Fredericia (c. 1852, efter Jørgen Sonne) og Abbaten og den spindende Pige (Akvatinte 1859, efter Ernst Meyer). Arb. i Kbst.saml. (39 grafiske Blade samt en Blyantstegn.), Kunstindustrimus. (S Tegninger) og Fr.borg (Raderinger). Karl Berger.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibi. - Auk.kat. 29. Jan. 1880 (Dødsbo); Nutiden, V, 1881, Nr. 251; Oscar Bloch: H. V. Bissen og hans Hjem, 1927, 83, 108; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; J. Sthyr i Dansk biogr. Leksikon, XXII, 1942; samme: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Sonne, Jeppe Jørgen, 1771-1833, Kbst. Døbt 21. Sept. 1771 i Svaneke, d. 25. Sept. 1833 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Fader: Jørgen ,S., formentlig identisk med Underfyrværker, senere Sekondløjtnant i Artilleriet paa Bornholm Jørgen S. Gift 5. Dec. 1800 i Birkerød med Else Cathrine Zimmer, døbt 6. Maj 1771 i Vetterslev, d. 14. Febr. 1851 i Kbh., D. af Sognepræst Gregers Z. og Ingeborg Marie Tryde.

Uddannelse: Skal have besøgt Akad.s Frihaandskl. ; nævnes 1804-13 som ”Elev” ved Speciesbanken umiddelbart efter J. C. Seehusen, af hvem han sandsynligvis har lært Kobberstikkunsten.

Arbejder: Ex-Libris for Handelsmanden P. von Hemmer (d. 1800); udgav 1804 første Hæfte af ”Modeller for dansk og engelsk Skrivt”; stak Kobbere i K. L. Rahbeks ”Nye ABC og Læsebog” (1803 (intet Ekspl. kendes); 2. Opl. 1808 (eneste kendte Ekspl. l Bakkehus Mus.); 3. Opl. 1832) og i sammøs Oversættelser af J. A. C. Loehr: Første (1805) og Anden (1806) Billed-og Læsebog; stak 1804-11 for Videnskabernes Selskab det jyske Kort Nr. 8, opstak Generalkortet over Sjælland for 400 Rdl. samt Specialkortet over Nordsjælland; et Foliostik af Oberst Engelsted i Rytterfægtningen ved Rahlstedt 1813 (efter Tegning af de la Belle), der findes med og uden Kolorering, blev senere brugt som Forlæg for et i sin Tid meget populært Farvelitografi, der udsendtes af Tegners Institut; laante 1819 2000 Rdl. af Fonden ad usus publicos for at kunne stikke Skrivetabeller til Brug ved den indbyrdes Undervisning. Laanet blev eftergivet 1823 ; har til et nu ukendt naturhistorisk Værk stukket 2 Blade med Ænder betegnet IX og X.

Sonne var hovedsagelig Haandværker og udførte især som Skriftstikker en Række tidstypiske kalligraferede Titelblade. Hans Kortarbejder roses; han skal have arbejdet meget langsomt. H. D. S.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; Chr. Grunwald i De grafiske Fag, 1952, Nr. 2, 80-61.

Sonne, Jørgen Valentin, 1801-90, Maler. F. 24. Juni 1801 i Birkerød, d. 24. Sept. 1890 i Kbh., begr. sat. (Holmens). Broder til C. E. S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Besøgte if. en ikke dokumentarisk bekræftet Tradition Landkadetakademiet c. 1814-15; opt. paa Akad. i 1. Frihaandskl. Eft. 1815, i 2. Frihaandskl. Marts 1816; avancerede til Gipsskolen Nytaar 1817-18, til Modelak. Jan. 1819 (under J. L. Lund); lille Sølvmed. Marts 1821, store Marts 1826; Elev paa Akad. til omkr. 1828; tog allerede fra sin første Akademitid Privatundervisning hos C. D. Gebauer; opt. paa Akad. i München 7. Jan. 1829 (under Peter von Cornelius og Peter Hess).

Stipendier: Fonden ad usus publicos 1828, 29, 30, 31, 32 og 33 med i alt 2300 Rdl.; i Juli 1839 paa Jonas Collins Foranledning 500 Rdl. i Understøttelse fra Fr. VI (for de 300 Rdl. skulde dog leveres et Billede); Ancker 1865; Treschow 1874. Rejser: Aug. 1828 (s. m. D. Blunck og C. E. Sonne) til Berlin, Dresden, Nürnberg, Regensburg, München (ankom 17. Okt. 1828); Ophold her c. 3 Aar med Rejser Sommeren 1829 til de tyrolske Alper og Sommeren 1830 bl. a. til Berchtesgaden; Aug. 1831 fra München via Venedig, Verona, Padua, Vicenza, Bologna, Florens til Rom (ankom Beg. af Nov. 1831), Ophold her til Slutn. af 1840 eller Beg. af 1841; besøgte atter Italien omkr. 1865-66 (Anckers Legat). Udstillinger: Charl. 1818-86 (59 G. m. 118 Arb.); Akad., Stockholm, 1824, 50, 66 ; Universitetets Udst. 1843 ; Paris 1855 ; London 1862 ; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878 og 89; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Malerier i Kunstfor. 1929; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov.s Udst. 1942; Sep.udst. i Kunstfor. 1890 og 1925. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Maj 1841 (den af Eckersberg og J. P. Møller stillede Medlemsopgave ” Jagtparti, Momentet efter Jagten, naar Jægerne samles ved Byttet” ændredes i Febr. 1845 paa Sonnes Initiativ til en Scene af dansk Folkeliv); Medl. Marts 1846 (Søndag Morgen. Bondefamilien i Færd med at begive sig til Kirke); tit. Prof. 1871. Embeder: Søgte det ved Eckersbergs Død i 18531edigblevne Professorat (s. m. J. Roed og Niels Simonsen), men vragedes til Fordel for sidstnævnte.

Arbejder: Malede 1818-20 hovedsagelig Dyrestudier, bl. a. Kopier efter Potter og Wouwermane, 1820-28 fortrinsvis Bataillebilleder: Kavalleriangreb ved Sehested 10. Dec. 1813 (udst. 1822, tilh. Kunstmus., dep. paa Amalienborg); Franske Soldater ved Vagtild (udst. 1823, tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Theodor Korner, som bliver skudt tillige med sin Hest paa Landevejen mellem Gadebusch og Schwerin (udst. 1823); Kamp mellem Tyrkere og Grækere paa en Bro (udsi. 1824, tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Oberst v. Bónnichsen ved jydske Dragoner, hvis Hest styrtede i en Fægtning mod preussisk Kavalleri og Kosakker (udst. 1824, indkøbt af Kongen); Slaget ved Svarteraa 18. Okt. 1565 (udst. 1825, forh. Slottet i Kiel); Slaget ved Ramilliers i den spanske Arvefølgekrig (udst. 1826, forh. Slottet i Kiel); De Svenske forsvarer i Slaget ved Lützen deres faldne Konge Gustav Adolfs Lig (udst. 1828).

Under Münchenopholdet var hans Produktion meget lille. I motivisk Henseende fortsættes Linien fra Akademitiden, dog saaledes at Emnevalget influeres af Opholdsstedet. De betydeligste Værker fra denne Tid er: En Valplads (1828-29); En Tyrolervagt i Bjergene (1829, solgt i Mundren); Kampen mellem Bayrer og Tyroler (1829, vistnok udst. paa Charl. 1830 uden for Nr., tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) samt Tyrolersmuglere (1830 31). Hertil, kommer en Række mindre Bjergstudier, fx Snedækte Bjergtinder (Hirschsprungs Saml.) og Bjerglandskab fra Alperne (Kunstmus.).

Under Romopholdet og de første Aar efter Hjemkomsten til Kbh. (1831 - c.1845) er Optrin af italiensk Folkeliv det altdominerende Tema. De betydeligere Værker fra dette Afsnit er: En Valplads Morgenen efter et Slag (1833, Thorvaldsens Mus.; en Replik fra 1875 i Hirschsprungs Saml.); Et Skib trækkes op ad Tiberen ved Hjælp af Bøfler (1833); Italiensk Hyrdefamilie (udst. 1834) ; Italiensk Fiskerfamilie (udet. 1835); Vej langs Havet ved Terracina (c. 1835, forh. Joh. Hansens Saml., nu Maribo Mus.); Romerske Landfolk uden for Osteriet ved Ponte Mammolo (1835, Thorvaldsens Mus.); Tyrehidsning i en romersk Landsby (udst. 1836); Romerske Bønder, som drager til Marked (1836, udst. 1837; en Replik fra 1838, udst. 1839, tilh. Kunstmus., dep. i Randers Mus.); Hyrder i den romerske Campagne (udst. 1837); Campagnejægere og Bønderfolk i Ordstrid (udst. 1838); Romerske Ryttere iler hjemad for at undgaa et optrækkende Tordenvejr (udst. 1838, gentaget 1872); To Æsler (1839, Ribe Mus.); Italienske Bønder holder Bøn i den romerske Campagne (udst. 1840) ; Karneval i Udkanten af Rom (1840) ; Scene af en Vinhøst ved Neapel (udført til Chr. VIII efter Hjemkomsten 1841) ; Et Marked i Omegnen af Rom (1843); Høstmesse i den romerske Campagne (1843, Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Ved en Brønd i en neapolitansk By (1845; Aarhus Mus.).

Fra sidste Del af 1840'erne hidrører de 3 eneste dekorative Arbejder i hans Produktion: Loftudsmykningen i Værelse XXI paa Thorvaldsens Mus. (c. 1845), 4 Vægfriser (nedrevet og destrueret c. 1936) paa det af Bindesbøll 1845 opførte Puggaardske Landsted ”Krathuset” i Ordrup samt Hovedværket Frisen paa Thorvaldsens Museums Yderfacade (1846-48; 1850; tegnede Forstudier i Thorvaldsens Mus.).

I Tiden fra Midten af 1840'erne til Sonnes Død i 1890 danner Genremaleri af udpræget dansk Tilsnit Hovedlinien i hans Kunst. 1845-60 ligger Hovedvægten næsten ensidigt paa Skildringer af Landalmuens Liv, derefter drejes Motiverne gennemgaaende ind i et mere borgerligt Plan. Italienrejsen giver i Aarene 1865-67 Anledning til en kortvarig Tilbagevenden til 1830'ernes Motivverden. Ungdomstidens Interesse for Bataillemaleriet genoplives ved Krigene 1848-50 og 1864. Slagbillederne koncentreres især til Aarene omkr. de selvoplevede krigerske Begivenheder, men findes i øvrigt jævnt fordelt over de sidste 40 Aar af Sonnes Virke. Genrebilleder og Bataillemalerier: En Konfirmation i S. Petri Kirke i Malmø (1844, Malmø Mus.); En gammel Fisker, der om Aftenen sætter sine Garn ud (1844, tilh. Kunstmus., dep. i Maribo Mus.); En hed Sommerdag. En Flok Kvæg har søgt Tilflugt i den kølige Sø (1846, tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Søndag Morgen. Bondefamilien i Færd med at begive sig til Kirke (1846, Receptionsstykke, tilh. Akad.); St. Hans Nat. De Syges Søvn paa Helenes Grav ved Tisvilde (1847, Kunstmus.; Tegning hertil 1846 i Medicinsk-historisk Mus.); Landlig Scene (udst. 1848, Fuglsang); Angrebet den 5. Juni 1848 paa Dybbøl Bjerg mod Dybbøl By (1849, Fr.borg) ; Slaget ved Fredericia (1849, udst. 1850, indkøbt af Selsk. for Nord. Kunst, Fr.borg) ; Skitse til Slaget ved Isted 25. Juli 1850 (1850, Kunstmus.); Slaget ved Isted (1851, Fr.borg); Feltvagt i det Slesvigske ved Hammelev i 1848 (1851, Hirschsprungs Saml.); Hestene rides til Vands (1852); Slutningen af Slaget ved Isted (1852, Fr.borg) ; Rytterkampen ved Aarhus 31. Maj 1849 (1853, Aarhus Mus.); Den danske Armé i, Lejr ved Oversø, Munkvoldstrup og Bolskov 23. Juli 1850 (udst. 1854); En Auktion paa Landet (c. 1855, Aalborg Mus.); Julemorgen uden for Kirken (c. 1855, ufuldført, Kunstmus.); En Barnedaabsfærd i det nordlige Sjælland (1855); En Brudefærd i det nordlige Sjælland, hvor den hjemkomne Soldat finder sin Forlovede som en andens Brud (1856 ; en Akvarel hertil i Aarhus Mus.); St. Hansfest i Tisvilde (1858, tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; En Ligfærd. Motiv fra det nordlige Sjælland (1859, Aarhus Mus.; en Akvarel hertil sst.); Bønder, som har tændt Blus paa en Kæmpehøj St. Hans Aften, danser omkring Ilden (udst. 1860, Privateje; et Forarbejde paa Kunstmus.); Ingemann modtager paa sin 70 Aars Fødselsdag 28. Maj 1859 et Guldhorn af danske Kvinder (1860, Fr.borg) ; Sommeraften ved Sundet fra Højderne ved Vedbæk (med Portrætter af Familien Puggaard) (1861, Fuglsang); Kirkestien gennem Skoven (1861) ; Rapstærskning. Fra Egnen ved Esrom (udst. 1862); Kvæg i Skoven (udst. 1863); Slaget ved Fredericia 6. Juli 1849 (1864, Fredericia Raadhus); En Pramtur paa Esrom Kanal (med Portrætter af Familien Puggaard) (1865, Privateje; en noget formindsket Gentagelse fra 1870 paa Fr.borg) ; Tre unge Piger betragter om Aftenen en gejstlig Procession fra en Altan i Rom (1866); Aften i Rom, Sakramentet bringes en Syg (udst. 1867); Nonnerne spadserer i Klosterhaven. Rom (udst. 1867, forh. Joh. Hansens Saml.); Paaskemorgen (1868, Maribo Mus.); De komme fra Marked. I Jylland (udst. 1870, tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg); I Dybbøl Skanser i April 1864 (1871, Fr.borg); Tre ridende Campagnoler (1872, Nivaagaard) ; Danske Husarer paa Heden uden for Dannevirke 1850 (1872, Fr.borg); Uden for Havelaagen en Sommeraften (udst. 1873); Aften, Fiskeren skal sætte Garn ud (udst. 1873); Et Selskab roer ud gennem Sivene for at fiske (udst. 1874) ; Om Aftenen ved Isted efter at Slaget er vundet (udst. 1875); Affæren ved Vorbasse 29. Febr. 1864 (1876, Kunstmus.); Morgen meget tidligt efter Slaget ved Isted 25. Juli 1850 (1876, Kunstmus.); Høstscene. Sæden køres ind (1878, Hirschsprungs Saml.); Kavalleriangrebet i Stolk. General Schleppegrell falder (udst. 1881, Fr.borg); Sommernat. Præsten hentes til en Syg paa den anden Side Aaen (udst. 1881) ; Avantgarde i Fremrykning (udst. 1883); Sommeraften ved Sundet (udst. 1883); Fra Krigen 1864 (1884, Kunstmus. i Reykjavik); Baunen brænder. Fjenden vil angribe. I Forgrunden en flygtende Familie. Tidlig Morgen (udst. 1884); I Haven hvor Nattergalen synger (udst. 1884) ; Paa Marchen (udst. 1885) ; Der vaages over en Syg (1886). - Talrige Blyantstegninger og akvarellerede Skitser i Hirschsprungs Saml., Kunstindustrimus., Randers Mus. samt i Privateje; desuden 27 Kbst. og Raderinger i Kbst. saml.

Bogillustrationer: Har givet Tegn. til Vignetter og Initial til Kalidasa : Sakuntala, oversat af Martin Hammerich (1845; skaaret i Træ i Flinchs Værksted); deltog i Illustreringen af Fortællinger og Vers for Større og Mindre, udg. af Gotfred Rode (1858), Richardt & Rode: En Billedbog (1868) samt Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa og samme: Træsnit. Med Tegninger af danske Kunstnere (begge 1871).

Sonnes Udgangspunkt er Bataillemaleriet, hans kunstneriske Tilskyndelse en varm national Begejstring. Opvokset under Indtryk af Begivenhederne i 1801 og 1807 her hjemme og Napoleonskrigene ude i Europa vier han hele sin Ungdomstid til Slagskildringer. Lejlighedsvis hælder han, sikkert under Paavirkning af Gebauer, mod Dyrmaleriet, en Interesse, som han for saa vidt bevarer hele Livet igennem, som der paa praktisk talt alle hans Billeder, om end ofte paa beskedne Pladser, optræder Dyr - Hunde, Katte, Heste m. v.

Hele hans Ungdomsproduktion af Bataillebilleder baade i Akademitiden og under Münchenopholdet er præget af Ubehjælpsomhed og Naivitet. Til Eckersberg bevarede han et Forhold, der fra begge Sider kan karakteriseres som passivt-velvilligt, men han unddrog sig, utvivlsomt til Skade for sin rent tekniske Udvikling, dennes Undervisning og forfulgtes lige til sin Død af en næsten rørende Famlen og Usikkerhed, som imidlertid ikke udelukkende føles som en Hemsko. Det enkle og følsomme Sind bevarede han intakt gennem Livets Omskiftelser, og den søgende, ganske rutinefri Form er derfor et virkeligt dækkende Udtryk for en sjælden Hjertets Renhed.

Akademitidens lidt hule, ofte ufrivilligt humoristisk virkende Dramatik, som under de fire temmelig uproduktive Münchenaar ikke mindst under Hess' Indflydelse til en vis Grad afslibes efter den tyske Akademismes Krav, forsvinder fuldstændig ved Mødet med Italiens Sol og Folkeliv. Om end Romopholdet især i de senere Aar formørkedes af betydelige økonomiske Vanskeligheder, betegner det dog S.s første egentlig lykkelige Tid. Sent udviklet som han var, frigøres først i Tiden omkr. 1832 hans mere personlige Evner. Selv om de allerfleste af hans Italien-Billeder i strengeste Forstand maa regnes som Genrebilleder, er det genremæssige Moment alligevel holdt stærkt i Baggrunden. Det fortællende (men aldrig det litterære) er Udgangspunktet for Skildringer af Bondens, Fiskerens og Jægerens daglige Liv, det centrale er dog noget rent kunstnerisk. Figurerne er opfattede med fin Sans for de rytmiske Værdier, og ikke mindst er de grupperede i Forhold til hinanden og til Landskabsformationerne med usædvanligt Blik for Liniens musikalske Forløb og Harmoni.

Efter Hjemkomsten til Danmark i Begyndelsen af 1840'erne overfører S. sine allerede rodfæstede Interesser paa en dansk Motivkreds, hvis hele Atmosfære harmonerer dybere med hans eget Sinds Svingninger. Samtidig strammes de maleriske Virkemidler ud fra en stigende Sans for det monumentale. Den fulde menneskelige Modning, som S. faktisk først naar paa dette fremskredne Tidspunkt, forlener hans Oplevelse med Varme, Fylde og Intensitet. Tiden 1840-60 er den egentlige store Periode i hans Kunst. To Hovedværker som ”Landlig Scene” og ”De syges Søvn” demonstrerer paa den mest centrale Maade hans sjældne kompositoriske Sans og hans Evne til uden Føleri at fastholde hele en flygtig Naturstemnings Trylleri. Hans Folkelivsskildringer, som i øvrigt oftest henter deres Motiver i Nordsjælland, har i mange Tilfælde en Undertone af Alvor og mild Resignation. I den sky og tavse Mand, der fra sit beskedne, passive Stade i Flokkens Udkant betragter Lystigheden eller ser Bruden komme ud af Kirken ved en andens Arm, fristes man til at se en Art Selvbekendelse.

Sit kompositoriske Højdepunkt naar han i disse Aar med Thorvaldsenfrisen. At Samarbejdet med Bindesbøll baade har virket befrugtende paa S.s særlige Evner og haft direkte Betydning for Kompositionens Udformning er uomtvisteligt; en finere Grænsedragning mellem de to Kunstneres Indsats er dog nu umulig. I Thorvaldsenfrisen har S. kunnet arbejde koncentreret med de kunstneriske Virkemidler, der er hans egentlige Styrke: Linien og Rytmen. At ogsaa Farven i hans Kunst er af afgørende Betydning som Bærer og Formidler af Billedets Stemningsindhold er uomtvisteligt, men hans Forhold til denne Faktor er præget af langt større Usikkerhed. I Bestræbelsen for at gøre Farven saa udtryksmættet som muligt, overeksponeres den ikke sjældent - S.s Ophold i Tyskland og hans Samvær med tyske Kunstnere i Rom har i denne Retning indebaaret en vis Fare. Den betydeligste Modvægt mod Banaliteten og i Virkeligheden S.s Redningsplanke i det koloristiske er hans afvæbnende, barnligt-naive Ægthed og Oprigtighed.

Krigene 1848-50 og 1864 animerer paa ny S.s gamle Kærlighed til Bataillemaleriet. Hans nationale Begejstring manifesterer sig bl. a. i den Kendsgerning, at han kun skildrer Optrin, hvor de danske Tropper har Fremgang; men ellers er hans Trang til historisk Objektivitet og Nøjagtighed prisværdig. Som ikke kæmpende Krigsdeltager kendte han Begivenhederne gennem Selvoplevelse; de endelige, gennemarbejdede Billeder, ofte malede flere Aar efter, virker gerne tørre og kalejdoskopiske. Kunstnerisk langt værdifuldere er de paa Stedet udførte Studier, hvor ikke mindst det koloristiske udfolder sig med sjælden Frihed.

Tiden 1860 til hans Død, herunder en Italienrejse i 1860'erne, bringer ingen egentlig Fornyelse i hans Kunst. Til det sidste aander hans bedste Billeder imidlertid den intense Stemningsfylde, den menneskelige Renhed, den nationale Varme og den poesifyldte Naturfølelse, der er hans Kunsts Adelsmærke, og som sikrer ham en central Plads i den danske Romantiks Historie. L.R.B.

N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 157-59; Jul. Lange: Nutids-Kunst, 1873, 141-60; N. Bøgh i Ill. Tid., 1874-75, 47780; P. Johansen sst.,1890-91, 25-26; Sig. Miiller i Højskolebl., 1892, 417-25; P. Johansen: Maleren Sonne, 1902 (Blade af dansk Kunsts Historie); Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 117, 128 ff.; Hans Tegner i Ill. Tid., 192324, 389; L. Swane i Danmark 1943 737-42; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, April 1944, 78-81; samme i Danske Tegninger, I-III, 1945; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945; H. Bramsen i Danmarks Malerkunst, 3. Udg., 1947.

Vedr. Thorvaldsenfrisen: Thorvaldsens Museum. Den udvendige Billedrække. Efter J. Sonnes Kartons, gjenoptegnede af F. C. Lund. Fotolitograferet ved Generalstaben, 1889, 50 Tvl.; Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Museums Hist., 1892; V. Wanscher: Arkitekten G. Bindesbøll, 1903 (Blade af dansk Kunsts Historie); P. Johansen i Forskønnelsen, IX, 1919, 50-51; Folmer Bonnén sst., XIII, 1923, 17-19; Th. Oppermann i Skønvirke, 1922, 17-22; Erik Moltesen i Buen, I, 1925, Nr. 10-11, 3-17 (optrykt i Bogform m. Titlen Sonnes Thorvaldsens-Frise og dens Forudsetninger, 1926); Axel Ravn i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1931, 59-71; V. Wanscher i Artes, 1932, 53-185; Peder Hald: Maleriets Teknik, 1934, 143-44; Sig., Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938, 45-56; Johs. V. Jensen i Aarstiderne, 1942, 20; Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1942 (bl. a. Afhandlinger af Axel Salto og Hans Pedersen); Sig. Schultz og Axel Salto: Omkring Sonnes Frise, 1946; L. Rostrup Bøyesen i K.Aa., 1946-47, 158-94; Sig. Schultz i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1948, 66 ff.

Dagbladene: Berl. Tid. 11. Juni 1918 (Th. Oppermann); 15. Maj 1925 (Kronik af Th. Oppermann); 1. Sept. (Søndag) 1940 (Axel Salto); 17. Marts 1942 (V. Wanscher); København 26. Jan. 1923 og 1.6. Maj (Kronik) 1925 (begge Rik. Magnussen); Soc.Dem. 3. Juni 1925 (Kronik af S. DanneskjoldSamsøe, optrykt i samme: Kunst set og skrevet, 1930, 10-15); Nat.tid. 11. Marts 1934, 5. Nov. 1941 og 11. Marts 1942 (alle 3 Sig. Schultz); Pol. 1. Febr. (Axel Salto) og 3. Febr. 1942 (Int. m. Sig. Schultz); 11.-13. Jan., 16.-19. Jan., 23. og 26. Jan. og 15. Sept. 1945 (Axel Salto); 10. Sept. 1947 og 12. og 18. Marts 1948; Land og Folk 4. Febr. 1947 (Otto Gelsted).

Sonnin, Ernst Georg, 1713-94, Arkitekt. F. 10. Juni 1713 i Quitzow i Meklenborg, d. 8. Juli 1794 i Hamborg, begr. sst. Forældre: Sognepræst Johann S. og Rachel Elisabeth Struensee. Ugift.

Oprindelig uddannet som Matematiker.

Arbejder inden for det Danske Monarki: Prospekt af Jersbek (stukket af Chr. Fritzsch 1747); Tegning til Titelkobber til J. Anderson: Efterretninger om Island, Grønland og Strat Davis (1748, stukket af Chr. Fritzsch) ; Bryghus i Altona (1749) ; Ombygning paa Slottet i Kiel (1763-64); Universitetet sst. (1767); Ombygning af von Salderns Hus sst. (1769); Kirken i Wilster ved Itzehoe (1775).

Sonnin, der er skolet i nordtysk Senbarok og paavirket af bl. a. Johann Leonhard Prey, s. m. hvem han opførte St. Michaeliskirken i Hamborg (1751-57, brændt 1906, genopbygget 1907-12, atter ødelagt 1943), repræsenterer Overgangen til Klassicismen; hans Bygninger er sobre, staaende i blank Mur med Anvendelse af Pilastre eller Lisener og Rustika. B.L.G.

Th. u. B. - Lebensbeschreibung des ehrenwerthen E. G. Sonnin, Baumeister u. Gelehrten in Hamburg. Hrsg. von seinem Zóglinge J. Th. Reinke, 1824; W. H. Dammann: Die St. Michaeliskirche zu Hamburg, 1909; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhauser, 1935; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Sophie Hedevig, 1677-1735, Prinsesse. F. 28. Aug. 1677 i Kbh., d. 13. Marts 1735 sst., begr. i Roskilde Domkirke. Forældre: Christian V (s. d.) og Dronn. Charlotte Amalie. Søster til Fr. IV og Prins Vilhelm (se disse). Ugift.

Fra 1690 var Daniel Møller Tegnelærer for Chr. V.s Børn, formentlig altsaa ogsaa for S. H. Hun dyrkede siden med stor Iver Malerkunsten.

Arbejder: 2 Miniatureportrætter af Forældrene (1698), 16 andre Gouacher (Blomster, Landskaber, bibelske og allegoriske Motiver, 1691-99, 2 Blomsterbilleder 1721) (alle paa Rosenborg); Medarbejderskab ved Dobbeltportræt af Overhofmesterinde von Schmitberg og Sophie Hedevig von Holstein (1723, Vemmetofte); Bog med Sølvstifttegninger af Blomster (sst.). I hendes Bo fandtes et stort Antal nu forsvundne Arbejder, deriblandt mange Portrætter og 2 mislykkede Emailleminiaturer (forestillende Prins Carl). G.B.

Utr. K. - C. H. Brasch: Vemmetoftes Hist., II, 1860, 135-36, 140; 111, 1863, 26; E. F. S. Lund, IV, 1912, 49-50; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 528; O. Andrup: Vemmetofte Klosters Malerisamling, 1918, 36.

Sophie Magdalene, 1746-1813, Dronning af Sverige. F. 3. Juli 1746 i Kbh., d. 21. Aug. 1813 paa Ulriksdal, begr. i Stockholm. Forældre: Kong Fr. V og Dronning Louise. Søster til Louise, Landgrevinde af Hessen (s. d.). Gift 1. Okt. 1766 i Kbh. med senere Kong Gustaf III af Sverige, f. 24. Jan. 1746 i Stockholm, d. 29. Marts 1792 sst., S. af senere Kong Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Prøjsen.

Fik som Barn og ung Undervisning i Tegning og Maling af Christoffer Foltmar og W. A. Muller; har 1766 signeret et Stik af Landskab med Gedehyrde og Ruin (Kbst.saml.). G.B.

Sottrup-Jensen, Jens Rasmus, f. 1916, Arkitekt. F. 9. April 1916 i Tjærby ved Randers. Forældre: Tømrer Jens Jensen og Juliane Mortensen. Gift 13. Juni 1944 i Odense med Civilingeniør Bodil Storm, f. 11. Dec. 1915 i Odense, D. af Købmand Heinrich (Heini) Julius S. og Hedvig Sofie Jensen.

Uddannelse: Gennemgaaet Bygmesterskolen i Randers i 4 Vinterhalvaar 1933-37; opt. paa Akad. Okt. 1937 ; Afgang Febr. 1941. Stipendier: Haandværkerforeningen 1937; Ronge 1940. Rejser: 1939 og 48 Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 1945, 47, 49; Akad.

Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, Edinburgh og London 1950.

Arbejder. I Esbjerg: 48 Rækkehuse, Ribegade-Grundtvigs Alle (1946-49) ; 50 finske Træhuse for Esbjerg Kommune ved Ribegade, Stavangervej, Eskilstunavej, Jyvåskylåvej og Færøvej (1947-48). Projekter: Boligbebyggelse med Butikstorv, Biograf m. v. i Esbjerg (udst.

1949-50). K.H.J.

Ark. U., 1946, 185-86 (Rækkehuse i Esbjerg); 1948, 81 (Finske Træhuse, sst.); Ark. M., 1948, 86 (Eenfamiliehus, sst.).

Soya-Jensen, Carl Martin (ved Daaben Jensen, C. M. Soya), 1860-1912, Maler. F. 27. Dec. 1860 i Odense, d. 21. Febr. 1912 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Farver og Klædefabrikant Carl Jensen og Johanne Kirstine Rasmussen. Gift 1 ° 11. Nov. 1891 i Kbh. med Maler Emilie Bolvig (se Soya-Jensen, Emilie). 2° 28. Maj 1895 paa Fr.berg med Ingeborg Regine Hammer, f. 13. Jan. 1869 i Kbh., d. 17. Aug. 1916 sst., D. af Redaktør Carl Christian Sørensen og Rosine Josephine Grossmann og adopt. af Grosserer Carl Frederik H. og Thora Emilie Muller.

Uddannelse: I Skoletiden Undervisning i Tegn. af Agnes Paulsen; Student 1879; cand. phil. n. A.; studerede Fysik og virkede nogle Aar som Lærer i Matematik og Tegning; 1883-84 Undervisning i Akvarelmaling hos Niels Bredal; studerede ved Acadérme des beaux-arts i Paris Vinteren 1885-86 under Benjamin Constant og Maxime Lalanne. Stipendier: Akad. 1889, 93. Rejser: 1885-86 Paris; 1890 London (studerede Akvarelteknik) ; har desuden besøgt Tyskland (navnlig Miinchen), Holland, Belgien, Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1884-1912 (27 G. m. 87 Arb.); Dec.udst. 1886; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Lybæk 1895; Kunstn. Eft. 1940, 07-10; International Udst., München, 1909; 18. Nov.Udst. 1942; Sep.udst. 1905 (For. for nat. Kunst). Stillinger: Lærer i Akvarelmaling ved Akad. 1888-1906; underviste desuden privat i Akvarelmaling. Hverv: Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1896-1907 ; dansk Kommissær ved den internationale Udst. i Miinchen 1909. Udmærkelser: Tit. Prof. 1912.

Arbejder (alle Akvareller): Mælkebønder vender hjem fra Købstaden. Holland (erhv. 1902) og Gaardinteriør fra Ribe (udst. 1908) (begge forh. Aalborg Mus.); I Skumringen. Motiv fra Tønder (udst. 1904, tilh. Aarhus Mus., dep. hos Havneingeniøren); Kanalparti i Dordrecht (forh. Ribe Mus.); Hjørnet af Puggaardsgade. Ribe (udet. 1905), Puggaardsgade (1905), Puggaardsgade med Taarnborg (1906) og Fra Klostergaarden St. Cathrine. Ribe (erhv. 1907) (alle 4 Ribe Mus.); Peter Lieps Hus (forh. Horsens Mus.); desuden Arbejder i Øregaards Mus. og Teatermus. (Tegn.) samt i Museer i Lybæk, Dresden og. Antwerpen.

Soya-Jensen blev hurtigt en meget søgt Lærer i Akvarelmaling og havde bl. a. Elever fra Kongehuset (Kejserinde Dagmar, Prinsesse Marie og den daværende Prinsesse af Wales). Desuden var han Leder af det af Akad. stiftede Kursus i Akvarelmaling. Han har kun malet enkelte Oliebilleder; sit specielle Akvarelmaleri dyrkede han paa sine mange Rejser til Udlandet og sine Ophold i danske Provinsbyer (især Ribe). Hans Akvareller med hollandske Kanalpartier, gamle Bygninger og maleriske Byprospekter o.lign. nød stor Yndest i Samtiden. - 1889 udgav han Bogen Akvarelteknik, og han skrev af og til Kunstanmeldelser. Red.

Søndags-Poeten 29. April 1894; E. Schiødte i 111. Tid., 7897-98, 139-42; Pol. 22. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); Ribe Stiftstid. 22. og 26. Febr. 1912; Vort Land 23. Febr. 1912 (Bering Liisberg); Berl. Tid. 17. Dec. 1944 (inlin Far” af Soya).

Soya-Jensen, Emilie Johanne Elise, 1864-92, Maler. F. 7. Febr. 1864 i Kbh., d. 6. Dec. 1892 sst., D. af Typograf, senere Antikvitetshandler Johan Martin Emil Bolvig og Ann Madsen. Gift 11. Nov. 1891 i Kbh. med Maler C. M. S.-J. (s. d.).

Udstillinger: Charl. 1888 (som Emilie Bolvig) samt 1892-93 (med i alt 5 Arb.). Red.

Spang, Michael Henry, - 1756-67, Bhgr. D. 1767 i England. Gift med Mary (gift 2 ° med Mr. Brown), d. 1785.

Spangs Levned er kun sparsomt belyst. Han kom til England omkr. 1756 og var virksom her til sin Død. Da han kun efterlod sig faa Penge, maatte The Society of Artists bekoste, at hans Søn kom i Parykmagerlære. Paa Anbefaling af Arkitekt Sir William Chambers fik hans Enke en Pension fra The Royal Academy fra 1769 til sin Død. Udstillinger: The Society of Artists of Great Britain 1760, 61 og 62.

Arbejder: Modellerede et Brevsegl for the Society of Artists (1758, efter Tegn. af Cipirani) ; Cupido ridende paa en Delfin (Marmor, udsi. London 1760); Æneas og Anchises (udst. London 1760) ; 2 Buster (udsi. London 1761) ; Portræt af Georg III (Voksmodel, udst. London 1761); en anatomisk Figur (Voksmodel, udst. London 1761); Medaille, slaaet ved Canadas Erobring (Voksmodel, udst. London 1761) ; Sovende Dreng (Basrelief, udst. London 1762); Barnehovede (Basrelief, udst. London 1762); William Hogarth (efter Hogarth's Død 1764 (P), Brændtlersstatuette, Victoria and Albert Mus.); Digteren James Thomson's Epitafium (opsat 1762, Portrætfigur med putto, Arkitekturen af Robert Adam; Westminster Abbey). Dekorative Skulpturer: Admiralty Screen, Whitehall; Lord Spencer's Hus i St. James' Park opført af John Vardy 1755 (Urner og Statuer); Keddleston i Derbyshire (1759, Pragtkaminer udf. efter Tegn. af Robert Adam); Harewood House i Yorkshire; i Lord Scaresdale's Arkiv skal findes Tegn. af Adam og Spang. - En lille Sokkel bet. M. H. Spang 1761 i Akad.s Eje tyder paa, at et af hans Arbejder har tilhørt Akad. i Kbh. - En nu ukendt Buste af George Vertue, af V. Slomann paa Grundlag af et Dagbogsnotat af Vertue fra 1750 tilskrevet Spang, har C. Elling senere paavist med Rette maa henføres til Christian Seest (s. d.).

Spang arbejdede i London i 1760'ernes Begyndelse og nævnes som Lærer for J. Nollekens

(f. 1737) i dennes Ungdom. I sin Stil er S. influeret af baade L. F. Roubiliac og af Robert

Adam, hvis Medarbejder han var, og staar saaledes paa Grænsen mellem Barok og Nyklas-

sicisme. D.He.

Medd. fra Mr. Rupert Gunnis. - Th. u. B.; John Thomas Smith: Nollekens and his Times, 1828, II, 11; M. Jourdain: English Decoration and Furniture of the Later 18.th Century, 1922, 47; John Swarbrick: Robert Adam and his Brothers. Their Lives, Work and Influence, 1915, 85; Vilh. Slomann i Tilsk., 1932 1, 177-85; C. Elling i Kulturminder, 1942-43, 110 ff.; James Lees-Milne: The Age of Adam, 1947, 9, 26, 27, 100-02; C. Elling i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 232.

Spang Olsen, Ib Otto, f. 1921, Tegner, Grafiker. F. 11. Juni 1921 i Kbh. Forældre: Gartner, senere Overgartner Ole Peter Christian Olsen og Soffy Nielsen. Gift I. Maj 1947 i Kbh. med Socialraadgiver Grete Rigmor Geisler, f. 24. Juli 1919 i Kbh., D. af Bogtrykker Ejnar Edvard G. og Carla Petersen.

Uddannelse: Lærereksamen 1943; opt. paa Akad. Dec. 1944, Elev til Foraaret 1948 under Aksel Jørgensen og paa Grafisk Sk. under Holger J. Jensen. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1946 ; Krohns Bogtrykkeris Tegnerlegat 1948; Pol. Magasins Tegnerpris 1951. Rejaer: 1946 Norge; 1947 Tjekoslovakiet; 1948 Paris, Sverige. Udstillinger: Kulingen 1947; Charl. Eft. 1948 (Grafik); Vild Hvede Udst. 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Sep.udst. April 1950 (s. m. Frank Rubin).

Arbejder. Illustrationer: D. Diderot: Fatalisten Jacques (1944) ; A. Daudet : Helten fra Tarascon (1944) ; samme: Tartarin i Alperne (1945); Robert L. Stevenson: Den sorte Pil (1946) ; G. Chancer: De tre Drikkebrødre (1946) ; Danske Folkeeventyr (Prinsessen paa Glasbjerget) udg. af Rigmor Christophersen (1947); Daniel Defoe: Robinson Crusoe (1948); Martin A. Hansen: Sankt Hans Aften (1949) samme: Løgneren (Radioroman, udsendt som Feuilleton i Berlingske Aftenavis 1950; desuden Omslag til Bogudg. s. A.); Byrons Drømmen, gendigtet af Poul Martin Møller (1949) ; Fr. Paludan-Müller: Adonis (1950) ; Danske Folkeeventyr, genfortalt af Esther Nagel (1950); Frank Jæger: Tune (1951) og samme: Hverdagshistorier (1951). Plakater: Frihedsraadets Udstilling (1945) ; Børnehjælpsdagen (1950) ; har udført Litografier og Illustrationer til Social-Demokratens Hjemmets Søndag fra 1943. - Litografi og Plakater i Nationalmus., Stockholm.

Ib Spang Olsen, hvis tidlige Arbejder afspejler mangeartet Paavirkning (bl. a. Kay Christensen, Werenskiold), har kæmpet sig frem til et selvstændigt Udtryk og staar nu som en af sin Generations mest særprægede og fantasifulde Tegnere, ny og overraskende i hvert nyt Arbejde. Hans udtryksfulde Streg spænder fra det maleriske, fint stemningsbetonede til det mere grove og grotesk humoristiske. Hans hidtil stærkeste og ejendommeligste Arbejde er nok Illustrationerne til Frank Jæger: Hverdagshistorier (1951), der med deres mærkeligt kaotiske Mylder af Enkeltbilleder og Situationer dog hver for sig synes at danne en kompositionel Helhed. H.P.R.

Saadan tegner vi, 1945; Ib Spang Olsen i Philobiblon, 1949, 181-85; Berl. Tid. 13. April 1950 (Flemming Madsen); H. P. Rohde i Dansk Kunsthaandværk, 1952, 5-6.

Sparkier, Christen, 1738-75, Maler. Døbt 1. Juli 1738 i Kbh., d. 14. Aug. 1775 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Peder S. og Agnete Cathrine Lindeman. Ugift.

Optaget i Akad.s Modelsk. 1759. Nævnes i Mandtalsliste 1762 som Medlem af Pilos Husstand under Betegnelsen ”Copist”. Konkurrerede 1764-70 6 Gange forgæves til den store Guldmed.

Eneste kendte Arbejde: Lille Portræt af Dronning Caroline Mathilde i Ridedragt

(Rosenborg). G.B.

Utr. K. - E. F. S. Lund, III, 1902, 33; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 126, 210.

Spartier, Christian, se Sparkier, Christen.

Specklin, Daniel, 1536-89, Arkitekt og Fæstningsingeniør. F. 1536 i Strasbourg, d. Dec. 1589 sst.

D. S. har i Ungdommens Vandreaar besøgt Danmark. Hans banebrydende Værk ”Archi tectura von Vestungen” (første Udgave Strasbourg 1589) omtaler Kronborg, og hans Teorier fulgtes ret nøje ved Opførelsen af Fæstningerne Varberg, Båhus og Akershus i det 16. Aarh.s sidste Aar. Der findes i Det kgl. Bibliotek bevaret et Eksemplar af Specklins Architectura, som har tilhørt Hans van Steenwinckel den Ældre (s. d.). O.N.

Th. u. B. - O. Norn: Chr. III.s Borge, I-II, 1949.

Spengler, Johan Conrad, 1767-1839, Kunstkammerforvalter. F. 22. Juli 1767 i Kbh., d. 1. Marts 1839 sat., begr. sst. (Ass.). Forældre: Elfenbensdrejer, Bhgr., Kunstkammerforvalter Lorenz S. (s. d.) og Hustru. Broder til Lorenz S. (1763-1801, s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: Skal en kortere Tid have besøgt Akad.; 1787-90 Rejse til Italien, Frankrig og England; 1794-95 Sverige og Norge; 1798-1800 Frankrig; 1803 Berlin, Dresden og Wien. Embeder og Hverv: 1789 Ekspectance paa Kunstkammerforvalterembedet, fra 1790 Faderens Medhjælper ved Kunstkammeret, 1807 Kunstkammerforvalter; deltog i 1820'erne i Arbejdet med Kunstkammerets Opløsning, fra 1825 Leder (som Inspektør, fra 1837 som Direktør) af den kgl. Malerisamling (paa Chr.borg) og det saakaldte Kunstmuseum (i Dronningens Tværgade).

Spengler, af hvem intet kunstnerisk Arbejde er kendt, udgav 1818 ”Artistiske Efterretninger” som Supplement til Weinwichs danske

Kunsthistorie (1811), 1827 Katalog over den kgl. Malerisamling. Dele af hans store Samling

af danske Haandtegninger indgik efter hans Død i Kbst.saml. G.B.

L. Mourier i Genealogisk og biographisk Archiv, 1840-49, 292-314; F. Beekett: Fr.borg, II, 1914; Peter Hertz i K. Aa., 1921-23, 382-90 og 1924-25, 290-352; O. Andrup: Den kgl. Samling paa Rosenborg, 1933, 24-27, 51-55.

Spengler, Lorenz, 1720-1807, Elfenbensdrejer, Bhgr., Kunstkammerforvalter. Døbt 22. Sept. 1720 i Schaffhausen, d. 20. Dec. 1807 i Kbh., begr. sst. (ved Ref. Kirke). Forældre: Murermester, senere Stadsbygmester Johann Conrad S. og Maria Peters. Gift 30. Juli 1756 i Kbh . med Gertrud Sabina Trott, døbt 29. Jan. 1739 i Kbh., d. 16. Maj 1789 sst., D. af Toldbodskriver Johan Caspar T. og Bernhardine Munzinger.

Uddannelse: Lærte 1734-39 Elfenbensdrejekunsten hos J. M. Teuber i Regensburg. Rejser: 1739-42 Bern; 1742-43 London; kom s. m. J. L. Natter og M. Tuscher til Kbh. Nov. 1743. Embeder og Hverv: Kgl. Hof- og Kunstdrejer fra 1. Febr. 1745; Borgerskab som Kunstdrejer 1748; adjungeret Kunstkammerforvalter 1769, bestyrede Kunstkammeret fra 1771 til sin Død; Medl. af Videnskabernes Selskab 1778; Ældste ved Reformert Kirke 1778-89.

Arbejder: Reliefmedailloner med Portrætter i Elfenben af Chr. VI, Fr. V og ubekendt (alle 3 Kunstindustrimus.), Chr. VI og Gertrud Sabine Spengler (begge Fr.borg), Fr. V (1755, 1759 og udat.) og Dronn. Juliane Marie (1755) (alle Rosenborg); i Voks af Dronn. Juliane Marie (sst.); i Rav af Fr. V og Dronn. Juliane Marie (begge Landesmuseum, Kassel); drejet Reliefportræt af Faderen J. C. Spengler (c. 1748) kendes i Stik af O. H. de Lode. Talrige Kunststykker (især paa Rosenborg) i Elfenben (Templer, Pokaler, Montering af Strudsæg o. m. m.), i Rav (Lysekrone 1746-53 efter Tegning af M. Tuscher, stukket af W. A. Muller; Skakspil; Daaser) og i Skildpadde. Muslingskaller i Tepavillon ved Fredensborg 1767. Tegnede Udkast til Elfenbens- og Ravarbejder (Kbst.samL) og til en Ovn (Kunstindustrimus.). Efter S.s Tegning udførte Stenhugger Lohmann 1766 et allegorisk Relief med Pelikan (Reformert Kirkes Menighedslokale, Gothersgade 109).

Som Hof- og Kunstdrejer og Lærer i Drejekunsten for en Række af Kongefamiliens Medlemmer havde Spengler Værksted paa Christiansborg, men drev tillige eget Værksted med Svende og Lærlinge paa sin Bopæl først i Færgestræde, senere i en Menneskealder i Silkegade (nævnes her bl.a. 1762 og 87). Smaabuster og Figurer paa en Del Elfenbensgenstande i Rosenborgsamlingen, der if. Regnskaberne er leveret af S:, synes ikke udført af ham selv, men oftest af J. E. Bauert (nogle signerede); ogsaa andre Billedhuggere (Svejtserne Seyler og Sindel) kan antages at have arbejdet for ham. Hans eget Felt var især det med uovertruffen Kunstfærdighed udførte Drej erarbej de ;

paa Drejeladen er ogsaa de fleste af hans Portrætrelieffer udført. Som Svend hos S. skal

ogsaa have arbejdet den 1778 fra Tyskland indvandrede Johan Adam Schwartz (1751-1835),

senere Grundlægger af det endnu bestaaende Kunatdrejerfirma J. G. Schwartz & Søn, der der-

ved kan føre sine Traditioner tilbage til det Spenglerske Værksted. - S. støttede sin unge

Landsmand J. J. Schmid (s. d.) under hans Ophold i Kbh. og opretholdt Forbindelsen med A. Trippel (s. d.), efter at denne havde forladt Danmark. - S., som var en europæisk anset Konkyliolog, har forfattet Teksten til det store Konkylieværk, der udsendtes af Kobberstikkeren F. M. Regenfuss (s. d.). Han samlede desuden en betydelig Malerisamling og en Samling af Stik og Tegninger, hvis danske Del efter hans Død købtes til den kgl. Kobber-

stiksamling. G.B.

Sandvig, 1795; F. L. Mourier i Iris og Hebe, 1808, I, 148-92; C. Nyrop i Maanedsskrift, udg. af Industrifor., X, 1875, 63-72; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; P. Brock i T. f. Kunstind., 1885; 132-33, 138-40; C. H. Vogler 1 Schaffhauser Neujahrsblåtter, 1898 og 1899; Berl. Tid. 1. Febr. 1899 (P: Brock); F. R. Friis: Kulturhistoriske Studier, 1904-09, 58-61; Kunstindustrimuseets Virksomhed 1917, 42-43; Børge Janssen: De Reformerte i Danmark, 1922, 74, 106-07, 120; Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 146; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 481; Th. Faaborg i Dansk biografisk Leksikon, II, 1933, 254-55 (om J. E. Bauert).

Spengler, Lorenz, 1763-1801, Tegner. Døbt 3. Nov. 1763 i Kbh., begr. 30. Maj 1801 sst. (Ty. Ref. Kgd.). Broder til Johan Conrad S. (s. d.). Ugift.

Fik ved Karakterbedømmelsen 3. Juli 1775 Førstepladsen i Akad.s Frihaandssk.; 1784 ad- jungeret Faderen som Kunstkammerforvalter; blev faa Aar efter sindssyg. G.B.

Utr. K. - Genealogisk og biographisk Archiv, Nr. 1-8, 1840-49, 293.

Speyer, Rut, f. 1914, Arkitekt. F. 13. Aug. 1914 i Aarhus. Forældre: Arkitekt Johan S. og Karen Margrethe Packness. Gift 31. Okt. 1938 i Kbh. med Arkitekt Eigil Hartvig Rasmussen (s. d.).

Uddannelse: Student 1933; Murerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1937; opt. paa Akad. s. A.; Afgang Okt. 1942 ; selvstændig Virksomhed fra 1941 s. m. E. Hartvig Rasmussen. Udstillinger: Akademisk Arkitektfor.s Vandreudat., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. fra 1949.

Arbejder s. m. E. Hartvig Rasmussen: Eget Hus, Lundtoftevej 267 (1941) ; Eenfamiliehuse, Lundtoftevej 265 og Nøjsomhedsvej 33 B, Ørholm (begge 1944), Hjortekærskrænten 14, Klampenborg (1949), Virumbakken 3 og 9, Virum, samt Gunnekær 6, Rødovre (alle 3 1950); Boligbebyggelsen Digterparken, Viborg (1. Pr. 1945, opf. 1947-49, s. m. T. Miland Petersen); Boligbebyggelse, Riffelhavevej, Holbæk (1. Pr. 1947, opf. 1948-49). Projekter s. m. E. Hartvig Rasmussen: Mosegaards skolen i Gentofte (1943, s. m. Niels Schou, indkøbt); Bebyggelsesplan for Bellahøj (2. Pr. 1944, s. m. T. Miland Petersen); Fremtidens Tivoli (3. Pr. i Politikøns Konk. 1945, s. m. T. Miland Petersen); Bebyggelsesplan for Annelundsomraadet i Borås, Sverige (1. Pr. 1947, s. m. T. Miland Petersen). K.H.J.

Ark. M., 1943, 78 (Mosegaardsskolen); 1945, 53-58 (Statslaanshuse); Ark. U., 1944, 212 og 1945, 14 (Bellahøj); 1945, 64-67 (Fremtidens Tivoli), 124 (Boligbebyggelse i Viborg), 229 (Boligbebyggelse i Holbæk); 1948, 55 (Annelundsomraadet i Borås), 106 (Arbejderboliger i Holbæk).

Spierincx (Spiering), Frans (Franchoys), 1551-1630, Tapetvæver. F. 1551 i Antwerpen, d. 13. eller 21. Febr. 1630 i Delft.

Formentlig uddannet i Bryssel; drev fra 1593 Tapetvæveri i Delft. Skal if. Weinwich (hans Kilde ukendt) 1614 have været en Tid i Danmark, maaske i Anledning af Planerne om Fremstillingen af den Serie Tapeter til Fr.borgs Riddersal, der senere udførtes af hans Konkurrent Karel van Mander II. G.B.

Weinwich, 1829; Th. u. B. - Friis: Saml., 1872-78, 245; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; O. Andrup i K. Aa., 1932 (se Index).

Spigelberg, Henrik, - 1600-08 -, Billedskærer i Kbh.

Modtog 1600 s. m. Engelbert Melsted (s. d.) 40 Dl. for Kongeparrets Vaabener til Spare-

penge ved Fr.borg og leverede 1600-01 desuden Snitværker til Orlogsskibe (bl. a. 1601 en

Gallionsfigur s. m. Engelbert Melsted). Okt.1608 skrev Kongen til Borgmesteren i Assens

om at lade en Billedsnider ”Spigelberger" efterspore og fængsle, da han uden Forlov var

rømmet af Kongens Arbejde. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1603-08, 1915, 747.

Spirhugger, Hans, se Hans Spirhugger, 160783.

Spitzmacher, Bartholomæus, - 1640-68 -, Maler, formentlig f. i Augsburg. Var ansat

hos Enkedronning Maria Eleonora af Sverige og spillede en væsentlig Rolle som hendes

Hjælper og Ledsager paa Flugten 1640. I Danmark fik han Ansættelse paa Nykøbing;1646-47 nævnes i den udvalgte Prins' Regnskaber baade Forstrækninger til ham og Prinsens Gæld hos ham. Han levede længe i Nykøbing, hvor han tegnede de fortræffelige Blomsterbilleder i det Manuskript, som Christoffer Heerfordt (s. d.) 1656 overrakte Fr. III. Paa Slottet havde han almindeligt Malerarbejde; Gardinmaling i Værelserne. I ”Pirkentavl" i Haven malede han Hvælvingen blaa med Stjerner, og 1664 c. 345 Harer i Lysthuset. Han omtales sidst i 1668. O.A.

Utr. K. - Hohenzollern Jahrb., 1907, 199, 204; H. Hjelholt: Falsters Hist., II, 1935, 30.

Spliid, Hakon Robert Charles, f. 1893, Tegner. F. 24. April 1893 i Kbh. Forældre: Bagersvend, senere -mester Jens S. og Emilie Barbara Elisabeth Andersen. Gift 1 ° 22. Nov.

1921 i Skovshoved med Carla Knudsen, f. 21. Okt. 1892 i Kbh., D. af Restauratør Carl Christian K. Ægteskabet opløst 1929. 2° 23. Dec. 1930 i Gentofte med Hulda Marie Thorsen Pallesen, f. 30. Jan. 1905 i Kbh., D. af Konduktør, senere Trafikkontrollør Christian P. og Eva Emilie Thekla Thorsen.

Uddannelse: I Konditorlære 1907, Svend 1911; Tekn. Sk. 1916-20 under Hakon Thorsen, senere 3 Vintre i Kunsthaandværkerklassen; Statens Tegnelærerkursus 1921. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1919. Rejser: Tyskland og Østrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921-22; Charl. 1930; Dyrehavens Malere 1937-38 ; Sep.udst. 1937 (Malerier og Tegninger). Stillinger og Hverv: Tegnelærer ved Gentofte tekniske Skole fra 1935 (tidligere 4 Vintre ved Teknisk Skole, Kbh.); Redaktør af Tegneren 1935-37.

Arbejder. Illustrationer: Jeppe Aakjær: St. St. Blicher (1926); Vilh. Lorenzen: Gamle københavnske Huse (1927) ; P. A. Rosenberg Elisabeth (1928); C. E. Soya: En Foraarsdag (1929); H. G. Olrik: Holbergs Grav i Sorø Kirke (1931) ; Victor Hermansen : Københavns gamle Kirker (1932); H. Zangenberg: Gamle Præstegaarde (1932); samme: Bondekøkkenet i gamle Dage (1932) ; samme: Frilandsmuseet ved Lyngby (1933); Victor Hermansen: Københavnske Prospekter (1933); H. Zangenberg og Helge Søgaard: Jydske Købstæder (1936) ; Ove Bauditz: Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave (1936); Peter Riismøller: Fra Svendekro og Lavshus (1940); Otto Andrup m. fl.: Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse 1842-1942 (1942); Victor Hermansen: Sparebøssen (1943); David Grønlund: Maren Splids i Ribe (1943) ; H. G. Olrik: Hirschholm (1944) ; Anders Vigen: C. A. Olesen (1945); Victor Hermansen: P. Christiansen 1870-1945 (1945); H. G. Olrik: Fra Rosenborg til Sorø Kirke (1945) ; Kai Flor Hesten paa Kongens Nytorv (1946) ; H. G. Olrik: Brorupgaard i Holbergs Eje (1946); samme: Storkorset paa Assistenshuset (1948) ; Peter Holm og Victor Hermansen: Østjydsk Øl (1948); Peter Riismøller: Et Hjørne af Aalborgs Historie (1948) ; har udført Tegninger til topografiske og kulturhistoriske Artikler i Berlingske Tidende (Aftenavisen og Søndag) fra 1930; Turistplakater (for Turistforeningen); Exlibris; Frimærker (1. Pr. i Konk. 1937); har givet Tegn. til Pergamentbogbind (for August Sandgren). Skrevet enkelte Artikler til Dagspressen og Fagtidsskrifter. Red.

Berl. Tid. 24. April 1943 (Int.).

Spott, Niels, se Møller, Arvid.

Sprechler, Ulrik Georg, 1851-88, Arkitekt. F. 30. Nov. 1851 paa Hedegaard, Søvind Sogn, d. 1. Nov. 1888 i New York. Forældre: Gaardejer, senere Fotograf i Odder Ludvig Frederik Wilhelm S. og Jensine Jacobine Marie Deigaard. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Juni 1869, i Arkitektursk.s Forb.kl. Okt. 1870, i Arkitektursk. Okt. 1873; Afgang Marts 1878; Medarbejder hos Chr. Hansen, H. B. Storck og V. Dahlerup (Jesuskirken) ; Akad.s lille Guldmed. 1883 (Et campo santo i antik Stil). Udstillinger: Charl. 1880-84.

Har opført Kommuneskole i Taarnby paa Amager samt et Par Villaer. I 1887 udvandret

til Amerika. A.

Spækhøker, Jens, se Jens Spækhøker.

Stacken, Catharina, - 1660 -, Maler.

Et Kobberstik af Generalsuperintendent i Slesvig og Holsten Stephan Klotz (1606-68)

er betegnet: Neptis, Catharina Stakenia pinxit. Catharina S. har saaledes været i Slægt

med den afbildede. J.P.

Weinwich, 1829; Westergaard, 1930-33, Nr. 6395.

von Stade, Peter, - 1599 -, Billedskærer. Fik Foraar 1599 s. m. Hans von Preetz 27 Dl. for 2 Gallioner til Orlogsskibene Gideon og Josafat og 10 Dl. for 2 Løver til Victor. C.A.J.

Utr. K.

Staffensen, Peter, - 1600-20 -, Maler. Kaldes stundom Peter Maler. Nævnes 1600 som Indvaaner i Kbh., boede fra 1601 i Helsingør.

Var beskæftiget som Dekorationsmaler hos Chr. IV. I Rentemester- og Sundtoldregnskaberne nævnes Arbejder af ham i det nye Lysthus (Sparepenge) ved Fr.borg (1600. f.), Anstrygning af Kister og Skrin, Guldbelægning af en Urskive og Maling af 4 Vaabener paa en anden Urskive (alt 1603), Staffering af Dronningens Gemak i det nye Hus (Kongefløjen) paa Fr.borg (1608), af Pulpituret i Kronborg Slotskirke (1614), af Skueretter og Postejer, ”da de fremmede Herrer var paa Kronborge, samt af Fyrværkeri sst. (1615) og endelig Maling af Kartover paa Arkeliet (1616-20). J.P.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78 (som Steffensen, Peder); F. Beckett: Fr.borg, il, 1914 (som Steffensen, Peder); Jan Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg, 1950, 38.

Staffieri, Carlo, - 1738-39 -, Stukkatør. F. i Bioggio (Tessin) i en kendt Kunstnerslægt.

Ankom til Kbh. i Nov. 1738, muligvis kaldet hertil af C. E. Brenno, for at arbejde ved Chr.borg og omtales som ”ein geschickter Stukkator”.

Arbejder paa Chr.borg: Gardesalen (Prøvestykke) (1738); Audiensgemak, den forgyldte

Spisesal, Garderobe og inderste Forgemak

(1739). B.L.G.

Utr. K. - C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 24, 73.

Stage, Wilhelmine Cornelia Edma Frølich, f. 1859, Maler. F. 14. Aug. 1859 i Fontainebleau. Forældre: Maler Lorenz Frølich (s. d.) og 1. Hustru. Gift 12. Nov. 1895 i Gentofte med Sognepræst i Kullerup Nicolai Christian S., f. 27. Maj 1860 paa Fr.berg, d. 19. Sept.

Side 258 fejltryk af venstre spalte.

(Mads Stage) frankrig, Pyrenæerne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1945 ; Charl. 1945, 47 ; Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948 ; Sep.udst. Aug. 1950 (Branners Antikvariat).

Arbejder. Illustrationer: Johs. V. Jensen: Bogbinderen (1947) ; Hans Scherfig : Om Litografi (1947); St. St. Blicher: Digte (1948); Henry David Thoreau : Livet i Skovene (1949) ; samme: Om at vandre (1950); William B. Yeats : De tre Tiggere (1949) ; Langkjærs Bogtrykkeri - en kvist mellem tårne (1949); St. St. Blicher: Trækfuglene (1950); Gilbert White: Selborne (1951); Poul Hauton: Rapporter (1951); Kaj Munk og kronhjorten. Paa Kaj Munks egen hede med Peder Bangsgaard (udsendt af A. Rasmussens Bogtrykkeri i Ringkøbing Nytaar 1951); Vagn Fenger: Peter Dane in Denmark (1951) ; har udført Raderinger og Litografier samt Illustrationer til Social-Demokratens Tillæg Hjemmets Søndag.

Mads Stage, der allerede fik sit Gennembrud med et af sine tidligste Arbejder, Thoreau:

Livet i Skovene (1949), og yderligere befæstede sit Navn i den almindelige Bevidsthed med Illustrationerne til den danske Udgave af Selborne-Bogen (1951), er paa en Maade en

Tegner af udpræget naturalistisk Tilsnit. Efter egne Udtalelser arbejder han paa Grundlag

af et omhyggeligt Studium ikke blot af den levende Natur, men ogsaa af fotografiske Gen-

givelser af Naturen, ligesom flere af hans Fugletegninger er blevet til i Zoologisk Museum.

Det er imidlertid, som om dette ihærdige Studium mere har hemmet end fremmet Natur-

indlevelsen, hvis ikke Naturstudiet blot er et Paaskud, og det tætte, filigranagtige Net af

Streger, der præger Mads Stages Tegnemaade, i Virkeligheden er hans Form for abstrakt

Kunst. Den særlige Karakter, der er over Mads Stages Bogarbejder, mas for øvrigt del-

vis tilskrives Samarbejdet med Bogkonsulenten Viggo Naae. H.P.R.

Pol. 27. Dec. 1950; 27. Nov. 1951; Berl. Tid. 2. Jan. 1952 (Int.); H. P. Rohde i Dansk Kunsthaandværk, 1952, 3 ff. og 7.

Stager, Steffen, - 1619-45, Maler. D. 17. Dec. 1645 i Tønning. Broder til Zacharias S. (s. d.).

Boede i Tønning 1619-20, flyttede 1621 til Flensborg, hvor han fik Borgerskab. Købte Hus i Tønning 1631 og 1637. Kaldes Conterfejer.

Arbejder: Hvælvingsmalerier i Tating Kirke 1621 (Daab, Nadver, Opstandelse og Himmelfart samt Ornamenter og plattyske Inskriptioner). If. arkivalske Kilder malede han i Flensborg en Mariafigur i Mariekirken 1623 og en Begravelsesfane i Nicolaj Kirke 1626 samt forgyldte Taarnuret sidstnævnte Sted 1632. J.P.

Haupt, 111, 1889; Xordelbingen, 1, 1923; Kunstdenkmaler, Kreis Biderstedt, 1939.

Stager, Zacharias, d. 1633, Maler i Tønning. D. 1633. Broder til Steffen S. (s. d.). J.P.

Haupt, 111, 1889.

Stallknecht, Claus, 1681-1734, Arkitekt. Døbt 4. Sept. 1681 i Store Sandbæk ved Kappel i Angel, d. 3. Marts 1734 i Altona. Fader: Asmus Ebdtzen. Broder til Kay S. (s. d.). Gift 1714 med Anna Kliinder.

Uddannelse: Rimeligvis udelukkende som Haandværker. Hverv: Efter at Svenskerne 8. Jan. 1713 havde brændt Altona af, blev S. af Grev Christian Ditlev Reventlow i Foraaret 1714 tilkaldt til Byens Genopbygning og 6. Okt. udnævnt til Stadsbygmester sst.; 1726 bygningskyndigt Medl. af den Kommission, som skulde stille Forslag om de offentlige Bygningers Genopførelse i Viborg efter Byens Brand; 20. Nov. 1731 Kammerraad og Landbygmester i begge Hertugdømmer.

Arbejder: Raadhus i Altona (1716-21, ødelagt under den anden Verdenskrig; Projekt i Byarkivet, Altona) ; Mennonitterkirke sst. (1716-17); Helligaandskirken sst. (1716-18); Skoler og eget Hus (nedrevet) i Altona; Regulering af Viborgs Byplan efter Branden 1726; Genopbygning af Domkirken sst. (nedrevet); Sortebrødre Kirke (senere ændret); Bisperesidens, Raadhus og Degnebolig i Viborg (Kontrakt 1727); Tilsyn med og Andel i Koldinghus Slots Reparation (1715-18) og Ombygning (1720-23). Disse Arbejder, som var planlagt og igangsat af von Platen (s. d.), udførtes af C. S. efter en Kontrakt, som 1716 overtoges af von Platens Efterfølger Ernst. S. har dog sikkert staaet ret frit med Hensyn til Udformning af Enkelthederne. 1722 sendte han saaledes Kongen Tegning til 8 Kaminer. Den radikale Ombygning af den gamle jyske Kongeborg omfattede ogsaa Staldgaardens Indretning til Rytterstalde (1718), saaledes som de i det ydre endnu er bevaret, samt Indretning af en Fontæne (1721). I sin Egenskab af Landbygmester i Hertugdømmerne førte S. Tilsyn med de derværende kongelige Slotte, ledede Reparationen af Gottorp Slot (1731) og Nedbrydningen af Duborg Slot (1719) og Tønning Slot (1733). 1728 og 29 afgav han et Skøn angaaende Mariekirkens Taarn i Flensborg. Tilskrivning (if. Fr. Weilbach) : von Dernaths Palæ i Slesvig (opf. 1712 (P), brændt 1867; geng. i Danske Vitruvius, II, 1749, Tvl. 149).

Paa Grund af den ublide Skæbne, som har ramt de fleste af S.s Værker, kan det være vanskeligt at bedømme hans kunstneriske Formaaen. Facadetegningen til Raadhuset i Altona røber en i visse Henseender skolet Haand, og Bygningen var holdningsfuld og paafaldende ”fransk”. Ernst lod sig paavirke af den ved Opførelsen af Københavns Raadhus, og S. selv lod enkelte Hovedmotiver formindsket gentage sig i det lille nydelige Raadhus i Viborg. Ved Viborg Domkirkes Ombygning viste S. sig mere i Slægt med nordtysk Senbarok (de store svungne Gavle), og han skilte sig i Virkeligheden særdeles smukt ogsaa fra Interiørets Udformning. S.s Virksomhed i Nørrejylland befordrede paa afgørende Maade den nordtyske (hamborgske og holstenske)

Senbaroks Fremtrængen i den Kbh. saa fjerntliggende Landsdel. O.N.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889; P. Eliassen: Kolding, 1910, 157; Werner Jakstein: Alte Bauzeichnungen, 1927; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1934, 488; V. Wanscher 1 Artes, V, 1937, 30; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935; Viborg Købstads Hist., 11, 1941, 512, 658.

Stallknecht (Stalknegt), Kay, d. 1754, Bygmester. Begr. 29. Nov. 1754 i Vejle. Broder til Claus S. (s. d.). Gift med Kirstine Christensdatter Kirchebye, begr. 27. Maj 1757 i Vejle.

Kay Stallknecht, der 1722-54 var Hospitalsforstander i Vejle, arbejdede under sin Broder Claus S. ved de offentlige Bygningers Genopførelse i Viborg efter Branden 1726. 1732 og 33 synede han Ribe Domkirke, og 1736 projekterede han en stor Restaurering af den middelalderlige Bygning, 1737 fik hans Planer Kongens Godkendelse og blev derefter under N. Eigtveds Kontrol ført ud i Livet. Af hans (dilettantiske) Tegninger og andre gamle Billeder fremgaar, at S. ved dette Arbejde nøje fulgte Broderens Forbillede, fra Viborg. O.N.

Vejle Bys Hist., red. af C. V. Petersen, 1927; O. Smith og Victor Hermansen: Ribe Bys Hist. 1730-1820, II, 1946.

Stannnann, Franz Georg, 1799-1871, Arkitekt. F. 15. April 1799 i Hamborg, d. 11. Marts 1871 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester Johann Christoph S. og Sophie Margaretha Paetz. Gift 1828 i Altona med Lisette Christiane Steinmetz, f. 28. Sept. 1806 i Hamborg, D. af Købmand Christian Friedrich Nicolaus S. og Christiane Rebecca Hitscher.

Besøgte Akad. i Kbh. i 2 Aar (antagelig1817-18) med G. F. Hetsch som Lærer efter tidligere at have modtaget Undervisning i Hamborg af Arkitekten C. F. Lange. Efter yderligere Uddannelse i S. Petersborg og Wien var S. virksom fra 1826 som Arkitekt i Hamborg. D.He.

Th. u. B. (heri Litt.henv.) - Kunstdenkmaeler, Kreis Eckernførde, 1950, 30, 297.

Stange, Carl Friedrich, 1784-1851, Arkitekt. F. 13. Jan. 1784 i Dresden, d. 30. Marts 1851 i Altona.

Tysk Arkitekt, der arbejdede paa C. F. Hansens Tegnestue 1804-12. Indsendte 1810 en perspektivisk Tegning i Gouache til Akad. for at blive optaget. Om end Akad. fandt sig fornøjet med Arbejdet, svarede det, at dette ikke var tilstrækkeligt til derpaa at modtage ham ved Akad.

Efter at have forladt Kbh. virkede S i Hamborg (til 1842) og Altona som Te~, Raderer, Litograf og Akvarelmaler ~”f Emilie Kilde i Kbst.saml. i Kbh.;,desuden Tegn. i Kunsthalle, Hamborg). - :.r. slr.al.

Th. u. B. - Karl Koppmann: Mitt. des V ~eiit:#ha~diburgische Gesch., IV, 1882, 133; Ernst Rumpe4.@ø~ Ør bildenden Kunstler Hamburgs und Altonas~ 19j ~'k

Abildgaard 1926, 304; Fr. Weilbach: Clir. o,~110~

96 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); samniQ `i'~lsk`" f313~I,

418-19. 7yi:3L~i3E9! c^.OØ fejltryk neders i højre spalte på side 259

Stanley, Carl Frederik, c. 1738-1813, Bhgr. F. c. 1738 i Westminster, d. 9. Marts 1813 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bhgr. Simon (Carl) S. (s. d.) og 2. Hustru. Dansk Indfødsret 28. Jan. 1777. Gift l.. Febr. 1769 i Kbh. med Marie Adrienne Courtonne, f. c. 1736, d. 7. Juli 1825 paa Frihedseje ved Hørsholm, D. af Grosserer Jacques Salomon C. og Adrienne Sommerzee. Ægteskabet opløst 1792.

Uddannelse: Arbejdede antagelig først i Faderens Atelier og besøgte derefter Akad. med Saly som Lærer; Juli 1755 Præmie ved Skolearbejdet efter levende Model; April 1758 store Guldmed.; if. Erklæring 17. Jan. 1777 fra Akad. havde S. ”remporteret alle Academiets saavel Sølv-Medailler som Guld-Præmier”. Stipendier: Akad. April 1759. Rejser: Kom som Barn omkr. 1746 fra England til Danmark med sin Fader; Foraar 1759-Aug. 1762 Paris, derfra til Rom med Ankomst Nov. 1762 ; Ophold i Florens; Hjemrejse i Beg. af 1766. Udstillinger: Salonen 1769, 78, 94; Raadhusudst. 1901; Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad. i Florens; agreeret ved Akad. i Kbh. 7. April 1766; Medl. 1777; Justitsraad 1784. Embeder: Prof. ved Akad. 1778-1810.

Arbejder: Noahs Ofring (Relief; store Guldmed. 1758); Billedhuggerarbejde paa Christianskirkens Taarn (Taarnet indviet 1759, Spiret 1769); Marmordøbefont (1760, Holmens Kirke, fjernet 1873); Eunuchens Daab (Relief, Paris 1762, hjemsendt til Akad. s. A.); ”Den antique Gladiateur” (Den borghesiske Fægter) (Kopi) (Rom 1764, for denne agreeret ved Akad.); ”14. Januar 1766” (Chr. VII.s Tronbestigelse), ”8. November 1766” (Chr. VII.s Formæling), begge halvcirkelformede Bronzerelieffer (1766, Riddersalen paa Chr.borg; ødelagt 1794); Kapitæler, Konsoller m. m. (1767, Hofteatret paa Chr.borg, forsvundne ved Ombygningen 1842); Marmorpiedestal med Bronzeornamenter til Ur (efter Model af Augustin Pajou) (1767, Amalienborg); Marmorkapitæler og Rosetter til Frederikskirken (1767-70, Kontrakt med N.-H. Jardin approberet 1768); Billedhuggerarbejde til Møbler paa Chr.borg (177071); Arbejde ved Dronn. Sophie Magdalenes Castrum doloris (1771); Religionen (allegorisk Relief i Træ) og Ornamenter til Prædikestolen i Garnisons Kirke (1772); Døbefont sst. (1772, efter Tegning af G. E. Rosenberg); Modeller til Altersølv sst. (Kalk, Disk, Oblatæsker m.m.) (1772, efter Tegning af G. E. Rosenberg, udf. af Guldsmed Chr. Werum) ; Kærlighed til Fædrelandet (efter Cesare Ripa) (1777, Kunstmus., lille Statue, Gips, Receptionsstykke; 1768 forevistes det oprindelige Udkast for Akad., 1772 en Tegning til et noget ændret Udkast, der ikke blev accepteret; forskellige Gentagelser i Porcelæn (bl. a. Amalienborg, Randers Mus., Nationalmus. i Stockholm) og i Støbejern (Statueovn fra Ness Jernværk)); Dronning Juliane Marie (Portrætbuste, Gips 1776, Fr.borg; Ekspl. i sortmalet Gips i Langesøs Vestibule, opstillet før 1794, og forh. i Kronprinsens Audiensgemak, Chr.borg (if. N. Jonge, 1783); Modellen indkøbt til Den kgl. Porcelainsfabrik 1779, kun nyere Brændinger i Porcelæn kendes); Portrætmedaillon af samme (Gips, Fredensborg; jfr. Kat. Kunstfor. 1919); Arveprins Frederik, Arveprinsesse Sophie Frederikke (Portrætbuster, Modellerne indkøbt af Den kgl. Porcelainsfabrik 1779); Hymen (Statue, bronzeret Gips, forh. Det kgl. Kunstkammer, udst. 1778) ; Marie Horn, f. Martin (Portrætmedaillon i Gips, 1780, Kunstmus.); A. H. v. Schilden-Huitfeldt (Portrætmedaillon, omkring 1780); Johannes Ewald (Portrætbuste, omtales allerede 1782, Ekspl. i Gips sign. 1784 paa Fr.borg og Kunstmus.); Zoologen O. F. Müller (d. 1784) (Portrætbuste, Ekspl. i bronzeret Gips i Zoologisk Mus.); Søjle for Handel og Søfart (opst. 1784, Dronninggaard); Venskabssten (opst. 1785, Dronninggaard); Pan (Herme, opst. 1785, Dronninggaard, nu forsvundet); Udkast til Monument til Minde om Ejderkanalens Fuldførelse, allegorisk Gruppe: Nordsøens og Østersøens Forening (1790, Gips, Søfartsmus. paa Kronborg).

Gravmæler og Epitafier: Dronn. Louise (Sarkofag med Relieffer og allegoriske Figurer, Roskilde Domkirke; Kontrakt med N.-H. Jardin Nov. 1767, approberet April 1768, Model udst. 1778, fuldført 1789, opsi. 1828) ; A. G. Moltke (Sarkofag, Karise Kirke; Kontrakt Aug. 1768, endnu ufuldført Marts 1773; 2 Projekter (tilh. Akad., det ene sign. 1771), hvor Sarkofagen indgaar som Led i større Gravmæle); Morten Kirketerp (d. 1765) (Hobro Kirke); Krigsraad Peter Johansen Neergaard og Hustru (1775, S. Bendts Kirke, Ringsted); Erhard Wedel Friis og Hustru (d. 1786 og 1787) (Sarkofager i Hammel Kirke; Relieffer og Portrætmedailloner dertil udst. 1778) ; Agnete Lunding (1782, Helligaandskirken); Peter Applebye (d. 1774) og Hustru (Christianskirken) ; Otto Thott og Hustru (Sarkofager, 1789, Sorø Kirke). Tegninger og Projekter: Mandlig Modelfigur (1755, tilh. Akad., Præmie ved Skolearb. 1755) ; Slaget ved Mantineia (Paris 1760, Kbst.saml.); Projekt til et Gravmæle i Pantheon (Rom; udst. 1769); Tegn. til en Ovn for A. G. Moltke til Palæet paa Amalienborg (1772); Projekt til Monument for A. P. Bernstorff (1773, Rigsarkivet); Paulus Emilius' Triumf (udst. 1778, Tegn. med samme Motiv sign. 1782); Optrin paa Slotspladsen 17. Jan. 1772 (1779, Kongens Haandbibliotek) ; 4 Udkast til Gravmæle for Nicolai Abildgaard (1809, ikke benyttet, Rigsarkivet); desuden Tegninger (Portrætter, Allegorier og historiske Optrin) i Kunstindustrimus., Nationalmus., Fr.borg, Kbst.saml., Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og Kiels Stadsarkiv.

Stanley kom som Barn med Faderen fra England til Danmark, men naturaliseredes først 1777. Efter at have besøgt Akad.s Skoler rejste han 1.759 i Følge med J. P. Lund til Paris og sluttede sig her s. m. denne til C. F. Harsdorff. Ligesom tidligere Wiedewelt blev ogsaa S. i Paris Elev af Guillaume Coustou d. Y., der protegerede ham over for det franske Akademi i Paris. Imidlertid forsømte baade S., Lund og Harsdorff at hjemsende de aarlige Prøver paa deres Arbejder, og Akad. inddrog April 1761 de kvartalsvise Udbetalinger. I Begyndelsen af Juli fik Akad. Løfte fra de 3 Pensionærer om, at de snart vilde sende Arbejder hjem. S. fik dog først sit Relief, Eunuchens Daab, færdigt i Marts 1762 og forlod efter Akad.s Forskrift Paris s. A. Fra Rom meddelte han Akad., at han agtede at arbejde under Ledelse af en af Roms bedste Billedhuggere, og at han af det franske Akademis Direktør (Ch. J. Natoire) havde faaet Tilladelse til at gøre Studier efter dets Antikker. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev S. agreeret ved Akad., fik hurtigt flere Bestillinger paa officielle Arbejder og udførte i 1770'erne en Række Buster og Gravmæler. 1777 blev Kærlighed til Fædrelandet, der har Motiv fra Kongens Valgsprog, endelig færdig, og vurderedes ved sin Fremkomst paa Salonen højt af Samtiden. (Figuren, som nu er i Kunstmus, var indtil 1943, da den blev genfundet af V. ThorlaciusUssing, kun kendt fra Elevtegn. og Gengivelser i Porcelæn). Allerede paa dette Tidspunkt led S. under ulykkelige huslige Forhold og vanskelige økonomiske Kaar. 1782 solgte han sin Gaard paa Christianshavn, og i de sidste 20 Aar af S.s Liv modtog Akad. ustandselig Anmodninger om Laan og Forskud, medens han efterhaanden helt forsumpede.

Stanley staar som en typisk Repræsentant for dansk Klassicisme før Thorvaldsen. Under sit Ophold i Paris paavirkedes han af sin Lærer Coustou, hvis Stil, der kan tages som Udtryk for den gryende, let sentimentale Klassicisme i Frankrig, har sat sig Spor i en blid Ynde i visse af hans Arbejder (Dronninggaardreliefferne, Thotts Gravmæle). Ogsaa S.s Portrætbuster, der er af en ikke ringe Kvalitet, staar Buster af Coustou nær. Andre Værker (Receptionsstykket, Dronning Louises Gravmæle) har større Tyngde i Formen og synes mere romerske. Ligesom Weidenhaupt stod S. i sin Virksomhed som Billedhugger i Skyggen af Wiedewelt, fra hvis stærkt personlige Stil S.s fransk betonede Nyklassicisme adskilte sig.

D.He.

Utr. K. (bl. a. Gammelgaards Arkiv i Landsarkivet). - Th. u. B.; H. H. Fiissli: Allgemeines Kiinstlerlex., II, 8, 1814, 1713; G. K. Nagler, XVII, 1847; Det almindelige danske Bibliothek, et Maaneds-Skrift, 1778, Febr., 117-19, Marts, 91; Aug. Hennings: Essai historique sur les arts, 1778, 138-42; Adresseavisen 1782, Nr. 79; N. Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse, I, 1783, 511, 524, 527; Aug. Hennings i Der Musaget, 1798, 30-31; C. L. Fernow: Leben des Kunstlers Asmus Jacob Carstens, 1806, 33-34; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, XXVII, 1829, 1223-25; E. C. Werlauff i Hist. T., 4. Rk. IV, 1873-74, 274; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 195; samme: Marmorkirken, 1883, 21, 41, 42, 55-56, 57, 71; Friis: Bidrag, 1890-1901, 346-58; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 11, 1896, 230; V, 1902, 259; Meldahl og Johansen, 1904, 98, 111, 123, 126, 135; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Fr. V og Chr. Vil, 1906, 88-90; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 59-60; P. Johansen: Før Thorvaldsen. Rom-København, 1910, 102, 103; Fr. Schiøtt i Ark., 1913-14, 317; Victor P. Christensen i K.Aa., 1915, 132-33; samme sst., 1916, 121-32, 1917, 173, 181 og 1919, 103-09, 113, 138; G. Nygaard: Ewald Portrætter, 1919, 25, 46-47, 54-55; Victor P. Christensen i Skønvirke, 1920, 114; samme sat. 1924, 81, 85, 88, 100, 102-03; Ad. CIément i Pers. T., 7. Rk. VI, 1921, 195; M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstn. Forb., I-Il, 1922; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 167-68; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 2, 1924, 458, 461; L. F. la Cour i Medd. fra Hist. Selsk. f. Gjentofte Kommune, I, 1924-28, 212, 216, 220, 222; Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 300, 301, 302, 304, 305; E. Nystrøm: Luxdorphs Dagbøger, II, 1925-30, 133; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 103; Carl W. Schnitler: Kunsten og den gode Form, 1927, 199-201; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 10, 13, 14, 48, 108-10; J. F. H. de Drevon: Description de Dronninggaard 1786, 1930, 18-20, 27-29; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, 204; V. Hermansen: Kbh.s gamle Kirker, 1932, 90, 206, 254; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 484, 1108; P. Helweg-Larsen: Christianskirken, 1934, 19; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 260, 263; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 163, 169-70; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 128-29 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); P. Hirschfeld i Tilsk., 1935 I, 346, 348; samme i Nordelbingen, XI, 1935, 210 ; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 340, 341, 34449, 351-52; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 104, 172; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei um 1800, 1937, 42, 45; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder, 1939, 4, 108-09; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 38-40; Arne Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, 11, 1944, 128-30, 287; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; Tove Clemmensen i Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, III, 1, 1947, 249, 251, 341; V. ThorlaciusUssing i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Stanley, Carl (Charles) Frederik Ferdinand, 1769-1805, Arkitekt. F. 1. Nov. 1769 i Kbh., d. 8. Nov. 1805 i Rom, begr. sst. Forældre Bhgr. Carl Frederik S. (s. d.) og Hustru. Ugift. Uddannelse: Besøgte Akad.; fik 1788 lille og store Sølvmed., 1793 den lille Guldmed. (et Landslot), 1795 den store Guldmed. (et Opdragelsesinstitut); Elev i Akad.s Bygn.sk. til 1795. Stipendier: Akad.s store Rejsestipendium (efter ny Konk. 1800, traadt i Kraft 1802 ; forlænget for eet Aar fra 1. April 1805) ; Fonden ad usus publicos 1804. Rejser og Ophold: 1797-1800 Kristiania; 1802-05 Italien (fra Slutn. af 1802 til Febr. 1805 i Neapel og paa Ischia; derefter til sin Død i Rom). Udstillinger: Charl. 1806 og 09. Hverv: Stads- og Provincialbygmester i Akershus Stift og Stadsbygmester (uden Gage) i Kristiania 1797-1800.

