Weilbachs kunstnerleksikon N

Elev af J. D. Preisler i sin Fødeby. Arbejdede 1736-42 for Baron Stosch i Florens, hos hvem han maa have truffet baade F. L. Norden og M. Tuscher. 1741 Medl. af Akademiet i Florens.

N. skal efter Traditionen have arbejdet 3 Aar i Kbh., indkaldt af M. Tuscher, hvem han

da kan have bistaaet 1743-46 med Illustrationerne til Nordens Rejser. N.s Navn er dog

ikke fundet i danske Kilder. H.D.S.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Nansen, A. (U.?), -1765-74(?)-86-, Maler.

N. var aabenbart en Medhjælper for C. G. Pilo; han indstillede sig uden Held 1765 til

Guldmedaillekonkurrencen paa Akademiet. Slog sig derefter ned paa Tønderegnen, hvor

han 1780-86 udførte en Del Kopier af Familieportrætter af den grevelige Schackske Familie

(Schackenborg, sign. A. Nansen). Et Miniaturebillede, helt i den Foltmarske Stil, af Fr. V

til Hest (efter Pilo) findes paa Schackenborg (sign. A. Nansen Tondern 1770). 1774 malede

U. (?) Nansen s. m. P. Marsch en Serie Billeder efter Bibelhistorien til Galleriet i Brade-

rup Kirke (ombygget 1895). O.A.

E. F. S. Lund, VIII, 1902; Kunstdenkmåler, Kreis Slid Tondern,1939 (U. Nansen); Bo G.Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 128.

Nathan, Max Ludvig Michael, f. 1880, Maler. F. 4. Nov. 1880 i Aarhus. Forældre: Pianist, Dirigent Ludvig Mose N. og Suzanne Henriette Meyer. Gift 13. Sept. 1917 i Vaalse med Evelyn Augusta Rasmussen, f. 29. Nov. 1885 i Kbh.

Uddannelse og Rejser: Dimitt. fra S. Vermehrens Sk. og blev opt. i Akad.s Alm. Forb. kl. Nov. 1899 ; besøgte Akad. Febr. 1900 - April 1905 og derefter Krøyers og Zahrtmanns Sk. 1907-08 (under Johan Rohde); har desuden studeret i Italien 1906-07 og i Paris 1910-11 under M. Denis og E. Vuillard. Udstillinger: Charl. 1904-24 (11 G. m. 14 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904, 07-09, 12; 18. Nov. Udst. 1932-42; Dyrehavens Malere 1935-43; De afvistes Udst. 1905 ; Jødisk Udst. 1908 ; Aarhusudst. 1909 ; Unge jyske Malere, Aarhus, 1918-20; Frie jyske Malere, Aarhus, 1922; Sep.udst. 1916, 18, 20, 21 (Aarhus), 22, 23 (Aarhus), 34, 36 (Aarhus), 42.

Max Nathan har paa en let og flydende Maade malet naturalistiske Portrætter og Landskaber. I de sidste lægger han Vægt paa Udtrykket for den landskabelige Stemning og vælger oftest lyrisk betonede Motiver. I en

Aarrække har han boet paa Mols og ved Aarhus (1917-23) og har her udført sine bedste

landskabelige Arbejder. Han er repr. med Træsnit i British Mus. og i Victoria and Al-

bert Mus. i London. H.M.

Jyllandsposten 22. Nov. 1921; 25. Marts 1923; Berl. Tid. 15. Febr. 1922 (K. Flor); Aarhuus Stiftstid. 22. Marts 1936 (R. Gandrup).

Nathanielsen, Bertha, 1869-1914, Maler. F. 24. Dec. 1869 i Stavanger, d. 19. Jan. 1914 paa Oringe, begr. sst. Forældre: Dampskibsfører Knud N. og Severine Gjesdahl. Ugift.

Bertha Nathanielsen kom til Kbh. og blev her uddannet som Porcelænsmaler. 1893-1906 var hun ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Hun udførte her Unica-Arbejder i Underglasur dekoreret med Blomster og Landskaber og var gennem Fabrikken repræsenteret ved Udst. i Paris 1900 med 2 Plaketter samt ved Udst. i Berlin 1910-11. Arb. i Kunstindustrimus. samt i flere Privatsaml. i Udlandet. Red.

Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923, 187 og Tvl. 77, 80 og 96.

Natter, Johann Lorenz, 1705-63, Ædelstensskærer. F. 21. Marts 1705 i Biberach, d. 27. Okt. 1763 i St. Petersborg.

Uddannelse og Rejser: Lærte i 6 Aar Juvelerkunsten og rejste derefter til Svejts, hvor han i Bern uddannedes hos J. R. Ochs som Ædelstensskærer; derfra til Italien, hvor han særlig opholdt sig i Venedig og Florens; arbejdede hos Baron Stosch og den sidste Medicier Johan Gasto; helligede sig i Italien udelukkende Ædelstensskærerkunsten og kom vistnok allerede hos Stosch i Berøring med M. Tuscher; rejste derfra 1740 til England, og Nov. 1743 videre til Kbh. i Følge med Tuscher og Lorenz Spengler ; boede paa Chr.borg og forblev knap et Aar i Danmark; besøgte atter Landet 1757 og 62 og gentagne Gange England og St. Petersborg; var desuden virksom i Holland.

Arbejder for Danmark: Efter egne Opgivelser (1754) udførte han i Danmark følgende Arb. for Kongen: Chr. VI-Medaille, hvortil Kongen selv sad Model (Partikulærkassen: 30. Juli 1744); Kongens Vaaben til Signet, et Eksemplar var 1/4 Tomme stort (Partikulærkassen som ovenfor og Kabinetskassen 11. Maj 1744: Signet skaaret af N. indrammet af Guldsmed Niels Gram); 3 Portrætter af Kongen, det ene ophævet paa rød og hvid Agat, et andet skaaret i lilla Karneol, et tredie skaaret i Agat (muligvis det paa Rosenborg); en Elefant 1 1/2 Tomme i Diameter skaaret i Relief i en orientalsk Jaspis, Taarnet rødt, Dækkenet grønt, besat med et Kors i Diamanter, Rytteren hvid, Baggrunden grøn med røde Pletter (Partikulærkassen som ovenfor). Regnskaberne omtaler desuden siddende Zeus serapis (Partikulærkassen som ovenfor). Samtlige de her nævnte Arbejder betaltes med 1375 Rdl. Forinden havde han solgt Kongen Prinsen af Wales' (Georg III.s) og Kronprinsesse Louises (Chr. VI.s Datter el. Fr. V.s Dronnings) Portræt i Ædelsten (Partikulærkassen 13. Febr. 1744). 1757 udf. han Fr. V.s Portræt skaaret i Topas (Partikulærkassen 16. April 1757) (sign. L. N., Rosenborg) og sst. findes Signeter skaaret i Agat af Fr. V som Kronprins (sign. Natter F.) samt af Chr. VI (sign. N. L. F.; muligvis identisk med det, der nævnes i hans egne Opgivelser). En Stenbuste af Fr. V, 2 /Z Tomme, solgtes paa J. C. Spenglers Auktion 1839.

En Tuschtegn. af N. forestillende et Zeushoved (Kbst.saml.) er maaske en Studie til hans Zeus serapis (af denne Ekspl. i Den kgl. Møntsamling i Haag i Agat); en Tuschtegn. af en Zeusbuste (Kbst.saml.) er maaske udf. af N.; et Kobberstik med en Medaille, forestillende Robert Walpole 1741 er sign. L. N. se. Bladet antages udf. af Norden, men Medaillen er udført af Natter; det er derfor rimeligvis til ham, Signaturen sigter. Han vides i øvrigt ogsaa at have skaaret en Portrætkamé af Walpole.

I Udlandet findes Arbejder bl.a. i British Museum (Selvportræt, skaaret i Ædelsten; sejrende Brittannica, skaaret i flerfarvet Ædelsten), Windsor (Ludvig XIV), Paris (Anna af Brunsvig), Den kel. Møntsaml. i Haag (i alt 20 sign. Arb.) og Eremitagen, Leningrad. Lippold afbilder et sign. Portræt af Kardinal Albani. Gipsaftryk af Kunstnerens vigtigste Arbejder findes i Museet i Biberach.

Natter regnes for en af sin Tids mest fremragende Ædelstensskærere. Han paaskønnedes højligt af Chr. VI, der betalte ham rundeligt og ved Afrejsen forærede ham en Guldmedaille. Skønt Kunstneren efter eget Sigende ikke var Specialist som Medaillør, er hans Medaille fra 1744 dog den bedste, der er udført under Chr. VI.s Regering.

Kunstneren udgav i London 1754 Traite de la méthode antique de graver en Pierres fines, der i Fortalen indeholder vigtige biografiske Oplysninger formet som et Korrektiv til Mariettes Pierres gravees - og et Katalog over Comte Blessborough's Samling af skaarne Ædelsten. Den af Natter benyttede Skæreteknik er beskrevet af Scheyb. T.H.C.

P. J. Mariette: Traité des Pierres gravées,I,1750,143-44*, F. C. Scheyb : Orestrio,1774, 426 f.; Horace W alpole (V ertue): Anecdotes of Painting in England, 2. Ed. IV, 1782, 219-20; A. F. Biisching: Hist. om de tegnende skiørne Kunster, 1783, 315, 321; samme: Geschichte der Steinschneidekunst, 91-99; R. E. Raspe: A descriptive catalogue of andent and modern engraved gems, cameos as well as, intaglios, 1791; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 896; J. C. Spengler, Auk.kat. 1839, Nr. 1954; Krohn, 1889, 30 (under Norden); Georg Lippold: Gemmen u. Kameen, u. A., T. CLXV ; Martin Due: Carl Marcus Tuscher, 1916, 49, 68; Hans Gebhardt:

Gemmen u. Kameen, 1925, 168; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936, 252-53.

Naur, Albert Emil August Schleppegrell, f. 1889, Maler. F. 13. Okt. 1889 i Kbh. Forældre: senere Garderobeforpagter og Billetkasserer Albert Thorvald Schleppegrell N. og Augusta Vilhelmine Maria Bull. Gift 1° 5. Nov. 1914 i Hobro med Karen Sofie Ludvigsen, f. 28. Juni 1886 paa Stenisgaard, Nørre Kongerslev Sogn, D. af Proprietær Knud Christian L. og Anna Henriette Winde. Ægteskabet opløst. 2° 5. Okt. 1918 paa Fr.berg med Skuespillerinde Ella Christoffersen Ungermann (ved Daaben Christoffersen), f. 17. Febr. 1891 i Slagelse, d. 23. Sept. 1921 i Kbh., D. af Bagermester Ferdinand Valdemar Christoffersen og Marie Christine Ungermann. 3° 3. Marts 1923 paa Fr.berg med Susanne Margrethe Strøyberg, f. 27. Nov. 1899 i Aalborg, D. af Grosserer, senere Vicekonsul, Godsejer Niels Kai S. og Caroline Mathilde (Kamma) Andersen.

Uddannelse: Student 1908; cand. phil. n. A.; studerede Jura og var paa Sagførerkontor, men afbrød Studiet og begyndte 1911 at male; Ophold i Paris 1912-13 og 1913-14; søgte her en kort Tid en af le Fauconnier og A. Segonzac ledet Studieskole, idet Karl Isakson overlod ham nogle af sine resterende Studietimer; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1915; Akad. 1916, 20, 22, 24. Rejser: 1912-13, 13-14, 19 og 22 Paris; i øvrigt rejst i Tyskland, Polen, Svejts, England, Norge, Sverige, Rusland (1930). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-15; Grønningen fra 1915; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Foraarsudst. i Odense 1930; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Sep.udst. 1914 (Kunstfor., s. m. A. Lofthus), 1.8 (Dansk Kunsthandel, s. m. Kai Nielsen), 20 (Den frie Udst., s. m. Kai Nielsen), 22, 24, 25, 27 (Aarhus), 28 (s. m. Yanna Kai Nielsen), 35, 38, 41, 44. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925. Hverv: Virksomhed som Lærer i Reklametegning ved Korrespondancekursus c. 1935-37.

Arbejder: Kunstnerens Moder (1912); Selvportræt (1914) ; Zeus og Danse (1914) ; Kirsebærrene (1915, Malmø Mus.); Portræt af Carl V. Petersen (1915) ; Geel Skov (1915) ; Ved Havet (1916); Drømmebilleder (1917); Hyldeblomster (1918, Maribo Mus.); flere Portrætter af Ella Ungermann i Olie (bl. a. 1918 og 20), Akvarel og Blyant (bl. a. Teatermus.); Grøftebuket (1922, Aalborg Mus.); Dameportræt og En Traktor i Middagshvil (begge 1923, Kunstmus.); Rughobe (1926, Aarhus Mus.); Portræt af Johs. Larsen, Pige paa Marken og Landskab (alle 3 1926, Esbjerg Mus.); Dame i grøn Kjole (1929, Kolding Mus.); Sne i Haven (1931) ; Portræt af Birte Middelboe (1932) ; Udsmykn. af Foredragssalen i Try Højskole (1932-33); Sommeraften og modne Marker, Bisserup (1935, Østjyllands Landbrugsskole); Læsende Kvinde (1935); Foraarsuro (1935); Modne Marker (1935); Mette (1936); Grøftekant mellem Marker (1938, Haslev Gymnasium); Grøftebuket (1940, Maribo Mus.); Portræt af Læge Poul Møller (1941, Univ. patolog.-anatom. Inst.); Udsmykning af Bryllupssalen i Aarhus Raadhus (1943); Mor og Datter (1943, Reimers-Skolen, Sønderborg); Høstakke, Skaade Bakker (1944, Aarhus Mus.). Grafik bl. a. Litografier (Mappe med 5 Farvelitografier, 1938), samt enkelte Plakater (bl. a. Udst.plakat til Grønningen); repr. i Kbst.saml. og Kunstindustrimus. (Plakater). - N. har skrevet: Kai Nielsen (1937, Dansk Kunst III); Kunstens Hovedvej (1940, Alverdens Viden 4).

Albert Naurs Udgangspunkt som Maler var den rene Naturalisme. En kortere Tid efter

Parisopholdene 1912-14 satte de nye Strømninger i Tiden deres kubistisk-ekspressionisti-

ske Præg paa hans Kunst i Kompositioner som Zeus og Danse og Drømmebilleder, i Selv-

portrættet og Portrættet af Carl V. Petersen og i Landskaber som det fra Geel Skov. Han

kom helt frem i Kamplinien ved Dannelsen af Grønningen 1915, idet han, Olaf Rude og

Johs. Bjerg var foreslaaet som Gæster til Den frie Udstilling, men ikke opnaaede et tilstræk-

keligt Antal Stemmer, hvilket var medvirkende til, at Udstillingens radikale Fløj og nogle

af dens ældre Medlemmer brød ud og dannede den nye Sammenslutning, som Naur siden har

været Medlem af. Han genoptog snart en mere naturalistisk Linie, og i hele hans senere Kunst

spores ikke nogen udtalt koloristisk eller stilistisk Stræben i moderne Aand. Han blev en

yndet Portrætmaler navnlig gennem sine lette og utvungne Børne- og Ungpigefremstillinger.

Som Landskabsmaler sluttede han sig nærmest til Traditionen fra Fynboerne, bl. a. i en

Række Høstbilleder fra Herregaarden Dronninglunds Jorder, hvoraf enkelte, med Høst-

piger i Kornet, er af en vis dekorativ Karakter og i ret anseligt Format. I sine Opstillinger med frodige Buketter af Grøftekantens vilde Flora har han skabt sig sin egen fordringsløst indtagende Genre. U.

Poul Henningsen i Vor Tid, 11, 1918, 210-21; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Kai Flor: Albert Naur, 1937; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938; Pol. 30. Dec. 1914 (E. Goldschmidt); 21. Febr. 1918; 17. Marts 1918 (K. Pontoppidan); 15. Juli 1933 (Try Højskole); B.T. 17. Febr. 1922 (Houmark); Berl. Tid. 3. Marts 1924 (Th. Oppermann); 24. Aug. 1928 (Int.); 23. Okt. 1941(K. Flor); 12. Jan. 1944 (K. Flor); Dag. Nyh. 3. Sept. 1928; Nat.tid. 12. Okt. 1939 og 30. Okt. 1941 (begge Sig. Schultz); 31. Marts 1942 (Int.); Ekstrabl. 21. Sept. 1935 (Int.); 17. Okt. 1941 (Int.); Demokraten, Aarhus, 7. Maj 1927; Aarhuus Stiftstid. 8. Maj 1927 (R. Gandrup); Aalborg Amtstid. 13. Okt. 1939.

Nay, Friedrich Wilhelm Alexander, 1822-83, Litograf. F. 1822 i Magdeburg, d. 1883 i Stockholm. Gift 2. April 1852 i Kbh. med Enke Nicoline Jensen, f. c. 1822, d. 20. Okt. 1859 i Kbh.

N., der kom hertil fra Tyskland, arbejdede til omkr. 1860 her i Landet navnlig for Em.

Bærentzen, men drog derpaa til Stockholm. Fra hans Ophold i Danmark kendes forsk.

landskabelige Akvareller og Litografier med hans Signatur og et stort Mindeblad ved L. N.

Hvidt og Hustrus Guldbryllup 20. Aug. 1850. N. udst. paa Charl. 1860-61 og er repr. i Kbst.-

saml. og Bymus. (2Akvareller). N. har bl.a. udført de litografiske Plancher til: Sverige fram-

ståldt i taflor med beskrifvande text af Joh. Aug. Berg (1850-56 med 96 Litografier udf.

hos Em. Bærentzen & Co.), Herrgårdar i Sødermanland, beskrifna af Olof Eneroth, Hft.

1-6 (1867-69, Plancherne trykt hos Tegner & Kittendorff), Upsala i taflor, med text af S.

Nordstróm (1871, 12 Tegninger; tegnede og litograferede af Nay) og Carl Arvid Klangspor og Bernh. Schlegel: Uplands herrgårdar (1881, med 60 Plancher i Farvelitografi) samt leveret en Del Tegninger til Træsnit for Ny illustrerad tidning. H.S.H.

Aug. Hafstrøm: De bildande konsternas utøfvare i Sverige, Stockholm 1884; T. f. Kunstind., 1896, 150; Litografien i Danmark, 1922, 53; Sune Ambrosiani i Bildreproduktionen i Sverige från borjan av nittende århundradet, 1923, 49, 79 (Studier tillågnade Axel Lagrelius).

Neander, Johann, -1642-59, Maler. D. 2. Aug. 1659 i Bern.

Nævnes i svenske Hofregnskaber 1642 som Johann Neander fra Nürnberg. Dette Aar faar han Betaling for 2 Portrætter af Dronning Christina og for Tegninger til dennes finske Bibel.

En Pennetegning paa Pergament, forestillende Chr. IV til Hest (Kbst.saml. i Kbh.) er sign. Johan Neander fecit 1644. Den antoges tidligere at være et Kobberstik, men er en Kopi efter et Stik af A. Haelwegh (Sthyr Nr. 3). Om han har opholdt sig i Danmark, vides ikke. I Bern synes han at have udført en Tegning paa Pergament af den franske Konge.

T.H.C.

Utr. K. -Kat. over Hielmstiernes Saml.,1786, 407; Spengler, 1818; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 817; Strunk, 1882, ad Nr. 291; C. Brun: Schweizerisches Künstler-Lexikon, II, 1908; J. Sthyr i K. Aa.,1938, 53.

Neander, Johann Adolph, 1742-66-, Tegner. F. 22. Febr. 1742 i Helsingør. Forældre: Tidligere Hofkirurg hos Dronning Anna Sophie, Johann Samuel N. og Charlotte Amalie v. Offenberg.

Modtog 1761-66 50 Rdl. aarlig for at uddanne sig som Maler og besøgte Akad., hvor han 1764 + beholdt fortrinet iblandt dennem, der hafve teignet efter Gibs-Figurerne<. Vejlededes i botanisk Tegning af Theodor Holmskiold og rejste 1766 fra Byen antagelig sammen med denne til Aarhus. Udførte til hans Svampeværk (Topsvampene som indbefatte Kulle og Greensvampene, 1790) Billeder, som blev stukket i Kobber. En god Del af Æren for det smukke Værk tilfalder Kunstneren; Holmskiold kaldte ham + vor i sin Konst mageløse Neander*. Repr. i Kbst.saml. Muligvis er

han identisk med Johan Adam Neander, der 1761 studerede under Saly og ligeledes havde

en kgl. Understøttelse paa 50 Rdl. Weinwich omtaler, at han forgældet p. Gr. af Spil i

Tallotteriet døde sindssyg paa Vartov. Dette savner Bekræftelse. T.H.C.

J. T. Holmskiold: Beata ruris otia fungis Daniels, 1799 (Indledningen); Weinwich, 1829; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 188; g. Carøe i Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 221.

Neandross, Sigurd Sørensen (ved Daaben Sørensen), f. 1870, Bhgr. F. 16. Sept. 1870 i Stavanger. Forældre: Skibsfører Henrik Severin Sørensen og Henrikke Cecilie Gjesdahl. Gift 27. Aug. 1895 paa Fr.berg med Hulda Katrine Julie Neiiendam, f. 9. Jan. 1876 i Kbh., D. af Slagtermester Nicolaj Anton Adolph N. og Dorthea Marie Andersen.

Sigurd Neandross kom til Kbh. fra Norge; han blev Elev af Tekn. Sk. og optoges Nov. 1891 paa Akad., hvor han forblev til Foraaret 1892; desuden søgte han Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer, med hvem han var beslægtet, og var desuden en Tid Elev af Stephan Sinding. Han rejste derefter til Amerika, hvor han blev amerikansk Statsborger; 1894 besøgte han Cooperunionens Malersk. i New York. 1895 vendte han tilbage til Kbh., hvor han efter sit Ægteskab med en Søster til Valdemar Neiiendam bosatte sig i et Par Aar. Derefter rejste han 1898 til Stavanger og efter et kortere Ophold der atter tilbage til Amerika. Her har han siden været bosat og virket som Dekorationsbilledhugger og en Tid som Konservator ved Metropolitan Museum i New York.

Udstillinger i Danmark: Charl. 1893, 95-97, 99; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896.

I Danmark har Neandross udst. en Række Portrætbuster samt Figurgrupper. I Anlæg-

get ml. Madvigs og Martensens Allé var forh. opstillet en Figurgruppe +Havets Sang* (Sand-

sten). Red.

Nebelong, Johan Henrik, 1817-71, Arkitekt. F. 20. Juli 1817 i Kbh., d. 1. Marts 1871 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester Johan Hendrik N-. og Anna Christine Schreyber. Broder til N. S. N. (s. d.). Gift 11. Nov. 1843 i Kristiania med Christiane Palmine Wunderlich, f. 7. April 1816 i Kbh., d. 31. Jan. 1918 sst., D. af Snedkermester Christoffer W. og Christiane Dorothea Knudsen.

Uddannelse: Kom paa G. F. Hetsch' Tegneskole og begyndte allerede som Barn at tegne paa Akad., hvor han Dec. 1833 blev opt. som Elev; lille Sølvmed. 1838; store 1839. Stipendier: Norsk Stip. 1842. Rejser: 1840-53 Ophold i Norge; 1842 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1836-40, 54-55; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1839; Medl. af Akad. 1855; tit. Prof. 1860; Æresmedlem af Snedkernes Tegneforening 1870. Embeder og Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstskolen i Kristiania til 1853; Assistent ved Akad.s Architekturskole (Kbh.) 1853-55; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1858-66; Bygningsinspektør for Kbh.s 1. Distrikt 1856-68.

Arbejder: Oscarshal ved Kristiania (184752); Toldbodpakhus i Kristiania; Lungegaardshospitalet ved Bergen (1845-49, nedbrændt 1853); Bergens Mus. (opf. til Dels efter N.s Tegn. 1862 ff., indviet 1867; udvidet 1898); Konduktør for Gottlieb Bindesbøll ved Oringe Sindssygehospital og fuldførte Bygn. 1857 efter dennes Død; Kvalbø Kirke paa Færøerne (1859); Kontorbygning for Artillerigeneralens og Tøjhusmuseets Kontorer i Kbh. (1862); Klampenborg Badehotel (1866, brændt 1923); Ejendommen Vesterbrogade 94 (1868); Tilbygning til Oringe Sindssygehospital (1868-71, efter J. H. N.s Død fuldført af Broderen N. S. N.) ; Borgerstiftelsen i Vordingborg (1870, udvidet 1916 af J. V. Lund). Restaureringer og Ombygning: Kristiania Slots Indre; Hitterdalskirken ved Kristiania (1849-51) ; Vor Frelsers Kirke i Kbh. (1849-53); Fr. VII.s Spisesal paa Skodsborg (1858-59); Tøjhusbygningen i Kbh. (1862; ændret 1921 af Thorvald Jørgensen); Hovedbygningen til Rosenvold, Vejle Amt (1865); Brødrene Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (c. 1867, ombygget 1920-23 af B. Helweg-Møller) ; Prinsessegades Kommuneskole i Kbh. (1865). Projekter: Kirke i Kristiania (1849); Ombygn. af Tøjhuset i Kbh. (1859-64, 80 Planer). Dekorative Arbejder: Under Opholdet i Norge Gravmæler (bl. a. for Forfatteren Maurits Hansen (1844)) ; endvidere Ovne (til Bærum Værk i Norge) og Møbler.

J. H. Nebelong tilhørte Overgangen fra Klassicismen til de historiske Stilarter. Hans

klassicistiske Ovne for Bærum Værk og Gravmæler for Eidsfoss Værk samt hans Toldpak-

hus i Oslo med en friere, men dog overvejende klassicistisk Holdning er smukke og interes-

sante Arbejder. Ligeledes tager hans Tilbygning til Oringe alt muligt Hensyn til Bindes-

bølls oprindelige Anlæg. Men hans Produktion var ret uensartet. (A.) K.M.

Vilh. Klein: Architektportraiter 1892-96, 38-40 (MS i Det kgl. Bibi.).-Ill. Tid., 1861-62, 52 (Tøjhuset); 1864-65, 388 (BergensMuseum);1865-66, 44, 46(Klampenborg Badehotel); 1868-69, 3-4 (Frimurerlogen); Chr. M. Tegner: Architectonisk Album, II, 1854, Nr. 4 (Landhus ved Kristiania), Nr. 10 (Norsk Stolpebod); Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1872-82 (diverse Fortegninger); Adolf Bauer: Snedkernes Tegneforen. af 1837, 1887, 48-49, 72, 89 (Tvl.); A. Collett: Gamle Kristianiabilleder, 1893, 381 (Oscarshal); J. Brunehorat: Bergens Museum 1825-1900, 1900, 140, 151 ff.; Yngvar Nielsen: Den gamle Gaard, 1903, 6; Meldahl og Johansen, 1904, 238, 297-98, 368-71; Bergen 1814-1914, I, 1914, 331, 516, 550-51 (Lungegaardshospitalet); II, 1915, 672-96 (H. Schetelig om Bergens Mus.); Danske Herregaarde ved 1920, IIl, 1923, 517 (Rosenvold); Arch., 1924, 160 (Ivar Bentsen); Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 251 (Projekt til Kirke i Kristiania), 255-56 (Oscarshal), 266, 600, 606, 608 (Kunstindustri og Møbler); A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928, 39 (Petersens Jomfrukloster); Victor Madsen: Den danske store Landsloge, 1933, 132 (Frimurerlogen); Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 83; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937 627 (Klampenborg Badehotel); Snedkermestrenes Medlemsblad, XXXVIII, 1937, Nr. 18, 4, 10 (Snedkernes Tegneforen. af 1837); Arne Nygaard-Nilssen: Norsk Jernskulptur, 11, 1944, 167-68, 187, 297.

Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt. F. 14. Okt. 1806 i Kbh., d. 9. Okt. 1871 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til J. H. N. (s. d.). Gift 1 ° 9. Maj 1832 i Kbh. med Anna Marie Kirstine Erichsen, f. 9. April 1805 i Kbh., d. 8. Sept. 1832 sst., D. af Frimurermester Philip E. og Anne Sørensen. 2° 6. Okt. 1843 i Skive med Constance Horn, f. 18. Marts 1825 i Kbh., d. 25. Febr. 1901 sst., D. af Assistent hos Kongens Foged, senere Byskriver i Svendborg Carl Tobias H. og Sophie Caroline Wilhjelm.

Uddannelse: I Murerlære; Elev af G. F. Hetsch; opt. paa Akad. 1819; lille Sølvmed. 1826, store 1828; lille Guldmed. 1833 (for en luthersk Hovedkirke); store Guldmed. 1837 (for en Børs). Stipendier: Akad. (store, med 1 Aars Forlængelse) 1839. Rejser: 1839-42 Paris (studerede under Henri Labrouste), Norditalien, Rom, Neapel, Sicilien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1827-55. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1835 (for Postgaard i en Hovedstad); agreeret ved Akad. 1850 ; Medl. 1855 (paa Opgaven Et Teater til 1600 Tilskuere). Hverv: Assistent ved arkitektonisk Forb.sk. paa Akad. 1831-36, ved Arkitektursk. 1837-38, 42-44, 47-54; Medl. af Skoleraadet fra 1865, af den 1852 nedsatte Kommission ang. en Bygningslov til Kbh. med Forstæder (Loven af 1856), af Bygn.kommissionen 1856-63; konst. 1863, fast ansat som Stadsbygmester 1864; i Best. f. Arbejderfor. af 1860; forsk. Hverv inden for Skydeselskabet.

Arbejder: Kolding Gymnasium paa Kirketorvet (1845-46, senere ombygget); Holsted Tinghus (1845); Bogense Toldkammer (1846); Raad-, Ting- og Arresthuset i Holstebro (1846, Sidebygn. tilføjet 1881); Raad-, Ting- og Arresthuset i Nykøbing M. (1846-47 ; fra 1924 kun Raadhus) ; ombygget og udvidet Odense Toldkammer ved Havnen (1847) ; paa Gl. Carlsberg (ved hvilke Arb. J. C. Jacobsen, der selv optraadte som Arkitekt, sikkert har spillet en Rolle): Nordlige Lagerbygn. (opf. 1847, udvidet og ombygget ml. 1857 og 68), Hovedbygn. med Æresbolig (1852-53) (s. m. J. C. Jacobsen), Forhøjelse af Bryggerigaarden m. 1 Etage (1858), Bryggerigaardens Sydfløj (1859), Kornmagasinet Nord f. Bryggerigaarden (1866, genopf. i samme Skikkelse efter Branden 1867); Sølyst ved Enrum (omkr. 1848); Arbejderboligerne, Overgaden o. V. 66-70 og 84-88 (1851) ; Lunde Kirke (Svendborg Amt) (1852, Taarnet restaureret 1886); Villaer, Ewaldsgade 5 (1853) og Havslunde, Taarbæk Strandvej 740 (før 1855) ; Ombygn. af Det kgl. Teater (1857) ; Skagens Fyr paa Grenen (1858) ; Slagelse nye Kloster (1857-59); Fuldførelsen af Vridsløselille Straffeanstalt (1859, senere udvidet, Kirkesalen forandret); Universitetets kemiske Laboratorium, Ny Vestergade Il, Baghuset (1859) ; ældste Del af Domhuset i Albanigade i Odense (1861); Kvindefængslet paa Chr.havn (1861-64, nu nedrevet); Udvidelsen af Viborg Straffeanstalt (1863-64); Raad-, Ting- og Arresthus i Nykøbing Sj. (1868-69); Kommuneskolen, Nansensgade 44-46 (1870);

Mellembryggeriet paa Ny Carlsberg (1871-76, s. m. C. F. Thomsen). Restaureringer: Ribe Domkirke (1843-45, s. m. Bygn.inspektør F. R. Friis); Tranekær (1862-63) ; Viborg Domkirke (Undersøgelse 1859, Restaureringen paabegyndt 1863, fuldført for det indres Vedk. af H. B. Storck) ; Trinitatis Kirke og Rundetaarn (1870-71, væsentligt efter Chr. Hansens Tegn.).

N. S. Nebelongs Produktion virker med en borgerlig Karakter, gennemkultiveret og hjemlig. Den tilhører overvejende Senklassicismen, og selv hvor andre Strømninger afspejler sig i

den (Gotik, italiensk Rundbuestil, den stilløse, saglig-konstruktive Tendens), er den gennem-

trængt af Klassicismens Ordenssans. Ogsaa nogen Indflydelse fra K. F. Schinkel gør sig gæl-

dende (Sølyst). Senklassicistiske er bl. a. Kolding Gymnasium, Holstebro Raadhus, Told-

kammerbygn. i Odense, Villaerne Havslunde og Sølyst samt Arbejderboligerne paa Chr.-

havn, gotisk Slagelse Kloster, i Rundbuestil Nansensgades Skole. Sagligt-konstruktive

(hvortil N. sikkert har faaet Impulser hos Labrouste) er Skagens Fyrtaarn, maaske N.s bed-

ste Arbejde, endvidere Fængslerne, Økonomi- og Fabriksbygn. paa Gl. Carlsberg, navnlig det

sidste af disse Arbejder: Kornmagasinet samt Bogense Toldkammer - et af de smukkeste

Eksempler paa det nævnte redelige, hjemlige Præg. Det kan for øvrigt være vanskeligt at afgøre, hvad der fx skal kaldes senklassicistisk og hvad italiensk Rundbuestil. N.s Restaureringer er overfladiske og skematiske, men laa paa Linie med Tidens øvrige Frem-

bringelser paa dette Omraade. K.M.

Vilh. Klein: Architektportraiter 1892-96, 36-38 (MS i Det kgl. Bibl.). - Chr. M. Tegner: Architectonisk Album, I, 1853, Nr. 6 (Holsted Tinghus), Nr. 8 (Sølyst), Nr. 10 (Landsted for Kammerraad Friis i Fr.berg Allé, 1852); II, 1854, Nr. 6 (Odense Toldkammer), Nr. 7 (Kolding Gymnasium); III, Nr. 3 (Drivhus); IV, Nr. 1-4 (Vridsløselille), Nr. 17-18 (Ewaldsgade 5), Nr. 20-23 (Forpagterbolig, Mejeri og Svinestald til Svanholm) ; Folkekalender f. Danmark, 1858, 119-23 (Kgl. Teater); Nord og Syd, III, 1858, 36-42, 87-88 (Vridsløselille); Ill. Tid., 1859-60, 33-34 (Slagelse Kloster); Fængsel for Quindefanger paa Christianshavn, Atlas u. A.; Berl. Tid. 10. Okt. 1871; Nyt ill. Ugeblad, 1871, 89; Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1873-80, I, Afd. 6, Nr. 1; II, Afd. B., Nr. 10, Afd. C (Dør); E. Hornemann: Danske Arbejderboliger, 1876, 3, 10-12; Danske Mindesmærker, I, 1877, 38-39, 55-57, Tvl. XVII-XXVIII; Kirkehist. Saml., IV, 4, 1895-97, 599-601 (Viborg Domkirke); Arch., 1903-04, 445 (Ribe Domkirke); 1905-06, 246-48 (Bygn.komm. af 1852 og Bygn.loven af 1856); 1906-07, 303 (Ribe Domk.); Meldahl og Johansen, 1904, 281, 297-98, 301, 337 f., 358, 377-78, 540; Viborg Domkirke, udg. af Kunstfor., 1909, 95-109; C. Kiihl: Beretning om Slagelse Hospital, 1885, 11-15; Georg Brøchner: Skønhed i Hjemmet, 1914, 90-91 (Gl. Carlsberg Hovedbygn.); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 379, 614 (Ting- og Arresthuset), 600 (Toldkammer); Carlsberg Bryggerierne, 2. Opl., 1927, 45 (Hovedbygn.); V. From: Christianshavns Straffeanstalt, 1928, 14 (uden N.s Navn), 15 (do.); M. K. Michaelsen i Ark. M., 1929, 139, 141, 142, 143, 148, 151, 152, 153 (Carlsberg Bryggerierne); Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.væsen og dets Personale, 1931, 62-64; P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, 502-09, 512-13; Even Marstrand: Arbejderorganisation og Arbejderkaar i Danmark, 1934, 39 (Arbejderboligerne paa Chr.havn); E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 378, 380, 381-82, 383, 387 (Sølyst), 410 (Havslunde); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 226-27; Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 369 (Tranekær).

Neckelmann, Elisabeth, f. 1884, Maler. F. 6. Nov. 1884 paa Fr.berg. Forældre: Ingeniør, Fabrikant Ludvig Conrad N. og Elisa Nikoline Schoubye (gift 2° 1898 med Maler Peter Hansen, s. d.). Ugift.

Uddannelse: Blev 1900 optaget i Peter Hansens Hjem i Faaborg og fik en Vinter Undervisning i Skyggetegning paa Tekn. Sk. sst. af Fritz Syberg; uddannede sig i øvrigt paa egen Haand vejledet af Stiffaderen. Stipendier: I. R. Lund 1938; Benny Claudi-Pedersen 1939; Tagea Brandt 1941; Bindesbøll 1942. Rejser: 1903 Nordtyskland; 1905 Norge og Sverige; 1912 Holland; 1921 München; 1941 Stockholm; 1947 England. Udstillinger: Charl. 1920-29, 31-48 (28 G. m. 77 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 39, 44, 48; Kunstn. Eft. 1912-14, 16, 22, 24, 28; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1915, 18, 34, 48. Hverv: Formand f. Kvindelige Kunstneres Samfund fra 1924; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1931-40, af Akad.raadet 1931-37, af Best. f. Dansk Kunst og Husflid. Stilling: Ansat i Arnbaks Kunsthandel 1905-07.

Arbejder: Hyacinther i et Vindue (1920); Min Mor og mine Søstre (1926) ; Portræt af Peter Hansen (1926); Fra et Bestyrelsesmøde i Kvindelige Kunstneres Samfund (1928); Julebordet før Træet tændes (1932); Fra Sejrøbugten (1934); Blomster i grøn Kande (1938); Portræt af Dronning Alexandrine (1943, Kvinderegensen).

Efter at Elisabeth Neckelmann som 16-aarig var blevet optaget i Stiffaderen Peter Hansens Hjem, modtog hun stærke Impulser i kunstnerisk Retning ikke alene fra denne,

men ogsaa fra den Kreds af fynske Kunstnere, som kom i Hjemmet. Hendes Maleri blev præ-

get af den friske Naturalisme og den robuste Udtryksform, der udmærker Fynboerne. Bedst

kommer hendes kunstneriske Egenskaber til Udfoldelse i Opstillinger og Blomsterbilleder

med kraftige Farver og Lysvirkninger. I Portrætterne er en manglende Fornemmelse for den præcise Formgivning mærkbar. E. N. har gennem Aarene taget livligt Del i det officielle Kunstliv og har gjort en betydelig Indsats som Forkæmper for de kvindelige Kunstnere. H.M.

Vore Damer 16. Jan. 1919; Kvinden og Samfundet, 1928, Nr. 9, 105-06; Nutidskvinden, III, Juni 1934, 3; Kendte danske Kvinder 1934, red. af Olga Eggers, 1934, 102; 0. V. Borch i Saml., 1935, 37-38; Edv. Neckelmann og Hector Boeck: Familien Neckelmanns Slægtsbog, 1936, 130-33; Berl. Tid. 16. Nov. 1918 (K. Flor); 9. Dec. (Søndag) 1928; 12. Okt. og 5. Nov. 1934; 30. Okt. 1944 (Int.); B. T. 19. Okt. 1934; Pol. 6. Nov. 1934; 6. Nov. 1944; Ekstrabl. 25. Marts 1941 (Int.); Soc. Dem. 16. Jan. 1944 (Int.).

Neckelmann, Frederik Skjold, 1853-1903, Arkitekt. F. 24. Nov. 1853 i Hamborg, d. 13. Maj 1903 i Neckarmiinde, begr. i Stuttgart. Forældre: Købmand Frederik Skjold N. og Marie Elisabeth Erich. Ugift.

N., som uddannede sig til Arkitekt i Wien, Rom og Paris, var fra 1880 virksom i Hamborg- 1892-1900 Lærer ved Teknisk Højskole i Stuttgart. Hans Hovedarbejde var Landesgewerbemuseum i Stuttgart (1890-96). N., hvis Fader var dansk af Fødsel, følte sig draget mod Danmark, men fik aldrig Fodfæste her som Arkitekt. Han deltog i Konkurrencen om et nyt Chr.borg Slot, hvor hans Projekt betegnedes som +uigennemførligt indenfor den givne økonomiske Begrænsning.* Sammen med F. Meldahl udgav han: Denkmåler der Renaissance in Dånemark, Berlin 1888. Red.

Th. u. B. - Arch., 1903-04 (Tillægshæfte) S. LIV, LVI; Edvard Neckelmann og Hector Boeck: Familien Neckelmanns Slægtsbog, 1936, 120-25.

Neelsen, Peter, se Negelsen, Peter.

Neergaard, Hermania Sigvardine, 1799. 1875, Maler. F. 12. Aug. 1799 i Kbh., d. 25. Marts 1875 paa Aldershvile, begr. i Slagelse. Forældre: Grosserer, cand. jur. Hans Peter N. og Sophie Kirstine Læssøe. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Fr. Chr. Camradts Tegne- og Maleskole. Udstillinger: Charl. 182175 (41 G. m. 116 Arb.) ;. Kvind. s Udst. 1895 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Glas med Blomster, efter Camradt. Gouache (udst. 1821) ; En Ananas i Urtepotte (udst. 1837, Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Blomsterstykke (1842, Thorvaldsens Mus.); Vilde Blomster ved Vandet (udst. 1875); repr. i Kunstmus. (med i alt 14 Arb., dep. ude), Kbst.samL, forh. Joh. Hansens Saml. og Akvarelsaml., forh. Barnekowske Saml.

Hermania Neergaard blev uddannet til Blomstermalerinde af Fr. Chr. Camradt, hvis Billeder hun ogsaa kopierede. Hendes Blomster- og Frugtopstillinger, af hvilke en lang Række købtes til den kgl. Malerisamling, er malet under Indflydelse fra franske og nederlandske Smaamalere. Hun gav Undervisning i Blomstermaleri. D.He.

Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 705.

Neergaard, Robert Theodor Jørgensen, 1840 -1912, Xylograf. F. 28. Marts 1840, i Kbh., d. 22. Febr. 1912 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Snedkermester Thomas Jørgensen N. og Marthe Kirstine Schmidt. Gift 1888 med Ane Margrethe Mortensen, f. 5. Dec. 1829 i Kbh., d. 22. Juni 1901 paa Fr.berg, D. af Arbejdsmand Morten Olsen og Karen Sophie Christiansdatter.

Neergaard har udført en Række Træsnit til Søndagsposten i 1870'erne bl. a. Skuespillerportrætter. For Ude og Hjemme har han ligeledes arbejdet saaledes efter Tegninger af Hans Nik. Hansen. Han har til Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa (1871) skaaret alle Træsnittene samt til Foreningen Fremtidens Billeder af Danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere (1884-95)skaaret helsides Billeder efter Otto Haslunds og Erik Henningsens Tegninger. Repræsenteret i Kbst.

saml. med 4 Træsnit. H.S.H.

Neergaard, Tønnes Christian Bruun, 1776-1824, Kunstmæcen, Raderer-Dilettant. F. 26. Nov. 1776 paa Svenstrup, d. 14. Jan. 1824 i Paris. Forældre: Etatsraad, Vicelandsdommer, senere Fideikommisbesidder Jens Bruun N. og Ane Marie Møller. Gift 1804 i Wien med Baronesse Theresa Louise Bernhardine de Monnagetha und Lerchenau, f. 27. Sept. 1785.

9 Raderinger af T. C. Bruun Neergaard solgtes paa Lahdes Auktion 1835. Større Fortjenester end som Kunstner har han indlagt sig som Kunstmæcen. Straks efter Studentereksamen (1795) rejste han til Tyskland, 179799 Tyskland og Østrig; derefter Frankrig og Italien, 1802 Spanien, 1804 Sverige, derefter St. Petersborg. Siden den Tid var han væsentligst bosat i Paris. I Udlandet opsøgte han Tidens førende Aander og Saloner (fx Herder i Weimar og Mme Récamier i Paris) og omgikkes eller lod sig ledsage af Kunstnere (fx Gerard, Prudhon, David, Debucourt og Naudet), der ofte efter hans Anvisning tegnede Prospekter. En Frugt af Rejserne var nogle mindre betydelige Skrifter, bl. a. Sur la situation des beaux arts en France ou Lettres d'un Danois a son ami (1801) ; Les loisirs d'un étranger å Paris (1802); De 1'etat actuel des etats å Geneve (1802); Lettre sur la galerie de Dusseldorf (1806) ; Efterretninger om Kunsten m. v. i Sverige i Minerva (1804); Voyage pittoresque et historique du Nord de 1'Italie (1812-20, illustreret af Naudet og Debucourt); Mes pensées (1813); desuden en Del Tidsskriftartikler.

Neergaard var paa een Gang revolutionær og Snob, men har dog utvivlsomt næret en oprigtig kunstnerisk Begejstring, der afspejler sig i hans store Samling, særlig af franske Gouacher, som solgtes inden hans Død i Paris. I Samlingen var ogsaa nogle danske Kunstnere repræsenteret (fx Eckersberg, Saly, Grosch og Elias Meyer).

Neergaards Fortjeneste i dansk Kunst beror væsentligst paa hans Støtte til Eckersberg, idet han økonomisk bidrog til hans første Udenlandsrejse (1810), ledsagede ham til Paris og indførte ham i Davids Atelier. Sandsynligvis med Udgivelse for Øje tilskyndede han E. til at optage Prospekter paa Rejsen. Neergaard var Æresmedlem af det svenske Kunstakademi. T.H.C.

Arbejder: Portræt af Mylius Erichsen (1905, Fr.borg Mus.); Johannes Ewald i sin Stue i Vingaardsstræde (1907, Bakkehusmus.); Olaf Poulsen som Per Degn (1908) og Bag Scenen paa Det kgl. Teater ved en Opførelse af Erasmus Montanus: Olaf Poulsen, Nic. Neiiendam og Frk. Antonsen (1910) (begge Teatermus.); Venner ved Johannes Ewalds Jordefærd (Serdin Hansens Pr. 1910, Horsens Mus.); H. C. Andersen tager Afsked med.sin Moder ved sin Afrejse fra Odense (Neuhausens Pr. 1911, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Johan Herman Wessel i Snak med Torvefolkene paa Ulfeldts Plads (1915, Neuhausens Pr.); Landsforvisning. P. A. Heiberg forlader sit Hjem i St. Kongensgade (1915, Aarsmed.); Ole Borch med Studenter paa botanisk Udflugt i Ordrup Mose (1918, Haderslev Mus.); Thorvaldsen ved Zoegas Dødsleje i Rom (1919, Ribe Mus.); Marie Grubbe og Holberg i Burrehuset paa Falster (Serdin Hansens Pr. 1920) ; Politisk Klub i Kbh., P. A. Heiberg taler (1920, Holberg Selskabet, Oslo); Portræt af P. A. Schou (1921, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Jesus i Gethsemane Have (1922, Seminariet i Nørre Nissum); Judas forraader Jesus (Eckersbergs Med. 1922, Diakonissestiftelsen); Blicher paa Heden (1927, Aalborg Mus.); Tatere gaar gennem Lyngen (1928, Maribo Mus.); Steno og andre Studenter paa Volden under Belejringen 1659 (1929, Medicinsk-historisk Mus.); Ole Vind prædiker for Chr. IV (1932), Mesterlektianerne (1932), Biskop H. A. Brorson holder Katekisation med Ungdommen i Dybe Kirke i Vestjylland (1933), Skolepeblinge synger for Brød ved Dørene (1933) (alle 4 Seminariet i Nørre Nissum); Vægterne (1934, Kbh.s Raadhus); Tatere paa Vandring (1934, Herning Mus.); Billedhuggeren Johannes Wiedewelt (Alfred Benzons Pr. 1934); Søren Kierkegaard (1936, Bakkehusmus.); P. A. Heiberg og Heinrich Heine i Paris (1936, Latinskolen i Vordingborg); Chr. II i Stockholm (1936, Mus. i Tammerfors) ; Johan Herman Wessel. Sommerdag paa Vestervold (1937) og H. C. Andersen. Vinterdag i Landemærket (1938) (begge Bakkehusmus.); I Klosterskolen (1938, Stadsbiblioteket i Stockholm); Holberg i Paris (1938, Bergens Billedgalleri); Holberg og Marie Grubbe i Burrehuset paa Falster (1939, Sorø Akademi).

