Taddei, Agostino, c. 1763-1818, Stukkatør og Ornamentbhgr. F. c. 1763 i Lugano, d. 21. Aug. 1818 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Francisca, f. c. 1774 i Lugano, d. 6. Juli 1824 i Kbh.

T., der antagelig er i Slægt med den bekendte Familie fra Gandria ved Luganosøen, kom 1807 til Kbh. fra Milano for at arbejde ved Chr.borg. Hans Arbejde bestod mest i at hugge Kapitæler til Pilastre og Søjler, men det anføres, at han ogsaa var god til at poussere. Siden var han virksom ved Opførelsen af Domhuset. 1812 fik han Bevilling til s. m. Ornamentbilledhugger Bernhardo Brilli (Fader til P. Brilli, s. d.) at drive Konditori (det senere Josty). B.L.G.

Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 99-100 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 461; C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937.

Taddei (Tadey), Francesco Antonio, 1767-1827, Stukkatør. F. 27. Marts 1767 i Gandria ved Lugano, d. 10. Juni 1827 i Slesvig. Fader: Carlo Giuseppe T. Broder til Michel Angelo T. (s. d.). Gift 6. Juni 1800 i Slesvig med Friederike Christiane Wildhagen, f. 17. Marts 1772, d. 22. Juni 1853 i Slesvig.

Kom som 17-aarig til Slesvig-Holsten s. m. sin ældre Broder Michel Angelo T. (s. d.) og har givetvis 1784-86 arbejdet som hans Svend.

Arbejder. Stukkaturer: Kuppelsal paa Rundhof (Slutn. af 1780'erne); Wulfshagen; Udsmykning af Vægge og Loft i Spisesal (sign.1790) ; Alsgade 16 i Sønderborg, Udsmykning af Loft og Vægge (c. 1790) ; Schimmelmanns Kapel i Wandsbek (1791-92); Schackenborg, Dørstykker (1793); Ahlefeld'ske og Geltingske Hus i Slesvig (1790'erne) ; Emkendorf og Knoop (1796); Drült (1807); Kapel paa Flensborg nye Kgd. (opført af A. Bundsen (s. d.) 1812).

T., der ofte signerer sine Arbejder +Tadey Iunior*, arbejdede udelukkende med klassicistiske Motiver og modellerede med overordentlig Finhed Trofæer og Blomsterkurve. B.L.G.

Haupt, 111, 1889; Haupt, V, 1924; H. Phillippsen: AltSchlesvig, 1924, 127; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhåuser, 1935; samme i Tilsk., 1935 1, 351-52; Kunstdenkmaler, Kreis Eckernførde, 1950.

Taddei (Tadey), Michel Angelo, 1755-1831, Stukkatør. F. 1755 i Gandria ved Lugano, d. 1831 sst. Broder til Francesco Antonio T. (s. d.). Gift 1782 (?) med Francesca Brilli.

Kom if. Weinwich til Slesvig-Holsten 1777 i Baron v. Geltingens Følge. Var virksom her til 1782, da han rejste hjem for at gifte sig; vendte 1784 tilbage s. m. sin yngre Broder Francesco Antonio T. (s. d.), men forlod 1786 atter Danmark, denne Gang for stedse.

Tanggaard, Mads Jensen, 1836-1918, Maler. F. 19. Sept. 1836 i Seest, d. 17. Juli 1918 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand Jens Madsen og Kirstine Sø. Gift 28. April 1877 i Ubberup med Emma Vilhelmine Nielsen, f. 28. Juli 1845 i Nørre Kirkeby, Falster, d. 5. Okt. 1921 i Kbh., D. af Skolelærer Hans Jørgen Cannevald N. og Magdalene Christine Fog.

Uddannelse: I Malerlære i Kolding 5 Aar, blev Svend; nedsatte sig som Malermester i Kolding 1863; deltog i Krigen 1864, og da han vendte hjem og fandt sit Værksted ødelagt, rejste han til Kbh. og tog Arbejde som Malersvend; besøgte samtidig Tekn. Inat., hvorfra han dimitteredes April 1866; opt. paa Akad. Okt. 1866, avancerede til Modelsk. Jan. 1870, Elev her til Foraaret 1877, hvorpaa han nedsatte sig som Dekorationsmaler i Kbh. Stipendier: Akad. 1873. Udstillinger: Charl. 1874-75, 81, 91; 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: En Frise til en Havestue, ordnet efter Rafaels Loger (udst. 1874); Udkast til en Dekoration af S. Pauls Kirke (udst. 1875) ; Et Portræt (udst. 1881); Dekoration til en

Forhal (udst. 1891) ; Fra Frederiksberg Have (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Tanggaard, Sigurd Frederik, f. 1890, Arkitekt. F. 16. Sept. 1890 i Odense. Forældre

Malermester Gustav T. og Kathrine Hansen. Gift 1 ° 31. Marts 1917 i Brønshøj med Karen Meinecke Petersen, f. 22. Juni 1893 paa Fr.berg, d. 28. Aug. 1946 sst., D. af Kontorchef Vilhelm P. og Henriette Meinecke. 2° med Agnete Johansen, f. 16. Juli 1913 i Marbæk, Falster, D. af Husmand Johannes J. og Anna Johansson.

Uddannelse: Paa Tegnestue paa en Terrakottafabrik i U.S.A. 1904-07; i Murerlære i Odense 1908 ; Murersvend 1911; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1912; Medarbejder hos Rolf Schroeder 1912-36; opt. paa Akad. Maj 1917; Afgang Jan. 1927; selvstændig Virksomhed fra 1936. Stipendier: K. A. Larsen 1926. Rejser og Ophold: 1904-07 U.S.A.; 1926 Italien. .Stilling: Lærer ved Bygmesterskolen, Det tekniske Selskabs Skoler, fra 1943.

Arbejder: Søborggaard, Søborg Hovedgade 40-4(1940);EjendomsaktieselskaberneThorsgaard, Jul. Valentinersvej 1-15 - Peter Bangsvej 80-92 (1940) og Hollændervænget, Reberbanegade 11-53 - Aalandsgade 18-32 og 43-57

- Frankrigsgade 15-17 (paabegyndt af H. Dahlerup Bertelsen med S. T. som Konduktør, fuldført af denne 1940), Godthaabs Have, Godthaabs Have 2-30 - Godthaabsvej 35-41 (10-Etagers Beboelsesejendom) (1943-46) og Bomhoffs Have 6-14 ved Harsdorffsvej (1946-47) (de 2 sidstnævnte præmieret 1949); Rækkehusbebyggelse ved Einer Jensens Vænge (af Materialer fra De Classenske Boliger) (1942-43). K.H.J.

Bygge Forum, 1940, 137-40 (Søborggaard); Ark. U., 1943, 114-16 (Yrsagaard, senere GodthaabsHave), 117-18 (Rækkehuse, Flintholms Sideallé).

Tank, Heinrich Friedrich, 1808-72, Maler. F. 1808 i Hamborg, d. 15. Juni 1872 i Miinchen. Forældre: Købmand, senere Bogholder Heinrich Friedrich Marquard Tanck og Charlotte Sophie Oldenrogge.

Uddannelse: Opt. paa Akad. efter sin Konfirmation; avancerede til Modelsk. 1827; lille Sølvmed. Dec. s. A. Udstillinger i Danmark: Charl. 1831, 33-34, 36, 39.

Andre dekorative Arbejder: Restaureringen af Springvandet paa Gl. Torv (1890-92); Aarhus Teaters Tympanon og Frise med Motiver fra Holberg udført i Kakler hos Herman A. Kähler; Den indre Udsmykning af Sølyst i Klampenborg (1900) med Møbler, Tæpper, Gardiner, Tapeter m. m.; deltog i den indre Udsmykning af Chr.borg 1916-23 (gav bl. a. Udkast til de otte Repræsentationssale paa 1. Sal i Fløjen ud mod Ridebanen, men fik ikke selv Lejlighed til at overvaage Fuldførelsen). Gravmæler bl. a. for Skolemanden Villiam Jacobsen (d. 1896) (Assistens Kgd.), Heinrich og Pauline Hirschsprung (1912, Mosaisk Vestre Kgd.), Gustav Wied (d. 1914) (Roskilde Graabrødre), Bogtrykker Victor Petersen (1926, Gentofte Kgd.); har desuden givet Tegn. til Ordenen Islandsk Falk 1921. Tegn., Akvarel og Grafik i Kbst.saml., Kunstindustrimus., Teatermus., Søfartsmus. paa Kronborg og forh. Joh. Hansens Saml.

Ved Siden af Thorvald Bindesbøll indtager Hans Tegner en central Stilling inden for dansk Kunsthaandværk i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Om end han langtfra besad Bindesbølls frodige og originale Talent for Dekoration, arbejdede han med noget af den samme Alsidighed og forstod at passe sin kultiverede og velgennemarbejdede Ornamentik ind paa de mange forskellige Omraader af Kunstindustrien, hvor han kom til at arbejde.

T. havde først nogle Aar virket som Tegner ved humoristiske Ugeblade, da Ernst Bojesen gav ham den Opgave at illustrere sin store Holberg Udgave (1883-88), og melt dette Arbejde svang han sig med eet op i et helt andet Plan. Han satte sig for at genskabe hele Holbergtidens Milieu og gav sig derfor med uhyre Grundighed til at studere Datidens Arkitektur og Interiørkunst bl. a. ved Rejser i Danmark og Nordtyskland. Han tegnede efter gamle Møbler, som han samlede i sit Hjem, og efter stilrigtige Dragter fra Det kgl. Teater, og gennem sine Studier naaede han til en enestaaende Beherskelse af Tidens Ornamentik. Men selve Figuropfattelsen og Karakterskildringen var ligesom kommet til at drukne i den megen Staffage. Holbergs Vid var blevet til en lidt grov Teaterkomik, og Morskaben virkede ikke altid lige smittende. Det nye og værdifulde las. i den rige rokokoprægede Ornamentik i Titelblade, Rammer og Vignetter, en enestaaende dreven Præstation, der vakte Beundring i en Periode, hvor man først og fremmest i Ornamentet saa Vejen til Fornyelse af Kunsthaandværket. Der blev derfor efterhaanden Bud efter T. fra de fleste af Kunsthaandværkets Omraader. Hans Betydning kom dog først og fremmest til at ligge inden for Boghaandværket, ikke saa meget gennem de store Illustrationsarbejder (fx H. C. Andersen Udgaven 1900) som gennem hans Arbejde med den rent dekorative Bogkunst (Vignetter, Rammer, Titelblade, Bogomslag, Bogbind), og hans Virksomhed her i Samarbejde bl. a. med Forening for Boghaandværk blev i høj Grad medvirkende til Fagets Opblomstring ved Slutningen af forrige Aarhundrede. Vellykket som rent Illustrationsarbejde er dog Tegningerne til Karl Larsen: Udenfor Rangklasserne (1896) med de sikkert trufne Københavnertyper.