Arbejder i og til Norge: Ombygning af Katedralskolen i Kristiania (Facaden til Hovedbygningen med gavlkronet Søjleportal; Tegninger (sign. og dat. 1799 og 1800) til Festsalen (senere den første Stortingssal) og Biblioteket i Norsk Folkemuseum) bygget 1800 efter S.s Bortrejse i noget forenklet Skikkelse. Ved Nedrivningen 1917 overførtes de to Rum til Norsk Folkemuseum paa Bygdø ; Ide til "Erkiendtligheds Tempel” for Købmand John Collett i Parken paa Ullevål (1803, nedrevet). Tilskrivninger if. Carl W. Schnitler: Tegninger til Ombygningen af Eidsvold for Carsten Anker (c. 1800) ; Udkast til Havepavilloner paa Hotvedt, Drammen og til Søjletemplet i Bernt Ankers Have paa Frogner; Gravmæle over Bernt Ankers Kone Matthia Anker (d. 1801) (Jern, 1803, udført paa Bærum Værk, som tilhørte Peder Anker, oprindelig i Palæhaven, Kristiania, nu i Parken ved Frogner Hovedgaard, Oslo); Gravstøtte over Generalløjtnant F. von Mansbach, Halden (1803, udført paa Bærum Værk, flyttet til Fredriksten) ; samme Type fra samme Værk findes paa MartinP. Christensen i Skønvirke, 1920, 114; samme sat. 1924, 81, 85, 88, 100, 102-03; Ad. CIément i Pers. T., 7. Rk. VI, 1921, 195; M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstn. Forb., I-Il, 1922; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 167-68; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 2, 1924, 458, 461; L. F. la Cour i Medd. fra Hist. Selsk. f. Gjentofte Kommune, I, 1924-28, 212, 216, 220, 222; Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 300, 301, 302, 304, 305; E. Nystrøm: Luxdorphs Dagbøger, II, 1925-30, 133; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 103; Carl W. Schnitler: Kunsten og den gode Form, 1927, 199-201; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 10, 13, 14, 48, 108-10; J. F. H. de Drevon: Description de Dronninggaard 1786, 1930, 18-20, 27-29; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, 204; V. Hermansen: Kbh.s gamle Kirker, 1932, 90, 206, 254; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 484, 1108; P. Helweg-Larsen: Christianskirken, 1934, 19; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 260, 263; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 163, 169-70; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 128-29 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); P. Hirschfeld i Tilsk., 1935 I, 346, 348; samme i Nordelbingen, %I, 1935, 210 ; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 340, 341, 34449, 351-52; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 104, 172; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei um 1800, 1937, 42, 45; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder, 1939, 4, 108-09; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 38-40; Arne Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, 11, 1944, 128-30, 287; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; Tove Clemmensen i Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, III, 1, 1947, 249, 251, 341; V. ThorlaciusUssing i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Stanley, Carl (Charles) Frederik Ferdinand, 1769-1805, Arkitekt. F. 1. Nov. 1769 i Kbh., d. 8. Nov. 1805 i Rom, begr. sst. Forældre

Bhgr. Carl Frederik S. (s. d.) og Hustru. Ugift. Uddannelse: Besøgte Akad.; fik 1788 lille og store Sølvmed., 1793 den lille Guldmed. (et Landslot), 1795 den store Guldmed. (et Opdragelsesinstitut); Elev i Akad.s Bygn.sk. til 1795. Stipendier: Akad.s store Rejsestipendium (efter ny Konk. 1800, traadt i Kraft 1802 ; forlænget for eet Aar fra 1. April 1805) ; Fonden ad usus publicos 1804. Rejser og Ophold: 1797-1800 Kristiania; 1802-05 Italien (fra Slutn. af 1802 til Febr. 1805 i Neapel og paa Ischia; derefter til sin Død i Rom). Udstillinger: Charl. 1806 og 09. Hverv: Stads- og Provincialbygmester i Akershus Stift og Stadsbygmester (uden Gage) i Kristiania 1797-1800.

Tegninger udført i Italien: Projekt til Domhus (sign. og dat. Neapel Juli 1803, hjemsendt 10. Aug. 1803, Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.; Udkast til samme i Thorvaldsens Mus.); Projekt til et astronomisk Observatorium, i romersk Stil (sign. og dat. Neapel 1803, Thorvaldsens Mus.); Projekt til et Teater i romersk Stil (sign. og dat. Neapel 1803, Thorvaldsens Mus.); 5 Teaterprojekter (aet sign. og dat. Ischia 1804, Thorvaldsens Mus.); Prospekter til et ”Landhus” og ”et Bad for begge Kiøn” (hjemsendt 1805 fra Neapel, udst. Charl. 1806) (Udkast og Skitser til det sidste i Thorvaldsens Mus.); Opmaalinger af antikke Bygninger i Neapels Omegn og i Pompeji (Akad.); Projekt til Kirke i Basilikaform (sign. og dat. Rom 1805, Akad.); Opmaalinger af romerske Kirker, Palazzo Massimi, Villa Madama, Pantheon m. fl. (Akad.); forsk. Tegninger til Gravkapeller i antik Stil (Rom 1805, Akad. og Thorvaldsens Mus.; formentlig Udkast til Gravkapel bestilt af Johan Bulow, Sanderumgaard, Tegninger til Kirken og Gravmælet fremlagt i Akademiet 1808, udst. Charl. 1809); Tegninger til flere Havetempler og -pavilloner og en Bro til Breitenburg for Grev Conrad Rantzau (1805).

Stanley, der havde haft Harsdorff og Peter Meyn til Lærere, var i sin Ungdom stærkt præget af den førstes sobre fransk-klassicistiske Stil. Det kommer især frem i de bevarede Interiørtegninger (Norsk Folkmus.) ; dog er der i hans Facadebehandling en kraftigere Plastik, der muligvis skyldes Indtryk fra Meyns Arkitektur. I Norge har man villet se et tydeligt engelsk Indslag i hans Stil, begrundet i hans Afstamning. Men da S. ikke har kendt engelsk Arkitektur af Selvsyn, er der mere Grund til at se hans Stil i den norske Periode som et naturligt Udtryk for hans københavnske Lærdomme. S.s Stil undlod ikke at præge norsk Civilarkitektur i den nærmest følgende Tid. Efter Ankomsten til Italien 1802 blev han saa overvældende inspireret af den antikke og barokke Arkitektur, at den. spinklere fransk-klassicistiske Stil helt er veget for en mere bombastisk Klassik i de Projekter, han skønt hemmet af Sygdom fik fuldført og hjemsendt. Karakteristisk er nu hans Forkærlighed for Rotunder, Kupler, svære Kvadersokler, frie Søjlestillinger, cirkulære og ovale Grundplaner etc.

Hans store Basilikaprojekt er i dorisk Stil og har i Skibet to Rækker doriske Søjler over hinanden i Lighed med Neptuntemplet i Pæstum. Men de fleste af hans Udkast er præget af den antik-romerske Stil, der fra nu af ogsaa skulde blive den herskende her hjemme med C. F. Hansen. Interessant er S.s Forsøg paa at holde sig å jour med de Instrukser, N. Abildgaard havde givet de senere udsendte Stipendiater med paa Rejsen til Italien.

Stanley blev syg af Lammelse og Gigt kort efter sin Ankomst til Neapel og var med faa Afbrydelser plaget af Sygdom lige til sin Død

i Rom 3 Aar efter. Hans Arbejdskraft led derunder. Alligevel knyttedes der store For-

haabninger til ham; Zoéga skal have udtalt, at han vilde gøre sit Land lige saa stor Ære

som Thorvaldsen. Af hans Breve til Vennen Thorvaldsen fremgaar, at han har været en

levende og vittig Mand. E.K.S.

Utr. K. (Breve i Akad.s Arkiv, Rigsarkivet, Thorvaldsens Mus., Det kgl. Bibi.). - J. M. Thiele: Thorvaldsen, I-IV, 1851-56; F. Meldahl: Kunstudstillingerne, 1906, 35, Bilag I, Side XIII, LII; Carl W. Schnitler: Norske Haver, II, 1916, 170, 173, 175, 183; samme i Tidens Tegn 17. Maj 1924; samme i Boken om Boker, I, 1926, 155 f., 160 f.; samme i Kunsten og den gode Form, 1927, 192-97 (Katedralskolen og Eidsvoldbygningen); Arno Berg i Aarsberetn. for For. til Norske Fortiåsmindesmerkers Bevaring, 1925, 4, 27, 29 f.; Inger Helvig Rogstad sst., 1938, 49, 62; Harald Aars i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 14 og 231; Anders Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 72; L. Bob_: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, 1938; Arne Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, II, 1944, 156 f., 159 f., 187, 295.

Stanley, Simon (Carl), 1703-61, Bhgr. F. 12. Dec. 1703 i Kbh., d. 17. Febr. 1761 sst., begr. sst. (Fred. ty. Kirkes Kapel). Forældre: Grenadér, mulig senere Køllertmager Jacob S. (Stanlig) og Kirsten Simonsdatter. Gift 1 ° c. 1730 med Anna Allen, Eastborne, Sussex. 2° Aug. 1737 med Magdalene Margrethe Lindemann, f. c. 1716, d. 21. Juli 1763 i Kbh., D. af en Præst i Hannover.

Uddannelse og Rejser: Kom 1718 i Lære hos J. C. Sturmberg i Kbh., for hvem han bl. a. arbejdede paa Otte Krabbes Epitafium og med Stukkaturer paa Fredensborg Slot; forlod Danmark i 1720'erne, arbejdede først i Tyskland, dernæst i Holland, hvor han et Aars Tid var Elev af Billedhuggeren Jan van Luchtern i Amsterdam; fra 1727 i Tjeneste i England hos de nederlandske Billedhuggere Peter Scheemackers II (s. d.) og Laurent Delvaux; paa Grund af sit Arbejde til Herresædet Compton Place fulgte han ikke de to Billedhuggeres Opfordring til at følges med dem til Italien 1728; kaldtes i Sommeren 1746 fra England til Danmark paa Foranledning af Kommandørkaptajn Andreas Gerner, der (gennem Marinens Chef, F. Danneskiold-Samsøe) fik Chr. VI til at give S. Rejsepenge; ankom dog først til Danmark i Vinteren 1746-47, efter Kongens Død. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser, Embeder og Hverv: Medl. af det ældre Akad. 1752; Prof. ved samme 1752-54; Prof. ved Akad. paa Charlottenborg 1754-61; kgl. Hofbilledhugger 1755; Mesterbilledhugger i Flaaden 1757; Kongens Tilsynsførende ved L. Fourniers Porcelænsfabrik ved Blaataarn 1760; Kongens Tilsynsførende med Leverancerne af Marmor fra Norge.

Arbejder i Danmark. Bevarede Skulpturer:

To Putti paa J. C. Sturmbergs Epitafium over Otte Krabbe (d. 1719) (Roskilde Domkirke); Vertumnus, Pomona og Amor (Gruppe i Marmor, Kopi efter Laurent Delvaux, c. 1749, Kunstmus.); Venus, Adonis og Amor (Gruppe i Marmor, bestilt af Fr. V som Pendant til den foregaaende, antagelig Kopi efter Peter Scheemackers, c. 1750, Fredensborg); Gravmæle for Urban Bruun (1751, Sorterup Kirke); Ganymedes med Ørnen (1752, Kunstmus. ; gammel Gipsafstøbning efter Akad.s nu forsvundne Ekspl., der var hans Medl.stykke) ; Gravmæle over Tycho de Hofman (1754, Nebsager Kirke); Gravmæle for Jochum de Lichtenberg og Familie (1754, Horsens Klosterkirke); Alterfigurer (1755, Fredriksvern Kirke, Norge); Diana (approberet 1751, opst. 1756, Fredensborg; opr. bestilt til Jægersborg, omvendt Gentagelse af Gabriel Grupellos Figur i Pare Royal, Bryssel (1693)); Diana (Gentagelse i Elfenben af foregaaende, Rosenborg); Døbefont i Holmens Kirke (1756); Ceres (1760, Fredensborg); Gravmæle for Familien Juulson (1760, Lynderup Kirke). Skulpturer if. Regnskaber, men ikke identificerede: Niche, prydet med Billedhuggerarbejde (1748); 6 Portrætter pousseret i hvid Voks (1749); 12 Putti med Fodstykker og en ”Flora” (Bly), begyndt af Friederich Ehbisch, fuldendt 1751 af S. og Jacob Fortling til Rosenborg Have; En lille Statue til Chr.borg (”sjællandsk Sten”, 1754); ”En lille Figur” (1754); Noahs Ofring (Basrelief, 1759); ”Fontaine” til A. G. Moltke (1760, muligt i Søjlepavillonen bagved Amalienborgpalæet). Dekorative Arbejder og Stukkaturer: Stukarb. paa Fredensborg Slot (1721-22, s. m. J. A. og J. C. Sturmberg, se disse) samt i eget Hus, Overgaden oven Vandet 6 (1755, ikke bevaret); Ramme med Figurer (Prudentia, Constantia og Putti) udf. til Pilos Portræt af Fr. V (1751, Valdemar Slot); Stol for Akad.s Præses (1755, Akad.); Udsmykning af Interiør og Inventar i Christianskirken (1756-59, s. m. Jacob Fortling); udskar Kapitæler til 8 Søjler og 16 Pilastre samt Vægpanelernes Trofæer i Spisesalen, Moltkes Palæ, efter Tegning af N.-H. Jardin (1757); 2 Marmorkaminer med Spejlrammer (c. 1760, Kongesalen, Marienlyst) ; desuden Spejl- og Malerirammer, Møbler, Piedestaler, Kakkelovne, Billedhuggerarb. paa kgl. Vogne samt Restaureringer af ældre Skulptur. Fajancearbejder: ”To Billeder (formentlig Putti) holdende Kongens Portræt”, Model til Fajancefabrikken ved Blaataarn (før 1754, ukendt); en Række Modeller udf. paa Fajancefabrikken i Kastrup (formodentlig Kopier efter Giov. da Bologna, F. Duquesnoy, J.-F.-J. Saly, Corn. van Cleve, J. J. Vinache og Lorenzo Bernini) er tilskrevet S. Arkitektur: Overgaden oven Vandet 6 (Stanleys Gaard) (1755, Tilskrivning). Restaureringer: Thomas Quellinus' Gravmæle for Ulrik Frederik Gyldenløve (rest. 1758 ff.) og sammøs Gravmæle for Cort Adeler (rest. 1761) (begge forh. Frue Kirke). Tegninger: 3 Studier til DianaStatuen (Rigsarkivet); Abraham knælende for de tre Engle (Kbst.saml.); Allegorisk Blad (1759) og Sørgende Kvinde ved Urne (begge Kbst.saml.); Vignet i Johanna Fosies Stambog (1751, Det kgl. Bibl.).

Fejltryk af højre spalte på side 263

196; V. Thorlacius-Ussing i Gads danske Mag., 1923, 191; Knud Bokkenheuser: Klubliv. Et Bidrag til Kbh.s borgerlige Livs Hist., 1923, 50-51; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 152; Victor P. Christensen i Skønvirke, 1924, 82, 84 f., 98; Georg Nygaard i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 192, 304; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 40, 43, 159; Bau- und Kunstdenkmåler Lubeck, IV, 1928, 72; L. Swane: J. F. Clemens, 1929, 294; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, 169; Vilh. Slomann i Kunstindustri Museet, i Oslo. Arbok 1931-32, 22, 25 (Nyklassicismen og de danske møbler fra, det attende århundre); samme i K. Aa., 1933-34, 98-113; Katharine A. Esdaile: Fielding's Danish Translator, Simon Charles Stanley the Sculptor i The Times Literary Supplement 3. April 1937; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-talet,-1940, 29, 57, 228, 229, 239, 306; Domenico Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformasjonen til romantikken, 1940, 226; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 149; J. K. Jensen: Horsens Klosterkirke. Panteon for gamle Horsens Slægter, 1945, 31-32; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945, 58; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 19, 110; L. Swane i Danske Tegninger, I, 1945, 48; Katharine A. Esdaile: English Church Monuments 1510 to 1840, 1946, 3, 31, 42, 78, 95; Fort. over fredede Bygninger, 1949, 33; C. Elling i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950, 224, 227, 228, 229, 230-32; V. Thorlacius-Ussing sst. 248-49.

Stappost, Hendrich, se under Rapost, Henrich.

Starcke, Dagmar Margrethe Kristine, f. 1899, Maler. F. 13. Dec. 1899 paa Fr.berg. Forældre: Husejer Frederik Christian Larsen Kaae og Hansine (Signe) Klinge. Gift 21. Nov. 1925 i Paris med Bhgr. Henrik S. (s. d.).

Uddannelse: Student 1918 ; cand. phil. 1919 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder; opt. i Forsk. for Malere Nov. 1921; Elev til Foraaret 1924. Stipendier: Raben-Levetzau 1929; Hirschsprung 1938 ; Aug. Schiøtt 1942 ; Tagea Brandt 1943; 1. R. Lund 1947. Rejser: sammen med Henrik S. (s. d.). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-32, 34-36, 39, 42; Charl. 1929-35, 37-43, 45; Corner 1932; Foraarsudst., Odense, 1933; Fyens Forum 1940; Stockholm 1942; London 1948; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinders Jubilæumsudst. 1950; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; har deltaget i Kunsthaåndværkets Foraarsudstillinger (bl. a. 1949) ; Sep.udst. 1929 (s. m. Alma Dysted og Marie Wandel), 46 (Kunstfor. s. m. Henrik Starcke).

Arbejder. Billedtæpper udført i Applikation

Skuer de Liljer paa Marken (1926); Livet fra Vugge til Grav (1928); H. C. Andersen A.B.C. (c. 1930) ; Gik alle Konger frem paa Rad (1930, Stedelijk Museum, Amsterdam); Danmarkskort (1931) ; Arles sur Rhóne (1.936, Kunstindustrimus.); Udsmykning af Carlsberg Bryggeriernes Børnedaghjem (1947-49); broderet Vægtæppe med legende Børn (udf. af Haandarbejdets Fremme 1939); desuden Murstensmosaikker til Kbhs. Kommunes Huse for børnerige Familier (1938); Udsmykning af Skymaster med Motiver fra H. C. Andersens Eventyr (1945-46). - Har udført Linoleumstryk, Tapetklip og Broderi, givet Udkast til Kattuntryk (udf. hos Marie Gudme Leth). Har udgivet Billedbogen Det daglige Brød (1941, Farvefotografi efter 12 Kludeklip (78x 70), der tilh. Kunstindustrimus.), en Kunstmappe med 14 Billeder (1942, Fischers Forlag) samt tegnet Julekort til De Forenede Nationers internationale Børnehjælpefond.

Dagmar Starcke har fundet et Speciale i Klodeklip, Applikation af mangefarvede, forskelligt mønstrede Klude i Billedtæpper til Vægdekoration. Kludenes varierende Stofvirkning og Farver inspirerer hendes Fantasi og smidige Evne til at komponere og bliver til store, fortællende Scenerier, som kan være frit opfundne eller have hentet Motiv fra H. C. Andersens Eventyr. Hendes Tæpper har en naturlig Ynde i Fortællingen og en behersket Takt i deres Virkning, som straks vandt hende udelt Bifald. S. S-z.

Nat.tid. 23. Dec. 1942 (Sig. Schultz); Pol. 6. Jan. 1943; 23. Nov. 1951.

Starcke, Henrik, f. 1899, Bhgr. F. 16. April 1899 i Kbh. Forældre: Skolebestyrer, Dr. phil., senere Professor Carl Nicolai S. og Charlotte Cathrine Lorenzen. Gift 21. Nov. 1925 i Paris med Maler Dagmar Kaae (se S., Dagmar).

Uddannelse: Student 1917; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Okt. 1920, Elev paa Malersk. under Ejnar Nielsen til Foraaret 1924. Stipendier: Raben-Levetzau 1927, 28 ; Ancker 1937 ; Zach. Jacobsen 1941; Kai Nielsen 1943. Rejser s. m. Dagmar S.: 1925 Frankrig; 1930 Italien; 1932 Østrig og Grækenland; 1933 Frankrig, Ægypten, Palæstina; 1935 London; 1937 Italien og Grækenland; 1947 London; 1949 Holland; 1950 Frankrig; desuden 1927 Polen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-32; Charl. 1933 ; Den frie Udst. 1934-36, 39-44, 46, 48; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Foraarsudst. i Odense 1947; Nord. Kunstforbund 1946 (Oslo), 1947 (Stockholm), 1948 (Island); Haag 1948; Biennalen 1948; Arnhem 1949; Royal Scottish Academy 1949 ; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1.x,50; Sep.udst. 1946 (Kunstfor., s. m. Dagmar Starcke). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1933; Carlsons Pr. 1935; Eckersbergs Med. 1940. Hverv: Medl. af Best. for Den frie Udst. fra 1940, af Akad.raadet fra 1946, af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1950-51.

Arbejder: Pige. Spejlhaandtag (1929, Statuette i Benved); Petrus med Hanen (c. 1929, Statue i Cement); Dans (c. 1930, Relief i Cement); Abraham i Mamrelund (c. 1930, Relief i Cement); Familiescene. Forslag til Dørudsmykning (1933, Gips); Skitse til Udsmykning af en Kirkedør (1933, Gips, Hertzogs Pr. 1933); Skitse til Mindesmærke for Hroar og Helge (1933, Reliefsøjler, Gips); Pudelhund (1934, Statuette i Havegrus); Peleus' Bryllup (1934, Relief i Gips, Carlsons Pr. 1935); Gravmæle for Maleren Poul S. Christiansen, udf. efter Tegn. af N. Larsen Stevns (1934, Relief i Neksø Sandsten, Vestre Kgd.); Far, Mor og Børn (1935, Relieffer i Gips); Nummermand (1936, Statuette i Chamotte); ,To liggende Tyrekalve .(1936-37, Granit; opst. i Kantorparken, Kbh. 1940) ; Mand paa Hest (1939, Statuette i Kalksten); Mand og Pige (1940, Relief i Cement; Eckersbergs Med.); Staaende Pige (1940-43, Relief i Cottasten, Kunstmus.); Pige (1940, Torso i Gips); Hoved (1940, Basalt); Kvindelig Torso (1940, Pæretræ, Esbjerg Mus.); Begravelse (1940, Relief i Kunststen; opsat 1949 paa Vestre Kgd.); Udsmykning af Forsamlingssalen paa Skamlingsbanken (1941-43, Relieffer i Kunststen; Skitse til samme i Gips i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Ung Mand (1942, Statue i Bronze, Kunstmus.); Udsmykning af Facaden paa Ravns Pelshus, Købmagergade 40, Kbh. (1944-45, Figur og Relieffer i sort Flint, Mursten, Faksemarmor); Ræv (1944, Relief i Mursten, Kunstmus.; Forarbejde til Udsmykning af Ravns Pelshus); Mand (1945, Statuette i Gips); Staaende Mand, Hjørneudsmykning (1945, Relief i Chamotte, Ystad Mus.); Udkast til Frihedsmonument i Skive (1945, Relief i Kunststen, tilh. Forsikringsselsk. Danmark; Skitse til samme 1945, Relief i brændt Ler); Mandlig Figur i halv Størrelse (1946, Statuette i Kunststen, Nasjonalgall., Oslo); Monument i Farsø for Frihedskampen (1946-48, Relief i bornholmsk Granit; Udkast i brændt Ler 1945) ; 4. Maj (1947, Relief i Kunststen, Gladsakse Raadhus); Opstandelse (1948, Relief i Cement (Pendant til Begravelse), Vestre Kgd.) ; Hoved (1946-48, blaa Granit); Fantasidyr (1948, Elmetræ og rustne Søm); Udkast til Monument i Mindelunden i Esbjerg, Charons Baad (1948, Relief i Chamotte); Løve i polykrom Chamottemosaik brændt hos Bing & Grøndahl (opst. 1950 paa Fredericia Stadion; Forarbejde 1949 i Stentøjsskærver fra Saxbo); Dronning Dagmar (1949, Relief i Granit, indsat i Fontæne i Muren ved Ringsted Kirke (s. m. Steen Eiler Rasmussen); samme udf. i brændt Ler, tilh. N. C. F.; Skitse i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Gravrelief med fløjtespillende Dreng (1949, Ølands Sandsten); Gravrelief til Mindelund i Esbjerg (1950-52, Bronze i Granitramme); Løve (1952, polykrom Stentøjsmosaik, Odense Raadhus) ; Tegn. i Kbst.saml.

Starcke begyndte som Maler og gik nogle Aar paa Akad. under Ejnar Nielsen, hvis stejle Personlighed gjorde Indtryk paa ham, men samtidig æggede ham til Opposition. Af hans Malerier (mest Landskaber, Modeller, og et enkelt Portræt) er kun et Faatal bevaret, men allerede her var det især den plastiske Form og den rytmiske Bevægelse, der optog ham. Som Billedhugger er han gaaet sine egne Veje og ligner ikke nogen anden inden for Samtidens Billedhuggerkunst. Hans Interesse for Oldtidens og Middelalderens Kunst, uddybet gennem Rejser til Frankrig, Italien, Grækenland og Palæstina, har været en stadig Inspirationskilde for ham. Enkelte af hans tidligere Arbejder kan ligefrem have et pasticheagtigt Anstrøg. Hans skabende Fantasi og hans Sans for Humor har dog hjulpet ham til at frigøre sig fra ydre Paavirkninger. Med en forfinet æstetisk Fornemmelse har han forstaaet at forene den Glæde, Barnet og den primitive føler ved at lege. Hans Evne til at fabulere er sjælden i dansk Skulptur, og han synes at ryste kompositionelle Ideer ud af Ærmet med forbavsende Lethed. Hans Opfindsomhed viser sig ogsaa i hans Evne til at anvende nye Materialer (Havegrus, kløvet Flint, Mursten, rustne Søm, Stentøjsskærver) og gøre dem kunstnerisk udtryksfulde.

Starcke har brudt med den traditionelle, efter-Thorvaldsenske Reliefform, hvor Figurerne afsætter sig skarpt mod en neutral Baggrund; han har bevidst arbejdet med Rumdybden i Relieffet, gjort det dramatisk bevæget ved et Spil mellem Lys og Skygge, men alligevel har han fastholdt Kompositionens Stramhed, idet han opfatter Relieffet som et smalt scenisk Rum, hvor Figurerne er spændt inde mellem Baggrunden og en imaginær Forflade. Den Lethed, hvormed han komponerer, rummer en vis Fare, idet den plastiske Form undertiden forflygtiges og træder tilbage over for Presset af en myldrende Idérigdom. At han magter ogsaa den præcist gennemarbejdede Form, har han vist bl. a. med den store Bronzefigur af en staaende Mand i Kunstmus. og med det yndefulde Dronning Dagmar-Relief til Ringsted. H.Ro.

Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat., 1939, 25-27; Pol. 7. Marts 1940 (To Kalve i Granit til Kantorparken); Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941; Ark. M., 1942, 134,139 (Kantorparken); Berl. Tid. 17. Febr. 1944 (Int. m. Fredrik Nygaard); H. Rostrup i Aarstiderne, Dec. 1946, 72-81; Ekstrabl. 9. April 1949; Pol. 14. April 1949; H. Rostrup: Henrik Stareke, 1950 (Vor Tids Kunst 42); samme i Konstrevy,1950, 290-91; samme i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Starup-Mester, se Øster Starup-Mester.

Staulund, Carl Gottlieb, 1851-88, Maler. F. 25. Sept. 1851 i Helsingør, d. 20. April 1888 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Garvermester Peter Frederik S. og Laurine Vilhelmine Emilie Mathilde Schubart. Gift 17. Nov. 1886 i Kbh. med Anna Ingeborg Ammundsen, f. 22. Sept. 1857 i Kbh., d. 10. Febr. 1928 sst., D. af Lods Carl Frederik A. og Cecilie Frederikke Petersen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Tekn. Inst. Rejser: 1873-77 Tyskland (som Dekorationsmaler).

Virkede efter sin Hjemkomst fra Tyskland som Illustrator bl. a. for Ernst Bojesens Forlag. 1887 malede han (if. Weilb. 2. Udg.) et Billede af Folketingets Medlemmer, som 1888 udstilledes i Etablissementet National. -Et Farvelitografi, Mindeblad for den nordiske Udst. 1888, er sign. Joh. Hassel lith., G. Staulund og V. Jensen del. I Teatermus. findes en Blyantstegning ”Teatersprøjten 1851” (1888). Red.

Nat.tid. 25. April 1888.

Staun (Stavn), Jeppe Pedersen, 1747-1826, Maler. F. Juli 1747 ved Lemvig, d. 29. Sept.

1826 paa Endrupholm, begr. i Vester Nykirke. Ugift.

Lærte at male af ”en Ellermann, der var Portrætmaler” (formentlig W. Ellermann, s: d.). Kom efter Traditionen 1789 til Herregaarden Endrupholm for at være der nogle Dage, men blev der til sin Død. Malede især Fugle, Fisk og Planter, udførte desuden Kobberstik, stak Signeter og skar i Jern, Elfenben og Rav, var Bøssemager m. m. Hos Efterkommere af Slægten Teilmann, Endrupholms daværende Ejere, findes hans Selvportræt malet paa Elfenben, talrige Akvareller (hovedsagelig af Fugle, enkelte Fisk, et Par Landskaber og Familien Teilmann kørende i Kane fra Kirke) og et Par Figurer skaaret i Ben. G.B.

Utr. K.

Stave (Stawe, Stabe), Christian Larsen, - 1773-1801 -, Bhgr. Gift 1 ° med Maria Barbara Nyrup, f. c. 1746, begr. 21. April 1785 i Kbh. 2° med Bolette Bechman, f. c. 1744.

Besøgte Akad., hvor han 1773 fik første Plads ved Bedømmelsen af Kvartalsarbejderne i 1. Frihaandssk. og 1777 avancerede fra 2. Frihaandssk. 1797 og 1801 nævnes han som Ejer af Huset Adelgade Nr. 231-32. Red.

Utr. K. - Peter Linde: Adelgade og Borgergade, 1941.

Stecker, Werner, d. før 9. Okt. 1564, Maler, formentlig fra Husum. Gift med Kathrine, der overlevede ham.

Stecker fik 1546 paa Koldinghus 36 Dl. for at have ”malet paa Ko. Mai og min frues naad. Kammer”, maaske Stamtavlerne over Chr. III.s og Dronningens Aner (Gripsholm), hvorfor ogsaa Anebillederne af Chr. I og hans Dronning hypotetisk er henført til ham. 1551 betales der W. S. 16 Dl. for 4 Kontrafejer og desuden Vognleje fra Husum til Flensborg. Han er derfor antagelig identisk med den Werner Maler af Husum, der arbejdede s. m. Walther Maler (s. d.), og som 1560 faar Betaling for at male Kronborgs Skabelon efter Hans von Diskows Opgivelse og 1563-64 faar fast Aarsløn og Betaling desuden for finere Staffering, som Turnérstager, Vaaben paa Rustvogne, et Hoved-Banner og en Rendefane. Han arbejdede 1563 paa Fr.borg. O.A.

F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 41; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; O. Andrup i Fr.borg Erhv., 1925, 2; Fr. Weilbach i Fra Fr.borg Amt, 1934, 54; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 12; samme i Artes, 1938, 183.

Steckmest, C., - 1850 -, Litograf, antagelig fra Tyskland.

Steckmest har arbejdet for Em. Bærentzen & Co. og her udført en Del Portrætlitografier

bl. a. Johanne Luise Heiberg (efter D. Monies), Grev Wilhelm Sponneck (c. 1850, efter J. V.

Gertner) og Biskop J. B. Daugaard (1851, efter G. Salomon). S. m. A. Nay (s. d.) har han

udført et stort Mindeblad i Anledning af L. N. Hvidt og Hustrus Guldbryllup 20. Aug. 1850.

- Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Westergaard, 1930-33.

Stedesand, Johan, se Schnitker, Johan.

Steemann (Stemann), - 1775-79-. En Søhren Steemann gik 1775-79 i Akad.s Arkitektsk.; fik 1776 lille og store Sølvmed.; opnaaede 1777 Tilladelse til at konkurrere til Guldmed. og fik 1779 meddelt Opgave til Guldmed.konk. i Bygn.kunst. - Er formentlig identisk med Fuldmægtig ved Kunstkammeret Søren Stemann, f. c. 1757, d. 18. Nov. 1802 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Elisabeth Christiane Lovise Lynge, f. c. 1771, d. 7. Febr. 1799 i Kbh.

J.P.

Utr. K.

Steemann (Stemann), - 1782 -, Maler.

Fik Aug. 1782 Akkord paa Restaureringen af H. Krocks Loftmalerier i Løngangen mellem Chr.borg og Gehejmearkivets øverste Etage. Det anføres ved denne Lejlighed, at han før havde restaureret Malerier paa Fredensborg og Fr.borg. Lorenz Spengler attesterede, at Billederne var repareret paa det bedste. Muligvis identisk med Søren S. (se ovenfor)

J.P.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928.

Steen, Albert, 1798-1823 -, Maler. F. 25. Aug. 1798 i Bergen. Forældre: Urmager Peder Albertsen S. og Christence Stur Bolstad.

Steen besøgte Akad. i Kbh., hvor han Juli 1821 avancerede fra 1. til 2. Frihaandskl. 1823 udstillede han nogle Kopier paa Charl., bl. a. efter Miniaturer af Cornelius Høyer.

RØ.

Utr. K.

Steen, Elna, se Steen-Hertel, Elna.

Steen, Hans Christian Georg Mortensen, f. 1878, Arkitekt. F. 13. Marts 1878 i Kbh. Forældre: Hofboghandler Hans Christian Mortensen S. og Laura Sophie Larsen. Navneforandring fra Mortensen 1903. Gift 10. Maj 1912 i Kbh. med Ellen Margrethe Hansen, f. 13. Jan. 1887 i Kbh., D. af Maskinist Peter Bredon H. og Jacobine Nielsen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1898; Afgang April 1903. Stipendier: K. A. Larssen 1906. Rejser: 1904 og 08 Italien. Udstillinger: Charl . 1912; 18. Nov. Udst. 1921. Stilling: Arkitekt i Kbh.s Kommune 1912.

Arbejder: Thomas Johnson og Hustrus Stiftelse i Fredericia (1910, s. m. U. Plesner);

Villa, Hj. af Skovbogaards Alle og Antoinettevej (1914). Restaureringer og Ombygning:

S. Nicolaj Kirke i Rønne (1915-18). Projekt: Alderdomshjem for Arbejdere (1912, s. m.

U. Plesner, præmieret). A.

Arch., 1906-07, 321-22 (Johnsonske Stiftelse); 1907-08, 413-14 (Kirke i Rønne); 1912-13, 373-77 (Alderdomshjem), 499-503 (Johnsonske Stiftelse); 1915-16, 268-70 (Villa i Valby); 1917-18, 393-98 (Kirke i Rønne).

Steen, Otto Lundbye, f. 1902, Bhgr. F. 6. April 1902 i Esbjerg. Forældre: Bogholder, senere Prokurist Peter Valdemar S. og Elisabeth Lundbye. Gift 6. April 1938 med Sylvia Mary Cammeron Loveloch Judd, f. 22. April 1911 i Sydney, D. af Ingeniør Albert Loveloch J. og Flora Cammeron.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk., Esbjerg, 1919; Elev af N. Hansen Jacobsen, Vejen, 1920; opt. paa Akad. Okt. 1920, Elev til Jan. 1923 under E. Utzon-Frank; i Stenhuggerlære, Svend 1924; derefter Medhjælper hos N. Hansen Jacobsen, Vejen; 1931-35 Medhjælper hos Billedhuggeren G. Raynor Hoff, Sydney, ved Udarbejdelsen af The Anzac War Memorial i Hyde Park. Rejser og Ophold: Rejste til Australien Efteraaret 1927 og har siden været bosat i Sydney. Udstillinger i Sydney: Society of Artists omkr. 1933; Society of Sculptors' and Associates' Open Air Exhibition 1951.

Arbejder i Sydney: 14 Relieffer til The Trocadero (1935); Pegasus (Relief i Guldmosaik), Gipsrelieffer til Vestibulen og Tegning til Mosaikgulv til A. W. A. Building (1938-39); 4 Relieffer i glaseret Terrakotta til King George V Memorial Hospital for Mothers and Babies (1940); 3 Sandstensrelieffer til Public Library of New South Wales (1940); Relieffer i glaseret Terrakotta til General Military Hospital (1941); Mindesten for Kardinal Gilroy med Portrætrelief i den romersk-katolske St. Benedict Church (Sandsten, 1947); De syv Kardinaldyder i St. Marys Cathedral (Marmormosaikker, 1948). 1 Melbourne: 6 heraldiske Relieffer til Bronzedøre i English, Scottish and Australian Bank (1940) ; har desuden udført enkelte Figurer (lille Faun (Sandsten, udst. 1951)), har vævet og arbejdet som Pottemager. Red.

Steen-Hertel, Elna, f. 1872, Bhgr. F. 31. Marts 1872 i Kbh. Forældre: Rodemester Niels Christian Steen og Emma Emilie Hansen. Gift 1. Juni 1906 i Korsør med Ingeniør Hans Christian Ib Hertel, f. 19. Nov. 1854 i Dronninglund, d. 26. Nov. 1922 i Kbh., S. af Skolelærer Hans Christian H. og Ida Hertel.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1894; Afgang Marts 1899 (Lærer: Aug. Saabye); har besøgt Académie Colarossi, Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1900; Eibeschiitz 1900; Akad. 1905, 10;. Aug. Schiøtt 1945. Rejser: 1900-01 Tyskland, Italien (Rom, Neapel); 1905 Basel, Milano, Rom, Florens, Verona, Miinchen; 1910 Italien (Bologna, Florens, Rom, Neapel) og Paris; har desuden besøgt London, Letland, Petrograd, Sydfrankrig, Nordafrika og gentagne Gange Paris. Udstillinger: Charl. 18981946 (35 G. m. 45 Arb.); Kunstn. Eft. 1908, 11, 14, 19; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26, 30, 35-39 ; Aarhushallen 1938 ; har desuden bl. a. udst. i London, Brighton og Stuttgart.

Arbejder: Pan og Hyrdedrengen (Bronzegruppe, udst. 1908); Orfeus og Eurydike (Gruppe i Gips, udst. 1910) ; Adam Poulsen som Ambrosius (Statuette, udst. 1912); Thorkild (Bronzestatuette, udst. 1914) ; Danmark, der hylder det hjemvendende Sønderjylland (Statuette, 1920); Lykke (Bronzestatuette, udst. 1921) ; Lysbringeren (Bronzestatuette, udst. 1935); Sjælland og Øresund (Gruppe i Gips, udst. 1938) ; en Række Portrætbuster (Peter Cornelius (Det kgl. Teater”; 2 Statuetter af Betty Hennings (i Fruen fra Havet (Plastilina) og som Hedvig i Vildanden (malet Gips)) (begge Teatermus.); Portrætmedaillon af Cl. Børnsen til Mindetavle paa Facaden af Kbh.s Skipperforenings Stiftelse, Australiensvej 33. Red.

København 8. Juni 1920; Nat.tid. 26. Febr. 1947.

Steenberg, Georg, 1860-1928, Arkitekt. F. 12. Okt. 1860 i Enderslev, d. 22. Aug. 1928 i Rørvig, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Sognepræst, sidst i Højelse, Ove Matthias Frederik Hasselbalch S. og Caroline Amalie Raae. Gift 14. Maj 1891 i Kbh. med Dagmar Frederikke Oxelberg, f. 15. Nov. 1863 i Kbh., d. 3. Maj 1931 sst., D. af Snedkermester Daniel Ferdinand Gottlieb O. og Anna Hansen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. 1879; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. s. A.; Afgang Maj 1885; Medarbejder hos J. D. Herholdt; besøgte igen Arkitektursk. Maj 1886, men gik senere over i praktisk Virksomhed som Leder og Direktør for F. Oxelbergs Snedkerier. Rejser: 1887 Italien. Udstillinger: Charl. 1891. Stillinger og Hverv: Bygningskyndig Direktør i Grundejernes Hypotekforening; Kasserer for Akad. Arkitektforenings Understøttelsesfond 1902-28.

Arbejder: Har bygget nogle Villaer. Af dekorative Arbejder kan nævnes Gadedøren paa Ejendommen Aaboulevarden 18. Projekter: Chr.borg (1887-88, s. m. Ludv. H. Knudsen, præmieret); Tivolis Portalbygning (1889, s. m. Vilh. Bruun, præmieret); Frilagerbygningen (1889, præmieret); Kbh.s Raadhus (1890, s. m. Vilh. Bruun). A.

Arch., 1903-04, 437 (Gadedør Aaboulevard 18), Suppl. LXI, LXXXV-XC (Chr.borg, se dog Noten 8. XC); Ark. U., 1928, 202 (Nekr.); F. Beckett og F. Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 37.

Steenbloch, Cornelius Enevold, 1773-1836, Maler- og Raderer-Dilettant. F. 27. Febr. 1773 i Bynæsset, Norge, d. 31. Okt. 1836 i Kristiania. Forældre: Residerende Kapellan Cornelius S. og Karen Barhow. Ugift.

Student 1794, studerede Teologi og Historie og Videnskab; dyrkede som Dilettant Malerkunst og Musik. Derefter Informator i den Knuthske Slægt. 1806 Adjunkt og 1812 Overlærer ved Fr.borg lærde Skole. 1816 Professor i Historie i Kristiania.

Arbejder: Et lille Kobberstik af et Flodparti er dediceret Baronesse (senere Grevinde) Jul.

Marie Knuth, f. Møsting, og dateret 1800; desuden kendes et udateret Stik af P. J. Seehusen forestillende Vordingborg Slotsruin efter Tegning af C. S. Paa Fr.borg hænger et Maleri af Badstuen, dateret 1811 og utydeligt signeret (jfr. Akenbloch, C.). Red.

Utr. K. - Krohn 1889; Biskop G. P. Brammers Ungdomsliv, fortalt af ham selv, udg. af Johs. Kok, 1884, 46-56.

Steenbock, Sievert Nikolaus, 1822-1904,

Maler. F. 7. Maj 1822 i Flensborg, d. 8. Marts 1904 i Rostock. Blev uddannet i Flensborg sandsynligvis hos M. Kriegsmann, s. m. hvem han udførte en Serie Portrætter i Akvarel. Var senere virksom hovedsagelig som Portrætmaler i Hamborg og fra. 1847 i Rostock. Udførte ogsaa videnskabeligt nøjagtige Fremstillinger af Fugle. Farvelagte Kobberstik, Wyck paa Føhr (1843) i Stådt. Mus. i Flenborg og Chr. VIII.s Ankomst til Føhr (1844) paa Fr.borg. Landskabsakvareller i Mus. i Rostock. Red.

Th. u. B.

Steenbuch, - 1750 -, Maler. Der vides ikke andet om ham, end at Skildrer S.s Enke

Dorothea Catharina blev begr. 4. Nov. 1775 i Odense. A.F.B.

Adresseavisen, 1775, Nr. 180.

Steenbæk Knap, Else Christine, f. 1884, Maler. F. 12. Aug. 1884 i Kbh. Forældre: Fuldmægtig, senere Kasserer ved Orlogsværftet William Carl Nicolai Steenbæk-Petersen og Emilie Josephine Seidel. Gift 1. Juli 1930 i Aalborg med Dyrlæge, Dr. Anton Elieson Knap, f. 30. Dec. 1876 i Kristiania, d. 16. Jan. 1950 i Gentofte, S. af Overretssagfører, senere Justitiarius i Overretten Johan Stefanus K. og Caroline Mathilde Salicath.

Uddannelse: Privatelev af Chr. Bonnesen

1908-09; Tekn. Sk. 1909-11 under H. Grønvold; opt. paa Akad. April 1911, Elev til Foraaret 1917 under P. Rostrup Bøyesen, Valdemar Irminger, Sigurd Wandel og Joakim Skovgaard. Rejser: 1910 Sverige; 1911 Nordspanien og England; 1912 Sverige; 1924-25 Tyskland, Italien Frankrig (Paris c. /Z Aar), Holland; 1925 Sverige; 1926 Island; 1927 London, Paris, Menton. Udstillinger: Charl. 1916-17, 20-23, 26-29; Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1926 (Akureyri, Island), 30 (Kunstfor., Aalborg).

Arbejder: Portrætter og Børnebilleder; Landskaber med Motiver fra Nordsjælland, Jylland, Sverige og enkelte fra Island (Glerå. Akureyri (udst. 1927)); Gade i Menton (udst.

1928). Red.

Steenbæk-Petersen, Else, se Steenbæk Knap, Else.

Steenfeldt, Johannes Eilert, 1799-1860, Maler. F. 31. Marts 1799 i Korup, Fyn, d. 26. Dec. 1860 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Sognepræst Peter August S. og Cathrine Marie Dall. Gift 14. Sept. 1832 i Kbh. med Dorthea Bolette Folsted, f. 1. Sept. 1809 i Kbh., d. 28. Aug. 1886 paa Fr.berg, D. af Ankersmed Mourits Pedersen F. og Ellen Kirstine Roed.

Uddannelse: Oprindelig Landkadet; blev tunghør og lærte derefter Landbrug, men fik, da han havde Lyst til at tegne og male, ved Prins Christian Frederiks (Chr. VIII) Hjælp fri Adgang til Akad. 1825 og samtidig Plads som Tegner ved Prinsens naturhistoriske Museum. Udstillinger: Charl. 1827-47 (16 G. m. 17 Arb.). Stalling: Tegner ved Naturhistorisk Museum til 1848.

Arbejder: Selvportræt ved Atelierarbejdet (Universitetets zoologiske Mus.); udførte især naturhistoriske Tegninger i Akvarel af Sommerfugle, Skaldyr og navnlig Konkylier, hvoraf flere Hundrede, bestemt til et Værk om Chr. VIII.s Kabinet, findes i Zoologisk Museum. Værket udkom ikke, men 7 færdige Tavler (Litografier) findes, i Museet.

Steenfeldts smukke og omhyggeligt udførte zoologiske Tegninger giver en god Karakteristik af de paagældende Objekter. Efter at han 1848 (ved Chr. VIII.s Død) fik Afsked fra sin Stilling ved naturhistorisk Museum, levede han tilbagetrukket og udstillede ikke oftere.

Red.

N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 83.

Steenstrup, Johannes Resen, se Resen Steenstrup, Johannes.

Steenstrup, Sigrid Ambt, f. 1905, Maler. F. 20. Juni 1905 i Aalborg. Forældre: Civilingeniør Harald Bøggild S. og Ingeborg Julie Ambt. Ugift.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1930-33. Stipendier: Raben-Levetzau 1946; Benny Claudi-Pedersen 1948. Rejser: 1934 Paris; 1947, 48 Frankrig (Paris) og Luxembourg. Udstillinger: Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Kunstn. Eft. 1935-42, 44-45, 49; Høst 1943; Unge Talenter 1946 (Vandreudst. i jyske Kunstfor.); Women's International Art Club, London, 1947 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Sep.udst. 1945, 48.

Arbejder: Figurbilleder, Opstillinger og Landskaber med Motiver bl. a. fra Nordjylland, Luxembourg og Frankrig.

Sigrid Steenstrup har i en Række Billeder dokumenteret sit Blik for det nordjyske Landskabs stærke Rytme, dets Stemning og Mystik. Hun anvender snart dybtstemte, dunkelgrønne Farver, snart en lysere Skala. Det kraftige, djærvt karakteriserende Drag kendetegner hendes Opfattelse baade i Figurbilleder og Landskaber. J.Z.

Nat.tid. 16. Febr. 1945 (J. Zibrandtsen).

van Steenwinckel, Anton(i), d. 1688, Maler. Begr. 29. Okt. 1688 i Kbh. (Nic. K.). Fader: Hans v. S. II (s. d.). Gift 1° 1678 (kgl. Bevilling 22. Okt.) med Christine Brinck, begr. 29. Okt. 1685 i Kbh. (Nio. K.). 2° 31. Maj 1687 i Kbh. med Marie de Grot.

Om S.s Uddannelse vides intet. Fra 1671 og lige til, sin Død ses han stadig at have leveret Malerier til Kongen (og ”renoveret” andre), oftere paa Rosenborg, men noget Spor af en Ansættelse som kgl. Kontrafejer (som angivet i 2. Udg. af Weilbach) findes ikke, før han fra 1681 fik en aarlig Løn af Zahlkammerkassen paa 400 Rdl., fra 1685 forhøjet til 600 Rdl. (hvortil i hvert Fald fra 1687 50 Rdl. i Husleje).

Arbejder: Af de if. de kgl. Kammerregnskaber leverede Billeder (mindst 17) er kun 2 nærmere betegnede: en Hest (1679) og en Hest kaldet Buntroch (1680). 1696 fandtes paa Rosenborg ”et Carneval” og sen sovende Venus med et Træ, bag ved hende en Satyr”. Af Malerierne i hans Bo kan i hvert Fald enkelte Portrætter antages at være hans egne Arbejder: Chr. V og Generalmajorerne "Fugs” og ”Wits” samt en Skitse af Kongen til Hest; om 17 malede Fugle paa Papir og 36 Blade tegnede Landskaber ogsaa var hans Værk, kan ikke siges. Alle disse nævnte Arbejder er nu ukendte. - Efter forsvundne Forlæg af S. har H. Schaten stukket Portrætter af P. H. Resen og Elisabeth Scheffer. - Af en Dagbogsoptegnelse af Nic. Tessin d. Y. fra 1687 fremgaar, at S. i sit Atelier da havde fuldendt en Række Kartoner til vævede Tapeter med ”des Kónigs Actionen”; herefter maa Forlæggene til 7 af de af B. van der Eichen (s. d.) til Rosenborgs Riddersal vævede Tapeter (for Tiden ophængt paa Chr.borg) tilskrives S. (og ikke som tidligere - ogsaa i nærværende Værks Bd. I - tilskrives Peder Andersen), nemlig alle Fremstillinger af Kampe til Lands; bevaret er kun een af disse Kartoner, ”Indtagelsen af Landskronas Kastel” (Fr.borg). Paa Grundlag heraf mas nogle af de tidligere Peder Andersen tillagte Billeder nu tilskrives S., nemlig i al Fald Chr. V til Hest (Gisselfeld) samt Chr. V.s Salving 1671 og Chr. V i Samtale med U. F. Gyldenløve og Anton af Aldenburg med en Maler (? - Steenwinckel ?) i Baggrunden (begge paa Rosenborg). Hans Spor i Samtidens Portrætkunst er endnu næppe med Sikkerhed paavist.

Anton van Steenwinckels sikre Arbejder vidner om solid Forankring i den alvorlige hollandske Realisme; han maler i mørke Toner med stærk Markering af Lys og Skygge. Bag de store Tapetkompositioner ligger dog som Forbillede Le Bruns og A. F. van der Meulens berømte Gobelinserie L'Histoire du Roi; de danske Tapetbilleder rummer intet af de franske Forbilleders Elegance, men S. har i nogen Grad formaaet at forlene Chr. V og hans høje Officerer med den Værdighed og det heroiske Præg, som ogsaa Ludvig XIV.s Malere stræbte at give deres Modeller. G.B.

Auk.kat. over A. Steenwinckels Bo, 4. Dec. 1688; H. Holck: Det kgl. Konst-Kammer og Rosenborg Slots Inventarium, 1.775, 131, 132; Sandvig, 1795; Weinwich 1829; Friis: Bidrag, 1890-1901; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; O. Sirén: Nicodemus Tessin d. y.s studleresor, 1914, 65; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918 O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925, 58; Saml., 1932, 76; Westergaard, II, 1933; 0. Andrup i K. Aa., 1933-34, 149 og 1936, 108; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1943, 64-65 (om de Peder Andersen hidtil tillagte Billeder); G. Boesen: Rosenborgtapeter, 1949.

van Steenwinckel (Stenwinckel, Steinvinckel), Hans I (kaldet den Ældre), c. 1550-1601, Arkitekt. F. c. 1550 i Antwerpen, d. 10. Maj 1601 i Halmstad, begr. sst. Forældre: Arkitekt Laurens v. S. og Alyt van Dale. Gift med Inger Pedersdatter (i Live 1630).

Uddannelse har Hans van Steenwinckel faaet hos Faderen, der fra 1567 virkede i Embden (Østfrisland), først som Murermester, siden som Stadens Bygmester, der 157376 ledede Opførelsen af Byens anselige Raadhus. Den unge ”Lerurens' soene Hans” fik 1574 Betaling for en Tegning (Patron) til Taarn og Trappe i dette Raadhus og opholdt sig endnu Maj 1577 i Embden. Paa Grund heraf kunde S. i Danmark stundom kaldes Hans von Embden.

Sikkert da Antonius van Opbergen (s. d.) hvervede nederlandske Bygningshaandværkere til Kronborg, drog H. v. S. til Danmark og arbejdede i Foraaret 1578 en kort Tid som Murermester paa Slottet. Hurtigt kom han i Forbindelse med Tyge Brahe, hvem han utvivlsomt har bistaaet ved Fuldendelsen af det 1576 paabegyndte Uraniborg og ved Opførelsen af Stjerneborg (1584). Den berømte Astronom har interesseret sig for den unge Bygmester, underviste ham efter eget Sigende i Astronomi og Geometri og nævner i sin ”Astronomiæ instauratæ mechanica” (1598), at hans Arkitekt 1586 malede den arkitektoniske Del af Vægbilledet ved den store Murkvadrant, hvor han samarbejdede med Tobias Gemperle og Hans Knieper (se disse). 1586 anbefalede han ham ogsaa varmt til sin Faders Halvsøster Birgitte Bølle paa Gunderslevholm. Endnu 1590 besøgte H. v. S. Hven, og 1593 skrev Tyge Brahe i et Brev til Henrik Rantzau, at hans fordums Arkitekt nu fra Varberg havde sendt ham nogle Pennetegninger, som han agtede at anvende i Begyndelsen og Slutningen af sine Bøger.

Paa dette Tidspunkt havde H. v. S. for længst faaet andre Opgaver. 1582 begyndte han at arbejde for Kongen, der 8. Nov. 1583 gav ”Hans v. Emden” Embede som kgl. Bygmester med en Aarsløn paa 100 Dl. og paa det Vilkaar, at han ikke maatte arbejde for andre uden Kongens Tilladelse. Han tog nu Ophold i Kbh., hvor han 1586 blev Medlem af Skydeselskabet og ledede en Reparation af S. Petri (fra 1586 tyske) Kirke, der fik en ny Hegnsmur. 1587-88 leverede han Skabeloner af ukendt Bestemmelse, lagde Grundvold for en Bindingsværksbygning ved Tøjhuset og beordredes til Dragsholm. Desuden har han haft at gøre med Slangerup Kirke, der var færdig 1589 paa nær en lille Spids (Tagrytter), som næppe er blevet opsat. Endnu 1592 fik Kirken Ordre til at betale ham hans Tilgodehavende. Om han fra første Færd har været Kirkens Arkitekt, ses dog ikke klart (jfr. Jørgen Friborg), men Vaabenhuset skyldes i alt Fald ham.

Efter Fr. II.s Død oprandt en Storhedstid for H. v. S. Hans Aarsløn forhøjedes 29. Marts 1589 til 300 Dl., og han kom nu til at lede Arbejderne paa Grænsefæstningerne mod Sverige. Allerede Dec. 1588 beordredes han derop s. m. Sten Brahe, og i det følgende Tiaar virkede han, bistaaet af Mestersvende, paa Akershus og Båhus i Norge og Varberg i Halland, dog ikke helt uden Afbrydelse. 22. Okt. 1594 fik han en Reprimande for at være rejst til Skaane i Stedet for at blive paa Varberg, men Chr. IV mas have tilgivet ham, da Kongen 3. April 1597 befalede Anne Galt, Anders Bings Enke, at betale ham hans Tilgodehavende for adskillig Slags Arbejde, Monumenter og andet. 1599 blev Aarslønnen yderligere forhøjet med 208 Dl., og Arbejderne koncentreredes nu i Halmstad, hvor han fornyede Fæstningsværkerne og naaede at fas fuldendt den endnu bevarede Nørreport. Efter Kongens egen Angivelse og i hans Nærværelse funderede han ogsaa Kristianopel (Ny Auser) i Blekinge, beretter Gravstenen i Halmstad, der kalder ham ”Rigens Bygmester".

Tilskrivninger. Bygningsarbejder: Næsbyholm (1585) ; Orebygaard (1587, nu nedrevet); Berritsgaard (1586 f.) ; Lundehave (1587, ombygget af N.-H. Jardin, senere kaldet Marienlyst); Nicolai Taarn i Kbh. (1591, brændt); Engelsholm (1592, brændt 1952) ; Helligaandskirkens Spir sst. (1594, rekonstrueret af H. B. Storck 1880); Smedstorp og Svenstorp Herregaarde i Skaane (1596); Tosterup Kirke (1600) ; desuden Udkast til de fleste af Chr. IV.s før 1601 udførte eller planlagte Bygninger: Blaataarns Spir (1596), Tøjhuskomplekset i Kbh., Sparepenge og Generalplan til selve Fr.borg. Skulpturarbejder: Portaler paa Kronborg og Badstuen ved Fr.borg; Epitafiemonumenter over Christoffer Gøye og Birgitte Bølle i Gunderslev (1587, nu fragmentariske), over Sten Brahe og Hustruer i Næsby (1595) og over Anders Bing og Anne Galt i Smedstorp ; Udkast til Prædikestol i Lunds Domkirke (1596-99; jfr. Johannes Ganssog); Alterrester i Halmstad Kirke.

Disse talrige Tilskrivninger, som først er fremsatte af F. Beckett og siden især videreført af Torsten Allgulin, men kritiserede af B. Bengtsson, hviler ikke paa noget solidt Grundlag. Blandt de troværdigste er vel Orebygaard, Lundehave og Helligaandskirkens Spir, Værker, som alle er forsvundne. Herregaardsejeres Slægtskab med Tyge Brahe kan kun give meget usikre Holdepunkter, og H. v. S.s Embede behøver ikke at betyde, at han medvirkede i alle den unge Konges Byggeforetagender. H. v. S.s dokumenterede Indsats som Rigsbygmester er fortifikatorisk, ikke kunstnerisk, selv ikke i Halmstad, og den underjordiske Snegletrappe Kokkenborg paa Varberg, som man ogsaa har villet tilskrive ham, er først bygget en halv Snes Aar efter hans Død.

Paa Forskningens nuværende Standpunkt mas vort Billede af Arkitekten blive uklart, og endnu mere dunkelt staar H. v. S. som Skulptør. Det eneste Kildested herom, Kongebrevet af 1597, siger intet sikkert om, at han har været Mester for Smedstorp Monumentets knælende Statuer, og disse ypperlige Figurer maa ligesom de tilsvarende i Gunderslev snarere tilskrives Billedhuggere af Faget. Betydningen af hans Stenhuggerværksted i Halmstad er overvurderet. Halmstad-Alteret, der bærer Embdens Bymærke og i al Fald maa være gjort af hans Svende, er kun hæderligt Haandværk, og Gravstenen er meget provinsiel. C.A.J.

Utr. K. - Th. u. B.; L. Rostrup Bøyesen i Dansk biogr. Leksikon, XXII, 1942. - Tycho Brahe: Astronomias instauratæ mechanica, 1598; Danske Mag., 11, 1746, 239 (Tyge Brahes Brev til Birgitte Bølle 30. Jan. 1586); Norske RigsRegistranter, III, 1588-1602, 1865; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901 ; samme: Kulturhast. Studier, 1909, 117-19; J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker, 1880,35 (Slangerup); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark, 1897; Kane. Brevb., 1580-83, 1903; 1584-87, 1906; 1588-92, 1908; 1593-98, 1910; 1599-1603. 1913; L. Weibull i Hist. t. f. Skåneland, II, 1904-08, 102-03; Tychonis Brahe Dani Opera Omnia, edidit J. L. E. Dreyer, I-XV, 1913-29: F. Beckett: Fr.borg, II. 1914; samme: Uraniborg og Stjerneborg, 1921, 11, 16, 19; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; Laurits Pedersen: Kronborg Have, 1920, 50; V. Lorenzen: Studier i dansk Herregaardsarkitektur, 1921: D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederlandsche renaissance in Denemarken, 1924, 22-43; Anders Bugge i Norsk Kunsthistorie, I, 1925, 279-80; Fr. Weilbach i Helsingør i Sundtoldstiden, I, 1926, 33; Anders Bugge i Norsk Bygn.kunst, 1927, 24; V. Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931, 248, 252; samme: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 9, 27, 32 f., 43, 76 f., 115 ff., 121; samme: Kronborg, 1939, 33: T. Allgulin: Hans van Stenwinkel d. æ., 1932 (Uppsala Universitets årsskrift); H. H. v. Schwerin i Skånes hembygdsforb. årsbok, 1935, 40-54 (Smedstorp); V. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Bengt Bengtsson i T. f. konstvetenskap, XXI, 1937, 55-64; samme i Gamla Halmstads årsbok, 1942, 103 (Halmstad som Ristning); Erik Salven: sst., 1941, 55 (Halmatadboer i stenskrift; Gravsten); 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 24 f.; V. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945, 416, 420-30; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945, 95; Jan Steenberg i Fr.borg Amts Aarb., 1945, 100-02, 106; Erik Salvén i Gamla Halmstads årsbok, 1947, 8-15 og C. A. Jensen sst., 25-27 (Altertavle); Monica Rydbeck: Renæssansskulptur i Skåne, 1950 (Kgl. Vitterhets-, Hist.- och Antikvitets Akad. Handlingar. Antikvariska Studier IV); V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950; Jan Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg, 1950.

van Steenwinckel, Hans II (kaldet den Yngre) 1587-1639, Arkitekt og Bhgr. F. 24. Juni 1587 i Kbh., d. 6. Aug. 1639 sst., begr. i Nicolai Kirke. Forældre: Hans van S. I (s. d.) og Hustru. Broder til Lorenz, Morten og Willum v. S. (a. d. ). Gift med Trine (Cathrine), Willum Hubera Datter fra Helsingør, begr. 19. Jan. 1674.

Allerede i Aaret 1600 arbejdede Hans van Steenwinckel II s. m. sin ældre Broder Lorenz (s. d.) som Læredreng under Faderen i Halmstad. Siden mas han paa en Rejse have været hos Hendrik de Keyser i Amsterdam (s. d.). 1614 begyndte Chr. IV at give ham Opgaver paa Fr.borg. 27. Juni sluttedes Kontrakt om den senere helt ombyggede Karusselport, der udførtes for 1000 Dl. efter hans eget Afrids, og i December pousserede han i Kongens Kammer paa Kronborg et ”Billede", sikkert en Portrætbuste, maaske et Forarbejde til det 1647 ødelagte Epitafium (Kongens Hoved af Alabast nu i Nationalmus., Krucifiks i Holmens Kirke); det er dog muligt, at Modellerarbejdet gjaldt den grovere Buste paa den af Lorenz opførte Vesterport (nu i Tøjhusmus.). 1616-17 leverede han uspecificerede Billedhuggerarbejder til Fr.borg for 4263 Dl., og desuden omtales Kaminer til Kancelliet i mellemste Slotsgaard, Alabastarbejde paa en Prædikestol for 130 Dl. og Opførelsen af en Bro, maaske S-Broen. Efter Fortingning af 1. Jan. 1618 udførte han Stenhuggerarbejdet til Køkkenbrønden, og 1619 foretog han en Ændring af Portgalleriet foran den indre Slotsgaard efter det ham tilstillede Afrids, tilføjede Hvælvingerne paa dets Bagside og fyldte Facadenicherne med Statuer af de klassiske Guder, som Kongen i Febr. 1622 gav ham Tilhold om at fuldende. Den arkitektoniske Udformning af Galleriet foran Slottets Hovedfløj skyldes ham; selv om de danske Kilder tier, og selv om Skulpturerne er gjort i H. de Keysers Værksted i Amsterdam, er hans Tegning hertil stukket i Danckertsz : Architectura moderna (1631, Tvl. XLII, Tekst ved S. de Bray, S. 25) og betegnet som et Værk af den ”vindige en zeer verzierlijcke” Steenwinckel. Med god Ret har man tilskrevet ham en væsentlig Part i andre Arbejder under Slottets afsluttende Byggeperiode, Audienshuset, hvis rige Portal viser Kendskab til W. Dietterlein: Architectura (Niirnberg 1598) (jfr. Lorenz van Steenwinckel), og Porttaarnet foran den ydre Slotsgaard med dets karakterfulde Spir.

Endnu 1619 nævnes han som ”Stenhugger for Kronborge, men 10. Dec. 1619 fik han Ansættelse som kgl. Bygmester med 400 Dl. i Aarsløn; han skulde være Bygmester og Tilsynsmand for alle Kongens Bygninger, forfærdige Ridsninger og Anordninger naar og hvor Kongen befalede, føre Tilsyn med Byggeog Stenhuggerarbejder og besigtige baade gamle og nye Bygninger.

Efter Broderen Lorenz' Død forestod han Stenhuggerarbejderne paa Børsen og fuldendte 1624 dens Hovedportal (jfr. H. Rollfinck). 1620 opførte han Boder i Silkegade efter eget Afrids, 1622 fik han Ret til at bryde Sten ved Helsingborg, 1623 beordredes han til Kristianstad for at tilse Opstillingen af Kirkens store Granitpiller, og Nov. 1625 modtog han en sidste Rate af i alt 3833 Dl. for Stenhuggerarbejder til Roskilde og Frborg. Under Kongens ulykkelige Deltagelse i Trediveaarskrigen havde han ikke stort andet at gøre end at forbedre Kristianopels Fæstningsværker, men efter Krigens Afslutning gav Kronborgs Brand 1629 ham en betydningsfuld Opgave. Chr. IV lod ham 1631-37 genskabe de ødelagte Gavle og Kviste, der nu førtes op i Højde med Tagryggen, og den senere atter forsvundne Overbygning paa Slottets Sydvesttaarn; desuden leverede han i 1636 Marmorkaminen i Kongens Kammer. Kontrakterne omhandler kun Entrepriserne paa Stenhuggerarbejde; om Tømmerarbejder hører vi intet, men det udelukker næppe, at H. v. S. kan have givet Tegning til Spirene. 1637 tegnede han i al Fald en Klokkestol. I nær Sammenhæng med disse Kronborgarbejder staar det ved 1634 opsatte Epitafium over hans Svigerforældre i Helsingør Mariekirke.

Foruden en Karnap paa Fr.borg Kongefløjens Nordside (1632) og Trappetaarnet paa Rosenborg (1634) forestod H. v. S. i 1630'erne Udvidelse af Koret paa S. Nicolai Kirke i Kbh., der omskabtes til en treskibet Kirkehal af ejendommelig, mod Øst tilspidsende Plan. Da han havde hjulpet Kirkeværgen med Afrids at ”manere" og ellers givet Raad og Daad, fik han i sit Dødsaar Gavebrev paa et Gravsted i Kirken, til hvis Sogn han hørte.

H. v. S. var i 1630'erne optaget af talrige Forretninger som kgl. Bygningsinspektør. 1633 byggede han Bro i Køge, 1634 forhøjede han Højbro og anlagde den senere forsvundne Nybro i Kbh. 1635 var han i Flekkerø i Norge for at besigtige Fæstningsmuren. Han kontrollerede bl. a. Byggearbejder i Nyboder, besigtigede forfaldne Slotte (genopførte den nedstyrtede Østfløj paa Dragsholm). 1638 rejste han til Taasinge i Anledning af Valdemar Slot, der menes at være bygget efter hans Udkast og til hvilket Hans Anemøller og L. Blasius (s. d. i Bd. I. og i Tilføjelser i Bd. III) 1641 skulde gøre Overslag efter den tilsendte Afridsning (senere ombygget). Et Projekt til en Pyramide med Chr. IV.s ”Genealogi”, der 1638 paatænktes rejst paa Børsrampen, blev ikke iværksat.

Tilskrivninger (foruden de nævnte): Tegninger til Kristianstad Kirke (paabeg. 1618), Børsen (paabeg. 1619), Herregaarden Basnæs (1629-37), Epitaf (forsvundet) i Landskrona, Rundetaarn (paabeg. 1637), S. Anna rotunda (paabeg. 1639), Nicolai Kirkes Spir (Kontrakt 1664, rejst af Alb. Mathiesen; fuldendt 1669). Kun for Nyboderkirkens Vedkommende foreligger det svage skriftlige Holdepunkt, at Arbejdet blev stillet i Bero indtil Udnævnelsen af hans Efterfølger.

Paa det 1795 ødelagte Epitafium i Nicolai Kirke kaldtes H. v. S. ”General-Arkitekt og Bygmester”. Man har ment at kunne tilskrive ham alle de kgl. Bygninger, der rejstes i hans Embedstid, men Kristianstad Kirkes Planlæggelse ligger før hans Ansættelse, og skyldes Ideen til de dristige Granitpiller ham ? Ogsaa for Planerne fra H. v. S.s sidste Aar, S. Anna og Rundetaarn, maa der regnes med Chr. IV selv (s. d.) som en vigtig Faktor. Kongen kunde i al Fald kritisere ham skarpt og gav ham alvorlige Reprimander, da han 1633 havde opstillet Prædikestolen i Kristianstad, og da han besigtigede Gravkapellet i Roskilde. I de kongelige Ord om hans Efterfølger, Leonhard Blasius (s. d.) ligger der dog en Anerkendelse af H. v. S.s Dygtighed som Tegner. Sikre Steenwinckel-Værker som Galleriet paa Fr.borg og Kvistgavlene paa Kronborg (hvortil de tilsvarende paa Børsen kan være Forstudier) viser ham som en betydelig Arkitekt, der forstod at benytte og videreføre, hvad han havde lært i H. de Keysers Skole. Og han kunde samtidig anvende nyere, enklere Gavlformer.

Som Billedhugger staar H. v. S. klarere end Faderen, i hans unge Aar var det hans Hovedvirksomhed. Men hans Forhold til Chr. IV.s Epitaf er yderst problematisk, den ham tilskrevne Prædikestol i Kristianstad, der utvivl

somt først var bestemt for Fr.borg, synes snarere udført i de Keysers Værksted, og Kronborg-Kaminen synes at være gjort af en Nederlænder. Forklaringen er maaske den, at han som Skulptør har været Værkstedsleder og Entreprenør. C.A.J.

Utr. K. - Th. u. B.; L. Rostrup Bøyesen i Dansk biogr. Leksikon XXII, 1942. - Resen: Inscriptiones Hafnienses, 1668, 150; G. F. Lassen: Børsens Hist., 1858, 12 f., 16 f., 19; Friis: Saml., 1872-78; Kbh.s Dipl., II, 1874; III, 1877; Chr. IV.s egenhændige Breve I-VIII, 1878-1947 (se Bd. I-IV og VII-VIII); Hist. T., 5. Rk. I, 1879, 357-61 (Chr. IV.s Dagbog 1614); Friis: Bidrag, 1890-1901; L. Fenger i T. for Kunstind., 1890, 5-18; Henry Petersen sst., 96-102; H. D. Lind i Hist. T., 6. Rk. V, 1894-95, 470; G. Upmark: Svensk byggnadskonst, 1904; C. Nyrop: Kbh.s Murer-og Stenhuggerlav, 1907; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 594 (S. Nicolai); F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Kane. Brevb., 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1621-23, 1922; 1624-26, 1925; 1630-32, 1932; 1633-34, 1936; 1635-36, 1940; 1637-39, 1944; 1640-41, 1950; V. Lorenzen: Studier i Dansk Herregaardsarkitektur, 1921, 211; D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederl. renalssance in Denemarken, 1924; M. Lundborg: Trefaldighetskyrkan i Kristianstad, 1928; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 51-54; samme: Chr. 4.s Bygninger, 1937; V. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Fr. Weilbach: Trinitatis Kirke, 1637-1937, 1937, 13 ff.; Rundetaarn 1637-1937, udg. af Kbh.s Magistrat, 1937, 14, 32; V. Wanscher i Artes, 1938. 211 og 1939, 102, 160-71; samme: Kronborg, 1939; H. Wåhlin: Landskrona forna kyrka, 1939, 72; B. Waldån: Nicolaes Millich och hans krets, 1942; 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 36, 40-42; V. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945; Vilh. Lorenzen: Jens Bangs Stenhus, 1947 (Ældre Dansk Arkitektur I); E. Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, II, 1948, 230, 510; Elisabeth Neurdenburg: De zeventiente eeuwsche beldhouwkunst, 1948; Charles Christensen: Kronborg, 1950, 180; V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Bhgr.kunst, 1950; Jan Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg,1950.

van Steenwinekel, Hans III (kaldet den Yngste), 1639-1700, Bhgr., Arkitekt. F. 1639, begr. 11. Jan. 1700 i Kbh. (Nic. K.). Vistnok Søn af Hans v. S. II (s. d.). Gift 24. April 1664 i Kbh. med Elsebe Jakobsdatter.

H. v. S., der i sine unge Aar vistnok opholdt sig i Norge, nævnes som Kongens Billedhugger, da han 1667 fik Ordre til at antage Nicolai Simonsen som Lærling. 11. Dec. 1669 blev han kgl. Bygmester efter Albertus Mathiesen (s. d.), en Ansættelse, der stadfæstedes 1671 (Aarsløn 600 Rdl.). En halv Snes Aar senere blev han Holmens Bygmester, et Embede, han dog maatte opgive 1690, idet han havde vanskeligt ved at forene det med Opgaverne i Kongens egen Tjeneste. Som Arkitekt kom han til at staa i Skygge af Generalbygmester Lambert v. Haven (s. d.), hvis Projekt til en ny Nørreport 1671 blev foretrukket for Steenwinckels (Tegn. i Nationalmus.s Arkiv), og under hvem han senere arbejdede som Konduktør ved Vor Frelsers Kirke. Som Billedhugger maatte lian 1686 vige for Thomas Quellinus, der forbedrede hans Udkast til Hans Schacks Gravmæle i Trinitatis Kirke og overtog dets Udførelse.

Arbejder: Prins Jørgens Slot i Vordingborg (1671 f., nu nedrevet); Gravkapeller ved Petri Kirke (1681-83 ; hvorfor han modtog et lille Gratiale); Søkvæsthuset i Kvæsthusgade (1684-86, nu ombygget); Krudttaarnene i Wilhelms og Carls Bastioner paa Christianshavns Vold (1688-90) ; den.første Eremitage i Dyrehaven (1694) ; Model til Kristkirken i Rendsborg (1694); talrige Reparationer paa de kgl. Slotte Ibstrup (Jægersborg), Fr.borg, Hørsholm, Dronninggaard og Gyldenlund (Charlottenlund). Med Charlottenborg har H. v. S. sikkert ikke haft noget at gøre.

Den samtidige Kilde, der omtaler H. v. S. som Arkitekt for Vordingborg Palæet, er desværre ikke helt paalidelig, idet den ogsaa nævner ham som Arkitekt for van Havens Audienssal paa Fr.borg. Baade dette Slot og de sirlige kirkelige Bygninger synes dog at vise H. v. S. som Epigon i nederlandsk Manér. De for Søetaten udførte Værker er Nyttebygninger, Krudttaarnene i al deres Enkelhed af kraftig Virkning. C.A.J.

Ernst (Laverentzen): Tage-Register über Chr. V.s glorwurd. Geschichte, 1701, 54, 152; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Kbh.s Dip., VI, 1884; Oluf Nielsen: Kbh.s Hist., V, 1889; Friis: Bidrag, 1890-1901; H. D. Lind i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08,'463, 469; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918 O. Sirén: Nic. Tessin d. y.s studieresor, 1.914; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 184 f., 201, 267, 269; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 126, 138; L. Bobé: St. Petri Gemeinde, 1925; V. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25; samme: Dansk Herregaardsarkitektur, I, 1928; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst., 1930, 13, 19, 20; R. Josephson: Nicodemus Tessin d. y., Tiden, mannen, verket, I-11, 1930-31; C. Elling i Tilsk., 1931 II, 228-31; samme: Holmens Bygn.hist., 1932, 13, 22, 29; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1931-33, 470 ff.; samme: Charlottenborg, 1933, 7; samme i Fra Fr.borg Amt, 1934 5; V. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938; G. Boesen i K. Aa.. 1943, 85.

van Steenwinckel, Lorenz (Lorentz, Lauritz, Lourens), 1585-1619, Murermester og Stenhugger. F. 1585, d. 1619. Broder til Hans v. S. II, Morten og Willum v. S. (se disse). Gift med Sara, Datter af Billedhugger Gert v. Egen (s. d.).

I Aaret 1600 arbejdede L. v. S. a. m. sin yngre Broder Hans som Murer- og Stenhuggerlærling hos Faderen i Halmstad. Om hans Uddannelsesrejser foreligger intet skriftligt. 1610-12 var han Mestersvend paa Laholm under Willum Cornelissen (s. d.), 1612 deltog han i Skifteforretningen efter sin Svigerfader i Helsingør. Han synes at have boet i Halmstad, indtil Chr. IV 22. Aug. 1613 sluttede Kontrakt med ham om Opførelsen af Gravkapellet ved Roskilde Domkirke, efter en ham overantvortet Skabelon, for 2000 Rdl., heri medregnet Stenhuggerarbejdet. Bygningen bærer Aarstallet 1615, men var dog maaske ikke helt fuldendt ved Lorenz' Død. 1617 paatog han sig at levere en Brønd til Rosenborg Have, 1618-19 udførte han Stenhuggerarbejdet til en ny Faggade paa Kbh.s Vesterport, og 4. Maj 1619 sluttedes Kontrakt med ham og H. Rollfinck (s. d.) om Stenhuggerarbejdet til Børsen, Vinduer med Frontespicer, Termer og en Portal efter L. v. S.s eget Afrids, dog med den Ændring, at der skulde være Søjler i Stedet for Statuer. Regnskaberne synes at vise, at Værkstedet trods hans snart følgende Død fik fuldført Portalen (samt en nu forsvunden Vaabensten til en kgl. Ejendom ved Nytorv), men kun yderst lidt af det øvrige Arbejde til Børsen. En sidste Udbetaling modtog han 15. Sept., og 9. Dec. afregnedes med Broderen Hans paa Arvingernes Vegne.

Tilskrivninger: Arbejder (s. m. Broderen Hans) paa Fr.borg, især paa Audienshuset og Løngangen samt Udkast til Kristianstad Kirke.

Af Roskildekapellets Detailler har F. Beckett villet slutte, at Lorenz ligesom Hans har arbejdet under H. de Keyser. Men det er uvist, hvem der har gjort den 1613 omtalte Skabelon, og om L. har været mere end Murermester og Stenhugger. Kristianstadkirken nævnes atter og atter som et Værk af Brødrene Steenwinckel, men det lader sig næppe bevise, at de har gjort Udkastet. Mere sandsynlig er en Sammenhæng mellem Audiensportalen paa Fr.borg og Vesterport, begge er i alt Fald modererede Udgaver af Kompositionsstik i W. Dietterlein: Architectura (Nürnberg 1598), der fra Lorenz gik i Arv til Hans. Det vanskeliggør Bedømmelsen, at Resterne af Vesterports Kanonsøjler (nu i Bymus.) kun er Replikker fra Fr. IV.s Tid, og at Roskildekapellets Sandsten er haardt fornyede. Den til Børsen leverede Portal, som blev kasseret til Fordel for den nuværende (af Hans v. S.), er maaske identisk med den nu foran Helligaandskirkens Vaabenhus opstillede (1620), men det dygtige, velproportionerede Stenhuggerarbejde er mere barokt end i Roskildekapellets. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb., 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1633-34, 1936; G. F. Lassen: Børsens Hist., 1858, 7; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederlandsche renaissance in Denemarken, 1924, 22-43; V. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; V. Wanscher: Cbr. 4.s Bygninger, 1937, 85 f., 99 f., 114, 121; C. A. Jensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 220-21, 224, 228 (Vester, port); V. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945, 437, 450, 452, 455, 457, 464; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945 96, 107; Aage Roussell i Helligaandskirken i Kbh., 1949, 36

van Steenwinckel, Morten, 1595-1646, Maler, Arkitekt. F. 3. Juli 1595 i Varberg, d. 9. Dec. 1646 i Kbh., begr. sst. (Nic. K.). Broder til Hans v. S. II, Lorenz og Willum v. S. (se disse).

Uddannelse og Rejser: 29. Okt. 1622 modtog Broderen Hans v. S. af Kongen 100 Rdl. for et Maleri paa Morten v. S.s Vegne - maaske har han da været i Udlandet; 28. Sept. 1629 skrev han i Padua (paa Latin og Engelsk) i Lægen Johan Rodes Stambog. Embeder og Hverv: Omtales intetsteds (som af F. Beckett anført) som kgl. Kontrafejer, men kaldtes i nu forsvundet Gravskrift (i Nicolai Kirke)

Hans Fyrstelige Naade Printzens (d. e. den udvalgte Prins Christians) Architect og Skildrer”; fik 9. Nov. 1635 Generalpas for tit og ofte at rejse ml..Kbh. og Nykøbing i Prinsens Ærinde; modtog i hvert Fald 1639-43 aarlig 260 Dl. af Prinsens Kasse i Henhold til et omtalt, men nu ikke kendt Bestallingsbrev. Anmodes 1642 s. m. Karel van Mander om at give Tilbud paa at male et stort Billede af Chr. IV til Hest.'

Arbejder: ”Stort malet Stykke” til den store Sal paa Rosenborg (betalt 1622; formentlig forsvundet; af Ph. Weilbach - sikkert ved en Forveksling med Anton van S. - kaldet ”Et Carneval”); 10 Loftbilleder i Dronningens Gemak paa Kronborg (8 hvilende antikke Guder - de 7 repræsenterende Planeterne samt Natten og Morgenrøden med Hesteforspand; betalt med 900 Dl. 25. Febr. 1634); Portræt af den udvalgte Prins Christian (forsvundet, stukket af Simon de Paa 1635); et ”støcke” med en Hest (øjensynlig tilhørende den udvalgte Prins) var 1639 i Holland for at blive stukket i Kobber; 1646 krævede S. Boet efter Hans Ulrik Gyldenløve for Betaling for 6 malede Stykker, gjort efter ”Prinsens egen Original”. Et Natstykke med Prins Svends Død (efter Tassos Digt) fandtes i 18. Aarh. paa Salzdahlum i Brunsvig. - 2 smaa Malerier af Chr. IV og den udvalgte Prins til Hest (c. 1639; Rosenborg) tillægges S. i Rosenborgs Inventarium 1696 ; maaske er dog i hvert Fald Landskabsbaggrunden malet af Adriaen Muiltjes (s. d. i Bd. II og under Rettelser og Tilføjelser i Supplementet). Med stor Sandsynlighed tilskrevet S.: Gruppebillede med Chr. IV og den udvalgte Prins til Hest (c. 1635. Valdemar Slot ;Prinsens Portræt beslægtet med Simon de Pas' Stik efter S.); ændret formindsket Gengivelse heraf (formentlig efter 1642, Fr.borg; Prinsens Portræt Kopi efter Karel van Mander); Gruppebillede med den udvalgte Prins og Gemalinde til Hest (formentlig efter 1642, Orebygaard). Mere løseligt nævnt i Forbindelse med S.s Navn: Miniature af den udvalgte Prins (Fr.borg), Malerier af Chr. Suencke (sst.), Chr. IV (Regensen), Joachim Beck (1636, Bosjó Kloster) og ukendt Familie (maaske Merchel; Epitafium i Lyngby Kirke). - Som Arkitekt ledede han 1642-44 mindre Byggearbejder for Prinsen i Nykøbing og lavede Sceneudstyr til Ballet paa Slottet.

