Weilbachs Kunstnerleksion
VW
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
van_der_Venne__Adriaen_Pietersz
Vedel__ved_Daaben_Wedel___Herman
Volquard__Volquarz__Volquardsen___Peter
von_Wickede__Friedrich_Bernhard
Wahl__du_Wahl___Johann_Salomon
Wallick__Aron__kaldet_Arnold__Wulff
Walter__Johann_Christian_Ernst
Warnick__Varniche___Hans_Jørgen
Wassner__Friederich_Wilhelm_Bernhard
Wedemann__Weidemann___Johan_Christian
Weichart__Weichandt__Weichent__Wichent__
Weischer__Lars__Laurents__Johansen
Wensler__Wenzler__Wentzler___Wilhelm_Hei
Wenzel__Johannes_Diedrich_Friedrich_Loui
Wergmann__Peter__Christian__Frederik
Werner__Wernig__Werninck___Henrik
Werum__Werrum__Wærum___Christian
Westerberg__ved_Daaben_Westermann___Edva
Westphal__Anna_Elisabeth_Friederike__Fre
Wijck__Wick_Wich___Gustav_Erick
Winde_kiel___Wendekilde___Friedrich_
Winsløw_Nielsen__Laurits__Lasse_
Wisborg__Wyssborg__Vysborg___Jens_Peters
Witt__Wittmann__Witting__Dietrich
Wiwel__Nielsine_Christine__Kirsten_
Wolff__Wulff__Wolf__Wulf___Nicolaus
Wolmar__Folmart__Folmer__Wollmer___Basti
Wunderlich__Johan_Christopher_Wilhelm
de_Vastenoive__Wastenovich___Johannes
de_W_illarts__Viellard__Willart__Willar_
V., se C. U. V.
W., se J. W.; W. H. W.
Waagstein, Joen, 1879 -1949, Maler. F. 4. Sept.
1879 i Klaksvik, Færøerne, d. 15. Dec. 1949 i Thorshavn, begr. sst. Forældre
Lærer, senere Købmand
Samuel Michael Joensen og Maria Frederikke Olsen. Navneforandring c. 1902.
Gift 27. Maj 1906 i Vågur, Suderø med Elisabeth Susanne Dahl, f. 17. Marts
1883 i Vågur, Suderø, d. 16. Jan. 1936 i Thorshavn, D. af Købmand, Skibsreder
Peter Hans D. og Elsebeth Susanne Wilhelm.
Uddannelse: Har i Kbh.
besøgt Statens Tegnelærerkursus under Overlærer E. Rondahl. Rejser: Foruden
Ophold i Danmark Rejse til Tyskland vistnok 1919. Udstillinger: Aarhushallen
1939; Glasgow 1941; Sep.udst. 1920 (Kleis), 24 (Oslo); har desuden deltaget i
Udstillinger i Thorshavn og afholdt Sep.udst. sst. Stillinger: Kommunelærer og
Seminarielærer i Thorshavn 1904-31 (Tegning, Gymnastik og Musik); Organist ved
Thorshavn Kirke 1904-49.
Arbejder: Sigmund
Brestisson forkynder Kristendommen paa Færøerne (K.F.U.K., Thorshavn);
Altertavler i Kirkerne i Hovi, Arnafiråi og Mikladalur; Landskaber med færøske
Motiver.
Da Waagstein omkr. 1910
begyndte at dyrke Malerkunsten paa Færøerne, var det som Pioner, idet der kun
fandtes enkelte Færinger paa den Tid, der gav sig af med at male eller tegne.
Han var meget produktiv, og hans Malerier findes i stort Antal i færøske Hjem,
foruden at de er solgt til Danmark, Sverige, Island og England. Foruden
Oliemalerier har han udført Akvareller, Pasteller, Kul- og Tuschtegninger.
Samtidig med at dyrke Malerkunsten gjorde W. en Indsats i færøsk Musikliv,
idet han virkede som Organist og Komponist og optegnede Folkemusik. Red.
B. T. 10. Aug. 1920
(Int.); Dag. Nyh. 12. Aug. 1920 (Th' Faaborg); København 12. Aug. 1920 (Rik.
Magnussen); Berl. Tid. 20. Aug. 1920 (K. Flor).
Wacklin, Isaac, 1720-58, Maler. F. 1720 i
Uleåborg, d. 10. Sept. 1758 i Stockholm. Fader: Postmester Mikal W. Gift med
Magdalena Losch.
Uddannelse og Rejser: Elev
af Lorens Pasch d.Æ. i Stockholm og af andre i S. Petersborg; vendte 1741
under Krigen tilbage til Sverige, virkede 1742 som Portrætmaler i Stockholm.
Han genfindes 1749 i Danmark og synes først derefter at være blevet Elev hos
Pilo og forblev her til 1754; 1754, 56 og 59 i Sverige, 1755 i Finland, 1757 i
London.
Arbejder i Danmark:
Landsdommer Jørgen Wichmand (sign. 1749, Engestofte); et stort signeret
Dobbeltportræt (1755, Fr.borg) (kaldet Gerh. Hansen de Lichtenberg og Hustru);
2 Portrætter paa Brahesborg fra 1754, der angives at forestille Medlemmer af
Slægten Plessen fra Fussingø, sikkert en urigtig Tradition, da denne Gaards
Ejer da var et Barn; kan muligvis være Portrætter af Grev Chr. Rantzau paa
Brahesborg, gift med en Søster til den nævnte unge Plessens 1749 afdøde Fader;
Kabinetskurer Henning Gether (1754, nu kun kendt fra Stik af J. Haas 1765);
Wennberg henfører andre kopiagtige Billeder paa Fyn til W.
Der er næppe Tvivl om, at
Wacklin er en af de Kopister, der paa den Tid, ligesom Per Krafft d. Æ. (s.
d.), beskæftigedes af de store Godsejere med at komplettere Anegalleriet med
Kopier efter gamle Portrætter. W. er indtil det skabeloninæssige ens i sine
Opstillinger; meget alvorlig i sin Karakteristik, haard og lidet følsom; i
Farven er han i sine danske Billeder Pilosk; grønligt og violetbrunt
dominerer.
O.A.
Karin Westzynthius i
Finskt Museum, 1926 (Svenska portrått från 1600- och 1700-talen i Ateneum och
Sinebrychoffs samlingar); Torsten Stjernschantz i K. Aa.,1929-31, 239 ff.; K.
K. Meinander: Portrått i Finland, 1931, 142-46; Bo G. Wennberg: Svenska målare
i Danmark, 1940; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarbog, 1942, 15-17.
Wad, Poul Peter Jensen, 1887-1944, Havearkitekt. F. 7. Okt. 1887 i Hjerm, d. 8. Marts
1944 i Odense, begr. sst. (Fredens Kgd.). Forældre: Husmand Jens Christian W.
og Johanne Marie Jensen. Gift 3. Aug. 1917 i Kbh. med Anna Carola Olsson, f.
3. Sept. 1882 i Kalmar, D. af Slagtermester Carl Oluf O. og Carolina Albertina
Petersson.
Uddannelse: Efter
Landsbyskole i Hjerm Gartnerelev bl. a. hos Steffensen i Holstebro, paa
Vilvorde 1909 og i Brostrøms Planteskole i Viborg 1910; arbejdede derefter i
holstenske Planteskoler og var en Tid paa Faarevejle Højskole;
Havebrugskandidat 1915; Medarbejder hos Havearkitekt J. P. Andersen 1915;
selvstændig Virksomhed som Havearkitekt i Odense fra 1916. Rejser: 1917
Sverige. Udstillinger: Charl. 1927 (s. m. C. Th. Sørensen) og 1945; 5. nord.
Havebrugsudst., Gøteborg, 1923. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i
Odense; fra 1926 Konsulent for Østifternes Haveselskab for Fyens Stift, fra
1934 i Odense Amt alene; Medarbejder ved Fyens Stiftstidende 1926-36 og ved
Landbrugstidende 1927-32; Havearkitekt for Statens Sindssygehospitaler
1943-44.
Arbejder: Fredens
Kirkegaard, Odense (1920-35); Haven ved Faaborg Folkemuseum (1930 ff.);
Kommunalt Anlæg ved Borris, Skern (1939); Ringe Idrætspark; Næsby Kirkegaard
(1941); Marslev Præstegaard (1941); deltaget i Projekteringen af H. C.
Andersen-Haven i Odense (1943-44, s. m. C. Th. Sørensen og B. Helweg-Møller) ;
en lang Række større og mindre Privathaver, bl. a. C. Bøgh-Sørensens Have i
Ringe (1928), Forsøgsleder Klitgaards Have, Borris (1936), Haven ved
Godsforvalterboligen ved Krengerup, Overlæge Nannestads Have i Ringe og
Haverne ved Herregaardene Juelsberg, Hjortholm, Bramstrup, Gl. Estrup og
Stensballegaard ; Havearkitekt ved Udstillingerne i Holstebro (1934), Næstved
(1935) m. fl. samt ved Havebrugsudst. i Forum i Kbh. (1938), Odense (1941) m.
fl.; deltog i Konk. om Fruens Bøge, Odense (1. Pr. 1919), om
Sortebrødreanlægget i Næstved (præmieret 1922), om Udst. i Aarhus (1933) m.
fl. Litterære Arbejder: Om Tndretning af Haver (1930, s. m. C. Th. Sørensen);
flere Afsnit i Nord. ill. Havebrugsleksikon, 4. Udg., I-II, 1934-36 ; Havens
Form og Indretning (1939, s. m. C. Th. Sørensen); Landbohaven (1944, s. m. P.
Bruun-Møller og H. Cornelius Olsen; nye Udg. 1945 og 49).
Wads Livsgerning er
uløseligt forbundet med Fyn, hvis Frodighed og rige Bondekultur har været en
uudtømmelig Inspirationskilde, meraske netop paa Baggrund af den jyske
Hjemegns relative Barskhed og Fattigdom. Ud fra et formelt Grundsyn formede
han sine Haver med sikker Sans for Proportioner og Rumvirkninger. Klare og
logiske i Opbygningen, men enkle og fordringsløse og med en varm
Menneskelighed i Detaillen. Man kan beklage, at han kun fik Lejlighed til at
løse faer større Opgaver, en Omstændighed som dog forklarer, at han fik Tid
til at beskæftige sig sera indgaaende med de smaa. Det er næppe for meget
sagt, at han har sat sit Præg paa en hel Landsdel. Boye.
Steen Eiler Rasmussen i
Ark. M., 1931, 81-82 (Kgs. Have); C. Th. Sørensen i Havekunst, 1935, 97-108;
sst. 1944, 1 (Nekr.); Johs. Tholle i Gartner-Tid., 1937, 512; C. Th. Sørensen
og P. Raahange sst., 1944, 135-36.
Vagn, - 1150 -, Bygmester, kendt fra den korte Runeindskrift over Syddøren til
Kragelund Kirke: æsi bal) uahn rist (Æse bød, Vagn ristede), hvor Æse maa
opfattes som Bygherren, Vagn som Bygmesteren. Indskriften er tidligst omtalt i
Peder Resens Atlas Danicus, VI, omkr. 1685, 593, og herefter gentagne Gange
behandlet i den runologiske Litteratur.
E.M.
Lis Jacobsen og Erik
Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, 109, 795; M. Mackeprang: Jydske
Granitportaler, 1948, 254-57.
Wagner, Frederik, 1880-1946, Arkitekt. F. 12.
Juni 1880 i Kbh., d. 4. Juni 1946 sst., Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre:
Kaptajn, senere Generalmajor Frederik August Hartvig W. og Adamine Charlotte
Grønvold. Gift 1 ° 1. Okt. 1909 i Kbh. med Yelva Vilhelmine Helene Simonsen,
f. 13. Sept. 1886 i Kbh., d. 25. Juni 1935 i Dianalund, Adoptivd. af
Handelsfuldmægtig, senere Rentier Vilhelm Peter Christian S. og Johansine
Vilhelmine Alfredine Hansen. 2 ° 1. Juli 1937 -i Kbh. med Elna Augusta
Jacobsen, f. 30. Jan. 1894 i Kbh., D. af Kontrollør og Husejer Hans Peter J.
og Britta Hesselholdt.
Uddannelse: Student 1898,
cand. phil. n. A.; Adgang til Officersskolens næstældste Klasse s. A.; besøgt
Tekn. Sk. 1901-03; dimitt. fra Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. April
1902; Afgang Maj 1908; Medarbejder hos Ludv. Fenger 1903-04, Søren Lemche
1906, Anton Rosen 1907. Stipendier: K. A. Larssen 1906-07 og 14. Rejser: 1902
Berlin, Dresden; 1905 Tyskland, Svejts, Italien; 1922 London, Paris; 1931
Tyskland. Udstillinger: Charl. 1922-25, 30-33, 35-36,43; Stockholm 1917-27;
London 1922-27; Amerika (Vandreudst.) 1927-28; Akad. Arkitektfor.s
Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Embeder og Hverv: Ansat
under Stadsarkitektens Direktorat 1908-16; Medl. af Søllerød Bygn.kommission
1915-33, Næstformand fra 1919.