Illustrationer: L. Mylius Erichsen: Den jydske Hede før og nu (1903). Litterære Arbejder: har besørget Udgivelsen af og skrevet Forord til Ursula Dahlerup : Fra gammel Tid (1927) ; Lauritz Tuxen: En Malers Arbejde (1928); Jens Pedersen: Maleren P. A. Schou (1929); Artikler bl. a. om Zahrtmann (Pol. 19. Aug. 1917 og 8. Juli 1921) og Edv. og Ludv. Lehmann (Saml. 1924, 163 ff.).

I en Tid, hvor det litterære Indhold i Billedet ikke stod højt i Kurs, har Vald. Neiiendam vedholdende arbejdet med Rekonstruktioner af Optrin fra svundne Dage, især fra Digteres og Kunstneres Kreds. Han slutter sig her til Zahrtmann, som han lige til dennes Død stod i nær Kontakt med. Han fortsætter dog nærmest de lidt sentimentale Digterbilleder af Marstrand, Dalsgaard o. a., som Orla Lehmann i sin Tid gennem sine Bestillinger gav Foranledning til. Næsten hele hans Produktion koncentrerer sig om Skildringen af Optrin fra de store danske Digteres Liv i en noget illustratorisk Form. Holberg, Johs. Ewald, J. H. Wessel, P. A. Heiberg, K. L. Rahbek, J. L. Heiberg, St. St. Blicher og H. C. Andersen er de fremtrædende Navne. I

Reglen er det ikke de kendte Situationer, han skildrer, men han søger at belyse de Scener,

som har haft afgørende psykologisk Betydning. Hans historiske Kompositioner udmær-

ker sig gennem deres rolige og velovervejede Figurgrupperinger med faste Linievirkninger.

I koloristisk Henseende er de ikke betydelige, det er først og fremmest Formen og Tegningen,

der har hans Interesse, og som er det førende Udtryksmiddel. H.M.

Kr. Zahrtmann: En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919; Poul Wiene i Gads danske Mag., 1924, 659-64; Vald. Neiiendam og P. C. Gjelstrup i Nissumske Aarb., 1933, 4-16; Fortegnelse over Billeder malet af Vald. Neiiendam 1894-1944 (indtil 1924 samlet af H. Chr. Christensen), Helsingør, 1944.

Neisse (Neitze), Christian Adam Johan, 1751-1812, Arkitekt. F. 6. Aug. 1751 i Dresden, d. 19. Dec. 1812 sst. Fader: Arkitekt Adam Christian N.

Uddannet i Dresden 1766-68, besøgte Akad. i Kbh. og vandt 1776 dets lille og store Sølvmad., 1777 lille Guldmed. 1779 anmodede han Akad. om en Attest for sin Opførsel og Fremgang, +saasom han inden en føje Tid agter sig hiem igien til sit Fædreneland*. S. A. vendte han tilbage til Dresden, hvor han 1790 efterfulgte Faderen som Fæstningsbygmester. N.

har i sin Akademitid udført en +Tegning med Facade og Grundrist til en Toldboe beliggende

ved en Søe Havn*, 1778. S.L.

Utr. K. - Th. u. B.

Nellemose, Knud, f. 1908, Bhgr. F. 12. Marts 1908 i Kbh. Forældre: Inspektør ved Kbh.s Telefonaktieselskab, Intendant Sophus Vilhelm Aage N. og Anna Marie Hultgreen. Gift 23. Dec. 1930 i Kbh. med Rita Goltermann Hansen, f. 27. Jan. 1910, D. af Civilingeniør Hans Laurits H. og Johanne Goltermann. Ægteskabet opløst 1934.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Bizzie Høyer; opt. Sept. 1927, Elev under E. UtzonFrank til Foraaret 1933, afbrudt af længere Sygdomsperioder. Stipendier: Ronge 1935, 36, 37; Dalsgaard 1936; Hjelmstjerne-Rosencrone 1937, 39; Akad. 1939; Hall 1939; Bielke 1940; Carl Jul. Peteisen 1940; Villiam H. Michaelsen 1944; Ancker 1945; Zach. Jacobsen 1945; Kai Nielsen 15,45; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1947. Rejser: 1935 Italien; 1947-48 Italien, Grækenland, Tyrkiet; desuden kortere Rejser til Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-30, 34-35; Koloristerne 1932; Decembristerne 1939, 41-42, 43-44; Charl. 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Gøteborg 1943; Den frie Udst. 1946 (Medlem); Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Haag 1948 ; Sep.udst. 1948 (i Oslo, s. m. Folmer Bendtsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941; Eckersberg Med. 1944. Stilling: Sportstegner ved B.T. c. 1925c. 35. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1934-35 og af Best. for Dansk Billedhuggersamfund i 1946; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945.

Arlejder: Maske af Chr. Houmark (1929); Hoved af Bokser (Gips 1934; omarbejdet og i Kunststen. (1936) og Bronze (købt af Undervisningsministeriet); hugget i Granit 1947) ; Gammel Mand (Kunststen, 1935, Vejle Mus.); Ulf. Barnehoved (1938, Kalksten, Tønder Mus.); Brydergruppe (Gruppe i overnaturlig Størrelse, 1939, tilintetgjort; Udkast i Bronze 1939 i Kunstmus. samt i Nationalmus., Stockholm og Nasjonalgall., Oslo); Statuettegruppe Fodboldspillere (Bronze, 1941); Vibeke (Vibse). Kvindehoved (Granit, 1942, Fyns Stiftsmus.); Buste af Direktør L. Nathansen (Kalksten, Carlsons Pr. 1941) ; Ung Mand med Diskos (Bronze 1942, Vejle Stadion, Eckersbergs Med. 1944; et andet Bronzeekspl. købt af Kbh.s Kommune til Opstilling i Lersøparken 1949; Udkast til samme i Bronze 1941, og Forarb. (Hoved) Bronze 1943); Portræt af Direktør Ludvig Elsass (1947, Bronze), af Maleren Tyge Bendix (1948, Bronze) og Elsa (1948,Bronze) (begge Kunstmus.); Peter (1948, Bronze, tilh. N. C. F.); Udkast til Monument i Granit i Silkeborg for Besættelsestiden i Anl. af Byens 100-Aars Jubilæum (1946, s. m. H. G. Skovgaard) ; Minderelief i Bronze for Idrætsfolk, der faldt under Besættelsen, opsat i Idrætshusets Forhal 1948.

Med Undtagelse af et enkelt Arbejde, Bokserhovedet fra 1934, hvis plastiske Udformning røber Paavirkning fra Kai Nielsen, er Knud Nellemoses Udvikling foregaaet i bemærkelsesværdig Uafhængighed af samtidige. Og selv her i det følsomme Bokserportræt er den egentlige Værdi at finde i en fuldt personlig Tolkning af det oplevede. En dybtgaaende Eftersporing af det menneskelige Sinds Struktur i den ydre Forms Brydninger og Spændinger er karakteristisk for hans Portrætarbejder, hvori de væsentlige psykologiske Træk er smeltet utvungent og naturligt sammen med en stærk Følelse for Formens Storhed. Fremtrædende Eksempler er den realistiske og helt utraditionelle Halvfigur af en gammel Mand med Hat og Frakke, det spirituelle Kvindeportræt Vibse og det dristigt komponerede Figurportræt af Maleren Tyge Bendix. Parallelt hermed har N. i en Række Figurarbejder taget komplicerede Bevægelsesmotiver op til vedvarende Gennemprøvning. Han har her stillet sig Opgaver, der næsten paa, Forhaand maatte anses for uforenelige med de skulpturelle Krav til Ro og Balance, og gennem sine Løsninger vist, at selv dramatiske Figurkombinationer fra det moderne Idrætsliv kan afgive Stof til streng og livfuld Kunst. Eksempelvis kan nævnes hans Fodboldspillergruppe, hvori den ene Spillers Bevægelse glider rytmisk over i den andens i en dristig Møllevinge-Komposition, og Brydergruppen, hvortil Gipsmodellen i overnaturlig Størrelse er tilintetgjort af Kunstneren, men i hvis Forarbejder der er givet et sportsligt Motiv udtryksfuldt kunstnerisk Liv og menneskeligt Perspektiv. Betoningen af den menneskelige Holdning er i det hele taget en iøjnefaldende Side af N.s kunstneriske Egenart. Det træder klarest og mest bevidst frem i hans hidtidige Hovedværk, Bronzestatuen Ung Mand med Diskos, der er behagelig fri for Kraftpositur og i sin strakte Stilling udtrykker den rolige Anspændelse lige før Kastet. Her som i Forarbejder til et Monument for Besættelsestiden til Silkeborg, hvor en Ynglingefigur symboliserer den ny Tid, er den unge Mandsskikkelse opfattet i den græske Antiks Aand. Pr.W.

Berl. ill. Tid. 12. Febr. 1939 (Helge Refn og Poul Raae); Vejle Amts Avis 3. Jan. 1942 (Int.); Pol. 28. Juli 1942; Ekstrabl. 1. Aug. 1942 (Int.); Land og Folk 31. Jan. 1946 og 23. Febr. 1947 (begge Int.); Berl. Tid.4.Okt.1947(Int.); Folmer Bendtsen i Den frie Udst.s Kat. 1946, 18-20.

Nerger, Christian, -1671-1708, Sten- og Billedhugger, Stukkatør, Billedskærer. Begr. 20. Dec. 1708 i Kbh. (Petri K.). Gift med Ida Beate, begr. 1. Marts 1709 i Kbh.

N. blev af Fr. III indforskrevet fra Saksen til Danmark, hvor han fra 1671 hørte til Kredsen omkring Generalbygmester Lambert van Haven, ved hvis Bygningsarbejder han ofte var virksom. Fik 1686 Bestalling som kgl. Sten- og Billedhugger, men synes ikke at have faaet fast Løn af Kongens Kasse. 1693 Borgerskab i Kbh. som Billedhugger. Boede i Gothersgade, hvor han 1686 fik Skøde paa en Ejendom, købte 1h92 egen Begravelse i S. Petri Kirkes store Kapel. 1707 klager han til Kongen over Mangel paa Arbejde og ansøger om Beskæftigelse eller et Levebrød.

Arbejder: Af de kgl. Regnskaber ses det, at N. har arbejdet baade som Billedhugger og Billedskærer. Han medvirkede ved adskillige store Udsmykningsarbejder, fx paa Sophie Amalienborg (1671, Kragsten over Alteret i Kirken), Griffenfelds Gaard i Købmagergade (1673-75), Konseilgangen og Audienssalen paa Fr.borg (1682 ff., Sandstenskamin med Marmorsøjler, Stukarbejder og formentlig ogsaa Rammer), Kronborg (1686 f., 1690, 1695), Kbh.s Slot (1695, Karussel til Kronprins Frederik) samt Fr.berg Slot (1705, Stukkatur i Gevæksthuset). Hans Hovedværk er den store udskaarne Orgelfagade i Vor Frelsers Kirke (1690'erne), hvor han tillige har udført Stukkaturerne. Blandt hans Arbejder som Dekorationsbilledskærer omtales: Griffenfelds Stol i S. Petri Kirke (1674), adskillige Spejl- og Billedrammer bl. a. med Laurbærkranse, Palmegrene, Kroner og Vaabener), Stole (fx til Ridderkapellet paa Fr.borg 1694), kgl. Karrosser og Slæder, Modeller (bl. a. et Bjergværk til Prinsen 1678), Elfenbensdaaser m. m. 1696 nævnes han som den eneste, der laver Spejle af venetiansk Glas. Til Rosenborg Have leverede N. 4 Stenbilleder med Postamenter (1705) og 12 Børnefigurer af Sten (1707), ligesom han gentagne Gange reparerede baade Sten- og Træskulpturer (fx Hjortespringvandet i Fr.borg Slotssø 1688, Marmorgalleriet og Portaler paa Fr.borg i 1690'erne, 32 Børnefigurer af Træ 1707-08).

Chr. Nerger var en alsidig og foretagsom Kunsthaandværker. Han optraadte tillige som Opfinder af en +Kunstbøsse< til at afskyde Granater med (1677) og drev Forretning som Leverandør til Hoffet af bl. a. Lindetræ (til Rammer), Tømmer, Kalk og Fliser. Hans endnu bevarede Arbejder er af ret ujævn Kvalitet, men sikrer ham en Plads blandt de bedste af den ældre Baroktids Dekorationskunstnere i Danmark. J.P.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 188; samme: Fr.berg, 1896, 130 ff.; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; O. Andrup i K. Aa., 1916, 149 f.; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Nervil, Anna, se Witter, Anna.

Nervil, Sophus Johannes, 1874-1941, Bhgr.

F. 27. Febr. 1874 i Kbh., d. 17. Okt. 1941 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Traadhandler Peter Christian Nielsen og Maren Nielsdatter. Navneforandring 14. Aug. 1916. Gift 1° Okt. 1900 i Kbh. med Isabella Salmine Amalie Olsen, f. 2. April 1875 i Kbh. Ægteskabet opløst. 2° med Maler Anna Witter (sal.). Ægteskabet opløst. 3° 21. Dec. 1925 i Kbh. med Ebba Karla Mielche, f. 9. Aug. 1900 i Helsingør, D. af Købmand Carl Schrøder og Ellen M. og adopteret af Direktør Carl Witter og Christiane Petersen.

Uddannelse: I Billedskærerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1891; i Alm. Forb.kl. og Modelsk. Forb.kl. Okt. 1891-Maj 1898; i Modelsk. fra Okt. 1898, overgaaet til Dekorationssk. Jan. 1899 indtil Maj s. A. Stipendier: Bielke 1900, Ol ; Hjelmstjerne-Rosencrone 1901, 05, 06, 08; Akad. 1905; Kaufmann 1907; Ronge 1912, 14. Rejser: 1903-05 Paris. Udstillinger: Charl. 1900-03, 06, 10-15, 18, 26 (13 G. m. 19 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 12-13; Den frie Udst. 1909; Malmø 1914. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1915; en Tid Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: Gryende Kærlighed (Gips, 1900); Bjergtagen (Gips, 1901);.Jordeliv (Gruppe m. 4 Figurer) (Paris 1903-05); En af Jobs Venner (Bronzestatuette, 1910) ; Portræt af Kunstnerens Fader (Gips 1911, Bronze 1912), af Glashandler Joh.-Vrantz Ronge (Marmor, 1914); Kontemplation (Marmor, 1915) ; Fremtid (Marmor, 1915); Naamathiten Zofan, en af Jobs Venner (Forarb. til fransk Kalksten, 1918).

Sophus J. Nervil har beskæftiget sig med Yoga-Forskning, holdt Foredrag og udgivet

Bøger og Pjecer om dette Emne, bl. a. Tankens Magt (1924), og har tillige haft Yoga-

Skole. Red.

B. T. 23. Febr. 1924; Pol. 5. Okt. 1926; Ekstrabl. 5. Juli 1927.

Neuhaus, Jens Siegfred, f. 1879, Maler. F. 8. Marts 1879 i Vejle. Forældre: Rebslagermester Søren Peter N. og Eriksine Marie Margrethe Erichsen. Gift 4. Sept. 1908 i Værslev ved Kalundborg med Christine Louise Bechmann, f. 25. Marts 1881 i Vindeby, D. af Sognepræst, sidst i Værslev Doron Julius Axel B. og Marie Louise Matthiassen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1894; nogle Aar Kontorist paa Nørvang-Tørrild Herreders Kontor; flyttede 1895 til Kbh. s. m. sin Skolekammerat og Ungdomsven Harald Kidde; blev Nov. 1899 dimitt. til Akad. af S. Clod Svensson og gik her Febr. 1900-Maj 1904 under Frants Henningsen og Aug. Jerndorff; Vinteren 1906-07 og 07-08 Zahrtmanns Sk.; desuden besøgt Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 190,, 13; Raben-Levetzau 1911, 14, 17, 26; Dronn. Alexandra 1913 ; Bielke 1914 ; Akad. 1918 ; Benny Claudi-Pedersen 1926, 30; P. A. Schou 1935; Zach. Jacobsen 1940; Ancker 1942. Rejser: Marts-Juli 1907 Paris (s. m. Sig. Swane, Harald Giersing og E. Goldschmidt); 1910 Tyskland, Frankrig; 1912 Dresden, Prag; 1913 England; 1921-22 Italien, Tunis; 1923, 33 Østrig; 1926 Svejts, Italien; 1928, 32, 34, 35 Sverige; 1929 Berlin, Dresden; 1930 Svejts; 1931 Paris; 1936 Tyskland; 1936-37 Italien (Rom); 1938 Tyskland, Svejts. Udstillinger: Charl. 1908-21, 23-33, 35-38, 40-48 (37 G. m. 110 Arb.); Charl. Eft. 1922, 32, 42, 4 7 ; Kunstn. Eft. 1904, 12-17; De afvistes Udst. 1905; Ung dansk Kunst 1910; Malmø 1914; Helsingfors 1928; Forum 1929; Soransk Kunst 1936; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1913, 17, 18, 22, 25, 34 (Kunstfor.), 37. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1925; Eckersbergs Med. 1933; Alfred Benzons Pr. 1944. Stillinger: Tegnelærer ved Tekn. Skole i Randers 1908-14, ved Sorø Akademi Febr. 1915 (kgl. Udnævnelse Febr. 1916)1949. Hverv: Medl. af Best. f. Soransk Samfunds Museumsvenner 1943 og for Kunstmuseet i Sorø 1943, Formand 1948.

Arbejder:Portrætter af Harald Kidde (1902, Vejle Mus.), Leo Swane (1908), Pastor D. J. A. Bechmann (1912, Randers Mus.) og Lektor Alfred Glahn (1925, Sorø Akad.); Selvportræt (1925); Lektor H. Holten-Bechtolsheim (1927) og Dr. phil. Henrik Ussing (1932) (begge Sorø Akad.); Dame med florentinsk Straahat (1911, Eckersbergs Med. 1933) ; Fra en Gartnerhave i April (1913, Sorø Mus.); Ulstrup Mølle (1919, Ribe Mus.); Præstegaarden i Herlufmagle (1924) og Landskab ved Ærøskøbing (begge Tønder Mus.); Novemberdag ved Flommen (1925, Sødrings Pr.); Vej ved Flensborg Fjord (1926, Maribo Mus.); Portræt af en Dreng (c. 1935, Sorø Mus.); Markvej med Figur (1935, Aarhus Mus.); Ved Kongstrup Klinter paa Refsnæs (1936, Kunstmus.); Hjørne af en gammel Gaard i Himmerland. Lærkenfeldt (1939, Vejle Mus.); Optrækkende Uvejr ved Sejrø Bugten (1942, Maribo Mus.); Lysning i Plantagen (Alfr. Benzons Pr. 1944); Bro over Ribe Aa (1948, tilh. N. C. F.).

Paa Akademiet havde Siegfred Neuhaus. sluttet nært Venskab med Harald Giersing, derefter ogsaa med Sigurd Swane; han stod saaledes den Kreds nær, der paa afgørende Maade skulle komme til at bestemme det følgende Slægtleds kunstneriske Udtryk. Paa, Zahrtmanns Skole gjorde han ogsaa Bekendtskab med det lidt yngre Kuld af Malere som Olaf Rude og William Scharff. Stor Betydning for hans Udvikling fik et længere Ophold paa Herregaarden Broholm. S. m. Giersing malede han i Somrene 1914-16 i Mogenstrup og Sorø. Han følte sig dog ikke grebet af de ekspressionistiske Strømninger i en tilsvarende Grad som Giersing. Den omhyggelige Gennemarbejdning af Billedet mere end det impulsive var naturligt for ham. Ligesom Giersing søgte han dog at forme Billedet til en Helhed gennem rolige og afbalancerede Flader og en harmonisk Afstemning af Lysværdierne. Den senere Fase i hans Kunst er præget af noget forsigtigt og tøvende; han stemmer Billederne højt op i Lyset og gennemarbejder Farven, saa den staar præcis og renfærdig. Skønt han har malet en Del Portrætter, er det i Landskabet, hans Kunst kommer til sin bedste Udfoldelse.

H.M.

Carl V. Petersen i Tilsk., 1913, 509-11; B. T. 23. Nov. 1922 (P. Uttenreitter); Nat.tid. 24. Nov. 1922 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 28. Nov. 1922 (K. Flor); Aarsskrift f. Sorø Akademis Skole 1921-22, 1922, 93-94; Erindringer om Harald Giersing i Kunstbl., 1927, 40-42; Dag. Nyh. 9. April 1934 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 13. April 1934 (K. Flor); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Dansk Politik 1. April 1944 (Int.); Siegfred Neuhaus. Indledning af L. Swane, Fort. over Arbejder af Alfred V. Rasmussen, 1949.

Neuhausen (Neuhaus), Jens, 1774-1816, Maler. Døbt 22. Juli 1774 i Kbh., d. 20. Jan. 1816 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Slagter Jens Neuhaus og Sidse Marie Pedersdatter. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; gjorde Mesterstykke 1801 og fik Borgerskab 6. Maj s. A.; havde samtidig besøgt Akad., hvor han avancerede fra nederste Kl. Marts 1790; lille og store Sølvmed. i Modelsk. 1803. Hverv: Oldermand for Malerlavet 1815-16. Udstillinger: Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Jens Neuhausen synes ikke at have været meget virksom som -Kunstner. I Teatermus. findes en Akvarel: Hans Chr. Knudsens Færgegaard ved Jægerspris (1805), der er sign. J. Neuhausen og formentlig er malet af ham. Han havde en stor og indbringende Forretning som Malermester i Kbh., og ved Testamente af 10. Juni 1812 skænkede han sine Samlinger af Bøger, Malerier, Kobbere og Tegninger, deriblandt mange af J. Wiedewelt, samt sin Formue til Akad. til Oprettelse af et Legat for Kunstnere. Legatet udbetaltes Akademiet af N.s Bo 1819 og er siden 1838, da Opgaverne udsattes for første Gang, blevet uddelt hvert andet Aar. N.s Interesse for Haandværkerundervisningen viste sig gennem det Forslag, han 1815 indsendte til Kancelliet om Reform af Mesterstykkevæsenet. Red.

Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, 1812, 281; Kbh.s Adressecomptoirs Efterretn., 23. Jan. 1816; Collegial Tid., 17. Febr. 1816, 143-45; Berl. Tid. 5. April 1816; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 231, 232-33; Meldahl og Johansen, 1904.184-85, 237 ; R. Berg: Malerlavet, 1902, 66-68 og samme i For Industri og Haandværk, 1915.

Neumann, Birgitte, se Levison, Birgitte.

Neumann, Johan Carl, 1833-91, Maler. F. 14. Aug. 1833 i Kbh., d. 16. Dec. 1891 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Regnskabsfører ved Ingeniørkorpset, senere Krigsraad Johan Christian N. og Sophie Frederikke Lund. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. Okt. 1847; avancerede til Modelsk. Dec. 1849; lille Sølvmed. 1852. Stipendier: Akad. 1862, 63; Ancker 1873. Rejser: 1857 Englands Kyst; 1862-63 Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig; 1867 Frankrig, Spanien, Mallorca; 1873-74 Tyrkiet, Syrien, Ægypten. Udstillinger: Charl. 1850-91 (32 G. m. 99 Arb.); Stockholm 1866; Paris 1878; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1911 (For. f. national Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1859 og 67; Udst.med. 1867; Medl. af Akad. 1869. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887, men udtraadte selv s. A.

Arbejder: Et Søstykke (1850); Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst (Neuhausens Pr. 1859) ; Moment af Slaget ved Øland den 1. Juni 1676 (1860); Søtræfning ved Helgoland 9. Maj 1864 (1865, Fyns Stiftsmus.); Skibe under Land efter en Byge (Neuhausens Pr. og Udst.med. 1867, tilh. Kunstmus., dep. Vejle Mus.); Europa-Fyret paa Gibraltar (1868) ; Fra Skagens Nordstrand. Fiskere trækker Vaad (1870, tilh. Kunstmus., dep. Aabenraa Mus.); Slaget paa Rheden 1801 (1880, Fyns Stiftmus.); Peter Bredal iser sine ved Nyborg indefrosne Skibe ud i Bæltet Febr. 1669 (1883), Linieskibet Dannebrogs Brand i Slaget ved Køge Bugt 1710 (1886), Den hollandske Flaades Ankomst til Kbh.s Rhed 1658 og Slaget i Køge Bugt 1677 (alle 4 Fr.borg); Studie fra Stranden ved Hornbæk (Kunstmus.); Fiskerbaade ved en Kyst (Kunstmus., dep. Amalienborg); Kronborg Pynt med Kullen (Tønder Mus.); Graavejrsdag med et Vrag nær Stranden ved Højen (Skagens Mus.); desuden repr. i Teatermus., Nivaagaard og Søfartsmus. paa Kronborg samt Koldinghus. N. deltog i Illustreringen af A. Rosenkilde: Anders Tikøb (1861).

Skønt Eckersberg havde grundlagt det danske Marinemaleri paa en solid naturalistisk Basis, blev Kredsen af hans Elever og Efterfølgere først og fremmest bestemt af en romantisk Betragtning af Søen, som den trivedes paa de tyske Kunstskoler. Allerede i: sin tidlige Produktion søgte N. Tilknytning til denne Romantik, hvis førende Navne var Anton Melbye og C. F. Sørensen. Han ejede dog ikke disses mere impulsive Temperament, som Kolorist var han paa ingen Maade fremtrædende, og hans indendørs Omsætning af de friske Naturstudier til store Kompositioner faldt i Reglen noget tørt ud. De gode Egenskaber i hans Kunst kommer bedst til Udtryk i de mindre Naturstudier, hvor han staar som +en Overgangsskikkelse mellem Anton Melbyes romantiske Tilløb og den frembrydende Naturalisme* (Sig. Schultz). Paa et tidligt Tidspunkt besøgte han Skagen og har i Billedet Paa Skagens Nordstrand (1870) set Motivet paa en Maade, som skulde komme til at præge den efterfølgende store Periode i Skagens Kunst. Betydeligst i kunstnerisk Henseende er hans mere realistiske Arbejder fra de, hjemlige Farvande. Meget ordinære i Opfattelsen er hans Billeder af Orientens Liv og Landskaber; og den Række historiske Kompositioner, det faldt i hans Lod at udføre til Fr.borg, er præget af hans Mangel paa Temperament og skabende Fantasi. H.M.

H. Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, I, 1870, 44147; Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Pol. 17. Dec. 1891 (E. Hannover); M. Galschiøt i Ill. Tid., 1891-92, 149-50; S. Constantin-Hansen i Danskeren, VII, 1892, 31415; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Museum, 1929; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938; Kai Flor: Hornbæk, 1940; Jørgen Paulsen i Fra Fr.borg Amt, 1944, 20.

Neumann, Johan Jens, 1860-1940, Maler.

F. 2. Juni 1860 i Kbh., d. 26. Febr. 1940 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Brodersøn af Maler Carl N. (s.d.) Forældre: Møllebygger August Peter Christian N. og Louise Patronelle Steen. Gift 1895 med Hulda, Serina Albinia Olsen, f. 26. Aug. 1870 i Kbh., D. af Klædefabrikant Hans O. og Hulda Amalia Hillestrøm.

Uddannelse: Fik efter at have været i Møllebyggerlære 1884-91 Undervisning hos Carl Neumann. Rejser: 1892 Island.

Arbejder: Fiskere søger Havn (1906, Vejle Mus., dep. Socialkontoret).

J. J. N. var i sine Søbilleder stærkt præget af den Undervisning, han havde faaet af Far-

broderen Carl N. Baade med Hensyn til Motiver og malerisk Gennemførelse fulgte han

Læremesterens Eksempel. Han udstillede ikke paa de officielle Udstillinger, men levede yderst

tilbagetrukket. H.M.

Auk.kat., Nov. 1895.

Neuschwang, Leo Christian, f. 1907, Maler. F. 31. Aug. 1907 i Kbh. Forældre: Montør Johan Sofus Leonhardt N. og Erika Backhaussen. Gift 26. Dec. 1945 i Kbh. med Vera Adéle Ellinor Frisenfeldt, f. 26. Jan. 1917 i Kbh., D. af Bankfunktionær Charles F. og Astrid Karen Christiansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1924; besøgte Akad. til Foraaret 1929 under Ejnar Nielsen, Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen. Stipendier: Kai Levison 1926; Carl Jul. Petersen 1928; Akad. 1931. Rejser: 1926 Sverige; 1931 Svejts, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 33, 47; Charl. 1931, 34; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep. udsi. 1929, 33.

Arbejder: Jernbanetog paa Vinterbanegaarden (1933); Violoncelspilleren (1934); Selvportræt med Cello (1940); Graa Nonner paa Gaden (1946) ; Jernbanetog ved Dybbølsbroen (Gipsrelief, udst. 1947); har dekoreret Odd Fellowlogen i Helsingør og Administrationsbygningen paa Skibsværftet set.; Grafik i Kbst.saml.; har haft en Malerskole fra 1934.

Red.

Nat.tid. 5. Marts 1929 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 8. Marts 1929 og 8. Maj 1933 (begge g. Flor); Morgenbladet (København) 15. Marts 1929 (Johs.Hohlenberg); Soc. Dem. Il. Maj 1933 (Pr. Wilmann).

Neye, Carl, f. 1897, Arkitekt. F. 20. Juni 1897 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Johannes Edvard N. og Christiane Bendisen. Gift 1° 1926 i Kbh. med Else Jensen. 2° 1937 med Ulla Petersen.

Uddannelse: Murerlærling hos Emanuel Jensen og Schumacher; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1915; Afgang Maj 1927; Medarbejder hos Chr. Kampmann og hos Alf. Cock-Clausen; ansat ved Det Forenede Olie Kompagni A/S 1936, Chef for Selskabets Arkitektafdeling fra 1947. Udstillinger: Charl. 1928-30.

Arbejder: Hans Tavsens Gaard ved Struenseegade (1929, s. m. C. F. Møller); Villa, Gruts Allé 14 (1930); Til- og Ombygning af Ejendommen Hj. af Vimmelskaftet og Klosterstræde (1930, s. m. Marinus Andersen); Gentofte Kommunes Borgerhjem, Ordrup

Jagtvej 65-81 (1. Pr. 1927, opf. 1928, s. m. C. F. Møller; Udvidelse 1944). Red.

Arch. U., 1927,131 og 1928, 74-76 (Borgerhjemmet); Ark. M., 1936, 136 (Hans Tavsens Gaard).

Nickels, se Carstens, Nickels.

Nickels, Hans Dammaren, 1698-1748-, Maler. F. 9. April 1698 i Oldensworth.

Dekorerede 1748 Loftet i Kirken i St. Peter (Eiderstedt); et stærkt ødelagt Portræt i S. Michaelis Kirke i Hamborg var if. J. Faulwasser paa Bagsiden bet.: Nickels 1748. I 1648 arbejdede en Billedskærer af samme Navn i Mildsted Kirke, antagelig en Forfader til N. O.A.

Th. u. B. - Haupt, 1, 1887; III, 1889; J. Faulwasser: Die 8t. Michaelis Kirche in Hamburg, 1901; Kunstdenkmåler, Sneis Eiderstedt, 1939; fireis Husum, 1939.

Nickelsen, Heinrich Carl Christian, 1819-45-, Maler. F. 17. Febr. 1819 i Stockelsdorf.

Uddannelse: Malersvend; opt. paa Akad. Okt. 1839; avanceret til 1. Frihaandskl. Nov. 1839, til 2. Irihaandskl. Marts 1840; til Gipssk. Marts 1841; til Modelsk. Dec. 1841, Elev her endnu Jan. 1845; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. (Loftsdekoration). Udstillinger: Char1.1842, 44 (m. 2Arb.).

Arbejder: Akademiets Malerskole (1842, forh. Joh. Hansens Saml.); Omvandrende Liredrejer i holstensk Landsby (1844). Red.

Nickelsen, Johan, -1758-63-, Maler. F. i Langenhorn. Gift 1760 i Bredsted.

N. boede endnu 1758 i sin Fødeby, men slog sig 1760 ned som Maler i Bredsted. 1763 malede han Loftet i Bordelum Kirke. O.A.

Th. u. B.-Haupt, I, 1887; III, 1889; Kunstdenkmåler Kreis Husum, 1939, 46.

Nicolaisen, Peter Hansen, f. 1894, Maler. F. 30. Nov. 1894 i Ballum. Forældre: Gaardejer Nicolai Hansen N. og Dora Cathrina Andersen. Gift 19. Nov. 1940 i Toftlund med Wilhelmine Frederikke Caroline Asmussen, f. 21. April 1911 i Dagof i Lauenborg, D. af Gaardejer Hans A. og Frederikke Hausberg.

Uddannelse: Malersvend; Haandværkersk. i Holbæk 1919-20 (under Ivar Bentsen) ; besøgte Akad. Nov 1920-April 1926 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1923; Poul S. Christiansen 1926; Brockenhuus-Schacks Genforeningsleg. (i 4 Aar) ; Sønderjysk Fond (i 2 Aar). Rejser: 1926-28 Italien (11/2 Aar i Florens); desuden Rejser til Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-34; Sdnjysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Fyens Forum 1940; Farve og Form 1942; Sep.udst. 1941 (s. m. Johan Behrens), 48 (Odense).

Arbejder: 2 Selvportrætter (1925 og 31, Tønder Mus.); Pige i Flugtstol (1932); 2 siddende Børn (1934); Blomster (1936, Tønder Mus.); Hus med Bro og Træer ved Schackenborg (udst. 1941) ; desuden Malerier med Motiver fra Marsken og Møgeltønder.

I en kraftig naturalistisk Form har Peter Nicolaisen malet Portrætter, Landskaber og Blomsterbilleder, de sidste næppe uden Indflydelse fra Emil Noldes hektiske Ekspressionisme. Som Sønderjyde deltog han i den første Verdenskrig 1915-18 paa Øst- og Vestfronten, hvor han blev saaret tre Gange. Det var derfor forholdsvis sent, han helt kunde ofre sig for den kunstneriske Uddannelse. Han er en af de betydeligste inden for den Kreds af sønderjyske Kunstnere, som har koncentreret sig om deres Landsdel. 1932-40 boede N. i Møgeltønder, derefter i Egernsund. H.M.

Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 85-87.

Nicolaus, - 1200 -, Stenhugger.

Døbefonten i Ørum Kirke i Vendsyssel bærer i en af Kummens Arkader Signaturen: +me fecip Nikolaus*, skødesløst indristet med Runer. Samme Stenhugger har maaske ogsaa gjort Fontene i Dronninglund, Lyngby og Vennebjerg Kirker, alle ganske enkle og uden Figurer. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941 (se under Ørum, Dronninglund H.); Lis Jacobsen og B. Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1942.

Nicolaus, - 1200 -, engelsk Stempelskærer. Fader: Guldsmeden Johannes (s. d.).

If. Krønikeskriveren og Kunstneren Matthæus Parisiensis (d. 1259) tjente Nicolaus i 30 Aar Kong Valdemar Sejr af Danm. som Stempelskærer og Møntmester og herefter Henrik III af England. F. Beckett formoder, at han har skaaret Valdemar Sejrs og Valdemar den Unges Kongesigneter. C.A.J.

Gests albatum monast. 8. Albani, ed. Riley, I, 1867; F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; II, 1928.

Nielsen, Alsing, se Alsing Nielsen, Peter.

Nielsen, Andreas, se under Falch, Andreas Nielsen.

Nielsen, Anne Marie Carl, se Carl Nielsen, Anne Marie.

Nielsen, Arthur, 1883-1946, Maler. F. 10. Juli 1883 i Odense, d. 11. April 1946 i Klampenborg, begr. i Ordrup. Forældre: Snedkermester Anders N. og Ane Kirstine Johansen. Gift 8. Nov. 1908 paa Fr.berg med Bhgr. Sophie Olivia (kaldet Trut) Petersen, f. 23. Dec. 1890 i Kbh., D. af Skibskok, senere Overassistent ved Kbh.s Sporveje Hans Sophus P. og Betty Olivia Rodian.

Uddannelse: I Malerlære; blev Svend; besøgte Tekn. Sk., Odense; c. 1909-11 privat Elev af Heinrich Dohm. Rejser: 1913, 21, 33 Tyskland, Østrig, Italien. Udstillinger: Dyrehavens Malere fra 1913; 18. Nov. Udst. 192324, 26-27, 30, 32-36, 40-42; Charl. 1934; For. f. nat. Kunst fra 1926; talrige Sep.udst. især Atelierudst., desuden bl. a. 1936, 37 (Aarhus),

40 (Odense). Hverv: Medstifter af Dyrehavens Malere og Medl. af Best. 1921-46.

Arbejder: Foraarsdag ved Skovløberhuset i Ordrup Krat (1932) ; Eftersar. Emiliekildevej (1933) ; Fuglsangsøen (1935) ; Skovbillede fra Dyrehaven (Udvalgsværelse paa Gentofte Raadhus) ; Broen over Kanalen i Karrebæksminde (1935), Store Bro (1935) og Fra den gamle Havn i Næstved (alle 3 Næstved Raadhus); desuden bl. a. Landskaber fra Tisvilde.

Red.

Nielsen Ishøy, Bodil, f.1907, Bhgr. F. 9. Maj 1907 paa Fr.berg. Forældre: mag. art., Forfatter Harald Charles Christian Anton N. og Nanna Conradine Lønborg. Gift 23. Dec. 1938 med Bhgr. Børge I. (sal.).

Uddannelse: Lærte Elfenbensskæring paa Kunsthaandværkersk. i London 1927; i Elfenbensskærerlære i Erbach i Odenwald, blev Svend 1930; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1933; Elev til Foraaret 1936 under E. UtzonFrank. Stipendier: Reiersens Fond 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1939; Emma Bærentzen 1939. Rejser: 1927 London; 1927-30 Sydtyskland (Erbach i Odenwald); 1931 Wien; 1938 Paris. Udstillinger: Charl. 1931, 35-41; Royal Academy, London, 1934; Kunstn. Eft. 1937; Sep.udst. 1941, 46.

Arbejder. Portrætbuster: Fru Nanna Reimer (udst. 1935, Bronze); Redaktør Rasmus Christiansen (udst. 1936, Bronze); Forfatter Harald Nielsen (udst. 1937, Gips); Kammersanger Emil Holm (1938, Bronze, tilh. Statsradiofonien); Direktør Poul Lønborg (udst. 1938, Bronze, tilh. Livsforsikringsselskabet Danmark); Læge Vilh. Ryder (udsi. 1939, Bronze); Direktør H. Goldmann (udst. 1940, Bronze, tilh. Statsanstalten for Livsforsikring). Elfenbensarbejder: Bebudelsen og Siddende ung Pige (begge udst. 1931.) ; Lam (udst. 1935) ; har udført en Række dekorative Smykker i Elfenben og leder s.m. Børge Ishøy et Værksted for Fremstilling af Brugsting og Smykker i Ben og Elfenben i Serieproduktion, men med Bibeholdelse af en haandværksmæssig Kvalitet og fin stoflig Behandling af Materialet.

Red.

Bodil Nielsen i Saml., 1936, 136-37 (om Elfenben) og 1 Nyt T. f. Kunstind., 1942, 171-73; 1946, 138; Nat.tid. 4. Aug. 1941 (Int.); 18. Aug. 1941 (Sig. Sehultz).

Nielsen, Carl Frederik, 1850-1914, Bhgr. F. 5. Okt. 1850 i Kbh., d. 19. Juni 1914 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Arbejdsmand Hans N. og Anne Margrethe Frederiksen. Gift med Augusta Bendine Petersen, f. 13. Jan. 1856 i Kbh., d. 18. Febr. H31 sst., D. af Opsigtsbetjent Christian P. og Sophie Catharine Mønther.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen i 2 Aar; dimitt. fra Arkitekt Chr. V. Nielsen; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1867, Elev til Foraaret 1871. Udstillinger: Charl. 1871-72, 1909 (m. 3 Arb.). Stilling: Var først Konservator ved det gl. Glyptotek paa Carlsberg og flyttede med det over til det nuværende Glyptotek, hvor han var Konservator til sin Død 1914.

Arbejder: Portrætmedaillon (udst. 1871) ; Amor. Statuette (udst. 1872); Fru A., Por-

trætstatuette (Gips 1909). Red.

Nielsen, Carl Jacob Ludvig, 1862-1932 Bhgr. F. 20. Sept. 1862 i Kbh., d. 5. Sept. 1932 sst., Urne paa Sundby Kgd. Forældre: Militærmusiker Peter Nicolaj Hartmann N. og Thalia Albrecht. Gift med Christine Buch, f. 25. Febr. 1873 i Randers, D. af Slagtermester Ole B. og Caroline Funder.

Uddannelse: Billedskærersvend (Sølvmad); dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Dekorationskl. Marts 1890; Afgang Jan. 1896. Udstillinger: Charl. 1903-04, il (3 G. m. 5 Buster).

Arbejder: Udførte bl. a. Dekorationer til Filips Kirken i Kbh. (Relief over Hovedindgangen i Taarnet), Clara Raphaels Hus, Gutenberg Hus, K.F.U.M.; deltog i Restaureringen af flere Kirker bl. a. S. Bendts Kirke, Ringsted; udførte Altertavlen i Frue Kirke i Aalborg (efter Tegning af H. B. Storck). Red.

Nielsen, Carl Leopold, f. 1888, Maler. F. 21. Jan. 1888 i Kbh. Forældre: Bankbud Jens Christian N. og Karen Marie Jensen. Gift 20. Nov. 1914 i Kbh. med Elise Martha Vilhelmine Rasmussen, f. 20. April 1887 paa Fr.berg, d. 28. Aug. 1945 i Kbh., D af Konditor Hans Peter R. og Anna Marie Elisabeth Hansen.

Uddannelse: Lærte 1917 at tegne hos Viggo Brandt; 1923 et halvt Aar Privatundervisning hos Aksel Jørgensen. Udstillinger: Charl. 1925-27, 30-35, 38-39; 18. Nov. Udst. 1927, 33-42 ; Sep.udst. 1930, 40.

Arbejder: Har foruden Landskaber navnlig udført Portrætter bl. a. af Antikvarboghandler Jeppe Poulsen Skadhauge, Forfatteren Bertel Budtz Møller, Skuespillerne Svend Aggerholm, Emil Helsengreen (2 Portr. 1926-27 og 1929), Johs. Ring (1928) og Holger Reenberg (1932) (4 sidstnævnte i Teatermus.); Direktør Fred. Graae; Forfatteren Knud Bokkenheuser (1930); Prins Gustav (tilh. Garderforeningen); Prins Harald (tilh. 1. Regiments Soldaterforening). Red.

Berl. Tid. 18. Nov. 1930 (g. Flor); Pol. 27. Nov. 1930; Portrætter. Maleren Carl L. Nielsen, u. A. (Billedhæfte).

Nielsen, Christian Frühstück, f. 1878, Arkitekt. F. 7. Aug. 1878 i Aarhus. Forældre: Murersvend, senere Murermester Christian Julius N. og Jakobine Jensen. Gift med Karen Elisabeth Hansen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1894; Tekn. Sk. 1898; opt. paa Akad. Febr. 1900; Afgang Maj 1907; Medarbejder hos Vilh. Dahlerup, Stadsbygmester Axel Møller, Martin Borch og Carøe, London; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1908 ; i Kompagni med Niels Bygum Clausen fra 1945. Rejser: Tyskland, Italien, Frankrig, England. Hverv: Formand for For. af Byggeinteresserede 1921-46; tilforordnet Medl. i Bygge-Societetet 1937.

Arbejder: Apotek i Vils (1904); Pakhus og Fabrikbygning til Chokoladefabrikken Elvirasminde, Klostergade 32-34, Aarhus (1912; Om- og Tilbygninger til 1922); Administrations- og Fabrikbygning for A/S N. A. Christensen & Co., Nykøbing Mors (1913, senere Udvidelse af Fabrikken 1944); Beboelsesejendommen Borgporten, Aarhus (1915) ; Realskole i Hadsten (1915) ; Apotek i Stoholm (1915); Fabriksbygning for De forenede Jernstøberier, Knud Riisgade 7, Aarhus (1916); Frk. M. Kocks Skole, Aaboulevarden 20, sst. (1918) ; Præstebolig, Mørke (1922) ; Det nye Ting- og Arresthus i Nykøbing M. (1922-23, s. m. E. Packness) ; Indvendig Restaurering af Kirken i Agri, Randers Amt (1924); Præstebolig i Lading (1925); Chr. X og Dronn. Alexandrines Stiftelse, Aaboulevarden 90-94, Aarhus (1926); Kirkegaardskapel, Nykøbing M. (1925) ; Udvidelse af Morsø Bank, sst. (1925) ; Apotek, sst. (1928) ; Administrationsbygning og Sygehus sst. (1930); Alderdomshjem i Brabrand (1939) ; Vuggestue for Dansk Røde Kors, Charlottehøj, Aarhus (under Opf. 1948, s. m. N. Bygum Clausen). Projekt: Mindepark i Aarhus for danske i Udlandet (1923). Red.

Arch. M., 1927, 258-57 (Alderdomsbolig i Aarhus); Ark. M.. 1948, 139 (Vuggestue); Arch. U., 1928, 244 (Kirkegaardskapel og Udvidelse af Morsø Bank).

Nielsen, Christian Vilhelm, 1833-1910, Arkitekt, Lærer i Perspektiv. F. 26. Aug. 1833 i Kbh., d. 26. April 1910 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester og Billedskærer Peter Christian N. og Ane Kirstine Sørensen. Gift 14. Dec. 1861 i Kbh. med Caroline Jakobine Sørensen, f. 17. Juni 1836 i Kbh., d. 22. Nov. 1878 sst., D. af Drejermester Jens Christian S. og Jakobine Eleonora Norberg.

Uddannelse: Kom 1844 ind paa Akad. ; fik lille Sølvmed. 1851, store 1855; besøgte 184756 G. F. Hetsch's Privatskole, først som Lærling, senere som Medhjælper. Stipendier: Akad. 1873. Rejser: 1856 Tyskland; 1873 Østtyskland, Østrig og Norditalien. Udstillinger: Charl. 1851-1910 (40 G. m. 119 Arb.); Paris 1855 (Bogskab); London 1870; Nord. Udst. 1872, 83, 88; 18. Nov. Udst. 1882; Kunstn. Eft. 1904, 07, 09; Sep.udst. 1912. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1856; Sølvog Bronzemed. for Møbeltegning paa Verdensudst. i London 1870; Æresmedl. af Akad. i Bologna 1903; Officier de 1'instruction publique 1905; tit. Prof. 1905. Embeder og Hverv: Lærer ved Teknisk Institut 1851; ledede en af ham selv oprettet privat Tegneskole, hvorfra han dimitterede ml. 400 og 500 Elever til Akad. 1860-75; Lærer ved Akad.s Perspektivskole fra 1862 (Docent 1890-1901); ved Kunstskolen for Kvinder fra 1895; virkede desuden som Lærer ved Søndagsskolerne.

Arbejder: Talrige Villaer og Privatbygninger; Hovedbygningen Smidstrupgaard Nordfor Vedbæk (1867); Ombygn. af Kokkedal ved Rungsted (1865-66) ; Ombygn. og Restaurering af Søholt paa Lolland (1868-69); Lille Rosenborg i Frederiksberg Allé 23; St. Annæ Plads 17 (1868); Tegninger til Guldsmedearbejder og Møbler, bl.a. Egetræs-Bogskab i gotisk Stil for Hofstolemager C. B. Hansen, udst. Paris 1855 (skænkedes 1879 Prinsesse Thyra i Brudegave af kbh.ske Borgere); talrige farvelagte perspektiviske Billeder med danske og udenlandske Motiver i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Øregaard Mus., Fr.borg og Aalborg Mus.; Medarbejder ved Ill. Tid.; udførte den perspektiviske Anordning i Wilh. Marstrands Billede Den store Nadver og Chr. IV.s Dom i Roskilde Domkirke: Litterære Arbejder: Linear-Perspectiven (1869; 2. Udg. med Skyggelære 1884); Fra Perspektivens Enemærker (1893) ; Praktisk Perspektiv (1894); Perspektivens Historie I-V (1895-99).

Størst Betydning har Chr. V. Nielsen som Perspektiviker, idet han fortsatte og udviklede Eckersbergs Teorier. Som Arkitekt dyrkede han fortrinsvis de historiske Stilarter, Gotikken og Renæssancen. Hans Akvareller har ikke megen kunstnerisk Værdi, men paa Grund af deres Nøjagtighed og Sirlighed er de ikke uden topografisk Interesse. N. har desuden gjort en Række Studier over forsk. Perioders Kunst og Kunstnere og udg. en Del kunsthistoriske Afhandlinger. S.L.