T.s Undervisning ved Kunstindustrimuseets Kunsthaandværkerskole, som han var Leder for 1901-17, var radikal. Han lod ikke Eleverne kopiere historiske Stilarter, men henviste dem til at tegne efter Naturmotiver som Blomster, Sommerfugle, Konkylier m. m. og paa Grundlag af saadanne Studier at udforme Ornamenter. Gennem hans Elever kan hans Indflydelse spores den Dag i Dag i dansk Kunsthaandværk. Inden for Porcelænskunsten, som han dyrkede som mangeaarig kunstnerisk Leder hos Bing & Grøndahl, førte han Udviklingen bort fra Underglasuren med dens malerisk-lyriske Stemningsmaleri over til Overglasurmaleriet, som rummede langt større Muligheder for det præcist tegnede Ornament. Han kom til at præge Produktionen i Retning af en vis kultiveret og omhyggelig Stilsikkerhed, men til en egentlig Fornyelse i rent kunstnerisk Forstand førte han den ikke.

T.s Ornamentik har, skøut den i saa høj Grad hviler paa Studier af historiske Stilformer, en udpræget personlig Karakter, som gør den let kendelig, hvor man støder paa den, og Samtiden har til Trods for den bizarre Sammenblanding af Elementer fra Barok- og Rokokoornamentik følt, at man her alligevel var kommet ud over den egentlige +Historisme*. Detaillen er sat op med en moderne Følelse for Tingenes Sammenhæng og Symbolik, og med Aarene gjorde T. sig i sin Tegnemaade fri af Stilforbilleder og udviklede en friere Linierytme i Slægt med Ti-

dens +Art nouveau* Stil, men paa et langt sikrere Grundlag end denne sædvanligvis dyrkedes. T. staar inden for dansk Kunsthaandværk ikke saa meget som en Fornyer, thi der er intet i hans Kunst, der peger fremover, men som en talentfuld Eksponent for sin Tids kunstneriske Idealer. M.B.

Dagsavisen 18. Dec. 1883 (Karl Madsen); E. Hannover i Hjemme og Ude 30. Nov. 1884, 115-16 og 21. Dec. 1884, 131; Jul. Lange i Ude og Hjemme, 1883-84, 636-37; Arthur Aumont i Ny Jord, 1888, 473-80; Pol. 20. Febr. 1887 (E. Hannover); Kunstbl., 1888, 295; H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind., 1891, 106; Dannebrog 1. Sept. 1892; F. Beckett i 111. Tid., 1893-94, 373-74; Pol. 27. Marts 1894 (Int. med Chr. Krohg); Sig. Muller i Højskolebl., 1894, 449-52; Hver 8. Dag 5. Nav. 1899; C. A. Been i T. f. Ind., 1901, 177-91; Pol. 2. April 1905 (jfr. Rettelse 3. April) (E. Hannover); C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907, 434-35; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932; Henning Brøchner i Bogvennen, IV, 1914, 116-19; H. S. Hendriksen i Aarb. f. Bogvenner, 1, 1917, 68-86; Gudmund Hentze i Skønvirke, 1922, 113-26; Berl. Tid. 29. Nov. 1923 (Th. Oppermann og Anker Kyster); Pol. 30. Nov. 1923 (A. Winding); F. Hendriksen i Ill. Tid., 1923-24, 165-66; Hans Tegner i Skønvirke, 1924, 48; Nat.tid. 29. Nov. 1928 (Gustav Falck); Berl. Tid. 29. Nov. 1928 (Vilh. Slomann); Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1928, 1928, 38 ff.; Poul U. Michelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 224; H. S. Hendriksen sst. 1932, 64; Alfred Schmidt i Saml., 1932, 64; samme i Tegneren, Maj 1932, 5; Dag. Nyh. 3. April 1932 (Sig. Schultz); Pol. 3. April 1932 (F. Hendriksen, Alfred Schmidt, Poul Simonsen); Berl. Tid. 3. April 1932 (K. Flor); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 266-70; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Satire og Humor, 1946, 68-69.

Tegner, Isac Wilhelm, 1815-93, Litograf. F. 23. Juni 1815 i Helsingør, d. 21. Dec. 1893 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Broder til C. M. Tegner (s. d.). Gift 1° 4. Nov. 1848 i Kbh. med Ane Emilie Hansen, f. 29. Nov. 1825 i Kbh., d. 5. Nov. 1862 paa Jyske Asyl ved Aarhus, D. af Handelsgartner Hans Christian H. og Gertrud Christine Lochte. 2° 31. Okt. 1863 i Kbh. med Athalia Frederikke Henriette Thaae, f. 26. Marts 1832 i Bergafjord, Island, d. 1. Okt. 1888 paa Fr.berg, D. af Købmand David Christian Frederik T. og Christine Marie Biermann.

T. var udlært som Malersvend i Kbh. 1834 og gik samtidig fra 1831 paa Akad., som han besøgte med Afbrydelser til over Midten af 1840'erne. Han lærte sig Litografi hos Carl Henckel, og fra 1838 arbejdede han i Em. Bærentzen & Co.s litografiske Institut. 1846 grundlagde han s. m. sin ældre Broder: Chr. og I. Tegners Stentrykkeri, som han dog forlod i 1850 for s. m. sin gamle Arbejdskammerat Ad. Kittendorff (s. d.) at starte Firmaet I. W. Tegner & Ad. Kittendorff, der længe blev den førende Virksomhed her hjemme.

Rejser: Berlin, Dresden og Paris 1850, 56 og 60 til Dels med Understøttelse af det Reiersenske Fond. Udstillinger: Charl. 1846-93 (37 G. m. 48 Arb.); Nord. Udst. 1872, 88.

Tegners Speciale var Portrætlitografiet, og han har først for Em. Bærentzen, senere for sit eget Firma gennem sit lange Liv udført c. 1500 Portrætter, vel flere end nogen anden dansk Litograf, af Datidens Personer, dels +efter Naturene, dels efter andre Kunstneres Forlæg, saaledes Oehlenschläger (c. 1845 efter A. Smith og 1847 efter J. V. Gertne), Fr. VII og Johanne Luise Heiberg (efter D. Monies), H. C. Ørsted, S. L. Tuxen og Lars Mathiesen (1845 efter J. V. Gertner), B. S. Ingemann (1846 efter F. Vermehren), C. Hostrup (1852 efter A. Dorph og 1888 efter Fotografi). Ogsaa ældre Portrætter som Tordenskjold (efter Balthasar Denner), Griffenfeld (efter Abr. Wuchters) og Thorvaldsen (efter Horace Vernet) har han kopieret paa Sten.

i Gips 1914), I Mulmets Skød (udst. i Bronze 1917), Reden (udst. i Bronze 1918), Rivalerne (1918, udst. i Gips 1919), Kærlighedens Mysterium eller Ofringen (1913-18, udst. i Bronze 1919) og Sejren (1921, udst. i Bronze 1924); Ledafontæne (1916-17, Stenbassin med 3 Bronzegrupper til Villahave i Vedbæk); Hørakles og Hydraen (1918-19, Guldmed., Salonen i Paris, 1931, Bronze 1932 ; opst. s. A. paa Havnepladsen i Helsingør); Hørakles og det erymantiske Svin (Bronze, 1919); Afrodite leder Eros' Pil (Bronze, 1919); Leda med Svanen (forgyldt Bronze, udst. 1919); Eros forlader Psyke (1920, udst. i Gips 1921); Eros flyver bort med Psyke (1921) ; Pan (1925, udst. i Gips paa Charl. Jan. 1926) ; Apollon (1930-33) ; Eros paa Løven (1933); Vinget Træhest (udst. 1940) ; Mod Solen (prøveopst. i Gips 1942 i Hornbæk); Ofelia og Hamlet (Bronzestatuer til Marienlyst Slotspark, Helsingør, opst. 1944).

Buster: Fru Bernt Lie (Rom 1898; Bronze i Kunstmus.); Fru Fernanda da Nylund (1898, Marmor 1909); Generaldirektør I. W. Tegner (1899, Bronze); Johannes Holbek (1900; Bronze 1903 paa Snoldelev Kgd.); Tegneren Jens Lund (1900, Bronze 1909) ; Bankdirektør J. H. A. Tegner (1910; Bronze 1911 Ekspl. i Søfartsmus. paa Kronborg); Prof. Viggo Christiansen (1915, Bronze; Nerveafd., Militærhospitalet); Chr. Rimestad (1914 ; Bronze 1915); Sophus Michaélis (1916; Bronze 1917, Vestre Kgd.) ; Prof. Edv. Ehlers (1917, Bronze, Welanderhjemmet, Kbh.); Grosserer Hans Tegner (1918, Bronze); Selvportræt (1922, Mus. i Kildekrog); Gehejmeetatsraad P. N. Damm (1923, Kbh.s Handelsbanks Hovedafd.); Georg Brandes (Gips 1922); Generalkonsul Johan Hansen (udst. i Bronze 1921) ; Borgmester i Helsingør Peder Christensen (1933). - Har paa sine mange Rejser malet Landskaber og Bybilleder. - Næsten alle Originalmodellerne til T.s Arbejder samt Malerier og Tegninger i Rud. Tegner Museet ved Kildekrog; 12 Bronzegrupper opst. i Statueparken her.