S. er af sin Elev Bernhard Keil blevet omtalt som en ” i disse Egne” anset Maler, der havde

malet de berømte 7 Planeter paa Kronborg; blandt de i Virkeligheden temmelig ringe

Kronborgbilleder er de bedste dog Natten og Morgenrøden med Mindelser om Guido Reni

og Guercino, hvis da netop udførte Billeder S. nok mas have set i Italien. Efter Traditionen

rostes han da ogsaa især for sine Hestebilleder; hermed stemmer det, at man med størst Sand-

synlighed har kunnet tilskrive ham en Del Rytterportrætter; de indgaar i en større Gruppe

af Malerier med Ryttere fra Tiden omkr. 1635-40, hvor enkelte Detailler (Drabanter, Hunde

etc.) stadig gaar igen i en eller anden Forbindelse, uden at det med Sikkerhed lader sig udrede, hvem der har kopieret hvem; der har været en vis Forbindelse mellem S. og Adriaen Muiltjes, som ogsaa arbejdede for den udvalgte Prins; paa 2 af de S. tilskrevne Billeder er Rytternes Hoveder kopierede efter van Manders Portrætter af den udvalgte Prins og hans Gemalinde (c. 1642). G.B.

Utr. K. - H. Holck: Det kgl. Konst-Kammer og Rosenborg Slots Inventarium, 1775, 118; Weinwich 1829; Strunk, 1882, 74, 76; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 18901901; E. F. S. Lund, II, 1897; Karl Madsen i Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 79; Emil Madsen i Hist. Medd. om Kbh., II, 1909-10, 454; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; 0. Andrup i K. Aa., 1920, 101, 103, 105; 1933-34, 149, 151, 163; 1936, 104,105-12, 114,116; samme: Fr.borg Erhv.,1925; F. Beckett i K. Aa., 1933-34, 23-39; H. Hjelholt: Falsters Hist., I, 1934, 232; R. Høeg Brask i K. Aa., 1935, 156-57; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1, 1935, 124, 126; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 77-82; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 74, 77; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samfunds Aarbog, 1942, 2-4; H. Gerson: Ausbreltung und Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942; 0. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1943 ; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 20, 26; Nicolai Jonge: Kbh.s Beskrivelse, 1945, 146; Chr. IV.s egenhændige Breve, VIII, 1947, 207; Chr. IV. Særudstilling paa Rosenborg, 1948 (Kat.).

van Steenwinckel, Oluf, d. 1659, Bygmester, Ingeniør. Vistnok Søn af Hans v. S. II (s. d.). D. 18. Juli 1659, begr. i Helsingør (S. Hans Kgd. ved Klosterkirken). Gift.

Sammen med eller efter Morten v. S. tjente Oluf 1643-48 som Bygmester hos den udvalgte Prins Christian paa Nykøbing Slot; han byggede et Jægerhus og en Stald, foretog Ændringer i Slotskirken og tegnede dens Portal (jfr. Poulsen, Dirk), alt for længst forsvundet. I øvrigt virkede han som Ingeniør. Allerede under Torstenson-Fejden arbejdede han paa Fæstningen om Malmø, hvor han kom for Skade at dræbe en Vognmand og derefter genvandt sin Fred 25. Sept. 1644. 1646 var han sysselsat med Nakskov Befæstning og en Bro sst. Efter 1648 flyttede han til Hovedstaden, hvor han 1651 blev ”Bygningsinspektør”, d. v. s. Stadskonduktør med en Aarsløn paa 100 Rdl. foruden Gratialer. I sin raadgivende Virksomhed kom han i Strid med Murerlavet, og allerede 1652 mistede han sin Bestalling. Da han derefter genoptog Fortifikationsarbejdet og 1652 havde tegnet et endnu bevaret Kort over Malmø efter Pieter Buyssers (s. d.) Planer, lagde han sig ud med Rigsmarsken og fik Afsked 1655. Under Karl X Gustafs Krig hentede han Skyts hjem fra Kristianstad og fik derefter Arbejde paa Kronborg, hvor han ved Fæstningens Overgivelse maatte tjene Svenskerne. Hans Deltagelse i den røbede Sammensværgelse om Slottets Generobring skyldes vel næppe helt ideelle Grunde; han modtog 100 Dukater fra Hans Rostgaard. Men han blev pint og henrettet 18. Juli 1659 uden at have røbet sine medsammensvorne, og hans parterede og stejlede Lig blev hæderligt begravet 1660.

En Akvarel, nu paa Fr.borg, der viser et indrammet Mandsportræt holdt af en Kvinde, skal if. en Paaskrift fra det 18. Aarh. være et Selvportræt. C.A.J.

Kbh.s Dipl., 1, 1872; II, 1877; Chr. IV.s egenhændige Breve, VI, 1885, 210 f.; Friis: Bidrag, 1890-1901; C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907; Vilh. Lorenzen: Chr. 4.s Byanlæg, 1937 (Malmøkort geng. S. 185); samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 182, 194, 215; C. Haugner: Nakskovs Historie, 1, 1944.

van Steenwinckel, Willum, - 1615-53, Bygmester. Broder til Hans v. S. II, Lorenz og Morten v. S. (se disse).

Fornavnet forekommer tidligere i Slægten. En ældre, Willum van S. arbejdede i Embden og kom 1578 til Kronborg s. m. Hans og en ellers ukendt Henrik.. W.s Bomærke er en Variant af Faderens.

Efter fra 1615 at have arbejdet som Mestersvend paa Laholm under Willum Cornelissen (s. d.) indgik han 15. April 1618 Kontrakt (med udførlig Beskrivelse) om Opførelsen af nogle Bygninger paa Laholm Slot efter Cornelissens Afrids. Han flyttede fra Halmstad til Laholm og virkede her i de følgende Aar; fra c. 1625 var han dog tillige Bygmester paa Halmstad Slot. 1629 drog han til Glykstad, hvor han Febr. 1630 fik Ansættelse som kgl. Bygmester, og hvor han sikkert blev indtil Chr. IV.s Død. Slottet er forsvundet. Maaske har han bygget Stadens Raadhus (1642), hvis Fagade 1872 er ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse.

1649 klagede han i Kbh. sin Nød for Fr. III; under hans lange Ophold i Glykstad, hvor han nu intet fortjente, var hans Ejendomme i Laholm brændt. Noget af sit Tilgodehavende modtog han, 1651 saaledes en Rest paa 100 Rdl. for en 1632 (!) bygget Bro ved Laholm, men en ny Ansøgning 1653 synes ikke at have ført til noget Resultat. C.A.J.

Kane. Brevb., 1616-20, 1919; Haupt, VI, 1925, 763; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 78, 130; D. Detlefsen i Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., XXXVI, 1906, 239, 241.

Stefansen, Carla Rachel, f. 1906, Maler. F. 22. Okt. 1906 i Grenaa. Forældre: Fiskeskipper Carl Jens Peter S. og Petra Jensine Carlsen. Gift 16. Marts 1935 med Maler Børge L. Knudsen (s. d.). Ægteskabet opløst 1944.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1918-20. Rejser: 1938-39 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft.1934-35, 37-38, 42-43; Klyngen 1944-46, 48.

Har udført Figurbilleder, Portrætter og Opstillinger; desuden arbejdet med Kludeklip og Stofmaleri. Red.

Stefánsson, Jón Hallgrimur, f. 1881, Maler. F. 22. Febr. 1881 i Sauoarkrokur, Skagafjorour Herred, Island. Forældre: Købmand Stefan Jónsson og Olóf Margrét Hallgrimsdóttir. Gift 1° med N. N. Ægteskabet opløst. 2° 20. Febr. 1952 i Kbh. med Erna Meta Grunth, f. Lynge, f. 24. Sept. 1902.

Uddannelse: Student 1900 (Latinsk., Reykjavik); studerede til Ingeniør paa Polyteknisk Læreanstalt, Kbh., men opgav Studiet for at blive Maler; søgte Tekn. Sk., Kbh., 190304 under H. Grønvold, derefter Zahrtmanns Sk. og gik fra 1908 tre Semestre paa Matisses Sk. i Paris. Stipendier (foruden islandske)

Akad. 1940; Ancker 1940; Suhr 1940. Rejser og Ophold: Norge 1908 (Lillehammer), 1909 (Setesdal); 1908-13 Paris; 1913-24 fast Bopæl i Kbh., men tilbragte de fleste Somre i Island; bosat der 1924-37 ; derefter i Kbh. til 1945 og siden i Island med flere Rejser til Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919 ; Fem islandske Malere, Kleis, 1920; Charl. 1921 (2 Arb.); Moderne dansk Kunst 1925; Udst. af islandsk Kunst, Charl., 1927; Stockholm 1932; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937 ; Grønningen 193940 (Gæst), 1941 (Medl.) -45, 49; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Islandsk Kunst, Kunstfor., Kbh., 1941 (s. m. Johannes S. Kjarval og Gudmundur Thorsteinsson); Gøteborg 1941; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Sep.udst. 1942 (Fischer & Krarup), 1952 (retr. Udst. hos Bruun Rasmussen), desuden Udst, i Island, Tyskland og U.S.A. Udmærkelser: Overordentligt Medl. af Akad., Kbh., 1930.

Arbejder: Nøgen Model (1916, 1918); Opstilling med Kande og Æbler (1919); Portræt af Otto Gelsted (1919) ; Hafursfell (1920) ; Skulaskeid (1920, Den islandske Stat); Freskoudsmykning med Motiver fra islandsk Landbrug (1921, Landsbanken, Reykjavik); Dameportræt (Kunstnerens Hustru) (1923, Kunstmus.); Hvalen (1923) og Havnen (1924) (begge Den islandske Stat); Thjórså og Hekla (1925) ; Stilleben og Lavamark (begge erhv. af Kunstmus. 1927, det sidste dep. i Statsministeriet); Thorgeirs Tyr (c. 1928); Sommernat, Thjórså, og Islandske Udgangsheste ved Vintertid (begge 1929, Den islandske Stat); Skjaldbreidur (1929, tilh. Dronn. Alexandrine); Land i Sigte (1932, Den islandske Stat); Smeden (1934) ; Fem Svaner (1934, tilh. Fr. IX); Hraunteigur (1935) ; Islandsk Frokost i det Grønne (1938, Restaurant Frascati, Kbh.); I Snesmeltningen (1938); Thingfjallajøkull (1939); Kløften ved Thingvallasøen (1940, Kunstmus.); Delfiner (1940); Paa Højfjeldet (1940, Ribe Mus.); Vej over Heden (1940); De Hjemvendende passerer Jøkelfloden (1941) Tindastøll (1942) ; Olfuså (1943) ; SkarNf jali (1944, Aarhus Mus.); Gæsten (1944, Kunstmus.); Gullfoss (1950, M/S Gullfoss); Flyvende Skarve (erhv. 1950, Kunstmus.).

Undervisningen paa Zahrtmanns Skole fik Betydning for Jon Stefånsson ved Lærerens æggende Personlighed og Begejstring for de gamle Mestre, der ikke havde ladet.sig nøje med det omtrentlige, men stræbt at føre Tingen til Bunds. Af Kammeraterne følte S. sig især knyttet til Karl Isakson, som han dengang og senere, bl. a. i Paris, havde Udbytte af at drøfte Problemerne med; blandt Nordmændene følte han sig i øvrigt særlig vel tilpas, paa Skolen sluttede han sig til Henrik Sørensen, med hvem han i 1908 fulgtes til Lillehammer, og det var efter Jean Heibergs Raad, han s. A. tog til Paris og søgte Matisses Skole, der ved Siden af Indtrykket af fransk Kunst fik en fundamental Betydning for hans kunstneriske Selvtugt; men S.s Udvikling formede sig ret brydsomt, og der er saa godt som intet bevaret fra hans Haand fra før hans 35. Aar. De Billeder, der kendes af ham fra Aarene efter Parisopholdet, Modelfigurer, Portrætter og Opstillinger, bærer dog ikke egentligt Præg af Matisseskolen, snarere af Cézanne, hvis Kunst han beundrede over alle Grænser. I Kbh. havde han Tilknytning til Klingens Kreds, han fik med Tiden en ikke ringe Opmuntring fra dansk Side og lærte at betragte Danmark som sit andet Hjem. Paa Sommerrejser havde

han bevaret Forbindelsen med Island og har siden 1924 været bosat der i længere Perioder.

Paa den store Udstilling af islandsk Kunst paa Charlottenborg (1927) anerkendtes han som

den betydeligste af de islandske Malere. En stor Del af hans Produktion er Landskabsbilleder med islandske Motiver af en for en dansk Betragtning ofte meget fremmedartet, storladen og romantisk Karakter og vistnok altid udført efter Erindringen. ”I Island frister den halvpolare, vulkanske Naturs saa vanskeligt løselige Opgaver mig”, har han engang skrevet, ”jeg synes, at det islandske Landskab, sammenlignet med Kontinentets, virker som et nøgent Legeme over for et paaklædt. Netop fordi den er saa nøgen, er denne Natur saa mærkeligt smuk”. Han har ogsaa fortsat malet Portrætter og Opstillinger (især med Blomster), desuden Folkesagnsmotiver (fx Thorgeirs Tyr), Figurer og Heste i et Landskab (som i Fraseatidekorationens Frokost i det Grønne) og Havbilleder med Hvaler eller Delfiner. Med Henblik paa sin Kunst har han i et Brev udtalt sig saaledes : ”Jeg er Islænding og bliver Islænding - det er mig i Blodet baaret og i Sindet vævet, ligegyldigt hvad jeg gør og andre siger”. U.

Otto Gelsted i Klingen, 11, 1918-19, Nr. 6; samme: Ekspressionisme, 1919, 29, 52; G. Gretor: Islands Kultur und selne junge Malere!, 1928, 19, 35, 36, 37; P. Uttenreitter i Dansk-islandsk Samfunds Aarbog, 1928, 125-27; Gunnar Gunnarsson i Der Kreis, 1930, 682-86; Berl. Tid. IslandsNummer 22. Juni 1930 (P. Uttenre! ter); P. Uttenreitter. Jón Stefånsson, 1936; Gustaf Engwail: Karl Isakson, 1936; Ekstrabl. 5. Okt. 1936 (Kronik af Otto Gelsted); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1938, 239; Pol. 18. Juni 1940 (Kronik af G. Gretor); Berl. Tid. 10. Jan. 1941; G. Gretor i Le Nord 1941, 61-63; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1941, 196-97; Berl. Tid. 22. Okt. 1942 (Int); Pol. 26. Okt. 1942; P. Uttenreitter i Salmonsen Leksikon-Tidsskrift, 1943, 564; Axel Revold i Aarstiderne, 1948, Nr. 3, 94-95; P. Uttenreitter: Jón Stefånsson, 1950 (islandsk og engelsk Tekst); Bjórn Th. Bjórnsson i Nordisk Malerkunst, 1951, 44-47.

Stefánsson, Kristin Jónsdóttir, f. 1890, Maler. F. 25. Jan. 1890 i Arnarnes ved Eyjafjorbur, Island. Forældre: Skibsbygger, Skipper, Landbruger Jon Antonsson og Guolaug Helga Sveinsdóttir. Gift 17. Maj 1918 i Kbh. med Redaktør Valtyr S., f. 26. Jan. 1893 i Mødravellir, Hórgårdalur, Island, S. af Realskolelærer; senere Forstander Stefan S. og Steinunn Frimannsdóttir.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1911; Afgang Maj 1916. Lærere: V. Irminger og P. Rostrup Bøyesen. Stipendier (foruden islandske): Ronge 1914, 15. Rejser og Ophold: I Kbh. det meste af Tiden 1919-23, dog de fleste Somre i Island, bosat der fra 1923; Italien 1921 og 22. Udstillinger: Charl. 1915-22 (6 G. m. 12 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Fem islandske Malere, Kleis, 1920; Udst. af islandsk Kunst, Charl., 1927; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937; Nord. Kunstforb., Oslo, 1946; Sep.udst. i Kbh. 1917, 23 (Febr. og Sept.), desuden i Stockholm og Reykjavik og deltaget i Udst. med islandske Kunstnere i U.S.A.

Arbejder: Et Bjergpas, Udsigt over Øfjorden, En Fiskerkone, Mit gamle Hjem i Island, Siglufjord, En Faareflok paa Fjeldet (alle før 1920); Gullfoss, Fra Bjerg-Eyvinds Tilflugtssted, Morskab ved Havnen (1920-27); Herdubrei5 (udst. 1927, Kunstmus.); Akvareller.

Kristin Jómdóttir Steffansen har udført Landskaber, særlig mas fremhæves hendes Motiver fra islandske Fjordbyer, indrammet af Fjeldene, og Skildringer af Livet der (fx i Morskab ved Havnen). Ogsaa i Italien har hun dyrket Landskabsmaleriet og har ikke mindst i sine Akvareller tilstræbt en klar og festlig Farveholdning; har desuden malet Portrætter, Figurbilleder og Opstillinger. Red.

Berl. Tid. 23. Febr. 1923 (K. Flor); Tidens Kvinder 5. April 1923$ G Gretor: Islands Kultur u seine junge Malerel, 1928, 22, 41, 42; samme i Le Nord, 1941, 64; P. Uttenreitter i Dansk-islandsk Samfunds Aarbog 1928; Berl. Tid. Islands-Nummer 22. Juni 1930 (P. Uttenreitter); samme: Jón Stefånsson, 1936, 10.

Steffen, Zacharias, - 1670-73 -, Stukkatør.

Udførte 1670 s. m. Andreas Hansen Hesse (s. d.) efter Tegning af Thomas Walgenstein (s. d.) et Stukloft i Det kgl. Bibliotek, nu opsat i Kongens Haandbibliotek (Chr.borg). 1673 arbejdede han paa Sophiæ Amalienborg. B.L.G.

C. Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse, 1873, 25, 35; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 262; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 120.

Steffens, Maximilian, c. 1587-1638 -, Bhgr. F. i Brabant, var før 1611 beskæftiget i Hamborg, 1628 Borger, nævnes ikke efter 1638. I Aarene 1632-33 arbejdede han paa Udstyret

af den ”gamle Havecc paa Gottorp og leverede bl. a. 6 store Søjle-Stenfigurer dertil. Af hans

Arbejder i Hamborg er især Epitafiet fra 1611 over Georg v. d. Fechte kendt og en Del af

Katharine Kirkens Udstyr (Prædikestolen og de 12 Alabasterfigurer dertil). O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917, 239 (Quell. u. Forsch. V); H. Philippsen: Alt-Schleswig, 1924, 55; Hildemarie Schwindrazheim i Z. fur Hamburg. Gesch., XXXI, 1930, 138-54; XXXIII, 1933, 185.

Steffen(sen), Johan, d. 1676 el. 77, Maler. Boede som Kontrafejer 1676 i Frimands Kvarter, Kbh. Hans Enke nævnes 1677. Red.

Utr. K.

Steffensen, Peter, se Rossel, Peter Steffensen og Staffensen, Peter.

Steffensen, Poul, 1866-1923, Maler og Tegner. F. 2. Dec. 1866 i Vejerslev ved Bjerringbro, d. 26. Maj 1923 i Aarhus, begr. i Rye Stationsby. Forældre: Møllebygger Steffen Iversen og Inger Kirstine Danielsen. Gift 2. Okt. 1891 i Gulev med Sidsel Cathrine Poulsen, f. 28. Sept. 1864 i Gulev, d. 18. Sept. 1928 i Rye, D. af Gaardejer Andreas P. og Mette Kristine Christensen.

Uddannelse: I Malerlære i 5 Aar, blev Svend; dimitt. fra C. N. Overgaard; opt. paa Akad. Sept. 1887, Elev til Maj 1890, samtidig med at han arbejdede som Malersvend paa en Skiltefabrik. Udstillinger: Charl. 1892-1922 (26 G. m. 32 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Stockholm 1897; 18. Nov. Udst. 1923; Sep.udst. 1920. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1895.

Arbejder: Landskab med Mølle og Køer (1893 tilh. Aalborg Mus, dep. Amtssygehuset); Køer i det fri (Neuhausens Ekstrapr. 1895) ; Fra de danskes Udfald paa Amager 10. Okt. 1658 (udst. 1902); Gæssene drives hjem (udst. 1907); Op fra Vandingsstedet (udst. 1915) ; Kalve ved Hegnet (1917, Randers Mus.); Høstbillede (Bornholms Mus.); Frihavnen (Tusch, Søfartsmus. paa Kronborg). Altertavler: Den vantro Thomas (Akad.s Approbation 1896) (Sions Kirken); Den korsfæstede (Akad.s Approbation af Skitsen 1902) (Brorsons Kirken); Jesus helbreder den døvstumme (c. 1905, Svostrup Kirke); Kommer hid til mig (Bjerringbro Kirke); samme Motiv (Dover Filialkirke i Rye Stationsby); Den gode Hyrde (Vejerslev Kirke); desuden i Lemming Kirke (1905), Kapernaumskirken, Ferring Kirke (1912) og Billum Kirke. Illustrationer: bl. a. Carit Etlar: Skrifter, I-XIII, 1898-1902, Gjøngehøvdingen 1903, Mine kæreste Fortællinger, I-III, 1906, Bjørneæt, 1909; B. S. Ingemann: Historiske Romaner, I-IV, 1913, Valdemar den Store og hans Mænd og Dronning Margrete, 1913 ; Illustrationer til en Række Bind i følgende Bogserier: Børnenes Bogsamling 1896 ff., Børnevennens Bibliotek 1900 ff., Børnenes Bøger 1903 ff., Børnenes Bibliotek 1909 ff., foruden talrige særskilt udkomne Børnebøger; Tegninger i Illustreret Tidende fra Begyndelsen af 90'erne, desuden bl. a. til Børneblade, Julehæfter og folkelige Skrifter; tegnede Anskuelsesbilleder og bibelske Billeder til Skoler; Grafik i Kbst.saml. Red.

Erik Spur i Dansk Ungdom 4. Jan. 1908; Pol. 29. Maj 1923; Sig. Kristensen i Skanderborg Amtsavis 6. Juni 1923; samme i Folkeskolen 14. Juni 1923; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Alfred Steffensen i Kunsthandlerbladet, Juni 1945, Nr. 3, 18-20.

Stegellmann, Claus, - 1629 -, Pousserer. Modellerede 1629 i Slesvig Voksmodeller til de hertugelige Vaaben paa store Malmkanoner.

C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. 1V).

Stegler, Albert Lorentzen, 1884-1945, Maler. F. 10. Sept. 1884 i Fuglebjerg, d. 2. April 1945 paa Fr.berg, Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Malermester Niels Lorentzen S. og Signe Liebst. Gift med Karin Suhr.

Uddannelse: I Malerlære i 5 Aar, blev Svend; forb. til Akad. hos Ole Olsen, Vejle; opt. Nov. ,1910, Elev til Foraaret 1913; desuden studeret i Dresden og Berlin. Udstillinger: Charl. 192531, 34-36, 38-41; Charl. Eft. 1922, 36; Kunstn. Eft. 1925-26; Sep.udst. 1928. Stilling: Leder af Tekn. Skole, Fr.berg fra 1928.

Arbejder: Landskab fra Bornholm (udst. 1926) ; Havnen i Dragør (udst. 1930) ; Kaktus (udst. 1931); Raageleje (1936, Vejle Mus.); har udført Dekorationer til Sparekassen i Aalborg (fjernet ved Ombygning 1929), Raadhuset i Vejle (1922, Freske) og Borgerforeningen, Flensborg. Til Borgerrepræsentationens Formandsværelse paa Kbh.s Raadhus Portrætter af Købmand Jakob Severin (1921) og Borgmester Niels S. Hendrichsen (1.922). Red.

Nat.tid. 23. Jan. 1928 (Th. Faaborg).

Steglich, William Anton Carl, 1866-1918 Maler. F. 21. Marts 1866 i Kbh., d. 23. Jan' 1918 i Gudum, Fleskum Herred, begr. sat' Forældre: Pakhusforvalter, senere Vinhandler Anton Ludvig Olsen og Adelaide Caroline Elise Marie Steglich. Navneforandring 21. Marts 1887. Gift 16. Sept. 1893 med Ellen Dagmar Hansen, f. 28. Febr. 1868 paa Lyckeåborg, Blekinge, d. 7. Juni 1939 i Ordrup, D. af Direktør Gregor Valdemar H. og Christina Charlotte Louise Berzelius.

Uddannelse: Præliminæreks.; dimitt. af C. N. Overgaard til Akad.; opt. April 1885; Afgang som Maler Dec. 1891.

W. Steglich udstillede en enkelt Gang paa Charl. (1892, Billedet Akssamlere) og skal desuden have malet Portrætter. Han opgav Maleriet for at studere Musikteori først hos Kapelmester Joh. Svendsen og fra Okt. 1896 i Leipzig. Han var ansat som Kapelmester ved Operaen i Halle c. 1900-02. Fra omkr. 1902 var han atter bosat i Kbh., hvor han dels gav Undervisning i Musik, dels malede, navnlig Portrætter. Red.

Nat.tid. 12. Sept. 1900.

Stegmann, Johann, - 1740 -, Marmorerer fra ”Lang-Schovalbach am Reihn”, fik Rejsepas

til Kbh. 29. Juli 1740. Red.

Utr. K.

Stegmann, Povl Christian, 1888-1944, Arkitekt. F. 26. Juli 1888 i Aarhus, d. 30. Nov. 1944 i Aalborg, begr. i Aarhus. Forældre: Adjunkt, senere Overlærer Nicolaj Frederik S. og Marie Elisabeth Olesen. Gift 17. Nov. 1933 i Kbh. med Ellen Møller Skjødsholm, f. 7: Sept. 1890 i Grenaa, D. af Redaktør, senere Bankdirektør Jacob Pedersen S. og Johanne Henriette Møller.

Uddannelse: I Murerlære, blev Svend; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1908 og Vermehren 1909 ; opt. paa Akad. Nov. 1909 ; Afgang Febr. 1919; Medarbejder bl. a. hos Anton Rosen og Hack Kampmann; selvstændig Virksomhed fra 1924. Stipendier: K. A. Larssen 1919; Akad. 1921; Firenze 1930. Rejser: 1921 Italien; 1922 Østen (Colombo, Bangkok, Singapore). Udstillinger: Charl. 1917, 34, 45 (Mindeudst.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1919; Bryssel 1935; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1924-26 ; Lærer i Husbygning ved Aarhus Teknisk Skole 192437 ; Forstander ved Aalborg Teknisk Skole fra 1937 til sin Død; Medl. af Best. først for Aar hus Museum og senere for Aalborg Kunstmuseum; Medl. af Bygmesterskolernes Timeplansudvalg.

Arbejder: Fabrikant W. Schmidts Landsted (nu S. Joseph Søstrenes Rekreationshjem), Karlsvang, Kokkedal (1918-19); Bindernæs ved Rødby for Godsejer Moesgaard-Kjeldsen (1919 ; senere ombygget) Forsamlingsbygning i Løgum Kloster (1927); Murersvendefor eningens Boliger, Stadion Alle, Aarhus (1930); Kontorbygning til Aarhus Brandstation (1930); Aarhus Universitet (1. Pr. 1931, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller; paabegyndt 1932; S., som 1937 traadte ud af Samarbejdet, har medvirket ved følgende af Universitetets Bygninger: Instituttet for Kemi, Fysik og Anatomi, Instituttet for Biokemi, Naturhistorisk Museum, Professorboligerne samt de første Studenterkollegier); I/S Hammerschmidt's Kliche Fabrikker, Sønder Alle 10, Aarhus (1933); Det unge Grænseværns Vandrehjem i Kollund (1936); desuden Eenfamiliehuse og Sommerhuse, bl. a. Fru Ellen Stegmanns Sommerhus ved Femmøller (1937). Projekter: Politikøns Konk. om Feriehytter (1917, præmieret) ; Bebyggelse af Banegaardspladsen i Aarhus (1920, s. m. Kay Fisker; indkøbt); Musik- og Forsamlingshus (Koncerthus) i Vennelystparken, Aarhus (1. Pr. 1924); Folkebibliotek i Aarhus (1. Pr. 1930; desuden 1931) ; Kommuneskole paa Trøjborg, Aarhus (3. Pr. 1933). Litterære Arbejder: Digte (Tilsk., Sept. 1923) samt flere Digte, Kantater og Sange til Fester i Foreningen af 3. Dec.; Det fritliggende Eenfamiliehus (1933); desuden Artikler i Arkitekten, Teknisk Skoletidende og i Dagbladene, bl. a. som Redaktør af en Byggeside i Aarhuus Stiftstidende; særlig mas nævnes hans Indlæg i Debatten om det nye Raadhus i Aarhus (Demokraten, 23. Aug. 1937), der standsede Forsøgene paa at forhindre den moderne Udformning af Raadhuset.

Stegmanns Evner viser sig ligesom hos hans Læremester Anton Rosen stærkest i Projekterne. Her lærer man S. at kende som en betydelig Arkitekt. Hans Hovedværk er Koncerthuset i Vennelystparken, der aldrig blev opført. Her er den Klassicisme, der var herskende i 1920'erne, nok Udgangspunktet, men det er blevet et helt selvstændigt Værk. Han havde lært af M. G. Bindesbøll at frigøre sig for Forbillederne. I nogen, men knap saa høj Grad, gælder det her sagte tillige hans Projekter til Folkebiblioteket.

I tidlige Arbejder som Fabrikant Schmidts Hus ved Kokkedal og i Bindernæs ved Rødby har S. ved fri Behandling af Klassicismens Formsprog skabt gode Huse. I Konkurrencen om Aarhus Universitet gjorde S. en stor Indsats inden for Kompagniskabet med Kay Fisker og C. F. Møller. S.s Evne til at trænge ind til Kærnen i en Sag og til systematisk at klargøre den for andre bidrog væsentligt til Sejren. I Skitser til Arkitektur fra S.s yngre Aar findes Kimen til den prismatiske Blokform, Universitetsbygningerne har faaet; lignende kubiske Former anvendte han ogsaa i Vandrehjemmet i Kollund.

Sans for Systematik viste S. ogsaa i sin grundlæggende . Undersøgelse over det fritliggende Eenfamiliehus. Her er denne Boligform gennemgaaet og klargjort saaledes, at en hel Række af det lille Bolighus' Problemer blev løst een Gang for alle. Som Lærer og Skoleleder kom S. ved sin klare Fremstillingsform og varme Menneskelighed til at betyde overordentlig meget for sine Elever. Han blev under den tyske Besættelse nedskudt uden for sit Hjem. A.G.J.

Arch., 1920, 116-20 (Projekt til Bebyggelse af Banegaardspladsen i Aarhus); 1924, 196-97 (Musik- og Forsamlingshus i Vennelyst, Aarhus); Ark. U., 1931, 115 (Projekt til Folkebibliotek i Aarhus), 241-44 (Aarhus Universitet); 1933, 229-32 (Kommuneskole paa Trøjborg); 1937, 159 (Projekt til Kirke paa Christiansbjerg, Aarhus), 167-68, 176 og 182-83 (S. om Konk. om Raadhuset i Aarhus); Ark. M., 1934, 1-76 (Aarhus Universitet); 1935, 123-28 (Boliger til samme); 1944, 173-76 (Nekr. af Axel G. Jørgensen, Tyge Hvass og Bodil Moltved Krohn); 1949, 185-208 (Aarhus Universitet); Saml., 1939, 85-90 (Aarhus Universitet); Steen Eiler Rasmussen: NoråJsche Baukunst,1940; Helge Finsen: Ung dansk Arkitektur, 1947.

Stegmester, Johann Diedrich, 1775-1813, Arkitekt. F. 21. Maj 1775 i Hamborg, d. 28. Aug. 1813 i Eppendorf:

Uddannelse: Avancerede 1797 fra Akad.s 1. Frihaandssk.; lille Sølvmed. 1799, store 1801 og lille Guldmed. s. A. (Et Museum passende for Danmark, indrettet til Natur- og Kunstprodukter). Rejser: 6-7 - Aar i Rom; vendte 1808 tilbage til Hamborg.

Arbejder: Gasthaus Heuszhof, Eimsbüttel ved Hamborg. Projekter: Et Gymnasium i Hamborg (1801); Restaurering af Taarnet paa St. Jacobi Kirke i Hamborg (1810, et Forslag der lagdes til Grund for Taarnets Genopførelse1825-27); Regulering af Domkirkepladsen i Tübingen. A.

Tübinger Morgenblatt, 1808, 292; H. H. Füssli: Allgemeines Künstlerlexikon, II, 8, 1814,1720; Hamburger Künstlerlexikon, I, 1854, 248; J. Faulwasser: Die Jakobi Kirche in Hamburg, 1894, 45-46; E. Rump: Lexikon der bildenden Künstler Hamburgs, Altonas u. d. naherne Umgebung, 1912, 133; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 572.

Stein, Sophus Frederik, 1862-1941, Maler. F. 10. Febr. 1862 i Kbh., d. 30. Sept. 1941 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Bhgr. Th. S. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 25. Maj 1890 med Margrethe Siboni, f. 11. Sept. 1868 i Kattrup, Vor Herred, d. 9. Juli 1928 i Charlottenlund, D. af Proprietær Harald Peter Antonio S. og Anna Margrethe Lucie Møller.

Uddannelse: Student 1880; dimitt. til Akad. af Faderen og C. V. Nielsen; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1880; Afgang som Maler Maj 1885. Udstillinger: Charl. 1885, 87, 92. Stilling: Indtraadte 1887 i Intendanturen, Intendant 1896; var i en Aarrække indtil 1914 i U.S.A., fra 1914 Assistent i Kbh.s Frihavn.

Arbejder: Landskab med Køer (1884, forh. Joh. Hansens Saml.); En gammel Hest ved en Kæmpegrav. Refsnæs (udst. 1885); En Kostald (udst. 1887); En Kæmpehøj paa Marken (udst. 1892); 2 Raderinger i Kbst. saml. Red.

Stein, Johan Carl Hendrik Theobald, 18291901, Bhgr. F. 7. Febr. 1829 i Kbh., d. 16. Nov. 1901 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Distriktslæge, senere Professor, Dr. med. Sophus August Vilhelm S. og Karen Sophie Borch. Gift 1 ° 6. Juli 1858 i Rom med Emmy Laura Suzette Schiøtt, f. 10. Nov. 1838 i New York, d. 3. Marts 1862 i Kbh., D. af Mekaniker Carl Frederik S. og Charlotte Ophelia Richter, adopteret 1851 af Emmy Drewsen, f. Richter. 2° 12. Nov. 1863 i Kbh. med Sara Margrethe Fallesen, f. 30. Maj 1840 i Kbh., d. 18. April 1935 i Hellerup, D. af Professor, Forstdocent Ludvig Sophus F. og Nicoline Christiane Smith.

Uddannelse: Begyndte Okt. 1841 i Akad.s Elementarkl. og gik samtidig i Borgerdydskolen paa Chr.havn $ afbrød Skolegangen efter Konfirmationen 1844 og arbejdede hos Medaillør Chr. Christensen (s. d.) til dennes Død, herefter hos H. W. Bissen; avancerede Marts 1846 til Modelsk. ; lille Sølvmed. Marts 1848, store Dec. 1848; lille Guldmed. 1851, konk. forgæves til store 1853 og 55. Stipendier: Akad. 1856, 57, 58; Ancker 1887; Treschow 1895. Rejser: Sept. 1856 - Sommeren 1859 (s. m. Fr. Hertzog), 1864 og 89 Rom; 1887 Florens og Carrara. Udstillinger: Charl. 1848-1902 (42 G. m. 116 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Berlin 1891; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser Neuhausens Pr. 1851; Udst.med. 1860; Medl. af Akad. 1861, af Akad. i Stockholm 1875; Eibeschutz' Pr. 1869 ; Sølvmed., Paris, 1900. Stillinger og Hverv: Docent i Anatomi ved Akad. (efter Faderen) 1867-83 (hans Anatomifigur fra 1866 benyttes stadig); tit. Prof. 1874; Prof. i Billedhuggerkunst fra 1883; Akad.s Direktør 1893-96, Vicedirektør 1896-99; Medl. af Udstillingskomiteen ved Charl. 1879-88; konst. Kasserer ved Akad. 1883-84; en af Direktørerne for de Massmannske Søndagsskoler 1883 ; Medl. af Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1890-94.

Arbejder. Statuer: Ødipus og Antigone (1852, Gips); En ung Pige, som kaster Korn til Kyllinger (Gips 1855, udst. 1856); Neapolitansk Fiskerdreng legende med Konkylie (Originalmodel 1857, Skitse i brændt Ler s. A., Hirschsprungs Saml.; Marmor (Rom 1859), Ribe Mus.); En ung Pige, som plukker en Stjerneblomst itu (1857; Marmor 1858, Gentagelse 1859, Glyptoteket); Neapolitansk Fiskerdreng bærende en Vandkrukke (Skitse i brændt Ler 1858 i Hirschsprungs Saml.; Gipsekspl. 1859 i Aalborg Mus. og Fyns Stiftsmus.; Udst.med. 1860; Marmor, Bregentved, udst. 1862; opst. 1888 i Bronze i Aborreparken, senere flyttet til Grønningen); Loke og Sigyn (1860, erhv. til Den kgl. Skulptursaml. ; brændt med Chr.borg 1884; Skitse i brændt Ler (1860) i Hirschsprungs Saml.); Kong Skjold som Barn (udst. 1860; sort Terrakotta 1860, Bornholms Mus.; Marmorekspl. 1861 i Glyptoteket); Justitia (1862, Randers Tingog Arresthus); C. F. Harsdorff (Gips 1866, tilh. Udst. komiteen ved Charl.); David med Sauls Spyd og Vandkrukke (Gips 1869, Eibeschütz' Pr., Aalborg Mus.); Apostlen Matthæus (Gips 1871, Chr.borg Slotskirke og Matthæuskirken); H. C. Andersen (Gips 1875, Fyns Stiftsmus., Skitse i H. C. Andeisens Hus i Odense; Udkast i brændt Ler og bronzeret Gips i Hirschsprungs Saml.); Valdemar Atterdag (Gips 1882, Fr.borg) ; Valdemar Sejr (Gips 1885) og Valdemar den Store (Gips 1887) (begge Rigsdagen); Loths Hustru (Gips 1894, Aarhus Mus.; Marmor 1895, Kunstmus.); Hyrden Faustulus med Romulus og Remus (Skitse i brændt Ler 1896, Hirschsprungs Saml.; Originalmodel s. A., Randers Mus.; Bronzeekspl., udst. 1898, tilh. Kunstmus., opsi. i Haveanlægget; Sølvmed., Paris, 1900); Ægyptisk Dreng (liggende) med Vandkrukke (1899, Bronze, opst. i Anlægget foran Rødding Borger- og Realskole); Liden Gunver (Originalmodel 1899, Glyptoteket; Bronzeekspl. 1909, opst. i Kongens Have; Skitse i brændt Ler (1898), Hirschsprungs Saml.).

Monumenter i Kbh.: Ludvig Holberg (1872-73 (efter Statuetten 1850, s. d.), afsløret i Bronze foran Det kgl. Teater 1875; Forarbejde i Gips 1870, Sorø Akad.); Asmus Jacob Carstens (Udkast i brændt Ler 1879, Glyptoteket; Originalmodel s. A., Fyns Stiftsmus.; Gipsstatuette i Aalborg Mus.; opst. i Bronze paa Dantes Plads 1894; paa Soklens Forside Kunstens Genius i Bronze (Originalmodel i Fyns Stiftsmus.), paa Soklens Sider Relieffer efter Kompositioner af Carstens (Originalmodeller 1880-82 i Glyptoteket)); Niels Juel (1877-78, opst. i Bronze 1881, Holmens Kanal; 2 Gipsudkast og en Skitse i brændt Ler (1877) i Hirschsprungs Saml.); Admiral E. Suenson (afsløret 1889 i Bronze i Nyboder; Voksudkast 1888 i Hirschsprungs Saml.); John Wycliff (Zink 1883), Johan Hus (Zink 1884), Luther (Zink s. A.) og Ansgar (Bronze 1894) (alle 4 udenfor Frederikskirken) ; Landøkonomen E. Tesdorpf (Skitse i brændt Ler 1891, Hirschsprungs Saml.; Udkast i Maribo Mus.; i Bronze 1893, opst. 1899 i Landbohøjskolens Have, nu foran Landhusholdningsselskabets Forsøgslaboratorium).

Statuetter: Ludvig Holberg (1850, Neuhausens Pr. 1851, Glyptoteket; Afstøbn. i Kunstmus.; Bronze, Fr.borg; Gipsekspl. tilh. Kunstmus., Universitetets filologiske Laboratorium, Bergens Billedgalleri og Teatermus.; desuden reproduceret i Biscuit i lille Format af Den kgl. Porcelainsfabrik 1860; Ekspl. i Teatermus.); C. M. Bellman (1852); Johs. Ewald (1855) ; Tordenskiold (1860) ; Niels Juel (1861) ; Chr. J. Thomsen (1865, brændt Ler paa Fr.borg og Fyns Stiftsmus.; Bronze 1866, Glyptoteket); Adam Oehlenschlåger (1870); Fr. Paludan-Muller (brændt Ler 1890 og Gips 1891), H. W. Bissen (brændt Ler 1896), Fr. G. Hertzog (1892, bronzeret Gips), Johs. Wiedewelt (Gips 1901) og N. A. Abildgaard (brændt Ler 1901 og Gips, større, ufuldendt) (alle 7 Hirschsprungs Saml.); Triumferende Amor (Gips 1882, Maribo Mus.; Bronze s. A., tilh. Kunstmus., dep. Ribe Statsseminarium); Lille Satyr (Bronze 1889, Hirschsprungs Saml.); 5 Brændtlersskitser i Hirschsprungs Saml.: Amor og Psyke (1891), Faun i Kamp med en Slange (1895 ; Skitse til en Statuette 1900), Hermes som Barn, Den halte gaar, den blinde ser (1895; Skitse til Statuette i Gips, udst. 1895), Bacchus med Panter (1901).

Portrætbuster: F. F. Helsted (1846); F. C. Lund (1848); J. C. Drewsen (d. 1851) (Bronze, Søllerød Kgd.); Cleophas Svenningsen (1852, Galvanoplastik, Borgerdydskolen, Helgolandsgade); Ib Pedersen Ibsen (Gips 1856, Medicinskhistorisk Mus.; Marmor (udst. 1860), Universitetets medicinsk-anatomisk Institut); Stephan Ussing (1854, Gips, Randers og Ribe Mus.; i Zink paa U.s Grav, Fr.berg Kgd.) ; Henrik Olrik (1857); S. A. V. Stein (Gips 1859, Medicinsk-historisk Mus.; Marmor, Frborg) ; J. L. Lund (1861) ; Prinsesse Alexandra (1863, Biscuit, Fr.borg) ; Fr. Paludan-Müller (Portrætherme 1865, Terrakotta, Aalborg Mus.; Marmor s. A., Fr.borg og opst. i Bronze 1909 Langegade, Kerteminde (ud for hans Fødested)); Aug. Bournonville (1868; Marmor 1869, Det kgl. Teater); Thomas Kingo (Gips 1870, Fr.borg; Bronze 1871 i Emmauskirken og i Anlægget ved S. Knuds Kirke, Odense); N. Simonsen (1871); Kustode C. F. Wilckens (1871; Marmor 1876, Thorvaldsens Mus.); H. P. Holst (1871; Marmor s. A., Kgl. Skydebane, Skitse i brændt Ler i Hirschsprungs Saml.); Rasmus Nyerup (1872, Gips, Nationalmus.); A. P. Berggreen (1872, Gips, Fr.borg); Edv. Bergh (1872, Gips, Nationalmus., Stockholm); Heinrich Hansen (1872) ; H. C. Stilling (1872, Gips); Erik Bøgh (1872, Gips); J. J. A. Worsaae (Gips 1872, Glyptoteket, Aalborg og Vejle Mus.); Julie Sødring (1873, bronzeret Gips, Teatermus.); J. A. Jerichau (1873, Kolossalherme i Marmor 1890, Glyptoteket); Grev Chr. Danneskiold-Samsøe (1873, Marmor 1874, Gisselfeld); Jul. Exner (1874); Th. Brendstrup (1874, Gips, Akad.; Marmor '1884, Kunstmus.); Lorenz Frølich (1874); Chr. Freund (1874); Adam Oehlenschläger (1874), Ludvig Holberg (1874) og Johs. Ewald (1875, Gips, Aalborg Mus.) (alle 3 i Marmor, Det kgl. Teater); J. P. Mynster (Gips 1874, Diakonissestiftelsen; Kolossalbuste i Bronze 1875, Frue Plads); Fr. Kuhlau (1874; Marmor 1875, Det kgl. Teater); Anna Nielsen (1875; Marmor s. A., Det kgl. Teater; bronzeret Gips s. A., Teatermus.); F. V. Lindgreen (bronzeret Gips 1875, Teatermus.; Gips s. A., Aalborg Mus.; Marmor s. A., Det kgl. Teater); Legatstifteren, Geheimekonferensraad C. V. Raben-Levetzau (1874; Marmor, udst. 1875, Aalholm Slotshave; Gips paa Fr.borg); dennes Hustru Overhofmesterinde Julia Raben-Levetzau, f. Bornemann (1876; Marmor s. A., Aalholm Slotshave; Gips paa Fr.borg); H. L. Martensen (Gips 1876, Aalborg Mus. og Diakonissestiftelsen; Marmor s. A., Fr.borg, Gentagelse 1879, Universitetet, Kolossalbuste i Bronze 1888, Frue Plads); Lensgrev F. Moltke, Bregentved (1876; Bronze s. A., Vallø Slotspark); J. C. Ryge (farvet Gips 1876, Teatermus.); Chr. Holger Stoltenberg (1877; Marmor 1878, Diakonissestiftelsen); Johs. Stein (Drengebuste 1878, Gips); Brdr. J. H. og M. H. Bing (Biscuit, 1876 og 81, Bing & Grøndahls Mus.); Grev og Grevinde F. L. V. Ahlefeldt-Laurvigen (1880; Marmor, udst. 1882, Tranekær); Hans Tausen (Gips 1883, tilh. Fr.borg, dep. Palæet i Roskilde); Ingeniør William Wain (1882, Marmor, Fr.borg) ; P. Schram (Gips 1884, Teatermus., Marmor s. A., Det kgl. Teater); Louise Phister (bronzeret Gips 1886, Teatermus.; Marmor, udst. 1897, Kunstmus.); J. L. Phister (1886; Marmor s. A., Kunstmus.); Rasmus Rask (1888 Gips, Fr.borg); Hans Egede (Gips 1889, tilh. Fr.borg, dep. Palæet i Roskilde); A. J. Carstens (1889, Marmor 1890, Glyptoteket); P. Hiort Lorenzen (Gips 1890, Ekspl. tilh. Fr.borg, dep. Haderslev Statsseminarium, Museerne i Aarhus og Maribo samt Fyns Stiftsmus.); St. St. Blicher (Bronze 1890) ; J. L. Ussing (Gips 1891; Marmor, Glyptoteket; 1892, Fr.borg) ; Biskop Harald Stein (Gips 1899, tilh. Fr.borg, dep. Palæet i Roskilde); Edv. Fallesen (1900, bronzeret Gips, Teatermus.; Marmor s. A., Fr.borg).

Portrætmedailloner: S. A. V. Stein (Gips 1869, Universitetet); Chr. Holger Stoltenberg (1874, Marmor, Udst.komiteen ved Charl.); Johs. Wiedewelt (Gips 1877, Aalborg Mus. og Fyns Stiftsmus.); A. J. Carstens (Originalmodel 1877 og Marmor 1882, Glyptoteket; Gips 1879, Fyns Stiftsmus. og Aalborg Mus.); J. J. A. Worsaae (Bronzemedaillon 1885, indsat i Mindetavle udf. 1889 af Stephan Sinding,, i Nationalmus.; Gips i Maribo Mus.); A. Bournonville (Bronze 1881, Asminderød Kgd.); Billedhuggeren Fr. Holbech (1885, Marmor, tilh. Udstillingskomiteen ved Charl.); A. Kittendorff (1890); F. Meldahl (1892); Kronprinsesse (senere Dronn.) Louise (1894, Marmor, Dronn. Louises Asyl); A. S. Ørsted (1897, Marmor, Videnskabernes Selskab); J. N. Madvig (1897, Marmor, sst.).

Relieffer: Salomons Dom (1849, Gips, Diakonissestiftelsen); Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Achilles (Gips 1851, lille Guldmed., Akad.); 3 Scener fra det nye Testamente

(1853-55, Stege Kirke); Aarstiderne, som bringer Jorden deres Gaver (Marmor, 1862,

Jægerspris); 10 Optrin fra Iliaden og Odysseen (1876-77, Brygger J. C. Jacobsens Vinterhave

paa Carlsberg); Galathea omgivet af Tritoner (1894, Fronton paa Det forenede Dampskibs-

selskabs Bygn., S. Annæ PI.); Kom i den sidste Nattevagt (Gips 1900, Glyptoteket); har udført flere Arbejder i Marmor efter Thorvaldsens Modeller, saaledes Daabsenglen (til W. W. Wynn, Wales), samt Natten og Dagen (til Gravkapellet paa Tranekær); Grev Conrad

Danneskiold-Samsøe d. Æ. (Marmor1861 efter Originalmodel 1820) ; medvirkede ved Udførelsen af Johannesgruppen i Marmor til Frue Kirke.

Litterære Arbejder: Til Minde om H. C. Stilling (trykt som Ms., 1892); F. G. Hertzog og Dronning Margrethes Monument i Roskilde (Museum, 1893, I, 1-12); Christen Christensen (Museum, 1894, II, 205-17); Kunstakademiet og dets Præses, Prinds Christian Frederik (Museum, 1896, II, 182-204, 247-77); J. M. Thiele i hans Forhold til Kunstakademiet, Thorvaldsens Museum og Kobberstiksamlingen (1897); H. W. Bissen (Nord og Syd, 1898-99, 1-13); Otto Evens (Dansk Tidsskrift, 1901, 555-63).

Th. Stein vandt sin første Anerkendelse med en Portrætfigur i halv naturlig Størrelse af Holberg i Tidens Dragt, udført til Neuhausens Konkurs 1851. Denne historiske Interesse, som er Romantikkens Eftervirkning i Perioden efter Aarhundredets Midte, fulgte ham siden. Herigennem indviedes han til Samtiden i fremskreden Forstand, men hans Uddannelse og Udvikling foregik i Traditionen fra Thorvaldsen og Bissen med Studierejse til Rom. Under det næsten treaarige Ophold her udførte han, til Dels baade i Model og i Marmor, en Række Statuer, der sikrede ham en fremtrædende Plads inden for den efter-Thorvaldsenske Periode, saaledes En ung Pige, som plukker en Stjerneblomst itu (1857) og Neapolitansk Fiskerdreng bærende en Vandkrukke (1859). Navnlig den sidstnævnte er et tiltalende Vidnesbyrd om Epokens kunstneriske Kultur og tekniske Skoling. Den viser, hvad den Generation evnede af Præcision og Elegance i Formens Behandling. Karakteristisk for Epoken er ogsaa den lidet kendte Serie af ti Relieffer med Motiver fra Iliaden og Odysseen, som S. modellerede 1876-77 til Brygger J. C. Jacobsens Vinterhave paa Carlsberg.

Mere end noget andet blev det imidlertid Samtidens Interesse for historisk Milieuskildring og historisk Karakterstudium, der kom til at fylde den store Plads i S.s Produktion. Det gav sig Udtryk i den Række fremtrædende københavnske Monumenter, som han udførte i 70'erne og 80'erne. Holbergs Statue foran Det kgl. Teater og Niels Juels i Holmens Kanal, der vel aldrig har vundet egentligt Bifald, men dog hører til Hovedstadens markante Træk, er stærkt prægede af Tidens overvejende Beskæftigelse med det ydre Tilbehør, men man har altid anerkendt den intimere personlige Fordybelse, der udmærker A. C. Carstens' Statue ved Glyptoteket, og Monumentet for Admiral Suenson i Nyboder er vel hans kraftigste Arbejde, et ægte Udtryk for Epokens Sans for Historie og dens Opfattelse af Monumentalitet. I Sammenhæng hermed er det ogsaa naturligt, at S. blev en meget anvendt Portrættør af Samtidens Personligheder. Han fortsatte den ældre Bissens Buste-Modellering og udviklede sig fra en plastisk betonet Begyndelse (C. Svenningsen, 1852) bort fra et generaliserende Stilideal over til en mere ind trængende Skildring af den individuelle Personlighed og dens Træk (J. L. Ussing, 1891).

Over for Naturalismen, der brød frem i dansk Billedhuggerkunst ved 80'ernes Begyndelse, stillede S. sig reserveret. Han paavirkedes dog uundgaaeligt af den. Et Vidnesbyrd herom saa Samtiden især i Statuen af E. Tesdorpf (1891), men det gjorde sig nok saa meget gældende i Overfladebehandlingen af hans Marmorarbejder fra 90'erne. Ligesom andre jævnaldrende Billedhuggere forlod han Klassicismens glat trukne Flader for en illuderende Stofimitation (jfr. Marmorbusterne af Skuespillerparret Phister i Kunstmuseet, huggede c. 1886 og c. 1896). Han lod endog hugge livagtigt Svanedun og naturtro Rosenknopper paa den Replik af Thorvaldsens triumferende Amor, der blev udført til Thorvaldsens Museum under hans Ledelse 1898-99. Alligevel kan det siges, at han med sine seneste statuariske Arbejder, Hyrden Faustulus med Romulus og Remus (1896) og Liden Gunver (1899), blev Idealerne fra sine Ungdomsaar tro. De betegner et Forlig mellem hans Udspring og den senere, nymodens franske Naturalisme. Som et dybere Udtryk for hans egen Personlighed og dens Afhængighed af Traditionen staar den intime, lyrisk stemningsbevægede Skitsekunst, S. dyrkede som en af de bedste i sit Slægtled, snart i Thorvaldsensk Retning, snart i en mere novellistisk, fortællende Genre (Statuetten af den gamle Wiedewelt ved Sortedamssøen, 1901). Den nyder næppe den Værdsættelse, den fortjener. S.S-z.

Rud. Bay i Ill. Tid., 1873-74, 19-20; Søndags-Posten 20. Juni 1875; Th. Stein: Udførte Arbejder i Tidsrummet 18451893, 1893; Pol. 17. Nov. 1901 (N. V. Dorph); F. Bauditz i Ill. Tid., 1901-02, 120-21; Johannes Stein: Theobald Stein. Efter hans egne Optegnelser og Breve til og fra ham, 1923; Sig.. Schultz i 111. Tid., 1923-24, 407-09; Pol. 7. Jan. 1924 (V. Wanscher); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938; Johannes Stein: Fra lykkelige Tider, 1943, 5 f., 9, 21 f., 24 ff., 48-50; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I, 1949.

Steinlein, - 1748-54 -, Bhgr. Var 1748-49 virksom paa Kronborg, hvor han istandsatte Sandstensbeklædninger og Gesimser; udførte de 4 høje Rokokoskorstene paa Fredensborg efter Tegn. af N. Eigtved 1754. B.L.G.

Friis: Bidrag, 1890-1901; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928.

Steltzer, Johan Paul, - 1734-40 -, Stukkatør.

Arbejder: Stukarbejde vedEremitagen (1734, s. m. C. E. Brenno; 1735 s. m. A. Muhle),

ved Chr.borg (en lang Række Sale og Gemakker, bl. a. Drabantsal, Gardesal og Højesteretssal) (1738 f.) samt Stuk og Marmorarbejde til Fr.borg, i Forbindelse med J. F. Oettingers Modernisering (1739-40). B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944.

Stel(t)zner, Carl Gottlob, c.1771-1831-, Kbst., Maler. Gift 1 ° med Henriette Jacobi, f. c. 1782. 2° med Henriette Amalie v. Lindau, d. 5. Febr. 1822 i Flensborg.

Virksom i Flensborg c. 1800-31, hvor han udførte Prospekter m. v., i Akvarel, Kobberstik og Akvatinta. Prospekter af Flensborg findes

i Kunstgewerbemus. og i Stådt. Mus. i Flensborg. Kaldes i Folketællingen 1803 Portræt-

maler. 2 Portrætminiaturer i Mus. paa Gottorp. Red.

Th. u. B. - P. Rivesell: Versuch einer Beschreibung der Stadt Flensborg, 1817, I, 286 f.

Stel(t)zner, Carl Ferdinand, 1805-94, Maler. F. 1. Jan. 1805 i Flensborg, d. 23. Okt. 1894 i Hamborg, begr. sst. Angivne som Forældre Købmand Johann Georg Bauer i Nürnberg og Dorothea Louise Roeper fra Meklenborg; efter Moderens senere Tilstaaelse skal den virkelige Fader have været Carl Gottlob S., (s. d. ), hvilket skal være Grunden til, at C. F. S.s 1. Ægteskab blev opløst. Adopteret af Maler Carl Gottlob S.(s. d.) og 2. Hustru. Gift 1 ° 1834 i London med Adoptivsøsteren Caroline S. (s. d.). Ægteskabet opløst 1848. 2° med Anna Henriette Reiners, d. 30. Maj 1876 i Hamborg.

Uddannelse: Skal have studeret hos Augustin og Mme Mirbel i Paris. Rejser: 1824-25 rejste S. omkring i Hertugdømmerne, 1825-26 og 1828-30 var han i Hamborg, 1826-27 og 1831-34 i Paris, 1830 i Motala og Stockholm, 1834 London, derfra til Hamborg, senere til Berlin, Wien, Dresden, Prag og S. Petersborg; blev Borger i Hamborg 1840. Udstillinger: Sdr.jysk Udst., Charl., 1937.

Stel(t)zner var Miniaturemaler og som saadan virksom i Tyskland, Hertugdømmerne og

Sverige. Han synes kun at have opholdt sig nogle faa Dage i Kbh. paa Rejsen til og fra

Stockholm, hermed stemmer det, at der ikke kendes nogen Miniature af ham, som med

Sikkerhed er udført i Kongeriget. Fra hans Ophold i Sverige kan nævnes et Portræt af Fru Malcholm, f. Cornick (sign. Stelzner 1831, Gøteborg) og et Portræt af Dronning Josephine af Sverige (sign. Stelzner, Det danske Kongehus' Løsørefideikommis). Paa Fr.borg findes et Portræt af Grev Frederik Ditlev Reventlow (sign. Stelzner). Desuden Arbejder i Kunsthalle og Kunstgewerbemuseum, Hamborg. S. var virksom som Daguerreotypist fra c. 1840. Han blev blind 1854. T.H.C.

C. M. Carlander: Miniatyremålare i Sverige, 1897, 89-90, 119; E. Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien, 11,1912.

Stel(t)zner, Anna Caroline, 1808-75, Maler. F. 20. Dec. 1808 i Flensborg, d. 31. Maj 1875 i Dresden. Forældre: Maler Carl Gottlob S. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 1834 i London med Adoptivbroderen (der senere viste sig at være hendes Broder) Maler Carl Ferdinand S. (s. d.). Ægteskabet opløst 1848.

Elev af sin Fader og af sin Mand; angives desuden i kort Tid at have modtaget Undervisning af C. W. Eckersberg i Kbh. Var virksom i Hamborg og Hertugdømmerne, men har i hvert Fald omkr. 1834 virket i Kbh. Var efter Skilsmissen bosat i Berlin, senere i Leipzig og Dresden.

Udstillinger: Charl. 1834, 38; Akad., Berlin, 1852, 54, 56, 58, 62.

Arbejder. Miniaturer i dansk Eje: Frøken Kaas, gift Post til Broksø (sign. Caroline Steltzner pinx 1832, Privateje); Johanne Henriette Valentine Kaas, gift Danneskiold-Samsøe (1832, Privateje og 1833, Fr.borg (den sidstnævnte sign. Caroline Steltzner pinx 1833)); Louise Sophie Samske, gift Hertuginde af Augustenborg (sign. Caroline Steltzner pinx 1832, Gisselfeld; udat., sign. Caroline Steltzner pinxit, Fr.borg) ; Ludvig Nicolaus Hugo von Buchwald og Hustru (begge sign. Caroline Steltzner pine. 1833, Fr.borg) ; Dobbeltportræt af Prinsesserne Louise Augusta og Caroline Amalie af Augustenborg som Børn (sign. Caroline Steltzner pinx. 1833, Fr.borg) ; Dobbeltportræt af Prinserne Frederik Christian August og Frederik Christian Carl August af Augustenborg som Børn (sign. Caroline Steltzner pinx. 1833, Fr.borg) ; Vilhelmine Margrethe Kirstine Klausen, gift Dahlerup (sign. Caroline A. Steltzner 1834 Kopenhagen, Privateje); Hertuginde Louise Augusta af Augustenborg, f. Prinsesse af Danmark (sign. Caroline Steltzner, Fr.borg) ; Dronning Caroline Amalie (usign., Fr.borg) ; Fru Trepka, f. Bugge (usign., Frborg). - Miniaturer i Kunsthalle, Hamborg, og en Tegning i Grafische Sammlung, Leipzig. - En Miniature af en ubekendt Dame i Kunstgewerbemuseum, Hamborg, bet. Caroline Stelzner (uden t) bærer følgende Paaskrift skrevet af C. F. S.'s Søn: ”von Papa genialt, Tante Lina ihren Namen draufgeschrieben.< T.H.C.

Th. u. B. (heri Litt). - E. Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien, I-II, 1912; Gustav Lorenzen i Tilsk., 1933 11,246.

Stemann, Poul Christian, 1764-1855, Statsminister. F. 14. April 1764 i Kbh., d. 25. Nov. 1855 paa Herlufsholm, begr. sst. Forældre: Kommitteret, Justitsraad, senere Statsminister, Gehejmekonferensraad Christian Ludvig S. og Augusta Elisabeth Muller. Gift 21. Maj 1788 i Søllerød med Cathrine Elisabeth (Betzy) Wasserfall, f. 24. Juni 1767 i Kbh., d. 29. Aug. 1850 sst., D. af Fabrikant Peter W. og Cathrine Elisabeth Colsmann.

P. C. Stemann gik 1776-80, før han blev Student, paa Akad., hvor han Marts 1780

af Arveprins Frederik personlig fik overrakt den lille Sølvmed. Han synes imidlertid ikke i

sit senere travle Embedsmandsliv at have udnyttet sin Tegnefærdighed. J.-P.

Utr. K.

Stenersen, Olaf Sigurd, 1894-1945, Maler. F. 1. April 1894 i Charlottenlund, d. 10. Juni 1945 paa Vejlefjord Sanatorium begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Sagfører Harald Victor S. og Agnes Lous. Gift med. Maler Hilde Telschow, f. i Berlin, D. af Hofrath, Dr. med. Robert T.

Uddannelse: Student 1912; cand. phil.; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1913, Elev til Nytaar 1918. Rejser og Ophold: 1922-23 Italien (c. 11/2 Aar); 1924-32 bosat i Holland; 1926 Sydfrankrig (3 Mdr.). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918, 20-21, 27-28, 32, 34, 36; har udst. i Amsterdam og Haag, bl. a. paa Tentoonstelling de Onafhangelijken ; Nord. Kunststævne, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1934, 41.

Arbejder: Soltilbedere (udst.1918) ; Karruselhesten (udst. 1918) ; Fortovskafeen. Amsterdam, Bybilleder fra Haag og Harderwijk, Landskaber fra Hoek van Holland og Haag, fra Cassis og Bouche du Rhone i Sydfrankrig, fra Lyngby (alle udst. 1934); Paa en Kirkegaard i Lyngby, Vej gennem Bondebyen i Lyngby Selvportrætter (alle udst. 1941). Et Litografi i Kbst.saml.

Man lagde Mærke til Stenersens to Figurbilleder (Soltilbedere, Karruselhesten) paa Kunstn. Eft. 1918, neurasteniske i Farven, væsentlig holdt i graat og sort, en Afvejning af Farvekvalitet og Masser, samtidig med et Indslag af Ekspressionismens Hang til en vis Mystik om end mere intellektuelt betonet end egentlig følelsesbestemt. Sygdom (Tuberkulose) tvang ham til Syden. Derefter boede han en Aarrække i Holland, levede sig ind i hollandske Kunstforhold og blev Medlem af Haag'sche Kunstkring. Her følte han sig tiltrukket dels af van Goghs stoflige Behandling og Opfattelse af Tingenes Individualitet, dels af den ældre Brueghels ironiske Lune. Men Sygdommen slap ham ikke. Hans sidste Udstilling, navnlig Selvportrætterne, viste en bitter Tilstaaelse om Lidelsen og en heroisk Kamp for at fastholde og gennemføre en kunstnerisk Erkendelse sagligt og nøgternt med en Videnskabsmands Forskertrang. S.S-z.

Sig. Schultz i 111. Tid., 1918, 682-83; samme i Konstrevy, 1934, 61; B. T. 30. Jan. 1934 (0. V. Borch); Dag. Nyh. 27. Jan. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 19. Nov. 1941 og 1. April 1944 (begge Sig. Schultz); (Hakon Miiller:) Studenterne 1912, 1938, 177.

Stengade, Erik, f. 1914, Arkitekt. F. 22. Febr. 1914 i Kbh. Forældre: Skibsfører Charles Emil S. og Lucie Quist. Gift 30. Okt. 1935 i Kbh. med Gurli Lykke Jensen, f. 9. April 1914 i Nyborg, D. af Musikdirektør Rasmus J. og Lene Hansen.

Uddannelse: Tømrersvend 1934; dimitt. fra Tekn. Sk: 1935; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Maj 1940; Medarbejder hos Tyge Hvass 1936-40; lille Guldmed. 1947; selvstændig Virksomhed fra 1940. Stipendier: Ronge 1941; Akad. 1947 og 49 ; Zach. Jacobsen 1947 ; Rejselegat fra Danmark Amerika Fonden 1949. Rejser: Adskillige Rejser til Udlandet, bl. a. 1949-50, 2 Aar i U.S.A. Udstillinger: Charl. 1942-43, 45-50; Los Angeles 1950.

Arbejder. Eenfamiliehuse: Skolebakken 23, Gentofte (1939); Eget Hus, Toftøjevej 3 B (1940); Skovbrynet 44, Lyngby (1940); Toftøjevej 2 og 4 (1940-51); Damstien (1944); Annasvej (1945); Springbanen 93-99, ved Kildeskoven (1948); Hornbæk Strandvej (1950); Frugtparken 24 (1950). Ombygninger: Badstuestræde 10 (1943) ; Nyhavn 51 (1946, præmieret 1949); Kgs. Nytorv 8 (1948-50); Lavendelstræde 8 (1950). Projekter: Boligtype i Etagehuse (4. Pr. i Socialt Boligbyggeris Konk. 1937); Rækkehus (Akad. Arkitektfors Konk. om Krisebyggeri 1940, præmieret); Statslaanshus (Akad. Arkitektfor.s Konk. 1941, Forslag udtaget); Kapel og Krematorium (lille Guldmed. 1947); Det levende Hus (Politikens Konk. 1949, præmieret). Har desuden givet Tegn. til Møbler og Inventar (bl. a. til Havemanns Magasin); har skrevet Artikler til Tidsskrifter og Dagblade. K.H.J.

Ark. U., 1937, 70 (Boligtyper); 1940, 243-46 (Eget Hus); 1942, 46-47 (Benfamiliehus), 153-56 (Smaahuse); Ark. M., 1947, 39-42 (Kapel og Krematorium); 1951, 23-26 (Eenfamillehuse og Bebyggelsesplan til Springbanen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 97-98.

Stensøn, Willem, - 1668 -, Maler. Har stafferet Altertavlen i Lønborg Kirke ved Skjern,

af hvis Billeder Nadverbilledet er signeret med fuldt Navn og Aarstal. C.A.J.

Utr. K.

Stentzel, Albret, 1686-1722, Maler. F. 1686, d. 24. Juli 1722 i Fredericia, begr. sst. Gift med Mette Marie Jørgensdatter Kragh.

Har malet og med sit Navn signeret det gamle Alterbillede i Erritsø Kirke. Red.

Poul Christensen: Erritsø Kirke 1899-1944, 1949, 13.

Stenwinckel, se Steenwinckel.

Stephansen, Axel, 1879-1949, Maler. F. 24. Jan. 1879 i Ullerslev, d. 9. Sept. 1949 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Hans Peter Wilhelm S. og Rosalinde Marie Jørgensen. Gift 27. Dec. 1930 i Kbh. med Olga Elisabeth Yelva Nielsen, f. 26. Maj 1888 i Kbh., D. af Handelsgartner Johannes Christian N. og Caroline Sophie Frederiksen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1899, Elev til Foraaret 1903. Rejser og Ophold: Bosat i Norge 1910-30. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07; Charl. 1904, 06-07, 14; De Afvistes Udst. 1905; 18. Nov. Udst. 1932-33, 38-39, 42-43, 45, 48, 49 (Mindeophængning); har deltaget i For. f. nat. Kunsts Udst.

Axel Stephansen søgte i Begyndelsen sine Motiver i Kbh.s Udkant, i Valby og paa Chr.havn, og vendte efter sit Ophold i Norge tilbage til denne Motivkreds. 1910-30 var han bosat i Oslo, hvor han navnlig malede i det gamle Kvarter omkr. Akerselven. En Serie Billeder (26 Stk.) fra omkr. 1920 findes i Bymus. i Oslo. I Danmark er han repr. med en Akvarel paa Øregaards Mus. Red.

Nat.tid. 11. Sept, 1949.

Stephensen, Hakon Læssøe, f. 1900, Redaktør, Arkitekt. F. 28. Maj 1900 i Kbh. Forældre Politiinspektør i Kbh., senere Dommer i Middelfart Karl Emil Stephani S. og Emmy Frijs Læssøe. Broder til Magnus S. (s. d.). Gift 20. Marts 1931 i Taarbæk med Victoria Birkland, f. 1. Juni 1902 i Kbh., D. af Bagermester Niels B. og Hilda Magnusson.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. 1917, Elev til 1920; Elev paa Tekn. Sk. i Kbh. 1919-23; i Murerlære 1918-21; Svend 1921; Medarbejder hos Poul Henningsen 1923 ; selvstændig Virksomhed fra 1927. Stillinger og Hverv: Medarbejder ved Politiken 1924, Chefredaktør fra 1946 ; Redaktør af Bygmesteren 192527; Medl. af Journalistforeningens Seniorat 1936; Medl. af Best. for Journalistforbundet 1938, for Frihedsfonden og dennes Forretningsudvalg, for Den sociale Skole.

Arbejder: til Beboelses-Beboelsesejendom Krusaagade 3-9 (1927, s. m. Poul Henningsen); forsk. Eenfamiliehuse i Husum; Projekt ejendom i Valby Langgade (1929, s. m. M. K.

Michaelsen); har dagligt skrevet Artikler i Politiken, især om Byggespørgsmaal og Arktektur. Har udgivet-. Jeg har et Hus (1942, s. m. Viggo A. Christensen). K.H.J.

Stephensen, Magnus Læssøe, f. 1903, Arkitekt. F. 12. Okt. 1903 i Holte. Broder til Hakon S. (s. d.) Gift 3. Juni 1939 med Else Margrethe Glarbo Widding, f. 31. Juli 1909 i Foulum, D. af Sognepræst, sidst i Taarbæk Severin W. og Ellen Nielsine Glarbo.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. Dec. s. A.; Afgang Jan. 1930; Medarbejder hos Edv. Thomsen og Frits Schlegel; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1932. Stipendier: Akad. 1927, 31, 36; K. A. Larssen 1931; Kaufmann 1938; Zach. Jacobsen 1949. Rejser: 1922 Færøerne, England; 1925-26 Frankrig, Italien; 1927 Spanien; 1931-32 Grækenland (ved den franske Skole i Athen), Østen, Amerika; 1936 Italien; 1937 Sverige; 1938 Holland, England; 1949 Sverige. Udstillinger: Charl. 1931, 34, 36, 38, 43, 47-49; Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1944-48, af samme Forenings kunstneriske Udvalg fra 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1948 (for Bebyggelse i Husum).

Arbejder: D. S. B.s Oplysningsbureau paa Udst. i Bryssel (1935); Gammelkongevejsgaarden, Gl. Kongevej 74-76 (1938-39, præmieret 1943) og Frederiksberggaarden, Gl. Kongevej 70-72 (1940) (begge s. m. Frits Schlegel) ; Eget Hus, Soløsevej 33 (1941) ; Rækkehusbebyggelse, Stenmaglevej 32-104 og 39-133, Husum (1941-42, præmieret 1943); Boligbebyggelsen Maagevej 45-53, Rørsangervej 54-76, Nattergalevej 63-73 (1944, præmieret 1945) og Rørsangervej 82-90, Stærevej 39-49, Nattergalevej 75-83 (1.945, præmieret 1946); Etagehusbebyggelse for Kbh.s Kommune, Tersløsevej-Frederikssundsvej-Glumsøvej-Gerløvvej (1944-.47, præmieret 1948); Korsagerskolen,Gislingevej (1947-51).Arbejder s. m. Knud Thorball: Eenfamiliehuse, Grøndalsvej 23, Bakkedalen 17 (1933) og Milanovej 31 (1935, præmieret 1936); Boligbebyggelsen Provstegaarden, Tagensvej - C. J. Brandtsvej-Peter Rørdamsvej-Jacob Lindbergsvej (1936-37, præmieret 1938); Eenfamiliehus Kratvænget 10 (1936, præmieret 1937); Villaer, Sølystparken 22 (1937) og 11 (1939); Tagensvej 240-46 (1937, præmieret 1938); Bygning til Bageri- og Konditoriarbejdernes Fagforening, Aaboulevarden 28-30 og Beboelsesejendom Fr.borgvej 4, 6 og 8 (begge 1938); Bispeparken, Blok 2 (1940-41); Boligbebyggelsen Dommerparken (for Socialt Boligbyggeri), Bogtrykkervej 18-36, Hovmestervej 9, Frimestervej 33-57 (1947, præmieret 1948, desuden s. m. V. Møller-Jensen); Boligbebyggelsen Sorgenfrivang, Grønnevej-Abildgaardsvej - Kædehusvej - Løvgaardsvej (under Opf. 1951-52, s. m. Aage og Johs. Paludan). Projekter s. m. Knud Thorball: Dagens Nyheders Konk. om Eenfamiliehus (1. Pr. 1933); Eenfamiliehus i Jernbeton (2. Pr. og præmieret Projekt 1934) Bebyggelsesplan til Bellahøj (1934); Politikøns Konk. om Eenfamiliehus (1935, præmieret); Kunstmuseum i Aalborg (3. Pr. 1937, desuden s. m. J. Houmøller-Klemmensen); Sparekasse i Nyborg (1937, indkøbt); Boligtype til Etagehuse (Socialt Boligbyggeris Konk. 1937, indkøbt); Akademisk Arkitektfors Konk. om Krisebyggeri, (Billige Boliger i danske Materialer), Enkelthus og Dobbelthus (1940, præmieret) (begge desuden s. m. Sigurd Nalbandian) ; desuden alene: Kommuneskole i Horsens (2. Pr. 1945) og i Hillerød (1948); Kirkegaard i Næstved (3. Pr. 1949); Chr. X.s Hus ved S. Jørgens Sø (3. Pr. 1950, s. m. Erik Møller); har desuden givet Tegning til Tapeter og Kunstindustri (bl. a. Sølvarbejder udført af Kay Bojesens Sølvsmedie, Ekspl. i Kunstindustrimus. og Mus. i Trondhjem).

Magnus Stephensen arbejdede i en Aarrække paa Edvard Thomsens og Frits Schlegels Tegnestue og har navnlig hentet sine Paavirkninger hos den førstnævnte, som han i sine Evner er beslægtet med. Hans Arbejder, der fortrinsvis omfatter Boligbyggeri, viser en behersket Modernisme, der er frigjort for Dogmer og ubundet af Principper, men holdt i Ave af en sikker Sans for Dimensionering og malerisk Charme. Som Eksempler kan fremhæves "Provstegaarden", der virker næsten kapriciøs i Sammenligning med den stive Systematik i 30'ernes Etagehuse, og Rækkehusbebyggelsen i Husum, hvor det er lykkedes at individualisere Enheden i Rækkehuset, til Trods for, at det repræsenterer en Minimumstype. (K.H.J.) H.E.L.

Ark. U., 1933, 14-15 (Eenfamiliehus); 1934, 58, 85-86 (Eenfamiliehuse i Jernbeton); 1935, 85 (Eenfamiliehus), 134 (D.S.B.s Oplysningsbureau i Bryssel); 1936, 179 (Projekt til ny Lufthavn i Kastrup); 1937, 101-02 (Kunstmus. i Aalborg), 125 (Sparekasse 1 Nyborg); 1939, 55-56 (GI. Kongevejsgaarden); 1940, 9-11 (Bispeparken, Blok 2), 174 (Et Taghus); 1943, 20-22 (Rørsangervej-Stærevej); 1945, 203 (Kommuneskole i Horsens); 1949, 51 (Kirkegaard i Næstved); 1950, 30 (Chr. X.s Hus); 1951, 41-43 (Sorgenfrivang); Ark. M., 1933, 220-21 (Grøndalsvej 23); 1935, 47 (Bakkedalen 17); 1939, 153-56 (GI. Kongevejsgaarden), 176-78 (Aaboulevarden 28-30); 1940, 160 (Enkelthus og Dobbelthus); 1941, 188 (Eget Hus); 1942, 143, 146 (Bispeparken, Blok 2); 1943, 129-33 (Rækkehuse i Husum); 1946, 17-19 (Bebyggelse ved Rørsangervej); 1947 47-52 (Hj. af Fr.sundsvej og Glumsøvej); 1948, 69-75 (Dommerparken); 1951, 147-50 (Korsagerskolen i Husum); Nogle Benfamiliehuse, 1935; Bygge og Bo, 1936, 12-15; Berl. ill. Tidende 23. April 1939; Saml., 1940, 110 (Provstegaarden); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Nyt T. f. Kunstind., 1943, 53-55 (Tapeter); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 17, 35-37, 69-75.

Sterup-Hansen, Dan, f. 1918, Maler. F. 3. Okt. 1918 i Sønder Jernløse. Forældre: Tegner og Antikvarboghandler Adler S. H. og Ingeborg Hansen. Gift 7. Sept. 1942 i Kbh. med Karen Margrethe Lippert, f. 17. April 1922 paa Fr.berg, D. af Handelsrejsende Charles L. og Laura Larsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. hos Bizzie Høyer; opt. 1936 og Elev hos Aksel Jørgensen til Foraaret 1945; Grafisk Sk. 1944-46 under Holger J. Jensen. Stipendier: Ronge 1939, 45, 46; Aug. Schiøtt 1941; Villiam H. Michaelsen 1941; Hjelmstjerne-Rosenecrone 1942; Gerda Iversen 1944; Carl Jul. Petersen 1945; Wilstrup 1945, 46; Den franske Stats Stipendium 1949-50. Rejser: 1938 Paris; 1946, 47, 48 Norge; 1947 Holland; 1948 Sverige; 1949-50 Italien, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936, 39, 41-44; Interskandinavisk Grafik 1937 (Charl.); Polygonen 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Kammeraterne 1941; Unge Talenter 1944; Charl. Eft. 1945-48, 50; Den frie Udst. 1946-50; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Aksel Jørgensens Elever 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund 1947 (Stockholm) (Grafik), 49 (Kbh.) (Grafik og Maleri), 50 (Helsingfors) (Grafik); Ung dansk Kunst, Vandreudst. i Sverige, 1948; Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Vild Hvede Udst. 1948; Haag 1948 (Grafik); Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50; Lugano 1950 (Grafik); Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. 1934 (s. m. Alb. Mertz), 37, 40, 47 (Kunstnerforb., Oslo), 48 (Oslo og Kbh. s. m. 9 andre). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942, 49; Eckersbergs Med. 1952. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1942-43.

Arbejder: Mor og Barn (Carlsons Pr. 1942); Selvportræt (1946); Portrætstudie, Opstilling 47, Figurbillede i blaat, Klaverbillede I, II, III, IV (alle 1949) ; Forslag til Udsmykning af Statsradiofoniens Kantine (udst. 1949; Skitse i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund); Negerpige (Paris 1950) ; De krigsblinde (194952, Eckersbergs Med.; Forarbejder i Tegning, Grafik og Olie). Grafik: Har udført i alt henved 200 Raderinger, Træsnit og Linoleumssnit (Carlsons Pr. for Grafik 1949); 16 Raderinger, Træsnit og Farvetræsnit (1943ff.) med Motiver fra Danmark og Frankrig samt 5 Tegninger i Kbst.saml.; 3 Træsnit til: Sankt Lukas Gildet. Modstanden. 26 Træsnit med Forord af Harald Rue (Forlaget Fremad 1945); Mennesker. 5 Litografier (udsendt i Mappe paa eget Forlag 1952). Illustrationer til Ernest Hemingway: Short Stories (udsendt 1948 af H. A. Hansen og Jørgen Nielsens Bogtrykkeri med Linoleumssnit; samme Bog, men med Raderinger, 1949) ; Rudolf Nilsen : Nr. 13 (udsendt 1951 af Kunst og Kultur, Zinkætsninger).

Undervisningen paa Aksel Jørgensens Skole har utvivlsomt tilskyndet en naturlig Disposition hos Dan Sterup-Hansen til at samle sig om Arbejdet med Malerkunstens rumlige Virkemidler. Mens han i sine første Billeder fordyber sig i Analysen af Objekternes plastiske Form og - med en Energi, der giver en Antydning om hans Selvstændighed - søger at gengive denne ved en nøje Redegørelse for Smaaformernes Forskydninger, saaledes som Lysets Spil afslører dem, søger han i sine senere Billeder mod stadig større Enkelhed. Idet han fører Naturens Genstande tilbage til de geometriske Grundformer og samler sig om Spillet mellem store, flade Figurer, ophører Lyset fra en uden for Billedfladen eksisterende Lyskilde lidt efter lidt at indvirke paa Billedstrukturen. Spektralfarvernes Evne til ved Kontraster selv at skabe Lys bliver Maalet for hans Undersøgelser. Han opgiver Brugen af Valører og benytter oftest Spektralfarverne fuldmættede, idet han alene gennem at variere Arealforholdene søger at skabe Balance mellem Farvernes Styrkeforhold. Hans Maleri er nu helt skyggeløst. Genstandene har mistet deres traditionelle Betydning og er i hans Billeder genopstaaet som Ornamenter, og han aktiverer det tomme Rum mellem Genstandene, saaledes at Figur og Mellemrum bliver ligestillede. Samtidig arbejder han med stigende Interesse med overraskende Billedafskæringer, hvorved han søger at give Billedet en fortættet, monumental Holdning. Enkle Figurer og simple, men varierede Størrelsesforhold er karakteristiske i hans Billeder. Hans Kunst er energisk og summarisk. S.-H.s Motivkreds er i Hovedsagen Opstillinger, Interiører med og uden Personer samt Portrætter. Han har malet enkelte frie Kopier efter ældre Kunst (Tintoretto og Tizian).

S.-H. har som Grafiker en stor Produktion først og fremmest af Raderinger og Litografier, men ogsaa Linoleumssnit og Oliekridttegninger. Han anvender Stregen baade som Kontur og til at angive Farvetonen og karakteriserer Formernes Masse og Lysstyrke ved Hjælp af Streglagets Tæthed. Han har i Grafikken i højere Grad end i sit Maleri ladet sig diktere af direkte Sansning, og den Interesse for en Emnekreds af invalide, blinde eller fattige Mennesker, som i Beg. af 50'erne gør sig gældende i hans Kunst, viser sig saaledes først i hans grafiske Arbejder. P.L.

Dag. Nyh. 15. Aug. 1934 (Int.); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 102; Soc. Dem.s Tillæg Hjemmets Søndag 31. Jan. 1943 (S.-H. om Aksel Jørgensen som Lærer); Mandens Blad, Juni 1944; Erling Frederiksen i Den frie Udst. Kat. 1950, 15-17.

Stevns, Niels Larsen, se Larsen Stevns, Niels.

