Weilbachs Kunstnerleksion VW

Lærer, senere Købmand Samuel Michael Joensen og Maria Frederikke Olsen. Navneforandring c. 1902. Gift 27. Maj 1906 i Vågur, Suderø med Elisabeth Susanne Dahl, f. 17. Marts 1883 i Vågur, Suderø, d. 16. Jan. 1936 i Thorshavn, D. af Købmand, Skibsreder Peter Hans D. og Elsebeth Susanne Wilhelm.

Uddannelse: Har i Kbh. besøgt Statens Tegnelærerkursus under Overlærer E. Rondahl. Rejser: Foruden Ophold i Danmark Rejse til Tyskland vistnok 1919. Udstillinger: Aarhushallen 1939; Glasgow 1941; Sep.udst. 1920 (Kleis), 24 (Oslo); har desuden deltaget i Udstillinger i Thorshavn og afholdt Sep.udst. sst. Stillinger: Kommunelærer og Seminarielærer i Thorshavn 1904-31 (Tegning, Gymnastik og Musik); Organist ved Thorshavn Kirke 1904-49.

Arbejder: Sigmund Brestisson forkynder Kristendommen paa Færøerne (K.F.U.K., Thorshavn); Altertavler i Kirkerne i Hovi, Arnafiråi og Mikladalur; Landskaber med færøske Motiver.

Da Waagstein omkr. 1910 begyndte at dyrke Malerkunsten paa Færøerne, var det som Pioner, idet der kun fandtes enkelte Færinger paa den Tid, der gav sig af med at male eller tegne. Han var meget produktiv, og hans Malerier findes i stort Antal i færøske Hjem, foruden at de er solgt til Danmark, Sverige, Island og England. Foruden Oliemalerier har han udført Akvareller, Pasteller, Kul- og Tuschtegninger. Samtidig med at dyrke Malerkunsten gjorde W. en Indsats i færøsk Musikliv, idet han virkede som Organist og Komponist og optegnede Folkemusik. Red.

B. T. 10. Aug. 1920 (Int.); Dag. Nyh. 12. Aug. 1920 (Th' Faaborg); København 12. Aug. 1920 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 20. Aug. 1920 (K. Flor).

Wacklin, Isaac, 1720-58, Maler. F. 1720 i Uleåborg, d. 10. Sept. 1758 i Stockholm. Fader: Postmester Mikal W. Gift med Magdalena Losch.

Uddannelse og Rejser: Elev af Lorens Pasch d.Æ. i Stockholm og af andre i S. Petersborg; vendte 1741 under Krigen tilbage til Sverige, virkede 1742 som Portrætmaler i Stockholm. Han genfindes 1749 i Danmark og synes først derefter at være blevet Elev hos Pilo og forblev her til 1754; 1754, 56 og 59 i Sverige, 1755 i Finland, 1757 i London.

Arbejder i Danmark: Landsdommer Jørgen Wichmand (sign. 1749, Engestofte); et stort signeret Dobbeltportræt (1755, Fr.borg) (kaldet Gerh. Hansen de Lichtenberg og Hustru); 2 Portrætter paa Brahesborg fra 1754, der angives at forestille Medlemmer af Slægten Plessen fra Fussingø, sikkert en urigtig Tradition, da denne Gaards Ejer da var et Barn; kan muligvis være Portrætter af Grev Chr. Rantzau paa Brahesborg, gift med en Søster til den nævnte unge Plessens 1749 afdøde Fader; Kabinetskurer Henning Gether (1754, nu kun kendt fra Stik af J. Haas 1765); Wennberg henfører andre kopiagtige Billeder paa Fyn til W.

Der er næppe Tvivl om, at Wacklin er en af de Kopister, der paa den Tid, ligesom Per Krafft d. Æ. (s. d.), beskæftigedes af de store Godsejere med at komplettere Anegalleriet med Kopier efter gamle Portrætter. W. er indtil det skabeloninæssige ens i sine Opstillinger; meget alvorlig i sin Karakteristik, haard og lidet følsom; i Farven er han i sine danske Billeder Pilosk; grønligt og violetbrunt dominerer.

O.A.

Karin Westzynthius i Finskt Museum, 1926 (Svenska portrått från 1600- och 1700-talen i Ateneum och Sinebrychoffs samlingar); Torsten Stjernschantz i K. Aa.,1929-31, 239 ff.; K. K. Meinander: Portrått i Finland, 1931, 142-46; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarbog, 1942, 15-17.

Wad, Poul Peter Jensen, 1887-1944, Havearkitekt. F. 7. Okt. 1887 i Hjerm, d. 8. Marts 1944 i Odense, begr. sst. (Fredens Kgd.). Forældre: Husmand Jens Christian W. og Johanne Marie Jensen. Gift 3. Aug. 1917 i Kbh. med Anna Carola Olsson, f. 3. Sept. 1882 i Kalmar, D. af Slagtermester Carl Oluf O. og Carolina Albertina Petersson.

Uddannelse: Efter Landsbyskole i Hjerm Gartnerelev bl. a. hos Steffensen i Holstebro, paa Vilvorde 1909 og i Brostrøms Planteskole i Viborg 1910; arbejdede derefter i holstenske Planteskoler og var en Tid paa Faarevejle Højskole; Havebrugskandidat 1915; Medarbejder hos Havearkitekt J. P. Andersen 1915; selvstændig Virksomhed som Havearkitekt i Odense fra 1916. Rejser: 1917 Sverige. Udstillinger: Charl. 1927 (s. m. C. Th. Sørensen) og 1945; 5. nord. Havebrugsudst., Gøteborg, 1923. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i Odense; fra 1926 Konsulent for Østifternes Haveselskab for Fyens Stift, fra 1934 i Odense Amt alene; Medarbejder ved Fyens Stiftstidende 1926-36 og ved Landbrugstidende 1927-32; Havearkitekt for Statens Sindssygehospitaler 1943-44.

Arbejder: Fredens Kirkegaard, Odense (1920-35); Haven ved Faaborg Folkemuseum (1930 ff.); Kommunalt Anlæg ved Borris, Skern (1939); Ringe Idrætspark; Næsby Kirkegaard (1941); Marslev Præstegaard (1941); deltaget i Projekteringen af H. C. Andersen-Haven i Odense (1943-44, s. m. C. Th. Sørensen og B. Helweg-Møller) ; en lang Række større og mindre Privathaver, bl. a. C. Bøgh-Sørensens Have i Ringe (1928), Forsøgsleder Klitgaards Have, Borris (1936), Haven ved Godsforvalterboligen ved Krengerup, Overlæge Nannestads Have i Ringe og Haverne ved Herregaardene Juelsberg, Hjortholm, Bramstrup, Gl. Estrup og Stensballegaard ; Havearkitekt ved Udstillingerne i Holstebro (1934), Næstved (1935) m. fl. samt ved Havebrugsudst. i Forum i Kbh. (1938), Odense (1941) m. fl.; deltog i Konk. om Fruens Bøge, Odense (1. Pr. 1919), om Sortebrødreanlægget i Næstved (præmieret 1922), om Udst. i Aarhus (1933) m. fl. Litterære Arbejder: Om Tndretning af Haver (1930, s. m. C. Th. Sørensen); flere Afsnit i Nord. ill. Havebrugsleksikon, 4. Udg., I-II, 1934-36 ; Havens Form og Indretning (1939, s. m. C. Th. Sørensen); Landbohaven (1944, s. m. P. Bruun-Møller og H. Cornelius Olsen; nye Udg. 1945 og 49).

Wads Livsgerning er uløseligt forbundet med Fyn, hvis Frodighed og rige Bondekultur har været en uudtømmelig Inspirationskilde, meraske netop paa Baggrund af den jyske Hjemegns relative Barskhed og Fattigdom. Ud fra et formelt Grundsyn formede han sine Haver med sikker Sans for Proportioner og Rumvirkninger. Klare og logiske i Opbygningen, men enkle og fordringsløse og med en varm Menneskelighed i Detaillen. Man kan beklage, at han kun fik Lejlighed til at løse faer større Opgaver, en Omstændighed som dog forklarer, at han fik Tid til at beskæftige sig sera indgaaende med de smaa. Det er næppe for meget sagt, at han har sat sit Præg paa en hel Landsdel. Boye.

Steen Eiler Rasmussen i Ark. M., 1931, 81-82 (Kgs. Have); C. Th. Sørensen i Havekunst, 1935, 97-108; sst. 1944, 1 (Nekr.); Johs. Tholle i Gartner-Tid., 1937, 512; C. Th. Sørensen og P. Raahange sst., 1944, 135-36.

Vagn, - 1150 -, Bygmester, kendt fra den korte Runeindskrift over Syddøren til Kragelund Kirke: æsi bal) uahn rist (Æse bød, Vagn ristede), hvor Æse maa opfattes som Bygherren, Vagn som Bygmesteren. Indskriften er tidligst omtalt i Peder Resens Atlas Danicus, VI, omkr. 1685, 593, og herefter gentagne Gange behandlet i den runologiske Litteratur. E.M.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, 109, 795; M. Mackeprang: Jydske Granitportaler, 1948, 254-57.

Wagner, Frederik, 1880-1946, Arkitekt. F. 12. Juni 1880 i Kbh., d. 4. Juni 1946 sst., Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Frederik August Hartvig W. og Adamine Charlotte Grønvold. Gift 1 ° 1. Okt. 1909 i Kbh. med Yelva Vilhelmine Helene Simonsen, f. 13. Sept. 1886 i Kbh., d. 25. Juni 1935 i Dianalund, Adoptivd. af Handelsfuldmægtig, senere Rentier Vilhelm Peter Christian S. og Johansine Vilhelmine Alfredine Hansen. 2 ° 1. Juli 1937 -i Kbh. med Elna Augusta Jacobsen, f. 30. Jan. 1894 i Kbh., D. af Kontrollør og Husejer Hans Peter J. og Britta Hesselholdt.

Uddannelse: Student 1898, cand. phil. n. A.; Adgang til Officersskolens næstældste Klasse s. A.; besøgt Tekn. Sk. 1901-03; dimitt. fra Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. April 1902; Afgang Maj 1908; Medarbejder hos Ludv. Fenger 1903-04, Søren Lemche 1906, Anton Rosen 1907. Stipendier: K. A. Larssen 1906-07 og 14. Rejser: 1902 Berlin, Dresden; 1905 Tyskland, Svejts, Italien; 1922 London, Paris; 1931 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1922-25, 30-33, 35-36,43; Stockholm 1917-27; London 1922-27; Amerika (Vandreudst.) 1927-28; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Embeder og Hverv: Ansat under Stadsarkitektens Direktorat 1908-16; Medl. af Søllerød Bygn.kommission 1915-33, Næstformand fra 1919.

Arbejder: Eget Sommerhus, Trørødvej 43, Vedbæk (1913); Villa Kastanievej 6, Rungsted Kyst (1914); Fabriksbygninger for A/S Nielsen & Winther: Ryesgade 51-55 (1916), Øresundsvej 147 (1917, nu A/S Vølund) og Frihavnen (Dansk Industrisyndikat) (1917, senere nedbrændt); Villaer Trørødvænget 12 og Trørødvej 38 (begge 1916-17) samt Rønnebærvej 6 (1916-17, udvidet 1918) alle i Vedbæk; Havebyen Buskehøj i Gl. Holte (191720) ; Villaer Enighedsvej 17 (nu Nr. 35) (præmieret) og 37 (begge 1919) ; Boligbebyggelserne Strandvej 19 (nu Østerbrogade 119) - Christiansmindevej 2-24 - Strynøgade 10 - Fanøgade 12 (1923), Lyshøj Allé 8 - Aarestrupsvej 9-17 - Lyshøjgaardsvej 57 (1924-25), Nordre Fasanvej 188-90 - Hillerødgade 25-29 (192425) og Strandvej 9 (nu Østerbrogade 109) Taasingegade 2-4 - Langesund 1-15, 2-6 Stakkesund 1-5, 2-12 - Hjortøgade 1-9, 6-10 - Christiansmindevej 5-11 - Reersøgade 10-18 (1925); Bygninger for Kolonien Filadelfia, Dianalund: Kurhuset, Afd. for sindssyge Kvinder (1926), Dianalund Nervesanatorium (1928), Økonomibygningen (Centralkøkken, Vaskeri, Kedelanlæg m. v.), Inspektørbolig og Præstebolig (alle 3 1930), Værkstedsgaarden for Patienter og Haandværkere (1931), Lægebygning (Laboratorium m. v.) (1932), Administrationsbygning (Hovedkontor og Gæstehjem) (1938) samt Hegnet, Afd. forsindssyge Kvinder (1939); Beboelsesejendommene Damgaarden, Aalholmsvej 13-15 - Bramslykkevej 35-65 Højdedraget 2-12 - Valby Langgade 226-54 Vestervang 5 (1927-28); Frederiksvej 52-62 (1928); Wagnergaarden, Borups Alle 133-35 Fuglebakkevej 97 - Drosselvej 80 (1930)

Valbo og Langhuset, Valby Langgade 239-65 - Vestervang 8A-B (1931); Tvejegaarden, Vigerslevvej 7-27 - Nakskovvej 2-26 (193031); Strandvej 27 (nu Østerbrogade 137) Nygaardsvej 1 (1931-32); Maagegaarden, Frederikssundsvej 53-57 - Maagevej 75-89 Ørnevej 60-66 - Sneppevej 1-15 (1932); Skoleholdergaarden, Skoleholdervej 33-37 - Præstelængen 2-32 - Birkedommervej 56-64 - Degnestavnen 1-37 (1934); Bakkegaardsskolen, Skolebakken 20, Gentofte (1935, præmieret); Ryparken 166-216 (ved Lyngbyvej) (1935-36); Bispeparken, Blok 4, Tagensvej 227-41 Tuborgvej 252-62 (1941). Projekter: Vej- og Bebyggelsesplan for Aalborg (1. Pr. 1912, s. m. Rolf Schroeder).

Frederik Wagner begyndte i Ny-Klassicismen, om end med en vis konservativ Sans for det hjemlige, deri indbefattet Forkærlighed for Murstensarbejdet. Et smukt Arbejde inden for den nævnte Retning er Nervesanatoriet paa Dianalund. Senere gik W. over til en maadeholden moderne Saglighed. En særlig Plads inden for W.s Produktion, allerede fra den ny-klassi-

cistiske Periode, indtager de store Boligkarreer. Ogsaa paa dette Omraade ydede W. et saavel i praktisk som kunstnerisk Henseende samvittighedsfuldt Arbejde. (A.)K.M.

Arch., 1912-13, 22-24 (Bebyggelsesplan for Aalborg); 1914-15, 361-63 (Kastanievej 6, Rungsted Kyst); 1916-17, 297-98 (Ryesgade 51-55); 1920, 15, 18-20 (Fabriksbygn., Øresundsvej 147 og i Frihavnen), 75 (Evighedsvej 17); 1923, 420-21, 429 (Bebyggelsen af Christiansmindegrundene); Ark. M., 1929, 121, 125-32 (Dianalund Nervesanatorium); 1933, 81-84 (Laboratoriebygn. v. Filadelfa); 1935, 59 (Skoleholdergaarden); 1936, 14, 18-22 (Rygarken), 136 (Maagegaarden, Skoleholdergaarden), 139 (Rygarken), 141 (Christiansmindegrundene), 142, 145 (Rygarken); 1942, 140-48 (Bispeparken); Ark. U., 1931, 170-72 (Strandvej 27); 1932, 90-91 (Wagnergaarden), 213 (Maagegaarden); 1933, 34-36 (Skoleholdergaarden); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1943, 61-62 (Projekt til Vrangeskov Pavillon under Skjoldenæsholm); 1946, 143-44 (Nekr.); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24-30 (Rygarken), 114-15 (Valbo), 124-27 (Skoleholdergaarden); Berl. Tid. 5. Juli 1933 (Bakkegaardsskolen); 12. Juni 1940 (60 Aar).

Wagner, Olga Rosalie Aloica (Aloisia), f. 1873, Bhgr. F. 24. Maj 1873 i Kbh. Forældre: Grosserer Carl Henrik Laurits Liisberg Packness og Marie Amalie Martin. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med.Bhgr. Siegfried W. (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. af Maler S. Chr. Jensen; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1893, Elev til Foraaret 1898 (uddannede sig som Maler med Viggo Johansen som Lærer); som Bhgr. Elev af Siegfried W. Stipendier: Akad. 1908, 11, 14; Tagea Brandt 1932; Aneker 1934; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1908 Tyskland (Mundren) og 1911; desuden s. m. Siegfried W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl.a. Agram, Banjaluca, Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl. a. Nordafrika, Ægypten og Palæstina); desuden talrige andre Rejser bl. a. 1932 til Nordafrika, Ægypten, Grækenland, Palæstina. Udstillinger: Charl. 1901, 03-04; Den frie Udst. 1905-I1, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-19, 21, 23-32, 34-35, 37, 39, 41, 43-44, 46-47; Den frie Udst.s Tegnere 1946; München 1909 og 13 (Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1918; Paris 1925 (Den kgl. Porcelainsfabrik); Brooklyn 1927 ; Aarhushallen 1938 ; 18. Nov. Udst. 1939 (retr.); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1916 (Friluftsudst. i Klampenborg, s. m. Siegfried W.). Udmærkelser: Medaille i München 1913.

Arbejder: Stær, der haler en Regnorm op af Jorden (Bronze, 1904, s. m. Siegfried W., Ekspl. i Kunstindustrimus.); Ung Pige i Bygevejr (Bronzestatuette, udst. 1904); Portrætbuste af en lille Pige (Thais) (gult Marmor, Sokkel af Onyx, c. 1905); Foraar (Bronzerelief, 1911); Barnefigur (knælende) (Marmor, 1911, opst. i Grosserer Levins Villahave i Vedbæk 1916, Medaille i Miinchen 1913; gentaget i Marmor 1921, Kunstmus.); Null. Gravhund (Gips, 1912, Ribe Mus.; i Marmor 1914); Pige med en Kat (Havefigur) (1913, Dolomit og Sandstenssokkel, opst. i Villahave paa Fr.berg) ; Naturen, der bærer Handelen (1920, Kalksten, Handelsbankens Gaard i Vimmelskaftet); Frejr paa Galten (Kalkstensgruppe, s. m. Siegfried W., 1914-24, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Havfrue (Springvandsfigur) (Kalksten, 1919, Forarbejde i lille Format i Stentøj 1913); Sangerinde paa Tribunen (farvet Sandsten, 1921-26); Staaende Kvinde (Gipsstatuette, erhv. 1922, Ribe Mus.); Araberkone paa Torvet i Tanger (Bronze, 1925); En Skuespillerinde (grøn Kalksten, 1929-34) ; Tankefuld Kvinde (overnat. Størrelse) (Dolomit, 1930-34 ; opst. foran Kapellet paa Sorgenfri Kgd.); Forslag til Monument for Naturforskeren P. W. Lund (Gips, 1936) ; Ved Solopgang sad hun og vogtede paa Dagens Komme (Træskulptur, udst. 1941); Cyklesommeren 1942 (Bronzerelief, udst. 1943); Elektronerne leger (Træ, 1950). Portrætbuster: Siegfried Wagner (Gips, 1901); samme (tysk Kalksten, 1932); Tegneren Valdemar Andersen (Gips, 1915) ; Annie Follender (1915, østrigsk Marmor); Direktør L. Elsass (norsk Granit, 1916) ; Vita (1923, græsk Marmor); Fru Helen Grut (1923, rosa Marmor); Organist Fin Ditlevsen (Sten, udst. 1946). Har udført Modeller til Porcelæn og Stentøj for Den kgl. Porcelainsfabrik (1913, Havfrue og Mand paa Skildpadde) og Bing & Grøndahl (Smykkeskrin).

Olga Wagner, der paa Akad. var uddannet som Maler, begyndte efter sit Ægteskab at arbejde med Skulptur, vejledet af sin Mand. Ligesom Siegfried W. har hun lagt stor Vægt paa den tekniske Beherskelse af de forskellige Materialer og har baade arbejdet i Sten, Bronze, Træ og Porcelæn. Som et særligt Felt har hun dyrket Haveskulpturen, og den Friluftsudstilling, hun 1916 afholdt s. m.Siegfried W., var den første i sin Art her hjemme. Sideløbende med de større Skulpturarbejder har Olga W. gennem Aarene ligesom sin Mand udført kunstindustrielle Arbejder med Udgangspunkt i Skønvirkebevægelsen ved Aarhundredets Begyndelse. M.B.

Sophus Michaelis i Kunst, VI, 1904; Ill. Tid., 1914-15, 323; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88; Villaen, II, 1-3, 1916; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11, 1921, 295; Berl. Tid. 21. Maj 1923; Nat.tid. (Søndag) 18. Okt. 1925 (Int.) og 24. Maj 1943; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942, 120.

Wagner, Siegfried, 1874-1952, Bhgr. F. 13. April 1874 i Hamborg, d. 1. Aug. 1952 i Lyngby, begr. sst. (Sorgenfri). Forældre (danske): Vandog Gasmester Joseph Meyer W. og Julie Philipsen. Adopteret 1892 af Grosserer Julius Jacob Heine og Frederikke Wagner. Dansk Indfødsret 29. Marts 1901. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med Bhgr. Olga Packness (se W., Olga).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1889, Elev til Jan. 1896; arbejdede en Tid i Vilh. Bissens Atelier og Maj 1898 - Maj 1900 under J. F. Willumsen hos Bing & Grøndahl; desuden Medhjælper i Willumsens Atelier. Stipendier: Akad. 1906, 14; Ancker 1919; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1906 Italien, Ægypten, Paris; desuden s. m. Olga W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl. a.Agram, Banjaluca, Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl. a. Nordafrika, Ægypten og Palæstina); desuden mange andre Rejser i Europa og den nære Orient (bl. a. 1932); c. 1944-45 som Flygtning i Sverige. Udstillinger: Charl. 1894-1904; Kunstindustrimus. 1901 (Mogens Ballins Tinsmedie), 1903 (Lysekroner fra Tvermoes & Abrahamsen) ; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1902; Den frie Udst. 1905-11, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-43, 46-50; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Jødisk Udst. 1908; Miinchen 1909 og 13 (Glaspalast); Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1918; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Aarhushallen 1938; 18. Nov. Udst. 1939 (reir.), 42; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1916 (Friluftsudst. i Klampenborg s. m. Olga W.), 18 (Kløis, s. m. Erik Magnussen). Stillinger: Lærer i Modellering, Drivning og Ciselering paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1898-1900; deltog s. m. Mogens Ballin i Ledelsen af dennes nyoprettede Tinsmedie 1900-02; kunstnerisk Leder af Tvermoes & Abrahamsens Lysekronefabrik 1902-05.

Arbejder: Forfulgt (Gipsstatue, udst. 1894); Dødsdømt (Gipsstatue, udst. 895); Livets Brønd (Model i fuld St. udst. 1904) ; Stær, der haler en Regnorm op af Jorden (Bronze, 1904, s. m. Olga Wagner, Ekspl. i Kunstindustrimus.); Lots Hustru (Kalksten, 1905-26); Døbefont (bornholmsk Granit, Mariendalskirken (opf. 1907-08)); Stenhugger (engelsk Sandsten, 1908) ; I Sandhed jeg trykkes haardt af de Lidelser, som øre mig beskikkede (Træfigur, 1908); Frøprinsen (Porfyr, 1909); 2 Karyatider i ciseleret Bronze 1 Livsforsikringsselskabet Hafnia (Gipsmodeller 1910-11) ; Aalborgmanden (Granitstatue, 1912; opst. foran Kommunens Administrationsbygning, Boulevarden, Aalborg); Goliath (Marmor, 1912-16); Lurblæserne (Bronzegruppe, Søjlen efter Tegn. af Anton Rosen, opst. 1914 ved Raadhuspladsen); Frejr paa Galten (s. m. Olga W.) (Kalksten, 1914-24, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Jeg ser alt - Jeg hører alt (Træskulptur, 1914-29); Dreng med Muslingeskal. Vandkumme (Diorit, 1915-16); Tudse (Marmor, 1921) ; Jomfruen og Svanen. Fontæne (Bronze, 1923); David med den overvundne Goliaths Hoved (Bronze, 1923); Kineser med Fisk (Forarbejde til Statue i Tivoli) (Bronze, 1923) ; Samson og Løven (Gruppe i Træ, 1926) ; Neger med Nøglen til Salomons Stalde i Jerusalem (Bronzefigur, 1926) ; Juda Løve. Springvandsmonument (Kalksten, 1929, Mosaisk V. Kgd.); Han sad paa Bjergets Skraaning, og hans Tanker dvælede i Fortiden (Træstatue, 1931-34); Ravnegruppe (Bronze, opst. 1931 i Rigshospitalets Have); Springvand med Svane (Bronzefigur i dobbelt naturlig Størrelse, opst. i Varde 1937); Lastdrager i Jerusalem (1/2 nat. Størrelse) (Træ, 1938); 3 Mennesker (A. Det var som hans Syn vilde trænge ind i Fremtiden. B. Den blandt Jer, der er skyldfri, slynger den første Sten. C. Ved Dag og Nat hørte han Røsten) (Træfigurer i lidt over nat. Størrelse, 1939-41) ; Angorakanin (grønlandsk Marmor, 1942); Araberdreng fra Libanon (Træ, 1946); Vingaardssnegl (Træ, 1947); Ung Billedhugger (Gips, 1947); En træt Vandringsmand (Gips, 1948); Mindesmærke for 5 faldne Frihedskæmpere i Aars (1.947, s. m. Ejnar Packness); Monument over de i Theresienstadt omkomne danske Jøder (Granit, afsløret 1946, Mosaisk V. Kgd.). Relieffer: Portalrelief til Dansk Folkeforsikringsanstalt (Gipsmodel 1909); Allegoriske Relieffer over de 3 Indgangsdøre til Universitetets fysiologiske Institut (Rockefeuer Inst.), Juliane Mariesvej 28 (Modeller 1927); Relieffer i Sandsten over Indgangsdørene til Universitetets kemisk-fysiske Institut og hygiejnisk Institut, Blegdamsvej 19 og 21 (Modeller 1930) ; 2 Relieffer i Kunststen til Rigshospitalets psykiatriske Kliniks Forhal (Modeller 1933); 2 Relieffer i Gips til Rigshospitalets psykiatriske Kliniks Auditorium og Bibliotek; Relieffer til Retsbygningerne i Aalborg og Hobro (Granit) og Nykøbing M. (Bremersten) ; 2 Marmorrelieffer Ungdom og Alderdom, Kamin af Faksesten samt Billedskærerarbejder paa Trappegangen i Fremtidens Bygning i Aalborg (opf. 1936). Statuetter: Borger fra Potu (Bronze, 1905); En gammel Kone (Madam Enevoldsen) og Kone med Krans (Madam Wickmann) (1905) (begge Stentøj, Glyptoteket; desuden Ekspl. af begge i Bronze); Litteraten (Bronze, 1915); Marokkansk Tigger (Træ, 1920-21); Berberkvinde paa Torvet i Tanger (Træ, 1922) ; Phryne for sine Dommere (Bronze, 1930).

Portrætbuster: Lille Kvindebuste (udf. i Porcelæn hos Bing & Grøndahl 1900; 1 Ekspl. solgt til Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld, 1 Ekspl. i Kunstindustrimus., Kbh.); Monumental Kvindebuste (Hustruen) (udst. i Gips 1900, i Bronze 1903); En ung Jødinde (udst. 1905, ægte forgyldt Bronze); Viggo Stuckenberg (Bronze paa Træblok, 1901, Fr.borg); Tyge Brahe (Monumentalbuste 1914, opst. 1932 i grøn Syenit ved Rundetaarn) ; Kai Hoffmann (Gips, 1915); Chr. X med Bjørneskindshue (Bronze, 1917 ; udf. i Porcelæn og i Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Niels Skovgaard (Bronze, 1923, Kunstmus.); Overlæge Rolf Hertz (Bronze, 1924); Georg Høeberg (Bronze paa Marmorblok, 1925, Fr.borg,; Gipsekspl. i Teatermus.); Me-soi (Bronze, 1925); P. V. Jensen-Klint (Bronze, 1928); Kanamori Juo San (Gips, 1928) ; Henri Nathansen (Bronze, 1931, Det kgl. Teater; Gipsekspl. i Teatermus.); Departementschef Fr. Graae (Bronze, 1932); Prof. L. Fridericia (Bronze, 1932); Johs. V. Jensen (Bronze, 1932, Kunstmus.); Martin Borch (udst. i Gips 1933); Johan Rohde (Bronze, 1934) ; Fru Asa Rohde (Bronze, 1937); Jacob Texiere (Gips 1939); J. F. Willumsen (Kalksten, 1941) ; AnchingKung (Træ, 1941) ; Prof. C. Bloch (Model udført 1921 af J. F. Willumsen, overført til Kalksten af W. 1948, opst. i Rigshospitalets Have 1950). Portrætmedailloner: Lægerne Chr. Bohr, D. F. Eschricht og P. L. Panum (alle 3 i Marmor i Forhallen til Universitetets fysiologiske Institut; førstnævnte desuden i Gips sst. i medicinsk-fysiologisk Inst.). Monumenter og Mindesten: Granitstøtte med Portrætmedaillon af Oberstløjtnant Edvard Nielsen (opst. i Kværndrup 1906); Mindesten over Læge Fr. Klee (udsi. 1907, opst. i Silkeborg); Monument over Konsulinde Elise Halkier (Sten, opst. paa Taarbæk Kgd. 1910) ; Mindesmærke for Boghandler Chr. Henrichsen, Granitsten med Portrætmedaillon (1917, Assistens Kgd., Horsens); har udf. omkr. 200 Gravmæler bl. a. for Bhgr. J. E. Otto (d. 1901) (Garnisons Kgd.); Viggo Stuckenberg (d. 1905) (Ass. Kgd.); Frederikke Heine (d. 1907) (Mosaisk V. Kgd.); Dampskibsagent M. R. Raffel (d. 1908) (sst.); Direktør Jacob Lachmann (d. 1909) (sst.); Grosserer Vald. Holm (d. 1908) (Vestre Kgd.); Direktør N. Therchilsen (d. 1908) (Fr.berg Kgd.); Fru Marie Andersen (d. 1909) (Solbjerg Kgd.); Grosserer A. M. Abrahamsen (d. 1910) og Pianist Carl Bernhard Philipsen (d. 1922) (begge Mosaisk V. Kgd. ). Kunstindustrielle Arbejder: Har arbejdet med Porcelæn hos Bing & Grøndahl (1898-1900 som Medhjælper for J. F. Willumsen) og har udført Askeurner, Vaser m. m. til Udst. i Paris 1900 og senere (bl. a. Æske i Porcelæn 1919, David paa Goliats Hoved 1928); har udført Modeller for Den kgl. Porcelainsfabrik bl. a. til et Skakspil 1913; har udført Statuetter i Stentøj brændt hos C. Halier omkr. 1926; bar s. m. Mogens Ballin deltaget i Ledelsen af Ballins Tinsmedie 1900-02 og givet Tegn. til en lang Række Arbejder i Sølv, Messing, Kobber og især Tin, saaledes Spænder, Kamme, Smykker og Brugsgenstande (Arb. i Kunstindustrimus.) samt af større Arbejder en Døbefont støbt i Tin og Messing til Hellerup Kirke (1900) ; har 1902-05 som kunstnerisk Leder af Tvermoes & Abrahamsens Lysekronefabrik givet Tegn. til elektriske Lamper og Lysekroner i Messing (Arb. i Kunstindustrimus.) ; har desuden givet Udkast til Møbler (bl. a. for C. B. Hansen), Bogbind, Sølvtøj (for Chr. Christensen & Søn, Randers, udst. 1910), Smykker (for Just Andersen, udst. 1925), Glas (for Holmegaards Glasværk Model til Vædder i farvet Glas 1930), Træarbejder og vævede og knyttede Tæpper (under Opholdet i Sverige 1944-45). Dekorative Tegn. i Kunstindustrimus.

Siegfried Wagners kunstneriske Bane blev tidligt bestemt af hans Elevforhold til J. F. Willumsen: Efter de første rent naturalistiske Arbejder (Forfulgt, Dødsdømt) slog han igennem med ”Monumental Kvindebuste”, et Portræt i Bronze af Hustruen i overnaturlig Størrelse, som udstilledes paa Charl. 1900, s. A. som Willumsens monumentale Portrætbuster af Forældrene kom frem paa Den frie Udst. De følgende Aar fandt ham stærkt beskæftiget for Kunstindustrien baade med Porcelæn og Metalarbejder, og han var i disse Aar en af de ledende Modernister inden for Kunsthaandværkerbevægelsen med udpræget Tendens i Retning af ”Jugendstil”. Ogsaa præget af denne Retning blev i disse Aar hans Skulpturarbejder, saaledes især det store Udkast til Livets Brønd. W. har altid staaet uden for den klassiske danske Skulpturtradition, medens en Tilknytning til gammel orientalsk eller ægyptisk Kunst er faldet ham naturlig. Fra sine lange Rejser, der har bragt ham vidt omkring bl. a. til Nordafrika og den nære Orient, har han hjembragt Motiver, der ofte strejfer det bizarre. Den Glæde ved Materialet, der præger hans dekorative Arbejder, har ogsaa sat sig Spor i hans Skulptur. Han er en fremragende Haandværker og har mere end nogen anden dansk Billedhugger forsøgt sig med nye Materialer og sjældne, kostbare Stensorter.

M.B.

Sophus Miehaélis i Kunst, 111, 1901; C. A. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; Johannes Jørgensen i Die Kunst, April 1902, 244-50; E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 193-94, 196; Oscar Matthiesen i Kunst, VI, 1904, Hft. 9-10; V. Wanscher i Dansk T., 1904, 4-15; Ost und West, VIII, 1908, Hft. 5; sst. X, 1910, Hft. 4; Villaen, 11, 1-3, 1916; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11, 1921, 295; N. Liitzhøft i Skønvirke, 1922, 45; P. Schindler: M. F. Ballin, 1936, 203; Karen Lund i Nyt T. f. Kunstind., 1946, 21-22.

Dagblade: Nat.tid. 12. Nov. 1918; Nat.tid. Søndag 18. Okt. 1925; Dag. Nyh. 13 April 1934; Berl. Tid. 4. Aug. 1932 (Harald Mortensen); Ekstrabl. 10. April 1934 (Int.); Pol. 19. Nov. 1939 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 8. April 1949 (Int.); Nat.tid. 12. April 1949 (Sig. Schultz).

Wagner, Wilhelm, c. 1771-1809, Maler. F. c. 1771 i Tyrol, d. 29. Sept. 1809 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Anne Dorothea, der overlevede ham.

Wagner, der boede Skindergade 112, kaldes i Kirkebogen Malersvend, i Skiftet Dekora-

tionsmaler RØ.

Utr. K.

Wagner Smitt, Arne Andreas, f. 1910, Arkitekt. F. 6. Juli 1910 i Riverside, Kalifornien. Forældre: Ingeniør, senere Grosserer Aage Rikard W. S. og Bessie Anne Peschcke Køedt. Gift 2. Juli 1936 i Gentofte med Else Elisabeth Grunth, f. 12. Aug. 1915 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Emil Frederik G. og Marie Elisabeth Simonsen.

Uddannelse: Var Landvæsenselev 1926-30; Landbrugskandidat 1933; 'Gaardejer ved Dronningmølle 1934-42; opt. paa Akad. Okt. 1943, Elev til 1948; Assistent for Edv. Thomsen ved Undervisningen i Landbrugsbyggeri paa Akad. 1948-49. Rejser: Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Frankrig, England, U.S.A. Udstillinger: Charl. 1950. Embeder: Professor i Landbrugsbyggeri ved Akademiet (Kunstakademiets Bygningsskole) 1950 (efter Konk.).

Arbejder: Nye Avlsbygninger bl. a.til Herregaardene Rødkilde pr. Ulbølle, Fyn (1949) og Serridslevgaard ved Horsens (1950) ; har udført en Række Forsøg for Statens Bygge-

forskningsinstitut. K.H.J.

Akad.s Aarsberetn., 1949, 54-58; Pol. og Information 8. Sept. 1950.

Wahl, - 1838-39 -, Arkitekt. If. Trap 3. og 4. Udg. skal Døvstummeinstituttet, Kastelsvej 58, være opført 1838-39 af ”Arkitekt Wahl”. Af Slægten Wahls talrige Murer- og Tømrermestre kan der her muligvis være Tale om enten Tømrermester Johann Christopher Wahl (1759-1838), som 1810 opførte Fiolstræde 29, eller snarere dennes Søn Murermester Frantz Ludvig Wahl (1792-1863), der 1811 avancerede fra 1. til 2. Bygningssk. paa Akad. og 1812 vandt lille Sølvmed. for en Stadsport (udst. paa Charl. 1812). F. L. Wahl virkede som Murermester fra 1815, var Oldermand 1846-47 og havde i Entreprise ved Opførelsen af Thorvaldsens Museum at pudse Gadefagaderne mod Kanalen og Slotskirken med Grovpuds og Farvepuds (udført Juni - Nov. 1843). Red.

Utr. K.; Trap 3. og 4. Udg. - A. Wahl: Stamtavle over Efterkommere af Erbgerichtsverwalter Christian Wahl, 1926.

Wahl, Romanus Peter Alexander, 1814-33, Bhgr. F. 1. Aug. 1814 paa Fr.berg, d. 15. Dec. 1833 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Skomagermester, Værtshusholder Hans Mortensen W. og Elisabeth Batz. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede fra Gips- til Modelsk. Marts 1832; lille Sølvmed. Dec. 1832, store Marts 1833; konk. s. A. til lille Guldmed. efter Opgaven Odysseus skænker Vin for Kyklopen Polyfem; vandt ikke Med., men tilkendtes af Akad. med 14 Stemmer mod 3 ”en Opmuntring”.

Wahl var Elev af H. E. Freund, paa hvis Atelier han især arbejdede som Træskærer og udførte mange af de Sfinxer, Dyreben o. a., med hvilke Freunds større Møbler var udsmykkede. Det var Freund, der med Fare for sit eget Liv søgte at redde ham, da han druknede ved Kallebodstrand. Akademiet tilkendte af Hensyn til Sønnens Talent Moderen 40 Rdl. til Begravelseshjælp. Red.

Victor Freund: H. E. Frennds Levned, 1883, 208, 215.

Wahl, Georg Wilhelm, 1706-78 Medaillør og Møntmester. F. 1706 i Tyskland, d. 21. Maj 1778 i Kbh., begr. sst. (Petri). Broder til Johann Heinrich W. (s. d.). Gift 28. Aug. 1739 i Kbh. med Mette Dorothea Gercken, f. c. 1721, d. 7. Okt. 1797 i Kbh., mulig D. af Bhgr. Didrik G. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: 1733-34 i Lære hos J. C. Hedlinger i Stockholm. Embeder: 29. April 1726 Stempelskærer ved Mønten i Hamborg; fra 1731 ved Winekes Forpagtningsmønt i Kbh.; 11. Maj 1737 Hofmedaillør; 1744 Lærer (Informator) i Frihaandstegning ved det ældre Akademi; 1749 Stempelskærer ved den kgl. Mønt i Kbh., 16. Aug. 1751 designeret Møntmester sst., 22. April - Juni 1761 Møntmester sst., Juni 1761-65 Møntmester ved Bankens Mønt sst.

Arbejder. Medailler: Chr. VI.s Salving 1731 Dronningens Salving 1731 (1732, omarbejdet 1738); Kronprins Frederik 1732 (1734); Kongeparrets Norgesrejse 1733 (1735); Prinsesse Sophie Hedevigs Død 1735 (Bagsiden); Reformationsfesten 1736 (3 forskellige); Markgrevinde Sophie Christianes Død 1737 ; Forlig med Hamborg 1736 (1737); Vallø Stifts Indvielse 1738 (2 forskellige); Dokken 1739 (2 forskellige); Chr.borg Slots Indvielse 1740; ”Præmium virtutis” (1742) ; Kronprinsparrets Bryllup 1743; Hirschholm Slots Indvielse 1744; 7 Stempler til Videnskabernes Selskabs projekterede Jetons til Chr. VI.s Historie (17 44, kun et eller to er bevaret: Universitetets fornyede Fundats 1732 og Vajsenhuskirken); Fr. V.s Salving 1747 ; Kongehusets Jubilæum 1749 (3 forskellige); C. Fr. Reventlow og Hustrus Guldbryllup 1760. Mønter 1731-61, hvoraf er signeret: tredobbelt Tronskiftekrone 1746, Krone 1748, Rejsedaler 1749, Kurantdukater 1757-61. Signeter til den kgl. Chatolkasse (1732), Hofretten (1741), Øresunds Toldkammer (1741), Danske Kancelli (1746) og flere Regeringskontorer; Toldsigneter 1747 og 48.

Wahls Arbejder er kunstnerisk set ikke meget værd. Allerede ved de første Medaillearbejder indsaa Chr. VI hans svigtende Evner og sendte ham til Hedlinger i Stockholm, for at han kunde ” perfectionere sig i Konsten”, hvad der kun lykkedes i ringe Grad. Det er derfor forstaaeligt, at han fra c. 1750 ikke fik overdraget Arbejde med flere officielle Medailler, nu da man havde Arbien, senere Adzer og Wolff. Fra 1764 var Wahl sat paa Pension af Kurantbanken. G.G.

J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Wahl, Ilse S., se Jerne, Tjek.

Wahl, Johan Friderich, f. 1719, Maler. F. 1719 i Hamborg. Fader: Maler Johann Salomon W. (s. d.). Gift 21. Juni 1747 i Kbh. med Hedevig Maria Rothenborg.

Skal have været beskæftiget i Faderens Atelier og ved Kunstkammeret, men blev aabenbart ikke antaget som hans Efterfølger. Af hans Arbejder kendes intet, ud over at han i Johanna Fosies Stambog har tegnet et Portræt med Blyant (Selvportræt?) med nogle

tyske Verslinier. Han omtales som dygtig i Fabrikation af optiske Ting, bl. a. bevægelige

Figurer i laterna magica. O.A.

Th. u. B. - A. F. Busching: Nachrichten von dem Zustande der Kimste, I, 1754, 111.

Wahl, Johann Georg, 1781-1810, Maler. F. 12. Jan. 1781 i Kbh., d. 13. Aug. 1810 ved Pisa. Forældre: Berider ved den kgl. Ridebane Rudolph Wilhelm W. og Anne Margrethe Behrentz. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1795-99; lille Sølvmed. 1798, store 1799; lille Guldmed. 1801, store 1803. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1805-06, 1807-08, 1809-10. Rejser: 1805 og indtil sin Død Italien.

Arbejder: Den hellige Cecilie. Kopi (præsenteret Akad. 1799); 2 Slagmalerier. Kopier efter Jan van Huchtenburgh (præsenteret Akad. 1801); Lysimachos dræbes af Jøderne (lille Guldmed. 1801, tilh. Akad., dep. i Byretten); Dalila overgiver Samson til Filistrene (store Guldmed. 1803, tilh. Akad.); Psyke og den sovende Amor (begyndt i Rom Dec. 1807 ; Kunstmus., dep. paa Kronborg); Maxentius. Kopi efter Raphael (tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Justitia. Kopi efter Raphael (tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg).

J. G. Wahl hørte ligesom Nicolaus Wolff og Carl Probsthayn til Abildgaards og Juels Akademielever. Han tilbød i Foraaret 1805 at udføre Kopier eller originale Malerier i Rom til Chr.borg, og der tilsendtes ham 1807 Maal til et Par Dørstykker, men paa Grund af hans tidlige Død blev disse aldrig udført. D.He.

Breve i Det kgl. Bibl. - F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 626; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 47 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); L. Bobé i Rom og Danmark, II, 1937, 195; E. Zahle i Danm. Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Øjvind Andreasen i Pers. T., 11. Rk. IV, 1943,1.

Wahl, Johann Heinrich, - 1733-62 -, Stempelskærer. Broder til Medaillør og Møntmester Georg Wilhelm W. (s. d.).

Arbejdede fra c. 1733 som Stempelskærer ved Chr. Winekes Mønt i Kbh., fra 29. Sept. 1749 til 1761 ved Mønten i Hamborg. G.G.