Ganske ung kom Rud. Tegner som frivillig Lærling og Officersaspirant paa Togt til Athen. Et Besøg paa Akropolis bestemte ham til at blive Kunstner. Efter Hjemkomsten tog han Præliminæreksamen 1890 og gennemgik Akademiets Skoler med Afgang paa 2 2 Aar, vistnok en enestaaende Præstation, ikke mindst i Betragtning af, at han ikke havde nogen forudgaaende Haandværkeruddannelse. Allerede 1892 udstillede han en Statue i naturlig Størrelse af en Faun, som han havde modelleret i Vilh. Bissens Atelier, og n. A. en "Gruppe af Syndfloden* i overnaturlig Størrelse. Foraaret 1893 slog han sig for en Aarrække ned paa Boulevard Arago i Paris i Nærheden af Stephan Sinding. Det er tydeligt, at Sinding har øvet Indflydelse paa hans Kunst, men især følte han sig betaget af Rodin, hvad der dog først gav sig Udslag i hans Arbejder omkr. Aarhundredskiftet (Frigjort, Kvindetorso). Vigtigere blev det i første Omgang, at han i Paris omgikkes Johannes Holbek, der efter hans eget Udsagn kom til at betyde meget for ham, og senere Tegneren Jens Lund. Han indførtes dermed i den symbolistiske Ideverden, men i plastisk Henseende knyttede han sig foreløbig til den officielle franske Naturalisme. Filosofiske og symbolske Ideer blev det herskende hos ham fremfor de formelle Problemer i Billedhuggerkunsten, han satte sig de største Maal, stræbte mod det gigantiske, og siden efter fostrede hans kogende Fantasi uafladelig frappante Skulpturideer, som han helst behandlede i kolossalt Format og med en utrolig Arbejds-Lethed. Trilogien Guddommen og Mennesket omfattende en kæmpemæssig siddende Mandsstatue og 2 mindre stagende Figurer af en Mand og en Kvinde, blev Indledningen til hans Symbolisme. Figurerne ledsagedes i Udstillingskataloget 1896 af forklarende Tekster, der er betegnende for den Kvasi-Dybsindighed, der undertiden kom til Orde i Billedkunsten dengang. Motivet var Kvinden, personificerende den sanselige, jordbundne Lyst, der hindrer den kæmpende Mand i hans ideale Stræben, det samme, som han behandlede i Gruppen Jordbundet. Vistnok 1898 rejste T. videre til Rom. Her gjorde Michelangelo et dybt Indtryk paa ham. Mindelser om Michelangelo er fremtrædende i de senere Grupper I Mulmets Skød og Reden (1915 og 1916), der plastisk vel er hans mest vellykkede Arbejder. Med denne Rejse afsluttedes hans første Udlændighed.

Hjemme fortsatte T. den Idekreds, han var kommet ind i, med den ret banale Gruppe Lykken, en opstigende Kvindeskikkelse over en nedstyrtende Mand, og med Frigjort (1901), der er hans mest originale Arbejde i symbolistisk Retning - Overmennesket, kendetegnet ved sin høje Pande og stærkt udviklede Hjerne, siddende paa et Kapitæl af vildt kæmpende Menneskekroppe. Tillige behandlede han Oedipos-Sagnet i den voldsomste tragiske Stil med Grupperne Kong Ødip og Antigene og Kong Ødips Afsked med sine Døtre - de er et Skrig af Rædsel og Uhygge. Under skarp Kritik førte han de følgende Aar en heftig Kamp for at vinde Fodfæste i det hjemlige Kunstliv. Gravmælet over hans Moder (1899) vandt Bifald, og han sejrede i Konkurrencen om Finsen-Monumentet 1907 med Gruppen Mod Lyset. Men dette Monument blev ligesom hans Figurer til en Husfacade i Chr. IX.s Gade (1907-08) alvorligt angrebet fra kompetent Side, og hans Forsøg paa at faa anbragt sine Arbejder paa offentlige Pladser mødte stærk Modstand, saaledes Jordbundet i Marmor, som han forgæves tilbød Kbh.s Kommune som Gave til Raadhuset, og som derefter en Tid stod uden for Glyptoteket, Kong Ødip og Antigone, der i Bronze prøveopstilledes i Grønningen 1911, og Danserindebrønden, som Brygger Carl Jacobsen lod opsætte nogle Aar i Kgs. Have. Striden om hans Kunst og dens Værdi blev ligefrem til en kunstnerisk Borgerkrig* (Soph.. Michaelis), da han Okt. 1915 i Raadhushallen udstillede et Forslag og flere færdige Figurgrupper til en kæmpemæssig Søjleportal Livets Port eller Kærlighedens Port, tænkt rejst paa Trianglen i Kbh. ved Indgangen til Fælledparken. Rundt om Søjlerne (arkitektonisk Bistand af Arkitekt Alfred Brandt), langs deres Fod skulde en rytmisk vekslende Række af store Figurer og Grupper skildre Mennesket under Kærlighedens Lov fra Fødsel til Død. Forslaget fremkaldte det største offentlige Opgør, noget enkelt Kunstværk vistnok har vakt her i Landet. T. havde en lille Kreds af Tilhængere (Soph. Michaelis, Georg Brandes, Sv. Leopold, Sv. Lange, Thorv. Jørgensen), men gennemgaaende modtog de Sagkyndige hans Projekt med skarp Afvisning eller med Tvivl om hans Evne til at gennemføre det paa kunstnerisk forsvarlig Maade. En Komite til dets Virkeliggørelse blev vel dannet og flere Grupper modelleret i de følgende Aar, men Tanken maatte opgives.

Et anseligt Værk udførte T. 1917 med en Leds-Fontæne paa Bestilling af en Privatmand, og han søgte at underbygge sin Position ved en omfattende Udstilling i Den frie Udstilling 1919. Men bl. a. som Følge af den ringe Interesse, der vedvarende blev hans Kunst til Del (Gruppen Herakles og Hydraen er formentlig tænkt som et symbolistisk Billede paa hans egen Kamp mod Menneskenes Vankundighed og Kritikkens Giftslanger), bosatte han sig Sept. 1926 i Meudon-Val-Fleury i Frankrig, hvor han havde bygget et stort Atelier. Siden (i hvert Fald indtil den 2. Verdenskrig) opholdt han sig kun i Danmark om Sommeren.

Et Omslag i en mere dekorativt stiliserende Retning begyndte i hans Kunst med Hørakles og det erymantiske Svin (1919). I Gruppen Afrodite leder Eros' Pil søgte han en spinkel, raffineret Elegance, som blev til rokokoagtig Balletgratie i Eros forlader Psyke og Eros flyver bort med Psyke, men ved Midten af 20'erne slog han konsekvent over i en gennemført dekorativ Stil med tung Massevirkning og mange forsirende Detailler i Tilknytning til den Dekorativisme, der paa samme Tid blev herskende i officiel fransk Billedhuggerkunst (Pan, den kolossalt store Apollon, Eros paa Løven). I sin Udlændighed slap han dog ikke Hjemlandet af Syne. Økonomisk velstillet, som han var, blev han ved at tilbyde sine Værker som Gave til Opstilling paa offentlig Plads, og mellem Kildekrog Station og Villingerød i Nordsjælland købte han et Stykke Land med et Højdedrag, som han indrettede til Statuepark for sine store Bronzegrupper og 1925 skænkede Esbønderup-Nødebo Kommune. Her byggede han 1937 et Museum for sine Arbejder (aabnet for Publikum 19. Juni 1938, overgaaet i offentligt Eje 1940), og her blev han efter egen Bestemmelse begravet. S.S-z.

Erindringer m. m. af Rud. Tegner i Nat.tid. 21. Sept. 1919; Verden og Vi, 1921, 1127-30; Pol. Mag. S. Sept. 1940; Niels

Th. Mortensen: Billedhugger Niels Hansen Jacobsen, 194 5 167-69 (Brev fra Rud. Tegner); Rud. Tegner i Bodil Neergaard. Hendes Slægt og Virke skildret af Familie og Venner, 1947, 18-31; efterladt Manuskript til Erindringer (Mus. i Kildekrog). -Tidsskrifter m. m.; Georg Galland i Die Kunsthalle 1. Dec. 1899, 67; L. C. Nielsen i Det ny Aarh.,1,1903-04, 184-86; Jens Lund i Ill. Tid., 1900-01, 795-97; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06 (Foraarsudst.); Ill. Tid., 1906-07, 280; Ove Jørgensen i Tilsk., 1907, 347-52; Hver 8. Dag, 1907-08, 225, 232-33 (stenogr. Int. ved C. C. Clausen); Verdens-Spejlet, 1.907-08, 437-40 (Int.); V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 44; Ivar Bentsen i Det nye Kunstbl., I, 1910-11, 65-69; Det nye Hjem, IV, 1911, 30 (Int.); Helge Kjellin i Konst, 1, 1911-12, 107-09, 115-17; Orla Bock: Thorvaldsens Musæum og Rudolph Tegners Atelier, 1915 (Kamla's Musæumsbøger VI); Rudolph Tegners Søjleportal, 1915 (Soph. Michaelis, Georg Brandes, Sv. Leopold); Sv. Lange i Ill. Tid., 1915-16, 8-10; A. Rosen, C. Brummer, K. Varming og M. Nyrop i Arch., 1915-16, 13-36; V. Wanscher i Turisttid., VII, 1915, 167-76; Alb. Repholtz i Ugens Tilak., VI, 1915-16, 22-24; Sig. Miiller i Forskønnelsen, V, 1915, 33-42; Soph. Michaelis 1 Konat, V, 1916, 54-60; Ad. Langsted i Vore Damer 20. Dec. 1917; H. Tandrup i Verden og Vi 19. Sept. 1919; Sv. Leopold i Ill. Tid., 1922-23, 859-60; Johs. Stein i Saml., 1933, 97-100; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938. - Kataloger: Rudolph Tegner, Den frie Udstillings Bygn., 1919; Rud. Tegners Museum, Statueparken ved Kildekrog u. A.