Stibolt, Andreas Henrik, 1739-1821, Søofficer, Tegner og Maler. F. 10. Maj 1739 paa Christiansø, d. 5. Juni 1821 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kommandørkaptajn, Kommandant paa Christiansø Caspar Henrik S. og 2. Hustru Cathrine Harrasofsky de Arra. Broder til H. H. og Niels S., Halvbroder til Thiel Erich S. (se disse). Gift 8. Sept. 1773 i Kbh. med Christiane de Hemmer, f. 19. April 1744 paa St. Croix, d. 1. Sept. 1817 i Kbh., D. af Plantageejer Jens Peter de H. og Marie Marcoe.

1763 hjalp han Broderen H. H. S. (s. d.) med en Serie Tegninger af Skibe. Paa Frborg findes 2 oliemalede Prospekter af Søslaget paa Colberger Heide 1715. Det ene er sign.: tegnet af A. Stibolt, det andet: S. F. 1777. De kan begge tilskrives A. S., som 1789 blev Kommandørkaptajn, og som Chef for Søkadetkorpset 1792-97 til Brug for Kadetternes Undervisning har tegnet Forlæggene til Clemens' 6 Aquatintablade af forskellige Fartøjer. Disse er sign. ”St. d.- C. s.” H.D.S.

Fr.borg Bat., 1943; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 11, 1935; L. Swane: J. F. Clemens, 1929, 226 f.

Stibolt, Ellen Corinna, f. 1888, Maler. F. 11. Juni 1888 i Kbh. Forældre: Læge Ernst Vilhelm S. og Thora Mathilde Stockfleth. Ugift.

Uddannelse: Elev af Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. 1904-07 ; opt. paa Akad. Marts 1908; Afgang Jan. 1913. Rejaer: 1911 Berlin; 1922 Florens og Rom. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913-14; Charl. 1915-16, 18-20, 23 ; Charl. Eft. 1922 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1921, 32.

Arbejder: Børneportrætter (Pigeportræt Kathrine (Haderslev Mus.)); har tegnet Børne- og Julekort for Stendørs og Vincents Forlag samt Bilag og Omslagstegninger til Børnenes Juleroser; illustreret Den lykkelige Barndom, Tekst af Onkel Aksel (o: Aksel Breidahl) 1918. Red.

Stibolt, Ernst Wilhelm, 1785-1832, Tegner. F. 11. Nov. 1785 i Kbh., d. 13. Maj 1832 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Søofficer, Tegner og Maler Andreas Henrik S. (s. d.) og Hustru. Gift 31. Juli 1828 i Kbh. med Laurentia Nicoline Dresing, f. 7. Juni 1787 i Kbh., d. 5. Dec. 1845 sst., D. af Sognepræst Nicolai D. og Marie Elisabeth Rubach.

Efter at være blevet Student gik E. W. Stibolt Militærvejen, blev Premierløjtnant, derefter Regiments-Kvartermester og Auditør med Titel af karakteriseret Kaptajn. Som Tegner var han Dilettant, og der kendes kun et enkelt Arb. af ham: Rektor H. L. Bernth litograferet efter 1850 paa C. M. Tegners Institut efter Tegning af S. fra 1804. Red.

Stibolt, Hans Henrik, 1735-93, Søofficer, Tegner. F. 2. Maj 1735 paa Christiansø, d. 15. Sept. 1793 i Nykøbing F., begr. sst. Broder til A. og Niels S., Halvbroder til Thiel Erich S. (se disse). Ugift.

I Den kgl. Porcelainsfabriks Bibliotek findes en ”Samling af Adskillige Slags Skibe Fahrtøyr Joller og Baade etc. Allerunderdanigst forfærdiget af H. H. og A. H. Stibolt aar 1763”, bestaaende af Dedikationsblad til Fr. V samt 12 signerede Tegninger (sign. H. H. Stibolt); fremdeles Tegning, farvelagt, til oval Daase forestillende ”Prinsesse Sophie Fridericas høye Ankomst til Kbh.” (Okt. 1774) (sign. H. H. Stibolt). B.L.G.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1I, 1935.

Stibolt, Niels Madsen, 1728-52, Søofficer, Tegner. F. 24. Marts 1728 paa Christiansø, d. 3. Dec. 1752 i Ostindien, begr. i Atchin. Broder til A. og H. H. S. og Halvbroder til Thiel Erich S. (se disse).

I Bd. II og III af C. P. Rothe : Tordenskiolds Levned (1749-50) findes 6 Søkort med smukt udførte Hjørnevignetter, stukne af O. H. de Lode, G. de Lode øg ”Fridrich” efter Tegninger af N. S. De 2 af dem, Angrebene paa Dynekilen 1716 og paa Strómstad 1717, har Karakteren af perspektiviske Prospekter og viser, at S., der 1749 blev Sekondløjtnant, har været en veluddannet Tegner. Han har formodentligt hørt til Jacob Fosies Elevgruppe. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Stibolt, Thiel Erich, 1726-90, Søofficer, Kbst. F. 1. Maj 1726 paa Christiansø, d. 20. Sept. 1790 i Nykøbing F., begr. sst. Forældre: Kommandørkaptajn, Kommandant paa Christiansø Caspar Henrik S. og 1. Hustru Charlotte Hedevig Becher. Havbroder til Andreas Henrik S., H. H. og Niels S. (se disse). Gift 21. Marts 1758 i Kbh. med Cathrine Bille, døbt 21. Aug. 1738 i Kbh., d. 6. April 1810 i Nykøbing F., D. af Kontreadmiral Daniel Ernst B. og Johanne Sophie Amalie Stibolt.

S., der 1770 blev Kommandørkaptajn, var i sin Ungdom Elev af Jacob Fosie, i hvis 32 Raderinger dedicerede til Admiral Suhm, 1747, Tavle 23, en Kammager, er sign. T. E. Stiboldt. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Stickenelli, Johan Philip, - 1709 -, Maler, fik 3. Maj 1709 i Vicenza af Fr. IV Pas til

Frankrig og Tyskland. Red.

Utr. K. - Spengler, 1818.

Stilche, Jørgen, - 1651-83, Guldsmed. D. 1683 i Kbh.

Mester i Kbh. senest 1651, Oldermand 1668. Leverede under Chr. V oftere Sølvarbejder til Kongen. Rytterstatuette af Sølv forestillende Fr. III (Bregentved) er mærket med hans Stempel 1654. En ret afvigende ustemplet Sølv-Rytterstatuette af Fr. III (Rosenborg) er herefter ved en (usikker) Tilskrivning tillagt S. Alm. Korpusarbejder i Sølv i Nationalmus. og Odense Mus. G.B.

C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; J. Olrik i T. f. Ind., 1911, 191-93; samme: Danske Sølvarbejder fra Renaissancen til vore Dage, 1915, 16-17, 19-21; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Hjalmar Friis: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946, 40 (Tillæg til samme, 1949, 14); G. Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948.

Stilling, Carl Conrad, 1874-1938, Maler. F. 24. Sept. 1874 i Kbh., d. 27. Jan. 1938 i Rungsted, begr. i Hørsholm. Forældre: Arkitekt H. C. S. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 26. April 1899 i Aarhus med Ellen Sophie Zwergius Andersen, f. 2. Aug. 1874 i Aarhus, D. af Overlæge, senere Stabslæge Martin August Valdemar A. og Vilhelmine Marie Augusta Ludovica Maar.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1893 ; Elev til Foraaret 1906 ; desuden Privatelev af Axel Helsted; besøgte Akad. i Florens 1899. Rejser: 1899 Holland, Belgien, Frankrig, Italien; 1904 Holland; 1909 Svejts; 1910 Harzen; 1911 Paris; 1914 Holland; 1921 Bretagne; 1924 og 26 Sydfrankrig; 1927 St. Tropez; 1928 Korsika; 1929 Italien, Frankrig, Tyskland; 1931 Venedig; 1933 Italien. Udstillinger: Charl. 1902-05, 09; Kunstn. Eft. 1904-05; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26, 30; Sep.udst. 1917 (Kolding Kunstfor.).

Paa sine mange Udenlandsrejser og ogsaa under sine Ophold forskellige Steder i Danmark malede Carl Stilling navnlig Landskaber, men desuden ogsaa Figurbilleder, Folkelivsstudier og Portrætter samt udførte en Del Kopier bl. a. efter Rembrandt og Frans Hals. Red.

Stilling, Harald Conrad, 1815-91, Arkitekt. F. 9. Febr. 1815 i Hørsholm, d. 29. Nov. 1891 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Mundskænk Conrad Heinrich S. og Juliane Sophie Hintzpeter. Gift 1 ° 18. Maj 1855 i Kbh. med Frederikke Vilhelmine Schrøder, f. 2. Jan. 1828 i Kbh., d. 22. Sept. 1868 sst., D. af Guldsmedemester, senere Hofjuveler Conrad Christian Frederik S. og Louise Christine Lundberg. 2° 9. Okt. 1872 i Vedbæk med Fanny Agathe Frederikke Andersen, f. 5. Febr. 1844 i Kbh., d. 27. Okt. 1887 paa Fr.berg, D. af Grosserer og Vinhandler Jens Andreas A. og Caroline Zwergius.

Uddannelse: I Murerlære; Svend 1833; opt. paa Akad. Okt. 1829, i 1. Bygn.kl. Jan. 1833, i 2. Bygn.kl. Okt. s. A.; lille Sølvmed. 1839, store 1840; lille Guldmed. 1843 (Et Landslot), store 1847 (Et Tøjhus til 30.000 Mand); Medarbejder hos G. F. Hetsch (bl. a. ved Opførelsen af Synagogen i Krystalgade). Under Ophold i Paris besøgt Arkitekt Horeau's Atelier og overværet Forelæsninger paa École des beaux-arts og paa Conservatoire des arts et des métiers. Stipendier: Akad. 1850 (store); Reiersens Fond. Rejser: 1844 Hamborg, Prag; 1850 Italien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, England; 1853 Italien, Grækenland, Ægypten, Tyrkiet. Udstillinger: Charl. 1839-92 (28 G. m. 126 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1841. Embeder og Hverv: Ansat ved de Massmannske Søndagsskoler 1841; Lærer ved Akad.s Elementarskole 1842-47, ved Arkitekturskolen 1856-71; Medl. af Tivolis Best. 1843-45; Bygningsinspektør i Kbh. 1856-71, Stadsbygmester sst. 1872-87; Medl. af Akad. 1858-91.

Arbejder: Koncertsal, Bazarbygningen samt en Del andre Bygninger i Tivoli (1843); Casino-Teatret i Amaliegade (1845-47); Hippodromen paa Nørregade (nuværende Folketeatret) (1846); Gamle Carlsberg Bryggeriets første Bygninger (efter J. C. Jacobsens Udkast, 1846-47, nedbrændt paa nær Staldbygningen); Sværtegade 3 (1847) ; Taarn og Vaabenhus til Tyvelse Kirke, Præstø Amt (1854) ; Sommerlyst paa Fr.berg (nuværende Fr.berg Teater) (1855); Facade til Fr.holms Kanal 16-18 (1851-52); Schønbergsgade 15 (1857); Villa Tharand, Kastanievej 2 (1857, senere Tilbygninger ikke af S.); Sygehjemmet paa Rolighedsvej (nu Plantefysiologisk Institut) (1857-59) ; Carolineskolen, Pilestræde 48 (1860) ; Store Kannikestræde 16 (1860) ; ”Bikuben”s Ejendom, Silkegade 8 (1860-61; ombygget 1882-84 af J. D. Herholdt og udvidet 1920 af Gotfr. Tvede); Vesterbrogade 32 (”Thorshal", senere ”Figaro”) (1861, nu ombygget); Nybygning af Bazarbygning i Tivoli (1863; videreført af J. A. Stillmann) ; Hovedbygning til Ordrupshøj (1863-64); Rosenvængets Alle 9 (1865); Sparekassens første Ejendom i Niels Hemmingsensgade (1866-68, s. m. V. Klein); Kyø Hovedgaard, Aalborg Amt (1875). Akvareller i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. Restaureringer og Ombygning: Børssalen (185658); S. Petri Kirke (1864-65). Litterære Arbejder: Rejse i Ægypten (1869); Smaa Historier om store Kunstnere (1872) ; Den kristelige Kirkebygnings Historie (Kristelig Kalender 1870) ; endvidere Artikler i ”For Romantik og Historie” m. fl. St.; om Fagaderne paa kbh.ske Privathuse i Berl. Tid. 19. Juli 1860.

Uddannelsen paa Akademiet under G. F. Hetsch blev Grundpillen i Stillings Arkitektur. Hans bedste Arbejder er prægede af akademisk Tradition og Kultur. Opposition mod Autoriteterne las ham fjernt. Som ny og uprøvet Arkitekt kom han til at samarbejde med den stærkt kosmopolitisk indstillede Georg Carstensen, som overdrog ham at tegne de første Tivolibygninger. Næppe senere træffer man hos ham en tilsvarende Frigjorthed og Ynde som i disse Pavilloner, der dog samtidig absolut ikke bryder den senklassicistiske Disciplin. Da han fas Aar efter for Carstensen tegnede Casino i dets oprindelige Skikkelse som Vintertivoli, skabte han med dette sit Hovedværk. Med sin fine Tilpasning til Omgivelserne, sine harmoniske Forhold i Fagade og Planer blev Casino et af de smukkeste Eksempler paa dansk Senklassicisme.

I nogle Aar rejste han en Del. Disse Rejser bragte ikke væsentlige Ændringer i hans kunstneriske Syn, men udviklede hans Kendskab til de moderne Glas- og Jernkonstruktioner, og han var førende her hjemme ved Opførelsen af moderne Forlystelsesetablissementer. Til Udsmykning af disse anvendte han gerne store Dekorationsmalerier med orientalske Sujetter, hentede fra Rejser i den nære Orient. De mange bevarede Rejseakvareller, ofte af problematisk kunstnerisk Værdi, giver et Indtryk af denne Genre.

Hans Dygtighed, specielt med Hensyn til Plangivning i Forbindelse med hans Sans for det aktuelle, bevirkede, at S. blev en søgt Arkitekt ogsaa inden for Boligbyggeriet. Den første kbh.ske Fagade i italiensk Renæssancestil (Fr.holms Kanal 16-18) skyldes saaledes S. Blandt hans senere Bygninger maa især fremhæves Sygehjemmet (nu Plantefysiologisk Laboratorium) paa Rolighedsvej, hvor Senklassicisme og italiensk Renæssancestil er samarbejdet til et harmonisk Hele; dets Murbehandling er desuden overordentlig udsøgt. (A. )I.L.

Arch., 1905-06, 247 (af Axel Møller); 1919, 130-34 (Casino af Axel G. Jørgensen); 1922, 93 (Sværtegade 3); Ark. M., 1927, 132 (Tivolis Koncertsal); 1929, 137, 144, 146 (Bygninger paa Gl. Carlsberg); Ark. U., 1941, 195-96 (Hotel Phønix); K. F. Wiborg: Konstudstillingen i 1841, 1841, 11 (Projekter: Domhus og Badeanstalt); Allgemeine Bauzeitung, 1850, 34-35, Tvl. 309-10 (Casino); Ill. Tid., 1859-60, 141-42(Børssalen); 1860-61, 300-02 (Carolineskolen); Adolf Bauer: Snedkeres Tegneforening af 1837, 1887, 34, 69, Tvl. 3; Pers. T., 9. Rk. I, 1928, 4-13 (Breve fra G. F. Hetsch til S.); Th. St(ein): Til Minde om Architekten H. C. Stilling, 1892; Meldahl og Johansen, 1904, 248, 298; Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 46-49, 61; H. Westergaard: Bikuben 1857-1907, 1907, 23; Ludv. Bramsen i ”Mit Hjem”, 1911, 7-10 (Villa Tharand); Johs. Werner: Børsen, 1915, 120-22, 128 (Børssalen); E. Nystrøm: Gentofte Sogn i Fortid og Nutid, 1916, 181 (Ordrupshøj); Karl Meyer: De Forenede Bryggerier 1891-1916,1916, 40 (Thorshal); C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 40, 127-28; H. Bisgaard: Sparekassen for Kbh. og Omegn 1820-1920, 1920, 153; Lorenz Frølich, ved F. Hendriksen, 1920-21, 245-46 (Breve fra S.); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1, 1923-24, 201 (Hotel Royal); L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925, 206; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-IV, 1926-30; H. N. Fussing : Erindringer fra Barndom og Ungdom, 1928, 112; Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 65-68, 83; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937, 232 (Ordrupshøj); Carl C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937, 33-35 (Vesterbrogade 32), 65-67 (Sommerlyst); Snedkermestrenes Medlemsblad, 1937, 106-os; J. Hansen og K. Sinding: Sankt Ansgar i Bredgade i Hundrede Aar, 1942, 109 (Brev fra Hetsch til S.), 127 (Akvarel af S.: Ansgar Kirkes Indre); Tivoli Minder. Samlet af E. Mentze og Harald H. Lund, 1943, 18, 24, 35, 37, 42, 176; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 59-60 (Casino), 140-41 (Sværtegade 3); H. Helissen: Harlekin og Columbine; 1944, 177, 194; Fredede Bygninger, 1949, 10, 41; Aquareller og Haandtegninger af H. C. Stilling (Auktionskat.), 1892.

Stilling, Willads, c. 1757-1831, Bygmester og Gipser. F. c. 1757, d. 4. Dec. 1831 i Viborg, begr. sst. Gift 1. Nov. 1798 i Holstebro med Kirstine Brøns, døbt 26. Marts 1773 i Holstebro, d. 20. Sept. 1839 i Viborg, D. af Købmand Knud B. og Apolone Pedersdatter Holst.

Uddannelse: I Ansøgningen om at maatte drive sin Profession i Viborg uden at søge Borgerskab angiver ”Murmester og Gibser” W. S. at have lært i Kbh. I sit Svar 1794 resolverer Kancelliet, at dette ikke vil hindre ham i at vinde Borgerskab.

Arbejder: Nytorv 6, Viborg, som han selv ejede (omkr. 1803); Nye Hovedvagt, Lille S. Hansgade 20, Viborg (1805). Tilskrivninger: Snapstingsklubbens Bygning paa Nytorv, Viborg (c. 1798, nedrevet); Morvilles Gaard, S. Mogensgade 8, Viborg (1798); Ursins Gaard, S. Mogensgade 29, Viborg (omkr. 1825) ; Herregaarden Viskums Hovedbygning (1780'erne).

Stilling, der afløste Gerth Mørup (s. d.) som den mest fremtrædende Bygmester i Viborg,

gav denne Bys nyklassiske Arkitektur sit Særpræg. Hans djærve Huse, hvis Facader ofte

smykkes af vældige Mæanderfriser, er vel nok en provinsiel, men ingenlunde talentløs Byg-

mesters Værk. O.N.

Viborg Købstads Hist., I-I1I, 1940; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943; Hugo Matthiessen i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 11, 1943, 22; samme: Snapstinget, 1946, 140.

Stillmann, Johan Andreas, 1822-75, Arkitekt. F. 5. Maj 1822 i Kbh., d. 11. Nov. 1875 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Toldbetjent Niels Andreas S. og Nicoline Werliin. Gift 13. April 1852 i Kbh. med. Balletdanserinde Laura Jasmine Henriette Stramboe, f. 27. Nov. 1830 i Kbh., d. 8. Nov. 1914 paa Fr.berg, D. af Balletdanser Johan Adolph Frederik S. og Figurantinde Sophie Frederikke Svanemann.

Uddannelse: Elev fra Efterslægtselskabets Skole; Lærling hos Murermester Gottfried Schaper fra 1840; opt. paa Akad. 1837, i 1. Bygn.kl. Okt. 1839, i 2. Bygn.kl. Okt. 1841, i Medaillekl. Dec. 1843, i Arkitekturkl. 1849; lille Sølvmed. Marts 1844, store Marts 1848; Tegner og Konduktør hos P. C. Hagemann (bl. a. ved Opførelsen af Slagterboderne paa Nikolaj Plads 1845-46) til 1853. Udstillinger: Charl. 1844, 48, 63; Raadhusudst. 1901. Hverv: 1873 konstitueret, 1874 udnævnt som Bygningsinspektør paa Fr.berg.

Arbejder: Skolen i Nørre Alle (1856-57); Glassalen i Tivoli (Tivolis anden Koncertsal) (1863, ombygget 1886 og 1902 ; nedbrændt 1944; genopbygget 1947 af Poul Henningsen); Bazarbygningen sst. (efter H. C. Stillings Fratræden, 1863); S. Annæ Vester Kommuneskole i Fredericiagade (1864); Skolen paa Howitzvej (1874); desuden Hjørnehuset Niels Ebbesensvej 14 og Frederiksgade 19-21. Projekter: Bygninger i Jernbanegade, Kbh. (1863); Taarbæk Kapel (1864) ; Mindesmærke over de i Krigene 1848-50 og 64 faldne Krigere (s. m. Prof. Andreas Kolberg, 1865) ; Kunst- og Industriudstillingsbygn. til Udst. 1872 (præmieret).

Den Færdighed, Stillmann erhvervede sig ved i Aarene efter sin Akademiuddannelse at være Konduktør ved Hagemanns store Bygningsforetagender, har uden Tvivl bidraget til at gøre ham til en af de mest søgte Arkitekter i Perioden omkr. 1860'erne. Hans Arbejder er udmærkede Repræsentanter for den Tids Kærlighed til den blanke Mur og den omhyggelige Murbehandling (jfr. H. C. Stillings Artikel i Berl. Tid. 18. Juli 1860 om kbh.ske Fagader). Først mod Slutningen af sin Karriere bøjede S. sig for Stukperiodens Succes. S.s Kommuneskole i Fredericiagade er et af denne Periodes stærkeste Arbejder. Hans Hjørnehus Niels Ebbesensvej 14 med de dybtliggende Vinduer og det gentagne Gavlmotiv er et andet interessant Eksempel i samme Retning. I hans sene internationale Stil er Frederiksgade 19-21 ejendommelig ved sin lange gennemgaaende Balkon, som medvirker til at gøre det til det vistnok mest franske Hus i Kbh. Med sin Glas- og Jernkonstruktion i Koncertsalen (Glassalen) i Tivoli var han med til at indføre denne Genre i københavnsk Arkitektur. (A. )I.L.

Arch.,1901-02,Afd. A, 33 (Koncertsalen i Tivoli);1927,127 (S.s Tegning af H. C. Stillings 1. Koncertsal i Tivoli); Ill. Tid., 1865-66, 247-48 (Krigermindesmærke); Industrifor.s Maanedsskrift, 1868, 77; Johs. Werner: Taarbæk Kirke, 1914, 15-18; C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 127-28 (Bazarbygningen); Tivoli Minder, samlet af Ernst Mentze og Harald H. Lund, 1943, 113, 176.

Stimmer (Stemmer), Jacob Christoph, - 160103 -, Maler fra Schaffhausen.

Virkede som Dekorationsmaler hos Chr. IV, saaledes 25 Uger i det nye Lysthus (Sparepenge) ved Fr.borg (1600 f.), malede Vaabenplader til Rustvogne og stafferede en Rytterfane (1603). J.P.

Utr. K.

Stobberup, Mikkel (Michael, Michel) Sørensen, 1761-1844, Bygmester. Døbt il. Maj 1761 i Stobberup, Løsning Sogn, d. 11. Marts 1844 paa Rosengaard ved Varde, begr. i Varde. Forældre: Søren Broch og Karen Pedersdatter. Muligvis i Slægt med Bygmester Anders Kruuses (s. d.) Stiffader. Gift med Anne Kirstine Pedersdatter, f. c. 1760, d. tidligst 1844 (gift 1 ° med Bygmester Peder Friisvad, s. d. i Supplementet i Bd. III).

Fik 1786 Fripas fra Merringgaard og maa kort derefter have slaaet sig ned paa Vardeegnen, hvor han velsagtens har overtaget Peder Friisvads Forretning. 1794 Borgerskab som Mur- og Bygmester i Varde.

Arbejder: Ombygning og Udvidelse af S. Jakobi Kirke i Varde (1806), Hospitalet sst. (1824). Kan foruden at være Mester for Borgerhuse i Varde ogsaa have haft Andel i Opførelsen af de mindre Herregaardes Hovedbygninger: Lunderup (c. 1790), Endrupholm (1805) og Gellerupholm (c. 1820). O.N.

C. A. Jensen i Danmark Land og Folk, IV. 1922, 47; Paul Lund: Bramminge Hovedgaard, 1941, 17; C. Lindberg Nielsen: Varde Bys Hist., 1942, 202, 208, 231, 262; O. Norn i Kulturminder, 1944, 62, 78, Note 57.

Stockfleth, Frederik Hannibal, 1817-63, Arkitekt. F. 10. Juni 1817 i Kbh., d. 25. Jan. 1863 i Bergen, begr. sst. (Ass.). Forældre: Sekondløjtnant, senere Kaptajn Frederik Wilhelm S. og Sara Birtitte Nielsen. Gift 9. Maj 1842 i Bergen med Georgine (Gina) Marie Fermann, f. 16. Jan. 1824 i Trondhjem, d. 10.

Aug. 1889 i Bergen, D. af Grosserer Peter Christian F. og Karen Tenz.

S. uddannedes paa Kunstakademiet i Kbh., hvor han Foraaret 1833 var Elev i Elementar-

klassen og Okt. s. A. i 1. Ornamentskole, hvor han nævnes indtil Jan. Kvartal 1834. Han skal

da være rejst til Norge, vistnok først til Trondhjem, hvor han muligvis kan have været

Assistent for H. E. Schirmer ved de første Undersøgelser og Opmaalinger af Domkirken.

1844 kom han fra Trondhjem til Bergen og paabegyndte her en privat Tegneskole Okt. s. A. Paa hans Initiativ oprettedes 1850 den første offentlige Tegneskole, ved hvilken han var Lærer til sin Død. Han virkede tillige som Arkitekt og opførte Tvangsarbejdsanstalten i Bergen (nuv. Politistation) (færdig 1864 el. 65) samt Strandvik Kirke (1857, efter egne Tegninger) og Stord Kirke (1857, muligvis efter egen Tegning). Han skal desuden have været Konduktør ved Opførelsen af Bergen Museum (opført 1862 ff. til Dels efter Tegning af J. H. Nebelong). Red.

Utr. K. - B. E. Bendixen: Kirkerne i Søndre Bergenhus Amt, 1904, 28, 30, 287, 312; Bergen 1814-1914, I, 1914, 331; 11, 1915, 501-18.

Stockmarr, Erik, f. 1905, Tegner. F. 7. Dec. 1905 i Kbh. Forældre: Adjunkt, senere Lektor Albert Andreas Johannes S. og Gertrud Schellmann. Gift 20. April 1940 i Kbh. med Grete Hedenvall, f. 2. Jan. 1918 i Kbh., D. af Revisor Francois H. og Marie Petersen.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1930-34. Stipendier: Alfred Schmidt 1933. Rejser: 1930, 34, 36 Holland, Italien, Tyskland, Svejts; har desuden 1930-40 rejst med forskellige inden- og udenlandske Cirkus (som Tegner, Forfatter og Pressechef). Udstillinger: Grønningen 1934 (Gæst); Charl. 1948; Verdensudst., Paris, 1937 (Plakater); Plakatudst. i Chicago 1938; har fra 1935 deltaget i en Række Plakatudst. i Danmark og Udlandet. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1937.

Arbejder. Plakater: Schulstad & Ludvigsen (1. Pr. 1934); Oma Margarine (1. Pr. 1936); Gribskovbanen (1. Pr. 1938); Cirkusplakat (Tyskland) (1. Pr. 1938); Vitaminol (Sundhedsstyrelsen) (1. Pr. 1943); Sadolin & Holmblad (1. Pr. 1944) ; Herning Badeanstalt (1. Pr. 1947); Neonlysenes Venner (2. Pr. 1948); Turistplakater og Plakater for Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen. - Bomærke for Det gjensidige Forsikringsselskab Danmark (1. Pr. 1934). Har udført Malerier, Akvareller og Tegninger (bl. a. med Cirkusmotiver og Motiver fra Italien (udst. 1934)) samt arbejdet med Keramik.

Bogillustrationer. Egne Bøger: Cirkustjeneren fortæller (1939); Da min Oldefar svømmede under Bornholm (1945); Flik Flak (1946, ny omarb. Udg. 1949); Da jeg tryllede for Kejser Nero (1946); Cirkusbørnene (1950); har desuden illustreret Harald H. Lund: Cirkus (1936) ; har skrevet Artikler bl. a. til Dagbladenes Søndagstillæg (navnlig om Cirkus), Noveller og Humoresker. Red.

Stoltenberg, Mathias, 1799-1871, Maler. F. 21. Juli 1799 i Tønsberg, d. 2. Nov. 1871 paa Diesen, Hedemarken, begr. i Vang. Forældre: Købmand Carl S. og Karen Mathea Bull. Ugift.

Stoltenberg sendtes som Dreng (formodentlig 1813) til Kbh. for at søge Helbredelse for sin Døvhed. Han kom her i Snedkerlære 1818, blev Svend 1822 og søgte samtidig Undervisning hos Arkitekterne Peter Krogh Bonsach Jessen' og Peder Friis. Paa Grund af sit svage Helbred var S. ikke Elev af Akad., saaledes som de øvrige norske Kunstnere i Kbh. paa dette Tidspunkt, men begyndte at male Portrætter dels paa egen Haand, dels med C. A. Lorentzen som Lærer. 1826 vendte han hjem til Norge.

Under sit Ophold i Kbh. stod S. i Forbindelse med den kunstinteresserede Kommerceraad N. J. Marstrand, Malerens Fader. Han blev stærkt paavirket af C. A. Jensen, men er dog i Sammenligning med denne altid ”den naive, litt hjemmegjorte kunstner” (Sigurd Willoch).

Arbejder i Danmark: Portræt af en gammel Mand, Kopi efter Denner (udst. paa Den kgl.

Tegneskole i Kristiania 1824). D.He.

Sigrid Kolstad i De dóvstummas Jul, 1931, 15; Henrik Grevenor: Mathias Stoltenberg, 1935; Sigurd Willoch i Kunst og Kultur, 1936, 61-65.

Stoltz, G., -1640-, Maler. Et stort Dobbeltportræt af Hans Dyre (1573-1655) og Anne

Maaneskiold paa Sæbygaard er signeret G. Stoltz, 1640. L.R.B.

Danm.s Adels Aarbog 1891, 150 (Ill.); Kat. til Udst. Skjulte Skatte, Aalborg, Sept.-Okt. 1951, Nr. 121.

Stonor Werner, Conrad August Poul, f. 1897, Maler. F. 14. Dec. 1897 i Kbh. Forældre

Murer, senere Murermester og Entreprenør Conrad August Werner og Augusta Luise Ingeborg Stonor. Gift 3. April 1923 i Assisi med Inger Kjerulff, f. 5. Aug. 1897 i Aarhus, D. af Klubvært, senere Hotelejer i Grenaa Sophus Marius Peter Vilhelm K. og Marie Juline Kjerulff. Ægteskabet opløst 1933.

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Okt. 1918 ; besøgte Malersk. nogle Semestre afbrudt af Rejser; 1924 3 Mdr. i Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank. Rejser: Okt. 1919 - For. 1921 Italien (Assisi); 1921 Paris, derefter atter Italien og Østrig; 1922 Wien, Venedig, Rom og Assisi (først 2 Aar, senere et Aars Ophold, hvor han arbejdede i Chresten Skikkilds Værksted); desuden Rejser i Svejts, Belgien, Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1921-24, 26, 28-37, 39-49; Charl. Eft. 1922, 32, 43 ; 18. Nov. Udst. 1926-27, 30, 32-33, 35-39, 42, 43; Sep.udst. 1928, 36, 46; Salonen, Paris, 1921-23; Assisi 1927. Stilling: Malermester i Farum.

Arbejder: Motiver fra Assisi (udst. 1921-24) ; derefter navnlig Landskaber og Gadebilleder fra Farum; Selvportræt (udst. 1923); Portræt af min Hustru (1930-31) ; Portrætter af Bhgr. Harald Quistgaard (udst. 1933 og 34); har arbejdet med Grafik (Koldnaalsradering). Red.

Berl. Tid. 27. Sept. 1928 (K. Flor); Nat.tid. 30. Sept. 1928 (Th. Faaborg); B. T. 17. Febr. 1936 (O. V. Borch).

Storch, Edvard (Eduard) Thomas, 17871852, Tegner, Officer. F. 26. Marts 1787 i Balslev, d. 21. Juli 1852 i Nyborg, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Husby, Fyn, Hannibal Samuelsen S. og Ingeborg Pauline Bruun. Gift 1° 26. Maj 1826 med Laurentze Susanne Baggesen, f. 9. Okt. 1805 i Drammen, d. 1. Nov. 1830 i Rudkøbing, D. af Klokker Gregorius B. og Regine Marie Abel. 2° 6. Juni 1835 paa Fr.berg (Trin. Kbg.) med Septima Hansine Christiane Hansen, f. 21. Okt. 1814 i Kbh., d. 18. Febr. 1838 i Roskilde, D. af Bogholder, senere Kontorchef i Generalpostdirektoratet, Kancelliraad Hans (Christian) H. og Regine Marie Abel. Halvsøster til 1. Hustru.

S., der havde gjort Tjeneste som Sekondløjtnant i fynske og 2. jyske Infanteriregiment og været med i Besættelseskorpset 1815 i Frankrig, blev Postmester i Rudkøbing 1827, fik Afsked som Kaptajn 1828 og blev derefter Postmester i Roskilde og fra 1843 i Nyborg.

S., der tilhørte en Familie, der havde udpræget Kunstinteresse, tegnede Forlæggene til Adams Stik af Fæstningen Bouchain og til H. A. Groschs Akvatinta af ”Levningerne af Niels Ebbesens Borg Nørreriis”. Paa Fr.borg findes hans Akvarel af en Altergang ved Prins Wilhelms Regiment i Frankrig 1816. O.A.

Storch, Frederik (Fredrich, Friedrich) Ludvig, 1805-83, Maler. F. 31. Juli 1805 i Kerte (Fyn), d. 2. Sept. 1883 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Sognepræst, sidst i Tanderup, Samuel S. og Eleonore Christine Kamp. Gift 20. Marts 1832 i Balslev med Giertrudmine (Mine) Claudine Kamp, f. 7. Jan. 1811 paa Erholm, d. 23. Jan. 1881 i Kbh., D. af Godsforvalter Christian August K. og Anne Elisabeth Smidt.

Uddannelse: Student 1823; cand. theol. 1830; opgav Studierne til Fordel for Kunsten ligesom W. Bendz, som han kendte fra Odense; besøgte Akad. fra 1824, Modelsk. fra 1826, og sluttede sig til Kredsen omkring A. Kiichler og D. Blunck. Rejser: 1832-35 Dresden (if. Nagler); 1835-52 Miinchen, afbrudt af Ophold i Italien 1845-46 (med Rejseunderstøttelse fra Chr. VIII); 1858 (?) Norge. Udstillinger: Charl. 1828, 31-32, 43-44, 52-55, 57-63, 65, 67-68, 70-73, 75-76, 78, 81; deltog ml. 1832 og 52 jævnligt i Udst. i Tyskland; Nord. Udst. 1872; Malerier fra fynske Herregaarde, 1904 (Odense Mus.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1852.

Arbejder. Historiemalerier: Oscars Død (udst. 1828) og Loke som styrter sig i Afgrunden (tilh. begge Kunstmus. og dep. i Chr.borg Slotsforvaltn.); Piger i Klippebad (1838, forh. i Hertugen af Leuchtenbergs Saml.); Psyches Bortførelse (købt af Kunstfor. i Miinchen 1840; litograferet af J. Bergmann; Tegn. hertil i Kbst.saml.); Amor lærer Psyche at styre Roret (udst. 1843, tilh. Kongen af Wurttemberg, der ejede 8 af Storchs Arb.); To Nymfer (1845); Grev Otto af Oldenborg og det oldenborgske Horn (udst. 1863, tilh. Kunstmus., dep. paa Kronborg); Judith (udst. 1865, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Agnetes Drøm, Elverhøj (udst. 1867); Alfedans (udst. 1871). Landskaber og Genrebilleder: Den blaa Grotte (1852), Studie af Italienerinde (1854) og Malerne i Skoven (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Jagtparade paa Ravnholt (1853, med talrige Portrætter); En norsk Spillemand (udst. 1859); Morgengruss des Meeres (Historisches Stadtmuseum, München) ; Tegernsee ved Miinchen; København set fra Volden. Aften med optrækkende Uvejr. Portrætter: Forfatteren Poul Chievitz (1849), Fr. VII (1854) og Direktør J. G. B. Klemp (1862) (alle 3 Fr.borg) ; Kgl. Kammersanger Peter Schram (1856, Det kgl. Teater); Baron C. F. Blixen Finecke (1853); Baronesse Clara Blixen Finecke (Barneportræt 1858); Sognepræst C. H. Visby (1854, Vor Frelsers Kirke, Kbh.); Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs med Hustru og Børn (1855, Frijsenborg); Fr. VII (1855, Fyns Stiftsmus.); Politikeren C. N. David (1857) ; Chr. IX (1867, Zoologisk Mus.); Christiane Phister (Teatermus.); J. C. Dahl (Nasjonalgall., Oslo). Altertavler: Kristus velsignende (1856, Lumby Kirke); Kvinderne ved Graven (1857, Smerup Kirke); Opstandelsen (1860, Lidemark Kirke); Kristus paa. Oliebjerget (1863, Lille Heddinge Kirke); Thorvaldsens Kristusfigur (1863, Humle Kirke); Kristus velsigner de smaa Børn (1863, Højelse Kirke); Kristus paa Korset (1864, Tranum Kirke); Kristus hos Martha og Maria (1866, Alslev Kirke, Fakse Hrd.); Kristus paa Korset (1866, Tullebølle Kirke); Kristus (1870, Løgsted Kirke); Kristus (1870, Sønderup Kirke, Slagelse Hrd.); Kristus i Getsemane (1871, Brøndby-Vester Kirke); samme Motiv (1873, Være Kirke); Kristus (1878, KirkeFlinterup Kirke); Den opstandne Kristus (Kommunehospitalets Kirke); Kristus med Magdalene (Solrød Kirke); Maria, Maria Magdalene og Johannes ved Korsets Fod (Himlingøje Kirke); Kristus paa Oliebjerget (Havnelev Kirke); Hyrdernes Tilbedelse (Spjellerup Kirke); Kristus i Emaus (Øster-Egede Kirke); desuden i Vallensbæk Kirke (1854); Malerier paa Korhvælvingerne i Store Heddinge Kirke (1867); Kristus i Emaus (1874, Nebel Kirke). - Tegn. i Kbst.saml.

Efter at have solgt Oscars Død (Ossian-Myten) til Den kgl. Malerisaml. og en Altertavle til Fyn rejste Storch til Bayern, hvor han tilbragte 20 Aar og sluttede sig nært til Miinchener Skolen (Schwind, Wilh. v. Kaulbach). Her høstede hans poetisk-sentimentale Fantasier Bifald, og hans Kompositioner litograferedes, bl. a. af Hanfstaengl. Schleisner, Chr. Holm, N. Simonsen og S. dannede en lille dansk Malerkoloni i Forstaden Schwabing. Efter sin Hjemkomst blev S. agreeret, men opnaaede aldrig at blive Medl. af Akad..

inden den ny Ordning traadte i Kraft 1857. Hans sødladne Malemaade og romantiske Drømmerier faldt ikke ret i Traad med de samtidige Rørelser inden for vort Kunstliv. I sine senere Aar var han navnlig sysselsat med Altertavler og Portrætbestillinger.

J.B.H.

Breve til J. L. Lund (Det kgl. Bibl.).- Naglers Künstlerlex., 1835-52; J. Maillinger: Bilder-Chronik, II, 1876, 223; I V,1886, 84,163 ; Fr. v. Boetticher Malerwerke des 19. Jahrh., II 2,1891-1901-846; R. Oldenbourg: Die Münchner Malerei im 19. Jahrh.,1906; Ludw. Gurlitt: L. Gurlitt,1912; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, II, 1926; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 90; J. B. Hartmann i Pers. T., 12. Rk. IV, 1949, 91, 93; Auk.kat. 24. Marts 1884 (Dødsbo).

Storck, Hans, 1769-94, Maler. F. 1769, døbt 29. Marts 1770 i Kbh., d. 10. Dec. 1794 sst " begr. sst. (Frels.). Forældre: Glarmester Hans S. og Magdalene Haderslev. Ugift.

Var Elev af Akad., sandsynligvis under Abildgaard, og fik 1790 lille, 1792 store Sølvmed. 1793 udstillede han i Akad.s Forsamlingssal et Maleri ”Jupiter og Cupido” (efter Tegn. af Rafael) og 1794 en Kopi efter Abildgaard Alexanders Ambassadeurer kommer til Mardine (sandsynligvis det Billede af Abildgaard, der nu gaar under Titlen Alexanders Sendebud hos den persiske Filosof). Red.

Storck, Hermann Baagøe, 1839-1922, Arkitekt. F. 18. Febr. 1839 i Skibby, Horns Herred, d. 4. Dec. 1922 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Sognepræst Peter Frederik S. og Margrethe Cathrine Holten. Gift 21. Nov. 1868 i Skibby med Emma Jacobine Hendrine Bruun, f. 13. Febr. 1843 i Hemmet, d. 3. Jan. 1921 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Melby, Hans Hermann B. og Jacobine Frederikke Wesenberg.

Uddannelse: Student 1859; opt. paa Akad. i Perspektivkl. Okt. s. A.; bestod den kunstneriske Del af Afgangsprøven .Febr. 1865; lille Sølvmed. 1863; lille Guldmed. 1866; Medarbejder hos J. H. Nebelong og J. D. Herholdt (sidstnævntes Konduktør ved Ombygningen af Herlufsholm 1867-70). Stipendier: Akad. 1870. Rejser: 1870-71 Italien. Udstillinger: Charl. 1864-74, 1906, 23; Paris 1878 (Møbeltegn.), 1900; Nord. Udst. 1888; Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918; Forum 1929. Udmærkelser: Tit. Prof. 1879; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1909. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-92 og fra 1908, af det særlige Kirkesyn fra 1887, af det særlige Bygningssyn fra 1918, af Udstillingskomiteen ved Charl. 1905-11, 14-17, af Akad.s Skoleraad 1905-07; Stifter af Foreningen til gamle Bygningers Bevaring 1907, dens Formand til 1911; Direktør for Akad. 1917-20.

Arbejder: Garnisonssygehus i Viborg (1874); Ny Hovedbygning til Sofiendal ved Venge (1876-79; udvidet 1884); Forvaltergaard ved Vedbygaard ved Ruds Vedby (1878); Nørre Søgade 33 (1881, s. m. L. Vold; kun Facaden er tegnet af S.) ; Landmandsbankens Nørre Afd., Frederiksborggade 11 (1882-83) ; Abel Cathrines Stiftelse, Abel Cathrines Gade (1885-86); Hellig Kors Kirke, Kapelvej (188790); Udgravninger af Gulvet i Roskilde Domkirke (1891-95); Den Soldenfeldtske Stiftelse, Sortedams Dossering 85 (1894) ;Løveapoteket, Svendborg (1897); Spiret paa S. Olai Kirke, Helsingør (1897-98); Tilbygning til Landmandsbanken, Holmens Kanal 12 (1897-99) ; S. Hans Kapel, Ringsted (1900-01) ; Tilbygning til Landmandsbanken, Laksegade 9-11 (1906) ; Landmandsbankens Fr.berg Afd., Gl. Kongevej 116 (1907, præmieret); Bygn. for Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 2 (1908-11). Restaureringer og Ombygning: Viborg Domkirke (Fuldførelse af det af N. S. Nebelong og C. Tholle i 1863 paabegyndte Arbejde, samt Udstyr med Inventar og Dekorationer (1871-76)); Taarnet paa Søndersogns Kirke, Viborg (1876); Ombygning af den tidligere Straffeanstalt (Viborghus) i Viborg til Sindssygehjem (1876-77); Helligaands Kirke (med Inventar) (1878-80) ; Vor Frelsers Kirke i Horsens (1879-80); Stubbekøbing Kirke (1881-82, s. m. V. Ahlmann) ; He Kirke (188284) ; Skarp-Salling Kirke (1884, 90-91) ; Helligaandshuset i Næstved (c. 1885); Ledøje Kirke (1887-92); Klosterkirken i Horsens (1888-92); Velling Kirke (1890); Bjernede Kirke (189092); Maribo Stiftskirke (1891-92); S. Nikolaj Kirke, Svendborg (1892-94); Tveje-Merløse Kirke (1892-95) ; Store Heddinge Kirke (189495) ; Helligaandshuset, Valkendorffsgade (189496, 1903-04) ; Kirke Fjenneslev Kirke (1898) ; ”Graverboligen” paa Assistens Kgd. (1899-1900) ; S. Mariæ Kirke og Kloster i Helsingør (1900-07); S. Bendts Kirke i Ringsted (190009); Præstø Kirke (1902-03); S. Nikolaj Kirke i Køge (fuldført 1905, s. m. Martin Borch); Stege Kirke (1907-09); Karmelitersygehuset i Helsingør (1908). Dekorative Arbejder: Figurer og 12 Relieffer til Altertavlen i Viborg Domkirke (1876, forgyldt Bronze, s. m. C. C. Peters; Udkast 1873 af S. i Viborg Mus.); Udkast til Dekoration af Viborg Domkirke (udf. af F. C. Lund 1874-75, senere erstattet af J. Skovgaards Fresker); Orgelfacade til Stubbekøbing Kirke (1882); Alter af Keramik i Skarp-Salling Kirke (1885); Alter med udskaaret Krucifiks i Kornum Kirke (1891) ; Keramisk Alter i Herning Kirke (1891, s. m. Th. Bindesbøll); Kandelabre i Thisted Kirke (1892); Alter i Tveje-Merløse Kirke (1894, s. m. Joakim Skovgaard) ; Orgelfacade til Smørum Kirke (1898) ; Altertavle i Vor Frue Kirke, Aalborg (1902, s. m. Frans Schwartz) ; Inventar bl. a. til Viborg Domkirke og Helligaands Kirke i Kbh. (ravminder: Over Etatsraad L. C. Meulengracht (Medaillon af Jul. Schultz) paa Nordre Kgd., Aarhus (1903); eget Gravsted paa Vestre Kgd. (1908). Projekter: Nationalmuseum paa Rosenborg Eksercerplads (1880); 2 Springvand til Højbroplads (det ene s. m. Jul. Schultz, 1887). Litterære Arbejder: Sallinglands Kirker, II, 1893 (s. m. V. Koch); Danske Tufstenskirker, II, 1894; Grenaaegnens Kridstenskirker, 1896 (s. m. V. Ahlmann og V. Koch); Jydske Granitkirker, 1903 (s. m. V. Ahlmann og V. Koch) ; Roskilde Domkirke, 1909 (s. m. J. Kornerup); Dansk Vaabenbog. Afbildninger til A. Thiset og P. L. Wittrups Nyt dansk Adelsleksikon, 1910; Danske Teglstenskirker, 1918 (s. m. Mogens Clemmensen). - Udgiver af og Medarbejder ved Tegninger af ældre nordisk Architektur (1872-87 og 1894-1901 s. m. Vilh. Dahlerup og Hans J. Holm; 1902-06, 1908-13, 1916; 1917-19 s. m. Mogens Clemmensen). Opmaalinger i Nationalmus., Akad., Rigsarkivet og Det kgl. Bibl.

H. B. Storck hørte til Herholdts Retning, men var ligesom Andr. Clemmensen noget af en Ener inden for denne. Han lagde stor Vægt paa ”en god Helhed”, besad en fin Sans for Proportioner og Inddeling og - ligesom hele Herholdts Retning - ogsaa for det stoflige. Mest benyttede han sig af den røde haandstrøgne Mursten. Det effektfulde las ham fjernt, og over for Tidens ”morsomme Detaille” (hos Hans J. Holms Elever) stillede han ”Arkitekturens Værdighed”. 8. kunde undertiden henfalde til en Epigons Udtryksmaade, men undertiden ogsaa benytte det historiske Formsprog paa en friere Maade. Ældre dansk Arkitektur, norditaliensk Teglstensarkitektur og nordtysk Teglstensgotik dannede de væsentlige Udgangspunkter for hans Produktion, til en vis Grad ogsaa italiensk Renæssance, sml. det danske Herregaardapræg i Sofiendal samt det dansk-italienske Renæssancepræg i Landmandsbankens Nørre Afdeling og Soldenfeldts Stiftelse. I Hellig Kors Kirke har Udgangspunktet været nordtysk Gotik. I hans Hovedværk Abel Cathrines Stiftelse er det stilistiske Præg optaget fra dansk Barok paa en saadan Maade, at det betød et Gennembrud; Barok var ellers ikke meget anset og benyttedes sjældent. Anlæggets simple Helhed og stoflige Ensartethed samt Murfladens Relief er stærkt betonet. I Tidens spontane Bevægelse henimod en Frigørelse fra de historiske Stilarter betød Abel Cathrines Stiftelse et Skridt fremefter, og det skortede heller ikke paa Anerkendelse. Men paa en Maade blev dens Standpunkt dog først indhentet af ”den barokke Periode”, der i Aarene efter 1900 afløste Palæstilen. Dens Helstøbthed og stille, fornemme Enkelthed las den øjeblikkelige Udvikling for fjern. Desuden gaar der - uden at det var tilsigtet en Linie fra S. til den senere Realisme i dansk Arkitektur, idet baade Ulrik Plesner og Thorkild Henningsen følte sig som Elever af S., sml. fx Vedbygaards Forvalterbolig og Plesners Brøndums Hotel. - S. var sin Tids førende Restaurator: Han kunde navnlig i sine yngre Aar være haardhændet. Men han stod højt over sine Forgængere og kunde ogsaa yde det mesterlige, fx i Helligaandskirkens Spir eller Karmeliterklosteret i Helsingør. S.s kunstneriske Evner kom ogsaa hans Syslen med Adelsvaaben og Segl til gode. (A.)K.M.

Ude og Hjemme, 1879-80, 329 (Helligaandskirken); 1880-81, 170, 175 (Sofiendal); T. f. Kunstind., 1887, 73, 80 (Alter i Skarp-Salling Kirke); 1890, 35, 89, 92-95 (Hellig Kors Kirke), 209 (Ledøje Kirke); 1895, 162 (Tveje-Merløse Kirke; 1898, 36, 102; Medd. fra Akad. Arkitektfor., 18991900, 9-16 (Landmandsbanken); Arch., 1901-02Afd. A,181-89 (S. om Heraldik); 1901-02 Afd. B, 110 f. (S. om Præstø Kirke); 1902-03, 414-20 (S. Bendts Kirke i Ringsted), 434 (8. Nikolai Kirke i Svendborg); 1903-04, 348 (Helligaandshuset i Kbh.), 386-90, 415-I6 (S. om Tilsynet ved de arkitektoniske Monumenter fra Fortiden), 454-60 (S. om Restaurering), 466 (Replik); 1904-05, 137-47 (S. om Bjernede Kirkes Restaurering), 202 (Jensen Klint om samme); 1908-09, 225-37 (70 Aar); 1910-11, 62 (S. om Spiret paa Frue Kirke), 421-24 (Hirschsprungs Saml.); 1918, 254; 1919, 147-48 (V. J. Mørk-Hansen); 1922, 305-17 (Nekr. af Mogens Clemmensen); Ministerialtidende, 1890 B, 97-100 (Ledøje Kirke); Pol. 22. Aug. 1892 (E. Hannover); 8. Maj 1899; J. P. Jørgensen: Ledøje Kirke før og nu, 1892, 20-23; A. Knudsen: Tveje Merløse kirke, 1896, 17-41, 48; V. Koch i Kunst, I, 1899; Eugen Jørgensen sst., II, 1900; Erik Schiødte sst., IV, 1902 (om Hirschsprungs Saml.); Jul. Langes Skrifter, 1, 1900, 68, 70; Erik Schiødte i Ill. Tid., 1901-02, 662; samme sat., 1904-05, 691-93; F. Beckett sst., 1908-09, 272; M. Clemmensen sst., 1922-23, 276 (Nekr.); F. Beckett i Nord. t., 1903, 578-83 (jfr. sst. 1904, 261-62 og 351-52); Pol. 16. Juli 1905 (E. Hannover); Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 84; E. Hannover: Dånische Kunst d. 19. Jahrh., 1907, 162, 166; Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 77-81 (Graverbolig paa Assistens Kgd.); 2. Rk. I, 1923-24, 559-61 (samme); 3. Rk. III, 1939, 444; F. Hendriksen og F. Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908, 22, 40 f.; F. Beckett i T. for Ind., 1909, 16-20, 24; Viborg Domkirke. Joakim Skovgaards Billeder. Domkirkens Pist., 1909, 13, 16, 18, 100-02, 109; Berl. Tid. 18. Febr. 1909 (Carl Brummer); Forskønnelsen, I, 1911, 39, 48 (Bjernede Kirke); VI, 1916, 55 (Landmandsbanken, Gl. Kongevej 116); XV, 1925, 27 (Springvandsprojekter); Gravminder fra Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, 51 (Eget Gravsted); Helsingør. Af Laur. Pedersen og Kr. Kongatad, 1912, 65 (Karmeliterhuset), 68-76 (Karmeliterklostret); K.Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, IX-X (Abel Cathrines Stiftelse), 116-17 (Landmandsbanken), 118-19 (Soldenfeldtske Stiftelse), 119 (Helligaandskirken); Vilh. Lorenzen: De danske Klostres Bygningshist., I, 1912, 55, 58-59; II, 1914, 48, 57; III, 1920, 55; IV, 1922, 27; V, 1924, 65; VII, 1926, 23; $, 1933, 224, 260-66; København, som den er, og som den burde være, 1914, 30, 32, 59; Vilh. Lorenzen i Turisttidende, 1915, Nr. 5 (Karmeliterklostret); Helsingør. Af Kr. Kongstad og H. G. Olrik, 1915, 42-43 (Karmeliterhuset), 44-49 (Karmeliterklostret), 50-53 (S. Mariæ Kirke); Georg Saxild i Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie, 1915, 37; Carl G. Laurin: Kunsthistorie, 1918, 871-72; Berl. Tid. 17. Febr. 1919 (80 Aar); 22. Aug. 1922 (H. Boesgaard); 2. Marks 1923 (P. B. Grandjean); Pol. 5. Dec. 1922 (Nekr.); Danske Herregaarde ved 1920,111,1923, 541(Sofiendal); Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 10, 13, 52; C. Bayer: Gamle Minder, oplevede og fortalte, 1925, 112-14, 135-36; H. Chr. Ridter: Danske Sygehuse, I, 1, 1925-27, 240-65 (Viborg Sindssygehospital); Mogens Clemmensen: Ringsted Kirke, 1927; Ragnar Østberg: En arkitekts anteckningar, 1928, 132-33; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928, 313; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III, 1929, 277; IV, 1930, 43, 55; VI, 1932, 71, 198; V. Hermansen: Kbh.s gamle Kirker, 1932, 61; P. Severinsen: Viborg Domkirke i 800 Aar, 1932, 508-14, 517; L. Swane i Tilsk., 1933 I, 84; Laur. Pedersen: Gennem Helsingør, 1936, 40, 44; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; Jens Thirslund : Kähler-Keramik gennem 100 Aar, 1939, 21 (Keramisk Alter til Herning Kirke.); Viborg Købstads Hist., I, 1940, 262 (Garnisonssygehuset i Viborg); Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942, Tvl. 135; Carl Brummer: Mennesker, Huse og Hunde, 1948; C. Elling, Aage Roussell og V. Hermansen i Helligaandskirken i Kbh., 1949, 17, 26, 44-46, 51, 132-35; C. M. Smidt: Roskilde Domkirkes middelalderlige Bygningshist., 1949.

Storck, Jørgen, 1880-1924, Maler. F. 25. Nov. 1880 i Kbh., d. 4. Marts 1924 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Arkitekt H. B. S. (s. d.) og Hustru. Gift 3. Nov. 1911 i Søllerød med Rigmor Kathrine Christensen, f. 20. Sept. 1879 paa Fr.berg, D. af Grosserer Johan Christoffer C. og Laura Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære e. 1/2 Aar hos Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen; dimitt. fra S. og G. Vermehren; opt. paa Akad. Jan. 1899; Elev til Jan. 1902. Stipendier: Ronge 1914; Reiersens Fond 1921. Rejser: 1904 og 22 Italien; 1910 Paris. Udstillinger: Charl. 1904, 07, 09, 14; De Afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Stillinger og Hverv: Forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1914-24; Medl. af Best. for Selskabet for dekorativ Kunst; Redaktør af Tidsskriftet Skønvirke 1914-18.

Jørgen Storck begyndte som Maler, udstillede et Par Portrætter og et Figurbillede Mennesker (udst. 1907), men følte sig mere og mere tiltrukket af dekorativ Kunst, først i Form af dekorative Figurkompositioner med Folkevise- o. lign. Motiver (Germand Gladensvend; Thor, Loke og Bondens Sønner; Loke og Ørnen, alle tre udat. 1914), senere i stigende Grad som Kunsthaandværk. I nogle Aar var han knyttet til Arkitekt Carl Brummer som dennes Medarbejder; selvstændigt tegnede han Møbler (bl. a. for Snedkermester Otto Meyer), Smedejernsarbejder (bl. a. Lygteholdere ved Helligaandskirken) og det Ur, som Personalet skænkede Landmandsbanken ved Jubilæet i 1921, ligesom han bistod ved Restaureringen af de gamle Gobeliner paa Rosenborg. Desuden redigerede han 1914-18 Tidsskriftet Skønvirke, som i væsentlig Grad skal være stiftet ved hans Initiativ, men sin bedste Indsats har han vistnok ydet i sin Ledelse af og Lærergerning ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. S.S-z.

Nat.tid. 4. Marts 1924; Ekstrabl. og København 5. Marts 1924; G. Boesen: Rosenborg Tapeter, 1949, 88.

Store-Fuglede Mester, se Næstved KrucifiksMester.

Storland, Elisabeth (Lis) Valborg Krøldrup, f. 1902, Maler. F. 31. Dec. 1902 i Stenstrup ved Svendborg. Forældre: Læge Christian Valdemar Krøldrup og Olga Margrethe Mammen. Gift 8. April 1939 i Hvirring med Maler Stefan S. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Viggo Brandt Vinteren 1934, af P. Rostrup Bøyesen 1935-36 og 42. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-41, 43-44; Aarhushallen 1938.

Arbejder: Fra Birkerød (udst. 1940); Udsigt mod Frederikslund Skov (udst. 1941) ; I Haven

ved Jernbanen (udst. 1944). Red.

Storland, Stefan Tage; f. 1912, Maler. F. 13. Jan. 1912 i Birkerød. Forældre: Tømrermester Julius Peter Jensen og Elin Wilhelmine Petersen. Navneforandring 12. Dec. 1931. Gift 8. April 1939 i Hvirring med Maler Elisabeth Valborg Krøldrup (se S., Lis Krøldrup ).

Uddannelse: Malersvend; i 3 Aar Elev af P. Rostrup Bøyesen. Stipendier: K. A. Larssen 1933, 34; Wilstrup 1940. Rejser: Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Svejts, Italien, Østrig, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-44.

Arbejder: Hovedsagelig Landskaber med Motiver fra Egnen omkring Horsens og fra Birkerød. Red.

Storm, Peder Hansen, 1668-1742, Præst, Tegner. F. 1668 i Aarhus, d. 1. Marts 1742 i Egtved, begr. sst. Forældre: Hans Hansen S. og Anna Christensdatter Basballe. Gift 7. Juli 1697 i Egtved med Margrethe Sørensdatter Horsens, f. 29. April 1680, d. 1742 el. 43 i Højen, D. af Sognepræst i Egtved og Ødsted Søren Jensen H. og Karen Pedersdatter Munck.

Af Fortalen til Peder Terpagers Ripæ Cimbricæ (1736) fremgaar det, at S., der var Sognepræst i Egtved og Ødsted fra 1696, Provst fra 1710 og blev Magister 1718, har udført Illustrationerne. De 27 smaa Stik gengiver Segl, Mønter, Helgenbilleder, Gravsten m. m. og er, om end dilettantiske, særdeles klare og instruktive. Da Hubert Schaten har sign. det lille Stik af Ribe Domkirke, er der Mulighed for, at S. i sin Ungdom har lært Kobberstikkunsten af ham. H.D.S.

Weinwich 1829; 8. V. Wiberg: Danmarks Præstehistorie, I, 1870, 304.

Storm Petersen, Robert, 1882-1949, Tegner, Maler, Forfatter, Kabaretkunstner. F. 19. Sept. 1882 i Valby, d. 6. Marts 1949 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Slagtermester Carl Frederik Christian Petersen og Oline Marie Mathilde Storm. Gift 1° 27. Dec. 1913 paa Fr.berg med Lydia Clementine Angelica (”Madso) Sørensen, f. 5. Okt. 1859 i Kbh., d. 27. Juni 1924 paa Fr.berg, D. af Drejersvend, senere -mester Ole Peter S. og Ane Marie Margrethe Nielsen. 2° 29. Okt. 1925 i Gentofte med Ellen Margrethe Jacobsen, f. 11. April 1891 i Kbh., D. af Murermester Rasmus J. og Ane Elise Margrethe Hansen.

Uddannelse: En Tid i Slagterlære; sejlede som Jungmand Marts-Maj 1901 fra Tønsberg til Newcastle ; tegnede efter Th. Bindesbølls Raad paa egen Haand, men gik dog paa Tekn. Sk. og undervistes 1899-1900 af Vald. Neiiendam. Stipendier: Alfred Schmidts Legat 1931. Rejser: Sommeren 1906, Sommer og Efteraar 1910 Paris; Aug.-Dec. 1919 Nordamerika (Tourné til danske Foreninger).

Udstillinger: De 13 1909 (uden for Kat.), 1912 ; Humorist-Salonen 1911; Klods Hans' Udst. af skand. Tegnere 1912; Kunstn. Eft. 1917-18, 20, 25 (retr.), 41; Internat. Bogkunst Udst., Leipzig, 1927 ; Presseudst. i Køln 1928 (Tegn.); Der Sturm's Udst. i San Francisco 1928 (Malerier); Helsingfors 1928; Forum 1929 ; Grønningen 1929 ; Den frie Udst. 1931, 33, 39, 41, 44-45; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Fyens Forum 1936 ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Stockholm 1942; Danske Akvareller (Kunstfor.) 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Plakatudst. 1951; Sep.udst. 1909 (Ole Haslunds Kælder, Østergade), 38 (Kunstindustrimus.), 39 og 41 (begge Malerier, Fischer og Krarup), 49 (Mindeudst. i Den frie Udst., Nationalmus. i Stockholm, Oslo, Bergen m. fl. St.). Udmærkelser: Ingenio et arti 1939.

Skuespillervirksomhed: Skuespiller ved Casino og Dagmarteatret 1903-09; deltog i Ole Olsens første Filmoptagelser i Valby 1905-07 (malede ogsaa Dekorationer); Hurtigtegner i Cirkus Variete 1914 og optraadte i Kabaretterne ”Edderkoppen” 1914-18, ”Bonbonniéren” 1921-26 og ”Co-Optimisterne” (til 1927); knyttet til Lorry's Riddersal 1926-30; optraadte paa Det kgl. Teater 1924 som Radelzier i ”Pernilles korte Frøkenstand” ved Mindeforestilling for Olaf Poulsen; knyttet til Teatret 1930-33.

Arbejder. Malerier: Kold Foraarsmorgen (eller To Mænd, c. 1899-1900, første Maleri); Portræt af Fru Z. (c. 1905-10) ; Skrædderen i Paradiset, Absinthdrankeren, Nat i Paris og En Morder (alle 4 1906); La Morgue. Paris (1906, Kunstmus.); Begravelsen (1908) ; Ligfiskere i Seinen. Paris, Damen med Cigaretten, Lola. Cirque Medrano. Paris og Moulin Rouge. Paris (alle 4 1910); Sjømandens Farvel (1910); Kvindeportræt (med orange Haar) (1910); Cirkus (1914) ; Montmartre (1932) ; Gade paa Montmartre (1935); Gaardsangeren (1943); Chinatown. New York (1944) ; Montmartre (ufuldendt) (1947); Arven; Vælgermøde. Akvareller: Portræt af Olaf Fønss (1905); Portræt af Johannes Jørgensen (c. 1905-10); Barnet og Døden. Impression (1907); I Høst (eller Døden og Bonden og den frodige Mark) (1910); Værtshus (c. 1910-15); Den franske Cabaretsanger Marcel Legay (1915) ; Kritiken (c. 1915); Bel ami (eller Alfonsen) (1916; Maleri m. omtr. samme Motiv: Paa Kvisten); Jules Depaquit. Paris (1919); Sort Mand. Bruxelles og Boksekamp (begge 1920) ; Urskov (1924) ; Drømmen (1930) ; En Byge (Vagabonden og hans Hund) (1940) ; Hvormeget? (Gadepigen og den gamle Herre); Nattespøgelser. - Udsmykning af Børnelæsestuen i Esbjerg Centralbibliotek (193032). - Har udført c. 9 Træsnit i sort og Farve (Kbst.saml.), enkelte Litografier (sst.), Plakater (Kunstindustrimus., Teatermus.), enkelte Farveklip (Adam og Eva i Paradisets Have (1911) ; Suzanne i Badet), et Par Skulpturer i Træ (En af de tre smaa Mænd; Politibetjenten (farvelagt) (c. 1908-10)) og Keramik (Stentrolden (1911)) samt nogle Tegnefilm (1920-21). - Efterlod sig 50-60.000 Tegninger (Kbst.saml., Kunstindustrimus., Mus. paa Koldinghus, Aabenraa Mus.).

Medarbejder ved Dagblade og Tidsskrifter:

Middagsposten 1905; Ekstrabladet 1905-10, 14-16, 20-22; Berlingske Tidende 1914-49; B.T. 1916-49; Jakel 1902-09; Klods Hans 1905-25; Lurifax 1906; Gnisten 1907-08; Næste Uge 1908; Hold mig i Haanden 1908-10; Glimt 1910; Verden og Vi 1911-16; Det nye Vittighedsblad 1911; Ravnen 1913-15; Fyrtøjet 1914; Storm 1915-16; Pressens Magasin 1916-18; Sort paa Hvidt 1917; Exlex 1919-20; Hr. Sørensen 1922; Hudibras 1943; VeckoJournalen og Sóndags-Nisse, Stockholm.

Illustrationer. Julehad f ter og andre Samlingsværker: Konfetti 1908; Kaviar 1912-13; Svikmøllen 1915-25; Juleroser 1919; Blæksprutten 1922-48; Almanakken Danmark 1930-34; Tegnerier 1937-48; Jens Kruuse: Humorister 1944; God Bedring, red. af Harald H. Lund 1947. Bøger: J. K. Jerome: Tre Mand i en Baad (1919) ; Preben Bille Brahe: Prædikener for Kristne (1919); Jesper Ewald: Københavnerier (1923); A. Lenoir: Liget der faldt opad (1927); J. L. Bjørner: Frihandelens Fane (1929); Louis Levy: Ti Børnerim (1929); Harald H. Lund: Fabler for Folk (1930); samme: Gaden fortæller (1932) ; Anton Berntsen Epigrammer (1937) ; Johanne Christiansen Retten paa Vrangen (1939); N. P. Nielsen: Lundagergaard (1940); J. Falck: Den rette Brug af Kakkelovnen (1940); Mogens Linck: Damen med den røde Hat (1940) ; Holberg Niels Klim (1941) ; Münchhausens Eventyr (1941); G. K. Chesterton: Manden som var Torsdag (1942); Jacob Paludan: Bøger paa min Vej (1946); Arnold Hending: Filmens Smil (1948); 620 danske Ordsprog (1948). Desuden forskellige Fortællingsamlinger af Mark Twain, Samlinger af Skotte-, Jyde-, Luftskipper-, Sætternisse-, Økseskaft- og Jagthistorier, Abc'er og Børnebøger (fx af Harald H. Lund). - Bog- og Nodeomslag: Jesu Evangelium, udg. af Preben Bille Brahe (1920); Knudåge Riisager: Louis Levys Børnerim (1927) ; Palle Rosenkrantz : Hvad ere vi Mennesker (1928); Niels Clemmensen: Kusken og Krikken (1929) ; Ping Lommebog (1931) ; Bøger af Mark Twain og J. K. Jerome (1945). - Egne Publikationer (Tekst og Tegninger). Serier: Storm Petersen Album 191348 ; De tre smaa Mænd 1914-43, svensk Udg. 1944; Peter Vimmelskaft og Ping 1923-49; Storm P.s Dagbog 1936; Mine Opfindelser 1939-44; Fluer 1943-51; Dagbogsblade 194551; Mindealbum 1949-51; Malebøger. Bøger: Tretten Øre - alt iberegnet (1915, svensk Udg. 1944); Proppen i og andre Historier (1918) ; Takt og Tone (1919) ; Det er ikke mig! og andre Fortællinger (1920); Hotel Jazz og andre Fortællinger (1921) ; Usandsynlige Historier (1927); Under tre Øjne (1928); Ugler i Mosen (1929); Bedre Børns Folk (1930); Sandfærdige Løgnehistorier (1931) ; Det er ikke muligt! (1932) ; Den udvikler sig (1933) ; Snak om en Ting (1934) ; Med løst Krudt (1935); Der stikker noget under (1936); Alle ni (1937) ; De ved Besked (1938) ; Saadan set (1939) ; 1 Mulm og Mørke (1940) ; Episoder (1941) ; Min Hund Grog (1941) ; Gamle Venner (1942); Grog og hans Venner (1943); Gemytlige Folk (1943); Det var den Gang (1944); I Fred og Ro (1945) ; Over Stok og Sten (1946); Hu-hej - sikke Tider (1947); Grog og Resten af Kompagniet (1948); Samlede Fortællinger, I-X (1949-50).

Den grundlæggende Periode i Storm Petersens Liv er Aarene c. 1905-10, en Epoke, der paa den ene Side stod med en dekadentromantisk Arv fra det foregaaende Aarhundrede og paa den anden Side følte sig i revolutionært Oprør mod Tilstande og Sæder, der kom af social Uretfærdighed. Storm P.s Tegninger til Ekstrabladet dengang havde en bedsk og bittert ment social Tendens, og under Opholdet i Paris 1906 satte han al Kraft ind paa at blive Maler. Overordentlig følsom og modtagelig, som han var, tog han aabent mod de Impulser, der laa, fremme i Tiden. Man genkender i hans Tegninger og Malerier Johannes Holbek, Eigil Petersen, Vald. Andersen, Alb. Engstróm, Ivar Arosenius, Toulouse-Lautrec og i høj Grad Aksel Jørgensen og Edv. Munch. Maleriet blev i det lange Løb kun en sporadisk Beskæftigelse for ham. I Penslens formende Arbejde og Farvens Stofvirkning kom han til at savne det, som den maalbevidste Dyrkelse af Maleriet bringer dets Udøvere, men han beherskede til enhver Tid Farvens Udtryksværdi og kunde ofte nas, en fin Kolorit med lysende Farver og raffinerede Farvesammenstillinger, og hans Malerier og Akvareller viser maaske med større Styrke end Dagbladstegneriet hans Indignation over social Uret og hans frodige Virkelighedssans, der rakte helt til det grovkornede og saftige. Denne aktuelt indstillede Modtagelighed fra Ungdomsperioden bevarede han stedse. Senere støttede han sig bl. a. til amerikanske Forbilleder i sin Tegning, baade m.H.t. Stil og Ideer. I sit Maleri kunde han eftergøre ekspressionistiske Storheder som Klee (”Jules Depaquite, Akvarel, 1919) og Chagall (”Drømmen”, Akvarel, 1930), med et Sind, der gør det vanskeligt at skelne mellem Persiflage og hans egen alvorligt følte Indlevelse. Men alle Laan og Paavirkninger omstøbes bestandig i hans Personlighed og bliver til fuldgyldige Udtryk for hans menneskelige Medfølelse.

Storm P.s Efterladenskab omfatter 50-60.000 Tegninger. Hans Produktivitet syntes uudtømmelig. Han præsterede det utrolige ved de Berlingske Blade med daglige Serier i B.T. og begge Hovedavisens Udgaver (De tre smaa Mænd, Peter Vimmelskaft og Pingvinen Ping, En underlig Mand, Hunden Grog og dens Fæller), store farvelagte Sider i Søndagsudgaverne, og hertil kom hans egne aarlige Publikationer og øvrige Virksomhed som Illustrator og Bidragyder til Tidsskrifter og periodiske Skrifter. Stilistisk er hans Tegnemaade naiv og amatøragtig, men dette gør den udtryksfuld og ofte gennemfølt, og den er klar og koncis i sine kunstneriske Virkninger. Tillige beherskede han Reproduktionsteknikken med stor Indsigt.

Selv om Storm P. paa det ene og det andet Omraade fandt en afklaret Form, der gav præcist Udtryk for, hvad han vilde, beror hans Indsats dog mindre paa formelle kunstneriske Egenskaber, og den kan næppe vurderes ud fra de Omraader, han bevægede sig over, enkeltvis tagne. Alle Sider af ham Tegner, Maler, Skuespiller, Kabaretkunstner, Forfatter - mas ses under eet, ud fra et Helhedsbillede af hans Personlighed. Hans Indsats udsprang først og fremmest af hans Livsalvor og altruistiske Godhed, hans sociale Retfærdighedssans og Evne til at give Hverdagens smaa Hændelser en dybere Mening, der kaldte paa Næstekærlighed og ligesom gjorde Livet

lettere og lysere. Han blev for sin Tid Udtryk for Nerven i dansk Aand, dens Følsomhed, dens spillende Bevægelighed, dens lette Gliden paa Stemninger, dens Trang til Humor og dens

letvakte Harme over Uret, dens Virkelyst og usnobbede Vaagenhed. Med sin Humor bidrog Storm P. til at forme Hverdagslivets Stemning, Omgangstonen mellem Samtidens Mennesker i den danske Befolkning. Han skabte et dansk Udtryk for den store Humor, og hans Indsatssom Tegner og Tekstforfatter (thi de to Ting er hos ham en uløselig Enhed) er maaske det klareste Udtryk for dansk Livsfølelse i den demokratiske Periode i det 20. Aarhundrede. s.s-z.

Harald Rue: Robert Storm Petersen, 1931 (Social Kunst 5); Robert Storm Petersen. Malerier, Tegninger. Indl. af Victor Kuhr. Udvalg af Harald H. Lund, 1942; Walter Schwartz: Maleren Robert Storm Petersen, 1947; Robert Storm Petersen. Det danske Smil. En Cavalcade af Tegninger gennem 40 Aar. Tekster af Walter Schwartz og Ivar Øhman, 1949; Bogen om Storm P. Skrevet af hans Venner, 1949; Robert Storm Petersen. I. Humor og Visdom. II. Malerier og Tegninger. III. Spøg og Latter. IV. Smil og Lune. Red. af Frithiof Brandt, 1950-52.

Alfr. Nervø: Ti Aar bag Rattet, 11, 1918, 28, 33-46, 237-39; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 320-21; Ivar Ohman: Skumt på allvar, 1943, 187-219; Mogens Knudsen, Orla Lundbo og Walter Schwartz: Satire og Humor, 1946, 189-206; Jens Kruuse: Danske Streger, 1946, 189209; Fra Storm P.s Mapper. Red. af Harald Rue, I, 1947; Harald Rue: Dansk Kunst omkring to Verdenskrige, 1948, 25-27; Walter Schwartz: Dansk lilustrationskunst, 1949, 44-53, 248-49; T. Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende gennem 200 Aar, II, 1949, 313 f.; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; Robert Storm Petersen Mindeudstillingen. Arrangeret af Den frie Udstilling, 1949 (Kat.; Mindeord af Aksel Jørgensen og H. Jensenius; m. Litteraturfort.).

Tidsskrifter: Rob. Storm Petersen i Bogvennen, 1915, 415 (Selvbiografi); H. s. Hendriksen sst., 1926, 58-61; Alfr. Schmidt sst., 1929, 156, 158, 173; Vore Herrer 1. Sept. 1922; Hver 8. Dag 6. April 1923; Chr. Houmark i Sund Sans 10. Juni 1924; V. Wanscher i Tilsk., 1929 I, 249-53; P. Uttenreitter i Ekko 14. Nov. 1929; O. V. Borch i Saml., 1938, 245; Jørgen Bast sat., 1942, 21-25; Arnold Hending i Mandens Blad, VIII, 1942, 7-8; Hp. Hansen i Tegneren, XV, 1947, 53-55; Carl Roos i Gads danske Mag., 1949, 384-97; Fredrik Matheson i Kunst og Kultur, 1950, 23-38; Kunsthandler-Bl., Febr. 1950, 12 (Int. m. Olaf Rude).

Dagblade: Nat.tid. 15. Marts 1917 (Int.); 10. Dec. 1939 (Sig. Schultz); 15. Sept. 1942 (Int.); 7. Marts 1949 (Nils Schiørring m. fl.); 9. April 1949 (Sig. Schultz); 10. April 1951 (Int. m. Ellen Storm Petersen); Nat.tid.s Søndag 19. Nov. 1922 (Albrecht Schmidt); Berl. Tid. 7. Aug. 1919; 13. Okt. 1934 (Selvbiografi); 7. Jan. 1939 (Sv. Rindholt); 28. Dec. 1939 (Mogens Linck); 9. April 1941 (Int. m. Ellen Storm Petersen); 19. Okt. 1941 (Int.); 18. Sept. 1942 (Kronik af Mich. Neiiendam); 6. April 1944 (Int. v. T. Steen Bille Drechsel); 18. Sept. 1947; 20. Sept. 1947 (L. Rostrup Bøyesen); 7. Marts 1949 (H. Rechendorff m. 8.); 7. Marts 1949 (Jørgen Bast og Sigfred Johansen); 11. Marts 1949; 11. April 1949 (L. Rostrup Bøyesen); Berl. Søndags Magasin 10. Dec. 1939 (K. Flor); B. T. 20. Okt. 1941 (H. Rechendorff); 7. Marts 1949 (Leo Estvad); Pol. 6. Jan. 1919 (Int.); 1. Marts 1927; 7. Marts 1949 (Walter Schwartz og Povl Sabroe); 9. April 1949 (Walter Schwartz); 6. Marts 1951 (Jørgen Sandvad); Pol.s Magasin 15. Maj 1927 (K. Borchsenius); 14. Sept. 1947 (Erindringer); Ekstrabl. 9. Nov. 1917 (Int.); 18. Nov. 1936 (Int.); 23. Aug. 1937 (Int.); 17. Maj 1938 (Int.); 4. Nov. 1939 (Int.); 8. Nov. 1943 (Int.); 7. Marts 1949 (Int. med Broderen K. Storm Petersen); Soc. Dem. 19. Sept. 1942 (Kronik af Pr. Wilmann); 7. Marts 1949 (Poul Carit Andersen og Pr. Wilmann m. fl.); Land og Folk 12. Dec. 1948; 7. Marts 1949 og 10. April 1949 (begge Otto Gelsted); Information 7. Marts 1949 (Poul Henningsen og Børge Outze); 29. April 1949 (Bertel Engelstoft); 30. Nov. 1949 (Peter P. Rohde); Aftenbl. 7. Marts 1949 (Pierre Liibecker); København 7. Marts 1949 (Christen Fribert); Kristeligt Dagblad 7. Marts 1949 (Ernst Fr. Hansen); Børsen 7. Marts 1949 (Chr. Kirchhoff-Larsen); Randers Dagbl. 30. Aug. 1945 (Knud Rye); Aarhuus Stiftstid. 7. Marts 1949 (Rich. Gandrup); Jyllands-Posten 11. Marts 1949 (Jens Kruuse).

Stoy, Abraham, c. 1697-1734, Stukkatør og Murermester. F. c. 1697, d. 4. Sept. 1734 i Kbh., begr. sst. (Petri K.). Gift med Margaretha Poulsdatter, som overlevede ham.

Nævnes som Murersvend 1723 ; Borgerskab i Kbh. 30. Marts 1729; indtoges i Murerl$Vet s. A.

Arbejder: Forandring af Kaminer paa Fredensborg (1723-26) ; Stuklofter sat., bl. a. i Kongestolen i Kirken (1725 f.), paa Kbh.s Slot bl. a. i Højesteretssalen (1726-28), paa Rosenborg i Kammerraad Grønvolds Hus (1729); Murerarbejde ved Opførelsen af Frue Kirke (1730); Gipslofter i 22 Kabinetter og Gemakker paa Vallø (1730-34); Hovedreparation paa Fr.borg (1731); Reparation af Kapeller i Roskilde Domkirke, Stukarbejde i den store Sal paa Hørsholm Slot, paa Kbh.s Raadhus, i Helligaandskirken og i Prinsens Palæ samt Stuklofter i 2 Sale i Chr. VI.s Kavalerhus, Fredensborg (alle 1732); Gaarden Klareboderne 3 og Stuklofter sat. (1733-34); Stukarbejde paa Jægersborg (1733), paa Fr.berg Slot (1734), i Chefboligen paa Holmen (1734) og i Orangeriet ved Rosenborg (1734); Istandsættelse af Vordingborg Slot, (1736, s. m. Boye Junge under E. D. Haussers Ledelse). Tilskrivning: Stuklofter i Kvæsthusgade 3.

Stoy var en dygtig Stukkatør, om end mere Haandværker end Kunstner. Hans fas bevarede Figurkompositioner som fx i Kongestolen i Fredensborg Slotskirke er ret ubehjælpsomme. Smukkest er hans karakteristiske Baandværksornamenter, som ogsaa med god Virkning er anvendt omkring Vinduerne i den af ham for egen Regning opførte Gaard i Klareboderne, et ganske personligt Arbejde.

B.L.G.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 11, 1925-26, 496; 2. Rk. 111, 1927-28, 20, 22, 25-27, 30-36; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Danmarks Kirker, Kbh.s Amt, 1944 ff.; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 135.

Strachen (Strachgen), Frantz Joachim, - 1635-61, Maler paa Gottorp, Foged i Maggersee. D. før Febr. 1661. Gift Aug. 1648. Maaske en Slægtning (Søn ?) af Maler Georg S. fra Alt Stettin, som opholdt sig i Lybæk (1587) og i Meklenborg. Broder til Julius S., (s. d.).

Omtales første Gang i de gottorpske Hofregnskaber 1635, da han leverede et Portræt af Kejser Matthias i Helfigur; fik da og i de fig. Aar stadig Betaling for smaa og større Portrætter af Fyrstefamilien, undtagen i 1639-40; nævnes sidste Gang som Leverandør i 1643. Han arbejdede s. m. Broderen Julius S. (se nærmere under denne), og deres Arbejder lader sig ikke udskille arkivalsk. Man maa antage, at de legemastere Billeder fra 1639 af Hertug Fr. III af Gottorp og Hertuginde Marie Elisabeth er udført af ham og ikke af Broderen (Fr.borg; Glyksborg). 1648 omtales han som Hertugens Foged i Maggersee. Hans Søster

Maria Oehllvenning var 1639 Hertugindens Kammerfrue. O.A.

Litt.henv. se under Julius Strachen.

Strachen, Friedrich Frantz, d. 1692, Maler. Fader: Frantz Joachim S. (s. d.). D. 1692 paa Gottorp.

Strachen, Julius, - 1635-48, Maler paa Gottorp. D. ml. 4. Jan. og 31. Marts 1648. Gift med Maria, der overlevede ham. Broder til Frantz Joachim S. (s. d.).