C. F. Gaedechens: Hamburgische Mtinzen u. Medaillen, 111, 1876, 11; J. Wilcke: Kurantmonten 1726-1788, 1927.

Wahl (du Wahl), Johann Salomon, 16891765, Maler. F. 1689 i Chemnitz i Sachsen, d. 5. Dec. 1765 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty. K.). Gift med Marie Sophie Davidsen, f. c. 1689, begr. 17. Maj 1760 i Kbh.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Elev af David Hoyer i Leipzig 1705-11 samt af J. Kupezky 1713 i Sachsen; rejste 1716 fra Leipzig til Nordtyskland, malede ved meklenborgske Hoffer (Portrætter af Hertug Chr. II Ludvig og hans Gemalinde, 1719, Grlpsholm) ; slog sig ned i Hamborg (Portræt af Maleren H. Krock malet her; Regninger derfra til Kronprins Christians Hof 1722 og 24) ; kom antagelig først 172 7 (Pinsedag) til Kbh., hvor han fik Bestalling som Hofmaler 20. Sept. s.A. og bosatte sig fast. Udstillinger: Udst. af ældre Portrætter i Christiania Kunstfor. 1892 ; Billeder af Gammel Kunst i Kunstfor. 1896 (Kat. Nr. 136) ; Raadhusudst. 1901; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919 ; LollandFalsters Stiftsmus.s Jubilæumsudst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941; Danish Art Treasures, London, 1948. Embeder og Hverv: Dansk Hofmaler 20. Sept. 1727, konfirmeret 1731 og 1746; Kunstkammerforvalter 1737, konfirmeret 1746; Medl. af Mønt- og Medaillekommissionen af 1739. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Florens 1744.

Arbejder: Arkivalsk findes talrige Oplysninger om udstrakte Leverancer af Portrætter til Kongehuset, saaledes nævnes mindst 20 Portrætter (Knæstykker og Brystbilleder) af Fr. IV (1727-45); 4 af dennes Dronning Louise (1731, 1738-51); 6 af Dronning Anna Sophie (1730-55); 45-47 af Chr. VI, baade som Kronprins (allerede fra 1722 og 24) og senere, ogsaa i Kroningsdragt, baade Knæstykker, Helfigursbilleder dg Brystbilleder, Originaler og Kopier (efter et Helfigursbillede, hvor Hovedet var malet af Wahl, udførte J. M. Preisler et Stik); 10 Portrætter af Dronn. Sophie Magdalene, det ældste en Miniature fra 1722; 25 af Fr. V (1729-47) ; adskillige andre kgl. Portrætter, fx Prinsesse Charlotte Amalie, Prinsesse Louise (bl. a. 1736) og den senere Dronn. Louise, af Chr. V (2 i 1742-43) og af Kronprinsen (dr. VII) (1756); et Portræt af den russiske Czarin (1743, kopieret s. A. af P. Wichmann) og 1753 3 smaa Billeder paa Kobber af tyske Fyrster, ant. Anebilleder. Han leverede 1742-47 paaklædte Voksskulpturer i halv Figur af Fr. IV og hans 2 Dronninger (”von mir selbst gemacht”) og af Chr. VI (Ekspl. paa Fr.borg), de er stundom med Urette henført til Medaillør G. W. Wahl.

Bevarede Arbejder. A. Daterede eller fast daterbare Portrætter: H. Krock (malet under Opholdet i Hamborg), Christian August af Augustenborg (1724) og Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (c. 1725) (alle 3 Fr.borg); Hofnar Otto Kyhl (1727, Kunstmus.); Prins Frederik Christian af Danmark som Barn (1727) og Chr. VI (som voksen Kronprins) (c. 1729) (begge Holsteinborg); Drakenberg (1736, Fr.borg); Iver Rosenkrantz (1737, Universitetet, Halvfigur, stukket af G. V. Baurenfeind 1757 ; Helfigursbillede af samme 1743, Rosenholm); Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (1738, Fr.borg (lille Format paa Kobber), 1741, Gisselfeld); Michael Fabritius og dennes Hustru Anna Fabritius (begge 1742); Hans Gram (stukket af J. M. Preisler 1758) og Jens Bing (begge 1743, Fr.borg); J. G. Holstein (1745, Riddersalen paa Ledreborg); Ida Frederikke Joachime Holstein, f. Bulow og Charlotte Amalie Holstein, f. von Plessen (1746, begge sst.) (det sidste stukket af J. M. Preisler 1750); Vilhelm Giildencrone (1744, forh. Vilhelmsborg) ; Ubekendt Dame (1744) og Ulrik Danneskiold Samsøe (1746) (begge Gisselfeld); fornem Enke (1749, Knuthenborg); Georg Holstein og hans Søstre Christiane Øllegaard Rantzau og Rigsgrevinde Sophie Hedevig von Bothmer (fuldført af W. efter M. Tuschers Død 1751, alle 3 i Riddersalen paa Ledreborg); Selvportræt (1755, Kunstmus.); Admiral Fr. Grodtschilling (1758, forh. Joh. Hansens Saml.).

B. Af kongelige Portrætter kendes: Fr. IV (Holsteinborg, Rosenborg); Prinsesse Charlotte Amalie (Fredensborg, Rosenborg, Frborg (Inv. Nr. A. 2658), Christiansborg (der kaldet Prinsesse Louise), Eremitagen i Bayreuth, Vemmetofte); Chr. VI (Rosenborg (Helfigur, Knæstykke, Brystbillede), Charlottenlund Slot, Vemmetofte, Fr.borg, Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset i Kiel og Jægerspris), og (som omtalt i Gruppe A) Holsteinborg 1729) ; Fr. V (Rosenborg (2 Ungdomsportrætter), Fr.borg (Barneportræt, fork. Rosenholm), Rosenholm (Ungdomsportræt), Holsteinborg); Anna Sophie (Erholm Rosenborg, Holsteinborg, Gaunø, Ravnholt, Holckenhavn og Altenhof); Sophie Magdalene (Fr.borg (Inv. Nr. A. 6729), Rosenborg, Vallø, Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset i Kiel og Jægerspris), Sinebrychoffske Saml. i Helsingfors); Dronn. Louise (Rosenborg (Helfigur og Knæstykke”; Prinsesse Louise, Chr. VI.s Datter (Kunstmus., forh. Charlottenlund). - Desuden er en Række Portrætter af kongelige paa Gripsholm tillagt W.

C. Af andre kan nævnes: Maleren J. Kupezky (Gaunø, formentlig malet 1713); Hertuginde Dorothea Christine (v. Aichelberg) af Nordborg (Fr.borg); Fr. Danneskiold-Samsøe, Chr. Danneskiold-Samsøe (formentlig c. 1721) og Grevinde C. C. Danneskiold-Samsøe (alle 3 Gisselfeld); Baron Eiler Holck (Holckenhavn) ; Caroline Lengerken von Klocker, f. Hoppe; C. Heerfordt Mangor og Hustru; Gerhard Morell (Kunstmus.); Conrad Ployart og Hustru (Fr.borg) ; Christina Elisabeth Stampe, f. von Klocker (1753, Privateje; ogsaa Ekspl. paa Nysø); C. D. Reventlow (Brahetrolleborg) ; Skitser af formentlig Iver Rosenkrantz (Juelsberg) ; formentlig Jobst von Scholten (Fr.borg) ; O. D. Schack og Anna Schack, f. Gabel (Schackenborg, Giesegaard) ; Mette Christine Wriesberg; ung Pige (ovalt Billede) (Fredensborg). - 7 Tegn. i Kbst.saml.

Under sin Uddannelse i Sachsen har Wahl antagelig været i Berøring med Fr. IV, som 1709 lod sig male af hans Mester David Hoyer (tilh. Fr.borg; dep. Løgum Kloster). Da Sophie Magdalene, som muligvis ogsaa har kendt W. fra det sachsiske Hof, hvor hun blev opdraget, som nygift 1721-22 s. m. Kronprinsen opholdt sig i Slesvig og Holsten, har W. haft Lejlighed til at male hende og maaske andre af Kongehuset, fx synes baade Erholmbilledet af Dronn. Anna Sophie og Ungdomsbilledet af Charlotte Amalie (Fr.borg) at være malet paa denne Tid; Regningerne fra W. i Hamborg til Kronprins Christians Hof i 1722 og 24 omtaler foruden en Miniature af Sophie Magdalene en halv Snes Portrætter. Arkivalsk findes intet Bevis for, at han da er traadt i dansk Tjeneste som traditionelt opgivet; men han malede i Hamborg i de fig. Aar adskillige Portrætter af danske, som havde store Godser i Holsten. Hoffet i Kbh. manglede en habil Portrætmaler, og 1727 har W., maaske gennem Krock faaet Anledning til at arbejde for Kongeparret. Det Aar kom han antagelig til Kbh. (Pinsedag) og malede der Billedet af den lille Prins Frederik Christian (Holsteinborg), hvorefter han fik Bestalling som dansk Hofmaler og slog sig fast ned her (første Udbetaling 24. Sept.). Ovenfor er de talrige Portrætter opregnet, han efter den Tid malede af Kongefamilien, ikke blot af Fr. IV og Anna Sophie, men ogsaa af Chr. VI og hans Kreds. Det har med Rette været betvivlet, at det store Dronningebillede af Anna Sophie paa Brahetrolleborg, der gaar for et af hans Hovedværker, er malet af ham; der er uforklarlige Ting i det, den ikke danske Krone, Hænderne og de daarligt malede Accessorier; højst er det et Elevarbejde fra hans Atelier i Hamborg, hvor W. selv kan have malet Hovedet efter et tilsendt Forbillede.

W. var ikke i samme Yndest hos Chr. VI som Krock. Kongen krævede mere af sin Hofmaler end det at male Portrætter, og W. gik tilsyneladende kun sjældent uden for den Genre, maaske efter Aftale med Krock. Som det synes at fremgaa af hans Auk.kat. (1766) malede han dog ogsaa Landskaber, men ingen af disse kendes nu (Tegn. med Landskabsudkast i Kbst.saml.). Han reparerede Portrætter til Slottene, hvad der var hans Embedspligt (400 Rdl. aarlig), og da Bendix Grodtschilling døde, valgte Kongen 1737 W., som hidtil ”unyttigt” havde nydt sin Løn, til Kunstkammerforvalter; derved sparede man de 400 Rdl. W. fortsatte dog stadig som Hofmaler sine Leverancer af officielle Portrætter, samtidig med Arbejdet i sin Stilling som Museumsmand, og man kan ikke sige, at han ikke gjorde Fyldest i denne Egenskab; Størstedelen af det gamle kgl. Galleris Bestand er erhvervet i hans Tid, om end G. Morells (s. d.) Initiativ, s. m. hvem han udarbejdede Kat. (udg. 1767), herved ikke maa undervurderes. W. solgte stundom Billeder til Kongen, saaledes 1742 ”fire smaa Malerier af berømte Mestre”, 1752 Karel van Mander III.s Billede af Prins Svend efter Tassos Digt (Kunstmus.) og 1755 en Samling illustrerede Værker. Samtidig havde W. en betydelig Kundekreds inden for Højadel og Storbourgeoisi. Han blev en velhavende og anset Borger, holdt Tjener, 2 Piger og havde Hjælpere i sit Atelier (bl. a. Vigilius Erichsen og A. Brunniche (se disse)). Han lokkedes sjældent uden for sit Felt Portrætmaleriet, til Trods for at Tilbud derom ikke savnedes. Saaledes fremkom et Tilbud fra Kongen 1738 om at overtage Dekorationen af Chr.borg efter Krocks Skitser. Han undslog sig dog herfor, men lovede at føre Tilsyn med Krocks Elever.

Wahls kunstneriske Stilling var givet gennem hans Uddannelse og især gennem hans Arbejde som Hjælper for Kupezky, hvem han malede (17137, Gaunø). W.s Palet er tung og

meget farverig, Kontraster tiltaler denne Barokmaler (sorte, ja sværtede Skygger, over-

lødige Kulører og et svært Apparat af Accessorier) ; hans Tegning er fri og god, hans Gen-

givelse af Modellerne er behersket af en Pondus og Opstilling, som helt er Barokkens. Først hen mod Midten af 1740'erne lettes hans Palet noget, Farverne bliver lysere, klarere og mere dekorative. Karakteristikken, som tidligere fx i Charlotte Amalie Billedet kunde bryde igennem, viger nu som oftest for Værdighedsudtrykket. W. er en udpræget Stofmaler, og dygtig som saadan, men hemmes af en vis dramatisk Sans for skarpe Glanslys og

mørke Skygger. Hans Opstillingsskema er sydtysk, og ogsaa hans Farveholdning virker som

de mættede Weigelske Sortkunstblade. W. er dygtig, rilen ikke fremragende eller særpræget,

og hans Ansættelse som Hofmaler her i Landet kan ses i Forbindelse med, at det danske Hof

i det hele synes at foretrække den tunge sydtyske Barok. Med Fr. V.s Regeringstiltrædelse og Pilos voksende Stilling i Kunstverdenen tabte W. sin førende Stilling. Han leverede stadig Kopier af sine vante Billeder til Repræsentationsbrug og til Hoffets og Kunstkammerets Tarv, men hans Forsøg paa at vinde fornyet Indpas ved at male den nye Tids Personer svigtede. Han blev for denne alene Kunstkammerforvalteren. O.A.

A. F. Büsching : Nachrichten von dem Zustande der Kfinste, I, 1754, 107-12; I. S. wahls Auk.kat. 10. Marts 1766 (Dødsbo); J. Møller i Mnemosyne, III, 1832, 127-28 og Side Cl; J. M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 46, 155 f., 164, 197; L. Swane i K. Aa., 1914, 104-06; Luxdorphs Dagbøger, I, 1915-30, 116; Martin Due: C. M. Tuscher, 1916; Gisselfeld Kat. 1918; Fr.borg Erhv., 1925; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 251-54, 258-59; samme: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 7-9; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Hanskonrad Róthel i Z. f. hamburg. Gesch., XXXVII, 1938, 121-25; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; R. Høeg Brask i Pers. T., 11. Rk. II, 1941, 19; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samf. Aarbog, 1942, 9-10; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Swane i Danske Tegninger, I-111, 1945; Kunst i Privateje,I-III, 1944-45; O. Andrup i Dronning Anna Sophie, 1951.

Vahl, Martin (ved Daaben Henrichsen, Martin Vahl), 1749-1804, Botaniker, Tegner. F. 7. el. 10. Okt. 1749 i Bergen, d. 24. Dec. 1804 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper, senere Købmand Henrich Rasmussen og Christine Elisabeth Friis. Gift 1788 (Bevilling 17. Sept.) med Annichen Dorothea Elisabeth Dedekam, f. 8. Jan. 1769 i Arendal, d. 4. Dec. 1830 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Anders Jonasen D. og Johanna Maria Heusner.

V., der efter O. F. Mullers Død 1784 overtog Udgivelsen af Flora Danica, hvis Bd. 16-21 han har Æren af, var selv en øvet Tegner og skal ogsaa have dyrket Kobberstik. 17. Febr. 1792 fik han 136 Rdl. ” for at besørge Kobbernes Aftryk og Illumination til et Exemplar af Flora Danica, som skal sendes til Prinsesse Dasckow i Petersborg til Presentu. H.D.S.

Utr. K. - Henning Gran: Julius Middelthun, 1946, 3; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

de Vaillant (Vakant), Antoine (Antonius), - 1602-03, Arkitekt. D. før 30. April 1603.

Nøjagtig et Aar efter Hans van Steenwinckel den Yngres Død (1639) tog Chr. IV A. de V. i

sin Tjeneste for en ret høj Aarsløn (350 Dl.). Denne - efter Navnet at dømme - franske eller belgiske Bygmester kan næppe have udrettet stort her i Landet, da han døde allerede før 30. April 1603. O.N.

Utr. K. -F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937.

Valdemar Christian, Greve af Slesvig og Holsten, 1622-56. F. 26. Juni 1622 paa Fr.borg, d. 26. Febr. 1656 i Lublin. Forældre Chr. IV (s. d.) og Kirsten Munk. Ugift.

V. fik som andre af Chr. IV.s Børn Undervisning i Maling og Tegning, men intet fra hans Haand er bevaret. Han skal have udført en Radering i Folio forestillende Kristus paa Oliebjerget i Correggios Maner og under sit Ophold i Hamborg 1655 forskellige Tuschtegninger. H.D.S.

Sandvig, 1795; Weinwich, 1829; Th. u. B.

Waldor, F. V., - 1881-90 -, Xylograf. Er formentlig identisk med Nordmanden Waldemar Olsen, der 1881 drev xylografisk Virksomhed i Kristiania og 1883-88 opføres der i Adressebogen under Navnet Waldor. 1889-90 opholdt han sig i Kbh. og udførte xylograferede Portrætter til > Bondevennen”, ” Kvik” og ”Nutiden”. Han signerer med sit Efternavn alene undertiden med et tilføjet ”L. A.” eller ”G. A.”, hvad der kan formodes er Forkortelser for Litografisk Atelier og Grafisk Atelier. Hans Skæbne efter 1890 har ikke kunnet spores. H.D.S.

Westergaard, 1930-33.

Valeur, Cecil, f. 1910, Maler. F. 9. Dec. 1910 i Faaborg. Forældre: Lærer, senere Skoleinspektør Erik V. og Jane Seith. Gift 1 ° Okt. 1942 med Eva Dybholm, f. 17. Dec. 1918, D. af Kontorchef Georg D. Ægteskabet opløst 1948. 2 ° 23. Okt. 1948 i Stockholm med Journalist Karin Adele Sandberg, f. 26. Okt. 1915 i Orebro, D. af Malermester Gósta S. og Adele Gustafson.

Uddannelse: Besøgte Emil Rannows Malersti. 1927-28; i Malerlære i Odense 1929; Elev af Academie scandinave i Paris 1931-34 under Gromaire og Othon Friesz; Elev paa Akad.s Grafiske Sk. Foraar 1941 under Aksel Jørgensen. Stipendier: van Gogh 1944. Rejser og Ophold: 1931-34, 37 og 39 Frankrig (Paris); fra 1947 bosat i Sverige. Udstillinger: Salon d'Automne 1933; Salon des Tuileries 1934; Kunstn. Eft. 1934, 36 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis) ; Sep.udst. 1935, 42 (Odense og Aarhus), 44, 48 (Galerie Moderne, Stockholm og i Malmø).

Arbejder. Malerier: Jernbanelinie, Menton (udst. 1935); Komposition Nr. 1, Mor med Børn, Pige med Spejl og Børn i en Park (alle 4 udst. 1944) ; Flygtninge i en Havn og Flugt (begge udst. 1946) ; Foraar i Byen, Frugtbarhed og Efter Regn (alle 3 udst. 1948) ; Portræt-

ter, Modelbilleder, Landskaber og Gadebilleder. Plakater: Danmarksplakat, Vesterhavs-

plakat og Udkast til forsk. Turistplakater (udst. 1935) ; Teaterplakater for Operaen Mahagonny, Dayelmaballetten, Hornbækrevyen, Riddersalen, Operaen Klokken, De 7 Dødssynder og Drengen, der svarede Ja (alle 7 udst. 1935) ; Plakat for Statsbanerne og Propagandaplakat for Frugt (udst. 1936). Teaterdekorationer: Kurt Weill og Bert Brecht: Operaen Mahagonny, samme: Balletten De 7 Dødssynder, Karl S. Clausen og Peter P. Rohde : Operaen Klokken samt til Hornbækrevyen (alle udst. 1935) ; udst. s. A. desuden Modelteaterdekorationer. Bogillustrationer i 1914: Charles-Louis Philippe: Buba fra Montparnasse; Prosper Merimée: Don Juan; Francis Carco: Kun en Kvinde; Guy de Maupassant: Fru Telliers Hus. Red.

Sydsvenska Dagbladet Snållposten 25. Marts 1948 (H. Hedemann-Gade); 1. April 1948 (Int.).

Valeur Kyhn, Jo, se Kyhn, Jo Valeur.

Walgensteen, Thomas Rasmussen, c. 1627-81, Fysiker, Landsdommer, Arkitekt. F. c. 162 7 paa Gotland, begr. 11. Okt. 1681 i Kbh. (Holmens K.). Gift 1 ° med Magdalene Jakobsdatter. 2 ° 4. Okt. 1673 med Birgitte Mandixens, begr. 7. Sept. 1686 i Kbh.

Under sin Ungdoms Studierejser i Holland og Frankrig lagde Walgensteen sig foruden efter Matematik og Fysik ogsaa efter Studiet af Arkitektur (bl. a. hos Nicolai Goldmann i Leiden), og efter sin Hjemkomst udnævntes han 1670 til Inspektør ved Kongens Modelkammer. W. kom til at deltage i Indretningen af den nye Biblioteks- og Kunstkammerbygning, som den 1668 afdøde Albertus Mathiesen (s. d.) havde opført, bl. a. gav han Tegn. til Biblioteksgalleriets Kapitæler (Søjlerne nu i Nationalmuseets Foredragssal) og Udkast til et Stukloft, som udførtes af Stukkatørerne Andreas Hansen Hesse og Zacharias Steffen (se disse), og som er overflyttet til Kongens Haandbibliotek. Loftets Komposition er ret middelmaadig, og i det hele taget har W. i Lighed med sin samtidige Kollega N. Gyntelberg (s. d.) og flere andre lærde Matematikere og Fysikere, nærmest dyrket Arkitekturen som Amatør. 1654 fik han Betaling for 14 Bøger og 4 Kataloger ”at beslaa med Messing”. O.N.

Utr. K. - Weinwich, 1829 (som Falkenstein); Th. u. B.; Hans H. Fussing i Dansk biogr. Leksikon, XXV, 1943. Chr. Bruun: Det kgl. Bibliotheks Stiftelse, 1873, 32; Fr. Schiøtt i Arch.. 1907-08, 272-73; O. Sirén: Nic. Tessin d.Y.s. studieresor, 1914, S. XXXV; V. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1922, 30-31, 36-37, 42; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 120.

Vallari (Vallerij), Nicolas, - 1646-70 -, Maler. Angives f. i Orléans som Søn af en Bøssemager Le Roy. Gift 1646 i Amsterdam med Madeleine Francois. Ægteskabet opløst 1668.

Fra 1646 i Sverige i Dronning Christinas, senere i M. G. de la Gardies Tjeneste. Rejste (flygtede?) vistnok 1669 herfra til Danmark, hvor han ses at have arbejdet for Dronning Sophie Amalie Marts 1669 - Maj 1670; i Brev fra Kbh. 13. Maj 1669 fortæller han de la Gardie, at Dronningen bød ham 800 Rdl. i Aarsløn og fri Bolig for at blive her. Juli 1670 var han atter i Sverige og arbejdede paa Plafonder for de la Gardie paa Ekholmen. Muligvis identisk med den Vokspousserer Vallerie, der 26. Dec. 1668 i Kbh. fik Pas for at rejse med Rigsmarskallen (J. C. v. Kórbitz) til Dresden.

Med Sikkerhed kendes kun eet Arbejde af ham, et stærkt restaureret allegorisk Loftbillede paa Låckó (1668) ; han malede i Sverige Portrætter (ogsaa i Miniature), allegoriske og mytologiske Kompositioner, en Korsnedtagelse ”en camaieu” samt leverede Udstyr til Balletter etc. Et Portræt af Dronning Hedvig Eleonora (Gripsholm, Nr. 1869) er blevet tilskrevet ham. Hans Arbejder i Kbh. er ikke specificerede i Regnskaberne (ved et Par Lejligheder leveredes der ham Bladguld, Lærred og 5 Blindrammer); sandsynligvis er de brændt med Sophiæ Amalienborg 1689. Forsøgsvis er hans Navn bragt i Forbindelse med det i dansk Kunst usædvanlige Arvehyldingsbillede (set fra Holmensbro-Partiet) paa Rosenborg (jfr. Michel van der Hoge). Man fristes ogsaa til at tænke paa Vokspoussereren V. som mulig Ophavsmand til Voksrelieffet sst. af Fr. III, der hyldes af de 7 frie Kunster. G.B.

Utr. K. - A. Hahr: Konst och konstnarer vid -NIagnus Gabriel De La Gardies hof, 1905; S. Ambrosiani i T. f. konstvetenskap, 1917, 177; (Svensk) Pers. T., 1922, 39-47; K. E. Steneberg i Svenska folket genom t:derna, V, 1939, 328, 340, 342; samme i Tidens konsthistoria, III, 1950, 219; Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne paa Rosenborg, 1940, 67 (uden Navns Nævnelse).

Wallbaum, Matthias, 1554-1632, Guldsmed. F. 1554 i Kiel, d. 11. Jan. 1632 i Augsburg.

Den meget produktive Kunsthaandværker, der opholdt sig i Augsburg fra 1579 og blev Mester her 1590, har udført den sølvsmykkede Altertavle i Chr. IV.s Bedekammer paa Fr.borg, hvor den er genopstillet 1938 efter en Tid lang at have været i Nationalmus. Foruden det store Midtfelt med Mariæ Bebudelse indeholder den talrige mindre Relieffer. C.A.J.

Th. u. B. - Nationalmuseet. Middelalderen og Renæssancen, Vejledning, 1911; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Marc Rosenberg: Der Goldschmiede Merkzeichen, 1922; 0. Andrup i Saml., 1938, 229-31.

Vallensbæk-Mesteren, se Isefjords-Mester.

Wallick, Aron (kaldet Arnold) Wulff, 1779-1845, Teatermaler. F. 11. Marts 1779 i Kbh., d. 3. Nov. 1845 sst., begr. sst. (Mos. Kgd., Møllegade). Forældre: Købmand Wulff Lazarus Wallich og Hanne Jacobson. Gift 2. Dec. 1817 i Kbh. med Frederikke Wallich, f. 23. Dec. 1794 i Kbh., d. 11. Nov. 1872 sst., D. af Købmand Moses Lazarus W. og Juliane Kalisch.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1795-1803; lille Sølvmed. 1801, store 1803. Stipendier: Fonden ad usus publieos 1810 11 og 12. Rejser: 180310 Italien (Rom og Milano) med Hjemrejse over Paris; 1811-13 Paris. Udstillinger: Charl. 1807-09, 12, 14, 21, 24 (m. i alt 18 Arb.); Salonen 1815; Teaterudst. 1898. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1810, Medl. 1815. Embeder: Teatermaler ved Det kgl. Teater 1814-42.

Arbejder: Prospekt af Trinitå dei Monti (Akvarel, udst. 1807); En Bondestue (udst. 1808); Et Landskab (Oliefarve, forevist Akad. 1809); Det indre af en gotisk Kirke (udst. 1814) ; Christiansborg Slotsplads og Et stort Galleri (begge Salonen 1815); Sal i antik Stil og Plads med Bygninger (Akvareller, begge Medl.stykker 1814, tilh. Akad.) ; Det indre af et morgenlandsk Kloster (udst. 1821) ; Et romersk Forum (udsi. 1824). - Tegn. i Kbst.saml., Teatermus. og en Saml. i Privateje. W. har bl. a. udført Dekorationer til Mozart: Titus (1823), J. L. Heiberg: Tycho Brahes Spaadom (1819) og Bournonvilles Ballet Raphael (1845).

Wallick hørte under sit Ophold i Rom til Thorvaldsens og Baron Schubarths Kreds. Da han i 1809 studerede Teatermaleri i Milano (formentlig bl. a. hos Paolo Landriani), besøgte han Scala-Operaen i Selskab med Oehlenschläger og udførte paa dennes Opfordring Dekorationerne til Aksel og Valborg. Efter sin Hjemkomst magtte han Sept. 1810 forevise en Teaterdekoration (Et Fængsel) for at opnaa Stipendium fra Fonden ad usus publicos. Under sit Stipendieophold i Paris 1811-13 uddannede W. sig under den næsten jævnaldrende P.-L.-C. Cicéri, der var Leder af Pariseroperaens Dekorationsatelier. W. foretrak dog de italienske Dekorationer, der videreførte Stilen fra det 18. Aarh.s Teaterkunst, og efter sin Hjemkomst fortsatte han Traditionen fra Italiens Teatre, men dyrkede samtidigt romantiske Scenerier med gotisk og orientalsk Arkitektur. I de bevarede Tegninger arbejder W. i en let og meget forfinet Stil.

D.He.

Utr. K. - Th. Overskou: Den danske Skueplads, IV, 1862, 358, 525, 589, 704; V, 1864, 561, 698, 709; L. Swane: Abildgaard, 1926, 124, 303; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 26; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 410; L. Bobé i Rom og Danmark, 11, 1937, 188-S9, 247; Henny Glarbo i K. Aa., 1939, 129, 132; C. Elling: Breve om Italien, 1945, 71-78; H. Bramsen: C. w. Eckersberg i Paris, 1947, 47, 114, 117.

Wallin, Frants August, 1841-1919, Teatermaler. F. 27. Juni 1841 i Rimbo Sogn, Stockholms Len d. 25. Nov. 1919 i Kbh., begr. sst. (Sundby). Forældre: Skrædder, senere Gartner Jan Erik W. og Anna Greta Nordstróm. Dansk Indfødsret 6. Maj 1916. Gift 1 ° 31. Okt. 1874 i Sundby med Theresia Andine Elisabeth Frederikke Gæpert, f. 13. Febr. 1848 i Kbh., d. 22. Marts 1880 i Sundby, D. af Snedkersvend, senere mester ved Det kgl. Teater Peter Carl Frederik G. og Hansine Hansen. 2 ° 23. Juli 1881 i Sundby med Cathinka Anscharikka Gæpert, f. 8. Jan. 1853 i Sundby, d. 6. Dec. 1926 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Oprindelig i Gartnerlære; kom derefter i Malerlære og var i Uppsala Elev af den italienske Malermester Ernesto Florelli; besøgte Akad. i Stockholm og blev Elev af Teatermaler Fritz Ahlgrensson (s. d.). Rejser: Wien, Paris, Tyskland. Stillinger: Kom 1867 til Danmark for s. m. Fritz Ahlgrensson at udføre Dekorationer til Trymskviden; kaldtes atter 1870 af Bournonville til Kbh. for at male til Lohengrin og ansattes ved Det kgl. Teater som Medhjælper hos V. Gyllich; 1876-84 ved Casino; herefter ved Dagmarteatret; desuden Dekorationer bl. a. til Tivoli (Pantomimeteatret og Teatersalen) og til Provinsteatre.

Arbejder. Teaterdekorationer: Tornerose, Paa Havsens Bund, Aladdin, Kaptajn Grants Børn, Kejserens Kurer, Jorden rundt i 80 Dage, Jomfru Æselskind (alle Casino); Per Gynt, Landsoldaten, Wuthhorn, Esther, Tusind og een Nat, Hallfred Vandraadeskjald, Wilhelm Tell Væringerne i Miklagaard, Kong Hjarne Skjald Othello (alle Dagmarteatret); Brylluppet i Katakomberne (2. Akt) (Det kgl. Teater); 14 Dekorationsudkast i Teatermus. (det ældste fra Casino 1881, det seneste fra Dagmarteatret 1899); desuden et Maleri forestillende Snedkerværkstedet ved Det gamle kgl. Teater (1871, Teatermus.); Tivolisøen med Sangerindepavillonen (Akvarel, c. 1875, Bymus.). Red.

Vallois, Christoph Jacob, -1756 -, Bygmester, Interiørarkitekt og Møbeltegner.

Opholdt sig 1755-56 i c. 14 Maaneder i Danmark. Modtog 1756 af Partikulærkassen

(i Protokollen anført som Vallon) i alt 201 Rdl. for 4 Rejser til Fredensborg samt for Ar-

bejder leveret Kongen (bl. a. forgyldte Konsolborde). Desuden virksom i Enkegrevinde

Anna Sophie Schacks Tjeneste som Bygmester og som ledende Interiørarkitekt ved Opførel-

sen og Indretningen af det af hende 1754 købte Løvenskioldske Palæ paa Amalienborg. Ses

desuden at have været virksom ved Grevindens Gaard paa ”la grande place roiale” (nuv. Thotts Palæ). Fik 20. Nov. 1756 Rejsepas tilbage til Paris. C.E.

Utr. K. (Grevinde Anna Sophie Schacks Arkiv i Rigsarkivet). - F. J. Meier: Fredensborg, 1880 (som Vallon); M. Krohn: Frankrigs og Da nm.s kunstn. Forb. i det 18. Aarh., I-II 1922 (som Vallon); C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945, 14, 75 Note 4 (uden Navns Nævnelse).

Vallon, se Vallois, Christoph Jacob.

Valmin, Sys, se Gauguin, Sys.

Walsøe, Sven, f. 1901, Arkitekt. F. 6. Aug. 1901 i Kbh. Forældre: Telegrafingeniør, senere Distriktsingeniør ved Post- og Telegrafvæsenet Carl Edvard W. og Ingrid Schulstad. Gift 24. Jan. 1926 i Vordingborg med Charlotte Ohlmann f. 14. Jan. 1901 i Helsingør, D. af Præst ved Ordrup Kirke, senere Klosterpræst i Vemmetofte Martin O. og Charlotte Cramer.

Uddannelse: Realeks. 1918; i Murer- og Tømrerlære 1919-23 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang Febr. 1932; Medarbejder hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær 1919, hos Alb. Oppenheim og Viggo Jacobsen 1920 og hos Louis Hygom 1931. Stipendier: K. A. Larssen 1933 og 193839. Rejser: 1925 England, Frankrig, Italien; 1933 Tyskland, Svejts, Italien, Frankrig; 1938 Frankrig, Sverige; 1939 Tyskland; 1946 Holland, Sverige; 1949 Svejts, Italien, Frankrig, Holland, Belgien; 1951 Tyskland, Svejts. Stillinger og Hverv: Ansat ved Post- og Telegrafvæsenets Tegnestuer 1924-30; Bygningsassistent i Kbh. 1928-44; Arkitekt for A/S Kbh.s Brødfabrikker fra 1933, for Kbh.s Brændsels Kompagni og A/S Oliekompagniet ” "Rhenania" fra 1941; Bygningsinspektør i Torup Kommune, Hundested fra 1946.

Arbejder: Sortedamsdosseringen 93 (1932, s. m. Aug. Leth); Bygninger for A/S Kbh.s

Brødfabrikker: Heimdalsgade 40 (1933), Fenrisgade 1-3 (1933) og Ryesgade 27 (Admini-

strationsbygn.) (1934) (alle 3 s. m. Aug. Leth), Blegdamsvej 34-40 (Ombygn. 1936), Strand-

lodsvej 13 (Brødfabrik 1938, Laboratoriebygning 1948), Islands Brygge 52 (Mølleri- og

Pakhuskompleks) (1939) samt Indretning af 14 Butikker; Administrations- og Fabriksbyg-

ning for A/S Elektrolux, Hermodsgade 28 (1935); Eget Hus, Slotsvej l0A (1936); Discontokassen, Kgs. Nytorv 8 (Indretning) (1936) ; Centralskole i Havnelev paa Stevns (1938) ; Servicestationer for ORA Benzin (1941 ff.); Medicinalvarefabrik, Kontor- og Administrationsbygn. for H. Lundbeck & Co., Ottiliavej 7 (1946); Fabrik- og Kontorbygn. for A/S Dansk Kunstsilke, Høffdingsvej 75 (1947, s. m. A. Feldthaus); Skotøjsfabrik for A/S H. C. Clausen, Østbanegade 83 (1948); Hauserplads 28-30 (Restaurering 1950-51). K.H.J.

Forum, 1933, 17-18 (Forslag til Ændring af Facaden til Det kgl. Teater); Ark. U., 1937, 65 (Forslag til Lejlighedstype i Etagehus); 1941, 162-63 (Kbh.s Brødfabrikkers Centralmølle); Ark. M., 1939, 1.70 (Sortedamsdosseringen 93); Bygge-Forum, 1941, 267-70 (Kbh.s Brødfabr.s Centralmølle).

Walter, Slutn. af 12. Aarh., Stenmester, kendt fra en Majuskelindskrift paa en Billedkvader (nu i Nationalmus.) fra Sønder Kirkeby Kirke, Falster, hvor den vistnok har haft Tilknytning til Sydportalen. Paa Stenen fremstilles Kristus mellem Petrus og Paulus (alle med tilføjede Navne). Under Peters Navn er indhugget: Walterus, og det ligger nær at antage, at det er Stenmesterens Signatur.

E.M.

Tage E. Christiansen: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 117-27.

Walter, Johann Christian Ernst, 1799-1860, Kbst., Litograf. F. 24. April 1799 i Ratzeborg, d. 28. Maj 1860 i Ordrup, Faarevejle Sogn, begr. i Faarevejle. Forældre: Snedkermester Carl Gottlieb W. og Marie Sophie Magdalene Engeland. Gift med Anne Christine Christensen, f. 27. Febr. 1796 i Kbh., d. 27. Maj 1864 i Ordrup, Faarevejle Sogn, D. af Skomagermester Niels C. og Christine Lorentzen.

Uddannelse: Kom 1817 til Kbh. og besøgte her Akad., hvor han Maj s. A. var Elev i 1. Frihaandskl., April 1819 i 2. Stipendier: Nød indtil 1. Aug. 1821 fri Undervisning ved Akad. gennem en Understøttelse af Chatolkassen; Understøttelsen fortsattes herefter endnu et Aar som Godtgørelse for hans Medhjælp i Biblioteket; 12. Juni 1827 fik han et Afskedsgratiale paa 50 Rdl. Udstillinger: Charl. 1821-37 (5 G. m. 11 Arb.). Stillinger: Blev som Elev Medhjælper i Akad.s Bibliotek; Afsked 1827 ; 5. Aug. 1828 Opsynsmand ved den kgl. Malerisamling.

Arbejder: Indsendte 1820 og 21 Tegninger og Litografier til Bedømmelse ved Akad., som ”ikke kan andet end erklære dem for slette”; udgav 1826 2 Hæfter ”Prospecter af Sendermarken eller Kióbenhavn og Omegn” (med 9 Kobbere, i en Del af Ekspl. kolorerede) og ”Prospecter af Kióbenhavn og Frederiksberg Have” (med 6 Kobbere) og fra 1828 flg. naturhistoriske Billedværker: Pragtfugle og Pattedyr (6 Hft. m. 36 Tvl.), Nordisk Ornithologi (48 Hft. m. 288 Tvl.), Voegel sus Asien, Afrika usw. (18 Hft. m. 144 Tvl.) (alle afsluttede 1841) ; 1835-47 Flora eller Pragtblomster (51 Hft. m. 306 Tv1.); 1838-41: Blomster Museum (11 Hft. m. 66 Tvl.); litograferede desuden nogle Portrætter og udstillede Tegninger, Kobberstik (efter Abildgaard) og Kopier (bl. a. efter hollandske Malere). Da han kalder sig Portrætmaler, har han formentlig ligesom Svogeren Christian Frederik Christensen (s.d.) malet Portrætter. I 1844 udgav han 8 Hft. af et Tidsskrift ”Varands” med egne Litografier. - Arb. i Kbst.saml. og Øregaards Mus.

Medens Walters akademiske Løbebane nærmest maa kaldes mislykket, placerede han sig

særdeles smukt som naturhistorisk Tegner og Stikker. Hans Søn, Frederik William Theodor

Walther (f. 30. Okt. 1820 i Kbh., d. 21. Dec. 1899 som Sognepræst til Saaby og Kidserup)

gik 1832-34 paa Akad. H.D.S.

Utr. K. - Th. Overskou: Af mit Liv og min Tid, 1868, 326-31; C. Jensen i Saml., 1924, 3; 0. Helms i Dansk ornithologisk Forenings T., 1939, 95-107; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Walterius, d. 1678, Bhgr. fra Kóln, Katolik, blev 20. Maj 1678 ”ærefuldt” begravet paa

Runde Taarns Kirkegaard. Red.

Pers. T., 6. Rk. I, 1911, 21.

Walther, se ogsaa Walter.

Walther Maler, - 1551-62 (66 P) -, Maler. W. nævnes i de kgl. Regnskaber 1551, da han efter Dronningens Befaling leverede 14 Alen Lærred og malede 16 Vaaben (vel en Anerække); senere paa Aaret arbejdede han paa Orlogsskibet Fortuna, senere Herluf Trolles Admiralskib. 1557-60 nævnes han atter som Dekoratør af Brugsgenstande (Stole, Bord, Urkasse ”forgyldt og formalet”, Fanevaaben, Rendedækken, Kiste). Men foruden disse mindre Arbejder har han 1559 solgt Fr. II et Kontrafej af Chr. III, som ”han hafde malet” (10 Dl.), og 1562 leverer han Kongen 3 Malerier (Ismael, Jacobs Kamp med Englen,

Judith) for 20 Dl.; om det er Billeder, han forhandlede, eller Værker af ham selv, er uoplyst. Derefter træffes han -ikke i de kgl. Regnskaber, men F. Beckett anfører, at han arbejdede s. m. Werner Maler (Werner Stecker, s. d.) fra Husum, der 1560 virkede paa Fr.borg og Kronborg. Han sætter ham sikkert med Rette i Forbindelse med den Walther Maler, hvorom Herluf Trolles Broder Børge i et Brev til Birgitte Gøye fra Kbh. 28. Febr. 1566 meddeler, at han har forbudt W. M. at rejse udenlands uden at have talt med hende og faaet hendes Godkendelse af ” hanns wdkastingh, somd thett anndeth skiulle giórris effthen@. Det nævnes ikke, hvilket Udkast det drejer sig om, men man formoder, at W. M. har været Mellemmand mellem Trolleslægten og Cornelis Floris i Antwerpen angaaende Monumenterne i Herlufsholm Kirke over Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Paa Grund af denne Forbindelse med Slægten foreslaar F. Beckett, at det kan være W. M., som har udført Malerierne af Anton Bryske (1554, stærkt restaureret), Birgitte Gøye (c. 1550) og Albrecht Gøye (1556) (alle paa Fr.borg) samt det kun i

Kopier kendte Maleri af Herluf Trolle (1551). Billederne har gaaet under Jacob Bincks Navn (falske Signaturer fra Klevenfeldts Tid paa nogle), men udskiller sig fra dennes Billeder ved deres umodellerede Karnation. Maleren er aabenbart Tysker. Disse Billeder har ogsaa været tilskrevet Werner Maler (Werner Stecker) fra Husum, mens til Gengæld et Portræt af Kongen som Lig (Fr.borg, forh. Gaunø), som nu henføres til Jost Verheiden, af N. L. Høyen var henført til W. M. O.A.

G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 11, 1893, 81; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897, 178; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; samme i Artes, 1, 1932, 294; Fr.borg Erhv., 1925, 4.

Walther, Vilhelm Theodor, 1819-92, Arkitekt. F. 13. Nov. 1819 i Lyngby, d. 28. Aug. 1892 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Tømrermester og Politiassistent Christian Vilhelm W. og Anna Kirstine Mønnich. Gift 31. Aug. 1847 i Lyngby med Vilhelmine Christine Dorothea Tydsch, f. 31. Aug. 1826 i Odense, d. 2 7. Marts 1915 i Aarhus, D. af Kobbersmed Laurits Svendsen Palmo T. og Conradine Meyer.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1834; gennemgaaet Akad.s forsk. Klasser; tegnet hos H. P. Truelsen og G. F. Hetsch; lille Sølvmed. 1842, store 1845; lille Guldmed. 1855, store 1857 (En Bygning til Folketing, Landsting, Rigsraad og Rigsret); virkede 1843-45 i Hamborg (bl. a. Konduktør ved Opførelsen af den tidligere Banegaard i Altona). Stipendier: Akad. 1859-61 og 1862 (sidstnævnte ikke benyttet som Følge af W.s Udnævnelse til kgl. Bygningsinspektør). Rejser: 1839 Norge (for at lede et Bygn.arbejde der); 1843-45 i Hamborg og Holland; 1859-61 Tyskland, Frankrig, Italien; 1892 kort Rejse til Hamborg. Udstillinger: Charl. 1843-60; Raadhusudst.

1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 og 57; Medl. af Akad. 1863; tit. Prof. 1868. Embeder: Kgl. Bygningsinspektør for Jylland 1862-92.