Arbejder: Eget Sommerhus,
Trørødvej 43, Vedbæk (1913); Villa Kastanievej 6, Rungsted Kyst (1914);
Fabriksbygninger for A/S Nielsen & Winther: Ryesgade 51-55 (1916),
Øresundsvej 147 (1917, nu A/S Vølund) og Frihavnen (Dansk Industrisyndikat)
(1917, senere nedbrændt); Villaer Trørødvænget 12 og Trørødvej 38 (begge
1916-17) samt Rønnebærvej 6 (1916-17, udvidet 1918) alle i Vedbæk; Havebyen
Buskehøj i Gl. Holte (191720) ; Villaer Enighedsvej 17 (nu Nr. 35) (præmieret)
og 37 (begge 1919) ; Boligbebyggelserne Strandvej 19 (nu Østerbrogade 119) -
Christiansmindevej 2-24 - Strynøgade 10 - Fanøgade 12 (1923), Lyshøj Allé 8 -
Aarestrupsvej 9-17 - Lyshøjgaardsvej 57 (1924-25), Nordre Fasanvej 188-90 -
Hillerødgade 25-29 (192425) og Strandvej 9 (nu Østerbrogade 109) Taasingegade
2-4 - Langesund 1-15, 2-6 Stakkesund 1-5, 2-12 - Hjortøgade 1-9, 6-10 -
Christiansmindevej 5-11 - Reersøgade 10-18 (1925); Bygninger for Kolonien
Filadelfia, Dianalund: Kurhuset, Afd. for sindssyge Kvinder (1926), Dianalund
Nervesanatorium (1928), Økonomibygningen (Centralkøkken, Vaskeri, Kedelanlæg
m. v.), Inspektørbolig og Præstebolig (alle 3 1930), Værkstedsgaarden for
Patienter og Haandværkere (1931), Lægebygning (Laboratorium m. v.) (1932),
Administrationsbygning (Hovedkontor og Gæstehjem) (1938) samt Hegnet, Afd.
forsindssyge Kvinder (1939); Beboelsesejendommene Damgaarden, Aalholmsvej
13-15 - Bramslykkevej 35-65 Højdedraget 2-12 - Valby Langgade 226-54
Vestervang 5 (1927-28); Frederiksvej 52-62 (1928); Wagnergaarden, Borups Alle
133-35 Fuglebakkevej 97 - Drosselvej 80 (1930)
Valbo og Langhuset, Valby
Langgade 239-65 - Vestervang 8A-B (1931); Tvejegaarden, Vigerslevvej 7-27 -
Nakskovvej 2-26 (193031); Strandvej 27 (nu Østerbrogade 137) Nygaardsvej 1
(1931-32); Maagegaarden, Frederikssundsvej 53-57 - Maagevej 75-89 Ørnevej
60-66 - Sneppevej 1-15 (1932); Skoleholdergaarden, Skoleholdervej 33-37 -
Præstelængen 2-32 - Birkedommervej 56-64 - Degnestavnen 1-37 (1934);
Bakkegaardsskolen, Skolebakken 20, Gentofte (1935, præmieret); Ryparken
166-216 (ved Lyngbyvej) (1935-36); Bispeparken, Blok 4, Tagensvej 227-41
Tuborgvej 252-62 (1941). Projekter: Vej- og Bebyggelsesplan for Aalborg (1.
Pr. 1912, s. m. Rolf Schroeder).
Frederik Wagner begyndte i
Ny-Klassicismen, om end med en vis konservativ Sans for det hjemlige, deri
indbefattet Forkærlighed for Murstensarbejdet. Et smukt Arbejde inden for den
nævnte Retning er Nervesanatoriet paa Dianalund. Senere gik W. over til en
maadeholden moderne Saglighed. En særlig Plads inden for W.s Produktion,
allerede fra den ny-klassi-
cistiske Periode, indtager
de store Boligkarreer. Ogsaa paa dette Omraade ydede W. et saavel i praktisk som kunstnerisk
Henseende samvittighedsfuldt Arbejde.
(A.)K.M.
Arch., 1912-13, 22-24
(Bebyggelsesplan for Aalborg); 1914-15, 361-63 (Kastanievej 6, Rungsted Kyst);
1916-17, 297-98 (Ryesgade 51-55); 1920, 15, 18-20 (Fabriksbygn., Øresundsvej
147 og i Frihavnen), 75 (Evighedsvej 17); 1923, 420-21, 429 (Bebyggelsen af
Christiansmindegrundene); Ark. M., 1929, 121, 125-32 (Dianalund
Nervesanatorium); 1933, 81-84 (Laboratoriebygn. v. Filadelfa); 1935, 59
(Skoleholdergaarden); 1936, 14, 18-22 (Rygarken), 136 (Maagegaarden,
Skoleholdergaarden), 139 (Rygarken), 141 (Christiansmindegrundene), 142, 145
(Rygarken); 1942, 140-48 (Bispeparken); Ark. U., 1931, 170-72 (Strandvej 27);
1932, 90-91 (Wagnergaarden), 213 (Maagegaarden); 1933, 34-36
(Skoleholdergaarden); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1943, 61-62 (Projekt til
Vrangeskov Pavillon under Skjoldenæsholm); 1946, 143-44 (Nekr.); Ole Buhl:
Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24-30 (Rygarken), 114-15 (Valbo), 124-27
(Skoleholdergaarden); Berl. Tid. 5. Juli 1933 (Bakkegaardsskolen); 12. Juni
1940 (60 Aar).
Wagner, Olga Rosalie Aloica (Aloisia), f.
1873, Bhgr. F. 24. Maj 1873 i Kbh. Forældre: Grosserer Carl Henrik Laurits
Liisberg Packness og Marie Amalie Martin. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med.Bhgr.
Siegfried W. (s. d.).
Uddannelse: Dimitt. af
Maler S. Chr. Jensen; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1893, Elev til
Foraaret 1898 (uddannede sig som Maler med Viggo Johansen som Lærer); som
Bhgr. Elev af Siegfried W. Stipendier: Akad. 1908, 11, 14; Tagea Brandt 1932;
Aneker 1934; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1908 Tyskland (Mundren) og 1911;
desuden s. m. Siegfried W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl.a. Agram, Banjaluca,
Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl. a. Nordafrika,
Ægypten og Palæstina); desuden talrige andre Rejser bl. a. 1932 til
Nordafrika, Ægypten, Grækenland, Palæstina. Udstillinger: Charl. 1901, 03-04;
Den frie Udst. 1905-I1, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-19, 21, 23-32, 34-35,
37, 39, 41, 43-44, 46-47; Den frie Udst.s Tegnere 1946; München 1909 og 13
(Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm
1918; Paris 1925 (Den kgl. Porcelainsfabrik); Brooklyn 1927 ; Aarhushallen
1938 ; 18. Nov. Udst. 1939 (retr.); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst.
1916 (Friluftsudst. i Klampenborg, s. m. Siegfried W.). Udmærkelser: Medaille
i München 1913.
Arbejder: Stær, der haler
en Regnorm op af Jorden (Bronze, 1904, s. m. Siegfried W., Ekspl. i
Kunstindustrimus.); Ung Pige i Bygevejr (Bronzestatuette, udst. 1904);
Portrætbuste af en lille Pige (Thais) (gult Marmor, Sokkel af Onyx, c. 1905);
Foraar (Bronzerelief, 1911); Barnefigur (knælende) (Marmor, 1911, opst. i
Grosserer Levins Villahave i Vedbæk 1916, Medaille i Miinchen 1913; gentaget i
Marmor 1921, Kunstmus.); Null. Gravhund (Gips, 1912, Ribe Mus.; i Marmor
1914); Pige med en Kat (Havefigur) (1913, Dolomit og Sandstenssokkel, opst. i
Villahave paa Fr.berg) ; Naturen, der bærer Handelen (1920, Kalksten,
Handelsbankens Gaard i Vimmelskaftet); Frejr paa Galten (Kalkstensgruppe, s.
m. Siegfried W., 1914-24, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Havfrue
(Springvandsfigur) (Kalksten, 1919, Forarbejde i lille Format i Stentøj 1913);
Sangerinde paa Tribunen (farvet Sandsten, 1921-26); Staaende Kvinde
(Gipsstatuette, erhv. 1922, Ribe Mus.); Araberkone paa Torvet i Tanger
(Bronze, 1925); En Skuespillerinde (grøn Kalksten, 1929-34) ; Tankefuld Kvinde
(overnat. Størrelse) (Dolomit, 1930-34 ; opst. foran Kapellet paa Sorgenfri
Kgd.); Forslag til Monument for Naturforskeren P. W. Lund (Gips, 1936) ; Ved
Solopgang sad hun og vogtede paa Dagens Komme (Træskulptur, udst. 1941);
Cyklesommeren 1942 (Bronzerelief, udst. 1943); Elektronerne leger (Træ,
1950). Portrætbuster: Siegfried Wagner (Gips, 1901); samme (tysk Kalksten,
1932); Tegneren Valdemar Andersen (Gips, 1915) ; Annie Follender (1915,
østrigsk Marmor); Direktør L. Elsass (norsk Granit, 1916) ; Vita (1923, græsk
Marmor); Fru Helen Grut (1923, rosa Marmor); Organist Fin Ditlevsen (Sten,
udst. 1946). Har udført Modeller til Porcelæn og Stentøj for Den kgl.
Porcelainsfabrik (1913, Havfrue og Mand paa Skildpadde) og Bing & Grøndahl
(Smykkeskrin).
Olga Wagner, der paa Akad.
var uddannet som Maler, begyndte efter sit Ægteskab at arbejde med Skulptur,
vejledet af sin Mand. Ligesom Siegfried W. har hun lagt stor Vægt paa den
tekniske Beherskelse af de forskellige Materialer og har baade arbejdet i
Sten, Bronze, Træ og Porcelæn. Som et særligt Felt har hun dyrket
Haveskulpturen, og den Friluftsudstilling, hun 1916 afholdt s. m.Siegfried W.,
var den første i sin Art her hjemme. Sideløbende med de større
Skulpturarbejder har Olga W. gennem Aarene ligesom sin Mand udført
kunstindustrielle Arbejder med Udgangspunkt i Skønvirkebevægelsen ved
Aarhundredets Begyndelse. M.B.
Sophus Michaelis i Kunst,
VI, 1904; Ill. Tid., 1914-15, 323; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88;
Villaen, II, 1-3, 1916; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11, 1921, 295;
Berl. Tid. 21. Maj 1923; Nat.tid. (Søndag) 18. Okt. 1925 (Int.) og 24. Maj
1943; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942, 120.
Wagner, Siegfried, 1874-1952, Bhgr. F. 13. April
1874 i Hamborg, d. 1. Aug. 1952 i Lyngby, begr. sst. (Sorgenfri). Forældre
(danske): Vandog Gasmester Joseph Meyer W. og Julie Philipsen. Adopteret 1892
af Grosserer Julius Jacob Heine og Frederikke Wagner. Dansk Indfødsret 29.
Marts 1901. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med Bhgr. Olga Packness (se W., Olga).
Uddannelse: Dimitt. fra
Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1889, Elev til Jan. 1896;
arbejdede en Tid i Vilh. Bissens Atelier og Maj 1898 - Maj 1900 under J. F.
Willumsen hos Bing & Grøndahl; desuden Medhjælper i Willumsens Atelier.
Stipendier: Akad. 1906, 14; Ancker 1919; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1906
Italien, Ægypten, Paris; desuden s. m. Olga W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl.
a.Agram, Banjaluca, Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl.
a. Nordafrika, Ægypten og Palæstina); desuden mange andre Rejser i Europa og
den nære Orient (bl. a. 1932); c. 1944-45 som Flygtning i Sverige.
Udstillinger: Charl. 1894-1904; Kunstindustrimus. 1901 (Mogens Ballins
Tinsmedie), 1903 (Lysekroner fra Tvermoes & Abrahamsen) ; Kaiser Wilhelm Mus.
i Krefeld 1902; Den frie Udst. 1905-11, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-43,
46-50; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Jødisk Udst. 1908; Miinchen 1909 og 13
(Glaspalast); Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm
1918; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Aarhushallen 1938; 18. Nov. Udst.
1939 (reir.), 42; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1916 (Friluftsudst.
i Klampenborg s. m. Olga W.), 18 (Kløis, s. m. Erik Magnussen). Stillinger:
Lærer i Modellering, Drivning og Ciselering paa Tegne- og Kunstindustriskolen
for Kvinder 1898-1900; deltog s. m. Mogens Ballin i Ledelsen af dennes
nyoprettede Tinsmedie 1900-02; kunstnerisk Leder af Tvermoes & Abrahamsens
Lysekronefabrik 1902-05.