Dagbladene: Pol. 2. Nov., 20. Dec. 1905; 21. Jan., 9. Marts 1906; 20. Jan. 1911 (Kronik af Joh. Rohde); 17. Okt. 1913 (Int.); 30. Sept., 3. Okt. (Thorv. Jørgensen), 7. Okt. (Rud. Tegner), 14. Okt. (Kronik af E. Goldschmidt), 27. Okt. (Kronik af Karl Madsen), 28. Okt. (Soph. Michaelis), 29. Okt. (Karl Madsen, Rud. Tegner), 19. Nov. (Kronik af Gustav Philipsen) 1915; 19. Sept. 1919 (K. Pontoppidan); 11. Juli 1923; 28. Jan. 1926 (Kronik af V. Wanscher); 20. Nov. (Int.) og 21. Nov. 1932; 28. Dec. 1937; 15. Juni 1940; 5. Juli 1942; 12. Juni 1943; 6. Juni 1950 (K. Borchsenlus); Berl. Tid. 3. Okt., 21. Dec. 1905; 3. Jan. (L. Moltesen), 9. Jan., 15. Jan. (J. C. Christensen), 17. Jan., 23. Jan., 10. Juli 1906;16. Febr. 1907; 14. Maj (V. J. Mørk-Hansen), 10. Maj (C. Wessel), 13. Juli 1909; 1. Okt. (Kai Hoffmann), 11. Okt., 23. Nov. (Hans Tegner) 1915; 5. Maj og 1. Okt. 1919 (begge Th. Oppermann); 20. Febr. 1923; 15. Juni 1938 (Carsten Nielsen); 15. Juli 1942; 6. Juni 1950; B. T. 11. Febr. 1925 (om KildekrogMuseet); 22. Jan. 1926 og 11. Juli 1929 (begge Houmark); Ekstrabl. 7. Juli 1933 (Int.); 2. Juli 1949 (Int.); Nat.tid. 8. Okt. (Kronik af V. Wanscher), 15. Okt. (Sig. Swane, Th. Oppermann, Helge Jacobsen, Sig. Muller, F. Beckett), 17. Okt. (J. Møller-Jensen, Karl Larsen), 20. Okt. (J. Skovgaard` N. V. Dorph, A. Bundgaard), 23. Okt. (Soph. Michaelis) 1915; 7. Nov. 1918 (Rud. Tegner); 21. Sept. 1919 (Int., Erindringer fra Paris); 18. Juli 1928 (Int.); Dag. Nyh. 7. Juli 1933 (Int.); 10. Aug. 1935 (C. Muusmann); Nat.tid. 15. Juni 1940; 8. Juli 1942; 11. Juli 1943 og 6. Juni 1950 (begge H. Falkenfleth); 10. Juni 1950; Soc. Dem. 12. Juli 1933 (Pr. Wilmann); 9. Juli 1942 (L. Swane); 11.. Juli 1943; København 19. Sept. 1919; 13. Juli 1923; 14. Juli 1923 (Kronik af Soph. Michaelis og Rud. Tegner); 17. Febr. 1926 (Kronik af Sv. Leopold); Hovedstaden 12. Okt. 1919 (Kronik af Johs. Kragh); Ærø Folkebl. 13. Juli 1923 (Jens Lund).

Teisen, Flemming, f. 1899, Arkitekt. F. 12. Jan. 1899 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberst Johan Victor T. og Harriet Steenbach. Gift 1925 i Viborg med Afdelingsleder Brita Kjærbølling Brostróm, f. 28. Juli 1900 i Viborg, D. af Gartner Rasmus B. og Ingeborg Kjærbølling.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk.; opt. Okt. 1909, Elev her Vinteren 1909-10, derefter paa Kostskole i England et Aar og malede et Aars Tid under Tycho Jessens Vejledning; søgte atter Akad. fra Okt. 1912 bl. a. med P. Rostrup Bøyesen som Lærer; Afgang 1916; lille Guldmed. 1916; 1926 Elev af Académie moderne, Paris, under Othon Friesz og Fernand Leger. Stipendier: Akad. 1917 ; Oluf Hartmann 1929 ; Emma Bærentzen 1941. Rejaer: c. 1910-11 England; Eft. 1925 Spanien; Sommeren 1926 Italien; Eft. og Vinter 1926 Paris; 1948-49 Italien; har desuden flere Gange besøgt Ungarn, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917, 21, 23, 28-33; Charl. 1917, 26, 28, 32, 35, 37, 39-44, 47, 49-50; Charl. Eft. 1936, 41 og 50; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 32 (Oslo); Grafisk Kunstn.samf. 1931; Tjekoslovakiet 1933 (Grafik); Aarhushallen 1938; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1925 (Gøteborg), 27, 36 (Kbh. og Odense), 38 (s. m. Anne Margrethe Grosell og Else Vogel-Jørgensen), 39 (s. m. fl. a.), Dec. 42, 47, 49. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samf. 1931-34.

Arbejder: Pietå. Marias Klage over Kristi Lig (lille Guldmed. 1916, udst. 1917); Jacobs Drøm (udsi. 1917); Cigararbejdersker (1918, Sønderborg Mus.); Odysseus og Nausikaa (udsi. 1927); Badende Piger (udst. 1928); 4 Fresker (Sappho, Orpheus, Athene opfinder Fløjten, Apollon overvinder Marsyas (193334, udført for Frans Schwartz' Legat til Musikkonservatoriets Vestibule)); Vægdekorationer (Asklepios; Encausto-Maleri) i Nord. Droge- og Kemikaliefabrik (1943) ; Adam og Eva (udsi. 1949); Vinterbilleder med Motiver fra Fr.holms Kanal; Landskaber. Portrætter: Emil Telmånyi (1918); Komponisten Carl Nielsen (udst. 1927, tilh. A. Wilhelm Hansen); Gudrun Bremer (1936); Eva la Cour (udsi. 1936); Selvportræt (1937); Maren (udst. 1943); Anne Marie Carl Nielsen (Profil t. h., udet. 1941; Knæstk., 1942, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Olivia Holm-Møller (Fresko (c. 1943) og Olie); Karen Lykkehus (udst. 1944) ; Bodil Ipsen, Kirsten Kjær (flere), Ingeborg Brams, Minister Tage Bull, J. F. Willumsen og Madame Bourret (alle udsi. 1949); Dobbeltportræt af Rudolph Tegner og hans Hustru (tilh. Tegner Mus., Kildekrog); har arbejdet med Keramik og bl. a. udført dekorerede Fajancefade og -borde (brændt bl. a. i Nivaa Flisefabrik, hos L. Enna og hos Olagon, Hørsholm) samt en Kamin til Herregaarden Fuglsang; har udført Raderinger (mytologiske Fantasier) og Farvetræsnit; har malet en Række Akvareller bl. a. med Motiver fra Rom og Pompeji (udst. 1949); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

De to store Figurkompositioner, hvormed Anne Marie Telmányi debuterede 1917, vakte straks Opmærksomhed. Det var i de Aar, da de unge Malere af Akademiets Kreds endnu var stærkt optagne af Barokken under Indflydelse af Vilh. Wanschers Skrifter (jfr. Povl Jerndorff og Stefan Viggo Pedersen). En tydelig Linie gennem hendes ret varierende og undertiden lunefuldt skiftende Produktion har siden været Interessen for Figurkomposition og de græske Myter, som hun lejlighedsvis har behandlet med en meget selvstændig Indlevelsesevne. Hun kan stundom blive bundet af tung Naturalisme og klæget Stofvirkning i Materialet, men til andre Tider kan hendes Billeder have en impressionistisk Lethed i Farve og Lys, og hun kan være en aandfuld Fortolker af Mennesker i sine Portrætter (Moderens, 1942). Navnlig viser nogle Portrætter af unge Kvinder en ikke almindelig Evne til at gribe det flygtige Særpræg i kvindelig Psyke. S.S-z.

Tidens Kvinder 25. Juli 1925; Berl. Tid. 22. Jan. 1927; 19. Febr. 1927 (Viggo Johansen); 27. Maj 1933; Ekstrabi. 13. Marts 1936 og 28. Dec. 1942 (begge Int.); Pol. 20. Marts 1936 (K. Pontoppidan); 30. Dec. 1942; Dag. Nyh. 26. Marts 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 11. Jan. og 10. Juli 1943 samt 4. Dec. 1949 (alle J. Zibrandtsen); Land og Folk 16. Nov. 1947 (Otto Gelsted).

T. har dekoreret Valgmenighedskirkerne i Bovlund, Dalby og Ubberup (1901-05), tegnet Præsten Carl Kochs Gravsten ved sidstnævnte Kirke og dyrket Landskabsmaleriet som Fritidssyssel, men har i første Række Betydning som Restaurator. Hans Kirkeinventaristandsættelser er udførte med dyb Respekt for Malerhaandværkets tekniske Kvalitet, og han var den første her hjemme, der forstod at efterkomme de videnskabelige Krav om nøjagtig Undersøgelse af de oprindelige Farvelag. Hans Genskabninger af Renæssancens Stafferinger kan, især hans tidlige Arbejder, være præget af skarp Reaktion mod det 19. Aarh.s grumsede Farver, og han vilde nødigt foregribe Tidens mildnende Patina. Han har fremdraget talrige overmalede Indskrifter og Billeder og studeret tekniske Konserveringsproblemer. Efter en Studierejse 1909, hvor han besøgte Konservator Zschile i Hannover, arbejdede han særligt med Bevaringen af Gotikkens Forgyldning og Farver paa Kridtgrund og har bl. a. konserveret Altertavlerne i S. Knud i Odense og Viborg Søndresogn samt Boeslunde-Tavlen i Nationalmuseet. Som andre større Opgaver kan foruden Inventar i Løgumkloster nævnes Altertavlerne i Vejrum og Borbjerg, Løjt og Tibirke.

Selv om Restaureringsprincipperne i de senere Aar er noget ændrede, har T.s Indsats været grundlæggende for det under Nationalmuseets Tilsyn udførte Kirkeinventararbejde. To af hans Sønner har efterfulgt ham i hans Fag, Niels Jokum T. (f. 10. Aug. 1899), ved Nationalmuseet, Peter Bang T. (f. 10. Marts 1901), ved Købstadmuseet Den gamle By i Aarhus. En Række af Nationalmuseets Kirkemalere er direkte eller indirekte hans Elever. C.A.J.