Arbejder: Hovedbygning til Marienborg paa Møn (1853-55$ 1893 ombygget af Axel Berg);

Den gl. Toldkammerbygning, Frederikshavn (1854, benyttes nu som Tjenestebolig); den

tidligere Rektorbolig ved Aarhus Katedralskole (1865; ved Ombygn. i 1905 (ved Hack

Kampmann) inddraget i den gl. Skolebygning); Aarhus Haandværkerforenings Friboliger, Pa-

radisgade, Aarhus (1866-67; udvidet 1890-92); Aarhus Haandværkerforening, Paradisgade,

Aarhus (1867-68, udvidet 1897-98); Nybygning, bl. a. indeholdende Kirke ved S. Josephs

Hospital, Randers (1866-68); Fattig- og Forsørgelsesanstalt, Vester Alle, Aarhus (1869-70,

udvidet 1884) ; Aaby Kirke ved Aarhus (1872-73); Raad-, Ting- og Arresthus, Viborg (1872-

74, efter Tegninger af Julius Tholle; Forbindelsesbroen til Landsretsbygningen (1917-20)

skyldes K. Varming); Aarhus Museum (1876-77); Toldkammerbygningerne i Nykøbing

Mors (1878) og Randers (1879-80); Holme Kirke ved Aarhus (1882) ; Gymnastikhus til

Viborg Katedralskole (1882-83); S. Pauls Kirke, Aarhus (1884-87); Toldkammerbygning, Thisted (1885) ; Skørring Kirke (1886-87); Aalborg Katedralskole (Latinskolen i Saxogade) (1886-89); Gymnastik- og Festsal til Statsskolen i Randers (1888-90); Post- og Telegrafbygninger i Brønderslev (1889) og Nykøbing Mors (1891-92); Vaabenhus til Karup Kirke, Hjørring Amt (opf. 1894 efter W.s Tegn.). Restaurering og Ombygning: Skorup Kirke (1856); S. Mortens Kirke, Næstved (1857-59); Vor Frelsers Kirke, Horsens (indvendig Restaurering, 1864-66); Jærnved Kirke (1865); Vor Frue Kirke, Aarhus (1865-66 og senere); Grenaa Kirke (1865-66, 74-75; Sakristiet 1892); Aarhus Domkirke (indvendig Restaurering 1867-71, udvendig 1877-82);Ringkøbing Kirke (1866; ved Restaureringen fik Kirkens Taarn de nuværende 4 Spidsgavle og det 4-sidede Spir); Koret i Vejlby Kirke ved Aarhus (e. 1870) ; Bregned Kirke (1872) ; Torsager Kirke (1877-78); Hørning Kirke (1886-88); Ombygning af Ajt Kirke og Tilbygning af Vaabenhus (1886); Vester-Hassing Kirke (1887-88, udvendig overalt beklædt med Granitkvadre); S. Mortens Kirke, Randers (udvendig Restaurering med Opførelse af Spir paa Trappetaarnet og Genopførelse af Kamgavlen) (1887-88, s. m. F. Uldall); Grinderslev Kirke 11(1889); Astrup Kirke, Aarhus Amt (1890). A.

P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., II, 1932, 171 (Latinskolen i Saxogade); Aarhus gennem Tiderne, Il, 1940, 341 (Udsmykning af S. Clemens Bro); III-IV, 1941, 162-67, 222, 256 (Domkirken, Vor Frue Kirke, S. Pauls Kirke); Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 219-23 (Marienborg).

Waltzer (Walses), Engelbrecht, - 1802-06 -, Bhgr. Avancerede if. Akad.s Dagbøger Jan. 1802 i Gipssk. ; Marts 1804 fik han i Modelsk. lille Sølvmed. og Juli 1806 store Sølvmed. Red.

Wandahl, Finn, f. 1900, Bhgr. F. 24. April 1900 i Kbh. Forældre: Maler, Skuespiller William W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af Anders Bundgaard. Stipendier: Emma Bærentzen 1937. Rejser: 1921-23 Florens; 1925-26 Rom; 1932 Paris; 1934 Rom; 1935 Stockholm. Udstillinger: Florens 1922; Kunstn. Eft. 1923; Charl. 1925-43, 46-48, 50; Charl. Eft. 1940; Forum 1929. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937.

Arbejder: Venus (Bronzestatuette, udst. 1923); Apollon (Bronzestatuette, udst. 1925); To Mennesker (Gruppe i Bronze, udst. 1928); Aktæon (Bronzegruppe, udst. 1930) ; Knælende

Pige (Bronzestatuette, udst. 1938); Hermes (Bronzestatuette, udst. 1946). Portrætbuster:

Amerikansk Konsul Edward M. Groth (metallisk Cement, udst. 1934); Minister Ruth Bryan

Owen (Bronze, udst. 1936); William Wandahl (Bronze, udst. 1942); Direktør, fhv. Handels-

minister Halfdan Hendriksen (Bronze, udst.1947); Direktør Henry P. Lading (Bronze, udst. 1950); flere Arbejder i Privateje i Amerika, England og Sverige. Red

Wandahl, Villiam Frederik Vilhelm, 1859-1944, Maler, Skuespiller. F. 7. Aug. 1859 i Kbh., d. 3. Febr. 1944 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Skibsfører Andreas Cornelius W. og Sophie Frederikke Jørgensen. Gift 18. Juli 1890 i Kerteminde med Skuespillerinde Alma Nielsen, f. 8. Marts 1868 i Kerteminde, d. 19. Sept. 1939 i Gentofte, D. af Herredsfuldmægtig, Kæmner Rudolf N. og Adolphine Frederikke Worsøe.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1879, Elev i Alm. Forb.sk. og Perspektivkl. 1879-80; besøgte senere Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og P. S. Krøyer. Udstillinger: Charl. 1885, 87-89, 91, 93-94; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896.

Arbejder: Aftenstemning. Motiv fra Bognæs ved Roskildefjord (udst. 1885); Fra Havnepladsen ved Kerteminde (udst. 1888); Fra Rømøs Vestkyst (udst. 1889); Fiskeboder ved Nymindegab (udst. 1891) ; Fra Stranden ved Nymindegab (udst. 1894).

Efter i nogle Aar at have arbejdet og udstillet som Maler blev William Wandahl Skuespiller og Regissør ved Dagmarteatret og virkede her til 1912. Han fik s. A. Bevilling til Nørrebros Biografteater. Red.

Wandall, Chr. Hugh, Tegner, er formentlig identisk med Wandall, Christen Heug (Høgh), 1772-1817, Officer. Døbt 9. Okt. 1772 i Aalborg, d. 19. April 1817 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Residerende Kapellan Johan Pedersen W. og Christiane Marie Heug. Gift med Anna Lorentzen, døbt 23. April 1767 i Valløby, d. 5. April 1830 i Aalborg, D. af Forpagter paa Vallø Niels L. og Margrethe Fergussen.

Uddannelse: Gennemgik Akad.s Skoler fra 1791 til 99; 1796 lille Sølvmed., 1797 store.

Embeder og Hverv: Sekondløjtnant 1808, Premierløjtnant 1812; 1815 afskediget og udnævnt til Krigsassessor.

1796 præsenteredes paa Akad. ”Wismars Beleiring efter Lorentsen af Wandalh, 1799

”et Bondestykke copie efter et Malerie” af samme. Tillige har W., formentlig i Aarene

efter 1800, udført tegnede Byprospekter, hvoraf 7 kendes gennem smaa Tværfolio-Akvatinter af H. A. Grosch (s. d.); de er alle bet. ”Hans Majestæt Kongen allerunderdanigst tilegnet af C. H. Wandall” og er svage Efterligninger efter C. A. Lorentzens norske Prospekter. H.D.S.

Utr. K. - Krohn, 1, 1889.

Wandel, Elisabeth Christiane Alvina, 1850-1926, Maler. F. 14. Jan. 1850 i Kbh., d. 28. Dec. 1926 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Vinhandler Andreas Christian Møller og Thora Adelaide Beck. Gift 14. Jan. 1871 i Kbh. med Grosserer Oscar Andreas W., f. 19. April 1845 i Kbh., d. 3. Jan. 1925 sst., S. af Grosserer Carl Theodor W. og Anna Thorsen.

Uddannelse: Elev af Carl Thomsen og P. S. Krøyer. Udstillinger: Charl. 1887-1900, 1902, 12-22; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Berlin 1891; Chicago 1893; Antwerpen 1894; Kvind.s Udst. 1895; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1891 (Kunstfor., s.m. 10 andre Kunstnerinder).

Arbejder: Portrætter (Dommer J. N. A. Madvig (Fr.borg), Pastel af samme (udst.1898) tilh. Sø- og Handelsretten); Interiører og Landskaber; Modelstudie (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Vore Damer 7. April 1921

Vandel, Jenny Amalie Gustave, 1852-1927, Maler. F. 7. Okt. 1852 i Svendborg, d. 20. Juni 1927 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Købmand Jens Christian V. og Johanne Cathrine Scheel. Gift 25. Okt. 1894 i München med Komponist Jørgen Henrik Malling, f. 31. Okt. 1836 i Kbh., d. 12. Juli 1905 i Lyngby, S. af Bogholder, senere Grosserer og Kreditforeningsdirektør Ludvig Theodor M. og Anna Frederikke Neve.

Var Elev af Vilh. Kyhn. Rejste 1880 til Udlandet og besøgte bl. a. Italien og Svejts. Var siden bosat i Miinchen til 1901. Hjemsendte herfra til Charl. 1893 et Maleri, Raadhusgaarden i Rothenburg ob der Tauber. Red.

Wandel, Marie, f. 1899, Maler. F. 15. Febr. 1899 i Horsens. Forældre: Residerende Kapellan i Horsens, senere Biskop i Ribe Oluf Kirstein Peter Vogn Olesen og Ane Sophie Larsen. Gift 6. Maj 1927 i Sønder Omme med Maler Sigurd W. (s. d.).

Uddannelse: Student 1917 ; cand. phil. n. A.; Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1918-21 og nogle Mdr. 1921 af Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1921, Elev til Foraaret 1923 under Sigurd Wandel; lille Guldmed. 1929; en kort Tid 1923 paa Andre Lhotes Sk., Paris. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924; Raben-Levetzau 1926, 27; Akad. 1930; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1923 Frankrig (Bretagne og Paris); 1927 Italien (Rom, Florens, Pisa); 1935 Paris; desuden flere Rejser til Tyskland. Udstillinger: Charl. 1924, 26-28, 30-32, 34, 36, 38-39, 42-44, 47-49; Charl. Eft. 1932, 39, 44, 48 ; Forum 1929 ; Kvindl. Kunstn.samf. 1930 (Kunstfor.); Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinders Jubilæumsudst. 1950; Sep.udst. 1929 (s. m. Alma Dysted og Dagmar Starcke). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926, 43; lille Guldmed. 1929. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1933, 40-43, 45, 48.

Arbejder: Frk. Jensen (Carlsons Pr. 1926, Vejen Mus.); En gammel Mand gaar forbi (udst. 1927); Josef af Arimatæa og Kristus (lille Guldmed. 1929); Dreng med Hunde (udst. 1934); Dreng med Fugle (udst. 1938); Solsorte venter paa Morgenmad (udst. 1942); Portræt (Carlsons Pr. 1943); Vestjyske Landskaber navnlig fra Egnen omkring Fjand fx Fra Vestjylland ved Nissumfjord (Vejen Mus.).

Marie Wandel har ligelig malet Figurbilleder og Landskaber. Et karakteristisk Motiv er en Have med Træer i Sne og Fugle, set gennem et Vindue, med Eftertryk paa Vinterstemningen og paa Medfølelsen med de flagrende Væsener udenfor. Et andet er et Halvfigurbillede af en Dreng, hvor en vibrerende Følsomhed i den plastiske Form og intuitiv psykologisk Forstaaelse af Modellen er fremtrædende Træk. Hendes Kunst er en Sindsudløsning af ekspressionistisk Art. Dette ytrer sig baade gennem Farven og Motivets Opfattelse og Komposition. Ofte virker Stemningen som Befrielse fra en Depression, til andre Tider kan den gennemlyses af Humor, vel især i hendes Interiøropstillinger og Billeder af Pudelhunde, der er et Yndlingsemne hos hende. S.S-z.

Nat.tid. 12. Nov. 1929.

Wandel, Sigurd, 1875-1947, Maler. F. 22. Febr. 1875 paa Fr.berg, d. 3. Juni 1947 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Grosserer Oscar Andreas W. og Maler Elisabeth Christiane Alvina Møller (se Wandel, Elisabeth). Gift 1 ° 14. Maj 1902 i Kbh. med Gudrun Bergh, f. 26. Maj 1882 i Kbh., D. af Handelsfuldmægtig, senere Grosserer Carl B. og Helene Marie Restorff. Ægteskabet opløst. 2 ° 6. Maj 1927 i Sønder Omme med Maler Marie Olesen (se W., Marie).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1892, Elev til Jan. 1895; besøgte Zahrtmanns Sk. Nov. 1895 - April 1896, Okt.Dec. 1897 og en kort Tid 1899 og 1904. Stipendier: Akad. 1905, 07; Raben-Levetzau 1906; Kaufmann 1911. Rejser: 1893 og 95 Island; 1895 Grønland (Tegner i IngolfEkspeditionen); 1896 Italien (s. m. Zahrtmann); 1896-97 Dresden (Studier ved Akad. og kopierede Rembrandt); 1899 Holland; 1905 Tyskland; 1907 og 27 Italien; desuden flere Rejser til Tyskland og Paris. Udstillinger: Charl. 1897-21, 24, 31, 37, 46; Charl. Eft. 1929, 39 ; Kunstn. Eft. 1904-05, 13 ; Kopier efter ældre udenlandske Mestre 1904 (Kunstfor.); Krefeld 1907; Miinchen 1909 og 13 (Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Malende Kunstneres Sammenslutnings Akvareludst. 1911; Rom 1911; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Zahrtmann og hans Elever 1926; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1910 (Kunstfor.). Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1908, 2 ° 1910 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1911 (for et Interiør). Embeder og Hverv: Assistent ved Akad.s Malerskole for Kvinder 1908-19; Prof. 1920; Direktør for Akad. 1940-43; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1908-17, 35-38, 45-46 (Formand 2 sidstnævnte Aar), af Akad.raadet fra 1912, af Best. for Den danske Radeerfor. 1909-31, for For. til gamle Bygningers Bevaring 1914-23 og for For. for Boghaandværk 1922-25; overtog 1924 Skandinavisk Antikvariat i Bredgade (senere Sølvgade).

Arbejder: Selvportræt (1905, forh. Joh. Hansens Saml.); Afteninteriør (1904, Fyns Stiftsmus.); Figurgruppe (1904-05) og Afteninteriør (1907) (tilh. begge Kunstmus., sidstnævnte dep. Boligministeriet); Figurgruppe (1907-08, Aarsmedaille 1908, Hirschsprungs Saml.); Portrætgruppe (udst. 1907, Aarhus Mus.); Interiør (1909, Maribo Mus.); Morgenmaaltid (Eckersbergs Med. 1910) ; Tegnende Børn (1910) og En Baad paa Sandet (1911) (begge Ribe Mus.); Interiør (Stue med 2 legende Børn) (1911-12, tilh. Kunstmus., dep. Vejen Mus.); Prof. M. C. Gertz (1911), Museumsdirektør Bernhard Olsen (1912) og Den nordiske Civillovkommissions danske Obligationsretskomite (1912-13) (alle 3 Fr.borg); Udstillingskomiteen ved Charlottenborg (191213, tilh. Charl. Udst.s Komité); Kr. Zahrtmann (1916, Bornholms Mus.); Bogbinder Anker Kyster (1916) ; Fra en Have (1917, Aabenraa Mus.); Have med Pavillon (1919, Koldinghus); Baade ved Stranden (1930, Aalborg Mus.); Fiskere ved Vestkysten (1936) ; Selvportræt (1943-44, tilh. Udst.komiteen ved Charl.) ; Koldinghus, To Børn ved et Spisebord, Vinterbillede, Pæoner, Kysters Gaard og Portræt af Svend Hammershøi (Skitse) (alle 6 Koldinghus); Frise i Olie af historiske Personligheder samt Motiver fra Ribe og Omegn (1931-32, Ribestuen i Ribe Stifts Mus.); Grafik i Kbst.saml. Litterære Arbejder: Skønvirke, VI, 1920, 101-09 (Kunstfærdige gamle Bogbind); K. Aa., 1916, 80-82 (Hvem fremstiller El Grecos Mandsportræt i Kunstmuseet); 1921-23, 322-40 (Geofroy Tory).

Sigurd Wandel hører til en Gruppe Zahrtmann-Elever, der tilegnede sig Lærerens Betoning af Form og Rumvirkning, men samtidig influeredes stærkt af Galleristudier. De nærmede sig clair-obscuret i deres Behandling af Lyset og stemte Farven derefter, et Standpunkt, hvorfra W. dog senere arbejdede sig op til et højere Lys og en klarere, køligere Farveholdning. I Aarhundredets første Aarti kæmpede W. sig frem med en Række store Figurgrupper, d. v. s. Interiører, mest fra hans Hjem, med Portrætter af hans nærmeste eller hans Kunstnervenner, hvoraf det bedste vel er det, der hænger i den Hirschsprungske Samling (1907-08). De fortsattes bl. a. i Billedet af Charlottenborg Komiteens Møde (1912-13) og det anselige Fiskere ved Vestkysten (1936) med en Række Helfigurer i Legemsstørrelse. Men for øvrigt har hans Virkefelt været ret omspændende og omfattet Landskaber (i Begyndelsen stemt efter en samlende Sølvtone, senere ofte karakteriserede ved en mere dekorativ Holdning), Opstillinger og Portrætter. Blandt de sidste viser maaske Anker Kysters (1916) smukkest W.s Bestræbelser for at forene Viden om Mennesker og Karakterskildring med akademisk-repræsentativ Portrætholdning. Studium og gammel Kultur har stedse spillet en afgørende Rolle for W. Dette har givet sig Udslag i hans stærke Samlerinteresser, der baade omfattede Kunstgenstande, især græske Antikviteter, og Bøger. Hans Samling af kunstfærdige gamle Bogbind, der solgtes ved Auktion 1923, var ” vistnok den betydeligste Privatsamling her i Landet” af denne Art.

Ved Siden af sin Malervirksomhed har W. haft en lang akademisk Karriere og med Iver

deltaget i Ledelsen af Kunstlivets Anliggender. Hans Udnævnelse til Professor i Malerkunst

Okt. 1920 var en af Hovedaarsagerne til, at Akademielever rejste Demonstrationsstrejke mod Akademiet. s.s-z.

Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis: Samlede avhandlinger om nordisk kunst, 1920, 150; Soph.Michaelis(omForaarsudst.)!Kunst, V, 1903; VI, 1904; VII, 1905; Pol. 14. Febr. 1910 (N. Liitzhøft); 11., 13.-15. og 30. Okt. 1920; 10. Jan. 1923 (Int.); 22. Febr. 1935; Carl V. Petersen i Ord och bild, XXIII 1914, 129 ff.; Berl. Tid. 11. og 15. Okt. 1920; 12. (Th. Johansen) og 22. (Int.) Jan. 1923; 7. Febr. 1923; 13. Juni 1924; 22. Febr. 1945 (Houmark); B. T. 13. Okt. 1920; 20. Febr. 1935; Nat.tid. 15., 17. (Int.) og 20. Okt. 1920; 22. Febr. 1945 (Int.); Soc. Dem. 13. og 15. Okt. 1920; Ekstrabl. 13. Okt. 1920; Klokken 5 14. Okt. 1920; Aftenposten 31. Okt. 1.920; Aksel Jørgensen i Akad.s Aarsberetning, 1949.

Wang, Albert Edvard, 1864-1930, Maler. F. 1. Sept. 1864 i Horsens, d. 29. Okt. 1930 i Hellerup, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Købmand Søren Nielsen Monberg W. og Ane Cathrine Borg. Gift 6. Maj 1892 i Kbh. med Katrine Linca Jørgensen, f. 6. Juli 1865 i Kbh., d. 30. Nov. 1942 i Hellerup, D. af Skibshandler Fritz J. og Rosa Notini.

Uddannelse: I Malerlære i Horsens, blev Svend; besøgte Tekn. Sk. sst.; Elev af Kunstn. Studiesk. under Kr. Zahrtmann og P. S. Krøyer. Rejser: Tyskland (Heidelberg), Frankrig (Paris), Svejts (Ziirich) og Italien. Udstillinger: Dec.udst. 1887; Charl. 1889-93, 95, 97-98, 1900-03, 07, 09-11; Paris 1889; Berlin 18,91; Chicago 1893 ; Antwerpen 1895 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 26-27, 30 (Mindeophængning); Sep.udst. 1931 (Mindeudst.) ; har desuden udst. i flere tyske og svenske Byer, i Antwerpen og i Wien.

Arbejder: Oktobersol. Juelsminde (1899, Vejle Mus.); Efteraarsaften. Motiv fra Bygholm Eng (1907, Horsens Mus.); malede udelukkende Landskaber, navnlig med Motiver fra Juelsminde, Horsensegnen og Raageleje, ofte Aftenstemninger og Solnedgange. Red.

Auk.kat. Okt. 1892; Okt. 1893; Berl. Tid. 19. Marts 1931 (K. Flor).

Wanscher, Axel, f. 1902, Arkitekt. F. 5. Jan. 1902 paa Fr.berg. Forældre: Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.) og Maler Laura Kirstine Baagøe Zeuthen (se W., Laura). Broder til Ole W. (s. d.) Gift 22. Dec. 1933 i Gentofte med Carla Rigmor Wiingaard Nielsen, f. 9. April 1901 i Roskilde, D. af Købmand Carl Christian N. og Christiane Augusta Wiingaard.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. ; Elev af Carl Brummer, Aage Lønborg-Jensen og Thorkild Henningsen. Stipendier: K. A. Larssen 1928. Rejser: 1928 Kalifornien, U.S.A.; 1936, 37, 46, 48 Italien.

Arbejder: Opført Eenfamiliehus for Vilhelm Wanscher efter dennes Udkast, Østerled 24

(1932) ; Medicinalvarefabrik for H. Lundbeck & Co., Vermundsgade 19 (1935) ; A/S Folkebankens Bygninger, Aalholmvej 1 (1936, præmieret 1937), Frederikssundsvej 23 og Lyngby Hovedgade 62 (begge 1937-41); Beboelsesejendomme, Ordrupvej 69-73 (1937, præmieret 1938) og Jensløvs Tværvej 11-13 (1938, præmieret 1939); Industrihus, Thorsgade 37 (1939-40); Konduktør ved Opførelsen af den tyske Skole, Emdrupvej 101 (paabegyndt

1941; ombygget 1945 ff. af Thomas Havning; taget i Brug 1948 som Lærerhøjskole med

Forsøgsskole (”Emdrupborg<)). Red.

Arch., 1924, 103 (Byplan for Hanstholm); Ark. U., 1932, 202 (Østerled); 1935,138-39 (Lundbecks Medicinalvarefabrik); 1940, 71-72 (lensløvs Tværvej 11-13), 85 (Thorsgade 37).

Wanscher, Evelyn Maud Hilda, f. van Lennep, f. 1887, Bhgr. og Maler. F. 11. Juni 1887 i Piræos. Gift 17. Okt. 1917 med Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.).

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921-22; Charl. 1926, 28, 31, 33.

Arbejder: Altertavle med Fløje (Midtpartiet skaaret af H. W. efter Tegn. af Vilhelm Wan-

scher) (udst. 1921) ; Kortspillere (udst. 1921) ; Drankere (udst. 1921) ; Portrætter (udst. 1926

og 28); udskaaret Ramme og Glæde (Akvarel) (udst. 1931) ; Moder og Barn og Elskov (udst.

1933). Red.

Wanscher, Laura Kirstine Baagøe, f. 1877, Maler. F. 3. Sept. 1877 i Langebæk. Forældre

Proprietær Henrik Steffens Zeuthen til Limme i Småland, senere Hoor i Skaane og Emilie Margrethe Nobel. Søster til Ernst Zeuthen (a. d.). Gift 17. Nov. 1900 i Hoór med Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.). Ægteskabet opløst 1914.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. ; opt. paa Akad. Marts 1896, Elev i Modelsk.s Forb.kl. til Foraaret 1899. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1918, 22; Raben-Levetzau 1924. Rejser: Paris, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-18, 23, 27, 32 ; Charl. 1918-28 ; Charl. Eft. 1929 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1923 (Kunstfor. s. m. Ernst Zeuthen).

Arbejder: Blomsterbilleder og Plantestudier navnlig i Akvarel, Tusch og Pen; 3 Træsnit; Arb. i Kunstindustrimus. (2 Akvareller) og Kbst.saml.

Laura Wanscher specialiserede sig i Planteog Bladmotiver, tegnede med en enkel kraftig Sepiastreg og holdt inden for en meget begrænset Skala af grønne Vandfarver. Hun har ret strengt overholdt denne selvvalgte Disciplin og paa sit knappe Omraade vundet en fast personlig Stil, der baade rummer stor Følsomhed i Karakteristik af Planterne og i de stoflige Værdier, der opstaar ved Sepiastregens og Vandfarvens Møde med Papiret. S.S-z.

Berl. Tid. 7. Jan. 1923 (Xiane Manicus); Nat.tid. 24. Jan. 1923 (Th. Faaborg); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1922-23, 383.

Wanscher, Ole, f. 1903, Arkitekt. Møbelhistoriker. F. 16. Sept. 1903 paa Fr.berg. Broder til Axel W. (s. d.). Gift 22. Sept. 1932 i Zürich med Hilda Dorothea Pestalozzi, f. 2. Marts 1906 i Zürich, D. af Konsul Wilhelm P. og Ellen Nicoline Karberg.

Uddannelse: Udgaaet fra Plockross' Skole i Hellerup; dimitt. fra Tekn. Sk. 1944; forsk. Studier ved Akad. ; deltog for Nationalmuseet i Opmaalingen og Undersøgelsen af Vitskøl Kloster 1924; Medarbejder hos Kaare Klint 1925-27 ; herefter selvstændig Virksomhed som Arkitekt, væsentlig med Møbler som Speciale, sideordnet med Skribentvirksomhed, især omfattende Møbelhistorie og Kunsthaandværk i Almindelighed. Stipendier: Akad. 1929; Hirschsprung 1936; K. V. Engelhardt 1939. Rejser: 1934 Berlin; 1948 Leiden; 1949 Paris (Specialstudier i ægyptiske Møbler). Udstillinger: Charl. 1928-29, 40; Paris 1937; Stockholm 1942 ; London 1948 ; Snedkerlavets Udst. fra 1931. Stillinger og Hverv: Lærer i Møbeltegning ved Kunsthaandværkerskolen 193136; Sekretær for Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg 1939-49; teknisk Konsulent for Danmarks Naturfredningsforening 1937-44; Medl. af Kunstakademiets Jury 1940-52, Formand for dets Arkitektsektion fra 1949; Leder af Danske Arkitekters Landsforbunds Udstillingsudvalg fra 1951.

Arbejder: Eget Hus, Gotfred Rodesvej 5, Ordrup (1933); tegnet Møbler udført bl. a. af Snedkermestrene A. J. Iversen, Jacob Kjær og Rud. Rasmussen. Arb. i Kunstindustrimus., Kbh., og Nationalmus., Stockholm: Industrielle Seriemøbler, Mønstre til maskinvævede Tæpper o. a.; Udstillingsarrangementer: Danmarkssalen, Paris 1937 og Dansk Sølv 1900-50, Stockholm 1950. Litterære Arbejder: Møbelkunsten i udvalgte Eksempler (1928, Særhæfte af Arkitekten); Møbeltyper (1932) ; Møbelkunstens Hist. i Oversigt (1941) ; A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst (1941, s. m. Erik Lassen); Engelske Møbler (1944); Møbelkunsten, studier i møbeltypernes æstetik og historie (1947-52); Afhandlinger og Artikler om Kunsthaandværk og Arkitektur m. v. i Arkitekten, Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, Dagspressen m. v.

Ole Wanscher har næsten udelukkende virket som Møbelarkitekt. Han er Elev af Kaare Klint, og hans Arbejder ligger helt paa Linie med dennes intensive Bearbejdelse af det 18. Aarh.s engelske Møbelformer. W. har dog ogsaa forsøgt at tillempe spinklere Former, navnlig til sine Stoletyper. Han har desuden arbejdet med Bogbind o.lign. inden for det eksklusive, men traditionsprægede Kunsthaandværks Rammer. W. har skrevet Bøger og Artikler om Kunstindustri og har navnlig gennem sine Studier over ældre Tiders Møbeltyper vist sig som en kyndig Kender af Møbelkunstens Historie. (K.H.J.)H.E.L.

Ark. M., 1928, 265-304 (Møbler); 1935, 32-33 (Eget Hus); Ark. U., 1937, 84 og 1940, 189, 192, 197 samt 1942, 210 (alle om Møbler); 1943, 106-07 (O. W. om Tivoli), 221-22 (Papirlampeskærme).

Wanscher, Vilhelm, f. 1875, Kunsthistoriker, Maler, Tegner, Arkitekt og Bhgr. F. 26. Juli 1875 i Horsens. Forældre: Maskinfabrikant Axel W. og Arngoth Dorothea Petronelle (Petra) Christine Laub. Gift 1 ° 17. Nov. 1900 i Höör, Skaane, med Maler Laura Kirstine Baagøe Zeuthen (se Wanscher, Laura). Ægteskabet opløst 1914. 2 ° 14. Maj 1914 i Kbh. med Dorothea Elisabeth (Dodo) Baumann, f. 11. Nov. 1885 i Kbh. (gift 2 ° 1917 med Arkitekt og Maler Aage Lønborg-Jensen (s. d.)), D. af Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Ægteskabet opløst 1916. 3° 17. Okt. 1917 med Bhgr. og Maler Evelyn Maud Hilda van Lennep (se Wanscher, Hilda).

Uddannelse: Student 1892; Magisterkonferens i Kunsthistorie 1898 ; studeret et Semester ved Berlins Universitet; tegnede samtidig med Universitetsstudierne hos Martin Nyrop paa Raadhusets Tegnestue og tog Undervisning hos Maleren Harald Foss og Billedhuggeren Anders Bundgaard. Stipendier: Akad.s Rejsestipendium for Docenter 1916-17, 18-19. Rejser: Siden 1900 gentagne Rejser i Europa, mest i Italien, senere tillige i Grækenland og Ægypten. Udstillinger: Charl. 1914, 30-31; Charl. Eft. 1922 ; Kunstn. Eft. 1921 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Paris 1925; Forum 1929; Stockholm 1942 (Grafik); Dansk Boghaandværk gennem Tiderne 1949 ; Sep.udst. 1910, 12, 16, 17, 22, 25, 33 (Kunstfor.), 41 (Fischer & Krarup). Udmærkelser: Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects 1930; overordentligt Medl. af Akademisk Arkitektforening, Medlemsskabet annulleret 1945. Embeder: Assistent ved Kunstindustrimuseets Bibl. 1911-18; Docent ved Akad. i Arkitekturens Historie 1915, Prof. sst. i Arkitekturens og Billedkunstens Historie 1928-45; ansat som Assistent ved Dekorationsskolen (i Mogens Clemmensens Sted) 1. Okt. 1919.

Arbejder: Har malet frie Kopier efter Verdenskunstens Mestre, bl. a. Raffael, Michelangelo, Tizian, Tintoretto, Correggio, Zurbaran samt Figurkompositioner og Landskaber; Udsmykning af Loft og Vægge i Havesalen paa Haraldsgave, Bagsværd, 1919 ; Udkast til Teaterdekorationer, bl. a. til Barberen i Sevilla (Det kgl. Teater, 1935); Tegninger og Akvareller; Skulptur, især i Træ, bl. a. De hellige tre Konger som Konk.forslag til Mindesmærke for Grundtvig. - Arb. i Kristiansands Kunstforenings Galleri. Grafiske Arbejder, Bogkunst: Haandskrevne Rejsedagbøger med Tegninger og Akvareller; Tegninger med Rørpen fra Holland gengivne i Værket: Holland (1917) ; tegnede og malede Gengivelser og frie Kopier efter Kunstværker, Maleri, Skulptur og Arkitektur, anvendt som Illustrationer i egne kunsthistoriske Værker, saaledes: Grækernes Syn paa Kunst (1914); Rafaello Santi da Urbino (1919, engelsk Udg. 1926); Arkitekturens Historie I-III (1927, 29, 31) ; Aarbogen Artes, I-VIII (1932-40); Antiken (1935); Vie de Michelange (1940). Den kunstneriske Tilrettelæggelse a,f egne Bøger, Udkast til Kunstindustri, Møbler, Bogbind osv. Arkitektur: Forslag til Indretning af Det kgl. Teater og Ombygningsforslag (1926, s. m. Holger Jacobsen) (Kronik af W. i Pol. 1. Okt. 1926) ; Udkast til eget Hus, Østerled 24 (opf. 1932 af Axel Wanscher) ; Forslag til Sanering af AdelgadeBorgergade-Kvarteret (1942) (Ark. U., 1942, 18 ff.). '

Alsidigt udrustet som Vilh. Wanscher er fra Naturens Haand har han forsøgt sig baade som Maler, Billedhugger og Arkitekt. Mindre ved sin egen kunstneriske Skaben end ved sin inciterende Kritikervirksomhed og ved sin vedholdende Fordring om ”den store Stil” har han virket inspirerende og til Tider retningsgivende for samtidige Malere og Arkitekter. Han har tillige med Talent dyrket Kunsthaandværket. Hans originaleste Indsats ligger paa det bogkunstneriske Omraade. Hver eneste af de af W. tilrettelagte Bøger udgør en særpræget kunstnerisk Helhed af Papir, Typografi, Illustrationer og Omslag. I det store og hele har W.s kunstneriske Virke dog mere været Midlet end Maalet. Det indgaar som et vigtigt Led i hans kunsthistoriske Forskergerning. Selv skabende Kunstner har han haft ualmindelige Forudsætninger for Indføling i de gamle Kunstneres Værker, ligesom han har formaaet at fastholde sine Indtryk i Akvareller og Tegninger, der senere har kunnet understøtte hans Fremstilling. Ihvorvel disse overvejende har haft illustrative, dokumentariske eller rent bogkunstneriske Formaal, kan man ikke frakende store Dele af hans Arbejder af denne Art selvstændig kunstnerisk Værdi. Dette gælder i første Række Tegningerne fra Holland, Tegninger og Akvareller fra Grækenland og Ægypten og Dagbøgerne. E.K.S.

Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed, 1909, 31; 1911, 35; 1918, 45; Saml., 1925, 141; S. A. Pallis, Johannes Brøndsted og M. Clemmensen i Arch., 1927, 223-46; Arch. U., 1932, 202 (Østerled); 1935, 141 og 1942, 18 ff.; Else Kai Sass i Bogvennen, 1938-40, 223-59; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941 ; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, Kat. 1949, 379, 392, 474; Berl. Tid. 17. Sept. 1917 (Th. Oppermann); 12. Jan. 1922 (K. Flor); 13. Nov. 1925 (Th. Oppermann); 30. Sept., 7. Okt. og 13. Okt. 1926; 5. Jan. 1933; 10. Febr. 1935; 10. og 12. Jan. 1941; B. T. 2. Okt. 1926; Ekstrabl. 11. Jan. 1941; Nat.tid. 18. Jan. 1941 (Else Kai Sass); Pol. 26. Juli 1925 (Carl V. Petersen); 4. Jan. 1933 og 23. Jan. 1941 (begge K. Pontoppidan).

Vantore, Hans Christian, 1861-1928. Maler. F. 1. April 1861 i Kettinge, Lolland, d. 7. Marts 1928 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand, Postkører Rasmus Hansen og Caroline Hansen. Navneforandring 1. Aug. 1904. Gift 30. Nov. 1894 i Kbh. med Vilhelmine Marie le Fevre, f. 13. Juli 1871 i Odense, d. 4. Okt. 1925 i Kbh., D. af Kunsthandler Peter Bernth le F. (Lefevre) og Wilhelmine Marie Larsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend 1880; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Sept. 1881, Elev til Jan. 1886; Elev af Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer Vinteren 188384; malede senere en Vinter hos L. Tuxen. Udstillinger: Dec.udst. 1884 og Charl. 1886, 90, 91 (alle 4 Gange som Hans Christian Hansen); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Udst. af Lægeportrætter 1922. Rejser: Norge og Sverige.

Arbejder: Besøg paa en Kirkegaard (udst. 1886); Portræt af Kunstnerens Hustru (forh. Joh. Hansens Saml.); 3 Tegn. af Emil Poulsen (Teatermus., sign. H. Chr. Hansen 1889); har udført talrige Portrætkopier til Rosenborg, Teatermus., Fr.borg, Gaunø samt Medicinskhist. Mus. og Bornholms Mus.; Altertavler til Kirkerne i Gamborg, Vissenbjerg og Astrup (Hjørring Amt) (alle 3 Kopier efter Carl Bloch), samt i Videbæk (Kopi efter J. Skovgaard).

H. C. Vantore har malet og tegnet en Række Portrætter, men beskæftigede sig navnlig med

Kopiering efter gamle Portrætter paa Herregaarde og Museer. Han har ogsaa i stor Ustrækning udført Kopier af Miniatureportrætter. Red.

E. F. S. Lund, VII, 2, 1900, 27, 33 (Kopier); Ekstrabl. 8. Marts 1928; Auk.kat. April 1930; Febr. 1937.

Vantore, Erik Mogens Christian, f. 1895, Maler. F. 16. Marts 1895 i Kbh. Forældre Maler H. C. V. (s. d.) og Hustru. Navneforandring fra Hansen 1. Aug. 1904. Gift 1° 20. April 1920 i Kbh. med Karen Rasmussen, f. 23. Febr. 1892 i Lyngby, d. 12. Maj 1929 i Sakskøbing, D. af Snedker R. 2° 27. Jan. 1932 i Kbh. med Nanna Berke, f. 27. Maj 1906 i Kbh., D. af Gartner Henrik N ormann B. og Naomi Elg.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1910 under Hakon Thorsen og H. Grønvold; dannede 1912 bl.a. s. m. Sven Bruun, Anders Gudmundsen-Holmgreen og H. C. BS,renholdt en Skole i Modelmaling med Peter Hansen som Lærer. Stipendier: Raben-Levetzau 1923; Bielke 1929; Akad. 1930. Rejser: 1914 Sverige; 1923-25 Belgien, Frankrig; 1947 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-21, 23, 25, 27, 29; Charl. 1922-23, 25, 27-31, 33-35, 41-42, 46-47 ; Charl. Eft. 1922, 28 ; Helsingfors 1928 ; Forum 1929; Sep.udst. 1912 (s. m. Majsa Bredsdorff, Niels Erik Lange, Axel Bentzen og Sven Bruun), 18 (s. m. Axel Bentzen, Yrsa Hansen, Annette Hoff, Immanuel Ibsen og Inger L. Køhler), 22, 29 (s. m. Petri Gissel), 42, 47.

Arbejder: Dobbeltportræt af mine Forældre (1917) ; Dobbeltportræt af Fru Elmby og hendes Søn (1920); Landskab fra Nordsjælland (1929, Maribo Mus.); Selvportrætter, Opstillinger og Landskaber; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

I en flot skitsemæssig Form har Vantore malet et stort Antal Landskaber og Opstillinger, der dog periodevis har haft Masseproduktionens Karakter. Mindre rutineret og mere personlig har han imidlertid i sine tidlige Portrætter og Landskaber givet Udtryk for et umiddelbart malerisk Instinkt. H.M.

Warberg, Alhed, se Larsen, Alhed.

Varming, Agnete, f. 1897, Maler. F. 23. Febr. 1897 i Guldager. Forældre: Sognepræst, senere Provst Carl Christian V. og Clara Maria Hoffmann.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder og Tekn. Sk. under H. Grønvold; opt. paa Akad. Sept. 1915, Elev til Foraaret 1922, de sidste Semestre paa Dekorationssk. under Joakim Skovgaard. Stipendier: Ronge 1919; Kraft 1923; 1. S. Salomonsen 1926; Akad. 1927; Benny Claudi-Pedersen 1936, 46; Hirschsprung 1937; Holga Reinhardt 1941; Godtfredsen 1947 ; Tagea Brandt 1949. Rejser: 1924 Italien (Ravenna); 1927 Italien (Florens, Padua, Rom); 1928 Italien og Grækenland; 1949, 50 Italien. Udstillinger: Charl. 1922, 25, 32-33, 35-37, 39-43, 45, 47-48, 50; Charl. Eft. 1922, 37, 43, 47; Kunstn. Eft. 1922, 29-30, 37-38; Paris 1925; Stockholm 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Udsmykningskunst i Nutiden, Kolding Mus., 1946 ; Sep.udst. 1938 (s. m. Gudrun Bremer), 51. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Carlsons Pr. 1925.

Arbejder. Mosaikker: Mosaik af Sten og Glas (lagt i Cement efter en Tegn. af Joakim Skovgaard fra 1912); Eva, Mosaik af Sten (lagt efter Karton af Joakim Skovgaard fra 1912) (1923) samt ”Aktæons Død”, ”Ariadne, Theseus og Minotaurus” og ”Adonis' Død”, 3 sammenhørende Mosaikker (efter Joakim Skovgaards Kartoner 1926-27) (Minotaurus delvis lagt af Aksel Rode) (alle 5 Kunstindustrimus.) ; Medhjælper for Joakim Skovgaard ved Mosaikkerne i Lunds Domkirke (1924-27); Venus ved Adonis' Lig (udst. 1926, efter Karton af E. Utzon-Frank); Kristi Opstandelse og Madonna med Barnet (udst. 1929, 2 Mosaikker til Mausoleum paa Søllerød Kgd.); Diana og Aktæon (1930, efter Joakim Skovgaard, tilh. N. C. F.); Skitse til Mosaik i Ribe Domkirkes Apsis (Kristusskikkelse, stærkt formindsket Format) (efter Joakim Skovgaards Udkast, udført 1932, Skovgaard Mus. i Viborg); Mosaikborde (bl. a. Fugle paa Frugtgren (1939, Kunstindustrimus.), Fasan i Græs (udst. 1939), Andefamilie (udst. 1941)) ; Hønsefugle (udst. 1942); Mogens Bøggilds Medhjælper ved Mosaikgulvet i Aarhus Raadhus fra 1944. Kalkmalerier med Motiver fra danske Træers Blade (1944, Tølløse Kirke). Malerier i Olie og Akvarel: Landskaber bl. a. med Motiver fra Nordsjælland, Fakse-Egnen og især fra Italien; Bymotiver (Roskilde og Kbh.); Fiskerbaade i Arnoen, 2 Skitser (Carlsons Pr. 1925); Blomsterbilleder; Portrætter (Fru Jensen-Klint (udst. 1937)); Kopier af tidlig italiensk Kunst bl. a. Kopi efter Piero della Francesca. Arezzo (udst. 1925, tilh. Akad.); Kopier efter Kalkmalerier bl. a. i S. Peders Kirke, Næstved (Valdemar Atterdag og Dronning Helvig) (1940, Fr.borg), i Tirsted Kirke paa Lolland (en lille Akvarel samt Kopi i nat. Størrelse) og i Veggerløse Kirke paa Falster (tilh. alle 3 Nationalmus.); kopieret ”De kloge Jomfruer” i Kildebrønde Kirke til Geng. i P. Nørlund : Danm.s romanske Kalkmalerier (1945) samt Kopier til M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborg Tapeterne (1950). Akvareller i Kunstindustrimus., Kbst.saml. og forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. ; Tegn. i Kbst.saml. - Har givet Udkast til Haandarbejder bl. a. Altertæpper til 8. Lucas Stiftelsen (s. m. E. Utzon-Frank, udf. af Dronning Alexandrine) og til Herlev Kirke.

Allerede i Akademiaarene gjorde Agnete Varming sig bemærket ved sine følsomme Akvareller af Blomster og Planter. Da Joakim Skovgaard og Utzon-Frank i 1920'erne indførte Mosaiklægning her hjemme, blev hun deres Hjælper og tilegnede sig hurtigt en udmærket Teknik med fint Blik for Mosaikkens stoflige og koloristiske Virkninger. Senere har hun dyrket Landskabsakvarellen, bedst i sine italienske Studier fra Egnen om Assisi (1950), hvor hun viste intuitiv Forstaaelse for Rumvirkning og konstruktiv Sammenhæng i landskabelig Komposition. S.S-z.