Julius S. arbejdede s. m. Broderen Frantz Joachim S. (s. d.), og det er umuligt at skille de to Kunstneres Arbejder fra hinanden ad arkivalsk Vej, da snart den ene snart den anden kvitterede for Arbejderne. Julius S. synes mest at have arbejdet med smaa Kontrafejer i Olie eller paa Papir af den gottorpske Hertugfamilie, men kvitterede dog 1635 for Betaling for et Maleri af Johannes Døberens Halshugning og solgte 1639 fra Hamborg gennem Søsteren et større Billede, antagelig Familiebilledet af Hertugfamilien (Eutin). Et lille Helfigursmaleri af Prinsesse Magdalene Sibylle (1640, Fr.borg) henføres paa Grundlag af Udbetalinger nævnte Aar til Brødrene. 1643 malede Julius S. "i stort” De hellige tre Konger og 1646 den oldenborgske Stamme. Et Par store Billeder af Hertug Frederik III (c. 1640; i Typen Forlæg for det Stik af Otto Koch, som er sign. J. S.) og Prinserne Frederik og Johan Georg (1647) (alle Mus. paa Gottorp) er tillagt Julius S. 1614 fik Brødrene en høj Betaling for Dekoration af Alterstolen i Husum Slotskapel.

Af de omtalte Arbejder maa de, der er udført efter 1643, da Frantz Joachim nævnes sidste Gang som Leverandør, formentlig tillægges Broderen Julius, og ud herfra kan man maaske tale om en Forskel i Brødrenes Malemaade, idet Frantz Joachim forekommer fastere og koncisere, noget stiv og konventionel (saaledes som de tilskrevne Portrætter af Hertugen og Hertuginden fra 1639 viser sig malede), mens Julius har mere Blik, mildnende clair-obscur, og er friere og naturligere, men mindre dygtig som Tegner (som i Portrætterne i Mus. paa Gottorp og i Eutin). Julius S.s Enke, Maria, solgte Sæbe til Hertuginden og omtales 1653 som hendes Kammerfrue; hun rejste1655 til Sverige, antagelig i Dronn. Hedevig Eleonoras Hofstat. O.A.

Strunk, 1882, Nr. 1261; Haupt. III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kiinstler,1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 13, 18-27.

Strack, Heinrich, - 1818-29 -, tysk Arkitekt. Forældre: Maler Ludwig Philipp S. (s. d.).

Da S.s Fader vist nok gennem G. F. Baur i Altona, hvor S. gør Ophold Marts-April 1818, havde Forbindelse med Arkitekt C. F. Hansen, sendtes Heinrich S. med Stipendium fra Storhertugen til Kbh. Maj 1818 for at uddanne sig til Arkitekt. Han blev Privatelev hos C. F.

Hansen, gennemgik Akad.s 1. og 2. Bygn.sk., hvor han tegnede under G. F. Hetsch, og opnaaede 1820 og 21 Akad.s lille og store Sølvmed. 1820 og 21 udstillede han sine Medaillearbejder paa Charl. og indstillede sig 1821 til Guldmed.konk. 1822 forlod han Danmark, besøgte bl. a. C. F. Schinkel i Berlin og vendte, saa vidt vides, ikke senere tilbage ud over et kort Besøg 1829. Han antages derefter at have virket i sit Hjemland, men Thieme u. Becker nævner ham ikke.

Gennem Stracks Breve (publiceret i Tilsk., 1935) faar vi god Besked om hans Arbejder paa C. F. Hansens Tegnestue. April 1819 udfører han saaledes Arbejdstegninger til Dronningens Trappe paa Chr.borg foruden til forskellige Bygninger i Hertugdømmerne bl. a. til Kirken i Husum. Jan. 1820 skaf han rentegne Hørsholm Kirke, og samtidig tegner han ”von Anfang an” et Fattighus til Heide i Holsten. 1820 omtaler han, at han tegner et Raadhus til en lille By i Jylland (if. Fr. Weilbach muligvis Mariager, opf. 1821, senere ombygget og af Carl Lundqvist forøget med en Etage).

Paa Fr.borg findes en Snes store og gennemførte Facadetegninger og Detailler af Arkitektur, af hvilke nogle synes at have været forelagt for Akad. (C. F. Hansens Paaskrift), andre sandsynligvis er Kopier efter dennes Tegninger; de er meget tiltalende udført. Desuden en enkelt Tegning med let karikerede Personer (C. F. Hansen, G. F. Hetsch) samt farvelagte Tegninger fra Teatrene i Pompeji (Privateje). Mercier & Loeillots Litografier af Frederiksborg (gengivet i Z. f. Bauwesen, II, 1852, Tavlebd., Nr. 1-3) er signerede H. Strack og antagelig udført efter S.s Forlæg. Red.

Breve, Papirer og Tegn, paa Fr.borg. - Fr. Weilbach i Tilsk., 1935 11, 418, 419-27 (Breve fra Strack).

Strack, Ludwig Philipp, 1761-1836, Maler og Raderer. F. 10. Aug. 1761 i Haina, Hessen, d. 27. Jan. 1836 i Oldenborg. Gift 1795 med Magdalene Tischbein.

Skønt Stracks hele Uddannelse og Virksomhed faldt uden for Danmarks Grænser, fik han som Hofmaler hos Hertugen af Oldenborg (Fyrstbiskoppen af Lybæk) og som bosiddende i Eutin og Altona (1798-1803, 1811-15) en vis Tilknytning til Danmark, hvortil han 1818 sender sin Søn Heinrich S. (s. d.). Malede 17991800 til Havesalen paa Herregaarden Knoop i Sydslesvig 4 der endnu bevarede, dekorative italienske Landskabsbilleder med Motiver fra Tivoli. Udstillede 1819 paa Charl. 3 allegoriske Malerier: Aften, Natten, Morgen. Solgte s. A. 2 Billeder til Kongen for 500 Rdl. Et Bjerglandskab var forh. i Joh. Hansens Saml. J.P.

Utr. K. - Th. u. B. (heri Litt.); Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950.

Stramboe, Frederik Christian, 1833-1908, Bhgr. F. 14. Marts 1833 i Kbh., d. 5. Jan. 1908 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Felbereder og Handskemagermester Johannes S. og Cathrine Bothilda (Bolette) Svenson. Ugift.

Uddannelse: Fik 1847 Adgang til Akad., rykkede 1850 op i Dekorationssk., 1852 i Modelsk.; lille Sølvmed. 1853, store 1854 (Modelfigurer); fra 1848 Elev af H. W. Bissen samt (if. Th. u. B.) af J. A. Jerichau. Stipendier: Ancker 1864; Akad. 1865, 66; fra 1886 aarlig Støtte fra Udstillingsfonden. Rejser: 1864-68 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1851-96 (29 G. m. 48 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1861; Eibeschiitz' Pr. 1863 (halv Præmie).

Arbejder. Grupper: To Børn, der har plukket Blomster (udst. 1856) ; Adam og Eva (Gips, Hirschsprungs Saml.); Kain (Gips, Kunstmus.; Neuhausens Pr. 1861) ; Abraham og Isak (udst. 1863, Gips, Eibeschiitz' Pr., Aalborg Mus.); Psyche (Gips, udst. 1870, Aarhus Mus.); Achilleus (Gips, udst. 1871, Maribo Mus.); Jakob gyder Olie paa Stenen (udst. 1875, Gips, Aarhus Mus.); udførte til Johannesgruppen i Gavlen paa Frue Kirke de to Børn i Marmor efter Thorvaldsen (nu Aalborg Mus.). Buster: General F. A. Schleppegrell (udst. 1851); Maleren J. L. Lund (udst. 1857); Legatstifteren C. Ancker (udst. 1858, Marmor, Akad.); J. A. Jerichau og Elisabeth Jerichau-Baumann (udst. 1862) (begge i Gips i Aalborg Mus.); Buste af H. C. Andersen (1863, Gips, udst. 1871; H. C. Andersen Mus., Odense); Chr. VIII og Caroline Amalie (1870) (begge Marmor, Rosenborg); Fr. VII (opstillet 1871 i Odder, Bronze); Hofjægermester Vald. Pind (erhv. 1898, Randers Mus.); har desuden for Kongehuset portrætteret Caroline Amalie som Enkedronning, Kronprins Frederik (VIII), Prins Valdemar og Georg af Grækenland og desuden Chr. IX og Dronn. Louise (Marmorbuster). Medailloner: H. C. Andersen (1862 ; udført i Galvanoplastik af Caspar Møller, Ekspl. i H. C. Andersen Mus. i Odense); Kunstnerens Moder (Gipsmedaillon, Hirschsprungs Saml.). If. Th. u. B. skal der findes Arb. af S. i London Museum.

Stramboe fulgte som Figurplastiker den Thorvaldsen-Bissenske Linie. Hans Portrætbuster er troværdige, men udmærker sig ikke ved dybere personlig Karakteristik. Han levede i smaa Kaar, men flyttede, ved Enkedronning Caroline Amalies Mellemkomst, 1878 fra Atelieret i Chr.borgs Kælder til Kunstnerhjemmet i Gothersgade. J.B.H.

Th. u. B. - Fr. C. Knudtzon: Ungdomsdage, 1927 (Memoirer og Breve, Bd. 49, udg. af J. Clausen og P. Fr. Rist); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, VI, 1932; Pers. T.,

11. Rk. IV, 1943, 149.

Stranover (Stranovius, Stranowitz), Tobias, 1684-1742 -, Maler. Døbt 10. Juli 1684 i Hermannstadt, d. efter 1742. Fader: Maler Jeremias S. den Ældre. Gift med N. N. Bogdani, D. af Maler Jakob B.

Elev af sin Svigerfader Jakob Bogdani i London. Virksom bl. a. i London, Holland, Dresden og Hamborg; paaviselig i Kbh. 174142: 22. Marts 1741 blev der af den kgl. Partikulærkasse anvist ham 500 Rdl. for 4 Malerier (han var da i Berlin); 18. Okt. 1741 fik han i Kbh. 600 Rdl. for 4 (specificerede) Malerier; sidste Udbetaling Aug. 1742.

Arbejder: Billeder i adskillige udenlandske Museer; 4 store Stykker med Fugle og Frugter i Havesalen paa Ahrensborg (Holsten); 4 Billeder leverede til Kongen 18. Okt. 1741: Raadyr (nu ukendt), Hoved af Raabuk skudt ved Hirschholm 29. Juni 1741 (sign., Rosenborg), 2 runde Stykker til Chr.borg (maaske identiske med 2 Stykker med Vindruer, der angives malede af A. Stranover og brændte paa Chr.borg 1884) ; malet Kaminskærm (leveret til Chr.borg 1742, forsvundet). Med Otto Thotts Saml. solgtes 1788 ”Død Hare i Landskab” og 2 Stykker med Vindruer; i Chr. VIII.s Saml. var et Landskab med Ænder.

Stranover var Stilleben-Maler som sin Svigerfader, specialiseret i Fugle- og Frugtstykker. Medens Rosenborg-Billedet er ret uinteressant, omtales de store Fuglebilleder paa Ahrensborg som dramatisk opfattede "i en Stil, der nærmest maa siges at være en Blanding af Melchior d'Hondecoeters og Oudrys Manerer”. G.B.

Utr. K. - Th. u. B.; V. Thorlacius-Usling i Tilsk., 1933 II, 181, 200, 202; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 381.

Strasch, Jasper, - 1710 -, Maler, udførte Arbejder if. Kontrakt 1610 paa Slottet i Husum. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Straus, Hans (Johan), - 1664-74 -, Kbst., opholdt sig 1674 i Husum og Frederiksstad i

Ærinde for Gottorp-Hoffet, aabenbart i Anledning af Sagen mod den religiøse Sværmer

Antoinette Bourignon. Han har signeret enkelte Kort til Biblia. Das ist die gantze heilige

Schrift (1664) og har 1665 udført Stik af Pastor Matthias Friis i Abild og tre af J. A. Kielman von Kielmannseck (1666, efter Jürgen Ovens), af Kiel-Professoren Petrus Musaeus samt Stikkene af Hertugerne Frederik III og Christian Albrecht af Gottorp til A. J. Torquatus' Academiæ Kiloniæ fundatæ Inaugurationis panegyrica descriptio (1666). S.s Arbejder er teknisk noget dilettantiske, men han er ikke uden Evne til Prægnans, naar et Forbillede foreligger. O.A.

Th. u. B.( Johan S.) - Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Frosch. V.); samme i Z. f. Schlesw.Holst. Gesch., XLVIII, 1918, 288; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, 56.

Streckfinger, Bonaventurus, - 1577-80 -, Billedsnider, Stukkatør.

Fik fra Okt. 1577 Aarsløn paa 80 Dl. samt Kostpenge for Arbejde paa Kronborg, men blev aftakket 1579. Han havde forinden virket i Sverige, hvor han Juni 1577 rejste fra Uppsala til Våsterås. en. A.J.

Friis: Saml., 1872-78, 298; A. Hahr: Studier i Johan III.s renåssans, 1907, 159; samme: Studier i Vasatidens konst, 1920, 76.

Strodtmann, Christian Bendix Theodor, 1793-1839, Maler. F. 15. Sept. 1793 i Preetz, d. 9. Jan. 1839 i Skaarup, begr..sst. Forældre

Underretssagfører Hinrich Ernst S. og Elisabeth Lucia Johanns Kochen. Gift c. 1820 med Margrethe Christiane Corfixen, f. c. 1796, D. af senere Mølleejer C. i Vormark, Hesselager Sogn.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 2. Frihaandssk. til Gipssti. Marts 1817, til Modelsti. Juni s. A. Udstillinger: Charl. 1827, 34. Stilling: Musiklærer ved Skaarup Seminarium.

Arbejder: Parti fra Genfersøen(1819);

Udsigt til Valdemar Slot paa Taasinge (udet.1827); Sammenstilling af en Del Potteplanter

(udst. 1834). Red.

Stroe (Stroh), Johan, 1805-65, Maler. F. 23. Jan. 1805 i Kbh., d. 3. Febr. 1865 paa St. Hans Hospital, begr. i Roskilde. Fader: Korporal, senere Vaabenmester Johannes S. Gift 4. Nov. 1856 i Kbh. med Frederikke Augusta Top, f. 9. Maj 1807 i Kbh., d. 26. Okt. 1892 sst., D. af Kammerfurer Johan Vilhelm T. og Ahrengart Sophie Engel.

Uddannelse: Var efter sin Konfirmation 1/2 Aar i Købmandslære; kom derefter i Huset hos og blev Elev af Landskabsmaleren J. P. Møller; opt. paa Akad. 1821; Akad.s Pengepræmie for Landskabsmalere 1823 (i Konk. bl. a. med Th. Fearnley) og 1824; avancerede til Gipssk. 1825; Accessit 1827; nævnes sidst Okt. 1837 som ”ikke mødt”. Stipendier: Understøttelse fra Akad. 1826-31 for at uddanne sig til Konservator hos J. P. Møller. Udstillinger: Charl. 1824-63 (35 G. m. 73 Arb.). Hverv: Inspektør ved Moltkes Malerisaml. 1854-63.

Arbejder: Skovparti (udst. 1824, Akad.s Pengepr.); Et Parti Asketræer (udet. 1825, Akad.s Pengepr.); Et Parti Bøgetræer (udet. 1827, Akad.s Pengepr.); København set fra Charlottenlund (udst. 1828, Akad.s Accessit); Rosenborg Slot, set fra Kongens Have (1830, Akvarel, Fr.borg) ; Frederiksborg Slot (c. 1830, Akvarel, sst.); Rassdorp Papirfabrik (udet. 1832, Kunstmus., dep. Fredensborg); Helsingør set sydfra (1833 ; forh. Joh. Hansens Saml.); Parti ved Højbro (1833, fork. Gjorslev); Parti ved Knippelsbro (udst. 1836, Kunstmus.); Den Schouboeske Gaard, Amaliegade (udsi. 1860); Den gamle Bro ved Kastellet (Fr.borg) ; Landskab ved Arresø (Bornholms Mus.); Arb. i Øregaards Mus., Kbst.saml., fork. i Kunstfor. samt yderligere Arb. i Kunstmus. og i forh. Joh. Hansens Saml.; Tegn. i Aabenraa Mus.

Stroe deltog i de paa Læreren J. P. Møllers Initiativ oprettede Konkurrencer om den bedste Studie af ”en charakteristisk Trægruppe efter Naturem og vandt 1823 Præmien, ”fordi han troest havde efterlignet Naturem. S., der var influeret af sin Lærer, har udført Landskabsbilleder og Prospekter fra Kbh. og har desuden virket som Malerirestaurator paa Fredensborg og Frederiksborg; over Billederne paa Fredensborg har han udarbejdet en endnu benyttet Fortegnelse. D.He.

Adresseavisen 1865, Nr. 34; Th. H. Erslew: Suppl. til Almindeligt Forfatter-Lex., 111, 1868, 297 f.; Dansk Kunstbl., II, 1837-38, 53; V. Wanscher i Tilsk., 1925 II, 382; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 82.

Strol ( ? ), - 1780 -, Maler(?). Et Prospekt af Eckernførde tegnet med Bly og Sepia (nu

i Landesbibliothek, Kiel) er betegnet Strol ( ? ), muligvis en Kunstnersignatur. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950, 83.

Strubberg, Bodil, f. 1883, Maler. F. 20. Febr. 1883 i Kbh. Forældre: Vekselmægler Johan Ernst Larsen og Doris Alfrede Rohoveder. Gift 5. Jan. 1923 i Kbh. med Fuldmægtig i Fiskeriministeriet Aage Carl August S., f. 31. Aug. 1881 i Nakskov, S. af Kaptajn i D.F.D.S. Julius S. og Therese Thorsen.

Uddannelse: Elev 1898 paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Jan. 1902; Elev til Foraaret 1910; Afgang 1909. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909 (som Rohoveder) ; Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinders Jubilæumsudst. 1950 (Ill. til Bovien og Thomsen: Haveplanternes Skadedyr).

Bodil Strubberg har malet en Del Portrætter og Arkitektur, men er mest kendt som natur-

historisk Tegner. Paa dette Omraade forbinder hun en følsom Gengivelse med en sikker

Farveopfattelse, en skarp Iagttagelse og en Evne til Levendegørelse af de Planter og Dyr, især Insekter (eller Dele af disse), hun har for sig. Foruden talrige zoologiske (og enkelte botaniske og anatomiske) Afhandlinger, især (siden 1911) for Landbohøjskolens Zoologer (J. E. V. Boas, Math. Thomsen o. a.) har hun illustreret J. E. V. Boas: Lærebog i Zoologien (fra 4. Udg. 1916), samme: Dansk Forstzoologi (2. Udg. 1923), J. E. V. Boas og Simon Paulli: The Elephant's Head, II (1925), Sofie Rostrup og Math. Thomsen: Vort Landbrugs Skadedyr

(fra 4. Udg. 1928), Math. Thomsen og P. Bovien: Haveplanternes Skadedyr (fra 1. Udg.

1933) og Math. Thomsen: Stuefluen og Stikfluen (1938). S.L.T.

Struckmann, Erick, f. 1875, Maler. F. 15. Aug. 1875 i Kbh. Forældre: Chef for den kgl. Civilliste, Etatsraad Erick Wilhelm S. og Thora Amalie Nielsen. Gift 19. Sept. 1926 i Kbh. med Bibliotekar, senere Vicestadsbibliotekar Ingrid Ebba Jarnøe, f. 29. Juli 1889 paa Fr.berg, D. af Overretssagfører Niels Christian Jørgensen (fra 1905 Jarnøe) og Ebba Sophie Francisca Scheller. Navneforandring fra Jørgensen 1. Febr. 1905.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1893, Elev til Foraaret 1897 ; besøgte Zahrtmanns Sk. mellem Nov. 1897 og Dec. 1899. Stipendier: Raben-Levetzau 1904. Rejser: Ml. 1899 og 1903 Rusland, Tyskland, Frankrig; ml. 1903 og 07 England; desuden talrige andre Rejser til Udlandet bl.a. som den danske Regerings Repræsentant ved danske Kunstudstillinger i Udlandet. Udstillinger: Den frie-Udst. (Medl. 1903) 1901-04, 08-12, 14, 17, 20-21, 24-25, 27, 30, 32; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Akvareludst. 1911; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. 1904 (s. m. Gudmund Hentze). Stillinger og Hverv: Redaktør af Aarsskriftet Dansk Naturfredning fra 1924; Medredaktør af Tidsskriftet Danmark 1940-48 og af De danske Heder 1943 ; Medstifter af Tersløsegaardkomiteen 1904, Medl. af dennes Forretningsudvalg 1904-21, derefter fra 1921 Medl. af Best. for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard og dennes Næstformand 1921-37; Medl. af Danmarks Naturfredningsforening 1911, Formand fra 1921; Medl. af Den frie Udst.s Best. fra 1919, Formand fra 1936; Medl. af Kommissionerne for Dyrehavens fremtidige Drift 1918-19 og fra 1921, af Kommissionen ang. de nordsjællandske Statsskove fra 1923, af det af Landbrugsministeriet nedsatte Tilsynsraad med Driften af Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn samt Medl. af 10-Mandsudvalgel 1926 ang. de øvrige Statsskoves Drift ud fra æstetiske og naturhistoriske Synspunkter; Medl. af Best. for Foreningen Kunst for Varer fra 1924, Formand fra 1945 ; Medl. af Repræsentantskabet for Friluftsteatret i Dyrehaven og af sammel kunstneriske Raad 1925-35; Leder af Den frie Udst.s Island-Udstilling 1925; Medl. af Statskomiteen for Udst. i Udlandet fra 1928, af Komiteen for Biennalen i Venedig fra 1932, af Statens Tilsynsudvalg for Charlottenlund Strandpark fra 1933, af Best. for Dansk Kulturfilm fra 1934; Formand i Komiteen for Det danske Kunststævne i Forum 1929, for Kunstnerkomiteen for officielle Udstillinger i Udlandet 1934; Regeringens Repræsentant ved de efterfølgende danske Kunstudst. i Udlandet; Medl. af Præsidiet for Det danske Selskab fra 1941-46; Formand for den danske Sektion i Det nordiske Kunstforbund 1945, for Willumsen-Komiteen fra 1947 og for blinkel & Magnussens Fond fra 1949.

Arbejder: Tersløsegaarden. Holbergs gamle Gaard (flere Malerier) (bl. a. 1902 og 10) (farvelagt Tegn. af samme i Teatermus.); Billeder af Slottene Frederiksdal (1900-01), Kronborg (1902, Ordrupgaard), Fr.borg og Fredensborg (1902-05), Frydendal (1904) (Sortkridttegning af samme (1904) i Ribe Mus.), Kongsdal (1904), Sans souci, Potsdam (1907), fra Windsor Castle og Jardin du Luxembourg (1911-20); Frue Kirke (1921); Troldeskoven i Roldskovene (1924) ; Fra Dyreborg Dyrehave ved Faaborg (1926); 3 Malerier fra De franske Alper (Mont Blanc og Bionnassay-Gletscheren) (udsi. 1932); Arbejder i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.; Udkast til dekorative Arbejder (Skærm med Læderplastik (1911) og Stol med Læderplastik (1912); Bogomslag (omkr. 190708) (Gyldendal)); Litografier; har skrevet Afsnittet ”Udstillingsaarene 1901-41” i Bogen Den frie Udst. gennem 50 Aar (1942) og Afsnittet ”Naturfredningsarbejdet og dets Resultater@ i Danmarks Kultur ved 1940, I (1941).

Erick Struckmann hørte ved Aarhundredskiftet til de unge Malere, der tog deres Ugangspunkt i dekorativ Holdning og gennemført Stilisering (jfr. Svend Hammershøi, Møhl-Hansen), og dette Standpunkt har han stadig fastholdt. I Tegning, Akvarel og Pastel har han næsten udelukkende dyrket et Speciale, gamle Slotte og Herregaarde i naturskønne Omgivelser. Andre Interesser lagde imidlertid i stigende, til sidst i alt overvejende Grad Beslag paa hans Energi og udprægede Virketrang. Han var en af de ledende Kræfter ved Redningen af Holbergs Tersløsegaard. Det var ham, der rejste Naturfredningsbevægelsen og førte den frem til dens stærke Position og forbilledlige Organisation. Paa lignende Maade ændredes hans Forhold til Kunsten efterhaanden fra udøvende Virksomhed til en omfattende Indsats af administrativ Art. Gennem mere end en Menneskealder har S. faktisk ledet Den frie Udstilling saaledes, at den har hævdet sin Position. Han var Sjælen i den Virksomhed, der udfoldedes i Aarene mellem de to Verdenskrige for ved anselige Udstillinger i Udlandet at gøre dansk Kunst fra vort Aarhundrede kendt, og han har været Hovedkraften i Kampen for Rejsningen af et Museum for J. F. Willumsen. S.S-z.

Berl. Tid. 1?. Sept. 1904 (Udst.anmeldelse); 14. Aug. 1945 (Int.); Pol. 4. Maj 1921; 9. Marts 1923; 11. Aug. 1935; 3. .Jan. 1949 (Int.); Dag. Nyh. 13. Aug. 1935; Nat.tid. 13. Aug. 1945; Ekstrabi. 21. Febr. 1942 (Int.); Soc. Dem. 13. Aug. 1950 (Int.).

Struvius, Hinrich, - 1684-85 -, Maler, fik 1684 Betaling af Hoffet paa Gottorp for at male et Vildsvinehoved og 1685 Betaling for en Malerregning. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (GZuell, u. Forsch. V).

Strøm, Gerda Elisabeth, f. 1886, Maler. F. 8. Sept. 1886 i Kbh. Forældre: Tilskærer, senere Herreekviperingshandler Albert August Rasmussen og Anna Augusta Vilhelmine Stram. Gift 20. Aug. 1921 i Kbh. med Maler Gerhard Blom (s. d.).

Uddannelse: Elev af Gerhard Blom. Stipendier: Akad. 1907, 08, 09, 11, 13; Hjelmstjerne-Rosencrone 1911; Raben-Levetzau 1913; Louise Ravn-Hansen 1933, 34, 35. Rejser: Flere Rejser til Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-10; Charl. 1907-50 (43 G. m. 59 Arb.); Charl. Eft. 1922, 34; Dyrehavens Malere 1927, 41-44, 50; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Aarhushallen 1938; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1912 (s. m. Gerhard Blom), 37. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1908; Neuhausens Pr. 1909, 11.

Arbejder: Vinterdag i Udkanten af en Skov (1907); Bygevejr ved Roskilde Fjord (Neuhausens Pr. 1909); Opklarende Vejr (Neuhausens Pr. 1911) ; Moselandskab (1926) ; Vinter i Hestehaven. Hillerød (1933); Vinterlandskab fra Vaserne (1936); Varevej. Vinter (1940).

Elevforholdet til Gerhard Blom har i Gerda Strøms Kunst bundfældet sig i en solid Tegnefærdighed og en nøgtern Betragtning af Farven. Hun staar i sin Landskabsopfattelse Værløse-Skolen nær med dens jævne naturalistiske Natursyn. Hendes Vinterlandskaber med Udsigter over Veje, Moser og Krat bringer undertiden Hans Knudsen i Erindring. H.M.

Nat.tid. 17. Febr. 1912 (Th. Faaborg); Pol. 18. Febr. 1912 (N. Lützhøft); Vore Damer 7. April 1921; Berl. Tid. 1. Marta 1937 (K. Flor).

Strøm Tejsen, Johannes, 1878-1950, Arkitekt. F. 10. April 1878 i Nørre Næraa, d. 6. August 1950 i Kbh., begr. i Vedbæk. Forældre: Førstelærer Valdemar Theodor Tefisen og Laura Erika Nielsen. Gift 28. April 1902 med Signe Mathilde Jensen, f. 20. Dec. 1877 i Tommerup, d. 5. Maj 1947 i Kbh., D. af Murermester Peder J. og Maren Johanne Larsen.

Uddannelse: Tegner; Murersvend 1897 efter 3 Aars Læretid; s. A. Bygningskonstruktøreks. fra Odense Tekn. Sk.; dimitt. fra S. Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. April 1898 ; Afgang April 1905 ; Konduktør hos L. Fenger 1900-06, hos M. Nyrop 1908-12; selvstændig Virksomhed fra 1912; Akad.s lille Guldmed. 1914 (Et Landarsenal). Stipendier: Akad. 1915. Rejser: 1907, 19, 20, 21, 22 England, Frankrig, Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 191314, 17-18, 20, 22; Aarhusudst. 1909; Gent 1921. Udmærkelser: Guldmed., Gent, 1921. Hverv: Konsulent for Undervisningsministeriet 1909-30; Formand for Kbh.s Huslejerforening fra 1917 ; Medl. af Hovedbest. for De samvirkende danske Lejerforeninger fra 1918, af Best. for Dansk Skatteborgerforening 1921-29 ; Formand for Naturfredningsforeningens Afd. for Vedbæk og Omegn fra 1924; Medl. af Overnævnet for Huslejesager 1925-31, af Holmens Sogns Menighedsraad og af Best. for Holmens Kirke fra 1926, Kirkeværge fra 1932.

Arbejder: Jesper Brochmands Gade 15 Henrik Rungs Gade 2 og Henrik Rungs Gade 4-6 (1907-08; præmieret 1909); Blaagaardsgade 29 (1908); Fyns Stifts Husmandsskole, Odense (1908 ; efter et Skitseudkast af M. Nyrop; nedbrændt efter Bombning 17. April 1945) ; Skole i Gundsømagle (1910) ; Ribe Statsseminarium (1911) ; Garnisonssygehus, Holbæk (1912-14); Katedralskolen, Ribe (Ombygning af den tidligere Rektorbolig) (191314); Skole i Kirke-Stillinge (1915); Alderdomaog Sygehjem, Skelskør (Ombygning og Udvidelse af den tidligere Fattiggaard) (1916-17); Boligbebyggelsen Sjællandsgade 9-13 - Stevnsgade 1-15 - Prinsesse Charlottes Gade 14-32 (1917-18) og Strandboulevard 146-54 - Nyborggade 20-28 - Sæbygade 1 (1918); Clara Raphaels Hus, Østerbrogade 85 (1919-20); Boligbebyggelsen Fensmarksgade 18-26 Refsnæsgade 36-44 - Nøddebogade 9-17 - Arresøgade 5-9 (1922-23); Elevhjem ved Tønder Statsseminarium (1923) ; Borgernes Hus, Frederiksborggade 8 - Rosenborggade 1 (1925-26; Hjørnebygningen mod Fr.borggade bombesprængt 1944; nyopført 1948-49 af Emil Christiansen); Boligbebyggelsen Strandboulevard 132-44 - Nyborggade 30-42 - Sæbygade 2-4 - Svendborggade 17 (1926); Nyvej 16 (1927-28); Boligbebyggelserne Solbjerg, Sandbygaardsvej 1-19 - Annebergvej 2-8 - Bellahøjvej 108-24 - Næsbyholmsvej 1-7 (1927), Anneberghus, Torbenfeldtvej 1-19 - Annebergvej 10-16 - Sandbygaardsvej 2-20 - Næsbyholmsvej 9-13 (1929), Torbenfeldthus og Sandbygaard, Torbenfeldtvej 21-31 - Aggersvoldvej 2-14 - Sandbygaardsvej 31-35 og 22-34 - Annebergvej 1-13 - Bellahøjvej 126-42 (1930), Dannevirkegade 1-13 - Alsgade 2-4 (1931), Aggersvoldhus, Torbenfeldtvej 33-39 Brønshøjvej 63-87 - Bellahøjvej 144-52 Aggersvoldvej 1-13 (1933, s. m. Mogens Strøm Tefisen) og Rothesgade 17-21 - Randersgade 23 (1934-36, s. m. Mogens Strøm Tejsen) ; Randersgade 6-8 (1935, s. m. Mogens Strøm Tejsen). Villaer: Alexandervej 2 (s. m. A. Kuld, præmieret 1912) ; Strandvej 442 og Fredensvej 9 og 11 i Vedbæk (alle 1912); Drosselvej 60 (1913); Ingeborgvej 1 (præmieret 1913); Slotsvej 14 (præmieret 1917); Ryvangs Alle 66 (1918); Fortunvej 22 (1919); Stægers Alle 7 (1921) ; Grøndalsvænge Alle 1 (1922) ; Strandvej 142 B, Rygaards Alle 28 og Gersonsvej 40 (alle 1924); Strandøre 7 (eget Hus) og 9 (begge 1928), 13 og 15 (begge 1929). Projekter: Thomas Johnson og Hustrus Stiftelse, Fredericia (1907, præmieret); Statshusmandshuse (1908, præmieret); Politikøns Sommerhuse (1912); Kommuneskole, Irlandsvej (1. Pr. 1926).

Sin væsentlige Impuls fik Strøm Tejsen fra Martin Nyrop, og sit Udgangspunkt i Historismens sidste, friere Afsnit slap han aldrig helt. Han bevarede Interessen for Murstensarkitekturen og et vist malerisk og dansk Præg gennem de vekslende stilistiske Paavirkninger (den engelsk-barokke Periode, Nyklassicismen, en maadeholden Modernisme). Som hans kunstneriske Hovedværk kan fremhæves Clara Raphaels Hus, Østerbrogade 85 (1919-20). (A.)K.M.

Arch., 1908-07, 334-35 (Johnsonske Stiftelse); 1907-08, 310 (Statshusmandshuse); 1908-09, 329-32 (Henrik Rungagade 4-6 og Blaagaardsgade 29); 1909-10, 149-52 (Fyns Stifts Husmandsskole); 1910-11, 49-50 (Sommerhus i Nærum); 1911-12, 317-19 (Kaserne i Holbæk); Ark., 1922, 34 (Strandboulevard-Nyborggade), 38-37 (Pr. Charlottesgade-Sjællandsgade-Stevnsgade); Arch. M., 1925, 88-91 (Fensmarksgade-Refsnæsgade-Nøddebogade); 1928, 88-87 (Pr. Charlottesgade), 277 (Strandboulevard); 1928, 70-73 (Skole paa Irlandsvej); 1939, 187-89 (Rothesgade); Ark. U., 1927, 188 (Nyvej 18); 1928, R7-88 (Bebyggelser ved Bellahøjvej); 1930, 41-42 (Dannevirkegade-Alsgade); 1933, 102-03 (Bebyggelser ved Bellahøjvejl; 1950, 208 (Nekr. af Axel G. Jørgensen); Politikøns Sommerhuse, 1912, 50-51, 79; Fra Ark. og Mus., 1912lb, 517 (Katedralskolen i Ribe); Olaf Andersen: Fyns Stifts Husmandsskole, 1933, 24-38; Kollektivhuse, 1937-38, 11 (Clara Raphaels Hus).

Stub, Christian Gottlieb Kratzenstein, se Kratzenstein Stub, C. G.

Stub, Mariane Frederikke, 1790-1842, Maler. Døbt 11. Marts 1790 i Kbh., d. 2. Sept. 1842 i Kalundborg, begr. søt. Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandørkaptajn Otto Frederik S. og Louise Elisabeth Kratzenstein. Søster til C. G. Kratzenstein S. (s. d.). Ugift.

Udstillinger: Charl. 1822-23, 26-30 (7. G. m. 12 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. reir. Udet. 1920.

Arbejder: Familiesorgen (udst. 1823); Udsigt over Kalundborg (1824, fork. Joh. Hansens Saml.); Christas i Gethsemane (udst. 1826); Et idealt Hoved, forestillende Dronning Dagmar og Et idealt Hoved, forestillende Dronning Bengjerd (begge udst. 1828) ; En bedende Engel (udst. 1829); Portræt af cand. chirurg. H. A. Hertz (1829, Medicinsk-historisk Mus.); To Smaapiger (udsi. 1830); Portræt af J. C. L. Cederfald de Simonsen, af B. C. Cederfald de Simonsen, f. Koefoed, af Grosserer H. C. Hellesen og af Charlotte Hellesen, f. Schnell (1831-32).

Mariane S., der var en Søster til Maleren C. G. Kratzenstein Stub, led fra Barn af en

Lammelse i Benene og begyndte ret sent at male. Hun har udført Portrætter, Landskaber

og Kopier. D.He.

Auk.kat. 19. Maj 1840. a ffilm'1

Stubbe-Teglbjærg, Carl Vilhelm, f. 1894, Maler, Raderer. F. 14. Maj 1894 i Radby, Allested Sogn, Fyn. Forældre: Skolelærer, senere Assistent paa Sorø Amts Godskontor og Handelsskoleforstander Hans Teglbjærg (Navneforandring fra Larsen 1901) og Anne Kirstine Larsen. Navneforandring 11. Juni 1901. Gift 18. Maj 1920 paa Fr.berg med Aase Anita Charlotte Eia Hessen-Schmidt, f. 21. Sept. 1891 i Nykøbing S., d. 4. Nov. 1950 i Æbeltoft, D. af Købmand, senere Gaardejer Johan Carl Vilhelm Schmidt og Heinrichine (Ina) Nanny Kristine Hanssen. Navneforandring fra Hanssen Schmidt 15. Febr. 1912.

Uddannelse: Realeks. 1910; Adgangsaks. til Landbohøjsk. 1912, hvor han i nogle Aar studerede til Dyrlæge; som Kunstner Autodidakt med lidt Vejledning i Raderteknik af Konservator H. V. Westergaard. Rejser: 1919 London; 1923 Miinchen og Wien; 1927 Stockholm; 1930, 31 og 33 Paris og London. Udstillinger: International Bogkunst, Leipzig, 1927; International Exhibition of Contemporary Prints, Art Institute, Chicago, 1934, 35, 36; Soransk Kunst 1936; har deltaget i For. for nat. Kunsts Udst.; Sep.udst. 1920 (Aalborg), 21 (Sorø), 22 (Kbh.), 23 (Odense; Yale og Princeton Universiteter), 24 (Randers), 25 (Frankfurt am Main), 28 (Aarhus, Vejle og Stockholm), 29 (Odense), 30 (Galerie Écalle, Paris og Aalborg) 31 (Claridge Gallary, London), 32 (Kbh. og Silkeborg), 33 (Mareel Guiot, Paris), 34, 41 og 43 (Kbh.), 44 (Kbh. og Aarhus), 47 og 49 (Kbh.).

Arbejder: Malerier og Akvareller især Landskaber bl. a. med Motiver fra Mols; Efteraar. Mols (1940, Sorø Mus.); Vængesø paa Helgenæs (Akvarel, Aarhus Mus.); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. - Udsendte sine første Raderinger 1917 hos Hans Frandsen (7 Blade, Oplag 25 Ekspl.) og har siden udg. c. 200 Blade (alle haandtrykte i et Oplag paa 25 Ekspl.). Af hans Tegninger og Raderinger findes Eksemplarer i Museer i Danmark (Kbst.saml., Randers Mus.), foruden at Arbejder er købt af udenlandske Saml. (British Mus., Bibliotheque Nationale, LuxembourgMus. og Jeu de Paume, Paris); har skrevet Artikler med egne Illustrationer til Berlingske Tidende, Nationaltidendes Søndag, Aarhuus Stiftstidende m. fl.

Et Eksamensuheld førte Stubbe-Teglbjærg til 1917 at gøre noget ud af sin naturlige Lyst til at tegne. Kunsthandler Hans Frandsen raadede ham til at forsøge sig med Radering, hvori Konservator H. V. Westergaard gav ham de nødvendige tekniske Anvisninger, og endnu s. A. udsendte han sine første 7 Blade. De blev udsolgt paa 3 Dage. S.-T. fortsatte sine Dyrlægestudier paa Landbohøjskolen halvandet Aar, men opgav saa videre Studium til Bedste for Kunsten. Paa dette Omraade er han helt igennem selvlært. Han giver sig udelukkende af med Landskaber og har fra 1920'ernes Midte hentet Størsteparten af sine Motiver paa Mols, hvor han borom Sommeren. Det er hans Raderinger, hvori han med faa Midler anslaar en enkel lyrisk Stemning i Lundbyesk Aand, der har vundet ham hans Navn, baade her hjemme og i Udlandet. Skønt han hele Tiden har malet Olie og Akvarel, traadte han først frem hermed paa Separatudstillingen 1941 og har derefter for Alvor dyrket Maleriet, bl. a. i Vinterbilleder. S.S-z.

Soraner-Bladet, II, 1917-18, 63, 94; III, 1918-19, 69; IV, 1919-20, 71-72; V, 1920-21, 13, 65; VI, 1921-22, 14, 71; VII, 1922-23, 95; VIII, 1923-24, 7, 32, 71-72; XI, 1926, 92-94; XIV, 1929, 37-38; XV, 1930, 7; Berl. Tid. 30. April, 23. Okt. 1917 og 28. Marts 1918 (alle Sig. Muller); 19. Dec. 1918; 14. Dec. 1922; 29. April 1923; 25. April 1924; 26. April 1925; 14. April 1926 (K. Flor); 3. Marts 1931.; Nat. tid. 30. April 1917, 25. Marts 197.8 og 11. Dec. 1919, 29. April og 5. Nov. 1924 (alle Th. Faaborg); 3. April 1941 (Else Kai Sass); 3. April 1943 (Int.); 11. April 1943 og 14. Maj 1944 (begge J. Zibrandtsen); Aarhuus Stiftstid. 22. Aug. 1920 12. Nov. 1940 (Int.); 22. Nov. 1942 (R. Gandrup); Vejle Amts Avis 5. Maj 1928; B. T. 23. Marts 1929 og 21. Marts 1930 (begge Chr. Houmark); Fyens Stiftstid. 8. Nov. 1929 (Int.); Th. Faaborg i Exposition Stubbe Teglbjærg. Galerie Écalle, Paris 1930 (Kat.); Campbell Dodgson i Catalogue of Etchings and Drawings by' Stubbe. The Claridge Gallery, London 1931; samme i Exposition Carl Vilhelm Stubbe. fl alerie Marcel Guiot, Paris 1933 (Kat.); Silkeborg Avis 3. Dec. 1932; Silkeborg Venstreblad s. D.; Horsens Folkebi. 27. Nov. 1935 (Int.); Campbell Dodgson i Modern Drawings, 1933; samme: Fine Prints of the Year, 1937.

Stuckenberg, Børge Fog, 1867-1942, Maler. F. 2. Sept. 1867 i Vridsløselille, d. 26. Nov. 1942 i Capetown, begr. sst. Forældre: Lærer ved Straffeanstalten, senere Fængselsforvalter Frederik Henrich S. og Johanne Georgine Fog. Gift c. 1897 i Capetown med Nancy Benedikte Nicoline Errebo, f. 27. Maj 1873 i Rødby, d. 16. Okt. 1949 i Capetown, D. af Forpagter Christian Henrik E. og Marie Constance Andresine Nielsen Luds.

Ilddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1883; Elev til Maj 1889, afbrudt af Sygdom Vinteren 1887-88. Stipendier: Raben-Levetzau 1891. Rejser og Ophold: Capetown i Sydafrika fra 1896 til sin Død. Udstillinger i Danmark: Charl. 1889-96 (8 G. m. 17 Arb.); For. f. nat. Kunst 1947 (Mindeudst.).

Arbejder: Interiør fra Akademiet; Kongens Nytorv (1889, Akvarel) og Musik paa Østervold (1892, Tusch) (begge Bymus.); Studiehoved (1893, Akvarel, Gisselfeld); Interiør fra Stuckenbergs og Digteren Viggo S.s Barndomshjem; Interiør med Fru Ingeborg Stuckenberg; Viggo Stuckenberg (Kultegning); Motiver fra Dyrehaven; Landskaber fra Sydafrika (Capetown) (navnlig Akvarel) (udst. i Kbh. 1947); Arb. i fork. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Børge Stuckenberg synes at have vundet sig et Navn som Maler i Capetown, hvor han var bosat fra 1896 til sin Død; flere af hans Billeder skal findes i det derværende Kunstmuseum. Red.

Nat.tid. 11. Juni 1943 (Int. med Søsteren Else stuckenberg); Forord i Kat. over Mindeudst. i For. f. nat. Kunst 1947.

Stuckenberg, Theodor Jakob Koren, 18351901, Arkitekt. F. 18. Jan. 1835 i Kbh., d. 3. Maj 1901 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skorstensfejersvend, senere -mester, Premierløjtnant i Brandvæsenet Claus Heinrich August S. og Else Marie Schmidt. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære, samtidig paa N. S. Nebelongs Tegnesk. og paa Tetin. Insi. ; Tømrersvend; opt. paa Akad. i Arkitektursk.s Forb.kl. Jan. 1854; i Arkitektursk. Okt. 1857 ; rejste derefter til Norge, hvor han bl. a.. arbejdede hos Bygningsinspektør G. Bull; efter Afslutningen af Krigen 1864 kom han atter paa Akad., hvor han bestod den kunstneriske Del af Afgangsprøven Juli 1867. Rejser: 1858-60 Norge; 1885 længere Rejse i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1868. Stillinger: Tegnelærer ved Tekn. Inst. og de kbh.ske Kommuneskoler samt Lærer ved de Massmannske Søndagsskoler.

Arbejder: Vesterbrogade 152 (1874; senere ombygget); Teknisk Skole i Nakskov (1882). Projekter: Omdannelse af Frederikskirkens Ruiner til et Monument for Fr. VII, Grundloven og de faldne Krigere samt Forslag til Frederikspladsens Omdannelse og Regulering (1869).

Ark., 1900-01, 243 (Nekr.); Ill. Tid., 1867-6A, 125-26 (Monument for Fr. VII, Grundloven m. v.).

Stuhlmann, Heinrich, 1803-86, Maler. F. 28. Dec. 1803 i Hamborg, d. 23. Okt. 1886 sst.

H. Stuhlmann var oprindelig Elev af Gerdt Harhoff d. Æ. i Hamborg. Han besøgte 1824 Akad. i Kbh. og var her Elev af C. D. Gebauer, 1827 var han i Kristiania og blev senere i Dresden Elev af J. C. Dahl.

Stuhlmann har hovedsagelig været virksom i Hamborg, hvor han fra 1863 havde et fotografisk Atelier. 3 af hans Arbejder (bl. a. en Kopi efter J. C. Dahl) er i Kunsthalle, Hamborg og 4 Billeder (Landskab med Køer (1831), Kystparti. Aften, Romersk Tigger og Landskab med Heste) fandtes i forh. Joh. Hansens Saml. Red.

Kunsthalle Hamburg, Kat. 1927.

Stuhr, William, f. 1882, Maler. F. 10. Febr. 1882 i Aalborg. Forældre: Maskinfabrikant Carl Christopher S. og Dorothea Marie Jensen. Gift 25. Jan. 1911 i Kbh. med Louise Anna Catharine Rickertsen, f. 8. Marts 1885 i Flensborg, D. af Grosserer Vilhelm Nicolaus R. og Catharine Jürgensen.

Uddannelse: I Malerlære et Par Aar; Elev af Aalborg Tekn. Sk. 1900 og 1901; Krøyers Sk. 1904-07 (Lærere: L. Tuxen og Johan Rohde). Stipendier: Bielke 1913, 16; Ronge 1914; Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Raben-Levetzau 1916, 17, 24; Kraft 1917, 18, 19; Akad. 1922. Rejser: 1901-04 Rejser i Tyskland, Frankrig, Svejts, Italien; 1907-08 over Paris til Spanien (Madrid); 1911-12 Paris, Italien (Florens); 1923 Paris; 1925 U.S.A. (New York); 1926 U.S.A. (Florids, Palm Beach, Bahama Øerne); 1929 Italien (Venedig). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 10-15; Charl. 1911-50 (37 G. m. 119 Arb.); Charl. Eft. 1928, 37; 18. Nov. Udst. 1949 (som Gæst); Toronto 1929; Forum 1929; Sep.udst. 1919, 21, 24, 25, 29, 36, 39, 42, 48. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1919-20. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1922.

Arbejder: Foraarsbillede (1907); Kopier efter Billeder i Prado Mus. af Velazquez og Rubens til Paladshotellet, Kbh. (1907-08, s. m. N. P. Bolt); Fra Koret i Budolfi Kirke (1908, Aalborg Mus.); Pigen i Lyngen (1913) ; Paris' Dom (1913); Loke og Sigyn (1914); Adam og Eva (1916) ; Skagen Havn (1918, Aalborg Mus., dep. Katedralskolen); Cathrineberg (Aarsmed. 1922); Galatheabillede (1924); Solsikker (1926) og Fiskerhuse i Skagen (1928) (begge Aalborg Mus.); Vinterbillede. Christianshavn (1929, Maribo Mus.); Galatheabillede II (1932); Sommertivoli pas Skagen (Skagen Mus., erhv. 1934); Gallionsfigurer (1944). Dekoration af Mælkeri i Gl. Haandværkerforenings Bygning, Kronprinsensgade (Motiver fra Aalbæk Marked og Strandengene ved Skagens gl. Kirke (1927) ; dekoreret to Trappeløb pas Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1929-31). - Har tegnet Vignetter til Carl Stuhr : Unge Digte (1941).

De tidlige Kopier efter Velazquez og Rubens viser William Stuhrs formelle Dygtighed, men større Indtryk end de gamle Mestre gjorde de franske Pointillister, især Seurat. Her lærte han den ornamentalt betonede Udfyldning af Billedfladen uden dog at gennemføre det pointillistiske Princip konsekvent. Hans store Figurbilleder udmærker sig gennem deres klare Komposition og rolige Linieføring, men de koloristiske Problemer kommer han ikke ind pas Livet. Bedst udfolder hans dekorative Egenskaber sig i Christianshavnsbillederne med de vide Udsigter og den højtliggende Horisont. Paa Skagen har han malet en Række Arbejder med Farven sat op i Lyset til en næsten freskoagtig Karakter. H.M.

Kai Flor: William Stuhr, 1936 (Danske Kunstnere 21; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Berl. Tid. 8. Jan. 1924; 10. Okt. 1929; 9. Febr. 1932; 17. Jan. 1936; 16. Dec. 1939 (alle K. Flor); 7. Febr. 1942 (Int.); Pol. 13. Jan. 1924 og 3. Jan. 1936 (begge K. Pontoppidan); B. T. 8. Okt. 1925 (Int.); Ekstrabl. 30. Dec. 1935 (Int.); Dag. Nyh. 5. Jan. 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Soc. Dem. 8. Jan. 1936 (Pr. Wilmann); Nat.tid. 18. Dec. 1939, 10. Febr. og 5. April 1942 samt 5. April 1943 (alle Sig. Schultz).

Stuhrmer, Siegmunt, - 1656 -, Maler i Eckernførde.

Paa en gammel Altertavle i det af Godske Ahlefeldt 1534 stiftede Hospital Goschhof, der blev nedbrudt 1880, fandtes en udskaaret Altertavle med den hellige Familie udført af en Elev af Hans Brüggernann (nu i Mus. paa Gottorp). Altertavlen er repareret 1656 og 1663 af Billedskæreren Ratke Ratkens (s. d.) og 1656 bemalet af S. S. "Kunterfeyer” i Eckernførde. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950, 139.

Stumme(?), Absolon, - 1500 -, Maler. Gift 1486 med Gerborg el. Berta, Enke efter Maler Hinrich Funhof..

Formodes med usikker Berettigelse at være af dansk Herkomst. Bosat i Hamborg og fortsatte Hinrich Funhofs Værkstedstradition. Til Hamborgs Petrikirke malede han et Kristforusbillede (nu i Hamborgs Kunsthalle), og af samme Haand er Billeder fra en Maria Tavle i Hamborgs Domkirke, overført til Marienburg, Vestprøjsen, samt en Elias' Himmelfart i S. Annen Mus., Lybæk. C.A.J.

Th. u. B. - C. S. Helse: Norddeutsche Malere!, 1918, 120, Tvl. XLV; Kunsthane Hamburg, Kat. 1930.

Stunder (Stundre), Johan Jacob (Jean Jacques), 1759-1811, Maler. F. 5. Nov. 1759 i Kbh., d. 13. Aug. 1811 i Neusohl i Ungarn. Forældre: Guldsmed Jacques S. og Anne Marie Fistaine. Gift 3. Okt. 1797 i Leutschau i Ungarn.

Uddannelse: Besøgte Akad. og var 1775 øverst i første Frihaandskl., 1776 i anden; avancerede til Gipssk. 1777; lille Sølvmed. 1778; store 1780. Rejser: 1784 s. m. J. H. Cabott til Italien; derfra til Wien; bosatte sig senere i Ungarn i Zipseer Komitatet, hvor han levede til sin Død.

Arbejder: 2 Elevtegninger efter gammeltestamentelige Emner (Kbst.saml.); udførte før sin Rejse en Del Portrætter, af hvilke nu kendes et Selvportræt (1779, forh. Joh. Hansens Saml., nu Fr.borg), Dameportræt (1782, forh. Joh. Hansens Saml.) og Viceadmiral C. F. Le Sage de Fontenay (1784); malede i Wien et Portræt af Altonaer Lægen J. G. Wolstein, i Ungarn Portrætter og Alterbilleder.

H.D.S.

Th. u. B. - Weinwich, 1811 og 1829.

Sturmberg(er), Johan Adam, c. 1683-1741, Stukkatør, Bhgr. F. c. 1683 i Wien, begr. 17. Sept. 1741 i Kbh. (Petri K.). Broder til J. C. S. (s. d.). Gift med Anna Cathrine, f. c. 1695, d. 22. Aug. 1780 i Kbh.

S.s Uddannelse er ukendt, antagelig er han med Broderen J. C. S. (s. d.) kommet til Danmark og har arbejdet som Svend i dennes Værksted. Borgerskab i Kbh. 7. April 1728. Synsmand ved Besigtigelsen af Alterværket i Vor Frelsers Kirke i Kbh. s: A.

Arbejder: 8 Konsolsten til Kuppelvinduer paa Fredensborg (1721) ; Stuklofter i 6 Gemakker og 4 Kabinetter sst. (1722, s. m. Broderen J. C. S.; heraf bevaret 3 : i Dronningens Sovegemak, Kronprinsessens Sovegemak og Kronprinsens Forgemak); 16 korinthiske Kapitæler til Slotskirken sst. (1726); Trærosetter til Hvælvingerne i Slotskirken paa Koldinghus (1726) ; Stuklofter i Prinsesse Charlottes Audiensgemak, Sovegemak og Kabinet paa Kbh.s Slot (1726, s. m. Auzoni og efter en dem leveret Tegning (Rigsarkivet)); Trofæ over den indre Kronværksport paa Kronborg (1727, bevaret); Reparationsarbejde paa Kronborg (1728-37); Stuklofter i Kirken, Riddersalen, Kongens Audiensgemak, Forgemak og Kabinet samt i Dronningens Audiensgemak og Sovegemak paa Vallø (1729-30, s. m. Auzoni); 2 store Statuer til Fr.berg Have (1731).

Det kan ikke afgøres, hvem af Brødrene Sturmberg der modtager Betaling for en Springvandsfigur til Clausholm (1722) og for 2 Stykker udskaaret Elfenben (Basrelieffer) (1720).

Da ingen mere betydelige selvstændige Arbejder af J. A. Sturmberg er bevaret, heller ikke fra hans 19-aarige Virksomhed efter Broderens Død, kan hans Arbejder ikke stilistisk udskilles fra dennes. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896; Friis: Bidrag, 1890-1901; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 135-37; O. Norn i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Sturmberg(er), Johan Christopher, d. 1722, Stukkatør, Bhgr. Antagelig f. i Wien, begr. i Ugen efter 30. Aug. 1722 i Kbh. (Petri). Broder til J. A. S. (s. d.). Gift senest 1715 med Anna Catharina Wacheler, f. c. 1694, begr. 30. April 1774 i Kbh. (Gift 2° 1724 med Bhgr. Johann Christopher Heimbrod, s. d.).

S.s Uddannelse er ikke kendt. Hans Navn træffes første Gang 1708, da han er i Kbh.

Arbejder: Stukloft. i Fr.berg Slotskirke (1708, bevaret); 7 ”Kinders” af Sten, bl. a. til Rosenborg Have (1711) ; 6 Stuklofter heraf et bevaret) i Palæet bag Børsen (1711-12, s. m. A. Auzoni) ; 4 Herculesstatuer af Træ til Knippelsbro (1712); udskaarne Figurer (Kinesere) til et Porcelænsværelse paa Rosenborg (1715); Figurer og Relieffer til Chr. V.s og Charlotte Amalies Marmorsarkofager i Roskilde Domkirke (1715; Stenhuggerarbejdet ved Sarkofagerne af Andreas og Didrik Gercken) ; 4 Søguder af Sten ved Højbro (1716) ; Skulpturer (”Kinders”) til Nicherne paa Boldhuset samt Udsmykning af Frontispicer paa Kronprinsens Stald og Boldmesterens Hus ved Kbh.s Slot (1716) ; 1 Vase, 1 Merkur og 8 ”Kinders” af Egetræ (1716); Reparation af Stuklofter paa Fr.berg Slot, af Blyhjorten i Fr.borg Slotshave (1717); 3 Attrapfalke samt nogle Skulpturer (Dyr) til Hertugindens Have bag Børsen (1717) ; Frontonrelief af Sandsten med Fr. IV.s Buste af Marmor paa Kancellibygningen (1718, bevaret; Tegn. i Rigsarkivet); sign. Tegn. til Epitafium (1718, Kunstindustrimus.); diverse Arbejder ved Charlottenlund. Slot (1718); Frontispice med Skjold og Figurer til Indgangsportalen paa Kancellibygn. (1719, bevaret); Stuklofter (bevaret) sst. (1719, s. m. A. Auzoni); 32 ”Billedere af Egetræ (1719) ; Voksmaske af Hertuginden af Slesvig (1719); General C. H.Hausmanns Marmorsarkofag i VorFrelsers Kirke, Kristiania (c. 1719, bevaret); Otto Krabbes Marmorepitafium i Roskilde Domkirke (c. 1719, bevaret); Frøer, Snegle, Firben samt Rep. af Grotten i Haven til Palæet bag Børsen (1720) ; Udskæringer paa Urkasse, Rosenborg (1721) ; skulpturel Udsmykning af Prædikestol og Lydhimmel, Fr.berg Slotskirke (1721) ; 4 Statuer: Pan med Ged, Syrinx, Silen og dansende ”Sulvana< samt 8 Stenvaser, alle til Fredensborg Have (1722) ; Stuklofter i 6 Gemakker og 4 .Kabinetter paa Fredensborg (1722, s. m. Broderen J. A. S.; heraf bevaret 3: i Dronningens Sovegemak, Kronprinsessens Sovegemak og Kronprinsens Forgemak); udførte Stuklofter i sit Hus paa Kgs. Nytorv; Tegning (Genier) i Kbst.saml. tilskrevet S.

Sturmberg var efter Th. Quellinus' Afrejse det betydeligste Navn i dansk Skulptur i det 18. Aarh.s første Fjerdedel. Skolet i tysk Højbarok - den skulpturelle Udsmykning paa Sarkofagerne i Roskilde synes komponeret under Indtryk fra Schliiters Sarkofag for Dronning Sophie Charlotte (fra 1705) i Berlins Domkirke - tilfører han nye Impulser, ogsaa i Stukkatørkunsten (Fredensborg). Han har desuden modtaget Paavirkning fra Th. Quellinus' Gravminder, ud fra hvilke hans Krabbe-Epitafium maaske bedst kan vurderes. B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme i T. f. Kunstind., 1886, 39-40, 42-45; samme: Fr.berg Slot, 1896; Friis: Bidrag, 1890-1901; samme i T. f. Kunstind., 1899, 195-96; Kat. over Udst. af Skulptur fra 18. Aarh., Kunstfor. 1919; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 46, 50, 52, 69; samme: Roskilde Domkirke, 1924; L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925, 491; A. Nygård Nilssen i Kunst og Kultur, 1926, 215-33; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme i Fr.berg Slot og Fr.berg Have, 1936; C. Elling i Tilsk., 1938 II, 408; V. Thorlacius-Ussing i Dansk biografisk Leksikon, XXIII, 1942; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 135-37; G. Boesen: Rosenborg Tapeter, 1949, 99; O. Norn i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Sturz, Helferich Peter, 1736-79, Generalpostdirektør, Forfatter, Maler. F. 16. Febr. 1736 i Darmstadt, d. 12. Nov. 1779 i Bremen, begr. sst. Forældre: Fyrstelig Kabinetskasserer Johann Peter Friedrich S. og Catharine Amalie Philippine Müller. Gift 13. Maj 1773 i Lybæk med Sara Sophie Vilhelmine Mazar de la Garde, f. 25. Sept. 1752 i Kbh., d. 19. Marts 1820 sst., D. af Chef for Kbh.s Brandkorps, senere Oberst Jean Guillaume M. de la G. og Sophie Renée des Rocques.

Studerede i Jena, Góttingen og Giessen og kom derefter til Kbh. (1762), hvor han blev J. H. E. Bernstorffs Privatsekretær og Protegé. Støttet af denne gjorde S. en glimrende Karriere som dansk Embedsmand og ledsagede 1768 Chr. VII paa Kongens store Rejse til Frankrig og England. Medens Bernstorffs Fald i 1770 ikke trak S. med sig, maatte han efter Struensees Arrestation forlade Kbh. og tage Ophold i Holsten.

S. var kunstnerisk og litterært begavet. Han udførte Portrætter i Pastel og Kridt under Indflydelse af samtidig fransk Kunst og opholdt sig Sommeren 1771 paa Hirschholm Slot for at male Dronning Caroline Mathilde, Kronprinsen og Prinsesse Louise Augusta. Disse 3 Portrætter er paavist paa Fr.borg og Rosenborg (af V. ThorlaciusUssing). Reverdil tillægger i sine Memoirer fejlagtigt S. Forlæggene til en Serie Stik af ”Frederik VI.s Barnelege”; disse er dog tegnet af Johan Mandelberg efter Skitser, der tilskrives Peter Cramer.

S. fungerede formodentlig som kunstnerisk Raadgiver og en Slags Kunstkommissionær ved Dronningens Hof. Han sad i Kommissionen vedrørende Kunstakad., lod sig udnævne til overordentligt Medlem af dette og udgav 1771 Zwei Briefe fiber die Academie der Kiinste.

Arbejder. Pastelportrætter: Dronning Caroline Mathilde (1771, Fr.borg); Kronprins Frederik og Prinsesse Louise Augusta (begge1771, Rosenborg); to Portrætter af ubekendte (1773(75?) og 1774); Selvportræt (Rammen formentlig tegnet af Kunstneren selv); Kunstnerens Hustru Sara (1776); Kunstnerens Datter Sara Sophie Amalie; desuden en Samling Portrættegninger samt Studier efter Gips i Privateje; en Rødkridtstegn. af Fr. V i Profil (Fr.borg) er henført til S.; har formentlig tegnet Forlæg til Mathildeordenens Statutter 1771, stukket af Carl Defehrt og Cl. Em. Martin. Portrætter il. litterære Kilder: Sophie Magdalene Charlotte Bernstorff, f. 1765 (Pastel, 1768); David Garrick (Tusch, ufuldendt); F. G. Klopstock (Tusch, ufuldendt); Oberbaudirektor Joh. Helfr. Milller (Pastel). I Indledningen til S.s Skrifter (1782) omtales yderligere Pastelportrætter i Kbh., Hamborg, Hannover og Gotha. D.He.

Th. u. B. - H. P. Sturz: Schriften, II, 1.782, 12, 20; Max Koch: H. P. Sturz. Nebst einer Abhandlung fiber die Schleswigschen Literatenbriefe, Miinchen 1829; L. Bobé i Kunst, V, 1903-04; Reverdil, Struensee og det danske Hof 1760-72. Med Indledning og Anmærkninger af L. Bobé, 1917, 227, 275; Wilhelm Diehl i Hessische Chronik, VIII, 1919, 31; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 135, 141, 144-61, 165, 169, 191-92; Vermischte Schriften von Helfrich Peter Sturz. Hrsg. von Sebastian Scharnagl, Starnberg 1946.

Styrmand, Lambrecht (Lambert), - 1611 -, Stenhugger. Huggede 1611 foruden Vindeltrappesten til Ibstrup 2 Kaminer til samme Slot, den ene efter overantvortet Mønster og Skabelon. S. A. fik han 5 Dl. for at have arbejdet paa Båhus, og desuden modtog han Sten til Malmøhus. C.A.J.

Utr. B.

Stæhr, David, - 1752 -, Billedskærer, har i 1752 s. m. J. K. Thrane udført en Model af Orlogsskibet Dronning Juliane Marie. Modellen, som kun omfatter Skroget, er til at adskille, og den nøjagtige Udførelse skabte Ry om den allerede i Samtiden. Den anses stadig for den fineste ældre Model i Den historiske Modelsamling paa Holmen. H.D.S.

T. f. Kunstind., 1896, 62; P. Holck: Den hlstoriske Modelsamling paa Holmen, vejledende Katalog, 1939, 27 f.

Stæhr Nielsen (skrev sig med Bindestreg), Erik, 1890-1921, Maler. F. 21. Juli 1890 i Kbh., d. 13. Aug. 1921 i Esbønderup Skovhuse, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Detailhandler, senere Forvalter Rasmus Nielsen og Porcelænsmaler Augusta Olsen. Broder til Olaf S. N. (s. d.). Gift 10. Juli 1918 paa Fr.berg med Cecilie (Cici) Marie Glahn, f. 19. Jan. 1886 i Nykøbing F., d. 26. Dec. 1939 i Kbh., D. af Arkitekt H. C. G. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Malerlære 1905 hos Johan Schrøder, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. under H. Grønvold fra Eft. 1907 ; Statens Tegnelærerkursus fra Eft. 1909, Eksamen 1910; Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde Vintrene 1910-12; Harald Giersings Malersk. nogle Maaneder 1917 ; Gæst paa Akad.s Malersk. Eft.sem. 1917. Stipendier: Raben-Levetzau 1920; Ronge 1921. Rejser: Nov.Dec. 1910 med Amerikabaaden Oscar II til U.S.A. (som pantryman); Juni-Juli 1913 med Fragtdamper til Spanien og England; Jan.April 1914 med Fragtdamper til Sierra Leone og fransk Senegal. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kleis' Høstudst. 1911; Foreningen Ung Kunst 1911; Kunstn. Eft. 1911, 16-21; Charl. 1916-18, 20-21; Charl. Eft. 1933; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup); Sønderborg Kunstfor.s Udst. 1950; Sep.udst. 1913 (s. m. Chr. Kongstad Petersen), 23 (Kunstfor.), 35 (Vagn Winkel), 42 (Duckert). Stilling: Tegnelærer ved Fr.berg tekniske Skole 1917-21.

Arbejder: Selvportræt (c. 1906) ; Ved Gadekæret (c. 1908); Parti fra Frederiksholms Kanal (1909, J. W. Larsens Saml. -i Fyns Stiftsmus.); Marine (1909); Oprørt Hav. (1910); Selvportræt (1912-13); Fra Dragør (c. 1912, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Rugmark (1913) ; Freetown (1914) ; Fra Senegal (1914, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Senegalnegre (1915) ; Flugten. Komposition (1917) ; Neger og Spahi (1917) ; Maskedans (1918-19); De blaa Ryttere (191819) ; Skovens Børn I (1919), II (1921) ; Urskovsmotiv fra Afrika (1919) og Skovstudie. Gribskov (begge Maribo Mus.); Den nordiske Skov I, II, III (1920-21, heraf III (1921) i Kunstmus.); Barneportræt (1920) ; Moder og Barn. Leg (1920) ; Negermusikanter i Urskoven (1921, Kunstmus.); Orpheus spiller for Dyrene (1921); Venus finder Adonis' Lig. Studie i Akvarel (1921). - Arb. i Kbst.saml.

Erik Stæhr Nielsen begyndte nærmest som Marinemaler, malede Atlanterhavsbølger og

oprørt Sø i naturalistisk Opfattelse. Havets Voldsomhed tiltalte hans Temperament. Han

havde Medgang, men en kritisk Bemærkning af Vilh. Wanscher fik ham til at tvivle kunstnerisk set om den Vej, han var slaaet ind paa. Et Besøg i Afrika 1914 viste ham nyt Stof for hans romantiske Fantasi, og den korte Studietid hos Harald Giersing førte ham ind paa at arbejde med kompositionelle Værdier og paa Studiet af Farven. Maleriet blev nu for ham en hektisk Kamp, hvis eneste styrende Moment var dekorative og koloristiske Hensyn. Han kastede sig ud i en temperamentsfuld Fantasikunst, der handlede om Negre og Urskov, Syndflodssagn, Urtidsmyter. Hans Billeder af dansende og kæmpende Negre og Ryttere i Urskov, gjort ud af Hovedet, uden Støtte i egentlige Studier, var snart lysende af Farve, snart karakteriserede ved Bevægelsernes Fart og Flugt. Med dem blev han en fremtrædende Repræsentant for Efterkrigsaarenes ekspressionistiske Maleri. I sine sidste Aar søgte han ny Næring for sin Fantasi i Gribskov, hvor han havde et lille Hus. Han søgte at trænge bag om den Natur, han saa, ind til det, der maatte have været Urtidsskoven, før Menneskene havde gjort Indgreb i dens Udseende (”Den nordiske Skov”), og ingen anden dansk Maler har vel forstaaet Skoven og dens paniske Væsen saa intimt som han. Nu bagefter tegner hans Kunst sig som en heftig Opblussen, der spændte over knap 6 Aar. Dette Nervepres i Forbindelse med

svigtende Forstaaelse og økonomisk Modgang kunde han ikke bære. Han døde paa et Tids-

punkt, da en afklarende Samling var begyndt at vise sig i hans Maleri. S.S-z.

Pol. 9. Dec. 1910 (Int.); 21. Dec. 1923 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 15. Nov. 1913 og 19. Dec. 1923 (begge Th. Faaborg); Dag. Nyh. 3. Maj 1935 (Eigil Knuth); Berl. Tid. 20. Nov. 1913 (J. E. Hohlenberg); 21. Dec. 1923 og 15. April 1935 (begge K. Flor); 26. Juni 1936 (Carsten Nielsen); 26. Febr. 1942; 20. Marts 1942 (K. Flor); Hovedstaden 21. Nov. 1913 (V. Wanscher); Sig. Schultz: Ny Horizont, 1918; samme i 111. Tid., 1923, 232-33; B. T. 12. Dec. 1923 (P. Uttenreitter); København 15. Dec. 1923 (Rik. Magnussen); 19. Dec. 1923 (Olga Eggers); Carl Trier Aagaard i Saml., 1924, 173; 0. V. Borch sst., 1927, 140; samme i MKS, Medlemabl. for Malende Kunstn. Sammenslutn., I, 1930, 27-31; Sig. Schultz: Erik Stæhr-Nielsen, 1934 (Vor Tids Kunst 16); Andreas Friis i Saml., 1935, 79-82; Alex. Fugl sst., 1936, 141-60; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 163-64.

Stæhr Nielsen (skriver sig med Bindestreg), Olaf Christian, f. 1896, Bhgr. F. 25. Sept. 1896 paa Fr.berg. Broder til Erik S. N. (s. d.). Gift 1 ° med Else Helene Marie Jensen, f. 10. Maj 1902 i Kbh. Ægteskabet opløst. 2° 9. April 1935 i Kbh. med Keramiker Eva Christiane Barfred Wilhjelm, f. 30. Juli 1911 paa Fr.berg, D. af Direktør Axel Fasting W. og Emma (Effie) Sophie Barfred.

Uddannelse: I Ciselørlære hos Thyra Vieth 1914, Svend 1917 (Sølvmed.); arbejdede som Svend hos Dragsted og Kay Bojesen; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Kbh. og Fr.berg (under Broderen); opt. Sept. 1918, Elev til Foraaret 1923 under E. Utzon-Frank. Stipendier: K. A. Larssen og Reiersens Fond 1927. Rejser: 1922 Tyskland; 1923 Tyskland, Østrig, Norditalien; 1925 Paris, London; 1927 Berlin, München, Florens, Rom, Neapel; 1935 Bryssel; Paris, London; 1938 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-24, 26, 28, 30-32; Charl. 1921-25, 27-28; Paris 1925; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Nationalmus. i Stockholm 1933, Kunstindustrimus. i Oslo 1934 og Kunstindustrimus. i Kbh. 1935 (alle 3 Steder Saxbo Stentøj); Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38 samt i Oslo 1938; Bryssel 1935; Paris 1937; New York 1939; Vinterudst. .1942; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Udst. i Haveselskabets Have 1943. Udmærkelser: 1/2 Eibeschutz' Pr. 1923; Bronzemad., Paris, 1925; Hirschsprungs Legat 1930; Guldmed., Bryssel, 1935; Diplome d'honneur, Paris, 1937; Guldmed., New York, 1939. Stilling: Lærer ved Teknisk Skoles Kunsthaandværkerafd. 1922-1924 og fra 1930; Leder af Ciselørskolen ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole 1928-30.

Arbejder: Hind og Kid (Statuette, udst. 1919, Bronze); Buste af min Moder (udsi. 1920) ; Relieffer til Fr.berg Domhus (1921) ; David (Statue, 1923; Eibeschütz' Pr. s. A.) ; Prof. H. I, Hannover (Buste, 1924, Polyteknisk Læreanstalt); Kobberporte til den danske Pavillon paa Verdensudst. i Paris (1925 ; efter E. Utzon-Franks Udkast); Mindesmærke for Erik Stæhr-Nielsen (Træ og drevet Kobber, 1926, Udkast udst. 1924) (Vestre Kgd.); 2 Porte i drevet Kobber og Port med Relieffer i Støbejern til Søndermark Krematorium (1928) ; Loftsfelter ved Hovedindgangen til Crome & Goldschmidt, Østergade (Stuk, 1928); Brønd (Cement 1928, Gentofte Statsskole); 3 Porte i drevet Kobber til Fr.berg Teknisk Skole (1930); Facaderelieffer i drevet Messing til Crome & Goldschmidt, Østergade (1941) ; Dyrekredsens Billeder (keramiske Figurer med Tinglasur) (1930, Apoteket, Rønne); Kvindefigur til Arkitekt B. Helweg-Møllers Søjle for Magasin du Nord paa Bremerholm (1. Pr. i Konk. 1933, opst. 1934); Intarsiavæg til M/F ”Sjælland” (1933) og til den danske Sal i Fredspaladset i Genéve (1934); Pottemagergruppe (brændt Ler, 1934); Springvand (Bronze, 1934, Gammel Kloster, Klædebo Parkallé 28) ; modellerede Facadedekorationer til den danske Pavillon i Bryssel (Guldmad. 1935); Cyklebude (brændt Ler, 1935); Dekorationer til Restaurant Nimb (1936, Stuk og Glas); Fremstilling af en Blyantfabrikation til Fabrikken Vikings Stand i Paris (1937, Stentøj, Diplåme d'honneur); 9 Vægrelieffer (Saxbo-Stentøj) til Teknisk Skole, Jul. Thomsensgade (1938) ; Seksdagesløb i Gaarden (brændt Ler, 1938); Facadefigur med Byvaaben (Saxbo-Stentøj) og Glasmosaik til Nørresundby Raadhus (1939); Intarsiavæg i Handelsbanken, Aarhus (1940); Ur med Figurer til A/S Illum, Østergade (1941) og til Sølvsmed Evald Nielsen, Nygade (1946); Vintersport (brændt ”Ler, 1942) ; Keramiske Relieffer (brændt Ler).til Køge Byraadssal (1944); Livets Krans (Træ, 1947, Bispebjerg Krematorium); Vægdekoration i Vigerslevskolen (brændt Ler med glaserede Partier, 1948); Relief (et Træ og de 4 Fakulteters Bomærke) (udført paa Den kgl. Porcelainsfabrik i Chamotte med delvis Glasur) til Hovedindgangen, Aarhus Universitet (1949) ; Relief over Indgangen til Mosegaardsskolen i Gentofte (1950, Kobber og Messing); Tyr, keramisk Relief til Husmandsskolen ved Odense (195051); Udsmykning af bl. a. fig. Biografer: Dagmar (Trævæg med paalimede, flade Trærelieffer i Vestibulen og Dekorationer ved Sceneaabningen) (1938-39); World Cinema (Vestibulen og Udkast til Metaldekorationer i Salen) (1938-39); Dekorationsarbejder til Palladium, Vesterbrogade 1 (1938, Stuk); Alexandrateatret (1942, bl. a. stort Facaderelief i Cement); Relieffer til Bella Bio (1940, Kunststen); har tegnet Sølvtøj (bl. a. til A. Michelsen og Dragsted) og Indlæg til Møbler; udført Dekoration i Glasætsning, modelleret Vindues-Mannequiner til Crome & Goldschmidt (1940).-Dyrefigurer (Saxbo Stentøj) i Nationalmus., Stockholm.

Olaf Stæhr Nielsen hørte til Utzon-Franks første Kuld Elever. Allerede fra sine tidligste Aar, endnu før han kom til Utzon-Frank, havde han, ligesom andre af sine jævnaldrende, en udpræget dekorativ Maner. Den ses bl. a. i Reliefferne til Frederiksberg Domhus, men han kæmpede sig ud af den med Drengestatuen David. Selv om S.N. har udført en Del frie Skulpturer, viste det sig, at dekorativ Stil og abstrakt Formsprog laa naturligt for ham. Han har et personligt Greb om Formen, meget Lune og Gratie i sin Modellering og Opfattelse af plastiske Motiver, og tillige har han Lyst til at prøve moderne Opgaver og særpræget Teknik - et Speciale fandt han fx i Relieffer, drevne i Metalplade paa fri Haand, uden Model, kun efter tegnede Udkast. Det førte til, at han i Samarbejde med Arkitekter (Kaj Gottlob, S. C. Larsen, Tyge Hvass, Frits Schlegel, Aage Rafn) har løst en Mængde dekorative Opgaver til Bygninger og Udstillinger, bl. a. Biografteatre. Med dem har han imødekommet Samtidens Behov for livfuld Dekoration og mondæn Elegance, og da hans Generation af Billedhuggere i 1930'erne kastede sig ud i en frappant Skildring af Dagligdagsvirkelighed, leverede han karakterfulde

Bidrag hertil med Stentøjsreliefferne til Teknisk Skoles Vestibule i Jul. Thomsensgade og

de smaa figurrige Brændtlersgrupper "Cykle budet”, ”Seksdagesløb i Gaarde@ og ”Vinter-

sport”. S.S-z.

Sig. Schultz i Ill. Tid., 1923, 180 f.; Pol. 12. Dec. 1926; 2. Febr. 1935; 3. Juli 1939 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 12. April 1927; 5. Febr. 1935; 29. Sept. 1940; 23. Nov. 1942; 1. Sept. 1943; Dag. Nyh. 5. Okt. 1933; Nat.tid. 29. Sept. 1940; 2. Juli 1939 og 28. Mai 1944 (begge Sig. Schultz); Ark. M., 1940, 37-44, 108, 115; 1942, 49, 57-68; 1948, 61; Ark. U., 1941, 109; E. Lassen og 0. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941, 63, 106; Nyt T. f. Kunstind., 1941, 45, 90-91.; 1946, 14 (Sølvur), 82 (Skab), 159-60 (Panel).

Stæhr-Olsen, Fritz, 1858-1922, Maler. F. 15. Juli 1858 i Kbh., d. 7. Juni 1922 i Nykøbing F., begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bandagist Ludvig Olsen og Augusta Frederikke Stæhr. Gift 1 ° 31. Maj 1886 i Kbh. med Alma Bonna Bendix, f. 4. Juni 1862 i Kbh., d. 18. Okt. 1934 sst., D. af Handskefabrikant Abraham Hans B. og Sarah Rose Abrahamson. Ægteskabet opløst. 2° 6. Maj 1916 i Kbh. med Asta Branner, f. 6. Jan. 1887 i Kbh., D. af Forlagsboghandler Thomas Christian B. og Agnes Andrea Marie Pio.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. og J. F. Busch ; opt. paa Akad. Okt. 1878, Elev her i 2 Semestre. Stipendier: Reiersens Fond. Rejser: c. 1880-82 Wien, c. 1899-1903 Ægypten, Palæstina, Østrig; 1912-13 London; 1921 Italien. Udstillinger: Sep.udst. i Kbh. 1920; har desuden afholdt Udstillinger i Provinsen og i Wien og Linz. Stilling: Teatermaler ved Det kgl. Teater c. 1882-99.

Efter Uddannelsen paa Akademiet rejste Stæhr-Olsen til Wien, hvor han et Par Aar virkede som Teatermaler ved Burgteatret og bl. a. var Elev af Hans Makart. Efter Hjemkomsten arbejdede han talentfuldt under V. Gyllich, senere under Thorolf Pedersen paa Det kgl. Teater og har ogsaa udført Dekorationer til Provinsscenerne. Han har desuden malet en Række Oliebilleder dels Landskaber og Mariner med Motiver fra Danmark dels fra sine Rejser. Han specialiserede sig dog navnlig i Akvarelmaleriet (Arb. i Øregaards Mus.).

Red.

Auk.kat. 23. Nov. 1896, 15. Nov. 1897 og 21. Nov. 1898; 30. Sept. 1926 (Dødsbo); Ekstrabl. 4. Marts 1920; LollandFalsters Folketid. 9. Juni 1922; Berl. Tid. 13. Juni 1922; Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 35-38.

Stærmose, Jørgen Christian, f. 1920, Arkitekt. F. 11. Maj 1920 i Odense. Forældre: Snedkermester Frederik S. og Andresigne Andersen. Gift 11. Jan. 1947 i Aalborg med Massøse Hanne Malling Andersen, f. 2. April 1923 i Vejle, D. af Handskefabrikant Malling Glud A. og Valborg Bardram.

Uddannelse: Opt. paa Akad.- 1941; Afgang Jan. 1944; derefter selvstændig Virksomhed. Udstillinger: Tidens Møbler 1947 ; Germinalen, Odense, 1949. Stillinger og Hverv: Arkitekt for Købestævnets Møbelafdeling 1950-51.

Arbejder I Odense: ”Pavillonhusene”, Hejmdalsvej (1946) og Smaahusbebyggelse af Træbetonhuse, ("Mølleløkken<), Mølleløkkevej (1947) for Odense Kommune; Boligbebyggelserne Tofteparken, Toftevej (1948), Mosegaardsparken, Isgaardsvej, Lavendelvej (1949) og Korsløkkeparken, Østerbæksvej (1949) (alle 3 s. m. H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen); Boligbebyggelsen Højemarksparken, Højemarksvej, Bolbro (1950) ; Parkbebyggelsen Hunderuphave ved Hunderupvej (1950-51).

Uden for Odense: Boligbebyggelsen Ringvejshusene for Rudkøbing Kommune (Dobbelt-

huse) (l. Pr. 1947, opført 1948). Projekter: Transportabelt Sommerhus (Klaphus) (1945,

indkøbt); Skole i Odense (2. Pr.' 1946); Parkbebyggelse i Odense (3. Pr. 1946) ; Kommune-

skole i Hillerød (3. Pr. 1947); Munkebjerg Kvarter i Odense (3. Pr. 1947); Vandtaarn i

Korsør (3. Pr. 1948); Boligbebyggelsen "Benedikte”, Odense (2. Pr. 1948); Kommuneskole

i Dalum (2. Pr. 1949); Kommuneskole i Aabenraa (2. Pr. 1949); Bebyggelsesplan for

”Provstegaarden” i Odense (1949, s. m. H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen, indkøbt); Ny

Havneadministrationsbygning i Odense (2. Pr. 1950, s. m. Kay Boeck-Hansen; et andet

Projekt indkøbt); Gymnasiebygning i Nyborg (1. Pr. 1950). Har desuden arrangeret Udstil-

linger i Fyens Forum og Kunstudstillingsbygningen i Odense (1947-50) og opnaaet

Præmier i forsk. Møbelkonk. bl. a. 1945 og 46 (Snedkerlavets Møbelkonk.). K.H.J.

Ark. U., 1948, 203 (Transportabelt Sommerbus); 1947, 151 (Munkebjerg Kvarter), 175-76 (Etagehusbebyggelse i Odense); 1948, 23 (Kommuneskole i Hillerød), 79 (Træhus' bebyggelse i Odense); 1949, 19 (Vandtaarn i Korsør), 111 (Kommuneskole i Dalum), 131 (Bebyggelsesplan for "Provstegaardene i Odense), 191 (Kommuneskole i Aabenraa); 1950, 154 (Gymnasium i Nyborg).

Støttrup, Andreas, 1754-1811, Tegner og Kbst. F. 1754 i Hamborg, d. 31. Juli 1811 sst.

S. rejste som ung til Kbh. og uddannede sig 1771-74 paa Akad. Resten af sit Liv levede han i Hamborg, hvor han vandt Anseelse som Tegner og Portrættør.