Nationalmuseets Aarsberetninger i Fra Ark. og Mus., V, 1912-15 (se Reg.) og i Fortid og Nutid, I, 1914-16, 18, 182; II, 1919, 104-07, 196 f.; III, 1921, 791 ff.; VI, 1926-27, 27 ff., 265, 267; Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1938, 23 f.; Nat.tid. 17. Marts 1944; Poul Schulein: Løgumkloster Kirke (u. A.), 7, 10.

Tersling, Hans Georg(e), 1857-1920, Arkitekt. F. 7. Dec. 1857 paa Havegaard, Karlebo Sogn, d. 13. Nov. 1920 i Menton, Frankrig, begr. sst. Forældre: Proprietær, exam. juras Carl Gustav T. og Caroline Marie Elisabeth Hall. Gift 1890 med Félicie-Marie-Francoise Sabatier, f. 29. Juli 1856 i Marseille, d. 6. Jan. 1937 i Menton, D. af Henri-Auguste S. og Elisabeth Gibert.

Uddannelse og Rejser: Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. Maj 1873; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Juni 1879; rejste s. A. til Paris, hvor han arbejdede hos forsk. Arkitekter;-tog 1883 Ophold i Menton (Alpel-Maritimes) efter Tilskyndelse af den danske Apoteker L. T. T. Schiødte. Hverv: Dansk Vicekonsul i Menton fra 1890; i en Del Aar tillige svensk Vicekonsul sst.

Arbejder: Casino paa Øen Jersey (1880); Hotel Bristol, Beaulieu (ml. 1880 og 1900) ; Hotel Métropole, Monte Carlo (c. 1888) ; Villa for Alfred Nobel, San Remo (c. 1900) ; Hotel de Golf, Sospel (ml. 1900 og 1914) ; Palazzo del mare, Cap Martin (1910).1 Menton: Hotel Alexandra (1880); Ombygning af Palais Carnoles (ml. 1880 og 1900) ; Hotel du Cap Martin (1890); Kejserinde Eugenies Villa Cyrnos (1894); den russiske Kirke (c. 100); Palais Vial (1906); Casino (1908-10); Hotel Imperial (1910-12); Sacré-Cceur Kirken (paabegyndt 1911, fuldendt i noget ændret Skikkelse af en anden Arkitekt); desuden Villaer i Menton og Cap Martin.

T. udkastede og gennemførte 1905 Anlægget af Quartier des Condamines, Menton (Avenue

Edouard VII og tilstødende Avenuer) og har tegnet Monumentet for Kejserinde Elisabeth

i Menton. - T. har ogsaa udført Arbejder i Østrig og Sydamerika. A.

Utr. X. -Arch., 1920, 316 (Nekr.); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, IV, 1930, 248, 264, 269; L'art et les artistes, V, 1907, 277.

Tersløse, Anders Christian, 1857-1932, Maler. Ved Daaben Jensen, Anders Christian. F. 28. Nov. 1857 i Tersløse, d. 1. Marts 1932 i Sorø, Urne sst. Forældre: Hjulmand Hans Jensen og Ane Kirstine Andersen. Gift 8. Febr. 1917 paa Fr.berg med Marie Johansen, f. 12. Jan. 1893 i Frederikshavn, D. af Pakhusformand Carl J. og Ane Sørensen. ,

Arbejder. I Frederikshavn: Klubhus for Sejlklubben (1943); Fabriksbygning for A/S Frederikshavns Jernstøberi og Maskinfabrik (1943-44); Ejendommen Falkevej 15 (1944-45) ; Trykkeribygning for Frederikshavns Avis (1945-47); Fabriksanlæg for A/S Skand. Fiskekonservesfabrik (1946-48); Elektricitetsværkets Havnecentral og Folkebygning for Frederikshavns Værft & Flydedok A/S (begge 1949-50) ; Fladstrand Kommuneskole, ml. Konstantiavej og Buhlsvej (1950-51, s. m. E. Blennum). Andre Arbejder: Administrationsbygning for Sulsted-Ajstrup Kommune (1938-39); Præstebolig, Bangsbostrand, Hjørring Amt (1946-47); Fabriksbygning for A/S Fyens Konservesfabrik, Odense (1949-50); Sindal Centralskole (1950-51) . Restaureringer m. m.: Sulsted Kirke (1937-38); Hovedistandsættelse af Fladstrand Kirke, Frederikshavn (1943-45); Vesterø Kirke, Læsø (1944-48); Bjergby Kirke (1949-50); Rekonstruktion af tidlig middelalderlig Kirke paa Hjerl Hede (1949-50, i Samarbejde med Nationalmuseets 2. Afd.). Dekorative Arbejder: Alterskranke i Smedejern til Sulsted Kirke (1937-38); Orgel til Kirkerne i Bangsbostrand og Understed (1944) ; Restaurering af Granitalterbord og ny Alterskranke i Smedejern til Ugilt Kirke (1945-46); Alterbord, -ramme og -skranke til Venneb jerg Kirke (1946-47) ; Mindetavle i Sæby Kirke over Besættelsestidens Ofre i Sæby (1947) ; Altertavle til Albæk Kirke (1947-48, s. m. Poul Høm) ; Orgel til Vesterø Kirke, Læsø (1947-48); Orgler og Orgelpulpiturer til Sindal Bykirke og Lyngsaa Kirke (1947-48); Altertavle til Øster Vraa Kirke (1947-49, s. m. Sv. Engelund); Alterparti til Hæstrup Kirke (1949-50, for Selsk. f. kirkelig Kunst); Smedejernsporte til gammel Kirkegaardsportal ved Dronninglund Kirke (1950-51) ; endvidere Møbler, Møbelstoffer, Altersølv og Kunst-

smedearbejder. Projekter: Landarbejderboliger (Konk. om billige Boliger af danske Materialer) (1940, præmieret). A.

Ark. U., 1940, 173-75 (Landarbejderbolig); 1941, 28 (Eenfamiliehus, Projekt); 1949, 75; Poul Nørlund i AHjerl Hede*, udg. af Hjerl Fonden 1950 (Kirken paa Hjerl Hede).

Tessin, Nicodemus, den Yngre, Greve, Friherre, 1654-1728, Arkitekt. F. 23. Maj 1654 i Nykóping, d. 10. April 1728 i Stockholm, begr. i Storkyrkan sst. Forældre: Arkitekt Nicodemus T. den Ældre og Maria Svan. Gift 1° 15. Juni 1689 paa Spantekow i Pommern med Hedvig Eleonora Stenbock, f. 29. Marts 1655, d. 6. Dec. 1714, D. af Rigsraad, Grev Erik S. og Catharina v. Schwerin. 2 ° 10. Maj 1716 med Friherreinde Maria Barbro Horn af Marienborg, d. 31. Maj 1725, D. af Oberst, Friherre Evert H. af M. og Grevinde Oxenstierna af Croneborg.

Nicodemus Tessin, den store svenske Barokarkitekt, har i betydeligt Omfang været virksom for Danmark og har haft afgørende Indflydelse paa den danske Arkitekturs Stiludvikling, hvilket er blevet skildret i et grundlæggende Arbejde af Ragnar Josephson (1924). Allerede 1687 opholdt T. sig i Danmark, paa Vej til Italien, og gjorde da grundige Studier i dansk Kunst, ligesom han ogsaa fik Lejlighed til at træffe førende Kunstnere. Han gjorde endvidere Ulrik Frederik Gyldenløves Bekendtskab, hvilket senere kom ham til stor Nytte. T. nedskrev selv sine Iagttagelser, der er bevaret (Sveriges Rigsarkiv og Arkivet paa Eriksberg, aftrykt hos O. Siren: N. T.s studieresor (1914) og hos Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, 1924); de suppleres af Optegnelser om T.s Synspunkter i hans Rejseledsager Mårten Tórnhielms Dagbog (Strångnås Bibl.). Det fremgaar heraf, hvor kritisk en Holdning T. indtog over for den samtidige danske Bygningskunst, der prægedes af den nederlandske Klassicisme, en i T.s Øjne forældet Stil, tilmed i højst mangelfuld Udformning. Kun Fr. III.s Bibliotekssal synes han at have betragtet med Tilfredshed.

1693 blev der imidlertid givet T. en enestaaende Chance for at gøre sig aktivt gældende i dansk Arkitektur, idet han af Chr. V fik overdraget at udarbejde Tegninger til et nyt Kongeslot i Amalienborg Have i Stedet for det 1689 nedbrændte Slot (Sophiæ Amalienborg), og Lambert v. Havens (s. d.) Planer til en ny Residens paa Slotsholmen blev opgivet. T. udarbejdede sine Tegninger hele Foraaret 1694 og kom i Juni s. A. til Kbh. for at forevise dem, flg. Maaned blev de godkendt, og det blev besluttet at udføre en Model af det projekterede Slot. For at kunne sætte sig ind i Byggeplanerne sendtes J. C. Ernst (s. d.) 1696 til Stockholm, hvorfra han vendte tilbage til Kbh. i Juni 169 7 medførende den 6 m lange og 1 1/2 m høje Slotsmodel. Denne blev anbragt i en til dette Formaal særligt opført Bygning paa den senere Frederikskirkes Grund. T. paatænkte ogsaa at udsende hele Projektet i Kobberstik, men den i Stockholm bosatte hollandske Kobberstikker W. Swidde, der fik dette Arbejde overdraget, naaede kun inden sin Død at stikke eet Blad, Hoved- og Borggaardsfagaden (1697), og T.s Tanke at lade de øvrige Stik udføre i Paris blev ikke realiseret. Hovedsættet af T.s originale Tegninger til Slottet er forsvundet, men der er bevaret en Kopi af en Sektion, flere Skitser samt Arbejdstegninger til Modellen (de fleste i Nationalmus., Stockholm, hvortil kommer T.s egenhændige Memorial, sst.), satsledes at T.s Projekt lader sig rekonstruere med betydelig Sikkerhed. T. var ivrig efter at høre det store Udlands Mening om det og indhentede Udtalelser af Andre Le Notre og Pierre Bullet i Paris. Deres Synspunkter kendes i kort Resume i samtidige Kopier af Breve (Nationalmus., Stockholm) fra den svenske Gesandt i. Paris, Daniel Cronstrom, til T. Projektet var stort anlagt og kostbart. I Overensstemmelse med danske Ønsker var dets Grundplan et Rektangel bestaaende af en Hovedfløj og 2 Sidefløje forbundne ved en lavere Terrassebygning. Slotsgaarden fik betydelig Dybde, idet T. gjorde Sidefløjene længere end oprindelig paatænkt. Endvidere forudsaas en Regulering af det omliggende Terræn. Slottets Ydre var tænkt i højbarokromersk, af Bernini inspireret Stil. Dets Plandisposition og Interiørkunst søgte Forbilleder i den franske Louis XIVArkitektur. Omkostningerne beregnedes omhyggeligt i 1698, men Chr. V sats sig nødsaget til at udsætte Byggeriet, og n. A. døde han. Siden forværredes Danmarks Forhold til Sverige, og T.s grandiose Forslag kom aldrig til Udførelse. Modellen blev imidlertid bevaret til helt ind i det 19. Aarh. og var Genstand for danske Arkitekters Studier.