Vore Damer 7. April 1921; Agnete Varming i Artes, 1940, 207-16; Pol. Mag. 1. Okt. 1944 (K. Borchsenius); Nat.tid. 23. Febr. 1947 (Sig. Schultz); 10. April 1951; Pol. 17. Marts 1949 (Int.); Roskilde Dagblad 17. Marts 1949 (Int.).

Varming, Kristoffer Nyrop, 1865-1936, Arkitekt. F. 14. Febr. 1865 i Øster Alling, d. 21 Juli 1936 i Kbh., begr. i Hellerup. Forældre: Sognepræst David Ludvig Carl August V. og Doris Magdalene Nyrop. Gift 28. Juli 1896 i Maribo med Elisabeth Ruge, f. 7. Juli 1872 i Maribo, D. af Apoteker Theodor Andreas Vilhelm R. og Birgitte Caroline Dahl.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1885; Afgang Maj 1892; lille Guldmed. 1895; Medarbejder hos J. E. Gnudtzmann, Axel Berg og Martin Borch (Rigshospitalet). Stipendier: Akad.

1897. Rejser: 1897-98 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1894-1902, 1908-09, 14, 17; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1909 ; Aarhusudst. 1909 ; Stockholm 1918 ; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1914. Embeder og Hverv: Redaktør af Architekten 1905-11; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1910, 13; Formand for Akad. Architektforening 1913-17; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1913-21 og af Best. for Landsfor. for Bedre Byggeskik 1915; tilsynsførende Arkitekt ved de under Justitsministeriet hørende Bygninger 1913-29 og ved Statens Sindssygehospitaler 1913-32; kgl. Bygningsinspektør fra 1923; Medl. af Akademiraadet 1925-31.

Arbejder: Kapel paa Assistens Kgd., Svendborg (1895, s. m. J. Magdahl Nielsen); Restaurationsbygn. i Zoologisk Have (1897); Villa Piniehøj, Rungsted Strandvej 54 (189899), Villa Kristianiagade 3 (1897-98); Realskole, Jernbanegade 2 Næstved (1900) ; Bageribygning, Hovedgaden 29 Hørsholm (1902 Bagbygningen genopf. efter Brand 1947); Kirker i Bangsbostrand (1902) og Gaaser (1903); Kapel paa Maribo Kgd. og Garnisonssygehus, Farimagsgade, Næstved (begge 1903); Kirker i Rubjerg og Vejgaard (begge 1904) ; Kor til Turø Kirke (1905); Vinderup Kirke (1905); Villa Bernina, Arild (Kullen) (c. 1906); Landbohøjskolens Serumlaboratorium, Biilowsvej 27 (1906-08); Fjerritslev Kirke (1907); Solbjerg Kirke paa Fr.berg (1907-08); Kingoskirken i Bragesgade (1909-10 ; Menighedshuset 1928); Harboøre Kirke (1910; Ligkapel paa Kirkegaarden 1918-21) ; Menighedshus, Pileallé 3 (1911-12, præmieret); Villa, Vilvordevej 7 (1912, præmieret) ; Ingrid Jespersens Skole, N. Frihavnsgade 11 (1912); Sindssygehospitalet, Nykøbing S. (1913-15, Eckersbergs Med.); Udvidelse af Sygehuset, Sdr. Boulevard, Maribo (1914) ; Landsretsbygningen, Viborg (1917-20); Domhuset, Horsens (1918); Herrup Kirke (1920-22); Tuberkulosesygehus og ny Fængselsbygn. til Nyborg Straffeanstalt (1920) ; Taarn paa Zions Kirke (1921) ; Instituttet for teoretisk Fysik, Blegdamsvej 15-17 (1921-22); Bygning for Sygeplejersker og Tuberkuloseafdeling ved Vordingborg Sindssygehospital (1922) ; Garnisons Kirkes Præstebolig (1925); Postbygningen, Stege (1925); Universitetets Fysiologiske Institut, Juliane Maries Vej 28-32 (1926-28); Postbygningen, Ringsted, Værnehjemmet ved Blindeinstituttet paa Refsnæs og Udvidelse af Statshospitalet i Sønderborg (Bolig for Sygeplejepersonalet samt Badeanstalt) (alle 1928) ; Instituttet for fysisk Kemi og Universitetets Hygiejneinstitut Blegdamsvej 19-21 (1930-31); Sygeplejerskebygning ved Middelfart Sindssygehospital (1932-33) ; Universitetsbibliotekets Afd. 2, Nørre Alle (1935-38, efter V.s Død fuldført af Einar Andersen); Toldkammerbygningen i Havnegade (1937). Restaurering og Ombygning: Frederiksberg Kirke, indvendig Restaurering (1907) ; Landsretsbygningen, Fredericiagade, indre Ombygning (1918); Statssindssygehospitalet i Vester Vedsted (1922, Omdannelse af det tidligere Stationskompleks). Projekter: Statshusmandshuse (1907, præmieret). Dekorative Arbejder: Lysekrone til Fr.berg Kirke; Gravmæle for Grosserer Ludvig Helms paa Vestre Kgd. ; Møbler m. v.

K. Varmings Udgangspunkt var den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Retning i dennes sidste,

noget opløste Afsnit. Senere kom han under gavnlig Indflydelse fra Ulrik Plesner og Barok-

arkitektur. Som et karakteristisk Udtryk for den Trang til at bygge dansk, der som en rød

Traad gik igennem det meste af hans Virksomhed kan nævnes Vestre Landsrets Bygning i Viborg og Domhuset i Horsens. I sine sidste Aar sluttede V. sig til Ny-Klassicismen

(Universitetsbiblioteket). (A.)K.M.

Medd. fra Akad. Arch.for., 1899-1900, 126-28 (Piniehøj), 153-54 (Projekt til Alderdomshjem i Aarhus); 1900-01, 33 (Projekt til Nybygning for Forsikr.selsk. Danmark), 68 (Projekt til Nybygning for Privatbanken); Arch., 1902-03, 81-82 (Bagerigaard i Hørsholm), 83-84 (Realskole i Næstved), 149-51 (Bangsbostrand Kirke); 1903-04, 221-22 (Gasser Kirke), 223-24 (Garnisonssygehus i Næstved); 1905-06, 204 (Vinderup Kirke), 357-60 (Kapel i Maribo, Kirke i Vejgaard); 1906-07, 513-17 (Villa Bernina); 1907-08, 291, 311 (Statshusmandshuse (Projekt)), 501-06 (Solbjerg Kirke); 1908-09, 385-90 (Landbohøjskolens Serumlaboratorium); 1910-I1, 381-85 (Kingoskirken); 1912-13, 505-08(Fr.berg Menighedshus); 1916-17, 1-7, 9-14, 17-21, 25-29 (Sindssygehospitalet, Nykøbing S.); Ark. M., 1937, 132 (Universitetsbiblioteket); Ark. U., 1936, 41, 153-54 (Nekr.); Eugen Jørgensen i Kunst, II, 1900 (Piniehøj); Architektonische Rundschau, 1907-08, 59, 62; Gravminder fra Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, Tvl. 52; Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 129-34 (Bernina, Piniehøj, Kristianiagade); C. Rasmussen: Frederiksberg Kirke, 1933, 138-40, 266; Bogeas Verden, 1935, 116-17 (Universitetsbiblioteket); C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937 (Menighedshuset); Svend Dahl: Universitetsbibliotekets nye Bygning, 1938; Ill. Tid., 1907-08, 566 (Solbjerg Kirke); Pol. 6. April 1923; 13. Febr. 1925 (60 Aar); 23. Juli 1936 (Nekr.); Nat.tid. 25. Maj 1914; 14. Juni 1916.

Warnheim (Wahrenheim),Erich c. 16751758, Bhgr. F. c. 1675, d. 5. Jan. 1758 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Gift 1° med Karen Aagesdatter, D. af Skipper Aage (Hansen?), d. 1711. 2° med Anna Sophie Gundelach (Unverzagt) fra PIön el. Itzehoe, d. 27. Aug. 1735 i Kbh. 3° 23. Okt. 1736 i Helsingør med Catharina Susanne Koch, D. af Regimentsfeltskær K.

W. opgives at være kommet fra Gøteborg til Kbh., hvor han fik Borgerskab 20. Marts 1713 og s. A. Bevilling til uden Indsigelse fra Malerlavet at forgylde og lakere, hvad han alene i eget Hus forfærdigede af Billedskærerarbejde. Lejlighedsvis arbejdede han s. m. J. C. Sturmberg, J. C. Heimbrod og Fr. Ehbisch. Gik fallit 16. Nov. 1742. Ansøgte 10. Okt. 1746 om Bestalling som kgl. Kabinetsbilledhugger; oplyste da, at han gennem 40 Aar havde virket i Kbh., og anførte sine Arbejder.

Arbejder: Udøvede en omfattende Virksomhed som Billedskærer og Forgylder. For Hoffet arbejdede han if. Regnskaberne i Glaskammeret paa Rosenborg (1713), Spejlkabinettet (paa Kbh.s Slot eller Rosenborg 1729), Markgrevindens Gemak paa Hørsholm (1733) og Kongens Kabinet paa Chr.borg (1751). Endvidere udførte han Karosser og Rejsevogne (1714 f., 1720), Pyramider og Figurer til Ridebaner og Haver ved Slottene (1716, 1722 ff.), 4 Negerstatuer foran Slotsbroen til Kbh.s Slot (1729) samt en fransk Seng (1719), Borde (1729), Nipsborde til Prinsesse Charlotte Amalie (1738), Cabinet (1741), mangfoldige Rammer, bl. a. med Kroner o. lign. (1724, 27 (s. m. J. C. Heimbrod), 32, 34, 36, 38) og Formblade til > Jern-Camin-Ovn, der skal støbes paa Fritzøværket i Laurvig” (1741). Til Frue Kirke udførte W. efter Branden i 1728 Stole med Billedskærerarbejde, til Ledreborg en endnu bevaret, udskaaret og forgyldt Daabsengel i Kapellet (Kopi efter en lign. Figur (ødelagt 1807) af Ehbisch i S. Petri Kirke), samt Snitværk til en Himmelseng (begge Dele 1746-47). Endelig ses han at have lavet Kroner over de kgl. Skilderier paa Raadstuen (1747) og Forgylderarbejde sst. J.P.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 64; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 237, 241. 273; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt, 1944 ff., 141.

Warnick (Varniche), Hans Jørgen (Georg), 1731-71-, Juveler og Guldsmed. Gift med Maria Elisabeth.

Kom formentlig c. 1765 til Kbh. fra London, solgte s. A. til Kongen et derfra medbragt af

ham selv forfærdiget lille Skib af Guld med Stene. Tog 1766 Borgerskab i Kbh. som Juveler. Til Dronning Caroline Mathilde leverede han i de fig. Aar oftere baade Sølvtøj og Juvelerarbejde som ”Brasselet'er” med Portrætter, kgl. Navnetræk etc. 1769 gik han fallit, forsvandt 1771 fra Kbh. G.B.

Utr. K. - Chr. A. Bøje: Danske Sølv- og Guldsmedemærker, 1946, 89.

Warthoe, Christian Tønnesen, f. 1892, Bligr. F. 15. Juni 1892 i Salten, Tem Sogn. Forældre: Kroejer, Møller, senere Købmand Andreas Tønnesen W. og Jensine Nielsen. Indfødsret i U. S. A. 1918. Gift 24. Sept. 1945 i Chicago med Alpha Katryn Jepsen, f. 2. Sept. 1905 i Luck, Wisc., D. af Farmer Andrew J. og Kristine Andersen.

Uddannelse: Besøgte Minneapolis School of Art 1919-24, Art Students League i New York 1927-28, Beaux Arts Institute of Design i New York 1928-30; desuden Elev paa Askov Højskole 1924-25; arbejdede 1929-36 som Assistent for amerikanske Billedhuggere, selvstændigt fra 1936; besøgte Akad. i Kbh. under E. Utzon-Frank 1948-50. Stipendier: Addie M. Day Stipendium 1923-24; Martin Nelson Stipendium til Rejse og Studier i Europa 1924-25 ; Stipendium som Veteran til Studieophold i Danmark 1948-50. Rejser: Rejste 1910 til U.S.A. og har siden været bosat her; Rejser til Danmark 1913, 24-25, 30 og 48-50, til Frankrig og England 1924. Udstillinger: Minnesota State Fair 1923 (honorable mention) ; American Veterans Society of Artists 1939-43 ; National Sculpture Society 1941-42; National Academy 1942-43; Sculpture Guild 1942. Umærkelser: 2. Pr. paa Verdensudst. i New York 1939; Medl. af National Sculpture Society, New York, 1941.

Arbejder: Old Soak (1923, honorable mention); Portrætbuste af Højskoleforstander Jacob Appel (1924-25); Leifur Eiriksson (Medaillon, 1938); Den islandske Pige (Granit, 1942, 1 Ekspl. tilh. Biblioteket paa Grand View College, Des Moines, Iowa); Portrætbuste af J. Chr. Bay (1945, udf. for The J. Chr. Bay Memorial, Chicago); Kristusfigur (1946, udf. for The Daprate Statuary Company, West Adams og Holsted, Chicago); Det officielle Emblem til den danske Pavillon paa Verdensudst. i New York 1939 (2. Pr.); Dekoration af flere offentlige Bygninger i U.S.A.

Christian Warthoe arbejdede nogle Aar i Amerika inden for forskellige Erhverv, men slog efterhaanden igennem som Kunstner. Han deltog i første Verdenskrig paa amerikansk Side og fik under den anden Verdenskrig til Opgave at undervise Soldaterne i Modellering.

Red.

The American-Seandinavian Review, 1941, 366; August L. Bang i Julegranen, 1946 (udg. i Cedar Falls, Iowa); Information 3. Marts 1949 (Int.).

Vasegaard, Sigurd Steen, f. 1909, Maler. F. 11. Nov. 1909 i Kbh. Forældre: Redaktør, Forfatter Søren V. og Marie Sophie Petrine Pedersen. Gift 1936 i Rønne med Gertrud Hjorth, f. 23. Febr. 1913 i Rønne, D. af Keramiker, Fabrikant Hans Adolph H. og Maler Johanne Marie Tvede Bruhn. Ægteskabet opløst 1950.

Uddannelse: Student 1928; knyttet til Forsøgsscenen 1928-30; Elev af Tekn. Sk. 1930; opt. paa Akad. Sept. 1931, Elev til Foraaret 1934 under Sig. Wandel; besøgte Grafisk Sk. Foraarssem. 1951. Stipendier: Ronge 1935; Bielke 1937; Benny Claudi-Pedersen 1947 ; Raben-Levetzau 1947 ; Hjelmstjerne-Rosentrone 1948, 50; I. R. Lund 1950. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-35; Oslo 1935; Corner og Høst 1937-42; Høstudst. 1943-46; Gøteborg 1941; Ung dansk Kunst 1945, 50; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1946-47 (Grafik), Reykjavik, 1948 (Grafik), Kbh., 1949 (Grafik); Dansk Kunst i Dag 1947 ; Unionen, Fredericia, 194 7 ; Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948 ; Charl. Eft. 1948-49 (Grafik); Haag 1948 (Grafik); Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.); Den polykrome 1949-50; Sep.udst. 1948. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Kosmisk Rum I og II (udst. 1934 og 35); Foraarshave (udst. 1937); Sommerhave (udst. 1938); Model i en Skov (udst. 1939); Have (Carlsons Pr. 1942); Kartoffeloptagere (1942, Bornholms Mus.); Mennesker i et Rum (1944) ; Løvspring I, II og III (udst. 1944 og 46); Kvinder ved Skovbryn (udst. 1945); Aftensmaaltid (udst. 1946); Skovbillede (1948) ; Bro over en Aa. Forsar (udst. 1949) ; Pige, der vasker Haar (udst. 1949); Modelstudie (udst. 1950, Vejen Mus.); Rødt Foraar (1950); har arbejdet med Grafik, navnlig Træsnit, og udført Illustrationer til forskellige Søndagstillæg (især Hjemmets Søndag) samt Omslag til Aarstiderne; Arb. i Kbst.saml.

Sigurd Vasegaard begyndte som abstrakt Ekspressionist (Kosmisk Rum I og II, udst. 1934-35), men slog snart over i en bornholmsk Naturlyrik, gerne elegisk af Stemning, til Tider baaret af romantisk Naturfølelse, ofte med en vis mystisk Tendens. I Figurkompositionerne, hvor han vel har fundet tydeligst Udtryk for sig selv, vokser Stemningen op af et saadant Kompleks af kunstneriske Momenter som Farvernes Symfoni, Karakterstudiet i Menneskene og Figurernes forborgne Væsen, det sære i deres blotte Tilstedeværelse. Man kan se hans Maleri som en Forlængelse af Oluf Høst og Lergaard, maaske ogsaa Ernst Zeuthen, samtidig med, at man føler et Slægtskab med Edv. Munch og andre Nordmænd. s.s-z.

Soc. Dem. 23. Jan. 1948 (Møller Nielsen); Information 16. April 1951 (Ole Sarvig).

Wassmann, Olaus Carolus, c. 1730-84, Maler. F. c. 1730, begr. 25. Okt. 1784 i Randers. Gift 1 ° 22. Dec. 1756 i Store Arden med Lovise Juliane Breuchmann, begr. 18. Febr. 1759 i Store Arden. 2° 5. Okt. 1759 i Skive med Marie Hedevig Glad, f. c. 1734, begr. 5. Juli 1784 i Randers.

W. boede i 1750'erne i Landsbyen Store Arden i Nærheden af Herregaarden Villestrup, for hvis Ejer, Gehejmeraad Werner Rosenkrantz, han 1759 dekorerede Riddersalen paa

Krabbesholm ved Skive med prangende, farvestraalende Loft- og Vægmalerier, forestillende

allegorisk-historiske Scener og Figurer inden for viltert og kraftigt Rocailleværk. Som

Forlæg er benyttet sydtyske Ornamentstik, bl. a. af Johannes Esaias Nilson. W.s Stil er i det hele tydeligt inspireret af sydtysk Rokoko. Hans Krabbesholm-Dekorationer staar som et

Hovedværk i jysk Rokokomaleri. Paa den samme Herregaard fandtes tidligere endvidere en af W. 1755 signeret og betegnet Bordplade med malet Fremstilling af de hellige tre Kongers Tilbedelse. Ved Snapstinget i Viborg 1770 udstillede han en Kollektion Kabinetsstykker. Sandsynligvis har W. udført andre Arbejder paa Herregaarde i Randers- og Aalborgegnen. J.P.

Anders Vedel: Krabbesholm, 1935, 7-11; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1943, 79 og 322 (Note); Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1946, 89.

Wassner, Friederich Wilhelm Bernhard, 1820 - c. 75, Maler. F. 1. Dec. 1820 i Haderslev, d. c. 1875 i London. Forældre: den fra Svejts stammende, omvandrende Musikant, senere Købmand i Haderslev Anton W. og Magdalena FIügel fra Flensborg. Broder til Eduard og Valentin W. (se disse).

Blev 1841 Malersvend i Kbh., udvandrede 1846 til London, hvor han skal have malet, især Blomsterstykker, i kgl. Slotte. Skal (i England?) have haft Forbindelse med Theude Grønland (s. d.). I Kunsthalle i Kiel findes en lille farvelagt Tegning af ham, signeret: B. Wassmer (!) fec. J.P'

Utr. K. - Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

Wassner, Heinrich Eduard, 1815-88, Maler. F. 8. Marts 1815 i Haderslev, d. 5. Marts 1888 sst., begr. sst. Broder til Bernhard W. og Valentin W. (se disse). Gift 2. Sept. 1852 i Haderslev med Adelheid Sophie Louise Karstens, f. 29. Juli 1822 i Haderslev, d. 12. Febr. 1908 i Löwenberg, Schlesien. D. af Fysikus Johan Heinrich K. og Juliane Elisabeth Aschenfeldt.

Gik i Malerlære i Kbh., kom derefter paa Akad., men maatte tage hjem for at overtage

Faderens Forretning i Haderslev. Blev dog ved med at dyrke Maleriet. Har udført adsk.

Portrætter (Familieeje), endvidere 3 store bibelske Billeder, et Gruppebillede: Frokost i det grønne (alle i Privateje) og En blind Spillemand med sin Hund (udst. Charl. 1839). Var repr. ved Sdr.jysk Udst. paa Charl. 1937 (To Børn i en Skov, 1838). J.P.

Utr. K. - Th. u. B. (under Valentin W.); Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

Wassner, Valentin, 1808-80, Maler. F. 25. Maj 1808 i Haderslev, d. 2. Febr. 1880 i Slesvig(?). Broder til Bernhard og Eduard W. (se disse).

Kom paa Akad. i Kbh., virkede derefter en Tid som Maler i Hamborg (1837 f., 1840) og i sin Fødeby, indtil han til sidst slog sig ned i Slesvig, hvor han 1868-80 var Tegnelærer ved Domskolen.

W. malede især Portrætter bl. a. af Landgrev Carl af Hessen, siddende i Rullestol uden for Louisenlund (1834, flere Replikker i Aarene derefter; Ekspl. paa Glyksborg; litograferet som Brystbillede af J. F. Fritz), Prinsesse Frederikke Caroline Juliane af Glyksborg (litogr. af Beck), Herreportræt (Flensborg Mus.), Helene Margrethe von Saldern (1845), Prof. H. F. Scherck (litogr. i Em. Bærentzen & Co.s Inst.), Dameportræt (1848, Privateje i Kbh.), C. H. W. Carstens (dansk Privateje), Borgmester Otto Kier og Hustru (Privateje i Haderslev), Ubekendt Herre og Dame (Haderslev Amtsmus.), Malerens Forældre (Skovbølgaard). Endvidere Prospekter (bl. a. paa Kopper), Stilleben og Blomsterstykker. Et Maleri af Borgermilitærets Parade i Hamborg (1840, Hamborg Kunsthalle) er tilskrevet ham (Kunsthalle, Hamburg, Kat. 1927). Var repr. ved Sdr.jysk Udst. paa Charl. 1937. J.P.

Utr. K.; Th. u. B. - Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; E. F. S. Lund, VII, 1, 1900, 97; Westergaard,1930-33; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

de Vastenoive (Wastenovich), Johannes, se Fastenowe, Johannes.

Watzsienn (Watzienn), Joseph, - 1605-08 -, Murermester, fik.1605 Murerarbejdet i Entreprise ved Opførelsen af Tøjhuset ved Kbh.s Slot, hvor han arbejdede efter en ham overgiven ”Afridsning” (Tegning). O.N.

Utr. K. - V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 36, 37.

Waumans, Coenrad, 1619-81 -, Kbst. F. 19. Juni 1619 i Antwerpen, d., formentlig i Danmark, efter 1681.

W., der var Elev af P. Pontius, virkede omkr. 1636-37 som Portrætstikker i Antwerpen. Han arbejdede især for Kunstforlæggeren Johannes Meyssens og stak en Del af A. von Hulles Gesandtportrætter fra Fredskonferencen i Münster, heriblandt sikkert Stikket af Hertug Anthon Günther af Oldenborg. Til Cornells de Bie: Het golden Cabinet van de edele vry Schilder-Const (Antwerpen 1661) stak han 16 Kunstnerportrætter. Efter 1660'-erne forekommer hans Navn ikke i Udlandet, og det er sandsynligt, at han fra c. 1670 til sin Død har levet og arbejdet i Kbh., indkaldt af Abraham W uchters, der efter Bruddet med Haelwegh 1670 forpligtede sig til at antage en ”færdig og dygtig Kobberstikkere. I hvert Fald har W. i 1670 efter Wuchters' Forlæg stukket et stort Mindeblad over Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, og han kan i Aarene 1670-75 have udfort flere af de Stik, som i Almindelighed tilskrives H. Schaten (s. d.). Fra c. 1670 stammer vel ogsaa W.s Stik efter Karel van Manders Selvportræt, hvilket Stik er betegnet som udgivet af Wuchters, formentlig i Anledning af van Manders Død s. A. Omkr. 1675 synes W. at have forladt Wuchters og være traadt i den kgl. Boghandler Daniel Paullis Tjeneste. For denne har han bl. a. stukket Griffenfelds Folio Portræt (1675) i

Thomas Bartholins De Eqvestris Ordinis Dannebrogici . . . Origine, et Kvartstik af Chr. V

i J. W. Willius : Tractatus medicus de morbis (1676) og Portrættet af Præsten Villads Niel-

sen, som findes med W.s Signatur i den portrætteredes Catechismi Postebud oc Brefdra-

gere (1682) med Angivelse af Dødsaaret 1681. Om W.s nære Tilknytning til Danmark taler

ogsaa hans Portræt af Thomas Kingo benyttet som Titelkobber i Kingos ”Aandelige Sjunge-

Koors Første Part” (1677) og hans udaterede Portrætstik af Jens Bircherod, indsat i 2. Ud-gave af dennes Synopsis Locorum (1690) vis-avis et usigneret kobberstukket Titelblad bet. ” Hafnia". Sandvig nævner ogsaa et Kvartstik af Griffenfeld.

Waumans kan i sine bedste Stik have noget af Rubensstikkernes Varme, men han arbejder

som oftest ret overfladisk og naar næppe Schaten i Kvalitet. H.D.S.

Sandvig, 1795; Th. u. B.; Strunk, 1882, 268, 286; 0. Andrup i K. Aa., 1916, 1.44 ; Westergaard, 1-11, 1930-33.

Weber, Christian Carl August, 1818-97, Maler. F. 22. Nov. 1818 i Kbh., d. 28. Marts 1897 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibskaptajn Johan Christian W. og Marie Christine Nielsen. Gift 5. Marts 1858 i Kbh. med Emilie Marie Petrine Andersen, f. 12. Jan. 1828 i Kbh., d. 18. Maj 1888 sst., D. af Grosserer Ole A. og Martine Caroline Andersen.

C. C. Weber sattes i Malerlære og blev Svend 1842. Han kom ind paa Akad.s Sk. 1835,

flyttedes til 1. Ornamentkl. Nov. 1836 og avancerede Marts 1837 til 2. Ornamentkl., hvor han opnaaede Ros for Tegning efter Gips Dec. 1838 og Marts 1841. Derefter kom han op i den højere Ornamentsk. (Dekorationsklassen) og fik her Præmie for Tegning Dec.1841 og den lille Sølvmed. Marts 1843.; Okt. Kvartal 1844 søgte han Figurtegn.kl. ; 1843-45 deltog han i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. Han udførte Loftsdekorationen i

Vær. XXX og malede Ornamenter paa 6 andre Lofter. W. tog Borgerskab i Kbh. 1. Maj 1847

og havde et ret kendt Malerfirma, hvor adskillige Kunstnere stod i Lære i deres første

Ungdomsaar (bl. a. Joakim og Niels Skovgaard). RØ.

Weber, Johan Conrad, 1830-1900, Arkitekt. F. 26. Juli 1830 i Roskilde, d. 29. Nov. 1900 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester Johann Lorenz W. og Sophie Frederikke Jensen. Gift 23. Marts 1880 i Aalborg med Ane Marie Baadsgaard, f. Søndergaard, f. 4. Jan. 1838 i Nørresundby, d. 6. Dec. 1899 paa Fr.berg, D. af Gaardejer og Færgeejer Christen Jensen S. og Johanne Marie Larsdatter.

Uddannelse: Udlært som Tømrer; Elev paa Tekn. Sk.

Arbejder: Danmarksgades og Rantzausgades Skoler, Aalborg, og Aalborg Museum, Algade,

sst. (alle 3 1878-79); Sidebygning til Raad-Ting- og Arresthus, Holstebro (1881) ; De

Gamles Hjem, Nørregade, Herning (1882); Ting- og Arresthus med Arrestforvarerbolig,

Skern (1884) ; Borgerskolen, Danmarksgade, Holstebro (1886); Trandum Kirke, Ringkøbing Amt (1891). Restaureringer: Sulsted Kirke (1880); Durup Kirke (1885). A.

Ark. M., 1934, 48 (Danmarksgades og Rantzausgades Skoler).

Weber, Ruth Liegh, f. 1895, Maler. F. 7. Juli 1895 paa Jægerspris. Forældre: Rentier Oluf W. og Elisabeth Liegh-Davidsen. Gift 1927 i Svendborg med Tandlæge Axel Camillo Wiggers Kiær, f. 3. April 1888 i Svendborg, S. af Tandlæge Marinus Peter Jensen K. og Ida Wiggers. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Et Par Aar Elev af Niels Hansen, fra 1930 en kortere Tid af P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1936, 37, 39 Paris; 1946 London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 32, 34-35; Charl. 1933 35, 38, 44-45, 47; Fyens Forum 1936, 40; Foraarsudst., Odense, 1933, 45-47 ; Sep.udst. 1933, 37.

Arbejder: Portræt af Amtmand J. Wedell Wedellsborg (1929, Svendborg Raadhus) ; Vinter ved Svendborgsund (udst. 1933); Asylet (udst. 1933) ; Modeller (1933) ; Opstilling (1939, Esbjerg Mus.); Selvportræt (udst. 1945) ; Babuschka (udst. 1946); Gartner Petersen (Sønderborg Mus.).

Ruth Webers tidligste Arbejder viste tydeligt Paavirkningen fra Niels Hansen, baade hvad Emnekredsen og den maleriske Opfattelse angik. Men ret hurtigt fandt hun sin Udtryksform i en bred summarisk Ekspressionisme, der med sin dybt nedstemte Kolorit og kraftige Konturering synes at have Georges Rouault som nærmeste Forbillede. I sine Portrætter, Landskaber og Mariner, som udmærker sig ved en robust dekorativ Holdning, arbejder hun med en snæver Farveskala inden for sort, blaat og grønt, hvor enkelte Lokalfarver kan lyse med stor Styrke. H.M.

Berl. Tid. 23. Nov. 1933; Pol. 27. Nov. 1933; Soc. Dem. 29. Nov. 1933; Dag. Nyh. 3. Dec. 1933 (E. Knuth); Nat.tid. 9. Marts 1937 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 5. Marts 1937 (K. Pontoppidan); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 98-101.

Wedege, F., - 1780 -, Tegner. Antagelig identisk med den W., der besøgte Akad. 1771 og Okt. s. A. fik 1. Plads i Fritegn.sk., og med Wedege, Johan Frederik, f. 9. Nov. 1754 i Tingvold, Norge, Dødsaar ubekendt, Søn af Foged Johan W. og Friedericke Junghans, Student 1773 i Kbh., cand. jur. 1776 sst., senere Skæbne ukendt.

I Jacob Herslebs Stambog 1780 (Sammlung Kippenberg, før i Leipzig, nu i Marburg; trykt Uddrag Leipzig 1913, Ekspl. i Det kgl. Bibl., Kbh., ikke omfattende W.s Tegning) findes en Tegning forestillende J. H. Wessel, udført af F. Wedege, cand. jur. og Medlem af Norske Selskab; Tegningen er Forlæg for Træsnit (bl. a. Ill. Nyhedsblad Nr. 5 1856, Ill. Tid. 27. Dec. 1885 og P. Hansen: Ill. dansk Lit.hist. II, 1886, 174) samt for Autotypi i Juleroser 1911, der senere er reproduceret fl. Gange (undertiden fejlagtig betegnet P. Wedege).

Red.

Westergaard, 1930-33. Nr. 12841-43. - L. P. Borberg: Slægten Wedege i Danmark, 1919, 91 f

Vedel (ved Daaben Wedel), Herman Albert Gude, 1875-1948, Maler. F. 1. Marts 1875 i Kbh., d. 1. Dec. 1948 sst., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Undernotar, senere Notarius publicus, kgl. Translatør Johan Peter Bernt Wedel og Anna Elisabeth Gude. Gift 21. Dec. 1906 i Kbh. med Pianist Karen Hertz, f. Wellmann, f. 24. Sept. 1875 i Køng, Præstø Amt, d. 17. April 1951 i Kbh., D. af Læge Carl Vilhelm W. og Mathilde Sophie Krebs.

Uddannelse: Student 1893 ; cand. phil. n. A.; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. Maj 1894, Elev fra Okt. 1894 til Maj 1897 ; søgte Zahrtmanns Sk. 1896-99.Stipendier: Akad. 1902, 03, 06, 09; Raben-Levetzau 1905. Rejser: Var som ung i S. Petersborg og Sydfrankrig; senere Studierejser til Holland, Belgien, Tyskland, Italien og England. Udstillinger: Charl. 18991912, 14-16, 18-37, 39-49; Charl. Eft. 1922, 28, 36, 40, 49 (Mindeudst.) ; Kunstn. Eft. 1909 ; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 og 13 (Glaspalast) ; Rom 1911; Brighton 1912 ; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Biennalen 1932; Aarhushallen 1938; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1913 (Kunstfor.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1908, 2° 1909 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1918; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909; Med. i Miinchen, 1909 og 13.

Arbejder: Billede af en ung Pige (1900, Kunstmus.); Dameportræt (1900, Randers Mus.); Musikken (1901) ; Dobbeltportræt af Dr. phil. Peter Hertz og Hustru (1901) ; Dameportræt (Frk. Schmiegelow) (1905, Kunstmus.); Kvinder paa en Balkon (1905); En Mand, der river Farver (1906) ; Maleren Carl Thomsen (1907, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Portræt (1908, Aarsmed.); To Søstre (1908); Prof. S. M. Jørgensen (1908) og Prof. H. G. Zeuthen (1909) (begge Fr.borg; af førstnævnte desuden Gentagelse i hel Størrelse i Carlsberg Laboratoriet og Brystbillede i Carlsbergfondet) ; Nina Grieg (Fr.borg) ; Prof. Harald Høffding (1909, Universitetet); Prof. T. N. Thiele (1909, Eckersbergs Med.; Livsforsikringsselskabet Hafnia; Skitse tilh. Fr.borg) ; Moder og Barn (1909) ; Arkitekt Mogens Clemmensen (1912, Tønder Mus.); Figurbillede (Fru M. Bergsøe, f. Krebs, Frk. Marie Mikkelsen, Fru I. Nørregaard, f. Wellmann, Vilhelm Wanscher, Camilla Pers) (1912, Fyns Stiftsmus.); Komponisten Victor Bendix (1912) ; Vilhelm Wanscher (1913, Aarhus Mus.); Fra Forhandlingerne om Grundloven af 5. Juni 1915 (Thorvaldsens Med. 1918, Rigsdagen; Portrætskitser af C. Th. Zahle, F. J. Borgbjerg, C. Goos, Herman Trier, Jørgen Pedersen, Alfred Christensen og J. C. Christensen paa Fr.borg); Redaktør J. Jessen (1922, posthumt), Generalmajor W. H. O. Madsen (posthumt) og Georg Brandes (1922) (alle 3 Fr.borg; sidstnævnte ogsaa Studentergaarden (1925)) ; Arkitekt Martin Borch (1924, Andreaskirken); Komponisten Victor Bendix (1925, 2 Portrætter; Skitse (til et af disse?), Fr.borg) ; Politikeren Klaus Berntsen (c. 1925, 2 Portrætter) og Prof. Joh. Steenstrup (1925) (alle 3 Fr.borg); Prof. Vilh. Schaldemose (1926; desuden Skitse paa Fr.borg) ; Amtsforvalter Axel Holck (1927, Maribo Mus.); Carlsbergfondets Direktion (A. B. Drachmann, Kr. Erslev, Vald. Henriques, Johannes Hjelmslev og C. H. Ostenfeld) (1926-27, Videnskabernes Selskab; Portrætskitser af Kr. Erslev og Johannes Hjelmslev paa Fr.borg, af førstnævnte desuden Gentagelse i Carlsbergfondet) ; Dr. phil. Karl Hude (1928, Metropolitanskolen; 2 Skitser paa Fr.borg); En Gipser (Portræt af N. Ferdinandsen) (udst. 1929) ; Polarforskeren Knud Rasmussen (1928), Chr. X (1929) og 2 Studier til samme, Dr. theol. Fr. C. Krarup (1930), Direktør for Statens Seruminstitut, Dr. med. og jur. Thorvald Madsen (1933-34), Direktør for Carlsberg Bryggerierne Poul C. Poulsen (1933-34) (alle 7 Fr.borg; sidstnævnte desuden Carlsberg Mus.); Kgl. Kammersangerinde Elisabeth Dons (1932); kgl. Kammersanger Emil Holm (1933, tilh. Fr.borg, dep. Statsradiofonien); Skuespiller Nicolai Neiiendam (1935, Det kgl. Teater); Kammersanger Vilhelm Herold (1935) og Prof. S. P. L. Sørensen (1937) (begge Frborg) ; Statsminister, Dr. phil. N. Neergaard (udst. 1936, Rigsdagen); Prof. P. O. Pedersen (udst. 1940, Polyteknisk Læreanstalt); Kammerherre C. Lerche (udst. 1940, Statsradiofonien); Biskop Fr. Bruun-Rasmussen (udst. 1941); Borgmester Arne Sundbo (udst. 1941, Raadhuset); Selvportræt (1941, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Dr. phil. P. Munch (1941, Rigsdagen); Robert Storm Petersen (1941) ; Prof. Vilh. Grønbech og Prof. Vilh. Andersen (begge 1943, Fr.borg); Prof. C. E. Bloch (udst. 1944, Universitetet); Finansminister H. P. Hansen (udst. 1944, tilh. Slagelse Kommune); Skuespiller Poul Reumert (udsi. 1945); Departementschef Frederik Graae (udst. 1946, Undervisningsministeriet); Generalløjtnant Erik With (udst. 1947, Kgl. kbh.ske Skydeselskab og Danske Broderskab); Forfatteren Johannes V. Jensen (1947) og Forarbejde til samme, samt Fru Else Johannes V. Jensen, f. Ulrik (Forarbejde) (alle 3 Fr.borg). - V. har malet enkelte Landskaber og en Del nature morte'r og Modelstudier.

Herman Vedel og hans nærmeste Samtidige (Sigurd Wandel, Tycho Jessen, Vilh. Tetens) søgte ved Aarhundredskiftet Tilknytning tilbage til den gamle Kunst, baade malerisk og kompositionelt. V.s ” Billede” (som det hed) af en ung Pige, der modtoges med stort Bifald paa Charlottenborg 1900 for sin Stemningsrigdom og straks købtes af Kunstmuseet, er blevet staaende som Paradigma paa den Galleritone”, som man hentede ved Museumsstudier. For V.s Vedkommende drejede det sig om en romantisk-lyrisk Stemningssøgen og om en Billedstil. Man ser det af de Konversationsstykker, han udførte, snart med stærke Mindelser om venezianske Forbilleder (Tre Kvinder paa en Balkon, 1905), senere mere som Hverdagsskildring (To Søstre, 1908) eller som intime Scenerier fra Venners og Paarørendes Samvær i hans Hjem. Fragmentariske Kopier efter Rembrandts Jødebruden (clairobscur'et, det gyldne Lys, den pastose Farves Stofvirkning) og Vermeer van Delft's Kniplerske (med den rhinskvingyldne Farve, som V. elskede) viser, hvor han søgte sine maleriske Inspirationer.

I Begyndelsen opfattede man ikke V. som særlig Portrætbegavelse. Men med En Mand, der river Farver (1906) frigjorde han sig for Gallerikunstens Indflydelse, søgte et fastere Virkelighedsstudium og et lysere Farvesyn. Billedet blev en ny Sejr for ham, og det viste sig mere og mere, at hans Styrke laa i Portrættet. Skønt han siden efter kom til at ligge ganske uden for Tidens kunstneriske Udvikling, blev han til sidst gennem en lille Menneskealder den førende og mest søgte Portrætlist. Hans Portrætter hviler altid paa psykologisk Indføling og paa Fortolkning af Modellens individuelle Væsen, udtrykt baade i Stillingsmotiv, Kolorit og Portrætstemning,

undertiden let chargeret (Georg Brandes, 1922), ofte med overordentlig Takt og Nænsomhed (Johannes V. Jensen, 1947). Især havde han Blik for den Forvitring, som Alderdommen medfører i det menneskelige Ydre. Det fik et monumentalt Udtryk i Portrættet af Elisabeth Dons (1932), en menneskelig Ruin, fornem af Rejsning midt i Alderens Forfald. Hans maleriske Grundlag blev dog ved at være et clair-obscur, skruet op i Lyset og koloristisk bestemt. Til Trods for den kunstnerisk verdensfjerne Holdning, der lukkede ham inde i sit Atelier, anerkendte man V.s Overlegenhed og Myndighed som Menneskeskildrer, og hele sit Liv bevarede han Interessen for de stort anslaaede Konversationsscener, som var hans Ungdoms Ærgerrighed, og for den digterisk-lyriske Milieustemning (Portrættet af N. Ferdinandsen, udst. 1929), men han malede disse Billeder privat, for sin egen Fornøjelse, naar hans omfattende Portrætpraksis levnede Tid. S.S-z.

S. Michaélis i Kunst, II, 1900, III, 1901, VI, 1904-05 og VII, 1905 (i Anm. af Foraarsudst.); V. Wanscher i Dansk T., 1904, 415; Pol. 5. Maj 1908 (Jens Thiis); V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 69-70; Carl V. Petersen i Tilsk., 1913, 502-04; Hovedstaden 12. Febr. 1913 (V. Wanscher); Johs. Hohlenberg i Ill. Tid., 1912-13, 269; Pol. 15. Febr. 1913 (Kronik af N. Liitzhøft); Berl. Tid. 18. Febr. 1913 (C. A. Been); 15. April 1918 (Th. Oppermann); Nat.tid. 7. Maj 1918 (Svend Leopold); Pol. 20. Marts 1924 (V. Wanscher); 4. Febr. 1927; Dag. Nyh. 1. Marts 1935 (Sig. Schultz); Pol. 26. Febr. 1945 (W. Schwartz); 2. Dec. 1948 (K. Pontoppidan); 3. Dec. 1948 (C. Elling); Berl. Tid. 2. Dec. 1948 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 2. Dec. 1948 (J. Zibrandtsen); Auk.kat. 11. Okt. 1951 (Arne Bruun Rasmussen Nr. 24).

Vedel Egebæk, se Egebæk, Vedel.

Vedel Schmidt, Ejgil, f. 1912, Bhgr. F. 22. Febr. 1912 i Svendborg. Forældre: Købmand Marius Hansen Schmidt og Ida Mathilde Vedel. Gift 21. Nov. 1936 i Lyngby med Else Vaaben, f. 2. Juli 1909 i Svendborg, D. af Kordegn, Kantor, Lærer i Sang og Tegning Valdemar V. og Signe Hansen Nørgaard.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. og Bizzie Høyer; opt. paa Akad. Sept. 1936; Afgang Maj 1943; Lærer: E. Utzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1941, 45; Ronge 1941; Carl Jul. Petersen 1941, 45; Wilstrnp 1942 ; Akad. 1943 ; Emma Bærentzen 1943 ; Dronn. Alexandra 1945; Bindesbøll 1946; Zach. Jacobsen 1950. Rejser: 1940 Florens og Rom. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936; Charl. 1939-45, 47-48, 50; Charl. Eft. 1945; Udst. i Haveselskabets Have 1943, 46; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; De 11 1948 ; Sep.udst. 1947 (Kolding Kunstfor.), 48. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1939; Hanne Benzons Pr. 1944; Carlsons Pr. 1945; Eckersbergs Med. 1947. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1942-43, af Censurkomiteen ved Charl. 1946, 50.

Arbejder: Portrætstatue af en ung Maler (Gips, 1936) ; Kvindestatue med Draperi (Gips, Neuhausens Pr. 1939); Moder og Barn (Gips, 1941) ; Trappepige (fransk Kalksten, 1943, Hanne Benzons Pr. 1944); Foraar (brændt Ler, udst. 1944) ; Siddende Pige (Cement, Carlsons Pr. 1945); Maria (Barnebuste, Gips 1946, Ekspl. i brændt Ler i Kolding Mus.); Moder med sovende Barn (Sandsten, Eekersbergs Med. 1947); Pietå (Relief i Træ, udst. 1948, S. Annæ Stiftelse); Ida og Marie paa Trappen (udst. 1948, Granit, Kommuneskolen i Skive).