Ill. Tid., 1865-66, 17-18 (Kokkedal); 1869-70, 157-58 (Søholt); Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1872-82, 2. Aarg., Afd. A, Nr. 10; 5. Aarg., Md. for Møbelsnedkere, Buffet, Bord og stole i Renæssance (2 Tavler); T. f. Kunstind., 1885, 100-01 (Bogskab); E. Schiødte i Ill. Tid., 1900-01, 547-48; Chr. V. Nielsen sat., 1903-04, 435-37, 451-52, 496-97 (Erindringer); Arch., 1901-02, Md. A, 23-24; 1903-04, 321-23 (Erindringer); 1909-10, 337; Pol. 28. April 1910; Akvareller udførte af Arkitekten, Prof. Chr. V. Nielsen, 1912; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; L. Bobé i Danske Herregaarde ved 1920, I, 1922, 143-44; Rudolph Bertouch-Lehn sat. II, 1923, 137-38.

Nielsen, Egon, f. 1894, Maler. F. 10. Marts 1894 i Kbh. Forældre: Grosserer Niels Peter N. og Mossetta Øhrstrøm. Gift 10. Nov. 1928 i Kbh. med Adda Ingeborg Pedersen, f. 11. Okt. 1904 i Tølløse, D. af Malermester Jens Peder P. og Sofie Eriksen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. hos G. Vermehren og Bertel Hansen; opt. Sept. 1912; Elev til Foraaret 1920 under Viggo Johansen. Rejser: 1919 Berlin, Dresden; 1926 Paris, Amsterdam, Haag; 1927 Oslo; 1932 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-20, 22-23, 28-29; Charl. 1920-21, 26, 28-29, 32-38, 42, 44 (14 G. m. 17 Arb.); Unge Maleres Udst. (Kløis) 1919, 20, 21 ; 18. Nov. Udst. 1940-45; Sep.udst, 1930, 45 (Aarhus).

Arbejder: Langeliniebroen (1920); Sortedamssøen (1921) ; Lystbaadehavnen. Langelinie (1922); Fra Baadepladsen (1938); St. Hans Torv (1944). Red.

Nat.tid. 18. Nov. 1921; 2. April 1930 (Th. Faaborg); B. T. 4. April 1930 (O. V. Borch); Soc. Dem. 6. April 1930 og 18. Febr. 1944 (begge Pr. Wilmann); Pol. 6. April 1950 (g. Pontoppidan); Berl. Tid. 10. April 1930 (g. Flor); Aarhuus Stiftstid. 8. Sept. 1945 (R. Gandrup).

Nielsen, Ejnar August, f. 1872, Maler. F. 9. Juli 1872 i Kbh. Forældre: Skomagersvend, senere -mester Frederik N. og Eva Amalie Jespersen. Gift 1° 1901 med Marie Cathrine Thaarup, f. 25. Juli 1873 i Kbh., D. af Skomagermester Niels Gjersing T. og Thomine Mathilde Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 29. Jan. 1908 i Rom med Elin Esther Marcus, f. 23. April 1868 i Stockholm, d. 24. Febr. 1941 i Hellerup, D. af Bogtrykker Isaac M. og Emilie Benecke.

Uddannelse: I Lære hos Malermester M. Øigaard, Kbh.; blev Svend 1892; Elev ved Tekn. Sk. (bl. a. under H. Grønvold) og blev herfra dimitt. til Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1889, og som han besøgte Febr. 1890-Jan. 1893; Zahrtmanns Sk. 189596. Stipendier: Akad. 1899, 1902, 03, 08, 09 ; Raben-Levetzau 1901; Ancker 1915. Rejser: 1900-01 Paris; 1902 Italien (Verona, Venedig, Pisa, Milano, Florens); boede 1905-11 i Italien (Florens, Pisa, Rom) og i Paris med kortere Ophold i Bretagne 1908 og Lapland 1909 ; derefter til Stadighed mindre Rejser til" Italien og Paris; 1916 Spanien; 1931 Grækenland; 1933 Grækenland og Istanbul. Udstillinger: Charl. 1893-1904, 08, 12-15, 19, 21, 25-26, 30-31, 36-37, 43 (24 G. m. 101 Arb.); Den frie Udst. 1899 (Gæst); Paris 1900; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Kunstn. Eft. 1911, 14-15, 41; New York 1912 ; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925 (For. f. Boghaandv.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928 ; Forum 1929 ; Interskandinavisk Grafik, Helsingfors, 1931; Oslo 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. 1901 (Klein), 09, 16, 17, 18, 19, 27 (Kunstfor. paa Charl.), 37 (Aarhus s. m. N. Larsen Stevns), 38, 40, 44. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900; Aarsmed. 1° 1903, 2° 1908 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1913; Eibeschiitz' Pr. 1914; Alfred Benzons Pr. 1930. Hverv: Medl. af Akademiraadet 1914-20, 1936-39; Prof. ved Akad. 1920-30; Medl. af Gallerikom. 1923-29, af Best. for Den Hirschsprungske Saml. 1925-31 og af Bøst. for Frans Schwartz' Legat.

Arbejder. Malerier: Portræt af Kunstnerens Søster (1894); Landskab fra Gjern (1894); Den syge Pige (1896, Kunstmus.); Landskab fra Gjern (1897); Og i hans Øjne saa jeg Døden (1897, Kunstmus., dep. i Ribe Mus.); Den Blinde (ung Pige) (1896-98, Hirschsprungs Saml., Tegn. hertil i Kbst.saml.); Studiehoved af en død ung Mand (1898) ; Døden og Krøblingen (1899, Thielske Gall., Stockholm); Udkast til Selvportræt (1899); Portræt af Enkefru F. (Alderdommen) (1898, Ateneum, Helsingfors); Portræt af en ældre sørgeklædt Kvinde (1899-1900, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (Paris 1900, Kunstindustrimus.); Mennesker lytter til Klokkerne, som ringer Solen ned (1900) ; Portrætgruppe (1901, Nationalmus., Stockholm); Den Svangre (1902-03, Aarsmed. 1903, Gøteborgs Kunstmus., Tegn. hertil i Kbst.saml.); Dameportræt (1902, Vejen Mus.); En læsende blind Pige (1905, Eckersbergs Med. 1908); Stenegelunden ved Volterra (1906-07, Kunstmus.); Portræt af Ellen Key (1907, Nationalmus., Stockholm); Kystlandskab. Bretagne (1908) ; En gammel Lapkvinde (1909) ; Nat i Lapland (1909); Helvede (Freske) (malet i Pisa 1910, Kunstmus.); Portræt af Malerinden Frk. C. (1911) ; Villa Falconieri (1911) ; Min Fader (1911); Min Moder (1911, Thorvaldsens Med. 1913) og Engblommer (1912) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Ga;mle Mænd fra Gjern (1914); Ijob (1914, Eibeschütz' Pr. s. A.); Markblomster (1915); Gitana. Sevilla (1916) ; Katedralen i Sevilla (1916) ; Gammel Spanier (1916) ; En Skrædder (1917, Aalborg Mus): Koneportræt fra Gjern (1917, Kolding Mus.); Kone med sorte Briller (1918) ; Mand og Kvinde (Adam og Eva) (1917-19, Kunstmus.); Blomsterbillede (1919); Koneportræt fra Gjern (1919); Marine. Helsingør (1922) Skov. Helsingør (1922); Gammel italiensk Vandbærerske (1923); Acacier og Agaver i Sollys (1923); Torvedag i Pisa (1923); Campanilen og Domen i Pisa (1923); Selvportræt (1924, tilh. Udst. Kom. ved Charl.); Kvinde fra Scanno (1925); Gammel Særling. Scanno (1925) ; Tempel i Girgenti (1925) ; Moder med Barn (1926); En lille gammel Dame (1929); Svøbelsesbarn (1929, Maribo Mus.); En ung Mand bærer Liget af en ung Pige frem til de sørgende Paarørende (1930, Maribo Mus.); Propylæerne i Athen (1931) ; Solnedgang. Bulbjerg (1935); Blomster i en Vase (1935); Svinkløv Bakker (1937); Landskab fra Mors (1938); Solsikker (1940); Rødegaard. Dragsholm (1940, Aarhus Mus.); Landskab fra Faarevejle (1944).

Dekorative Udsmykningsarbejder: Udkast til Udsmykning i Glasmosaik af Festsalen i Kbh.s Raadhus (1927-30, til Dels i Samarbejde med Ivar Bentsen og med Tekster af Johannes V. Jensen; Alfred Benzons Pr. 1930; Raadhusets Arkiv); Udkast til Udsmykning af Sal i Østre Landsret over Motivet Loven (1930-31; i Samarbejde med Ivar Bentsen og for Frans Schwartz' Legat); Mosaikudsmykning af Portalrummet under Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) bekostet af Frans Schwartz' Legat 1932-38 (paabegyndt 1932, fuldført 1939 ; 2 Kartoner hertil i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund; Medarbejdere ved Lægning af Mosaikken: Elof Risebye, Gudrun Lorenzen, Arne Meyer og Poul Larsson) ; Dekoration af Bryllupssalen i Lyngby Raadhus med Blomstermotiver (1943, Olie); desuden vævet Tæppe, komponeret paa Grundlag af en Vandfarvestudie over Markblomster tegnet i Gjern 1922-26 (Flora humilis cimbrica) og udført af hans Hustru Elin Nielsen (udst. Charl. 1930).

Illustrationer og Bogarbejder: Karl Larsen: Den gamle Mands Barn (Juleroser 1900; 4 Tegn. i Bly og Tusch i Vejen Mus.); Johannes V. Jensen: Kirstens sidste Rejse (Julealbum 1901, Pen og Tusch); Omslagstegning til Ungdom, red. af Louis Levy (1901) og Menneskene og Julen (1903, Pen og Tusch); Johannes fra Saaz : Plovmanden og Døden, oversat af Otto Rung (udg. af For. for Boghaandværk 1923, Originaltræsnit); Ijobs Bog ved Frants Buhl (udg. af Den danske Radeerfor. 1927, Originaltræsnit); desuden Tegn. i Kbst.saml., Broderi og Plakater i Kunstindustrimus.

Efter Uddannelse paa Akademiet og hos Zahrtmann sluttede Ejnar Nielsen sig til 90'ernes symbolistiske Retning. Zahrtmann betragtede ham som en udmærket Maler, men +paa Skolen voldte han mig Kvaler* (Brev af 29. 7. 1907 til Z.s Moder), og den korte Tid, E. N. søgte Skolen (1895-96), synes ikke at have været af direkte Betydning for hans kunstneriske Udvikling. Som Vilhelm Hammershøi tilhørte han det københavnske Borgerskab, og blandt Samtidens danske Malere sluttede han sig i sit Farvesyn og sin Menneskefremstilling nærmest til ham, men naaede dog sin særprægede Udfoldelse fjernt fra de stille Stuers forfinede Verden i det jyske Almuemilieu i Gjern, hvor han var bosat 1894-1900, og hvortil han i de følgende 20 Aar stadig vendte tilbage.

Det var Skildringen af Mennesket, navnlig i dets Forhold til Sygdom og Død, der optog Ejnar Nielsen i Ungdomsaarene. +Døden betjener Livet, og Livet betjener Døden*, udtalte han i et Interview (Nat.tid. 1. Febr. 1927 ). +Jeg forstaar ikke, at Mennesker ikke kan se paa Døden med dens majestætiske Skønhed som paa Livet*. I hans symbolistiske Kunst, der var en udpræget personlig Egenart, men somme Tider kun ytrede sig som en graa og tung, monumentaliseret Realisme, var det aabenbart hans Hensigt at vække Beskueren til Eftertanke og sætte Tilværelsesproblemet under Debat.

Det første Billede, der gjorde hans Navn berømt og stadig staar som et af hans betydeligste, er +Den syge Pige* (1896, Kunstmus.). Det fremstiller en ung Pige, der udtæret af Sygdom ligger i sin Seng og venter den befriende Død. At hun for Kunstneren har betydet mere end en almindelig Model fremgaar ikke blot ganske umiddelbart af Skildringens Følsomhed, hele Billedets enkle og rene Stil, men han har ogsaa direkte erklæret hende sin Kærlighed i en Omtale (Nat.tid., anførte Sted)

+... et aldeles bedaarende Væsen i hele sin nedværdigede Skikkelse... Jeg vil aldrig glemme det Barn*. I Thielske Galleriets +Døden og Krøblingen* (1899) er det Spørgsmaal, Kunstneren vil stille, dette: Hvorfor maa den unge Mand, der skulde synes at have Livet for sig, dø, den gamle og forkrøblede leve? Men Motivet lader sig ogsaa opfatte som en Forherligelse af Døden, et Udtryk for, at Livet er svært og Døden god. I +Mennesker lytter til Klokkerne, der ringer Solen ned* (1900) er Figurerne ligesom i + Døden og Krøblingen* set mod en Baggrund af et jysk Bakkelandskab, der med sin mørke Rytme falder smukt sammen med den tunge Alvor i Figurgrupperne. I +Den blinde Pige* (1898), et af de betydeligste Billeder af denne litterære Art, der er malet her hjemme, er Landskabet, mod hvilket Figuren er sat op, med den forgyldte Himmel og Aaen, der snor sig som et Guldbaand, et Udtryk for, at saa usandsynlig skøn er Verden for den, der ikke kan se; Løvetanden, som Pigen har mellem sine Hænder, er vel et Symbol paa det flygtige Øjeblik, som hun med hele den Blindes følsomme Koncentrationsevne søger at fastholde. Motivet er varieret mere konkret i +Den blinde Pige, som læser i en Bog* (1905); og i en Udstillingsplakat er Kunstneren fremstillet som den blinde Spillemand.

Ejnar Nielsen beundrede i sin Ungdom Puvis de Chavannes, og efter Aarhundredskiftet gjorde andre Impulser ude fra sig gældende, selv har han nævnt Andrea del Castagno. Den monumentale Linie i sin Kunst fører han videre i et Værk som Den Svangre (1902, Gøteborgs Kunstmus.) over Ijob (1914) til Mand og Kvinde (1917-19, Kunstmus.) og Moder med Barn (1926). Her er den symbolske Underforstaaelse trængt tilbage til Fordel for en mere umiddelbar Opfattelse, der ogsaa gør sig gældende i flere af hans karakterfulde Portrætter bl. a. af gamle Mennesketyper fra Gjern. Lidt anstrengt, stilfuldt arrangeret, virker Portrættet af Ellen Key, malet i Italien 1907 (Nationalmus., Stockholm), der bærer Indskriften +Havde jeg kunnet give din Aands Renhed*, mens Billedet af et Kunstnerpar (1901, sst.) siddende paa en Balkon mod en Baggrund af Storbyens Tage, med den enkle Titel +Portrætgruppe* og malet i Paris, betegner et Højdepunkt i E. N.s Kunst gennem den sjælfulde Karakteristik og den skønne rytmiske Udformning af Motivet.

Den Resignation over for Farven, der præger E. N.s Ungdomsarbejder, blev i Aarene efter Aarhundredskiftet delvis opgivet til Fordel for Bestræbelser for mere udtalt Kolorit i ustiliserede Landskabsmotiver, Opstillinger med Markblomster m. v., altsammen Arbejder i mindre Format. Han havde, maaske ogsaa gennem sit Bekendtskab med Karl Isakson, Indtrykket af, at der var noget i selve Farvesproget, han havde forsømt.

Hovedlinien i hans Kunst lige fra Ungdommen syntes dog at gøre ham selvskreven til Løsning af dekorative Monumentalopgaver. Hans første Forsøg i den Retning var Udkast til en Billedfrise (1927-30) til Festsalen i Københavns Raadhus, arkitektonisk inddelt med Byens Taarne, en Fremstilling af Menneskets Hverdagsliv i Sorg og Glæde, fra Fødsel til Død, tænkt udført i Glasmosaik. Men det kom ikke til Udførelse lige saa lidt som hans Forslag til en Udsmykning af Østre Landsrets Sal over Motivet Loven. Derimod blev De korationen af Portalrummet under Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) overdraget ham og fuldført 1939, den næststørste monumentale Mosaikudsmykning i Norden, hvor nogle af det danske Aandslivs Stormænd, Adam Oehlenschlåger, H. C. Andersen, Carl Nielsen og Johannes V. Jensen, fremstillet paa Loftets Cirkel, og paa Sidebuerne Ole Rømer, H. C. Ørsted, Niels Bohr og Valdemar Poulsen, er forherliget. Dekorationen er stilmæssigt beslægtet med byzantinske Mosaikker, og Udkastene viser, hvilket stort og paa mange Maader værdifuldt Arbejde der er nedlagt i dette Værk, der dog er daarligt afpasset efter de arkitektoniske Forhold med den lave Lofthøjde i Gennemkørslen under Teatret og efter hele sit Anslag burde have været udført som en Kuppeldekoration. Til Raadhuset i Lyngby malede han i 1943 Dekoration af et Rum med Blomstermotiver i Olie.

Som Grafiker har Ejnar Nielsen foruden ypperlige Studietegninger udført Bogillustrationer, tegnede eller skaarne i Træ, ligesom han har arbejdet med Udkast til anvendt Kunst (Vævning). U.

F. Beckett i Ill. Tid., 1900-01, 8, 12-13; Skønvirke, 1921, 42-43 (Sølvarbejde); Georg Nygaard i Verden og Vi 9. Juni 1922; Rik. Magnussen i Gads danske Mag., 1927, 158-70; L. Swane i Kunstbl., 1927, 34-38; Sophus Jürgensen i Saml., 1927, 17-21; Carl V. Petersen i Tilak., 1927 II, 199-203; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1927, 690-98 og 1930, 611-18, 649-56; V. Jastrau: Ejnar Nielsen, 1930; Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind.,1930, 60; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938; Kultur-Fronten, April 1940, 34-41; Elof Risebye: Ejnar Nielsens Mosalker, 1942; H. Hedemann-Gade: Från Skovgaard til Martin Emond,1944; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Elof Rlsebye 1 Danmark, 1946, 145-55; Merete Bodelsen i Strejflys over dansk Malerkunst, 1948, 68-70 (Statsradiofoniens Grundbøger); J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids gunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 56-59, 63, 66-67.

Dagbladene: Berl. Tid. 11. April 1919 (Th. Oppermann); 26. Jan. 1927 (samme); 12. Jan. 1932; 9. Juli 1932 (Th. Oppermann); Pol. 3. Jan. 1927 (Int.); 16. Jan. og 5. Dec. 1927 (V. Wanscher); 13. Jan.1932;1.Okt.1944 (W.Schwartz); Soc. Dem. 17.Jan. 1927 (Pr.Wilmann); 4. Febr. 1927 (Kronik af S. Danneskjold-Samaøe); 13. Okt. 1944 (Pr. Wilmann); 9. Juli 1947 (Møller Nielsen); Pol. 24. og 25. Febr.1930 (Mosaik til Raadhuset); 14. Marta 1939 (Kaj Borchsenlus); Nat.tid. 1. Febr. 1927 (Int.); 7. Febr. s. A. (Kronik af Th. Faaborg); Dag. Nyh. 8. Juli 1932 (Sig. Schultz); Nat.tid. 8. Juli 1942 og 10. Okt. 1944 (begge Sig. Schultz); 9. Juli 1947 (J. Zibrandtsen).

Nielsen, Elo, se Elo, Mathilius Schack.

Nielsen, Oskar Hjalmar Emanuel, f. 1890, Maler, Stenhugger. F. 23. Marts 1890 i Kbh. Forældre: Xylograf, senere Stenhugger Jens Peter N. og Emma Catharina Johansdotter. Gift 25. Juni 1916 i Frederikssund med Bessy Viola Henriette Jensen, f. 21. Marts 1896 i Frederikssund, D. af Mejeriejer Jens J. og Hanna Johansson.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. i Kbh. 190409, opt. paa Akad. Okt. 1908, Elev her til Foraaret 1913. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 (som Maler).

Arbejder: Det gamle Træ og Min Ven Frode (begge udst. 1912).

Emanuel Nielsen overtog 1912 sin Faders Stenhuggerværksted i Frederikssund og har siden ikke udstillet. Red.

Nielsen, Erik, 1857-1947, Bhgr. F. 7. April 1857 i Øksendrup, d. 28. Jan. 1947 i Tisvilde, Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Forvalter Erik Johannes Svitzer og Henrikke Nielsen. Gift 1° 1887 med Sophie Frederikke Alfrida Thora Madsen, f. 14. Juni 1865 i Kerteminde, D. af Klodsemager Niels M. og Anna Kirstine Rasmussen. Ægteskabet opløst. 2° 1912 med Bhgr. Andrea Jørgine Rasmine Pedersen, f. 31. Marts 1872 i Fløng, d. 5. Okt. 1936 i Tisvilde, D. af Snedker Søren P. og Anna Sophie Jørgensen.

Uddannelse: 3 Aar i Lære hos Billedskærer Fjeldskov; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1885 og besøgte Dekorationssk. her til Maj 1886; drev samtidig selvstændig Billedskærervirksomhed. Udstillinger: Charl. 1902, 04 (m. 3 Arb.); var desuden repr. ved en lang Række af Dan kgl. Porcelainsfabriks Udst. i Udlandet. Stillinger: Ansat som Modellør hos Bing & Grøndahl c. 1886-87; Modelmester og signerende Kunstner paa Dan kgl. Porcelainsfabrik 1887-1926.

Dan korte Tid, Erik Nielsen var ansat hos Bing & Grøndahl, arbejdede han med Modeller til Maagestellet samt til enkelte Dele af Hejrestellet (Terrin, Ragoutfad og Sauceskaal). Ved Den kgl. Porcelainsfabrik blev han en af Arnold Krogs nærmeste Medarbejdere og indførte flere tekniske Forbedringer inden for Fabrikationen. Som Kunstner har han især modelleret Dyrefigurer. Det var ham, der indledede den naturalistiske Skulptur med Underglasurfarver paa Fabrikken.

Hans 2. Hustru, som ligeledes var ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik (1897-1919), har her udført forskellige mindre Dyreskulpturer. Red.

Arthur Hayden: Copenhagen Porcelain, 1911; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia, 1938, 25; Nat.tid. 2. Febr. 1947.

Nielsen, Erling Zeuthen, se Zeuthen Nielsen, Erling.

Nielsen, Frode, se Dann, Frode.

Nielsen, Hans, -1652-60-, Billedskærer.

N. søgte 1652 fra Middelfart Kongen om Fritagelse for Skat og Tynge, da han kun havde ringe Næring, hvilket han fik bevilget, saa længe han arbejdede paa Koldinghus, og atter 1660 om Brænde, som Kongen havde lovet ham. Er sandsynligvis identisk med Billedskæreren Hans Nielsen Bang (s.d.). O.A.

Utr. K.

Nielsen, Hans, c. 1734-84, Maler. F. c. 1734, begr. 13. Nov. 1784 i Kbh. (Petri). Gift med Ane Marie, d. tidligst 1810.

Nævnes 1765 som Elev paa Akad., da han fik Adgang til at konk. om Guldmed. Har malet Præsten Jens Rasmussen Hassing (1773, Epitafium i Sæby Kirke, Horns Herred), formentlig ogsaa Storkøbmændene Ole Bernt Suhr (sign. Nielsen pinxit) og dennes Fader .Tohan Peter S. (begge Fr.borg, dep. i Den Suhrske Stiftelse). I Type og Malemaade staar de sidstnævnte Erik Pauelsens Portrætter me-

get nær. N.s Enke fik efter 1798 adskillige Gange Understøttelser af Akad. J.P.

Utr. g.

Nielsen, Harald, f. 1886, Arkitekt. F. 30. Marts 1886 i Sindal. Forældre: Bygmester Ole Kristian N. og Johanne Jensdatter. Gift 30. April 1921 i Hillerød med Rosa Elisabeth Hansen, f. 12. Juni 1892- i Hillerød, D. af Snedkermester Lars Jørgen H. og Ane Kirstine Olsen.

Uddannelse: I Malerlære 1902, senere i Tømrerlære; gennemgik Tekn. Sk. og var ogsaa en Tid Elev ved Akad.s Arkitektursk. samt Statens Tegnelærerkursus; Medhjælper hos P. V. Jensen-Klint og Ivar Bentsen. Stipendier: Akad. 1929. Hverv: Medstifter af Foreningen Maaleren 1911, Redaktionssekretær for dennes Opmaalingsarbejde 1911-15, Redaktør 1915-28; Rødaktør af Dansk Arkitektfor.s Tidsskrift 1914-17; Leder af Landsfor. Bedre Byggeskiks Tegnehjælp fra 1915, af dens Opmaalingskursus for Studium af gammel dansk Bygningskunst og af Bygmesterkursus fra 1917, senere Foreningens alm. Arbejdsleder, fra 1933 Medl. af Best. ; Formand fra 1934.

Arbejder: Beboelseshus paa Hj. af Vestergade og Torvet, Sæby (1912) ; Vesterled, Skovalle 75 (nu 27-29), Bagsværd (1917, s. m. Fridlev Jacobsen); K.F.U.K.s Bygning, Søndergade 33, Sæby (1919); Dommergaarden, Holsteinsgade, Odder (1919-20); Højnæsgaard, Vedbæk (1922); Villa, C. F. Richsvej 36 (1923); Baptistkirken, Sæby (1929-30); Landbobanken, Nytorv, Slagelse (1931); S. Jørgensbjerggaard i Boserup ved Roskilde (1934); endvidere en Række Villaer bl. a. i Sæby og Frederikshavn, delvis s. m. K. og P. Nielsen. Dekorative Arbejder: Møbler, Smedejernsarbejder. Litterære Arbejder: Afhandlinger i Landsfor. Bedre Byggeskiks Aarsberetninger (et Udvalg heraf samlet i de to Bygmesterbøger 1932 og 41); Danske Landbrugsbygninger (1920, s. m. Ivar Bentsen); Motivbog for Kleinsmede (1926) ; Boligbogen, Tegninger og Beskrivelser til smaa Eenfamiliehuse (1926); Bygmesterbogen (1932) ; Afsnittet om Haandværket i Det danske Landhaandværk, Byggefagene, I, 1936, 139-243; Den 2. Bygmesterbog (1941); Parcelhuse. Projekteret til Opførelse med Statslaan (1944).

Harald Nielsen har været den drivende Kraft i +Bedre Byggeskik*s Arbejde for en højere Bygningskultur blandt Haandværkere og Bygmestre, navnlig paa Landet. Hans pædagogiske Arbejde gennem Foredrag, Kursus og navnlig Tegnehjælpen har haft overordentlig stor Betydning navnlig i 1920'erne. I særlig Grad har han søgt at vække Sansen for Traditionerne fra den ældre Bebyggelse i Købstæder og paa Landet, og hans Huse har i Reglen som Forbilleder den gamle Købstadsboligs klare Fagdeling og empireprægede Udformning. (A.) H.E.L.

Dansk Architektfor.s Tidsskrift, 1912, 250-52 (Hus i Agersted), 280-83 og 317-19 (Huse i Sæby); 1913, 98-100 og 105 (Sommerhus i Sæby), 189 (Sommerhus i Frederikshavn); 1914, 78-80 og 163 (Sommerhus i Sæby); 1915, 63 (Sommerhus i Sæby), 224-25 og 230-32 (Sommerhus i Sæby), 244-46 (Hus i Sæby); 1916, 65-67, 69-72 og 74-76 (Byggeforeningshuse i Frederikshavn), 283 (Afholdsrestaurant ved Morud Station); Arch., 1919, 355 (Bedre Byggeskiks Aarsberetning); 1926, 184 (Motivbog for Kleinsmede), 300 (Boligbogen); F. C. Boldsen: Studiebyens Historie, 1924, 7-8; Corn. Seydner: Vor Tids Bolig, 1931, 63 (Vesterled), 106 (Villa C. F. Richsvej).

Nielsen, Harald Christian, f. 1892, Sølvtegner. F. 20. Juli 1892 i Baarse. Forældre: Sognepræst Søren N. og Lydia Kold. Ugift.

Uddannelse: I Ciselørlære hos Sølvsmed Georg Jensen April 1909; Tegneundervisning hos Carl V. Meyer; forlod efter udstaaet Læretid Værkstedet for at blive Maler, men vendte fas Maaneder senere tilbage som Tegner; arbejdede under Georg Jensens Vejledning og udviklede sig ved Samarbejde med denne og med Johan Rohde med Aarene til at blive en af Virksomhedens ledende Kunstnere. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejaer: 1910 og 12 Miinchen; 1921 og 37 Paris; 1922 Norditalien; desuden besøgt London, Wien og Rom. Udstillinger: Salonen i Paris i en Aarrække fra 1925; Medl. af Salon d'Automne fra 1934; deltaget som Medarbejder hos Georg Jensen i Sølvsmediens Udst. bl. a. ved Verdensudst. i Paris 1925, Barcelona 1929, Bryssel 1931, Paris 1937 og New York 1939; Georg Jensen Udst., Charl., Nov. 1938.

Arbejder. Sølv: Pyramide-Bestikmønster (1929, Kunstindustrimus. ; kugleformet Krydderisæt hertil i Grassimuseum, Leipzig, Narvard Mus., U.S.A. og Mus. i Cairo); Fiskefad med Laag (1931, Kunstindustrimus.); Armstage (Joslyn Memorial Mus., Omaha, Nebraska); Sølvkrans til Enkedronning Alexandras Baare; Borgmester-Stav til Colne, England; Emblem for FAO, opr. fremstillet for de danske Deltagere ved Kongressen i Kbh. 1946; desuden ogsaa Malerier (udst. paa Georg Jensen Udst. 1938).

Som Sølvtegner støttede Harald Nielsen sig i Begyndelsen mest til Georg Jensen, navnlig med Hensyn til de dekorative Enkeltheder (Jettonsæsker 1926, Osteskaal 1927, Kaffekande og Fløde-Bukker Sæt s. A.), senere i stigende Grad til Johan Rohde. Med personlig Karakter har han udviklet Værkstedets særlige Stil i en strengere og enklere Retning i Overensstemmelse med Tidens Krav saa langt, at en Frugtskaal (1935) stilistisk peger ud over og bort fra den af Læremestrene grundlagte Tradition. Korpus-Arbejder har været hans Hovedfelt, men hans største Sukces er Bestikmønstret +Pyramide*, fuldt udformet, med fuldstændigt Kuverttilbehør.

S. S-z.

Ebbe Nielsen: Nogle nye Arbejder, tegnet af Harald Nielsen. Udg. af Georg Jensens Sølv, 1933; Sig. Schultz i Saml., 1938, 205, 220-23; Biograf i Kat. til Georg Jensen Udst. 1938.

Nielsen, Erhardt Helge Gotfred, f. 1893, Maler. F. 5. Nov. 1893 paa Fr.berg. Forældre: Murer Gotfred N. og Anna Sophie Emilie Hansen. Gift.

Uddannelse: I Malerlære 1908-13; Elev ved Akad. 1914-16 og 1919-20 under Julius Paulsen; derefter til 1925 Beskæftigelse som Teatermaler; besøgt Akad.s grafiske Skole et enkelt Semester 1937-38. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933, 37; Foltmar 1941; van Gogh 1942; I. R. Lund 1945; Poul S. Christiansen 1946. Rejser: 1920 Tyskland, Frankrig; 1923 Italien; 1925, 28 Paris; 1935 Frankrig, Italien og Nordafrika; 1936 London; 1939 Norditalien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-19; Charl. 1923-33; Charl. Eft. 1922; Toronto 1929 ; Kammeraterne 1935-48 ; 18. Nov. Udst. 1924, 26-27; Fyens Forum 1936, 40; Sommerudst. i Kunstnus. 1941; Gøteborg) 1943 ; 17 danske Kunstnere (Fischer & Krarup) 1944; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Nord. Kunstforb. sst. 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1930 (s. m. Kai Mottlau), 1932. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941. Hverv: Medstifter af Kammeraterne, Formand fra 1934; Medl. af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Biennale-Udst.

Arbejder: Keglespillere (1931); Børn med Globus (1937, Udsmykning til Fuglebakkens Børnehospital); Min Moder (Esbjerg Mus.); Mennesker paa en Bænk (1939); Landskab, Listed (1940, Bornholms Mus.); Børn i en Have (1940, Vejle Mus.); Landevej, Forsar (Carlsons Pr. 1941); Mennesker paa en Landevej (1942, Kolding Mus.); Juniblomster (1942) og Ida-Merete (1947) (begge Kunstmus.); Udsmykning af Dansk Kommunalarbejderforbunds Hovedbestyrelsesværelse, Thorvaldsensvej 2 !1949).

Helge Nielsens Arbejde som Kunstner viser en stærk Vilje til at sætte sig selv og sine Evner paa Prøve. Han angriber de maleriske Problemer med maalbevidst Energi og søger Vanskelighederne overvundet gennem Arbejde, der præges af en ikke almindelig Sans for Systematik. Baade dette og hans Higen efter Klarhed i de teoretiske Forhold siger noget om Arten af hans intellektuelle Personlighed. Til denne svarer et Sindelag, der umiddelbart præges af lyrisk Følelse. H.N.s Kunst bygger paa Spændingen mellem disse Egenskaber; den inspireres af den umiddelbart følte Oplevelse af de Mennesker og den Natur, som omgiver ham, men præges i sine Resultater af hans Forhold til det teoretiske. I sine talrige Figurbilleder har han saaledes interesseret sig for det menneskelige Legeme i Bevægelse Samspillet mellem flere Figurer, og har arbejdet med Maleriets plastiske Virkemidler og været stærkt optaget af Forholdet mellem Lys og Farver. Dette sidste lader sig tydeligst iagttage i hans Landskabskunst, hvori han ofte har drevet Spillet mellem belyste og beskyggede Planer op i knaldende Klange af komplementære Farvepar, og herved kan hans Landskabsbilleder bringe baade Impressionisterne og Larsen Stevns i Erindring. I en stadig Søgen mod at finde monumentale Udtryk for sin Oplevelse hæfter H. N. sig Gang paa Gang ved de store Kontraster, baade hvad Valget af Virkemidler og kunstnerisk Emne angaar. P.L.

Berl. Tid. 24. April 1932; 29. April 1932 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 12. Okt. 1943 (Karl Bjarnhof).

Nielsen, Henrik, 1890-1941, Maler. F. 5. Maj 1890 i Kbh., d. 27. Maj 1941 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Murerformand Hans N. og Ane Christensen. Gift 2. April 1930 med Fanny Petersen, f. 11. Juli 1907 i Kbh., D. af Raadhusbetjent Frits P. og Thora Christiane Christensen.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Axel Seehusen 1905; dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1908 - Jan. 1914 med Undtagelse af Eft.sem. 1911 og Foraarssem. 1913. Stipendier: Akad. 1916, 17; Hjelmstjerne-Rosencrone 1916, 17 ; Bialke 1917 ; Raben-Levetzau 1918, 20; Zach. Jacobsen 1920, 36; Dronn. Alexandra 1922; Benny Claudi-Pedersen 1941. Rejser: 1921 Italien, Frankrig; 1929 England. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1913-41 (29 G. m. 147 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 36, 41; Kunstn. Eft. 1913, 15-16; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1920, 26, 47 (Mindeudst. paa Charl.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1920; 2° 1921 (Eckersbergs Med.); Carlsons Pr. 1934, 37; Alfred Benzons Pr. 1938. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1923-24, 35-36, 38.

Arbejder: Drenge, der vasker sig (1917); Unge Spartanere (1920); Dameportræt (Aarsmed. 1920, Maribo Mus.); Svinestien (1920, Randers Mus.); Det grønne Køkken (1920, Ribe Mus.); Den gamle Skytte (1920, Aalborg Mus., dep. Katedralskolen); Ruinen (Eckersbergs Med. 1921) ; Landskab med Køer (1926, Kolding Mus.); Sydhavnen (CarlsonsPr. 1934); Portræt af min Moder (Carlsons Pr. 1937); Skovbillede (1938); Portræt (Alfred Benzons Pr. 1938); Foraarsdag ved Helsingør (erhv. 1941, Aabenraa Mus.); Loftbilleder i Stærekassen.

I sine tidlige store Figurkompositioner søgte Henrik Nielsen et kraftigt ekspressionistisk

Formsprog. Senere blev hans kunstneriske Udtryk mere naturalistisk betonet, og det blev væsentlig Portrættet og Landskabet, han beskæftigede sig med. Med en forholdsvis behersket Farveskala har han især inden for Landskabet arbejdet paa en frisk og skitsemæssig Maade med Sans for en dekorativt betonet Billedopbygning. H.M.

København 24. Okt. 1920; 11. April 1926 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 12. April 1926 (Th. Faaborg).

Nielsen, Henry Hans Wahlgreen, 1907-37, Maler og Grafiker. F. 31. Marts 1907 paa Fr.berg, d. 2. Febr. 1937 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bogholder, senere Træuldhandler Carl Emil N. og Betty Wilhelmine Wahlgreen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. 22. Sept. 1924, Elev til Foraaret 1930 bl. a. paa Grafisk Sk. under Aksel Jørgensen. Stipendier: Ronge 1932; Købke 1934; Hjelmstjerne-Rosencrone 1935. Rejser: 1936 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33-35; Grafisk Kunstn.samfund 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 1933 (Oslo), 37 (Kbh.); Charl. 1933-36; Charl. Eft. 1934, 37, 48 (Grafik); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Nord. Grafik Union, Helsingfors, 1939, Stockholm, 1948; Aarhus 1939; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1941.

Henry Nielsen viser i sine Malerier Tilknytning til Hjorth Nielsens maleriske Syn. Hans væsentlige Arbejdsomraade faldt dog inden for Grafikken. Han har udført Raderinger og Litografier, der placerer ham blandt sin Generations bedste grafiske Begavelser. Hans Motivkreds er Portrætter, Modelbilleder og Landskaber. Som Raderer arbejdede han i Begyndelsen med Ætsning, senere overvejende med Koldnaal. Med Finhed giver han i sine Portrætter en nuanceret psykologisk Karakteristik, og til Trods for at Sygdom stærkt lammede hans Arbejdsevne, opnaaede han Aar for Aar at give sine Blade en stedse større grafisk Udtrykskraft og Naturlighed i Opfattelsen baade af Mennesket og Landskabet. Flere af hans betydeligste Arbejder i Koldnaal synes inspireret af Rembrandt. Hans Litografier med Kirkegaardsmotiver viser en stor Bredde og Friskhed i Behandlingen. J.Z.

Nat.tid. 26. Aug. 1941 (J. Zibrandtsen); Aksel Jørgensen i Kat. til Mindeudst. 1941.

Nielsen, Niels Hjalmar, f. 1892, Maler. F. 6. Aug. 1892 i Kbh. Forældre: Restauratør Christian N. og Sophie Augusta Julie Hultberg. Gift 12. Juli 1918 i Aalborg med Johanne Kristine Hougaard Nielsen, f. 16. Jan. 1885 i Laasby, D. af Skolelærer Ole Christian H. N. og Kirsten Marie Dam.

Uddannelse: I Malerlære 1906-11; blev Svend; Elev af Tekn. Sk., Aalborg. Stipendier: Raben-Levetzau; Hjelmstjerne-Rosencrone 1921; Gericke 1922; Reiersens Fond 1922. Rejser: 1923 Tyskland, Østrig, Italien, Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 29; Charl. 1920-21, 23-24; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933.

Arbejder: Den lyse Nat (1919); Kvinde med Kat (1924) ; Hønsehunde (1926) ; Vinterlandskab (1929); har arbejdet med Keramik og udstillet dekorerede Krukker og Fade. Red.

Nielsen, Ida, se Schiøttz-Jensen, Ida.

Nielsen, Ingemann, se Nielsen, P. Ingemann.

Nielsen, Johannes Knud Ove Jais, f. 1885, Maler, Keramiker. F. 23. April 1885 i Kbh. Forældre: Trikotagehandler, senere Grosserer Knud N. og Ane Ottosen. Navneforandring til Jais-Nielsen 31. Maj 1926. Gift 6. Nov. 1920 i Kbh. med Maler Vilhelmine (Ville) Oppenheim (se Nielsen, Ville Jais).

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1900-05; Tekn. Sk. (H. Grønvold); Kunstn. Studiesk. (Kr. Zahrtmann, Johan Rohde) 1907-09. Stipendier: Ronge 1916; Akad. 1917, 18, 20; Hjelmstjerne-Rosencrone 1922; I. R. Lund 1924; Oluf Hartmann 1924; Hirschsprung 1924; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1931; Ancker 1935. Rejser: 1909 Berlin; 191113 Paris; 1920 Italien (Kopiar efter Giotto i San Francesco i Assisi); ; 1925 Paris og Bretagne; 1929 Holland; 1931 Grækenland og Italien; 1936 Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-09, 14-19, 21-23, 41; Unge Kunstn. Forb. 1908; De Tretten 1909-10; Charl. 1916; Den frie Udst. 1917-27, 29-30, 33, 35, 39-43, 46-48; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Paris 1925 (Keramik); Salon d'Automne, Paris, 1926; Tjekoslovakiet 1926, 33 (Grafik); Unionalen 1927 (Stockholm), 31 (Kbh.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928 ; Toronto 1929 ; Forum 1929 ; Oslo 1931; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Riga, Budapest og Warzawa 1936; Bukarest 1936; Belgrad 1936-37; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1939 (Helsingfors); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942 ; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Udsmykningskunst i Nutiden 1946 (Koldinghus); Sap.udst. 1915 (s. m. Astrid Holm i Dan frie Udst.s Bygn.), 18 (Keramik i Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus, s. m. W. Scharff, O. Rude, Carl Jensen og Sv. Rathsack), 18-19 (Róhsska Konstslójd Mus., Gøteborg, Kristiania, Bargen og Trondhjem), 20, 24 (Dan kgl. Porcelainsfabrik, Stentøj), 24 (Auk. i Dan frie Udst.), 30 (Kunstindustrimus., Glasmalerier til Grenaa), 31 (Keramik og Tegn.), 36 (retr., Dan frie Udst.s Bygn.), 38 (Bach), 38 (Akad.s Festsal, Glasmalerier til Voel), 39, 42 (Fischer og Krarup), 41 (Kunstfor., Keramik); desuden har Dan kgl. Porcelainsfabrik vist J. N.s Keramik paa talrige Udst. i Udlandet. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925; Eckersbergs Med. 1929; Thorvaldsens Med. 1948. Hverv: Medl. af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning; Medl. af Best. for Kunstfor. 1924 -26, af Censurkomiteen for Kunstn. Efteraarsudst. 1922-24 (Formand), 1934-35 og 37-38 (Næstformand), af Akad.raadet siden 1930, af Gallerikommissionen 1934-41 og af Kunstnersamf.s Jury fra 1934, dettes Formand fra 1947; Medl. af Best. for Dansk Filmsamfund fra 1945. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1921-28 og har siden arbejdet her fra Tid til anden.

Arbejder. Malerier: Fodboldbanen paa Forchhammersvej (1907); Zahrtmanns Skole (1907) ; Frikvarter i Landsbyskolen (1909) ; Legepladsen i Østre Anlæg (1909); Østbanegaarden (1910) ; Quai de la Tournelle, Paris (1911) ; Kongernes Tilbedelse (udst. 1915) ; Luftgymnaster (udst. 1916); Fra Cirkus (udst. 1916); En Drøm (udst. 1917); Billardspillere (udst. 1917) ; Moderne Dans (1917) ; Varietestjernen (1917); Selvportræt (1917, kubistisk); Silhouetklipper (2 forsk. kubistiske Motiver, 1918); Fr. VII giver Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris Slot (1918) ; Nat (1918, Børgens Billedgalleri); Linedanserinde (udst. 1918, Nasjonalgall., Oslo); Ved Markedsteltet (1919, Horsens Mus.); San Francesco ricevele stimate, Kopi efter Giotto (1920); Farve studier efter Giotto og Simone Martini (Akvareller, 1920); Nature morte (1921, Kunstmus.); Klipper i Sol (udst. 1923) ; Figur mellem Klipper, Bornholm (udsi. 1924) ; Kirkefest i Moret sur Loing (1925, Ribe Mus.); Landevej ved Moret sur Loing (1925, Aalborg Mus.); Gade i Moret sur Loing (1925) ; Opgaaende Maane, Bornholm (1926); Kopier fra Katakomberne i Rom (aftrukne Fresker, 1927); Studie til St. Elisabeth Søstrenes Hospital (1932, - Olie, Aarhus Mus.); Sne i min Have (1938, Kolding Mus.); Judaskysset (1945, Kolding Mus.); Kristus og den Spedalske (flere Kompositioner, 1946); Klipper ved Allinge (1947, Ny Carlsbergfondet); Badestudier, Bornholm (flere Motiver, 1948); Akvarel-Studier i Museerne i Malmø og Horsens (Den hellige Christoforus, 1919; Kristus og de 10 Spedalske, 1924). Vægmaleri: Brylluppet i Kana (7 Malerier, Rumdekorationer paa Kunstn. Eft. 1921) ; Figurdekorationer til Heerings Pavillon i Tivoli (1923, Fresko, senere aftrukne, fornyede 1930) ; Udsmykning af Forhal og Trapperum i St. Elisabeth Søstrenes Hospital, Sundby 11928-35, Fresko) ;-Kalkmalerier i St. Regis Konditori, Amagertorv, Kbh. (1943) og i Slagelse Kapel (1944). Glasmalerier: Grenaa Kirke (1930) ; Voel Kirke (1938 ;tillige Alterbilleder og Døbefont); Løgstør Kirke (1946). Endvidere Tæpper (Vægtæppe: Fr. VII overrækker Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris, 1935) og Grafik (Raderinger, Træsnit, Farvelitografier; 3 Litografier i Kbst.saml.).

Keramik (har faaet keramiske Arbejder brændt hos G. Eifrig 1915-20; tillige 1918 hos Kähler, Næstved, 1919-20 hos Dansk Kunsthandel; 1921-28 ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik (Stentøj), hvor han ogsaa siden lejlighedsvis har arbejdet, især keramisk Skulptur. Desuden i senere Aar til Stadighed faaet Arbejder brændt hos Lillerød- Lervarefabrik og lejlighedsvis hos Søholm i Rønne, Saxbo, Herlev og Brack & Sønner og Lars Syberg, begge i. Taastrup). Lertøj og Fajancer: Boksere (malet Fad, 1915); Opstandelsen (malet Skaal, 1915); Dyr, der bider sig i Halen (Figur, 1915) ; Keramiker (malet Skaal, 1916); Urkvinde (Figur, 1916); Brylluppet i Kana (malet Fad, 1916); Salome (malet Fad, 1917, Kunstindustrimus.); Maria med Barnet (Figur, 1917) ; Adam og Eva (Gruppe, 1917, Fyns Stiftsmus.); Venus stiger op af Havet (Figur, 1917); Judaskysset (malet Fad, 1918, Kunstindustrimus.); Keramiker (malet Fad, 1919, Kunstindustrimus.); Pontius Pilatus (Kolossalmaske, 1919) ; Venus (Figur, 1920, Horsens Mus.); Peters Fiskedræt (malet Fad, 1921); Leda med Svanen (malet Fad, 1922); Krukken Salomons Dom og Vadene Jomfru Maria mød Barnet og Judas (købt 1919 af Vestlandske Kunstindustrimus., Bergen). Stentøj: Moses slaar Vand af Klippen (malet Kolossalkrukke, 1922, Augustinos Saml., Alexandria) ; Samson og Løven (Gruppe, 1923) ; Den barmhjertige Samaritan (Gruppe, 1923, Nationalmus., Stockholm); Døbefont (malet, 1923, Augustinos Saml., Alexandria); Hyrderne paa Marken (malet Vase, 1924, Kunstindustrimus.); Julenat (malet Vase, 1924, Kunstindustrimus.); Moses slaar Vand af Klippen (malet Vase, 1924, Metropolitan Mus., New York); Dansen om Guldkalven (malet Krukke, 1924, Musée des Arts Decoratifs, Paris); Pottemageren (legemsstor Figur, 1925, Augustinos Saml., Alexandria (polykromt, uglaseret Ekspl.), Kunstindustrimus., Gøteborgs Kunstmus.); Paulus dræber Løgnen (Figur, 1925); Raadhusvaserne (1926, Helsingør Raadhus); Aktæon (modell. Kolossalvase, 1926, Kunstindustrimus., Róhsska Konstsløjdmus., Gøteborg, Nationalmus., Stockholm); Kampen (modell. Vase, 1926, Bayer. Nationalmus. i Månehan); Petrus og Paulus (modell. Krukke, 1926, Mus. i Milano); De 4 Evangelister (modell. Vase, 1926, Celadon i Victoria and Albert Mus., London); Moses-Vasen (modell. Krukke, 1926, Metropolitan Mus., New York); Pontius Pilatus (Gruppe, 1927, Kunstindustrimus. i Oslo, Róhsska Konstslójdmus. i Gøteborg, Nasjonalgall. i Oslo; Eckersbergs Med. 1929); Kristus som tolvaarig (glaseret Krukke, 1927, Mus. i Lyon) ; Tempel-Vasen (modell. Langkrukke, 1927, Muse des Arts Décoratifs, Paris); Kongernes Tilbedelse (modell. Vase, 1927, Victoria and Albert Mus., London, Róhsska Konstslojdmus., Gøteborg); Moses med Slangen (Figur, 1928, Mus. i Milano, Vejle Mus.); Abrahams Offer (modell. Krukke, 1929); Petrus (modell. Fad, 1929); Jakobs Kamp med Englen (Gruppe, 1930, Kunstmus.; Fyns Stiftsmus.); David med Goliaths Hoved (Figur, 1933); Judas og Lynet (Figur, 1935, Malmø Mus.); Kvinden og Slangerne (Relief, 1935, Maxibo Mus.); Loths Hustru (Kaminrelief, 1935); Judaskysset (Relief, 1935, Kunstindustrimus.; Aarhus Miis.); Minderelief for Prof. Torgny Segerstedt (1948, Gøteborg; Thorvaldsens Med.). Litterære Arbejder: Avisartikler og Kronikker om Kunst (bl. a. Pol. 2. Juli 1922, 4. Juni 1936, 1. Maj 1944) og 1942-46 en Række Noveller med egne Illustrationer til Berl. Tid.s Søndagstillæg; udgav 1947 en Samling Noveller: +Perlevennen Gaston*.