Arbejder: Forfulgt
(Gipsstatue, udst. 1894); Dødsdømt (Gipsstatue, udst. 895); Livets Brønd
(Model i fuld St. udst. 1904) ; Stær, der haler en Regnorm op af Jorden
(Bronze, 1904, s. m. Olga Wagner, Ekspl. i Kunstindustrimus.); Lots Hustru
(Kalksten, 1905-26); Døbefont (bornholmsk Granit, Mariendalskirken (opf.
1907-08)); Stenhugger (engelsk Sandsten, 1908) ; I Sandhed jeg trykkes haardt
af de Lidelser, som øre mig beskikkede (Træfigur, 1908); Frøprinsen (Porfyr,
1909); 2 Karyatider i ciseleret Bronze 1 Livsforsikringsselskabet Hafnia
(Gipsmodeller 1910-11) ; Aalborgmanden (Granitstatue, 1912; opst. foran
Kommunens Administrationsbygning, Boulevarden, Aalborg); Goliath (Marmor,
1912-16); Lurblæserne (Bronzegruppe, Søjlen efter Tegn. af Anton Rosen, opst.
1914 ved Raadhuspladsen); Frejr paa Galten (s. m. Olga W.) (Kalksten, 1914-24,
Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Jeg ser alt - Jeg hører alt (Træskulptur,
1914-29); Dreng med Muslingeskal. Vandkumme (Diorit, 1915-16); Tudse (Marmor,
1921) ; Jomfruen og Svanen. Fontæne (Bronze, 1923); David med den overvundne
Goliaths Hoved (Bronze, 1923); Kineser med Fisk (Forarbejde til Statue i
Tivoli) (Bronze, 1923) ; Samson og Løven (Gruppe i Træ, 1926) ; Neger med
Nøglen til Salomons Stalde i Jerusalem (Bronzefigur, 1926) ; Juda Løve.
Springvandsmonument (Kalksten, 1929, Mosaisk V. Kgd.); Han sad paa Bjergets
Skraaning, og hans Tanker dvælede i Fortiden (Træstatue, 1931-34); Ravnegruppe
(Bronze, opst. 1931 i Rigshospitalets Have); Springvand med Svane (Bronzefigur
i dobbelt naturlig Størrelse, opst. i Varde 1937); Lastdrager i Jerusalem (1/2
nat. Størrelse) (Træ, 1938); 3 Mennesker (A. Det var som hans Syn vilde trænge
ind i Fremtiden. B. Den blandt Jer, der er skyldfri, slynger den første Sten.
C. Ved Dag og Nat hørte han Røsten) (Træfigurer i lidt over nat. Størrelse,
1939-41) ; Angorakanin (grønlandsk Marmor, 1942); Araberdreng fra Libanon
(Træ, 1946); Vingaardssnegl (Træ, 1947); Ung Billedhugger (Gips, 1947); En
træt Vandringsmand (Gips, 1948); Mindesmærke for 5 faldne Frihedskæmpere i
Aars (1.947, s. m. Ejnar Packness); Monument over de i Theresienstadt omkomne
danske Jøder (Granit, afsløret 1946, Mosaisk V. Kgd.). Relieffer: Portalrelief
til Dansk Folkeforsikringsanstalt (Gipsmodel 1909); Allegoriske Relieffer over
de 3 Indgangsdøre til Universitetets fysiologiske Institut (Rockefeuer Inst.),
Juliane Mariesvej 28 (Modeller 1927); Relieffer i Sandsten over Indgangsdørene
til Universitetets kemisk-fysiske Institut og hygiejnisk Institut, Blegdamsvej
19 og 21 (Modeller 1930) ; 2 Relieffer i Kunststen til Rigshospitalets
psykiatriske Kliniks Forhal (Modeller 1933); 2 Relieffer i Gips til
Rigshospitalets psykiatriske Kliniks Auditorium og Bibliotek; Relieffer til
Retsbygningerne i Aalborg og Hobro (Granit) og Nykøbing M. (Bremersten) ; 2
Marmorrelieffer Ungdom og Alderdom, Kamin af Faksesten samt
Billedskærerarbejder paa Trappegangen i Fremtidens Bygning i Aalborg (opf.
1936). Statuetter: Borger fra Potu (Bronze, 1905); En gammel Kone (Madam
Enevoldsen) og Kone med Krans (Madam Wickmann) (1905) (begge Stentøj,
Glyptoteket; desuden Ekspl. af begge i Bronze); Litteraten (Bronze, 1915);
Marokkansk Tigger (Træ, 1920-21); Berberkvinde paa Torvet i Tanger (Træ, 1922)
; Phryne for sine Dommere (Bronze, 1930).
Portrætbuster: Lille
Kvindebuste (udf. i Porcelæn hos Bing & Grøndahl 1900; 1 Ekspl. solgt til
Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld, 1 Ekspl. i Kunstindustrimus., Kbh.); Monumental
Kvindebuste (Hustruen) (udst. i Gips 1900, i Bronze 1903); En ung Jødinde
(udst. 1905, ægte forgyldt Bronze); Viggo Stuckenberg (Bronze paa Træblok,
1901, Fr.borg); Tyge Brahe (Monumentalbuste 1914, opst. 1932 i grøn Syenit ved
Rundetaarn) ; Kai Hoffmann (Gips, 1915); Chr. X med Bjørneskindshue (Bronze,
1917 ; udf. i Porcelæn og i Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Niels
Skovgaard (Bronze, 1923, Kunstmus.); Overlæge Rolf Hertz (Bronze, 1924); Georg
Høeberg (Bronze paa Marmorblok, 1925, Fr.borg,; Gipsekspl. i Teatermus.);
Me-soi (Bronze, 1925); P. V. Jensen-Klint (Bronze, 1928); Kanamori Juo San
(Gips, 1928) ; Henri Nathansen (Bronze, 1931, Det kgl. Teater; Gipsekspl. i
Teatermus.); Departementschef Fr. Graae (Bronze, 1932); Prof. L. Fridericia
(Bronze, 1932); Johs. V. Jensen (Bronze, 1932, Kunstmus.); Martin Borch (udst.
i Gips 1933); Johan Rohde (Bronze, 1934) ; Fru Asa Rohde (Bronze, 1937); Jacob
Texiere (Gips 1939); J. F. Willumsen (Kalksten, 1941) ; AnchingKung (Træ,
1941) ; Prof. C. Bloch (Model udført 1921 af J. F. Willumsen, overført til
Kalksten af W. 1948, opst. i Rigshospitalets Have 1950). Portrætmedailloner:
Lægerne Chr. Bohr, D. F. Eschricht og P. L. Panum (alle 3 i Marmor i Forhallen
til Universitetets fysiologiske Institut; førstnævnte desuden i Gips sst. i
medicinsk-fysiologisk Inst.). Monumenter og Mindesten: Granitstøtte med
Portrætmedaillon af Oberstløjtnant Edvard Nielsen (opst. i Kværndrup 1906);
Mindesten over Læge Fr. Klee (udsi. 1907, opst. i Silkeborg); Monument over
Konsulinde Elise Halkier (Sten, opst. paa Taarbæk Kgd. 1910) ; Mindesmærke for
Boghandler Chr. Henrichsen, Granitsten med Portrætmedaillon (1917, Assistens
Kgd., Horsens); har udf. omkr. 200 Gravmæler bl. a. for Bhgr. J. E. Otto (d.
1901) (Garnisons Kgd.); Viggo Stuckenberg (d. 1905) (Ass. Kgd.); Frederikke
Heine (d. 1907) (Mosaisk V. Kgd.); Dampskibsagent M. R. Raffel (d. 1908)
(sst.); Direktør Jacob Lachmann (d. 1909) (sst.); Grosserer Vald. Holm (d.
1908) (Vestre Kgd.); Direktør N. Therchilsen (d. 1908) (Fr.berg Kgd.); Fru
Marie Andersen (d. 1909) (Solbjerg Kgd.); Grosserer A. M. Abrahamsen (d. 1910)
og Pianist Carl Bernhard Philipsen (d. 1922) (begge Mosaisk V. Kgd. ).
Kunstindustrielle Arbejder: Har arbejdet med Porcelæn hos Bing & Grøndahl
(1898-1900 som Medhjælper for J. F. Willumsen) og har udført Askeurner, Vaser
m. m. til Udst. i Paris 1900 og senere (bl. a. Æske i Porcelæn 1919, David paa
Goliats Hoved 1928); har udført Modeller for Den kgl. Porcelainsfabrik bl. a.
til et Skakspil 1913; har udført Statuetter i Stentøj brændt hos C. Halier
omkr. 1926; bar s. m. Mogens Ballin deltaget i Ledelsen af Ballins Tinsmedie
1900-02 og givet Tegn. til en lang Række Arbejder i Sølv, Messing, Kobber og
især Tin, saaledes Spænder, Kamme, Smykker og Brugsgenstande (Arb. i
Kunstindustrimus.) samt af større Arbejder en Døbefont støbt i Tin og Messing
til Hellerup Kirke (1900) ; har 1902-05 som kunstnerisk Leder af Tvermoes &
Abrahamsens Lysekronefabrik givet Tegn. til elektriske Lamper og Lysekroner i
Messing (Arb. i Kunstindustrimus.) ; har desuden givet Udkast til Møbler (bl.
a. for C. B. Hansen), Bogbind, Sølvtøj (for Chr. Christensen & Søn, Randers,
udst. 1910), Smykker (for Just Andersen, udst. 1925), Glas (for Holmegaards
Glasværk Model til Vædder i farvet Glas 1930), Træarbejder og vævede og
knyttede Tæpper (under Opholdet i Sverige 1944-45). Dekorative Tegn. i
Kunstindustrimus.
Siegfried Wagners
kunstneriske Bane blev tidligt bestemt af hans Elevforhold til J. F.
Willumsen: Efter de første rent naturalistiske Arbejder (Forfulgt, Dødsdømt)
slog han igennem med ”Monumental Kvindebuste”, et Portræt i Bronze af Hustruen
i overnaturlig Størrelse, som udstilledes paa Charl. 1900, s. A. som
Willumsens monumentale Portrætbuster af Forældrene kom frem paa Den frie Udst.
De følgende Aar fandt ham stærkt beskæftiget for Kunstindustrien baade med
Porcelæn og Metalarbejder, og han var i disse Aar en af de ledende Modernister
inden for Kunsthaandværkerbevægelsen med udpræget Tendens i Retning af
”Jugendstil”. Ogsaa præget af denne Retning blev i disse Aar hans
Skulpturarbejder, saaledes især det store Udkast til Livets Brønd. W. har
altid staaet uden for den klassiske danske Skulpturtradition, medens en
Tilknytning til gammel orientalsk eller ægyptisk Kunst er faldet ham naturlig.
Fra sine lange Rejser, der har bragt ham vidt omkring bl. a. til Nordafrika og
den nære Orient, har han hjembragt Motiver, der ofte strejfer det bizarre. Den
Glæde ved Materialet, der præger hans dekorative Arbejder, har ogsaa sat sig
Spor i hans Skulptur. Han er en fremragende Haandværker og har mere end nogen
anden dansk Billedhugger forsøgt sig med nye Materialer og sjældne, kostbare
Stensorter.
M.B.
Sophus Miehaélis i Kunst,
111, 1901; C. A. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; Johannes Jørgensen i Die
Kunst, April 1902, 244-50; E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 193-94, 196; Oscar
Matthiesen i Kunst, VI, 1904, Hft. 9-10; V. Wanscher i Dansk T., 1904, 4-15;
Ost und West, VIII, 1908, Hft. 5; sst. X, 1910, Hft. 4; Villaen, 11, 1-3,
1916; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88; Kineton Parkes: Sculpture of
to-day, 11, 1921, 295; N. Liitzhøft i Skønvirke, 1922, 45; P. Schindler: M. F.
Ballin, 1936, 203; Karen Lund i Nyt T. f. Kunstind., 1946, 21-22.
Dagblade: Nat.tid. 12.
Nov. 1918; Nat.tid. Søndag 18. Okt. 1925; Dag. Nyh. 13 April 1934; Berl. Tid.
4. Aug. 1932 (Harald Mortensen); Ekstrabl. 10. April 1934 (Int.); Pol. 19.
Nov. 1939 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 8. April 1949 (Int.); Nat.tid. 12. April
1949 (Sig. Schultz).
Wagner, Wilhelm, c. 1771-1809, Maler. F. c.
1771 i Tyrol, d. 29. Sept. 1809 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Anne
Dorothea, der overlevede ham.
Wagner, der boede
Skindergade 112, kaldes i Kirkebogen Malersvend, i Skiftet Dekora-
tionsmaler RØ.
Utr. K.
Wagner Smitt, Arne Andreas, f. 1910, Arkitekt. F.
6. Juli 1910 i Riverside, Kalifornien. Forældre: Ingeniør, senere Grosserer
Aage Rikard W. S. og Bessie Anne Peschcke Køedt. Gift 2. Juli 1936 i Gentofte
med Else Elisabeth Grunth, f. 12. Aug. 1915 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Emil
Frederik G. og Marie Elisabeth Simonsen.