Ejgil Vedel Schmidt har udført fint karakteriserede Portrætbuster, og ganske særligt har han givet sin kunstneriske Følsomhed og Varme Udtryk i nogle Skildringer af Moder og Barn. Hans Siddende Pige (1945) har i den menneskelige Opfattelse Lighedspunkter med Kai Nielsens Ungdomsarbejder, om end Figuren præges af en større Stilfærdighed. En interessant Komposition har V. S. udført i Granitgruppen Ida og Marie paa Trappen (1948), hvor det dristige Stillingsmotiv levendegør en karakterfuld Rytme. J.Z.

Nat.tid. 16. Maj 1948 (J. Zibrandtsen); Land og Folk 20.

Maj 1948 (Otto Gelsted); Skive Soc. Dem. og Skive Venstrebl. 18. Juni 1948; H. Bramsen i Aarstiderne, VI, 1948, Nr. 2, 55.

Wedell, Friedrich Ernst, - 1686-97 -, Kbst.W., der siges at have arbejdet s. m. Antony

Mathysen (s. d.), har signeret Stikkene i Johann Tantzer: Der Dianen Hohe und Niedere Jagtgeheimniis II (1686) og III (1689) ; han har snarest afløst Mathysen ved dette Arbejde. Hubert Schatens Stik af Elisabeth Heboe (c. 1687) er efter Tegning af W., som ligeledes har stukket den Fremstilling af ”Brand-Directeur Fuchses nye opfundne Sprøite” (1697), som findes i Gottfried Fuchs' (s. d.) trykte Beretning om Ildebrandene i Kbh. 1694-1701. - Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

Sandvig, 1795 Krohn 1889 Første Afsnit Westergaard, 1930-33; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Wedemann (Weidemann), Johan Christian, c. 1758-88, Tegner. F. c. 1758 formentlig i Kbh., begr. 3. April 1788 sst. (Trin.). Gift 29. Okt. 1784 i Kbh. med Anna Barbara Paulsen. Besøgte Akad. 1774-78; lille Sølvmed. 1778;

Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1780-82. Gav Undervisning i Tegning og averterede 1787 med, at han ”skildrer paa Silketøj, Veste, Syposer og hele Gemakker”. B.L.G.

Utr. K. - Adresseavisen, 1787, 209; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Wederkinch, Bodil Erna Maria, f. 1888, Bhgr. F. 22. Juni 1888 i Sønderby, Femø. Forældre: Translatør, Dr. phil., Folketingsmand Julius Wederkinch-Madsen og Caroline Margrethe Pedersen. Navneforandring 10. Dec. 1912. Søster til Bhgr. Holger W. (s. d.). Gift 4. Nov. 1930 i Gentofte med Direktør for Dansk Jerncentral, cand. phil. Povl Gerhardt Munck, f. 9. Juni 1875 i Taarbæk, d. 31. Okt. 1947 i Charlottenlund, S. af Grosserer Christian Henrik M. og Anna Anholm. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Tegnede, malede og modellerede fra Barn og besøgte en Tegnesk. ; Elev af Broderen Holger W. og desuden i Paris 1926 af W. I. Schuchajeff og Alexander Jakowleff. Rejser og Ophold: 1920 Paris; bosat sst. 1926-27, herfra Rejser til Danmark og Sydfrankrig; senere Italien, Spanien, Tyskland og England samt flere længere Rejser uden for Europa bl. a. Afrika (i Aarene 1929-31). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1915; Charl. 1917-20, 23, 35-38; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1923; Salonen, Paris, 1926-27.

Arbejder: Studiehoved (udst. 1912); Poppedrengen piller sig og Athenes hellige Fugl (begge udst. 1915) ; Kakadue (Plastelina, udst. 1917); Slukøret. Engelsk Setter (udst. 1918); Trolden (Bronzestatuette, udst. 1919); Ungdom (Bronzestatuette, udst. 1919); Svip. Kinesisk Hund (Bronzestatuette, udst. 1923) ; Bokseren (Plastelina, udst. 1935) ; Perlehøne (Bronzestatuette, udst. 1936); Lille Negerpige (Bronzestatuette, udst. 1937); Jomfru Mariæ Bebudelse (udst. 1938); har desuden udført Portrætbuster og under sit Ophold i Afrika modelleret og malet talrige Negertyper. Red.

Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske Slægter, V. 1930, 148.

Wederkinch, Holger Peder, f. 1886, Bhgr. F. 3. Marts 1886 i Sønderby, Femø. Broder til Bhgr. Erna W. (s. d.). Navneforandring 10. Dec. 1912. Gift 1° 5. Juli 1918 i Ordrup med Elsie Peschcke Køedt, f. 22. Nov. 1882 paa Fr.berg, d. 17. April 1924 i Charlottenlund, D. af Grosserer Andreas Peschcke Matthiesen K. og Elisabeth Ellen Duval. 2° 19. Nov. 1927 i Kbh. med Margit Emmy Rigmor Frank Olsen, f. 5. Febr. 1907 i Malmø, D. af Direktør William F. O. og Edith Margrethe Dan.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. V. Henriksens og E. Voxlevs Tegnesk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1905, Elev til Foraaret 1908. Stipendier: Bielke 1906, 09; Akad. 1911, 15 ; Ronge 1914 ; Raben-Levetzau 1915. Rejser: 1910-11, 13 og 1923-39 hvert Aar og igen 1948 Rejser til Paris; 1921, 28, 37 Berlin; 1923, 27, 38 Italien; 1939 Wien, Budapest; mange Rejser til England. Udstillinger: Charl. 1905-16, 19-20, 28, 35, 38-39, 42; Charl. Eft. 1936; Kunstn. Eft. 1909-15; Aarhusudst. 1909; International Kunstudst., München, 191.3 (Glaspalast) ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Brighton 1912 ; Malmø Udst. 1914 ; Grosse Berliner Kunstausstellung 1912; Royal Glasgow Institute of Fine Arts 1924 ; Forum 1929 ; Sep.udst. 1917 Dec. 1922 - Jan. 23 (s. m. M. Peschcke Køedt) ; udst. mange Gange i Paris (Societe des Artistes Frangais (fra 1910), Société Nationale des Beaux-Arts og Salon d'Automne). Udmærkelser: Associø ved Société Nationale des Beaux-Arts, Paris, 1924; Guldmed., Salonen, Paris, 1929; Sociétaire og Hors Concours s. A.; Medl. af Royal Society of Arts, London, 1930. Hverv: Medl. af den danske Komite ved den internationale Kunstudst. i München 1909, af Juryen for den baltiske Udst. 1914, af Censurkomiteen ved Charl. 1917, af Akad.raadet 1934-40 og af Juryen fra 1937; Næstformand for Kunstn. Eft.udst. til 1917 og for Dansk Billedhuggersamfund til 1918.

Arbejder: To om Byttet (Gipsgruppe, udst. 1905, udst. i Bronze 1917); Kamp for Livet (Gruppe, Dromedarrytter og Leopard, udst. 1906) ; Mogens Scavenius til Hest (1907, Rytterstatuette i Bronze); Chr. IX til Hest (1908) ; Kronprins Olav af Norge til Hest (1911, Rytterstatuette); Kong Georg af Grækenland (1914, Rytterstatuette, Bronze); Ella Ungermann (1917, Granitstatue; Replik med enkelte Ændringer opst. i Det kgl. Teater 1936) ; Ørn, Los, Hare (1917, Granit); Maar og Egern (1917, Bronze); Soluret paa Petersgaard (1917, Kalksten m. 4 Marmorrelieffer); Løven (1919, lueforgyldt Bronze paa Kalkstenssokkel; opst. ved Havslunde, Springforbi); Sult. Skandinavisk Los og Hornugler (1920, Moseeg); Vildsvanerne (1921, Marmor); Elskovsgruppen. Skandinaviske Losser (1921, Euvillekalksten); Snehare og Hermelin (1921, Marmor); Skandinavisk Los, Ræv, Urhane (1922, Euvillekalksten) ; Opvaagnende Los (1922, Marmor) ; Pelikanen med Guldfiskene. Fontæne (1922, Bronze og Granit); Brunstkampen. 3 skandinaviske Losser (1922, Musselkalksten) ; Isbjørnegruppe (Guldmed., Salonen, Paris, 1929; opst. i Bronze paa Langelinie 1937); Jeanne d'Arc (udst. 1930, Rytterstatue i overnaturlig Størrelse); Fru Margit Wederkinch (Bronzestatue, udst. 1942); Los vejrer Hejre (1945); Den sovende og dog vaagne Los (1946); Mindesmærker over Forlagsboghandler Chr. Erichsen (d. 1935) (grønlandsk Marmor, Taarbæk Kgd.) og Axel Juel (1947, Bronze og Nexøsten, Vestre Kgd.). Portrætbuster: Konferensrand H. N. Hansen (udsi. 1910); Matthias Peschcke Køedt (1910); Gehejmeetatsraad Emil Vett (1911) ; Presseattache Helge Wamberg (1913); Lenssekretær Rentzmann (1914 ; Stiftelsen Mørks Minde); Overkirurg, Prof. Axel Lendorf (Bronze 1916; Euvillekalksten 1941, Rigshospitalet); Maleren Gustaf Cederström (1927, Bronze, Nationalmus., Stockholm); Viggo Cavling (1936, Bronze); Digteren Axel Juel (Bronze, 1938, Fr.borg; Ekspl. i Gips i Studenterfor.); Direktør H. P. Hjerl Hansen (Bronze, udst. 1942, Fr.borg og paa Hjerl Hede); Aage Berntsen (1945); HRSagf. O. Bondo Svane (1947, Bronze). W. har desuden malet nogle Landskaber og Dyremotiver.

Holger Wederkinch begyndte allerede som 6-Aars Dreng at forme Dyr i Ler, som han tog i en Vejgrøft. I 16-Aars Alderen tegnede han Dyreanatomi paa Landbohøjskolen, og 1905 debuterede han, 19 Aar gammel, paa Charlottenborg Foraarsudstilling, endnu før han kom ind paa Akademiet. Han giver sig helst af med vilde Dyr og har studeret dem i Zoologiske Haver i Kbh.. Berlin, Hannover, Stockholm og Paris eller ved Iagttagelse ude i

den frie Natur (bl.a. ved Tåkern Sjöen i Sverige). Navnlig har han ofte modelleret Lossen. Karakteristisk for ham er Grupper af flere Dyr, skildrede i Kamp eller Leg og sammenslyngede i dramatiske Situationer. Saadanne Grupper udfører han gerne direkte i Materialet, ofte saaledes at Motivet er frem-kaldt af den forhaandenværende Blok, og at det bygges over en geometrisk Konstruktion. Han udsøger sig Stenarter efter disses Farve og Skønhed, men benytter ogsaa Træ og Bronze. Muskelspillet i Dyrene interesserer ham, han lægger Vægt paa Gruppens Silhouetvirkning og tredimensionale Komposition, saaledes at den skal ses fra alle Sider for fuldt at opfattes, og han søger en udpræget dekorativ Holdning baade i Enkeltheder og i Kompositionen som sluttet Helhed. Tilsammen bliver det et Kompleks af Virkninger, som han gennemfører med Elegance og blændende teknisk Dygtighed i Komposition og Udførelse. Hans Kunst har sikkert vundet større Paaskønnelse i Udlandet, især Paris og London, end hjemme. S.S-z.

N. Lützhøft i Skønvirke, 1922, 169-71; Georg Brøchner i The Studio, 1924, 319-21; Kineton Parkes i The Graphic 13. Sept. 1924; Le Journal 3. Nov. 1924, 1. Maj 1929 og 4. Maj 1930 (G. de Pawlowski); The Sketch, Maj 1925; Daily Sketch 2. Maj 1925; Kineton Parkes i The Architects Journal, Vol. 61, 1925, 705; The Architectural Review, 1925, 113-15; Revue des deux Mondes 1. Juni 1928 (Robert de la Sizeranne); Nouvelle Revue 15. Juni 1928, 15. Juni 1930 (Soubager); Vore Damer 18. Juli 1928; Le Matin 30. April 1929; New York Herald 14. Maj 1929; 13. Juni 1929 (Riece); Berl. Tid. 4. Juni 1929; Nat.tid. 5. Maj 1930; Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske Slægter, V, 1930, 147-48; W. Aumonier: Modern Architectural Sculpture, 1930, 90-93; Le Miroir du Monde 29. Marts 1930; Eve 8. Juni 1930 (A. Tarel); Dag. Nyh. 3. Marts 1936; Pol. 3. Ilfarts 1936.

Wegener, Adam, - 1.609 -, Billedskærer, arbejdede 1609 paa Gottorp Slot under Andres Salgen og er maaske den A. W., der 1618 havde en lille Gæld til en Snedker i Tønningen. C.A.J.

R. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 79; Haupt, III, 1889 (Nachtrag 15, Meister 17, 47).

Wegener, Carl Theodor, 1862-1935, Bhgr. F. 28. Sept. 1862 i Kbh., d. 10. Dec. 1935 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Major, senere Oberst Kammerherre Johan Theodor W. og Marie Charlotte Grotrian. Gift 2. April 1901 i Aarhus med Gudrun Vestergaard, f. 18. Aug. 1875 i Kbh., D. af cand. jur., senere Borgmester i Aarhus, Konferensraad Frederik Christian Bernhard Stephan V. og Elisabeth Christine Louise Emilie Dyrlund.

Uddannelse og Stillinger: Officer i Hæren 1884, afskediget som Oberstløjtnant i Reserven 1922; som Bhgr. Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1908-09, 20-21, 22 ; Aarhusudst. 1909 ; Dyrehavens Malere 1920, 29 ; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24.

Arbejder: Kaserneliv (Gipsgruppe, udst. 1908); En Fægter (Gipsstatuette, udst. 1909); Chr. X (Portrætstatuette i Bronze, udst. 1920); Fin gammel Madeira (Statuettegruppe i Bronze, udst. 1921); Jægerandagt (Statuette gruppe i Bronze, udst. 1921) ; Den store Grav. Motiv fra Slagmarken i Nordfrankrig (udst. 1923); 1848. Dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med (Statuette, udst. i Bronze 1924) ; en Serie Statuetter af forsk. Soldatertyper fra Hær og Flaade; Buster af Fr. VIII, Dronn. Louise, Chr. X og Dronn. Alexandrine (alle 4 Marmor, Chr.borg) ; desuden Dyrestatuetter. Red.

Berl. Tid. 27. Sept. 1922; 28. Jan. 1926; Vore Herrer 31. Juli 1924 (Int.); Pol. 14. Maj 1926; Berl. Tid. 12. Dec. 1935.

Wegener, Casper, - 1598 - Maler i Flensborg, stafferede 1598 Skueretter for det gottorpske

Hof. J.P.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916, 287 ((Quell. u. Forsch., IV).

Wegener, Einar Mogens (Magnus) Andreas, 1882-1931, Maler. F. 28. Dec. 1882 i Vejle, d. 13. Sept. 1931 i Dresden, begr. sst. Forældre: Købmand Mogens Wilhelm W. og Ane Marie Thomsen. Kaldte sig en Tid Lili Elbe; Navneforandring til Lili Ilse Elvenes 9. Dec. 1930. Gift 8. Juni 1904 i Kbh. med Maler og Tegner Gerda W. (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse. I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Ole Olsen; opt. paa Akad. Febr. 1902, Elev til Jan. 1904. Rejser og Ophold: Paris og Rom (omkr. 1908-09); bosat i Paris fra 1912; herfra mange Rejser til Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10-12; Charl. 1907-09, 11-12; De Afvistes Udst. 1905 ; Aarhusudst. 1909 ; Sep.udst. 1919, 21, 24, 27 og 31 (alle 5 s. rn. Gerda W.); har i Paris bl. a. udsi. paa Salonen og Salon d'Automne. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1907.

Arbejder: Altertavle (Kopi efter C. Bloch: Kristus i Getsemane) (1917, Nim Kirke); Uvejr trækker op (Neuhausens Ekstrapr. 1907); Cikorietørreriet i Vejle (1908) og Ved Hobro (begge Vejle Mus., sidstnævnte dep. Borgmesterkontoret); Le pont sur Loire. Beaugency (1924, Kolding Mus.); Motiver fra Paris (Parker med Skulpturer, Fontæner i Versailles) og franske Provinsbyer; har udgivet Le livre des vikings (Paris 1924) (en Genfortælling paa Fransk af islandske Sagaer, med tegnet Udstyr af Gerda W.).

Einar Wegener malede Landskaber og Arkitekturbilleder med en dekorativ Holdning og en vis Stilisering, som har sit Udspring i Aarhundredets første Aarti. Hans Løbebane er nøje knyttet til Gerda Wegeners. Fra deres tidlige Ungdom arbejdede, rejste og udstillede de sammen, han malede Baggrund i hendes Figurbilleder og tjente hende til en vis Grad som Model. Det viste sig imidlertid, at han var mere Kvinde end Mand. Ved en Række Operationer i Berlin og Dresden 1930 ændredes hans Køn, og ny Identitet som Kvinde fastsloges ved Navneforandring. Et enkelt Billede blev malet, efter at dette var sket. S.S-z.

København 8. Marts 1924 (Int.); Vore Herrer 10. April 1924 Pol. B. og 8. April 1927; 28. Febr. (Int.) og 14. Sept. 1931 (begge Loulou Lassen); Berl. Tid. 7. April 1927; Tidens Kvinder 5. Maj 1927; Vore Damer 20. Nov. 7928: B. T. 14. Sept. 1931 (Jørgen Bast); Fra Mand til Kvinde. Lili Elben Bekendelser. (Udg. af Niels Hoyer), 1931.

Wegener, Gerda Marie Frederikke, 1885-1940, Maler, Tegner. F. 15. Marts 1885 i Hammelev ved Grenaa, d. 28. Juli 1940 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Sognepræst, sidst i Hobro, Ove Emil Gottlieb og Justine (Junta) Østerberg. Gift 1° 8. Juni 1904 i Kbh. med Maler Einar W. (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 1931 med italiensk Major af Flyvevaabenet, Konsulatssekretær Fernando Porta, f. c. 1896. Ægteskabet opløst 1936.

Uddannelse: Elev af Maleren Viggo Simesen i Randers og dimitt. til Akad. af Frkn. Sode og Meldahl; besøgte dette Eft. 1902 - til Foraaret 1905. Rejser og Ophold: Paris og Rom omler. 1908-09; bosat i Paris 1912-31 afbrudt af Rejser til Danmark; derefter en Tid i Marokko; fra 1938 til sin Død Danmark. Udstillinger: Charl. 1904, 06, 09; Kunsts. Eft. 1904-05, 07-08; De Afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909 ; Klods Hans' Udst. af skandinaviske Tegnere 1912; Sep.udst. 1919, 21, 24, 27 og 31 (alle 5 s. m. Einar W.), 34, 39; har i Frankrig bl. a. udst. paa Salonen, Paris, Salon d'Automne og Salon des Independants, Louvre 1921 (fransk Tegnekunst) samt Verdensudst. 1925 (som fransk). Udmærkelser: 1. Pr. (henholdsvis Rejse til Paris og til Rom) i Politileens Konkurrencer ”Københavnerinden” 1908 og >Gadens Figurer” 1909; Guld-, Sølvog Bronzemed. i Paris 1925.

Arbejder. Malerier: Barneportræt (udet. 1904) ; Portræt af min Moder (udst. 1906) ; Selvportræt (1907, fork. Joh. Hansens Saml.); La dame å l'anémone (stiliseret Selvportræt, 1923; købt paa Salon des Indpendants af Musée de Luxembourg, Paris); Brylluppet (1925; Med. paa Verdensudst. i Paris 1925); Græske Gudinder (c.1927); Portrætter af Ulla Poulsen (Vandfarve, udst. 1939) og Anna Larssen (begge Teatermus.); Figurbilleder, Portrætter, Selvportrætter og Pseudo-Selvportrætter, Blomsterbilleder, store Figurkompositioner, Vægmalerier (i Modemagasiner og Rigmandshjem); Typer og Landskaber fra Marokko. Tegninger: Anna Larssen og Stellas Rye (1909 1. Pr. i Politileens Konk. s. A.); fra Marts 1909 daglig Tegning til Politileens Rubrik ”Dag til Dag”; Tegninger til Reklame og Illustrationer til Klods Hans, Politikens Magasinet, La vie parisienne, Vogue, L'Illustration og mange andre danske og udenlandske Tidsskrifter; Plakater (Kunstindustrimus.); Illustrationer til Andreas Winding: Den skønne Ubekendte (1912) og Le livre des vikings (1924, Genfortælling af islandske Sagaer ved Einar Wegener).

Gerda Wegener vandt en aktuel Succes ved 2 Tegnerkonkurrencer, som Politiken foranstaltede 1908 og 09, og hvor hun fik Førstepræmierne. Hun havde straks sin egen Maner og Opfattelse, en dekadent Elegance, som ramte præcist i hine Aars Dyrkelse af Boheme-og Hovedstadsflaneri og Lyst til Raffinement. Henrik Cavling knyttede hende til Politileen som Tegner. Hendes Billeder vakte almindelig Opmærksomhed i Hovedstadens litterære og kunstneriske Døgnliv, og hun havde med det samme den humoristiske Presses Søgning og den ironisk farvede Popularitet, der grundlægger en Stjerneberømmelse. Men hendes Ærgerrighed stræbte videre. 1912 bosatte hun og hendes Mand sig i Paris, og her fandt hun sit rette Milieu. Hun følte sig snart som Pariser og opnaaede næsten lige saa hurtigt en endnu større Succes. I Ly af den franske Modeindustri blev hun en feteret Tegner og en søgt mondæn Portrætmaler. Hun leverede Tegninger til Reklamebrug og Illustrationer i Mængde til førende franske Tidsskrifter. Selv om det altsammen var Døgnliv og ikke naaede frem i Række med Datidens toneangivende Pariserkunst, fik det dog en officiel Anerkendelse derved, at den franske Stat dekorerede hende og erhvervede et af hendes Malerier til Luxembourg Museet, og gennem de Guldmedailler, man tildelte hende som fransk Deltager i Verdensudstillingen 1925. Hun vandt en Position i Paris som næppe nogen anden Dansk paa den Tid og fastholdt den til langt ind i 1930'erne, men derfor slap hun dog ikke Forbindelsen med Kbh. Fra 1921 aflagde hun og Einar W. med regelmæssige Mellemrum Besøg hjemme for at holde egen Udstilling hos Haslund & Heyman.

G. W. kom ikke let til sine Arbejder. Hendes Karriere hvilede paa Energi og Slid, tillige paa et intimt Samarbejde lige siden de unge Aar mellem hende og Manden. Han traadte med sit eget Maleri uegennyttigt i Baggrunden til Fordel for hendes Fremgang. Ikke blot tog han sig af de forretningsmæssige Anliggender, men han malede ofte Baggrund og Omgivelser paa hendes Figurbilleder, og han stod Model til de slanke Kvindeskikkelser, hun malede og tegnede. De kunstneriske Egenskaber, hvorpaa G. W. straks havde sejret, fæstnede sig hurtigt til en lineær Stil, som hun arbejdede sig dybere og dybere ned i, og hvis Streg med Aarene blev mere og mere haardkogt. Lige til det sidste tegnede hun farvelagte Helsider til Magasinet fra Tid til anden, men ud over den første Succes vandt hendes Kunst med dens pudrede og malede Modeskønheder, overdrevne Rokoko-Gratie og perverterede Elegance aldrig Fodfæste her hjemme, havde i alt Fald kun en lille Kreds af Beundrere her. Man har paastaaet, at G. W. ikke havde egentligt Talent, og ment, at hendes Kunst i væsentlig Grad var et Produkt af Flid og Teknik. Det maa dog siges, at den var underlagt psykologiske Perspektiver af større Rækkevidde gennem sin Tilknytning til hendes Mands Skæbne (Ægteskabet ophævedes, fordi han viste sig at være i overvejende Grad Kvinde) og den Næring, hun sugede af Samlivet med ham. Det er nok rigtigt, at den stort set udgør en Fantasiverden, som G. W. digtede, og hvis Skønhedsidealer hun formede dels over Manden, dels med sig selv som Model. Kunsthistorisk er hendes Kunst en Udløber af den fin de siecle Kunst i 90'erne, der efter Aarhundredskiftet skabte den illustrerede Presso i Udlandet og Dagbladstegningen her hjemme. Den er baade i Slægt med de noget ældre Tegnere Johannes Holbek og Jens Lund og med de dekorative Tendenser hos Valdemar Andersen og Axel Nygaard, men den er mere internationalt præget og har en jævnaldrende Parallel i Sven Brasch. S.S-z.

Pol. 14. April 1907 (Gudmund Hentze); 7. Dec. 1908; 12. April 1909; 29. Nov. 1921 (Loulou Lassen); 15. Mart, 1923; 6. April 1927; 26. Febr. (K. Pontoppidan) og 28. Pebr. (Loulou Lassen) 1931; 23. Juli 1940 (Loulou Lassen); Kjøbenhavnerinden. Tegninger af danske Kunstnere. Et Udvalg af Billederne fra Polhikens Konkurrence Udst. 1908; Anker Kirkeby: Polhikens Billedbog, 1920, 61-62; Vore Damer 26. Jan. 1922 og 3. Maj 1924 (Int.); København 17. Riarts 1923; 8. Marts 1924 (Int., Thorkil Barfod); Berl. Tid. 7. Marts 1924 (Edith Rode); 22. Juli 1940 (K. Flor og Henry Helissen); B. T. 10. Marts 1924 (Houmark) ; Tidens Kvinder 5. Maj 1927 ; Fra Mand til Kvinde. Lili Elbes Bekendelser (Udg. af Niels Hoyer), 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Nat.tid. 22. Juli 1940 (Haagen Falkenfieth); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 738-40; Satire og Humor, 1946, 169-71.

Wegener, Gustav Theodor, 1817-77, Maler. F. 3. Febr. 1817 i Roskilde, d. 17. Aug. 187 7 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kapellan og Lærer, senere Seminarieforstander Jens Ernst W. og Birgitte Marie Bindesbøll. Ugift.

Uddannelse: Kom 1831 i Malerlære og s. A. paa Akad., hvis Skoler han besøgte indtil 1845; lille Sølvmel. 1843, store Marts 1845; lille Guldmel. Sept. 1845; deltog i Guldmed.konk. 1847 og 51. Stipendier: Akad. 1855 og 56. Rejser: 1839-43 Tyskland (1840-42 München); 1855-56 Italien. Udstillinger: Charl. 1838, 44-47, 50, 53, 58, 62, 69 (m. i alt 25 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: Undervisningsassistent ved Akad.s Alm. Forb.kl. 1870-77.

Arbejder: Kunstnerens Søster (1837, forb. Joh. Hansens Saml.); Gadescene (udst. 1838); Prins Buris, Liden Kirsten, Skøn Hulfred og Stolt Ingefrid fangne af Ulf Svartskæg (udst. 1844, Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Tobias drager paa Rejse med Engelen (lille Guldmel. 1845, udst.1846, tilh. Akad. ); Prospekt fra Taormina (udst. 1869); Portræt af Jens Bindesbøll (Ledøje Kirke); Portræt af Fru Andrea Bindesbøll (Kunstmus.). Altertavler i Kirkerne i Blovstrød, Græsted, Helsinge, Himmelev, Asminderup, Vollerslev, Baarse, Avnede, Ørsted (Baag Herred), Ørum (Bjærge Herred), Vaag (Suderø), Torslunde (Smørum Herred) (1846, Kristus helbreder en blodsottig Kvinde), Øster Ulslev (1853, Kristus paa Himmelens Trone) og vistnok i Store Magleby (c. 1860, Kristi Opstandelse). Malerier i forh. Joh. Hansens Saml., Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; arbejdede 1839 som Dekorationsmaler i Schloss Muskau, Schlesien, og deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus.; deltog i Illustreringen af Adam Fabricius: Danmarkshistorie for Folket, I-II (1854-55) og Chr. Winther: Træsnit (1871); udførte Teaterdekorationer i Kristiania (s. m. Troels Lund) og til Det kgl. Teater, Kbh., under C. F. Christensen.

Wegener var stærkt influeret af Wilhelm Marstrand og arbejdede i dennes Atelier, hvor han bl. a. malede Arkitekturen i Marstrands Billede Den store Nadver (Kunstmus.). Ved Udførelsen af Dekorationerne i Universitetets Festsal var W. ligeledes Marstrands Medhjælper. D.He.

Auk.kat. 3. Dec. 1877 og 22. Febr. 1878 (Dødsbo); Karl Madsen: Wilhelm Marstrand, 1905, 321, 324, 352, 430, 432; E. F. S. Lund, VII, 1900, 8; IX, 1903, 81; K. Aa., 1935, 139; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 216; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt, I, 1944, 310.

Wegmann, Bertha, 1847-1926, Maler. F. 16. Dec. 1847 i Soglio, Kanton Graubiinden, Svejts, d. 22. Febr. 1926 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Overforstinspektør, senere Fabrikant Eberhard Ludvig W. og Cathrine Mini. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos F. F. Helsted og at male hos F. C. Lund og H. Buntzen; studerede fra 1867 i Mundren under Wilhelm Lindenschmit d. Y. og E. Kurzbauer. Rejser og Ophold: 1867-81 München; bosat i Kbh. fra 1882; 1903-07 Wölfelsgrund, Schlesien; 188182, 84, 86, 88-89 Paris og Bretagne; et længere Ophold i Florens. Udstillinger: Charl. 1873, 77-78, 81, 83-87, 89-91, 94-97, 99, 1902-03, 10, 13, 14-26 ; Salonen, Paris, 1880, 82 ; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Berlin 1891; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1891 (Kunstfor., s. m. 10 andre Kunstnerinder), 18, 26 (Mindeudst.). Udmærkelser: Mention honorable, Salonen, Paris, 1880; Guldmed., Salonen, Paris, 1882 ; Udst.med. 1883 ; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1883; Fortjenstmed. i Guld 1892; Sølvmed., Paris, 1889 og 1900. Hverv: Medl. af Best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1887-1907; Medl. af Akad.s Plenarforsamling 1882 (som eneste kvindelige Medl.).

Arbejder: Et sygt Barn (udse. 1873); En Enke med sit Barn (udst. 1877); Studie af en ung Pige (1879), Interiør. Tyrol, Bayersk Bondekone og Fra Tyrol (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Moder og Barn (1883), Dame med Kat paa Skødet og Stilleben (alle 3 Nationalmus., Stockholm); Valmuer (Bergens Billedgalleri); En Soldat i Frelsens Hær og Besøg i Atelieret (udst. 1925) (begge Aalborg Mus.); et Maleri i Kunstmus. i Reykjavik. Portrætter: Gehejmelegationsraad P. Vedel (c. 1873, Fr.borg); Selvportræt, Malerinden Hildegard Thorell (1880) og Malerinden Jeanna Bauck (1881) (alle 3 Nationalmus., Stockholm); Kunstnerindens Søster (Fru Seekamp) (udst. Salonen i Paris 1882, Guldmed.; udst. Charl. 1883, Udst.med., tilh. Kunstmuseet); Malerinden Jeanna Bauck (1887) og Fru Petrea Hirschsprung (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Direktør Philip Schou (1888), Arkitekt F. Meldahl (c. 1893) og Etatsmad Moritz G. Melchior (alle 3 Fr.borg); Otto Bache (1896, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Prof. Julius Thomsen (1897, Universitetet); Direktør Edouard Suenson (1903) og Komponisten P. E. Lange-Müller (1908) (begge Fr.borg); Kunstnerindens Søster (Fru Seekamp) (1910, Fyns Stiftsmus.); Sophie Alberti (1913, Kvindelig Læseforening); Portrætstudie af en ældre Herre (udst. 1913) og Malerinden Jeanna Bauck (begge Aarhus Mus.); Etatsmad Holger Hammerich og Stiftamtmand C. V. J. Dreyer (begge 1915, Fr.borg); Godsejer C. Moesgaard Kjeldsen (1920, Maribo Mus.); Direktør J. Birch (1922, Bornholms Mus.); Dronn. Alexandrine (1922, Amalienborg); Biblioteksmanden Andr. Schack Steenberg (Fr.borg) ; G. A. Hagemann og Hustru (Hagemanna Kollegium); Pastor Olfert Ricard (K.F.U.M.).

Som 5 Aars Barn kom Bertha Wegmann til Kbh., hvor Faderen nedsatte sig som Fabrikant. Sin kunstneriske Uddannelse, der paabegyndtes i Kbh., fortsatte hun i Miinchen, hvor hun opholdt sig 1867-81 med Studierejser til Paris og et Ophold paa et Aars Tid i Florens.

Tidligt fik hun Anerkendelse bande paa Salonen i Paris og paa Charlottenborg og placerede sig efter sin Hjemkomst som en af 80'ernes habileste Portrætmalere, men hun virkede som en noget fremmed Fugl i den danske Kunstverden gennem det virtuose Salonpræg, der blev hængende ved hende fra Münchenerskolen. Af den lange Række Portrætter, hun naaede at male, er der adskillige af kulturhistorisk Interesse gennem de fremtrædende Personligheder, der var hendes Modeller. Men selv om Portrættet blev hendes Speciale, har hun ogsaa malet Blomster- og Landskabsbilleder og opnaaede navnlig som Genremaler stor Yndest fx ved et Billede som Moder og Barn (1883, Nationalmus., Stockholm), der gennem Reproduktion blev kendt i vide Kredse. U.

Sig. Midler: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 369-70; Luise Hagen i The Studio, 1898, 95-98; Regitze Barner: Minder, II. 1911, 170-72; Ill. Tid., 1917-18, 437-38; Agnes Lunn i Vore Damer 20. Dec. 1917; Berl. Tid. 9. Dec. 1917; 16. Dec. 1917 (Kronik af Sig. Muller); 23. Febr. 1928; Pol. 16. Dec. 1917 (N. V. Dorph, Emma Gad); Pol. Magasin 11. Nov. 1923; Pol. 24. Febr. 1926; Nat.tid. 24. Sept. 1919; 23. Febr. 1926; 28. Febr. s. A. (Th. Fanborg); B. T. 19. Febr. og 27. Nov. 1923; København 23. Febr. 1928 (Rik. Magnussen); Neue Ziiricher Zeitung 23. Marts 1926; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Auk.kat. 1. Nov. 1941 (Dødsbo); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1942, 713-14.

Weichart (Weichandt, Weichent, Wichent, Weichnit el. Weichend), Morten, - 1619-26, Murermester. D. 4. Juni 1626. Gift med Lisbet Abrahamsdatter, som overlevede ham.

M. W. overtog Opsynet med Murerhaandværkerne ved Chr. IV.s Bygninger i Kbh. efter afdøde Bertel Lange (s. d.) og fik Murerarbejdet ved Opførelsen af Børsen i Entreprise, ligesom andre, mindre Arbejder blev ham betroet. Skønt han benævntes K. M.s Bygmester, har han dog næppe nogen Sinde selv tegnet eller projekteret nogen Bygning, men udelukkende som Haandværker arbejdet efter Arkitekters Anvisninger. 16. Febr. 1625 modtog han Skøde paa en Kronens Bod i Kongens Gade i Kbh. O.N.

Utr. K. - Th. u. B.; Kane. Brevb. 1621-23, 1922, 22; 1624-26, 1925, 330; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 117, 115, 130.

Weidemann, Conrad Daniel, 1837-1930, Amtsforvalter, Amatørtegner. F. 19. Juli 1837 i Kbh., d. 25. Maj 1930 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Grosserer, senere østrigsk Generalkonsul, Bogholder i Kbh.s Brandforsikring Conrad W. og Wilhelmine Elidane Manthey. Ugift.

Uddannelse og Embeder: Student 1855; tand. jur. 1862; ansat i Finansministeriet; Lærer i Historie og Geografi ved Zahles Skole 1863-84; Amtsforvalter i Rønne 1886-95, i Aalborg 1895-1909.

Arbejder: Humoristiske Dekorationskartoner (Slutn. af 1850'erne til ind i 70'erne) til Fester i Studenterforeningen og til Studenterkarnevaler, enkelte formindskede Gengivelser i: Billeder fra Studenter-Carnevalet 1863 (Litografi), H. C. A. Lund: Studenterforeningens Hist., II, 1898 (Bilagsbillede, Træsnit) og Ill. Tid., 1887-88, 353 (Ætsning), sidstnævnte tegnet i Forening med Chr. Blache o. fl.; Prins Ferdinand tilhest o. fl. Figurer (et litograferet Blad 1867); A. F. Tscherning (Pen; Det kgl. Bibl.); Kr. Mantzius som Løjtnant v. Buddinge, fejlagtigt tilskrevet Carl Thomsen, gengivet bl. a. i P. Hansen: Den danske Skueplads, II, 1891-93, 438; Bournonville dansende Sørgedans foran Thorvaldsens Ligvogn (Pen; Teatermus.). Andre Tegninger gengivet i W & B: Brogede Blade, 1874; Ude og Hjemme, 1877-78, 104, 137, 318; Chr. Richardt: Billedtexter, 1879, 37; F. Hendriksen: En Kunstnerkreds, 1928, 81-83 og samme: Mennesker og Oplevelser, 2. Udg., 1932, 22, 24.

Foruden til sin egen Generations Malere og Kunsthistorikere var Weidemann nøje knyttet

til sin Kusines Mand W. Marstrand, efter hvis Død han s. m. Jørgen Roed ordnede de store

Auktioner over hans efterladte Arbejder. M. fortrød, at han havde fraraadet W. Kunstnevejen. W. førte baade Blyant og Tegnepen med stor Lethed; kendt er det, hvordan han for Vennen, den tungt arbejdende Pietro Krohn i en Fart tegnede den tykke Bager til ”Peters Jul”. R.P.

Carl Møller: Fra Studenterdagene, 1895, 28, 77; Arthur Abrahams: Minder fra min Studentertid, 1896, 78 f., 81; H. C. A. Lund: Studenterforeningens Hist., II, 1898, Register og S. 619; H. Skram: N. 7.ahles Skole, 1916, 21 f.; Arch., 1924, 149; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, 2. Udg. 1932; Carl Dumreicher: Studenterforeningens Hist., I, 1934, Register og S. 175, 351; H. P. Rohde: Dansk Bogillustration, 1949, 89.

Weidemann, Johan Christian, se Wedemann, Johan Christian.

Weidemann Petersen, Karl, f. 1907, Arkitekt. F. 30. Marts 1907 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Carl Christian Petersen og Josephine Marie Christiansen. Gift 19. Jan. 1934 i Kbh. med Læge Nina Johanne Jørgensen, f. 4. Jan. 1909 i Fredericia, D. af Distriktschef ed Statsbanerne Jens Jørgen Christian J. og Marie Sofie Frederikke Suadicani.

Uddannelse: I Tømrerlære; Tømrersvend 1928 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1929 ; opt. paa Akad. Juni 1930; Afgang Maj 1940. Sti-pendler: K. A. Larssen 1936, 50; Rejselegat fra Marshall-Administrationen (E.C.A.) og Finansministeriet 1950. Rejser: 1936-37 og 38-39 Italien, Østrig, Tyskland, Svejts; 1950 U.S.A. Stilling: Ansat i Stadsingeniørens Direktorat i Kbh. (Byplankontoret) 1929.

Arbejder: Boligbebyggelsen Skagensbo, Vendsysselvej 4 A-C (1936) ; Rækkehusbebyggelse ved Triumfvej, Gladsakse (1950); Eget Hus, Moseskrænten 43, Gladsakse (1950, præmieret). Projekter: Kirke i Aarhus (3. Pr. 1933); Smørmejeri (3. Pr. 1938, s. m. Ingeniør V. S. Vasegaard); Regulering af Raadhuspladsen (1942, s. m. Helmuth Christiansen, indkøbt); har desuden skrevet Artikler i Dagbladene om Byplanspørgsmaal. K.H.J.

Ark. U., 1933, 191-92 (Kirke i Aarhus); 1937, 22-24 (Skagensbo); 1939, 47 (Mejeri); 1942, 32 og 42 (Regulering af Raadhuspladsen).

Weidenhaupt, Andreas, 1738-1805, Bhgr. F. 13. Aug. 1738 i Kbh., d. 26. April 1805 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sværdfeger Johan Christian W. og Cathrine Hansen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. med J. C. Petzold og J.-F.-J. Saly som Lærere; Jan. 1758 Præmie ved Skolearbejde efter levende Model; Nov. s. A. lille Sølvmed.; Jan: 1759 store Sølvmed. ; April s. A. lille Guldmel. ; April 1760 store Guldmel. Stipendier: Sept. 1762 Akad. Rejser: 1762-66 Paris og herfra 1766-68 Rom; over Florens og Bologna til Kbh., Hjemkomst 1769. Udstillinger: Salonen 1778, 94; Akad., Stockholm, 1800; Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901; Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser: Mell. af Akad. i Florens og Bologna under Ophold der paa Hjemvejen fra Rom; agreeret ved Akad. i Kbh. Juli 1769, Medl. April 17 7 0. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. i Anatomi 1771-1805, tillige ved Modelsk. fra 1773; Direktør for Akad. 1791-92; Revisor sst. i en Aarrække.

Arbejder: Moses som findes af Faraos Datter (Relief, store Guldmel. 1760) ; Saul spørger Samuels Skygge til Raads (Relief, Gips, hjemsendt fra Paris 1763); Vulkan (Brændtlersfigur, hjemsendt fra Paris 1765, udsi. i Gips 1778); Apostelhoved (brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68, Kunstmus., udst. 1778 (”Et gammelt Hoved”)); Den belvederiske Torso (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); Den døende Fægter (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); Laokoon (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); En Flod (allegorisk Figur, Gips, Receptionsstykke til Akad, i Florens); Siddende Minos (Gipsfigur, Receptionsstykke til Akad, i Kbh. 1769); Anatomifigur (Gips, udf. til Brug for Akad. i flere Ekspl., omtalt af C. G. Pilo 1774, udst. 1778, et Ekspl. i Akad.s Eje); Tragediens Muse (Gipsfigur, 1774, opst. i Det kgl. Teater ved Prosceniets Side som Pendant til Figur af Wiedewelt) ; Melpomme, Thalia og Apollons Lyre (1774, Tympanonrelief i Sandsten, Model udst. 1778, Teatermus., fork. Det (gamle) kgl. Teater); Vests (Gipsfigur, udst. 1778, forte. opsat paa Kakkelovn i Dronn. Juliane Maries Kabinet, tillige med Vulkan, se ovenfor); Rygtet (Gipsfigur, udst. 1778); Liggende Løve, .Model (udst. 1794, efter Tegn. af C. F. Harsdorff; bestilt i Marmor 1782 s. m. 3 andre til Chr.borgs Ridebaneindgang, ikke udført); Portrætbuster af Kirurgerne Simon Cruger, Hans Friedrich Wohlert og Alexander Kölpin (Gips, opst. 1788 i Universitetets normalanatomiske Instituts Auditorium); Chr. VII bekranser Kirurgisk Akademi (Relief, Gips), Athens og Æsculap (Relief, Gips), Hippokrates (Reliefmedaillon, Gips) og Galenor (Reliefmedaillon, Gips) (alle opst. 1788, sst.); Agerdyrkningen (Marmorstatue til Frihedsstøtten, 1790'erne; erstattet 1912 med Kopi udf. af Jens Lund (Originalen nu i Kunstindustrimuseets Grønnegaard); Modellen edst. 1794; som Statuette i Biscuit, Fr.borg) ; Trældoms Afskaffelse (Relief i Marmor til Frihedsstøtten, efter N. Abildgaard; Model udsi. 1794); Ensomheden (allegorisk Figur, Gips, udf. til Dronn. Juliane Marie, udst. 1794) ; 2 ”Børnehoveder efter Natureng (udst. 1794) ; Jens Schielderup Sneedorff (Portrætbuste, bronzeret Gips, udst. 1794, Sorø Akad., dep. i Sorø Mus.); Fr. V (Kolossalbuste, forte. Antiksalen paa Charl., opsi. her 1806) ; Kalliope (Reliefmedaillon, Marmor, udst. 1919). Gravmæler: P. F. Sutem, Hustru og Søn (Marmor, antagelig beg. 1778, færdigt 1789, Christianskirken, Gipsekspl. af P. F. Sutems Portrætmad. udst. 1794); H. H. von Eickstedt og Søn (Marmor, antagelig beg. 1770, Ringe Kirke; von Eickstedts Portrætmad. udst. 1778) ; Sophia Hedevig Moltke (Sarkofag, ant. efter Tegn. af C. F. Harsdorff, med Relieffer og 2 allegoriske Figurer, Marmor, 1775, Karise Kirke); Emilie Schimmelmann (Mindeurne, Marmor, 1780, fornyet 1898, Bernstorff Slotspark); J. P. Boye Junge (Marmor, 1781, Petri Kirkes Kapel); Zoologen O. F. Muller (omtalt som færdigt 1787, Petri Kgd. ; Relief m. m. hertil siden benyttet til Gravmæle sst. for H. Weinwich, d. 1829) ; Catharina Dorothea Ruch (1793, Trinitatis Kgd.); Johs. Wiedewelt og Jens Juel (begge opsat 1804, Assistens Kgd.). Tegninger: 11 Tegn. til en Faeton for Dronn. Caroline Mathilde; Gravmæle for Dronn. Sophie Magdalene (”En liden Esquise” udst. 1778; forsk. Tegn. hertil i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og Roskilde Domkirkes Arkiv). Yderligere Tegn. og Gravmæleudkast i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. Restaureringer: Gravmæle for Hans Schack i Trinitatis Kirke (udf. af Artur Quellinus d. Y. 1782).