Andre Arbejder for Danmark. 1687: Forslag til Have paa Gottorp (Tegning i T.s Anteckningsbok fra den 2. Italienrejse i Eriksbergs Arkiv); 1694-95 : Alter i Frelsers Kirke, Kbh. (med Skulpturer af A. Breusegem og E. Cuekelaere; først indviet 1732; efter nu forsvundet Model af T. (Tegn. i Nationalmus., Stockholm)); 1695: Portal (nedbrudt og erstattet med ny) samt Haveanlæg med Kaskader paa Clausholm (Midtakse og Terrasseanlæg endnu delvis bevaret; jfr. N. Brandt i Supplementet); 1695: Tegning til Pragt-Brudeseng til Kronprins Frederiks Bryllup (en Tegning i Nationalmus., Stockholm, kan muligvis henføres hertil); 1697: Projekt til Pavillon med Haveanlæg i Le Notres Stil paa Valby Bakke (Fr.berg Slot). T.s Planer (Tegninger i Hærens Arkiv og Nationalmus., Stockholm) blev dog ikke fulgt. H. H. Scheel (s. d. ), der kom til at anlægge Haven, arbejdede kun delvis under Indtryk af T. og sluttede sig nærmere til hollandske Traditioner (et Stik +Vue.,.. dit Jardin du Roy de Danemark a Copenhague* Roslin del. C. Bresse sculps. (afb. i Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, Fig. 42) gengiver (if. C. Elling) næppe, som tidligere antaget, T.s Forslag til Fr.berg Have).

Blev saaledes kun lidet af Tessins mangeartede og stort tænkte Projekter bragt ud i Virkeligheden, fik han til Gengæld indirekte den største Betydning for den danske Bygningskunst gennem J. C. Ernsts Virksomhed. Ernst opholdt sig et halvt Aar i Stockholm, hvor han personligt vejlededes af T., og fik siden som Generalbygmester rig Lejlighed til at give sine Arbejder det T.ske italieniserende Præg. Ligeledes maatte T.s store og prægtige Slotsmodel virke inspirerende. Det afgørende Stilskifte, der fandt Sted i den danske Arkitektur kort efter 1700, fra hollandsk Klassicisme til romersk Barok, lader sig føre tilbage til T. Fr. IV.s store Byggeforetagender, Frederiksberg og Fredensborg Slotte, Kancellibygningen m. v. repræsenterer den ny Stil. Men ogsaa i mindre Værker som fx Kapellet paa Holsteinborg, der muligvis kan henføres til J. C. Ernst (C. Elling), synes man at fornemme T.s Indflydelse. E. D. Håussers (s. d.) Projekt af 1731 til Chr.borg viser en Stokværkopbygning, der stammer fra T.s Amalienborg, og endnu saa sent som over C. F. Hansens Christiansborg finder Ragnar Josephson, at

T.s Romeraand hviler. M.s.

O. Sirén: Nicodemus Tessin d. Y.s studieresor, 1914; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924 (anmeldt af Fr. Weilbach i Arch. M., 1925, 145-56 og af V. Lorenzen i Nord. tidskrift, Ny Ser. I, 1925, 292-302); samme: L'architecte de Charles XII Nicodéme Tessin å la cour de Louis XIV, 1930, 14, 18, 22, 27, 52; samme: Tessin, I-I1, 1930-31; samme: Stockholms slotts historia, 11, 1940, 55, 62-64.

H. Cornell i T. f. konstvetenskap, VIII, 1923-24, 28-33; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 22-25; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 113-21; C. Elling: Slotte og Herregaarde i Barok og Rokoko, 1928, 12-15; samme og V. Hermansen: Holbergtidens Kbh., 1932, 10-12; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928, 14; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 20-24, 38-40; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 23; samme: Fr.berg Slot, 1936, 6-1.0; V. Wanscher i Arch. M., 1925, 109; V. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, I, 1928, 110-14, 130-38; samme: Clausholm, 1934 (Danske Herregaardsbaver 8); C. Tb. Sørensen i Ark. M., 1930, 10-12; samme i Akad.s Aarsberetn., 1949, 33-35; G. Strengell i Finsk tidskrift, 1933, 13-27, 91-103 ; H. Kellenbenz i Z. der Ges. fur Schlesw.-Holst. Gesch., 1941, 73; S. Linvald i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1941, 376-81; B. Walden: Nicolaes Millich, 1.942, 93; O. Norn i Danmarks Bhgr.kunst, 1950, 210-13.

Tetens, Lavrids Nyegaard, f. 1883, Tegner. F. 16. Maj 1883 i Kbh. Forældre: Urtekræmmer Malthe Sehested T. og Jenny Marie Hansen. Broder til Vilhelm T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Boghandlerlære i 3 Aar; Tegneundervisning hos H. Grønvold 1903-05; besøgte Tekn. Sk.s Bygningsklasse for at uddanne sig til Arkitekt; i Bogbinderlære c. 1 Aar, virkede som Bogbinder til 1914 (eget Værksted i Peder Hvitfeldtstræde); fik 1916 nogle Tegninger optaget i Klods Hans og har derefter virket som Tegner og Maler, dog uden at udstille. Rejser: 1910-11 Sverige; 1914 Tyskland; 1919 Norge.

Arbejder: Fra 1916 en Aarrække Tegner ved Klods Hans, derefter fra 1922 Medarbejder ved Blæksprutten; har udsendt sine humoristiske Tegninger med satiriske Tekster i Bogform: 50 humoristiske Teginger og Tekster (1942; 2. Saml. 1943; 3. Saml. 1944; 4. Saml. 1945; 5. Saml. 1946; 6. Saml. 1948; 7. Saml. 1950).

Laurids Tetens er en af vort Lands særprægede Humorister. Han har udelukkende beskæftiget sig med Karikaturtegningen, dog ikke i almindelig Forstand, for saa vidt som han ikke har givet sig af med at karikere kendte Personligheder. Det er Typer, han ligesom Fritz Jürgensen og Storm Petersen interesserer sig for og tegner, og Sandheder, han giver Udtryk for i en satirisk og humoristist Form. T. lægger ikke Fingrene imellem, medens han paa sin Facon svinger Svøben over de menneskelige Daarskaber. Tilsyneladende reciterer han sine langt udspundne, omstændelige Sætninger, der ledsager Tegningerne, uden at fortrække en Mine. Og de ældre Herrer og Damer, som hans spidse Pen energisk og næsten brysk har nedtegnet, bevarer da ogsaa i det længste den stramme Holdning. Men som den Humorist, Tetens er,

lokker han alligevel Smilet frem hos Læseren. J.Z.

Dag. Nyh. 16. Maj 1933 (Jensenius); Nat.tid. 6. Dec. 1942 og 9. Dec. 1943 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 7. Okt. 1943 (Int.); Soc. Dem. 17. Nov. 1946 (Int.); Satire og Humor, 1946, 186-88; Nat.tid. 29. Nov. 1950 (J. Zibrandtsen); 11. Febr. 1951 (Int.).

Tetens, Vilhelm, f. 1871, Maler. F. 21. Nov. 1871 i Kbh. Broder til Lavrids T. (s. d.). Ugift.

T. har malet Modelstudier og enkelte figurrige Kompositioner som Aften. Badende Drenge (1905), men hyppigst har han som Menneskeskildrer beskæftiget sig med Portrættet. Karakteristisk for hans Kunst er det, at han anslaar dæmpede Strenge, tøvende og fint medvidende. Det er den ejendommelige Aabenhed og personlige menneskelige Kontakt, der giver hans Portrætkunst dens umiddelbare Styrke. Hans Portrætter fra mere end et halvt Aarhundrede viser ham som en af de danske Malere, der finest har forstaaet Portrætkunstens Væsen. Med samme Intimitet har han malet Arkitekturbilleder og Opstil-

linger. Han fastholder den hemmelighedsfulde Stemning, som et Solstrejf fremkalder i en

Stue med fine gamle Møbler, eller viser os Udsynet ad Havedøren eller gennem et Vindue

mod en blomstrende Hyld. Han har i sin høje Alder med Forkærlighed dvælet ved Somme-

rens blide Lys over Havens Løvmasser og Plæner. Paa Afstand fra Maleriets moderne Retninger har han udviklet sig paa det Grundlag, han tidligt skabte sig som Menneskeskil-

drer, Arkitekturmaler og Landskabsmaler. Det er Traditionen fra 90'erne, han har videre-

ført helt frem til det 20. Aarhundredes Midte. Det føles ogsaa som om noget af Guldalder-

tidens Sans for Simpelhed og Ro har overvintret i ham. Alligevel staar han som intim Kolorist og ved Behandlingens Bredde ingenlunde fjernt fra moderne naturalistiske Idealer. Han er paa sin Maade fulgt med Udviklingen. J.Z.