Uddannelse: Var
Landvæsenselev 1926-30; Landbrugskandidat 1933; 'Gaardejer ved Dronningmølle
1934-42; opt. paa Akad. Okt. 1943, Elev til 1948; Assistent for Edv. Thomsen
ved Undervisningen i Landbrugsbyggeri paa Akad. 1948-49. Rejser: Sverige,
Norge, Holland, Tyskland, Frankrig, England, U.S.A. Udstillinger: Charl. 1950.
Embeder: Professor i Landbrugsbyggeri ved Akademiet (Kunstakademiets
Bygningsskole) 1950 (efter Konk.).
Arbejder: Nye
Avlsbygninger bl. a.til Herregaardene Rødkilde pr. Ulbølle, Fyn (1949) og
Serridslevgaard ved Horsens (1950) ; har udført en Række Forsøg for Statens
Bygge-
forskningsinstitut. K.H.J.
Akad.s Aarsberetn., 1949,
54-58; Pol. og Information 8. Sept. 1950.
Wahl, - 1838-39 -, Arkitekt. If. Trap 3. og 4. Udg. skal Døvstummeinstituttet,
Kastelsvej 58, være opført 1838-39 af ”Arkitekt Wahl”. Af Slægten Wahls
talrige Murer- og Tømrermestre kan der her muligvis være Tale om enten
Tømrermester Johann Christopher Wahl (1759-1838), som 1810 opførte Fiolstræde
29, eller snarere dennes Søn Murermester Frantz Ludvig Wahl (1792-1863), der
1811 avancerede fra 1. til 2. Bygningssk. paa Akad. og 1812 vandt lille
Sølvmed. for en Stadsport (udst. paa Charl. 1812). F. L. Wahl virkede som
Murermester fra 1815, var Oldermand 1846-47 og havde i Entreprise ved
Opførelsen af Thorvaldsens Museum at pudse Gadefagaderne mod Kanalen og
Slotskirken med Grovpuds og Farvepuds (udført Juni - Nov. 1843). Red.
Utr. K.; Trap 3. og 4.
Udg. - A. Wahl: Stamtavle over Efterkommere af Erbgerichtsverwalter Christian
Wahl, 1926.
Wahl, Romanus Peter Alexander, 1814-33, Bhgr. F. 1. Aug. 1814
paa Fr.berg, d. 15. Dec. 1833 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre:
Skomagermester, Værtshusholder Hans Mortensen W. og Elisabeth Batz. Ugift.
Uddannelse: Elev af Akad.;
avancerede fra Gips- til Modelsk. Marts 1832; lille Sølvmed. Dec. 1832, store
Marts 1833; konk. s. A. til lille Guldmed. efter Opgaven Odysseus skænker Vin
for Kyklopen Polyfem; vandt ikke Med., men tilkendtes af Akad. med 14 Stemmer
mod 3 ”en Opmuntring”.
Wahl var Elev af H. E.
Freund, paa hvis Atelier han især arbejdede som Træskærer og udførte mange af
de Sfinxer, Dyreben o. a., med hvilke Freunds større Møbler var udsmykkede.
Det var Freund, der med Fare for sit eget Liv søgte at redde ham, da han
druknede ved Kallebodstrand. Akademiet tilkendte af Hensyn til Sønnens Talent
Moderen 40 Rdl. til Begravelseshjælp.
Red.
Victor Freund: H. E.
Frennds Levned, 1883, 208, 215.
Wahl, Georg Wilhelm, 1706-78 Medaillør og
Møntmester. F. 1706 i Tyskland, d. 21. Maj 1778 i Kbh., begr. sst. (Petri).
Broder til Johann Heinrich W. (s. d.). Gift 28. Aug. 1739 i Kbh. med Mette
Dorothea Gercken, f. c. 1721, d. 7. Okt. 1797 i Kbh., mulig D. af Bhgr. Didrik
G. (s. d.) og Hustru.
Uddannelse: 1733-34 i Lære
hos J. C. Hedlinger i Stockholm. Embeder: 29. April 1726 Stempelskærer ved
Mønten i Hamborg; fra 1731 ved Winekes Forpagtningsmønt i Kbh.; 11. Maj 1737
Hofmedaillør; 1744 Lærer (Informator) i Frihaandstegning ved det ældre
Akademi; 1749 Stempelskærer ved den kgl. Mønt i Kbh., 16. Aug. 1751 designeret
Møntmester sst., 22. April - Juni 1761 Møntmester sst., Juni 1761-65
Møntmester ved Bankens Mønt sst.
Arbejder. Medailler: Chr.
VI.s Salving 1731 Dronningens Salving 1731 (1732, omarbejdet 1738); Kronprins
Frederik 1732 (1734); Kongeparrets Norgesrejse 1733 (1735); Prinsesse Sophie
Hedevigs Død 1735 (Bagsiden); Reformationsfesten 1736 (3 forskellige);
Markgrevinde Sophie Christianes Død 1737 ; Forlig med Hamborg 1736 (1737);
Vallø Stifts Indvielse 1738 (2 forskellige); Dokken 1739 (2 forskellige);
Chr.borg Slots Indvielse 1740; ”Præmium virtutis” (1742) ; Kronprinsparrets
Bryllup 1743; Hirschholm Slots Indvielse 1744; 7 Stempler til Videnskabernes
Selskabs projekterede Jetons til Chr. VI.s Historie (17 44, kun et eller to er
bevaret: Universitetets fornyede Fundats 1732 og Vajsenhuskirken); Fr. V.s
Salving 1747 ; Kongehusets Jubilæum 1749 (3 forskellige); C. Fr. Reventlow og
Hustrus Guldbryllup 1760. Mønter 1731-61, hvoraf er signeret: tredobbelt
Tronskiftekrone 1746, Krone 1748, Rejsedaler 1749, Kurantdukater 1757-61.
Signeter til den kgl. Chatolkasse (1732), Hofretten (1741), Øresunds
Toldkammer (1741), Danske Kancelli (1746) og flere Regeringskontorer;
Toldsigneter 1747 og 48.
Wahls Arbejder er
kunstnerisk set ikke meget værd. Allerede ved de første Medaillearbejder
indsaa Chr. VI hans svigtende Evner og sendte ham til Hedlinger i Stockholm,
for at han kunde ” perfectionere sig i Konsten”, hvad der kun lykkedes i ringe
Grad. Det er derfor forstaaeligt, at han fra c. 1750 ikke fik overdraget
Arbejde med flere officielle Medailler, nu da man havde Arbien, senere Adzer
og Wolff. Fra 1764 var Wahl sat paa Pension af Kurantbanken. G.G.
J. Wilcke: Kurantmønten
1726-1788, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.
Wahl, Ilse S., se Jerne, Tjek.
Wahl, Johan Friderich, f. 1719, Maler. F. 1719 i
Hamborg. Fader: Maler Johann Salomon W. (s. d.). Gift 21. Juni 1747 i Kbh. med
Hedevig Maria Rothenborg.
Skal have været
beskæftiget i Faderens Atelier og ved Kunstkammeret, men blev aabenbart ikke
antaget som hans Efterfølger. Af hans Arbejder kendes intet, ud over at han i
Johanna Fosies Stambog har tegnet et Portræt med Blyant (Selvportræt?) med
nogle
tyske Verslinier. Han
omtales som dygtig i Fabrikation af optiske Ting, bl. a. bevægelige
Figurer i laterna magica. O.A.
Th. u. B. - A. F.
Busching: Nachrichten von dem Zustande der Kimste, I, 1754, 111.
Wahl, Johann Georg, 1781-1810, Maler. F. 12. Jan.
1781 i Kbh., d. 13. Aug. 1810 ved Pisa. Forældre: Berider ved den kgl.
Ridebane Rudolph Wilhelm W. og Anne Margrethe Behrentz. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Akad.
1795-99; lille Sølvmed. 1798, store 1799; lille Guldmed. 1801, store 1803.
Stipendier: Fonden ad usus publicos 1805-06, 1807-08, 1809-10. Rejser: 1805 og
indtil sin Død Italien.
Arbejder: Den hellige
Cecilie. Kopi (præsenteret Akad. 1799); 2 Slagmalerier. Kopier efter Jan van
Huchtenburgh (præsenteret Akad. 1801); Lysimachos dræbes af Jøderne (lille
Guldmed. 1801, tilh. Akad., dep. i Byretten); Dalila overgiver Samson til
Filistrene (store Guldmed. 1803, tilh. Akad.); Psyke og den sovende Amor
(begyndt i Rom Dec. 1807 ; Kunstmus., dep. paa Kronborg); Maxentius. Kopi
efter Raphael (tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Justitia. Kopi efter
Raphael (tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg).
J. G. Wahl hørte ligesom
Nicolaus Wolff og Carl Probsthayn til Abildgaards og Juels Akademielever. Han
tilbød i Foraaret 1805 at udføre Kopier eller originale Malerier i Rom til
Chr.borg, og der tilsendtes ham 1807 Maal til et Par Dørstykker, men paa Grund
af hans tidlige Død blev disse aldrig udført. D.He.
Breve i Det kgl. Bibl. -
F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 626; Fr. Weilbach: C. F. Hansens
Chr.borg, 1935, 47 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); L. Bobé i Rom og Danmark,
II, 1937, 195; E. Zahle i Danm. Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Øjvind
Andreasen i Pers. T., 11. Rk. IV, 1943,1.
Wahl, Johann Heinrich, - 1733-62 -, Stempelskærer.
Broder til Medaillør og Møntmester Georg Wilhelm W. (s. d.).
Arbejdede fra c. 1733 som
Stempelskærer ved Chr. Winekes Mønt i Kbh., fra 29. Sept. 1749 til 1761 ved
Mønten i Hamborg. G.G.
C. F. Gaedechens:
Hamburgische Mtinzen u. Medaillen, 111, 1876, 11; J. Wilcke: Kurantmonten
1726-1788, 1927.
Wahl (du Wahl), Johann Salomon, 16891765, Maler. F. 1689 i
Chemnitz i Sachsen, d. 5. Dec. 1765 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty. K.). Gift
med Marie Sophie Davidsen, f. c. 1689, begr. 17. Maj 1760 i Kbh.
Uddannelse, Rejser og
Ophold: Elev af David Hoyer i Leipzig 1705-11 samt af J. Kupezky 1713 i
Sachsen; rejste 1716 fra Leipzig til Nordtyskland, malede ved meklenborgske
Hoffer (Portrætter af Hertug Chr. II Ludvig og hans Gemalinde, 1719,
Grlpsholm) ; slog sig ned i Hamborg (Portræt af Maleren H. Krock malet her;
Regninger derfra til Kronprins Christians Hof 1722 og 24) ; kom antagelig
først 172 7 (Pinsedag) til Kbh., hvor han fik Bestalling som Hofmaler 20.
Sept. s.A. og bosatte sig fast. Udstillinger: Udst. af ældre Portrætter i
Christiania Kunstfor. 1892 ; Billeder af Gammel Kunst i Kunstfor. 1896 (Kat.
Nr. 136) ; Raadhusudst. 1901; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919 ;
LollandFalsters Stiftsmus.s Jubilæumsudst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941;
Danish Art Treasures, London, 1948. Embeder og Hverv: Dansk Hofmaler 20. Sept.
1727, konfirmeret 1731 og 1746; Kunstkammerforvalter 1737, konfirmeret 1746;
Medl. af Mønt- og Medaillekommissionen af 1739. Udmærkelser: Medl. af Akad. i
Florens 1744.
Arbejder: Arkivalsk findes
talrige Oplysninger om udstrakte Leverancer af Portrætter til Kongehuset,
saaledes nævnes mindst 20 Portrætter (Knæstykker og Brystbilleder) af Fr. IV
(1727-45); 4 af dennes Dronning Louise (1731, 1738-51); 6 af Dronning Anna
Sophie (1730-55); 45-47 af Chr. VI, baade som Kronprins (allerede fra 1722 og
24) og senere, ogsaa i Kroningsdragt, baade Knæstykker, Helfigursbilleder dg
Brystbilleder, Originaler og Kopier (efter et Helfigursbillede, hvor Hovedet
var malet af Wahl, udførte J. M. Preisler et Stik); 10 Portrætter af Dronn.
Sophie Magdalene, det ældste en Miniature fra 1722; 25 af Fr. V (1729-47) ;
adskillige andre kgl. Portrætter, fx Prinsesse Charlotte Amalie, Prinsesse
Louise (bl. a. 1736) og den senere Dronn. Louise, af Chr. V (2 i 1742-43) og
af Kronprinsen (dr. VII) (1756); et Portræt af den russiske Czarin (1743,
kopieret s. A. af P. Wichmann) og 1753 3 smaa Billeder paa Kobber af tyske
Fyrster, ant. Anebilleder. Han leverede 1742-47 paaklædte Voksskulpturer i
halv Figur af Fr. IV og hans 2 Dronninger (”von mir selbst gemacht”) og af
Chr. VI (Ekspl. paa Fr.borg), de er stundom med Urette henført til Medaillør
G. W. Wahl.
Bevarede Arbejder. A.