Jais Nielsen deltog i De Trettens Udstillinger 1909-10 med Billeder, der ganske slutter sig til den maleriske Opfattelse, som udgik fra Zahrtmanns Skole, men hans Tid kom først efter Opholdet i Paris 1911-13, i et fransk-internationalt artistisk Milieu, hvor han lærte Kubismen at kende i dens første Udvikling. Efter Hjemkomsten blev han et af de fremtrædende Navne i Kampen om den +moderne* Kunst, der udkæmpedes paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. I de afgørende Aar 1917-19 udstillede han her dels Scenerier med Motiv fra Storstadsliv (Billardspillere, Moderne Dans, Linedanserinde), som var en behændig Forening af moderne Æstetik og halvt humoristisk Genreskildring, dels Billeder med en lignende fortællende Aktivitet, men i en gennemført kubistisk Flademanér (Selvportræt, Silhouetklipper). Han satte Tingene paa Spidsen med det store Lærred +Fr. VII giver Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris Slot*, der ligner en forstørret Illustration til et Vittighedsblad., men er alvorlig ment som et Stykke dekorativ Fladekunst. Tillige begyndte J. N. at lave Keramik, glaseret Lertøj. I hans Smaafigurer, Vaser, Krukker og Fade, der som oftest var dekorerede med bibelske Motiver, blandedes Impulser fra det gamle naive Pottetøj og en modernistisk Dekoration med kubistiske Forudsætninger paa let og lykkelig Maade. Hans Keramik vandt hurtigt Bifald (navnlig efter Kunstindustrimuseets Udstilling 1918), selv om man fra forskellig Side nægtede at tage Dekorationens religiøse Emner slet saa højtideligt, som Kunstneren fordrede. Uden for dette ligger hans kraftigste Arbejde fra denne Tid, den 55 cm høje Pontius Pilatus Maske (1919), et vægtigt Forsøg i Karakterstudium og monumental Plastik, der foregreb hans senere Udvikling.

Da Strømkæntringen indtraf i dansk Kunst efter Krigen, tog J. N. til Italien 1920 og kopierede Giotto og andre Mrecento-Malere i Assisi. Paa Grundlag af disse Studier formede han med Vægmalerierne +Brylluppet i Kana* (1921) en dekorativ Figurstil, hvor han lagde Vægt paa Figurernes Konturer og den rytmiske Bevægelse. Fladebehandlingen, den lyse Farveholdning, Farvens og Malemaadens Tilrettelæggelse for Kalkfarve-Teknikken stiller dette Maleri i en vis Tilknytning til den Tradition for et kirkeligt Vægmaleri, som Joakim Skovgaard skabte. Det staar som en Forlængelse af Skovgaards kirkelige Kunst, og for saa vidt er det logisk, at J. N. gled ind i en omfattende Beskæftigelse med religiøse Motiver, og at der tilfaldt ham en Række Udsmykningsopgaver, blandt hvilke Dekorationerne i St. Elisabeth Søstrenes Hospital er Hovedværket. Ligesom Skovgaa;rd har han ogsaa givet sig af med Glasmaleri.

Uafhængig af religiøse Motiver og den til dem anvendte Stil har J. N. dyrket et friere Staffelimaleri, landskabelige Motiver med Figurer. Under Ophold paa Bornholm 1922 og følgende Aar nærmede han sig med disse Billeder i Farve og i det lyrisk-maleriske Anslag til den øvrige +Bornholmer-Skole*, især Oluf Høst (Opgaaende Maane, 1926). Billederne fra Frankrig 1925 fik en skarpere, mere krydset Kolorit, men i øvrigt har han stadig fortsat dette Maleri under samme Form (Badescener fra Allinge Strand med Figurer mellem Klipperne).

Efter Strømskiftet udfoldede J. N. tillige en omfattende keramisk Produktivitet paa Den kgl. Porcelainsfabrik, nu med Stentøj, dels Krukker, Fade osv. med figurlige Kompositioner, som oftest malede med blaat paa graa Glasur eller med en Jernfarve direkte paa grov Chamotte-Skærv, dels keramisk Skulptur, polykrom eller glaseret med en enkelt Farve (ved de større Arbejder ofte den røde Okseblod). Denne Produktion fik en fremtrædende Plads i Fabrikkens Opvisning paa Verdensudstillingen i Paris 1925 og vandt Udbredelse ved Fabrikkens Udstillinger rundt om i Verden. J. N. frembragte her en Skulptur, der med sine mange store Arbejder (Pottemageren, Paulus dræber Løgnen, Vasen med Relieffremstillinger af Aktæonmyten, Grup-

pen Pontius Pilatus, Moses med Slangen) rækker ud over det keramiske Omraade, ind i den egentlige Plastik. Han lægger dramatisk Eftertryk paa Figurernes Bevægelse, modellerer med en Bredde og Tyngde, der føles dikteret af Lermassens Karakter, og fastholder en streng, monumental Helhedsvirkning, der atter paa sin Vis er Udtryk for Materialet. Dermed og tillige ved den ejendommelige Reliefbehandling, hvor Figurerne staar groft skaaret, ligesom primitivt gjort med en Kniv, i haarde Omrids og stive Flader, hævder J. N.s keramiske Skulptur sin egen Plads i dansk Billedhuggerkunst. S.S-z.

Kunstindustrimuseets Virksomhed, 1917, 57; 1918, 41, 44 f.; 1920-21, 100, 107; S. Danneskjold-Samsøe i Vor Tid, 1918, 390-403; L. Swane sat. 1915; Axel G. Jørgensen i Arch., 1918-19, 267-72; Carl Jul. Salomonsen: De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser, 1919, 11-12; Oluf Thomsen i Moderne Kunst og Sindssygdom. Svar til Prof. Salomonsen, 1919, 23-26; Klas Fåhræus i Ord och bild, 1920, 13; Verden og Vi 10. Dec. 1920 (Int, med Torben Voss); Henning Brøchner i Skønvirke, 1923, 56-61; Jens Thiis: Nord. kunst i dag, 1923, 42, 44; Oluf Thomsen i Kunstbladet, II, 1923-24, 85-92; Fr. Dalgas i Ill. Tid., 1924, 20-27; Vore Damer 24. Juni 1924; Otto Pelka i Der Cicerone, XVII, 1925, 950-52; E. Wettergren i Nationalmuse! årsbok, 1926,156; Merete Christensen (Bodelsen) i NytT.f.Kunstind., 1929, 66-69, 72; Egon Mathiesen sst. 1934, 10; K. Borchsenius sat. 1936, 60-63; Johs. Kragh sat. 1942, 118 ff. og O. V. Borch sst. 1943, 25-27; Konstrevy, 1931, 143-61; Oluf Thomsen sst. 1936, 38-40; Oluf Thomsen: Jais Nielsen, 1931 (Vor Tids Kunst 6); Nord. T. f. katholske Kristne, 1933, 258-61; Nord. Ugeblad f. katholske Kristne, 1935, 538-41; Nordens Kalender, 1935, 93 ff.; Tidens Stemme, 1936, 7-8; O. V. Borch i Saml., 1936, 81-86; Dansk Arbejde, XXVII, 1. Marts 1936 (Int. med Holger Jerrild); Kai Flor: Jais Nielsen. Keramik, 1938 (Dansk Kunst VI); Sigurd Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Sv. O. Mortensen: Voel Kirkes Historie, 1938, 10 f.; Leif Østby i Wessel og Norge. Red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 184-85; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Saadan tegner vi, 1945; Gads danske Mag., 1945 57-64 (Int. med Holger Jerrild).

Dagblade: Pol. 6. Febr. 1915 (Jul. Magnussen); 14. Febr. 1915; 1. Dec. 1918 (K. Pontoppidan); 13. Nov. 1919 (Oluf Thomsen); 10. og 19. Dec. 1920; 17. Febr., 4. Juli 1923 (Jens Thiis); 17. Jan. 1928 (Int. med K. Borchsenius); 24. Nov. 1928 (K. Borchsenius); 18. Dec. 1931 (Poul Henningsen); 20. April 1935 (Int.); 22. Maj 1935 (K. Pontoppidan); 5. Febr. 1936 (Int); 17. Marts 1941 (K. Pontoppidan); 5. Juli og 17. Aug. 1943; 15. April 1945 (Int.); Politikens Magasin, 10. Jan. 1926 (K. Borchsenius); 9. Febr. 1936; Dagsposten, Trendhjem, 13. April 1918 (Hans Dedekam); B.T. 12. Dec. 1918; 21. Nov. 1921 (Int.); 12. Febr. 1936 (O. V. Borch); Berl. Tid. 16. Dec. 1918 (Th. Oppermann; Svar fra Jais Nielsen i Pol. 20. Dec. 1918); 1. Juni 1924; 26. Aug. 1930 (K. Flor); 22. Maj 1935 (K. Flor); 5. Febr. 1936 (Int. med E. A. Mentze); 26. Febr. 1936 (Oluf Thomsen); 1. Dec. 1937; 10. Marts 1941 (K. Flor); 19. Marts 1941 (Int.); 21. April 1945 (Int.); Aftenposten 4. Juni 1924; Dag. Nyh. 22. Dec. 1928 (L. Swane); 17. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Nat.tid. 22. Marts 1941 (Else Kai Sass); 19. April 1943 (Int. med Mogens Barfoed); 22. April 1945 (Int. med Steen Albrectsen); Kristeligt Dagblad 16. Febr. 1936 (S. Clod Svensson); Ekatrabl. 5. Okt. 1940 (Int ): 14. April 1945 (Int.); Soc. Dem. 22. April 1945 (Int. in. Karl Bjarnhof); Information 15. Nov. 1947.

Nielsen, Jens, -1645-, Snedker, har 1645 udført Prædikestolen i Hillerslev Kirke i Thy med landligt naive Figurer og nævnes da som boende i Snedsted. C.A.J.

Danm.s Kirker,XII, Tisted Amt, 1940-42.

Nielsen, Jens, d. 1689 el. 90, Sten- og Billedhugger. Gift med Maren Hansdatter, der overlevede ham; boede i Landemærket i Kbh.; Skifte efter ham 26. April 1690.

Har udført et Epitafium med Akantusværk i Lintrup Kirke, Sønderjylland, over Christen

Jensen, død 1692. C.A.J.

Utr. K. - Sønderjydske Aarbøger, 1939, 195.

Nielsen, Jens, f. 1891, Maler. F. 30. Juni 1891 i Jelstrup ved Aars. Forældre: Gaardejer Niels N. og Else Marie Holme. Gift 30. Dec. 1912 i Løgstør med Anna Olesen, f. 23. Dec. 1884 i Raarup, D. af Vogn- og Akselfabrikant. Hans O. og Karen Olsen.

Uddannelse: Oprindelig Friskoleforstander i Vejen, som Kunstner Autodidakt. Stipendier.Hjelmstjerne-Rosencrone 1939; Suhr 1944. Rejser: 1932 Prag og Dresden; 1936 Spanien; 1938 Frankrig; 1947-48 Marokko; har desuden foretaget mindre Rejser til Norge, Sverige, Holland og Belgien. Udstillinger: Sep.udst. 1934 (Ramme-Larsen), 36 (Den frie Udst.s Bygn.), 37 og 38 (sst., begge s.m. Olivia HolmMøller), 39 (Kunstfor. Oslo, s.m. O. H.-M.), 40, 41 (Den frie Udst.s Bygn. s.m. O. H.-M.), 42, 44, 45 (sst., s.m. O. H.-M. og Erich Erichsøe), 45 (Akvareller, s.m. O. H.-M.), 46 (Akvareller, Charl.), 46 (Stockholm, s.m. O. H.-M., Anna Klindt Sørensen og Holger J. Jensen), 47 (Vejle Mus.), 47 (Stockholm), 48 (Akvareller, Charl.), 48 (Aarhus); Religiøs Kunst 1944 (s. m. fl. a. i Esbjerg, Herning, Haderslev og Aalborg Kunstfor.); Danske Akvareller 1946.

Arbejder: De døde vaagner (1935); Spansk Landskab (Vejen Mus.); Kristus vandrer paa Søen (1936) ; Skærsilden (1937) ; Snebillede (købt af Kunstfor. 1944) ; De ukloge Jomfruer, Korsfæstelsen, Paaskemorgen, Josef og hans Brødre (alle udst. 1944); har arbejdet meget med Akvarel og Træsnit; har udg.: 16 Snit skaaret efter egne Malerier (1935) ; og udsendt 3 Hæfter med Aforismer (1931, 32 og 34).

Bag Jens Nielsens Oliebilleder, der oftest synes skabt under et stærkt sjæleligt Pres, ligger en naturlig Følelse for Billedkunstens episke og symbolske Værdier. Der spores i hans Kunst en udpræget Vilje til Forkyndelse af et almenmenneskeligt Ideindhold, medens det artistiske Arbejde for dettes egen Skyld interesserer ham i ringe Grad. Almindeligvis henter han sine Motiver fra Bibelens Fortællinger (selv om han ogsaa optræder som Landskabsmaler), og i sin Skildring af dem samler han sig om de store Modsætninger i Lys og

Farve, idet han søger mod en monumental, dramatisk Udtryksform. Autodidakt, som han

er, har han i sine store, spontant malede Kompositioner haft vanskeligt ved at fas Hold paa

Figurtegning og plastisk Form, og det er gennem den voldsomt udtryksfulde, næsten ekstatiske Farveholdning, det først og fremmest lykkes ham at tolke sin Vision. I sine Akvareller har han vist en rigt nuanceret, artistisk Fornemmelse. P.L.

Berl. Tid. 7. Sept. 1934 (K. Flor); Pol. 25. Jan. 1936 (K. Pontoppidan); 14. Febr. 1944 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 22. Febr. 1941 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 17. Febr. 1944 (Int.); 19. Febr. 1944 (Pr. Wilmannl.

Nielsen, Jens Carl Møgelvang, f. 1887, Arkitekt. F. 30. Dec. 1887 i Herning. Forældre: Snedkermester, senere Overpostbud Niels Christian N. og Ane Marie Jensen. Gift 22. Sept. 1917 i Store Heddinge med Ketty Jensen, f. 10. Aug. 1891 i Haslev, D. af Læge Jens J. og Petra Margarita Henriksen.

Uddannelse: Murersvend 1908; Afgang fra Aarhus Tekn. Sk. 1913 ; opt. paa Akad. Sept. 1914; Afgang Jan. 1922; Medarbejder hos Anton Rosen 1915-21; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1921. Stipendier: Akad. 1923; Theophilus Hansen 1924. Rejser: 1924 Italien, Tyskland, Østrig. Udstillinger: Charl. 1921, 23, 27, 37 ; har deltaget i Snedkerlavets Møbeludst.

Arbejder: Beboelsesejendommene Voldgaarden, Langebrogade paa Christianshavn (1933, s.m. Thorvald Dreyer), Valdemarsgaard, Hj. af Sortedamsdosseringen og Lundingsgade (1936), den fortsatte Bebyggelse Lundingsgade-Ryesgade (1939-40), Ved Parken, Hj. af Borups Alle og Hillerødgade (1941); desuden Villaer, Møbler, m.m. Projekter: Forslag til Kbh.s Havn (1921); Konk.forslag til Etagehus (1940, Akad. Arkitektfor.s Krisekonk.). Red.

Arch., 1922, 140-41 (Møbler); Ark. U., 1933, 9 (Voldgaarden).

Nielsen, Jens Jakob, se Bregnø, Jens Jakob.

Nielsen, Johan Rudolf Carl, f. 1863, Arkitekt. F. 13. Juli 1863 i Kbh. Forældre: Tømrermester Jacob Peter N. og Jacobine Kirstine Birck. Gift 12. Juli 1898 paa Fr.berg med Meta Frederikke Kragh, f. 5. Aug. 1864 i Holbæk, D. af Skibsfører Anton Julius K. og Marie Kristine Zachau.

Uddannelse: I Tømrerlære 1878; dimitt. fra Tekn. Sk. 1882; opt. paa Akad. Jan. 1882; Afgang Maj 1893; Medarbejder hos Wilhelm Petersen 1884-89, hos Hans J. Holm 1889-99 og med enkelte Afbrydelser hos A. Clemmensen 1899-1911. Stipendier: Akad. 1901. Rejser: 1891 Tyskland; 1895 og 1902 Italien. Udstillinger: Charl. 1896. Stillinger: Assistent ved Polyteknisk Læreanstalt 1901-09; Docent i Husbygning sst. 1909-36.

Arbejder: Hus i H. C. Andersensgade, Køge (1906); Statsungdomshjemmet Prøven i Rødovre (1907) ; Davidskirken, Koldinggade 11 (1909-10); Paladsteatret (1917, s.m. A. Clemmensen); Blaagaardskirken, Blaagaards Plads (1925-26 s.m. A. Clemmensen). Projekter: Frilagerbygning i Kbh. (1889, s.m. Rich. Bergmann, præmieret); Sporvejsmaster (1900, prærnieret). Red.

Medd. fra Akad. Arch.for., 1899-1900, 132-33 (Sporvejsmaster); Arch., 1905-06, 217-18 (Bebyggelse af Grønningen); 1906-07, 189-90 (Hus i Køge), 189-92 (Statsungdomshjem i Rødovre); 1910-11, 437-40 (Davidskirken); 1916-17, 229-31 (Paladsteatret).

Nielsen, Johannes, f. 1890, Maler. F. 19. Maj 1890 i Gentofte. Forældre: Malermester Niels Joseph N. og Sophie Hansen. Gift 27. Juli 1920 i Kbh. med Bhgr. Carla M. Christiansen (s. d.).

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. Okt. 1910, Elev til Foraaret 1912 under L. Tuxen og J. Skovgaard. Stipendier: Reiersens Fond; K. A. Larssen; Ronge. Rejser: 1912-14 Tyskland, Rusland, Frankrig, Svejts, Italien; 1920 Italien; 1922 Sverige, Norge. Udstillinger: Charl. 1920-23, 25-26, 36; Charl. Eft. 1922; For. for nat. Kunst 1947; Sep.udst. 1926, 27 (Aalborg Kunstfor.), 31, 36.

Arbejder. Portrætter: Dr. Max Henius (1926, Danske Bibliotek i Chicago); Johan Skjoldborg (1926, Akvarel, Fr.borg); Johan Skjoldborg (1926), Jeppe Aakjær (1929), Niels Frederiksen (1929) og Skolebestyrer Tormod Jørgensen (1946) (alle 4 Høng Husmandsskole); Ove Rode (1927, Familieeje, Kopier i Rigsdagen og Politikens Redaktion); Prof. L. V. Birck (1932) og Thomas B. Thrige (1934) (begge Fr.borg); Egisto Tango (1932, Det kgl. Teater); Prof. E. Schmiegelow (1932, S. Josephs Hospital) og af samme (1939 og 47); Hans Rasmussen (1935, Rigsdagens Formandsværelse); Landbolovgivningens Mænd af 4. Okt. 1919 (1935) ; Niels Frederiksen (1944, Statens Jordlovsudvalg, Chr.borg) ; Redaktør, cand. mag. Povl Engelstoft (1948, tilh. Hagerups Forlag). Red.

Pol. 2. Nov. 1936 (K. Pontoppidan).

Nielsen, Jørgen Carl, 1831-74, Xylograf. F. 9. Juli 1831 i Odense, d. 31. Okt. 1874 paa Frberg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Naalemagermester Hans Christian N. og Anna Sophie Brochmann. Gift 16. Jan. 1858 paa Frberg med Juliane Sophie Henneberg, f. 6. Marts 1829 i Kbh., d. 1891 i New York, D. af Vinkyper og Arbejdsmand, senere Spækhøker Svend Hinneberg og Magdalene Hansdatter (Ernst).

Uddannelse: I Lære hos Malermester Johannes Voss i Svendborg Efteraar 1897; gik paa Tekn. Sk. sst.; blev Svend 1901; malede Landskaber og Portrætter, men deltog i et Kursus i Modellering paa Tekn. Sk. under Edv. Eriksen og fik +første Gang Ler mellem Fingrene*; rejste Eft. 1901 til Kbh., hvor han ernærede sig ved sit Haandværk og den fig. Vinter forberedtes hos S. og G. Vermehren til Akad.; opt. April 1902 og søgte Akad.s Skoler om Aftenen Eft. 1902 - Forsar 1906, bl. a. under C. Aarsleff; senere Dekorationskl. Foraarssemestret 1912 under Joakim Skovgaard. Stipendier: Akad.s Skolepr. for 1902-03; Raben-Levetzau 1908 ; Bielke 1908 ; Akad. 1909, 10, 11, 13, 15; Ancker 1923. Rejser: Først paa Høsten 1913-Forsar 1914 Paris, herfra Rejse til Florens og Rom; adskillige Ophold i Norge og Rejser til Sverige; Sommer 1924 Paris og London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1903, 07-09, 14, 41; Charl. 1904-07 ; Udst. Maj 1904 hos Nord. Kunst. Udst., Amagertorv; Den frie Udst. 1908-11; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912 (under Bing & Grøndahl); Grønningen 1915; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Paris 1925 (Keramik); Brooklyn 1927; Forum 1929; Kiel 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932, 36; Edinburgh 1934; Amsterdam 1934; Riga, Budapest og Warszawa 1936; Bukarest og Belgrad 1936-37; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst., 1941; Haag 1948; London 1948. - Sep.udst. 1916 (Kunstfor.), 1918 (Dansk Kunsthandel, s. m. Albert Naur), 1918 (Bergen), 1919 (Dansk Kunsthandel), 1920 (Den frie Udst.s Bygn., s. m. Albert Naur), 1922 (Kunstfor., s. m. Jens Thirslund), 1922 (Bergenholz, s. m. Paul Gauguin (Træsnit) og L. Karsten), 1923 (det gl. Glyptotek paa Carlsberg), 1924 (Chr. Larsen), 1924 (Kunstnerforbundet i Kristiania, s. m. Jens Thirslund), 1925 (Mindeudst. paa Charl.), 1930 (Chr. Larsen), 1934 (Mindeudst. hos Joh. Hansen), 1935 (hos Chr. Larsen, s. m. Peter Hansen). Udmærkelse: Grand prix, Paris, 1925 (Keramik).

Arbejder. Malerier: Frise paa Trappegang i Barndomshjemmet, Gerritsgade 9, Svendborg (c. 1897, s. m. Niels Hansen); Selvportræt (c. 1901); Interiør fra Hjemmet i Svendborg (c. 1902) ; Skovparti (c. 1902) ; Portrætter af Bedstefaderen (1903) og Moderen (c. 1906); Model (c. 1905, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Siddende nøgen Kvinde (1909); Indgangen til Ørstedsparken (1911) ; Leda og Svanen (1912, Kunstmus); Peters Fiskedræt (1912, Randers Mus.); Hunnertoget (1912, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Landskab fra Hundested (1920); Siddende nøgen Kvinde fra Ryggen (1923, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Staaende nøgen Kvinde (1924, Kunstmus.); Portrætter af Etatsraad Mads Rasmussen (1912), Arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint (begge 1913), Museumsdirektør Carl V. Petersen (1920, Fyns Stiftsmus.), Yanna Kai Nielsen (1923), Læge Viggo Stockfleth (1924, Kunstmus., dep. iVejen Mus.), Lektor Jacobæus (Nationalmus., Stockholm).

Skulptur. Ungdomsarbejder: Buster af Overretssagfører, Justitsraad J. L. Knudsen (c. 1900, Gips) og Distriktslæge Angelo Petersen (3 forsk. Ekspl., 1901, Gips); Barnebuster af Erik og Oluf Barfoed (begge 1901, Gips); Gryet, Statue (1903, Gips); Buster af Læge Barfoed, Fru Betty Holberg (begge 1903, Gips), Maleren Niels Hansen (c. 1903, Gips, kun Hovedet bevaret); Dobbeltportræt af Erik og Oluf Barfoed, Relief (1904, Model i brændt Ler); Drift (eller Kysset), Dobbeltbuste (1903, Gips); Træt af at græde, Relieffigur (1904, Gips, Kunstmus.); Mennesket, Relieffigur i Legemsstørrelse (1904, Gips); La reminiscence, Relief (1905, Gips, Fyns Stiftsmus.). Statuer: Første Generation (1906, Gips); Mandsfigur og Kvindefigur paa Købmandsskolens Gesims ud mod Nørrevoldgade (1906, Cement) ; Gammel Mand (1906-07, Bronze paa Klæbersten, Faaborg Mus.); Nøgen (1908, Kalksten, Kunstmus.);, Liggende Barn (Erik) (1909, Marmor, i Kunstmus.); Marmorpigen (1909-10; Marmor i Faaborg Mus.; PlastelinaUdkast 1908 i Kunstmus.; Bronzeafstøbning efter dette); Lille Pige, der trækker Uldtrøjen af (Kalksten, udst. 1910, itubrudt, Torsoen tilh. Johannes Larsen, Kerteminde; Plastelinaskitse 1910 i Kunstmus.); Pigebarn, der piller Tæer siddende (1910-11, Kalksten, Kunstmus.; Skitse i hvid Fajance 1910); Ymer-Brønd, Jætten Ymer, der dier Koen Aud-Humble (1912 ; Kalksten paa Faaborg Torv, afsløret Juni 1913 ; Skitse i Bronze og Forarbejde i Gips i Faaborg Mus.); Portrætstatue af Etatsraad Mads Rasmussen (191214, slebet sort Granit, Faaborg Mus.); Udsmykning af Blaagaards Plads, Kbh., med Granitgrupper (i Samarb. m. Ivar Bentsen; fuldført 1916; Originalmodeller i Gips, Paris 1913-14 og Kbh. 1914-15, i Faaborg Mus.; Forarbejde +Tømreren*, Sandsten 1913, i Kunstmus.; Skitse, Gips, til Bjergværksarbejder i Malmø Mus.); Vorherre puster Liv i Eva (Gruppe, Kalksten, udst. 1915, Kunstmus.); Granittøsen, Pige med Særken over Hovedet (1912-15, slebet sort Granit, Faaborg Mus.; Plastelinaskitse 1912, Kunstmus.); To Søstre (1916, slebet Granit i Nasjonalgall., Oslo; Marmor i Glyptoteket; ogsaa i Bronze); Ung Kvindefigur (el. Siddende Kvinde) (1917; Bronze hos Klas Fåhræus, Stockholm; Forarb. i Gips 1915); Jomfrumoderen samt 2 Barnefigurer (1917, Bronze, Børnehjemmet Jacob Michaelsens Minde); Moder og Børn (Gruppe, 1917, sort Granit, Oslo Kommune); En Nybegynder, Nina paa Kuglen, siddende (1918, forgyldt Bronze, Esbjerg Mus.); En lille Globetrotter, Nina paa Kuglen, staaende (1918, forgyldt Bronze); Ursus med Tyren (c. 1918, Gruppe, Sandsten paa Paladsteatret, Kbh.); Leda med Svanen (1918 ; Sandsten i Kunstmus.; ogsaa i Marmor og Kalksten); Vandmoderen (Gruppe, udst. i Gips 1920; Bronze 1919 i norsk Privateje; Marmor 1921, Glyptoteket); Vinden og Vandspejlet (eller Zeus og Io) (1918-20; Bronze hos Skibsreder A. F. Klaveness, Oslo); Venus med Æblet (1918-20; Marmor hos Skibsreder A. F. Klaveness, Oslo; Bronze i Enghaven, Kbh., og Nationalmus., Stockholm; Gips i Malmø Mus.); Leda uden Svanen (1920; Faksemarmor i Kunstmus.; metallisk Cement i Glyptoteket; Bronze i Svendborg Bibliotek); Staaende Kvindefigur (Aarhuspigen) (1921; metallisk Cement i Kunstmus.; Bronze ved Aarhus Stadion); Den vaagnende Eva (Gruppe, 1921-22, tilintetgjort; Skitse, Bronze, Kunstmus., og Udkast, metallisk Cement); Jordens Tilblivelse, Menneskets Tilblivelse (Grupper, begge 1923, Gips, Studentergaarden i Kbh.; Skitser til begge, 1923, Gips); Sanselig lille Pige (el. Knælende Kvinde) (Gips 1923; Bronze 1924, opst. i Svendborg); Opvaagnen, Kvindestatue (1923-24; Bronze ved Aarhus Mus.); Konk.udkast til Monument for vore krigsforliste Søfolk i Krigen 1914-18 (2. 1 r. 1924, s. m. Kaare Klint; Statuettegruppe i Bronze i Glyptoteket).

Statuetter: En blind Almuepige (1906-07 ; Bronze, Glyptoteket); Gammel Kone (el. Svigermoder) (Gips 1907, Faaborg Mus.; Bronze i Kunstmus.); Statuette af en lille Pige (1907) ; Redaktør Johannes Jørgensen (c. 1907, Gips); Pigebarn, der piller Tæer staaende (1907; Bronze i Nasjonalgall., Oslo); Nøgen tyk Kone (Gips c. 1908, Faaborg Mus.); Det første Skridt (Gips 1908, Faaborg Mus.); Gravhund (Gips 1908, Faaborg Mus.); Paa Markprøve (Portræt af Driftsbestyrer C. Lund) (Gips 1908, Faaborg Mus.); Fornem Dame, der gnider sin Hofte med Kamferspiritus (Gips 1909, Faaborg Mus. og patineret Gips i J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.; Bronze i Nasjonalgall., Oslo, Nationalmus., Stockholm og Ateneum, Helsingfors); Venus Kallipygos (Gips 1909, Faaborg Mus.); Forf. Chr. Engelstoft (1910); Digteren bader (Portræt af samme) (1910) ; Bokseren , (1910) ; Foxterrier (Gips 1910, F aaborg Mus.); 21/2 Tomme X 2 x2 Tomme X 21/2 Tomme, Billedhuggerlyrik (1910) ; Eva med Æblet (1912; Bronze i Kunstmus. og Horsens Mus.); Lille Leda og Leda (begge Paris 1 f 13 ; begge Bronze, Kunstmus.; Lille Leda i Gips i Tønder Mus.); Askepot (1914; Bronze, Kunstmus.); Leda med Svanen, Konk.udkast til Kbh.s Vartegn (1914, Gips, Glyptoteket); Eva (Signet, 1914); Kvinderov (Gruppe, 1914; Bronze i Malmø Mus.); Eventyræsken (Smykkeskrin med Figurgruppe og, Relieffer, 1914; Bronze i Faaborg Mus.; ogsaa i hvidt Porcelæn); Tobias med Fisken (1915 ; Bronze i Ateneum, Helsingfors); Zeus og Io (Gruppe, 1915; Bronze i Nasjonalgall., Oslo); Dovendyret (1915); Susanne i Badet (1915; Bronze i Nationalmus., Stockholm); En lille Rippe (1915); Moder med diende Barn (c. 1916, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); En suttende Unge (1916; Bronze i Nasjonalgall., Oslo); En kyssende Unge (1916); Prinsessen paa Ærten (1916; Bronze i Nasjonalgall.,Oslo); Eva fristes afSlangen (1916; Bronze i Ateneum, Helsingfors); Eventyrtræet (Ensemble af 11 Grupper, 1917, Bronze); En fed lille Pige (el. Det tabte Paradis) (Signet, 1918; Bronze i Malmø Mus.); Paris' Dom (Ensemble af 10 Grupper, 1918, Bronze; Gruppen Ved Toilettet i Bronze i Horsens Mus.); Staaende nøgen Kvinde (1921, Gips, Kunstmus.); Afrodite gør Morgentoilette (Lerskitse, 1923).

Relief fer: Trekantet Frontispice, Vester Voldgade, Kbh. (1906, nu forsvundet); Konk.udkast til Kongetrappen paa Chr.borg (5 Relieffer med Motiver fra nordiske Myter, 1910, Plastelina) ; Frontonrelief til den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade (efter Tegn. af Joakim Skovgaard, Sandsten; Museet indviet Juli 1911) ; Den gode Hyrde (efter Joakim Skovgaards Karton, 1912, Kalksten, Kunstmus.; Gips i Randers Mus.); Mindesten for Mylius Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund (Granit, afsl. Dec. 1912, Langelinie, Kbh.; Inskriptionen af Kaare Klint); Paris' Dom (1918, Marmor, Glyptoteket). Portrætbuster: Inga Martin Meyer (1906, Gips); Ole Cavling (Barnebuste, 1906, Gips); Thorvald Bindesbøll (1909-10; Herme i slebet Granit i Kunstindustrimuseets Grønnegaard (tidligere opst. ved Vester Boulevard); Buste i Gips og Herme i Granit, begge Forarb., i Kunstmus.; Gipsbuste i overnaturlig Størrelse og Herme i Kalksten, begge Forarbejder i Skagens Mus.; Buste i Kalksten i Privateje; Gipsbuste paa Fr.borg); Borgmester P. Knudsen (Herme, 1914, Kalksten, Kbh.s Raadhus); Yanna Kai Nielsen (Hoved, 1914, forgyldt Gips); Niels Larsen Stevns (Hoved, 1915 ; Kalksten, Kunstmus.); Ingeniør J. Rump (Hoved; 1916, Gips til Granit; Marmor, Kunstmus.); Albert Naur (1917, Kalksten); Bokseren Dick Nelson (Hoved, 1918; Granit i Kunstmus.; ogsaa i Kalksten og Bronze); Ludv. Karsten (.Hoved, 1919; slebet sort Granit, udsi. 1920, tilh. Kunstmus.; Marmor, 1922, i Nwjonalgall., Oslo; ogsaa i Bronze; Gips i Malmø Mus.); Skibsreder A. F. Klaveness (Granit-Herme, udst. 1920); Fridtjof Nansen (Granit-Herme udst. 1920; opst. i Oslo, siden 1949 foran det nye Raadhus); Herman [Kåhler] junior (Drengehoved, 1921, rød metallisk Cement, Kunstmus.); Bokseren Emil Andreasen (1922, Bronze, Kunstmus.); Jan (Barnebuste, 1922, Gips); Dr. Alfred Bramsen (1922, Kalksten); Overlæge J. P. Hartmann (1922, metallisk Cement; nyt Ekspl. opst. 1949 i S. Lukas Stiftelsen i Kbh.); Maleren Axel Revold (1922-23, Marmor, Bergens Billedgalleri); Prof. Harald Westergaard (1922-23, Marmor, Statistisk Laboratorium, Kbh.); Harald Høffding, Francis Bull, Thorkild Rovsing og Vilh. Thomsen (alle 1922-23, metallisk Cement, Studentergaarden, Kbh.); Overlæge Skat Kemp (1923, Gips, Nationalmus., Stockholm); Mus II (Overlæge Kemps Datter) (1923, Gips, Kunstmus.). Keramiske Arbejder: I Skoven skulde være Gilde, Serie paa 13 Figurer (1908, Fajance, Aluminia); Aftenselskabet, Serie paa 12 Figurer med satiriske Fuglemotiver (1910, Fajance, Aluminia) ; Druehøst, Borddekoration bestaaende af 8 Figurer (1912, hvidt Porcelæn og polykromt Stentøj, Bing & Grøndahl; to Figurer i Porcelæn i Ateneum, Helsingfors); Venus' Fødsel, Borddekoration bestaaende af 16 Figurer (1913, hvidt Porcelæn og Stentøj, Bing & Grøndahl); Skakspil, Richard Løvehjertes Kamp med Sultan Saladin (Paris 1913 -Kbh. 1914, Porcelæn, Bing & Grøndahl, Farver ved Emma Kongsbøll) ; Amphitrite (el. Havet), Borddekoration, Ensemble af Figurer (1924, hvidt Porcelæn, Bing & Grøndahl). Til Herman A. Kåhler, Næstved, overgav K. N. en Række ældre Arbejder til Produktion i Keramik, dels mindre Figurer (Nina paa Kuglen, siddende; samme, stagende) dels Statuettegrupper (Eventyræsken, Kvinderov, Zeus og lo) og Statuetter (Venus Kallipygos, Pige piller Tæer siddende, Lille Leda, Store Leda, Dovendyret, Eva med Æblet, Lille Rippe, Tobias med Fisken, Askepot, Susanne i Badet, Prinsessen paa Ærten), de fleste udst. 1922.

Tegninger og en Radering i Kbst.saml., Arbejder (foruden nævnte Steder) i Kai Nielsens Afstøbningssaml. i Christiansminde ved Svendborg, samt i Koldinghus og Gøteborgs Kunstmus.; Keramik i Kunstindustrimus., Kunstgewerbemus. i Berlin, Museerne i Sévres og Faenza.

Artikler: Skrivende og tegnende Medarbejder ved Adresse-Avisen (under Mærket: Kain) fra Slutn. af Jan. 1906 til Sommeren s.A-; Fra Lofoten (Tilsk., 1915 II, 408-24); Fortælling om lidt af hvert (set., 1917 I, 164-73); Lidt om Skulptur (set., 1915 II, 13-20) ; Maximer (Kunst og kultur, VIII, 1920, 223-401.

Kai Nielsens tidligste Skulpturer viser den gængse akademiske Naturalisme og siger ikke meget om de Muligheder, der laa bag dem. Foraaret 1906 lærte han imidlertid UtzonFrank at kende paa Akademiets Skole. De sluttede Venskab, delte privat Atelier et halvt Aars Tid s.A. og studerede i Fællesskab Rodin og Meunier paa Glyptoteket. Fra denne Venskabsperiode, der kun varede et Par Aar, stammer N.s første betydelige Arbejder, Statuen Gammel Mand (1906) og Statuetten En blind Almuepige (1906-07). Det er sandsynligt, at det var Utzon-Frank, der vakte den Indstilling til Plastikkens Problemer, som N. snart efter udviklede paa sin egen Maade. Det personlige Gennembrud indtræder hos N. med Statuerne Nøgen (1908) og Marmorpigen (1909-10), som han efter Rodins Eksempel huggede frit i Stenen blot paa Grundlag af et lille Udkast. Her klarede han sig Stenplastikkens hele Væsen og Virkemaade, til Dels vejledet ved Samtaler med Vilh. Wanscher og ved dennes teoretiske Udredninger. Tillige kom hans sensuelle Opfattelse til Udtryk i al sin Oprindelighed. Den prægede hans Iagttagelse af Formen, som aldrig fik finere Nænsomhed, end den har i Statuen Nøgen, og den blev i Marmorpigen til fri Digtning, hvor Motivet hæves op over Modelstudiet og fremtræder som Symbol paa slumrende erotisk Drift.

En Række store offentlige og private Opgaver gav i de følgende Aar N. Lejlighed til at arbejde sig frem til en Monumentalstil og til dybtgaaende Studier over monumental Plastik, bl. a. Materialets Krav til Modelleringen og Lysets Samspil med Formen. Han foretrak Granit og Kalksten. Da Joakim Skovgaard havde skaffet ham Bestillingen paa Thorvald Bindesbølls Portrætherme (1909-10) i Granit, huggede han den paa Stedet, hvor den først var opstillet, foran det daværende Kunstindustrimuseum ved Raadhuspladsen, for paa den Maade at bringe Formen i Overensstemmelse med Omgivelserne og det Lys, hvorunder den skulde ses. Paa Blaagaardsplads (1913-16), hvor han samarbejdede med Arkitekt Ivar Bentsen, maatte Skulpturen formes efter ledende arkitektoniske Synspunkter, og ogsaa her huggede han Granitgrupperne færdig paa Stedet. Disse Bestræbelser kulminerede i Mads Rasmussens Statue (191214). Den er nøje stemt ind i det af Arkitekt Carl Petersen planlagte Kuppelrum, Faaborg Museum, spænder dette op med sin Formfylde og bevarer trods Opgavens arkitektoniske Bundethed et overdaadigt Humør i sin Karakteristik af Manden. Kalkstenen tillod med sine Krav om en mere summarisk Modellering og større Helhed i Figurernes Bevægelse en friere Udfoldelse af N.s Formopfattelse. Statuen Pigebarn, der piller Tæer siddende (1910-11) hører til dem, hvor hans plastiske Fornemmelse virker mest umiddelbar, hans Patos - den søvndrukne Lidelse i Lemmernes mødige Stræk - finest følt. Gruppen Vorherre puster Liv i Eva (udst. 1915), i Grunden et Frirelief i Kæmpeformat, hvori Inspiration fra javansk Kunst gør sig gældende, er en dramatisk-plastisk Fremstilling af Lysets Kamp med Formen og blev i sin Formbehandling Udgangspunktet for senere Arbejder.

Gennem Privatudstillinger søgte N. 1915-16 at vinde Indpas i Norge og Sverige. Han skabte sig i disse Lande en Position, der virkede tilbage paa hans Anseelse her hjemme, og fik mange Bestillinger. Sine skarpe Krav til Materialet slapper han nu (lod fx Statuen To Søstre udføre baade i slebet Granit, Marmor og Bronze), men han gav sin Fantasi frit Løb, og der kom et Opsving i hans Produktivitet, ikke mindst med Hensyn til Statuetter. Blandt dem findes erotiske Grotesker dristige Stillingsmotiver og Formfantasier som meraske er det ejendommeligste og paa sin Vis stærkeste Udtryk for hans plastiske Begavelse (Askepot, Susanne i Badet, Prinsessen paa Ærten, Det tabte Paradis). Andre kredser mere ligetil om den vegetative Underbevidsthed hos Kvinder og Børn (Dovendyret, En lille Rippe) eller har en enkelt Gang et erotisk Motiv (Eva fristes af Slangen). Mange af dem udsendtes gennem Dansk Kunsthandel, hvortil N. omkr. 1918 ligefrem var kontraktlig knyttet mod et fast aarligt Honorar af 20.000 Kr. (Samlingerne Eventyrtræet, Paris' Dom).

I de Buster, som N. udførte gennem hele sin Løbebane, viste han udpræget Blik for Portrætkarakter og for den Betydning, som Formens plastiske Struktur har for Karakteristikken af den portrætterede. BindesbøllBusten betegner i sera Henseende et grundlæggende Studium, støttet til de gamle Ægyptere, og blev maaske netop derfor mere til Monumentalskulptur end egentligt Portræt. I bedste Forstand klassisk Portrætkunst ydede han med Hovederne af L. Karsten, Larsen Stevns og Bokseren Dick Nelson, hvor Form og Karakteristik sera nøje betinger hinanden. Desværre slappedes Indtrykket heraf i nogen Grad af den forcerede BusteProduktion efter kendte Personligheder og Børn i hans seneste Leveaar.

Sit Højdepunkt naaede N. i den staaende Kvindefigur Aarhuspigen (1921) og den liggende Leda uden Svanen (1920), hans mest frigjorte Skulpturværker. Bevægelse, Form og Følelse udgør en uløselig Helhed, forløber i et eneste Aandedrag. Dette søgte. han at føre videre i Bredden til en storstilet episk Patos i de monumentale Grupper (Statuerelieffer) Jordens Tilblivelse og Menneskets Tilblivelse og i Udkastet til Søfartsmonumentet, hans sidste Arbejde. For saa vidt naaede han ogsaa den Virkning, han vilde, en Massernes Dramatik, udtryksfuld og let fattelig, men Plastikkens indre Struktur lykkedes det ham ikke at fastholde.

K.N. staar i Spidsen for en Generation, der definitivt betegner Afslutningen paa den naturalistiske Epoke i dansk Skulptur - Konsekvensen af Udviklingen i Halvfemserne omkring Niels Skovgaards og J. F. Willumsens Skulpturarbejder. Plastisk set er K. N. forsaavidt uden direkte Forgænger her hjemme. Til Gengæld er der stærke fælleseuropæiske Træk i Arbejder som +Marmorpigen* og Figurerne paa Blaagaardsplads. I dansk Kunst mas hans Stilling snarere forstaas under en videre aandshistorisk Sammenhæng som Udtryk for den frodige Naturglæde og positive Indstilling til Livet, som den symbolistiske Epoke paa dansk Grund mundede ud i, paa en Maade sideløbende med Fynboerne og Johannes V. Jensen. Han aabnede Vejen for en fri personlig Søgen for sine Samtidige i dansk Skulptur; stort set uden direkte at paavirke dem, selv om der fx skete en gensidig Udveksling af Impulser mellem ham og Gerhard Henning. Det kan heller ikke siges, at han i Almindelighed dannede Skole blandt den efterfølgende Generation. Hans Livsværk var et stort anlagt Forsøg paa at løfte dansk Stenplastik op i monumentale Tankebaner, paa at forme Masserne i en patetisk Stil ud fra deres indre plastiske Værdier og under Tryk af store, almene Følelser og et bevæget Temperament, saaledes som Michelangelo havde gjort. Ved den Kraft, den plastiske Logik og den Følelsesrigdom, hvormed han gennemførte sine Ideer, sikrede han sig varig Plads blandt de store Enere i dansk Kunst.

Oprindelig var N. spinkel af Vækst og ikke stærk, og han maatte i sin bedste Tid kæmpe med den Svaghed (Mavesaar), som han til sidst bukkede under for. Men af Sind var han en Kraftnatur. Han stræbte i de unge Aar energisk efter at styrke sin Konstitution ved Gymnastik og Sport, og hans Vitalitet var uimodstaaelig. Han charmerede sin Samtid. Mere end nogen anden blev han dens populære Kunstnergeni og enfant terrible. Alene ved sin Personlighed og Popularitet gjorde han Billedhuggerkunsten aktuel i Offentlighedens Bevidsthed. S. S-z.