Weidenhaupt maatte i Kbh. vente et Par Aar paa et ledigt Stipendium og havde i Paris p. Gr. af Pladsmangel ved det franske Akad. vanskeligt ved at komme ind paa dets Skoler, hvor han dog blev optaget ved at vinde Præmie i en Tegnekonkurrence. W. arbejdede desuden under Augustin Pajou og kopierede Værker af Edmé Bouchardon, bl. a. Figurerne paa dennes Fontæne i Rue de Grenelle. Han gjorde samtidig anatomiske Studier og nød siden særlig Anseelse paa dette Omraade. I Rom kopierede W. > en reliefs Kunstens Mesterstykker fra alle Siden og udførte Figurer i brændt Ler efter antikke Skulpturer. Efter sin Hjemkomst blev W. hurtigt agreeret, men inden han 1771 overtog C. J. Bergers Professorat i Anatomi, havde han ”i næsten tre Aar meget bekymmerlig maatet søgt at lefve uden ringeste Employ eller Fortieneste.” W. kom ogsaa siden, ligesom C. F. Stanley, til at lide under Billedhuggerkunstens vanskelige Kaar og de manglende offentlige Bestillinger i Slutn. af Aarh. I sine senere Aar var W. hovedsagelig beskæftiget med mindre Gravmæler, men blev dog kort før sin Død (1805) opfordret til at udføre 2 allegoriske Figurer, Klogskab og Tapperhed, til de store Nicher paa Chr.borg Slots Facade mod Slotspladsen.

Af W.s Arbejder fra Studieaarene er kun eet bevaret, Kunstmuseets Apostelhovede, der er beslægtet med et tilsvarende Værk af Pajou og influeret af dennes indtrængende Formstudium. Den ”Siddende Minos” er dog kendt fra en af Akad.s Elevtegn., der viser Figurens Tilknytning til Stillingsmotivet i Pajous ”Pluto med Cerberus” (1760, Louvre). Efter at være kommet tilbage til Danmark arbejdede W. i en grovere og mere provinsiel Stil, nok i nogen Grad præget af den Wiedeweltske Klassicisme, men uden dennes dekorative Kraft. I W.s Portrætbuster kan Stilen nærme sig Karikaturen. D.He.

Utr. K.; H. H. Füssli: Allgemeines Kiinstlerlex., II, 17, 1820, 5013; Weinwich, 1829, 187; Dansk biografisk Leksikon, XXV, 1943 (V. Thorlacius-Ussing). - Det almindelige Danske Bibliotek, Marts 1778, 91; Aug. Hennings: Essai historique sur les arts en Dannemark, 1778, 112-16; N. Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse, I, 1783, 43-44; A. F. Lichtenbergs Magazin fiir Physik und Naturgeschichte, 1787, IV 2, 180-81; Alexander Kolpin: De chirurgiæ recentioris præveteri præstantia et progressu oratio ad solennem Academiæ chirurgorum regiæ,1788,10; Aug. Hennings i Der Musaget, 1798, III, 30; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1805, 922; 180f>, 791; N. H. Weinwich: Malerkunstens Hist., 1811, 216; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 91, 134, 161, 173, 183; samme i T. for Kunstrod., 1890, 117-18; Friis: Bidrag, 1890-1901, 345; Meldahl og Johansen, 1904, 84, 87, 96, 98, 99, 101, 123, 124, 128; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906, 90, 118; Victor P. Christensen i K. Aa., 1915, 132-33; samme sst. 1916, 124 og 1919, 102, 104-06, 111; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I, 1922, 47; V. Thorlacius-Usling: Th. Quellinus, 1926, 27; Victor P. Christensen i K. Aa., 1926, 173, 175; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 632; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 484-85; V. Thorlacius-Usling i Rom og Danmark, I, 1935, 170; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 129 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); V. Thorlacius-Usling i K. Aa., 1935, 129; L. Bobé i Danske Mag., 7 Rk. I, 1936, 46, 68 (Aug. Hennings' Dagbog); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Hjalmar Friis i Forskønnelsen, 1938, 41-46; Aug. Nielsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 151, 184,165, 187-88, 172; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder fra den kongelige Porcelainsfabrik, 1939, 74; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700talet, 1940; Jean Anker i Pers. T., 11. Rk. II, 1941, 27 8, 227; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 40; Danm.s Kirker, III, Kbh. Amt, 1944 ff.; N. Jonge: Københavns Beskrivelse, 1945, 10, 21, 232. 258, 203, 288-90, 438-39; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Weidenheim, Jørgen, - 1711 -, Maler. Gift med Cathrine Hansdatter, f. c. 1681, begr. 13.

Sept. 1711 i Kbh. Er formentlig identisk med Kontrafejer Weinheim, der 28. Aug. 1700 stod

Fadder i Vor Frelsers Kirke. Red.

Utr. K.

Weie, Agnes, se Jensen, Agnes (f. 1878).

Weie, Viggo Thorvald Edvard, 1879-1943, Maler. F. 18. Nov. 1879 i Kbh., d. 9. April 1943 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skibsbygger Martin W. og Victoria Emilie Petersen. Gift 19. Nov. 1930 i Kbh. med Maler Agnes Louise Agnete Jensen (s. d.).

Uddannelse: Elev paa Tekn. Skoles Aftenskole 1893-99 ; søgte forgæves Adgang til Akad. ; Zahrtmanns Sk. 1906-07. Stipendier: Bielke 1909, 10; Akad. 1911, 12, 14, 17, 19; Oluf Hartmann 1918; Zahrtmann 1920, 23; Benny Claudi-Pedersen 1921; I. R. Lund 1923, 26; Foltmar 1927; Zach. Jacobsen 1928; P. A. Schou 1930; Ancker 1931. Rejser: April-Aug. 1907 Italien (Amalfi, Rom, Civita d'Antino) (s. m. Kr. Zahrtmann) ; 1912 Paris; 1923-24 Italien (Florens, Assisi, Rom) og Paris (3 Mdr.). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09; Charl. 1904, 08-09; Civita d'Antino Udst. 1908; De trettens Udst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; New York 1912; Den frie Udst. 1912, 12 (Eft.), 15, 17-18, 25; Køln 1912; Miinchen 1913; Udst. af Lægeportrætter 1922;$ Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926; Rundskueudst. 1936; Kunstn. Eft. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948; Biennalen 1950; Sep.udst. 1913 (Kunstfor., s. m. P. Rostrup Bøyesen, Harald Giersing, Sigurd Swane, Ernst Goldschmidt og Niels Hansen), 1915 og 23 (begge Kunstfor.), 1921, 30, 34, 38 (alle 4 Chr. Larsen), 46 (retr., Kunstmus.), 47 (Stockholm). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1925.

Arbejder: Interiør mød staaende Figur (1899); Ung staaende Kvinde (1899, Randers Mus.); Interiør med Lampelys (1905); Udsigt mod Nyhavns Hoved (1905), Parti ved Holmens Kirke, set fra Brogade (1905), Parti af Knippelsbro, Studie og Parti fra Rismøllen paa Christianshavn (alle 4 Bymus.); Udsigt over Wilders Plads (1906, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Fra Frederiksholms Kanal; Refshaleøen (Kunstmus.); Selvportræt med Straahat; Udenfor Byporten, Civita d'Antino (1907); Fra Amalfi (1907); Dreng læser Lektier (1907); Kunstnerens Moder (1908, tilh. Kunstmus.; dep. Fyns Stiftsmus.); Portræt af en Maler (Johannes Glob) (1909); Kunstnerens Søster Emma (1907-10?, 2 Versioner; den ene tilh. Kunstmus.); Opstilling med Kobbertøj (c. 1910) ; Dansende Figurer (1908-10); Selvportræt med Pibe (c. 1910); Paletten vaskes. Fra Det kgl. Teaters Malersal (1910); Blomstertorvet. Højbroplads (1911, samme Motiv 1914) ; Søbillede, Christiansø (1912(?), udst. Den frie Udst. Eft. 1912); Fra ”Mindet”, Christiansø (1912( ? ) ) ; Fra Christiansø (1912(?), udet. Den friUdst.Eft. 1912);NotreDame, set fra Quai de la Tournelle (1912) ; Arkadisk Landskab (1912) ; Liggende kvindelig Model (1912) ; Motiv fra Christiansø (1914 ?, Kunstmus.); En Tegner en Solskinsdag i Boserup Skov (1914); Fra en Villahave ved Sundet (1914) ; Trægruppe i Solskin. Fra Sletten (1914, 2 Versioner); Prof. Carl Lorentzen (1914); Poul Uttenreitter (1914, Sorø Mus.); Udkast til ”To Genier”. Dagen og Natten (1915) ; Studiefigur til > To Genier@ (1915) ; Dameportræt (1915, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Selvportræt (Kunstmus.); Høstlandskab (1916); Liggende kvindelig Model (Studie til Poseidonbilledet) (1915-16); En Maler ser paa Motiv. Christiansø (1917 ) ; Brænding. Christiansø (1917) ; Poseidon farer over Havet, ledsaget af Nereider og Tritoner (1917, Kunstmus.; flere Studier til Poseidon); Pige mellem Klipper (1917, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Dame med Parasol. Christiansø (1917 ) ; Dame i Præstens Have. Christiansø (1917, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Dame siddende i en Sofa (1918) ; Atelierinteriør (Aalborg Mus.); Gummiplante (1920; J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Postbaaden kommer. Christiansø (1920, 2 Versioner); Fra Christiansø (Maribo Mus.); Romantisk Fantasi (1920-21; flere Versioner); Mars og Venus; Drengeportræt (c. 1920) og 2 Genier (1922) (begge Kunstmus.); Selvportræt, staaende (1922); Opstilling med gule Æbler paa, blaat Klæde (Aarhus Mus.); Opstilling med Blomsterkurv og Appelsiner (1923), Opstilling med Frugter (1923) og Staaende kvindelig Model (1923) (alle 3 Kunstmus.); Opstilling med Frugter og blaa Bog (1923); Opstilling med Æbler, Appelsiner og Blomst (Randers Mus.); Fra Langelinie (1923-24; flere Versioner, hvoraf een i Esbjerg Mus.); Modelfigur (Eckersbergs Med. 1925); Dance og Virgil i Underverdenen, efter Delacroix (c. 1924; flere Versioner, hvoraf een i Nationalmus., Stockholm); Fra Lungelinie (1927, Akvarel; 2 Versioner i Kbst.saml.); Selvportræt med Fløjte (c. 1927, Tegn. sst.); Dame og en Liggestol i en Have (Vejle Mus.); En Alle (Ribe Mus.); Nature morte (Horsens Mus.); Skovvej (c. 1931, Akvarel); Vej gennem Skov (1932; 2 Versioner, den største i Kunstmus.); Opstilling med Køkkentøj (flere Versioner; 1935-36, hvoraf een i J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Prof. Oluf Thomsen (e. 1936); Sommerdag. Glænø (1938); Landskab med Kornhæs og Heste. Glænø (1938); Klinter, Graavejr. Glænø og Klinter. Glænø (begge Akvareller 1938, Kbst.saml.); Faun og Nymfe (1940-41; 2 Variationer, den største i Kunstmus.); Opstilling (1941) ; Portrætfigur (Niels Thorup) (1941; flere Versioner, hvoraf een i Kunstmus.).

Litterære Arbejder: Ekstrabi. 11. Dec. 1920 (Om det maleriske); Saml., 1924, 241 (Yngre dansk Malerkunst); sst., 1925, 5 f. (Moderne Malerkunst) og 224 (Om Brydningerne i moderne Maleri); Ekstrabi. 1. Marts 1929 (Museum for moderne Kunst); Ekstrabi. 25. Jan. 1929 (Protest mod ”Mosekonen brygger”); Pol. 19. Sept. 1936 (Protest mod Rundskue-Udst.); Poesi og Kultur (Efterladt Manuskript, udg. af Agnes Weie), 1951.

Allerede i sine smaa Arbejder, omkring 1900, fra Christianshavns Gader og Stuer, viser Weie en forbavsende Sikkerhed i den indbyrdes Placering af Billedets Bestanddele. Farven bevæger sig inden for en snæver Skala, eller rettere den bestaar af Variationer af graat tilsat en enkelt renere Tone, der bevidst indføres i Opposition til det ortodokse Valørmaleri. Snarere end paa Hammershøis Intimitet tænker man paa Købkes, fordi W.s Farve, trods dens relative Fattigdom, har den ejendommelige Kvalitet, denne ubestemmelige indre Rigdom, som vi forbinder med Ordet Kolorit.

Fælles med Købke har han ogsaa den dobbelte Følelse for Farvens materielle Substans og for dens optiske Klang, men medens den ældre Maler maaske kunde være bragt til at ane, hvad W. mente med Farvens Musikalitet i de endnu naturalistiske Billeder, staar den seneste, temperamentsfulde Vurdering af den rene Farve som Billedets eneste Udtryksmiddel helt for W.s egen Regning. Naturligvis er denne Opfattelse af Maleriet som Farvevision ikke kommet til W. i en Aabenbaring tværtimod maa den ses som Resultat af en konsekvent Udvikling, af Erfaring og Refleksion, hvis man tør bruge disse Ord i Forbindelse med en til det yderste spændt Følelse.

Sjældne naturlige Anlæg giver ikke altid en let Læretid, og W. havde trange Aar paa Teknisk Skole, indtil han i Maleren Eiler Sørensen fandt sin første menneskelige og kunstneriske Støtte. Et kort og stormfuldt Elevforhold til Zahrtmann, med hvem han 1907 rejste i Italien, fremkaldte en dobbelt Reaktion af Trods og Inspiration. Italienopholdet efterlod en livslang Passion for Sydens Lys, medens Kontakten og Kappestriden med Isakson, Gustaf Wolmar, Sigurd Swane og den noget ældre Peter Hansen fik den sky og sensitive Kunstner til for Alvor at folde sig ud. Endnu i Aftenbilledet med Moderen paa Broen, fra 1908, har Farven en Rigdom af Mættethed, der nok kan skyldes Zahrtmann, men allerede i Søsterens Portræt et Par Aar senere er Fladerne større og med en karakteristisk Facetvirkning.

I Tiden herefter forenes de to Principper, Farven bliver bestandig lysere uden at miste det særligt klangfulde, Figurerne bygges op med brede, riflede Strøg i en emailleagtig Farvesubstans, der kan bringe baade Chardin og Cézanne i Erindring, men som dog er til Stede før Frankrigopholdet 1912. Dragningen mod Frankrig var sikkert medvirkende til Bruddet med den franskfjendtlige Zahrtmann, men det vil være forkert at undervurdere dennes Betydning for Weie. Figurmotiverne og en stærk Følelse for Farvens selvstændige Pragt har Læreren ydet sit Bidrag til. Italien og Frankrig kostede W. hans umiddelbare Kærlighed til Danmarks Natur, gav ham en evig Længsel efter Sydeuropas Lys og Farve, den samme Tilbøjelighed, der i disse Aar førte Nordfranskmanden Matisse til Middelhavet, som tidligere Cézanne var søgt tilbage til Provence. For W. (og den trods alle Forskelle beslægtede Isakson) . blev Christiansø, hvor han kom første Gang 1912, Stedet, hvor Drømmen om Sydens form- og farveklare Natur bedst lod sig realisere. Christiansøbillederne er helt gennemlyste, helt opbyggede af Farveflader af stærk kubisk Virkning, der paa mirakuløs Maade ikke sprænger Billedets Flade. Som for Cézanne var Weies Problem en Tid at fortsætte Impressionismen, give den Soliditet, d. v. s. bringe Fornemmelse af Rum. Det er givet, at han stærkt har følt Slægtskabet med den store ensomt kæmpende Franskmand, som han studerede i Meier-Graefes Biografi, og hvis Skæbne han fandt skildret, som vi nu ved, misforstaaet, i Zola's L'oeuvre.

Helt op i 1920'erne arbejder W. videre ad denne paa en Gang naturalistiske og formelle Linie, men i hans Begavelse indgik ogsaa en stærk Følelse for fri Komposition (som hos Matisse) og et fabulerende og dramatisk Element. Vi finder det i Kompositionerne med de to Genier (1915 og 1922) og endnu stærkere i Poseidon-Billederne (1917), hvori der under Indtryk fra Christiansø arbejdes suverænt med Figurer, Klipper og Hav til en voldsomt bevæget og forunderligt udtryksfuld Helhed. Maaske bør man her regne med en Erindring om Rafaels Galatheas Triumf i Villa Farnesina i Rom? Under sin Rejse 1923-24 blev han heftigt optaget af Delacroix' Dante og Virgil, som han kopierer og senere genoptager i meget frie Skitser, som for at gennemprøve Kompositionens Muligheder paa samme Maade, som han idelig varierede sine egne Motiver, ofte med mange Aars Mellemrum. Til sine Kompositioner i Begyndelsen af 1920'erne bruger han ofte Opstillinger af Frugter, Skaale, Bøger som i de to i Kunstmuseet, hvor der ligesom i en staaende Model opereres med rene Farver paasat med bred Pensel i store Flader, der med smaa præcise Forskydninger tegner et stærkt begrænset Rum; men lige inden maler han bl. a. et Par Drengeportrætter med en egen blid Penselføring og en mild og mættet Farve af den sjældneste Skønhed. Ofte naar Kronologien med Sikkerhed kan fastslaas, viser det sig, at W. kan forfølge to Ideer, om ikke ligefrem samtidigt, saa dog inden for samme Tidsrum, og dertil pludseligt genoptage længst forladte Temaer. Modsat kan han lange Tider arbejde stædigt med abstrakte formalistiske Opstillinger og næsten løbe tør af Mangel paa Indtryk fra den Natur, som han med saa stor Kraft har hævdet bør ligge bag Kunsten. En Følelse af, at saadanne Arbejder ikke vedkommer andre, bragte ham til at ophøre med at udstille, Antallet af ituskaarne og overmalede Billeder er legio, men der kan ingen Tvivl være om den formelle og tekniske Beherskelse, de bragte ham i Form af Motivets Forenkling og Farvens Lyskraft, der forøgedes ved den gennemsigtige Substans og de meget brede Strøgs Samarbejde med det hvide, udækkede Lærred. Her mas man sikkert regne med Impulser fra Isakson, særlig fra Mindeudst. i 1922, men ogsaa med at W. har reageret stærkt nervøst mod Indtrykkene af den beundrede Kammerats Værk. Det tog saaledes en lille Snes Aar, inden han ophørte med at føle sin Selvstændighed truet og i Stedet kunde hente Opmuntring til sine sidste frie Kompositioner, som Faun og Nymfe eller Portræt af en ung Mand, der efter grundige Forarbejder er malede med den yderste, næsten desperate Hast i vældige, vaade Strøg, helt forskellige fra en tidligere Tids haandfaste skraverende Penselføring, der havde givet Billederne et egent nervøst vibrerende Liv, samtidig med at Fastheden bevaredes. Forud for denne afsluttende Epokes stilsøgende Kunst ligger en Række ypperlige naturalistiske Studier

Landskaber med Figurer, Heste og Kornhæs fra Glænø i Somrene 1938 og 1939, hvor Oliefarven er drevet op i den højeste, skyggeløss Lyskraft ved Hjælp af en om Akvarellen mindende Lasurteknik, der smidigt følger Weies Kongstanke om det rene harmoniske, lyriske Farvemaleri. Videreførelsen af disse koloristiske Resultater i gennemreflekterede Kompositioner er yderst karakteristisk for Weies Arbejdsmaade, saaledes som vi allerede har kunnet iagttage den i Forholdet mellem Christiansø-Studierne og Poseidon-Kompositionerne. Hans specielle Problem var bestandigt at forene sin uhyre Sensibilitet for Naturindtryk med en ikke mindre højt udviklet Sans for Billedets strengt økonomiske Opbygning og Farvens selvstændige Musikalitet.

Lejlighedsvis har W. med stor Heftighed ytret sig om det moderne Maleris Maal og Forudsætninger, ligesom om hjemlige kunstpolitiske Forhold. I et efterladt Skrift, udg. af Fru Agnes Weie 1951, sammenfatter han sine Ideer om Kunstens høje Idealitet og jævne Menneskelighed, samtidig med at han forfægter sin Tanke om ”Farvens i sig selv hvilende, symbolistiske Fremstillingsevne, der sætter Billedkunsten i Stand til at tage det monumentale op og give en dramatisk, naturromantisk Fremstilling”. Skønt ingenlunde let tilgængelig er denne lille Bog yderst vigtig for Forstaaelsen af W.s Kunst og Personlighed. J.R.

Biografi i Kat. til Exhibition of Contemporary Scandinavian Art, 1912; Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 I, 391-94 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939, 125-31); S. Danneskjold-Samsøs i Klingen, Nov. 1917; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 52; Kr. Zahrtmann: En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; Carl V. Petersen: Samtide konst i Danmark, 1929, 26, 130-32; L. Swane: Edvard Weie, 1932 (Vor Tids Kunst 11); Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II, 155-58; Gustaf Engwall: Karl Isakson, 1936; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 283-84; L. Swane i Ord och bild, 1943, 305-11; Bertel Engelstoft i Saml., 1943, 52; Harald Leth i Aarstiderne, 1943, Nr. 1, 2-4; Gustaf Wolmar i Den frie Udst.s Kat., 1944, 10-14; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, 1946; Niels Thorup i Aarstiderne, 1948, Nr. 3-4, 57-82; Edvard Wallenquist i Konstrevy, 1947, 88-94; Erik Blomberg sst., 88-87; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 97-112, 258-60; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 40, 47-48; Erik Blomberg i Konstrevy, 1949, 232.

Dagbladene; Pol. 7. April 1915 (E. Goldschmidt); 15. Okt. 1923 (L. Swane); 13. April 1943 (K. Pontoppidan); 19. April 1943 (Int. med Kai Grunth); 1. Sept. 1948 (Kronik af Kai Grunth); 30. Sept. 1948 (W. Schwartz); Berl. Tid. 24. Okt. 1923 (Th. Oppermann); 12. April 1943 (Nekr.); 13. April 1943 (K. Flor); 12. Sept. 1948 (L. Rostrup Bøyesen); Hjemmets Søndag (Soc. Dem.s Søndagstillæg) 18. Aug. 1940 (Axel Salto); Ekstrabi. 12. April 1943 (Nekr.); 18. Sept. 1948 (Kronik af Harald Leth); Nat.tid. 13. April 1943 og 1. Sept. 1948 (begge J. Zibrandtsen); Aarhuus Stiftstid. 2. Maj 1943 (Jacob Paludan); Soc. Dem. 31. Aug. 1948 (Int. med L. Swane); Kristeligt Dagblad 17. Sept. 1946 (Kronik af Andreas Friis).

Weinach, Abraham, - 1605 -, Billedskærer, arbejdede under Gregers Greus paa Fr.borg

fra Sept. 1605 til Sept. 1606. C.A.J.

F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

Weinert, Ulla Haakø, se Haakø, Ulla samt under Tilføjelser i Supplementet.

Weischer, Lars (Laurents) Johansen, c. 1722-74, Maler. F. c. 1722, begr. 31. Jan. 1774 i Hillerød. Gift med Maren N. N., d. tidligst 1778.

Benævnes ved sin Død Akgl. Hofmaler ved Frederiksborg”. Hans Enke boede endnu 1778 i Hillerød. W. blev ansat som Maler paa Fr.borg og Fredensborg 28. Febr. 1747 og arbejdede her gennem alle Aarene 1754-68 samt 1772 f., baade som almindelig Haandværker og som Dekorationsmaler, der forgyldte, lakerede, marmorerede, malede Statuer og Postamenter i Parken, Blikskærme ”en prospect”, Dørstykker m. m. J.P.

Utr. K.

Weis(e), Johan, - 1713-59, Bhgr. Begr. 3. April 1759 i Kbh. (Petri Kirke). Gift 1° c. 1713 med Mette Lisbeth Pedersdatter. 2° efter 1729 med Karen Olsdatter Holm, d. 17. April 1754 i Kbh.

Weis, der i mange Aar havde Hus i Landemærket, kaldtes Billedhugger, men har vistnok kun udført Ornamentbilledhuggerarbejde. 1718 fik han af Kongen 30 Rdl. for at udhugge

”Ziraterne” paa 12 Stole og 6 Lænestole paa Rosenborg, hvor disse rigt udskaarne Stole

stadig findes. Cf.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; (". Elling i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 231.

Weise, se ogsaa Weyse.

Weiss, Christopher, - 1648-53 -, Signetskærer i Kbh. ”Pidtzerstikkeren” leverede 1648 fire Sølvsigneter til Regeringen (bestemte for Rigsraadet og for Fr. III som Prins og som Konge),

1653 et Signet til Danske Kancelli og 1654 Frederiksoddes Stads Signet. C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, Side V Note 21; G. Galefer i Nord. numismatisk Unions Medl.blad, 1950, 100-O1; P. B. Grandjeans Danske kgl. Segl, 1951, 40.

Weitemeyer, Carl Frederik August, 1812-40, Maler. F. 27. Nov. 1812 i Kbh., d. 23. Marts 1840 i München. Forældre: Kunstdrejer, senere Bandagist Johann Henrik Ludvig W. og Mette Sophie Reimann. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. 1827, antagelig Elev til omler. 1837.

August Weitemeyer virkede især som Portrætmaler; han rejste 1836 til Göttingen, hvor

han studerede Anatomi ved Universitetet, samtidig med at han malede Portrætter, og

senere til München, hvor han studerede ved Akademiet og malede Genremalerier og Por-

trætter. Han sluttede sig her til Kredsen af danske Kunstnere, bl. a. N. Simonsen og F. L.

Storch. Red.

Weilb. 2. Udg., 1896-97 (som Carl W.); Stamtavle over Familien Weitemeyer, 1916, 23 f. (som August W.).

Veith, Ib Konstantin, f. 1918, Tegner. F. 31. Aug. 1918 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Otto Fritz V. og Jensine Kristine Bergström. Ugift.

Uddannelse: Undervistes paa Det kgl. Vajsenhus i Tegn. af Alf Larsen; besøgte Telen. Sk. 1934-37 med Bizzie Høyer som Lærer; opt. paa Akad. Dec. 1936, Elev c. 4 Uger i Jan. Kv. 1937 under Kræsten Iversen. Stipendier: Krohns Bogtrykkeris Tegnerlegat 1944. Rejser: 1948 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936, 42; Naturalisterne 1937; Grønningen 1942-43; Danske Tegnere, Stockholm og Malmø, 1950; Sep.udst. i Løkken 1933, 35 og 36, i Kbh. 1936.

Arbejder: Gadebillede fra Nørrebro (udst. 1937); Akvareller med Landskabsmotiver; har navnlig været virksom som Tegner og har udført Landskabstegninger med Motiver bl. a. fra Ballerup, Maaløv og Odsherred, Portrættegninger og Tegninger med Motiver fra Industrivirksomheder fx Montagehal hos Burmeister & Wain (udst. 1942); har udført Illustrationer især til Social-Demokratens Søndagstillæg og til Ugebladet Landet. Red.

Soc. Dem., Hjemmets Søndag, 9. Juni 1935 (Magnus Bengtsson).

Weitlandt, Joachim Christian, - 1775-1811 -, Silhouettør. Gift 14. Maj 1775 i Kbh. med Berte Maria Ipsen.

Sandsynligvis af tysk Herkomst. Arbejdede s. m. C. E. Limprecht (s. d.). En Del af Silhouetterne i den saakaldte Limprechtske Silhouetsamling (Det kgl. Bibl.) er sign. af W. Paa Fr.borg findes 2 paa Glas silhouetterede Gruppebilleder af ham, det ene forestillende den Velschow'ske Familie (1805), det andet Fr. VI med Familie (1811). I Nationalmus. (Folkemus.) en sign. Silhouet af ubekendt Familiegruppe. J.P.

E. Gigas i T. f. Kunstind., 1896, 168; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1906, 154; L. Bobi i Kat. over Berl. Tids Silhouet-Udst., 1931, 11; H. G. Olrik i Den ,,Ile Portrætkunst, 1949, 123.

Vejby-Christensen, Hans, 1869-1945, Arkitekt. F. 8. Juni 1869 i Vennebjerg Sogn, d. 14. Maj 1945 i Hjørring, begr. sst. Forældre: Husmand, Sogneraadsformand Christian Christensen og Agathe Abrahamsen. Gift 25. Marts 1902 i Kellerup, Hørup Sogn, med Elna Astrid Jenny Jensen, f. 27. Nov. 1882 i Viborg, D, af Politibetjent Jens Peter J. og Marthine Poulsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; Afgang fra Tekn. Sk., Aarhus, 1895; virket som Arkitekt fra 1896. Stipendier: K. A. Larssen 1907; Rejser: 1895 Tyskland, Østrig; 1907 England, Tyskland, Svejts, Frankrig. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole, Hjørring, 1895, Forstander sst. fra 1930; Tilsynsførende ved Hjørring Privatbaner.

Arbejder: Odd Fellow Logen, Dronningensgade, Hjørring (1898); Valgmenighedskirke,

Vraa (1900, udvidet 1918 af Charles Jensen); Rubjerg Skole (1904); Udvidelse af Amtssyge-

huset (nu Centralsygehuset), Bispensgade, Hjørring (1905; opf. af H. Kampmann 1888-

90) ; Tuberkulosehospital sst. (1906) ; Sørup Kirke (1905-06) ; Alderdomshjem, Markeds-

gade, Hjørring (1906 udvidet 1921); Støvring Kirke (1906-07); Skolen i Sindal (1907); Vestre

Skole i Rakkeby, Hjørring Amt (1911-12); Sønder Harreslev Skole (1913); Amtssygehuset, Brønderslev (1913-14) ; Epidemihus ved Amtssygehuset (Centralsygehuset), Hjørring

(1915) ; Kirurgisk Afd. sst. (1918) ; Øster Vraa Realskole (1917); Forsamlingshus i Bagterp

og Dobbeltskole i Agersted (begge 1918); Brugsforening i Sønder Harreslev og Aalbæk

Skole (begge 1919); Raadhuset (med Retslokaler og Politistation), Brønderslev (1919-20); Alderdomshjem, Løkken (1920); Hjørring Amts Sygehus i Brovst Stationsby (1922-24,

udvidet 1939-40). Projekter: Statshusmandshuse (1900, præmieret). A.

FI. Chr. Ritter: Danske Sygehuse, I, 1. Del, 1925-27.

van de Velde, Jan (IV) (Johan Defelde), før 1610-86, Guldsmed, Instrumentmager og Kbst. F. før 1610 i Utrecht, begr. 6. Juni 1686 i Haarlem.

V., der 1630-36 virkede som Guldsmed i Amsterdam, antoges 26. Sept. 1637 gennem Skrivelse fra Corfitz Ulfeldt til Residenten Poul de Willom i Amsterdam som Kobberstikker hos Chr. IV. Indtil 16. Juni 1641 lønnedes han med 1 Rdl. daglig, i alt 1367 Rdl., og ses at have forfærdiget nogle matematiske Instrumenter, bl. a. en Landtavle af Messing og en Sekstant til Kongen. Kort efter hans Ankomst akkorderede Kongen med ham om at stikke de danske Kort, som siden 1631 var blevet tegnet af Sorøprofessoren Hans Lauremberg, hos hvem en anden unavngiven Kobberstikker vides tidligere at have været beskæftiget. Endnu i Juni 1639 synes V.s Arbejde for Lauremberg ikke at være paabegyndt, og der er ikke her i Landet fundet noget Spor af hans Virksomhed som Kortstikker; dog omtales han senere i Holland som saadan. 9. Okt. 1641 fik han Bestalling som Kobberstikker med en aarlig Løn af 100 Rdl. samt Frihed for Skat og borgerlig Tynge, men snart efter maa han have forladt Danmark, da han

14. Okt. 1642 omtales i Haarlem. Han arbejdede senere som Portrætstikker for Amster-

dam-Forlæggeren Rombout van den Hoeye og var 1649-56 i Stockholm, hvor han stak et

Folioportræt af Dronning Christina. Et Stik fra 1630 af Historikeren Joh. Isaksen Pontanus, sign. J. V. Velde, er ikke af V., men af Jan (II) van de Velde. H.D.S.

Utr. K. - l'Oeuvre de Jan van de Velde detrit par D. Franken et J. Ph. van der Kellen, Amsterdam & Paris 1883, 190 f.; F. G. Waller: Biographisch Woordenboek van Noord Nederlandsche Graveurs, Haag 1938; N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1942, 50 ,; Stig Veibel i Holland og Danmark, II; 1945; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945; Kane. Brevb. 1637-39, 1944, 280, 336, 860; 1640-41, 1950, 566.

van de Velde d. Æ., Willem, c. 1611-93, Tegner og Maler. F. c. 1611 i Leiden, d. 13. Dec. 1693 i London. Forældre: Skipper Willem v.d.V. og Aeltje Gerrits. Gift 19. Aug. 1631 i Leiden med Judith Adriansdt. van Leeuwen. Ægteskabet opløst 1662.

Berømt Tegner af Flaadekampe og Skibe; fulgte med de nederlandske Flaader for at aftegne Kampene. Var saaledes med Opdam ved Undsætningen af Kbh. 1658 og optog fra en lille Baad Skitser under Kampen, som han senere udførte i store, fint gennemførte Tegninger. Af hans Billeder af Slaget i Sundet 29. Okt. 1658 findes 3 Tegninger i Rijksmuseum i Amsterdam, 1 i Mus. i Alkmaar, 1 i British Mus., 1 i Palazzo Pitti og 1 paa Fr.borg. Sst. en Blyantstegning af Skibe paa Rheden og i Kbst.saml, en stor Skitse af Skibe uden for Kbh. Har ogsaa tegnet Slaget paa Vaagen ved Bergen i Aug. 1665. I Sorø Mus. findes en Tegning af Skibe og Baade. O.A.

Gerhard L. Grove i Kunst, VI, 7904; O. Andrup i K. Aa., 1924-25, 156 f.; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerei, 1942, 470; G. Boøsen: Rosenborg Tapeter, 1949.

Velschou, William Edvard, 1878-1912, Maler. F. 23. Sept. 1878 i Kbh., d. 21. Dec. 1912 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Jernstøber William Edvard V. og Christiane Elisabeth Møller. Ugift.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tetin. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1901, Elev til Foraaret 1906 (sidste Semester i Modelsti.). Udstillinger: De Afvistes Udst. 1906; Unge Kunstn. Forb. 1909 ; Sep.udst. Febr. 1912 (i Den frie Udst.).

Arbejder: Et Drejerværksted (udst. 1906); Portræt af Tandlæge H. Sigurdsson (udst. 1909) ; Selvportræt samt Portrætter af Maleren Ernst Brandt, Malthø Engølsted, Jean Gauguin, Svend Rathsack og Forf. Josef Petersen (alle udsi. 1912); har desuden malet Blomsterbilleder samt Landskaber og Bybilleder (bl. a. fra Køge og Roskilde). Red.

Louis v. Kohl i Verdensspejlet, IV, 1905-06, 501; Ugens Tilskuer, II, 1911-12, 177; Pol. 24. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); Auk.kat. 13. Marts 1912.

Wenck, Heinrich (Henry) Emil Charles, 1851-1936, Arkitekt. F. 10. Marts 1851 i Aarhus, d. 3. Febr. 1936 i Charlottenlund, begr. i Gentofte. Forældre: Kaptajn, senere General å la suite Heinrich Theodor W. og Waller (Woller) Jenny Johanne Louise Pacht. Gift 10. Marts 1895 i Kbh. med Helga Thyra Fanny Jensen (Gram), f. 29. Juni 1869 i Kbh., d. 31. Jan. 1923 paa Fr.berg, D. af Kollektør Jens Jensen (Navneforandring til Gram 12. Maj 1905) og Petrea Anne Marie Olsen.

Uddannelse: Dimitt. fra Arkitekturmaler Peter Kornbeck, Tekn. Inst. øg Chr. V. Nielsen; opt. paa Akad. Juni 1869; Afgang Jan. 1876; lille Guldmed. 1878. Stipendier: Akad. 1883-84. Rejser: 1883-85 Italien og England. Udstillinger: Charl. 1878-1901; 18. Nov. Udst. 1882, 1921; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Aaramed. 1° 1898, 2° 1901 (Eckersbergs Med.); tit. Prof. 1903. Embeder og Hverv: Arkitekt ved De Danske Statsbaner 1891, Hovedarkitekt (fra 1919 Overarkitekt) sst. 1894-1921; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1894, af Akad.s Plenarforsamling 1901; Medl. af Akad. 1905, af Akademiraadet 1905-14; Medl. af Kunstakad. i Stockholm 1915.

Arbejder. Jernbanestationer: Store Heddinge (1879); Helsingør (Statsbanens) (1889-91, s. m. N. P. Holsøe med hvem han sandsynligvis ogsaa har samarbejdet ved Lyngby Station, der byggedes umiddelbart efter); sandsynligvis Dalmose Station (1892) ; Østbanegaarden, Kbh. (Østerport) (1894-97, ombygget 1923 af K. T. Seest); Godsbanegaarden, Kbh. (1895-1901, Eckersbergs Med.); Springforbi, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted, Nivaa og Humlebæk (1896): Nyborg-Svendborg Banens Stationer i Nyborg (senere nedrevet) og Svendborg (1897); Nykøbing F. (1898) ; Præstø (1900) ; Æbeltoft (1901) ; Hammelbanegaarden, Aarhus (1901) ; Varde (Velt) og Sorø Bystation (begge 1902); Esbjerg (1902-04); Espergærde (1903); Holstebro (1904); Korsør (1904-06); Hovedbanegaarden, Kbh. (1904-11; Fløjen mod Bernstorffsgade forlænget 1923) Herning (1906); Nørresundby (1906-07); Gelsted (Jernbanestation, Telegrafstation og Postbygn.) (1911); Odense (1912-14); Hedehusene (1915); Funder-Brammingebanens Stationer (1915-16); Grindsted (1916); Vejen og Taastrup (begge 1917-18); Glostrup (1918-19) ; Godsbanegaard paa Nørrebro, Kbh. (1918-19) og i Aarhus (1918-23); Skern-Videbæk Banens Stationer (1919-20). Andre Arbejder: Villa Søbæk, Strandvej 394, Espergærde (1902) ; Toldkammerbygn. og Posthus i Sorø (begge 1903); Fr.berg Kommunes Forbrændingsanstalt for Dagrenovation ved Nordre Fasanvej (aabnet 1903); Toldkammerbygn. i Korsør (1906); Centralværkstedernes Administrationsbygn. og Værksteder (Statsbanernes Værksteder), Kbh. (1907-10); Centralpostbygningen, Tietgensgade, Kbh. (1909-12) ; Pavilloner ved Nørreport Station, Kbh. (1916, nedrevet 1933); Jernbaneskolen, Rygaards Allé 45 (1919-20; nu Statens Institut for Talelidende); Toldkammerbygn., Havneplads, Struer (1920) ; Telegrafstationen, Torvet, Nykøbing F. (1920-21). Dekorative Arbejder: Mindesmærke for Ingeniør Holger Hammerich paa Lange] iniepromenaden (s. m. A. Bundgaard) ; Det Holmbladske Gravkapel ved Nathanaels Kirke.

Wenck udførte som Medhjælper for N. P. Holsøe det væsentlige Arbejde ved Helsingør Station (1889-91) og knyttedes derefter til Statsbanerne, i hvis Tjeneste Størstedelen af hans omfattende Produktion kom til at falde. Foruden ved Helsingør synes han at have hjulpet Holsøe ved Lyngby Station og har muligvis selvstændigt opført Dalmose Station (1892), begge symmetriske Anlæg af gule Mursten paavirket af italiensk Renæssancestil. Fra dette hævdvundne Grundlag, hvor han havde vist udpræget Talent, søgte W. at gøre Overgangen til den national-romantiske Retning i Arkitekturen med den frie mere maleriske Anvendelse af de historiske Motiver i Forbindelse med Benyttelse af ægte Materialer. Han var en dygtig Akvarellist, og det kunstneriske Udgangspunkt for hans Bygninger blev til Skade for disse i alt for høj Grad det akvarellerede malerisk betonede Udkast.

I Hovedbanegaarden (1904-11), hans største Arbejde, var han under Indflydelse af Nyrops Raadhus, især Behandlingen af de indvendige Murstenspartier, men Bygningen blev i sin Helhed hverken i kunstnerisk eller praktisk Henseende fremragende, hvad der maaske i nogen Grad skyldes, at han paa Grund af økonomiske Forhold blev tvunget bort fra sit oprindelige Udkast (nu i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.). K.M.

Arch., 1901-02, A, 88-96 (Hovedbanegaarden); 1902-03' 36-38 (Bebyggelsesplan for Nikolaj Plads), 105-07 (Jernbanestationer i Præstø, Rbeltoft og Esbjerg); 1903-04, 309-11 (Jernbanestation i Esbjerg), 311-13 (Villa Søbæk, Espergærde); 1911-12, 369-74 og 385-89 (Hovedbanegaarden); 1915-16, 177-81 og 185-88 (ligeledes), 201-04 (Statsbanegaarden i Odense); 1921, 265-75 (Hovedbanegaarden og Centralpostbygningen i Kbh.); Ark. U., 1931, 45 (80 Aar); 1938, 33 (Nekr.); T. f. Kunstrod., 2. Rk. IV, 1898, 73 (Kystbanens Stationer); Eugen Jørgensen i Kunst, II, 1900 (Jernbanestation i Skodsborg); C. Leuning Borch i Ill. Tid., 190203, 75 (Nikolai Plads); L'art decoratif, 1904, 170 f.; Banegaardsanlæggene i Kbh., 1911; Fr. Olsen: Det kbh.ske Postvæsen 1624-1912, 1912, 134-49 (Centralpostbygningen); Forskønnelsen, 1913, 46-49 (Plan til Bebyggelse af Nikolaj Plads); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 643 (Banegaarden i Odense); Steen Eiler Rasmussen i De danske Byggefag, 1931, 80 (Hovedbanegaarden, Jernbanestationen i Skodsborg); C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937, 25 (Hovedbanegaarden); Steen Eller Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 51 (ligeledes); O. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 93; Berl. Tid. og Pol. 9. Marts 1921 (70 Aar); Berl. Tid. 30. Sept. 1921.

Wendelboe Jensen, Eigil, 1899-1940, Maler. F. 12. Juni 1899 i Odense, d. 17. Marts 1940 i Kbh., begr. i Odense. Forældre: Tømmerhandler Carl Jensen og Olga Wendelboe. Gift 4. Sept. 1925 i Odense med Ruth Elisa Anthonie Bloch, f. 9. Maj 1900 i Kbh., D. af Auditør, senere kgl. Borgmester og Sparekassedirektør i Odense Emil Hammerich Søren Valdemar B. og Anna Elise Cathrine Marie Hansen.