Daterede eller fast daterbare Portrætter: H. Krock (malet under Opholdet i
Hamborg), Christian August af Augustenborg (1724) og Ferdinand Anton
Danneskiold-Laurvigen (c. 1725) (alle 3 Fr.borg); Hofnar Otto Kyhl (1727,
Kunstmus.); Prins Frederik Christian af Danmark som Barn (1727) og Chr. VI
(som voksen Kronprins) (c. 1729) (begge Holsteinborg); Drakenberg (1736,
Fr.borg); Iver Rosenkrantz (1737, Universitetet, Halvfigur, stukket af G. V.
Baurenfeind 1757 ; Helfigursbillede af samme 1743, Rosenholm); Ferdinand Anton
Danneskiold-Laurvigen (1738, Fr.borg (lille Format paa Kobber), 1741,
Gisselfeld); Michael Fabritius og dennes Hustru Anna Fabritius (begge 1742);
Hans Gram (stukket af J. M. Preisler 1758) og Jens Bing (begge 1743, Fr.borg);
J. G. Holstein (1745, Riddersalen paa Ledreborg); Ida Frederikke Joachime
Holstein, f. Bulow og Charlotte Amalie Holstein, f. von Plessen (1746, begge
sst.) (det sidste stukket af J. M. Preisler 1750); Vilhelm Giildencrone (1744,
forh. Vilhelmsborg) ; Ubekendt Dame (1744) og Ulrik Danneskiold Samsøe (1746)
(begge Gisselfeld); fornem Enke (1749, Knuthenborg); Georg Holstein og hans
Søstre Christiane Øllegaard Rantzau og Rigsgrevinde Sophie Hedevig von Bothmer
(fuldført af W. efter M. Tuschers Død 1751, alle 3 i Riddersalen paa
Ledreborg); Selvportræt (1755, Kunstmus.); Admiral Fr. Grodtschilling (1758,
forh. Joh. Hansens Saml.).
B. Af kongelige Portrætter
kendes: Fr. IV (Holsteinborg, Rosenborg); Prinsesse Charlotte Amalie
(Fredensborg, Rosenborg, Frborg (Inv. Nr. A. 2658), Christiansborg (der kaldet
Prinsesse Louise), Eremitagen i Bayreuth, Vemmetofte); Chr. VI (Rosenborg
(Helfigur, Knæstykke, Brystbillede), Charlottenlund Slot, Vemmetofte, Fr.borg,
Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset i Kiel og Jægerspris), og
(som omtalt i Gruppe A) Holsteinborg 1729) ; Fr. V (Rosenborg (2
Ungdomsportrætter), Fr.borg (Barneportræt, fork. Rosenholm), Rosenholm
(Ungdomsportræt), Holsteinborg); Anna Sophie (Erholm Rosenborg, Holsteinborg,
Gaunø, Ravnholt, Holckenhavn og Altenhof); Sophie Magdalene (Fr.borg (Inv. Nr.
A. 6729), Rosenborg, Vallø, Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset
i Kiel og Jægerspris), Sinebrychoffske Saml. i Helsingfors); Dronn. Louise
(Rosenborg (Helfigur og Knæstykke”; Prinsesse Louise, Chr. VI.s Datter
(Kunstmus., forh. Charlottenlund). - Desuden er en Række Portrætter af
kongelige paa Gripsholm tillagt W.
C. Af andre kan nævnes:
Maleren J. Kupezky (Gaunø, formentlig malet 1713); Hertuginde Dorothea
Christine (v. Aichelberg) af Nordborg (Fr.borg); Fr. Danneskiold-Samsøe, Chr.
Danneskiold-Samsøe (formentlig c. 1721) og Grevinde C. C. Danneskiold-Samsøe
(alle 3 Gisselfeld); Baron Eiler Holck (Holckenhavn) ; Caroline Lengerken von
Klocker, f. Hoppe; C. Heerfordt Mangor og Hustru; Gerhard Morell (Kunstmus.);
Conrad Ployart og Hustru (Fr.borg) ; Christina Elisabeth Stampe, f. von
Klocker (1753, Privateje; ogsaa Ekspl. paa Nysø); C. D. Reventlow
(Brahetrolleborg) ; Skitser af formentlig Iver Rosenkrantz (Juelsberg) ;
formentlig Jobst von Scholten (Fr.borg) ; O. D. Schack og Anna Schack, f.
Gabel (Schackenborg, Giesegaard) ; Mette Christine Wriesberg; ung Pige (ovalt
Billede) (Fredensborg). - 7 Tegn. i Kbst.saml.
Under sin Uddannelse i
Sachsen har Wahl antagelig været i Berøring med Fr. IV, som 1709 lod sig male
af hans Mester David Hoyer (tilh. Fr.borg; dep. Løgum Kloster). Da Sophie
Magdalene, som muligvis ogsaa har kendt W. fra det sachsiske Hof, hvor hun
blev opdraget, som nygift 1721-22 s. m. Kronprinsen opholdt sig i Slesvig og
Holsten, har W. haft Lejlighed til at male hende og maaske andre af
Kongehuset, fx synes baade Erholmbilledet af Dronn. Anna Sophie og
Ungdomsbilledet af Charlotte Amalie (Fr.borg) at være malet paa denne Tid;
Regningerne fra W. i Hamborg til Kronprins Christians Hof i 1722 og 24 omtaler
foruden en Miniature af Sophie Magdalene en halv Snes Portrætter. Arkivalsk
findes intet Bevis for, at han da er traadt i dansk Tjeneste som traditionelt
opgivet; men han malede i Hamborg i de fig. Aar adskillige Portrætter af
danske, som havde store Godser i Holsten. Hoffet i Kbh. manglede en habil
Portrætmaler, og 1727 har W., maaske gennem Krock faaet Anledning til at
arbejde for Kongeparret. Det Aar kom han antagelig til Kbh. (Pinsedag) og
malede der Billedet af den lille Prins Frederik Christian (Holsteinborg),
hvorefter han fik Bestalling som dansk Hofmaler og slog sig fast ned her
(første Udbetaling 24. Sept.). Ovenfor er de talrige Portrætter opregnet, han
efter den Tid malede af Kongefamilien, ikke blot af Fr. IV og Anna Sophie, men
ogsaa af Chr. VI og hans Kreds. Det har med Rette været betvivlet, at det
store Dronningebillede af Anna Sophie paa Brahetrolleborg, der gaar for et af
hans Hovedværker, er malet af ham; der er uforklarlige Ting i det, den ikke
danske Krone, Hænderne og de daarligt malede Accessorier; højst er det et
Elevarbejde fra hans Atelier i Hamborg, hvor W. selv kan have malet Hovedet
efter et tilsendt Forbillede.
W. var ikke i samme Yndest
hos Chr. VI som Krock. Kongen krævede mere af sin Hofmaler end det at male
Portrætter, og W. gik tilsyneladende kun sjældent uden for den Genre, maaske
efter Aftale med Krock. Som det synes at fremgaa af hans Auk.kat. (1766)
malede han dog ogsaa Landskaber, men ingen af disse kendes nu (Tegn. med
Landskabsudkast i Kbst.saml.). Han reparerede Portrætter til Slottene, hvad
der var hans Embedspligt (400 Rdl. aarlig), og da Bendix Grodtschilling døde,
valgte Kongen 1737 W., som hidtil ”unyttigt” havde nydt sin Løn, til
Kunstkammerforvalter; derved sparede man de 400 Rdl. W. fortsatte dog stadig
som Hofmaler sine Leverancer af officielle Portrætter, samtidig med Arbejdet i
sin Stilling som Museumsmand, og man kan ikke sige, at han ikke gjorde Fyldest
i denne Egenskab; Størstedelen af det gamle kgl. Galleris Bestand er
erhvervet i hans Tid, om end G. Morells (s. d.) Initiativ, s. m. hvem han
udarbejdede Kat. (udg. 1767), herved ikke maa undervurderes. W. solgte stundom
Billeder til Kongen, saaledes 1742 ”fire smaa Malerier af berømte Mestre”,
1752 Karel van Mander III.s Billede af Prins Svend efter Tassos Digt
(Kunstmus.) og 1755 en Samling illustrerede Værker. Samtidig havde W. en
betydelig Kundekreds inden for Højadel og Storbourgeoisi. Han blev en
velhavende og anset Borger, holdt Tjener, 2 Piger og havde Hjælpere i sit
Atelier (bl. a. Vigilius Erichsen og A. Brunniche (se disse)). Han lokkedes
sjældent uden for sit Felt Portrætmaleriet, til Trods for at Tilbud derom ikke
savnedes. Saaledes fremkom et Tilbud fra Kongen 1738 om at overtage
Dekorationen af Chr.borg efter Krocks Skitser. Han undslog sig dog herfor, men
lovede at føre Tilsyn med Krocks Elever.
Wahls kunstneriske
Stilling var givet gennem hans Uddannelse og især gennem hans Arbejde som
Hjælper for Kupezky, hvem han malede (17137, Gaunø). W.s Palet er tung og
meget farverig, Kontraster
tiltaler denne Barokmaler (sorte, ja sværtede Skygger, over-
lødige Kulører og et svært
Apparat af Accessorier) ; hans Tegning er fri og god, hans Gen-
givelse af Modellerne er
behersket af en Pondus og Opstilling, som helt er Barokkens. Først hen mod
Midten af 1740'erne lettes hans Palet noget, Farverne bliver lysere, klarere
og mere dekorative. Karakteristikken, som tidligere fx i Charlotte Amalie
Billedet kunde bryde igennem, viger nu som oftest for Værdighedsudtrykket. W.
er en udpræget Stofmaler, og dygtig som saadan, men hemmes af en vis dramatisk
Sans for skarpe Glanslys og
mørke Skygger. Hans
Opstillingsskema er sydtysk, og ogsaa hans Farveholdning virker som
de mættede Weigelske
Sortkunstblade. W. er dygtig, rilen ikke fremragende eller særpræget,
og hans Ansættelse som
Hofmaler her i Landet kan ses i Forbindelse med, at det danske Hof
i det hele synes at
foretrække den tunge sydtyske Barok. Med Fr. V.s Regeringstiltrædelse og Pilos
voksende Stilling i Kunstverdenen tabte W. sin førende Stilling. Han leverede
stadig Kopier af sine vante Billeder til Repræsentationsbrug og til Hoffets og
Kunstkammerets Tarv, men hans Forsøg paa at vinde fornyet Indpas ved at male
den nye Tids Personer svigtede. Han blev for denne alene
Kunstkammerforvalteren. O.A.
A. F. Büsching :
Nachrichten von dem Zustande der Kfinste, I, 1754, 107-12; I. S. wahls
Auk.kat. 10. Marts 1766 (Dødsbo); J. Møller i Mnemosyne, III, 1832, 127-28 og
Side Cl; J. M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; F. J.
Meier: Fredensborg, 1880, 46, 155 f., 164, 197; L. Swane i K. Aa., 1914,
104-06; Luxdorphs Dagbøger, I, 1915-30, 116; Martin Due: C. M. Tuscher, 1916;
Gisselfeld Kat. 1918; Fr.borg Erhv., 1925; C. Elling i K. Aa., 1933-34,
251-54, 258-59; samme: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 7-9; samme i Danmarks
Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Hanskonrad Róthel i Z. f. hamburg. Gesch.,
XXXVII, 1938, 121-25; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; R. Høeg
Brask i Pers. T., 11. Rk. II, 1941, 19; L. Swane i Lolland-Falsters hist.
Samf. Aarbog, 1942, 9-10; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Swane i Danske
Tegninger, I-111, 1945; Kunst i Privateje,I-III, 1944-45; O. Andrup i Dronning
Anna Sophie, 1951.
Vahl, Martin (ved Daaben Henrichsen, Martin
Vahl), 1749-1804, Botaniker, Tegner. F. 7. el. 10. Okt. 1749 i Bergen, d. 24.
Dec. 1804 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper, senere Købmand Henrich
Rasmussen og Christine Elisabeth Friis. Gift 1788 (Bevilling 17. Sept.) med
Annichen Dorothea Elisabeth Dedekam, f. 8. Jan. 1769 i Arendal, d. 4. Dec.
1830 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Anders Jonasen D. og Johanna Maria Heusner.
V., der efter O. F.
Mullers Død 1784 overtog Udgivelsen af Flora Danica, hvis Bd. 16-21 han har
Æren af, var selv en øvet Tegner og skal ogsaa have dyrket Kobberstik. 17.
Febr. 1792 fik han 136 Rdl. ” for at besørge Kobbernes Aftryk og Illumination
til et Exemplar af Flora Danica, som skal sendes til Prinsesse Dasckow i
Petersborg til Presentu. H.D.S.