Breve til Zahrtmann i Den Hirschsprungske Saml. - P. Uttenreitter: Kai Nielsen, 1925; V. Wanscher: Kai Nielsen. Udg. af Kunstfor., 1926 ; Alb. Naur: Kai Nielsen, 1937 (Dansk Kunst, III); Zak. Jensen; Den ukendte Kai Nielsen, 1941; Carl V. Petersen i Nord. T., Ny Ser., I, 1925, 161-71; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1931, 29-39; Alb. Dresdner i Nord, Rundschau, IV, 1931, 104-09 og i Samtiden, XLIII, Oslo 1931 438-56; Pierre Vasseur i L'Art et les Artistes, Maj 1934 253-68; Sv. Rathsack i Danmark, 1940, 346-52; Else Kai Sass i Artes, VIII, 1940, 17-35; Aksel Rode i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 104-11; Fritz Egeblad, M. Mikkelsen og Johannes V. Jensen: Kai Nielsen, Snapshots, 1949. - Ungdomstiden: Hver 8. Dag 24. Okt. 1909; Chr. Engelstoft i Tilsk.,1910 I, 533-44 ; B.T. 4. Sept. 1919 (Tilknytning til Dansk Kunsthandel); Sig. Schultz: Utzon Frank, 1932 (Vor Tids Kunst, 10), 5-10; Ekstrabl. 1. Nov. 1934; H. Rostrup i Tilsk., 1938 I, 334-41; Nat.tid. 6. Juli 1940 (Int. m. Edv. Eriksen); Berl. Søndag 29. Aug. 1943 (Alex. Fugl); Berl. Tid. 5. Sept. 1943 (J. L. Rasmussen); Nat.tid. 5. og 9. Okt. 1943. - Om %. N.s kunst: Pol. 28. Marts 1910 (Kronik af Johannes V. Jensen); V. Wanscher i Gads danske Mag., II,1907-08, 497-98 og i Kunstbl.;1909-10, 46-47; Agnes Reym i Hver 8. Dag,1909-10, 60-61; F. Beckett i Konst,1I,1912-13, 103-05; Chr. Engelstoft i Ill. Tid., 1915-1ø, 442; B. T. 22. Jan. 1917; Nat.tid. 27. Febr. 1917; Dagbladet (norsk) (Jappe Nielsen) og Aftenposten (norsk) (Hang) 22. April 1918; Poul Henningsen i Vor Tid, II, 1918, 210-21; Forskønnelsen, 1919, 1-3 ; Johannes Kragh i Skønvirke, 1919, 1-14, i Ord och bild, 1921, 449-57, 1924, 107-08 og 1930, 293-99; Klas Fåhræus i Ord och bild, 1920, 11-12; Victor P. Christensen i Kunst og kultur, VIII, 1920, 208; Berl. Tid. 12. Maj 1919 (Th. Oppermann); Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 297; Alfred Bramsen i Ill. Tid., 1921-22, 350-51; Pol. 16. Aug. 1926 (Kronik af Karl Madsen); Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 13-14, 35-45; P. Hertz: Gerhard Henning, 1931, 54, 56, 89-97, 104-05, 108, 116, 166, 193-94, 214, 218 222; Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931, 190-98; L. Swane: Faaborg Museum, 1932 (Kunst i Danmark. Ny Række, V); Johannes V. Jensen i Forord til Chr. Engelstoft fortæller, 1936, 7-il; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Nic. Sciøll i Kunst og kultur, 1940, 78-80; H. Rostrup i Konstrevy, 1940, 92-96; E. Zahle i K. Aa., 1944-45, 2 ff.; Arch., 1910-11, 481 og 1924, 221-22 ; Berl. Tid. 23. Febr.1920; il. Jan. 1923; Pol. 8. Febr. 1922 og 25. Jan. 1923. - Ymer Brønd: Faaborg Folketid. 5. Juli, 15.-26. Juli, 9.-28. Aug. 1923 $ Faaborg Avis 25. Juni, 4. Juli - 28. Aug. 1923. - BlaapØrdaplØs: Kai Nielsen i Ill. Tid., 1915-16, 525-28; Aage Barfoed i Forskønnelsen, 1916, 77-78; Folkets Avis 22. Febr. 1920; Pol. 12. Nov. 1934. - Udst. 1922: Berl. Tid. og Nat.tid. 15. April 1922; Dag. Nyh. 28. April 1922. - Udst.1923: Pol. 29. Nov. 1923; Aftenposten 30. Nov. 1923; Sig. Schultz i Ill. Tid., 1923-24, 205; Berl. Tid. 12. Dec. 1923 (Th. Oppermann). - Mindeudst. 1925: Nat.tid. 12. Jan. 1925; Pol. 13., 18. og 19. (V.Wanscher) Jan. 1925; Berl. Tid. 18. Jan. 1925 (K. Flor); Carl V. Petersen i Tilak., 1925 I, 142-48- Sig. Swane: Kai Nielsens Kunst. En Omvurdering, 1925. Mindeudst. 1934: Ekstrabl. 3. Tov. 1934; Berl. Ill. Tid. 11. Nov. 1934; Berl. Tid. 27. Nov. 1934 (K. Flor); E. Knuth i Saml., 1934, 162. - Keramik: Aage Marcus i Skønvirke,1918, 25-30 ; Victor P. Christensen i Skønvirke, 1925, 41, 45, 47 og 1926, 119-26; Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 18531928, 1928 54-56; Jens Thirslund: Kähler gennem 100 Aar, 1939, 34; Kat. over Kai Nielsens Figurer. A/S Herman A. Kåhler, Nestved (1939). - Museer, Samt., Kat. m.m.: Berl. Tid. 31. Juli 1934 (L. Swane); P. Hertz i Kat. over Kai Nielsens Mindeudst. 1925; Tilsk., 1935 II, 371-78, 450-58 (K. N. Fort. over egne Værker, ved P. Uttenreitter); Pol. 7. Juli 1940 og Svendborg Amtstid. 8. Juli 1940 (Afstøbningssaml., Christiansminde); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45. Nekrologer: Pol. (V. Wanscher), Berl. Tid., Nat.tid. (Th. Faaborg), Soc. Dem., København (Rik. Magnussen), B. T., Ekstrabl. (Frejlif Olsen) 3. Nov. 1924; Pol. 4. og 7. Nov. 1924; Berl. Tid. 3. Nov. (Digt af Johannes V. Jensen), 4. Nov. (Tale af samme) og 7. Nov. 1924; Dagbladet (norsk), Tidens Tegn (Jappe Nilssen), Gøteborgs Handels- og Sjøfartstidn. 3. Nov. 1924; Svenska Dagbl., Dagens Nyheter (Tor Hedberg) 4. Nov. 1924; Hver 8. Dag 13. Nov. 1924; N. Lützhøft i Højskolebl., 1924, 1535-44; Alb. Naur i Havekunst, V, 1924, 121-26; G. Nygaard i Skønvirke, 1924, 142; L. Swane i Kunstbl., II, 1924, 9-10, 145-46; Chr. Engelstoft i Gads danske Mag., 1925, 23-32; Rik. Magnussen i Saml., 1925, 29-30; Ragnar Hoppe i Nationalmuses årsbok, VII, 1925, 45-57; Berl. Tid. 13. Jan. 1926 (om Gravminde).

Nielsen, Kai Børge, se Børgen, Kai i Supplementet i Bd. 3.

Nielsen, Kay Rasmus, f. 1886, Maler og Tegner. F. 12. Marts 1886 i Kbh. Forældre: Skuespiller, Teaterdirektør, senere Professor Martinius Valdemar N. og Skuespillerinde Oda Laurentse Helmine Larssen. Gift 25. Sept. 1926 i Hillerød med Ulla Margrethe PlessSchmidt, f. 28. Juli 1905 i Kbh., D. af Overassistent ved Statsbanerne Prosper Seréne P.-S. og Emilie Jensen.

Uddannelse: Besøgte Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde 1903, desuden Elev af Ludvig Find; studerede fra 1904 i Paris først paa Académie Julian under Jean-Paul Laurens; 1907 Académie Colarossi med Chr. Krohg som Lærer og 1908-09 hos Lucien Simon. Rejser og Ophold: 1904-10 Paris; 1910-17 London; 1917-18 Kbh.; 1918-36 Bakkebølle med aarlige Rejser til London samt 1920 New York og 1933 Paris; 1936-41 Hollywood; 1941-46 Altadena, Los Angeles, Kalifornien. Udstillinger i Danmark: Forum 1929 (Bogkunst). Sep.udst. i Udlandet: Dowdeswell & Dowdeswell Art Gallery, London, 1912 ; Leicester Galleries, London, 1913, 15; Scott & Fowles, New York, 1917 ; Architectural League, New York,- 1921; Leicester Galleries, London, 1922, 24, 31; Los Angeles Museum, San Diego Museum, Santa Barbara Museum, San Francisco Museum, Seattle Museum, Honolulu Museum 1938-39; New York Public Library 1945; Los Angeles Public Library 1946; har desuden .deltaget i mange Udstillinger i England og U.S.A. bl. a. International Watercolour Exhibition, Chicago Institute of Art, 1922 el. 23 og Art in National Defense 1941-45. Stilling: Medarbejder ved Walt. Disney Productions, Hollywood, 1939-41.

Arbejder. Bogillustrationer: The Book of Death (1913) ; In Powder and Crinoline (Franske Eventyr ved Arthur Quiller-Couch) (London 1913; fransk Udg. af samme med Titlen Sous le Signe de Rossignol og amerikansk Udg. med Titlen The Twelve Dancing Princesses) ; East of the Sun and West of the Moon (London 1914, senere Paris (med Titlen Anciens contes du nord) 1919 og New York); Fairy Tales by Hans Christian Andersen (London 1922 og New York); Hansel and Gretel, Fairy Tales by the Brothers Grimm (London 1925 og Paris); Red Magic (1931, New York og London); 20 farvelagte Illustrationer til Tusind og een Nat (udf. 1917-20 til en planlagt Udg. oversat af Arthur Christensen, men ikke benyttet; udst. i Los Angeles 1938); har desuden tegnet til Specialnumre, Julenumre o. lign. for Illustrated London News, Sketch og The Tatler 1912-28 (navnlig Pierrot-Tegninger og Illustrationer til Jeanne d'Arc's Liv). Teaterdekorationer og -kostumer: Poul Knudsen og Jean Sibelius: Scaramouche (Pantomime) (1922); Julius Magnussen: En Digters Drøm (1925); Shakespeare: Stormen (1926) og En Skærsommernatsdrøm (1932) (alle Det kgl. Teater); medvirkede ved Udførelsen af A. Oehlenschläger: Aladdin (1917) og Viggo Cavling og Hakon Børresen: Tycho Brahes Drøm (Ballet) (1924) (begge Det kgl. Teater); desuden Det gamle Spil om Enhver (1936, Hollywood Bowl, i Johs. Poulsens Iscenesættelse). Malerier: Hr.

Oluf han rider (1913, Vandfarve, Manchester Museum, England); Hassan Beredins Hjem-

komst (1923, Gouache, Chicago Institute of Art); The first Spring (1945, Olie, Vægmaleri

i Central Junior High School, Los Angeles); The Cantiele of the Sun (1946, Olie, Vægmaleri

i Ralph Waldo Emerson Junior High School, Los Angeles). Red.

Marian Hepworth Dixon i The Studio, LX, 1914, 116-25; Georg Brøchner kat. LXXVII, 1919, 142; Ivan Munk Olsen i Dansk biografisk Haandleksikon, II, 1923 (se Litt. her); Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938.

Nielsen, Magdahl Johannes, se Magdahl Nielsen, Johannes.

Nielsen, Morten, f. 1920, Bhgr. F. 2. Sept. 1920 i Frederikssund. Forældre: Maler, Stenhugger Emanuel N. (s. d.) og Hustru. Broder til Maler Niels Nielsen (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Udlært som Stenhuggeri Faderens Værksted i Fr.sund; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Egmont H. Petersens Fond 1945. Rejser: 1946 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941, 43; Decembristerne 1944-45; Den frie Udst. 1947 (Gæst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: C. C. Hall 1944.

Arbejder: Portrætbuster af Tom Rasmussen (1941), Tham Skovgaard (1946, ubrændt Ler) og Elise Petragia (Marmor, 1946); Susanne (Gips 1943, C. C. Halls Legat 1944); Lille Sandstenspige (1946-47, Vejle Mus.); Monument for Frihedsbevægelsens faldne paa Amager (Granit, opstillet ved Stadsgraven ved Amagerport og afsløret 5. Maj 1949; Forarbejde i Gips 1945-46, udst. 1947).

Morten Nielsens Forankring i Stenhuggertraditionen præger hans Materialebehandling og viser sig i Beherskelsen af vidt forskellige Stenarter. I Monumentet for Frihedsbevægelsens faldne har han vist Vilje til at arbejde i en monumental Skulpturstil, og baade her og i de mindre Arbejder har M. N. gennem rent skulpturelle Virkemidler paa en naturlig Maade forstaaet at udtrykke menneskelige Følelser. P.L.

Aftenbl. 5. Marts 1946; Soc. Dem. 4. Maj 1949 (Int.).

Nielsen, Niels, f. 1861, Bhgr., se Nielsen-Alling, Niels.

Nielsen, Niels, 1872-1921, Bhgr. F. 13. Febr. 1872 i Fredericia, d. 20. Sept. 1921 paa Frberg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Snedkermester Jens N. og Nielsine Petersen. Ugift.

Uddannelse: Student 1890; cand. phil. n.A.; dimitt. fra S. og G. Vermehren; opt. paa Akad. April 1893 i Alm. Forb.kl.; indstillet til Afgang Maj 1897, men bestod ikke; arbejdede som Marmorhugger for Vilh. Bissen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1908, 09, 10, 11; Akad. 1909, 11; Raben-Levetzau 1910; Ronge 1915. Rejser: Paris og Italien 1911. Udstillinger: Charl. 1898, 1902, 07-09, 11-16, 18-21; Kunstn. Eft. 1908-13, 15-16; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914. Stilling og Hverv: Ansat hos Bing & Grøndahl 1915-21; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1915.

Arbejder: Dyrestatuetter i Bronze samt i Porcelæn (de fleste for Bing & Grøndahl; enkelte dog for Den kgl. Porcelainsfabrik); Enhornet Vædder (udst. 1916, brændt af Søren Kongstrand) ; Et Skumpelskud. En Abekat (Bronzestatuette, 1908, Kunstmus.); Portrætbuste af Koncertsangerinde EliseNielsen (udst.1918) ; Portrætmedaillon af Carl Brosbøll (Carit Etlar) (1896, til Mindetavlen paa dennes Fødehus Hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade, Fredericia); 2 Relieffer, Bacchus og En Satyr (norsk Marmor, over Indgangen til Stormgade 8); Jesus helbreder et døvstumt Barn (1904, Cementrelief over Indgangen til De Døvstummes Kirke, Falkonergaardsvej 16). Red.

København 9. Maj 1916 (Niels Nielsen om Statuetten Et Skumpelskud); 17. Sept. 1921 (Rik. Magnussen).

Nielsen, Niels, f. 1917, Maler. F. 31. Marts 1917 i Frederikssund. Broder til Bhgr. Morten N. (s.d.). Ugift.

Uddannelse: Udlært som Stenhugger i Faderens Værksted i Frederikssund; som Maler Autodidakt bortset fra et kortvarigt Tegnestudium hos Andreas Friis. Rejaer: 1938 Paris; 1946 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-35, 37-38, 42-44, 47.

Arbejder: Efteraarsskov, Færgelunden (1934); Landskab, Udesundby (1942); Landskab, Hagelse (1944) ; Landskab, Marbæk (1947).

Niels Nielsens Landskaber bestemmes af hans sunde og umiddelbare Glæde over Naturen. Det er et ukompliceret, overvejende lyrisk betonet Landskabsmaleri uden store Kontraster, men afspejlende en udpræget Følsomhed for Lysets Toner. Linierytmen er oftest bredt svungen. I Bybilleder som Fra Akerselven, Oslo (1947) viser han større Interesse for konstruktive billedmæssige Problemer. Han har ogsaa malet Opstillinger og enkelte Portrætter. P.L.

Nielsen, Niels Valdemar, f. 1886, Maler. F. 26. Marts 1886 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand, senere Portner ved Statens Museum for Kunst Niels N. og Maren Sophie Nielsen. Gift 19. April 1920 i Kbh. med Else Cathrine Jensen, f. 1. Juni 1889 i Mønsted, D. af Arbejdsmand Søren Frederik J. og Petrea Marie Christensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1933-34, 40-41; Charl. Eft. 1940; Kunstn. Eft. 1935-36, 38-39, 43-45, 47-48; Bølleblomsten 1946 (reir. Ophængning); Sep.udst. 1936 (i Odense s. m. Otto von Mullen og Sønnen Niels Skovgaard Nielsen), 1942, 44 (Stockholm).

Arbejder: Mod Stockholmsgade (1933); Graavejr i Sølvgade (1934, Vejle Mus.); Mod Kongens Have (1935) ; Rød Dame i Svaneke (1935-36); Fra Østre Anlæg (1938); Vinterlandskab (1939); Gaarde i Lønstrup (1940). Niels V. Nielsens tunge og solidt gennemarbejdede Landskabs- og Parkbilleder, ofte med en enkelt eller nogle faa Figurer, afspejler som oftest en romantisk Oplevelse af Naturstemningen. Farveskalaen er mørkstemt, med Maadehold begrænset til at omfatte nogle faa Klange, der imidlertid ikke er uden en egen ulmende Glød og tydeligt nok viser, at Kunstneren interesserer sig for det atmosfæriske. Allerede i sine tidligste Arbejder ofrer han i øvrigt megen Opmærksomhed ogsaa paa de plastiske Problemer, idet han kæmper for at forene Lys- og Formstudiet. Tunge Masser af Træer og Huse, ofte spændt sammen af en fast karakteriseret Havearkitektur, giver hans Parkbilleder deres solide Opbygning. Han har malet enkelte Portrætter.

P.L.

Ude og hjemme 4. Maj 1934; Fyens Stiftstid. 27. Marts 1936 (Int.); Ekstrabl. 1. Aug. 1940 (Int.); Berl. Tid. 14. Nov. 1942 (Houmark); 24. Nov. 1942 (K. Flor); Soc. Dem. 29. Nov. 1942 (Folmer Bendtsen); Kristeligt Dagbl. 19. Nov. 1942; B. T. 26. Marts 1946 (Int.); Andreas Friis i Bølleblomstens Kat., 1946.

Nielsen, Otto, f. 1877, Maler. F. 5. Maj 1877 i Kbh. Forældre: Portner Karl Peter N. og Sidse Petersdatter. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1893; Afgang fra Tekn. Sk., Svend 1898; Kunstn.s Studiesk. fra omkr. 1908 under L. Tuxen og senere Johan Rohde. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1918, 21; Ronge 1921, 34; Zahrtmann 1925; N. P. Mols 1941; Nathan 1942; Suhr 1943; I. R. Lund 1948. Rejser: 1926 Lybæk; 1930 og 35 Holland, Amsterdam. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1910-12, 14-15; De Tretten 1912; Charl. 1915-48; Charl. Eft. 1922, 30, 38, 44, 48; Dyrehavens Malere 1916-20; Sep.udst. 1916, 19, 21, 25, 29 (Akvareller), 30, 32, 34, 37, 40. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1922, 2° 1941 (Eckersbergs Med.). Stillinger: Ansat som Underglasurmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1913-32. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1946.

Arbejder: Skibe i Slotskanalen i Lybæk (1921) ; Piletræer ved Ladegaardsaaen ; Vinter (Aarsmed. 1° 1922); Christianshavns Kanal (1927, Kolding Mus.); Rørskærere (1929) ; Skraldespanden tømmes (1930); Parti fra Gammel Strand (1932); Nørrebro (1935); Morgensol, Christianshavns Kanal (1935); Havnebillede (1936); Vinterdag ved Knippelsbro (1936); Havnen, Vinter (1938); Jysk Landskab (1941, Eckersbergs Med.); Udsigt, Nyborg (1944) ; Saneringskvarteret (1945) ; Vinter, Grønlands Plads (1945, Aabenraa Mus.).

I sine Billeder fra Kbh.s Kanaler, fra Byggetomter i de indre Bydele og i Forstæderne og fra Byens Parklandskab har Otto Nielsen vist, at det er Poesien i det hverdagsagtige, der fængsler ham. Han oplever disse Bymotiver med en egen ukonventionel Friskhed, skaber ofte af et Mylder af Objekter, Mennesker, Skibe og Vogne Arbejder af en sluttet Helhedsvirkning. Hans Interesse for

Detaillen er ikke af smaalig Art. Hans Billeder hviler i lige Grad paa en Interesse for de rumlige og plastiske Virkninger som paa en Stræben efter med Farven at gengive Vejrligets og Belysningens Karakter. Indenfor en begrænset Skala af mørke, varme Klange udtømmer han sin umiddelbart oplevede Iagttagelse af Motivet. N. har ogsaa malet Landskaber og Figurbilleder med Mennesker ved deres daglige Arbejde. Med Aarene er hans Farve blevet lysere. P.L.

Berl. Tid. 5. Dec. 1921 (K. Flor); 5. Okt. 1929 (K. Flor); 10. Okt. 1930; 4. Nov. 1932 (K. Flor); København 6. Dec. 1921 og 21. Sept. 1925 (begge Rik. Magnussen); B. T. 10. Okt. 1930 (0. V. Borch); Pol. 13. Okt. 1930 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 27. Sept. 1934 (Sig. Schultz).

Nielsen, Palle Louis, f. 1920, Tegner. F. 8. Aug. 1920 i Kbh. Forældre: Grosserer Louis Petter Edmond N. og Alma Hartvig. Gift 30. April 1946 i Kbh. med Maler Elsa Agnete Yvonne Bendixsen f. 21. Sept. 1923 i Kbh., D. af Fabrikant Frederik Carl B. og Nina Charlotta Elsa Tuxen.

Uddannelse: Elev paa Kunsthaandværkerskolen 1936-39, Akad. 1945-47 under Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen; 1943-45 Elev af Maleren Erik Clemmesen. Stipendier: Ole Haslund 1949; +Magasinet*s Tegnerpris 1949. Rejser: 1947 og 48 Paris.

Palle Nielsen har tegnet til Politikens +Magasinet* siden 1946 og har illustreret flere Bøger, bl. a. Guy de Maupassant: Boule de suif, udsendt af Grafisk Cirkel (1944), R. L. Stevenson: Junkeren af Ballantrae (1946), E. Goncourt: Paris 1870-71 (1947), M. Goldschmidt: Avromche Nattergal (1949) og Børge Rudbeck: Det ukendte Paris (1949). Han begyndte som Reklametegner, men viste hurtigt Talent for Novelleillustration. Han har Sans for Milieuskildring og arbejder ubesværet med Tuschpennen; en lang Række Studietegninger fra Paris vidner om hans Evne til at indleve sig i en fremmed Atmosfære og fortælle om den uden at behøve at gribe til fremmede Udtryksformer. W. S'.

Pol. 13. Febr. 1949 (Int.); Magasinet s. D. (Billedsider).

Nielsen, Peter Christian, f. 1886, Arkitekt. F. 16. Marts 1886 i Fr.havn. Forældre: Tømrer Peder Christian N. og Emma Nicoline Mønster.

Uddannelse: Tømrersvend 1905; dimitt. fra Tekn. Sk. i Randers 1909 ; Elev paa Haandværkerskolen i Holbæk; Medarbejder hos bl. a. Carl Petersen, Povl Baumann og Ivar Bentsen; selvstændig Virksomhed i Kbh. Rejser: Sverige, Tyskland og Svejts. Udstillinger: Forum 1929. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Sk. i Fr.havn 1910-13; Arkitekt for Kbh.s alm. Boligselskab 1920-23; Lærer ved Akad.s bygningstekn. Sk. 1928-32; Sekretær i Statens Bygningsraad 1931-43; ansat i Statens Bygningsdirektorat fra 1943.

Arbejder: Dobbelthuse, Jægervangen 7-9 (1922, s. m. August Rasmussen og Rørdam Jensen, præmieret); Rækkehuse i Studiebyen, Rygaardsallé (1920-22, s.m. Aug. Rasmussen og Rørdam Jensen, præmieret 1923);

Boligkarreen Ved Classens Have, ml. Classensgade og Arendalsgade (1924, s. m. Povl Bau-

mann og Ole Falkentorp paa Grundlag af oprindeligt Projekt af Carl Petersen og Hans Koch) ; Boligkarreen Kastelshaven, Kastelsvej (1928-29, s.m. Ivar Bentsen, præmieret 1929);

Statsembedsmændenes Enkebolig, Amager Fælledvej 18-36 (1927-28, s. m. Thorvald

Jørgensen); Grøndalsgaarden, Godthaabsvej 117-29 (1931-32); Løvgaarden, Sdr. Fasanvej

25-39 (1934); Hasselgaarden, Aalekistevej 59-63 (1938-39, præmieret); Folkebygning og

Arbejderboliger ved Herregaarden Vennerslund paa Falster samt Restaurering af Bin-

dingsværksbygning sst. (1942-45); har desuden opført en Del Villaer, bl. a. Holmegaards-

vej 24 (1924) og Parkovsvej 20 (1938). Projekter: Boligtype i Etagehuse (4. Pr. i Socialt

Boligbyggeris Konk. 1937). Red.

Arch. M., 1923, 349 (Rækkehuse); 1938, 157 (Ved Classens Have); 1942, 78 (Vennerslund); Arch. U.,1928, 227 (Kastelshaven og Enkebolig); K. A. B.s Bygge- og Boligvirksomhed 1920-45, 20-23, 30-31, 216-17; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 103.

Nielsen, Peter Christian Ingemann, f. 1908, Maler. F. 20. Okt. 1908 i Engelstrup. Forældre: Malermester Jens Ludvig N. og Anna Marie Petersen. Gift 1 ° 28. Juli 1931 i Dalby med Helga Marie Jensen, f. 6. Aug. 1905 i Høsten, Haslev Sogn, D. af Lærer Jens Peter J. og Maren Kathrine Krog. Ægteskabet opløst. 2 ° 23. Juni 1948 i Kbh. med Kommunelærerinde Ellen Løbner Andersen, f. 1. Pebr. 1924 i Kbh., D. af Organist Alfred Edvard A. og Karen Margrete Hansine Hansen.

Uddannelse: I Malerlære 1924-27; Tekn. Sk., Asnæs, 1923-26; forb. til Akad. gennem selvstændige Studier og hos Viggo Brandt; opt. Dec. 1931, Elev her et Semester under Kræsten Iversen. Rejser: 1937 Belgien og Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939 ; Charl. 194041, 43-48; Charl. Eft. 1943; Unge Talenter 1944; Kulingen 1944-45; Vinterudst. 1947; Sep.udst. 1933, 34, 35, 37, 39 og 43.

Arbejder: Landskab. Vejrhøj og Landskab. Odsherred (begge 1934); Isefjordslandskab. Vinter (1937-39); Hammeren. Bornholm (193542); Trægruppe. Fruerlunden (1943); Skovens Udkant (1944); Vejrhøjlandskab (1939-44); Holbæk Fjord (1948).

P. Ingemann Nielsens Kunst er af mørkstemt naturromantisk Art. I hans dystre Landskabs- og Marinebilleder udfolder Rummet sig i brede Rytmer mod den fjerntliggende Horisont. Farveskalaen i de pastost opmurede Billeder domineres i Almindelighed af brudte grønne og brune Toner, som N. tillader sig at krydre ved som Modsætning - fx i Landskaberne fra Odsherred - at karakterisere Bønderhusene ved deres brogede Lokalfarver. I Marinebillederne fra Bornholm, Sjællands Odde og Holbæk Fjord ruller tungtlastede sorte Skibe med røde Skorstene ofte i de dybtgrønne Søer. P.L.

Nat.tid. 24. April 1943 (J. Zibrandtsen).

Nielsen, Rasmus, 1855-1931, Maler. F. 21. Jan. 1855 i Maarslet, d. 7. Sept. 1931 i Skaade, begr. i Aarhus. Forældre: Husmand Niels Rasmussen og Margrethe Eriksdatter. Gift 16. Maj 1921 i Esbjerg med Gertrud Mariane (Maja) Jørgensen, f. 12. Sept. 1878 i Skaarup, D. af Lærer Andreas J. og Sophie Marie Hansen.

Uddannelse: Virkede efter at have været Elev paa forsk. Højskoler en Tid som Lærer; dimitt. til Akad. af Arkitekt J. P. Erichsen, Aarhus, og Maler Andreas Hessellund; opt. Dec. 1881; Elev til Maj 1887, da han forlod Akad. uden Afgang. Udstillinger: Charl. 188991 (m. 5 Arb.); Dec.udst. 1890. Stilling: Lærer ved Tekn. Sk. i Aarhus 1897-1914.

Under sin Uddannelse paa Akad. levede Rasmus Nielsen af at tegne Portrætter. Han har foruden et enkelt Figurbillede: Den sidste Søn (1889) udst. Portrætter og Landskaber. Red.

Nielsen, Knud Reinholdt, f. 1891, Maler. F. 12- Jan. 1891 i Aarhus. Forældre: Øltapper Erik N. og Kirsten Mathiesen. Gift 4. Nov. 1917 i Kbh. med Dagmar Marie Overby, f. 14. Maj 1892 i Kbh., D: af Maskinmester Niels Peter Marius O. og Hedvig Marie Hansen.

Uddannelse: Malersvend; Tekn. Sk., Aarhus 1905-10; Elev paa Arvid Aaes Malersk. sst. 1911-14. Stipendier: Otto Bache 1943. Rejser: 1910 Tyskland, Belgien; 1921 Italien. Udstillinger: Dyrehavens Malere fra 1917; Charl. 1920, 22, 24, 27-28, 31-48 (23 G. m. 32 Arb.); Charl. Eft. 1936; For. for nat. Kunst 1944-46; 18. Nov. Udst. 1924, 27, 30, 32-33, 35, 37, 39, 41-42. Hverv: Næstformand i For. Dyrehavens Malere.

Arbejder: Hjorte paa Tøjreslaget (1920); Kronhjorte ved Schimmelmanns Vildthus. Klar Vinterdag (1924); Malkeplads ved Mosgaard i Jylland (1928); Heste ved en Roekule (1941); Kronhjorte og Daadyr ved. Foderplads i Dyrehaven (1944). Red.

Nielsen, Anders Sarus Frede, f. 1897, Maler. F. 6. Sept. 1897 i Odense. Forældre: Gartner Vilhelm Theodor Wegener N. og Anne Marie Petersen. Gift 21. Maj 1933 i Ulbølle med Inger Rønnelund, f. 20. April 1913 i Ulbølle, D. af Malermester Hans R. og Anna Margrete Petersen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgt Tekn. Sk. i Odense under A. C. Tersløse. Rejser: 1922-30 en Række Rejser til Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Østrig, Sverige og Norge; 1946 Sverige. Udstillinger: Den fynske Foraarsudst. fra 1928; Kunstn. Eft. 1930-31; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1944. Hverv: Medl. af Best. for Den fynske Foraarsudst. 1928-34 og 1941-46.

Arbejder: I Barneværelset (1936); Ved de Dødes Ø i Lapmarken (1940); Børnene omkring Bordet (1946).

Paa et naturalistisk Grundlag udviklede Sarus Nielsen et hektisk Farvesyn med. fremtrædende blaa Skygger og stærke gule Lysvirkninger. Bedst er dette kommet til Udtryk i nogle fantasibetonede og stiliserede Billeder fra Lapland og senere i en lang Række Børnebilleder, der forener en følsom Tegning med kraftige dekorative Egenskaber. N. har tillige udført nogle karakterfulde polykrome, kera miske Skulpturer og en Del mindre, dekoreret Keramik. I 1921 udsendte han Digtsamlingen Golgatavejen. H.M.

Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1934; Nordsjælland 6. Aug. 1935; Berl. Tid. 17. Okt. 1944; Nat.tid. 18. Okt. 1944 (Sig. Schultz).

Nielsen, Sofus J., se Nervil, Sophus J.

Nielsen, Søren, se Vig-Nielsen, Søren.

Nielsen, Søren Hjorth, se Hjorth Nielsen, Søren.

Nielsen, Tage, f. 1914, Arkitekt. F. 30. Juni 1914 i Enslev ved Randers. Forældre: Branddirektør Niels N. og Mariane Møller. Gift 6. Sept. 1941 i Kalmar med Sigrid Nanna Margareta Lidman, f. 14. Aug. 1918 i Linkøping, D. af Landssekretær Erik Torsten L. og Gerda Bill.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus, 1934; besøgte Akad. fra Eft. 1934; Afgang Maj 1938; Medarbejder hos Kaj Gottlob 1936-37, hos Edvard Thomsen 1938, hos Ture Ryberg, Stockholm, 1938-40, hos Stadsarkitekten, Kbh., 1941, hos Ole Falkentorp 1942-45; selvstændig Virksomhed fra 1945. Stipendier: K. A. Larssen 1938, 46; Danmark-Amerika Fondet 1948. Rejser: 1935 Frankrig Spanien, Marokko; 1939 Frankrig; 1949 U.S.A. Udstillinger: Charl. 1945; Haag 1948.

Arbejder: Statslaanshus, Hj. af Stationsvej og Colbjørnsensvej, Nærrun (1947). Projekter: Bebyggelsesplan for Bellahøjomraadet (1. Pr. 1944, s.m. Mogens Irming og Civilingeniør P. O. Brems); Museum i Silkeborg (3. Pr. 1945, s.m. Mogens Irming); Boligbebyggelse paa Bellahøj (1947, s.m. Mogens Irming). Red.

Ark. U., 1944, 212 (Bellahøjomraadets Bebyggelse); 1948, 35-36 (Bellahøj); Ark. M., 1948, 100-02 (Statslaanshus).

Nielsen, Viggo Berner, f. 1889, Arkitekt. F. 2. Dec. 1889 i Svendborg. Forældre: Urmager Christen N. og Anne Marie Knudsen. Gift 26. April 1916 i Egeskov ved Fredericia med Jørgine Marie Andresen, f. 6. Juli 1893 i Fredericia, D. af Kioskejer Jørgen A. og Marie Sørensen.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Svendborg 1903-05; Tekn. Sk. i Kbh. 1906-09; Murersvend 1908; Medarbejder hos J. Jespersen, Fredericia, 1911-16, O. Gundlach-Pedersen 1916-18, A. Oppenheim 1918-20, E. Monberg 1920-38; selvstændig Virksomhed i Kbh. s.m. Henning Ortmann fra 1938. Rejser: 1938 og 40 Sverige; 1939 Holland. Udstillinger: Nordisk Byggedag, Stockholm, 1939; Charl. 1944; Nord. Byggedag, Kbh., 1946; Hastings 1946; Paris 1947; Haag 1948.

Arbejder: Konduktør for E. Monberg ved Opførelsen af D.F.D.S.s Bygning, Strandbou-

levarden 64 (1921), ved Ombygninger for Magasin du Nord (1932), ved Politikens Nybygning (1935) m.m.; desuden selvstændigt: Eenfamlliehusene Skovvangen 21 (1932, præmieret), Roskildevej 81 (1933), Dronningemarken 14 (1936), Dyrehavevej 22 (19.36) og Ørnekulsvej 12 (1936, præmieret); s. m. Henning Ortmann: Havemanns Magasin, Vesterbrogade 74-76 (1938-40, præmieret 1941) ; Laboratorie- og Folkebygning for Kryolitselskabet Øresunds Fabrikker, Strandboulevarden 84 (1938), desuden flere Ombygninger sst.; Ombygning af Landstedet Folebakken, Vedbæk (1939); Boligbebyggelsen Bispevænget ved Tagensvej-Hovmestervej (1938-43); Fabriksbygning for A/S Vesta, Vojensvej 11-19 (1942); Blokbebyggelse (Blok 15 og 16) ved P. Knudsenqgade - Hørdumsgade (199.3-47) ; Boliger for Aldersrentenydere, Mozarts Plads (1946-49); Børneinstitutionen Børnegaarden Frederiksholm, P. Knudsensgade (1947); Boligbebyggelse (Blok 17) Mozarts Plads (1948- 49). Projekter: Arbejdernes Forsamlingshus ved Gl. Kongevej (1. Pr. 1937, s. m. E. Monberg og H. Ortmann) ; Arbejdernes Landsbank (1938, s. m. H. Ortmann); Borgen, Forsamlingsbygning i Rømersgade (1941) ; Folkets Hus, Enghavevej (1943, s. m. H. Ortmann); Forsamlingsbygning for Arbejdernes Fællesorganisation i Lyngby (1946) Brøndbyøster Syd, By paa 12-13.000 Indbyggere (1946, S. m. Edv. Heiberg, P. Skole Overgaard m. fl.); Bebyggelsesplan til Fortunbyen ved Klampenborgvej (1947-48, s. m. K.A.B.); Aldersrenteboliger, Etagebebyggelser og Rækkehuse m. v., sst. (1947-48). Red.

Ark. U., 1942, 117-18 (A/S Vesta); 1946, 183 (Fortunbyen); Ark. M., 1943, 13-28 (Havemanns Magasin); 1948, 76-79 (P. Knudsensgade), 79-80 Bispevænget), 157-59(Børneinstitutionen Frederiksholm); Bygge-Forum, 1943, 151-53 (Bispevænget); 1947, 60-65 (Fortunbyen); Boligen, 1943, 97-102 (Bispevænget).

Nielsen, Vilhelmine (Ville) Jais, 1886-1949, Maler. F. 1. Maj 1886 i Randers, d. 7. Nov. 1949 i Gentofte, bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Købmand Carl Oppenheim og Jeanette Cohn. Søster til Albert Oppenheim (s. d.). Gift 6. Nov. 1920 i Kbh. med Maler og Keramiker Jais N. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1905-07; i Lære hos Sølvsmed Georg Jensen 1909; malede Porcelæn hos Bing & Grøndahl. 1910-12; Elev af Othon Friesz i Paris 1911-12, af Harald Giersing i Kbh. 1913 og af Henrik Sørensen i Kristiania 1914. Stipendier: Eibeschiitz 1912; Bindesbøll 1945. Rejser: 1912-13 Frankrig; 1914 Norge; 1920 Holland., Paris og Italien; 1925 Paris og Bretagne; 1931 Grækenland og Italien; 1936 Spanien; 1943-45 Sverige. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1947. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-19, 21, 24, 27, 29, 35; Charl. 1936-37, 40-41, 43, 47-48; Charl. Eft. 1937, 46; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1918 (Aarhus), 26, 35, 38, 42, 44 (Randers Kunstfor.), 45, 49 (retr.).

Arbejder: Portræt af en polsk Pige (1916); Russerpige (1919) ; Pige med Appelsiner (1921) ; Nature morte med grønne Æbler (1926-27); Portræt med Guldflak (1929) ; Udsigt fra mit Vindue, Dame med Avis og Pige med hvid Zarave (alle 3 1935) ; Morgenbadet og Morgenbordet (begge 1936); Selvportræt (1937); Blind Pige (1941) ; Ung Digter (1942) ; Selvportræt (1944); Model (erhv. 1944, Randers Mus.); Dame stopper Strømper (1945) ; Nature morte (1946); Lise (Eckersbergs Med. 1947).

Ville Jais Nielsen har som Kunstnerinde været overordentlig vaagen over for sin Tids kunstneriske Strømninger. Som Elev først og fremmest af Giersing og Othon Friesz blev hun allerede tidligt indstillet paa at skabe et Maleri, som - efter Giersings Forskrift +havde sine Love i Billedformens egne Krav*. Selv har hun baade megen Skønhedssans, en kultiveret Smag og en udpræget Følelse for den harmoniske, blidt rytmisk bevægede Billedform. Udviklingen har koloristisk ført Ville J. N. fra en mollstemt Farveskala, der synes at svare bedst til hendes egen Oplevelse, bestandig højere op i Lyset. Navnlig hendes Ungdomsmaleri karakteriseres af store Valørkontraster. Den sorte Farve, som hun paa dette Tidspunkt gerne benytter, har Giersing formodentlig givet hende Forstaaelsen for. Skønt hun overvejende arbejder med de rene Farveværdier, viser hun baade i sine talrige Opstillinger og i de som oftest lyrisk betonede Kvindeportrætter Sans ogsaa for Skildringen af Lyset. Hun holder af at male sine Billeder i et stort Drag. De har i deres summariske Form udpræget ornamentale Værdier. Hendes Penselføring er djærv i sin Frihed - ikke sjældent er Oliefarven stærkt fortyndet. Ville J. N. har ogsaa malet Landskaber. P.L.

Klokken 5, 11. Marts 1926 (Int.); Berl. Tid. 13. Marts 1935 (g. Flor); Dag. Nyh. 18. Marts 1935; B. T. 28. Marts 1935; Ekstrabl. 23. Sept. 1938; Berl. Tid. 13. Febr.1949 (Int.).

Nielsen-Alling, Niels, f. 1861, Bhgr. F. 15. Okt. 1861 i Voldum ved Randers. Forældre: Husfæster og Smed Niels Pedersen og Ane Cathrine Jørgensdatter. Antog Navnet Alling efter en Lokalitet paa Faderens Mark. Gift c. 1888, Enkemand 1913.

Uddannelse: Forb. til Akad. af P. V. JensenKlint; opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1881; arbejdede for Vilh. Bissen og F. E. Ring (fuldendte under dennes Sygdom Niels Ebbesen Statuen); Afgang fra Akad. som Modellerer Jan. 1885; lille Guldmed. 1885. Rejser og Ophold: fra 1888 bosat i U.S.A. Udstillinger: Charl. 1884-87 (Portrætbuster) (1884-85 som Niels Nielsen). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1885.

Arbejder i Danmark: Adam og Eva (Gips, Neuhausens Pr. 1885) ; Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme i Fængslet (Gipsrelief, lille Guldmed. 1885); Eva efter Syndefaldet (Gipsstatuette, indsendt til Konk. om Eibeschiitz' Pr. 1887).

Nielsen-Alling bosatte sig i Amerika i Perth Amboy, New Jersey, og arbejdede paa

Terrakottafabrikken her med Modellering af Figurer til Facader o.lign. Han skal ogsaa have modelleret en Statue af en amerikansk Præsident, men noget nærmere om hans Virksomhed i Amerika vides ikke. Red.

Nielsen-Edwin, Aage, f. 1898, Bhgr. F. 17. Juli 1898 i Kbh. Forældre: Cykelhandler Carl Severin Groth og Ellen Kristine Petersen; adopteret af Kusk Niels Peter Nielsen og Frederikke Marie Andersen. Kaldte sig fra c. 1920 Nielsen-Edwin. Gift 8. Okt. 1921 i Kbh. med Jordemoder Asta Valgerdur Åsmunds, f. 18. Okt. 1894 i Stora Seli ved Reykjavik, d. 2. Nov. 1940 i Kbh., D. af Fisker Asmundur Einarsson og Kristin Magnusdóttir.

Uddannelse: Modellørlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1912-16; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1916; Elev paa Akad.s Aftensk. med Afbrydelser til Foraaret 1924 først under C. Aarsleff senere under E. UtzonFrank; arbejdede et Aar paa Den kgl. Porcelainsfabrik efter at være udlært, tog derefter Arbejde som Modellør hos Mólndal i Gøteborg og vendte hjem 1918 efter Krigens Ophør. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1921, 25 ; J. J. Levin 1922; Ronge 1926; Akad. 1926, 27, 28, 29; Carlson 1930, 31, 32; Raben-Levetzau 1932; Aug. Schiøtt 1940; Hjelmstjerne-Rosencrone 1941. Rejser: c. 1917-18 Ophold i Sverige; 1926 Paris, Marseille, Genua, Florens, Pisa, Bologna, Padua, Venedig, Innsbruck, Berlin; 1930 Tyskland; 1945 rejst til Island. Udstillinger: Charl. 1920-23, 25-29, 33, 35-36, 38, 40-41, 43-44; Charl. Eft. 1922, 28, 41; Kunstn. Eft. 1920-21, 23, 28, 32-34; Forum 1929; Den frie Udst. 1931-32 (Gæst); Oslo 1931; Olympiadeudst., Berlin, 1936; Decembristerne 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1923; Carlsons Pr. 1928; Hanne Benzons Pr. 1941, 43; Eckersbergs Med. 1943.

Arbejder. Statuer: Telemachos (Buespænder; Gips, udst. 1920) ; Dreng med Fugleunger (udsi. som Abel 1926; opst. 1932 i Bronze for Freunds Legat ved Nyboder); Blomsterpige (Gips, udst. 1943; Eckersbergs Med. og Hanne Benzons Pr. s.A.; Studiehoved (Buste) dertil udsi. 1940). Projekter: Danmark og Sønderjylland, Konk.forslag til Genforeningsmonument i Kbh. (2. Pr. 1926, s.m. Aage Rafn); Forslag til Springvand paa Fisketorvet i Odense (Elisa med Svanerne fra H. C. Andersens Eventyr; s.m. A. Cock-Clausen; Ekstrapr.); Forslag til H. C. Andersen-Monument (s.m. Ole Jacobsen; udst. 1933) ; Legende Drenge (Hroar og Helge) (Udkast til Monument i Roskilde, 1934, s.m. A. Cock-Clausen; et Brudstk. udst. 1933; nyt Udkast til Springvand udst. 1938). Statuetter: Neger med Barn (Gips, udst. 1921); Moder og Barn (el. Snapshot) (brændt Ler, udst. 1923, Esbjerg Mus.); Fra Gaden (Guitarspillende Frelserpige, brændt Ler, udst. 1923); Brændtlers-Figurer til P. Ipsens Enke (Flodhest, grøn Jadeglasur; Elefant, Rødler; Neger med Krukke; Enken; alle udst. 1928); Læsende Mand (Gips, 1932); Dame i Pels (Gips, c. 1932); Moder og Barn (Egetræ, udst. 1932); Sovende Pige (Gips, udst. 1933); Staaende Kvinde (Gips, udst. 1933); Kvinde med Barn (Gips, udst. 1938). Relieffer: Døden (m. fl. Motiver, Dørrelieffer i Frederiksberg Domhus, 1921) ; Lazarus foran den Riges Dør (udst. 1923, Neuhausens Pr. s.A.); Barmhjertigheden (udst. 1928; over Indgangsdøren til Ringsted Alderdomshjem); Kilden (udst. 1928, Carlsons Pr. s.A.); Fader og Søn (Selvportræt, 1932; Bremer Sandsten 1938); Etude I, Etude II (begge Gips, 1934); Badende Pige (fransk Kalksten, udst. 1936, Vejle Mus.); Falstringske Bønder (1934, til Tømrermester Th. Kroghs Ejendom, Valby); Handelen, Industrien (begge til Gutenberghus' Fagade, udst. 1936); Apollon og Muserne (Vægdekoration i Kalkstuk til Enghaveparkens Musiktribune, 193 7) ; Murer og Murerarbejdsmand (Kunststen, 1937, opst. ved Hyrdevangen i Brønshøj); Relief over Døren til S. Michaels Kirken ved Assumptionsklostret paa Bernstorffsvej ; Barrestøbere (til Paul Bergsøe & Søns Fabrik i Glostrup; udst. 1941, Hanne Benzons Pr. s.A.); Fløjtespiller (fransk Kalksten, udst. 1941). Buster: Entreprenør H. Hoffmann (udst. 1921); Kunstnerens Hustru (1935); Billedhugger Asmundur Sveinsson (1937); Arkitekt A. Cock-Clausen (Gips, 1940; Marmor, udst. 1941); Baldur Nielsen-Edwin (1941).

Allerede Debut-Statuen Telemachos (1920) var ved sit dristige Stillingsmotiv et Udslag af Nielsen-Edwins heftige, stærkt skiftende Temperament. Forbigaaende kastede han sig ud i hine Aars klassicistiske Interesser (Reliefferne til Frederiksberg Domhus 1921). To Brændtlers Statuetter fra 1923, holdt i en ret teoretisk Form, viste imidlertid hans Evne til at se Motiver ud af Hverdagsliv og lade sig inspirere deraf. Det var hos ham en ret personligt præget Evne. Den brød igennem i en Række Statuetter 1932-33 og i de to ejendommelige Relieffer Etude (1934) med en Samling af hans foretrukne Stillingsmotiver; den ses som hans fine Iagttagelse af Børn i

Springvandsudkastet med de to legende Drenge (c. 1938), og den førte ham til sidst over

i en yderst nøgtern Virkelighedsskildring (de 2 store Relieffer Murer og Murerarbejdsmand

1937 og Barrestøbere 1941). 8. S-z.

Henrik Bramsen i Tilak., 1936 I, 352-59; Arne Bang i Saml., 1943, 130-33; Fædrelandet 15. Febr. 1942 (Int.).

Nielsen-Elo, Mathilius Schack, se Elo, Mathilius Schack.

Nielsen-Korlind, Einar, se Korlind, Einar.

Nielsen Sondrup, Just, se Sondrup, Just Nielsen.

Niemeyer, Andreas, -1700-11-, Bhgr., formentlig af tysk Oprindelse.

Udførte Stenhuggerarbejder, til Dels af dekorativ Art (Portaler, Kapitæler, Guirlander) bl. a. paa Fr.berg Slot (1700-09), Operahuset (nuv. Østre Landsret) (1701-02), Rosenborg (1705, Kamin i Sengekammer). G.B.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 33, 50; Fr. Weilbach, C. Elling og N. Maare: Fr.berg Slot, 1936.

von der Nienstedt, Frederich, -1608-, Billedskærer.

Fik Marts 1608 50 Rdl. paa Regnskab for noget Arbejde, Kongen selv havde fortinget

med ham paa Fr.borg. C.A.J.

Utr. K. (Sundtoldregnsk. 1608).-F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914, 258.

Niepoort, Paul Erik, f. 1922, Arkitekt. F. 28. Okt. 1922 i Aarhus. Forældre: Ingeniør Arie Christiaan N. og Kirsten Wied.

Uddannelse: Student 1941; i Murerlære 1941, Svend 1944; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1945; opt. paa Akad. Okt. 1946; lille Guldmed. 1949; Medarbejder hos Viljo Rewell, Helsingfors, 1946. Stipendier: Den franske Stats Stipendium 1949. Rejser: 1946 og 47 Finland; 1947 Holland. Udstillinger: Charl. 1949.