Sophus Michaelis i Kunst, VI; 1904; K. Zahrtmann: En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; S. DanneskjoldSamsøe i Tilsk., 1931 II, 421-23; Berl. Tid. 27. Nov. 1941 (K. Flor); Pol. 30. Nov. 1941; Nat.tid. 21. Nov. 1941 (Else Kai Sass); 2. Dec. 1941 (Sig. Schultz); 21. Nov. 1946 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 17. Nov. 1946 (Int. med Karl Bjarnhof); J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948.

Thaaning, Christian, se under Thaanning, Niels.

Thaanning (Tonning), Niels, - 1764-79, Maler. D. 5. Jan. 1779 i Kristiania.

Niels Thaanning blev 1764 i Kbh. engageret af Johan Diderik von Dram (Fader til Christoffer Deram, s. d.), da denne havde Ærinde her af Hensyn til Takseringen af nogle (muligvis af S. C. Daugaard, s. d.) malede Dekorationer i Kongsberg Kirke. +Niels Tunning* karakteriseres da som en habil Malersvend. Han kom til Kongsberg 5. Juli 1764 og arbejdede der i 22 Maaneder. 1766 fik han Borgerskab som Malermester i Kristiania, underviste i Malerkunst - Peder Aadnæs var saaledes hans Elev 1770 - blev 1772 adjungeret Tegnelæreren ved Krigsskolen, Michael Rasch, hvem han 1774 succederede.

Arbejder: 11 Billeder af Kristi Liv og de 4 Evangelister, samt Moses, Aron, Jomfru Maria og Kristus, alle paa Kongestol- og Pulpiturvæggen i Kongsberg Kirke, samt formentlig ogsaa 3 af de 4 Scener af Kristi Liv paa Altervæggen; Portræt af Sognepræst Peter Augustiniusson Flor i Sandeherred (1765, Norsk Folkemus.) ; Portrættet af Oberberghauptmand Morten Thrane Brünnich (Universitetets geol. museum, Oslo), som af Carl W. Schnitler er tillagt Maleren i Kongsberg Kirke, skyldes ganske sikkert ogsaa Niels T.; har udført Dekorationen af Æresporten 1773 ved Carl af Hessens Indtog; Landskaber og Vægmalerier i større Ejendomme i Kristiania.

I Litteraturen er Niels T. stadig sammenblandet med en Christian Thaaning (Tonning) i Kristiania, af hvem dog intet Værk sikkert kendes, og hvis Eksistens overhovedet ikke synes dokumenteret - maaske drejer det sig blot om en Forveksling af Fornavn. O.A.

Uddannelse i Danmark: Dimitt. af Arkitekt C. V. Nielsen til Akad. Dec. 1870 og søgte det til Jan. 1873. Udstillinger i Danmark: Charl. 1873, 79, 82, 84 og 98 (m. i alt 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Nord. Udst. 1888 ; Norsk Udst. 1906 (Kunstfor.), 15 (Charl.); Sep.udst. Nov. 1899 (Winkel & Magnussen), Febr. 1910 (Charl.). Udmærkelse: 1897 Medl. af Akad. i Kbh.

Arbejder, malede i Danmark eller i dansk Eje: Østerby efter Regn, Søren Thys Hus (1879) (begge Skagens Mus.); Køkkeninteriør (sign. Skagen Sept. 79, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Amerikamøllen (1881, Kunstmus.); Vinterdag (købt af Kunstmus. paa Nord. Udst. 1888, nu i Aarhus Mus.); Snetykning (1895).

Frits Thaulow var s. m. Chr. Krohg og Erik Werenskiold ledende bl. Naturalisterne i 80'ernes norske Kunstliv. Han var den, der aabnede Kampen, men +ogsaa den som først trak sig ut av den og vendte fædrelandets trange kunstforhold ryggen*, skriver Jens Thiis, der med Rette karakteriserer T.s Kunst som en Feinschmeckerkunst - Kunsten skulde være +aristokratisk*, en Nydelse for de faa, og kun en Nydelse.

T. var oprindelig uddannet som Landskabsmaler i Karlsruhe med Gude som Lærer. Han besøgte Skagen saa tidligt som i 1872, da han under C. F. Sørensens Vejledning havde søgt at uddanne sig som Marinemaler; paa Skagen følte han, hvor langt denne Natur var +fra det danske Marinemaleris stivnede Glasbølger*, og det morede ham at haane Danskernes blaasure Palet. Karl Madsen skriver om ham: +Thaulow var dengang af den Mening, - som han senere fraveg, - at alt burde kopieres nøjagtigt, som det viste sig i Naturen; intet maatte forandres og forskønnes. Derfor havde han, der ikke tiltroede sig Sikkerhed i Tegningen, anskaffet sig et + Camera lucida*, en lille Træramme med et opspændt Snorenet. Med dette raadførte han sig for at faa alt paa rette Plads og prøve, hvorledes Motivet bedst skulde afskæres. Skagboerne frygtede for, at han havde mistet Forstanden, naar de saa ham vende Ryggen til det, han malede, udsprede Benene og bøje sit svære Korpus for gennem dem at se sit Motiv. Thi saa mente han at opfatte Farverne bedst.*

Det var Chr. Krohg, der fik en afgørende Betydning for Skagensmalerne, mens Thaulow i sin videre Udvikling blev den stadig mere brillerende og overfladiske +Europæer*. U.

Johan Rohde i Kunstbl., 1909-10, 375-76; Th. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 92-94.

Thaulow, Henrik Arnoldus, 1722-99, Maler. F. 27. Dec. 1722 formentlig paa Moss, d. 22. Juni 1799 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Forældre: Foged paa Moss, senere Generalvejmester, Justitsraad Hans Henrik T. og Anne Cathrine Tyrholm. Gift 1764 med Jacobine Christye, f. 10. Marts 1746, d. 5. Maj 1818 i Kristiansand, D. af Købmand og Savbrugsejer Andrew C. og Karen Larsdatter.

Kom som ung til Danmark; om Arten af hans Uddannelse vides intet. Fik fra 1. Jan. 1749 af den kgl. Partikulærkasse 120 Rdl. aarlig +so lange er sich ausser Landes aufhalt und sich zu perfectioniren sucht* ; var da i Paris, men inden Aarets Udgang atter i Kbh.; fik 1750-63 samme aarlige kgl. Understøttelse, +indtil han opnaar videre Befordring*. Skal som Lærer for Grev Moltkes Børn have foretaget flere Rejser, bl. a. til Rom; var 1753 i Dresden. Drev i 1750'erne Kunsthandel i Kbh., averterede 1756-57 med Kobberstik og italienske Malerier, solgte flere Gange til Kongen Kobberstik og Malerier, hvoriblandt maaske egne Arbejder. 1763 Auktionsdirektør og Raadstueskriver i Kristiansand.

Thaulows eneste kendte Arbejder i Danmark, 6 Gouacher med mytologiske Motiver (Rosenborg), har store ret grove Forgrundsfigurer med en ubehagelig brunlig Karnation

og lys Landskabsbaggrund i den bl. a. af Fosie'rne dyrkede Maner. Andre Billeder (bl. a.

Selvportræt) angives i Slægtsbogen (se nedenfor) at findes i norsk Privateje (Familien

Glückstadt i Oslo). G.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Weilbach, 2. Udg., 1897; Th. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 75-76.

Thaysen, Lauritz Petersen, f. 1880, Arkitekt. F. 23. Sept. 1880 i Tønder. Forældre: Amtskontorassistent Peter T. og Mette Marine Helene Petersen. Ugift.

Uddannelse: Hóhere technische Lehranstalt, Eckernførde 1900-02; Technische Hochschule (Akademie), Darmstadt, Hessen, 1905-08; selvstændig Virksomhed i Sønderjylland fra 1908. Rejser og Ophold: 1905-08 Tyskland; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925-26 Svejts. Udstillinger: Berlin 1931; Kiel 1931; Hamborg 1932.

Arbejder. I Tønder: Handelsbanken (1907); Statsskolen (1909-10, præmieret); Hedesel-

skabets Bygning (Landbrugsskole) (1913, præmieret) ; Seminariets Øvelsesskole (1915) ;

Højere Døtreskole (Alexandrineskolen) (1915); Gymnastiksal med Pedellejlighed ved Richt-

sensgades Skole og Børnehavebygning, Nørre Alle (begge 1921-22); Tilbygning til Museet

for Tønder Amt og By (1922-23); Tønder Amts og Bys Sygehus (1923-25). Andre Arbejder i Sønderjylland: Forsamlingshus i Bredebro, Tønder Amt (1908) ; Kurhotellet i Glyksborg (1914, præmieret); Skoler i Højer (1908-10), i Løjtkirkeby (1914), i Læk Sydslesvig (Folkehøjskole) (1920-21), i Burkal (Centralskole med 2 Lærerboliger) (1922-23), i Løgumkloster (Den tyske Privatskole) (1925) og i Tinglev (Privat tysk Mellemskole) (1926, præmieret) ; Bolig for den tyske Frimenighedspræst i Løgumkloster (1926). Litterære Arbejder: Der Siedlungsbau in Schlesw. Holst. (1931, s. m. Albert Dietrich). K.H.J.

Theilgaard, Carl Frederik Sophus, 1845-1923, Maler. F. 25. Marts 1845 i Aarhus, d. 13. Aug. 1923 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Brandkorpset Lars Christopher T. og Cathrine Lihme. Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning hos E. L. Høegh-Guldberg i Aarhus; lærte at male af A. Fritz; besøgte fra 1863 Tekn. Inst., Kbh. og tegnede hos C. V. Nielsen; opt. paa Akad . Jan. 1864; Afgang som Maler Marts 1870. Udstillinger: Charl. 1869, 71-72, 94, 1908; 18. Nov. Udst. 1921.

Arbejder: Parti af en jysk Landsby (udst. 1869); Børn ved Stranden. Motiv fra Moesgaard (udst. 1871, købt af Kunstfor.); En jysk Træskokarl (udst. 1872); I Kostalden (1887, Aalborg Mus.); Parti fra Himmelbjerget. Tidligt Foraar (udst. 1894) ; Klippekyst ved Gudhjem (udst. 1908).