Blandt Støttrups Stik kan nævnes en fin og følsom Gengivelse af Chr. H. Knieps Relieftegning af Jens Juel (stukket 1780), et Par smaa Fremstillinger af Knud den Store ved Havet, den ene anvendt som Titelvignet til den danske Oversættelse af Gebhardis Danmarkshistorie, I (1780) og et Par Smaastik af den danske Hærs Ankomst foran Hamborg 1801. Et smukt Crayonstik af Louise Augusta er efter hans egen Tegning, mens Portrætter af Chr. VII og Fr. VI er Kopier efter J. F. Clemens. - Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

Suab(e), se Schwabe og Suob.

Suckow (Succo, Suchow, Zukow), Christian, c. 1724-84, Bhgr. F. c. 1724, begr. 8. Maj 1784 i Kristiania.

S. ejede Hus paa Amagertorv i Kbh. 174152 ; tog 1765 Borgerskab i Kristiania som Stolemager og Billedhugger, 1768 som Øltapper og Høker og var senere Medl. af Væverlavet, muligvis blot af Hensyn til dets Ligkasse. Han vedblev dog at arbejde som Snedker og Billedhugger, men levede sine sidste Dage i Armod.

Sikre Arbejder: Trappegelænderet med dets udskaarne Dekorationer i Det Moltkeske (Chr. VII.s) Palæ paa Amalienborg (1753, s. m. J. J. Gonram (s. d.), efter Tegn. af N. Eigtved) ; ”Daabshuset” (Fontelukkelsen) i Holt Kirke i Norge (1757) ; Model til Dekoration af Jernovn (”Pidestalovn”) fra Bærum (1778); Ovnfødder af Træ i Moss Jernverks Hovedbygn.

Arbejder, der antages udført af ham: Korskranken i Holt Kirke (c. 1753); Arbejder i Flosta Kirke; Modeller til Jernovne fra Nes (nær Holt) allerede fra 1751, fra Froland (1750'erne): Arbejder, som il. Arkivalier er udført a f ham, men nu forsvundne: En Bordfod (1745), Udskæring til kgl. Karosser (1750), 2 Vaser til Stakitporten til Rosenborg (1753), Ornamenterne pas Panelfyldingerne i Grevinde Moltkes ”Garderobe” i Palæet (1753). Grevenor henfører, formentlig med tvivlsom Ret, ogsaa nogle Stuklofter i Privathuse i Oslo til S.

Suckow har været beskæftiget for Kongehuset allerede i Chr. VI.s Tid og modtog desuden i 1749 Gratialer af Chatolkassen. Han synes tidligt at have haft Forbindelse med Norge, hvor han formentlig har haft Familie (Præsten i Holla nær Ulefos) og mas kort efter Fuldendelsen af sit Arbejde for Grev Moltke være flyttet til Norge, antagelig indkaldt af Ejeren af Nes Jernværk Ulrich Schnell. Han antages at have haft en særlig stilhistorisk Betydning i Norge ved at have indført Rokokoen i Kirkeudstyret. S.s Arbejder er udførte med betydelig teknisk Dygtighed; hvad det ornamentale angaar, har han vel især arbejdet efter Arkitekters Fortegning. Men hans Figurer synes selvstændige, som pas Fontelukkelsen. Hans første Arbejder er typisk Rokoko, hans senere i udpræget klassicistisk Stil. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Harry Fett: Bænk og Stol i Norge, 1911 (Norsk Folkemuseums Særudstilling Nr. 4); M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-IT, 1922; Carl W. Schnitler i Norsk Kunsthist., II, 7927; H. Grevenor i Kunst og Kultur, XVI, 1929, 143, 150-53; H. U. Ramsing i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 440, 441; Arne Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, II, 1944, 57-00; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945; Lauritz Opsted: Moss jernverk, 1950, 181.

Suencke, Christoffer Christoffersen, - 1631 c. 54, Arkelimester, Kbst.-Dilettant (?). Fader: Arkelimester ved Københavns Tøjhus Christoffer S.

Uddannelse: Kom, s. m. en Broder, i Sorø Skole c. 1631. Faderen, der vides at have undervist i Fortifikation, samt maaske Brødrene Simon og Crispin de Pas (se disse) kan have vejledet ham i Tegne- og Kobberstikkunsten. Embeder og Hverv: Fyrværker ved Kbh.s Tøjhus; 30. Sept. 1644 - c. 54 Faderens Efterfølger som Arkelimester.

Arbejder: Et Foliostik hørende til den 1642 udgivne Beskrivelse af Hannibal Sehesteds og Ebbe Ulfeldts Dobbeltbryllup med 2 af Chr. IV.s Døtre og fremstillende Fyrværkeriarrangementerne er sign. Christophory Swenek jun. fecit. 2 Stik af samme dilettantiske Kvalitet, hørende til 1648-Udgaven af Triumphus Nuptialis (Beskrivelsen af Tronfølgerens Bryllup i 1634) og med lignende Fremstillinger, er sign.: Christopher Suencke jun. inventor. 2 andre Stik i samme Bog, forestillende Ringrendingsoptogene, er adskilligt bedre i Udførelsen og for det enes Vedkommende sign.: Christophorus Swenckius inventor, Chrispin de paa delin. Man kan ikke ganske se bort fra den Mulighed, at S.s Navn paa de nævnte Stik blot angiver ham som Arrangør af vedkommende Fyrværkerier, medens Stikkene selv kan være udført af en anonym Kobberstikkersvend. Naar ”junior” ikke føjes til S.Navnet, kan det dreje sig om Faderen.

H.D.S.

Otto Blom: Kristian den Fjerdes Artilleri, 1877, 23 f.; Chr. IV.s egenhændige Breve, IV, 1882; VIII, 1947; Kane. Brevb., 1630-32, 1932.

Suenson, Palle, f. 1904, Arkitekt. F. 6. Juli 1904 paa Fr.berg. Forældre: Ingeniør, senere Professor Edouard S. og Henriette Benedicte Hartmann. Gift 1 ° 21. Dec. 1931 paa Fr.berg med Conny Annette Schall Holberg, f. 26. Sept. 1906 i Kastrup, D. af Forfatter Kai Caroc Schall H. og Ragnhild Bojesen. Ægteskabet opløst. 2° 31. Dec. 1943 i Kbh. med Birte Svarre, f. 31. Dec. 1918 i Skodsborg, (gift 1 ° 1938 med Maler Flemming Bergsøe, s. d.), D. af Restauratør Aage Thorvald S. og Karen Alice Jensen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1922; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Okt. 1923; Afgang Jan. 1930; Medarbejder hos Kay Fisker og S. C. Larsen 1925-29, hos Kaj Gottlob 1929-30; selvstændig Virksomhed fra 1930. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1931 Sverige, Finland, Rusland, Polen, Tyskland, Holland, Belgien; siden flere Rejser i Europa. Udstillinger: Charl. 1929, 32, 34, 41, 45; Verdensudst. i Bryssel 1935; Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1929; Emil Bissens Pr. 1932. Stillinger og Hverv: Assistent ved Landbohøjskolen 193134; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1933-38; Lærer ved Akad.s Arkitekturskole fra 1934; Prof. i Bygningskunst ved Akad. fra 1941; Medl. af Akademiraadet fra 1949.

Arbejder: Boligbebyggelserne Strandboulevarden 36-44 og Treleddet, Finsensvej 61-71 (begge 1930-`31, s. m. Th. Dreyer); Udvidelse og Ombygning af Rødvig Kro (1932-33); Privatbankens Vesterbro Afd. (1933), Raadhus Afd: og Gutenberghus Afd. (1936) samt Regulering af andre Afdelinger (1939) ; Rækkehuse, Svejagervej (1935, s. m. Ib Martin Jensen); Forsikringsselskabet Danmarks Bygning, Klaregade 18, Odense (1935) ; Banken for Ringsted og Omegn og Hotel- og Bankbygning Casino i Ringsted (begge 1937); Sparekassen for Nyborg By og Omegn (1938); Indretning af Restauration ”Au coq d'or”, V. Boulevard 12 (1940); Faaborg Spare- og Laanekasse (1940) ; Aarhus Oliefabriks Administrationsbygning, Aarhus (1942); Restaurering af Guldmagerens Hus, Nyhavn 59 (1943, præmieret 1944); Boligbebyggelse for Socialt Boligbyggeri, Saltholmsgade - Bornholmsgade - Morsøgade - Sejrøgade, Aalborg (1943-46, s. m. Carlo Odgård og Hugo Aaby Sørensen); Skibsaptering, bl. a. M/S Venus (1948) ; Restaurering og Ombygning af Schæffergaarden, Ermelundsvej 105, til norsk Frihedskollegium (1950, præmieret 1951) ; Smaahus- og Rækkehusbebyggelse i Nærum (under Opf. 1951); desuden Sommerhuse bl. a. for Dr. Tage Kjær i Munkerup ved Dronningmølle og Svend Illums Hus i Vedbæk (fuldført af Ernst Kulm). Projekter: Ting- og Arresthus i Assens (Neuhausens Pr. 1929); Beboelsesejendom paa Fr.berg (Emil Bissens Pr. 1932) ; Tre Eenfamiliehuse (1. Pr. 1934) og Eenfamiliehus i Jernbeton (1934) (begge s. m. Ib Martin Jensen); Bebyggelse ved Knippelsbro (1. Pr. 1937, s. m. Havearkitekt C. Th. Sørensen); Amtsgaard for Kbh.s Amt (1942, indkøbt); Regulering af Raadhuspladsen (1942, a. m. Civilingeniør Henrik Halberg, indkøbt); Aalborghallen (1945, s. m. Halldós Gunnløgsson, H. Gehrke Hansen og Ole Kornerup Bang, indkøbt); Chr. X.s Hus i Saneringskvarteret (præmieret af Fonden til Fædrelandets Vel 1945) ; har desuden givet Tegning til Møbler og andet Kunsthaandværk.

Palle Suenson var en Aarrække Medarbejder hos Kay Fisker, som han i hele sin Indstilling staar nær. Hans Arbejder repræsenterer en kultiveret, moderne Linie med omsorgsfuldt gennemarbejdede og meget forfinede Detailler. Karakteristisk for hans Produktion er Privatbankens mange Afdelinger, som han har ombygget eller nyindrettet i eksisterende Huse af højst forskellig Kvalitet. Uden at svække Kravet om en tidssvarende Udformning har S. i Materialevalg, Farver m. m. afstemt Bankfacaderne efter den enkelte Bygnings Karakter, samtidig med at han har fastholdt de Fællestræk i Skiltning, Vinduestyper etc., som danner Afdelingernes Fællespræg. S.a Arbejder henter i øvrigt først og fremmest deres personlige Karakter ved det eksklusive Materialevalg og Detaillernes Raffinement.

(K.H.J.)H.E.L.

Ark. U., 1929, 14-16 (Ting- og Arresthus); 1934, 57-58 (3 Eenfamiliehuse), 87 (Eenfamlliehus i Jernbeton); 1937, 125 (Sparekasse i Nyborg), 161-63 (Bebyggelsesplan ved. Knippelsbro); 1939,146 (Aarhus Oliefabriks Administrationsbygning); 1941, 33-43 (Rækkehuse paa Svejagervej); 1942, 87 (Amtagaard), 141 (Regulering af Raadhuspladsen); Ark. M., 1932, 9-15 (Beboelsesejendommen Treleddet., Finsensvej); 1936, 59 (Rødvig Kro), 159 (Treleddet); 1937, 165-82 (Privatbankens Afdelinger); 1945, 115-16 (Aalborghallen); 1949, 115-16 (Skibsaptering); Nyt T. f. Kunstind., 1938, 152 og 1942, 144 (begge om Møbler); Saml., 1939,107-10 (Bebyggelsesplan ved Knippelsbro); 1940, 90-92 (Casino i Ringsted); Bygge Forum, 1939, 79-82 (Casino i Ringsted); Pol. 27. Dec. 1940; Berl. Tid. 6. Jan. 1943.1

Suerus (Suerius, Swerius), Carolus (Charel), - 1614-44 -, hollandsk Maler af fornem brabantisk Slægt.

1611 blev en Joris S. indskrevet som Mester i St. Lucasgildet i Haag, 1614 Carolus S. efter Læretid bl. a. s. m. A. v. Ravesteijn hos Ev. v. d. Maes; han omtales sidst i 1644. Han synes at have været døvstum. 1619 var han i Danmark og fik i Maj 200 Rdl. for 5 Portrætter, nemlig af Prinserne Frederik (III) og Ulrik, den udvalgte Prins Christian og af Frederik V af Pfalz og hans Fyrstinde. Der kendes intet Arbejde af C. S. Hypotetisk har man peget paa de 2 store Prinsebilleder paa Gaunø (Kat. 1914, Nr. 116 og 117) som hans Arbejde; de staar utvivlsomt i Forbindelse med Gobelinerne til Fr.borgs Riddersal af Karel van Mander II og synes udførte af en af de Kunstnere, som var heroppe for at male Motiverne til Suiten muligvis fx van Mander selv eller Engel Rooswijek. Man har ogsaa henvist til de 2 smaa Prinsebilleder paa Fr.borg (Kat. 1943, Nr. 1439 og 1440), som er daterede 1618 og (falsk) 1612 (1619 i), og som F. Beckett henfører til Remmert. Piettersz (s. d.). O.A.

Th. u. B. (Swerius). - Fr. D. 0. Obreen: Archief voor nederlandsche Kunstgeschiednis, III, 1880-81, 259; IV, 1881-82, 3,6; 0. Andrup i K. Aa., 1917, 72; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 42; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malerel, 1942, 481.

Suhr, Johan Christopher, c. 1736-1807, Arkitekt, Tømrermester. F. c. 1736 paa Sjælland, d. 1. Maj 1807 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Johan Peter S. Gift 20. Sept. 1769 i Kbh. med Anne Cathrine Pfützner, døbt 25. Febr. 1744 i Kbh., d. 7. Marts 1808 sst., D. af Tømrermester Johan Andreas P. (s. d.) og Hustru.

Uddannet som Tømrer; Borgerskab i Kbh. 4. Marts 1767. Hverv: Oldermand for Tømrerlavet 1787-91.

Arbejder: Lindersvold (1777; ombygget); Løvstræde 7 (1780-81; nedrevet); Fortunstræde 1 (1797-98); Gl. Strand 36 (1800-01). H.L.

Arthur G. Hassø: Reitzels Gaard, 1938, 27, 32, 37; Elin Ryder Bach i Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 84; Fort. over fredede Bygninger, 1949, 16, 17.

Suhrlandt, Karl, 1828-1919, Maler. F. 10. Juli 1828 i Ludwigslust i Meklenborg-Strelitz, d. 11. Febr. 1919 i Walchensee ved Kochel, Bayern. Forældre: Maler Rudolph Friedrich Carl S. og Wilhelmine Stogelund. Ugift.

Karl Suhrlandt, der var uddannet hos Ary Scheffer i Paris, opholdt sig 1859-60 i Kbh. og

udst. disse Aar paa Charl. (Portrætter og Dyrebilleder, bl. a. et Hesteportræt, der tilh. Fr. VII). 1861 blev han Medl. af Akad. i St. Petersborg og var senere virksom i Schwerin,

hvor han 1874 blev Prof. 1898 bosatte han sig i München. Han malede navnlig Heste og

Hunde, men ogsaa historiske Billeder og Portrætter, og opholdt sig flere Gange i længere

Perioder i England, hvor han malede Hestebilleder for Aristokratiet. Red.

Th. u. B.

Sundberg, Frederik Martinus, 1842-89 -, Bhgr. F. 21. Sept. 1842 i Kbh. Forældre: Tøjmagermester Hans Henrik S. og Ane Christine Terkildsen. Gift 14. Maj 1869 i Egense med Thora Stenecke Rasmussen, f. 30. Dec. 1837 paa Hvidkilde, d. 2. Jan. 1871 i Kbh., D. af Forvalter Ernst Nielsen R. og Thora Oline Christine Kongsted.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos Billedskærer Wille i 2 Aar; anbefaledes af C. Peters og J. Roed til Friplads paa Akad., opt. Okt. 1858; Afgang som Modellerer Marts 1870; lille Sølvmed. 1862; arbejdede en Vinter hos N. W. Fjeldskov. Udstillinger: Charl. 1861, 72; Nord. Udst. 1872. Udnmærkelser: Neuhausens Pr. 1861.

Arbejder: Ægir. Model til Gallionsfigur (udskaaret i Træ, Neuhausens Pr. 1861) ; Portrætmedaillon (udst. 1872); har til Herregaarden Tiselholt udført Hoveder i Sten af Familiens Medlemmer i Frontoner over Vinduerne. Red.

Danske Herregaarde, III, 1943, 247.

Sunde, Hans Nicolai, 1823-64, Litograf. F. 1823 i Husum, d. 8. Jan. 1864 i Kiel. Forældre: Skipper, senere Dampskibsfører Ohle Johannes Nielsen S. og Dorothea Storm.

Uddannelse: Var Litograf hos Em. Bærentzen & Co.s lit. Inst. ; opt. pas Akad. Okt. 1843; avancerede til 1. Frihaandssk. Jan. 1844, mødte ikke Okt. 1844; studerede fra 1852 i Antwerpen, senere i Dusseldorf.

Arbejder: Citerspillerske (1859,Kunsthalle, Kiel); i øvrigt navnlig Litografier, især Portrætter bl. a. af Embedsmænd fra Kiel og Hamborg. Red.

Sundt-Hansen, Carl Fredrik, 1841-1907, Maler. F. 30. Jan. 1841 i Stavanger, d. 27. Aug. 1907 sst. Forældre: Købmand, Stadshauptmand Laurits Vilhelm Hansen og Elisa Margaretha Sundt.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Opt. pas Akad. pas F. F. Helsteds Anbefaling Jan. 1859 og studerede her et Aars Tid; 1861 Elev af Akad. i Diisseldorf under B. Vautier; studerede 1866-69 i Paris; levede til 1871 i Kristiania, til 1882 i Stockholm, til c. 1900 i Kbh. og derefter i Norge (Valle i Sæterdalen). Udstillinger i Danmark: Charl. 1884-85, 87, 91-94, 1900.

Sundt-Hansen blev 1884 opt. som udenlandsk Medl. af Akad. og blev, efter 1. Marts 1889 at have faaet dansk Indfødsret, livsvarigt og stemmeberettiget Medl. Arbejder af ham findes i Nasjonalgall., Oslo (i alt 5, bl. a. I Lensmandsarresten (1875)), Nationalmus., Stockholm (i alt 3, bl. a. Konfrontationen (1878)), Bergens Billedgalleri (I en sæterdalsk Stue (1879)), Skamarkens Saml., Oslo (Begravelse ombord (udst. Charl. 1891)) og (En Bygdevirtuos (udst. Charl. 1893)).

Sundt-Hansens Fader var dansk, hvad der antagelig har medvirket til, at han sendtes til Kbh. for at besøge Akad. Skønt han ogsaa senere i længere Perioder opholdt sig i Danmark, beskæftigede han sig udelukkende med Motiver fra norsk Folkeliv; han malede saaledes if. Aubert (1888) ”sæterdalske Jenter i Kjøbenhavn efter danske Modeller”. S.-H. er blandt Figurmalerne en af Realismens første virkelige Repræsentanter i norsk Malerkunst og danner som saadan et ”Mellemled mellem Tidemand og Werenskiold”. Red.

A. Aubert i Kunstbl, 1888, 191; Jens Thiis: Norske Malere og Bhgr. i 19. Aarh., I, 1904, 247-54; Pol. 4. Sept. 1907; P.

Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1907-08, 17; Norsk kunsthist., 11, 1927, 427-28.; Norges billedkunst, I, 1951, 182-86.

Suob (Schuab(e), Schwab, Suab, Suobe, Svob), Hans, - 1559 - før 1573, Maler. Antagelig identisk med Mester Hans Maler, der ogsaa kaldes Mester Hans Conterfejer eller blot Hans Maler (se Artiklen om denne, Bd. I, 439). Antagelig gift med Anne, d. efter 1575.

Hans Suob nævnes 1559 som Borger i Kbh., da han beder Kongen om Penge under Henvisning til sit langvarige og store Arbejde pas Kbh.s Slot. Traadte 1569 fast i Kongens Tjeneste, hvorved han forpligtede sig til at male paa Kongens Skibe og andet; fik samtidig Fritagelse for Skat og al anden borgerlig Tynge; s. A. udførte han Skueretter til Palmesøndag. - Mester Hans Conterfejer malede s. A.' en Almissetønde (”som kom i Dyrgaarden”) og fik 1570 Betaling for Arbejde, han havde malet pas Skibene. Dette kunde tyde pas, at denne er identisk med Hans Suob. - Mester Hans Maler, som ml. 1560 og 1569 faar Udbetalinger for Malerier m. m., er muligvis ogsaa identisk med de to nævnte. 1573 beordredes Hans Maler s. m. Hans von Antwerpen til Fr. II pas Skanderborg.

Anne, ”Mester Hans Malers” fik 1573 Betaling for ”2 Skibe, hendes Husbond havde formalet”. Han er da antagelig død. 1575 blev Skattefriheden frataget Hans Malers Hustru. J.P.

Utr. K. - Kbh.s Dipl., II, 1874, 331; Kane. Brevb.1566-70, 1896, 497 og 1571-75, 1898, 209, 627; Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 515; F. Beckett: Renæssancens Portrætmaleri, 1932, 13.

Suurlandt, Johan, - 1677-90, Maler. D. 1690 (Skifte i Overformynderiet 11. Dec.). Gift med N. N., der overlevede ham og siden ægtede Maler Peder Naad.

Johan Suurlandt, der 1688 var Oldermand for Malerlavet, boede forskellige Steder i Øster, Snarens og Frimands Kvarter, ved sin Død i Skindergade, hvor han ejede Matr. Nr. 85. Red.

Utr. K. - H. U. Ramsing i Hist. Medd. om Kbh., III, 1911-12, 445.

Svabe(r), Swabe(r), se Schwabe.

Svane, Christian Michael, f. 1890, Arkitekt. F. 18. Juli 1890 i Guldborg. Forældre: Styrmand Christian Abraham S. og Johanne Susanne Caroline Clausen. Ugift.

Uddannelse: Student 1908; opt. pas Akad. Okt. 1910; Elev til Foraaret 1915; Afgang fra bygn.tekn. Sk. Maj 1912; selvstændig Virksomhed i Kolding fra 1916. Rejser: 1909 Belgien (Bryssel, Antwerpen). Udstillinger: Charl. 1929. Stillinger og Hverv: Lærer ved Teknisk Skole i Kolding 1916-20; Medl. af Kunstfor.s Best. sst. 1924, Formand fra 1935; Arkitekt for Dansk Ligbrændingsfor. fra 1924; Medl. af Ligningskommissionen 1925-32, Overligningskommissær for Kolding Købstad fra 1950; Tillidsmand for Ny Jydske Købstads kreditforening fra 1922, for Købstædernes Alm. Brandforsikring fra 1923; Medl. af Landsraadet for Bykultur fra 1949.

Arbejder. I Kolding: Kommunal Bebyggelse ved Stejlbjerg (1917-19) og ved Frydsvej (1918); Villa for Grosserer Krohn, Strandvejen (1918) ; Kommunal Bebyggelse ved Vandtaarnet (1919-23, s. m. Axel G. Jørgensen og Ernst Petersen); Kristkirken (1. Pr. 1921, opf. 1923-25, s. m. Axel G. Jørgensen); Ombygning og Tilbygning til Hotel Kolding (1921, s. m. Axel G. Jørgensen); Kosmorama (1928); Kolding Kur- og Badeanstalt samt Kolding Lysbadeanstalt (1930); Kolding Krematorium (1933); Svaneapoteket (1934); Kolding Exportmarked (1936); H. Hansens Sølvvarefabrik (1937); ”Saxildhus” (1940); Brandstation (1943). Uden for Kolding: Krematorier bl. a. i Slagelse (1925), Rønne (1926), Struer (1934), Aarhus (1938) og Nakskov (1940) ; Løveapoteket i Vejle (1930); Landsted for Prof. Secher i Gilleleje (1930) samt Villaer bl. a. for Overlæge Ussing, Frederikssund (1922) og Maleren Anton Schrøder, Kolding (1949) samt flere Gaarde. Dekorative Arbejder: Glasmosaikker i Øse og Næsbjerg Kirker (1927) ; Dækketøj og Bomærke for Damaskvæver Georg Jensen i Kolding (1928); Gittersøjle ved Urnehaven, Helsingør Kgd. (1930); Springvandsbrønd i Kolding (1942). K.H.J.

Villaen, 1918-19, Nr. 12 (Villa i Kolding); Arch. M., 1925,

214, 221-23 (Boligbyggeri i Kolding); Kn. Secher: Ligbrændingens Hist. i Danm., 1931, 295, 307-11.

Swane, Christine, f. 1876, Maler. F. 29. Maj 1876 i Kerteminde. Forældre: Købmand Jeppe Andreas Larsen og Vilhelmine Christine Bless. Søster til Johannes Larsen (s. d.). Gift 19. Nov. 1910 i Kerteminde med Maler Sigurd S. (s. d.). Ægteskabet opløst 1920.

Uddannelse: Fik Vinteren 1897-98 Undervisning i Tegning af Fritz Syberg i Faaborg og dimitt. til Akad., som hun besøgte Sept. 1898 - Febr. 1901; derefter (til 1902 ?) s. m. andre kvindelige Malere Undervisning først hos J. F. Willumsen, derefter hos Fritz Syberg i Kbh.; søgte 1920 Giersings Malerskole, 1926 Kunstindustrimuseets Haandværkerskole. Stipendier: Akad. 1911, 23 24; Ronge 1923; Benny Claudi-Pedersen 1927, 31; Eibeschiitz 1934; Tagea Brandt 1938; Zach. Jacobsen 1944. Rejser: 1912 Berlin, Dresden; 1934 Gøteborg (desuden flere Rejser til Sverige, især Småland); 1938 Frankrig (Paris, Bretagne, Midtfrankrig), Holland, Belgien, England; 1946, 48 Norge. Udstillinger: De afvistes Udst. 1905; Charl. 1907, 15-16, 19, 36; Kunstn. Eft. 1908-09, 12-17, 20, 22-29, 31-32, 34, 41, 50 (Keramik); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; Rundskueudst. 193$; Grønningen fra 1937 (Medl.); Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Stockholm 1942 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep. udst. 1907, 12 (i Den frie Udst. s. m. Olga Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Karen Meisner-Jensen og Anna Syberg), 19 (s. m. Sigurd Swane), 22 (s. m. Asta Krohn og Alhed Larsen), 24 (s. m. Otto L. Meyer), 32, 34, 35 (Kunstfor.), 36, 37, 39, 41, 42, 44, 46 (retr.), 48, 50 (Kbh., s. m. Lars Swane), 50 (Maribo Mus., s. m. Preben Knuth og Lars Swane). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1943. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1936-37.

Arbejder. Malerier: Hyacinter (1902, Faaborg Mus.); Hóljeryd (1905); Dobbeltportræt af Forældrene (c. 1905); Aakander (1906); En Rose (Akvarel 1907, Faaborg Mus.); Levkøjer (1909, Faaborg Mus.); Opstilling med Hyacinter og Aurikler, med Georginer og Levkøjer (begge 1910); Blomstrende Frugttræer (1911) ; Havebillede med blaa Dør (1914); Hyacinter (1915, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Landskab, Hammersholt (1917) ; Opstilling med stribet Kande (1918) ; Tulipaner og blaa Flaske (erhv. 1920, Aabenraa Mus.); Hyacinter foran Tæppe (1921) ; Akacietræet (1922, Faaborg Mus.); Oktoberblomster i Stenkrukke (1923); Dame med Vifte (1926); Undulater i Bur (1928); Sporvognsarbejdere, Edens Have, Fodboldspillere (alle 1930) ; Diset Sol (1932) ; Vinterbillede. Frederiksberg (1933) ; Opstilling med blaa Kande (1933) ; Klippekyst. Arildslåge (1934) ; Bur med Kanariefugle (1935, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Opstilling med Azalea (1935, Kolding Mus.); Strikkende Dame (1935, Kunstmus.); Skovbillede. Småland (1936); Opstilling (1936, Horsens Mus.); Opstilling med Flasker (1936, Malmø Mus.); Landskab. Båstad (1937); Tisvilde Hegn (1937, Kvindernes Bygning); Opstilling med rød Blomst (1937, Aarhus Mus.); Opstilling (1947, Maribo Mus.); Båstad. Hallands ås (1937(?), Aalborg Mus.); Opstilling med Spejl (1937, Undervisningsministeriet); Fiskerhavn. Bretagne (1938, Sorø Mus.); Havebillede (1939); Opstilling med Planter (1939, Aalborg Mus.); Opstilling med blaa Flasker (1940) ; Opstilling med Vifte (1941(?), Ribe Mus.); Drivhus. Christiansfeld (1942) ; Opstilling med Stenkrukke (1942, Sorø Mus.); Fra Birkerød Sø (1943, Eckersbergs Med.); Mergelgrav ved Christiansfeld (1943, Horsens Mus.); Havebillede med Lærk (1944, Ribe Mus.); Opstilling med Kande (1945) ; Fra Bidstrup Hegn (1946) ; Juletræ (1946) ; Terrassen (1947, Tønder Mus.); Kardemomme (1948, Kunstmus.); Havedør (1948, Vejen Mus.); Ved Drammen Fjord (1948) ; Planter i Drivhus (1949) ; Opstilling (1950, Kunstmus.); Opstilling med Hortensia, (Kolding Mus., erhv. 1951). - Arb. i Kbst.saml. Mosaik: Figurlig Komposition, Udsmykning til Damsøbadet, Sønderjyllandsalle 4, Fr.berg (Mosaik af Glassten 1949-51). Har udført enkelte Skulpturer bl. a. Selvportræthoved (Bronze 1930) og Portræthoved af Sønnen Lars (1931, brændt Ler) samt fra 1926 arbejdet med Keramik brændt i egen Ovn i Birkerød, især Fade og Skaale med Blyglasur og med geometrisk Ornamentik foruden enkelte Figur- og Dyreskulpturer; desuden givet Tegn. til og udført broderede Tæpper og Batikarbejder.

Oprindelig havde Christine Swane modtaget et Præg af det fynske Malermilieu, hvor hun var vokset op. Fritz Syberg havde været hendes Lærer, først i Faaborg og siden i Kbh., og tidlige Blomsterbilleder af hende er i malerisk Opfattelse beslægtede med Arbejder af Fritz og Anna Syberg. Den fynske Naturalisme var hende dog, dens Værdi i øvrigt ufortalt, ikke nok, og hun havde derfor omkr. 1901 en kortere Tid søgt Uddannelse hos J. F. Willumsen, der med sin stærkt stilbetonede Ekspressionisme var Fynboernes absolutte Modsætning. Et Dobbeltportræt, hun c. 1905 malede af Forældrene, har en Mindelse om Stilen i Ejnar Nielsens tidlige Arbejder. Hun havde desuden i et Billede af en af Faderens Gaarde i Småland vist en fin koloristisk Evne, og værdifulde Impulser i Retning af et klarere og mere bevidst Farvesyn modtog hun senere gennem nogle Billeder af Karl Isakson, som Johannes Larsen havde erhvervet; man sporer dette Farvesyn i hendes Blomsteropstillinger fra 1910, og hun førte det videre under Paavirkning af Sigurd Swane, med hvem hun var gift 1910-20. Betegnende for hendes Selvkritik og hendes Kamp er det, at hun saa sent som i 1920 følte Trang til at begynde forfra paa Giersings Skole for at opnaa en fastere Billedvirkning, og i hele den sidste Fase af hendes Kunst gør der sig en kubistisk Indflydelse gældende uden konkrete Forbilleder, blot som en Tendens til at opnaa en mere summarisk Opfattelse af Motivet, hvis væsentligste Træk hun noterer skitsemæssigt ned efter Naturen til Brug for det egentlige Arbejde i Atelieret med Kompositionens rytmiske Udformning og Anvendelse af rene Farver. Denne dekorative Klarlægning er omsat i monumentalt Format i Skovbilledet til Kvindernes Bygning. Hendes Kolorit med dens næsten akvarelagtigt tynde Farvepaasætning er af en stor Lysfølsomhed med dominerende Benyttelse af grønt mod gult eller blaat og rødt. Paa Frederiksberg, hvor hun i flere Aar havde sit Atelier, har hun malet Udsigten fra sit Vindue i Snevejr og Sol med Reklamegavle, Fabriksskorstene, massive Husblokke og spredte Træer. Lyse Landskaber malede hun fra Nordsjælland, hvor hun i 1935 byggede sig et Atelierhus i Birkerød, og fra Skovene i Småland og Klippekysterne ved Båstad og Arildslåge. Paa samme Maade som i disse Landskaber har hun i sine Portrætter og i Figurbilleder (fx Sporvognsarbejdere og Fodboldspillere) undgaaet det bogstavelige til Fordel for den koncentrerede Opfattelse af Landskabsmotivet og Modellens eller Figurernes Holdning og Karakter. Desuden har hun arbejdet en Smule med Skulptur og en Del med anvendt Kunst, især med Keramik, som hun fra 1926 brændte i egen Ovn i Birkerød, Arbejder, der med deres ofte geometrisk forenklede Udsmykninger i kubistisk Aand

har bevaret hele Farvepaasætningens Lethed og Udtryksfuldhed. U.

Hver 8. Dag 31. Jan. 1919; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1920 (om Slægten); L. Swane i Tilsk., 1923 I, 78-79; samme: Faaborg Museum, 1932; P. Uttenreitter i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 185-87; J. Rubow i K. Aa., 1937, 122-23; Otto Gelsted i Saml., 1937, 22; P. Uttenreitter: Christine Swane, 1938 (Vor Tids Kunst 24); Hugo E. Gammelby i Nyt T. f. Kunstind., 1939, 180-82; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 742, 744; Berl. Tid. 28. Jan. 1919 (Th. Oppermann); 8. Dec. 1932 (K. Flor); 19. Dec. 1934 (K. Flor); 30. Maj 1939 (Int.); Pol. 30. Jan. 1919, 10. Dec. 1932, 7. Okt. 1935 og 18. April 1941 (alle K. Pontoppidan); Nat.tid. 1. Febr. 1919; 25. April 1944 (J. Zibrandtsen); 13. Febr. 1945 (Int.); 3. Dec. 1950 (Int.); Dag. Nyh. 10. Dec. 1932 og 17. Dec. 1934 (begge Sig. Schultz); 11. Okt. 1935 (E. Knuth); Soc. Dem. 24. Nov. 1931, 5. Dec. 1932 og 12. Okt. 1935 (alle Pr. Wilmann); Ekstrabl. 18. April 1938; 24. April 1948 (Int.).

Swane, Lars, f. 1913, Maler. F. 19. Okt. 1913 paa Fr.berg. Forældre: Maler Sigurd S. (s. d.) og 1. Hustru Maler Christine Larsen (se S., Christine). Gift 24. Maj 1942 i Birkerød med Ursula Feilberg Uttenreitter, f. 5. Marts 1925 i Kbh., D. af Forfatter, cand. jur. Poul U. og Agnes Louise Meiner Feilberg.

Uddannelse: Gik 2 Vinterhalvaar paa Tekn. Sk., Kbh., med Uddannelse som Arkitekt for Øje; Skovfogedelev fra 1932, Skovfogedeksamen 1935, Skovfogedaspirant 1936 paa Selsø-Lindholm. Som Maler har Forældrenes Vejledning haft Betydning for ham; Elev af P. Rostrup Bøyesen 1937 og 38; har drevet Rammeforretning i Badstuestræde 1944 og 45 og 1945 og 46 været knyttet til Bachs Kunsthandel. Stipendier: Wilstrup 1940, 41, 43. Rejaer: 1930 Tyskland og Tjekoslovakiet; bl. a. 1936, 39 og 47 Sverige; 1938 Frankrig (Paris, Bretagne, Midtfrankrig), Holland, Belgien, England; 1949 Holland, Frankrig (Paris, Sydfrankrig). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-41, 44; Ole Haslund (Tegnerudst.) 1940; Bølleblomsten fra 1942; Odense (De Tolv) 1944; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1939, 40, 42, 43, 44, 45,.47, 48, 49, 50 (Kbh., s. m. Christine Swane), 50 (Maribo Mus., s. m. Preben Knuth og Christine Swane).

Arbejder. Oliebilleder: Trappegang (1938); Landevejsbillede, Christiansfeld (1939); Fra Birkerød Sø (1940); Huse og Haver, Birkerød (1941) ; Interiør med Figur (1942) ; Torvet i Køge (1943, tilh. Tekn. Skole, Køge); Landskab med Huse (1943, Straffelejren, Kragskovhede, dep. af N. C. F.) ; Interiør med to Figurer (1944); Hjørnevinduet med Figurer (1945); Skovbillede med Figur (1946); Efteraar, Fredensborg Slotspark (1947); Landskab, Dyrnæs (1948) ; Stokroser (1949) ; Interiør med Gummiplante (1950). Akvareller: Fra Christiansfeld, Stevns Klint, Jægerspris, Grevinge, Båxhult, Bretagne, Loire, Auvergne, Alpes maritimes m. v. (1938-50). Illustrationer: Otto Gelsted: Rundt om en Fjord (1943); E. O. Errebo-Knudsen: Mathildevejen (1946; Særtryk af Fra Fr.borg Amt); H. C. Rosted: Hørsholm Planteskole (1947) ; A. M. Goldschmidts Fortællinger (1947); lejlighedsvis Illustrationer til Dagbladenes Søndagstillæg; Artikler i Nyt T. f. Kunstind. (1937).

Lars Swanes Bestræbelser har gaaet ud paa, gennem en virkelighedstro Opfattelse i Fyboernes Aand, at give et malerisk Billede af sin Følelse for Motivet, uden at han har villet formulere Problemerne paa en, for ham fremmed, modernistisk Maade. Red.

Pol. 11. Febr. 1939 og 1. Febr. 1943 (begge g. Borchsenius); Nat.tid. 2. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Bert Tid. 5. Febr. 1943 (Houmark); Land og Folk 29. Jan. 1947 (O. Gelsted); Nat.tid. 3. Dec. 1950 (Int.).

Swane, Sigurd, f. 1879, Maler, Forfatter. F. 16. Juni 1879 paa Fr.berg. Forældre: Assistent, senere Fuldmægtig i Bikuben Leo S. og Sophie Lisbeth Rasmussen. Gift 1 ° 19. Nov. 1910 i Kerteminde med Maler Christine Larsen (se Swane, Christine). Ægteskabet opløst 1920. 2° 4. Jan. 1921 i Kbh. med Maler Agnete Alfrida Julie Rechendorff, f. 22. Nov. 1893 paa Fr.berg, D. af Fuldmægtig, senere Direktør for Forsikringsselskab Oscar Andreas R. og Valborg Elisabeth Baadsgaard.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1898-99 (Grønvold); dimitt. til Akad., som han besøgte Maj 1899 til April 1903 med bl. a. Fr. Vermehren, Otto Bache og Frants Henningsen som Lærere; Zahrtmanns Sk. 1904. Stipendier: Akad. 1901, 02, 17, 18, 19, 23; Hjelmstjerne-Rosencrone 1906, OS ; Raben-Levetzau 1912, 19, 21, 27; Ronge 1913; Oluf Hartmann 1915; Benny Claudi-Pedersen 1924; Kaufmann 1928; Ancker 1948. Rejser: 1898 Sverige (Viken); 1903 St. Petersborg, Danzig, Dresden, Berlin; Febr. 1907 Paris (3 Maaneder); 1913 Miinchen, Norge; 1927 Italien (Rom, Florens, Siens) ; 1929 Spanien, Paris; Sept.-Okt. 1947 Portugal; Okt. 1947 Marts 1948 de canariske Øer; 1950-51 Portugal; yderligere Rejser til Berlin, Norge, Sverige. Udstillinger: Charl. 1903-09, 22-30 (12 G. m. 37 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07, 09, 15, 20, 41; Den frie Udst. 1910, 11 (11 Eft.), 12 (12 Eft.), 13 (Parthaver), 14, (14 Sommer); Grønningen (Medstifter) 1915-17, 19, 21-22, 24-26, 28-32, 34-45, 47-50; De Afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Berlin 1910-11; New York 1912 ; Miinchen 1913 (Glaspalast); Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Nord. Grafik, Stockholm og Oslo 1924, Kbh. 1925; Moderne dansk Malerkunst 1925; Brooklyn 1927 ; Stockholm 1927 ; Unionslen, Oslo, 1928 ; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kiel 1929; Toronto 1929 ; Unionslen, Kbh., 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors); Tyskland 1932; Foraarsudst., Odense, 1933, 47; New York 1933; Tjekoslovakiet (Grafik) 1933; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Biennalen 1934; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Pittsburgh 1937; Belgrad 1937; Aarhushallen 1938; Sverige 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller, Kunstfor., 1946; London 1948; Stockholm 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. bl. a. 1908, 12, 13 (6 Malere i Kunstfor.), Jan. 19 (i Den frie Udst. s. m. Christine Swane), Okt. 19 (hos Anton Hansen), 24, 25 (Akvareller), 31 (retr. i Kunstfor.), 32 (Aarhus), 34, 35, 36 (Aarhus), 38 (Randers), 39 (retr. i Den frie Udst.), 39 (Febr.; Okt. Ined Akvareller), 41 (s.m. Larsen Stevns), 48 (Arb. fra Portugal og de canariske Øer, Kunstfor.), 49 (Vejle, Horsens og Kolding), 50 (retr. Udst., Aarhus og Kbh.), 51 (Lissabon). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1919; Alfred Benzons Pr. 1929; Thorvaldsens Med. 1940. Hverv: Sept.-Nov. 1919 Assistent i Akad.s Malerskole i Gotfred Rodes Sted; Medl. af Akademiraadet 1924-28.

Arbejder: Dybesø ved Viborg (1894); Stranden ved Viken (1898); Selvportræt (1898); Portræt af Faderen (1899); Lille Marie (1899); Portræt af Broderen Leo (1901), af Broderen Lars Gustav (1901), af Poul Uttenreitter (1902); Køkkentrappe B. Baghave. Falkoner Allé 3 (1902); Baghave. Falkoner Alle 3 (1902); Gaard og Baghaver (1902); Interiør (1903, Randers Mus.); Portræt af Faderen (1904) og af Moderen (s. A.); Sidste Solstrejf i Stuen (1906); Skakspilleren (1906); Pinseliljer (1906); Vej i Gribskov (1907); Portræt af Broderen Leo (1908, Nasjonalgalleriet, Oslo); Hængeasken (1908) ; Fyrreskov. Tisvilde Hegn (1908) ; Frugtstiger (1908); Stikkelsbærgangen. Beringgaard (1908); Sol i Granskov. Tisvilde Hegn (1908) ; Skovtykning (1908) ; Portræt af Harald Giersing og af Poul Uttenreitter (begge 1908, Kunstmus.) af Arne Hjort (1908) ; Selvportræt (1908) og Figurer i et Landskab (1909) (begge Faaborg Mus.); Portræt af en ung Dame (1909, Aarhus Mus.), af Harald Kidde (1909) ; Portræt af en ung Dame (1909) og Vejhjørnet (1910) (begge Kunstmus.); Portræt af F. Eibe (1910), af Harald Giersing (1910) ; Bibelsk Motiv (1910, Faaborg Mus.); Kaspar paa Tourne (1911, J. W. Larsens Saml., Fyns Stiftsmus.); Ved Klaveret (1911) ; Jakobs Drøm (1911, Kunstmus.); Jakobs Drøm (1911-12); Fire Malerinder (1912); Udsigt over Villahaver (1912, J. F. Willumsens Saml.); Det hvide Hus (1912) ; Bøgekroner. Højsommer. Wedellsborg (1912, .Tønder Mus.); Tøj til Tørre (1913, Faaborg Mus.); Portræt af Faderen (1914); Klipper. Bornholm (1914); Sjællandsk Landevej (1916, Aarhus Mus.); Niobe (1917); Bakket Skovrydning (1917); Pilegrimmene (1917-19); Lasse med Flip (1918, Eckersbergs Med.); Portrætstudie. Lampelys (1918) ; Moder og Barn og Bøgeskov i Udspring (begge 1919, Kunstmus.) ; Portræt af Faderen (1921) ; Hjemmeskole (1921); Hjemmeskole (1921-22); De søgende (1922); Jakobs Drøm (1922-50); Gyngen (1922); Landskab. Mose og Enge ved Astrup (1922, Aalborg Mus.); Ved Avisen (1923); Tulipanbuket paa Bord (1923, Aarhus Mus.); Graner. Tisvilde Hegn (1923); Portrætaf Knud Hjortø (1925, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Kunstnerens Hustru (1925) og Portræt af en ung Dame (1926) (begge J. W. Larsens Saml., Fyns Stiftsmus.); Bredeslippe i Ribe, Gavl paa Sønderhohus, Fra det Indre af Ribe Domkirke og Flagsmykket Interiør fra Ribe Domkirke (alle 4 1926, Ribe Mus.); Aaen (1926, Bornholms Mus.); Interiør. Kunstnerens Hjem (1926, Nationalmus., Stockholm); Høstak i Morgensol (1926) ; Portræt af Moderen (1926); Irisbuket (1927); Gaasefælden. Ærø (1928); Vindmølle (1928, Kolding Mus.); Optrækkende Tordenvejr. Ærø (1928 Fyns Stiftsmus.); Høstaften. Ærø (1928, Maribo Mus.); Portræt af Ivar Bentsen (1928); Mølle, Kerteminde. Aften (1928) og Portræt af Otto Gelsted (1929, Alfred Benzons Pr.) (begge Horsens Mus.); Broget Tøj til Tørre (1929, Aarhus Mus.); I Bunden af Haven (1929); Havegang med Barnevogn (1929); Portræt af Kunstnerens Hustru (1929) ; Portræt af Lars (1929); Udsmykning af Trappeløb i Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930); Seks store Dekorationer og en mindre med Figurmotiver, der skildrer Udøvelsen af forskellige Fag, desuden en Tærskescene og en Kvindelæge ved sit Arbejde samt enkelte lettere Dekorationer, alle malet i Olie direkte paa Væggen (1930, Hjortespring Skole); Sæbeboblen (1931, Ribe Mus.); De lyse Nætter paa Skagen, Portræt af Anna Ancher og De gamle Huse over for Brøndums Hotel (alle 3 1931, Skagens Mus.); Hjulmanden. Skagen (1931) ; Portræt af Carl Nielsen (1931, Fyns Stiftsmus.); Tulipanbuketter paa et Bord (1931); Mor og Barn (1931, Randers Mus.); Landskab fra Tisvilde (1932, Kunstmus.); Blomstrende Kirsebærtræer (1932, Esbjerg Mus.); Jakobs Drøm (1932-36, Thorvaldsens Med.); Portræt af Henrik Pontoppidan (1933, Dansk Forfatterforening); Portræt af samme (1933 (?), Kunstmus.); Rosenbuket (erhv. 1933, Tønder Mus.); Forbidrivende Tordenvejr og Sol i Haven (begge 1933, Kunstmus.); Huset bag Mosen. Uroligt Vejr (erhv. 1933, Fyns Stiftsmus.); Kæret og Bakken (1933, Maribo Mus.); Sjællandsk Landskab (1933, Horsens Mus.); Fjorden og Skyerne (1934, Esbjerg Mus.); Vinter (1934, Ystad Mus.); Fjorden. Tidligt Foraar (1936, Kunstmus.); Sommerlandskab (1936, Vejlefjord Sanatorium); Hvedemarken (1936); Havrehobe. Aften (1937); Portræt -af Anna Lisa Jórstad (1937); Fjordskrænt med Faar (1937); Høstakke. Blaa Fjord (1937, Aarhus Belysningsvæsen); Markerne ved Stranden (1937, Randers Mus.); Høstmarker. Skumring (193738) ; Grønne Banker (1938) ; Aftensol (1938) ; Portræt af Prof. Henning Rønne (1938, Rigshospitalet); Børnene tegner (1938, Gøteborgs Kunstmus.); Sol i Skoven (erhv. 1940, Tønder Mus.); Portræt af Aase Hansen (1940), af Dr. phil. Ellen Jørgensen (1941), af Thit Jensen (1941) ; Tungt Skydække (1941, Vejen Mus.); Stien bag Rørene (1941, Kolding Mus.); Høj Dag. Høst (1942, Ribe Mus.); Løvemund i Krus (1943); Ved det Inderste af Fjorden (1944, Maribo Mus.); Under de gamle Frugttræer (1944, Vejen Mus.); Portræt af Martin A. Hansen (1945) ; Blæsende Dag ved Fjorden (1945); Selvportræt (1946, Kunstmus.); Stille Sommeraften (1947); Den dybe Vej mellem Murene. Portugal (1947); Vej med Skygger. Portugal (1947); Vejhjørne. Ponte de Sima (1947, Fyns Stiftmus.) ; Det grønne Land under Bjergene. Portugal (1947, Sorø Mus.); Gade og Bjerg i Morgensol. De canariske Øer (1947, Kunstmus.); Skyet Dag mod Høst (1947, Randers Mus.); Graavejr. La Laguna. De canariske Øer (1947-48) ; Baranca. Skyer ned om Bjergene. De canariske Øer (1947-48); Urolig Foraarsdag. Februar. De canariske Øer (1948) ; Klippekyst. Kullen (1948); Baadleje. Kullen (1948); Høstmarker. Formiddag (1949); Høstmarker. Eftermiddag (1949); Fiskeren (1949); Selvportræt med Palet (1949). Talrige Akvareller, enkelte Litografier og Træsnit samt en enkelt Koldnaalsradering. Tegn. og Grafik i Kbst.saml. ; har givet Tegning til Broderier og til Smykker i Sølv og Emaille.

Litterære Arbejder: Har udg. Digtsamlingerne. Skyer (1912, med egne Tegn.), Templet

1918, Omslag (Litografi) samt Friser og Vignetter tegnet af S.), Tiden (1925), Sange i Ørkenen (1926), Under skiftende Himmel (1929), Mens Aarene gik (1942) og Udenfor Vejen (1945) samt en Oversættelse af Baudelaires Les fleurs du mal (Syndens Blomster) (1921) ; desuden udg. Skolesag og Statsstyre, Klassejævning og Fred (1923); Kai Nielsens Kunst. En Omvurdering (1925) ; Maleren Kristian Kongsbøll (1939); Jens Hansen-Aarslev. En Kunstnerskæbne (Aarhus 1942, s. m. August F. Schmidt); Rejseminder (1946); har desuden skrevet Lidt om Kunst (Dansk Udsyn, 1937, 3. Hft., 1-8) og talrige kunstkritiske Artikler til Dagblade (bl. a. om Gøteborg Udst. i Dag. Nyh. 2., 9., 16., 23. Sept. og 2. Okt. 1923).

Gennem Moderen havde Sigurd Swane Tilknytning til sjællandsk Natur, Morfaderen var Hjulmand og Fæster af et Jordbrug i Holmstrup under Dragsholm, og S. har altid følt Savnet af ikke at være vokset op paa Landet. Hans Fader havde været Landmand, men i 1879 under Landbrugskrisen, et halvt Aar før Sønnen Sigurd blev født, maatte han opgive Landvæsenet og fik Ansættelse i Bikuben. Da S. allerede fra Barndommen havde vist kunstneriske Anlæg, fik han Lov til at gaa Kunstnervejen, efter at en Sygdom havde hindret ham i at fortsætte med Læsningen, umiddelbart før han skulde være Student. Først kom han paa Teknisk Skole, hvor Grønvolds Undervisning virkede i høj Grad opmuntrende, derefter paa Akad., som han skuffet forlod uden at tage Afgang, men hvor han sluttede værdifulde Venskaber med Folk som Harald Giersing og Siegfred Neuhaus, af hvilke den første fik ham med paa Zahrtmanns Skole.

Indtil da havde han vist udtalte Evner som i Portrætterne af hans nærmeste med en allerede i de ganske unge Aar ualmindelig fin og sikker Karakteriseringsevne og i de uanselige Billeder fra Gaarden og de smaa Haver ved Barndomshjemmet, Falkoner Alle 3, men disse Arbejder er dog paa enkelte Undtagelser nær (fx Sidste Solstrejf i Stuen, 1906) endnu prægede af Akademiet, forsigtige og tunge i Farven.

Paa Teknisk Skole havde S. sluttet Venskab med Urban Gad, og i dennes Forældres og i Edv. Brandes' Hjem saa han. Billeder af Paul Gauguin. Giersing fik ham i 1907 til Paris, og nu var der ikke Tvivl om, at det var der, der var noget at lære. Indtrykket af Malere som Manet, Monet, Cezanne, van Gogh og maaske især Renoir virkede forløsende. Da S. kom hjem efter sit 3 Maaneders Ophold, var det, som om hans rette Kunstnertilværelse begyndte. Han malede i de flg. Aar mange Landskaber og Portrætter, der er blevet klassiske i nyere dansk Kunst. Af hans Skovinteriører, malet med rene Farver i grønt, gult og blaat, fra Grib Skov og Tisvilde Hegn, er de første blevet til under pointillistisk Paavirkning ligesom enkelte af Giersings Arbejder fra den Tid; men den pletvise Farvepaasætning afløstes af et bredere Foredrag, hvor Farverne holdtes ude fra hinanden i store, uden Vaklen paasatte Strøg. Skovbilleder af denne Art brugte han ofte til at skabe en intim Baggrundsatmosfære for sine Portrætter, hvor han i enestaaende Grad har forenet malerisk Holdning med kultiveret, indtrængende Karakteristik. Her kan nævnes et Hovedværk som det af hans Ven Harald Kidde (1909) eller det af Broderen Leo (1908), det maaske mest stilbetonede af hans Portrætter. Som Kolorist er han næppe senere naaet højere end i disse Billeder fra Aarene efter Parisopholdet.

Ved sit første Ægteskab kom S. i nærmere Kontakt med Fynboerne og har gennem dem modtaget Opmuntring i sine radikale Bestræbelser. Som Kunstner kan han ogsaa siges at fortsætte Linien fra Fynboerne, men med en mere bevidst Betoning af Øjeblikkets Farverigdom, i fransk Aand. Han har gennem sit Brud med Valørmaleriet og sin Stræben efter at finde frem til Farvens Egenværdi arbejdet hen imod en streng og sammenhængende Opfattelse af Virkeligheden, en Fornyelse, som han har ført videre, bestandigt øsende af Naturens friske Kilder.

Han er Digter foruden at være Maler, men han er ogsaa i mangt og meget Lyriker i sit Maleri. Skønnest har maaske hans digteriske Følelse fundet Ildtryk i Jakobs Drøm, et Motiv, han ikke er blevet træt af at variere, og hvoraf de første Udgaver stammer fra 191112. Ekspressionismen fik ikke nogen egentlig Betydning for ham, men han har dog tangeret den bl. a. i Arbejder som Niobe (1917) og Pilgrimmene (1917-19). Hvor Rumudsmykning har været ham overdraget, har han løst Opgaven lyrisk koloristisk som i Vejle Sanatorium (1936) eller realistisk koloristisk som i Hjortespring Skole (1930).

Sin Ungdoms Drøm om et Liv paa Landet realiserede han ved at sætte Bo paa Malergaarden, en rigtig Bondegaard ved Lammefjord, hvis Jorder han ogsaa kunstnerisk har opdyrket gennem de mange prægtige, lysfyldte Landskaber med deres bevægede Skyhimle. Ligesom han tidligere havde fundet Landskabsmotiver bl. a. paa Fyn og paa Ærø, har han i de senere Aar søgt andre Steder hen fra dette sit faste Udgangspunkt for at forny sig, til Møn, til Kullen (hvor han har sit eget Hus) og til Udlandet, til Spanien og i længere Tid til Portugal, hvor han overalt fandt Næring for sin uroligt søgende Skabertrang.

Dog kan han paa ingen Maade siges at være havnet i Landskabsmaleriet. Han har ”som

Elsker af Naturens stumme og farverige Spil” (Erik Zahle) malet Billeder med Blomster,

Konkylier og andre Opstillinger, og han er ikke blevet træt af at male Interiører fra sit Hjem og Portrætter, ikke blot af Familien, men ogsaa af jævne Folk, en Haandværker eller en Fisker, og gentagne Gange af Personligheder inden for Aandslivet. U.

Carl V. Petersen i Tilsk., 1913 i, 97-99; Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918; Albert Naur i Klingen, I, 1918, Nr. 7; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Harald Kidde i Gads danske Mag., Maj 1923, 327; Jens Thils: Nord. Kunst Mag, 1923, 38-39; Sig. Schultz i Ill. Tid. 10. Febr. og 23. Marts 1924; Slegfred Neuhaus 1 Kunstbl., 1927, 41-48; Pr. Wilmann i Saml., 1929, 11-12; P. Uttenreltter: Sigurd Swane, 1932 (Vor Tids Kunst 8); L. Swane: Faaborg Museum, 1932; Egon Mathiesen i Sind og Samfund, Nr. 2, 1932; Andreas Friis sst., Nr. 5, 1932; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 131-36; Leo Estvad i Aarstiderne, VIII, 1950, Nr. 4, 111-28; P. Uttenreitter i Kat. over retr. Udst. (Aarhus og Kbh.), 1950.

Dagbladene: Pol. 14. Maj 1908 (Jens Thiis); 10. April og 17. Nov. 1912 (N. Liitzhøft); 21. Dec. 1912 (Chr. Rimestad); 9. Maj og 14. Dec. 1915 (E. Goldschmidt); 30. Jan. 1919 (K. Pontoppidan); 11. Nov. 1919 (Oluf Thomsen); 1. Febr. 1921 (L. Swane); 6. Okt. 1921 (Kronik af Sig. Swane); 4. Juli 1923 (Jens Thils); 30. Juli 1923 (L. Swane); 29. Jan. 1924 og 17. Maj 1925 (V. Wanscher); Dag. Nyh. 23. Sept. 1923 (Sig. Swane); 26. Marts 1924 (Carl G. Laurin); Nat.tid. Søndag 27. Febr. 1927 og 5. Marts 1939; Dag. Nyh. 6. Okt. 1931 (Th. Faaborg); 16. Okt. 1932 (Sig. Schultz); 29. Okt. 1933 og 14. Nov. 1935 (begge E. Knuth); 15. Dec. 1939 (Sig. Schultz); Nat.tid. 12. Nov. 1950 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 22. Sept. 1925, 8. Okt. 1950 (begge K. Flor); B.T. 10. Juni 1929 (Int.); 10. Nov. 1950 (Leo Estvad); Ekstrabl. 3. Okt. 1931; Soc. Dem. 3. Okt. 1931 (Int. med Pr. Wilmann); 12. Nov. 1950 (Møller Nielsen); Aarhuus Stiftstid. 13. Okt. 1931 (Paul la Cour); 28. Nov. 1932 og 18. Okt. 1936 (begge R. Gandrup); 15. Jim! 1939; Aarhus Venstrebl. 28. Nov. 1932 (Max Brammer); Holbæk Amtstid. 19. Marts 1934; Holbæk Amts Venstrebl. 1. Aug. 1934 (Int.); Jyllands-Posten 18. Okt. 1936; Diarlo de Noticia og Novidados (begge Lissabon) 28. Okt. 1951.

Svanekiær, Johan Christian Frederik, 182989, Malermester. F. 27. Maj 1829 i Kbh., d. 7. Dec. 1889 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skræddermester Thomas S. og Anne Margrethe Gyntzel. Ugift.

Skulde være gaaet Kunstnervejen, men vanskelige økonomiske Forhold tvang ham ind paa Dekorationsmaleriet. Rejste udenlands og opholdt sig c. 10 Aar i Wien (muligvis som Dekorationsmaler ved Theophilus Hansens Arbejder der). Borgerskab som Malermester i Kbh. 10. Juli 1862. Enkelte Gouacher i Familieeje. Red.

Utr. K.

Svardahlyn (Svardelin ?), Raben, c. 1756-1814, Porcelænsmaler. F. c. 1756, d. 14. Okt. 1814 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med N. N., d. før han.

Besøgte Akad. 1776-78; var Blaamaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1779-1814. Sandsynligvis identisk med den Malermester Svardelin, der nævnes i Vejviseren 1815-16 som boende Tugthusporten 132. En J. Svardalyhn nævnes paa Fabrikken 1797-1816 (d. 1816), en C. Svardalyhn som Blaamaler 1808-38.

B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 92; Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923, 78.

Sveinsdóttir, Juliana, f. 1889, Maler. F. 31. Juli 1889 paa Vestmannaøerne. Forældre: Snedkermester Sveinn Jónsson og Gudrun Runólfsdóttir. Dansk Indfødsret. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. af Agnes Jensen til Akad., som hun besøgte 1912-17 med P. Rostrup Bøyesen og V. Irminger som Lærere; søgte 1927 og med Mellemrum til 1931 Akad.s Freskoskole med E. Risebye som Lærer. Stipendier: Akad. 1915, 42 ; Reiersens Fond 1937; C. A. Bruun 1940; Tagea Brandt 1946; Zach. Jacobsen 1948. Rejser: 1926 Italien (Florens, Rom); 1927 Tyskland (Berlin, Dresden); 1932 Rom, Venedig, Padua; 1934 San Cataldo; 1950 Frankrig (Cagnes sur Mer); talrige Rejser i Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918, 20-21, 30, 32, 36, 38, 50; Charl. 1921, 23, 25, 27, 31-47, 49-50; Islandsk Kunst 1927; Charl. Eft. 1932, 39, 44, 47; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937 ; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Helsingborg 1941; Stockholm 1942; Gøteborg 1943; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Nord. Kunstforbund, Kbh. 1949, Helsingfors 1950. - Sep.udst. 1927 (Den frie Udst.), 1943 (Bach). Har deltaget i de i Udlandet af For. Haandarbejdets Fremme arrangerede Udst. siden 1930. Udmærkelser: Alfred Benzons Pr. 1943; Eckersbergs Med. 1947. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft. 1938-39, af Udst.komiteen ved Charl. 1941-49, af Kvindelige Kunstneres Best. 1935-49, af Malende Kunstneres Sammenslutning fra 1950.

Arbejder. Malerier: Islænderinde i Nationaldragt (1922); Ved Lakselven (1923); Udbrændte Kratere (1923); Fra Fljótshlid (1923, Kunstmus.); Heimaklettur, Vestmannaøerne (1923); Malkefaarene drives hjem (1924); Hyrden (1924); Ung Pige (1925); Fra Forum Romanum (1926) ; Burfell å Landi (1928) ; Selvportræt (1930); Sovende ung Mand (1931); Hekla (1936, Aarhus Raadhus) ; Hekla ved Nat (1936); Kvinde i hvid Bluse (1937); Interiør (1938, Den islandske Stat); Læsende ung Mand (1938); Portræt af ung Mand (1939, Den islandske Stat); Krukke med hvide Tulipaner (1939, Aalborg Mus.); Vindue i Nyhavn (1939); Ved Vinduet (1942); Sort Skaal og Frugter (1943, Alfred Benzons Pr. s. A.); Sommermorgen i Horneby (1943); Opstilling med brun Skaal (1945); Fra Vestmannaøerne (1946, Kunstmus.); Regnvejr over Bjerge (1946, Aalborg Mus.); Hav og Klipper, Vestmannaøerne (1946, Den islandske Stat; Eckersbergs Med. 1947); De blaa Fjelde (1946, Den islandske Stat); Landskab fra Island (1948, Vejle Mus.). Mosaikarbejder: Kristushoved. Kopi efter oldkristelig Mosaik i Rom (1927, Den islandske Stat); To Mennesker (1932) ; Naar Ravnene kommer til Gaarden (1933, Den islandske Stat). Vævninger: Tæppevævninger efter egen Tegning (Kludetæpper, Ryatæpper) siden 1930 (repr. i Kunstindustrimus., Kbh., og Róhsska Konstslójdmus., Gøteborg); desuden Kostumestoffer og Plaider i islandsk Uld.

Juliana Sveinsdóttir hører til den Generation af betydelige islandske Malere, der efter den politiske Selvstændigheds Genfødelse 1918 næsten paa bar Bund skabte deres Land en Kunst i Kappestrid med de andre nordiske Lande, i Kontakt med det bedste i Tiden.

Som femtenaarig kom hun i Skole i Reykjavik, og da hun vakte Opmærksomhed ved sin Tegnefærdighed, lod hendes Fader hende efter nogen Tegneundervisning hos Thórarinn

B. Thorlåksson prøve paa at komme ind paa Kunstakademiet i Kbh., hvor den unge Pige fra de barske Vestmannaøer først lidt efter lidt fandt sig til Rette. Bosat i Kbh., men under Sommerophold i Island og somme Tider efter Erindringen malede hun stemningsmættede

Landskaber fra de vulkanske Ødemarker med deres Lavablokke og udbrændte Kratere, fra

det mildere Islands Græsgange med Faareflokke og fra Barndomsøernes Brænding og Klipper. Under Indflydelse af Elof Risebye malede hun fra først i 30'erne Interiører,

Vinduesbilleder, Figurbilleder og Opstillinger (bl. a. med Blomster), stærkt forenklede og af en egen Inderlighed. Desuden har hun arbejdet i Mosaik og hævdet sig som en af de mest

fremragende Væversker i Norden. U.

Pol. 7. Okt. ok 6. Dec. 1927; 24. Marts 1943; P. Uttenreitter i Dansk-islandsk Samfunds Aarbog, 1928, 125; samme i Berl. Tid.s Islands Nr. 22. Juni 1930; samme i Bygge og Bo, III, 1936, 24-25; samme: Maleren Jón Stefånsson, 1936, 8; Georg Gretor: Islands Kultur und seine junge Kunst, 1928, 22-24, 43, 44; samme i Le Nord, 1941, 58, 65; Elof Risebye i Saml., 1944, 44-48; Karen Lund i Haandarbejdets Fremme, 1946, Nr. 7.

Svejstrup Madsen, Vilhelm Thorvald Charles, 1883-1946, Bhgr. F. 9. Maj 1883 i Kbh., d. 1. Sept. 1946 sst., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Snedker Johan Madsen og Maren Johanne Agathe Hansen. Gift med Karla Johanne Elisabeth Carlsen, f. 28. Sept. 1883 i Kbh., d. 24. Febr. 1951 sat., D. af Arbejdsmand Niels Andreas C. og Maren Nielsdatter.

Uddannelse: Elev af Ludvig Brandstrup og Vilhelm Bissen. Stipendier: Bielke 1915, 18, 19; Aug. Schiøtt 1941. Udstillinger: Kunstn.

Eft. 1907, 12-13; Charl. 1913-16, 18-21, 24, 28-29, 31-35; Charl. Eft. 1931; Miinchen 1913 (Glaspalast); Malmø 1914; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1948 (Mindeudst.). Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1929, 30, 32, 33, 34.

Arbejder: Fuglebrønd (opst. 1933, Børnehospitalet paa Fuglebakken);Fiskerkone

(Statue, Granit, opst. ved Gl. Strand 1940). - Portrætbuster: Selvportræt (Bronze, udst.

1915); Barnebuste (Bronze, 1916, Maribo Mus.); Ebbe (Barnehoved, udst. i Gips 1916;

i Bronze, tilh. N. C. F.); H. C. Andersen (Marmorherme; Kbh.s Raadhus, Udkast udst.1935). - Dyrestatuetter i Bronze (Pingvin, udst. 1931, tilh. Ingrid Jespersens Skole) og Porcelæn (udført for Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik). Red.

Swenck, Christopher, se Suencke, Christoffer.

Svendsen, C., - 1810-23 (her er vist noget galt? /ER)-, Maler.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Dec. 1810, til Gipssk. Jan. 1812, til Modelsk. Marts 1813; lille Sølvmed. 1815 ; store 1816 ; konk. forgæves til Guldmed. 1819, 21 og 23. Udstillinger: Charl. 1815, 17, 23.

Arbejder: Biskop Brochmand anviser den unge Griffenfeld et Sprog i en hebraisk Bibel (udst. 1823); Et Portræt (udst. s. A.). Red.

Svendsen, Georg Anton, 1846-82, Maler. F. 29. Juni 1846 i Kbh., d. 28. Sept. 1882 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Børstenbindermester Svend Christian S. og Ellen Nielsine Christine Johansen. Ugift.

G. A. Svendsen, som ikke vides at have besøgt Akad., uddannedes antagelig privat. Han udstillede paa Charl. 1872 (Blomster), 1880 (En Visit. En Blaamejse besøger en Gærdesmutte) og 1882 (Aaløb). Arb. i Øregaards Mus. Red.

Svendsen, P. W., - 1767 -, Kbst. I Samlingen til det utrykte Bd. III af Krohn (i Kbst.saml.)

nævnes en Radering med Titlen ”Alle Menschen sind Erd und Staub< sign.: Havniæ

1767 P. W. Svendsen scrips. H.D.S.

Utr. K.

Svendsen, Theodor Alfred Emanuel, f. 1883, Maler. F. 28. Jan. 1883 i Kbh. Forældre

Blikkenslagermester Carl Christian S. og Christiane Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1906 ; Afgang Maj 1910. Lærere: Otto Bache og Julius Paulsen. Rejser: 1906 Sverige; 1908 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913; Charl. 1915-24; Sep.udst. 1937 (Aabenraa).

Theodor Svendsen malede oprindelig Portrætter og Figurbilleder, men er senere gaaet helt over til Landskabsmaleriet og, efter at han i 1936 havde bosat sig i Sønderjylland, navnlig

med Motiver fra Genner Strand. Red.

Svendsen Engel, Cathrine Amalie, 1877-1949, Maler. F. 9. Febr. 1877 i Middelfart, d. 9. Maj 1949 i Klampenborg, begr. i Middelfart. Forældre: Manufakturhandler Carl Ludvig Svendsen og Caroline Marie Hansen. Gift 16. Nov. 1921 paa Snoghøj med Dr. phil., senere Professor ved Danmarks tekniske Højskole Walter Engel, f. 24. Nov. 1879 i Berlin, S. af Fabrikant Herman Adolph E. og Vilhelmine (Willy) Charlotte Sofie Rasmussen.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. E. Mundt og M. Luplau; opt. Nov. 1897 paa Akad., som hun besøgte til 1901 under Viggo Johansen; derefter Elev af Fritz Syberg 1901-02 og 1903 ved en Malerskole i Paris. Rejser: 1900 Rundrejse i Europa; 1902 3/4 Aar i Rom; 1903 om Vinteren i Paris; i Perioden 1905-20 adsk. Gange i Paris og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908-09, 11, 13-14, 17 ; Charl. 1914, 16-20, 22 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912 (s. m. Karen Meisner-Jensen, Olga Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Christine Swane og Anna Syberg).

Arbejder: Forfatteren EmilRasmussen (Akvarel, c. 1903); Græssende Faar paa Lyngsodde. Udsigt til Middelfart (udst. 1914) ; Efteraarsdag i Snoghøj Have (udst. 1917); Lyse Iris i en Kande (udst. 1918); Foraar i Vinhuset. Snoghøj (udst. 1919, Maribo Mus.); Interiør (Tønder Mus., erhv. 1920), desuden en Række Billeder fra Italien; har arbejdet med Træsnit. Red.

Svenn Poulsen, Margrethe, se Poulsen, Margrethe Svenn.

Svensen, Albert, f. 1889, Maler. F. 19. Okt. 1889 i Vejlø. Forældre: Musiker Niels S. og Jensigne Kristine Jacobsen. Gift 25. Febr. 1934 i Vejlø med Kåthe Elsa Margarethe Schultz, f. 20. Marts 1909 i Berlin, D. af Stadsarkitekt Friedrich S. og Margarethe Hahn.

Uddannelse: Malersvend; Elev af Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1913 ; Afgang Dec. 1917. Lærere: P. Rostrup Bøyesen og Viggo Johansen. Stipendier: Ronge 1918. Rejser: 1918 Norge, Sverige; 1920, 21, 33 Italien; 1929 Østrig (Wien); 1936 Tyskland (Dresden). Udstillinger: Charl. 1917-48 (24 G. m. 39 Arb). ; Charl. Eft. 1922, 35; 18. Nov. Udst. 1936; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1918, 19 (s. m. Knud Kyhn og fl. a.), 21, 25, 30. Stilling: Tegnelærer ved Herlufsholm fra Jan. 1925.

Albert Svensen har malet Dyrebilleder fx Heste i Fold paa Gaunø (udst. 1920), Løsgaaende Køer (udst. 1927) og Heste ved Vandingen. Dybsø (udst. 1943) og rene Landskaber navnlig Vinterbilleder med Motiver fra Abbednæs. Red.

Auk.kat. 13. Marts 1923; 23. Jan. 1934; Nat.tid. 6. Nov. 1918 og 8. Jan. 1930 (begge Th. Faaborg); Ekstrabl. 9. Nov. 1918; Berl. Tid. 24. Jan. 1921 og 10. Jan. 1930 (begge B. Flor); Morgenbl. 13. Jan. 1930.

Svenson, Ove Carl Vilhelm, f. 1880, Litograf. F. 2. Febr. 1880 i Jönköping. Forældre: Arkitekt Gustaf S. og Lydia Bille. Ugift.

Uddannelse: Uddannet som Litograf hos Chr. J. Cato ; besøgt N. V. Dorphs Malerak. Vinteren 1908-09. Stipendier: Købke 1910, 11; Raben-Levetzau 1911. Rejser: 1908 Tyskland; 1910 Paris; 1912 Italien; 1913 og 26 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-09, 11-13, 22-24; Aarhusudst. 1909; Grafisk Kunstnersamf. 1912, 18 (Aarhus); Brighton 1912.

Arbejder: Snurrekroen, Christianshavn (udst. 1922); Fra Frederiksberg Slot (udst. 1923); har desuden udført Akvareller og navnlig arbejdet med Grafik; har udstillet Raderinger og Litografier, ogsaa i Farver, bl. a. med Motiver fra Italien, Paris og Tyskland. Arbejder i Øregaards Mus. og i Kbst.saml.

Red.

Svensson, Clod, se Clod Svensson, S.

Svensson, Karen Margrete (Kamma), f. 1908, Tegner. F. 28. Nov. 1908 i Sønderborg. Forældre: Redaktør, senere Folketingsmand Adolf Bernhard S. og Kathrine (Kati) Marie Billum. Gift 1 ° med Arkitekt Hartwig, Berlin. Ægteskabet opløst. 2° 28. Febr. 1937 i Haderslev med Forretningsfører Helge Peter Emil Bech Emborg, f. 18. Jan. 1909 i Kbh., S. af Direktør, Grosserer Christian Edvard E. og Britta Bech.

Uddannelse: Student 1927; Elev af Harald Slott-Møller, derefter til 1934 af Akad., Berlin. Rejser og Ophold: 1929 Paris; 1929-34 Berlin; 1937 Tjekoslovakiet; 1939 Grækenland; 1946, 47 Norge; 1948 England; 1949 Frankrig. Udstillinger: Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Kunstn. Eft. 1938; Sep.udst. 1942, 44 (s. m. fl. a.). Stilling: Tegner ved Nationaltidende 1943-47, ved Politiken fra 1. Jan. 1950.

Arbejder. Illustrationer: Børn (Mappe med 10 Børnetegninger) (1943) ; Digte til Mor og Barn (1943); Margit Wohlin: Kan Familien reddes (1946); Else Sigfred-Pedersen: Barnet under mit Hjerte (1947); Pearl S. Buck: Børnene og Verden (1948); Grethe Heltberg og Kamma Svensson: Josef og hans Brødre (1948, Billedbog); Bodil M. Begtrup og Kamma Svensson: Ægteskab og Huslighed (1949); Ærbødigst og Kamma Svensson: Brødet, som Lise saa gerne vil spise (1949, Billedbog); har ill. Børnebøger 1947 til Det danske Forlag; Inger Merete Nordentoft og Torben Gregersen

Læsebog for 2. Skoleaar (Ill. s. m. Ernst Hansen og Helge Kiihn-Nielsen (1950)) ; har tegnet til Nationaltidende og Politiken (ogsaa Magasinet) og skrevet Artikler og Kronikker til samme Blade samt til Berlingske Tidende (flere med egne Tegninger).

Kamma Svensson har udfoldet en omfattende Virksomhed som Tegner til Dagspressen og som Illustrator. Hun er en dygtig og intelligent Tegner og er utvivlsomt naaet dybest i sine Børneskildringer. Med særlig Finhed har hun formaaet at give Alvoren hos Barnet. Blandt hendes gode Forbilleder er japansk vignetagtig Tegnemaade. Kamma S. har med en ganske spinkel ligesom graveret Streg evnet at karakterisere en Modelfigur. Et Kendemærke for hende er den Lethed, hvormed hun arbejder. Hun har malet talrige Landskabsakvareller. J.Z.

Berl. Tid. 8. Nov. 1942 (K. Flor); Nat.tid. 12. Nov. 1942 (J, Zibrandtsen); Saadan tegner vi, 1945.

Svensson, Otto Hans, f. 1917, Maler. F. 24. Febr. 1917 i Holbæk. Forældre: Overtjener Otto Carl S. og Olga Hansine Marie Jensen. Gift 17. Aug. 1949 pas Christiansø med Maler Bente Cohr Hansen, f. 7. Marts 1924 i Kbh., D. af Grosserer Aage H. og Helga Caroline Mathilde Jespersen.

Uddannelse: Elev ved Akad. Okt. 1944 til Maj 1947 under Vilh. Lundstrøm; besøgte en kort Tid André Lhote's Malersk. i Paris Foraaret 1948. Stipendier: Gerda Iversen 1945; Wilstrup 1945; Raben-Levetzau 1946; Aug. Schiøtt 1946; Den franske Stats Stipendium 1947-48; H. C. Koefoed 1949. Rejser: 1947-48 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943, 45-47, 49; Charl. 1945, 47, 49-50; Charl. Eft. 1950; Udst. i Haveselskabets Have 1946; Salonen, Paris, 1948; ”17 ialt” 1949 og 50 (Ystad og Malmø). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1949. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1946-48.

Arbejder: Portræt af Maleren Otto Olsen (1945) ; Skovstien. Ørholm (1946) ; Frokost i det fri (Neuhausens Pr. 1949); Bente (1950); Interiører og Opstillinger. Red.

Sweys, Laurens Pietersz, - 1618-33 -, Købmand i Amsterdam.

Som Leverandør af hollandske Billedhuggerarbejder til Chr. IV var S. fra 1618 Mellemmand ved Kongens Køb af Skulpturerne til Galleriet pas Fr.borg og Altertavlen i Kristianstad. 1633 beskyldte Kongen ham for Skelmssager og ønskede ham i Arrest. Naar man tidligere har anset ham for Billedhugger, er det dog ikke rigtigt. I Regnskaberne opføres han snart som Stenhugger, snart som Købmand, men altid under Rubrikken Købmænd. Han kan maaske have været Medindehaver af et Stenhuggerfirma, men den kunstneriske Ære for Arbejderne tilkommer Hendrick de Keyser (s.d.). C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; Chr. IV.s egenhændige Breve, III, 1878-80; F. R. Friis: Trefoldighedskirken i Christianstad, 1887, 18, 34; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; V. Wanseher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 91 (nævnes her som Billedhugger); B. Waldén: Nicolaes Millich och hans krets, 1942; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945, 465; V. Thorlacius-Ussing sst., II, 1945, 109.

Svinhufvud, Anders (Andreas) Johan Vilhelm Quist, 1776-1807, Kunstbroderer. F. 25. Juli 1776 i Stockholm, d. 17. Juni 1807 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Overmasmester i Finland, senere Bjergmester Bengt Qvist S. og Eva Benedikts Bredenberg. Ugift.

A. Svinhufvud blev Sergent i den svenske Hær 1785 og Kornet 1786, udtraadte af Hæren 1801 og kom 1802 til Kbh., hvor han levede som Tegnelærer og Kunstbroderer. Han udstillede 1807 paa Charl. (Broderier, Gouacher og et Par ”Blomstervaser” tegnet med Sølv-

stift). If. Weinwich (1829) udførte han ”med Haar meget net indlagte og broderede Land-

skaber”. Red.

Utr. K. - (3. Elgenstierna: Den introducerade svenska adelns åttartavlor, VIII. 1934, 88.

Svor, Anders Rasmussen, 1864-1929, Bhgr. F. 14. Dec. 1864 i Hornindal, Norge, d. 6. Maj 1929 i Oslo. Forældre: Bonde Rasmus Arnesen S. og Ragnhild Olsdatter Seljeset.

Uddannelse og Rejser: Elev af Haandværker-og Kunstindustrisk. i Kristiania under J. Middelthun 1882-85; opt. paa Akad. i Kbh. Sept. 1886 i Modelsk. Forb.kl., avancerede Okt. 1887 til Modelsk. ; Afgang Maj 1888 ; Elev af H. W. Bissen 1888-92; Ophold i Paris 1893-94. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1888, 89. Udstillinger i Danmark: Charl. 188791, 1905, 12.

Arbejder udst. i Danmark: En norsk Bondekone (Gipsbuste, udst. 1887); En Pige (Statuette, udst. 1888) ; Bedstefaders Undervisning (Terrakottagruppe, udst. 1889); David (Gipsstatue, udst. 1890) ; Sovende Fange (Terrakotta, udst. 1891) ; Fridtj of Nansen (Gipsbuste, udst. 1905); Sorg (Gipsgruppe, udst. 1912). Arbejder i Nasjonalgall., Oslo, og andre norske

Museer. Red.

Syberg, Anna Louise Birgitte, 1870-1914, Maler. F. 7. Jan. 1870 i Faaborg, d. 4. Juli 1914 i Kbh., begr. i Faaborg. Forældre: Maler Syrak Hansen (s. d.) og Hustru. Søster til Peter Hansen og Syrak Hansen (f. 1866) (se disse). Gift 24. April 1894 i Ørsted, Ramsø Herred, med Maler Fritz S. (s. d.).

Uddannelse: Dyrkede fra de tidligste Aar Kunsten i det Syrak Hansenske Hjem og gik paa Tekn. Sk. i Faaborg 1886-88; undervistes i Kbh. af Karl Jensen og Ludvig Brandstrup Vinteren 1889-90 og var derefter en Tid ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Stipendier: Akad. 1902, 03 og 08; Raben-Levetzau 1905. Rejser: 1894 Berlin; 1905 Italien (Florens); 1910-13 Italien (Pisa). Udstillinger: Charl. 1898-1913 (15 G. m. 35 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 13; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912 (i Den frie Udst. s. m. Karen og Olga Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen og Christine Swane), 1915 (Kunstfor.).

Arbejder: Roser og Nelliker (1890, Faaborg Mus.); Georginer (1898, tilh. Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); 22 Akvareller (1894-1912, Faaborg Mus.); desuden repr. i Hirschsprungs Saml., forli. Joh. Hansens Akvarelsaml. samt i J. W. Larsens Saml.

Som Søster til Maleren Peter Hansen tilhørte Anna Syberg Fynboernes Kreds og modtog gennem sit Ægteskab med Fritz Syberg afgørende kunstneriske Impulser fra denne. Hun har med Undtagelse af nogle fas Figurbilleder udelukkende dyrket Blomstermaleriet og overvejende i Akvarel, Motivet gennemtegnet med Pen og Tusch paa samme Maade som i Fritz Sybergs Akvareller fra midt i 90'erne og flg. Aar. Det var de Blomster, man finder i Bøndernes Vindueskarme og i de gamle Bondehaver, hun holdt af at male, og hun har skildret dem med fin Sans for deres jævne, gammeldags Pragt.. Hun var Model for sin Mand til adskillige Malerier, Akvareller og Tegninger, bl. a. hans Illustrationer til H. C. Andersens Historien om en Moder. U.

N. Lützhøft 1 Kat. over Faaborg Museum, 1. Udg. 1910; Berl. Tid. 6. Juli 1914; Nat.tid. 6. Juli 1914 og 6. Febr. 1915 (begge Th. Faaborg); Pol. 7. Juli 1914 (E. Goldschmidt); 6 og 7. Febr. 1915 (K. Pontoppidan); E. Goldschmidt i Kat. over Mindeudst. i Kunstfor. 1915; L. Swane: Faaborg Museum, 1932; P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935; Else Kai Sass 1 Kvinden i Danmark, 1948, 734-35.

Syberg, Besse, se Giersing, Besse.