Arbejder. Projekter: Bebyggelsesplan og Typebolig for Holbæk Industriforening (2. Pr. 1947) og Bebyggelsesplan i Nakskov (indkøbt 1947) (begge s. m. Poul Zacho Rath); Bebyggelsesplan for Vejlby-Risskov Kommune (2. Pr. 1948, s. m. Poul Zacho Rath og Werner Krüger Andersen); Bladhus til Dagbladet +Oplysning*, Raadhuspladsen (lille Guldmed.1949). Red.

Ark. U., 1947, 156 (Bebyggelsesplan i Nakskov); 1948, 107 (Arbejderboliger i Holbæk Pol. og Information 22. Febr. 1949 (Guldmed.projekt).

Nikolajsen, Gunnar, f.1898, Maler. F. 4. Aug. 1898 i Næstved. Forældre: Musiker Lars Jacob N. og Christine Nielsen. Gift 1° med Eva Frey, f. 27. Dec. 1896 i Næstved, D. af Christian Thorvald F. o Rasmine Mogensen. Ægteskabet opløst. 2. med Sophie Helene Restorff, f. 13. Aug. 1916 i Thorshavn, D. af Bagermester Frants R. og Lina Maria Heinesen.

Uddannelse: I Malerlære 1913-14; forb. til Akad. hos K. Hansen-Reistrup; opt. Sept. 1916, Elev til Foraaret 1917 under P. Rostrup Bøyesen. Stipendier: Poul S. Christiansen 1940; Akad. 1945. Rejser: 1926 Paris; 1945-46 Færøerne. Udstillinger: Charl. 1938, 40 (m. i alt 9 Arb.) ; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Decembristerne 1943-44; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Grønningen 1948; Sep.udst. 1919 (s.m. bl. a. Knud Kyhn). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1938.

Arbejder: Dame med hvid Krave (1937, Carlsons Pr. 1938); Foraarsaften ved et Vandværk (1940, Horsens Mus.); Portræt af en Dame (1943, Kunstmus.); Kanalen bag Vandværket, August Aften (1943) ; Vandværket (1948).

Gunnar Nikolajsen har dyrket en snævert begrænset Motivkreds, for Landskabsbilledernes Vedkommende væsentligt knyttet til Odsherreds Bakkedrag, til Egnen omkring Lejre og til Lejres Vandværk med dets karakteristiske skarpt afgrænsede Bassiner. Det er dog ikke mindre ved sine talrige Skildringer af elegiske Kvindeskikkelser, at han har skabt Interesse om sit kunstneriske Arbejde. Disse Kvindepoitrætter - som dog næppe kan kaldes Portrætter i den gængse Forstand, eftersom der i dem mindre er lagt Vægt paa en Gengivelse af Modellens Træk end paa en gennem Farve og Rytme antydet Personkarakteristik - røber Kunstnerens Følelse for den præcise Farveklang, den rene, fint afvejede koloristiske Harmoni, og vidner om hans udprægede, nærmest lidt vemodige Musikalitet og lyriske Sind.

Baade N.s Portrætter og hans Landskaber - og blandt disse sidste ikke mindst de, der afspejler Oplevelser i Odsherreds bløde Bakker - røber Kunstnerens Interesse for Rytmikken. I Anvendelsen af sine Midler er N. maadeholden, han ynder de brudte Farveklange, og Konstruktionen i hans Billeder trænger sig, hvor bevidst gennemarbejdet den end kan være, sjældent paa. Han sætter sædvanligvis Farverne op mod hinanden i store, afgrænsede Flader, og hans Landskabskunst ligger til Trods for det intense Studium af atmosfæriske Problemer fjernt fra den impressionistiske Opfattelse. N. interesserer sig i sine Skildringer af Landskaber for en Karakteristik af det rytmiske og en præcis Gengivelse af Farvekvaliteterne og af Farvernes Lysindhold. P.L.

Nat.tid. 4. Aug. 1948 (Sig. Schultz).

Nilsson, Nils Maurits, f. 1895, Maler. F. 18. Nov. 1895 i Asarum, Blekinge, Sverige. Forældre: Møllersvend, senere Minearbejder i Amerika Frans N. og Ida Maria Appelkvist. Gift 24. Juni 1923 i Aarhus med Kristiane Elise Fisker Rasmussen, f. 10. Okt. 1902 i Aarhus, D. af Handelsmand Rasmus F. R. og Jørgine Marie Andersen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: Har som Sømand 1914-15 besøgt de fleste Havnebyer i Europa og Afrika; bosat i Danmark fra 1917. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 43-48; Høstudst. 1944 ; Lolland-Falsters Kunstnere 1947 (Charl.); Sep.udst. 1949.

Arbejder: Svensk Landsby (udst. 1935); Cirkus kommer til Byen (udst. 1943); Idrætsstævne i Provinsbyen (udst. 1944) ;Danmarks Befrielse (udst. 1945) ; Pige (hugget i Blommetræ, udst. 1945) ; Begravelse (1946) ; Guldbryllup, Piger ombord og Parti fra Nordfalster (alle 3 udst. 1947); Slagteriet (udst. 1948).

I sin Ungdom stod Nils Nilsson Model for en lang Række af vore kendteste Kunstnere

fx Kai Nielsen, Jean Gauguin og Julius Paulsen, ligesom han ogsaa benyttedes som Model paa Akad. Han fik herved Interesse for Kunst og begyndte i en ret sen Alder selv at male i

sin Fritid. Red.

SOC.Dem. 16. Febr. 1949 (Møller Nielsen); Aftenbl. 19. Febr. 1949 (P. Lübecker).

Nimb, Carl Henrik Daniel, f. 1897, Arkitekt. F. 22. Dec. 1897 i Kalundborg. Forældre: Murermester, senere i Rønne Carl Peter Christian N. og Anna Caroline Kofoed. Gift 10. April 1924 i Neksø med Gertrud Thora Nielsen, f. i Aarsdale, D. af Røgeriejer i Aarsdale, senere Købmand i Neksø Niels Peter N. og Marie Christine Stange.

Uddannelse: Murersvend 1917; dimitt. fra Tekn. Sk. 1920; opt. paa Akad. Okt. 1921, besøgt dette til 1927; Medarb. hos Edvard Thomsen 1919-20, Henning Hansen 1920-22, Eiler Græbe, Lund og Aug. Stoltz, Malmø, 1922-23; Medhjælper og Konduktør hos Henning Hansen 1923-35; i Kompagniskab med samme 1935-45; efter dennes Død Arkitekt for den fortsatte Opførelse af Fr.berg Kommunes nye Raadhus (efter Henning Hansens Projekt). Rejser: Norge, Sverige, England, Tyskland, Svejts, Frankrig, Holland og Belgien. Udstillinger: Charl. 1926-27, 37. EmL-eder og Hverv: Lærer ved Bygmesterskolen i Kbh. fra 1938; Opmand i Murerfagets faglige Voldgiftsret i Kbh. 1947.

Arbejder: Lille Ellebygaard, Østermarie (1926); Mødesal ved Luthersk Missionsfor.s Højskole, Hillerød (1932); Villa, Snerlevej 42, Gentofte (præmieret 1932); Strandmøllehus, Skodsborg (1933); Forsamlingsbygning, Gilleleje (1933); Sommerlejr, Pedersker, Bornholm (1933); A/S Ferrosans Medicinalfabrik, Gladsakse (1937-38), Tricotageforretning, Vesterbrogade 62 (1937, Ombygning) og Kbh.s Maskinskole, Jagtvej 163-Biskop Kragsvænge (1941) (alle 3 s. m. Henning Hansen); ved Genopbygningen af Neksø efter Bombardementet 1945 Apoteket, Bryggeriet, Sømandshjemmet, Fakhus og Ekspeditionsbygning for Østbornholms Dampskibsselskab samt flere Forretnings- og Beboelsesejendomme (194548); Fabrikbygn.for A/S Ferrosan, Gladsakse (1946-47 ).

Red.

Ark. U., 1941, 182 f. (Kbh.s Maskinskole).

Nimb, H., -1747-, Kbst.-Dilettant.

Et dilettantisk Kobberstik +En Kostebinder* (Tvl. 18 i +32 Raderinger dediceret til Suhm*, 1747) er signeret +H. Nimb. f.< Denne har sandsynligvis været Elev af Jacob Fosie og er muligvis identisk med Johannes N., f. c. 1732, Student 1747, cand jur. 1750, Auditør i holsteinische geworbene Infanteriregiment 1757;

var afgaaet Febr. 1760. H.D.S.

Utr.g.-V. Richter: Juridisk og statsvidenskabelig Stat, 1881: Krohn, 1889.

Nindel, Andreas, -1733-35-, Bhgr.

Var antagelig Svend hos J. C. Heimbrod (s. d.) og overtog Arbejdet ved dennes Død 1733.

Arbejder: Fuldførte Heimbrods Arbejder i den store Sal paa Hirschholm og i Galleriet

sst. 1733-34; 6 Figurer til Eremitagens Facade, nemlig Meleager og Bianca i Nicherne og Apollo, Daphne, Pan og Actæon paa Frontispicerne, samt Kapitæler i Interiørerne sst.

1734-35. B.L.G.

Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 295-96; Fr. Weilbach: Thura, 1924; F. J. Meier: Fredensborg, 1880.

Niss, Niels Frederik, 1810-81, Maler. F. 21. Juni 1810 i Kbh., d. 6. Febr. 1881 i Assens, begr. sst. Forældre: Skibstømmermand Sivert Olsen N. og Maren Kirstine Philipsdatter Nielsen. Gift med Barbara Kirstine Hempel, f. 5. Marts 1816 i Faaborg, d. 14. Marts 1852 i Assens, D. af Købmand Jørgen Ploug H. og Barbara Kirstine Sparrewohn.

Uddannelse: Var i Malerlære og besøgte samtidig Akad., hvor han var Elev af Ornamentsk. 1825-26 og Jan. 1831 rykkede fra Gipssk. op i Modelsk. ; Juni s. A. blev hans Tegning til Svendestykke antaget.

N., der levede som Malermester i Assens, har udført en Række Smaabilleder og Tegninger af karakteristiske Bymotiver i en meget detailleret og tør Gennemførelse med Vægten lagt paa den korrekte arkitektoniske Opfattelse. Et Litografi efter Tegn. af Fr. VII og Grevinde Danners Ankomst til Gribsvad Kro findes paa Fr.borg. Hans Altertavle, Kristus i Emaus, i Udby Kirke er noget stiv i Kompositionen og traditionel i Farven. H.M.

Lauritz Maaløe: Assens gennem 700 Aar, 1936, 70, 151, 248.

Niss, Thorvald Simon (Simeon), 1842-1905, Maler. F. 7. Maj 1842 i Assens, d. 11. Maj 1905 paa Fr.berg, begr. i Hillerød. Forældre: Maler Niels Frederik N. (s.d.) og Hustru. Gift 1° 27. Jan. 1872 i Kbh. med Caroline Christine Bjergrav, f. 11. Juli 1849 i Hjørring, d. 8. Febr. 1876 i Kbh., D. af Rebslager Christian Christensen B. og Elise Pedersdatter. 2 25. Febr. 1881 i Hillerød med Constance Andrea Ludovica Frederikke Møller, f. 1. Febr. 1855 i Hillerød, d. 5. Sept. 1905 i Kbh., D. af Købmand, senere Landstingsmand Carl Ludvig M. og Oline Frederikke Frederiksen.

Uddannelse: Efter at have gennemgaaet Malerlæren hos sin Fader rejste han i 1860 til Kbh. og besøgte med Afbrydelser, bl. a. under sin Deltagelse i Krigen 1864, Akad. Okt. 1861-Jan.1869 samt igen Jan. Kvartal 1874; malede fra Slutningen af 70'erne i Otto Baches Atelier under dennes Vejledning. Stipendier: Akad. 1878, 85, 86; Ancker 1892. Rejser: 1885 -86 Italien og Grækenland; 1889 Paris; 1892 Italien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1870 -85, 87-92, 94-1902, 04-05 (33 G. m. 118 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Wien 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Kleis 1892; Chicago 1893 ; Lybæk 1895 ; Venedig 1895 ; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Berlin 1910-11; Brighton 1912; For. f. nat. Kunst 1926; Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1886, 92 og 1900 (alle Kunstfor.), 14 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1875; Aarsmed. 1° 1883; Præmie i Wien 1882; Sølvmed., Paris, 1900. Stilling: Dekorationsmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1863-77. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-1902; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1892; i flere Aar Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: En Oktoberdag. Borrevejle Skov (1872, Kunstmus., dep. Rigsdagen); Kresten Spillemand (1873, Hirschsprungs Saml.); Nordsjællandsk Landskab. Motiv fra Hornby (Sødrings Pr. 1875); En Faarefold i Stagsted Skov (1877) og Graavejr. Borggraven om Voergaard (1878) (begge Hirschsprungs Saml.); Sommerdag. Høstmotiv (1878, Kolding Mus.); Borrevejle Skov (1878, Ribe Mus.); Septemberdag i Jægersborg Dyrehave (præmieret i Wien 1882); Vinterbillede (Aarsmed. 1° 1883, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Fra Dyrehaven (1882, Randers Mus.); Marinebillede ved Bovbjerg (1887, Hirschsprungs Saml.); Marine. Bovbjerg (1887, Fyns Stiftsmus.); Morgengry (1888, Pastel), Bølgeine bryder paa Stranden neden for Bovbjerg (1888) og Strandvagten holder Udkig (alle 3 Skagens Mus.); Efteraarsdag ved Furesøen (1890, Aalborg Mus.); Graavejrsdag ved Vesterhavet (1890, tilh. Kunstmus., dep. Udenrigsministeriet); Sommerdag. Søstykke (1890, tilh. Kunstmus., dep. Det danske Gesandtskab i Reykjavik); Solsikker (1893) og Studie fra Eubøa (1893) (tilh. begge Kunstmus. o,- dep. Rigsdagen); Ud for Li, sabon (1893), Kølvand. Motiv fra Middelhavet (1893), Øresund ved Hellebæk (1895), Koldingfjord (1898), Bølgebrydning mod Klippekyst (1902) og Haardt Vejr. Aalandshavet (1901) (alle 6 Hirschsprungs Saml.); Mark med Korntraver (Kunstmus., erhv. 1920); desuden repr. i Kbst.saml., i Bymus., Øregaards Mus. og Nivaagaard.

Th. Niss, der til at begynde med arbejdede paa Den kgl. Porcelainsfabrik, havde vanskeligt ved at finde frem til en selvstændig Udtryksform. Hans tidlige Arbejder er præget af den konventionelle, akademiske Indstilling. Mere Klang og Styrke kom der i hans Maleri gennem Paavirkning fra Otto Bache, i hvis Atelier han malede et Stykke Tid, og gennem hvem han fik Føling med det franske Friluftsmaleri. Han kom saaledes paa Linie med dengang fremtrædende Landskabsmalere som Godfred Christensen og Zacho og fik efterhaanden stærke Impulser fra det franske realistisk-romantiske Landskabsmaleri med den kraftige maleriske Gennemførelse og det melankolske Stemningsindhold. Han skildrede

med Forkærlighed Løvfaldets vemodige Poesi, Skovsøerne under en mørk Efteraarsluft. Be-

tydeligere var han dog i Vinterlandskaberne med deres kraftige og slaaende Solvirkning

over den hvide Sne. Ved Slutningen af 80'erne søgte N. op til Skagen og begyndte her at male

Mariner, og 80'ernes maleriske Program fik inden for hans Produktion sit stærkeste arti-

stiske Udtryk i hans Marinebilleder, hvor han med Sikkerhed viste Bølgebevægelsen baade

ved Kysten og paa den aabne Sø. Kølvand (1893) er typisk for Arten af dette realistiske

Studium. Han har tegnet Illustrationer (bl. a. til Ude og Hjemme) og udført en Række

Råderinger (Stormvejr ved Esrum Sø) i en kraftig Teknik. Ogsaa her var det med For-

kærlighed dramatiske Naturstemninger, han skildrede. H.N.

Ill. Tid., 1882-83, 1-2; 1891-92, 545-46; 1904-05, 500-01; Otto Bache sst., 1911-12, 201; Pol. 19. Dec. 1886; 14. Febr. 1892; 12. Maj 1905 og 22. Okt. 1905 (alle E. Hannover); Malerier og Pasteller af Thorv. Niss. Auk.kat. Nov. 1892; Sigurd Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 186-87; Fort. over Arbejder af Th. Niss udst. i For. f. national Kunst. Charlottenborg 1914; Gustav Bauditz i Dansk Kunst, Nr. 2, Febr. 1914; Sextus Miskow: Det var dengang, 1926,189-92; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, Ny Udg. 1932; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Nissen-Sommersted, Julie Ida Christine, 1883-1935, Maler. F. 7. April 1883 i Kbh., d. 9. Sept. 1935 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Grosserer, Etatsraad Fritz N.-S. og Olga Rebekka Helene Pallisen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Luplau Janssen og N. V. Dorphs Malersk.; opt. paa Akad.s Freskos.. Okt. 1932, Elev her til Foraaret 1933 under Elof Risebye; besøgte Grafisk Sk. under Aksel Jørgensen 1933-34; har desuden tidligere studeret i Paris. Rejser: St. Petersborg, Paris, Berlin. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1915-17, 19, 23, 25; Kunstn. Eft. 1929-30; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1932.

Arbejder: Dame med Sytøj. Skitse (1915); har hovedsageligt malet Portrætter (Børneportrætter) og Blomsterbilleder; Illustrationer til H. C. Andersen: Rejsekammeraten (udst. 1925), Drengehoved (udst. 1930, Fresko); har desuden arbejdet med Træsnit og Batik. Red.

Berl. Tid. og Pol. 10. Sept. 1935.

Nitzen, Peter, -1691-, Maler. Udførte 1691 en nu forsvunden, rent dekorativ Bemaling af Hvælvene i Teestrup Kirke (Ringsted Herred). O.N.

Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Noack, Astrid Marie Sophie, f. 1888, Bhgr. F. 30. Jan. 1888 i Ribe. Forældre: Købmand Johan Peter N. og Johanne Methdine Barkentin. Ugift.

Uddannelse: Kom 1902 til Kbh. og blev efter nogle Aars Forløb ansat som Fajancemaler ved Aluminia (knap 2 Aar); fra 1906 i Billedskærerlære i Vallekilde, hvor hun om Aftenen søgte Undervisning paa Haandværkerskolen med Ivar Bentsen som Lærer; Svend 1910; fik i Kbh. Ansættelse paa en Møbelfabrik; kom i Forbindelse med Joakim Skovgaard, for hvem hun begyndte at skære Rammer, og efter hvis Udkast hun fra 1912 i Viborg udførte ornamentale Træskæringer til Loftet i Viborg Domkirke; fik senere Arbejde ved Nationalmuseet med Restaureringer bl. a. af Altertavler og Prædikestole (Tise og Padborg Kirker); 1926-27 Elev af Adam Fischer paa Maison Watteau i Paris og var siden med Mellemrum under hele sit Ophold til 1932 ogsaa Elev af Charles Despiau og Paul Cornet sst. Stipendier: Haandværkerlegat 1920; Akad. 1927, 40; Hjelmstjerne-Rosencrone 1927, 35, 36; Tagea Brandt 1940; Ancker 1942; Zach. Jacobsen 1945; Ole Haslund 1946; Zahrtmann 1946; Charl. Auk. Legat 1947; Booths Legat 1948. Rejaer: 1913 Tyskland (Berlin, Dresden, Prag, Nürnberg); 1920-32 Ophold i Paris; derefter bosat i Kbh. og herfra flere kortere Rejser til Paris; 1947 og 48 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915, 26-27 ; Salon d'Automne 1925; den franske Afd. af Exposition des Arts Décoratifs 1925; Salon des Tuileries 1930-31; Grønningen fra 1933 (Medl. fra 1935); Ungaxn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947; Grønningen i Stockholm 1948; Haag 1948; Sep.udst. 1944 (Kunstfor.), 47 (i SvenskFranska Konstgall., Stockholm). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940.

Arbejder: Siddende Barn (modelleret 1922, Mahogni 1923); Lille Pige (Statuette i Gips 1928; udst. i Bronze 1933, tilh. Aalborg Mus.); Siddende Kvinde med Spejl (Statuette i Bronze 1929); Bronzestatuette (Kvinde) (c. 1929); Moder med Børn (Paris 1932, Statuettegruppe i Kalksten); Sovende lille Barn (Gips 1933); Staaende Pige (Statuette i Gips 1933; senere Ekspl. i Bronze); Pige (gaaende) (Statuette i Gips 1934, Mahogni 1935); Modelstudie. Liggende Kvinde (Gips 1934; Bronze 1943; Kolding Mus.); Portrætbuste af Redaktør Ernst Christiansen (1934 Cement, købt af N. C. F. og skænket Grænsefor. og af denne skænket til Pr.borg); Holtepigen (1934-37, Statue i fransk Kalksten, Holte Gymnasium); Portræt af lille Pige (Gips 1936; i fransk Kalksten 1937) ; Lille Barn (1936, Cement); Runa (Siddende Barn) (Bronze 1936; Dronn. Louises Børnehospital, indkøbt for Lehmanns Legat; ogsaa Ekspl. i brændt Ler); Staaende Pige (Statuette i Gips 1936; Mahogni 1937; Bronzee"pl. 1937 i J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Træfigur (Statue af staaende Kvinde) (1937-43, Teaktræ, Gøteborgs Kunstmus.); Portrætstatue af Anna Ancher (Gips 1939, Eckersbergs Med.; Bronze, tilh. Skagens Mus. og opst. i Haven); Gertrud. Portræt(Gips 1939; Euville Kalksten 1945 Aabenraa Mus.); Siddende Portrætfigur af Fru Helen la Cour (Gips 1939; brændt Ler 1947, Nationalmus., Stockholm); Drengeportræt (Bronze 1940) ; Relief med Faar og Hyrde (Bronze 1941); Dreng (knælende) (Bronze 1942, tilh. Ny Carlsbergfondet; et andet Ekspl. i Bronze, udst. Stockholm 1947, tilh. Kunstneren); Mandshoved (Bornholmsk Granit 1942); Kvinde og Barn. Statuette (Marmor 1943, Gøteborgs Kunstmus.); Barnehoved (Fransk Kalksten 1943) ; Gravrelief over Niels Larsen Stevns (Jåmtland.sk Kalksten 1943, Solbjerg Kgd., afsløret 1943); Det korsfæstede Menneske, tænkt som Monument for de faldne i anden Verdenskrig (Gips 1943, skaaret i gammel Eg 1943-46); Staaende Kvinde (Gips 1944, udst. 1945 ; Statuette hertil udst. i Gips 1944 i Kunstfor. og købt af denne i Bronze (1945) ; et andet Ekspl. i Bronze dep. i Ystad Mus.); Drengehoved (1945, udst. i brændt Ler 1946 ; købt i Bronze 1947 af Lehmanns Legat, tilh. Horsens Mus.); Skitse til Monument for de forliste Søfolk. Relief (paabegyndt omkr. 1942; hugget i Kalksten 1945, udst. 1946); Staaende Mand (Gips 1945-48); Ung knælende Mand. Skitse til Monument i Bronze til Tønderhus' Gaard bestilt af N. C. F. (Gips 1947, udst. i brændt Ler 1948) ; Pigehoved (brændt Ler 1947, For. Nutida Konst i Stockholm). Grafik i Kbst.saml.

Astrid Noack er naaet frem til Skulpturen gennem Haandværket i en sen og stilfærdig Udvikling, der i visse Maader kan minde om saavel Poul S. Christiansens som Larsen Stevns'. Da hun over 30 Aar gammel rejste til Paris, var hun endnu ikke fremtraadt herhjemme som selvstændig Kunstner, men havde en lang og omskiftende Haandværkergerning som Billedskærer bag sig. Mest betydningsfuld i de tidlige Aar mag dels Kontakten med Joakim Skovgaard og hans Kreds af Medhjælpere i Viborg bl. a. Larsen Stevns have været, dels det indtrængende Studium af dansk Middelalderskulptur, som bl. a. Restaureringsarbejdet for Nationalmuseet gav hende Anledning til.

I Paris, hvor Astrid N. maatte slaa sig igennem ved at tage Arbejde paa Værksteder og i Fabrikker, begyndte hun at modellere, og hendes første Arbejde, Siddende Barn skaaret i Træ (1922-23) udstilledes 1925 paa Salon d'Automne. I de følgende Aar kom hun i Forbindelse med Adam Fischer, som blev hendes Lærer paa Maison Watteau 1926-27, og Georg Jacobsen og knyttedes til disse i Venskab og Kammeratskab, og den Udvikling, hendes Kunst derefter gennemgik, skyldtes for en stor Del den frugtbare Paavirkning, der udgik fra den Kreds af franske Billedhuggere, hun gennem sine danske Venner kom i Berøring med, først og fremmest Jean Osouf, som fik Betydning for hende baade som Menneske og Kunstner, men ogsaa Charles Despiau og Paul Cornet, der blev hendes Lærere paa Maison Watteau efter Fischer og endelig ikke mindst Maillol. Da hun 1932 atter vendte hjem til Danmark for at bosætte sig her, havde hun fundet sig en Vej frem som Billedhugger. Hun mødtes med megen Forventning og Interesse her hjemme og blev straks Udstiller paa Grønningen Side om Side med sine danske Kammerater fra Paris Adam Fischer og Gottfred Eickhoff. Siden har hun med en Række betydelige Arbejder vundet en fremtrædende Plads inden for dansk Nutidskunst.

Blandt danske Billedhuggere er Astrid N. en Ener, og den Særstilling, hun indtager, skyldes at hun er kommet til Kunsten gennem sit Haandværk, helt uberørt af det hjemlig-klassicistiske Formideal. Antikken har hun saaledes ikke mødt som en Efterklang af den Thorvaldsenske Idyl, men har lært dens Mening gennem en Maillols monumentale Ro og Simpelhed. Astrid N.s Skulpturarbejder hviler paa Iagttagelse, paa Indtryk, hun har modtaget, og hvis Rytme hun har søgt at finde og give skulpturelt Udtryk, og da hun ikke har nogen formel Dygtighed at falde tilbage paa, har dette undertiden været gennem aarelang Kamp med Motivet. Hendes dybt oprindelige og stærke Følsomhed og + det voldsomme, næsten vilde Drag i hendes Sind@ (som la Cour paapeger i sin Bog om A. N.) er under Indflydelse fra den Kreds af Billedhuggere, hun var knyttet til i Paris, blevet ledet ind i kunstnerisk beherskede Baner. Middelalderskulptur har været hendes tidlige Udgangspunkt, og der er noget af Gotikkens Aand i hendes Arbejders ejendommeligt intensive Udtryksfuldhed (Sovende lille Barn, 1933). Men hun har ogsaa modtaget stærke Indtryk af rent monumental-plastisk Art fra ægyptisk Kunst, som hun som Træskærer har særlige Forudsætninger for at tage Lære af, og som har givet hendes Kunst dens dybe Ro - et næsten tidløst Præg af Hvilen i sig selv. Dette kom især stærkt frem i 3 af hendes betydeligste Arbejder: Statuetten Staaende Pige (1933), Træfigur af staaende Kvinde med Armene løftet under Brystet (1937-43) og den knælende Drengefigur (1942) med deres stærkt betonede Frontalitet og Spændthed i Formen og (for de staaende Figurers Vedkommende) med deres opadstræbende Vækst gennem den søjleformet følte Figur, et Motiv, der i formildet Form er blevet Hovedtema for Anna Ancher Statuen (1939). Det forfinede og elegante eller det flagrende og bevægede er hende lige fjernt. Maalet er for hende at skabe Ro i Figuren og, som hun selv har udtrykt det om Anna Ancher Statuen, et Hovedværk i hendes Produktion, +at finde en monumental Holdning uden at miste Intimiteten*.

Foruden den staaende eller gaaende Kvindefigur, som er det Motiv, Astrid N. har arbejdet oftest med, har hun udført enkelte Relieffer, hvor hendes Naturfølelse kommer mere umiddelbart til Udtryk, samt en Række Portrætbuster med en fin og afdæmpet Karakteristik. Interessantest af disse rent skulpturelt er Gertrud (1939), hvor den svulmende og vældige Form sammenholdes i en hel og mærkelig blid Linierytme. Meget følsomt er Portrætfiguren af Fru Helen la Cour (1939) modelleret, med en mild og samtidig fornem Karakteristik i Holdningen. I de senere Aar har N. ogsaa arbejdet med Mandsskikkelsen, samledes under Besættelsen med den store Egetræsfigur Det korsfæstede Menneske, og siden Staaende Mand (1945-48) samt hendes sidste Opgave den unge knælende Mandsfigur til Tønderhus. M.B.

H. Rostrup i Nyt T. for Kunstind., 1937, 21-24; samme i Konstrevy, 1939, Nr. 2, 55-59; samme i Tilsk., 1939 II, 187-97; Paul la Cour: Astrid Noack,1943 (Vor Tids Kunst 37); Berl. Tid. 28. Okt. 1944 (Int.); Nat.tid. 15. Nov. 1944 (J. Zibrandtsen); Land og Folk 30. Jan. 1948 (Otto Gelsted); Bror Hjorth i Konstrevy, 1947, Hft. 3, 130-35; Hans Jacob Meyer i Kunsten idag, Nr. 4, Hft. 8, Oslo 1949, 21-33.

Nolda, c. 1707-62, Maler. F. c. 1707 i Hannover (f), d. 29. April 1762 i Kbh., begr. sst. (Fr. ref. Kgd.).

Omtales at Spengler som +en fremmed Maler, der opholdt sig i Kiøbenhavn, hvor han

er død 1762*. Sandsynligvis identisk med den N., der if. Thieme u. Becker var Elev af G. W.

Lafontaine og Chr. J. Norwic i Hamborg (1736) og omkr. 1755 rejste til Holland. Til

Hórnerkirchen i Holsten har han 1751 udført 3 Alterbilleder (40 Rdl.). Red.

Utr. K. - Spengler, 1818; Th. u. B.; Kunstdenkmåler, Kreis Pinneberg, 1939.

Nolde, Hans Emil (ved Daaben Hansen), f. 1867, Maler. F. 20. Aug. 1867 i Nolde Sydøst for Tønder. Forældre: Gaardejer Niels H. og Hanna Christina Hansen. Gift 1902 i Kbh. med Adamine Frederikke Vilstrup, f. 20. Sept. 1879 i Resen ved Struer, D. af Sognepræst, sidst i Barløse Christian Johan Lodberg V. og Caroline Tørsleff.

Emil Nolde stod i Billedskærerlære i Flensborg 1884-88, gik paa Kunstindustriskolen i Karlsruhe 1888-89 og virkede som Tegnelærer i St. Gallen i Svejts 1892-97, inden han definitivt bestemte sig for Malerkunsten. Han søgte en privat Malerskole i München 1898-99, var paa Studieophold i Paris 1899-1900 og boede 1900-01 i Danmark, mest i Kbh., hvor han meldte sig ind paa Zahrtmanns Skole, som han dog kort efter maatte forlade paa Grund af en Øjensygdom. 1913-14 foretog han en Rejse over Moskva gennem Sibirien, Kina og Japan til de tyske Sydhavsøer. Da den første Verdenskrig udbrød, var han paa Ny-Guinea og rejste hjem over Java og Burma.

N. stammer fra en hjemmetysk Bondeslægt. Sproget i hans Hjem var dansk, men han tilhører tysk Kunstliv gennem sin Uddannelse og hele Virksomhed. Han blev et af den tyske Ekspressionismes store Navne og var repræsenteret i alle større Museer i Tyskland, i hvert Fald med sin Grafik tillige i mange udenlandske. Under Hitlers Styre blev hans Billeder betragtet som + entartete Kunst* og +udrenset* af Museerne.

Efter Genforeningen 1920, hvorved hans Hjemstavn atter blev dansk, ønskede N. Tilknytning til Danmark og søgte flere Gange gennem Udstillinger at vinde Indpas, men hans Kunst føltes fremmed og har aldrig vundet større Genklang her i Landet. Han har deltaget i Grønningen 1922, Nyere tysk Kunst 1932 (Den frie Udst. Bygn.), Den frie Udst. 1937 (Akvareller) og Sdr.jysk Udst. 1937 (Charl.). Han er i Danmark repr. med Arbejder i Kunstmus., i Kbst.saml., paa Fr.borg (Selvportræt-Radering) samt i Tønder Mus. S. S-z.

G. Schiefler i Z. f. bild. Kunst, N. F. 19, 1908, 25 ff.; samme: Das graphische Werk Emil Noldes, 1911; samme: Das graphische Werk Emil Noldes 1910-25, 1927; Th. Dåubler i Kunstblatt, 1, 1917, 114 ff.; P. E. Klippers sst. 11, 1918, 324 ff.; H. Fehr sst. 111, 1919, 205 ff.; Max Sauerlandt i Z. f. bild. Kunst, N. F. 25, 1914, 181 ff.; samme: Emil Nolde, 1921; samme: Emil Nolde, Briefe sus den Jahren 1894-1925, 1927; P. F. Schmidt: Emil Nolde, 1929 (Junge Kunst, 53); Emil Nolde: Das elgene Leben, 1931; Biografl i Kat. Nyere tysk Kunst, Maj 1932 i Den frie Udst., Kbh.; Dag. Nyh. 8. Maj 1932 (Kronik af Louis Pedersen); Andreas Friis 1 Den frie Udst.s Kat., 1937; Kunst i Privateje, 1-111,1944-45; Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 70-72.

Nooth, Jacob, -1633-66(81 Y)-, Guldsmed.

Borger i Slesvig By. Leverede fra 1633 talrige Arbejder til Hertughoffet paa Gottorp, Guld, Sølv og Juveler, deriblandt Kontrafejer (hvoraf et 1634 dog var gjort i Kbh.) og 1654

Sølvbeslag til en Ligkiste. N. var i Live 1666 og maaske endnu 1681, da han dog synes at

have boet i Kiel. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1918-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Nordan, Jacob Wilhelm, 1824-92, Arkitekt. F. 23. Febr. 1824 i Kbh., d. 11. April 1892 i Kristiania. Moder: Johanne Jensdatter. Gift 23. Sept. 1860 i Kbh. med Henriette Dorothea Henius, f. 25. Febr. 1826 i Aarhus, d. 24. Nov. 1903 i Kristiania, D. af Possementmager og Guldtrækker Heinrich Christoph(er) H. og Caroline Rebekka Olsen.

Uddannelse: Murerlærling i Norge; besøgte Den kgl. Tegneskole i Kristiania, hvor han som Lærere havde Johs. Flintoe, Chr. H. Grosch og Danskeren J. H. Nebelong, hos hvem han blev Assistent og Konduktør bl. a. ved Opførelsen af Oskarshal ved Kristiania. Et Gratiale fra Oscar I gav Stødet til, at han 1852 rejste til Kbh., hvor han Okt. s. A. kom paa Akad. Her fik han lille Sølvmed. 1853 og store 1855. Under sin Rejse i Tyskland 1854 besøgte han Akademiet i Minelien. Efter sin Hjemkomst blev han Assistent hos N. S. Nebelong, men forlod Danmark 1856 og vendte tilbage til Kristiania. Stipendier: Norsk Statsstipendium 1854. Rejser: 1854 Tyskland, Østrig. Udstillinger: Charl. 1854, 56. Stillinger og Hverv: Lærer ved den kgl. Tegneskole i Kristiania fra 1856; Norsk Kirkedepartements Konsulent ved Opførelse af Kirker og Skoler til 1885; Tilsynsførende ved Kristiania Bys Bygninger og Medlem af Kommissionen til Revision af Kristiania Byggelov 1878-82, af Formandsskabet for Kristiania Bystyre til sin Død, af Bodsfængslets Inspektion, af Kristianis Haandværker- og Industriforenings Best. samt af Kristiania Kunstforenings Direktion.

Arbejder. I Kristiania: Ollendorfs Gaard, Kirkegaten. 25 (c. 1860) ; Hans Gulbransons Hus, Carl Johans Gaten 14 (c. 1860, senere væsentligt ændret til andet Brug); Møllergatens Folkeskole (1860, senere væsentligt ombygget); Akers Sparebanks gamle Bygning (1861) ; Sagene Folkeskole (1861) ; Politi- og Fængselsbygningen, Møllergaten 19 (1862-76); Kathedralskolen, Akersgaten og Borgerskolen, Osterhaugsgaten (1872-74); Petruskirken pas Sofienberg Kgd. (1879) ; Kampens Kirke pas Haugen bag Åkeberg (1882); Teknisk Skole pas Ruseløkkbakken (1888-89). Uden for Kristiania: Privatbanken i Stavanger (1861) ; Herresædet Fritzøhus ved Larvik (1861-63, senere af Nordan ombygget og udvidet); Kirker i Moss (1861), i Asker (1879), i Gjøvik (1882) og i Bodø (1888). Projekter: Rikshospitalet i Kristiania (s. m. H. E. Schirmer). A.

Illustr. Nyhedsblad (norsk), 1864 16-17 27; 1865, 132; Folkebladet (norsk), 1887, 21; Teknisk Ugeblad (norsk), 1892, 65; Oluf Kolsrud: Olavskyrkja i Trondheim, 1914, 112; Oslo. Kristiania. 1047. 1624. 1924. Byhistorisk utstilling på Akershus, 1924 (Kat.); Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 248 261, 266; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; samme 1 Norsk biogr. leksikon, X, 1941.

Nordell, Carl Johan David, f. 1885, Maler. F..23. Sept. 1885 i Kbh. Forældre: Skomagersvend Carl Alfred N. og Maria Amalia Walkama. Gift 14. Febr. 1939 med Helen Edith Eddy.

Nordell kom 1892 s. m. sine Forældre til U.S.A. Han uddannedes her pas flere Kunstskoler bl. a. School of Museum of Fine Arts, Boston, 1907-09; senere besøgte han Academie Julian i Paris under Jean-Paul Laurens og udstillede pas Salonen i Paris 1910-11. Han har i Amerika vundet talrige Prisbelønninger og Medailler og er repr. i City Art Museum of St. Louis med et Modelbillede samt i flere andre Museer og Privatsamlinger. Arbejder findes desuden i Victoria and Albert Museum, London og Bibliotheque Nationale, Paris.

Red.

Who's who in America, 1946-47.

Norden, Frederik Ludvig, 1708-42, Søofficer, arkæologisk Rejsende, Tegner. F. 22. Okt. 1708 i Glykstad, d. 22. Sept. 1742 i Paris, begr.sst. Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant i Artilleriet Jørgen N. og Cathrine Henrichsen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Søkadetskolen, hvor han undervistes i Tegning af Jacob Fosie; lærte at radere i Holland hos Jan de Ruyter. Rejaer: 1732-37 med Understøttelse af Chr. VI i Holland, Frankrig og Italien for at studere Skibsbyggeri; blev i Italien stærkt optaget af Kunststudier og Studiet af Antikken, kom i Forbindelse med Baron Stosch og derigennem med Marcus Tuscher; rejste 1737 - ligeledes med kgl. dansk Støtte - til Ægypten, hvor han optog Tegn. af Ruiner og antikke Mindesmærker; 1738 atter i Italien; 1739 i Kbh.; gik 1740 til Søs i engelsk Krigstjeneste, opholdt sig 1741-42 i London, rejste derfra til Paris paa Vej til Rivieraen. Udmærkelser: Medl. af Kunstakad. i Florens og Vidensk. Selsk. i London.

Arbejder: Udgav i London 1741-42 Drawings of some ruins and colossal statues at Thebes in Egypt (raderede heri selv kun det ene Blad, Tempelruiner, 1741) samt 4 Prøveblade til et større Værk: Voyage d'Égypte et de Nubie (1755), men naaede ikke selv at udarbejde dette. Efter N.s Ønske blev Værkets kunstneriske Udførelse overdraget Marcus Tuscher, der paa Grundlag af hans Skitser +paa aldeles mirakuløs Vis indlevede sig i F. L. Nordens Forestillingskreds* (Sthyr). Selv har Norden i alt kun stukket nogle faa Blade: Igia (1737 til Zanetti: Delle Statue Breche e romane, 174043), Dokkens Indvielse (et Prospekt fra Gammelholm 1739, dediceret til Flaadens Chef, N.s Mæcen Fr. Danneskiold-Samsøe; eksisterer ogsaa i en af Johanne Fosie efter Norden raderet Udg.). Arb. i Kbst.saml. - Raderingen af en Medaille med Portræt af Robert Walpole sign. L. N. se., som Krohn tillægger ham, kan være udført af - eller efter - Johann Lorenz Natter (s. d.). En Gouache, orientalske Ryttere, skal være sign. I. L. Norden (forh. Johan Hansens Saml.), muligt en Fejllæsning for F. L. Norden eller for J. F. Norden (s. d.).

T.H.C.

F. L. Norden: Voyage d'Égypte, 1755, Fortalen; C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843; F. F. Leitachuh: Die Familie Preisler u. Markus Tuscher, 1888; Krohn, 1889 30, 52; Martin Due: Carl Marcus Tuscher, 1918, 34 ff.; Joh. Hansens Auk.kat. VI, 21. Marts 1933, Nr. 135; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Norden, J. F.,-1700-50-,Tegner.

En farvelagt Tegning i Tusch og Sepia forestillende en Satyr og Nymfe (Kbst.saml.) er

sign. J. F. Norden. En Gouache forestillende orientalske Ryttere (forh. Joh. Hansens Saml.)

angives at være betegnet I. L. Norden. Det drejer sig muligvis om samme Kunstner (se

ogsaa under F. L. Norden). T.H.C.

Joh. Hansens Auk.kat., VI, 21. Marts 1933, Nr. 135.

Nordhoff, Johannes, c. 1803-42, Maler. F. c. 1803, d. 12. Juni 1842 i Kbh. Ugift.

Uddannelse: Var Elev ved Akad.; avancerede Marts 1820 til Gipssk., Juli 1820 til Modelsk., hvor han endnu nævnes Marts 1824; kopierede 1821 et Billede af Jan Victors, 1823 et af Bartholomæus van der Helst og indstillede sig s. A. til Konk. i Landskabstegning. Udstillinger: Charl. 1823 (Et gammelt Menneskehoved).

Arbejder: En Altertavle Kristus og de 2 Disciple (sign. 1833) findes i Sakristiet i Taarnborg Kirke.

Nordhoff udgav 1834 +Skandalens Skole. Alle Klassers svage Koner og Piger, Mænd og Ynglinger til Advarsel* (Eksemplar af Bogen findes ikke i Det kgl. Bibl.). Han synes i sine

sidste Aar at have boet i Køge. Red.

Nordmand, Jakob Jensen, c. 1.614-95, Rustmester, Kunstdrejer. I . c. 1614 i Norge, begr. 15. Sept. 1695 i Smørum K. Gift 1° med N.N., d. 1676, begr. i Smørum. 2° 17. Nov. 1678 i Kbh. med Maren Pedersdatter Vallund, f. c. 1653, begr. 23. Dec. 1697 i Smørum K.

Matros i den danske Orlogsflaade 1630; 3 Aar i Smedelære i Holland; 1634-39 hollandsk Soldat i Brasilien. Hjemvendt til Norge lærte han at skæfte Geværer; kom 1648 som kgl. Drabant til Kbh., fik 1649 Bestalling som kgl. Ladmager (Drejer) og Tilsynsmand med Kongens Skydevaaben; 1657 Rustmester ved Tøjhuset med 200 Rdl. aarlig Løn; gjorde i 1660'erne en Tid Tjeneste ved Kunstkammeret. 1679 inddroges hans Løn. Han underviste Medlemmer af Kongefamilien i Drejekunsten og udførte selv forskellige * Kunststykker* især af Elfenben, til Kunstkammeret, deriblandt nogle bevarede Skibsmodeller, Fregatten > Norske Løve* (1654) o. fl. mindre (Rosenborg).

G.B.

Suhms Saml., II, Hft. 3, 1784, 134-58; R. Nyerup: Kong Friderik den Tredie, 1817, 173-75; T. f. Kunstind., 1886, 131-32, 135, 159; H. C. Bering Liisberg i Museum, 1893 I, 245-84; samme: Kunstkammeret, 1897, 62, 87-91; Carl W. Schnitler i K.Aa., 1921-23, 190-92; T. f. Søvæsen, CII, 1931, 65-105.

Nordmand, Peder, se Andersen, Peder.

Norman, Andreas, 1666-1727, Guldsmed. F. 29. Juni 1666 i Landskrona, d. 15. Jan. 1727 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift med Anna Margrethe Paulli, f. 1672, d. 1756.

Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh.1695; Kongens Guldsmed fra 1700. Har bl. a.

udført Rytterstatuette i Sølv af Fr. IV (1700, Rosenborg); Oblatæske (1700, Brarup Kirke);

Medaille til Pr. IV.s Fødselsdag 1702; formentlig Sølvstol og Sølvbord med Sfinxer o. a.

Figurer i drevet Arbejde (1715, Rosenborg). Hans Enke fik 3. April 1731 Betaling for Æn-

dringen af det kgl. Navnetræk paa nogle Skilte. G.B. G.G.

Weilb. 2. Udg. (som Anton Norman).- E. Hannover: Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed, 1908, 26; Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 356 f.; Jørgen Olrik; Danske Guldsmedes Mærker, 1919; Hj. Friis: Rytterstatuens Historie i Europa, 1933; G. Galster: Danske og norske Medailler, 1936; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946, 55.

Norman, Anton, - 1702-31 -, Fejllæsning for Andreas Norman (s. d.).

Weinwich, 1829; Weilbach 2. Udg.; Th. u. B.

Norman, Johan Jacob, c. 1732-74, Skildrer. D. 12. Jan. 1774 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Boede ved sin Død i Slippen Nr. 204. Red.

Utr. K.

Norman, Niels Peter, - 1764-70 -, Maler.

If. Oplysninger i +Billedhugger Gierich*s Bo (muligvis identisk med Bhgr. Gierach (s. d.)) skulde Norman 1764 +forfærdige den regerende Dronnings Portræt og derfor have 11 Rdl. og 6 Cabinet Stycker der alt skulde være leveret til paafølgende nyt Aar*. 1767 fik han Betaling af Dronn. Caroline Mathildes Kasse for 5 Miniatureportrætter (å 30 Rdl.), øjensynlig malet ad vivam paa Fr.berg og Fr.borg Slot, og n. A. fik han Betaling af Partikulærkassen for i alt 8 Miniatureportrætter, hvoraf 3 Portrætter af Chr. VII (å 50 Rdl.). Paa Justitsraad Gudes Auktion 1811 solgtes et Miniatureportræt forestillende Hans Jacob Arnoldi, sign. P. N. F., hvilket sikkert med Rette udlagdes P. Norman Fecit. En Miniature med samme Signatur forestiller Dorte Rosenkrantz (Privateje; usign. Replik paa Fr.borg) og er Pendent til Portræt af Gehejmeraad Fr. Chr. Rosenkrantz (usign., Privateje). Disse Billeder er antagelig udført c. 1760 og er karakteristiske, men teknisk ufuldkomne. Andre Arbejder fra Slutn. af 1760'erne og Beg. af 1770'erne kan med nogen Sandsynlighed paa Grundlag heraf tilskrives N., men dersom Tilskrivningen kan fastholdes, maa Kunstneren være undergaaet en betydelig Udvikling. De senere Billeder er ligesom de første meget pillent malet, men i Modsætning til dem udført med professionel Dygtighed: Disse senere Billeder er i flere Tilfælde med Urette tilskrevet Cornelius Høyer.

Et Kobberstik, der forestiller Christiansborgs Slotsforvalter Johann Gether, er betegnet +Norman pinx., Haas . . . sculp 1765*.

T.H.C.

Utr. K. - Justitsraad Gudes Auktion, Marts 1811, Nr. 28; F. J. Meier: Fredensborg, 1880,189; Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 335-60.

Normann, Emil Wilhelm, 1798-1881, Maler. F. 18. Dec. 1798 i Kbh., d. 21. Juni 1881 sst. begr. sst. (Holmens). Forældre: Major, senere Generalmajor, Kammerherre Gottlieb Philip Geritus Dietrich N. og Lovise Caroline Francisca v. Holstein. Gift 28. Juni 1832 i Kbh. med Wilhelmine Ottonie Christiane Høeg, f. 11. Juni 1807 i Kbh., d. 12. Jan. 1890 sst., D. af Kommissionær Balthasar H. og Marie Smidt.