Utr. K. - Henning Gran:
Julius Middelthun, 1946, 3; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.
de Vaillant (Vakant),
Antoine (Antonius), - 1602-03, Arkitekt. D. før 30. April 1603.
Nøjagtig et Aar efter Hans
van Steenwinckel den Yngres Død (1639) tog Chr. IV A. de V. i
sin Tjeneste for en ret
høj Aarsløn (350 Dl.). Denne - efter Navnet at dømme - franske eller belgiske
Bygmester kan næppe have udrettet stort her i Landet, da han døde allerede før
30. April 1603. O.N.
Utr. K. -F. Beckett:
Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937.
Valdemar Christian, Greve af Slesvig og Holsten,
1622-56. F. 26. Juni 1622 paa Fr.borg, d. 26. Febr. 1656 i Lublin. Forældre
Chr. IV (s. d.) og Kirsten Munk. Ugift.
V. fik som andre af Chr.
IV.s Børn Undervisning i Maling og Tegning, men intet fra hans Haand er
bevaret. Han skal have udført en Radering i Folio forestillende Kristus paa
Oliebjerget i Correggios Maner og under sit Ophold i Hamborg 1655 forskellige
Tuschtegninger. H.D.S.
Sandvig, 1795; Weinwich,
1829; Th. u. B.
Waldor, F. V., - 1881-90 -, Xylograf. Er
formentlig identisk med Nordmanden Waldemar Olsen, der 1881 drev xylografisk
Virksomhed i Kristiania og 1883-88 opføres der i Adressebogen under Navnet
Waldor. 1889-90 opholdt han sig i Kbh. og udførte xylograferede Portrætter til
> Bondevennen”, ” Kvik” og ”Nutiden”. Han signerer med sit Efternavn alene
undertiden med et tilføjet ”L. A.” eller ”G. A.”, hvad der kan formodes er
Forkortelser for Litografisk Atelier og Grafisk Atelier. Hans Skæbne efter
1890 har ikke kunnet spores.
H.D.S.
Westergaard, 1930-33.
Valeur, Cecil, f. 1910, Maler. F. 9. Dec.
1910 i Faaborg. Forældre: Lærer, senere Skoleinspektør Erik V. og Jane Seith.
Gift 1 ° Okt. 1942 med Eva Dybholm, f. 17. Dec. 1918, D. af Kontorchef Georg
D. Ægteskabet opløst 1948. 2 ° 23. Okt. 1948 i Stockholm med Journalist Karin
Adele Sandberg, f. 26. Okt. 1915 i Orebro, D. af Malermester Gósta S. og Adele
Gustafson.
Uddannelse: Besøgte Emil
Rannows Malersti. 1927-28; i Malerlære i Odense 1929; Elev af Academie
scandinave i Paris 1931-34 under Gromaire og Othon Friesz; Elev paa Akad.s
Grafiske Sk. Foraar 1941 under Aksel Jørgensen. Stipendier: van Gogh 1944.
Rejser og Ophold: 1931-34, 37 og 39 Frankrig (Paris); fra 1947 bosat i
Sverige. Udstillinger: Salon d'Automne 1933; Salon des Tuileries 1934; Kunstn.
Eft. 1934, 36 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis) ; Sep.udst. 1935, 42
(Odense og Aarhus), 44, 48 (Galerie Moderne, Stockholm og i Malmø).
Arbejder. Malerier:
Jernbanelinie, Menton (udst. 1935); Komposition Nr. 1, Mor med Børn, Pige med
Spejl og Børn i en Park (alle 4 udst. 1944) ; Flygtninge i en Havn og Flugt
(begge udst. 1946) ; Foraar i Byen, Frugtbarhed og Efter Regn (alle 3 udst.
1948) ; Portræt-
ter, Modelbilleder,
Landskaber og Gadebilleder. Plakater: Danmarksplakat, Vesterhavs-
plakat og Udkast til
forsk. Turistplakater (udst. 1935) ; Teaterplakater for Operaen Mahagonny,
Dayelmaballetten, Hornbækrevyen, Riddersalen, Operaen Klokken, De 7 Dødssynder
og Drengen, der svarede Ja (alle 7 udst. 1935) ; Plakat for Statsbanerne og
Propagandaplakat for Frugt (udst. 1936). Teaterdekorationer: Kurt Weill og
Bert Brecht: Operaen Mahagonny, samme: Balletten De 7 Dødssynder, Karl S.
Clausen og Peter P. Rohde : Operaen Klokken samt til Hornbækrevyen (alle udst.
1935) ; udst. s. A. desuden Modelteaterdekorationer. Bogillustrationer i 1914:
Charles-Louis Philippe: Buba fra Montparnasse; Prosper Merimée: Don Juan;
Francis Carco: Kun en Kvinde; Guy de Maupassant: Fru Telliers Hus. Red.
Sydsvenska Dagbladet
Snållposten 25. Marts 1948 (H. Hedemann-Gade); 1. April 1948 (Int.).
Valeur Kyhn, Jo, se Kyhn, Jo Valeur.
Walgensteen, Thomas Rasmussen, c. 1627-81, Fysiker,
Landsdommer, Arkitekt. F. c. 162 7 paa Gotland, begr. 11. Okt. 1681 i Kbh.
(Holmens K.). Gift 1 ° med Magdalene Jakobsdatter. 2 ° 4. Okt. 1673 med
Birgitte Mandixens, begr. 7. Sept. 1686 i Kbh.
Under sin Ungdoms
Studierejser i Holland og Frankrig lagde Walgensteen sig foruden efter
Matematik og Fysik ogsaa efter Studiet af Arkitektur (bl. a. hos Nicolai
Goldmann i Leiden), og efter sin Hjemkomst udnævntes han 1670 til Inspektør
ved Kongens Modelkammer. W. kom til at deltage i Indretningen af den nye
Biblioteks- og Kunstkammerbygning, som den 1668 afdøde Albertus Mathiesen (s.
d.) havde opført, bl. a. gav han Tegn. til Biblioteksgalleriets Kapitæler
(Søjlerne nu i Nationalmuseets Foredragssal) og Udkast til et Stukloft, som
udførtes af Stukkatørerne Andreas Hansen Hesse og Zacharias Steffen (se
disse), og som er overflyttet til Kongens Haandbibliotek. Loftets Komposition
er ret middelmaadig, og i det hele taget har W. i Lighed med sin samtidige
Kollega N. Gyntelberg (s. d.) og flere andre lærde Matematikere og Fysikere,
nærmest dyrket Arkitekturen som Amatør. 1654 fik han Betaling for 14 Bøger og
4 Kataloger ”at beslaa med Messing”. O.N.
Utr. K. - Weinwich, 1829
(som Falkenstein); Th. u. B.; Hans H. Fussing i Dansk biogr. Leksikon, XXV,
1943. Chr. Bruun: Det kgl. Bibliotheks Stiftelse, 1873, 32; Fr. Schiøtt i
Arch.. 1907-08, 272-73; O. Sirén: Nic. Tessin d.Y.s. studieresor, 1914, S.
XXXV; V. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1922, 30-31, 36-37, 42; Fr. Weilbach: Dansk
Bygn.kunst, 1930; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 120.
Vallari (Vallerij), Nicolas, - 1646-70 -, Maler. Angives f.
i Orléans som Søn af en Bøssemager Le Roy. Gift 1646 i Amsterdam med
Madeleine Francois. Ægteskabet opløst 1668.
Fra 1646 i Sverige i
Dronning Christinas, senere i M. G. de la Gardies Tjeneste. Rejste (flygtede?)
vistnok 1669 herfra til Danmark, hvor han ses at have arbejdet for Dronning
Sophie Amalie Marts 1669 - Maj 1670; i Brev fra Kbh. 13. Maj 1669 fortæller
han de la Gardie, at Dronningen bød ham 800 Rdl. i Aarsløn og fri Bolig for at
blive her. Juli 1670 var han atter i Sverige og arbejdede paa Plafonder for de
la Gardie paa Ekholmen. Muligvis identisk med den Vokspousserer Vallerie, der
26. Dec. 1668 i Kbh. fik Pas for at rejse med Rigsmarskallen (J. C. v.
Kórbitz) til Dresden.
Med Sikkerhed kendes kun
eet Arbejde af ham, et stærkt restaureret allegorisk Loftbillede paa Låckó
(1668) ; han malede i Sverige Portrætter (ogsaa i Miniature), allegoriske og
mytologiske Kompositioner, en Korsnedtagelse ”en camaieu” samt leverede
Udstyr til Balletter etc. Et Portræt af Dronning Hedvig Eleonora (Gripsholm,
Nr. 1869) er blevet tilskrevet ham. Hans Arbejder i Kbh. er ikke specificerede
i Regnskaberne (ved et Par Lejligheder leveredes der ham Bladguld, Lærred og 5
Blindrammer); sandsynligvis er de brændt med Sophiæ Amalienborg 1689.
Forsøgsvis er hans Navn bragt i Forbindelse med det i dansk Kunst usædvanlige
Arvehyldingsbillede (set fra Holmensbro-Partiet) paa Rosenborg (jfr. Michel
van der Hoge). Man fristes ogsaa til at tænke paa Vokspoussereren V. som mulig
Ophavsmand til Voksrelieffet sst. af Fr. III, der hyldes af de 7 frie
Kunster. G.B.
Utr. K. - A. Hahr: Konst
och konstnarer vid -NIagnus Gabriel De La Gardies hof, 1905; S. Ambrosiani i
T. f. konstvetenskap, 1917, 177; (Svensk) Pers. T., 1922, 39-47; K. E.
Steneberg i Svenska folket genom t:derna, V, 1939, 328, 340, 342; samme i
Tidens konsthistoria, III, 1950, 219; Sigrid Flamand Christensen:
Kongedragterne paa Rosenborg, 1940, 67 (uden Navns Nævnelse).
Wallbaum, Matthias, 1554-1632, Guldsmed. F. 1554 i
Kiel, d. 11. Jan. 1632 i Augsburg.
Den meget produktive
Kunsthaandværker, der opholdt sig i Augsburg fra 1579 og blev Mester her 1590,
har udført den sølvsmykkede Altertavle i Chr. IV.s Bedekammer paa Fr.borg,
hvor den er genopstillet 1938 efter en Tid lang at have været i Nationalmus.
Foruden det store Midtfelt med Mariæ Bebudelse indeholder den talrige mindre
Relieffer. C.A.J.
Th. u. B. -
Nationalmuseet. Middelalderen og Renæssancen, Vejledning, 1911; F. Beckett:
Fr.borg, 11, 1914; Marc Rosenberg: Der Goldschmiede Merkzeichen, 1922; 0.
Andrup i Saml., 1938, 229-31.
Vallensbæk-Mesteren, se Isefjords-Mester.
Wallick, Aron (kaldet Arnold)
Wulff,
1779-1845, Teatermaler. F. 11. Marts 1779 i Kbh., d. 3. Nov. 1845 sst., begr.
sst. (Mos. Kgd., Møllegade). Forældre: Købmand Wulff Lazarus Wallich og Hanne
Jacobson. Gift 2. Dec. 1817 i Kbh. med Frederikke Wallich, f. 23. Dec. 1794 i
Kbh., d. 11. Nov. 1872 sst., D. af Købmand Moses Lazarus W. og Juliane
Kalisch.
Uddannelse: Besøgte Akad.
1795-1803; lille Sølvmed. 1801, store 1803. Stipendier: Fonden ad usus
publieos 1810 11 og 12. Rejser: 180310 Italien (Rom og Milano) med Hjemrejse
over Paris; 1811-13 Paris. Udstillinger: Charl. 1807-09, 12, 14, 21, 24 (m. i
alt 18 Arb.); Salonen 1815; Teaterudst. 1898. Udmærkelser: Agreeret ved Akad.
1810, Medl. 1815. Embeder: Teatermaler ved Det kgl. Teater 1814-42.
Arbejder: Prospekt af
Trinitå dei Monti (Akvarel, udst. 1807); En Bondestue (udst. 1808); Et
Landskab (Oliefarve, forevist Akad. 1809); Det indre af en gotisk Kirke (udst.
1814) ; Christiansborg Slotsplads og Et stort Galleri (begge Salonen 1815);
Sal i antik Stil og Plads med Bygninger (Akvareller, begge Medl.stykker 1814,
tilh. Akad.) ; Det indre af et morgenlandsk Kloster (udst. 1821) ; Et romersk
Forum (udsi. 1824). - Tegn. i Kbst.saml., Teatermus. og en Saml. i Privateje.
W. har bl. a. udført Dekorationer til Mozart: Titus (1823), J. L. Heiberg:
Tycho Brahes Spaadom (1819) og Bournonvilles Ballet Raphael (1845).