Syberg, Ernst (Rille) Axel, f. 1906, Maler. F. 12. Jan. 1906 paa Over Kærby Mark, Drigstrup Sogn. Forældre: Maler Fritz S. (s. d.) og Maler Anna Hansen (se S., Anna). Broder til Besse Giersing (s. d.) og Hans S. (s. d.) Gift 6. Aug. 1940 i Drigstrup med Else Hildur Vallentin, f. 28. Maj 1910 paa Fr.berg, D. af Frederik V. og Eleonora Gram.

Uddannelse: Student 1924; cand. jur. 1931; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 39; Undervisningsministeriet 1946; Akad. 1946; van Gogh 1947; Benny Claudi-Pedersen 1950. Rejaer: 1934 Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Frankrig (s. m. Karl Bovin og Alfred Simonsen); 1937 Italien; 1938 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-34; Corner 1934, 36-39, 41-50; Foraarsudst., Odense, 1935-37, 39, 43, 46; Unionslen, Gøteborg, 1938; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus 1941, Gøteborg 1943; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1949 (Akvareller).

Arbejder: Dobbeltportræt af Fritz og Marie Syberg (udst. 1934, senere brændt); Landskab i September (1935); Landskab, Marts (1938, Maribo Mus.); En Mand hakker Roer (1938, Ribe Mus.); Foraarslandskab (1939); Vinterlandskab (1941, Fyns Stiftsmus.); Landskab, sommerskyet Himmel (1941, Kolding Mus.); Sommermorgen (1945); Det røde Hus (1950, Vejen Mus); Akvareller.

Ernst Syberg hører til den Kreds af Friluftsmalere, som omkr. 30'ernes Midte samledes inden for Corner-Udstillingen, og som giver Udtryk for et Natursyn, der viderefører Linien fra Fynboerne. Han har hovedsagelig malet Landskaber med Motiver fra Odsherred og fra Egnen omkring Oppesundby. I disse lægger han først og fremmest Vægt paa at redegøre for de vandrette Planers Forskydninger mod den aabne Horisont. Agrenes store, ubrudte Flader skyder sig i en bred, sindig Rytme ind i det dybe Rum. Billedholdningen er enkel Helheden klart betonet. Blandt CornerMalerne er E. S. den, der med størst Interesse dyrker Valørerne: Malerisk tiltrækkes han af de Øjeblikke, hvor Belysningerne brydes, og han gør med en egen Mildhed Rede for Lysets Indflydelse paa Lokalfarven og for dennes

Aftoninger mod Horisonten. E. S. er en flittig Akvarelmaler. P.L.

Ekstrabl. 31. Okt. 1933 (Int.); J. Zibrandtsen i Danmark, 1944,388-89.

Syberg, Christian Friedrich (Fritz) Wilhelm Heinrich, 1862-1939, Maler. F. 28. Juli 1862 i Faaborg, d. 20. Dec. 1939 paa, Pilegaarden ved Kerteminde, begr. i Drigstrup. Forældre: Brænderibestyrer Franz Friedrich Anthon Ernst (Freiherr von) S. og Johanne Maria Jacobsen. Gift 1 ° 24. April 1894 i Ørsted, Ramsø Herred med Maler Anna Hansen (se S., Anna). 2° 12. Maj 1915 i Kerteminde med Rigsdagsstenograf Marie Hansen, f. 21. Jan. 1865 i Faaborg, d. 21. Okt. 1934 i Gentofte (gift 1° 1894 med Maler Karl Schou, s. d.), Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Fra sit 9. Aar beskæftiget paa, Hofgaards Tobaksfabrik, Faaborg; 13 Aar gammel Tjenestedreng, det flg. Aar i Lære hos Malermester Bordier, Faaborg; Svend 1882 og derefter beskæftiget hos Malermester Syrak Hansen sst. de flg. Sommerhalvaar til 1885; under Læretiden uddannet paa Tekn. Sk., Faaborg (under Syrak Hansen), fra 1882 paa Tekn. Sk., Kbh. (under H. Grønvold) og derfra dimitt. Dec. 1883 til Akad., som han besøgte i Jan. Kv. 1884 under Adolph Kittendorff; paa Zahrtmanns Sk. 1885 til c. 1891; modtog lidt Vejledning m. H. t. Træsnittets Teknik af F. Hendriksen 1899. Stipendier: Akad. 1889, 92, 97, 1900, 02, 04, 07, 09; Raben-Levetzau 1902, 06; Ancker 1912. Rejser: 1888 som Marinesoldat m. Kadetskibet Dagmar til Shetlandsøerne og Færøerne; 1894 Berlin, Flensborg; 1899 Sverige (Småland, paa Besøg hos Johs. Larsen), ogsaa senere Besøg i Sverige; 1902 Tyskland (Berlin, Dresden, Niirnberg, Miinchen); 1905 Italien (Florens, s. m. Jens Birkholm); 190'8 Holland og Paris; 1910-13 Italien (bosat i Pisa ogMarina di Pisa med Rejse 1912 til Florens og Rom). Udstillinger: Dec.udst. 1885; Charl. 1887-92 (6 G. m. 13 Arb.); Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Berlin 1891; Kleis' Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Den frie Udst. 1893, 1909, Il, 14, 27, 31, 35, 39-40; Oktober-Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 (Glaspalast) ; Ung dansk Kunst 1910; Rom 1911; Akvareludst., Malende Kunstn. Sammenslutn. 1911; Berlin 1910-11; New York 1912 ; Malmø 1914; Grønningen 1916-17; Stockholm 1919 (Liljevalch); Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927 ; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Foraarsudst., Odense, 1932, 34-39; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Pittsburgh 1937 ; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Mit bedste Kunstværk sst., 1941; Stockholm 1942 ; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); London 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1904 (Kunstfor.), 07 (Winkel & Magnussen), 10 (Den frie Udst.), 10 (Kunstfor., Stockholm, s. m. Johs. Larsen), 14 (Kunstfor., Akvareller), 14 (Aarhus), 16 (s. m. Peter Hansen og Johs. Larsen), 22, 24, 25 (s. m. Peter Hansen, Johs. Larsen m. fl.), 26, 28 (retr. paa Charl., Kunstfor.), 36 (s. m. Peter Hansen og Johs. Larsen), 37 (Den frie Udst.), 38 (retr., Akad., Stockholm), 42 (Akvareludst., Kunstfor., s. m. Peter Hansen og Johs. Larsen), 46. Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1900; Med. i Miinchen 1909; Thorvaldsens Med. 1927; Medl. af Akad. i Stockholm 1933. Hverv: Malerskole for kvindelige Malere deriblandt Emilie Demant (Hatt), Christine Larsen (Swane) m. fl. 190203 (?) ; Medl. af Faaborg Museums Best. 1910-37.

Arbejder. Malerier: Ved Skoven (1885, Hirschsprungs Saml.); Interiør fra en Svinegaard (1885); Gødningskørsel (1885, Koldinghus); Ung Moder (1886) ; En Malerinde (1886), Et Barn i en Bondestue (1887) og Ved Orglet i Svanninge Kirke (1887) (alle 3 FaaborgMus.); Rugmark ved Svanninge og I Høstens Tid (begge 1887, Kunstmus.); En Malerinde (Alhed Warberg, g. Larsen) (1887); Ved Sengetid (1889); Morgen (1890, Gøteborgs Kunstmus.); Selvportræt (1890-91, Nasjonalgall., Oslo); Svanninge Banker (1890-91, Sorø Mus.); Aften og Erotik (1889-91, Nationalmus., Stockholm); Læsende Kvinde i en Seng (188991), Novembersol (1890-91), En Række Krokus (1891), Skomager Henning (1891), Skakspillere (1891) og Stien til Svanninge (1892) (alle 6 Faaborg Mus.); Dødsfald (1890-92, Kunstmus.); Hyacinter (1893) ; Indkørsel til Svanninge Kirkegaard (1893); Foraaret (189193, Hirschsprungs Saml.); Ved Vuggen (189394) ; Ved Nadverbordet (1893-95, Faaborg Mus.); I Haven (1894); Vinterlandskab. Landevej (1895, Kunstmus.); Solklar Vinterdag. Svanninge Banker (1895); En fynsk Bondegaard (1895) Barneportræt (Hans) (1896); Blomstrende Skovbund mellem unge Bøge (1892-98); Bølgende Rug. Bygevejr i Juli (1898); Kongelys (1898); En Moder, der fortæller sine Børn Historier (1898-99) ; Moder og Datter (1898-99, Kunstmus.); Landskab fra Svanninge (1899) ; Portræt af Johannes Larsen, Småland (1899); Udsigt over Svanninge (1899) og Aftenleg. Svanninge Banker (1900) (begge Faaborg Mus.); Den Fremmede (1900-01) ; Ved Foraarstid (1901),; De fynske Alper (1901) ; Selvportræt (1902) ; Sneen tøer (1905) ; Den første Sne (1905, Kunstmus.); Historien om en Moder. Dødens Komme (1905) og Sommerblæst. Marine fra Fynshoved (1906) (begge Faaborg Mus.); Vinterdag ved Taarby Strand (1903-06, Kunstmus.); Bølgende Rugmark. Svanninge (1899-1906) ; Kærby Bakke (1906) ; Frokosten (til Johannes V. Jensens Digt) (1906) ; Ankerliggere i Korshavn (1906) ; Fladt Landskab. med Køer (1906, Maribo Mus.); Historien om en Moder. Døden og Moderen ved Vuggen (1907, Fyns Stiftsmus.); Morgen. Kerteminde Fjord (1907); To, der binder Kranse (1907); Sildebaade krydser ud af Kerteminde Havn (1907); Mørkt Bygevejr. Marine fra Fynshoved (1907), Sildebaade staar ud af Kerteminde Havn (1907), Besse (1908), Storebælt (1908), Børnene bader (1908) og Portrætskitse (1908) (alle 7 Faaborg Mus.); Anna Syberg malende (1909) ; Oksetunge (1909), Fyns Rev (1909) og Den første Foraarsdag (1910) (alle 3 Faaborg Mus.); Selvportræt (1916); To Damer i en Sofa (1917, Faaborg Mus.); Overkærby Bakke. Vinter (1917, Kunstmus.); Lektielæsning og Interiør med Kvinde og Dreng ved et Bord (begge 1918, Randers Mus.); Vinter. Martins Gaard (1919, Vejen Mus.); Ved Morgenkaffen (1919, Aarhus Mus.); Portræt af Clara Syberg (1920) ; Solskin i en Stue (1918-21, Fyns Stiftsmus.); Vinteren er kommen (1919-21, Kunstmus.); Dame i Nøddegang (1921, Faaborg Mus.); Februar (1923) ; Marts (1923) ; Hønsegaarden (1920-24) ; Lille Pige under blomstrende Æbletræ (192024, Horsens Mus.); Junimorgen (1921-24, Faaborg Mus.); Landskab ved Overkærby (1921-24, C. L. Davids Saml.); Efteraar i Søndermarken (1924); To Børn begraver en Fugl (1921-25) ; Vinterlandskab (1922-25) ; Pløjemark i Sne (1921-26, Fyns Stiftsmus.); Overkærbygyden (1926); Fra Fælledparken (1926); Landskab i April (1920-27, Vejen Mus.); Sneen smelter (1925-27, Thorvaldsens Med.); Dorothealiljerne blomstrer (1926-27, Kunstmus.); Fynsk Landskab med Korntraver (1927, Fyns Foisamlingshus, Odense); Pløjemændene og Maagerne (1920-28, Vejle Mus.); Haven i Marts (1928, Aarhus Mus.); Kirsebærtræ, sidst i Februar (1928, Esbjerg Mus.); Tante Franziska (1929) ; Havegang langs en Buxbomhæk (1927-30, Ystad Mus.); Sidst paa Vinteren (1927-30, Tønder Mus.); Skovinteriør (1931, Randers Mus.); Blomstrende Kastanier (1931-33); To Dekorationer til H. C. Andersens Hus, Odense (”Og Døden gik med hendes Barn ind i det ubekendte Land” (1930-33) og ”Moderen og Tornebusken” (1930-34 (Forarbejderne tilh. N. C. F., dep. i Den danske Klub, London”; Foraarsmorgen i Pilegaardens Have (1934) ; Historien omen Moder (”Døden, Moderen og Blomsterne” og ”Moderen og Tornebusken”) (begge udst. 1935, Den danske Klub i London); Novemberlandskab (192735, Kolding Mus.); Karlene kører Is (1927-37, Nationalmus., Stockholm); desuden et Maleri i Kunstmus. i Reykjavik. Akvareller: Navnlig i Kbst. saml. og i Faaborg Mus. (se dettes Kat.). Desuden: Svanninge Nørremark (c. 1888) ; Vinterlandskab (1895) ; Genrebillede (1895) ; Interiør (c. 1895, Hirschsprungs Saml.); Moder med Barn ved Brystet (1895); Prinsessen i Nælderne (1895); Interiør fra en gammel Bondegaard (1895); Moder og Barn ser Billeder (1896); Fra Flæskholm (1896); Portræt af Anna Syberg (1896) ; Hans (1896) ; Fra Præstegaardsskoven (1897) ; Aften i Svanninge Banker (1897) ; Have med blomstrende Frugttræer (1897) ; Fru Anna Syberg i en Have (1897); Køkkenet (1897); Røde Fingerbøl (1897); Ved Klaveret og Lyngbakker (begge 1898, Hirschsprungs Saml.); Solskin i Svanninge Banker (1899) ; Kunstnerfamilie (1899) ; Hjørne af en Stue i Båxhult (1899); De fynske Alper (1901) ; Solvarm Eftermiddag i Svanninge Banker (1901) ; Forsommer (1901) ; Lyngbakker. Svanninge (1901) ; Marine. Fynshoved (1902); Hans gaar i Vandet (1903); Aarets Maaneder (1903) ; Snebygen drager bort (1902-04) ; Ræverumpe (1904) ; Fra Fynshoved (1904) ; Landskab henimod Foraaret (1904) ; Foraar i Zaandam (1907) ; Malerinde ser paa Motiv (1907) ; Motiver fra Pisa og Omegn, Arno og Pinjeskoven, Kopier fra Domkirken i Pisa af Madonnaskulptur, Sarkofagrelieffer samt Kopier efter Fresker fra det 14. Aarh. af Skabelsen og Dødens Triumf (1910-13); Adam og Eva (1913) ; Portrætter af Joakim Skovgaard (1914; heraf eet i Maribo Mus., erhv. 1930); Motiver fra Zoologisk Have (1914-16). Skulptur: Portrætbuste af Anna Syberg, hugget i Marmor af Hans Syberg (1893, Faaborg Mus.). Raderinger: 3 Forsøg 1887, Prøvetryk kendes ikke. Træsnit: 13 fra 1899 til 1921, hvoraf de 8 fra Efteraaret 1914 til Foraaret 1915; alle paa 2 nær Portrætter af Hustruen og Børnene. Litografier: Fritz Syberg Mappe. De fire Aarstider (Klingens grafiske Mappe Nr. 6; 5 Litografier fra 1925 (een Variant til Efteraaret)). Bogillustrationer m. v.: Tegnede Bidrag til Julebogen (1894) og Taarnet (1894) ; Billedrækken til H. C. Andersen: Historien om en Moder (18 Tegninger i Pen og Bly udført 1895-98 (tilh. Kbst.saml.), 16 af Tegningerne udg. med bogtrykt Tekst 1901; 2. Udg. med haandskrevne Tekster reproduceret i Stregætsning med Tone 1929; 3. Udg. med bogtrykt Tekst 1950); Henrik Pontoppidan: Vildt (2. Udg. 1899, Pennetegn. geng. i Stregætsning; 32 Originaltegn. i Hirschsprungs Saml.); 7 Pennetegn. til Eventyret Ederland Hønsepige (1918 ; Foreningen Fremtidens Danske Sagn og Eventyr, 2. Saml.), hvoraf de 4 er dateret 1904 og 1905; Illustrationer til St. St. Blicher: Søren Kanne (c. 1900-05, udg. 1950; Originaltegn. i Kbst.saml.; Pen og Tusch); 7 Akvareller til H. C. Andersen: Den grimme Ælling (1915, udg. 1938); desuden Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Paa fædrene Side tilhørte Fritz Syberg en indvandret tysk Adelsslægt. Faderen var Brænderibestyrer og døde ung ved Eksplosion af en Dampkedel, Moderen, der var af fynsk Bondeslægt, men skal have haft Spaniolerblod i Aarerne, søgte at klare sig som Syerske, men døde paa Fattighuset i Faaborg da Sønnen var 18 Aar gammel. Hidtil havde han maattet tjene til Føden bl. a. som Svinedreng og ved at rulle Skraa paa en Tobaksfabrik, men kom nu i Lære hos Peter Hansens Fader, Malermester Syrak Hansen, hvor han for første Gang lærte et Hjem at kende og blev betragtet som Medlem af Familien; derfra til Teknisk Skole i Kbh., hvor hans endnu meget naive Forestillinger om Kunst, takket være Grønvolds inciterende Undervisning, undergik en fuldstændig Omvæltning, og endelig paa Zahrtmanns Skole, hvor han, Peter Hansen og Johs. Larsen, efter hvad Poul S. Christiansen fortæller i sine Ungdomserindringer, var Grundstammen af den kunst- og frihedsbegejstrede Ungdom, der samledes der. I Tidens Løb udviklede Forholdet mellem Lærer og Elev sig til et Venskab, og Syberg har gentagne Gange, bl. a. i sine Erindringer fra Skoletiden (1910), givet Udtryk for, hvad Zahrtmann menneskeligt og kunstnerisk har betydet for ham.

Han debuterede som Udstiller 1885 bl. a. med Interiør fra en Svinegaard, der blev omtalt med Velvilje af Julius Lange og Karl Madsen og ved det indtrængende Studium af Sollysets Spil har hævdet sig som et bemærkelsesværdigt Værk inden for Tidens naturalistiske Kunst. Man sporer her som i flere andre af Sybergs tidlige Billeder fx Ung Moder (1886), Et Barn i en Bondestue (1887, Faaborg Mus.) og Foraaret (1891-93, Hirschsprungs Saml.) Zahrtmannskolens Indflydelse gennem det energiske Studium af Lokalfarven. Ofte er det Farvens Karakter ved Brydningen mellem kunstigt Lys og Dagslys og med Skyggerne som akcentuerende Modsætning, der har optaget Kunstneren, fx i Ved Sengetid (1889), Morgen (1890, Gøteborgs Kunstmus.) og Dødsfald (1890-92, Kunstmus.) - det sidstnævnte, der er inspireret af Erindringen om Moderens Død, er et af Hovedværkerne i hans Produktion ved den udtryksfulde Realisme, hvormed han, psykologisk og koloristisk, har behersket et kompliceret Spil af Kontraster. Bonnateleverne havde været optaget af lignende Belysningsmotiver, jfr. Krøyers Billede af den franske Udstillingskomite, og Zahrtmann skal ogsaa en Gang have tilraadet sine Elever at gas i Gang med saadanne Opgaver. Men Syberg havde navnlig fundet Tilskyndelse til at male Billeder som de nævnte ved Studiet af Rembrandts Kristus i Emaus paa Kunstmuseet, hvis Ilair-obscur Virkning er fremkaldt derved, at Lysets Flamme dækles af den ene Discipels Hoved, paa samme M ade som Lyset i Sybergs Billeder er indirekte. Syberg var Naturalist, men med Skagensmalerne havde han ikke meget til fælles, der er et andet, haardere og heftigere Sind, parret med ikke saa lidt af Zahrtmanns skarpe Modsigelseslyst, i Sybergs Ungdomsbilleder. Snarere kunde man, i hvert Fald for enkelte Arbejders Vedkommende, sammenstille ham og L. A. Ring, ikke koloristisk, men hvad Kompositionen angaar, fx Sybergs Ved Nadverbordet (1893-95, Faaborg Mus.) med Rings Helligaften paa Landet (1885) ; og, som af Leo Swane fremhævet, har Syberg bl. a. i Aften og Erotik (1889-91, Nationalmus., Stockholm) opnaaet en med Rings Tiggerbørn (1883) beslægtet kunstnerisk Virkning ”ved at holde figurerne under horizonten; han har derved villet forene dem saa intimt som muligt, helt -tæt, med aftenlandskabet, fremhæve den ubrydelige enhed af mennesker og natur.”

I 1894 bosatte Syberg sig, efter sit Giftermaal med Syrak Hansens yngste Datter Anna, i Svanninge ved Faaborg. Han udførte i de følgende Aar (1895-98) over et Anlæg i Blyant de 18 store Pennetegninger til H. C. Andersens Historien om en Moder, en Serie, der ikke blot betegner et Højdepunkt inden for hans Grafik, men i al sin Hverdagsagtighed er den mest sjælfulde Gendigtning, et H. C. Andersen'sk Eventyr nogen Sinde har opnaaet. Kunstneren har helt bygget Fremstillingen op af Elementer, der tilhørte hans egen Verden; Stuen er fra Hjemmet i Svanninge og Moderen Anna Syberg; Natten en fynsk Almuekone i side Klæder, med Kyse og Sjal; Døden, der har ikke saa lidt af Peter Hansens Kranium, minder i sin Type tillige om den gamle Mand i det karakterfulde Interiør Ved Vuggen (189394), Syberg har tænkt paa dem begge, da han formede Skikkelsen; og Landskabet er Svanningeegnens, Stranden ved Dyreborg, Svanninge Præstegaardshave, Præstens Mark, Skovmosen og de fynske Alper - da Eventyrets Handling er uden Lokalkolorit, var jo intet rimeligere end at henlægge den til en Egn paa Digterens Fødeø. Senere genoptog Syberg i Olie Motiver fra Eventyret, Dødens Komme (1905-06, Faaborg Mus.) og Døden ved Vuggen (1907, Fyns Stiftsmus.); de fortsætter i en noget tungere Kolorit Stilen fra Dødsfald. Endelig udførte han i Begyndelsen af 1930'erne 2 fra samme Emnekreds hentede anselige Dekorationer (232 X 462 cm) til H. C. Andersens Mindehal i Odense og en hel Række Billeder, der, delvis som direkte Forarbejder, knytter sig hertil, og hvoraf nogle har fundet deres Plads i Den danske Klub i London.

I Svanningetiden naaede Sybergs Arbejde med Vandfarveteknikken, som han havde dyrket fra sin tidligste Ungdom, et Højdepunkt navnlig i Interiørerne fra hans Hjem med Konen og Børnene, og i de dejlige Motiver fra Bankerne, før de blev ødelagt af Beplantning. I Tegning med Pen havde , Syberg i Andersenillustrationerne og længe før vist sig som en Mester; her, i Akvarellerne, lykkedes det ham at faa, Pen og Farve til at gaa op i en højere Enhed, paa samme Maade som det ofte er Tilfældet hos Johannes Larsen og før ham hos Lundbye. I sit Maleri tog han Svanninge. bankemotiverne op, monumentaliseret i Aftenleg (1900, Faaborg Mus.) med de dansende Bønderfolks Kæde i de mørke, bølgende Lyngbakker under den rødgule Aftenhimmel, mod hvis Grund Vifter og Striber, af lette, koldt graablaa Skyer tegner sig. Af andre Arbejder fra den Tid kan som Eksempel paa Sybergs stærke Naturfølelse nævnes Udsigten over Svanninge (1899, Faaborg Mus.), Ved Foraarstid (1901) og flere Billeder med bølgende Kornmarker.

I 1902 flyttede Syberg til Pilegaarden Vest for Kerteminde, en jordløs Gaard med en af disse dejlige Bondehaver, som han elskede at male - ” ingen Steder falder Solpletterne saa skønt som paa Grønsværen i de gamle Æblehaver”, skrev han i et Brev. Her boede han til sin Død og følte sig til at begynde med navnlig tiltrukket af den vilde, dengang uberørte Natur paa Fynshoved og Mejlø, hvor Havet indgik i hans Kunst, bl. a. i flere udmærkede, mindre Marinebilleder med Sildebaade i Bygevejr og Ankerliggere i Læ af Hindsholm. Han malede det flade Landskab med Køer og Udsigten over Fjorden mod Einsidelsborg under den høje Himmel med dens vældige solbelyste Skymasser (1906, Maribo Mus.), og heroppe fra Hindsholm fandt han Motiver til flere af de store akvarellerede Pennetegninger, Aarets Maaneder, der var udstillet 1904. I den nærmeste Omegn af sit Hjem malede han, for at nævne et Par af de mest karakteristiske Landskaber, Den første Sne (1905, Kunstmus.) med den tunge Himmel over det hvide Land, hvor man har hele Pilegaardsegnen udbredt foran sig, Kerteminde Fjord (1907) med den skære, yndigt malte Morgenhimmel og en Akvarel som Snebygen drager bort (1902-04), der skildrer Taarby Strand Terrænet i dets Vinterdragt med Markfelter og Poppelhegn, set oppe fra Toppen af Overkærby Bakke.

Paa en Rejse over Holland til Paris i 1908 havde Syberg lært Impressionisterne nærmere at kende og i et Rejsebrev givet Udtryk for, hvad dansk Kunst skyldte Frankrig; mærkeligt er det, at han ikke selv drog Konsekvensen heraf og gik i Lære hos Franskmændene, tværtimod sporer man i de følgende Aar ofte noget vist forceret i hans Kolorit. Som Rejsens væsentligste Udbytte kan noteres en Række fortrinlige Pennetegninger fra Holland.

Med Oprettelsen af Faaborgmuseet i 1910, hvor han blev glimrende repræsenteret, ændredes hans Kaar. S. A. rejste han med hele Familien til Italien og blev dernede i 3 Aar, om Vinteren bosat i Pisa, om Sommeren ude ved Kysten, og i Efteraaret 1912 var han paa en kortere Rejse over Florens til Rom, som han har beskrevet i et Rejsebrev. I al denne Tid og i c. 3 Aar efter forsagede han ganske Oliefarven og gik helt op i Akvarelmaleriet, dog uden at nas Svanningetidens høje Standard og uden paa nogen Maade at fas noget tilsvarende stærkt personligt oplevet ud af Opholdet dernede som fx Poul S. Christiansen og Peter Hansen. I Italien malede han Billeder fra Pisa og Landskaber fra Omegnen, Figurbilleder og Kopier efter gammel Kunst; og efter Hjemkomsten fulgte i Vandfarve en Række Motiver, der behandlede Skabelsesmyten som Udkast til en. ikke realiseret Dekoration af Faaborgmuseets Kuppelsal, og .talrige Billeder fra Zoologisk Have. Meget af dette maa betragtes som Udenværker i Helhedsindtrykket af hans Kunst, og han mente selv, at det overdrevne Arbejde med Vandfarve havde været hans Oliemaleri til Skade.

Anna Syberg var død i 1914; det følgende Aar giftede han sig med hendes ældre Søster Marie, i hvem han fandt sin klogeste og mest ubarmhjertige Kritiker og samtidig sin bedste Kammerat. Det var efter hendes Tilskyndelse, han forlod Akvarelmaleriet, og under Indflydelse af de yngres Kunst, navnlig Harald Giersings, som i 1917 var blevet gift med hans Datter Besse, begyndte forfra med Oliemaleriet i en forenklet Stil med en bredere Behandling af Formen og en mere bevidst koloristisk Bestræbelse som i det udmærkede Vinterbillede fra Overkærby med den rødlige Farve af vissen Lucerne i Sneen (1917, Kunstmus.), i det store Solskinsinteriør fra Pilegaarden (1918-21, Fyns Stiftsmus.) og i flere Figurbilleder, bl. a. af Datteren Clara (1920) og Dame i Nøddegang (1921, Faaborg Mus.). Denne mere radikale og i sig selv saa værdifulde Islæt, der ogsaa mindede om hans Ungdoms Vovemod, betegner dog ikke en mere varig Tendens i hans Kunst fremover; Bestræbelsen førtes ikke til Bunds, og Sybergs Vægelsind over for Farven slaar ofte igennem i hans Alderdomsværk og overskygger i nogen Grad Indtrykket af den Række udmærkede monumentale Landskaber, han malede fra Begyndelsen af 20'erne, og hvormed han førte Linien videre fra det bedste, han havde skabt som Landskabsmaler før Aarhundredskiftet og i det første Tiaar efter, Arbejder som Junimorgen (1921-24, Faaborg Mus.), Pløjemark i Sne (1921-26, Fyns Stiftsmus.), Vinterlandskab (1922-25) og Februar (1923).

Som Illustrator af H. C. Andersen var det ikke blot Historien om en Moder, Syberg havde dyrket. Der er ogsaa den med Rette lovpriste Akvarel, Prinsessen i Nælderne (1895) til De vilde Svaner, ligesom han har udført Illustrationer til Den grimme Ælling, tidligst Akvarellen Marts (1896), senere (1915) 7 Akvareller, der akkompagnerer Eventyrets Indledningslinier: Der var saa dejligt ude paa Landet... Endelig udførte han 1928-29 med Henblik paa dette Eventyr over 100 Pennetegninger, og i 1930, da han en Overgang tænkte paa at benytte Motiver fra Den grimme Ælling til Dekorationerne i Odense, malede han forskellige Studier i Olie som en Baggrund for Eventyrets frodige Landskabelighed. Der er noget meget følsomt i flere af hans Illustrationer til Henrik Pontoppidans Vildt (1899, Originaltegn. i Hirschsprungs Saml.) og ikke mindst til Blichers Søren Kanne (c. 1905). Som Grafiker i egentlig Forstand udførte han siden 1899 13 Træsnit, dels Facsimilesnit, dels mere aftonede Xylografier, men han naaede dog ikke her den enestaaende Kraft og Udtryksfuldhed, der kendetegner de bedste af hans Pennetegninger. U.

Fritz Syberg i Kunstbl., 1909-10, 74-82 (Rejse til Holland og Paris; optrykt i Otto Gelsted: Ord af Malere, 1939, 84-91); Karl Madsen i Kunstbl., 1909-10, 376-79; Fritz Syberg i Det nye Kunstbl., 1910-11, 32-39 (Zahrtmanns Sk.); N. Lützhøft i Kat. til Faaborg Museum, 1910, Side VIII f., 21 (Biografl); Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1924, Nr. 26; P. Uttenreitter i Saml., 1926, 218-20 (som Grafiker); Herman Madsen i Fynsk Hjemstavn, 1928, 17-19 og 1932, 97-103; Karl Sehou i Saml., 1928, 185; V. Jastrau: Fritz Syberg, 1929 (Smaa Kunstbøger, Nr. 19); Jobs. V. Jensen: Form og Sjæl.

1931, 47-54; P. Uttenreitter i Hjemmet, 1931, Nr. 50, 5 ff.; Helge Elbek i Dansk Udsyn, 1932, 286-99; L. Swane: Faaborg Museum, 1932; Daniel Hvidt i Saml., 1932, 97-104; Herman Madsen: Fritz Syberg som Illustrator, 1933; Fritz Syberg 1 Tilsk., 1933 I, 160-64 (Erindring fra Italien); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 51-61; P. Uttenreitter: Fritz Syberg, udg. af Kunstforeningen, 1935 (anmeldt af Karl Madsen i Tilsk., 1935 I, 233-42, af Johs. V. Jensen i Pol. Kronik 1. Marts 1935); Herman Madsen: Fritz Syberg. Skabelsen, 1936; Saml., 1937, 145-47 (Karl Madsen, Svend Rindholt); Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 24-33; Herman Madsen: Fritz Syberg, 1937; S. Derkert i Konstrevy, 1938, 54-57; Carl G. Laurin i Saml., 1938, 81-84; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Efterskrift af P. Uttenreitter til H. C. Andersen: Den grimme Ælling. Med 7 Akvareller af F. S., 1938; P. Uttenreitter i Danmark, 1940, 310-15; samme i Den frie Udst.s Kat., 1940, 4-7; De unge Aar. Efterladte Erindringer af Fritz Syberg, udg. af Poul Uttenreitter, 1943; Hakon Hedemanis-Gade: Från Skovgaard till Martin Emond, 1944, 43-47; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; Jørgen Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Dagbladene; Pol. 25. Marts 1894 (E. Hannover, Artiklen sign. avant-garde & Co.); 17. April 1909 (i Kronik af N. Lützhøft); 8. Febr. 1914 (Kronik af N. Lützhøft); 10. Nov. 1928 (Int.); 23. Nov. 1928 (V. Wanscher); 15. Dec. 1928 (Kronik af Johs. V. Jensen); 10. Nov. 1929 (Int.); 24. Juli 1932 (Int.); Pol. Mag. 9. Aug. 1936 (K. Borchsenius); Pol. 5., 7. og 8. Sept. 1937; 22. Dec. 1939 (K. Pontoppidan); 24. Dec. 1939 (Kronik af Johs. V. Jensen); 9. og 10. April 1940 (efterladte Erindringer); Berl. Tid. 14. Febr. 1914 (J. E. Hohlenberg); 17. Febr. 1919; 4. Febr. og 27. Juli 1922 (alle Th. Oppermann); B.T. 31. Jan. 1924 (Houmark); Berl. Tid. 20. Nov. 1928 (Kronik af Th. Oppermann); Berl. Tid. Søndag 23. Maj 1937 (Carsten Nielsen); Berl. Tid. 21. og 22. Dec. 1939 (begge K. Flor); 6. Febr. 1940 (Svend Rindholt); Ekstrabl. 10. Febr. 1925 (P. Uttenreitter); 21. Nov. 1928 (Kronik af Otto Gelsted); Ekstrabl. 21. Dec. 1932 (G. Nygaard); Nat.tid. 10. Nov. 1928 (Kronik af L. Swane); Nat.tid. 22. Aug. 1929 (Kronik af Jacob Paludan); Dag. Nyh. 28. Juli 1932 (Sig. Schultz); Nat.tid. 27. Febr. 1937 og 22. Dec. 1939 (begge Sig. Schultz); 28. Juli 1937 (L. Rostrup Bøyesen); Fyns Tid. 11. Nov. 1928; 18. Juli 1937; Fyens Stiftstid. 22. Marts 1932; Jyllands-Posten 25. Juli 1936 (Herman Madsen): 19. Marts 1937 (Int.); Soc. Dem. 30. Jan. 1930 og 28. Juli 1932 (begge Pr. Wilmann).

Syberg, Hans Peter, f. 1895, Bhgr. F. 21. Febr. 1895 i Svanninge. Broder til Besse Giersing (s. d.) og Ernst S. (s. d.). Gift 1922 med Ulla Levysohn, f. 3. Jan. 1894 i Kbh., D. af Overretssagfører Konrad Cosman L. og Ellen Heyman.

Uddannelse: Malede og tegnede som Dreng under Faderens Vejledning og modellerede omkr. en Maaneds Tid hos Kai Nielsen; i Stenhuggerlære i Pisa 1911-13; Akad.s lille Guldmed. 1924. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1921, 23; Zach. Jacobsen 1925; Ny Carlsbergfondets Rejselegat 1933. Rejser: Flere Ophold i Italien bl. a. 1910-13 og i Beg. af 1920 erne (Pisa) ; desuden Grækenland og Ægypten. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919, 21, 23; Charl. 1925; Paris 1925 (Keramik); Brooklyn 1927 ; Forum 1929 ; Oslo 1931; Corner 1932-33; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Foraarsudst. i Odense 1936; Oslo 1938; Fyens Forum 1940; Kunstudst. i Haveselsk.s Have 1941; Sep.udst. 1921 (s. m. Søsteren Besse Giersing).

Arbejder: Adam (Statue af ung Mand) (udst. 1921) ; Dyrestatuetter (udst. 1921) ; Goliath (Træ udst. 1921) ; Adam og Eva (Marmorrelief, 1923); Serval (Marmor, 1923); David (lille Guldmed. 1924); Statue af Kr. Zahrtmann (Granit, opst. paa Kr. Zahrtmanns Plads 1931, Gipsudkast i Sorø og Bornholms Mus.); Mindesten for Peter Hansen (1931, Sandsten, Faaborg Kgd.); Dejligheden og Uhyret (Stentøj, udst. 1932); Portrætrelief af Benny Dessau og Hustru (udst. 1933, Bronze, Det danske Studenterhus, Paris); Genforeningsmonument (1934, opst. i Christiansfeld; hugget efter Udkast af Niels Skovgaard); Juristen (udst. 1936); Tyr (1936-39, Granit, Dalum Landbrugsskole); Portræt af en Pige (1938, Hoved, Granit, Nasjonalgall., Oslo); Min Fader (1939, Granit, Fyns Stiftsmus.); Daakid (udst. 1941, Beton). - S. m. sin Kusine, Maleren Peter Hansens Datter Grete Jensen (1906-35) havde S. c. 1929-33 en keramisk Virksomhed, der under Firmanavnet ”Hans og Grete” fremstillede Fajance, dekoreret af Grete Jensen med Blomster og Dyr. Virksomheden overgik derefter til hans Broder, Lars Syberg i Taastrup. En Tid har han ogsaa været knyttet til Bing & Grøndahl.

Hans Sybergs Hovedarbejder er Busten af Faderen og de 2 Monumentalværker, Zahrtmann-Statuen og Tyren i Dalum. Det er udpræget Stenplastik med svær og tung Massevirkning og med karakterfulde Detailler, men ogsaa med en levende Bevægelse i Stillingsmotivet. S.S-z.

Soc. Dem. 12. Febr. 1921; Ekstrabl. 15. Febr. 1921; Berl. Tid. 11. Nov. 1924; 7. Aug. 1937 (Int.) og 20. Juli 1939; Fyns Venstrebl. 6. April 1930 (Chr. Søndergaard); B.T. 27. Juni 1931 (Houmark); Fyens Stiftstid. 21. Jan. 1937 (Int.); Pol. 22. Juli 1939 (Int.).

Syberg, Rille, se Syberg, Ernst.

Sylow, Christian Edvard, 1866-1930, Arkitekt. F. 23. Okt. 1866 i Korsør, d. 15. Nov. 1930 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Byfoged og Borgmester Niels Peter Martin S. og Sophie Antoinette Kirstine Elise Nellemann. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks. i Sorø 1882; Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. pas Akad. April 1885; Afgang Maj 1895; Konduktør hos Ove Petersen (ved Opførelsen af Arbejdsanstalten og Sygehuset i Korsør) og hos M. Borch (ved Ombygning af Gl. Køgegaard); endvidere Medarbejder hos F. Meldahl, H. B. Storck, V. Koch, Axel Møller, Fr. L. Levy (ved Nybygninger i Kbh.s Frihavn), V. Fischer (ved Hotel Bristol) og Eugen Jørgensen (ved Husarkasernen i Kbh.). Stipendier: K. A. Larssen 1894; Akad. 1900, 05; Theophilus Hansen. Rejser: Italien, Frankrig, Grækenland. Hverv: Medl. af Kontrolkomiteen for Landhypotekforeningen for Østifterne 1908-30.

Arbejder: Havneingeniørbolig i Korsør (1891) ; Teknisk Selskabs Skole, sst. (1893) ; Forbindelsesgang (Bro) over Hestemøllestræde mellem Domhuset og Hestemøllestræde 2, Kbh. (1903, senere fjernet); Beboelsesejendom, H. C. Ørstedsvej 50 A (1904, s. m. Vilh. Fischer, præmieret); Hovedbygning og Vaskeribygning til Jysk Fødselsanstalt, Aarhus (1909-10). I Køge: Museumsbygningen (1898, nu omdannet til Katolsk Kapel); Nørregade 52 (forh. Køge Bank) (1905); Tilbygning til Alexandra Stiftelsen (1906); Fattiggaarden

(1910) ; Biblioteket (1919) ; Politigaarden (1919-20) ; Vandtaarn (1923) ; Øernes Andels-

selskabs Silopakhus (1925); Tilbygning til Tøxens Skole (1930-31) samt nogle Villaer.

Endvidere Køge-Ringsted Jernbanens Stationer og Remiser (undtagen Stationsbygningen i Køge) (1916) og Vallø Strandhotel (1899). Ombygning: Det gamle Arbejds- og Fattighus

i Køge omdannet til Museum (1909) ; Ombygningsarbejder paa Domhuset paa Nytorv i

Kbh. Projekter: Chr.borg Slots Genopførelse (2. Pr. 1905, s. m. Vilh. Fischer). A.

Arch., 1904-05, Suppl. (Chr.borg); Ark. U., 1930, 224 (Nekr.); Forskønnelsen, 1914, 46 (H. C. Ørstedsvej 50 A); Soranerbladet, 1930, 98 (Nekr.); V. Hermansen og P. Engelstoft: Køge Bys Hist., 1932, 318, 321, 323, 417; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, VI, 1932, 45; Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 184.

Süncksen (Süngsen), Jens, 1704-58, Billedskærer og Bhgr. F. 11. Juli 1704 i Langhorn, d. 17. Nov. 1758 sst. Fader: Billedskærer Süncke Jensen (s. d.). Gift 3. Nov. 1729 med Anna Margrethe Hinrichsen, D. af Strandfoged Hinrich Hansen, Halligen Nordstrand og Søster til Tai Hinrichsen (s. d.).

Jens Süncksen arbejdede 1729 paa Orgelfacaden og Prædikestolen samt udførte Lydhimlen i Nybøl; forfærdigede 1730 Prædikestol og Lydhimmel i Dedsbøl, et Arbejde, som er stærkt paavirket af Faderens Værk i Langhorn fra 1684. Af stilistiske Grunde henføres Prædikestolen i Dagebøl fra 1731 og i Skobøl ved Husum 1735 til ham, ligesom et Gravstensrelief fra 1730 i Stedesand og et Gravstensfragment i Lindholm. Alteret i Lindholm 1745 er derimod utvivlsomt hans Værk. J. S. var en af sin Samtid meget brugt og højt anset Mester, dygtig og foretagsom, men ikke netop banebrydende i Kunsten. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889; J. Biernatzky i Mitt. d. Ges. f. Schlesw: Holst. Gesch., XLVII, 1917, 471; Kunstdenkmaler, Kreis Sild Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

Sünnichsen, Detlef, - 1699 -, Maler. I Emmelsbøl ved Tønder har S. 1699 malet Billederne (Korsfæstelsen og Gravlæggelsen) til den af Peter Petersen (- 1693-1703 -) 1698 udskaarne Altertavle; de hænger nu paa Væggen i Kirken i overmalet Tilstand. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Syrak Hansen, se Hansen, Syrak.

Sæby-Mester, - 1510-20 -, Maler.

Tre Hvælvinger i Sæby Købstads Kirke og Korhvælvet i Vraa Kirke (Syd for Hjørring) er malede af samme sengotiske Kalkmalerimester. I Sæby har han især illustreret Jomfru

Marias Historie, ledsaget af Blomster og med Fremstilling af en Række lærde Karmelitermunke. Begge Steder findes en Dødsscene med en troløs Enke. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926.

Sæbye, Fanny, f. 1885, Maler. F. 31. Dec. 1885 i Kbh. Forældre: Grosserer Isidor Meyer og Johanne Klæbel. Gift 15. Marts 1921 i Kbh. med Tegner Poul S. (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. af Otto Haslund, Rud. Petersen og Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Sept. 1908, Elev til Foraaret 1917. Udstillinger: For. Ung Kunst 1911 (Kløis); Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1940; Tegne- og Kunatindustrisk. f. Kvinders Jubilæumsudst. 1950.

Arbejder: Landskaber bl. a. fra Mols, Karrebæk, Jyllinge og Fjällbacka (Sverige); enkelte Portrætter; Glasmalerier til Helsingør Raadhus og Taarbæk Kirke (1938-39) (begge Steder s. m. Poul Sæbye) ; Glasmaleri til Adslev Kirke, Aarhus Amt (1950) ; har desuden udført Bogarbejder og grafiske Arbejder.

Fanny Sæbye har helst set sine Landskaber imod. Solen og har interesseret sig for den

Sammenhæng, der derved kom i Lyset, den Helhed, der ligesom gav det en plastisk Virk-

ning i Landskabet. 8. S-z.

Sæbye, Poul, f. 1889, Tegner. F. 17. Sept. 1889 paa Fr.berg. Forældre: Kontorchef ved Statsbanerne Christian S. og Caroline Frederikke Albine Berg. Gift 1 ° 29. Juni 1917 i Hellerup med Karen Bonnén, f. 18. Maj 1891 i Randers, d. 29. Nov. 1918 i Kbh., D. af Manufakturhandler, senere Repræsentant for Hafnia Peter Ferdinand B. og Christiane Martine Friis. 2 ° 15. Marts 1921 i Kbh. med Maler Fanny Meyer (se S., Fanny).

Uddannelse: I Malerlære hos Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen Okt. 1906 - April 1911; Elev af Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1910, Afgang Jan. 1915 fra Dekorationssk. (Lærer: Joakim Skovgaard). Rejser: 1910 Berlin; 1915 Norge; 1911, 14, 21 Tyskland, Italien (især Florens og Rom); 1912, 13, 24, 37 Paris; 1928 Koln; 1929 Spanien (Barcelona); 1930 Antwerpen; 1935 Bryssel, Paris; 1937 Paris. Udstillinger: Skønvirke Udst. 1909; Unge Kunstn. Forb. 1911-14; For. Ung Kunst 1911 (Kleis); Charl. 1915-17, 19-20, 22, 24-33, 36, 40-42, 44, 46, 49-50; Charl. Eft. 1922; Grafisk Kunstn.samfund 1917; Paris 1925; dansk Kunstindustri i Svejts 1926; International Bogkunst, Leipzig, 1927; Forum 1929. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925 (for Bogomslag og Brugsgrafik); Grand prix, Barcelona, 1929, Diplåme d'honneur, Antwerpen, 1930, Diplome d'honneur og Grand prix, Bryssel, 1935 og ligeledes, Paris, 1937. Stillinger: Lærer ved Fagskolen for Boghaandværk 1919-20, ved Det tekniske Selskabs Kunsthaandværkerskole (i Bogstavtegning) 1930-38 og 1945-47. Hverv: Medl. af Best. for Tegnerforbundet fra 1927.

Arbejder. Broderi (Mønstre til Victor Permin); Kalligrafi (Kr. Kongstads Medarbejder ved de haandskrevne Ekspl. af Grundloven 1915 i Rigsdagen og Rigsarkivet, det sidstnævnte helt skrevet af S.); Bogomslag, Bogudstyr: Martins Forlag 1915 til c. 1932, tillige raadgivende ved Bøgernes typografiske Opsætning (Guldmed., Paris, 1925); Gyldendal; endvidere Exlibris, ”Bogen til Frankrig” (1920, Dekoration med Røskener, d. v. s. typografisk Ornament-Materiel); Friser og Vignetter til H. Aschehoug & Co.s Holberg-Udg. (1922-24); Brugsgrafik: Tegnede 1924-33 alt Cigarkasseudstyr til Horwitz & Kattentid (Guldmed., Paris, 1925; Ekspl. i Kunstindustrimuseerne i Ziirich, Berlin og Kbh.); Cigarkasseudstyr til C. B. Møller; Likør-Etiketter og -Pakninger til Peter F. Heering; Etiketter til A. Stelling, A/S Beauvais og A/S Georg Bestle; Plakater (Ekspl. i Kunstindustrimus.); Dekorationsmaleri: Vald. Andersens Medhjælper i Cirkus i Kbh., paa Chr.borg og ved Vægdekorationer til Udat. i San Francisco 1915; dekorativ Udsmykning i Privatvillaer (bl. a. Generalkonsul Vald. Glückstadts), Biografer (Paladsteatret, det første Kinopalæ), Vanløse Apotek; Udstillingsarbejder: Dekorativ Udsmykning paa Udst. i Landskrona 1913 (s. m. Thor Bøgelund, under Ledelse af Knud V. Engelhardt), til Presseudst. i Køln 1928, til Verdensudstillingerne i Barcelona 1929 (Skrift paa Væggene; Grandprix), Antwerpen 1930 (statistiske Fremstillinger af Skibsfart og Skibsbyggeri, arrangerede næsten alle Stande; Diplåme d'honneur), Bryssel, 1935 (dekorative Statistikker over Danmarks Befolkning fra Fødsel til Grav, Erhvervsliv og især vedr. Statsradiofonien og Telefonselskabet; Arrangement af Stande; Diplåme d'honneur og Grand prix), Paris, 1937 (Statistikker over danske Erhverv i Danmarks-Salen samt over Landbrug, Landbefolkningens Liv og Vilkaar, Hospitalsvæsen i den danske Afd. af Folkeforbundets Udst. ; Diplåme d'honneur og Grand prix), New York 1939; dekorative Arbejder til Udst. ”Mor og Barn” 1937 (var tillige Udst.s Arkitekt), den hist. Afd. paa Bellahøjudst. 1938, Aarhus Oliefabriks Udst. i Aarhushallen 1938, Sundhedsudst. 1939, Udst. ”Kød og Flæsk” paa Købestævnet i Fredericia 1939, Beskæftigelsesudst. paa Bellahøj 1942, Udst. ”Skibet” i Forum 1949 (Fremstilling af Lærlingeuddannelsen for Skibsbyggere og Maskinarbejdere); Grafiske Fremstillinger: Den synkronologiske Søjle m. Oversigt over Thorvaldsens Liv og Samtid (Udkast 1935, Thorvaldsens Mus.); historisk Tavle om Burmeister & Wain (1940-41, Fabrikkens Museum); stort Trærelief om Cementfremstilling (1943, Rørdal Cementfabrik ved Aalborg, udf. af Billedskærer Hans Schrøder); Trærelief, 2 X 35 m, ”Hvorledes man laver Øl” (1947, Carlsbergs Museum, udf. af Hans Schrøder); Oversigtstavle ”Fra Byg til Bryg” (1948, Tuborg Bryghus, Billedskærerarb. ved Snedker Knud Toft Johnsen); Glasmaleri (s. m. Fanny Sæbye) : 18 Ruder til Byraadssalen i Helsingør Raadhus (1937-39), 2 Ruder til Taarbæk Kirke (1938-39).

Paa Akademiet havde Poul Sæbye Joakim Skovgaard som Lærer, en af hans Kammerater i Dekorationsklassen var Knud V. Engelhardt, der fik Indflydelse paa hans Opfattelse af Bogstaver og Typografi, og senere assisterede han Chr. Kongatad i Kalligrafi og Vald. Andersen i Dekorationsmaleri. Dette blev Grundlaget for hans Virksomhed. Allerede i Lærlingeaarene havde han Held med sine

Broderimønstre. Hans Virksomhed ved Martins Forlag kom til at betyde lidt af en Pioner-

gerning, fordi den ikke blot var af tegnende Art, men ogsaa strakte sig til Bøgernes typo-

grafiske Tilrettelægning, og noget lignende gælder den Brugsgrafik, han udførte for

Horwitz & Kattentid og Heering. I øvrigt hører hans Bogarbejder, der ofte hviler paa, grundige stilhistoriske Studier eller selvstændigt Arbejde med ældre Metoder (fx Anven-

delsen af Røskener), til Periodens solideste. Senere blev S. en meget benyttet Udstillings-

arrangør. Han udførte dels dekorativ Udsmykning og Indretning af Stande, dels grafiske Fremstillinger af Erhvervs- eller anden Samfundsstatistik i paa een Gang dekorativ og let anskuelig Form. Det sidste er blevet et Speciale, som han har dyrket med Originalitet og stor Opfindsomhed. S'. S-z.

I. Munk Olsen i Skønvirke, 1919, 145-51 og 1924, 92-94; G. Nygaard sat., 1922, 172-75; Sig. Schultz sst., 1926, 65-71; Commercial Art and Industry, 1933, 247-48; Jacob E. Bang i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 61-64; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Saadan tegner vi, 1945, 194-97 (Selvbiografi); Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, 361; København 14. Sept. 1949 (Daniel Hvidt).

Sæmundsson, Nina, se Seimundsson, Nina.

Sänger, Philip, se Sengher, Philip.

Särkelä, Maria Eveliina, 1847-1939, Bhgr. F. 19. Jan. 1847 i Vasa, d. 8. Febr. 1939 i Helsingfors. Forældre: Urmager Antti S. og Elisabet Kerola. Ugift.

Eveliina Särkelä uddannedes i Finland paa Finska Konstfóreningens ritskola i Åbo 1864-66 og 73 og var Elev af Walter Runeberg. Omkr. 1873-74 rejste hun til Kbh. og var bosat her, afbrudt af et Ophold i Hjemlandet, til omkr. 1878 og studerede under Vilhelm Bissen og Aug. Saabye. 1877-78 udstillede hun paa Charl. 2 Portrætbuster i Gips. Hun vendte derefter tilbage til Finland, hvor hun bl. a. har udført Statuerne ”Smultronflickan", ”Lemminkåinens Modere samt Relieffer og Portrætbuster. Red.

L. Wennerwirta: Finlands Konst, 1926.

Særslev-Mester, - 1250 -, Billedskærer.

Det smukke, følsomt skaarne Lægmandskrucifiks fra Særslev Kirke (nu i Nationalmus.) og det tilsvarende i Søstrup Kirke ved Holbæk henføres af F. Beckett til samme unggotiske Billedskærer, der har virket samtidigt med den skaanske Ignaberga-Mester. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, il, 1926.

Særsløv, Fr. Larsen, se Larsen-Særsløv, Frederik.

Sø, Frederik (ved Daaben Sørensen, Jens Karl Frederik), f. 1876, Maler. F. 15. Juli 1876 i Aaby ved Aarhus. Forældre: Graver, Husejer Rasmus Sørensen og Stine Nielsen. Ugift.

Uddannelse: Autodidakt.Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 35-36, 39; Fyens Forum 1936; Foraarsudst., Odense, 1937; Sep.udst. 1936; 12 Malere, Kleis, 1947 (arrangeret af For. af 18. Nov.).

Arbejder: Vilde Roser og Høstakke (1933); Moselandskab ved Ullerslev. Foraar (1935, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Viadukten ved Ullerslev (1936); Mosen, tidligt Foraar (1939).

Frederik Sø var oprindelig Maskinarbejder, men fik ved et Ulykkestilfælde det ene Øje slaaet ud. Han var derefter Landarbejder. Først da han var omkring et halvt Hundrede Aar, begyndte han at male. Hans Kunst er naivistisk, og han ejer Evnen til at give sit dybe Naturindtryk uden Paavirkninger af nogen Art. Rent konstruktivt er hans Opfattelse af Rummet præget af, at han kun har Synet paa det ene Øje. H.M.

Fyens Stiftstid. 16. Aug. 1936 (Vidar Vølund); Fol. 24. Nov. 1936 (Finn Hofmann); Bygge og Bo, 1937, Hft. 5, 22-23.

Sødring, Frederik Hansen, 1809-62, Maler. F. 31. Maj 1809 i Aalborg, d. 18. April 1862 paa Lille Mariendal, Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre: Købmand, Skibsreder Peder Hansen S. og Ane Dorte Jepsen. Gift 9. Aug. 1843 i Toksværd med Henriette Marie de Bang, døbt 30. Nov. 1809 paa Sparresholm, d. 6. Nov. 1855 i Hellerup, D. af Godsejer Niels de B. og Cathrine Henriette Amalie Callisen.

Uddannelse: Kom efter sin Konfirmation til Kbh., blev sat i Malerlære og besøgte fra 1825 Akad., hvor han 1827 blev Elev af Gipssk., 1830 af Modelsk. ; Elev i Landskabsfaget hos J. P. Møller. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1836-37, 38. Rejser: 1832-36, 47 Norge (Forældrene var flyttet til Kristiania) og Sydsverige; 1836-38 Tyskland (fortrinsvis Miinchen); 1843 Paris. Udstillinger: Charl. 1828-58 (19 G. m. 59 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Salonen i Paris 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Vandt 1828 Accessit ved Akad. som Landskabsmaler; agreeret 1842; trak sit Medlemsstykke tilbage, da det ikke vandt Akad.s Bifald (udst. 1844).

Arbejder: 2 Kopier efter J. C. Dahl (1828); En malende Kunstner (udst. 1829) og Norsk Landskab (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Brahehus' Ruiner (udst. 1833, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Maagefjeldet paa Wolderhaug, Norge (1834); En Ulv (1834, Bornholms Mus.); Heidelberg Slot (udst. 1842; Studier og Blade 1837-38); Eichheimer Turm, Frankfurt a. M. (1837); Vandringsmand i Bjergegn (1837, Sorø Mus.); Ridderbegravelse i en gotisk Kirke (1839, Langesø); Udsigt over Oberwesel ved Rhinen (udst. 1840, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); Parti af Marmorkirkepladsen (1835, Kunstmus.); Skovparti i Nærheden af Bregentved (udst. 1844, indsendt som Medl.stykke til Akad.). - Tegn. og Raderinger i Kbst.saml.

Sødring modtog i sin Ungdom stærke Impulser fra J. C. Dahl, som han mødte, og hvis Billeder han kopierede. En Tid delte han

Atelier med Købke, der har portrætteret sin Ven og Husfælle (1832, Hirschsprungs Saml.).

S. er i sin Kunst Kosmopolit og Dyrker af Voyage pittoresque-Genren. Hans større Pro-

spekter, med Ridderborge, Bjergscenerier og Belysningseffekter er præget af tysk romantisk

Landskabsmaleri. Naturstudiet og det koloristiske Foredrag var ikke Malerens stærke Side.

Lundbye retter en skarp Kritik mod S.s teatralske Opfattelse af Rhinegnene og tager Afstand fra ”den sukkersøde, vamle Romantik, som de Kunstnere, jeg har set behandle Rhinen, stedse har begavet den med”. S. har indlagt, sig varig Fortjeneste ved at stifte et Legat, hvoraf Renterne anvendes til Understøttelse af ældre Landskabsmalere og deres Enker samt til aarlig Uddeling af den ”Sødringske Opmuntringspræmie” (200 Kr.) til en Landskabsmaler, der i særlig Grad har udmærket sig paa Charl.udst. Fru Henriette Sødring, der ligeledes dyrkede Landskabsmaleriet (Skovpartier, Kvægstykker, Plantestudier), havde bragt en betydelig Medgift ind i Ægteskabet. Parret boede fra 1847 paa Lille Mariendal i Hellerup. J.B.H.

Utr. K.-Auk.kat. 27. Okt. 1892 (Dødsbo); E. Hannover: Chr. Købke, 1893, 32, 61; Karl Madsen: J. Th. Lundbye, 1895, 161; samme: Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 254, 331; H. Bramsen: Landskabsmalerlet, 1935, 62, 63; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.

Søeborg, Axel, 1872-1939, Maler. F. 22. Nov. 1872 i Viborg, d. 20. Juni 1939 i Silkeborg, begr. sst. Forældre: Farver, Fabrikant Jens Christian S. og Martha Severine Schouborg. Broder til Knud S. (s. d.). Plejesøn af Stiftsfysikus i Viborg Nicolai Julius Bentsen og Birgitte Susanne Cathrine Weber. Ugift.

Uddannelse: 4 Aar i Malerlære, blev Svend; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Tegnesk., opt. paa Akad. Jan. 1898, Elev til Foraaret 1900; besøgte nogle Aar Kunstn.s Studiesk. under L. Tuxen og desuden et Par Aar P. A. Schous Atelier. Rejser og Ophold: 1912-32 Sverige (Våxsjó, Lappland, Angermanland, Jåmtland Dalarne, Vårmland, Småland). Udstillinger: De Afvistes Udst. 1905; Charl. 1912-39 (28 G. m. 121 Arb.); Charl. Eft. 1922 ; Kunstn. Eft. 1912-14; Miinchen 1913 (Glaspalast); Malmø 1914; Helsingfors 1928; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1916, 17, 24, 26, 28, 29, 31, 32, 35, 37 (Kunstfor.), 38. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1916, 2 ° 1918 (Eckersbergs Med.).

Arbejder: Bondehus med Have. Høsterkøb (udst. 1912); Interiør med Selvportræt (udst. 1912); Stilleben med Selvportræt (udst. 1913); Møllebakken ved Rente i Småland (udst. 1914); Ved Arbejdet (Selvportræt) (Aarsmed. 1916); Landsbyen Lerdal ved Råttvik (udst. 1917, Aabenraa Mus.); Frokosten indtales (Eckersbergs Med. 1918); Interiør (udst. 1921, Aalborg Mus.); Flaske og Vindruer (udst. 1921, Sønderborg Mus.); Elv i Norrland (udst. 1922); Staldvindue (udst. 1923); Ved Staffeliet (udst. 1929); Radiolytteren (udst. 1936); Jyske Skovbakker (udst. 1939).

Som Kunstnertype mindede Axel Søeborg i mangt og meget om P. A. Schou, hvis Personlighed, da Søeborg i sin Ungdom søgte hans Atelier, skal have gjort et dybt og varigt Indtryk paa ham. Søeborg var og blev en ensom Mand og ikke saa lidt af en Særling. Fra 1912 var han gennem 20 Aar bosat i forskellige Egne af Sverige, fra Småland og helt op til Lappland, navnlig opholdt han sig længe i Væxsjo. Tidligere havde han malet i Høsterkøb, og efter sin Hjemkomst boede han i Svejbæk til sin Død.

S. har malet talrige Selvportrætter, af et vist forgræmmet Præg, ofte med Anvendelse af sære Belysningseffekter, fx et brændende Stearinlys anbragt paa Paletten for at fremkalde en Rembrandt'sk clair-obscur Stemning; desuden Interiører med Vindueskorset mørkt i det svindende Skumringslys, Opstillinger med grelt Petroleumslys over det spartanske Husgeraad o. lign. Navnlig under det lange Ophold i Sverige malede han talrige Landskaber fra Skovene, holdt i en Skala af brunlige, grønne og sølvgraa Valører, men uden egentlig koloristisk Prægnans. Længe havde han svært ved at klare sig, men opnaaede dog med Tiden en Del Anerkendelse gennem sine Separatudstillinger, navnlig den i Kunstforeningen 1937. U.

København 4. Jan. 1921 (Rik. Magnussen); Jyllands-Posten 13. Febr. 1921; Berl. Tid. 16. Okt. 1924, 9. Okt. 1926, 26. Okt. 1928, 22. Okt. 1929, 10. Nov. 1931 og 22. Juni 1939 (alle Kai Flor); Nat.tid. 16. Okt. 1924, 6. Okt. 1926 og 18. Okt. 1929 (alle Th. Faaborg); 22. Juni 1939 (Sig. Schultz); Dag. Nyh. 4. Okt. 1926 og 20. Nov. 1931(begge Th. Faaborg); 22. Nov, 1932 (Sig. Schultz); 7. Febr. 1935 (E. Knuth); A. Naur i Tilsk., 1934 I, 405, 410-11.

Søeborg, Knud Christian, 1861-1906, Maler. F. 31. Maj 1861 i Viborg, d. 4. Sept. 1906 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Broder til Axel S. (a. d.). Gift 1° med Marthe Marie Nielsen, f. 10. Dec. 1866 i Kbh., d. 19. Febr. 1925 sst., D. af Politibetjent, senere Overpolitibetjent Niels Christian N. og Sophie Emilie Caroline Rasmussen. Ægteskabet opløst. 2° 18. Dec. 1897 i Kbh. med Ida Alvilde Poulsen, f. 20. Jan. 1868 i Frederikshavn, d. 3. Okt. 1915 paa Fr.berg, D. af Prokurator, senere Kæmner Ove Christian P. og Olivia Larsen.

Uddannelse: exam. pharm.; dimitt. af C. F. Andersen; opt. paa Akad. Dec. 1881, Elev til Maj 1886; desuden Elev af Aug. Jerndorff, af Zahrtmanns Sk. og i London af den tyske Maler Hubert von Herkomer. Rejser og Ophold: 4 Aars Ophold i New York; har desuden besøgt Tyskland, Frankrig og England (1892, hvor han levede af at udføre Sortkridttegn. efter Fotografi). Udstillinger: Charl. 1885-90, 18991905, 07; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal).

Arbejder. Portrætter: Maleren Otto P. Balle (1885); Sophus Michaelis (1903); Dameportræt, Lis (1903-04) ; Skuespiller Frederik Jensen (1904, Teatermus.); Selvportrætter (udst. 1901 og 05); enkelte Interiører (bl. a. Stue paa Bangsbo (udst. 1900)) ; Portrættegn. i Teatermus.; har udgivet en Bog om Christen Dalsgaard (1902) og skrevet Artikler om Kunst bl. a. i Kunst, III, 1901 (om Joakim Skovgaard) og sst. V, 1903 (om Otto Bache). Red.

Nat.tid. 26. Marts 1892 (om Ophold i London); Sophus Michaelis i Kunst, V, 1903 (i Anmeldelse af Foraarsudst.).

Søffrensen, se Sørensen.

Søgaard Petersen, Poul, f. 1899, Arkitekt. F. 2. Aug. 1899 i Helsingør. Forældre: Tømrermester, Bygningskonsulent Laus S. P. og Hansine Petersen. Gift 3. Sept. 1927 i Søllerød med Edith Palle, f. 27. Nov. 1902 i Kbh., D. af Inspektions-, senere Overbetjent Jacob Hansen P. og Marie Oline Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend 1919; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1917 ; Afgang 1927 ; Medarbejder hos forsk. Arkitekter 192025. Udstillinger: Charl. 1944-46, 48-49, 51. Stillinger: Chef for Kbh.s Alm. Boligselskabs og A/S Dominias Arkitekt-Tegnestuer fra 1927, fra 1939 s. m. Svend Albinus; Direktør sst. fra 1946.

Arbejder: Rækkehusbebyggelserne Hyldegaards Tværvej - Kongeleddet - Banevej Schioldannsvej, ved Ordrup Station (1927, præmieret) og Hvidkildevej 39-125 (ml. Æblevej og Maagevej) (1928); Boligbebyggelserne Søndergaarden, Middelgrundsvej - Strickersvej - Kirkegaardsvej (1931), Raadmandshuse, Tagensvej - Raadmandsgade (1932-33), Bryggervangen, Bryggervangen- Ourøgade-Sankt Kjelds Gade (1933-34), Typografernes Stiftelse, Tagensvej 204 (1933-34), Evanstonevej 8 (1934), Ordrupvej 76 (1934), Lykkens Gave, Ordrupvej - Skovkrogen (1934), Nørrehus, Hillerødgade - Sandbjerggade - Ørholmsgade Krogerupgade (1935), Frankrigshuse, Frankrigsgade (1935), Vestervænget, Enghavevej Tranehavevej (1935), Ved Peter Bangsvej, Peter Bangsvej - Sønderjyllands Alle - Mørk Hansensvej - Henning Matzensvej (1935-36); Rækkehuse og Dobbelthuse ml. Bjarkesvej og Baldersvej, Helsingør (1939); Etagehusbebyggelse Peter Bangsvej 124-56 (1939, præmieret). S. m. Svend Albinus: Rækkehusbebyggelsen Humlevænget, Smørumvej - Boeslundevej Bjernedevej - Vallekildevej - Veksøvej Nordrupvej og Parkbebyggelserne Glumsøparken, Frederikssundsvej - Smørumvej Korsager Allé - Glumsøvej, Lollikhuse, Smørumvej - Karlslundevej og Falsterbo, Karlslundevej - Merløsevej (alle 1941-43); Fabriksbygningen Industrigaarden, Finsensvej 86 (1941-42, s. m. Civilingeniør J. A. Laursen, præmieret); Boligbebyggelsen Kilometergaarden, Præstbrovej, Herlev (1944-45, s. m. P. Skole Overgaard); Etagehusbebyggelsen Fole haven 2-66, Bekkersgaards Vænge 2-24 (194849, præmieret); Boligbebyggelsen Stolpehøj, Vangede (1949-50, s. m. E. Rosenstand). Projekter: Fortunbyen ved Klampenborgvej (1946, s. m. Svend Albinus); Højhusbebyggelse (Punkthuse) ved Roskildevej (1950, s. m. Svend Albinus og P. Skole Overgaard).

Søgaard Petersen har næsten udelukkende beskæftiget sig med Boligbyggeri. Hans Arbejder er karakteriseret ved en omsorgsfuld og økonomisk Løsning af Lejlighedstyperne og ved fordringsløse og nøgterne Teglstensfaca der, der har deres nærmeste Forbillede i Ivar Bentsens Etagehuse fra Begyndelsen af 30'erne. (K.H.J.)H.E.L.

Ark. U., 1928, 228 (Rækkehuse); 1933, 46-47 (Typografernes Stiftelse); 1946, 183 (Fortunbyen); Ark. M., 1936, 137 (Typografernes Stiftelse), 142 (Evanstonevej 8, Frankrigshuse), 147 (Ordrupvej 76), 160 (Vestervænget); 1939, 111 (Rækkehuse i Helsingør); 1941, 30 (Rækkehuse 1 Ordrup); 1948, 139 (Mosegaardsparkens Vuggestue (Stolpehøi));1950, 234-36 (Punkthuse ved Roskildevej); Bygge Forum, 1942, 293-97; K.A.B.s Boligbog 1920-35, 1936; K.A.B. Koncernens Byggeog Boligvirksomhed 1920-45, udg. af Kbh.s Alm. Boligselskab, 1945.

Sømme, Jacob Kielland, 1862-1940, Maler, Tegner. F. 2. Maj 1862 i Stavanger, d. 19. Juli 1940 paa Jeløy ved Moss, begr. i Oslo. Forældre: Konsul Jacob Jørgen Kastrup S. og Johanne Margrethe Bull Kielland. Gift 1 ° 29. Juni 1889 i Kristiania med Maler Caroline (Lili) Holmsen, f. 12. Febr. 1869, d. 9. Sept. 1934, D. af Bureauchef Nils Nilson H. og Helga Young. Ægteskabet opløst 1901. 2° 30. Sept. 1901 med Signe Reinert, f. 14. Sept. 1876, d. 24. Nov. 1949, D. af Konsul Henrik Andreas R. og Ragna Herføl.

Uddannelse og Rejser: Student 1881; søgte Akad. i Miinchen 1882-85 (W. Lindenschmit); i Paris 1885-89 Elev af Dagnan-Bouveret og Académie Colarossi. Udstillinger i Danmark: Charl.1887 (Eftermiddag. Motiv fraBelgien), 91 (Strikkende Kone); Norsk Udst., Charl., 1915.

Efter Hjemkomsten fra Paris boede Sømme 1889-90 i Brøndums Hotel i Skagen, som han

for øvrigt havde besøgt allerede Sommeren 1887 (Billede med tre Skagens-Fiskere, udst.

Salonen, Paris, 1888; desuden en Række Studier). S.s Kunst ligger i disse Skagensaar nær

op til Krøyers og Anchers. 1890-92 boede han i Kbh. og omgikkes den dansk-norske Kunst-

nerkreds omkr. Chr. Krohg, Gunnar Heiberg og Holger Drachmann. Paa Statens Udst. i

Kristiania udstillede han i disse Aar undertiden danske Motiver, saaledes 1889 En Søndagsaften (Skagen) og 1892 Fredriksberg. Skagens Mus. ejer Læsende Kone (1898). S.s Ungdomskunst betegner Fortsættelsen af Chr. Krohgs, Anchers og Krøyers realistiske Skagens-Maleri, og Paavirkning derfra mærkes endnu i det figurrige Kvinneforeningen (1903) med den robuste Farveholdning og djærve Personkarakteristik. S. malede i 90'erne med Forkærlighed, i en blaaligt anløben Kolorit, Scener af den borgerligt-idylliske Karakter, som i norsk Kunst nu, ikke mindst under dansk Indflydelse, delvis afløser det tidligere Bondemaleri. Ogsaa den ornamentalt stiliserende Halvfemser-Romantik har hans Kunst været berørt af. L.Ø.

Jens Thiis: Norske malere og billedhuggere, 11, 1907;

Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 149; L. Østby: Fra naturalisme til nyromantikk, 1934, 120; Svein Molaug i Kunst og Kultur, 1951, 147-62.

Søndergaard, E., - 1823 -, Maler. Et Portræt af Dronning Marie Sophie Frederikke (Fr.borg) er sign.: E. Søndergaard 1823. I øvrigt kendes intet til en Kunstner af dette Navn. J.P.

Fr.borg Kat., 1943, Nr. 10401 (Sign.geng.).

Søndergaard, Jens Andersen, f. 1895, Maler. F. 4. Okt. 1895 i Øster Assels, Mors. Forældre

Malermester, senere Cykelhandler Anders Søndergaard Andersen og Thyra Marie Georgia Nielsen. Navneforandring 24. Jan. 1906. Gift 31. Juli 1921 paa Fr.berg med Thora Marie Johansen, f. 20. Nov. 1894 i Kbh., D. af Vaskeriejer Johannes J. og Sidsel Marie Thomsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Tekn. Sk., Aarhus; kom 1916 paa Statens Tegnelærerkursus i Kbh. med Malthe Engelsted som Lærer; besøgte Akad. Efteraaret 1919 og Foraaret 1920. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1924; Bielke 1925; Raben-Levetzau 1925; Akad. 1926, 27, 28, 30, 41; Ronge 1927; Foltmar 1930; Oluf Hartmann 1932; Zach. Jacobsen 1932, 36, 40. Rejser: 1926 Paris, Sydfrankrig og Italien; 1930 og 35 Sverige og Norge; 1932 Tyskland, Holland og Belgien, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-22, 24, 41; Grønningen 1926, 28-31, 33-49; Brooklyn 1927; Unionalen 1927 (Stockholm), 28 (Oslo); Helsingfors 1928; Kiel 1929; Forum 1929 ; Oslo 1931; Foraarsudst., Odense, 1931; Tyskland 1932; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; New York 1933; Amsterdam 1934; Biennalen 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Tolv danske Malere 1946 (Malmø Raadhus); Nord. Kunstforbund 1946 (Oslo), 47 (Stockholm), 48 (Reykjavik), 50 (Helsingfors); Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Unesco, Paris, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Grønningen, Stockholm, 1948; Haag 1948; London 1948; Biennalen 1950; Sep.udst. 1920, 21, 32 og 45 (Kunstfor.), 41 (Akvareludst. hos Fischer & Krarup), 45 (Esbjerg Kunstfor.), 45 (Randers), Dec. 45 - Jan. 46 (Svensk-Franska Konstgall., Stockholm, s. m. Harald Giersing), 46 (sst., s.m. fl. a.), 49 (Kunstnerforbundet, Oslo), 50 (retr., Aarhus), 51 (Akvareller i Kunstfor.). Umærkelser: Carlsons Pr. 1930; Eckersbergs Med. 1931; Thorvaldsens Med. 1946.

Arbejder: Landskab. Thy (1910); Portræt af min Bedstemoder (1915); Selvportrætter (1918 og 19) ; Portræt af min Kone og Bedstemoder (1922) ;Eftersar. Landskab (1924, Nasj onalgall., Oslo); Landskab (erhv. 1926, Horsens Mus.); Vinterdag (1927, Kunstmus.); Landskab fra Thy (1927, Aarhus Mus.); Landskab med Kirke. Thy (1927, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Skrænter. Bovbjerg (1928, Vejle Mus.); Sommerblæst i Vesterhavet (1928, Maribo Mus.); Landskab fra Thy (1929) og Raadhuspladsen (1930, Eckersbergs Med. 1931) (begge Kunstmus.); Byen (1929) og Sol efter Storm (1931-32) (begge Randers Mus.); Skibe paa Havet (Carlsons Pr. 1930) ; Vinterlandskab. Thy (1930-33, Kunstmus.); Skrænter ved Havet (1930, Esbjerg Mus.); Vinterbillede (erhv. 1930, Vejen Mus.); Marine. Bovbjerg (1931, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Ringridning og Aften ved Havet (begge 1931; udlaant af Kunstneren til Ophængning ved Hovedindgangen til Aarhus Universitet); Vesterhavet (1932) og Landskab med Heste (begge Malmø Mus.); Portræt af Niels Lergaard (1932) og To staaende Modeller (1933) (begge Kunstmus.); Vestjysk Smugkro (1933) og Vinterdag. Ørstedsparken (1933) (begge J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Arbejdsløs (1935, Fyns Stiftsmus.); Sommerdag (1935, Ystads Mus.); Højtlæsning i Granskoven (1936-37, Esbjerg Mus.); Landskab ved Humlum. Limfjorden (erhv. 1939, Gøteborg Kunstmus.); Landskab med Sol (1939) og Havbillede (1940) (begge Kunstmus.); Havbillede (1940, Horsens Mus.); Havbillede (1942, Aarhus Mus.); Landskab (1942, Nationalmus., Stockholm); Hus ved Havet (1943, Ribe Mus.); Landskab med optrækkende Skyer (1943, Tønder Mus.); Landskab med Kirke og Faar (1943-45, Nasjonalgall., Oslo); Siddende og staaende Kvinde (1944, Kunstfor., Kbh.); Landskab med Kirke (1946, Horsens Mus.); Strandmotiv. Gouache (1944, Nationalmus., Stockholm); Havbillede (Thorvaldsens Med. 1946) ; Læsende Kvinde (Kunstmus., erhv. 1946); Hav i Storm (1946, Tønder Mus.); Siddende og staaende Kvinde (1946, Aalborg Mus.); Staaende og siddende Kvinde (udst. 1948, Mus. i Reykjavik); Hjem fra Mødet (1948-49, Aarhus Mus.); Skrænter ved Havet (1949, Maribo Mus.); Ringridning (1948-49) ; Portræt af Niels Lergaard (1948-49); Portræt af Niels Bjerre (Skive Mus.). Dekorative Arbejder: Loftdekoration (1930, Trappen til Det kgl. Teaters nye Scene); Udsmykning af Udlaanssalen i Thisted Amts og Bys Bibliotek (7 Oliebilleder) (1937-39), af Kommuneskolen i Lemvig (2 Fresker) (1937); har udført c. 10 Raderinger samt enkelte Litografier; Grafik og Akvareller i Kbst.saml. ; Tegn. i Aarhus Mus.; Turistplakat for København (1947, 1. Pr. i Konk.); har skrevet enkelte Digte (Grønningens Kat. 1943 og Kat. for Sep.udst., Aarhus, 1950).

I tidlige Arbejder af Jens Søndergaard, fra 1915 og Aarene derefter, kommer allerede hans Særpræg tydeligt frem, om end i Begynderens lidt forsigtige Behandling. Det er en Naturfølelse, som er blevet til i det vestjyske Milieu og impulsivt søger Udtryk for Oplevelser, der lige saa meget beror paa Naturens Storhed som Sindets enorme Modtagelighed og en sjælden produktiv Trang til igen at give Udtrykkene fra sig. Saaledes er fra først af alt i J. S.s egentlige Verden i en voldsom Spænding, der faar Afløb i dramatiske Naturbilleder, men ogsaa i Arbejder af en helt stille følsom lyrisk Tone. Den, der har fulgt J. S.s Kunst gennem Aarene, kan ikke være i Tvivl om en saadan Dobbelthed i den, snart en Stormflod, snart en bred jysk Aa.; naar denne rinder, er der bedre Tid til Overvejelse og Udformning, naar Stormfloden sætter ind, er det som om alt ryger med, hulter til bulter, et Kaos der er fyldt med livgivende Kraft.

Saaledes er S.s Kunst paa en Maade enkel, paa en Maade sammensat, udsprunget som den er umiddelbart af hans Sind. Denne Umiddelbarhed er dens Force, til en vis Grad dog ogsaa dens Svaghed. Det sidste kan vel siges at vise sig deri, at et systematisk Arbejde med at inddige Naturkraften ikke har kunnet gennemføres, derfor er trods alle Nuancer Ligheden mellem de sene Arbejder og de ganske tidlige endnu slaaende; Presset indefra er saa stærkt, at der ligesom ikke bliver Tid eller Lejlighed til at dyrke formelle Egenskaber, som dog har langt dybere Betydning end en blot ydre Korrekthed. Men kan man for saa vidt tale om en Stilstand, kan rigtignok andre Ord udlægge Forholdet i positiv Retning. Det er forbavsende, saa det autodidaktiske i S.s Kunst har holdt den ung og i Virkeligheden fuldkommen frisk; Kvaliteten kan naturligvis veksle, men den Inspiration, han modtager i Naturen, er i Dag lige saa umiddelbar som nogen Sinde, der er ikke Spor af Rutine i hans Kunst. Naturligvis er Orkestret ogsaa i Agrenes Løb blevet rigere, og Farven har ikke alene bevaret sin Kraft, men er endogsaa blevet dybere, mere fyldig; paa Udstillinger har det Gang paa Gang vist sig, at man sag at sige ikke kunde nag Bunden i S.s Farve, mens andres Billeder, der hang nærved, blev tynde i Farven.

I Tiden omkring 1923 begyndte S. for Alvor at gøre sig bemærket ved sine Landskaber fra Thy. Tonen i Arbejderne fra disse Aar har en egen lys Charme, noget særegent køligt og skært. Snart efter bliver Grundtonen oftest tungere, der kan blive Tale om et Slags Mørkemaleri - men i Aarenes Løb vender det blonde Lys ofte tilbage, som et velkomment Vidnesbyrd om at han ikke er stagneret i Manér. Motivmæssigt har han ogsaa bestandigt fornyet sig, og som den afgjorte Naturalist han er, har det naturligvis sin store Betydning. Han har boet og malet mange Steder i Nordvestjylland, fra Thy-Bakkerne med Havet i det fjerne er han rykket ud til Bovbjerg, hvor han Aar igennem har levet med Havet i umiddelbar Nærhed; hans Billeder af det hører mange Gange til det bedste i hans Kunst og har ved den Fantasi, hvormed de store Bevægelser i Hav og Himmelrum er følt, en enestaaende Plads i dansk Kunst. Andre Gange har han malet i Limfjordsegnene, fx i de store Bakker ved Humlum, i Snævringen ved Oddesund med Færgerne i det blaa Vand, men han har ogsaa ligget paa Mols, og fra Kbh. har han bl. a. søgt op til Hundestedegnen.

Tidligt vævedes S.s Landskabskunst sammen med Motiver af figurlig Art. At anvende det gamle Udtryk Staffage om disse Figurer vilde være en Misforstaaelse, de er født og blevet til ganske i et med Landskabet, enten det saa er Køer eller Heste eller enkelte Mennesker. Af Skabning og Dimensioner er de ofte barokke, groft fortegnede, men trods alt beriger de i høj Grad Stemningen; de kan være tunge som Jorden, de kan i et Sommernatsbillede være lette og luftige Antydninger, men de hører altid hjemme i Landskabet og i Kunstnerens Verden. Maaske er denne Part af hans Figurmaleri nok saa værdifuld som den, der bestaar af rene Figurbilleder. Ogsaa dem har han malet lige fra de første Aar, et smukt Eksempel er Portrættet af Bedstemoderen fra 1915, ypperligt egnet til at vise, at ogsaa her er Udgangspunktet ligesom i Landskaberne en brændende saglig Interesse for Motivet; den har ført ham til det intenst ekspressive, til kunstnerisk Form. Ganske det samme gælder det trods visse Mangler meget smukke Billede fra 1922 af ”Min Kone og min Bedstemoder”. Først fra 30'erne af faar det egentlige Figurmaleri en større Plads i hans Produktion, som Portrætmaleri, som Skildring af Interiører med Figurer, ogsaa som store Gruppekompositioner i det frie. Der er mellem alt dette Billeder af stor Vægt, som Portrætter af Lergaard eller Niels Bjerre eller enkelte Interiører alligevel er denne Part af hans Arbejder den, der mest viser, at det autodidaktiske kan nærme sig det ubehjælpsomme.

S. har ikke alene en vældig Produktion i Olie, han har ogsaa malet en Mængde Akvareller, mest mindre Skitser. Materialet egner sig til det improviserede, og S. har mange Gange med sandt Mesterskab brugt det lette Stof til inspirerede Angivelser af alt det bevægelige i Landskabet, Lys, Luft, Hav. Ogsaa hans Tegninger, i Pen eller Bly, bør nævnes; der er ikke her, som i Akvarellerne, en bestemt personlig Haandskrift, men der er i de bedste af dem en Søgen ind mod det menneskelige, noget inderligt, der gennemstraaler den primitive Behandling og giver den særlig Værdi.