Uddannelse: Uddannedes til Søofficer, blev 1840 Kaptajnløjtnant og 1869 kar. Kaptajn. Blev April 1825 Elev i Eckersbergs private Malerstue; be øgte en kort Tid 1828 Akad.s lavere Tegneklasser. Udstillinger: Charl. 1829 -30, 35-40, 45-46, 54 (11 G. m. 21 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Slaget d. 2. April 1801 (1830, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Marine (Fr. borg); Altonas Havn set fra Elben (Søfartsmus. paa Kronborg); Det engelske Brigskib forliser paa Christiansø (1833), +Delphinen"s Ankomst til Christiansø (1834), Udsigt fra Batteriet Trekroner (1836) og Marine (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Søstykke (1836, Gisselfeld); Tegn. i Bymus. og paa Gisselfeld. Red.

E. Hannover: Eckersberg, 1898, 288.

Norn, Viggo Johannes Nielsen, f. 1879, Arkitekt. F. 13. Juni 1879 i Torup, Middelsom Herred. Forældre: Lærer, senere Skolebestyrer Valdemar Nielsen N. og Anna Karna Kirstine Mohnsen. Navneforandring 1904. Gift 27. Sept. 1906 i Hatting med Inger Marie Creemers, f. 28. Sept. 1877 i Horsens, D. af Direktør for Crome & Goldschmidts Fabrikker Otto C. og Carla Marie Haubroe.

Uddannelse: Bygningstegner og Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. 19. Febr. 1900; Afgang 30. April 1904; Medarb. bl. a. hos Anton Rosen 1899-1902. Stipendier: K. A. Larssen 1903. Rejser: 1902 Nordtyskland; 1903 Tyskland og Norditalien; 1906 Venedig; 1908-09 Rom og Neapel; 1910 Schwarzwald og Berneroberland; 1911 Holland og Belgien; 1912 Rom; 1921 Paris; 1922 Rom; 1925 England; 1926 Finland, Paris, Rivieraen; 1927 England; 1928 Rom og Neapel; 1929 Gøteborg; 1930 Stockholm, Dresden; 1931 England; 1933 Rom; 1935 England, Sverige; 1936 Rom; 1938 Normandiet; 1939 Sverige. Udstillinger: Charl. 191217; Berlin 1910-11; London 1927. Stillinger og Hverv: Kgl. Bygningsinspektør fra 1921; Formand for Best. for Horsens Mus. fra 1918, for Best. for Kragh og Hustrus Stiftelse fra 1923; Medl. af Best. for Danielsens Legat fra 1925, af Horsens Byraad 1925-29, af Best. for Dansk kulturhistorisk Museumsforening fra 1929; Formand for Kunstforeningen for Horsens og Omegn fra 1943.

Arbejder: Kapellet paa Torup Kirkegaard (1904-05); Nordre Kommuneskole, Tordenskjoldsgade (1906-07), Elektricitetsværket (1907), Missionshotellet i Jernbanegade (1909), Malermester V. Møllers Ejendom, Berings Plads (1909-10) og Bygning paa Kirketorvet (19101, Sundvej 1 og 3 (1911), Horsens Havnepakhus (1912), Søstrene Houmanns Stiftelse, Sundvej (1912), Kraghs Stiftelse (1912), Vandog Udsigtstaarnet (1913) (alle i Horsens); Bredstrup Amtssygehus, Tuberkuloseafd. (1910) ; Mindesten i Hatting Sogn for de danske Dragoner (1914) ; Horsens Museum (1915) ; Administrationsbygning paa Nytorv i Thisted (1917); Administrationsbygning ved Horsens Kommunehospital (1918) ; Vejle Amts Sygehus (Med.-kir. Afd.) i Hornsyld (1918); Amtssygehuset i Thisted (Med.-kir. Afd.) (1919); Eksportstaldene i Horsens Havn (1919) ; Politibygning, Frederiksgade, Thisted (1919-20) ; Østre Borgerskole, Munkevej, Thisted (1921); Amtssygehuset i Fjerredslev, Thisted Amt (1921) ; Havebyen Amalienborg, Spedalsø, Horsens (1922) ; Toldbygning paa Hj. af Fonnesbechsgade og Jernbanegade, Herning (1922-23); Odd-Fellow-Palæet, Borgergade, Horsens (1924); 56 Eenfamiliehuse, Horsens, til Horsens Boligselskab (1925); Haderslev Amtssygehus (Med.-kir. Afd.) (1928) ; Post- og Telegrafbygning i Ringkøbing (1929), i Kolding (1929) og i Varde (1934); Kysthospitalet ved Juelsminde udvidet, Afd. for voksne opf. (1932) ; Genopført Kæmpetaarnet paa Koldinghus m.v. (1933-35); Lægebolig, Hjort Lorenzensvej 19, Haderslev (1935); Horsens Kapel-Krematorium (indv. 1939); Statsskolen i Horsens (1940); Statsskolen, Svendsgade, Esbjerg (1940); Horsens Kommunehospital (Funktionærbolig, Vaskeribygn., Køkkenbygn. m.v.) (1944-46). Kirkerestaureringer: Hundslund Kirke (1926-29); Tamdrup Kirke (1933-34); Øster Snede Kirke (1934-35); Vor Frelsers Kirke, Horsens (193536); Hedensted Kirke (1939-40); Raarup Kirke (1942-43). Litterære Arbejder: Udg. Horsens Museums Aarsberetninger og heri fig. Afhandlinger: Museets Oprettelse (1935-36), Museets Historie (1940), Bygholm Slot (1942-43); Stjernholm Slot (1944-45); Horsens Museum 1915-40, 1940; Opmaalinger til O. Norn: Vor Frelsers Kirke i Horsens, 1948 (Ældre dansk Arkitektur II) samt Opmaaling af Koldinghus Slot.

Viggo Norn begyndte i det sidste Afsnit af den saakaldte National-Romantikkens Periode, hvis forskellige Elementer: dansk-italiensk Præg, hjemlig Murstens-Barok og Renæssance (den sidste til Dels under Indflydelse fra Plesner) samt Forsøn paa Nydannelse inden for Traditionens Ramme, viser sig i hans Arbejder til henimod 1915. I Overensstemmelse med den derefter følgende Nyklassicisme har N. opført Horsens Museum i antik Stil, og til samme Retning hører Bebyggelsen for Horsens Boligforening (ogsaa i Anlægget med den ottekantede Plads). I Horsens Kapel-Krematorium har N. genoptaget den ældre danske Murstensarkitekturs Tradition, om end paa en mere forenklet Maade end tidligere (svarende til den mere

hjemligt prægede Sagligheds Retning, der kom op omkr. 1930). Som de fleste mere bety-

delige Arkitekter af hans Samtid har ogsaa N. ved Afhandlinger og Opmaalinger bidraget

til dansk Arkitekturs Historie. K.M.

Arch., 1904-05, 469-70 (Torup Kapel); 1906-07, 465-67 (Kommuneskole, Horsens), 473-74 (Elektricitetsværk, sst.); 1909-10, 433-35 (Ejendom, sst.); 1911-12, 525-26 (Bygning paa Kirketorvet, sst.); 1915-16, 161-62 (Sundvej 1 og 3, samt Søstrene Houmanns Stiftelse sat.), 341-43 (Museum, sst.); 1925, 213, 224 (56 Eenfamiliehuse og en Forretningsog Beboelsesejendom for Horsens Boligselskab, sat.); Walter Kornick i Dånische Baukunst, 1911, 10; Vilh. Lorenzen og K. Varming: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912; Hassel und Scharmann: Das Mietwohnbaus der Neuzeit,1913, 158; J. G. Wattfes: Moderne Architechtur, 1927; Deutsche Bauzeitung, 1930, 294, 95; The Architect and Building News, 1927, 892-93; Blade af Horsens Historie, 1942, 273; A. G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Dansk Ligbrændingsforening 1931-42 (red, af Knud Secher), 1942, 168-69 (Horsens Kapel-Krematorium).

Nosseni, Giovanni Maria, 1544-1620, Arkitekt og Bhgr. F. 1. Maj 1544 i Lugano, d. 20. Sept. 1620 i Dresden.

Ved Chr. IV.s Kroning i Kbh. komponerede N. Markgrev Christian af Brandenborgs Festoptog +Dydernes Bjerg*. Muligvis har han, der især virkede som kurfyrstelig saksisk Kunstner, ved denne Lejlighed knyttet Forbindelse med det danske Hof. 1600 afleverede hans Medhjælper Albrecht Dutthorn en Dørindfatning af Marmor og Alabast til Sparepenge. 1615 akkorderede Nicolaus Schwabe med N. i Dresden om 4 Kaminer, som det følgende Aar var næsten færdige. C.A.J.

J. M. Nossenius: Inventio Mons Veneris. Tugendberg. Kopenhagen 1596; Friis: Bidrag, 1890-1901 ; W. Mackowsky: (3. M. Nosseni, Berlin 1904, 101, Anm. 1; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914.

Notke, Bernt, -1465-1509, tysk Maler og Billedskærer. D. 12. Maj 1509 i Lybæk.

For Biskop Jens Iversen Lange har B.N., sin Tids største lybske Kunstner, udført Altertavlen i Aarhus Domkirke, der bærer Aarstallet 1479. Fjerde Paaskedag (3. April) 1482, kun faa Dage før Bispens Død, udstedte N. i Aarhus Kvittering for fuld Betaling for +Tafelen, bilde*. Ikke desto mindre rejste han 1483 nye Pengekrav, hvorefter Rigsraad Erik Ottesøn Rosenkrantz paa et Møde i Kbh. med Lybæks Sendemænd erklærede, at Kunstneren havde faret med Løgn og falske Ord. I alt Fald 1487-98, da N. arbejdede for den svenske Konge Karl Knutsson og udførte den berømte S. Jørgens Statue i Stockholms Storkyrka, mas hans Forbindelser med Danmark have været afbrudt.

Aarhus-Tavlen er et af Sengotikkens største Alterværker i Norden, med 3 legemsstore Figurer, Pave Clemens, Anna selvtredie og Johannes Baptist, 12 Apostle, 24 mindre Statuetter og paa Fløjdørene en Række Malerier. Utvivlsomt er den Resultatet af et Samarbejde mellem mange Svende i et stort Værksted, og N.s seneste tyske Biograf vil foruden Udkastet kun se personlige Arbejder af N. i nogle af Tavlens Malerier, deriblandt Portrættet af Stifteren. Gravstenen over Jens Iversen Lange, der tilskrives Aarhus Bispemester (s.d.), er sandsynligvis hugget efter et Udkast af N.

Notke'ske Værker findes, foruden i Lybæk, spredt over hele Skandinavien. Talrige tyske

og skandinaviske Forskere har studeret Problemerne i denne Kunstkreds, og Kendskabet

til Forholdet mellem N., hans Medarbejdere og Elever er i de senere Aartier uddybet grun-

digt. Hovedresultaterne staar fast, N. har været den store Foregangsmand for Kunstnere som Imperialissima-Mesteren og Henning von der Heide (se disse), men naar der tales om de enkelte Værkstedsarbejder, kan der selvsagt være megen Dissens. Som de sikreste Tilskrivninger til N. af Arbejder inden for Danm.s gamle Grænser kan fremhæves Passionstavlen i Kirke-Stillinge, der er omtrent jævnaldrende med Aarhus-Tavlen ligesom Turø-Tavlen (nu i Nationalmus.), hvis Fløjmalerier med Portrætter af Chr. I og Dronning Dorothea er næsten helt afskallede og næsten kun kendes af gamle Kopier paa Fr.borg. Endvidere S. Laurentius Tavlen i Vodder Kirke, der antagelig er samtidig med Værkstedsarbejder i Nieblum Kirke paa Før fra 1487, og fra Perioden ved Aar 1500 Rester af en vistnok slesvigsk Passionstavle i Kunstindustrimus. samt en Kristoforus i Lunds Universitets Historiska Mus. C.A.J.

F. Beckett: Altertavler i Danmark, 1895; samme: Danm; Kunst, II, 1926; V. Thorlacius-Ussing i Acta archaeologica, VIII, 938, 205-28; W. Paatz: Bernt Notke und sein Kreis, 1939 (med udførlige Litteraturhenv.); Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Novellanus, Simon, -1560-90-, Kobberstikker i Køln.

S.m. F. Hogenberg (s.d.) arbejdede Novellenus for Braunius, der atter var Henrik Rantzaus Tillidsmand. Det antages almindeligt, at de har været i Slesvig for at stikke Fremstillingerne paa Henrik Rantzaus Segebergmonument i Kobber; disse Kobberstik udkom 1589 under Titlen: +Res gestæ ..... Frederici II< de gaar delvis igen hos Caspar Ens (s.d. ). Antagelig har de to Kobberstikkere, der sikkert begge kun har været slet og ret Haandværkere, ogsaa været i Danmark, hvor de 1588 stak en Serie med i alt 21 lange Blade af Fr. II.s Ligbegængelse og i den følgende Tid en Række danske, norske og svenske Byer til Braunius' Civitates orbis terrorrum, men deres Ophold i Danmark, Slesvig eller Hamborg er hidtil udokumenteret. De har kunnet stikke deres Blade efter tilsendte Skitser. O.A.

Th. u. B.-Joh. Skovgaard i Festskrift til Johs. Steenstrup, 1915; samme i Nordelbingen 1931, 100 ff.; Andrup, Ilsøe og Nørlund:Danmarks Hist. i Billeder, II, 1949,171.

Novi, Cajus Theophilus, f. 1878, Arkitekt, Maler. F. 6. Marts 1878 i Kbh. Forældre: Arkitekt Vilhelm Petersen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 21. Febr. 1899. Gift 26. Maj 1914 i Kbh. med Gertrude Hardy, f. paa Colwick House, Nottinghamshire, England, D. af Godsejer John H. og Hannah Smith.

Uddannelse. Som Arkitekt: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1898; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1898; Afgang April 1904; lille Guldmed. 1911 (En monumental Bygning for en international Voldgiftsdomstol (Fredspalads+; yderligere uddannet hos Faderen og Ludvig Fenger samt Departementsarkitekt Jules Montford i Nantes (Sommeren 1901). Som Akvarelmaler: Elev af Soya Jensen og Otto Bache og af Ernest W. Haslehust, England; lært Raderteknik af Edvard Petersen og Magnus Petersen. Rejser: 1899 Italien; 1901 Frankrig; 1904 England, Belgien, Holland; 1905 Østrig, Italien, Tyskland; 1906 Holland, Tyskland; 1907-08 Frankrig, Italien; 1910 England, Frankrig, Tyskland; 1911 Rom; 1914 England; 1929 Paris; 1933 Florens; 1934 England. Udstillinger: Charl. 1911, 16 (m. 2 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-42; Sep.udst. 1932, 34; har desuden bl. a. udstillet i Washington 1909 og i London 1921. Stilling og Hverv: Sekretær i Comité Permanent des Congrés internationaux des Architectes 1909-31 og i Akad. Arkitektfor. 1909-13; Arkitekt for den franske Legation fra 1909 ; Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov. fra 1934; Industriforeningens Arkitekt 1917-26.

Arbejder: Den hollandske Udstilling i Kbh. (1922, s.m. Arkitekterne Koning og Tjeenk); Den fransk-danske Udst. i Kbh. (1932) ; Ombygning af Industriforeningen, Vesterbrogade (1922-24, s. m. K. Arne Petersen); Ombygning af Atelierejendommen, Lemchesvej 6, Hellerup (1945-47). Projekter: Ombygn. af Amaliegade 27 B til fransk Gesandtskabspalæ;

Mindesmærke for H. C. Andersen (1937, s. m. Bhgr. Niels Hansen); har desuden malet

Akvareller og udført Raderinger bl. a. 2 Raderinger af +Constantia* paa Strandvejen

(udsendt 1927, Øregaards Mus.). Red.

van Nuis, Abraham, -1600-, Medaillør fra Hamborg, foreviste paa Vartov Chr. IV nogle

i Voks pousserede Billeder af Kongerne af den oldenborgske Stamme, som han vilde afstøbe i

Guld og Sølv. Det synes ikke at have interesseret Kongen, men der foreligger 6 støbte

Medailler i Bronze over bemeldte Konger, udførte efter Kronborgtapeterne med Undtagelse af Chr. IV, der er gjort efter Nicolaus Schwabes Medaille af 1596, og som bærer Aarstallet 1598 (ændret Udg. 1608). G.G.

F. R. Friis: Bidrag, 1890-1901; G. Galster: Danske og norske Medailler, 1936.

Nurenberg, Matthias, -1697-98-, Kontrafejer, stafferede 1697-98 det nu forsvundne Orgel i S. Povls Kirke i Korsør, hvis Snitværk en Billedhugger fra Næstved havde udført

(jfr. Nørnberg, Martinus). O.N.

Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Nybo(e), Friis, se Friis Nybo, Poul.

Nyboe-Pedersen, Paul, f. 1904, Arkitekt. F. 13. Febr. 1904 i Kbh. Forældre: Værkmester Jørgen Peder Pedersen og Helga Margrethe Nyboe. Gift 9. Sept. 1930 i Gentofte med Arkitekt Hilda Rømer (s.d.).

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1925, Afgang Maj 1930. Rejser: 1920-21 Tyskland; 1930 Tyskland, Frankrig, Italien; senere flere Rejser til Holland, Belgien, Tyskland, Italien, Madeira. Udstillinger: Charl. 1941, 43.

Arbejder (s. m. Hilda Rømer): 2 Eenfamiliehuse, Rustenborgvej, Lyngby (1929); Gjentoftehus, Gentoftegade 5b-58 (1930, præmieret 1932); Vestahus, Valby Langgade (1932); Ole Nielsens Hus med Gentofte Kino, Hj. af Gentoftegade og Baunegaardsvej (præmieret) og Vangedehus, Vangedevej 33, (præmieret) (alle 1937); Fabriksbygninger, bl. a. Mejeri og Ostelager for Irmas Fabrikker (1935. 40) ; Sommervillaen > Kryb i Ly*, Villingebæk (1940); Eenfamiliehus, Vældegaardsvej 22 (1941, præmieret); Vældegaardsvej 59 (1947, præmieret). Red.

Ark. M., 1938, 141 (Karré, Gentofte Torv), 154 (Projekt); Ark. U., 1939, 176' (Ole Nielsens Gaard, Gentoftegade).

Nyborg, Bernt, -1610-, Stenhugger.

Maaske Slægtning af Bygmester David Nyborg (s.d.). Blev 1610 kgl. Stenhugger paa

Gotland, hvor der findes en udslidt Gravsten over ham i Öja Kirke. C.A.J.

Kane. Brevb., 1609-15, 1916, 220; Gotländskt Arkiv, VII, 1935, 6.

Nyborg, David, -1610-19, Bygmester. D. ml. 25. April og 17. Maj 1619. Gift med Birgitte Jørgensdatter, som overlevede ham.

David Nyborg, der 1610 benævnes Murermester og Indvaaner i Køge og fra c. 1614 i Kbh., udførte en Del store Arbejder som Entreprenør og Murermester for Chr. IV. 1610 sluttede Kongen Kontrakt med ham om Opførelsen af Hovedbygningen paa Ibstrup, hvor han ogsaa havde i Entreprise at udføre Galleriernes Stenhuggerarbejde; 1614 og 15 modtog han Betaling for Stenhuggerarbejdet paa en Nybygning ved Kbh.s Raadhus paa Nytorv; 1615 sluttede Chr. IV Kontrakt med ham om Murerarbejdet paa Kongens nye Hus paa Alløe (Kristianstad) i Skaane og om Ombygningen af den nordre Port paa den nye Befæstning Kristianstad i Skaane, i hvilken By han de fig. Aar var beskæftiget ved forskellige større og mindre Arbejder. I et Brev 1615 kaldes' han +Christoffer Ulfeldts Bygmester*, saa han har vel haft Arbejde paa en af dennes skaanske Besiddelser. 13. Dec. 1617 sluttede Chr. IV Kontrakt med D.N. om Opførelsen af Kirken i Kristianstad +efter de to derpaa, gjorte Afrids*, og de fig. Aar var han travlt beskæftiget med dette store Arbejde. 1617 opsatte han en +Kam* af gullandske Bloksten uden for Nørreport i Kbh., som han April 1619 Ø Tilhold om at reparere. Mellem 25. April og 17. Maj 1619 maa han være død, muligvis som Offer for den Epidemi, der hærgede Kristianstad, og i Sept. tillodes det hans Enke at slutte Kontrakt med hvem hun vilde om Fuldførelsen af Kirken i Kristianstad.

D.N., hvis Navn tyder paa, at han var dansk af Fødsel, har næppe været ledende Arkitekt for Kongen, men Murermester og Entreprenør. For private Bygherrer kan han have optraadt som selvstændig Arkitekt. O.N.

Carl R. af Ugglas i Svensk konsthistoria,1913, 273, Note 1; Kanc. Brevb. 1609-15, 1916, 806, 811; 1616-20, 1919, 33, 291 ff., 399, 407, 583, 609, 627, 684; 1621-23, 1922, 552; Friis: Saml., 1872-78, 23, 138, 139; Vilh. Lorenzen: Studier i Dansk Herregaards Arkitektur, 1921, 212; William Ånderson i T. f. konstvetenskap, VIII, 1923-24, 110; M. Lundborg: Høliga Trefaldighetskyrkan i Kristianstad, 1928; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 105 f.; B. Waldén,. Nicolas Millich och hans krets, 1942.

Nyborg, Henrik, -1616-17-, Stenhugger.

Maaske Slægtning af Bygmesteren David Nyborg (s.d.), som ledede Opførelsen af Ibstrup (nu Jægersborg). Her udførte Henrik i Vinteren 1616-17 Stenhuggerarbejde paa den mellemste Karnap, nogle Kaminer, Lister, Vindueskryds, fire Ansigter over Vinduerne samt en stor Gavl. Andre Kaminer kom samtidig til Kongens Hus paa Nytorv i Kbh.

C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - Friis: Saml., 1872-78.

Nyebølle, Victor August Johan Wadsted, 1862-1933, Arkitekt. F. 28. Aug. 1862 i Lyngby, d. 5. Aug. 1933 i Ordrup, Urne paa Lyngby Kgd. Forældre: Postmester Jens Gerhard Carl August N. og Caroline Albine Antoinette Nyebølle. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære hos Murermester Laur. Petersen i 4 Aar; arbejdet som Svend hos Arkitekt, Murermester Philip Petersen samt i Tyskland; Tegner hos Emil Blichfeldt; Elev paa Tekn. Sk. (Afgang); dimitt. af Maler Busch; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1881, i Arkitektursk.s Forb.kl. Okt. 1882, i Dekorationskl. Okt. 1884, i Arkitektursk. Febr. 1885; Afgang Jan. 1892. Stipendier: K. A. Larssen 1905. Rejser: 1892-96 Frankrig, Italien, Holland, Belgien; medvirkede under Opholdet i Frankrig bl. a. ved. Opførelsen af Kejserinde Eugenies Villa Cyrnos i Menton (opført af George Tersling (s. d.)); arbejdede 2 Aar i Paris bl.a. under Arkitekt Rives; senere Rejser i Udlandet bl.a. 1901 og 1906. Udstillinger: Charl. 1903-05, 07, 17 ; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918. Udmærkelser: Aarsmed. 1904. Hverv: Medl. af Arrestkommissionen og tilsynshavende ved Landets Ting- og Arresthuse 1897-1910; Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1914-21.

Arbejder: Tilbygning til Ting- og Arresthuset i Aalborg (c. 1891) ; Ting- og Arresthuset i Horsens (1899) ; Apollo-Salen i Aalborg (1900) ; Nazareth Kirken i Ryesgade (1902-04 ; Aarsmed. 1904); Ejendommen Frederiksberggade 1 og 1 A (Hj. af Nytorv) (1904 med Gl. Torvs Apotek); Villa Munkebo i Vedbæk, Gl. Avlsgaard i Aalborg og Ejendommen Jagtvej 17, Kbh. (alle 1905); Veranda paa Industriforeningens Bygning (1908); Ejendommen Amagertorv 33 (1908, s.m. C. Brandstrup); Ting- og Arresthuset i Fjerredslev (1909) ; Nyborg Straffeanstalt (1911-13) ; Komplekset Amagerbrogade 24-26, Amager Boulevard 133 (1916-17, præmieret); Bryggervangens Skole, Wennerbergsgade (1918-19); Grøndalsvængets Skole, Kærsangervej (1923-24) ; restaureret Landsbykirker og Herregaarde. Dekorative Arbejder: Familiebegravelse i S. Petri Kapel for Fabrikant C. C. Idenreich Bestle (1905, udf. 1920) ; Møbler.

Nyebølles Nazareth Kirke er et typisk og interessant Eksempel paa den dansk-italienske Rødstensarkitektur, som Herholdt havde indledet og Hans J. Holm og Nyrop fortsat. De Forhaabninger, som N. vakte med dette Arbejde, kan han dog næppe siges at have indløst. Handelsbankens Bygning paa Hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv og det nye Løveapoteks Ejendom hører begge til den Retning inden for dansk Arkitektur, som i de Aar lod sig paavirke af Udlandets, navnlig de tyske Arkitekters Forsøg paa Modernisme. (A.)K.M.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1898-99, 235-37 (Ting- og Arresthus i Horsens); Arch., 1903-04, 381-86 (Nazareth K.); 1904-05, 313 (Villa Munkebo i Vedbæk), 341-42 (Jagtvej 17); Arch. M., 1928, 96 (Grøndalsvængets Skole); Ark. U., 1933, 157 (Nekr. af Viggo Dahl); Bygmesteren, 1933, 197 (Nekr.); Ill. Tid., 1903-04, 543-44 (Nazareth K.); E. Schiødte i Kunst, V, 1904 (om samme); S. Clod Svensson i Skønvirke, 1922, 184-86; Pol. 24. Juli 1905 (C. Brandstrup); 7. Juni 1913; E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Historie, I, 1923; 11, 1925.

Nygaard, Axel, f. 1877, Tegner. F. 15. Maj 1877 i Kbh. Forældre: Skomagermester Carsten Gulliksen N. og Andrea Christine Rømer. Gift 7. Sept. 1912 i Kbh. med Marie Rosenquist, f. 7. Sept. 1888 i Kbh., D. af Snedkermester Johan Vilhelm R. og Marie Vilhelmine Petersen.

Uddannelse: I Malerlære i 4 Aar, blev Svend med Sølvmed. 1895; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer: bl. a. H. Grønvold); fik Tegninger antaget til Akad.s Optagelsesprøve, men rejste til Udlandet uden at besøge Akad. Stipendier: Alfred Schmidts Legat 1930. Rejser: 1895-1902 Tyskland (Hamborg, Berlin, Dresden, München), Svejts (Zurich), Frankrig (Paris 1900) (arbejdede i Tyskland og Svejts som Malersvend; paa Udstillingen i Paris som Dekorationsmaler), Italien (Florens); 1932 Ceylon; 1936 Tunis. Udstillinger: Humorist-Salonen 1911; Paris 1925; Helsingfors 1928; Grønningen 1928-29, 32; Forum 1929; Stockholm 1942. Udmærkelser: Diplome d'honneur for Bogkunst og Guldmed. for Plakatkunst, Paris, 1925. Stillinger: Fra 1902 Tegner ved bl. a. Klods-Hans, Verdensspejlet, Gnisten, Adresseavisen, Ekstrabladet; fast Tegner ved Politikøn fra 1908.

Arbejder: Debut som Tegner i svejtsiske Blade samt det tyske Tidsskrift Jugend; fra 1902 Tegner ved danske Blade, oprindelig særlig Karikaturer, fra 1914 især Vignetter i Politiken til Rubrikken Dag til Dag og desuden bl. a. For- og Hovedsider til Magasinet (udg. i Bogform: 30 Tegninger fra Politikens Magasin med Forord af H. H. Seedorff Pedersen (1935), Otto Gelsted, Poul Henningsen og H. H. Seedorff: Axel Nygaards Tegninger (1937), Axel Nygaard: Danske Arkitekturtegninger. Indledning af Chr. Elling (1942)). Har tegnet Plakater og Exlibris og arbejdet med Omslag, Vignetudstyr og Illustrationer, bl. a. til følgende Bøger: Anders W. Holm: Digte (1905); Frejlif Olsen: Kjøbenhavnerliv (1906) ; Casanovas Memoirer, I (1906) ; Kai Friis Møller: Tolv gamle Julerim (1916); Anders W. Holm: Farbrors Børnerim (1917); Emile Verhaeren: Belgiens Byer (1917); Robert Neiiendam: Johanne Luise Heiberg (1917 ); Johs. Dam: Fyrsternes Svøbe (1918) ; Choderlos de Laclos : De farlige Bekendtskaber I-II (1918); Gottfried Keller: Klæder skaber Folk (1919); Bellman: Fredmans Epistler (1920); Axel Juel: Rosa (1923); Jesper Ewald: Den lille (1926); Jens Strøm: Kbh.ske Pasteller (1927); en Holberg-Udgave og en WesselUdgave (1925-26, i Dansk Bogsamling paa Martins Forlag); Francis de Miomandre: Madame Beauchamps Eventyr (1931) ; Harald H. Lund og Axel Nygaard: I Dyrenes Land (1933); Lily Gad: Der er et yndigt Land (1942); A. Vinding: Sorgløse Tider (1942); H. C. Andersen: De vilde Svaner (1943) ; Børge Rudbeck: Min By (1943); Gottfried Keller: Syv Legender (1945); J. L. Heiberg: Gadeviser (1945); C. Elling: Det gamle København (1947) ; samt af Bøger af Hans Hartvig Seedorff Pedersen bl. a. Det danske Bords Glæder (1924), Sorgenfris Viser (1328), De hængende Haver (1931), Gudinder i Danmark (1934 og 43); Arbejder i Kbst.saml. og Kunstindustrimus. (Plakater bl. a. for Tivoli 1904 og 14, for Børnehjælpsdagen m. fl.). - Har udført 2 Teaterdekorationer til Barselstuen (1947, Det kgl. Teater).

Axel Nygaard har som Dagbladstegner og Bogkunstner haft banebrydende Betydning i dansk Kunst. Han har arbejdet med en vidtspændende Motivkreds og skiftende Genrer og Udtryksmaader, Han begyndte som Samfundssatiriker, idet han med Tilknytning til Simplicissimus-Kredsens Tegnere bragte en ny europæisk Tone ind i den hjemlige politiske og sociale Karikaturtegning. Der er i Københavnerkarikaturerne fra Ungdomstiden en Bedskhed i Skildringen, som ikke findes i hans senere Arbejder. Han benytter en knap, akcentueret Stil og stærke Kontraster af sorte, hvide og graa Flader. Men ogsaa lettere Reportager fra det kbh.ske Aftenliv udførte han. Et Udvalg af satiriske Tegninger fra Ekstrabladet findes i +Kjøbenhavnerliv*.

Som Bogkunstner debuterede han i 1905 med et Omslag til Anders W. Holms Digte. Hans Interesse for Tegningen som Led i. en typografisk Helhed førte ham ind paa dette Felt, hvor hans første Hovedværk er Illustrationerne til en Udgave af Casanovas Memoirer; kun 1. Bd. udkom. Der sker her en Forandring i hans Udvikling henimod en galant og forfinet Skønhedsdyrkelse. Han har til Pio's Vignetbøger udstyret Kai Friis Møllers Tolv gamle Julerim (1916) med Vignetter i gammeltysk Træsnitstil, medens han i andre Arbejder giver Bogsiden et levende og gratiøst Rokokopræg.

I Axel Juels +Rosa* (1923) arbejder han med et af sine foretrukne Emner, det kbh.ske Gadebillede. Det gamle København fik i Nygaard en ypperlig Dyrker. Ingen har finere end han oplevet Husene fra Barokken og Rokokoen som Led i det samlede Gadebillede. Nutid og Fortid smeltes sammen til en Helhed af et ejendommeligt Kulturperspektiv. Med fas væsentlige Streger gengiver Nygaard Bybilledets Rytme og Arkitekturværkernes klare Opdeling af Rummet.

Enestaaende er Axel Nygaards Værk som Bladtegner. Siden 1906 har han tegnet til Politiken. Her har han vist sig som en meget fint fornemmende Skildrer af Livet og Atmosfæren i Kbh. og af det danske Landskabs skiftende Stemninger. Han har Dag for Dag givet besjælede Glimt af Hverdagen og Naturens Kredsløb. Med den rene lyriske Tone, der straaler fra hans daglige 1-Spaltes-Vignetter i Tilknytning til Døgnets Vejrlig og Hændelser, har han ydet sin mærkeligste Indsats og givet et lutret Billede af Aarets Gang i Danmark. Nygaard tegner disse smaa Vignetter i større Format, men udelukkende med deres Fremtræden for Øje som Led i den typografiske Tekstside, der netop ved de fine luftige Rids i Stregkliche faar Liv og Karakter. Hans Pen er suveræn, inspireret og prægnant. Stregen er skiftevis kantet og glidende let og yndefuld. Han præciserer baade den vignetagtige Detaille og det dybe befriende Udsyn. Den største kunstneriske Økonomi præger disse Tegninger. Mellemrummene mellem Stregerne, Papirets Farve faar en vigtig Funktion. Han benytter et meget personligt og knapt Tegnsprog. Den bølgende og krøllede Streg veksler med faste Buelinier og smaa koncise Hager, der fx antyder flyvende Fugle eller et Grantræ i Sollys. Altid er en Figurs Placering i Rummet og Vejrligets Art klart angivet med et Faatal af Midler. En egen Frodighed og smittende Livsfylde meddeler sig i disse beskedne Avistegninger, der er i Særklasse ogsaa maalt med Udlandets.

Hans øvrige Avisillustrationer og flerfarvede Forsider og Dobbeltsider til +Magasinet*

er ligeledes præget af hans lyriske Klarhed. En spændt Ynde er der i hans Kvinde- og

Børneskildringer, der stiler mod det typiske mere end det individuelle. Hans Kunst er

tænkt som Reproduktion og virker stærkest som saadan. J.Z.

Kjøbenhavnerliv. Tegninger af Axel Nygaard. Teksterne af Frejlif Olsen, 1908; C. E. Jensen: Karikaturalbum, II, 1912, 494-98$ Johs. Dam i Journalisten, VIII, 1912, 97-98; Kr. Kongstad i Aarb. f. Bogvenner, 1920, 130; Finn Hoffmann i Buen, 1, 1925, Nr. 10-11 og 17-20; Anders W. Holm i Saml., 1927, 88-88; Pol. 15. Maj 1927 (Hilsener til 50-Aarsdagen); 1. Okt. 1934; 22. Febr. 1944; 17. Juli 1945 (Jais Nielsen); 29. Juli 1947 (1 Kronik af W. Schwartz); Axel Nygaard. 30 Tegninger fra Politiken med Forord af Hans Hartvig SeedorffPedersen,1935; Otto Gelsted, Poul Henningsen og H. H. Seedorff: Axel Nygaards Tegninger, 1937; Bendt Rom i Saml., 1937, 98-97; Journalisten, 1937, Nr. 10, 1-2; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Axel Nygaard: Danske Arkitekturtegninger, med Indledning af Christian Elling, 1942; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Poul Nyholm i Bogvennen, 1945, 288-71; Satire og Humor, 1948.

Nygaard, Sejer Thorvald Jensen, f. 1892, Arkitekt. F. 27. April 1892 i Odense. Forældre: Arkitekt Niels Peder Jensen og Ane Marie Nygaard. Navneforandring 1907. Gift 1. Febr. 1921 i Kbh. med Helga Christiane Qvist, f. 8. Maj 1895 i Kbh., D. af Murer Per Q. og Elisa Knutzon.

Uddannelse: Realeksamen 1908; Murersvend og Afgang fra Tekn. Sk. i Odense 1911; opt. paa Akad. Maj 1913 ; Afgang Jan. 1921; selvstændig Virksomhed i Odense fra 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1917, 18; Sørensens Legat 1918-19. Rejser: 1914 Norge, Sverige; 1921 Italien; 1922 Tyskland; 1938 Sverige. Udstillinger: Charl. 1919, 26. Embeder og Hverv: Bygningskonsulent for Præstegaarde i Odense og Assens Amter fra 1943 ; Vurderingsmand for Østifternes Kreditfor. og Østifternes Hypotekfor.; Medl. af Provstesynet i Odense.

Arbejder: Præstebolig i Lunde (1929); Kirke i Falsled (1932); Sømandshjem i Odense (1934):

Munkebjerg Skole, sst. (1934); Svømmehal, sst. (2. Pr. 1934, s. m. A. Erichsen; opf. 1937-

38) ; Præsteboliger i Føns (1940), Østrup (1943) og Gamtofte (1944). Red.

Ark. M., 1939, 41-44 (Svømmehal i Odense).

Nykirke-Mester, -1637-, Billedskærer.

Den landlige jyske Haandværker har gjort Altertavle og Prædikestol baade i Øster-Nykirke (Vejle Amt) og Vester-Nykirke (Ribe Amt), hvor Stolen bærer Aarstallet 1637. Skønt han ogsaa maa have skaaret Altertavlen i Bedsted i Thy (malet 1638), synes han snarest at

have arbejdet for sydvestjyske Kirker. Hans Senrenæssance er noget paavirket af Peder

Jensen Kolding (sal.), men hans Figurer er ringere. C.A.J.

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Nylund, Felix Arthur, 1878-1940, Bhgr. F. 15. Maj 1878 i Korpo, Finland, d. 23. Dec. 1940 i Helsingfors. Forældre: Billedskærer Petter Anders N. og Sofia Wilhelmina Berggren. Gift 27. Juni 1903 i Kbh. med Maler Fernanda Jacobsen (se Nylund, F.).

Uddannelse: Billedskærersvend i Åbo; om Aftenen Elev af Åbo Konstforenings ritskola under Victor Westerholm 1895-98; besøgte Akad. i Kbh. Sept. 1899 -Maj. 1901 (Afgang) med Vilh. Bissen og Th. Stein som Lærere. Rejser samt Ophold i Danmark: 1901-05 Paris; 1905-07 Helsingfors; 1907-08 Kbh.; 1908 Italien; 1908-10 Danmark (bosat paa Frberg); 1910-18 Finland; 1918-20 Danmark (bosat i Bagsværd); fra 1$20 fast Ophold i Finland afbrudt 1937 af en Rejse til Italien over Kbh. (3 Mdrs. Ophold) og flere Rejser til Sverige. Udstillinger a Danmark: Charl. 1904; Kunstn. Eft. 1907; Den frie Udst. 1909-10, 22-23, 25; Finsk Udst. i Kbh. 1919 (somMaler); desuden foruden aarlige Udst. i Finland og mange Udst. i Sverige, Salonen, Paris, 1903-06; Malmø 1914; Gøteborg 1939; Mindeudst. i Ateneum, Helsingfors, 1944 og i Museet i Åbo 1946.

Arbejder i dansk Eje: Portrætbuste af Søren Onsager (udf. i Paris 1904, Bronze) og af Victor Westerholm (1920, sort Granit) samt Skrubtudsen (Bronzestatuette) (alle 3 Kunstmus.); Kat (1922, rød Granit, Kunstindustrimus.); ORsagf. L. Zeuthen (Kbh. 1922-23, Granit, tilh. De forenede Bryggerier); i Finland repr. i Ateneum, Helsingfors og Åbo Museum; i Sverige i Nationalmus., Stockholm (Tegninger).

Nylund, som var en af sin Generations mest kendte og betydelige finske Billedhuggere,

havde periodevis Tilknytning til Danmark og dansk Kunstliv. Hans væsentlige Uddannelse

fandt saaledes Sted i Kbh., hvor han paa Akad. gennem Vilh. Bissen lærte den danske klassiske Tradition og Marmorteknik fra Thorvaldsens Dage at kende. Senere gennem sit Ægteskab knyttedes han yderligere til Danmark og boede her med Aars Mellemrum. Det var under sit Ophold i Danmark omkr. 1918, at han begyndte at male. M.B.

L. Wennerwirta: Finlands konst, 1928, 572, 573, 574; Pol. 5. Jan. 1941; Nat.tid. S. Jan. 1941 (Sig. Schultz); Gunnar Nylund i Konstvårlden, V, Nr. 3, 1945, 99-104.

Nylund, Fernanda, f. 1878, Maler. F. 10. Dec. 1878 i Kbh. Forældre: Handelsfuldmægtig Eduard Jacobsen og Caroline Adler. Gift 27. Juni 1903 i Kbh. med Bhgr. Felix N. (s.d.).

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1899 Italien, Frankrig, Tyskland; derefter se under Felix N. Udstillinger: Finske Kunstneres Udst., . Helsingfors, 1933 (Debut); Moskva 1934; Riga 1935; Oslo 1936; Gøteborg 1939; Sep. udst. i Kbh. 1948.

Arbejder (udst. i Kbh. 1948) : Solnedgang i Hummelviken, Helsingfors; Felix Nylund skriver; Blomsterbillede. Kaktus; Selvportræt; Fra Carrara; Torvet i Lidkóping ved Vintertid.; Bymuseets Have i Helsingfors. Red.

Nylund, Gunnar Åge Felix David, f. 1964, Bhgr. F. 1. Maj 1904 i Paris. Forældre: Billedhugger Felix N. (s. d.) og Hustru. Gift 1931 i Kbh. med Maler Lillie Anna Granberg, f. 3. Marts 1910 i Store Tuna, Dalarne, D. af Erik G.

Uddannelse: Student 1923 (Birkerød); Arkitektstudier i Finland 1923-24 ; som Bhgr. Elev af Faderen. Rejser og Ophold: 1911-18 Finland; 1918-31 Danmark; 1931-3i Sverige afbrudt af Rejser til Tyskland 1934, 35, 36 og 37; 1937-38 Danmark; 1938 Tyskland, Frankrig, Italien; bosat i Sverige fra 1938. Udstillinger: Charl. 1931; s.m. Bing & Grøndahl: Paris 1925, Stockholm 1926, Brooklyn 1.927, Aarhus 1938; s.m. Nathalie Krebs: Købestævnet i Fredericia 1929, Kbh. 1930 (Bo, Amagertorv), Stockholm og Helsingfors s.A.; separat med Arbejder fra Rorstrand: i Stockholm 1932, 36, 42 og 43, i Gøteborg 1933, 36 og 42, i Norrkóping 1942, i Malmø 1944. Stillinger: Ansat hos Bing & Grøndahl 1926-28 og 1937-38 ; paabegyndte s.m. Nathalie Krebs Fabrikationen af Stentøj 1929 (Medarbejder her til 1931); ansat ved Rorstrands Porcelänsfabrikker,Lidkøping,Sverige, 1931 og siden kunstnerisk Leder.

Arbejder: Portræthoved af Emil Hannover (1930 Stentøj); Minderelief over Benny Dessau (1938, Bronze, De forenede Bryggerier, Kbh.); desuden Arbejder, hovedsagelig i Stentøj, i Kunstindustrimuseerne i Kbh., Oslo og Gøteborg (Róhsska Konstsløjdmus.), i Nationalmus., Stockholm, Ateneum, Helsingfors, Nationalmus., Riga, Museet i Sévres; Teaterkavalkade, keramisk Relief i Bisquit i Malmø Teater (1943) ; St. Georg og Dragen I (1942, Stentøj, Statens Hantverksinstitut, Stockholm); samme II (1943, Åbo svenske Akademi); Junglen vaagner (1946, glaseret Stentøj, Grand Hotel, Gävle); Ovnen tømmes. Stentøjsrelief (1946, Rorstrands Laboratorium, Lidköping).

Sin første Uddannelse som Keramiker fik Gunnar Nylund i Danmark, hvor han først en Tid arbejdede hos Bing & Grøndahl Side om Side med danske Keramikere som Nathalie Krebs og Ebbe Sadolin. Siden drev han egen Virksomhed s.m. Nathalie Krebs (Nylund & Krebs), hvortil han ved Starten havde tegnet hele Modelforraadet, der var anlagt som en systematiseret Standardproduktion til Dels støttet paa Impulser fra Ebbe Sadolin. Ny lunds senere selvstændige keramiske Arbejder for Rörstrand viser en stærk Tilknytning til

dansk Keramiktradition. M.B.

Merete Christensen (Bodelsen) i Nyt T. f. Kunstind.

1930, 160-62; Boet, 1933, 29-35, 1936, 15-20; Åke Stavenow i Form, Nr. 10, 1932, 289-95 og Nr. 4, 1936, 102-05; Gott. hard Johansson sst. Nr. 7, 1942, 109-16.

Nyrop, Børge Christoffer, 1881-1948, Maler. F. 16. Jan. 1881 i Kbh., d. 28. Marts 1948 i Gentofte, begr. i Taarbæk. Forældre: Fabrikant Johan Ernst N. og Sophie Møller. Gift 31. Marts 1914 i Nyborg med Karen Margrethe Nielsen, f. 8. Febr. 1889 i Kbh., D. af cand. jur., senere Dommer i Nyborg Jørgen Thorvald Axel N.

Uddannelse: Dimitt. fra S. og G. Vermehrens Skole; Akad. Febr. 1900-Maj 1907 (Afgang); studerede 1911 under L. Simon i Paris. Stipendier: Akad. 1911. Rejser: 1911, 23 Frankrig; 1914 Italien; desuden Tyskland, Holland og Belgien. Udstillinger: Charl. 1907-38, 4245 (36 G. m. 83 Arb.); Charl. Eft. 1948 (Mindeoph.) ; Kunstn. Eft. 1909, 1 I ; Aarhusudst. 1909; Sep.udst. 1913 (s. m. Astrid Holm), 16, 20, 24, 28. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1907; Neuhausens Pr. 1911.

Arbejder: Smede ved en Ambolt (1907); Klitter (Sødrings Pr. 1907) ; Aften efter Regn (Neuhausens Pr. 1911); Hans Tippe slaar Sten (udst. 1918); Jordarbejderne ved Strandvejens Anlæg (1919, Arbejdernes Forsamlingsbygning, Rømersgade); Udsigt over Frederikshavn (1920, Byraadssalen i Administrationsbygningen, Frederikshavn); Figurer i et Landskab (1928, Ingrid Jespersens Skole); Jægersborg Alle (udst. 1931, tilh. OrdrupCharlottenlund Bank A/S, Jægersborg Alle 31); Landskab med Heste (1937) Vestjysk Landevej (1942); Bellevue Bad. Tidlig rormiddag (1945).

Børge Nyrop har malet en lang Række Figurbilleder og Landskaber ofte med en fremtrædende Staffage i en naturalistisk-impressionistisk Opfattelse. De viser teknisk Dygtighed og Beherskelse af sammensatte Lysvirkninger, men er ofte i for høj Grad præget af Rutine. I nogle tidlige Arbejder finder man dog en indtrængende Forstaaelse af Lysets og Farvens Sammenspil. H.M.

Pol. 16., Febr. 1913 (N. Lützhøft); Børsen 6. Marts 1920; Berl. Tid. 8. Marts 1920 og 21. Jan. 1928 (begge g. Flor); Kbh. 28. Maj 1924 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 20. Jan. 1928 (Th. Faaborg); A. Sønderstrup Mortensen i Kunsthandlerbladet, Juni 1948, 10-12.

Nyrop, Ernestine, f. 1888, Maler. F. 9. Marts 1888 i Kbh. Forældre: Arkitekt Martin N. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder, hos N. V. og Bertha Dorph samt hos Frk. A. Wesenberg og M. Nyrop; opt. Sept. 1909; Afgang Maj 1915. Udstillinger: Charl. 1920, 22, 27, 29, 31, 33 (6 G. m. 17 Arb.); Kunstn. Eft. 1916, 19; Sep.udst. 1918 (s. m. Margrethe Dreyer).

Arbejder: Freskomalerier til Lyngby Kirke i Vennebjerg H. (approberet af Akad. 1914) (Englen og de 3 Kvinder ved Graven) og til Andreaskirken i Kbh. (1920) (De hellige 3 Konger og Kvinderne ved Graven); Tegning til Mosaikrude i Lutherkirken i Kbh.; Freskodekorationer paa Bispebjerg Hospital; 2 knælende Engle til Altret i Frederiksholm Kirke, Kbh. (s. m. Dagmas Olrik); Tegning af Thomas Laub (1926; Ætsning herefter paa Fr.borg) ; Udkast til Kannevastæpper i Trinitatis Kirke, Fr.berg Kirke og Lysabild Kirke; har desuden udført Tegninger efter gamle danske Korsstingsarbejder (udsendt i Bogform som: Gamle danske Mønstre til Syning og Vævning, Hft. 1-2, 1930; Udvalg heraf i nyt Oplag 1949). Red.