Wallick hørte under sit
Ophold i Rom til Thorvaldsens og Baron Schubarths Kreds. Da han i 1809
studerede Teatermaleri i Milano (formentlig bl. a. hos Paolo Landriani),
besøgte han Scala-Operaen i Selskab med Oehlenschläger og udførte paa dennes
Opfordring Dekorationerne til Aksel og Valborg. Efter sin Hjemkomst magtte
han Sept. 1810 forevise en Teaterdekoration (Et Fængsel) for at opnaa
Stipendium fra Fonden ad usus publicos. Under sit Stipendieophold i Paris
1811-13 uddannede W. sig under den næsten jævnaldrende P.-L.-C. Cicéri, der
var Leder af Pariseroperaens Dekorationsatelier. W. foretrak dog de italienske
Dekorationer, der videreførte Stilen fra det 18. Aarh.s Teaterkunst, og efter
sin Hjemkomst fortsatte han Traditionen fra Italiens Teatre, men dyrkede
samtidigt romantiske Scenerier med gotisk og orientalsk Arkitektur. I de
bevarede Tegninger arbejder W. i en let og meget forfinet Stil.
D.He.
Utr. K. - Th. Overskou:
Den danske Skueplads, IV, 1862, 358, 525, 589, 704; V, 1864, 561, 698, 709; L.
Swane: Abildgaard, 1926, 124, 303; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det
18. Aarh., 1932, 26; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 410; L. Bobé i
Rom og Danmark, 11, 1937, 188-S9, 247; Henny Glarbo i K. Aa., 1939, 129, 132;
C. Elling: Breve om Italien, 1945, 71-78; H. Bramsen: C. w. Eckersberg i
Paris, 1947, 47, 114, 117.
Wallin, Frants August, 1841-1919, Teatermaler. F. 27.
Juni 1841 i Rimbo Sogn, Stockholms Len d. 25. Nov. 1919 i Kbh., begr. sst.
(Sundby). Forældre: Skrædder, senere Gartner Jan Erik W. og Anna Greta
Nordstróm. Dansk Indfødsret 6. Maj 1916. Gift 1 ° 31. Okt. 1874 i Sundby med
Theresia Andine Elisabeth Frederikke Gæpert, f. 13. Febr. 1848 i Kbh., d. 22.
Marts 1880 i Sundby, D. af Snedkersvend, senere mester ved Det kgl. Teater
Peter Carl Frederik G. og Hansine Hansen. 2 ° 23. Juli 1881 i Sundby med
Cathinka Anscharikka Gæpert, f. 8. Jan. 1853 i Sundby, d. 6. Dec. 1926 i Kbh.,
Søster til 1. Hustru.
Uddannelse: Oprindelig i
Gartnerlære; kom derefter i Malerlære og var i Uppsala Elev af den italienske
Malermester Ernesto Florelli; besøgte Akad. i Stockholm og blev Elev af
Teatermaler Fritz Ahlgrensson (s. d.). Rejser: Wien, Paris, Tyskland.
Stillinger: Kom 1867 til Danmark for s. m. Fritz Ahlgrensson at udføre
Dekorationer til Trymskviden; kaldtes atter 1870 af Bournonville til Kbh. for
at male til Lohengrin og ansattes ved Det kgl. Teater som Medhjælper hos V.
Gyllich; 1876-84 ved Casino; herefter ved Dagmarteatret; desuden Dekorationer
bl. a. til Tivoli (Pantomimeteatret og Teatersalen) og til Provinsteatre.
Arbejder.
Teaterdekorationer: Tornerose, Paa Havsens Bund, Aladdin, Kaptajn Grants Børn,
Kejserens Kurer, Jorden rundt i 80 Dage, Jomfru Æselskind (alle Casino); Per
Gynt, Landsoldaten, Wuthhorn, Esther, Tusind og een Nat, Hallfred
Vandraadeskjald, Wilhelm Tell Væringerne i Miklagaard, Kong Hjarne Skjald
Othello (alle Dagmarteatret); Brylluppet i Katakomberne (2. Akt) (Det kgl.
Teater); 14 Dekorationsudkast i Teatermus. (det ældste fra Casino 1881, det
seneste fra Dagmarteatret 1899); desuden et Maleri forestillende
Snedkerværkstedet ved Det gamle kgl. Teater (1871, Teatermus.); Tivolisøen
med Sangerindepavillonen (Akvarel, c. 1875, Bymus.). Red.
Vallois, Christoph Jacob, -1756 -, Bygmester,
Interiørarkitekt og Møbeltegner.
Opholdt sig 1755-56 i c.
14 Maaneder i Danmark. Modtog 1756 af Partikulærkassen
(i Protokollen anført som
Vallon) i alt 201 Rdl. for 4 Rejser til Fredensborg samt for Ar-
bejder leveret Kongen (bl.
a. forgyldte Konsolborde). Desuden virksom i Enkegrevinde
Anna Sophie Schacks
Tjeneste som Bygmester og som ledende Interiørarkitekt ved Opførel-
sen og Indretningen af det
af hende 1754 købte Løvenskioldske Palæ paa Amalienborg. Ses
desuden at have været
virksom ved Grevindens Gaard paa ”la grande place roiale” (nuv. Thotts Palæ).
Fik 20. Nov. 1756 Rejsepas tilbage til Paris.
C.E.
Utr. K. (Grevinde Anna
Sophie Schacks Arkiv i Rigsarkivet). - F. J. Meier: Fredensborg, 1880 (som
Vallon); M. Krohn: Frankrigs og Da nm.s kunstn. Forb. i det 18. Aarh., I-II
1922 (som Vallon); C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945, 14, 75 Note 4
(uden Navns Nævnelse).
Vallon, se Vallois, Christoph Jacob.
Valmin, Sys, se Gauguin, Sys.
Walsøe, Sven, f. 1901, Arkitekt. F. 6. Aug.
1901 i Kbh. Forældre: Telegrafingeniør, senere Distriktsingeniør ved Post- og
Telegrafvæsenet Carl Edvard W. og Ingrid Schulstad. Gift 24. Jan. 1926 i
Vordingborg med Charlotte Ohlmann f. 14. Jan. 1901 i Helsingør, D. af Præst
ved Ordrup Kirke, senere Klosterpræst i Vemmetofte Martin O. og Charlotte
Cramer.
Uddannelse: Realeks. 1918;
i Murer- og Tømrerlære 1919-23 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad.
Sept. 1924; Afgang Febr. 1932; Medarbejder hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær
1919, hos Alb. Oppenheim og Viggo Jacobsen 1920 og hos Louis Hygom 1931.
Stipendier: K. A. Larssen 1933 og 193839. Rejser: 1925 England, Frankrig,
Italien; 1933 Tyskland, Svejts, Italien, Frankrig; 1938 Frankrig, Sverige;
1939 Tyskland; 1946 Holland, Sverige; 1949 Svejts, Italien, Frankrig, Holland,
Belgien; 1951 Tyskland, Svejts. Stillinger og Hverv: Ansat ved Post- og
Telegrafvæsenets Tegnestuer 1924-30; Bygningsassistent i Kbh. 1928-44;
Arkitekt for A/S Kbh.s Brødfabrikker fra 1933, for Kbh.s Brændsels Kompagni og
A/S Oliekompagniet ” "Rhenania" fra 1941; Bygningsinspektør i Torup Kommune,
Hundested fra 1946.
Arbejder:
Sortedamsdosseringen 93 (1932, s. m. Aug. Leth); Bygninger for A/S Kbh.s
Brødfabrikker:
Heimdalsgade 40 (1933), Fenrisgade 1-3 (1933) og Ryesgade 27 (Admini-
strationsbygn.) (1934)
(alle 3 s. m. Aug. Leth), Blegdamsvej 34-40 (Ombygn. 1936), Strand-
lodsvej 13 (Brødfabrik
1938, Laboratoriebygning 1948), Islands Brygge 52 (Mølleri- og
Pakhuskompleks) (1939)
samt Indretning af 14 Butikker; Administrations- og Fabriksbyg-
ning for A/S Elektrolux, Hermodsgade 28 (1935); Eget Hus, Slotsvej
l0A (1936); Discontokassen, Kgs. Nytorv 8 (Indretning) (1936) ; Centralskole
i Havnelev paa Stevns (1938) ; Servicestationer for ORA Benzin (1941 ff.);
Medicinalvarefabrik, Kontor- og Administrationsbygn. for H. Lundbeck & Co.,
Ottiliavej 7 (1946); Fabrik- og Kontorbygn. for A/S Dansk Kunstsilke,
Høffdingsvej 75 (1947, s. m. A. Feldthaus); Skotøjsfabrik for A/S H. C.
Clausen, Østbanegade 83 (1948); Hauserplads 28-30 (Restaurering 1950-51). K.H.J.
Forum, 1933, 17-18
(Forslag til Ændring af Facaden til Det kgl. Teater); Ark. U., 1937, 65
(Forslag til Lejlighedstype i Etagehus); 1941, 162-63 (Kbh.s Brødfabrikkers
Centralmølle); Ark. M., 1939, 1.70 (Sortedamsdosseringen 93); Bygge-Forum,
1941, 267-70 (Kbh.s Brødfabr.s Centralmølle).
Walter, Slutn. af 12. Aarh., Stenmester, kendt fra en Majuskelindskrift paa en
Billedkvader (nu i Nationalmus.) fra Sønder Kirkeby Kirke, Falster, hvor den
vistnok har haft Tilknytning til Sydportalen. Paa Stenen fremstilles Kristus
mellem Petrus og Paulus (alle med tilføjede Navne). Under Peters Navn er
indhugget: Walterus, og det ligger nær at antage, at det er Stenmesterens
Signatur.
E.M.
Tage E. Christiansen: Fra
Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 117-27.
Walter, Johann Christian Ernst, 1799-1860, Kbst., Litograf. F.
24. April 1799 i Ratzeborg, d. 28. Maj 1860 i Ordrup, Faarevejle Sogn, begr. i
Faarevejle. Forældre: Snedkermester Carl Gottlieb W. og Marie Sophie Magdalene
Engeland. Gift med Anne Christine Christensen, f. 27. Febr. 1796 i Kbh., d.
27. Maj 1864 i Ordrup, Faarevejle Sogn, D. af Skomagermester Niels C. og
Christine Lorentzen.
Uddannelse: Kom 1817 til
Kbh. og besøgte her Akad., hvor han Maj s. A. var Elev i 1. Frihaandskl.,
April 1819 i 2. Stipendier: Nød indtil 1. Aug. 1821 fri Undervisning ved Akad.
gennem en Understøttelse af Chatolkassen; Understøttelsen fortsattes herefter
endnu et Aar som Godtgørelse for hans Medhjælp i Biblioteket; 12. Juni 1827
fik han et Afskedsgratiale paa 50 Rdl. Udstillinger: Charl. 1821-37 (5 G. m.
11 Arb.). Stillinger: Blev som Elev Medhjælper i Akad.s Bibliotek; Afsked 1827
; 5. Aug. 1828 Opsynsmand ved den kgl. Malerisamling.
Arbejder: Indsendte 1820
og 21 Tegninger og Litografier til Bedømmelse ved Akad., som ”ikke kan andet
end erklære dem for slette”; udgav 1826 2 Hæfter ”Prospecter af Sendermarken
eller Kióbenhavn og Omegn” (med 9 Kobbere, i en Del af Ekspl. kolorerede) og
”Prospecter af Kióbenhavn og Frederiksberg Have” (med 6 Kobbere) og fra 1828
flg. naturhistoriske Billedværker: Pragtfugle og Pattedyr (6 Hft. m. 36 Tvl.),
Nordisk Ornithologi (48 Hft. m. 288 Tvl.), Voegel sus Asien, Afrika usw. (18
Hft. m. 144 Tvl.) (alle afsluttede 1841) ; 1835-47 Flora eller Pragtblomster
(51 Hft. m. 306 Tv1.); 1838-41: Blomster Museum (11 Hft. m. 66 Tvl.);
litograferede desuden nogle Portrætter og udstillede Tegninger, Kobberstik
(efter Abildgaard) og Kopier (bl. a. efter hollandske Malere). Da han kalder
sig Portrætmaler, har han formentlig ligesom Svogeren Christian Frederik
Christensen (s.d.) malet Portrætter. I 1844 udgav han 8 Hft. af et Tidsskrift
”Varands” med egne Litografier. - Arb. i Kbst.saml. og Øregaards Mus.
Medens Walters akademiske
Løbebane nærmest maa kaldes mislykket, placerede han sig
særdeles smukt som
naturhistorisk Tegner og Stikker. Hans Søn, Frederik William Theodor
Walther (f. 30. Okt. 1820
i Kbh., d. 21. Dec. 1899 som Sognepræst til Saaby og Kidserup)
gik 1832-34 paa Akad. H.D.S.
Utr. K. - Th. Overskou: Af
mit Liv og min Tid, 1868, 326-31; C. Jensen i Saml., 1924, 3; 0. Helms i Dansk
ornithologisk Forenings T., 1939, 95-107; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910,
1949.