Uddannelse: Student 1917; søgte Giersings Sk. 1918-20; Académie Araujo, Paris, 1920-21.

Rejser: 1920-21 og 1925-26 Paris; 1925 Italien (med længere Ophold paa Sicilien). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 27, 29-30; Charl. 1927-31 ; Charl. . Eft. 1931 ; Foraarsudst. i Odense fra 1928; Forum 1929; Høstudse. 1934-35; Høstudse., Oslo, 1935; Corner og Høstudst. 1937-39; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1924, 34, 38 og 40 (Akvareller og Tegn.), 41 (Kunstfor., Kbh.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1931.

Arbejder: Odense Havn (1917); Væddeløbsbane paa Fanø (1919 ) ; Høns (1920) ; Have med Bistade (1921); Ederfugle (1923); Landskab ved Havet (1924); Morgen. Bornholm (1924); Maager i Klipper (1924); Udsigt fra Vindue i Roskilde (1927); Viber i Mosen (1927); Kredsende Maager (1928); Foraarslandskab (1928) ; Hedvigslund (1930) ; Marine (Neuhausens Pr. 1931) ; Odense Havn, Høstlandskab (Fresker, begge 1933, Fyens Stifts Sparekasse, Odense); Ænder (1935); Stære paa Marken. Forsar (1937); Lyngby Sø (1937); Indhegning med Køer (1938); Vild Kørvel (1938); Søndag Formiddag (1938); Gulspurven (c. 1939); Malkepladsen (1939); Udsigt over Markerne (1939, Fyns Stiftsmus.). Har udført Akvareller (bl. a. i J. W. Larsens Saml., Fyns Stiftsmus.) og Tegninger samt beskæftiget sig med Radering, Træsnit og Litografi. Arb. i Kbst.saml.

Eigil Wendelboe Jensen var Fynbo og i sin Kunst Fynboernes Lærling. Selv om han under Giersings Pasvirkning havde været inde paa en dekorativ Forenkling af Motivet og under sine Bornholmophold fra omler. 1922 havde modtaget værdifulde Impulser fra Kredsen omkring Oluf Høst, ligesom han beundrede Olaf Rudes klare Palet, saa var det dog den fynske Skoles mere umiddelbare Naturbetragtning, han faldt tilbage paa. Navnlig følte han sig i sit Syn, og som det Friluftsmenneske han var, nøje knyttet til Johannes Larsen, som han havde kendt fra sin tidligste Ungdom, og med hvem han delte Interessen for Fuglelivet. Selv hans af Niels Larsen Stevns i saa høj Grad paaskønnede Arbejde som Medhjælper ved Freskodekorationen til H. C. Andersen Mindehallen i Odense (1929-32) og senere i Hjørring Centralbibliotek (1934-36) formaaede ikke i nævneværdig Grad at ændre hans kunstneriske Kurs, hvilket ogsaa fremgaar af Maaden, hvorpaa han løste den dekorative Opgave, han selv fik tildelt ved Udførelsen af to Fresker til Fyens Stifts Sparekasse i Odense (1933), nemlig som forstørrede Akvareller i ganske naturalistisk Aand. Han var af Temperament Lyriker, ikke Romantiker, og hans Kunst bæres, hvor den er bedst, af et sundt og ureflekteret malerisk Instinkt. Som Grafiker har han arbejdet med Træsnit og Raderinger. U.

Nat.tid. 2. Febr. 1927 (Th. Faaborg); Pol. 28. Marts 1.934 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 3. April 1934 og 31. Marts 1941 (begge K. Flor); Nat.tid. 13. April 1941 (Else Kai Sass); Herman Madsen: Eigil Wendelboe Jensen, 1941; Harald Leth i Kat. til Corner- og Høstudst. 1940 (optrykt i Kat. til Kunstfors Udst. 1941).

Wendelboe-Madsen, Julius Frederik (ved Daaben Madsen, Julius Wendelboe Frederik), 1866-1917, Arkitekt. F. 6. Jan. 1866 i Kolding, d. 23. Marts 1917 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Vagtmester Niels Madsen og Ane Christine Jacobsen. Gift 9. Juli 1889 i Helsingborg med Ida Bernhardina Sjögren, f. 22. April 1866 i Helsingborg, d. 26. Marts 1933 i Newport (Monmouth), England. D. af Bygmester Andreas S. og Christina Lilja.

Uddannelse ord Rejser: Rejste som 18-aarig til London, derfra til Paris, hvor han besøgte det franske Kunstakademi et Aar; efter Hjemkomsten Medarbejder hos Arkitekt Poulsen, Randers; fra 1889 selvstændig Virksomhed i Horsens og siden i Kbh.; omkr. 1908 aabnede han tillige et Kontor i London. Hverv: Medl. af Dansk Arkitektfors Best.

Wendelboe-Madsens Speciale var Opførelse af Slagterier, af hvilke han her og i Udlandet

har opført c. 120, ligesom han har foretaget Omdannelse af ældre Slagterier til fuldt mo-

derne Anstalter i et Antal af over 80. Blandt hans Arbejder kan nævnes: Koopmanns

Svineslagteri, Horsens, Andelsslagterierne i Kolding og Sæby, et Svineslagteri i Elmswell

(England) samt Ombygningen af Bryggeriet Rabeshave, Langebrogade 6, til Wiedemanns

Pølsefabrik. A.

Arch., 1916-17, 236 (Nekr.); Bygmesteren, 1917, 74-75 (Nekr.); Knud Millech i Dansk biogr. Leksikon, XXV, 1943,

Wendler, Tobias, - 1744-72 -, Bygmester. W. fik 1744 Privilegium paa Murerarbejdet paa Kirker og Skoler i Flensborg og Bredsted Amter.

Arbejder: Genopbyggede og forhøjede efter en Brand 1756 Taarnet paa Marinkirken i

Grumtoft (1757-58) ; Herregaarden Tøstrup for Fr. von Rumohr (1765-68); Nybygning af

Kirken i Ostenfeld (1772); Taarnet paa den lutherske Kirke i Frederiksstad. Red.

Th. u. B. - Haupt, I, 1887, 308; III, 1889; P. Hirschfeld: i Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935, 108-09; Kunstdenkmaler, Kreis Husum, 1939.

van der Venne, Adriaen Pietersz, 1589-1662, Maler. F. 1589 i Delft, d. 12. Nov. 1662 i Haag.

Elev af Guldsmeden Simon de Valck i Leiden, derefter af Grisaillemaleren Jan van Diest i Haag. Arbejdede i Antwerpen og Middelburg, fra 1625 i Haag. Malede især allegoriske og historiske Gruppebilleder i Grisaille. Har formentlig ikke som undertiden formodet været i Danmark, men malede 1643 - sikkert efter Chr. IV.s Bestilling - Gruppebilledet (Grisaille) af Chr. IV som Fredsmægler (Rosenborg); det henstod indtil 1648 ubetalt i Glykstad s. m. et Billede af Korsfæstelsen (nu Glykstads Raadhus). Andre Arbejder i Danmark: Hellige Cecilie (1645, Ledreborg); Gadesangere og Skøjtende Uglepar (begge Kunstmus.). G.B.

Weinwich, 1829. -- Danske Mag., 5 Rk. VI, 1905-09, 378; E. F. S. Lund, II, 1897, 7, 12; T, f. konstvetenskap, XVIII, 1934, 21-23; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942, 469; J. Sthyr og L. Bobe i Holland og Danmark, II, 1945.

Wennerwald, Emil August Theodor, 1859-1934, Maler. F. 4. Aug. 1859 i Kbh., d. 21. Maj 1934 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fabrikant Friedenreich (Fritz) W. og Emilie Frederikke Lüchow. Gift 1° 4. Maj 1884 paa Fr.berg med Calla Christine Ludovica Rongsted, f. 21. Jan. 1866 i Kbh., d. 5. Aug. 1885 sst., D. af Premierløjtnant, Hofpianist Carl Julius R. og senere Jordemoder Sophie Frederikke Hansen. 2° 23. Okt. 1888 i Svendborg med Ingeborg Johanne Emilie Hansen, f. 25. Dec. 1866 i Svendborg, d. 23. Okt. 1951 i Hellerup, D. af Gæstgiver Anders H. og Ane Margrethe Hansen.

Uddannelse: Fik sin første Tegneundervisning af Carl Würtzen; blev derefter til sit 18. Aar uddannet hos Maleren Carl Vilhelm Hansen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesti.; opt. paa Akad. Jan. 1878, Elev til Jan. 1881 under Fr. Vermehren; besøgte Eft. 1884 i c. 1 Mesaned Krøyers Malersti. Stipendier: RabenLevetzau 1890; Hjelmstjerne-Rosencrone 1891, 96; Akad. 1894, 97; Bielke 1895. Rejser: 1889 Hamborg, Berlin, Dresden, Böhmen; Nov. s. A. - Febr. 1890 Berlin; senere Tyrol, Svejts, Italien og Norge. Udstillinger: Dec.udst. 1880; Charl. 1882-83, 85-86, 89-97, 99, 1902-06, 08-09, 15-18, 21; 18. Nov. Udst. 1882; Lybæk 1895; Dyrehavens Malere 1913; Sep.udst. 1920; har desuden udet. i Dresden 1889 og i Berlin 1890. Stillinger: Skuespiller ved Folketeatret 1882-83 og efter 1885 en kort Tid i Provinsen; Tegnelærer i Kbh. bl. a. ved Efterslægtselskabets Skole 1883-85.

Arbejder: Efteraar. Parti fra Søndermarken (udst. 1882) ; Parti fra Westend, Vesterbrogade,

(1902, Bymus.); Porten ved Rysensteen, Fra Kalvebodstrand og Selvportræt (1921) (alle 3

fork. Joh. Hansens Saml.); Landskaber med Motiver fra Dyrehaven, Egnen omkr. Svend-

borg Jylland (bl. a. Himmelbjergegnen), Svejts, Tyrol, Italien og Norge. Red.

Auk.kat. Nov. 7904, Nov. 1905, Nov. 1908, Nov. 1921, Nov. 1922, Nov. 1924, Okt. 1927, Okt. 7928, Maj 1929, Nov. 1930, Dec. 1931, Nov. 1932, Marts 1941; Aftenbi. 3. Aug. 7929; Morgenbi. 4. Aug. 1929 (Knud Bokkenheuser); Pol. og Berl. Tid. 23. Maj 1934; Dag. Nyh. 24. Maj 1934.

Wensler (Wenzler, Wentzler), Wilhelm Heinrich, - 1807-20 -, Kbst., Tegner og Litograf. F. i Strasbourg. Gift før 1811 med N.N., f. i Danmark.

Skal i Beg. af det 19. Aarh. have besøgt Akad. som Kobberstikker, og da han i 1807 som Livjæger deltog i Kbh.s Forsvar, havde han i adskillige Aar ernæret sig i Danmark ”ved Kobberstikning, Kobbertrykkerie, Illuminering og Tegning”. C. 1808 rejste han til Tyskland og blev i Miinchen Elev af Litografiens Opfinder Aloys Senefelder. Ved kgl. Resolution af 20. Febr. 1811 blev der efter Ansøgning skænket W. 600 Rdl. af Fonden ad usus publicos til Anskaffelse af Stentrykkerinstrumenter, og i 1812 kunde han paa Udstillingen af indenlandsk Kunstflid i Kbh. forelægge de første danske Litografier, nogle Broderimønstre. Paa Kunstflidsudstillingen 1814 udstillede han Litografier, Kobberstik og Træsnit. 6. Maj 1815 sluttede W. Kontrakt med Musik- og Kunsthandler Carl Christian Lose om Oprettelsen af en litografisk Virksomhed, som navnlig tænktes anvendt til Nodetryk. Ved kgl. Res. af 21. Juni s. A. fik Lose Privilegium paa Anlæggelsen af den første litografiske Anstalt i Danmark, og 8. Nov. ændredes Privilegiet til at gælde Lose og W. i Forening med 8 Aars Eneret. 6. April 1816 opsagde Lose Kontrakten p. Gr. af Misligholdelse fra W.s Side, og 19. Marts 1817 ændredes Privilegiet til kun at gælde Lose. Endnu 1820 boede W. i Kbh., men hans senere Skæbne er ukendt.

Arbejder. 1807: Bjergskotterne i deres Lejr ved Kbh. (farvelagt Akvatinta i Kvart), Kjøbenhavns Bombardement (farvelagt Akvatinte i Folio, P. L. Saxesen pinx.), Kjøbenhavns Bombardement d. 4. Sept. 1807 (farvelagt Akvatinte i Kvart), Frankrig nøder England til at give den danske Flaade tilbage (allegorisk Ridering i Folio). 1816: En Stregtegning paa Sten af Børsgavlen og en litograferet Gengivelse af Chr. IV.s Haandskrift, begge i R. Nyerup: Karakteristik af Kong Christian den Fjerde. 1818: 14 usign. Konturstik og 4 Kridtlitografier (3 usign., 1 sign. af Senn) efter Haandtegninger af C. G. Kratzenstein Stub, udg. af C. Chr. Bang. Desuden udateret: Kridtlitografi af et gammelt Træ ved en Brønd. - Arb. i Kbst.saml., Det kgl. Bibl.s Billedsaml. og paa Fr.borg.

Hverken som Kunstner eller som Haandværker drev Wensler det til noget betydeligt; hans eneste Bedrift er Indførelsen af Litografien i Danmark. Hans Raderinger og Akvatinter fra 1807 er højst middelmaadige, og hans eneste signerede Kridtlitografi meget ringe.

Det nævnes, at W. i 1811 havde et Barn, som muligvis kan være identisk med den i Thieme u. Becker nævnte Portræt- og Landskabsmaler H. A. Wenzler af dansk Herkomst, som døde 1871 i New York. Han var som ung kommet til Amerika og blev 1860 Medl. af National Academy. Det kan muligvis ogsaa være ham, der har malet Billedet Frugtopstilling, som fandtes i forh. Johan Hansens Saml. H.D.S.

Th. u. B. - weinwich,1829; Krohn,1889, Første og andet Afsnit; P. Krohn i T. f. Kunstrod., 1896, 138; Fonden ad usus publicos, II, 1902; Litografien i Danmark, 1922; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; -J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

de Went, Alexander, - 1626 -, Maler. Forældre: Claus Maler (de Went) (s. d.) og N.N., senere gift med Maler Anthonius Clement (s. d.). Broder til Jost de W. (s. d.).

de W. kom i Lære hos sin Stiflader Anthonius Clement i Odense, hos hvem han havde opholdt sig fra sit tredie Aar. Senere blev han Elev hos Remmert Piettersz (s. d.), men løb

af Lære, hvorfor Piettersz krævede en Erstatning; de W.s Broder Jost lovede 1626 at betale

50 Sletdaler. O.A.

Utr. K.

de Went, Claus, se Claus Maler.

de Went, Henrich, se under de Went, Jost.

de Went, Jost, - 1602-55 -, Maler. Broder til Alexander de W. (s. d.). Gift med Gertrud Mikkelsdatter.

Ernærede sig som Maler i Odense i 1. Halvdel af 17. Aarh. Om hans Arbejder vides ikke

nærmere. 1623-24 udførte han Malerarbejde i Dalum Kirke og 1633 et Kontrafej af Borg-

mesteren Otto Knudsen Seeblad, han nævnes 1627-28 i Sofie Brahes Regnskaber. J. de W.

ejede en Gaard paa Vestergade, der 1632 vurderedes til 250 Dl. Maleren Henrich de Went, der 1682 fik Vielsesbrev, er muligvis en Slægtning. A.F.B.

Utr. K.

de Went, Povel, - 1695 -, Maler. Kendes kun fra et Regnskab over Istandsættelsen af Fløjstangen paa Frue Kirke i Kbh. 1695. Han fik da for Guld og Arbejdsløn 300 Rdl., og Sejldugen, han sad i, kostede desuden 30 Rdl. Endvidere fik han for en Kobberfarve at anstryge for Guld og Arbejdsløn c. 100 Rdl.

Red.

Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-75, 437-38.

Ventegodt, Peter Olsen, se Olsen-Ventegodt, Peter.

Wentorf, Carl Christian Ferdinand, 1863-1914, Maler. F. 25. April 1863 i Kbh., d. 24. Nov. 1914 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre

Snedker Heinrich Carl Friedrich W. og Cæcilia Judiths Juliane Wandschneider. Gift 1° 18. April 1890 i Kbh. med Alma Margrethe Nathalie Quist, f. 28. Sept. 1861 i Kbh., d. 24. Sept. 1913 sst., D. af Snedkermester Hans Jacob Q. og Frederikke Wilhelmine Augusta Wiirck. Ægteskabet opløst. 2° 30. April 1910 i Kbh. med Emma Mathea Nielsen, f. 21. Sept. 1865 i Ejstrup, Harte Sogn, d. 9. Maj 1935 i Kbh., D. af Hjulmand, senere Karetmager Christian N. og Rasmine Karoline Amalia Rasmussen.

Uddannelse: I Litograflære 5 Aar i Tegner & Kittendorffs litografiske Inst. ; dimitt. fra Telen. Insi. ; opt. paa Akad. Juni 1881; Afgang Jan. 1887. Stipendier: Akad. 1890, 92, 1900; Bielke 1894, 95; Aneleer 1896. Rejser: 1890, 92, 96 Udenlandsrejser (bl. a. Paris); 1900 Holland og Paris. Udstillinger: Charl. 18861914 (29 G. m. 114 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Berlin 1896; Raadhusudst. 1901; München 1901, 09 og 13 (alle Glaspalast) ; Grosse Berliner Kunstausst. 1907, 10; Kunstn. Eft. 1907-09; Aarhusudst. 1909 ; For. f. nat. Kunst 1912 (retr.), 26, 50; Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; Hvad Forum udelod 1931

18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1901; Guldmed., München, 1901; Serdin Hansens Pr. 1907. Hverv: Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1899-1905, af Juryen til den baltiske Udst. i Malmø 1914 og af Best. for For. f. nat. Kunst.

Arbejder: Fra Trøstens Bolig i Radsted paa Lolland (1890, Hirschsprungs Saml.); Radsted Hospital. Interiør (1891, Maribo Mus.); Under Gudstjenesten i en Kirke paa Amager (1893, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Den gamle Bonde paa Toften (1899, førli. Maribo Mus.; Guldmed., Mundren, 1901) ; Radsted Hospital. Interiør (1902, Maribo Mus.); Posten bringer Brev (1906, Bornholms Mus., Serdin Hansens Pr. 1907). - Altertavle i Vor Frelsers Kirke, Aalborg (Kommer hid til mig). Portrætter. C. F. Aagaard (1886, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Christen Dalsgaard, C. A. Bluhme (efter Fot.), Niels R. Finlen (1904-06), Sophus Bauditz (1910), Politikeren P. G. C. Jensen (1911, posthumt) og Provst Fr. Zeuthen (1912) (alle 6 Fr.borg); Niels R. Finlen (1897, medicinsk-hist. Mus.); Tømrermester Harald Olsen (Aarsmed. 1901, tilh. Tømrerlavet).

Wentorfs Uddannelse som Litograf satte sig Spor i hans omhyggelige og meget detaillerede Tegning. Hans Portrætter og Genrebilleder kan undertiden minde om Fr. Vermehrens stilfærdige Menneskeskildring, ogsaa malerisk knytter han sig til denne Kunstner gennem et omfattende Arbejde med Formgivningen paa Bekostning af det koloristiske. Størst Betydning har hans Portrætter ved den redelige Karakteristik og solide Gennemførelse. H.M.

Auk.kat. 6. Febr. 1899; 26. Okt. 1915 (Dødsbo); Pol. 1. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); Berl. Tid. 25. Nov. 1914 (G. Vermehren); Dansk Kunst, Nr. 5, 1915 (Nekr.).

Wenzel, Jacob Beierhohn, 1808-69, Arkitekt. F. 29. Juni 1808 i Vesterborg, Lolland, d. 12. Febr. 1869 i Kbh., begr. sst. (Als.). Forældre: Tømrermester Daniel Edvard W. og Anne Dorthea Thomasdatter. Gift 27. Maj 1836 i Kbh. med Ellen Cathrine Rasmussen, f. 6. Okt. 1800 i Branderslev, d. 31. Jan. 1875 i Kbh., D. af Husmand Rasmus Eriksen Haure og Johanne Maria Rasmusdatter.

Uddannelse: I Tømrerlære i Kbh., Svend 1840; opt. paa Akad. Marts 1834, men forlod det af økonomiske Grunde; atter opt. Jan. 1837 og bevilget Friplads; oprykket i 1. Bygn.kl. Marts s. A.; i 2. Bygn.kl. Okt. s. A.; forlod Akad. Jan. 1841; gav igen Møde Okt. 1842 ; avanceret til Medailleskolen Dec. 1843.

Af J.B.W.s Arbejder kendes kun Fiolstræde 24, som han opførte 1857 med Anvendelse af en paa den sydlige Del af Grunden staaende Bygning fra 1809.

Hans yngre Brødre Christian Thorvald W. (30. Okt. 1819 - 13. Maj 1853) og Ferdinand W. (f. 15. April 1825) var ligeledes uddannet som Tømrere; de nævnes begge som Elever ved Akad., hvor de med mange Afbrydelser deltog i Undervisningen henholdsvis 1836-48 og 1843-49. Af Brødrene er fintet Arbejde kendt. A.

Fredede Bygninger, 1949, 15.

Wenzel, Johannes Diedrich Friedrich Louis, 1825-99, Maler. F. 12. Febr. 1825 i Molln, d.

Juli 1899 i Berlin. Forældre: Maler Johann Heinrich W. og Josephine Rosa Augustine Fleuret.

Wenzel arbejdede som Blomstermaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 3. Nov. 1851 til 8. Jan. 1853 ; Okt. 1851 blev han opt. paa Akad. og avancerede til Gipssti. Jan. 1852, til Modelsti. Dec. s. A.; anbefaledes af G. F. Hetsch til Friplads. Han udstillede paa Charl. 1854 2 Portrætter (det ene en Akvarel); et Portræt af Major (Jean-Baptiste-Andre-Xavier?) de Plane var fork. i Joh. Hansens Saml. Red.

Wenzler, H. A. (d. 1871), se under Wensler, H.

van Verelt, Jan, se Wilckens van Verelt, Jan.

Wergmann, Peter (Christian) Frederik, 1802 -69, Teater- og Dekorationsmaler. F. 2. Nov. 1802 i Kbh., d. 17. Juni 1869 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Tegnelærer og Malermester, Løjtnant Niels Henrik W. og Kirstine Marie Mørch. Gift 25. Nov. 1841 i Kristiania med Amalie Magdalene Sophie Huusher, f. Steiner, f. 19. Nov. 1804 i Varde, d. 4. Maj 1868 i Kristiania, D. af Skuespiller Gothard S. og Sophie Marie Dorothea Cortim (Cortuum, Cortyn).

Efter at have uddannet sig som Tegnelærer i Kbh., hvor W. 1823 udet. paa Charl. (”Hollandsk Vinterstykke. Efter Vermeulen”), kom han til Norge med en Skuespillertrup og slog sig ned i Kristiania som Malermester kort efter 1830. Senere blev han ansat som Maskinmester og Teatermaler ved det i 1837 genrejste Christiania Theater. Her malede han bl. a. 1864 Dekorationerne til Ibsens Kongsemnerne. Han fik ogsaa Ansættelse paa Slottet, hvor det meste af det rene Dekorationsmaleri er udført af ham. Hans pompejanske Dekorationer, klassiske Ornamenter o. 1. her viser, at han var en udmærket Kunstner paa dette Felt.

Han har tegnet og udgivet: Norsk Prospect-Samling (Kristiania 1833-36, Tværfol. med 39 ukol. Litografier) og Norge, fremstilled i lithographerede Billeder efter Naturen. Med beskrivende Tekst af P. Chr. Asbjørnsen og Bent Moe (I, Kristiania 1836, Tværfol. med 48 Litografier (nogle Sæt kolorerede), hvoraf 3 tilsammen udgør et Prospekt af Kristiania; II,Kristiania 1837, Tværfol. med 36 ukolorerede Litografier). W. har ogsaa udg. en Del litteræreArbejder saaledes: Kjolen paa Vandring, eller Jøden som Underofficer. Original Vaudeville (Kbh. 1828); Kropigen, eller Abbedi-Ruinerne. Originalt Drama i 3 Akter (Kbh. 1831) ; I Sangbog for Selskabet ”Dansk dramatisk Broderskabe (Kbh. 1830) er 5 Sange af ham.

Inger Helvig Rogstad. T. Blanc: Christiania Theaters Hist., 1827-1877; Norsk Forfatter Lexikon, VI, 1908; Erslews Forfatter Lexicon,

III, 1853, 501 og Suppl. III, 1888, 581; Folkebladet, 1895, 257-58; Carl W. Schnitler: Slægten fra 1814, 1911, 387; H.

Hals i Årsberetning for Foreningen til Norske Fortids Minnesmerkers Bevaring, 1928, 84-85; Juddi Steensen i Samleren (udg. af Steensens Antikvariat, Oslo), 1952, Nr. 2, 1-3.

Verheiden, Jost, - 1554 ( ?)-58-63 -, nederlandsk eller flamsk Maler. Gift med Katharina von Lanseberge.

S. m. Hustruen fik Jost Verheiden 12. April 1559 Livsbrev uden Afgift paa S. Jørgensgaard

ved Kolding mod at opføre et Købstadshus der og s. A. Betaling for 2 Portrætter af Chr. III og Fr. II og for andet Arbejde. Da V. saaledes havde Bopæl i Kolding, hvor Kongen døde, er Ligbillederne af denne (Fr.borg og Malmø Mus.) henført til ham; Lighed i Malemaade med det Portræt af Chr. III, som Fr.borg erhvervede fra Dresden (Inv. Nr. A2509), gør det antageligt, at ogsaa dette Billede i saa Fald er udført af ham. Ligeledes henføres et Chr. III Portræt paa Gripsholm nu til hans Navn (Kat. 1927 Nr. 1150). V. har senere arbejdet for Dronning Dorothea (den store Anetavle paa Gripsholm?), og han nævnes 1563 i Brev fra Dronningen til Hertug Hans. Allerede 1554 omtales en Jost Konterfejer, men der har hersket nogen Uklarhed over, om det er Jost Verheiden eller Jost de Laval (s. d.) i Lybæk. F. Beckett har antydet, at de 2 Jost'er kunde være samme Person, hvilket dog synes uholdbart baade at dømme efter deres Værker og deres Borgerskabsforhold. Dog synes den Jost Maler, Kongens Tjener, der 1558 købte Bly og Glas i Nederlandene, at maatte være Jost V. O.A.

Kane. Brevb. 1556-80, 1887-88, 270; Fr.borg Erhv., 1925, 3 ff.; Gripsholm Kat., 1927, Nr. 1150; F. Beckett i Artes, I, 1932, 293 ff.; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; O. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Werliin, Andreas Friderich, 1778-1863, Maler. F. 8. Febr. 1778 i Kbh., d. 10. April 1863 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Melhandler Christian W. og Sidse Marie Holm. Gift med Inger Thrane, f. c. 1779 i Kbh., d. 3. Nov. 1847 sst.

Andreas Friderich Werliin var Elev af Akad. og avancerede Juli 1790 i Fritegn.sk. og Marts 1798 fra 2. Fritegn.sk. til Gipssk. 1802 fik han sit Mesterstykke, bestaaende af et malet Ornament og en marmoreret Plade approberet; Borgerskab i Kbh. 9. Juli 1802. Han er antagelig identisk med den Andreas Werlin, der Maj 1795 avancerede i 1. Fritegn.sk. og Maj 1799 i Gipssk.

A. F. Werliin var Morfader til F. L. Schou (s. d.) og Oldefader til L. A. Schou og P. A. Schou (se disse). If. Opgivelse fra P. A. Schou skal han have været Elev af Jens Juel og have malet flere Portrætter. Dette skal dog sikkert forstnas saaledes, at han besøgte Akad. i Duels Professortid, og ikke at han har arbejdet i Duels Atelier. Et Selvportræt (1804; i Familieeje) var udst. paa Raadhusudst. 1901.

To Sønner besøgte Akad. henholdsvis fra 1824 og fra 1835: Johan Carl W. (1808-92), der blev Malermester i Kbh., og Frederik W. (1812-94), der siden studerede Teologi (cand. theol. 1840) og var Præst i Hviding 1853-67. Red.

Utr. K. - Jens Pedersen: P. A. Schou, 1929, 18; R. J. Schou og H. Bramsen: L. A. Schou, 1947, 11-12 og Note 2, 3 og 4.

Vermehren, Johan Frederik (Frits) Nicolai, 1823-1910, Maler. F. 12. Maj 1823 i Ringsted, d. 10. Jan. 1910 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Glarmester Peter Friedrich Nicolaus V. og Sophie Amalie Franck. Gift 7. Juli 1857 i Kbh. med Thomasine Ludvigne tiruner, f. 21. Dec. 1833 i Kbh., d. 26. Febr. 1877 sst., D. af Universitets- og Kommunitetsforvalter, Prokurator, Justitsraad Thomas Ludvig G. og Petrine Elisabeth Beyer.

Uddannelse: Som Dreng vejledet af Jørgen Roed; kom paa Sorø Akad., hvor han undervistes i Tegning af Hans Harder, og hvor Ægteparret Ingemann fik Betydning for ham, idet de støttede hans Ønske om at blive Maler; Student 1843 ; opt. paa Akad. Okt. 1844 ; avancerede til Gipssk. 1845, til Modelsk. 1846 ; desuden Undervisning af Jørgen Roed, for hvem han 1846 og 47 undermalede flere Billeder. Stipendier: Akad. 1855, 56; Ancker 1862; Treschow 1890. Rejser: 1855-56 over Kóln, Antwerpen og Bryssel til Paris, herfra over Svejts til Italien, Sommeren 1855 i Cervara. i Sabinerbjergene, fra 1. Okt. i Rom, Sommeren 1856 i Gerano, derefter atter Rom, Hjemrejse over Florens og Venedig; 1862 Holland, Paris. Rom; 1878 Paris; 1883 Berlin, Dresden, München (s. m. F. Meldahl). Udstillinger: Charl. 1847, 49-55, 58, 60-67, 69-85, 87-1909; Akad., Stockholm, 1850, 66; Paris 1855; London 1862; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878 ; Berlin 1891; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; London 190 7 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; For. f. nat. Kunst 1926 (retr.), 50; Paris, Jeu de Paume, 1928; Hvad Forum udelod 1931; Soransk Kunst 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1884 (Kunstfor.), 1903-04 (For. f. nat. Kunst, s. m. Jørgen Roed), 11 (For. f. nat. Kunst), 17 (For. f. nat. Kunst, s. m. fl. a.), 22 (Charl.). Udmærkelser: Æresdiplom, Berlin, 1891. Embeder: Assistent ved Akad. Okt. 1865, Professor 1873-1901. Hverv: Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1864, af Akad. 1864, af Skoleraadet 1870, af Gallerikommissionen 1890-96,af Best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1877-1907.

Arbejder: Fra Gaarden i Thotts Palæ paa Kongens Nytorv (1845, Hirschsprungs Saml.); Reservesoldatens Afsked med sin Familie (Fr.borg) ; samme Motiv (1849) og Vinteraften ved Susaaen (c. 1850) (begge Kunstmus.); En Gyde i en Landsby (1849) og En sovende Bondekone (1851) (begge Aarhus Mus.); Hvedebrødsmanden (1851) og En Bondestue fra Cervara i Sabinerbjergene. Studie (1855) (begge Hirschsprungs Saml.); Paa Hjemvejen fra Malkning (Pen 1854, Horsens Mus.); Hedestudie (Forarbejde til efterfølgende) og En jysk Faarehyrde paa Heden (1855) (begge Kunstmus.); Brystbillede af graaskægget italiensk Landboer. Studie (1856), En italiensk Hyrdedreng (1856) og Gadeparti fra Gerano i Sabinerbjergene (udet. 1858) (alle 3 Nivaagaard); Gadeparti fra Gerano (1857, Kunstmus.); En gammel Fiskerkone (1857, Hirschsprungs Saml.); En gammel Fisker ved Stranden (1858, Aarhus Mus.); En Sædemand (1859) og Huslig Syssel i en fattig Bondestue (1859) (begge Kunstmus.); Et Bondekøkken (1860, tilh. Kunstmus.); En fattig Bondestue ved Middagstid (1864, forh. Joh. Hansens Saml.); Det Indvendige af en Bondegaard (1865, tilh. Kunstmus., dep. hos Universitetskvæsturen); Køkkeninteriør (1868, Aarhus Mus.); Et Køkken (udet. 1872, Hirschsprungs Saml.); Ung Pige ved Skrivebordet (1878-82, Glyptoteket); Fiskerkone fra Hornbæk (1883, Nivaagaard) ; Sygebesøg hos det gamle Tyende (1884, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); En Bondekone (1889, Hirschsprungs Saml.); Skakspillere (1890, Nationalmus., Stockholm).

Portrætter: Oberst Myhre (1845) og Boghandler Myhre (1848) (begge fork. Joh. Hansens Saml.); Chr. Dalsgaard (udsi. 1853); Charite Paludan-Muller, f. Borch (1855) og Litograf Adolph Kittendorff (1860) (begge Fr.borg) ; Fru H. Wanscher, f. Wegener (1869); Jørgen Sonne (1869, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Elise Ploug (1869) og Carl Ploug (1877) (begge Koldinghus); Fru Dorothea Frederiksen, f. Heering (1877) og Kunstnerens Hustru, f. Grüner (ufuldendt) (begge Kunstmus.); Skuespiller Frederik Høedt (1879, Det kgl. Teater); Generalmajor H. de Jonquieres (1882, Fr.borg); Selvportræt (1886) og Aug. Saabye (1887) (tilh. begge Udst.komiteen ved Charl.); Skuespillerinde Anna Nielsen (1887), Prof. N. L. Westergaard (1895), Skuespilleren Ludvig Phister (1896), Generalpostdirektør Sophus Danneskiold-Samsøe (1898), Overpræsident C. S. Klein (1900), Generalmajor Johan Linnemann (1903) og B. S. Ingemann (1904) (alle 7 Fr.borg); Fru Tandlæge Wigh (1894, Maribo Mus.); Pastor J. C. Holck (1898, Vor Frelsers Kirke); Thorald Brendstrup (1902, tilh. Udst.komiteen ved Charl.). Portrættegninger: Niels W. Gade (1845, Frborg); Skuespiller Michael Wiehe (1846, Bornholms Mus.); samme (ufuldendt) (Fr.borg) ; Carsten Hauch (1847); Peder Hjort (1849, Fr.borg); Eggert Christopher Tryde (1850); Skuespillerinde Anna Nielsen (1850, Det kgl. Teater); P. C. Skovgaard (1852, Skovgaardmus. i Viborg); Christian Hviid Bredahl (1855, Sorø Amts Mus.); Henrik Christopher Glahn (1860).

Vermehren voksede op i et beskedent Haandværkerhjem, hvor han lærte Flid og utrættelig Omhu med sit Arbejde. Allerede som Barn kendte han Jørgen Roed, fra ham modtog han de første kunstneriske Impulser, og det blev ogsaa fremfor alt denne Kunstner, der fik Betydning for V. i Akademiaarene. Det kommer tydeligt frem i det nydelige Ungdomsarbejde Fra Gaarden i Thotts Palæ (1845), der ejer en lignende Ro og Beherskelse i Opfattelsen af Motivet som Roeds Arkitekturbilleder. Hans skarpe Iagttagelsesevne og Følsomhed i Gengivelsen af Naturen gør sig smukt gældende i Vinteraften ved Susaaen (c. 1850). Sin Popularitet vandt V. med de folkelige Genrebilleder. Reservesoldatens Afsked (1849) er det smukkeste i malerisk Henseende med den indtrængende Karakteristik af det stoflige. Studien til Landskabet i En jysk Faarehyrde (1855) er langt friskere end det færdige Billede, og En Sædemand (1859) skæmmes baade af Tørhed og mangelfuld Teknik; men der er i begge disse Billeder en umiskendelig Sans for de store Linier i Samspillet mellem Figurer og Landskab. Baade her og i andre Figurbilleder vidner Landskabet i Baggrunden om V.s Fortrolighed med Naturen; men Figurernes Bevægelse lærer han aldrig at beherske. Hans Force er Gengivelse af Tingene, hvad man faar et fint Indtryk af i En sovende Bondekone (1851). V.s Folkelivsbilleder maa ses i Sammenhæng med Høyens Appel til Malerne, de har deres personlige Særpræg i Forhold til Dalsgaards og Exners. Gennem hele sit Liv tegnede og malede V. flittigt Portrætter; men først fra Tiden omkr. 1870 udgør de Hovedparten af hans Produktion. De er skarpe og omhyggelige i Gengivelsen, ofte forfalder de til Tørhed og Rutine; men de bedste af dem er fængslende baade i Karakteristikken og ved deres maleriske Kvaliteter. Det gælder Fru Wanscher (1869), Selvportræt (1886) og Aug. Saabye (1887).

V. modtog næppe synderlig befrugtende Indtryk paa sine Rejser i Udlandet. Som Lærer

fortsatte han den hjemlige Tradition helt ind i det 20. Aarh., og han kom paa flere Maader

til at indtage en ufordelagtig Position ved sin reaktionære Holdning og Tilknytningen til F.

Meldahls Kreds. Gennem sin lange Professorgerning paa Akademiet blev han Lærer for

flere Generationer af Malere, og af de ofte betydelige Kunstnere, der var hans Elever,

stod de fleste vel i Opposition til Læreren, medens enkelte dog, saaledes fx Vilh. Hammershøi, har bevidnet deres Taknemmelighed mod ham. H.O.

Nutiden, VI, 1882, Nr. 301-02; Karl Madsen i Ill. Tid., 1884-85, 45-47; Nic. Bøgh i Aaret rundt, 1891, 347-60; Carl Hartmann i Ill. Tid., 1894-95, 615-18; sst. 1902-03, 499-500; Johs. Elbek i Ord og Billeder, 1909-10, 59-64; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 461-64; Carl Thomsen i Gads danske Mag., 1909-10, 265-69; P. Johansen i Ill. Tid., 1909-10, 211-13; Pol. 11. Jan. 1910 (N. Liitzhoft); Berl. Tid. 9. Nov. 1917 (Th. Oppermann); Gustav Bauditz i Dansk Kunst, Der. 1917, Nr. 12; Th. Faaborg: J. F. N. Vermehren, I-II, 1923-24; Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 148-51; Tilsk., 1.925 I, 348-62 (Breve til og fra P. S. Krøyer); H. G. Olrik i Soraner-Bladet, 1925, 57-59; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; L. Swane i K. Aa., 1940, 40-41; H. Bramsen i Danske Tegninger, I-III, 1945; H. Schwanenflilgel: Livs-Fragmenter, 1946, 85-86; K. Aa., 1946-47, 204-15 (Breve til Helena Nyblom, J. Roed); A. Marcus: Danske Portrættegninger, 1950, Nr. 34, 42, 44, 49, 56, 61.

Vermehren, Gustav, 1863-1931, Maler. F. 28. Dec. 1863 i Kbh., d. 2. Sept. 1931 sst., begr. i Hvalsø. Forældre: Maler Frederik V. (s. d.) og Hustru. Broder til Sophus V. (s, d.). Gift 1 ° 20. Okt. 1888 i Kbh. med Louise Borchsenius, f. 2. Marts 1862 i Næstved, D. af Agent Carl Vilhelm Ferdinand Valdemar B. og Henriette Marie Fuglede. Ægteskabet opløst. 2° 8. Maj 1906 i Nordnip ved Ringsted med Frede Christine Rasmussen, f. 5. Marts 1882 i Lundeborg, d. 22. Maj 1933 i Roskilde, D. af Godsforvalter paa Broholm, senere paa Giesegaard, Rudolph Laurids R. og Emanuella (Ella) Marie Thomsen.

Uddannelse: I Malerlære; Tegneundervisning hos Faderen; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1881, Elev til Maj 1891. Stipendier: Akad. 1891, 96, 99, 1903; Raben-Levetzau 1894. Udstillinger: Charl. 1888-1905, 07-10, 12, 1430, 32; Charl. Eft. 1930; Kunstn. Eft. 1905; Jødisk Udst. 1908; München 1913 (Glaspalast) ; deltaget i For. f. nat. Kunsts Udst. bl. a. 192627, 32 (reir.) og 50; 18. Nov. Udst. 1942 Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889; Serdin Hansens Pr. 1908. Stillinger og Hverv: Stiftede For. f. national Kunst 1900, Sekretær til sin Død; oprettede 1892 s. m. Broderen Sophus V. en Forberedelsesskole til Akad., som han ledede en Aarrække; Kunstanmelder ved Vort Land; Inspektør for Kongens private Malerisamling 1893-1912.

Arbejder: Landemærket (Neuhausens Pr. 1889) ; En kræsen Rad (1893, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Bedstemoder begynder at komme sig (Serdin Hansens Pr. 1908); Bondegaard (1910) og Skovvej (begge Bornholms Mus.); Corfitz Ulfeldt (Kopi efter Original forh. paa Bosjö Kloster) (Fr.borg); Arb. i forh. Joh. Hansens Saml.

For Gustav Vermehren var Indtrykket af Faderens Kunst med den omhyggelige, næsten sirlige Detailfremstilling af afgørende Betydning. Han betraadte ikke nye Veje, men havde fra sit Hjem arvet Kærligheden til det danske Landskab og yndede Motiver med gamle Huse paa Landet, Bondestuer og Køkkeninteriører fra Hedeboegnen, Hornsherred, Amager og Egnen omkr. Hvalsø. I sine Figurfremstillinger dyrkede han Hverdagslivets Situationer, en Gang imellem tangerende Genremaleriet med en let anekdotisk Pointe i Carl Blochs Aand, fx i En kræsen Rad (1893), den forvænte Hund, der forsmaar Betlerens Gave.

V. var Sjælen i Foreningen for national Kunst, som han stiftede i 1900, hvor han paa,

samme Maade som i sin Kunst og i sin Virksomhed som Kunstanmelder ved Vort Land

fulgte en udpræget konservativ Linie. Stor Søgning fik den Forberedelsesskole til Akade-

miet, som han s. m. Broderen Sophus V. oprettede i 1892 og ledede gennem en Aarrække. U.

2 Breve i Det kgl. Bibl. - Berl. Tid. 6. Dec. 1922; Nat.tid. 28. Dec. 1923; Dag. Nyh. 4. Sept. 1931 og 18. Jan. 1932 (begge Th. Faaborg); Berl. Tid. 3. Sept. 1931 (K. Flor); 5. Jan. 1932 (Mindeudst.); Pol. 4. Sept. 1931 (K. Pontoppidan); Rik. Magnussen og Ove Haase i Dansk Kunst, udg. af For. f. national Kunst, Nov. 1931, Nr. 35.

Vermehren, Sophus, 1866-1950, :Maler. F. 28. Aug. 1866 i Kbh., d. 25. Marts 1950 paa Fr.berg, begr. i Dragør. Broder til Gustav V. (s. d.). Gift 29. Nov. 1901 paa Fr.berg med Maler Yelva Petrea Sophie Bock (se Vermehren, Yelva). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: 3 Aar i Malerlære; Tegneundervisning hos Faderen; dimitt. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1883; Afgang Maj 1892. Stipendier: Bielke 1896; Ruben-Levetzau 1901; Akad. 1902. Udstillinger: Charl. 1891, 93-94, 96, 98, 1900-03, 07-08, 10-12, 15; Kunstn. Eft. 1908, 11; Aarhusudst. 1909 ; 18. Nov. Udst. 1923, 26-27, 30, 32-33, 35-37, 41-42, 44. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1893; Serdin Hansens Pr. 1900; tlarsmed. I° 1900. Stillinger: Tegnelærer ved Teknisk Skole og ved den af ham og Broderen Gustav V. 1892 oprettede Forberedelsesskole til Akad.

Arbejder: Litograf A. Kittendorff (Neuhausens Ekstrapr. 1893); Interiør (erhv. 1894, tilh. Kunstmus., dep. ude); Naar den Syge har faaet Ro (Aarsmed. og Serdin Hansens Pr. 1900) ; Datteren er bedt ud til Aften (1902, Aalborg Mus.); Portræt af Faderen (udst. 1903); Altertavler i Herborg og Sønder Galten (1914) Kirker.