Nyrop, Martin, 1849-1921, Arkitekt. F. 11. Nov. 1849 paa Holmsland ved Ringkøbing, d. 18. Maj 1921 i Kbh., begr. i Gentofte. Forældre: Sognepræst Christopher N. og Helene Ahlmann. Gift 15. Aug. 1885 i Kbh. med Louise Frederikke Laub, f. 12. Sept. 1851 i Langaa, Fyn, d. 30. Juni 1933 i Gentofte, D. af Sogneprat Hans Jørgen Trojel L. og Ernstine Deichmann Linnemann.

Uddannelse: Gik paa Sorø Akad., men forlod Skolen i 5. Klasse; kom i Tømrerlære; Svend 1869; dimitt. fra Tekn. Inst. s. A.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1870, i Arkitektursk.s Forb.kl. Okt. 1871, i Arkitektursk. Jan. 1873; Afgang Dec. 1876; Tegner hos F. V. Tvede 1871-74, hos V. Dahlerup 187479; Akad.s lille Guldmed. 1877 (Et Skulpturmuseum), store 1880 (En Børs til en større Hovedstad). Stipendier: Akad. 1881-83 (store), 1911, 18. Rejser: 1872 Sverige; 1876 Tyskland; 1878 Frankrig; 1881-83 Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland, Spanien, Frankrig; 1886 England, Skotland; 1903 Italien; 1907 og 09 Sverige; 1913-14 Italien. Udstillinger: Charl. 1875, 77, 79-80, 91, 1902, 04, 07, 16, 22 (10 G. m. 50 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88 ; Paris 1889 og 1900 (Grandprix); Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1t 10-11; Stockholm 1918; Forum 1929; Soransk Kunst 1936. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1900; Medl. af Det svenske Kunstakademi 1901; Korrespond. Medl. af The Royal Institute of British Architects 1906; Æresmedlem af Akad. Arkitektfor. 1913; Tessinske Guldmed. 1919; Associé de l'Académie royale de Belgique. Stillinger og Hverv: Assistentr hos Hans J. Holm ved Akad.s Arkitekturskoles Forb.kl. 1883, ved Dag- og Aftenundervisn. 1884-93; Medstifter af Akad. Arkitektfor. 1879; Formand for samme 1884-85 og 93-97; Livsvarigt Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887; Medl. af Akad. 1887-1919, af Kbh.s Borgerrepræsentation 1888.91, af den af Kultusministeriet nedsatte Kommission ang. Landsbypræstega,arde 1892 ; Formand f. For. til Hovedstadens Forskønnelse 1896-1902 og Medl. af dens raadgivende Udvalg 1893-95 og 1906-19; Form. for de danske Arkitekters Afdeling paa Verdensudst. i Paris 1900; Medl. af Akad.s Skoleraad 1905-19, Formand 1918-19; Prof. i Arkitektur ved Akad. 1906-19; Formand for Akad. Arkitektfor.s Udvalg for Fremskaffelse af nye Forbilleder for Skolebygninger og Gymnastikhuse paa Landet 1908; Direktør for Akad. 1908-11, Vicedirektør 1911-18; Medl. af Kommissionen ang. Opførelse af Frue Kirkes Spir 1910, af Komiteen for et Grundtvigsmindesmærke 1911-14, af Komiteen for Tersløsegaard 191721; i Bestyrelsen for Landsfor. +Bedre Byggeskik*, der væsentligt blev til paa N.s Foranledning; tilkaldt som Dommer ved Konk. om Nationalmuseet i Helsingfors, Raadhusene i Stockholm og Kristiania samt Vestfacaden af Trondhjems Domkirke.

Arbejder: Opmaaling af Altertavle i Sal Kirke ved Skive (1875); Deltager i Opmaalingen af Kronborg (1876-78); Villa +Bakkehave*, Rungstedvej 31, Hørsholm (1879); Gymnastikhus ved Vallekilde Højskole (1884, s. m. Andr. Bentsen) ; Gl. Præstegaard i Køge, Nybrostræde 55 (1884) og Villa, Søndre Fasanvej 16 (1884, Staldbygn. dog først 1885; Tilbygn. af H. Kampmann 1914-16); Kunstmaler Achens Villa, Lindevangsallé 11, Fiberg (1885); Bygningerne for den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudst. i Kbh. 1888 (1886-88); Villaerne +Rytterhuset* og +Thalassa*, Ellekilde Strandvej 230 og 246 (begge 1889); Niels Hansens Hus i Vallekilde og de 2 Lærerboliger ved Vallekilde Højskole +Solvang* og +Hytten* (alle 1889, +Solvang* uden N.s Billigelse noget forandret af Bygherren under Opførelsen); Villa, Kastelsvej 16 (1890-91, senere nedrevet); Provinsarkivet (nu Landsarkivet), Jagtvej 10 (1891-93, efter bunden Konk., Tilbygn. 1919); Villa +Hvide Hus*, Rungstedvej 3, Rungsted (1891-92); Kbh.s 'nye Raadhus (1892-1905, efter Konk. 1888 og 89; Kælderens forreste Rum indrettet 1910) ; Husmandshusene +Det ny Væverhus* og Porthuset (1894) under. Gisselfeld; Frk. Rottbølls Hus (nu Skovridergaard) ved Ugilt Klosterskov, Sindal (1895); Villa +Krogen* i Varde (1899) ; Stormbroen i Kbh. (1899-1900) ; Hovedbygn. til Kathrinedal, Holbæk Amt (1899 -1900); Jagthus paa Hesselø (1900); Frimenighedskirken i Stenderup, Sundeved (1902-03) med Præstegaard (1911); Blaagaards og Mariendals midlertidige Kirker (af Kokolith, 1904-06); Lyngebæksgaards Hovedbygning og Lade ved Nivaa (1905-06); Eliaski.rken, Vesterbros Torv (tegnet 1901, opf. ,1905-08) ; Vejle Bank (efter fastslaaet Plan, 1905-06, s. m. N. Christof Hansen); Taarn paa Fredens Kirke i Ryesgade (1906); Tilbvgn. til Vallekilde Højskole (1907-08); Bispebjerg Hospital i Kbh. (1907-13, Vaskeribygningerne 1916-18); Sønderborghus i Sønderborg (1912-14); Lutherkirken og Menighedshus i Kbh. (1914-18, s. m. Jul. Smith); Sagf. Gorm Bremmers Villa ved Aalborg (1916); Værkstedsbygn. for Camillus Nyrops Etablissement, Løvstræde 4 (1916-17); Sommerhuset +Baalbakken* Øst for Dronningemølle (1917-18); eget Hus +Søhave*, Udsigten 33, Gentofte (1918-19) ; Politi- og Dommergaarden paa Blegbanken og i Vedelsgade, Vejle (1919-20); for Lensgrev F. Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær: Huse i Tranekær, bl. a. Barber Hassenkams Hus og Murermesterens Hus (1918-20) samt Huse i Botofte og Bagenkop; Landstedet +Bjerrelide*, Mosehøjvej 2, Ordrup (1919-21) ; Villa, Kirkebakken 12, Gentofte (1921). Restaurering og Ombygning: Gl. Køgegaard (1880); indvendig Restaurering af Karlstrup Kirke, Kbh.s Amt (1888); Indretning af Værelser paa Tranekær Slot og indvendig Istandsættelse ved Roskilde adelige Jomfrukloster (1890-91) ; Bispegaarden i Kbh. (1896) ; det Ahlefeldt-Laurvigenske Palæ, Kronprinsessegade 20 (1899-1900) ; Tersløsegaard ved Dianalund (1904-10); indre Ombygning af Raad-, Ting- og Arresthuset i Vejle (1919-20). Projekter: Kunstmuseum i Kbh. (1885); Ordning af Højbroplads (1888), af Slotsholmen (1898, s. m. Pietro Krohn), af Langelinie-Anlægget samt Pavillon paa Kastelsvolden og ved Lystbaadehavnen (189899); Bjørnegaard paa Rathlousdal ved Odder (1898 og 1900); Ordning af Blaagaards Plads og Lurblæsersøjler ved Vesterbros Passage (1899); Christiansborg Slot (1904 (præm.) og 05); Bygning for Kbh.s Sparekasse i Niels Hemmingsensgade, Kbh. (1904) ; Fredspalads i Haag (1905-06) ; Helene Kilde ved Tisvilde (1907); Kirkehus for K.F.U.M. og K.F.U.K. i Hamborg (1911) ; Københavns Højskole ved S. Jørgens Sø (1917).

Dekorative Arbejder: Prædikestol til Helligaands.Kirke i Kbh. (1880) ; Kaminen i "Normanneisalen* paa Fr.borg (som N. dog havde ønsket udført uglaseret); Springvand paa Gisselfeld (1889, s. m. A. Bundgaard) ; Ramme til Altertavle og Alterbord i Agerskov Kirke, Haderslev Amt (1896) ; Kildeindfatning ved Klampenborgbanens St., Kbh. (1899, s. m. A. Bundgaard; 1918 flyttet til Nikolai Plads); Sokkel til V. Bissens Absalon-Statue paa Højbroplads (1902) ; Gravmæler over Carl Bruun (1904, s. m. L. Hasselriis), Gustav Johannsen (1906), Skat Rørdam (1911), Frederik Rung (1914), Edvard Glæsel (1916); Bronzekummen paa Trappen foran Kbh.s Raadhus (1908); Fraterbrønden i Sorø (1912; tegnet 1908); Brønd paa Kirketorvet i Vejle (1915); Mindetavle over Thor Lange til Kirken i Napådovka (Ukraine) (1915); Mindetavle for Stormen paa Kbh. 1659 i Kongeporten paa Chr.borg (1917); Genforeningsmindesmærke i Tovløkke Skov ved Tranekær Slot (1920); endvidere Tegninger til Møbler (bl. a. til Kbh.s Raadhus og Bispebjerg Hospital); Metalarbejder, Broderier (bl. a. til Altertavlen (Korsstingsbroderi) i Børsmose Kirke, Ribe Amt, og til Randhusets Baldakiner).

Litterære Arbejder: Bygningerne ved den nordiske Industri, Landbrugs- og Kunstudst. i Kbh. 1888, 1891; Typer paa Varmeindretninger til Landsbykirker, 8 Plancher, Bilag til et Cirkulære fra Kirke- og Undervisningsministeriet, 1890; Danske Præstegaarde, 1896; 2 Projekter i +Tegninger til Skolebygninger og Gymnastikhuse paa Landet*, 1913; endvidere Artikler i Arkitekten (Alfr. Møllers), Architekten, Hist. Medd. om Kbh. m. fl. St.; særlig karakteristiske Udtalelser af N. findes i Arkitekten, 1895-96, 177 (Helhedens og det sagliges Betydning); Architekten, 1903-04, 168 og 1910-11, 182 (N.s Arkitektur som moderne); 1910-11, 373 (Tradition); 1912-13, 353 (N.s arkitektoniske +Etik*); Højskolebladet, 1911, Sp. 775 (Haandværk og Forro); Forord til Præstegaardsbogen (praktiske Erfaringer); Forord til + 3. Dec.*s Gamle Bygninger pas Landet, 1911.

Hovedlinien i Nyrops Produktion betegnes af Arbejder som Gymnastikhuset paa Vallekilde Højskole, Udstillingen 1888, Raadhuset, Landsarkivet, Præstegaardsbogen, Villa +Hvide Hus*, Frk. Rottbølls Hus ved Ugilt Klosterskov, Jagthuset paa Hesselø, Eliaskirkens Facade, Tilbygningen til Vallekilde Højskole, Bispebjerg Hospital, Sønderborghus, Luther Kirken, Camillus Nyrops Værkstedsbygning, hans eget Hus, Politi- og Dommergaarden i Vejle samt af Restaureringer Bispegaarden og Teraløsegaard og af Monumenter Fraterbrønden og Sokkelen til Absalons Statue. Med disse Arbejder videreførte Nyrop den Herholdtske Retning og bragte denne Retning til Sejr over Stukarkitekturen. For Herholdts Retning var Arkitektur en fri og personlig historisk Efterdigtning. Ogsaa N. støttede sig i høj Grad til +Motiverne* i Skitsebogen. Dog benyttede baade Herholdt og N. enkelte Gange Motiver fra Samtiden. Paa den kunstneriske Udnyttelse af Stoffernes særlige Karakter lagdes endvidere stor Vægt. Arkitektur skulde virke, ikke ved Dekorationer i Stuk eller Cement, men ved +ægte* Materialer, først og fremmest de hjemlige Materialer: den røde sjældnere den gule - Mursten, Tegltag og Træ (i sine tidligere Arbejder gjorde N. dog udstrakt Brug af Skifertag). Uden at komme i Modstrid med Opdyrkelsen af Stoffet i sig selv besad N. tillige en levende Farveglæde. Et tredie Udgangspunkt for Udformningen foruden Tradition og Stof - var Haandværket. Medens disse tre Faktorer kan føres tilbage til Herholdt, var noget nyt i N.s Tid Optagelsen af naturalistiske Elementer i Dekorationen, hvoraf N. gjorde rigt Brug. Desuden fik med N. dansk Middelalder og nordisk Præg Overvægten over det stærkere Element af norditaliensk Middelalder og Renæssance hos Herholdt. Styrken i N.s Kunst er den frodige Fantasi og stærke Følelse, der viser sig saavel i Behandlingen af det stoflige som i hans Evne til gennem Bygningernes Helhed og de mange Enkeltheder at give et umiddelbart og let fatteligt Udtryk for Bygningernes Indhold og Funktion. En sjælden Tegnefærdighed gjorde det muligt for N. med Lethed at udtrykke sine Ideer og Indfald. Noget svagere var derimod hans Sans for Helheden som Form, endskønt han rent forestillingsmæssigt var klar over dennes Betydning og saa tidligt som 1895 udtalte: +Kimsten sidder i Bygningens Krop og kan være til Stede i det simpleste og billigste Hus* (Arkitekten, 1895-96, 177). N.s Arkitektur kan virke sammenstykket, Dekorationen undertiden noget naiv. Paa det praktiske, som han lagde den største Vægt paa, kunde han have et stort Greb (Raadhusets Plan); men om nogen egentlig funktionel Udnyttelse af en Bygning var der paa hans Tid ikke Tale, og som Hans J . Holm undervurderede han undertiden de smaa Ubehageligheders Betydning i det daglige Liv (Striden med V. A. Secher om Trinet paa Landsarkivet, se under Litt.henv.). Uden for den nævnte Hovedlinie ligger en Del Arbejder, der mere er præget af Tidens almindelige Strømninger (Palæstil, Barok, Klassicisme m. m.).

N.s Udstilling og Raadhus frembragte ved deres inciterende Virkning en Række stærkt individuelt prægede Arbejder af de ledende Arkitekter her hjemme (Kampmanns, Borch, Clemmensen m. fl.); det var Kulminationen af den saakaldte national-romantiske Periode. Ogsaa i Udlandet havde N.s Arkitektur, navnlig Raadhuset, en vis Indflydelse (den hollandske Arkitekt Berlage, for Sveriges Vedkommende se Tengboms og Enbloms Nekrologer). N.s Møbelhaandværk, navnlig Inventaret til Raadhuset, betegnede ogsaa noget nyt ved - muligvis til Dels under engelsk Indflydelse - at fremhæve det stoflige, det haandværksmæssige og det brugsmæssige ; dog kan ogsaa N.s Møbler være præget af en vis Naivitet og manglende Hensyn til Formens Element. N. var den betydeligste og kraftigste Eksponent for sin Tids borgerlige Kultur, navnlig i den Form, hvorunder den trivedes i Grundtvigske Kredse: for Inlividualisme, Liberalisme, den historisk-romantiske Nationalfølelse og Naturfølelse, Trangen til Hygge og Fest. Hans Indflydelse dominerede i de Aar, Raadhusets Opførelse stod paa. Men allerede da denne Bygning var færdig, virkede dens kunstneriske Retning i Fagkredse som forældet og fremkaldte en ikke ringre Reaktion. N. selv fulgte ogsaa til en vis Grad med i Udviklingen og slog ind paa andre Baner uden dog derfor at opgive det grundlæggende i sit Syn paa Arkitektur. Af Eleverne paa Arkitekturskolen føltes i N.s senere Aar dette hans Standpunkt nærmest som en Hemsko. Ved hans Død skrev hans Nevø Kristoffer Varming de lammende Ord om ham, at han +forbandt et barnligt Sind og en frodig Fantasi med en skarp Forstand og en stærk Vilje til at føre Opgaven igennem*. (A.) K.M.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1898-99, 96-99 (Raadhusets Kedelbygn.); 1899-1900, 66; Ark., 1899-1900, 5-6 (Kildeindfatning ved Klampenborgbanens St.), 66, 240-44 (E. Schiødte om Kbh.s Raadhus), 289; Arch., 1900-01, 88; 190102 A, 1-12 (Raadhustaarnet), 243-46 (Elias Kirke); 1902-03, 113-15 (Absalon Statuen), 161-71, 341-45, 534-36 (Raadhuset); 1903-04, 173-76 (Frimenighedskirken i Sundeved); 1904-05, 288, 308 og 310 (alle Chr.borg), 493-97, 503 (Raadhuset);1905-06, 21-26 (Raadhuset), 69-70 (Chr.borg), 393-400 (Fredspalads); 1906-07, 338-39 (Raadhuset); 1907-08, 351 (Glasrude i Raadhuset), 441-48 (Elias Kirke); 1909-10, 51320 (Tersløsegaard); 1910-11, 181-82 (Fraterbrønden), 265-68 (Raadhuskælder), 401, 402 (i Jensen-Klint:Bygmesterskolen); 1912-13, 345-55 (N. om Udstillingen 1888), 497-99 (Æresmedlem); 1913-14, 1-7, 9-15, 17-21, 29-35 (Bispebjerg Hospital), 288 (i K. Varmings Nekrolog over H. N. Fussing); 1919, 401-10 (af Jul. Smith), 101, 437, 454-55 (af Aage Rafn); 1920, 171 (af Carl Petersen); 1921, 27-30 (af Jensen-Klint); 105-80 (Nekr. af M. Borch), 187-84 (Mindeord af J. G. Clason, Ragnar Ostberg, O. Nordhagen, Joakim Skovgaard, A. Clemmensen, F. Hendriksen, Rudolf S. Enblom, Magdahl Nielsen, K. Varming, Jul. Smith, Emil Jørgensen, Edvard Thomsen, H. Slott-Møller, J. Møller-Jensen, Th. Hirth, A. C. Karsten, C. Møllmann, E. Dyggve og Th. Havning); 1922, 1-6 (Villa paa Mosehøjvej), 66-67 (Mindetale af Carl Petersen ved Akad.s Stiftelsesfest 1922), 149-50 (Mindesten (af Th. Havning) paa Nyrops Grav paa Gentofte Kgd.); Ark. M., 1932, 24-25, 32 (Opmaaling af Kronborg); 1937, 101-12 (af Steen Eiler Rasmussen).

Udelog Hjemme, VII, 1883-84, 318-19 (Vallekilde Øvelseshus); T. f. Kunstind., 1888, 1-5, 155, 249-54 (E. Schiødte og R. Mejborg om Udstillingsbygningerne 1888); 1896, 30; 1899, 200-02 (gildeindfatning; Absalon Statuen); Teknisk Tidsskrift, Organ får Svenska Teknologfør., 1888 (Hirth og Tvede: Udst. 1888); M. Nyrop og Th. Hirth i Teknisk For.s T. XII, 1889, 149-56, Tvl. 12-13 (Udst. 1888); T. f. Ind., 1903,5-20, 33-40, 53-66 (Kbh.s Raadhus); 1909, 2-9, 12-16 (af F. Beckett.); Ill. Tid., 1886-87, 350-51, 606-07 (Udst.); 1887-88, 404-14 (Udst.); 1897-98, 343-45 (Slotsholmens Bebyggelse); 1900-01, 631, (Villaer paa Kastelsvej og Sdr. Fasanvej), 721, 738 (Villa i Rungsted); 1902-03, 255-59 (A. Hvass om Raadhuset, Digt af L. Holstein); 1921, 243-44 (Nekr.).

De danske Provinsarkivers Bygninger, 1893, 43-46; Tekn. For.s T., 1899, 27-36 (Slotsholmen); E. Schiødte i Ord och bild, VIII, 1899, 396-99; Kunst, I, 1899 (af V. Koch); II, 1900 (af Eugen Jørgensen); IV, 1902 (af E. Schiødte og C. M. Smidt); V, 1903 (af E. Schiødte); Architektur d. 20. Jahrhunderts, 1902, Tvl. 51; Nord. tidskrift, 1903, 291-314 (af P. V. Jensen-Klint); 1909, 378-80 (P. Købkes Anmeldelse af Becketts Bog om Kbh.s Raadhus); Fr. Schiøtt: Christiansborg Slot og Arbejderne for dets Genrejsning 1904, 108-10; Meldahl og Johansen: Kunstakademiets Historie, 1904, 452, 493; Projekter til Genopførelse af Christiansborg af A. Clemmensen, Th. Jørgensen og Martin Nyrop, 1905; Fra Vallekilde Folkehøjskole, Nr. 15, 1908, 8-21(Ombygn. af Højskolen); Nr. 16, 1909, 18 (Øvelseshuset, m. Afb. S. 13, 50, 57); Nr. 28, 1921, 22-23 (Nekr. af Forst. Povl Hansen, Afb. 8. 24); V. A. Secher: Arkitekterne og Rigsarkivet, Svar til Hr. Arkitekt Thorvald Jørgensen, 1908 (trykt som MS.), 9; Hist. Medd. om Kbh., III, 1911-12, 88 (Om Oldermandens Kiste paa Raadhuset); VI, 1917-18, 435; 3. Rk. III, 1939, 306; Camillus Nyrop: Slægten Nyrop, 2. Udg. 1908, 107-14; samme: Thor Lange, 1917, 139; F. Beckett og F. Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908; Ivar Bentsen i Kunstbi., 1909-10, 6-12; W. Kornick: Ddnische Baukunst, 1911, 4, 18-20; Forskønnelsen, I, 1911, 2-7 (Regulering af Vesterbros Torv); II, 1912, 26-25 (ligeledes); IV, 1914, 45 (Forslag til en dekorativ Brønd), 53 (Lurblæsersøjle), 56-57 (Bispebjerg Hospital); VI, 1916, 103 (Tavle); I%,1919, 83 (70 Aar); XI,1921,13-14 (Nekr. af K. Varming) ; XII, 1922, 11 (Fraterbrønden); XV, 1925, 28-32 (Udsmykning af Højbro Plads, Slotsholmens Bebyggelse), 36 (Vesterbros Torv), 37; Tor Hedberg: Et Decennium (Stockholm), 1912. 315-18 (Några intryck från Køpenhamn 1903 (om Raadhuset)); Nordiske Villaer og Hjem ved G. Brøchner, 1912, 41-42; g. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, XI-XII, 80-93; g. Varming i København, som den er, og som den burde være, 1914, 30-33; Villaen I, 1915-16, 72 (Jagthus paa Hesselø, Villa Krogen i Varde og Niels Hansens Hus i Vallekilde), 96 (Lyngebæksgaard); Nutiden, 1916, Nr. 28 (af W. Jakstein); Dansk Arkitektforenings Tidsskrift, IX, 197.6, 163-64; Arkitekten Martin Nyrop. 1849 - 11. Nov. - 1919, 1919; Henning Hansen i Højskolebladet, 1921, Nr. 52; Soranerbladet, Juli 1921, 25-30 (Nekr. og Mindeord af F. Michaelsen, F. v. Holstein, Poul Hennings, H. G. Olrik); Snedkermestrenes Medlemsblad 31. Maj 1921 (Nokr.); Hver 8. Dag 27. Maj 1921 (ligeledes); Arkitektur (svensk), LI, 1921, 75-76 (Nekr. af Ivar Tengbom); Bygmesteren, XIV, 1921, 127-31 (Nekr. af Viggo A. Thalbitzer); 1933, 88 (Møbler); Jens Møller-Jensen i Kat. ved Malerisugets Jubilæumsudst. 1922, 40-42; Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1922, 395, 491, 508, 512, 542, 553; C. Laurin, E. Hannover og Jens Thiis: Scandinavian Art (New York), 1922 25-26 431-34$ C. Laurin: Nordisk Kunst, III, 1925, 4, 126-30; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928, 433-34; Ragnar Ostberg: En arkitekts anteckningar, 1928 137-38; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, IV, 1930, 14, 43, 46, 55-62, 230; VI, 1932, 71; Steen Eiler Rasmussen i De danske Byggefag, 1930, 65-71; V. Wanscher: Architekturens Historie, 111, 1931, 521-22; Jacob Marstrand: Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjerg. Blade af Kirkens Tilblivelseshistorie, 1932, 12, 16, 28; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; Aage Rafn i Tilak., 1932 I, 442; V. Thorlacius-Ussing sst., 1936 I, 408; Steen Eller Rasmussen sst., 1937 II, 1-15; samme: Moderne Arkitektur med særligt Henblik paa Danmark, 1934, 3-6; A. Fibiger: Guds banede Veje. Festskrift i Anledning af Ellas Birkens 25 Aars Jubilæum, 1933; O. C. Nielsen: Ærkebiskop Absalon. Rytterstatuen paa Højbroplads, 1934, 21; Soransk gunst 1586-1936, 1938, 46; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; V. Wanscher: Kronborgs Historie, 1939, 87 og Forord; Axel G. Jørgensen i Saml., 1941, 94-95; Nyt T. f. Kunstind. 1941, 137, 140; C. Haugbøll: Blaagaardskvarteret gennem 300 Aar, 1942, 78, 112; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 331-32; Helge Finsen i Danmarks Kultur ved Aar 1940, VIII, 1943, 47-48; Johs. Hansen og Th. Havning i Danmark, 1945, 429-37, 441-49; K. Millech sat., 1948, 17-25; Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 3-7.

Pol. 27. Marts 1891 (E. Hannover); 24. Maj 1905 (Vilh. Andersen); 20. Juni 1919; 19. Maj 1921 (Emil Jørgensen, Arnold Krog, N. O. Mynster og V. Wanscher, samt Lederartikel); 21. Maj 1921 (Replik til V. Wanscher af J. MøllerJensen); 25. og 26. Maj 1921; Heimdal 11. Dec. 1903 (Frimenighedskirken i Sundeved); Ekstrabl. 12. Sept. 1905; Berl. Tid. 10. Nov. 1919 (Th. Oppermann); 18. Maj 1921 (Mindeord af Th. Oppermann, M. Borch og Carl Petersen); 19. Maj 1921 (Emil Meyer); 25. Maj 1921; Nat.tid. 10. Nov. 1919; 18. Maj 1921 (Emil Jørgensen); 19. Maj 1921 (Erick Struckmann); 25. Maj 1921 (A. Fibiger); Ekstrabl. 18. Maj 1921 (G. Nygaard); Soc. Dem. 19. Maj 1921 (Nekr.).

Nys, Francoys de, se Denys, Francoys.

Nystrøm, Arne Eiler, f. 1900, Arkitekt. F. 13. Juli 1900 paa Fr.berg. Forældre: cand. phil., senere Dr. phil., Arkivar Frants Eiler N. og Ida Gottfriede Maren Petersen. Gift 7. Jan. 1932 paa Fr.berg med Elna Louise Rasmussen, f. 22. Sept. 1902 paa Fr.berg, D. af Grosserer Frederik R. og Valborg Nielsen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1922; Murerlærling og Elev hos Billedhugger Charles Lindstrøm 1918-22; opt. paa Akad. Okt. 1923 og besøgte dette til 1929; studerede derpaa paa egen Haand; fra 1922 ansat hos Mogens Clemmensen, hos hvem han virkede som Medarbejder el. Konduktør ved talrige Restaureringer og Nybygninger. Rejser: 1922 Tyskland, Østrig, Italien; 1924, 28, 36, 37 Tyskland; 1935 Frankrig; desuden flere Rejser til Sverige. Hverv: Fra 1938 Konduktør ved det kgl. Bygningsinspektorat; 1943-44 konstitueret Bygningsinspektør; Arkitekt ved Halsted Kloster; Arkitekt for Holmens Kirke fra 1948.

Arne Nystrøm har som selvstændig Arkitekt opført en Række Villaer og et Par Etageejendomme; men herudover har hans væsentligste Arbejder været som betroet Medarbejder for Mogens Clemmensen, dels ved dennes lange Række af Restaureringer (bl. a. Aarhus Domkirke, Borreby 1922, Sevedø, Broholm, Serridslevgaard, Munke Mølle, Odense, S. Ibs Kirke, Roskilde) og Opmaalingspublikationer (bl. a. Spøttrup (1923), Ringsted Kirke (1927) og Bulhuse (1937)) dels som Konduktør ved dennes Nybygninger (bl. a. Det nye Nationalmuseum). I Clemmensens sidste Levesar ledede N. Restaureringsarbejderne ved Kalundborg Kirke, Spøttrup samt de daglige Arbejder i Bygningsdirektoratet. Sideløbende hermed har N. for Nationalmuseet opmaalt og undersøgt forskellige Kirker m. m. samt foretaget Opmaalinger og Udgravninger af gammel Bygningskunst (bl. a. Hjortholm).

Red.

Næsbyholm-Maleren, - 1585-1615 -, er Benævnelsen for en Skildrer, som arbejdede for

Sten Brahe paa Næsbyholm med Malingen af de store Lofter, der dekoret eder med Land-

skabs- og Figurbilleder (Aarstiderne), indfattede i en Ramme med Portræthoveder af Ejer-

familiens Medlemmer (Forsar og Vinter findes bevaret i Nationalmuseet, Efteraaret brændte

med Næsbyholm 1932, Sommeren tidl. ødelagt). F. Beckett har bestemt N. som en Elev

af Tobias Gemperle. Et Ungpigeportræt forestillende Sophie Eriksdatter Rud (1585, Fr-

borg), er ogsaa henført til samme Mester, skønt det viser afvigende teknisk Manér (Blad-

guldpaalæg) i Detailler. En Række Adelsportrætter, især fra Brahernes Kreds (bl. a. paa

Fr.borg), maaske dog kim omtrent samtidige Kopier, er henført til ham. O.A.

F. Beckett i Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 62-66; Danske Herregaarde ved 1920, I, 1922, 159; F. Beckett: Renaissancens Portrætmalerier, 1932, 18; O. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Næss, Hans Pedersen, 1723-95, Arkitekt, Renteskriver. Døbt 24. Okt. 1723 i Næs ved Assens, d. 3. Jan. 1795 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Forældre: Gaardmand Peder Pedersen og Birgitte Clausdatter. Gift 1° 16. Sept. 1765 i Kerte med Marie Cathrine Pedersdatter Lund, begr. 8. Marts 1766 i Kbh. 2° antagelig Febr. 1769 i Kbh. med Christiane Margrete Adler, døbt 9. Sept. 1739 i Vemmetofte, d. 4. Jan. 1795 i Kbh., D. af Gartner Johan Adolf A. og Karen Larsdatter.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1758 og besøgte Akad.; vandt dets store Sølvmed. 1758, lille Guldmed. 1760 og 62, store Guldmed. 1763. Embeder og Hverv: Skriver paa Brahesborg c. 1746; ansat paa Assens Amtsstue c. 1756; Volontør i Rentekammeret 1758-65; Informator ved Akad. 1765-82; søgte 1771 at blive Søetatens Bygmester, 1772 Stadsbygmester i Kbh. og 1773 Provincialbygmester i Aarhus og Ribe Amter, men alle 3 Ansøgninger blev afslaaet; Bygmester ved de kgl. Kirker i Kbh. og Nordsjælland 1781-82; Renteskriver og Chef for det ny Bygningskontor 1782-93.

Arbejder: Antonigade 9 (1766); Lihmes Gaard, Kgs. Nytorv 18 (1768) ; opførte Petersens Jomfrukloster, Amagertorv 9 (1768-69 efter Harsdorffs Tegning); Tilsyn med Reparationen af Aarhus Domkirke (1772, Arb. dog overdraget til C. F. Zuber n. A.) ; opførte Herregaarden Krengerup (1772 ff.); arbejdede paa Langesø (c.1775; sign. Tegninger til Indkørselsportal, vistnok ikke benyttede, i Langesøs Arkiv) og ved Projekteringen af Hindsgavl (i Beg. af 1780'erne); Konduktør for Harsdor ff ved Indretningen af +Palæet i Horsens~ (1780) ; Sakristi ved Frederiksberg Kirke (1782). Tilskrivninger: Kragsberg ved Odense (c. 1772); Ombygningen af Hallings Gaard, Lille Strandstræde 14 (c. 1774).

Næss var en meget habil Ar kitekt. Som Elev af Jardin paavirkedes han i Beg. af hans de-

korative Manér, men kom senere under Harsdorffs Indflydelse. S.L.

Utr. g. - H. Berner Schilden Holsten i Danske Herregaarde ved 1920, II, 1923, 480; samme i Aarb. for Hist. Samf. f. Odense og Assens Amter, XII, 1924, 359, 371-72; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme i Pers. T., 9. Rk. II, 1929, 175-84; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933; C. Elling i Tilsk., 1939 I, 147-49; samme: Klassicisme i Fyen, 1939; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 23-24, 35, 112-la; samme i Lensbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtsbog, II, 1942-43, Hft. 1, 293 ff.

Næss, Johan Peter, 1771-93, Arkitekt, Kopist. F. 26. Aug. 17'11 i Kbh., d. 25. April 1793 sst. (Nic.). Forældre: Arkitekt Hans N. (s. d.); og 2. Hustru. Ugift.

Optaget paa Akad. 1790, vandt Akad.s lille Sølvmed. 1792, store 1794. Kopist i$ Bygnings-

kontoret. S.L.

Adresseavisen 1793, Nr. 108.

Næstved Apostelhus-Mester, - 1500 -, Billedskærer.

Til een og samme Mester (Apostelgaard-Mesteren) henfører F. Beckett, foruden Snitværkerne paa de 13 Knægte med Kristus og Apostlene, som smykker Apostelhuset i Næstved, Knud den Helliges Figur paa Sidealtertavlen fra S. Peders Kirke i Næstved (nu i Nationalmus.) samt andre senkatolske Fløjtavler i Omegnens Landsbykirker, S. Andreastavlen i Keldby paa Møn, S. Katrinetavlen i Bjerre ved Skelskør og Korsfæstelsestavlen i Tjæreby. Disse jævne Snitværker er karakteristiske Prøver paa Sengotikkens lybsk prægede Haandværkerkunst. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s gunst, II, 1928; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1938-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1.073.

Næstved Krucifiks-Mester, - 1520 -, Billedskærer.

Kunstneren, hvis Arbejder delvis er sammenstillede af F. Beckett under Betegnelsen Store-Fuglede Mesteren, synes efter hans Værkers topografiske Fordeling af have boet i Næstved, hvor han mas have afløst Næstved Apostelhus-Mester (s. d.). Foruden Krucifikset i Store Fuglede ved Kalundborg har han skaaret Korbuekrucifikserne i Næstved S. Mortens Kirke, Vejlø (nu i Næstved Mus.), Fakse, Lundby og Skelby samt Benløse og Hyllested, delvis med bevarede Sidefigurer, Maria og Johannes. I Nationalmus. findes en lille Krucifiksgruppe fra Skørpinge og en Madonna fra Aversi, i Vordingborg Mus. en Bispefigur fis Køng. Bevaret er ogsaa to hele Altertavler, den ene i Haarslev, den anden i Næstved Mus. Den sidstnævnte stammer sikkert fra Sværdborg og har basret den forsvundne Signatur +Oluf Maller i Nestved Ao Dmi MDXVII (s. Oluf). Da Mestre som Claus Berg og Bernt Notke kaldtes Malere, gælder Signaturen maaske ogsaa i dette Tilfælde Billedskæreren. De ret grove, men ganske effektfulde Snitværker er paavirkede af sydtysk Sengotik, især Efterklang af Riemenschneider. Krucifiksfigurerne hængel dybt i Armene og er krampagtigt strakte, og Lokkerne, ogsaa Helgenindernes, er gerne ordnede i tykke Tovfletninger. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, 11, 1926 (Store-Fuglede Mester); Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1073-75.

Nøltking (Nolthing), Peter, - 1597-1617, Snedker. Begr. 11. Jan. 1,617 i Husum (S. Jørgen).

1597 nævnt som Borger og Husejer i Husum. Det af ham udførte Pulpitur i Tetenbüll har Renæssanceornamentik uden videre figurlige Elementer. C.A.J.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Elderstedt, 1939.

Nøragger (Nørager), Christoffer Nicolaj (Nobel), 1751-1807, Maler. Døbt 9. Marts 1751 i Odense, d. 14. Maj 1807 paa Sandholt, begr. i Sandholts-Lyndelse Kirke. Forældre: Tolder, Raadmand, senere Kancelliraad Christian N. og Martha Nobel. Gift 7. April 1787 i Kbh. med Christine Caroline Vilhelmine Rønne, f. 1757, d. 29. Maj 1818 paa Sandholt.

Uddannet som Officer, Oberstløjtnant å la suite 1804. Overtog 1782 Stamhuset Sandholt efter sin Broder. Elev af og Medhjælper hos Jens Juel. Har udført Miniaturer og Pasteller.

Arbejder: Selvportræt og Datteren Marthe g. Bruun i Miniature (indrammet i sen Medaillon, uåst. Mit bedste Eje, Hillerød 1942, Privateje); Selvportræt i Pastel (Privateje); flere Portrætter af Datteren, Hustruen og Svigersønnen Peter Urban Bruun i Miniature (alle Privateje, nogle udst. uden Angivelse af Kunstner paa Miniature-Udst. hos Ole Haslund 1910) ; flere Portrætter i Miniature af Chr. VII (Rosenborg, tidl. henført til Jens Juel og Cornelius Høyer, Fr.borg (sign.) og det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Arveprins Frederik i Miniature (sign., Det danske Kongehus' Løsørefideikommis); rr. Chr. Kaas i Pastel (Fr.borg), Ernst Heinrich Schimmelmann i Miniature (Fr.borg, uden Angivelse af Kunstner); desuden sandsynligvis Portræt af Christian Nøragger (Olie, usign., tilh. Møntergaarden i Odense).

En nærmere Prøvelse af Juel, tilskrevne Pasteller vil antagelig bevirke, at nogle kan hen-

føres til N. T.H.C.

Nicoline Ø. Nobel Sperling i Hist. Aarb. f. Svendborg Amt, 1911, 60; E. Lemberger: Die Bikinis-Øiniatur in Skandinavien, lI, 1912; O. Andrup: Fr.borg Erhvervelser, 1925; Ejnar Thomsen i Kulturminder, 1939, 151; W. Norvin i Danske Slotte og Herregaarde, 111, 1943, 168.

Nørbye, Anna Laura Vilhelmine Christine, 1851-1924, Maler. F. 22. Nov. 1851 i Kbh., d. 3. Juli 1924 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Andreas Christian N. og Nikoline Marie Knudsen. Ugift.

Uddannelse: Elev bl. a. af Billedhugger Thorvald Mule og Maler O. A. Hermansen. Rejser: flere Rejser i Europa bl. a. til Paris, Dresden, Meissen og Altona. Udstillinger: Charl. 1880; 18. Nov. Udst. 1882.

Anna Nørbye, hvis Fader tegnede og malede meget for sin Fornøjelse, har selv hovedsagelig malet Blomsterbilleder, hvoraf et enkelt udstilledes paa Charl. 1880. For at ernære sig arbejdede hun desuden for P. Ipsens Enke Terrakottafabrik, tegnede Kunstbroderi, m.m. Hun virkede ogsaa som Sproglærerinde. Red.

Nørnberg, Martinus, - 1709 -, Maler, gift før 1709 med Giertrud Larsdatter. Boede Ved Stranden (jfr. Nurenberg, Matthias). S.L.

Utr. g.

Nørregaard, Anker, f. 1905, Bhgr. F. 27. Aug. 1905 i Hjallese. Forældre: Gymnastiklærer, senere Gaardejer Knud Andersen N. og Anna Martine Jensen. Gift 19. Dec. 1937 i Kbh. med Kätty Sivertsen, f. 10. Nov. 1913 i Kbh., D. af Smedemester Otto S. og Kathrine Bruun. Ægteskabet opløst 1945.

Uddannelse og Rejser: I Malerlære hos Joh. Schaumann i Aarslev, Svend 1927; rejste til Svejts 1928 og arbejdede som Svend 3 Maaneder; Eft. s. A. til Wien, hvor han blev opt. paa Akad.s Malersk. og forblev i 2 Sem. under Prof. Jettmar; 1929-30 2 Sem. paa Akad. i Kbh. som Hospitant under Ejnar Nielsen; uddannedes ml. 1930 og 33 atter i Wien, dels paa Akad.s Bhgr.sk. under Prof. Josef Müllner, dels ved Wienerbørger Werkståttenschule fur Keramik under Prof. R. Obsieger; herfra desuden Rejser til Tyskland, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien, Svejts, Frankrig, Spanien, Holland og Belgien; 193435 atter Akad. i Kbh. (2 Sem. paa Docent P. Halds Laboratorium). Stipendier: K. A. Larssen 1930-33; Reiersens Fond 1938. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 35, 37-38; Herbstausstellung, Kunstlerhaus, Wien, 1932 (som Gæst); Charl. 1935-36, 39, 41-43, 48; Foraarsudst., Odense, 1934; Fyens Forum 1936; International Haandværkerudst., Berlin, 1938 og New York 1939 (begge Steder med Arbejder fra Hegnetslund) ; Den Polykrome 1943-44; Stockholm 1946 (Kunsthaandværker Gildet); Dansk Kunsthaandværk 1947 (Oslo og Trondhjem); Aarhus 1947 ; Lolland-Falsters Kunstnere, Dec. 1947 (Charl.); Sep.udst. 1932 (s. m. Asta Lilbæk og Henrik Madsen), 40 (s. m. Poul Henrik Jensen). Stillinger: Havde 1933 en Tid eget keramisk Værksted; fra 1936 kunstnerisk Leder ved Lervarefabrikken Hegnetslund ved Herfølge; fra 1944 eget Værksted i Nykøbing F. (Anker Keramik).

Arbejder: Josef og Potifars Hustru (1931, Unikaglasur); Jubilæumsvase (1938, Køge Raadhus); Altertavle til S. Mikkels Kirke i Slagelse (Keramik udført paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1941-42 s. m. Maleren Poul Henrik Jensen); Elskovsdrikken (1942, polykromt Relief); Gøgleren fremviser sine Dyr (1943, Stentøj); Eva med Slangen (1947, Relief, brændt Ler med Glasur).

Hos Anker Nørregaard har Arbejdet med den rene Skulptur og den haandværksbetonede Keramik gaaet Haand i Haand. Han har udført nogle skarpt karakteriserede, naturalistiske Portrætbuster samt Statuetter med sikkert opfattede Typer fra Dagliglivet. Som Keramiker har han udført en Række større Unika-Arbejder samt tilrettelagt en Serieproduktion af Brugskeramik efter egne Modeller, der viser hans tekniske Dygtighed og sikre Fornemmelse for den dekorative Holdning. H.M.

Anker Nørregaard i T. f. Kunstind., 1934 35-37, 1942, 172-74 og 219-20 og 1943, 122-29 (om J. F. Willumsens Keramik); set. 1935, 77, 94 og 1937, 16 (Alter i Slagelse); B. T. 18. Okt. 1932; Ekstrabl. 6. Marts 1940; Nat.tid. 28. Sept. 1941 (Sig. Schultz); N. Nøjgaard i Præstefor. Blad, 1941, 799-801.

Nørregaard, Mogens Kai, f. 1898, Maler. F. 17. April 1898 paa Fr.beig. Forældre: Sporvejsdirektør Kai N. og Anna Sophie Rosengreen. Gift 5. April 1922 i Kbh. med Margrete Hansen, f. 22. Aug. 1898 i Sønderborg, D. af Mølleejer Peter Christian H. og Marie Sabine Meyer. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1916; forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. Nov. 1916, Elev til Foraaret 1920 under Viggo Johansen og P. Rostrup Bøyesen. Stipendier: Bindesbøll 1946. Rejser: 1912 Norditalien; 1922-23 Paris; 192343 Ophold i Italien (1923-25 Parma, 1926-36 Rom, 1936-43 Assisi) ; fra 1944 atter bosat i Danmark. Udstillinger: Charl. 1920-22, 24, 26, 46-48 ; har desuden under private Former udst. i Rom 1925, 38 og i Parma 1925; Sep.udst. i Kbh. 1947.

Arbejder: Udst. i 1920'erne hovedsagelig Portrætter; har i Italien udført en Række Pasteller bl. a. efter Baptisteriereliefferne i Parma (1923-24) samt af romerske Kirkeinteriører (især fra Kirkerne Sant' Agnese, Santa Prassede, SS. Cosma e Damiano (1927-32)) og fra det indre af San Francesco i Assisi: La Loggia (1936-37), Lazzaro (1937), Noli me tangere og Væggen med Cimabues Kalvarie (1938); Trefløjet Altertavle paa forgyldt Træ (udført i Italien 1926; Rosenkranskirken, Kbh.); efter Hjemkomsten 1944 desuden Pasteller efter middelalderlige Træskulpturer i Nationalmus.; vandt 1948 en Pr. paa 1500 Kr. i Nationalbankens Konk. om nye Pengesedler.

N. har skrevet en Række Artikler fra Italien, ogsaa med kunsthistorisk Indhold, til italienske Blade samt katolske Blade i Danmark; desuden i Tidskrift for konstvetenskap (1930, 30-34) om Peterspladsen og Peterskir-

kens Frontvirkning. Red.

Selvbiografi 1 Nordisk Ugeblad f. katholske Kristne, 1934, 1032-35;,1942, 35-36, 67-68, 86-87, 92-93, 99-100.

Nørretranders, Johannes Carl Ferdinand, f. 1871, Maler. F. 22. Jan. 1871 i Virum. Foræl-

dre: exam. pharm., senere Købmand i Aarhus Herman Frederik Ferdinand N. og Anna Lis-

berg Holm. Gift 1° 3. Nov. 1895 paa Fr.berg med Gusta Elisabeth Buch, f. 19. Maj 1861 i

Kbh., d. 19. Okt. 1937 i Helsingør, D. af Malersvend, senere -mester Georg Gustav B. og

Julie Christiane Candida Ferentz. Ægteskabet opløst. 2° 16. Aug. 1919 i Kbh. med Inge

Preetzmann-Aggerholm, f. 6. Juli 1884 i .Sæby, Løve Herred, D. af Apoteker Ludvig P.-A. og

Elisa Vilhelmine Bertelsen.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus, og Kbh.; opt. paa Akad. Febr. 1890, besøgte Alm. Forb.kl. til Jan. 1891; derefter Elev paa Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Rejser: 1909-10 Paris. Udstillinger: Kunstn. Studiesk. 1896; Kunstn. Eft. 190411; Charl. 1910-12, 15; Humorist-Salonen 1911; 18. Nov. Udst. 1921, 41-42; Sep.udst. 1923, 33 (Kbh.), desuden i Odense og Svendborg.

Arbejder: Arbejdede oprindelig hovedsagelig som Dagbladstegner og Illustrator (Debut i Ill. Tid. Sept. 1894); blev knyttet til en Række Forlag og udførte for disse Illustrationer, Tegning til Bogbind o. lign.; Bogillustrationer bl. a. til A. Dumas: 20 Aar efter (1897-99) og Musketerernes sidste Bedrifter (1902) ; Vilh. Bergsøe : Falskmøntneren (1900) ; Carit Etlar: Viben Peter (1919); var som Tegner knyttet til Dagbladene Politiken, SocialDemokraten, København, Aftenbladet og Aftenposten og til Ugebladene Illustreret Tidende, Ill. Familiejournal, Hjemmet, Verdensspejlet o. a. Malerier: Portræt af Ernesto Dalgas (1893); Aften hos Lorry Feilberg (1908); Brydere paa Montmartre; malede i Aarene 1916-24 en Række Landskabsbilleder fra Svendborgegnen; har fra 1939 for Helsingør Kommune til Ophængning i Marienlyst Slot i Helsingør udført en Række Billeder til Minde om Hamletspillene paa Kronborg 1938 og 39, heriblandt 11 Malerier af Gustav Grundgens som Hamlet og flere i Olie, Pastel og Kul af John Gielgud ligeledes som Hamlet.

Red.

Nat.tid. 19. April 1923; Ekstrabl. 12. April 1933; Berl. ill. Tid. 14. Nov. 1943 (Hamletbillederne).