Om S.s Position i dansk Kunst kan siges, at den i overvældende Grad er givende, meget lidt modtagende. Fra tidligt i 20'erne erindres respektfulde Udtalelser om Folk som Giersing og Weie, men om egentlig Paavirkning er der ikke Tale. Et Slægtskab findes mellem S. og Kunstnere som Hoppe og Lergaard; alt som Aarene gaar, bliver det dog let at se, hvor forskellig han er, især fra den sidste. Det er derimod klart, at han har øvet en direkte Indflydelse paa adskillige yngre Kunstnere - dog er hans Betydning for den samtidige Kunst sikkert mest at finde i noget mere alment, i det at en saa temperamentsfuld, ja man kan sige mægtig Ekspressionisme Aar efter Aar har lagt sit Lod i den ene Vægtskaal, der afbalancerer de mere formale, endog formalistiske Retninger, som lægger deres Lod i den anden. Ingen kan sige, hvordan dansk Kunst vilde

være stillet uden S.s Indsats, men enhver vil kunne se, at denne, uden at repræsentere en

egentlig bevidst Tendens eller et Program blot ved sin Tilstedeværelse har paavirket vor

Kunsts Retning og ikke mindre stærkt siden Slutningen af 20'erne har paavirket Publikums

kunstneriske Opfattelse. L.S.

L. Swane i Tilsk., 1923 I, 78; samme i kunstbl., 1923-24, 16-18; samme: Jens Søndergaard, 1931 (Vor Tids Kunst 7); Daniel Hvidt i Saml., 1932, 61-64; Egon Mathiesen i Sind og Samfund, VI, 1932, Nr. 2; Lue og Paul Haesaerts i Tilsk.; 1935 II, 157-59; L. Swane i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i Danmark, 1941, 581-85; Harald Leth i Aarstiderne, 1942, 115-17; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; L. Swane: Jens Søndergaard, 1945 (Danske Kunstneres Tegninger I); H. Bramsen i Aarstiderne, 1946, Nr. 2., 55-56; J. Zibrandtsen i Paletten, 1946, Nr. 4; samme: Moderne dansk Maleri, 1948; Leo Swane i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948 84-86; Jens Søndergaard. Retrospektiv Udst. 1910 5. Århus Kunst- og Litteraturforening. Rådhushallen i Århus. Febr.1950; Walter Schwartz. Kunstnernes Efteraarsudstilling 1900-1950, 1950, 80-86.

Dagbladene: Aftenbladet 16. Jan. 1931 (Int.); Dag. Nyh. 18. Dec. 1931 og 26. Marts 1932 samt Nat.tid. 3. Okt. 1945 (alle 3 Sig. Schultz); 11. Febr. 1950 (Kronik af J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 24. Jan. 1930 (Int.); 28. Sept. 1945 (Kronik af Harald Leth); 1. Okt. 1945 (Int.); Berl. Tid. 26. Marts 1932 (Th. Oppermann); 23. April 1938 (K. Flor); 9. Nov. 1941 (K. Flor); 2. Okt. 1945 (Int.); Pol. 16. Nov. 1941 (K. Pontoppidan); 9. Febr. 1947 (Turistplakat); 4. Febr. 1950 og 8. Marts 1951 (begge W. Schwartz); 5. Juni 1951 (Museet i Bovbjerg); Land og Folk 24. Sept. 1945 (Otto Gelsted); Soc. Dem. 2. Okt. 1945 (Int.); Jyllands-Posten 4. Febr. 1950; Aarhuus Stiftstid. 5. Febr. 1950 (Axel Holm); Aarhus Venstrebl. 6. Febr. 1950 (Max Brammer).

Søndergaard, Kresten Kudsk, f. 1886, Arkitekt. F. 21. Juli 1886 i Øster Jølby, Mors. Forældre: Bolsmand Kresten Jensen S. og Dorthe Krog Pedersen. Gift 31. Maj 1924 i Kbh. med Anna Jensine Ovesen, f. 22. Okt. 1878 i Kastel, Fyn, d. 16. April 1951 paa Fr.berg, D. af Bolsmand, senere Mejeribestyrer Jens Peter O. og Maren Christoffersen.

Uddannelse: I Murerlære 1903-06, blev Svend; Tekn. Sk. 1910-14; arbejdet som Murersvend og -formand 1907-14; Medarbejder hos Martin Borch, K. Varming m. fl. 1915-22; opt. paa Akad. Okt. 1922, Elev til 1926. Stipendier: K. A. Larssen 1927 ; Rejsestipendieforeningen 1933. Rejser: 1914 Holland, Belgien, Frankrig; 1921 Italien; 1923-26 Rejser i Tyskland; 1927 Italien; 1933 England. Udstillinger: Charl. 1924-25, 44; Holland 1924; Stockholm 1950. Stilling: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. fra 1941.

Arbejder: Rigels Trævarefabrik og Arbejderboliger, Viborg (1919); Sygeplejerskebolig ved

Sindssygehospitalet sst. (1922); Sejerslev Skole (1923); desuden Stuehuse paa Mors og Vil-

laer i Kbh. S. m. Gunnar Milther8: Etagehusbebyggelse, Valkyriegade 14-36 (1937); Ræk-

kehusbebyggelsen Hasselvænget, Hasselvej 8-34, Hvidtjørnvej 18-36 og Thorupgaardsalle

15-41 (1940, præmieret); Parkbebyggelsen Aavænget, Aabakkevej 36-68 (1940) ; Svane-

gaarden, Hj. af Svanestræde og Bagstræde, Nykøbing S. (1946-48). K.H.J.

Ark. M., 1941, 22, 31, 49 (Hasselvænget); Ark. U., 1941, 227 f.; 1950, 3-5 (Svanegaarden); Bygge Forum, 1946, 17779 (Aavænget), 181-83 (Hasselvænget).

Søndergaard, Ole Laurits Olsen, f. 1876, Maler. F. 24. Maj 1876 i Allerslev ved Lejre. Forældre: Husmand og Musiker Peder Olsen og Ane Kirstine Jensen. Navneforandring 12. Dec. 1904. Gift 12. Juli 1904 paa Fr.berg med Georgine Christiane Goltermann f. 9. Sept. 1878 i Tressebølle, Langeland, D. af Sømand Mads Johansen G. og Karen Kirstine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; besøgte Tekn. Sk. under H. Grønvold 1897-98; opt. paa Akad. Jan. 1898, Elev til Maj 1900; derefter Zahrtmanns Sk. 1900-02. Stipendier: Akad. 1918, 21; I. R. Lund 1926; Wolf 1940; Nathan 1940; Zach. Jacobsen 1948. Rejaer: 1903, 22, 27 og 49 Tyskland, Østrig, Italien. Udstillinger: De Afvistes Udst. 1905; Kunstn: Eft. 1901, 08, 11-14, 16; Charl. 1915-50 (34 G. m. 119 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31, 39,44,47; Aarhushallen 1938; Fyens Forum 1940; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1919, 22, 25 (Kunstfor. og Bach), 28, 29, 33, 35, 38, 39, 40, 42 (retr.), 46, 48, 52 (Kunstfor.). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1925; Eckersbergs Med. 1945; Alfred Benzons Pr. 1947. Stillinger: Lærer i Tegning og Boligkultur 1903-15 paa Kærehave Husmandsskole, Roskilde tekniske Skole og Roskilde Højskole.

Arbejder: Cellospiller (1901-04); Drengen ved Postkassen (1919) og Landskab (1929) (begge Esbjerg Mus.); To Figurer i en Afholdscafe (Serdin Hansens Pr. 1925); Kirken og Smedjen i Jystrup (c. 1926-30, Randers Mus.); Snekastere, der gaar hjem fra Arbejde (1929.31); Snekastere. Jystrup (1933-35); Vinterlandskab. Ballerup (1936); Vinterlandskab. Maaløv (1936-38, Nordborg Skole); Roskilde Fjord ved Marbæk. Vinter (Eckersbergs Med. 1945) ; Det tidlige Foraar ved Herlev (Alfr. Benzons Pr. 1947); Landskab fra Hareskovegnen (tilh. Kbh.s Kommune); Udgravninger (1951). Portrætter: Provst V. A. Hey (1918, Alminde Kirke); Søstre (Dobbeltportræt, 1920); Maleren Erik Pedersen (1920, forh. Johan Hansens Saml.); L'. A. Ring (udst. 1925, Fr.borg); Min Hustru (1932); Kunstneren med Familie (1927-31); Johan Skjoldborg (1935, Ranum Statsseminarium); Overlærer K. Mousten (1946); Folketingsmand Hans Hansen, Rørby (1948, tilh. Danmarks Retsforbund); Folketingsmand, fhv. Minister Jørgen Jørgensen (1948); Direktør P. Givskov (1949,LivsforsikringsselskabetHafnia); Dronn. Alexandrine (1950, S. Lukasstiftelsen); desuden talrige Selvportrætter bl. a. 1920 (forh. Joh. Hansens Saml.), 1922 (Aarhus Mus.) og 1925-31. Dekorationer: Kalkmalerier i Strøby Kirke (1920-21), OustedKirke(1924), Brøndum Kirke (Skads Hrd.) (1927) ; Alterbillede i Skads Kirke (1929); Vægmalerier og Altertavle i Vor Frelsers Kirke, Esbjerg (1929); Udsmykning af Apsis i Holbæk Kirke (1930); Loft- og Vægdekorationer i Fresko (symboliserende Dyder, Ungdom, Erhverv og Kunst; 1931-32, Roskilde Realskole); Apsisudsmykning og Alterbillede i S. Johannes Kirke, Vejle (1934); Alterbillede til Jerslev Kirke (1945); Kalkmaleri i Kapellet paa Østre Kgd., Holbæk (1950). Restaureringer: Kalkmalerier og Inventar i Kirkerne i Kvong (1911-13), Taarnby (e. 1914), Lyngby (1915), Aagerup (1916), Vejlø (1918), Strøby (1920-21), Brøndum (1927), Løgumkloster (1923) samt i Aarhus (1923-24) og Roskilde Domkirker.

Ole Søndergaards Kunst er nøje knyttet til det nordsjællandske Landskab (især omkring Maaløv og Ballerup, og ved Roskilde Fjord) og til Hverdagen 1 de smaa Landsbysamfund, hvortil han Livet igennem har været knyttet. Men han har ogsaa en Virksomhed bag sig som Portrætmaler. Hans kunstneriske Udvikling er forløbet uden store Spring og afslører den alvorlige Fordybelse, der røber hans tunge, stærke Malersind. Ved sit Kunstsyn, sin Motivkreds og gennem personligt Venskab var han en Aarrække knyttet til L. A. Ring, men man kan ogsaa finde en vis Forbindelse mellem S.s og Niels Bjerres Kunst i den Andagt over for Naturens Storhed, som præger flere af hans Landskabsbilleder. S.s Maleri kendetegnes ved Siden af sin tunge, alvorlige Rytme af strengt Maadehold i Farven. Det er Jordfarverne, der dominerer paa hans Palet, og Vinteren er den Aarstid, der malerisk har øvet størst Tiltrækning paa ham. Han har i flere Billeder skildret Snekasternes Arbejde i Landsbyen. De mørke, tunge Skikkelser mod den hvide Sne og de sorte bladløse Træer mod den graa Vinterhimmel har givet ham Lejlighed til inden for sin begrænsede Farveskala at arbejde med store Modsætninger i Farvens Lysholdighed. Han fortaber sig ikke i Skildringen af Motivets Detailler, men former Figurer og Genstande med store, enkle Træk og søger Motivets Karakter udtrykt ved en fast ligevægtig Komposition. Ved afvekslende lyse og mørke Partier skaber han en rolig Bevægelse i Billedets Dybde, der i Landsbybillederne oftest er bestemt af Kravet om en tæt, sluttet Rumvirkning. I Landskaberne aabner han Udsigten mod en videre Horisont.

Som Portrætmaler har han afsløret psykologisk Forstaaelse, og han har ogsaa i en noget traditionel, kirkelig Stil udført en Række Vægbilleder til flere mindre Kirker paa Landet.

P.L.

Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 235, 414, 522; H. Helweg i Højskolebl., 1924, 487-92; C. P. O. Christiansen sst., 1929, 627-36; Herm. Madsen i Samleren, 7.942, 36-40; Berl. Tid. 10. Marts 1922, 19. Okt. 1925 og 13. Febr. 1928 (alle tre K. Flor); il. Marts 1929; 19. Maj 1936 (Int.); 6. Jan. 1940 (K. Flor); 6. Sept. 1942; B. T. 20. Marts 1922 (Chr. Houmark); Roskilde Tid. 23. Okt. 1930; Dagens Nyh. S. Marts 1933 (Sig. Schultz); 4. Maj 1935 (Eigil Knuth); Nat.tid. 16. Jan. 1940 (Sig. Schultz); 20. Sept. 1942, 16. Maj 1944 og 23. Maj 1946 (alle tre J. Zibrandtsen); Pol. 29. April 1935 (K. Pontoppidan); 24. Maj 1936, 10. Sept. 1942 (K. Pontoppidan); Soc. Dem. 13. Jan. 1939 (Folmer Bendtsen); Ekstrabl. 6. Jan. 1940 (Int.); 3. Sept. 1942 (Int.).

Søndergaard, Povl Goltermann Olsen, f. 1905, Bhgr. F. 4. Juni 1905 i Ringsted. Forældre: Maler Ole S. (s. d.) og Hustru. Gift 1. Maj 1935 i Kbh. med Maler Risse Berntsen (s. d.).

Uddannelse: I Stenhuggerlære i Roskilde 1920-24; blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Dec. 1927, Elev under E. UtzonFrank til Jan. 1933 ; lille Guldmed. 1931; arbejdede omkr. 1925-26 for Svend Rathsack ved Søfartsmonumentet paa Langelinie. Stipendier: Ronge 1930; Carl Jul. Petersen 1931; Akad. 1931, 32, 40; Zach. Jacobsen 1933, 37, 41; Kaufmann 1935; Ancker 1950. Rejser: 1932 Grækenland og Italien; 1935 Frankrig og Spanien; 1951 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 31; Charl. 1930-33, 40-41, 43; Charl. Eft. 1940; Koloristerne 1932; Bhgr.sammenslutningen af 1933, 1933, 35, 38; Foraarsudst., Odense, 1936; Ungarn 1936; Warszawa 1936; Riga 1936; Oslo 1938; Gøteborg 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund 1949 (Kbh.); Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1950 (Kolding Kunstfor., s.m. Risse Berntsen og Bengt Koch). Udmærkelser: Hanne Benzons Pr. 1932; Bronzemad., Budapest, 1936; Neuhausens Pr. 1943. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1943 og af Kunstnersamfundets Jury.

Arbejder: Ung Arbejder (Gips, udst. 1931); Pige, der sætter sit Haar (Gips 1931, lille Guldmed.; Hanne Benzons Pr. 1932; Ekspl. i Bronze tilh. Maribo Mus. og Kbh.s Kommune (opst. i Lersøparken)); Siddende Pige (rød Sandsten, udst. 1933, Vejle Kommunebibliotek); Pigehoved (Bronze, 1934, Kunstmus.); Portrætbuste af Knud Nellemose (Gips, 1934; Bronze i Kolding Mus.; Kalksten, udst. 1943, Kunstmus., Neuhauserns Pr.); Mand og Pige (Gruppe, Gips 1934; Bronze, Genforeningsplads, Kbh.; senere Bronzeekspl. opst. i Forhallen til Crome & Goldschmidt, Østergade 32); Pige i lang Kjole (Bronze, 1934); Portræt af min Søster (halv Figur, siddende; brændt Ler, udst. 1935); Pige, der trækker Handsker paa (Gips, udst. 1935) ; Risse (Buste i Kalksten, udst. 1938, Aarhus Mus.); Sportspige (Statue, Granit 1939; opst. 1941 paa Sundby Idrætsplads; Udkast i Gips 1936); Merkur (Statue, Bronze, 1938, over Indgangen til Handelshøjskolen, Kbh.); Portrætbuste af Hans W. Larsen (Granit; udst. i Gips 1941); Familien (Gruppe i Kunststen, 1946, Fællesforeningen f. Danmarks Brugsforeninger); Sovende Pige (Bronze, 1943, Aarhus Mus.); Mindesmærke for Faldne 29. Aug. og 19. .Sept. 1944 (Gruppe, Granit, opst. 1947 paa Bispebjerg Kgd.); Portrætbuste (brændt Ler, 1949, Maribo Mus.); Frihedsmonument (Saaret Frihedskæmper) (Granitrelief, opst. ved Koldinghus 1951).

Povl Søndergaard søgte Tilknytning til Kai Nielsen med sin første Statue af den staaende Pige, der sætter sit Haar (1931). Selv om den er modelleret til Bronze, viser dens voluminøse Form dog nærmest hen mod Stenplastik, og han fandt hurtigt sit egentlige Omraade i Stenmaterialet med Forkærlighed for Granit og for de tunge Virkninger i Materialet, baade plastisk og stofligt. For øvrigt blev han paa sin Vis en af de mest fremtrædende i den Tendens til Virkelighedsskildring og Beskæftigelse

med Samtidsmennesker i Samtidsdragt, der satte ind hos den unge Generation af Billed-

huggere i 1930'erne. Med Søsterens Portræt (udst. 1935), der er et Situationsbillede i den

da yndede Halvfigurform, og Busten af Knud Nellemose (1934) leverede han personligt følte

Karakterstudier, og hans Granitstatuer af den unge Mand og Pige (1934) og af Sportspigen

(c. 1936-38), i en stærkt simplificeret Formgivning, hvor alle Overfladedetailler er strøget

bort, opnaaede en Publikumssucces, fordi de havde en vis folkelig Baggrund og med deres

Skildring af frisk Ungdom i bred demokratisk Aand ramte nøje i hine Aars herskende Stem-

ning. S.S-z.

Pol. 10. Nov. 1931; 19. April 1941; Berl. Tid. 9. Jan. 1933 (Carsten Nielsen); 29. Jan. og 11. Dec. 1943; O. V. Borch i Saml., 1935, 178-82; Henrik Bramsen i Tilsk., 1938 I, 26768; Soc. Dem. 19. April 1941; Nat.tid. 20. Aug. 1947 (J. Zibrandtsen).

Sønnerberg (Sønderberg), Peter, - 1806-07 -, Porcelænsmaler. Var Elev ved Akad., hvor

han avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan.1806; var 1804-07 Lærling ved Den kgl.

Porcelainsfabrik og har bl. a. malet 12 Puncheboller med Slaget paa Rheden. Red.

Utr. K. - Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948.

Sønnichsen, Niels Brø(d)sgaard, Maler, skal have virket i Kolding omkr. Midten af 19.

Aarh. Malede bl. a. smaa Blomsterbilleder og rent dekorative Arbejder. Hans Selvportræt

(sign.: Niels Brdsgaard Sónnichsen, Maler) findes paa Koldinghus. Muligvis identisk med

den Maler Sønnichsen, der 1817 paa Kunstkammeret kopierer Billeder af L. Backhuijsen,

Simon van der Does, de Momper og Karel Dujardin. S.Sk.

Sønnicksen, Hinrich Melchert, 1746-1812, Maler. F. 1746 i Aabro (Abroe) ved Tønder, d. 1812. Fader: Sónnick Hinrichsen (s. d.). Broder til Peter S. (s. d.).

Paa det flade Loft i Enge Kirke har H. M. S. 1779 malet et stort Billede af Enge By; i

Forgrunden ses Djævlen, som udsaar sin Sæd; ligeledes skyldes Predellaen (Nadveren) (stærkt

restaureret) ham. I Ladelund Kirke dekorerede han s. m. Joh. Ad. Friederichsen fra Tinglev

i 1783 det middelalderlige Alter (Kalken, Hostien) og malede Predellaen (Kristus i Getsemane) med rige Rokokoornamenter, medens Broderen Peter S. udførte Træskæringer dertil. Paa Grundlag af disse sign. Arbejder har man tillagt ham Malerierne (Kristus paa Korset, Fødslen og Opstandelsen) paa det gamle Alter i Horsbøl, som blev rigt kompletteret 1780 (og hvis Træværk Broderen synes at have udført) samt Maleriet af Frelseren paa Alteret i Stedesand, som 1781 gennemgik en lignende Fornyelse. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Sønnicksen, Peter, c. 1744-1829, Bhgr. F. c. 1744 i Aabro (Abroe), d. 7. Dec. 1829 i Kolding, begr. sst. Broder til Hinrich Melchert S. (s. d.).

Peter S. samarbejdede en Tid med Broderen, Maler Hinrich Melchert S. og nævnes udtryk-

keligt ved Fornyelsen af Alteret i Ladelund 1783. Han har en let, ganske rig Ornamentsans

med helt flot svungne Rocailler og Rosengrene. Træarbejdet ved Fornyelserne af Alteret i

Horsbøl (1780) og i Stedesand (1781) tillægges af stilistiske Grunde ogsaa ham. O.A.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Søren Snedker, se Olsen, Søren.

Sørensen, Anders, - 1637-60 -, Billedskærer, identisk med Mortensen, Anders (s. d.). Red.

Th. u. B. - Norsk Kunstnist., I, 1925, 341.

Sørensen, Anna Klindt, se Klindt Sørensen, Anna.

Sørensen, Anne Grete, se Anne Grete.

Sørensen, Anton Marcellus, 1845-1900, Arkitekt. F. 25. Nov. 1845 i Kbh., d. 10. Sept. 1900 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kgl. Foderknægt Jens Sørensen Meelbye og Cathrine Erichsen. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks.; Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Inst. Juni 1862; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Juni 1876 ; Konduktør hos Hans J. Holm ved Opførelsen af Bygninger paa Kbh.s Kvægtorv. Rejser: 187374 Tyskland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1882; Nord. Udst. 1888. Hverv: Sekretær i Akad. Arkitektforening fra 1880.

Arbejder: Børnehjem, Vodroffsvej 26 (1884, nu nedrevet); Villa for Maleren Axel Helsted,

Vodroffsvej 53 (1879; nu sammenbygget med Johannes-Skolen); Børnehjemmet Gilbjerg,

Gilleleje (1890; senere ombygget og udvidet). Projekter: Sygehus i Kolding (1876, s. m. Lud-

vig A. Petersen, præmieret). A.

Ark.,1899-1900, 377 (Nekr.) ; Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1899-1900, 296-97 (Nekr.); Meldahl og Johansen, 1904, 327 (Stifter af det Sørensen'ske Legat).

Sørensen, Carl Sophus Vilhelm, 1864-1915, Maler. F. 25. Sept. 1864 i Klakring, d. 14. Jan. 1915 i Chicago. Forældre: Gaardejer, Sognefoged Søren Christian S. og Karen Amalie Bodil Marie Brøndum. Gift 1 ° med Mette Cathrine Nielsen, f. 23. Marts 1871 i Klakring, d. 21. Sept. 1901 sst., D. af Gaardejer Niels Pedersen og Ane Cecilie Chrestensdatter. 2° c. 16. Okt. 1905 i Chicago med Silhouettør Kirsten Wiwel (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af C. Overgaard; opt. April 1884, Elev til Maj 188 7. Udstillinger: Charl. 1889-90, 1901-02; udst. 1904-15 aarligt paa Chicago Art Institute.

Arbejder: En Hestestald (udst. 1889) ; Heste paa Græs (udst. 1890); En Ko (1890, Horsens Mus.); Vægdekorationer i Rumænien (i Beg. af 90'erne); En Spædekalv og Portræt (begge udst. 1901) ; Landskab med Sten (udst. 1902) ; Landskaber, Portrætter og Dyreskulpturer udført i Amerika ml. 1904 og 15 (heraf enkelte i The Field Mus., Chicago, samt andre amerikanske Museer).

Størstedelen af Carl Sørensens Virksomhed som Maler faldt uden for Danmark. I Begyndelsen af 90'erne deltog han s. m. Fritz Kraul og Søren Munkedal i Udsmykningsarbejder

(Fresker) i Rumænien, og snart efter sin Hjemkomst rejste han til Amerika, hvorfra han dog vendte hjem igen sammen med sin Hustru, der var syg. Efter hendes Død 1901 drog han atter tilbage til Amerika og bosatte sig i Chicago. Red.

Utr. K.

Sørensen, Carl Frederik, 1818-79, Maler. F. 8. Febr. 1818 i Besser, Samsø, d. 24. Jan. 1879 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Købmand, Skipper Rasmus S. og Else Margrethe Evens. Gift 29. Okt. 1847 i Kbh. med Jacobine (Bine) Augustine Ahlberg, f. 6. Nov. 1818 i Kbh., d. 20. Sept. 1901 sst., D. af Skomagermester Jacob A. og Maren Kirstine Madsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. 1834; Elev i Modelsk. 1846, deltog i Undervisningen i Dekorationsmaleri og vandt lille Sølvmed. 1844 for en Kakkelovnsskærm; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Stipendier: Akad. 1853, 54; Ancker 1864. Rejser: 1846 med en dansk Fregat til Middelhavet og besøgte bl. a. Madeira; derefter næsten hvert Aar Sørejser bl. a. med kgl. Orlogsskibe; 1853-54 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, England; 1864 Italien; 1874 Island (med Chr. IX). Udstillinger: Charl. 1839-79 (36 G. m. 157 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 60, 66, 68, 70, 73, 77; Paris 1855; Nord. Udst. 1872; Wien 1873 (2 Vaser med Søstykker, udf. for Bing & Grøndahl); Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Ny Carlsberg Malerisaml. 1885 (Kunstfor.); Raadhusudst. 1901; London 1907. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1847 ; Medl. af Akad. i Kbh. 1856, i Stockholm 1866; tit. Prof. 1869.

Arbejder: Vinterlandskab (udst. 1843); Frederik Wilhelm IV af Preussen aflægger Juni 1845 Besøg i Kbh. (1846, Fr.borg) ; Marine med Damp- og Sejlskib (1846, Maribo Mus.); Larsens Plads (c. 1846, Bymus.); Dønning efter en Storm under Kullen (Neuhausens Pr. 1847); Parti ved Jyllands Vestkyst med Farringe Kirke (Ferring ?) i Baggrunden. Efter en Storm (udst. 1848, tilh. Kunstmus., dep. Legationen i Stockholm); Dampskibet "Geiser" landsætter danske Soldater ved Kolbergkaas (1848, Gisselfeld); Linieskib for Anker. Diset Septembermorgen (1848, Sorø Mus.); Den danske Blokeringsflaade ud for Elben (1849, Fr.borg); Skærgaarden ved Marstrand. Skitse (1852, Kunstmus.); Fra Guernsey (1854, tilh. N. C. F., dep. Glyptoteket); Udsigt fra Nordsjælland over Kattegat med forskellige Skibe (1856, Medlemsstykke, tilh. Akad.) ; Ved Helsingørs Havn (1857, Hirschsprungs Saml.); Et Vrag Jyllands Vestkyst. Ved Solnedgang (Skitse til et 1860 udst. Billede) og Tidlig Sommermorgen Helsingørs Rhed (1860) (begge Kunstmus.); Skærgaarden ved Bohuslen (1861-62, Randers Mus.); Fr. VII.s Ligfærd (1864, Bymus.); Affæren, ud for Swinemunde (1864, Fr.borg); Sejlere i høj Sø (1867, Ribe Mus.); Svenske Orlogsskibe ud for Ålvsborg (1867) og Marine (1868) (begge Nationalmus., Stockholm); Marine (1869, Aalborg Mus.); Storm Dogger-Bank (1869, Gøteborgs Kunstmus.); Sundet ved Helsingør. I Baggrunden Kronborg (1873, Hirschsprungs Saml.); Chr. IX besøger Island (1874, Fr.borg) ; Havnemolen i Hóganås (1876, Skagens Mus.); Landskab (1877) og Marine (begge Nasjonalgall., Oslo); Klevene ved Mandal. Solnedgang (1877, Hirschsprungs Saml.); Storm ud for den norske Kyst (1877, Nationalmus., Stockholm); Linieskib for Anker, omgivet af mindre Fartøjer (1878) og Kystparti ved Kullen Fyr. Studie (begge Sorø Mus.); Under Island (1878) og Norsk Kystparti (tilh. begge Kunstmus. og dep. Chr.borg Slotsforvaltning); desuden Arb. i Søfartsmus. Kronborg, Øregaards Mus., forh. Joh. Hansens Saml., Kbst.saml. (Akvarel og Tegn.), Hirschsprungs Saml. (Tegn.) og Aabenraa Mus. (Tegn.).

Selv om Eckersberg som Skaberen af det danske Marinemaleri maatte betyde en Del for den unge C. F. Sørensen, forlod denne dog hurtigt den omhyggelige og konstruktive Skildring af Søen og Skibene til Fordel for en mere glansfuld og romantisk Opfattelse. Brødrene Melbye kom utvivlsomt til at spille en Rolle, men S. forblev stadig mere lyrisk i sin Romantik end disse. I stigende Grad følte han sig tiltrukket af Düsseldorfskolens Marinemaleri og kan maaske sammenlignes med den svenske Düsseldorfromantiker Marcus Larsson, for hvem den effektfulde og kraftigt klingende Farvevirkning ogsaa betød noget afgørende. Han besad et udviklet Blik for den dramatiske Komposition og de farverige Naturstemninger, og gennem deres sikre dekorative Egenskaber opnaaede hans Mariner stor Popularitet ogsaa uden for Landets Grænser. Hans Rejse med Chr. IX til Island 1874 resulterede i en lang Række Billeder fra de islandske Farvande. Her er hans ellers noget brogede Kolorit blevet mere stilfærdig, hvorfor disse sene Billeder indtager en fremtrædende Plads i hans Produktion. H.M.

Ph. Weilbach: Konst og Æsthetik, 1870, 192-94; Holger Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, I, 1870, 27-31, 20206; Nutiden, 111, 1878-79, 143-44; Sig. Muller i Ill. Tid., 187879, 210-11; Holger Drachmann i Ude og Hjemme, II, 1879, 185-87; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 458-61; Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 339-44; Aaret rundt, II, 1890, 265-67; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 11-12, 82; V. Thorlacius-Ussing i Tilak., 1939 Il, 100.

Sørensen, Søren Carl Theodor Marius, f. 1893, Havearkitekt. F. 24. Juli 1893 i Altona. Forældre: Karetmager Jens Peter S. og Pouline Christine Jensen. Gift 1 ° 17. Aug. 1917 i Odense med Kirsten Elisabeth Johansen, f. 7. Okt. 1892 i Odense, D. af Handelsgartner Rasmus J. og Karen Kirstine Larsen. Ægteskabet opløst. 2° 5. Aug. 1932 Fr.berg med Asta Klenow, f. 26. Marts 1905 Fr.berg, D. af Fabrikant William K. og Meta Wengler.

Uddannelse: Gartnerelev Nørlund 1908, senere Løndal ved Silkeborg; Tegner hos E. Erstad-Jørgensen 1915-22; selvstændig Virksomhed fra 1922; samtidig nær Medarbejder hos G. N. Brandt 1924-29. Stipendier: Stipendium fra Landbrugsministeriet 1922 ; Zach. Jacobsen 1946; Ny Carlsbergfondet 1948. Rejser: 1921 og 29 Tyskland; 1922 England; 1935 Belgien; 1939, 46 og 50 Frank-. rig; 1948 og 51 Italien; 1950 Spanien; desuden Rejser til Sverige og Svejts. Udstillinger: Charl. 1927, 29-30, 32, 35-36, 40-41, 45, 47, 50; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Breslau 1929; Bryssel 1935; Kunstn. Eft. 1936; Paris 1937. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspræmie 1929; Emil Bissens Pr. 1937; Overordentligt Medl. af Akad. Arkitektfor. 1939 ; Eckersbergs Med. 1945 ; Medailler i Breslau 1929, Bryssel 1935 og Paris 1937. Embeder og Hverv: Medl. af Dansk Byplanlaboratoriums Best. 1925, af Dansk Naturfredningsforenings Arbejdsudv. 1925, af Best. for Forskønnelsesforeningen 1925-28; Lektor ved Akad. 1940; Medl. af Akad.raadets Udvalg for Havekunst 1942, af ”Havekunst<s Redaktionsudvalg 1933-35 og Redaktør 1950-51; Sekretær i Havearkitektforeningen 1931-37; Censor ved Landbohøjskolen fra 1944; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstn. Udvalg fra 1945.

Arbejder: Parkanlæg ved Statsembedsmændenes Enkebolig, Amagerfælledvej 18-36 (1927-28); Hvidøre og Klampenborg Strandpark (1929-31, s. m. Povl Baumann); Haver ved Humleore (1930, Eckersbergs Med. 1945), Mosehøjvej 4 A (1930), Vang (1933) og Stokkerup (1934); Friluftsmødepladser i Slagelse (1932), Roskilde (1934) og Borgbjergs Mindeplads ved Boeslunde (1939); Legepladser og Haveanlæg til Boligbebyggelserne Ryparken, Lundevænget og Blidah (alle 3 1932), Storgaarden, Tomsgaardsvej (1935), Præstehaven, Aarhus (1939), Kantorparken (1939-40), Bispeparken (1940-41), Brønsparken (1941), Glumsøparken (1943) og Voldparken (1950); Haveanlæg til Ortopædisk Hospital, Aarhus (1940) og Aarhus Universitet (1. Pr. 1932, s. m. Kay Fisker C. F. Møller og Povl Stegmann; udført 1932-46 s. m. Stadsgartner L. Sandberg); ”Junihaven" til Bellahøjudst. (1938); Skrammellegeplads i Emdrupvænge (1940, s. m. Dan Fink); Sømandsminde i Esbjerg (194550, s. m. H. G. Skovgaard); deltaget i Projekteringen af H. C. Andersen Haven i Odense (1943-44, s. m. P. Wad og B. Helweg-Møller); desuden Haveanlæg og Beplantninger til Statsungdomslejrene og ved Hospitaler i Næstved, Roskilde, Hillerød og Slagelse; Parkanlæg i Hjørring, Viborg, Struer, Varde, Esbjerg, Aabenraa, Slagelse og Roskilde samt ved Krenkerup, Halsted Kloster, Knuthenborg, Gl. Køgegaard og Krabbesholm. Projekter: Kirkegaard i Lyngby (2. Pr. 1927); Frilæggelse af S. Bendts Kirke i Ringsted (2. Pr. 1933, s. m. Steen Eiler Rasmussen) og H. C. Andersens Minde (1. Pr. 1937, s. m. Ole Falkentorp og Mogens Lassen). Litterære Arbejder: Parkpolitik i Sogn og Købstad (1930); Om Indretning af Haver (1930 s. m. P. Wad; ny Udg. 1942) ; Om Haver (1939) ; Medredaktør af Buske og Træer (1948) og Frilandsblomster (1949) ; Artikler i Akad.s Aarsberetning 1949, i Arkitekten, Havekunst o. a. Fagtidsskrifter.

C. Th. Sørensen anser det for afgørende, at Havekunst opfattes som et særligt Begreb sideordnet med Arkitektur, Skulptur og Malerkunst. At forme en Have er noget andet og mere end blot at klare en Række Funktioner eller skaffe Plads til et større eller mindre Udvalg af Planter. Han vender sig derfor skarpt mod bevidst Landskabelighed og direkte Naturefterligning, arbejder intenst med Formproblemer .og finder stadig nye paa een Gang overraskende og logiske Løsninger.

C. Th. S. er uhyre alsidig og har været banebrydende en Række Omraader ikke mindst inden for det sociale Boligbyggeri. Her har hans rige Intuition i Forbindelse med ægte social Forstaaelse og Indlevelsesevne sat dybe Spor. Hans Skrammellegeplads i Emdrupvænge er verdensberømt.

De unges Uddannelse ligger C. Th. S. stærkt Sinde, han har siden 1943 samtidig med sin Lærergerning Arkitekturskolen ledet en improviseret Havearkitektundervisning Akademiet og arbejder med at fas, denne bragt ind i faste Rammer. Han har saaledes en væsentlig Andel i Undervisningsministeriets Cirkulære om: Midlertidige regler for afholdelse af prøve i havekunst, April 1951. Boye.

Ark. M., 1927, 207; 1936, 13 (Ryparken), 44 (Haveplan); 1939, 61 (Storgaarden); 1941, 29 (Brønsparken); 1942; 89 (Statsungdomslejre), 112-15 (Friluftsmødepladser); 1949, 185-208 (Aarhus Universitet); Ark. U., 1938, 127 (Haver i et Landsogn); 1940, 9-11 (Bispeparken); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941; Georg Boye i Gartner-Tidende, 1943, 311; K.A.B. Koncernen: Et dansk Boligselskabs Hist., 1945.

Sørensen, Christen,-1694 -1701-, Maler.

1694 stafferede og malede C. S. af Ringkøbing Pulpiturerne i Vester-Vanned Kirke; 1699-

1701 arbejdede han i Ørum Kirke, Hassing Herred, hvor han stafferede Prædikestol og

Altertavle samt forsynede disse med naive Malerier forestillende Evangelisterne og Kors-

fæstelsen. RØ.

Danm.s Kirker, X11, Tisted Amt, 1940-42.

Sørensen, Carl Eiler, f. 1869, Maler. F. 9. Sept. 1869 i Benløse. Forældre: Tømrer Lars S. og Dorthea Kirstine Andersen. Gift 6. Dec. 1895 i Kbh. med Anna Kirstine Jensen, f. 6. Okt. 1869 i Kbh., d. 25. Aug. 1937 Fr.berg, D. af Marskandiser Anders. J. og Johanne Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. under H. Grønvold 1885-86; opt. paa Akad. Sept. 1887, Elev til Maj 1891 under J. Exner og F. Vermehren. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1902; Raben-Levetzau 1903; Akad. 1904, 05, 08, 11, 13, 15; Ancker 1916 ; Treschow 1926 ; N. P. Mols 1947. Rejser; 1894 Tyskland; 1904 Tyskland og Holland; 1913 Norditalien; 1920-21 Italien, Paris. Udstillinger: Charl. 1892-1940 (34 G. m. 124 Arb.); Charl. Eft. 1922, 36, 40; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10-15; Glaspalast, Miinchen, 1913; Malmø 1914; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1914, 15, 18, 23 (Kunstfor.), 25, 35, 41. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1913, 15; Aarsmed. 1° 1914, 2° 1915 (Eckersbergs Med.). Stilling: Lærer ved Fr.berg tekniske Skole 1910-18. Hverv: Formand for Kunstn. Eft.udst. 1912-13; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. fra 1917, Formand for samme 1926-44; Medl. af . Akad.raadet 1917-37, af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning 191520, af Best. for Thorvaldsens Mus. 1931-37.

Arbejder: Ved Vinduet (1905, Randers Mus.); Sidst paa Vinteren (1909); Eranthis. Sneen tøer (1912); Kufferten pakkes (Serdin Hansens Pr. 1913); Aaen og Børnene (Aarsmed. 1914, Ribe Mus.); Børn i Snesjap (1914; Eckersbergs Med. 1915; Serdin Hansens Pr. s. A.); Tøvejr i Februar (1916, Randers Mus.); Foraarssolskin. De Classenske Boliger (1917, Maribo Mus.); Vintersol (1917, Aalborg Mus.); Rørskæring paa Isen (1919); Aftenvandring (1920, Ribe Mus.); Faar ved en Stente (1920, Tønder Mus.); Københavns Flydedok (1922, Handels- og Søfartsmus. paa Kronborg); Børn (1923, Kunstmus.); Væven (1924, Maribo Mus.); Selskabet i Engen (1925, Nasjonalgall., Oslo); Moder og Datter i Haven (Kolding Mus., erhv. 1927) ; Ved Væven (tilh. Askovhus Væveskole, erhv. 1931) ; Dobbeltportræt af Knud Hjortø og hans Hustru (1931); Baade ved Gl. Strand (Bymus., erhv. 1935); Rød Gaard (udst. 1940, Maribo Mus.); Selvportræt (1933-45, tilh. Udst.kom. ved Charl.).

Man kan sige, at Eiler Sørensens Maleri hviler paa hans Hjem. Her har han hentet de fleste Motiver, malet Interiører fra sine Stuer med deres Beboere, en Trappegang med en Blomst i et Vindue, en Skulptur i Haven, Familiens Sysler Døgnet igennem. Han er Figurmaler, men han søger fortrinsvis Milieuet, Stemningen omkring Personerne. I Begyndelsen malede han mest Afteninteriører, ofte i en nedstemt Kolorit i Tilknytning til Malere som Vilh. Hammershøi og P. Ilsted, men efter at han 1907 havde slaaet sig ned i Egnen omkring Værløse, Maaløv, Ballerup, skete der en gradvis Ændring hos ham fra mørke Farver til en lysere, renere Kolorit i Tilknytning til Malere som L. A. Ring og Peter Hansen. Han gav sig nu til at male Tøbrudsog Foraarsstemninger med Grupper af Børn eller en enkelt Figur og Vinterbilleder med Sne, og han har ydet et væsentligt Bidrag til Karakterisering af Aarstiden paa Overgangen mellem Vinter og Vaar. Mest helstøbt i Behandlingen af Stemning, Farve og Teknik er vistnok ”Sidst paa Vinteren”, den unge

Kone og Hunden venter ved Havelaagen, stirrende ud i det vaade Vinterlandskab, ”Rør-

skæring paa Isem, hvor Vinterkulden er malerisk udløst i den hvide Sne, den blaalige Is og de okkergule Rør, og Dobbeltportrættet af Knud Hjortø og Hustru foran den vide Udsigt over det aabne Land. - Med sin hele rolige og formidlende Personlighed var S. velegnet i Kunstlivet som offentlig Tillidsmand. Efterhaanden fik han saa mange Hverv at bestride, at det periodevis næsten bragte hans Maleri i Staa. S.S-z.

Basta 19. Dec. 1918 (Gustav Bauditz); Berl. Tid. 5. Maj 1919 (Th. Oppermann); 24. Nov. 1923 (K. Flor); 9. Sept. 1929; 2. Okt. 1935 (K. Flor); 8. Sept. 1939 (Int.); 7. Maj 1944 (Int.); N. Liitzhøft i Kunstbl., 1923, 42-45; Sig. Schultz i 111. Tid. 18. Nov. 1923, 142; Pol. 18. Nov. 1923 (K. Pontoppidan); 8. Sept. 1929; 19. Marts 1932; 9. Sept. 1949; København 16. Nov. 1923 (Rik. Magnussen); Kristeligt Dagbl. 8. Nov. 1923 (S. Clod-Svensson); B. T. 6. Nov. 1923 (P. Uttenreitter); Nat.tid. 11. Nov. 1923 (Th. Faaborg); 21. Maj 1926 (Int.); 8. Sept. 1929; 6. Okt. 1935 (Sig. Schultz); 9. Sept. 1939 (Int.); 6. Okt. 1941 (Sig. Schultz); 5. Maj 1944; Soc. Dem. 25. April 1943 (Int.).

Sørensen, Ellen Krause, se Rørup, Ellen Krause.

Sørensen, Erick, - 1603 -, Maler, arbejdede 1603 som Malersvend hos Didrik Moll (s. d.)

paa de ”Historier”, som han udførte til Tøjhuset. G.B.

Utr. K.

Sørensen, Gerda Ploug, se Ploug Sarp, Gerda.

Sørensen, Henrik Arnold Hamilkar, 18641944, Xylograf. F. 12. Juli 1864 i Kbh., d. 16. Jan. 1944 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Stillingskommissær, senere Distriktsforstander, Kancelliraad Henrik S. og Anna Helene Elisabeth Nissen. Broder til Xylograf Louis S. (s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: I Lære hos Xylograf H. P. Hansen 1879; besøgte samtidig Tekn. Sk. og Akad. 1882-85; 1888-93 i Paris, hvor han arbejdede hos Xylograferne Tilly og Léon Rousseau; atter i Paris 1896-1900. Stipendier: Reiersen 1888 og et senere Tilskud; Kittendorff fra 1919 (livsvarig Portion). Udstillinger og Udmærkelser: Charl. 1897-1902 (3 G. m. 5 Arb.); Salonen i Paris bl. a. 1898 (Mention honorable); Bogudst. i Stockholm 1897 (Sølvmed.). Stilling: En Del Aar Lærer paa Akad.s grafiske Skole under Aksel Jørgensen.

Henrik Sørensen havde hos Rousseau i Paris tilegnet sig det da saa moderne franske Snit, som han udøvede med stor Dygtighed. Han blev efter sin Hjemkomst 1893 navnlig benyttet af Det Schubothe'ske Forlag, del havde begyndt en Serie illustrerede Miniaturebøger efter fransk Forbillede. Hans Hovedværk er vel Træsnittene efter Frans Henningsens Illustrationer til Poul Martin Møller: En dansk Students Eventyr (1896), men han har ogsaa skaaret en Del Træsnit efter P. S. Krøyers Tegninger til det samme Forlags Miniaturebibliotek saaledes Drachmanns, Gjellerups og Erik Skrams Portrætter. Til Verdensudgaven af H. C. Andersens Eventyr (1900) har han bl. a. skaaret Digterens store Portræt (efter Fotografi) samt efter Hans Tegners Tegninger Billederne til De vilde Svaner, Snedronningen, Hyldemor og Stormen flytter Skilte. - Arb. i Kbst.saml.

Ligesom Broderen var Henrik S. i Besiddelse af stor teknisk Dygtighed. Deres Virksomhed

falder i Træsnittets sidste Dage, da det endnu blev brugt til dyrere Bøger, som skulde have

et kunstnerisk Præg. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1901-03, 28.

Sørensen, Jens Georg Hjalmar, 1881-1943, Maler. F. 16. April 1881 i Kbh., d. 2. April 1943 sst., begr. sst. (Sundby). Forældre: Arbejdsmand, senere Restauratør Jens Peter S. og Johanne Marie Jensen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Kr. Zahrtmann omkr. 1910. Rejaer: Kom som Sømand vidt omkring; 1911 Italien (vistnok delvis med Støtte af Kr. Zahrtmann) ; Frankrig og England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914, 16-17, 19, 25, 30-31; Charl. 1919-26, 29-35, 38-43 ; Charl. Eft. 1922, 37; Sep.udst. 1919, 36. Hverv: Medstifter af For. Kunst for Varer 1924 og Medl. af Best. til sin Død.

Arbejder: Nature morte (udst. 1919); S. Joseph Søstre (udst. 1922); Portrætter af Knud Rasmussen (1929, Knud Rasmussen Mus. i Hundested) og Kgl. Kapelmusikus Olaf Bjørvig (udet. 1932); Landskaber bl. a. med Motiver fra Spodsbjerg og Nordsjælland, især Egnen omkring Kikhavn.

Hjalmar Sørensen var oprindelig Sømand, men fik efter at have staaet Model for Zahrtmann selv Lyst til at male, og Zahrtmann, der interesserede sig for ham, gav ham en Tid

Undervisning. Red.

Ekstrabl. 25. Jan. 1919; Pol. 2. Febr. 1919; 4. April 1943; Børsen 21. Jan. 1936; Nat.tid. 4. April 1943.

Sørensen, Holger Verner, f. 1913, Arkitekt. F. 5. Jan. 1913 i Nivaa. Forældre: Smedemester Niels Andreas S. og Alma Eleonora Andersen. Gift 10. Maj 1936 i Nivaa med Ingeborg Harder, f. 8. Marts 1913 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Paulli H. og Ellen Jacobsen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Marts 1931; Afgang Jan. 1938-; Medarbejder hos G. B. Hagen 1932-34, hos Georg Pfaff ved Hærens Bygningstjeneste 1934-35; lille Guldmed. 1947 (Kapel og Krematorium). Stipendier: Akad. 1945, 47; Firenze 1946; Zach. Jacobsen 1947. Rejser: 1933, 36 og 37 Tyskland; 1938 Italien; 1939 Sverige; 1946 England; 1947 Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1944, 46-47 ; Bølleblomsten 1947 ; Stockholm 1949. Embeder: Arkitekt ved Søværnets Bygningstjeneste 1935; fast Arkitekt i Søværnet fra 1939.

Arbejder: Har været Medarbejder ved samt lige opførte Bygninger under Søværnet efter 1935, bl. a. Luftmarinestationens Kasernebyg-

ning, Kbh. (1938); Søofficersskolen paa Holmen (1939) ; Kontorbygninger, bl. a. for Sø-

værnets Bygningsvæsen paa Holmen (1940) ; desuden Kajskure, Magasiner samt Værksteds-

og Lagerbygning for Søartilleriet paa Holmen (1940). Selvstændigt har S. opført Eenfamilie-

huse: Dybendalsvej 21 (1933); Selmersvej 17, Hørsholm og Lægaardsvej 58, Holstebro (beg-

ge 1934) ; Strandvænget 14 (1935) og Strandvejen 189 (1936), begge Humlebæk; Danshøj-

vej 15 og Fruevej 8 (begge 1938); Strandmarken 1 og 5, Humlebæk (begge 1944); Ny Strand-

vej 129, sst. (1949); Sommerhuse: Strandmarken 7 og 9 (1941) og Gl. Strandvej 181 (1942)

i Humlebæk, Asserrigsvej 7, Tibirke Sand (1943) og Lindeallé 8, Humlebæk (1950); For-

retningsejendomme, Hørsholmvej 63, Rungsted Kyst (1934) og Stationspladsen, Nivaa

(1949); ”Strandvejsbiografen”, Ny Strandvej, Humlebæk (1938); ”Kirkestigaard”, Brønshohn

Kokkedal (1941); Atelier med Solarium, Søbredden 16 i Gentofte (1942). Projekter: Udstilling i Aarhushallen (2. Pr. 1939) og Bebyggelsesplan for Skodsborg (1939, indkøbt) (begge s. m. A. Weissenberg); En Bygning for Højesteret (1946); Kapel og Krematorium (lille Guldmed.1947). K.H.J.

Ark. U., 1939, 47, 188; 1942, 189-90 (Atelier ved Gentofte Sø); 1946, 72; Ark. Ø., 1940, 35 (Bebyggelsesplan for Skodsborg); 1941, 153-68 (Bygninger for Søværnet); 1947, 43-48 (Kapel og Krematorium).

Sørensen, Jens, f. 1887, Maler. F. 28. Sept. 1887 i Kolding. Forældre: Skomager, senere Opsynsmand ved Kolding Haandværker- og Industriforening Jørgen August S. og Jensine Hansen. Ugift.

Uddannelse:, I Billedskærerlære i Kolding og Tekn. Sk. sst. og derefter i Kbh.; opt. paa Akad. Jan. 1910, Elev her i 2 Semestre. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1922, 28; Hjelmstjerne-Rosencrone 1923; Ronge 1924; Akad. 1925, 26, 30, 31; Raben-Levetzau 1932; I. R. Lund 1932; Zach. Jacobsen 1936; Aug. Schiøtt 1942; Wolf 1946. Rejser: c. 1921 Paris, Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911, 18-20, 22-29; Charl. 1923, 25-26, 28; Charl. Eft. 1929; Dyrehavens Malere 1919-20; Helsingfors 1928; Forum 1929; Den frie Udst. 1930, 32-36, 39, 41, 43-44, 46-47 ; Foraarsudst., Odense, 1931; Frie jyske Malere 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. 1944 (Aarhus), 47. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1930; Eckersbergs Med. 1932.

Arbejder: Opstilling (udst. 1911); Korsdragelsen, Kristus paa Havet, Kristus i Emaus og Nedtagelsen af Korset (alle 4 c. 1920) ; Fra Dyrehavsbakken (1922, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Dantons Død (1923); Cellisten Rudolf Dietzmann (1925); Vagtparaden (1926); Aften paa Dyrehavsbakken (1928, Kunstmus.); Karneval (1929); Fra Dyrehavsbakken (Carlsons Pr. 1930); Skolerytteren (udst. 1932, Aarhus Mus.); Portræt af Maleren Gitz Johansen (Eckersbergs Med. 1932); De violette Djævle (udst. 1932); Klassekamp (1932) ; Dyrehavsbakken (udst. 1933, Vejen Mus.); Fra Ottekanten. Dyrehavsbakken (udsi. 1934, Kolding Mus.); en lang Række Selvportrætter (bl. a. 1925, 29 (Maribo Mus.) og Selvportræt med Cigar (Malmø Mus.)), Pjerrotbilleder (bl. a. 1936) og Sommerbilleder fra Skagen (bl. a. Skagen Sønderstrand (1936)).

Naar Jens Sørensen efter kort Tids Forløb opgav Akademiet, var det efter hans eget Udsagn (citeret af Tonti), fordi han ”ikke gav en Døjt for de Dogmer, der blev doceret her”. 1911 debuterede han (med en Opstilling) paa Kunstnernes Efteraarsudstilling, men han havde en lang og besværlig Vej for sig, før det lykkedes ham at vække Opmærksomhed om sin Kunst, og der gik 7 Aar, før han udstillede paa ny (sst.). Omkr. 1920 malede han flere bibelske Kompositioner, men opgav helt denne Emnekreds og slog først igennem 1923 med et stort Billede i en voldsom ekspressionistisk Stil, Dantons Død, hvor en hvid Hest, der bringer en Skitse af Delacroix i Erindring, er ment som et Symbol paa Revolutionen, der i sin Løbskhed tramper Danton ihjel. Som andre markante Arbejder fra denne Tid, i samme nybarokke Stil; kan nævnes Vagtparaden (1926) og Klassekamp (1932).

Jens Sørensen har betegnet sig selv som den sidste Romantiker - han er i hvert Fald en fuldblods Boheme, og meget af det mest værdifulde i hans Kunst, men ogsaa dens i høj

Grad ujævne Kvalitet, kan maaske skrives paa denne Konto. Paa Dyrehavsbakken, blandt Gøglerne og Teltfolkene, fandt han en spraglet og fascinerende Verden, hvor han følte sig helt tilpas, og som han med en lidenskabelig og stemningsmættet Kolorit har skildret i en Række af sine betydeligste Billeder, Folkemylder, Illumination og Tingeltangel under de gamle Bøge som i St. HansaftenSpil, Pjerrot og Udraabere, Karruseller, Balloner og smældende Flag; hertil slutter sig hans Varieté- og Cirkusbilleder, der ofte er gennemført med en lignende farvekompositorisk Nerve. Enkelte smukke Landskaber har han malet paa Skagen, hvor han ligesom paa Dyrehavsbakken følte sig draget af Stedets ”Patina”. Han har dyrket Helfigursportrættet (i over Legemsstørrelse) bl. a. i Billedet af Maleren Gitz Johansen (1932), der indbragte ham Eckersbergs Medaille, og med en mere følsom Pensel udført Barneportrætter; men navnlig har han malet flere særdeles karakterfulde Selvportrætter. U.

Leo Tonti: Jens Sørensen, 1937 (Danske Kunstnere III); B.T. 9. Marts 1924 (Int.); . Marts 1934 (Houmark); Pol. 21. Maj 1926 (Int.); 6. April 1943 (Axel Salto); 28. Sept. 1947 (K. Borchsenius); Ekstrabl. 29. Nov. 1929 (Int.); Berl. Tid. 28. Aug. 1937 (Int.).

Sørensen, Jens Christian Jørgen, f. 1911, Litograf. F. 6. Marts 1911 i Aarhus. Moder: Dagmar Ninna S. Gift 16. Aug. 1938 i Kbh. med Elise Eleonora Bøegh, f. 13. Jan. 1917 i Kbh., D. af Direktør Peter B. og Julia Malin.

J. Chr. Sørensen uddannedes i Chr. Olsens litografiske Anstalt Aros i Aarhus 1925-30. Rejste Foraaret 1930 til Berlin, hvor han gik tre Maaneder paa Graphische Hochschule; arbejdede derefter halvandet Aar hos Ern. Roose Hasselt i Belgien, og opholdt sig 193235 i Frankrig, hvor han bl. a. arbejdede i Imprimerie Bouquet i Auch og hos Mourlot i Paris. Begyndte1939 selvstændig Virksomhed paa Harsdorffsvej i Kbh. Denne omdannedes 1945 til Aktieselskab og flyttedes 1946 til egen Bygning paa Hjørnagervej i Hvidovre.

Ved Siden af de merkantile Tryksager, der udgør hans Virksomheds Beskæftigelse, har

J. Chr. Sørensen dyrket det kunstneriske Farvelitografi, som han trykker personligt

og med individuel Behandling af Trykkene i Samarbejde med Kunstnerne. Ved sin tekniske Kunnen, sin indtrængende Forstaaelse af Kunstnernes Arbejde og sit artistiske Blik yder han en væsentlig Indflydelse paa Resultatet. De værdifulde grafiske Kvaliteter, der udmærker de Blade, han har trykt, skyldes i betydelig Grad hans Indsats. Selv om en Del har været Forlagsarbejde, navnlig i Begyndelsen, er Størstedelen af de Enkeltblade og Mapper med Litografier, der er fremstillet hos ham, blevet til paa hans Initiativ og paa hans Opfordring til Kunstnerne. Han har paa, den Maade samarbejdet med en Mængde yngre og ældre Kunstnere - Axel Salto, Jens Søndergaard, William Scharff, Mogens Zieler, Richard Mortensen, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Asger Jorn, Heerup, Gerhard Henning, Nordmændene Alf Rolfsen og Paul René Gauguin, Franskmændene Jean Dewasne. Jean Deyrolle, Bores, Italieneren BrunoCasinari og mange flere. Udst. af Litografier i Kunstfor. 1951. S.8-z.

Berl. Tid. 6. Nov. 1949 (E. Mentze); Axel Salto, Tage la Cour og Pola Gauguin: Tre Essays. Med Originalgrafiske Arbejder af Folmer Bendtsen, Paul René Gauguin, Pola Gauguin, Axel Salto, Hans Øllgaard. Tilegnet Litografen Christian Sørensen, 1951; Grafik gennem 7 Aar trykt af J. Chr. Sørensen & Co. A/S. Kat. over Udst. i Kunstfor. Nov.Dec. 1951 med Forord af P. Lubecker; Berl. Tid. 23. Nov. 1951 (Flemming Madsen); Steen Hinrichsen i De grafiske Fag, Jan. 1952, 28-29. 1

Sørensen, Jürgen Anthon, - 1778-1816 -, Fajancemaler.

Lærte paa Fabrikken i Rendsborg og kom 1778 til den ældste Kellinghusen-Fabrik (Behrens) og avancerede fra Drejer til Mestersvend og Mester (Fabrikør). Da Lønforhøjelse nægtedes ham, ansøgte han 1796 om Koncession paa en Fabrik paa kongelig Jord sst. og fik den 1797 trods de andre Fabrikkers Protest. 1808 maatte han sælge Fabrikken og blev Værkmester paa den af Hamborg-Købmanden Holtzschue startede nye Fabrik i Kellinghusen, specielt for Fajanceovne; da Fabrikken 1815 blev solgt til en Fagmand i Kellinghusen, H. J. Stemmann, flyttede han til Kongeriget og blev 1816 Fajancemester paa Hesbjerg ved Odense, hvis sparsomt kendte Produkter, broget dekorerede, let malte Fade og Tallerkener, roses. O.A.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 131 ff.; K. Hilseler: Gesch. der Schlesw.-Holst. Fayence-Manufakturen, 1929; L. Petersen i Nordelbingen, XIII, 1937, 230; K. Uldall: (lammel dansk Fajence, 1942, 44; samme i Danske Museer, 1, 1950, 100, 117, 125 f.

Sørensen, Karl, 1896-1947, Maler. F. 27. Nov. 1896 i Aalborg, d. 4. Febr. 1947 i Kbh., begr. sat. (Bispebjerg). Forældre: Sergent, senere Stabsofficiant Søren Immanuel S. og Kristine Marie Magdalene Laustsen. Gift 16. Sept. 1932 i Kbh. med Grete Gormsen, f. 23. Juli 1899 i Kbh., D. af cand. mag., Timelærer, senere Skoleinspektør Carl Christian G. og Emilie Henriette Meyer.

Uddannelse: Student 1915; forb. til Akad. hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916, Elev under bl. a. P. Rostrup Bøyesen og Harald Hansen til Okt. 1920, da han forlod Akad. under Strejken; Lærereksamen 1930 (Ranum Seminarium). Stipendier: Akad. 1922, 29; Godtfredsen 1945. Rejser: 1920 Berlin, Dresden; 1921 Sydamerika (med Ø.K.) med længere Ophold i London paa Tilbagevejen; 1922-23 Tyskland, Italien; 1926 Paris; 1929 Paris, Spanien. Udstillinger: Charl. 1920-45 (19 G. m. 55 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 38, 46 ; Frie jyske Malere 1921-22; Paris 1925 og Brooklyn 1927 (med Den kgl. Porcelainsfabrik); Forum 1929; Vinterudst. 1939, 41-45; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Max Meden og hans Malervenner 1947. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1932. Stilling: Signerende Kunstner ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1923-27 (Underglasurafd.); Tegnelærer under Kbh.s Kommune (fastansat 1932) til sin Død 1947.

Arbejder: Landskab med Figurer (1920); Stillehavet under Ækvator (1921) ; Marine (1921) ; Tuschtegninger fra Sydamerika: Tropisk Regnskov. Rio Chagres og Bodegas. Rio Guayas. Regnvejr (1921); Toscansk Landskab (1922) ; Højderne ved S. Miniato (1922); Nørretranders Kirkegaard (1925) ; Pavillon de Flore (udsi. 1927, tilh. Undervisningsministeriet); Ved Katedralen. Cordoba (udst. 1930) ; Foraarslandskab (Carlsons Pr. 1932, Maribo Mus.); Kanal ved Damhussøen (udst. 1938) ; Alle i Rødovre (1940) ; Selvportræt (1941) ; Engen ved Damhussøen (1942); Udsigt fra Højnæsbjerg (udst. 1945).

Efter lange Rejser, bl. a. til Sydamerika, vakte Karl Sørensen Opmærksomhed paa Charlottenborg med en Række Billeder, der havde faaet Særpræg af hans Evne til at indleve sig i Stemning og Natur under fremmede Himmelstrøg. Interessante ved Studiet af Lyset og Luften er saaledes de Mariner, han malede fra Damperen paa Vej til Sydamerika, og de intense Skildringer af tropiske Landskaber i nogle store med følsom Haand gennemarbejdede Tuschtegninger. Senere hentede han som oftest sine Motiver i Kbh.s Yderkvarterer, paa Grænsen mellem By og Land. Det lykkedes ham at sammensmelte sin Ungdoms Indtryk af Gauguins Bretagnelandskaber og af Neoimpressionisternes saglige Teknik med sin egen Fornemmelse for Lyset og Sans for klart omskrevne Formers Placering i Billedrummet. Paa Chr. Joachims Foranledning knyttedes han en Tid til Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han fortrinsvis malede Landskaber i Underglasur. K.S. var meget selvkritisk og hemmedes yderligere af Sygdom. Alligevel tog hans maleriske Udfoldelse et Opsving i 1940'erne, hvor han foruden Landskaber jævnlig udstillede Figurbilleder, saaledes Selvportrættet og Portrætter af sin Kone. Penselforedraget i Malerierne fra det sidste Tiaar nærmer sig en Slags lineær Pointillisme. Hans Produktion var ikke stor, men præget af Kvalitet. E.K.S.

Sig. Schultz i 111. Tid. 3. April 1921; Nat.tid. 24. Nov. 1946 og 6. Febr. 1947 (begge Sig. Schultz); Aftenbl. 6. Febr. 1947 (P. Liibecker); Pol. 10. Febr. 1947 (Kai Sass).

Sørensen, Knud Axel, f. 1902, Arkitekt. F. 30. Juni 1902 i Silkeborg. Forældre: Redaktør og Bladudgiver Hans Sophus S. og Nina Vilhelmine Busse. Gift 19. Okt. 1929 i Tønning med Ellen Margrethe Jørgensen, f. 20. April 1900 i Silkeborg, D. af Snedkermester Sophus J. og Bolette Jørgensen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1923; opt. paa Akad. Jan. 1924; Afgang Jan. 1930; Medarbejder hos Poul Henningsen 1923-26 og hos Edv. Thomsen; selvstændig Virksomhed i Silkeborg fra 1930. Rejser: 1925 Belgien, Frankrig; 1927 Sydfrankrig, Spanien; 1928 Tyskland, Holland; 1933 Italien. Hverv: Branddirektør i Silkeborg 1942; Medl. af Byplanudvalget sst. og af Silkeborg Banks Repræsentantskab.

Arbejder. I Silkeborg: Michael Sørensens Stiftelse (1930); Vestre Skole (1. Pr. 1931, opf. 1933); Silkeborg Sparekasse (1. Pr. 1932, opf. 1933); Svaneapoteket (indrettet 1938); Vandrehjemmet (1938); Østerport med Rutebilstation (1939) ; Krematoriet (1. Pr. 1938, opf. 1941); Aldersrenteboliger, ”Vesterbo” (1. Pr. 1942, opf. 1943); Klubhus for Silkeborg Roklub (1945) ; Udvidelse af Th. Langs Skoler (1935), af Sygehuset (1939), af Kuranstalten Gl. Skovridergaard (1940) og af Silkeborg Sanatorium (1943); desuden flere Villaer bl. a. paa Sejsvej. Uden for Silkeborg: Jernbaneapoteket i Randers (ombygget 1942); Frijsenborg Apotek, Hammel (ombygget 1943) Højer Apotek (1946); Hotel Himmelbjerget (1947). Projekter: Østergade i Silkeborg (1. Pr. 1937); Kommunal Realskole sst. (2. Pr. 1937);

Haandværkerforeningen sst. (2. Pr. 1946); Plejehjem for kronisk syge i Skanderborg

(1. Pr. 1946). K.H.J.

Ark. U., 1938, 217 (Vandrehjemmet, Silkeborg); Ark. Dl., 1947, 25-28 (Klubhus for Silkeborg Roklub); Det danske Apotek, 1944.

Sørensen, Henrik Louis, 1853-1902, Xylograf. F. 30. Juni 1853 i Kbh., d. 13. Dec. 1902 i Paris, begr. sst. Broder til Henrik S. (s. d..). Gift 24. Dec. 1895 i Paris med Jeanne Philippine Scharff, f. 4. Sept. 1867 i Paris, D. af Portefeuillefabrikant Jean Philippe S. og Marie Henriette Kolb.

Uddannelse og Rejser: Lærte som Træskærer hos den svenske Xylograf C. L. Sandberg, der omkr. 1870 opholdt sig i Kbh.; drog 1878 til Paris for videre Uddannelse; arbejdede efter at være kommet hjem til Kbh. i nogle Aar for H. P. Hansen og F. Hendriksen; drog atter udenlands, arbejdede 4 Aar i Berlin, men slog sig fra 1888 ned i Paris, hvor han forblev til sin Død.

Louis Sørensens Lærere i Paris var Xylograferne Léon Rousseau og navnlig A. Lepére. Den sidste, der ogsaa var Tegner, var bekendt for sit virtuosmæssige Snit, og S. tilegnede sig dette til Fuldkommenhed. Hans Hovedvirksomhed falder da ogsaa i Frankrig, hvor hans Værker findes i Le monde illustré, Petit Journal og Tidsskriftet L'Image, et Tidsskrift udgivet af franske Xylografer for at forsvare Træsnittets Betydning over for de opdukkende nye Illustrationsmetoder. I danske Bøger findes dog ogsaa af og til Træsnit fra hans Haand, som viser den franske Stil og hans Dygtighed deri. Saaledes har han efter Hans Tegner skaaret Billederne til Lykkens Kalosker og Rejsekammeraten i Verdensudgaven af H. C. Andersens Eventyr (Kbh. 1900) og efter Knud Larsen nogle af Træsnittene til den illustrerede Udgave af Hjortens Flugt (Kbh.1898). - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1901-03, 27-28.

Sørensen, Otto, se Sarp, Otto.

Sørensen, Paul, f. 1908, Maler. F. 30. Jan. 1908 i Aabenraa. Forældre: Købmand Christian S. og Ingeborg Closter. Gift 18. Dec. 1932 i Aabenraa med Anna Holm, f. 26. Aug. 1911 i Mjøls ved Aabenraa, D. af Landmand Johannes H. og Ellen Petersen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Elev af Kunstgewerbeschule, Hamborg, 1926-27 under Felix Wekeiser og Wilh. Bekeroth. Rejser: 1930 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Svejts. Udstillinger: Sdr.jysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen), 37 (Charl.); For. f. dansk Kunsthaandværk 1937 (Tønder Mus.); Aarhushallen 1938, 39; Jyderne 1948-49; Sep.udst. 1936 (5 sdr.jyske Malere i Berl. Tid.s Klub), 48 (i Aabenraa s. m. Hans Falck), 50 (Aabenraa Kunstfor., s. m. fl. a.).

Arbejder: Opstilling (Aabenraa Mus.); desuden navnlig Landskaber og Portrætter;

arbejder med Træsnit. Red.

Sørensen, Per Ole Hartvig, f. 1910, Maler. F. 11. Dec. 1910 paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig i Landbrugsministeriet, senere Direktør for Matrikulsvæsenet Jens S. og Inger Margrethe Møller. Gift 27. Nov. 1943 paa Christiansø med Afspændingspædagog Elisabeth Heie, f. 3. Okt. 1916 i Nyborg, D. af Købmand Niels Henrik H. og Anna Marie Halvorsen.

Uddannelse: Gik Vinteren 1929 paa Aftensk.hos Karl Larsen og var Vinteren 1932 Elev af P. Rostrup Bøyesen. Udstillinger: Charl. 193233, 35-36, 38-39, 41, 43-44, 46; Charl. Eft. 1936, 44; Aarhushallen 1938; 12 Malere 1947 (Kleis, arrangeret af Kunstnerfor. af 18. Nov.).

Arbejder: Vejen mod Havet. Vejby Strand (udst. 1932); En Vinterdag i Udkanten af Søndermarken (udst. 1935); Vinterdag ved Havet (udst. 1938); Landevejen mod Syd. Gudhjem (udst. 1941); I Udkanten af Skoven. Gudhjem (udst. 1943); Kildendal. Christiansø (udst. 1944); Landskab mod Solen. Gudhjem (udst. 1946). Red.

Sørensen, Poul, f. 1896, Maler. F. 15. Febr. 1896 i Helsingør. Forældre: Landmand, senere Assistent Lars Christian S. og Rasmine Larsen. Gift 1 ° 3. , Okt. 1920 med Ellen Elisabeth Mary Knudsen, f. 20. Febr. 1902 i Kbh., d. 1. Juni 1943 sst., D. af Murer Niels K. og Ellen Andersen. 2° 25. Nov. 1944 i Kbh. med Mette Marie Georgine Raaschou, f. 4. Jan. 1921 i Kbh., D. af Bankier, Vekselerer Niels Gudme Blicher R. og Ragnhild Dagmar Schrøder.

Uddannelse: Som Maler Autodidakt; besøgte Akad.s grafiske Sk. eet Semester Foraaaet 1941. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1939, 42; Ronge 1940; Købke 1942; van Gogh 1943; Poul S. Christiansen 1944; Carlsons Legat 1947, 48, 49 ; Zach. Jacobsen 1948 ; I. R. Lund 1950. Udstillinger: Ung dansk Kunst i Studenterfor. 1931; Kunstn. Eft. 1931, 33; Koloristerne 1935-37, 39-42; Fyens Forum 1936; Charl. Eft. 1940 (Grafik); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Den frie Udst. 1943-44, 46-50; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Tolv danske Malere 1946 (Malmø Raadhus) ; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstforb., Stockholm, 1947, Kbh. 1949; Haag 1948; Sep.udst. 1943 (s. m. Johannes Larsen); 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1943; Eckersbergs Med. 1946.

Arbejder: Landskab ved Havet (1939, Kolding Mus.); Afhøstet Mark (1940) og Diset Landskab (1941) (begge Fyns Stiftsmus.; det sidste i J. W. Larsens Saml.); Stue med Figur (1940-41, Kunstmus.); Bakket Landskab, Niverød (1942, Randers Mus.); Lergravssø ved Nivaa. September, Graavejr (1942, Tønder Mus.); Haven i April (1942, Nationalmus., Stockholm); Landskab med Frugttræer (1942, Horsens Mus.); Landskab med Bistader (1943, Kolding Mus.); Eng ved Sundet (1943 ; Carlsons Pr.); Landskab med Bistader (1944); Sommerlandskab (1945, Kunstmus.); Junilandskab (1945, Ribe Mus.); Grønne Marker (1945, Ribe Katedralskole); Graavejr ved Sundet (1946); Aftenbillede (1946, Vejen Mus.); Skyet Foraarslandskab (1947) ; Ung Kvinde. Nøgen (Maribo Mus., erhv. 1948); Lyst Graavejr over Sundet (1948, Aalborg Mus.). - Grafik og Tegn. i Kbst.saml. og i Fyns Stiftsmus.

Poul Sørensens Kunst er knyttet til Øresundskystens blide Natur. Han har paa Nivaaegnen malet Landskaber med Kornmarker, Udsigter over Sundet, Havebilleder med Bistader og blomstrende Frugttræer. I hans tidligste Produktion finder man Opstillinger og enkelte Kirkegaardsbilleder, og i de senere Aar har han malet nøgne, kvindelige Modeller i Interiør. Karakteristisk for S.s Kunst er den sarte, skære Farve. Hans Kolorit beherskes af grønne, rosa, blaa og graa Toner. I sine Landskabsbilleder viser han os de flygtige Øjeblikke, hvor Belysningen skifter og fængsles af et Vejrlig, der gør Atmosfæren næsten haandgribelig. Han ser Landskabet gennem en fin, mild Dis og lader dets enkelte Genstande fortone sig, saa de mister deres Substans. Hans Billeder er luftige, drømmende og poetiske. Han skildrer oftest store Udsyn over Landskaber og leder i umærkeligt bølgende Rytmer Øjet mod Horisonten, der i de fleste af hans Billeder ligger højt, og han aftoner følsomt Farven, saa Billedet faar en utvetydig rumlig Karakter. Mens det diffuse Lys, som er karakteristisk for hans Arbejder, kun sjældent lader den plastiske Form fremstaa stærkt markeret, røber han i alle sine Billeder en overordentlig Følsomhed for Lysets Indflydelse paa Lokalfarven og har fundet træffende og rigt nuancerede Udtryk for Naturens intime Tone, saaledes som den kommer til Udtryk først og fremmest gennem Farven. Grundstemningen i hans Billeder skifter fra det foraarsagtigt lyriske over Sommerdagens solfyldte Hededis og det lyse Graavejrs Poesi til den glødende Solnedgangs Dramatik. P.L.

Nat.tid. 1. Marts 1943 (Int.); 22. Nov. 1943 (Sig. Sehultz); Saml., 1943, 189-91; Elof Risebye i Den frie Udst.s Kat., 1943; Bertel Engelstoft i Tolv danske målaren, Kat. fra Raadhusudst. i Malmø, 1946; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 215-16.

Sørensen. Salomon Eberhard, 1856-1937, Arkitekt. F. 29. April 1856 i Lund, Sverige, d. 7. Marts 1937 i Kbh., Urne paa Malmø nye Kgd. Forældre: Bygmester Peter Christian S. og Maria Salomon (sdatter). Gift 1° 28. Nov. 1883 paa Fr.berg med Emma Frederikke Krog, f. 12. Jan. 1860 i Frederiksværk, d. 18. Nov. 1943 i Helsingborg, D. af Inspektør paa Frederiksværk, senere Fabriksejer Hans Jacob Grøgaard K. og Jenny Meyer. Ægteskabet opløst 1906. 2° 1907 med Anna Marie Lundquist, f. 29. Nov. 1859, d. 16. Jan. 1910 i Malmø. 3° 30. Maj 1914 i Søllerød med Anna Sine Christine Jacobsen, f. 4. Aug. 1875 i Odense, d. 30. Nov. 1943 i Gentofte, D. af Tømrer Hans J. og Frederikke Christiane Nielsen.

Uddannelse: Murerlærling i Lund 2 Aar; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1873; Afgang Juni 1880; Elev af Hans J. Holm; Akad. i Stockholm omkr. 1881-82. Rejser og Ophold: Et Aar i Italien; desuden Rejser i de fleste Lande i Europa (bl. a. s. m. M. Nyrop, Hack Kampmann, Svogeren Arnold Krog og Kr. Zahrtmann). Embeder og Hverv: Stadsarkitekt i Malmø 1894-1924; Medl. af Best. for bl. a. Malmø Museum.

Arbejder: Sygehuse i Malmø (1870-1933), Lund (Ny- og Ombygning 1912-33), Karlskrona (1920-22) og Helsingborg (1920-25) ; Fattiggaard i Malmø (1896) ; Kommunalt Slagtehus sst. (1902); Bankbygninger i Landskrona og Lund (Skånes enskilda Bank) (190507); Hóórs Sanatorium (1912-14); Skoler (bl. a. Kommunal Mellemskole (1924)), Fabriksbygninger, Butikker og Privathuse i Malmø. K.H.J.

Th. u. B. - Ark. U., 1937, 77 (Nekr.).

Sørensen, Søren Kristian, 1885-1937, Maler. F. 10. Febr. 1885 i Hvidbjerg, Thyholm, d. 31. Juli 1937 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Søndermark). Forældre: Skrædder og Husmand Laust Christian S. og Christiane Jensen. Gift 27. ' Nov. 1925 i Kbh. med Maler Nanna Levison (s. d.).

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1907, Elev til Foraaret 1910. Stipendier: Akad. 1918, 22; I. R. Lund 1935. Rejser: Tyskland, Italien, Sydfrankrig, Paris, Prag. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912 ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Charl. 1917-39 (22 G. m. 84 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28; Forum 1929; Sep.udst. 1919, 26. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1922, 2 ° 1934 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1928.

Arbejder: Susanne i Badet (Aalborg Mus., erhv. 1917) ; Susanne for Raadet (1918) ; Morgentoilette (erhv. 1917) og Italienske Musikanter (1931) (begge Randers Mus.); Kristi Daab (1921, Altertavle i Gettrup Kirke); Grisene fodres (Ribe Mus., erhv. 1922); I Købmandsboden (1922, Esbjerg Mus.); Aften. Bornholm (Aarsmed. 1 ° 1922) og Interiør (1931) (tilh. begge Maribo Mus., sidstnævnte dep. Maribo Bibliotek); Et Silderøgeri (1927, Bornholms Mus.); Badende Drenge (1928); Fiskere ved Havet og Fiskerfolk fra Agger (begge udst. 1933); Besøg hos gamle Jane. Bornholm (Eckersbergs Med. 1934); Fiskerbaade (1934); Sommermorgen. Bornholm (1935) ; Italienske Bønder. Anticoli (1935); Fanøkone (Esbjerg Mus.).

I Kontakt med Tidens ekspressionistiske Bevægelse søgte Søren Sørensen i sine Arbejder fra omkring 1918 at give en livfuld og liniebevæget Komposition, saaledes i ”Susanne i Badet”, hvor Indflydelsen fra Rubens gør sig gældende. Senere blev det væsentlig det figurrige Folkelivsmaleri, han beskæftigede sig med, men stadig med Eftertryk paa den afrundede Komposition. I højere Grad end i de danske Folkelivsbilleder gør det direkte Naturstudium sig gældende i hans mangfoldige italienske Billeder. Paa Bornholm har han malet en Række Fiskerbilleder, der med deres velovervejede Linievirkninger kan bringe den svenske Maler Carl Wilhelmson i Erindring. H.M.

Ekstrabl. 21. Okt. 1919; Berl. Tid. 27. Nov. 1926; Pol.

10. Febr. 1935 (Mads Baustrup); 2. Aug. 1937 (Nekr.); 0. V. Borch: Maleren Søren Sørensen, 1940; Auk.kat. 22. April 1942.

Sørensen, Severin Theodor Emilius, 1825-67, Arkitekt. F. 26. Febr. 1825 i Kbh., d. 5. Maj 1867 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Severin Emilius S. og Dorthea Kirstine Kjær. Gift 6. Aug. 1847 i Kbh. med Petrine Charlotte Amalie Corfitz, f. 11. Nov. 1818 i Kbh., d. 1. Jan. 1886 sst., D. af Matros Peter Jørgen C. og Anne Marie Cathrine Thomsen; 1834 nævnes som Stifforældre Skriver ved Holmen Peter Christian Strøm og Cathrine Christensen.

Uddannelse: Snedkerlærling 1842; Snedkersvend; opt. paa Akad. allerede Okt. 1840; i Bygn.kl. Jan. 1844 ; Arkitekturkl. Okt. 1846 ; lille Sølvmed. 1846, store 1850; Æresmed. 1851; lille Guldmed. 1853 (En luthersk Hovedkirke); deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus.; arbejdede i 7 Aar hos Gottlieb Bindesbøll og var samtidig Læret , ved Døvstummeinstituttet (i Haandgerningsskolen). Stipendier: Akad. 1854. Rejser: 1854 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1847-55; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udrkelser: Medl. af Akad. 1861. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Institut og Medl. af Best. for samme 1864; Bygningsinspektør 1856; konstitueret Husbygmester for Søetaten 1865.

Arbejder: Græsk-katolsk Kapel i Reverentsgade (nuværende Laksegade 6) (1853; senere ombygget til Privatejendom); Hovedbygning til Annebjerggaard, Holbæk Amt (1856); S. Johannes Kirke, S. Hans Torv (1856-61); Udvidelse af Døvstummeinstituttet, Kastelsvej (1858-59); Hovedbygning til Estruplund, Randers Amt (1863; Midterpartiet forhøjet i nyere Tid); Haandværkerstiftelsen Alderstrøst, Nørrebrogade 9 (1863 ; Mellembygningen opført 1870 og Bygningerne i Baggesensgade 10 og Blaagaardsgade 9 henholdsvis 1871 og 79) ; Bræstrups Stiftelse, Nørre Allé 17 (1863-64, indgik senere i det af Sønnen, Thorvald Sørensen (s. d.), byggede Ny Alderstrøst, men er i 1938 erstattet af et Privathus Nr. 17 A, B); Holmens Kanal 15 (nuværende Hotel Kongen af Danmark) (1865-66) ; Hovedbygning til Frisholt (nu Ormstrup), Viborg Amt (1867). Ombygninger: S. Hansgades Skoles Filial paa S. Hans Torv (1862).

Theodor Sørensen tilhørte som ung den lille Kreds om Gottlieb Bindesbøll, uden at det dog prægede ham i særlig Grad. Han arbejdede baade i Senklassicisme (Alderstrøst) og i historiske Stilarter (Johannes Kirken med Motiv fra Oluf Mortensens Vaabenhus). Hans interessanteste Arbejde og ret enestaaende i sin Karakter er det nuværende Hotel Kongen af Danmark (oprindeligt med Butikker i Stueetagen), hvis Stil repræsenterer det, 60'erne forstod ved Rokoko. Et smukt Arbejde er ogsaa Annebjerggaard, i italiensk Villastil. (A.)K.M.

Der Kirchenbau des Protestantismus von der Reformation bis zur Gegenwart, 1893, 420, 422 (S. Johannes Kirke); F. Meldahl og P. Johansen, 1904, 299-300; Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; F. Thomassen: St. Johannes Kirke i Kbh. 1861-1911, 1911, 22, 37-38; Cam. Nyrop: Ved Alderstrøsts 50 Aars Jubilæum, 1912, 87-90, 92, 94; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, II, 1927, 85, 192, 278, 280; 111, 1929, 13, 177; Murmester H. N. Fussings Erindringer, udg. af A. Fussing, 1928, 125-27; Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 83.

Sørensen, Severin Georg Thorvald, 18491905, Arkitekt. F. 24. Aug. 1849 i Kbh., d. 10. Juni 1905 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Theodor S. (s. d.) og Hustru. Gift 19. Marts 1876 med Petrine Vilhelmine Knack, f. 1. Jan. 1859 i Auderød, Kregome Sogn, d. 19. Juli 1917 i Kbh., D. af Støberiarbejder Anthon K. og Ane Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Præliminæreks. og Adgangseks. til Polytekn. Læreanstalt; 2 Aar i Tømrerlære; dimitt. fra Tekn. Inst. ; opt. paa Akad. Okt. 1869; i Perspektivkl. Okt. 1870; i Arkitektursk.s Forb.kl. Okt. 1871; Medarbejder hos Ove Petersen (Det kgl. Teater); Assistent hos Bygn.inspektør P. C. Bønecke. Rejser: 1890 Tyskland. Embede: Bygn.inspektør i Kbh.s 2. Distrikt 1888-1905.

Arbejder: Ny Alderstrøst, Møllegade 28-30, Nørre Alle 15 A-D, 19 (1893-94); Beauvais' Fabriker, Lyngbyvej (1895; senere udvidet). A.

Arch., 1904-05, 24, 373-74 (Nekr.); Ill. Tid., 1904-05, 583 (Nekr.); Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 84, 86; C. Nyrop: Ved Alderstrøsts 50 Aars Jubilæum, 1912, 106.