Theilgaard malede til omkr. 1872 navnlig Billeder af den jyske Almues Liv. Senere levede han som Portrætmaler i Aarhus og Omegn og fra 1893 i Kbh. som Landskabs- og Portrætmaler. Red.

Auk.kat. 12. Nov. 1901.

Theilmann, Aksel Johannes, f. 1905, Bhgr. F. 19. Juni 1905 i Svendborg. Forældre: Husmand Marius T. og Ane Marie Høj. Gift 5. Juli 1933 i Svendborg med Edel Margrethe Steiner, f. 20. Okt. 1910 paa Fr.berg, D. af Manufakturhandler Johannes S. og Sigrid Hansen.

Uddannelse: Student 1923; Elev af Chresten Skikkild 1923-24 i dennes Værksted i Assisi; uddannet som Billedskærer i Svendborg 1927 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Svendborg; opt. Dec. 1929; Afgang Jan. 1936. Stipendier: Bielke 1933; Ronge 1935; Carl Jul. Petersen 1935. Rejser: 1923 og 1923-24 Italien (Assisi). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931; Charl. 1933, 35-37, 39-40, 42; Charl. Eft. 1939; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1933; Hanne Benzons Pr. 1936. Stilling og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1940; 1948 Konservator og Lærer i Gipsafstøbning ved Akad.

Arbejder: Buste af Maleren Arne Meyer (udst. 1931); Vaagnende Pige (Carlsons Pr. 1933) ; Relief med Badescene (Gips, udst. 1935; opsat i Forhallen til Svendborg Svømmehal); Adam ser Lyset (Gips, udst. 1936; Hanne Benzons Pr.); Liggende Kvinde (Gips, udst. 1937). Kirkelige Arbejder: S. Bendts Kapel, Rudkøbing (Korsvejens 14 Stationer og Relief Den gode Hyrde; Teaktræ 1926); den katolske Kirke i Sønderborg (Julekrybbe i malet Træ, 1928); Rosenkranskirken (S. Georg og Dragen i Eg 1931 samt forsk. Inventar); Katolsk Kirke, Nyborg (Relief over Portalen (Kunststen), Jomfru Maria som Stella maris); Jesu Hjerte Kirke Stenosgade (Døbefont i Norsk Klæbersten 1944 og Fattigbøsse, Bronze 1942) ; S. Mariæ Kirke, Fr.berg (Alteret, malet og forgyldt Eg; lysbærende Engel i Bronze 1931) ; Farum Kirke (Alteret, Egetræ, 1933); Nørre Bjert Kirke (Kristi Nedtagelse af Korset, Gruppe i Egetræ 1946) ; Alteret i Hellerup Kirke (forgyldt Egetræ 1950); desuden Vejkrucifikser i Søllerød (Egetræ 1938) og Søborg i Nordsjælland (Bronze 1941). Red.

Nord. Ugeblad f. katholske Kristne, 1930-31, 671; A. Theilmann sst., 1933, 168-69, 194-95 og 1934, 938-41; Fyns Tid. 22. Dec. 1932 (Sv. Arnvig); Katolsk Ugebl. 27. Sept. 1942; P. Schindler i Katolsk Ugebl. 14. Maj 1944, 806, 310-11; Berl. Tid. 16. Febr. 1947 (N. Bjert Kirke).

Thejll, Jacob Andreas Carl Adolph, 18521908, Arkitekt. F. 28. Marts 1852 i Svendborg, d. 3. Juli 1908 i Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre: Fuldmægtig, senere Branddirektør og Bygningsinspektør, Justitsraad Vilhelm Christoffer Johannes T. og Laurette Petrea Tofte. Gift 16. Nov. 1881 i Kbh. med Betzy Steenberg, f. 31. Maj 1859 i Gudum, Skodborg Herred, D. af Sognepræst, sidst i Sanderum, Carl Junius Optatus S. og Emma Octavia Janssen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Nov. 1869 og gennemgik med flere Afbrydelser dettes forsk. Klasser; Afgang Marts 1883. Rejser: Antagelig 1881 Tyskland, Italien; 1896-97 Italien. Embeder: Var i en Aarrække Bygn.inspektør i de fleste af Sognene i Kbh.s Omegn: Brønshøj, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, hvortil største Delen af Valby hørte, Gentofte og Søllerød. Da Valby 1901 indlemmedes i Kbh., fulgte T. med og fungerede som kommunal Bygn.inspektør for dette Distrikt til sin Død. Udmærkelser: Tit. Prof. 1905.

Arbejder: Kommuneskole i Vangede (1880, udvidet 1902) ; Ombygning af Maglegaard

paa Strandvejen (1891, senere nedrevet); Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises

Børneasyl, Ordrup Jagtvej 32 (1894); Laub og Saltos Pigeskole (nu Pensionat), Trunne-

Arbejder: Et Bondehus (udst. 1875) ; Selvportræt (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); Havremark (1876) og Ung Pige i Have (Gaardmandsdatteren) (tilh. begge Kunstmus., dep. Horsens Mus.); En Bissekræmmer søger at handle med en Bondekone (Neuhausens Pr. 1877); Tre Piger (udst. 1879); En ung Pige, som giver en Hest Brød (1880) Skræmte Heste (1883) og Brølende Køer (tilh. begge Aalborg Mus., dep. hos Stiftamtmanden, Hjørring); Paa Brakmarken (1883); Køerne vandes (Thorvaldsens Med. 1887, Fyns Stiftsmus.); Kalvene vandes (udst. 1887) og Paa Græs i Efteraarsvejr (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Kaade Heste (erhv. 1887, tilh. Kunstmus., dep. Udenrigsministeriet); Høstscene (1888, Ribe Mus.); Tyrekalven og Lammene (1888, tilh. Kunstmus., dep. Undervisningsministeriet), Følhopperne (1890, tilh. Aarhus Mus., dep. Borgmesterkontoret); En Ko løs (1890, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En Mand med et Par Heste (1892) og Køer i et Fjordlandskab (erhv. 1903) (begge Hirschsprungs Saml.); Ved Skovledet (1893, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En (Heste)Familie (1895, Kunstmus.); Heste i Dyrehaven (erhv. 1897, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Køer ved Kirkegaardsmuren. Maaneskin (1898, tilh. Aarhus Mus., dep. Havnedirektoratet); Hyrdedreng og Hjord (1901, Maribo Mus.); Vandingssted paa Heden (1902, Randers Mus.); Heste i Grusgraven (1910, tilh. Kunstmus., dep. Vejle Mus.); Græssende Heste i en Skov (1919, Aabenraa Mus.); Køerne drives ud. Efteraar (1924, Kolding Mus.); Køer i Skoven (Sønderborg Mus.); To Køer paa en Mark og Heste paa Marken (begge Bornholms Mus.); Arb. i Kbst.saml.; Tegn. i Hirschsprungs Saml.

Therkildsen begyndte som Genremaler, men han fandt hurtigt sin naturlige Emnekreds i Skildringen af Husdyrenes Liv og Færden, hvormed han fra Barndommen som Landmandssøn var fortrolig. Studieopholdet i Paris bragte en større Lysfylde og malerisk Frigjorthed ind i hans Kunst, i stigende Grad studerede han Bevægelsen, som ofte blev et fremtrædende Led i Kompositionen. I Hovedværket, det store +Køerne vandes* fra 1887 har han i nogen Grad draget Konsekvensen af Impressionismen i Studiet af de atmosfæriske Virkninger og Farvens Aftoning i Rummet.

Hans gode Ven Viggo Johansen kaster et sikkert Lys over hans Motivopfattelse i følgende Linier: +I Modsætning til andre Dyrmalere (Lundbye og til Dels Th. Philipsen) var det altid det fra en Landmands Synspunkt ideale - Pragteksemplaret - det gode stærke velfodrede, tilfredse eller kaade Dyr, der vakte hans Begejstring og blev Genstand for hans sikre Tegning og store formende Evne*.

Efterhaanden tog det fortællende i Dyreskildringerne Interessen fra det maleriske, hans

Kolorit kunde blive noget metallisk. Men hans store formelle Dygtighed i Tegningen og hans

fine Blik for Bevægelsen holdt sig stadig levende. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Berl. Tid. 9. Okt. 1912 (C. A. Been); Gustav Bauditz i Dansk Kunst, 1916, Nr. 10; Rik. Magnussen i Saml., 1925, 115; Berl. Tid. 5. Juni 1925 (Viggo Johansen); Nat.tid. 5. Juni 1925 (Th. Faaborg).

Thiele, Hans Anton, 1838-1902, Maler. F. 29. Marts 1838 i Kbh., d. 3. Okt. 1902 i Kalundborg Hestehave, begr. i Raklev. Forældre: Instrumentmager Frederik Anton T. og Ane Johanne Marie Jacobsen. Gift 8. Juli 1880 paa Fr.berg med Emilie Christine Jespersen, f. 15. Dec. 1843 i Kbh., d. 15. Juni 1904 i Kalundborg Hestehave, D. af Handelsfuldmægtig, senere Fabrikant Peter Christian J. og Lovise Susanne Herschend.

Uddannelse: Student 1857; opt. paa Akad. Jan. 1850, Elev her en kort Tid; i øvrigt hovedsagelig Autodidakt. Rejser: Sept. 1872 Foraaret 1880 Italien. Udstillinger: Charl. 1862, 70-74, 76-82; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88 ; Dec.udst. 1886 ; Berlin 1891; Raadhusudst.1901; Sep.udst. 1903 (Kunstfor.).

Arbejder: Parti i en Have (udst. 1862); Landskaber med Motiver fra Fr.berg Have, Øland, Italien (navnlig Capri og Ischia), Sæby (Asen i Sæby Skov (1882)), Nordsjælland, Bornholm, Halland og Refsnæs; Figurbilleder fx Narcissus (1877); Arbejder i forh. Joh. Hansens Saml. og Kbst.saml.

Paa Grund af en Øjensygdom maatte Thiele, efter at han 1862 havde faaet et Billede antaget paa Charl., en Tid holde op at male.