Walterius, d. 1678, Bhgr. fra Kóln, Katolik, blev 20. Maj 1678 ”ærefuldt” begravet
paa
Runde Taarns Kirkegaard. Red.
Pers. T., 6. Rk. I, 1911,
21.
Walther, se ogsaa Walter.
Walther Maler, - 1551-62 (66 P) -, Maler. W.
nævnes i de kgl. Regnskaber 1551, da han efter Dronningens Befaling leverede
14 Alen Lærred og malede 16 Vaaben (vel en Anerække); senere paa Aaret
arbejdede han paa Orlogsskibet Fortuna, senere Herluf Trolles Admiralskib.
1557-60 nævnes han atter som Dekoratør af Brugsgenstande (Stole, Bord, Urkasse
”forgyldt og formalet”, Fanevaaben, Rendedækken, Kiste). Men foruden disse
mindre Arbejder har han 1559 solgt Fr. II et Kontrafej af Chr. III, som ”han
hafde malet” (10 Dl.), og 1562 leverer han Kongen 3 Malerier (Ismael, Jacobs
Kamp med Englen,
Judith) for 20 Dl.; om det
er Billeder, han forhandlede, eller Værker af ham selv, er uoplyst. Derefter
træffes han -ikke i de kgl. Regnskaber, men F. Beckett anfører, at han
arbejdede s. m. Werner Maler (Werner Stecker, s. d.) fra Husum, der 1560
virkede paa Fr.borg og Kronborg. Han sætter ham sikkert med Rette i
Forbindelse med den Walther Maler, hvorom Herluf Trolles Broder Børge i et
Brev til Birgitte Gøye fra Kbh. 28. Febr. 1566 meddeler, at han har forbudt W.
M. at rejse udenlands uden at have talt med hende og faaet hendes Godkendelse
af ” hanns wdkastingh, somd thett anndeth skiulle giórris effthen@. Det nævnes
ikke, hvilket Udkast det drejer sig om, men man formoder, at W. M. har været
Mellemmand mellem Trolleslægten og Cornelis Floris i Antwerpen angaaende
Monumenterne i Herlufsholm Kirke over Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Paa
Grund af denne Forbindelse med Slægten foreslaar F. Beckett, at det kan være
W. M., som har udført Malerierne af Anton Bryske (1554, stærkt restaureret),
Birgitte Gøye (c. 1550) og Albrecht Gøye (1556) (alle paa Fr.borg) samt det
kun i
Kopier kendte Maleri af
Herluf Trolle (1551). Billederne har gaaet under Jacob Bincks Navn (falske
Signaturer fra Klevenfeldts Tid paa nogle), men udskiller sig fra dennes
Billeder ved deres umodellerede Karnation. Maleren er aabenbart Tysker. Disse
Billeder har ogsaa været tilskrevet Werner Maler (Werner Stecker) fra Husum,
mens til Gengæld et Portræt af Kongen som Lig (Fr.borg, forh. Gaunø), som nu
henføres til Jost Verheiden, af N. L. Høyen var henført til W. M. O.A.
G. L. Wad: Breve til og
fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 11, 1893, 81; F. Beckett: Renaissancen og
Kunstens Hist., 1897, 178; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; samme
i Artes, 1, 1932, 294; Fr.borg Erhv., 1925, 4.
Walther, Vilhelm Theodor, 1819-92, Arkitekt. F. 13. Nov.
1819 i Lyngby, d. 28. Aug. 1892 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Tømrermester og
Politiassistent Christian Vilhelm W. og Anna Kirstine Mønnich. Gift 31. Aug.
1847 i Lyngby med Vilhelmine Christine Dorothea Tydsch, f. 31. Aug. 1826 i
Odense, d. 2 7. Marts 1915 i Aarhus, D. af Kobbersmed Laurits Svendsen Palmo
T. og Conradine Meyer.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Okt. 1834; gennemgaaet Akad.s forsk. Klasser; tegnet hos H. P. Truelsen og G.
F. Hetsch; lille Sølvmed. 1842, store 1845; lille Guldmed. 1855, store 1857
(En Bygning til Folketing, Landsting, Rigsraad og Rigsret); virkede 1843-45 i
Hamborg (bl. a. Konduktør ved Opførelsen af den tidligere Banegaard i Altona).
Stipendier: Akad. 1859-61 og 1862 (sidstnævnte ikke benyttet som Følge af W.s
Udnævnelse til kgl. Bygningsinspektør). Rejser: 1839 Norge (for at lede et
Bygn.arbejde der); 1843-45 i Hamborg og Holland; 1859-61 Tyskland, Frankrig,
Italien; 1892 kort Rejse til Hamborg. Udstillinger: Charl. 1843-60;
Raadhusudst.
1901. Udmærkelser:
Neuhausens Pr. 1849 og 57; Medl. af Akad. 1863; tit. Prof. 1868. Embeder: Kgl.
Bygningsinspektør for Jylland 1862-92.
Arbejder: Hovedbygning til
Marienborg paa Møn (1853-55$ 1893 ombygget af Axel Berg);
Den gl. Toldkammerbygning,
Frederikshavn (1854, benyttes nu som Tjenestebolig); den
tidligere Rektorbolig ved
Aarhus Katedralskole (1865; ved Ombygn. i 1905 (ved Hack
Kampmann) inddraget i den
gl. Skolebygning); Aarhus Haandværkerforenings Friboliger, Pa-
radisgade, Aarhus
(1866-67; udvidet 1890-92); Aarhus Haandværkerforening, Paradisgade,
Aarhus (1867-68, udvidet
1897-98); Nybygning, bl. a. indeholdende Kirke ved S. Josephs
Hospital, Randers
(1866-68); Fattig- og Forsørgelsesanstalt, Vester Alle, Aarhus (1869-70,
udvidet 1884) ; Aaby Kirke
ved Aarhus (1872-73); Raad-, Ting- og Arresthus, Viborg (1872-
74, efter Tegninger af
Julius Tholle; Forbindelsesbroen til Landsretsbygningen (1917-20)
skyldes K. Varming);
Aarhus Museum (1876-77); Toldkammerbygningerne i Nykøbing
Mors (1878) og Randers
(1879-80); Holme Kirke ved Aarhus (1882) ; Gymnastikhus til
Viborg Katedralskole
(1882-83); S. Pauls Kirke, Aarhus (1884-87); Toldkammerbygning, Thisted (1885)
; Skørring Kirke (1886-87); Aalborg Katedralskole (Latinskolen i Saxogade)
(1886-89); Gymnastik- og Festsal til Statsskolen i Randers (1888-90); Post- og
Telegrafbygninger i Brønderslev (1889) og Nykøbing Mors (1891-92); Vaabenhus
til Karup Kirke, Hjørring Amt (opf. 1894 efter W.s Tegn.). Restaurering og
Ombygning: Skorup Kirke (1856); S. Mortens Kirke, Næstved (1857-59); Vor
Frelsers Kirke, Horsens (indvendig Restaurering, 1864-66); Jærnved Kirke
(1865); Vor Frue Kirke, Aarhus (1865-66 og senere); Grenaa Kirke (1865-66,
74-75; Sakristiet 1892); Aarhus Domkirke (indvendig Restaurering 1867-71,
udvendig 1877-82);Ringkøbing Kirke (1866; ved Restaureringen fik Kirkens Taarn
de nuværende 4 Spidsgavle og det 4-sidede Spir); Koret i Vejlby Kirke ved
Aarhus (e. 1870) ; Bregned Kirke (1872) ; Torsager Kirke (1877-78); Hørning
Kirke (1886-88); Ombygning af Ajt Kirke og Tilbygning af Vaabenhus (1886);
Vester-Hassing Kirke (1887-88, udvendig overalt beklædt med Granitkvadre); S.
Mortens Kirke, Randers (udvendig Restaurering med Opførelse af Spir paa
Trappetaarnet og Genopførelse af Kamgavlen) (1887-88, s. m. F. Uldall);
Grinderslev Kirke 11(1889); Astrup Kirke, Aarhus Amt (1890). A.
P. C. Knudsen: Aalborg Bys
Hist., II, 1932, 171 (Latinskolen i Saxogade); Aarhus gennem Tiderne, Il,
1940, 341 (Udsmykning af S. Clemens Bro); III-IV, 1941, 162-67, 222, 256
(Domkirken, Vor Frue Kirke, S. Pauls Kirke); Danske Slotte og Herregaarde, II,
1943, 219-23 (Marienborg).
Waltzer (Walses), Engelbrecht,
- 1802-06 -, Bhgr.
Avancerede if. Akad.s Dagbøger Jan. 1802 i Gipssk. ; Marts 1804 fik han i
Modelsk. lille Sølvmed. og Juli 1806 store Sølvmed. Red.
Wandahl, Finn, f. 1900, Bhgr. F. 24. April
1900 i Kbh. Forældre: Maler, Skuespiller William W. (s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Elev af Anders
Bundgaard. Stipendier: Emma Bærentzen 1937. Rejser: 1921-23 Florens; 1925-26
Rom; 1932 Paris; 1934 Rom; 1935 Stockholm. Udstillinger: Florens 1922; Kunstn.
Eft. 1923; Charl. 1925-43, 46-48, 50; Charl. Eft. 1940; Forum 1929. Hverv:
Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937.
Arbejder: Venus
(Bronzestatuette, udst. 1923); Apollon (Bronzestatuette, udst. 1925); To Mennesker (Gruppe i Bronze, udst. 1928); Aktæon
(Bronzegruppe, udst. 1930) ; Knælende
Pige (Bronzestatuette,
udst. 1938); Hermes (Bronzestatuette, udst. 1946). Portrætbuster:
Amerikansk Konsul Edward
M. Groth (metallisk Cement, udst. 1934); Minister Ruth Bryan
Owen (Bronze, udst. 1936);
William Wandahl (Bronze, udst. 1942); Direktør, fhv. Handels-
minister Halfdan
Hendriksen (Bronze, udst.1947); Direktør Henry P. Lading (Bronze, udst. 1950);
flere Arbejder i Privateje i Amerika, England og Sverige. Red
Wandahl, Villiam Frederik Vilhelm, 1859-1944,
Maler, Skuespiller. F. 7. Aug. 1859 i Kbh., d. 3. Febr. 1944 i Gentofte, begr.
sst. Forældre: Skibsfører Andreas Cornelius W. og Sophie Frederikke Jørgensen.
Gift 18. Juli 1890 i Kerteminde med Skuespillerinde Alma Nielsen, f. 8. Marts
1868 i Kerteminde, d. 19. Sept. 1939 i Gentofte, D. af Herredsfuldmægtig,
Kæmner Rudolf N. og Adolphine Frederikke Worsøe.
Uddannelse: I Malerlære,
blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1879, Elev i Alm.
Forb.sk. og Perspektivkl. 1879-80; besøgte senere Kunstn. Studiesk. under L.
Tuxen og P. S. Krøyer. Udstillinger: Charl. 1885, 87-89, 91, 93-94; Kunstn.
Studiesk. Udst. 1896.
Arbejder: Aftenstemning.
Motiv fra Bognæs ved Roskildefjord (udst. 1885); Fra Havnepladsen ved
Kerteminde (udst. 1888); Fra Rømøs Vestkyst (udst. 1889); Fiskeboder ved
Nymindegab (udst. 1891) ; Fra Stranden ved Nymindegab (udst. 1894).
Efter i nogle Aar at have
arbejdet og udstillet som Maler blev William Wandahl Skuespiller og Regissør
ved Dagmarteatret og virkede her til 1912. Han fik s. A. Bevilling til
Nørrebros Biografteater. Red.
Wandall, Chr. Hugh,
Tegner, er formentlig identisk med Wandall,
Christen Heug (Høgh), 1772-1817, Officer. Døbt 9. Okt. 1772 i Aalborg,
d. 19. April 1817 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Residerende Kapellan Johan
Pedersen W. og Christiane Marie Heug. Gift med Anna Lorentzen, døbt 23. April
1767 i Valløby, d. 5. April 1830 i Aalborg, D. af Forpagter paa Vallø Niels L.
og Margrethe Fergussen.
Uddannelse: Gennemgik
Akad.s Skoler fra 1791 til 99; 1796 lille Sølvmed., 1797 store.
Embeder og Hverv:
Sekondløjtnant 1808, Premierløjtnant 1812; 1815 afskediget og udnævnt til
Krigsassessor.
1796 præsenteredes paa
Akad. ”Wismars Beleiring efter Lorentsen af Wandalh, 1799
”et Bondestykke copie efter et Malerie” af samme. Tillige har W.,
formentlig i Aarene
efter 1800, udført tegnede
Byprospekter, hvoraf 7 kendes gennem smaa Tværfolio-Akvatinter af H. A. Grosch
(s. d.); de er alle bet. ”Hans Majestæt Kongen allerunderdanigst tilegnet af
C. H. Wandall” og er svage Efterligninger efter C. A. Lorentzens norske
Prospekter. H.D.S.
Utr. K. - Krohn, 1, 1889.