Sophus Vermehrens Uddannelse og Udvikling falder i store Træk sammen med Broderen Gustav Vermehrens; dog dyrkede han med større Forkærlighed Figur- og navnlig Portrætmaleriet (Portræt af Faderen, udst. 1903). Som Landskabsmaler var den minutiøst udpenslede Idyl hans foretrukne Motiv, men lejlighedsvis strejfer han ogsaa Genremaleriet. Man ansaa oprindelig Sophus V. for det betydeligste maleriske Talent af de 2 Brødre, men han var den mindst produktive af dem og udstillede efterhaanden kun sparsomt.

Ligesom Broderen øvede han ikke ringe Indflydelse ved sin Lærergerning, dels paa deres i 1892 oprettede Forberedelsesskole til Akademiet, dels som Tegnelærer ved Teknisk Skole. U.

Nat.tid. 27. Aug. 1926; 26. Marts 1950 (,T. Zibrandtsen).

Vermehren, Yelva Petrea Sophie, f. 1878, Maler. F. 13. Febr. 1878 i Helsingborg. Forældre: Grosserer Johan Carl Emil Bock og Nanna Oline Christiane Augustinus. Gift 29. Nov. 1901 paa Fr.berg med Maler Sophus V. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Voss' og derefter Sophus Vermehrens Tegneskoler; dimitt. fra Telen. Sk., Odense; opt. paa Akad. Nov. 1905; Elev til Foraaret 1910 under V. Irminger. Rejser: 1919 Dresden; 1920 Italien. Udstillinger: Charl. 1912-14; 18. Nov. Udst. 1927, 30; Sep.udst. 1914.

Yelva Vermehren har udelukkende malet Blomsterbilleder. Red.

Wernegreen, Marcell, se Marcell.

Werner (Warner) Maler, se Stecker, Werner.

Werner, C. Stonor, se Stonor Werner, C.

Werner (Wernig, Werninck), Henrik, - 163669 -, Billedskærer.

Af Skrivelser vedr. en Læredreng (se From, Hans Andersen) fremgear det, at ABilthuggeren@ H. Werner, der ogsaa selv kunde stave sit Navn Wernig, var indvandret fra Tyskland og bosat i Maribo fra omkr. 1636. Om han har været i Slægt med den i Sverige virksomme Billedskærer og Maler Johan Werner, er uvist. Da Maribo Kloster hørte under Sorø Skole, fik han store Opgaver i Sorø Kirke, hvortil han if. Kontrakter 1649 skar en Døbefont (ødelagt 1651) og 1649-50 Prædikestolen, 1653 Korgitteret og 1654 Altertavlen (hvis Statuer dog er af Lorentz Jørgensen). I 1660'erne, da han leverede nu forsvundne Stolestader til Nakskov, boede han paa Ørebygaard (i Stokkemarke Sogn).

Foruden Sorø-Værkerne kan der tilskrives ham en Række Arbejder paa Lolland-Falster, bl. a. Altertavlerne til Berritsgaard (1638; nu i Nationalmus.), Sønder Kirkeby (før 1639), Maribo (før 1641), Arninge (før 1642), Horbelev og Østofte samt til Elmelunde paa Møn (før 1646). Desuden Korgitter og Epitafier i Halsted Prædikestol i Gundslev og Stolestader i Maribo (1656).

Werner var som Figurkunstner ringere end Lorentz Jørgensen, og hans dekorative Kom-

positioner mangler ganske Abel Schrøders frodige Fylde. Selv hans Bruskornamenter kan være underligt tørre og ranglede. Men han tæller med blandt Bruskbarokkens store

Billedsnidere, og hans tilaner, der efterlignedes paa Lolland-Falster, har sit individuelle

Særpræg. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 191.1; Laurits Pedersen: Haandværkskik i helsingørske Lav, 1927, 72 f., 75; Danm.s Birker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-36, 1086; VIII, Maribo Amt, 1949 ff.; V. Thorlacius. Ussing i Danmark, 1944, 100, 119.

Verpoorten, Levert, se van Polten, Lenart.

Friis: Bidrag, 1890-1901.

Vertangen, Daniel, c. 1598- efter 1681, Maler. F. c. 1598 i Haag, d. ml. 1681 og 84 i Amsterdam.

Elev af C. Poelenburg. Arbejdede i Amsterdam (og maaske i Hamborg); har formentlig

1658-59 besøgt Kbh. - maaske med den hollandske Hjælpeflaade - og har her malet Stormen paa Kbh. 11. Febr. 1659 (Rosenborg; sign.). I Kunstmus. 3 udat. Billeder: Diana med Nymfer, Cephalos og Prokris, Torvescene. G.B.

E. F. S. Lund, II, 1897, 260; H. Cerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942, 469; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 46.

Werum (Werrum, Wærum), Christian, c. 1735-92, Guldsmed. F. c. 1735, begr. 5. Marts 1792 i Kbh. (Nic.). Gift 1° med Inger Marie Lobeck. 2° med Anne Cathrine Johnsen Frennerup, f. c. 1742, d. tidligst 1792.

Guldsmedemester i Kbh. fra 1760, Oldermand for Guldsmedelavet 1787-92. Af hans

talrige bevarede Sølvarbejder (bl. a. i det kgl. Sølvkammer) skal fremhæves Altersølvet i

Garnisons Kirke (1772 efter Tegn. af G. E. Rosenberg og Modeller af C. F. Stanley) samt

en Temaskine (1788, Privateje) med kgl. Monogram og Hanke i Form af 2 fint model-

lerede og ciselerede Havfruer (maaske inspireret af Udkast af Johs. Wiedewelt - nu i Mappe 24 blandt dennes Tegninger i Akad.s Bibliotek). G.B.

E. Hannover i T. f. Kunstrod., 1894, 165; J. Olrik i T. f. Ind., 1911, Fig. 36; Chr. A. Jensen og E. Rondahl: Stilarternes Historie, 1912, 281; J. Olrik: Danske Sølvarbejder, 1915, 85-86; samme: Danske Guldsmedes Mærker, 1919. 32-33; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker. 1946, 84; G. Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948; Det kongelige Sølvkammer. Særudstilling paa Rosenborg 1948 (Katalog).

Wessel, Carl Emil, 1831-67, Arkitekt. F. 15. Jan. 1831 i Helsingør, d. 22. Maj 1867 i Kbh., begr. sst.( Ass.). Forældre: Kontrollør ved Øresunds Toldkammer, senere Etatsmad Christian Gerhardt W. og Christine Emilie Duche (Ducke). Gift 10. Febr. 1856 i Kbh. med Julie (Juliane) Regine Hagen, f. 14. Marts 1832 i Regensburg i Bayern, d. 18. Maj 1924 i Kbh., D. af Gæstgiver Johann Georg H. og Isabella Karoline Reinwald.

Uddannelse: Var samtidig med, at han gik i Murerlære og tegnede hos G. F. Hetsch, Elev af Akad., hvor han blev opt. Okt. 1847; 1. Bygn.sk. Dec. 1849 ; 2. Bygn.sk. Dec. 1850 ; Arkitekturkl. Dec. 1852; lille Sølvmed. 1854, store 1859; lille Guldmed. 1861, store 1863 (Et Nationalteater). Stipendier: Aka<l. 186:5, 66. Rejser: 1854-55 Tyskland; 1864-65 Paris; 1865-67 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Charl. 1854, 61-62, 64 (Medaillearb.); Raadhusudst. 1901. Stilting: En Tid Lærer ved Akad.s Bygningsskole, fratraadt 1. Sept. 1864.

Arbejder: Taarbæk Kirke (Skovkapellet) (1863-64; Motivet taget fra en gammel angelsaksisk Kirke i Limerick); Projekt til Kunstmuseum i Hamborg (s. m. J. Vilh. Dahlerup). A.

Jens Vilh. Dahlerups Liv og Virk, 19111, 13-14, 20, 56-58; Jobs. Werner: Taarbæk Kirke, 1914, 78-19; E. -Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1931, 406; Sig. Schultz i Danske i Paris. II, 1938, 229-31; Taarbæk Kirke 7864-1930. 1940, 12; 111. Tid., 1863-64, 245.

Wessel, Casper, 1745-1818, Kartograf, Matematiker. F. 7. el. 8. Juni 1745 i Jonsrud ved Vestby, Norge, d. 25. Marts 1818 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kapellan, senere Sognepræst og Provst Jonas W. og Helene Marie Schumacher. Gift 1780 med Cathrine Elisabeth Muller, f. c. 1747, begr. 30. Der. 1791 i Kbh., D. af Silkefarver Johan .Tørgeni M. og Anna Elisabeth N. N. Separeret 1785.

Student fra Kristiania 1763, juridisk Embedseksamen i Kbh. 1778. Fra 1764 ansat under Videnskabernes Selskab ved Opmaaling og Korttegning; har 1768-80 udført Detailkort over Dele af Sjælland og Fyn med smukt tegnede Vignetter. I Bolle W. Luxdorphs Testamente nævnes blandt Ting, der skulde tilfalde Kunstakademiet, 2 Landskaber, ”malet af Wessel'erne” - formentlig Caspar W. og hans Broder Landmaaler, senere Generalauditør Ole Christopher W. (1744-94). C.B.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843; Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm, 11, 1925-30, 424; N. B. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1, 1942, 61, 63, 74; Dansk biografisk Leksikon, XXV, 1943.

Wessel, Diderich, - 1702-06 -, Maler, malede 1702 Staldbygningerne ved Kbh.s Slot med

Oliefarve og bemalede sst. Gavlene med ”Perspektiver”. Fik 21. Nov. 1703 28 Rdl. som

Betaling for ”2 Skiver med Chiffre og Aarstal at male og forgylde” til Fr.berg Slot og udførte

1706 en betydelig Del af Malerarbejdet paa ”den store Sal” sst. Red.

Frits: Saml., 1872-78, 92; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, 50.

Wessel, Henrik, - 1684 -, Bhgr., fik 1684 Betaling over de kgl. Kammerregnskaber som

Billedsnider uden nærmere Angivelse af hans Arbejder. Jfr. Artiklen W.H.W. J.P.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 288.

Wessely, Julius, 1803-41, Maler. F. 17. Nov. 1803 i Hamborg, d. 7. Aug. 1841 sst. Forældre

Emanuel Hartig W. og Fanny (Vogelchen) Moses Holländer.

Uddannelse: Kom til Kbh. fra Altona og nævnes som Elev paa Akad. fra Eft. 1821, avancerede til Gipssk. Jan. 1823, til Modelsk. Marts 1825. Udstillinger: Charl. 1823-24.

J. Wessely udstillede 1823 ”Kopi efter Maler Germains Portræt” og 1824 Portræt efter Naturen (muligvis det 1824 malede Barneportræt af Regine Louise Ørgaard, senere gift

med Medaillør H. Conradsen). 1823 kopierede han Rembrandt og Ph. Wouwermans, men

synes snart efter at have forladt Danmark.1830 udstillede han saaledes paa Akademiet

i Berlin. Red.

West, Agnes Birgitte, f. 1901, Maler. F. 21. Jan. 1901 paa Fr.berg. Forældre: cand. polit., Assistent, senere Arkivar i Rigsarkivet Georg Urban Frederik (Fritz) Jiirgensen W. og Agnes Francisca Petrine Gertrud Hutters. Ugift.

Uddannelse: Student 1920; Band. phil. n. A.; Tekn. Sk. 1920-21; opt. paa Akad. Okt. 1921 paa Forsk. for Malere; Elev fra 1921 paa Malersk. og fra 1922-25 paa Freskosk., desuden Foraarssem. 1929 ; Afgang Maj 1929 ; Elev af og Medarbejder hos Chresten Skikkild Somrene 1921-24; Kursus i Vævning paa Askovhus Væveskole 1936 med Henblik paa kirkelige Tekstiler. Stipendier: Ronge 1931. Rejser: 1920 Paris; 1924 Italien (Venedig, Ravenna, Florens, Assisi); 1927 Holland (Haag og Utrecht), Paris; 1931 Italien (Rom, Assisi, Siena, San Gimignano, Florens); 1936 og 37 Berlin; 1939 Oslo. Udstillinger: Charl. 1925, 28-32, 35-44, 46-47, 49-50; Charl. Eft. 1935; Koloniudst. i Antwerpen 1930; Paris 1937; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1939 (Sønderborg Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936; Guldmed., Paris, 1937.

Arbejder. Kalkmalerier i. S. Nicolai Kapel, Esbjerg (opf. 1924) (s. m. Chresten Skikkild),

S. Bendts Kapel, Rudkøbing (1925), S. Frans Kirke, Nakskov (1925-27; Udkast til S. Frans'

Stigmatisation i Bymus., sst.), Den evige Tilbedelses Ordens Klosterkirke, Jagtvej, Kbh.

(1929), Kapellet ved Prinsesse Margrethes Feriehjem Trørød(1931-33),Jesu Hjerte Kirke,

Randers (1933-34) og Vor Frue Kirke, Ryesgade, Aarhus (Daabskapel 1937; Kor 1940,

1942, 1946); Bebudelsen (Afreven Freske) (udst. 1931, Carlsons Pr. 1936, S. Josephs Skole, Østerbrogade 7 D) ; Freskoudsmykning af Koret i Herlufmagle Kirke (1951, s. m. Rud-

Petersen). Oliebilleder: S. Frans rides ned fra Alvernerbjerget (1940); Portræt af Forfatteren, Pastor Peter Schindler (udst. 1944); Landskaber fra Italien og Nordsjælland; har givet Tegning til vævede Stoffer til kirkeligt Brug (udført af Askovhus Vævestue (Troba) ; Guldmed., Paris 1937) og til Relieffer paa Relikvieskrin i S. Andreas Kirke (1928); har arbejdet med Kunstvævning (Alterdug, Messehagel); har 1930-31 udført enkelte Koldnaalsraderinger. Red.

Berl. Tid. 3. Okt. 1927; Nord. i?gebl. f. katholske Kristne, 1934, 984-88, 1106-10, 1128-33, 1156-60, 1183-84; Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst, 11, 1945.

West, Johan Christian, c. 1769-1816, Murermester. F. c. 1769, d. 29. Jan. 1816 i Kbh., begr. sst. (Helligaandskirkens Kapel). Gift 11. Nov. 1796 i Kbh. med Maren Schow Grønlund, døbt 29. Juli 1779 i Kbh., d. 12. Aug. 1853 sst., D. af Prokurator Andreas G. og Mette Birgitte Aistrup.

West, der var Murermester og Brandkaptajn og første Gang opføres i Vejviseren som Murermester 1795, skal omkr. 1815 have bygget det lille Landsted Christiansminde, Strandvejen 15, Nord for Kbh. - W. hørte til Bertel Tborvaldsens Ungdomsvenner. H.L.

C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920, 53-54, 89; Arthur G. Hasso: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 254, 256; L. Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, 1938; H. H. Engqvist: Danske Landsteder, 7.949, 25; Opmaalninger udg. af -For. af 3. Dec. 1892”, 1918, 1-4, Pl. 1-5.

Westengaard, Jens Eriksen, se under J.W.

Westengaard, Johanna, se Fosie, Johanna.

Westerberg (ved Daaben Westermann), Edvard, 1824-65, Litograf. F. 8. Nov. 1824 i Kbh. (Føds.st.), d. 8. Maj 1865 sst., begr. sst. (Ass.). Moder: Marie Elisabeth W.; Faderen skal have været Murersvend. Ugift.

Uddannelse: Blev paa Anbefaling af G. F. Hetsch Elev af Akad. Jan. 1837, avancerede til Modelsk. Dec. 1846 ; lille Sølvmed. Dec. 1848; kom 1840 i Lære i Em. Bærentzens lith. Institut, udlært 1. Jan. 1845. Udstillinger: Charl. 1849 (Sølvmed.arbejdet).

Westerberg har udført en lang Række Portrætlitografier og nogle Blade efter Malerier, saaledes Kaffebordsscene fra Den politiske Kandestøber (efter W. Marstrand) og for den

svenske Kalender Svea en Del ganske smaa Litografier (efter svenske Kunstnere som F.

Fagerlin, B. Nordenberg, C. d'Uncker og J. W. Wallander). Navnlig disse roses for den udsøgte Kridtbehandling og Finheden i Farvetonerne. W. var svagelig og døde ret ung, saa han fik ikke udført det, som hans gode Anlæg lovede. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 152; Litografien i Danm., 1922, 55; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Westergaard, 1930-33; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Westerdahl, Hjalmar Viggo Paludan, f. 1890, Maler. F. 12. Febr. 1890 i Kbh. Forældre: Malermester Anton Axel Ferdinand W. og Laura Dorthea Sophie Paludan. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1904-09, blev Svend; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1908-09; som Kunstner Autodidakt. Rejser: Rejste som Haandværker 1909 til Svejts og arbejdede der til 1912; derefter Wien, Budapest, Konstantinopel, Grækenland Palæstina, Ægypten, Italien og Foraaret 1913 tilbage til Svejts, hvor ban forblev til Foraaret 1914; 1916-17 Budapest; 1920 Norge; 1923-24 Budapest; 1926 Frankrig; 1949 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1926, 28, 34, 36-50; Charl. Eft. 1941, 50; Aarhushallen 1938. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole fra 1937.

Westerdahl har til Stadighed været beskæftiget med Malerhaandværket og har kun periodevis kunnet dyrke sin Kunst. Han har navnlig malet Landskaber med Motiver fra Egnen omkring Limfjorden (Toftum) og enkelte fra Bornholm (Bølshavn). Red.

Westergaard, Hans Viggo, 1870-1928, Maler, Konservator. F. 29. Juni 1870 i Horsens, d. 26. Aug. 1928 i Herfølge, begr. sst. Forældre: Købmand, Sparekassefuldmægtig Frederik Christian W. og Maria Hansine Hansen. Gift 23. Juli 1904 i Kbh. med Mathilde Jensen, f. 16. Juni 1868 i Kbh., d. 27. Maj 1947 i Køge, D. af Grosserer Carl Marius J. og Luise Cathrine Kristine Helene Jensen.

Uddannelse: Elev paa Galle og Aagaards grafiske Inst. ; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. ; opt. Febr. 1889 i Alm. Forb.kl. ; Elev til Jan. 1895. Rejser: 1899 Tyskland, Holland, Belgien. Udstillinger: Grafisk Kunstnersamf. 1917 (Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus); Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Sep.udst. 1921 (Malerier, Akvareller, Grafik). Stilling: Konservatorassistent ved Statens Mus. for Kunst 1904-28.

Arbejder. Malerier: Parti fra Fakkegrav (1899); Vægmalerier i Dreyers Vinstue (omkr. 1904); Selvportræt (forh. Joh. Hansens Saml.); Motiver bl. a. fra Horsens og Chr.havn; Restaurering af Epitafierne i Køge Kirke (s. m. Svend Rønne). Tegninger og Graftk: Portrætter og Landskaber (ogsaa i Farveradering), Akvareller og Tegninger i Tusch og Blyant. Illustrationer til videnskabelige Værker bl. a. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie Fiskeri, 1904-09 samt til Svend Dahl og

Axel Linvald: Sønderjylland, I-II (1919), Svend Dahl: Ordbog for Bogsamlere (1919) og

Svend Dahl og Carl Dumreicher: Haandbog for Bogsamlere (1921) ; desuden Bogudstyr bl. a.

Omslag til Digtsamlinger af Johan Georg Galster (1904, 05, 21) og Udstyr til Galsters

Forlag 1921; har udført Exlibris kalligrafiske Arbejder og Julemærket 1905. Arb. i Kbst.-

saml. og paa Fr.borg. Red.

Berl. Tid. 27. Aug. 1928 (Svend Rønne); K. Aa., 1926-28, 219.

Westergaard, Kirsten, f. 1901, Arkitekt. F. 10. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Kassekontrollør i Den sjællandske Bondestands Sparekasse Otto Achton W. og Ingeborg Elisa Wichmand. Gift 22. Dec. 1933 i Birkerød med Arkitekt Erik Jensen (s. d.).

Uddannelse: Elev paa Tekn. Sk. 1919-20; opt. paa Akad. Okt. 1920, Elev til Foraaret 1924 samt Eft.sem. 1927 og Foraarssem. 1933. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1928 og 29 Sverige; 1937 Frankrig; 1938 Tyskland; 1939, 47 og 50 Sverige og Norge; 1948 Holland og Belgien 1949 England; 1951 Frankrig og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1927 (dek. Kunst). Stilling: Arkitekt ved Fr.berg Kommunes tekniske Forvaltning fra 1923.

Arbejder: Alderdomshjem i Esbjerg (1927, s. m. Sonja Meyer, 1. Pr.); Børnehjem i Hadsten; Villaer; har medvirket ved Projekteringen af en stor Del af det kommunale Byggeri paa Fr.berg og navnlig været beskæftiget med Vedligeholdelsesarbejder og Byggearbejde paa Fr.berg Hospital. Projekter: Alderdomshjem i Gentofte (3. Pr. 1938, s. m. Erik Jensen); desuden s. m. Erik Jensen og Jacob E. Bang: Raadhus i Lyngby (2. Pr.1938); Bebyggelsesplan for en Del af Skodsborg (3. Pr. 1940); Regulering af Raadhuspladsen i Kbh. (2. Pr. 1942); Centralsygehus i Glostrup (1951, indkøbt). - Har givet Tegning til Tæpper udf. af Fru Trolles Vævestue. K.H.J.

Ark. M., 1938, 83-84 (Alderdomshjem i Gentofte); 1940, 33-34 (Bebyggelse i Skodsborg); 1951, 91 (Reservelage- og Sygeplejerskebolig paa Fr.berg Hospital), 124 (Centralsygehus i Glostrup); Ark. U., 1938, 58 (Alderdomshjem i Gentofte), 231 (Raadhus i Lyngby); 1942, 121 og 139 (Regulering af Raadhuspladsen); Pol. 18. Febr. 1948.

Westergaard, Niels, 1883-1951, Arkitekt. F. 15. Sept. 1883 i Vinderslev Sogn, Lysgaard Herred, d. 3. Jan. 1951 i Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre: Husmand Severin W. og Karen Nielsen. Gift 16. Aug. 1921 i Kbh. med Martha Madsen-Top, f. 10. Nov. 1889 i Kbh., D. af Restauratør Hans Jørgen M.-T. og Sophie Jørgensen.

Uddannelse: I Tømrerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aalborg 1905; arbejdet som Tømrersvend 1905-07; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang Maj 1921; Medarbejder hos forsk. Arkitekter 1907-21; selvstændig Virksomhed fra 1922. Stipendier: K. A. Larssen 1907, 15, 16, 17, 18, 21. Rejser: 1908 Italien 1923 Tyskland, Frankrig; senere Rejser til Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1919, 24.

Arbejder: Statens Planteavls-Laboratorium og Bygninger for Statens plantepatologiske Forsøg, Hummeltoftevej 2, Sorgenfri (1925); Villa Teglgaardsvej 54 (præmieret 1925); Rækkehusbebyggelse, Hj. af Peter Bangsvej og Aalholmsvej (1928); Beboelsesejendom Hj. af Kildegaardsvej og Bernstorffsvej (1935-39) ; desuden Villaer i Kbh.s Omegn. K.H.J.

Arch., 1925, 237 (Teglgaardsvej 54); Ark. U., 7928, 12 (Tofamiliehus i Søborg), 792 (Rækkehuse Hj. af Peter Bangsvej og Aalholmsvej).

Westergaard, Torvald, f. 1901, Bhgr. F. 2. Febr. 1901 i Hillerslev ved Thisted. Forældre: Gaardejer Niels Christian Westergaard Pedersen og Nielsine Kathrine Westergaard. Navneforandring fra Pedersen 2. April 1935. Gift 20. Sept. 1925 i Lemvig med Agnete Elisabeth .Jensen, f. 14. Marts 1905 i Lemvig, D. af Landmand Jens Christian Larsen og Mette Marie Andersen.

Uddannelse: I Stenhuggerlære 1916-21; Elev af Tekn. Sk. Rejser: 1928 Sverige; 1930 Italien; 1932 England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-38, 40-42, 44-45; Charl. 1936, 39; Udst. i Haveselskabets Have 1941; Kulingen 1946-47, 50; Sep. Udst. 1948 (Skive Mus.).

Arbejder. Portrætbuster: Arne (Granit, 1936); Arkitekt Kr. P. Dalgaard (Granit, udst. 1938); Min Mor (Granit, 1940); Selvportræt (Granit, udst. 1945); Forfatteren Kirsten Bjørklund Rasmussen (Gips, udst. 1947); Kaj Munk (Granit, udst. 1950). - Har i eget Stenhuggerværksted i Lemvig udført mange Gravmonumenter samt Mindesmærker bl. a. for Husmandsføreren Jens Aagaard (Udkast udst. 1936, Anlæg ved Bønnet), for druknede Fiskere (Mor og Søn) (grønlandsk Marmor, 1942, Harboøre Kgd.), for Lærer og Frihedskæmper Hakon Bønding Petersen (Granit med Relieffer, 1945, Aulum Kgd.), for Thorkil Ruby (Granit Ulfborg Anlæg); desuden bl. a. Menneskets Moder (Granit, udst. i Gips 1946); Bernadette (Granit, udst. i Gips 1950) ; har ogsaa udført enkelte Malerier. Har udsendt et Par Pjecer om sine egne Arbejder: ”En lille Bog om folkelige Gravminder” og ”Skulptur. Torvald Westergaard” (begge Lemvig u. A.). Red.

Pol. 15. Nov. 1912; Berl. Tid. 2. Maj 1946; Holstebro Avis 28. Febr. 1948; Skive Folkeblad 15. Okt. 1948.

Westerholdt, H., - 1675 -, Maler. Et Epitafiemaleri med en Præstefamilie i Sejerslev Kirke pas Mors er pas Præstens Bog signeret ”H. Westerholdt fec. 1675”. C.A.J.

Weilb. 2. Udg., 1896-97 (som Westenholt).-Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Westerholt, Thomas Jacobsen, d. 1739, Maler. F. i Sønderborg, d. 1739 i Odense, begr. i S. Knuds Kirke. Forældre: Formentlig Knapmager Thomas Jacobsen og Trineke Liidersdatter VVesterholt. Gift 25. Marts 1704 Hvedholm med Anne Hansdatter Scheving, d. 1724 i Odense, D. af Hans S. og Anne Lauridsdatter.

Westerholt tog 1705 Ophold i Odense og boede nogle Aar i Møntergaarden (et malet Panelværk her skyldes maaske ham). Han har utvivlsomt haft Forbindelse med Jørgen

Brahe til Hvedholm. I de første Aar i Odense opgives han i Skattelisterne som staaende i

”Hr. Schoubynachtens Tjeneste”, muligvis Knud Reedtz til Nørlund, 1704-09 Indrulle-

ringschef Fyn. W. synes at have været en velstaaende Mand, og 1708 købte han en anselig Gaard ved Korsgaden. 1710 fik han Borgerskab som Kontrafejer. Det ældste Arbejde fra hans Haand, vi kender, er det Morsingske Familiebillede, der forestiller Sognepræsten til Landet og Bregninge Taasinge Peder Jensen Lucoppidan med Kone og 12 Børn (1696, nu i S. Nicolai Kirke i Svendborg), et andet er en Altertavle med en Fremstilling af Nadveren, som han 1728-29 malede til Graabrødre Hospital i Odense (nu i Klostersalen, sst.). A.F.B.

Utr. K. - Pers. T., 4. Rk. 1, 1898, 162-64; Svend Laisen: Graabrødre Hospital og Kloster i Odense, 1939, 161; samme: Xøntergaarden. Fyns Stiftsmuseums hist. Afd., 1942, 71 f.; A. Fasmer Blomberg i Fynske Aarb., 11 3, 1945, 456-62; O. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 1111, 1947, 431-32,436.

Westermann, Friedrich, - 1704-10 -, Bhgr. Fik 24. Nov. 1704 Betaling for en Krone over Kongens Loge i Operahuset; 1710 gives der Bhgr.svenden F. W. Rejsepas til Udlandet.

Red.

Utr. K.

Westermann, Hans Friedrich, 1815-52, Foderalmager, Maler. F. 17. Jan. 1815 i Kbh., d. 7. Juni 1852 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Petri). Forældre: Værtshusholder, senere Billetkasserer ved Det kgl. Teater Johann Wilhelm Gottfried W. og Maria Birgitte Thomsen. Gift 7. Jan. 1843 i Kbh. med Emma Sophie Haagensen Ruud, f. 24. Aug. 1826 i Kbh., d. efter 1852, D. af Arbejdsmand, senere Værtshusholder Peter Christian R. og Beate Lundberg.

Dyrkede ved Siden af sin Virksomhed som Foderalmager (Borgerskab i Kbh. 3. Sept. 1842) Malerkunsten som Dilettant og udstillede 3 Gange Charl., 1849 Maaneskinsstykke, 1850 Søstykke. Indsejling til Sundet og 1851 Parti af Toldboden. D.He.

Westermann, Poul Theis, f. 1902, Arkitekt. F. 28. Maj 1902 i Randers. Forældre: Hovmester Hans Marinus W. og Anna Vilhelmine Jensen. Gift 29. April 1930 i Hjørlunde med Gudrun Marie Amalie Olivarius, f. 25. April 1904 Fr.berg, D. af Telegrafist Conrad O. og Anna Lund.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. 1921; Afgang Maj 1940; Medarbejder hos Alf Cock-Clausen 1925-43; samtidig selvstændig Virksomhed. Rejser: Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Svejts og Italien. Stillinger: Arkitekt for Studenterforeningen; Medarbejder ved Hafnia-house Element-Byggesystem.

Arbejder: Eenfamiliehuse bl. a. Kildegaardsvej 87 (1930), Mindevej 21 (1934, præmieret), Dronninggaards Alle 117 (1944) og Bogholder Allé 8 (1949, præmieret 1950) ; Beboelsesejendom, Finsensvej-Eversvej (1931) ; Bygning for Studentersamfundets Retshjælp, Gl. Kongevej 10 (1948) ; Til- og Ombygninger af Industrivirksomheder, bl. a. Monteringshal for Citroen, Sydhavnsgade 16 (1948) og Industrihus, Hejrevej 39 (1950). Projekter: Kommuneskole i Horsens (1949, præmieret); desuden præmieret i Konk. om Gravminder. K.H.J.

Westh, Bodil Claudi, f. 1901, Bhgr. F. 7. Aug. 1901 i Aarhus. Forældre: Civilingeniør Thorvald Claudi W. og Kathrine Marie Brasch. Gift 23. Juni 1929 i Taarbæk med Arkitekt Arne Ludvigsen (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. af Svend Rathsack og Maleren Richard Nielsen og modtog desuden Undervisning af Thyra Boldsen; opt. paa Akad. Sept. 1925, Elev til Foraaret 1929 under E. Utzon-Frank. Udstillinger: Charl. 1927, 29; Kunstn. Eft. 1927-28, 35.

Arbejder: Portrætbuster bl. a. Civilingeniør Thorvald Claudi Westh (udst. 1929). Red.

Westman, Emil Gustaf, 1894-1935, Maler. F. 13. Marts 1894 i Stockholm, d. 19. Juni 1935 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Maskinist Hugo W. og Hulda N.N. Gift 7. Aug. 1920 i Kbh. med Batikmaler Agnes Caroline Mortensen, f. 20. Jan. 1893 i Kbh., D. af Vinhandler Jens Peter M. og Kristine Marie Hansen.

Uddannelse: Var Elev ved Akad. i. Stockholm og ansat i Generalstabens Kobbertrykkeri; Medhjælper omkr. 1912 hos A. Zorn, hvis Elev han blev som Grafiker; i Danmark en kort Tid Elev af Kr. Zahrtmann. Rejser: Bosat i Danmark fra 1913 ; 1923 Rom, Tyskland (Miinchen); 1927 Norge; 1928 Paris, Bryssel; 1930 Rom, Florens, Verona; 1931 Stockholm. Udstillinger i Danmark: Kunstn. Eft. 1924, 30; Charl. 1931; Koloristerne (Medstifter) 1932 (Raadhuset i Malmø og i Kbh.), 34-36; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. 1922 (Bergenholz), 23 (Svendborg); desuden bl. a. i Sverige: Vårsalongen hos Liljevalch, Stockholm, 193034; Sveriges allmånna konstforening 1932 (Höstudst.).

Arbejder: Vej i Sne (udst. 1924); Køkkenet (1929) ; Viadukt (udst. 1930) ; Gadebilleder fra Rønne og Sandvig (udst. 1932); Roehøst i Skaane (udst. 1932); Selvportræt (1933); Italiensk Have med Figurer (1933); S. Hans Aften. Hven (1933); Fra Kongens Have (1933, Gävle Mus.); Seks Personer søger en Forfatter (1933); Landskab. Hornsherred (udst. 1934); Mandolinspillerske (udst. 1935); har arbejdet med Grafik og udført Raderinger bl. a. med Motiver fra Kbh.s Havn, Sønderjylland og Svendborg samt Sverige. Red.

William Lengertz: Min kulørta bok, Malmø 1940, 184-90; Svendborg Avis 20. April 1923; Pol. 20. Juni 1935 (Nekr.): Sydsvenska Dagbladet 21. Juni 1935 (Hedemann-Gade); Skånska Dagbl. 21. Juni 1935 (Thonæus); Gefle Dagblad 29. Maj 1936 (Ph. Humbla).

Westman, Gunnar Millet, f. 1915, Bhgr. F. 11. Febr. 1915 paa Fr.berg. Forældre: Maler Emil W. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Nov. 1942 i Kbh. med Karen Marie Eppenstein (se W., Karen).

Uddannelse: I Gartnerlære; uddannet som Sølvsmed hos A. Dragsted; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Fr.berg; opt. Sept. 1938, Elev til For. 1942 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1943; Akad. 1946; Ronge 1947 ; I. R. Lund 1948 ; Carl Jul. Petersen 1949; Kaufmann 1949; Zach. Jacobsen 1950; Fondet for dansk-norsk Samarbejde 1950. Rejser: 1935 Norge og Sverige; 1938 Italien (Florens, Siena, Padua, Venedig) med Hjemrejse over Paris; 1943-45 Sverige (som Flygtning); 1949 Paris; 1950 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-38, 41, 43; Charl. 1938, 41-44; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Grønningen 1946, 48 (Gæst); Grønningen, Stockholm, 1948; Dansk Kunst i Dag 1947; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. 1948 (Oslo, s. m. 9 andre), 49 (s. m. Karen Westman). Udmærkelser: C. C. Halls Pr. 1943, 46; Carlsons Pr. 1948.

Arbejder: Fløjtespilleren (1937, Cement); Sygebesøget (1939, Relief i Træ, malet); Stagende Dreng (1940, Egetræ); Det første Møde (1943, Relief i Kalksten); Mor med Barn (1944, Træ); Kone, der mader sit Barn (1944, Træ); Koner, der bager (1944, Elmetræ); Det første Skridt (1945, fransk Kalksten); Siddende Mand (1945, Egetræ); Barn i Kurv (1945, Relief i brændt Ler); Udkast til Monument i Slagelse for Frihedskampen (1946) ; Pusle i Vognen (1947, Fedtsten); Siddende Dreng (1947, Granit); Dame med Paraply og Barnevogn (1947, Egetræ); Børn i Vinduet (1947, Relief i Gips; Carlsons Pr. 1948); Fugl i Bur I og II (1948, Træ, malet) (begge Kunstindustrimus.); Børnehaven (1948, Sandsten; Horsens Mus.); Etagesengen (Gips 1949, hugget i Sandsten); Malende Mor (1949, Ler); Gøgeungen (udst. i Gips 1949).

Westmans Motivverden er præget af Børn, Familieliv og sære Dyr. I Begyndelsen var han

stærkt paavirket af Döderhultaren og Bror Hjorths frie Syn, som i nogen Grad var i Overensstemmelse med hans eget. Siden har Rejser og ihærdigt Arbejde ført ham til en helt personlig og uortodoks Udtryksmaade. Hans Arbejder er ofte polykrome. De sidste Ting viser en lykkelig Forening af redelig Fortælling, Humor, primitivt Temperament og ukunstlet, men udpræget skulpturelt Formsprog. Sv.E.

Svend Eriksen i Aarstiderne, V111, Nr. 2, Okt. 1950, 39-43.

Westman, Karen Marie, f. 1916, Tegner og Grafiker. F. 7. Okt. 1916 i Jena. Forældre: Dr. phil., videnskabelig Medhjælper ved Zeissværkerne Otto Martin Eppenstein og Ellen Augusta Hoffmeyer. Gift 15. Nov. 1942 i Kbh. med Bhgr. Gunnar W. (s. d.).

Uddannelse: Student i Jena 1934; besøgte Kunstakad. i Leipzig; opt. paa Akad. Okt. 1939, Elev under Aksel Jørgensen til Foraar 1943. Stipendier: Dalsgaard 1950. Rejser: 1943-45 Sverige (som Flygtning); 1949 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943; Charl. Eft. 1947-48, 50 (Grafik); Vild Hvede Udst. 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Den polykrome 1950; Sep.udst. 1949 (s. m. Gunnar Westman). Udmærkelser: H. P. Lindeburgs Pr. 1943.

Karen Westman laver Træsnit og Raderinger med Motiver fra hendes nærmeste Omgivelser, Landskaber, legende Børn og Mennesker ved deres Arbejde (Raderinger paa Fr.borg). En grundig Skoling hos Aksel Jørgensen har gjort hende til en sikker og omhyggelig Tegner. En oprindelig og stærk Følelse for Stregens ornamentale Virkning og Sans for Motivernes umiddelbare Karakter giver hendes grafiske Blade menneskelig og kunstnerisk Kvalitet. Sv.E.

Land og Folk ES. Dec. 1949 (Otto Gelsted); Aftenbl. 13. Dec. 1949 (P. Lfibecker).

Westphal, Friedrich (Fritz) Bernhard, 1804-44, Maler. F. 5. Okt. 1804 i Slesvig, d. 24. Dec. 1844 i Kbh., begr. sst. (Fred. Ty.). Forældre: Miniaturemaler, Tegnelærer og Auktionsforvalter Gottlieb W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse og Rejser: 1818 i Købmandslære i Slesvig; besøgte Akad. i Kbh. fra 1821; avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1822, til Gipssk. Jan. 1823, til Modelsk. Marts 1824; lille Sølvmed. 1825 og en mindre Pengepr. 1826; opholdt sig 1828 i Slesvig, hvor han malede Portrætter; 1829-30 i Dresden og Meissen; 1831 i Slesvig og fra 1832 i Kbh., hvor han igen besøgte Akad. ; store Sølvmed. Marts 1837 ; lille Guldmed. Sept. s. A.; konk. 1839 og 41 til store Guldmed. uden at opnaa denne. Udstillinger: Charl. 1824-26, 33-35, 37-40, 42-45 (14 G. m. 30 Arb.); Dresden 1831. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1838. Stilling: Kostumier ved Det kgl. Teater 1841.

Arbejder: Kapskydning efter Maager ved Slesvig By (c. 1831; tilh. Der Schleswiger Altertumsverein; litograferet af Edv. Lehmann) ; David opmuntrer Saul (lille Guldmed. 1837, tilh. Akad.); Kong Valdemar sætter Liden Else paa Prøve (Neuhausens Pr. 1838, Kunstmus., dep. Fredensborg); Kristus i Emaus (1838, Altertavle i Aastrup Kirke, Falster); Thorvaldsens Hjemkomst 17. Sept. 1838 (1839, forsvundet; Tegn. dertil paa Fr.borg; Litografi derefter af Em. Bærentzen; Farvelitografi derefter af Wilhelm Kock, Ekspl. paa Fr.borg) ; Marsk Stigs Døtre (udst. 1840) ; Christian VIII.s Kroning 1840 (kun kendt fra Edv. Lehmanns Litografi); Elverpigernes Dans og Matroser uden for et Gæst-

giveri i Sønderjylland (begge forli. Joh. Hansens Saml.); Sappho (Mus. paa Gottorp); Selv-

portræt; Tegn. i Teatermus. (Johanne Luise Heiberg og Kostumetegninger), Stadltisches

Mus. i Slesvig, Kunsthalle i Kiel og i Mus. paa Gottorp (c. 150 Tegn. fra Rejsedagbog).

- Har bl. a. illustreret H. P. Holst: Nye Romancer (1843). E. W. L.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - L. Swane: Dankvart Dreyer, 1921, 29, 30; H. Philippsen: Alt Schleswig, 1924, 60 og 1928, 84; Ernst Schlee i Die Sippe der Nordmark, I, Kiel 1937, 23ff.; Sig. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938, 40-43; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 216; L. Swane i K. Aa., 1943, 58.

Westphal, Anna Elisabeth Friederike (Frederikke), 1822-61 -, Maler. F. 22. Juli 1822 i Slesvig. Forældre: Blikkenslager Frederik Christian W. og Margrethe Michelsen.

Uddannelse: Uddannede sig i Pinneberg paa egen Haand til Maler. Udstillinger: Charl. 1856-58, 60-61 (5 G. m. 17 Arb.). Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1854-55 (malede Blomster og Vaaben).'

Arbejder: Ung Pige, som har samlet Markjordbær (udst. 1856, solgt til Fr. VII); En ung

Piges Beskytterinde (udst. 1857); Portræt af et Barn (udst. 1858) ; Genrebillede (udst. 1860) ;

Entreen til Maleriudstillingen (udst. 1861); Portræt af Generalsuperintendent Chr. Fr.

Callisen (1845, Fr.borg og i Frederiksberg Kirke ved Slesvig); Portræt af min Moder og En ung Pige fra Øen Føhr (begge Stådtisches Mus., Flensborg). W. har i Jena udført et Portræt af Arveprinsen af Sachsen- Weimar samt under Ophold i London, Dresden, Kassel, Hannover og Altona malet og givet Undervisning i Maling for Damer. D.He

Weilbach, 2. Udg., 1897. - H. Philippsen i Schleswige Nachrichten, 1906, Nr. 196.

Westphal, Johann Gottlieb Reimer, 1775-1833, Miniaturemaler, Tegnelærer, Auktionsforvalter. F. 28. Marts 1775 i Glykstad, d. 28. Marts 1833 i Slesvig, begr. sst. (Domk.). Fader: Provisor ved Tugthuset Ernst Christoph W. og Anna Hedevig Herrn. Gift 13. April 1799 i Slesvig med Sophia Elisabeth Christina Wieck, f. 6. Juni 1768 i Slesvig, d. 14. April 1846 sst., D. af Hvedebrødsbager, Deputeret Johann Friedrich W. og Anna Sophia Koch.

Westphal, som nævnes i Akad.s Dagbog 5. Jan. 1795, da han avancerer i anden Frihaands.sk., skal som Kunstner have været mere betydelig end sin Søn Fritz W. (s. d.), men maatte, da han ikke kunde skaffe sig sit Levebrød alene som Maler, ogsaa paatage sig andet Arbejde bl. a. som Auktionsforvalter og Tegnelærer. Han mindes især i dansk Kunsthistorie som H. W. Bissens første Tegnelærer i Slesvig og som en af hans første Velgørere, idet det var W., der bragte Bissen i Forbindelse med Maleren C. C. A. Bøhndel og Provst C. F. Callisen og sammen med disse skaffede ham en aarlig Sum i 3 Aar til Ophold i Kbh. Red.

H. Philippsen: Alt Schleswig, 1924, 60-61 og 1928, 84, 104, 210; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945, 8-9.

Westrup, Thomas Andreas, c. 1727-1814, Guldsmed. F. c. 1727, d. 30. Juli 1814 i Vester Saaby, begr. i Kirke Saaby. Gift Juni 1755 i Kbh. (Kop. Nic. 25. Juni) med Maria Pipgras, f. c. 1728, d. senest 1814.

Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh. 1755. Talrige bevarede Arbejder i Guld og Sølv (Dronningen; Kgl. Sølvkammer; Rosenborg); Temaskine med Portrætmedailloner (1776, Egeløkke), nær beslægtet med en Temaskine af Andreas Røymand (s. d.) fra 1778, maaske som denne efter Tegning af Johs. Wiedewelt. G.B.